Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B6-0086/2006

Forhandlinger :

PV 01/02/2006 - 12
CRE 01/02/2006 - 12

Afstemninger :

PV 02/02/2006 - 8.8
CRE 02/02/2006 - 8.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


Forhandlinger
Onsdag den 1. februar 2006 - Bruxelles EUT-udgave

12. Resultatet af valget i Palæstina og situationen i Mellemøsten samt Rådets afgørelse om ikke at offentliggøre rapporten om Østjerusalem
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om resultatet af valget i Palæstina og situationen i Mellemøsten samt Rådets afgørelse om ikke at offentliggøre rapporten om Østjerusalem.

 
  
MPphoto
 
 

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer, under det forrige dagsordenspunkt blev der allerede sagt meget om valget i Palæstina, om konsekvenserne og den videre kurs. Jeg vil alligevel anføre nogle punkter, som har været ledende for Rådet på dets møde i mandags.

Først må man konstatere - og her vil jeg gerne takke fru De Keyser og alle de kolleger, som deltog i valgobservationen - at valget er gået ordentligt til, som det er almindeligt anerkendt. Jeg tror, det var et klart demokratisk udtryk for befolkningens vilje. Det kan der ikke rykkes ved.

Formandskabet og næsten alle udenrigsministre i EU's medlemsstater reagerede umiddelbart. De reagerede uafhængigt af hinanden på en måde, som stort set svarer til de samme principper. I denne forbindelse vil jeg også gerne pege på Mellemøstkvartettens erklæringer fra 26.-30. januar, som præciserer, at det internationale samfund fortsat betragter princippet om ikke-vold, anerkendelse af Israels ret til at eksistere og overholdelse af alle eksisterende gensidige forpligtelser som en forudsætning for en varig og fredelig løsning af den israelsk-palæstinensiske konflikt.

Det har været og er fortsat særligt vigtigt, at Rådets udtalelser og udtalelserne fra EU's medlemsstater stort set er identiske med udtalelserne fra vores partnere i kvartetten. Både kvartetten og EU forventer, at den kommende palæstinensiske regering entydigt bekender sig til disse principper, som jeg nævnte, og understreger, at den internationale støtte til den nye palæstinensiske selvstyremyndighed også hænger meget tæt sammen med overholdelsen af disse principper.

Israel og den palæstinensiske selvstyremyndighed mindes igen om deres forpligtelser i køreplanen for fred. Rådet har i det store og hele bekræftet denne linje fra kvartetten. Også Rådet forventer, at det nyvalgte palæstinensiske lovgivende råd vil støtte en regering, som bekender sig til disse principper, nemlig til en fredelig forhandlingsløsning på konflikten med Israel, som bygger på eksisterende aftaler og køreplanen, til retsstaten, til reformer og til en ordentlig finansforvaltning. På dette grundlag er EU villig til fortsat at støtte palæstinensernes økonomiske udvikling og demokratiske statsdannelse.

Vi må ikke træffe overilede beslutninger på nuværende tidspunkt, men skal klart give udtryk for, at EU - ligesom andre partnere, der også yder bidrag - er villig til at fortsætte denne støtte, hvis visse forudsætninger er til stede.

Jeg vil nu sige nogle ord om Østjerusalem, som egentlig er den oprindelige anledning til denne debat. I debatten før var der en klar forventning om, at EU forholder sig afbalanceret, at der føres en sammenhængende politik i Mellemøsten, som ikke kun kan tage hensyn til Israels interesser eller Palæstinas interesser, men at der er brug for en afbalanceret tilgang.

EU er fortsat bekymret over israelske aktiviteter i og omkring Østjerusalem inklusive den fortsatte bosætningsaktivitet og opførelse af barrieren samt ødelæggelsen af palæstinensiske huse. Disse aktiviteter er i strid med folkeretten, bringer en endelig løsning på Jerusalem-spørgsmålet i fare og risikerer at gøre en løsning umulig, som bygger på sameksistens mellem to levedygtige stater.

På denne baggrund har Rådet bedt relevante rådsinstitutioner om at forfatte en detaljeret EU-analyse om Østjerusalem på basis af EU-missioner i Jerusalem og Ramallah.

I betragtning af den ændrede situation, særligt det kommende valg til Knesset i Israel, besluttede Rådet den 12. december, at man i denne sag ville kontakte højtstående repræsentanter for den israelske regering omkring EU's bekymring i stedet for at offentliggøre analysen.

I mellemtiden har der fundet to demarcher sted. En EU-trojka-demarche i det israelske udenrigsministerium den 19. december samt en formandskabsdemarche over for de vigtigste israelske partier den 23. december sidste år.

EU har taget positivt mod den israelske beslutning om delvis at tillade stemmeafgivelse i Østjerusalem og dermed bidrage til en vellykket afholdelse af valget.

 
  
MPphoto
 
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, som vi nævnte under forhandlingen tidligere, står vi virkelig over for en ny virkelighed. I mandags mødtes EU's udenrigsministre og kvartetten for at drøfte vores reaktion på Hamas' indtræden på den nationale politiske scene i Palæstina og følgerne for vores bistand til Den Palæstinensiske Myndighed.

Lad mig minde om tre ting. Den første er vores principper, som skal ligge helt fast. Vi støttede dette valg med et økonomisk bidrag på 18,5 millioner euro. Desuden havde vi omkring 240 valgobservatører under fru De Keysers glimrende ledelse. Vi beviste også vores engagement i opbygningen af demokratiske institutioner. Jeg mener, at dette tydeligvis er en principiel holdning. Skulle vi så opgive denne holdning i dag, fordi vi ikke bryder os om resultatet af dette valg? Efter min mening ville det være en klar fejl. Vi burde tværtimod opfordre alle til at respektere resultatet af et demokratisk valg. Da jeg besøgte Gaza, sagde jeg helt klart, at vi er parate til at samarbejde med en regering, der ønsker fred gennem fredelige midler. Som kvartetten gentog, betyder det samarbejde, en entydig forpligtelse til ikke-vold, anerkendelse af Israel og accept af de tidligere forpligtelser, herunder køreplanen og Oslo-aftalen.

For det andet ansvaret: Bolden ligger nu på de palæstinensiske lederes banehalvdel. Det er deres ansvar at optræde som partnere og opfylde de kriterier, som det internationale samfund har fastlagt. Det er endnu uklart, hvordan Hamas med sin platform for forandring og reform vil udøve det ansvar, som en ny palæstinensisk regering er nødt til at påtage sig. Det vil tage tid, før det bliver klart. Ved begge disse diskussioner har jeg anbefalet, at det internationale samfund udsender et klart signal om, hvad vi forventer. Jeg har også sagt, at Kommissionen er parat til at samarbejde med enhver regering, der virkelig søger fred gennem fredelige midler.

