Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Mandag den 12. december 2005 - Strasbourg EUT-udgave

18. Virksomhedsbeskatning
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Pier Luigi Bersani for Økonomi- og Valutaudvalget om beskatning af virksomheder i Den Europæiske Union: et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag (2005/2120(INI)) (A6-0386/2005).

 
  
MPphoto
 
 

  Pier Luigi Bersani (PSE), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, i udvalget havde vi en meget vigtig og positiv diskussion om denne betænkning, og det vil jeg gerne starte med at takke alle mine kolleger for.

Forslaget om indførelse af et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag for virksomheder, der opererer i forskellige EU-lande, er primært begrundet i ønsket om at fjerne hindringer for gennemførelsen af det indre marked, og det er inspireret af Lissabon-strategien.

Der er primært to grunde. Den første handler om behovet for at forenkle og reducere forvaltnings- og administrationsudgifterne for virksomhederne, der i dag står over for 25 forskellige beskatningsgrundlag. Som følge af denne foranstaltning vil de i stedet lettere kunne betale deres skat, og de vil også blive tilskyndet til at investere og arbejde i en europæisk og ikke udelukkende national dimension.

Den anden grund handler om gennemsigtighed, fordi en harmonisering af beskatningsgrundlaget vil vanskeliggøre enhver form for opportunistisk opførsel, da et fælles beskatningsgrundlag - uden nogen som helst indblanding i de forskellige landes skattesatser - langt om længe vil gøre de forskellige skattesatser fuldt forståelige og sammenlignelige.

Disse to grunde, der er fuldt ud accepteret af de eksperter og virksomhedsrepræsentanter, vi rådførte os med under udarbejdelsen af betænkningen, har overbevist en meget stor del af udvalgsmedlemmerne.

Det er imidlertid et meget vanskeligt projekt set fra både en politisk og en teknisk synsvinkel. De politiske vanskeligheder skyldes, at et vist antal lande - omend færre end for nogle få år siden - udtrykker problemer med og modstand mod at håndtere beskatningsanliggender, selv om det i dette tilfælde ikke handler om skattesatser. De største tekniske problemer består i at finde frem til en fælles basis af indikatorer med henblik på at arbejde videre hen imod et fælles beskatningsgrundlag.

Kommissionen har allerede arbejdet efter disse retningslinjer i nogen tid og nedsat de tekniske grupper. Med denne betænkning vil vi vise vores anerkendelse af Kommissionens arbejde ved at opmuntre og anspore den og ved at komme med en række forslag. Udvalgsmedlemmerne har ønsket at tilskynde Parlamentet til at give klart og tydeligt udtryk for dets mening, hvilket forhåbentlig er muligt, selv om det vil kræve nogle ofre og en vis selvbeherskelse fra de politiske gruppers side.

Skatteanliggender er meget problematiske. Det er ingen hemmelighed, at de forskellige gruppers og medlemsstaters holdninger ligger meget langt fra hinanden. Derfor udarbejder vi nogle mulige kompromisforslag, der kan samle opmærksomheden om emnets centrale element - nemlig det konsoliderede selskabsbeskatningsgrundlag - uden at komme ind på det bredere område vedrørende skattekonkurrence eller konvergens, der fortsat står åbent, og som ikke er blevet behandlet her. Denne fremgangsmåde har gjort det muligt at udarbejde en praktisk anvendelig betænkning og komme med en række nyttige og specifikke forslag.

Ifølge betænkningen bør der udarbejdes en forordning, og der nævnes også et emne, der bør medtages. Ifølge betænkningen skal det også være muligt at bruge et forstærket samarbejde, hvis ikke der kan indgås en aftale ved enstemmighed, og den indeholder også et forslag om en gradvis tilgang til indførelsen af det i første omgang frivillige fælles beskatningsgrundlag med en mellemsigtet vurdering af, hvorvidt det vil være praktisk muligt at gøre det tvungent på et senere tidspunkt.

Dette emne har således sine klare grænser, men det er ikke desto mindre et vigtigt emne, som forhåbentlig kan inddrage et stort flertal af Parlamentet. Af denne grund - og selv om jeg også kan se en række af mine egne udtalelser i visse af tillægsændringsforslagene - finder jeg det afgørende både i denne forhandling og i afstemningen i Parlamentet at bevare betænkningens profil - en balance, der blev skabt i udvalget - som jeg finder uvurderlig for initiativets succes.

 
  
MPphoto
 
 

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, det glæder mig at kunne bidrage til denne forhandling om selskabsbeskatning. Jeg har med største interesse læst betænkningen fra Økonomi- og Valutaudvalget, og jeg deltog for nylig i en yderst interessant høring, som udvalget holdt om emnet.

Jeg glæder mig især over, at betænkningsudkastet afspejler en så positiv holdning til Kommissionens nuværende selskabsbeskatningspolitik, og jeg vil gerne lykønske ordføreren, hr. Bersani, med hans grundige arbejde. Betænkningsudkastet indeholder en glimrende oversigt over den nuværende situation med hensyn til beskatning af virksomheder på det indre marked. Konklusionerne svarer i meget høj grad til Kommissionens.

Hovedformålet med et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag er at fjerne de resterende skattemæssige hindringer for et velfungerende indre marked. Kommissionen udarbejdede en fortegnelse over disse hindringer i sin rapport om selskabsbeskatning fra 2001, og Kommissionens løsning var at fremme indførelsen på længere sigt af et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag.

