Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B6-0086/2006

Forhandlinger :

PV 01/02/2006 - 12
CRE 01/02/2006 - 12

Afstemninger :

PV 02/02/2006 - 8.8
CRE 02/02/2006 - 8.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


Forhandlinger
Torsdag den 2. februar 2006 - Bruxelles EUT-udgave

9. Stemmeforklaringer
PV
  

Betænkning af Markov (A6-0005/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Gyula Hegyi (PSE). - (HU) Jeg var meget tilfreds med at stemme for lovgivningen om arbejdsvilkår for chauffører, der beskæftiger sig med vejtransportvirksomhed. Det glæder mig, at chaufførerne får garanterede hviletider, og jeg mener også, at det er vigtigt, at deres overholdelse kontrolleres. Jeg må imidlertid understrege, at den øgede vejtransport er i strid med det grundlæggende princip om bæredygtig udvikling. Uøkonomisk energiforbrug, stærk luftforurening og forværring af vejene og miljøet er alt sammen direkte følger af øget lastvognstrafik. Derfor bør EU bestræbe sig på at udvikle alternative transportmetoder. Ud over forbedringen af chaufførernes arbejdsvilkår må vi også se på situationen for dem, der bor i byer, som lastvogne buldrer igennem dag og nat.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder den nye forordning, som hovedsageligt tager sigte på at styrke og forbedre de sociale bestemmelser for chauffører, der er beskæftiget inden for vejtransportvirksomhed.

I forordningen fastsættes fire vigtige elementer. Det fastsættes, at alle nye køretøjer skal forsynes med digitale fartskrivere, og "regelmæssige daglige hvileperioder" defineres som en uafbrudt hvilepause på mindst 11 timer, der evt. kan holdes i to omgange. Desuden er man blevet enige om en nye definition af "køretid" samt bestemmelserne i den europæiske overenskomst om arbejde for besætninger på køretøjer i international vejtransport, som nu bliver tilpasset til forordningens bestemmelser. Endelig fastslås det, at den maksimale ugentlige arbejdstid på 60 timer pr. uge skal overholdes.

Alt i alt er jeg enig i, at forordningen bidrager væsentligt til større vejsikkerhed i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Markov-betænkningerne, som Europa-Parlamentet i dag har stemt om, rejser mange spørgsmål for de lande, der ligger i Europas geografiske periferi som f.eks. Portugal, Spanien og Grækenland.

Selv om jeg er klar over alle de bestræbelser, der er blevet udfoldet under hele forhandlingsperioden, må jeg alligevel påpege, at dette spørgsmål burde være løst på en sådan måde, at der dels blev skabt større sikkerhed på de europæiske veje, dels blev sikret ensartede økonomiske vilkår for transportsektorens udvikling og vækst i alle medlemsstater.

Efter at have læst disse tekster må jeg drage den konklusion, at vi trods de forskellige forhandleres bestræbelser nok en gang står med forslag udformet med tanke på de centraleuropæiske operatører, der især befærder korte afstande.

Som medlem valgt i Portugal er jeg derfor nødt til at stemme imod, idet jeg erindrer om, at gennemførelsen af det indre marked forudsætter, at man også tager hensyn til de stater, hvor denne aktivitet især foregår over lange afstande, og således afspejler alle medlemsstaters interesser uden undtagelse.

 
  
  

Betænkning af Markov (A6-0006/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Portugals Kommunistiske Partis medlemmer af Europa-Parlamentet har sammen med vej- og bytransportarbejdernes faglige organisationer længe kæmpet for bedre arbejdsforhold for erhvervschaufførerne, så de lovbefalede arbejds- og hviletidsbestemmelser overholdes og ikke undermineres af den "højhellige" konkurrences altædende udbytning.

Som fagforbundene påpeger, er den netop vedtagne lovgivning, selv om den resulterer i bedre arbejdsforhold i visse lande, ikke på højde med de kollektive overenskomsters bestemmelser i Portugal, hvad angår arbejdstidens tilrettelæggelse og de fastlagte daglige og ugentlige minimumshvileperioder samt kontrollen hermed.

I forordningen fastholdes eksempelvis to forskellige begreber "køretid" og "arbejdstid", hvilket ikke er til arbejdstagernes fordel. Desuden betyder de "nye" begreber om kortere pauser, at det bliver sværere at kontrollere, om minimumshvileperioderne overholdes, og at chaufførernes arbejdsdage og arbejdsuger risikerer at blive overbebyrdet. Vi håber derfor, at denne lovgivning ikke vil tjene som et (falsk) påskud for (ukorrekt) at begrunde flere angreb på arbejdstagernes rettigheder.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Formålet med forordningen om harmonisering af de sociale bestemmelser inden for vejtransport var at indføre fælles regler for arbejdsvilkår og færdselssikkerhed, hvilket der har været behov for længe. Vi må nu vente og se, hvorvidt de berørte chaufførers sociale interesser rent faktisk vil blive forbedret med denne aftale. Langt om længe har vi ganske vist opnået fælles køre- og hviletider inden for vejtransport, men i den endelige version er arbejdstidsdirektivet ikke blevet inddraget omfattende nok på punkter, som jeg finder vigtige.

Jeg finder det dybt beklageligt, at den forordning, vi har vedtaget i dag, ikke vil indeholde et forbud mod at aflønne chauffører i forhold til de strækninger, de tilbagelægger, eller de mængder, de transporterer, hvilket jeg har slået kraftigt til lyd for med henblik på at forbedre lastvognschaufførernes sociale vilkår. En fast aflønning er en ægte beskyttelse af enhver arbejdstagers levebrød, og det har beskæftigede inden for vejtransport krav på.

Beslutningen om at standardisere de sociale standarder inden for europæisk vejtransport er generelt set fornuftig, men når jeg tænker på de forbedringer for chaufførerne, som jeg havde håbet at se til at begynde med, er resultatet skuffende. Jeg kan derfor kun stemme imod disse to sager.

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) Selv om det generelt er meget ønskeligt at harmonisere de sociale standarder inden for europæisk vejtransport, så skal chaufførernes sociale vilkår også forbedres. Da det ikke er sket i dette tilfælde, har jeg stemt imod disse sager.

Formålet med forordningen om harmonisering af de sociale bestemmelser inden for vejtransport var at indføre fælles regler for arbejdsvilkår og færdselssikkerhed, hvilket der har været behov for længe. Langt om længe har vi ganske vist opnået fælles køre- og hviletider inden for vejtransport, men i den endelige version er arbejdstidsdirektivet ikke blevet inddraget omfattende nok på vigtige punkter.

Desværre vil den forordning, vi har vedtaget i dag, ikke indeholde et forbud mod at aflønne chauffører i forhold til de strækninger, de tilbagelægger, eller de mængder, de transporterer, selv om en fast aflønning er en ægte beskyttelse af enhver arbejdstagers levebrød, og det har beskæftigede inden for vejtransport naturligvis krav på.

 
  
  

Betænkning af Toubon (A6-0412/2005)

 
  
MPphoto
 
 

  James Hugh Allister (NI), skriftlig. - (EN) I dag stemte jeg imod Kommissionens forslag om ensartethed og mål for fødevarer, herunder brød og mælk. Det ville have bevirket, at den britiske målangivelse af mælk på flaske i pints måtte ophøre, og det ville ændre størrelsen på vores standardbrød.

Ud over at pålægge meningsløs ensartethed ville de to forslag have påført britiske brødbagere og mejerier enorme udgifter på grund af den omstilling, de ville kræve. Jeg mødte repræsentanter for brødindustrien i Nordirland og var i tvivl om den uacceptable og kostbare byrde, det indebar.

Derfor glæder det mig, at Europa-Parlamentet forkastede dette aspekt af Bruxelles' seneste forrykte forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek og Cecilia Malmström (ALDE), skriftlig. - (SV) For at vi skal få et fungerende europæisk marked for varer, er det vigtigt, at der også tages hensyn til forbrugernes interesser. Det er derimod ikke tilfældet med de ændringer, Europa-Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har foretaget i Kommissionens lovforslag om fastsættelse af bestemmelserne for færdigpakkede varers nominelle mængder. Ordføreren har foreslået regler for pakninger af bl.a. smør, mælk, pasta og ris. Jeg ønsker, at forbrugerne i Europa skal kunne vælge blandt mange produkter, og der er ingen egenværdi i at bortregulere de nuværende svenske mælkepakninger på f.eks. 300 ml. I dag kan forbrugere selv afgøre, hvad de ønsker at købe ved at sammenligne priser. Vi skal lovgive for at forbedre konkurrenceforudsætningerne og for at øge forbrugerbeskyttelsen. Derimod skal vi fjerne unødige regler, i overensstemmelse med Kommissionens ambition. Jeg stemte derfor for et smallere, men mere fokuseret EU, hvor der ikke er plads til unødig regulering, som medfører unødige udgifter for levnedsmiddelindustrien.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det direktivforslag, som plenarforsamlingen i dag har vedtaget ved førstebehandling, indgår som led i Kommissionens bestræbelser på at forenkle det indre markeds lovgivning. Formålet med dette forslag er at samle den eksisterende lovgivning i en enkelt retsakt og ophæve (eller deregulere) alle eksisterende pakningsstørrelser.

Visse sektorer bør dog fortsat være underlagt den eksisterende regulering på grundlag af fuld harmonisering. Ifølge forslaget er obligatoriske værdiskalaer således berettigede i de sektorer, hvor der i fællesskabslovgivningen allerede er fastsat harmoniserede obligatoriske størrelser, dvs. for vin, spiritus, pulverkaffe, aerosoler og hvidt sukker.

Europa-Parlamentet foreslår endvidere, at direktivet ikke finder anvendelse på færdigpakket brød, smørbare fedtstoffer, smør, te og kaffe, for hvilke nationale bestemmelser om nominelle mængder fortsat gælder. Alle sektorer må fremstille - og forbrugerne købe - produkter inden for en principielt uendelig række formater.

I betænkningen foreslås det også, at andre basisprodukter som kaffe, smør, salt, ris, pastavarer og konsummælk ikke bør være omfattet af liberaliseringen, og at der fortsat skal gælde obligatoriske værdiskalaer for disse.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) I betænkningen behandles et forslag til en deregulering, men samtidig en harmonisering af den tilladte størrelse på levnedsmiddelpakninger. På den ene side kan det, for det indre markeds skyld, være godt at have standarder, som slutteligt kommer forbrugeren til gavn. På den anden side indeholder betænkningen et forslag til vidtgående detaljeret regulering på EU-niveau.

Blandt de ændringsforslag, som blev stemt igennem i Parlamentets udvalg, nævnes, at undersøgelser gennemført af Kommissionen viser, at sammenligningspriser almindeligvis hverken anvendes eller forstås af forbrugerne. Disse udtalelser erklærer til en vis grad borgerne i medlemsstaterne ude af stand til at tage sig af deres egne sager og er dermed et bevis på den ubehagelige indstilling til befolkningen.

Jeg har i dag stemt nej til betænkningen, eftersom den indebærer en regulering af et område, som det egentlig burde være op til hver medlemsstat at tage stilling til, og som ikke skal ske på EU-niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter Kommissionens bestræbelser på at forenkle lovgivningen. En af de største hindringer for at øge EU-landenes økonomiske effektivitet er for meget lovgivning og forvirrende bestemmelser, det, som på engelsk så rammende kaldes "red tape".

Jeg støtter således også dette forslag om at forenkle og liberalisere, dog i den modificerede form, som Europa-Parlamentets ændringsforslag har skabt, fordi der ikke sker liberalisering på områder, hvor det ikke tjener noget formål eller direkte går imod forbrugernes interesser. Derfor stemmer jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Indvirkningen af nogle af Kommissionens forslag på en række industrier i EU, navnlig whiskyindustrien i Skotland, ville have været negativ, så jeg var glad for, at Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse foreslog en række ændringer, som jeg med glæde støtter. Det indre marked har været til stor fordel for EU's producenter, og Parlamentet må sørge for, at disse fordele fastholdes.

 
  
  

Betænkning af Brok (A6-0389/2005)

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, der findes to urocentre for øjeblikket, som kræver vores fulde opmærksomhed og stor fingerspidsfornemmelse, og de smukke ord, som vi hører fra det østrigske formandskab for tiden, vil ikke få dem til at forsvinde.

For det første må vi håndtere Hamas' sejr ved det palæstinensiske valg, som helt klart må accepteres som et udtryk for den demokratiske vilje. Men Hamas er en bevægelse, som endnu ikke har erklæret at ville afstå fra vold, og det palæstinensiske folk har mere end nogensinde brug for hjælp fra Europa - herunder også økonomisk bistand. Når Hamas danner regering, bliver vi naturligvis nødt til at kræve, at den afstår fra vold.

Med hensyn til Iran-spørgsmålet kan man håbe, at det ikke er for sent med en diplomatisk løsning, som vi ville foretrække, og som naturligvis ville skulle afstemmes med Rusland og Kina. Da Iran lader til at være rede til forhandlinger med Rusland om berigelse af uran, bør vi i første omgang slå ind på den vej, men det er også vigtigt at give udtryk for vores modstand mod atomsamarbejdet mellem USA og Indien, hvilket lader til at bekræfte Teherans negative vurdering af USA som en skinhellig selvbestaltet politibetjent for hele verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for Brok-betænkningen om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi har set den efterfølgende udvikling i Europa af industriel, social og økonomisk og monetær union. Vi har nu en Union, der er større end USA med 451 millioner borgere og en økonomi, der er stærkere end USA's. Men vi taler endnu ikke med én stemme i verden.

Det, som Europa mangler, er en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som kunne give os den stemme. Hr. Broks betænkning er et skridt i den rigtige retning. Vi får mange kampe om enkelthederne i sådan en politik. Men vi har brug for den, og vi må have den.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Igen er en betænkning om EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, eller FUSP, kommet på dagsordenen. Det er Junilistens faste overbevisning, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken er et anliggende, som skal håndteres på medlemsstatsniveau, ikke i EU.

I betænkningen fremføres det også, at Europa-Parlamentet skal tages med på råd, når retningslinjer for FUSP fastlægges i begyndelsen af hvert år. På den måde forsøger Parlamentet at tilrane sig mere magt, hvilket Junilisten er imod.

Af ovennævnte grunde har jeg ved dagens afstemning stemt imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN) Labour-Partiet i Europa-Parlamentet roser hr. Broks betænkning for dens tilsagn til en stærk FUSP med vægt på konfliktløsning, fattigdomsbekæmpelse og håndhævelse af menneskerettighederne. Vi takker ordføreren for hans medfølelse i forbindelse med terrorangrebene i London. Jeg vil imidlertid også fastslå vores støtte til bestemmelserne om handel og bistand for det nordlige Cypern, i stedet for ordlyden af ændringsforslag 1, og vores vedvarende modstand imod, at militærudgifter indgår i Fællesskabets budget.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder denne betænkning, hvor det fastslås, at Parlamentet påberåber sig sin ret til at blive hørt mere indgående og til at spille en mere aktiv rolle i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik. I Udenrigsudvalgets betænkning fastsættes de prioriteringer, der er nødvendige for at forebygge konflikter og opbygge et internationalt samarbejde baseret på respekt for menneskerettighederne og folkeretten.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi jeg deler de heri fremsatte overvejelser med hensyn til både, hvad der er - og bør være - de vigtigste grunde til bekymring internationalt set, og hvordan EU bør prioritere i så henseende.

Jeg deler dog ikke alle overvejelser, især ikke om institutionelle forhold, men mener dog, at den verdensopfattelse, der kommer til udtryk, er den rigtige. Jeg mener endvidere, at EU's internationale rolle snarere bestemmes af konkret handling og vores evne til at indse, hvori de fælles bestræbelser består, end af en diskussion om den teoretiske model. Virkeligheden er som regel stærkere end alle teoretiske overvejelser, når det drejer sig om den eksterne politik.

Til slut glæder det mig at notere den åbenbart stigende enighed mellem de transatlantiske partnere, hvilket jeg mener er en afgørende forudsætning for at finde en vej, der leder mod fred, demokrati og velstand i verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Det Konservative og Unionistiske Parti i Europa-Parlamentet kan støtte visse dele af betænkningen, f.eks. anbefalingerne om at fastholde våbenembargoen over for Kina, om at gøre en fornyet indsats for at genoptage forhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne og om at få de afrikanske regeringer til at overholde deres forpligtelser med hensyn til demokrati og retsstatsforhold.

Betænkningen indeholder imidlertid også mange forslag, som vi er stærkt imod. Generelt gøres der forsøg på at udvide FUSP's udstrækning til at omfatte alle områder af national udenrigspolitik. I punkt 4 er der en fræk opremsning af "de skridt, der allerede er taget som forberedelse til anvendelsen af nogle af bestemmelserne i den nye forfatningstraktat", til trods for den velkomne forkastelse af forfatningen. I punkt 10 betragtes det nationale forsvar helt fejlagtigt som "en helt afgørende bestanddel af Den Europæiske Unions sikkerhedsstrategi", selv om det er forbeholdt de nationale regeringer. NATO, som har været hjørnestenen i europæisk forsvar i mere end 50 år og den vigtigste organisation for internationale krisestyringsopgaver, der omfatter militære styrker, nævnes knap nok i betænkningen, hvor NATO i punkt 12 blot tildeles en rolle "i forbindelse med den europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik". Vi er også modstandere af en EU-militærmission til Den Demokratiske Republik Congo og af et forsvarsbudget i EU.

Derfor undlod vi at stemme ved den endelige afstemning.

 
  
  

Betænkning af Carlshamre (A6-0404/2005)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi stemte for betænkningen. Vi tolker begrebet "minimumsindkomst", som forekommer i punkt 4, litra f), som indebærende en garanteret rimelig levestandard. Vi er positive over for en garanteret rimelig levestandard, men imod indførelsen af statsligt regulerede minimumslønninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Den moderate delegation har i dag valgt hverken at stemme for eller imod i en afstemning om den nuværende situation i forbindelse med bekæmpelsen af vold mod kvinder og eventuelle fremtidige handlinger. Vi har ikke kunnet støtte betænkningen, fordi den i alt for stor udstrækning vil gøre nationale kompetenceområder til mål for EU-beslutninger. Vi er af den faste overbevisning, at anliggender, som berører ligestilling, og som handler om kriminalpolitik, skal afgøres af medlemsstaterne, og at disse er de bedst egnede til at gøre det. De Moderate har på nationalt plan slået tonen an i mange af de foranstaltninger, som tages op i betænkningen.

Vi mener, at staten skal opfylde sin største opgave, nemlig at beskytte borgerne fra kriminelle angreb, uanset ofrets og forulemperens køn. Vi vil gerne understrege den enkelte voldsudøvers ansvar i stedet for at gå ud fra et samfundssyn, som reducerer den enkeltes ansvar.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er vigtigt, at Parlamentet giver udtryk for sin bekymring over vold mod kvinder. Det er noget, der rammer kvinder i alle aldre uanset uddannelse og socialt tilhørsforhold, selv om der er former for vold, der er nært forbundet med fattigdom og social udstødelse.

Vi støtter henstillingen til medlemsstaterne om at føre en nultolerancepolitik over for alle former for vold mod kvinder, hvilket forudsætter effektive metoder til forebyggelse og straf, herunder foranstaltninger for at øge bevidstheden om dette problem og indsatsen over for det.

Man bør ikke glemme, at mænds vold mod kvinder er et fænomen, der er forbundet med den ulige magtfordeling mellem kønnene, hvilket også er medvirkende til, at denne form for forbrydelse ikke i tilstrækkelig grad er blevet belyst og bekæmpet.

Jeg glæder mig over, at nogle forslag, som vi har stillet, er blevet vedtaget, også selv om det kun er dele af dem. Det gælder således, når det anerkendes, at fattigdom og udstødelse er vigtige årsager til den øgede handel med kvinder og prostitution, og at prostitution ikke skal opfattes som et arbejde.

Jeg beklager dog, at man ikke har vedtaget forslaget om at tilvejebringe de nødvendige midler til at gennemføre effektive programmer for integration af prostituerede kvinder for gennem en gradvis reduktion af prostitutionen endegyldigt at afskaffe den.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Jeg er i det store hele enig i ordførerens meninger om dette emne. Det er af største vigtighed, at opinionsdannelse om disse spørgsmål foregår i medlemsstaterne. Jeg har stemt ja til betænkningen, eftersom den ikke udtrykkeligt har anbefalet lovgivning på EU-niveau. Et antal henstillinger fremsættes til både Kommissionen og medlemsstaterne for at bekæmpe vold mod kvinder. Jeg mener, at det til syvende og sidst er et anliggende for de nationale parlamenter at vedtage eventuelle lovgivningsmæssige foranstaltninger, hvis der er brug for det.

 
  
MPphoto
 
 

  Filip Andrzej Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Vold mod kvinder er en traumatisk oplevelse, ikke bare for kvinderne selv, men også for deres børn, deres familie og selv for dem, der forsøger at hjælpe ofrene. Jeg har personlige erfaringer med dette. Jeg kørte engang en kvinde, som var blevet gennempryglet af sin mand, på hospitalet og til politistationen. Ved den lejlighed blev jeg grebet af en følelse, som kvinder sandsynligvis ofte har. Det var magtesløst raseri. Man føler det samme raseri, når man hører, at politiet har ført en beruset mand, der er straffet for at have mishandlet sin familie, til hans tidligere kones hjem, og når man hører politiet begrunde deres handling med, at mandens sidste registrerede bopæl var hans tidligere kones hjem.

For nogle få år siden skete der en tragedie i min hjemby. En mand forlod et af de centre, hvor drankere bliver ført hen for at blive ædru. Disse centre er ikke fængsler. Manden formåede at gå et par km, han dræbte sin kone og kastede hende ud ad vinduet. Jeg ønsker ikke, at noget sådant gentager sig.

Vold er ikke et privat anliggende. Den kan aldrig retfærdiggøres eller opfattes relativt. Hele samfundet må tage kampen op mod vold. Vi kan ikke tillade, at dette problem ignoreres, eller undervurdere dets betydning for samfundet. Vi må heller ikke bagatellisere fænomenets omfang.

Jeg støttede fru Carlshamres betænkning, for vi har pligt til at gøre alt for at standse vold mod kvinder. Princippet om nultolerance er ikke altid nødvendigt, men i dette tilfælde er det helt afgørende.

 
  
MPphoto
 
 

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Mine britiske konservative kolleger og jeg beklager dybt al form for vold mod kvinder. Vi beklager naturligvis vold mod begge køn begået af begge køn og vold i det hele taget. Vi mener også, at kvinder skal beskyttes mod voldshandlinger, og at de ansvarlige for sådanne handlinger skal straffes fuldt ud i henhold til loven.

Vi har imidlertid undladt at stemme for denne betænkning, fordi man har forpasset lejligheden til at behandle et alvorligt problem. Det ubeherskede sprog svækker det vigtige budskab, som søges formidlet i betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder denne betænkning, som bekræfter, at mænds vold mod kvinder er en krænkelse af menneskerettighederne, og at gerningsmændene skal retsforfølges lige så konsekvent som i tilfælde, hvor mænd udsættes for vold. Der er et misforhold mellem, hvordan voldsforbrydelser behandles og straffes alt afhængig af offerets køn. Om volden finder sted i det offentlige rum eller i den private sfære, bør ikke have betydning for, hvordan den bliver behandlet som lovovertrædelse.

Selv om det anerkendes i betænkningen, at den erklæring om afskaffelse af vold mod kvinder, som FN's Generalforsamling vedtog i 1993, var en vigtig milepæl for anerkendelsen af problemet vedrørende vold mod kvinder i hjemmet, understreges det også med rette, at der kan gøres mere i EU-sammenhæng.

Jeg støtter især kravet om en grundlæggende analyse af problemets omfang efter undersøgelser gennemført i tre EU-lande, som viser, at 40-50 % af alle kvinder på et eller andet tidspunkt i deres liv har været udsat for vold begået af mænd. I EU har vi pligt til at anerkende og sikre kvinders ret til liv og fysisk sikkerhed i henhold til retsstatsprincippet.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Spørgsmål i forbindelse med kvinders rettigheder hører til de problemer, som skyldes massiv tilstrømning fra andre kulturer, og som man har vendt det blinde øje til gennem årtier på grund af misforstået tolerance. Det står klart, at når hver fjerde kvinde i EU bliver udsat for vold fra en mandlig slægtning, halvdelen af alle mord bliver begået inden for familien, og 500.000 kvinder får skamferet kønsorganerne, så er det på høje tid, at vi endelig griber mere restriktivt ind her.

Man kan derfor kun betragte det som en skændsel, at man i EU, som har regler for agurkers og bananers krumning, åbenbart ikke kan fastsætte regler for, hvordan vold mod kvinder skal straffes. Det er ikke mindre ynkeligt, at myndighederne vender det blinde øje til polygami eller sågar støtter det og dermed tilskynder yderligere til at krænke menneskerettighederne.

Selv om det er prisværdigt, at formandskabet vil gøre noget ved disse forhold, idet det har bebudet, at det agter at gøre mere for at beskytte kvinders rettigheder, så vil det ikke være gjort med lidt oplysning over for læger, lærere eller politiet. Hovedproblemet er de rollemodeller, som mænd bliver præsenteret for, og som er konkurrencepræget i de vestlige samfund, hvilket ikke ligefrem er idéelt, men i den muslimske ideologi går de så vidt som til at eksemplificere kvindehad. Det er her, vi må sætte ind.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Mindst en tredjedel af alle europæiske kvinder bliver på et eller andet tidspunkt i deres liv ofre for et fysisk eller seksuelt overgreb. Det er det foruroligende tal fra den udmærkede betænkning fra min kollega, Maria Carlshamre, fra Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa.

Stillet over for den stigende vold mod kvinder, og at den er ved at blive et dagligdags fænomen, er der kun et fast, passende svar, som er nultolerance, uanset om volden finder sted i eller uden for ægteskabet.

EU har for øvrigt levet op til sit ansvar for at bekæmpe denne form for vold, der berører kvinder i alle samfundsgrupper. Der er afsat 50 millioner euro for 2004-2008 i Daphne II-programmet til at beskytte de mest udsatte kvinder. Det er et symbolsk beløb, fordi vi udmærket ved, at hvis politikkerne for forebyggelse og støtte til ofrene skal være effektive, skal de gennemføres på nationalt plan.

Det er derfor foruroligende at erfare, at 5-10 millioner børn hvert år ser og hører, at umenneskelige handlinger af denne art finder sted.

Det er derfor af afgørende betydning, at man i de 25 nationale straffelovgivninger fremover betragter børn ligesom deres mødre som ofre.

Vores samfund har alt for længe undervurderet alvoren i voldshandlinger mod kvinder. Vi skal gøre en ende på denne fejhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Mine grunde til at støtte denne betænkning er mange og gode. For de fleste mennesker i samfundet er vold mod kvinder afskyelig, men vi ved, at den eksisterer.

Vold mellem mennesker, som kender hinanden, f.eks. partnere, skal behandles overordentligt alvorligt af myndighederne. Jeg støtter de tiltag, der er foreslået for at ændre på forholdene, navnlig hvad angår menneskehandel og vold i hjemmet.

 
  
  

Betænkning af Estrela (A6-0401/2005)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for den udmærkede betænkning fra min kollega, Edite Estrela, om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU, og jeg glæder mig over, at den skulle være blevet vedtaget næsten enstemmigt af Parlamentet.

Lige muligheder er en del af Frankrigs storartede republikanske principper, og jeg synes, at de skal overholdes på EU-plan i overensstemmelse med f.eks. Rom-traktaten til oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og med EU-chartret om grundlæggende rettigheder. Enhver ulighed på grundlag af en persons køn er en kilde til uretfærdighed, social vold og uforståenhed hos vores medborgere. EU har pligt til at sørge for ligebehandling af mennesker, hvilket er en kilde til harmoni, fred og fremskridt. På denne måde kan EU tjene som et klart eksempel for hele verden til gavn for de menneskelige værdier, som vi forsvarer, og alt dette er en af søjlerne i den europæiske integration.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Den moderate delegation har i dag valgt hverken at stemme for eller imod i en afstemning om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU. Vi moderate vil bekæmpe den manglende frihed medført af manglende ligestilling og fordomme. Det er imidlertid ikke EU's opgave at definere, hvilke foranstaltninger der skal tages i medlemsstaterne eller af andre aktører i samfundet. Vi kan derfor ikke støtte betænkningen, hvori der er mange forslag, som går ind på medlemsstaternes kompetenceområde, f.eks. hvad angår tilvejebringelse af børneomsorg, hvor medlemsstaternes kulturelle særpræg og traditioner er så vidt forskellige fra hinanden.

Desuden går betænkningen ind på områder, som ikke engang medlemsstaterne skal regulere, f.eks. om, hvorvidt politiske partier undersøger strategier for at få flere kvinder ind i deres partistrukturer. Derimod er der andre vigtige aspekter, som tages op i betænkningen, f.eks. behovet for at indsamle sammenlignelig statistik for løn til mænd og kvinder og bekæmpelse af diskriminering.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt for denne betænkning, fordi vi tilslutter os dens indhold. Vi erkender dog, at det blot er endnu en hensigtserklæring fra Europa-Parlamentet, der er i strid med den politik, der føres, og som i visse tilfælde undergraver de lige rettigheder og skaber øget forskelsbehandling på f.eks. arbejdsmarkedet.

Vi glæder os over, at der er vedtaget et forslag om, at Kommissionen bør informere Parlamentet om fremskridtene på disse områder i de forskellige medlemsstater, navnlig hvad angår gennemførelsen af Beijing-handlingsprogrammet, herunder om reproduktiv og seksuel sundhed, og regelmæssigt offentliggør statistikker, der omfatter alle medlemsstater.

Vi håber også, at oprettelsen af det europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder får tilført de nødvendige ressourcer, så det i sit virke vil kunne bidrage positivt til fremme af lige rettigheder og til, at kvindens rolle i samfundet værdsættes, som den fortjener.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder initiativbetænkningen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om Lissabon-strategiens fremtid, hvad angår kønsaspektet. Jeg er enig i, at der skal træffes foranstaltninger for at fremme beskæftigelsen for kvinder og begrænse de fortsatte uligheder mellem kvinder og mænd.

I betænkningen understreges de uligheder, der stadig eksisterer i underliggende faktorer såsom beskæftigelse, lønforskel, livslang læring og uddannelse. Der gives også et bud på, hvordan det kan lade sig gøre at forene arbejds-, familie- og privatliv.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Når det drejer sig om ligestilling mellem kvinder og mænd, handler det frem for alt om at være bevidst om, hvor langt vi er nået på mere end et århundrede, og siden kampen for kvindefrigørelse begyndte, men det handler også om ikke at glemme, hvor meget der stadig skal gøres, hvis ligestilling mellem kønnene skal være en del af dagliglivet.

Derfor glæder jeg mig over, at fru Estrelas betænkning er blevet vedtaget her kl. 12. Den påpeger forskellige former for forskelsbehandling, som medlemmer af kvindekønnet udsættes for, og som derfor giver så mange udfordringer, der skal tages op. Jeg kan nævne to af dem, nemlig en lønforskel, der skønnes at være 16 % og en beskæftigelsesfrekvens for kvinder mellem 15 og 24 år, som stagnerer, selv om kvinder i denne aldersgruppe har et højere uddannelsesniveau.

Hvis man skal fjerne hindringerne for kvinder på arbejdsmarkedet, skal der selvfølgelig oprettes et tilstrækkeligt antal offentlige eller private pasningsmuligheder for børn, og mindst indtil de når den obligatoriske skolealder. Det betyder også, at der skal gennemføres lige forældrerettigheder i praksis. For at sikre alle disse forbedringer af menneskers dagligdag skal EU kæmpe for de bedste standarder og kigge mod nord og stræbe efter at opnå de skandinaviske landes vellykkede resultat, hvad angår foranstaltninger vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) KKE stemmer imod betænkningen, fordi sociale problemer hos arbejderfamilien udnyttes til at fremskynde og udvide de kapitalistiske omstruktureringer, der rammer begge køn.

For at bekæmpe arbejdsløshed blandt kvinder foreslås mere udbredt brug af "fleksible arbejdsformer". I mangel af en statslig velfærdsstruktur foreslås det, at byrden lægges over på familien, men ligeligt fordelt! Manden skal altså gå over til deltidsbeskæftigelse for at kompensere for den manglende offentlige pasning af børn, ældre og handicappede, hvilket ender med, at arbejderfamilien ikke er i stand til at opfylde sine grundlæggende behov.

Den såkaldte afskaffelse af forskelsbehandling på grund af køn på arbejdspladsen bruges som alibi til at fjerne de rettigheder, som følger af kvindernes særlige behov på grund af deres reproduktive funktion.

Vi tager afstand fra retorikken om "ændring af magtens kønssammensætning", som vi finder vildledende. Det er ikke kønnet, der bestemmer politikken. Plutokratiets magt vil ikke blive ændret med flere kvinder inden for de institutioner, der tjener det.

Kvindernes problemer har deres udgangspunkt i det kapitalistiske system, som udnytter kvinder og mænd, og hvor køn og alder udnyttes til at sprede kapitalens politik til begge køn.

Grundlaget for ligestilling kan kun skabes med folkets magt, hvor produktionsmidlerne og de producerede goder tilhører folket.

 
  
  

Betænkning af Ferber (A6-0390/2005)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE). - (PT) Apropos afstemningen om postdirektivet finder jeg det særlig vigtigt at nævne, at befordringspligten skal sikres. Under gennemførelsen af det indre marked for posttjenester må der ikke blot tages højde for denne sektors store økonomiske betydning, men også for dens uerstattelige territoriale og sociale betydning.

De nærtjenester, som den enkelte medlemsstats postvæsen yder, spiller en meget væsentlig rolle, som vi ikke må opgive. Vi bør derfor være særlig opmærksomme på postvæsnets territoriale og sociale betydning, når vi skal træffe beslutninger om reformer af denne sektor, idet vi bør overveje, hvilke alvorlige følger de kan få, når posttjenesterne åbnes for helt fri konkurrence. Jeg finder det derfor afgørende, at den planlagte undersøgelse ser på, om postdirektivets bestemmelser er tilstrækkelig tydelige, hvad angår befordringspligten, og at der opstilles en passende ramme for medlemsstaterne.

Vi kan ikke tillade, at postdirektivets hovedmål om at sikre en befordringspligt på fællesskabsplan, som omfatter et vist minimum af tjenester af en nærmere fastlagt kvalitet til en overkommelig pris, bringes i fare.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Liberalisering af posttjenesterne indgår som led i den såkaldte Lissabon-strategi, idet man ønsker at åbne dem for privat kapital med det formål på sigt at privatisere denne offentlige tjeneste, idet man begynder med dens mest lukrative dele, men samtidig med at de "selvfølgelig" stadig skal bæres af offentlige midler (som f.eks. i den model, der gælder for hospitalsdrift).

Postarbejdernes og befolkningernes kamp - man kan blot se de mange aktioner imod lukning af posthuse og for at sikre udbringning af post - har betydet, at processen er blevet bremset op eller helt standset i nogle af dens værre konsekvenser.

Formålet med denne betænkning fra Europa-Parlamentet er at vurdere følgerne af den liberalisering, der er gennemført i de forskellige EU-lande, forud for nye initiativer, som Kommissionen ønsker at udvide den med.

Betænkningen indeholder ikke nogen kritik af den igangværende liberaliseringsproces, og der er slet ingen omtale af dens negative følger i form af f.eks. lukning af postkontorer, indskrænket daglig ombæring og nedskæring i arbejdsstyrken. I betænkningen rejses der heller ingen indvendinger imod gennemførelsen af det indre marked for posttjenester inden 2009, idet man i stedet støtter, at markedet åbnes, og at konkurrence bliver det bærende princip for denne sektor.

Derfor har vi stemt imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) I 1997 startede liberaliseringsprocessen på det europæiske postmarked, som skulle skabe et åbent marked, der var tilgængeligt for alle tjenesteudbydere i de nu 25 medlemsstater.

De nationale postselskaber reagerede på presset som følge af denne liberaliseringsproces ved at begynde at ændre deres strukturer og positionere sig på ny.

Trods de mange fremskridt skal direktivets gennemførelse på nationalt plan overvåges nøje. Det er f.eks. uacceptabelt, at den østrigske postlov hjemler uforholdsmæssigt hårde sanktioner over for dem, som undlader at montere nye postkasser på deres huse. Det er ikke noget, som EU's postdirektiv fra 2002 kan klandres for, i hvilket der ikke er fastsat sådanne sanktioner på nationalt plan. Hvis direktiver bliver gennemført på den måde, vil det øge borgernes skeptiske holdning til EU, og det vil blot bestyrke dem i deres opfattelse af, at det ene og alene er Bruxelles, som er ansvarlig for denne tilstand.

Jeg opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af EU's postdirektiv, navnlig med henblik på at sikre, at de planlagte nationale strafferetlige bestemmelser ikke er uforholdsmæssige og ikke bringer postmarkedets funktion i fare. Det bør prioriteres i den forestående prospektive undersøgelse.

Da Parlamentets initiativbetænkning kræver det samme, som jeg gør, hilser jeg den velkommen.

 
  
  

Forslag til beslutning om situationen i Mellemøsten (RC-B6-0086/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Situationen er meget kompliceret, men resultatet af det palæstinensiske valg må ikke bruges til nok en gang at så tvivl om det palæstinensiske folks ret til frihed, til en uafhængig og suveræn stat med Østjerusalem som hovedstad og til at modsætte sig besættelsen. Det må heller ikke bruges til at så tvivl om den finansielle støtte til Den Palæstinensiske Myndighed, så den palæstinensiske befolknings mest grundlæggende behov kan dækkes, eller til at øge USA's militære opbygning i hele den mellemøstlige region. Det er vigtigere end nogensinde at vise solidaritet med det palæstinensiske folks heroiske kamp og med den palæstinensiske nationale bevægelse.

Til slut vil jeg gerne beklage, at Europa-Parlamentets flertal har forkastet de ændringsforslag, som vores gruppe har stillet, og hvor vi opfordrede Israel til at overholde FN's resolutioner og Den Mellemfolkelige Domstols henstillinger og fremhævede, at det centrale spørgsmål er at gøre en ende på obstruktionen af fredsprocessen, den militære besættelse, udbygningen af bosættelserne, muren, snigmordene, tilbageholdelserne, afvisningen af at løslade fængslede og den vold og dramatiske forværring af livsvilkårene, som den palæstinensiske befolkning udsættes for.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for det fælles forslag til beslutning om situationen i Palæstina. Selv om vi gør ret i at opfordre Hamas til at anerkende Israel og afstå fra terrorisme, må vi ikke sætte spørgsmålstegn ved resultatet af et retfærdigt og frit demokratisk valg. EU må vedblive med at støtte den palæstinensiske befolkning og som medlem af kvartetten engagere sig fuldt ud i at fremme "køreplanen for fred".

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Når demokrati giver et uønsket resultat, er den første fristelse at fordømme, at noget sådant kan forekomme. Det er forståeligt, men lidet hensigtsmæssigt. Det, som demokrati bør betyde, er, at selve gennemførelsen af det forebygger, at nogen tilslutter sig sådanne bevægelser.

Det er dog langtfra sikkert, at der findes demokrati i Palæstina, uanset hvor korrekte valghandlinger der har fundet sted. Det er i den retning, vores bekymringer bør gå. Demokrati og retsstat - hvilket bl.a. indebærer fredelig sameksistens med de øvrige stater, at man ikke ønsker at ødelægge sine naboer, og at man som en selvfølge afstår fra terrorisme - må være grundstenen for vores politik i forhold til denne del af verden.

Uanset de aktuelle kendetegn ved den bevægelse, der sejrede i det palæstinensiske valg, er det afgørende, at vi fordrer af den kommende regering i Den Palæstinensiske Myndighed, at den overholder de internationale aftaler og de nødvendige principper for fredelig sameksistens mellem de to stater, uden hvilket det bliver umuligt at hjælpe palæstinenserne. Denne risiko er, selv om den er en følge af en viljehandling, særdeles alvorlig.

 
  
MPphoto
 
 

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Valget af Hamas var et udtryk for den palæstinensiske befolknings demokratiske vilje, og selv om jeg har alvorlige betænkeligheder ved den organisations politikker, hersker der ingen tvivl om, at de danner en lovformelig regering. Den støtte, som EU yder til fredsprocessen, kan og skal være betinget af fortsatte fremskridt hen imod fred. At standse støtten nu kunne føre til, at vi støder en organisation fra os, som EU må opretholde forbindelserne med. Jeg mener, at fortsat pres fra EU's side vil bidrage til en langsigtet løsning. Vi kan ikke trække os ud nu på grund af modvilje mod enkelte partnere, som vi er forpligtede til at samarbejde med.

 
  
  

Forslag til beslutning om Cuba (RC-B6-0075/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  James Hugh Allister (NI), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne fælles beslutning om Cuba i dag, selv om jeg havde foretrukket, at den indeholdt en udtrykkelig beklagelse over, at sanktionerne blev ophævet i 2005.

Som et samfund bygget på ubetinget marxistisk herredømme er det ingen overraskelse, at Cuba er en bastion af undertrykkelse, hvor afvigende holdninger knuses, og frihed nægtes.

Det er en sigende indsigt i den totalitære og marxistiske virkelighed, som lurer bag Cubas demokratiske facade, at Sinn Féin/IRA har repræsentation i landet. Det kom tydeligst til udtryk i 2001, da repræsentanten Niall Connolly nedrigt arrangerede, at han selv og andre kunne træne FARC-guerillaer i Colombia.

EU's ophævelse af sanktionerne i 2005 har været en kæmpemæssig fejltagelse. Krænkelserne af menneskerettighederne er ikke taget af, men tværtimod taget til. Som det altid er tilfældet med marxistiske ekstremister, hvad enten det er hr. Castro eller Sinn Féin, glemmer de bare indrømmelserne og fortsætter uanfægtet. Jeg mener, at det er på tide, at vi tager ved lære og sætter hårdt mod hårdt over for dette afskyelige regime.

 
  
MPphoto
 
 

  Bastiaan Belder (IND/DEM), skriftlig. - (NL) I Cuba mangler der meget, hvad angår de grundlæggende frihedsrettigheder. Det viser både den mundtlige forespørgsel og dette, for øvrigt hensigtsmæssige, beslutningsforslag ganske klart.

Der er en ting, som jeg gerne vil sætte fokus på, nemlig hjemmekirkernes stilling. Ny lovgivning i direktiv 43 og resolution 46 forpligter alle fungerende hjemmemenigheder til at blive registreret hos myndighederne. Anmodninger om registrering fører jævnligt til yderst komplicerede forhandlinger med myndighederne. Således skal der afgives detaljeret information om menighedens medlemmer og prædikanter. Denne nye lovgivning har allerede ført til lukning af forskellige hjemmekirker.

I 1992 ændrede de cubanske myndigheder grundloven, således at landet blev ændret fra en ateistisk til en sekulær stat. Det var det første skridt i den rigtige retning. Den nye lovgivning viser tilsyneladende en tendens i retning af nye restriktioner. Selv om den cubanske grundlov anerkender borgernes ret til religionsfrihed, gælder der i virkeligheden i stigende grad restriktioner. Hvorfor følges, kontrolleres og endda infiltreres kristelige kirker, også de registrerede, så nøje? Virkelig religionsfrihed findes altså ikke i Cuba.

Jeg anmoder Rådet og Kommissionen om også at komme ind på denne problematik i samtalerne med de cubanske myndigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt imod beslutningen, fordi jeg er uenig i dens indhold, der ikke på nogen måde tager højde for de forhold, som Cuba i årevis har måttet leve under på grund af den amerikanske blokade og alle de aggressioner, som landet har været udsat for.

Der er heller ingen omtale af den amerikanske base i Guantánamo, hvor Bush-regeringen opbevarer fængslede uden dom og udøver de største krænkelser af menneskerettighederne og Genève-konventionen.

Der er heller ikke nogen som helst omtale af de fem cubanske statsborgere, der stadig er fængslet i USA, og hvoraf flere ikke har måttet få besøg af deres familier, selv om retten i Atlanta har omstødt den dom, der førte til deres fængsling.

Den holdning, som Europa-Parlamentets flertal har indtaget, er udtryk for dobbeltmoral og følgagtighed over for den amerikanske politik, der konstant presser de folk og regeringer, der nægter at følge dens bud og underkaste sig.

Det må ligeledes beklages, at der ikke siges ét ord om det vigtige bidrag, som Cuba yder til de latinamerikanske og afrikanske landes sociale udvikling, navnlig gennem undervisning og uddannelse af unge herfra på Cuba og ved at udsende læger og andre eksperter dertil.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemmer modvilligt for denne beslutning. Menneskerettighedssituationen i Cuba er på ingen måde perfekt, og i visse tilfælde har de cubanske myndigheder været deres egen værste fjende ved f.eks. at nægte repræsentanter for Damas de Blanco at rejse til Strasbourg for at modtage deres del af Sakharov-prisen for nylig. Men efter min opfattelse er der ikke en atmosfære af frygt i Havana i stil med den, jeg har været vidne til i Kashmir eller, indtil for nylig, Aceh.

Det drejer sig også om proportionalitet. Det er rigtigt, at Cuba krænker menneskerettighederne, men ikke i samme grad som Colombia med dets dødseskadroner eller Haiti med dets anarki i form af kriminelle bander og voldelige politikker, som har ført til over 1.000 dræbte. Forhåbentlig sætter valget i næste uge en stopper for det. Hvor er Parlamentets konstante bekymring over disse og andre menneskerettigheder i regionen omkring Cuba? Hvor er vores bekymringer over det "besatte" Cuba i Guantánamobugten, hvor det rapporteres, at situationen er langt værre end i Cubas værste fængsler?

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Jeg mener selvfølgelig, at Cuba burde være et parlamentarisk demokrati. Jeg mener også, at udenrigspolitik er et nationalt anliggende, og at multilaterale kanaler som FN er det eneste acceptable alternativ til at påvirke lande, som ikke ligger i EU's nærområde.

Jeg har af ovennævnte grunde stemt nej til beslutningsforslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) 200 ord rækker aldrig til at afværge endnu en manøvre i den diskriminerende isolationspolitik, som EU i sin følgagtighed over for USA fører mod Cuba.

Det er også det EU, der i sin fælles holdning fra 1996 giver udtryk for ønsket om en ændring af det politiske system på Cuba og således helt uacceptabelt blander sig i et spørgsmål, som kun det cubanske folk bør afgøre.

Jeg vil gerne minde om, at det var det selv samme flertal i Europa-Parlamentet, der kynisk kritiserede USA's blokade af Cuba for bedre at kunne kræve EU's sanktioner over for Cuba videreført, men som ikke siger ét ord i solidaritet med de fem cubanske patrioter, der uretfærdigt tilbageholdes i USA, fordi de har forsvaret deres land mod terrorisme.

Hvor meget det end smerter Europa-Parlamentets flertal, betyder Cuba et velbegrundet håb om et værdigt liv for millioner af mænd og kvinder. Det er et land, der trods blokaden i 2005 oplevede den største økonomiske vækst i 45 år. Det er et land, der overtager formandskabet for de alliancefrie lande, og som skal være vært for deres topmøde i 2006. Det er et land, der udsender tusindvis af læger, lærere og sportstrænere, men ikke soldater for at besætte, udbytte og undertrykke.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Cuba er beviset på, at ikke alle skammens mure er faldet i den vestlige del af verden. Mellem absurd romantik hos nogle og skamløs pragmatik hos andre er der også dem, der gerne vil glemme, at der på Cuba hverken er demokrati, retsstat eller frihed eller i det hele taget det, som vi mener er væsentligt og grundlæggende for vores samfund. Hverken uforklarlig romantik eller pragmatik kan begrunde, at den grundlæggende holdning skulle ændres, nemlig fortsat fordømmelse af Cuba og krav om demokratisering, uden hvilken der ikke kan være nære relationer med landets tyranniske regering.

 
  
MPphoto
 
 

  Esko Seppänen (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for det fælles beslutningsforslag om Cuba, men det mangler flere vigtige ting i den politiske kontekst.

Det vigtigste problem i den cubanske situation er forårsaget af den amerikansk ledede blokade og de aggressive amerikanske trusler mod Cuba.

At hæve blokaden og stoppe USA's aggressive trusler ville være det vigtigste skridt til at skabe en atmosfære, hvor der ville være bedre muligheder for at indføre et ægte demokrati i Cuba.

Men den aggressive amerikanske politik er ikke den eneste grund til de strenge restriktioner på ytringsfrihed og demokrati i Cuba. Den cubanske regering har også et ansvar selv.

Et af flere eksempler er beslutningen om ikke at lade modtagerne af Sakharov-prisen Damas de Blanco forlade landet for at modtage prisen i Strasbourg.

Jeg har stemt for beslutningen, men jeg protesterer imod den cubanske regerings rejseforbud for Damas de Blanco.

 
  
MPphoto
 
 

  Jonas Sjöstedt (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for den foreslåede beslutning om Cuba, selv om den mangler flere vigtige ting i den politiske kontekst.

Det vigtigste problem i den cubanske situation er forårsaget af den amerikansk ledede blokade og de aggressive amerikanske trusler mod Cuba.

At hæve blokaden og stoppe USA's aggressive trusler ville være det vigtigste skridt til at skabe en atmosfære, hvor der ville være bedre muligheder for at indføre et ægte demokrati i Cuba.

Men den aggressive amerikanske politik er ikke den eneste grund til de strenge restriktioner på ytringsfrihed og demokrati i Cuba. Den cubanske regering har også et ansvar selv.

Et af flere eksempler er beslutningen om ikke at lade modtagerne af Sakharov-prisen Damas de Blanco forlade landet for at modtage prisen i Strasbourg.

Jeg stemmer for denne beslutning til trods for dens mangler, fordi jeg ønsker at protestere imod den cubanske regerings rejseforbud for Damas de Blanco.

 
  
MPphoto
 
 

  Sahra Wagenknecht (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Jeg forkaster beslutningsforslaget om Cuba, som er ensidigt og ikke på nogen måde øver retfærdighed i forhold til den komplekse virkelighed i landet. Hvis vi fordømmer Cuba,

- negerer vi landets bestræbelser på at udvikle sig i en anden retning, hvilket det gør trods modstand fra mange sider;

- ignorerer vi Cubas forbilledlige indsats for befolkningen, som landet fortsat yder trods USA's embargo og alvorlige økonomiske problemer;

- benægter vi, at det cubanske systems fortsatte eksistens er et glimt af håb for dem i den såkaldte tredje verden, som er taberne i en globaliseret verden, hvor markeder og profit er vigtigere end noget andet.

Forslaget til beslutning reducerer menneskerettighedsbegrebet, og den måde, hvorpå menneskerettighederne bliver benyttet i det, afslører en utålelig dobbeltmoral. Målet med beslutningsforslaget er ikke at forsvare menneskerettighederne, men at fordømme det cubanske system og bidrage til dets fald. Det vil jeg ikke være med til.

 
  
  

Forslag til beslutning om forvaltningsbudgettet/EU (RC-B6-0074/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Gennemførelsen af Fællesskabets budget, altså sikringen af, at politiske beslutninger faktisk føres ud i livet, er et overordentlig vigtigt spørgsmål.

Desværre bliver Fællesskabets budgetprocedurer stadig mere uigennemskuelige og usammenhængende, så det er vanskeligt at vide, hvor midlerne ender.

Den af stabilitetspagten og de største nettobidragydere påtvungne budgettilbageholdenhed har efter vedtagelsen af Fællesskabets årlige budget, hvor mange prioriteringsområder underfinansieres, betydet, at der føres en omfordelings- og nedskæringspolitik mellem budgetposterne og en uendelig række ændringsbudgetter. Man tilskynder således til, at der ikke gennemføres på visse områder for at finansiere andre uden hensyn til det vedtagne budget.

Derudover er der andre politikker og instrumenter som f.eks. stabilitets- og vækstpagten, der betyder manglende gennemførelse. Her kan Kommissionen og Rådet, der konstant beskærer betalingerne i forhold til betalingsbevillingerne, ikke sige sig fri for ansvar.

Den nationale gennemførelse må nøje afspejle de nationale prioriteringer på stedet, ikke mindst hvad angår strukturfondene. Uanset de netop foreslåede instrumenter mener vi ikke, at forhandlingerne om de nye finansielle overslag skal betinges af, om de vedtages.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

 
  
  

Forslag til beslutning om fiskeriressourcerne (RC-B6-0076/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I den netop vedtagne beslutning peges der på, at der må træffes nye forvaltningsforanstaltninger for fiskeriressourcerne i Middelhavet. Der bør altid tages hensyn til princippet om fiskeriressourcernes bæredygtighed for at sikre, at fiskeriet er rentabelt, at flåderne fortsat kan operere, og at fiksersamfundene udvikles.

Vi mener derfor, at Rådet bør vedtage den forvaltningsforordning, som Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse om.

Vi mener dog også, at de rådende forhold kan indebære forskelsbehandling mellem fiskere, der opererer i andre farvande, hvorfor det må sikres, at der er effektiv decentralisering, og at de vigtigste parter inddrages i forvaltningsbeslutningerne, navnlig fiskerne og deres repræsentative sammenslutninger, idet de konkrete foranstaltninger bør afpasses efter forholdene i det enkelte fiskeri og den enkelte region.

Vi mener ligeledes, at forvaltningsforordningen bør ledsages af Fællesskabsfinansierede kompensationsforanstaltninger til at dække forordningens sociale og økonomiske følger, og at alle foranstaltninger i øvrigt bør baseres på videnskabelige undersøgelser af fiskeriet.

 
  
MPphoto
 
 

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Der er mange tilfælde, hvor et EU med 25 medlemsstater er meningsløst, og en og samme politik for alle fungerer ikke mere - hvis den nogensinde har gjort det. Der er ingen grund til, at jeg som skotsk medlem af Parlamentet har indflydelse på Middelhavsområdet, og derfor har jeg undladt at stemme. EU må finde nye fremgangsmåder for at sikre vores beslutningers legitimitet. At holde fast ved idéen om, at alle er lige interesserede i alt, er uholdbart og bringer EU i miskredit.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Stemmeforklaringerne er afsluttet.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik