Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 17. januar 2006 - Strasbourg

12. Den fælles markedsordning for sukker - Støtte til landbrugere (sukker) - Omstrukturering af sukkerindustrien

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét

- betænkning af Jean-Claude Fruteau for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukker (KOM(2005)0263 - C6-0243/2005 - 2005/0118(CNS)) (A6-0391/2005),

- betænkning af Jean-Claude Fruteau for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (KOM(2005)0263 - C6-0244/2005 - 2005/0119(CNS)) (A6-0392/2005) og

- betænkning af Jean-Claude Fruteau for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Det Europæiske Fællesskab og om ændring af forordning (EF) nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (KOM(2005)0263 - C6-0245/2005 - 2005/0120(CNS)) (A6-0393/2005).

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, først vil jeg gerne takke hr. Daul, hr. Barón Crespo, hr. Fazakas og fru Morgantini for deres proaktive deltagelse i denne sag og rose det imponerende arbejde, som ordførerne hr. Fruteau, hr. Glattfelder, hr. Wynn og fru Kinnock har udført. Jeg vil også gerne takke medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget og Udviklingsudvalget for deres store engagement, deres nyttige bidrag og den meget konstruktive diskussion. Disse imponerende bidrag har helt sikkert skabt resultater. Reformen af den fælles markedsordning, som har været stort set uændret i næsten fire årtier, er et stort projekt, men denne reform skulle faktisk have været gennemført for længst.

Sukkerpolitikken har mange facetter. Listen over legitime interesser, der skal tages hensyn til, er meget lang: de hundrede tusinder af landmænd, der dyrker sukkerroer i Fællesskabet; de sukkerproducerende og -forbrugende brancher og deres arbejdstagere; forbrugerne; og sidst, men ikke mindst vores handelspartnere, herunder de lande, der er omfattet af langvarige præferenceordninger. Lige fra begyndelsen har jeg været opmærksom på behovet for at skabe ligevægt mellem de forskellige behov og forskellige krav.

Som kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikter er jeg fuldt ud klar over sukkersektorens sociale, økonomiske og miljømæssige relevans, både i og uden for Fællesskabet. Det gør sukkerpolitikken til en særlig udfordring, og det er årsagen til, at jeg har engageret mig så kraftigt i reformen af denne sektor.

Jeg mener, at vi med de foreliggende forslag i deres helhed varetager Fællesskabets interesser. De er resultatet af grundige overvejelser og er i overensstemmelse med reformpakken for den fælles landbrugspolitik og vores internationale forpligtelser. Vi har været ambitiøse og vidtgående. Jeg er overbevist om, at sukkersektorens fremtid ikke må baseres på en kortsigtet indsats.

Med reformpakken søger vi at give den europæiske sukkersektor en levedygtig og konkurrencedygtig fremtid. Den tilbyder langsigtet vished og rigelig bistand til at hjælpe både landbrugere og sukkerproducenter med tilpasningsprocessen. Ved at handle nu får vi de nødvendige midler til at lette den vanskelige omstruktureringsproces, der er af helt afgørende betydning, og samtidig yde godtgørelse til vores landmænd. Hvis denne nødvendige reform forsinkes, vil det blot føre til en endnu mere drastisk reduktion af Fællesskabets produktion og en langt skrappere omstruktureringsproces. Vi må også sikre, at den kommende ordning er i overensstemmelse med WTO-panelet, og vores forslag opfylder dette krav.

Endelig må vi sikre, at EU fortsat er et attraktivt marked for udviklingslandene, og tilbyde vores AVS-partnere den nødvendige økonomiske bistand til at tilpasse sig disse uundgåelige forandringer. Der er gjort en meget nyttig indsats, siden den første meddelelse fra Kommissionen blev fremlagt i sommeren 2004, både i Europa-Parlamentet og i Rådet. Resultatet er, at vi i dag har omridset af en reform, der i meget vid udstrækning er skabt af Parlamentet. Det mest iøjnefaldende er, at hele reformen er baseret på en omstruktureringsfond, en idé, som oprindelig blev introduceret af Europa-Parlamentet i betænkningen af hr. Fruteau og hr. Daul i begyndelsen af sidste år.

Der findes mange andre eksempler på Europa-Parlamentets indflydelse på denne reform: bevarelsen af interventionssystemet i en overgangsperiode; reduktionen af prisnedskæringerne og udvidelsen til en fireårig periode med en generøs kompensationsordning; alle foranstaltningerne for at sikre forvaltningen af udbudssiden korrekt; mulighederne for at gøre en virkelig forskel på de områder, der vil blive påvirket mest af omstruktureringen; og tildelingen af omstruktureringsstøtte, hvoraf mindst 10 % forbeholdes sukkerroeavlere og maskinejere - et beløb, som medlemsstaterne kan sætte i vejret, hvis særlige forhold gør sig gældende. Alle disse fingeraftryk viser, at vi har haft et samarbejde, der går videre end hensigtserklæringer, og som har leveret et konkret politisk resultat.

Jeg vil gerne udtrykke min dybtfølte tak til Europa-Parlamentet for dets samarbejde.

  Jean-Claude Fruteau (PSE), ordfører. - (FR) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer, EU har nu brug for at reformere sin sukkersektor. Denne reform er som bekendt uomgængelig. Den modsvarer et ønske om at bringe den fælles markedsordning for sukker på linje med de principper, der ligger til grund for den nye fælles landbrugspolitik. Den opfylder endvidere behovet for en tilpasning til den udvikling, de internationale handelsregler har gennemgået.

Og dog bør vi ikke glemme de konsekvenser, de fremtidige omlægninger vil få for de mennesker, der lever af at producere sukker på marker og i fabrikker i EU såvel som i udviklingslandene. Det er set i dette perspektiv vigtigt, at tilpasningen af den europæiske sukkersektor ikke resulterer i, at vores fælles markedsordning for sukker ophæves, at vores produktionskapacitet gradvist afvikles, eller at vores producenter og producenterne i de fattigste lande ofres til fordel for en ukontrolleret åbning af verdenshandelen. Reformen er ganske vist nødvendig, men den vil kun give det ønskede resultat, hvis de effektivitetsfremmende foranstaltninger gennemføres under behørig hensyntagen til kravet om social retfærdighed.

Dette dobbelte perspektiv, som skal sikre en afbalanceret lovgivning, er ledetråden i de tre betænkninger, som Europa-Parlamentet skal tage stilling til i denne uge, og som blev vedtaget praktisk taget enstemmigt i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter den 29. november sidste år. Disse tekster er resultatet af flere måneders drøftelser og høringer i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, drøftelser med Dem, fru kommissær, såvel som med Deres tjenestegrene og med de forskellige berørte parter i erhvervslivet. De er resultatet af et kompromis, der er blevet forhandlet på plads med og godkendt af et bredt flertal af de politiske grupper her i Parlamentet.

Dette kompromis er centreret om fire hovedakser. Den første vedrører indførelsen af en smidig regulering af markedet for sukker. Denne smidighed skal opnås gennem gradvis indførelse af en markedslogik i sektoren, idet referenceprisen skal sikre større konkurrenceevne inden for sektoren, mens reguleringen skal forhindre de katastrofale følger, som en fuldstændig liberalisering af markedet for sukker ville få.

På det interne plan betyder dette, at man midlertidigt opretholder interventionsordningen for at sikre markedsstabiliteten i de næste fire år, der som bekendt vil blive vanskelige ud fra et økonomisk synspunkt.

Hvad angår reformens følger udadtil, giver den fortsatte regulering sig udtryk i opretholdelsen af kontrollen med sukkerimporten fra de mindst udviklede lande. Det er nemlig afgørende, at vi i dag er opmærksomme på de skader, en ukontrolleret åbning af den internationale handel kan forvolde, som vi i øvrigt senest har set det på Vestbalkan. I denne henseende og for at forhindre enhver tilskyndelse til bedrageri, når Alt undtagen våben-initiativet først er trådt fuldstændig i kraft, foreslår Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter bl.a., at der indføres et kommercielt bolværk i form af en sikkerhedsklausul, der begrænser eksporten i henhold til nettoeksportørprincippet. Denne ordning vil gøre det muligt at forebygge en destruktiv trekantshandel og samtidigt garantere over for de mindst udviklede lande, at deres lokalbefolkning, der er beskæftiget inden for sukkerproduktionen, reelt vil drage fordel af præferencehandelsordningen med EU. Ordningen, som på ingen måde indvirker på mulighederne for at udbygge sukkerproduktionen i de mindst udviklede lande, er fuldstændig i overensstemmelse med de målsætninger, der lå til grund for Alt undtagen våben-initiativet.

Den anden store akse i det kompromis, Parlamentet skal stemme om, er europæisk solidaritet i forhold til især de svagest stillede regioner. En regulering af handelen, der har til formål at stabilisere markederne og undgå alt for voldsomme prisudsving i fremtiden, bør dog også ledsages af foranstaltninger, der kan afbøde reformens følger for de dele af befolkningen, der rammes hårdest af indstillingen af denne aktivitet, herunder især de mest udsatte grupper.

I denne forbindelse vil jeg først nævne landbrugerne, idet de bør sikres en omfattende godtgørelse for deres indtægtstab, og en del af støtten fra omstruktureringsordningen bør ydes i form af godtgørelser til de landmænd, der mister deres leveringsret og skal foretage nye investeringer for at omstille sig til andre afgrøder.

Dernæst kommer de ansatte i sukkerfabrikkerne. De er fuldstændigt afhængige af en fremtidig omstrukturering af sektoren og bør i tilfælde af indstilling af industriaktiviteter tilgodeses gennem en skærpelse af de betingelser, industrivirksomhederne skal opfylde for at få adgang til støtten fra omstruktureringsfonden. Endelig bør vi undgå, at omstruktureringen af fællesskabsproduktionen især rammer de svageste regioner, hvorfor det er vigtigt, at medlemsstaterne får det afgørende ord, hvad angår indstilling eller opretholdelse af produktionen på deres territorium.

Det er desuden afgørende, at vi tager behørigt og passende hensyn til de særlige forhold og begrænsninger, der præger situationen i regionerne i de yderste randområder. Dyrkning og forarbejdning af sukkerrør er økonomisk, socialt og kulturelt af grundlæggende og uerstattelig betydning. Jeg skal i denne forbindelse, fru kommissær, takke Dem for Deres lydhørhed og Deres bestræbelser på at sikre disse regioner en særlig behandling, især hvad angår kompensation og afsætningsstøtte. Disse foranstaltninger, som Parlamentets medlemmer har krævet indført, vil efter min overbevisning give de mennesker, der lever af sukkerrørssektoren i disse regioner, betydeligt mere betryggende fremtidsudsigter.

Reformens tredje akse vedrører sektorens fremtid og omfatter udviklingen af alternative afsætningsmuligheder. I en international kontekst, der på den ene side er præget af stigende oliepriser og på den anden side af ønsket om at bekæmpe produktionen af drivhusgasser, udgør produktionen af alkohol inden for sukkersektoren nemlig et vigtigt trumfkort i udviklingen af alternative energikilder. Eftersom reformen af den fælles markedsordning vil få omfattende følger for produktionsniveauet, har Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter foreslået at foregribe denne udvikling gennem en målrettet politik centreret om den landbrugsmæssige del såvel som den industrielle del. For landbrugets vedkommende gennem foranstaltninger til forbedring af støttemulighederne for energiafgrøder i særdeleshed, og for industriens vedkommende gennem vedtagelsen af en omstruktureringsordning, der fremmer udviklingen af destillerier til fremstilling af bioethanol. Disse redskaber indgår som et led i en samlet lovgivning til fremme af bioethanolsektoren, der kan give afsætningsmuligheder for landbruget såvel som forarbejdningsvirksomheder inden for denne sektor.

Endelig den fjerde og sidste, men ikke mindste, akse i vores arbejde, nemlig priserne. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har fjernet sig fra Kommissionens oprindelige forslag, som ville få drastiske følger for sektoren og for landbruget såvel som for udviklingslandene, og foreslået en mindre hurtig og mere moderat nedsættelse af sukkerpriserne på 30 % over fire år. En sådan prisnedsættelse vil sikre reformens økonomiske effektivitet og samtidig lette følgerne for alle sektorens aktører. Hermed sikres en bedre opretholdelse af den økonomiske aktivitet i produktionsregionerne, og hundredtusindvis af job bliver direkte eller indirekte bevaret. Denne moderation er endvidere i overensstemmelse med de forpligtelser, Europa har indgået i forhold til udviklingssamarbejdet, og vil give AVS-landene og de mindst udviklede lande, der eksporter en del af deres produktion til EU, mulighed for at opretholde priser, der giver dem en vis fortjeneste.

I slutningen af november nåede de 25 medlemsstaters landbrugsministre som led i forberedelserne af Verdenshandelsorganisationens konference i Hongkong og uden at afvente Parlamentets endelige afstemning frem til et uformelt og foreløbigt kompromis om den fremtidige reforms hovedretningslinjer. Selv om denne aftale ganske vist havde til formål at afstikke en fælles politisk linje, er det ikke desto mindre et faktum, at de forskellige deltagere udnyttede dette i medierne ved at fremstille det som en fremskyndelse af reformen, hvilket efter min opfattelse ganske tydeligt afspejler Kommissionens og Rådets ønske om at tilsidesætte Parlamentet, som dog skal udtale sig, inden der kan træffes en beslutning. Følgelig finder jeg denne fremgangsmåde aldeles uacceptabel og må på det skarpeste tage afstand herfra.

Men når alt kommer til alt, er det dette kompromis, der er til behandling, og selv om det ikke følger Landbrugsudvalgets ændringsforslag ordret, må vi konstatere, at det i den nuværende form på bemærkelsesværdig vis bekræfter, hvor langt Rådet har fjernet sig fra det oprindelige forslag.

I forhold til de fire hovedakser, som jeg netop har beskrevet, betyder kompromiset en mærkbar udvikling i retning af de mere moderate og afbalancerede forslag fra Udvalget om Landbrug og Landdistrikter. Hvad angår reguleringen, forsvares tanken om at opretholde en interventionsordning i en periode på fire år inden overgangen til en referencepris, som markerer markedslogikkens indførelse i den fælles markedsordning for sukker. Derudover bekræfter kompromiset især parlamentsmedlemmernes analyse af behovet for at bevare en vis mulighed for at styre udbuddet af sukker på fællesskabsmarkedet. Selv om foranstaltningerne er forskellige, er den grundlæggende tankegang den samme og går i retning af en tilpasning af Alt undtagen våben-initiativet.

Hvad angår den europæiske solidaritet, tilslutter Rådet sig forhøjelsen af den fastsatte støtte til landbrugerne og foreslår en kompensation for indkomsttab på 64,2 % i stedet for 60 % som oprindeligt foreslået. Rådet går desuden ind på idéen om at overføre 10 % af omstruktureringsstøtten til landbrugerne. Parlamentets forslag om en delvis sammenkobling og modulering af støtten til de dårligt stillede regioner er derimod ikke medtaget.

Hvad angår den tredje akse vedrørende alternative afsætningsmuligheder, har de 25 medlemsstaters landbrugsministre bekræftet muligheden for en delvis afvikling af fabrikkerne, der vil muliggøre udviklingen af destillerier til fremstilling af bioethanol. Tilbage står dog, at den finansielle tilskyndelse til udviklingen af energiafgrøder heller ikke er medtaget. Hvad angår priserne, er Rådets forslag om en nedsættelse med 36 % over fire år langsommere og mindre brutalt end de oprindelige forslag og ligger på linje med holdningen i Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

Selv om der unægteligt er sket mange prisværdige fremskridt, er flere forslag dog ikke blevet medtaget, bl.a. forslagene om en skærpelse af betingelserne for udbetaling af omstruktureringsstøtte til industrien. Det er i denne forbindelse særligt beklageligt, at Rådet hidtil ikke har beskæftiget sig med de sociale kriterier, der skal opfyldes, såvel som medlemsstaternes beføjelser til i sidste instans at godkende eller forkaste eventuelle indstillinger af produktionen. Derudover ønsker jeg, selv om jeg således i snæver forstand fjerner mig lidt fra det egentlige emne for denne debat og mine betænkninger, at tilkendegive min indignation over den behandling, man har givet AVS-landene. I forhold til en reform og især en prisnedsættelse, som vil få katastrofale følger for en stor del af disse lande, kan de 40 millioner euro, som Rådet har tildelt for 2006, kun betragtes som en latterlig og krænkende almisse. EU bør absolut finde de nødvendige midler til at råde bod på denne situation, som er i modstrid med stats- og regeringschefernes gentagne erklæringer om udvikling af de fattigste lande.

Det står således klart, mine damer og herrer, at landbrugsministrene bør fortsætte deres bestræbelser under forhandlingerne i februar, hvis de skal nå frem til en endelig aftale, der er acceptabel for alle. Med dette for øje håber jeg, at Parlamentet vil stemme for de tre foreliggende betænkninger med et så bredt flertal som muligt, så vi kan sende et klart signal til Rådet om at udbedre manglerne i det foreløbige kompromis fra november og sikre en både retfærdig og effektiv reform af den fælles markedsordning for sukker.

  Glenys Kinnock (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (EN) Fru formand, jeg takker kommissæren og hr. Fruteau, fordi de har håndteret et yderst kontroversielt og vanskeligt spørgsmål så godt.

Naturligvis er det vigtigt med en reform af sukkersektoren, men jeg er ikke enig i, at følgeskaderne af noget, der er en intern reform i EU, skal gå ud over nogle af de små, sårbare økonomier, som vi har et ganske særligt forhold til og partnerskab med.

Under diskussionerne har AVS-landene argumenteret for en gradvis prisnedsættelse, at dumping bringes til ophør, og at der indføres supplerede, langsigtet finansiering for at hjælpe dem med at klare denne drastiske reform. I det store og hele er deres ønsker blevet afvist. AVS-landene føler, som hr. Fruteau har ladet forstå, at de er blevet forladt og forrådt med det, der nu ligger på bordet. De har ingen garanti for, hvorfra pengene skal komme på længere sigt, når de skal omstrukturere og diversificere både inden for og uden for sukkersektoren. Alene i Vestindien ventes tabene som følge af nedskæringerne at ligge i omegnen af 125 millioner euro.

Landene under AVS-sukkerprotokollen leverede tropisk sukker, da Europa havde brug for det. Nu beder de om, at vi forstår deres uundgåelige afhængighed af denne vare, som de behøver for at få indtægter i fremmed valuta, der har bragt dem stabilitet og sikret, at de fortsat er demokratier.

Kompensationer på 7,5 milliarder euro ligger på bordet til de europæiske landmænd. Indtil videre har AVS fået 40 millioner euro, der skal fordeles mellem 18 lande, og det står ikke engang klart, hvordan de skal fordeles. Desuden advarede kommissær Mandelson i går aftes under WTO-forhandlingen om, at tallet på 190 millioner euro, som Kommissionen har foreslået, nu trues af en 20 % nedskæring, som blev aftalt under forhandlingerne om EU-budgettet.

Fru kommissær, hvor er det lige, at de penge skal komme fra? Er det igen Kommissionens hensigt at hærge udviklingsbudgettet for at dække udgifterne til disse ledsageforanstaltninger for AVS? Jeg håber, at kommissæren for udvikling, hr. Michel, vil stå fast, og at De i samme ånd som Deres ord om Deres interesse for udviklingslandene vil støtte, at der afsættes nye og supplerende midler til at dække ledsageforanstaltningerne.

Endnu en ting vækker bekymring, nemlig forordningens indvirkning på de mindst udviklede lande. Jeg henviser til de ændringsforslag, jeg har stillet om dette emne. Næste alle verdens mindst udviklede lande er medlemmer af AVS-gruppen. De har derfor en kolossal interesse i det forfærdelige forslag om, at vi skal fire på vores forpligtelser inden for Alt undtagen våben. Fra 2009 bør alle de mindst udviklede lande kunne nyde godt af den samme garantipris som inden for AVS-sukkerprotokollen. Der må ikke opstå forsinkelser med opfyldelsen af Europas forpligtelser om at give toldfri og kvotefri adgang for de mindst udviklede lande på et stabilt og langsigtet grundlag.

Den sikkerhedsklausul, som Rådet enedes om, omfatter en øvre grænse på en 25 % årlig forøgelse af importen fra de mindst udviklede lande. Det er virkelig at gøre nar af Alt undtagen våben. De mindst udviklede lande står til at miste 783 millioner euro i potentielle indtægter alene det første år. Jeg håber ikke, at Parlamentet vil acceptere en situation, der skader et europæisk initiativ, som vi med rette har været stolte af. Vi må ikke stemme for nogen som helst forsinkelse af gennemførelsen eller for en sikkerhedsklausul, som ville indskrænke det løfte, der ligger i Alt undtagen våben.

I overensstemmelse med målsætningen om at skabe sammenhæng mellem prioriteringerne for landbrug og udvikling vil jeg anbefale støtte til ændringsforslagene vedrørende afskaffelse af eksportsubsidier og afskaffelse af C-sukkereksporten. Hvis vi undlader at handle, vil vi sende det helt forkerte signal til millioner af verdens fattigste på et tidspunkt, hvor Europa formodes at fokusere på at afskaffe fattigdom.

  Béla Glattfelder (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. - (HU) Fru formand, Udvalget om International Handel har udarbejdet en henstilling til det udkast til betænkning, der diskuteres i dag. Den indeholdt tre punkter. I det første hedder det, at udvalget foreslår en moderat prisreduktion. Vi foreslog, at EU begrænser importen mere effektivt, og at sukkerproducerende landmænd i EU får en højere kompensation.

Disse forslag er betydeligt gunstigere for den europæiske sukkersektor end forslagene fra Kommissionen. Det er uheldigt, at beslutningen fra Rådet (landbrug) fra november er meget skuffende, idet man heri ikke tager tilstrækkeligt hensyn til det europæiske landbrugs interesser, og rent faktisk er det tvivlsomt, hvorvidt en sådan beslutning vil føre til udviklingen af et stabilt sukkermarked i EU.

I dag kan Parlamentet kun håbe på mindre ændringer, men vi er stadig fast besluttede med hensyn til nogle få detaljer. Vi ønsker f.eks. at gøre det muligt for sukkerroeavlerne at modtage op til 50 % fra omstruktureringsfonden i stedet for de nuværende 10 %.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at det efter udvalgets mening er særdeles vigtigt med en effektiv begrænsning af importen. F.eks. begrænser selv USA importen under præferenceordningen. Hvis USA ikke tillader snyd, bør EU heller ikke tillade det, fordi det undergraver EU's internationale anseelse. Desuden er et system, hvor man indfører strenge kvoter på producenter i EU, men tillader leverancer til markederne i EU uden begrænsninger, fuldstændig meningsløst og uretfærdigt.

  Terence Wynn (PSE), ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. - (EN) Fru formand, jeg vil gerne sige til kommissæren, at jeg klappede, første gang hun fremlagde sine forslag for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Jeg er klar over, at jeg var den eneste i udvalget, der klappede, og det bragte mig på kant med mange af mine kolleger. Jeg klappede, fordi jeg har ønsket en reform af denne sektor, lige siden jeg læste Revisionsrettens beretning fra 1991. Jeg har ønsket ændringer af ordningen fra et budgetkontrolsynspunkt, fra et udviklingssynspunkt, fra et WTO-synspunkt og fra et forbrugersynspunkt, hvilket bragte mig på kant med hr. Fruteau, som jeg nærer den største respekt for og virkelig beundrer. Men vi bør helt ærligt ikke acceptere opfordringen til "indførelse af ændringer". Der er behov for radikale ændringer, som kommissæren foreslog. Vi bør ikke stemme for mindre prisreduktioner og øgede kompensationer og mindre kvotenedskæringer end dem, der foreslås af Kommissionen. Vi bør ikke stemme for, at strukturpolitiske instrumenter eller instrumenter inden for politikken for social samhørighed bruges til at polstre sukkerproducenterne. Alle AVS-producenter fik tilbudt det samme. EU's landmænd har allerede adgang til store beløb inden for den fælles landbrugspolitik. Vi må ikke glemme, at producenter, forædlere og raffinaderier inden for sukkersektoren ikke er de fattigste mennesker på Jorden.

Jeg er enig i, at vi må overvåge importen fra de mindst udviklede lande for at forhindre svig og gardere os mod trekanthandel, men her taler vi helt ærligt om bittesmå beløb. EU's sukkerproduktion på 17 millioner ton vil ikke blive forstyrret; der opstår ingen skævheder på markedet på grund af import fra de mindst udviklede lande.

Ændringsforslag 61 om Alt undtagen våben-aftalen bør forkastes. Det, vi prøver at gøre ved de mindst udviklede lande, er uacceptabelt. Vi bør følge den linje, som fru Kinnock har skitseret, idet vi sikrer, at udviklingslandene ikke stilles ringere, uanset hvad vi gør med disse reformer.

  Albert Deß, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, fru kommissær, kære kolleger, reformen af den fælles markedsordning for sukker er en af de største reformer i den fælles landbrugspolitik i denne valgperiode. Det er en balanceakt på høj line mellem WTO-kravene, forpligtelserne i henhold til Alt undtagen våben-initiativet og panelafgørelsen på den ene side og sukkerroe- eller sukkerrørsavlerne samt de dermed forbundne økonomiske interesser i Europa på den anden side.

Kommissionen med fru Fischer Boel, Parlamentet og især Rådet er først og fremmest ansvarlige for denne balanceakt på høj line. De berørte er ca. 350.000 landbrugsfamilier og langt over 100.000 beskæftigede i de pågældende økonomiske områder i EU. Der er stadig mange sukkerroeavlere og arbejdstagere på sukkerfabrikkerne, der spørger, hvorfor en gennem årtier gennemprøvet fælles markedsordning for sukker skal reformeres så kraftigt. Svaret er ganske enkelt: fordi der på baggrund af de internationale forpligtelser, der blev indgået for mange år siden, ville blive sat fuldkommen spørgsmålstegn ved sukkerroe- og sukkerrørsdyrkningen i EU efter 2009 uden nogen reform.

Med en reform af den fælles markedsordning har vi mulighed for, at der fortsat kan opnås store produktionsandele i Europa, selv om denne reform fører til smertelige indkomsttab for sukkeravlerne. Kommissionen og Ministerrådet gav efter rådsaftalen af 24. november desværre indtryk af, at den fælles markedsordning for sukker dermed var vedtaget. Hr. Fruteau nævnte det. Denne enighed var dog kun en hensigtserklæring fra Rådets side, hverken mere eller mindre. Først på det næste ministerrådsmøde den 19. februar kan Rådet vedtage den fælles markedsordning for sukker endeligt.

Jeg er glad for, at Ministerrådet har taget hensyn til vigtige dele i kravene i vores beslutningsforslag af 10. marts 2005. Således har Kommissionen planlagt prisreduktioner for sukkerroer på op til 50 %. For hvidt sukker har Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter med flertal krævet 30 %. Rådet er blevet enig om 36 %. Ved udligningsbetalinger har Kommissionen foreslået 60 % i sit forslag, Rådet vil forhøje dem til 64,2 %.

Det glæder mig også, at reformen skal gælde indtil 2014-2015, og at der gives afkald på en kvoteoverførsel mellem medlemsstaterne. Jeg vil her gerne takke den nye tyske landbrugsminister, Horst Seehofer. Han ydede allerede kort tid efter sin edsaflæggelse et vigtigt bidrag i rådsforhandlingerne til, at Kommissionens forslag blev ændret til fordel for sukkerroe- og sukkerrørsavlerne i EU.

Efterfølgende forbedringer er især nødvendige ved omstruktureringsfonden. Rådet har til hensigt, at der af de planlagte omstruktureringsmidler skal anvendes mindst 10 % til landbruget. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter forlanger, at mindst 50 % anvendes til landbrug til oprettelse af produktionsalternativer. Her anmoder jeg Dem, fru Fischer Boel, og Rådet om at tage hensyn til Parlamentets votum ved den endelige beslutning i Rådet.

Ruslands politiske afpresning af Ukraine i forbindelse med gasleveringerne viser, at vi skal udnytte alle muligheder for at gøre EU lidt mere uafhængig inden for energisektoren. Landbruget i Europa er i stand til at fremstille energi i form af biomasse på dyrkningsarealer, som ikke længere anvendes til fødevareproduktion. Kommissionen og Rådet opfordres til at støtte en økonomisk fornuftig energifremstilling med en opstartsfinansiering fra omstruktureringsfonden. Kommissionen og Rådet skal gøre alt, for at de såkaldte trekantsforretninger, som allerede er blevet nævnt, forhindres.

Som skyggeordfører for PPE-DE-Gruppen takker jeg især formanden for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Joseph Daul, og ordføreren, min kollega hr. Fruteau, for det fremragende samarbejde i forbindelse med betænkningen om en reform af den fælles markedsordning for sukker. Min tak er også rettet mod alle andre kolleger, der har arbejdet konstruktivt med på denne betænkning.

Med afstemningen om sukkermarkedsreformen på torsdag sender Parlamentet et signal og opfordrer Kommissionen og Rådet til at ændre hensigtserklæringen i det mindste på nogle punkter.

  Katerina Batzeli, for PSE-Gruppen. - (EL) Fru formand, først vil jeg gerne lykønske ordføreren, hr. Fruteau, på vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet, for den modenhed og effektivitet, hvormed han fremlagde sine forslag, og for hans samarbejde med de politiske grupper og alle Parlamentets udvalg.

Desværre er jeg nødt til at påpege, at Kommissionen og Rådet har besluttet at revidere et at de vigtigste markeder uden så meget som at afvente beslutningerne fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

Fru kommissær, kan De forestille Dem, at denne handlemåde fra Deres side er fremmende for det interinstitutionelle samarbejde? Selvfølgelig er det ikke det. Skal De i det mindste ikke vise lidt samarbejdsvilje over for Europa-Parlamentet i dag? Hvilke af Europa-Parlamentets forslag regner De med at acceptere? Er De blevet instrueret om, og har De til hensigt, at udøve dynamisk pres på Rådet i denne retning?

Revisionen af sukkerbranchen er en overlagt forbrydelse mod landdistrikterne og mod den europæiske industri og har tvivlsomme resultater for udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande. I adskillige regioner, herunder i mit land Grækenland, er sukkerroeproducenterne og arbejdstagerne i sukkerindustrien - herunder den græske sukkerindustri - allerede begyndt at demonstrere på grund af de betydelige følger, som en reduktion i størrelsesordenen 36 % vil få.

De sagde, fru kommissær, at De ønskede at skabe en levedygtig europæisk sukkerindustri i EU. Overdriver De, eller sidder De med de forkerte tal? Både forudsigelser og resultater viser, at sukkerindustrien vil svinde ind eller forsvinde helt og med den også producenterne.

Derfor opfordrer vi inden for rammerne af et tæt samarbejde og en mindre tilpasning af det nye marked til gennemførelsen af visse forslag, der fremsættes i Fruteau-betænkningen.

For det første betydelige godtgørelser for mistede indtægter, navnlig for mindre producenter, der rammes hårdest af reduktionen af støtten.

For det andet en betydelig aktivering af omstruktureringsfonden som grundlag for en omfattende høring af alle producenter og arbejdstagere som forberedelse til integrerede operationelle programmer og omstruktureringsprogrammer i et forsøg på at standse affolkningen af forskellige områder.

For det tredje et støttebeløb på 80 euro pr. hektar for arealer tilsået med energiafgrøder og en forøgelse af det samlede tilladte areal fra 1,8 til 2,8 millioner Dette er vigtigt, fordi der gøres en indsats for at skifte til mere miljøvenlige energiformer.

For det fjerde muligheden for national støtte til producenter i en overgangsperiode og udbetaling af en procentdel mellem 30 og 50 % af beløbet til omstrukturering af branchen til producenterne selv, naturligvis under forudsætning af at de fortsætter med at dyrke andre afgrøder.

Dette betyder naturligvis, fru kommissær, at De påtager Dem at sikre sukkerbudgettet under forhandlingerne om de finansielle overslag. Ellers bliver det en dækningsløs check, som i kølvandet på Kommissionen manglende organisatoriske færdigheder vil forstærke de europæiske borgeres manglende troværdighed til Fællesskabets institutioner.

  Niels Busk, for ALDE-Gruppen. - Fru formand Først og fremmest vil jeg lykønske fru kommissær Fischer Boel med denne reform. Det var et ambitiøst forslag, Kommissionen lagde frem i sin tid, og det er et udmærket kompromis, der siden er vedtaget af Rådet. Resultatet er klart: mere frihandel på sukker. Verdens fattigste lande får i de nærmeste år fri adgang til det europæiske marked, og prisen på sukker sænkes og tilnærmes verdensmarkedsprisen.

Det ærgrer mig, at Parlamentet er for sent ude med sit bidrag. Trods mange opfordringer om at komme ud af starthullerne sidste år står vi nu i den situation, at vi har udspillet vores rolle, for beslutningen er allerede truffet i Landbrugsministerrådet. Dermed ikke sagt, at Europa-Parlamentet ikke har sat sine fingeraftryk på reformen, tværtimod. Flere elementer i reformen er ønsker, som Europa-Parlamentet er kommet med, hvor restruktureringsdelen er et godt eksempel på en styrkelse af de regioner, hvor sukkerroeproduktionen er et afgørende element.

Det glæder mig, at vi langt om længe har fået vedtaget en reform af sukkerordningen, som har eksisteret stort set uændret i 40 år. Med reformen er vi nået et godt langt skridt i den rigtige retning mod mere markedsøkonomi, men jeg ser gerne, at vi går endnu videre. Vi skal ikke blot skabe frihandel i forhold til lande uden for Fællesskabet, for faktum er jo, at vi ikke har et frit marked inden for EU. Først når vi fjerner de nationale kvoter, så produktionen foregår der, hvor den er bedst og mest rentabel, kan vi tale om, at vi har et frit indre marked.

Der er flere elementer i reformen, der er værd at fremhæve. Det tillader tiden imidlertid desværre ikke. Jeg vil særlig nævne forslaget om at styrke brugen af biobrændsel og fremstilling af ethanol, som jeg mener, at vi skal satse rigtig meget på hurtigst muligt. Det er der heldigvis en række medlemslande, der gør, mens andre tøver og endnu ikke er i gang. Det er ikke kun sukkerroer, men også andre afgrøder, som kan dyrkes på tidligere sukkerroearealer og kan anvendes til biobrændsel, som både forsyningsmæssigt, miljømæssigt og også økonomisk er en vigtig del af fremtidens energiproduktion.

Det største slag i kampen for at skabe grundlag for biobrændsel skal udkæmpes med medlemslandenes finansministre, som er lidt for glade for olieafgifterne, og det bidrag, som de yder til statskasserne. Reformen og særlig prisreduktionen får - uanset hvor rigtig reformen er - store og negative konsekvenser for en række af verdens fattigste lande, der ikke kan klare sig i fri konkurrence på verdensmarkedet. Med den meget høje EU-pris på sukker bærer vi en meget stor del af ansvaret. Derfor er det magtpåliggende for os, at vi afsætter tilstrækkelige midler til den omstrukturering, som disse lande står over for. Til slut vil jeg rette en tak til ordføreren, hr. Fruteau, for et godt samarbejde.

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Fru formand, fru kommissær, reformen af den fælles markedsordning for sukker var nødvendig, det er vi enige om. Der var indtrådt en perversion i den fælles markedsordning, hvad angår mængderne og de midler, som skulle komme fra budgettet. Endelig var der 5-6 millioner t, som blev eksporteret via fastlæggelsen af kvoter, og dette førte til en katastrofal dumpingeffekt. Fordelene for AVS-landene, som kunne levere en del af deres sukker hertil på vores betingelser, blev forpurret, fordi vi med denne dumpingpraksis på verdensmarkedet har bidraget til, at priserne brød sammen.

Vi var altså enige - der var imidlertid to forskellige tiltag. Først overvejelsen om ved hjælp af kvotesystemet at tilbageføre mængderne til et fornuftigt mål igen og give landene i den tredje verden, også de mindst udviklede lande, mulighed for bedre deltagelse, dernæst Deres tiltag med henblik på at skabe en løsning via en begyndende liberalisering af denne ordning, via prisreduktioner og støtte til rationalisering på disse områder, en løsning, der skal føre til en samlet liberalisering til sidst.

Vi har diskuteret længe og hårdnakket i udvalget - vi behøver ikke at komme ind på detaljerne nu, det er der heller ikke tid nok til. De har mærket, at der er en betydelig modstand i Parlamentet, og så har De undgået Parlamentet og er kommet frem til en afslutning sammen med Rådet uden at høre Parlamentet. De vidste, at De kunne tillade Dem det, fordi De for det første kunne gå ud fra, at Parlamentet ikke har nogen medbestemmelsesret, og for det andet har givet gaver til dem, hvis interesser er berørt af den fælles markedsordning for sukker. Den største gave, omstruktureringshjælpen på 6 milliarder til industrien, har så givet en anden stemning hos interessegrupperne. På denne måde kunne De gennemføre Deres reform.

Det eneste punkt, hvor der stadig er meget stor modstand, er spørgsmålet om, hvordan disse omstruktureringsfonde håndteres. Vi har stillet forslag. Det kan ikke accepteres, at landmændene kun får 10 %, og at der ikke skal laves nogen driftsmæssige og regionale udviklingsplaner, hvor de sociale og økologiske kriterier og arbejdskraften er omfattet. Derfor vil min gruppe foreslå, at vi på dette punkt anmoder om henvisning til fornyet udvalgsbehandling, således at vi kan diskutere dette spørgsmål med Dem og kan hente noget til landmændene og regionerne. Hvis vi lader det gå igennem, sådan som det er nu, vil ingen røre en finger. Jeg håber, at de andre grupper vil følge os.

  Paul Verges, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Fru formand, reformen af den fælles markedsordning for sukker skaber stor bekymring i AVS-landene såvel som i de yderste randområder. Denne bekymring er særlig stor på Réunion, hvor sukkerrør stadig er øens hovedafgrøde. Mobiliseringen af de forskellige aktører inden for sukkerrørssektoren har ikke været forgæves. Den har medført mærkbare ændringer i forhold til det oprindelige reformforslag. Vi tager disse positive ændringer til efterretning og glæder os over det arbejde, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og ordføreren har udført.

Vi bør dog være realistiske. De foranstaltninger, der skal mindske denne reforms følger, er tidsbegrænsede og fremstår følgelig snarere som afhjælpende foranstaltninger, hvis eneste formål er at få accepteret en reform, der over tid kan få katastrofale konsekvenser. I denne forstand lider de yderste randområder samme skæbne som AVS-landene. Vi kan ikke foregøgle dem, at deres fremtid er sikret. Især ikke eftersom der hersker så stor usikkerhed angående udviklingen efter 2013. For ud over fællesskabskompensationerne, der er utilstrækkelige, må man spørge, hvor stor den nationale kompensation bliver, og om den bliver videreført efter 2013.

Denne bekymring er så meget desto mere berettiget, som det under topmødet i Hongkong fremgik, at der forventes nye forhandlinger fra 2009, der vil få indvirkning på EU-budgettet, herunder om den fælles landbrugspolitik. Når man ved, at en sukkerrørsplante gennemsnitligt repræsenterer syv års høst, hvorefter der skal plantes nye planter, kan man udmærket forestille sig, at den nuværende usikkerhed kan betyde, at der ikke er tilstrækkelig tillid til, at man kan nå målene for den gentilplantning, som hidtil er blevet støttet af EU. Det er i sidste instans sukkerrørssektorens overlevelse, der står på spil.

Fru formand, jeg må afslutningsvis sige, at vi over for en situation, hvor vores planteavleres fremtid ikke er sikret længere end en sukkerrørsplantes levetid, umuligt kan godkende den betænkning, vi har fået forelagt.

  Witold Tomczak, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Fru formand, de metoder, der anvendes til at reformere sukkermarkedet, strider mod EU's strategiske mål og målene for den fælles landbrugspolitik.

EU yder tilskud til dumping af overskydende B-sukker på markeder i tredjelande. Det er dyrt, og det fører til forvridning af den internationale samhandel. Begrænsninger af sukkerproduktionen bør hovedsagelig indføres over for lande med store B-kvoter, og det bør være dem, der skal bære udgifterne til reformen. Når alt kommer til alt, bruges A-kvoterne til at opfylde medlemsstaternes egne behov. En kombination af A- og B-kvoter vil derfor betyde, at mange medlemsstater ville risikere ikke længere at være selvforsynende med sukker. Det vil også betyde, at de lande, der ikke er skyld i, at hele denne overproduktionskrise er opstået, ville få urimeligt høje omstruktureringsudgifter.

Når man ser det i lyset af reformens formål, er dette forslag uretfærdigt og ulogisk. Udgifterne til at løse et overproduktionsproblem, som er forårsaget af et lille antal medlemsstater, vil blive dækket af andre, navnlig de nye medlemsstater, som trods alt har betydeligt lavere B-kvoter. Hvorfor skulle de gøre det? De gamle EU-medlemsstater har fået tildelt en B-sukkerkvote på 2,7 millioner ton, mens de nye medlemsstater kun har fået tildelt 0,12 millioner ton. Man har også forbigået miljøhensynene i den foreslåede reform. Landmændene vil blive tvunget til at intensivere deres produktion af sukkerroer og koncentrere den i udvalgte lande og regioner, alt sammen for at skabe øget konkurrenceevne. Hvad har det at gøre med miljøbeskyttelse? Denne reform vil også være til skade for den sociale, økonomiske og regionale samhørighed. Den vil betyde, at flere landbrug går fallit, og den vil betyde fyringer på sukkerfabrikkerne, hvilket strider mod Lissabon-strategien. Den foreslåede reform af sukkermarkedet er baseret på en underlig opfattelse af solidaritet, som vi desværre har Kommissionen og bestemte regeringer at takke for.

Reformen af sukkermarkedet, som vi diskuterer nu, strider mod den fælles landbrugspolitik. Det viser sig endnu en gang, at denne politik er ganske…

(Formanden afbrød taleren)

  Sergio Berlato, for UEN-Gruppen. - (IT) Fru formand, fru kommissær, kære kolleger, vi har altid været af den opfattelse - både i udvalget og i Parlamentet - at Kommissionens hastværk med at få sit forslag igennem, også selv om de institutionelle regler og fællesskabsreglerne ikke blev overholdt, mildest talt var mistænkeligt. Grunden til dette hastværk var tydelig, nemlig at kommissæren efter WTO-forhandlingerne utvivlsomt ville få sværere ved at få vedtaget en reform, som navnlig er kendetegnet af store prisnedsættelser og delvise kompensationer for tabene.

Fru formand, min gruppe er enig i, at det er nødvendigt med en reform, men har altid bedt om, at denne reform ikke blot indeholder de nødvendige ændringer, men også tager højde for den ufravigelige målsætning om bevare sektorens internationale konkurrenceevne på kort og lang sigt. Derfor har vi lige fra starten været modstandere af Kommissionens forslag, hvor man ofrer de mindst egnede og svagere områder og i stedet koncentrerer produktionen i visse medlemsstater. Det er således kun nogle områder, som vil betale prisen for en uundgåelig reduktion af Europas samlede produktion.

Heldigvis har Rådet forbedret Kommissionens oprindelige forslag - også ved at give medlemsstaterne mulighed for at yde en produktionsstøtte på op til 30 % - men det opnåede kompromis er ikke helt tilfredsstillende, og det går stadig for hårdt ud over sektoren. Derfor bør Parlamentet under alle omstændigheder påtage sig det ansvar, som traktaterne giver det, og afgive udtalelse.

Herefter skal Rådet - selv om det bliver meget vanskeligt at genoptage en debat, der allerede er afsluttet - i forbindelse med den offcielle vedtagelse af reformen overveje muligheden for at medtage nogle af de væsentlige ændringer og forbedringer, som Parlamentet har foreslået. Disse går f.eks. ud på at bevare interventionsordningen indtil 2010, at kompensationsstøtten skal variere ud fra produktionen, at det skal være obligatorisk at give mindst 50 % af omstruktureringsstøtten til sukkerroe- og cikoriedyrkere for at opveje deres indkomsttab, og at der skal opstilles andre betingelser for adgangen til omstruktureringsordningen via indgåelsen af en handelsaftale med sukkerroe- og cikoriedyrkerne.

  Peter Baco (NI). - (SK) Mine damer og herrer, jeg anbefaler, at De ikke vedtager de tre betænkninger om reformen af sukkerordningen. Dette er en reform, der modarbejder vækst, beskæftigelsen i landdistrikterne og økonomien i de mindst udviklede regioner i EU og dermed også Lissabon-strategien.

Reformen bliver ikke forbedret tilstrækkeligt, end ikke af de bedre ændringsforslag i hr. Fruteaus betænkninger, og den vil betyde, at EU mister sin enestående chance for at spille en førerrolle ved liberaliseringen af handelen med landbrugsprodukter inden for rammerne af WTO. Dette er yderst beklageligt, fordi en førerrolle i dette spørgsmål vil give os mulighed for at nå vores mål i forhandlingerne om liberaliseringen af handelen med varer, der ikke stammer fra landbruget.

Det centrale problem er, at reformen i stedet for at have tillid til, at de naturlige markedskræfter korrigerer den nuværende overbureaukratiserede ordning, fører til en ny række uprøvede, ikke-markedsmæssige og komplicerede administrative restriktioner. Der anvendes f.eks. hverken mængde- eller prisregulering inden for handelen med nogle større varegrupper som mel og korn.

Behovet for en anden type af reformer forstærkes yderligere af de betydelige ændringer af de økonomiske forudsætninger for bioenergi. Derfor har jeg allerede fremsat forslag til et markedsbaseret reguleringssystem over for de relevante myndigheder. Med hensyn til Fruteau-betænkningerne bør Parlamentet navnlig give sin støtte til henstillingen fra Landbrugsudvalget, som betyder, at Rådet aldrig vil kunne indgå en endelig politisk aftale uden at høre Europa-Parlamentet. Mine damer og herrer, jeg takker for Deres støtte.

  Ville Itälä (PPE-DE). - (FI) Fru formand, først vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Fruteau, og hr. Daul som formand for udvalget, som har samarbejdet om at udarbejde en fremragende betænkning om sukkersektoren, som vi uden problemer vil kunne stemme for i denne uge.

Selv om det er meget vigtigt med en reform af sukkersektoren, er spørgsmålet her også, hvordan den gennemføres, og hvordan producenterne oplever den i de forskellige medlemsstater, og navnlig om producenterne i medlemsstater mener, at de bliver retfærdigt behandlet i denne forbindelse.

I mit eget land Finland var der f.eks. længe frygt for, at Kommissionens oprindelige forslag om dette emne ville sætte et endeligt punktum for sukkerdyrkning i vores land. Det ville bestemt være sket, hvis Kommissionens oprindelige forslag var blevet gennemført. Nu er der blevet lukket endnu en sukkerfabrik som følge af den kommende beslutning, og Finland må selv betale tilskud til sine producenter. Man kan på ingen måde sige, at Finland har haft fordel af dette, men nu er det vigtigt, at De, fru kommissær, garanterer de finske landmænd og landmænd fra de øvrige små medlemsstater, at man fremover vil holde aftalerne, og at alle lande vil kunne beskæftige sig med landbrug. På den måde kan man bortvejre enhver grundløs frygt.

En anden ting er, at det er blevet sagt offentligt, at beslutningen allerede er truffet, og at Parlamentet ikke længere kan gøre noget ved det nu. Det er det forkerte indtryk at videregive, og jeg håber, fru kommissær, at De vil forsikre os om, at Parlamentet altid vil blive hørt i god tid i spørgsmål vedrørende landbrug, og at der altid vil være tale om samarbejde. Så vil vores borgere have tillid til, at dette system rent faktisk fungerer.

  Vincenzo Lavarra (PSE). - (IT) Fru formand, kære kolleger, først vil jeg også gerne lykønske ordføreren med hans betænkning. Jeg anser teksten for at være væsentligt bedre end Rådets kompromistekst, da den viser vejen for en nødvendig reform, som dog ikke går for hårdt ud over landbrugssektoren og landbrugsproduktionen, navnlig i de mest ugunstigt stillede regioner. Rådets kompromis er efter vores mening bekymrende, ikke mindst på grund af dets negative konsekvenser for de mindst egnede områder, selv om nedskæringerne i støtten er blevet reduceret betydeligt. Desuden er forlængelsen på fire år så afgjort ikke en acceptabel frist.

Det, som jeg beder kommissæren og rådsrepræsentanterne om - og her vil jeg ikke dvæle ved spørgsmål, som andre parlamentsmedlemmer allerede har været inde på - er at sætte pris på den betydelige forståelse, som udvalget og dets formand, hr. Daul - ja, faktisk hele udvalget - udviste over for den procedureændring, der førte til det uformelle kompromis, så der blev mulighed for et mere passende forhandlingsgrundlag i WTO. Jeg beder Dem også om at gengælde Europa-Parlamentets tjeneste ved at sige ja til de ændringsforslag, der er stillet til teksten, og som utvivlsomt bliver vedtaget af Parlamentet. De giver navnlig mulighed for midlertidig statsstøtte i de mest ugunstigt stillede regioner og for at tilpasse den kompensation, der ydes til landbrugerne, ikke mindst fra omstruktureringsfonden.

  Ona Juknevièienë (ALDE). - (LT) Fru formand, mine damer og herrer, jeg lykønsker hr. Fruteau, fordi han har udarbejdet disse tre yderst vigtige betænkninger om reformen af sukkersektoren.

Allerede i november måned blev man i Rådet enige om de fælles principper for markedsordningen for sukker og retningslinjerne for reformen. Det var en meget vigtig beslutning, som vi alle glædede os over; for det første fordi den viste vores evne til at blive enige om spørgsmål, der er vigtige for hele Fællesskabet, som samler Unionen, og for det andet har den styrket vores forhandlingsposition i Hongkong. Vi har vist, at Fællesskabet ikke kun fremfører idéer, men også er i stand til at indføre specifikke foranstaltninger. Fællesskabet forstår og forbereder sig løbende på at møde udfordringerne ved globaliseringen.

Det er naturligvis en skam, at Rådet accepterede denne aftale uden først at høre Europa-Parlamentet, som repræsenterer den europæiske befolknings interesser.

Fru formand, mine damer og herrer, den måde, som reformen er udformet og planlagt på, er meget vigtig, men gennemførelsen er af endnu større betydning.. Derfor er omstrukturering hjørnestenen i alle tre betænkninger.

I Litauen er den store sukkerproducent den danske virksomhed Danisco Sugar. Den har fabrikker ikke bare i Litauen, men også i Sverige, Tyskland og Finland. Det er klart, at den foreslåede reform vil tilskynde til bevare de mest effektive fabrikker og afvikle dem, der kører med tab. Men vi er nødt til at tage hensyn til både medarbejdernes og råvareproducenternes interesser og sikre, at de ikke lades i stikken. Derfor skal reformen først og fremmest lette produktionen af alternative produkter og skabe nye forretningsmuligheder og ikke bare tilrettelægge en exit fra markedet.

Østrig og Finland har lovet at gennemføre reformen inden årets udgang. Reformen bliver kun en succes, hvis der tages hensyn til interesserne for alle aktører på markedet.

  Margrete Auken (Verts/ALE). - Fru formand Hver gang det hævdes, at AVS-landene vil lide under en afskaffelse af EU's sukkercirkus, er den underliggende dagsorden altid beskyttelse af EU's egen produktion. Når AVS-landene vil lide under en sådan afskaffelse, skyldes det jo, at vi med absurde handelsordninger har fastholdt dem i et slavelignende forhold, og hvis man frigiver slaver uden at hjælpe dem til at klare sig selv, er de selvfølgelig i en værre situation end før.

Vi bør hjælpe AVS-landene til at opbygge en bæredygtig produktion. Det er grotesk, at vi kun giver nogle håndører til dem, når vi rigeligt kompenserer vores egne sukkerproducenter og vores egen sukkerindustri. De 200 millioner euro, som Glenys Kinnock foreslår, er et absolut minimum. Der er mange penge at spare ved at afvikle sukkerordningen og altså rigeligt råd til disse kompensationer. Og så bør vi glæde os over de mange ulande, der får gavn af en sukkerliberalisering. De sociale og miljømæssige problemer, der beviseligt er mange steder, skal løses gennem ILO og miljøkonventionerne. Vi skal bakke de kræfter op, der arbejder for at få gennemført disse krav f.eks. i Brasilien, og allerhelst skal vi få kravene accepteret som klare handelsbetingelser i WTO.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL). - (EL) Jeg er ked af det, men dagens forhandling om Parlamentets udtalelse om sukkersektoren er blændværk, idet Rådet har besluttet og de nationale regeringer planlægger at gennemføre den barske, landbrugsfjendske beslutning, som betyder, at tusinder af små og mellemstore bedrifter vil blive udslettet, sukkerfabrikker vil lukke, og de ansatte må stille sig i arbejdsløshedskøen.

I Grækenland demonstrerer landmænd og arbejdstagere allerede. Beslutningerne i den nye forordning betyder en drastisk nedskæring af kvoterne og de institutionelle priser, mens interventionsmulighederne afskaffes. De kommer ind under filosofien i den nye fælles landbrugspolitik og udgør værktøjer, der sigter mod at begrænse ressourcerne til landbruget og kanalisere dem over i EU's repressive politikker med terrorismen som påskud.

Samtidig viser beslutningerne fra WTO, at landbruget - og naturligvis sukker - er kommet under guillotinen med henblik på at fremme interesserne for og rentabiliteten af den europæiske industrielle kapital gennem dennes øgede og uhæmmede penetration i udviklingslandene, så den bedre kan udnytte disse.

Med sine forslag forsøger ordføreren at udskyde følgerne en smule. Desværre er en hurtig eller langsom død for sukkersektoren ...

(Formanden afbrød taleren)

  Jeffrey Titford (IND/DEM). - (EN) Fru formand, som den foregående taler undrer jeg mig over, hvorfor vi behandler disse forslag. Rådet vedtog jo en afgørelse den 22. november, og det er nu et fait accompli. Men hvis Parlamentet er fast besluttet på at få sine synspunkter hørt, skal vi huske på, at sukkerordningen har været stort set uændret i næsten 40 år, og alligevel forsøger vi at gennemføre omfattende ændringer næsten fra den ene dag til den næste. Det er et sygt system, hvor der har været stort behov for reformer i mange år. Men de drastiske løsninger, der foreslås - dvs. medicinen mod sygdommen - vil efter al sandsynlighed slå patienten ihjel: Man regner med, at den nye ordning vil koste 100.000 arbejdspladser i Europa og betyde enden på sukkerdyrkning i lande som Grækenland og Irland. Den vil sandsynligvis også anrette kolossale skader på økonomierne i mange tidligere europæiske kolonier i Afrika og Vestindien, som var store modtagere under den gamle ordning. Jeg er også yderst opmærksom på, at min egen valgkreds i det østlige England står for en stor del af Det Forende Kongeriges sukkerdyrkning.

Jeg anbefaler en øjeblikkelig og grundig undersøgelse af virkningerne af den nye ordning. Vi må aldrig glemme, at vores handlinger påvirker mennesker ude i den virkelige verden, uden for vores beskyttede miljø. Det er et skammeligt træk ved denne centraliserede og bureaukratiske styreform, at det har taget så længe at skride til handling, og da kun efter pres fra WTO, og at så mange mennesker kommer til at bøde som følge af dette.

  Janusz Wojciechowski (UEN).  - (PL) Fru formand, reformen af sukkermarkedet, som vi behandler i dag, er en pseudo-reform, der er farlig, uretfærdig, uærlig og asocial.

Den er farlig, fordi den vil betyde, at EU bliver afhængig af sukkerleverancer fra resten af verden, hvilket vil være til skade for kontinentets fødevaresikkerhed. Det er uretfærdig, fordi den subsidierede eksport af B-sukker, der volder så mange problemer, hovedsagelig var udtænkt af Frankrig og Tyskland, men alligevel er det hele EU, der betaler prisen, og de nye medlemsstater lider mest. I stedet for at afskaffe eksportoverskud retter forslaget et slag mod hjertet af sukkerproduktionen over hele Europa.

For bare få år siden betalte de store sukkervirksomheder i Polen en meget lav pris for fabrikker, der var blevet privatiseret. De samme selskaber vil nu modtage mange gange mere for at lukke fabrikkerne. Det er blot et eksempel på, hvorfor reformen er uærlig.

Endelig er reformen asocial, fordi den ikke tager hensyn til problemerne for de tusinder af landbrugere og arbejdere på sukkerfabrikkerne, der vil miste deres levebrød, og som får svært ved at finde nyt arbejde. Denne pseudo-reform er værdig til titlen Take the Money and Run, ligesom gangsterfilmen. De store sukkerselskaber vil tjene hundreder af millioner euro ved at flytte deres aktiviteter uden for EU. Vi bør forkaste denne pseudo-reform for Europas skyld.

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Fru formand, fru kommissær, det fælles marked for sukker har siden 1968 i det store hele fungeret ganske udmærket, hvilket fremgår af det faktum, at man producerede 20 millioner og brugte 16 millioner og følgelig kun eksporterede 4 millioner mod Brasiliens 13 millioner.

Men frihandelssekten fortæller os, at det europæiske sukker skaber økonomisk sukkersyge i de fattige lande. Og for at udrydde fattigdommen i rørsukkerland må vi udrydde sukkeret i roe-Europa. Heraf de tre fællesskabsregler med en prisnedsættelse på 36 % og følgelig indtægtsnedgang og en åbning af vores marked for trekantshandel med sukker via Balkan eller de mindst udviklede lande i 2009 til gavn selvfølgelig for de store operatører.

Resultatet af hele denne proces er velkendt. Til trods for hr. Fruteaus prisværdige indsats vil vi blive importører af sukker, de europæiske skatteydere vil skulle betale en vis godtgørelse til AVS-landene og efter 2015 vil Europas landbrugs- og fødevaresektor være marginaliseret. Eftersom Kina og Indien til den tid vil have en massiv import af landbrugs- og fødevarer, vil det desuden blive Brasilien, der kommer til at producere fødevarer til Asien, mens Europa vil være kørt ud på et sidespor.

Lad mig stille Dem blot et enkelt spørgsmål, fru kommissær. Hvorfor har De i de sidste 20 år ikke brudt Dem om de små bedrifter i Europa ...

(Formanden afbrød taleren)

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, min tak gælder først og fremmest ordføreren for hans arbejde. Efter intensive drøftelser og forhandlinger førte det til dette kompromis i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som jeg kan støtte. I den forbindelse skal man imidlertid være klar over, hvilke konsekvenser disse tre betænkninger har på det europæiske landbrug generelt samt på roeavlerne i særdeleshed og sukkerindustrien.

Sukkersektoren er et eksempel på, i hvilket omfang WTO påvirker økonomien i enkelte stater, men også i hele EU. Det er lykkedes Landbrugsudvalget at mildne mange forslag fra Kommissionen, og jeg mener, at resultatet er meget acceptabelt. Jeg håber, at mange af kravene fra Landbrugsudvalget vil blive overtaget ved de afsluttende forhandlinger mellem Rådet og Kommissionen.

Dyrkningen af energiplanter giver i hvert fald delvist landmændene mulighed for at finde alternativer til sukkerroedyrkning og forcere nonfoodproduktionen, hvilket er ubetinget nødvendigt og også fremtidsorienteret. Det europæiske landbrug skal klare den næste store reform på kort tid efter reformen af den fælles landbrugspolitik. Alligevel skal vi acceptere, at vi lever i en gensidigt afhængig verden. Stædig fastholdelse af status quo er helt sikkert ikke noget alternativ.

For os i Landbrugsudvalget skal det fremover være muligt, at Parlamentet træffer sine beslutninger, før Rådet træffer en afgørelse. Dette var en undtagelsessituation, og i betragtning af denne situation støtter jeg proceduren. Jeg håber, at vi i sidste ende også i fremtiden vil få en aktiv og attraktiv sukkerindustri og også roeavlere.

  Margrietus van den Berg (PSE). - (NL) Fru formand, i november besluttede Rådet at revidere den europæiske sukkersektor og nedsætte prisen med 36 % over fire år, idet der ydes en kompensation på mere end 7 milliarder euro til den europæiske sukkersektor. Det er vigtigt, at en del af denne kompensation ikke blot går til landmænd og industri, men også til de arbejdstagere, som måske mister deres job som følge af reformen. De må ikke glemmes, og jeg vil gerne have et tilsagn fra kommissæren om støtte til omskoling og efteruddannelse, således at disse kan finde et passende job.

Jeg støtter Rådets beslutning om ikke længere at udsætte fri adgang for sukker fra de mindst udviklede lande inden for rammerne af Alt undtagen våben-initiativet. For disse mennesker er eksport af sukker livsvigtig, især med det kraftige prisfald. Vi skal opfylde vores løfter og i 2009 åbne vores marked. Udsættelsen har varet længe nok.

Jeg beklager Rådets beslutning om ikke at give et klart svar vedrørende afskaffelsen af C-sukker. C-sukker forstyrrer verdensmarkedsprisen, og vi kan derfor bedre søge alternative mål for eventuelle overskud såsom energiproduktion. Hr. kommissær, kan De garantere, at C-sukker afskaffes? Endvidere har De besluttet at indføre en 25-%'s-ordning for at modvirke trekantshandel, hvilket jeg forstår. Men kan De bekræfte, at formålet med denne undersøgelse, hvis disse 25 % overskrides, kun er at modvirke trekantshandel og ikke andre ting? Kan De også bekræfte, at det ikke vil virke forsinkende?

I går sagde kommissær Mandelson, at vi faktisk har brug for 200 millioner til AVS-landene, hvis vi vil hjælpe dem seriøst. Med rette sagde hr. Fruteau, at det er uacceptabelt at bruge disse 40 millioner. Det er ikke tydeligt, hvor disse penge skal komme fra. Det skal være nye og friske midler. Kan De give tilsagn om, at Kommissionen i hvert fald vil gøre sit yderste for at finde disse 200 millioner om året, og at det ikke sker på bekostning af udviklingsbudgettet fra udgiftsområde 4? For det ville virkelig være at fodre hunden med dens egen hale og tage pengene fra de fattigste lande. Det er en forkert slags solidaritet.

  Jan Mulder (ALDE). - (NL) Fru formand, vi kan kun sige, at denne forhandling kommer lidt for sent. Kommissæren, som jeg vil lykønske, fordi Rådet i vid udstrækning har overtaget hendes idéer, var så taktfuld at sige, at Parlamentet har haft en stor indflydelse. Det vil jeg gerne give hr. Fruteau en kompliment for, men ikke desto mindre vil det ikke få ret stor indflydelse på det endelige resultat, hvad vi beslutter i et beslutningsforslag i dag eller i morgen.

Også jeg hører til dem, der syntes, at en sukkerreform var nødvendig. WTO-panelet har kritiseret os voldsomt. Vi har nu en våbenaftale, og den skal vi rette os efter og tage hensyn til. For landmændene i medlemsstaterne er det strenge vilkår, og det er det også for landmændene i AVS-landene. Jeg er enig med mange, som har sagt, at sukker ikke bliver det vigtigste produkt for disse AVS-lande. Energiproduktionen bliver mindst lige så vigtig.

Vi kender teknikker - bl.a. bruges disse allerede i Brasilien - som kan omsætte sukkerrør direkte til alkohol. Jeg vil gerne opmuntre Kommissionen til at støtte AVS-landene mest muligt i denne proces, for det er bedre at bruge sukkerrør til energiproduktion i disse lande, i hvert fald hvis de ligger i troperne.

I mellemtiden dukker der allerede et andet problem op. Hvis jeg er rigtigt informeret, kommer der snart et overskud på det europæiske marked på omkring 2 millioner t sukker. Det skyldes, at eksporten er faldet, og at der har været en god høst. Der er stadig et stort lager af interventionssukker, og det ser ud til, at deltagelsen i omlægningen i det første år vil være mindre end forventet. Jeg har et kort spørgsmål til Kommissionen. Hvad agter Kommissionen på kort sigt at gøre ved dette overskud på 2 millioner t sukker?

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL). - (NL) Fru formand, fru kommissær, den sukkerreform, der nu foreligger, vil få meget negative konsekvenser for fattige udviklingslande og AVS-lande, som nu mister deres adgang til markedet eller får en lavere pris for deres produkter. Enhver landbrugsreform, som er uheldig for udviklingslande, er efter min opfattelse en dårlig reform.

Desuden er denne reform tilmed skæbnesvanger for i tusindvis af landmænds og sukkerindustriarbejderes indkomst, og da der ikke er en ordentlig social plan for at afbøde virkningen, er det en elendig reform.

Endelig gavner denne reform ikke de europæiske skatteydere, fordi den er budgetneutral. Disse tre kendsgerninger gør, at vi kan tale om en katastrofal reform. Den europæiske sukkerpolitik skal absolut revideres, men ikke på en måde, som kun gavner store levnedsmiddelproducenter.

  Andrzej Tomasz Zapalowski (IND/DEM).  - (PL) Fru formand, dagens forhandling har givet anledning til mange spørgsmål, navnlig reformens indvirkning på de nye medlemsstater. Vi bør spørge os selv, om der er sket noget usædvanligt med verdens sukkerhandel eller sukkerproduktion i de to år, siden EU gennemgik sin seneste udvidelse, der kan begrunde en så pludselig ændring af sukkerpolitikken, og svaret på det spørgsmål er "nej".

Jeg nævner dette, fordi virkningerne af denne reform vil ramme de nye medlemsstater hårdest. Det er ikke usædvanligt, at landmændene i disse lande har investeret hele deres opsparing i deres landbrug, selv om de er blevet uretfærdigt behandlet. Jeg erindrer Parlamentet om, at landmændene i de gamle EU-medlemsstater modtager tre gange så meget i arealtilskud som i de nye medlemsstater. Denne reform har uden tvivl være flere år undervejs, hvilket betyder, at befolkningen i de nye medlemsstater bevidst blev vildledt eller endda snydt i forbindelse med tiltrædelsen.

Gennemførelsen af denne reform vil være yderligere et bevis på, at tanken om europæisk solidaritet og reel bistand til de nye medlemsstater er en illusion. Reel bistand betyder, at man giver de nye medlemsstater en reel chance for at udvikle deres økonomi i stedet for at give dem kortsigtede subsidier. Et eller flere lande kan blive nedstemt, men den polske befolkning er imod en reform af denne art og protesterer over konstant at blive snydt. Jeg ville også helst være foruden et EU, der fungerer ud fra disse principper.

  Gintaras Didžiokas (UEN). - (LT) Fru formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne takke ordføreren hr. Fruteau for hans dygtige og meget omfattende indsats. Sukker har altid været og vil formentlig altid være et strategisk produkt. Så den nuværende kamp vedrørende regler og bestemmelser for sukkerproduktion og -handel er ikke tilfældig.

Vi må ikke glemme, at en betydelig del af EU's økonomi er knyttet til dette produkt, fra landbrug til industri, med mennesker, der arbejder inden for alle sektorer. Disse mennesker skaber en stor del af vores BNP; de tjener til livets ophold og sørger for deres familier og børn. Når vi gennemfører reformerne, har vi ikke ret til at se bort fra disse mennesker, vores borgere. Vi må ikke ignorere deres interesser eller tillade nogen trusler mod deres beskæftigelse og indkomst. Og det er præcis den trussel, jeg kan se.

Det er en skam, at Kommissionen ved fremsættelsen af sit forslag tog så ringe hensyn til udtalelsen fra Europa-Parlamentet. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og ordføreren forsøgte at forbedre forslaget, men jeg er ikke sikker på, at det lykkedes fuldt ud. Jeg tror faktisk, at reformen er langt mere gunstig for udviklingslandene og de multinationale selskaber, der gemmer sig bag dem, eller store virksomheder, end for den sårbare kreds i EU, dvs. fabriksarbejdere og generelt beboerne i landdistrikterne. Derfor er det fremsatte forslag, selv om det blev forbedret kraftigt i Landbrugsudvalget, utilstrækkeligt, uretfærdigt og ufølsomt; og det vil være et hårdt slag mod de millioner af beboerne i landdistrikterne, som allerede nu lever i fattigdom.

  Formanden. - Kære kollega, der sker det samme for Dem som for andre. De taler for hurtigt. De læser Deres taler op for hurtigt. Tolkene kan ikke følge med. Det er spild af tid. Enten skal De tale langsommere, eller også skal De tale frit. Så vinder De meget mere med det, De ønsker at viderebringe.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Fru formand, vi ved, at vi siden 1968 har villet sikre på europæisk plan, at vores sukkerbehov kunne dækkes af os selv, at vi altså var i stand til at opfylde efterspørgslen, så vidt det var muligt, ved egenproduktion. Som mange andre gode intentioner har denne også udartet sig på et tidspunkt og begyndte uden tvivl at blive et problem.

Vores sukkerroeavlere har ganske enkelt ikke en chance i konkurrencen mod det varme klima og de lave lønninger i troperne, men det skal naturligvis siges, at vores sukker hverken fremstilles ved hjælp af skovbrande eller børnearbejde, og det bliver heller ikke transporteret den halve verden rundt, hvilket uden tvivl også skåner miljøet.

Da man tillod roeavlerne at producere stadig større overskud og næsten at sælge dem subventioneret på verdensmarkedet og dermed gjorde dem til konkurrenter til alle dem, der faktisk kunne producere sukker langt billigere, var det til at forudse, at dette system på et eller andet tidspunkt ville bryde sammen. I stedet for at gribe langsomt og følsomt regulerende ind for dermed at forhindre det værste, så man imidlertid væk i årtier.

Aftalen med de såkaldte AVS-stater, hvis reeksport af sukker blev subventioneret med 800 millioner euro, var åbenbart dråben, der fik bægeret til at flyde over. En virkelig ejendommelig form for udviklingshjælp! Tidligere ansås subventioneret sukkereksport fra EU for at være umoralsk, nu er det ulovligt.

Vi skal altså arbejde for, at vores landmænd og vores sukkerfabrikker og deres arbejdere kommer så uskadt som muligt ud af denne hjemmestrikkede elendighed.

  Formanden. - Forhandlingen er udsat til kl. 21.00.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand