Forhandlinger

Torsdag den 2. februar 2006 - Bruxelles

3. Europæisk kommunikationsstrategi - Hvidbog

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om europæisk kommunikationsstrategi - Hvidbog.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil takke Dem og medlemmerne for at være mødt op så tidligt i dag. Jeg takker Dem for at give mig lejlighed til at forelægge hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik, som Kommissionen vedtog på sit møde i går.

Det er ikke første gang, jeg taler om hvidbogen i Parlamentet. Jeg bebudede den for første gang under forhandlingen om Herrero-betænkningen, som har været en vigtig inspirationskilde til mit videre arbejde. Under forberedelsen af hvidbogen informerede jeg regelmæssigt Parlamentet om mine idéer, jeg mødtes med forskellige politiske grupper, udvalg osv., og jeg er sikker på, at hvidbogens vigtigste begreber og budskaber vil være temmelig velkendte for mange af Dem.

Den feedback og opmuntring, jeg har modtaget, får mig til at tro, at jeg fortsat i Parlamentet vil finde den mest engagerede og værdifulde allierede, hvad angår kommunikation. Kommunikation er først og fremmest et spørgsmål om demokrati. Folk har ret til at vide, hvad EU laver, og hvad det står for, og som borgere har de ret til fuldt ud at deltage i det europæiske projekt. Det er hvidbogens hovedbudskab.

Der er en foruroligende afstand mellem EU og borgerne. Syv ud af 10 af dem, der blev interviewet i Eurobarometer-undersøgelser, siger, at de ved meget lidt eller ingenting om EU. Over halvdelen føler, at deres stemme ikke tæller i europæiske spørgsmål. Tilliden til de europæiske institutioner daler, og det samme gælder antallet af borgere, der mener, at Europa skaber fordele for dem eller deres lande. Opfattelsen af, at der er en kommunikationskløft mellem EU og dets borgere, er ikke noget nyt fænomen. Den har været debatteret i EU-kredse i hvert fald siden folkeafstemningerne forud for Maastricht-traktatens ikrafttrædelse i 1992. I den forbindelse fik folkeafstemningerne om forfatningstraktaten for nylig alarmklokkerne til at ringe.

At bygge bro mellem EU og borgerne er blevet mere påtrængende end nogensinde før. Hvis der skal ske fremskridt med det europæiske projekt, må det være forankret i folks ønsker og forventninger. Det skal tilhøre borgerne og ikke bare en lille elite i Bruxelles eller i nogle få store europæiske hovedstæder. Hvidbogen er Kommissionens forslag til at klare denne udfordring og lægge grunden til en kommunikationspolitik for EU.

Hvad skal hovedformålet med en europæisk kommunikationspolitik være? I hvidbogen argumenteres der for, at der udvikles et velfungerende europæisk offentligt rum, hvor den europæiske debat kan udfolde sig, og borgerne kan deltage. Dette er et begreb, som Europa-Parlamentet tilsluttede sig for nogen tid siden, og nu er det centralt i Kommissionens vision om en kommunikationspolitik.

I hvidbogen understreges betydningen af at udvikle en ægte europæisk politisk kultur med fælleseuropæiske partigrupperinger, fælleseuropæiske medier og fora eller mødesteder, hvor borgerne kan mødes og diskutere spørgsmål af fælles interesse. Jeg vil dog med det samme sige, at alt dette ikke skal erstatte eller mindske betydningen af de nationale, regionale eller lokale politiske strukturniveauer og medieaktiviteter, det skal tværtimod supplere dem.

Det vigtigste, der skal til for at skabe en europæisk politisk kultur, er nok at sikre, at europæiske spørgsmål er afspejlet i nationale, regionale og lokale debatter. Udviklingen af et europæisk offentligt rum er naturligvis et meget vidtrækkende projekt, som vil tage tid. Det går langt ud over Kommissionens mandat. Europa-Parlamentets rolle vil være afgørende på dette punkt, men vi ved, at det kun kan lykkes for os, hvis alle de involverede - og først og fremmest medlemsstaterne - er rede til at engagere sig og tage et ansvar.

Derfor er hvidbogen en opfordring til, at alle EU's institutioner, EU's regeringer og politiske partier, det civile samfund og medierne i alle EU's lande gør en indsats. Det foreslås, at vi indleder arbejdet på fem hovedområder. Først ved at definere fælles principper. En kommunikationspolitik for EU skal være baseret på en grundlæggende anerkendelse af, at alle EU-borgere har visse rettigheder, f.eks. ret til reel og fuld information om EU, ret til at høre alle meninger om EU og ret til, at de politiske beslutningstagere lytter til dem.

I hvidbogen foreslås det, at disse principper knæsættes i et rammedokument - f.eks. et charter eller en adfærdskodeks - således at alle de vigtigste aktører frivilligt forpligter sig til at overholde kommunikationsprincipperne. De fælles principper skal være styrende for vores fælles indsats og give vores kommunikationsaktiviteter troværdighed og legitimitet. De skal gøre det klart, at EU's kommunikation ikke drejer sig om at sælge Europa eller fremstille propaganda, men om at forbedre vores demokrati. Den er et redskab, som borgerne kan bruge til at vurdere, om deres rettigheder respekteres.

Det andet arbejdsområde, der foreslås i hvidbogen, er rustning af borgerne. Hvordan kan EU's kommunikationspolitik bidrage til det? I hvidbogen kortlægges der tre muligheder: at samarbejde mere om borgeruddannelse, at skabe forbindelser mellem borgerne og at skabe forbindelser mellem borgerne og institutionerne. Borgeruddannelse er et nationalt eller regionalt anliggende, men der er en europæisk merværdi. EU kan hjælpe med udveksling af bedste praksis og lette udviklingen af fælles uddannelsesredskaber, så den europæiske dimension afspejles bedre. Når jeg rejser til medlemsstaterne, hører jeg ofte lærere og mennesker, der er involverede i disse aktiviteter, sige: "Er det virkelig nødvendigt at opfinde hjulet igen? Kunne vi ikke få en bedre udveksling af praksis, materialer og erfaringer?"

Det er nødvendigt med nye offentlige diskussionsfora om europæiske spørgsmål, hvis der skal skabes gensidig tillid, respekt og vilje til at arbejde sammen mod fælles mål. God tovejskommunikation mellem borgerne og de offentlige institutioner er også nødvendig i et sundt demokrati. Den nuværende indsats for at gøre EU's institutioner mere lydhøre, åbne og tilgængelige skal fortsat styrkes.

Det tredje arbejdsområde, der foreslås i hvidbogen, drejer sig om medier og ny teknologi. Medierne er afgørende medspillere i kommunikationspolitik, og det er vigtigt, at offentlige institutioner på alle forvaltningsplaner finder nye måder at arbejde med de nationale, regionale og lokale medier på. Vi må også diskutere, hvordan vi sikrer, at alle synspunkter kommer retfærdigt til udtryk i disse debatter, og hvordan vi kan give borgerne fuld, reel og saglig information ad en lang række kanaler, ikke bare gennem presse, radio og tv, men også via internettet. Et af forslagene er også, som De har set i medierne allerede, at vi må forbedre det eksisterende Europe by Satellite - en interinstitutionel tjeneste - og f.eks. regional-tv, som tilhører brugerne af EbS.

Det fjerde arbejdsområde er forståelse for den offentlige mening. Det er en udfordring for de politiske beslutningstagere. De skal være i harmoni med den offentlige mening i Europa, da borgernes holdning til ethvert spørgsmål kan variere voldsomt fra et land eller en region til en anden. Kommissionen har været foregangsmand i udviklingen af moderne redskaber til analyse af den offentlige mening, f.eks. Eurobarometer-undersøgelser. I hvidbogen tilskyndes der til en debat om, hvordan vi kan forbedre anvendelsen af disse redskaber til at foretage en mere dybtgående analyse og bruge den mere effektivt i den politiske beslutningsproces.

Det femte område til fælles debat er, hvordan vi får partnerskabet til at fungere, med andre ord, hvordan vi samarbejder. Hvordan kan EU' regeringer samarbejde tættere med hinanden og med Bruxelles om at oplyse og høre borgerne? Hvordan kan EU's institutioner samarbejde mere effektivt og gøre mere for at decentralisere deres indsats? De lokale og regionale myndigheder har et godt udgangspunkt for at indgå i en reel dialog med borgerne. Hvordan kan de bedst kanalisere lokalsamfundenes holdninger videre til de politiske beslutningstagere i Bruxelles? Hvad mere kan politiske partier og ngo'er gøre for at øge befolkningens bevidsthed om europæiske spørgsmål og stimulere offentlig debat?

Kommissionen har ikke færdige svar på alle disse spørgsmål, og vi ønsker ikke at belære de øvrige involverede om, hvad de skal gøre. Hvidbogen giver derfor anledning til en bred høringsproces, og alle involverede opfordres til at overveje disse spørgsmål nøje og fremsætte deres egne idéer. Vi har aldrig haft en offentlig høring om kommunikation i Europa. Det er på høje tid, hvis vi virkelig mener, at vi vil sætte borgerne i centrum for vores aktiviteter. Jeg håber, at Europa-Parlamentet bliver vores nærmeste allierede og støtte i denne proces. Strukturerne for dette samarbejde findes allerede, og vi kan bygge på dem for at strukturere og koordinere vores arbejde bedre.

Til sidst vil jeg citere filosoffen John Dewey, som skrev: "Der er mere end en sproglig forbindelse mellem ordene fælles, fællesskab og kommunikation. Prøv at kommunikere en erfaring grundigt og nøjagtigt til en anden, navnlig hvis den er lidt kompliceret, og De vil opdage, at Deres egen opfattelse af erfaringen ændrer sig".

Kommunikation fremmer forståelsen, opbygger fælles værdier og skaber fællesskaber. Det er disse ting, EU mere end noget andet har brug for. Tak for Deres opmærksomhed. Jeg glæder mig til at høre Deres synspunkter.

  Struan Stevenson, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru kommissær, jeg takker Dem for Deres meget interessante og velkommunikerede hvidbog i dag. På vegne af PPE-DE-Gruppen bifalder jeg Deres hvidbog om en europæisk kommunikationspolitik stærkt. Den kommer på et tidspunkt, hvor kløften mellem Europa og dets borgere bliver større. En følelse af fremmedgørelse i forhold til Bruxelles præger vores vælgere. En fremmedgørelse i forhold til EU's institutioner og til politik i almindelighed. Den ringe valgdeltagelse i 2004 var desværre en klar påmindelse om nødvendigheden af, at EU lærer at kommunikere mere med borgerne.

Men det er ikke bare et spørgsmål om at få mere kommunikation i Europa, vi må også have bedre kommunikation. Og for at kunne kommunikere bedre må Europa også lytte mere. De europæiske ledere har mistet kontakten med offentligheden, og jeg er enig med Dem, fru kommissær, når De siger i Deres hvidbog, at borgerne forventer, at Europa kan tilbyde velstand, solidaritet og sikkerhed midt i globaliseringen. Vores borgere er ikke bekymrede over små detaljer omkring den institutionelle reform, de er bekymrede over deres job, de er bekymrede over Europas 20 millioner arbejdsløse, så jeg støtter i allerhøjeste grad Deres nye metode, som bevæger sig fra envejskommunikation til en stærkere dialog, fra en metode, der er forankret i Bruxelles, til en mere decentraliseret metode, fra - som De siger i hvidbogen - et fokus på institutionerne til et fokus på borgerne.

Jeg har sandelig forsøgt at efterleve dette i Skotland i min egen valgkreds. Jeg arrangerede en essaykonkurrence mellem skoler i et forsøg på at gøre skoleelever interesserede i europæiske spørgsmål. I morgen tager jeg til Aberdeen for at tale til rådenes ledere om de finansielle overslag, og det er europæisk kommunikation i praksis. Men De må sørge for, at denne hvidbog ikke bare bliver en høringsproces, som er betydningsløs og langt væk fra de mennesker, som den er et forsøg på at nå ud til. I Europa har vi en tendens til at være meget gode til at debattere, men mindre gode til at skabe resultater.

Vores idéer skal følges op med handling. Da De nævnte betydningen af programmerne Erasmus og Borgere for Europa for at bygge bro mellem EU og borgerne, tænkte jeg på, om dette ikke var lidt modstridende, eftersom der faktisk er blevet skåret drastisk ned på disse programmer i budgettet for 2006. Vi må have en bedre forklaring på, nøjagtigt hvordan De har tænkt Dem at finansiere denne massive kommunikationsstrategi.

Kommunikation, gennemsigtighed, aktindsigt i dokumenter og engagement i politisk beslutningstagning er ikke engang fuldt udviklet blandt Parlamentets medlemmer og EU's repræsentanter. Parlamentet repræsenterer netop de mennesker, vi forsøger at kommunikere med, men desværre bliver Parlamentet ikke hørt tilstrækkeligt, eller høres ofte først, når det er for sent. Ofte bliver der ikke lyttet til det, og det bliver tit modarbejdet af Rådets uforklarlige og uudgrundelige aktiviteter. Det er årsagen til, fru kommissær, at jeg, selv om jeg glæder mig meget over Deres mål og Deres bestræbelser, på det kraftigste opfordrer Dem til at tilføje et nyt bogstav til Deres plan D for dialog, debat og demokrati. Nemlig bogstavet B for beslutning, en beslutning om at handle.

(Bifald)

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, vi gør ret i at være bekymrede over EU's kommunikationsproblemer, og vi gør ret i, som der står i hvidbogen, at debattere Europa og inddrage borgerne. Diagnosen er klar, og hvidbogen indeholder en detaljeret vejledning i behandling af problemet.

Jeg vil takke kommissæren varmt for hendes indsats for at bringe os så langt med at løse dette afgørende problem. Vi vil diskutere mange af gruppeforslagene nærmere på et senere tidspunkt. Jeg vil benytte denne lejlighed til at fremkomme med nogle generelle bemærkninger om kommunikation i almindelighed.

I kommunikationssammenhæng gælder princippet om jo mindre, desto bedre. Kernen i god kommunikation er at sende et stærkt budskab i et enkelt sprog. Vi skal forklare borgerne, hvad vi gør, og hvorfor det er vigtigt for dem. Når først de ved, at deres interesser bliver påvirket af vores beslutninger, vil de selv skabe det offentlige rum.

Ifølge hvidbogen skal der investeres i mekanismer, procedurer og ny teknologi for at forbedre kommunikationskanalerne. Det er udmærket, men det siger ikke noget om kvaliteten af det, der bliver sendt ud igennem de kommunikationskanaler. Der tales om forbindelse mellem borgerne og om debat i det offentlige rum. Det kan vi godt acceptere. Men før folk gør den slags, må deres interesse vækkes. Først da kan de rustes. Vi må vise dem, hvorfor de bør interessere sig for, hvad EU laver. Ansvaret for at løse de problemer hviler på os alle sammen - alle institutionerne - og ikke kun på presserummet nedenunder. Derfor er partnerskab også et vigtigt begreb, som nævnes i hvidbogen.

Som sagt ville det være fornuftigt at investere i nye websteder og vores egne tv-kanaler, men vi har allerede verdens største gruppe af akkrediterede korrespondenter ved hånden i form af 1.300 journalister, som hungrer efter at udsende gode reportager til lyttere og seere over hele verden. Hvis vi lavede betimelige og interessante historier til journalisterne, ville det skabe overskrifter, websteder, nye tv-kanaler og debatter i det offentlige rum.

Virkeligheden er imidlertid, at de fleste af vores kommunikationsbestræbelser mislykkes, fordi EU begår grundlæggende fejl. EU tilbyder standardnyhedsmeddelelser i stedet for at gøre sig større bestræbelser på at finde på nye meddelelser, der fanger specifikke mediegruppers interesse i de forskellige lande og regioner.

I hvidbogen lægges der med rette nogen vægt på opinionsmålinger og nødvendigheden af at forstå den europæiske offentlige mening. Men hvis Kommissionen bruger denne ressource korrekt, hvorfor bliver den så ved med at stille yderst upopulære forslag som direktivet om havnetjenester, som vi behandlede for en måned siden? I hvidbogen tales der med rette om nødvendigheden af at lytte til borgerne. Her var der et eksempel på, at Kommissionen ikke engang lyttede til sit eget Parlament for slet ikke at tale om borgerne. På det punkt er det ikke nok at sige, at Europa skal lytte til borgerne: Det skal også rette sig efter det, de siger. Hvorfor skulle borgerne tale til os i Bruxelles, hvis de ikke kan være sikre på, at det, de siger, vil betyde noget eller ændre på, hvad vi har tænkt os at gøre?

Jeg bifalder denne hvidbog, fordi den sætter skub i en stærkt tiltrængt debat. Parlamentet bør bifalde kommissærens vigtige bidrag. Vi må som medlemmer af Europa-Parlamentet gøre vores for at sikre, at EU udvikler sig med borgernes støtte, og at det tjener deres interesser bedst muligt.

  Gérard Onesta, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Fru Wallström, Deres meddelelse om hvidbogen begyndte godt, for på første side læste jeg, at meddelelsen går hånd i hånd med indholdet.

Jeg forventede derfor at finde en politisk analyse af, hvad der giver anledning til det sammenbrud, som vi alle kan konstatere, mellem EU-borgerne og EU-institutionerne. Jeg indrømmer, at jeg er meget skuffet i denne forbindelse, fordi selvkritikken ikke strækker sig længere end til den sætning, jeg lige har sagt. Efter Deres mening er det tilstrækkeligt at tale mere positivt om EU, for at borgerne helt naturligt kan genfinde den tabte tillid til EU-institutioner og fællesskabsprojektet. Kan man imidlertid for alvor hævde, at de liberale mål, som hr. Barrosos hold fuldt og helt går ind for, ikke har en vis indflydelse på det, der med rette bekymrer befolkningerne i EU?

Det er rigtigt, at De i Deres meddelelse peger på visse retningslinjer. Den indeholder tillokkende formler såsom decentralisering, deltagelse og kultur. Men er der ud over ordene substans i den? Jeg har indtryk af, at De forveksler kommunikation og dialog. Demokrati drejer sig ikke kun kommunikation, men også om praktisk inddragelse af befolkningerne gennem deres institutioner. Når hr. Barroso sidst på sommeren siger: "Jeg har forstået budskabet, jeg trækker de tekster tilbage, der ikke er enighed om", og han trækker snesevis af forslag tilbage, men bibeholder tjenesteydelsesdirektivet, synes jeg ikke, at jeg har ført samme valgkampagne som ham ved folkeafstemningen. Det er utroligt! Efter min mening gav direktivet om beskyttelse af arbejdstagere ikke anledning til problemer i modsætning til tjenesteydelsesdirektivet, som medfører en række problemer i praksis. Det er ikke tilstrækkeligt at pynte politikker, de skal måske ændres.

Jeg mener, at Deres strategi er teknokratisk og elitistisk. Erasmus er et fremragende program, men som den foregående taler sagde, er det ikke særlig relevant for befolkningerne, for det er der ikke midler til. Når man siger, at vi bruger de nye teknologier som universalmiddel, kunne man godt tro, at det er tilstrækkeligt at øge antallet af websteder for at løse problemerne med den offentlig mening om EU. Disse problemer er vi for øvrigt bevidst om. Er det virkelig nødvendigt at genanvende en lang række Eurobarometer-undersøgelser for at finde ud af, at det, der bekymrer borgerne, er virksomhedsflytninger, social utryghed, usikkerhed, sundhedskrisen og miljøødelæggelser? Jeg er næsten sikker på, at Eurobarometer-undersøgelserne vil afsløre det, som jeg lige har sagt med en enkelt sætning.

Hvilke midler vil De tage i anvendelse i forbindelse med disse bekymringer? Da jeg var ordfører for udtalelsen fra Prince-programmet inden for rammerne af budgettet for 2005, husker jeg, at Kommissionen havde foreslået at halvere bevillingen til dette program og oven i købet efter chokket i forbindelse med de to gange nej til forfatningstraktaten. Det var Parlamentet, der her i salen efterfølgende seksdoblede midlerne.

Fru kommissær, Deres hensigter er prisværdige, men jeg vil endnu en gang sige, at så længe De ikke definerer, hvad De vil have støtte til politisk, tjener det intet formål at arbejde på indpakningen og den lille sløjfe, De vil sætte om den. Det er godt at gennemgå sin meddelelse igen, men det er bedre at gennemgå sin politik igen.

  Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - Hr. formand, kære Margot, kernen i dine smukke ord er, at EU's propagandaafdeling gerne vil have flere penge til mere propaganda. Der skal ansættes flere journalister til at fortælle om egne fortræffeligheder, og der skal oprettes et nyt nyhedsbureau, så I kan bestemme, hvad medierne skal skrive om EU og forsyne enhver nyhed med et letforståeligt budskab, som kan prise Unionen. Kommissionen har ikke brug for en kommunikationspolitik, men for åbenhed og demokrati.

Start hellere med at åbne regnskaberne for parlamentarisk kontrol. Giv EU's revisorer adgang til at kontrollere alle udgifter. Offentliggør navnene på dem, som betales for at give gode råd i Kommissionens hemmelige arbejdsgrupper. Åbn skuffen med åbningsskrivelser, så vælgere og folkevalgte kan se, hvilke dele af vore love Kommissionen ikke kan lide. Fortæl, hvem i Kommissionen der stemmer for hvad - er der f.eks. medlemmer af Kommissionen, som er gået imod Margot Wallströms kommunikationsplan eller Siim Kallas' åbenhedsinitiativ. Hellere åbenhed, nærhed og demokrati end flere penge til PR!

  David Hammerstein Mintz (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand, fru Wallström, jeg vil stille et meget specifikt forslag, eftersom Europa må træffe modige og opfindsomme foranstaltninger for at bringe europæiske anliggender tættere på alle og gøre fremskridt med udviklingen af en offentlig mening i Europa.

Jeg mener, at vi må have et pilotprojekt for at åbne de omfattende europæiske debatter, for at åbne de rådsmøder, hvor ministrene drøfter anliggender, der berører borgerne, med en klar adfærdskodeks, der gør debatten forståelig. Jeg mener, at dette pilotprojekt efter alle de forfatningsmæssige problemer kunne betragtes som et tegn på vilje til gennemsigtighed og åben debat. Jeg foreslår, at projektet består i en offentlig debat om Bolkestein-direktivet med tv-dækning.

Der bliver talt meget om Rådets gennemsigtighed, men der bliver aldrig gjort noget ved det. Dette ville få folk til at tale om denne debat, som skal være en debat, hvor Europa bliver præsenteret for offentligheden, og hvor holdningerne kommer klart til udtryk, så borgerne ved, hvad der besluttes i alle de spørgsmål, som berører os alle i vores dagligdag.

Jeg vil også tilføje, at i henhold til artikel 8 i Rådets forretningsorden kan ethvert medlem af Kommissionen eller Rådet foreslå en offentlig debat af denne art. De kunne selv foreslå denne debat.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand, ærede medlemmer, tak for Deres værdifulde syn på hvidbogen.

For det første skal der sættes handling bag ordene. Hvis vi taler om at nå ud til borgerne, kan vi ikke skære ned på de programmer, hvor vi gør netop det. På dette punkt har vi nøjagtigt den samme holdning som Europa-Parlamentet, hvis jeg har forstået det rigtigt. Vi ønsker et budget, der forhåbentlig bliver større og bestemt ikke mindre. Dette er også vores holdning i de igangværende budgetforhandlinger. Det vil vi sige helt klart. Vi har den samme holdning til det spørgsmål.

Hr. Wiersma, jeg synes, at De sagde noget meget vigtigt, for det drejer sig også om borgernes deltagelse. Jeg har ved flere lejligheder sagt, at demokrati ikke bare er en tilskuersport. Det kræver borgernes engagement, men de må også kunne skaffe sig en grundlæggende viden om, hvad der sker, og hvordan de kan øve indflydelse. Derfor er vi også forpligtede til at sikre, at der er adgang til f.eks. borgeruddannelse, hvor man kan lære, hvordan det hele fungerer, og hvordan man kan få indflydelse på denne proces.

Jeg mener, at direktivet om tjenesteydelser er et godt eksempel på, hvordan det ikke hjælper at fortælle historien, hvis grundlaget ikke er der, hvis der ikke er blevet gennemført nogen høring. Det ender med, at ingen går ind for forslaget. Jeg mener, at dette er et eksempel på et område, hvor vi virkelig skal rette op på tingene. Det drejer sig om at engagere borgerne. I går sagde en af mine kolleger på et møde i Kommissionen, at da Kommissionen hørte børn om et forslag om børns rettigheder, var der vendt fuldstændig op og ned på forslaget, da det kom tilbage. Børn prioriterer anderledes. Vi lærte en masse af den høringsproces.

Det er det, det drejer sig om. Det drejer sig om etiske principper for kommunikation. Det kan ikke løsrives fra politik, fordi kommunikation kun kan blive så god som indholdet af den. Det må nødvendigvis dreje sig om det politiske indhold, dvs. hvad vi ønsker at gøre for at ændre forholdene. Men vi må også finde ud af, hvilke regler og holdninger til demokrati og den demokratiske proces vi vælger. Vi må også afklare, hvordan kommunikation og de etiske principper for kommunikation kan være et vigtigt redskab, som kan hjælpe os. Det er de ting, vi fastlægger her. Vi fastlægger de redskaber, rammer og procedurer, der giver os mulighed for at kommunikere, for at have en tovejskommunikation med borgerne. Det er det, vi forsøger at opbygge her.

De gør ret i at spørge om budgettet. Vi anmoder bare om lidt mere personale, som kan hjælpe til i høringsperioden. Det er for tidligt at sige, hvad vi får brug for til de konkrete forslag, for vi er i gang med høringer om det. Vi må vende tilbage til de specifikke forslag og handlingsplaner med rigtige konsekvensanalyser, budgetter og konkrete tal. For øjeblikket planlægger og fastsætter vi kun høringsperioden.

Da jeg hørte hr. Bondes beskrivelse, spekulerede jeg på, om vi havde læst det samme dokument. Jeg må reagere på hele spørgsmålet om et nyhedsbureau, og dette er til dels et sprogligt problem. Vi har aldrig haft andre planer end at forbedre den tjeneste, der eksisterer i dag i Generaldirektoratet for Kommunikation. Den har betegnelsen Europe by Satellite. Det er en meget lille gruppe mennesker, der sørger for billeder og lyd til radio og tv over hele Europa. Vi sender på 20 sprog. Hvis vi ønsker højere kvalitet og flere oplysninger og tal, og hvis vi ønsker at dække det, der sker i Rådet, Parlamentet og Kommissionen, bedre, må vi have mere personale og udstyr. Som jeg sagde tidligere, er det på den måde, vi hjælper regionale tv- og radiostationer, der ikke har råd til at sende journalister til Bruxelles. Hvis vi virkelig vil udsende disse interinstitutionelle oplysninger, må vi have folk til at gøre det. Vi må først og fremmest have en højt kvalificeret person, som kan beslutte, hvad der er mest interessant set ud fra et journalistisk synspunkt: Skal der sendes et hold til Parlamentet i dag, eller skal det sendes et andet sted hen for at dække en anden begivenhed? Vi gør det allerede, men med meget få ressourcer.

Det er ikke i strid med det web-tv, som Parlamentet allerede har besluttet at investere i, og som skal dække det, der sker her, men supplerer bestræbelserne på at kommunikere bedre med borgerne. Det har været idéen fra begyndelsen.

Journalisterne i Bruxelles er ikke tilfredse. De ser en risiko for konkurrence. Jeg ser meget lidt konkurrence i at dække pressekonferencer på 20 sprog. Jeg mener ikke, at det er noget problem. Men alle forsøger at beskytte deres territorium. Vi må være realistiske. Hvis vi vil have informationerne ud på lokalt og regionalt plan og i radio og tv - som er de kilder, de fleste af vores borgere benytter i dag for at få oplysninger om, hvad der sker i EU - er vi nødt til at investere i radio og tv. Vi er de eneste, der kan levere disse billeder og lyde fra institutionerne. Ingen vil konkurrere med os om det. Det er det, vi ønsker at gøre med vores forslag i hvidbogen.

Der var ingen afstemning om dette. Vi har drøftelser og meget sjældent afstemninger i Kommissionen. I løbet af Prodi-Kommissionens fem år havde vi kun 5-10 afstemninger. Der var altså ingen afstemning, men stærk støtte til min hvidbog. Det er jeg glad for at kunne sige til Dem. Dette drejer sig ikke bare om afstemning. De har ret, når De siger, at vi må fortælle borgerne, at dette er en anden politisk arena, og at politisk debat er afgørende. Vi er nødt til at debattere. Vi vil have forskellige ideologiske synspunkter om spørgsmålene, og debatten vil fortsætte på den europæiske arena. Vi må hjælpe borgerne med at følge med i og forstå, hvad der sker, og med at få indflydelse. I vores hvidbog vil De få nogle idéer til, hvordan det kan gøres.

Til sidst vil jeg sige, at jeg er enig med hr. Hammerstein Mintz. Jeg håber, at der kommer et pilotprojekt, hvor Rådets møder bliver åbne. Det er også en måde at få institutionerne til at holde op med at skyde skylden på hinanden på. Til syvende og sidst er det borgerne, der bliver taberne, fordi de ikke kan følge med i eller vurdere, hvad der sker, og hvad deres ministre siger i Rådet. Jeg er enig i, at Rådets møder bør være åbne, og at borgerne skal kunne følge dem. Vi vil bidrage mest muligt til, at det sker. Det er også Kommissionens holdning, at åbenhed og gennemsigtighed er helt afgørende for, at kommunikationen kan blive bedre.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Alyn Smith (Verts/ALE). - (EN) Når jeg lytter til denne forhandling, slår det mig igen, at det er et forkert spørgsmål, vi stiller, og at vi derfor giver det forkerte svar. Kommissionens kommunikationsstrategi er formålstjenlig nok, men jeg tvivler på, at vi opnår ret meget med den, for hele EU's virkelighed, og ikke bare Kommissionens arbejde, er langtfra ideel. Derfor er folk skeptiske, men det er ikke, fordi de misforstår EU, de forstår det kun alt for godt.

Vi har et gammelt mundheld i Skotland, der siger, at man ikke kan pudse en majroe, og ingen præsentation kan skjule, at EU har et strukturelt problem, som vi ikke løser. EU's institutionelle mekanismer og de emner, som de forskellige dele af EU behandler, skal tilpasses til udvidelsen, ellers risikerer vi stagnation. Kun ægte reform vil bringe EU tættere på borgerne, og det er den reform, vi skal koncentrere os om.