Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Mandag den 12. december 2005 - Strasbourg EUT-udgave

17. Energieffektivitet og -tjenester
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester, samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF (10721/3/2005 - C6-0298/2005 - 2003/0300(COD)) (Ordfører: Mechtild Rothe) (A6-0343/2005).

 
  
MPphoto
 
 

  Mechtild Rothe (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg er glad for, at vi vil vedtage direktivet om energieffektivitet og energitjenester i morgen. Der hersker nu ingen tvivl om, at de kompromiser, der er opnået med Rådet, vil opnå støtte fra alle grupper i Parlamentet.

Jeg vil gerne rette en stor tak til alle skyggeordførere og til dem, der har hjulpet os. Vi havde et glimrende samarbejde med alle, hvilket bestemt har bidraget væsentligt til, at vi har opnået et resultat. Det lever ganske vist ikke helt op til kommissionsforslaget og da slet ikke til det, som Parlamentet gik efter under førstebehandlingen. Alligevel vil jeg hævde, at det er et resultat, vi kan være stolte af. Medlemsstaterne skal have energibesparelser på mindst 9 % over en periode på ni år, hvilket er mindre end de 11,5 %, som Parlamentet krævede. Desuden er disse mål - til forskel fra, hvad både Kommissionen og Parlamentet ønskede - ikke bindende. Alligevel finder jeg det rigtigt, at vi ikke lod det stå i vejen for en aftale.

Selv om vi ikke kunne blive enige om bindende mål, så indeholder direktivet konkrete krav om handling på nationalt plan. Fra midten af 2007 skal medlemsstaterne regelmæssigt, dvs. første gang efter fire år og herefter hvert tredje år, udarbejde energieffektivitetshandlingsplaner, som skal sendes til Bruxelles. Disse handlingsplaner skal indeholde medlemsstaternes planlagte foranstaltninger med henblik på at nå målene, f.eks. programmer for bygningssanering, fremme af energieffektive apparater eller energisyn, bilfrie dage og store oplysnings- og informationskampagner. Den offentlige sektor skal understreges særligt i disse handlingsplaner, da den ifølge direktivet er tildelt en rolle som forbillede. Med dette direktiv skal der sættes nye energieffektivitetsstandarder i hele Europa ved hjælp af indikatorer og benchmarking.

Vi har et enormt besparelsespotentiale, og det er virkelig på høje tid at udnytte det bedre. Der kunne spares 20-30 % på det nuværende energiforbrug uden økonomiske tab af nogen art. Det svarer til energiforbruget i seks medlemsstater tilsammen, nemlig Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Grækenland og Nederlandene. I en tid med høje energipriser er det uforståeligt, at dette potentiale ikke bliver udnyttet bedre, og det er også bemærkelsesværdigt, at det var meget vanskeligt at opnå dette resultat, idet en lang række medlemsstater ikke var villige til at gå videre.

Direktivet kan og skal resultere i en virkelig energieffektivitetsoffensiv. Vi har et betydeligt efterslæb på energiefterspørgselssiden. Mens nogle medlemsstater - Danmark er en af dem - fører en forbilledlig energibesparelsespolitik med bindende mål, må andre begynde næsten fra nul. Målet med direktivet er også at skabe et ægte marked for energitjenester, som udbydes af distributører og leverandører af energi eller af uafhængige udbydere af tjenesteydelser. En anden vigtig effekt af den nye europæiske lovgivning vil være den øgede gennemskuelighed for forbrugerne, f.eks. energimålere, der så vidt muligt er skræddersyet til individuelle behov, en regelmæssig opgørelse af forbruget, som gør det muligt at sammenligne ens eget forbrug med en referencegruppe.

Hr. kommissær Piebalgs fortjener mange roser for at have erklæret energieffektivitet for sit prioriterede område. Dette direktiv er et meget vigtigt element i enhver strategi i den forbindelse. Nu handler det om at få det gennemført, og jeg håber, at Kommissionen vil holde et vågent øje med medlemsstaterne for at sikre, at det virkelig bliver gjort på tilfredsstillende vis.

 
  
MPphoto
 
 

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg er enig med ordføreren om betydningen af dette direktiv. For mig er det et paraplydirektiv for alt det, som gøres og bør gøres i forbindelse med energieffektivitet.

Parlamentet gjorde store fremskridt med dette direktiv ved førstebehandlingen. Her ved andenbehandlingen har ordføreren, fru Rothe, og skyggeordførerne forbedret forslagene yderligere. De har videreudviklet en række væsentlige elementer i den fælles holdning og har med held forhandlet en pakke med kompromisændringsforslag, der vil omforme og forbedre forslaget endnu mere.

Hvad angår målene, beklager jeg som de fleste af Dem, at det kun er lykkedes at nå frem til et kompromis uden bindende mål, men i den endelige version af ændringsforslagene indføres en række bindende foranstaltninger, der kraftigt kompenserer for tabet af bindende mål. Selv om målene nu er vejledende, skal medlemsstaterne stadig forpligte sig til at indføre og sigte på at opfylde nationale energisparemål og træffe omkostningseffektive foranstaltninger, der skal bidrage til at nå disse mål. Desuden skal virkningen af de trufne foranstaltninger kvantificeres ved hjælp af et harmoniseret målesystem. Medlemsstaterne skal også planlægge deres foranstaltninger og aflægge rapport om deres resultater i nationale energieffektivitetshandlingsplaner. Disse skal vurderes af Kommissionen, og for Kommissionen er dette en acceptabel ordning.

Vi vil gerne forsikre Parlamentet om, at Kommissionens mandat til at udvikle et system med referenceværdier, top-down-indikatorer og bottom-up-beregninger vil blive udøvet forstandigt og effektivt.

For den offentlige sektor indeholder kompromiset intet separat mål, men en række bindende foranstaltninger. Medlemsstaterne skal offentliggøre obligatoriske retningslinjer for offentlige indkøb med henblik på forbedring af energieffektiviteten. Endvidere skal de vælge og anvende en række krav vedrørende offentlige indkøb.

Kommissionen ville ganske vist have foretrukket et separat mål for den offentlige sektor, men vi føler, at disse elementer, og kravet om, at den offentlige sektor skal medtages i de nationale handlingsplaner, opvejer det manglende separate mål. Artikel 13 om måling og informative opgørelser af energiforbruget er også blevet forbedret i forhold til den fælles holdning.

Rapporteringskravene for medlemsstaterne og Kommissionen i artikel 14 er blevet styrket, og de vil sammen med målesystemet gøre medlemsstaternes resultater målbare og synlige. Selv om dette vil øge Kommissionens arbejdsbyrde, glæder vi os til udfordringen. Jeg kan love Parlamentet, at der vil blive afsat tilstrækkelige interne ressoucer til denne opgave.

Jeg har ved tidligere lejligheder sagt, at energieffektivitet er en af denne Kommissions hovedprioriteter. Sådan vil det være gennem hele vores embedsperiode. Det nye direktiv forventes at blive et værdifuldt redskab til opfyldelse af dette mål. Jeg vil gerne takke Parlamentet for det og forsikre det om, at redskabet vil blive anvendt så effektivt som muligt.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne takke ordføreren, fru Rothe, og skyggeordførerne for deres engagement, deres meget konstruktive samarbejde og deres store indsats for at nå til enighed ved andenbehandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Alejo Vidal-Quadras Roca , for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, på dette tidspunkt er det nødvendigt for EU at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at forbedre energieffektiviteten. Vi skal derfor glæde os over, at det er lykkedes at nå til enighed i de institutioner, der har støtte fra et flertal i Europa-Parlamentet. På denne baggrund vil vi gerne lykønske vores ordfører fru Mechtild Rothe med hendes udmærkede arbejde samt de øvrige skyggeordførere med deres konstruktive holdning under hele proceduren.

Direktivet skal fremme udviklingen af et marked for energitjenester, der endnu ikke er tilstrækkeligt kendt hos slutkunderne. Vi præsenterer muligheder, der ikke kræver yderligere investeringer - f.eks. energisparekontrakter - og som betales med de tilsvarende besparelser på elregningen efter ændringerne.

Direktivet forsøger også at påvirke borgernes forbrugsvaner. I den henseende er det den rigtige fremgangsmåde for at give dem detaljerede oplysninger om deres reelle forbrug og besparelsespotentiale, hvis der træffes visse foranstaltninger som f.eks. indførelse af intelligente målere.

I forhold til den offentlige sektor skal vi fremhæve den rolle som forbillede, som medlemsstaterne skal spille ved at medtage kriterier for energieffektivitet i offentlige kontrakter. I de første ni år vil de udarbejde tre energieffektivitetshandlingsplaner med detaljerede oplysninger om trufne foranstaltninger og fremtidige mål.

Hr. formand, til slut vil jeg gerne gentage, at vores gruppe er helt tilfreds med denne aftale, da vi mener, at realistiske mål ledsaget af økonomisk levedygtige og teknisk gennemførlige foranstaltninger er den ideelle opskrift på positive resultater.

 
  
MPphoto
 
 

  Reino Paasilinna, for PSE-Gruppen. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne lykønske min kollega fru Mechtild Rothe med hendes udmærkede betænkning. Hun har gjort et stort stykke arbejde, og hun har fuld opbakning fra vores gruppe.

Europa, der faktisk investerer i effektiv energiudnyttelse, er atter et eksempel for andre kontinenter. Vi er et eksempel for resten af verden, fordi der er behov for at træffe seriøse og effektive foranstaltninger med de klimaændringer, der truer os alle.

Målsætningen om yderligere besparelser på 1 % p.a. er skrap. I mit land vil det f.eks. blive betragtet som et umuligt mål at nå hvert år, hvis ikke der tages hensyn til den energieffektive situation, vi allerede befinder os i. Det er indlysende urimeligt at noget af det allerede udførte energibesparelsesarbejde skal ignoreres, blot fordi det - om jeg så må sige - er blevet udført for tidligt. Det er derfor fornuftigt ikke at straffe dem, der allerede har investeret i effektivitet, inden det er for sent. I mit hjemland henviser vi også allerede til retningslinjer for energieffektive offentlige indkøb og bygninger.

Heldigvis kan Kyoto-forhandlingerne fortsættes på baggrund af resultaterne af Montreal-topmødet. Jeg håber på et effektivt forhandlingssamarbejde, da teknologien alene ikke giver de ønskede resultater. Der er også brug for en indsats fra befolkningen, lederne og politikerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Fiona Hall, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, min gruppe støtter andenbehandlingskompromiset med Rådet, da det er et skridt i den rigtige retning, selv om det ikke går helt så langt, som vi gerne havde set. Vi var navnlig skuffede over, at målet for energibesparelser kun er sat til 9 % over ni år i stedet for de 11,5 %, som Parlamentet foreslog ved førstebehandlingen. Vi havde også gerne set, at målene var bindende, men det er godt, at kompromiset i det mindste fastsætter visse obligatoriske handlinger, herunder krav vedrørende offentlige indkøb og indførelsen af energieffektivitetshandlingsplaner, der skal bruges til at måle medlemsstaternes fremskridt hen imod energisparemålene.

Jeg har en særlig bemærkning til forslagene om måling og opgørelse i artikel 13. De er væsentlige, fordi de fastsætter det grundlæggende princip, at forbrugerne har ret til information om, hvor meget energi de bruger. Det er først, når de har denne viden, at de kan begynde at ændre deres adfærd og foretage energibesparende valg. Jeg glæder mig meget over, at kompromisteksten indeholder krav om, at el- og gaskunder skal forsynes med individuelle målere, der nøjagtigt afspejler deres faktiske energiforbrug og angiver forbrugstidspunktet.

Teksten indeholder også krav om, at fakturaer skal være ledsaget af oplysninger om energiforbrug og -omkostninger, og som noget afgørende kræves det, at fakturering baseres på det faktiske forbrug og ikke på et skøn, og at fakturering skal foretages hyppigt nok til, at folk selv kan finde ud af, hvordan de bliver mere energieffektive. Nu, hvor fakturaerne skal baseres på det faktiske forbrug, kan de offentlige værker ikke længere udstede faktura efter faktura med skønnede beløb, hvilket har skabt store gældsproblemer.

Jeg tror, at dette direktiv markerer begyndelsen på en ny æra, hvor vi alle i hele Europa bliver meget klogere på, hvordan vi bruger energi, og jeg håber, at Parlamentet vil støtte kompromiset helhjertet. Jeg takker varmt ordføreren, fru Rothe, for det store arbejde, hun har gjort for at opnå denne enighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Claude Turmes, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, af alle Europas energikilder er energieffektiviteten den vigtigste, den hurtigste og den billigste måde at nå Kyoto-målene på. Og ikke nok med det, den giver os også en mulighed for at investere i Europa og skabe arbejdspladser, frem for at overføre penge for olie og gas til udlandet eller den arabiske verden. Med dette direktiv kommer vi ikke blot tættere på den dag, hvor vi kan udnytte dette potentiale, det kompletterer også åbningen af de europæiske markeder for gas og elektricitet. Ud over konkurrence inden for produktion og salg af elektricitet og gas vil direktivet skabe øget konkurrence inden for investering i energibesparende teknologier, i såkaldte negawatt. Det er et milliardmarked især for små og mellemstore virksomheder.

Hvad er godt ved direktivet? En god ting ved det er idéen med nationale handlingsplaner, hvor den første skal fremlægges i juni 2007, hvorefter Kommissionen har seks måneder til at foreslå eventuelle forbedringer, som den måtte finde påkrævet. Efter tre år vil der blive foretaget en bedømmelse eller evaluering, og så vil den næste plan blive udarbejdet, som vil tage højde for de høstede erfaringer, ikke kun på baggrund af fejlene og succeserne på ét nationalt plan, men på baggrund af fejlene og succeserne på 25 eller 27 nationale planer. Derved kan vi virkelig gøre alvor af energibesparelse i Europa.

Vi bør dog ikke gøre os nogen illusioner i den forbindelse. Når debatten drejer sig om energieffektivitet, sværger folk ofte til generel konsensus - som jeg dog ikke tror virkelig eksisterer. Den virkelige grund til, at store energikoncerner som RWE eller E.ON har bekæmpet dette direktiv så indædt i kulisserne i Kommissionen, i Parlamentet og i Rådet lige til det sidste, er, at de er bange for udsigten til et marked for energibesparelser. Derfor har disse virksomheder, med støtte fra deres sympatisører i parlamenter og regeringer, sørget for, at ingen af målene er bindende. Det beklager jeg, men har endnu ikke opgivet håbet om, at alle - for fremtiden især medlemmerne af de nationale parlamenter - kan lære af det og vil imitere den danske model, for et bindende mål på 1,7 % er det, der er brug for i de andre lande også.

 
  
MPphoto
 
 

  Umberto Guidoni, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kommissær, mine damer og herrer, energispørgsmålet er et globalt anliggende.

For Europa er det ensbetydende med at garantere forsyningssikkerheden, der er et område, hvor vi er alt for afhængige af tredjelande. Vi skal se på den massive stigning i omkostningerne, der får følgevirkninger for EU's økonomi, og vi skal reducere indvirkningerne på miljøet samt drivhusgasemissionerne med henblik på at opfylde Kyoto-målsætningerne. Hvis vi skal gøre det, kan vi ikke længere udskyde en fælles indsats på EU-plan, og i første gang skal vi fokusere på energibesparelse og energieffektivitet.

Direktivet er ikke så stærkt, som vi kunne have håbet. Kompromiset er langt fra perfekt, og der er ingen bindende mål, kun vejledende.

Målsætningen om 1 % pr. år i ni år er langt fra målet om den anslåede potentielle energibesparelse på over 30 %. Der bliver ikke stillet strengere krav til den offentlige sektor, sådan som Parlamentet ønskede. Transportsektoren vil kun blive ganske lidt påvirket af direktivet.

Ikke desto mindre afspejler beslutningen om at støtte kompromiset en mere overordnet tankegang. Direktivet kan skabe incitamenter til en øjeblikkelig reduktion af energiefterspørgslen. Man har erkendt, at der er behov for mere gennemsigtige energifaktureringssystemer, der kan hjælpe forbrugerne med at vedtage en energibesparende tilgang.

Oplysningerne i energieffektivitetshandlingsplanen kan være et incitament til at få medlemsstaterne til at opføre sig ordentligt - specielt hvis revisionssystemet kan sikre, at resultaterne vurderes på baggrund af bottom-up-beregningsmodeller.

Forhåbentlig kan direktivet medvirke til at skabe et reelt marked for energitjenester, der sikrer lige muligheder og kvalitet med hensyn til tjenester gennem brugen af målrettede incitamenter.

Det er nødvendigt med en afgørende politisk beslutning til fordel for teknologier, der øger energieffektiviteten, for at sætte skub i innovationen og EU's konkurrenceevne, så dette direktiv kan blive et effektivt instrument til opfyldelse af Lissabon-strategien. Vi taler om en måde at investere ressourcerne på, så der skabes nye job i stedet for at lade pengene gå til de store olieselskaber.

Jeg vil benytte lejligheden til at takke ordføreren fru Rothe og alle skyggeordførerne for dette vellykkede resultat.

 
  
MPphoto
 
 

  Herbert Reul (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg synes, at det er storartet, at vi har opnået et kompromis, som har forbedret udgangssituationen. Det er korrekt, at energieffektivitet er et meget vigtigt instrument med henblik på at løse Europas energiproblem, men den er ikke det eneste middel. Vi må sørge for at finde de rigtige måder at gøre det på, og det er lykkedes på glimrende vis med det kompromis, der er opnået mellem første- og andenbehandlingen. Det vil jeg gerne takke fru Rothe for.

Det er lykkedes at se tingene mere realistisk med kompromiset, at tage forskelle alvorligt og ikke fastlægge de samme mål for alle. Det er meget vigtigt at tage forskellene i medlemsstaterne, mulighederne og forskellene på diverse områder, felter og markeder alvorligt. Derfor glæder det mig, at tilgangen med benchmarking er medtaget, og at Kommissionen har fået mandat til at videreudvikle den for at tage højde for de forskellige motivationer.

Der er behov for incitamenter til at skabe gennemskuelighed og et behov for et mindre tungt bureaukrati, da der allerede foreligger data på mange områder, og for markedsorienteret tænkning, da udbydere af energieffektive apparater så ville have et salgsargument og selv have en interesse i, at markederne for energieffektive produkter i de enkelte lande blev mere ensartet, frem for at fjerne sig mere og mere fra hinanden. Med muligheden for at sammenligne salgstallene for hvert markedssegment med dem fra det foregående år ville de få et instrument, der var nemt at benytte.

Sektoren for energieffektivitet giver os en kæmpechance for at arbejde hen imod et mål, som vi i princippet deler. Vi kan nu forsøge at fremme denne proces på en anden og måske også hurtigere måde ved at sætte vores lid til de involverede parters egeninteresse, idet vi behandler dem som individer og ikke skærer alle over én kam. Derfor håber jeg, at vi i sidste ende kan opnå bedre resultater, end det måske ville have været tilfældet med krav udstedt af en central myndighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Edit Herczog (PSE). - (HU) Først vil jeg gerne lykønske ordføreren med det udmærkede arbejde. Det er ikke nogen let opgave at udarbejde i omegnen af 50 kompromiser med Rådet og de fem forskellige fraktioner i Parlamentet. I lyset af de fremadskuende og meget positive resultater vil jeg gerne tilkendegive, at dette forslag kun er første skridt i retning af en mere effektiv energiudnyttelse. Det er noget, vi ikke skal glemme, når vi begynder at se på de økonomiske sider af gennemførelsen. I Ungarn er der 800.000 præfabrikerede lejligheder, hvor opvarmningen udgør 54 % af husholdningernes driftsudgifter. En individuel modernisering af disse lejligheder er en absolut nødvendighed, hvis vi vil forbedre energieffektiviteten. Det vil koste over 40.000 euro pr. lejlighed med en tilbagebetalingsperiode på 25 år. I lyset af lokalbefolkningens og den lokale forvaltnings lave økonomiske formåen har den ungarske stat startet et storstilet og langsigtet istandsættelsesprojekt af præfabrikerede lejligheder. Det betyder dybest set, at staten stiller de nødvendige midler til moderniseringsarbejdet til rådighed for forbrugerne, og at befolkningen betaler dem tilbage med deres energibesparelser. Vi brugte 15 millioner euro på projektet i 2004 og 32 millioner euro i 2005. I forbindelse med udarbejdelsen af EU's budget for 2007-2013 er det meget vigtigt at huske på, at mere end en halv million primært beskedne husholdninger har brug for finansiel bistand fra EU alene i Ungarn, hvis man skal nå de vigtige energieffektivitetsmål, der er anført i det aktuelle forslag. Mange tak for Deres opmærksomhed - også på disse menneskers vegne.

 
  
MPphoto
 
 

  Romana Jordan Cizelj (PPE-DE). - (SL) Klimaændringer udgør en trussel for både verdens befolkning og miljøet. Samtidig bliver Europa stadig mere afhængig af importerede fossile brændstoffer, hvilket har en alvorlig indvirkning på energisikkerheden. Derfor kæmper EU med to vigtige udfordringer på energiområdet: hvordan vi reducerer importafhængigheden, og hvordan vi reducerer drivhusgasemissionerne i overensstemmelse med forpligtelserne ifølge Kyoto-protokollen samt i tiden efter dens udløb. I begge tilfælde kan vi bruge hidtil uudnyttede muligheder for effektiv energiudnyttelse.

I formuleringen af direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne kunne vi vælge mellem to metoder. Med den første metode skulle vi have valgt lidt mere ambitiøse vejledende mål, mens den anden metode omfatter mindre ambitiøse, men meget realistiske og opnåelige bindende mål. Jeg mener imidlertid, at det aktuelle forslag indeholder en kombination af de to metoder med både vejledende og meget realistiske mål.

Jeg kunne godt ønske mig, at de var lidt mere ambitiøse. Jeg finder det fornuftigt at opstille bindende mål. Jeg mener også, at højere mål i den offentlige sektor er et godt eksempel for den private sektor.

Jeg er imidlertid udmærket klar over, at den aktuelle virkelighed i Europa har en noget bitter eftersmag. Vi er hverken i stand til eller dygtige nok til at nå til enighed, og vi har ingen opbakning til vores arbejde. Vi skal derfor være meget omhyggelige med at definere målene på en sådan måde, at de kan opfyldes. Kun i så fald kan direktivet anspore de enkelte lande og befolkninger til at gennemføre hensigtsmæssige foranstaltninger. Folks tillid til det fornuftige i indholdet af Europas retssystem skal forbedres, mens direktivet også skal tjene til at forbedre EU's rygte.

Forslaget om, at medlemsstaterne skal udarbejde tre rapporter om effektiv energiudnyttelse, og at opfyldelsen af forpligtelserne nøje skal overvåges, vil være ensbetydende med mere arbejde og en større administrativ byrde. Ikke desto mindre er kun en sådan tilgang ansvarlig, seriøs og i stand til at give de nødvendige resultater.

Hr. kommissær, jeg ser det valgte mål som det vigtigste i denne periode, og jeg støtter direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne. Jeg synes, at dette direktiv er et glimrende eksempel på, hvordan en fælleseuropæisk indsats kan give merværdi og det ikke kun rent økonomisk. Gennemsigtige operationer, fortsat informationsudveksling og formulering af gode praksis på dette område i hele Europa er helt afgørende, hvis målene skal nås.

 
  
MPphoto
 
 

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, i de seneste måneder har emner vedrørende energi skabt store overskrifter. Vi har fulgt med i debatten om den nordeuropæiske gasrørledning. Vi har også set overskrifterne om transitaftalen mellem Ukraine og Rusland om gasleverancer. Der har været et uheld i et oliedepot i nærheden af London. Disse emner skaber normalt store overskrifter. Energieffektivitet tiltrækker nu opmærksomhed, men er endnu ikke kommet på forsiden.

Der er dog indirekte tegn på, at Europa-Parlamentets og medlemsstaternes politik giver resultater. Jeg vil blot nævne to eksempler, der giver anledning til optimisme. For det første er Kina begyndt at anvende systemet med mål: Landet sigter mod at nedbringe sin energiintensitet med 20 % inden 2010. Det er ikke et stort skridt, men det er det samme målbaserede system. Det er ambitiøst, men måske kunne det være endnu mere ambitiøst.

For det andet glæder jeg mig over OPEC-landenes reaktion på olieprisprognosen for den nærmeste fremtid. De forudser kraftig forbrugsvækst i USA og Kina. De har undladt at nævne Europa. Så ud fra deres synspunkt klarer Europa sig rimeligt godt. Vi bør dog ikke hvile på laurbærrene. Dette direktiv er virkelig nødvendigt.

Jeg har også nogle få kommentarer til det, som er blevet sagt. Jeg er meget taknemmelig over for de to repræsentanter fra de nye medlemsstater, fru Herczog og hr. Jordan Cizelj, for de største vanskeligheder, vi havde i Rådet, var med de nye medlemsstater. Det var paradoksalt, for spørgsmålet var blevet opfattet som en mulig hindring for vækst. Det er rent faktisk det modsatte - det giver en chance for vækst. Jeg vil fortsætte med at forklare de nye medlemsstater, at de ikke behøver forbruge en masse energi pr. indbygger og nu endda kan høste fordelene.

Jeg er enig med hr. Reul i, at det er en stor chance, som vi bør udnytte. Jeg er enig med hr. Guidoni i, at vi måske kunne være mere ambitiøse inden for lufttransportsektoren, men det er nævnt i direktivet, og det giver også mulighed for at behandle energieffektiviteten i denne sektor.

Hvad angår det danske eksempel, tror jeg i forbindelse med dette direktiv, at alle andre medlemsstater vil følge med, fordi mistanken ikke er til stede. Jeg tror, at branchen vil finde ud af, at dens indtjening ikke vil falde på grund af energieffektiviseringstiltag - måske endda tværtimod, da de også giver nye chancer for vækst i denne sektor.

Jeg tror, at måling og fakturering er vigtige områder, da gennemsigtighed vil gøre en reel forskel for forbrugeren. Vi er nødt til at ændre ikke kun leverandørens, men også forbrugerens holdning. Det kan ske via klar, gennemsigtig og korrekt information. Først da vil forbrugeren begynde at ændre holdning. Direktivet tager også højde for udgangssituationen med hensyn til energieffektivitet. Vi vil ikke straffe de lande, som begyndte tidligere. Det kan de bruge til at nå målet. Men samtidig tror jeg, at udviklingen af nye teknologier vil give store muligheder for energibesparelser og energieffektivitet i selv de mest progressive lande. Det mærkelige er, at det land, som havde støttet de obligatoriske mål, var Danmark - fra hvis side vi under andre omstændigheder kunne have forventet større modstand - og de lande, der har gjort mest med hensyn til slutanvendelsespotentiale, sagde, at de ikke havde nogen særlige indvendinger mod obligatoriske mål. Så man lærer af sine erfaringer.

Jeg mener, at markedet for energitjenester er kolossalt vigtigt. Det giver muligheder ikke kun for energieffektivitet, men også for beskæftigelse og vækst i Unionen.

Med denne indstilling om ændring af den fælles holdnings tekst er vi meget tæt på at afslutte lovgivningsprocessen i forbindelse med forslaget om energieffektivitet i slutanvendelserne og energitjenester. Det glæder mig at kunne bekræfte, at Kommissionen kan godkende resultatet af kompromiset mellem Parlamentet og Rådet.

Jeg vil gerne opfordre Parlamentet til at støtte kompromispakken, der afspejler vigtige ændringer, som ordføreren sammen med skyggeordførerne har opnået gennem en lang og vanskelig proces. Selv om den ikke var så lang i betragtning af den udfordring, det var for Parlamentet og Rådet, var det et meget vanskeligt kompromis. Men i sidste ende var forhandlingerne meget frugtbare, og jeg mener, at forslaget i sin nuværende form måske endda er bedre end det oprindelige forslag.

Jeg vil gerne atter en gang takke ordførerne for dette resultat. Nu er det op til Kommissionen og medlemsstaterne at levere varen.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik