Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 12. december 2005 - Strasbourg

1. Genoptagelse af sessionen

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand

(Mødet åbnet kl. 17.00)

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt den 1. december 2005, for genoptaget.

2. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

3. Erklæring af formanden

  Formanden. - Mine damer og herrer, dette er en udmærket lejlighed for formanden til at fremsætte en erklæring om dødsstraf. Jeg siger, at det er en god lejlighed, for som bekendt fejrede vi den 10. december - for to dage siden - årsdagen for vedtagelsen af verdenserklæringen om menneskerettigheder. Disse rettigheder omfatter én grundlæggende rettighed: retten til livet.

Desværre henrettede man i USA nogle få dage forinden person nummer 1.000 siden dødsstraffens genindførelse i 1976. Det runde tals magi - 1.000 - og sammenfaldet med årsdagen for vedtagelsen af verdenserklæringen om menneskerettighederne gør situationen særligt vedkommende.

Det var imidlertid ikke kun i USA, at der fandt en henrettelse sted. Den selvsamme dag fandt der også en henrettelse sted i Singapore.

Det er et godt tidspunkt at mindes EU's kampagner mod dødsstraffen, fordi den strider mod vores værdier. Afskaffelse af dødsstraffen er en sine qua non-betingelse for ethvert lands tiltrædelse af EU.

Heldigvis gøres der fremskridt med hensyn til afskaffelsen af dødsstraffen i verden. I 1977 havde 16 lande afskaffet dødsstraffen, og i dag er tallet oppe på 84.

76 lande har imidlertid fortsat dødsstraf, og i 24 lande findes dødsstraffen fortsat i lovbøgerne, selv om den i praksis er afskaffet, idet der ikke er foretaget henrettelser i 10 år.

Skønt antallet af lande, der anvender dødsstraf, er faldet, er antallet af henrettelser steget voldsomt. Ifølge Amnesty International blev 7.400 mennesker i 2004 dømt til døden, og i 25 lande blev næsten 3.800 mennesker henrettet.

Vi skal derfor ikke udelukkende koncentrere os om de 1.000 henrettelser i USA, og vi må bevare et globalt syn på det, der sker i verden som helhed: 3.800 henrettelser i løbet af 2004.

Ikke desto mindre fandt 95 % af disse henrettelser - dvs. næsten alle - sted i Kina, Iran, Vietnam og USA. USA er derfor det eneste demokratiske land, der fortsat anvender dødsstraf i betydeligt omfang. 3.400 mennesker venter på henrettelse i landets fængsler.

Det er vigtigt at bemærke, at 120 dødsdømte mennesker er blevet løsladt inden henrettelsen, fordi deres uskyld blev bevist.

Sådan er situationen. Der er imidlertid fortsat et svagt håb, fordi det amerikanske samfund vender sig mod dødsstraffen, samt nævningeting, og højesteret har afskaffet dødsstraffen for mindreårige og mentalt handicappede. Den er afskaffet i 12 stater, og i 20 andre finder henrettelser ikke længere sted.

Desværre er Kina imidlertid det land, der har rekorden med hensyn til henrettelser. Der gennemføres angiveligt omkring 6.000 henrettelser årligt, selv om Amnesty International sætter tallet til 3.400.

Jeg ville gerne minde dem om situationen, fordi jeg mener, at vi parlamentarikere skal arbejde på at overbevise vores pendanter i alle lande om, at dødsstraffen skal afskaffes, fordi livet for os europæere er en umistelig rettighed, som ingen kan berøves, uanset hvilken forbrydelse de har begået. Det er det, der ligger i umistelig - det handler ikke om nogens ansvar men om selve deres eksistens og væsen som mennesker.

Mange tak for Deres opmærksomhed.

(Bifald)

4. Parlamentets sammensætning: se protokollen

5. Udvalgenes sammensætning: se protokollen

6. Modtagne dokumenter: se protokollen

7. Meddelelse om Kommissionens reaktion på Parlamentets udtalelser og beslutninger: se protokollen

8. Andragender (jf. protokollen)

9. Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 116): se protokollen

10. Undertegnelse af retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure: se protokollen

11. Arbejdsplan

  Formanden. - Det endelige forslag til dagsorden som opstillet af Formandskonferencen på mødet torsdag den 8. december 2005 i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 130 og 131 er omdelt.

Onsdag

  Martin Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg har en anmodning vedrørende dagsordenen for onsdag. Den angår udtalelserne fra den iranske præsident Ahmadinejad. Jeg mener, at de udtalelser, som Irans præsident er kommet med i de seneste dage, er noget, som enten De, som formand for Parlamentet, eller rådsformanden bør tage stilling til. Jeg finder det uacceptabelt, at et statsoverhoved mere eller mindre direkte og åbent fremsætter udtalelser, som sætter spørgsmålstegn ved en stats og et helt folks ret til at eksistere, og går så vidt som til at tilskynde til at bryde freden i regionen (bifald) og åbne døren på vid gab for vold i området. Lad mig på min gruppes vegne sige til Parlamentet - og bifaldet vidner vist om, at jeg måske undtagelsesvis taler på alle parlamentsmedlemmers vegne - at enhver, som argumenterer over for Israel som den iranske præsident, krænker verdenssamfundets grundlæggende love og regler, og jeg synes, at et multinationalt parlament som dette burde afvise noget sådant på det skarpeste. Det forventer vi, at Rådet gør på vegne af stats- og regeringscheferne!

(Bifald)

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, det gik muligvis tabt under tolkningen, at gruppeformanden, hr. Schulz, anmodede om, at formandskabet i sin erklæring på onsdag bør tage stilling til dette spørgsmål og gøre det fuldkommen klart, hvad Rådets holdning er på det punkt.

  Formanden. - Udmærket, jeg vil så sende anmodningen til Rådets formandskab, så den kan blive optaget i dets redegørelse, men vi ændrer ikke formelt noget punkt på dagsordenen.

Torsdag

Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa har anmodet om at få erstattet titlen på forhandlingen om "Tilbageholdelse af munke og lukning af et kloster i Tibet" med "Menneskerettighedssituationen i Tibet og Hongkong".

  Graham Watson (ALDE). - (EN) Hr. formand, jeg vil med glæde kort begrunde anmodningen. Min gruppe har stillet et forslag vedrørende Hongkong i lyset af de erklæringer, som landets regering er kommet med for nylig, og som tyder på, at der ikke vil blive gjort noget for at indføre almindelig valgret. Parlamentet er formentlig bekendt med den kolossalt store demonstration, som fandt sted i Hongkong for 10 dage siden - befolkningen i Hongkong demonstrerede for almindelig valgret og fuldstændigt demokrati. Parlamentet har altid tidligere støttet Hongkongs befolkning, og jeg synes, dette er en glimrende anledning til at gøre det igen.

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, vi ønsker at støtte denne anmodning, for hvis vi taler om aktuelle og uopsættelige spørgsmål, så er dette bestemt et sådant, hvilket blev underbygget af de demonstrationer, som hr. Watson henviste til. Vi betragter det som et skår i glæden, at udviklingen i Hongkong ikke forløber, som vi kunne ønske os, eller som Folkerepublikken Kinas regering til en vis grad har givet tilsagn om. Vores støtte er ikke vendt mod Kina eller Folkerepublikken, men er et tiltag, som vi ønsker at træffe for Hongkongs befolkning i dens forsøg på at opbygge et demokrati. Kina må forstå, at dette forsøg på at opbygge et demokrati i Hongkong også vil medføre store fordele for Kina selv. Med det in mente støtter vi denne anmodning.

(Parlamentet godkendte ændringsforslaget)

  Formanden. - Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa beder også om at få erstattet titlen på forhandlingen om '"Etiopien", der forekommer i forhandlingen om sager vedrørende krænkelser af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, med "Etiopien og nye grænsekonflikter".

  Graham Watson (ALDE). - (EN) Hr. formand, min gruppe vil gerne foreslå, at titlen ændres til "Etiopien og nye grænsekonflikter". Som Parlamentet ved, vedrører problemerne i denne region ikke kun Etiopien, men også i høj grad andre grænsekonflikter i området, og vi syntes lige så godt, vi kunne udvide beslutningsforslagets anvendelsesområde, så vi tog hensyn til det.

(Parlamentet godkendte ændringsforslaget)

(Parlamentet fastsatte arbejdsplanen)⁽¹⁾

(1) For andre ændringer i arbejdsplanen: se protokollen.

12. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager. Jeg giver fortrinsret til de medlemmer, der endnu ikke har talt.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Jeg vil gerne have lov til at udtrykke glæde over, at Sakharov-prisen for tankefrihed er tildelt "Damas de Blanco", der er en bevægelse af cubanske kvinder, der på fredelig vis kæmper for national og international støtte til indførelse af en generel benådningsordning i Cuba.

Jeg har personligt modtaget detaljerede oplysninger om indsatsen fra mødre og koner til politiske fanger fra fru Gisela Sánchez Verdecia, der er gift med den cubanske fange Antonio Díaz Sánchez, som jeg på symbolsk vis har adopteret sammen med mine kolleger i Europa-Parlamentet Peter Šťastný og Milan Gaľo. Denne heroiske kvinde kæmper for sin mand, der afsoner en dom på 20 års fængsel, og hvis sundhedstilstand er kritisk på grund af umenneskelig behandling. Jeg vil gerne udtrykke min dybeste solidaritet med denne gruppe af cubanske kvinder i deres tapre kamp for frigivelsen af alle politiske fanger.

Jeg håber, at Europa-Parlamentet ikke kun vil bruge Sakharov-prisen som et middel til at øge bevidstheden om Cubas manglende overholdelse af menneskerettighedserklæringen. Jeg opfordrer Parlamentet til fortsat at presse på for hurtigst muligt at få demokratiet genindført i Cuba.

  Yannick Vaugrenard (PSE). - (FR) Hr. formand, det britiske formandskab har forelagt sine specificerede forslag til finansielle overslag for 2007-2013. Vi frygtede det værste, og vores frygt viste sig at være berettiget.

Efter ni måneders arbejde i det midlertidige udvalg om de finansielle overslag var Europa-Parlamentet nået frem til et acceptabelt kompromis, der gjorde de muligt at sikre Europa en ambitiøs og sammenhængende fremtid. Modsat foreslår Tony Blair drastiske nedskæringer og bringer Unionens projekt i fare. Han angriber strukturfondene, udviklingen af landdistrikterne, ungdommen og kulturen og skaber usikkerhed om globaliseringsjusteringsfondens finansiering. Vi bør nå frem til en moden holdning, der tjener den europæiske integration. Vi bør sætte en stopper for visse medlemsstaters nationale egoisme og utidssvarende fordele. Det Forenede Kongerige bør tage sit bidrag til budgettet op til fornyet overvejelse og ikke blot foreslå kosmetiske ændringer.

Europa er et fælles projekt og ikke en udvekslingspulje. Vi bør også bruge låntagning som et middel til at tilvejebringe de midler, vi har brug for, hvis vores projekt skal lykkes. Det er det europæiske projekt og den nødvendige solidaritet med vores nye partnere, der står på spil.

  Marta Vincenzi (PSE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, cementfragtskibet Margaret sank den 2. december ud for havnen i La Spezia i Poeternes Bugt i Middelhavet. Besætningen blev reddet, og SeaDarQ-systemet viste, at omkring 90.000 liter kulbrinte var sivet ud. Sikkerhedsoperationen vil koste mindst 2 millioner euro, og arbejdet vil fortsætte i nogle måneder.

Redningstjenesten ydede en god og professionel indsats, men der er imidlertid et presserende behov for en skrappere kontrol, da skibet var en rustbunke, der var registreret hos det ukrainske skibsregister, og som havde papirerne i orden. Muligheden for at gennemføre efterfølgende tekniske undersøgelser for at fastslå årsagerne til ulykken og placere et ansvar skal derfor revideres, og i dette tilfælde skal den også overvejes inden for rammerne af den politiske Erika II-pakke, så man ærligt kan sige, at de ansvarlige for kontrollerne selv bliver kontrolleret.

  Fernand Le Rachinel (NI). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, selv om betænkningen om beskyttelse af min kollega, Bruno Gollnischs privilegier og immunitet vil blive drøftet om et øjeblik, vil jeg tillade mig at tage et særligt spørgsmål op.

Sidste uge tilkendegav den franske premierminister, hr. de Villepin, med kraft og overbevisning, at det ikke tilkom lovgiveren at fastlægge den historiske sandhed. Han sagde, at der ikke findes nogen officiel historie i Frankrig. Nogle dage senere fremsatte statschefen, Jacques Chirac, en tilsvarende udtalelse, idet han sagde, at der ikke findes nogen officiel historie i Republikken, det er ikke loven, der skal skrive historien, det er historikernes opgave.

Men hvad er det så, de politiske og dømmende myndigheder anklager Bruno Gollnisch for? De anklager han for at have sagt nøjagtigt det samme nogle måneder tidligere, nemlig at det er historikernes opgave at undersøge spørgsmålene vedrørende Anden Verdenskrig, selv om det ikke falder i god jord hos nogle af mine franske kolleger, der optræder som et selvbestaltet tankepoliti og ikke viger tilbage for at udøve et uacceptabelt politisk pres for at få ophævet Bruno Gollnischs immunitet.

Jeg må derfor indtrængende opfordre Dem, mine damer og herrer, til ikke at gå over grænsen til det absurde ved at vedtage denne betænkning.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, jeg vil gerne gøre opmærksom på en episode, der fandt sted i sidste uge i Miami, USA, som jeg mener, vi som parlament bør tage stilling til.

En 44-årig amerikaner, der er tidligere psykiatrisk patient, skulle rejse med fly sammen med sin hustru fra Miami til Orlando, da han pludselig, uden nogen forklarlig årsag, følte trang til at komme ud af flyet. Han begyndte at løbe ud af flyet, og en politimand fulgte efter ham og råbte til ham, at han skulle standse. Da passageren ikke adlød, blev han koldblodigt henrettet i passagerområdet. Øjenvidner fortæller, at de hørte op til seks skud.

Det er den anden henrettelse, der finder sted inden for de sidste par måneder, efter den ulykkelige hændelse med den brasilianske statsborger i London. Derfor er vi nødt til at spørge os selv, om det samfund, vi vil skabe, er et samfund, hvor myndighederne skyder først og spørger bagefter. Vi er ved at skabe en usund stemning af frygt hos borgerne, som vil medføre en negativ udvikling i fremtiden. Derfor mener jeg, at vi her i Parlamentet bør fordømme sådanne handlinger og gøre alt, hvad der står i vores magt, for, at enhver lovgivning, der går igennem Parlamentet, er til borgernes fordel og ikke til fordel for anvendelsen af vold.

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, "Kvinder i Hvidt", der som tidligere nævnt har modtaget Sakharov-prisen, har ikke haft mulighed for at bruge de billetter, som Europa-Parlamentet har givet dem, så de kan komme og hente prisen på onsdag, fordi de ikke har fået tilladelse fra den cubanske regering, hvilket er en skamløs krænkelse af disse menneskers rettigheder samt en tilsidesættelse af ønskerne hos et flertal i Europa-Parlamentet.

Hr. formand, de pågældende personer kan kun nå frem hertil på onsdag, hvis de stiger på et fly i aften. Jeg vil bede Dem om at gøre Deres yderste for at gøre det muligt. Deres eneste forbrydelse består i, at de modigt og fredeligt har kæmpet for at forsvare deres slægtninges rettigheder, og derfor mener jeg, hr. formand, at vi som repræsentanter for Europa-Parlamentet skal gøre vores yderste for, at de kan møde op og modtage Sakharov-prisen på onsdag.

  Formanden. - Hr. Salafranca, De kan være forsikret om, at formandskabet og alle instanser i Parlamentet har gjort alt, hvad de kan, for at lægge pres på de cubanske myndigheder og sikre, at denne tilladelse bliver givet. Få minutter før jeg kom ind i salen, talte jeg igen med den nyudnævnte cubanske ambassadør ved EU, som her til morgen har overdraget sine akkreditiver til formanden for Rådet, og jeg håber at kunne tale med den cubanske udenrigsminister i eftermiddag.

Jeg kan ikke garantere resultater, men De kan alle være forsikrede om, at formandskabet har gjort alt, hvad der står i dets magt for at sikre, at vinderne af Sakharov-prisen kan komme til stede for at modtage den.

  Urszula Krupa (IND/DEM).  - (PL) Hr. formand, de opgaver, som EU har stillet sig selv, omfatter navnlig fremme af en harmoniseret, afbalanceret og bæredygtig udvikling i Fællesskabet samt indførelse af et højt niveau for beskæftigelse og social velfærd, bedre livskvalitet og større økonomisk og social samhørighed samt øget solidaritet mellem medlemsstaterne. Det vil være enhver, der læser denne liste, tilgivet, hvis de tror, at vi snart kommer til at opleve himlen på jord. Men ovenstående vejledende principper har intet at gøre med den faktiske situation, navnlig i lyset af de betydelige nedskæringer, der er foretaget på budgettet. Dette gælder navnlig for situationen i Polen, hvor arbejdsløsheden er på 20 %, og polakker har mistet deres arbejde, fordi man har fjernet hindringerne for den fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. En sådan arbejdsløshed fører til fattigdom, sult og elendighed, og det hele gøres værre gennem forslag om at forlænge overgangsperioderne. Sådanne spekulationer er virkelig paradoksale her op til jul, navnlig fordi de kristne værdier forkastes sammen med visheden om den sandhed, der gør os fri. Jeg håber, at denne sandhed vil komme frem, og at julen og nytåret vil blive fyldt med håb og kærlighed.

  Alyn Smith (Verts/ALE). - (EN) hr. formand, i lyset af truende budgetkriser og mere og mere deprimerende udsigter for Hongkong-forhandlingerne vil jeg gerne fortælle Parlamentet en EU-solstrålehistorie.

Virksomheder i Europa har kun kunnet registrere internetdomænenavnet ".eu" siden den 7. december, og der er allerede indkommet 100.000 ansøgninger fra hele det europæiske kontinent. Efter min mening viser det, at der er interesse for en europæisk betegnelse for vores virksomheder, og jeg ser frem til mange flere ansøgninger, når borgerne kan registrere individuelt til næste forår.

Som en stolt skotte vil jeg gerne se en specifik skotsk tilstedeværelse i cyberspace, og Deres land, hr. formand, har vist os vejen med betegnelsen "puntCAT", som De for nylig har opnået for Catalonien. Jeg vil gerne tilkendegive min støtte til ".sco"-kampagnen, da en mere omfattende tilstedeværelse af skotsk sprog og kultur i cyberspace kun kan gavne os. Jeg ser frem til, at vi slutter os til Dem, om ikke geografisk, så i cyberspace.

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, for nylig overvågede jeg præsidentvalget i Kasakhstan sammen med en gruppe højtstående britiske politikere og akademikere. Jeg har en vis erfaring i disse sager efter at have overvåget valget i Indonesien sidste år, som formentlig var det mest komplicerede valg, verden nogensinde har oplevet.

Den britiske gruppe kom til den konklusion, at valget i Kasakhstan foregik frit og uden tvang. Adskillige andre grupper fra Belgien, Frankrig, SNG, USA og Indonesien kom til samme konklusion. Talsmanden for en af oppositionskandidaterne sagde efter valget, at oppositionen havde dummet sig ved at koncentrere sig om personer frem for politik.

Vi var helt uenige med OSCE's overvågningsgruppe, der udarbejdede en dyr, afvisende og akademisk højtravende rapport, der fordømte valgprocessen. OSCE modsagde også den tidligere erklæring fra Parlamentets medlemmer efter sidste års parlamentsvalg, hvori de konkluderede, at de kasakhiske vælgere nu er avancerede og ikke længere kan tvinges eller intimideres. Jeg tror, at OSCE-rapporten var påvirket af interne stridigheder om organisationens fremtidige formandskab. Bureaukrater bør ikke forsøge at lege politik eller prøve at diktere, hvem formanden skal være. Det vil bringe OSCE i vanry, hvilket Parlamentet ikke ønsker. Jeg opfordrer nu Parlamentet til at foretage en undersøgelse af OSCE's virksomhed.

  Antonio Masip Hidalgo (PSE). - (ES) Hr. formand, på egne og på fru Madeiras og hr. Pittellas vegne vil jeg opfordre hr. Blair, som er repræsenteret på Rådets plads, til at rette op på den fornærmelse af vores intelligens og mod de demokratiske værdier i Europa, der ligger i den forskelsbehandlingen i hans finansielle forslag vedrørende regionerne Algarve, Basilicata, Asturias, Murcia, Ceuta og Melilla sammenlignet med tre tyske delstater, tre græske regioner og en østrigsk region, der lider under den samme statistiske virkning, men som får en bedre behandling. Den 20. december i Bruxelles vil vi tale med Dem igen. Lad os håbe, at denne skammelige og uacceptable forskelsbehandling ikke er blevet til noget på det tidspunkt, så vi får mulighed for at lykønske ham.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Den 30. november meddelte Kommissionen sine forslag til fiskekvoter og dermed forbundne foranstaltninger i 2006 inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. Rådet skal træffe beslutning om disse forslag inden årets udgang. Kommissionen har sat som mål i videst mulig udstrækning at forene en gradvis genopretning af fiskebestandene med fortsat fiskeriaktivitet. Kommissionens forslag om en reduceret fiskeriindsats ledsages dog ikke af en vurdering af de deraf følgende økonomiske og sociale omkostninger for fiskerne.

Fiskeriet er – især i Portugal – allerede hårdt ramt, bl.a. på grund af de stigende brændstofpriser. Jeg mener derfor, at der hårdt brug, at Fællesskabet træffer foranstaltninger for at sikre erhvervets fremtid, ikke mindst fordi det drejer sig om en fælles politik for indkomststøtte til fiskerne, særlig dem, der udøver mindre kystfiskeri.

  Bogusław Rogalski (IND/DEM).  - (PL) Hr. formand, for flere dage siden indledte man anlæggelsen af den nordlige gasrørledning. Denne rørledning vil skade de økonomiske interesser i de baltiske lande og de centraleuropæiske lande, herunder Polen, men på trods af protesterne kommer rørledningen til at gå uden om disse lande. Den kommer i stedet til at forbinde Rusland og Tyskland direkte og bringer dermed energiforsyningssikkerheden for en tredjedel af EU i fare.

Anlæggelsen af denne gasrørledning kan forårsage en miljøkatastrofe i Østersøområdet. Lagre af tyske kemiske våben blev dumpet i Østersøen efter Anden Verdenskrig, og de vil blive rodet op under arbejdet med rørledningen. De giftige kemikalier vil forurene Østersøens vande. Selv indgåelsen af aftalen om rørledningen var intet mindre end skandaløs. Ifølge rapporter i medierne bliver Gerhard Schröder formand for selskabets bestyrelse, mens Matthias Warning bliver direktør for selskabet. Frem til 1990 var hr. Warning officer i Stasi, det hemmelige østtyske politi, og det var efter sigende i denne periode, at han lærte Vladimir Putin, som dengang var KGB-agent, at kende. At den tidligere kansler kommer med i et selskab, hvis interesser han forsvarede så højrøstet, er ekstremt mistænkeligt.

Jeg foreslår, at der nedsættes et parlamentarisk udvalg, der skal undersøge sagen vedrørende anlæggelsen af gasrørledningen samt den trussel, som denne udgør for miljøet og for mange EU-medlemsstaters energisikkerhed.

  Formanden. - De er klar over procedurerne, hvorved man formelt anmoder om nedsættelse af et sådant udvalg. Hvis De ønsker at gøre det, ved De hvordan.

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne benytte lejligheden i dag til at sige noget om den debat, som Kommissionen har anstiftet - og jeg siger bevidst anstiftet - om det østrigske forbud mod hold af vilde dyr i cirkus. I henhold til § 27 i den østrigske dyreværnslov må der ikke holdes nogen form for vilde dyr i cirkus, varietéer eller lignende virksomhed, og de må heller ikke medvirke i forestillinger i sådanne.

Frem for at gratulere Østrig, fordi det gør noget positivt og viser vejen på dette område, reagerede Kommissionen ved at sende den østrigske regering et manende brev, hvori den truede med at bringe det forbud mod hold af vilde dyr i cirkus til fald - som er gældende ikke kun i Østrig, men også til en vis grad i andre af EU's medlemsstater - med den begrundelse, at forbuddet mod, at vilde dyr optræder, ville krænke den fri bevægelighed for tjenesteydelser. Man skulle mene, at dyrebeskyttelse var en værdi af almen interesse, og at det ville være et argument, der retfærdiggør en indskrænkning af den fri bevægelighed for tjenesteydelser.

Traditionelle cirkusser skal ikke baseres på arbejdet med dyrene. Der findes meget berømte cirkusser, som kan trække publikum til uden numre med vilde dyr. Dyrenes beskyttelse og trivsel skal prioriteres, hvad enten vi taler om hold af vilde dyr i cirkus eller de forhold, hvorunder dyr bliver transporteret, som er ubeskrivelige.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Portugal er hårdt ramt af virksomhedsflytninger, som forværrer den allerede uhyggeligt høje ledighed, der især rammer kvinder. Denne gang er det den multinationale amerikanske virksomhed Delphi, der lige har meddelt, at den lukker et af sine anlæg, kabelfabrikken i Linhó, som tidligere har beskæftiget ca. 1.200 ansatte, og hvor de sidste 300 nu presses ud i arbejdsløshed. Det sker, samtidig med at den multinationale virksomhed Delphi har hentet et stort overskud ud af sine forskellige fabrikker i Portugal og har haft et samlet overskud på flere millioner euro. Jeg mener derfor, hr. formand, at Rådet og Kommissionen nok en gang skal vise solidaritet med disse arbejdstagere og hurtigst muligt træffe de nødvendige foranstaltninger til at hindre, at ledigheden forværres yderligere, og gøre en ende på de multinationale virksomheders vilde udflytninger fra de forskellige EU-lande, ikke mindst Portugal.

  Claude Moraes (PSE). - (EN) Hr. formand, som mine italienske kolleger vil være klar over, måtte den internationale fodboldspiller Marc Zoro for et par dage siden forlade fodboldbanen på grund af vedvarende racistiske tilråb. Det er et grimt aspekt af den ellers smukke europæiske sport. Hver dag oplever vi racistiske episoder i alle vores medlemsstater. Nogle af dem er organiserede, andre er enkeltstående. Der er intet land i EU, der går fri af dette fænomen. UEFA og Parlamentets medlemmer er fast besluttet på at udrydde det. I samarbejde med medierne træffer vi praktiske foranstaltninger til at udrydde denne cancer i fodboldsporten.

Italiensk fjernsyn viste for nylig nogle af kampene i sort-hvid i stedet for i farver for at slå fast over for det italienske samfund og hele det europæiske samfund, at vi ikke må tolerere racisme i fodbold. Næste år er der verdensmesterskab - lad os her fra Parlamentet sende det fælles budskab, at vi ikke vil tolerere, at den smukke sport bliver grim.

  Bogdan Pęk (IND/DEM).  - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, da det snart er jul, er det kun ret og rimeligt at ønske alle Parlamentets medlemmer god jul. Jeg ønsker Dem held og lykke, og jeg håber, at ærlighedens og sandhedens ånd vil vejlede os i vores politiske beslutningstagning.

I dag står vi over for det britiske formandskabs forslag, som helt klart går imod de 10 nye medlemsstaters grundlæggende interesser, så vi har intet andet valg end at stille os selv et indgående spørgsmål. Hvordan er det muligt, at et af de rigeste lande i EU, en Union, der stadig udvikler sig, har udtænkt et system, der betyder, at de fattige lande skal give penge til de rige lande, og som betyder, at udviklingsprogrammerne udformes således, at man sikrer, at det er de fattige lande, der skal betale regningen? Polen brugte 150 milliarder for at komme til at overholde EU's krav før tiltrædelsen, og derfor må jeg protestere i ærlighedens, sandhedens og samhørighedens navn. EU kan ikke videreudvikle sig uden solidaritet.

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE). - (FR) Mine damer og herrer, jeg ønsker at rette en appel til EU-institutionerne, det være sig Kommissionen, Parlamentet eller Rådet, fordi den italienske kassationsret - som er en af landets øverste dømmende myndigheder - netop i en dom afsagt efter et angreb begået af en italiener mod nogle unge colombianske kvinder har fastslået, at udtrykket "beskidt neger" ikke var en racistisk udtalelse, men blot en almindelig tilkendegivelse af modvilje.

Denne dom er selvsagt særdeles foruroligende. Den foregående taler henviste til en fodboldbane. Den italienske minister for institutionelle reformer, hr. Calderoli, er af den opfattelse, at indvandrerne skal vende tilbage til deres ørken og tale med kamelerne og til junglen og danse med aberne. Vi taler om en minister, der sidder i EU's Ministerråd!

Der er desværre utroligt mange uheldige udtalelser, og vi bør ikke tolerere dem. Der er her tale om noget andet her, hvor en domstol klart undervurderer en racistisk forbrydelse. Jeg finder det yderst foruroligende i forhold til vores historie. Jeg ønsker derfor en reaktion fra vores institutioners side.

  Christopher Beazley (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, tidligt i går morges var jeg til stede ved branden nær Hemel Hempstead - en brand uden fortilfælde. Det er måske værd at bemærke, at der ikke blev rapporteret et eneste dødsfald som følge af denne usædvanlige episode.

Jeg håber, at Kommissionen kan samarbejde med de britiske myndigheder om at undersøge årsagen til branden, så de erfaringer, der høstes, kan komme alle 25 medlemsstater til gode.

Jeg vil gerne på mine vælgeres vegne takke nødtjenesterne - brandmænd, politi og ambulancefolk - og ikke mindst de lokale beboere, der, som De måske kan forestille Dem, udviste stort mod og stor værdighed. De briter, som stod i kø ved benzinstationerne af frygt for benzinmangel, optrådte noget mindre værdigt.

  Giusto Catania (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, Italien har stået i centrum af dagens forhandling; i kølvandet på Zoro-sagen betragtes det ikke som strafbart at sige "beskidte neger". Det politiske ansvar i alt dette er helt tydeligt. En fodboldspiller løb endda ind på banen med en fascistisk hilsen. Efter min mening drejer dette sig om et klart ansvar hos de politiske myndigheder, som i stigende grad forsøger at kriminalisere indvandringen.

Som eksempel kan jeg nævne en meget alvorlig hændelse, der fandt sted for kun to dage siden: I Italien blev en marokkansk statsborger, der var mistænkt for at være en farlig terrorist, som har været for retten to gange og blevet frikendt begge gange, udvist af Italien, fordi man anså ham for at være en trussel mod den nationale sikkerhed.

Efter min mening er det en alvorlig sag, da vi ikke har præcise oplysninger om, hvor denne marokkanske statsborger endte; det ser ud til, at han nu sidder i et marokkansk fængsel, hvor vi ved, at man ser stort på menneskerettighederne. Jeg mener ikke, at medlemsstaterne skal medvirke til tortur, der udøves i lande uden for EU.

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne tale om WTO's udvidelse.

I november 2005 opsagde det russiske statsejede rørledningsselskab Transneft den langvarige transportaftale med det kasakhiske selskab KazMunaiGaz, da det nu forhandler om køb af aktier i et litauisk olieraffinaderi og en langvarig aftale om olietransport, hvilket synes at være i modstrid med Ruslands planer om udvidelse.

Rusland har for nylig indført et forbud mod import af planteprodukter fra Litauen og nu også fra Polen. Begge straffes åbent for deres støtte til Ukraine. Den berygtede Yukos-sag viser manglen på retsstat, uafhængige domstole, garantier til private virksomheder og forudsigelighed i handelen. Så er der Moskvas beslaglæggelse af de almindelige litauiske borgeres livslange opsparing i 1990.

Disse kendsgerninger sætter spørgsmålstegn ved den troværdighed, Rusland måtte have inden for internationale finans- og forretningsanliggender. Måske mener EU endnu ikke, at Rusland er klar til optagelse i WTO.

  Catherine Guy-Quint (PSE). - (FR) Hr. formand, jeg skal blot erindre om, at vi for fire uger siden her i Parlamentet drøftede spørgsmålet om de bulgarske sygeplejersker og den palæstinensiske læge, der er fængslet i Libyen. Siden da er afsigelsen af den dom, som de afventer, blevet udskudt til den 31. januar. Vi har siden da erfaret, at EU som led i bekæmpelsen af aids i 2005 har sendt over 1 million euro til de børn, der blev smittet på hospitalet i Benghazi. Vi har siden da også erfaret, at Libyen afventer modtagelsen af flere penge, inden de gør en gestus. Der er siden da ikke givet tilladelse til at aflægge besøg hos disse kvinder og denne mand, der sidder fængslet i Libyen.

Der er desuden gået fire uger mere for denne mand og disse kvinder, der er blevet anklaget og torteret, og som har ventet i syv år på at blive behandlet retfærdigt og i overensstemmelse med menneskerettighederne. Så længe de ikke er frigivet, hr. formand, er det vores pligt at erindre herom.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (PPE-DE).  - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, der er gået næsten 18 måneder siden de seneste valg til Europa-Parlamentet. Det er tilstrækkeligt længe til, at vi har dannet os en mening om, hvordan Parlamentet fungerer, og om EU's betydning og rolle. Selv om vi ikke har problemer med at vedtage beslutninger til støtte for demokrati og menneskerettigheder i tredjelande, må jeg med beklagelse sige, at vi ikke har været lige så effektive med at håndhæve vores egne rettigheder.

Et af EU's grundlæggende principper er partnerskab, og alligevel et det dette princip, der oftest overses. Princippet om høring blev også overtrådt ved den nylige gennemgang af den planlagte reform af sukkermarkedet. Beslutningerne om denne sag blev taget, mens Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter endnu var i færd med at udforme Parlamentets holdning. En stor del af ansvaret for denne affærdigelse af Parlamentet og dets medlemmer ligger hos de store grupper i Parlamentet. De er viklet ind i så meget ævl og kævl, at de ikke ser, at Parlamentets betydning er aftagende. Det er opstået en situation, hvor det arbejde, der udføres af medlemmer fra små eller nye medlemsstater, i stigende grad mister sin betydning. Medlemmer fra disse lande har utroligt svært ved at få deres navne på talerlisten, og deres forslag og ændringsforslag forkastes som oftest, enten af de førende delegationer i Parlamentet eller af Kommissionen. Dette rejser nogle grundlæggende spørgsmål som: Hvor er vi på vej hen, og hvad er meningen med vores arbejde?

  Nikolaos Sifunakis (PSE). - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer, i de seneste par dage har europæiske borgere målløst fulgt beskyldningerne om CIA's hemmelige fængsler i Europa, om bortførelser af terrormistænkte, om amerikanske flys hemmelige overflyvninger og om torturkamre. Når en stormagt som USA har ulovlige aktiviteter på et uafhængigt kontinent som Europa og krænker menneskerettighederne, er det en fornærmelse af Europa, der for tre århundreder siden med menneskerettighedserklæringen skabte demokratiet og etablerede friheden som en forudsætning for uskyld og sikkerhed. Samtidig er det ironisk, at disse afsløringer falder sammen med 60-årsdagen for Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Det sidste århundrede har givet mange resultater. Men det er første gang, to livsvigtige goder, nemlig sikkerhed og frihed, kolliderer på den internationale arena i så stort et omfang og så intenst, at menneskerettighederne bliver knust i sammenstødet.

Der var engang én, der sagde, at demokrati er, når det ringer på døren tidligt om morgenen, og du ved, at det er mælkemanden. Europa-Parlamentet, har som den institution, der repræsenterer Europas borgere, som minimum pligt til at rejse sig og beskytte de europæiske borgeres friheds- og sikkerhedsfølelse.

  Formanden. - Undskyld, at jeg afbryder Dem, men den tid, der er afsat til disse taler, er udløbet.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Jeg vil gerne foreslå, at De forlænger den tid, der er afsat til indlæg af et minuts varighed.

  Formanden. - Ja, jeg mener, at det er rigtigt at gøre det, men det har vi faktisk allerede gjort: Vi har allerede forlænget den med en halv time; vi kan forlænge den yderligere, hvis det er nødvendigt, men rent faktisk har vi allerede forlænget den ikke med en halv time, men med tre kvarter. Der er yderligere 12 på talerlisten, og jeg kan ikke blive ved med at give ordet til medlemmer, der har haft ordet ved tidligere møder. Jeg beder om Deres forståelse. Vi skal videre til næste punkt på dagsordenen. Medlemmer, der ikke får mulighed for at tale, får førsteprioritet næste gang.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg foreslår ikke, at dette punkt forlænges, men jeg mener, at de regler, De følger i forbindelse med disse indlæg af et minuts varighed, undergraver deres effektivitet og deres betydning for de enkelte parlamentsmedlemmer, hvoraf mange kommer fra små delegationer og dermed ikke har eller kun i begrænset omfang har lejlighed til at fremføre vælgernes aktuelle bekymringer.

Jeg er en af dem, der oftest benytter sig af disse indlæg, og med god grund. Der er ikke andre medlemmer af min delegation, der kan tale på mine vegne, som det er tilfældet i de større delegationer. Jeg føler derfor ikke, at proceduren på dette område er rimelig. Jeg vil skrive til Dem om min bekymring over dette, men jeg tror på, at indlæg af et minuts varighed er vigtige. Det er en ny ordning, som blev indført under sidste valgperiode - jeg var faktisk med til at foreslå den - for at sikre, at Parlamentet er vedkommende i forbindelse med borgernes dagligdag. Det er ofte ikke tilfældet på grund af den lange tid, der går, inden emnerne forhandles i Parlamentet. Jeg ville være glad, hvis De ville overveje at ændre proceduren i forbindelse med disse indlæg.

  Formanden. - Hr. De Rossa, jeg er indstillet på at ændre de regler, vi har indført. Jeg vil gerne erindre Dem om, at jeg sendte en skrivelse til Dem alle for et stykke tid siden, hvori jeg forklarede, hvordan jeg vil forvalte dette vanskelige punkt på vores dagsorden. Jeg modtog ingen indsigelser, men vi kan til enhver tid revidere reglerne, dvs. hvis De mener, at de kan forbedres, vil jeg helt sikkert være parat til at lytte. Jeg har ikke givet Dem ordet i dag, hr. De Rossa, fordi De har været så heldig at få taletid ved de to foregående møder, hvilket De udmærket er klar over, og jeg har indtaget den holdning, at jeg bør prioritere medlemmer, der har talt tidligere.

13. Bruno Gollnischs immunitet

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Diana Wallis for Retsudvalget om anmodning om beskyttelse af Bruno Gollnischs immunitet og privilegier (2005/2072(IMM)) (A6-0376/2005).

  Diana Wallis (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand, jeg vil benytte anledningen som ordfører til at fortælle Parlamentet om Retsudvalgets afgørelse. Jeg skal ikke lægge skjul på, at det var en vanskelig sag for udvalget. Vores kollega, hr. Gollnisch, kom og bad os, som Parlament, om at give ham parlamentarisk immunitet. Jeg vil også gerne takke ham for at have været høflig og samarbejdsvillig i forbindelse med udvalgets undersøgelser.

Hr. Gollnisch er blevet retsforfulgt i henhold til fransk lovgivning - lovgivningen i hans hjemland - for sine udtalelser på en pressekonference, der hævdes at være en form for benægtelse af Holocaust.

Udvalget har set på sagen på adskillige møder og er endelig nået frem til den afgørelse, ved et stort og overbevisende flertal, at det i dette tilfælde ikke ville være passende at give parlamentarisk immunitet. Udvalget mente ikke, at de forhold, hvorunder han havde brugt de ord, som den franske anklager påtalte, var forhold, hvor det ærligt og redeligt kunne siges, at han blot udøvede sit mandat eller sit hverv som medlem af Parlamentet. Da det var tilfældet, faldt det uden for udvalgets beføjelser at undersøge spørgsmålet yderligere, og udvalget traf sin afgørelse på dette grundlag. Vi afviser således at give hr. Gollnisch parlamentarisk immunitet, og det er udvalgets anbefaling til formandskabet og Parlamentet.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Roselyne Bachelot-Narquin, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Spørgsmålet om, hvorvidt hr. Gollnischs immunitet skal opretholdes eller ej, er meget følsomt. Jeg har besluttet ikke at flygte fra mit ansvar og offentligt og ærligt fortælle hr. Gollnisch, hvorfor jeg ikke vil forsvare hans immunitet.

Det er meget fristende at udtale sig om indholdet af de udtalelser, der tilskrives dette medlem af Front national. Det er meget fristende kun at ville mindes det jødiske folks martyrium og fjerne sig fra den eneste debat, der er relevant, nemlig debatten om betingelserne for håndhævelsen af en parlamentarisk immunitet. Det er meget fristende at nægte beskyttelsen af denne immunitet, når man udelukkede betragter hr. Gollnisch som repræsentant for en ideologi, som europatanken har opbygget sit projekt i opposition til, og som næsten hele dette Parlament forkaster.

Modsat kunne man være fristet til at kræve den beskyttet som en solidarisk refleks for at sikre, at et medlem af Parlamentet ikke bliver sigtet for sine udtalelser. Jeg opfordrer Dem til ikke at give efter for denne fristelse og til ikke at gøre denne debat til en historisk debat. Parlamentet er ikke en domstol.

Fru Wallis' betænkning er afbalanceret. Hun erindrer om, at immuniteten ikke har til formål at beskytte Europa-Parlamentets medlemmer, men Europa-Parlamentets integritet gennem dets repræsentanter, og sikre dem uafhængighed under udøvelsen af deres hverv.

Der kan ikke herske tvivl om, at hr. Gollnisch, eftersom han befandt sig i Lyon på det universitet, hvor han underviser, langt fra sin valgkreds i det nordøstlige Frankrig, ikke udtalte sig i sin egenskab af medlem af Europa-Parlamentet. Hr. Gollnisch lever farligt og balancerer til stadighed på en knivsæg. Denne politiske livsstil er i virkeligheden kendetegnede for højreekstremisterne i Frankrig og Tyskland. Hr. Gollnisch er alt for kultiveret og intelligent til ikke at vide, at hans udtalelser kunne være i modstrid med fransk lovgivning. Hvis han skal gennem en retssag for at forblive tro mod det, han mener, er sandheden, må han undlade at inddrage vores parlamentariske institution i sagen ved at inddrage Parlamentet i en debat, hvor det ikke hører hjemme.

Anmodningen om beskyttelse af Deres parlamentariske immunitet, der er indgivet med Deres samtykke, hr. Gollnisch, udgør dels en anmodning om hjælp uden juridisk belæg, eftersom den pågældende sag på ingen måde truer opretholdelsen af Deres mandat, dels et efter min opfattelse uforståeligt forsøg på at flygte fra Deres ansvar, som om De nu er blevet panikslagen over det, De har sat i gang med fuldt overlæg, men som De nu øjensynlig har mistet herredømmet over.

Jeg føler intet had til Dem, men har heller ikke lyst til at ledsage Dem som medlem af Europa-Parlamentet i denne prøvelse, som De har fremprovokeret med fuldt overlæg. De må selv tage ansvaret. Måske er det endnu ikke for sent for Dem at ændre holdning og slutte fred med Frankrig og Europa og vores smertefulde historie. Jeg håber for Dem, at det vil lykkes. Det kan Europa-Parlamentet ikke gøre i Deres sted...

(Formanden afbrød taleren)

  Maria Berger, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, jeg vil starte med at rette en stor tak til vores ordfører, fru Wallis. Der er flere medlemmer af Retsudvalget, som behandler immunitetssager, men jeg tror, at denne sag var særlig vanskelig og delikat og har krævet meget nøje overvejelser i Retsudvalget. Og hvis jeg har tydet signalerne korrekt, så har det heller ikke været særlig nemt for hende personligt.

Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet støttede ordførerens konklusion. Vi mener heller ikke, at den immunitet, som medlemmerne af Parlamentet har, bør finde anvendelse i dette tilfælde. Jeg vil også gerne tilføje en personlig bemærkning. Den tidligere koncentrationslejr Mauthausen ligger i mit hjemdistrikt, som også er min valgkreds. Hvis De fortsat skulle være i tvivl om, hvorvidt disse koncentrationslejre har eksisteret, så er jeg mere end villig til at besøge den sammen med Dem. I omegnen bor der mennesker, som forlod lejren i live. På min hjemegn bor der også mennesker, som hjalp de få, der formåede at slippe bort fra den. En af de kvinder, der gjorde det, bliver hædret her i dag. Jeg ønsker, at disse bemærkninger skal være til minde om hende.

  Lydia Schenardi (NI). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, fru Wallis' betænkning vedrørende anmodningen om beskyttelse af hr. Gollnischs immunitet er, hvad angår formen såvel som indholdet, en virkelig skandale. En skandale, fordi aldrig før er retsreglerne og vores forretningsordens og Retsudvalgs faste retspraksis blevet tilsidesat og krænket i en sådan grad. En skandale, fordi de sagsakter, der er blevet forelagt Retsudvalget, har været genstand for en uhørt politisering og politisk pression fra Bruno Gollnischs politiske modstandere. Det var nødvendigt at udarbejde ikke mindre end fire betænkningsudkast, alle med forskellige konklusioner og begrundelser, inden man nåede frem til den betænkning, vi har fået forelagt i dag på plenarmødet, og som i øvrigt ikke er den samme som den, Retsudvalgets medlemmer vedtog, eftersom begrundelsen for den afgørelse, fru Wallis har foreslået, er blevet ændret efterfølgende.

Det argument, ordføreren fremfører som begrundelse for afgørelsen om ikke at beskytte Bruno Gollnischs immunitet og privilegier, er, at han ikke gjorde brug af sin ytringsfrihed som en del af sin politiske virksomhed, da han udtalte sig under en pressekonference afholdt i hans politiske lokaler i Lyon den 11. oktober 2004. Hvilket hykleri og hvilken løgnagtighed! På den skriftlige indbydelse til pressekonferencen havde hr. Gollnisch ved siden af sit navn anført sin titel som medlem af Europa-Parlamentet. De fleste presserapporter indeholdt en henvisning til hans medlemskab af Europa-Parlamentet. I øvrigt havde de forskellige emner, hr. Gollnisch behandlede, forbindelse med Europa, herunder spørgsmålet om Tyrkiets tiltrædelse af EU, ratificeringen af den europæiske forfatningstraktat og den såkaldte Rousso-rapport om de politiske holdninger hos visse universitetsprofessorer, der beskæftiger sig med Anden Verdenskrig i Europa.

Retsudvalgets faste retspraksis i sager vedrørende Europa-Parlamentets medlemmers udtalelser går i retning af en systematisk beskyttelse af immuniteten. I forbindelse med tidligere, meget alvorligere sager om sagsanlæg for ærekrænkelse, bagvaskelse, oprør mod politiet eller foragt for retten er Europa-Parlamentets medlemmers immunitet blevet opretholdt. Men det har ikke været tilfældet for vores kollega, hr. Gollnisch, hvilket underminerer alle medlemmers uafhængighed og ytringsfrihed. For man må ikke tage fejl af, at hvis denne betænkning bliver vedtaget på plenarmødet, er det alle Europa-Parlamentets medlemmers ytringsfrihed, der vil blive begrænset og underlagt vilkårlige afgørelser. Det vil betyde, at der vedtages en ny fortolkning af ophævelsen af immunitet på grund af udtalelser fra medlemmerne under udøvelsen af deres hverv, og at Europas så værdifulde demokrati og grundlæggende værdier vil blive devalueret.

  Adeline Hazan (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg finder det glædeligt, at vi nu endelig kan tage stilling i spørgsmålet om hr. Gollnischs immunitet, for denne afstemning har med de gentagne udskydelser været alt for længe under vejs. Vi har haft tilstrækkelig tid til at vurdere kendsgerningerne. Jeg vil ikke her komme nærmere ind på netop disse kendsgerninger, men understrege, at det er fuldstændigt korrekt at støtte fru Wallis' betænkning, hvori det anbefales at ophæve hr. Gollnischs immunitet af flere årsager.

Den første og ikke den mindste er, at hr. Gollnisch ikke fremsatte de udtalelser, der ligger til grund for anklagen, som medlem af Europa-Parlamentet. Og den immunitet, som alle medlemmer af Europa-Parlamentet er omfattet af, har til formål at beskytte deres ytringsfrihed under udøvelsen af deres hverv, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. Immunitet er ikke ansvarsløshed, ligesom ytringsfriheden ikke kan berettige en utålelig adfærd.

Den anden årsag er, at i dette tilfælde bliver EU's værdier, som vi som medlemmer af Europa-Parlamentet formodes at forsvare, bespottet. Hr. Gollnisch, der som en dygtig elev af Jean-Marie Le Pen har lagt stor afstand til disse humanistiske værdier, har forsøgt at leve op til sit forbillede, hvad angår provokationen i de udtalelser, han fremsatte på denne pressekonference. Vi bør følgelig fordømme dem på det kraftigste.

Den tredje og sidste årsag er, at den argumentation, hr. Gollnisch har fremført, ikke giver nogen formodning om fumus persecutionis. Eftersom han ikke kan stå ved sine udtalelser, hævder hr. Gollnisch, at han er offer for politisk forfølgelse, der har til formål at fjerne ham fra den politiske scene. Det er lidt let købt i betragtning af de ekstremt chokerende udtalelser, han har fremsat vel vidende, er jeg sikker på, hvilket angreb han rettede mod vores demokrati.

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand, ifølge artikel 7 kan jeg ikke tage ordet under forhandlingen. Jeg har ikke til hensigt at tage del i forhandlingen, men jeg kan ifølge artikel 7 dog tilbagevise urigtige udtalelser. Jeg kan ifølge artikel 7, stk. 8, tredje afsnit, tage ordet i henhold til artikel 145. Og artikel 145 giver mig tre minutter til personlige bemærkninger.

Hvis De tillader det, hr. formand, vil jeg uden at tage del i forhandlingen, som under alle omstændigheder er afgjort på forhånd, tage ordet i tre minutter på grundlag af artikel 145, som anført i artikel 7, for at tage til genmæle over for personlige anklager mod mig. Følgelig udtaler jeg mig ikke om forhandlingens indhold, men udelukkende om de påstande, som visse talere har fremsat om mig. Fru Bachelot mente at kunne sige, og det er en udbredt opfattelse, at jeg havde udtalt mig i universitetssammenhæng. Det er helt forkert. De udtalelser, jeg bebrejdes, blev afgivet under en pressekonference organiseret som led i min politiske virksomhed, idet jeg besvarede journalisternes spørgsmål, hvilket en anden taler, nemlig fru Schenardi, har oplyst, og hvilket ikke er blevet seriøst modbevist. Hvis jeg ikke har ret til at give disse svar, burde journalisterne heller ikke have ret til at stille spørgsmål angående Anden Verdenskrig. Det forekommer mig indlysende, og jeg har ikke udtalt mig som universitetsprofessor, selv om universitetets ledelse efter ordre fra den franske regering har forsøgt at tilsidesætte uskyldsformodningen, hvilket den er blevet dømt for af Statsrådet, vores øverste domstol.

For det andet lod fru Berger forstå, at jeg havde benægtet koncentrationslejrenes og især Mauthausen-lejrens eksistens. Fru Berger, jeg har aldrig benægtet koncentrationslejrenes og især ikke Mauthausen-lejrens eksistens. Eksistensen af gaskamre i Mauthausen er blevet benægt af hr. Lanzmann, instruktør af filmen "Shoah", og ikke af mig. Jeg har tværtimod højt og tydeligt fastholdt deres eksistens. Jeg mener, at disse to berigtigelser er yderst vigtige, hr. formand. Hvad angår Kommissionens eventuelle meningsskift og udsættelser, har jeg personligt ikke spillet nogen rolle i denne sag. Jeg skal, som min kollega, gøre opmærksom på, at præsidenten for Den Franske Republik, hr. Chirac, netop har fastslået, at det ikke er muligt at have en officiel historisk sandhed. Jeg undrer mig over, hvordan man kan bebrejde mig udtalelser, som netop er blevet gentaget af statschefen, som er chef for den dømmende magt, og anlægge sag mod mig på grundlag af en kommunistisk lov, Gayssot-loven, som hr. Toubon betegnede som stalinistisk, da den blev vedtaget. Det bliver interessant at se, hvordan hr. Toubon vil forholde sig i spørgsmålet om min immunitet. Det var alt, hvad jeg havde at sige til Parlamentet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag kl. 12.00.

14. Batterier og akkumulatorer

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, samt om ophævelse af direktiv 91/157/EF (05694/5/2005 - C6-0268/2005 - 2003/0282(COD)) (Ordfører: Johannes Blokland) (A6-0335/2005).

  Johannes Blokland (IND/DEM), ordfører. - (NL) Hr. formand, betænkningen om batterier og akkumulatorer blev vedtaget med stort flertal i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Miljøudvalget mener, at de 41 ændringsforslag til denne betænkning forbedrer Rådets fælles holdning. I Miljøudvalget er vi imidlertid endnu ikke blevet enige om et vigtigt punkt, nemlig begrænsning af tungmetallerne kviksølv, cadmium og bly i en del af batterierne.

Under førstebehandlingen indtog Parlamentet en klar holdning hertil. Efter førstebehandlingen har der åbenbart vist sig at være indvendinger - eller jeg skal måske sige det anderledes - efter førstebehandlingen har batteriproducenterne udøvet meget intensiv lobbyvirksomhed. For alligevel at opnå enighed har jeg i plenarforsamlingen stillet et tilpasset forslag, nemlig ændringsforslag 42. Sammenlignet med det ændringsforslag, der blev vedtaget under førstebehandlingen, er dette en afsvækket version. Begrænsningen af forbuddet mod tungmetaller vedrører tre punkter.

For det første begrænses cadmiumforbuddet i ændringsforslag 42 til bærbare batterier. For industribatterier gælder cadmiumforbuddet således overhovedet ikke. Den undtagelse, der under førstebehandlingen blev gjort for industribatterier, var alligevel ikke nok for industrien, for den mente, at disse batterier dermed i for høj grad ville komme i farezonen. For tydelighedens skyld fremhæver jeg, at mit ændringsforslag 42 fuldstændigt fjerner industribatterierne fra farezonen.

For det andet begrænser ændringsforslag 42 også forbuddet mod bly til kun at omfatte bærbare batterier, således at blybatterier til industriformål overhovedet ikke berøres af forbuddet.

For det tredje er en række kategorier af bærbare batterier fritaget for forbuddet mod bly. Det gælder for knapcellebatterier, og heller ikke batterier til høreapparater er længere i fare. Vi har således været lydhøre over for bemærkningerne fra foreningen af døve og hørehæmmede.

For det fjerde udsættes forbuddet mod cadmium i bærbare redskaber med fire år. Der er altså tid nok til fuldstændigt at gå over til Li-Ion- og NiMH-batterier som alternativer for NiCd-batterier. Disse alternativer har man kunnet få overalt i næsten 10 år.

Jeg har set, at både Socialdemokraterne og De Grønne har stillet et lignende ændringsforslag til artikel 4. Dette kan jeg i store træk også støtte.

Til sidst vil jeg sige noget om tre andre punkter, nemlig definitioner, producentansvar og batterier, der er integrerede i apparater.

Hvad definitionerne angår, mener jeg, at disse skal placeres i en artikel og ikke i en betragtning. Jeg er derfor imod ændringsforslag 46, 48 og 50. I Rådets fælles holdning er der stadig subjektive elementer i definitionen af bærbare batterier. Ordene "kan bære i hånden" er subjektive, og Miljøudvalget foretrækker derfor en definition, som fastsætter en klar grænse. I ændringsforslag 12 er grænsen 1 kg for bærbare batterier.

Desuden refereres der i ændringsforslag 12 til udstyr, der anvendes af forbrugerne, således som det er defineret i direktivet om affald af elektronisk udstyr. For at undgå både en lakune og en overlapning i definitionerne foreslår Miljøudvalget i ændringsforslag 13, at industribatterier defineres omvendt som batterier, der ikke er bærbare. Efter Miljøudvalgets opfattelse bliver disse definitioner tydeligst gennem ændringsforslag 12 og 13.

Hvad angår producentansvar, må jeg bemærke, at dette er et ledende princip for adskillige andre direktiver og således nu også for direktivet om batterier. Hvad det angår, er jeg enig i Rådets fælles holdning. I ændringsforslag 44 foreslås der imidlertid et delt ansvar. Dette giver i praksis stor forvirring, og det er meget kompliceret at gennemføre. Jeg synes, vi skal opretholde producentansvaret, og jeg er derfor imod ændringsforslag 44.

I ændringsforslag 18 og 40 forbydes det at indbygge batterier, og det gøres til en forpligtelse, at det er let at fjerne batterier. Ved første øjekast er det tilsyneladende udmærket. Jeg har imidlertid forstået, at der hermed kan opstå problemer ved mange anvendelser, især hvis batteriet holder længere end apparatet. Desuden er denne bestemmelse unødvendig i betragtning af, at direktivet om affald af elektronisk udstyr indeholder en forpligtelse til, at batterier altid fjernes fra indsamlede elektriske apparater.

På Miljøudvalgets vegne anbefaler jeg plenarforsamlingen at stemme for ændringsforslagene til betænkningen i morgen, idet der tages hensyn til mine bemærkninger.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og især ordføreren, hr. Blokland, for denne betænkning.

I dag dækker den eksisterende fællesskabslovgivning om batterier kun en lille del af alle de bærbare batterier, der sælges årligt i EU. Det har hindret oprettelsen af effektive nationale indsamlings- og genvindingsordninger. Mange batterier, der markedsføres i Fællesskabet i dag, risikerer derfor at ende i miljøet, blive forbrændt eller deponeret. For at løse dette problem stillede Kommissionen i 2003 et nyt forslag til retsakt om batterier, der skulle udvide den eksisterende fællesskabslovgivnings anvendelsesområde fra kun at omfatte batterier, der indeholder visse farlige stoffer, til at omfatte alle batterier, som markedsføres i Fællesskabet.

I sit forslag indførte Kommissionen begrebet "lukket kredsløb", hvor alle batterier skulle indsamles og genvindes og deres metalindhold geninddrages i det økonomiske kredsløb. Samtidig skulle forslaget bidrage til et velfungerende indre marked for batterier og skabe lige vilkår for alle de berørte økonomiske aktører.

Ved førstebehandlingen tog Europa-Parlamentet ikke dette begreb til sig. I stedet foretrak Parlamentet et forbud mod visse tungmetaller i batterier. Rådet mente også, at det foreslåede system med et lukket kredsløb ville være svært at opnå i praksis, og foretrak et forbud mod anvendelsen af cadmium i bærbare batterier.

Kommissionen har som helhed godkendt den fælles holdning som en afbalanceret pakke på betingelse af, at miljøbeskyttelsen ikke forringes i forhold til politiktiltagene i Kommissionens oprindelige forslag.

Selv om Kommissionen har godkendt den fælles holdning i dens nuværende form, er der adskillige punkter, som kunne have godt af yderligere forbedringer, især hvad angår definitionerne af forskellige batterityper og indsamlingsmålene. Kommissionen er dog fortsat overbevist om, at dobbelt retsgrundlag er det rigtige i forbindelse med den fælles holdning, og at det ikke vil give anledning til de problemer, som nogle i Parlamentet forudser.

Jeg er sikker på, at resten af den fælles beslutningsprocedure vil give mulighed for yderligere finjustering af det rette mix af de politiktiltag, som er nødvendige for at beskytte vores miljø mod batteriforurening på den mest miljøeffektive måde.

  Caroline Jackson, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, min gruppe hilser batteridirektivet velkommen som et vigtigt første forsøg på at fjerne disse potentielt miljøskadelige stoffer fra affaldsstrømmen.

For at starte med indsamlingsmålene tvivler min gruppe på, om det giver nogen mening at lade, som om mange af medlemsstaterne kan opnå mere end den indsamlingsprocent, som er anført i Rådets fælles holdning. Lad os være ærlige: Som det fremgår af Kommissionens konsekvensanalyse, har kun seks medlemsstater i øjeblikket et nationalt system til indsamling af små batterier til genvinding - Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Holland og Sverige. Østrig har opnået en indsamlingsprocent på 40 efter 14 år. I den fælles holdning opfordres til en indsamlingsprocent på 25 efter seks år og 40 efter 10 år. I lyset af, hvad vi ved om de lande, der allerede indsamler batterier, synes det rimeligt.

I betænkningen opfordres nu til højere mål: 40 % efter seks år og 50 % efter 12 år. For de medlemsstater, der af en eller anden grund aldrig har prioriteret genvinding af batterier særlig højt, er disse tal urealistiske og vil i givet fald simpelthen ikke blive nået. Det er hverken tiden eller stedet for floskelpolitik. At forhale direktivet ved at kives om urealistiske mål hjælper ikke nogen.

For det andet stiller ordføreren ændringsforslag 42, hvori han opfordrer til forbud mod bly og cadmium i batterier til batteridrevet håndværktøj. Vi mener, at sådanne tiltag i første række skal være i overensstemmelse med den fælles tilgang til konsekvensanalyser, som Kommissionen, Rådet og Parlamentet for nylig er blevet enige om. I dette tilfælde har Parlamentet på min opfordring anmodet udenforstående eksperter om at udarbejde en konsekvensanalyse, men den var begrænset i omfang. Vi har brug for en fuldstændig analyse af de sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af sådanne forbud, inden vi beslutter at indføre dem. Det ville være uansvarligt at følge ordførerens forslag, før vi har denne fuldstændige analyse, for så ville vi lovgive i blinde.

Endelig støtter vi med hensyn til retsgrundlaget forslaget om, at direktivet skal baseres på artikel 175 og 95. Hvis direktivet baseres alene på artikel 75, risikerer vi efter vores mening en skævvridning af markedet, da de enkelte lande så kan styrke forbuddene i direktivet.

Jeg er sikker på, at dette direktiv vil betyde en større retningsændring og ændring af offentlige vaner i mange europæiske lande. Vi burde have indført en særlig batteriindsamling for længe siden. Jeg håber, at vi nu kan gennemføre dette forslag så hurtigt som muligt.

  Åsa Westlund, for PSE-Gruppen. - (SV) Hr. formand, da vores skyggeordfører hr. Jørgensen ikke kan være her i dag, har jeg fået fornøjelsen af at tale på vegne af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe. Jeg vil begynde med at takke hr. Blokland for et meget godt stykke arbejde. Han har stillet mange ændringsforslag, som vores gruppe støtter.

Anvendelsen af batterier stiger mere og mere, og derfor er det ekstra presserende at reagere nu for at sikre, at den mest miljøvenlige teknik anvendes, og at de mest miljøfarlige batterier forbydes og udfases. Derfor er vi positive over for det forslag, som vi behandler nu, selv om vi mener, at ambitionsniveauet burde være højere end det, som Rådet har foreslået. Anvendelsen af tungmetallerne kviksølv, cadmium og bly i batterier skal begrænses mest muligt. Derfor skal Parlamentet skærpe Rådets forslag.

Cadmium, kviksølv og bly er allerede forbudt i materialer og dele af køretøjer, som er blevet markedsført efter den 1. juli 2003, samt i nyt elektrisk og elektronisk udstyr m.v., som bliver markedsført efter den 1. juli 2006. Det er derfor helt naturligt, at vi nu går videre med at forbyde anvendelsen af cadmium i batterier. Det er især vigtigt, at undtagelsen om cadmium i batterier og akkumulatorer, som anvendes i håndværktøj, ændres til et forbud efter en fireårig overgangsperiode. Der findes gode alternativer til cadmium i disse værktøjer. Jeg står her med et (lyd fra et håndværktøj), og det fungerer - hvilket jeg håber, at alle kan høre - aldeles udmærket. De behøver blot at se nærmere på dette her, så De ikke hopper på det, som lobbyisterne forsøger at få Dem til at tro på i korridorerne.

Der findes funktionelle alternativer, som produceres af ganske mange producenter. De omfatter ikke kun værktøjer til privat brug, men også tunge værktøjer til professionelt brug. Vær ikke i tvivl om det. De kan blot gå ind på producenternes egne hjemmesider, så kan De selv se. Hvorfor skulle vi frigive store unødvendige mængder cadmium? Hvorfor skulle vi ikke kræve, at de mest miljøvenlige alternativer anvendes? Et forbud mod cadmium i batterier til disse værktøjer vil betyde en stor miljøgevinst. Desuden er det vigtigt for den europæiske konkurrenceevne, at vi stimulerer udviklingen af ny teknik gennem lovgivning om miljøvenlig teknik, når tiden er inde, og det er den virkelig nu.

Desuden mener vi, at målene for indsamling, som Rådet har foreslået, er for lavt sat. Vi vil øge dem, og vi synes ligesom ordføreren, at retsgrundlaget i artikel 175 skal gælde i det her lovforslag, da lovgivningen netop og udelukkende har til formål at medføre et bedre miljø.

  Holger Krahmer, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, jeg vil koncentrere mig om direktivets tre kerneaspekter, nemlig retsgrundlaget, forbuddet mod cadmium og indsamlingsmålene. Direktivet har som sit primære mål at reducere og forhindre affald fra batterier, men vi må ikke overse, at det også er et eksempel på produktorienteret lovgivning for det indre marked. Artikel 175 som eneste retsgrundlag kunne føre til forskellige standarder og dermed til konkurrence- og markedsforvridninger. Derfor støtter De Liberale artikel 95 og 175 som dobbelt retsgrundlag, og dermed følger vi også Retsudvalgets anbefaling. Både Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Rådet har kun vedtaget et forbud mod cadmium og kviksølv i bærbare batterier. Vores gruppe går ikke ind for yderligere forbud mod markedsføring, eller at forbuddet mod cadmium bliver udvidet til f.eks. at omfatte batteridrevet værktøj eller medicinske applikationer.

Eksemplet med power tools bliver altid nævnt, og jeg vil gerne sige nu med særlig adresse til hr. Schlyter og også fru Westlund, at der naturligvis findes alternativer til nikkel-cadmium til disse, men enhver teknologi har fordele og ulemper. Med hensyn til genopladelige batterier og akkumulatorer, som under alle omstændigheder kun udgør en meget lille affaldsmængde, må vi også være opmærksom på andre egenskaber som energieffektiviteten, levetiden og naturligvis også den pris, som forbrugerne skal betale for dem. At der findes et alternativ på markedet, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er en adækvat erstatning. Den konkrete andel cadmium, som vi optager gennem miljøet i Europa, ligger væsentligt under det niveau, som WHO anser for sundhedsskadeligt. Heraf stammer i øvrigt kun omkring én procent fra batterier.

Lad mig til sidst nævne indsamlingsmålene. Rådet sigter ikke særlig højt med sine mål på 25 % efter seks år og 45 % efter 10 år, men det skal siges, at de 40 % og 60 %, som vi blev enige om i udvalget, ikke er realistiske. I nogle medlemsstater ligger tallene under 10 %. I Tyskland er vi efter mere end 10 års intensive anstrengelser nået op på 35 %. Det er derfor vigtigt at evaluere indsamlingsmålene om seks år og i den forbindelse lære af erfaringerne og bedste praksis i medlemsstaterne.

Endelig vil jeg gerne henvise til, at alle implicerede har et ansvar her. Vi må ikke vælte omkostningerne forbundet med indsamlingen over på detailhandelen, men må samtidig forpligte de handlende til at indsamle!

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Hr. formand, tak hr. Blokland for Deres forsøg på at forbedre forslaget. Dette handler om et miljøanliggende, og artikel 175 er det naturlige retsgrundlag. Det handler også om forbrugerne og den tillid, de kan have til de produkter, som de køber. Derfor ønsker jeg, at ændringsforslag 38 om garanteret kapacitetsmærkning indføres for alle batterier.

I dag har jeg taget disse to med mig. På denne her (viser en blå eldrevet skruetrækker) kunne man ikke se på emballagen, hvor længe batterierne ville virke, men det kunne man på denne (viser en rød eldrevet skruetrækker). Denne her (blå skruetrækker) indeholder nikkel-cadmium, mens denne her (rød skruetrækker) indeholder nikkel-metalhydrid. Den blå her kan kun skrue så mange skruer i (viser et bræt med skruer), hvor hver skrue repræsenterer 10 skruer. Den røde skruetrækker med nikkel-metalhydrid kunne skrue alle disse skruer i - det er mere end dobbelt så mange. Men det ved man ikke, når man køber denne her.

Dette er et eksempel på, at virksomhederne sælger dårlig og gammeldags teknik til forbrugerne, som bliver ført bag lyset i dag. Når produkterne ikke mærkes, bliver forbrugerne ført endnu mere bag lyset. Jeg er ikke den eneste, der har foretaget denne test. De svenske forbrugerorganisationer har set nærmere på nikkel-metalhydrid-batterier efter 500 opladninger. Det drejer sig altså om levetid og økonomi, hvor det viser sig, at disse batterier i gennemsnit virker mere end dobbelt så længe efter 500 opladninger.

Hvorfor skal Europa sakke bagud med hensyn til teknikoverførsel? Hvilket eksportmarked får vi med gammeldags, dårlig teknik? Det er på tide at skaffe os af med nikkel-cadmium og stemme for ændringsforslag 54.

Industrien siger, at nikkel-cadmium-batterier er nødvendige i denne type maskiner. Den bedste maskine på markedet kan anvendes i 18 minutter og 20 sekunder i modsætning til maksimal anvendelse i to minutter og 45 sekunder. Det er ny batteriteknik, som gavner forbrugerne og er miljøvenlig. Derimod forværrer gammel teknik tingene for forbrugerne og miljøet.

75 % af al raffineret cadmium anvendes faktisk i batterier, hvilket er en lille andel af den samlede mængde cadmium. Anden anvendelse af cadmium er dog ikke tilsigtet. Det er en bivirkning, som vi skal tage hånd om og eliminere på andre måder. Nu gælder det batterier, og cadmium i batterier skal fjernes.

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand, processen med at oplagre og frigive energi kræver mange metaller og giftige forbindelser, der spiller en rolle i forbindelse med batteriers og akkumulatorers funktion. Batterier udgør en særligt farlig kategori af husholdningsaffald, idet mange af deres bestanddele har negative virkninger for både miljøet og menneskers sundhed. Udsmidningen af milliarder af brugte batterier, som ender på kommunale lossepladser og i grundvandet, udgør en særlig trussel, når de indeholder cadmium, bly eller kviksølv.

Indsamlingsordninger for batterier har været en succes i adskillige medlemsstater takket være forskelligartede og langvarige bestræbelser. Polen starter imidlertid fra et langt mindre gunstigt udgangspunkt med hensyn til sådanne indsamlingsordninger, da vi ikke er så langt fremme med hensyn til teknologi og formidling af oplysninger. Situationen forværres af, at producenter og distributører foretrækker at betale en produktafgift i stedet for at tage skridt til at indsamle og genanvende batterierne. Takket være en indsats fra miljøforkæmpere findes der nu containere til brugte batterier på mange institutioner, og der er sket endnu større fremskridt med indsamling af akkumulatorer.

Ændringsforslagene til direktivet sikrer, at de miljøskadelige virkninger af batterier og akkumulatorer holdes på et minimum, samtidig med at brugen af cadmium og kviksølv forbydes. Samtidig kan nogle af ændringerne imidlertid gøre akkumulatorproducenter i EU langt mindre konkurrencedygtige end producenter uden for Europa, der ikke skal overholde sådanne restriktive bestemmelser. Dette betyder ikke blot batterier og akkumulatorer af ringere kvalitet, men også lavere priser. Slutresultatet af dette kan være en trussel mod miljøet og brugernes sundhed, navnlig små børn.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Den primære målsætning med dette direktiv er at minimere de skadelige virkninger af batterier og akkumulatorer og affald fra disse med henblik på at bidrage til at beskytte miljøet og forbedre miljøets kvalitet. Jeg vil gerne takke ordføreren for at have taget dette spørgsmål op og udarbejdet denne betænkning.

Det primære fokus for direktivet bør være at stimulere og udvikle forskning i egnede erstatningsprodukter, ikke restriktive forbud mod batterier, der indeholder farlige stoffer som bly, nikkel, cadmium eller zink. Vores beslutning skal være baseret på videnskabelige oplysninger, og vi bør nøje overveje konsekvenserne, før vi træffer den.

Det er ikke fornuftigt udelukkende at basere sig på vægt som eneste indikator for begrænsningen og bare se stort på spørgsmålet om brugen af batterier. Vi er nødt til at vide, hvor den største risiko ligger: ved at bruge et farligt batteri eller ved at fjerne det fra markedet. Et eksempel på dette vil være batterier, der bruges til sikkerhedsbelysning i fly eller sikkerhedssystemer i elevatorer, som begge vil blive forbudt med de nuværende forslag.

Vi bør fokusere på at indsamle alle brugte batterier og på at øge befolkningens bevidsthed. Vi må forbedre det nuværende niveau for indsamling af brugte batterier i EU's medlemsstater, som virkelig er alarmerende. Vores bedste bidrag til at beskytte miljøet ville være at få folk til at forstå, at batterier ikke er almindeligt affald.

Endelig vil jeg gerne knytte en bemærkning til spørgsmålet om retsgrundlaget. Naturligvis er det nødvendigt at beskytte miljøet, men hvis man udelukkende bruger artikel 175 som retsgrundlag, kan det føre til urimelig konkurrence, idet forskellige medlemsstater anvender forskellige juridiske standarder. Efter min mening vil et dobbelt retsgrundlag forene to målsætninger: beskyttelse af miljøet samt varernes frie og ubegrænsede bevægelighed.

  Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) I vore dage er vores hverdag omgivet af akkumulatorer og batterier. Når vores energiforbrug, også forbruget af vedvarende energi, stiger, og vores mobilitetskrav øges, bruger vi et stigende antal akkumulatorer og batterier. Det er naturligvis ikke problemet - problemet er, at disse materialer og teknologier ofte indeholder komplekse komponenter og ofte også giftige stoffer, som vi ikke indsamler eller bortskaffer på sikker vis efter brugen. Med vores nuværende teknologier til affaldsmaterialer vil disse stoffer, når de brændes eller bortskaffes, før eller siden finde vej ind i vores kroppe, ophobes og forårsage alvorlige sygdomme. Mange lande, herunder mit eget, er først for nylig begyndt at indsamle disse materialer, og dermed virker de indsamlingsmål, som Kommissionen foreslår, realistiske. Det er et andet spørgsmål, om distributørerne også bør have pligt til at indsamle, eller om den obligatoriske indsamling udelukkende bør gælde producenterne. Dette sidste har vist sig at være et hensigtsmæssigt system for andre genanvendelige materialer i vores land, men der kan naturligvis være tale om en anderledes praksis for affaldshåndtering i de enkelte medlemsstater. Men indsamling er ikke nok - disse materialer skal genanvendes, et krav, der kræver en betydelig udvikling af teknologien og en betydelig forsknings- og udviklingsindsats. Den nuværende praksis i nogle medlemsstater i denne henseende er dybt problematisk. Det er endnu ikke lykkedes mit land at etablere behandlingsanlæg til akkumulatorer, og vores akkumulatorer bortskaffes i Slovenien og Italien, mens Ungarn indkøber store mængder bly til sin batteri- og akkumulatorindustri. Jeg mener heller ikke, at dette er bæredygtigt, og de enkelte medlemsstater bør have deres egne faciliteter ikke kun til indsamling, men også til bortskaffelse. Og det er vores opgave at tilskynde til teknologisk udvikling og fremme udskiftningen af farlige stoffer.

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, Europa-Parlamentet har krævet et forbud mod cadmium og en begrænsning af dette tungmetals anvendelse siden 1988. Parlamentet har i forbindelse med de enkelte retsakter om f.eks. udrangerede køretøjer eller elektriske og elektroniske produkter understreget det grundlæggende princip om, at anvendelsen af cadmium bør forbydes, og at dette produkt kun bør forefindes, for så vidt der ikke findes alternativer hertil. Det har lige fra starten været substitutionsprincippet, det princip, der danner grundlag for Reach-direktivet, som vi drøftede for nogen tid siden.

Batterier er i lighed med visse andre sektorer undtaget fra Reach-direktivet med den begrundelse, at et passende direktiv netop bør gøre det muligt at sikre en passende indsats fra Parlamentets side. Jeg må derfor på det kraftigste kræve, at vi håndhæver substitutionsprincippet for batterier, der indeholder cadmium. Hr. Blokland har udtømmende redegjort for sine vanskeligheder med at få et ambitiøst synspunkt igennem, og man bør glæde sig over hans kompromissøgende holdning, som vi tilslutter os.

Ikke desto mindre mener jeg, at Parlamentet bør kunne acceptere et grundlæggende princip. Hvis der findes en teknologi på markedet, der tilbyder et alternativ til nikkel-cadmium-batterier eller batterier indeholdende cadmium - uanset om der i øvrigt er tale om såkaldte bærbare batterier eller industribatterier - bør vi forbyde cadmium. Hr. Blokland har forsøgt at opregne, hvad der allerede er tilgængeligt på markedet. Der findes nye teknologier, især nikkel-zink-teknologier til industribatterier. Jeg opfordrer Dem derfor til at stemme for ændringsforslag 4 fra Europa-Parlamentets Socialdemokratiske Gruppe, ifølge hvilket der, hvis der kommer en teknologi på markedet, der kan udgøre et alternativ for industribatteriernes vedkommende, indledes en revision af direktivet. Det forekommer mig at være et absolut mindstekrav, hvis vi vil være tro over for vores ambitioner på miljøområdet og især vores vilje til at fremme nyskabende teknologi inden for EU.

  Mojca Drčar Murko (ALDE). - (SL) Opdelingen af batterier i tre kategorier, som det foreslås i den fælles holdning, virker for mig som et fornuftigt kompromis. Eftersom nogle cadmiumbatterier ikke kan erstattes i øjeblikket, vil det ikke være tilrådeligt at indføre et generelt forbud, idet man har opnået en vis succes med at indsamle og genanvende nogle af dem på det seneste, navnlig industriversionerne.

Det ville imidlertid være fornuftigt at indføre et totalforbud mod bærbare batterier, da disse efter al sandsynlighed vil ende på lossepladser. Hvad angår minimumsmålene for indsamling af brugte batterier og akkumulatorer, hvor målet på 25 % efter seks år virker som opnåeligt, virker det for mig som et fornuftigt forslag, at man i den udvidede Europæiske Union afprøver gennemførligheden af det andet tiårige mål i mellemtiden. Dette skal ske på grundlag af de faktiske erfaringer, der går adskillige år tilbage i de 25 lande, hvor der i dag er markante forskelle i indsamlings- og genanvendelsessystemerne. For at opnå dette vil vi skulle indføre et kontrolsystem.

  Leopold Józef Rutowicz (NI).  - (PL) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne takke hr. Blokland og understrege den kolossale betydning, som et direktiv om batterier og akkumulatorer og brugte batterier har for miljøbeskyttelsen. Der findes mange forekomster af metaller svarende til dem, der bruges i batterier og akkumulatorer, ved undersøgelser af mennesker, der bor i miljøfølsomme områder og i vandkilder i sådanne områder. Ved at analysere oprindelsen til disse metaller kan man endegyldigt fastslå, at nogle af dem stammer fra batterier og akkumulatorer, der er smidt væk på lossepladser. Det tager meget lang tid at nedbryde batterier og akkumulatorer, der smides ud. Dette giver anledning til adskillige problemer som følgende. Folk undervurderer behovet for at indsamle batterier, og derfor skal de gøres opmærksomme på det. Der skal indføres juridiske og økonomiske foranstaltninger for at fremme indsamling af batterier, og vi må fremme en kultur, hvor befolkningen vænnes til at gøre det. Yderligere problemer drejer sig om tilrettelæggelsen og bortskaffelsen af disse forurenende stoffer. Der er rejst en række spørgsmål, som kun kan løses med tiden, under forudsætning af, at der gøres reklame for indsamlings- og bortskaffelsessystemer for batterier. Man må navnlig fremme de tekniske fremskridt inden for batterifremstilling med henblik på at garantere, at batterierne er sikre.

  Thomas Ulmer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. Blokland fortjener en stor tak for sin gode, grundige og omhyggelige betænkning til andenbehandlingen.

Det grundlæggende problem med batterier og akkumulatorer er ikke den energi, de producerer, men de stoffer, de indeholder - cadmium, bly og kviksølv. Det er alment kendt, at disse komponenter er toksiske og belastende for miljøet. Som jeg ser det, skal genvinding prioriteres før bortskaffelse. Dernæst skal de erstattes med mindre toksiske indholdsstoffer, hvor det er teknisk muligt. Med denne ændring bliver disse materialer og deres vægtprocenter i batterier af enhver art uskadeliggjort yderligere, reduceret og til dels forbudt. Det betragter jeg som den største fordel ved direktivet.

Man må indrømme, at indsamlingsprocenterne er meget høje, og at kravene i forhold til industrien, befolkningen og detailhandelen ligeledes er meget høje. Det er en udfordring, som jeg ser i et overordentlig positivt lys. Den vil omfatte implementering af et indlæringsprogram, som vil få vores medborgere til at behandle miljøet bedre og blive mere bevidste om det. Selv om det viser sig umuligt at nå de høje procenttal overalt og altid, er kravet et bevis på, at EU er førende i verden med hensyn til miljøbevidsthed og den måde, den behandler miljøet på. Debatten om, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt at definere indsamlingsmålene i vægt eller i styktal, er efter min mening ren akademisk.

Jeg har ingen indvendinger imod det fælles retsgrundlag i henhold til traktatens artikel 95 og 175 eller Rådets fælles holdning. Set i et større perspektiv rejser der sig for mig at se det grundlæggende spørgsmål, om fremme af forskning og moderne teknologier i de kommende år vil sætte os i stand til at erstatte mange af vores traditionelle batterier med alternativer som f.eks. brændstofceller. Hvis det er tilfældet, så vil dette direktiv og de problematiske stoffer have en begrænset levetid.

  Linda McAvan (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg bifalder i meget høj grad denne lovgivning, som jeg tror vil hjælpe med at gøre vores miljø renere. Jeg vil dog også gerne kommentere de tre nøglepunkter, som mine kolleger har kommenteret, hvoraf det første vedrører forbud og især kompromisændringsforslag 42. Det, jeg har imod det, er, at det stadig indebærer et automatisk forbud mod nikkel-cadmium-batterier efter fire år. Kommissionen anmodes ikke om at foretage en konsekvensanalyse for at undersøge, hvad vi bør gøre. Jeg er ikke enig i et automatisk forbud. Hvis vi skal forbyde noget, skal vi være helt klar over, hvad vi gør.

De foranstaltninger, vi træffer, skal også være forholdsmæssige. Der er cadmium i atmosfæren, men under 1 % forårsages af batterier - en langt større del kommer fra pesticider og andet - så vores lovgivning skal stå i forhold til det, som vi forsøger at opnå. Vi har brug for en undersøgelse på dette område, inden vi indfører ny lovgivning. Jeg støtter den fælles holdning.

Hvad angår målene, er jeg enig i det, som talerne har sagt om realistiske mål. Det giver ingen mening at lade, som om vi kan gå frem med stormskridt, når der rent faktisk kun er nogle få lande, der overhovedet indsamler batterier. Vi må have målene ned på et niveau, som landene kan opfylde en gang i fremtiden, og finde ud af, hvordan vi når derhen. En eller anden påpegede, at Belgien efter ni år har nået et niveau på 56 %, og Østrig ligger efter 14 år stadig omkring 40 %.

Med hensyn til retsgrundlaget støtter jeg ordføreren og Den Socialdemokratiske Gruppe, men vi er nødt til at få løst dette problem med artikel 175 og 95, for vi er stødt på det hele tiden i forbindelse med miljølovgivningen i de sidste par måneder. Vi bør undersøge det og få de juridiske eksperter fra de tre institutioner til at drøfte retsgrundlaget. Vi ønsker ikke en miljølovgivning, der undergraver standarderne i de medlemsstater, der vælger at have højere standarder.

  Anne Laperrouze (ALDE). - (FR) Hr. formand, det kan umiddelbart synes fristende ganske enkelt at forbyde nikkel-cadmium-akkumulatorer, men efter en mere indgående analyse, mener jeg, at vi bør imødese virkelige undtagelser for den industrielle anvendelse af sådanne akkumulatorer.

Disse akkumulatorer anvendes især inden for sikkerheds- og transportsektorerne, i f.eks. fly og tog. De er efterspurgt på grund af deres driftssikkerhed under kritiske forhold, hvilket gør det vanskeligt at indføre substitutionsprodukter.

Lovgivningen er allerede meget streng. De risici, der er forbundet med skrotningen af denne form for akkumulatorer, kontrolleres bl.a. ved, at det påhviler producenterne at sikre indsamlingen og genanvendelsen heraf.

Mine damer og herrer, jeg må henlede Deres opmærksomhed på de definitioner, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har vedtaget, og som giver batteriernes fysiske egenskaber forrang for deres anvendelse. Visse batterier vil således efter al sandsynlighed reelt blive forbudt, herunder de batterier, der anvendes i åndedrætsbeskyttelsessystemer til indgreb i miljøer med giftige luftarter, i lamper til individuel eller fælles brug inden for minesektoren osv.

  Frederika Brepoels (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil gerne først takke hr. Blokland for hans meget interessante betænkning.

Det er tydeligt, at et samfund uden batterier er blevet utænkeligt, og som nogle medlemmer sagde, viser brugen af batterier en stigende tendens. På verdensplan er der tale om en årlig vækst på 9 %. Tænk for øvrigt blot på alt det, vi selv som forbrugere hver dag anvender i elektronikken. Der er således tilstrækkelig grund til at forpligte alle medlemsstater til at gøre sig større bestræbelser for at begrænse risiciene for miljøet til et minimum i fremtiden. Det er tydeligt, at det nuværende direktiv fra 1991 fører til for få resultater på området, netop fordi det ikke indeholder tydelige indsamlings- og genvindingsmålsætninger. Desuden er resultaterne i de forskellige medlemsstater meget vanskelige at sammenligne.

Jeg vil absolut ikke afholde mig fra at nævne min region Flanderns vellykkede eksempel, som der ofte er henvist til. I Flandern har myndighederne sammen med sektoren gjort sig enorme bestræbelser på at indføre et effektivt indsamlingssystem, hvor ikke mindre end 60 % af batterierne også virkelig indsamles. Nøglefaktoren i denne succes er delt ansvar. Uden et veludbygget, tæt net af indsamlingssteder kan ambitiøse indsamlingsmålsætninger ikke nås.

Som sagt vil jeg gerne anbefale højere indsamlingsprocenter, og udvalget vedtog også mit ændringsforslag herom. For det andet vil jeg anbefale, at alle aktører gøres ansvarlige. Herom har jeg stillet et nyt ændringsforslag. Endelig vil jeg anbefale retssikkerhed for sektoren, hvad angår anvendelsen af cadmium i både batterier og i såkaldt elektrisk drevet værktøj, og jeg foreslår en overgangsperiode på fire år. Jeg håber, at mange kolleger kan støtte alt dette.

  Anja Weisgerber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne starte med at rette en stor tak til ordføreren, hr. Blokland, for hans arbejde. Selv om beskyttelsen af miljøet er vigtig - som en, der engagerer sig i miljøpolitik, har jeg sat mig det som mit erklærede mål - så må vi finde en balance mellem miljøet og berettigede økonomiske interesser. Helt konkret ligger forbuddet mod nikkel-cadmium-batterier i power tools mig på sinde i dag. Et definitivt forbud på nuværende tidspunkt eller efter en overgangsperiode på fire år - som ordføreren foreslår - ville være at gå for vidt.

I stedet for foretrækker jeg at støtte den fælles holdning og hr. Krahmers ændringsforslag 45, som omhandler en evaluering af undtagelsen fra forbuddet mod nikkel-cadmium-batterier i power tools efter fire hhv. syv et halvt år. Så ville det blive undersøgt, om der findes ækvivalente alternativer, og om et forbud mod nikkel-cadmium-batterier ville være hensigtsmæssig og berettiget - hvilket det ikke er, som det ser ud for øjeblikket.

På mange områder findes der ganske vist allerede teknologiske alternativer til nikkel-cadmium på markedet, f.eks. nikkel-metalhydrid, men disse alternativer kan på nuværende tidspunkt ikke betragtes som værende ækvivalente med nikkel-cadmium. Det illustreres f.eks. af, at levetiden for nikkel-cadmium-batterier er længere end for nikkel-metalhydrid-batterier, og de er mindre udsat for fejl og mangler. Nikkel-cadmium-batterier kan lades hurtigere op og aflades væsentligt langsommere, når de ikke er i brug. Det er også værd at bemærke, at nikkel-metalhydrid-batterier ikke virker ved temperaturer under 10° C.

Det er ønsket om en konsolideret markedsposition, som får producenterne til at udvikle flere og flere nye teknologier. Et forbud på nuværende tidspunkt eller om fire år ville være kontraproduktivt, for de ville skulle omstille produktionen til en teknologi, som ikke er fuldt udviklet endnu. Forsknings- og udviklingsafdelingen ville ikke kunne bevilge de økonomiske ressourcer, det ville kræve. Et forbud ville dermed ikke fremme innovationen inden for de nye teknologier og dermed heller ikke miljøbeskyttelsen, og det kan bestemt ikke være vores mål. Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke min støtte til artikel 95 og 175 som dobbelt retsgrundlag.

  Erna Hennicot-Schoepges (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, jeg vil gerne lykønske ordføreren. Jeg mener, at hvis indsamlingen stadig ikke er tilfredsstillende visse steder, er det fordi der ikke altid er blevet gjort en tilstrækkelig stor indsats. Hvis det er muligt at indsamle batterier i visse stater, hvad afholder så de andre fra at gøre en større indsats?

Fru Jackson nævnte nogle tal. Hun glemte Luxembourg. I 2001 var genanvendelsesgraden i landet 89,5 %. Den tekst, vi har fået forelagt til vedtagelse, angiver et mindstemål for genanvendelse pr. indbygger pr. år på 160 g. I 2004 lå det allerede på 245 g pr. indbygger i Luxembourg. Det er resultatet af mange oplysningskampagner og et omfattende forebyggende og opmærksomhedsskabende arbejde fra landets regerings og kommuners side med støtte fra detailhandelen, som deltager aktivt i indsamlingen.

Hr. formand, det er et udmærket bevis på, at indsamling med henblik på genanvendelse er mulig, og jeg kan ikke se, hvorfor det, der er gennemført i Luxembourg, ikke skulle kunne gennemføres i andre lande. Hvad angår erstatningen af cadmium, mener jeg, at Parlamentets endelige mål må være substitutionsprincippet, selv om en overgangsperiode er nødvendig.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, lige nu vil jeg kun fokusere på de ændringsforslag, der vedrører de tre hovedpunkter i sagen: for det første retsgrundlaget, for det andet definitionerne af "bærbare batterier" og "industribatterier" og for det tredje indsamlingsmålene.

For det første, hvad angår retsgrundlaget, dvs. præamblen og betragtning 1 - ændringsforslag 1 og 2 - støtter Kommissionen stadig princippet om dobbelt retsgrundlag i forbindelse med dette direktiv. Det dobbelte retsgrundlag afspejler direktivforslagets dobbelte formål. Direktivet skal både sikre et højt niveau for miljøbeskyttelse og bidrage til et velfungerende indre marked. Det bør desuden bemærkes, at det i direktivforslaget anføres, at der for den enkelte artikel kun er ét retsgrundlag.

Artiklerne om miljøbeskyttelse er baseret på EF-traktatens artikel 175. Artiklerne om et velfungerende indre marked - dvs. artikel 4, 5 og 18 i det foreslåede direktiv - er baseret på traktatens artikel 95. Det dobbelte retsgrundlag kan således ikke føre til juridisk uforenelige procedurer.

For det andet, hvad angår definitionen af de forskellige batterityper, dvs. artikel 3, nr. 3 og 6, samt betragtning 8 og 9 - ændringsforslag 5, 6, 12 og 13 - er definitionerne af "bærbare batterier" og "industribatterier" vigtige, da de bestemmer omfanget af forbuddet mod cadmium samt typen af indsamlingskrav. Kommissionen mener derfor, at definitionerne bør opfylde følgende kriterier: De bør være klare, de skal kunne gennemføres i praksis af medlemsstaterne på en harmoniseret måde, og overlapninger og svælg bør undgås.

Ud fra ovenstående støtter Kommissionen de første to dele af ændringsforslag 12, især indførelsen af en vægtgrænse som led i definitionen af bærbare batterier. Kommissionen støtter derimod ikke de øvrige ændringer, som foreslås i forbindelse med definitionerne af de forskellige batterityper - ændringsforslag 12, tredje del, og ændringsforslag 13.

Kommissionen bifalder udeladelsen af den ikke-udførlige liste over eksempler i betragtningerne, der forbedrer udkastet til retsakt betydeligt.

For det tredje er der indsamlingsmålene, dvs. artikel 9, stk. 2 og 4 - ændringsforslag 26-28. Kommissionen er af den opfattelse, at det er nødvendigt at fastsætte indsamlingsmål i det foreslåede direktiv, for det første for at sikre et minimumsniveau for miljøbeskyttelse i alle medlemsstater og for det andet for at overvåge effektiviteten af de nationale batteriindsamlingsordninger. Det er vigtigt, at indsamlingsmålene er ambitiøse rent miljømæssigt, men de skal også være opnåelige, realistiske og omkostningseffektive.

I Kommissionens udvidede konsekvensanalyse undersøges dette spørgsmål grundigt, og konklusionen var, at et indsamlingsmål på 160 g eller 40 % ville være det mest omkostningseffektive mål, hvilket er i overensstemmelse med en del af ændringsforslag 26.

Der vil blive set nærmere på, om en forhøjelse af målet på længere sigt som omhandlet i direktivforslagets artikel 20, stk. 2, litra b), er hensigtsmæssig. I den forbindelse vil Kommissionen tage hensyn til medlemsstaternes tekniske udvikling og praktiske erfaring. Kommissionen støtter således i princippet ændringsforslag 26, men forbeholder sig sin stilling med hensyn til ændringsforslag 56.

Kommissionen støtter det ændringsforslag, som fjerner medlemsstaternes mulighed for at fravige de foreslåede indsamlingsmål - "overgangsordningerne". Kommissionen havde foreslået denne mulighed, da indsamlingsmålene i det oprindelige forslag var baseret på vægt pr. indbygger. Da indsamlingsmålene nu er baseret på salg, er det ikke længere nødvendigt at give mulighed for overgangsordninger.

Eftersom der i det foreslåede direktivs artikel 20, stk. 2, litra b), allerede forudses en revision af de langsigtede mål, ser Kommissionen ikke noget behov for en særlig revisionsforpligtelse med henblik på at forhøje målene pr. en bestemt dato.

Jeg giver sekretariatet en afstemningsliste, hvoraf det fremgår, hvilke ændringsforslag Kommissionen kan godkende, og hvilke den ikke kan godkende. Jeg vil gerne påpege, at Kommissionen forbeholder sig sin stilling med hensyn til de yderligere 18 ændringsforslag, som stilles på plenarmødet, da en fuldstændig analyse af de miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser deraf kræver mere tid.

Jeg tror, at Europa-Parlamentet og Rådet nu kan begynde at nærme sig hinanden i denne sag. Jeg ser frem til en hurtig afslutning af den fælles beslutningsprocedure, så direktivet kan gennemføres af medlemsstaterne, og vi kan opnå et højt niveau for miljøbeskyttelse på dette område.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Edit Herczog (PSE). - (HU) I nogle medlemsstater som Ungarn er indsamling af brugte batterier og akkumulatorer muligvis en ny aktivitet, men samtidig er det en langsigtet investering i miljøbeskyttelse. For at gøre det muligt at gennemføre loven skal målene for indsamlingen være realistiske både hvad angår tid og mængde. Overambitiøse mål (som 50-60 %) vil føre til bestemmelser, som ikke kan gennemføres i praksis. Den schweiziske forbrugerkultur skulle bruge 12 år for at nå et niveau på 60 %. I vores land, hvor kul-zink-batterier stadig har en markedsandel på 40-50 % på grund af forbrugernes manglende købekraft, vil distributørerne være ude af stand til at finansiere og forbrugerne ude af stand til at betale prisen for en indsamlingsordning, der håndhæves for energisk. Det vil ikke blot føre til nedlæggelse af virksomheder og tab af arbejdspladser, men også skabe yderligere vækst på et allerede blomstrende sort marked for batteriimport, som udgør en stigende miljørisiko. Dette betyder, at en lov, der ikke kan overholdes, vil få den stik modsatte konsekvens af den ønskede. Vi har brug for bestemmelser - selv med en potentiel revision inden for fem år - der kan sikre gennemførelsen af miljømålsætningerne på lang sigt samt bevarelse af arbejdspladser i de berørte brancher og distributionssektorer i de kommende fem til 10 år.

FORSÆDE: Janusz ONYSZKIEWICZ
Næstformand

15. Finansielle instrumenter - frister

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Piia-Noora Kauppi for Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (KOM(2005)0253 - C6-0191/2005 - 2005/0111(COD)) (A6-0334/2005).

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne begynde med at takke Piia-Noora Kauppi og Økonomi- og Valutaudvalget for deres effektivitet og hurtighed i forbindelse med denne sag. Dette forslag er et væsentligt supplement til direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MIFID), der formentlig er den vigtigste EU-retsakt, der er vedtaget inden for den europæiske værdipapirlovgivning i nyere tid. Forslaget er enkelt og går ud på at udskyde direktivets ikrafttrædelsesdato. Halvdelen af den ekstra tid skal gå til virksomhedernes forberedelser, og den anden halvdel skal gå til medlemsstaternes gennemførelse i national lovgivning.

Dette forslag er svar på en rimelig og berettiget anmodning fra virksomhederne, som støttes af alle medlemsstater og værdipapirtilsynsmyndigheder. Det er tydeligt, at der er behov for ekstra tid til at træffe de nødvendige dispositioner, så direktivet fungerer helt fra begyndelsen.

Kommissionen foreslog i juni 2005, at fristen for medlemsstaternes gennemførelse blev forlænget med seks måneder, og vi tilføjede yderligere seks måneder med henblik på virksomhedernes anvendelse af direktivet i praksis.

Under forhandlingerne i Europa-Parlamentet og Rådet er der indført en række forbedringer og præciseringer af Kommissionens forslag med hensyn til de forskellige tidsfrister, og samarbejdet mellem de tre institutioner har været fremragende. Europa-Parlamentet og Rådet foreslår, at forlængelsen bliver ni plus ni måneder i stedet for seks plus seks. Det kan Kommissionen godt acceptere, især da de tekniske gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med direktivet om markeder for finansielle instrumenter er væsentlige for dets effektive anvendelse. Disse tekniske regler er komplekse og vil ikke blive vedtaget før maj 2006. Medlemsstaterne og investeringsselskaberne skal have det samlede billede af de nye rammer, herunder oplysninger om de tekniske gennemførelsesforanstaltninger, før de kan anvende dem effektivt.

Lad mig understrege, at det haster med at vedtage direktivet om ændring af direktivet om markeder for finansielle instrumenter, og vi har brug for, at det sker ved en enkelt behandling. Hvis EU-institutionerne ikke kan afslutte denne forhandling hurtigt, eller hvis der er behov for andenbehandling, vil direktivet om markeder for finansielle instrumenter træde i kraft i april næste år, og ingen vil være klar. Der vil herske stor usikkerhed på grund af det juridiske tomrum, som vil opstå, eftersom reglerne fra det gamle direktiv om investeringsservice ophæves, og de nye regler træder i kraft, uden at det nye direktiv om markeder for finansielle instrumenter er gennemført i national lovgivning. Vi får et nyt regelsæt uden de nødvendige tekniske gennemførelsesforanstaltninger - ikke nogen god idé!

Dette forslag handler om at udskyde direktivet om markeder for finansielle instrumenters ikrafttræden, ikke om det mere overordnede spørgsmål vedrørende Rådets og Europa-Parlamentets beføjelser i forbindelse med komitologiproceduren. Parlamentet kender min holdning til komitologiproceduren og ved, at jeg anser det for meget vigtigt, at disse sager løses så hurtigt som muligt på en afbalanceret og rimelig måde. Der pågår drøftelser i Rådet, og jeg forstår, at Europa-Parlamentet arbejder på sin forhandlingsposition. Det glæder mig, og jeg håber, vi kan nå frem til et godt resultat så hurtigt som muligt i det nye år.

Så med den største respekt og fuld forståelse for Parlamentets overordnede holdning mener jeg ikke, at de ændringsforslag, der er stillet om komitologi og udløbsklausulen, er nødvendige eller hensigtsmæssige i forbindelse med dette forslag. Og hvad angår juridisk overensstemmelse, forklarer de ikke nogen af tekstens artikler. Europa-Parlamentets anmodninger om yderligere lovgivningsbeføjelser er kendt. De fremgår allerede af kapitalkravsdirektivet, som er vedtaget for nylig. Det overordnede indhold af ændringsforslag 2 er allerede med i det oprindelige direktiv om markeder for finansielle instrumenter, og ved ændringsforslag 4 fremskyndes datoen for udløbet af Kommissionens delegerede beføjelser blot med 29 dage.

Så jeg opfordrer Dem kraftigt til igen at overveje disse ændringsforslag, som Kommissionen helst ser trukket tilbage inden afstemningen. Jeg kan forstå, at Rådet også foretrækker dette udfald. Kommissionen mener kun, at en løsning på dette spørgsmål kan findes ved en revision af komitologiafgørelsen. Som følge af Parlamentets forståelige vedholdenhed er Rådet begyndt at arbejde på en revision af denne afgørelse gennem Gruppen af Formandskabets Venner. Der gøres fremskridt, og jeg gentager min opfordring til Parlamentet om tydeligt at definere sine forventninger og komme med forslag til de igangværende drøftelser.

Når det er sagt, vil Kommissionen ikke stå i vejen for en vedtagelse af direktivforslaget ved førstebehandlingen. Hvis Parlamentet fastholder sine ændringsforslag vedrørende komitologiproceduren, vil Kommissionen godkende dem med henblik på at sikre en problemfri gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter. Kommissionen vil på sin side gøre, hvad den kan, for at sikre, at dette anliggende behandles som presserende. Kommissionen har for længe siden erkendt behovet for at finde en løsning, og jeg mener, at situationen nu er moden til det.

Jeg ser frem til at høre Deres kommentarer.

  Othmar Karas (PPE-DE), stedfortræder for ordføreren. - (DE) Hr. kommissær, hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne starte med at undskylde på ordførerens, fru Kauppis, vegne. Hun er ked af, at hun på grund af problemer med at komme frem ikke kan være her tidsnok til forhandlingen om hendes egen betænkning. Det er ikke ensbetydende med, at hun har fralagt sig ethvert ansvar for den, hun har tværtimod gjort et godt stykke arbejde, og det vil jeg gerne takke hende for.

Hvad drejer det sig om? I første del af sin tale præsenterede kommissæren faktisk forslaget til betænkning - hvilket viser, at Parlamentet er åbent for saglige redegørelser og klar til at lytte - og fortsatte i anden del med at understrege, at vi begge har et problem med komitologiproceduren. Jeg er glad for, at han sluttede med at sige, at han er på vores side, hvis vi vedtager den som foreslået - og det kan jeg forsikre ham for, at vi vil. Det er godt, at Kommissionen og Parlamentet trækker på samme hammel med hensyn til grundlæggende parlamentariske og demokratiske rettigheder samt medbestemmelsesrettigheder, navnlig i forhold til Rådet. Det gælder også komitologiproceduren og den såkaldte sunset clause. Det vil hr. Radwan komme nærmere ind på.

Hvad handler MIFID - direktiv om markeder for finansielle instrumenter - så om? Det er jo ikke alle, der forstår det. Det skal for det første ændre Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter. For det andet handler det om en forlængelse af gennemførelsesfristerne. Hvorfor ønsker vi at forlænge dem? Fordi direktivet medfører væsentlige ændringer for markedsdeltagerne og de nationale myndigheder, da gennemførelsen afhænger af, at de nødvendige tekniske foranstaltninger udvikles og gennemføres, og disse desværre først er ved at blive udviklet nu, og fordi pakken med foranstaltninger til gennemførelse af 17 bestemmelser først skal vedtages i 2006. Gennemførelsesforanstaltningerne på trin 2 forsinkes altså, og faktisk er man først færdig med dem på et tidspunkt, hvor MIFID for længst skulle være trådt i kraft. Vi går ind for at forlænge gennemførelsesfristerne, fordi vi her har at gøre med den såkaldte Lamfalussy-procedure, og processen skal afvikles efter komitologiproceduren.

Så hvad gør vi nu? Vi forlænger gennemførelsesfristerne, vi lader det gamle ISD-direktiv forblive i kraft, indtil MIFID træder i kraft, dvs. indtil den 1. november 2007. De ændringer, vi foretager af direktivet om markeder for finansielle instrumenter, er således af formel art og berører ikke indholdet. Vi forhindrer med disse gennemførelsesfrister, at der opstår et juridisk vakuum. Ud over disse formelle tilpasninger til virkeligheden ændrer vi også komitologiproceduren inden for MIFID. Hvorfor? Jeg må sige til kommissæren, at jeg ikke forstod hans første indvending. Vi gør det, fordi vi ønsker at overtage de komitologibestemmelser i nøjagtig samme form, som vi vedtog med Rådet som led i direktivet om investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, Basel II, som kan opsummeres med ordet sunset clause. Det skaber retssikkerhed, og det skaber også klarhed om, hvad vi vil.

De forslag, vi har fået forelagt hidtil, tager ikke højde for Parlamentets lovgivningsbeføjelser, og det er ret og rimeligt at udvide en aftale, som vi har truffet, til at omfatte andre direktiver, som omhandler det samme emne. Jeg anmoder derfor alle parlamentsmedlemmer om at fastholde udvalgets beslutning ved afstemningen i salen i morgen, fordi vi dermed ikke kun vil opnå en praktisk løsning, men også styrke Parlamentet.

  Alexander Radwan, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, Lamfalussy-proceduren har været bragt på bane gentagne gange under debatten. Man burde egentlig være det britiske formandskab taknemmelig, for den ihærdighed, hvormed briterne, hvis land anses for at være demokratiets vugge - hr. Karas har allerede nævnt det - har bekæmpet et punkt, som Kommissionen, Rådet og Parlamentet allerede har vedtaget i Basel II-direktivet, er virkelig forbløffende.

Men hvis man ønsker at styrke Parlamentets rettigheder og kæmpe for det, kan man kun være taknemmelig, for enhver yderligere handling af denne art svejser blot Parlamentet endnu mere sammen i opfattelsen af, at det er noget, som vi ikke må give køb på.

Det handler om, hvordan vi griber Lamfalussy-proceduren an i fremtiden. Det handler også om, hvor seriøst Rådet tager dette spørgsmål. Hvis det britiske formandskab blot havde forsøgt - f.eks. med hjælp fra Friends of the Presidency - at få styr på den nye interinstitutionelle aftale og brugt mindre energi på at få den igennem i sin oprindelige form, ville vi være nået et godt stykke videre i dag. Til Kommissionen vil jeg gerne sige, at vi indføjede en dato i Basel II-direktivet, nemlig den 1. april 2008. Indtil da vil Parlamentet støtte Lamfalussy-proceduren og komitologiproceduren. Vi vil også støtte den efter den dato, men der skal være opnået enighed inden da. Lad mig sige til alle dem, som nyheden ikke er nået frem til endnu, at vi vil indføje denne sunset clause i alle efterfølgende direktiver. Når der kommer nye forslag fra Kommissionen, vil vi ikke begrænses til blot at skulle vurdere, om enkelte datoer skal ændres eller ej, men vil i stedet påberåbe os en ret til at kigge på ethvert direktiv, som forelægges Parlamentet, i sin helhed. Vi håber - og regner med - at Kommissionen vil gøre sin indflydelse gældende i forhold til Rådet. Jeg tænker her navnlig på det østrigske formandskab, så vi endelig når frem til en løsning, der tilgodeser alle institutioner og gør det muligt for os at udføre vores arbejde ordentligt igen.

  Pervenche Berès, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, vi befinder os med denne betænkning i første fase af Europa-Parlamentets fornyede behandling af dette direktiv vedrørende investeringstjenester, som siden er blevet døbt MIFID-direktivet.

Der er i denne forbindelse et procedurespørgsmål, idet De er bekendt betingelserne for Europa-Parlamentets accept af Lamfalussy-proceduren. Der er et grundlæggende spørgsmål: Under hvilke omstændigheder vil de principper, som vi har opstillet på niveau 1, blive overholdt i forbindelse med de foranstaltninger, der er under udarbejdelse på niveau 2? Noget siger mig, at Europa-Parlamentet i forbindelse med behandlingen af dette direktivs foranstaltninger på niveau 2 for første gang vil få lejlighed til at gøre fuld brug af sine beføjelser, hvilket er grunden til, at vi i denne tekst lægger så stor vægt på at erindre om de betingelser, under hvilke Europa-Parlamentet ved hjælp af tidsbegrænsningsklausulen og tilbagekaldelsesretten kan intervenere igen efter implementeringen af foranstaltningerne på niveau 2.

Jeg tror, vi gør rigtigt i at undersøge disse foranstaltninger, for når man iagttager forhandlingernes forløb, er der efter Europa-Parlamentets vedtagelse af foranstaltningerne en udtalt juridisk kreativitet, som vi bør forholdes os agtpågivende over for. Hvad angår tidsplanen, skal det bemærkes, at det, der oprindeligt var en enkelt frist, er blevet en frist for gennemførelsen og en frist for den reelle håndhævelse. På andre områder mener jeg, at den samlede ligevægt i dette direktiv mellem åbning for konkurrence og gennemskuelighed er et emne, der er tilstrækkeligt alvorligt til, at Europa-Parlamentet skal have reel mulighed for at foretage en seriøs undersøgelse af de forslag, Kommissionen fremsætter på niveau 2.

Jeg håber derfor, hr. kommissær, at jeg vil kunne drage nytte af Deres åbenhed over for Parlamentet og Deres vilje til at indgå i en dialog med det, således at jeg efter vedtagelsen af dette direktiv, som har til formål at ændre tidsplanen, til fulde kan få bekræftet Parlamentets beføjelser i en procedure, hvor Parlamentet helt ærligt altid kun er interveneret i principielle spørgsmål og aldrig har afstedkommet en overskridelse af de fastsatte frister, selv om vi godt kan forestille os, hvilke vanskeligheder der er forbundet med et så kompliceret emne på de andre niveauer.

Så helt ærligt, hr. kommissær, kan jeg forsikre Dem om, at Parlamentet vil vedtage de stillede ændringsforslag, og det glæder mig, at De således kan støtte dem.

  Margarita Starkevičiūtė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Dokumentet, vi behandler, er meget vigtigt, ikke blot for det europæiske finansmarked, men også for Europa-Parlamentet, og det skyldes to ting. Før det første gør Parlamentet det med dette dokument klart, at det er i stand til at reagere hurtigt på rimelige anmodninger fra markedsdeltagerne om at revidere betingelserne for direktivets ikrafttræden. For det andet, og dette er lige så vigtigt, vurderer Parlamentet mulighederne for og retten til at afvige fra visse af direktivets bestemmelser, hvis det skulle vise sig, at den valgte strategi ikke opfylder markedets behov. Direktivet er et paraply-instrument. På en måde sammenfatter det alle resultater på markedet og gennemtvinger en regulering af markedet; måske bør man imidlertid være mere opmærksom på udarbejdelsen af denne specialiserede lovgivning.

Derfor vil jeg gerne støtte det fremsatte forslag, men lad mig samtidig påpege, at behandlingen af forslaget har afsløret betydelige mangler i processen for vedtagelse af retsakter til regulering af finansmarkederne. Vi er nødt til at revidere strategien for udarbejdelse af disse retsakter vedrørende de finansielle markeder: I øjeblikket fokuserer vi ofte på tekniske detaljer, mens det egentlige spørgsmål her drejer sig om processen for vedtagelse af retsakter på det finansielle område. Der er blevet foreslået en række muligheder, og alligevel er ingen af dem tilstrækkelige. Se f.eks. ændringen af fristen for gennemførelse af en bestemmelse i retsakten allerede før, den træder i kraft. Dette betyder, at man ikke har undersøgt markedets muligheder og behov tilstrækkeligt grundigt i forberedelsesfasen. Jeg vil gerne sige et par ord til kommissæren om dette. Han har lovet at mindske den juridiske byrde på markedet, men jeg tror, at den juridiske byrde ville blive mindsket, hvis vi arbejdede tættere sammen med markedsdeltagerne. Så ville vi skulle foretage færre ændringer af direktiverne, før de træder i kraft.

  Lars Wohlin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand, Junilisten støtter forslaget om det indre markeds fire friheder. Fri bevægelighed for kapital er grundlæggende for et velfungerende indre marked. Hvis alt dette skal fungere tilfredsstillende, er der brug for fælles regler. De skal være udformet på en enkel måde og må ikke undergrave muligheden for institutionel konkurrence mellem medlemsstaterne. Det er positivt, at tidsfristerne i denne betænkning bør forlænges, da dette vil lette forberedelserne inden ikrafttrædelsen. Vi vil derfor stemme ja til betænkningen.

I parlamentets forslag til ændringer nævnes det dog, at Europa-Parlamentet har ønsket, at Parlamentet og Rådet skal få lige roller med hensyn til at overvåge, hvordan Kommissionen udøver sine gennemførelsesbeføjelser. Parlamentet forsøger endnu en gang at øge sin egen magt på bekostning af medlemsstaterne. Kommissionen skal ikke være nogen føderal regering, og den bør i første omgang overvåges af medlemsstaterne. Da det er vigtigt, at et acceptabelt kompromis opnås med Rådet, er det uheldigt, at Parlamentet på denne måde har valgt at tilsætte en intrainstitutionel magtkamp i blandingen. Vi vil derfor stemme imod ændringsforslag 1, 2, 4 og 11.

  Ieke van den Burg (PSE). - (NL) Hr. formand, som sagt er MIFID (Markets in Financial Instruments Directive, direktiv om markeder for finansielle instrumenter), tidligere ISD (Investment Services Directive), et større lovgivningsprogram for det indre marked for kapital. Hensigten er at indføre lige konkurrencevilkår for forskellige slags investeringsselskaber, idet det vigtigste er større gennemsigtighed forinden og bagefter, forbrugerbeskyttelse og fremme af skarpe priser med størst mulig likviditet. I Europa kan vi med disse instrumenter tage et stort skridt i retning af et bedre investeringsklima, og det kan vi godt bruge i øjeblikket.

Da direktivet er kompliceret, er det påkrævet, at der omhyggeligt føres samråd med de forskellige markedsaktører. En stor del af dette arbejde udføres af de tilsynsførende, under ledelse af den europæiske komité for tilsynsmyndigheder, CESR (Committee of European Securities Regulators, Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg). Kommissionen kan med sit begrænsede personale ikke gøre det alene. Jeg er stor tilhænger af denne omhyggelige måde at gribe sagen an på og denne vigtige rolle for de tilsynsførende. De er vores vigtigste forbundsfæller, når vi tjener de offentlige interesser og hindrer, at vi ledes af visse store markedsaktørers eller visse nationale markeders særinteresser, hvilket desværre sommetider var tilfældet under forberedelsen af denne sag.

Europa-Parlamentet har fundet en balance mellem disse forskellige interesser og skal nu også sikre, at denne balance opretholdes. Dette betyder, at vi fortsat skal kunne spille en rolle. Derfor forlanger vi som led i kontrollen med komitologien at få en vigtig ret, nemlig den såkaldte tilbagekaldelsesret. Kommissionen har gentagne gange sagt, at den støtter os heri, og Rådet har noget modstræbende også gjort det. Det er dog ikke lykkedes at rette dette i traktaten under den diskussion, der blev ført herom. Men nu, hvor det hele ligger stille, er der ikke nogen som helst grund til også at lægge dette punkt på hylden.

Den såkaldte Lamfalussy-procedure kan anvendes for stadig flere sager om de finansielle markeder, og det er derfor tvingende nødvendigt strukturelt at fastlægge Europa-Parlamentets tilbagekaldelsesret. Dette er ikke et prestigeprojekt eller en prestigestrid, men det drejer sig for os faktisk om, at vi fortsat involveres i det, vi i store træk har fastlagt på niveau 1, og nu vil vi gerne have, at det, vi har uddelegeret, gennemføres.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke alle medlemmerne for deres bemærkninger. Det står klart, at vi alle ønsker, at direktivet om markeder for finansielle instrumenter skal træde i kraft på de bedst mulige betingelser, og en forlængelse af fristerne for gennemførelse er nødvendig og berettiget. Kommissionen mener ganske vist, at ændringsforslagene vedrørende komitologiproceduren ikke er juridisk hensigtsmæssige i denne forbindelse, men den vil godkende dem, så forslaget kan vedtages ved en enkelt behandling.

Jeg kan forstå, at dette emne vil dukke op igen, og at De fortsat vil medtage disse ændringsforslag i fremtidige forslag. Jeg anser det for særdeles vigtigt, at vi finder en løsning, og jeg ønsker på ingen måde, at sagen mister sin presserende karakter. Jeg vil derfor fortsat være åben over for ændringsforslagene. De sender et vigtigt politisk signal om Parlamentets legitime anmodninger, som det føler så stærkt for. Men det er ikke nok at signalere et problem politisk - vi er også nødt til at løse det.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag kl. 12.00.

16. Lov om regulering af byudviklingsaktiviteter

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Janelly Fourtou for Udvalget for Andragender om påstande om uretmæssigheder i forbindelse med loven om regulering af bymæssig bebyggelse i Valencia og dens virkninger for unionsborgerne (andragende 609/2003, 732/2003, 985/2002, 1112/2002, 107/2004 m.fl.) (2004/2208(INI)) (A6-0382/2005).

  Janelly Fourtou (ALDE), ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, det milde klima, den landskabelige skønhed såvel som de attraktive priser og indbyggernes gæstfrihed har i de senere år tilskyndet i tusindvis af europæere til at købe fast ejendom i den spanske region Valencia.

For at imødegå den hastigt stigende efterspørgsel og bekæmpe spekulation vedtog regeringen i den autonome region Valencia i 1994 loven om regulering af bymæssig bebyggelse, LRAU. Men det er netop håndhævelsen af denne lov, der giver anledning til tusindvis af andragender til Europa-Parlamentet. Andragerne klager over det, de anser for at være manglende respekt for ejendomsretten på grund af anlægsarbejder og bymæssig udvikling. Kritikken vedrører indholdet - sådanne projekters retlige, økonomiske og miljømæssige legitimitet - såvel som formen - dårlig information, manglende gennemskuelighed, utilstrækkelige indsigelsesfrister og lave godtgørelser. De føler sig magtesløse over for en situation, som i øvrigt er yderst kompliceret, eftersom det juridiske og politiske ansvar på dette område som bekendt er delt mellem den spanske regering, hvad angår jordloven, den selvstændige region Valencia, hvad angår den lokale byplanlægningslovgivning, og kommunerne, som på grundlag af både den nationale og den regionale lovgivning iværksætter de programmer, de finder berettigede.

Udvalget for Andragender har for at opnå et mere indgående kendskab til situationen på stedet to gange, i 2004 og i 2005, sendt en delegation til området for at indhente informationer fra de berørte parter. Jeg deltog i min egenskab af ordfører i den anden delegationsrejse, og jeg var meget imponeret over det store antal andragere og rørt over deres historier, men også over deres tillid til den europæiske reaktion. Jeg har også værdsat Valencias myndigheders lydhørhed og samarbejdsvilje.

Områdets myndigheder, som er opmærksomme på problemerne, er i øvrigt i færd med at udarbejde en ny byplanlægningslov, LUV, som skal tage hensyn til andragernes krav. Valencias regering har i øvrigt udvist stor åbenhed og opfordret Europa-Parlamentet til at fremkomme med eventuelle forslag til ændringer.

Man bebrejder meget ofte EU, at den er for langt fra borgerne, og vi har her en mulighed for at bevise det modsatte, nemlig, at Europa-Parlamentet gennem Udvalgt for Andragender er lydhør over for borgernes ønsker. Problemet er dog, at vi ikke kan overskride vores beføjelser, for vi bør absolut undgå at skabe en forventning hos borgerne, som vi ikke kan indfri. Hvad angår kendsgerningenrr og fællesskabsbeføjelserne, henstiller vi følgelig, at Kommissionen fortsat overvåger, at udbudsproceduren overholdes, og at miljødirektiverne ikke tilsidesættes. Den har i øvrigt levet op til vores forventninger, idet Kommissionen den 21. marts 2005 indledte en overtrædelsesbrudsprocedure mod Kongeriget Spanien for manglende overholdelse af direktivet om offentlige indkøb.

Vi har opfordret den regionale regering og de kommunale myndigheder til at yde alle personer, der er berørt af LRAU, en bistand, som gør det muligt for dem at imødese et eventuelt sagsanlæg med henblik på berigtigelse og godtgørelse. Vi henstiller, at miljøaspektet, som er afgørende for Europas fremtid, bliver taget i betragtning i forbindelse med alle projekter.

Jeg takker mine kolleger, som har udvist stor interesse for emnet, og som har forbedret min oprindelige betænkning, men jeg må erindre om, at vi kun kan handle inden for grænserne for vores fællesskabsbeføjelser, og at vores manøvremargin er meget begrænset. Vi reagerer, og vi har reageret i overensstemmelse med vores temperament og engagement. Nogen har tendens til at gøre for meget og andre for lidt, selv har jeg bestræbt mig på at finde en middelvej, og det er i denne ånd, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa stiller nogle få ændringsforslag, hvis eneste formål er at fokusere vores indsats.

Jeg er fristet til at sige til de europæiske borgere, der er berørt af denne LRAU, at vi har hørt dem, at vi beklager situationen, og at vi ikke befinder os her for at dømme dem, men for at presse på for, at de bliver hørt og respekteret, og der til sidst findes en retfærdig løsning. Jeg håber, at denne betænkning vil bidrage til, at situationen i sidste instans bliver retfærdig for alle, og at Udvalget for Andragender endnu en gang kan bevise, at vi udgør et vigtigt forbindelsesled mellem borgerne og Europa-Parlamentet.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, ordføreren, fru Fourtou, og hendes kolleger i Udvalget for Andragender har arbejdet meget hårdt på denne betænkning, som er blevet til på Parlamentets initiativ som reaktion på tusinder af andragender, som udvalget har modtaget. Jeg vil gerne takke alle dem, som har deltaget, for deres indsats og værdifulde bidrag til denne vanskelige og delikate forhandling. Emnet er en kilde til stor bekymring for mange EU-borgere, hvilket fremgår af antallet af modtagne andragender.

To undersøgelsesdelegationer blev sendt til Valencia, hvilket gav udvalgsmedlemmerne mulighed for at mødes med repræsentanter for alle berørte parter og få et førstehåndsindtryk af situationen på stedet. De, mine damer og herrer, ved bedre end nogen, hvad der står på spil.

Fru Fourtous betænkning berører en række vigtige emner, som har vakt Parlamentets politiske opmærksomhed. Kommissionen har inden for grænserne af sit kompetenceområde undersøgt sagen hovedsagelig med fokus på det indre marked. Rent konkret har vi analyseret den spanske lovgivnings dimension vedrørende offentlige indkøb. Det vil jeg koncentrere mig om.

Kommissionen har den holdning, at godkendelse af integrerede handlingsprogrammer under loven om regulering af bymæssig bebyggelse i Valencia indebærer indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter samt tjenesteydelsesaftaler. Tidligt i denne proces havde Kommissionen den holdning, at loven om regulering af bymæssig bebyggelse i Valencia gav anledning til spørgsmål med hensyn til EU's lovgivning om offentlige indkøb. Der blev indgået kontrakter uden gennemsigtighed eller offentliggørelse af meddelelser i EU-Tidende. Der var ingen objektive kriterier for udvælgelse eller tildeling, ingen hensigtsmæssige prisklausuler og ingen ligebehandling af alle dem, der var interesserede i forretningsmuligheden. Kommissionen besluttede derfor at indlede en overtrædelsesprocedure mod Spanien vedrørende dette spørgsmål og fremsendte den 21. marts 2005 en åbningsskrivelse.

Siden da har vi samarbejdet med de relevante myndigheder om at korrigere de mangler, der er konstateret i forbindelse med anvendelsen af eksisterende lov. Alle de konstaterede problemer korrigeres dog ikke ved udkastet til den nye lov, der blev fremsendt til mine tjenestegrene. Desuden har situationen i praksis ikke ændret sig. De offentlige myndigheder indgår fortsat offentlige kontrakter uden at følge de korrekte udbudsprocedurer. På baggrund af dette manglende fremskridt agter jeg inden for de næste dage at sende et brev til de kompetente myndigheder i Spanien og bede dem om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at rette op på situationen.

Det kan være meget vanskeligt at bringe planlægningsbehov og lovgivning om offentlige indkøb i overensstemmelse med hinanden. Det må dog ikke være en undskyldning for ikke at anvende EU's regler om offentlige indkøb. Disse regler gavner de offentlige myndigheder ved at øge konkurrencen om de offentlige kontrakter og nedbringe prisen på bygge- og anlægsarbejder, leverancer og tjenesteydelser. De kan derfor regne med, at jeg vil søge at sikre, at EU's regler om offentlige indkøb overholdes, både formelt og i praksis, i forbindelse med enhver lovgivning, der godkendes fremover.

Fru Fourtous betænkning omhandlede også en række andre spørgsmål, der gav anledning til bekymring, men eftersom de falder uden for Fællesskabets kompetenceområde, kan Kommissionen ikke gøre noget ved dem.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, som medlem af Europa-Parlamentets anden delegation, der i juni 2005 aflagde besøg hos de spanske myndigheder i Madrid og de regionale og lokale myndigheder i den selvstændige region Valencia, hvor vi mødtes med grupper af klagere, har jeg pligt til officielt at meddele Dem, at alle aktører udviste den største vilje til samarbejde med Europa-Parlamentets medlemmer og forsikrede os om, at de forstod og tog hensyn til borgernes legitime, men ikke de ulovlige, krav.

Ordføreren, fru Fourtou, har begået en kraftpræstation, da hun udarbejdede sin betænkning for Udvalget for Andragender, hvor hun har gjort virtuost brug af alle sine evner til at uddrage og fastholde de vigtigste elementer, som det giver mening at fremlægge i en betænkning, som Parlamentet anmodes om at stemme om i henhold til dets forretningsorden og retlige forpligtelser uden at gå ud over disse.

Desværre er der under vedtagelsen af Fourtou-betænkningen i Udvalget for Andragender sneget sig nogle ændringer ind i teksten, som vedrører subsidiaritetsprincippet, samt nogle anklager, der ikke ledsages af tilsvarende beviser.

Derfor støtter vi ordførerens og hendes gruppes ændringsforslag om at slette en række detaljer. Disse ændringsforslag gør den ikke-lovgivningsmæssige tekst til en værdig tekst igen, som naturligvis ikke har nogen virkninger. Desuden forsøger vi med vores ændringsforslag at forbedre dens uacceptabelt belærende og overbærende tone, som navnlig i punkt 6 og 11 er fornærmende over for en bestemt medlemsstat. Især fremhæves i ændringsforslaget til punkt 11 det generelle problem med den alt for voldsomme urbanisering af middelhavskysterne i det hele taget, ligesom miljøbeskyttelsens generelle karakter bliver fremhævet.

Hvad angår betragtning I, rettes der med vores ændringsforslag op på tekstens vage karakter, og der gøres opmærksom på det traktatbrudssøgsmål, som allerede er iværksæt i henhold til traktatens artikel 226 og europæisk lovgivning, som De også var inde på, hr. kommissær, og derfor anmoder vi alle, som vil stemme for betænkningen, om at stemme for disse ændringsforslag. Så er det op til de enkelte medlemmer, om de vil stemme for betænkningen.

  Proinsias De Rossa, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne begynde med at melde forfald for hr. Cashman, der ikke er i stand til at deltage i aftenens forhandling på grund af transportproblemer. Ellers ville han have talt for PSE-Gruppen.

Denne betænkning er særdeles vigtig af flere forskellige årsager, da den søger at vise Valencias borgere, at Europa-Parlamentet ikke kun er et lovgivende organ - hvilket det jo selvfølgelig er - men også Europas befolknings stemme, når deres rettigheder er truet. Jeg vil også gerne sige, at PSE-Gruppen ikke vil godkende ændringsforslag til denne betænkning, som søger at svække den. Betænkningen er allerede en kompromisbetænkning, og den er ikke så stærk, som jeg gerne havde set.

Det er utåleligt, at indbyggerne i dele af Valencia oplever, at deres ejendom enten er eller risikerer at blive eksproprieret af den lokale stat med deraf følgende berigelse af byggeentreprenørerne. Det er særdeles vigtigt at kræve, at også direktiver, der hører under andre af Kommissionens ansvarsområder end det indre marked, anvendes. Jeg tænker specielt på direktivet fra 2001 om strategiske miljøvurderinger og direktivet fra 2000 om forsigtig udnyttelse og beskyttelse af vandressourcer - der alt sammen er omhandlet i denne klage. Det er også vigtigt, at vi søger måder, hvorpå vi kan lægge pres på Valencias regering for at få den til at indføre et moratorium for nye projekter, indtil der er gennemført en tilfredsstillende ny lov, der opfylder alle EU's krav.

Det er også afgørende, at borgerne har ret til erstatning, og at de ikke holdes uvidende om forslag vedrørende deres ejendom, hverken når de køber ejendom, eller når de er i besiddelse af den. Det er ikke rimeligt, at borgere uden videre kan fratages deres ejendom.

Jeg vil gerne nævne en anden ting. Jeg er sikker på, at min kollega ikke har noget imod, at jeg gør kommissær McCreevy opmærksom på, at 100.000 mennesker demonstrerede i Irland i fredags for at tilkendegive deres vrede over Bolkestein-direktivet, som han i øjeblikket er ansvarlig for. Da han er til stede i Parlamentet her til aften, ønsker jeg, at han skal forstå, at disse europæiske borgere er alvorligt bekymrede.

  Diana Wallis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg lykønsker min kollega fru Fourtou med hendes velafbalancerede betænkning. Vi i ALDE-Gruppen vil naturligvis støtte vores egne ændringsforslag, men ikke andre ændringsforslag, der søger at svække denne betænkning yderligere.

Dette handler om borgerrettigheder og måske især om en ret, der er central for EU. Fri bevægelighed i EU er en stor succes, og når vores borgere vælger at udøve denne ret ved at bo i - og ofte nyde deres otium i - en anden medlemsstat, fortjener de vores beskyttelse og støtte. Mange af dem foretager den største finansielle investering i deres liv, når de køber fast ejendom.

Det er det, som er sket for borgerne i denne region. De har henvendt sig til os i tusindvis for at forklare, at noget er gået helt galt. Værdien af deres ejendom forsvinder som følge af en reguleringslov, der tilsyneladende ikke fungerer. Vi har efter min mening udarbejdet en afbalanceret betænkning, der fortsat ville lægge pres på myndighederne i Valencia.

Der er tre ting, vi er nødt til at opnå. Vi er nødt til at sikre, at De, hr. kommissær, fortsat håndhæver EU-lovgivningen, hvor De kan, vi er nødt til at sikre, at de borgere, der har henvendt sig til os, kan få en eller anden form for oprejsning eller erstatning - og i den forbindelse er vi nødt til at fortsætte med at lægge pres på de spanske myndigheder.

Jeg må også bede Dem om noget, hr. kommissær: Vi opfordrer vores borgere til at flytte andre steder hen og bo, og vi ønsker ikke at opleve en situation som denne igen. Så uden at gribe ind i medlemsstaternes lovgivning vedrørende fast ejendom - der er deres eget anliggende - kan vi så prøve at tilvejebringe en eller anden form for råd, vejledning og information til vores medborgere, der køber fast ejendom i en anden medlemsstat?

Vi ønsker ikke at opleve dette igen. Vi ønsker ikke at pylre om vores borgere, men vi vil gerne støtte dem, når de udøver den ret til fri bevægelighed, som vi alle sætter så højt.

  David Hammerstein Mintz, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, vi beskæftiger os med et yderst europæisk spørgsmål, et spørgsmål om rettigheder: Vi kan ikke anvende den europæiske lovgivning uden at tage os af skandalen med den fysiske planlægning i Middelhavsområdet. Vi kan ikke engang anvende traktaten på menneskerettigheder eller anvende direktiverne på offentlige kontrakter, rammedirektivet om vand, direktivet om strategisk miljøvurdering, uden at tage stilling til det, som formanden for det øverste arkitektråd her til formiddag beskrev som en skrækhistorie inden for fysisk planlægning: Han sagde, at Middelhavskysten er ved at gå op i samlingerne, at området lider under massiv overbefolkning og en uafvendelig påvirkning, der vil have uforholdsmæssigt alvorlige konsekvenser for miljøet.

Vi er nødt til at bringe denne skrækhistorie til ophør hurtigst mulig, da den udgør et brud på menneskers rettigheder: Tusinder og atter tusinder af mennesker - langt de fleste fra Valencia - lider som følge af denne situation.

Et bæredygtigt miljø er ikke foreneligt med denne model. Jeg mener, at Europa må reagere beslutsomt og hurtigt på disse overtrædelser af de europæiske direktiver.

Med henblik herpå har vi alle udarbejdet en betænkning, takket være to års eksemplarisk arbejde i Udvalget for Andragender, som vedtog denne betænkning enstemmigt. Nu ønsker visse af dem, der stemte for i Udvalget for Andragender, at gøre uoprettelig skade på denne betænkning. Efter min mening er det ikke en særligt ærlig måde at opføre sig på. Jeg mener, at borgernes miljøinteresser er vigtigere end mursten og mørtel, som man ønsker at dække hele Middelhavskysten med.

  Graham Booth, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, selv om vi i høj grad sympatiserer med de borgere, der befinder sig i denne uheldige situation, mener vi i UKIP, at problemet med fratagelse af ejendom i Valencia burde have været behandlet ved bilaterale aftaler mellem Spanien og de enkelte berørte lande. I stedet er jeg bange for, at Europa-Parlamentet atter en gang skyder forbi gråspurve med kanoner.

Byplanlægning er et område, der skal forblive på lokalt plan, for at lokalområdernes behov skal møde forståelse. En centraliseret politik gør ikke noget bedre, den forværrer tværtimod problemet. Det har vi set igen og igen med såkaldte europæiske projekter. Lad mig minde Dem om nogle få eksempler.

For det første er der den fælles fiskeripolitik med det særdeles skadelige kvotesystem. Hyldet som et miljøprojekt har den gjort næsten uoprettelig skade på fiskebestandene. En meget stor del af fiskeforarbejdningsvirksomhederne i Det Forenede Kongerige har været nødt til at lukke, og lokale fiskersamfund er blevet ødelagt. Og hvordan kan vi tale om katastrofer uden at nævne den fælles landbrugspolitik, der har skabt vinsøer og smørbjerge og nu giver kommissær Mandelson en lige så stor hovedpine, som den giver landmændene i udviklingslandene? Faktisk holder Chirac, ved at beskytte de små franske landmænd, verden som gidsel. I stedet for at stabilisere priserne på de primære produktmarkeder skader Unionen netop de mennesker, som den siger, den ønsker at hjælpe.

De problemer, som de ikke-spanske statsborgere, herunder mange britiske statsborgere, i Valencia står over for, bør løses mellem regeringerne. Jeg er ked af, at det ikke er lykkedes den britiske regering at opnå en bilateral aftale med Spanien på dette område. I stedet ser vi endnu en gang det mangearmede bureaukratiske EU-uhyre udnytte personlig ulykke til at berøve medlemsstaternes deres suverænitet.

  Marcin Libicki, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, først vil jeg gerne udtrykke min helhjertede tak til alle, der har medvirket i denne succeshistorie, hvor det sidste kapitel skulle være vedtagelsen af denne betænkning. Jeg glæder mig frem for alt over, at andragerne har vist tillid til EU og Udvalget for Andragender, som jeg har den ære at være formand for. Jeg er også vældig glad for, at ombudsmanden for regionen Valencia tilbød sin bistand ved udarbejdelsen af betænkningen og under vores vellykkede søgen efter en løsning på dette problem. Jeg er desuden begejstret for, at det arbejde, som medlemmerne af vores mission, der besøgte regionen i juni, udførte, var så produktivt. Denne mission blev ledet af hr. Cashman, næstformanden for Udvalget for Andragender, og omfattede også fru Fourtou, som jeg gerne vil takke for at have udarbejdet betænkningen. Fru Panayotopoulos-Cassiotou var også med, og jeg vil gerne takke hende og lederen af udvalgets sekretariat. Det store arbejde, der er blevet udført, har båret frugt i form af denne betænkning.

Andragenderne, som oprindeligt blev indgivet af Charles Svoboda på vegne af Abusos Urbanísticos No-kampagnen i Valencia og af hr. og fru Schuckall og fru Perret, blev efterfølgende underskrevet af over 10.000 mennesker. I begyndelsen kunne man have været tilgivet for at spørge, om andragenderne fortjente yderligere behandling, men det viste sig snart, at det gjorde de. Dette skyldes ikke kun, at principperne for miljøbeskyttelse og reglerne for tildeling af offentlige kontrakter var blevet overtrådt, men frem for alt var en grundlæggende menneskeret blevet overtrådt. Hermed mener jeg ejendomsretten og tilmed ejendomsretten for mennesker, der ofte kom fra meget beskedne kår, og som ikke ønskede andet end at tilbringe resten af livet i de små huse, de havde bygget til sig selv.

Vores samtaler med andragerne, både på undersøgelsesmissionen og ved vores møder, afslørede det fulde omfang af den tragedie, som truede disse mennesker, der havde fået frataget så meget af deres ejendom. Disse mennesker havde opdaget, at de havde fået frataget en del af deres ejendom uden at vide det, og at deres grundlæggende rettigheder groft var blevet trådt under fode, og deres oplevelser var virkelig forfærdelige.

Vores udvalg vedtog Fourtou-betænkningen enstemmigt med kun en stemme hverken for eller imod. Betænkningen var resultatet af et kompromis og af forhandlinger om ændringsforslagene i udvalget. Derfor mener jeg, at Parlamentet nu bør vedtage denne betænkning uden ændringsforslag, der vil kunne forvrænge dens betydning. Eftersom den allerede en gang er blevet vedtaget enstemmigt, vil det glæde mig meget, hvis Parlamentet også vil vedtage den.

Mine damer og herrer, det er vores mål, at Valencia skal vedtage en ny lov. Det har man allerede lovet at gøre, hvilket vidner om effektiviteten af Parlamentets og udvalgets arbejde. I denne lov bør der tages behørigt hensyn til menneskerettighederne og bestemmelserne for offentlige udbud med miljøkonsekvenser. Erstatning til skadeslidte er et andet spørgsmål, som skal behandles. Derfor opfordrer vi regeringen i Valencia-regionen til at føre detaljeret protokol over de enkelte tilfælde og om nødvendigt tilbyde passende erstatning.

Jeg håber, at kommissær McCreevy, som er her på Kommissionens vegne, vil gøre sit bedste for at sikre, at der ikke forekommer yderligere uretfærdigheder, og at man retter op på de tidligere fejl.

  Carlos José Iturgaiz Angulo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, naturligvis må jeg først takke fru Fourtou for at have udarbejdet denne betænkning, en betænkning, der - som sagt - har været genstand for megen debat og et stort arbejde; vi må ikke glemme, at denne betænkning - som det også er blevet sagt - har fået særbehandling i Udvalget for Andragender: To delegationer fra Parlamentet har besøgt Valencia-området for at diskutere og tage sig af dette spørgsmål.

Jeg mener imidlertid, at dette spørgsmål er blevet afsluttet i dag, og ligeledes, at den socialistiske model for fysisk planlægning, som fandtes i Valencia-området, som socialisterne indførte, da de sad i regering, vil blive anfægtet. Det er konsekvenserne. Derfor glæder det mig, som hr. Libicki sagde, at Parlamentet som et resultat af denne nye betænkning, som jeg regner med, at Europa-Parlamentet vedtager, bl.a. vil bifalde det initiativ, som den siddende regering i Valencia-området skal forhandle sig frem til for at udarbejde en ny lov, der skal erstatte den tidligere socialistiske lov.

Jeg vil gerne understrege, at denne nye lov, som skal udarbejdes og gennemføres, bl.a. vil indeholde to grundlæggende ting: For det første at denne nye lov vil blive vedtaget i henhold til kompetencer inden for fysisk planlægning, som udelukkende ligger hos regeringen i Valencia, og for det andet at betænkningen ligeledes godkender en række anbefalinger, så retsstaten kan behandle eventuelle klager, som måtte være opstået som følge af anvendelsen af den tidligere LRAU, eller som måtte opstå senere. Med andre ord vil alle rettigheder for borgere, der har klaget til Udvalget for Andragender, nu blive sikret.

Hr. formand, mine damer og herrer, jeg er sikker på, at den rette løsning vil blive indført, når LRAU, som blev indført af den tidligere socialistiske regering, forsvinder, og jeg er overbevist om, at man vil finde frem til den rette løsning gennem anvendelse af den nye lov, som Folkepartiets regering i Valencia-regionen har til hensigt at udarbejde.

FORSÆDE: Miroslav OUZKÝ
Næstformand

  Joan Calabuig Rull (PSE). - (ES) Hr. formand, først vil jeg gerne takke fru Fourtou for det arbejde, hun har udført i udvalget. Hun har valgt en åben fremgangsmåde, og vi har kunnet diskutere mange kompromisændringsforslag, og vi ved også, at hun har været på en vanskelig opgave, fordi dette er en sag, hvor man ikke kan forestille sig, hvor mange forskellige interesser der er på spil og dermed det pres, som vi står over for.

Jeg vil gerne slå det helt fast, at for det første har tusinder af europæiske borgere i årtier boet i Valencia-området, millioner besøger os hvert eneste år, og at alle disse mennesker er glade for at bo i vores område og glade for de højkvalitetstjenester, som de generelt modtager i deres dagligdag. Vi taler derfor om et imødekommende område. De fleste mennesker der og dem, der ønsker at komme dertil, føler, at de er heldige med at kunne dele deres liv med os.

Det skal også bemærkes, at de fleste kan løse deres problemer på korrekt vis ved domstolene og få dem behandlet af de lokale myndigheder rundt omkring. Men mange menneskers problemer er uløste, og i øjeblikket står vi med et stort antal mennesker, hvis problemer varer ved. Derfor er jeg rystet over, at antallet af klager over misbrug i forbindelse med fysisk planlægning er steget kraftigt inden for de seneste tre år.

Som europæisk borger, født og bosiddende i Valencia-området, beklager jeg dybt, at vi er nødt til at have denne forhandling, men vi må huske på, at når det er tilfældet, skyldes det, at der er indkommet klager til Parlamentet fra tusinder af europæiske borgere, der føler, at de har været ude for misbrug i forbindelse med fysisk planlægning. Jeg vil klart slå det fast, at der er tale om en ekstraordinær situation i Spanien og i resten af Europa, der, og det bør vi huske, har medført formelle protester fra 17 ambassadører ved EU.

Andre spanske regioner har love svarende til LRAU; lederen af det selvstændige sekretariat for fysisk planlægning og miljø kom til stede her for at sige, at loven var meget god. Selv om de har tilsvarende love, har de helt klart aldrig haft et problem i denne størrelsesorden.

Derfor vil jeg gerne sige til Dem, at det er rigtigt, at vi tager os af borgernes bekymringer, jeg tror, at myndighederne ønskede, at den delegation, der kom hertil, skulle fremsætte forslag, og jeg mener, at det er det, udvalget har gjort. Jeg mener, at vi skal kræve respekt for borgernes interesser over for økonomiske grupperinger med kolossal magt, som borgerne ofte står nærmest forsvarsløse over for. Jeg mener, at vi har beføjelser til at yde et bidrag til det, hr. Iturgaiz var inde på: ikke at skulle gentage denne diskussion og kunne bringe denne situation til afslutning. Hvis ikke vi arbejder for disse løsninger nu, er det klart, at vi for fremtiden desværre vil blive stillet over for dette problem igen.

Som sagt ønsker jeg som borger i Valencia-området, at der findes en løsning på disse problemer, og at en regionalregerings inkompetence ikke ødelægger vores image, således som det sker i mange europæiske borgeres opfattelse, for det fortjener vores Fællesskab ikke.

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (ES) Hr. formand, først vil jeg gerne gratulere ordføreren, fru Fourtou, med det arbejde, hun har udført, og samtidig beklage, at hendes arbejde blev ændret ved den endelige proces, hvor man godkendte visse ændringsforslag og dermed undergravede det, der oprindeligt var en fornuftig betænkning.

I sidste ende får vi i dag, mine damer og herrer, præsenteret noget, der er en blanding af uansvarlig populisme fra medlemmer, der for enhver pris ønsker at tilfredsstille deres medborgere, der bor i Spanien, og fra spanske medlemmer, der har besluttet at drive lokal- og regionalpolitik i Europa-Parlamentet - fra den ene side til den anden: De har lige set et eksempel på dette.

Den kombination af to slags uansvarlig populisme fører til fejltagelser af den type, der måske vedtages her, hvis teksten ikke ændres. Det er trist at se Europa-Parlamentet gjort til en regional lovgiver, der fuldstændig forvrider subsidiaritetsprincippet og fortæller en selvstyrende region, hvad den skal gøre, hvordan den skal gøre det, hvordan den skal lovgive, hvornår den kan udstede planlægningstilladelser og på hvilke betingelser.

Jeg forstår og er enig i en del af kritikken af denne lov, helt klart, og jeg er naturligvis enig i kritikken af den måde, som Valencias regering anvender den på - loven og dens anvendelse.

Men Europa-Parlamentet, mine damer og herrer, er ikke pilgrimsstedet i Lourdes, som folk kan ty til, når alt håb er tabt alle mulige andre steder. Dette er en seriøs institution, og det eneste, man opnår ved at fremsætte et sådant beslutningsforslag er, er at give borgernes et falsk billede, eftersom man vedtager beslutninger, der vil være helt sterile, fordi det er i Valencias regering, at dette spørgsmål vil blive løst, og det skaber et ry, som på ingen måde styrker arbejdet her i Parlamentet eller øger den respekt, som vi ønsker, at borgerne skal føle for vores arbejde.

Derfor er jeg helt enig i kritikken af den fysiske planlægning i Valencia: kritikken af loven og kritikken af regeringen. At tage det op her i Parlamentet svarer til at protestere over forsinkelser i Londons undergrundsbane her i Parlamentet. Jeg mener ikke, at Europa-Parlamentet er det rette sted at gøre dette, og ved at vedtage et dokument som dette forvrænger vi selve det institutionelle system.

  Bernat Joan i Marí (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, det er ikke min hensigt at give udtryk for manglende respekt for landet Valencias autonomi. Jeg mener under alle omstændigheder ikke, at dets autonomi er tilstrækkelig i betragtning af regionens reelle behov.

Når det er sagt, mener jeg, at det er nødvendigt med en fælles europæisk vision vedrørende regionalplanlægning og miljøbeskyttelse. Det er min antagelse, at byggespekulanterne udnytter den skrøbelige valencianske autonomi. Den er grobund for korruption i stor stil. Der er behov for konsensus i EU, hvis vi skal undgå politikker, der er en trussel mod rationel europæisk planlægning og miljøet. Stater, regioner og autonome samfund bør deltage i definitionen af denne konsensus. Hvis vi ikke stræber efter dette mål, vil områder som landet Valencia og De Baleariske Øer, hvor bygge- og anlægningsvirksomhed er den vigtigste økonomiske aktivitet, opleve, at hele deres område er truet. Det er allerede udtryk for en betydelig skævhed, at byggesektoren er den vigtigste rentable aktivitet i vores del af verden. Hvis der ikke sættes en stopper for det, vil visse grupper af erhvervslivet blive rigere, hvilket vil medføre store sociale, miljømæssige og økonomiske problemer i den nærmeste fremtid.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, jeg vil gerne sige på forhånd, at der allerede i maj 2004 blev udarbejdet en betænkning fra Udvalget for Andragender om dette emne, som bl.a. indeholdt konkrete eksempler på alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og EU-retten.

En delegation fra Parlamentet var på en informationsrejse til Valencia i juni 2005, hvor den talte med forskellige parter, borgere, personer med bopæl i regionen og også med repræsentanter for regionalregeringerne og forfatningsdomstolen i Valencia.

Vi må huske på, at den gældende lovgivning om fast ejendom i Spanien tildeler grundejerne 90 % af byggerettighederne, og på grund af den pågældende lovs særlige karakter - lov om ekspropriering af fast ejendom - tvinges ejere til at afstå 10 % af deres ejendom uden kompensation, hvis der foreligger et udviklingsprojekt fra en lokalforvaltning. Vi må også være klar over, at mange grundejere helt klart har lidt skade som følge af disse byudviklingsmetoder, og at nogle byudviklingsplaner har haft katastrofale følger for miljøet og økologien i mange kystområder og navnlig for den fremtidige vandforsyning, hvilket er et andet problem, der optager EU.

Jeg hilser det derfor meget velkommen, at den autonome region Valencia har revideret denne lovgivning og allerede har fremlagt en ny lov, som træder i stedet for den gamle. Vi må frem for alt sikre, at der bliver forankret en klar definition af samfundets interesse i loven for utvetydigt at fjerne enhver mulighed for, at begrundelsen for en ekspropriering i samfundets interesse udnyttes langt oftere til at fremme private og ikke offentlige interesser.

Desuden skal der fastlægges bindende kriterier for erstatning i tilfælde af ekspropriering på grundlag af bestemmelserne og principperne fastlagt i domspraksis ved EF-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Dette er en speciel sag, og Parlamentet må passe på ikke at give borgerne for store forhåbninger, da det kan vise sig at være umuligt at opfylde dem.

  José Manuel García-Margallo y Marfil (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, jeg har to indledende punkter, før jeg kommer til selve sagen.

For det første er de klager, vi drøfter her, vendt mod en legitim lov, som er vedtaget af et regionalt parlament i overensstemmelse med dets kompetencer og ikke er ophævet af forfatningsdomstolen.

For det andet drejer de bedømmelser, vi foretager, sig på ingen måde om ulovlige handlinger: Spanien er et land med garantier, med et åbent retssystem, med de europæiske domstole som sidste led, og det er op til dem at afsige moralske kendelser i henhold til det klare strafferetlige princip om nullum crimen nulla poena sine lege.

Jeg forstår de overvejelser, som hr. Guardans har givet udtryk for, og jeg ville ikke have tolereret nogen indgriben i det regionale parlaments, det nationale parlaments eller de spanske domstoles kompetence.

Det er op til dette Parlament - og fru Fourtou har gjort det med uforlignelig elegance - at behandle borgernes andragender og fremsætte henstillinger; i øvrigt henstillinger, som den siddende regering i Valencia-området har taget op med generøsitet og klogskab.

Dette Parlament kan imidlertid ikke prøve at overtage opgaven med fysisk planlægning, som er de regionale myndigheders ansvar, hvilket er det indtryk, jeg fik fra talen - på engelsk, tror jeg - som min landsmand Joan i Marí holdt.

For det andet kan der heller ikke indføres et moratorium, for det tilkommer også det regionale parlament.

For det tredje kan dette Parlamentet ikke fastsætte en erstatning: en administrativ myndighed kan ikke udbetale erstatning uden en dom eller en administrativ afgørelse om, at den har gjort sig skyldig i uberettiget tilegnelse af midler.

Endelig er dette Parlament ikke det rette sted, som hr. Guardans helt korrekt sagde - og dette siger jeg til hr. Calabuig - til en politisk retssag.

Hr. Calabuig har ikke sagt, at den lov, vi diskuterer, blev vedtaget af det socialistiske flertal, som han tilhører, og ikke af det flertal, som jeg tilhører. For det andet har han ikke sagt, at han er ophavsmand til et ændringsforslag, hvori det hedder, at man i andragendet fokuserer på de seneste tre år, en periode, hvor hr. Camps' har været ved magten; andragenderne blev indgivet længe før dette, og hans politisk inspirerede hensigt er, at regionalregeringen skal have skylden, fordi det er den regering, han ønsker at bringe til fald - indtil videre med begrænset succes, og måtte det vare ved.

I den henseende er jeg enig med hr. Guardans: Det er ikke rigtigt, det er ikke moralsk korrekt at udnytte dette Parlament til at tilsværte et selvstyrende område, et lovligt valgt parlament og en regering, der har borgernes støtte.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke medlemmerne for deres kommentarer. Alene antallet af mennesker, der har støttet de andragender, som fru Fourtous betænkning omhandler, viser, at anvendelsen af loven om regulering af bymæssig bebyggelse i Valencia giver anledning til problemer.

Som jeg antydede i begyndelsen af denne forhandling, falder de fleste af de nævnte problemer uden for fællesskabsrettens rammer. Kommissionen har forståelse for de omtalte bekymringer, men er ikke i stand til at give en løsning.

Når der påvises problemer med foreneligheden med fællesskabsretten, undlader Kommissionen ikke at handle og vil træffe de nødvendige foranstaltninger til at rette op på situationen. Det er tilfældet med de aspekter af loven om regulering af bymæssig bebyggelse, som vedrører offentlige indkøb. Vi har påvist en række problemer på dette område, og der er indledt en overtrædelsesprocedure mod Spanien. Vi benytter disse procedurer for at sikre, at Fællesskabets lovgivning om offentlige indkøb anvendes korrekt.

Medarbejdere i forskellige afdelinger af Kommissionen har set på betænkningens aspekter vedrørende miljøpolitik, retlige og indre anliggender, forbrugerpolitik og regionalpolitik. Det ville være forkert at skabe forventninger om, at håndhævelsen af fællesskabsretten på disse områder ville give andragerne en løsning på deres problemer.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Jules Maaten (ALDE). - (NL) I mere end to år har Europa-Parlamentet modtaget titusindvis af andragender fra europæiske borgere, herunder mange nederlændere, om misbrug af en lov om regulering af bymæssig bebyggelse (LRAU) i regionen Valencia. Loven giver byggeentreprenørfirmaer mulighed for uretmæssigt at fratage husejere jord med en ringe eller ingen kompensation for derefter at lade dem betale udgifterne til anlæg af veje, kloak og vejbelysning.

Dette problem har Parlamentet heldigvis taget op, og i morgen stemmes der om den pågældende betænkning af det liberale medlem, fru Fourtou. Deri tilskyndes Valencia til at forbedre loven - en proces, som allerede er sat i gang efter et besøg af et europæisk undersøgelsesudvalg - og opstille en procedure til vurdering af de enkelte husejeres situation, inklusive kompenserende foranstaltninger.

Jeg har tidligere haft kontakt med nederlændere i området, og jeg er glad for, at det omsider erkendes, at det haster. Det er godt, at Valencia på Europas opfordring er begyndt med at revidere loven, men nu skal disse ord også omsættes til handling for at hindre, at endnu flere husejere bliver behandlet unfair.

  Neil Parish (PPE-DE). - (EN) Ejendomsretten er en grundlæggende rettighed. Ejere af fast ejendom i Valencia har fået deres ejendom og jord konfiskeret i stort omfang, og den er blevet bebygget af ofte skrupelløse byggespekulanter og lokale myndigheder i henhold til loven om regulering af bymæssig bebyggelse, hvilket de valencianske myndigheder har set gennem fingre med. Det bekræftes af andragenderne til Europa-Parlamentet og de to undersøgelsesmissioner.

Dette er helt uacceptabelt i et frit samfund.

Det bør indføres et moratorium for alle igangværende og planlagte byudviklingsprojekter i regionen, indtil det valencianske parlament har vedtaget ny lovgivning, der fuldt ud respekterer ejendomsretten. For dem, der har mistet jord og ejendom på grund af de valencianske myndigheders udviklingsprojekter, bør der ved en ny lov hurtigst muligt oprettes en lovlig administrativ instans med beføjelser til at gennemgå udviklingsplaner og beregne en passende erstatning til ofrene.

Ejere af fast ejendom, der har lidt tab som følge af hemmelige aftaler mellem byggeentreprenører og de lokale myndigheder i Valencia, skal have passende erstatning.

Jeg glæder mig over, at de valencianske myndigheder vil undersøge ekspropriationspolitikken, men der er stadig behov for at opnå retfærdighed for de borgere, der allerede har mistet jord og ejendom.

17. Energieffektivitet og -tjenester

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester, samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF (10721/3/2005 - C6-0298/2005 - 2003/0300(COD)) (Ordfører: Mechtild Rothe) (A6-0343/2005).

  Mechtild Rothe (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg er glad for, at vi vil vedtage direktivet om energieffektivitet og energitjenester i morgen. Der hersker nu ingen tvivl om, at de kompromiser, der er opnået med Rådet, vil opnå støtte fra alle grupper i Parlamentet.

Jeg vil gerne rette en stor tak til alle skyggeordførere og til dem, der har hjulpet os. Vi havde et glimrende samarbejde med alle, hvilket bestemt har bidraget væsentligt til, at vi har opnået et resultat. Det lever ganske vist ikke helt op til kommissionsforslaget og da slet ikke til det, som Parlamentet gik efter under førstebehandlingen. Alligevel vil jeg hævde, at det er et resultat, vi kan være stolte af. Medlemsstaterne skal have energibesparelser på mindst 9 % over en periode på ni år, hvilket er mindre end de 11,5 %, som Parlamentet krævede. Desuden er disse mål - til forskel fra, hvad både Kommissionen og Parlamentet ønskede - ikke bindende. Alligevel finder jeg det rigtigt, at vi ikke lod det stå i vejen for en aftale.

Selv om vi ikke kunne blive enige om bindende mål, så indeholder direktivet konkrete krav om handling på nationalt plan. Fra midten af 2007 skal medlemsstaterne regelmæssigt, dvs. første gang efter fire år og herefter hvert tredje år, udarbejde energieffektivitetshandlingsplaner, som skal sendes til Bruxelles. Disse handlingsplaner skal indeholde medlemsstaternes planlagte foranstaltninger med henblik på at nå målene, f.eks. programmer for bygningssanering, fremme af energieffektive apparater eller energisyn, bilfrie dage og store oplysnings- og informationskampagner. Den offentlige sektor skal understreges særligt i disse handlingsplaner, da den ifølge direktivet er tildelt en rolle som forbillede. Med dette direktiv skal der sættes nye energieffektivitetsstandarder i hele Europa ved hjælp af indikatorer og benchmarking.

Vi har et enormt besparelsespotentiale, og det er virkelig på høje tid at udnytte det bedre. Der kunne spares 20-30 % på det nuværende energiforbrug uden økonomiske tab af nogen art. Det svarer til energiforbruget i seks medlemsstater tilsammen, nemlig Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Grækenland og Nederlandene. I en tid med høje energipriser er det uforståeligt, at dette potentiale ikke bliver udnyttet bedre, og det er også bemærkelsesværdigt, at det var meget vanskeligt at opnå dette resultat, idet en lang række medlemsstater ikke var villige til at gå videre.

Direktivet kan og skal resultere i en virkelig energieffektivitetsoffensiv. Vi har et betydeligt efterslæb på energiefterspørgselssiden. Mens nogle medlemsstater - Danmark er en af dem - fører en forbilledlig energibesparelsespolitik med bindende mål, må andre begynde næsten fra nul. Målet med direktivet er også at skabe et ægte marked for energitjenester, som udbydes af distributører og leverandører af energi eller af uafhængige udbydere af tjenesteydelser. En anden vigtig effekt af den nye europæiske lovgivning vil være den øgede gennemskuelighed for forbrugerne, f.eks. energimålere, der så vidt muligt er skræddersyet til individuelle behov, en regelmæssig opgørelse af forbruget, som gør det muligt at sammenligne ens eget forbrug med en referencegruppe.

Hr. kommissær Piebalgs fortjener mange roser for at have erklæret energieffektivitet for sit prioriterede område. Dette direktiv er et meget vigtigt element i enhver strategi i den forbindelse. Nu handler det om at få det gennemført, og jeg håber, at Kommissionen vil holde et vågent øje med medlemsstaterne for at sikre, at det virkelig bliver gjort på tilfredsstillende vis.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg er enig med ordføreren om betydningen af dette direktiv. For mig er det et paraplydirektiv for alt det, som gøres og bør gøres i forbindelse med energieffektivitet.

Parlamentet gjorde store fremskridt med dette direktiv ved førstebehandlingen. Her ved andenbehandlingen har ordføreren, fru Rothe, og skyggeordførerne forbedret forslagene yderligere. De har videreudviklet en række væsentlige elementer i den fælles holdning og har med held forhandlet en pakke med kompromisændringsforslag, der vil omforme og forbedre forslaget endnu mere.

Hvad angår målene, beklager jeg som de fleste af Dem, at det kun er lykkedes at nå frem til et kompromis uden bindende mål, men i den endelige version af ændringsforslagene indføres en række bindende foranstaltninger, der kraftigt kompenserer for tabet af bindende mål. Selv om målene nu er vejledende, skal medlemsstaterne stadig forpligte sig til at indføre og sigte på at opfylde nationale energisparemål og træffe omkostningseffektive foranstaltninger, der skal bidrage til at nå disse mål. Desuden skal virkningen af de trufne foranstaltninger kvantificeres ved hjælp af et harmoniseret målesystem. Medlemsstaterne skal også planlægge deres foranstaltninger og aflægge rapport om deres resultater i nationale energieffektivitetshandlingsplaner. Disse skal vurderes af Kommissionen, og for Kommissionen er dette en acceptabel ordning.

Vi vil gerne forsikre Parlamentet om, at Kommissionens mandat til at udvikle et system med referenceværdier, top-down-indikatorer og bottom-up-beregninger vil blive udøvet forstandigt og effektivt.

For den offentlige sektor indeholder kompromiset intet separat mål, men en række bindende foranstaltninger. Medlemsstaterne skal offentliggøre obligatoriske retningslinjer for offentlige indkøb med henblik på forbedring af energieffektiviteten. Endvidere skal de vælge og anvende en række krav vedrørende offentlige indkøb.

Kommissionen ville ganske vist have foretrukket et separat mål for den offentlige sektor, men vi føler, at disse elementer, og kravet om, at den offentlige sektor skal medtages i de nationale handlingsplaner, opvejer det manglende separate mål. Artikel 13 om måling og informative opgørelser af energiforbruget er også blevet forbedret i forhold til den fælles holdning.

Rapporteringskravene for medlemsstaterne og Kommissionen i artikel 14 er blevet styrket, og de vil sammen med målesystemet gøre medlemsstaternes resultater målbare og synlige. Selv om dette vil øge Kommissionens arbejdsbyrde, glæder vi os til udfordringen. Jeg kan love Parlamentet, at der vil blive afsat tilstrækkelige interne ressoucer til denne opgave.

Jeg har ved tidligere lejligheder sagt, at energieffektivitet er en af denne Kommissions hovedprioriteter. Sådan vil det være gennem hele vores embedsperiode. Det nye direktiv forventes at blive et værdifuldt redskab til opfyldelse af dette mål. Jeg vil gerne takke Parlamentet for det og forsikre det om, at redskabet vil blive anvendt så effektivt som muligt.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne takke ordføreren, fru Rothe, og skyggeordførerne for deres engagement, deres meget konstruktive samarbejde og deres store indsats for at nå til enighed ved andenbehandlingen.

  Alejo Vidal-Quadras Roca , for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, på dette tidspunkt er det nødvendigt for EU at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at forbedre energieffektiviteten. Vi skal derfor glæde os over, at det er lykkedes at nå til enighed i de institutioner, der har støtte fra et flertal i Europa-Parlamentet. På denne baggrund vil vi gerne lykønske vores ordfører fru Mechtild Rothe med hendes udmærkede arbejde samt de øvrige skyggeordførere med deres konstruktive holdning under hele proceduren.

Direktivet skal fremme udviklingen af et marked for energitjenester, der endnu ikke er tilstrækkeligt kendt hos slutkunderne. Vi præsenterer muligheder, der ikke kræver yderligere investeringer - f.eks. energisparekontrakter - og som betales med de tilsvarende besparelser på elregningen efter ændringerne.

Direktivet forsøger også at påvirke borgernes forbrugsvaner. I den henseende er det den rigtige fremgangsmåde for at give dem detaljerede oplysninger om deres reelle forbrug og besparelsespotentiale, hvis der træffes visse foranstaltninger som f.eks. indførelse af intelligente målere.

I forhold til den offentlige sektor skal vi fremhæve den rolle som forbillede, som medlemsstaterne skal spille ved at medtage kriterier for energieffektivitet i offentlige kontrakter. I de første ni år vil de udarbejde tre energieffektivitetshandlingsplaner med detaljerede oplysninger om trufne foranstaltninger og fremtidige mål.

Hr. formand, til slut vil jeg gerne gentage, at vores gruppe er helt tilfreds med denne aftale, da vi mener, at realistiske mål ledsaget af økonomisk levedygtige og teknisk gennemførlige foranstaltninger er den ideelle opskrift på positive resultater.

  Reino Paasilinna, for PSE-Gruppen. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne lykønske min kollega fru Mechtild Rothe med hendes udmærkede betænkning. Hun har gjort et stort stykke arbejde, og hun har fuld opbakning fra vores gruppe.

Europa, der faktisk investerer i effektiv energiudnyttelse, er atter et eksempel for andre kontinenter. Vi er et eksempel for resten af verden, fordi der er behov for at træffe seriøse og effektive foranstaltninger med de klimaændringer, der truer os alle.

Målsætningen om yderligere besparelser på 1 % p.a. er skrap. I mit land vil det f.eks. blive betragtet som et umuligt mål at nå hvert år, hvis ikke der tages hensyn til den energieffektive situation, vi allerede befinder os i. Det er indlysende urimeligt at noget af det allerede udførte energibesparelsesarbejde skal ignoreres, blot fordi det - om jeg så må sige - er blevet udført for tidligt. Det er derfor fornuftigt ikke at straffe dem, der allerede har investeret i effektivitet, inden det er for sent. I mit hjemland henviser vi også allerede til retningslinjer for energieffektive offentlige indkøb og bygninger.

Heldigvis kan Kyoto-forhandlingerne fortsættes på baggrund af resultaterne af Montreal-topmødet. Jeg håber på et effektivt forhandlingssamarbejde, da teknologien alene ikke giver de ønskede resultater. Der er også brug for en indsats fra befolkningen, lederne og politikerne.

  Fiona Hall, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, min gruppe støtter andenbehandlingskompromiset med Rådet, da det er et skridt i den rigtige retning, selv om det ikke går helt så langt, som vi gerne havde set. Vi var navnlig skuffede over, at målet for energibesparelser kun er sat til 9 % over ni år i stedet for de 11,5 %, som Parlamentet foreslog ved førstebehandlingen. Vi havde også gerne set, at målene var bindende, men det er godt, at kompromiset i det mindste fastsætter visse obligatoriske handlinger, herunder krav vedrørende offentlige indkøb og indførelsen af energieffektivitetshandlingsplaner, der skal bruges til at måle medlemsstaternes fremskridt hen imod energisparemålene.

Jeg har en særlig bemærkning til forslagene om måling og opgørelse i artikel 13. De er væsentlige, fordi de fastsætter det grundlæggende princip, at forbrugerne har ret til information om, hvor meget energi de bruger. Det er først, når de har denne viden, at de kan begynde at ændre deres adfærd og foretage energibesparende valg. Jeg glæder mig meget over, at kompromisteksten indeholder krav om, at el- og gaskunder skal forsynes med individuelle målere, der nøjagtigt afspejler deres faktiske energiforbrug og angiver forbrugstidspunktet.

Teksten indeholder også krav om, at fakturaer skal være ledsaget af oplysninger om energiforbrug og -omkostninger, og som noget afgørende kræves det, at fakturering baseres på det faktiske forbrug og ikke på et skøn, og at fakturering skal foretages hyppigt nok til, at folk selv kan finde ud af, hvordan de bliver mere energieffektive. Nu, hvor fakturaerne skal baseres på det faktiske forbrug, kan de offentlige værker ikke længere udstede faktura efter faktura med skønnede beløb, hvilket har skabt store gældsproblemer.

Jeg tror, at dette direktiv markerer begyndelsen på en ny æra, hvor vi alle i hele Europa bliver meget klogere på, hvordan vi bruger energi, og jeg håber, at Parlamentet vil støtte kompromiset helhjertet. Jeg takker varmt ordføreren, fru Rothe, for det store arbejde, hun har gjort for at opnå denne enighed.

  Claude Turmes, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, af alle Europas energikilder er energieffektiviteten den vigtigste, den hurtigste og den billigste måde at nå Kyoto-målene på. Og ikke nok med det, den giver os også en mulighed for at investere i Europa og skabe arbejdspladser, frem for at overføre penge for olie og gas til udlandet eller den arabiske verden. Med dette direktiv kommer vi ikke blot tættere på den dag, hvor vi kan udnytte dette potentiale, det kompletterer også åbningen af de europæiske markeder for gas og elektricitet. Ud over konkurrence inden for produktion og salg af elektricitet og gas vil direktivet skabe øget konkurrence inden for investering i energibesparende teknologier, i såkaldte negawatt. Det er et milliardmarked især for små og mellemstore virksomheder.

Hvad er godt ved direktivet? En god ting ved det er idéen med nationale handlingsplaner, hvor den første skal fremlægges i juni 2007, hvorefter Kommissionen har seks måneder til at foreslå eventuelle forbedringer, som den måtte finde påkrævet. Efter tre år vil der blive foretaget en bedømmelse eller evaluering, og så vil den næste plan blive udarbejdet, som vil tage højde for de høstede erfaringer, ikke kun på baggrund af fejlene og succeserne på ét nationalt plan, men på baggrund af fejlene og succeserne på 25 eller 27 nationale planer. Derved kan vi virkelig gøre alvor af energibesparelse i Europa.

Vi bør dog ikke gøre os nogen illusioner i den forbindelse. Når debatten drejer sig om energieffektivitet, sværger folk ofte til generel konsensus - som jeg dog ikke tror virkelig eksisterer. Den virkelige grund til, at store energikoncerner som RWE eller E.ON har bekæmpet dette direktiv så indædt i kulisserne i Kommissionen, i Parlamentet og i Rådet lige til det sidste, er, at de er bange for udsigten til et marked for energibesparelser. Derfor har disse virksomheder, med støtte fra deres sympatisører i parlamenter og regeringer, sørget for, at ingen af målene er bindende. Det beklager jeg, men har endnu ikke opgivet håbet om, at alle - for fremtiden især medlemmerne af de nationale parlamenter - kan lære af det og vil imitere den danske model, for et bindende mål på 1,7 % er det, der er brug for i de andre lande også.

  Umberto Guidoni, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kommissær, mine damer og herrer, energispørgsmålet er et globalt anliggende.

For Europa er det ensbetydende med at garantere forsyningssikkerheden, der er et område, hvor vi er alt for afhængige af tredjelande. Vi skal se på den massive stigning i omkostningerne, der får følgevirkninger for EU's økonomi, og vi skal reducere indvirkningerne på miljøet samt drivhusgasemissionerne med henblik på at opfylde Kyoto-målsætningerne. Hvis vi skal gøre det, kan vi ikke længere udskyde en fælles indsats på EU-plan, og i første gang skal vi fokusere på energibesparelse og energieffektivitet.

Direktivet er ikke så stærkt, som vi kunne have håbet. Kompromiset er langt fra perfekt, og der er ingen bindende mål, kun vejledende.

Målsætningen om 1 % pr. år i ni år er langt fra målet om den anslåede potentielle energibesparelse på over 30 %. Der bliver ikke stillet strengere krav til den offentlige sektor, sådan som Parlamentet ønskede. Transportsektoren vil kun blive ganske lidt påvirket af direktivet.

Ikke desto mindre afspejler beslutningen om at støtte kompromiset en mere overordnet tankegang. Direktivet kan skabe incitamenter til en øjeblikkelig reduktion af energiefterspørgslen. Man har erkendt, at der er behov for mere gennemsigtige energifaktureringssystemer, der kan hjælpe forbrugerne med at vedtage en energibesparende tilgang.

Oplysningerne i energieffektivitetshandlingsplanen kan være et incitament til at få medlemsstaterne til at opføre sig ordentligt - specielt hvis revisionssystemet kan sikre, at resultaterne vurderes på baggrund af bottom-up-beregningsmodeller.

Forhåbentlig kan direktivet medvirke til at skabe et reelt marked for energitjenester, der sikrer lige muligheder og kvalitet med hensyn til tjenester gennem brugen af målrettede incitamenter.

Det er nødvendigt med en afgørende politisk beslutning til fordel for teknologier, der øger energieffektiviteten, for at sætte skub i innovationen og EU's konkurrenceevne, så dette direktiv kan blive et effektivt instrument til opfyldelse af Lissabon-strategien. Vi taler om en måde at investere ressourcerne på, så der skabes nye job i stedet for at lade pengene gå til de store olieselskaber.

Jeg vil benytte lejligheden til at takke ordføreren fru Rothe og alle skyggeordførerne for dette vellykkede resultat.

  Herbert Reul (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg synes, at det er storartet, at vi har opnået et kompromis, som har forbedret udgangssituationen. Det er korrekt, at energieffektivitet er et meget vigtigt instrument med henblik på at løse Europas energiproblem, men den er ikke det eneste middel. Vi må sørge for at finde de rigtige måder at gøre det på, og det er lykkedes på glimrende vis med det kompromis, der er opnået mellem første- og andenbehandlingen. Det vil jeg gerne takke fru Rothe for.

Det er lykkedes at se tingene mere realistisk med kompromiset, at tage forskelle alvorligt og ikke fastlægge de samme mål for alle. Det er meget vigtigt at tage forskellene i medlemsstaterne, mulighederne og forskellene på diverse områder, felter og markeder alvorligt. Derfor glæder det mig, at tilgangen med benchmarking er medtaget, og at Kommissionen har fået mandat til at videreudvikle den for at tage højde for de forskellige motivationer.

Der er behov for incitamenter til at skabe gennemskuelighed og et behov for et mindre tungt bureaukrati, da der allerede foreligger data på mange områder, og for markedsorienteret tænkning, da udbydere af energieffektive apparater så ville have et salgsargument og selv have en interesse i, at markederne for energieffektive produkter i de enkelte lande blev mere ensartet, frem for at fjerne sig mere og mere fra hinanden. Med muligheden for at sammenligne salgstallene for hvert markedssegment med dem fra det foregående år ville de få et instrument, der var nemt at benytte.

Sektoren for energieffektivitet giver os en kæmpechance for at arbejde hen imod et mål, som vi i princippet deler. Vi kan nu forsøge at fremme denne proces på en anden og måske også hurtigere måde ved at sætte vores lid til de involverede parters egeninteresse, idet vi behandler dem som individer og ikke skærer alle over én kam. Derfor håber jeg, at vi i sidste ende kan opnå bedre resultater, end det måske ville have været tilfældet med krav udstedt af en central myndighed.

  Edit Herczog (PSE). - (HU) Først vil jeg gerne lykønske ordføreren med det udmærkede arbejde. Det er ikke nogen let opgave at udarbejde i omegnen af 50 kompromiser med Rådet og de fem forskellige fraktioner i Parlamentet. I lyset af de fremadskuende og meget positive resultater vil jeg gerne tilkendegive, at dette forslag kun er første skridt i retning af en mere effektiv energiudnyttelse. Det er noget, vi ikke skal glemme, når vi begynder at se på de økonomiske sider af gennemførelsen. I Ungarn er der 800.000 præfabrikerede lejligheder, hvor opvarmningen udgør 54 % af husholdningernes driftsudgifter. En individuel modernisering af disse lejligheder er en absolut nødvendighed, hvis vi vil forbedre energieffektiviteten. Det vil koste over 40.000 euro pr. lejlighed med en tilbagebetalingsperiode på 25 år. I lyset af lokalbefolkningens og den lokale forvaltnings lave økonomiske formåen har den ungarske stat startet et storstilet og langsigtet istandsættelsesprojekt af præfabrikerede lejligheder. Det betyder dybest set, at staten stiller de nødvendige midler til moderniseringsarbejdet til rådighed for forbrugerne, og at befolkningen betaler dem tilbage med deres energibesparelser. Vi brugte 15 millioner euro på projektet i 2004 og 32 millioner euro i 2005. I forbindelse med udarbejdelsen af EU's budget for 2007-2013 er det meget vigtigt at huske på, at mere end en halv million primært beskedne husholdninger har brug for finansiel bistand fra EU alene i Ungarn, hvis man skal nå de vigtige energieffektivitetsmål, der er anført i det aktuelle forslag. Mange tak for Deres opmærksomhed - også på disse menneskers vegne.

  Romana Jordan Cizelj (PPE-DE). - (SL) Klimaændringer udgør en trussel for både verdens befolkning og miljøet. Samtidig bliver Europa stadig mere afhængig af importerede fossile brændstoffer, hvilket har en alvorlig indvirkning på energisikkerheden. Derfor kæmper EU med to vigtige udfordringer på energiområdet: hvordan vi reducerer importafhængigheden, og hvordan vi reducerer drivhusgasemissionerne i overensstemmelse med forpligtelserne ifølge Kyoto-protokollen samt i tiden efter dens udløb. I begge tilfælde kan vi bruge hidtil uudnyttede muligheder for effektiv energiudnyttelse.

I formuleringen af direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne kunne vi vælge mellem to metoder. Med den første metode skulle vi have valgt lidt mere ambitiøse vejledende mål, mens den anden metode omfatter mindre ambitiøse, men meget realistiske og opnåelige bindende mål. Jeg mener imidlertid, at det aktuelle forslag indeholder en kombination af de to metoder med både vejledende og meget realistiske mål.

Jeg kunne godt ønske mig, at de var lidt mere ambitiøse. Jeg finder det fornuftigt at opstille bindende mål. Jeg mener også, at højere mål i den offentlige sektor er et godt eksempel for den private sektor.

Jeg er imidlertid udmærket klar over, at den aktuelle virkelighed i Europa har en noget bitter eftersmag. Vi er hverken i stand til eller dygtige nok til at nå til enighed, og vi har ingen opbakning til vores arbejde. Vi skal derfor være meget omhyggelige med at definere målene på en sådan måde, at de kan opfyldes. Kun i så fald kan direktivet anspore de enkelte lande og befolkninger til at gennemføre hensigtsmæssige foranstaltninger. Folks tillid til det fornuftige i indholdet af Europas retssystem skal forbedres, mens direktivet også skal tjene til at forbedre EU's rygte.

Forslaget om, at medlemsstaterne skal udarbejde tre rapporter om effektiv energiudnyttelse, og at opfyldelsen af forpligtelserne nøje skal overvåges, vil være ensbetydende med mere arbejde og en større administrativ byrde. Ikke desto mindre er kun en sådan tilgang ansvarlig, seriøs og i stand til at give de nødvendige resultater.

Hr. kommissær, jeg ser det valgte mål som det vigtigste i denne periode, og jeg støtter direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne. Jeg synes, at dette direktiv er et glimrende eksempel på, hvordan en fælleseuropæisk indsats kan give merværdi og det ikke kun rent økonomisk. Gennemsigtige operationer, fortsat informationsudveksling og formulering af gode praksis på dette område i hele Europa er helt afgørende, hvis målene skal nås.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, i de seneste måneder har emner vedrørende energi skabt store overskrifter. Vi har fulgt med i debatten om den nordeuropæiske gasrørledning. Vi har også set overskrifterne om transitaftalen mellem Ukraine og Rusland om gasleverancer. Der har været et uheld i et oliedepot i nærheden af London. Disse emner skaber normalt store overskrifter. Energieffektivitet tiltrækker nu opmærksomhed, men er endnu ikke kommet på forsiden.

Der er dog indirekte tegn på, at Europa-Parlamentets og medlemsstaternes politik giver resultater. Jeg vil blot nævne to eksempler, der giver anledning til optimisme. For det første er Kina begyndt at anvende systemet med mål: Landet sigter mod at nedbringe sin energiintensitet med 20 % inden 2010. Det er ikke et stort skridt, men det er det samme målbaserede system. Det er ambitiøst, men måske kunne det være endnu mere ambitiøst.

For det andet glæder jeg mig over OPEC-landenes reaktion på olieprisprognosen for den nærmeste fremtid. De forudser kraftig forbrugsvækst i USA og Kina. De har undladt at nævne Europa. Så ud fra deres synspunkt klarer Europa sig rimeligt godt. Vi bør dog ikke hvile på laurbærrene. Dette direktiv er virkelig nødvendigt.

Jeg har også nogle få kommentarer til det, som er blevet sagt. Jeg er meget taknemmelig over for de to repræsentanter fra de nye medlemsstater, fru Herczog og hr. Jordan Cizelj, for de største vanskeligheder, vi havde i Rådet, var med de nye medlemsstater. Det var paradoksalt, for spørgsmålet var blevet opfattet som en mulig hindring for vækst. Det er rent faktisk det modsatte - det giver en chance for vækst. Jeg vil fortsætte med at forklare de nye medlemsstater, at de ikke behøver forbruge en masse energi pr. indbygger og nu endda kan høste fordelene.

Jeg er enig med hr. Reul i, at det er en stor chance, som vi bør udnytte. Jeg er enig med hr. Guidoni i, at vi måske kunne være mere ambitiøse inden for lufttransportsektoren, men det er nævnt i direktivet, og det giver også mulighed for at behandle energieffektiviteten i denne sektor.

Hvad angår det danske eksempel, tror jeg i forbindelse med dette direktiv, at alle andre medlemsstater vil følge med, fordi mistanken ikke er til stede. Jeg tror, at branchen vil finde ud af, at dens indtjening ikke vil falde på grund af energieffektiviseringstiltag - måske endda tværtimod, da de også giver nye chancer for vækst i denne sektor.

Jeg tror, at måling og fakturering er vigtige områder, da gennemsigtighed vil gøre en reel forskel for forbrugeren. Vi er nødt til at ændre ikke kun leverandørens, men også forbrugerens holdning. Det kan ske via klar, gennemsigtig og korrekt information. Først da vil forbrugeren begynde at ændre holdning. Direktivet tager også højde for udgangssituationen med hensyn til energieffektivitet. Vi vil ikke straffe de lande, som begyndte tidligere. Det kan de bruge til at nå målet. Men samtidig tror jeg, at udviklingen af nye teknologier vil give store muligheder for energibesparelser og energieffektivitet i selv de mest progressive lande. Det mærkelige er, at det land, som havde støttet de obligatoriske mål, var Danmark - fra hvis side vi under andre omstændigheder kunne have forventet større modstand - og de lande, der har gjort mest med hensyn til slutanvendelsespotentiale, sagde, at de ikke havde nogen særlige indvendinger mod obligatoriske mål. Så man lærer af sine erfaringer.

Jeg mener, at markedet for energitjenester er kolossalt vigtigt. Det giver muligheder ikke kun for energieffektivitet, men også for beskæftigelse og vækst i Unionen.

Med denne indstilling om ændring af den fælles holdnings tekst er vi meget tæt på at afslutte lovgivningsprocessen i forbindelse med forslaget om energieffektivitet i slutanvendelserne og energitjenester. Det glæder mig at kunne bekræfte, at Kommissionen kan godkende resultatet af kompromiset mellem Parlamentet og Rådet.

Jeg vil gerne opfordre Parlamentet til at støtte kompromispakken, der afspejler vigtige ændringer, som ordføreren sammen med skyggeordførerne har opnået gennem en lang og vanskelig proces. Selv om den ikke var så lang i betragtning af den udfordring, det var for Parlamentet og Rådet, var det et meget vanskeligt kompromis. Men i sidste ende var forhandlingerne meget frugtbare, og jeg mener, at forslaget i sin nuværende form måske endda er bedre end det oprindelige forslag.

Jeg vil gerne atter en gang takke ordførerne for dette resultat. Nu er det op til Kommissionen og medlemsstaterne at levere varen.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag.

18. Virksomhedsbeskatning

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Pier Luigi Bersani for Økonomi- og Valutaudvalget om beskatning af virksomheder i Den Europæiske Union: et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag (2005/2120(INI)) (A6-0386/2005).

  Pier Luigi Bersani (PSE), ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, i udvalget havde vi en meget vigtig og positiv diskussion om denne betænkning, og det vil jeg gerne starte med at takke alle mine kolleger for.

Forslaget om indførelse af et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag for virksomheder, der opererer i forskellige EU-lande, er primært begrundet i ønsket om at fjerne hindringer for gennemførelsen af det indre marked, og det er inspireret af Lissabon-strategien.

Der er primært to grunde. Den første handler om behovet for at forenkle og reducere forvaltnings- og administrationsudgifterne for virksomhederne, der i dag står over for 25 forskellige beskatningsgrundlag. Som følge af denne foranstaltning vil de i stedet lettere kunne betale deres skat, og de vil også blive tilskyndet til at investere og arbejde i en europæisk og ikke udelukkende national dimension.

Den anden grund handler om gennemsigtighed, fordi en harmonisering af beskatningsgrundlaget vil vanskeliggøre enhver form for opportunistisk opførsel, da et fælles beskatningsgrundlag - uden nogen som helst indblanding i de forskellige landes skattesatser - langt om længe vil gøre de forskellige skattesatser fuldt forståelige og sammenlignelige.

Disse to grunde, der er fuldt ud accepteret af de eksperter og virksomhedsrepræsentanter, vi rådførte os med under udarbejdelsen af betænkningen, har overbevist en meget stor del af udvalgsmedlemmerne.

Det er imidlertid et meget vanskeligt projekt set fra både en politisk og en teknisk synsvinkel. De politiske vanskeligheder skyldes, at et vist antal lande - omend færre end for nogle få år siden - udtrykker problemer med og modstand mod at håndtere beskatningsanliggender, selv om det i dette tilfælde ikke handler om skattesatser. De største tekniske problemer består i at finde frem til en fælles basis af indikatorer med henblik på at arbejde videre hen imod et fælles beskatningsgrundlag.

Kommissionen har allerede arbejdet efter disse retningslinjer i nogen tid og nedsat de tekniske grupper. Med denne betænkning vil vi vise vores anerkendelse af Kommissionens arbejde ved at opmuntre og anspore den og ved at komme med en række forslag. Udvalgsmedlemmerne har ønsket at tilskynde Parlamentet til at give klart og tydeligt udtryk for dets mening, hvilket forhåbentlig er muligt, selv om det vil kræve nogle ofre og en vis selvbeherskelse fra de politiske gruppers side.

Skatteanliggender er meget problematiske. Det er ingen hemmelighed, at de forskellige gruppers og medlemsstaters holdninger ligger meget langt fra hinanden. Derfor udarbejder vi nogle mulige kompromisforslag, der kan samle opmærksomheden om emnets centrale element - nemlig det konsoliderede selskabsbeskatningsgrundlag - uden at komme ind på det bredere område vedrørende skattekonkurrence eller konvergens, der fortsat står åbent, og som ikke er blevet behandlet her. Denne fremgangsmåde har gjort det muligt at udarbejde en praktisk anvendelig betænkning og komme med en række nyttige og specifikke forslag.

Ifølge betænkningen bør der udarbejdes en forordning, og der nævnes også et emne, der bør medtages. Ifølge betænkningen skal det også være muligt at bruge et forstærket samarbejde, hvis ikke der kan indgås en aftale ved enstemmighed, og den indeholder også et forslag om en gradvis tilgang til indførelsen af det i første omgang frivillige fælles beskatningsgrundlag med en mellemsigtet vurdering af, hvorvidt det vil være praktisk muligt at gøre det tvungent på et senere tidspunkt.

Dette emne har således sine klare grænser, men det er ikke desto mindre et vigtigt emne, som forhåbentlig kan inddrage et stort flertal af Parlamentet. Af denne grund - og selv om jeg også kan se en række af mine egne udtalelser i visse af tillægsændringsforslagene - finder jeg det afgørende både i denne forhandling og i afstemningen i Parlamentet at bevare betænkningens profil - en balance, der blev skabt i udvalget - som jeg finder uvurderlig for initiativets succes.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, det glæder mig at kunne bidrage til denne forhandling om selskabsbeskatning. Jeg har med største interesse læst betænkningen fra Økonomi- og Valutaudvalget, og jeg deltog for nylig i en yderst interessant høring, som udvalget holdt om emnet.

Jeg glæder mig især over, at betænkningsudkastet afspejler en så positiv holdning til Kommissionens nuværende selskabsbeskatningspolitik, og jeg vil gerne lykønske ordføreren, hr. Bersani, med hans grundige arbejde. Betænkningsudkastet indeholder en glimrende oversigt over den nuværende situation med hensyn til beskatning af virksomheder på det indre marked. Konklusionerne svarer i meget høj grad til Kommissionens.

Hovedformålet med et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag er at fjerne de resterende skattemæssige hindringer for et velfungerende indre marked. Kommissionen udarbejdede en fortegnelse over disse hindringer i sin rapport om selskabsbeskatning fra 2001, og Kommissionens løsning var at fremme indførelsen på længere sigt af et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag.

Dette projekt har i den seneste tid fået yderligere opbakning i forbindelse med gennemgangen af Lissabon-strategien. Med henblik på at nå Lissabon-målene - vækst, jobskabelse, konkurrenceevne og investeringer - og med henblik på at fremme administrativ forenkling og nedbringelse af omkostningerne har vi brug for en hensigtsmæssig skattepolitik. Efter min mening vil det fælles konsoliderede selskabsbeskatningsgrundlag være et meget vigtigt redskab for EU i bestræbelserne på at gøre fremskridt på dette område.

I oktober vedtog Kommissionen en meddelelse, hvori den beskrev det grundlag, hvorpå skatte- og toldpolitikken kunne bidrage til Lissabon-strategien. En af foranstaltningerne gik ud på at udarbejde en fællesskabsretsakt om et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag inden 2008. Jeg ved, at det er en ambitiøs tidsplan, men jeg kan forstå, at De foreslår en endnu mere ambitiøs frist, der hedder 2007.

Det glæder mig, at hr. Bersanis betænkning afspejler en så positiv holdning til nogle af de mere radikale elementer i det fælles konsoliderede selskabsbeskatningsgrundlag, f.eks. konsolidering og fordeling af det konsoliderede beskatningsgrundlag mellem de enkelte medlemsstater. Det glæder mig lige så meget, at betænkningen bekræfter Kommissionens opfattelse af, at det nye beskatningsgrundlag bør være frivilligt for virksomhederne, og at betænkningen undgår at falde i fælden med at blande sig i beskatningssatserne. Vores nuværende arbejde er rettet mod beskatningsgrundlaget og berører ikke beskatningssatsen.

Som De ved, er ikke alle medlemsstaterne begejstrede tilhængere af et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag. Vores mål er imidlertid et forslag, der gælder alle 25 medlemsstater, så Deres betænkning er et vigtigt supplerende redskab, som Kommissionen kan bruge i fremtidige drøftelser om emnet, når vi forsøger at overbevise dem, som ikke er enige.

FORSÆDE: Jacek Emil SARYUSZ-WOLSKI
Næstformand

  Christoph Konrad, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil starte med at takke hr. Bersani for samarbejdet om udarbejdelsen af betænkningen. Der er virkelig blevet skabt et kompromis, og det vil jeg gerne understrege, fordi der naturligvis er andre holdninger repræsenteret i vores gruppe, og jeg kan forsikre kommissæren om, at det ikke kun er blandt medlemsstaterne, at der er modstand mod denne politik på europæisk plan, men også i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti.

Der er ikke kun modstand mod det fælles beskatningsgrundlag for beskatning af virksomheder, men også mod den fælles selskabsskat i Europa, som dukker op igen og igen i denne debat.

Hvor tror jeg som skyggeordfører for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater så, at der vil opstå særlige problemer? Jeg tror, at når man starter med at tale om beskatningsgrundlaget, så vil man nærmest uundgåeligt ende med at diskutere medlemsstaternes skatteprocenter, og det vil vi ikke være med til. Hvis vi skal harmonisere beskatningsgrundlaget, så skal vi være klar over, at vi da må bevæge os langt ind på nationalstaternes skattepolitiske kompetenceområde, og det vil vi heller ikke være med til. Hvis der skal skabes et beskatningsgrundlag for europæiske virksomheder, må man tage hensyn til, at nogle virksomheder - f.eks. virksomheder, der er noteret i det tyske aktieindeks Dax - allerede nu arbejder efter internationale regnskabsstandarder, hvilket vi må acceptere. Hr. kommissær, hvis vi skal føre skattepolitik på europæisk plan, så må vi være klar over, at kompetencen inden for skattepolitik naturligvis heller ikke er meget bevendt, hvis man ser på EF-traktaten. Det må man tage hensyn til.

EF-Domstolen afsiger i morgen dom i sagen Marks & Spencer, hvilket kun kan understrege den åbenbare sandhed, at EF-Domstolens domspraksis i Luxembourg nu øger Bruxelles' indflydelse mere og mere. Det bør debatten også tage højde for, og jeg vil gerne understrege, at vi ville have forregnet os, hvis EU's retsfællesskab blev til et fællesskab baseret på lovgivning lavet af dommere - det ville jeg anse for uacceptabelt.

  Antolín Sánchez Presedo, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, kommissær Kovács, mine damer og herrer. virksomhedsbeskatningen i EU påvirker det indre markeds funktion, de europæiske virksomheders konkurrenceevne og medlemsstaternes indbyrdes skatteforhold. Den er helt afgørende for Lissabon-strategiens afsæt og for gennemførelsen af dens målsætninger vedrørende vækst og beskæftigelse.

Anvendelsen af 25 forskellige selskabsbeskatningsgrundlag skaber hindringer for grænseoverskridende aktiviteter, reducerer virksomhedernes effektivitet, overbebyrder dem med større omkostninger og skaber mange skatteproblemer for medlemsstaterne samt større vanskeligheder med at bekæmpe svig og skatteunddragelser, med håndteringen af dobbeltbeskatning og med håndteringen af forholdene mellem grupper, der opererer i forskellige medlemsstater.

Den eksisterende lovgivnings forskelligartedhed forhindrer staternes økonomiske koordinering på dette område, opmuntrer virksomhederne til at søge profit gennem skatteoptimeringspraksis, der kan påvirke lige konkurrencebetingelser blandt virksomhederne, og skaber juridisk usikkerhed, hvilket får flere til at gå rettens vej.

Jeg vil gerne lykønske ordføreren hr. Bersani med at have håndteret alle disse aspekter i betænkningen på en afbalanceret og stringent måde og med at have skabt en høj grad af enighed med Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. Indførelsen af retlige rammer, der skaber et fælles konsolideret beskatningsgrundlag for EU's virksomheder, er et vigtigt instrument til håndtering af de pågældende problemer. Det vil give gennemsigtighed med hensyn til at foretage ensartede sammenligninger mellem staterne og fremme deres koordinering på skatteområdet i overensstemmelse med de godkendte integrerede retningslinjer for en genlancering af Lissabon-strategien.

Betænkningen er ambitiøs. Målet er den første skatteharmonisering inden for direkte beskatning. Kommissionen opfordres til at fremsætte et lovgivningsforslag inden 2007, og der stræbes efter at gøre en ende på den skadelige mangel på lovgivningsmæssige fremskridt på dette område. Indførelsen af et fælles beskatningsgrundlag har stor værdi i sig selv rent bortset fra, at det har afgørende betydning for videre fremskridt.

Af alle disse årsager støtter vi fuldt ud betænkningen, og vi finder Parlamentets brede opbakning meget positiv, så der ikke kan herske tvivl om vores vilje til at gøre fremskridt med hensyn til denne historiske milepæl.

  Margarita Starkevičiūtė, for ALDE-Gruppen. - (LT) På det seneste har vi ofret skattepolitikken stigende opmærksomhed, selv om den primært er et nationalt politisk anliggende. Desværre er sådanne diskussioner begrænset til undersøgelsen af individuelle skatter og ikke vurderingen af den enkelte skattetypes samlede indvirkning på økonomien. Formålet med udbytteskatten er at fremme forsyningen eller iværksætterviljen, som det ofte udtrykkes. Disse karakteristika varierer fra land til land og afhænger af en række faktorer som f.eks. traditioner, uddannelse og historisk erfaring. Det står således klart, at der er behov for tre forskellige indsatsgrader for at fremme iværksætterviljen i de forskellige lande, og derfor skal der også anvendes forskellige udbytteskattesatser.

Min gruppe vil ikke godkende ændringsforslagene om på den ene eller anden måde at få udlignet udbytteskattesatserne. Ikke desto mindre støtter vi forslagene i hr. Bersanis betænkning om at udvikle en fælles beregnings- og håndhævelsesprocedure for beskatningsgrundlaget. Vi mener, at indførelsen af et fælles beskatningsgrundlag først og fremmest vil gøre det muligt i højere grad at udnytte fordelene ved det indre marked, og at det gøre det muligt for de erhvervsdrivende at manifestere deres talenter ikke blot i deres hjemlande men i hele EU. Det vil også bidrage til udviklingen af en iværksættertradition og gøre det lettere at møde globaliseringens udfordringer. Hvad giver så anledning til bekymring? Der er to emner, der sandsynligvis skal overvejes yderligere i vores lovgivningsmæssige aktiviteter. Det første er metoder til hindring af illoyal konkurrence, hvor små virksomheder benytter det bredere beskatningsgrundlag i deres hjemlande, mens større virksomheder, der opererer i flere lande, vil kunne vælge det mest gunstige beskatningsgrundlag i de pågældende lande. Det andet er fordelingen af skatteprovenuet fra udbytteskatten mellem de enkelte lande, når en virksomhed opererer i flere lande og bruger en ensartet udbytteskatteberegning.

  Sahra Wagenknecht, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg synes virkelig, at det var på tide, at en harmonisering af selskabsbeskatningen i EU blev sat på dagsordenen. 25 forskellige skattesystemer i EU, som kører sideordnet, med markante forskelle ikke kun med hensyn til skatteprocenterne, men også til måden at opgøre overskud på, har i de seneste 10-15 år frem for alt ført til, at selskabsskattens andel af finansieringen af de offentlige budgetter falder, og at en voksende del af skatterne bliver pålagt de borgere, som tjener gennemsnitlige indkomster for at arbejde for andre, eller forbrugerne, idet sidstnævnte i grunden er den allerdårligste løsning med henblik på følgerne for samfundet og den økonomiske vækst. Det er på den måde, at især store multinationale koncerner får alle muligheder for at minimere deres skattebyrde. Interne afregningspriser og forskydning af tab er kun to af de populære måder på at sikre, at fortjenesten fremgår af regnskaberne netop dér, hvor skattevæsenet er mindst tilbøjeligt til at lægge sin klamme hånd på den.

Ud over denne form for skattedumping har disse sideordnede skattesystemer desuden fremkaldt et kapløb om at sænke skatteprocenterne. Den gennemsnitlige selskabsskat er f.eks. faldet med i alt 15 procentpoint i den gamle EU siden slutningen af firserne. At der ingenlunde kun er tale om nominale sænkninger her, viser f.eks. en langtidsundersøgelse fra universitetet i Mannheim, ifølge hvilken den effektive skatteprocent for de 50 største europæiske koncerner er faldet fra 36 % i 1988 til kun 31 % i 2000, hvilket vil sige, at milliarder af euro i offentlige indtægter er blevet foræret bort og sat over styr. Førstepladsen inden for skattedumping i Europa indtages for øvrigt - navnlig hvad virksomhedsskatter angår - bizart nok ikke af et østeuropæisk land og heller ikke af Irland, men af Forbundsrepublikken Tyskland, det angivelige højskatteland, hvor en skattereform, som blev gennemført af den forrige regering under Gerhard Schröder - som begrundede den med skattekonkurrencen i EU - fik indtægterne fra selskabsskat til at gå fuldkommen i stå. Kun en skatteharmonisering i hele EU kan stoppe det vanvid, hvor virksomheder tjener enorme overskud, men tager mindre og mindre del i finansieringen af samfundet som helhed, og borgere med gennemsnits- eller lavindkomster - og via punktafgifter sågar pensionister og ledige - må dække tabene i sidste ende.

Jeg finder det dog heller ikke tilstrækkeligt at harmonisere beskatningsgrundlaget. Det er bydende nødvendigt med en minimumsskatteprocent for selskabernes overskud på mindst 40 % på et bredt beskatningsgrundlag. Kun på den måde kan der sættes en stopper for den allestedsnærværende skattedumping.

  John Whittaker, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, et af principperne i forbindelse med god beskatning er sikkerhed, både med hensyn til beskatningsgrundlag og beskatningssats. Men det eneste sikre ved forslagene om harmonisering af grundlaget for selskabsbeskatning er, at de skaber usikkerhed.

Hvis forhandlingerne følger mønstret i udviklingen af f.eks. statutten for Det Europæiske Selskab, vil det vare årtier, før vi har et resultat. Løbende ændringer i beskatningssatser og beskatningsregler og udsigten til fremtidige ændringer skader forretningen. I denne betænkning accepteres det ligesom i tidlige kommissionsrapporter herom som noget helligt, at vi uden at stille spørgsmål skal stræbe efter det indre marked, og at de flygtige ensartede regler er midlet til at nå det.

Hvis vi skal harmonisere grundlaget for selskabsbeskatning, hvorfor så insistere på, at beskatningssatserne ikke skal harmoniseres samtidig? Det giver ingen mening. Ligesom hr. Konrad har jeg en mistanke om, at ensartede satser er på den fremtidige dagsorden, trods alle benægtelser. Der er mange fordele ved at forenkle skattereglerne i de enkelte medlemsstater, især de ældre, men det skal være op til de pågældende medlemsstater. Hvis medlemsstaterne ser et behov for grænseoverskridende samarbejde om skatteanliggender, bør det også være op til dem og ikke Kommissionen eller EF-Domstolen.

Jeg anbefaler, at vi lader det ligge. Så vil de lande, der oplever fremgang og tiltrækker investeringer, være dem med de laveste beskatningssatser og med de enkleste og mindst bureaukratiske beskatnings- og opkrævningsmetoder. Hvis beskatning skal blive mere forretningsvenlig, skal det ske på initiativ af de enkelte medlemsstater og drevet af markedskræfterne. Jeg er bange for, at tvang fra EU's side ikke er den rette måde at opnå skattereform på.

  James Hugh Allister (NI). - (EN) Hr. formand, det står ret klart for mig, at Kommissionens forslag indiskutabelt er et angreb på beskatning som en af medlemsstaternes enekompetencer. Et fælles beskatningsgrundlag vil uvægerligt føre til fælles beskatningssatser. Forslaget viser klart, at Bruxelles stræber efter at erstatte nationalstaten som den besluttende myndighed på området for selskabsbeskatning.

Den nationale kontrol med selskabsbeskatningen har været et af de vigtigste våben i mange lande i kampen om internationale investeringer. Estland og dets vækstøkonomi er et godt eksempel, og det samme er Republikken Irland. En harmonisering af beskatningsreglerne ville således berøve medlemsstaterne deres ret til at tilpasse beskatningsreglerne efter deres egne behov og ville endnu en gang betyde en latterlig undertrykkelse af det nationale initiativ i Europa i ensretningens navn. For det er afgørende med økonomisk vækst, uafhængighed og handlingsfrihed forbundet med mere, ikke mindre, national fleksibilitet. Selskabsskatten i mit område af Nordirland bør f.eks. nedsættes drastisk som et middel til at fremme investeringer og dermed reducere den alt for store afhængighed af den offentlige sektor.

  Alexander Radwan (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, emnet for dagens debat er et fælles beskatningsgrundlag, som i princippet bestemt skal hilses velkommen, navnlig set fra små og mellemstore virksomheders synsvinkel og især med henblik på at gøre livet lettere for dem på et fælles indre marked.

Vi bør ikke altid skelne skarpt mellem beskatningsgrundlaget på den ene side og skattesatsen på den anden side, fordi beskatningsgrundlaget utvivlsomt har indvirkninger på skattesystematikken og de interne udligninger, og det må man være opmærksom på ved behandlingen af Kommissionens næste skridt. Vi ønsker ikke at få indført en form for tilnærmelse af de forskellige skattesystemer ad bagdøren, og jeg tror, at Kommissionen har en særlig interesse i, at det ikke sker, hvis den skal opnå fremskridt i medlemsstaterne.

Endelig vil jeg gerne sige - og jeg taler på min gruppes vegne - at vi uden tvivl går ind for skattekonkurrence. Man behøver blot at forestille sig, hvad der ville ske, hvis vi spærrede de 25 europæiske finansministre inde i samme rum og først lod dem komme ud igen, når der steg hvid røg op, og de var blevet enige om en skatteharmonisering. Hvis vi gjorde det, ville Europa blive et højskatteområde, og det ønsker vi ikke.

Før jeg sætter mig ned, vil jeg gerne nævne et punkt mere og gøre det i form af et spørgsmål. Hvordan opnår vi et fælles beskatningsgrundlag? Svaret på det lyder konstant, at vi bør benytte de internationale regnskabssystemer. Hvorvidt disse systemer er gode eller dårlige, og hvordan de bliver gennemført, skal jeg lade være usagt, men det er under alle omstændigheder en proces, som politikerne i Europa næsten ingen indflydelse har på. Så meget mere forbavsende er det, at politikere anbefaler dette system for at tilvejebringe et fælles beskatningsgrundlag. Hvis det bliver tilfældet - og jeg advarer Parlamentet, Rådet og Kommissionen imod det - vil det betyde, at politikerne kapitulerer og opgiver essentielle kompetencer på dette område, og det kan ikke være den vej, vi skal gå.

  Mia De Vits (PSE). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, jeg er glad for Kommissionens forslag og forslaget i Bersani-betænkningen om indførelse af et fælles selskabsbeskatningsgrundlag. Det fører til større gennemsigtighed, hvilket gavner vores økonomi og beskæftigelsen.

Hvad enten vi ønsker det eller ej, vil Marks & Spencer-sagen, som der er hentydet til, dog meget hurtigt føre til, at debatten om harmonisering af beskatningen bliver konkret. Jeg vil derfor henlede medlemmernes opmærksomhed på de ændringsforslag, som jeg selv har stillet sammen med 40 andre medlemmer, ikke om at harmonisere beskatningen, men om at indføre en minimumssats for selskabsbeskatning. Det er et ændringsforslag, som muliggør konkurrence mellem medlemsstaterne på beskatningsområdet, men det er en fair konkurrence, også for virksomhederne. Det er et ændringsforslag, som sikrer, at der kommer tilstrækkeligt med penge ind til at finansiere vores sociale model, og som gør det muligt, at myndighederne stadig har tilstrækkelige midler tilbage til f.eks. at finansiere infrastruktur for virksomhederne.

Jeg vil i denne forbindelse citere den ungarske socialminister, Kinga Göncz, som siger, at stadig lavere skatter ikke passer til den europæiske sociale model, da de bringer finansieringen af den sociale sikring i fare. Til trods for fordelene på kort sigt er det muligt, at vi snart har utilstrækkelige midler til at garantere velfærd og gennemføre den sociale model. Det vil vi forhindre. Vi har i forvejen en minimumssats for kapitalindtægter, og i morgen vil vi have en minimumssats for selskaber.

  José Manuel García-Margallo y Marfil (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, først vil jeg gerne præcisere, hvad vi taler om, for efter hr. kommissær McCreevys indlæg at dømme er hans idéer ikke sammenfaldende med hans kollega hr. Kovács' idéer, ligesom de selvfølgelig ikke stemmer overens med Parlamentets idéer - ikke engang med hensyn til emnet for diskussionen.

Det, vi taler om her, er oprettelsen af fælles regler for en definition af beskatningsgrundlaget. Vi taler ikke om en harmonisering eller en tilnærmelse af skattesatserne, der fortsat vil være i hænderne på medlemsstaterne.

Nu, hvor det er på plads, hvorfor går jeg så ind for at konsolidere beskatningsgrundlaget, og hvorfor godkender og roser jeg betænkningen fra hr. Bersani? Det gør jeg først og fremmest, fordi jeg tror på et velfungerende indre marked. Og hvis det indre marked skal fungere, kan de virksomheder, der opererer på hele markedet - de multinationale virksomheder - ikke være underlagt 25 forskellige regler med forskellige definitioner på, hvad der er skattepligtig indkomst, og hvad der er fradragsberettigede udgifter.

For det andet fordi jeg støtter EU-borgeren, og den EU-borger, der ønsker at investere sine sparepenge i en virksomhed, vil lettere kunne vurdere virksomhedernes aktiver, hvis de alle er opgjort efter de samme regler.

For det tredje fordi jeg ikke bryder mig om skattesvig, og fordi jeg mener, at en konsolidering af beskatningsgrundlaget vil kunne eliminere interne afregningspriser samt placeringen af virksomhedernes aktiviteter i de lande, der er mest tolerante med hensyn til ikke at tage hensyn til en udgiftspost eller med hensyn til muligheden for at trække en transaktion fra.

Endelig fordi, hvis vi siger, at vi fremmer skattemæssig konkurrence blandt medlemsstaterne, så vil konkurrencen være renere, mere gennemsigtig og om jeg så må sige mere brutal, hvis de forskellige stater anvender forskellige satser - de satser, de ønsker at anvende - for ensartede realiteter. For det vil være den eneste måde at beregne det på.

Til slut vil jeg komme med en advarsel, hr. formand. Hvis ikke vi gør det, sådan som vi har gjort i forbindelse med adfærdskodeksen, så vil Domstolen gøre det til skam for Parlamentet.

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand, jeg håber, at Parlamentet vedtager hr. Bersanis udmærkede betænkning og således giver Dem, hr. kommissær, en vægtig støtte i de kommende drøftelser i Rådet såvel som i selve Kommissionen. Jeg er klar over, hvor langt vi er nået, siden dette emne først blev taget op til forhandling, og jeg ved, at De overvejer at anvende styrkede samarbejdsprocedurer. Lad os håbe, at det ikke bliver nødvendigt. Men vi mener, at Deres tilgang til og Deres vilje til virkelig at opnå fremskridt, er et yderst positivt tegn.

Min anden bemærkning vedrører det forhold, at beskatningen kan påvirke det indre marked, og at alle her, der dagen lang opfordrer os til at sikre, at det indre marked fungerer bedre, burde gøre sig klart, at overdreven konkurrence på beskatningsområdet kan få grundlæggende betydning for, hvor godt det indre marked fungerer, især hvad angår de grænseoverskridende aspekter.

I en vis forstand står vi med denne betænkning over for et paradoks. Jeg håber nemlig, at vi når til enighed om Bersani-betænkningen. Men den dækker over forskellige synspunkter. Uanset om man går ind for konkurrence på beskatningsområdet eller en harmonisering af satserne, har vi brug for denne harmonisering af grundlagene.

Vi bør derfor tage det første skridt sammen vel vidende, at der - som det fremgik af eksperthøringerne - stadig er lang vej igen, hvad angår satserne, og at selv om man opererer inden for en bestemt margen, forhindrer det ikke en vis konkurrence. Det gør det blot muligt at opretholde sunde og levedygtige betingelser for det indre marked og samtidig respektere de mål, der er opstillet for Lissabon-strategien.

  John Purvis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, i det store og hele støtter jeg med glæde hr. Bersanis betænkning. Han har gjort meget for at indgå kompromiser med PPE-DE-Gruppen.

Jeg vil dog støtte et par gruppeændringsforslag om at slette sidste sætning i betragtning I - om urimelig konkurrence på skatteområdet - samt punkt 2, også om konkurrence på skatteområdet. Dette forslag har intet at gøre med harmonisering af beskatningssatser. Jeg ønsker, at der er konkurrence mellem medlemsstaterne med hensyn til beskatningssatserne. Men jeg tror, at et fælles selskabsbeskatningsgrundlag vil fremme konkurrencen mellem medlemsstaterne og gavne virksomhederne på det indre marked. Kun med et fælles beskatningsgrundlag kan man sammenligne skattefordelene ved at placere en virksomhed i eller investere i den ene medlemsstat frem for den anden. Det vil lægge pres på medlemsstaterne for at få dem til at skabe et attraktivt skattemiljø for vores virksomheder og være effektive og omhyggelige med deres offentlige forbrug og budgetlægning.

Nogle finansministre vil måske klage over, at det kan begrænse deres muligheder for at give særlige incitamenter, f.eks. til forskning og udvikling. Jeg mener, at sådanne incitamenter er forenelige med et fælles beskatningsgrundlag, så længe de er helt gennemsigtige. Det vil svare til varierende generelle selskabsbeskatningssatser og bør tillades inden for klare og enkle regler.

Jeg vil bede kommissæren om at bekræfte, at sådanne klare og gennemsigtige skatteincitamenter fortsat vil være tilladt ifølge ethvert forslag, han måtte stille. Med en sådan klar aftale vil jeg med glæde støtte og lykønske hr. Bersani med hans betænkning.

  Harald Ettl (PSE). - (DE) Hr. formand, den manglende fælles strategi på skatteområdet fører til, at velfærdsstaten ikke kan opretholde niveauet i Kerneeuropa, og den kendsgerning bliver i stigende grad en hovedårsag til, at arbejdspladserne bliver flyttet andre steder hen, så vi mister dem. Harmoniseringen af de handelsretlige og skattemæssige forskrifter for opgørelse af overskud skal prioriteres højt nu. End ikke skatteeksperter kan få noget overblik over, hvad transnationale virksomheder egentlig foretager sig i dag. Beskatningsgrundlagene skal harmoniseres. Skattesystemerne for virksomheder skal ikke kun harmoniseres, men skal også være gennemskuelige og sammenlignelige, og skattegaver og særlige økonomiske områder, som har mistet enhver relation til skattekonkurrence, må høre fortiden til. Rådet kan ikke længere kigge på fra den politiske tilskuertribune, mens vi skal forholde os til stadig flere usunde konkurrenceforvridninger, som skyldes dets skattepolitik. Irland alene var lige til at klare, men Irland gange 10 eller 12 er for meget. Hr. kommissær, hvem skal betale gildet - arbejdstagerne?

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, det er en misforståelse, hvis Parlamentet mener, at de høje skattesatser giver social tryghed. Det gør de ikke. Det er voksende investeringer, nye arbejdspladser og høj og voksende skatteindkomst, som skaber social tryghed.

I det land i Europa, som har en af de højeste virksomhedsskatter, Tyskland, er skatteindkomsten i forhold til den nationale økonomi mindre end i f.eks. Slovakiet, som har en lav virksomhedsskat, men en flad skattesats. Det er ikke landene med de lave skattesatser - som skaffer nye investeringer og nye job - der truer den sociale beskyttelse. Jeg tror, at der i et Europa med 20 millioner arbejdsløse er grund til at være selvkritisk med hensyn til, hvordan politikken har fungeret.

Det handler om, at et skattesystem, som er tydeligt, gennemsigtigt og forudsigeligt, skaber gode forudsætninger for investeringer og nye job. Det ser vi i lande, som vokser allermest i den europæiske økonomi. At have et fælles skattegrundlag og en fælles metode til at beregne skatten betyder ikke, at skattesatserne harmoniseres. Tværtimod er det godt, at hvert enkelt land kan vælge det niveau for virksomhedsskatten, som passer bedst på det lands forudsætninger.

Det er godt, at vi har konkurrence. Det er også meget godt, at vi får gennemsigtighed, så vi kan se, hvilke lande der reelt har høje skattesatser, og hvilke der har lave. Det forholder sig ikke sådan, at nogen af de nye medlemslande dumper deres skat, som den tidligere tyske forbundskansler Gerhard Schröder sagde. Det er tværtimod de lande, som har mange smuthuller og variable og uforudsigelige skattesystemer, der gør det vanskeligere for de små virksomheder og forhindrer nye investeringer. Derfor støtter jeg denne betænkning og ønsker hr. Bersani tillykke med et godt stykke arbejde.

  Ieke van den Burg (PSE). - (NL) Hr. formand, jeg vil selvfølgelig gerne som sidste taler i rækken af talere fra PSE-Gruppen tilslutte mig komplimenterne til hr. Bersani for hans betænkning, men jeg vil også gerne takke en række skyggeordførere og medlemmer af ALDE-Gruppen og PPE-DE-Gruppen for den måde, hvorpå de har behandlet denne sag. Jeg vil også tilslutte mig hr. García-Margallo y Marfil og sige til hr. Kovács, at jeg er glad for, at De er ansvarlig for denne sag og ikke hr. McCreevy, som vi lige har haft på besøg.

Under denne forhandling kan vi mærke, at direkte beskatning er et emne, som fremkalder store følelsesladede og kontroversielle diskussioner. Det har altid været vanskeligt, også i den forrige periode, at nå frem til fælles holdninger på dette område her i Parlamentet. Alligevel har jeg en fornemmelse af, at det nu vil lykkes os at opnå enighed, og jeg håber, at det også lykkes Dem, hr. Kovács, at opnå enighed med Rådet eller i hvert fald med et stort antal medlemsstater. Jeg er glad for, at saglighed på dette punkt er vigtigere end ideologisk sabelraslen.

Min sunde fornuft tvinger mig også til at se på EU's beskedne rolle heri. Jeg vil tage kraftigt afstand fra den bemærkning, som netop blev fremsat, nemlig at Bruxelles fratager medlemsstaterne magt, og den slags kommentarer. Jeg synes, at det ganske simpelt kan konstateres, at det på dette område er nødvendigt at garantere et indre marked og lige konkurrencevilkår og sikre, at disse ikke forstyrres, og at der simpelthen skal tilbydes enkelhed og sikkerhed, for at virksomheder kan fungere i EU.

Det er ikke uden grund, at kravet om dette fælles konsoliderede grundlag kommer fra erhvervslivet, nemlig UNICE, Europæisk Round Table og virksomheder. Dette har absolut intet at gøre med, at magten gribes på europæisk plan. Det er simpelthen udelukkende imødekommelse af erhvervslivets ønsker.

Jeg synes, det er vigtigt at se på, hvilken vind-vind-situation vi kan få. Virksomhederne får færre administrative byrder, og myndighederne behøver ikke på må og få konkurrere på satserne, fordi grundlaget er fuldstændig uklart. Mange af de nye lande har lave satser, men også meget brede grundlag for disse skatter, og jeg tror, at resultatet af denne proces med at harmonisere beskatningsgrundlaget vil være, at satserne kommer til at ligge meget tættere på hinanden, end det i øjeblikket er tilfældet, og den slags gennemsigtighed har vi brug for. Diskussionen om, hvad der derefter skal ske, også om eventuelle minimumssatser, skalaer eller lignende, kommer senere. Nu er det meget vigtigt at tage dette første skridt, og det støtter vi Dem i, kommissær Kovács.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, allerførst vil jeg gerne sige, at der tilsyneladende ikke er mere, der taler for at harmonisere selskabsbeskatningssatser eller selskabsbeskatningsgrundlag, end der er for at harmonisere ejendomsskatter, formueskatter eller kapitalvindingsskatter. For det første er et fælles konsolideret beskatningsgrundlag i modstrid med den nationale suverænitet og subsidiaritet. For det andet fastholder Kommissionen, at den ikke forsøger at harmonisere beskatningssatserne, men hvordan er det muligt at holde spørgsmålet om beskatningsgrundlag adskilt fra spørgsmålet om beskatningssatser? Vil en harmonisering af beskatningsgrundlaget ikke føre til en harmonisering af satserne?

Nogle af kollegerne har måske forvekslet harmonisering af beskatningsgrundlaget med harmoniseringen af virksomhedsregnskaber og kravene om gennemsigtighed mellem virksomhederne og deres regnskaber. Det er en fejl. Regnskaber kan naturligvis harmoniseres, men de harmoniserede regnskaber kan derefter justeres af skattehensyn i medlemsstaterne, og det er op til medlemsstaterne.

For det tredje er Kommissionens forslag om harmonisering af selskabsbeskatningen baseret på den antagelse, at skadelig konkurrence på skatteområdet medfører, at beskatningen omlægges fra beskatning af mobil kapital til beskatning af forholdsvis immobil arbejdskraft, og at denne udvikling er skadelig for beskæftigelsen og den almindelige EU-borger. Denne antagelse kan der efter min mening sættes spørgsmålstegn ved. Selv om der har været en faldende tendens i selskabsbeskatningssatserne i nogle medlemsstater, har dette været ledsaget af både en udvidelse af selskabsbeskatningsgrundlaget og en forbedring af den underliggende virksomhedsrentabilitet. I mit eget land har den lavere beskatningssats f.eks. betydet en mangedobling af skatteindtægterne. De steg fra 385 millioner euro i 1996 til 5.707 millioner euro i 2004.

Endelig må vi ikke glemme, at Lissabon-dagsordenen handler om at gøre EU til den mest konkurrencedygtige økonomi i verden inden 2015. Hvis vi baner vejen for mindstesatser eller planer for selskabsbeskatning, vil det ikke hindre virksomhederne i at søge efter mere konkurrencedygtige satser uden for EU.

  Ján Hudacký (PPE-DE). - (SK) Det er almindelig anerkendt, at EU-økonomiens nuværende tilstand til dels skyldes det grundlæggende problem med manglende konkurrenceevne sammenlignet med højtudviklede lande som f.eks. USA. Skattekonkurrencen har en stor indvirkning på den europæiske økonomi, hvilket i øjeblikket specielt afspejles i den lave økonomiske vækst i nogle af de ældre og større medlemsstater sammenlignet med den hastigere vækst i flertallet af de nye medlemsstater, der gennemfører betydelige strukturreformer inklusive skattereformer.

Den manglende politiske vilje til at gennemføre strukturreformer affærdiges ofte ved at beskylde de nye medlemsstater for skattemæssig dumping og derefter påberåbe et behov for at se på ubalancer gennem en harmonisering af de direkte skatter. Nærværende forhandling om en harmonisering af selskabsbeskatningsgrundlaget er en konsekvens af en sådan indsats.

Argumentet om, at en harmonisering af beskatningsgrundlaget ikke vil have nogen indvirkning på skattesatserne og dermed heller ingen direkte indvirkning på skattekonkurrencen, er ikke helt korrekt. Beskatningsgrundlaget og skattesatserne er i nogen grad indbyrdes forbundet alt afhængig af omfanget af det harmoniserede beskatningsgrundlag og omfanget af undtagelser og fradragsberettigede elementer. Hvis man f.eks. tager den nuværende tyske model som grundlag, vil Slovakiet under de nuværende omstændigheder blive tvunget til at hæve sin skattesats for at bevare det aktuelle skatteprovenu.

På den anden side forstår jeg argumentet om, at en harmonisering af beskatningsgrundlaget kan give større gennemsigtighed i de individuelle systemer i EU og gøre det lettere at foretage sammenligninger i de forskellige lande. En reduktion i virksomhedernes transaktionsomkostninger og antallet af retssager er andre væsentlige fordele.

Hr. kommissær, efter min mening bør Kommissionen nøje overveje alle disse argumenter i forbindelse med forslaget om en harmonisering af beskatningsgrundlaget for at bevare en hensigtsmæssig skattekonkurrence mellem medlemsstaterne som en nødvendig forudsætning for at øge EU's overordnede konkurrenceevne.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg har lyttet til Parlamentets forhandling med stor interesse, og jeg er imponeret, ikke kun over dets viden, men også over dets begejstring for og interesse i emnet. Som jeg sagde tidligere, glæder jeg mig over, at betænkningsudkastet afspejler en så positiv holdning til Kommissionens politik vedrørende det fælles konsoliderede selskabsbeskatningsgrundlag.

Jeg vil gerne kommentere ændringsforslagene. Hr. Konrads forslag er ikke noget problem for Kommissionen, så dem støtter vi. Kommissionen støtter imidlertid ikke de ændringsforslag, der handler om en eventuel minimumssats for selskabsbeskatning og betragter det fælles konsoliderede selskabsbeskatningsgrundlag som et instrument til at bringe satserne nærmere hinanden. Kommissionen har ingen intentioner om at begrænse fair konkurrence og harmonisere beskatningsgrundlaget. Den ønsker blot at gøre skattebyrden mere gennemsigtig. Beskatningssatserne bør fortsat høre under medlemsstaternes kompetence. Hvis vi gik ind for en minimumssats, tror jeg, vi ville miste værdifuld støtte fra både medlemsstaterne og virksomhederne, og det er jo dem, som vil få mest ud af et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag. De fordele, som de nyder, vil gå videre til forbrugerne i form af generelle økonomiske fordele.

Jeg forstår ændringsforslaget vedrørende forskning og udvikling og erkender, at det er et vigtigt område. Men det er ikke et ændringsforslag, som Kommissionen bifalder, da den skattemæssige behandling af forskning og udvikling blot er et enkelt af de områder, som vi drøfter som led i vores arbejde. Jeg mener, at det vil være forkert at fremhæve det på denne måde.

Jeg vil ikke sige mere på nuværende tidspunkt. Jeg glæder mig over Europa-Parlamentets interesse i emnet, og jeg ser frem til at høre resultatet af afstemningen om betænkningen.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag kl. 12.00.

19. Lige Muligheder for Alle (2007)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Martine Roure for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle (2007) - Mod et retfærdigt samfund (KOM(2005)0225 - C6-0178/2005 - 2005/0107(COD)) (A6-0366/2005).

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, EU kan være stolt af sine resultater inden for bekæmpelse af forskelsbehandling. De placerer EU blandt de mest avancerede regioner i verden på dette område. I 2000 vedtog vi to nøgledirektiver. Det ene gør forskelsbehandling på grund af race ulovlig, og det andet forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling inden for beskæftigelse på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Lovgivning alene er dog ikke nok til at imødegå forskelsbehandling effektivt. Mange medlemsstater er bagud med deres gennemførelse i national ret, og hvor den nationale lovgivning er i overensstemmelse med EU-direktiverne, er befolkningen ikke bekendt med den, og den er ikke korrekt gennemført.

Kommissionen har derfor bl.a. foreslået, at 2007 erklæres for Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle. Det skal gøre befolkningen opmærksom på fordelene ved et retfærdigt samfund, der giver alle samme muligheder uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, evner, alder og seksuel orientering. Det vil fremhæve fordelene ved mangfoldighed som en kilde til social og økonomisk vitalitet, som Europa er nødt til at anerkende og udnytte. Denne mangfoldighed beriger Europas sociale struktur og bidrager afgørende til Europas økonomiske velstand.

Drøftelserne og aktiviteterne i løbet af dette år vil være koncentreret om tre hovedemner. For det første retten til ligestilling og ikke-forskelsbehandling. Et væsentligt element vil være at gøre befolkningen opmærksom på, at lige behandling ikke nødvendigvis betyder ens behandling, men at forskellige situationer undertiden kræver forskellig behandling. For det andet anerkendelse af, at alle uanset personlige egenskaber kan bidrage positivt til samfundet. Formålet vil være at gøre befolkningen opmærksom på de fordele, der er ved mangfoldighed i Europa. For det tredje bedre repræsentation i samfundet af udsatte grupper. Der vil blive indledt en debat om, hvordan der kan rettes op på visse gruppers underrepræsentation og manglende deltagelse i samfundet. For det fjerde respekt og tolerance over for og blandt de forskellige samfundsgrupper, der udgør det europæiske samfund.

Civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter vil blive fuldt inddraget i gennemførelsen af det europæiske år. Et af nøgleprincipperne i forbindelse med årets gennemførelse vil være, at aktiviteterne decentraliseres på medlemsstatsplan. For at få budskabet effektivt igennem skal aktiviteterne gennemføres så tæt som muligt på borgerne. Endelig skal det sikres, at der i alle medlemsstater i løbet af året lægges lige stor vægt på alle de årsager til forskelsbehandling, der anføres i traktatens artikel 13, dvs. forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

  Martine Roure (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand, der findes ingen institutionelle barrierer, der skiller de enkelte grupper fra hinanden, og ingen er forhindret i at bevise sit værd og blive belønnet for det. Der er indført særlige ordninger i form af eksaminer eller udvælgelsesprøver ledsaget af eksamensbeviser for at verificere den enkeltes kvalifikationer. Adgangen til de vigtigste embeder er principielt åben for alle uden undtagelse.

Men selv om menneskene er lige for loven, er de det ikke altid i virkeligheden. Eller i det mindste synes princippet om lige muligheder ikke at være gennemført i praksis. Til trods for nogle eksempler på opsigtsvækkende social opstigning, som fremhæves så meget desto oftere som de er en undtagelse, er mulighederne ikke ligeligt fordelt, og et samfund, der ikke giver alle mulighed for at vise deres evner, rummer kimen til en spirende frustration og alvorlige spændinger. En sådan situation gavner hverken effektiviteten eller retfærdigheden.

Når dette således reelt er tilfældet knap to århundreder efter menneskerettighedserklæringens offentliggørelse, bør vi forsøge at forstå hvorfor. Bør vi konkludere, at der ikke findes nogen udvej? Er de demokratiske principper blot en luftspejling eller et ideal, der fjerner sig, efterhånden som man nærmer sig det? Vi nægter at tro det.

Det er rigtigt, at ulighederne har tendens til at akkumulere sig. Børn i dårligt stillede familier har gennemsnitligt færre chancer for at opnå en højere uddannelse. Personer med en lavere uddannelse har færre muligheder for at opnå en høj social status eller udøve et vellønnet erhverv. Antallet af kvinder i høje stillinger er uanset arten heraf stadig meget begrænset for ikke at sige ubetydeligt. Magten ligger generelt stadig hos mændene. Personer med et handicap har stadig ikke ret til en virkelig plads i vores samfund. De homoseksuelle bliver stadig alt for ofte diskrimineret, hvilket nogen stadig finder normalt. mange mænd, kvinder og børn bliver tilsidesat på grund af deres hudfarve eller etniske oprindelse.

Har man ret til at affinde sig med denne tingenes tilstand? Har man ret til at mene, at man ikke kan gøre noget for at bringe virkeligheden lidt nærmere det demokratiske ideal? Hindringerne forekommer store og synes at udgøre en integrerende del af selve den sociale orden. Men det er ikke ved at fornægte dem, det vil lykkes os at overvinde dem. Vi må se sandheden i øjnene og forholde os kritisk hertil. Diskrimination fører således ofte til ukvalificeret arbejde og ustabile ansættelsesforhold, som næsten altid ledsages af lav løn og følgelig lav levestandard.

De mennesker, der befinder sig i denne situation, har meget vanskeligt ved at få adgang til en anstændig bolig og til sundhedspleje. De har praktisk tage ingen mulighed for forfremmelse via efteruddannelse, og deres fritidsaktiviteter er meget begrænsede.

Disse forhold betyder, at deres børns skolegang er truet allerede fra starten. De har ikke de materielle, relationelle og følelsesmæssige forudsætninger for at opstille fremtidsplaner. Og der er stor risiko for, at de vil ende i samme situation som deres forældre.

Kort sagt fører ét handicap flere med sig. De personer, som den sociale ulighed rammer på et bestemt område, risikerer meget vel også at blive ramt på andre områder. Denne kumulering, som man intuitivt fornemmer, er dog hidtil ikke blevet undersøgt særlig tilbundsgående.

Jeg må derfor opfordre Rådet og Kommissionen til at sætte kraftigt ind for at bekæmpe alle former for diskrimination i alle Unionens lande, navnlig som led i Året for Lige Muligheder for Alle.

Vi beder Dem gøre en ihærdig indsats, hr. kommissær. Vi hørte, hvad De sagde for lidt siden. Det er vi tilfredse med, men De må forstå, at vi vil følge gennemførelse heraf nøje. Jeg vil til sidst sige, at i Washington den 28. august 1963 udtykte Martin Luther King i sin berømte tale, I have a dream, meget følelsesfuldt håbet eller drømmen om frihed og retfærdighed for alle. Jeg har en drøm, sagde han, om at mine fire børn en dag vil tilhøre en nation, hvor de ikke bliver dømt på deres hudfarve, men på deres kvaliteter.

Lad os alle drømme, at vi inden udgangen af dette årti endelig vil have en Union uden diskrimination, en Union, hvor alle børn får en chance. Lad os drømme denne drøm sammen, hr. kommissær!

  Patrick Gaubert, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil først og fremmest takke fru Roure for det arbejde, hun har udført med denne betænkning. EU har påtaget sig at fremme de grundlæggende rettigheder og lige muligheder for alle. Vores lovgivning til bekæmpelse af diskrimination er en af verdens mest omfattende. Men spørgsmålet er dog, om vores borgere kender de europæiske direktiver, der har til formål at bekæmpe diskrimination, og om de ved, at alle medlemsstater er forpligtede til at omsætte dem til national lovgivning. Det tror jeg desværre ikke. Initiativet til at lancere Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle er derfor yderst konstruktivt.

En mediebegivenhed af dette omfang er et godt middel til at skabe opmærksomhed og formidle information. En politik til fremme af lige muligheder indebærer, at der træffes specifikke foranstaltninger, der kan sikre de dårligt stillede retfærdig adgang til en række ydelser, tjenester og goder. Hvis ligheden skal være reel, bør vi bekæmpe alle former for diskrimination. Der er hver dag mennesker, der udsættes for diskrimination i forhold til beskæftigelse eller tjenesteydelser på grund af bl.a. deres køn, oprindelse eller religion. Det er uacceptabelt, vi kan ikke længere tolerere det.

De aktioner, som Unionen vil støtte i 2007, og de planlagte informationskampagner og arrangementer går i den rigtige retning. En reel politisk vilje er ligeledes afgørende. Alle medlemsstater uden undtagelse bør indgå aktivt i arbejdet. En fuldstændig gennemførelse af antidiskriminationslovgivningen er således fortsat en prioritet. Det er sørgeligt, at visse medlemsstater er blevet dømt for ikke at have gennemført de europæiske direktiver på området korrekt.

I morgen bør Parlamentet sende et klart signal til vores medborgere ved at vedtage denne betænkning med et stort flertal. Bekæmpelsen af diskrimination er ikke en kamp, der er særligt knyttet til venstre eller højre. Det er en kamp for mænd og kvinder af alle overbevisninger, der arbejder mod et fælles mål, som er at sikre respekten for menneskerettighederne og nærmere bestemt bekæmpe alle former for diskrimination.

  Katalin Lévai, for PSE-Gruppen. - (HU) Europa-Parlamentets centrale budskab som svar på Kommissionens forslag er at bekæmpe alle former for diskrimination, og jeg er derfor meget glad for at kunne lykønske fru Martine Roure med denne betænkning. Jeg vil specielt fremhæve, at lige muligheder - som den første EU-formulerede menneskerettighed - er et horisontalt område, der strækker sig på tværs af alle sektorer. Derfor kan håndhævelsen af lige muligheder ikke kun være en topprioritet for Parlamentet men også for EU og alle medlemsstaternes regeringsorganer. Jeg er specielt glad for, at Europa-Parlamentets formand hr. Borrell har oprettet Det Paritetiske Ligestillingsudvalg på højt niveau, og jeg er stolt over at arbejde som et af dets medlemmer. Jeg vil gerne gøre opmærksom på et dokument, som udvalget publicerede for nylig, og som nævner fordelene ved at anvende mangfoldighedsprincipperne, når en arbejdsplads interviewer og ansætter sin arbejdsstyrke. De arbejdspladser, der gennemfører en sådan politik, og de virksomheder, der tager hensyn til den kulturelle mangfoldighed, er mere konkurrencedygtige på lang sigt, og i nogle tilfælde bliver de også mere effektive på kort eller mellemlang sigt. Lige muligheder er derfor ikke en hindring for en større økonomisk konkurrencedygtighed men snarere en styrkende faktor. Jeg vil også gerne fremhæve medlemsstaternes individuelle ansvar i forbindelse med forberedelserne af Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle, og jeg vil også selv foreslå en række initiativer. Jeg har organiseret den første offentlige parlamentariske høring i Ungarn, der finder sted i næste uge, og hvor de deltagende borgere vil tale om deres personlige erfaringer for at illustrere den diskrimination, de har været udsat for. En blind pige, der ikke er optaget på universitetet på grund af sit handicap, samt en ung romanifyr vil fortælle om deres liv. Jeg vil gerne gøre det til noget almindeligt i Ungarn og indføre de personlige høringer, som vi oplever her, i mit hjemland.

  Sophia in 't Veld, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, først vil jeg gerne takke ordføreren for hendes gode arbejde - det var ikke en let opgave. Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle er meget kærkomment, for de grundlæggende rettigheder ligger de europæiske borgere stærkt på sinde, og de skal være virkelige for alle borgere. På denne baggrund er der to områder, jeg gerne vil tale om.

For det første er der budgettet. Jeg tror, at alle her i lokalet er enige i, at det er pinligt utilstrækkeligt - 15 millioner euro til grundlæggende rettigheder! Hvis jeg sammenligner det med de summer, vi bruger på mange andre ting, der er mindre værd end grundlæggende rettigheder, må jeg krumme tæer.

Det andet område er decentraliseret gennemførelse. Det er meget godt, men jeg er ret bekymret over muligheden for, at medlemsstaterne foretager vilkårlige valg. Jeg føler mig ikke helt overbevist af alle de velmente ord, vi har hørt om grundlæggende rettigheder i de seneste år, for virkeligheden er en anden, og kommissæren nævnte selv, at nogle medlemsstater stadig halter bagud med gennemførelsen af lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling. Der findes stadig et hierarki af forskelsbehandling, og det synes jeg ikke, vi skal fremme med dette program for Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle.

Jeg vil gerne bede kommissæren her og nu, offentligt og officielt, om at love, at Kommissionen vil sørge for, at medlemsstaterne bruger de midler, der er afsat til dette år, til at sætte ligeligt ind mod alle former for forskelsbehandling. Det har ikke noget at gøre med, hvordan pengene fordeles, men vi ønsker, at visse - skal vi sige - lidt anderledes grupper, der i øjeblikket forskelsbehandles - f.eks. homoseksuelle, visse religiøse grupper eller romaerne - skal have samme adgang til dette program som alle andre grupper, som forskelsbehandles. Jeg ser frem til et positivt svar.

  Jean Lambert, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil også gerne takke ordføreren for hendes arbejde, og jeg forstår behovet for længst mulig forberedelsestid, hvis Det Europæiske År for Lige Muligheder skal have nogen effekt af betydning. Den korte tidsfrist har betydet, at der er et eller to områder, som min kollega netop har antydet, hvor vi godt kunne have tænkt os lidt mere opstramning, men det har ikke været muligt.

Vi håber alle, at dette år vil anspore de medlemsstater, der har været særlig langsomme til at gennemføre artikel 13-direktiverne, til at gøre fremskridt. De direktiver afspejler den mere positive dimension af EU, og folk skal være bevidste om deres rettigheder. Som vi har set i forbindelse med f.eks. arbejdstidsdirektivet, er folk alt for ofte ikke klar over, at de har rettigheder, og slet ikke, at de kan gøre dem gældende.

Jeg er enig med fru Roure i, at lige muligheder er en vigtig faktor i forbindelse med social integration, og at vi er nødt til at bekæmpe skinhellighed og fordomme på alle niveauer, både på gaden og i regeringen, da det hindrer så mange mennesker i at nå deres potentiale og hindrer samfundet i at få gavn af deres talenter.

Jeg slutter mig også til dem, der mener, at de tildelte midler er helt utilstrækkelige. Når man tænker på de beløb, som vi som politiske partier bruger på vores valgkampagner for at prøve at overbevise folk om noget andet, vil det kræve mere end de penge, der er afsat i det nuværende budget, at overbevise folk om, at andre i deres samfund har rettigheder, som også bør anerkendes.

  Mary Lou McDonald, for GUE/NGL-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil også gerne komplimentere ordføreren for hendes arbejde på dette meget vigtige område og støtte opfordringen til at udnævne 2007 til Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle.

Vi skal ikke alene stræbe efter at opnå lige muligheder, men i lige så høj grad og lige så afgørende efter at opnå lige resultater. Alle bør have ret til fuld social, økonomisk og kulturel lighed. Det omfatter naturligvis lighed for alle uanset køn, race, etnisk og national oprindelse, alder, ægteskabelig eller familiemæssig status, seksuel orientering, handicap, socioøkonomisk status og ikke mindst politisk eller religiøst tilhørsforhold. Hvis vi mener det alvorligt, når vi taler om at opnå lighed, skal vi ikke kun løbende garantere lige muligheder på tværs af disse kategorier, men vi skal løbende være i stand til nøjagtigt og på fyldestgørende vis at måle resultaterne i forhold til hver af disse kategorier.

Vi ved alle, at samfundsmæssig ulighed ikke er et naturligt fænomen. Den er et direkte resultat af en ulige magtfordeling, så for at komme selve uligheden til livs er vi nødt til at tage fat på spørgsmål, der vedrører magtfordelingen i vores samfund, vi er nødt til at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan tingene er. Jeg tror, at 2007 som Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle kan blive en platform for netop det. Jeg tror også, at alene det, at dette initiativ er blevet foreslået, er en udtrykkelig erkendelse af, at det endnu ikke er lykkedes os at skabe lighed.

I mit eget land, Irland, kæmper vi stadig med arven efter det britiske styre og den fortsatte deling af vores land samt årtiers forskelsbehandling inden for valgsystemet, på boligområdet, på beskæftigelsesområdet og med hensyn til overvågning. Den keltiske tiger burde være en succeshistorie for alle irske borgere, og alligevel er vi stadig et af de mest ulige samfund ikke bare i EU, men globalt.

Roure-betænkningens fokus på både migranter og kvinder er prisværdig og igen særlig relevant for mit hjemland. Det europæiske år bør handle om meget mere end blot at øge opmærksomheden om forskelsbehandling. Lovgivning om lighed er ikke nok til at bekæmpe de dybt forankrede uligheder, der eksisterer - det kræver også politikernes, de politiske beslutningstageres og andres vilje til at gribe om nælden og gøre en gennemgribende indsats for at komme forskelsbehandlingen til livs.

I den forbindelse vil jeg gerne slutte med at gentage fru Roures opfordring til, at både Kommissionen og Rådet lader pengene følge de gode intentioner, hvad angår bekæmpelse af ulighed i Unionen.

  Zita Gurmai (PSE). - (HU) 2007 er et meget vigtigt år for de sager, der skal styrkes inden for lige muligheder og gennemførelsen af lige muligheder i hele EU. Lige muligheder er grundlaget for det fælles europæiske system af værdier, og dets gennemførelse vil fremme håndhævelsen af grundlæggende menneskerettigheder.

Denne betænkning, der udarbejdes gennem en fælles beslutningstagning, berører alle gennemførelsesområder - fra oprettelsen af lovgivningsrammer til definitionen af økonomiske midler - inklusive medlemsstaternes og de civile organisationers muligheder for deltagelse. Min ærede kollega fru Martine Roure har ydet en stor arbejdsindsats. Det vigtigste er at anvende de allerede godkendte og accepterede bestemmelser og at sørge for, at de berørte personer er opmærksomme på de love, der er vedtaget i deres interesse. Derfor har vi brug for handling og ikke ord. Det er ikke nok at gennemføre ligestillingsprincippet på fællesskabsplan. Vi skal sørge for, at alle er opmærksomme på, at alle borgere uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller synspunkter, handicap, alder og seksuel orientering er berettiget til lige muligheder og ligebehandling.

Kontinuerlig oplysning, uddannelse, samarbejde med civile organisationer og EU-borgene er vigtige områder. Der er behov for kampagner, der vinder over den offentlige mening, samt en levende social dialog. Et socialt Europa er utænkeligt uden beskyttelse af sårbare sociale lag og de grupper, der er mest udsatte for diskrimination. Diskrimination eller udelukkelse har hundredvis af ansigter og kan tage udspring i race, etnisk oprindelse, religion, alder, køn, fysiske eller psykiske handicaps. Alle spiller en rolle for gennemførelsen af lige muligheder fra regeringsorganer til nationale myndigheder, fra civilsamfundet til de enkelte borgere i Europa. Solidaritet er den mest hensigtsmæssige og formålstjenlige tilgang til kampen for lige muligheder. Vi har alle et ansvar for at sørge for, at alle mennesker har lige muligheder for at nå deres fulde potentiale inden for alle livets områder. I mine ændringsforslag understregede jeg også, at vi skal gøre vores yderste for at gennemføre lighed ikke kun på EU-plan og på det individuelle plan men også på regionalt, nationalt og lokalt plan. Jeg anbefaler en vedtagelse af betænkningen.

  Tatjana Ždanoka (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, ligesom andre talere er jeg enig med kommissæren i, at EU bør have en af de mest avancerede lovgivningsrammer til bekæmpelse af forskelsbehandling. Jeg er derfor glad for, at Parlamentets ændringsforslag til Kommissionens forslag underbygger kravet om, at Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle skal fremskynde gennemførelsen af de to direktiver til bekæmpelse af forskelsbehandling, og det vil jeg gerne takke ordføreren, fru Roure, for.

Jeg må med beklagelse sige, at mit land, Letland, er blandt de stater, der sinker gennemførelsen. Der bør indledes overtrædelsesprocedurer for krænkelse af fællesskabsretten mod nye medlemsstater ligesom mod de gamle. I den forbindelse spiller ngo'erne en afgørende rolle med hensyn til oplysning. Kommissionen bør sikre, at særligt ngo'er, der repræsenterer de grupper, som forskelsbehandles, inddrages på alle trin i arbejdet i forbindelse med det europæiske år. Jeg håber, at kommissæren også er enig i dette.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, allerførst vil jeg gerne takke de ærede medlemmer for deres støtte i denne forhandling. Jeg vil gerne understrege, at Kommissionen deler Deres ønske om at bekæmpe alle former for forskelsbehandling i alle medlemsstater. Kommissionen er parat til at opfordre alle medlemsstater til at tildele finansielle ressourcer i overensstemmelse hermed.

Generelt godkender Kommissionen alle Parlamentets ændringsforslag. Jeg vil ikke gennemgå dem et for et, men vil koncentrere mig om hovedpunkterne.

Vi støtter de ændringsforslag, der sigter mod at styrke civilsamfundets deltagelse i gennemførelsen af Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle. Det vil være afgørende for dets succes. Vi kan godkende de nye henvisninger til integrering af ligestillingsaspektet i EU-politikkerne. Vi er helt enige i, at medlemsstaterne i årets løb bør lægge lige stor vægt på alle årsagerne til forskelsbehandling som anført i traktatens artikel 13, dvs. forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Det er acceptabelt at oprette et forenklet system til administrativ forvaltning af midlerne på nationalt plan som foreslået. Vi er indforstået med en forøgelse af budgettet fra 13,6 millioner euro til 15 millioner euro.

Med andre ord kan Kommissionen godkende alle de stillede ændringsforslag. Jeg vil slutte med en varm tak til ordføreren, fru Roure, hvis engagement inden for bekæmpelse af forskelsbehandling har bidraget afgørende til de vellykkede forhandlinger med medlemsstaterne. Forhandlingerne gik meget hurtigt og var meget udbytterige. Den tekst, som er forelagt Dem til endelig godkendelse, underbygger Kommissionens oprindelige holdning og giver os de nødvendige redskaber til at fremme mangfoldigheden i hele EU.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag kl. 12.00.

20. Dagsorden for næste møde: se protokollen

21. Hævelse af mødet

(Mødet hævet kl. 22.15)