Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 14. februar 2006 - Strasbourg

15. Ny finansieringsmekanisme for udvikling inden for rammerne af Millenium-målene (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om ny finansieringsmekanisme for udvikling inden for rammerne af millenniummålene.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, i sidste måned anmodede Parlamentet Kommissionen om at fremsætte en erklæring om nye finansieringskilder til udviklingssamarbejde. Hr. Michel kan ikke være her i aften, da han rejser til Østafrika til aftaler, som han allerede har truffet, og som ikke kunne ændres. Han er meget ked af ikke selv at kunne oplyse Dem om Kommissionens syn på dette emne og har bedt mig om at træde i hans sted.

Det er nødvendigt, at bistanden forøges væsentligt, hvis millenniumudviklingsmålene skal nås. EU har ikke unddraget sig sit ansvar over for sine partnerlande. Tværtimod gentog Det Europæiske Råd i 2005 med eftertryk sin støtte til millenniumudviklingsmålene med ambitiøse forpligtelser med hensyn både til bistandens kvalitet og kvantitet.

I særdeleshed har Det Europæiske Råd forpligtet sig til at forøge den officielle udviklingsbistand med henblik på at nå målet på 0,7 % af bruttonationalproduktet i 2015. Med henblik herpå er der blevet fastsat et mål på 0,56 % af bruttonationalproduktet for 2010.

Men det vil ikke være nok med mere bistand. Vi må sikre, at de nuværende og de lovede forøgelser af finansieringen bliver givet på måder, der faktisk hjælper landene med at opfylde deres forpligtelse til at nå millenniumudviklingsmålene.

I den fælles udtalelse fra Rådet, Parlamentet og Kommissionen om den europæiske konsensus om udvikling, der for nylig blev godkendt, forpligter EU sig til mere forudsigelige og mere stabile hjælpemekanismer. Kommissionen mener, at nye mekanismer til finansiering af udviklingsbistand har en nyttig rolle at spille. Af denne grund udarbejdede Kommissionen på Rådets opfordring i løbet af 2005 en række interne arbejdspapirer med tekniske analyser af nye kilder til finansiering af udvikling.

Herudover vedtog Kommissionen i april 2005 en meddelelse til Rådet og Parlamentet: "Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene - Udviklingsfinansiering og udviklingsbistandens nyttevirkning". Bl.a. drøftede man i denne meddelelse nye finansieringskilder og nye leveringsprocedurer for bistanden og opfordrede Rådet til at "fremskynde arbejdet med de mest lovende løsningsmodeller for innoverende ekstra finanseringskilder". Kommissionen noterede sig, at alle nye finansieringskilder må vurderes i lyset af et antal kriterier, som f.eks.: Hvor meget ville hvert forslag skaffe? I hvilken udstrækning ville midlerne ligge ud over de nuværende forpligtelser? Hvor stabile og forudsigelige ville de være? Hvad er de konkurrencemæssige konsekvenser for de forskellige sektorer? Hvad ville igangsættelses- og administrationsomkostningerne være? Hvilke forslag kan hurtigst blive fremmet? Er der behov for generel støtte, eller kan forslaget iværksættes på regionalt niveau - dvs. EU-niveau?

Kommissionen noterer sig Frankrigs beredvillighed til at starte gennemførelsen af et af de forslag, der fulgte på debatten, nemlig at pålægge alle flybilletter, der bliver solgt i Frankrig fra juli 2006, et solidarisk bidrag. Dette initiativ kan få positiv virkning på andre landes beredvillighed til at gå videre med initiativer inden for udviklingsfinansiering.

Kommissionen vil også gerne underrette Parlamentet om, at en teknisk workshop til støtte for debatten og bevarelsen af initiativet i disse spørgsmål blev afholdt den 9. februar 2006 med repræsentanter fra Kommissionen og medlemsstaterne. Workshoppen berørte de eksisterende initiativer såvel som mulige alternativer med hensyn til innovativ finansiering. Men Kommissionen så også på måder, hvorpå de nuværende bistandsordninger kunne modificeres og suppleres, så de kunne levere ressourcer på mere forudsigelige måder.

Endelig har Kommissionen noteret sig, at de franske repræsentanter under workshoppen orienterede om de seneste nyheder vedrørende en konference på højt plan, der skal afholdes i Paris den 28. februar og 1. marts. Der vil være repræsentanter for Kommissionen til stede ved denne lejlighed.

  Tokia Saïfi, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, EU bør spille en ledende rolle i virkeliggørelsen af millenniumudviklingsmålene. Efter Monterrey-konferencen i 2002 og FN-topmødet i september 2005 har det internationale samfund forstået, at det er nødvendigt at tage udviklingsproblematikken alvorligt og føre en fælles politik, der integrerer millenniummålene. I dag, hvor skellet mellem Nord og Syd bliver stadig større, og hvor den stigende velfærd i de industrialiserede lande sender mange lande i Syd tilbage i fattigdom, er det på høje tid, at det internationale samfunds engagement kommer til udtryk i konkrete aktioner.

Selv om EU allerede er den største donor, bør vi nu gøre endnu mere. EU bør gøre mere og gøre det hurtigere. Den europæiske konsensus om udvikling og den nye strategi til fordel for Afrika går i den rigtige retning, og det gælder også den europæiske fond til finansiering af afrikanske projekter, der blev annonceret for nylig. Og det glæder mig. Selv om den traditionelle offentlige udviklingsbistand er steget, viser de seneste tal nemlig, at virkeliggørelsen af millenniummålene vil kræve supplerende finansieringsmekanismer. Der er på initiativ af flere medlemsstater blevet udviklet nye og supplerende finansieringsinstrumenter. EU bør arbejde på at iværksætte dem, så vi kan tilvejebringe stabile og forudseelige ressourcer til de behov, der endnu ikke er dækket i udviklingslandene, især inden for sundhedssektoren. Flere medlemsstater støtter allerede disse initiativer. Visse lande, herunder Frankrig, har, som De anførte det, hr. kommissær, forpligtet sig til at indføre en international solidaritetsbeskatning af bl.a. flybilletter.

På den kommende ministerkonference vil medlemsstaterne uddybe den internationale konsensus om behovet for nye og konkrete finansieringskilder. Denne konference bør videreføre den dynamik, der blev skabt under det sidste FN-topmøde i New York.

  Glenys Kinnock, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, hr. kommissær, jeg vil gerne tale om den mulighed, som IFF (International Financing Facility) foreslået af Det Forenede Kongeriges finansminister, Gordon Brown, frembyder. IFF skaffer penge fra de internationale kapitalmarkeder ved at udstede obligationer, der kan rejse 50 milliarder amerikanske dollars om året fra 2005 til 2015.

Fordelen ved dette i relation til nogle af de ting, De nævnte i Deres indledning, hr. kommissær, er, at disse penge er "frontloaded", og at der er tale om langsigtede, stabile og forudsigelige penge. Der skaffes en milliard om året, som kan bruges til at sende børn i skole og afskaffe de afgifter, der bringer uddannelsen af millioner af børn i udviklingslandene i fare, i særdeleshed små piger.

IFF har allerede iværksat en pilotplan for immunisering, dvs. forskning med henblik på at skaffe vacciner mod malaria og hiv/aids - en svøbe for Afrika og mange andre dele af verden, som der ikke er nogen kur mod. Aftalen er, at man skal tilvejebringe en verdensomspændende, avanceret købsordning, der vil sikre, at vacciner, der kan redde liv, bliver produceret på kommerciel basis til overkommelige priser, og at det sker på måder, som vi her i Parlamentet alle kan tilslutte os, og som vi måtte finde essentielle nu.

Vi erkender, at det er vanskeligt at opfylde millenniumudviklingsmålene, som er en del af formålet med denne debat, men hvis vi kan fremskaffe pengene - forudsigelige penge - så kan vi få hvert barn i skole og forhindre, at 30.000 børn helt unødvendigt dør hver dag. Det er det, vi taler om. Det handler om, at vi prøver at virkeliggøre forhåbningerne.

Da Nelson Mandela hørte om IFF, sagde han, at det var et absolut nødvendigt og betimeligt initiativ, der fortjener aktiv respons fra det internationale samfund. Jeg håber meget, at EU vil støtte dette initiativ på en beslutsom og engageret måde.

  Fiona Hall, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, min gruppe glæder sig over dette beslutningsforslag. Der er bred enighed om, at underfinansiering og underinvestering især i Afrika har spillet en væsentlig rolle i at holde udviklingslandene tilbage. Økonomer som amerikaneren Jeremy Sachs indrømmer, at udviklingsbistanden til Afrika indtil dato har været småpenge i sammenligning med størrelsen af de investeringer i infrastrukturen, der er behov for.

Titlen på dette beslutningsforslag er noget restriktiv og nævner et nyt finansielt instrument, som om der kun var én løsning på problemet, men teksten er heldigvis meget bredere. Kernen i problemet er, at vi må finde måder, hvorpå vi kan finansiere udvikling ud over den nationale forpligtelse på 0,7 %.

Beslutningsforslaget søsætter idéen om et solidarisk bidrag, der pålægges flybilletter, men det bør ikke være den eneste vej, og som fru Kinnock vil også jeg gerne antyde andre muligheder. For det første kan medlemsstaterne simpelthen beslutte at fremskynde tidsplanen for at nå målet på 0,7 % af bruttonationalproduktet og faktisk gå endnu videre. I Storbritannien har De Liberale Demokrater lovet at nå 0,7 % i 2011, to år forud for den frist, der er fastsat af den nuværende regering i Det Forenede Kongerige.

For det andet er der en rolle for direkte udenlandsk investering. Intet land er nogensinde blevet løftet ud af fattigdom ved bistand alene, og lande, der har haft de mest bemærkelsesværdige udviklingsrater, såsom Kina, har haft et højt niveau af direkte udenlandske investeringer. Problemet er, at når man forhandler om udenlandske investeringer via bilaterale investeringstraktater eller som foreslået af WTO i Cancún, kan det involvere udnyttelse af den svageste part og tilsidesættelse af miljøbeskyttelse og social beskyttelse. Det, der er behov for, er en ny international investeringsaftale underlagt FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling.

Afslutningsvis vil vi gerne prøve så mange veje som muligt for at skaffe ekstra investeringer til udviklingen, men de metoder, vi vælger, må have offentlig støtte og må aldrig være skjulte.

  Caroline Lucas, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg takker kommissæren. En af grundene til, at vi drøfter dette spørgsmål her i aften er, at der er en international konference i Paris sidst på måneden, en afgørende mulighed for at gøre fremskridt i spørgsmålet om nye finansieringskilder for udvikling. Min gruppe glæder sig især over, at det ser ud til, at man ved dette møde vil enes om en afgift på flybilletter, hvor overskuddet skal bruges til gavn for nogle af verdens fattigste. Naturligvis er der også en lang række andre redskaber og instrumenter. Fru Kinnock har allerede udfoldet stor veltalenhed om fordelene ved IFF. Men jeg tror, at afgiften på flybilletter også er vigtig, for den markerer et vendepunkt i forsøget på at få indført globale afgifter til finansiering af lokale udviklingsbehov. Den fortjener vores fulde støtte. Jeg vil imidlertid understrege, at de nye midler virkelig skal være nye. Med andre ord, ud over og ikke en erstatning for de nuværende udviklingsbudgetter.

Jeg er meget glad for, at Kommissionen vil være repræsenteret ved mødet i Paris, men jeg vil gerne vide, om den har planer om at tilskynde de andre medlemsstater til at tage af sted, om der vil være en mekanisme til at underrette Parlamentet om resultaterne af mødet i Paris, og om der er planer om at videregive indholdet af den workshop, der fandt sted den 9. februar, mellem Kommissionen og Rådet. Det er jeg sikker på, at mange af os gerne vil vide.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg taler på vegne af det nye PSI og som medlem af Udviklingsudvalget.

De oplysninger og tal, der fortæller os om fattigdommen, er et indtrængende råb om hjælp her i Parlamentet. Mere end en milliard mennesker i hele verden lever i lever i yderste fattigdom og har kun 1 dollar om dagen at overleve for. Der dør fortsat millioner af børn hvert år på grund af manglen på passende lægebehandling, drikkevand, ordentlige boliger og en tilstrækkelig ernæring, mens der dør 20.000 mennesker om dagen på grund af fødevareknaphed.

Med den nuværende teknologiske udvikling og landbrugsproduktion er det økonomisk irrationelt, politisk uacceptabelt og en moralsk skandale, at denne situation varer ved. Vi ser derfor med stor opmærksomhed og store forventninger på arbejdet på den kommende konference i Paris, idet vi er helt bevidste om, at det ikke alene er nødvendigt med større ressourcer, men også med andre typer ressourcer, som er diversificerede og innovative, og som om muligt er forudseelige og stabile.

Den store skandale er ikke, at der stadig er sult i verden, men at sulten stadig eksisterer, selv om det internationale samfund har de nødvendige midler til at afskaffe den. Nu er det virkelig på tide, at vi gør ordene til handling.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand, den internationale debat om at øge udviklingsbistanden fra de førende industrialiserede lande betydeligt er blevet intensiveret - og det er opmuntrende - fordi det er meget sandsynligt, at vi ikke når de udviklingsmål, som det internationale samfund har fastsat ved årtusindeskiftet.

Der er international enighed om, at en væsentlig stigning i den offentlige udviklingsfinansiering er nødvendig, hvis vi skal nå millenniumudviklingsmålene og således halvere fattigdommen i udviklingslandene. OECD's udviklingscenter understregede i sin rapport fra 2004 betydningen af, at yderligere midler hurtigt skal kunne stilles til rådighed. Det haster derfor på grund af den stigende fattigdom i mange udviklingslande. Parlamentet skal anvende afgørelsen til fortsat at lægge pres på medlemsstaterne og få dem til at opnå den tærskel på 0,7 % for finansiering, der er fastsat for udviklingssamarbejde, og lægge pres på de medlemsstater, herunder min egen medlemsstat, som endnu ikke har en plan for, hvordan de vil opnå dette inden 2015, og få dem til at udarbejde en sådan plan snarest muligt.

Det er også vigtigt for os at understrege, at disse innovative finansieringsmetoder altid omfatter yderligere midler. Vi skal ikke finde finansieringsformer, der finansieres af forpligtelser, vi allerede har indgået. Det er allerede blevet nævnt, at det internationale finansieringsinstrument er en metode til at fordoble den nødvendige udviklingsfinansiering. Jeg synes imidlertid, at det er en skam, at man i det forelagte kompromis ikke tager hensyn til andre metoder, der vil være nødvendige, hvis vi skal skaffe penge nok i fremtiden. Måske kunne vi forbedre det yderligere i morgen.

  Michel Rocard (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, de rige lande har nu i 30 år ikke været i stand til at opfylde de forpligtelser, de har indgået i FN-regi om at forhøje deres udviklingsbistand til 0,7 %. Det er skandaløst, og vores opgave her er at forsøge at finde nye idéer.

Jeg finder det meget beklageligt, at Kommissionen har så få nye idéer, og at den meddelelse, De har fået til opgave at læse, er så hul. De har end ikke citeret den britiske idé om beskatning af kapitalbevægelser. De har kun henvist til en fransk idé om at beskatte flyvninger. Lad mig føje endnu en ny idé til denne liste.

I sit dokument fra april sidste år, mener jeg, forelagde Kommissionen tanken om et verdenslotteri. Kommissær Michel erkendte her i Parlamentet i et svar på en forespørgsel fra mig, at det var en mulighed. De har end ikke medtaget dette forslag. Hr. kommissær, jeg er overbevist om, at det er betydeligt lettere at føre ud i livet end så mange andre.

Verdensfødevareprogrammet, som har taget idéen op og undersøgt den nærmere, er nået frem til, at man med fire trækninger om året på grundlag af et minimum på 1 % af spilleomsætningen i vores lande, ville kunne indsamle 400 millioner dollars om året, som Verdensfødevareprogrammet foreslår anvendt til bekæmpelse af sult hos børn på verdensplan. Hvorfor har Kommissionen ikke taget denne idé til sig? Jeg har intet ønske om at søge en løsning uden om vores budgetter, idet jeg mener, at vores lande burde være tilstrækkeligt seriøse til at opfylde deres forpligtelser, men eftersom de ikke er i stand til det, har denne nye idé i det mindste den fordel, at den ikke generer nogen og ikke påtvinges nogen, for så vidt det i de enkelte medlemsstater er den lovgivende myndighed, der tildeler denne del af spilleindtægterne til Verdensfødevareprogrammet i stedet for til den lokale skattekasse. Det er let. Jeg foreslår derfor, at Kommissionen tager initiativ til at organisere lotteriet og på det kraftigste tilskynder vores stater til at implementere det.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget fem beslutningsforslag, jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 10.00.