Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 12. december 2005 - Strasbourg

13. Bruno Gollnischs immunitet

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Diana Wallis for Retsudvalget om anmodning om beskyttelse af Bruno Gollnischs immunitet og privilegier (2005/2072(IMM)) (A6-0376/2005).

  Diana Wallis (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand, jeg vil benytte anledningen som ordfører til at fortælle Parlamentet om Retsudvalgets afgørelse. Jeg skal ikke lægge skjul på, at det var en vanskelig sag for udvalget. Vores kollega, hr. Gollnisch, kom og bad os, som Parlament, om at give ham parlamentarisk immunitet. Jeg vil også gerne takke ham for at have været høflig og samarbejdsvillig i forbindelse med udvalgets undersøgelser.

Hr. Gollnisch er blevet retsforfulgt i henhold til fransk lovgivning - lovgivningen i hans hjemland - for sine udtalelser på en pressekonference, der hævdes at være en form for benægtelse af Holocaust.

Udvalget har set på sagen på adskillige møder og er endelig nået frem til den afgørelse, ved et stort og overbevisende flertal, at det i dette tilfælde ikke ville være passende at give parlamentarisk immunitet. Udvalget mente ikke, at de forhold, hvorunder han havde brugt de ord, som den franske anklager påtalte, var forhold, hvor det ærligt og redeligt kunne siges, at han blot udøvede sit mandat eller sit hverv som medlem af Parlamentet. Da det var tilfældet, faldt det uden for udvalgets beføjelser at undersøge spørgsmålet yderligere, og udvalget traf sin afgørelse på dette grundlag. Vi afviser således at give hr. Gollnisch parlamentarisk immunitet, og det er udvalgets anbefaling til formandskabet og Parlamentet.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Roselyne Bachelot-Narquin, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Spørgsmålet om, hvorvidt hr. Gollnischs immunitet skal opretholdes eller ej, er meget følsomt. Jeg har besluttet ikke at flygte fra mit ansvar og offentligt og ærligt fortælle hr. Gollnisch, hvorfor jeg ikke vil forsvare hans immunitet.

Det er meget fristende at udtale sig om indholdet af de udtalelser, der tilskrives dette medlem af Front national. Det er meget fristende kun at ville mindes det jødiske folks martyrium og fjerne sig fra den eneste debat, der er relevant, nemlig debatten om betingelserne for håndhævelsen af en parlamentarisk immunitet. Det er meget fristende at nægte beskyttelsen af denne immunitet, når man udelukkede betragter hr. Gollnisch som repræsentant for en ideologi, som europatanken har opbygget sit projekt i opposition til, og som næsten hele dette Parlament forkaster.

Modsat kunne man være fristet til at kræve den beskyttet som en solidarisk refleks for at sikre, at et medlem af Parlamentet ikke bliver sigtet for sine udtalelser. Jeg opfordrer Dem til ikke at give efter for denne fristelse og til ikke at gøre denne debat til en historisk debat. Parlamentet er ikke en domstol.

Fru Wallis' betænkning er afbalanceret. Hun erindrer om, at immuniteten ikke har til formål at beskytte Europa-Parlamentets medlemmer, men Europa-Parlamentets integritet gennem dets repræsentanter, og sikre dem uafhængighed under udøvelsen af deres hverv.

Der kan ikke herske tvivl om, at hr. Gollnisch, eftersom han befandt sig i Lyon på det universitet, hvor han underviser, langt fra sin valgkreds i det nordøstlige Frankrig, ikke udtalte sig i sin egenskab af medlem af Europa-Parlamentet. Hr. Gollnisch lever farligt og balancerer til stadighed på en knivsæg. Denne politiske livsstil er i virkeligheden kendetegnede for højreekstremisterne i Frankrig og Tyskland. Hr. Gollnisch er alt for kultiveret og intelligent til ikke at vide, at hans udtalelser kunne være i modstrid med fransk lovgivning. Hvis han skal gennem en retssag for at forblive tro mod det, han mener, er sandheden, må han undlade at inddrage vores parlamentariske institution i sagen ved at inddrage Parlamentet i en debat, hvor det ikke hører hjemme.

Anmodningen om beskyttelse af Deres parlamentariske immunitet, der er indgivet med Deres samtykke, hr. Gollnisch, udgør dels en anmodning om hjælp uden juridisk belæg, eftersom den pågældende sag på ingen måde truer opretholdelsen af Deres mandat, dels et efter min opfattelse uforståeligt forsøg på at flygte fra Deres ansvar, som om De nu er blevet panikslagen over det, De har sat i gang med fuldt overlæg, men som De nu øjensynlig har mistet herredømmet over.

Jeg føler intet had til Dem, men har heller ikke lyst til at ledsage Dem som medlem af Europa-Parlamentet i denne prøvelse, som De har fremprovokeret med fuldt overlæg. De må selv tage ansvaret. Måske er det endnu ikke for sent for Dem at ændre holdning og slutte fred med Frankrig og Europa og vores smertefulde historie. Jeg håber for Dem, at det vil lykkes. Det kan Europa-Parlamentet ikke gøre i Deres sted...

(Formanden afbrød taleren)

  Maria Berger, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, jeg vil starte med at rette en stor tak til vores ordfører, fru Wallis. Der er flere medlemmer af Retsudvalget, som behandler immunitetssager, men jeg tror, at denne sag var særlig vanskelig og delikat og har krævet meget nøje overvejelser i Retsudvalget. Og hvis jeg har tydet signalerne korrekt, så har det heller ikke været særlig nemt for hende personligt.

Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet støttede ordførerens konklusion. Vi mener heller ikke, at den immunitet, som medlemmerne af Parlamentet har, bør finde anvendelse i dette tilfælde. Jeg vil også gerne tilføje en personlig bemærkning. Den tidligere koncentrationslejr Mauthausen ligger i mit hjemdistrikt, som også er min valgkreds. Hvis De fortsat skulle være i tvivl om, hvorvidt disse koncentrationslejre har eksisteret, så er jeg mere end villig til at besøge den sammen med Dem. I omegnen bor der mennesker, som forlod lejren i live. På min hjemegn bor der også mennesker, som hjalp de få, der formåede at slippe bort fra den. En af de kvinder, der gjorde det, bliver hædret her i dag. Jeg ønsker, at disse bemærkninger skal være til minde om hende.

  Lydia Schenardi (NI). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, fru Wallis' betænkning vedrørende anmodningen om beskyttelse af hr. Gollnischs immunitet er, hvad angår formen såvel som indholdet, en virkelig skandale. En skandale, fordi aldrig før er retsreglerne og vores forretningsordens og Retsudvalgs faste retspraksis blevet tilsidesat og krænket i en sådan grad. En skandale, fordi de sagsakter, der er blevet forelagt Retsudvalget, har været genstand for en uhørt politisering og politisk pression fra Bruno Gollnischs politiske modstandere. Det var nødvendigt at udarbejde ikke mindre end fire betænkningsudkast, alle med forskellige konklusioner og begrundelser, inden man nåede frem til den betænkning, vi har fået forelagt i dag på plenarmødet, og som i øvrigt ikke er den samme som den, Retsudvalgets medlemmer vedtog, eftersom begrundelsen for den afgørelse, fru Wallis har foreslået, er blevet ændret efterfølgende.

Det argument, ordføreren fremfører som begrundelse for afgørelsen om ikke at beskytte Bruno Gollnischs immunitet og privilegier, er, at han ikke gjorde brug af sin ytringsfrihed som en del af sin politiske virksomhed, da han udtalte sig under en pressekonference afholdt i hans politiske lokaler i Lyon den 11. oktober 2004. Hvilket hykleri og hvilken løgnagtighed! På den skriftlige indbydelse til pressekonferencen havde hr. Gollnisch ved siden af sit navn anført sin titel som medlem af Europa-Parlamentet. De fleste presserapporter indeholdt en henvisning til hans medlemskab af Europa-Parlamentet. I øvrigt havde de forskellige emner, hr. Gollnisch behandlede, forbindelse med Europa, herunder spørgsmålet om Tyrkiets tiltrædelse af EU, ratificeringen af den europæiske forfatningstraktat og den såkaldte Rousso-rapport om de politiske holdninger hos visse universitetsprofessorer, der beskæftiger sig med Anden Verdenskrig i Europa.

Retsudvalgets faste retspraksis i sager vedrørende Europa-Parlamentets medlemmers udtalelser går i retning af en systematisk beskyttelse af immuniteten. I forbindelse med tidligere, meget alvorligere sager om sagsanlæg for ærekrænkelse, bagvaskelse, oprør mod politiet eller foragt for retten er Europa-Parlamentets medlemmers immunitet blevet opretholdt. Men det har ikke været tilfældet for vores kollega, hr. Gollnisch, hvilket underminerer alle medlemmers uafhængighed og ytringsfrihed. For man må ikke tage fejl af, at hvis denne betænkning bliver vedtaget på plenarmødet, er det alle Europa-Parlamentets medlemmers ytringsfrihed, der vil blive begrænset og underlagt vilkårlige afgørelser. Det vil betyde, at der vedtages en ny fortolkning af ophævelsen af immunitet på grund af udtalelser fra medlemmerne under udøvelsen af deres hverv, og at Europas så værdifulde demokrati og grundlæggende værdier vil blive devalueret.

  Adeline Hazan (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg finder det glædeligt, at vi nu endelig kan tage stilling i spørgsmålet om hr. Gollnischs immunitet, for denne afstemning har med de gentagne udskydelser været alt for længe under vejs. Vi har haft tilstrækkelig tid til at vurdere kendsgerningerne. Jeg vil ikke her komme nærmere ind på netop disse kendsgerninger, men understrege, at det er fuldstændigt korrekt at støtte fru Wallis' betænkning, hvori det anbefales at ophæve hr. Gollnischs immunitet af flere årsager.

Den første og ikke den mindste er, at hr. Gollnisch ikke fremsatte de udtalelser, der ligger til grund for anklagen, som medlem af Europa-Parlamentet. Og den immunitet, som alle medlemmer af Europa-Parlamentet er omfattet af, har til formål at beskytte deres ytringsfrihed under udøvelsen af deres hverv, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. Immunitet er ikke ansvarsløshed, ligesom ytringsfriheden ikke kan berettige en utålelig adfærd.

Den anden årsag er, at i dette tilfælde bliver EU's værdier, som vi som medlemmer af Europa-Parlamentet formodes at forsvare, bespottet. Hr. Gollnisch, der som en dygtig elev af Jean-Marie Le Pen har lagt stor afstand til disse humanistiske værdier, har forsøgt at leve op til sit forbillede, hvad angår provokationen i de udtalelser, han fremsatte på denne pressekonference. Vi bør følgelig fordømme dem på det kraftigste.

Den tredje og sidste årsag er, at den argumentation, hr. Gollnisch har fremført, ikke giver nogen formodning om fumus persecutionis. Eftersom han ikke kan stå ved sine udtalelser, hævder hr. Gollnisch, at han er offer for politisk forfølgelse, der har til formål at fjerne ham fra den politiske scene. Det er lidt let købt i betragtning af de ekstremt chokerende udtalelser, han har fremsat vel vidende, er jeg sikker på, hvilket angreb han rettede mod vores demokrati.

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand, ifølge artikel 7 kan jeg ikke tage ordet under forhandlingen. Jeg har ikke til hensigt at tage del i forhandlingen, men jeg kan ifølge artikel 7 dog tilbagevise urigtige udtalelser. Jeg kan ifølge artikel 7, stk. 8, tredje afsnit, tage ordet i henhold til artikel 145. Og artikel 145 giver mig tre minutter til personlige bemærkninger.

Hvis De tillader det, hr. formand, vil jeg uden at tage del i forhandlingen, som under alle omstændigheder er afgjort på forhånd, tage ordet i tre minutter på grundlag af artikel 145, som anført i artikel 7, for at tage til genmæle over for personlige anklager mod mig. Følgelig udtaler jeg mig ikke om forhandlingens indhold, men udelukkende om de påstande, som visse talere har fremsat om mig. Fru Bachelot mente at kunne sige, og det er en udbredt opfattelse, at jeg havde udtalt mig i universitetssammenhæng. Det er helt forkert. De udtalelser, jeg bebrejdes, blev afgivet under en pressekonference organiseret som led i min politiske virksomhed, idet jeg besvarede journalisternes spørgsmål, hvilket en anden taler, nemlig fru Schenardi, har oplyst, og hvilket ikke er blevet seriøst modbevist. Hvis jeg ikke har ret til at give disse svar, burde journalisterne heller ikke have ret til at stille spørgsmål angående Anden Verdenskrig. Det forekommer mig indlysende, og jeg har ikke udtalt mig som universitetsprofessor, selv om universitetets ledelse efter ordre fra den franske regering har forsøgt at tilsidesætte uskyldsformodningen, hvilket den er blevet dømt for af Statsrådet, vores øverste domstol.

For det andet lod fru Berger forstå, at jeg havde benægtet koncentrationslejrenes og især Mauthausen-lejrens eksistens. Fru Berger, jeg har aldrig benægtet koncentrationslejrenes og især ikke Mauthausen-lejrens eksistens. Eksistensen af gaskamre i Mauthausen er blevet benægt af hr. Lanzmann, instruktør af filmen "Shoah", og ikke af mig. Jeg har tværtimod højt og tydeligt fastholdt deres eksistens. Jeg mener, at disse to berigtigelser er yderst vigtige, hr. formand. Hvad angår Kommissionens eventuelle meningsskift og udsættelser, har jeg personligt ikke spillet nogen rolle i denne sag. Jeg skal, som min kollega, gøre opmærksom på, at præsidenten for Den Franske Republik, hr. Chirac, netop har fastslået, at det ikke er muligt at have en officiel historisk sandhed. Jeg undrer mig over, hvordan man kan bebrejde mig udtalelser, som netop er blevet gentaget af statschefen, som er chef for den dømmende magt, og anlægge sag mod mig på grundlag af en kommunistisk lov, Gayssot-loven, som hr. Toubon betegnede som stalinistisk, da den blev vedtaget. Det bliver interessant at se, hvordan hr. Toubon vil forholde sig i spørgsmålet om min immunitet. Det var alt, hvad jeg havde at sige til Parlamentet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag kl. 12.00.