Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 18. januar 2006 - Strasbourg

13. Det europæiske charter om små virksomheder

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Dominique Vlasto for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om gennemførelsen af det europæiske charter om små virksomheder (2005/2123(INI)) (A6-0405/2005).

  Dominique Vlasto (PPE-DE), ordfører. - (FR) Hr. formand, hvis jeg kun havde haft ét argument for at forsvare denne betænkning, ville det være, at de små europæiske virksomheder udgør omkring 25 millioner virksomheder og beskæftiger næsten 95 millioner mennesker. De er rygraden i den europæiske økonomi, et udklækningssted for job og vækst, hvis potentiale vi skal udvikle.

Det europæiske charter om små virksomheder stadfæster deres store betydning. Det er det eneste officielle dokument, der udelukkende er forbeholdt dem. Dette charter har vakt store forhåbninger hos iværksætterne. Fem år efter dets ikrafttrædelse er de opnåede resultater desværre fortsat meget uregelmæssige, og chartrets gennemførelse er fortsat utilstrækkelig, selv om chartret nyder succes hos erhvervsorganisationerne og nu er undertegnet af 35 lande.

Hr. formand, disse små virksomheder føler sig ikke desto mindre forældreløse i et Europa, der ikke er i stand til at skabe en ramme for dem, hvor de kan lytte, dialogere og arbejde. Såvel hjemme hos mig selv i Marseille som andre steder ser lederne af de små virksomheder, håndværkerne, Europa som en maskine, der producerer omkostninger og krav. For disse virksomhedsledere er det indre marked - som trods alt er en ubestridelig succes - ikke en mulighed, men fiktion. Men hvis disse virksomhedsledere ikke har tillid til den europæiske politik, er det fordi, der er et reelt problem. Det er klart, at vi ikke gennemfører en effektiv lovgivningsramme, hvis 98 % af EU's virksomheder mener, at den ikke er tilpasset deres virksomhed.

Derfor skal chartret være et instrument, som gør det muligt at genskabe de små virksomheders altafgørende tillid til Europa. Dets gennemførelse skal gøre det muligt at måle staternes og de europæiske institutioners fremskridt med henblik på at forbedre det lovgivningsmæssige, finansielle og politiske miljø, de små virksomheder lever i. Derfor stiller vi krav om en mere kritisk årsrapport. Jeg beklager dog, at dette års opfølgningsrapport ikke rigtig gør det muligt at måle fremskridtene.

Vi kræver en bedre gennemførelse af chartret, som er et væsentligt bidrag til Kommissionens vigtige forpligtelse til bedre lovgivning. Derfor foreslår vi for det første at fremme chartrets gennemførelse ved at sikre, at de små virksomheder og mikrovirksomhedernes dimension bevares med specifikke foranstaltninger til fordel for dem. Derudover foreslår vi større deltagelse fra erhvervsorganisationernes side, opretholdelse af udbredelsen af bedste praksis og udveksling af god praksis og fastholdelse af en specifik årsrapport om chartret.

Vi er ikke imod fornyede overvejelser om chartrets gennemførelse, men vi anmoder Dem om ikke at ofre chartret for små virksomheder ved at drukne det i Lissabon-strategien. Denne tilgang skal forblive komplementær og adskilt fra de øvrige politikker til fordel for SMV'er og industrien.

Det er endvidere anerkendelsen af en virkelighed, vi skal tage højde for. De små virksomheder har specifikke behov og kapaciteter, der ikke kan sammenlignes med virksomheder med mellem 250 og 10.000 ansatte. Dette princip, som Kommissionen i øvrigt har udformet, er at tænke på de små virksomheder. Dette engagement skal altså omsættes til noget konkret, for det sker ikke altid.

Hvis man f.eks. tager Reach-forslaget, har man ikke indtryk af, at dette princip er blevet overholdt. Det er Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, der har indført de ordninger og foranstaltninger, som burde gøre det muligt at gøre Reach tåleligt og anvendeligt for de små virksomheder. Det er for disse små virksomheders skyld, at jeg igen i min betænkning understreger vigtigheden af at forenkle lovgivningen. Vi opfordrer Dem igen til at vedtage en klar og præcis metode for konsekvensanalyserne, navnlig for de små SMV'er.

Denne forsvarstale til fordel for chartret og en bedre lovgivning er i centrum for betænkningen. Mange andre forslag fra mine kolleger er blevet inddraget i betænkningen, og jeg vil gerne takke dem for deres positive bidrag. Det er et helt arbejdsprogram, der foreslås, først og fremmest for at få bedre kendskab til de små virksomheder og endelig og især for at gøre fremskridt inden for en lang række områder, herunder skatteforhold, støtte til investering, innovation og forskning.

Hr. formand, jeg skal ikke gå i detaljer med de fremsatte forslag, men Kommissionen og medlemsstaterne skal nok finde inspiration til handling i min betænkning.

(Bifald)

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne takke ordførerne hjerteligt for deres velafbalancerede betænkninger og for de værdifulde forslag.

Jeg vil godt benytte lejligheden til at sige noget helt grundlæggende om Kommissionens politik for de små og mellemstore virksomheder. Ordføreren talte netop om den "forældreløse stilling", som de små og mellemstore virksomheder indtager i Europa. Jeg bruger selv udtrykket "skyggetilværelse", og i begge udtryk gemmer der sig en massiv kritik, nemlig en kritik af, at der tidligere blev talt om de små og mellemstore virksomheder konstant, men at ingen af de europæiske institutioner virkelig arbejdede seriøst på at forbedre deres situation. Jeg har sat mig for at ændre dette, og det glæder mig at kunne sige, at det forgangne år betød et reelt gennembrud i politikken for de små og mellemstore virksomheder i Europa. På alle niveauer har der ikke alene kunne høstes anerkendelse af de små og mellemstore virksomheders betydning for vækst og job, men nu arbejdes der omsider også målrettet på at tage de nødvendige skridt over en bred kam, således at de små og mellemstore virksomheder rent faktisk kan udnytte det enorme vækst- og jobpotentiale, som de råder over, fuldt ud.

Hvis vi ønsker at nå vores mål i Europa - stabil og bæredygtig vækst samt fuld beskæftigelse - er dette kun muligt med hjælp fra de små og mellemstore virksomheder. De store virksomheder hjælper os ikke med at nå disse mål, da de også fremover vil tendere mod en reduktion i antallet af arbejdspladser. Derfor er der ét punkt, som jeg ikke er helt enig med ordføreren i. I modsætning til hende er jeg fuldt og fast overbevist om, at først integrationen af charterpolitikken i den nye vækst- og beskæftigelsesstrategi har ført til, at politikken for de små og mellemstore virksomheder nu har topprioritet i Europa. Jeg kan overhovedet ikke forstå, hvordan man kan sige, at de store virksomheder skal have deres plads i denne vækst- og beskæftigelsesstrategi, men at de små ikke skal. De små og mellemstore virksomheder beskæftiger totredjedele af alle beskæftigede i Europa. Det er ikke de store, men derimod de små, som virkelig er arbejdsgivere. De små og mellemstore virksomheder er hjertet i denne strategi, som kun kan lykkes, hvis der fortsat fokuseres på SMV'erne.

Jeg er fuldt overbevist om, at den åbenlyse forbedring af det politiske klima for de små og mellemstore virksomheder, som vi opnåede i løbet af det sidste år, direkte kan spores tilbage til den kendsgerning, at vi gav denne politik dens retmæssige plads i EU's vækst- og beskæftigelsespolitik.

I mellemtiden har medlemsstaterne også rapporteret om deres nationale reformprogrammer i forbindelse med gennemførelsen af den nye vækst- og beskæftigelsespolitik. Jeg glæder mig over at kunne fortælle Dem, at mere end halvdelen af alle medlemsstater har udpeget politikken for de små og mellemstore virksomheder som en national prioritering i disse nationale reformplaner. Jeg tror helt bestemt, at der er plads til forbedringer, og vi vil aflægge rapoort herom til Parlamentet om nogle få uger. Eksempelvis mangler der stadig detaljer - i det mindste lejlighedsvis - om de trufne foranstaltninger, og det kunne føre til en for optimistisk vurdering, men vi befinder os endnu kun i startfasen af en proces, som selvfølgelig bliver endnu mere effektiv, og som jeg tror vil blive vellykket. I alle tilfælde vil selve chartret bestå. Det tjener fortsat som referencepunkt for udvekslingen af bedste praksis og gensidig læring. Hovedinstrumentet, de årlige charterkonferencer, vil ligeledes blive bevaret. Bedste praksis i et udvalgt antal SMV-politikområder vil blive præsenteret på den årlige charterkonference den 13. og 14. juni 2006 i Wien.

Siden Parlamentet begyndte sit arbejde med betænkningen, er der nogle ting, som har ændret sig. Den 10. november sidste år vedtog Kommissionen en meddelelse om en moderne SMV-politik for vækst og beskæftigelse. Dette ville ikke have været nødvendigt, hvis jeg havde været overbevist om, at den hidtidige politik var tilstrækkelig. Kommissionens meddelelse om en moderne SMV-politik for vækst og beskæftigelse udgør nu den kohærente ramme for de forskellige instrumenter i virksomhedspolitikken, og den går meget længere end de 10 aktionslinjer i chartret. I meddelelsen understreges de små og mellemstore virksomheders betydning i konteksten fra Lissabon, og Kommissionen forankrer princippet "tænk småt først" i alle EU-politikområder. Kommissionen konkretiserer ligeledes de udfordringer, som de små og mellemstore virksomheder dagligt står over for og foreslår foranstaltninger til forbedring af deres evne til at skabe vækst og arbejdspladser.

Meddelelsen støtter det europæiske partnerskab for vækst og job, som anerkender betydningen af at fremme en iværksætterkultur i Europa og skabelsen af et gunstigt politisk klima for små og mellemstore virksomheder. Der findes specielle politikområder, som jeg kun vil sige noget om i stikordsform. Kommissionen vedtog en meddelelse om hjemlandsbeskatning, som den håber vil blive gennemført. Det vil hjælpe de små og mellemstore virksomheder, som er involveret i den internationale handel. Kommissionen lægger overordentlig stor vægt på, at SMV'ernes adgang til finansieringsinstrumenter bliver forbedret, for dette er et fundamentalt problem. Jeg vil gøre alt for at sikre, at de hertil allokerede midler er tilstrækkelige også i den kommende finansperiode, således at dette vellykkede projekt kan fortsætte.

P.t. forbereder Kommissionen et initiativ med henblik på at fremme iværksætterånden i Europa. Vi har simpelthen for lidt iværksætterånd i Europa, og der er ganske enkelt alt for få mennesker, som ønsker at være iværksættere. Dette er ikke kun et spørgsmål om de økonomiske betingelser herfor, men også om de omgivende kulturelle, sociale og politiske forhold. Allerede i skolerne og på universiteterne skal vi vække iværksætterånden og bibringe de unge den relevante viden herom. Endelig vil jeg gerne præcisere, at vi i øjeblikket også er i færd med at udarbejde forslag til, hvordan det kan gøres nemmere for de små og mellemstore virksomheder at gå fra én ejer til flere ejere. I årene fremover vil vi se millioner af ejerskifter, som, hvis de ikke håndteres på den rigtige måde, vil kunne true millioner af arbejdspladser.

I det store og hele er vi nået til et punkt, hvor det gælder om at realisere de rigtige idéer, de rigtige planer og de rigtige strategier overalt. Dette er ikke de europæiske institutioners primære ansvarsområde. Vores muligheder og midler er begrænsede, og derfor er det i det væsentlige medlemsstaternes opgave. Jeg appellerer derfor til medlemsstaterne om, at de i langt højere grad end i dag erkender de muligheder og det potentiale, som der netop ligger i at fremme de små og mellemstore virksomheder.

(Bifald)

  Katerina Batzeli (PSE), ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (EL) Hr. formand, først vil jeg gerne takke ordføreren, fru Vlasto, for hendes fyldestgørende betænkning og kommissæren for Kommissionens klare redegørelse for spørgsmålet om små og mellemstore virksomheder.

Men jeg vil også sige, at jeg glæder mig over det østrigske formandskabs initiativ til øjeblikkelig fastlæggelse af det europæiske charter om små virksomheder, således at man fremmer særlige initiativer og foranstaltninger til styrkelse af konkurrenceevnen og beskæftigelsen i EU.

I sin udtalelse peger Økonomi- og Valutaudvalget på visse økonomiske og skattemæssige incitamenter, som kan gøre det nemmere for de små og mellemstore virksomheder at trænge igennem inden for erhvervslivet med hensyn til konkurrenceevne, forskning og teknologi samt arbejdstagernes mobilitet. Det skal dog ikke være fragmentarisk, spredt mobilitet, men mobilitet inden for en klar europæisk samfundsmodel.

Her vil jeg gerne komme ind på spørgsmålet om de store virksomheders udflytninger, som har vigtige konsekvenser for de små og mellemstore virksomheders arbejdsgang og beskæftigelse, da mange af dem fungerer som underentreprenører. Jeg er enig med det østrigske formandskab i, at det for små og mellemstore virksomheders vedkommende er nødvendigt med flere investeringer på regionalt plan.

De små og mellemstore virksomheder lever og fungerer i skyggen af de multinationale virksomheder, de store koncerner, og i skyggen af bureaukratiet. For at ændre på disse forhold må jeg gøre opmærksom på, at der bør træffes væsentlige foranstaltninger på horisontalt, nationalt og EF-plan, herunder:

For det første en forenkling af bureaukratiet.

For det andet fremme af en forenklet almen ordning for finansiel støtte til små og mellemstore virksomheder, som skal omfatte nye bankprodukter.

For det tredje en forenkling af de små og mellemstore virksomheders skatteforpligtelser, hvor det også tages i betragtning, at pilotordningen for beskatning af små og mellemstore virksomheder i etableringsstaten vil kunne bidrage i denne henseende, og med det overordnede mål at indføre et fælles konsolideret skattegrundlag.

For det sidste styrkede incitamenter til at inddrage innovation og forskning på grundlag af Kommissionens egne forslag om konkurrenceevne og national støtte samt inden for rammerne af det syvende forskningsprogram.

Nu skal ordene omsættes i handling.

(Bifald)

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (EN) Hr. formand, det er mig en glæde på vegne af mine kolleger at byde den særlige SMV-repræsentant velkommen. I dag taler jeg som næstformand for SMV-kredsen i Parlamentet og som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens rapport. Det glæder mig at konstatere, at denne udtalelse ikke blot blev vedtaget enstemmigt i udvalget, men at alle forslagene i den også blev indarbejdet i fru Vlastos endelige betænkning, som også blev vedtaget enstemmigt i Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Derfor takker jeg fru Vlasto for hendes samarbejde og lykønsker hende med en fremragende betænkning.

Man kunne spørge sig selv, hvorfor vi gør os den ulejlighed at gennemføre en debat, navnlig på dette sene tidspunkt, når der er fuldstændig enighed blandt alle i Parlamentet. Jeg antager, at svaret er meget enkelt: Vi ønsker ikke bare en debat om SMV'er, vi ønsker en debat, der fører til konkret handling, og vi ønsker konkret handling fra ikke bare medlemsstaternes, men også Kommissionens side.

Hr. kommissær, jeg glæder mig over Deres bemærkninger andetsteds i dag om, at 2006 vil blive et positivt år for SMV'er. Vi vil alle sammen hjælpe Dem med at skabe positive resultater. Vi mener, at vi er på samme side som Dem. Jeg vil kort nævne tre konkrete idéer. Vi ønsker, at små virksomheders stemme høres højt, tydeligt og officielt inden for rammerne af den sociale dialog og ikke drukner som følge af de større arbejdsmarkedsparters indflydelse, som det er tilfældet nu. Der er blevet lovet et konkret forslag. Kan De sige, hvornår og i hvilken form det kommer, og hvordan vi kan hjælpe Dem med at omsætte det til virkelighed, når det kommer?

For det andet foreslås det i chartret, at SMV'er fritages for visse lovgivningsmæssige forpligtelser. Kan De sige, om Kommissionen vil foregå med et godt eksempel på dette område, og i givet fald, hvornår vi kan forvente nogle konkrete forslag fra Kommissionen om dette spørgsmål?

Og til sidst: Eftersom Kommissionen tilsyneladende ikke forelægger årlige rapporter om chartret i fremtiden, hvordan vil den så sikre, at SMV'ers problemer fortsat prioriteres højere i medlemsstaterne til trods for tendensen til, at det bliver svagere og ikke stærkere?

  Paul Rübig, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, først vil jeg gerne takke fru Vlasto, som udviste stort engagement i sin forberedelse af denne betænkning og udarbejdede de væsentlige punkter rigtig godt. Her til formiddag var kansler Schüssel fra det østrigske formandskab til stede her i salen. Han var selv en gang administrerende direktør i en organisation for små og mellemstore virksomheder, og han kender derfor også godt problematikken og ved, hvor vigtigt det er at gøre mere på dette område. Jeg vil også gerne takke hr. Verheugen hjerteligt, for charterbetænkningen øgede naturligvis opmærksomheden om de små og mellemstore virksomheder væsentligt, og dermed bliver der fokuseret endnu kraftigere på bestræbelserne på at fremme de små og mellemstore virksomheder.

Jeg mener, at det også er godt at betragte denne forundersøgelse, nemlig den detaljerede, dybtgående undersøgelse, som finder sted i alle medlemsstater, som en forundersøgelse til Lissabon-processen, således at Lissabon-processen også får tilsvarende relevans. På den måde vil vi kunne afgøre, hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes for de små og mellemstore virksomheder for at vise ngo'er, men i sidste ende også Rådet og Kommissionen, hvem der er de stærke og svage. Jeg anser det for at være vitalt, at de tre søjler, som vi kreerede her - "makro", "mikro" og "beskæftigelse" - tydeligt viser, at de små og mellemstore virksomheder når alt kommer til alt også indbetaler 80 % af skatterne. Det skal man hele tiden holde sig for øje i et socialt Europa. Vi skal kigge på, hvor skatteindtægterne kommer fra, og herfra gælder det fremover om at aflaste virksomhederne, men også de berørte arbejdstagere, for derigennem at opnå højere overskud og lønninger. Samtidig skal forbrugsskatterne yde et tilsvarende bidrag til skatteindtægterne, fordi importen fra lavtlønslande giver os særligt store muligheder i den henseende.

Det sidste punkt, som jeg ønsker at komme ind på, er, at jeg ikke forstår årsagen til besparelserne i rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, hvor der netop fokuseres på iværksætterånden. Her bør vi sammen med Kommissionen arbejde for, at CIP-programmet kommer til at svare til det oprindelige forslag fuldt ud.

  Pia Elda Locatelli, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, i fru Vlastos betænkning om gennemførelsen af det europæiske charter for små virksomheder - en betænkning, som vi bifalder - fremhæves de væsentligste hindringer for små og mellemstore virksomheders udvikling, navnlig hindringerne af skattemæssig, finansiel og bureaukratisk karakter. Kommissionen opfordres desuden til at gribe ind med nogle målrettede fællesskabsforanstaltninger, eftersom de små virksomheder - sådan som fru Vlasto sagde - stadig ikke føler, at man er opmærksom på dem.

I betænkningen anbefales det at forenkle skattesystemerne, give incitamenter til innovative virksomheder, reducere de bureaukratiske aspekter - navnlig, men ikke kun, i de små virksomheders opstartsfase - at gøre det lettere at tage lån og at undtage den EU-støtte, de modtager, fra pligten til at betale selskabsskat.

Desværre er Kommissionens rapport om chartrets gennemførelse - som er den rapport, betænkningen bygger på - temmelig mangelfuld. F.eks. er de tal, der fremlægges, uensartede, og derfor er det svært at sammenligne situationerne i de forskellige lande. Vi ville hellere have haft en mere struktureret, mere systematisk og også mere kritisk rapport, hvor man f.eks. henviste til de fremskridt, der er sket med hensyn til iværksætterånd og iværksætterkultur. Vi opfordrer dog Kommissionen til at gøre en indsats i samarbejde med medlemsstaterne og ikke mindst med brancheorganisationerne. I den forbindelse vil jeg gerne understrege vigtigheden af, at vi i højere grad inddrager disse organisationer, også ved at oprette permanente arbejdsgrupper.

Jeg behøver ikke at understrege, hvor nyttigt chartret er, men jeg vil til gengæld gerne kraftigt understrege noget, som Parlamentet har bedt om flere gange, nemlig nødvendigheden af at gøre det juridisk bindende. Kun på denne måde får vi sikkerhed for, at medlemsstaterne tager hensyn til det i udarbejdelsen af de nationale politikker. I modsat fald risikerer vi, at chartret ikke bliver andet end en hensigtserklæring.

Jeg tror, at dette er den sidste årlige rapport om chartrets gennemførelse, som fremover bliver en del af den overordnede rapport om Lissabon-strategien. Jeg kan godt forstå årsagen til dette - kommissær Verheugen mener, at man dermed sætter de små og mellemstore virksomheder i centrum i Lissabon-strategien - men efter min opfattelse er der ligeledes fare for, at man undervurderer det bidrag, som chartret giver, navnlig når det gælder de nye medlemsstater.

Til sidst vil jeg gerne tilføje, at jeg har svært ved at forstå, hvorfor Kommissionen siger, at den betragter de små virksomheder som drivkraften bag et genopsving i Europas økonomi, når de initiativer, der er rettet mod dem - og som der er taget højde for i Kommissionens dokument om et nyt afsæt for Lissabon-strategien - er ret begrænsede. Hvordan kan de spille en hovedrolle i denne strategi? Hertil kommer den kraftige nedskæring i de finansielle ressourcer, som næsten utvivlsomt vil ramme programmet for konkurrenceevne og innovation på grund af det, som jeg vil kalde medlemsstaternes nærighed over for EU-budgettet. På denne måde gavner man hverken de små virksomheders fremtid eller Europas fremtid.

  Jorgo Chatzimarkakis, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. Verheugen, de små og mellemstore virksomheder bliver nu prioriteret i alle taler, hvilket vi hørte fra rådsformandskabet i dag. Det er en god ting, og jeg vil gerne sige med al tydelighed her, at dette også er hr. Verheugens fortjeneste, fordi han fik sat skub i behandlingen af dette emne. Det er vi ham taknemmelige for.

Ikke desto mindre bliver emnet ikke altid behandlet på en passende måde. Vi kan konstatere dette hos os selv, for Parlamentet fastsætter behandlingen af emnet til denne sene klokketime, hvilket bestemt ikke yder emnet retfærdighed. Vi bør altså selv smøge ærmerne op og forbedre vores behandling af dette emne.

Et blik på tallene - de blev nævnt her - viser, at de små og mellemstore virksomheder er vores primære samtalepartner i forbindelse med Lissabon-agendaen. Med totredjedele af de beskæftigede er SMV'erne de vigtigste arbejdsgivere, men også innovatorer på mange områder og globale markedsledere på nichemarkeder og fragmenterede markeder. Desuden står de små og mellemstore virksomheder for mere end 50 % af patenterne. Det vil sige, at vi på disse områder har den autoritet og kompetence, som vi har så hårdt brug for i den globale konkurrence. I fuldstændig kontrast hertil står de finansielle midler, som vi allokerer til de små og mellemstore virksomheder. Her fremgår det klart, at der i Kommissionens oprindelige budgettildeling, som var rimelig generøst kalkuleret, kun var 0,3 % af samtlige midler, som skulle tilfalde de små og mellemstore virksomheder. Nogle parlamentsmedlemmer rejste spørgsmålet om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation. Som ordfører vil jeg godt opponere lidt her, da der er blevet gennemført besparelser på dette område. Vi er dog alle enige om, at vi er nødsaget til at øge disse midler til det maksimale niveau.

På positivsiden vil jeg godt nævne, at hr. kommissær har udnævnt en repræsentant for de små og mellemstore virksomheder, og at han i Françoise Le Bail traf et godt valg. Hjerteligt tillykke med det, og tak til ordføreren for hendes gode betænkning.

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Hr. formand, ærede medlemmer, hr. kommissær, det er vigtigt at diskutere mikrovirksomhedernes og de små og mellemstore virksomheders forhold. Vigtigere er det dog at sætte praktiske foranstaltninger i værk, der på en effektiv måde kan støtte disse virksomheder, hvilket ikke er sket - snarere tværtimod. Den neoliberale politik har skabt enorme vanskeligheder for mikrovirksomhederne og de små virksomheder.

Som det fremgår af betænkningen, er det ikke nok med et europæisk charter om små virksomheder. De tiltag, som retter sig imod chartrets små virksomheder, må integreres i den samlede SMV-politik og suppleres med forpligtende foranstaltninger såvel på fællesskabsplan som i de enkelte medlemsstater. Det er særlig vigtigt, at de små virksomheder og mikrovirksomhederne kan drage fordel af de europæiske programmer, hvorfor der bør skabes bedre forudsætninger for deres adgang til fællesskabsfondene ved at ændre forordningerne, indføre mekanismer for direkte støtte og komme deres sammenslutninger positivt i møde, så de økonomiske, bureaukratiske, skattemæssige og andre hindringer, der stadig består, lader sig overvinde.

Det er også vigtigt at styrke de finansielle instrumenter til gavn for de små virksomheder og håndværksvirksomhederne, især ordninger for gensidig garanti, og skabe muligheder for fleksibel mikrofinansiering for familievirksomheder og virksomheder igangsat af kvinder og unge for på den måde også at bidrage til medfinansiering af projekter og tilvejebringe relevant information. Vi skal jo huske på, at EU, hvis der ikke gøres noget, i løbet af de næste 10 år vil se millioner af små virksomheder og håndværksvirksomheder indstille driften, med øget fare for, at flere millioner job vil gå tabt, hvilket betyder mere fattigdom, afvandring fra landdistrikterne og social udstødelse.

Som det siges i betænkningen - og jeg vil gerne takke hr. Vlasto for hans indsats - er det meget vigtigt, at de europæiske institutioner og medlemsstaterne til fulde gennemfører de foranstaltninger, som det europæiske charter indebærer. De bør have bindende karakter, så chartret ikke blot får karakter af en hensigtserklæring og ikke tømmes for indhold, når det bliver en del af den Lissabon-strategi, som kommissær Verheugen netop har nævnt, hvilket jeg finder bekymringsvækkende.

  Gerard Batten, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, i denne betænkning opfordres der til, at de bureaukratiske hindringer fjernes, og beskatningen forenkles for små virksomheder. Hvem kan være uenig i det?

Men videre står der i betænkningen, at EU-lovgivningen bør gennemføres på samme måde i medlemsstaterne, og at der i tilfælde af manglende overholdelse bør iværksættes hurtige overtrædelsesprocedurer. Vi bliver omgående ført tilbage til verdenen med en og samme EU-lovgivning for alle og straffe, som uden tvivl vil kvæle foretagsomhed, initiativ og iværksætterlyst.

Under det britiske formandskab i 2005 påpegede mit eget parti, at over 4.000 nye bestemmelser og lovgivningsinstrumenter blev vedtaget til trods for hr. Blairs ubesindige løfte om at begrænse overregulering.

Hvis små og mellemstore virksomheder skal trives i EU, hvilket er afgørende for jobskabelsen, skal EU-lovgivningen begrænses og ikke øges. Ellers vil den eneste måde at eje en lille virksomhed på i Europa en dag være at købe en stor virksomhed og vente.

  Guntars Krasts, for UEN-Gruppen. - (LV) Hr. formand, hr. Verheugen, i aften er det sidste gang, vi behandler det europæiske charter om små virksomheder som en særskilt rapport. I den forbindelse vil jeg tilslutte mig dem, der har udtrykt håb om, at dette ikke vil mindske betydningen af politikken til støtte for små virksomheder i fremtiden, når rapporten inddrages i den samlede rapport om gennemførelsen af Lissbon-strategien.

Jeg mener, at det er afgørende for EU ikke bare at fastholde, men også at styrke sin rolle på dette politiske område. Små virksomheder mangler meget ofte en politisk lobby og institutionel støtte på medlemsstatsplan. Skattebyrden og byrden af bureaukratiske procedurer bringer mange små virksomheder i en diskriminerende situation sammenlignet med andre markedsaktører. Derfor må små virksomheder ofte kæmpe ikke bare for særlige dispensationer og forenkling af skatteprocedurer eller bureaukratiske procedurer, men først og fremmest for et ikke-diskriminerende miljø for deres egne virksomhedsaktiviteter.

EU må i sin politik til støtte for små virksomheder udvikle en mere effektiv og aggressiv tilgang, der motiverer medlemsstaterne til at tage denne erhvervsgruppes interesser i betragtning. Derfor mener jeg, at vi bør støtte forslaget om at give det europæiske charter om små virksomheder retskraft. Dette er imidlertid ikke nok til at forbedre situationen på området væsentligt. Chartret må ikke bare forblive et instrument til overførsel af et lands erfaringer over grænsen til et andet, samtidig med at virksomhederne fortsat er lukket inde i deres egne nationale økonomier. Chartrets virkning ville øge EU's politiske vilje væsentligt og fremme indsatsen for yderligere økonomisk integration med vedtagelsen af tjenesteydelsesdirektivet som første skridt.

Liberaliseringen af det indre markeds servicesektor ville give denne gruppe virksomheder hidtil usete muligheder for og tilskyndelser til udvikling, og den ville fjerne de administrative og finansielle barrierer, der forhindrer små og mellemstore virksomheder i at krydse nationale grænser. Vi må ikke glemme, at iværksætterånden faktisk udspringer af de små virksomheder, og at den sikrer økonomisk levedygtighed, udvikling og stabilitet i en overgangsperiode.

  Pilar del Castillo Vera (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, jeg vil allerførst lykønske fru Vlasto med hendes betænkning, som efter min opfattelse er meget udtømmende, men samtidig meget klar. Jeg vil også takke kommissær Verheugen for, at han er til stede her i dag, og for de forklaringer, han har givet os.

For det andet er det en kliche at sige, at små og mellemstore virksomheder er rygraden i den europæiske økonomi. Men fordi det er en kliche, er det ikke mindre vigtigt. To tredjedele af alle Europas virksomheder klassificeres som SMV'er. Europa har 25 millioner små og mellemstore virksomheder, der tegner sig for intet mindre end 95 millioner job.

Målet er imidlertid ikke bare, at SMV'er skal fortsætte kampen, men at de skal have fremgang og blive stærke. Derfor har vi brug for en model, hvor SMV'er ikke bare udvikler sig gennem sammenslutning eller overtagelse, hvilket er den traditionelle model, men snarere ved, at de hver især bliver større.

Jeg vil fremhæve nogle af de ting, som behandles i fru Vlastos betænkning. Jeg er enig med hende i, at indarbejdelsen af rapporten om gennemførelsen af det europæiske charter om små virksomheder i rapporten om gennemførelsen af Lissabon-processen kunne føre til en vis marginalisering af SMV-begrebet.

Desuden mener jeg, at vi må forbedre den årlige bilaterale dialog med repræsentanter for SMV'er og fremme SMV'ers deltagelse ved hjælp af instrumenter, der er tilpasset til deres behov, f.eks. incitamenter til at tilskynde SMV'er til at gå i gang med forskning og udvikling.

Til sidst vil jeg henvise til noget, som kommissæren sagde i sin tale: Det kan ikke lade sig gøre at have stærke små og mellemstore virksomheder, hvis iværksætteraktiviteterne hele tiden undergraves. Derfor mener jeg, at det er af største vigtighed, at vi en gang for alle beslutsomt vælger at understrege den sociale værdi af iværksættervirksomhed. Jeg mener, at dette er afgørende for små og mellemstore virksomheders fremtid.

  Reino Paasilinna (PSE). - (FI) Hr. formand, hr. kommissær, de små og mellemstore virksomheder er vigtige kilder til beskæftigelse, og det er årsagen til, at det europæiske charter er et projekt, der bør støttes. Samtidig må Kommissionen snarest oplyse, hvilke medlemsstater der endnu ikke har forbedret deres praksis eller gennemført chartrets aktioner.

De små og mellemstore virksomheder repræsenterer en enorm ressource og mulighed. Vi må kontinuerligt strømline og forenkle lovgivningen og gøre det lettere at starte nye virksomheder. Enhver aktion, som fremmer et godt iværksætterklima, har vores gruppes støtte. Et vigtigt mål må være at harmonisere virksomhedsbeskatningen. Problemet ved chartret er, at det ikke indeholder nok konkrete tiltag, som kunne give støtte til innovative virksomheder og deres potentiale for at networke. En mere effektiv brug af internettet og ebusiness er områder, som indeholder enorme muligheder. Det er også vigtigt at udvikle elektroniske offentlige tjenester i medlemsstaterne som et hjælpeværktøj for de små og mellemstore virksomheder.

EU må snarest begynde at gennemføre Basel II. Det ville også hjælpe på sagen. Kommissionen og Rådet bør også tage fat på spørgsmålet om fællesskabspatentet igen, et problematisk, men afgørende vigtigt spørgsmål. Lovgivningen om statsstøtte bør undersøges, så virksomheder kan modtage støtte i tilfælde, hvor den private risikovillige finansiering viger tilbage.

Naturligvis bør vi støtte etablering af små virksomheder, som kun er baseret på egenbeskæftigelse, men det er ambitiøse og opfindsomme virksomheder, der udgør den vigtige indsprøjtning, vi har brug for.

  Jean Marie Beaupuy (ALDE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, jeg glæder mig naturligvis over den meget brede enighed, der i aften samler os omkring fru Vlastos betænkning, og jeg glæder mig over i morges at have hørt kansler Schüssel og derefter hr. Barroso sige, at de tillægger SMV'erne stor betydning, og at dette emne vil blive behandlet på Det Europæiske Råds forårsmøde. Jeg for min del vil gerne henlede Deres opmærksomhed på to punkter.

Vi har de seneste minutter talt om SMV'erne som en slags vag idé, en administrativ enhed, som vi skal forenkle tingene for, give penge, fremme den omgivende kontekst for osv. De små virksomheder, det er først og fremmest en virksomhedsleder - jeg ved, der er nogle her i salen, som talte for et øjeblik siden - og det er nu snart 31 år siden, jeg selv startede min første virksomhed. Derfor skal vi tage hensyn til disse virksomhedsledere, hvis vi vil give dem konkrete svar, så deres små virksomheder fungerer.

Hvis De spørger samtlige virksomhedsledere i de europæiske SMV'er, vil de sige én ting, og det er, at dagene ikke er lange nok, og netop nu er mange af dem stadig på arbejde! Vi skal derfor komme med konkrete svar, hr. kommissær. Ja, vi skal forenkle, men vi skal især anvende subsidiaritetsprincippet, så de lokale myndigheder, staterne og erhvervsorganisationerne yder SMV'erne reel støtte. EU skal ikke gøre alt det alene, men den skal også gøre det.

Det andet punkt vedrører vores medborgere. De skal gøres bevidst om iværksætterånden allerede i skolerne. Dernæst vil jeg gerne komme med et forslag. Hvorfor skaber vi ikke en europæisk åbent hus-dag for de små virksomheder, ligesom der på europæisk plan findes en sangkonkurrence og en fodboldturnering? Hvorfor afholder vi ikke en europæisk dag for god praksis? Det var et par idéer til, hvordan vi kan få vores medborgere til at forstå og føle, hvor vigtige vores SMV'er er.

  Thomas Mann (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, der er 25 millioner små virksomheder med næsten 100 millioner ansatte. Disse små virksomheder repræsenterer langt over halvdelen af alle private job i EU og har stor betydning for den regionale, kulturelle og sociale udvikling, hvilket også omfatter landdistrikterne. De fortjener at se deres innovations- og konkurrencemuligheder blive drøftet hvert år. Som andre parlamentsmedlemmer allerede var inde på, blev disse virksomheders betydning fremhævet i dag af hr. Schüssel i forbindelse med hans præsentation af det østrigske rådsformandskabs program, da han opfordrede os til at "vække den sovende kæmpe". Jeg er fuldkommen enig med ham.

Der rettes imidlertid også kritik mod chartret fra mange sider, fordi det indeholder for mange ikke-bindende appeller. Jeg kunne ligeledes ønske mig håndfaste foranstaltninger på fællesskabsniveau og - som kommissær Verheugen sagde - på medlemsstatsligt niveau. Chartrets 10 aktionslinjer er immervæk væsentlige ledende tanker med henblik på at styrke udvekslingen af bedste praksis, fremme etableringen af nye virksomheder og skabe et positivt erhvervsklima i det hele taget. Det starter med skoleundervisningen, og her skal vi sætte vigtige prioriteringer allerede fra folkeskolen og frem i det videre skoleforløb. Også på det felt udgør Finland et forbillede. Nederlandene er eksemplariske med hensyn til forenklingen af bestemmelser, hvilket ikke mindst skyldes deres standardiserede konsekvensvurderinger. Vi er indforstået med, at de betydelige bureaukratiske og stattemæssige forhindringer i medlemsstaterne skal reduceres yderligere. Det er vigtigt, at støttemidler fritages helt fra selskabsbeskatningen.

I Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender udarbejdede hr. Bushill-Matthews en rigtig god betænkning. Her tænker jeg specielt på forslaget om at udfærdige en grønbog om formindskelse af barrierer og på kravet om en forbedret adgang til strukturfonde og risikokapitalfonde. Personligt finder jeg det essentielt, at små virksomheder deltager i den transnationale udveksling af lærlinge og andre medarbejdere, og at de gør dette inden for rammerne af programmer såsom Leonardo da Vinci-programmet. På den måde forøges mobiliteten, og det skaber samtidig en af forudsætningerne for, at små og mellemstore virksomheder kan samarbejde meget bedre i fremtiden.

  Brigitte Douay (PSE). - (FR) Hr. formand, det glæder mig, at de små virksomheder i dag er i centrum for den europæiske aktualitet, først og fremmest med de meget opmuntrende ord fra kansler Schüssel i morges, som har gjort dette emne til en prioritering for det østrigske formandskab. De er også kommet i centrum for debatten med Deres indlæg, hr. kommissær, for den tværpolitiske gruppe om SMV'er i eftermiddags og her til aften, hvor De bekræfter, at SMV'ernes situation optager Kommissionen meget, og at der skal skabes bedre politiske forhold for SMV'erne i Europa. Endelig er de kommet i centrum for debatten med aftenens drøftelser.

I den aktuelle vanskelige økonomiske kontekst er det ofte de små virksomheder og håndværkerne, der skaber rigdom og skaber de fleste job. Job, som kun i ringe grad udsættes for udflytninger, og som gør det muligt at opretholde den sociale samhørighed ved at kunstvande hele Unionens territorium. EU skal støtte disse små virksomheder energisk ved at styrke vægten af det specifikke interventionsinstrument, som chartret er, og ved at gå videre end til de gode forsæt, sådan som der opfordres til i fru Vlastos fremragende betænkning.

For at sikre oprettelsen og overdragelsen af disse små virksomheder skal de administrative formaliteter i Europa og i medlemsstaterne forenkles, virksomhedernes adgang til kapital, de europæiske programmer, navnlig forskningsprogrammerne, skal lettes, oplysningerne om de foranstaltninger, der er målrettet mod de små virksomheder, skal udbredes bedre, og der skal opmuntres til innovation og bekæmpelse af varemærkeforfalskning. Men alt dette kræver ambitiøse midler. Så vi må håbe, at de gode feer, der i dag har beskæftiget sig med de små virksomheders fremtid - denne sovende kæmpe, som kansler Schüssel udtrykte det - lader deres ønsker gå i opfyldelse og afsætter de nødvendige budgetmidler til de forskellige aktioner, og at de gode forsætter understøttes af et konkret finansielt engagement.

  Šarūnas Birutis (ALDE). - (LT) Hr. formand, hr. kommissær, små virksomheder er en af de vigtigste drivkræfter i den europæiske konkurrenceevne. Jeg vil imidlertid gerne sige, at betænkningen er noget formel og ikke præcist afspejler den aktuelle situation. Jeg vil gerne pege på vanskelighederne for små virksomheder og erhvervsudviklingen i de nye medlemsstater i EU. Desværre er iværksætterniveauet i mange af disse lande - f.eks. i mit eget hjemland Litauen - fire gange lavere end i de gamle medlemsstater, og de små virksomheders udsigt til vækst er ikke tilstrækkeligt favorable. Det vil mindske den samlede konkurrenceevne for EU. Hvis der skal skabes virksomheder og job, kræver det attraktive betingelser for opstart af virksomheder og favorable finansieringsmuligheder. Iværksætterånd og borgerinitiativer er vigtige forudsætninger for en harmonisk social udvikling. Dette har hidtil været et problem i de nye medlemsstater. Derfor har disse stater brug for en impuls fra Kommissionen og ekstra initiativer og betingelser, som letter udviklingen af små virksomheder. Hvordan skal det gøres? For det første er det vigtigt at fjerne beskatningen af investeringer i små virksomheder og på den måde skabe bedre muligheder for de små virksomheders brug af kapitalmidler. For det andet bør de små virksomheder sikres adgang til strukturfondene på nationalt niveau. Efter min mening bør en vis procentdel af midlerne øremærkes til små virksomheder. Desuden er det vigtigt at forenkle de bureaukratiske procedurer og reducere skattebyrden på innovative virksomheder så meget som muligt ved at undtage dem fra overskudsbeskatning, især i opstartsfasen.

(Bifald)

  Edit Herczog (PSE). - (HU) Hr. formand, SMV-chartret er et vigtigt og nødvendigt politisk hensigtsdokument, men i sig selv er det næppe mere end det. Den åbne koordinationsmetode, som foreslås for at gennemføre chartrets mål, er fleksibel, og det er muligvis ikke kun en fordel, men også en ulempe. Derfor er jeg enig med ordføreren og kommissæren. Vi skal ikke kun støtte SMV'erne med vores gode vilje, men også med obligatoriske regler både på EU-niveau og på medlemsstatsniveau.

Det er meget vigtigt, at chartret ligesom andre parallelle programmer, som nogle gange er for fjerne, ikke blot handler om SMV'er, men også er henvendt til SMV'er. Ud over principperne har vi brug for pragmatisk og letforståelig information og støtteprogrammer, som virkelig kan formidles. Ellers får vi aldrig fat i de titusinder af pressede iværksættere, som ikke kan afsætte tid eller ressourcer til selv at opsøge denne information.

Samtidig må vi ikke glemme, at SMV-politikken ikke er et særligt separat emne, men en af de horisontale søjler. Når vi ved, at det store flertal af vores virksomheder er SMV'er, må vi indse, at den eneste holdbare strukturelle løsning for at gennemføre samhørighedspolitikken, nedbringe arbejdsløsheden, forbedre konkurrenceevnen og den økonomiske vækst, lette udviklingen af landdistrikterne, forskningsudviklingen eller innovationen er at bygge på vores egne SMV'er.

Vi må ikke glemme dette grundlag. Derfor beder jeg om, at vi ikke lægger chartret ned i en skuffe, når debatten er slut, men lader det ligge fremme på bordet for at minde os om den lange rejse, der stadig ligger foran os, før vi kan sige, at små virksomheder er en succes i Europa.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 19. januar 2006 kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Chartret for små virksomheder er et stort fremskridt, når det gælder om at forsvare den økonomiske sektor, der udgør EU's særpræg, livskraft og rigdom. En bedre adgang til EU-midlerne, en slankere forvaltning, uddannelse og skattelettelser er alle instrumenter, der er nødvendige for, at små og mellemstore virksomheder kan blive ved med at eksistere, producere, investere og ansætte folk. Nu hvor EU har anerkendt denne sektors vigtighed, skal vi dog være meget opmærksomme på konsekvensen i EU-politikkerne. De seneste debatter om registreringen af kemiske stoffer eller softwares patenterbarhed - for blot at nævne nogle eksempler - har undertiden fået borgerne til at tvivle på EU's reelle vilje til at gøre en indsats for at beskytte de små og mellemstore virksomheder. Det sidste kedelige eksempel på dette er den efterhånden alt for velkendte debat om tekstilsektoren og handelsforbindelserne med Den Kinesiske Republik. At fremme og gennemføre et charter for små virksomheder vil være forgæves, indtil EU - og navnlig Kommissionen - langt om længe hæver stemmen og resolut kræver respekt for handelsbestemmelserne, der i forvejen er yderst ufordelagtige for de små virksomheder, og forlanger, at de internationale partnere skaber de bedst mulige betingelser for, at denne industri kan blive ved med at blomstre.

  Gábor Harangozó (PSE). - (EN) I de nye medlemsstater er der gjort fremskridt med at fremme SMV'er især inden for iværksætteruddannelse, bedre regulering og afhjælpning af manglen på kvalificeret arbejdskraft. Konkrete tiltag for at fremme gunstige vilkår for SMV'er er afgørende for, at Unionens mål om vækst og beskæftigelse kan nås.

Bedste praksis peger på, at de nye medlemsstater bør fokusere på at skabe systemer til overvågning af kvalifikationskløfter, udarbejde politikker om konkurs- og konkurrencelovgivning, udvikle skattesystemer, der begunstiger SMV'er, anvende konsekvensanalyser til udarbejdelse af bedre lovgivning og fremme innovation og teknologisk kapacitet.

Derfor er det nødvendigt, at SMV-dimensionen integreres yderligere i Unionens øvrige politikker gennem øget høring og bedre repræsentation af SMV'erne på nationalt plan og fællesskabsplan.

Denne betænkning giver mig også lejlighed til at bifalde initiativerne Jaspers og Jeremie, som uden tvivl kommer til at spille en vigtig rolle for skabelsen af gunstigere vilkår for SMV'er i EU.

Jeg bifalder også, at chartrets mål udvides til at omfatte det udvidede EU, kandidatlandene, det vestlige Balkan, Moldova og partnerne i Middelhavsområdet.

Endelig støtter jeg ordførerens efterlysning af et sammenhængende overblik og en mere systematisk og kritisk evaluering.

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand