Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 14. februar 2006 - Strasbourg

8. Stemmeforklaringer

Betænkning af Daul (A6-0008/2006)

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Rådets forordning (EF) nr. 1786/2003 indeholder en række fejl, der straks bør udbedres.

Som følge af en ændring i den kombinerede nomenklatur (KN) bør kodenumrene KN 1214 90 91 og 1214 90 99 erstattes af KN-koden 1214 90 90. Den maksimale garantimængde for tørret foder på 4.855.900 t bør erstattes af 4.960.723 t, hvilket svarer til summen af de aktuelle nationale mængder. Desuden bør metoden for udregning af nedsat støtte i tilfælde af overskudsproduktion ændres.

Kommissionens forslag imødekommer behovet for at ændre Rådets forordning (EF) nr. 1786/2003.

Den foreslåede ændring er hensigtsmæssig, og Europa-Parlamentet bør derfor støtte Landbrugsudvalgets positive udtalelse.

Betænkning af Fraga Estévez (A6-0018/2006)

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Partnerskabsaftalen mellem EF og Salomonøerne om fiskeri ud for Salomonøerne hviler på Rådets mandat til Kommissionen i juni 2001 om at forhandle bilaterale tunfiskeriaftaler med AVS-staterne i den centrale og vestlige del af Stillehavet med henblik på at skabe et net af tunfiskeriaftaler for EF's tunfiskerfartøjer i dette område.

Jeg støtter helhjertet ordførerens holdning, som den kommer til udtryk i dette dokument, idet jeg fremhæver betydningen af ændringsforslag 5, hvori fastsættes, at Kommissionen ved afholdelsen af første møde i Den Blandede Komité skal underrette Salomonøernes myndigheder om, at der fremover vil være repræsentanter for rederne til stede under møderne i Den Blandede Komité.

Jeg støtter derfor, at denne betænkning vedtages.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning eksporterer i alt væsentligt den fælles fiskeripolitik til Salomonøerne og er kun lidet anbefalelsesværdig. Derfor stemte jeg imod den, og jeg er ked af, at Parlamentet har valgt at vedtage den. Den fælles fiskeripolitik er en total katastrofe, der bør ryddes af vejen og ikke bevares og eksporteres til tredjelande.

Betænkning af Cashman (A6-0394/2005)

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningen behandler et spørgsmål, som indebærer, at værdien af det indre marked skal afvejes mod national selvbestemmelse. For tiden verserer der en sag ved EF-Domstolen (C-156/04). Vi tror ikke, at diskussionen om dette emne på nogen måde fremmes af en udtalelse fra Europa-Parlamentet her og nu.

Vi har derfor valgt at stemme nej til denne betænkning, men vi vil understrege, at vi ikke indtager en fast holdning i den pågående diskussion. EF-Domstolen skal først tage stilling og afsige en dom. Derefter kan de græske myndigheder og det nationale parlament diskutere, hvordan de skal håndtere EF-Domstolens beslutning.

Betænkning af Öry (A6-0026/2006)

  Roselyne Bachelot-Narquin (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, jeg er i forhold til hr. Őrys betænkning splittet mellem tre følelser, nemlig tilfredshed, beklagelse og håb.

Jeg er tilfreds, fordi vi har gjort det arbejde færdigt, som vi indledte i 1994 for at sikre en samordnet indsats i forhold til de risici, arbejdstagere udsættes for. Vores samfunds holdning til livets risici er et af den europæiske models nøgleelementer, som adskiller den væsentligt fra mange andre modeller.

Jeg beklager, at Kommissionen efter pres fra Rådet ikke har ønsket at indgå i forhandlinger med Parlamentet om den mest fornuftige løsning, som var at henvise til nærhedsprincippet. Vi havde således ikke behøvet at frygte, at staterne kan blive pålagt at implementere regler vedrørende solstråling, fordi der henvises hertil i rammedirektivet. Det er virkelig paradoksalt, at Rådet med Kommissionens medvirken således tilsidesætter nærhedsprincippet!

Jeg håber, at det vil blive muligt at behandle spørgsmålet om solstråling på et senere tidspunkt, men mere fleksibelt og uden unødig regulering eller bureaukrati. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao kunne indlede en omfattende informationskampagne rettet mod de europæiske arbejdstagere om de risici, der er forbundet med solstråling.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har hverken stemt for eller imod ved denne afstemning, eftersom Kommissionen og Rådet har givet efter for pression fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og har udelukket solstråling fra direktivets anvendelsesområde.

Denne holdning er så meget mere beklagelig, når man ved, at optisk stråling tilhører kategorien elektromagnetisk stråling, der især omfatter direkte lys, infrarøde og ultraviolette stråler samt laserstråler. Solstråling består netop af ultraviolette og infrarøde stråler og direkte lys. Denne form for stråling har velkendte følger for sundheden, idet den navnlig kan forårsage ændringer i immunforsvaret, hud- og øjensygdomme og psykologiske forstyrrelser.

Det er millioner af arbejdstagere i EU, hvis livskvalitet påvirkes af, at de udsættes for solstråling, når de udfører deres arbejde i landbrug, fiskeri, byggeri, saltværker, stenbrud og åbne miner, og når de dyrker diverse fritidsaktiviteter.

Selv om direktivet er blevet betydelig forbedret med hensyn til spørgsmålet om kunstig stråling - hvilket er grunden til, at vi ikke har stemt imod - er dets anvendelsesområde for begrænset, fordi det ikke omfatter solstråling.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne forligstekst. Det er glædeligt, at direktivets titel og anvendelsesområde er ændret til kun at omfatte optisk stråling fra kunstige kilder. Jeg håber, at Kommissionen vil lære af dette, idet den oprindeligt gjorde EU til grin ved at foreslå et forbud mod solskin og således gav en PR-gave til EU-skeptikerne og de medier, der altid støtter dem.

Den ballade kunne være undgået, men jeg glæder mig over denne forsinkede accept af Europa-Parlamentets fornuftbetonede beslutning.

Nu får vi et direktiv, der på rimelig vis forsøger at beskytte de arbejdstagere, der arbejder med laser og elektrisk svejseudstyr, som er ansat i stål- og glasindustrien, eller som arbejder med kunstig solbruning. De accepterede retningslinjer skal hindre de akutte og langsigtede skadevirkninger på øjne og hud, der kan forekomme ved høje eksponeringsniveauer.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning om beskyttelse af arbejdstagere mod risici fra optiske og kunstige strålingskilder. Jeg finder det fornuftigt af Parlamentet at indføre grænseværdier for eksponering, da det beskytter arbejdstagerne mod kunstige kilder som f.eks. laserstråler, katoderør og svejseinstrumenter.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg har selvfølgelig stemt for direktivet, der har til formål at beskytte arbejdstagere mod de risici, der er forbundet med udsættelse for optisk stråling. Denne tekst udgør en logisk fortsættelse af de tre tidligere direktiver, der også havde til formål at beskytte arbejdstagerne mod forskellige risici forbundet med fysiske agenser såsom støj, vibrationer og elektromagnetiske felter.

Dette direktiv omhandler især strålekilder såsom lasere og infrarøde lamper. Det indeholder bl.a. forslag om tilpasning af arbejdsmetoderne, så man nedbringer strålingsrisikoen, strålingsvarigheden og strålingsniveauet. Endvidere opfordres Kommissionen til at udarbejde en praktisk vejledning til arbejdsgiverne, især SMV'erne. Sidstnævnte foranstaltning fortjener særlig opmærksomhed, eftersom EU efter min opfattelse bør yde en større indsats til fordel for SMV'erne, som er en virkelig nyskabende og jobskabende faktor i et Europa med 25 medlemsstater.

Med denne lovgivning tilgodeser man ønsket om fleksibilitet for arbejdsgiverne og sikkerhed for de ansatte. Den er således et konkret eksempel på, at EU til trods for mere eller mindre specialiserede EU-modstanderes påstande om det modsatte beskæftiger sig med både fastansatte og selvstændige arbejdstagerne i Vest og i Øst og ofte anvender højeste fællesnævner inden for medlemsstaternes lovgivning om arbejdsmarkedsmæssige og sociale forhold.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg stemte imod dette forslag i førstebehandlingen, men nu har medlemslandenes regeringer forbedret forslaget. Dette direktiv indebærer ikke omfattende ny lovgivning, men anvender blot allerede gældende love på området, hvor EU allerede har påtaget sig kompetence. Det bizarre forslag om at inkludere solstråling er blevet elimineret.

Desuden baserer reglerne sig på internationale konventioner, og hvor der ikke er nogen, accepteres national lovgivning. Overvågning af sundhed og efterfølgende kontroller skal gennemføres i henhold til national praksis. Derfor er dette et nydeligt balanceret og acceptabelt forslag. Fordelene ved arbejdsbeskyttelse opvejer problemet med yderligere lovgivning, eftersom dette direktiv i praksis ikke fører til en ny EU-kompetence.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vi har her et mønstereksempel på, at den europæiske beslutningsproces ofte er forfærdelig langsom.

Det forslag, som vi i dag har stemt om, går tilbage til 1992, selv om der er tale om et så afgørende spørgsmål som beskyttelse af arbejdstagernes sundhed.

Det har taget 13 lange år at vinde gehør for Europa-Parlamentets opfattelse.

Den nu vedtagne tekst omhandler kun arbejdstagernes eksponering for kunstig stråling, mens stråling fra naturlige kilder udelukkes fra direktivets anvendelsesområde med det argument, at det i henhold til subsidiaritetsprincippet er et emne, der bør behandles på nationalt plan i overensstemmelse med de nationale forhold og behov.

Jeg har stemt for denne betænkning, fordi jeg er enig i, at EU ikke skal pålægge arbejdsgiverne i de 25 medlemsstater at foretage vurdering af sundheds- og sikkerhedsrisici for arbejdstagere, der udsættes for sollys. Jeg mener, at det bør ske på nationalt plan på grundlag af det enkelte lands forhold.

Dette direktiv indebærer, at arbejdsgiverne navnlig ved valg af udstyr, arbejdsstedets indretning og eksponeringstidsrum skal gennemføre foranstaltninger med henblik på at undgå eller mindske risici for ansatte, der udsættes for kunstig stråling.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Dette direktiv gælder nu mere tydeligt for kunstig stråling, og jeg er glad for atter at se det i Parlamentet og for at kunne stemme ja til det. Det er uheldigt, at de oprindelige udkast af lovgivningen gav anledning til så mange dumme historier om, at EU forsøgte at lovregulere solskin, når formålet med lovgivningen - at beskytte europæiske arbejdstagere mod skadelig stråling - er så værdigt. Jeg er glad for, at vi i Parlamentet kunne gøre denne lovgivning fornuftig ved at udføre vores arbejde, og jeg er glad for at stemme for loven i dag.

Betænkning af Berman (A6-0017/2006)

  Albert Jan Maat (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, jeg vil afgive en stemmeforklaring for at meddele, hvorfor vi fra det nederlandske parti Christen Democratisch Appèl har stemt imod betænkningen. Grunden er, at vi går ind for dyrevelfærd, især i fjerkræsektoren, men at det er uacceptabelt, at vi ikke stiller samme krav til import.

En anden grund er, at denne betænkning fører til større bureaukrati, hvilket vi ikke ønsker i Europa. Vi vil have mindre bureaukrati, også fordi vi først kan vurdere konsekvenserne af gennemførelsen af dette direktiv bagefter og ikke forinden. Vi synes, at det er billig politik på bekostning af de europæiske fjerkræavlere, og det vil vi ikke have. Vi går dog ind for bedre velfærd, men det skal være med en rigtig fordeling af byrderne mellem forbrugere og producenter.

Jeg vil gerne have, at fru McGuinness også får ordet om dette punkt.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg deler min kollega hr. Maats bekymring. Jeg tror, at dette direktiv vil starte et kapløb mod bunden. Det vil tvinge produktionen af slagtekyllinger ud af EU - uden for vores grænser og kontrol. Folk vil ikke blive klogere, fordi vi ikke har mærkning.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand, jeg er fuldstændig enig med de to foregående talere. Det er jo rigtigt, at den måde, hvorpå folk behandler dyr, er med til at bestemme, hvor civiliseret et samfund er. Jeg er dog også overbevist om, at landmændene, i dette tilfælde fjerkræavlerne i vores lande, absolut ikke kan beskyldes for at være grusomme eller ufølsomme over for dyrene.

Jeg vil imidlertid især gøre opmærksom på, at vores europæiske virksomheder er udsat for urimelig konkurrence på grund af kødimporten fra ikke-europæiske lande, bl.a. Brasilien og Thailand, hvor der gælder fuldstændig andre standarder, f.eks. hvad angår belægning, fødevaresikkerhed, sporing, anvendelse af kød- og benmel og antibiotika.

De europæiske producenter af slagtekyllinger vil absolut ikke tilbage til den tid, hvor alt var tilladt, og de er rede til at avle på en dyre- og miljøvenlig måde, men så skal vi også kræve og kontrollere, at alt det importerede kød opfylder de samme standarder. Det er desværre ikke tilfældet i dag. Det er beklageligt, men faktisk lader vi vores egne europæiske avlere i stikken.

  James Hugh Allister (NI), skriftlig. - (EN) Under dagens afstemning om betænkningen om "forskrifter til beskyttelse af slagtekyllinger" stemte jeg for at beskytte vores fjerkræindustri mest muligt mod de trusler fra billig import, der allerede har berøvet Nordirland en fjerkræfabrik inden for de seneste uger.

Det er forståeligt, at man bekymrer sig om fjerkræs velfærd, men det giver ingen mening at øge velfærdskravene i EU så meget, at vi presser producenterne til at dreje nøglen om, så vi i stedet bliver afhængige af import fra Det Fjerne Østen eller Sydamerika, hvor der ikke håndhæves velfærdsbetingede begrænsninger for produktionen. Det vil kun øge mængden af fjerkræ, der opdrættes under rystende forhold. Vi skal således sørge for at afstemme dyrevelfærdskravene i EU med ønsket om at sikre en levedygtig industri.

Derfor stemte jeg under dagens afstemning i Parlamentet imod en yderligere reduktion af belægningsgraden, da den uundgåeligt vil ramme den europæiske slagtekyllingeproduktion økonomisk hårdt.

  Robert Evans (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg afstod fra at stemme under den endelige afstemning om Berman-betænkningen. Som vegetar har jeg store forbehold vedrørende hele kødproduktionserhvervet. Hvis opdræt af levende dyr til kødproduktion fortsætter, hvilket jeg kan acceptere, så synes jeg bestemt, at det skal være økologisk og naturligt. Hvis ikke, skal normerne være så høje som muligt.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt for denne betænkning, som vi som helhed finder udmærket, selv om vi ikke støtter alle dens henstillinger.

Vi mener, at der skal findes en balance mellem de nødvendige dyrevelfærdsforbedringer, de små og mellemstore landbrugeres interesser og forbrugernes rettigheder.

Vi er enige i, at der skal gennemføres en ordning for evaluering af alle flokke på slagteriet, men vi erkender også, at der bør tages højde for omkostninger, som de små bedrifter ofte ikke kan bære.

Vi går derfor ind for en senere frist, så der bliver plads til en prøveperiode og en efterfølgende tilpasning af en ordning, der ikke findes i Portugal.

Vi mener ligeledes, at visse forslag, der er blevet stillet i plenarforsamlingen, går for vidt, hvorfor vi ikke har støttet dem på grund af de negative følger, som de kan få for de små producenter uden en prøveperiode.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning er meget aktuel, idet den er sammenfaldende med den første handlingsplan nogensinde om dyrebeskyttelse. EU går endnu en gang forrest, når det handler om at forbedre dyrevelfærdsnormerne.

Forslaget tager fat på den offentlige bekymring over, at de nuværende velfærdsnormer for slagtekyllinger er for lave. Som følge heraf lider slagtekyllinger af benproblemer og halten, hjerteforstørrelse, pludselig død og ammoniakforbrændinger.

Ifølge betænkningen skal belægningsgraden reduceres, strøelsen skal have en vis minimumstykkelse, ventilationen skal forbedres, og kyllingerne skal have en redebygningstid på mindst seks timer med uafbrudt mørke. Den grusomme næbtrimning nævnes også, og den tillades kun, når man har prøvet alle andre muligheder for at forhindre kannibalisme.

Jeg glæder mig over betænkningen, selv om nogle af forslagene blev forkastet. Jeg ønskede en mere vidtgående betænkning, men den aktuelle betænkning er god for både kyllingerne og forbrugerne. Sundere fugle giver et bedre kvalitetsprodukt. Vi eksporterer ikke dårlige dyrevelfærdsbestemmelser, men hæver snarere normerne for både fjerkræ og mennesker.

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi har efter bedste evne stemt for bedre dyrehold. En del ændringsforslag, som der skal stemmes om, har imidlertid været lidt vel detaljerede for de valgte politiske repræsentanter at tage stilling til. Detaljespørgsmål om mørkeperioder, fodskader og den første uges dødelighed for en slagtekylling er svære for en lægmand at afgøre. Vi havde hellere set, at vi i stedet havde kunnet tage en beslutning om generelle principper, og at eksperterne siden hen havde udformet et mere præcist regelværk. Det, vi har her, er en høringsprocedure for Europa-Parlamentet og ikke en procedure med fælles beslutningstagning, hvilket ville have gjort os i stand til at komme med en mere principiel udtalelse om emnet.

Vi vil også understrege, at det er vigtigt at gå videre i forhandlinger inden for Verdenshandelsorganisationen for at opnå generel enighed om strengere produktionskrav af hensyn til levnedsmiddelsikkerhed og dyrebeskyttelse.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede ændringsforslag fra både min egen gruppe og andre grupper, der ville have styrket forslaget. Det gælder specielt ændringsforslag om lavere belægningsgrader samt ændringsforslag vedrørende indvirkningen på fødevaresikkerheden og folkesundheden.

Selv om de fleste af de stærkere ændringsforslag blev forkastet, stemte jeg for betænkningen i håbet om, at Kommissionens forslag vil føre til fremskridt i håndteringen af betydelige velfærdsproblemer i kyllingekødssektoren.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over betænkningen og finder den meget aktuel på grund af den nylige anvendelse af resultaterne af den første handlingsplan nogensinde om dyrebeskyttelse. Betænkningen viser, at EU endnu en gang indtager en ledende rolle med hensyn til aktivt at forbedre dyrevelfærdsnormerne.

Forslaget tager fat på et vanskeligt spørgsmål, der bekymrer offentligheden, da de nuværende velfærdsnormer for slagtekyllinger er meget lave, hvilket resulterer i smertefulde benproblemer og halten, hjerteforstørrelser, pludselig død og ammoniakforbrændinger.

Jeg glæder mig over Landbrugsudvalgets forslag, men jeg finder dem ikke tilstrækkelig vidtrækkende. Derfor støttede jeg hr. Jørgensens ændringsforslag, og jeg er skuffet over, at de ikke blev vedtaget af Parlamentet.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Er højnelsen af dyrevelfærdsniveauet for kyllinger et emne, der fortjener at blive drøftet i en parlamentarisk forsamling? Har det i øvrigt en europæisk dimension, der berettiger 50 minutters forhandling om hønsefugle til kødproduktion?

Det er to spørgsmål, der allerede i sig selv udgør begyndelsen til et svar. Det er ganske vist ikke første gang, Europa-Parlamentet udtaler sig om et emne, der ligger borgerne fjernt. Men jeg mener ikke, at Europa-Parlamentet på nogen måde har interesse i at tage sloganet om et allestedsnærværende Europa til sig. Jeg er tværtimod overbevist om, at det har al interesse i at sætte en stopper for den stadig mere hektiske lovgivningsaktivitet.

Især når de foreslåede pedantiske regler, som tilfældet er med Berman-betænkningen, grænser til det absurde, idet burhøns nu skal modtage to daglige lægebesøg, have adgang til tørt strøelse og sikres en rumtemperatur, der ikke er mere end tre grader højere end den, deres fritgående alter ego nyder godt af! Og dette er blot nogle enkelte af en række lige så groteske forslag.

Man må således konkludere, at Europa intet har at vinde med denne form for regulering. Det risikerer snarere at miste noget af sin fjerpragt!

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg stemte for denne meget svage betænkning, eftersom den trods alt indebærer forbedringer i de fleste lande og beskæftiger sig med minimumslovgivning, hvilket indebærer, at vi får lov til at have mere strikse regler. Vores ændringsforslag om mindsket belægningsgrad var højst rimelige kompromiser, som fik næsten enstemmig støtte i Miljøudvalget. Det er tragisk, at disse ikke blev vedtaget. Parlamentet støtter kortsigtede interesser i stedet for et humant dyrehold, som forbrugerne kan stole på. Dette er at skyde sig selv i foden for branchen. Jeg stemte for Landbrugsudvalgets forslag om en belægningsgrad på ikke over 34 kg i 2013, eftersom det er bedre end det oprindelige forslag - kun derfor. Dette kan bruges mod Rådet, hvor flere lande vil gå over 38 kg. Europa-Parlamentet viser i hvert fald en anden retning.

Kyllingerne vil fortsætte med at lide mere end alle andre dyr. Hvordan vi behandler vores dyr, siger meget om, hvor udviklet vores civilisation er. I denne henseende er vi barbarer.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand, denne betænkning om slagtekyllingers velfærd har længe været påkrævet. Det er på tide, at EU tager affære for at forbedre slagtekyllingers velfærd i hele EU, da mange af dem lever under forfærdende forhold i deres korte liv. Det er beklageligt, at flere af min gruppes ændringsforslag til betænkningen blev forkastet, selv om selve betænkningen hæver normerne en del, og jeg var glad for at støtte den.

Betænkning af Hökmark (A6-0009/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som bekendt er statsstøtte et vigtigt redskab i den økonomiske politik til at fremme økonomisk, social, miljømæssig og regional udvikling, men især så staterne kan føre deres strategiske valg ud i livet, sikre de offentlige tjenesters finansiering og yde kompensation til de virksomheder, der sørger for de såkaldte forsyningspligtydelser.

Med denne udpræget neoliberale betænkning søger Europa-Parlamentets flertal at gøre statsstøtte til et instrument, der kun bør anvendes som "sidste udvej", ud fra den ideologiske fordom, at statens rolle og statslig indflydelse på økonomien skal mindskes i den hellige og velgørende "markedsøkonomis" navn og for at undgå såkaldt konkurrenceforvridning. Vi har derfor stemt imod.

Ordføreren støtter Kommissionens reformforslag, der sigter på at prioritere konkurrence over statsstøtte og begrænse denne til horisontale politikområder i forbindelse med Lissabon-strategien, f.eks. innovation og forskning og udvikling.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) I årtier har Kommissionen tilladt eller forbudt statsstøtte på grundlag af det højt hellige konkurrencekriterium. Og selv om det er beklageligt, at vi først nu i 2006 er begyndt at overveje at gøre brug af vores sunde fornuft og inddrage kriterier såsom beskæftigelse, nyskabelse, vækst, økonomisk og social samhørighed osv., bør vi ikke forkaste en sådan ændring af denne politik, eftersom vi ikke kan forhindre den i at eksistere.

Jeg er ikke desto mindre foruroliget over fremtidsudsigterne for tjenesteydelserne af almen interesse og især over, at de ikke reelt er beskyttet mod Bruxelles' skadevoldende indgreb. Følgerne af liberaliseringen af netvirksomhed (postbesørgelse, jernbanetransport, elektricitetsforsyning osv.), hvor profitten går til private og tabene til samfundet, bør tjene til advarsel for alle, der opfordrer Kommissionen til at lovgive på dette område.

Jeg er også foruroliget over konkurrencekriteriets forrang for alle de øvrige kriterier, fordi det er kendetegnende for en politik, hvor dogmerne fortsat rangerer højere end de europæiske borgeres interesser.

Til sidst skal jeg understrege, at mange aktiviteter, herunder nystartede virksomheder, ikke ville have behov for subsidier eller støtte, hvis de kunne nyde godt af gunstige internationale beskatnings- og lovgivningsforhold, men også dem bidrager Bruxelles i vid udtrækning til at forringe.

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) En analyse af statsstøtte skal bygge på en klar forestilling om forskelle mellem privatøkonomiske og samfundsøkonomiske indtægter og udgifter, dvs. på en forestilling om eksistensen af eksterne indvirkninger. Denne betænkning går uden om den principielle analyse og ender dermed i generelle konklusioner, som ikke kan underbygges. Dertil kommer, at der ikke er et seriøst forsøg på at vurdere eksterne indvirkninger i debatten. Vi har trods dette stemt for, eftersom betænkningen generelt fraråder statsstøtte. Det er en almindelig erfaring, at statsstøtte anvendes i alt for stort omfang af protektionistiske årsager.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Denne betænkning om en generel nedbringelse af statsstøtten har som formål at rette den imod de mål, som Lissabon-strategien har opstillet. Det vil betyde en væsentlig ændring i både EU's regler om statsstøtte og medlemsstaternes holdninger, hvis en sådan udfordring skal imødegås.

Kommissionens regler om regionalstøtte er også ved at blive ændret ud fra princippet om "mindre, men mere målrettet statsstøtte". Som ordfører støtter jeg i alt væsentligt EU's initiativer på dette felt.

Jeg glæder mig meget over, at Kommissionen i reformen for de nye retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte stadig betragter regionerne i den yderste periferi som ugunstigt stillede regioner uanset deres BNP, hvad angår betingelserne på det indre marked for statsstøtte til fremme af økonomisk udvikling i regioner med unormalt lave livsvilkår, og at der fortsat kan ydes operationel støtte.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Statsstøtte med det formål at forbedre markedernes funktion har, som ordføreren så rigtigt siger, ofte tendens til at skabe uretfærdighed og ineffektivitet. Vi støtter derfor ligesom ordføreren Kommissionens bestræbelser på dette område.

Det vil være illusorisk - og forkert - at forlange, at enhver form for statsstøtte straks skal ophøre. At konstatere, at der over årene ydes stadig mindre statsstøtte - især takket være EU's indsats - glæder dem, der mener, at en økonomi, der fuldt ud respekterer et velfungerende markeds regler, giver forbrugere, producenter og arbejdstagere de største fordele. Statsstøtte er en model, der efterhånden bør erstattes af mere retfærdige og mere effektive måder til at fremme et ægte marked.

Betænkning af Herczog (A6-0021/2006)

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) De Moderate har i dag stemt for betænkningen om globaliseringens virkning på det indre marked. Vi støtter betænkningen med den forudsætning, at globalisering vil kræve økonomiske reformer for at opretholde Europas konkurrenceevne. Vi stiller os dog kritiske over for indførelse af en globaliseringsfond, eftersom globaliseringens konsekvenser bedst håndteres gennem en dynamisk markedsøkonomi.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Det er menneskeligt at fejle, men djævelsk at fortsætte. Det gælder for hver eneste af de mange betænkninger, Parlamentet har udarbejdet om globaliseringen og dens følger, hvori det beklager de skadelige virkninger heraf, men reelt blot foreslår at løse problemet ved at give Bruxelles og EU mere magt. Der bliver ikke på noget tidspunkt sat spørgsmålstegn ved selve globaliseringen og den måde, hvorpå Bruxelles påtvinger os den.

Det er ikke desto mindre det, der er det virkelige problem. EU ofrer vores job, vores industri, vores landbrug og vores socialsikringssystemer til fordel for den internationale frihandel og dogmet om international konkurrence. Det beskytter ikke vores økonomier mod illoyal konkurrence, social eller monetær dumping, piratkopiering eller forfalskninger. Det støtter ikke vores virksomheder i forhold til de mange toldmæssige og ikke-toldmæssige handelshindringer, de møder i konkurrerende lande, hvor de ønsker at drive handel, hvorimod de på hjemmefronten udsættes for en skarp konkurrence, eftersom vores økonomier er blandt verdens mest åbne. Det indfører stadig flere handikappende standarder og bestemmelser.

Følgen er uvægerligt, at Europa sidder tilbage med sorteper i det store globaliseringsspil, og at Europas borgere bliver de virkelige tabere. Det er på tide, at deres interesser får forrang for den utopiske forfølgelse af ultraliberale dogmer.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg takker Edit Herczog for hendes vigtige betænkning om globaliseringens indvirkning på det indre marked, som jeg støtter, ikke mindst med hensyn til behovet for at skabe et sundt og støttende miljø for små og mellemstore virksomheder samt at styrke deres position og adgang til innovations- og finansieringsværktøjer.

Jeg mener også, at der bør skabes et indre marked for tjenesteydelser for at forbedre EU's konkurrenceevne.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne betimelige betænkning om de udfordringer, som globaliseringen stiller EU's indre marked over for. Det er et spørgsmål, hvis betydning blev understreget af EU's stats- og regeringschefer på det britiske formandskabs uformelle topmøde i Hampton Court den 27. oktober 2005.

Som medlem af det internationale handelsudvalg har jeg presset på for at få taget hensyn til sociale og miljømæssige betænkeligheder i en globaliseringstid og på baggrund af Kinas, Indiens og Brasiliens fremgang. Det handler ikke om protektionisme. Min bekymring skyldes behovet for at sikre, at liberaliseringen af verdensøkonomien - specielt gennem det multilaterale handelssystem - ikke resulterer i øget arbejdsløshed, dårligere sociale standarder eller et kapløb mod bunden.

Mens jeg derfor støttede ændringsforslag om at øge præferenceadgangen til EU's marked for de tredjelande, som har ratificeret og gennemført de grundlæggende internationale arbejds- og miljøkonventioner korrekt, mener jeg, at Kommissionen skal arbejde tættere sammen med ILO for at undersøge og orientere sig om respekten for og håndhævelsen af disse vigtige normer i praksis med henblik på at sikre sig mod fremtidige misbrug af GSP plus-systemet.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Globaliseringen tilbyder nye muligheder gennem adgangen til verdensmarkedet, men ses som noget negativt af mange europæere på grund af de omfattende omstruktureringer og udflytninger, som virksomheder i Europa gennemfører.

EU må møde disse udfordringer uden at give afkald på sine historiske og sociale værdier, som kommer til udtryk i velfærdsordningernes grundlæggende opbygning.

Samtidig skal EU følge Lissabon-strategiens anvisninger om at fremme den europæiske industris konkurrenceevne ved at udvikle en lang række instrumenter.

Med en vækst på 1 eller 2 % er der ikke noget manøvrerum, hvorfor det haster med økonomiske reformer, især hele spørgsmålet om liberalisering af markederne, så det indre marked kan blive en realitet.

På det udenrigspolitiske felt bør EU over for de kommende verdensmagter som Kina, Indien og Brasilien fastholde, at udvikling forudsætter balance mellem social og økonomisk politik.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning var en mulighed for at se, hvilken effekt globaliseringen har haft på det indre marked, men betænkningen har desværre ikke udnyttet denne mulighed. Min gruppe kunne derfor ikke støtte den.

Betænkning af Agnoletto (A6-0004/2006)

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand, jeg redegjorde i formiddags for, hvorfor jeg fandt det yderst chokerende, at vi sætter os til doms over menneskerettighedssituationen overalt i verden, selv om EU ufortrødent krænker disse rettigheder, især ytringsfriheden, på sit eget territorium.

Men jeg har også andre forbehold over for hr. Agnolettos betænkning. Den indeholder nemlig en henvisning til artikel 60 i

Wienerkonventionen og især klausulen om manglende opfyldelse, som giver os mulighed for at undlade at opfylde en traktats bestemmelser, hvis den anden part ikke opfylder sine forpligtelser. Der er blot det ene problem, at Unionen er ene dommer i denne sag, og det forekommer mig ganske urimeligt. Vi bør i det mindste anvende et voldgiftssystem, ellers vil denne klausul i virkeligheden blive en klausul, der alene afhænger af en af de kontraherende parters vilje, og give os mulighed for at frafalde vores forpligtelser efter vores eget forgodtbefindende eller opretholde dem i forhold til magtfulde stater, hvis gengældelsesforanstaltninger, vi frygter. Det er ikke acceptabelt.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, det er meget muligt, at EU har gjort en stor sag ud af respekten for menneskerettighederne - og respekten for menneskerettighederne er netop en forudsætning for EU-medlemskab - men det er helt klart ikke lykkedes i forhold til Tyrkiet. Ikke blot er landet på ingen måde i nærheden af at anerkende det armenske folkemord, det truer også med straffeaktioner mod de journalister, der på nogen måde kritiserer dette, og det forlyder også, at der har været en markant tilbagegang i forhold til ytringsfriheden og pressefriheden siden forhandlingerne indledtes. Det faktum, at man i 2004 accepterede 11 % af alle asylansøgninger fra tyrkere, og at Tyrkiet var det medlem af Europarådet, der i 2005 oftest blev fordømt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, må ses i dette lys. Følgelig kan resultatet, hvad angår landets respekt for menneskerettighederne, ikke siges at være særlig godt.

Frem for alt viser det seneste mord på en katolsk præst i Tyrkiet - en politisk og religiøst betinget forbrydelse - at Tyrkiet enten er ude af stand til eller ikke ønsker at beskytte mindretallene i landet. Det vil kræve mere end de 500 millioner euro, der i år betales i førtiltrædelsesbistand, at gøre Tyrkiet til klassens duks i menneskerettighedsspørgsmål.

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningen behandler spørgsmålet om den klausul om menneskerettigheder, som findes i aftaler med EU. Et eksempel på en sådan aftale er Cotonou-aftalen, som EU har indgået med AVS-landene. Klausulen har eksisteret i 10 år, hvorfor ordføreren nu mener, at det ville være passende at evaluere den.

I den nuværende situation må Europa-Parlamentet ikke indlede en samtale, hvis man mener, at et land har overtrådt klausulen. Blandt hr. Agnolettos forslag er der det forslag, at Parlamentet bør få mulighed for at indlede den her type samtale. Endvidere ønsker ordføreren også, at Europa-Parlamentet må deltage i hele proceduren, når det gælder klausulen.

Ovenstående viser, at man ønsker at give Parlamentet øgede beføjelser, hvilket vi principielt modsætter os. Derfor har vi ved dagens afstemning stemt imod Agnoletto-betænkningen.

  Marine Le Pen (NI), skriftlig. - (FR) Det er ganske prisværdige hensigter, der ligger bag kravet til vores økonomiske og politiske partnere om at respektere menneskerettighederne. Men de europæiske institutioner bør først feje for egen dør. Især eftersom Tyrkiet står foran denne dør.

Den diskrimination, de kristne mindretal er offer for, bortcensureringen af information om det armenske folkemord og den tyrkiske hærs besættelse af en tredjedel af Cyperns territorium er alle åbenlyse krænkelser af rettigheder, som ikke har forhindret de europæiske ledere, herunder hr. Chirac og hr. Villepin i Frankrig, i at åbne dørene til Europa for dette asiatiske land.

Tilskynder udsigten til medlemskab de tyrkiske myndigheder til at dele vores kulturelle værdier? Det er tvivlsomt. Det faktum, at islamisterne fra AKP kom til magten i 2002, truer især de få rettigheder, kvinderne hidtil har fået. To forhold illustrerer dette fænomen, nemlig den voldelige repression af en fredelig kvindedemonstration sidste år og polygamiets tilbagevenden.

I en tid, hvor islamistiske foreninger sætter spørgsmålstegn ved pressefriheden i vores egne lande, vil EU fornægte de værdier, det foregiver at bygge sin udenrigspolitik på, hvis det tager imod Tyrkiet.

  Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. - (IT) Efter partnerskabsaftalen mellem AVS-landene og EU, der blev undertegnet i Cotonou og ændret i Luxembourg, lod spørgsmålet om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU's aftaler til at være løst. Med godkendelsen af princippet om beskyttelse af menneskerettighederne gjorde man således et stort fremskridt. Gennemførelsen af dette princip lader dog stadig noget tilbage at ønske.

Spørgsmålet er ikke simpelt, og det kompliceres af, at hvis man midlertidigt vil ophæve den indgåede aftale på grund af menneskerettighedsklausulens krænkelse, er det nødvendigt at undgå, at det går ud over befolkningen i det land, der ikke overholder klausulen. Foruden menneskerettighedsklausulerne eksisterer der tilsvarende krav til overholdelsen af de grundlæggende demokratiske bestemmelser og respekten for mindretallenes rettigheder. Her vil jeg nævne det særlige tilfælde med forhandlingerne med Kroatien, hvor det aldrig har været mit indtryk, at EU var særlig interesseret i at beskytte det italienske mindretals rettigheder eller de juliansk-dalmatiske landflygtiges rettigheder. Denne holdning blev måske begrundet med, at der var tale om bilaterale spørgsmål. Jeg vil dog gerne gøre Kommissionen opmærksom på, at beskyttelsen af mindretallenes rettigheder skal sikres, uanset om der er tale om bilaterale forhold. Det er en grundlæggende rettighed, navnlig når der ikke er tale om en handelsaftale, men ligefrem om en tiltrædelsestraktat. Dette spørgsmål løses heller ikke i denne betænkning.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vi bør støtte den interesse og de bestræbelser, som ordføreren udviser for demokrati- og menneskerettighedsklausulen i EU's aftaler.

Ti år efter, at denne klausul første gang blev indført, bør det evalueres, hvordan den har været anvendt, og hvordan den kan forbedres. Jeg mener, at vi særlig bør sætte fokus på, hvilken virkning denne bestemmelse har haft. Jeg støtter, at EU medtager en sådan klausul og har den som et ledende princip for sin samarbejds- og bistandspolitik. Er der imidlertid blot tale om en bestemmelse, der fremgår af alle aftaler, men som ikke indebærer reelle konsekvenser, såfremt den overtrædes, har den selvsagt ingen værdi. Gode hensigter uden handling er kilde til fejl og fiasko i international politik.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den hurtige liberalisering af verdenshandelen, med lempelige regler for arbejdsforhold og miljø, udgør en betydelig udfordring for den europæiske konkurrenceevne og økonomi.

EU hverken kan eller bør konkurrere med økonomier, der forudsætter eksportstøtte, manglende opfyldelse af grundlæggende miljø- og arbejdsforholdsbestemmelser og krænkelse af menneskerettighederne.

Den europæiske integration hviler på solidaritet, respekt for menneskerettighederne og miljømæssige og sociale bestemmelser samt bæredygtig udvikling. Den har demokrati, retsstat og de grundlæggende frihedsrettigheder som sine iboende værdier.

EU har formået at indføre en "menneskerettigheds- og demokratiklausul" i sine internationale aftaler med tredjelande.

Jeg beklager dog, at denne grundlæggende bestemmelse stadig ikke indgår i aftalerne på tekstilområdet.

Kina har som bekendt krænket spillereglerne siden sin optagelse i WTO i 2001. I dette konkrete tilfælde er det mere end velbegrundet, at EU fordrer, at der indføres sociale og miljømæssige minimumsbestemmelser i handelsaftalerne med denne partner. Hvis der er konkurrence, bør der gælde samme regler for alle.

Betænkning af Stihler (A6-0016/2006)

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Der rejses i denne betænkning ingen indvendinger mod Kommissionens overvejelser og forslag, der tværtimod vækker tilslutning og støtte.

Beslutningen om at bevare Shetlandskassen og rødspættekassen er et velkomment, afbalanceret svar på undersøgelsen af og samrådet om kassernes drift og effektivitet.

Betænkningens henstillinger vil gøre det muligt at fastholde grundlæggende principper i den nye fælles fiskeripolitik, nemlig bæredygtig udnyttelse af havenes levende ressourcer samtidig med sikring af økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtige vilkår for fiskeriet.

Jeg støtter derfor, at betænkningen vedtages.

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten er modstandere af EU's fælles fiskeripolitik og vil på sigt afvikle dette politikområde. Vi mener dermed, at EU ikke skal træffe beslutning om, hvorvidt Shetlandskassen og rødspættekassen skal beholdes. Dette spørgsmål kan med fordel afgøres af eksisterende internationale organer.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN Jeg stemte for denne betænkning, der var styrket betydeligt under udvalgsbehandlingen med vedtagelsen af alle de ni ændringsforslag, jeg havde stillet.

Jeg glæder mig meget over Europa-Parlamentets overvældende beslutning om at støtte et beskyttet vandområde rundt om det nordlige Skotland. Medlemmer af Europa-Parlamentet fra hele Europa har anerkendt betydningen af disse vandområder for Skotlands nordlige samfund.

Nu må Kommissionen erkende, at princippet om ubegrænset adgang til farvande er uholdbart. Fiskerettighederne skal tildeles de samfund, der er afhængige af dem. Det er Europa-Parlamentets politiske vilje, og det skal lobbyvirksomheden fra de personer, der forlanger lige adgang til vandområder og ressourcer, ikke have lov til at undergrave.

Parlamentets afstemning er et sjældent eksempel på gode nyheder fra Europa til Skotlands fiskere, og jeg vil opfordre Ministerrådet, der træffer den afgørende beslutning, til at følge vores eksempel.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over betænkningen om Shetlandskassen og rødspættekassen. Jeg er henrykt over, at Parlamentet har støttet dette forslag. Den treårige udvidelse er god for bevarelsen og god for de skotske fiskeinteresser.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand, jeg hilser personligt vores ordfører for dette vigtige emne velkommen tilbage til Strasbourg. Jeg var glad for at støtte betænkningen, da foranstaltningerne har stor betydning for at forbedre de katastrofale virkninger af den fælles fiskeripolitik. Den fælles fiskeripolitik bør fjernes. Den har været en katastrofe for fiskersamfundene, fiskeindustrien og selve fiskene. Den gør ikke Europa nogen tjeneste, da det helt klart bringer EU i miskredit hos borgerne at have en så uhåndterlig politik.

Betænkning af Rothe (A6-0020/2006)

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig. - (FR) En af de europæiske landes største opgaver i dag handler om deres energipolitik og kapacitet til at udnytte vedvarende energikilder til at mindske deres afhængighed af olie- og gasforsyninger udefra og de meget fluktuerende olie- og gaspriser.

Vedvarende energi burde indtage en fremtrædende plads inden for opvarmning og afkøling, som i dag tegner sig for knap 70 % af energiforbruget i Europa.

Vi støtter derfor alt, hvad der kan fremme anvendelsen af vedvarende energi, herunder information af brugerne, fjernelse af administrative hindringer, støtte til indførelse af vedvarende energi og fremme af forskning.

Men vi vil ikke fravige kravet om respekt for de enkelte medlemsstaters suverænitet i forhold til energiforsyningen såvel som de beskatningsmæssige aspekter af eventuelle forslag.

Vi har endnu ikke overblik over alle de konsekvenser, liberaliseringen af markederne for elektricitet og gas har haft for de nationale energiregnskaber. Der kan ikke være tale om via skattemæssige forslag at give Kommissionen beføjelser på det energipolitiske område, som ikke tilkommer den i henhold til traktaterne, men som den allerede har vist sig meget habil til at tilegne sig ad andre veje.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand, denne vigtige betænkning kaster lys over en vigtig mulighed for Europa. Mit eget land, Skotland, er potentielt markedsledende inden for vedvarende energikilder, men på grund af national passivitet har vi endnu ikke udnyttet denne mulighed. Denne betænkning viser, hvordan EU kan fremme væksten i denne vigtige nye teknologi, og jeg er glad for at støtte den, selv om Parlamentet ikke godkendte et par af de vigtige henstillinger.