Men vi er opmærksom på de virkeligt betydelige økonomiske og humanitære behov hos det palæstinensiske folk. Vi er også opmærksom på de legitime palæstinensiske ønsker om at kunne danne en stat. Vi skal huske på, at donorfinansiering er vigtig for at kunne afhjælpe den almindelige palæstinensers problemer og forhindre den onde cirkel af fattigdom og ekstremisme. Men vi er også opmærksomme på vores eget engagement i en tostatsløsning og på Israels sikkerhedsbehov.

Derfor forventer vi først og fremmest, at de fremtidige medlemmer af en palæstinensisk regering forpligter sig til disse tre principper. Dette gælder for interimsassocieringsaftalen med Den Palæstinensiske Myndighed. Heri hedder det klart, at frihed og demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne skal respekteres. Desuden hedder det i naboskabshandlingsplanen, at køreplanen skal være vejen til fred.

Mens Hamas' adfærd som organisation fortsat vil blive fulgt meget nøje, skal den nye palæstinensiske regering først og fremmest vurderes på sine handlinger, herunder dens evne til at skabe fred og stabilitet.

Stabiliseringen af de offentlige finanser er en stor og umiddelbar udfordring. Jeg er parat til at være konstruktiv i reaktionen på Den Palæstinensiske Myndigheds finanspolitiske problemer - navnlig i denne periode med den midlertidige regering og forretningsministeriet - og afhjælpe deres likviditetsproblemer. Men andre skal også spille deres rolle. Dette omfatter Israel, der er blevet opfordret til fortsat at overføre toldindtægter til Den Palæstinensiske Myndighed. Jeg vil sammen med andre medlemmer af kvartetten personlig tale med israelerne om dette spørgsmål.

Palæstinensernes egen rolle vil også være af central betydning. Verdensbanken sender en mission for at se, hvad den kan gøre, og hvordan Den Palæstinensiske Myndighed kan nå de fastsatte benchmarks, måske ved at foretage budgetnedskæringer. De er nødt til at finde en metode, så de kan ophæve suspenderingen af udbetalingerne fra Verdensbankens Trust Fund. Der ligger stadig 35 millioner amerikanske dollars. De er ikke blevet udbetalt, fordi de ikke kunne udbetales. Jeg håber, at jeg kan regne med Parlamentets støtte, så vi kan finde en kortsigtet løsning. Men det er også vigtigt, at den nye regering bringer de vigtige reformer tilbage på rette spor. Dette skal ske i samme ånd som for vores tidligere samarbejde med Den Palæstinensiske Myndighed.

I mellemtiden har Kommissionen til hensigt at videreføre de bistandsprogrammer, der er rettet mod palæstinensernes grundlæggende behov, herunder infrastrukturfaciliteten, fødevarehjælp samt humanitær bistand og bistand til flygtninge.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at fredsprocessen - som vi alle ved - står ved en meget vigtig skillevej. 2005 var præget af ensidige handlinger fra israelsk side og lammelse af de palæstinensiske institutioner. Nu må det internationale samfund tilbyde konkrete udsigter til fremskridt og sætte ind over for begge parter, både israelerne og Den Palæstinensiske Myndighed. I den forbindelse er jeg enig i, at vi må styrke Mahmoud Abbas og hans myndighed for at skabe stabilitet og bevise, at forhandlinger kan føre til positive resultater. Derfor vil jeg gerne understrege betydningen af at undgå ensidige handlinger, der truer med at skade forhandlingerne om den endelige status, herunder terrorangreb, udvidelser af bosættelser og linjeføringen for sikkerhedsmuren.

Derfor må vi nu samarbejde meget tæt: De kommende dage og måneder bliver helt centrale for at skabe stabilitet både i Mellemøsten og hos os selv.

 
  
MPphoto
 
 

  Edward McMillan-Scott (PPE-DE), formand for Europa-Parlamentets observatørmission. - (EN) Hr. formand, jeg havde det privilegium endnu en gang at være leder af den største folkevalgte observatørmission til valget i Palæstina: Europa-Parlamentets. Først vil jeg gerne takke de øvrige 26 medlemmer af Europa-Parlamentets delegation for deres arbejde, navnlig min næstformand fru Napoletano og naturligvis fru De Keyser i hendes egenskab af chefobservatør for EU's hold. Jeg vil også gerne takke de medarbejdere fra Europa-Parlamentet, der var med os, og som udførte et fremragende stykke arbejde under meget vanskelige forhold.

I sidste uge hørte vi højlydte krav om valgfrihed og forandring i Palæstinas gader. Vi hørte demokratiets råb. Vi fandt ud af, som en af mine kolleger udtrykte det, at processen var perfekt. Vælgerne gik frit til stemmeurnerne, mænd, kvinder, unge og gamle. Afstemningsstederne lå normalt på skoler og blev styret af lærerne, og de var effektive og velorganiserede. De israelske tropper holdt sig i det store og hele væk. Processen forløb perfekt, og der er ingen tvivl om, at resultatet afspejler folkets ønske, men der er i højere grad tale om deres fortvivlelse over Fatah end deres kærlighed til Hamas. De Hamas-folk, vi mødte, var virkelig ikke særlig elskelige.

Ikke kun i Palæstina, men andre steder i den arabiske verden - herunder i Egypten, hvor Det Muslimske Broderskab klarede sig så godt i november og december; ved det kommende parlamentsvalg i Marokko - vil vi se fundamentalistiske islamiske politikker dukke op i hele den arabiske verden, en arabisk verden med 250 millioner mennesker. Det er udfordringen for alle vores institutioner. Vi må samarbejde, for efter min mening har vi ikke videregivet de demokratiske værdier, vi er så vant til i EU, selv om vi har videregivet den demokratiske proces. Demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og respekten for beskyttelse af mindretal: Det er de værdier, vi skal videregive.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique De Keyser, formand for EU's observatørhold i de palæstinensiske områder. - (FR) Hr. formand, mine første tanker går til de medlemmer af observatørholdet, der stadig befinder sig i områderne. Jeg har modtaget mange taksigelser, som jeg ønsker at viderebringe til dem. De har gjort et fortræffeligt stykke arbejde. Jeg har endvidere modtaget stor hjælp fra Rådet, Mark Otte, der befandt sig på stedet, og Jeanette. Men jeg vil især takke Dem, fru kommissær. De har vejledt mig i forbindelse med flere vanskelige afgørelser.

Jeg vil her nævne to. For det første installationen af vores hold i Gaza under vanskelige sikkerhedsmæssige vilkår. Vi var fra starten det eneste observatørhold i Gaza. For det andet, fru kommissær, den kontroversielle beslutning om at mødes med kandidaterne for Change and Reform, Hamas-listen. De kandidater, vi valgte at møde var selvsagt de moderate kandidater. Men jeg må også sige, at vi var det eneste hold, der mødtes med kandidater fra Change and Reform, og at historien gav os ret, eftersom 44 % af den palæstinensiske befolkning stemte på denne liste.

Jeg mener, at vi nu står over for tre udfordringer. Den første - som også jeg finder vanskelig - er at respektere palæstinensernes valg, et valg, der som Edward McMillan-Scott påpegede det, er udtryk for et ønske om forandring og ikke nødvendigvis radikal islamisme. Alle palæstinensere, eller snarere halvdelen, er ikke blevet radikale islamister. De ønsker forandring såvel indadtil som udadtil med en fred, der lader vente på sig.

Den anden udfordring, fru kommissær, er ikke at give efter for fristelsen til unilaterale tiltag i bestræbelserne på at skabe fred. Vi har ikke siden Yitzhak Rabin kunnet konstatere en reel bilateral tendens i beslutningerne og forhandlingerne mellem Israel og Palæstina. Tilbagetrækningen fra Gaza var unilateral. Hamas' tilstedeværelse i den palæstinensiske regering i dag kan forstærke denne unilaterale tendens og mindske muligheden for at skabe fred. Jeg håber, at EU vil arbejde i denne retning.

Den tredje udfordring består i uanset omstændighederne at skelne mellem den palæstinensiske regering, der vil skulle leve op til sit ansvar, og det palæstinensiske folk, der ikke kan tages som gidsler for deres eget valg. Det er rigtigt, at folket har valgt disse ledere, men det har nogle grundlæggende behov, som vi bør sikre bliver dækket uanset den fremtidige udvikling, ellers går vi en katastrofe i møde.

Lad mig til sidst fortælle, hvad en palæstinensisk kvinde sagde til mig lige efter valget. Jeg spurgte, om hun ikke var bange for at blive underlagt sharialovgivningen, og hun svarede: "Nej, vi har ikke været bange for at sige nej til israelerne, som er stærkere end os. Vi har ikke været bange for at sige nej til Fatah, fordi det svigtede os. Og vi vil kunne sige nej til Hamas, hvis det svigter os senere." Det er den forståelse for det parlamentariske demokrati, som palæstinenserne på udmærket vis har tilegnet sig.

(Bifald)

 
  
  

FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Ignasi Guardans Cambó, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand, valg er ligesom et billede. Det er som et røntgenbillede af et samfund på bestemt tidspunkt. Dette valg er en opfordring til realisme for os alle og en opfordring til at afslutte hykleriet i det internationale samfund. Millioner af palæstinensere er desperate. De har intet at tabe, og de stemmer på dem, der lover en hvilken som helst forandring, en hvilken som helst reform og en afslutning på korruptionen.

Vi taler for meget om Mellemøsten og for lidt om virkeligheden for mænd, kvinder, børn og ældre, der ligesom deres familier er desperate. Vi må respektere deres vilje. Vi må sende et budskab om, at vi respekterer dette nye flertal. Det skal imidlertid følges op af et budskab, hvor vi påpeger, at vores støtte afhænger af, at vold, voldelig modstand og terror bringes til ophør. Men vi må respektere folkets vilje.

Vi må ikke lade, som om vi bliver ved med at vise den samme film med det samme manuskript, men bare udskifter en af skuespillerne. Det vil være den sikre vej til fiasko. Vi står over for en ny situation, der kræver nye forslag, et nyt engagement og nyt pres på begge parter. Den nuværende situation er netop opstået, fordi vi har undladt at gøre dette. Det skal lægges pres på begge parter i konflikten. Vi skal søge efter fred, men vi må aldrig glemme, at det er virkelige mennesker, vi taler om.

 
  
MPphoto
 
 

  David Hammerstein Mintz, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Fru formand, jeg tror, at der mere end nogensinde før er brug for EU's rolle som mægler. Vi kan mindre end nogen siden før forlade området eller svigte det palæstinensiske folk, og samtidig burde vi drage en passende lære. Hvad har vi lært af vores involvering i regionen og af vores bistand til det palæstinensiske folk? Hvad har vi lært af i årevis at proklamere, at løsningen var valg, demokrati som et skridt og en betingelse for fred, når vi nu ser, at selve valget er blevet et problem og ikke en løsning?

Jeg har ikke hørt nogen selvkritik fra Rådet eller Kommissionen om det, vi har gjort forkert, efter at have investeret milliarder af euro.

Jeg synes, at Hamas' sejr afspejler en situation, hvor den israelske politik har skabt et selvopfyldende profeti. De har i årevis sagt, at der ikke findes en palæstinensisk fredspartner. Nu er det helt tydeligt, at det er sandt.

Nu skal EU gøre det helt klart, at, hvis Hamas ønsker at fortsætte, skal de acceptere spillereglerne og de aftaler, som den palæstinensiske regering allerede har indgået, de skal anerkende Israel og opløse militserne. Samtidig skal vi arbejde meget hårdt for at skabe mulighed for fred.

En af de grundlæggende årsager til Hamas' valgsejr er, at der ikke er noget håb, der er ikke håb om en endelig aftale i Mellemøsten. Desuden er palæstinensernes livskvalitet blevet forværret år efter år. Kvartettens løfter på stedet om at forbedre palæstinensernes velfærd er foregået i sneglefart, meget langsomt, og det har ikke været muligt at klare de besværlige procedurer og forhindringer på overbevisende vis.

Jeg mener, at vi skal mægle og arbejde som aldrig før for at skabe mulighed for fred.

 
  
MPphoto
 
 

  Adamos Adamou, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Fru formand, først og fremmest vil jeg også gerne takke Véronique De Keyser og Eduard McMillan-Scott for deres indsats på deres mission sammen med de øvrige medlemmer af Europa-Parlamentet.

Valgoptællingen bekræftede, at Hamas er den førende politiske magt, og dette resultat bør respekteres. Samtidig bør resultatet heller ikke overraske. Det er et resultat af mange faktorer, lokale såvel som internationale.

På trods af Vestens erklæringer har palæstinenserne endnu ikke oplevet, at man har fremmet målet om at danne en uafhængig stat. Til gengæld har de oplevet, at den racistiske politik med muren og bosættelserne er blevet legaliseret. Resultatet er et signal både til palæstinenserne selv og til det internationale samfund, og navnlig til os, om vores utilstrækkelige politik, der ikke har lagt pres på Israel for at få landet til at gennemføre køreplanen og FN's resolutioner og hermed fremme en politisk procedure. Den har ikke strakt sig længere end til økonomisk støtte til palæstinenserne.

Desværre er jeg ikke sikker på, om vi kan opfatte disse signaler, eftersom der også i dag fremsættes et beslutningsforslag i Europa-Parlamentet, der er tendentiøst og ensidigt.

Vores reaktion på den nye regering må ikke være at indstille bestræbelserne på at få genoptaget fredsprocessen, sådan som USA har erklæret. Samtidig er Hamas nødt til at tage afstand fra vold, anerkende staten Israels ret til at eksistere og samarbejde med præsident Abbas om fortsættelse af fredsprocessen. Og både EU og de øvrige medlemmer af kvartetten bør bekræfte deres løfte om dannelsen af en uafhængig palæstinensisk stat ved siden af staten Israel med Østjerusalem som hovedstad.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Borghezio, for IND/DEM-Gruppen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer, Europa ligger, som det har redt. Alle de milliarder, der er bortødslet på Palæstina - penge, der er blevet dårligt anvendt, og som der ikke er blevet gjort rede for - har resulteret i Hamas-tsunamien. En terrororganisation er således kommet til magten, en organisation, hvis erklærede strategiske målsætning - som de mange uklare svar, organisationens ledere gav på vores spørgsmål under missionen, bekræfter - er oprettelsen af en sharia-stat, hvilket indebærer, at der kan vinkes farvel til fred, menneskerettigheder og kvinders og religiøse mindretals rettigheder. Hamas har svaret meget klart ved at afvise alle de krav, der blev fremsat af Mellemøstkvartetten.

Hr. Schulz har på vegne af Socialistisk Internationale allerede erklæret, at organisationen er indstillet på at forhandle med Hamas, selv om organisationen aldrig har kritiseret den skandaløse anvendelse af støtten til Den Palæstinensiske Myndighed. Sandheden er imidlertid, at enhver der vædder om, at Hamas på nogen måde bliver mere moderat, overlader Palæstina til ekstremisterne for bestandig, og det er en skæbne, som det tapre, ydmyge, intelligente og hårdarbejdende palæstinensiske folk helt sikkert ikke fortjener.

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Fru formand, bortset fra, om de europæiske diplomaters berygtede rapport har officiel status eller ej, må vi dog konstatere, at dette dokument i hvert fald er endnu et bevis på den alt for ensidige propalæstinensiske holdning i EU's officielle instanser. De europæiske repræsentanter hævder konstant, ligesom Bismarck, at de er ærlige mæglere, men i virkeligheden forsvarer de især de palæstinensiske krav, hvilket er skadeligt for EU's uafhængighed.

Nu vi taler om det, kan vi lige så godt indrømme, at de mange milliarder europæiske skattepenge, som i de forløbne år er pumpet i støtten til Den Palæstinensiske Myndighed, især har tjent til at støtte et fuldstændig korrupt regime. Det har jeg stillet talrige forespørgsler om til Rådet og Kommissionen, men de blev hver gang ignoreret, og nu har vi konsekvenserne. De korrupte blev fjernet gennem den terroristiske islamiske bevægelse Hamas' valgsejr. Det har EU et kæmpeansvar for.

 
  
MPphoto
 
 

  José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Fru formand, selv om det nylige resultat af valget i Palæstina ikke netop giver anledning til optimisme, synes jeg, at en af de største fejl, som EU i almindelighed og Europa-Parlamentet i særdeleshed kunne begå, ville være at drage forhastede konklusioner.

Jeg mener dog godt, at vi uden at begå en fejl kan bekræfte, at tilstedeværelsen af EU's valgobservationsmission har været en bemærkelsesværdig succes for Kommissionen, og at den - som kommissær Ferrero-Waldner har sagt - styrker EU's synlighed og bidrager til at konsolidere demokratiet i hele verden. Derfor skal vi lykønske Kommissionen og vores kolleger hr. McMillan-Scott og fru De Keyser samt resten af medlemmerne fra Europa-Parlamentet, der har ledsaget dem.

Fru formand, jeg synes, at det ville være forhastet at drage den konklusion, at den vaklende fredsproces i Mellemøsten bliver begravet på grund af valgresultatet, eller at valget er en dødsdom for Oslo-aftalerne. Jeg synes, at der er brug for lidt mere tid, så vi kan se, hvordan brikkerne bliver rykket rundt på brættet. Til trods for de fejl, der er blevet begået, synes jeg, at vi skal anse formanden for Den Nationale Palæstinensiske Myndighed for en gyldig samtalepartner, og afvente dannelsen af den nye regering, samtidig med at vi - som nævnt af fru De Keyser - skal huske på, at 75 % af de indbyggere, der har stemt for denne politiske formation, ikke ønsker at ødelægge staten Israel, og endelig, fru formand, skal vi vurdere, hvordan denne valgproces vil påvirke valget i Israel.

Men, fru formand, før eller siden, og uanset at det haster på kort sigt, er EU nødt til at udtale sig om en grundlæggende ting, nemlig, om det palæstinensiske folks enorme behov - som De har nævnt - er forenelige med forekomsten af og optagelsen af Hamas på EU's liste over terrororganisationer, idet udslettelsen og ødelæggelsen af staten Israel er nævnt i Hamas' fundats.

I denne forbindelse, fru formand, kan EU ikke optræde dobbeltmoralsk: Enten skal de give afkald på vold og terror som et politisk aktionsmiddel, eller også skal de give afkald på EU's aktion og bistand.

 
  
MPphoto
 
 

  Pierre Schapira (PSE). - (FR) Fru formand, jeg vil takke Edward McMillan-Scott og Véronique De Keyser, idet valget er gået godt på alle måder. Derudover er det et historisk valg, eftersom der er tale om det første demokratiske magtskifte i den arabiske verden.

Det palæstinensiske folk stemte ikke for Hamas, men imod Fatah. Hamas har vundet med et program centreret om bekæmpelse af korruption og fornyelse af PLO, som alene har mandat til at forhandle. Og så har Hamas især vundet med et internt palæstinensisk socialt program. Det var især det, jeg fornemmede, da jeg sideløbende med vores observatørarbejde mødtes med de palæstinensiske borgmestre og deres foreninger, der er domineret af Hamas. Hvad angår bistanden, bør vi fortsætte med at hjælpe det palæstinensiske folk, sikre, at tjenestemændene får løn, og især forhindre, at staten bryder sammen, for ellers vil den Palæstinensiske Myndighed falde i hænderne på et andet land.

Vi bør absolut forholde os afventende, mine damer og herrer, men vi bør heller ikke være godtroende. Jeg må opfordre Dem til at læse Hamas' programerklæring, den er nedrig og uværdig. Den bør erklæres ugyldig, for at den nye regering kan blive vores samtalepartner. Vi bør fastsætte en dato eller en tidsplan, således at Hamas lever op til sit ansvar, for det er blevet et legitimt parti i et demokratisk land.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE). - (FR) Fru formand, jeg vil gøre det kort, for jeg har kun et minut til at give udtryk for min skuffelse over at måtte konstatere, at man her i Parlamentet har valgt omhyggeligt at undgå at forholde sig realistisk til tingene.

I de seks henvisninger og 19 punkter i denne tekst om resultatet af de palæstinensiske valg er det lykkedes på intet tidspunkt at nævne - blot at nævne - Hamas og det hadefulde partiprogram, der danner grundlag for Hamas' ideologi og aktion. Hr. Schapira har netop sagt, hvor nedrig den er - jeg mener, at det var det udtryk, han brugte - og hr. Cohn-Bendit betegnede den som modbydelig. Jeg deler selvsagt deres opfattelse.

Jeg må sige, at vi fortjener Nobelprisen i klichéer i en tid, hvor vi har hørt Mellemøstkvartetten, de europæiske ministre, medierne og for nogle få minutter siden hr. Solana stille de afgørende spørgsmål om, hvordan vi kan samarbejde med Hamas, og hvordan vi kan videreføre vores bistand, som er vital for palæstinenserne, hvis Hamas ikke opgiver terroren og anerkender Israel. Mahmoud Abbas har for sit vedkommende ikke lagt fingrene imellem i formuleringen af sine krav til islamisterne.

Det er korrekt, at valget var demokratisk, i det mindste hvad angår afviklingen. Det er rigtigt, at Hamas har vundet. Det er rigtig, at vi ønsker fortsat at hjælpe Den Palæstinensiske Myndighed, og det er også rigtigt, at det nu er op til Hamas at træffe de afgørende beslutninger og forandre sig. Det vi bør sige klart og direkte til pragmatikerne på begge sider, for et demokratisk valg har netop givet magten til en ideologi, der ikke er demokratisk. Det er denne vanskelige ligning, vi nu skal løse.

 
  
MPphoto
 
 

  Margrete Auken (Verts/ALE). - Fru formand Valget i Palæstina forløb forbilledligt. Tillykke til palæstinenserne og en stor tak til kollegerne! Men problemerne i Israel og Palæstina er der stadig: Palæstina er besat. En stribe FN-resolutioner påpeger dette og kritiserer Israels vedvarende krænkelser af folkeretten, bosættelserne, den grusomme mur og forsøget på at annektere Østjerusalem - for nu at nævne de værste problemer.

Den svære situation i Palæstina nævnes i det fælles beslutningsforslag, som indeholder flere gode punkter. Forslaget opstiller de relevante betingelser for Hamas. Vi skal nøje kontrollere, at Hamas ikke igen griber til terror, efter at de nu i over et år har holdt fred. Ganske vist må vi ikke fratage dem retten til væbnet modstand mod besættelsen, som de har ifølge Genève-konventionen, men vi må gøre en målrettet og velovervejet indsats for at sikre, at situationen ikke løber løbsk. Alle ikke-statslige grupper bør afvæbnes både i Palæstina og blandt de israelske bosættere. Vi skal modarbejde enhver form for radikalisering såvel i Palæstina som i Israel.

Det foreliggende beslutningsforslag kan godt læses som en ensidig tilkendegivelse, og det er jo farligt, hvis vi skal bidrage til freden. Jeg vil derfor opfordre til, at medlemmerne stemmer for Verts/ALE-Gruppens ændringsforslag, især ændringsforslaget til punkt 10, der indeholder en meget klar formulering om Rådets tilbageholdelse af redegørelsen om Østjerusalem, som er udarbejdet af delegationscheferne i Palæstina. Med en klar inddragelse af denne rapports kritik af situationen i Østjerusalem og de tilhørende anbefalinger bliver beslutningsforslaget et velegnet instrument til at bygge videre på en retfærdig fred mellem Israel og Palæstina.

Jeg opfordrer til, at vi bliver konsekvente nu. Vi har ikke tilstrækkelig troværdighed blandt palæstinenserne, og det er på tide, at vi får det!

 
  
MPphoto
 
 

  Luisa Morgantini (GUE/NGL). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne takke Kommissionen og fru De Keyser, hr. McMillan-Scott og hele vores delegation for den følsomhed og intelligens, de har udvist. Jeg mener imidlertid, at den manglende offentliggørelse af rapporten om Østjerusalem, der rent faktisk er udgangspunkt for forhandlingen, og den manglende gennemførelse af passende foranstaltninger i realiteten gav Hamas en hjælpende hånd, da der ikke er tvivl om, at visse sandheder ikke bør forblive usagte.

Jeg mener, at det lå i kortene, at Hamas ville vinde. En stor del af ansvaret herfor ligger hos det internationale samfund, der efter underskrivelsen af Oslo-aftalerne var ude af stand til at sikre gennemførelsen og overholdelsen af international ret. Således blev princippet om "to folk - to stater" aldrig gennemført, og Mahmoud Abbas fik ikke tilstrækkelig støtte, eftersom økonomisk støtte alene ikke er nok - palæstinenserne ønsker politisk støtte. Samtidig blev der heller ikke lagt det nødvendige pres på Israel med det formål at forebygge nye bosættelser og annektering af områder.

Selv om det internationale samfund havde den nødvendige styrke til at gøre sin indflydelse gældende, mener jeg specielt, at det ikke lykkedes at sikre en egentlig genoptagelse af forhandlingerne. Ikke desto mindre lykkedes det palæstinenserne at svare igen gennem en demokratisk valgproces, hvor befolkningen deltog og udtrykte deres behov for liv, retfærdighed og fred.

For mig som kvinde er Hamas' valgsejr et frygteligt resultat. Jeg er imidlertid næsten sikker på, at det er en protest mod al-Fatah, der reagerede over Palæstina i mange år, men som ikke var i stand til at indfri sine løfter, og også imod korruption, selv om dette i et vist omfang er et demagogisk spørgsmål. Jeg mener, at det i realiteten er Kommissionens og det internationale samfunds opgave at få genoptaget dialogen og holde den i gang og således sikre, at både Hamas og Israel stopper volden og anerkender princippet om "to folk - to stater" i praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  James Hugh Allister (NI). - (EN) Fru formand, Hamas er en ond organisation: Den er ansvarlig for nogle af de værste terrorangreb, vi nogensinde har set. Det forhold, at den nu har fået et demokratisk mandat, ændrer eller mildner ikke dens terroristiske personlighed. Jeg kommer fra Nordirland, og jeg taler på baggrund af erfaringer med en lignende terrororganisation - IRA - der også sikrede sig et vælgergrundlag. Her begik man grundlæggende fejltagelser i håb om at tilskynde dem til at forlade terrorens vej. De demokratiske værdier blev forvrænget, den ene uforsvarlige indrømmelse efter den anden blev givet, men når den ene var på plads, fremkom der nye krav. Sådan tænker og handler terrororganisationer, når de udkæmper deres lange krig med de mange ansigter.

Derfor opfordrer jeg til, at vi står fast og på ingen måde fraviger princippet om, at der ikke kan sendes bistand fra EU til en myndighed, der styres af terroristerne i Hamas. Hvis vi bøjer den regel, vil vi selv og demokratiet stå som tabere.

 
  
MPphoto
 
 

  Antonio Tajani (PPE-DE). - (IT) Fru formand, mine damer og herrer, Europa må have et grundlæggende mål om at skabe fred i Mellemøsten og om at bekæmpe terrorisme, herunder også med politiske midler. Dette mål er at sikre både Israels eksistens og sikkerhed og oprettelsen af en palæstinensisk stat. Der er blevet taget vigtige skridt i denne retning takket være Ariel Sharons og Abu Mazens indsats.

Er det sandsynligt, at Hamas' valgsejr bliver et tilbageslag for os? Er det sandsynligt, at denne sejr vil betyde, at Palæstina bliver et nyt teokratisk, fundamentalistisk regime? De udtalelser, som Mahmoud Zahar, Hamas' talsmand, er kommet med, hvor han lover en ny palæstinensisk regering uden ikke-religiøse medlemmer, idet "de kommer med aids og homoseksualitet", er bestemt ikke et godt tegn, hvilket også gælder for andre udtalelser om Israel.

Det er Europas pligt at gøre sin indflydelse gældende gennem stærke politiske initiativer med henblik på at tvinge Hamas til at følge den linje, der allerede er blevet udlagt. Europa bliver nødt til at få den nye regering til at indse, at hvis den får den tanke at true Israels eksistens, vil den miste de midler, der er afsat til Palæstina. Hvis Hamas vælger intolerancen, vil partiet skade sit folk alvorligt og påvirke resultatet af det israelske valg i negativ retning. Lad os derfor støtte Abu Mazen og byde ham velkommen i Europa-Parlamentet. Lad os forsvare de kristne palæstinenseres rettigheder. De er en minoritet, der trues med udryddelse i Mellemøsten, men de er en vigtig faktor for fred og stabilitet.

Lad os arbejde med tillid, således at de synspunkter, som Anwar Zaboun har givet udtryk for ved at erklære, at forhandlinger med Israel er haram, eller forbudt ifølge religionen, ikke bliver almindelig udbredt. Jeg er sikker på, at det palæstinensiske folk ikke har samme holdning.

 
  
MPphoto
 
 

  Lilli Gruber (PSE). - (DE) Fru formand, Palæstina har fået et nyt parlament på grundlag af valg, som det internationale samfund enstemmigt har anerkendt. Vi respekterer resultatet og støtter præsident Abu Mazen i hans forsøg på at danne en regering, som vil arbejde for folkeretten og mod vold.

Derfor er det et paradokst signal at sende, når man i dag truer med at standse den europæiske støtte til selvstyremyndigheden. Dermed risikerer vi, at EU bliver afløst af aggressive stater og grupper, og at Al Qaeda hverver arbejdsløse palæstinensiske soldater og politifolk.

Vi skal huske, at EF på topmødet i Venedig den 13. juni 1980 anerkendte PLO. Ad dialogens vej blev den tidligere terrororganisation ledsaget på vejen mod at anerkende Israels ret til at eksistere og fredsprocessen. I lyset af Hamas' valgsejr står vi i dag over for en lignende udfordring. Før valget lod USA i øvrigt forstå, at man måtte tale med Hamas, selv om organisationen står på listen over terrororganisationer.

Europa-Parlamentet skal nu yde sit konstruktive bidrag og så snart som muligt indbyde en delegation fra det nyvalgte palæstinensiske parlament til at komme til Bruxelles, for nu er der hårdt brug for tillidsskabende initiativer, ikke for trusler.

 
  
MPphoto
 
 

  Sajjad Karim (ALDE). - (EN) Fru formand, gennem de seneste uger har vi været vidne til en cyklus af kontraster og modsigelser, der er kommet til at kendetegne EU's forhold til Mellemøsten. Vi kræver legitimitet og åbenhed af vores partnere, men undertrykker alligevel sandheden, når den giver os en juridisk pligt til at handle. Vi bidrager til afholdelse af demokratiske valg i Palæstina, men drager alligevel folkets stemme i tvivl, når vi hører den. Vi støtter det korrupte Fatah i årevis, men inden for få dage tvivler vi på de erklærede humanitære hensigter hos den kommende Palæstinensiske Myndighed. Vi tvivler på den nye Palæstinensiske Myndigheds ønske om at bygge bro gennem tillid og samarbejde, men overser Israels fortsatte opførelse af sikkerhedsmuren. Vi finansierer med rette demokratiske institutioner i Palæstina, men hindrer retten til selvbestemmelse for den annekterede befolkning i Østjerusalem. Vi opfordrer med rette Hamas til at afstå fra vold eller tage konsekvenserne, men ser passivt til, når den israelske hær skyder uskyldige børn i Gaza og Ramallah, uden at det får konsekvenser. Vi opfordrer med rette Hamas til at anerkende Israel, men forholder os tavse, når Israel lader hånt om folkeretten.

Grundlæggende spørger palæstinenserne: Handler EU om demokrati eller undertrykkelse? Handler EU om broer eller barrierer? Handler EU om respekt for eller tilsidesættelse af folkeretten? Hamas' beslutning om at skifte våben ud med valglokaler kan være et strategisk skift, der kunne føre til samtaler med Israel. EU skal leve op til dette skift og udvise den vigtige lighed og retfærdighed, der er nødvendig for oprettelsen af en palæstinensisk stat, der lever i fred med Israel.

 
  
MPphoto
 
 

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Mine damer og herrer, vi må straks indstille pengestrømmen til Palæstina, hvor Hamas har overtaget magten. Det er helt klart en terrorbevægelse, der ikke anerkender staten Israel, der ikke ønsker at nedlægge våbnene, og som efterlever sharia-lovgivningen. Hvordan vil Hamas bruge EU-skatteborgernes penge? Vil den brænde folks øjne, stene kvinder eller hugge folks hænder af? Hvor mange mennesker vil blive dræbt af Hamas' våben?

Mine damer og herrer, vi bliver nødt til at erkende, at Unionen må påtage sig sin del af skylden for krudttønden i Mellemøsten, idet vi har stukket hovedet i busken og forfulgt en ambitiøs politik. Jeg er tjekkisk, og mit land var et af de første lande, der leverede våben til den nye israelske stat i 1948, således at israelerne kunne forsvare deres territorium. På dette tidspunkt udtrykte de nuværende EU-medlemsstater forfærdelse over holocaust og støttede oprettelsen af en jødisk stat. Hvordan har de opført sig siden? Hvem har Unionen entydigt støttet - israelske eller palæstinensiske terrorister? Lad os stoppe dette dobbeltspil og sige højt og klart, at Hamas, der i en årrække indirekte har modtaget penge fra Unionen, fører en skændig politik, og at EU-borgerne ikke vil finansiere denne gennem deres skattebetalinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Elmar Brok (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, vi har med forundring registreret noget, som er en selvfølge, nemlig at et parti har vundet, som har givet folk indtryk af, at det interesserer sig for folk, mens de andre er blevet opfattet som korrupte. Det må vi også drage vores konklusioner af. Vi må arbejde endnu mere for at gøre EU-støtten synlig, så vi på den måde kan gøre det klart for borgerne, at det kan betale sig at gå ind for fred og demokrati. Det gælder ikke kun for regeringerne.

For denne region er valgresultatet skrækkeligt. I det mindste kan man gå ud fra en femårsrytme - for 10 år siden døde Rabin, og Peres blev ikke valgt efter terrorhandlinger, og fem år senere begyndte intifadaen, og nu er det igen så vidt. Det begynder hele tiden forfra.

Alligevel mener jeg ikke, vi må opgive håbet om, at Hamas også udvikler sig. Men vi skal præcisere, hvilke betingelser det sker under. Når Hamas ud fra parlamentets sammensætning overtager selvstyremyndigheden, så skal de love at afstå fra vold, anerkende Israels ret til at eksistere og anerkende de allerede indgåede aftaler, så man ikke skal begynde forfra ved nul igen.

Jeg håber, at det vil ske før det israelske valg, så man på den måde kan undgå, at der også der vil være negative toner, som så vil gøre det endnu vanskeligere for os at finde sammen igen. I denne periode vil det være nødvendigt, at kvartetten præciserer, at hvis det fungerer, bliver der ydet økonomisk hjælp og givet sikkerhedsgaranti. Derfor glæder det mig, at kvartetten reagerede så hurtigt i weekenden.

Jeg vil gerne udtrykkeligt takke fru De Keyser og hendes team og også vores parlamentariske delegation under ledelse af hr. McMillan-Scott for deres arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Fru formand, jeg vil også gerne takke Véronique De Keyser og Edward McMillan-Scott for deres vigtige indsats under observationen af det palæstinensiske valg.

Den palæstinensiske befolkning har stemt på demokratisk vis, og jeg mener, at vi alle her i dag bør respektere den palæstinensiske befolknings demokratiske vilje og udarbejde den nye europæiske strategi på grundlag af den nye politiske virkelighed i Mellemøsten og Palæstina.

Desværre er hr. Solana her ikke i dag, så jeg kan fortælle ham, at han begik en meget alvorlig fejl, da han en uge før det palæstinensiske valg erklærede, at den økonomiske hjælp til Palæstina burde fastfryses, hvis Hamas vandt valget. Hamas udnyttede hr. Solanas bemærkning, og den blev faktisk til en boomerang, der ramte de moderate palæstinensiske progressive kræfter.

Derudover ser jeg det som en alvorlig mangel i EU, at der ikke er kommet nogen erklæring, hvor der gives udtryk for, at EU er opmærksom på den israelske regerings ensidige politik. Der er heller ingen erklæring om hr. Olmerts politik og beslutning om at fastfryse de 50 millioner dollars, som skal betales tilbage til den palæstinensiske myndighed.

Jeg vil gerne bede Kommissionen om en ting, nemlig at den beder Hamas forlænge våbenhvilen. Det er en vigtig ting, og der skal ikke være forskellige betingelser, så de kun gælder ensidigt for palæstinenserne.

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Fru formand, jeg havde meget bange anelser ved at lade et ureformeret Hamas stille op til det palæstinensiske valg. Måske regnede hr. Bush og andre med, at Hamas ikke ville vinde, eller at bevægelsen ville ændre sin retorik og sin politik betydeligt, hvis den kom med i valgprocessen. Jeg må erklære mig uenig.

Hamas er fortsat en terrororganisation med forbindelse til Det Muslimske Broderskab og Hizbollah. Den arbejder for at udrydde Israel og oprette en islamisk stat med Jerusalem som hovedstad. Det fremgår af dens hensigtserklæring, at den går ind for en global jihad, herunder brug af selvmordsbombere og indførelse af et teokrati og et islamisk kalifat overalt. Hvis den fremførte disse synspunkter i en EU-medlemsstat, ville den helt klart blive forbudt som politisk parti.

Jeg har altid kritiseret den udbredte korruption under formand Arafat og forsøgte at undersøge dette i den foregående valgperiode, men resultaterne fra min arbejdsgruppe blev desværre aldrig diskuteret på plenum. Nu ser vi en stor mængde proteststemmer fra almindelige palæstinensere. Det ligger ikke desto mindre fast, at en organisation, der er forbudt som værende en terrororganisation som Hamas, ikke kan være en legitim samtalepartner for EU eller modtage en rød øre af skatteydernes penge, før den afsværger volden og anerkender staten Israel. Jeg har altid støttet sikkerhedsmuren ud fra den betragtning, at den har reddet menneskeliv fra selvmordsbombernes onde gerninger. Den har desværre splittet lokalsamfund, men den udgør ikke den endelige grænse for en fremtidig palæstinensisk stat.

Ikke desto mindre vil en Hamas-sejr gøre det langt vanskeligere at opnå en aftale om jord for fred. Det vil også være nærmest umuligt at nå frem til en endelig afgørelse i spørgsmålet om Jerusalem og spørgsmålet om retten til at vende hjem med Hamas i regeringen for Den Palæstinensiske Myndighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Carnero González (PSE) . - (ES) Fru formand, der er ingen tvivl om, at Hamas' valgsejr ikke er en god nyhed for demokrater, progressive eller venstreorienterede, men sejren er resultatet af et fair valg, og vi er nødt til at anerkende den. Derfor skal vi glæde os over den kendsgerning, at Hamas nu er med i det politiske spil, hvilket i sig selv er et fremskridt. Og for at Hamas bliver endnu mere involveret i det politiske spil, skal vi være i stand til at integrere organisationen fuldt ud i forbindelserne mellem Den Nationale Palæstinensiske Myndighed og EU.

Jeg vil gerne minde om, at første gang, at en repræsentant, der er blevet valgt for Hamas ved dette valg, mødes med EU, formentlig bliver inden for rammerne af Den Parlamentariske Forsamling for EU-Middelhavsområdet, der finder sted den 26. og 27. marts. I øvrigt vil de nye parlamentsmedlemmer, der bliver valgt ved det israelske valg, også deltager. Lad os derfor alle på dette fælles sted bidrage til en demokratisk dialog og modernisering af Hamas, som vil gavne alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Jana Hybášková (PPE-DE). - (EN) Fru formand, statistikken taler sit klare sprog: En ekstra plads til Hamas på landsplan betyder mange flere ude i distrikterne. Folk har tillid til Hamas lokalt, og vi må respektere dem på en intelligent, åben og ansvarlig måde. Har vi en plan for dette? Vi har en strategi: ikkevold, afrustning og Israels eksistens.

Med hensyn til ikkevold: Hvis vi den ene dag får en erklæring, hvor man tager afstand fra vold, og den næste rammes af et terrorangreb, hvad gør vi så? Hamas er en modstandsbevægelse. Hvis besættelsen fortsætter, vil regeringen ikke udelukke voldelig modstand. Hvad gør vi så?

Med hensyn til staten Israels eksistens: Er det tilstrækkeligt at indlede forhandlinger efter det israelske valg?

Med hensyn til afrustning: Ønsker vi, at Hamas-militserne kommer med i de palæstinensiske sikkerheds- og politistyrker? På hvilke betingelser? Har vi nogen planer?

 
  
MPphoto
 
 

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer, fru kommissær, der er ikke tvivl om, at der naturligvis også er blevet begået fejl tidligere, men nu er det på tide at se fremad. Vi må ikke drage overilede konklusioner, den videre strategi skal være velovervejet.

Under debatten blev det med rette sagt, at der naturligvis er en partner, som stadig er der, for præsident Abbas er en partner, som vi fortsat skal tale med og handle sammen med. På grundlag af den forfatning, der træder i kraft, og som vel heller ikke vil eller kan blive ændret af den nye regering, må vi også fortsat regne med Abbas som partner. Vi må ikke opgive håbet, og vi skal se fremad.

Men som Rådet - ligesom kvartetten - har sagt meget tydeligt, er der principper, som vi ikke må afvige fra, og det omfatter uden tvivl ikke-vold, anerkendelse af Israels ret til at eksistere og videreførelse af fredsprocessen.

Det blev også sagt flere gange, at den europæiske politik skal være afbalanceret. Det kan jeg kun være enig i. Naturligvis skal den europæiske politik være afbalanceret. I min indledende erklæring understregede jeg også Rådets holdning med hensyn til vores forhold til og også vores kritik af Israel.

Det er vigtigt, at Europa taler med en stemme. Det er også vigtigt, at vi sammen med vores partnere i kvartetten taler samme sprog, hvis vi vil have indflydelse. Jeg er Kommissionen særligt taknemmelig for, at den meget velovervejet og uden unødigt hastværk udvikler en strategi for, hvordan vi kan hjælpe det palæstinensiske folk. Det blev jo også hele tiden sagt under debatten, at vi ikke må lade det palæstinensiske folk i stikken, som har lidt meget og fortsat lider. Jeg ved, at Kommissionen her med fru kommissær Ferrero-Waldner fører en meget god sammenhængende politik - det bør vi alle støtte den i.

 
  
MPphoto
 
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (DE) Fru formand, kære statssekretær og formand for Rådet Hans Winkler, mine damer og herrer.

Først vil jeg gerne takke Dem for alle de venlige ord om valget og observatørerne. Hele æren går til fru De Keyser og hendes hold og til hr. McMillan-Scott og hans hold. Æren går også til det palæstinensiske folk, der har vist, at det kan afholde frie og retfærdige valg, selv om vi ikke altid er tilfredse med resultatet.

Nu må vi blive enige om at respektere det palæstinensiske folks vilje. Som vi sagde i erklæringen fra kvartetten, har palæstinenserne nu stemt for forandring. Vi ved hvorfor. Samtidig har de et ønske om fred. Meningsmålinger viser, at der er et lille flertal for fred med Israel. Det må være vejen frem. Vi er parat til fortsat at yde støtte til det palæstinensiske folk. Det ønsker vi, ligesom vi har gjort indtil nu. Ingen andre organisationer end EU, og navnlig Kommissionen, har gjort så meget for det palæstinensiske folk i årevis.

Men at blive valgt og komme til magten er også et spørgsmål om politisk ansvarlighed. Derfor beder vi om - vi forventer sågar - at en ny palæstinensisk regering bekræfter sit engagement i fred med fredelige midler, navnlig gennem de tre betingelser, der nævnes i kvartettens erklæring: ikkevold, anerkendelse af Israel og overholdelse af tidligere indgåede forpligtelser, navnlig Oslo-aftalen og køreplanen. De viser helt klart et engagement for freden, for en to-stats-løsning, men også for en ambitiøs reformdagsorden for Den Palæstinensiske Myndighed. Det var mig meget magtpåliggende at nævne.

Jeg vil også gerne sige, at kvartettens politik - og her samarbejder vi virkelig - er meget afbalanceret. Jeg hørte nogle få medlemmer sige, at den var ensidig: Hvis man ikke har set den seneste erklæring fra kvartetten, bedes man venligst læse den. Jeg vil gerne henvise til sidste afsnit, hvor vi siger: "Kvartetten gentager sin støtte til principperne i køreplanen og den tidligere erklæring og bekræfter på ny sin støtte til en retfærdig, omfattende og varig bilæggelse af konflikten mellem arabere og israelere på grundlag af resolution nr. 242 og 338 fra FN's Sikkerhedsråd". Jeg mener, at det i sig selv afspejler vores støtte til gensidige forpligtelser.

Lad mig gentage, at vores første mål nu må være at sikre, at Israel overfører palæstinensiske skatteindtægter til Myndigheden. Det er nærmere betegnet palæstinensiske penge. Vi mener ikke, at det vil være konstruktivt, at Israel tilbageholder pengene på dette vigtige tidspunkt. Jeg vil også tage dette op over for de israelske myndigheder, og jeg ved, at andre kolleger i kvartetten vil gøre det samme. Jeg håber virkelig, at disse midler snart vil blive overført, fordi de vil dække en stor del af lønningerne til ansatte under Den Palæstinensiske Myndighed og ligeledes betyde en yderst velkommen indtægt for familierne. Det ville være en humanitær gestus fra Israels side på dette vigtige tidspunkt.

Jeg er også blevet forsikret om, at præsidenten for Verdensbanken har den samme holdning. Jeg mødtes med hr. Wolfowitz i går i London. I dag bliver han citeret for, at "det vil hjælpe på hele processen, hvis hverdagen for den almindelige palæstinenser bliver forbedret, vi burde være de sidste til at trække os ud". Jeg glæder mig meget over denne erklæring og håber, at den hjælper. Men dette er også grunden til, at medlemmerne af Den Arabiske Liga skal opfylde deres løfter om støtte hurtigst muligt. På konferencen om Afghanistan i London i går benyttede den østrigske udenrigsminister Ursula Plassnik og jeg selv enhver lejlighed til at tale med de forskellige arabiske repræsentanter for at gøre dette muligt.

Derfor er vi nødt til at være meget opmærksomme i denne periode. Det er en vigtig periode, fordi vi også har valg i Israel. Vi ønsker, at fredsprocessen kan fortsætte fremover. Derfor opfordrer jeg medlemmerne til fortsat at være engagerede i denne sag sammen med os. Trods problemerne vil vi gerne gøre vejen til fred lidt mindre ujævn fremover.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Nu da Europa har overvundet det første chok over resultatet af det palæstinensiske valg, bliver vi nødt til at anerkende, at valget blev lovligt afholdt, og at den ny regering er lovligt valgt, og ligeledes glæde os over den store valgdeltagelse fra palæstinensernes side. Vi kan kun kræve, at den nye regering forpligter sig til at gennemføre køreplanen, hvis vi viser fuld tillid og fortsætter samarbejdet. Vi skal naturligvis være mere agtpågivende netop på grund af de alvorlige spændinger, der er blevet opbygget gennem de senere år mellem det parti, der nu sidder på magten, og den såkaldte vestlige verden, men jeg er sikker på, at vi ikke kan fjerne disse spændinger ved at knytte næven. Tværtimod har Hamas brug for en chance til at vise, at partiet kan respektere den forpligtelse som præsident Abbas selv indgik om at følge planen, respektere eksisterende aftaler og forpligtelser og søge en forhandlingsløsning på konflikten med Israel. Det er derfor ikke en løsning at indstille støtten til Den Palæstinensiske Myndighed. Hvad der er brug for - og vi må ikke give efter her - er et mere effektivt overvågningssystem, herunder gennem udvidet internationalt samarbejde, med henblik på at sikre, at ressourcerne udelukkende anvendes til den økonomiske, politiske og sociale udvikling af det palæstinensiske samfund og ikke til ødelæggelse af vores eget samfund.

 
  

(1)Se protokollen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik