Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 18. januar 2006 - Strasbourg

2. Det østrigske formandskabs program

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Rådet om det østrigske formandskabs program.

  Wolfgang Schüssel, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, godmorgen.

Det er en stor glæde for mig at få lov at tale her til Europa-Parlamentet. Det er en ære for Østrigs seks måneder lange formandskab kort at kunne præsentere programmet her. Europa-Parlamentet er en helt særlig institution, fordi det på en enestående måde repræsenterer det nye Europas styrke.

Dette Parlament er resultatet af et historisk valg i 2004. For første gang er 25 lande gået til valg i frihed. De har valgt deres repræsentanter og repræsenterer dermed populus europaeus, det europæiske folk. Det var den endelige overvindelse af Europas deling, selv om genforeningen af Europa stadig er i fuld gang.

Dette Parlament tydeliggør i en storartet form dette nye Europas største styrke, en mangfoldighed af idéer og erfaringer, dets historie, historier og håb. Vi ved, at Europas klang ikke er et soloinstrument, men et helt orkester, ligesom dette Parlament. Europa er ikke ensfarvet, men broget, ligesom logoet, symbolet på det østrigske formandskab, viser det her. Og det er denne styrke, mangfoldigheden, Europas forskellige identiteter, som udgør Europas identitet. Intet land har tabt ved at tiltræde EU. Alle har profiteret. Vi har vundet frihed, fred, sikkerhed og muligheder for velstand.

Men man kan med rette spørge, hvor borgernes mærkbare skepsis kommer fra, hvis det hele er så storartet. Her må vi være meget nøjagtige og analysere tingene ærligt. Efter højdepunkterne i det historiske år 2004 kom en særligt vanskelig fase. To negative forfatningsafstemninger i Frankrig og i Nederlandene efter tre års intensive forhandlinger om en ny forfatning. Der var det besværlige tovtrækkeri om de finansielle overslag for de næste syv år. Der var terrorangreb i nogle EU-hovedstæder, voksende bekymring i befolkningen i forhold til nye udvidelser af EU og en ægte tillidskrise mellem Europas borgere og dets institutioner.

Derfor har det østrigske formandskab sat sig for at tage fat lige netop her. Ved afslutningen af vores formandskab ønsker vi, at borgernes tillid til Europa, tilliden mellem medlemsstaterne og tilliden mellem institutionerne igen vil vokse. Hvis vi skal opnå det, må vi først skabe klarhed om de vigtige spørgsmål, som optager folk.

En af mine venner, den store østrigske kvantefysiker Anton Zeilinger, har gjort mig opmærksom på et punkt i fysikken, som jeg ikke kendte, og som har fascineret mig meget. Han siger: "Det vigtigste er spørgsmålet. Inden for kvantefysikken er det meget mere radikalt end i den almindelige samfundsmæssige kontekst. Spørgsmålet skaber virkelighed, og spørgsmålets art bestemmer virkelighedens kvalitet." Derfor må vi starte med at stille disse spørgsmål. De skal være ærlige, og vi skal også gøre os de ubehagelige perspektiver ved disse spørgsmål klart. Vi vil ikke finde lige tilfredsstillende svar alle vegne. Vi må imidlertid også tage os i agt for de hurtige genveje. Her skal der lyttes, for Europa skal nytte, og Europa skal også beskytte. Her kommer mange reelle trusler os til hjælp.

Da vi indledte vores formandskab den 1. januar i år, fandt nytårskoncerten sted i Wien, hvor vi forsøger at sende lidt optimisme og glæde ud i verden. Netop som den lettiske dirigent Maris Janssons løftede taktstokken, reducerede russerne gasleverancerne med først 30 % og om natten mellem den 1. og 2. januar med 50 %. Martin Bartenstein, minister for økonomi, energi og arbejde, måtte da finde løsninger sammen med partnerne, ukrainerne, russerne og de europæiske partnere samt kommissær Piebalgs. Netop dette eksempel har vist os, at et emne, som hidtil primært har været forbeholdt den nationale kompetence, i vigtige spørgsmål kun kan løses på europæisk niveau. Her er der behov for mere Europa.

(Bifald)

Når det gælder spørgsmålet om at mindske afhængigheden af en leverandør, diversificeringen, opbygningen af tilstrækkelige reserver og sikkerheden for energinettene - hvilket i øvrigt kun kan lade sig gøre, hvis vi fremmer langsigtede investeringer, og hvis vi tillader langsigtede leveringsforbindelser og kontrakter - så handler det ikke om det næste kvartals kortsigtede profit, her er langsigtede løsninger for Europa det eneste svar. Det handler imidlertid også om alternativer. Jeg har altid kæmpet for, at hvert land skal og må vælge sine energikilder. Vi har valgt vores vej, som ikke omfatter atomteknologien og fredelig udnyttelse af den, og det vil jeg holde fast ved. Men jeg vil også kæmpe for, at hvert land beholder sin valgfrihed.

(Bifald)

Jeg tror, at vi skal være meget opmærksomme på, at vi ikke glider ud i en ensidig retning. Vi skal i fællesskab på europæisk niveau sætte europæiske sikkerhedsstandarder højest, og vi skal mere end nogensinde være opmærksomme på vedvarende energiformer og på at udnytte alle muligheder, som er vigtige for os og vores miljø.

(Bifald)

Dette spørgsmål om energiforsyningens sikkerhed vil være et meget vigtigt emne på det europæiske forårstopmøde. Her takker jeg også det britiske formandskab, fordi det i vidt omfang og med en god fornemmelse for kommende udviklinger prioriterede dette spørgsmål højt i Hampton Court. Her vil vi også arbejde tæt sammen med Kommissionen.

Andre emner er bekæmpelsen af fugleinfluenzaen og beslutsom optræden mod det iranske atomoprustningsprogram. Her nytter kun mere Europa og fælles optræden fra Europas side på verdensscenen, så vi kan give menneskene i verden og særligt i Europa sikkerhed.

Det andet meget vigtige emne, som optager folk, er vækst og arbejdspladser. Det er det centrale emne for forårstopmødet, for uden arbejdspladser, uden udsigt til at have arbejde, vokser Europas borgeres mishag selvfølgelig. Mange mennesker har en oplevelse af, at Europa gør for lidt for dem på dette punkt.

Nu ligger der 25 reformprogrammer på bordet. Kommissionen skal nu vurdere dem. Her har vi tænkt os at lave en blanding, nemlig konkrete, kontrollerbare forpligtelser fra de 25 medlemsstater plus anbefalinger fra Kommissionen, så vi kan nå frem til en konkret handlingsfase og til synlige resultater. Ingen politiker kan love arbejdspladser i dag. Det er useriøst. Men vi kan skabe de rigtige rammebetingelser, for at noget kan lykkes. Alle ved, og De bedst af alle, at man ikke kan skabe millioner af arbejdspladser med 1 % af Europas bruttonationalprodukt - det er budgettet på - eller med 1,045 % eller 1,1 %. Men vi kan skabe positive eksempler, vi kan kontrollere medlemsstaternes forpligtelser. Vi kan især sætte nogle nye emner på den europæiske dagsorden, som måske hidtil har stået lidt i baggrunden.

Et af disse spørgsmål er efter min mening støtten til de små og mellemstore virksomheder og middelstanden. Mange små og mellemstore virksomheder har tidligere klaget over, at der blev taget for lidt hensyn til det, og at de havde for lidt adgang til kapital og til EU's programmer. Vi skal imidlertid være klar over, at de små og mellemstore virksomheder kan være den eneste virkelige jobmaskine på europæisk niveau. SMV'er er en sovende kæmpe, som vi må vække. SMV'er har brug for adgang til kapitalmarkederne, til forskning og udvikling, og her er der bud efter Kommissionen med det program for middelstanden, som den vil fremlægge. De har brug for at få adgang til og blive taget i betragtning i forbindelse med strukturprogrammernes regionalstøtte. Også programmet for bedre lovgivning burde bidrage til at mindske de bureaukratiske udgifter netop for SMV'er. Her er cutting red tape særligt aktuelt.

En anden stor kraftkilde, som ikke bliver udnyttet tilstrækkeligt, er arbejdsmarkedets parter i Europa. På grundlag af vores erfaringer i Østrig kan jeg sige, at demokrati og markedsøkonomi kun kan fungere, når arbejdsmarkedets parter er frie, stærke og uafhængige. Her er den østrigske model ganske interessant. Ikke at det sker uden diskussion - det bliver diskuteret meget tit, nogle gange voldsomt. Det ville være absurd at tro, at sådan noget i et demokrati kunne foregå uden diskussioner. De er ofte en vitaminindsprøjtning for en debat. Under vores formandskab vil jeg også indbyde arbejdsmarkedets parter i Europa til at medvirke til sådanne løsninger - arbejdspladser, vækst, energisikkerhed - og jeg har allerede haft nogle rigtig gode samtaler med Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation og med arbejdsgiverorganisationen UNICE.

I denne forbindelse er tjenesteydelsesdirektivet meget vigtigt. Jeg ved, at Parlamentet har diskuteret dette spørgsmål intensivt i mange måneder. Med over 1.000 ændringsforslag ved De selv, hvor vanskeligt det er at kombinere åbningen af så stor en markedsandel med den sikkerhed, som borgerne forventer af os. Det er helt klart og også nødvendigt, at åbningen af markederne skal gå hånd i hånd med en beslutsom kamp mod social dumping og beskyttelse af de offentlige tjenester og de tjenesteydelser, som vi er vant til på kommunalt niveau. Vi har brug for denne balance. Åbning og beskyttelse - det er det, der bliver forventet. Her vil jeg gerne have arbejdsmarkedets parter ved vores side, så der bliver fundet en tilstrækkelig balance.

Nøglen til alt det er naturligvis tilstrækkelig vækst. Det skal man ikke gøre sig nogen illusioner om. Forårstopmødet skal frem for alt handle om vækststimulerende impulser. Hertil hører forskning og infrastruktur, men også udvidelsen. Hvis udvidelsen bliver gjort klogt og rigtigt, kan den være en vækststrategi for Europa og også for vores industrier i de gamle medlemsstater. Hvis vi havde en vækst på 3 % kombineret med en vækst i beskæftigelsen på mindst 1 %, så ville det på fem år betyde en halvering af arbejdsløsheden, som i dag er på 19 millioner mennesker. Det er et stort mål. Hvis det også lykkes os at styrke kvalifikationerne og fleksibiliteten, så kan vi nå dette mål. Det må være det egentlige arbejde. Med den skarpe konkurrence med Asien eller USA og den demografiske udvikling, der venter os, kan vi slet ikke tillade os at undlade at give en del af arbejdskraften tilstrækkelige og bedst mulige kvalifikationer.

Et meget vigtigt emne for Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet vil naturligvis være forhandlingerne om de finansielle overslag for de næste syv år. Det vil jeg slet ikke lægge skjul på. Vi har brug for og søger samarbejdet med Dem, for finansielle overslag for syv år - hvilket er usædvanligt, for normalt har vi et- eller toårige budgetter - giver naturligvis sikkerhed og gør det muligt at planlægge. Jeg ved, at mange i Europa-Parlamentet ikke er tilfredse med det, som det efter meget møje og besvær lykkedes Det Europæiske Råd at beslutte i december. Men jeg vil også sige helt åbent, at hvis man vil have mere forskning, må man især tage fat på de nationale budgetter. Hvis vi tog det alvorligt, som vi medlemsstater jo allerede har besluttet, nemlig 3 % af det nationale budget senest i 2010, så ville det ikke være 200 milliarder euro årligt til forskningen, men 50 % mere, altså 300 milliarder euro mere - langt mere, end en nok så ambitiøs vedtagelse på budgettet ville betyde. Vi støder på grænser i forbindelse med de finansielle overslag, det siger jeg helt åbent. Hvis vi fortsat skal eller vil skære medlemsbidragene til europæiske opgaver ud af de nationale budgetter, så vil dette blive sidste gang, det er lykkedes at flikke finansielle overslag sammen.

Jeg siger nu helt åbent noget, som ikke alle bryder sig om at høre: Europa har brug for en stærkere selvfinansiering. Det går ikke, at vi skal skære alt ud af de nationale budgetter, som i forvejen er anspændte. Så får vi netop denne ulykkelige spænding mellem nettobetalere og nettomodtagere. Hvem vinder, hvem taber? Idéen om en stærkere selvfinansiering er måske ikke populær overalt, men det er ikke min opgave som formand for Rådet at sige, hvad der er populært, men hvad der er nødvendigt. Det tror jeg, vi skal være opmærksomme på, og jeg ved, at kommissionsformand Barroso har samme opfattelse. Det er Kommissionens opgave at lægge alle disse aspekter på bordet ved revisionen 2008/9. Det er absurd, at de kortsigtede finansspekulationer i dag foregår helt skattefrit. Det går ikke an, at der er huller i skattelovgivinngen, og at den internationale luft- og skibstrafik i praksis slet ikke bliver beskattet. Det kan Europa ikke sidde og se på, mens der på den anden side mangler midler til vigtige opgaver.

Derfor beder jeg Kommissionen tage dette spørgsmål med under revisionen, og jeg beder også åbent Europa-Parlamentet om støtte. Hvis man ønsker et stærkt Europa, må man ikke være bange for at tage dette spørgsmål op.

Jeg ser her på første række udenrigskommissær Benita Ferrero-Waldner og hr. Javier Solana, vores højt skattede udenrigspolitiske repræsentant, som ofte må gå rundt med hatten i hånden for at støve penge op til livsnødvendige fredsmissioner, fordi vi ikke havde mod til at diskutere disse spørgsmål tilstrækkeligt.

Det nye Europa, som De repræsenterer, har også brug for et nyt fællesskab mellem institutionerne. Det er meningsløst, at Rådet, Kommissionen, Parlamentet eller medlemsstaterne kritiserer hinanden. Vi er alle i samme båd og skal også ro i samme retning. Not head to head confrontation, but hand i hand cooperation - det er mit princip og mit motto for dette formandskab. Vi skal lytte, når borgere klager over misbrug af EU-midler, over ødselhed i nogle programmer. Det er der råd for, nemlig uafhængig kontrol. Vi skal lytte, når nogle forlanger, at gennemsigtigheden i de europæiske beslutninger skal styrkes, f.eks. når Rådet optræder som lovgiver, eller når der kræves offentliggørelse af støttetildelingen, så man kan se, hvem der har haft gavn af den. Hvorfor ikke? Alt det bør offentliggøres. Der er tale om europæiske skattemidler. Det vil vi i fællesskab arbejde for.

Og dvs. at lytte, når nogle borgere mener, at det måske kan være helt fint for erhvervslivet, men savner beskyttelsen af den lille mand, savner den sociale samhørighed og savner opmærksomheden over for de svage.

Jacques Delors kom for nogle dage siden under en stor tale på European College of Parma med en bemærkning, som jeg syntes vældig godt om: "At finde en balance mellem markedet og socialpolitikken vil sige at anerkende sociale spørgsmål som en udviklingsfaktor og ikke som et biprodukt af markedsøkonomien."

(at finde en balance mellem sociale værdier og markedsøkonomiens kræfter og at erkende sociale spørgsmål som en udviklingsfaktor og ikke som et biprodukt af økonomien).

(DE) Det synes jeg er yderst interessant. Det er netop det motto, som i sidste ende udgør vores europæiske levemåde, og som vi også fremover går ind i europadiskussionen med, som jeg vil slutte af med her.

I det første halvår frem til topmødet i juni vil vi skulle føre denne diskussion om Europas fremtid. Siden juni sidste år har det været vores opgave i det østrigske formandskab at føre en sådan diskussion, her sammen med Europa-Parlamentet, med Kommissionen - vi beder også om input fra Deres side - med de nationale parlamenter og naturligvis med den europæiske offentlighed. Jeg ved, at Parlamentet i dag eller i morgen vil træffe en meget afbalanceret og god beslutning på grundlag af en betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. Det tager jeg også meget alvorligt under det østrigske formandskab. Det må ikke blive en elitær diskurs. Europa vedrører alle. Mange europæiske borgere længes efter at have del og deltage. Det handler ikke kun om en tekst. Det handler om meget mere. Det handler om Europas identitet. Hvad er det, der forbinder os? Hvad er det egentlig, der holder os sammen? Det handler om en fair opgavefordeling: Hvad skal Europa virkelig kunne og måtte gøre? Hvis man skal løse de store spørgsmål, skal man have hænderne fri til det. Kun hvis man giver slip, har man hænderne fri. Hvis man seriøst vil løse de store spørgsmål, må man være villig til at afgive mindre spørgsmål til andre institutioner. Her kommer ordet subsidiaritet på banen, som vi altid hylder i festtalerne. Vi må fylde det med liv. Det vil vi også holde en helt konkret konference om efter påske.

Det handler også om Europas grænser. Konkret betyder det, at det handler om kriterierne for EU's evne til at optage nye medlemmer. Det skal ikke være landmålerne eller geograferne, der trækker Europas grænser. Det er et politisk spørgsmål. Dette politiske spørgsmål kan oversættes til spørgsmålet om evnen til at optage nye medlemmer. Det handler også om Europas synlighed i verden og indadtil. Jeg mener, det er forkert, hvis vi f.eks. kun holder møder i Bruxelles eller her i Strasbourg. Europa skal også være synligt i udkanten, i de andre områder. Vi oplever som formandskab, hvor interessant det er for borgerne at se, at opleve, at forstå, at mærke, at Europa ikke er bange for at gå ud og opsøge kontakten med borgerne. Indimellem skal det også være muligt at angribe, for at denne europæiske model kan fungere.

Det handler om en europæisk livsmodel. Jeg har aldrig forstået, hvorfor amerikanerne stolt må tale om deres American way of life, og det kun er os europæere, som aldrig tør fremvise denne europæiske livsmodel åbent, offensivt og stolt. Fred, sikkerhed, demokrati, menneskerettigheder, solidaritet og livskvalitet er ikke selvfølger, og det er heller ikke gratis.

Derfor vil vi forsøge at fremlægge en retningsskitse med tidsplaner eller en midtvejsrapport til juni. I denne forbindelse er kontroverser og forskellige diskussionsbidrag ikke kun ønskede, men sågar velkomne. Det værste ville være, hvis jeg stod her og udråbte en diskussion, og der ikke var nogen, der gad deltage i den. Martin Buber har sagt: "Enhver er kaldet til at fuldende noget i verden." Det gælder særligt også for Europa. Europa er teamarbejde. Briterne havde formandskabet før os. Vi bygger på deres arbejde, og vi vil i år sammen med finnerne, som vi har en vældig god forståelse med, føre et fælles formandskab. Under dette arbejde vil vi være en pålidelig partner for Dem i Europa-Parlamentet og for Dem i Kommissionen. Jeg ser frem til vores samarbejde med stor fortrøstning, og jeg håber også, at vi kan formidle glæde og lyst til vores fælles arbejde videre til borgerne derude. Held og lykke!

(Bifald)

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (FR) Hr. formand, hr. Schüssel, mine damer og herrer, jeg er glad for at kunne tale her i dag ved forelæggelsen af det østrigske formandskabs arbejdsprogram. Vi kender alle det østrigske diplomatis kompetencer og traditioner. Jeg vil gerne have lov til at sige, at jeg personligt længe har kendt kansler Schüssels begavelse og hans europæiske sind.

Jeg er især glad for, at dette formandskab bliver indledt med en fri horisont, hvad angår de finansielle overslag, takket være den aftale, der blev opnået i Det Europæiske Råd i december. Som jeg allerede har sagt tidligere, var denne aftale en vigtig begivenhed for Europa, hvor Europa viste, at det stadig er effektivt og fuldt ud berettiget. Takket være den er vi gået relativt optimistiske ind i dette nøgleår 2006.

Nu skal vi så videreføre og konkretisere denne dynamik. Rådet gjorde et skridt i den rigtige retning i december, og nu er det op til os kollektivt at tage det næste skridt, dvs. at vi meget hurtigt skal komme videre med forhandlingerne om og indgåelsen af en interinstitutionel aftale. Jeg har sagt det i flere måneder. Det er nødvendigt med en aftale mellem de tre institutioner, og det er tvingende nødvendigt med et godt samarbejde institutionerne imellem. Vi skal nu følge ordene op med handling.

I denne forbindelse vil jeg gerne have lov til i ganske særlig grad at understrege de foranstaltninger, der vedrører borgerskabet, navnlig kultur og ungdom. Der er brug for en ekstra indsats på dette område, hvis vi skal opfylde vores fælles forpligtelse til at bringe vores foranstaltninger tættere på vores borgere og sætte fokus på den europæiske dimension.

Den 1. februar forelægger Kommissionen et forslag til interinstitutionel aftale, som skal fungere som udgangspunkt for forhandlingerne. Som De ved, er der ud over spørgsmålet om ressourcer fortsat en række vigtige punkter, hvor Kommissionen har gjort brug af al sin indflydelse, der skal afklares. Vores ressourcer skal være mere fleksible og kunne mobiliseres hurtigere, der skal oprettes en globaliseringstilpasningsfond, og der skal indføjes en revisionsklausul. Kommissionen er af den opfattelse, at disse fleksibilitetsrelaterede elementer vil være af afgørende betydning for, at vi når frem til en aftale mellem de tre institutioner.

Vi skal i øvrigt arbejde sammen om at få vedtaget en række lovgivningsmæssige forslag, som omsætter den interinstitutionelle aftale til praksis, når den engang bliver vedtaget. Også der skal der gøres en indsats i Rådets grupper, Parlamentets udvalg og Kommissionens tjenestegrene. Det er en stor udfordring, vi ikke kan se igennem fingre med. Vi skal sørge for, at Unionen er klar til at gå i gang med arbejdet den 1. januar 2007. Hvis ikke vi er i stand til at overholde tidsfristerne, løber vi en alvorlig risiko for at blive forsinket med gennemførelsen af strukturfondene, som er afgørende elementer i et solidarisk, udvidet Europa.

Mine damer og herrer, for Europa byder det nye år på rige muligheder, men også på et tungt ansvar. Formandskabet kan regne fuldt og fast med Kommissionens støtte og samarbejdsvilje. For os er der en grundlæggende rød tråd mellem det østrigske formandskabs program og de mål, Kommissionen har stræbt efter, siden den blev indsat, navnlig dens strategiske målsætninger. Europa vil med sin kultur og sine værdier opleve fremgang, hvis det er i stand til at gøre fremskridt på tre områder på samme tid, nemlig økonomiske resultater, social samhørighed og bæredygtig forvaltning af dets ressourcer.

Hvis det skal lykkes, har Europa brug for et ægte partnerskab med samtlige aktører. Vi har brug for, at alle gør en indsats, så Europa kan frigøre hele dets potentiale.

Hr. formand, vækst og job er det, der optager vores borgere mest. Vi må vise dem, at Europa kan give et troværdigt svar på det, der bekymrer dem. Forårsmødet i Det Europæiske Råd i marts bliver den første virkelige prøve på alle involveredes engagement i at gå videre i retning af økonomiske reformer og modernisering. Medlemsstaterne har formuleret deres nationale reformprogrammer. Kommissionen er ved at lægge sidste hånd på sin vurdering af disse programmer og vil rapportere til Det Europæiske Råd til foråret. Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for dets støtte og ser frem til fortsat at arbejde tæt sammen med Dem om vækst- og arbejdspladsdagsordenen.

Den parlamentariske dimension af Lissabon-dagsordenen er ikke til pynt, men et afgørende element, når det gælder at fremme og sikre støtte til gennemførelse af de nødvendige reformer. På denne måde kan vi sige, at den reviderede Lissabon-dagsorden allerede har haft succes. Det er lykkedes den at skabe en fælles vision og en stærk enighed. Ingen bliver i fuldt alvor ved med at sætte spørgsmålstegn ved, at vi bør prioritere vækst med henblik på arbejdspladser. Det er nu på tide at virkeliggøre ordene og at forvandle visioner til handling. Det budskab, vi har behov for fra forårsmødet i Det Europæiske Råd, er, at Europa på en troværdig måde har forpligtet sig til at gennemføre strukturelle reformer og er besluttet på fuldt ud at udnytte sine muligheder for vækst og for flere og bedre arbejdspladser.

Derfor glæder vi os over det østrigske formandskabs villighed til at tilføre ny dynamik til drøftelsen af nogle af de forslag, som endnu ikke er gennemført, men som er nøglen til succes for Lissabon-strategien, herunder direktivet om tjenesteydelser. Etableringen af et velfungerende indre marked for tjenesteydelser er en afgørende mulighed for at frigøre Europas potentiale. Kommissionen vil samarbejde fuldt ud med formandskabet og Parlamentet om at søge politisk enighed mellem Rådet og Parlamentet om direktiver.

Jeg glæder mig over, at Parlamentet aktivt forbereder en afbalanceret tilgang, dvs. en tilgang, som vil anvende bestemmelserne i traktaten om handel med tjenesteydelser, samtidig med at den sikrer overholdelse af arbejds- og beskæftigelsesbetingelser for udstationerede arbejdstagere, og erkender de særlige forhold for tjenesteydelser af generel interesse.

Med henblik herpå tror jeg, at arbejdsmarkedets parter kan spille en afgørende rolle på europæisk plan. Vi vil opfordre dem til at yde et fælles bidrag til en afbalanceret og ambitiøs løsning for tjenesteydelsessektoren. Lad os være åbne omkring dette: Sektoren for tjenesteydelser og små og mellemstore virksomheder er de vigtigste jobskabere i Europa. De bør få den støtte, de fortjener fra de politiske ledere.

Fremskridt vedrørende den reviderede Lissabon-dagsorden må medtænkes i det arbejde, der må gøres efter mødet på Hampton Court. Det dækker afgørende områder som forskning og udvikling, universiteterne, demografiske forandringer, energi, ind- og udvandring, sikkerhed og Europas rolle i verden.

Kommissionen vil foreslå nye initiativer med henblik på forskning og uddannelse, forberedelse af etablering af et europæisk institut for teknologi, og fremme af gensidig sammenlignelighed og anerkendelse af kvalifikationer.

Vi vil fokusere debatten på demografiske ændringer og deres indvirkning på en mere rimelig balance mellem arbejde og liv. Vi vil også fremlægge en køreplan for ligestilling mellem kønnene, der vil overveje forskellige europæiske politikker for at se, hvordan de kan bidrage til at reducere kløften mellem kønnene inden for beskæftigelses- eller arbejdsløshedsbetingelser og tackle problemet med vold mod og handel med kvinder.

Vi vil forsøge at styrke effektiviteten af EU's forfølgelse af sine ydre mål og interesser ved at styrke sammenhængen i vores initiativer. Energispørgsmål bliver det, som dette formandskab først skal se på, og jeg vil gerne takke det østrigske formandskab for dets glimrende samarbejde under håndteringen af den nylige uenighed om gas mellem Rusland og Ukraine. Energispørgsmål vil fortsat være et dominerende tema på vores fremtidige dagsordener. Den krise, vi har haft for nylig, og de fortsat høje oliepriser har givet dem, der normalt modsætter sig og forhindrer skabelsen af en europæisk dimension for energipolitikken, en lærestreg og ligeledes alle dem, der altid modsætter sig en europæisk dimension i politikken.

Europa må have en forbedret og bedre koordineret energipolitik, baseret på princippet om diversificering af kilderne, forsyningssikkerhed og bæredygtighed. Længe før Hampton Court, hvor lederne helt klart betonede nødvendigheden af en ny holdning, annoncerede Kommissionen en grønbog om sikker, konkurrencedygtig og bæredygtig energipolitik. Vi forbereder også en serie nye initiativer om energieffektivitet og rene teknologier. Vi vil fortsætte den debat, der er indledt med handlingsplanen om biomasse, og supplere den med en meddelelse om biologisk brændsel.

Endelig vil vi fremlægge idéer om udvikling af et virkeligt paneuropæisk energimarked, så vi forøger samarbejdet med vores nabolande. Det er et eksempel på, at der ligger sund fornuft bag en fælles holdning, og ingen muligheder bør udelukkes.

Nationale ledere og borgere ser fornuften i en fælles sammenhængende europæisk politik. Det er nu, det er det rette øjeblik for de europæiske institutioner til at spille deres rolle ambitiøst og uden vaklen. Jeg ser frem til at arbejde sammen med Dem i de kommende måneder for at give den europæiske energipolitik form.

Det fører mig til et andet vigtigt punkt. Kommissionen har præsenteret bæredygtig udvikling som et overordnet mål, og sidste december forelagde den en meddelelse om revisionen af strategien for bæredygtig udvikling. Vi glæder os over, at det østrigske formandskab har valgt at sætte det øverst på listen. Det vil give den fremdrift, der er nødvendigt for at fuldende forberedelsen af en ny strategi for bæredygtig udvikling i EU. Kommissionens dokument er ambitiøst og konkret. Det indeholder en langsigtet vision for, hvordan man skal tage fat på spørgsmål som klimaforandringer, bevaring af naturressourcer, social udelukkelse og fattigdom i verden. Det formulerer klare og realistiske mål og procedurer for overvågning og kvantificering af fremskridtene. Det fremhæver, at man må prioritere det at inddrage alle, der har en interesse - ikke bare institutioner, men også erhvervsvirksomheder - i et reelt partnerskab. De regionale myndigheder og borgerne bør arbejde sammen om at opnå konkrete resultater.

Et andet spørgsmål, der fortsat vil stå højt på den europæiske dagsorden i de kommende måneder, er sikkerhed. Det glæder mig at se, at det østrigske formandskab prioriterer det samme som Kommissionen inden for området frihed, retfærdighed og sikkerhed.

Det, som vi i fællesskab må prioritere, er at omsætte hjælpeprogrammet til praktiske foranstaltninger.

Med hensyn til ind- og udvandring vil vi fortsætte den debat, der er iværksat gennem den politiske plan om lovlig ind- og udvandring, der blev vedtaget i december 2005, og stille forslag om lange opholdstilladelser for personer, der trænger til international beskyttelse.

I dette halvår vil vi også fremlægge en grønbog om narkotika og det civile samfund, et forslag om hvilke love, der kan anvendes i forbindelse med skilsmisse, og en grønbog om konflikten mellem forskellige love inden for området ægteskabelige formuerettigheder. Kommissionen vil fremlægge den første gennemførelsesrapport om Haag-handlingsplanen. Vi ser frem til at gøre væsentlige fremskridt i disse vigtige sager under det østrigske formandskab.

Et sidste højt prioriteret punkt, jeg ønsker at kommentere, er forbindelserne med vores naboer. Året 2006 vil blive en afgørende periode. Til foråret vil Kommissionen endnu en gang se på de fremskridt, der er gjort af Bulgarien og Rumænien med forberedelsen af tiltrædelse, og vurdere, i hvilken grad de er parate til at tilslutte sig Unionen.

Vedrørende det vestlige Balkan glæder vi os over de prioriteringer, det østrigske formandskab har foretaget. Siden 2003 har Balkanlandene haft et klart europæisk perspektiv. Denne proces er kritisk, hvis man skal sikre fred og stabilitet i Europa. Kommissionen tillægger en omhyggelig overvågning af situationen i regionen og dennes forhold til Unionen stor betydning. Det er grunden til, at vi har besluttet personligt at besøge regionen i de kommende uger.

Europa har også brug for at forberede sig på at tage et større ansvar i Kosovo. Efterhånden som drøftelserne af Kosovos fremtidige status når et kritisk stadium, må EU vise, at den er i stand til at yde et konkret bidrag til et kompliceret og ømtåleligt spørgsmål.

Sidste år igangsatte stats- og regeringscheferne en tænkepause vedrørende Europas fremtid. Borgerne, det civile samfund og de politiske aktører udtrykker og drøfter deres synspunkter, forventninger og idéer. Kommissionen spiller fuldt ud sin rolle ved at gennemføre plan D for demokrati, dialog og debat. Det glæder mig at kunne rapportere, at medlemmerne af Kommissionen i alt har aflagt 68 besøg i nationale parlamenter i løbet af 2005 for at forklare vores politik og dens øgede værdi for de europæiske borgere, og for at lytte, for en dialog drejer sig ikke bare om at forklare. Den drejer sig også og frem for alt om at lytte til det budskab, borgerne giver os. Europa-Parlamentet lægger sammen med de nationale parlamenter sin vægt bag denne debat. Kommissionen er parat til at samarbejde fuldt ud omkring dets initiativer.

Europæiske ledere før os har været parate til at drømme om, hvad der kunne ske. De havde modet til at være tro mod deres europæiske overbevisning. De åbnede en vej til forsoning og fremskridt for Europa, som ingen havde taget før. I dag nyder vi godt af denne arv og af deres forudseenhed. Men i en tid, hvor fortidens resultater og nutidens frihed så let bliver negligeret, kan vi ikke tage fremtidens politiske samtykke for givet. Det må fortjenes.

Min vision for et stærkere Europa, der danner en solid politisk, økonomisk, og social ramme om vores borgere, er et Europa, der er baseret på kultur, et Europa baseret på fælles værdier. Det er et Europa med demokrati, ansvarlighed og gennemskuelighed. I vores nutidige urolige verden har vi mere end nogensinde brug for en stærk Europæisk Union, en Europæisk Union, der fremmer sikkerhed, menneskerettigheder, og respekt for lov og orden.

I forlængelse af Det Europæiske Råd i juni vil Kommissionen se på de foreløbige resultater af den offentlige debat og af drøftelserne under plan D. Vi agter også, efter anmodning fra det østrigske formandskab, at foreslå en dagsorden til yderlige debat og aktion på europæisk niveau. Det vil danne grundlag for, at stats- og regeringscheferne kan fastlægge vejen frem for Unionen med en fornyet forpligtelse til at omsætte vores fælles mål til handling.

Unionens vigtigste aktiv er en kerne af fælles værdier og en rig kultur, der bør inspirere vores overvejelser af fremtiden for Europa. Institutionerne er naturligvis vigtige, men de er instrumenter til at nå vores mål med, og vi bør ikke glemme de vigtigste mål for vores projekt. Vi har behov for at skaffe os beslutsomt lederskab og en styrket enighed for sammen at føre Europa fremad. Vi må koncentrere os om det væsentlige. Vi må koncentrere os om resultater. Vi må kommunikere vores fælles mål i klare ord, som giver mening.

Jeg vil slutte med at sige, som jeg fortalte kansler Schüssel, da jeg og andre kommissærer besøgte ham i Wien, at jeg synes, at det var en storslået beslutning af det østrigske formandskab at vælge alle de smukke og strålende farver i Europa som logo. Jeg mener, at det nu er på tide, at vi afskaffer de grå og sorte kulører og insisterer på muligheden for en sådan forskelligartethed i Europa, og at vi benytter dette vigtige halve år under det østrigske formandskab til at vise vores fornyede engagement i et Europa, der tilhører fremtiden og tror på denne fremtid.

(Bifald)

  Hans-Gert Poettering, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger, vi har store forventninger til Dem, hr. rådsformand, fordi Europa, som De selv sagde, har brug for tillid og fremskridt. Når vi har disse store forventninger til Dem og Deres formandskab, så er det ikke helt abstrakt, men fordi vi har begrundet håb om, at De vil udføre Deres opgave fornuftigt, dvs. ambitiøst, men også realistisk. Jeg husker tydeligt, da Østrig havde formandskabet i 1998. Hos de ansvarlige i Deres land og især hos Dem finder vi overbeviste europæiske idéer, som ikke kun er retorik, De engagerer Dem for Europa. Og De er kompetent. Jeg tror, at vi med denne kombination ved slutningen af Deres formandskab forhåbentlig kan sige, at det var et succesrigt formandskab. Det er ganske vist for tidligt endnu, men forudsætningerne er gode.

De nævnte et begreb, som efter min mening er det centrale begreb for Europa. Det er borgernes tillid til de europæiske institutioner, men også - og det er det grundlæggende - regeringschefernes tillid til hinanden. Her håber jeg virkelig, at det vil lykkes for Dem at præsentere Det Europæiske Råd og regeringerne som et afgørende organ, som i fællesskab vil arbejde for at bringe Europa fremad, og at ikke hver enkelt regeringschef vil se sine tilsyneladende nationale interesser, og Europa dermed vil gå i hundene. Vi må begynde at handle for Europa på grundlag af tillid i Det Europæiske Råd.

(Bifald)

Vi i Europa skal vide, at uden Europa vil der ikke være noget svar på de store udfordringer. Europa er ikke svaret på alle udfordringer, men uden Europa bliver der ikke noget svar på de store udfordringer. Kommissionsformanden har sagt, at de europæiske institutioner er et middel til at nå målet. Ja, det er sandt! Og det betyder, at vi har brug for de europæiske institutioner, så nogle regeringer ikke tror, at de skal udstikke kursen for Europa. Det gælder ikke kun for de store lande. I PPE-DE-Gruppen er vi modstandere af et Europa, der er domineret af de store lande. Men vi siger også, at når vi så sent som i går eller i forgårs hørte fra den nederlandske udenrigsminister, at den europæiske forfatning var død, så er det netop et sådant krav på dominans, om at alle andre europæere skal rette sig efter dette land. Derfor vil vi ikke acceptere det.

(Bifald)

De talte om beskæftigelse, økonomi og vækst. Vi understreger alt det, De sagde, men når vi taler om støtte til middelstanden, så handler det ikke om subsidier. For middelstanden handler det om aflastning, om skattemæssig og bureaukratisk aflastning. Hvis vi kan opnå det med europæiske og nationale rammebetingelser, så kan der også skabes arbejdspladser. Derfor mener vi, at de små og mellemstore virksomheder skal være i centrum for vores erhvervspolitiske overvejelser.

(Bifald)

Det betyder naturligvis også, at vi siger ja til en europæisk lovgivning, også med hensyn til tjenesteydelsesdirektivet. De talte om åbning og beskyttelse. Det er netop den balance, som vi skal finde. Det arbejder vi for i Europa-Parlamentet, og jeg håber, at det vil lykkes os at finde en acceptabel løsning under førstebehandlingen i februar.

(Tilråb)

Det glæder mig, at den socialdemokratiske kollega er enig, men jeg ville aldrig formaste mig til at tale for hans gruppe. Det gør han selv om lidt.

Når vi taler om tjenesteydelsesdirektivet, siger jeg også, at uden et indre marked i Europa vil Europa stå svagt, når det gælder om at håndtere de store problemer i forbindelse med globaliseringen. Derfor har vi brug for det indre marked i Europa som et svar på globaliseringen.

(Bifald)

Med hensyn til forfatningen beder vi Dem opstille en køreplan, så vi ender med at nå til et resultat i dette spørgsmål, som alle lande i EU kan støtte, fordi vi - det siger jeg for PPE-delen i vores gruppe - er dybt overbevist om, at vi har brug for forfatningen.

Min sidste bemærkning gælder energispørgsmålet. Naturligvis handler energispørgsmålet også om vores egen forsyning, om os selv og om vores velstand. Men vores velstand er i sidste ende intet værd, hvis ikke den bygger på demokrati. Derfor vil vi ikke tillade, at et land, som er medlem af G8, fastsætter forskellige priser for lande som Ukraine, som er demokratier, og lande som Hviderusland, som regeres af en skrækkelig diktator, som får billigere gas. Det vil vi ikke være med til, vi vil være advokat for alle vores naboer på grundlag af en fornuftig social udvikling, på grundlag af demokrati, retsstat og menneskeværdighed. Det ønsker vi Dem held og lykke med.

(Bifald fra højre)

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. forbundskansler - alene titlen har for en tysk socialdemokrat en vis nostalgisk charme - jeg har lyttet meget opmærksomt til Dem, og jeg må sige, at Deres tale er imponerende, især hvad formen angår. Når man lytter til Dem, får man indtryk af, at det er rigtig sjovt at sidde i Det Europæiske Råd, det er rigtig dejligt at være formand for Rådet, det er en rigtig elegant aktivitet. Men skinnet bedrager, som De selv bittert har måttet erfare og også ved. Derfor vil vi se lidt nærmere på Deres rolle som formand for dette Råd og de resultater, som dette Råd har præsenteret for os, og vi vil også vove at sammenligne det, som De har beskrevet som de nødvendige perspektiver for Deres rådsformandskab, med den finanspolitiske virkelighed, som man må stille disse perspektiver op over for.

Men først vil jeg gerne sige, at De bagefter endnu en gang må forklare mig, hvad nytårskoncerten har at gøre med, at der blev lukket for gassen i Rusland. De sagde, at næppe havde dirigenten ved nytårskoncerten løftet taktstokken, før de skruede ned for gassen. Og værre endnu, De sagde, at da koncerten var slut, lukkede de helt for den. Ved lejlighed må vi tale om, hvilken sammenhæng der er mellem nytårskoncerten og gasleverancerne til Europa.

Hr. forbundskansler, De nævnte tre perspektiver. De sagde, at borgerne i Europa vil have vækst og arbejdspladser. Det har De ret i. Vækst og arbejdspladser! Og borgerne i Europa ønsker ikke, at hr. Solana og fru Ferrero-Waldner må gå rundt med hatten, når vi med vores aktiviteter vil stabilisere Gazastriben, når vi vil bidrage til fred i Mellemøsten, når vi vil virke stabiliserende i de truede regioner i verden. Det er helt sikkert også rigtigt, at vi har borgerne i Europa på vores side, når det, der blev vedtaget i søndags i Wien, bliver fremført, nemlig en effektiv kamp mod terror, et effektivt europæisk politi, som kan bistå de nationale politistyrker i kampen mod den organiserede kriminalitet. Med disse initiativer vinder vi helt uden tvivl borgerne for det europæiske projekt. Og det var grunden til, at Europa-Parlamentet i sine finansielle overslag, i Böge-betænkningen, især fokuserede på mere vækst og beskæftigelse, større sikkerhed internt i Europa og større sikkerhed i verden gennem Europa i sine finansielle forslag.

Lad os prøve at sammenligne vores forslag med det, som De vedtog i Rådet i december - også De, hr. Schüssel! Til vækst og beskæftigelse i forhold til Europa-Parlamentets tal - minus 35 milliarder! Til indre sikkerhed, effektivitet i politiets samarbejde - minus 7,8 milliarder! Til den internationale politik - minus 12,8 milliarder! De har med Deres egen stemme skåret massivt ned på alle de områder, som De her beskriver som fremtidsopgaver for Deres formandskab. Og det er netop det, der er Europas krise. Deres løfter i Rådet og de manglende gerninger senere hen, det er Europas krise!

(Bifald)

Hr. kommissionsformand, jeg henvender mig til Dem. Jeg forstår Dem ikke, det må jeg virkelig sige. De opmuntrede med stort bifald i Parlamentet det britiske rådsformandskab til at gå i netop den retning, som jeg lige har beskrevet, og som er vores fælles retning. Og De krævede endnu flere penge i Deres budgetforslag. 1.022 milliarder euro krævede De i Kommissionen som nødvendige finansmidler i de næste syv år for at kunne løse disse opgaver. 862 milliarder blev resultatet, det er en forskel på 160 milliarder, som De betegner som en stor succes. Det forstår jeg ikke! Vi ønsker enighed, hr. Schüssel! Vi ønsker, at Europa bliver gjort effektivt. Det behøver ikke nødvendigvis altid ske med flere penge. Hvis der ikke kan mobiliseres flere penge, så accepterer vi det. Men så skal strukturerne for udgifterne organiseres således, at de mål, som De beskrev, bliver nået. Hvad vi har opnået, er, at budgettets struktur bibeholdes. Der ændres heller ikke ved, at vi nu ud over Pytagoras' læresætning også har Blairs læresætning. Man burde faktisk indstille Tony Blair til nobelprisen i matematik. Et beløbs bremsede vækst er lig med beløbets reduktion - fantastisk!

Da vi nu befinder os i Mozart-året, har jeg tænkt på, at det, som Rådet præsenterer for os, egentlig beskrives ganske godt af Osmin. I Osmins arie i Mozarts vidunderlige opera Bortførelsen fra Seraillet fremsiger Osmin et citat, som virkelig passer på Det Europæiske Råd: "Jeg kender udmærket jeres lumskheder, jeres rænker, jeres finter, jeres farcer."

(Bifald)

Men Europa-Parlamentet må tilføje hans næste sætning: "I skal stå tidligt op for at lure mig, jeg har også forstand."

Europa-Parlamentet er rede til sammen med Dem at stræbe efter de mål, De beskrev, men med de nødvendige midler og de nødvendige strukturer. Lad os forhandle det sammen! Og, hr. kommissionsformand, ja, De har ret. Europa har brug for mindre gråt, Europa har brug for mindre sort, Europa har brug for mere rødt!

(Bifald fra venstre)

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand for Rådet, De siges at være dygtig til at tegne og til bjergbestigning. De har tegnet et klart billede af Deres formandskab for os og skitseret omridsene af Deres tinder.

Deres vigtigste opgave i disse seks måneder bliver at nå til enighed med Parlamentet om Unionens udgiftsplaner for de kommende syv år. Som en af dem, der støtter forsøget på at beskære budgettet, har De spændt ben for Unionen ved at give den dens laveste formåen indtil nu. Dette budget vil ikke engang leve op til de krav, Europas ledere stiller, for slet ikke at tale om borgernes ambitioner. Derfor vil Den Liberale Gruppe i dag stemme for at forkaste den handel, som hr. Blair har formidlet.

Hvis De skal genopbygge tilliden til det europæiske projekt, må De overbevise europæerne om, at EU arbejder for at tjene deres interesser. Erasmus er et af vores mest synlige og succesrige projekter, og alligevel søger Rådet at beskære budgettet for de unge. Airbus-projektet er en triumf for de fælles bestræbelser, og alligevel bliver der ikke penge nok til forskning og udvikling for at gentage det. Vi stoler på, at Rådet vil vise villighed til at arbejde sammen med Parlamentet om at omdirigere penge mod højt prioriterede områder som forskning og udvikling.

Hvert år bliver der givet store beløb for lidt ud, eller de bliver trukket tilbage på områder som landbruget eller strukturfondene. Disse beløb bør beholdes til højt prioriterede EU-opgaver, ikke refunderes til medlemsstaterne. Ligeledes bør budgettet baseres på den faktiske procent af bruttonationalproduktet snarere end på det nominelle tal. Hvis væksten bare er 0,5 % højere end forudset, vil 1,045 % af bruttonationalproduktet f.eks. svare til næsten 16 milliarder euro mere. Hvis Lissabon-dagsordenen virkelig skal få held til at gøre os mere konkurrencedygtige, så bør det tal være endnu større. Kan vi stole på, at De vil undersøge idéer som disse med henblik på den interinstitutionelle aftale?

Den Liberale Gruppe ser frem til at arbejde sammen med Dem om større økonomisk konkurrencedygtighed og flere arbejdspladser. De har beskrevet dette som den mest påtrængende opgave for den europæiske politik. Men det betyder at benytte de muligheder, som EU byder, ikke at vige tilbage under pres fra protektionisterne.

I en større Union vil Wiens porte ikke længere være under belejring, ej heller vil Deres måde at leve på være truet af Den Europæiske Domstol.

Hr. rådsformand, 2006 er det europæiske år for arbejdstagernes mobilitet. Hvor ironisk da, at De - for første gang i EU's historie - søger at forlænge overgangsordninger, der hindrer den frie bevægelighed af arbejdstagere inden for Unionen.

(Bifald)

Den Liberale Gruppe afviser et Europa i to etager, hvor borgerne i de ny medlemsstater bliver behandlet som andenklasses. Desuden trænger Europas iværksættere til al den kompetente assistance, de kan få, når der ikke er enighed om indvandring.

Var det ikke den berømte østriger Simon Wiesenthal, der sagde, at frihed ikke er en gave fra himmelen, men at man må kæmpe for den hver dag? Det er Den Liberale Gruppe enige i. Og vi stoler på, at De vil holde fast i vores forpligtelse over for individuelle rettigheder og menneskerettigheder i en verden, hvor de i stigende grad bliver trådt under fode.

Lad os sikre, at Det Europæiske Observationsscenter for Racisme og Fremmedhad i Wien bliver et fuldt udviklet menneskerettighedsagentur.

Og lad os presse på for en verdensomspændende dialog om menneskerettighederne, så vi kan gøre noget ved demokratiets død i Rusland, de lænker, der bliver lagt på friheden i Kina, og hykleriet hos en amerikansk præsident, der dræber pakistanske landsbybeboere i demokratiets og civilisationens navn.

Jeg tror, at Østrigs formandskab kunne gøre Europa og verden en tjeneste.

Hvis De holder fast i det løfte om gennemskuelighed, som blev aflagt i december, og begynder at holde offentlige rådsmøder, vil borgerne bedre forstå Unionen.

Hvis de kan genopdage "ånden fra Pörtschach" fra 1998 og formulere en positiv dagsorden for, hvad der skal gøres, vil Den Liberale Gruppe bifalde Deres anstrengelser.

Hvis De arbejder sammen med os og Deres kolleger om at få forfatningsdebatten tilbage på sporet, vil De blæse nyt håb ind i Unionens anliggender.

Vi ønsker Dem mod og evne til at gennemføre dette i de kommende måneder.

  Daniel Marc Cohn-Bendit, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, højtærede formænd, min nabo mindede mig om, hr. formand, at De spiller ishockey. Derfor vil De sikkert også tilgive mig et par tacklinger.

Ærlige vil vi alle sammen være, pålidelige er alle i forvejen, det er klart. Min ven Albert Einstein sagde følgende til mig om kvanteteori: "Hvis det vigtige er det rigtige spørgsmål, skal du altid forsøge at finde ud af, hvad der bliver fortiet i spørgsmålet, for det er det vigtige i sidste ende." Derfor følger jeg Einstein, og jeg vil sige til Dem, at naturligvis er De en ærlig mægler, og alle skal organisere deres energi, som de vil. Problemet er, hvad vi skal prioritere inden for forskningen. Vil vi prioritere den gamle energi, som kaldes kerneenergi, eller vil vi prioritere forskning inden for a) vedvarende energi og b) brint, udvundet med solenergi? Begge dele samtidig kan ikke lade sig gøre. Altså enten vand eller kul, men begge dele går ikke. De kan have smør, eller De kan sælge smør. De bliver nødt til at fortælle, hvad De selv vil, og ikke bare sige, at De vil alt det, som de andre også vil.

Med hensyn til middelstanden er jeg enig med Dem, men på et eller andet tidspunkt må man også træffe en beslutning her. Vi siger ja til fleksibilitet, men også til sikkerhed. Det går ikke, at vi organiserer et samfund, hvor de, som har vanskeligheder med fleksibiliteten, også skal betale usikkerhedens pris. Det betyder, at vi må beslutte os for et system, hvor fleksibilitet og sikkerhed er sikret. Det sagde De ikke.

Så siger De, at vi har brug for et marked i Europa. Skønt! Det går vi også ind for. De talte også om tjenesteydelsesdirektivet. Interessant nok var der imidlertid en ting, som De og Deres kollega Hans-Gert Poettering ikke sagde, og som jeg gerne vil høre. Hvad med oprindelseslandsprincippet? Ingen sætter spørgsmålstegn ved tjenesteydelsesfriheden i Europa. Det, vi sætter spørgsmålstegn ved, er, at oprindelseslandsprincippet vil betyde, at den sociale retfærdighed i de enkelte medlemsstater bliver ødelagt. Er De for det, eller er De imod? Det sagde De ikke noget om. Det er problemet med den sociale retfærdighed. Der ser man, at der er forskel på højre og venstre i Parlamentet.

Så kommer vi til væksten. De nævnte med rette kvalifikationerne. EU har naturligvis ikke ansvaret for uddannelsen, men EU kan udbrede de velfungerende metoder. Jeg vil gerne langt om længe se et formandskab, som sammen med Kommissionen undersøger uddannelsesvæsenet i Europa og derefter ligesom den neoliberale organisation OECD konstaterer, at det tyske og det østrigske system er elendige, fordi de simpelthen ikke sikrer lighed. Det er ikke Cohn-Bendit, der siger det, det gør OECD i PISA-undersøgelsen. Vi må langt om længe forstå, at det såkaldte tyske præstationssystem er en skandale. Det bør vi få undersøgt på europæisk niveau.

Lad os gå videre til det, som De ikke sagde, hr. formand. Jeg har et spørgsmål til den europæiske livsmodel. Den europæiske livsmodel betyder jo europæisk ret. Er det muligt, at der findes institutioner i denne verden, især CIA, som i Europa bevæger sig i et retligt rum, som ikke har noget at gøre med den europæiske livsmodel? Hvilket bidrag vil formandskabet yde til at støtte Europa-Parlamentets og Europarådets undersøgelsesudvalg og for endelig at gøre det klart for amerikanerne og alle i denne verden, at Europa ikke er et område, hvor enhver imperial magt kan gøre, hvad den vil? Og jeg vil også gerne høre, hvilke konflikter Europa er parat til at vove for at forsvare den europæiske livsmodel. Som De ser, har min ven Einstein ret. Der er meget at undersøge, når der er nogen, som ikke taler om visse ting.

(Bifald fra Verts/ALE-Gruppen)

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. Barroso, hr. Schüssel, Deres formandskab starter med fuld fart. Parlamentets mulige anfægtelse af direktivet om liberalisering af havnetjenester, heftige protester mod forslaget til finansielle overslag på Det Europæiske Råd. Det er et minefelt, De går ind i. God arbejdslyst! Flere af Deres forgængere har på seks måneder set dem selv gå fra at være strålende selvsikre til at være ynkeligt magtesløse. De indleder Deres formandskab med større beskedenhed, og det tror jeg, De gør ret i. Jeg vil blot dvæle ved en enkelt passage i Deres memorandum, hvor De i afsnit 8 skriver følgende om forhandlingerne om forfatningstraktaten:

(DE) Vi bestræber os på atter at give større plads til borgernes bekymringer, som på baggrund af globaliseringen drejer sig om at bevare den europæiske livsmodel. Det drejer sig om på ny at styrke tilliden til EU's politiske beslutningstagere.

(FR) Det er lige nøjagtig dér, problemet ligger, men med den nuværende stemning med borgernes uvilje mod de europæiske institutioner er ord ikke længere nok. Der skal konkret, synlig og overbevisende handling til. Som en af vores berømte forfædre sagde: "The proof of the pudding is in the eating" (om buddingen dur, viser sig først, når den spises). I den forbindelse kan jeg for øjeblikket ikke se nogen mere udtryksfuld handling end en klar, offentlig opfordring til at forkaste eller definitivt tilbagetrække forslaget til direktiv om tjenesteydelser og enhver anden tekst, der er baseret på de samme liberale principper.

Sidste torsdag havde min gruppe samlet over 200 sociale aktører fra hele Unionen i Bruxelles, lige fra formandssekretæren for Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation til repræsentanter for det sociale forum i Polen og Rumænien samt en lang række lokalt, regionalt og nationalt folkevalgte personligheder for at drøfte, hvilken fremtid hr. Bolkesteins emblematiske tekst har. Alle var klart imod Kommissionens tekst, der af EFS f.eks. blev kaldt yderst farlig.

Hr. Schüssel, i oktober sidste år bemærkede De selv i Hampton Court den fænomenale måde, hvorpå dette direktivforslag vakte voldsom modstand i de fleste af vores lande, så snart vores medborgere fik kendskab til forslagets indhold. "Vi kan ikke redde det, vi må trække det tilbage", skulle De have sagt ifølge flere åbenmundede kilder. Det er efter vores opfattelse den rigtige vej at gå, men ikke for at vende tilbage med en ny version med små ændringer, et Bolkestein II, som en af lederne af ATTAC beskrev det på mødet sidste torsdag.

Denne sag har i virkeligheden afsløret det, som flere og flere europæere ikke længere vil have, nemlig konkurrencen mellem arbejdstagerne og dens følger, nedjusteringen af de sociale landvindinger og rettigheder. Det er den selvsamme logik, som hele Unionens havnearbejdere inden for alle fagforeninger afviser. Det samme gælder arbejderne i den yderst symbolske Vaxholm-sag i Sverige, og vi hører om andre lignende tilfælde i f.eks. Finland, Skotland og Irland.

Gennem årene er vi i det skjulte gået fra europæisk konstruktion via harmonisering af de nationale lovgivninger, altså via politiske indgreb, via afstemninger, som skulle hjælpe med at harmonisere i opadgående retning, til markedsintegration, dvs. integration via konkurrence ud over alle grænser, hvor den naturlige harmoniseringsretning er nedadgående.

Hr. formand, De vil ikke kunne vinde europæernes tillid uden at bryde klart med denne liberale logik, således at det bliver arbejdstagerne og borgerne, der kommer i centrum for det europæiske projekt, og ikke markedet. Det er først og fremmest i dette lys, Deres formandskab vil blive bedømt om seks måneder.

(Bifald fra GUE/NGL-Gruppen)

  Roger Knapman, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand for Rådet, hr. Blairs formandskab og bidrag til euroskepticismen var så vidunderligt, at vi havde håbet på en gentagelse i et halvt år mere, men sådan skulle det ikke være. Men jeg kan forsikre Dem om, at De er vores andet valg. Vi er Dem meget taknemmelig for Deres tanker om, at forfatningen på en eller anden måde ikke er død, men formentlig bare sover. Formentlig tror De, at den når som helst kan komme til live igen, hvilket ifølge pressen skræmte selv Barroso op af hans lange tænkepause.

Så fortsæt så godt, De kan! Skidt med, at 70 % af Deres egen befolkning i Østrig ikke bryder sig om den måde, De har talt på her til formiddag. Skidt med, at to tredjedele af den britiske befolkning ikke kan se nogen fordel ved at forblive en del af dette fupparlament. Skidt med nej'et i Frankrig, og skidt med nej'et i Holland. Fra Deres ophøjede stilling vil Deres foragt for demokratiet blive noteret, og, er jeg sikker på, bifaldet i mange dele af Parlamentet.

I mellemtiden er det, på et mere banalt plan, ved at blive en temmelig dyr klub at være medlem af. Skidt med, at hr. Blair i denne tid, hvor man viser god vilje, kommer og bidrager med 7 milliarder britiske pund, så den, der ønsker at efterfølge ham, nu vil have en nationalpatriotisk "Storbritannien-dag" til at forsøge at råde bod på skaden på det britiske folks anseelse. Vi har en forøgelse af budgettet på 63 % over syv år, og direktivet om arbejdstid skal indføres, så vi kan ikke engang skabe denne rigdom.

Sikken herlig dagsorden! Og for alle dem, der kom fra Østeuropa i håbet om at få penge, må jeg sige: Desværre, der er ikke sendt nogen check!

  Cristiana Muscardini, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger, vi tror på, at formandskabet holder sine løfter og genskaber det, som vi har talt om, nemlig borgernes tillid til EU og Europa, der som bekendt har brug for en fælles udenrigspolitik, men også - og med det samme - for en saltvandsindsprøjtning til den økonomiske politik, som desværre mangler i dag, når det gælder de ufravigelige krav om at styrke konkurrenceevnen og ikke miste de sociale rettigheder, der ligger til grund for selve EU's eksistens.

EU skal genfinde styrken og viljen til at få EU-institutionerne og borgerne til at samarbejde. I dag er det eneste, som vi virkelig har til fælles - og det er kun i 12 lande - den monetære politik, som reelt besluttes af Centralbanken, uden at der finder tilstrækkelige politiske drøftelser sted med de andre institutioner. Det er også noget, som vi bør tale om.

Vi bifalder det østrigske formandskabs indsats for at bane vej for traktaten igen. Vi håber, at dette sker med de nødvendige passager for at gøre den mere enkel og gennemførlig, og at man ser bort fra ønsketænkning og utopi, der ofte er i strid med den virkelighed, som vi skal forholde os til. Det er nødvendigt, at vi er i stand til forudse fremtiden på en realistisk måde, og at vi ikke bare forstår at håndtere nutiden. I indsatsen for et mere forenet Europa, hvor de forskellige institutioners beføjelser er bedre defineret, og som er mere aktivt og tættere på borgerne, skal vi samle vores kræfter og beslutsomt se på tre spørgsmål mere, nemlig indvandringen, energiplanen og miljøet.

Hvad indvandringen angår, har vi brug for en fælles politik, og det har vi både for at tage den humanitære situation op og for at imødegå risikoen for international terrorisme, som ofte kommer ind i EU med indvandringsstrømmene. Kun hvis tredjelandsborgerne - uanset hvor de kommer fra - respekterer vores landes love og forfatninger, opnår vi en civil og frugtbar sameksistens, som skaber en sand integration.

Uden energi er der ingen udvikling, og et energispild gør ubodelig skade. I energispørgsmålet må der ikke ses bort fra spørgsmålene om sikkerhed, bortskaffelse og beskyttelse af miljøet som et fælles gode og en betingelse for selve vores overlevelse. Problemerne i forbindelse med klimaændringerne har endnu ikke været genstand for et aktivt engagement fra medlemsstaternes finansministres side, selv om disse klimaændringer har omfattende økonomiske konsekvenser.

Vi håber, at man under det østrigske formandskab også vil se finans- og budgetministrene arbejde med dette problem, og at de tager højde for omkostningerne i form af menneskeliv, bolig, landbrug, landskabsplanlægning og genopbygning, som verden måtte betale efter de seneste katastrofer.

En fælles miljøpolitik er en nødvendighed i EU, og det er nødvendigt, at EU har en sådan politik over for resten af verden, da det også hører med til de forpligtelser og målsætninger, som vi satte os i forbindelse med konventets udarbejdelse af traktaten.

Vi sætter pris på formandskabets opmærksomhed på handelspolitikken og naboskabspolitikken. I naboskabspolitikken skal der være fokus på overholdelsen af EU's acquis. Her tænker jeg på de upræcise - for ikke at sige ukorrekte og forkerte - udtalelser, som en repræsentant for den kroatiske regering kom med for nylig. Hvad handelspolitikken angår, skal vi huske at bede om respekt for menneskerettighederne de steder, hvor de ikke bliver respekteret.

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, det er en munter formiddag. Lad os fortsætte på denne måde! Ligesom mange andre borgere er også jeg overbevist om, at det ville gå bedre i Europa, hvis De i formiddag sad på den anden side og var formand for Kommissionen og ikke blot formand for Rådet for en kort periode. På Deres meget begrænsede tid kan De ikke udrette mirakler, men De kan godt sætte et par fingeraftryk. Energi, subsidiaritet, og også hvad finanserne angår, kan De gøre noget. Men lad Dem ikke vildlede af dem, som historisk dokumenterbart ikke har forstand på penge. Tro ikke, at man med flere penge automatisk kan opnå noget bedre! Pengene er der jo. Vi har jo 112 milliarder euro. Spørgsmålet er bare, hvad man skal bruge dem til. De sagde selv, hr. forbundskansler, at det vigtigste er spørgsmålet. De sagde selv, at der skal skabes tillid. Gør det! Bliv konkret! Fortæl, hvem der får hvad, hvem der betaler hvad af de europæiske kasser.

Hvor mange euro har den indflydelsesrige bank- og mediemand Christian Konrad og hans venner indtil videre fået i støtte, f.eks. til jagtområder? Hvor mange euro får delstatsregeringschef Erwin Prölle, hans venner og hans slægtning, landbrugsministeren, i direkte subsidier? Er det rigtigt, at der alene i Østrig er 427 indflydelsesrige landmænd, som næsten udelukkende står Deres parti nært, som hvert år får mere end 72.000 euro i direkte støtte? Listen kan fortsættes. Hvordan forholder det sig med Danone og Frankrig? Hvordan ser det ud med Müller-Milch og Tyskland? Hvordan ser det ud på det offentligtretlige område? Luk dørene op! Gør det helt gennemsigtigt, hvem der får hvad. Gør rådsmøderne gennemsigtige, så vi ved, hvordan sådanne beslutninger bliver truffet. Se også på den østrigske statsradio ORF, når det gælder om at genskabe tillid. Hvad laver chefredaktør Werner Mück der? Hvad gør de andre undergivne, som hele tiden arbejder der? Det indebærer chancer. Udnyt dem! Lav Dem selv om! Sæt punktum for tavshedens tid i den østrigske indenrigspolitik. Gør Dem selv til en europæisk oplysningsmand! Det vil mange millioner borgere takke Dem for.

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer, hjertelig velkommen som formand for Rådet i Europa-Parlamentet. Det er ikke kun vi østrigere, som glæder os over, at Wolfgang Schüssel har overtaget formandsstolen. Deres prioriteringer og Deres politiske principper er vores prioriteringer. I Europa-Parlamentet sidder vi i modsætning til de nationale parlamenter i en halvcirkel, fordi vi har brug for hinanden. Tak for opfordringen til at arbejde sammen med hinanden i stedet for overfladisk at modarbejde hinanden og arbejde ved siden af hinanden og den daglige politiks individuelle profileringsforsøg. Denne tale var velgørende anderledes end det, vi har hørt i de sidste måneder.

Denne nye opfordring forudsætter imidlertid også gensidig respekt, vilje til at komme hinanden i møde, stole på hinanden og indgå kompromiser med hinanden. I bogen Hoffnung Europa, hvor De selv har skrevet om samarbejdsstrategi, siger Kofi Annan: "Vi har ikke brug for flere løfter. Vi må begynde at indfri de løfter, vi allerede har givet." Jeg ser Deres tale under dette motto. Derfor siger vi ja til at styrke middelstanden. Men vi siger nej til en nedskæring på 70 % på rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation for SMV'er. Vi siger ja til uddannelse, og derfor må vi sige nej til en nedskæring på 40 % på dette område. Vi siger ja til et gennemsigtigt, borgernært, demokratisk, parlamentarisk, socialt, stærkere Europa. Men derfor må vi udfolde den europapolitiske debat og inddrage borgerne. Vi siger ja til tjenesteydelsesdirektivet. Lad os gøre det til den sociale markedsøkonomis visitkort! Vi siger ja til et fælles EU. Lad os fortsætte med at udvikle det til en politisk union, og lad os styrke den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik! Vi må gå hinanden i møde, for vi har mange opgaver foran os. Lad os tage fat!

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, hr. forbundskansler, De sagde egentlig forholdsvis lidt om den fremtidige udvidelse, selv om det er et af de centrale punkter for det østrigske rådsformandskab, dels med hensyn til Bulgarien og Rumænien og dels med hensyn til forberedelsen af de næste skridt i Sydøsteuropa. Med hensyn til Bulgarien og Rumænien vil jeg minde Dem om Rådets løfte om indgående at drøfte med Parlamentet, om tiltrædelsen kan ske i 2007, hvad jeg håber, eller først i 2008. Vi forventer, at formandskabet overholder forpligtelsen til at konsultere os i denne sag.

Hvad Sydøsteuropa angår, så betragter jeg denne region som et meget vigtigt punkt. Sig til Deres kolleger i Rådet, at det ikke handler om at optage disse lande i EU fra den ene dag til den anden, men at det tværtimod handler om at opretholde visionen og muligheden for tiltrædelse, så de unge mennesker i denne region kan se en mening med at blive i deres region i stedet for at udvandre og udtynde området. Der er mange prøver, der skal bestås. En af prøverne er f.eks. også, hvordan landene i denne region forholder sig til deres mindretal. For os i Parlamentet er det altid et vigtigt aspekt, hvordan man behandler mindretal. Hr. forbundskansler, jeg er faktisk meget skuffet. Hvordan vil De som rådsformand arbejde for at beskytte mindretals rettigheder, når De ikke i Deres eget land kan overbevise Deres koalitionspartner Jörg Haider om at vise et minimum af respekt for det slovenske mindretal i Østrig og opsætte fælles, tosprogede byskilte? Jeg håber også, at De netop under dette formandskab vil arbejde for, at Østrig optræder som et forbillede og ikke bagstræberisk, netop også for at vinde international tillid.

I forbindelse med udvidelsen har vi nogle gange indtryk af, at regeringscheferne - og her er De sikkert ikke alene - meget hurtigt når frem til deres beslutinger. Men når det så gælder om at forklare deres egen befolkning, hvorfor udvidelsen er nødvendig, og hvilke fordele den fører med sig, nøjes man med nogle få taler. Rådet må sammen med Parlamentet og Kommissionen overveje - det kan vi kun gøre i fællesskab - hvordan vil skal formidle det store historiske projekt, som udvidelsen er, til borgerne, for De har ret, den tillidskrise, som De talte om, er reel. Vi må i fællesskab overveje, hvad vi kan gøre for at overvinde denne tillidskrise.

I spørgsmålet om økonomiske problemer og arbejdsløshed kan jeg kun støtte Dem fuldt ud. Vi vil også måle Dem på, hvordan det, som De så rigtigt sagde om bekæmpelsen af arbejdsløsheden, bliver gennemført under dette formandskab, og om De er i stand til at tage de nødvendige skridt. I denne forbindelse er det særligt beklageligt, at vi ganske vist har flere midler til rådighed til forskning og udvikling, men at dette - som De udmærket ved - til dels sker på bekostning af udbygningen af infrastrukturen. Det europæiske jernbanenet, som er så vigtigt for os alle - netop også for vores land - vil lide under, at vi har skåret massivt ned på midlerne på dette område. Det finder vi ikke acceptabelt, og vi bør forsøge at få rettet op på det.

Hr. rådsformand, vi socialdemokrater vil bedømme Deres formandskab objektivt. Vi vil måle Dem på grundlag af det, som De har lovet i dag. Vi ønsker det østrigske formandskab held og lykke. Europa er for vigtigt for os til, at vi kunne ønske os noget andet.

  Karin Resetarits (ALDE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, jeg håber, De vil tilgive mig, at jeg sammenligner Dem med Zeus. Men faktisk behandler de fleste regeringschefer Europa på samme måde, som den græske gudekonge gjorde det, nemlig som en elskerinde, som man bejler til, men som man hjemme hos konen gerne fortier eller bagtaler, så der ikke skal opstå mistanke.

(Latter, bifald)

Og borgerne reagerer på samme måde som børnene i en familie, hvor der ikke er rene linjer. De bliver ekstremt usikre og mistroiske, de reagerer med afvisning, som vi klart så det ved de negative folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene.

De vil sætte nyt skub i Europa, hr. rådsformand. Det kan De kun gøre, hvis De foregår med et godt eksempel og endelig skaber rene linjer. Rådet må hjemme bekende sig til sin hemmelige elskerinde Europa, må forsvare hende med større selvsikkerhed og give hende et intelligent finansielt udkomme, sige til sine borgere derhjemme, at den enkelte medlemsstat kun har en chance i den verdensomspændende konkurrence om velstand, hvis der findes et stærkt, selvbevidst Europa, og det er Europas opgave at kultivere globaliseringen.

(Bifald)

  Johannes Voggenhuber (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, jeg byder Dem også velkommen her, og jeg ønsker Dem held og lykke, hvor end De arbejder for dette fælles Europa.

Efter en stor, næsten fortvivlet tale fra den luxembourgske rådsformand for et halvt år siden og en stor demagogisk tale fra den britiske rådsformand har De i dag fremlagt en slags europæisk harmonilære og forsøgt at lokke en sound of Europe ud af den politiske tryllefløjte. Men denne sound of Europe kan ikke skjule den sandhed, at Europa er i krise. Den kan ikke overdøve regeringernes skænderier og larmen fra den evige nationalistiske interessebasar. Den kan heller ikke overdøve Europas klageråb over at blive fremstillet som syndebuk af sine egne regeringer efter forgodtbefindende - netop for dette Europa, som regeringerne selv har skabt.

De taler om Europas folk. Det hørte jeg med stor opmærksomhed og respekt. Men de fleste regeringer bestrider, at det overhovedet findes. Det ville have enorme konsekvenser for forfatningsspørgsmålet at tage det europæiske folk alvorligt. Men som hr. Cohn-Bendit også sagde, så kan tryllefløjten heller ikke overdøve Deres fortielser. Ikke fortielsen af regeringernes hemmelige glæde over nederlaget for en forfatning, som ville have givet Europa, det europæiske folk, flere rettigheder, men ville have kostet regeringerne magt.

De står ikke forrest, når det handler om at kæmpe for det europæiske demokrati. Tavsheden om det sociale spørgsmål, hr. forbundskansler, harmonilære, ja, den europæiske livsform er ikke i fare. Det er heller ikke Deres gebet. Den består af mange ting. Menneskene frembringer selv den europæiske livsform. Men den europæiske socialmodel, den sociale markedsøkonomi er i fare. Det sagde De ikke noget om. Til friheden har vi ikke brug for nogen tryllefløjte. Men Deres samarbejde i CIA-affæren, ved et uhørt angreb på de grundlæggende rettigheder her midt i Europa ...

(Formanden afbrød taleren)

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL). - (NL) Hr. Schüssel, allerførst hjertelig velkommen. Vi kan i al almindelighed sige, at det østrigske formandskab vil blive præget af to emner, nemlig den mislykkede forfatningsproces og tjenesteydelsesdirektivet.

Om forfatningen kan jeg ganske enkelt sige, at den ikke længere eksisterer. Det mener den nederlandske befolkning og ligeledes den franske befolkning. To medlemsstater har afvist forfatningen, og dermed er den ude af billedet. Jo hurtigere EU indrømmer dette, desto hurtigere kan vi begynde med de nødvendige reformer, nemlig begrænse EU's indblanding i sager, som hører under det nationale ansvar, gøre en ende på pengespild og svig i Europa og virkelig demokratisere EU.

Hvad angår tjenesteydelsesdirektivet, ønsker Østrig et kompromis mellem de forskellige lejre. Hvis der imidlertid stræbes efter et kompromis mellem multinationale selskaber på den ene side og fagforeninger på den anden side, vil dette altid betyde en forværring af arbejdsvilkårene i Europa. Desuden kan der ikke opnås et kompromis om kernen i forslaget, oprindelseslandsprincippet.

Da mit parti og min gruppe afviser konkurrence, hvad angår arbejdsvilkår eller social dumping som Europas fremtid, afviser vi også det foreslåede direktiv. Europa ønskede ingen forfatning, og Europa ønsker ikke dette tjenesteydelsesdirektiv.

Det østrigske formandskab kunne skrive historie ved som det første formandskab virkelig at lytte til, hvad befolkningen ønsker. Hvis man imidlertid vælger at presse en forfatning og dette tjenesteydelsesdirektiv ned over hovedet på folk, vil det blot forstærke modstanden mod europæisk samarbejde.

  Mario Borghezio (IND/DEM). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, det østrigske formandskab, som vi ønsker al mulig held og lykke, skal overveje en lang række spørgsmål, bl.a. nej'et til EU-forfatningen, som er død og begravet, og den mere og mere udbredte skepsis blandt de europæiske befolkninger. Vi opfordrer Dem til at satse på befolkningernes Europa og på regionernes Europa.

Jeg har opfordret Dem til at betragte byen Trieste, som er et symbol på befolkningernes Europa og en civil sameksistens mellem de forskellige folkeslag, som hovedstaden i regionernes Europa. Apropos befolkningernes rettigheder vil jeg gøre opmærksom på, at der uden for Europa-Parlamentet befinder sig folk fra Istrien, Dalmatien og Fiume. Jeg vil gerne påpege, at deres ejendomsret endnu en gang er blevet krænket, selv om der i fredstraktaten fra 1947 var taget højde for dens beskyttelse. Og de er her endnu! Kansler Schüssel, jeg vil give Dem sagsdokumenterne om dette gamle og meget vanskelige spørgsmål.

Vi skal forsvare befolkningernes rettigheder og forhindre, at Europa bliver Bruxelles-teknokraternes Europa. De sager, der har medført denne skepsis, skyldes dominansen fra teknokraternes Europa, bankernes Europa og det Europa, som ønsker Tyrkiets optagelse og Bolkestein-direktivets vedtagelse. Vi går ind for et andet Europa, nemlig befolkningernes og regionernes Europa. Og det er denne dybe følelse, som det fornuftige Austria Felix skal gøre sig til talsmand for.

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Hr. formand, jeg må sige, at jeg var forbavset over at høre den østrigske økonomiminister tale for, at tjenesteydelsesdirektivet i realiteten bliver lagt på is, mens Rådets arbejdsprogram er fokuseret på institutionelle spørgsmål.

I denne forbindelse føler jeg mig forpligtet til at spørge, om det er hensigten at spilde seks måneder af vores fælles tid på at debattere den forkastede forfatningstraktat. Jeg vil også gerne høre, hvilke foranstaltninger der er planlagt for at skabe et fælles marked for tjenesteydelser i EU og fjerne alle hindringerne på arbejdsmarkedet. Det står jo efterhånden helt klart, at der ikke er nogen økonomisk begrundelse for hindringerne.

Jeg er særligt interesseret i reaktionerne på de svenske fagforeningers ulovlige aktioner. Efter den lettiske Vaxholm-sag planlægger de nu at ødelægge endnu et byggefirma fra en ny medlemsstat. Denne gang går det ud over et polsk firma ved navn Zojax.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, det østrigske formandskab vil stille de rigtige spørgsmål for at mindske den katastrofale modstand mod EU i brede lag af den europæiske befolkning.

Så må man ikke knibe uden om det centrale spørgsmål om, hvad der skal være resultatet af denne europæiske integration, en forbundsstat med centralistiske tendenser, som ville opstå som følge af den allerede mislykkede forfatningstraktat, eller et statsforbund, et fædrelandenes Europa.

Så bør man heller ikke knibe uden om spørgsmålet om, hvor langt Europa går, og hvorfor f.eks. det islamiske Anatolien nogensinde skulle høre med til Europa, eller spørgsmålet om, hvor langt østudvidelsen skal gå, og om ikke den skulle forberedes bedre.

Og endelig vil man ikke kunne knibe uden om spørgsmålet om, hvorfor EU kun fungerer med en endnu større belastning af de førende nettobetalere, som Østrig nu også hører med til.

Jeg håber meget, at De ikke vil knibe uden om disse centrale fremtidsspørgsmål for Europa ligesom i dag - elegant ganske vist, men alligevel yderst pinligt. Ellers vil folks skepsis over for EU også vokse yderligere under det østrigske rådsformandskab.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE). - (EN) Hr. formand for Rådet, på vegne af De Europæiske Demokrater i PPE-DE-Gruppen og som den første britiske konservative, der får ordet, vil jeg byde Dem velkommen og ønske Dem alt godt. De overtager formandskabet for Rådet på et vigtigt tidspunkt, og i forlængelse af de muligheder, der gik til spilde under det britiske formandskab, har De nu chancen for at gøre virkelige fremskridt på en række afgørende områder.

Jeg håber virkelig, at man vil gå videre med den økonomiske reform-dagsorden i en vis fart. Den gik i stå under det sidste formandskab, og jeg opfordrer Dem til ikke at lade Dem bortlede fra at presse på for reformer. Jeg er noget bekymret over spørgsmålet om direktivet om tjenesteydelser, hvor jeg tror, De planlægger nogle ændringer, og over Deres planer om at koordinere de sociale sikkerhedssystemer. Jeg håber, De ikke vil gøre noget, der vil skade udsigterne til økonomisk fremskridt under sådanne foranstaltninger. Jeg vil også bede Dem om ikke at ændre muligheden for undtagelse fra arbejdstidsdirektivet, som i hvert fald set fra Det Forenede Kongerige har været afgørende for dette lands økonomiske velbefindende i den senere tid.

Jeg glæder mig meget over Deres opfordring til en seriøs drøftelse af Domstolens rolle. Det er en yderst vigtig debat, fordi Domstolen i de seneste år har syntes at udstrække den europæiske kompetence til områder, hvor der helt afgjort ikke fandtes nogen europæisk lovgivning. Det er derfor en betimelig debat, og en, som jeg er meget glad for at få.

De har fremsat en række kommentarer til den europæiske forfatning. Jeg vil gerne gøre det klart, at jeg virkelig mener, at det ville være fornuftigt, hvis man ikke gravede forfatningen op igen i øjeblikket. De bemærkninger, den hollandske udenrigsminister har fremsat, kan ikke ignoreres. Borgerne i Europa ønsker ikke en mere centraliseret stat, og de ønsker ikke et centraliseret Europa. I Laeken, ved begyndelsen af konventprocessen, sagde lederne, at de ønskede igen at forbinde EU og dens institutioner med befolkningen. Det gjorde forfatningen ikke. Men befolkningen ønsker et Europa, der tager sig af arbejdspladser, økonomisk vækst, miljøet og samarbejde om bekæmpelse af forbrydelse og terrorisme. Vi må bryde ud af den trætte debat om institutioner og forfatninger. Lad os fokusere på de områder, hvor EU kan føje noget til folks livsværdi og levestandard.

Jeg ønsker Dem held og lykke.

(Bifald)

  Poul Nyrup Rasmussen (PSE). - (EN) Hr. formand, hr. kansler, jeg er helt enig i, hvad formanden for min gruppe, hr. Schulz, sagde om det finansielle overslag. Jeg håber virkelig, hr. kansler, at De med Deres forhandlingstalent vil vise den nødvendige fleksibilitet under de kommende forhandlinger med Parlamentet.

Formanden for min gruppe understregede også ligesom Dem, hvor vigtigt det er for formandskabet her i foråret at fremme vækst og arbejdspladser. Jeg noterede, at De sagde, at et muligt perspektiv kunne være en vækst på 3 % og en sænkning af arbejdsløsheden på 1 % i de kommende år. Det er et pragtfuldt perspektiv, som jeg tilslutter mig, men vi må benytte de rigtige redskaber for at nå dette mål. Lad os gøre det, men lad os bruge de rigtige redskaber for at nå det.

Jeg sendte Dem et forslag for et par dage siden om en ny vækststrategi, som Den Socialdemokratiske Gruppe og partiet deler. Hr. Schulz og jeg var i London kun en dag før Hampton Court, og der besluttede de socialdemokratiske ledere, præsidenter og premierministre enstemmigt at fremlægge en ny fælles vækststrategi for EU i erkendelse af, at vi ikke kan nå den bare ved hjælp af et direktiv fra EU - vi har ikke de nødvendige kompetencer. Men vi kan gøre det sammen i en frit afgjort mellemstatslig beslutning ved det kommende møde i Rådet her i foråret.

Jeg håber oprigtigt, at De deler den vision, som er kommet til Dem fra de socialdemokratiske regeringer i Europa, og at De vil samle kræfterne på den anden side, hvad enten de er grå eller af nogen anden farve. Det er resultaterne, der tæller, som De sagde. Denne vækststrategi har vist, at hvis vi sætter gang i væksten ved en kombination af reformer og styret efterspørgsel af intelligente investeringer i uddannelse, i en aktiv arbejdsmarkedspolitik, i børnepasning, forskning, i små og mellemstore virksomheder, så kan vi gøre det. Men det, vi behøver, er fælles beslutninger ved rådsmødet i foråret og forsigtige og oplyste beslutninger i løbet at de næste tre til fire år.

Jeg spurgte for et par uger siden formanden for Kommissionen, hr. Barroso, om vi ikke kunne gøre det. Kan vi få en new deal som en ny start på forårets topmøde? Jeg fik det indtryk, hr. Barroso, at De sagde: "Lad os prove". De har muligheden, og hvis De gør det, vil Europas befolkning ikke blot høre lyden af Europa, men vi vil høre folkets røst, og så vil de begynde at høre på os, og være parat til at drøfte en ny traktat for Europa. Er det ikke værd at prøve? Det mener jeg.

  Silvana Koch-Mehrin (ALDE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, i de kommende seks måneder har De mange vigtige opgaver foran Dem. De remsede disse opgaver op, og de vedrører især vores daglige arbejde her. Jeg tror imidlertid, at der er en endnu mere fundamental opgave, De må tage fat på, nemlig at genopdage den europæiske identitet. Hvis denne fælles identitet ikke er synlig, opstår straks spørgsmålet om, hvad der egentlig er EU's berettigelse. De må søge at finde svar på spørgsmålet om, hvorvidt Europa kan betale sig for mig som individuel borger. Kan det betale sig politisk, kan det betale sig økonomisk? Hvordan er EU egentlig synlig i mit daglige liv? Hvor kan jeg se, at jeg er europæer?

Derfor må De føre en åben diskussion! Giv plads til kontroverserne, for jeg er overbevist om, at de, som ikke tillader kritik, men ignorerer den, skader Europa mere end kritikerne.

Men De skal også have modet til usædvanlige aktioner. Jeg må sige, at jeg synes vældig godt om Deres kunstaktiviteter. De er trods alt chef for Felix Austria. De er en holdspiller. De er vant til at spille med hårde bandager. 50 % af Deres ministre er kvinder. Derfor må De udstråle den europæiske livsfornemmelse! Det ville være en succes!

(Bifald)

FORSÆDE: Jacek Emil SARYUSZ-WOLSKI
Næstformand

  Sepp Kusstatscher (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, hr. forbundskansler, der er tre helt konkrete sager, som jeg gerne vil lægge det aktuelle rådsformandskab særligt på sinde.

Det er for det første beskyttelsen af mindretal. Vi sydtyrolere er altid blevet støttet fra Wien med stor forståelse. Lige så generøs bør Østrig være over for mindretallene i selve Østrig, f.eks. slovenerne i Kärnten. Den aktuelle strid om byskiltene i Kärnten er grotesk.

For det andet er det ratifikationen af trafikprotokollen til alpekonventionen. Hvis ikke Østrig skulle få afsluttet denne gamle hjertesag for alpelandene, hvem skulle så?

For det tredje er det at forhindre basistunnelen ved Brenner. Det er af mange grunde meget betænkeligt at bygge en højhastighedsbane gennem Alperne. Blandet trafik på den gamle og den nye planlagte strækning; en højhastighedsbane til persontrafik gennem så mange og så lange tunneler og godstrafik på alpebanen er en hån mod beboerne; overilet bygning af en basistunnel ved selve Brenner uden samtidig at realisere tilkørselsstrækningerne. Dette nye storprojekt ville være endnu mere urentabelt end Eurotunnelen under Den Engelske Kanal.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, allerførst hilser jeg skiftet til østrigsk formandskab velkommen. Så får vi måske endelig konkret politik og ikke kun alle de luftbobler, som vi havde under det britiske formandskab. Men Deres program for EU-formandskabet, hr. Schüssel, er forfærdende, især inden for udenrigs- og militærpolitikken. På den ene side hedder det, at der skal diskuteres åbent om den videre procedure i forbindelse med EU-forfatningstraktaten. Godt, men den hidtidige forfatningstraktat er død. Vi mangler sådan set kun at sætte en dato for begravelsen. På den anden side er man allerede ved at gennemføre de dele af forfatningstraktaten, som man skal bruge til det militærpolitiske område, bare sådan, uden ratifikation. Netop dette program for det militærpolitiske område er problematisk, især for en neutral stat. Jeg kan komme med to eksempler. Der skal arbejdes på at gøre kampstyrken indsatsklar allerede fra den 1. januar 2007. Og det såkaldte europæiske forsvarsagentur skal prioriteres højt.

Hr. Schüssel, lad være med at give EU et militært ansigt. Giv EU et civilt ansigt!

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Hr. kansler, for Dem er opskriften på succes helt enkel: De tager et stort fotografi af Blair og sætter det foran Dem på Deres skrivebord, og under billedet skriver De: "Jeg skal ikke gøre som ham"! Så vil De helt sikkert få succes.

Den anden opskrift er, at De ikke må være eftergivende. De skal stå fast ved det, De tror på. Indrømmelserne fra 3. oktober 2005 står mejslet i vores erindring.

En anden ting er, at De skal begrænse amerikanernes kontrol til CIA's område og aktiviteter. De skal passe på, at de ikke trækker Dem ind i nye eventyr i Mellemøsten, og De må endelig ikke forsøge at genoplive forfatningen. Den er og bliver død og kan ikke tjene som vision for Europas befolkninger.

På den anden side skal De sørge for at ændre indikatorerne fra Maastricht, da de europæiske udviklingslande ikke kan følge dem. Nej til den hårde euro, som forhindrer udvikling af industrien, og selvfølgelig også nej til de høje renter, som ruinerer de private husholdninger.

Og lige en anden ting: Da De i 1945 søgte om at blive optaget i FN som den Tyske Republik Østrig, fik de nej til ordet "Tyske". Nu siger vi nej til, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kan kalde sig Makedonien!

  Guntars Krasts (UEN). - (LV) I dag står EU over for så store interne og eksterne udfordringer, at det land, der for øjeblikket har formandskabet, ikke kan nøjes med blot at fortsætte det igangværende arbejde.

Afspejler formandskabets arbejdsprogram EU's vigtigste opgaver? Efter min opfattelse har formandskabet præcist påpeget de problemer, der, hvis de ikke løses, gør det vanskeligt at forestille sig videre positiv udvikling af EU. Der skal findes klare svar på de grundlæggende spørgsmål om grænserne for EU's udvidelse og omfanget af integration. Dette ville gøre det muligt at genoptage debatterne om forfatningen med en anden indbyrdes forståelse.

Ved gennemførelsen af Lissabon-strategien nu er det sidste chance for at tilpasse intensiteten af de daglige aktiviteter til fristerne for dens fuldførelse. En beslutning om liberalisering af servicesektoren ville ikke blot skabe ny kilder til økonomisk aktivitet på EU's marked, den ville også være den bedste støtte til udviklingen af små og mellemstore virksomheder, som EU kan yde.

Strategiske beslutninger om energiforsyningssikkerhed er også en presserende opgave, så erhvervsforskning og infrastrukturudvikling omgående kan ledes i en strategisk retning. Det land, der har formandskabet for øjeblikket, skal derfor ufortøvet fastslå de grundlæggende problemer og få medlemsstaterne til at finde løsninger på dem under dette formandskab.

  Sergej Kozlík (NI). - (SK) Jeg har kun tid til give en meget kort og grundlæggende besked. I dag ved middagstid vil Europa-Parlamentet forkaste Rådets holdning til de finansielle overslag 2007-2013. Parlamentet vil også sende et signal om, at det er rede til fortsat at drøfte de finansielle overslag under det østrigske formandskab for at opnå en aftale. Dette kan give Parlamentet mulighed for at forbedre budgettet på plenarmødet i slutningen af marts.

Medmindre vi er indstillede på at tolerere en krise i EU's institutioner, vil halvdelen af det østrigske formandskab således blive præget af bestræbelser på at opnå en aftale om budgettet. At afslutte de finansielle overslag og inddrage i hvert fald nogle af Europa-Parlamentets forslag kan være medvirkende til, at det østrigske formandskab når nogle af sine mål. Det kan også bidrage til, at EU's borgeres forventninger indfries på områder som uddannelse, jobskabelse, arbejdsmarkedsfleksibilitet og samhørighedspolitik.

  Jaime Mayor Oreja (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, hr. kansler, der er ingen tvivl om, at seks måneder er for kort tid til, at vi kan forlange, at kansleren har afhjulpet den aktuelle krise i Europa, når hans mandat slutter.

Men seks måneder er måske lang nok tid til at udstikke den rigtige kurs for de ændringer og forandringer, som EU kræver. Derfor vil jeg blot tale om to presserende opgaver, som EU efter min opfattelse står over for.

For det første, hr. kansler, forstår De nok efter at have lyttet til os alle sammen, at EU ikke har nogen problemer med ord, eftersom vi næsten alle sammen anmoder om det samme, nemlig mere Europa og inddragelse af de reelle problemer i EU's arbejde.

Problemet er ikke ord, men holdninger. Hver enkelt institution må tilpasse sin holdning gang på gang, når den behandler spørgsmål, der vedrører europæere. Den dag, hvor Europa-Parlamentet ikke undersøger, hvad rådsformanden laver, men snarere hvad de regeringschefer, der ikke har formandskabet, laver på rådsmøderne, vil vi uden tvivl stå over for et af EU's problemer i form af mangel på målbevidsthed og mangel på en konstant indsats fra alle regeringernes side, selv om de ikke har formandskabet.

For det andet, hr. kansler, skal europæerne om nogle få år identificere og anerkende EU's politiske rolle i forbindelse med de store problemer, vi står over for, hvad angår energi, indvandring, terrorisme, vækst og beskæftigelse.

For øjeblikket ved europæerne ikke, hvad EU laver på nogle af disse områder, de vurderer ikke, de kritiserer ikke, de dømmer ikke, for de ved ikke, hvad EU laver. Vi må gøre et stykke politisk arbejde for at gøre offentligheden opmærksom på, hvad EU og dets institutioner laver på disse områder. Det er den andet store presserende opgave, som Unionen står over for, hr. kansler.

  Maria Berger (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. forbundskansler, i anledning af jubilæumsåret har De til en vis grad gjort Mozart til et forbillede for udformningen af Deres formandskab. Nogle af kollegerne har også taget det op. Men selv om jeg holder meget af Mozart, så er der dog en anden østriger og europæer, hvis fødselsdag vi fejrer i år, som nok ville være os til større hjælp ved behandlingen af Europas sygdomme. Jeg tænker her på Sigmund Freud, som bl.a. beskæftigede sig med mindreværdskomplekser, frustrationer og narcissisme, og det forekommer mig at være sygdomsbilleder, som også den europæiske sjæl lider af. Mindreværdskomplekser har vi mange af. De talte selv om den europæiske livsmodel. Det er frem for alt en social livsmodel, som vi bør eksportere. Vi bør ikke importere neoliberale modeller andre steder fra til Europa.

Derfor opfordrer jeg Dem, hr. rådsformand, til at søge musikalsk, men ikke politisk harmoni med Condoleezza Rice og Bush-regeringen. De skal repræsentere Europa selvsikkert ude i verden. Frustrationer - det har Freud lært os - opstår af skuffede forventninger. Dem leverer EU alt for tit. Vi lover f.eks. 30 prioriterede trafikprojekter, og så bliver der vedtaget finansielle overslag, som gør det umuligt at finansiere disse projekter både med europæiske og nationale midler. Også i Østrig har Deres vicekansler allerede erklæret et projekt for dødt, som ligger mig særligt på sinde, nemlig baneforbindelsen fra Prag til Linz.

Alt det hænger efter min mening sammen med et andet fænomen, som vi især ser hyppigt i Det Europæiske Råd, nemlig narcissisme og overdreven egocentrering, som fører til, at vi ikke kommer videre med Europa.

  Anne E. Jensen (ALDE). - Hr. formand. Hr. kansler! Hr. kommissionsformand! Vi afviser budgetaftalen fra december, fordi den slet ikke opfylder målene om et mere dynamisk og konkurrencedygtigt EU, og fordi den ikke sikrer et EU med en stærkere rolle på den internationale scene. Både De, hr. Barroso, og De, hr. Schüssel, har gode råd til, hvad vi i Europa-Parlamentet skal bede om og ikke bede om i budgetforhandlingerne. Men vi vil først og fremmest gerne have en større og mere fleksibel ramme, og begge de herrer har jo vist i dag, at vi får brug for en sådan ramme.

Hr. Schüssel! De har ret i, at det er på tide med et opgør med den mere ideologisk betingede modstand mod en EU-skat, for det er klart, at efter udvidelsen står vi i en ny situation. Ikke blot er der langt flere lande omkring bordet, men vi har større forskelle i velstand. Vi må finde en erstatning for den nuværende finansiering med bidrag fra statskasserne. Hvert land lægger alt for stor vægt på nettobidraget frem for at se på helheden. Det skal vi tage et opgør med. Det er jeg enig i.

  Patrick Louis (IND/DEM). - (FR) Hr. formand, hr. Schüssel, De er kommet med en vigtig oplysning i Süddeutsche Zeitung, hvor De minder om, at Domstolen ikke ved sine afgørelser må foretage en kompetenceoverførsel til fordel for Kommissionen, og dette uden for traktaternes rammer. Vi vil gerne takke Dem for Deres klarsynethed.

Retspraksis viser nemlig via dommen i Marks & Spencer-sagen af 13. december 2005, at Domstolen har en teleologisk fortolkning af traktaterne, der gør, at den overskrider sine beføjelser. Vi ser gerne, at Parlamentet efter Deres formandskab får mulighed for at omdefinere Domstolens rolle og begrænse virkningerne af dens afgørelser.

Hr. Schüssel, hvis De vil forsone Europa med dets befolkninger, må De kun have ét mål, nemlig at bruge Deres indflydelse til at give magten tilbage til de suveræne befolkninger!

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Hr. formand for Rådet, det, jeg forventer af Deres formandskab, er fremskridt i forhandlingerne om den europæiske forfatning. Jeg forventer, at De omsider tager Dem sammen til højt og tydeligt at fortælle vores borgere, at den tekst, som politikerne prakker dem på, er ugennemskuelig, uretfærdig og, hvad vigtigere er, på ingen måde afhjælper den krise, som EU befinder sig i for øjeblikket. Der er faktisk en præcedens for europæisk integration, et vigtigt fundament, som Østrig kan bygge denne meddelelse til borgerne på. For under hundrede år siden var det østrig-ungarske imperium et enestående forbund med fælles udenrigs-, krigs- og finansministerium og fælles højesteret. Det bestod af 21 europæiske lande, hvor borgerne talte en række forskellige sprog, og det bestod i 51 år. Hvad skyldtes dets undergang? Ingen havde mod til at løse de problemer, som sameksistens af denne art naturligvis medfører. Politikerne troede, at problemerne ganske enkelt ville forsvinde af sig selv med tiden, og vi ved, hvad der kom ud af det. Derfor håber jeg, hr. formand, at Østrig ikke vil vælge samme vej som sine forgængere, men i stedet for vil argumentere for, at den europæiske forfatning bliver omarbejdet, så den bliver brugbar, kortfattet, forståelig og retfærdig.

  Antonio Tajani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, det østrigske formandskab starter på et svært tidspunkt for Europa, selv om aftalen om de finansielle overslag kan være begyndelsen på en ny fase. EU står nemlig over for et kraftigt angreb indefra og et lige så farligt angreb, som kommer udefra.

Angrebet indefra kommer fra dem, der ikke - eller ikke længere - tror på den fundamentale rolle, som Europa kan og skal spille. De benytter sig af en troværdighedskrise, der har skabt afstand mellem alt for mange borgere og institutionerne, som de anser for at være langt væk og styret af et allestedsnærværende og udueligt bureaukrati. Europæerne ønsker et politisk Europa, der er i stand til at løse de problemer, som staterne og de lokale organer ikke er i stand til at løse.

Derfor skal vi arbejde for et mere politisk Europa, der kan varetage folkets interesser. Der er brug for en kraftig indsats for at skabe økonomisk vækst, så beskæftigelsen stiger, og der er brug for støtte til de små og mellemstore virksomheder - sådan som De sagde - samt for en reform af budgettet og en indsats for at tage det vigtige indvandringsspørgsmål op. Det er ligeledes nødvendigt med en forfatning, der gør det muligt at nå disse målsætninger, forenkler lovgivningsforløbet og sikrer kontinuiteten i de politiske handlinger.

Vi er overbeviste om, at vi i de næste seks måneder kan gøre fremskridt i den retning, og vi har store forventninger til 2007, hvor vi med det heldige sammenfald mellem det tyske formandskab og 50-årsjubilæet for EF-traktaternes undertegnelse vil kunne træffe nogle positive beslutninger for Europas fremtid. Forfatningen er ikke død, og dens ikrafttrædelse er en vigtig målsætning, der skal forfølges.

Det angreb, som kommer udefra, er terrorismen. Vi skal forsvare os ved at styrke det interne samarbejde og ved hjælp af retlige og politimæssige initiativer, men også og ikke mindst ved hjælp af en politisk indsats, hvor EU kommer til at spille en hovedrolle i fredsprocessen i Mellemøsten. Bekæmpelsen af terrorisme skal navnlig ske i den del af verden. Israels garanti for sikkerhed og oprettelsen af en palæstinensisk stat er nøglen til frihedens og fredens sejr over vold og fundamentalisme.

Hr. kansler, Forza Italia og Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater er enige i det østrigske formandskabs forslag om at styrke Europas rolle og bringe EU-institutionerne tættere på borgerne. De kan regne med vores støtte. God arbejdslyst, hr. Schüssel.

  Ralf Walter (PSE). - (DE) Højtærede formænd, kære kolleger, hr. forbundskansler, vi står foran forhandlingerne om de finansielle overslag. De sagde indledningsvis, at De kender det årlige budget hjemmefra. Det har vi også på europæisk niveau. Vi forsøger blot i en frivillig interinstitutionel aftale mellem Parlamentet og Rådet at fastlægge fælles regler for en periode på syv år, både hvad angår midlernes størrelse og anvendelse. Da der er tale om en frivillig aftale mellem to institutioner, er det ikke så mærkeligt, at en af institutionerne ikke er indstillet på blot at acceptere et resultat, som bliver vedtaget på et topmøde i Rådet efter devisen: Så langt kunne vi gå, mere er der ikke! Det ville være det sidste! Et parlament, som gik ind på det, ville sætte spørgsmålstegn ved en af sine grundlæggende rettigheder og ikke leve op til sine krav og opgaver.

Vi vil se nøje på Deres resultat. For blot nogle få uger siden vedtog vi budgettet for 2006. Det omfatter 1,09 % af bruttonationalproduktet. De sagde i Rådet, at vi fremover kan klare os med 1,045 %, altså væsentligt mindre. Samtidig ligger der imidlertid store opgaver foran os, som skal løses. Disse ville så enten ikke kunne finansieres tilstrækkeligt - og vi ville måtte skuffe folk tilsvarende - eller vi må overveje, hvordan vi kan få fleksibilitet, så vi kan indfri vores løfter. Deres metode, nemlig at nedsætte tallet, betyder, at vi må træffe nogle beslutninger. Hvad er det for områder, De vil skære ned inden for? Terrorbekæmpelsen? Jeg har hørt, at Europol skal styrkes. Sikkerheden i flytrafikken, som vi er ved at oprette et agentur for? Det tror jeg ikke, vi må spare på. På udvekslingen af skoleelever, studerende og lærlinge, som rejser til andre europæiske lande for at udvikle deres evner, arbejde europæisk og kunne være konkurrencedygtige i fremtiden? Denne udveksling er da nødvendig!

Forskningen, sagde De, skal udføres nationalt. Satellitnavigation, laserteknologi, neutronkilder, genbanker - alt sammen kun nationalt? Det tror jeg ikke, vi kommer videre med. Vi har gjort et stort arbejde for at kunne fremlægge et godt forslag. Vi vil forhandle tillidsfuldt og seriøst med Dem om, hvad der kan gøres. Jeg tror imidlertid, at vi generelt som europæere skal gøre os klart, hvad Europa faktisk betyder for os. Vi skal ikke kaste om os med milliarder! Jeg har regnet det ud for vores tyske kolleger, mine medborgere. Hver tysk medborger skal efter vores forslag fremover betale 10 euro pr. måned, for at alt dette kan fungere. Hvis man så går ud og siger, at de er helt irrationelle i Europa-Parlamentet eller skyder over målet, så ved man virkelig ikke, hvad Europa betyder.

  Lena Ek (ALDE). - (SV) Hr. formand, hr. Barroso, hr. Schüssel, Albert Einstein, som vi omtalte tidligere, sagde, at der er brug for en helt ny måde at tænke på for at løse de problemer, vi har skabt med den gamle måde at tænke på. Jeg har derfor nogle konkrete spørgsmål. Hvad tænker formandskabet konkret at gøre for de små og mellemstore virksomheder? De siger, at De overvejer at skabe arbejdspladser gennem energipolitikken. Kan De forklare hvordan? Tænker De på at støtte frivillige eller obligatoriske mål, når det drejer sig om alternativ energi og biomasse? Det er også et meget vigtigt spørgsmål.

Det er som bekendt lettere at kæmpe for sine principper end at leve op til dem. De taler meget om miljø og forbrugermagt. Angående kemikaliedirektivet vil jeg derfor spørge, om De vil kæmpe for at sikre, at det bliver muligt at erstatte de allerfarligste kemikalier, og om De vil forbedre Rådets beslutning fra december. Vil De tilføje forbrugernes ret til at vide, hvilke farlige kemikalier produkterne indeholder?

Slutteligt vil jeg takke for et meget godt møde i Wien forrige uge og ønske Dem held og lykke med formandskabet.

  Françoise Grossetête (PPE/DE). - (FR) Hr. formand, jeg har lyttet meget opmærksomt til Dem, hr. Schüssel, og her ved årets begyndelse vil jeg gerne ønske Dem al mulig held og lykke.

Det britiske formandskab var et formandskab med flotte ord. Deres formandskab skal være et formandskab med konkret handling. Der er brug for ydmyge forslag og effektive handlinger. Det, europæerne forventer af Dem, er ikke længere blomstrende retorik og endeløse brudte løfter, men noget konkret, der kan mærkes i dagligdagen.

Jeg er enig i Deres vilje til at genskabe borgernes tillid, men jeg er dog stadig skeptisk. Jeg skal blot tage ét eksempel, der ligger mig særligt på hjerte, nemlig spørgsmålet om lægemidler til børn. I dag findes der meget få lægemidler, der er udviklet specielt til børn. Denne sag kan vi få afsluttet meget hurtigt. Parlamentet stemte under førstebehandlingen, og Rådet gav sin politiske tilslutning, men den fælles holdning synes at blive forsinket af uberettigede årsager. Hr. Schüssel, jeg forventer, at De her foran os personligt forpligter Dem til at gøre denne tekst til en prioritering, så den kan blive afsluttet under Deres formandskab. Men det bekymrer mig, at jeg ikke i Deres program har set én eneste linje om denne for vores børn så ekstremt vigtige sag, som viser alle den merværdi, Europa giver. Jeg forventer Deres støtte, og De kan så til gengæld regne med min beslutsomhed.

Hr. Schüssel, det bliver en vanskelig opgave at genskabe Europa-Parlamentets tillid til Rådet, for Europa kan ikke overleve uden et egentligt budget. Der er så meget at gøre, at bygge op, at udvikle og at bibringe hver enkelt borger. Men med det, Rådet foreslår, med Rådets dårlige aftale om de finansielle overslag, kan vi lige så godt indstille vores parlamentariske virke med det samme, lukke butikken og tage på ferie. Det skal vi være helt bevidst om!

Hr. Schüssel, jeg ønsker Dem god arbejdslyst og held og lykke!

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Hr. formand, hvad angår budgettet for 2007-2013, anmoder jeg Dem som kansler for en nabostat om at sørge for, at den interinstitutionelle aftale bliver indgået, for de nye medlemsstater har ingen tid at spilde. Hvis budgetforslaget for de kommende syv år ikke bliver vedtaget, mister vi to tredjedele af vores støtte, og hvis forslaget forsinkes yderligere, vil vi ikke kunne forberede de store struktur- og samhørighedsprojekter.

Vi mener, at det er meget vigtigt at få et bedre budget, men vi vil gerne bibeholde alle de positive, betydningsfulde muligheder, som de nye medlemsstater fik i december, hvad angår udnyttelse af strukturfondene og Samhørighedsfonden.

Hvad angår forfatningen, var dette den første udvidelse uden en forudgående uddybning. Der kan ikke opnås uddybning uden forfatningen, og De kan regne med Ungarn på dette punkt: To stater kan ikke blokere 23 andre.

Hvad angår EU's konkurrenceevne, er tjenesteydelsesdirektivet og liberaliseringen af arbejdstagernes frie bevægelighed en absolut nødvendighed. I f.eks. Irland steg arbejdsløsheden ikke, den faldt faktisk efter liberaliseringen af arbejdstagernes frie bevægelighed.

Til sidst vil jeg sige, at jeg som ungarer er meget tilfreds med, at De nævner Balkanlandene, for der ligger en stor fare: Hvis EU ikke finder en løsning på Montenegros og Kosovos status, vil der blive destabilisering på det vestlige Balkan, fordi amerikanerne ikke ved meget om mindretalsspørgsmål. Samtidig vil jeg som formand for Den Tværpolitiske Gruppe om Mindretalssprog og -kulturer gentage det, som Hannes Swoboda allerede har sagt, og jeg glæder mig til at høre Deres svar på spørgsmålet om de østrigske slovenere, hr. formand.

  Andrew Duff (ALDE). - (EN) Hr. formand for Rådet, præsident Chirac siger, at han gerne vil have stykvise reformer. Hr. Sarkozy siger, at han ønsker en koncentreret forfatning og en kernegruppe af de seks større medlemsstater. Fru Merkel siger, at hun gerne vil have en social protokol. Hr. Juncker og hr. Verhofstadt ønsker en genforhandling af traktaten. Hr. Bot siger, at projektet er forbi. Premierminister Blair opretholder en larmende tavshed om hele sagen. Hvilke af Deres kolleger kan mon have ret?

(Bifald)

  João de Deus Pinheiro (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, grundlæggende er vi altid enige i de store retningslinjer, og da jeg kun har to minutter, vil jeg slå ned på to punkter, der efter min opfattelse bør behandles uden omsvøb.

Det første er energisikkerhed. Hvis vi ser på de steder, som vi henter vores fossile brændstoffer fra, Mellemøsten, Venezuela, Nigeria, Algeriet osv., når vi til den konklusion, at langt de fleste af disse præges af stor politisk ustabilitet. Hvor meget vi end opjusterer vores reserver, og hvor meget vi end forhandler langsigtede kontrakter, vil vi stå over for en permanent trussel, hvad angår Europas energiforsyning. Det er på tide, at vi foretager en rationel vurdering af kernekraft som alternativ, fordi vi ellers vil have dette sværd hængende konstant over vores hoveder.

Det andet spørgsmål, som De nævnte, hr. Schüssel, omhandlede vækst, beskæftigelse, globalisering og Lissabon-strategien. Her skal vi også tale uden omsvøb. Jeg kan ikke erindre noget europæisk projekt, som har haft succes, som er blevet til noget, hvis ikke Kommissionen har styret det. Det er på tide at sige lige ud, at denne strategi, der ikke er blevet udviklet på grundlag af et forslag fra Kommissionen, men som et mellemstatsligt projekt, er steril og ikke duer. Vi må opfordre Kommissionen til at engagere sig mere. Kommissionen bør udforme en køreplan og sørge for, at den bliver fulgt. Det var sådan, det foregik med det indre marked og med den fælles valuta.

Det er en alvorlig fejl at blive ved med at tro, at den mellemstatslige tilgang kan bringe Lissabon-strategien fremad. Det må vi ikke foregøgle borgerne. I stedet skal vi sige: Giv Kommissionen den nødvendige magt til at få Lissabon-strategien til at virke.

  Nicola Zingaretti (PSE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, det var en lettelse for mig at lytte til Deres program, ikke mindst på grund af den klare sætning, som De kom med i starten af deres tale, nemlig at "der er brug for mere Europa." Jeg mener ikke, at det er en banal sætning, for den repræsenterer efter min mening det centrale punkt i det, der skiller os i øjeblikket.

Nogle af os mener, at vi kun kommer ud af dette dødvande ved at nå videre med integrationen og det politiske Europa, mens andre fejlagtigt tror, at man kan gennemføre store projekter og nå vigtige målsætninger ved at begrænse ambitionerne, ressourcerne og EU-politikkerne. Det er en vildfarelse og et trick, som vi har set før, og som i virkeligheden dækker over en skjult dagsorden og bruges af dem, som ikke ønsker at påtage sig deres ansvar i medlemsstaterne.

Det andet vigtige ord er "konsekvens", hr. formand. Hvis vi ønsker det Europa, som De talte om, har vi brug for Deres støtte. I de kommende uger må De hjælpe os her i Parlamentet med at ændre de finansielle overslag, som er et resultat af national egoisme og frygt, og som ville ødelægge Europa. Hjælp os med at få gang i forfatningsprocessen igen, med at satse på en større integration, med at lægge Nice-traktaten bag os hurtigst muligt og med at sørge for, at vi og de lande, der ønsker det, inden for rammerne af de muligheder, som traktaterne giver, under alle omstændigheder kan fortsætte med de politikker, der er nødvendige for EU.

Jeg taler om konsekvens, fordi det er det begreb, som er vanskeligst at sikre i øjeblikket. Men det er netop inkonsekvens og de udtalelser, man også nogle gange hører her i Parlamentet, og som ikke bliver fulgt op af handling, der i dag er de væsentligste årsager til afstanden mellem EU og EU-institutionerne og de europæiske borgere.

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand

  Annemie Neyts-Uyttebroeck (ALDE). - (NL) Hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, hr. kommissær, ærede kolleger, hr. formand for Parlamentet, jeg vil gerne først og fremmest fremsætte en bemærkning om denne forhandling, hvor det jo er ganske påfaldende, at de argumenter, som er brugt på den yderste venstrefløj, den yderste højrefløj og de uafhængige, er nøjagtigt de samme. Måske skal de tænke grundigt over det.

Nu kommer jeg til Deres formandskabsprogram, hr. forbundskansler. Allerførst ønsker jeg Dem ligesom mine gruppefæller held og lykke med det. Men jeg vil især lykønske Dem og ønske Dem held og lykke med at fokusere på Balkan, især det vestlige Balkan, og ønske Dem held og lykke med konferencen i Salzburg. I disse tider med såkaldt udvidelsestræthed er det et meget vigtigt signal, som jeg på min gruppes vegne er Dem særdeles taknemmelig for.

  Etelka Barsi-Pataky (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, de fleste kontinenter skal bruge nogle milliarder år på deres udvikling. "Kontinentet" Erste Bank begyndte i 1997 med 60.000 kunder og er i dag vokset til 12,5 millioner mennesker i Østrig, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Slovenien. Det har jeg netop læst i en annonce.

(HU) Hr. formand, Østrig har udnyttet de enestående muligheder, som genforeningen har givet, og det skal det lykønskes med. Samtidig er Østrig en af de medlemsstater, der udmærket ved, hvad der mangler at blive gjort, før vi kan føre udvidelsen i 2004 et skridt videre, så vi kan sikre, at den bliver effektiv, mulighederne gradvist bliver de samme, og ulighederne mindskes.

Økonomisk vækst og flere job - det er emnet for formandskabets konference i marts. For at dette kan opnås, forventer vi, at det østrigske formandskab sikrer, at Europa ikke er splittet af uberettiget eller kunstigt fremkaldt frygt. Den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser skal sættes på dagsordenen. Det, vi har brug for, er et fælles marked uden hindringer.

De lande, der tiltrådte i 2004, lider under det fuldstændige fravær af et stærkt lag af små og mellemstore virksomheder. Vi forventer, at det østrigske formandskab sammen med de nationale regeringer foreslår initiativer for at sikre, at SMV'er, som skaber de fleste job, tilskyndes til at slå rod og udvikle sig i også disse lande. Der skal sættes lovgivning eller et rammeprogram om konkurrenceevne på dagsordenen.

Vi forventer, at det østrigske formandskab sammen med Parlamentet sikrer, at budgettet for de kommende syv år forbedres beløbsmæssigt. Når det er sket, må vi omgående fremme udnyttelsen af de midler, der står til rådighed! Lad os omsider fjerne hindringerne for den allerede vanskelige udnyttelse af midlerne, som enten skyldes tidsmæssige forsinkelser eller de overdrevne begrænsninger, der er indført. Målet er ikke tilbagebetaling ved årets udgang, men udnyttelse. Vi må have et mere fleksibelt budget. Hr. kansler, vi byder det østrigske formandskab velkommen og stoler på Dem.

  Bernard Poignant (PSE). - (FR) Hr. formand, jeg kunne have været østriger, da jeg kommer fra en region i Frankrig, Bretagne, hvor hertugens datter i det 15. århundrede blev gift med Maximillian af Østrig. Ægteskabet blev ikke fuldbyrdet og blev brudt, og det gør mig til en 16. generations franskmand.

Jeg bruger dette historiske tilbageblik til at fange Deres opmærksomhed, hr. formand, og til at illustrere et slagkraftigt argument vedrørende budgettet. Vogt Dem for Parlamentet. Det er et parlament under opbygning, som derfor nogle gange gør oprør. Hr. Buttiglione fandt sig ikke i den kritik, han blev udsat for. Hvad angår havnearbejderne, vil man servere den samme ret for os, men vi spiser den ikke, og vi holder en afstemning med simpelt flertal. Så vogt Dem for Parlamentet - vogt Dem er ikke de rigtige ord - men det kan reagere, det kan gøre oprør.

Derfor skal Parlamentet have lidt penge, eller rettere sagt lidt flere penge. Og nu skal jeg fortælle Dem, hvilket udgiftsområde jeg gerne så fik lidt flere penge, nemlig udgiftsområdet for borgerskab, ungdom, uddannelse og kultur. Sæt lidt mere af til det!

Hvorfor? Fordi det, der skete i mit land den 29. maj, har gjort dybt indtryk på mig som franskmand. For mig er den 29. maj en historisk dato. Det er ikke en hvilken som helst dato, og de drøftelser, jeg har deltaget i, har nogle gange været nådesløse. Det er fint nok at tale om markedet og euroen, men De burde sætte lidt flere ressourcer af til dette udgiftsområde. Gør det for den europæiske bevidsthed, for historien kan gøres om. En traktat, der er blevet undertegnet, kan ophæves.

(Bifald)

  Bronisław Geremek (ALDE). - (PL) Hr. formand, ved det østrigske formandskabs begyndelse vil jeg ønske kansler Schüssel al mulig succes. Jeg har tiltro til, at EU's fælles udenrigspolitik bliver en del af den succes.

Demokrati, menneskerettigheder og fred er afgørende for en række spørgsmål, som Unionen for øjeblikket behandler. Jeg tænker på Iran, Rusland og Kina. Europa bør tale med én stemme i alle tre tilfælde, ikke kun for, at det, Europa siger, skal vise den europæiske udenrigspolitiks etiske dimension, men også for at sikre, at de relevante instrumenter tages i anvendelse, selv om vi endnu ikke har en forfatningstraktat.

To af EU's medlemsstater er permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd. Fire af EU's medlemsstater tilhører G8. Et af disse lande bør have beføjelse til at repræsentere EU og tale på dets vegne. Jeg håber, at det bliver gennemført i Deres formandskabsperiode, hr. kansler.

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, til rådsformanden og kommissionsformanden vil jeg sige følgende: Lad os holde op med at tale om Lissabon-processen som en proces i sig selv. Lad os i stedet tale om, hvad vi har gjort, og hvad vi skal gøre for at realisere dens krav og formål, nemlig at opnå europæisk konkurrencedygtighed. Ellers bliver alle henvisninger til Lissabon-processen et påfund til at lede opmærksomheden bort fra det, som ikke gøres. Lad os tale om det, som faktisk skal gøres.

Gennemfør tjenestedirektivet. Det er det mest konkrete, vi kan gøre for at styrke Europas konkurrencedygtighed. Sørg for, at det bygger på respekt for mangfoldigheden i Europa, som tager højde for hvert lands konkurrencedygtighed. Det er ikke blot den vigtigste foranstaltning for at styrke europæisk konkurrencedygtighed. Det er også den vigtigste, vi kan tage for at realisere genforeningen af Europa og sørge for, at alle europæiske lande kan opleve en vækst samt forbindelser på tværs af grænserne.

Sørg for, at langtidsbudgettet i forhandlingerne med Parlamentet præges af yderligere prioritering af forskning og udvikling. Det er en af de enkelte foranstaltninger, vi kan tage, som allermest bidrager til, at Europa kan blive et førende vidensamfund.

Sørg for, at Europa kan fungere samlet og med kraft politisk over for Iran, som i dag er et land, der fører en politik, som hverken er acceptabel i det internationale verdenssamfund eller er i overensstemmelse med de krav, som skal stilles til hvert land. Et land, som truer med at tilintetgøre et andet land, som i det skjulte udvikler atombrændselsteknologi, og som støtter terrorisme, skal mødes af en samlet og fælles europæisk politik i alliance med vores internationale partnere.

Disse opgaver er dybest set europæiske opgaver, som viser, hvorfor der er brug for europæisk samarbejde. Der ligger et stort ansvar på Rådet og Kommissionen for at sørge for, at politikken præges af konkrete indsatser for at gennemføre dette.

  Monika Beňová (PSE). - (SK) Mine damer og herrer, for knap to år siden, da vi var ved at tiltræde den anerkendte og respekterede sammenslutning, som EU utvivlsomt er, troede vi, at vi ville blive ligeværdige medlemmer, som blev tildelt den samme status som de øvrige medlemmer, og at borgerne i vores stater ville få de samme rettigheder, ligesom da Østrig tiltrådte EU. Det lader imidlertid til, at nogle lande finder det vanskeligt at håndhæve alle de frihedsrettigheder, som EU oprindeligt byggede på.

Jeg vil indtrængende anmode hr. Schüssel og kommissær Ferrero Waldner som Østrigs repræsentanter i Kommissionen om at sørge for, at disse yderst diskriminerende foranstaltninger afvikles under det østrigske formandskab. Jeg er medlem af Parlamentet fra Slovakiet, og jeg mener bestemt, hr. kansler, at borgerne i Den Slovakiske Republik ligesom borgerne i alle de andre medlemsstater, der for nylig har tiltrådt EU, skal have de samme rettigheder som borgerne i EU's øvrige medlemsstater.

  Ria Oomen-Ruijten (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, hr. forbundskansler, De kan være forvisset om, at vi efter et formandskab, som var præget af stilstand, har særdeles høje forventninger til det østrigske rådsformandskab. Det er op til Dem, hr. forbundskansler, at skitsere perspektiver for Europas fremtid ved at bygge på den rapport, der vil blive aflagt i Deres tjenesteperiode.

I den forbindelse drejer det sig ikke kun om den europæiske forfatning, uden hvilken Europa for øvrigt ikke kan vokse yderligere. Det gælder også Europas fremtidige velfærd, vækst og beskæftigelse. Rådet skal opstille prioriteter, således at Lissabon-strategien virkelig føres ud i livet. Derved kan også konkurrenceevnen forstærkes, og den europæiske velfærdsmodel kan sikres. Det drejer sig også om den europæiske sociale models fremtid, som De, hr. Schüssel, med rette talte om i formiddags.

For et halvt år siden pralede premierminister Blair temmelig meget med sine bestræbelser på at modernisere den europæiske sociale model. Der blev brugt et ekstra topmøde på det, men uden noget resultat. Der er ikke fundet noget svar på globaliseringens udfordring, og der er heller ikke truffet nogen foranstaltninger med henblik på atter at forankre den europæiske sociale model i et samfund, som ændrer sig, et samfund med flere ældre og færre unge, og et samfund, hvor grænser ikke længere er grænser.

Hr. forbundskansler, lad Deres formandskab blive andet end flotte ord. Lad os sammen arbejde på en ny udformning af vores europæiske sociale model, og lad os derefter gøre op med dem, som skaber modsætninger mellem det velfungerende marked og socialpolitikken, som er så væsentlig for vores borgeres velbefindende.

Den socialt orienterede markedsøkonomi er i hvert fald også for De Kristelige Demokrater grundlaget for et samfund, som bygger på mennesker. Jeg indrømmer, at tanken om det frie marked vinder terræn i vores egne kredse, men også hos Socialdemokraterne, og at man sommetider har en fornemmelse af at råbe i ørkenen. Jeg håber, at det lykkes dette formandskab sammen med Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som udarbejder en betænkning derom, at foretage en bedre forankring. Jeg takker Dem mange gange for Deres imødekommenhed, hr. formand.

  Josef Zieleniec (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, nu hvor den finansielle krise på Det Europæiske Råd i december er afværget med succes, skal vi i gang med at overvinde den institutionelle krise og give Unionen et grundlag, der giver den mulighed for at klare de udfordringer, som den globaliserede verden skaber. Det glæder mig meget, at en af Østrigs erklærede prioriteringer er at sætte den europæiske forfatning på dagsordenen igen. I denne forbindelse vil jeg imidlertid advare om de faldgruber, der venter langs den vej, som Kommissionen - og Parlamentet, om end kun delvist - har valgt at følge, nemlig at afholde stadig flere debatter om borgernes forventninger og derefter udarbejde en ny tekst, der både skal løse problemet med de institutionelle reformer og alle Europas økonomiske, sociale og sikkerhedsmæssige problemer. Hvis vi slår ind på den vej, kommer vi til at gentage den fejl, der var årsagen til sidste års mislykkede folkeafstemninger, hvor alle, der havde forbehold over for EU's interne politikker, stod sammen mod forfatningen, uanset hvad de mente om Unionens institutionelle rammer. Vi begik den fejl, at vi foreslog ratifikationen af en forfatning, der ved siden af reglerne om institutionernes funktion også indeholdt et sammendrag af alle fælles politikker.

Det, vi har brug for nu, inden den kommende udvidelse og i lyset af de igangværende ændringer af den internationale orden, er at adskille den forfatningsmæssige ramme, nemlig første og anden del af forfatningstraktaten, fra de fælles politikker i tredje del. Første og anden del af forfatningen var ikke genstand for debat før folkeafstemningen, og ratifikationen af disse ville give os mulighed for at finde brugbare løsninger på de mest omstridte problemer, der for øjeblikket berører kontinentet, ved at vi reformerer bestemmelserne om de institutionelle beføjelser. Hvis vi ønsker at løse alle problemer på en gang, ender vi endnu en gang med ikke at løse nogen af dem. Det vigtigste resultat af det østrigske formandskab bør være en brugbar plan, hvor debatten om reformen af Europas institutioner holdes adskilt fra den generelle debat om andre problemer, som Europa står over for.

  Marianne Thyssen (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, ærede formænd for de tre institutioner, ærede kolleger, sådan noget som en patentløsning på et succesfuldt formandskab findes ikke, men ambition og et konstruktivt samarbejde mellem institutionerne kan i hvert fald hjælpe. Som De har hørt, kan De regne med støtte fra vores gruppe.

Hr. rådsformand, om Deres formandskab bliver succesfuldt, kan vi først bedømme om seks måneder, men for at hjælpe Dem eller holde Dem på rette vej - for jeg værdsatte i høj grad Deres tale - vil jeg gerne anbefale to konkrete ting.

For det første anbefaler jeg, at De bestræber Dem på at skabe en strukturel løsning for den langvarige sag om den definitive liste over varer og tjenesteydelser, som opfylder betingelserne for den valgfrie nedsatte momssats. Der er tøvet længe nok. Nu skal der træffes beslutninger.

De sektorer, som fik stillet guleroden, nemlig den nedsatte sats, i udsigt - jeg tænker især på hotel- og restaurationsbranchen, men også på andre SMV-sektorer - får ikke, hvad de ønsker. De, der har deltaget i eksperimentet med arbejdsintensive tjenesteydelser, som er blevet forlænget tre gange, udsættes for en uholdbar retsusikkerhed. Jeg tror ikke, at Kommissionen vedvarende vil kunne tolerere åbenbare overtrædelser af det sjette momsdirektiv, og derfor forekommer denne sag mig at være en prioritet.

For det andet hører jeg med glæde, at De, hvad tjenesteydelsesdirektivet angår, vil kombinere åbenhed og beskyttelse. Heller ikke her i Parlamentet går vi af vejen for hårdt arbejde for at nå frem til et bredt, positivt flertal. Hvis De sammenligner Kommissionens oprindelige forslag med resultatet af arbejdet i Parlamentets Udvalg om det Indre Marked, ser De, at en anden løsning er mulig ved hjælp af ændringsforslagene. Hvis Rådet støtter os i denne vidtgående ambition, kan denne følsomme sag definitivt tage en god vending under Deres formandskab.

Hvad disse to, men også de andre punkter på dagsordenen, angår, ønsker jeg det østrigske formandskab i EU's tjeneste, som De selv siger, held og lykke.

  Jacek Emil Saryusz-Wolski (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. Schüssel, jeg vil gerne genoptage den tone, hr. Poignant anlagde, og føje mine egne budgetønsker til hans ønskeliste. Budgettet er desværre alt for lille. Deres land, Østrig, er medlem af "de seks landes klub", "1 %-klubben", "de gerriges klub", som vil have mere Europa for færre penge. Men som formand, hr. Schüssel, bør De give flere penge til naboskabspolitikken med landene i øst og til den nye udfordring, som EU's energisikkerhed udgør. Ellers gør vi oprør, som hr. Poignant sagde, mod de alt for gerriges Råd.

(EN) Det østrigske formandskabs hensigt om at arbejde for vækst og arbejdspladser, konkurrencedygtighed og Lissabon-dagsordenen er højst rosværdig. Sådanne mål kan kun nås ved færdiggørelsen af det indre marked. Den bedste tjeneste, vi kan gøre Lissabon, væksten og arbejdspladserne, er at åbne markederne for arbejdskraft og tjenesteydelser. Østrig har i sin hvidbog eksplicit anerkendt, at direktivet om tjenesteydelser er afgørende for færdiggørelsen af det indre marked og styrkelse af Europas konkurrencedygtighed. Men når det gælder at tage konkrete skridt for at nå disse erklærede mål, er formandskabets udtalelser langt mindre beroligende.

Snart skal der foretages en indledende undersøgelse af overgangsperioden for indførelse af fri bevægelighed for arbejdstagere. Men Østrig har erklæret, at det vil benytte denne lejlighed til at forlænge overgangsperioden for fri bevægelighed for arbejdstagere, og at det indtager en reduktionistisk holdning til den frie bevægelighed for tjenesteydelser. Er Østrigs erklæringer som formandskab forenelige med dets hensigter som medlemsstat? På den ene side er det formandskabets erklærede mål at kæmpe dristigt for Europas konkurrencedygtighed, på den anden forsøger Wien at kvæle Europas muligheder.

Udvidelsen skulle bringe EU store fordele og forøge dens konkurrencedygtighed inden for verdenshandelen, i høj grad ved en indvandring af højt kvalificeret, mobil og relativt billig arbejdskraft. Nu ønsker visse medlemsstater, herunder Østrig, til trods for de positive eksempler fra Storbritannien, Irland og Sverige, at gå glip af disse afgørende fordele ved at indføre overgangsperioder umiddelbart efter udvidelsen.

  Ursula Stenzel (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, ærede hr. forbundskansler, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger, jeg er egentlig ganske tilfreds med funktionsopdelingen i EU, nemlig at forbundskansler Schüssel fungerer som kansler og rådsformand og hr. Barroso som kommissionsformand. Denne form er nyttig for EU og også for Østrig.

Østrigs tiltræden som formandskab under forbundskansler Schüssel falder - tilfældigvis - sammen med min afgang fra Europa-Parlamentet efter 10 år, hvor jeg har været leder for Østrigs Folkepartis delegation. 10 år, hvor EU har ændret sig drastisk, og vi har ændret os sammen med EU! Disse drastiske ændringer er først og fremmest udvidelsen af EU, som jeg har arbejdet for i mange funktioner - en udvidelse, som har styrket EU, men også Østrig. At vi er vokset fra 15 til 25 medlemmer, skal fortsat ikke være nogen grund til bekymring i vores befolkninger. Det er ikke gået for hurtigt. Det var det rigtige svar på det rigtige tidspunkt efter afslutningen af den kolde krig, Sovjetunionens sammenbrud og den nye start i Europa. Der er naturligvis også behov for en yderligere vækstproces. Hvad der imidlertid er vigtigt her - og jeg er glad for, at rådsformanden pegede på det - er de standarder, vi skal overholde, når vi optager nye medlemmer i EU. Vi skal tage vores standarder alvorligt og lade være med at underminere og omgå dem. Kampen mod korruption, for retsstaten, for en korrekt, demokratisk og gennemsigtig forvaltning er forudsætningen for, at Europa kan vokse. Den europæiske økonomi, den europæiske befolkning og EU skal institutionelt og også psykologisk være i stand til at optage de nye lande. Dette kriterium skal vi overholde i forbindelse med de kommende udvidelsesskridt, også med Rumænien og Bulgarien, idet jeg håber, at begge lande vil kunne opfylde forudsætningerne til tiden.

Rådsformanden nævnte nogle elementer i sin tale, som jeg gerne vil tage op. For det første har Europa brug for stærke egne indtægter. Hvis det lykkes dig, kære Wolfgang, at give en ny impuls til den europæiske diskussion, så Europa endelig konkret kan føre denne debat om egne indtægter, så ville det være et stort skridt. I øvrigt har jeg tilstrækkelig tillid til dine forhandlingsevner til at tro, at du kan løse det store problem med de kommende finansielle overslag ved at komme Europa-Parlamentet i møde, hvilket vil gøre det lettere for Europa-Parlamentet og Kommissionen at komme Rådet i møde i dette spørgsmål.

For det andet finder jeg det positivt, at Europa har brug for løsninger, som inddrager arbejdsmarkedets parter, og i denne dynamiske, globale vækstproces naturligvis ikke kan tage afsked med det eksisterende arbejdsmarkedssystem. Det er en vigtig, grundlæggende forudsætning. De har oplevet demonstrerende havnearbejdere her. Arbejdsmarkedssystemet må ikke være en bremse for økonomisk vækst, det skal tværtimod være en motor for den økonomiske vækst! Endelig har Europa og EU brug for energi. Og denne energi har EU brug for både politisk og i ordets bogstaveligste forstand. Derfor vil jeg til slut opfordre til, at vi lægger større vægt på naboskabspolitikken. På den politik, som EU beskæftiger sig med et så vigtigt land som Ukraine med. Her må man ikke skære alt over en kam. Vi har brug for særlig opmærksomhed på den demokratiske udvikling og Ukraines økonomiske uafhængighed. Jeg er overbevist om, at der vil blive taget nogle skridt under dette rådsformandskab.

For det tredje har vi brug for en nødbremse for videregivelsen af atomvåben.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Formanden. - Vi ønsker fru Stenzel held og lykke med den nye stilling i Østrig.

  Wolfgang Schüssel, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, ærede Parlament, allerførst også fra min side en stor tak til Ursula Stenzel for 10 års arbejde for Østrig og for Østrigs borgere her i Europa-Parlamentet, langt ud over partigrænserne og institutionsgrænserne. Hun vil i øvrigt så at sige blive min chef, for hun er borgmester i den indre by i Wien. Jeg er altså under hendes varetægt og hendes borger. Held og lykke!

Jeg vil kort og konkret tage nogle emner op, som er blevet nævnt i diskussionen. Tak til alle, som har omtalt udvidelsen og særligt også perspektiverne for Balkan. Jeg gjorde det kort, fordi jeg jo på forhånd har haft kontakt med næsten alle grupper og ved, at De ved, at Østrig prioriterer dette spørgsmål højt, om ikke andet fordi vi ligger meget tæt på Balkan. En gammel vittighed lyder, at Balkan begynder i tredje distrikt, ved Rennweg, midt i Wien. Desuden fordi vi er direkte berørt af det. Enten kan vi europæere eksportere stabilitet, eller også importerer vi ustabilitet. Der må ikke findes en ustabil zone mellem Ungarn, Østrig, Slovenien, Italien og Grækenland. Dette område må ikke være en gråzone, men skal tværtimod udgøre et perspektiv. Kun med dette perspektiv vil der i sidste ende være mulighed for den nødvendige reformmodel og for forsoning mellem de forskellige befolkningsgrupper i Bosnien, Serbien og Kosovo. Det skal man være klar over.

Derfor arbejder vi for det og har nu også givet FN's repræsentant Martti Ahtisaari et kontor i Wien. Hver dag finder der intense samtaler sted her. Vi ved, at vi her har en fælles opgave, som vi skal løse. I øvrigt er Balkan jo en af de helt store succeshistorier i Europa. Det var amerikanerne, som besejrede Milošević militært, men i dag er 90 % af de soldater, som sikrer freden på Balkan, europæere. Det er i dag ikke EU's militære ansigt, vi repræsenterer dér, det er Europas fredsansigt. Det skal man være klar over.

I øvrigt fejrer vi i år ikke kun Wolfgang Amadeus Mozarts 250-årsfødselsdag og Siegmund Freuds 150-årsfødselsdag, men også 100-årsdagen for den første tildeling af Nobels fredspris til en kvinde, nemlig Bertha von Suttner. "Nedlæg våbnene" - det er et ægte program, netop i det 21. århundrede, også og netop med hensyn til Iran. Jeg talte i går med Mohammed El Baradei - IAEO har jo også sæde i Wien. Det er et yderst bekymrende spørgsmål. Når han i et meget interessant interview i sidste nummer af Newsweek siger, at han efter tre års intensive forhandlinger, efterprøvninger og kontroller udført af inspektørerne ikke kan bekræfte, at Irans atomoprustningsprogram har fredelig karakter, så er det et emne, der kommer til at optage os meget i de kommende måneder. Vi skal ikke optræde truende, men vi må sende et klart europæisk budskab om, at Iran skal vende tilbage til moratoriet, tilbage til forhandlingerne, ikke tage ensidige initiativer, som i sidste ende i bred forstand kan være en trussel for verdensfreden. Og dette budskab skal udtales af Parlamentet, Rådet, Kommissionen, alle repræsentanter - Benita Ferrero-Waldner og Javier Solana. Kun på den måde vil vi være troværdige i denne del af verden.

Med hensyn til energispørgsmålet vil jeg også udtrykke mig meget klart. Naturligvis går hvert land sin egen vej, det har jeg forstået. Men jeg har kæmpet for, at hvert land i sidste ende selv skal bestemme sit valg af energiformer. Og alligevel er der nogle spørgsmål, som man godt kan tage op. Personligt mener jeg, at vejen hen mod en revival for atomenergien er meget, meget farlig. Her er der mange spørgsmål, som endnu ikke er afklaret. Netop på dette område må man ikke undervurdere borgernes bekymring. Men på europæisk niveau kan vi beskæftige os med spørgsmålet om vedvarende energi, og her har hr. Barroso fremlagt nogle meget fremragende idéer. Det gælder området for biobrændsel, som amerikanerne i øvrigt investerer fem gange så meget i som hele Europa, også medlemsstaterne, tilsammen. Vi skal være troværdige på dette område. Vi har vedvarende råstoffer, vi har træ, vi har biomasse. Det ville efter min mening også være en chance for landbruget i de kommende år og årtier. Vi bør beskæftige os meget ærligt og meget åbent med dette spørgsmål uden at overse, at der naturligvis også på dette område er forskelle mellem medlemsstaterne, som der skal tages hensyn til.

Det næste emne er de transeuropæiske net. Jeg har nu været medlem af Det Europæiske Råd i 10 år. Jeg har sågar en gang tidligere som udenrigsminister ledet et østrigsk rådsformandskab. Vi har talt om transeuropæiske net i 10 år, og til dato er ikke et eneste projekt blevet realiseret. Lad mig sige det helt klart. Det skal lykkes for os - og det er virkelig min ambition, og jeg håber, Kommissionen vil hjælpe os - under vores formandskab i det mindste at tage det første spadestik til basistunnellen ved Brenner. Hvis vi vil have trafikken væk fra vejene, så må vi flytte den over på en konkurrencedygtig jernbaneinfrastruktur. Det er der ingen alternativer til. Jeg beder om, at vi bidrager til langt om længe at få disse transeuropæiske net til at lykkes, alt andet er retorik.

Det næste punkt, som jeg havde glemt inden for det internationale område, er CIA-spørgsmålet. Det tager vi meget alvorligt. Jeg vil også sige helt åbent, at her må der ikke være forskellige standarder. Menneskerettighederne er udelelige, og retsstatens principper er udelelige. Da diskussionen brød ud i den amerikanske offentlighed, var jeg netop i New York med Bertelsmann Foundation. Dér talte vi med republikanernes Deputy Majority Leader, senator Bennett, og vi drøftede spørgsmålet på nøjagtig denne måde. Derfor støtter vi fuldt ud Europarådets undersøgelser. Jeg beder også om, at de nødvendige oplysninger fra medlemsstaterne kommer. Der må ikke anvendes forskellige målestokke i denne sag. Hidden jails, overflyvninger, overførsler af uønskede personer, som naturligvis, hvis der foreligger mistanke, skal forfølges med al lovenes strenghed. Men det skal ske inden for rammerne af vores retsstatslige normer. Mine damer og herrer, her vil en fælles vej sikkert forbinde os med Parlamentet.

Jeg er meget taknemmelig for Deres påpegning af, at vi skal være langt mere opmærksomme på børns rettigheder. Vi ser med stor bekymring, at der sker grusomme ting på dette område, børnepornografi, som udbredes i hele verden via internettet, spørgsmålet om menneskehandel, børn, som bliver solgt i hele verden, alt for lille forståelse også i de europæiske, udviklede samfund for beskyttelsen af børns rettigheder, støtte til familierne, job og familie skal kunne forenes - det er alt sammen spørgsmål, som naturligvis hovedsageligt hører under den nationale kompetence, men som alligevel skal tages op i fællesskab.

Et spørgsmål, som blev taget op af flere talere, er mindretalsrettighederne i Østrig. Det vil jeg gerne tale helt åbent om. I min embedsperiode, siden 2000, har vi i Burgenland opsat kroatiske og ungarske byskilte med store folkefester og med stor deltagelse fra befolkningen, fordi der var konsensus om det. Sidste år, for få måneder siden, forsynede vi i forbindelse med festlighederne omkring statstraktaten med stor succes 20 byer med supplerende tosprogede slovensk-tyske skilte. I nogle kommuner er vi endnu ikke nået langt nok. Sidste fredag var jeg i selskab med 12 borgmestre i 12 kommuner. Vi forsøger at finde en fælles løsning. Det lover jeg her, men det er ikke et spørgsmål for Europa-Parlamentet, men frem for alt for os derhjemme. Jeg vil afvise, at vi skulle respektere mindretallenes rettigheder mindre i Østrig end i andre dele af Europa. Men jeg vil have konsensus mellem de politiske kræfter, og det vil jeg skabe sammen med befolkningen. Jeg er også sikker på, at det vil lykkes.

Med hensyn til arbejdsmarkedet findes der en færdigforhandlet aftale med 10 respektive nu 12 nye medlemmer. 10 er allerede med, Bulgarien og Rumænien kommer. Jeg er faktisk meget sikker på, at de nye regeringer vil være meget samarbejdsvillige, så de kan nå måldatoen 2007. Men i disse aftaler er der fastsat overgangsbestemmelser, både for de nye lande og for de hidtidige medlemsstater. Hertil vil jeg meget åbent sige, at dette er sket i gensidig forståelse. Det er også min opgave som østrigsk regeringschef at sørge for, at der ikke bliver stillet for store krav til arbejdsmarkedets parter i Østrig, og at balancen mellem åbning og beskyttelse, som netop er blevet fremhævet af nogle talere her i salen, også opretholdes i dette tilfælde. I øvrigt forsøger vi at hjælpe i grænseregioner med fleksible ordninger for bestemte områder - f.eks. plejeområdet - og det har faktisk fungeret rigtig godt indtil videre.

Med hensyn til EF-Domstolen vil jeg kun inspirere til en diskussion uden at gå i detaljer. Også her er det nødvendigt med en vis balance mellem overholdelsen af EU-lovgivningen og gennemførelsen af den på den ene side og på den anden side de subsidiærklausuler, der er fastsat i traktaterne. Der findes nu engang nationale rettigheder, som bør respekteres i de nationale lovgivningers, de nationale domstoles og EF-Domstolens forskellige domspraksis. Hertil kommer en proportionalitetsprøvning, som jo er en selvfølge ved den tyske, østrigske eller franske højesteret. Alle disse ting skal reguleres i en fornuftig balance, og jeg er sikker på, at også Domstolen er sig sit ansvar bevidst.

Jeg vil slutte med det punkt, som De selv nævnte, hr. Schulz, med Mozart og Freud og med tryllefløjten, andre nævnte Zeus. Jeg er et meget mere beskedent menneske og mener, at seks måneders formandskab realistisk set aldrig vil kunne ændre Europa, det er helt klart. Men vi kan inspirere. Vi vil f.eks. gennemføre de finansielle overslag sammen med Dem. Vi har brug for Deres tilslutning, og den vil vi forsøge at opnå. Vi må overveje, hvilke instrumenter der er bedst. Det var et østrigsk forslag, der blev taget op, så vi kunne få ca. 10 milliarder ekstra som forskningsfacilitet til Den Europæiske Investeringsbank - et vigtigt skridt fremad, som også samfinansieres fra privat side. Der er et vist spillerum mellem de forskellige fleksibilitetsforestillinger, som jo findes - forskellen ligger mellem 1 og ca. 3,5-4 milliarder euro. Disse spørgsmål bør vi drøfte i en tillidsfuld dialog. Først skal jeg naturligvis have et mandat. Dette mandat får Østrig om få uger af de andre medlemsstater. Så snart Kommissionen har stillet sine konkrete forslag til opdeling efter de forskellige udgiftsområder, vil vi tale med Dem. Jeg er sikker på, at vi med sikkerhed vil have flere penge til rådighed end i den forgangne periode til de områder, som er interessante for Dem, altså forskning og konkurrenceevne.

Man bør heller ikke overse, at de finansielle overslag forudsætter, at Bulgariens og Rumæniens udgifter medregnes fuldt ud inden for landbrugspolitikken. Her er der altså inkluderet 8 milliarder euro i de nuværende finansielle overslag. Midlerne falder absolut med 4 %, og desuden er der reserveret 8 milliarder til Rumænien og Bulgarien. Jeg tror, at hvis man ser realistisk på tingene og betragter dem praktisk, så vil vi bestemt kunne nå frem til noget i en tillidsfuld dialog.

Jeg har ingen tryllefløjte og heller ingen dirigentstok eller tryllestav. Men hvis jeg må vende tilbage til Osmin, så tabte han jo interessant nok faktisk til slut. I denne forbindelse er det også interessant, at Constanze, lad os bare kalde hende Europa, til slut siger til ham: "Intet er så hæsligt som hævnen, men at være menneskelig og god og tilgive uden egennytte er kun for store sjæle." Lad os derfor i fællesskab være store sjæle og udvirke noget for Europa.

(Bifald)

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (FR) Hr. formand, hr. Schüssel, mine damer og herrer, kansler Schüssel har allerede besvaret spørgsmålene om det østrigske formandskabs program. Afslutningsvis vil jeg blot komme med de overordnede retningslinjer for, hvordan jeg kort fortalt forestiller mig formandskabets udvikling.

Der kommer to afgørende øjeblikke, nemlig Det Europæiske Råds forårsmøde og Det Europæiske Råd i juni. Det første for at indføre det nye forvaltningssystem, den nye strategi for vækst og beskæftigelse, det andet for at træffe beslutninger om vores handlinger vedrørende Europas fremtid.

Men først skal vi have afklaret et meget vigtigt spørgsmål med Europa-Parlamentet. Det drejer sig om de finansielle overslag 2007-2013. Her kender De udmærket Kommissionens holdning. De ved, hvor hårdt Kommissionen har arbejdet for at nå frem til en så ambitiøs aftale som muligt. Vi mener faktisk, det var vigtigt at nå frem til en aftale mellem medlemsstaterne. Forestil Dem, hvordan sindstilstanden havde været i Europa i dag, hvis vi ikke engang havde haft den aftale, der blev indgået på Det Europæiske Råds møde!

Men der er fortsat plads til forhandling. Min og hele Kommissionens opfordring er en opfordring til realisme i disse forhandlinger. Vi mener, at nye forsinkelser virkelig ville kunne sætte gennemførelsen af de nye finansielle overslag pr. 1. januar 2007 over styr. Hvis det skete, ville det netop være de nye medlemsstater og de europæiske regioner, der har brug for mere solidaritet, der ville komme til at lide mest under det. Vi er derfor forvisset om, at der fortsat er plads til forhandling, men disse forhandlinger skal føres med ambition og realisme og en stor portion ansvarsfølelse. Hvis det lykkes os at løse dette problem, er vi bedre rustet til at sikre, at Det Europæiske Råds forårsmøde bliver en stor succes.

Det er første gang, vi bruger det nye forvaltningssystem fra Lissabon. Medlemsstaterne har allerede indleveret deres nationale reformprogrammer. Vi forelægger vores evaluering den 25. januar, og jeg kommer personligt og forelægger den for Dem her. Jeg mener, at vi nu har de vilkår, der er nødvendige for at give Europa et skub fremad, hvad angår vækst og beskæftigelse. Men vi skal være utvetydige, når det gælder dette spørgsmål. Vi har prioriteringer. Kansler Schüssel har påpeget flere af disse prioriteringer, navnlig forskning, små og mellemstore virksomheder og energi, hvor Hampton Court-dagsordenen meget passende supplerer Lissabon-dagsordenen. Hvis vi virkelig vil have vækst i Europa, skal vi imidlertid have et veritabelt indre marked i Europa. Øjeblikkets store opgave, som ligger inden for Kommissionens og Parlamentets kompetenceområde, er at sørge for, at det indre marked fungerer i et udvidet Europa.

I dag er vi 25, og vi skal huske de grundlæggende frihedsrettigheder, der var i centrum for Det Europæiske Fællesskabs projekt. Fri bevægelighed for varer, ja, men også fri bevægelighed for kapital, tjenesteydelser og personer, herunder arbejdstagerne. Hvis vi virkelig vil Europa, ved vi, at det skal være mere og andet end blot et marked. Europa er et politisk projekt, et socialt projekt. Det kræver, at de grundlæggende frihedsrettigheder sikres på hele det europæiske territorium, og at risikoen for at dele Europa op i gamle og nye medlemsstater undgås. Vi er i dag alle sammen medlem af EU, som er baseret på idéen om solidaritet.

Endelig skal Det Europæiske Råd i juni træffe en beslutning om Europas fremtid. I den forbindelse mener jeg, at spørgsmålet fra hr. Duff er yderst vigtigt. Det er rigtigt, at der hersker store forskelle, og vi er af den opfattelse, at disse drøftelser skal indledes med størst mulig forsigtighed i bevidsthed om vores ansvar. På denne baggrund mener vi, det er muligt for Det Europæiske Råd i juni at lægge sidste hånd på de overordnede retningslinjer for dagsordenen om Europas fremtid, at skabe ny konsensus om at komme videre med vores europæiske projekt og at finde den bedst mulige lejlighed til at løse de institutionelle problemer, der ganske rigtigt har brug for at blive løst.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Det østrigske formandskab indleder sit arbejde på et særdeles kritisk tidspunkt i EU's udvikling og med vigtige spørgsmål, der kræver en løsning. Det gælder forhandlingerne med Europa-Parlamentet om de finansielle overslag, så der kan ydes en effektiv indsats for solidaritet og økonomisk og social samhørighed, forkastelsen af direktivforslagene om liberalisering af havnene og indførelse af et indre marked for tjenesteydelser, det berygtede Bolkestein-direktiv, der bringer rettighederne for arbejdstagerne, forbrugerne og tjenesteydelsernes brugere i fare, og forkastelsen af den såkaldte europæiske forfatning ved folkeafstemningerne i Frankrig og Holland.

Der er også et indlysende behov for at ændre de monetaristiske retningslinjer og de makroøkonomiske prioriteringer for at kunne løse de alvorlige økonomiske og sociale problemer, som forskellige lande har. Det forudsætter, at stabilitetspagten tilbagekaldes og erstattes af en pagt for fremskridt og social udvikling, der fremmer offentlige investeringer og bekæmper arbejdsløshed og ulige indkomstfordeling.

Formandskabets erklæringer besvarer slet ikke disse spørgsmål, men det er jo ikke noget nyt, når man tænker på de foregående formandskabers holdninger. Det er dog positivt, at man er beredt på dialog, selv om det i sig selv ikke siger så meget.

  Margie Sudre (PPE-DE). - (FR) Jeg vil gerne takke det østrigske formandskab for dets vilje til at komme med seriøse forslag til, hvordan vi kan forbedre beslutningstagningsprocessen i EU. Også Frankrig og Tyskland har varslet forslag for at komme videre på dette område. Det kan vi kun opmuntre dem til, og Europa-Parlamentet tager allerede i denne uge fuldt ud del i dette arbejde.

Det handler ikke om retorik, men om at sørge for, at der efter et indgående samråd kan blive truffet beslutninger i de europæiske sager uden forsinkelser eller obstruktioner. Vi skal ud over reflektionsfasen og videre med fasen med realistiske og modige forslag, der kan blive iværksat i de kommende år.

For borgerne er vækst og beskæftigelse de områder, der bekymrer dem mest. Disse områder har derfor brug for, at Europa, medlemsstaterne og Parlamentet udviser et stærkt politisk engagement og kommer med et nøjagtigt handlingsprogram.

Jeg håber, at det på forårstopmødet 2006 lykkes at sætte den reviderede Lissabon-strategi på skinner for omsider at få os ud af forbandelserne, så vi kan koncentrere os om det konkrete og igen komme med klare retningslinjer for håndteringen af de europæiske anliggender.

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand, i henhold til artikel 19, stk. 1, i forretningsordenen vil jeg gerne anmode Dem om at komme med en afgørelse om et spørgsmål, der drejer sig om den rette afvikling af Parlamentets dagsorden. Ifølge skærmene har en af grupperne i Parlamentet planlagt en pressekonference her til eftermiddag om et emne, Parlamentet nu stemmer om, og forsøger at kritisere medlemmerne af Parlamentet ved at give det titlen "Parlamentarisk autisme".

Jeg ønsker ikke at kommentere indholdet af pressekonferencen, men vil anmode Dem om at udtale, at det at anvende en form for handicap som skældsord er lig med diskriminering af handicappede. Jeg vil anmode Dem om at udtale, at denne gruppe straks bør trække denne titel tilbage, da den er krænkende over for folk med autisme.

(Bifald)

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, jeg har en lignede klage over homofobi-titlen. Jeg er stor modstander af forskelsbehandling af homoseksuelle, men betænkningens titel er utilfredsstillende. Hvis vi skal tale om et reelt problem, nemlig forskelsbehandling, hvorfor i alverden så bruge et ord som homofobi, som er helt malplaceret? Fobier er andre former for angst, som anses for at være neurotiske forstyrrelser, og der skal terapi til for at afhjælpe dem: De kan ikke behandles gennem politisk kontrol ...

(Formanden afbrød taleren)

  Formanden. - Fru Korhola, vi kan ikke genoptage debatten om de punkter på dagsordenen, der skal stemmes om. De får tak, men jeg er nødt til at afbryde Dem.