Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 16. november 2005 - Strasbourg

17. De nylige udtalelser fra Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om de nylige udtalelser fra Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad.

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Hr. formand, det glæder mig at kunne henvende mig til Parlamentet i denne rettidige og væsentlige forhandling om Iran, og det glæder mig at tale side om side med min meget gode ven, kommissær Ferrero-Waldner, i denne vigtige forhandling. Under den sidste debat om dette emne i Parlamentet den 12. oktober brugte jeg samme ord til at anføre, at forhandlingen om Iran var rettidig. Jeg føler nu, at denne forhandling måske er endnu mere rettidig end forhandlingen den 12. oktober, idet der stadig er stor international bekymring om Irans politik, og idet jeg mener, at Iran står over for at skulle træffe nogle afgørende valg om fremtiden. Det vil derfor være passende, hvis EU er aktivt involveret i denne debat.

Irans beslutninger om sit forhold til nabolandene kan påvirke befolkningens sikkerhed og velstand - også uden for Mellemøsten. Det er vigtigt for sikkerheden i regionen og andre regioner, at Iran træffer velovervejede beslutninger.

Som alle medlemmerne af Parlamentet er klar over, valgte Iran en ny præsident i juni i år. Det er efter min opfattelse vigtigt, at det internationale samfund og især EU opretholder sin dialog med Irans nye regering. Vi har et ansvar for at opfordre de personer, der nu har magten, til at træffe valg, som er i den bedste interesse for landet og regionen som helhed. Som jeg nævnte sidste gang, jeg havde det store privilegium at tale for Parlamentet, er Iran et land med stort potentiale. Befolkningen består af unge, veluddannede og initiativrige mennesker. Iran har enorme naturressourcer, især olie og mineraler. Jeg nævnte, at kombinationen af sådanne faktorer kan danne grundlag for en aktiv økonomi og et pulserende samfund i ethvert land, hvis landets regering kan skabe en kultur med muligheder, der er baseret på retsstatsprincippet. Der er i dag - mere end nogensinde - brug for at fremme væksten af en sådan kultur i Iran.

Jeg ved, at mange af Parlamentets medlemmer ligesom jeg var forfærdet over de nylige udtalelser fra Irans præsident om Israel. Der er tale om dybt problematiske udtalelser. Udtalelserne kommer derudover på et tidspunkt, hvor der er stigende bekymring om Irans nukleare og ballistiske missilprogrammer samt indstilling til menneskerettigheder og bekæmpelse af terrorisme.

Jeg vil starte med de førnævnte udtalelser. Som De ved, deltog præsident Mahmoud Ahmadinejad den 28, oktober i en konference i Teheran med titlen "Verden uden zionisme". I sin tale opfordrede han angiveligt til, at Israel slettes fra verdenskortet, og udtalte, at den islamiske verden ikke vil lade sin historiske fjende leve i sin midte. EU stod i spidsen for den internationale reaktion, som til min store glæde var kort, klar og tydelig.

I Formandskabets erklæring udstedt på vegne af EU's regeringsledere på mødet i Hampton Court den 27. oktober fordømte man på det skarpeste præsident Mahmoud Ahmadinejads udtalelser. Josep Borrell udtalte på vegne af Europa-Parlamentet, at alle var dybt chokerede, rystede og frastødte af udtalelserne. Han talte om total fordømmelse af lederne af de politiske grupper. Jeg ved, at Hans-Gert Poettering, som kommer på talerstolen om et øjeblik, også på det pågældende tidspunkt gav udtryk for sin bekymring om disse udtalelser.

I dagens forhandling opfordres vi til at drøfte disse udtalelser og konsekvenserne deraf. Tilskyndelse til vold og tilintetgørelse af en hvilken som helst stat er uforenelige med ethvert krav om at blive betragtet som et modent og ansvarsfuldt medlem af det internationale samfund. Formandskabet indkaldte Irans chargé d'affaires i London for at protestere imod disse udtalelser, og mange af regeringerne i EU's 25 medlemsstater har også taget skarpt afstand fra udtalelserne. Jeg bifalder den hurtige reaktion fra det internationale samfund, herunder fra regeringer inden for den mellemøstlige region. Saeb Erekat formulerede det fint på vegne af Den Palæstinensiske Myndighed, da han udtalte, at han håbede, at præsident Mahmoud Ahmadinejad vil fokusere på at tilføje Palæstina på verdenskortet frem for at foreslå, at Israel slettes fra kortet.

Kofi Annan, FN's generalsekretær, talte på vegne af hele verden, da han udtalte, at Israel er et mangeårigt medlem af FN med samme rettigheder og forpligtelser som alle andre. I henhold til FN's charter har Iran som alle andre medlemmer af FN forpligtet sig til ikke at anvende trusler eller vold over for andre stater og disse staters territoriale integritet eller politiske uafhængighed. Jeg håber, at præsident Mahmoud Ahmadinejad vil anerkende den skade, som disse bemærkninger har forvoldt i relation til Irans position i det internationale samfund, og trække udtalelserne tilbage uden betingelser. Præsident Mahmoud Ahmadinejads udtalelser er endnu en påmindelse om, hvor vigtigt det er for Iran at træffe foranstaltninger til at afhjælpe den internationale bekymring om Irans intentioner i forbindelse med atomprogrammet.

Irans nukleare ambitioner blev drøftet af EU's udenrigsministre på mødet i Bruxelles den 7. november. Rådet gentog på det pågældende møde sin alvorlige bekymring over Irans genoptagelse af aktiviteterne på urankonverteringsanlægget i Isfahan og opfordrede indtrængende Iran til at gennemføre alle de foranstaltninger, som Det Internationale Atomenergiagenturs Styrelsesråd har anmodet om, herunder igen fuldstændigt at suspendere alle brændselskredsløbsaktiviteter.

EU vil stadig foretrække at genoptage forhandlingerne inden for de rammer, der blev fastsat i Paris sidste november. EU har indtrængende opfordret Iran til at træffe de nødvendige foranstaltninger i forbindelse hermed. En tilfredsstillende løsning på spørgsmålet om Irans nukleare ambitioner er af grundlæggende betydning for det internationale samfund. Irans besiddelse af atomvåben vil bidrage voldsomt til ustabiliteten i regionen og evt. skade traktaten om ikkespredning af atomvåben og resten af den internationale ikkespredningsaftale.

Vi er fortsat meget bekymrede over Irans alvorlige og kontinuerlige krænkelser af menneskerettighederne. Vi hører konstant om unge lovovertrædere, der bliver dømt til døden. Iran begrænser fortsat ytringsfriheden og opretholder fængslingen af politiske fanger, f.eks. den opsøgende journalist, Akbar Ganji. Iran forfølger fortsat religiøse mindretal, herunder Baha'i-samfundet.

Jeg ved fra vores sidste forhandling om spørgsmålet, at mange medlemmer af Parlamentet stadig er meget bekymrede over udviklingen. Vi opfordrer derfor indtrængende Iran til at styrke respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet. Det er skuffende, at der ikke har været en dialog mellem EU og Iran om menneskerettigheder siden juni 2004 trods EU's gentagne forsøg - kan jeg forsikre om - på at fastsætte en dato for næste runde. Det er vigtigt, at Iran træffer foranstaltninger til at genoptage substansdrøftelser inden for rammerne af dialogen.

Jeg bifalder resolutionen om menneskerettigheder, som Canada fremlagde i sidste uge på FN's Generalforsamling. De europæiske medlemsstater har accepteret at være medsponsor. Iran skal med sine handlinger vise sin vilje til at styrke respekten for menneskerettigheder. Iran kan starte med at opfylde sine nuværende og tidligere forpligtelser i forbindelse med henrettelserne af unge lovovertrædere og ved varigt at løslade fanger, der er fængslet på grund af politisk overbevisning. Jeg håber, at Irans regering straks træffer foranstaltninger til at løse disse problemer.

Hvad angår terrorisme er Rådet fortsat bekymret over Irans indstilling. Den omstændighed, at præsident Mahmoud Ahmadinejads udtalelser blev offentliggjort samme dag som det frygtelige angreb i Hadera i Israel, som Palæstinas islamiske Jihad har taget ansvaret for, skal styrke os i bevidstheden om, at tilskyndelse til vold og den terrorisme, som dette medfører, er foragtelige og uacceptable handlinger. EU har opfordret Iran til uden betænkeligheder at tilslutte sig den internationale enighed om den nødvendige oprettelse af to stater - Palæstina og Israel - der lever fredeligt side om side uden anerkendte grænser. EU understreger, at støtte til palæstinensiske terrorgrupper ikke kan accepteres. Alle stater har et ansvar for at samarbejde for at bekæmpe truslen om international terrorisme.

Det er efter min opfattelse et helt afgørende tidspunkt for Iran og regeringen i Iran. Præsident Ahmadinejads udtalelser for nylig har sat fokus på Iran og Irans position i verden. Det er af afgørende betydning, at dette fokus kanaliseres konstruktivt over på effektiv påvirkning af Iran med henblik på at ændre landets politikker om nukleare spørgsmål, terrorisme, menneskerettigheder og regionale og andre spørgsmål, herunder fredsprocessen i Mellemøsten.

Det internationale samfund kan i forening øve størst indflydelse. Jeg mener, at vores forenede reaktion på præsident Mahmoud Ahmadinejads udtalelser om Israel har været vellykket, idet der er sat direkte fokus på Irans politik. Som EU's udenrigsministre udtalte den 7. november, vil udviklingen af forbindelserne mellem Iran og Europa på lang sigt afhænge af de foranstaltninger, som Iran træffer på alle de områder, der vækker bekymring i EU. Det er Irans ansvar gennem sine handlinger at afgøre, om forholdet til EU på lang sigt skal forbedres eller forringes.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, selv om jeg gentager noget, der allerede er nævnt, mener jeg, at det er nødvendigt på grund af situationens alvor. Der var bred enighed og en meget hurtig reaktion fra alle de forskellige europæiske institutioner. Formand Barroso reagerede med det samme på Kommissionens vegne ved på det kraftigste og klart og tydeligt at fordømme situationen. Vi ved, at formanden for Europa-Parlamentet også har taget skarpt afstand fra erklæringen, og Det Europæiske Råd har, som hr. Alexander allerede har nævnt, også fordømt udtalelserne i konklusionerne fra mødet i Hampton Court.

Jeg gentog endvidere offentligt, at præsident Mahmoud Ahmadinejads udtalelser om Israel var chokerende og helt uacceptable. Det internationale samfund har helt korrekt også taget skarpt afstand fra udtalelserne. Jeg ønsker at takke formandskabet for at have inddraget vores delegationsledere i erklæringer fra formandskabet og Kommissionen, især i forbindelse med de arabiske lande. Udenrigsministrene gentog også denne fælles fordømmelse af tilskyndelsen til vold og tilintetgørelse af en hvilken som helst stat. De var også enige i, at sådanne udtalelser giver anledning til foruroligelse over Irans rolle i regionen og dets fremtidige intentioner.

Der er en lang række meget kedelige fortilfælde ved politiske møder, militærparader og andre begivenheder, som går helt tilbage til revolutionens tidlige år. Men når disse udtalelser fremsættes i det nuværende følsomme klima og endda af præsidenten selv under en konference med titlen "Verden uden zionisme", er det efter min opfattelse på tide at trække en grænse og minde den iranske præsident om de forpligtelser, der følger med det at være en del af nationernes familie.

Hvad angår det mest presserende spørgsmål om atomprogrammet, mener vi stadig, at engagement er langt at foretrække frem for balancekunst, konfrontation og isolation. Vi støtter derfor indsatsen fra det britiske formandskab, Frankrig, Tyskland, Javier Solana og ligesindede partnere for at styrke samarbejdet mellem Iran og Det Internationale Atomenergiagentur og Mohamed ElBaradei.

I denne sammenhæng vil det næste møde i Det Internationale Atomenergiagentur være meget vigtigt. Vi ønsker naturligvis alle at undgå, at Iran er en atomvåbenstat. Men det er ikke det eneste område, hvor vi forventer, at den iranske regering skal opfylde kravene. Irans holdning til fredsprocessen i Mellemøsten er også meget vigtig. Den omfattende dialog mellem EU og Iran, efterfølgeren til den kritiske dialog, er identificeret som et af de vigtigste punkter sammen med masseødelæggelsesvåben, terrorisme og menneskerettigheder.

Under hr. Khatamis embedsperiode benyttede vi denne indgangsvinkel med god virkning. Selv om Iran ikke officielt anerkendte Israels eksistens, oplevede vi positive tegn og en bedre forståelse af hele situationen i Mellemøsten. Især blev det fastlagt, at Iran ikke ville stå i vejen for fredsprocessen og ikke ville foregive at være mere palæstinensisk end palæstinenserne.

Men præsident Mahmoud Ahmadinejads voldsomme udtalelser er et tilbageskridt. Blandt de mange fordømmelser, som udtalelserne afstedkom, glædede det mig især, at repræsentanten for Den Palæstinensiske Myndighed, den palæstinensiske chef-forhandler, Saeb Erekat, udviste ægte statsklogskab ved at minde om, at PLO og Den Palæstinensiske Myndighed havde anerkendt staten Israel, hvormed de forhandlede om en fredsproces. Omfattende neo-revolutionære advarsler fra de iranske ledere til andre muslimske lande om ikke at anerkende Israel forekommer noget ude af trit med den moderne verden og kan meget vel give bagslag.

EU har i løbet af de seneste måneder opfordret Iran til at genoptage dialogen med møder, både i forbindelse med den omfattende dialog og dialogen om menneskerettigheder. Jeg håber stærkt, at Iran på ny vil indgå i disse processer og gribe chancen for at klarlægge sin holdning, fjerne misforståelser og genopbygge en overordnet troværdighed, som er meget svækket efter udtalelserne for nylig.

Selv om det ikke er den rette anledning i dag, kan man tale længe om menneskerettigheder og de positive forventninger, som oprindeligt blev skabt under de første år af hr. Khatamis embedsperiode, og derefter tale længe om den efterfølgende negative tendens, som desværre også har vist sig. Der er helt klart behov for store forbedringer, og EU er naturligvis nødt til at henlede opmærksomheden på problemerne.

Vi bør efter min opfattelse forsøge at bygge broer med den iranske befolkning, og jeg foretrækker at tro, at ikke alle iranere er enig i præsidentens udtalelser og regeringens synspunkter. Ytringsfrihed og foreningsfrihed i Iran undermineres stadig. Vi skal fortsat overvåge behandlingen af hver enkelt sag, f.eks. sagen om Akbar Ganji.

Men som Rådet klart og tydeligt gav udtryk for i sidste uge, vil udviklingen af forbindelserne mellem Iran og Europa på lang sigt - hvis man vil undgå en forværring - afhænge af, at Iran sætter effektivt ind på alle de områder, som vækker bekymring i EU, herunder Irans holdning til fredsprocessen i Mellemøsten. Bolden er nu i den iranske regerings banehalvdel. Som grundlæggende forudsætning forventer vi, at den iranske regering udviser ansvarligt lederskab, både internt og internationalt. Iran har bemærkelsesværdige historiske, kulturelle og geo-politiske værdier samt enorme naturressourcer og menneskelige ressourcer. Alle disse forhold kræver ansvarlig forvaltning for at skabe fred og stabilitet i et særdeles ustabilt område.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Hans-Gert Poettering, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. repræsentant for Rådet, mine damer og herrer, vores gruppe opfordrede til disse forhandlinger, og jeg vil gerne takke de andre grupper hjerteligt for, at de med det samme var indforstået med at føre disse forhandlinger.

Det, den iranske præsident Ahmadinejad sagde den 26. oktober om Israels udslettelse, er så uhyrligt, at vi må fordømme det på det skarpeste. Vi ved, at revolutionsføreren Khomeini førte en lignende politik, men derfor er vi også i dag bedre i stand til at vurdere, at den tidligere præsident Khatami ikke tilsluttede sig denne linje.

Til Israel siger vi - og jeg har selv kritiseret Israel hyppigt her i Parlamentet - at i spørgsmål, der vedrører Israels sikkerhed, stabilitet og integritet, er vi fuldstændig på Israels side, og enhver sætten spørgsmålstegn ved og ethvert angreb på Israel er en sætten spørgsmålstegn ved den vestlige civilisation, og det er også en krigserklæring imod Europa og hele verden. Det skal den iranske ledelse være klar over.

Netop derfor er jeg utrolig skuffet over udviklingen i Iran, fordi jeg netop på daværende tidspunkt var på besøg i Iran i en uge, hvor Ahmadinejad fik regeringsmagten, og fordi jeg stadig havde en illusion om, at alt måske alligevel ikke var så slemt, som det så ud til. Men fordi det rent faktisk står slemt til, skal de, der var yderst villige til at give den nye regering en chance, sige klart og tydeligt i dag: Grib ind i tide - det skal være vores holdning.

Det tragiske ved dette er, at denne adfærd fra det nye iranske - man må jo nok sige - regime i grunden heller ikke hjælper dem, som man forgæves forsøger at hjælpe, nemlig palæstinenserne. Ikke kun israelerne har ret til at leve inden for sikre grænser - vi i PPE-DE-Gruppen har altid anerkendt palæstinensernes ret til at leve inden for sikre grænser. Sådan som den iranske præsident forholder sig, sætter han spørgsmålstegn ved hele den mellemøstlige fredsproces, og det er ikke kun slemt for Israel, men også for det palæstinensiske folks værdighed.

Efter at vi kritiserede Ahmadinejad, så jeg i tysk fjernsyn, at der var demonstrationer i Teheran, hvor der deltog mænd med selvmordsbælter. Det kan man i hvert fald kalde for opfordring til terrorisme. Da jeg var i Iran, så jeg et magasin, hvori man opfordrede unge mennesker til at melde sig som selvmordsbombemænd eller frihedskæmpere - eller hvad man end vil kalde det, men det er en opfordring til terrorisme. Jeg hørte i går, at iransk fjernsyn viste palæstinensiske børn med selvmordsbælter, og at dette så at sige skulle tjene som forbillede for iranske børn, således at de ville stille sig til rådighed for sådanne aktioner. I går fortalte en britisk kollega mig, at der var to homoseksuelle, som var blevet hængt i Iran på grund af deres seksualitet. Alt dette viser, at det er et tilbagefald til den mørkeste middelalder, og vi opfordrer den iranske ledelse til at komme til fornuft.

Såvel repræsentanterne for Rådet som kommissæren talte om det civile atomprogram, hvilket Iran naturligvis har ret til at gennemføre. Men vi har ikke tillid til Iran, og derfor er vi næsten sikre på, at man en skønne dag også vil udnytte det civile atomprogram til udvikling af atomvåben. Og atomvåben i hænderne på folk, som har en middelalderlig tankegang, er noget, som vi ikke kan forsvare i den europæiske og globale civilisation.

I morges opfordrede jeg en repræsentant for den russiske regering til at gøre alt, hvad der står i dens magt - den har jo en vis indflydelse på Iran - for endelig at skabe gennemsigtighed i alle disse spørgsmål om udvikling af atomkraft, sådan som både kommissæren og repræsentanterne for Rådet krævede.

Mine damer og herrer, lad os være yderst vagtsomme med hensyn til Iran. Iran må selv erkende, at det sætter sin store geografiske og strategiske rolle over styr. Iran spiller en stor rolle i forbindelse med fredsprocessen i Afghanistan, i Irak, i forholdet til Syrien, Israel, Libanon og Palæstina. Det iranske folk er et stort folk. Der var mange, som ikke deltog i valget, fordi de frygtede det værste og ikke kunne forhindre dette. Men vi må ikke glemme de mennesker i Iran, som viser den gode vilje. Iran har brug for en god fremtid, og forhåbentlig vil præsidenten indse, at han er nødsaget til at have en civiliseret tilgang til tingene i sin omgang med både mennesker og stater i verden.

  Pasqualina Napoletano, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, også vi var enige i, at det var nødvendigt at holde denne forhandling, da vi ønsker, at de alvorlige udtalelser fra Irans præsident Ahmadinejad om Staten Israels eksistens bliver mødt med en fast og enstemmig reaktion fra Europa-Parlamentet.

De Europæiske Socialdemokraters Gruppe mener, at man ikke bør undervurdere sagens alvor, eftersom disse ord faldt på et yderst vanskeligt tidspunkt i Mellemøstens historie. Det skal dog siges, at vi få dage efter heldigvis hørte den tidligere leder Khatamis udtalelser, som gik i en helt anden retning. Han tog nemlig afstand fra enhver form for korstog, krig og vold og kaldte dette for umoralsk.

For at vende tilbage til Mellemøsten er der på den ene side et fornyet håb om en fredsproces, som fører til oprettelsen af en palæstinensisk stat ved siden af Staten Israel - og det er en løsning, som vi aldrig har og aldrig vil sætte spørgsmålstegn ved - men på den anden side er der som bekendt mange modstandere af denne proces, og terrorismen er faktisk en fordel for dem, som ikke ønsker en løsning på denne konflikt.

Fred, demokrati, frihed og social retfærdighed er de værdier, der efter vores mening bør rodfæstes i Mellemøsten, og vi vil gerne have, at Europa spiller en stadig større rolle i denne proces. Derfor glæder vi os over, at EU har sagt ja til at være ansvarlig for grænsekontrollen ved Rafah, som vi håber bliver en af den palæstinensiske stats grænser i en nær fremtid.

Iran er et stort land, og vi ønsker ikke, at det skal isolere sig fra det internationale samfund. Vi mener tværtimod, at dets beslutninger - ikke mindst et klart og utvetydigt nej til atomvåben - kan bidrage til en fredelig stabilisering af hele området.

Israel og Palæstina er forbundet af en fælles skæbne, og hvis man fjerner Israel, ville man også fjerne Palæstina. Jeg understreger dette, fordi det er på tide at afsløre dem, som siger, at de forsvarer palæstinensernes rettigheder, men bliver ved med at give næring til konflikten. Modsat præsident Ahmadinejad vil vi arbejde for at føje en ny stat til Mellemøstens landkort.

Til sidst bør vi forsikre Israel for, at Europa ikke vil glemme holocausten, for det ville være det samme som at fjerne selve EU's eksistensgrundlag som politisk projekt.

  Annemie Neyts-Uyttebroeck, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, jeg vil for en del sige det samme som mine kolleger, men jeg tror, det er vigtigt, at vi beviser, at alle grupper her i Parlamentet er enige om at fordømme de seneste begivenheder i Iran. Iran er civilisationens vugge og har ydet et uvurderligt bidrag til menneskehedens kulturelle, kunstneriske, religiøse, intellektuelle og videnskabelige arv. Efter at Iran omdannedes til en islamisk republik, blev landet isoleret i mange årtier. EU er gået i spidsen for at bryde denne isolation og har indledt en omfattende dialog, bl.a. om de økonomiske forbindelser, det internationale samarbejde og menneskerettighederne.

Siden præsident Ahmadinejads tiltræden er der imidlertid sket en markant stramning. Det viser domme over mindreårige, nye forfølgelser af journalister og menneskerettighedsaktivister og tilbagekaldelsen af 40 ambassadører. De nylige erklæringer afgivet af præsidenten, som lykønskede selvmordsterrorister og sagde, at Israel skal fjernes fra verdenskortet, er fuldstændig i strid med FN's pagt og skal både ud fra et politisk og internationalt juridisk og især ud fra et menneskeligt og moralsk synspunkt absolut fordømmes, da de er fuldstændig uacceptable.

Israels eksistensberettigelse inden for internationalt anerkendte grænser og i sikkerhed ved siden af en palæstinensisk stat, som er til at leve i, er urørlig. Iran skulle hellere bidrage til en løsning i Mellemøsten og ophøre med at støtte den internationale terrorisme. Præsidentens seneste erklæringer risikerer på ny at bringe Iran, som faktisk er et stort land, i isolation og forhindrer i hvert fald, at dette vigtige land kommer til at spille en ledende rolle i området.

  Angelika Beer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, det glæder også Verts/ALE-Gruppen, at vi vedtager beslutningsforslaget enstemmigt, hvori Parlamentet også gør det klart og tydeligt, at enhver - hvad enten det er en organisation eller en stat - som sætter spørgsmålstegn ved Israels eksistensberettigelse, eller som selv holder hadetaler imod Israel, ikke finder nogen forståelse her og entydigt bliver tilbagevist.

Kommissionen og Rådet gjorde det også tydeligt, hvilke vanskelige problemer vi står over for. I præsident Ahmadinejads taler gøres det klart, at vi europæere ikke kan sætte en stopper for en hadeprædikant, som drager igennem landet og mobiliserer tusinder. Det er hverken vores opgave eller vores område. Til trods herfor vil jeg godt opfordre de ansvarlige i Iran til at overveje, om de ikke alligevel vil indtage en positiv rolle i det internationale statssamfund og anerkende både Palæstinas og Israels eksistensberettigelse i stedet for at give denne præsident mulighed for at sende dette rige land i international isolation.

Jeg appellerer derfor til europæerne og til os: Vi skal differentiere her. Iran er et fascinerende land med et ungt, godt uddannet samfund. Iran er et samfund med aktive kvindeorganisationer, som kæmper for deres rettigheder. Iran er også en Akbar Ganij, som er i livsfare, fordi han nægter at bøje sig for censuren. Iran er også webloggernes og journalisternes samfund, som forsøger at opretholde kontakten med os og at afsløre regimet dér. Iran er også modtageren af Nobels fredspris, Schirin Ebadi, som talte til os i dag. Iran er også advokat Soltani, som vi inviterede, og som nu sidder i fængsel.

Derfor bør vi forsøge at række hånden ud til dette andet Iran. Vi bør ikke begå den fejl at afbryde kontakterne til civilsamfundet og smække døren i. For det er lige præcis det, som præsident Ahmadinejad vil opnå, og ham skal vi ikke følge.

Vi har forpligtet os over for menneskerettighederne, fred og en fredelig konfliktløsning. Det er den vej, som vi følger. Det er kun dialogen ...

(Formanden afbrød taleren)

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand, Irans regime forhindrer al opposition i landet. Man overtræder menneskerettighederne, man dømmer barbarisk mennesker til døden ved hængning osv. Listen over regimets forbrydelser kan gøres lang, men det er helt tydeligt ikke nok for dette regime. Nu er Irans præsident kommet med frygtelige udtalelser om en anden stat. Han har talt om at udrydde Staten Israel. Dette er naturligvis fuldstændig uacceptabelt og burde fordømmes af alle. Jeg går ud fra, at vi er et enigt Parlament, som støtter fordømmelsen af denne udtalelse ligesom fordømmelsen af det iranske regimes overtrædelser af menneskerettighederne. Der er en risiko for, at præsidentens udtalelse besværliggør arbejdet for fred i Mellemøsten yderligere.

Vi skal også samtidig kræve, at Staten Israel lever op til FN's Sikkerhedsråds resolutioner, at Israel umiddelbart forlader de besatte områder, at Israel tager ansvar for en tostatsløsning og dermed endelig accepterer en palæstinensisk selvstændig stat med Østjerusalem som hovedstad. Vi skal i denne forbindelse også kritisere Staten Israels bygning af en mur på de palæstinensiske områder, en mur, som forhindrer landmænd i at nå frem til deres dyrkede marker, en mur, som adskiller skolelever fra deres skoler, en mur, som forhindrer syge i at nå på hospitalet osv. Denne mur skal også fjernes.

  Gerard Batten, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, Iran er ved at udvikle et atomprogram, som landet ikke har brug for på grund af de enorme olieressourcer. Formålet er helt klart at skaffe atomvåben. Den iranske præsident har udtalt, at Israel skal fjernes fra verdenskortet. Den vestlige verdens mulighed for at håndtere den trussel, som Iran udgør, er alvorligt begrænset af krigen i Irak, en krig, som Storbritannien gik ind i på grund af vores egen premierministers løgne og bedrag. Vi håber alle, at situationen i Iran kan forbedres med fredelige midler, og det er helt klart, at den vestlige verden skal træde varsomt, men øve stor indflydelse.

Desværre er Storbritanniens store indflydelse - de væbnede styrker - ved at blive omdannet til det, der så smukt kaldes den europæiske forsvarsidentitet, dvs. en europæisk hær. Hvis denne hær bliver en realitet, vil det forhindre Storbritannien i at gennemføre uafhængige militæraktioner i fremtiden. Men EU opfatter endnu en gang sig selv som en politisk stat i forbindelse med håndteringen af problemerne, og denne prætentiøse indstilling støttes fuldt ud af en minister for den britiske regering. Samtidig opfordrer Parlamentet igen og igen både Frankrig og Storbritannien til at droppe egne atomprogrammer. Hvis de gør dette, vil vi ikke have den indflydelse, som i sidste ende kan være nødvendig i forhandlinger med Iran.

  Cristiana Muscardini, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, de udtalelser fyldt med had og vold, som Irans præsident kom med, da han sagde, at Staten Israel burde fjernes fra verdenskortet, udgør en fare for hele den civiliserede verden.

Iran er et land med 68 millioner indbyggere, et areal på 1,7 millioner km2 og en stor olieproduktion, som den nuværende præsident forsøger at gøre til en stat, der repræsenterer den mest ekstreme form for islamisk fundamentalisme ved at støtte eller undlade at fordømme terroraktioner og ved at forberede sig på at fremstille atomenergi uden det internationale samfunds godkendelse. Hvis den iranske præsident ikke klart ændrer holdning, vil han ikke kun være en trussel for Israel og regionen, men også for alle os andre, for freden og for demokratiet.

Det er nødvendigt med en stærk reaktion på sådan en trussel. Irans unilaterale atomoprustning skal forhindres i tråd med vores beslutning af 13. oktober 2005 og med konklusioner fra Rådet (almindelige anliggender) den 7. november. Desuden skal vi finde en diplomatisk løsning, som fjerner de legitime bekymringer med hensyn til Irans atomprogram.

Hvis denne truende tendens i Irans politik ikke ophører, er vi nødt til at tale bestemt om diplomatiske og økonomiske konsekvenser, for udtalelser, som opfordrer til vold mod en demokratisk og suveræn stat, er til fare for hele det demokratiske samfund. Som institutioner bør vi dog blive ved med at fremme forbindelserne til befolkningen.

Vi giver udtryk for vores store solidaritet med Staten Israel, der også har fået sympatitilkendegivelser fra den del af den muslimske verden, som siger nej til terrorisme, og som har fået spontan støtte fra borgerne i mange af vores lande. Opnåelsen af varig fred forudsætter en kraftig fordømmelse af og alle de nødvendige aktioner mod enhver, der opfordrer til had og vold.

Vi anmoder om, at EU-institutionerne også er mere opmærksomme på modstandsbevægelserne i Iran, der kritiserer metoderne hos et styre, som også er voldeligt og frihedskrænkende over for sit eget folk.

  Douglas Alexander, formand for Rådet. - (EN) Hr. formand, vi har endnu en gang ført en særdeles relevant forhandling om et vigtigt emne - ligesom sidste gang vi havde lejlighed til at drøfte disse spørgsmål i Parlamentet.

En række talere, herunder kommissæren og hr. Poettering, har understreget betydningen af udtalelserne fra Irans præsident i forhold til fredsprocessen i Mellemøsten generelt, og jeg er helt enig. Præsident Mahmoud Ahmadinejads udtalelser har skabt bekymring om Irans rolle i regionen og om dets intentioner i fremtiden. At udtalelserne blev fremsat samme dag som det rædselsvækkende angreb på israelske borgere skal minde os om, at tilskyndelse til vold og den terrorisme, som dette medfører, er foragtelige og uacceptable handlinger.

Det er helt tydeligt, hvad Iran bør gøre. Iran skal fordømme de grupper, der benytter sig af terror og vold, herunder den form for sygelige propaganda, som hr. Poettering henviste til, og støtte en løsning på spørgsmålet om Palæstina baseret på princippet om fredelig sameksistens mellem to stater.

Der er ingen grund til, at et islamisk politisk system som Irans skal nægte grundlæggende demokratiske rettigheder som f.eks. valgfrihed og ytringsfrihed, og der er ingen undskyldning for et system, der krænker menneskerettighederne, som en række talere allerede har slået fast i deres bidrag til forhandlingen.

Hvad angår spørgsmålet om atomvåben, skal Iran stille objektive garantier for, at landets atomprogram udelukkende har et fredeligt formål. EU's regeringer er nu i tæt kontakt med hinanden og andre vigtige partnere som USA, Rusland, Kina, Indien og Sydafrika og drøfter, hvad de næste skridt skal være. Vi forventer alle, at Iran igen indstiller aktiviteterne på uranoparbejdningsanlægget som aftalt sidste år, og som IAEA's Styrelsesråd selv havde fastsat som værende afgørende for genopbygningen af tilliden, og vi opfordrer indtrængende Iran til at genoptage forhandlingerne om langsigtede ordninger på grundlag af Paris-aftalen.

Som nogle af talerne nævnte, bekræftede de europæiske udenrigsministre den 7. november EU's støtte til en diplomatisk løsning på den internationale bekymring om Irans atomprogram, som skal omfatte en aftale om langsigtede ordninger. En sådan løsning vil bidrage til opbygningen af det klima, som vi finder er nødvendigt for at opnå et bedre forhold til Europa generelt og til det internationale samfund som helhed. Et samarbejde med Iran er naturligvis en udfordring, men vi må gøre vores bedste for at imødekomme denne udfordring i de kommende kritiske uger og måneder.

Vi vil stadig foretrække at opnå et forhold til gavn for begge parter, som er baseret på samarbejde og fælles interesser, idet Europa ønsker, at Iran realiserer sit potentiale og opnår vækst og fremgang. Det fortjener den iranske ungdom i hvert fald, og det er derfor, som fru Beer sagde, vigtigt at opretholde samarbejdet med Iran, så det andet Iran - som beskrevet - det mere åbne iranske samfund, som talerne har henvendt sig til i dag, kan glæde sig over den indsats, som både Kommissionen og andre yder for at opretholde dialogen.

Men et sådant forhold skal også omfatte håndteringen af de områder, som vækker mest bekymring i EU, heriblandt naturligvis spredning af atomvåben og menneskerettigheder.

Jeg kan på formandskabets vegne konkludere, at Iran står over for et vendepunkt. Verden holder øje med de meget vigtige beslutninger, som Irans nye regering skal træffe i løbet af de kommende uger, måneder og år. EU vil fortsat opfordre Iran til at løse problemerne i forhold til den internationale bekymring om Irans politikker og udtalelser. Jeg håber, at Iran kan leve op til forventningerne, og at Irans forhold til resten af verden generelt og EU især således kan udvikle sig i den retning, som jeg mener, at Parlamentet ønsker at opnå.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 17. november 2005.