Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 13. marts 2006 - Strasbourg

18. Virksomhedsflytning og regionaludvikling (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Alain Hutchinson for Regionaludviklingsudvalget om virksomhedsudflytning og regionaludvikling (2004/2254(INI)) (A6-0013/2006).

  Alain Hutchinson (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, emnet for min betænkning - virksomhedsudflytning - er et følsomt, men alligevel aktuelt emne. Det gik med det samme op for mig, at det havde en ømtålelig side, da jeg fremlagde det første udkast til betænkning i Regionaludviklingsudvalget. Jeg har aldrig, selv om jeg stadig er et ungt parlamentsmedlem, oplevet en så ophedet udvalgsdebat. Tilbage står, at indsigt ofte opstår, når idéer støder sammen, og jeg tror, at det er lykkedes os at udarbejde en god afvejet tekst, i hvilken der gives udtryk for en række interessante tanker. Vi kan anvende dem til at afmystificere, tydeliggøre og få bedre hold på de komplekse mekanismer i et reelt samfundsproblem. Jeg vil også udnytte den tildelte tid til at takke skyggeordførerne og alle mine kolleger, som har deltaget i udarbejdelse af denne betænkning.

Mine damer og herrer, der er en hel del her i Parlamentet - måske ikke i aften, men generelt - som har kunnet konstatere, at virksomhedsflytninger som oftest har væsentlige økonomiske konsekvenser for de berørte regioner. En virksomhedsudflytning betyder imidlertid også tab af arbejdspladser og tragedier for de familier, der bliver ofre for dem, og det berører os.

Endvidere bemærkede jeg under udarbejdelsen af betænkningen indledningsvis, at det europæiske statistiske instrument på dette område er svagt. Jeg konstaterede også, at Parlamentet allerede havde behandlet dette emne i form af andre betænkninger. I en første beslutning af 13. marts 2003 om lukning af virksomheder, der har modtaget finansiel EU-støtte, påpegede Parlamentet den store risiko, som virksomhedsudflytninger udgør for det primære mål med regionalpolitik, nemlig økonomisk og social samhørighed. Derefter kom beslutningen af 6. juli 2005 fra vores kollega, hr. Hatzidakis, om reformen af strukturfondene. I den forbindelse havde Parlamentet stillet flere forslag vedrørende virksomhedsudflytninger.

I min betænkning genoptager jeg selvfølgelig tankerne i de beslutninger, som Parlamentet tidligere har stemt om. Jeg har forsøgt at genoptage hovedprincipperne fra disse forslag. Efter at have påpeget, at formålet med regionaludviklingspolitik er at fremme EU-regioners udvikling, og at offentlig støtte ikke bør have til formål at tilskynde til udflytning af økonomiske aktiviteter, foreslås det i den betænkning, som Regionaludviklingsudvalget har vedtaget, både på EU-plan og nationalt plan at gennemføre foranstaltninger til imødegåelse af eventuelle negative virkninger af udflytningerne på den økonomiske udvikling og de alvorlige sociale konsekvenser som følge af udflytningerne.

Vi anmoder om at få stillet et instrument til rådighed, som vil give os adgang til mere præcise oplysninger. Vi foreslår derfor at overdrage Dublin-Observatoriet den opgave at undersøge, evaluere og følge op på udflytningerne og deres økonomiske og sociale følgevirkninger og konsekvenserne for samhørighedspolitikken og den regionale udvikling. Som supplement til dette redskab og i mangel af en bedre koordinering af vores nationale sociale systemer mener Regionaludviklingsudvalget, at det er blevet nødvendigt at iværksætte en global europæisk strategi for forebyggelse, ledsagelse og opfølgning af virksomhedsudflytninger inden for og uden for EU. Vi foreslår en række foranstaltninger, som vi beskriver meget konkret i betænkningen.

For det første opfordrer vi Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at opfylde det, der efter min mening er et af de væsentlige krav i betænkningen, nemlig at undgå, at den europæiske regionalpolitik giver incitament til udflytning af virksomheder.

For det andet støtter vi Kommissionens forslag om at straffe virksomheder, der har modtaget økonomisk støtte fra EU og inden for syv år fra bevilling af støtten udflytter deres virksomhed. Vi anmoder ligeledes om, at hvis disse virksomheder ikke overholder nationale og internationale retsregler, kan de ikke modtage offentlig støtte på tilflytningsstedet.

Vi opfordrer Kommissionen til at overveje foranstaltninger med hensyn til udflytninger, som jeg vil kalde omvendt udflytning, dvs. udflytninger, der fører til forringelser i arbejdsbetingelserne, uden at virksomhedens aktiviteter udflyttes. Vi mener, at bevilling og fortsat udbetaling af offentlig støtte til virksomheder skal være afhængig af præcise forpligtelser omkring beskæftigelse og lokaludvikling. Vi anmoder Kommissionen om at udarbejde et regelsæt, der i højere grad straffer virksomheder, der har modtaget offentlig støtte, og som flytter hele eller en del af deres drift ud af EU. Vi opfordrer også Kommissionen til at arbejde for at få indarbejdet sociale klausuler i de internationale aftaler samt til at gennemførelsen af disse sociale klausuler skal bakkes op af positive tiltag og incitamenter for lande og virksomheder, der overholder disse bestemmelser. Vi støtter Kommissionens forslag om at oprette en globaliseringsfond, der skal forebygge og afhjælpe de økonomiske og sociale konsekvenser af omstrukturering og virksomhedsudflytning.

Endelig mener Regionaludviklingsudvalget, at konsekvenserne af de mange virksomhedsudflytninger skal føre til en åben og konstruktiv holdning til spørgsmålet om, hvorvidt Fællesskabet skal have en decideret social dimension. I den forbindelse mener vi, at den sociale dialog skal spille en afgørende rolle, når det drejer sig om at forebygge virksomhedsudflytninger og afhjælpe virkningerne heraf.

Mine damer og herrer, som vi alle ved, og som det har været sagt ofte nok, har EU været igennem en betydelig krise i den sidste tid. Det alvorlige ved denne krise er, at europæerne uden tvivl har mistet tilliden til og interessen for dette fantastiske projekt, som europæisk integration er. Hvad enten det bliver ved hjælp af denne beslutning om virksomhedsudflytninger eller ved hjælp af andre tekster, har medlemmerne af Europa-Parlamentet, som er valgt af EU-borgerne, pligt til at lytte til disse bekymringer. Efter min mening indeholder den betænkning, som vi har stemt om i udvalget, en række interessante områder til yderligere overvejelse, og den er et svar på de berettigede spørgsmål, som vores medborgere stiller om dette emne.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, jeg vil lykønske ordføreren, hr. Hutchinson, og takke ham og Regionaludviklingsudvalget for denne enestående betænkning om et følsomt emne, der har været genstand for omfattende debat i de forskellige medlemsstater i løbet af de seneste måneder.

Uden at undervurdere spørgsmålets følsomme karakter vil jeg gerne minde Dem om, at etableringsretten overalt i Fællesskabet er en grundlæggende frihedsrettighed og en hjørnesten i det indre marked. Det har ødelæggende virkninger at tilskynde til eller forbyde investeringsbeslutninger. Specialisering og ændring af det sted, hvor den økonomiske aktivitet udøves, er et led i den økonomiske udvikling og er nødvendigt, hvis vi ønsker vækst og flere og bedre job.

Kommissionen er imidlertid udmærket klar over, at virksomhedsudflytninger, som hr. Hutchinson understregede tidligere, og tab af arbejdspladser i Unionen er meget bekymrende fænomener. Vi kan naturligvis ikke gribe ind i virksomheders eller foretagenders beslutninger i forbindelse med deres arbejde, men vi er fast besluttede på at dæmpe de sociale følger af den slags beslutninger.

Målet med strukturfondene i både den nuværende og den kommende programmeringsperiode er jobskabelse, vækst og yderligere økonomisk fremgang. De er fleksible og kan udmærket mildne og begrænse de vanskeligheder, der er opstået i regionerne og for borgerne som følge af en virksomheds beslutning om at lukke og udflytte alle eller dele af sine økonomiske aktiviteter til en anden medlemsstat eller til et tredjeland.

I henhold til både nuværende og fremtidige bestemmelser, som endnu ikke er vedtaget, skal enhver virksomhed, der modtager støtte fra EU's strukturfonde og flytter ud inden fem år efter modtagelsen af støtte, betale støtten tilbage. Denne regel vil føre til, at virksomheder ikke længere vil benytte sig af subsidy hopping.

Til sidst vil jeg gerne forsikre Dem for, at Kommissionen nøje vil undersøge ethvert konkret forslag, som Parlamentet måtte stille i forbindelse med debatter om fremtidige bestemmelser.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, ærede medlemmer, det er velkendt, at virksomhedsflytninger har alvorlige følger i flere EU-lande i form af stigende arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse samt blokeret udvikling i store områder, især lande med svag økonomi som Portugal, der præges af de såkaldte traditionelle industrier, der fremstiller tekstilvarer og beklædning, skotøj og kabler.

Som det siges i udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, berører virksomhedsflytning ikke kun disse såkaldte traditionelle industrier, men også kapitalintensive industrier som stål-, fly-, maskin-, elektronik- og skibsbygningsindustrien samt vigtige områder inden for servicesektoren som softwareudvikling, finansielle tjenesteydelser, informationstjenesteydelser og logistiske tjenesteydelser.

Det glæder mig, at Regionaludviklingsudvalget og dets ordfører har taget vel imod de fleste af de betragtninger, som Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har fremført, herunder indarbejdelse af sociale klausuler i de internationale aftaler på grundlag af ILO-konventionerne for at sikre, at landene og virksomhederne overholder dem, selv om jeg personligt mener, at disse foranstaltninger ikke er tilstrækkelige. Som vi allerede gav udtryk for under Europa-Parlamentets debat og afstemning om beslutningsforslag af den 13. marts 2003 om lukning af virksomheder efter modtagelse af økonomisk støtte fra EU, er det derudover vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne griber ind for at standse denne formelige økonomiske og sociale plage, hvis eneste gavn er større profitter til multinationale virksomheder og økonomiske grupper, der ikke viser den mindste sociale ansvarlighed.

Det er helt afgørende, at denne debat får nogle praktiske følger, der sikrer arbejdstagernes rettigheder, og så der ikke i en eneste af EU's medlemsstater mere ydes finansiel støtte til økonomiske grupper, i hvis spor der efterlades virksomhedsflytninger og arbejdsløshed.

Kommissionen må i samarbejde med medlemsstaterne og under hensyntagen til de europæiske samarbejdsudvalgs synspunkter udarbejde og offentliggøre en sort liste over de virksomheder og økonomiske og/eller finansielle grupper, der benytter virksomhedsflytninger til at øge deres profit, og kræve tilbagebetaling af den ydede støtte. Samtidig må der indføres strengere krav om sikring af beskæftigelse og regional udvikling i kommende lovgivning om europæiske midler.

  László Surján, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Hr. formand, Regionaludviklingsudvalget støttede denne betænkning med et stort flertal. Ordføreren måtte samordne diametralt modsatte holdninger og fortjener vores tak.

Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har aldrig støttet begrænsninger af frihedsrettigheder, i dette tilfælde f.eks. kapitalens frie bevægelighed. Vores kompromis var baseret på dette princip, og vi må også i fremtiden fortsat afvise at forvente løsninger på lokale problemer baseret på begrænsning af frihedsrettigheder. Desværre har vi allerede for ikke ret længe siden set et alarmerende eksempel på dette i forbindelse med tjenesteydelsesdirektivet.

Protektionisme foranlediget af egoisme og frygt vil altid have uønskede følger. Der har været en produktionsvækst i lande, hvor arbejdsmarkedet blev åbnet for arbejdstagere fra nye medlemsstater, og ledigheden er faktisk faldet. I andre områder flyttede nogle virksomheder ud til regioner med lavere lønninger. Virksomhedsudflytninger skaber mange bekymringer. Hvis virksomhedsejere kun tænker på fortjeneste, kan de muligvis øge deres indtægtsniveau, men de ville skade andre. Stigende aktieudbytter er ingen trøst for arbejdstagere, der mister deres job, fordi deres virksomhed flyttede ud til et udviklingsland eller bare til en anden region i EU.

Derfor må vi finde passende måder at styrke det fælles bedste på, men jeg er bange for, at ingen lov nogensinde kan erstatte følelsen af gensidigt ansvar mellem ejere og arbejdstagere til gavn for begge parter. Forholdet mellem ejer og arbejdstager vil kun få et menneskeligt ansigt, hvis det er baseret på ikke bare økonomiske, men også etiske hensyn. Derfor er jeg sikker på, at vi i vores søgen efter nye veje og nye løsninger må vende tilbage til spørgsmålet om virksomhedsudflytninger.

  Constanze Angela Krehl, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, det glæder mig, at det er lykkedes ordføreren at skabe så bredt et kompromis for denne betænkning - der var jo betydelige meningsforskelle i udvalget. Det er et kompromis, som jeg fuldt ud bakker op om.

Der er tre ting, jeg gerne vil fremhæve. For det første var det en interessant erkendelse for mig, at det er de færreste af de virksomheder, som flytter deres virksomhed til udlandet, der reelt modtager europæisk støtte, dvs. støtte fra europæiske skattemidler, og da samhørigheds- og strukturpolitikken beror på solidaritet med svagere regioner, tror jeg ikke, at nogen her i Parlamentet vil underminere dem.

For det andet har vi brug for mere åbenhed med hensyn til hvilke virksomheder, der modtager støtte, sådan at vi kan tydeliggøre over for vores vælgere, hvad vi gør, og hvad vi støtter i EU. Vi går i hvert fald ikke ind for subsidy hopping.

For det tredje er det nødvendigt med et redskab i forbindelse med virksomhedsudflytninger, som har reduktion af arbejdspladser til følge, således at vi kan hjælpe de berørte. Globaliseringsfonden kunne være et sådant redskab.

  Jean Marie Beaupuy, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, det glæder mig at se, at vi efter de mange arbejdstimer, vi har brugt på vores kollega, hr. Hutchinsons betænkning, som mine to kolleger lige har sagt, er nået til om ikke fuld enighed så i det mindste til enighed om de fleste punkter.

Jeg vil vende tilbage til den oprindelige betænkning og til denne bemærkning, og jeg tror, at vi selvfølgelig skal tage hensyn til det, der motiverede Alain Hutchinson, nemlig det chok som en virksomhedsudflytning er for de berørte arbejdstagere og den berørte region, da enhver udflytning af en stor arbejdsstyrke er en traumatisk oplevelse både for de ansatte og for regionen.

Som ordføreren også sagde, er det ikke acceptabelt, at visse virksomhedsledere bruger pengeafpresning. Vi skal imidlertid påpege, at i en fri økonomi er der inden for vores egne regioner - da virksomhedsudflytninger sommetider foregår inden for medlemsstaterne - forskelle i lønninger og teknisk konkurrenceevne, der betyder, at en virksomhed kan blive nødt til at flytte en del af produktionsanlægget, uanset om den fremstiller varer eller tjenesteydelser.

Endelig skal vi ikke glemme, at vi i henhold til Den europæiske Fællesakt fra 1986 skal fremme fri bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser i medlemsstaterne. Inden vi begynder at tale om virksomhedsudflytning, skal vi stille følgende grundlæggende spørgsmål: Hvis en virksomhed, som skal være rustet til konkurrence, og som skal levere en tjenesteydelse til dens kunder, ikke flytter virksomheden ud, hvad gør den så? Jeg taler ikke om skurke her. Jeg taler om en række virksomheder, der har skullet træffe dette valg. En del af dem har faktisk klaret sig godt ved at skabe og udvikle deres forsknings- og udviklingsafdeling, ved at skabe nye markeder og ved en vellykket udflytning af en del af deres aktiviteter.

Som konklusion vil jeg understrege, at som fru Krehl sagde, er det vigtigt, at EU ikke anvender sine midler uhensigtsmæssigt ved at støtte virksomhedsudflytninger. Vi skal i stedet anvende de tilgængelige midler til at støtte arbejdstagerne og de regioner, der får problemer, når sådanne udflytninger virkelig finder sted.

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, subsidy hopping er et yndet afpresningsmiddel i EU, og det går helt klart ud over skatteyderne. Det er et spil, der ikke kun er blevet spillet siden de 10 nye medlemsstaters tiltrædelse, tværtimod blev en virksomhed fra Bremen, som netop havde modtaget støttemidler, lokket til det svenske mål 2-område kort efter Sveriges tiltrædelse. Effekten var en modarbejdelse af de offentlige tiltag mod arbejdsløsheden i Bremen.

Eksemplet viser, hvad det handler om her. Det handler ikke om at begrænse etableringsretten, men snarere om, at virksomheder, der modtager offentlig støtte, skal forpligte sig til at skabe arbejdspladser i regionen, og det skal fastlægges på en bindende måde.

Kommissionen har foreslået en periode på fem år, hvilket efter min mening er alt for lidt. Det er rent symbolsk og har i det hele taget ingen effekt. Hvis man tænker på, at virksomhedernes investeringer støttes med op til 50 % via offentlige midler, skal dette tidsrum være længere - mindst syv år, hvilket var den tidligere Kommissions forslag. Fem år er en betydelig reduktion, og selv syv år er meget lidt i dette tilfælde. Hvis vi reelt ønsker at begrænse subsidy hopping, har vi brug for denne længere periode.

Jeg synes, at hr. Hutchinsons betænkning tager fat i nogle væsentlige punkter, og at det er en vigtig betænkning. Jeg forventer, at Kommissionen genovervejer denne femårsperiode, som med en støtte i den størrelsesorden også er konkurrenceforvridende. Jeg forventer, at Kommissionen tager Parlamentets anbefaling, nemlig syv år, med i sin støtteforordning, og at Kommissionen desuden øger kontrollen med de virksomheder, der gør brug af den slags subsidy hopping, og sætter dem på den sorte liste, sådan som ordføreren har foreslået det.

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) For nøjagtig tre år siden vedtog Parlamentet den 13. marts 2003 - efter arbejdernes langvarige kampe for at bevare deres arbejdspladser, og for at virksomheder som C & J Clark i Portugal skulle kunne bestå - en beslutning med en række henstillinger om lukning af virksomheder efter modtagelse af økonomisk støtte fra EU.

Hvad har Kommissionen så gjort for at føre disse henstillinger ud i livet i løbet af disse tre år? Hvad har den gjort for at gøre EU-støtte betinget af langsigtede forpligtelser, hvad angår beskæftigelsen og udviklingen af lokalområdet? Har Kommissionen givet adgang til registret over manglende opfyldelse af kontrakter begået af virksomheder, der er flyttet ud, og som direkte eller indirekte har nydt godt af offentlige støtteforanstaltninger? Hvor ofte har Kommissionen afslået at yde støtte fra fællesskabsprogrammer til virksomheder, der ikke respekterer deres forpligtelser, eller krævet tilbagebetaling af sådan støtte? Hvilke konkrete foranstaltninger har den indført for arbejdstagerne og til økonomisk genopbygning af de berørte regioner? Har Kommissionen udarbejdet den foreslåede adfærdskodeks for at undgå støtte til virksomhedsflytninger?

Svaret på disse spørgsmål fremgår med al ønskelig tydelighed af denne betænkning, der - efter tre år - igen indeholder de samme henstillinger til Kommissionen. Virksomhederne synes at se udflytninger som en investering. Ved at modtage offentlige begunstigelser og støtte og ved at udnytte billig arbejdskraft uden rettigheder prøver de at skaffe sig størst mulig profit på kortest mulig tid, indtil de finder et mere rentabelt alternativ og flytter, ofte uden at opfylde de indgåede forpligtelser og uden hensyn til de særdeles alvorlige sociale og økonomiske skader, som de forårsager.

Virksomhedsflytning fungerer således som en konstant trussel over for arbejdstagerne, som et pressionsmiddel til at sænke lønningerne, forlænge arbejdstiden og skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked, altså mindske arbejdstagernes rettigheder. Vi foreslår derfor, at der vedtages lovgivning for at imødegå virksomhedsflytninger, så vi ikke om tre år skal have den samme debat nok en gang.

  Graham Booth, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne fokusere på begrebet direkte statsstøtte som et redskab for regionaludviklingen, som hr. Hutchinson henviser til i sin betænkning. Det er et begreb, der er nøje forbundet med idéen om strukturfonde og regional samhørighed, og mit land, Det Forenede Kongerige, betaler en høj pris inden for EU som resultat deraf.

Ordføreren opfordrede til, at virksomheder, der har fået offentlig støtte, og derpå er flyttet inden for EU, skal afskæres fra at få statsstøtte eller støtte fra strukturfondene i syv år. Men hvad med respekterede virksomheder, der helt efter reglerne har ansøgt om statsstøtte, ikke fået noget svar fra den britiske regering på grund af forsinkelser af det grønne lys fra Kommissionen, og så er flyttet til en anden del af EU, der passer bedre til Bruxelles' idé om samhørighed og derfor er helt fri for samme obstruktion?

I 2002 anmodede Peugeot Kommissionen om at godkende en pakke med statslig bistand til at bygge den nye 207-model i Ryton i West Midlands i England. Mere end to år senere, mens der stadig ikke var kommet noget svar fra Kommissionen, gav Peugeot op og meddelte, at 207'eren ville blive bygget i Frankrig og Slovakiet. Uden tvivl så Bruxelles det som en økonomisk mission, der var vel gennemført. I mellemtiden står Ryton over for en usikker fremtid. Når produktionen af 206-modellen - der er blevet bygget der så godt og så konkurrencedygtigt indtil nu - hører op, så formoder jeg, at man, hvis fabrikken lukker efter mange års produktion under forskellige ejere, kan beskrive det som en slags virksomhedsflytning. Men det er næppe Peugeots fejl. Måske burde man i stedet for give Kommissionen karantæne i syv år fra at udtale sig om statsstøtte og overregulere erhvervslivet. Det ville man i hvert fald råbe hurra for i West Midlands i England, hvor faglærte arbejdere lider under EU's økonomiske politik.

For at gnide salt i arbejdsstyrkens sår hører vi nu, at Peugeot har indgået en aftale med Kia Motors om at bygge 206'eren i Indonesien, sammen med ubekræftede rygter om, at 207'eren også vil blive bygget der. Intet kunne bedre illustrere vankundigheden i EU's økonomi. Hvis vi ønsker en forøgelse af beskæftigelsen, bør vi finde en passende balance mellem regulering og fleksibilitet for erhvervslivet. Overdreven regulering skaber kunstige arbejdspladser, som der ikke er økonomisk begrundelse for.

  Seán Ó Neachtain, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg glæder mig over denne betænkning af hr. Hutchinson om virksomhedsflytning og regional udvikling. Den fokuserer på betydningen af EU's samhørighedspolitik som et middel til at afhjælpe ulighederne i regioner, som halter bagefter.

Jeg kommer fra et land, der har haft gavn af EU's strukturfonde. Derfor glæder jeg mig over dette fra et irsk synspunkt, men i særdeleshed når det gælder min egen region - det vestlige og nordvestlige Irland. Det består overvejende af landdistrikter - 70 % af befolkningen lever i sådanne - og er derfor mere sårbart end de fleste over for virkningerne af virksomhedsflytninger. Europa må beskytte regioner som det vestlige og nordvestlige Irland, særligt for så vidt angår bosættelsesmønsteret, der kun kan opretholdes ved en afbalanceret regional udvikling. Europa må insistere på, at man tager fat på underskud med hensyn til infrastruktur, særligt på områder som transport, energi og moderne bredbåndskommunikation. Disse mangler hindrer regional konkurrencedygtighed.

I denne forbindelse glæder jeg mig meget over Kommissionens godkendelse i sidste uge af den irske regerings beslutning om at bruge 170 millioner euro på at udstrække bredbåndsnettet over 70 byer i hele landet. Sådanne foranstaltninger vil hjælpe på regionernes konkurrencedygtighed, tiltrække mobile investeringer og forhåbentlig modvirke tendensen til, at virksomheder slår sig ned på steder, der allerede er overfyldte. Det er det stærkeste forsvar mod virksomhedsflytning og for en styrkelse af de regioner, der trænger mest til hjælp.

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Hr. formand, jeg ønsker naturligvis ikke, at EU's skatteyderes penge skal finansiere udvikling af virksomheder, der flytter ud af EU eller ikke følger spillets regler. Alligevel forkaster jeg fuldstændig denne betænkning, fordi jeg mener, at det er et udtryk for dyb misforståelse af den globale økonomi at pålægge virksomheder, at de ikke må udflytte deres aktiviteter i syv år.

Det er mig også umuligt at forstå, hvorfor en virksomhed i EU ikke skulle have lov til at flytte til et andet område, hvis der er konkurrence mellem de typer statsstøtte, som de enkelte medlemsstater tilbyder. En blokering af virksomhedernes mulighed for at flytte vil ikke sikre beskyttelsen af bæredygtig beskæftigelse, den vil blot overbelaste et allerede usmidigt beskæftigelses- og højbeskatningssystem med yderligere ubevægelighed. Dette vil afføde mere meningsløst bureaukrati og yderligere udbredelse af den tåbelige strategi om at kæmpe imod virksomhedsudflytninger. Embedsmænd kæmper en formålsløs kamp og slås med vejrmøller med EU's skatteyderes penge. Sagt på en anden måde bliver kapital altid kanaliseret derhen, hvor den værdsættes mest, og den vil ikke følge de instruktioner, som Parlamentet eller Kommissionen giver.

  Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, Europa-Parlamentet ønsker tydeligvis ikke i Hutchinson-betænkningen at forbyde virksomheder at flytte ud til andre lande. Dette ville være begrænsende og udemokratisk. Vi, i hvert fald Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, ved, at en virksomhed er nødt til at være konkurrencedygtig for at kunne overleve, og de enkelte medlemsstater er nødt til at have et skattemæssigt og generelt økonomisk system, der tiltrækker investeringer i de enkelte medlemsstater.

Alligevel bør EU ikke tilskynde til den stadige udflytning af virksomheder med ressourcer fra EU's budget. Det er grunden til, at det i Hutchinson-betænkningen endnu en gang foreslås at straffe virksomheder, der har modtaget økonomisk støtte fra EU og inden for syv år fra bevilling af støtten udflytter deres virksomhed. Det foreslås også, at virksomheder, der har modtaget statsstøtte - navnlig virksomheder, der ikke har overholdt alle støttebetingelser - ikke kan modtage statsstøtte på tilflytningsstedet og heller ikke kan modtage støtte fra strukturfondene i fremtiden.

Det påpeges også i Hutchinson-betænkningen, at vi må være endnu mere strikse over for virksomheder, der flytter ud til lande uden for EU. Jeg mener, at Europa-Parlamentets forslag er realistiske og er en afbalanceret løsning på et aktuelt problem. Jeg vil også gerne fremhæve forslaget i Hutchinson-betænkningen om globaliseringsfonden. Vi bifalder Kommissionens forslag og mener, at globaliseringsfonden snart bliver oprettet for at afhjælpe de negative følger af denne moderne situation, som giver alle en mulighed, men også indebærer risici, som skal begrænses effektivt.

  Gábor Harangozó (PSE). - (HU) Hr. formand, på et tidligere tidspunkt lod det til, at mange forsøgte at bruge denne debat til at skabe endnu et skel mellem de gamle og de nye medlemsstater i EU. Det er vores opgave at udarbejde bestemmelser, der kan sikre et bedre og sikrere Europa under udvidelse i hver enkelt medlemsstat og for hver enkelt borger. Hvis bestemmelserne ikke er gode, er der mulighed for, at samhørighedspolitikken, som er baseret på solidaritet - en af vores vigtigste grundlæggende værdier - vil hjælpe de mest underudviklede regioner, men den kan skabe usikkerhed og sårbarhed i andre.

Ordføreren stod over for den vanskelige opgave at sikre, at spørgsmålet om virksomhedsudflytninger ikke bliver endnu et skel mellem Øst og Vest, men et nyt skridt hen imod forening af Europa. Ordførerens arbejde har ført til mere afbalancerede forslag, som for størstedelens vedkommende kan sikre, at målene med regionalpolitikken nås, og de styrker den sociale og økonomiske sikkerhed for arbejdstagerne i alle 25 medlemsstater. Jeg lykønsker ordføreren.

  Alfonso Andria (ALDE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, også jeg vil gerne lykønske hr. Hutchinson med det glimrende arbejde, han har udført. Der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt at føre effektive politikker for at bekæmpe skattemæssig dumping i de forskellige medlemsstater.

Beslutningen om at flytte produktionen inden for EU kan dog, hvis den træffes på baggrund af det ene lands større konkurrencedygtighed end det andet, gavne den europæiske økonomi som helhed. En helt anden - og bekymrende - ting er til gengæld fænomenet med virksomhedsflytninger til lande uden for EU, der som regel skyldes den noget mere slappe arbejdslovgivning i mange tredjelande.

Der er ingen tvivl om, at den europæiske socialmodel er dyr, og det er først og fremmest vores virksomheders konkurrenceevne, der betaler prisen for det, men det betyder ikke, at vi kan acceptere kompromiser efter laveste fællesnævner. For det første er det nødvendigt at fremme den europæiske produktion, hvad angår kvalitet og specialisering, og for det andet er det nødvendigt at indføre foranstaltninger, der tager sigte på at mindske de sociale udgifter ved virkningsflytning ved hjælp af indgreb, hvor man sørger for uddannelse og omstilling af arbejdstagerne i de regioner, der er ramt af omstruktureringer.

Vi har været inde på et sådant spørgsmål før, nemlig da Parlamentet drøftede krisen i stålsektoren med særlig henvisning til Thyssen Krupp-sagen i Terni i Italien. Jeg er enig i, at der skal være strenge straffe til de virksomheder, som modtager offentlig støtte - hvad enten det er EU-støtte eller statsstøtte - og som beslutter at flytte en del af deres produktion til et tredjeland.

Det var, hvad jeg havde at sige, hr. formand. Til sidst vil jeg blot gentage forslaget om, at der indføres et europæisk mærke for produkter, som er fremstillet 100 % på EU's område. Dette er efter min mening et vigtigt incitament til at producere i EU.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, i sidste måned erklærede kommissær Danuta Hübner i et interview med en fransk erhvervsavis, at vi må lette udflytning inden for EU. For kommissæren er dette et af de grundlæggende principper for det indre marked, og anvendelsen af kunstige regler med henblik på at begrænse udflytning vil få negative følger for Fællesskabets virksomheders konkurrenceevne.

Men hvis Kommissionen ønsker at udvikle en konkurrencedygtig europæisk økonomi, ville det være en god idé at sørge for, at den ikke ødelægger den europæiske sociale model undervejs, at den ikke ødelægger arbejdstagernes rettigheder, eller i det mindste at den ikke skaber en situation, der tilskynder virksomhederne til at krænke dem. En konkurrencedygtig europæisk økonomi er ikke nogen dårlig udvikling for de europæiske arbejdstagere, men midlerne til at nå dette mål og planlægningsfilosofien har ikke skabt andet end problemer for arbejdstagerne.

Hutchinson-betænkningen er uden tvivl et fremskridt. Jeg bifalder og støtter betænkningen, fordi jeg er enig i det meste af den, men jeg vil også sige, at det er en af de få betænkninger i den senere tid med en socialdemokratisk ordfører, hvor det faktisk kan ses, at den er udarbejdet af en ægte socialdemokrat.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand, i mit indlæg til denne debat vil jeg gerne gøre Parlamentet opmærksom på to vigtige ting.

Udflytning, eller processen med at flytte økonomiske aktiviteter til udlandet, er en objektiv økonomisk proces. Den er en følge af nødvendigheden af at reagere på stadig hårdere konkurrence, som går hånd i hånd med nødvendigheden af at nedbringe produktionsomkostningerne. Det er rigtigt, at udflytning fører til tab af arbejdspladser i visse lande, men kun på kort sigt. Forskning har vist, at der på lang sigt skabes yderligere job efter udflytning.

En undersøgelse blandt 600 tyske virksomheder foretaget af McKenzie, en konsulentvirksomhed, har bekræftet, at overførsel af arbejdspladser til Østeuropa fremmer skabelsen af yderligere job i Tyskland. For 40 % af de undersøgte virksomheders vedkommende betød skabelsen af et job i udlandet, at der samtidig blev skabt tre nye job i Tyskland. Det samme gælder britiske og franske virksomheder, der investerer i udlandet.

Derfor er der ganske enkelt ingen økonomisk fornuft i at indføre administrative barrierer og økonomiske sanktioner for virksomheder, der ønsker at flytte ud, eller for lokale myndigheder, som stiller offentlig støtte til rådighed for at tiltrække investorer. Det er årsagen til, at jeg stemmer imod hr. Hutchinsons betænkning.

  Carl Lang (NI). - (FR) Hr. formand, som folkevalgt repræsentant for den franske region Nord-Pas de Calais, hvor industrien, særlig tekstilindustrien, hvert år mister tusindvis af arbejdspladser, kan jeg selvfølgelig tilslutte mig det forslag, i hvilket det foreslås, at støtte til virksomheder, der udflytter deres fabrikker, skal betales tilbage.

Det er et fornuftigt økonomisk og samfundsmæssigt forslag, som Den Nationale Front havde stillet under regionalvalgene i 2004 med hensyn til den støtte, som de regionale råd udbetalte.

Denne foranstaltning bliver, selv om den er vigtig, imidlertid ikke mere tilstrækkelig end oprettelsen den 1. marts af en europæisk globaliseringsfond. Hvad angår dette spørgsmål, reparerer Kommissionen blot med den ene, angiveligt sociale, arm, den skade, den har forvoldt med den anden ultraliberale arm.

Virksomhedsudflytninger er ikke uundgåelige, men de er en følge af EU's kommercielle ideologi. Ved at ødelægge økonomiske grænser udsætter denne ideologi de europæiske virksomheder for konkurrence fra koncerner med meget lave lønudgifter. Denne sociale dumping er ikke kun til fordel for ikke-europæiske lande, men foregår også inden for Europa. Der er således mange EU-direktiver, der yder egentlig støtte til virksomhedsudflytninger inden for medlemsstaterne og til nedjustering af sociallovgivningen.

Hvis vi skal have håb om at bevare vores arbejdspladser og livsstil, skal vi genetablere vores kommercielle grænser og indføre en social moms på importerede varer. Vi bliver på et tidspunkt nødt til at vælge mellem genindførelse af en national og europæisk beskyttelsespolitik og Deres politik med liberal fundamentalisme, der fører til udbredt social nedgang.

  Rolf Berend (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, kære kolleger, som bekendt er der i EU fri bevægelighed for personer, varer og kapital, sådan som det er fastlagt i EF-traktaten. Der kan derfor næppe kræves et absolut forbud mod frit valg af etableringssted, da et sådant forbud snarere vil hæmme de europæiske virksomheder og gøre dem immobile. Men det er nødvendigt at forstærke den frie bevægelighed, hvilket skal ske inden for rammerne af samhørighedspolitikken, og her er reformerne af strukturfondene og lovgivningen om statsstøtte en mulighed. Det er altså tvingende nødvendigt, at Kommissionen ved bevilling af støtte, også fra strukturfondenes midler, sikrer, at bevillingen af disse støttemidler er bundet til garantier på mellemlang sigt, garantier for beskæftigelse og varighed. Det er bestemt noget, Europa skal gøre noget ved.

I hr. Hutchinsons betænkning - også selv om der var ivrige diskussioner om den i udvalget - er det tydeligt, at støttemodtagende virksomheder er forpligtede til at realisere politikken om økonomisk, social og territorial samhørighed. Med andre ord betyder det, at den meste konsistente måde at formulere Kommissionens forslag i forbindelse med strukturfondene på er at specificere, at virksomheder, der har modtaget offentlige støttemidler, men ikke opfylder de forpligtelser, der er knyttet hertil, skal tilbagebetale disse midler, at de på ingen måde må modtage offentlig støtte til virksomhedernes nye placering, og at de skal udelukkes fra at modtage statslig støtte eller støtte fra strukturfondene i en periode på mindst fem år efter udflytningen, selv om en periode på syv år havde været bedre.

Med denne betænkning skal det understreges, at der må træffes alle nødvendige foranstaltninger for at undgå, at den europæiske regionalpolitik giver incitament til udflytning af virksomhederne, som kan føre til tab af arbejdspladser. Hr. Hutchinsons betænkning er i sin nuværende form velovervejet og bør godkendes.

  Jacky Henin (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, under pres fra det franske og hollandske nej til forfatningstraktaten beskæftiger Parlamentet sig endelig med virksomhedsudflytninger. Jeg kan tilslutte mig de foreslåede foranstaltninger. Der er et presserende behov for at gennemføre disse foranstaltninger, fordi hver dag bringer ødelæggelse af tusindvis af arbejdspladser. Jeg beklager, at vi på dette område kun er nået så langt som til at yde støtte i små doser, når det, der er brug for, er et drastisk middel.

Den relativt forsigtige strategi i betænkningen viser imidlertid den store selvmodsigelse, der præger EU's økonomiske politik. Konkurrence kan aldrig både være fuldstændig fri og uforvredet. Virksomheder gør brug af pengeafpresning og truer med at udflytte virksomheden for at tvinge de ansatte til at acceptere sociale betingelser, der ikke lever op til kravene i deres eget lands lovgivning. Denne sociale afpresning kobles sammen med skattemæssig pengeafpresning. Truslen om virksomhedsudflytning anvendes systematisk til at opnå skattelettelser.

Hvis vi med held skal bekæmpe virksomhedsudflytninger, skal beskatning og sociallovgivning i Europa hurtigt harmoniseres opad. Vi skal endvidere gøre en ende på Den Europæiske Centralbanks uafhængighed, som altid fremmer offentlig finansierings interesser på bekostning af arbejdsmarkedets interesser.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand, Polen støtter virksomhedsudflytning inden for EU. Efter vores opfattelse er det at straffe virksomheder, som har flyttet deres aktiviteter, med et forbud imod at modtage EU-støtte i en periode på syv år urimeligt begrænsende, og det kan ikke retfærdiggøres. Det er vanskeligt at forstå, hvorfor virksomheder i EU skal forhindres i at reagere på markedets behov, når det er i både forbrugernes og producenternes interesse.

Vi er modstandere af, at der udarbejdes særlige lister over virksomheder, der er flyttet ud, fordi det er i strid med EU's grundlæggende principper. Vi opfordrer alle medlemmer af Parlamentet til at forkaste den slags urimelige bestemmelser. De overtræder principperne for det frie marked og er særligt ødelæggende for de nye medlemsstater.

  James Hugh Allister (NI). - (EN) Hr. formand, flytning af virksomheder til økonomier med lavere lønninger efterlader økonomiske og sociale problemer i sit kølvand, som deler snarere end forener Europas regioner. Inden for EU er det naturligvis til dels et produkt af den frie bevægelighed, som garanteres af traktaten, og man er begyndt at betragte dette som et virkeligt problem på grund af udvidelsens overvældende fart og omfang.

Med samhørighedsmidlerne, som er rettet mod de nye medlemsstater, ser situationen ud til at ville blive værre. Det vil føre til et udviklingsunderskud i andre europæiske regioner. Politikker, som letter virksomhedsflytninger, skader således den sociale samhørighed. Det, der omgående er behov for, er en stærkere politik med hensyn til at nægte EU-støtte og en mekanisme, der gør det muligt at få den tilbage fra enhver virksomhed, der flytter produktionen til en anden medlemsstat.

Fem år er alt for kort en periode. Der er ingen fremtid i at udplyndre de gamle medlemsstater for arbejdspladser for at udvikle de nye medlemsstater. EU's midler skal ikke benyttes hertil, ej heller bør vi lette mulighederne for virksomheder, der vil suge støttemidler til sig, og så flytte videre.

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer, vi behandler spørgsmålet om udflytninger i et forståeligt forsøg på at afbalancere virkningen af reglerne for det indre marked med støtten til samhørighedspolitikken og sikring af lige vilkår for Europas regioner. Vi må imidlertid ikke glemme, at vi ikke ville være nødt til at bekymre os om dette problem, hvis alle EU's principper, herunder den frie bevægelighed for tjenesteydelser og arbejdskraft, blev fulgt. Det faktum, at det egentlig kun er den frie bevægelighed for varer og kapital, der er mulig i dag, tilskynder mere eller mindre til udflytning af produktion til områder, hvor omkostningerne er lavere.

Regionalstøtte må rigtignok ikke forvride reglerne for det indre marked, og den europæiske regionalpolitik må ikke tilskynde til virksomhedsudflytninger. Det er imidlertid på dette punkt, at EU's indgriben i Europas økonomi bør høre op. Jeg accepterer ikke idéen om at beskytte ufleksible virksomheder og arbejdstagere. Efter min opfattelse repræsenterer en blokering af virksomhedsflytninger et brud på den frie bevægelighed, som er en af Det Europæiske Fællesskabs grundlæggende frihedsrettigheder. Jeg er principielt uenig med fru Schroedter og mener, at en femårig periode, hvor aktiviteter støttet af strukturfondene skal opretholdes, er længe nok, og at der ikke er nogen grund til at forlænge den. Denne periode bør være kædet sammen med det investeringsmål, som midlerne er øremærket til, og bør ikke overskride projektets reelle varighed og dets omfang. Det er forkert at lægge hindringer i vejen for erhvervsdrivende, som ønsker at flytte til steder, hvor de kan få en billigere og bedre uddannet arbejdskraft, som måske endda er af højere kvalitet. Det er heller ikke muligt at forhindre nationale regeringer i at forsøge at tiltrække udenlandske investeringer, ligesom det er umuligt at diktere medlemsstater, på hvilket niveau de skal indkræve direkte skatter.

Mine damer og herrer, hvis vi forsøger at undertrykke denne tendens, vil det føre til ugidelighed og spild i EU's økonomi. Det drejer sig om det frie marked, og principperne for det frie marked ville langsomt forsvinde, hvis der blev indført strengere bestemmelser om virksomhedsudflytninger. Hvad angår udflytninger, burde vi efter min opfattelse fokusere på virksomhedsudflytninger til lande uden for EU, som er det sande mareridt.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, flere og flere virksomheder lokkes mod øst på grund af lave lønomkostninger og tilsyneladende bedre produktionsbetingelser, og da det er dyrt at foretage en sådan virksomhedsudflytning, ønsker de forståeligt nok, at en sådan beslutning kan give dem ret til at modtage støttemidler fra EU.

Indtil dato har det hovedsageligt været de arbejdsintensive og lavteknologiske områder, der har været berørt. Nu tegner der sig også en mere og mere tydelig tendens inden for forskning og udvikling, og derfor må vi ikke lukke ørerne for alarmklokkernes ringen. Selv de største optimister må indse, at multinationale koncerner er ligeglade med, om de udnytter miljøet, ruinerer små og mellemstore virksomheder eller efterlader en hær af arbejdsløse bag sig. Det kan EU-midler og national støtte lige så lidt ændre på som syvårsgarantier, der dårligt er det papir værd, som de er skrevet på.

Spørgsmålet er ikke længere, om der bør være solidaritet eller konkurrence blandt medlemsstaterne. Nu handler det om vores europæiske økonomis overlevelse. Vores europæiske økonomi består ikke kun af store koncerner, hvis forskellige udflytninger vi skal finansiere, men også af små og mellemstore virksomheder, og de har i lige så høj grad behov for støtte og opbakning, og de har længe haft det behov.

  Jan Olbrycht (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, teksten i den beslutning, som vi skal stemme om, har været genstand for vanskelige indrømmelser og kompromiser. Alligevel vil jeg gøre Parlamentet opmærksom på nogle vigtige ting, der er blevet nævnt under debatten.

For det første påpeges det med rette i teksten, at der er fare for, at europæiske midler anvendes ukorrekt, hvis de anvendes til overførsel af produktion, når midlerne er forbundet med strukturelle interventionsområder i en bestemt region. Derfor er midlerne på en vis måde forbundet med den region.

For det andet har teksten en interventionistisk karakter og udgør en række forebyggende og repressive forslag.

For det tredje opfattes udflytning i denne tekst som en reel trussel, selv om der kun henvises til potentielt negative følger. Kun i begyndelsen af beslutningen nævnes det, at der kan være mange grunde til udflytning, og at de kan være forbundet med effektivitet og lønsomhed. Derefter fokuseres der udelukkende på negative mekanismer. I teksten er der kun en kort omtale af forskellen mellem intern og ekstern udflytning, og der fokuseres ikke nok på fremme af positive mekanismer, der ville tilskynde investorer til at forblive i EU. I teksten skelnes der heller ikke mellem mindre og større virksomheder i de forskellige kategorier, som det er tilfældet i forbindelse med offentlig støtte. I fremtiden bør tekster af denne art ledsages af tilbundsgående økonomiske analyser, hvor der redegøres for de økonomiske vilkår og produktionscyklussens varighed.

  Ambroise Guellec (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, fænomenet virksomhedsudflytning bekymrer EU som helhed, men nærmere bestemt de gamle medlemsstater. Endvidere ved vi hvorfor, da grundene hertil er blevet nævnt af vores kolleger. Det drejer sig om økonomisk globalisering og konkurrenceforvridning både socialt og skattemæssigt osv. Det er tydeligt, at dette emne utvivlsomt har haft indflydelse på den nylige forfatningsdebat, og vi i Frankrig er bekendt med følgerne.

Denne betænkning kommer derfor i rette tid, og jeg vil takke ordføreren for hans arbejde samt for de forbedringer, som Regionaludviklingsudvalget har tilført. Vi har nu en afbalanceret tekst. Den kan reelt medvirke til at styrke foranstaltninger til bekæmpelse af virksomhedsudflytninger og forebygge de negative virkninger, de kan have.

Jeg vil gerne fremhæve et bestemt punkt, og her drejer det sig virkelig om regionaludvikling. I betænkningen understreges betydningen af at anvende strukturfondene hensigtsmæssigt til at forebygge risikoen for kort-, mellem- og langsigtede virksomhedsudflytninger. Det drejer sig her hovedsagelig om den støtte, der ydes direkte til de økonomiske sektorer, som har brug for støtte, men det er klart, at en væsentlig faktor, der kan få virksomheder til at flytte, er produktionsenheders isolerede placering og ringe tilgængelighed. Det er derfor vigtigt, at den nye generation af strukturfonde, der afsættes til konkurrenceevne og beskæftigelse, bl.a. andet prioriterer områder, som forbedrer tilgængeligheden i regioner, som er meget ugunstigt stillede i denne henseende. Dette ville være den bedste måde at sikre, at økonomiske aktiviteter videreføres i disse regioner.

Jeg håber, at Kommissionen ud over at overveje anmodningerne og henstillingerne i betænkningen også tager godt imod denne særlige opfordring, som helt sikkert bliver fremsat, når de nye regionaludviklingsprogrammer skal udarbejdes.

  Hynek Fajmon (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg har nogle kritikpunkter til betænkningen om virksomhedsudflytning og regionaludvikling. Europa har i hele sin historie haft et godt kendskab til det fænomen, der betegnes som virksomhedsudflytning. Vi ser det for øjeblikket, og det vil utvivlsomt ske igen i fremtiden. Kort sagt leder mennesker og virksomheder efter det bedste sted, hvor de kan gennemføre deres idéer og fremstille deres tjenesteydelser og produkter, og det var, er og vil der ikke være noget forkert i. Dette er faktisk et udtryk for den rationelle adfærd, der er kernen i den europæiske civilisation. Kampen mod økonomisk rationalitet er vejen til europæisk fattigdom. Siden EU's oprettelse har det været bygget på spillerum for den frie bevægelighed for mennesker, varer, tjenesteydelser og kapital, herunder spillerum for europæiske virksomheder. Takket være liberaliseringspolitikken har de vesteuropæiske lande opnået en meget høj levestandard. Ikke ved at blokere deres markeder, men netop fordi de åbnede dem.

I denne betænkning foreslås det stik modsatte, nemlig en politik baseret på nye barrierer mod kapitalens bevægelighed, og det kan jeg under ingen omstændigheder acceptere. Problemet med europæisk støtte kontra kapitalens frie bevægelighed i EU eksisterer ganske vist. Løsningen er imidlertid ikke at stramme betingelserne for ydelse af støtte til virksomheder eller at binde støtten til det sted, hvor virksomheden har sine aktiviteter. Det, vi har brug for, er helt at bringe europæisk støtte til virksomheder til ophør. En sådan investering har ingen økonomisk berettigelse og vil bare føre til forvridning af det europæiske marked. Hvis Kommissionen mener, at udflytning er et problem, burde den lægge meget mere vægt på at forbedre forholdene for iværksættere og virksomheder. Den burde nøje overveje, om virksomheder ikke bliver drevet ud af EU af Kommissionens egen overregulering. Det er efter min opfattelse det, der sker for øjeblikket. Den europæiske lovgivningsmæssige byrde er for stor og bør begrænses hurtigst muligt. Så vil vi se en strøm af virksomheder til EU og øget beskæftigelse i EU.

  Markus Pieper (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, den europæiske strukturpolitiks rammebetingelser ændrer sig dramatisk. Globaliseringen fremskynder den strukturelle forandring, og virksomhederne oplever en stadigt stigende konkurrence. Samtidig stiger også valgmulighederne for, hvor produktionen kan placeres, i takt med at den verdensomspændende markedsøkonomi går sin sejrsgang. Den logiske konsekvens er, at virksomhederne hurtigere og hurtigere ændrer placering, og her agerer industrien. Med nye placeringer opstår der nye markeder, hvor varerne kan sælges, og omkostningstrykket tvinger industrien til at flytte til lande, hvor omkostningsniveauet er lavere, ikke kun inden for EU, men også til Asien eller Ukraine.

Virksomheder flyttes til udlandet, og de er et almindeligt udtryk for strukturforandringer. EU bør ikke lægge lovgivningsmæssige hindringer i vejen. Men det er også lige så klart, at vi ikke må yde støtte til ting, som for længst er blevet afgjort som et forretningspolitisk spørgsmål. Der er ikke nogen virksomhedsdrivende, der vil flytte sin virksomhed til udlandet på grund af en engangsstøtte - det sker kun, hvis faktorerne for virksomhedsplaceringen er rigtige. Derfor har denne udflytningsstøtte nogle følgevirkninger, og det er netop det, vi skal undgå i fremtiden - det er de europæiske strukturmidler for kostbare til.

Der er et andet argument imod støtte til virksomhedsudflytning. Det har en effekt på folks accept af den europæiske idé, hvis arbejdstagere på et sted, hvor en virksomhed tidligere lå, også må se deres egne skattepenge brugt til at betale for, at deres arbejdspladser flyttes et andet sted hen.

Vi beklager, at Kommissionen og også de tyske socialdemokrater benægter, at der finder en sådan udflytningsstøtte sted. Selvfølgelig er den europæiske støtte til regionerne med til at anspore disse unødvendige følgevirkninger. At kun enkelte eksempler er kendt, skyldes blot, at tærsklen for, hvornår sådanne ting skal indberettes, er sat alt for højt. Derfor opfordrer vi Kommissionen til at tage opfordringerne fra Parlamentet og Ministerrådet alvorligt. Vi kræver en juridisk gennemførlig bestemmelse, som en gang for alle forhindrer, at europæiske midler bliver brugt så nyttesløst.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, jeg takker både Dem og medlemmerne af Europa-Parlamentet for Deres meget positive indlæg. Kommissionen erkender, at problemet med udflytninger og det dermed forbundne tab af arbejdspladser er alvorligt og bekymrende.

Under det sidste topmøde på Hampton Court påpegede Kommissionen med medlemsstaternes samtykke, at social beskyttelse og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er en integreret del af de europæiske værdier. I et globalt miljø træffer den enkelte virksomhed på egen hånd den endelige afgørelse om placering eller udflytning af virksomhedens aktiviteter.

Denne type afgørelse afhænger af flere faktorer. F.eks. fremgår det af de tilgængelige oplysninger, at en afgørende faktor ofte er, hvorvidt der er specialiseret arbejdskraft til rådighed, muligheden for at få adgang til forskellige infrastrukturer og omfanget af administrative og bureaukratiske formaliteter. Det indre markeds korrekte funktion giver virksomheder mulighed for at tilpasse deres produktionsproces til de muligheder, der er i de enkelte tilfælde. Dette dynamiske aspekt af det indre marked fører til langsigtede fordele for alle regioner.

Som jeg understregede i mit indledende indlæg, har Kommissionen foreslået og anvendt foranstaltninger, som tager sigte på at begrænse ethvert brug af strukturfondene til formål, der ikke er forbundet med bæredygtig udvikling af de enkelte områder. Desuden foreslår Kommissionen, at der oprettes en fond for tilpasning til globaliseringen, og Det Europæiske Råd støttede forslaget i december sidste år.

Til sidst vil jeg understrege, at Kommissionen tilskynder til bedre bearbejdning af de relevante statistikker og gennemførelse af yderligere undersøgelser af fordele og ulemper ved udflytning.

FORSÆDE: Edward MCMILLAN-SCOTT
Næstformand

Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Francesco Musotto (PPE-DE). - (IT) Vi skal altid huske målsætningerne for regionaludviklingspolitikken, nemlig økonomisk, social og territorial samhørighed, fuld beskæftigelse og social fremgang.

I EU er den frie bevægelighed for varer, kapital og personer stadfæstet i EF-traktaten, og derfor er det svært at støtte et totalt forbud mod at vælge, hvor folk skal lægge deres virksomhed, ikke mindst fordi et sådant forbud ville medføre en manglende mobilitet, der ville være skadelig for Europas økonomi.

Den økonomiske og sociale samhørighedspolitik er væsentlig for at bevare borgernes opbakning og støtte til EU. Den er baseret på en harmonisk og solidarisk udvikling i alle Europas regioner. Det ville således være i strid med denne målsætning at indhente de økonomiske og sociale forsinkelser i nogle regioners udvikling ved at fremme metoder, der kunne sinke udviklingen af andre europæiske regioner. Virksomhedsflytninger som disse giver ikke en samlet forøgelse af investeringerne på europæisk plan, men kun en reallokering af disse investeringer, som forklares med en midlertidig omkostningsfordel. Derfor burde virksomheder med hjemsted i en medlemsstat, som beslutter at flytte deres aktiviteter til en anden medlemsstat, ikke kunne benytte sig af bidrag fra strukturfondene.