Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jonas Sjöstedt for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (PE-CONS 3665/2005 - C6-0405/2005 - 2003/0107(COD)) (A6-0001/2006).
Jonas Sjöstedt (GUE/NGL), ordfører. - (SV) Hr. formand, der er en meget håndgribelig og konkret baggrund for dette direktiv, som vi nu skal træffe beslutning om. Det er de store katastrofer, som fandt sted med kollapsende minedæmninger for nogle år siden, frem for alt i Rumænien og i Spanien. Det var miljøkatastrofer, som havde enorme konsekvenser for det omkringliggende miljø, og som også forgiftede vandsystemet.
Hertil kommer vores konstante miljøproblemer, hvor affald fra eksisterende anlæg og fra gamle anlæg spreder tungmetaller og andre giftige stoffer i vores nærmiljø. Det her betyder, at der er behov for et særskilt direktiv, hvor affaldet fra udvindingsindustrien og anden udvindende industri reguleres.
Når vi ser på det forslag, som Kommissionen fremlagde for nogen tid siden, og på det, som vi skal træffe beslutning om i morgen, er der betydelige forskelle. Parlamentet har definitivt bidraget til, at dette direktiv er blevet bedre og stærkere. En del ændringsforslag fra Parlamentet blev allerede vedtaget under førstebehandlingen, og flere er kommet til ved denne behandling.
Jeg vil gerne fremhæve nogle konkrete dele af denne betænkning som særligt vigtige. Først og fremmest udarbejdes der regler om dæmningssikkerhed, som betyder, at denne type katastrofer skal undgås fremover. Den metode med store koncentrationer af cyanid, som anvendes i Rumænien, bliver også forbudt med dette direktiv. Der kommer tydelige regler om godkendelse og om, hvordan det skal foregå, man vil kunne se, hvilke miljøproblemer der kan forebygges. Der gennemføres desuden en absolut forpligtelse til at respektere vanddirektivet, som betyder, at vandtilstanden ikke må forringes.
Hertil kommer regler om, at man skal sanere den plads, hvor minedriften foregår. Den tid, hvor man efterlod sig affald og ødelagde pladser, skal ophøre med dette direktiv. For at kunne gøre dette indføres der en økonomisk garanti, som virksomheder skal afsætte midler til for at kunne sanere den plads, hvor de har foretaget minebrydning.
Hvad angår de nye medlemslande, frem for alt Rumænien, men også Bulgarien, er vi under forliget kommet frem til en erklæring fra disse lande, hvor de forpligter sig til ikke at søge dispensation, men i stedet til at respektere alle direktivets regler. Det er vigtigt, ikke mindst fordi Rumænien har betydelige problemer på dette område. Hvad angår det historiske affald, pålægges medlemslandene at udarbejde en oversigt, hvilket betyder, at de skal se efter, hvor der er historisk affald, som forårsager miljøproblemer. Generelt vil der finde en betydelig forbedring af miljøsituationen i Unionen sted.
Argumenterne imod dette har frem for alt været økonomiske, at det koster virksomhederne penge. Men det er vigtigt at erkende, at miljøomkostninger, at sanere miljøet, er en del af produktionsomkostningerne, og at de skal være det. Hvis de ikke er det, vil det gavne de useriøse aktører. Med et sådant direktiv er det til fordel for den mineindustri, som er seriøs, og som tager ansvar for sin miljøpolitik. Dette direktiv vil også medføre, at man præsenterer en ny miljøteknik, som betyder, at man kan forebygge det historiske affald, og det giver mulighed for europæisk industri på området. Sidst, men ikke mindst og allervigtigst er, at det vil gavne miljøet og helbredet for dem, som bor i disse områder.
Men dette direktiv er naturligvis ikke perfekt, direktiver er meget sjældent perfekte. Der er nogle forhold, som jeg gerne havde set var endnu stærkere. Reglerne for det affald, som ikke klassificeres som farligt, er svagere end, hvad de burde være. Årsagen til det er Rådet, som gennemførte forringelser under førstebehandlingen. Jeg fik ikke vedtaget den beslutning, jeg ville have fra Parlamentet, for at kunne forhandle disse forringelser væk.
Hvad angår affaldsanlæg, er definitionen alt for vag og alt for generøs mod industrien, hvilket giver risiko for, at der skabes visse smuthuller. Hvad angår det historiske affald, er der ikke nogen tydelige krav om foranstaltninger imod det. Men det er vigtigt at se, at Unionens øvrige miljølovgivning, frem for alt rammedirektivet om vand, betyder, at der er en absolut forpligtelse til at forebygge i de tilfælde, hvor man ser, at historisk affald fører til en forringelse af vandtilstanden. Det betyder også, at direktivet som helhed er godt. Vi kan være tilfredse med det arbejde, vi har udført i disse år.
Jeg vil afslutningsvis også gerne takke dem, jeg har arbejdet sammen med, skyggeordførerne for de forskellige grupper, som jeg har haft et godt samarbejde med. Jeg vil takke Kommissionens tjenestemænd, som har været udmærket at samarbejde med denne gang, og formandskabet, som gennemførte et meget fint forlig. Det har været let at samarbejde med dem og finde konkrete løsninger på de forskellige problemer, vi stod over for.
Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, jeg skal fatte mig i korthed. Jeg vil gerne takke de delegationer fra Europa-Parlamentet, der deltog i forligsmødet med Rådet den 6. december 2005.
Jeg vil gerne rette en særlig tak til næstformanden, fru Roth-Behrendt, og til ordføreren, hr. Jonas Sjöstedt, som jeg også lykønsker med resultatet.
Diskussionerne i Forligsudvalget var konstruktive, og jeg mener, at Parlamentet fik indrømmelser i de meget vigtige spørgsmål om finansiel sikkerhed, udgravninger, overgangsbestemmelser og kommende medlemslande samt på en lang række andre vigtige punkter.
Kommissionen støtter forligsteksten med stor tilfredshed, og jeg håber, at Parlamentet vil ratificere det positive resultat, der er opnået af dets forhandlingsdelegation.
Christa Klaß, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, efter en lang vej med mange retningsgivende diskussioner mødes vi så at sige i dag til finalen. Der er kun få her - det er tredjebehandlingen. Jeg vil gerne sige tak til vores "pioner", ordfører Jonas Sjöstedt, der med stor energi og faglig viden har forstået at skabe dynamik i forhandlingerne frem til Forligsudvalget. Tab aldrig målet af syne, men erkend også klart, hvornår tidspunktet for en afslutning og i sidste ende også for de sidste kompromiser er der - det er lykkedes for Jonas Sjöstedt. Mange tak for det!
Direktivet om håndtering af affald fra udvindingsindustrien er således blevet en succes for miljøet, men også for erhvervsvirksomhederne inden for minedriften og dermed også for folk. Miljørigtig handlen består ikke kun i ikke at gøre noget og så at sige gøre den uberørte natur til målestok for alting. Vi har som mennesker snarere en - endda bibelsk - opgave: Opfyld jorden, og underlæg jer den!
Europa er ikke kendetegnet ved urskov og uberørte landskaber, men - globalt - ved sine kulturlandskaber vokset frem gennem århundreder. Det skal i henhold til princippet om bæredygtighed udnyttes af mennesker for mennesker. Ethvert indgreb i naturen trækker imidlertid også følgefænomener med sig. Det ville ikke være rigtigt, hvis vi sagde, at minedrift ikke har nogen indflydelse på natur og miljø. Derfor skal ethvert indgreb foretages under afvejning af indtægt og udgift, af fordel og belastning. I dag fastsætter vi andre standarder gennem de positive udviklinger, de tekniske muligheder og den skærpede miljøsensibilitet end for 50 år siden. Af hensyn til folks sikkerhed og bevarelsen af vores sunde miljø skal vi gøre disse landvindinger anvendelige. Vi skal også fortsat holde os orienteret for at udnytte nye muligheder, der sikkert byder sig efter fem, 10 eller endda 20 år.
Det var de alvorlige ulykker i jernmalmindustrien i Spanien og Rumænien i de seneste 10 år, som foranledigede Parlamentet til at kræve dette direktiv. Vi har fået det i dag, og jeg mener, at vi befinder os på en positiv vej til at yde noget godt for miljøet og menneskene her.
(Bifald)
Gyula Hegyi, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, for ca. fem år siden viste cyanidforureningen af floden Tisza fra en guldmine i Baia Mare i Rumænien os ungarere, hvor farligt mineaffald kan være. Dengang var mit land ikke medlem af EU. Ikke desto mindre forstod Kommissionen og Europa-Parlamentet problemet og tog initiativ til et direktiv om forvaltningen af sådant affald. Hr. Sjöstedt besøgte det forurenede område, undersøgte fakta og talte med alle vidner og eksperter, og derefter udarbejdede han en udmærket betænkning. Det er, hvad jeg vil kalde en god og ansvarlig indsats fra en politiker. Hans betænkning bygger på ægte fakta og ægte farer og giver os ægte løsninger. Tak, hr. Sjöstedt.
PSE-Gruppen støttede betænkningen helt fra starten. Under andenbehandlingen stillede jeg og nogle kolleger mange ændringsforslag for at få en strengere lovgivning. De fleste af dem blev accepteret af ordføreren og senere af Forligsudvalget. Med hensyn til vandforureningsspørgsmål forsøgte vi at sikre overholdelse af andre fællesskabsforpligtelser, der primært var indført under vandrammedirektivet. Den kompromisløsning, der blev et resultat af forligsproceduren, er ikke ideel, men den er acceptabel.
Den finansielle sikkerhed skal være tilstrækkelig stor til at dække rehabiliteringsudgifterne for de arealer, der påvirkes direkte af affaldsanlægget. Det er en succes for os.
Vi er også tilfredse med afklaringen af lukningsprocessen. Vi tabte imidlertid et vigtigt slag. Vi fra Den Socialdemokratiske Gruppe ønskede, at deponeringen af affald i ethvert vandområde kun skal kunne ske efter forudgående tilladelse. For mig at se er forebyggelse den mest miljøvenlige løsning. Måske vil alle på et tidspunkt forstå dette princip - ikke bare her i Parlamentet men i hele Europa.
Generelt set fik vi et godt direktiv. Medlemsstaterne, de vordende medlemsstater og tredjelandene bør respektere det nye lovgrundlag. Vi skal håndhæve en streng gennemførelse af dette direktiv.
Leopold Józef Rutowicz (NI). - (PL) Hr. formand, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndtering af affald fra udvindingsindustrien er et centralt dokument med hensyn til miljø- og sundhedsbeskyttelse. Det har også stor betydning for udvindingsindustrien, der skal betale for dets gennemførelse, og det får stor effekt, fordi det gør det muligt at få en aftale i stand og forsone alle parternes interesser.
Direktivet fortjener vores godkendelse. Som alle andre dokumenter vil det imidlertid blive gjort til genstand for skiftende økonomiske vilkår, og vi vil først opdage, hvor effektivt det er, når det er gennemført i praksis. Kommende revisioner vil give os mulighed for at gennemføre visse ændringer. F.eks. indeholder mineaffald ofte mineralske komponenter, der bør genvindes for at begrænse behovet for yderligere udvindinger.
Péter Olajos (PPE-DE). - (HU) Hr. formand, EU og Parlamentet kritiseres ofte for at indføre love, der er unødvendige eller i det mindste ikke strengt nødvendige. Det vil ingen sige om det aktuelle direktivforslag. Tværtimod lykkedes det os at skabe en internationalt banebrydende milepælsforskrift. Denne forskrift blev skabt efter minekatastrofen i Baia Mare i Rumænien i 2000 for at sikre, at miljøet og naturen aldrig mere skal udsættes for en sådan forurening.
Når katastrofen rammer, kan vi kun forsøge at begrænse og mildne skaderne og udbetale kompensation, men som vi har set i dette tilfælde kun med beskeden succes. Det naturlige miljø blev ødelagt, og hidtil er der ikke afsagt domme i nogen af erstatningssagerne, der næsten er gået i stå.
Derfor lægges der i nærværende direktiv vægt på forebyggelse, hvilket altid er et centralt element, når det handler om at gøre vores fremtid sikker og undgå miljøkatastrofer som følge af menneskelige forsømmelser. Direktivet fastsætter imidlertid ikke kun bestemmelser for fremtidige miner og deres affaldsmaterialer men også for de gamle, forladte miner samt for de miner, der fortsat er i drift, og som ofte er i en elendig teknisk forfatning. Som medlem af Parlamentets Forligsudvalg vil jeg rette en særlig tak til hr. Sjöstedt, hr. Roth-Behrendt og hr. Florenz, der deltog i trepartsmødet. På vegne af Ungarn vil jeg også takke dem for at have identificeret sig med min bekymring og mit forslag, hvilket resulterede i, at de tiltrædende lande Rumænien og Bulgarien ikke søger om midlertidig fritagelse fra gennemførelsen af direktivet, sådan som det fremgår af deres vedføjede erklæring.
Der er mange skatte i Østkarpaterne, og udvindingen af dem udgør et vigtigt økonomisk grundlag for den regionale udvikling. Udvindingen bør imidlertid kun foregå på bæredygtig vis, hvor der i videst muligt omfang tages hensyn til miljøets og naturens interesser. Det er emnet for dette direktiv, og det er også det, som direktivet fremmer. Jeg er glad for, at jeg havde det privilegium at medvirke ved udarbejdelsen af denne forordning, der er så vigtig for vores fælles fremtid.
Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, kære hr. kommissær, jeg vil gerne takke vores kollega hr. Sjöstedt, som har ført forhandlingerne på Parlamentets vegne med omtanke, og også Kommissionen, som har støttet os i vores bestræbelser på at opnå et kompromis i Rådet.
Jeg vil gerne understrege min kollega hr. Olajos ord, han har rigtigt nok fremhævet, at vi virkelig rammer et punkt med denne lovgivningsplan, som umiddelbart vedrører borgernes sikkerhed og sikringen af miljøet, og at vi dermed helt sikkert ikke udarbejder nogen overflødige europæiske bestemmelser, der så at sige kun belaster erhvervslivet. Naturligvis betyder et kompromis i dette tilfælde også, at der opstår visse omkostninger i den forbindelse, men jeg mener, at disse omkostninger er berettiget og i høj grad kan bæres af industrien, fordi så vigtige goder som den menneskelige sundhed står på spil.
Med kompromiset er der som et særligt vigtigt punkt opnået det, at sikkerhedsydelser fra nu af er nødvendige for at kunne dække omkostninger, som evt. opstår på grund af et belastet areal. Sådanne bestemmelser skal naturligvis udarbejdes på forhånd, fordi en ulykke ofte medfører en mineejers bankerot. Så mangler de nødvendige økonomiske midler til i det mindste at kunne iværksætte udligningsforanstaltninger, og offentligheden vil fortsat sidde tilbage med problemerne.
Forskellige aspekter af affaldshåndteringen blev også specificeret væsentligt mere nøjagtigt, især tilfælde, hvor ejeren placerer affald i tomme udgravninger ved sanering af den plads, hvor minedriften er foregået. Ved denne form for sanering skal retsforskrifterne følges strengt for at udelukke enhver forurening af jord og vand. Desuden skal ejeren gennemføre overvågnings-, vedligeholdelses- og afhjælpningsforanstaltninger og f.eks. opsamle eller behandle forurenet vand eller perkolat. Det er vigtigt, at tiltrædelseslandene Bulgarien og Rumænien også afgiver erklæringer om, at de vil holde sig til de nye bestemmelser - lad os ikke glemme Baia Mare.