Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 17. januar 2006 - Strasbourg

5. Havnetjenester

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Georg Jarzembowski for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til markedet for havnetjenester (KOM(2004)0654 - C6 0147/2004 - 2004/0240(COD)) (A6-0410/2005).

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg ønsker at takke hr. Jarzembowski og Transport og Turismeudvalget for den indsats, de har ydet for at forbedre Kommissionens forslag.

Kommissionens nye direktivforslag om adgang til markedet for havnetjenester er udarbejdet for at opfylde et behov, som Kommissionen allerede fastslog eksistensen af i 2001 i forbindelse med vedtagelsen af sit første forslag om emnet. Det forslag, vi nu drøfter, er blevet forelagt af min forgænger, fru de Palacio. Det har samme formål som det foregående forslag, nemlig at sikre fri adgang til havnetjenester i overensstemmelse med traktatens bestemmelser som bekræftet af Det Europæiske Råd med Lissabon-dagsordenen, fuldstændiggøre det indre marked inden for havnesektoren og iværksætte konklusionerne i hvidbogen om transport fra 2001, som indeholdt en række forslag til mindskelse af trafiktætheden på vejnettet og til forbedring af forbindelserne med randområderne.

Alt dette skal selvsagt ske under fuldstændig overholdelse af de gældende bestemmelser på miljøområdet - bestemmelserne om sikkerhed til søs - men især på beskæftigelses- og socialsikringsområdet. Kommissionen skal ifølge forslaget i øvrigt fastlægge retningslinjerne for statsstøtte til havnene, og de berørte havne skal overholde bestemmelserne i Kommissionens direktiv om finansiel gennemskuelighed.

Jeg skal, mine damer og herrer, understrege, hvor vigtigt det er at have effektive havne, idet havnene er et afgørende led i transportkæden og udviklingen af havets motorveje. 90 % af vores udenrigshandel går gennem vores havne. Vi har brug for et klart regelsæt, der kan fremme investeringerne i vores havne.

Hr. formand, mine damer og herrer, Kommissionen har foretaget de ændringer, den fandt nødvendige i forhold til den tekst, der blev forkastet i 2003. Jeg er dog klar over de forbehold, der er over for den nye tekst, men ønsker netop derfor at følge forhandlingerne opmærksomt, idet jeg erindrer om, at forslaget især har til formål at sikre en modernisering af vores havne og følgelig en yderligere udvikling af havneaktiviteten i Europa.

Jeg takker for Deres opmærksomhed. De understregede, hr. formand, at der var mange talere. Jeg tror, at forhandlingen under alle omstændigheder vil være meget oplysende for Kommissionen. Jeg takker derfor på forhånd alle, der tager ordet, og takker endnu en gang udvalget og dets ordfører.

  Georg Jarzembowski (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne takke næstformanden for hans klare udtalelser og hans vilje til at lytte til Parlamentets saglige argumenter.

Lad mig minde Parlamentet om, at alle argumenter for eller imod et direktiv om søhavne har været genstand for en intens debat i flere måneder, og at der er to ting, som har ligget fast helt tilbage fra høringen i Transport- og Turismeudvalget i juni sidste år. For det første går alle aktører i havnesektoren - fra havnevirksomheder til rederier - ind for klare gennemsigtighedsregler for at skabe fair konkurrence mellem søhavne. Det gælder også for alle grupper her i Parlamentet, som under drøftelserne i Transportudvalget for øvrigt ikke er kommet med væsentlige ændringer af forskrifterne om gennemskuelighed i kommissionsforslaget. Derfor er det mig fuldkommen uforståeligt, hvorfor fire grupper stiller forslag om at forkaste kommissionsforslaget fuldt og helt, for derved forhindrer de, at gennemsigtighedsreglerne bliver indført. Så hvis man går ind for gennemskuelighed og fair konkurrence, så kan man under ingen omstændigheder forkaste den del af direktivet.

Jeg vil nu gå over til markedsadgangen. Det blev klart under høringen, at der er meget forskellige interesser på spil her. Havnetjenesteudbyderne, altså de eksisterende havnevirksomheder - containerterminaler, fortøjningsfirmaer o.l. - ønsker naturligvis ingen europæiske regler. De ser gerne, at disse spørgsmål fortsat bliver reguleret på nationalt plan. Brugerne af havnetjenester, f.eks. rederierne og erhvervsbrancher, som producerer og transporterer varer, mener - efter min opfattelse med rette - at der er behov for europæiske regler om markedsadgang. Derfor mener jeg, at den ret, som er forankret helt klart i EF-traktaten, til at etablere sig og udveksle tjenesteydelser, må gælde i søhavne lige såvel som alle andre steder, og at vi må indføre rimelige og klare regler for at sikre, at det er tilfældet.

Jeg vil nu kort nævne fem argumenter for europæiske regler om markedsadgang:

For det første er det til gavn for nye tjenesteudbydere, at markedsadgangen overhovedet bliver mulig gennem regelmæssige udvælgelsesprocedurer for offentlige forpagtningsarealer. Uden dem vil ingen nye havnetjenesteudbydere nogensinde få en chance for at komme ind på markedet.

For det andet er det til gavn for eksisterende havneomladningsvirksomheder, at disse overgangsregler skal sikre de offentlige forpagtningsaftaler i teoretisk op til 46 år. Det, vi foreslår, bringer altså ikke en eneste virksomhed eller en eneste arbejdsplads i fare. Tværtimod gør de lange overgangsperioder det muligt for eksisterende virksomheder at fortsætte deres aktiviteter.

I havnearbejdernes interesse er vores forslag de rigtige, for vi ønsker at slette selvserviceringen fra direktivet. Vi er af den opfattelse, at der ikke er behov for europæiske regler for selvservicering, eftersom det slet ikke er muligt inden for containertransport, som er en moderne havns typiske virksomhed. Der findes ikke et eneste containerskib, som råder over laste- og losseudstyr, som kan betjenes af skibets egen besætning, så containerne kan blive lastet eller losset.

Jeg har allerede forklaret, hvordan de lange overgangsregler sikrer havnearbejdernes arbejdspladser, og der vil ikke være nogen fare for social dumping eller en forringelse af arbejdsvilkårene, for det hedder udtrykkeligt i direktivet, at det ikke griber ind i medlemsstaternes sociale bestemmelser eller den fri forhandlingsret.

For det fjerde er vores forslag de rigtige med henblik på at sikre rederiernes og transportbranchens interesser, for hvis nye virksomheder kommer ind på markedet, så kan de vælge mellem de mest effektive og billigste udbydere, og vil ikke - som de gør i nogle havne for øjeblikket - stå over for en monopolsituation, hvor de må tage det, de bliver præsenteret for.

For det femte er det ændrede direktiv rigtigt set fra erhvervslivets og forbrugernes synsvinkel, da det er vigtigt for importen og eksporten, at alle havne regulerer disse endnu mere effektivt og økonomisk til gavn for forbrugerne.

Derfor mener jeg, at en fair markedsadgang, hvor de eksisterende virksomheders interesser og arbejdspladserne samtidig bliver beskyttet, er den bedste løsning. Vi har 140 ændringsforslag herom, og jeg beder Dem om at stemme om indholdet af dem, frem for at vende Dem mod en afgørelse baseret på kendsgerninger. Hvis De forkaster kommissionsforslaget fuldt og helt - dvs. ikke kun konkurrencedelen, men også delen vedrørende gennemskueligheden - så får vi ingen europæiske regler, og det ville medføre usikkerhed med hensyn til lovgivningen og med henblik på at kunne planlægge fremad.

Lad Dem heller ikke anfægte af de strejker, der fandt sted i går. Jeg finder det uhørt, at fagforeningerne lokkede folk hertil med falske argumenter. Vi må ikke lade de nødraketter, som nogle af demonstranterne affyrede, sætte havnearbejderne i et dårligt lys generelt. Lad os træffe en fair beslutning - det er min bøn til Parlamentet.

  Stephen Hughes (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne lykønske ordføreren med hans arbejde, som Udvalget om Transport og Turisme naturligvis ikke satte pris på.

Jeg beklager også den vold, vi var vidne til i går, men vi må forstå den frustration, som havnearbejderne føler i øjeblikket. Det er et yderst misinformeret forslag fra Kommissionens side. Det er en absolut hån mod Parlamentet, at det blev fremsat igen i stort set samme form inden 18 måneder efter vores oprindelige afvisning. Det er virkelig en hån mod den eneste direkte valgte demokratiske institution på europæisk plan. Kommissionen skulle have tænkt sig meget grundigt om, efter at det blev forkastet første gang.

(Bifald)

Som det var tilfældet med tjenesteydelsesdirektivet, ligger der en virkelig fejlagtig tankegang til grund for dette direktiv. Tanken om selvhåndtering er latterlig. Det fører direkte til en katastrofe og er et sikkerheds- og sundhedsmæssigt mareridt. Det, der er brug for inden for lastning og losning af gods, er en gruppe idealistiske, veluddannede og erfarne mennesker, ikke en arbejdsstyrke om bord, der kan udsættes for risiko ved forhastet losning og lastning af gods.

Lodstjenester var medtaget i forslaget. Jeg repræsenterer Teesport i det nordøstlige England, som er en af Europas travleste havne, og som betjener et meget stort kemiindustrielt kompleks. Hver eneste dag fragtes der meget følsomt gods ud og ind af den havn. Tanken om at udbyde lodstjenester til skibe, der passer til den beskrivelse, i licitation for at sikre den laveste pris er, igen, latterlig. Det ville ikke blot bringe de pågældende arbejdstagere i fare, men hele befolkningen i min region.

Kommissionen skulle have gjort det fornuftige: Den skulle have revideret forslaget fuldstændig, før den fremsatte det. Jeg håber, at den hurtigt vil trække det tilbage, når vi forkaster det i morgen, hvilket jeg er sikker på, at vi gør.

(Bifald)

  Marianne Thyssen, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, ærede kolleger, efter at Parlamentet havde forkastet den første havnepakke, leverede Kommissionen, dvs. Deres forgænger, hr. kommissær, en ny slags forsendelse i form af en container med en ekstra stribe maling for at tydeliggøre, at det virkelig drejer sig om den anden forsendelse, en container, hvis last imidlertid næsten er den samme som den første.

Kommissionen var så dristig at stille et forslag, der viser, som hr. Hughes med rette sagde, at den ignorerer Parlamentets stemme. Vi ville have sat pris på lidt mere respekt, men Kommissionen fandt vores bidrag åbenbart temmelig overflødigt. Den kunne godt klare det selv. Kommissionen har afprøvet selvserviceringen, og i morgen får vi at se, at dette kan gå galt. Selvserviceringen er naturligvis ikke det eneste problem.

Også vores gruppe konstaterer, at vi måske er på vej til at forkaste forslaget, som vi er meget kritiske over for. Vi er klar over, at det til trods for ihærdige bestræbelser, men på grund af alle disse omstændigheder ikke er lykkedes ordføreren, som sandelig fortjener vores respekt, at finde et flertal for en acceptabel, nyttig og gennemførlig løsning på grundlag af dette forslag.

Hvis dette ikke er enden på havnepakken eller hele havnepakkerejsen, ved vi, at vi skal ændre kursen og søge en helt anden løsning. Vi har brug for en løsning, som nøjes med at løse de virkelige problemer. En løsning, som ikke kun tager hensyn til investeringsgoder, men også til mennesker. En løsning, som giver alle retssikkerhed, og som kun er gennemførlig i en fredelig atmosfære. Stop konfrontationsmodellen. Længe leve konsensusmodellen.

Hr. Kommissær, jeg vil gerne have at vide af Dem på Kommissionens vegne, om De, når De stiller nye forslag, agter på forhånd at drøfte dem meget grundigt med alle involverede.

(Bifald)

  Willi Piecyk, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, tillad mig at komme med en indledende bemærkning. Den opførsel, som nogle af havnearbejderne viste i går her i Strasbourg, overskrider langt grænsen for, hvad der er acceptabelt eller tilladt i politik. Protest og demonstration, fint nok, men vold og hærværk - det kan vi ikke tillade, og det skal fordømmes.

(Bifald)

Lad mig nu tale om selve emnet. Vi har tidligere drøftet rene have og rene havne og kæmpet for det. På det område har vi vedtaget lovgivning, f.eks. direktivet fra november 2000 om faciliteter i havne til håndtering af affald. Hvis havnepakken hører hjemme nogen steder, så er det her, i havnenes affald. Det er det rette sted til den. Fordi det er sådan, vil Socialdemokraterne og mange andre forkaste dette direktiv om havnepakke 2 i morgen. Hvorfor? Helt enkelt, fordi kommissionsforslaget overhovedet ikke tager højde for virkeligheden i de fleste af Europas havne. Kommissionens hensigt med at gribe ind i velfungerende, økonomisk succesfulde strukturer og ved hjælp af et enormt og dyrt bureaukrati påtvinge havnene en konkurrence, som allerede findes i næsten alle sammen, er uacceptabel.

Endelig, og det er det vigtigste, er det mange kvalificerede arbejdspladser, der er på spil. Familier og levebrød er i fare, og det er det, det handler om. Jeg har endnu ikke hørt en eneste begrundelse for, hvorfor det skulle være berettiget at bringe disse arbejdspladser i fare og bringe den sociale harmoni i europæiske havne unødigt i fare. Det findes der ingen begrundelse for.

Vi hører, at de grundlæggende friheder - som bliver anført igen og igen - ikke er sikret i havnene. Det er muligt, at der findes nogle få sådanne havne i Europa, men der hersker en benhård konkurrence i de fleste af dem. Det er kun naturligt, at der er begrænset plads i de fleste havne til dem, som ønsker at udbyde havnetjenester, og det er ikke alle, som får chancen med det samme, men de bliver langtfra diskrimineret.

Jeg vil gerne give et eksempel. Lad os tage en gågade beliggende midt i centrum. Heller ikke her får alle chancen for at udøve sit erhverv, men ønsker Kommissionen at foreskrive en udvælgelsesprocedure i fremtiden, blot fordi en tysk frisør ikke kan leje en salon på Ramblaerne i Barcelona, når han har lyst? Det går jo ikke.

Det handler ikke kun om Europa som et sted at drive maritim industri, men også om, hvordan vi europæere står mål med de andre kontinenter. Hvis vi ønsker at bevare den europæiske socialmodel, så må vi ikke servere de europæiske havne på et sølvfad for de asiatiske virksomheder - og for resten er havnene i Europa langt mere effektive end de asiatiske for tiden.

Hr. kommissær, De arvede denne tvivlsomme pakke fra Deres forgænger, fru de Palacio. Da vi ved, at De ikke er nogen testamentjæger, foreslår vi, at De fragår arven - vi skal nok hjælpe Dem. Vi ønsker et forslag fra Dem, som kun kan ses som værende europæisk. Vi har brug for en europæisk havnepolitik med en fair konkurrence mellem havnene. Vi har brug for en fornuftig politik for havnenes opland, og vi må få de europæiske havne til at konkurrere fornuftigt med resten af verden. Hvis De ønsker den form for politik, hr. kommissær, så har De vores støtte, og vi vil gerne arbejde sammen med Dem om at få den udformet.

(Bifald)

  Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. - Hr. formand Hr. kommissær! I dag, hvor der er gået næsten 50 år siden Fællesskabets oprettelse, er der stadigvæk ikke nogen specifik lovramme for havnetjenester. Havnesektoren er den eneste transportsektor, hvor problemer med den fri bevægelighed for tjenesteydelser må løses sag for sag af Kommissionen og via Domstolen. Havnetjenester falder jo ind under EF-traktatens grundlæggende friheder, dvs. etableringsretten og den fri bevægelighed, som nævnt af Dem, hr. kommissær, og traktatens generelle principper tager ikke i fuldt omfang højde for de specielle forhold, der gælder i havnene. Derfor er der behov for en lovramme for havnesektoren.

I ALDE-Gruppen går vi altså ind for et havnedirektiv. Ikke således som det foreligger i Kommissionens forslag - det er vist meget få, der støtter. Vi har støttet ordføreren, hr. Jarzembowski, i hans bestræbelser for at ændre dette direktiv til noget mere fornuftigt. I lyset af den udvikling, som vi har set i hr. Jarzembowskis bestræbelser, har jeg undret mig over de voldsomme demonstrationer mod Kommissionens forslag, som jo ikke har en jordisk chance for at blive vedtaget i sin nuværende form. Hr. Jarzembowski vil tage selvhåndtering ud af forslaget for at gøre det mindre kontroversielt. Alligevel skal vi høre mærkelige og usande påstande om filippinske søfolk, der skal overtage havnearbejdernes job, og havnearbejderne har kvitteret for den gode vilje ved at lave optøjer foran Parlamentet og smadre et stort antal ruder i vores facade. Jeg synes, at det er et udtryk for en manglende forståelse, ja foragt for den demokratiske proces.

Vi har brug for et havnedirektiv, der kan fastlægge rammerne for en fri konkurrence mellem serviceudbydere i havnene og for en friere konkurrence mellem havnene, som sikrer mod konkurrenceforvridende statsstøtte. Det har netop været udgangspunktet for Kommissionen, at vi gennem et brud med monopolerne kunne få mere effektive og veldrevne havne, således at vi får mere gods transporteret via skib, hvilket vil aflaste både vejene og miljøet. Men dette mål har man fuldstændig tabt af syne i debatten. Det må erkendes, at der er en række svagheder ved Kommissionens forslag. Vi mener, at der skal tages bedre hensyn til serviceudbydernes muligheder for at forrente og afskrive de ofte meget store investeringer, som de må foretage. Der skal være bedre overgangsregler, når nye serviceudbydere tager over for fra gamle.

Hvis det ender med, at direktivet bliver afvist - hvilket mange af os tror, men ikke håber - så bør teksten indgå i et kommende arbejde med en ny konsekvensanalyse af lovgivning på området. Med det hidtidige kaotiske forløb er det forståeligt, at mange ønsker, at Kommissionen skal trække forslaget tilbage. Jeg må sige, at min egen gruppe ikke er enig om, hvordan vi skal forholde os til dette spørgsmål. Netop i kraft af det kaotiske forløb, er der mange, der simpelthen vil stemme imod, men vi er fortsat interesseret i et havnedirektiv.

  Joost Lagendijk, for Verts/ALE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, egentlig er det en flot præstation at fremlægge et kommissionsforslag, som så mange mennesker har kritiseret så længe og så stærkt, for det er jo tilfældet. Naturligvis så vi i går alle sammen havnearbejderne, hvoraf - som hr. Piecyk sagde - et mindretal desværre gik langt over stregen og forsøgte at ødelægge det for sig selv. Det var en temmelig absurd aktion, fordi den var rettet mod den eneste europæiske institution, som hidtil har forsvaret havnearbejdernes interesser og åbenbart også gør det nu. Men denne dumme aktion må ikke aflede opmærksomheden fra den vigtige protest, som havnearbejderne har givet udtryk for. Og det er, at der, hvis et uændret kommissionsforslag vedtages, er stor risiko for, at veluddannede, erfarne mennesker erstattes af billigere, dårligt uddannede skibsbesætninger, hvilket vi ikke ønsker.

Det er naturligvis påfaldende, at modstanden ikke kun kom fra fagforeningerne. Havnetjenesterne og arbejdsgiverne i utallige europæiske havne beder om, at der ikke kommer en ny papirmølle med nye regler. Når man ser på alle de undersøgelser, der er foretaget af virkningerne, er konklusionen, at dette direktiv, hvis det vedtages uændret, skaber usikkerhed og netop færre investeringer, og i stedet for at øge havnetjenesternes kvalitet reducerer denne.

Henvendt til Kommissionen vil jeg gerne tilføje et tredje argument. Hvordan kan det være, at Kommissionen, som via sin formand altid har sagt, at Europa kun skal udarbejde love, hvis det er nødvendigt, og hvis det tilføjer noget, som ikke kan gøres på nationalt plan, nu stiller et forslag, som forsøger at løse et problem i en række havne i Sydeuropa ved at belemre alle europæiske havne med ensartede regler?

Min gruppes konklusion er, at vi skal forkaste forslaget. Jeg opfordrer Kommissionen til at ophøre med at stille den slags forslag og i stedet stille forslag, som De vil få støtte til i Parlamentet. Forslag om statsstøtte skal der sættes en stopper for. Vi beder Dem om at forsøge at løse problemerne i sydeuropæiske havne på en anden måde.

(Bifald)

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand, EU-lovgivning eller forpligtelsen til at tilpasse medlemsstaternes nationale lovgivning gavner kun, hvis den løser problemer. For de mennesker, som arbejder i havnene, skaber dette havnedirektiv kun problemer.

Kommissionen åbner mulighed for selvservicering. Derved kan uddannede fagfolk, som ved, hvordan man skal flytte lasten sikkert og omhyggeligt, erstattes af lavtlønnede skibsbesætninger fra lande uden for Europa. Selv hvis denne forpligtelse for medlemsstaterne fjernes, er direktivet stadig skadeligt for havne, hvor myndighederne ejer havnebassinerne, kajerne og de tilgrænsende industriområder.

Den obligatoriske periodiske udbudsprocedure for operatører kan føre til, at folk, som arbejder der, mister deres job ved afslutningen af en sådan periode. Kun i private havne er kontinuitet stadig mulig. I hvert fald så længe de ikke går konkurs eller opkøbes af en konkurrent.

Dette forslag har skabt massiv modstand, først i 2003, da Parlamentet i sidste instans forkastede det under tredjebehandlingen. Dernæst efterlod tidligere kommissær De Palacio lige inden sin fratræden i 2004 gentagelsen af dette forslag, som en tidsbombe. Et vigtigt motiv i baggrunden var måske, at der uden for havnene er folk, der har interesse i at gøre søtransport endnu billigere. Det er overraskende, fordi taksterne i Europa er lavere end i Asien eller Amerika, og også fordi de for industrien kun udgør en ubetydelig del af produktionsomkostningerne.

De Palacios officielle hovedargument var fremme af skibstrafikken mellem Spanien og Italien som alternativ til den store strøm af lastbiler ad landevej langs den franske sydkyst. Selv uden havnedirektivet viser det sig, at denne søtransport over kort afstand i de seneste år er steget voldsomt. Desuden ville virkningen for de tyske, nederlandske, belgiske og franske havne ved Nordsøen og Kanalen med deres store fælles bagland resultere i kaos.

Allerede i 1998 fandt Parlamentet, at et eventuelt havnedirektiv burde lægge hovedvægten på offentlighed omkring de investeringer, der er betalt med skattepenge, og på, hvorvidt de opkrævede takster dækker udgifterne. I de to på hinanden følgende forslag fra Kommissionen er det ikke sket.

Ikke desto mindre støttede De Kristelige Demokrater og De Liberale, altså halvdelen af Parlamentet, dette forslag indtil for en uge siden. I mellemtiden ser det ud til, at der næsten ikke er nogen, der længere tror på det. Under afstemningen i morgen kan vi definitivt uskadeliggøre denne tidsbombe.

  Patrick Louis, for IND/DEM-Gruppen. - (FR) Hr. formand, de franske medlemmer af Gruppen for Selvstændighed og Demokrati går ind for at fremme søtransporten. Denne sektor har inden for de gældende juridiske rammer givet udmærkede resultater. I 2000 tegnede den sig for 41 % af de intereuropæiske forsendelser af massegods mod 43 % for landevejstransporten. Men er det nødvendigt med dette havnedirektiv for at fremme denne effektive transportform?

Formålet med dette nye forslag er at overvinde nederlaget i forbindelse med den første havnepakke, som blev forkastet her i Parlamentet. Det nye forslag indeholder i det væsentligste de samme bestemmelser som det første. Anvendelsesområdet er det samme, fortegnelsen over tjenester er identisk og de konkurrencefremmende foranstaltninger overdrevne. De få ændringer, der er foretaget i teksten, indebærer ingen forbedringer. De tilladelser, havnemyndighederne skal udlevere til leverandørerne af tjenester, er ganske mistænkelige. Indførelsen af nye procedurer vil afstedkomme et hav af tvister, og administrationsomkostningerne vil stige som følge af den juridiske usikkerhed. Tilladelserne løber ikke over en tilstrækkelig lang periode til, at det kan betale sig at foretage omfattende investeringer. Disse gentagne lappeløsninger vidner om en forhastet fremgangsmåde uden seriøse konsekvensanalyser.

Ifølge en undersøgelse, som det britiske transportministerium offentliggjorde den 26. august 2005, vil der endog ske en forværring af situationen, idet det vil blive dyrere at komme ind på markedet, og de store leverandører vil blive gunstigere stillet end de små virksomheder. Ændringer vedrørende selvservicering giver fornyet næring til påstande om social dumping. Dette afgørende spørgsmål viser, hvor central en rolle Bolkestein-direktivet til stadighed spiller for alle Unionens anliggender. Så til trods for artikel 4 og transporttjenesternes undtagelse fra direktivet om tjenesteydelser ved vi, at det blot er et af de kneb, vi er blevet så vant til her i Parlamentet.

Ja, søtransporten har brug for specifikke og præcise reformer. Ja, dette direktiv har hovedsagelig til formål at dække over et nyt svidende nederlag for Unionens institutioner. Ja, søtransporten har brug for suveræne stater, der klarlægger deres stilling. Følgelig ...

(Formanden afbrød taleren)

  Roberts Zīle, for UEN-Gruppen. - (LV) Hr. formand, mine damer og herrer, forslaget til havnedirektivet, som vi drøfter i øjeblikket, er et klassisk produkt fra den tidligere Europa-Kommission. Da direktivforslaget blev fremlagt i foråret 2004, foretog Kommissionen ikke nogen konsekvensanalyse i forhold til de nye EU-medlemsstater med det resultat, at havnene i de baltiske lande, f.eks., i henhold til dette direktiv ville være tvunget til at konkurrere med havnene i Rusland i en situation med illoyal konkurrence. Selv om ordføreren virkelig bestræber sig på at finde et kompromis vedrørende dette direktivforslag, er det tydeligvis meget vanskeligt. Desværre forholder det sig formentlig sådan, at de personer, der organiserede den voldelige demonstration, og de forskellige deltagere fra Parlamentets venstrefløj vil kunne fejre en triumf. Men uanset hvilke begivenheder, der planlægges, ønsker jeg at sige til de personer, der går ind for lempelige sociale standarder fra det gamle Europa, at det ikke vil være muligt at opretholde disse standarder uden store reformer.

  Ashley Mote (NI). - (EN) Hr. formand, der vil blive truffet beslutning om dette omarbejdede direktiv under det østrigske formandskab, et land, som slet ikke har nogen havne! Det følger efter en kaotisk afstemning i Udvalget om Transport og Turisme, hvor der virkelig var tvivl om det korrekte resultat. Må jeg erindre om, at Storbritannien er en ø med mere end 100 erhvervshavne, og den største, Southampton, ligger i min valgkreds. Den bidrager med over 2 milliarder britiske pund til den britiske økonomi hvert år, og den lokale økonomi modtager yderligere 200 millioner britiske pund alene fra krydstogtbranchen. Det er store tal.

Som en global handelsnation håndterer Det Forenede Kongerige mere internationalt gods end noget andet EU-land, og havnene dér styres af det frie initiativ og markedskræfterne. Der er ikke noget offentligt ejerskab, ingen statsstøtte, så udbygningen af faciliteter og tjenester i de britiske havne er afhængig af, at man bevarer tilliden hos private investorer og høje standarder for ydelser og beskæftigelse.

Dette direktiv vil undergrave tilliden til disse standarder, fordi det griber ind i kommercielle aftaler, som man er nået frem til gennem frie forhandlinger. Det indebærer kontroller, der hverken er nødvendige eller ønskværdige. Det søger at løse problemer med statsdrevne havne, der ganske enkelt ikke findes i Storbritannien. Det ved havnemyndighederne, det ved leverandørerne af tjenester og faciliteter, det ved kunderne: De eneste, der tilsyneladende ikke ved det, er dem i Kommissionen. Selv lodsernes egen bekymring over sikkerheden er blevet mødt med ligegyldighed. Vil vi virkelig have novicer til at lodse verdens største containerskibe gennem smalle passager, der er udsat for tidevand, og forsøge af bringe dem sikkert til kaj?

Hver gang EU begynder at tale om at skabe ligelige vilkår, afslører det en grundlæggende uvidenhed om virksomhedsdrift. De britiske havne bruger deres initiativ og investorernes penge til at skabe en konkurrencefordel: det stik modsatte af ligelige vilkår. Hvis direktivet vedtages, vil de få omkostninger uden at give fordele, og det vil sætte en bremse på vækst og tillid. Parlamentet bør smide det ud.

(Bifald)

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, ud fra de tidligere holdninger og begivenheder i forbindelse med demonstrationerne i Strasbourg og andre steder i Europa er vi alle klar over, at vi drøfter et meget alvorligt og omfattende spørgsmål med vidtrækkende konsekvenser.

Vi skal derfor være opmærksomme på de multilaterale parametre og samtidig være mere effektive i relation til de målsætninger, som vi ønsker at opfylde, og hvormed jeg mener økonomisk udvikling, konkurrenceevne og konvergens mellem områderne i Europa.

Derfor bifalder vi Kommissionens initiativ om fastlæggelse af det retsgrundlag, der har manglet i Den Europæiske Union i over 50 år efter oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab.

Vi står derfor over for en situation, hvor vi har mulighed for at fastlægge et retsgrundlag, der kan føre til gennemsigtighed i ydelsen af tjenester og forbindelserne med regeringer og andre myndigheder, og som også vil medføre større konkurrenceevne for vores havne, ikke blot de store havne i Europa, som taber terræn over for de asiatiske havne, men også andre sekundære havne, som med samme konkurrencevilkår vil have mulighed for at udvikle sig, så de er rustet til den eksplosion inden for international handel og de fordele, som vil opstå som følge af EU-politikken om kortdistancefragt med skibe og skibsbusser.

Vi skal være klar til at høste fordelene af disse politikker. Vi ønsker dog at få foretaget en konsekvensanalyse, inden vi træffer en endelig beslutning. Der er endnu ikke foretaget en konsekvensanalyse, og det afspejler den manglende gennemsigtighed og det manglende retsgrundlag i Europa.

Vi skal imidlertid, både på EU-plan og på medlemsstatsplan, gøre en indsats for at få foretaget en sådan undersøgelse, og vi ønsker endvidere, at direktivforslaget integreres inden for rammerne af en bredere havnepolitik, idet konkurrence ikke blot er et retsgrundlag, men også omfatter tjenester, der generelt kan medføre adgang til og generelt større effektivitet i havnene og på transportområdet.

  Saïd El Khadraoui (PSE). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, ærede kolleger, ligesom mange andre har jeg stadig skarp kritik af den måde, hvorpå Kommissionen har grebet denne sag an. Det er forbløffende, at Kommissionen mindre end et år efter, at Parlamentet forkastede det forrige havnedirektiv, har lanceret et nyt forslag uden samråd med sektoren, ej heller med Parlamentet, selv om den ved, hvor følsom denne sag er. Jeg fremhæver dette, fordi jeg er overbevist om, at det alt sammen kunne være forløbet anderledes, hvis der på et tidligt stadium havde været vilje til at indlede en dialog herom med de involverede parter.

Jeg ved, hr. Barrot, at De heller ikke selv er særlig glad for denne sag, og mine kommentarer gælder derfor heller ikke Dem personligt, men de skal fremhæves endnu en gang. De ved også, at det ikke kun er metoden, men også tekstens indhold, som møder stor modstand i sektoren. Fagforeningerne er selvfølgelig bekymrede på grund af mulighederne for selvservicering, men også havne, havnevirksomheder, lodser og endda redere kritiserer forslaget kraftigt.

Hr. Jarzembowski har til trods for alt dette gjort et forsøg på at komme ud af dødvandet, og dette fortjener anerkendelse, men jeg er ikke enig med Dem om indholdet. I betragtning af den måde, hvorpå denne sag blev forelagt, og i betragtning af den måde, hvorpå sektoren siden da har modtaget den, kan vi ikke gøre andet end fuldstændigt at forkaste forslaget og bede Kommissionen om at gøre arbejdet om.

At vedtage dette forslag ville være dårlig regeringsførelse, især fordi vi overhovedet ikke ved, hvad resultatet af afstemningen kan blive. Hvis man vil bygge et hus, og man ved, at fundamenterne er dårlige, bygger man ikke videre, men begynder forfra. Forkastelse betyder, at havnene blot kan fortsætte med at arbejde, som de har gjort det de sidste 40-50 år, med spektakulære væksttal i mange tilfælde.

Dette vil naturligvis ikke sige, at vi skal opgive det. Kommissionen skal i ro og mag tage tiden til det, tænke over det, drøfte det med sektoren og undersøge, hvad der virkelig kræver en europæisk løsning på havneområdet. En ny grønbog eller hvidbog, som nogle foreslår, forekommer mig at være en god metode, og i mellemtiden kan Kommissionen fokusere på det, som hele sektoren beder om, nemlig tydelige regler om gennemsigtighed omkring offentlige investeringer. Men først skal vi forkaste dette forslag.

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, efter at det var blevet forkastet i den tidligere valgperiode, behandler vi igen i dag Kommissionens forslag om at liberalisere havnetjenesterne, og vi befinder os praktisk taget i den samme situation, for grundlæggende er der intet eller kun meget lidt, der er blevet ændret i den tekst, som vi i sin tid forkastede.

Forslaget ligner meget, og ordføreren er den samme. Det siger jeg med fuld respekt for min kollega, hr. Jarzembowski, men jeg tror også, at det fortsat vil blive forkastet af flertallet.

Da jeg almindeligvis er tilhænger af liberalisering af markederne og af havnetjenesterne, kan jeg ikke gå ind for det foreliggende forslag. For det første, fordi det udelukkende drejer sig om de tjenester, der ydes inden for den enkelte havn med den sunde hensigt at fremme den frie konkurrence, men på den anden side ikke behandler de særdeles virkelige praksis, der er i modstrid med konkurrencereglerne mellem de forskellige europæiske havne.

Efter min mening er der mange ting, der bør ændres i forbindelse med den normale praksis i mange havne. Jeg tror, at der finder et vist misbrug sted, og at tjenesteleverandørerne bliver pålagt kontraheringsformer, der ikke er acceptable. Jeg synes dog ikke, at ændringerne kan fremlægges så kategorisk. Vi skal sørge for en veltilrettelagt overgang, hvor vi på den ene side garanterer sikkerheden og effektiviteten i forbindelse med havneoperationerne og på den anden side beskytter arbejdstagernes rettigheder.

Jeg mener, at virksomhederne har ret til frit at vælge arbejdstagerne, men i første omgang burde de antage dem, der allerede har udført nogle bestemte arbejdsopgaver, og hvis arbejdskontrakter er gældende. Og som det er sket inden for andre kriseramte økonomiske sektorer, skal der, hvis der er overtallige arbejdstagere, forhandles en passende omstillingsplan mellem fagforeningerne, virksomhederne og forvaltningen.

Europa og Europa-Parlamentet må ikke opfattes af borgerne som et instrument for den rå kapitalisme. Forslag som det, vi behandler i dag, og som vi forhåbentligt forkaster, har haft indflydelse på det hollandske og franske "nej" til forfatningstraktaten. Vi skal modernisere vores økonomi, men med den nødvendige dækning og beskyttelse af de berørte personer, hvilket er det vigtigste mål for enhver politisk aktion. På denne måde vil vi have større moralsk autoritet til at forkaste den brug af vold, som vi er vidne til i dag.

  Michael Cramer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, De Grønne i Parlamentet forkaster havnepakken, ikke mindst af formelle grunde, for den blev fremlagt forhastet af kommissær de Palacio på hendes sidste møde, altså på et tidspunkt, hvor hun for længst burde have forladt embedet. Det er udtryk for dårlig stil at fremlægge et næsten uændret direktiv på ny, som Parlamentet allerede har forkastet, og på det nærmeste kaste det hen for fødderne af efterfølgeren og Parlamentet.

Næste alle medlemsstater er imod havnepakken. Den er blevet forkastet af den konservative regering i Holland, af Labour-regeringen i Storbritannien og af både den tidligere rød-grønne og den nuværende konservative og socialdemokratiske samlingsregering i Tyskland. Der er en berettiget frygt for en økonomisk tilbagegang, fordi investeringerne skal tjene sig selv ind over kortere tid, bureaukratiet bliver øget, hvilket er dyrt, og fordi konkurrencen allerede findes. Omkostningerne i EU's havne er meget lave, i USA er de dobbelt og i Asien tre gange så høje. Havnearbejdernes strejke er berettiget, fordi de frygter løndumping. I den sociale markedsøkonomi er der ikke plads til en sådan politik kendetegnet ved social kulde.

Der er en stor koalition bestående af konservative, socialdemokrater og grønne imod havnepakken. Jeg vil gerne opfordre Dem til at forkaste den sammen med os og give kommissær Barrot en mulighed for at fremlægge nye regler, som vil skabe den gennemskuelighed, som de europæiske havne har brug for.

  Georgios Toussas (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, vores forhandling finder sted efter massedemonstrationen om arbejdsløshed, som havnearbejderne organiserede i går i alle medlemsstaternes havne med stor succes, og hvor de sendte et klart og tydeligt budskab om at trække direktivet om adgang til markedet for havnetjenester tilbage.

Demonstrationen fandt endvidere sted to år efter, at Europa-Parlamentet havde afvist direktivforslaget. Den nye version af direktivet om adgang til markedet for havnetjenester er trods vildledende løfter om gennemsigtighed, garantier osv. endnu værre end det forslag, der blev nedstemt af Europa-Parlamentet den 23. november 2003.

Der rejses efter vores opfattelse et stort politisk spørgsmål i denne sammenhæng. Selv om Europa-Parlamentet afviste det pågældende direktivforslag, selv om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse afviste den nye version, og selv om ordførerens forslag blev nedstemt i Transport- og Turismeudvalget, insisterede Kommissionen alligevel på at fremlægge forslaget for Europa-Parlamentet endnu en gang, hvorved Kommissionen endnu en gang demonstrerer den sammenhæng, der er mellem parlamentsmedlemmernes holdning og holdningen hos de arbejdstagere, der er ansat i dette følsomme område.

Den nye version af direktivet omfatter forslag om salg af havne til den private sektor samt alle kategorier af havnetjenester: lastning og losning, stevedoring og stuvning.

Jeg vil slutte af med kort at føje følgende til udtalelserne fra de øvrige talere. Et af de grundlæggende spørgsmål, som er vigtigt for Europa-Parlamentet, er søfartssikkerhed og miljøsikkerhed. Vedtagelsen af dette direktiv vil medføre yderligere risici, og vi ...

(Bifald fra GUE/NGL-Gruppen)

(Formanden afbrød taleren)

  Jeffrey Titford (IND/DEM). - (EN) Hr. formand, det tidligere direktiv om havnetjenester blev forkastet af det foregående Parlament på plenarmødet i 2003, og da intet er lavet om, hvorfor skulle Kommissionen da forvente et anderledes svar denne gang? Hverken ledelsen eller medarbejderne har vist nogen entusiasme for denne lovgivning.

I går sagde en talsmand for Parlamentet, at protesterne havde forårsaget betydelig skade, men hvad bliver skaderne i de britiske havne, hvis dette direktiv gennemføres? Nyinvesteringer på over 400 millioner euro, som ledelsen i mine lokale havne i Felixstowe og Harwich ønsker at foretage, kan komme i fare, hvis de bliver nødt til at åbne tjenesterne for andre selskaber. Vores britiske system har fungeret fantastisk godt i årtier, så hvorfor skal situationen i de britiske havne forstyrres, når denne type lovgivning helt tydeligt er møntet på bestemte havne på kontinentet.

Man siger, at der er behov for større konkurrence i denne sektor for at fremme vækst og jobskabelse, men hvad bliver prisen, hvis dette direktiv gennemføres? Havnearbejderne kan miste deres job, sikkerhedssystemerne kan bryde sammen, og hele sikkerheden vil blive bragt i fare. Jeg stemte imod det tilsvarende forslag for to år siden, og som britisk medlem vil jeg gøre det samme i denne uge.

(Bifald)

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, vi glemmer, at Europa-Parlamentets medlemmer ved flere lejligheder allerede har givet udtryk for - uden at man i øvrigt har lyttet til dem - deres uenighed i, at det er nødvendigt at vedtage dette direktiv. Hvis det skal vedtages for enhver pris for at skabe åben konkurrence og et retsgrundlag, som harmoniserer havneforvaltningsprocedurerne og gør dem gennemsigtige, er det hensigtsmæssigt, at direktivet i det mindste er retfærdigt og rationelt.

Det nuværende forslag skaber en række forvridninger og har nogle - utvivlsomt uønskede - konsekvenser, f.eks. en forringelse af kvalifikationerne, hvilket naturligvis har negative følger for det samlede sikkerhedsniveau. Det forholder sig navnlig sådan, at direktivet udelukkende giver lodstjenesterne privilegier med hensyn til beskyttelse af trafiksikkerheden til søs og specifikke public service-forpligtelser. Disse karakteristika er helt i strid med alle teknisk-nautiske tjenester, herunder fortøjning, som konkret burde beskyttes og ikke udsættes for frie markedsregler.

Jeg anmoder derfor om, at vores havnes sikkerhed og personalets kvalifikationer får førsteprioritet. I modsat fald ser jeg mig nødsaget til at stemme imod.

  Philip Bradbourn (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, i lighed med de fleste kolleger her i Parlamentet har jeg store tvivl over for de foreliggende forslag. Men jeg har ikke kun noget imod indholdet af forslagene, som jeg vender tilbage til om lidt, men jeg finder det også uacceptabelt, at Kommissionen tilsyneladende er ude af stand til at acceptere et nej.

For to år siden sad jeg sammen med mange kolleger i denne samme sal og førte præcis den samme forhandling, hvor et meget lignende forslag blev forkastet. Kommissær Barrot, hvorfor sidder jeg i samme situation igen i dag? I en tid, hvor vi hører, at Kommissionen er på vej til at ophæve eller ikke vil gå videre med overregulerende lovgivning, stilles vi over for de forslag, som vi nu diskuterer.

I Det Forenede Kongerige er forslagets indhold blevet mødt med vantro fra branchens side. Ikke en eneste havn hilser forslagene velkommen. Hvis de bliver vedtaget, vil virksomheder, der har arbejdet hårdt for at blive de højstydende og mest konkurrencedygtige i Europa, blive truet og bragt i fare. I forslagene tror man, at godkendelsesperioder og udbud vil være markedsorienterede foranstaltninger, der vil forbedre tjenesteydelserne og styrke konkurrencen. Det vil de overhovedet ikke. Serviceniveauet vil blive forringet, fordi potentielle konkurrenter vil udvælge sig de mest rentable dele af forretningen, hvilket fører til mindre udvikling inden for sektoren. De finansielle institutioner vil også være mindre villige til at investere, idet forrentningen vil være minimal og ikke garanteret, hvilket vil få præcis det modsatte resultat af det ønskede.

Jeg er stor tilhænger af det frie marked og kan støtte ethvert forslag, der er markedsorienteret. Men det gør sig ikke gældende for dette forslag. Hvis EU ønsker en markedsorienteret metode, vil jeg foreslå, at man følger det, vi allerede har i Det Forenede Kongerige: et gennemprøvet system.

Jeg opfordrer Parlamentet til at forkaste forslaget i dets helhed og sende et enkelt budskab til Kommissionen: "nej" betyder "nej", uanset hvilket sprog man taler, undtagen "euro'sk", hvor det tilsyneladende betyder det stik modsatte.

(Bifald)

  Gilles Savary (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, vi skal i morgen afholde en lidt usædvanlig forhandling, fordi Transport- og Turismeudvalget har foretaget en proceduremæssig kovending. Vi skal således tage stilling til råteksten, dvs. den tekst, som fru de Palacio har efterladt som en forgiftet arv til Kommissionen. Personligt har jeg til hensigt at stemme imod, ikke fordi jeg, hvilket alle ved, er særlig radikal, men af tre årsager.

For det første fordi vi ikke bør acceptere en tilsidesættelse af det parlamentariske demokrati. Vi bør ikke tilskynde Kommissionen til at genfremsætte de samme tekster, hver gang Parlamentet har forkastet dem. Vi bør heller ikke tilskynde den til at undlade at lytte eller høre efter og betragte ultraliberale teorier som den evige sandhed på trods af alle tilkendegivelser fra bl.a. de berørte erhverv.

For det andet fordi denne tekst er socialt uacceptabel og farlig. Den vil betyde en legalisering af servicering i havnene, den samme, som gælder til havs. Den vil gennem selvservicering ved hjælp af personalet om bord tilskynde vores havne til at ansætte filippinere og malaysiere for at være konkurrencedygtige og i virkeligheden give Irish Ferries medhold i sagen fra juni måned.

Det er politisk uansvarligt, fordi man tilbagetrækker et direktiv om besætningerne, der var et socialt direktiv, og opretholder havnedirektivet. Selv om man som led i bestræbelserne på at lovgive bedre har trukket 60 tekster under behandling tilbage fra Parlamentet, har man alligevel opretholdt direktivet om havnetjenester. I virkeligheden er denne tekst vand på alle inkarnerede EU-modstanderes mølle og bekræfter dem i deres modstand. Jeg, som har kæmpet for EU, opfatter dette som en fornærmelse.

Hr. kommissær, jeg ved, hvordan De føler, og jeg mener, at Europas havneproblemer især skyldes problemer forbundet med den store koncentration i Nordsøen, overbelastningen og den manglende organisation af landevejstrafikken på kontinentet, sikkerheden i stræderne - man kan se, hvad der nu igen er sket i Pas-de-Calais - og national og regional udvikling. En havn er først og fremmest et anlægsområde, et strategisk område, det er ikke en butik med selvbetjening eller et supermarked. Det er denne synsvinkel, De bør anlægge, når De udarbejder det nye initiativ.

(Bifald fra venstre)

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand, ifølge Kommissionen er formålet med direktivet at fremme adgangen til markedet for havnetjenester og dermed øge de europæiske havnes konkurrenceevne. Imidlertid vil direktivet i realiteten ikke åbne markedet, men vil i stedet medføre mere bureaukrati og mindske produktiviteten og konkurrencen i relation til havnene.

Kommissionens forslag giver ikke meget mening. Ordføreren, hr. Jarzembowski, har helt klart gjort et fremragende stykke arbejde og stillet nogle relevante ændringsforslag, men desværre kan han ikke udrette mirakler. Hvis forslaget ikke kan gennemføres i praksis, kan det heller ikke accepteres af Parlamentet. Europa har ikke brug for yderligere dårlig forvaltning. EU skal i stedet sikre kvaliteten af det arbejde, som udføres i havnene, sikre de ansattes sikkerhed og rettigheder og sørge for, at havnene fungerer fleksibelt.

EU skal fokusere på det essentielle, og Kommissionens hensigt med forenklingsstrategien er eller hævdes i det mindste at være ophævelsen af unødvendig lovgivning. Men i dette tilfælde er det i hvert fald ikke lykkedes. Jeg håber, at Kommissionen også vil følge de principper, der er formuleret i forbindelse med direktivet om adgang til markedet for havnetjenester, og i alle andre forbindelser. Direktivet skal forkastes.

  Bart Staes (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, ærede kolleger, hr. kommissær, i dag og i morgen holder ikke blot alle fagforeninger, men også alle de, som arbejder på et mere socialt Europa, øje med Parlamentet. Det bliver et vigtigt forår med havnedirektivet i denne uge og Bolkestein-direktivet i næste måned. Som ansvarlige politikere får vi chancen for endnu en gang at synliggøre Europa-Parlamentet og gøre det klart, at vi ikke uden videre går med til grundtanken om stadig større konkurrence, stadig mere privatisering og stadig mere liberalisering.

Lad os ved at forkaste dette direktiv gøre det klart, at vi ønsker et andet Europa, hvor ikke blot økonomien, men også det sociale og det økologiske tæller med. Der skal således tages hensyn til de mennesker, som arbejder i havnene, havnearbejderne, hvis job trues, men lasten skal alligevel håndteres på en sikker og effektiv måde. Der skal også tages hensyn til lodserne, som lodser skibene sikkert ind i havnene og sørger for, at mindre eller større miljøkatastrofer undgås. De Grønne forkaster således dette direktiv, fordi vi tror, at et andet Europa virkelig er muligt.

  Helmuth Markov (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne vide, om kommissæren har hørt et eneste indlæg - bortset fra hr. Jarzembowskis, som lod til at være lidt usikker på, om han skulle sige ja eller nej - som var positivt i forhold til direktivet om havnetjenester? Der er mange forskellige grunde til at forkaste det, spændende fra det sociale aspekt til bureaukratiet for slet ikke at nævne vores følelse af, at der er noget udemokratisk over, at en kommissær, som har overskredet sin forfaldsdag, stiller et forslag igen, som allerede er blevet forkastet.

Parlamentet er meget enigt, og jeg tror, at De kunne gøre Dem selv og Kommissionen en stor tjeneste ved at benytte lejligheden til i Deres slutindlæg at meddele, at De trækker forslaget tilbage, hvorved De kommer Parlamentets opfordring til Dem om at gøre det i forkøbet. De accepterer, at de berørte parter ikke ønsker dette direktiv, og at Deres idé om, hvad der er god demokratisk praksis, ikke er den eneste. På den måde har De en chance for at fremlægge et nyt direktiv, der udelukkende beskæftiger sig med gennemskueligheden og den hjælp, som havne har behov for. Det ville være en fornuftig fremgangsmåde, og derved ville De gøre demokratiet i EU en stor tjeneste.

(Bifald)

  Johannes Blokland (IND/DEM). - (NL) Hr. formand, at der er problemer i nogle europæiske havne er der ingen tvivl om. At det nuværende kommissionsforslag giver en passende løsning på disse problemer, er mindre sikkert. Vedtagelsen af en række ændringsforslag vil ikke kunne ændre dette fundamentale punkt. Bl.a. i betragtning af den voksende modstand fra de involverede mod virkningerne af dette forslag opfordrer jeg til, at det på ny overvejes, om denne forholdsregel er nødvendig på nuværende tidspunkt. Efter min mening er dette forslag ikke det rette skridt på det rette tidspunkt til trods for den truende indførelse af tjenesteydelsesdirektivet.

Sektorlovgivning for havnene er ønskelig, ligesom regler om statsstøtte i havnene er nødvendige. Dette forslag løser imidlertid ikke de eksisterende problemer uden at pålægge urimelige administrative og organisatoriske byrder. Jeg opfordrer derfor medlemmerne til at forkaste dette forslag, og jeg anmoder Kommissionen om at stille et nyt, mere målrettet forslag sammen med et forslag om regulering af statsstøtte i havne. De ændringsforslag, som sigter mod dette, støtter jeg helhjertet.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand, ærede kolleger, alt, hvad vi hører her i dag, alt, hvad vi så i går i Strasbourgs gader, giver os naturligvis en deja-vu-oplevelse under denne forhandling. Det ville selvfølgelig ikke være kommet så vidt, hvis Kommissionen for to år siden havde været så fornuftig at begrave sit katastrofale havnedirektiv i stilhed.

I årevis har det jo været tydeligt, at der hos offentligheden generelt og i de europæiske havne i særdeleshed ikke er demokratisk opbakning til denne asociale, ideologiske pakke af foranstaltninger, der ikke er inspireret af sund politisk forstand. Selv det mindste barn ved, at denne selvservicering, der i mellemtiden er blevet berygtet, vil betyde arbejdsløshed, social ufred og farlige situationer i havnene.

Alligevel fortsatte Kommissionen. Ud fra rent doktrinære overvejelser får vi her forelagt næsten det samme forslag, som for to år siden blev forkastet af et flertal i Parlamentet, uden meget respekt for Parlamentet, mod bedre vidende og mod langt de fleste europæiske havnearbejderes vilje. Det ligner næsten Bolkestein-direktivet.

Og så spørger man, hvorfor borgerne i Frankrig og i Nederlandene og snart andre steder vender sig imod den slags Europa. Mere blind for den sociale realitet i medlemsstaterne og længere væk fra borgerne i deres nød kan Kommissionen virkelig ikke være.

  Luis de Grandes Pascual (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, mine damer og herrer, uanset denne lovs skæbne, for det ser ud som om, Parlamentet er meget delt, er det, som en spansk klassiker sagde, nogle gange nødvendigt at sige det, man føler, og føle det, man siger, når man står over for et uacceptabelt pres, hvor legitimt det end måtte være.

Europa-Parlamentet står i dag i et dilemma. Enten går vi videre med skabelsen af et reelt indre marked, eller også fortsætter vi det nuværende dødvande. Jeg vil for min del støtte et forslag, hvis grundlæggende principper og mål er omhandlet i Lissabon-programmet og hvidbogen om transport. Den forbedrede konkurrence mellem udbyderne af havnetjenester vil øge konkurrenceevnen og effektiviteten i havnene og bidrage til at udvikle tjenesteydelserne vedrørende søtransport af gods, hvilket er det vigtigste mål for vores støtte til søtransport i EU.

Et af forslagets grundlæggende elementer, og som har givet anledning til størst polemik, er den udtrykkelige medtagelse af selvservicering. Det er vigtigt, at medlemsstaterne sikrer anerkendelsen af en form for ydelse af havnetjenester, der bidrager reelt til udviklingen af nærskibstrafikken, hvor der på grund af dens karakter er brug for en hurtig og effektiv gennemførelse af operationerne, ikke kun de toldrelaterede, men især lastning og losning.

Mine damer og herrer, på grund af frygten hos dem, der tror, at vedtagelsen af dette direktiv vil betyde en underminering af arbejdstagernes arbejdsforhold, skal vi gøre det klar, at direktivet ikke kun respekterer medlemsstaternes lovgivning om arbejdsforhold, uddannelse og erhvervskvalifikationer, men også lovgivningen om sundhed, sikkerhed på arbejdspladsen, søfartssikkerhed og miljøbeskyttelse.

Desuden vil overførelsen af last til havnene øge volumenet af operationerne i havnene, hvilket samtidig vil øge beskæftigelsen.

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Hr. formand, mit land ligger ved en central maritim korsvej ud fra et handelsmæssigt og logistisk synspunkt, for vi er den europæiske port mellem Middelhavet og Atlanterhavet. Det er derfor, at det er så vigtigt at råde over moderne, effektive og økonomisk veldrevne havne, for de er nødt til at være konkurrencedygtige.

De spanske havne er i modsætning til mange andre havne selvforsynende og selvfinansierende. Det er derfor, at det er så nødvendigt at vurdere spørgsmålet om bistand til havnene, dvs. statsstøtte. Også fra et socialt synspunkt har vi veluddannede arbejdstagere med ordentlige job og med alle arbejdsretlige rettigheder, hvilket ofte ikke er tilfældet i forbindelse med søretten, og fra et miljømæssigt synspunkt er mange af de tjenester, der tales om, vigtige for sikkerheden og miljøbeskyttelsen.

Dette nye forslag har opnået en sjælden grad af enstemmighed, for selv de, der i mit land havde identificeret aspekter, der kunne være nyttige til at løse visse af de flaskehalse og gammeldags praksis, der stadig findes i vores havne, har foretrukket og foretrækker i dag at forkaste det.

Ud fra den overbevisning, at Europa-Parlamentet vil gøre det fornødne og afvise dette forslag, som tydeligt har vist, at det ikke lever op til de aktuelle behov i de europæiske havne, anmoder jeg derfor kommissæren om, at han udviser forståelse, som han har gjort inden for andre transportområder, og hurtigst muligt, for det kræver den globale situation, iværksætter en ajourført, nødvendig og modig høringsproces, der åbent og indgående behandler alle de nødvendige aspekter i forbindelse med de europæiske havne, så vi inden for en rimelig tid kan råde over løsninger, der gør de europæiske havne til de centre for økonomisk, social, teknologisk og miljømæssig udvikling, som Europa behøver, og som på grund af den globale ramme bidrager til at opbygge et mere sammenhængende Europa.

FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI
Næstformand

  Sajjad Karim (ALDE). - (EN) Hr. formand, jeg har lyttet til hele denne forhandling, og jeg har et budskab til havnearbejderne, der er forsamlet i Strasbourg. Jeg vil sige til dem, at jeg har hørt medlem efter medlem af Parlamentet stille sig op og fremføre argumenter, der er i de europæiske borgeres interesse, og medlem efter medlem af Parlamentet udtrykke sympati for de underliggende argumenter, som de fremfører. I stedet for at stå og angribe Parlamentet burde de træde et skridt tilbage og lytte til, hvad der bliver sagt under denne forhandling og give Parlamentet deres støtte. Det er min appel til dem.

I morgen skal Parlamentet behandle et forslag, som det reelt forkastede i november 2003. Det er et projekt, som kommissæren har forsøgt at tage helt afstand fra og en proces, der lider under manglende demokrati, fordi man ikke har taget hensyn til, hørt eller indgået kompromiser med dem, det drejer sig om.

Det er klart, at dette forslag er udformet med tanke på havne på kontinentet ud fra et ønske om at liberalisere markedet for havnetjenester, som for det meste stadig er nationaliseret. Det er et velkomment og nødvendigt skridt, men det skal tages på den rigtige måde.

Men havneindustrien i Det Forenede Kongerige har skilt sig ud fra sine kolleger på kontinentet. Vores havne er privat ejede. De modtager ingen økonomisk støtte fra regeringen, og kapital til nyinvesteringer rejses på markedet. Som følge af et stort antal driftige havne er branchen allerede præget af den sunde konkurrence, som søges opnået med direktivet.

Initiativet med at indføre sådan en herremandsmodel i de britiske havne vil være kolossalt skadeligt. Truslen om en udvikling i retning af en ikke-permanent arbejdsstyrke vil føre til manglende jobsikkerhed, lavere færdighedsniveau, forringede arbejdsforhold og vil få ødelæggende virkninger på de omgivende samfund.

Min valgkreds i det nordvestlige England har en lang og stolt historie inden for søfart med havne som Liverpool, Manchester og Heysham som nogle af de største langs Det Forenede Kongeriges kyster. I hjertet ligger Liverpool, hjemsted for Det Forenede Kongeriges første kommercielle tørdok. Med dette direktiv vil lokalsamfundene i Liverpool, som allerede er blandt de fattigste i Europa, blive vidne til, at hårdtarbejdende havnearbejdere bliver arbejdsløse. Og det hele med en erstatningspakke på bordet, der er utilstrækkelig til at opfylde kravene i Det Forenede Kongeriges lovgivning for slet ikke at tale om den europæiske menneskerettighedskonvention. Det er hverken ønskværdigt eller praktisk for Parlamentet at forsøge at ændre dette forslag, som grundlæggende er forfejlet. Af alle disse grunde skal vi forkaste forslaget.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Endnu en gang står vi over for et uacceptabelt forslag om at liberalisere havnetjenesterne, men endnu en gang udfolder arbejderne en intens kamp for at få det forkastet, en kamp, som vi altid trofast har støttet, sådan som vi også gjorde i 2003.

Dette direktivforslag indgår i den såkaldte Lissabon-strategi, hvis mål er yderligere liberalisering, og som har medført et voldsomt angreb på den offentlige sektor og på de offentlige tjenesteydelser. Helt bortset fra, at denne sektor har afgørende betydning for den nationale suverænitet, vil forslaget, hvis det vedtages, især komme til at indebære arbejdsløshed og usikre arbejds- og ansættelsesforhold, især på grund af den såkaldte selvservicering. Det er et angreb på de kollektive overenskomster og de rettigheder, som fagforeningerne har vundet, og det vil betyde lavere produktivitet og ringere faglig uddannelse samt øget risiko for alvorlige ulykker, alt sammen i konkurrencens navn.

Det er nemlig et forslag, der imødekommer de store rederes interesser. Vi har derfor stillet forslag om at forkaste det.

(Bifald)

  Hélène Goudin (IND/DEM). - (SV) Hr. formand, der er flere gode grunde til at sige nej til havnedirektivet. For det første er det et spørgsmål, som hvert medlemsland skal træffe beslutning om i overensstemmelse med EU's subsidiaritetsprincip. At tage stilling til denne type spørgsmål tilkommer medlemslandene. Vores grundlæggende hensigt er, at svenske regler skal gælde på svensk territorium.

For det andet er den proces, som har ført til, at havnedirektivet igen er kommet på dagsordenen, udemokratisk. Europa-Parlamentet forkastede et identisk forslag fra Kommissionen for knapt et år siden. For det tredje er de aktører, som berøres af dette direktiv, i høj grad negative over for det. Der er i dag en velfungerende konkurrence mellem Europas havne. Havnedirektivet indebærer, at konkurrencen forvrides, da rederiernes eget personale overtager jobbet med lastning og losning.

Hvem vil egentlig have dette direktiv? Den fornemmeste fortaler er Kommissionen, som for enhver pris vil gennemføre denne lovgivning. Junilisten vil stemme nej til dette lovgivningsforslag.

  Kurt Joachim Lauk (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, jeg er overbevist om, at De vil få et flertal i Parlamentet til at støtte et havnedirektiv i Europa, hvis De fremlægger et gennemtænkt direktiv, som virkelig fremmer gennemskueligheden og konkurrencen i Europa på det område. Dette direktiv er uegnet til det formål, hvorfor jeg foreslår, at De trækker det tilbage. I løbet af debatten må De have indset, hvilken enighed De har skabt i Parlamentet på tværs af grupperne om dette emne. De må indse, at dette forslag til direktiv ikke vil kunne forhandles, da det mangler et tilstrækkeligt fundament. Selv om hr. Jarzembowski har gjort et glimrende stykke arbejde, så er der kun en lille chance for, at Parlamentet forbedrer et dårligt direktiv, når det får forelagt et. Kommissionen må også vænne sig til, at Parlamentet ikke kan være et reparationsværksted for dårlige direktiver.

Grunden til, at dette forslag til direktiv næppe vil kunne forhandles, er, at vigtige aspekter af det er uklare. Markedsdefinitionen er det i hvert fald. Er der tale om konkurrencen i de forskellige havne, mellem havnene eller mellem havnene og den fælles trafik i oplandet? Der er ikke blevet foretaget en konsekvensanalyse, og det er heller ikke på nogen måde klart, hvilken gavn forbrugerne har af det hele.

Øget konkurrence burde egentlig få omladningsomkostningerne til at falde, men efter det vi ved, er omladningsomkostningerne i Europa i forvejen under det halve af, hvad de er i Singapore eller Dubai, hvilket vil sige langt lavere. Det skal de også blive ved med at være, men dette forslag åbner en mulighed for, at de stiger. Vil direktivet virkelig få flere tjenesteudbydere ind i havnene? De bedes genoverveje direktivet, trække det tilbage og fremlægge et bedre. Hvis det er ordentlig gennemtænkt, vil De få et flertal for gennemskuelighed og konkurrence i Europa.

  Marta Vincenzi (PSE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, en stærk kontinental økonomi har brug for et havnesystem og ikke for enkelte havne. Det skal være et integreret system for EU's 25 medlemsstater, som gør det muligt at gå fra en åben konkurrence til en styrkelse af den samlede konkurrenceevne. Denne målsætning opfylder direktivet ikke, og på et tidspunkt med alvorlig politisk krise i Europa er det et dårligt eller rettere meget dårligt signal om den afstand, der er mellem institutionerne og de reelle behov i en globaliseret verden, hvor der står mange interesser på spil, men hvor disse interesser ikke kan sammensættes efter de gamle modeller.

De dårlige signaler bør afvises. Det, som vi har brug for, er en fælles vision for havnetjenesterne, en fælles politik og gennemsigtige retningslinjer for investeringer og statsstøtte, hvor man ikke nøjes med at slå fast, at konkurrencen mellem havnene har førsteprioritet, men også undgår, at nogle af disse havnes ugunstige konkurrencesituation svækker hele systemet. Vi skal beskytte den kvalificerede arbejdskraft, sige nej til social dumping og sige ja til fælles uddannelse. Vi skal bevare de offentlige tjenesters effektivitet, idet vi anerkender deres krav om sikkerhed, kvalitet og tilgængelighed, og endelig skal vi vurdere liberaliseringernes virkning, for det, som bekymrer os på nuværende tidspunkt, er de fænomener med produktions- og logistiksammenlægninger, der er ved at opstå i verdens havne.

Det er de nye udfordringer, og de tages ikke op med direktivet. Det, der er sket mellem det første forslag fra 2001 og dette forslag nummer to, er ikke et godt eksempel på EU-politik. Jeg vil dog gerne gentage, at vi har brug for et direktiv og for nogle regler, og i den forbindelse er det nødvendigt med en kraftig politisk indsats, hvor vi ikke - på trods af havnenes selvstændighed - giver afkald på at fastlægge fælles regler …

(Bifald fra GUE/NGL-Gruppen)

(Formanden afbrød taleren)

  Jacky Henin (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, det direktiv om havnetjenester, vi nu har fået forelagt for anden gang, tager på ingen måde hensyn til den almene interesse eller bestræbelserne på at forbedre de europæiske borgeres levevilkår. Hvad værre er, det tjener udelukkede de store multinationale fragtvirksomheders interesser på bekostning af alle havnesektorens øvrige aktører, fra havnearbejderne til de små speditører. Dets eneste formål er at nedbryde den eksisterende retsorden og sociale sikring og trække lønningerne nedefter for at berige nogle få på bekostning af menneskers og miljøets sikkerhed. Dette direktivs sociale model er jungleloven. Selvservicering er en ny form for slaveri.

Samtlige erhvervsorganisationer inden for teknik og søfart og alle de europæiske fagforeninger afviser enstemmigt dette Bolkestein-agtige havnedirektiv. I går demonstrerede jeg sammen med 10.000 havnearbejdere fra hele Europa foran Parlamentet. Jeg kan bevidne deres vilje til at blokere dette nedrige direktiv. Jeg kan forsikre Dem om, at hvis vi vedtager et sådant direktiv, påtager vi os ansvaret for, at en lang række havne i Unionen bliver blokeret af hårde strejker med alle de økonomiske konsekvenser, det indebærer.

Jeg skal som andre her erindre Kommissionen om, at vi som repræsenterer Europas folk, allerede har forkastet dette direktiv. At forelægge det igen praktisk taget uændret udgør en politisk provokation i forhold til Parlamentet og samtlige havnemyndigheder. Som repræsentanter for de kræfter, der tilstræber et Europa med et højt socialt og demokratisk integrationsniveau, opfordrer vi Dem til at forkaste dette direktiv.

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, hvem ønsker egentlig dette direktiv? Der er ikke et eneste havnekontor, der vil have glæde af eller acceptere direktivet. Direktivet er kun til gavn for globaliseringen og den nye uhensigtsmæssige situation, som De ønsker.

Direktivet er ulogisk og i strid med Den Internationale Arbejdsorganisations konvention 137, hvori det er fastsat, at registrerede havnearbejdere skal have fortrinsret til at udføre arbejde i havnene. Hvad er det, De prøver på? Ønsker De at skabe karteller i havnene?

I Grækenland findes to tredjedele af alle Europas øer. Vi har med andre ord flest havne i Europa. Vi ved, hvordan de fungerer. Der er et positivt modus operandi. Vi kunne opnå hurtigere resultater, men i samarbejde med mennesker, vi kender, mennesker med erfaring. Skal vi anvende ukvalificerede arbejdere for at opnå bedre resultater?

Hvorfor er der ingen logik, og hvorfor tages der ikke hensyn til demokratiet og arbejdstagernes interesser? Vi ønsker ikke et arbitrært Europa. Vi ønsker et Borgernes Europa.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, uanset hvornår vi ser demonstrationer foran vores bygninger, det være sig i Strasbourg eller i Bruxelles, så ved vi, at de handler om at forsvare eksisterende interesser, og hvis demonstrationerne bliver voldelige, så ved vi, at interesserne åbenbart bliver prioriteret meget højt.

Men slagordene og politistavene dækker desværre over de virkelige alternativer. Det handler ikke om grundlæggende spørgsmål som liberalisering, gennemskuelighed og lign., men som altid om detaljerne i konkrete regler. I denne diskussion om den videre fremgangsmåde vedrørende direktivet støtter jeg derfor ordføreren, hr. Jarzembowski, som ønsker at forbedre kommissionsforslaget, som, hvilket man må medgive, ikke var godt. Og jeg finder heller ikke den store opmuntring ved idéen om at starte forfra. Hvis vi gjorde det, ville vi blot spilde en masse tid. Den kendsgerning, at folk kræver hvid- eller sågar grønbøger viser, at man ønsker fem års ro fra Europas lovgiver.

Jeg ser denne debat som løbende parallelt ikke kun med debatten om direktivet om tjenesteydelser, som vi skal have i næste måned, men også med forfatningsdebatten. Heller ikke dér handler det om, hvorvidt Europa bør være socialt eller ej, men hovedsagelig om hundredvis af detaljer for et funktionsdygtigt, bedre og fælles Europa. Men viljen til at gennemdrøfte hundredvis af detaljer mangler. Viljen til at gøre sig den ulejlighed at søge og finde frem til en konsensus mangler. I stedet for tyr folk hellere til slagord. Det skaber måske opmærksomhed i medierne, men hjælper ingen i et fælles Europa videre i bestræbelserne på at finde bedre og brugbare løsninger.

(Bifald)

  Ewa Hedkvist Petersen (PSE). - (SV) Hr. formand, for mig er det en gåde, at Kommissionen har stillet dette forslag igen. Vi hører, hvilken stor modstand det møder, og kommissær Jacques Barrot har nu mulighed for at vise, at EU går i takt med borgerne ved at trække dette forslag tilbage.

Jeg mener, at der er tre argumenter for at gøre det. Først og fremmest har vi ikke brug for direktivet. Det fungerer godt i mange havne i Europa - det ved jeg bl.a. fra mit land, Sverige. Havnene udvikles, og der er mange fleksible løsninger. Det, vi behøver i stedet for, er et direktiv om konkurrence mellem havne, noget, som vi i Den Socialdemokratiske Gruppe også har påpeget.

Forslaget fra Kommissionen er en europæisk central regulering. Det er ikke en deregulering af havnene, som man vil lade skinne igennem. Det er en europæisk central regulering, som vi ikke har brug for, da den ikke fører til en udvikling af havnene, men tværtimod kan skabe hindringer for deres udvikling. Det er altså desværre ikke af omsorg for havnene og transportsystemerne, at Kommissionen har stillet dette forslag.

Disse centrale regler medfører, at det bliver vanskeligere at drive havnevirksomhed. Det bliver sværere at udvikle havnene og transportsystemerne, da havnene er centrale transportknudepunkter og kombiterminaler, som skal fungere godt, for at hele transportsystemet kan gøre det. Lad regionale og lokale aktører udvikle havnene, det er det bedste.

Endelig ville dette havnedirektiv være dårligt for de ansatte i havnene. Det er de ansatte i havnene, der ville skulle betale prisen for den centrale regulering, som Kommissionen foreslår. Sandsynligvis ville mange arbejdspladser gå tabt og en hel del virksomheder blive forflyttet til indhyringsbranchen, med dårligere vilkår og tryghed for de ansatte som resultat. Der er altså mange gode grunde til, at jeg anmoder Parlamentet om at forkaste dette forslag.

  Roberto Musacchio (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, vi er på havnearbejdernes side og imod et direktiv, der er dårligt for beskæftigelsen, for sikkerhedsrettighederne og for selve økonomien, eftersom det skaber en konkurrence, der er baseret på dumping. Derfor bør vi sige nej til direktivet, sådan som vi gjorde i 2003.

Vi bør tænke over, hvilket brud de liberalistiske politikker fører til. Havnearbejde har gamle og glorværdige traditioner, som har skabt rettigheder og fremgang ved at forbinde handelsaktiviteterne med de byer, der var centrum for dem. Uden dette ædle arbejde, som man vil ødelægge i liberalismens navn, er der ingen fremtid for Europa. Den europæiske socialmodel er vores vigtigste ressource, og dette direktiv er ligesom Bolkestein-direktivet en fornægtelse af den. Derfor mener jeg, at arbejderne har ret, og at Parlamentet bør efterkomme deres anmodning og sige nej til dette direktiv.

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, vi er begyndt med et forhastet forslag fra Kommissionen, men under anførelse af hr. Jarzembowski er der udformet en god pakke af ændringsforslag, med større sikkerhed for virksomheder og arbejdstagere i havnene og uden selvservicering. Sidstnævnte er tilsyneladende stadig ikke gået op for fagbevægelsen og en række medlemmer af Parlamentet. Desværre var strid og følelser mere fremherskende end en god indholdsmæssig diskussion, og hr. kommissær, det er ikke kun hvad man siger, der betyder noget, det er også måden man siger det på.

Det skyldes, at Kommissionen, ganske vist Deres forgænger, startede med en forkert diskussion. Hvorfor trækker De ikke dette direktiv tilbage? Jeg vil gerne have, at De begrunder dette om lidt, for det ville være det bedste. Men den politiske realitet i dag er, at der er utilstrækkelig opbakning til den enorme pakke af ændringsforslag fra Transportudvalget, hvor der var et lille flertal. Eftersom der er utilstrækkelig opbakning til pakken af ændringsforslag, kan vi ikke støtte dette direktiv. Men jeg er stadig overbevist om, at vi har brug for en specifik europæisk havnepolitik.

Parlamentsmedlemmer og især hr. Jarzembowski har allerede begrundet det fortræffeligt her. Sammen med hr. Jarzembowski har jeg på PPE-DE-Gruppens vegne stillet et forslag. Vi anmoder kommissæren om at udarbejde en perspektivplan for en bred havnepolitik, inklusive konkurrencen mellem havnene, forhåbentlig som basis for en god diskussion. Hr. kommissær, er De rede til at udarbejde et sådant indholdsmæssigt diskussionsoplæg? Vil De tage hensyn til den indholdsmæssige tankegang i pakken af ændringsforslag, som hr. Jarzembowski har udarbejdet? Så kan der forhåbentlig føres en god diskussion.

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand, da Europa-Parlamentet smed forslaget til direktiv om havnetjenester ud for to år siden, troede ingen, at Kommissionen ville forsøge at komme med det igen. Men den ville ikke høre, ville ikke lytte og besluttede at ignorere dette demokratiske parlament.

Vi skal være klar over den skade, som dette direktiv, hvis det vedtages, vil påføre havnene, herunder de havne langs østkysten, som jeg repræsenterer her i Parlamentet. Udskiftningen af dygtige og højt uddannede medarbejdere med skibsbesætninger, der kan laste og losse, er den sikre vej til ulykker, kvæstelser og muligvis dødsfald. Sammenlign dette med havnen i Tilbury, som har opnået en halvering af ulykkerne i 2005, eller Great Yarmouth, hvor der ikke har været indberetningspligtige ulykker i to år.

Jeg vil sige til hr. Jarzembowski, at dette direktiv kan være ødelæggende for arbejdspladserne. Havneejerne fortæller mig, at over 600 nye arbejdspladser i Felixstowe og mere end 750 nye arbejdspladser i Harwich vil blive truet. Ikke én af de 650 arbejdspladser i Tilbury ville være sikre. Det siger havneejerne selv, og disse havneejere ville få deres incitamenter til vigtige nyinvesteringer ødelagt.

To nye investeringsprojekter i Tilbury er allerede sat i venteposition på grund af den usikkerhed, som direktivet har medført. Havneudvidelsen i Bathside Bay, som for nylig blev godkendt i Harwich, og den positive beslutning, vi håber meget på i denne uge vedrørende syd-udvidelsen i Felixstowe South, er begge i fare.

Jeg vil sige til Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti, at det udgør udgifter på 1 milliarder britiske pund, hvis man kontrollerer tallene; og vi ville slet ikke sidde her nu, hvis det ikke var, fordi Deres medlemmer stemte for denne lovgivning i Udvalget om Transport og Turisme.

Tilbage til investeringerne vil kampagnen i Great Yarmouth gennem mere end 10 år for at få bygget en yderhavn betyde, at den ville skulle konkurrere med den nuværende inderhavn og træde i stedet for eksisterende arbejdspladser i stedet for at udbygge arbejdspladser og tjenester på et område, der anerkendes om et prioriteret område i forbindelse med bekæmpelse af arbejdsløshed i hele EU.

Tag ikke fejl, det er de faglærte havnearbejdere, der vil lide mest - folk som Steven Drew fra Yarmouth, der sidder på tilhørerpladserne og lytter til denne forhandling, som sammen med sin far Frank før ham har givet i alt 55 års tjeneste til havnene.

Der er brug for konkurrence mellem havnene, ikke inden for de enkelte havne. Nu bør EU gøre, hvad det skulle have gjort tidligere: rådføre sig med havne, fagforeninger og rederier helt fra bunden, starte helt forfra og erkende nederlaget med dette forslag. Europa-Parlamentet har forsøgt at forkaste forslaget en gang for alle og bør stemme "nej" for anden gang og så aldrig mere.

  Luís Queiró (PPE-DE). - (PT) Som det fremgår af de foregående indlæg, har dette direktivforslag været årsag til en voldsom kontrovers, der også udspiller sig uden for Parlamentet, og som involverer mange havnevirksomheder og de fleste havnearbejdere. Hvad sidstnævnte angår, vil jeg gerne fremhæve, at vi forstår deres protester, men at vi ikke accepterer den vold, de har udøvet. Når det er sagt, skal man notere sig, at de to parlamentsudvalg, som har skullet afgive udtalelse, begge har indstillet, at direktivforslaget forkastes, hvilket giver yderligere fingerpeg om dets politiske fremtid.

At havnene har en helt enestående betydning, er der, hr. formand, slet ingen grund til at uddybe. Vi ved alle, at næsten hele EU's udenrigshandel går over havnene, og at de direkte beskæftiger op mod 350.000 mennesker, hvortil kommer de mange indirekte arbejdspladser. Der sker en fortsat udvikling i serviceringsteknik og -udstyr, og det kræver investeringer og fornyelse.

De spørgsmål, der melder sig, er derfor følgende:

Er direktivforslaget til gavn for investeringer, konkurrence og markedsadgang? Respekteres de nuværende operatørers erhvervede rettigheder? Krænkes subsidiaritetsprincippet? Er der rimelig kompensation, hvis der skiftes tjenesteleverandør? Påvirkes arbejdsmarkedet og arbejdstagernes rettigheder på dette område? Når vi de mål, der opstilles om større effektivitet, bedre konkurrence, mere indre marked og bedre tjenesteydelser?

Det er disse spørgsmål, som ordføreren, hr. Jarzembowski, på en meget velafbalanceret måde har søgt at besvare i sin betænkning, som jeg derfor gerne vil takke ham for. Jeg mener imidlertid, at der også i betragtning af de omstændigheder, som Kommissionen har fremsat direktivforslaget under, er behov for at se på det igen. Det skal ske inden for rammerne af en politisk strategi, der stimulerer de europæiske havnes udvikling, som ordføreren også selv betoner i sine ændringsforslag, og som forudsætter samarbejde mellem alle interesserede parter, heriblandt naturligvis også Europa-Parlamentet. Udspillet ligger nu hos kommissæren. For vores del vil det selvfølgelig blive meget lettere at træffe en beslutning, der afspejler de opstillede mål.

  Lasse Lehtinen (PSE). - (FI) Hr. formand, Lissabon-strategien betyder også, at vi skal fjerne unødvendig og ineffektiv lovgivning og ikke skabe mere bureaukrati. De europæiske havnetjenester er allerede på nuværende tidspunkt meget konkurrencedygtige, både hvad angår kvalitet og gebyrer.

Der er ingen konflikt mellem arbejdskraft og kapital, idet havnenes ejere, brugere og ansatte i de forskellige europæiske lande betragter forslaget som skadeligt og uanvendeligt. Konkurrence blot for konkurrencens skyld er ikke relevant, og der skal være større fokus på kvalitet og sikkerhed.

Direktivet vil helt klart ikke øge konkurrencen, men kan derimod skade konkurrencen. Systemet med udstedelse af tilladelser vil skabe mere bureaukrati. I henhold til ILO's konvention skal registrerede havnearbejdere have fortrinsret til at udføre arbejde i havnene, og i Finland sikres dette i en kollektiv overenskomst. Den vigtigste faktor er sikkerhed. Vil det virke fremmende på sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen, hvis havnearbejdere efter en hård dags arbejde skal håndtere endnu en last i en fremmed havn?

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, det grundlæggende spørgsmål i denne forhandling handler om, hvorvidt det er godt med konkurrence og nye tjenester på dette område ligesom på alle andre områder. Det handler om, hvorvidt det forholder sig således, at ting og sager bliver dårligere for forbrugere, arbejdstagere og virksomheder, hvis man har konkurrence. Når jeg lytter til en del af talerne, virker det, som om det faktum, at man har konkurrence og flere virksomheder, er dårligt for hele samfundet.

Vi kan jo se fra de andre europæiske samfund, at når man har åbnet for konkurrence og nye virksomheder, har det ført til udvikling af tjenester, udvikling af virksomheder, lavere priser og bedre service til forbrugerne. Vi har set det på teleområdet, på flyområdet, på område efter område og har hørt samme advarende argumenter, før disse dereguleringer blev gennemført.

Jeg kommer til at tænke på dengang, da dereguleringen af teleområdet blev diskuteret, hvordan man i fuld alvor hævdede, at det ikke ville gå an at telefonere, og at de, som arbejdede i den virksomhed, ville miste deres job. Faktisk er der blevet skabt flere job her.

På havneområdet, som er så afgørende for handel og udvikling i Unionen, er det en selvfølge, at den dynamik, som en øget adgang til markedet og konkurrence både mellem og inden for havne indebærer, vil føre til en udvikling af tjenester. Det er afgørende, ikke bare for at havnevirksomheden som sådan vil komme til at fungere bedre, men også for at søfart, transport og handel vil komme til at fungere bedre. Det handler om hele den europæiske varestrøm, men også om mulighederne for nye regioner for at vokse frem - nye havne og nye strukturer i vores økonomi.

Hvis vi vil have konkurrence, kommer vi også til at se en ny udvikling og forandring. Hvis man hævder, at alting er perfekt, som det er i dag, at vores havne rundt om i Europa fungerer præcis, som de skal gøre, behøver ingen at være bange for konkurrence. Hvis vi får nye virksomheder og nye muligheder, vil der ske ting og sager. Derfor er det grundlæggende spørgsmål, om vi ønsker at se en mere dynamisk varestrøm i Europa. Det vil jeg.

  Joseph Muscat (PSE). - (MT) Mange tak, hr. formand. Vi taler ikke om containere. Vi taler om mennesker, om mine kolleger. Vi drøfter et direktiv, som European Transport Workers Federation helt berettiget betragter som unødvendigt, provokerende og uafbalanceret, og havnemyndighederne og industrien er enige i denne karakteristik. Direktivet indeholder de værste elementer af et andet forslag, som Parlamentet allerede har forkastet. Efter afstemningen har Kommissionen stillet et endnu mere uhensigtsmæssig forslag i stedet for helt at droppe det eller i det mindste stille et anstændigt forslag. Jeg stemmer imod direktivforslaget, idet det underminerer de rettigheder, som denne kategori af arbejdstagere, havnearbejderne, har opnået efter et langt forløb med mange vanskeligheder. Jeg stemmer imod direktivet, fordi det skaber mulighed for misbrug af behandlingen af disse arbejdstagere og spiller dem ud imod hinanden. Jeg stemmer imod direktivet, fordi det vil sænke sundheds- og sikkerhedsniveauet i så følsomme områder som havnene. Hvorfor praler vi sådan af vores sundheds- og sikkerhedsniveauer, når vi samtidig forsøger at underminere disse niveauer? Jeg stemmer imod direktivet, fordi jeg går ind for afbalanceret konkurrence, hvor alle deltager, og det ikke altid er arbejdstagerne og dem med de dårligste lønninger, der skal betale prisen. Jeg mener, at selv de personer, der går ind for liberalisering af havnetjenester, skal stemme imod direktivforslaget, da vedtagelsen af forslaget vil bane vejen for gennemførelsen af det oprindelige direktivforslag, som også efter vores kollegers opfattelse er uhensigtsmæssigt. Vi skal sende et klart signal om, at vi ønsker at opbygge et socialt Europa og ikke et samvittighedsløst system. Afstemningen om havnedirektivet er en kærkommen lejlighed til at vække håb og vise vejen for de personer, der venter på handling fra en institution som vores. Jeg er stolt over, at Maltas Arbejderparti og Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet har samme indstilling til forslaget. Vi ønsker at lade de millioner af europæiske arbejdere, heriblandt mange hundrede maltesiske arbejdere, som er repræsenteret af General Workers Union, og som også er til stede i dag og påvirket af dette direktivforslag, vide, at vi står bag dem.

  Marcello Vernola (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil gerne tilføje nogle tekniske overvejelser. Det forekommer mig navnlig, at der med dette forslag ikke tages højde for den grønbog, som transportkommissæren, hr. Barrot, er ved at udarbejde.

Vi skal benytte dette initiativ til at undersøge det nye udbud af tjenester i de lande, der tiltrådte EU for kort tid siden, og vi skal sammenligne de pligter, der er taget højde for i den nationale lovgivning, når det gælder varernes omkostninger, så der reelt er frie markedsbetingelser. Det forekommer mig, at det pågældende direktiv er helt i modstrid med konkurrence- og markedsreglerne, eftersom det giver de store virksomheder, der opererer i de nordeuropæiske havne, mulighed for at danne oligopoler i modsætning til den anderledes situation i Middelhavets havne, og eftersom det ikke mindst gør konkurrencen alt for let for de store østasiatiske virksomheder, som invaderer vores havnesystem.

Vi bør så afgjort sammenligne statsstøttepolitikkernes indvirkning på konkurrencen og skabe klarhed omkring statsstøttebegrebet og denne støttes konkrete anvendelse, navnlig når det gælder koncessionsaftaler og andre former for aftaler, der gør det muligt for en tjenesteudbyder at yde disse tjenester som offentlige tjenester og efter offentlige bestemmelser. I direktivet mangler der ikke mindst en sammenligning af miljøbeskyttelsesbestemmelserne ved opførelsen af ny infrastruktur og politikker for bortskaffelse af affald.

Vi skal skabe klarhed omkring konkurrencereglerne i betragtning af risikoen for illoyal konkurrence fra Østen, og vi skal i endnu højere grad skabe klarhed omkring miljøgarantierne for Middelhavet, som angribes af aktører, der ikke respekterer EU's miljølovgivning. Selvservicering udgør en meget alvorlig fare for de små og mellemstore virksomheder, der opererer i vores havne.

  Nikolaos Sifunakis (PSE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, Kommissionen har stillet det samme forslag til et direktiv om havnetjenester endnu en gang, selv om det blev forkastet af Parlamentet i 2003.

Det nye direktivforslag er grundlæggende ikke anderledes end det tidligere forslag. I direktivet fastholdes bestemmelsen om selvservicering, som er ude af trit med de moderne arbejdsvilkår, der er nødvendige i de europæiske havne inden for hygiejne, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med havnetjenester.

Hvor er forslagene om oversigtsplaner for havnene? Hvor er forslagene om modernisering af den generelle drift af havnene? Vi har ikke hørt den tilbagevendende anmodning om fritagelse fra anvendelsesområdet for lodstjenester, som ikke er en kommerciel aktivitet, men som udgør en offentlig tjeneste, hvis formål er søfartssikkerhed og beskyttelse af havnene og havmiljøet.

Vi har heller ikke hørt om den indsats, som medlemmer af udvalget har ydet for at forbedre Kommissionens forslag til trods for hr. Jarzembowskis beundringsværdige bestræbelser. Den manglende politik på området vil resultere i en lang periode præget af usikkerhed, og der vil naturligvis ikke være et optimalt investeringsklima. Det bedste vil være at forkaste forslaget.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, vi betvivler ikke, at der er brug for et direktiv, eller at der skal liberaliseres, men det går ikke at fremsætte et forslag, der ligner det, som Parlamentet forkastede på sit møde i november 2003, uden at tage hensyn til vores henstillinger.

Det foreslåede direktiv er heller ikke i juridisk overensstemmelse med internationale bestemmelser og fællesskabsretten. For det første sikres der ikke forenelighed med den igangværende revision af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 om de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser, og for det andet tages der ikke hensyn til den enkelte havns særlige forhold, herunder i regionerne i den yderste periferi, hvor de offentlige tjenesteydelser er afgørende for befolkningernes overlevelse, og hvor forcerede liberaliseringer kan skabe socialt og økonomisk uacceptable monopoler.

Direktivforslaget er i sig selv ikke godt nok, men betænkningen forværrer det yderligere, fordi der tilstræbes mere deregulering, hvorved der skabes problemer, hvad angår sikkerhed, sikring af offentlig tjeneste, havnetjenesternes effektivitet og sikring af sociale rettigheder, som følge af forslaget om udvidet mulighed for selvservicering uden nogen form for regulering.

Af alle disse grunde, hr. kommissær, bør forslaget derfor trækkes tilbage, og der bør senere fremsættes et andet, der tager hensyn til Parlamentets henstillinger …

(Formanden afbrød taleren)

  Marianne Mikko (PSE). - (ET) Mine damer og herrer, Estland er et maritimt land, og havnetjenester udgør en stor del af vores bruttonationalprodukt. Gennemførelsen af direktivet om havnetjenester vil ikke medføre store ændringer for os. Markedet for havnetjenester blev liberaliseret hurtigt efter, at Estland blev frigjort fra Sovjetunionens planøkonomi.

I Kommissionens direktivforslag indgår bestemmelser om mange detaljer, herunder processen for tilladelser og varighed af kontrakter, men medlemsstaterne har stadig ansvaret for de vigtige områder.

Ensartede og tydelige standarder vedrørende kvalitet, miljø og sikkerhed vil virke mere fremmende for konkurrencen på det indre marked end detaljerede forskrifter. Jeg frygter endvidere for havnearbejderne i det gamle Europa. Kommissionen ønsker tilsyneladende at opnå stigende effektivitet hovedsageligt på bekostning af kvalificerede ansatte.

Det skal nævnes, at Estland i det såkaldte "nye Europa" konkurrerer om kvalitet, ikke billig arbejdskraft. Jeg er sikker på, at EU's intellektuelle potentiale kan skabe et meget bedre direktiv. Kommissionen skulle benytte sig af denne lejlighed. Hr. kommissær, jeg beklager at måtte meddele, at jeg stemmer imod betænkningen i morgen. Mange tak for Deres opmærksomhed.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, selv om forhandlingen ikke just var en hyldest, lyttede jeg opmærksomt til hvert enkelt indlæg.

Jeg skal først erindre om baggrunden for dette forslag, som ganske rigtigt stammer fra den foregående Kommission og min forgænger. Når det er sagt, har jeg, hr. formand, forståelse for Parlamentets forundring over, at dette forslag er blevet forelagt det på ny, og for, at denne fremgangsmåde har chokeret visse medlemmer. Jeg vil uden at forsvare dette kort søge at forklare, hvorfor forslaget er blevet genfremsat.

For det første fordi vi trods alt føler et behov, som visse medlemmer også har påpeget, for en klar juridisk ramme, der kan fremme havneinvesteringerne. 90 % af Europas eksport går gennem vores havne. Vi har brug for effektive og moderne havne. For det andet indeholder dette forslag en meget streng begrænsning af selvserviceringen, der ubestrideligt var det alvorligste kritikpunkt under førstebehandlingen.

For det tredje, hr. formand, kan jeg i betragtning af mine tidligere funktioner på det sociale område ikke lade stå uimodsagt, at forslaget vil krænke alle gældende sociale og arbejdsmarkedsretlige bestemmelser inden for havnesektoren. Kommissionen har ikke haft til hensigt at reducere arbejdstagernes sociale rettigheder inden for denne sektor. Kommissionen har endog indføjet en forpligtelse for alle leverandører af havnetjenester til at indhente en tilladelse, der kræver overholdelse af EU's minimumsregler på det arbejdsmarkedsmæssige og sociale område. Endvidere udgør forslagets artikel 4 en sikkerhed, idet det heri foreskrives, at direktivet ikke på nogen måde vil påvirke anvendelsen af den nationale lovgivning, hvad angår personalets ansættelsesvilkår.

Jeg siger ganske enkelt, mine damer og herrer, at jeg aldrig ville have genfremsat dette forslag, hvis jeg personligt havde været af den opfattelse, at det indebar så alvorlige risici, som visse medlemmer mener, det er behæftet med. Det ville jeg helt ærligt ikke have gjort.

Ikke desto mindre er jeg af den opfattelse, at debatten alligevel har været nyttig og belyst alle aspekter af havnepolitikken, som ganske rigtigt ikke er begrænset til denne ene tekst. Flere medlemmer har erindret om, at der er andre yderst vigtige problemer, herunder behovet for mere gennemskuelige priser på tjenesterne, mere retfærdig konkurrence mellem havnene og fremme af investeringer til udbygning af vores havnekapacitet. Jeg er således ganske bevidst om, at havnepolitikken ikke kan reduceres til en tekst af denne art, og debatten har i denne henseende været meget nyttig.

Debatten har også belyst, hvor forskellige havneforholdene er i Europa, om end jeg allerede havde gjort mig det klart i løbet af mit første år som kommissær med ansvar for transport. Også her støder vi på et problem. Visse medlemmer har med rette understreget, at det ikke er muligt at lovgive om situationer, der er så forskellige fra den ene havn til den anden, med overdreven centralisme, og jeg giver dem ret. Vi står desuden over for en meget hurtig udvikling inden for de teknologier, der anvendes i havnene, hvilket heller ikke var tilfældet, da dette direktivforslag blev udarbejdet.

Jeg må sige, at dels var debatten nyttig, dels har Parlamentets udvalg gjort et godt stykke arbejde. Det er korrekt, at jeg på forhånd giver Parlamentet min fulde tilslutning, hvis det går så langt som til at drøfte udvalgets ændringsforslag. Jeg siger ja til forlængelsen af tilladelsesfristerne og ja til overgangsordningen, hr. Jarzembowski, og ja til kompromisændringsforslagene om beskyttelsen af investeringer foretaget inden direktivets ikrafttræden, forudsat, selvfølgelig, at formålet, dvs. lige og retfærdig adgang til markedet for alle, respekteres.

Det er indlysende, og her står vi over for et paradoks, eftersom jeg i min egenskab af kommissær må sige, at jeg havde håbet, at De ville have taget stilling til teksten som ændret af Parlamentets udvalg. Og paradoksalt nok skal De stemme om den oprindelige tekst. Men De kan ikke bebrejde mig min tillid til Parlamentet, når jeg siger, at jeg i denne sag og angående denne tekst fandt, at Parlamentets forbedringer var udmærkede og imødekom en række berettigede kritikpunkter.

Men sådan er det! Det glæder mig, at De har haft to forskellige reaktioner. Der er medlemmer, der siger, at den oprindelige tekst ikke kan ændres, og der er medlemmer, der siger, at der kan rettes op på den. Det er ordførerens overbevisning. Hr. formand, min opgave er vanskelig. Jeg ønsker faktisk at bekræfte min respekt for Parlamentet. Dels bør jeg respektere det arbejde, der er udført i Parlamentets udvalg, dels bør jeg også respektere den holdning, der kommer til udtryk under afstemningen.

Vil det således ikke være fornuftigt at afvente afstemningsresultatet, inden jeg drager de nødvendige slutninger? Efter min opfattelse kan det i et virkeligt demokrati være hensigtsmæssigt at stemme, og det mener jeg, og det er ikke nedværdigende at bede Parlamentet om at udtale sig, idet jeg måske beklager, at denne procedure ikke giver det mulighed for at udtale sig om teksten med de ubestridelige forbedringer, som udvalget har foretaget.

Under alle omstændigheder vil jeg efter at have fulgt denne debat opmærksomt lidt højtideligt sagt drage alle de nødvendige konsekvenser af Parlamentets afstemning i morgen. Jeg mener, at det er en måde at respektere Parlamentet på, og jeg anerkender flere af de fremførte argumenters rigtighed, hvilket i øvrigt giver mig mulighed for at udarbejde en samlet europæisk havnepolitik.

Jeg takker Dem, mine damer og herrer, og påtager mig endnu en gang at drage konsekvenserne af afstemningsresultatet, når det foreligger.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag - altså i morgen - kl. 12.00, og det er op til Dem at drage de nødvendige konklusioner af dette.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Dominique Vlasto (PPE-DE). - (FR) Ved at torpedere dette andet direktivforslag inden Parlamentets førstebehandling, selv om Jarzembowski-betænkningen indebar reelle forbedringer og udgjorde et godt arbejdsgrundlag, har venstrefløjen og visse fagforeninger til hensigt igen at skabe retlig usikkerhed og manglende politisk stabilitet inden for sektoren for havnetjenester.

Tilbagetrækningen af selvservicering, anerkendelsen af flere kriterier vedrørende sikkerhed til søs og faglige kvalifikationer i udvælgelsesproceduren for tjenesteleverandører var positive landvindinger i forhold til det første direktivforslag.

De europæiske havne skal investere for at kunne udvikle sig og efterkomme efterspørgslen som følge af den stigende søtrafik. En havn som den i Marseille har brug for retfærdig og loyal europæisk konkurrence for at forsvare sine særlige fordele og beskæftigelsen. Vores fællesskabsflåde har brug for effektive og konkurrencedygtige havnetjenester.

Dette forslag ville til trods for sine mangler have givet retlig sikkerhed og stabilitet inden for en ekspanderende sektor. Jeg er stadig imod at forkaste teksten, eftersom det er ensbetydende med ansvarsforflygtigelse. Hvis forslaget vedtages, håber jeg, Kommissionen forelægger en grønbog om havnepolitik og hører samtlige involverede parter.

Jeg vil afslutningsvis takke den franske ordensmagt, der varetog Parlamentets sikkerhed i forbindelse med gårsdagens uacceptable demonstrationer.