Dette projekt har i den seneste tid fået yderligere opbakning i forbindelse med gennemgangen af Lissabon-strategien. Med henblik på at nå Lissabon-målene - vækst, jobskabelse, konkurrenceevne og investeringer - og med henblik på at fremme administrativ forenkling og nedbringelse af omkostningerne har vi brug for en hensigtsmæssig skattepolitik. Efter min mening vil det fælles konsoliderede selskabsbeskatningsgrundlag være et meget vigtigt redskab for EU i bestræbelserne på at gøre fremskridt på dette område.

I oktober vedtog Kommissionen en meddelelse, hvori den beskrev det grundlag, hvorpå skatte- og toldpolitikken kunne bidrage til Lissabon-strategien. En af foranstaltningerne gik ud på at udarbejde en fællesskabsretsakt om et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag inden 2008. Jeg ved, at det er en ambitiøs tidsplan, men jeg kan forstå, at De foreslår en endnu mere ambitiøs frist, der hedder 2007.

Det glæder mig, at hr. Bersanis betænkning afspejler en så positiv holdning til nogle af de mere radikale elementer i det fælles konsoliderede selskabsbeskatningsgrundlag, f.eks. konsolidering og fordeling af det konsoliderede beskatningsgrundlag mellem de enkelte medlemsstater. Det glæder mig lige så meget, at betænkningen bekræfter Kommissionens opfattelse af, at det nye beskatningsgrundlag bør være frivilligt for virksomhederne, og at betænkningen undgår at falde i fælden med at blande sig i beskatningssatserne. Vores nuværende arbejde er rettet mod beskatningsgrundlaget og berører ikke beskatningssatsen.

Som De ved, er ikke alle medlemsstaterne begejstrede tilhængere af et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag. Vores mål er imidlertid et forslag, der gælder alle 25 medlemsstater, så Deres betænkning er et vigtigt supplerende redskab, som Kommissionen kan bruge i fremtidige drøftelser om emnet, når vi forsøger at overbevise dem, som ikke er enige.

 
  
  

FORSÆDE: Jacek Emil SARYUSZ-WOLSKI
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Christoph Konrad, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil starte med at takke hr. Bersani for samarbejdet om udarbejdelsen af betænkningen. Der er virkelig blevet skabt et kompromis, og det vil jeg gerne understrege, fordi der naturligvis er andre holdninger repræsenteret i vores gruppe, og jeg kan forsikre kommissæren om, at det ikke kun er blandt medlemsstaterne, at der er modstand mod denne politik på europæisk plan, men også i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti.

Der er ikke kun modstand mod det fælles beskatningsgrundlag for beskatning af virksomheder, men også mod den fælles selskabsskat i Europa, som dukker op igen og igen i denne debat.

Hvor tror jeg som skyggeordfører for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater så, at der vil opstå særlige problemer? Jeg tror, at når man starter med at tale om beskatningsgrundlaget, så vil man nærmest uundgåeligt ende med at diskutere medlemsstaternes skatteprocenter, og det vil vi ikke være med til. Hvis vi skal harmonisere beskatningsgrundlaget, så skal vi være klar over, at vi da må bevæge os langt ind på nationalstaternes skattepolitiske kompetenceområde, og det vil vi heller ikke være med til. Hvis der skal skabes et beskatningsgrundlag for europæiske virksomheder, må man tage hensyn til, at nogle virksomheder - f.eks. virksomheder, der er noteret i det tyske aktieindeks Dax - allerede nu arbejder efter internationale regnskabsstandarder, hvilket vi må acceptere. Hr. kommissær, hvis vi skal føre skattepolitik på europæisk plan, så må vi være klar over, at kompetencen inden for skattepolitik naturligvis heller ikke er meget bevendt, hvis man ser på EF-traktaten. Det må man tage hensyn til.

EF-Domstolen afsiger i morgen dom i sagen Marks & Spencer, hvilket kun kan understrege den åbenbare sandhed, at EF-Domstolens domspraksis i Luxembourg nu øger Bruxelles' indflydelse mere og mere. Det bør debatten også tage højde for, og jeg vil gerne understrege, at vi ville have forregnet os, hvis EU's retsfællesskab blev til et fællesskab baseret på lovgivning lavet af dommere - det ville jeg anse for uacceptabelt.

 
  
MPphoto
 
 

  Antolín Sánchez Presedo, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, kommissær Kovács, mine damer og herrer. virksomhedsbeskatningen i EU påvirker det indre markeds funktion, de europæiske virksomheders konkurrenceevne og medlemsstaternes indbyrdes skatteforhold. Den er helt afgørende for Lissabon-strategiens afsæt og for gennemførelsen af dens målsætninger vedrørende vækst og beskæftigelse.

Anvendelsen af 25 forskellige selskabsbeskatningsgrundlag skaber hindringer for grænseoverskridende aktiviteter, reducerer virksomhedernes effektivitet, overbebyrder dem med større omkostninger og skaber mange skatteproblemer for medlemsstaterne samt større vanskeligheder med at bekæmpe svig og skatteunddragelser, med håndteringen af dobbeltbeskatning og med håndteringen af forholdene mellem grupper, der opererer i forskellige medlemsstater.

Den eksisterende lovgivnings forskelligartedhed forhindrer staternes økonomiske koordinering på dette område, opmuntrer virksomhederne til at søge profit gennem skatteoptimeringspraksis, der kan påvirke lige konkurrencebetingelser blandt virksomhederne, og skaber juridisk usikkerhed, hvilket får flere til at gå rettens vej.

Jeg vil gerne lykønske ordføreren hr. Bersani med at have håndteret alle disse aspekter i betænkningen på en afbalanceret og stringent måde og med at have skabt en høj grad af enighed med Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. Indførelsen af retlige rammer, der skaber et fælles konsolideret beskatningsgrundlag for EU's virksomheder, er et vigtigt instrument til håndtering af de pågældende problemer. Det vil give gennemsigtighed med hensyn til at foretage ensartede sammenligninger mellem staterne og fremme deres koordinering på skatteområdet i overensstemmelse med de godkendte integrerede retningslinjer for en genlancering af Lissabon-strategien.

Betænkningen er ambitiøs. Målet er den første skatteharmonisering inden for direkte beskatning. Kommissionen opfordres til at fremsætte et lovgivningsforslag inden 2007, og der stræbes efter at gøre en ende på den skadelige mangel på lovgivningsmæssige fremskridt på dette område. Indførelsen af et fælles beskatningsgrundlag har stor værdi i sig selv rent bortset fra, at det har afgørende betydning for videre fremskridt.

Af alle disse årsager støtter vi fuldt ud betænkningen, og vi finder Parlamentets brede opbakning meget positiv, så der ikke kan herske tvivl om vores vilje til at gøre fremskridt med hensyn til denne historiske milepæl.

 
  
MPphoto
 
 

  Margarita Starkevičiūtė, for ALDE-Gruppen. - (LT) På det seneste har vi ofret skattepolitikken stigende opmærksomhed, selv om den primært er et nationalt politisk anliggende. Desværre er sådanne diskussioner begrænset til undersøgelsen af individuelle skatter og ikke vurderingen af den enkelte skattetypes samlede indvirkning på økonomien. Formålet med udbytteskatten er at fremme forsyningen eller iværksætterviljen, som det ofte udtrykkes. Disse karakteristika varierer fra land til land og afhænger af en række faktorer som f.eks. traditioner, uddannelse og historisk erfaring. Det står således klart, at der er behov for tre forskellige indsatsgrader for at fremme iværksætterviljen i de forskellige lande, og derfor skal der også anvendes forskellige udbytteskattesatser.

Min gruppe vil ikke godkende ændringsforslagene om på den ene eller anden måde at få udlignet udbytteskattesatserne. Ikke desto mindre støtter vi forslagene i hr. Bersanis betænkning om at udvikle en fælles beregnings- og håndhævelsesprocedure for beskatningsgrundlaget. Vi mener, at indførelsen af et fælles beskatningsgrundlag først og fremmest vil gøre det muligt i højere grad at udnytte fordelene ved det indre marked, og at det gøre det muligt for de erhvervsdrivende at manifestere deres talenter ikke blot i deres hjemlande men i hele EU. Det vil også bidrage til udviklingen af en iværksættertradition og gøre det lettere at møde globaliseringens udfordringer. Hvad giver så anledning til bekymring? Der er to emner, der sandsynligvis skal overvejes yderligere i vores lovgivningsmæssige aktiviteter. Det første er metoder til hindring af illoyal konkurrence, hvor små virksomheder benytter det bredere beskatningsgrundlag i deres hjemlande, mens større virksomheder, der opererer i flere lande, vil kunne vælge det mest gunstige beskatningsgrundlag i de pågældende lande. Det andet er fordelingen af skatteprovenuet fra udbytteskatten mellem de enkelte lande, når en virksomhed opererer i flere lande og bruger en ensartet udbytteskatteberegning.

 
  
MPphoto
 
 

  Sahra Wagenknecht, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg synes virkelig, at det var på tide, at en harmonisering af selskabsbeskatningen i EU blev sat på dagsordenen. 25 forskellige skattesystemer i EU, som kører sideordnet, med markante forskelle ikke kun med hensyn til skatteprocenterne, men også til måden at opgøre overskud på, har i de seneste 10-15 år frem for alt ført til, at selskabsskattens andel af finansieringen af de offentlige budgetter falder, og at en voksende del af skatterne bliver pålagt de borgere, som tjener gennemsnitlige indkomster for at arbejde for andre, eller forbrugerne, idet sidstnævnte i grunden er den allerdårligste løsning med henblik på følgerne for samfundet og den økonomiske vækst. Det er på den måde, at især store multinationale koncerner får alle muligheder for at minimere deres skattebyrde. Interne afregningspriser og forskydning af tab er kun to af de populære måder på at sikre, at fortjenesten fremgår af regnskaberne netop dér, hvor skattevæsenet er mindst tilbøjeligt til at lægge sin klamme hånd på den.

Ud over denne form for skattedumping har disse sideordnede skattesystemer desuden fremkaldt et kapløb om at sænke skatteprocenterne. Den gennemsnitlige selskabsskat er f.eks. faldet med i alt 15 procentpoint i den gamle EU siden slutningen af firserne. At der ingenlunde kun er tale om nominale sænkninger her, viser f.eks. en langtidsundersøgelse fra universitetet i Mannheim, ifølge hvilken den effektive skatteprocent for de 50 største europæiske koncerner er faldet fra 36 % i 1988 til kun 31 % i 2000, hvilket vil sige, at milliarder af euro i offentlige indtægter er blevet foræret bort og sat over styr. Førstepladsen inden for skattedumping i Europa indtages for øvrigt - navnlig hvad virksomhedsskatter angår - bizart nok ikke af et østeuropæisk land og heller ikke af Irland, men af Forbundsrepublikken Tyskland, det angivelige højskatteland, hvor en skattereform, som blev gennemført af den forrige regering under Gerhard Schröder - som begrundede den med skattekonkurrencen i EU - fik indtægterne fra selskabsskat til at gå fuldkommen i stå. Kun en skatteharmonisering i hele EU kan stoppe det vanvid, hvor virksomheder tjener enorme overskud, men tager mindre og mindre del i finansieringen af samfundet som helhed, og borgere med gennemsnits- eller lavindkomster - og via punktafgifter sågar pensionister og ledige - må dække tabene i sidste ende.

Jeg finder det dog heller ikke tilstrækkeligt at harmonisere beskatningsgrundlaget. Det er bydende nødvendigt med en minimumsskatteprocent for selskabernes overskud på mindst 40 % på et bredt beskatningsgrundlag. Kun på den måde kan der sættes en stopper for den allestedsnærværende skattedumping.

 
  
MPphoto
 
 

  John Whittaker, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, et af principperne i forbindelse med god beskatning er sikkerhed, både med hensyn til beskatningsgrundlag og beskatningssats. Men det eneste sikre ved forslagene om harmonisering af grundlaget for selskabsbeskatning er, at de skaber usikkerhed.

Hvis forhandlingerne følger mønstret i udviklingen af f.eks. statutten for Det Europæiske Selskab, vil det vare årtier, før vi har et resultat. Løbende ændringer i beskatningssatser og beskatningsregler og udsigten til fremtidige ændringer skader forretningen. I denne betænkning accepteres det ligesom i tidlige kommissionsrapporter herom som noget helligt, at vi uden at stille spørgsmål skal stræbe efter det indre marked, og at de flygtige ensartede regler er midlet til at nå det.

Hvis vi skal harmonisere grundlaget for selskabsbeskatning, hvorfor så insistere på, at beskatningssatserne ikke skal harmoniseres samtidig? Det giver ingen mening. Ligesom hr. Konrad har jeg en mistanke om, at ensartede satser er på den fremtidige dagsorden, trods alle benægtelser. Der er mange fordele ved at forenkle skattereglerne i de enkelte medlemsstater, især de ældre, men det skal være op til de pågældende medlemsstater. Hvis medlemsstaterne ser et behov for grænseoverskridende samarbejde om skatteanliggender, bør det også være op til dem og ikke Kommissionen eller EF-Domstolen.

Jeg anbefaler, at vi lader det ligge. Så vil de lande, der oplever fremgang og tiltrækker investeringer, være dem med de laveste beskatningssatser og med de enkleste og mindst bureaukratiske beskatnings- og opkrævningsmetoder. Hvis beskatning skal blive mere forretningsvenlig, skal det ske på initiativ af de enkelte medlemsstater og drevet af markedskræfterne. Jeg er bange for, at tvang fra EU's side ikke er den rette måde at opnå skattereform på.

 
  
MPphoto
 
 

  James Hugh Allister (NI). - (EN) Hr. formand, det står ret klart for mig, at Kommissionens forslag indiskutabelt er et angreb på beskatning som en af medlemsstaternes enekompetencer. Et fælles beskatningsgrundlag vil uvægerligt føre til fælles beskatningssatser. Forslaget viser klart, at Bruxelles stræber efter at erstatte nationalstaten som den besluttende myndighed på området for selskabsbeskatning.

Den nationale kontrol med selskabsbeskatningen har været et af de vigtigste våben i mange lande i kampen om internationale investeringer. Estland og dets vækstøkonomi er et godt eksempel, og det samme er Republikken Irland. En harmonisering af beskatningsreglerne ville således berøve medlemsstaterne deres ret til at tilpasse beskatningsreglerne efter deres egne behov og ville endnu en gang betyde en latterlig undertrykkelse af det nationale initiativ i Europa i ensretningens navn. For det er afgørende med økonomisk vækst, uafhængighed og handlingsfrihed forbundet med mere, ikke mindre, national fleksibilitet. Selskabsskatten i mit område af Nordirland bør f.eks. nedsættes drastisk som et middel til at fremme investeringer og dermed reducere den alt for store afhængighed af den offentlige sektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Radwan (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, emnet for dagens debat er et fælles beskatningsgrundlag, som i princippet bestemt skal hilses velkommen, navnlig set fra små og mellemstore virksomheders synsvinkel og især med henblik på at gøre livet lettere for dem på et fælles indre marked.

Vi bør ikke altid skelne skarpt mellem beskatningsgrundlaget på den ene side og skattesatsen på den anden side, fordi beskatningsgrundlaget utvivlsomt har indvirkninger på skattesystematikken og de interne udligninger, og det må man være opmærksom på ved behandlingen af Kommissionens næste skridt. Vi ønsker ikke at få indført en form for tilnærmelse af de forskellige skattesystemer ad bagdøren, og jeg tror, at Kommissionen har en særlig interesse i, at det ikke sker, hvis den skal opnå fremskridt i medlemsstaterne.

Endelig vil jeg gerne sige - og jeg taler på min gruppes vegne - at vi uden tvivl går ind for skattekonkurrence. Man behøver blot at forestille sig, hvad der ville ske, hvis vi spærrede de 25 europæiske finansministre inde i samme rum og først lod dem komme ud igen, når der steg hvid røg op, og de var blevet enige om en skatteharmonisering. Hvis vi gjorde det, ville Europa blive et højskatteområde, og det ønsker vi ikke.

Før jeg sætter mig ned, vil jeg gerne nævne et punkt mere og gøre det i form af et spørgsmål. Hvordan opnår vi et fælles beskatningsgrundlag? Svaret på det lyder konstant, at vi bør benytte de internationale regnskabssystemer. Hvorvidt disse systemer er gode eller dårlige, og hvordan de bliver gennemført, skal jeg lade være usagt, men det er under alle omstændigheder en proces, som politikerne i Europa næsten ingen indflydelse har på. Så meget mere forbavsende er det, at politikere anbefaler dette system for at tilvejebringe et fælles beskatningsgrundlag. Hvis det bliver tilfældet - og jeg advarer Parlamentet, Rådet og Kommissionen imod det - vil det betyde, at politikerne kapitulerer og opgiver essentielle kompetencer på dette område, og det kan ikke være den vej, vi skal gå.

 
  
MPphoto
 
 

  Mia De Vits (PSE). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, jeg er glad for Kommissionens forslag og forslaget i Bersani-betænkningen om indførelse af et fælles selskabsbeskatningsgrundlag. Det fører til større gennemsigtighed, hvilket gavner vores økonomi og beskæftigelsen.

Hvad enten vi ønsker det eller ej, vil Marks & Spencer-sagen, som der er hentydet til, dog meget hurtigt føre til, at debatten om harmonisering af beskatningen bliver konkret. Jeg vil derfor henlede medlemmernes opmærksomhed på de ændringsforslag, som jeg selv har stillet sammen med 40 andre medlemmer, ikke om at harmonisere beskatningen, men om at indføre en minimumssats for selskabsbeskatning. Det er et ændringsforslag, som muliggør konkurrence mellem medlemsstaterne på beskatningsområdet, men det er en fair konkurrence, også for virksomhederne. Det er et ændringsforslag, som sikrer, at der kommer tilstrækkeligt med penge ind til at finansiere vores sociale model, og som gør det muligt, at myndighederne stadig har tilstrækkelige midler tilbage til f.eks. at finansiere infrastruktur for virksomhederne.

Jeg vil i denne forbindelse citere den ungarske socialminister, Kinga Göncz, som siger, at stadig lavere skatter ikke passer til den europæiske sociale model, da de bringer finansieringen af den sociale sikring i fare. Til trods for fordelene på kort sigt er det muligt, at vi snart har utilstrækkelige midler til at garantere velfærd og gennemføre den sociale model. Det vil vi forhindre. Vi har i forvejen en minimumssats for kapitalindtægter, og i morgen vil vi have en minimumssats for selskaber.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel García-Margallo y Marfil (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, først vil jeg gerne præcisere, hvad vi taler om, for efter hr. kommissær McCreevys indlæg at dømme er hans idéer ikke sammenfaldende med hans kollega hr. Kovács' idéer, ligesom de selvfølgelig ikke stemmer overens med Parlamentets idéer - ikke engang med hensyn til emnet for diskussionen.

Det, vi taler om her, er oprettelsen af fælles regler for en definition af beskatningsgrundlaget. Vi taler ikke om en harmonisering eller en tilnærmelse af skattesatserne, der fortsat vil være i hænderne på medlemsstaterne.

Nu, hvor det er på plads, hvorfor går jeg så ind for at konsolidere beskatningsgrundlaget, og hvorfor godkender og roser jeg betænkningen fra hr. Bersani? Det gør jeg først og fremmest, fordi jeg tror på et velfungerende indre marked. Og hvis det indre marked skal fungere, kan de virksomheder, der opererer på hele markedet - de multinationale virksomheder - ikke være underlagt 25 forskellige regler med forskellige definitioner på, hvad der er skattepligtig indkomst, og hvad der er fradragsberettigede udgifter.

For det andet fordi jeg støtter EU-borgeren, og den EU-borger, der ønsker at investere sine sparepenge i en virksomhed, vil lettere kunne vurdere virksomhedernes aktiver, hvis de alle er opgjort efter de samme regler.

For det tredje fordi jeg ikke bryder mig om skattesvig, og fordi jeg mener, at en konsolidering af beskatningsgrundlaget vil kunne eliminere interne afregningspriser samt placeringen af virksomhedernes aktiviteter i de lande, der er mest tolerante med hensyn til ikke at tage hensyn til en udgiftspost eller med hensyn til muligheden for at trække en transaktion fra.

Endelig fordi, hvis vi siger, at vi fremmer skattemæssig konkurrence blandt medlemsstaterne, så vil konkurrencen være renere, mere gennemsigtig og om jeg så må sige mere brutal, hvis de forskellige stater anvender forskellige satser - de satser, de ønsker at anvende - for ensartede realiteter. For det vil være den eneste måde at beregne det på.

Til slut vil jeg komme med en advarsel, hr. formand. Hvis ikke vi gør det, sådan som vi har gjort i forbindelse med adfærdskodeksen, så vil Domstolen gøre det til skam for Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand, jeg håber, at Parlamentet vedtager hr. Bersanis udmærkede betænkning og således giver Dem, hr. kommissær, en vægtig støtte i de kommende drøftelser i Rådet såvel som i selve Kommissionen. Jeg er klar over, hvor langt vi er nået, siden dette emne først blev taget op til forhandling, og jeg ved, at De overvejer at anvende styrkede samarbejdsprocedurer. Lad os håbe, at det ikke bliver nødvendigt. Men vi mener, at Deres tilgang til og Deres vilje til virkelig at opnå fremskridt, er et yderst positivt tegn.

Min anden bemærkning vedrører det forhold, at beskatningen kan påvirke det indre marked, og at alle her, der dagen lang opfordrer os til at sikre, at det indre marked fungerer bedre, burde gøre sig klart, at overdreven konkurrence på beskatningsområdet kan få grundlæggende betydning for, hvor godt det indre marked fungerer, især hvad angår de grænseoverskridende aspekter.

I en vis forstand står vi med denne betænkning over for et paradoks. Jeg håber nemlig, at vi når til enighed om Bersani-betænkningen. Men den dækker over forskellige synspunkter. Uanset om man går ind for konkurrence på beskatningsområdet eller en harmonisering af satserne, har vi brug for denne harmonisering af grundlagene.

Vi bør derfor tage det første skridt sammen vel vidende, at der - som det fremgik af eksperthøringerne - stadig er lang vej igen, hvad angår satserne, og at selv om man opererer inden for en bestemt margen, forhindrer det ikke en vis konkurrence. Det gør det blot muligt at opretholde sunde og levedygtige betingelser for det indre marked og samtidig respektere de mål, der er opstillet for Lissabon-strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  John Purvis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, i det store og hele støtter jeg med glæde hr. Bersanis betænkning. Han har gjort meget for at indgå kompromiser med PPE-DE-Gruppen.

Jeg vil dog støtte et par gruppeændringsforslag om at slette sidste sætning i betragtning I - om urimelig konkurrence på skatteområdet - samt punkt 2, også om konkurrence på skatteområdet. Dette forslag har intet at gøre med harmonisering af beskatningssatser. Jeg ønsker, at der er konkurrence mellem medlemsstaterne med hensyn til beskatningssatserne. Men jeg tror, at et fælles selskabsbeskatningsgrundlag vil fremme konkurrencen mellem medlemsstaterne og gavne virksomhederne på det indre marked. Kun med et fælles beskatningsgrundlag kan man sammenligne skattefordelene ved at placere en virksomhed i eller investere i den ene medlemsstat frem for den anden. Det vil lægge pres på medlemsstaterne for at få dem til at skabe et attraktivt skattemiljø for vores virksomheder og være effektive og omhyggelige med deres offentlige forbrug og budgetlægning.

Nogle finansministre vil måske klage over, at det kan begrænse deres muligheder for at give særlige incitamenter, f.eks. til forskning og udvikling. Jeg mener, at sådanne incitamenter er forenelige med et fælles beskatningsgrundlag, så længe de er helt gennemsigtige. Det vil svare til varierende generelle selskabsbeskatningssatser og bør tillades inden for klare og enkle regler.

Jeg vil bede kommissæren om at bekræfte, at sådanne klare og gennemsigtige skatteincitamenter fortsat vil være tilladt ifølge ethvert forslag, han måtte stille. Med en sådan klar aftale vil jeg med glæde støtte og lykønske hr. Bersani med hans betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Harald Ettl (PSE). - (DE) Hr. formand, den manglende fælles strategi på skatteområdet fører til, at velfærdsstaten ikke kan opretholde niveauet i Kerneeuropa, og den kendsgerning bliver i stigende grad en hovedårsag til, at arbejdspladserne bliver flyttet andre steder hen, så vi mister dem. Harmoniseringen af de handelsretlige og skattemæssige forskrifter for opgørelse af overskud skal prioriteres højt nu. End ikke skatteeksperter kan få noget overblik over, hvad transnationale virksomheder egentlig foretager sig i dag. Beskatningsgrundlagene skal harmoniseres. Skattesystemerne for virksomheder skal ikke kun harmoniseres, men skal også være gennemskuelige og sammenlignelige, og skattegaver og særlige økonomiske områder, som har mistet enhver relation til skattekonkurrence, må høre fortiden til. Rådet kan ikke længere kigge på fra den politiske tilskuertribune, mens vi skal forholde os til stadig flere usunde konkurrenceforvridninger, som skyldes dets skattepolitik. Irland alene var lige til at klare, men Irland gange 10 eller 12 er for meget. Hr. kommissær, hvem skal betale gildet - arbejdstagerne?

 
  
MPphoto
 
 

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, det er en misforståelse, hvis Parlamentet mener, at de høje skattesatser giver social tryghed. Det gør de ikke. Det er voksende investeringer, nye arbejdspladser og høj og voksende skatteindkomst, som skaber social tryghed.

I det land i Europa, som har en af de højeste virksomhedsskatter, Tyskland, er skatteindkomsten i forhold til den nationale økonomi mindre end i f.eks. Slovakiet, som har en lav virksomhedsskat, men en flad skattesats. Det er ikke landene med de lave skattesatser - som skaffer nye investeringer og nye job - der truer den sociale beskyttelse. Jeg tror, at der i et Europa med 20 millioner arbejdsløse er grund til at være selvkritisk med hensyn til, hvordan politikken har fungeret.

Det handler om, at et skattesystem, som er tydeligt, gennemsigtigt og forudsigeligt, skaber gode forudsætninger for investeringer og nye job. Det ser vi i lande, som vokser allermest i den europæiske økonomi. At have et fælles skattegrundlag og en fælles metode til at beregne skatten betyder ikke, at skattesatserne harmoniseres. Tværtimod er det godt, at hvert enkelt land kan vælge det niveau for virksomhedsskatten, som passer bedst på det lands forudsætninger.

Det er godt, at vi har konkurrence. Det er også meget godt, at vi får gennemsigtighed, så vi kan se, hvilke lande der reelt har høje skattesatser, og hvilke der har lave. Det forholder sig ikke sådan, at nogen af de nye medlemslande dumper deres skat, som den tidligere tyske forbundskansler Gerhard Schröder sagde. Det er tværtimod de lande, som har mange smuthuller og variable og uforudsigelige skattesystemer, der gør det vanskeligere for de små virksomheder og forhindrer nye investeringer. Derfor støtter jeg denne betænkning og ønsker hr. Bersani tillykke med et godt stykke arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Ieke van den Burg (PSE). - (NL) Hr. formand, jeg vil selvfølgelig gerne som sidste taler i rækken af talere fra PSE-Gruppen tilslutte mig komplimenterne til hr. Bersani for hans betænkning, men jeg vil også gerne takke en række skyggeordførere og medlemmer af ALDE-Gruppen og PPE-DE-Gruppen for den måde, hvorpå de har behandlet denne sag. Jeg vil også tilslutte mig hr. García-Margallo y Marfil og sige til hr. Kovács, at jeg er glad for, at De er ansvarlig for denne sag og ikke hr. McCreevy, som vi lige har haft på besøg.

Under denne forhandling kan vi mærke, at direkte beskatning er et emne, som fremkalder store følelsesladede og kontroversielle diskussioner. Det har altid været vanskeligt, også i den forrige periode, at nå frem til fælles holdninger på dette område her i Parlamentet. Alligevel har jeg en fornemmelse af, at det nu vil lykkes os at opnå enighed, og jeg håber, at det også lykkes Dem, hr. Kovács, at opnå enighed med Rådet eller i hvert fald med et stort antal medlemsstater. Jeg er glad for, at saglighed på dette punkt er vigtigere end ideologisk sabelraslen.

Min sunde fornuft tvinger mig også til at se på EU's beskedne rolle heri. Jeg vil tage kraftigt afstand fra den bemærkning, som netop blev fremsat, nemlig at Bruxelles fratager medlemsstaterne magt, og den slags kommentarer. Jeg synes, at det ganske simpelt kan konstateres, at det på dette område er nødvendigt at garantere et indre marked og lige konkurrencevilkår og sikre, at disse ikke forstyrres, og at der simpelthen skal tilbydes enkelhed og sikkerhed, for at virksomheder kan fungere i EU.

Det er ikke uden grund, at kravet om dette fælles konsoliderede grundlag kommer fra erhvervslivet, nemlig UNICE, Europæisk Round Table og virksomheder. Dette har absolut intet at gøre med, at magten gribes på europæisk plan. Det er simpelthen udelukkende imødekommelse af erhvervslivets ønsker.

Jeg synes, det er vigtigt at se på, hvilken vind-vind-situation vi kan få. Virksomhederne får færre administrative byrder, og myndighederne behøver ikke på må og få konkurrere på satserne, fordi grundlaget er fuldstændig uklart. Mange af de nye lande har lave satser, men også meget brede grundlag for disse skatter, og jeg tror, at resultatet af denne proces med at harmonisere beskatningsgrundlaget vil være, at satserne kommer til at ligge meget tættere på hinanden, end det i øjeblikket er tilfældet, og den slags gennemsigtighed har vi brug for. Diskussionen om, hvad der derefter skal ske, også om eventuelle minimumssatser, skalaer eller lignende, kommer senere. Nu er det meget vigtigt at tage dette første skridt, og det støtter vi Dem i, kommissær Kovács.

 
  
MPphoto
 
 

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, allerførst vil jeg gerne sige, at der tilsyneladende ikke er mere, der taler for at harmonisere selskabsbeskatningssatser eller selskabsbeskatningsgrundlag, end der er for at harmonisere ejendomsskatter, formueskatter eller kapitalvindingsskatter. For det første er et fælles konsolideret beskatningsgrundlag i modstrid med den nationale suverænitet og subsidiaritet. For det andet fastholder Kommissionen, at den ikke forsøger at harmonisere beskatningssatserne, men hvordan er det muligt at holde spørgsmålet om beskatningsgrundlag adskilt fra spørgsmålet om beskatningssatser? Vil en harmonisering af beskatningsgrundlaget ikke føre til en harmonisering af satserne?

Nogle af kollegerne har måske forvekslet harmonisering af beskatningsgrundlaget med harmoniseringen af virksomhedsregnskaber og kravene om gennemsigtighed mellem virksomhederne og deres regnskaber. Det er en fejl. Regnskaber kan naturligvis harmoniseres, men de harmoniserede regnskaber kan derefter justeres af skattehensyn i medlemsstaterne, og det er op til medlemsstaterne.

For det tredje er Kommissionens forslag om harmonisering af selskabsbeskatningen baseret på den antagelse, at skadelig konkurrence på skatteområdet medfører, at beskatningen omlægges fra beskatning af mobil kapital til beskatning af forholdsvis immobil arbejdskraft, og at denne udvikling er skadelig for beskæftigelsen og den almindelige EU-borger. Denne antagelse kan der efter min mening sættes spørgsmålstegn ved. Selv om der har været en faldende tendens i selskabsbeskatningssatserne i nogle medlemsstater, har dette været ledsaget af både en udvidelse af selskabsbeskatningsgrundlaget og en forbedring af den underliggende virksomhedsrentabilitet. I mit eget land har den lavere beskatningssats f.eks. betydet en mangedobling af skatteindtægterne. De steg fra 385 millioner euro i 1996 til 5.707 millioner euro i 2004.

Endelig må vi ikke glemme, at Lissabon-dagsordenen handler om at gøre EU til den mest konkurrencedygtige økonomi i verden inden 2015. Hvis vi baner vejen for mindstesatser eller planer for selskabsbeskatning, vil det ikke hindre virksomhederne i at søge efter mere konkurrencedygtige satser uden for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Ján Hudacký (PPE-DE). - (SK) Det er almindelig anerkendt, at EU-økonomiens nuværende tilstand til dels skyldes det grundlæggende problem med manglende konkurrenceevne sammenlignet med højtudviklede lande som f.eks. USA. Skattekonkurrencen har en stor indvirkning på den europæiske økonomi, hvilket i øjeblikket specielt afspejles i den lave økonomiske vækst i nogle af de ældre og større medlemsstater sammenlignet med den hastigere vækst i flertallet af de nye medlemsstater, der gennemfører betydelige strukturreformer inklusive skattereformer.

Den manglende politiske vilje til at gennemføre strukturreformer affærdiges ofte ved at beskylde de nye medlemsstater for skattemæssig dumping og derefter påberåbe et behov for at se på ubalancer gennem en harmonisering af de direkte skatter. Nærværende forhandling om en harmonisering af selskabsbeskatningsgrundlaget er en konsekvens af en sådan indsats.

Argumentet om, at en harmonisering af beskatningsgrundlaget ikke vil have nogen indvirkning på skattesatserne og dermed heller ingen direkte indvirkning på skattekonkurrencen, er ikke helt korrekt. Beskatningsgrundlaget og skattesatserne er i nogen grad indbyrdes forbundet alt afhængig af omfanget af det harmoniserede beskatningsgrundlag og omfanget af undtagelser og fradragsberettigede elementer. Hvis man f.eks. tager den nuværende tyske model som grundlag, vil Slovakiet under de nuværende omstændigheder blive tvunget til at hæve sin skattesats for at bevare det aktuelle skatteprovenu.

På den anden side forstår jeg argumentet om, at en harmonisering af beskatningsgrundlaget kan give større gennemsigtighed i de individuelle systemer i EU og gøre det lettere at foretage sammenligninger i de forskellige lande. En reduktion i virksomhedernes transaktionsomkostninger og antallet af retssager er andre væsentlige fordele.

Hr. kommissær, efter min mening bør Kommissionen nøje overveje alle disse argumenter i forbindelse med forslaget om en harmonisering af beskatningsgrundlaget for at bevare en hensigtsmæssig skattekonkurrence mellem medlemsstaterne som en nødvendig forudsætning for at øge EU's overordnede konkurrenceevne.

 
  
MPphoto
 
 

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg har lyttet til Parlamentets forhandling med stor interesse, og jeg er imponeret, ikke kun over dets viden, men også over dets begejstring for og interesse i emnet. Som jeg sagde tidligere, glæder jeg mig over, at betænkningsudkastet afspejler en så positiv holdning til Kommissionens politik vedrørende det fælles konsoliderede selskabsbeskatningsgrundlag.

Jeg vil gerne kommentere ændringsforslagene. Hr. Konrads forslag er ikke noget problem for Kommissionen, så dem støtter vi. Kommissionen støtter imidlertid ikke de ændringsforslag, der handler om en eventuel minimumssats for selskabsbeskatning og betragter det fælles konsoliderede selskabsbeskatningsgrundlag som et instrument til at bringe satserne nærmere hinanden. Kommissionen har ingen intentioner om at begrænse fair konkurrence og harmonisere beskatningsgrundlaget. Den ønsker blot at gøre skattebyrden mere gennemsigtig. Beskatningssatserne bør fortsat høre under medlemsstaternes kompetence. Hvis vi gik ind for en minimumssats, tror jeg, vi ville miste værdifuld støtte fra både medlemsstaterne og virksomhederne, og det er jo dem, som vil få mest ud af et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag. De fordele, som de nyder, vil gå videre til forbrugerne i form af generelle økonomiske fordele.

Jeg forstår ændringsforslaget vedrørende forskning og udvikling og erkender, at det er et vigtigt område. Men det er ikke et ændringsforslag, som Kommissionen bifalder, da den skattemæssige behandling af forskning og udvikling blot er et enkelt af de områder, som vi drøfter som led i vores arbejde. Jeg mener, at det vil være forkert at fremhæve det på denne måde.

Jeg vil ikke sige mere på nuværende tidspunkt. Jeg glæder mig over Europa-Parlamentets interesse i emnet, og jeg ser frem til at høre resultatet af afstemningen om betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag kl. 12.00.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik