Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 18. januar 2006 - Strasbourg

14. Adfærdsregler for medlemmerne (ændring af forretningsordenen)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Gérard Onesta for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ændring af Europa-Parlamentets forretningsorden med hensyn til adfærdsregler for dets medlemmer (A6-0413/2005).

  Gérard Onesta (Verts/ALE), ordfører. - (FR) Hr. formand, De har foran Dem et eksemplar af vores nuværende forretningsorden. Ifølge denne forretningsorden burde De omgående få mig smidt ud af Deres betjente, da jeg er iført en T-shirt med et lille politisk slogan trykt foran og bagpå. Ifølge vores forretningsorden er der således totalt forbud mod at give visuelt udtryk for sine politiske holdninger på et hvilket som helst medium. Det viser blot, hvor absurd det aktuelle system er, især da den nuværende forretningsorden ikke giver os mulighed for at gribe ind, hvis vi udsættes for vold, overfusning, æreskrænkelse eller fornærmelse her i salen eller andre steder. Vores aktuelle værktøjer på området er meget begrænsede. Det er enten ingenting eller en atombombe, og atombomben er Dem, hr. formand. De kan foreslå Parlamentet at sanktionere den person, der har overtrådt adfærdsreglerne, men da denne person stort set ikke har nogen rettigheder, tøver De med at gøre det, og når De tøver, er det Dem, der risikerer at blive sanktioneret, hr. formand. Derfor har hverken De eller Deres forgængere nogensinde gjort brug af denne atombombe, heldigvis.

Det har derfor været nødvendigt at ændre på tingene, og her vil jeg ikke blot takke Dem - jeg er virkelig meget rørt over, at De fortsat varetager forsædet på dette sene tidspunkt - men også de fire skyggeordførere, der har hjulpet os med at opnå enighed: hr. Méndez de Vigo for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, hr. Corbett for De Europæiske Socialdemokraters Gruppe, hr. Guardans Cambó for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa og fru Kaufmann for Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre. Denne betænkning giver os ikke blot lejlighed til at udarbejde en mere fornuftig forretningsorden, som er mere velafpasset, mere fleksibel og bedre tilpasset efter forholdene, men også - heldigvis - at gøre fremskridt med hensyn til parlamentsmedlemmernes individuelle grundlæggende rettigheder.

For første gang vil vi takket være denne nye forretningsorden være beskyttet af den primære ret, der figurerer i vores forretningsorden. Vi beskyttes ligeledes af medlemmernes statut. For første gang er en person, der overtræder adfærdsreglerne, berettiget til at blive underrettet individuelt og til at afgive forklaring over for Dem, hr. formand. Sanktionen skal begrundes skriftligt. Det er slut med enhver form for skønsbeføjelser. Den person, der overtræder adfærdsreglerne, får en intern klagemulighed ud over den eksterne klagemulighed. Klagen har opsættende virkning. Hvis vores klagemyndighed er for langsom, annulleres sanktionen og betragtes som ugyldig. Parlamentsmedlemmerne får endvidere - heldigvis - en ny ret til at udtrykke sig visuelt. Jeg vil endelig kunne bære denne form for T-shirt, uden at betjentene kommer, hr. formand, når blot det, jeg har på, ikke er fornærmende eller æreskrænkende og ikke forstyrrer mødet, hvilket jeg ikke håber er tilfældet i aften.

For første gang gør vi stemmeretten hellig. For øjeblikket er det sådan, at hvis en kollega bortvises nogle dage, mister han eller hun sin stemmeret. Dvs. at man ikke blot sanktionerer den pågældende kollega, men også alle hans eller hendes vælgere, der ikke havde nogen indflydelse på fejltrinnet. Vi har således valgt at sige, at demokratiet er tilstrækkeligt stærkt til at gå det skridt videre, til at beskytte selv de værste af Parlamentets medlemmer, nemlig dem, der ikke respekterer demokratiet. Demokratiet respekterer selv medlemmernes mindste rettigheder, og det, mener jeg, tjener Parlamentet til ære.

Endnu engang vil jeg gerne takke alle skyggeordførerne for, at de gjorde det muligt at opnå enighed. Selve beskyttelsesforanstaltningen er at finde i forretningsordenen, hvor man for eftertiden kan se følgende sætning: "Nærværende forretningsorden hindrer på ingen måde livlige forhandlinger i Parlamentet og begrænser ej heller medlemmernes ytringsfrihed".

Jeg har gemt et eksempel til at slutte af med. Kan De huske, at en af Parlamentets grupper for et års tid siden skabte stor ståhej under afstemningen om den europæiske forfatning? Hr. formand, De havde selv ganske svært ved at få genoprettet roen i Parlamentet, så det kunne fortsætte sit arbejde. De udviste stor ro, men situationen var meget vanskelig, og billederne af disse forstyrrelser udenfor har ikke tjent det europæiske demokrati til ære.

Vi må ganske afgjort forvente, at den samme gruppe igen i morgen laver en happening under afstemningen om dette emne, som vi er meget optaget af, men denne gang bliver det af en helt anden art. Flere har fortalt mig, at de allerede har indtaget ånden i den nye forretningsorden. De vil bruge nogle hånddukker og vise nogle strudse. Det bliver hverken voldeligt eller forstyrrende og bestemt ikke aggressivt. Alene det, at de allerede har indtaget ånden i denne nye forretningsorden, viser, at vi går den rigtige vej.

Til slut tror jeg, vi takket være alle mine kollegers anstrengelser får et levende, men værdigt Parlamentet, et værdigt, men levende Parlament, og De kan regne med, hr. formand, at Deres ordfører, som i vide kredse er kendt som en politisk urostifter, vil sørge for, at Parlamentet bliver ved med at være meget levende.

  Formanden. - Tak for Deres forklaring, hr. Onesta, men jeg bliver nødt til at bortvise Dem fra plenarmødet, da det er sådan ifølge vores nuværende forretningsorden, som fortsat gælder.

  Ingo Friedrich, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hvad er hensigten med denne forretningsorden, og hvori består det nye? Hensigten er, at det levende element og spontaniteten skal sikres fuldt ud, men dog således, at ethvert parlamentsmedlem, som virkelig ondskabsfuldt, ihærdigt og vedvarende forstyrrer det forskriftsmæssige forløb af Parlamentets arbejde, kan kaldes til orden.

Dette er blevet omdefineret og det, der tidligere blev fremstillet meget uspecifikt i Parlamentets vedtægter, bliver nu præciseret, nemlig forskellen mellem den "normale" forhandlingsleder, formanden for en delegation eller et udvalg, eller en næstformand, som leder plenarforsamlingen, og den ene formand - som selvfølgelig er personligt til stede her i dag. Den "normale" forhandlingsleder kan tildele en reprimande, forvise et parlamentsmedlem, der udviser vedvarende forstyrrende adfærd, og afbryde forhandlingerne. Men de virkeligt smertelige sanktioner er det kun formanden, som kan idømme. Det virker først overraskende, at det er formanden alene, som uden om plenarforsamlingen kan idømme en effektiv sanktion. Dette korrigeres eller afbalanceres imidlertid ved, at der introduceres en klageadgang, således at det parlamentsmedlem, som føler sig uretfærdigt behandlet af formanden, kan klage, og at en eventuel fejlagtig idømt sanktion kan blive korrigeret.

Et virkeligt nyt aspekt heri er, at brud på tavshedspligten nu også kan sanktioneres. Et andet nyt aspekt er, at der har været en vis øgning i antallet af sanktionsmuligheder. Indtil nu har der været mulighed for at suspendere et parlamentsmedlem 2-5 dage fra arbejdet, hvorimod den nye periode vil være 2-10 dage. Jeg mener - som hr. Onesta også sagde - at det handler om et afbalanceret udkast, et forslag, som muliggør det levende element og alligevel sikrer det forskriftsmæssige forløb. Vores gruppe agter derfor at støtte dette forslag.

  Richard Corbett, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg er sikker på, at De ved, at næsten alle parlamenter har regler, som skal beskytte dem mod forstyrrende adfærd, der tager sigte på at forhindre dem i at arbejde. Måske tages reglerne aldrig i anvendelse, måske vil de aldrig være nødvendige, men det er vigtigt at have dem som en demokratisk sikkerhedsforanstaltning.

Det, vores udvalg foreslår i dag, er en beskeden række forslag. De ville give Dem, hr. formand, beføjelser, der er langt mindre end f.eks. de beføjelser, som formanden for det britiske underhus har, de er nøje afgrænset, og de er kombineret med sikkerhedsforanstaltninger for at berolige de kolleger, der frygtede, at vi ville slå hårdt ned på alle former for adfærd, der var den mindste smule farverig eller sprælsk. Sådan er det ikke. Men vi gør klogt i at indføre et sammenhængende og passende regelsæt for om nødvendigt at beskytte os selv. Ved det sidste valg til Europa-Parlamentet blev der faktisk valgt et medlem, som synes at være forsvundet nu, men som under valget sagde, at det var hans ønske at komme ind i Parlamentet for at forstyrre det og forhindre det i at arbejde. Det formåede han nu ikke at gøre. Men, hvem ved, han kunne sammen med andre have gjort sig store bestræbelser på at forhindre os i at arbejde. Det er årsagen til, at det er nødvendigt at beskytte den demokratiske proces eller i det mindste have instrumenterne til det, hvis vi får brug for dem.

Jeg har noteret mig, at nogle medlemmer af vores presse siger, at disse regler udelukkende har til formål at lukke munden på dem, der er imod EU, at bringe et mindretalssynspunkt til tavshed. Det er ikke rigtigt, og alle, der undersøgte forslagene, vil vide, at det synspunkt ikke er gangbart. Vi har gjort alt for at sige, at Parlamentets pluralisme - retten til at udtrykke sig, retten til ytringsfrihed og endog, inden for rimelighedens grænser, synlige udtryk - er beskyttet og garanteret. Det går altså ikke ud på at bringe noget mindretal til tavshed. De, der siger det, sigter til godtroende journalister eller den euroskeptiske presse i håbet om at få en historie, hvor vi fremstår som dumme eller latterlige. Medmindre de mennesker, der står bag denne historie, mener, at det rammer dem, og det kan jeg næsten ikke tro, må de enten have planer om at forstyrre vores arbejde - og det er forhåbentlig ikke tilfældet - eller være paranoide. I betragtning af deres generelle holdning til EU - at alt, hvad der kommer fra vores institutioner, nødvendigvis er en ondsindet sammensværgelse - tror jeg snarere, at det er paranoia, der styrer deres handlinger, når de fortæller pressen historien om denne meget fornuftige betænkning.

Min gruppe vil støtte hr. Onestas forslag, og jeg håber, at dette giver Parlamentet det passende regelsæt, som vi har behov for i tilfælde af, at vi må beskytte os selv.

  Ignasi Guardans Cambó, for ALDE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, min gruppe vil fuldt ud støtte denne betænkning i den form, som den nu får efter vedtagelsen af flere ændringsforslag, og jeg vil gerne ønske ordføreren tillykke med den tekst, som det nu er lykkedes os alle at blive enige om.

De foregående talere har forklaret dette udmærket, og jeg kan ikke undgå at gentage nogle af deres pointer.

Denne tekst er en grundlæggende rationalisering af det nuværende system - hvilket i sig selv er noget af en opgave - den kodificerer og rationaliserer, den gør hver enkelt persons rolle meget mere klar og frem for alt giver den en balance mellem to ekstreme synspunkter.

Det første er at forstå, at dette er et parlament og ikke en skole, en kirke eller - dette er ment som en morsomhed, hr. formand - et operahus. Det skal have sin livlighed, sin bevægelse, sine mennesker. Ikke desto mindre skal spillereglerne følges, og Parlamentet skal til hver en tid kunne bevare den værdighed, der er forbundet med dets rolle.

Det er uacceptabelt - og jeg vil komme med et eksempel, som oprørte mig særligt - at afbryde et formelt møde med en præsident, et statsoverhoved, under hans sidste tale og sandsynligvis en af hans sidste politiske handlinger i Europa og i hans politiske karriere. Jeg tænker på præsident Ciampis tale til Parlamentet. Det er uacceptabelt. Andre lignende handlinger er lige så uacceptable.

Det er det, der bør straffes, meget mere end at et medlem fremviser en eller anden plakat eller lille pamflet, hvilket ikke på nogen måde forstyrrer Parlamentets arbejde.

På den ene side er det således fint med livlighed, energi og modsatrettede opfattelser - og de bliver nogle gange udtrykt gennem tilråb og andre reaktioner, som vi fra de latinske parlamenter endda mener mangler, fordi simultantolkningen gør det svært for os at le spontant eller reagere på en bemærkning - men det må ikke gå så vidt, at det går ud over værdigheden ved den rolle, vi er blevet betroet og ved det, som hver enkelt af os repræsenterer, hvilket er meget mere end den betydning, vi har som enkeltpersoner. Det er grunden til, at vi er her selv på denne tid af natten.

Jeg mener, at denne balance afspejles fint i den betænkning, der kommer til afstemning i morgen. Der er passende straffe, der er garantier for dem, som bliver straffet, der er kompetencer til formanden, som opvejes af en ret til at appellere til Præsidiet. Jeg mener, at alt dette er et fremskridt.

Mit håb for denne tekst er det bedste, man kan håbe for en tekst af denne type, nemlig at der aldrig vil blive brug for den. Jeg håber, at den bliver, hvor den er, at vi alle sammen nærmest glemmer, at den findes, og at den ikke bliver bemærket, fordi det ikke er nødvendigt at bruge den. Det ville være det bedst mulige resultat af at have klare regler for den interne disciplin i Parlamentet.

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand, ordføreren, hr. Onesta, har gjort, hvad han kunne for at finde en balance mellem forargelse over nogle parlamentsmedlemmers optræden og garantier for frihed til at give udtryk for modstridende opfattelser. Det er positivt, at straffede medlemmer ikke mister deres stemmeret, og at de kan appellere afgørelsen. Alligevel tror jeg, at dette forslag kan virke mod hensigten. Det er en opfordring til parlamentsmedlemmer til at blive omtalt i medierne ved at bebude deres egne straffeforanstaltninger og dermed spille en martyrrolle over for offentligheden. Det frister også ængstelige formænd til at optræde unødigt hårdt over for folk, som de ikke betragter som deres venner. Desuden vil hver episode føre til krav om at udelukke alle uforudsete ærgrelser gennem endnu strengere regler.

Forhandlinger, hvor talerne afbrydes, og hvor der klart gives udtryk for afvigende meninger, hører med til de normale sædvaner i et parlament. Europa-Parlamentet gør sig latterligt, hvis dette fører til udelukkelse fra en række møder eller endda til suspension af et medlem. Så vil medierne informere mindre om debattens indhold og beslutningsprocessen og mere om manglende tolerance. Det er et forkert signal til vælgerne, og derfor ville det være bedre, hvis en sådan ordning begrænses til at forhindre og straffe fysisk vold.

  Gerard Batten, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, siden mit parti, Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti, kom ind i Parlamentet i 1999 og vendte styrket tilbage i 2004, har vi etableret den første ægte modstand mod den europæiske politiske integrationsproces. Jeg frygter, at de foreslåede foranstaltninger kan bruges til at forsøge at undertrykke udtryk for national uafhængighed og modstand imod EU. Hvis det er tilfældet, vil det ikke lykkes.

Jeg har imidlertid nogle konstruktive forslag til forbedring af møderne. For det første bør de formænd, der fører forsædet, sørge for, at talerne holder sig inden for taletiden. Talere, der går ind for EU, tillades langt oftere at overskride taletiden end talere, der er imod EU. For det andet bør nogle af formændene tage den lidt mere med ro under afstemningstiden. Så ville vi få tid til at stemme ordentligt. Samtidig ville formændene måske ikke lave så mange graverende fejl, når de vurderer afstemningen, og der ville blive færre krav om elektronisk kontrol.

  Íñigo Méndez de Vigo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, jeg vil tale af parlamentarisk høflighed, for det første, fordi De er her, og det bør vi efter min mening være taknemmelige for, og for det andet fordi det var min gruppe, der bad om denne debat.

I henhold til vores forretningsorden var det ikke nødvendigt at holde denne debat, fordi der ved afstemningen i udvalget var overvældende flertal for hr. Onestas betænkning, men min gruppe bad om det, netop fordi min gruppe holder af gennemsigtighed.

Jeg vil gerne sige, at jeg er glad for, at vi bad om det, på trods af tidspunktet, for jeg synes, det har været en mønsterdebat. De foregående talere har beskrevet perfekt, hvad denne reform af forretningsordenen betyder. Ligeledes af parlamentarisk høflighed og i betragtning af tidspunktet vil jeg ikke sige mere, og vi kan alle gå hjem.

  Rainer Wieland (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne præcisere, at jeg ikke optræder i stedet for hr. Martin, men at min gruppe bevilligede mig to minutter, selv om jeg ikke er medlem af det kompetente udvalg. Jeg er Dem meget taknemmelig for, hr. formand, at De er til stede under behandlingen af disse spørgsmål, og jeg værdsætter meget Deres forsøg på som formand at dæmme op for de ganske mange misbrugsforsøg fra nogle parlamentsmedlemmers side under henvisning til forretningsordenen. Jeg ønsker dog ikke at drøfte her, om man ikke giver nogle parlamentsmedlemmer en højere status ved at straffe deres tvivlsomme adfærd i forbindelse med forretningsordenen. Jeg ønsker heller ikke at drøfte, om der ikke er adskillige medlemmer af Præsidiet, som ganske enkelt har mindre suverænitet, og at selv en ændring af forretningsordenen ikke vil kunne rette op på dette forhold. Jeg støtter udtrykkeligt, at brudet på tavshedspligten blev inkluderet i denne tekst. Jeg føler imidlertid et vist ubehag ved, at Retsudvalget, som er ansvarlig for medlemmernes mandat, ikke kunne blive konsulteret om denne tekst.

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender er med god grund ansvarlig for forretningsordenen. Her er disse sager i gode hænder. Men nogle gange kolliderer parlamentsmedlemmernes rettigheder med bestemmelserne i forretningsordenen. Selvfølgelig begrænser det enkelte parlamentsmedlems rettigheder sig ikke kun til afstemningen. Vi er et parlament og ikke et stemmelokale. Hvis et parlamentsmedlem er fraværende og således ikke kan fremføre sine argumenter, vil domstolene med god grund kunne erklære en afstemning for ugyldig. Hvis Retsudvalget havde været involveret, ville jeg have rejst et spørgsmål, som skærer helt ind til benet. Tidligere kunne et parlamentsmedlem, der var blevet sanktioneret, anmode om fem minutters taletid i Parlamentet. Parlamentsmedlemmerne havde bestemt dette, og derfor havde man ikke behov for en klagemulighed. Den procedure, som ville have været offentlig, forsvinder nu i et vist omfang i de parlamentariske udvalg, hvilket jeg anser for at være et tilbageskridt. Alligevel støtter jeg dette, men med bange anelser. Jeg vil dog godt opfordre til, at Retsudvalget bliver inddraget i konsultationsfasen i tilfælde af fremtidige forhandlinger, hvor man vover sig længere ud end til blot rene organisationsprocedurer, og hvor mandatet også kun ville kunne blive berørt heraf i teorien.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Glyn Ford (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg lykønsker hr. Onesta med hans betænkning, som, hvis den bliver vedtaget, vil ændre vores forretningsorden og indføre stærkere og mere fleksible procedurer til disciplinering af medlemmer, der forstyrrer Parlamentets eller dets udvalgs møder. Jeg er ikke helt sikker på betydningen af den nye artikel 147, stk. 3, litra b), hvor der foreslås en sanktion om fratagelse af retten til dagpenge i 2-10 dage. Betyder det, at det pågældende medlem ikke kan indskrive sig i det pågældende antal dage - dvs. må blive hjemme - eller betyder det noget helt andet, nemlig at når vedkommende indskriver sig, modtager han eller hun ingen dagpenge? Måske kan ordføreren forklare, hvad hensigten er.

Jeg bifalder ændringsforslag 3 til artikel 9, stk. 1b (nyt) med bestemmelser om beskyttelse af medlemmernes ytringsfrihed. Hvis det bliver vedtaget og inddraget i vores forretningsorden, vil jeg omgående, hvis det er trådt i kraft i næste mødeperiode, afprøve dets styrke ved at genfremsætte min skriftlige erklæring om at boykotte Ferrero-Rocher, der forud for denne bestemmelse blev erklæret uantagelig af den tidligere formand for Parlamentet. Ytringsfriheden er ikke begrænset af Europas multinationale selskabers ønsker.

  David Martin (PSE). - (EN) Som følge af visse medlemmers og gruppers adfærd på Parlamentets plenarmøder er det desværre nødvendigt at indføre nye regler for medlemmernes adfærd. Efter min opfattelse skabes der i betænkningen den rette balance mellem på den ene side behovet for at sikre parlamentarisk ytringsfrihed og livlig debat og på den anden side værdig afvikling af Parlamentets arbejde.