Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Tirsdag den 14. februar 2006 - Strasbourg EUT-udgave

Menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler (forhandling)
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE). - (MT) Jeg er forbløffet over, hvordan vi i Parlamentet ofte afslører små mangler i Europa, når alle ved, at dette kontinent faktisk er en bannerfører, der forsøger at eksportere disse grundlæggende og ædle rettigheder til andre dele af verden. Det skal påpeges, at der altid har været uenighed om, hvorvidt menneskerettighederne kan forvaltes internt af staten eller regeringen, eller om de er universelle. Det står helt klart, at menneskerettighederne er universelle rettigheder, og at ingen diktator eller stat har ret til at nægte mennesker den mindste smule af deres grundlæggende rettigheder. Problemet består i, hvordan Europa skal udnytte sine ressourcer til at forsøge at eksportere disse ædle mål. På dette område kritiserer vi af og til Europa for ikke at udnytte sine rettigheder og sin magt, herunder sin økonomiske magt, og samtidig kritiserer vi forvaltningen eller institutionerne for at lukke øjnene for visse mangler. Der skal træffes en beslutning. Vi må beslutte, om Europa bedst kan eksportere sine mål ved at bruge overtalelse eller ved at bruge økonomisk magt. Til sidst vil jeg sige, at vi må give vores institutioner alle de ressourcer, der er nødvendige for at sikre, at vores værdier bliver tilstrækkeligt sammenhængende til, at Fællesskabet kan eksportere dem. Mange tak.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik