Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 18. januar 2006 - Strasbourg

10. Situationen i Tjetjenien efter valget og civilsamfundet i Rusland

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen i Tjetjenien efter valget og civilsamfundet i Rusland.

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer, konflikten i Tjetjenien er fortsat en kilde til ustabilitet for regionen i det nordlige Kaukasus. Den politiske, økonomiske og sociale situation samt menneskerettighedssituationen i Kaukasusrepublikken er fortsat yderst utilfredsstillende og bekymrende. Alle EU's institutioner er fuldt ud klar over, at denne sag er meget vigtig i forholdet til Den Russiske Føderation.

Som De ved, blev der den 28. november sidste år afholdt parlamentsvalg i Tjetjenien, som var det første valg til en lovgivende forsamling i otte år. Desværre kunne EU og OSCE ikke observere valget af sikkerhedsmæssige årsager. Men at der for første gang i otte år atter kunne afholdes valg til parlamentet i Tjetjenien - selv om det skal understreges, at det var forbundet med meget store mangler - blev af det daværende formandskab vurderet som et positivt skridt. EU støttede uddannelsen af lokale observatører til dette valg. Kommissionen ydede støtte på 60.000 euro til at støtte en objektiv og professionel lokal valgobservation gennem forskellige af civilsamfundets organisationer.

Umiddelbart efter valget afgav det daværende EU-formandskab en erklæring, hvori det konstaterede, at dette valg ikke var forløbet uden uregelmæssigheder, og at nogle observatører havde givet udtryk for betænkeligheder. Formandskabet opfordrede indtrængende de russiske myndigheder til at undersøge de rapporterede uregelmæssigheder og intimideringsaktioner. Endelig konstateredes det i erklæringen, at en yderligere styrkelse af de demokratiske institutioner som en del af en politisk proces, der inddrager alle parter, er af afgørende betydning for en varig og fredelig udvikling i Tjetjenien på lang sigt samt for fred og stabilitet i Nordkaukasus generelt.

EU har til stadighed givet udtryk for alvorlige betænkeligheder ved den politiske proces i Tjetjenien, og den opfordrer fortsat indtrængende de russiske myndigheder til at tilføre denne politiske proces større åbenhed og legitimitet. Spørgsmål om menneskerettigheder og demokrati bliver regelmæssigt og til stadighed taget op i relationerne mellem EU og Den Russiske Føderation. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen indeholder i sine grundlæggende erklæringer om forholdet mellem EU og Rusland respekten for fælles værdier som demokrati, menneskerettigheder og retsstatens principper.

Tjetjenien indtager en vigtig plads i de halvårlige menneskerettighedskonsultationer med Rusland, som officielt blev indført i marts 2005 under det luxembourgske EU-formandskab. Under disse konsultationer giver EU særligt udtryk for sin bekymring over personers forsvinden og over, at overtrædelser af menneskerettighederne som regel ikke bliver straffet. Den seneste runde af disse yderst vigtige konsultationer fandt sted den 8. september 2005 i Bruxelles. De vil også blive fortsat i år under det østrigske formandskab. Her er det nødvendigt med et varigt engagement fra EU's og medlemsstaternes side, da disse konsultationer udgør en ramme, hvor sådanne spørgsmål kan tages op på en meget åben og konstruktiv måde.

EU har siden udbruddet af den anden Tjetjenien-konflikt i september 1999 indtaget en klar holdning til spørgsmålet om overholdelse af menneskerettighederne og også opretholdt denne. EU arbejder fortsat for en politisk løsning på konflikten, og Den Russiske Føderation opfordres til at arbejde tæt sammen med internationale menneskerettighedsmekanismer, særligt med FN og FN's særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, desuden med Europarådet, særligt Den Europæiske Komité til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og naturligvis også med OSCE. En ny permanent tilstedeværelse af OSCE i form af en feltmission i Tjetjenien ville være et positivt skridt. OSCE spillede en yderst vigtig rolle allerede under bestræbelserne for at finde en løsning under den første konflikt i Tjetjenien. En lignende rolle ville også denne gang være af stor betydning.

På topmødet mellem EU og Rusland i november 2004 tilsluttede Rusland sig Kommissionens hjælpeprogram på 20 millioner euro, som sideløbende med den fortsatte humanitære hjælp skal støtte den samfundsøkonomiske genopbygning i Nordkaukasus. Med dette program skal der ydes et bidrag til at fremme en åben og demokratisk politisk proces i Tjetjenien.

Hvad civilsamfundet angår, er situationen for ngo'erne, reformen af retsvæsenet, situationen for menneskerettighedsaktivister og pressefriheden i Rusland områder, som giver særlig anledning til bekymring, og som regelmæssigt bliver taget op af EU over for de russiske repræsentanter. EU er fast overbevist om, at det er i Ruslands interesse at have et stærkt og uafhængigt civilsamfund.

Dumaen og føderationsrådet vedtog i slutningen af december 2005 lovforslaget om ngo'erne. EU har gentagne gange givet udtryk for sin bekymring over dette forslag, særligt i et brev af 22. november 2005 til Dumaens talsmand Gryslow samt ved et trojkamøde den 2. december 2005. Jeg regner også med, at vi nu, hvor loven er underskrevet, på ny vil tage stilling til den. Ifølge det foreliggende forslag skal udenlandske ngo'er aflægge rapport til de russiske myndigheder om deres programmer, finansiering og organisation. Russiske ngo'er kan få forbud mod at arbejde i bestemte områder, hvilket naturligvis stærkt begrænser deres aktiviteter i følsomme områder eller gør dem helt umulige.

Rusland har siden den 1. januar 2006 haft formandskabet for G8, og det bør være et incitament for landet til ikke bare at forbedre sit image på den internationale scene, men også at bidrage til at arbejde mere aktivt og vedvarende end hidtil for at finde en løsning på konflikten i Tjetjenien og på denne måde også opnå en forbedring af situationen i det sydlige Kaukasus, hvor der i Sydossetien, Afkasien og Nagorno-Karabak er tre yderligere konflikter - omend indefrosne - som har akut brug for en løsning. EU har erklæret, at man vil følge Ruslands fremfærd under G8-formandskabet opmærksomt. Spørgsmålet om civilsamfundet vil også i fremtiden blive taget op ved de halvårlige menneskerettighedskonsultationer med Rusland.

Hr. formand, vi må være fast besluttet på at fortsætte dialogen med Den Russiske Føderation om Tjetjenien og andre spørgsmål i forbindelse med menneskerettighederne, uanset vanskeligheder og modstand, og presse på for at få forbedret situationen.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet, ærede medlemmer, jeg er meget taknemmelig for denne mulighed for at redegøre for Kommissionens syn på Tjetjeniens fremtid efter valget. Det er, som rådsformanden nævnte, positivt, at valget fandt sted uden vold, selv om vi ikke må ignorere manglerne ved processen. Tre partier fik tilstrækkelig støtte til at blive repræsenteret i det nye parlament, og det Moskva-tro parti Det Forenede Rusland vandt stort. Vi håber, at dette er et skridt i retning af større politisk repræsentation, større stabilitet og i den sidste ende fredeligt demokrati.

Hverken OSCE eller Europarådet sendte en fuldstændig observatørmission, eftersom forholdene på stedet ikke tillod det, men Europarådet sendte en undersøgelsesmission på otte medlemmer. Derfor har vi ingen officielle rapporter, men vi er opmærksomme på erklæringer fra undersøgelsesmissionens medlemmer og fra andre organisationer, som især påpeger mangler ved processen, og vi forventer, at den slags påstande bliver undersøgt til bunds.

Samtidig med at vi glæder os over de føderale russiske myndigheders tilsagn om at give betydelige midler til genopbygning, skal der træffes en række andre foranstaltninger, hvis dette valg skal føre til mere fred og demokrati. Selv om der synes at have været en forbedring af sikkerhedssituationen i Tjetjenien, er der desværre stadig en straffrihedskultur. Rapporterede tilfælde af forsvindinger og tortur bør efterforskes til bunds, og gerningsmændene, herunder medlemmer af de retshåndhævende myndigheder, skal retsforfølges.

Vi noterer os, at Rusland har udtrykt vilje til at samarbejde med FN's menneskerettighedsmekanismer, herunder f.eks. Højkommissæren for Menneskerettigheder, Louise Arbour. Disse tilsagn skal omsættes i praksis, og der må være et samarbejde med FN's særlige rapportører. Det er også vigtigt, at der sørges for, at den lokale ombudsmand i Tjetjenien kan udføre sit arbejde uvildigt og effektivt.

Som det allerede er blevet nævnt, vil jeg understrege, at Kommissionen spiller sin rolle i regionen. Vi er blevet enige om at bevilge 20 millioner euro til et program for socioøkonomisk genrejsning i det nordlige Kaukasus, fordi vi mener, at det er en af de grundlæggende årsager til konflikten. Dette er ud over til den humanitære bistand, hvor vi allerede er den største donor gennem ECHO. Det er et tydeligt bevis på vores vilje til at involvere os aktivt i processen med at styrke demokratiet og stabiliteten i regionen.

Vores program vil være med til at støtte den hårdt tiltrængte genrejsning af sundheds- og uddannelsessektoren og bidrage til jobskabelse og indkomstskabende aktiviteter. I min tidligere egenskab af østrigsk udenrigsminister besøgte jeg Tjetjenien som formand for OSCE. Jeg husker udmærket det besøg. Vi så med egne øjne sundhedsfaciliteterne, og der er sandelig behov for store forbedringer.

Vi har også planer om at åbne et kontor i det nordlige Kaukasus, sandsynligvis i Vladikavkaz, som kunne hjælpe os med at overvåge gennemførelsen af vores program og holde os bedre underrettet om situationen på stedet.

Jeg må imidlertid udtrykke bekymring over de vedvarende vanskeligheder, som ngo'er står over for - hvilket rådsformanden nævnte - også ngo'er, der modtager støtte fra Kommissionen, f.eks. det russisk-tjetjenske venskabsforbund i Nizhny Novgorod. Dette berører også ngo'er, som yder humanitær bistand under ECHO.

I den forbindelse vil jeg gøre Dem opmærksom på de nye ændringsforslag til den russiske lovgivning om ngo'er. Vi gav udtryk for vores bekymring over den lovgivnings virkninger på ngo'er finansieret under ECHO i det nordlige Kaukasus gennem EIDHR og Tacis-programmet over for formanden for præsidentrådet for udvikling af det sociale samfund og menneskerettighederne. Jeg drøftede også problemet med udenrigsminister Lavrov, som forsikrede mig om, at forslaget ville blive ændret under dumaens andenbehandling. I den lovtekst, som dumaen endte med at vedtage, er der faktisk taget et vist hensyn til de bekymringer, som EU og Europarådet har givet udtryk for, og det er vi glade for, selv om vi stadig er bekymrede for, at nogle af bestemmelserne er for vidtrækkende - f.eks. muligheden for at nægte lokale ngo'er registrering og kontrollen af både lokale og udenlandske ngo'er.

Vi er meget opmærksomme på, hvordan disse bestemmelser gennemføres. Det er vores opgave nu. Vi vil også benytte enhver lejlighed til at gøre de russiske myndigheder opmærksom på alle bekymringer, som opstår i forbindelse med gennemførelsen. Vores regelmæssige politiske dialog med Rusland og den næste runde samråd mellem EU og Rusland om menneskerettighedsspørgsmål, som finder sted i marts, er en glimrende lejlighed til at gøre det.

  Charles Tannock, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, Rusland står tydeligvis over for en alvorlig kriminel trussel og terrortrussel i Tjetjenien, og det omkringliggende nordlige Kaukasus er fortsat ustabilt med daglige drab udført af både sikkerhedsstyrker og kriminelle. Der sker også hyppige bortførelser af civile, som ikke straffes og udføres af ansvarsløse rædselsfulde paramilitære enheder. Alle er bevidste om tragedien i Beslan. Den britiske regering har endnu ikke givet mig noget tilfredsstillende svar på, hvorfor den giver flygtningestatus til Ahkmed Sakajev, som er med i den samme såkaldte tjetjenske eksilregering som den eftersøgte terrorist Shamil Basajev, der stod bag terroraktionen i Beslan. Alligevel er der stadig en strøm mod vest af helt uskyldige tjetjenske flygtninge, som er fanget i denne brutale krig. Derfor har EU al mulig interesse i at forlange, at menneskerettighederne respekteres, og i at se mere kritisk på de demokratiske standarder ved valget i november 2005.

F.eks. er der for øjeblikket bekymring over en lokal domstols afgørelse om at lukke Centre for Peacemaking and Community Development i Ingusjetien, som er en russisk-britisk humanitær organisation. Den behandler også en anmodning om at forbyde en anden bistandsorganisation, nemlig International Medical Corps (IMC), som har hjemsted i USA. Dette viser den fjendtlige holdning til tilstedeværelsen af udenlandske humanitære ngo'er, der opererer i området. Det er et bevis på den stigende autoritære holdning over hele Rusland, som Freedom House for nylig dokumenterede tydeligt, og som vi har set i forbindelse med dumaens nye lovforslag om udenlandske ngo'er, hvor selv det endelige forslag stadig giver mulighed for at afvise registrering af enhver udenlandsk gruppe, der truer Ruslands suverænitet, kulturarv og nationale interesser - kriterier, der er vage og åbne for de lokale myndigheders fortolkning.

Vores beslutning i dag tager sigte på fortsat at presse Den Russiske Føderation til at skabe højere menneskerettighedsstandarder i denne tragiske region, som har været ramt af konflikt så længe.

  Reino Paasilinna, for PSE-Gruppen. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer, vi har vedtaget beslutninger om Tjetjenien i ca. 15 år nu, og de har altid været kritiske. For to år siden sendte Parlamentet også en delegation til Tjetjenien, som jeg var formand for. Det har man selvfølgelig glemt alt om i beslutningen i dag.

Der nævnes mange vigtige spørgsmål om denne konflikt i den fælles holdning i dag. Det foreslås, at dumaen nedsætter et udvalg, der skal undersøge de tjetjenske myndigheders optræden. Et andet forslag går ud på at oprette en midlertidig international domstol, som skal undersøge disse forbrydelser. Der er andre forslag. Vores forslag har ikke ført til nogen resultater af betydning i al denne tid. Jeg spurgte det land, der har formandskabet, om vi kunne behandle hele konflikten sammen og ikke kun de dele, der generer Rusland, og tage hele sagen op med Rusland. Vi kan naturligvis yde støtte til det, som fru Ferrero-Waldner sagde. Vi har alle sammen en interesse i at gøre Rusland mildere stemt, og det russiske lederskab har bedt om råd, så vi må naturligvis forsøge at finde en udvej sammen. Statschefen i det land, der har formandskabet, ville have gode forudsætninger for kontakt med præsident Putin i denne forbindelse, for han kunne tale direkte til ham.

  Cecilia Malmström, for ALDE-Gruppen. - (SV) Hr. formand, Tjetjenien er et blødende sår på vores kontinent med hundredtusinde døde, lemlæstede og med tusindvis af traumatiserede og forældreløse børn. En forfærdelig flygtningekrise, som er en menneskelig tragedie i alle henseender. Der begås rædselsfulde overgreb både af militære og paramilitære styrker, og ingen er blevet stillet for retten eller draget til ansvar. Begge sider er ansvarlige for overgrebene, men de civile i Tjetjenien har lidt på en helt urimelig måde. Det betyder, at verdenssamfundet og vi i EU har en forpligtelse, faktisk en pligt til at gribe ind. Vi kan ikke forholde os ligegyldige. Vi skal fordømme overgrebene og kræve, at Rusland øger sine bestræbelser på at finde en fredelig løsning på problemet. Foruden det, vi allerede gør, kan vi i EU efterhånden måske også hjælpe til med mægling, genopbyggelse og yderligere rehabilitering.

Valget var på en måde en succes, trods alt. Men situationen er meget sårbar, og der er ufatteligt meget at gøre. Man skal identificere de demokratiske kræfter i Tjetjenien og forsøge at indlede en dialog, eftersom forhandling er den eneste mulige vej fremad. Naturligvis fordømmer vi de tjetjenske separatisters terrorisme, og de afskyelige hændelser i f.eks. Beslan og på teateret i Moskva kan aldrig fordømmes nok.

Med sådanne forhandlinger i udsigt er udviklingen i Rusland meget urovækkende. Både kommissæren og rådsformanden har nævnt det. Som følge af ikke blot en lovgivning, som skaber forhindringer for de frivillige organisationers arbejde, men også som følge af de successive restriktioner for medierne er det svært at indlede en dialog. Det er svært at kritisere og at gøre fremskridt.

Det er glædeligt, at rådsformanden er så tydelig i sin kritik af Rusland. Her i Parlamentet har vi længe efterlyst en mere sammenhængende strategi over for Rusland. Desværre ved vi jo godt, at bl.a. energibehovet gør, at alt for mange af de enkelte medlemslande fortsætter med at hykle, når det gælder menneskerettighederne og overgrebene mod retsstaten hos vores store nabo. Tjetjenien skal altid være på dagsordenen. Det skylder vi det tjetjenske folk, det russiske folk og os selv for vores troværdigheds skyld.

(Bifald)

  Bart Staes, for Verts/ALE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. minister, fru kommissær, når jeg lytter til Dem, er jeg meget glad for, at vi er parlamentsmedlemmer, som har den fordel, at vi ikke er diplomater, og at vi endnu ikke har mistet forbindelsen til virkeligheden. Heldigvis har vi stadig evnen til at undres og til at fortørnes.

Europa-Parlamentet tog da også i de forløbne år initiativet til stærkt at kritisere, hvad der går galt i Rusland og i Tjetjenien. Der hersker absolut en atmosfære af lovløshed i Tjetjenien og i hele den nordlige del af Kaukasus. Der er et voksende antal bortførelser, misforhold og vilkårlige mord. Den Russiske Føderation har bestemt ikke situationen under kontrol, tværtimod, konflikten breder sig fra Tjetjenien over Ingusjetien til hele den nordlige del af Kaukasus.

Det er virkelig en skændsel, at der afholdes valg på denne baggrund, og at Rådet og Kommissionen tilmed siger, at valget mere eller mindre er forløbet godt. Derfor opfordrer jeg Kommissionen, Rådet, udenrigsministrene og ganske særlig den belgiske udenrigsminister, som nu er formand for OSCE, til at sige det, som det er. Jeg slutter for at sikre, at russerne hjælpes med nu ...

(Formanden afbrød taleren)

  Jonas Sjöstedt, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand, som sagt her i Parlamentet har valget i Tjetjenien betydelige brister og fejl. Det er der ingen tvivl om. Samtidig er det et skridt fremad. Der er nu en mulighed for med lidt større troværdighed at bygge politiske institutioner i Tjetjenien samt for at gøre det med mere troværdighed. Det er ret indlysende efter alle disse år med uhyggeligheder og krig, at der ikke kan komme en væbnet løsning på Tjetjenien-konflikten. Det er en myte, at det, som den russiske magt tror, er muligt at slå al modstand i Tjetjenien ned. Der er brug for en politisk proces og politiske forhandlinger til sidst.

Det er en selvfølge for os alle at tage afstand fra disse modbydelige terrorhandlinger, som de tjetjenske separatister har begået. Det er også vigtigt at se, at Rusland faktisk også har ført en terrorpolitik mod dele af den tjetjenske befolkning. Den har begået grusomme handlinger, uden at nogen er blevet stillet til ansvar. Det her gavner de mest ekstreme kræfter i Tjetjenien. Først når den slags handlinger ophører, er der muligvis en mulighed for dialog og en fredelig løsning.

  Michał Tomasz Kamiński, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, debatten i dag er et eksempel på Parlamentets demokratiske natur.

Jeg vil takke de foregående talere for deres præcise og troværdige vurdering af situationen i Tjetjenien. Alligevel må det stå helt fast, at selv om sådan en debat kan afholdes i Europa-Parlamentet, kan den ikke afholdes i Rusland, fordi demokrati, som vi forstår det i Vesten, ikke findes i Rusland for øjeblikket. Moskva og Skt. Petersborg er ikke på krigsfod. Hvis der ikke er demokrati i de områder, vil der bestemt ikke være demokrati i Groznyj eller i det øvrige Tjetjenien, hvor der er krig.

Fru Ferrero-Waldner erklærede i dag, at EU ikke kunne sende observatører til at overvåge valget i Tjetjenien, fordi forholdene på stedet ikke tillod det. Jeg vil takke kommissæren for hendes oprigtighed. Jeg må alligevel påpege, at hvis forholdene på stedet var sådan, at det var umuligt at garantere observatørernes sikkerhed, hvordan kan vi så acceptere, at der overhovedet var forhold til at afholde valg? Det var der ganske enkelt ikke. En af grundene til dette var, at Tjetjenien i henhold til folkeretten er en uafhængig stat under udenlandsk besættelse. Det må jeg understrege på det kraftigste. Den tjetjenske befolkning har aldrig frivilligt udtrykt noget ønske om at indgå i Den Russiske Føderation. Tjetjenien erklærede sin uafhængighed, og hele verden var vidne til, at russiske tanks rullede ind i landet som reaktion på den erklæring.

Hvis vi virkelig går ind for de grundlæggende værdier såsom demokrati og retten til selvbestemmelse, som vores fællesskab er bygget på, må vi uanset hvilket politisk parti, vi repræsenterer i Parlamentet, udsende en indtrængende appel fra Parlamentet med krav om frihed for den tjetjenske befolkning.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, det er mit indtryk, at EU og Parlamentet ikke går glip af en eneste lejlighed til at kritisere og modsætte sig - ofte med få reelle beviser - myndighederne og regeringerne i lande, som de i stedet havde enhver interesse i at have gode forbindelser til. Dette burde vi gøre med Rusland i stedet for at spilde millioner af euro af de europæiske skatteyderes penge på tvivlsomme initiativer til støtte af organisationer, der foretager en såkaldt "demokratisk overvågning".

Hvis vi skal skabe et Europa for alle, er det absolut nødvendigt med en rationel og objektiv tankegang, når vi vurderer sikkerheds- og antiterrorforanstaltninger, som også har haft eller kan få indflydelse på freden og stabiliteten i EU.

Her tror jeg ikke, at jeg behøver at minde om nogle af de forfærdelige forbrydelser, som de, der hævder at kæmpe for det tjetjenske folks selvbestemmelse, har begået mod civilbefolkningen i Tjetjenien og Rusland. Jeg må dog sige, at nogle gerne vil blande sig og kritisere, og at man ofte dømmer to ens situationer i forskellige dele af verden på to vidt forskellige måder.

Beslutningen om Tjetjenien er endnu et eksempel på dette, og heller ikke i dette tilfælde vil jeg sige ja til hykleriske beslutninger, som også er i strid med interessen i at skabe stabilitet ved EU's sydøstlige grænser, en interesse, hvor man må tage højde for nødvendigheden ...

(Formanden afbrød taleren)

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, ifølge russiske menneskerettighedsgrupper fandt dette såkaldte valg kun sted på papiret. Den lokale befolknings deltagelse var meget lav - næsten ikkeeksisterende. I stedet for deltog tusindvis af russiske soldater helt skandaløst i valget sammen med en væbnet gruppe under den Moskva-udpegede leder hr. Kadyrov. Dette valg skal derfor ses som en maskerade, der skal dække over den fortsatte vold og undertrykkelse.

I 2000, under de russiske styrkers angreb på Groznyj, sad menneskerettighedsforkæmperen Lida Yusupova i kælderen i et halvvejs sammenstyrtet hus. Menneskene der følte sig forsvarsløse og forladte. På en eller anden måde vidste de, at Europarådets Parlamentariske Forsamling i Strasbourg samtidig drøftede situationen i Rusland. De ældre beboere lyttede til en radio og spurgte fru Yusupova: "Vil de hjælpe os? Strasbourg er vores eneste håb." Seks år efter er det spørgsmål stadig ikke besvaret.

Mødet i går mellem repræsentanterne for de russiske borgerrettighedsorganisationer bekræftede de bekymringer, som vi har givet udtryk for i lang tid. Disse bekymringer kom sidste gang for alvor til udtryk i Malmström-betænkningen. Af beslutningen i dag fremgår det desværre, at Rådet og Kommissionen ikke har taget disse bekymringer og krænkelserne af menneskerettighederne alvorligt nok. Man kunne endog sige, at de slet ikke har taget dem alvorligt. Derfor er det nu på høje tid at indtage en principiel og samlet holdning til disse spørgsmål, for massive krænkelser af menneskerettighederne i Tjetjenien, som forbliver ustraffede, spreder sig over hele Den Russiske Føderation som en virus.

Endelig er beslutningen i dag ...

(Formanden afbrød taleren)

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg vil allerførst beklage dybt, at præsident Putin i går angiveligt underskrev et nyt lovforslag om kontrol af ikke-statslige organisationer samtidig med den ingusjetiske højesterets afgørelse om at nægte godkendelse af den britiske bistandsorganisation Centre for Peacemaking and Community Development, hvis repræsentant i Moskva jeg talte med i formiddags. Det er en organisation, som har ydet humanitær bistand til ca. 1.000 tjetjenske flygtningebørn, og det viser, hvilket tilbageslag det lovforslag repræsenterer.

Det er helt klart i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention, og det er vigtigt, at EU ikke bare protesterer, men også handler og insisterer på, at ikke-statslige organisationer deltager i EU's samråd om menneskerettighedsspørgsmål med Rusland.

Men det, vi ser, synes at være et forsøg på en militær løsning fra hr. Putins side, som ledsages af åbenbare krænkelser af menneskerettighederne, herunder vilkårlige tilbageholdelser, tvungne tilståelser og tortur samt ca. 2.500 forsvindinger siden 1999. Præsident Putin kalder nabolandet Dagestan "et mini-Irak ved Ruslands dørtærskel". Vi kan ikke tillade, at tingene udvikler sig i den retning.

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, præsident Putin har i hemmelighed underskrevet loven om ngo'erne. De første tre hjælpeorganisationer i Ingusjetien er allerede blevet forbudt, deriblandt en, som har ydet humanitær hjælp til flygtninge.

Autoritære regimers logik over for civilsamfundet er en del af et princip, i følge hvilket uafhængige og ærlige informationer, f.eks. om den tragiske krig i Tjetjenien, er uønskede. Ngo'er som Memorial giver os informationer om overgreb og overtrædelser af menneskerettigheder i Tjetjenien, hvor frie valg er umulige.

Ruslands præsident svarede nu under forbundskansler Merkels besøg, hvor hun tog det ømme punkt Tjetjenien op - ligesom hun tidligere havde taget spørgsmålet om Guantánamo op i Washington - at der også er mangler ved demokratiet og menneskerettighederne i Vesten, dvs. i EU. Dertil kan jeg kun sige, at en så massiv begrænsning af ytringsfriheden, en så frygtelig krig som i Tjetjenien, et retsvæsen, som i den grad lader hånt om retsstatens principper som i tilfældet Jukos, og så umenneskelige fængslingsforhold som for Lebedev og Kodorkovski har vi ikke i EU. Menneskerettighederne er universelle og udelelige og skal overholdes.

  Aloyzas Sakalas (PSE). - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil indlede med at konstatere, at den foreslåede beslutning er langt vægtigere end nogen af de foregående, hvor massakren på uskyldige tjetjenske mennesker blev dømt alt efter, hvem der foretog den - separatisterne eller de russiske hærenheder. Var det de første, blev det betegnet som terrorisme, men var det de sidste, blev det betegnet som krænkelse af menneskerettighederne. Der må drages den konklusion, at vores domme ikke afhænger af selve begivenheden, men snarere af, hvorvidt forbryderen er magtfuld og har olie- og gasressourcer.

Jeg vil dog sige, at vores beslutninger aldrig vil få nogen virkning, hvis ikke EU's medlemsstaters udenrigspolitik tilpasses til beslutningernes indhold. Og hvorfor i alverden skulle præsident Putin reagere på vores hulken, når han får en endnu varmere velkomst i vores stater og endog får overdraget nogle meget ærefulde og ansvarsfulde hverv som f.eks. at lede G8-møderne. Samtidig med at jeg foreslår, at vi vedtager beslutningsforslaget, ser jeg derfor gerne, at det understøttes af behørig diplomatisk virksomhed, så det ikke bare bliver endnu en beslutning, der egentlig ikke ændrer noget som helst.

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand, samtidig med at Europa-Parlamentet debatterer Rusland, fortsætter retssagen i Nijni Novgorod mod Stanislav Dmitrijewski, ledende redaktør af avisen Prawo Zaszczyta og leder af den russisk-tjetjenske venskabsforening.

Hr. Dmitrijewski er en af de mest fremtrædende menneskerettighedsforkæmpere i Den Russiske Føderation. Den russisk-tjetjenske venskabsforenings websted er en vigtig platform, der oplyser om situationen for menneskerettighederne og de politiske frihedsrettigheder i Sydkaukasus, navnlig Tjetjenien. Det næste retsmøde i hr. Dmitrijewskis sag er berammet til den 3. februar 2006.

Når vi diskuterer Rusland, plejer vi at udtrykke bekymring over demokratiets tilstand og begrænsningen af menneskerettighederne og ikke-statslige organisationers aktiviteter. Det er imidlertid værd at huske på, at der også findes et andet Rusland. Det er et land, hvor menneskerettighedsforkæmpere og politikere er rede til at gøre front mod det autoritære politiske system. Det er også et Rusland med en blomstrende kultur og et åbent civilt samfund, der er en ægte forbindelse mellem vore dages Rusland og EU.

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, vi tager de bekymringer og betænkeligheder meget alvorligt, som er kommet til udtryk under denne debat med hensyn til situationen i Tjetjenien og menneskerettighedssituationen i Rusland. Formanden for Det Europæiske Råd, forbundskansler Schüssel, sagde noget i formiddag, som jeg gerne vil gentage her: Menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er udelelige for os. Det er europæiske værdier, og jeg vil understrege, at det selvfølgelig også gælder i forhold til Rusland. EU tager - og her vil jeg ganske særligt pege på Rådets aktiviteter - vedvarende og på alle niveauer disse overtrædelser af menneskerettighederne i Tjetjenien op over for Rusland. Om det nu sker i et sprog, som efter Deres smag er for diplomatisk - det sker i det sprog, som vi taler med de russiske partnere.

Det er også vigtigt at opretholde dialogen, for kun i dialogen kan vi give udtryk for disse betænkeligheder, som vi har i forhold til overtrædelserne af menneskerettighederne. Derfor er de menneskerettighedskonsultationer, som er blevet indført, og som vi afholder regelmæssigt, også særligt vigtige. De finder sted igen i marts. Rådet forbereder sig omhyggeligt på disse konsultationer.

Vi deler naturligvis også de betænkeligheder, der her er blevet fremsat om loven om ngo'erne. Vi beklager, at denne lov er blevet underskrevet. De kan være sikker på, at Rådet vil kommentere dette, og vi også vil følge situationen for ngo'erne i Rusland meget opmærksomt. Jeg er naturligvis enig med det medlem, som mente, at vi skal styrke de kræfter i Rusland, som bekender sig til demokrati og menneskerettigheder. Jeg kan forsikre Dem, at det også sker.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil allerførst vende tilbage til valget. Det var Europarådet, der sendte en undersøgelsesmission på otte medlemmer, vi sendte ikke nogen valgobservationsmission. Valget var ikke frit og retfærdigt, der var mangler, men samtidig skete der fremskridt, fordi det for første gang fandt sted uden voldshandlinger under særdeles vanskelige forhold. En lokal tjeneste finansieret af Kommissionen sagde, at der var visse uregelmæssigheder, men generelt var valgdeltagelsen højere end nogensinde før, nemlig 55 %. Vi ser, at der sker visse fremskridt, men vi ved, at situationen som helhed slet ikke er tilfredsstillende.

Når jeg har sagt det, vil jeg også sige, hvad årsagerne er til det. Der er en politisk konflikt, som kræver en politisk løsning, men der er også meget fattigdom, og derfor skal de grundlæggende årsager til fattigdommen også afhjælpes. Det forsøger Kommissionen for øjeblikket at gøre med vores Tacis-program på tre områder, nemlig sundhed, uddannelse - især jobskabelse - og indkomstskabelse. Vi ved, at hovedårsagen til, at mange mennesker bryder op, er, at de ikke har arbejde.

For det tredje vil vi nu, som jeg sagde meget klart, hvad angår ngo'er, være meget opmærksomme på, hvordan bestemmelserne gennemføres, for det var først i går eller i dag, at præsident Putin underskrev denne lov. Nu må vi undersøge den. Jeg er enig med formandskabet i, at det skal ske i en løbende politisk dialog med Rusland.

De kan være forvisset om, at vi altid nævner problemerne. Som jeg sagde før, har jeg talt med udenrigsminister Lavrov om dette spørgsmål, og i hvert et par ændringsforslag er blevet taget i betragtning, men i det store og hele er jeg enig med dem, der siger, at vi må have en sammenhængende politik for Rusland, der omfatter energisikkerhed. Vi ved, at Rusland er en vigtig leverandør og strategisk partner for os, men i vores dialog med Rusland fremsættes der også ind imellem kritiske bemærkninger.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.

FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN
Næstformand

(1) Se protokollen.