Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 1. februar 2006 - Bruxelles

17. Vold mod kvinder

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Maria Carlshamre for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om status over bekæmpelsen af volden mod kvinder og eventuel fremtidig indsats (2004/2220(INI) (A6-0404/2005).

  Maria Carlshamre (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand, problemet med mænds vold mod kvinder er ikke et lille problem i samfundets yderkant. Det findes overalt og påvirker hele samfundet både direkte og indirekte. Jeg er glad for, at der synes at være en voksende forståelse for problemets omfang. Jeg vil takke mine kolleger i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling for deres værdifulde hjælp og støtte til mit arbejde. Jeg er også glad for, at kommissær Franco Frattini har udvist et stærkt og ærligt engagement. Nu har vi en reel mulighed for at anerkende alle de kvinder, der har oplevet vold men ikke retfærdighed.

Grundpillen i min betænkning er, at vi har brug for korrekte tal. Der findes ingen pålidelige undersøgelser på EU-plan. Ifølge tre prævalensundersøgelser fra Finland i 1999, Sverige i 2001 og Tyskland i 2004 er problemets omfang imidlertid voldsomt undervurderet i tidligere analyser. Med anvendelsen af FN's definition på vold mod kvinder viser disse undersøgelser, at 40-50 % af kvinderne i disse tre lande på et eller andet tidspunkt i deres liv har været udsat for vold udøvet af en mand. Det vil jeg gerne understrege: mellem 40 og 50 % af alle kvinder mellem 16 og 67. Det tilsvarende tal for hele EU svarer til mellem 80 og 100 millioner kvinder, hvilket er et utroligt stort tal.

Effektive foranstaltninger skal selvfølgelig baseres på rigtige fakta og tal, og der er et presserende behov for lignende undersøgelser i andre medlemsstater. Selve omfanget af problemet indikerer, at alle medlemsstater gentagne gange overtræder de grundlæggende borgerrettighedsregler og retsstatsprincipperne i et omfang, som vi endnu ikke helt forstår. De tror måske, at det er en overdrivelse. Det er det ikke.

Jeg vil gerne indkalde en klassisk liberal som vidne. For mere end 300 år siden introducerede den britiske filosof John Locke en grundtanke om, at en regering skal opfattes som et redskab til forsvar af grundlæggende rettigheder, hvor den mest grundlæggende borgerlig rettighed er retten til livet og fysisk sikkerhed. Det er det moralske normative grundlag for staten og dens eksistensberettigelse. Borgerne accepterer at overholde lovene under forudsætning af, at staten opfylder sin grundlæggende forpligtelse til at beskytte borgernes liv, frihed og ejendom. Enhver stat, der ikke løser denne opgave, har brudt kontrakten. Med hensyn til vold mod kvinder er der en mærkbar fiasko i alle EU's medlemsstater. Alle former for vold er en udfordring for vores civilisation og retsstatsprincipperne. Men mænds vold mod kvinder er en særlig udfordring for den kontrakt, som enhver fællesskabspolitik er udtryk for.

Der er en systematisk forskel i håndteringen af voldskriminalitet alt afhængig af ofrets køn. Vold mod mænd foregår ofte i det offentlige rum og udføres af en anden mand, der ofte er en fremmed. Vold mod kvinder foregår typisk i det private rum og forøves af en mand, som kvinden kender i forvejen, og ofte er der tale om en mand, som kvinden har eller har haft et forhold til. Politisk set er den mest afgørende forskel den, at den private vold mod kvinder ikke retsforfølges så alvorligt som offentlig vold mod mænd. Problemet med mænds vold mod kvinder er ikke et lille problem i samfundets yderkant, der er også en historie.

Gadevold udført af en fremmed mod primært mænd har været en lovovertrædelse i Europa i århundreder, mens vold i hjemmet først for ganske nylig blev en strafbar handling. Godt inde i sidste halvdel af det 20. århundrede havde Europa mange love, der undskyldte mænds vold mod kvinder i hjemmet. Denne arv lever fortsat i EU. Vi kan se det i domspraksis, holdninger og opfattelserne af den private volds mindre alvorlige natur.

Problemet med mænds vold mod kvinder er ikke et lille problem i samfundets yderkant. Mænds vold mod kvinder har også generelt set været et middel for mænd til at holde fast i magten.

Da FN's Generalforsamling i 1993 vedtog erklæringen om bekæmpelse af vold mod kvinder, var det første gang, at et FN-dokument havde placeret mænds vold mod kvinder i et køn/magt-perspektiv. Det kæder klart vold sammen med mænds overlegne position. Nu skal vi handle. Først skal vi få fat i alle de rigtige tal, og derefter skal vi finde de rigtige løsninger. Problemet med mænds vold mod kvinder er ikke et lille problem i samfundets yderkant. Det påvirker os alle. Jeg forlanger nul tolerance over for mænds vold mod kvinder.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, jeg kan fuldt ud tilslutte mig betænkningen og det, som ordføreren netop har sagt. Vold mod kvinder er bestemt den mest udbredte form for menneskerettighedskrænkelse i verden i dag. Det er en form for vold, der ikke kender til geografiske hindringer eller aldersgrænser for ofrene, ligesom den heller ikke skelner på baggrund af klasse, kultur eller familiemæssig oprindelse. Det er bestemt den mest udbredte forbrydelse i verden, og Kommissionen og EU's institutioner har en institutionel og moralsk pligt til at indtage et fast standpunkt.

Jeg er særligt glad for den aktuelle betænkning, fordi den tager fat på de vigtigste områder, som EU's institutioner skal give sig i kast med. Kommissionen har iværksat en række initiativer for at hjælpe medlemsstaterne med at fastsætte stærke forebyggende og reaktive politikker til udryddelse af vold mod kvinder. Vi udvikler retlige instrumenter for at fremme et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne om en politimæssig indsats - f.eks. vedrørende definitioner på forbrydelser, der ofte ikke er sammenfaldende, samt naturligvis vedrørende en styrkelse af foranstaltninger, der er udformet med henblik på at afskaffe sådanne forbrydelser i det civile samfund og tilbyde en mere effektiv beskyttelse af voldsofrene.

De fleste af de initiativer, der nævnes i betænkningen, falder ind under Daphne-programmet, som vi alle er fortrolige med. Det drejer sig bl.a. om støtte til ofrene og undervisningsforanstaltninger, programmer til genintegrering af voldsofre i samfundet, forsknings- og undersøgelsesprojekter, udvikling af EU-politikker, dataindsamling samt definitionen på indikatorer, der desværre fortsat mangler.

Daphne-programmet, som Kommissionen agter at fortsætte og videreudvikle, dækker alle former for vold inklusive vold i hjemmet, der er en af de alvorligste former. Desværre optræder disse forbrydelser ikke i domstolenes statistikker, da ofrene i langt de fleste tilfælde ikke anmelder de voldsepisoder, der finder sted i hjemmet. De pågældende foranstaltninger omfatter også en kompromisløs kamp mod kvindelig omskæring, der er en skrækkelig praksis, som skal straffes hårdt, samt mod de såkaldte "æresforbrydelser", som vi burde omdøbe til "vanærende forbrydelser". Det er bedst ikke at kalde det en "æresforbrydelse", når der er tale om, at en mand tæver en kvinde af sådanne årsager.

I betænkningen nævnes også behovet for at indsamle data og udarbejde statistikker, da pålidelige statistikker er et af de grundlæggende krav for at effektivisere beslutninger på europæisk plan. Kommissionen arbejder på sagen, og i samarbejde med Eurostat har den udarbejdet et statistiksystem om kriminalitet og strafferetlige foranstaltninger. Vold mod kvinder er selvfølgelig et af de områder, for hvilke vi meget snart vil offentliggøre statistikker på baggrund af medlemsstaternes foranstaltninger og data. Jeg vil tro, at vi i juni 2006 for første gang kan offentliggøre en række europæiske statistikker om kriminalitet og de retlige reaktioner herpå, og de vil selvfølgelig indeholde et kapitel, der udelukkende handler om vold mod kvinder.

Hvad angår kvindelig omskæring, har Kommissionen finansieret mange projekter - alle under Daphne-programmet - der har givet positive resultater. Jeg kan også tilføje, at direktivet om minimumsstandarder for tildeling og fratagelse af flygtningestatus definerer seksuelle overgreb mod kvinder som tilstrækkelig grund til at tildele flygtningestatus. Jeg kan også forsikre ordføreren om, at selv om kvindelig omskæring ikke nævnes eksplicit i det pågældende direktiv, så betragter Kommissionen det som seksuelt begrundet vold, hvorfor det er at regne blandt de ting, der efter min mening retfærdiggør tildeling af flygtningestatus.

Jeg har givet dette eksempel, hr. formand, for at understrege behovet for at tage problemet med vold mod kvinder op på europæisk plan og anskue det fra enhver tænkelig vinkel - fra menneskesmugling til indvandringspolitik til ligestilling. Heraf følger behovet for ikke-diskrimination. I mere generelle vendinger skal vi bruge domstolene, beskæftigelsespolitikken og socialpolitikkerne som praktiske håndhævelsesinstrumenter. Jeg føler mig institutionelt, politisk og moralsk forpligtet af disse mål, som derfor vil være særlige prioriteter for vores arbejde i de kommende måneder.

  Piia-Noora Kauppi, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, først vil jeg gerne takke ordføreren for hendes arbejde og for denne lejlighed til at diskutere den vold, som kvinder møder i deres dagligdag.

Vold mod kvinder er ikke et marginalproblem. Kvinder fra alle sociale grupper kan være ofre for vold. Nogle gange tror karrierekvinder, at de er urørlige. Alle kvinder kan krænkes. Man kan ikke sige, at det ikke er et problem for os eller for kvinder i EU.

Skønt der i betænkningen fokuseres på mænds vold mod kvinder og i særdeleshed på vold i hjemmet, må vi ikke glemme, at det ikke er den eneste form for vold, selv om det unægteligt er den mest udbredte. Desværre udsættes børn også ofte for vold i hjemmet, og det samme gælder mænd. Skønt de ikke er fokus for dagens forhandling, må vi ikke glemme, at disse ting også foregår.

Ingen af disse former for vold i hjemmet skal have lov til at finde sted. Ordføreren nævner, at omkring 100 millioner kvinder i EU har været udsat for vold fra mænd. Kommissionen skønner, at næsten 1.000 kvinder hvert år dør i Europa som følge af vold fra deres partnere. Alene i Finland foretager politiet 80.000 besøg i hjemmene, og 17.000 af dem skyldes vold i hjemmet. Og vores land er på femtepladsen med hensyn til ligestilling mellem kønnene.

Det er skræmmende tal. Vi er nødt til at gøre noget. Og hvad kan vi så gøre? Først skal vi sikre os, at medlemsstaterne gør en indsats for at bekæmpe vold i hjemmet. Det er helt afgørende med en mere effektiv lovgivning og en korrekt gennemførelse samt en koordinering mellem alle involverede parter på området. Vi skal også tage hensyn til de amerikanske undersøgelser, der viste en klar sammenhæng mellem dyremishandling og vold i hjemmet. Det har vist sig, at dyremishandling i mange tilfælde er gået forhud for vold i hjemmet. Det er noget, som vi måske kan lære noget af i Europa.

Ud over den mere traditionelle form for vold mod kvinder har vi på det seneste været vidne til en stigning i æresrelaterede forbrydelser og lemlæstelse af kønsdele. Jeg er meget glad for at høre, at Kommissionen lægger større vægt på denne menneskerettighed. Enhver kvinde har ret til at bestemme over sin egen krop. Det er meget vigtigt.

  Anna Hedh, for PSE-Gruppen. - (SV) Hr. formand, jeg vil takke ordføreren for, at vi i aften har fået muligheden for at diskutere dette meget vigtige spørgsmål i EU. Ud over at det er en kriminel handling og en forbrydelse mod menneskerettighederne, er mænds vold mod kvinder et alvorligt samfundspolitisk problem i hele verden. Vi Socialdemokrater mener, at mænds vold mod kvinder er forbundet til det ulige magtforhold mellem mænd og kvinder, og problemet vil blive større, hvis medlemslandene ikke stærkt og tydeligt modsætter sig denne vold gennem lovgivning.

Mænds vold mod kvinder har væsentligt store sociale og menneskelige konsekvenser. Bag hver slået kvinde, plejer jeg at sige, står der oftest et antal børn, som foruden at lide meget fysisk og psykisk tror, at sådan her skal det være, hvilket i længden kan føre til, at de selv opfører sig på samme måde, når de bliver voksne. Denne onde cirkel skal vi bryde. Ofte glemmer vi også børnene i disse sammenhæng. Det er vigtigt, at børn, som ser deres mor blive slået, også betragtes som ofre og er berettiget til at få deres sag for.

Det er også bevist, at vold mod kvinder er en vigtig faktor i livet for kvinder og piger, som bliver ofre for menneskehandel og prostitution. Jeg vil også benytte lejligheden til at påpege, at vi bør bekæmpe den holdning, at prostitution kan ligestilles med erhvervsudøvelse. Denne form for vold og grov menneskelig krænkelse kan absolut ikke accepteres. Alle former for vold mod kvinder - ærerelateret vold, skamfering af deres kønsorganer m.m. - og prostitution og menneskehandel hører sammen. EU skal foregå med et godt eksempel og gå i brechen for at bekæmpe disse udtryk for den ulige magtfordeling og diskriminering mellem kønnene. Det er også vigtigt med forebyggende arbejde så som forskning, information og vidensdeling mellem medlemslandene. Oftest er ofrene helt naturligt i fokus, men der er også brug for aktivt forebyggende strategier, som rettes mod voldsudøveren og mod dem, som risikerer at blive udøvere.

Til sidst vil jeg blot kort nævne et af mine egne ændringsforslag, som handler om forholdet mellem alkohol og vold. Alkohol er ofte indblandet i voldshandlinger, og det er vigtigt, at man ikke godtager henvisninger til beruselse som formildende omstændighed i sager om mænds vold mod kvinder. Man skal dog definitivt tage hensyn til alkoholens udløsende effekt af mænds vold mod kvinder, når strategier til reduktion af alkoholrelaterede skader i samfundet revideres.

(Spredt bifald)

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, jeg er meget ked af, at vi er nødt til at have denne forhandling om vold mod kvinder, fordi det betyder, at vi taler om noget, som stadig foregår.

Jeg vil gerne rose fru Carlshamre for hendes betænkning, der bl.a. minder os om, at vold mod kvinder er en svøbe, som hverken kender nationale, religiøse, sociale eller økonomiske grænser. Tværtimod er det som sagt et universelt fænomen, der er forbundet med ulighederne i vores samfund med hensyn til magtfordeling og kønsroller. Netop af den grund skal reaktionen være viljefast, både i Europa og i andre lande, f.eks. Mexico eller Guatemala, hvor situationen er blevet så slem, at der endda er tale om "kvindemord". Vi har for længe siden lagt retorikken og fordømmelsen bag os. Nu er det tid til at handle og vedtage foranstaltninger, der hjælper ofrene, samt at indføre proaktive og præventive strategier og effektive, passende metoder til straf og forebyggelse. Men vi skal sørge for de nødvendige menneskelige og økonomiske ressourcer, så disse foranstaltninger kan være effektive.

For et par dage siden fejrede vi etårsdagen for loven mod kønsrelateret vold i Spanien. Den dato giver os mulighed for at insistere på, ligesom Carlshamre-betænkningen gør, at vold mod kvinder skal betragtes som en klar krænkelse af de mest grundlæggende menneskerettigheder, og at vi ud over reaktive foranstaltninger også skal indføre programmer med et helhedssyn, der virkelig kan gøre noget ved rollefordelingen i vores samfund og især den opfattelse, der er fremherskende hos mange mænd, om at kvinder blot er ting, som de kan gøre med, hvad de vil, og at de derfor har ret til at slå kvinderne eller mishandle eller oven i købet tage livet af dem.

Kort sagt frygter jeg, at problemet i virkeligheden befinder sig inde i hovedet på mange mænd, og det er der, vi skal sætte ind.

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Vold mod kvinder, herunder menneskehandel, prostitution, vold i hjemmet og på arbejdspladsen, er et meget alvorligt emne.

Blandt disse faktorer er vold i hjemmet det mest almindelige fænomen, der påvirker millionvis af kvinder i Europa. Ordføreren, som skal have ros for sit arbejde, har lagt nogle tal på bordet, selv om vi godt ved, at der ikke er udført undersøgelser på fællesskabsniveau. Hr. kommissær, der skal straks træffes foranstaltninger til at sikre, at dette fænomen bliver mere synligt. Det er jo forfærdeligt, at der i EU hvert år er voldsofre, som dør, herunder over 100.000 kvinder og mange børn, hvilket også bør tages med i betragtning.

Derfor håber jeg, at tingene ikke blot fortsætter i samme gænge efter denne forhandling. Forhåbentlig bliver instrumenterne styrket som lovet, og forhåbentlig vil der blive indført foranstaltninger og være politisk vilje til effektive ændringer på dette område.

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand, jeg vil ikke nedtone betydningen af dette meget alvorlige emne. Som medlem af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling vil jeg imidlertid gerne understrege, at vold ikke kun er et produkt af mænds adfærd. Det er en indikation af en forkert udviklet personlighed, og det kan forekomme hos både mænd og kvinder. Psykisk vold begået af kvinder er umiddelbart mindre synligt, men kan være lige så skadeligt, hvilket bekræftes af forskning i voldssager begået i homoseksuelle forhold med henholdsvis mænd og kvinder. Det understreges, at sociale faktorer spiller en meget vigtig rolle med hensyn til spredning af vold. Jeg hentyder til de aggressive medier og den hedonistiske og løsslupne livsstil, der slås til lyd for i øjeblikket, og som ikke kender nogen begrænsninger, regler eller forbud. Denne livsstil er karakteriseret ved en ubønhørlig bølge af panseksualisme og pornografi og en tro på, at mennesker er ting, der kan købes og sælges. Endelig har den krig mellem kønnene, der blev talt for for nylig, og som stammer tilbage fra den kommunistiske klassekamp, båret ved til bålet frem for at mindske aggressionen.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Mine damer og herrer, jeg vil gerne takke ordføreren, fru Carlshamre, for denne betænkning, der understreger nogle meget vigtige aspekter af kampen mod vold mod kvinder. Jeg er enig med hende, og jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi alle vedtager nul tolerance over for alle former for vold.

En kæde er ikke stærkere end sit svageste led, og vores samfund må være svagt, hvis vi ikke kan beskytte dets svageste led, nemlig børnene. Kvindebevægelser har afdækket vold mod kvinder og har altid kæmpet for kvinders rettigheder. Efterhånden som vi kan se, at ofrene bliver yngre og yngre, skal samfundet have mod til at beskytte unge piger mod vold og misbrug. De skyldige findes kun i nogle tilfælde, normalt når det allerede er for sent.

Det er desværre sådan, at tragiske historier giver stof til gode artikler og får formiddagsaviserne til at tjene flere penge. Desværre for ofret forholder det sig beklageligvis sådan. Det sker tit, at unge piger ikke får en chance for at opleve hele deres barndom - som følge af vold bliver de kvinder og ofte mødre alt for tidligt. Jeg er også med i koret her i dag for at gøre opmærksom på dette problem og slå til lyd for foranstaltninger til at stoppe den vold, som vi alle ved eksisterer i samfundet, selv om vi mange gange lader andre om at bekæmpe den på vores vegne.

Jeg tror, at det er meget vigtigt at vedtage love, henstillinger og forordninger, men vi skal også støtte en konsekvent gennemførelse og overholdelse heraf i vores dagligdag. Ikke ret langt fra Europa-Parlamentet står der en ung kvinde på gaden med en eller to småbørn og tigger om penge. Hun er fra en anden etnisk gruppe, så vi lader, som om det ikke vedkommer os, giver hende et par cent, og går videre.

  Anna Záborská (PPE-DE). - (SK) Jeg vil først og fremmest takke ordføreren, Maria Carlshamre, og alle de kolleger, der har været med til arbejdet med denne betænkning.

Vold er misbrug af en overlegen magtstilling, men man må sige, at det også er en form for vold ikke at forebygge vold. Vores grundlæggende holdning må være nul tolerance over for alle former for vold mod kvinder. Enhver løsning afhænger navnlig af, om den lærer folk at vise respekt for andre, samt af et intensivt samarbejde mellem regeringer, parlamenter og ikke-statslige organisationer. De bør gå sammen om at udarbejde procedurer til bekæmpelse af dette fænomen.

Statistik er en nødvendighed, men vores succes afhænger primært af effektive forebyggelsesforanstaltninger, navnlig fordi vold i en familie også altid påvirker børnene og videreføres til kommende generationer. Vi skal også fokusere på samfund og etniske minoriteter med en anden kultur. Alle EU-landene skal indføre omfattende og effektive love med hensyn til vold i hjemmet, hvor visse former for vold gøres strafbare. Hverken skik og brug eller alkohol bør betragtes som formildende omstændigheder. Vi skal klart vise, at vold simpelthen er uacceptabelt i samfundet.

Hr. formand, det er min overbevisning, at vold i hjemmet kaster skam over det demokratiske og højt udviklede samfund, vi lever i, da denne vold er vold mod den menneskelige værdighed. Forebyggelse af vold mod kvinder skal være en mission for os alle sammen.

  Iratxe García Pérez (PSE). - (ES) Hr. formand, den betænkning, vi drøfter her i dag, giver os mulighed for at rette en kraftig appel til EU-institutionerne og medlemsstaterne om at bekæmpe noget, som er en realitet, nemlig vold mod kvinder udelukkende af den grund, at de er kvinder. Vi kan ikke blive ude i kulisserne i sådan en situation. Vi har en forpligtelse til at bruge ethvert instrument, der skal til for at sætte en stopper for denne sociale svøbe. Vold mod kvinder udgør en krænkelse af menneskerettighederne, af grundlæggende rettigheder som frihed, lighed, liv og ikke-diskrimination. Vi opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at indføre strengere straffe og helhedsorienteret lovgivning for at imødegå denne realitet. I den forbindelse er Spanien et lysende eksempel for hele Europa med loven, der blev vedtaget sidste år til bekæmpelse af vold mod kvinder. Selv om denne vold ikke kan stoppes fra dag til dag, er loven udtryk for en klar forpligtelse til at bekæmpe volden målrettet ved hjælp af alle de nødvendige instrumenter.

Vi kan ikke nægte, at der er mere opmærksomhed om problemet i dag, takket være kvindebevægelsernes kamp mod alle former for vold mod kvinder. Vi kan nu ikke længere sige, at det er en usynlig forbrydelse, men det er en forbrydelse, der bliver kollektivt fornægtet. Vigtige aspekter som beskyttelse af ofrene skal ledsages af andre foranstaltninger som specifikke programmer vedrørende adgang til arbejde eller socialt boligbyggeri, så denne realitet kan imødegås på en helhedsorienteret måde, idet der tages højde for aspekter som uddannelse, retshjælp og sundhed uden at glemme, at de voldelige situationer ofte også påvirker de mindreårige i familien.

Der er ingen undskyldning for ikke at sætte målrettet og dedikeret ind for at bekæmpe vold mod kvinder, for samfundet kan ikke udvikle sig, så længe rettighederne for en så betydelig del af dets indbyggere - kvinderne - krænkes. Vi taler om et alvorligt socialt problem, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at sætte en stopper for det. Det skridt, vi tager i dag, er et yderligere skridt mod endemålet. Vi skal gøre alt, hvad der er muligt, og mere til, for at nå målet.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Vold mod kvinder har eksisteret i hele menneskehedens historie. For at skabe effektive strategier til afskaffelse af dette alvorlige samfundsproblem er det nødvendigt at have en grundig forståelse af dette fænomen, og hvilke træk der er karakteristiske for det enkelte land.

Tidligere kommunistiske lande, herunder Slovakiet, har længe ignoreret dette emne. Stærke traditioner har betydet, at vold i hjemmet altid er blevet skjult bag lukkede døre. En anden medvirkende faktor har været, at nogle typer vold vedrørte meget følsomme forhold. Derfor anmeldte offeret ofte ikke et overgreb, særlig af frygt for voldsmanden, bekymring for børnene eller loyalitet mod familien. Navnlig i disse lande blev der normalt ikke anmeldt ret mange seksuelle overgreb. Det skønnes, at det reelle antal tilfælde er 5-10 gange højere end antallet af anmeldte tilfælde.

Kvinder synes ofte, at det er svært at tale om vold enten på grund af det chok, de har været udsat for, eller af skam, og de tror ikke, at de kan få hjælp. Andre anerkender ikke engang oplevelsen som vold. Derfor er jeg enig med ordføreren, fru Carlshamre, som i betænkningen understregede, at man skal prioritere at øge bevidstheden om dette problem i samfundet som helhed. I betænkningen opfordres medlemsstaternes regeringer og parlamenter til at træffe foranstaltninger, der skal fjerne tavsheden omkring vold mod kvinder. Vold må ikke være et privat anliggende. Det skal blive et offentligt emne, et emne, der vedrører os alle sammen.

Omhyggelig indsamling af data er den eneste måde, man kan nå til bunds i dette alvorlige problem på og bidrage til at samle bestræbelserne på at afskaffe det. Det er ikke kun ngo'er, medier, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der kan bidrage til dette, men også alle os, der nægter at acceptere et så alvorligt samfundsproblem, som er blevet en hindring for udviklingen af et demokratisk samfund. Til sidst vil jeg sige tak til ordføreren for hendes arbejde.

  Marianne Mikko (PSE). - (ET) Mine damer og herrer, desværre er jeg heller ikke en mand, men en kvinde i denne diskussion, og jeg vil takke ordføreren, Maria Carlshamre, for hendes betænkning, som kom på det rigtige tidspunkt. I betænkningen hævdes det med rette, at vold mod kvinder er forbundet med mandligt overherredømme i samfundet. Der udtrykkes stor bekymring over det stigende antal æresdrab og lemlæstelse af kønsorganer i EU. Indvandrere bringer disse traditioner med sig fra lande, hvor magtbalancen mellem kønnene er endnu mere skæv end i Europa.

EU-medlemsstaterne kan ikke se bort fra en sådan krænkelse af menneskerettigheder, blot fordi denne vold begås i familien. Der er behov for stærke foranstaltninger og forholdsmæssige, afvejede straffe, der virker afskrækkende som nævnt i betænkningen. Direkte straf bør ledsages af foranstaltninger til forbedring af magtbalancen mellem kønnene. Jeg vil understrege en anden type vold, som er et bedre eksempel og symbol på den ulige magtfordeling end noget andet. Jeg tænker her på salg af kvinders kroppe. Køb af sex er vold og bibeholdelse af vold. Arnestedet for prostitution er meget tæt forbundet med arbejdsløshed blandt kvinder og den lave løn, de får. Fortsat vold og de dermed forbundne sociale problemer gør det meget vanskeligt at integrere kvinder på arbejdsmarkedet. Jeg tilslutter mig min kollega Figueiredo, som sagde, at prostitution ikke betyder lige deltagelse på arbejdsmarkedet.

I mit hjemland forsøger jeg at gøre køb af sex til en strafbar handling. Jeg ønsker ikke, at vold mod kvinder og ulighed mellem kønnene skal fortsætte. Jeg ønsker ikke, at den ødelæggelse af det levende miljø, som følger med bordelindustrien, fortsat skal true vores byer. Parlamentet bør for alvor overveje at gøre køb af sex strafbart i hele EU. Det ville være et skridt hen imod ligestilling mellem kønnene og et storartet bidrag til afskaffelse af vold mod kvinder. Tak for Deres opmærksomhed!

  María Esther Herranz García (PPE-DE). - (ES) Det går ikke så dårligt. Vi har drøftet dette spørgsmål i næsten 10 år, og den kendsgerning, at vi er her i dag, at vi stadig taler om det, og at kvinder nu anmelder den vold, de bliver udsat for, viser, at situationen er ved at blive bedre. Denne form for vold har fundet sted i lang tid, og kvinder har lidt i stilhed. Det har de ikke bare, fordi de selv har tiet stille, men også på grund af deres familiers, naboernes og hele samfundets medskyldige tavshed. Som det er blevet sagt i dag, berører denne svøbe alle dele af samfundet, både rige, fattige, folk med en lang uddannelse og folk med en mindre lang uddannelse. Vi kender alle sammen nogen, som har været offer for denne vold. Vi bør dog ikke kun undersøge den karakter, som vold i hjemmet har, men ligeledes, om de mennesker, der begår vold i hjemmet, også begår vold på arbejdspladsen, og om de mobber deres kolleger og forsøger at ødelægge folk omkring sig fysisk og psykisk. Når det kommer til stykket, er de mennesker, der gør den slags ting, nemlig syge. De kender ikke andre måder at udtrykke sig på end gennem denne form for vold.

Derfor er vi også nødt til at overveje, hvilke foranstaltninger EU skal træffe. Det er udmærket at lovgive, men det er også vigtigt at sørge for midlertidig støtte, uddannelse og iværksættelsen af programmer som Daphne-programmet, eftersom alt dette er med til at gøre en ende på denne svøbe og denne store skamplet på vores samfund.

Vi bliver selvfølgelig også nødt til at opstille statistikker og holde øje med, hvordan de udvikler sig. Hvis vi skal sørge for rigtige ressourcer, og hvis vi virkelig er engagerede og sørger for de penge, der er nødvendige for disse vigtige programmers gennemførelse, er vi nemlig nødt til at kunne se, hvordan de udvikler sig, så vi kan gøre en indsats i tide og være så effektive som muligt. Det er offentlige midler, som vi forvalter. Disse midler skal der kunne gøres rede for, og de skal ikke mindst anvendes til det rigtige formål, hvilket er - hverken mere eller mindre - at bringe volden mod kvinder til ophør, ikke blot i EU, men også i tredjelandene, som vi støtter uden at bede om, at de love, der gælder her i EU, også bliver overholdt i tredjelandene.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand, vold mod kvinder bliver ofte undervurderet eller ganske enkelt fortiet. Ikke desto mindre er det et problem, der berører en ud af tre kvinder i hele verden. Mænds vold mod kvinder er en forbrydelse og en krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder såsom retten til livet og retten til sikkerhed, værdighed og fysisk ukrænkelighed. Volden er som regel forbudt ved lov, men den bliver desværre accepteret af samfundet, og ifølge statistikkerne bliver en milliard kvinder i hele verden stadig slået, tvunget til seksuelle forhold mod deres vilje og misbrugt på andre måder.

Dette er ikke kun et problem i udviklingslandene. Selv i EU's medlemsstater dør der i gennemsnit tre kvinder hver dag som følge af vold i hjemmet. Det betyder, at de kvinder, der bliver slået ihjel i hjemmet, lever iblandt os og ikke et eller andet fjernt sted. Vold i familien er et stort socialt problem, der skyldes en ulige magtfordeling mellem kønnene i tidens løb. Nu til dags burde alle lande beskytte alle deres borgeres rettigheder og således bekæmpe diskrimination og vold mod kvinder ved at udarbejde og gennemføre passende lovbestemmelser.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, jeg vil også komplimentere fru Carlshamre for den betænkning, hun har udarbejdet med entusiasme, hvormed hun har sørget for, at et af det civiliserede menneskelige samfunds problemer ikke bliver glemt.

Som det også fremgik af den rapport, der blev udarbejdet af det relevante direktorat under Kommissionen og udgivet i december 2005, og af Europarådets forskning, er vold mod kvinder hovedårsagen til dødsfald blandt kvinder mellem 16 og 44 år.

Selv om der, som kommissæren sagde, ikke findes en universel definition af vold mod kvinder, er det et begreb, der går på tværs af grænser og ikke hindres af social stilling. Alle kvinder risikerer at blive ofre for vold, og enhver form for vold udgør en krænkelse af menneskerettighederne og af retten til livet, til sikkerhed, værdighed og fysisk og psykisk integritet. Vold er en hindring for udviklingen af et demokratisk samfund. Den isolerer kvinder fra det sociale liv og arbejdsmarkedet. Det kan føre til marginalisering og fattigdom. Dette sociale problem bør fjernes, også set i sammenhæng med bestræbelserne på at få flere kvinder ind på arbejdsmarkedet.

Psykisk vold er også en form for vold med ydmygelser, trusler og fornærmelser, der destabiliserer kvindens personlighed og forstyrrer hendes adfærd, så hun ikke længere kan bidrage til sine omgivelser.

For at der kan opnås resultater, må volden imidlertid frem i lyset, og derfor bør der være større tillid til myndighederne, de ansvarlige tjenester og retsvæsenet. De foranstaltninger, der skal tages, bør koordineres, og derfor vil jeg takke Dem, hr. kommissær, fordi De har vist, at De er parat til at træffe disse foranstaltninger og finde et passende retsgrundlag samt holde programmet for bekæmpelse af vold adskilt fra andre spørgsmål.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.00.