Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 13. marts 2006 - Strasbourg

1. Genoptagelse af sessionen

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand

(Mødet åbnet kl. 17.05)

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt den 16. februar 2005, for genoptaget.

  Struan Stevenson (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne tage ordet vedrørende en politisk vigtig sag i overensstemmelse med artikel 144.

Jeg har med interesse læst Deres kommentarer til de mulige indre reformer af Parlamentet, og De fortjener i høj grad ros for Deres opfattelse, at det er ønskeligt, at flere deltager i debatterne, og at flere medlemmer møder op. Men jeg er noget bestyrtet over, at De i Deres hastværk efter at sikre, at alle medlemmer inddrages i Parlamentets arbejde, har valgt helt at gå uden om dem og i stedet først fremlægge Deres udkast til forslag for pressen, uden forinden at have rådført Dem med de medlemmer, De så gerne vil hjælpe.

Hvorfor er dette punkt ikke på dagsordenen? Yderligere er jeg bestyrtet over, at Deres løsning på det omstridte spørgsmål om medlemsdeltagelse er at anbefale komplet centralisering af beslutningstagningen til Formandskonferencen, som De leder. Hr. formand, måske kan De forklare mig og resten af Parlamentet, hvordan Deres store vision om demokratisk inddragelse og deltagelse kan nås ved centralisering og udelukkelse? Som hr. Poettering, formanden for vores gruppe, har sagt, så er dette ufokuseret administrativ detailstyring inden for Parlamentet.

(Bifald fra PPE-DE-Gruppen)

  Formanden. - Den artikel, De henviste til, var ikke et korrekt grundlag for Deres indlæg. Deres fortolkning af forretningsordenen er ikke korrekt. Jeg har ladet Dem tale, så der ikke skulle opstå nogen misforståelse, hvis jeg afbrød Dem. Deres bemærkning til forretningsordenen var ikke relevant.

De har beskyldt formanden for at have ladet et dokument, som mindst 30 personer var i besiddelse af, sive. Deres fortolkning af den aftalte procedure er også helt forkert. Formandskonferencen har diskuteret det, den diskuterer det fortsat, og De vil til sin tid blive fuldt orienteret om de beslutninger, den træffer.

Jeg beder Dem om næste gang at være mere omhyggelig, når De vælger den artikel, De henviser til for at komme med et indlæg til forretningsordenen, for i modsat fald vil jeg ikke give Dem ordet.

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne knytte en kommentar til det, hr. Stevenson lige har sagt. De Europæiske Socialdemokraters Gruppe her i Parlamentet er taknemmelig for, at De har taget initiativ til denne reform, og vi støtter den. Under Formandskonferencen fik jeg også indtryk af, at der var enighed, og at vi i første omgang vil fortsætte med at diskutere det internt i grupperne.

Hr. Poettering gjorde udtrykkeligt opmærksom på, at der er behov for at diskutere det i hans gruppe. Jeg har sagt det samme på vegne af min gruppe, og andre parlamentsmedlemmer har gjort det samme. Vi vil diskutere det i vidt omfang internt i grupperne, men jeg understreger udtrykkeligt - og beder tjenestegrenene om at indføre den relevante artikel i protokollen - at formanden har Den Socialdemokratiske Gruppes fulde tillid i arbejdet frem imod disse reformer.

  Formanden. - Hr. Schulz, vi vil finde den egnede artikel, men det drejer sig ikke om et mistillidsvotum til formanden, i det mindste ikke endnu, hvorfor Formandskonferencen vil fortsætte sit arbejde, grupperne vil deltage i forhandlingen, og gruppeformændene vil være talsmænd for gruppernes holdninger. Jeg er sikker på, at vi i fællesskab vil formå at stille nogle forslag, så Europa-Parlamentet kommer til at fungere bedre.

Det er vores alles hensigt begyndende med, hr. Stevenson, hvis De tillader mig det, formandens.

2. Erklæringer fra formanden

  Formanden. - Nu vil jeg gerne komme med en erklæring om to begivenheder, der har fundet sted for nylig.

Den 8. marts fejredes den internationale kvindedag, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til i dag over for Parlamentet, formentligt på alles vegne, at give udtryk for vores afvisning af den vold, som politistyrkerne har udøvet mod en gruppe kvinder, der demonstrerede fredeligt for deres rettigheder i Teheran.

I lyset af denne hændelse, som Parlamentet fordømmer, vil jeg gerne udtrykke vores solidaritet med alle de kvinder i verden, der afholder fredelige demonstrationer og kræver deres rettigheder.

Det er en vigtig lejlighed for os alle til at tænke over problemet med den manglende lighed, ikke kun den 8. marts, men alle årets dage.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at lykønske Europa-Parlaments Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, der har markeret dagen med et meget vigtigt og meget belejligt tema. I anledning af det kommende fodboldverdensmesterskab har vores Udvalg om Kvinders Rettigheder organiseret et seminar, der er blevet informeret bredt om spørgsmålet om tvangsprostitution i forbindelse med internationale sportsarrangementer.

Lad os også huske på, at vi fejrer den anden europæiske mindedag for terrorismens ofre, og at Europa-Parlamentet derfor i år, i lighed med sidste år, har afholdt en ceremoni til minde om terrorismens ofre.

I denne ceremoni deltog der 600 elever fra forskellige skoler i London og Bruxelles, som har givet udtryk for deres opfattelse af terrorismen i en frugtbar debat, som adskillige af vores medlemmer deltog i under forsæde af hr. Lambrinidis, næstformand i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, og som jeg gerne vil takke, fordi han tog min plads i forbindelse med denne begivenhed.

Jeg synes, at vi skal mindes det tragiske terrorangreb i Spanien, der blev begået for to år siden, og som kostede 192 mennesker livet, samt det angreb, der fandt sted i London i juli sidste år.

Vi skal blive ved med at bekæmpe terrorismen i alle dens former, og Europa-Parlamentet, som altid har kæmpet for menneskers værdighed, har forpligtet sig fuldt ud over for en kamp, som intet europæisk land kan vinde alene. Den eneste måde, vi europæiske demokrater kan håndtere denne trussel på, er ved at stå sammen.

Jeg vil gerne minde Dem om, at det har vi gjort i weekenden.

(Bifald)

3. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

4. Valgs prøvelse: se protokollen

5. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

6. Et medlems mandat: se protokollen

7. Havnetjenester (afslutning af proceduren): se protokollen

8. Undertegnelse af retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure

9. Modtagne dokumenter: se protokollen

10. Skriftlige erklæringer (artikel 116): se protokollen

11. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen

12. Meddelelse om Kommissionens reaktion på Parlamentets beslutninger: se protokollen

13. Bevillingsoverførsler: se protokollen

14. Andragender (jf. protokollen)

15. Arbejdsplan

  Formanden. - Det endelige forslag til dagsorden som opstillet af Formandskonferencen på mødet torsdag den 9. februar 2006 i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 130 og 131 er omdelt. Der er foreslået følgende ændringer:

Vedrørende tirsdag

Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har anmodet om, at afstemningen om hr. Cottignys betænkning, der er fastsat til i morgen, bliver flyttet til på onsdag.

Er der nogen, der ønsker at uddybe Gruppen for Det Europæiske Folkepartis anmodning?

  Ria Oomen-Ruijten, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, skyggeordføreren har stadig behov for drøftelser med skyggeordførerne og ordførerne fra de forskellige grupper. Der er stillet et stort antal ændringsforslag, og der skal også foretages en række delte afstemninger. Det er grunden til, at vi gerne vil have, at afstemningen udsættes til onsdag.

(Parlamentet vedtog forslaget)

Vedrørende onsdag

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, jeg henviser til den foreslåede dagsorden og har et forslag vedrørende onsdag. Sådan som dagsordenen er udformet, når vi efter min opfattelse grænsen for, hvad der er organisatorisk fornuftigt, når vi kommer til redegørelsen fra Rådet og Kommissionen om forberedelse af Det Europæiske Råds møde og Lissabon-strategien, hvilket også tilfældet for forhandlingerne om eftermiddagen fra kl. 15.00-19.00 om redegørelsen fra Rådet om Gymnich-mødet, om hr. Broks betænkning og om andre betænkninger. Det vil jeg gerne belyse ud fra nogle tal for taletiden.

Taletiden for redegørelsen fra Rådet om topmødet og for redegørelsen fra Rådet og Kommissionen og den efterfølgende forhandling er fordelt som følger: Rådet har 30 minutters taletid, Kommissionen har 20 minutter, og hele Parlamentet har 60 minutter tilsammen. Det betyder, at begge disse institutioner har lige så meget taletid som alle parlamentsmedlemmer og grupper tilsammen. Resultatet er, at PPE-DE-Gruppen har 18 minutter til rådighed til emnet, min gruppe har 14, De Liberale syv og De Grønne fire et halvt minut. Jeg har lige sagt til min gruppe, at det vil forårsage skænderier internt i grupperne, for hvis jeg skulle lade alle mine eksperter komme til orde, ville jeg have brug for mere taletid, end vi har til rådighed. Det medfører, at grupperne vil reducere deres taletid i et sådant omfang, at hver enkelt ender med kun at tale et minut. Det er måske godt for den indre fred i grupperne, men det øger ikke kvaliteten i den parlamentariske debat. Og fordi det ikke giver mening, anmoder vi Dem fortsat indgående om at videreforfølge de reformskridt, som De har indledt. Vi har simpelthen brug for mere tid til sådanne forhandlinger.

Men under de omstændigheder, vi nu engang skal arbejde under, har vi også brug for, at institutionerne reducerer deres taletid, og det beder vi dem om at gøre. Jeg er ret sikker på, at Rådet og Kommissionen godt kan fremlægge deres hovedbudskaber på kortere tid end 30 eller 20 minutter, for jeg skal jo også levere mine kernebudskaber på fem minutter, og hidtil har jeg ikke haft indtryk af, at det ikke er lykkedes mig. Det ville være pragtfuldt, hvis jeg fik 20 minutter til rådighed - ikke kun for mig, men også for Parlamentet!

(Munterhed)

Hr. formand, for nu vil jeg gerne anmode Dem og tjenestegrenene om at tale med de to institutioner, med rådsformanden og kommissionsformanden - hvem af dem der end måtte være til stede - inden onsdag og reducere taletiden således, at vi får noget mere forhandlingstid i Parlamentet. Lad mig lige læse tallene for eftermiddagen op for Dem. Om eftermiddagen har Rådet 50 minutters taletid om betænkningerne, Kommissionen har også 50 minutter, ordføreren, hr. Brok, har fem minutter - hvilket er fuldstændig utilstrækkeligt alene på grund af betænkningens vigtighed - og alle parlamentsmedlemmerne skal deles om 90 minutter. Hr. formand, det er ikke rimeligt. Derfor anmoder jeg som det første om, at De taler med institutionerne om en reduktion af taletiden inden onsdag, og dernæst at vores dagsordener udformes således, at vi har rimelig tid til at forhandle med hinanden om vigtige emner.

(Bifald)

  Formanden. - Hr. Schulz, som bekendt er den tid, der skal afsættes til de øvrige institutioner, ikke fastsat i reglerne. Der står ikke noget i forretningsordenen om, hvor meget de skal tale, og normalt får de frit spil, dvs. de kan tale, så længe de ønsker. Det samme gælder ikke for medlemmerne, der er underlagt stramme tidsfrister.

Jeg tror, at Kommissionen og Rådet har noteret sig hr. Schulz' anmodning. Jeg er sikker på, at de vil handle i overensstemmelse hermed. Tænk på, at der i forbindelse med dette dagsordenspunkt er tre redegørelser og tilhørende replikker, hvilket betyder, at vi taler om 50 minutter til disse redegørelser og replikker. På grund af den stramme tidsplan er jeg sikker på, at de to institutioner vil begrænse sig, så medlemmerne får tid til at tale.

  Daniel Marc Cohn-Bendit, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, jeg forstår ikke helt Deres reaktion, særlig hvis man tager det bifald, der for en gangs skyld kommer fra alle sider af Parlamentet efter det, som hr. Schulz, der er formand for det storartede parti, Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet, sagde.

Vi opfordrer Dem faktisk til at forhandle med henblik på at begrænse længden af Kommissionens og Rådets indlæg om Lissabon-strategien. De har allerede forklaret os Lissabon-strategien tre gange. Vi kender den godt. De kan derfor let begrænse sig til 15 minutters taletid, hvor de beskriver deres holdning til Lissabon-strategien, således at der er tid til en debat. Folk skal ikke behandles som idioter. Vi er bekendt med problemerne i forbindelse med Lissabon-strategien. Hr. Barroso har allerede udbredt sig om dem tre gange her i Parlamentet, og det ville overraske mig, hvis han havde noget nyt at tilføje denne gang. Derfor skal institutionerne have 15 minutters taletid, og resten skal Parlamentet have. Det synes jeg er rimeligt.

  Formanden. - Mange tak, hr. Cohn-Bendit. Hvis jeg har forstået hr. Schulz ret, drejede hans indlæg sig om onsdag eftermiddag, og De har henvist til formiddagen.

Vi vil dog tale med Kommissionen, så den kan tilpasse sine bemærkninger til den tid, der er til rådighed.

(Parlamentet godkendte arbejdsplanen)

16. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager

  Formanden. - Vi går nu over til indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager.

Jeg vil gerne allerede nu gøre Dem opmærksom på, at vi ikke kan give ordet til alle dem, der har bedt om det, for så skulle vi bruge mere end de 30 minutter, vi har til rådighed. Jeg vil således prioritere de medlemmer, der ikke har talt under dette punkt på tidligere plenarmøder, og jeg vil bede Dem om alle nøje at holde sig til det minut, De har til rådighed, så der ikke bliver alt for mange medlemmer, der ikke kan tale på grund af manglende tid. Vi vil tilstræbe, at alle kommer til at tale, og jeg vil som nævnt begynde med dem, der ikke har kunnet få ordet på tidligere møder.

  Frederika Brepoels (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, jeg vil gerne i dag opfordre Parlamentet til at lægge større vægt på kurdernes situation i Tyrkiet, for i sidste weekend hørte vi den forfærdelige nyhed, at de gamle forældre til formanden for det kurdiske institut i Bruxelles brutalt er blevet myrdet i den tyrkiske del af Kurdistan. Der er grund til at tro, at det blev gjort af tyrkiske dødspatruljer. Desværre er dette ikke et enkeltstående tilfælde, for hver uge hører vi om den slags forbrydelser mod kurdere. De ved, at den næstkommanderende i den tyrkiske hær i sidste uge endog blev udpeget som organisator af en kriminel bande, som har til formål at fjerne kurdiske separatister.

Jeg har derfor i et brev til kommissær Rehn bedt om, at han får Kommissionen til at iværksætte en grundig og uafhængig undersøgelse af omstændighederne omkring disse brutale mord, som ikke må forblive ustraffede. Jeg håber, at Europa-Parlamentet vil tage disse begivenheder op i udvalgene og i Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet.

  Catherine Guy-Quint (PSE). - (FR) Hr. formand, jeg må informere Dem om, at selskabet L.G. Philips i mange år har nedlagt arbejdspladser ikke blot i valgkredsen Dreux, men også i Aix-la-Chapelle, Nederlandene og Ungarn.

Det er intet nyt i det. Man skal imidlertid være opmærksom på, at selskabet i 2001 blev oprettet for at forhindre, at problemerne på markedet for katodestråleskærme stillede holdingselskabet Philips ufordelagtigt. En sådan adfærd er meget alvorlig, fordi den gør det muligt for store selskaber at undslippe deres økonomiske, sociale og industrielle ansvar. Der blev afgivet løfter til de ansatte i disse tre fabrikker, men indtil videre er disse løfter er ikke blevet ført ud i livet. Endvidere minder denne afvikling os om begivenhederne i Isère-regionen med hensyn til HP og også om, at de store koncerner gør, som de har lyst til, og afvikler gradvis den europæiske industripolitik.

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Hr. formand, jeg bifalder det udspil, som Kommissionen kom med i sidste uge, nemlig grønbogen om energi, som efter min opfattelse kom på et meget hensigtsmæssigt tidspunkt. Europa bliver mere og mere afhængigt af forsyninger, og det står klart, at vi må løse energiproblemerne sammen. Vi må f.eks. fuldføre liberaliseringen af det indre marked og samarbejde for at spare energi og udvikle alternative energikilder, herunder kernekraft. Vi må også løse energisikkerhedsproblemet sammen. Jeg har sagt tidligere, at jeg går stærkt ind for denne grønbog, og at den skal sætte skub i diskussionerne. Resultatet af denne debat bør være en virkelig fælles energipolitik i Europa.

  Diana Wallis (ALDE). - (EN) Hr. formand, her til eftermiddag har De nævnt kvindernes internationale kampdag. I sidste uge var det også opmærksomhedsuge for endometriose. Tallene for denne kvindesygdom er stort set de samme, som da jeg rejste spørgsmålet i Parlamentet sidste år. Op til 14 millioner kvinder i Europa er ramt, og der er omkostninger til tabte arbejdsdage for op til 30 milliarder euro for EU's økonomi.

Endometriose er en tilstand, som fortsat er ramt af fejldiagnoser, uvidenhed og misforståelser. Det tager op til 11 år fra sygdommens opståen til diagnosen. Jeg kan forsikre Dem, og det glæder mig bestemt ikke, at jeg vil tale her i Parlamentet ved enhver mulig lejlighed, indtil hver kvinde og hver sundhedsarbejder i Europa er blevet opmærksom på denne sygdom, dens symptomer, dens virkninger og behandlingsmulighederne.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær og kære kolleger, jeg vil gerne omtale den anden europæiske mindedag for terrorismens ofre, der blev afholdt den 11. marts.

Jeg vil gerne takke formanden for de oplysninger, som han har givet om, hvordan Europa-Parlamentet har markeret denne dag. Jeg vil derudover gerne bede formanden og tjenesterne om over for Rådet at søge udvirket, at denne mindedag gøres til genstand for større opmærksomhed og behørig fejring i alle EU's medlemsstater. Jeg mener, at det er overordentlig vigtigt, ligesom det er at få inddraget de nationale parlamenter og gøre den europæiske mindedag for terrorismens ofre synligere i fremtiden. Jeg mener, at det er helt afgørende for vores indsats mod denne særdeles farlige trussel.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, som vi allerede har hørt, blev forældrene til Derwich Ferho, som ledede det kurdiske institut i Bruxelles og har været politisk flygtning i Belgien i de sidste 28 år, brutalt myrdet af gerningsmænd, som i henhold til de oplysninger, vi har fået, er i den tyrkiske stats tjeneste. Dette er en meget alvorlig sag. Der blev afholdt en demonstration i Bruxelles i sidste uge, og den flamske udenrigsminister sendte et brev til den tyrkiske ambassadør i Bruxelles med krav om afklaring.

Eftersom Tyrkiet er et land, der søger om tiltrædelse af EU, og eftersom denne type optræden ikke netop er i tråd med den europæiske profil, som det gerne vil fremvise, anmoder jeg om, at også vi som institution kræver en tilsvarende afklaring af denne grusomme forbrydelse, så vi ikke også giver de europæiske borgere det indtryk, at vi er styret af visse interessecentre.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, der er næsten intet håb om, at præsidentvalget i Belarus på søndag vil blive frit og fair. Atmosfæren under valgkampen er farlig. Kampagnen er blevet markeret ved, at Alexander Kozulin, en af præsidentkandidaterne, er blevet gennembanket af folk fra sikkerhedstjenesten. Derudover bliver mange aktivister arresteret og truet for at forhindre, at de støtter den demokratiske kandidat, Alexander Milinkievich.

I denne forbindelse er der fremsat udtalelser af nogle EU-politikere, som jeg finder skuffende. Efter at det blev kendt, at Parlamentet planlægger at sende en ad hoc-delegation til Minsk, sagde hr. Ferrero-Waldner, at medlemmerne i denne delegation kun skal tale for sig selv. Hr. formand, må jeg venligst bede Dem om at minde Kommissionen om, at medlemmerne af Parlamentet er de eneste valgte repræsentanter for EU's borgere, i modsætning til medlemmerne af Kommissionen. Medlemmer af Parlamentet har ret til at tale på vegne af dem, der har valgt dem, og ikke kun for sig selv.

Det er yderst beklageligt, at Kommissionen fremsætter elendige udtalelser i stedet for at give i det mindste moralsk støtte til de medlemmer, der skal være observatører ved valget i Minsk, og i stedet for at sige, at hvis Lukasjenko på nogen måde provokerer Parlamentets medlemmer, så er de parat til at gøre noget for at forsvare dem.

  Formanden. - Fru Andrikienė, De har ganske ret i, at vores kolleger, når de deltager i en valgobservationsmission, ikke deltager på egen hånd, og at de ikke repræsenterer sig selv, men denne institution.

Det er muligt, at kommissæren har misforstået det, og jeg er sikker på, at hun også opfatter det således. Når jeg får lejlighed til at tale med hende, vil jeg minde hende om det, men jeg tror ikke, at det bliver nødvendigt, for jeg er sikker på, at kommissæren er helt klar over, hvilken rolle der tilkommer Europa-Parlamentet.

  Miguel Angel Martínez Martínez (PSE). - (ES) Hr. formand, som socialdemokrat og fortaler for menneskerettigheder og dermed som militær modstander af dødsstraffen, vil jeg gerne delagtiggøre Dem i den bekymring, jeg deler med familien til Pablo Ibar, en spansk statsborger, som retten i Florida har dømt til døden på grund af en anklage for mord i 2000.

Den 2. februar omstødte Floridas højesteret dødsdommen mod den formodede medskyldige i mordet efter at have afsagt dom om, at der var begået fejl i forbindelse med den tidligere retssag, og efter at have afvist de beviser, der var ført mod de dømte, som utilstrækkelige.

De forhåbninger, der blev vakt på daværende tidspunkt, bristede imidlertid den 9. marts, da den samme højesteret stadfæstede dødsstraffen over den europæiske borger, Pablo Ibar.

Fra Den Socialdemokratiske Gruppe opfordrer vi de ansvarlige myndigheder i USA til at forsøge at finde en løsning på situationen, der er såvel uretfærdig som umenneskelig. Jeg anmoder Dem, hr. formand, og formanden for delegationen for forbindelserne med USA, om at rette henvendelse til nævnte myndigheder og på den ene side gentage vores velkendte og stærke modstand mod dødsstraffen og på den anden side, at de lader retfærdigheden ske fyldest i forbindelse med Pablo Ibar, der er blevet uretfærdigt dømt, hvilket synes bevist på grund af frikendelsen af den person, der i sin tid blev erklæret medskyldig i den formodede forbrydelse.

  Ioannis Gklavakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, EU træffer med god grund alle de nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe fugleinfluenza. Alligevel har fugleinfluenza skabt stor panik blandt forbrugerne, og som følge heraf har vi oplevet et drastisk fald i fjerkræforbruget på 80 % og et fald i forbruget af æg på 45 %.

Alt dette har skabt en meget vanskelig situation for fjerkræavlssektoren, og EU træffer ikke de rigtige foranstaltninger til at hjælpe industrien. Dette kan vi under ingen omstændigheder tillade. Jeg opfordrer til, at der træffes passende foranstaltninger til at hjælpe fjerkræavlerne. Hvis vi ikke træffer disse foranstaltninger, vil det i øvrigt betyde, at når postyret lægger sig, har vi ikke nogen fjerkræbedrifter i EU, som kan tilfredsstille den fremtidige efterspørgsel, og EU's fjerkræprodukter har helt klart en højere kvalitet end de produkter, som vi bliver nødt til at importere fra tredjelande. Jeg opfordrer derfor til, at vi viser solidaritet med industrien.

  Gyula Hegyi (PSE). - (EN) Hr. formand, for seks år siden viste forureningen af floden Tisza med cyanid, der stammede fra guldminedriften i Baia Mare i Rumænien, os farerne ved minedrift efter guld i hjertet af Europa. Dengang var Ungarn ikke medlem af EU, men hele EU viste solidaritet med os, der var ofre for flodforureningen.

For nylig har EU vedtaget et direktiv om affald fra minedrift, der vil standse al minedrift, som er farlig for naturen. Vi var mere end tilfredse, da den rumænske regering endnu før sit medlemskab af EU viste sig parat til at acceptere dette direktiv. Men ifølge de sidste foruroligende nyheder fra visse kredse inden for politik og erhvervsliv er der endnu en gang ved at opstå en idé om at åbne en ny guldmine med cyanidteknologi i Rumænien. Lad os udtale et stærkt og definitivt nej til sådanne farer og initiativer. Lad os anmode den rumænske regering om at holde sig til, hvad den har lovet.

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand, jeg vil sige nogle få ord om valgene i Belarus og Ukraine.

Situationen i Belarus er overmåde klar. Den er tydeligvis meget vanskelig. Der er stor sandsynlighed for, at dette valg hverken bliver frit eller demokratisk. Undertrykkelsen af oppositionens ledere og kandidater har vist sig at være langt alvorligere end forventet.

Det er vigtigt at huske på, at en anden valgkamp også er i gang. Der skal være valg i Ukraine, som allerede har vist sin proeuropæiske tilbøjelighed.

Jeg har selv været i Lvov på vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet for at støtte Ukraines socialdemokratiske partis valgkamp. Jeg må sige, at det, jeg var vidne til, var opløftende. Jeg så Ukraine, og jeg så mange proeuropæiske valgslogans. Jeg vil imidlertid nævne et vigtigt og bekymrende anliggende. Jeg blev gjort opmærksom på, at visse valgregistre, dvs. lister over mennesker, der har stemmeret, muligvis ikke er udarbejdet korrekt. Dette fremhæver den potentielt enorme betydning af det, som Europa-Parlamentets repræsentanter gør i ikke bare Belarus, men også Ukraine.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, indtil nu har præsident Mahmoud Abbas, der skal tale til os på onsdag, været en stor skuffelse som præsident for Den Palæstinensiske Myndighed. Han har været ude af stand til eller uvillig til at få styr på de terroristiske selvmordsbombere, herunder sin egen al-Aqsa Martyrernes Brigade fra Fatah. Han har ikke kunnet afvæbne de militante medlemmer af Hamas og Islamisk Jihad, og synes ude af stand til at standse den voldsomme korruption, som var en del af baggrunden for Hamas' sejr. Selv om EU må være en upartisk og stærk støtte for køreplanen for fred under kvartetten, må vi ikke finansiere en palæstinensisk myndighed, der ledes af et ikke-reformeret Hamas, en terrororganisation, der er forbudt i EU, og som går ind for jihad og et kalifat under sharialovgivning.

Først må Hamas give afkald på vold og anerkende Israels ret til at eksistere. Hvis det betyder, at Den Palæstinensiske Myndighed får sine penge fra Iran og Saudi-Arabien, så må det være sådan. Det vil betyde færre penge, som Iran kan bygge atombomber for.

  Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, den 28. februar førte fire kommissærer - de, der er ansvarlige for erhvervslivet, miljøet, konkurrencen og energien - forsædet ved det første møde i en højtplaceret gruppe til at se på spørgsmål vedrørende energi, miljø og konkurrencedygtighed. Med ved bordet var også fire kabinetsministre, 12 ledere fra energiproducenterne og energiforbrugerne, tre ngo'er, formanden for Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation og tre regulatorer.

Men der var fire tomme stole ved dette afgørende rådgivende møde, det første, der vil fastsætte en to-årig dagsorden. Kollegerne bliver muligvis overrasket over at høre, at der var stillet fire stole frem til medlemmer af Parlamentet. Jeg betragter det ikke kun som en uhøflighed over for Kommissionen, men disse spørgsmål er afgørende, og vi vil gerne involveres i dem, så måske De kan forklare mig og Parlamentet, hvorfor disse stole stod tomme. Vil De venligst få indført en procedure, der gør det muligt at udnævne folk, der kan sætte sig i disse stole, og hvis De ikke selv kan gøre det, hvorfor får vi så ikke nomineringerne og et valg, så vi kan få sat folk i de fire tomme stole?

  Formanden. - Jeg håber, at jeg ikke tager fejl, når jeg siger, at stolene stod tomme, fordi Formandskonferencen havde besluttet ikke at udpege nogle repræsentanter for Parlamentet til at besætte dem og anmode Kommissionen om en afklaring af Parlamentets repræsentanters status, formål og rolle i dette tekniske udvalg. Da vi ikke havde modtaget denne afklaring, besluttede vi i Formandskonferencen ikke at udpege repræsentanter for Parlamentet. Der er derfor ikke tale om, at der var repræsentanter, som ikke deltog, men derimod om, at de ikke var blevet udpeget.

  Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg er glad for at acceptere Deres forsikring. Men jeg var i et år medlem af en tidligere højtplaceret arbejdsgruppe om bilindustrien. Betingelserne var klart defineret, og jeg mener, det var afgørende, at et medlem af Parlamentet skulle være med fra begyndelsen. Hvis De havde spurgt mig til råds, ville jeg have forklaret, hvordan systemet virkede.

Herudover har vi en høring her i Parlamentet om den højtplacerede arbejdsgruppe. Det er helt afgørende, at vi inddrages. Det, der gør mig ked af det, er, at det ikke blev besluttet før det første møde, for denne gruppe mødes kun en gang hver tredje måned, og på nuværende tidspunkt må den afgørende planlægning af dagsordenen og skitsering af to års arbejde have fundet sted, uden der har været medlemmer af Parlamentet med ved bordet.

  Formanden. - Mange tak, hr. Harbour. Jeg gentager, at Formandskonferencen besluttede at bede hr. Barroso om at forklare formålet med tilstedeværelsen af medlemmer i disse grupper, og hr. Barroso vil forklare dette for Formandskonferencen.

De må gerne være uenig i den trufne beslutning. Jeg oplyser Dem blot om den.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, i de seneste par dage har der fundet massearrestationer af oppositionsaktivister sted i Belarus. EU kan ikke bare se passivt til, mens de grundlæggende rettigheder, der er udgangspunktet for alle civiliserede samfund, krænkes.

Jeg opfordrer indtrængende Kommissionen til straks at iværksætte foranstaltninger og til at udarbejde en sort liste over de belarussiske Nomenklatura, og listen skal være så udtømmende som muligt. Alle medlemmer af diktator Lukasjenkos nærmeste medarbejdere skal have forbud mod at rejse ind i EU. Et sådant forbud bør gælde for dem, der er ansvarlige for beslutningen om at bruge magt og for styringen af de interne sikkerhedsstyrkers aktiviteter. Det bør imidlertid også gælde for kredse, der beskæftiger sig med mediepropaganda. At indføre visumforbud mod disse mennesker vil være en effektiv metode til at svække den belarussiske regering og samtidig undgå en negativ indvirkning på det belarussiske samfund som helhed. Det vil også være et klart signal til oppositionen om, at deres vestlige naboer ikke er ligeglade med deres situation. De personer, der er ansvarlige for den seneste arrestationsbølge, skal straffes.

En omtale i medierne af hensigten om at udarbejde nævnte sorte liste kan betyde, at mange menneskers liv reddes, og at de beskyttes mod undertrykkelse. En forebyggelsesforanstaltning af denne art vil bevise, at europæerne taler med én stemme og står sammen om forsvaret af de grundlæggende menneskerettigheder.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, den tjekkiske regerings forsøg på at forbyde den tjekkiske kommunistiske ungdomsbevægelse, fordi den anvender begreber som klassekamp, marxisme og leninisme, er en forhånelse og har skabt forargelse blandt tusinder af demokratiske mennesker i Europa og resten af verden. Jeg har kopieret et notat og en anmodning til Dem og til formændene for de politiske grupper. Et sådant standpunkt er uacceptabelt, eftersom Bøhmens og Mæhrens kommunistparti er et parti med stor politisk aktivitet, indflydelse og anerkendelse i den tjekkiske befolkning og er repræsenteret i Europa-Parlamentet med seks medlemmer. Hvordan ville vi egentlig have det, hvis der blev sat spørgsmålstegn ved ungdomsbevægelsens lovlighed i det parti, vi kom fra?

Denne type aktion finder sted som led i den antikommunistiske strategi, og et overvældende flertal af folket er imod den. Jeg opfordrer til, at vi fordømmer den og dermed giver udtryk for vores forsvar af demokratiske rettigheder, frihed til politiske aktiviteter og ideologiske meningstilkendegivelser ved at opfordre regeringen og myndighederne i Den Tjekkiske Republik til omgående at ophøre med den ideologiske og politiske forfølgelse af unge tjekkiske kommunister.

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand, brevskrivningens kunst blomstrer sandelig. Det, som EU's kommissærer bør gøre, er at hænge i og for alvor tage fat på det vedvarende og hårde arbejde med at styrke EU's autoritet, som gradvist er ved at forsvinde. Desværre har kommissærerne imidlertid besluttet i stedet for at fordrive tiden med at skrive breve, hvor de fortæller de enkelte medlemsstater, hvad de bør gøre.

Jeg vil gerne nævne eksemplet med den nederlandske kommissær, som er et af de mest kontroversielle medlemmer af Kommissionen. Parlamentet foretager for øjeblikket en undersøgelse af kommissær Kroes efter påstande om interessekonflikt og lobbyvirksomhed. Hun påtog sig for nylig at sende et brev til den polske regering om fusionen af to polske banker. Jeg mente, at det ville have været passende, om kommissæren delte sit lands førstehåndsviden om, hvordan man taber en folkeafstemning om forfatningen, med den polske regering. I stedet for fandt kommissæren det passende at prædike for den polske regering, selv om en nederlandsk bank, ING, havde været meget hurtig til at købe en af de store polske banker, Bank Śląski. Kommissærens stødende brev er uhyre patriarkalsk og typisk for den gamle Unions landes holdning til de nye medlemsstater. Kommissæren kunne have gjort større nytte ved at prædike for den nederlandske regering om, hvordan man forhindrer de etniske og racistiske spændinger, som desværre hurtigt er ved at blive dagens orden i hendes land.

  Ashley Mote (NI). - (EN) Hr. formand, De anmodede om, at Parlamentet skulle få en mere engageret tilslutning fra sine medlemmer. Dette er ikke på nogen måde et virkeligt parlament, som briterne vil forstå og anerkende. Forsamlingen ligner den øverste sovjet, bortset fra flagene. Den afvikler sit arbejde som den øverste sovjet, og debatterne her er slet ikke debatter i ordets egentlige betydning.

Som menigt medlem er jeg heldig, hvis jeg får et minut, hvilket bestemmes af embedsmænd og ikke af viden eller behov. Der er ikke nogen spontane indlæg, man viger ikke for andre, der er ingen mulighed for at udfordre og prøve idéer, der er blevet fremlagt. Dette er i realiteten et omstændeligt demokratisk figenblad, og vi er alle del af en maskerade.

  Georgios Toussas (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, udslettelsen, det modbydelige mord på Jugoslaviens tidligere præsident, Slobodan Milosevic, i Den Internationale Krigsforbryderdomstols interneringscenter i Haag, som blev planlagt og udført af USA's og EU's imperialister, der er ansvarlige for krigen og Jugoslaviens opløsning, er endnu et led i den lange kæde af forbrydelser imod det folk, der rejste sig imod det imperialistiske barbari.

De mennesker, der planlagde og gennemførte bortførelsen og fængslingen af og retssagen imod Slobodan Milosevic i Haag og nægtede at træffe foranstaltninger for at beskytte hans liv til trods for hans alvorlige helbredsproblemer, forårsagede hans udslettelse. USA og EU organiserede parodien af en retssag i Haag for at råde bod på deres forbrydelser imod den jugoslaviske befolkning, som de bombede i 78 dage i 1999, ene og alene fordi Jugoslavien, selv om det accepterede Rambouillet-aftalen, nægtede at acceptere, at NATO's besættelsesstyrker blev deployeret på dets territorium.

Imperialisternes angreb på og besættelse af Irak og Afghanistan, som fulgte efter bombningen af Jugoslaviens befolkning, afslørende endnu en gang den amerikanske og den europaforenende imperialismes frastødende sande ansigt og dens grufulde forbrydelser mod folket og menneskeheden.

Folket vil fortsætte kampen mod imperialismen og for retten til at bestemme sin egen skæbne.

  Harald Ettl (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne endnu en gang henlede opmærksomheden på de fem bulgarske sygeplejersker og en palæstinensisk læge, som er fængslet i Libyen. I 1999 blev de anklaget for med vilje at have anvendt blodtransfusioner til at smitte 400 børn med aids-virus. Efter at de var blevet dømt til døden i 2004, blev dødsdommene, som var juridisk omstridte, ophævet. Vi ser positivt på højesterets afgørelse og ser frem til mere gennemsigtige procedurer og en mere retfærdig retssag.

Disse mennesker har nu været tilbageholdt og udsat for tortur i syv år, og nu håber vi, at sagen ikke udnyttes og misbruges til politiske formål. Så længe disse mennesker ikke er på fri fod, er det vores opgave som parlamentsmedlemmer at gøre opmærksom på denne sag og følge dens udvikling nøje.

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed og lettelse over den beslutning, som General Motors ledelse traf den 15. februar i år om at fremstille den nye model Opel Meriva på fabrikken i Figueruelas i Zaragoza, hvormed den en gang for alle fjernede den udflytningsrisiko, der i månedsvis har hængt over de 7.600 arbejdstagere og endnu flere underleverandører.

Jeg vil også gerne lykønske arbejdstagerne med deres forpligtelse til at øge produktiviteten, de spanske ledere og ingeniører for deres gode ledelse, og den regionale regering under ledelse af regeringsformanden, Marcelino Iglesias, for deres indsats.

Men det er ikke tilstrækkeligt. Konkurrenten var fabrikken i Gliwice i Polen, der som eneste modydelse tilbød lavere arbejdskraftomkostninger. De forbindelser, der har været i de forløbne måneder, gør os bedre i stand til at forstå de polske arbejdstageres frustration, og vi støtter derfor forslaget fra Det Europæiske Forum for Arbejdstagere om, at Agila-modellen skal produceres i Gliwice.

I mellemtiden har den spanske regering som modydelse netop givet mulighed for arbejdstagernes frie bevægelighed, men det er heller ikke tilstrækkeligt. Vi har brug for en europæisk industripolitik.

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (NL) Hr. formand, jeg er glad for, at kommissær Frattini er til stede, når jeg taler om det næste emne. Den nederlandske integrationsminister, fru Verdonk, bebudede for nylig, at hjemsendelsespolitikken for homofile og kristne asylsøgere fra Iran ændres. Hun siger, at homofili og kristendom ikke er forbudt i Iran, og at asylsøgere derfor bare kan sendes tilbage. Det er måske strengt taget rigtigt, men i praksis må homofile og kristne absolut frygte for deres sikkerhed. Homofil aktivitet kan faktisk straffes med dødsstraf.

Mit spørgsmål til kommissær Frattini lyder, om Kommissionen vil undersøge, om den nederlandske hjemsendelsespolitik er i overensstemmelse med de europæiske minimumsnormer for asylsøgere ifølge det direktiv, som skal være gennemført i oktober i år, og om det er i overensstemmelse med internationale aftaler.

  Joseph Muscat (PSE). - (MT) Digital-tv-æraen skulle gerne være en tid med øget konkurrence, hvor forbrugerne kan vælge mellem flere kvalitetstjenester. Desværre skaber overgangen til digital-tv i Malta nye monopoler, hvor forbrugerne ganske enkelt bliver anmodet om at betale for udsendelser af populære sportsbegivenheder, som hidtil har kunnet ses vederlagsfrit. Desuden er vi vidne til, at der reelt opstår en tilstand, hvor der ikke er nogen interoperabilitet mellem de forskellige digital-tv-systemer. Det betyder, at det er meget vanskeligt at udveksle systemer med det resultat, at forbrugerens valg bliver begrænset. Hvad værre er, bliver vores forbrugere anmodet om at betale private operatører for, at de kan modtage nationale kanaler, som de hidtil har modtaget gratis, samtidig med at myndighederne stadig forventer, at de betaler det samme beløb i tv-licens. Den digitale æra skulle gerne være sådan, at oplysninger og underholdning er tilgængelige for alle og ikke i stigende grad for et begrænset antal mennesker.

  Åsa Westlund (PSE). - (SV) Hr. formand, jeg havde æren at tage imod en erklæring fra en gruppe unge mennesker, som besøgte Europa-Parlamentet i torsdags. De var lidt skuffede over, at de ikke mødte flere af os, og derfor har jeg lovet at fortælle Dem, hvad de ville sige. De kom fra Second Chance School, og deres budskab er dette:

(Vi, de unge fra hele Europa, der deltager i E2C-ungdomstopmødet i København i juni 2005, erklærer hermed følgende: "Alle unge har ret til at træffe beslutning om deres liv og skabe deres egen fremtid. Alle unge har ret til en uddannelse - på ethvert niveau. Alle unge har ret til at være anderledes og at være, som de virkelig er. Alle bør respektere andre, og respekten går begge veje. Ingen unge bør udsættes for diskriminering eller undertrykkes. Alle unge bør have hjem, mad og omsorg").

(SV) Da dette er et budskab fra de skoler, som vi slås virkelig hårdt for, nemlig dem, som garanterer livslang læring til alle, synes jeg virkelig, at vi skal lægge det på sinde i vores kommende politiske arbejde.

(Spredt bifald)

  Margie Sudre (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, chikungunya-epidemien, som for tiden huserer på Réunion, kaster denne region i EU's yderste periferi ud i en yderst bekymrende sundhedsmæssig og økonomisk krise, og det er meget vanskeligt at vurdere omfanget af de langsigtede følger.

Virussen, som overføres af myg, har allerede smittet 200.000 af de 760.000 indbyggere på øen Réunion, og menes at være direkte ansvarlig for fem personers død.

Sygdommens form, hvis alvor gik upåagtet hen årets begyndelse, truer direkte nogle af de mest sårbare befolkningsgrupper, herunder de ældre, små børn, gravide kvinder og patienter, der allerede har en sygdom.

Lige nu, hvor EU med rette er optaget af at bekæmpe en anden sundhedskrise, som berører landbrugssektoren, men som kun potentielt truer befolkningen, ville jeg være Dem uendelig taknemmelig, hvis De fra i dag giver udtryk for Deres og Parlamentets solidaritet med de EU-borgere, der lever med en reel frygt for chikunguya. Jeg takker på forhånd på vegne af alle indbyggere på Réunion.

  Sylwester Chruszcz (NI). - (PL) Hr. formand, jeg vil gerne nævne to spørgsmål vedrørende Kosovos serbiske område.

For det første er der stor risiko for en sand humanitær katastrofe i dette område i løbet af de næste par måneder. Jeg tænker på en humanitær katastrofe i de områder, hvor de serbiske flygtninge holder til. Husk på, at der i områderne kun er elektricitet til rådighed i en time om dagen, og terrorgrupper kræver beskyttelsespenge for at lade medicin nå frem. Der er overhovedet ingen sikkerhed i området. Der er også terrorgrupper, som sprænger ortodokse kirker i luften i området, og de kirker er ikke bare religiøse steder, men også en del af vores fælles europæiske kulturarv. Efter min opfattelse er ødelæggelsen af disse ortodokse kirker absolut en forbrydelse på højde med al-Qaedas ødelæggelse af statuerne af Buddha i Afghanistan.

Hr. formand, det lader desværre til, at Europa nu har vendt Kosovo og serberne ryggen. Det ignorerer mennesker, som sætter demokrati og menneskerettigheder højt.

  Formanden. - Mange tak, hr. Chruszcz. Der er yderligere 15 medlemmer, der beklageligvis ikke kan få ordet på grund af manglende tid.

Hermed er dette punkt afsluttet.

17. Tvangsprostitution i forbindelse med internationale sportsarrangementer - EU's indsats for bekæmpelse af menneskehandel og indførelse af en dag for kampen mod menneskehandel (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandlinger under ét om

- mundtlig forespørgsel af Anna Záborská for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til Kommissionen om tvangsprostitution i forbindelse med internationale sportsarrangementer (O-0006/2006 - B6-0008/2006),

- mundtlig forespørgsel af Karin Riis-Jørgensen og Elizabeth Lynne for ALDE-Gruppen til Kommissionen om EU's indsats for bekæmpelse af menneskehandel og indførelse af en dag for kampen mod menneskehandel (O-0011/2006 - B6-0011/2006),

- mundtlig forespørgsel af Hiltrud Breyer for Verts/ALE-Gruppen til Kommissionen om EU-indsats mod menneskehandel og fastsættelse af en EU-dag mod menneskehandel (O-0017/2006 - B6-0014/2006),

- mundtlig forespørgsel af Lissy Gröner for PSE-Gruppen til Kommissionen om indsats mod menneskehandel og fastsættelse af en EU-dag mod menneskehandel (O-0019/2006 - B6-0015/2006) og

- mundtlig forespørgsel af Eva-Britt Svensson, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Kartika Liotard, Feleknas Uca, Ilda Figueiredo og Věra Flasarová for GUE/NGL-Gruppen til Kommissionen om EU's indsats for bekæmpelse af menneskehandel og indførelse af en dag for kampen mod menneskehandel (O-0021/2006 - B6-0016/2006).

  Anna Záborská (PPE-DE), forslagsstiller. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg taler i dag som formand for Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. Jeg taler også som en kvinde, der er solidarisk med kvinder, som tvinges ind i prostitution.

Det er uacceptabelt, at en kvinde skal tvinges ind i prostitution. Det er uacceptabelt, at hun skal sælge sin krop. Mine damer og herrer, faktisk har nyhederne aldrig været så sørgelige. I den tyske hovedstad har et 3.000 kvadratmeter stort kæmpebordel i udkanten af det olympiske stadion lige slået dørene op for at modtage 650 kunder på en gang. Der vil blive "importeret" over 40.000 fattige unge piger fra Østen for at tilfredsstille behovene hos tilskuerne til verdensmesterskabet i fodbold efter kampen.

Bekæmpelsen af handel med kvinder og tvungen prostitution er også en prioritet for kvindelige politikere og utvivlsomt også for Angela Merkel. Vi skal opfordre hende til at lade sin stemme høre blandt vores.

Som politiske repræsentanter fra alle sider har vi magtfulde redskaber til rådighed. Lad os afvise denne dekadence og lad os give lyd fra os ikke kun her i Parlamentet, men også i medlemsstaterne, i Europarådet og i alle de fora, hvor vi kan komme til orde. Lad os højt og tydeligt give lyd fra os. Det er ikke første gang, at de forskellige FN-organer, Europarådet og EU-institutionerne har brugt sport som et instrument til at sende et budskab om godt borgerskab og fremskridt.

Magthaverne vil have os til at tro, at det drejer sig om et uheldigt sammenfald. Den advokat, som arbejder for den koncern, der har bygget dette "glædespalads", har imidlertid udtalt, at "fodbold og sex hører sammen". Hvordan kan det være, at ingen i de højeste styrende organer i fodboldverdenen er chokeret over dette?

Det virker, som om en opfordring til unge mænd om at deltage i rå handlinger, der organiseres mod unge kvinder, ikke chokerer nogen, og at man undlader at forhindre disse handlinger og beskytte ofrene mod denne organiserede degeneration giver ikke anledning til harme. Præsidenten for FIFA, Joseph Blatter, har skrevet til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og gjort opmærksom på, at han ikke er ansvarlig for, hvad der sker uden for fodboldstadionerne. Hverken UEFA eller heltene fra de nationale hold har sagt et ord.

UEFA har sat sig det mål at fremme fodbold i Europa i en fredelig ånd og uden forskelsbehandling. Fodboldverdenen er en mandeverden. Det viser virkeligheden inden for stadionerne. Det er mænd, der efterspørger prostitueredes ydelser, og som misbruger kvinder. Derfor henvender jeg mig også til mænd - mine mandlige kolleger og alle indflydelsesrige mænd.

Mine damer og herrer, til sidst vil jeg sige, at vi allerede kan regne med offentlig støtte fra mænd til bekæmpelse af handel med kvinder og tvungen prostitution.

Jeg takker vores kollega, Christopher Heaton-Harris, som selv er professionel fodbolddommer, fordi han har gjort Den Tværpolitiske Gruppe om Sport til et talerør for protester mod handel med kvinder og tvungen prostitution. Jeg takker vores kollega, Simon Coveney, der leder arbejdet i "forretningsmænd mod handel med kvinder" og kampagnen Stop the Trafficking.

Endelig opfordrer jeg Dem til at støtte det imponerende arbejde i Europarådet, som lancerede den første aftale om bekæmpelse af menneskehandel i Warszawa den 16. maj 2005. Hidtil har kun 11 EU-medlemsstater undertegnet denne aftale. Ingen af dem har indtil videre ratificeret dem.

Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, alle retslige instrumenter og enhver mulig politisk foranstaltning skal tages i brug for at forhindre, at kvinder bliver gjort til varer, hvis eneste formål er at agere som sexarbejdere, og det gælder ikke kun i Berlin, men over hele verden.

FORSÆDE: Dagmar ROTH-BEHRENDT
Næstformand

  Elizabeth Lynne (ALDE), ordfører. - (EN) Fru formand, det onde, som menneskehandel udgør, er et klart eksempel på et område, hvor EU kan og bør handle. Det er grunden til, at Karin Riis-Jørgensen og jeg har stillet den mundtlige forespørgsel. Vi vil gerne have svar i dag, hvis det overhovedet er muligt.

Denne ækle handel får ikke tilstrækkelig opmærksomhed. I mange tilfælde ses ofrene som lovovertrædere. Det må vi forandre. Jeg er glad for den opmærksomhed, emnet har fået på EU-niveau i den seneste tid. Parlamentets initiativbetænkning er på vej, Rådet vedtog en handlingsplan i december, der er Europarådets konvention, men alligevel er der stadig kun små fremskridt. Det tjener intet formål, at medlemsstaterne siger noget, medmindre der omgående og konkret bliver gjort noget.

I øjeblikket har disse kvinder - og vi taler hovedsageligt om kvinder og piger - ingen garanti for beskyttelse. De bliver behandlet som illegale indvandrere og deporteret, og i mange tilfælde solgt igen. Der er ting, man kan gøre, og de er fastlagt i den europæiske konvention mod menneskehandel, blandt andre dokumenter. Vi behøver sikre opholdssteder, så unge piger og kvinder kan beskyttes. Vi behøver en tænkepause på mindst 30 dage, som der opfordres til i den europæiske konvention, så disse kvinder kan beslutte, om de vil deltage i retsforfølgelsen af slavehandlerne.

I Det Forenede Kongerige er der kun ét sikkert værested med 25 pladser. Man mener, at mere end 1.000 mennesker om året bliver solgt til Det Forenede Kongerige til seksuel udnyttelse. Det er virkelig for dårligt, at man ikke har kunnet tackle dette problem. Det Forenede Kongerige og andre lande må tilslutte sig Europarådets konvention.

Endelig må vi forud for verdensmesterskaberne i Tyskland gøre meget mere for at gøre folk opmærksomme på sagen. Man mener, at tusinder af kvinder og børn vil blive solgt i denne periode og brugt til tvungen prostitution. I denne mundtlige forespørgsel og i denne debat taler vi ikke om prostitution, hvor de prostituerede ved, hvad de gør. Vi taler om en moderne slavehandel, hvor kvinder og børn ikke har noget valg med hensyn til, om de vil eller ikke vil arbejde som prostituerede. Det er det, dagens debat drejer sig om, og vi må ikke blande tingene sammen. Det er derfor, jeg arbejder på en kampagne for at give tvungen prostitution det røde kort, og jeg håber at alle tilskuere, spillere og sportsforeninger sammen med alle andre organisationer vil bakke op omkring denne kampagne for at udslette denne onde form for handel.

  Hiltrud Breyer (Verts/ALE), spørger. - (DE) Fru formand, jeg håber vi får succes med denne beslutning, succes i den forstand, at det her emne endelig kommer ud af tabuzonen og ud i offentligheden. Tvangsprostitution er ikke noget, nogen ønsker at tale om - de kriminelle ønsker det ikke, og heller ikke ofrene vil tale om det, desværre. Vi skal også tematisere sammenhængen mellem migrationspolitik og arbejdsmarkedspolitik meget mere.

Det er en kæmpe succes, at forsvarsmuren i det tyske fodboldforbund, som jo ellers fortsat ville lade emnet være tabu, er blevet brudt. Som det også er sagt tidligere, skal vi helt klart give menneskehandel og tvangsprostitution det røde kort. Vi skal gøre det klart, at fairplay i sport også betyder et helt entydigt nej til tvangsprostitution. Det må under ingen omstændigheder tolereres. Men, hr. Frattini, vi forventer også, at man ikke kun går efter de kriminelle, menneskehandlerne selv - selv om vi selvfølgelig skal det - men for at kunne gøre det, har vi også brug for løsninger, der ikke kun kriminaliserer kvinderne, sådan som det har været hidtil. Jeg håber, at De vil komme ind på det i Deres indlæg.

Jeg forventer, at vi gør mere end at indføre visumpligt, for det vil være kvinderne, der lider mest under det. Vi har brug for forebyggelse, omsorg for og støtte til kvinderne. Vi skal i stil med den italienske indvandringslov sørge for, at kvinder, der ikke er parate til at vidne, sikres en ret til at blive. Vi er nødt til at gøre mere for, at kvinderne kan komme ud af tvangsprostitutionen.

  Lissy Gröner (PSE), spørger. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, kære kolleger, verdensmesterskaberne i Tyskland afholdes under et motto om tid til at knytte venskaber. Mens sportsverdenen forbereder sig, forbereder de organiserede menneskesmuglere sig på at hente tusindvis af kvinder til Tyskland og udnytte dem. Kvinderne lokkes til Tyskland med falske løfter og tvinges til at gå ind i prostitution. Fattigdom er en af hovedårsagerne, og det er her, vi skal sætte ind. Men at byde folk velkommen i Tyskland indebærer også, at vi skal beskytte de kvinder, der er i nød, og ikke se den anden vej.

På verdensplan er op til 800.000 kvinder ofre for menneskehandel, og af disse kvinder er 100.000 fra EU. Selv om ingen kan sige, hvor mange af disse der vil være i Tyskland til sommer, bør vi slå hårdt ned på menneskehandlerne. Hr. Frattini, jeg forventer, at De med konkrete tiltag vil imødegå de forslag, som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har fremlagt i fru Prets' betænkning, og som vil blive fremlagt i handlingsplanen mod kvindehandel.

Vi har brug for økonomiske midler for at støtte kvindeorganisationernes kampagner og tilbyde hotlines på mange sprog. Vi har brug for en beskyttelse af ofrene. Det er allerede blevet berørt, at medlemsstaterne kun har gennemført asyldirektivet fra 2002 halvhjertet. Der skal lægges pres på medlemslandene. Belgien har sagt, at de kvinder, der er villige til at udtale sig, og som forsøger at komme ud af prostitutionen, vil få ret til at blive, og de vil få hjælp til at komme ud af det. Det er virkelig godt.

Europol skal inddrages mere i aktionerne, hvis kampen mod den moderne kvindehandel skal være effektiv, og der er selvfølgelig ting, sportsforbundene kan gøre. Derfor vil vi stole på deres samarbejde og opfordre tilhængerne til at holde øjne og ører åbne og virkelig gøre noget. Men jeg går ikke ind for sådanne hofteskud som en ekstra visumpligt for kvinder, så jeg opfordrer til, at De tænker mere over, hvad det er, De foreslår gennemført.

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), spørger. - (SV) Fru formand, millioner af mennesker verden over glæder sig til det kommende VM i fodbold, men hvorfor skal mange tusinde kvinder ofres for, at mænd ikke bare skal se fodbold, men også skal kunne købe lettilgængelige seksuelle ydelser? For at kunne tilbyde seksuelle ydelser nok skal titusinde kvinder, også kvinder, som intet har at skulle have sagt, supplere den allerede store gruppe af prostituerede kvinder i Tyskland. Denne menneskehandel er uværdig og dybt inhuman. Den viser et undertrykkende kvindesyn og også en nedvurdering af alle de mænd, som kommer for at se fodbold.

For at stoppe volden mod kvinder og børn skal ansvaret for sexslavehandel og prostitution ikke placeres hos ofrene, men hos dem, som tager sig retten til at købe og handle med kvinders kroppe. Tvungen prostitution kan tolkes, som om at der findes en modsætning, altså en form for såkaldt frivillig prostitution. Men der findes ikke frivillig prostitution. Kvinder vælger ikke prostitution - de tvinges ind i det af forskellige årsager. Det kan være ved at blive offer for organiseret kriminalitet, men fattigdom og arbejdsløshed er andre årsager. Men frem for alt er der en tydelig forbindelse mellem prostitution og det faktum, at kvinden tidligere har været udsat for fysiske, psykiske og seksuelle overgreb.

Forbindelsen mellem legalisering af prostitution og den forøgede sexslavehandel skal belyses. Hvad betyder det f.eks. for stigningen i antallet af ofre for sexslavehandel i forbindelse med VM i fodbold, at prostitutionen er lovlig i Tyskland? Lovgivning, som tillader prostitution, skal evalueres og sammenlignes med f.eks. den svenske lovgivning, som kriminaliserer kunden. Den svenske lovgivning har vist, at når man mindsker efterspørgslen, falder antallet af ofre for handel med kvinder og prostitution også. Ansvaret placeres det rigtige sted, hos kunden. Det er dem, som skal tage ansvar for deres seksualitet uden at købe kvinders kroppe.

Hvis vi accepterer, at mænd kan tiltage sig retten til at købe kvinders kroppe, medfører det også, at vi tvinges til at acceptere, at ca. 4 millioner kvinder og børn transporteres rundt i og mellem forskellige lande for at blive udnyttet seksuelt.

At fordømme seksuel udnyttelse og prostitution betyder ikke, at man lægger skylden på kvinder, som arbejder som prostituerede. Tværtimod! Vi vil give alle kvinder ret til deres seksualitet uden undertrykkelse og på ens vilkår. Kvinder er ikke en handelsvare. Kvinder er ikke til salg.

(Spredt bifald)

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer, forespørgslerne fra fru Záborská og de andre parlamentsmedlemmer kræver et detaljeret svar. Det er rigtigt og rimeligt, at jeg giver nogle konkrete svar. I de forskellige forespørgsler kommer man ind på 16 forskellige punkter, og der stilles nogle meget præcise spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare.

Generelt vil jeg sige, at det efter min mening er utænkeligt, at man kan benytte en sportsbegivenhed, der i princippet burde være en mulighed for at fremhæve nogle positive værdier, til at acceptere eller fremme tvangsprostitution. Jeg hørte en meget trist henvisning i den forbindelse, nemlig at fodbold og sex hører sammen. Som om tvangsprostitution var en uundgåelig konsekvens af en stor sportsbegivenhed! Det er snarere det modsatte af sportens sundeste værdier.

Derfor er det nødvendigt at begynde med lovgivningen og mere præcist med den relevante EU-lovgivning, der er vedtaget på dette område, og som tager højde for retsforfølgelsen af dem, der er med til at tvinge mennesker til prostitution, navnlig kvinder og børn, men også - og det skal understreges - mænd.

Som De ved, eksisterer der en europæisk rammeafgørelse, og hvad Tyskland angår, trådte der en national lov i kraft i 2005. Der er med andre ord tale om en lov, som fuldt ud er gældende. Desuden vil vi inden udgangen af april måned udarbejde en rapport til Rådet og Parlamentet om gennemførelsen af rammeafgørelsen om menneskehandel og retsforfølgelsesforanstaltninger for at sikre, at alle medlemsstaterne har vedtaget national lovgivning til gennemførelse af denne rammeafgørelse inden den periode, hvor verdensmesterskabet i fodbold finder sted.

En af de vigtigste bestemmelser er den, der pålægger medlemsstaterne en strafferetlig forfølgelse af de ansvarlige i deres hjemland og ikke i det land, hvor de har begået forbrydelsen. I rammeafgørelsen tages der højde for dette med det formål at sikre, at der reelt finder en retssag sted, og at der pålægges strafferetlige sanktioner.

Efter rapportens fremlæggelse inden udgangen af april kan Rådet - og også Parlamentet, hvis det anser det for hensigtsmæssigt - se nærmere på, hvilke yderligere foranstaltninger der kunne træffes på europæisk plan og med hensyn til EU-lovgivningen. Efter min mening burde man i forbindelse med disse foranstaltninger - selv om vi ikke kommer med et endeligt svar allerede i dag - overveje at straffe dem, der som kunder køber disse menneskers ydelser i bevidstheden om, at de har været ofre for tvang, og at der i nogle tilfælde ligefrem er tale om en egentlig menneskehandel, der har gjort dem til slaver.

Spørgsmålet om lovligheden af prostitution bliver naturligvis taget op på meget forskellige måder i medlemsstaterne. Hvis kunden er bevidst om, at det menneske, han har at gøre med, er offer for menneskehandel, magtudøvelse eller tvang, mener jeg dog, at vi bør gøre os nogle yderligere overvejelser, også når det gælder eventuelle strafferetlige sanktioner.

I den henseende er det naturligvis nødvendigt at styrke Europols og Eurojusts rolle. Et af de vigtigste spørgsmål, jeg var inde på, da jeg mødtes med Eurojusts formand og Europols direktør, var netop nødvendigheden af at styrke Europols og Eurojusts evne til at gennemføre den handlingsplan mod menneskehandel, som vi - hvilket Parlamentet sikkert husker - fremlagde i slutningen af 2005. Europol kan spille en meget vigtig rolle i samordningen af den europæiske indsats mod disse modbydelige former for kriminalitet. Vi har allerede med held bekæmpet pædofili, eftersom det takket være Europols indsats lykkedes os at optrævle et pædofilnetværk i 13 europæiske lande. Det er også et område, der skal følges op på.

Der er desuden det specifikke spørgsmål om verdensmesterskabet i Tyskland. Da vi drøftede spørgsmålet første gang, lovede jeg Parlamentet, at jeg formelt ville tage det op med den tyske indenrigsminister. Det har jeg naturligvis gjort, og hr. Schäuble, som jeg henvendte mig til, svarede mig for et par dage siden og forsikrede mig, at ikke alene vil Tysklands gældende lov blive håndhævet strengt, den vil også blive specifikt ledsaget af praktiske forebyggende initiativer i alle de tyske byer, hvor fodboldkampene finder sted.

Jeg kan derfor med sikkerhed sige, at den tyske forbundsregering via sin indenrigsminister ikke alene giver garanti for et fuldstændigt samarbejde, men også opfordrer til, at spørgsmålet overvejes på det møde, som Rådet (indenrigsministrene) holder i april, så der kan fastlægges en operativ strategi. I dette tilfælde bliver det ikke en lovgivningsstrategi, men netop en praktisk og forebyggende operativ strategi med det formål at undgå, at sportsbegivenheden bliver brugt til at få et meget stort antal ofre for denne modbydelige menneskehandel til Tyskland.

Her vil jeg gerne komme med to bemærkninger om de konkrete foranstaltninger, jeg som repræsentant for Kommissionen har til hensigt at præsentere på Rådets (indenrigsministrenes) møde i april. Først vil jeg med hensyn til visumspørgsmålet meget klart bekræfte - navnlig over for fru Gröner, men også over for alle dem, som skrev til mig efter seminaret den 8. marts - at jeg aldrig har overvejet, planlagt eller ønsket indførelsen af visum for kvinder. Visum er ikke noget, man indfører for personkategorier, men noget, der reguleres for lande og nationaliteter. Jeg gav udtryk for, at jeg havde til hensigt at vurdere, om visse tredjelande, som er i højrisikogruppen, i øjeblikket ikke er underlagt et visumkrav, og om det ville være hensigtsmæssigt at indføre et midlertidigt visumkrav for et land, hvor menneskehandelen risikerer at komme fra. Der var naturligvis ikke tale om et visumkrav for kvinder. Jeg beklager, hvis jeg blev misforstået på seminaret den 8. marts.

Jeg har kigget nærmere på det, og jeg kan også give Dem svaret på dette spørgsmål, nemlig at der ifølge politiets oplysninger ikke er nogen tredjelande uden visumkrav, hvor menneskehandelsstrømmene kommer fra. Derfor bliver det ikke nødvendigt at ændre den nuværende visumordning, eftersom de tredjelande, der tilhører den såkaldte risikogruppe - ifølge statistikkerne - allerede er omfattet af visumpligten. Der ville under alle omstændigheder aldrig være blevet tale om et visum for kvinder, men blot om en større kontrol med visse lande. Problemet eksisterer ikke, men der er ingen tvivl om, at der er brug for - og jeg vil forelægge et forslag for Rådet, som går i den retning - en større kontrol fra konsulaternes side med de besøgende gruppers egentlige formål med rejsen, da det er klart, at dem, der handler med kvinder til seksuelle formål, opgiver eller får kvinderne til at opgive falske grunde.

Det er således grænsevagternes og konsulaternes opgave at sørge for kontrol - hvilket kræver samarbejde mellem alle EU's medlemsstater - og der skal være tale om en styrket kontrol med hensyn til de opgivne formåls sandfærdighed. Som De ved, er det angivne formål ofte ren turisme, hvilket ikke er i overensstemmelse med sandheden. Det er nødvendigt med en indgående kontrol.

Herudover er det tydeligt, at det - sådan som nogle af Dem foreslog - er af største vigtighed med konkrete støtteforanstaltninger til ofrene. Personligt går jeg ind for forslaget om at fremme dedikerede telefonlinjer, dvs. telefonlinjer, hvor man via en simultantolkningstjeneste er i stand til at tilbyde øjeblikkelig hjælp på det størst mulige antal fremmedsprog.

Dette gælder naturligvis både for den periode, hvor verdensmesterskabet i fodbold finder sted, og for tiden herefter. Sådanne foranstaltninger kan ikke stoppe i juli måned i år. Disse foranstaltninger med øjeblikkelig og konkret støtte kan netop betragtes som en del af den europæiske handlingsplan takket være de projekter og den finansiering, som Europa kan anvende til konkrete forslag af denne art.

En anden foranstaltning, der efter min mening er nødvendig, er en komparativ undersøgelse af alle medlemsstaternes love om prostitution og om forbindelsen mellem prostitution - i de lande, hvor det er lovligt - og menneskehandel til seksuelle formål. Det er tydeligt, at der er en sammenhæng mellem stigningen i efterspørgslen og menneskehandlernes incitament - hvis man kan kalde det sådan - til at foretage disse forkastelige handlinger. Der eksisterer en undersøgelse, som Parlamentet står bag, og som netop drejer sig om grænseoverskridende kriminalitet. Det er lige præcis med udgangspunkt i denne undersøgelse, at jeg agter at foreslå udførelsen af en komparativ undersøgelse for at få et mere klart overblik over, hvilken forbindelse der er mellem stigningen i efterspørgslen og stigningen i menneskehandelen.

Inden for rammerne af Dafne-programmet er der naturligvis også mulighed for en EU-samfinansiering af initiativer på dette område, så man øger den offentlige bevidsthed om nødvendigheden af at mindske efterspørgslen efter prostitution. Ved at mindske efterspørgslen efter prostitution begrænser man nemlig - eller er man med til at begrænse - menneskehandel med seksuelle formål.

Et andet forslag, der kunne stilles, er en tættere kontakt til de lokale regeringer, regionsstyrerne og byrådene. Der er ingen tvivl om, at sådanne fænomener er udbredt i hele EU, og der eksisterer som bekendt et europæisk netværk for kriminalitetsforebyggelse. Vi får se, om dette europæiske netværk eller andre systemer vil gøre det muligt at inddrage de lokale regeringer mere i såvel forebyggelsesaktiviteterne som støtten til ofrene for menneskehandel.

Hvad støtten til ofrene angår, er der også gennemførelsen af de bestemmelser, der blev nævnt lige før, og som placerer kvindelige ofre og dem, der generelt er ofre for menneskehandel eller tvangsprostitution, i en bestemt kategori. I nævnte EU-lovgivning er det navnlig EU-direktivet af 2004, der sikrer opholdstilladelse, sådan som nogle gav udtryk for ønsket om for lidt siden, og som De ved, kan medlemsstaterne omsætte EU-direktivet til national lovgivning indtil 6. august i år. Det er der heldigvis nogle medlemsstater, som allerede har gjort, og for at opmuntre de medlemsstater, der ikke har gjort dette inden foråret, dvs. lang tid før august måned, vil jeg arrangere et teknisk møde med repræsentanterne for alle medlemsstaterne for at finde ud af, hvilke problemer der hidtil har forhindret direktivets omsætning til national lovgivning, og for formelt at bede om inden fristen udløber, at alle medlemsstaterne inden udgangen af august har sikret ofrene for seksuel udnyttelse og menneskehandel den fortrinsbehandling, der er taget højde for i EU-lovgivningen.

Der er andre vigtige spørgsmål, f.eks. nødvendigheden af, at vi har reelle statistiske oplysninger til rådighed om fænomenet. Som jeg sagde før, vil vi om nogle få uger sætte gang i en debat, der ledsages af en særlig udgivelse, og vi vil fremlægge en europæisk meddelelse om en type europæiske statistiske oplysninger om kriminalitet - med særlig henvisning til denne form for kriminalitet - så vi i det mindste er sikre på, at vi har pålidelige statistiske oplysninger til rådighed om fænomenet, dets ofre, anmeldelserne af det og de straffe, der idømmes.

Det er selvfølgelig ikke et initiativ, der kun vedrører fodboldverdensmesterskabet i Tyskland, men et nødvendigt initiativ på mellemlang sigt. Fru formand, jeg er næsten færdig med min tale, og De må undskylde, at den var så lang, men der var 16 forskellige punkter, og jeg ville nødig have, at nogle af talerne senere skulle sige, at de ikke fik noget svar.

Vi vil iværksætte et program, der skal øge bevidstheden om dette fænomen i Europa. Jeg går personligt ind for forslaget om at indføre en EU-dag mod menneskehandel og tvangsprostitution, og jeg vil i de kommende uger afholde et teknisk seminar, der naturligvis er åbent for alle, så vi kan udveksle bedste praksis for at forebygge dette fænomen. Tak.

  Formanden. - Tak, hr. kommissær. Deres indlysende engagement gjorde det umuligt for mig at afbryde Dem, da de 10 minutters taletid, De havde fået, var forbi. Det ville virkelig have knust mit hjerte at afbryde Dem. Men tiden er ved at løbe ud for os, og vi må hurtigt videre.

  Nicole Fontaine, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer, det har taget den civiliserede verden flere tusinde år at udrydde slavehandelen, umenneskelige arbejdsforhold og kvinders underkastelse for ikke at nævne dødsstraffen, selv om disse slag endnu ikke er kæmpet færdig.

Det århundrede, der lige er begyndt, skal være det århundrede, hvor den nye form for slaveri, tvungen prostitution, som hvert år kræver tusinder af kvinder og børn som ofre, bandlyses fra vores samfund. Det er budskabet i de mundtlige spørgsmål, som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling i dag fremlægger.

Det glæder mig at understrege, at Europa-Parlamentet faktisk over hele Europa og langt ud over dets grænser betragtes som en utrættelig forsvarer af de universelle værdier for mennesket og menneskelig værdighed. Ved den 16. januar at stemme med et stort flertal for Prets-betænkningen har vi allerede sendt et meget stærkt signal, som De var modtagelig over for, hr. Frattini, som bekræftet - hvis bekræftelse var nødvendig - af Deres bemærkninger for lidt siden.

De mundtlige spørgsmål er en opfølgning på afstemningen i januar og vores aktion den 8. marts og viser endnu en gang vores harme. Vi er dybt chokerede over, at man forbereder det kommende verdensmesterskab i fodbold og vender det blinde øje til ikke blot opførelsen, men også markedsføringen af et sted, som nogle endog vover at prale af, bliver det største bordel i verden. Som De faktisk sagde, hr. Frattini, er det uacceptabelt, at internationale sportskonkurrencer således er blevet afsætningsmarkeder for tvungen organiseret prostitution.

Hr. Frattini, uanset hvor stærke vores protester er, er de ikke tilstrækkelige, og dette har De forstået. Vi er Dem taknemmelig for at have besvaret de fleste af de spørgsmål, vi har stillet Dem. Da verdensmesterskabet finder sted i Tyskland meget snart, haster det. Alle de initiativer, De lige har nævnt, er udmærkede, men jeg vil gøre Dem opmærksom på, at de skal være på plads i god tid. Derfor er det nødvendigt med nøje overvågning. Parlamentet vil på sin side gøre alt, hvad der står i dets magt, for at hjælpe med at opnå dette.

  Christa Prets, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand, det glæder mig, hr. kommissær, at mange af forslagene i min betænkning er blevet vedtaget. Det er vigtigt, at offentligheden bliver gjort opmærksom på denne debat. Hvis det sker, er tal og statistikker vigtige, og vi skal nå frem til disse ved hjælp af fælles regler, ikke kun i EU, men også i tredjelande, for vi ved, at der vil komme besøgende herfra. Derfor bør de også inddrages.

Hr. kommissær, jeg finder det positivt, at De vil lade en undersøgelse om prostitutionens konsekvenser for menneskehandel udarbejde. Den skal dog ikke kun berøre den legale prostitution, men også den illegale. Ligeledes bør det undersøges, hvordan det ser ud i lande, hvor prostitution er forbudt. Og hvad med mobiliteten blandt de prostitueredes kunder? Det skal en undersøgelse også tage i betragtning.

De har allerede forklaret, hvad De vil opnå med en visumpligt til VM. Jeg antager og håber, at De vil gennemføre en bedre kontrol med udstedelsen af visa og ikke påtænker at indføre et midlertidigt visum, for så er spørgsmålet, hvornår det skal begynde, og hvornår det skal udløbe. Nu tager vi verdensmesterskaberne i fodbold som anledning, og det gør vi, fordi en bred offentlig interesse for problemet vil sætte os i stand til at gøre opmærksom på problemets sammenhæng hermed. Men tvangsprostitution findes lige så vel på kongresser, messer og også her i Strasbourg, når Parlamentet har møde. Derfor er det problematisk, hvis man indfører en midlertidig visumpligt.

Jeg vil gerne spørge Dem, hvilke prioriteringer De har til Rådets møde i Bruxelles i april. Østrig vil skulle forberede sig på at håndtere dette problem, hvis Østrig skal være vært for europamesterskaberne i 2008. Derfor skal vi have nogle gode forslag - vi har behov for dem.

De understreger Europol's betydning. Det betyder dog reelt set, at Europol skal have ikke kun mere personale, men også flere kompetencer - ellers kan det ikke lade sig gøre. Der er stadig meget at sige om emnet, men det vil andre parlamentsmedlemmer måske gøre.

  Maria Carlshamre, for ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand, vi befinder os ved en korsvej i kampen mod handel med mennesker. I sidste uge, den 8. marts, og nu igen har hr. Frattini bekendtgjort, at der i år vil blive iværksat et omfattende studie af, hvordan prostitutionslovgivningen påvirker situationen med hensyn til menneskehandel i de forskellige medlemsstater. Det er virkelig gode nyheder.

I september sidste år fremlagde Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling en lignende mindre undersøgelse af spørgsmålet. Det var den første af sin art. Denne undersøgelse gav os en stærk antydning af, at det havde en meget stærk virkning at kriminalisere efterspørgslen efter menneskehandel, og at det væsentlig nedsætter antallet af piger og unge kvinder, der bliver solgt. Legalisering har på den anden side den modsatte virkning. Det forøger antallet af ofre for menneskehandel.

Tallene viser også klart, at ikke alene forøger legalisering af prostitution den lovlige del af virksomheden, det forøger også den illegale prostitution. Med den kommende undersøgelse ved Kommissionen vil vi styrke grundlaget af faktisk viden for foranstaltninger mod menneskehandel, særlig det at kriminalisere kunden. Det er ikke længere bare et spørgsmål om forskellige opfattelser. Det er et spørgsmål om kendsgerninger. Jeg er meget glad for hr. Frattinis arbejde med denne sag. Ønsker vi virkelig at bekæmpe menneskehandel? Der er en måde at gøre det på. Tør vi?

  Margrete Auken, for Verts/ALE-Gruppen. - Fru formand Personligt bryder jeg mig ikke om udtrykket "tvungen prostitution", fordi al prostitution er mere eller mindre tvungen, men vores gruppe støtter naturligvis den fremlagte beslutning. Menneskehandel er slavehandel - det er diskriminerende, uværdigt og en ækel forbrydelse! Det er helt nødvendigt at gøre en styrket indsats for at komme denne ekstremt udsatte og svage gruppe af handlede børn og kvinder til hjælp.

På egne vegne vil jeg også gerne hilse velkommen, at der kommer en god debat om prostitution i det hele taget. Det er vigtigt, at vi gør op med myten om den lykkelige prostituerede. Flertallet af prostituerede lever et usselt liv med risiko for overfald, voldtægt, kønssygdomme osv. Ingen andre steder i vores samfund accepteres det, at et arbejdsliv kan påføre så voldsomme skader. Og hvem blandt de tilstedeværende ville være glad, hvis hans eller hendes datter blev prostitueret? Den debat må vi altså se at komme i gang med!

  Vittorio Agnoletto, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Fru formand, kære kolleger, fodboldverdensmesterskabet i Tyskland er en lejlighed til at tage spørgsmålet om udnyttelse af mennesker op.

Efter min mening bør vi støtte de initiativer, som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har foreslået. Jeg er enig i forslaget om at iværksætte en informations- og bevidstgørelseskampagne for at bekæmpe fænomenet med seksuel udnyttelse.

Det er nødvendigt at tage initiativer på europæisk plan, også ved hjælp af internationale instrumenter som Europarådets konvention, men det er lige så vigtigt at skelne klart mellem tvangsprostitution og dem, der frit vælger at prostituere sig. Der eksisterer nemlig foreninger af mænd og kvinder, som prostituerer sig, og en af disse foreninger har besøgt Parlamentet for at bede om en anerkendelse af deres erhverv og ikke mindst om indførelsen af et rettighedscharter og en principerklæring.

På politisk plan er det nødvendigt at fastlægge, om en kvinde, der ikke er tvunget til at prostituere sig, frit kan gøre dette eller ej. At anerkende frivillig prostitution og erhvervets status er ensbetydende med at anerkende en række rettigheder og pligter. Disse rettigheder er - for blot at nævne nogle få - er at kunne leve frit og sikkert, frit at kunne udøve sit erhverv uden slaveri og at kunne gifte sig, eftersom det ikke er tilladt i nogle lande.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Fru formand, debatten i dag om menneskehandel og tvangsprostitution i forbindelse med internationale sportsarrangementer illustrerer den tragedie, som tusinder af udnyttede kvinder, der er ofre for menneskehandel inden for sexindustrien, udsættes for. Den illustrerer også det absurde ved en liberal forståelse af frihed med udgangspunkt i, at man er fri til at gøre, hvad man vil. Denne form for licens til at dræbe fører direkte til drab, sygdomsspredning, narkotikaafhængighed, prostitution, pornografi og andre dårligdomme.

Ægte frihed er fornuftig, når den er i sandhedens og kærlighedens tjeneste. Dette betyder, at vold, manipulation og bedrageri skal opfattes som destruktivt og uacceptabelt, og at prostitution skal opfattes som udnyttelse af det enkelte menneske. Brugen af det såkaldte røde kort til bekæmpelse af tvangsprostitution og behandling af denne moderne form for slaveri synes snarere at være en ineffektiv og usammenhængende fremgangsmåde som led i liberal propaganda. Det er lovmæssige begrænsninger, der skal til.

  Jan Tadeusz Masiel (NI). - (PL) Fru formand, jeg var i Belgien i 1999 og var vidne til den behandling, som en polsk kvinde, der var blevet voldtaget af en albaner, blev udsat for. Denne kvinde blev beordret til at forlade landet, efter at hun havde indgivet en klage til politiet. Man ved intet om voldtægtsforbryderens skæbne. Han kan meget vel være gået fri, eftersom han var en dårlig kandidat til politisk asyl. Det stakkels voldtægtsoffer modtog imidlertid ingen form for kompensation eller psykologisk hjælp, selv om hun kunne have fået det. Det var umuligt at hjælpe offeret, fordi hun fik en frist på tre dage til at forlade landet.

Derfor er det vigtigt at give særlig status til ofre for vold, voldtægt og tvangsprostitution ved at tilbyde dem midlertidigt ophold i det pågældende land og økonomisk støtte.

  Edit Bauer (PPE-DE). - (SK) Fru formand, hr. kommissær, menneskehandel er utvivlsomt en grundlæggende krænkelse af menneskerettighederne og et af de mest usle fænomener i verden af i dag. Denne moderne form for slaveri, som vi er vidne til, burde ikke forekomme i noget civiliseret samfund. Handelen er omfattende og rammer hundredtusindvis af ofre i Europa. Det skønnes, at antallet af seksuelt misbrugte kvinder og piger udgør 85 % af alle ofre.

I denne forbindelse vil jeg kommentere to ting. Den europæiske konvention om menneskehandel tjener som et retligt instrument, men af Europarådets websted fremgår det, at 13 europæiske lande, EU-medlemsstater, ikke har undertegnet denne konvention, og hidtil har ingen af landene ratificeret den. Ikke engang Det Europæiske Fællesskab har undertegnet dette dokument. Hvordan vil hr. Frattini, som er den ansvarlige kommissær, løse dette problem? For det andet vil jeg gerne spørge, hvordan vi kan bekæmpe menneskehandel effektivt, hvis efterspørgslen, bortset fra i visse tilfælde, går næsten ubemærket hen, og hvis disse tjenester fortsat bliver tolereret. Ifølge nogle undersøgelser bruger europæere milliarder af euro på den slags tjenester, og som følge heraf bliver efterspørgslen drivkraften bag denne gode forretning.

Jeg ser frem til strategien og den lovede meddelelse om handlingsplaner til bekæmpelse af menneskehandel, der efter min mening vil være en passende ramme for fortsættelsen af vores diskussion af disse alvorlige spørgsmål og for, at vi kan give udtryk for vores synspunkter.

  Martine Roure (PSE). - (FR) Fru formand, i mange lande udnyttes tusindvis af kvinder og tvinges ind i prostitution, og det er mest de unge og sårbare, der underkastes denne tvungne prostitution.

De svageste styres af alfonser, som overvåger dem og straffer dem fysisk, økonomisk og psykisk. Der fremsættes ofte dødstrusler. Man kan undre sig over, hvorfor disse kvinder ikke angiver deres alfonser. De er af og til bundet af kærlighed, men oftest af frygt. Disse hjælpeløse kvinder accepterer således dette mareridt, fordi de ikke længere har et valg.

For nogle findes der en fase af prostitutionen, som er næsten rar. Vi ser i dag imidlertid i stigende grad denne nye type slave, som går op og ned ad gaderne uden rigtigt at registrere det. Alfonsen lægger konstant pres på hende for at tilskynde hende til at arbejde. Hvis prostitutionen er lovlig, forsvarer alfonsen pigen, sætter hende i forbindelse med bordelejere og tvinger hende til at underkaste sig kravene i det miljø, han tilhører. For at nå sine mål benytter han sig af forførelse, trusler og vold. Ofret tvinges til at aflevere indtjeningen enten direkte eller gennem tredjepart.

Disse unger kvinder, der er underkastet vold, skal afvikle en stor gæld for at dække udgifterne til deres rejse og identitetspapirer. Da de opholder sig ulovligt i et land, som oftest uden penge, har de ikke længere håb om at kunne forbedre deres situation. Når de modstår menneskehandlernes pres, bliver de, deres børn eller deres familie truet. Der er ingen vej ud af denne situation, og det miljø, de arbejder i, får dem ofte til at hensynke i stofmisbrug.

Ingen kan vaske deres hænder for en sådan tragedie. Vi har pligt til at bekæmpe denne modbydelige forretning, ligesom andre har bekæmpet slaveri, racisme og tilfældig fængsling. Denne debat vedrører os alle i alle de europæiske lande.

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Fru formand, det er meget vigtigt, at kampen mod menneskehandel, herunder handel med kvinder, tages op umiddelbart før verdensmesterskaberne i fodbold i Tyskland. Vi taler her om yderligere tusinde prostituerede, som for størstedelens vedkommende udfører dette arbejde ufrivilligt og som følge af tvang. Efter mange års erfaringer med ngo'er arbejdende inden for børneprostitution ved grænserne mellem Den Tjekkiske Republik, Tyskland og Østrig tror jeg, at det kun kan lade sig gøre at bekæmpe disse forbrydelser ved at forbedre lovgivningen, øge de forskellige institutioners og myndigheders kompetencer og samarbejde med Central- og Østeuropa på tværs af grænserne. På længere sigt vil det dog være nødvendigt at bekæmpe fattigdom og gennemføre oplysningskampagner for at vise tvangsprostitutionen ud af banen. Indførelsen af en dag for kampen mod menneskehandel vil øge folks opmærksomhed på problemet.

  Johannes Blokland (IND/DEM). - (NL) Fru formand, de stillede spørgsmål er prisværdige, når det gælder tacklingen af menneskehandel og prostitution. Især spørgsmålene om en undersøgelse af forbindelsen mellem de to ting og om situationen omkring verdensmesterskabet i fodbold støtter jeg helhjertet. Kommissær Frattinis svar fandt jeg fortræffeligt. Det glæder mig, at Kommissionen er rede til at foretage en sammenlignende undersøgelse af den måde, hvorpå medlemsstater behandler prostitution i juridisk og praktisk forstand, og af, hvilken virkning denne politik har.

Hr. Frattini, vil De også være opmærksom på, hvor gennemsigtig og hvor kontrollerbar prostitutionen er, på omfanget af tvangsprostitution, på de prostitueredes muligheder for at forlade erhvervet og på efterspørgslen efter prostitution. Svaret interesserer mig, fordi det kan give nyttig information om den mest effektive måde til at bekæmpe de uheldige følger af prostitution. Endelig er jeg meget glad for tonen i denne forhandling.

  Christa Klaß (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, min 20-årige datters veninde fortalte for nylig ovenud lykkelig, at hun havde fået et job som værtinde ved verdensmesterskaberne i fodbold. Da jeg spurgte hende, hvordan det var kommet i stand, svarede hun - en sportsglad pige - at hun havde søgt jobbet hos det tyske sportsforbund og havde fået stillingen.

I det tilfælde er jeg sikker på, at der er tale om et seriøst tilbud. Men forestil Dem, at De lever under fattige forhold, og at Deres datter kommer og fortæller, at hun har fået mulighed for at tage til Tyskland i sommeren, fordi hun har fået et godt jobtilbud. Selvfølgelig glæder man sig som mor eller far over enhver mulighed, som ens barn får, men hvem tænker på risiciene, hvem stiller sig reelt det spørgsmål, om det er et seriøst tilbud? Det er kun en af de mange måder, de her ting kan ske på.

Det er her, vi skal sætte ind med oplysning de steder, hvor folk er. Der findes mange undersøgelser, hr. kommissær, det har De gjort opmærksom på, men vi skal gøre folk, både forældre og børn, opmærksomme på de risici, som gemmer sig bag sådanne tvivlsomme tilbud. Vi ved, at efterspørgslen efter seksuelle tjenesteydelser stiger spektakulært ved sådanne store begivenheder, og dermed stiger antallet af kriminelle handlinger som menneskehandel og tvangsprostitution også.

Det er de færreste kvinder og børn, der arbejder uden at være tilknyttet et bordel eller uden at være under en alfons. Tusindvis bringes hertil fra Central- og Østeuropa, Afrika, Asien og Latinamerika under foregøgling af falske forhold. De drives af fattigdom i hjemlandet og af behovet for at forsørge deres familier, men når de kommer hertil, bliver de nedbrudt og udnyttet på den mest brutale måde, så de ender med at miste deres værdighed og stolthed.

Ud over oplysning lokalt skal vi gribe til tiltag i det land, arrangementerne finder sted, nemlig tiltag som PR-virksomhed og en flersproget hotline, der er åben hele døgnet. Alle disse ting overvejes allerede, og derfor støtter vi disse tiltag, særligt nu i forbindelse med verdensmesterskabet i fodbold. Vi skal vise det røde kort, og vi skal tale om, hvordan vi gør det bedst.

  Katerina Batzeli (PSE). - (EL) Fru formand, handel med og flytning af kvinder er et problem med globale dimensioner, som bliver endnu mere udtalt ved organisering af sportsarrangementer. I forbindelse med dette problem kan der naturligvis ikke skelnes mellem tvangsprostitution og "frivillig" prostitution, fordi begge former har samme årsag: De er forårsaget af dyb fattigdom og social udstødelse, fænomener, der driver kvinder til udnyttelsens grænser. Men hvordan kan der, når offeret stilles for retten, også set ud fra et retligt synspunkt skelnes mellem tvangsprostitution og prostitution, og hvordan kan det menneske, der står bag, straffes?

Det er afgørende, at det bliver slået fast, at sportsarrangementer i vores alle sammens bevidsthed skal have en plads som vejvisere for værdier og kulturer. Alt, der besudler den slags kulturelle møder, skal afskaffes. Jeg mener, at de forslag, som De lige nævnte, hr. Frattini, og fru Prets' forslag, er en seriøs ramme på europæisk og internationalt plan.

  Carlos Coelho (PPE-DE). - (PT) Fru formand, hr. næstformand i Kommissionen, kære kolleger, jeg vil gerne først takke kommissær Frattini for hans indsats over for handel med mennesker, der er en af den internationale kriminalitets mest afskyelige sider. Handel med mennesker er ikke blot en grov overtrædelse af menneskerettighederne og indvandrings- og arbejdslovgivningen, men er også en forbrydelse, der udgør en alvorlig trussel for såvel den nationale som den internationale sikkerhed.

Denne type kriminalitet har antaget et foruroligende omfang og er ifølge FN den organiserede kriminalitets tredje mest indbringende aktivitet. Den foregår på tværs af grænserne og er et alvorligt problem i mange lande, både oprindelses-, transit- og modtagerlandene.

Der er derfor brug for en samlet og koordineret strategi, der forudsætter en styrket indsats på både det lovgivningsmæssige og det operative plan. Hvad angår lovgivningen, var det et vigtigt skridt at vedtage den rammeafgørelse, der tilnærmer medlemsstaternes strafferetlige bestemmelser og sanktioner, og som gør, at en dommer i en medlemsstat kan udstede en arrestordre mod kriminelle, der bedriver handel med mennesker.

Denne rammeafgørelse skulle have været overført til national lovgivning seneste august 2004. Vi afventer stadig en evalueringsrapport om medlemsstaternes foranstaltninger, og om de alle har implementeret rammeafgørelsen.

Hvad angår det operative plan, tror jeg, at det først og fremmest gælder om at styrke Europol, der ikke udnyttes i tilstrækkelig grad. Dernæst må der lægges øget vægt på en hurtig og samlet indsats for ofrene, der bør tilbydes øjeblikkelig assistance, og på udveksling af oplysninger og statistiske data, som kommissæren også var inde på i sit indlæg.

  Edite Estrela (PSE). - (PT) Fru formand, hr. næstformand i Kommissionen, kære kolleger, handel med mennesker er en forbydelse, der må bekæmpes med alle midler. Hvert år indfanges mere end 700.000 kvinder og børn af smuglernetværkene. I Europa er 100.000 kvinder hvert år offer for menneskehandel og udsættes for handlinger, der krænker deres fysiske integritet og skader deres mentale sundhed.

Handel med kvinder og børn er den hurtigst voksende kriminelle aktivitet, og det er velkendt, at problemet forværres, når der foregår store sportsbegivenheder. Handel med kvinder har forbindelse med ulovlig indvandring. Tusinder af fattige kvinder lokkes med løfter om ordentligt og vellønnet arbejde for at blive tvunget ud i prostitution.

På baggrund af alt det, der her er sagt, er verdensmesterskaberne i fodbold en god anledning for Kommissionen til at yde en eksemplarisk indsats imod handel med mennesker og seksuel udnyttelse af kvinder og til at gennemføre programmer med sigte på social integration og rehabilitering af kvinder samt juridisk, medicinsk, psykologisk og sproglig bistand.

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE). - (EL) Fru formand, udnyttelsen af kvinder og børn gennem tvangsprostitution i anledning af og omkring større sportsarrangementer er en af vor tids svøber. I en tid, hvor ligestilling mellem mænd og kvinder, ret til at tænke frit og menneskerettigheder står i centrum for vores interesser og tanker, mener jeg, at det er en forhånelse, at det frie og demokratiske EU's åbne grænser giver mulighed for og tilflugtssted til organiseret kriminalitet i form af tvangsprostitution af kvinder og børn.

Antallet i forbindelse med VM i Tyskland trodser enhver beskrivelse. Det er umuligt at forestille sig de 40.000, 50.000 eller 100.000 kvinder og børn fra hele verden, som vil oversvømme det europæiske land i en fælles aktion. Kvinder og børn, der på grund af deres fattigdom og den internationale offentlige menings manglende evne til at løse problemet vil blive ofret på den kommercielle sex' alter som prostituerede.

Hr. kommissær, rådgivning eller vedtagelse af national lovgivning er ikke nok til at bekæmpe dette fænomen. Det er ikke nok til at forhindre alvorlige sygdomme, som truer helbredet som følge af købesex, at man sætter sin lid til gratis uddeling af tusinder eller millioner af kondomer, som vi har set det ved større sportsarrangementer. Det er vores pligt ikke stiltiende at legalisere ydmygelsen af kvinder og børn, der, med samfundet, kastes for de kommercielle interessers løver gennem grov prostitution.

Hr. kommissær, jeg vil slutte med at nævne, at De foreslog den 25. marts som en international dag for kampen mod menneskehandel under Deres besøg i Athen for nylig. Jeg vil bede Dem om at skyde det en dag, da den 25. marts er en nationaldag i Grækenland, en af de største højtideligholdelser i vores historie. Vi respekterer kvinder, men vi respekterer også nationaldage. På forhånd tak.

FORSÆDE: Janusz ONYSZKIEWICZ
Næstformand

  Formanden. - Jeg har modtaget et beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Godfrey Bloom (IND/DEM). - (EN) Menneskehandel, eller slaveri som vi plejede at kalde det, som det britiske imperium standsede med flåden bag sin politik, er nu en sørgelig kendsgerning under det nye imperium i Bruxelles. Denne foragtelige handel bliver utilsigtet fremmet af en politisk dagsorden, der styres af mandehadende lesbiske uden kendskab til eller forståelse af den virkelige verden. Hvis De tvivler på det, så klik ind på deres hjemmeside og døm selv.

(1) Se protokollen.

18. Virksomhedsflytning og regionaludvikling (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Alain Hutchinson for Regionaludviklingsudvalget om virksomhedsudflytning og regionaludvikling (2004/2254(INI)) (A6-0013/2006).

  Alain Hutchinson (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, emnet for min betænkning - virksomhedsudflytning - er et følsomt, men alligevel aktuelt emne. Det gik med det samme op for mig, at det havde en ømtålelig side, da jeg fremlagde det første udkast til betænkning i Regionaludviklingsudvalget. Jeg har aldrig, selv om jeg stadig er et ungt parlamentsmedlem, oplevet en så ophedet udvalgsdebat. Tilbage står, at indsigt ofte opstår, når idéer støder sammen, og jeg tror, at det er lykkedes os at udarbejde en god afvejet tekst, i hvilken der gives udtryk for en række interessante tanker. Vi kan anvende dem til at afmystificere, tydeliggøre og få bedre hold på de komplekse mekanismer i et reelt samfundsproblem. Jeg vil også udnytte den tildelte tid til at takke skyggeordførerne og alle mine kolleger, som har deltaget i udarbejdelse af denne betænkning.

Mine damer og herrer, der er en hel del her i Parlamentet - måske ikke i aften, men generelt - som har kunnet konstatere, at virksomhedsflytninger som oftest har væsentlige økonomiske konsekvenser for de berørte regioner. En virksomhedsudflytning betyder imidlertid også tab af arbejdspladser og tragedier for de familier, der bliver ofre for dem, og det berører os.

Endvidere bemærkede jeg under udarbejdelsen af betænkningen indledningsvis, at det europæiske statistiske instrument på dette område er svagt. Jeg konstaterede også, at Parlamentet allerede havde behandlet dette emne i form af andre betænkninger. I en første beslutning af 13. marts 2003 om lukning af virksomheder, der har modtaget finansiel EU-støtte, påpegede Parlamentet den store risiko, som virksomhedsudflytninger udgør for det primære mål med regionalpolitik, nemlig økonomisk og social samhørighed. Derefter kom beslutningen af 6. juli 2005 fra vores kollega, hr. Hatzidakis, om reformen af strukturfondene. I den forbindelse havde Parlamentet stillet flere forslag vedrørende virksomhedsudflytninger.

I min betænkning genoptager jeg selvfølgelig tankerne i de beslutninger, som Parlamentet tidligere har stemt om. Jeg har forsøgt at genoptage hovedprincipperne fra disse forslag. Efter at have påpeget, at formålet med regionaludviklingspolitik er at fremme EU-regioners udvikling, og at offentlig støtte ikke bør have til formål at tilskynde til udflytning af økonomiske aktiviteter, foreslås det i den betænkning, som Regionaludviklingsudvalget har vedtaget, både på EU-plan og nationalt plan at gennemføre foranstaltninger til imødegåelse af eventuelle negative virkninger af udflytningerne på den økonomiske udvikling og de alvorlige sociale konsekvenser som følge af udflytningerne.

Vi anmoder om at få stillet et instrument til rådighed, som vil give os adgang til mere præcise oplysninger. Vi foreslår derfor at overdrage Dublin-Observatoriet den opgave at undersøge, evaluere og følge op på udflytningerne og deres økonomiske og sociale følgevirkninger og konsekvenserne for samhørighedspolitikken og den regionale udvikling. Som supplement til dette redskab og i mangel af en bedre koordinering af vores nationale sociale systemer mener Regionaludviklingsudvalget, at det er blevet nødvendigt at iværksætte en global europæisk strategi for forebyggelse, ledsagelse og opfølgning af virksomhedsudflytninger inden for og uden for EU. Vi foreslår en række foranstaltninger, som vi beskriver meget konkret i betænkningen.

For det første opfordrer vi Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at opfylde det, der efter min mening er et af de væsentlige krav i betænkningen, nemlig at undgå, at den europæiske regionalpolitik giver incitament til udflytning af virksomheder.

For det andet støtter vi Kommissionens forslag om at straffe virksomheder, der har modtaget økonomisk støtte fra EU og inden for syv år fra bevilling af støtten udflytter deres virksomhed. Vi anmoder ligeledes om, at hvis disse virksomheder ikke overholder nationale og internationale retsregler, kan de ikke modtage offentlig støtte på tilflytningsstedet.

Vi opfordrer Kommissionen til at overveje foranstaltninger med hensyn til udflytninger, som jeg vil kalde omvendt udflytning, dvs. udflytninger, der fører til forringelser i arbejdsbetingelserne, uden at virksomhedens aktiviteter udflyttes. Vi mener, at bevilling og fortsat udbetaling af offentlig støtte til virksomheder skal være afhængig af præcise forpligtelser omkring beskæftigelse og lokaludvikling. Vi anmoder Kommissionen om at udarbejde et regelsæt, der i højere grad straffer virksomheder, der har modtaget offentlig støtte, og som flytter hele eller en del af deres drift ud af EU. Vi opfordrer også Kommissionen til at arbejde for at få indarbejdet sociale klausuler i de internationale aftaler samt til at gennemførelsen af disse sociale klausuler skal bakkes op af positive tiltag og incitamenter for lande og virksomheder, der overholder disse bestemmelser. Vi støtter Kommissionens forslag om at oprette en globaliseringsfond, der skal forebygge og afhjælpe de økonomiske og sociale konsekvenser af omstrukturering og virksomhedsudflytning.

Endelig mener Regionaludviklingsudvalget, at konsekvenserne af de mange virksomhedsudflytninger skal føre til en åben og konstruktiv holdning til spørgsmålet om, hvorvidt Fællesskabet skal have en decideret social dimension. I den forbindelse mener vi, at den sociale dialog skal spille en afgørende rolle, når det drejer sig om at forebygge virksomhedsudflytninger og afhjælpe virkningerne heraf.

Mine damer og herrer, som vi alle ved, og som det har været sagt ofte nok, har EU været igennem en betydelig krise i den sidste tid. Det alvorlige ved denne krise er, at europæerne uden tvivl har mistet tilliden til og interessen for dette fantastiske projekt, som europæisk integration er. Hvad enten det bliver ved hjælp af denne beslutning om virksomhedsudflytninger eller ved hjælp af andre tekster, har medlemmerne af Europa-Parlamentet, som er valgt af EU-borgerne, pligt til at lytte til disse bekymringer. Efter min mening indeholder den betænkning, som vi har stemt om i udvalget, en række interessante områder til yderligere overvejelse, og den er et svar på de berettigede spørgsmål, som vores medborgere stiller om dette emne.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, jeg vil lykønske ordføreren, hr. Hutchinson, og takke ham og Regionaludviklingsudvalget for denne enestående betænkning om et følsomt emne, der har været genstand for omfattende debat i de forskellige medlemsstater i løbet af de seneste måneder.

Uden at undervurdere spørgsmålets følsomme karakter vil jeg gerne minde Dem om, at etableringsretten overalt i Fællesskabet er en grundlæggende frihedsrettighed og en hjørnesten i det indre marked. Det har ødelæggende virkninger at tilskynde til eller forbyde investeringsbeslutninger. Specialisering og ændring af det sted, hvor den økonomiske aktivitet udøves, er et led i den økonomiske udvikling og er nødvendigt, hvis vi ønsker vækst og flere og bedre job.

Kommissionen er imidlertid udmærket klar over, at virksomhedsudflytninger, som hr. Hutchinson understregede tidligere, og tab af arbejdspladser i Unionen er meget bekymrende fænomener. Vi kan naturligvis ikke gribe ind i virksomheders eller foretagenders beslutninger i forbindelse med deres arbejde, men vi er fast besluttede på at dæmpe de sociale følger af den slags beslutninger.

Målet med strukturfondene i både den nuværende og den kommende programmeringsperiode er jobskabelse, vækst og yderligere økonomisk fremgang. De er fleksible og kan udmærket mildne og begrænse de vanskeligheder, der er opstået i regionerne og for borgerne som følge af en virksomheds beslutning om at lukke og udflytte alle eller dele af sine økonomiske aktiviteter til en anden medlemsstat eller til et tredjeland.

I henhold til både nuværende og fremtidige bestemmelser, som endnu ikke er vedtaget, skal enhver virksomhed, der modtager støtte fra EU's strukturfonde og flytter ud inden fem år efter modtagelsen af støtte, betale støtten tilbage. Denne regel vil føre til, at virksomheder ikke længere vil benytte sig af subsidy hopping.

Til sidst vil jeg gerne forsikre Dem for, at Kommissionen nøje vil undersøge ethvert konkret forslag, som Parlamentet måtte stille i forbindelse med debatter om fremtidige bestemmelser.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, ærede medlemmer, det er velkendt, at virksomhedsflytninger har alvorlige følger i flere EU-lande i form af stigende arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse samt blokeret udvikling i store områder, især lande med svag økonomi som Portugal, der præges af de såkaldte traditionelle industrier, der fremstiller tekstilvarer og beklædning, skotøj og kabler.

Som det siges i udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, berører virksomhedsflytning ikke kun disse såkaldte traditionelle industrier, men også kapitalintensive industrier som stål-, fly-, maskin-, elektronik- og skibsbygningsindustrien samt vigtige områder inden for servicesektoren som softwareudvikling, finansielle tjenesteydelser, informationstjenesteydelser og logistiske tjenesteydelser.

Det glæder mig, at Regionaludviklingsudvalget og dets ordfører har taget vel imod de fleste af de betragtninger, som Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har fremført, herunder indarbejdelse af sociale klausuler i de internationale aftaler på grundlag af ILO-konventionerne for at sikre, at landene og virksomhederne overholder dem, selv om jeg personligt mener, at disse foranstaltninger ikke er tilstrækkelige. Som vi allerede gav udtryk for under Europa-Parlamentets debat og afstemning om beslutningsforslag af den 13. marts 2003 om lukning af virksomheder efter modtagelse af økonomisk støtte fra EU, er det derudover vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne griber ind for at standse denne formelige økonomiske og sociale plage, hvis eneste gavn er større profitter til multinationale virksomheder og økonomiske grupper, der ikke viser den mindste sociale ansvarlighed.

Det er helt afgørende, at denne debat får nogle praktiske følger, der sikrer arbejdstagernes rettigheder, og så der ikke i en eneste af EU's medlemsstater mere ydes finansiel støtte til økonomiske grupper, i hvis spor der efterlades virksomhedsflytninger og arbejdsløshed.

Kommissionen må i samarbejde med medlemsstaterne og under hensyntagen til de europæiske samarbejdsudvalgs synspunkter udarbejde og offentliggøre en sort liste over de virksomheder og økonomiske og/eller finansielle grupper, der benytter virksomhedsflytninger til at øge deres profit, og kræve tilbagebetaling af den ydede støtte. Samtidig må der indføres strengere krav om sikring af beskæftigelse og regional udvikling i kommende lovgivning om europæiske midler.

  László Surján, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Hr. formand, Regionaludviklingsudvalget støttede denne betænkning med et stort flertal. Ordføreren måtte samordne diametralt modsatte holdninger og fortjener vores tak.

Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har aldrig støttet begrænsninger af frihedsrettigheder, i dette tilfælde f.eks. kapitalens frie bevægelighed. Vores kompromis var baseret på dette princip, og vi må også i fremtiden fortsat afvise at forvente løsninger på lokale problemer baseret på begrænsning af frihedsrettigheder. Desværre har vi allerede for ikke ret længe siden set et alarmerende eksempel på dette i forbindelse med tjenesteydelsesdirektivet.

Protektionisme foranlediget af egoisme og frygt vil altid have uønskede følger. Der har været en produktionsvækst i lande, hvor arbejdsmarkedet blev åbnet for arbejdstagere fra nye medlemsstater, og ledigheden er faktisk faldet. I andre områder flyttede nogle virksomheder ud til regioner med lavere lønninger. Virksomhedsudflytninger skaber mange bekymringer. Hvis virksomhedsejere kun tænker på fortjeneste, kan de muligvis øge deres indtægtsniveau, men de ville skade andre. Stigende aktieudbytter er ingen trøst for arbejdstagere, der mister deres job, fordi deres virksomhed flyttede ud til et udviklingsland eller bare til en anden region i EU.

Derfor må vi finde passende måder at styrke det fælles bedste på, men jeg er bange for, at ingen lov nogensinde kan erstatte følelsen af gensidigt ansvar mellem ejere og arbejdstagere til gavn for begge parter. Forholdet mellem ejer og arbejdstager vil kun få et menneskeligt ansigt, hvis det er baseret på ikke bare økonomiske, men også etiske hensyn. Derfor er jeg sikker på, at vi i vores søgen efter nye veje og nye løsninger må vende tilbage til spørgsmålet om virksomhedsudflytninger.

  Constanze Angela Krehl, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, det glæder mig, at det er lykkedes ordføreren at skabe så bredt et kompromis for denne betænkning - der var jo betydelige meningsforskelle i udvalget. Det er et kompromis, som jeg fuldt ud bakker op om.

Der er tre ting, jeg gerne vil fremhæve. For det første var det en interessant erkendelse for mig, at det er de færreste af de virksomheder, som flytter deres virksomhed til udlandet, der reelt modtager europæisk støtte, dvs. støtte fra europæiske skattemidler, og da samhørigheds- og strukturpolitikken beror på solidaritet med svagere regioner, tror jeg ikke, at nogen her i Parlamentet vil underminere dem.

For det andet har vi brug for mere åbenhed med hensyn til hvilke virksomheder, der modtager støtte, sådan at vi kan tydeliggøre over for vores vælgere, hvad vi gør, og hvad vi støtter i EU. Vi går i hvert fald ikke ind for subsidy hopping.

For det tredje er det nødvendigt med et redskab i forbindelse med virksomhedsudflytninger, som har reduktion af arbejdspladser til følge, således at vi kan hjælpe de berørte. Globaliseringsfonden kunne være et sådant redskab.

  Jean Marie Beaupuy, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, det glæder mig at se, at vi efter de mange arbejdstimer, vi har brugt på vores kollega, hr. Hutchinsons betænkning, som mine to kolleger lige har sagt, er nået til om ikke fuld enighed så i det mindste til enighed om de fleste punkter.

Jeg vil vende tilbage til den oprindelige betænkning og til denne bemærkning, og jeg tror, at vi selvfølgelig skal tage hensyn til det, der motiverede Alain Hutchinson, nemlig det chok som en virksomhedsudflytning er for de berørte arbejdstagere og den berørte region, da enhver udflytning af en stor arbejdsstyrke er en traumatisk oplevelse både for de ansatte og for regionen.

Som ordføreren også sagde, er det ikke acceptabelt, at visse virksomhedsledere bruger pengeafpresning. Vi skal imidlertid påpege, at i en fri økonomi er der inden for vores egne regioner - da virksomhedsudflytninger sommetider foregår inden for medlemsstaterne - forskelle i lønninger og teknisk konkurrenceevne, der betyder, at en virksomhed kan blive nødt til at flytte en del af produktionsanlægget, uanset om den fremstiller varer eller tjenesteydelser.

Endelig skal vi ikke glemme, at vi i henhold til Den europæiske Fællesakt fra 1986 skal fremme fri bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser i medlemsstaterne. Inden vi begynder at tale om virksomhedsudflytning, skal vi stille følgende grundlæggende spørgsmål: Hvis en virksomhed, som skal være rustet til konkurrence, og som skal levere en tjenesteydelse til dens kunder, ikke flytter virksomheden ud, hvad gør den så? Jeg taler ikke om skurke her. Jeg taler om en række virksomheder, der har skullet træffe dette valg. En del af dem har faktisk klaret sig godt ved at skabe og udvikle deres forsknings- og udviklingsafdeling, ved at skabe nye markeder og ved en vellykket udflytning af en del af deres aktiviteter.

Som konklusion vil jeg understrege, at som fru Krehl sagde, er det vigtigt, at EU ikke anvender sine midler uhensigtsmæssigt ved at støtte virksomhedsudflytninger. Vi skal i stedet anvende de tilgængelige midler til at støtte arbejdstagerne og de regioner, der får problemer, når sådanne udflytninger virkelig finder sted.

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, subsidy hopping er et yndet afpresningsmiddel i EU, og det går helt klart ud over skatteyderne. Det er et spil, der ikke kun er blevet spillet siden de 10 nye medlemsstaters tiltrædelse, tværtimod blev en virksomhed fra Bremen, som netop havde modtaget støttemidler, lokket til det svenske mål 2-område kort efter Sveriges tiltrædelse. Effekten var en modarbejdelse af de offentlige tiltag mod arbejdsløsheden i Bremen.

Eksemplet viser, hvad det handler om her. Det handler ikke om at begrænse etableringsretten, men snarere om, at virksomheder, der modtager offentlig støtte, skal forpligte sig til at skabe arbejdspladser i regionen, og det skal fastlægges på en bindende måde.

Kommissionen har foreslået en periode på fem år, hvilket efter min mening er alt for lidt. Det er rent symbolsk og har i det hele taget ingen effekt. Hvis man tænker på, at virksomhedernes investeringer støttes med op til 50 % via offentlige midler, skal dette tidsrum være længere - mindst syv år, hvilket var den tidligere Kommissions forslag. Fem år er en betydelig reduktion, og selv syv år er meget lidt i dette tilfælde. Hvis vi reelt ønsker at begrænse subsidy hopping, har vi brug for denne længere periode.

Jeg synes, at hr. Hutchinsons betænkning tager fat i nogle væsentlige punkter, og at det er en vigtig betænkning. Jeg forventer, at Kommissionen genovervejer denne femårsperiode, som med en støtte i den størrelsesorden også er konkurrenceforvridende. Jeg forventer, at Kommissionen tager Parlamentets anbefaling, nemlig syv år, med i sin støtteforordning, og at Kommissionen desuden øger kontrollen med de virksomheder, der gør brug af den slags subsidy hopping, og sætter dem på den sorte liste, sådan som ordføreren har foreslået det.

  Pedro Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) For nøjagtig tre år siden vedtog Parlamentet den 13. marts 2003 - efter arbejdernes langvarige kampe for at bevare deres arbejdspladser, og for at virksomheder som C & J Clark i Portugal skulle kunne bestå - en beslutning med en række henstillinger om lukning af virksomheder efter modtagelse af økonomisk støtte fra EU.

Hvad har Kommissionen så gjort for at føre disse henstillinger ud i livet i løbet af disse tre år? Hvad har den gjort for at gøre EU-støtte betinget af langsigtede forpligtelser, hvad angår beskæftigelsen og udviklingen af lokalområdet? Har Kommissionen givet adgang til registret over manglende opfyldelse af kontrakter begået af virksomheder, der er flyttet ud, og som direkte eller indirekte har nydt godt af offentlige støtteforanstaltninger? Hvor ofte har Kommissionen afslået at yde støtte fra fællesskabsprogrammer til virksomheder, der ikke respekterer deres forpligtelser, eller krævet tilbagebetaling af sådan støtte? Hvilke konkrete foranstaltninger har den indført for arbejdstagerne og til økonomisk genopbygning af de berørte regioner? Har Kommissionen udarbejdet den foreslåede adfærdskodeks for at undgå støtte til virksomhedsflytninger?

Svaret på disse spørgsmål fremgår med al ønskelig tydelighed af denne betænkning, der - efter tre år - igen indeholder de samme henstillinger til Kommissionen. Virksomhederne synes at se udflytninger som en investering. Ved at modtage offentlige begunstigelser og støtte og ved at udnytte billig arbejdskraft uden rettigheder prøver de at skaffe sig størst mulig profit på kortest mulig tid, indtil de finder et mere rentabelt alternativ og flytter, ofte uden at opfylde de indgåede forpligtelser og uden hensyn til de særdeles alvorlige sociale og økonomiske skader, som de forårsager.

Virksomhedsflytning fungerer således som en konstant trussel over for arbejdstagerne, som et pressionsmiddel til at sænke lønningerne, forlænge arbejdstiden og skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked, altså mindske arbejdstagernes rettigheder. Vi foreslår derfor, at der vedtages lovgivning for at imødegå virksomhedsflytninger, så vi ikke om tre år skal have den samme debat nok en gang.

  Graham Booth, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne fokusere på begrebet direkte statsstøtte som et redskab for regionaludviklingen, som hr. Hutchinson henviser til i sin betænkning. Det er et begreb, der er nøje forbundet med idéen om strukturfonde og regional samhørighed, og mit land, Det Forenede Kongerige, betaler en høj pris inden for EU som resultat deraf.

Ordføreren opfordrede til, at virksomheder, der har fået offentlig støtte, og derpå er flyttet inden for EU, skal afskæres fra at få statsstøtte eller støtte fra strukturfondene i syv år. Men hvad med respekterede virksomheder, der helt efter reglerne har ansøgt om statsstøtte, ikke fået noget svar fra den britiske regering på grund af forsinkelser af det grønne lys fra Kommissionen, og så er flyttet til en anden del af EU, der passer bedre til Bruxelles' idé om samhørighed og derfor er helt fri for samme obstruktion?

I 2002 anmodede Peugeot Kommissionen om at godkende en pakke med statslig bistand til at bygge den nye 207-model i Ryton i West Midlands i England. Mere end to år senere, mens der stadig ikke var kommet noget svar fra Kommissionen, gav Peugeot op og meddelte, at 207'eren ville blive bygget i Frankrig og Slovakiet. Uden tvivl så Bruxelles det som en økonomisk mission, der var vel gennemført. I mellemtiden står Ryton over for en usikker fremtid. Når produktionen af 206-modellen - der er blevet bygget der så godt og så konkurrencedygtigt indtil nu - hører op, så formoder jeg, at man, hvis fabrikken lukker efter mange års produktion under forskellige ejere, kan beskrive det som en slags virksomhedsflytning. Men det er næppe Peugeots fejl. Måske burde man i stedet for give Kommissionen karantæne i syv år fra at udtale sig om statsstøtte og overregulere erhvervslivet. Det ville man i hvert fald råbe hurra for i West Midlands i England, hvor faglærte arbejdere lider under EU's økonomiske politik.

For at gnide salt i arbejdsstyrkens sår hører vi nu, at Peugeot har indgået en aftale med Kia Motors om at bygge 206'eren i Indonesien, sammen med ubekræftede rygter om, at 207'eren også vil blive bygget der. Intet kunne bedre illustrere vankundigheden i EU's økonomi. Hvis vi ønsker en forøgelse af beskæftigelsen, bør vi finde en passende balance mellem regulering og fleksibilitet for erhvervslivet. Overdreven regulering skaber kunstige arbejdspladser, som der ikke er økonomisk begrundelse for.

  Seán Ó Neachtain, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg glæder mig over denne betænkning af hr. Hutchinson om virksomhedsflytning og regional udvikling. Den fokuserer på betydningen af EU's samhørighedspolitik som et middel til at afhjælpe ulighederne i regioner, som halter bagefter.

Jeg kommer fra et land, der har haft gavn af EU's strukturfonde. Derfor glæder jeg mig over dette fra et irsk synspunkt, men i særdeleshed når det gælder min egen region - det vestlige og nordvestlige Irland. Det består overvejende af landdistrikter - 70 % af befolkningen lever i sådanne - og er derfor mere sårbart end de fleste over for virkningerne af virksomhedsflytninger. Europa må beskytte regioner som det vestlige og nordvestlige Irland, særligt for så vidt angår bosættelsesmønsteret, der kun kan opretholdes ved en afbalanceret regional udvikling. Europa må insistere på, at man tager fat på underskud med hensyn til infrastruktur, særligt på områder som transport, energi og moderne bredbåndskommunikation. Disse mangler hindrer regional konkurrencedygtighed.

I denne forbindelse glæder jeg mig meget over Kommissionens godkendelse i sidste uge af den irske regerings beslutning om at bruge 170 millioner euro på at udstrække bredbåndsnettet over 70 byer i hele landet. Sådanne foranstaltninger vil hjælpe på regionernes konkurrencedygtighed, tiltrække mobile investeringer og forhåbentlig modvirke tendensen til, at virksomheder slår sig ned på steder, der allerede er overfyldte. Det er det stærkeste forsvar mod virksomhedsflytning og for en styrkelse af de regioner, der trænger mest til hjælp.

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Hr. formand, jeg ønsker naturligvis ikke, at EU's skatteyderes penge skal finansiere udvikling af virksomheder, der flytter ud af EU eller ikke følger spillets regler. Alligevel forkaster jeg fuldstændig denne betænkning, fordi jeg mener, at det er et udtryk for dyb misforståelse af den globale økonomi at pålægge virksomheder, at de ikke må udflytte deres aktiviteter i syv år.

Det er mig også umuligt at forstå, hvorfor en virksomhed i EU ikke skulle have lov til at flytte til et andet område, hvis der er konkurrence mellem de typer statsstøtte, som de enkelte medlemsstater tilbyder. En blokering af virksomhedernes mulighed for at flytte vil ikke sikre beskyttelsen af bæredygtig beskæftigelse, den vil blot overbelaste et allerede usmidigt beskæftigelses- og højbeskatningssystem med yderligere ubevægelighed. Dette vil afføde mere meningsløst bureaukrati og yderligere udbredelse af den tåbelige strategi om at kæmpe imod virksomhedsudflytninger. Embedsmænd kæmper en formålsløs kamp og slås med vejrmøller med EU's skatteyderes penge. Sagt på en anden måde bliver kapital altid kanaliseret derhen, hvor den værdsættes mest, og den vil ikke følge de instruktioner, som Parlamentet eller Kommissionen giver.

  Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, Europa-Parlamentet ønsker tydeligvis ikke i Hutchinson-betænkningen at forbyde virksomheder at flytte ud til andre lande. Dette ville være begrænsende og udemokratisk. Vi, i hvert fald Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, ved, at en virksomhed er nødt til at være konkurrencedygtig for at kunne overleve, og de enkelte medlemsstater er nødt til at have et skattemæssigt og generelt økonomisk system, der tiltrækker investeringer i de enkelte medlemsstater.

Alligevel bør EU ikke tilskynde til den stadige udflytning af virksomheder med ressourcer fra EU's budget. Det er grunden til, at det i Hutchinson-betænkningen endnu en gang foreslås at straffe virksomheder, der har modtaget økonomisk støtte fra EU og inden for syv år fra bevilling af støtten udflytter deres virksomhed. Det foreslås også, at virksomheder, der har modtaget statsstøtte - navnlig virksomheder, der ikke har overholdt alle støttebetingelser - ikke kan modtage statsstøtte på tilflytningsstedet og heller ikke kan modtage støtte fra strukturfondene i fremtiden.

Det påpeges også i Hutchinson-betænkningen, at vi må være endnu mere strikse over for virksomheder, der flytter ud til lande uden for EU. Jeg mener, at Europa-Parlamentets forslag er realistiske og er en afbalanceret løsning på et aktuelt problem. Jeg vil også gerne fremhæve forslaget i Hutchinson-betænkningen om globaliseringsfonden. Vi bifalder Kommissionens forslag og mener, at globaliseringsfonden snart bliver oprettet for at afhjælpe de negative følger af denne moderne situation, som giver alle en mulighed, men også indebærer risici, som skal begrænses effektivt.

  Gábor Harangozó (PSE). - (HU) Hr. formand, på et tidligere tidspunkt lod det til, at mange forsøgte at bruge denne debat til at skabe endnu et skel mellem de gamle og de nye medlemsstater i EU. Det er vores opgave at udarbejde bestemmelser, der kan sikre et bedre og sikrere Europa under udvidelse i hver enkelt medlemsstat og for hver enkelt borger. Hvis bestemmelserne ikke er gode, er der mulighed for, at samhørighedspolitikken, som er baseret på solidaritet - en af vores vigtigste grundlæggende værdier - vil hjælpe de mest underudviklede regioner, men den kan skabe usikkerhed og sårbarhed i andre.

Ordføreren stod over for den vanskelige opgave at sikre, at spørgsmålet om virksomhedsudflytninger ikke bliver endnu et skel mellem Øst og Vest, men et nyt skridt hen imod forening af Europa. Ordførerens arbejde har ført til mere afbalancerede forslag, som for størstedelens vedkommende kan sikre, at målene med regionalpolitikken nås, og de styrker den sociale og økonomiske sikkerhed for arbejdstagerne i alle 25 medlemsstater. Jeg lykønsker ordføreren.

  Alfonso Andria (ALDE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, også jeg vil gerne lykønske hr. Hutchinson med det glimrende arbejde, han har udført. Der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt at føre effektive politikker for at bekæmpe skattemæssig dumping i de forskellige medlemsstater.

Beslutningen om at flytte produktionen inden for EU kan dog, hvis den træffes på baggrund af det ene lands større konkurrencedygtighed end det andet, gavne den europæiske økonomi som helhed. En helt anden - og bekymrende - ting er til gengæld fænomenet med virksomhedsflytninger til lande uden for EU, der som regel skyldes den noget mere slappe arbejdslovgivning i mange tredjelande.

Der er ingen tvivl om, at den europæiske socialmodel er dyr, og det er først og fremmest vores virksomheders konkurrenceevne, der betaler prisen for det, men det betyder ikke, at vi kan acceptere kompromiser efter laveste fællesnævner. For det første er det nødvendigt at fremme den europæiske produktion, hvad angår kvalitet og specialisering, og for det andet er det nødvendigt at indføre foranstaltninger, der tager sigte på at mindske de sociale udgifter ved virkningsflytning ved hjælp af indgreb, hvor man sørger for uddannelse og omstilling af arbejdstagerne i de regioner, der er ramt af omstruktureringer.

Vi har været inde på et sådant spørgsmål før, nemlig da Parlamentet drøftede krisen i stålsektoren med særlig henvisning til Thyssen Krupp-sagen i Terni i Italien. Jeg er enig i, at der skal være strenge straffe til de virksomheder, som modtager offentlig støtte - hvad enten det er EU-støtte eller statsstøtte - og som beslutter at flytte en del af deres produktion til et tredjeland.

Det var, hvad jeg havde at sige, hr. formand. Til sidst vil jeg blot gentage forslaget om, at der indføres et europæisk mærke for produkter, som er fremstillet 100 % på EU's område. Dette er efter min mening et vigtigt incitament til at producere i EU.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, i sidste måned erklærede kommissær Danuta Hübner i et interview med en fransk erhvervsavis, at vi må lette udflytning inden for EU. For kommissæren er dette et af de grundlæggende principper for det indre marked, og anvendelsen af kunstige regler med henblik på at begrænse udflytning vil få negative følger for Fællesskabets virksomheders konkurrenceevne.

Men hvis Kommissionen ønsker at udvikle en konkurrencedygtig europæisk økonomi, ville det være en god idé at sørge for, at den ikke ødelægger den europæiske sociale model undervejs, at den ikke ødelægger arbejdstagernes rettigheder, eller i det mindste at den ikke skaber en situation, der tilskynder virksomhederne til at krænke dem. En konkurrencedygtig europæisk økonomi er ikke nogen dårlig udvikling for de europæiske arbejdstagere, men midlerne til at nå dette mål og planlægningsfilosofien har ikke skabt andet end problemer for arbejdstagerne.

Hutchinson-betænkningen er uden tvivl et fremskridt. Jeg bifalder og støtter betænkningen, fordi jeg er enig i det meste af den, men jeg vil også sige, at det er en af de få betænkninger i den senere tid med en socialdemokratisk ordfører, hvor det faktisk kan ses, at den er udarbejdet af en ægte socialdemokrat.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand, i mit indlæg til denne debat vil jeg gerne gøre Parlamentet opmærksom på to vigtige ting.

Udflytning, eller processen med at flytte økonomiske aktiviteter til udlandet, er en objektiv økonomisk proces. Den er en følge af nødvendigheden af at reagere på stadig hårdere konkurrence, som går hånd i hånd med nødvendigheden af at nedbringe produktionsomkostningerne. Det er rigtigt, at udflytning fører til tab af arbejdspladser i visse lande, men kun på kort sigt. Forskning har vist, at der på lang sigt skabes yderligere job efter udflytning.

En undersøgelse blandt 600 tyske virksomheder foretaget af McKenzie, en konsulentvirksomhed, har bekræftet, at overførsel af arbejdspladser til Østeuropa fremmer skabelsen af yderligere job i Tyskland. For 40 % af de undersøgte virksomheders vedkommende betød skabelsen af et job i udlandet, at der samtidig blev skabt tre nye job i Tyskland. Det samme gælder britiske og franske virksomheder, der investerer i udlandet.

Derfor er der ganske enkelt ingen økonomisk fornuft i at indføre administrative barrierer og økonomiske sanktioner for virksomheder, der ønsker at flytte ud, eller for lokale myndigheder, som stiller offentlig støtte til rådighed for at tiltrække investorer. Det er årsagen til, at jeg stemmer imod hr. Hutchinsons betænkning.

  Carl Lang (NI). - (FR) Hr. formand, som folkevalgt repræsentant for den franske region Nord-Pas de Calais, hvor industrien, særlig tekstilindustrien, hvert år mister tusindvis af arbejdspladser, kan jeg selvfølgelig tilslutte mig det forslag, i hvilket det foreslås, at støtte til virksomheder, der udflytter deres fabrikker, skal betales tilbage.

Det er et fornuftigt økonomisk og samfundsmæssigt forslag, som Den Nationale Front havde stillet under regionalvalgene i 2004 med hensyn til den støtte, som de regionale råd udbetalte.

Denne foranstaltning bliver, selv om den er vigtig, imidlertid ikke mere tilstrækkelig end oprettelsen den 1. marts af en europæisk globaliseringsfond. Hvad angår dette spørgsmål, reparerer Kommissionen blot med den ene, angiveligt sociale, arm, den skade, den har forvoldt med den anden ultraliberale arm.

Virksomhedsudflytninger er ikke uundgåelige, men de er en følge af EU's kommercielle ideologi. Ved at ødelægge økonomiske grænser udsætter denne ideologi de europæiske virksomheder for konkurrence fra koncerner med meget lave lønudgifter. Denne sociale dumping er ikke kun til fordel for ikke-europæiske lande, men foregår også inden for Europa. Der er således mange EU-direktiver, der yder egentlig støtte til virksomhedsudflytninger inden for medlemsstaterne og til nedjustering af sociallovgivningen.

Hvis vi skal have håb om at bevare vores arbejdspladser og livsstil, skal vi genetablere vores kommercielle grænser og indføre en social moms på importerede varer. Vi bliver på et tidspunkt nødt til at vælge mellem genindførelse af en national og europæisk beskyttelsespolitik og Deres politik med liberal fundamentalisme, der fører til udbredt social nedgang.

  Rolf Berend (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, kære kolleger, som bekendt er der i EU fri bevægelighed for personer, varer og kapital, sådan som det er fastlagt i EF-traktaten. Der kan derfor næppe kræves et absolut forbud mod frit valg af etableringssted, da et sådant forbud snarere vil hæmme de europæiske virksomheder og gøre dem immobile. Men det er nødvendigt at forstærke den frie bevægelighed, hvilket skal ske inden for rammerne af samhørighedspolitikken, og her er reformerne af strukturfondene og lovgivningen om statsstøtte en mulighed. Det er altså tvingende nødvendigt, at Kommissionen ved bevilling af støtte, også fra strukturfondenes midler, sikrer, at bevillingen af disse støttemidler er bundet til garantier på mellemlang sigt, garantier for beskæftigelse og varighed. Det er bestemt noget, Europa skal gøre noget ved.

I hr. Hutchinsons betænkning - også selv om der var ivrige diskussioner om den i udvalget - er det tydeligt, at støttemodtagende virksomheder er forpligtede til at realisere politikken om økonomisk, social og territorial samhørighed. Med andre ord betyder det, at den meste konsistente måde at formulere Kommissionens forslag i forbindelse med strukturfondene på er at specificere, at virksomheder, der har modtaget offentlige støttemidler, men ikke opfylder de forpligtelser, der er knyttet hertil, skal tilbagebetale disse midler, at de på ingen måde må modtage offentlig støtte til virksomhedernes nye placering, og at de skal udelukkes fra at modtage statslig støtte eller støtte fra strukturfondene i en periode på mindst fem år efter udflytningen, selv om en periode på syv år havde været bedre.

Med denne betænkning skal det understreges, at der må træffes alle nødvendige foranstaltninger for at undgå, at den europæiske regionalpolitik giver incitament til udflytning af virksomhederne, som kan føre til tab af arbejdspladser. Hr. Hutchinsons betænkning er i sin nuværende form velovervejet og bør godkendes.

  Jacky Henin (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, under pres fra det franske og hollandske nej til forfatningstraktaten beskæftiger Parlamentet sig endelig med virksomhedsudflytninger. Jeg kan tilslutte mig de foreslåede foranstaltninger. Der er et presserende behov for at gennemføre disse foranstaltninger, fordi hver dag bringer ødelæggelse af tusindvis af arbejdspladser. Jeg beklager, at vi på dette område kun er nået så langt som til at yde støtte i små doser, når det, der er brug for, er et drastisk middel.

Den relativt forsigtige strategi i betænkningen viser imidlertid den store selvmodsigelse, der præger EU's økonomiske politik. Konkurrence kan aldrig både være fuldstændig fri og uforvredet. Virksomheder gør brug af pengeafpresning og truer med at udflytte virksomheden for at tvinge de ansatte til at acceptere sociale betingelser, der ikke lever op til kravene i deres eget lands lovgivning. Denne sociale afpresning kobles sammen med skattemæssig pengeafpresning. Truslen om virksomhedsudflytning anvendes systematisk til at opnå skattelettelser.

Hvis vi med held skal bekæmpe virksomhedsudflytninger, skal beskatning og sociallovgivning i Europa hurtigt harmoniseres opad. Vi skal endvidere gøre en ende på Den Europæiske Centralbanks uafhængighed, som altid fremmer offentlig finansierings interesser på bekostning af arbejdsmarkedets interesser.

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand, Polen støtter virksomhedsudflytning inden for EU. Efter vores opfattelse er det at straffe virksomheder, som har flyttet deres aktiviteter, med et forbud imod at modtage EU-støtte i en periode på syv år urimeligt begrænsende, og det kan ikke retfærdiggøres. Det er vanskeligt at forstå, hvorfor virksomheder i EU skal forhindres i at reagere på markedets behov, når det er i både forbrugernes og producenternes interesse.

Vi er modstandere af, at der udarbejdes særlige lister over virksomheder, der er flyttet ud, fordi det er i strid med EU's grundlæggende principper. Vi opfordrer alle medlemmer af Parlamentet til at forkaste den slags urimelige bestemmelser. De overtræder principperne for det frie marked og er særligt ødelæggende for de nye medlemsstater.

  James Hugh Allister (NI). - (EN) Hr. formand, flytning af virksomheder til økonomier med lavere lønninger efterlader økonomiske og sociale problemer i sit kølvand, som deler snarere end forener Europas regioner. Inden for EU er det naturligvis til dels et produkt af den frie bevægelighed, som garanteres af traktaten, og man er begyndt at betragte dette som et virkeligt problem på grund af udvidelsens overvældende fart og omfang.

Med samhørighedsmidlerne, som er rettet mod de nye medlemsstater, ser situationen ud til at ville blive værre. Det vil føre til et udviklingsunderskud i andre europæiske regioner. Politikker, som letter virksomhedsflytninger, skader således den sociale samhørighed. Det, der omgående er behov for, er en stærkere politik med hensyn til at nægte EU-støtte og en mekanisme, der gør det muligt at få den tilbage fra enhver virksomhed, der flytter produktionen til en anden medlemsstat.

Fem år er alt for kort en periode. Der er ingen fremtid i at udplyndre de gamle medlemsstater for arbejdspladser for at udvikle de nye medlemsstater. EU's midler skal ikke benyttes hertil, ej heller bør vi lette mulighederne for virksomheder, der vil suge støttemidler til sig, og så flytte videre.

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer, vi behandler spørgsmålet om udflytninger i et forståeligt forsøg på at afbalancere virkningen af reglerne for det indre marked med støtten til samhørighedspolitikken og sikring af lige vilkår for Europas regioner. Vi må imidlertid ikke glemme, at vi ikke ville være nødt til at bekymre os om dette problem, hvis alle EU's principper, herunder den frie bevægelighed for tjenesteydelser og arbejdskraft, blev fulgt. Det faktum, at det egentlig kun er den frie bevægelighed for varer og kapital, der er mulig i dag, tilskynder mere eller mindre til udflytning af produktion til områder, hvor omkostningerne er lavere.

Regionalstøtte må rigtignok ikke forvride reglerne for det indre marked, og den europæiske regionalpolitik må ikke tilskynde til virksomhedsudflytninger. Det er imidlertid på dette punkt, at EU's indgriben i Europas økonomi bør høre op. Jeg accepterer ikke idéen om at beskytte ufleksible virksomheder og arbejdstagere. Efter min opfattelse repræsenterer en blokering af virksomhedsflytninger et brud på den frie bevægelighed, som er en af Det Europæiske Fællesskabs grundlæggende frihedsrettigheder. Jeg er principielt uenig med fru Schroedter og mener, at en femårig periode, hvor aktiviteter støttet af strukturfondene skal opretholdes, er længe nok, og at der ikke er nogen grund til at forlænge den. Denne periode bør være kædet sammen med det investeringsmål, som midlerne er øremærket til, og bør ikke overskride projektets reelle varighed og dets omfang. Det er forkert at lægge hindringer i vejen for erhvervsdrivende, som ønsker at flytte til steder, hvor de kan få en billigere og bedre uddannet arbejdskraft, som måske endda er af højere kvalitet. Det er heller ikke muligt at forhindre nationale regeringer i at forsøge at tiltrække udenlandske investeringer, ligesom det er umuligt at diktere medlemsstater, på hvilket niveau de skal indkræve direkte skatter.

Mine damer og herrer, hvis vi forsøger at undertrykke denne tendens, vil det føre til ugidelighed og spild i EU's økonomi. Det drejer sig om det frie marked, og principperne for det frie marked ville langsomt forsvinde, hvis der blev indført strengere bestemmelser om virksomhedsudflytninger. Hvad angår udflytninger, burde vi efter min opfattelse fokusere på virksomhedsudflytninger til lande uden for EU, som er det sande mareridt.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, flere og flere virksomheder lokkes mod øst på grund af lave lønomkostninger og tilsyneladende bedre produktionsbetingelser, og da det er dyrt at foretage en sådan virksomhedsudflytning, ønsker de forståeligt nok, at en sådan beslutning kan give dem ret til at modtage støttemidler fra EU.

Indtil dato har det hovedsageligt været de arbejdsintensive og lavteknologiske områder, der har været berørt. Nu tegner der sig også en mere og mere tydelig tendens inden for forskning og udvikling, og derfor må vi ikke lukke ørerne for alarmklokkernes ringen. Selv de største optimister må indse, at multinationale koncerner er ligeglade med, om de udnytter miljøet, ruinerer små og mellemstore virksomheder eller efterlader en hær af arbejdsløse bag sig. Det kan EU-midler og national støtte lige så lidt ændre på som syvårsgarantier, der dårligt er det papir værd, som de er skrevet på.

Spørgsmålet er ikke længere, om der bør være solidaritet eller konkurrence blandt medlemsstaterne. Nu handler det om vores europæiske økonomis overlevelse. Vores europæiske økonomi består ikke kun af store koncerner, hvis forskellige udflytninger vi skal finansiere, men også af små og mellemstore virksomheder, og de har i lige så høj grad behov for støtte og opbakning, og de har længe haft det behov.

  Jan Olbrycht (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, teksten i den beslutning, som vi skal stemme om, har været genstand for vanskelige indrømmelser og kompromiser. Alligevel vil jeg gøre Parlamentet opmærksom på nogle vigtige ting, der er blevet nævnt under debatten.

For det første påpeges det med rette i teksten, at der er fare for, at europæiske midler anvendes ukorrekt, hvis de anvendes til overførsel af produktion, når midlerne er forbundet med strukturelle interventionsområder i en bestemt region. Derfor er midlerne på en vis måde forbundet med den region.

For det andet har teksten en interventionistisk karakter og udgør en række forebyggende og repressive forslag.

For det tredje opfattes udflytning i denne tekst som en reel trussel, selv om der kun henvises til potentielt negative følger. Kun i begyndelsen af beslutningen nævnes det, at der kan være mange grunde til udflytning, og at de kan være forbundet med effektivitet og lønsomhed. Derefter fokuseres der udelukkende på negative mekanismer. I teksten er der kun en kort omtale af forskellen mellem intern og ekstern udflytning, og der fokuseres ikke nok på fremme af positive mekanismer, der ville tilskynde investorer til at forblive i EU. I teksten skelnes der heller ikke mellem mindre og større virksomheder i de forskellige kategorier, som det er tilfældet i forbindelse med offentlig støtte. I fremtiden bør tekster af denne art ledsages af tilbundsgående økonomiske analyser, hvor der redegøres for de økonomiske vilkår og produktionscyklussens varighed.

  Ambroise Guellec (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, fænomenet virksomhedsudflytning bekymrer EU som helhed, men nærmere bestemt de gamle medlemsstater. Endvidere ved vi hvorfor, da grundene hertil er blevet nævnt af vores kolleger. Det drejer sig om økonomisk globalisering og konkurrenceforvridning både socialt og skattemæssigt osv. Det er tydeligt, at dette emne utvivlsomt har haft indflydelse på den nylige forfatningsdebat, og vi i Frankrig er bekendt med følgerne.

Denne betænkning kommer derfor i rette tid, og jeg vil takke ordføreren for hans arbejde samt for de forbedringer, som Regionaludviklingsudvalget har tilført. Vi har nu en afbalanceret tekst. Den kan reelt medvirke til at styrke foranstaltninger til bekæmpelse af virksomhedsudflytninger og forebygge de negative virkninger, de kan have.

Jeg vil gerne fremhæve et bestemt punkt, og her drejer det sig virkelig om regionaludvikling. I betænkningen understreges betydningen af at anvende strukturfondene hensigtsmæssigt til at forebygge risikoen for kort-, mellem- og langsigtede virksomhedsudflytninger. Det drejer sig her hovedsagelig om den støtte, der ydes direkte til de økonomiske sektorer, som har brug for støtte, men det er klart, at en væsentlig faktor, der kan få virksomheder til at flytte, er produktionsenheders isolerede placering og ringe tilgængelighed. Det er derfor vigtigt, at den nye generation af strukturfonde, der afsættes til konkurrenceevne og beskæftigelse, bl.a. andet prioriterer områder, som forbedrer tilgængeligheden i regioner, som er meget ugunstigt stillede i denne henseende. Dette ville være den bedste måde at sikre, at økonomiske aktiviteter videreføres i disse regioner.

Jeg håber, at Kommissionen ud over at overveje anmodningerne og henstillingerne i betænkningen også tager godt imod denne særlige opfordring, som helt sikkert bliver fremsat, når de nye regionaludviklingsprogrammer skal udarbejdes.

  Hynek Fajmon (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg har nogle kritikpunkter til betænkningen om virksomhedsudflytning og regionaludvikling. Europa har i hele sin historie haft et godt kendskab til det fænomen, der betegnes som virksomhedsudflytning. Vi ser det for øjeblikket, og det vil utvivlsomt ske igen i fremtiden. Kort sagt leder mennesker og virksomheder efter det bedste sted, hvor de kan gennemføre deres idéer og fremstille deres tjenesteydelser og produkter, og det var, er og vil der ikke være noget forkert i. Dette er faktisk et udtryk for den rationelle adfærd, der er kernen i den europæiske civilisation. Kampen mod økonomisk rationalitet er vejen til europæisk fattigdom. Siden EU's oprettelse har det været bygget på spillerum for den frie bevægelighed for mennesker, varer, tjenesteydelser og kapital, herunder spillerum for europæiske virksomheder. Takket være liberaliseringspolitikken har de vesteuropæiske lande opnået en meget høj levestandard. Ikke ved at blokere deres markeder, men netop fordi de åbnede dem.

I denne betænkning foreslås det stik modsatte, nemlig en politik baseret på nye barrierer mod kapitalens bevægelighed, og det kan jeg under ingen omstændigheder acceptere. Problemet med europæisk støtte kontra kapitalens frie bevægelighed i EU eksisterer ganske vist. Løsningen er imidlertid ikke at stramme betingelserne for ydelse af støtte til virksomheder eller at binde støtten til det sted, hvor virksomheden har sine aktiviteter. Det, vi har brug for, er helt at bringe europæisk støtte til virksomheder til ophør. En sådan investering har ingen økonomisk berettigelse og vil bare føre til forvridning af det europæiske marked. Hvis Kommissionen mener, at udflytning er et problem, burde den lægge meget mere vægt på at forbedre forholdene for iværksættere og virksomheder. Den burde nøje overveje, om virksomheder ikke bliver drevet ud af EU af Kommissionens egen overregulering. Det er efter min opfattelse det, der sker for øjeblikket. Den europæiske lovgivningsmæssige byrde er for stor og bør begrænses hurtigst muligt. Så vil vi se en strøm af virksomheder til EU og øget beskæftigelse i EU.

  Markus Pieper (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, den europæiske strukturpolitiks rammebetingelser ændrer sig dramatisk. Globaliseringen fremskynder den strukturelle forandring, og virksomhederne oplever en stadigt stigende konkurrence. Samtidig stiger også valgmulighederne for, hvor produktionen kan placeres, i takt med at den verdensomspændende markedsøkonomi går sin sejrsgang. Den logiske konsekvens er, at virksomhederne hurtigere og hurtigere ændrer placering, og her agerer industrien. Med nye placeringer opstår der nye markeder, hvor varerne kan sælges, og omkostningstrykket tvinger industrien til at flytte til lande, hvor omkostningsniveauet er lavere, ikke kun inden for EU, men også til Asien eller Ukraine.

Virksomheder flyttes til udlandet, og de er et almindeligt udtryk for strukturforandringer. EU bør ikke lægge lovgivningsmæssige hindringer i vejen. Men det er også lige så klart, at vi ikke må yde støtte til ting, som for længst er blevet afgjort som et forretningspolitisk spørgsmål. Der er ikke nogen virksomhedsdrivende, der vil flytte sin virksomhed til udlandet på grund af en engangsstøtte - det sker kun, hvis faktorerne for virksomhedsplaceringen er rigtige. Derfor har denne udflytningsstøtte nogle følgevirkninger, og det er netop det, vi skal undgå i fremtiden - det er de europæiske strukturmidler for kostbare til.

Der er et andet argument imod støtte til virksomhedsudflytning. Det har en effekt på folks accept af den europæiske idé, hvis arbejdstagere på et sted, hvor en virksomhed tidligere lå, også må se deres egne skattepenge brugt til at betale for, at deres arbejdspladser flyttes et andet sted hen.

Vi beklager, at Kommissionen og også de tyske socialdemokrater benægter, at der finder en sådan udflytningsstøtte sted. Selvfølgelig er den europæiske støtte til regionerne med til at anspore disse unødvendige følgevirkninger. At kun enkelte eksempler er kendt, skyldes blot, at tærsklen for, hvornår sådanne ting skal indberettes, er sat alt for højt. Derfor opfordrer vi Kommissionen til at tage opfordringerne fra Parlamentet og Ministerrådet alvorligt. Vi kræver en juridisk gennemførlig bestemmelse, som en gang for alle forhindrer, at europæiske midler bliver brugt så nyttesløst.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, jeg takker både Dem og medlemmerne af Europa-Parlamentet for Deres meget positive indlæg. Kommissionen erkender, at problemet med udflytninger og det dermed forbundne tab af arbejdspladser er alvorligt og bekymrende.

Under det sidste topmøde på Hampton Court påpegede Kommissionen med medlemsstaternes samtykke, at social beskyttelse og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er en integreret del af de europæiske værdier. I et globalt miljø træffer den enkelte virksomhed på egen hånd den endelige afgørelse om placering eller udflytning af virksomhedens aktiviteter.

Denne type afgørelse afhænger af flere faktorer. F.eks. fremgår det af de tilgængelige oplysninger, at en afgørende faktor ofte er, hvorvidt der er specialiseret arbejdskraft til rådighed, muligheden for at få adgang til forskellige infrastrukturer og omfanget af administrative og bureaukratiske formaliteter. Det indre markeds korrekte funktion giver virksomheder mulighed for at tilpasse deres produktionsproces til de muligheder, der er i de enkelte tilfælde. Dette dynamiske aspekt af det indre marked fører til langsigtede fordele for alle regioner.

Som jeg understregede i mit indledende indlæg, har Kommissionen foreslået og anvendt foranstaltninger, som tager sigte på at begrænse ethvert brug af strukturfondene til formål, der ikke er forbundet med bæredygtig udvikling af de enkelte områder. Desuden foreslår Kommissionen, at der oprettes en fond for tilpasning til globaliseringen, og Det Europæiske Råd støttede forslaget i december sidste år.

Til sidst vil jeg understrege, at Kommissionen tilskynder til bedre bearbejdning af de relevante statistikker og gennemførelse af yderligere undersøgelser af fordele og ulemper ved udflytning.

FORSÆDE: Edward MCMILLAN-SCOTT
Næstformand

Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Francesco Musotto (PPE-DE). - (IT) Vi skal altid huske målsætningerne for regionaludviklingspolitikken, nemlig økonomisk, social og territorial samhørighed, fuld beskæftigelse og social fremgang.

I EU er den frie bevægelighed for varer, kapital og personer stadfæstet i EF-traktaten, og derfor er det svært at støtte et totalt forbud mod at vælge, hvor folk skal lægge deres virksomhed, ikke mindst fordi et sådant forbud ville medføre en manglende mobilitet, der ville være skadelig for Europas økonomi.

Den økonomiske og sociale samhørighedspolitik er væsentlig for at bevare borgernes opbakning og støtte til EU. Den er baseret på en harmonisk og solidarisk udvikling i alle Europas regioner. Det ville således være i strid med denne målsætning at indhente de økonomiske og sociale forsinkelser i nogle regioners udvikling ved at fremme metoder, der kunne sinke udviklingen af andre europæiske regioner. Virksomhedsflytninger som disse giver ikke en samlet forøgelse af investeringerne på europæisk plan, men kun en reallokering af disse investeringer, som forklares med en midlertidig omkostningsfordel. Derfor burde virksomheder med hjemsted i en medlemsstat, som beslutter at flytte deres aktiviteter til en anden medlemsstat, ikke kunne benytte sig af bidrag fra strukturfondene.

19. Det Fjerde World Water Forum i Mexico City (16.-22. marts 2006) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Roberto Musacchio for GUE/NGL-Gruppen, Caroline Lucas og Alain Lipietz for Verts/ALE-Gruppen, Glyn Ford, Giovanni Berlinguer og Béatrice Patrie for PSE-Gruppen til Kommissionen om det fjerde World Water Forum i Mexico City (16.-22. marts 2006) (O-0001/2006 - B6-0003/2006).

  David Hammerstein Mintz (Verts/ALE), spørger. - (ES) Hr. formand, det fjerde World Water Forum afholdes på et meget vigtigt tidspunkt, for der er mere end to milliarder mennesker i verden, som ikke har adgang til drikkevand eller tilstrækkeligt brugsvand, og mere end to millioner mennesker dør hvert år på grund af manglen på vand, som er en livsnødvendighed.

Der er brug for en mere retfærdig fordeling af vandet, men samtidig falder mængden af ferskvand år efter år på grund af klimaændringer og ødelæggelse af økosystemerne, f.eks. vådområderne, skovene, flodbredderne og floderne.

Vi er nødt til at træffe håndfaste og konkrete foranstaltninger med finansielle forpligtelser og med en verdensomfattende aftale om vandet, der kan fremme en god kultur omkring vand. Der er brug for international lovgivning, der sikrer en mere effektiv forvaltning af vandet.

I EU skal vi gennemføre rammedirektivet om vand i forbindelse alle vores handlinger, såvel i vores samarbejde som i bilaterale aftaler. Vi skal ligeledes fremme god landbrugspraksis. Vi skal anvende den samme europæiske lovgivning, når vi er uden for Europa, og vi skal sikre, at kvaliteten af det vand, der er opnået på kompleks vis via økosystemerne og ved at bekæmpe klimaforandringerne, bevares på mellemlang og lang sigt.

Det opnås ikke kun med cement eller store bygningsværker, men med integrerede og komplekse politikker.

  Roberto Musacchio (GUE/NGL), spørger. - (IT) Tak, hr. formand. Kære kolleger, vand skal være et fælles gode og en menneskeret, som er sikret alle, mænd såvel som kvinder, på alle kontinenter. Vi ønsker, at disse bindende ord formelt bliver vedtaget af Parlamentet og gjort gældende på World Water Forum i Mexico City om nogle få dage. Disse ord er tvingende nødvendige i betragtning af den dramatiske situation, hvor milliarder af mennesker er frataget retten til vand og dermed retten til livet, så der er millioner, som dør eller bliver syge på grund af konsekvenserne heraf.

Vand er skyld i krige og konflikter, og selve disponibiliteten af denne fundamentale ressource er i fare som følge af de dårlige politikker, der har reduceret den meget kraftigt og ændret dens livscyklus. Der er ligefrem nogle, som vil privatisere vand og betragte det som en vare, der kun gives til dem, der kan betale. Det ville være ligesom at privatisere luften og kun lade dem trække vejret, der har penge til det.

Der er på tide, at der træffes nogle vigtige beslutninger, hvor Europa spiller en hovedrolle i retfærdige politikker og ikke deltager i de multinationale selskabers angreb. I Johannesburg ville man ikke skrive, at vand er en ret, men kun, at vand er et behov. På konferencen i Mexico City - som det efter vores mening snarere burde være FN end andre organer, der stod i spidsen for - er det nødvendigt, at denne ret stadfæstes formelt. De, som ønsker retten til vand, nægtes retten til livet, og sådan forholder det sig på mange kontinenter, ikke mindst det afrikanske. Vi må ikke skuffe dem. Lad os sørge for, at der fra Parlamentet kommer et budskab om håb og en konkret indsats.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, World Water Forum er et internationalt forum, der giver mulighed for at udveksle synspunkter og erfaringer om den bedst mulige måde at forvalte vand og bekæmpe problemet med vandmangel på.

Dette forums fjerde møde, som afholdes i Mexico City i slutningen af denne måned, vil fokusere på foranstaltninger, der kan træffes lokalt med henblik på at klare den globale udfordring, som vandmangel udgør. Målet er at drøfte idéer til bedre støtte af lokale foranstaltninger på globalt plan. Resultatet af disse drøftelser vil være et konkret bidrag til sektionen om særlige vand- og sanitetsanliggender på det 16. møde i FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling i 2008.

Det forventes ikke, at der bliver taget nogen nye politiske initiativer eller beslutninger på det fjerde World Water Forum. Kommissionen og medlemsstaterne vil derfor ikke skulle indtage nye holdninger. Som følge heraf vil Kommissionen ikke få brug for et forhandlingsmandat for at deltage i netop denne drøftelse. Selv om der vil være repræsentanter for Kommissionen og medlemsstaterne til stede i Mexico City, vil der ikke være nogen officiel, godkendt EU-delegation ved det pågældende møde.

Kommissionens mål ved det fjerde World Water Forum er at gøre opmærksom på og fremme politikker og midler, som EU og andre interesserede parter er blevet enige om, såsom EU's vandinitiativ, AVS-EU-vandfaciliteten og mange aspekter af Agenda 21-handlingsplanen.

Desuden vil Kommissionen viderebringe oplysninger om resultaterne af de innovative vandteknologier under Fællesskabets rammeprogram for forskning og resultaterne af undersøgelsen af værkerne til integreret forvaltning af vandressourcerne.

Hvad angår vandforvaltning og det indre marked, kan Kommissionen om nødvendigt forklare EU's holdning, og dermed mener jeg, at de gældende regler i EU er neutrale over for spørgsmålet om ejerskab til vand og vandselskaber.

Kommissionen mener, at regelmæssig drikkevandsforsyning, som spørgeren også sagde tidligere, er et grundlæggende menneskeligt behov, og at politikkerne for bæredygtig udvikling skal omfatte problemet med retfærdig og bæredygtig forvaltning af vandressourcerne i hele samfundets interesse. Dette synspunkt fremgår også af EU's vandinitiativ.

På nuværende tidspunkt er spørgsmålet om, hvorvidt der er brug for en international aftale om at sikre en konstant vandforsyning overalt på jorden, stadig åbent. Under alle omstændigheder er World Water Forum ikke det rigtige forum for den debat.

  Eija-Riitta Korhola, for PPE-DE-Gruppen. - (FI) Hr. formand, støtten fra EU og medlemsstaterne til forbedring af verdens vandsituation beløber sig til 1,4 milliarder euro årligt, hvilket gør os til den største enkelte bidragyder. I betragtning af beløbets størrelse står det klart, at der også vil blive lyttet til EU's budskab på World Water Forum, som begynder i denne uge, og at EU's budskab derfor ikke er ligegyldigt. Tallene er foruroligende: 3.900 børn dør hver dag som følge af mangel på rent vand. En femtedel af verdens befolkning, ca. 1,1 milliarder mennesker, lider under mangel på rent vand. Samtidig er over 40 % uden ordentlige vand- og spildevandstjenester. Tallene er også en påmindelse om, at spekulationer om forestående vandkrige faktisk skal tages alvorligt. Dette er ikke bare et spørgsmål om udvikling, der ikke er bæredygtig, det drejer sig også om en trussel mod sikkerheden.

I den rapport, som FN offentliggjorde i sidste uge, og som har titlen "Water: A Shared Responsibility", står der, at årsagen til den utilfredsstillende vandsituation i verden i stor udstrækning er dårlig forvaltning. Støtten når langsommere frem til målet på grund af bureaukrati og hierarkisk beslutningstagning. Beslutninger om, hvordan, hvornår og til hvem vand skal fordeles, træffes ikke kun på nationalt plan, men også af lokale myndigheder, i den private sektor og i det civile samfund. Der er især brug for støtte til at øge regional beslutningstagning og regionalt samarbejde, og det skal foregå i en ånd af retfærdighed. Det bliver bestemt ikke bedre af, at mange af de lande, der lider under alvorlig vandmangel, også står højt på korruptionslisten. F.eks. går der, ifølge hindu.com, i Indien millioner af amerikanske dollars til spilde hvert år i vandsektoren på grund af politisk korruption. Næsten en tredjedel af de indere, der deltog i en undersøgelse, sagde, at de har måttet betale bestikkelse for at modtage vand- og spildevandstjenester.

Jeg vil også minde alle om, at forbedringer af den regionale vandsituation ikke kan adskilles fra andre dele af udviklingspolitikken. For nylig er der blevet offentliggjort undersøgelser, som viser, at en løsning af vandproblemet alene endog kunne forværre situationen som helhed, hvis det får befolkningstilvæksten til at stige, hvilket ville føre til fødevaremangel. Det er derfor ikke nok bare at bygge en brønd. I forbindelse med al udviklingsbistand må vi se tingene i et overordnet perspektiv, så løsningen af et enkelt problem ikke fører til nye mangler, hvilket vi naturligvis ikke ønsker.

  Pierre Schapira, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, World Water Forum er en enestående lejlighed til at samle alle de grupper i verden, der er engageret i vandområdet, f.eks. officielle agenturer, udviklingsbanker, stater, faglige organisationer, ngo'er eller lokale myndigheder.

Med disse møder kan man fastsætte en mere retfærdig og mere solidarisk international vandpolitik og sikre, at retten til vand garanteres som en afgørende del af den menneskelige værdighed.

Organisationerne har valgt at organisere debatten i Mexico City ved hjælp af hovedtemaet Local Actions for a Global Challenge. Formålet er at gøre lokale myndigheder til centrale aktører med hensyn til vandforvaltning. For at gennemføre dette skal udviklingslandene tilskyndes til at uddelegere budgetmidlerne og forvaltningen af vandpolitik til de lokale myndigheder. Vandpolitik bør altid udformes på grundlag af terrænets særlige art og ved så vidt muligt at tage hensyn til brugernes behov.

I Parlamentets beslutning opfordres Kommissionen til at gøre mere for at anerkende og udnyttet de fantastiske menneskelige ressourcer og den finansielle ekspertise i de europæiske lokale myndigheder. Med en rigdom af vellykkede erfaringer og tekniske kvalifikationer ønsker byerne i Nord at hjælpe deres modparter i udviklingslandene.

For at fremme sådanne samarbejdsforanstaltninger, der er decentraliseret fra by til by, opfordres Kommissionen til at fremme og prioritere finansieringen af projekter, der præsenteres af byer i Nord. Hvad angår tildelingen af midler fra Den Europæiske Vandfond, kunne Kommissionen f.eks. begrænse antallet af operatører, der er tilskudsberettiget til disse midler, til de operatører, der er bedst placeret til at hjælpe myndighederne i Syd.

Resultaterne af den første indkaldelse af forslag fra AVS-EU Vandfonden viser, at knap 3 % af de godkendte forslag var indsendt af lokale myndigheder. Det er højst utilfredsstillende i betragtning af den merværdi, som lokale myndigheder tilfører på dette område.

  Fiona Hall, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne sige et par ord om den rolle, AVS-EU vandfaciliteten, som kommissæren har henvist til, spiller. Den er også blevet drøftet for nylig af udvalget om sociale og miljømæssige forhold under Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

Jeg glæder mig over afgørelsen i AVS-EU-Rådet om at igangsætte vandfaciliteten til 500 millioner euro i 2004, men der har været mange skuffelser på grund af den langsomhed, hvormed dette initiativ er blevet gennemført. Faktisk har man fremsat den påstand, at ikke en eneste endnu har fået rent drikkevand under AVS-EU-initiativet. Det er vigtigt, at man er tilstrækkelig opmærksom på en proces, og at man fastholder høje standarder for administrativ uangribelighed, særligt når der står så mange penge på spil, men den endelige evaluering af forslaget fandt sted i januar i år, og til sidst blev der udvalgt 97 forslag. Så jeg vil gerne vide, om vi som planlagt nu er på vej til at give yderligere 10 millioner mennesker adgang til drikkevand i 2010, og når vi kommer til anden indkaldelse af forslag, om processen vil tage mindre tid at gennemføre.

  Marie-Arlette Carlotti (PSE). - (FR) Hr. formand, 1,2 milliarder mennesker har ikke adgang til drikkevand, og derfor dør 15 personer i verden hvert minut, hvoraf halvdelen er børn. Det er derfor en kamp mod uret. Derfor skal World Water Forum stille tre slags forslag.

Først er der spørgsmålet om rettigheder. Vand tilhører hele menneskeheden, og adgang til vand er menneskers grundlæggende ret. Denne ret skal fastsættes i en international traktat.

For det andet er der spørgsmålet om ressourcer. At halvere den andel af befolkningen, der ikke har adgang til vand, inden 2015 er et ambitiøst mål. Der skal findes yderligere 100 milliarder amerikanske dollars hvert år. Derfor skal vi styrke alle midler ved at øge den officielle udviklingsbistand og midlerne til den 10. EUF samt skaffe støtte fra innovative partnere i den offentlige og private sektor eller fra operationer til udveksling af gæld til gengæld for investering.

Til sidst er der spørgsmålet om forvaltning. Vandpolitikker skal udformes ved at anvende en aktiv og demokratisk strategi, som omfatter brugere, det civile samfund og kvinders rolle, og den skal forvaltes lokalt sammen med gennemførelse af prisfastsættelsespolitikker, der sikrer de mest underprivilegerede borgere adgang til vand til overkommelige priser. Jeg håber, at Kommissionen vil kæmpe for disse retningslinjer på World Water Forum i Mexico City.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand, De har sagt, at der ikke vil være nogen nye holdninger ved Det Fjerde World Water Forum. Men én ting er sikkert, og det er, at De vil få masser af arbejde. De har kaldt retten til at have adgang til vand en menneskeret, og det var netop det, diskussionerne handlede om ved det sidste World Water Forum. Årsagen til konflikten var en uenighed om, hvorvidt det er en menneskeret at have rent drikkevand til rådighed, en ret som staten skal garantere, eller om det er et behov, som skal dækkes af markedet. Trods massive protester fra tilstedeværende aktivister afslog ministrene dengang at udtale sig om retten til vand i deres sluterklæring. Jeg ønsker Dem held og lykke med at få adgang til vand anerkendt som en menneskeret i Mexico City.

Hvad angår det kommende World Water Forum, bør vi også diskutere, hvor demokratisk legitimeret dette forum er. Det organiseres af World Water Forums råd, som er stærkt domineret af den private industri og private virksomheder. Da chefen i et datterselskab til en fransk vandkoncern samtidig er formand for World Water Forums råd, skal vi selvfølgelig stille os selv det spørgsmål, hvilken indflydelse industrien har, og hvor fornuftige de løsninger, som resulterer af World Water Forum, er. Jeg kunne godt ønske, at der i fremtiden finder diskussioner sted under FN, hvor der er en behørig demokratisk legitimering, og gerne uden den massive indflydelse fra virksomheder, som spinder guld på vandforsyning og -bortledning i mange lande.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, debatten viste, at vi har det samme syn på World Water Forum på mange områder, og jeg håber, at Kommissionen vil få noget positivt ud af drøftelserne, hvor vi som sagt ikke forventer, at det bliver truffet nogen beslutninger, uanset om de er nødvendige eller ej. Der forventes altså ingen beslutninger, men der vil naturligvis være en seriøs diskussion, og der vil være en udveksling af synspunkter fra alle dele af verden om disse meget vigtige spørgsmål, hvis betydning De også fremhævede.

Vi skal forhåbentlig især tale om de lokale foranstaltninger, som det fjerde World Water Forum fokuserer på, og vi forventer, at der bliver fremsat interessante idéer om vandforvaltning. Jeg vil gerne sige, at vi i år er begyndt at finansiere de første planer, og vi indleder anden fase af denne finansiering i juni. Vi håber og satser på, at 10 millioner mennesker har drikkevand i 2010, og at 5 millioner har adgang til sanitære tjenester.

Jeg takker Dem mange gange for den interesse, som De har udvist, og jeg håber, at vi sammen og i tæt samarbejde kan fremme en fælles indsats på dette område, der er af stor betydning for menneskeheden.

  Formanden. - Jeg har modtaget seks beslutningsforslag⁽¹⁾, jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted på onsdag.

(1) Se protokollen.

20. Beredskab og hurtig indsats i katastrofesituationer (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Dimitrios Papadimoulis for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et instrument for beredskab og hurtig indsats i katastrofesituationer (KOM(2005)0113 - C6- 0181/2005 - 2005/0052(CNS)) (A6-0027/2006).

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, jeg vil indledningsvis gerne takke Europa-Parlamentet og i særdeleshed Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samt ordføreren, hr. Papadimoulis, for den virkeligt udmærkede betænkning, som vi drøfter i dag.

Kommissionens forslag om oprettelse af et instrument for beredskab og hurtig indsats i katastrofesituationer har til formål at sikre en fælles finansieringsramme for civilbeskyttelsesaktioner. Disse beredskabs- og indsatsaktioner er i dag dækket af forskellige finansieringsinstrumenter såsom handlingsprogrammet eller fællesskabsordningen for civilbeskyttelse.

Endnu vigtigere er det dog, at den foreslåede finansieringsordning tager hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets krav om en styrkelse af indsatskapaciteten inden for Europas civilbeskyttelse. Grundlaget for en videre udvikling af samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet er en styrkelse af det arbejde, der allerede er udført, og iværksættelsen af nye aktioner.

To nyskabelser skal understeges her. For det første foreslår vi at finansiere omkostningerne ved at flytte den hurtige indsats inden for rammerne af civilbeskyttelsen. Vi har ved mange lejligheder stået i situationer, hvor bistanden var tilgængelig, men der ikke var mulighed for at flytte den til katastrofestedet. Resultatet var, at bistanden enten ikke blev ydet eller blev forsinket. Det er grunden til, at Kommissionen foreslår, at Kommissionen får mulighed for at leje de nødvendige transportmidler af tredjelande eller private virksomheder.

Der findes et tilsvarende problem i forhold til civilbeskyttelsesudstyret. I katastrofesituationer, som rammer flere europæiske lande samtidig såsom skovbrande om sommeren eller oversvømmelser om foråret eller endog samtidige trusler om terroraktioner flere steder i EU, vil medlemsstaterne kunne have vanskeligt ved at yde bistand til andre medlemsstater, fordi de skal løse deres egne problemer. I sådanne tilfælde bør EU være i stand til at yde bistand til de berørte medlemsstater. Kommissionen forsøger således at oprette et backup finansieringsnetværk på EU-plan, som skal sætte det i stand til at leje supplerende udstyr.

Ambitiøse, men nødvendige reformer som dem, vi drøfter i dag, kræver selvsagt store finansielle midler, og penge er med Demosthenes ord roden til alting.

Kommissionen er sikker på, at Europa-Parlamentet forstår - hvilket den betænkning, vi drøfter i dag, er et eksempel på - hvor gavnlige disse reformer vil være. Et styrket samarbejde på civilbeskyttelsesområdet vil føre til bedre beskyttelse af borgerne i EU og befolkningen i tredjelande. Det er den eneste måde, vi kan skabe sikkerhed for, at EU vil være i stand til at levere en mere samordnet, effektiv og hurtig bistand til alle lande, der rammes af en katastrofe.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), ordfører. - (EL) Hr. formand, jeg er enig med hr. Dimas i, at vi bør styrke og effektivisere EU's indsats i forhold til omfattende naturkatastrofer, både de, der rammer Europa såsom oversvømmelser, tørke eller brande, og andre naturkatastrofer uden for vores grænser såsom tsunamien eller orkanen i Mississippi og Louisiana. Vi ønsker således at gøre mere og gøre det bedre sammen. Hvis det lykkes os at efterkomme de europæiske borgeres ønske om forbedring af deres sikkerhed og livskvalitet, vil vi også opnå stordriftsfordele, fordi en mere effektiv europæisk ordning kan føre til ressourcebesparelser for de enkelte medlemsstater.

Jeg skal understrege, at den udfordring, vi står overfor, er at skabe en effektiv civilbeskyttelsesordning. Hvis det skal lykkes for os, kræver det ud over det, Demosthenes ganske rigtigt anførte for 2.500 år siden, at også Rådet indvilliger heri. Rådet skal øge de disponible bevillinger. Kommissionen og Rådet er enige om, at vi også bør være i stand til at finde midler til at udbygge bistanden i tilfælde af katastrofer uden for EU's grænser. Følgelig skal vi også finansiere denne ordning, og hvis vi foretager flere og mere velovervejede investeringer med det formål at styrke vores samarbejde nu, vil vi også kunne forbygge omfattende tab af menneskeliv og alvorlige materielle skader, som det vil være betydeligt dyrere for Unionen at udbedre efterfølgende.

Jeg vil gerne takke skyggeordførerne fra alle de politiske grupper for vores udmærkede samarbejde i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som førte til min betænkning og til, at en række ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag blev vedtaget næsten enstemmigt med 49 stemmer for og kun én imod.

Mine ændringsforslag, som blev vedtaget af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og er indføjet i betænkningen, fokuserer på fire hovedpunkter.

Det første punkt er ændringen af retsgrundlaget, som vil give Europa-Parlamentet mulighed for at indsætte tingene i den rette ramme og frem for alt ikke begrænse sig til en rent rådgivende rolle, men derimod indgå i en fælles lovgivningsprocedure, således at denne institution, der er nærmest de europæiske borgere, får større indflydelse på beslutningstagningen.

Den anden ændring er indføjelsen af forebyggelse i instrumentets anvendelsesområde. En integreret forvaltning af situationer forårsaget af naturkatastrofer bør selvsagt omfatte investeringer i forebyggende foranstaltninger såvel som beredskab og hurtig indsats. Forebyggelse er en af grundpillerne i problemets løsning, og det glæder mig, at vi i dette spørgsmål har samme holdning som både Kommissionen og Rådet.

Dette gælder også det tredje punkt, som er behovet for at udvide instrumentet og dets anvendelse til lande uden for EU, fordi naturkatastrofer ikke kender grænser.

Den fjerde ændring vedrører indføjelse af den offentlige sundhed i instrumentets anvendelsesområde, hvilket er særligt vigtigt i en tid, hvor der er alvorlig fare for en fugleinfluenzapandemi.

Jeg vil til sidst sige, at jeg håber, at vi i morgen vil bruge afstemningen til med samme tilslutning som i Miljøudvalget at sende et lige så overbevisende budskab til både Europas borgere og til Rådet, som vi har gjort det tidligere i en række beslutninger om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Dette budskab er nødvendigt, fordi det vil fremme samarbejdet mellem de tre institutioner, så vi hurtigt kan nå et positivt resultat.

  Marcello Vernola, for PPE-DE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, ifølge det, som hr. Papadimoulis sagde om Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerheds tilføjelser til Kommissionens forslag med princippet om at udvide forordningens anvendelsesområde, så den også kommer til at omfatte havforurening, vil jeg gerne tilføje, at der i øjeblikket ikke eksisterer andre specifikke instrumenter, som er beregnet på forvaltningen af havkatastrofers konsekvenser.

Efter at have givet udtryk for sin stort set enstemmige støtte til hr. Papadimoulis' arbejde vedtog Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed andre specifikke ændringsforslag, som jeg havde stillet, bl.a. om, at der skal sættes fokus på miljøspørgsmål ved håndteringen af katastrofer. Kommissionen bliver i forbindelse med EU's forskellige mekanismer og instrumenter på civilbeskyttelsesområdet bedt om at sørge for, at man er mere opmærksom på randområderne og de isolerede områder som følge af deres geografiske, territoriale og socioøkonomiske særpræg, og Kommissionen bliver ligeledes bedt om at medtage civilbeskyttelsesforanstaltninger i uddannelsesmodulerne, informations- og bevidstgørelseskampagnerne for at øge bevidstheden om, at det er nødvendigt med forebyggelse, beredskab og en hurtig reaktion på alvorlige ulykker og for at sikre civilsamfundets inddragelse i den forebyggende indsats og i reaktionen på ulykkerne. Vi skal med andre ord satse på de unge og på uddannelse i skolerne.

Endnu et vigtigt ændringsforslag blev vedtaget af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, nemlig det ændringsforslag, der tager sigte på at opprioritere frivilligt arbejde, hvad enten der er tale om grupper eller enkeltpersoner, eftersom de kan yde vigtige tjenester der, hvor der mangler nødhjælpsarbejdere, som måske først når sent frem efter en stor katastrofe. Med disse forslag tror jeg, at forordningen får en meget bredere indfaldsvinkel, når det gælder håndteringen af alvorlige kriser.

  Åsa Westlund, for PSE-Gruppen. - (SV) Hr. formand, tak for Deres omfattende arbejde med denne betænkning, hr. Papadimoulis.

Vi lever i en tid, hvor katastrofer forekommer at blive mere almindelige. For nogle år siden blev Iran ramt af et forfærdeligt og katastrofalt jordskælv. Jeg husker det meget tydeligt, eftersom jeg hver dag kunne se på tv, at iranerne ingen hjælp fik med at grave de overlevende ud fra ruinerne. For ca. et år siden blev Sydøstasien ramt af en flodbølgekatastrofe, som også påvirkede mit eget land hårdt. Der er beretninger fra denne katastrofe om, hvordan visse EU-medlemslande reddede deres egne borgere, men overlod andre mennesker til deres egen skæbne.

Det er i hvert fald klart, at redningsindsatsen havde fungeret bedre, hvis EU-samarbejdet havde fungeret bedre. Det er også sandt, at hjælpen også havde kunnet været givet bedre i de tilfælde, hvor EU-medlemsstaterne var ramt af store oversvømmelser, skovbrande osv. Denne type katastrofer kommer desuden antagelig til at blive mere almindelige i takt med, at klimaændringerne øges. Derfor er dette instrument ekstremt vigtigt.

Vi Socialdemokrater har især lagt vægt på, at dette instrument skal fungere både inden for og uden for EU. Delvis med hensyn til, at vores egne borgere ofte befinder sig uden for EU, men frem for alt af solidaritet med andre mennesker. Vi synes også, at det er meget vigtigt, at EU her samarbejder også med FN, som er den naturlige organisation.

Vi har også stillet et ændringsforslag til budgettet til dette instrument. Vi håber, at alle kan støtte det, eftersom det siger det indlysende, nemlig at budgettet er afhængigt af udfaldet af forhandlingerne om de finansielle overslag. Vi støtter også ordføreren, når det drejer sig om det retslige grundlag og om at udvide instrumentet til også at gælde katastrofer, som påvirker folkesundheden.

Hvis vi har brug for at prioritere i det fortsatte budgetarbejde, er det den direkte indsats og dens forberedelser såvel inden for som uden for EU, som vil være det vigtigste for os socialdemokrater.

  Sajjad Karim, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, den tragiske tsunami i Sydasien forøgede for første gang offentlighedens opmærksomhed på muligheden for lignende ekstreme begivenheder, der kunne true vores hjem og vores udkomme. Selv om det var i mindre målestok, førte en større storm i Carlisle - en by i min valgkreds - kun uger senere i forbindelse med vinde af orkanstyrke og højvande til et usædvanligt regnskyl, der medførte underminering af forsvarsværker og oversvømmelse af 3.000 hjem og hundreder af virksomheder, samtidig med at to ældre damer druknede i deres senge og tusinder af mennesker blev tvunget bort fra deres hjem, nogle i mange måneder.

Ødelæggelsen i Carlisle gjorde lige så dybt indtryk på mig som perioden efter tsunamien og jordskælvet i Sydasien nogle måneder tidligere. I EU var der personlige tragedier i begge tilfælde, da vores ferierende på Sri Lanka og i Thailand blev skyllet bort, og vores venner og familier i Pakistan og Kashmir forsvandt i murbrokkerne.

Den positive side af alt dette var styrkelsen af vores kollektive tro på kræfterne i samfundet overalt på kloden, med en strøm af bistand og god vilje fra både regeringer og enkeltpersoner. I denne nødsituation så vi det bedste i menneskets natur. Men selv de bedste bliver trætte, og i november blev det klart, efterhånden som folk i Kashmir stod over for endnu en bølge af dødsfald som følge af sygdom og mangel på husly, at man ikke kan stole på, at donorsamfundet vil komme med en afgørende reaktion, når den politiske vilje mangler.

EU's instrument for beredskab og hurtig indsats i katastrofesituationer må udfylde dette tomrum og arbejde tæt sammen med FN-systemet om at drage fordel af vores samlede ressourcer og sørge for, at vi kommer vores venner til hjælp, når de behøver os. Når man tænker på virkningen af klimaforandringerne, må vi acceptere, at de ekstreme begivenheder vil fortsætte, og det med stigende hyppighed.

I Carlisle har vi en ny strategi for håndtering af oversvømmelser - at give plads for vandet ved at påtage os integrerede pilotprojekter for dræning i byområder for at undersøge, om man kan finde et bedre svar på truslen om oversvømmelse. Forebyggelse er afgørende, og miljømæssige hensyn, såsom fornuftig forvaltning af naturressourcer som skove og vådområder, er afgørende redskaber, hvis man skal undgå katastrofer og reducere deres indvirkning på folk, hjem og indtægter.

Ligegyldig hvilke strategier for forebyggelse der bliver indført, og hvor meget der bliver investeret, er det urealistisk at tro, at disse katastrofer kan elimineres. Vi må lære af dem. Det er nødvendigt, at der investeres store summer i advarselsmekanismer, risk maps og oplysningskampagner for at sikre, at vores borgere er opmærksomme på risiciene.

Vi må sikre, at forebyggelse, tilbageholdelse og advarselsmekanismer over for naturlige farer i Europa og på hele kloden er robuste, og placere vores borgere - fra Carlisle til Kashmir - i den bedst mulige situation til at forhindre, forberede sig til og reagere på katastrofer.

I denne betænkning har Parlamentet i væsentlig grad forbedret Kommissionens forslag, og det er et forslag, jeg fuldt ud kan anbefale til Parlamentet.

  Satu Hassi, for Verts/ALE Gruppen. - (FI) Mine damer og herrer, jeg vil gerne takke hr. Papadimoulis for det udmærkede arbejde, han har udført. Når vi taler om EU's kapacitet til at reagere på katastrofer, må vi huske på, at antallet af vejrrelaterede katastrofer er steget inden for de sidste årtier og forventes at stige yderligere som følge af klimaændringerne. Følgelig er en reduktion af drivhusgasemissionerne det vigtigste middel til at nedbringe antallet af ødelæggende oversvømmelser og storme i fremtiden.

Hvert år siden 1990 har verden haft mindst 20 vejrrelaterede begivenheder, der er blevet klassificeret som større katastrofer, et tal, som kun forekom i tre af de foregående 20 år. Siden 1990 er der på årsbasis ifølge forsikringsselskabernes statistikker sket mere end en fordobling af antallet af skader forårsaget af vejrkatastrofer, og de udbetalte erstatninger er firdoblet. Forskerne siger, at storme og oversvømmelser ikke blot bliver mere almindelige, men også kraftigere. Verdensnaturfonden offentliggjorde for nylig en undersøgelse, der viser, at klimaændringerne øger antallet af storme i Europa, især omkring Nordsøen, De Britiske Øer, Nederlandene og Frankrig. De højeste vindstyrker antages at stige med op til 15 % ved udgangen af dette århundrede. Forsøg viser, at en sådan stigning i vindstyrken kan øge stormskaderne med 50 % i Det Forenede Kongerige, og at en stigning i vindstyrken på 6 % kan afstedkomme en femdobling af skaderne i Nederlandene på grund af risikoen for oversvømmelser. Vi må med andre ord forstå, mine damer og herrer, at klimabeskyttelse er en afgørende forudsætning for, at vi kan nedbringe antallet af vejrrelaterede katastrofer i fremtiden.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Mine damer og herrer, jeg vil gerne tilslutte mig alle de, der har takket vores kollega, hr. Papadimoulis, og rost hans indsats under udarbejdelsen af denne betænkning. EU har på det seneste oplevet stadig flere natur-, teknologi- og industrikatastrofer. Jeg er enig i og tilslutter mig fuldt ud tanken om at kombinere forebyggelsen af sådanne katastrofer og en efterfølgende hurtig indsats. Disse to aktiviteter er reelt uadskillelige, men vi kan kun tale om forebyggelse af en potentiel katastrofe, hvis den reelt kan identificeres, inden den opstår. Det er umuligt at forudse en lang række katastrofer, og det er som sådan ikke muligt at forebygge dem, hvorfor vi kun kan afhjælpe følgerne.

Det glæder mig, at mine ændringsforslag til denne betænkning er blevet godkendt. Forordningens hovedformål er at beskytte befolkningen, men det er også nødvendigt at angive beskyttelsens karakter, især beskyttelsen af befolkningens sundhed og sikkerhed. Af samme grund må det anses for hensigtsmæssigt i overensstemmelse med solidaritetsprincippet at inddrage tredjelande i processen. Vi må erkende, at natur-, teknologi- og industrikatastrofer såvel som terrorangreb ikke kender landegrænser.

Jeg skal gøre opmærksom på, at det også er vigtigt at beskytte EU's finansielle interesser, og jeg foreslår derfor, at forslagets artikel 12 får følgende ordlyd: "Hvis modtageren af den finansielle støtte ikke kan give en tilfredsstillede dokumentation for støttens anvendelse og efter at være blevet opfordret hertil ikke kan godtgøre, at støtten er blevet anvendt i overensstemmelse med forordningen, bør en geninddrivelsesbestemmelse finde anvendelse. Kommissionen skal - snarere end kan - indstille den finansielle støtte og kræve tidligere udbetalte beløb tilbagebetalt."

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, kære hr. kommissær, også jeg vil gerne takke ordføreren for det fine stykke arbejde. Afstemningsresultatet viser jo, at ordføreren har arbejdet på tværs af grupperne og har talt på vegne af hele Parlamentet.

Jeg vil også gerne takke Kommissionen for denne samlede tilgang til emnet beredskab og forvaltning af naturkatastrofer. Det beredskabsinstrument, vi diskuterer nu, er jo kun en del af den samlede ramme, hvormed Unionen forsøger at overvinde katastroferne eller finde måder at håndtere dem på. Nu vi er ved emnet, vil jeg gerne nævne, at jeg kommer fra en region, som har været udsat for oversvømmelse, og sidste fredag gav Kommissionen tilsagn om et betydeligt økonomisk bidrag for at afbøde følgerne af denne katastrofe. Også her takker jeg for den europæiske solidaritet.

Det er vigtigt, at vi følger ordførerens anbefalinger og ændrer retsgrundlaget. Jeg tror også, at artikel 175 vil være den rigtige at bruge som udgangspunkt for at skabe et passende retsgrundlag for dette redskab. Det er også vigtigt at udvide gyldighedsområdet til også at omfatte forebyggelse, beskyttelse mod naturkatastrofer i tredjelande og til forurening af havet.

Generelt kan man sige, at vi her får mulighed for at reagere på de europæiske borgeres bekymringer og spørgsmål ved at yde hjælp hurtigt og ubureaukratisk. Her kan Fællesskabet virkelig gøres synligt, og dette redskab bør bruges hertil. Der er ingen, der har gavn af det, hvis EU henviser til komplicerede myndighedsmæssige procedurer eller til udvalg, som først skal holde møde, når det, de har brug for, er hurtig og ubureaukratisk hjælp. Det vil bidrage væsentligt mere end dyre informationskampagner, som alligevel blot ender med at løbe ud i sandet.

Jeg vil gerne slutte af med at sige, at den franske statsmand Taillerands udsagn om, at der ikke er behov for al for meget iver, i det her tilfælde er malplaceret - man kan ikke være ivrig nok, når det handler om at afbøde følgerne af naturkatastrofer.

  Edite Estrela (PSE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær Dimas, kære kolleger, også jeg vil gerne starte med at takke ordføreren for hans fremragende betænkning.

I de senere år har der, som det allerede er sagt, været stadig flere naturkatastrofer som følge af klimaændring, miljøødelæggelse, mangelfuld fysisk planlægning osv. Med henblik på en hurtig og effektiv indsats i katastrofesituationer råder EU over en række instrumenter som den forordning, der her er under udarbejdelse.

De frygtelige naturkatastrofer der indtraf i sommeren 2005, med store oversvømmelser i Centraleuropa, svær tørke i Sydeuropa og brande, der ødelagde tusindvis af hektar skov i Portugal, som jeg selv kommer fra, men også i Spanien, fordrer passende og hurtige forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger på området civilbeskyttelse.

På de arbejdsmøder, som jeg havde med de lokale, regionale og nationale myndigheder i de seks lande, der blev ramt af naturkatastrofer, og som jeg besøgte som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerheds ordfører for initiativbetænkningen om naturkatastrofer, var budskabet igen og igen, at EU's instrumenter til indsats i katastrofesituationer bør forenkles, og forordningernes gennemførelsesbestemmelser blive mere fleksible, altså forenkling og fleksibilitet. Derudover foreslog man styrket koordinering på europæisk plan og - selvsagt - øgede finansielle midler.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, jeg takker Europa-Parlamentets medlemmer for deres meget konstruktive indlæg. De har stillet en række meget vigtige ændringsforslag, som har til formål at styrke civilbeskyttelsesfaciliteterne på europæisk plan, og som vedrører forebyggelse, behovet for at sikre finansiering til civilbeskyttelsesaktioner i tredjelande og effektive tidlig varslings- og alarmsystemer. Kommissionen tilslutter sig størstedelen af de stillede ændringsforslag.

Jeg vil især kommentere spørgsmålet om forebyggelse. Det skal bemærkes, at særlige aspekter heraf såsom forebyggelse af skovbrande eller oversvømmelser allerede er dækket af særlige fællesskabsfinansieringsinstrumenter. Kommissionen ønsker at forhindre overlapninger med eksisterende finansieringsinstrumenter. Ikke desto mindre anerkender vi behovet for at styrke forebyggelsens generelle aspekter inden for rammerne af civilbeskyttelsen, og vi indføjer derfor med glæde de foreslåede ændringer i det foreslåede finansieringsinstrument.

Men selv om Kommissionen kan acceptere størstedelen af de stillede ændringsforslag, er der nogle få, vi finder problematiske og ikke kan acceptere i deres nuværende form.

For det første mener Kommissionen ikke, det er nødvendigt at ændre retsgrundlaget til traktatens artikel 175, stk. 1, for et civilbeskyttelsesfinansieringsinstrument. Eftersom traktaten ikke indeholder et særligt retsgrundlag for civilbeskyttelse, er artikel 308 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab altid blevet anvendt til dette formål. De nuværende instrumenter til finansiering af civilbeskyttelse, handlingsprogrammerne og fællesskabscivilbeskyttelsesordningen er baseret på denne artikel. Derudover indeholder det foreslåede retsgrundlag en henvisning til miljøbeskyttelse og offentlig sundhed, men civilbeskyttelsesaktioner også bør dække beskyttelse af personer og ejendom, herunder kulturarv.

Hvad angår integrationen i finansieringsinstrumentet af interventioner ved nødsituationer uden for EU, er Kommissionen enig med Europa-Parlamentet om behovet for at sikre denne form for finansieringsindsats.

Kommissionen har dog besluttet at adskille finansieringen af interne fællesskabsaktioner fra de eksterne aktioner ved at oprette adskilte lovgivningsmæssige instrumenter. Således er civilbeskyttelsesaktioner i de lande, der deltager i civilbeskyttelsesordningen, dækket af instrumentet til finansiering af hurtig indsats, mens civilbeskyttelsesinterventioner i tredjelande finansieres via stabilitetsinstrumentet.

Men hvis stabilitetsinstrumentet skal udgøre et klart retsgrundlag for finansieringen af denne form for aktioner uden for EU, skal det under alle omstændigheder indeholde en udtrykkelig henvisning til civilbeskyttelse.

I dette spørgsmål afviger Kommissionens holdning fra Europa-Parlamentets betænkning. Men jeg vil gerne understrege, at disse meningsforskelle ikke bør overskygge vores fælles mål, som er meget, meget vigtige. Vi slutter helhjertet op om Europa-Parlamentets forslag om at styrke Europas civilbeskyttelseskapacitet både i og uden for EU og behovet for øget finansiering heraf. På det punkt må jeg virkelig takke Dem for Deres støtte.

Jeg skal dog understrege, at med de eksisterende instrumenter, de eksisterende faciliteter og de eksisterende kompetencer har den civilbeskyttelse og de ordninger, vi har i Kommissionen i dag, reageret ganske udmærket på sidste års kriser, og hermed mener jeg de forskellige skovbrande i f.eks. Portugal og oversvømmelser i lande som Bulgarien og Rumænien. Vi havde 13 interventioner af denne art og derudover selvfølgelig de to meget store kriser dels i Sydøstasien med tsunamien, hvor EU via civilbeskyttelsesordningen var de første, der udsendte repræsentanter til området, dels i USA, hvor EU reagerede på ødelæggelserne som følge af orkanen Katrina ved at yde den bistand, der var blevet tilbudt de kompetente myndigheder tre dage inden, og som derfor havde modtaget den nødvendige godkendelse fra Rådets side. Det er udmærket, at vi også husker på og fremhæver de ting, der er blevet gennemført - og det ønsker jeg at understrege - under de eksisterende ordninger. Men selvfølgelig har vi, som anført i hr. Papadimoulis' betænkning, brug for at styrke civilbeskyttelsen.

Jeg vil overbringe Parlamentets sekretariat den fuldstændige fortegnelse over Kommissionens holdning til ændringsforslagene⁽¹⁾. Jeg vil også endnu en gang takke ordføreren og alle de ærede medlemmer for deres forslag.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Véronique Mathieu (PPE-DE). - (FR) De nylige naturkatastrofers voldsomhed minder os om, at vores samfund er sårbare over for naturens risici. På 20 år har naturkatastroferne dræbt 1,5 millioner mennesker i hele verden. Hvis løsningen på dette problem skal være effektiv, skal den omfatte en forudseenhed i form af risikovurdering, forebyggelse, uddannelse og information af befolkningen.

EU gjorde forebyggelse og nødhjælp til en prioritet ved at oprette ECHO i 1992, Dipecho-programmet i 1996 og Solidaritetsfonden i 2002. I 2005 besluttede EU ligeledes at oprette et europæisk koordineringsorgan, som kunne støtte sig til et frivilligt europæisk humanitærhjælpskorps.

Kommissionen foreslår, at der oprettes et nyt instrument for beredskab og hurtig indsats i katastrofesituationer for perioden 2007-2013, og det kan vi kun glæde os over. Dette instruments retsgrundlag burde dog ændres, så man anvender artikel 174, hvilket indebærer en fælles beslutningsprocedure. De forebyggende foranstaltninger bør udvides, så de også omfatter civilbeskyttelse i tredjelandene og havforurening. Endelig bør dette instruments budget sikre en større effektivitet i nødhjælpen, både når det gælder fleksibilitet og hurtighed, og gøre fællesskabssolidariteten mere synlig såvel inden for EU som uden for EU.

Bilag - Kommissionens holdning

Betænkning af Papadimoulis (A6-0027/2006)

Det glæder mig at sige, at der er 52 ændringsforslag, som Kommissionen kan støtte fuldt ud, delvist eller principielt. Det er ændringsforslag 1, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 16, 17, 18, 23, 24, 25, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 43, 44, 45, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 55, 56, 57, 58, 59, 60, 61, 62, 66, 67, 68, 69, 70, 73 og 75.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 2, 3, 4, 13, 14, 15, 19, 20, 21, 22, 26, 27, 35, 42, 46, 53, 54, 63, 64, 65, 71, 72 og 74.

(1) Se bilag: Kommissionens holdning.

21. Fællesskabsstrategi for kviksølv (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Marios Matsakis for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om en fællesskabsstrategi for kviksølv (2005/2050(INI)) (A6-0044/2006).

  Marios Matsakis (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand, først vil jeg gerne takke alle skyggeordførerne for det meget konstruktive samarbejde, jeg har fået under udarbejdelsen af denne betænkning. Jeg takker også alle dem, der har stillet ændringsforslag og bidraget til debatten om dette strategidokument.

Kviksølv og kviksølvforbindelser er yderst giftige for mennesket og naturen. Efter at kviksølv i miljøet ændres til methylkviksølv, den mest giftige form, kan det let passere gennem blod-hjerne-barrieren og forårsage alvorlig skade på neuronerne. Det kan også let passere gennem placentamembranen og kan derfor påvirke udviklingen af fosterets nervesystem. Kviksølv udgør en global trussel, og det bevæger sig langt omkring gennem atmosfæren, krydser nationale grænser og forurener den europæiske og globale fødevareforsyning i et omfang, der udgør en alvorlig risiko for folkesundheden.

Da EU er den største kviksølveksportør i verden, er det helt klart et moralsk, økonomisk og politisk imperativ, at EU skal føre an i håndteringen af den globale kviksølvrisiko. Der er brug for handling fra EU, såvel som internationalt engagement, for at beskytte folkesundheden og miljøet. Fællesskabets strategi for kviksølv, med sin integrerede tilgang, er derfor et vigtigt bidrag til håndteringen af denne globale trussel.

Generelt set hilser denne betænkning Kommissionens meddelelse velkommen og understreger den generelle tilgang, der er benyttet, med det mål at reducere og med tiden at udfase udledninger og levering af og efterspørgsel på kviksølv på europæisk plan, såvel som håndtering af overskydende kviksølv og beskyttelse mod påvirkning.

I særdeleshed beskæftiger strategien sig med emner som gennemførelse af et effektivt eksportforbud og sikker oplagring, indførelse af udledningsgrænseværdier for kviksølv fra forbrændingsanlæg samt andre dermed forbundne aktiviteter, forbud mod kviksølv i måle- og kontroludstyr, for så vidt det er muligt, indsamling og behandling af kviksølvaffald, sikring af tilvejebringelse af tilstrækkelige oplysninger og overvågning af udsatte befolkningsgrupper og støtte og fremme af en samlet international aktion til at imødegå kviksølvtruslen.

Man bør notere sig henstillingen om at få et forbud, der hvor der findes et passende og mere sikkert alternativ, mod anvendelsen af kviksølv til fremstilling af vacciner. Man bør også notere sig undtagelsen af instrumenter af historisk betydning fra strategien.

Med hensyn til de 13 sidste ændringsforslag, som De har fået forelagt, vil jeg støtte ændringsforslag 3, 4, 7, 9, 10, 11 og 12. Jeg føler, at ændringsforslag 10, der i alt væsentlig genindfører min oprindelige artikel 17 om tandfyldningsamalgam, er af særlig betydning. Om dette spørgsmål vil jeg gerne sige følgende.

I artikel 17 anmodes Kommissionen simpelthen om at stille forslag inden udgangen af 2007 om at begrænse - ikke omgående at forbyde - anvendelsen af kviksølv til tandfyldningsamalgam. Grunden er, at det efter min mening er helt uacceptabelt at fortsætte med at indsætte sådanne potentielt giftige stoffer i folks mund, når der findes sikrere alternativer. Faktisk er mange tandlæger - deriblandt min egen - for længst holdt op med at bruge amalgam, der indeholder kviksølv, da det mere moderne alternativ - hvidfarvet amalgam - er sikrere, mere æstetisk og koster det samme. Så jeg opfordrer Dem til at stemme for ændringsforslag 10.

Endnu en gang takker jeg alle, der har bidraget til arbejdet med denne betænkning.

(Bifald)

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA
Næstformand

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil indledningsvis give udtryk for, hvor stor værdi jeg tillægger det arbejde, der er udført i forbindelse med den betænkning, vi drøfter her i dag. Jeg vil i særdeleshed takke hr. Matsakis for hans overordentligt konstruktive og afgørende bidrag.

Jeg vil kort kommentere kviksølvstrategiens grundlæggende formål og målsætning. Strategiens grundlæggende formål er at reducere kviksølvniveauet i miljøet og udsættelsen af mennesker for kviksølv, især metylkviksølv i fisk. Kviksølv og legeringer heraf er meget giftige for mennesker, økosystemet og vilde fugle. Høje doser kan være livsfarlige for mennesker, og endog ret begrænsede doser kan have alvorlige indvirkninger på menneskers sundhed.

Strategien har følgende seks målsætninger: at reducere kviksølvemissionerne, at reducere de tilgængelige mængder af kviksølv ved at nedskære henholdsvis udbud og efterspørgsel, at løse det langsigtede problem med at begrænse overskud og lagre af kviksølv i produkter, der stadig er i brug eller er blevet oplagret i de senere år, at beskytte mod udsættelse for kviksølv, at forbedre forståelsen for problemer forårsaget af kviksølv og uundgåelig anvendelse heraf og at støtte og fremme internationale aktioner til løsning af kviksølvproblemet.

Fællesskabet har i de seneste årtier truffet en lang række foranstaltninger for at afhjælpe problemerne i forbindelse med kviksølv og reducere emissionerne og anvendelsen heraf såvel som udsættelsen herfor. Samtidig er dette og alt, hvad vi hidtil har gjort, ikke tilstrækkeligt. Det er nødvendigt at gøre meget mere. Kommissionen har i forbindelse med strategiens forberedelse især lagt vægt på at kortlægge de vigtigste aspekter af kviksølvproblemet, som forsat eksisterer, og de sektorer, hvor det er muligt at gøre en yderligere indsats fra EU's side.

De vigtigste områder, der er blevet gjort til genstand for undersøgelser og forslag til aktioner på kort sigt, er udbuddet af kviksølv på markedet og eksport af kviksølv, overskuddet af kviksølv fra kloralkaliindustrien, anvendelsen af kviksølv i måle- og kontroludstyr og kviksølvemissionerne fra kulfyringsanlæg. Vi må ikke glemme, at det vil tage årtier at løse kviksølvproblemet fuldstændigt. Nutidens niveauer skyldes fortidens kviksølvemissioner, og det vil tage tid, inden de stabiliseres, selv uden nye kviksølvemissioner.

Jeg skal også understrege betydningen af en fælles international indsats i tilslutning til initiativer på EU-plan. Kviksølvforureningen er et verdensomspændende problem, og Kommissionen har til hensigt at afholde en international konference i Bruxelles den 26.-27. oktober i år for at understøtte det momentum, der eksisterer på internationalt plan for at løse problemet.

Til sidst vil jeg endnu en gang takke hr. Matsakis og Parlamentet som helhed for deres arbejde og gentage mit løfte om at bidrage til at skærpe EU's politikker til beskyttelse af sundheden og miljøet.

  Martin Callanan, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke hr. Matsakis for alt det arbejde, han har gjort i forbindelse med denne betænkning. Resultatet af afstemningen i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed er en betænkning, som er første skridt hen imod en sammenhængende holdning til kviksølv og til en reduktion af kviksølvniveauerne i miljøet i sidste instans. Det er udtryk for en anerkendelse af det arbejde, hr. Matsakis har gjort.

PPE-DE-Gruppen har stillet to ændringsforslag til den betænkning, der blev vedtaget i udvalget. Et af disse ændringsforslag - det, der drejer sig om traditionelle måleinstrumenter, såsom barometre - vil gøre det muligt for et meget lille antal mennesker i EU, der reparerer, vedligeholder og genbruger barometre, at fortsætte med at virke under meget strengt kontrollerede betingelser. Et forbud vil føre til afslutningen af barometerfremstilling og håndværk, der begyndte, da kviksølvbarometre først blev indført for over 400 år siden. Hvis disse virksomheder tvinges til at lukke, kan folk ikke få deres instrumenter ordentligt repareret, og de vil så muligvis smide dem direkte ud sammen med husholdningsaffaldet, hvilket ikke kan være i nogens interesse.

Jeg går helt ind for lovgivning til at beskytte offentligheden mod det yderst giftige stof, som kviksølv er, men den tilgang, vi bør benytte til miljøspørgsmål, skal være passende og afbalanceret.

Et komplet forbud ville efter min mening ikke være en passende reaktion. Der er kun en lille gruppe mennesker i EU, der laver barometre, og disse aktører, der har en udmærket og sikker forståelse af kviksølv og alle de farer, det repræsenterer, er dem, der bedst kan hjælpe med at reducere forureningen. Passende advarsler om risiciene ved produkterne og godkendelse af passende værksteder vil gøre det muligt at kontrollere og overvåge brugen af kviksølv, og folk kan så fortsætte med at bruge deres barometre, som de har gjort i århundreder uden trusler mod miljøet eller sundheden.

Det andet ændringsforslag drejer sig om kviksølvcellebaserede kloralkalianlæg. Jeg tror, mine kolleger vil tale om dem senere.

  María Sornosa Martínez, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, vi er enige i Deres mål, hr. Matsakis, såvel med hensyn til fjernelsen af kviksølvudledninger på europæiske plan som med hensyn til eksport af kviksølv, der på grund af dets bestanddele er et særdeles giftigt stof for mennesker og miljø, sådan som det allerede er blevet sagt her.

Selv om EU er verdens største kviksølveksportør, og et eksportforbud vil bidrage betydeligt til en opbremsning af handelen og til en reduktion af de globale reserver af dette metal, opfordrer jeg Rådet til, at EU fortsat deltager i internationale fora og aktiviteter, og at det indgår bilaterale forpligtelser og iværksætter projekter med tredjelande, især med hensyn til teknologioverførsel med henblik på at kunne håndtere det forureningsproblem, som kviksølv giver anledning til. I denne forbindelse bør der vedtages bindende juridiske foranstaltninger på internationalt plan.

Jeg opfordrer desuden Kommissionen til, at den gør befolkningen opmærksom på problemet ved at organisere informationskampagner om sundhedsrisiciene ved eksponering for kviksølv og de miljøproblemer, som stoffet kan give anledning til, da jeg er bange for, at borgerne endnu ikke er tilstrækkeligt informeret om dets giftighed.

Et andet forhold, der særligt bekymrer mig, er anvendelsen af kviksølv i form af thiomersal i vacciner, da det kan medføre sundhedsskader for mennesker, hvorfor vi burde notere os, at der er lande, der ikke har anvendt det i deres børnevacciner siden 1992, f.eks. Danmark.

Det glæder mig, at Rådets konklusioner anerkender de miljømæssige og sociale problemer som følge af lukningen af kviksølvminerne i Almadén, der har været i drift i lang tid, samt muligheden for at bruge disse miner i Almadén til sikker opbevaring af de eksisterende reserver af metallisk kviksølv eller sekundært metallisk kviksølv fra den europæiske industri, men aldrig kviksølvaffald, idet vi på denne måde kan udnytte den eksisterende infrastruktur, arbejdskraft og tekniske viden.

Jeg har blot tilbage at takke ordføreren og alle de stedfortrædende ordførere, for de har virkelig gjort en fremragende indsats.

  Carl Schlyter, for Verts/ALE-Gruppen. - (SV) Jeg vil takke hr. Matsakis for et eksemplarisk arbejde som ordfører.

Allerede i 1990 i Parcom-aftalen blev man enige om, at kloralkaliindustrien skulle udfase kviksølv inden 2010. Nu skal vi sørge for et eksportforbud, som træder i kraft inden da. Ellers vil kloralkaliindustrien, som har de største lagre af kviksølv i Europa, eksportere enorme mængder af det. Det er vigtigt med et eksportforbud før 2010.

Vi taler om sikkerhed, hvad angår depoterne, men den næststørste anvendelse af kviksølv i dag er 10 cm fra vores hjerner. Jeg fik min første amalgamfrie tandfyldning for 21 år siden, og den holder endnu. Den er af fantastisk god kvalitet. Blot 0,05 % af tandfyldningerne hos børn og unge i Sverige i dag indeholder amalgam, mens det tilsvarende tal for voksne er 2 %. Ydermere mindskes tallene stadigt. Kemikalieinspektionen i Sverige har vist, at miljø og sundhed er de vigtigste årsager til, at vi skal fjerne kviksølv, og dér er der gode alternativer. De kan se, at tre fjerdedele af kviksølvudslippet kommer fra amalgam, og at størstedelen kommer fra tandlægeklinikker. Det betyder, at amalgamfyldningerne står for den allerstørste del af udslippet til kloakkerne. Derfor opfordrer jeg Dem til at stemme for mit ændringsforslag 10 for at slippe for denne problematik. Tak endnu en gang for et godt arbejde, hr. Matsakis.

  Adamos Adamou, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand, jeg ønsker først og fremmest at lykønske hr. Matsakis og takke ham for betænkningen. Han har seriøst bestræbt sig på at lade beslutningen afspejle alle medlemmers holdninger.

Til trods for dokumentets positive elementer mener vi, at Kommissionens kviksølvstrategi kan og bør skærpes yderligere. Vi mener, at der bør indføres et forbud mod kviksølv i EU-landene senest i 2008 og ikke i 2010, som foreslået af et flertal i udvalget.

Samtidig må vi understrege betydningen af at indføre en strengere ordning for undtagelser fra førnævnte forbud. Nærmere bestemt bør undtagelser kun tillades, hvis der ikke findes en passende alternativ løsning.

Endelig mener vi, at EU også bør hjælpe udviklingslandene med at fjerne kviksølvet ved at tilbyde ikke blot teknisk, men også finansiel bistand.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne begynde med at komplimentere Kommissionen for at have besluttet at afskaffe kviksølv. Den beslutning skulle være truffet for længst. Vi har vidst i lang tid, at kviksølv er farligt. Jeg vil gerne komplimentere hr. Matsakis for en udmærket betænkning, der går længere end Kommissionen, særlig når det gælder om over for Kommissionen at udpege en af de farligste anvendelser af kviksølv i dag: thermerasol, som er kviksølv direkte indsprøjtet i almindeligt anvendte præparater såsom influenzavacciner. Efter at man har fjernet kviksølvet fra børnevacciner i Californien, fortsætter antallet af autismetilfælde med at stige. Men for første gang i over 20 år er tempoet i væksten gået væsentligt tilbage. Hr. kommissær, vær venlig at sikre, at en eventuel vaccination mod fugleinfluenza bliver fri for kviksølv.

Der er endnu en kviksølvkilde, som jeg vil anmode Dem om at fjerne. Den irske regering forurener den irske vandforsyning med hexaflourosiliske syrer, et affaldsprodukt fra kunstgødningsindustrien, som udover kviksølv indeholder andre giftige stoffer, såsom bly, arsenik, beryllium, vanadium, kadmium, radionukleider og silikone. Vær venlig at gøre noget ved det.

  Thomas Ulmer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, først vil jeg gerne takke hr. Matsakis for det gode, konstruktive og åbne samarbejde i forbindelse med denne betænkning, som er en forberedelse til lovgivningen, således at vi angiver en retning fremad, uden at der er truffet nogen endelige beslutninger. De lovgivningsmæssige foranstaltninger skal komme bagefter.

I mellemtiden er det blevet almen viden, at kviksølv er yderst giftigt, og at det allerede af den grund selvsagt skal trækkes ud af cirkulation. Ved at stile efter et eksportforbud fra 2010 og sikker oplagring af kviksølv, som er trukket ud af cirkulation, udsender vi de første vigtige og retningsgivende signaler. Man kan også allerede genkende princippet om substitution her, og det er så meget desto vigtigere, da kviksølv ikke er biologisk nedbrydeligt og derfor altid cirkulerer. Hvert mikrogram kviksølv vil bevæge sig igennem fødekæden og tilbage til mennesket. Allerede i dag har kystbeboere, der ofte spiser fisk, et højere kviksølvindhold i kroppen, et indhold, der ligger over de tilladte grænseværdier. Selv om det desværre ikke er noget, der kan ændres på i øjeblikket, og selv om der desværre heller ikke er nogen konsekvenser ved det, indikerer det dog miljømedicinsk set, at et absolut forbud er på sin plads.

På nuværende tidspunkt finder jeg formuleringen vedrørende dentalamalgam utilfredsstillende, da det som før er stærkt mistænkt for at være skyld i en række sygdomme, hvoraf jeg som eksempler vil nævne svækkelse af immunforsvaret, Hashimoto Thyreoditis, Alzheimers, multipel sklerose, lateral amiotrofisk sklerose og skader på det ufødte barn i livmoderen. Også selv om eksperterne ikke er nået frem til en endelig vurdering, er tendensen og risikoen efter min mening entydig, og derfor skal forebyggelse og omsorg have øverste prioritet, før vi tænker på at udføre eksperimenter på levende subjekter. Jeg vil ikke anbefale amalgam og kviksølvprodukter til mine patienter, og jeg vil arbejde for, at kviksølv tages ud af cirkulation - hurtigst muligt og så langt væk som muligt.

  Gyula Hegyi (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg er generelt enig med hr. Matsakis og hans glimrende betænkning. Alle mine ændringsforslag blev vedtaget i udvalget. Jeg vil gerne kort understrege, hvad de indeholder.

Oplysning af offentligheden er afgørende i denne sag. Alle bør forstå risiciene for sundhed og miljø ved kviksølv. En forurening standser ikke ved grænserne, vi må også tilskynde vores nabolande til at gennemføre vores strenge kviksølvpolitik. Det europæiske naboskabsinstrument er et væsentligt instrument, når disse lande skal tilskyndes til at gøre det rigtige på miljøområdet. Det samme gælder mærkning af guld, der er blevet udvundet uden brug af kviksølv, både i og uden for EU.

Sidst, men ikke mindst, opfordrer jeg EU til at være forsigtig med tandfyldningsamalgam. Den virkelige risiko bør undgås, men vi må afsætte mere tid til forskning og overvejelse af de videnskabelige kendsgerninger. Jeg tror, at et fuldstændigt forbud vil være for radikalt et skridt på nuværende tidspunkt.

  María del Pilar Ayuso González (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, jeg vil begynde med at lykønske hr. Matsakis og de stedfortrædende ordførere for deres fremragende indsats.

Kviksølv er et giftigt grundstof, der er skadeligt for helbredet, og derfor foreslår Kommissionen, at det opbevares sikkert, samtidig med at anvendelsen heraf begrænses, og at det ikke længere skal forhandles, men som det så udmærket er anført i punkt 9 i meddelelsen, er der mange huller i vores viden om virkningerne på menneskers helbred, om hvordan det spredes eller ophobes i miljøet, om dets giftighed og om økosystemernes følsomhed.

Jeg synes, at det er vigtigt, og at det bør prioriteres at undersøge alle disse spørgsmål, så beslutningerne bliver truffet på en videnskabelig baggrund og ikke på baggrund af rene, mere eller mindre alarmerende formodninger, der bliver pustet op af pressen.

Desuden er det eneste område i Europa, hr. kommissær, hvor der fremstilles kviksølv, selv om minerne allerede er blevet lukket, Almadén. Denne egn var meget velstående takket være det kviksølv, der er blevet udvundet af minerne siden romertiden, men nu lider den under depression, også på grund af kviksølvet. Derfor bør den modtage kompensation i form af foranstaltninger, infrastrukturer og særlig støtte, som til dels kan afbøde virkningerne af de foranstaltninger, der træffes. Det bør være netop dér, at bl.a. det flydende kviksølv, der trækkes tilbage fra markedet, bør oplagres.

Chloralkaliindustrien har underskrevet en aftale om et fuldstændigt ophør med anvendelsen af kviksølv i 2020. Denne aftale bør respekteres, og det skal overvåges, at den bliver overholdt.

Som en kuriositet vil jeg blot nævne, at jeg har boet på Almadén-egnen, at jeg ofte har taget kviksølv op med hænderne, at jeg har haft fyldninger af kviksølvamalgam, som jeg fik fjernet af æstetiske årsager, og jeg kan forsikre Dem, at jeg ikke har haft nogen helbredsproblemer, og det samme gælder de mennesker, der lever der, og dyrene og planterne, for som toksikologerne siger, afhænger giftigheden af dosis.

  Miguel Angel Martínez Martínez (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg vil gerne lykønske doktor Matsakis med hans betænkning og forslaget til beslutning fra vores Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samt takke kollegerne fra nævnte udvalg for deres bidrag, der har forbedret den tekst, vi drøfter.

I mere end 22 år var jeg medlem af det spanske parlament som repræsentant for Ciudad Real-provinsen, hvor Almadén og dens miner ligger, og hvor størstedelen af den kviksølv, der er blevet udvundet i Europa og i verden, er blevet produceret i 20 århundreder.

Denne egn, som har oplevet en omfattende diversificeringsproces, bliver endnu en gang berørt af de forbud, som fællesskabsstrategien for kviksølv vil pålægge produktionen og eksporten af dette metal.

Udarbejdelsen af doktor Matsakis' betænkning er blevet fulgt med interesse i Almadén og omegn, og teksten til det beslutningsforslag, vi vedtager i morgen, lever op til mine landsmænds forventninger, da det anbefales i betænkningen, at der vil komme betydelige kompensationer fra EU med henblik på at sikre disse områders sociale og økonomiske opsving.

Der er ligeledes sympati for tanken om, at den kviksølvsoplagringsplads, der er omtalt i fællesskabsstrategien, bliver placeret i Almadén, eftersom der dér er den nødvendige erfaring, teknologi og arbejdskraft til stede til at forvalte nævnte lager med de nødvendige garantier.

Jeg vil benytte lejligheden, hr. kommissær, til at opfordre Dem til at tage med os til Almadén, sammen med doktor Matsakis og mig, og se, hvor fantastisk smukt landskabet er dér, og konstatere folks venlighed og deres europæiske entusiasme efter at komme videre.

Mine damer og herrer, tak for Deres forståelse og solidaritet.

  Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, Deres indbydelse er selvfølgelig velkommen. Lad mig først takke alle her for deres meget konstruktive kommentarer. Europa-Parlamentets bidrag er meget vigtigt, og kun gennem et nært samarbejde institutionerne imellem vil vi kunne sikre EU en effektiv bekæmpelse af kviksølvets skadelige indvirkning på menneskers sundhed og miljøet. Det er grunden til, at jeg glæder mig over den støtte, De har givet udtryk for i betænkningen og indlæggene angående denne strategi.

Jeg noterer med særlig tilfredshed, at Parlamentet deler mit synspunkt vedrørende kviksølvstrategiens hovedpunkter. Det er et udmærket udgangspunkt for vedtagelsen af nye specifikke foranstaltninger til gennemførelse af strategien. Disse foranstaltninger er allerede under forberedelse.

Jeg vil for at gøre det kort blot sige et par ord om de punkter, hr. Callanan tog op. Kviksølv har stadig en betydelig indvirkning på miljøet, og der findes passende alternative løsninger. Tilsvarende er anvendelige tilpasninger ikke et problem for de små producenter, hvilket er grunden til, at også Kommissionen har foreslået et forbud mod anvendelsen af kviksølv i disse måleinstrumenter. Hvad angår tandamalgamer, vil Kommissionen anmode de berørte lægefaglige arbejdsgrupper om at undersøge nye foranstaltninger og anmode om en udtalelse fra et videnskabeligt udvalg om de sundheds- og miljømæssige risici.

Afslutningsvis vil jeg endnu en gang takke Parlamentet og hr. Matsakis i særdeleshed for den særdeles positive holdning til strategien. Kommissionen håber, vi kan forsætte dette usædvanlige samarbejde med Parlamentet om dette særdeles alvorlige spørgsmål.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.30.

22. Arbejdstagernes frie bevægelighed og overgangsperioder (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af István Szent-Iványi, Graham Watson og Ignasi Guardans Cambó for ALDE-Gruppen til Kommissionen om arbejdstagernes frie bevægelighed og overgangsperioder (O-0013/2006 - B6-0012/2006).

  István Szent-Iványi (ALDE), spørger. - (HU) Hr. formand, 2006 er blevet erklæret europæiske år for arbejdstagernes mobilitet. Inden den 30. april skal de enkelte medlemsstater beslutte, om de vil åbne deres arbejdsmarked eller ej. Denne beslutning vil være afgørende for, om dette år virkelig bliver et år for arbejdstagernes mobilitet eller en parodi herpå. Vi kan ikke tolerere en situation, hvor arbejdstagerne fra de nye medlemsstater fortsat er andenklasses og i visse forbindelser endda tredjeklasses aktører på arbejdsmarkedet.

Fri bevægelighed for personer er en af de fire grundlæggende friheder og et af EU's grundlæggende principper. På topmødet i marts skal stats- og regeringscheferne drøfte Lissabon-processen. Men Lissabon-processen slår fejl, hvis ikke vi skaber et fælles og fleksibelt arbejdsmarked. Og det ikke muligt uden liberalisering og frihed på arbejdsmarkedet.

Kommissionen har for nylig offentliggjort en evaluering, hvoraf det klart fremgår, at den frygt og angst, der fortsat eksisterer i de gamle medlemsstater, er ubegrundet. Der har længe været frygt for en massiv tilstrømning af arbejdskraft til Det Forenede Kongerige, Irland og Sverige, som er de tre lande, der har åbnet deres arbejdsmarked. Det er ikke sket. Arbejdsløshedssatsen er mod al forventning ikke steget i disse lande.

Der er derimod sket en reduktion af det sorte arbejde, de offentlige indtægter er steget, og virksomhedernes konkurrencedygtighed er forbedret. Antallet af ulovlige ansættelser er stadig højt i de lande, der fortsat har begrænsninger på arbejdsmarkedet. Det har ført Kommissionen til den utvetydige konklusion, at vinderne i denne proces er de lande, der har liberaliseret bevægelsen af arbejdskraft fra de nye medlemsstater.

Jeg har indtil nu talt om, at borgerne fra de nye medlemsstater blev betragtet som andenklasses borgerne på arbejdsmarkedet, men siden den 23. januar er de i en vis forstand i virkeligheden blevet tredjeklasses borgere, eftersom det var datoen for ikrafttrædelsen af det direktiv, der foreskriver, at EU skal give statsborgere fra tredjelande, der har været lovligt bosiddende i EU i mindst fem år, ret til beskæftigelse og ophold. Det har vi ikke noget imod. Men det betyder, at selv disse tredjelandsstatsborgere er bedre stillet end arbejdstagerne fra de nye medlemsstater.

Jeg spørger derfor kommissæren, hvordan han har til hensigt at løse dette problem, og hvordan det kan sikres, at arbejdstagere fra de nye medlemsstater ikke føler sig som tredjeklasses borgere på arbejdsmarkedet. Jeg vil i denne forbindelse hilse Finlands, Spaniens og Portugals beslutninger velkommen. Det er meget positive beslutninger for liberaliseringen af arbejdsmarkedet, men vi håber, at Frankrig, Nederlandene og Belgien slutter trop og liberaliserer deres arbejdsmarked, eftersom det er i alles interesse.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand, først og fremmest giver tiltrædelsestraktaten plads til en nuanceret tilgang og klare løsninger, der gør det muligt at anvende både direktivet om opholdstilladelse til fastboende udlændinge og overgangsbestemmelserne for fri bevægelighed af arbejdstagere med fuld juridisk kompatibilitet. Lad mig forklare det i detaljer.

For det første er der spørgsmålet om førstegangsadgang til arbejdsmarkedet. I sådanne tilfælde bestemmes det i tiltrædelsestraktaten - i enhver periode, hvor en af de gamle medlemsstater anvender overgangsforanstaltninger - at den skal give fortrinsret til folk fra de nye medlemsstater frem for folk fra tredjelande med hensyn til adgang til arbejdsmarkedet.

Den anden situation drejer sig om mennesker fra de nye medlemsstater, der allerede bor i en gammel medlemsstat. I dette tilfælde bestemmes det igen i tiltrædelsestraktaten, at borgere fra nye medlemsstater, der allerede bor og arbejder i en medlemsstat, der ansøger om overgangsforanstaltninger, ikke må behandles mere restriktivt end dem fra tredjelande, der også bor og arbejder i den pågældende medlemsstat. Det betyder, at hvor en borger fra et tredjeland i kraft af direktivet har fået langtidsophold, sikrer tiltrædelsestraktaten, at den gamle medlemsstat skal behandle borgere fra nye medlemsstater, der allerede har lovligt ophold og arbejde der, mindst lige så godt, som det garanteres i direktivet - hvilket indbefatter ret til fri adgang til arbejdsmarkedet.

Samme logik gælder i den tredje situation, der dækkes af direktivet: flytning af folk med langtidsophold fra én medlemsstat til en anden. Her er reglen følgende: Arbejdstagere fra tredjelande, der har langtidsopholdstilladelse i en ny medlemsstat, bør ikke behandles bedre end indbyggere i denne stat. Med andre ord kan en gammel medlemsstat i det tilfælde, hvor det drejer sig om flytning til en anden medlemsstat, ikke give fri adgang til sit arbejdsmarked til en person med langtidsophold fra et tredjeland, hvis og når samme frie adgang ikke gives til en borger i en ny medlemsstat. Det samme gælder for lignende situationer imellem to gamle medlemsstater. I begge tilfælde af flytning mellem medlemsstater gælder det, at hvis både indbyggeren i en ny medlemsstat og personen med langtidsopholdstilladelse er underkastet nationale foranstaltninger såsom arbejdstilladelser, skal fællesskabspræferencen favorisere indbyggerne i en ny medlemsstat, da disse er europæiske borgere.

Det følger af ovenstående, at de rettigheder, som direktivet giver, kan forenes med bestemmelserne i tiltrædelsestraktaten. Det er ikke nødvendigt at stille forslag om en ændring af reglerne, for det er umuligt at have en mindre gunstig behandling af borgere i de nye medlemsstater i Europa.

Men Kommissionen er enig i, at der er brug for bedre information til medlemsstaterne om dette spørgsmål, og det agter jeg at give ved at sende alle medlemsstater et brev, hvori de gældende regler klart fremlægges.

  Csaba Őry, for PPE-DE-Gruppen. - (HU) Der er stillet en mundtlig forespørgsel til Kommissionen. Forespørgslen vedrører den frie bevægelighed for arbejdstagere fra de nye medlemsstater og efterlyser et svar på, hvorvidt den gældende lovgivning indebærer, at visse grupper tredjelandsstatsborgere er betydeligt mere fordelagtigt stillet end de nye medlemsstaters borgere, hvad angår bevægelighed mellem medlemsstaterne med henblik på ansættelse. Hvis det er tilfældet, er det klart uholdbart, og vi vil være nødt til at rette op på situationen for ikke at krænke princippet om fortrinsstilling i tiltrædelsestraktatens status quo-klausul.

Ifølge artikel 21 i direktiv 2003/109/EF skal tredjelandsstatsborgere, der har opnået opholdstilladelse som fastboende i en anden medlemsstat, have adgang til arbejdsmarkedet. Udtrykket "skal have" må fortolkes som, at man ikke kan nægte at udstede arbejdstilladelse, hvis den pågældende allerede har opnået opholdstilladelse som fastboende.

Følgelig indbefatter en opholdstilladelse udstedt i en anden medlemsstat i praksis en arbejdstilladelse. Det betyder, at hvis virksomheder i målstaten er villige til at acceptere dem, er adgangen til arbejdsmarkedet for tredjelandsstatsborgere, der ankommer fra andre medlemsstater, automatisk og ubegrænset, mens adgangen for borgere fra de nye medlemsstater utvetydigt er betinget og begrænset.

Vi glæder os selvsagt over ethvert tiltag, der har til formål at sikre større mobilitet, fleksibilitet og harmonisering på arbejdsmarkedet. Det er helt klart målet med direktiv 2003/109/EF. Men vi bør sikre en korrekt prioritering. Jeg hilser personligt den argumentation velkommen, som jeg også hørte fra kommissæren, og jeg vil gerne henlede opmærksomheden på det forhold, at vi har brug for mere end et brev. Vi har brug for en form for retsplejelov, der angiver, hvad der nøjagtigt skal ske, når en tredjelandsstatsborger og en EU-borger befinder sig i en konkurrencesituation. Det, jeg mener, er, at vi har brug for mere præcise og detaljerede retningslinjer, og det er, hvad jeg forventer af Kommissionen.

  Alejandro Cercas, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, jeg tror, uden at nedgøre svarene på det, der sker, eller fortolkningerne af direktivet, at dette også er en god lejlighed til at hæve stemmen, og jeg tilslutter mig dem, der mener, at dette problem ikke vil blive løst, før vi definitivt ophører med denne overgangsperiode, som forhåbentligt slutter snarest muligt, så alle europæere bliver lige, og så arbejdstagernes frie bevægelighed bliver et vigtigt værktøj for vores konkurrenceevne, vores beskæftigelse og for opbygningen af EU.

Jeg tilslutter mig derfor dem, der anmoder om en åben dør-politik hurtigst muligt, og i den henseende synes jeg, at det er meget interessant - og som spanier glæder jeg mig over det - at regeringen i mit land har meddelt, at den vil ophæve de restriktioner, der gælder i overgangsperioden.

Og det har vi gjort, hr. kommissær, fordi vi er et land med en vis erfaring, da vi har været et indvandrings- og udvandringsland. Desuden har vi endnu en gang i løbet af disse to år klart set, at de restriktioner, som de 15 gamle EU-lande har pålagt de central- og østeuropæiske lande, skal ophæves af hensyn til retfærdigheden og solidariteten, men også af hensyn til rationaliteten og den sunde fornuft, i dag mere end nogensinde før, i dette bevægelighedens år.

Lad os først se på retfærdigheden og solidariteten. Vi spaniere havde også en syvårig overgangsperiode, og vi følte os ydmyget og uretfærdigt behandlet på grund af en situation, som ikke kunne retfærdiggøres, for det viste sig, at en stor del af den daværende snak om fremmedhad og racisme var forfejlet. Der kom ingen lavine af arbejdstagere. De spanske arbejdstagere skabte aldrig problemer i modtagelseslandet, tværtimod.

Og i løbet af de sidste to år har vi set, at det samme er tilfældet med arbejdstagerne fra de nye medlemsstater. Ikke alene skaber de ingen problemer, men de løser arbejdskraftproblemer, de forbedrer deres kvalifikationer, og de forbedrer den overordnede opfattelse af Europa.

Derfor anmoder jeg om, hr. kommissær, at den undersøgelse, som Europa-Kommissionen har foretaget, medvirker til, at flere lande ophæver restriktionerne, og at der kommer en dag, hvor Europa reelt er et Europa for alle de europæiske borgere, hvor alle de europæiske arbejdstagere har samme rettigheder, fordi det ville være udtryk for konsekvens, fordi det ville være godt for bevægeligheden, og fordi Europa har brug for bevægelighed, hvis vi ønsker at vinde slaget med USA om produktivitet og konkurrenceevne.

Vi er nødt til at skabe dette store marked for frie borgere, hvor der ikke er problemer, og som desuden vil gøre det muligt at forbedre vores konkurrenceevne, vores kapacitet og vores borgeres liv, således at vi, udover at løse konkrete problemer, forsøger at være lidt mere fremsynede, hr. kommissær, og får fjernet disse forhindringer.

  Sophia in 't Veld, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, jeg kan fuldstændigt støtte det, som den foregående taler sagde. Til kommissær Frattini vil jeg sige godaften for tredje gang i dag. Her i aften behøver vi ikke at begrunde, hvorfor borgere fra de nye lande skal have adgang til arbejdsmarkedet. Tværtimod er det de lande, som fortsætter med at afskærme deres markeder, som skal forklare, hvorfor de bliver ved med at nægte fuldgyldige EU-medborgere deres elementære rettigheder. Men naturligvis er det også simpelthen sund økonomisk politik at ophæve begrænsningerne.

Den europæiske økonomi og arbejdsmarkedet har brug for mennesker. Hvis EU og det indre marked vil konkurrere med store markeder uden for Europa, har vi brug for unge, dynamiske og veluddannede mennesker, som er mobile. Det er det, vi altid har stræbt efter inden for den europæiske økonomi. At holde arbejdsmarkederne lukkede er derfor fuldstændig tåbeligt. Desuden er det en illusion, at disse begrænsninger holder arbejdstagere fra Østeuropa tilbage. Disse østeuropæiske arbejdstagere har nemlig været her længe, men de udnyttes af upålidelige arbejdsgivere og lever under ydmygende omstændigheder i vores lande. Jeg synes, det er en skændsel.

Det er således på grund af de borgerlige rettigheder, økonomien og solidariteten, at begrænsningerne skal ophæves. Jeg er derfor glad for, at mit land, Nederlandene, sandsynligvis også ophæver begrænsningen - det ser i hvert fald nu ud til, at et flertal går ind for det - og jeg vil opfordre alle medlemsstater til at gøre det samme i året for mobilitet.

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, i de lande, som vil fortsætte med overgangsordninger, føres der en skindiskussion, og Tyskland er selvfølgelig et af dem. En måde at opnå popularitet på er at foregive noget over for folk, og især at foregive, at overgangsordningerne kan beskytte arbejdsmarkedet. Det modsatte er tilfældet - overgangsordningerne holder ikke de vandrende arbejdstagere ude. Da de ikke kan få et arbejde på legal vis, har de kun det sorte marked som mulighed.

Netop i grænseregionerne i det østlige Tyskland, hvor jeg kommer fra, er det sorte marked og antallet af proformaselvstændige steget massivt, og det er simpelthen, fordi overgangsordningerne opfordrer til disse ting. Dermed bliver trykket på de højere lønninger meget større. I modsætning til legale arbejdsforhold er der ingen mulighed for kontrol med de illegale arbejdsforhold. Det betyder udnyttelse og diskriminering af arbejdstagerne.

Det, vi har brug for i Europa, er ro og orden på arbejdsmarkedet og et arbejdsmarked med minimumsstandarder og et klart grundlæggende princip om lige løn for lige arbejde udført på samme sted. Overgangsordninger vil kun medføre, at disse nødvendige reformer og anstrengelser udsættes, og de vil gøde højrepopulisternes jord verbalt, hvilket især er skadeligt for den europæiske idé. Derfor appellerer jeg som tysker til, at overgangsordningerne ikke fortsættes, men at markedet åbnes, og at der skabes ordnede forhold også i Tyskland.

  John Whittaker, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, den grundlæggende svaghed ved den europæiske konstruktion er, at når man fornemmer, at der står nationale interesser på spil, så tænker medlemsstaterne på sig selv. Det er sådan, politik virker, ligegyldigt hvad der loves vedrørende solidaritet og hvilke forpligtelser, man har i henhold til traktaten.

Det, der klages over her, er, at vi ikke har ligebehandling af arbejdstagere fra tredjelande i hele Unionen, men vi har heller ikke et frit marked for tjenesteydelser eller noget, der nærmer sig en ensartet anvendelse af EU's lovgivning. Måske er det mest slående eksempel på overtrådte regler stabilitetspagten, og uden budgetdisciplin vil euroen ikke vare længe som valuta.

Når en stat opfører sig dårligt, beder vi Kommissionen om at gøre noget, men Kommissionen kan ikke gøre ret meget, og jeg er ikke overbevist om, at hr. Frattinis oplysningsinitiativ vil hjælpe. Hvis Kommissionen forlanger ligebehandling af arbejdstagere, så vil nogle lande stadig bare sige nej, eller hvis de bliver overtalt til at sige ja, så vil de let finde måder, hvorpå de kan svigte deres løfter.

  Adam Jerzy Bielan, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, den situation, vi har befundet os i siden den 1. januar i år, er ganske paradoksal. På den ene side er de såkaldte 15 gamle lande forpligtet til at sikre, at fastboende udlændinge får samme behandling som deres egne statsborgere, hvad angår adgangen til arbejdsmarkedet. På den anden side udnytter mange af de samme lande tiltrædelsestraktatens bestemmelser og opretholder forbuddet mod fri bevægelighed for arbejdstagere, hvad angår de 10 nye medlemsstater. Denne tilstand er i modstrid med bestemmelserne i førnævnte tiltrædelsestraktat om, at EU-borgere har forrang for tredjelandsstatsborgere, hvad angår adgangen til arbejdsmarkedet. Problemet kunne være løst ved at opgive overgangsperioderne for beskæftigelse af borgere fra de nye medlemsstater på de gamle unionsstaters arbejdsmarked. Desværre åbnede kun tre medlemsstater, nemlig Irland, Sverige og Det Forenede Kongerige, deres arbejdsmarked pr. 1. maj 2004. To andre medlemsstater, nemlig Spanien og Portugal, har meddelt, at de vil gøre det pr. 1. maj i år. Desværre har frygten for den forventede tilstrømning af billig udenlandsk arbejdskraft og følgelig tab af arbejdspladser sejret i de fleste andre medlemsstater. Fru Schroedter henviste hertil i forhold til Tyskland. Denne frygt er fuldstændig ubegrundet. Kommissionens statistikker viser, at antallet af ansatte fra de nye medlemsstater er forblevet relativt stabilt i de fleste lande før og efter udvidelsen. Med undtagelse af Østrig er antallet af ansatte arbejdstagere fra de 10 nye medlemsstater ikke oversteget 1 % af den økonomisk aktive befolkning. I ingen medlemsstater har tilstrømningen af arbejdstagere fra de nye medlemsstater fortrængt lokale arbejdstagere fra deres job. De nytilkomne har optaget helt nye eller ledige job.

Hr. formand, vi må erkende, at USA's økonomi fortsat vil udkonkurrere vores, hvis vi ikke øger arbejdskraftens mobilitet i Europa. Arbejdsløsheden i EU ligger i dag på over 8 %, men selv da er der mangel på arbejdskraft i visse områder. Samtidig kan ikke alle europæere bevæge sig frit i deres søgen efter arbejde. Beklageligvis er det meget sandsynligt, at de nye medlemsstaters borgerne vil blive forment adgang til størstedelen af EU's arbejdsmarked i yderligere fem år. Det er grunden til, at Kommissionen bør gribe ind for at ophæve de selvmodsigende bestemmelser i EU's lovgivning og udvide arbejdstagernes frie bevægelighed.

  Jacek Protasiewicz (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, jeg erindrer, hvordan jeg for næsten to år siden, nogle få dage efter den historiske udvidelse af EU, tog ordet her i Parlamentet og opfordrede de såkaldte gamle EU-staters regeringer til at udvise mod og opgive overgangsperioderne. Jeg opfordrede dem til at åbne deres arbejdsmarked for de nye medlemsstaters borgere. Desværre var der dengang kun tre medlemsstater, der havde mod til at åbne deres arbejdsmarked. Jeg taler om Det Forenede Kongerige, Irland og Sverige. De resterende 12 medlemsstater gav efter for frygt eller måske endda pres fra deres egen offentlighed og borgere og barrikaderede sig mod en tilstrømning af arbejdstagere fra de nye medlemsstater, især fra Central- og Østeuropa. Hvilke konklusioner kan vi drage efter disse to år? Det står klart, at det er netop de samme tre lande, der vovede at åbne deres arbejdsmarked, der har draget størst fordel af udvidelsen.

Det fremgår klart af den meddelelse, som Kommissionen offentliggjorde for omkring en måned siden, i februar, hvis jeg ikke tager meget fejl, at arbejdsløsheden ikke er steget i de lande, der besluttede at åbne deres arbejdsmarked. Det er de sociale problemer heller ikke. Det er det modsatte, der er sket. Økonomien har fået mere fart på, og beskatningsindtægterne er steget. Det er fordelene ved den praktiske gennemførelse af et af traktatens grundlæggende principper - hvis ikke det mest grundlæggende af dem alle. Det er en del af det fundament, som EU er bygget på, og vi bør bestræbe os på at gennemføre det i de 25 lande, der i dag er medlemmer af EU.

Kort før udløbet af den første overgangsperiode glæder det mig, at endnu et par regeringer overvejer at åbne deres marked. Det skal dog bemærkes, at de, som landet ligger, stadig udgør et mindretal af de 15 gamle medlemslande. Det er et alvorligt problem, og jeg appellerer til alle, der tager ordet, når vi skal drøfte Parlamentets beslutning, om at opfordre medlemsstaternes regeringer til ikke blot at overveje at åbne deres arbejdsmarked, men til at gå videre og åbne det fuldt ud og tillade fri bevægelighed for arbejdstagerne.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Hr. formand, jeg vil gerne takke min kollega, István Szent-Iványi, for at have fået opført dette emne på dagsorden endnu en gang, eftersom det ikke blot er vigtigt for medlemsstaterne, men for hele Europa. Jeg vil også gerne takke kommissær Vladimir Špidla, som har udarbejdet en fortrinlig sammenfattende rapport, der giver et præcist og autentisk billede af arbejdsmarkedsprocessen i den forgangne periode.

Ungarns og de øvrige nye medlemsstaters mål er at få alle de nuværende lovgivningsmæssige og administrative hindringer for arbejdstagernes frie bevægelighed i Europa ophævet. Vi ønsker at være ligeværdige borgere i EU. At åbne arbejdsmarkedet og sikre fri bevægelighed for arbejdstagerne vil ikke være en gave eller en tjeneste, men en fornuftig beslutning fra de ni gamle medlemsstaters side, som vil være til gavn for alle EU's borgere.

Det er EU's konkurrencedygtighed, der står på spil. Jeg håber, at de ni gamle medlemsstater vil erkende dette, og at de resterende ni medlemsstater ved den toårige overgangsperiodes udløb i april 2006 også vil træffe en positiv beslutning og slutte sig til Finland, Spanien og Portugal, der nu åbner deres marked.

Vi må takke Det Forenede Kongerige, Irland og Sverige, som var de første, der åbnede deres marked. Dette skridt har givet disse lande betydelige fordele. I Irland er arbejdsløsheden faldet i de seneste to år til dels på grund af den positive indvirkning fra arbejdstagerne fra de nye medlemsstater. I Det Forende Kongerige har tilstrømningen af arbejdstagere bidraget til at skabe økonomisk vækst og til at forbedre konkurrenceevnen. Følgelig er påstandene om og frygten for masseindvandring og social dumping ganske enkelt ubegrundede.

Mange tak til Finland, Spanien og Portugal, der har meddelt, at også de åbner deres arbejdsmarked.

Det er yderst hyklerisk, at de ni gamle medlemsstater, der ikke ophæver deres restriktioner, tillader indrejse for arbejdstagere fra tredjelande, men nægter at tillade indrejse for arbejdstagere fra de nye medlemsstater. Jeg må på dette sene tidspunkt modsætte mig hr. Frattinis udtalelse. Det, han sagde, er kun sandt i de lande, der har åbnet deres arbejdsmarked. I disse lande er det nemlig muligt at foretrække arbejdstagere fra de nye medlemsstater frem for arbejdstagere fra tredjelande. I de lande, der ikke har åbnet deres arbejdsmarked, opstår dette spørgsmål end ikke. Åbningen af arbejdsmarkederne er derfor et spørgsmål om principper, konkurrencedygtighed og ophævelse af forskelsbehandling såvel som om ligestilling mellem de 15 gamle og de 10 nye medlemsstater.

  Šarūnas Birutis (ALDE). - (LT) Hvad kan jeg føje til de kommentarer, der er blevet fremsat af alle mine kolleger, der har haft ordet før mig? Den frie bevægelighed for personer er en af de grundlæggende friheder, der er sikret, om end kun principielt, i fællesskabsretten. De nye medlemsstater forventer, at EU's veteraner åbner deres arbejdsmarked for de nytilkomne snarest muligt, fordi de mener, at det kun vil være en fordel for de gamle stater, og at det endvidere er hver enkelt af de gamle medlemsstaters suveræne ret at gøre det, før det reelt bliver obligatorisk. Ifølge Kommissionens statistikker har bølgen af arbejdstagere fra de nye lande ikke været så stor som frygtet. England, Irland og Sverige, der gav arbejdstagerne fra de nye medlemslande adgang, har kun haft positive resultater. Vi må lykønske flere stater med deres beslutning om at åbne deres arbejdsmarked for de nye EU-medlemmer fra maj måned. Den frie bevægelighed for arbejdskraft, liberaliseringen af markedet for tjenesteydelser og andre foranstaltninger vil kunne forbedre EU's konkurrencedygtighed og desuden øge borgernes tillid til EU-medlemskabet. Klarhed eller tvetydighed i forbindelse med en kompliceret situation mindsker tilliden til EU. Efter min opfattelse burde EU's medlemmer øjeblikkeligt ophæve de diskriminerende restriktioner for lovlig ansættelse, der gælder for borgere fra Litauen og andre nye medlemsstater. Det ville give befolkningen mulighed for reelt at gøre sine rettigheder gældende og mulighed for at betale skat lovformeligt. Det er på tide at nedbryde de gamle fordomme og forstå, at frihed og sund konkurrence vil skabe fremdrift i Europa.

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Hr. formand, den skinbarlige og ubehagelige sandhed er, at de gamle medlemsstater var mere end villige til at åbne markederne der, hvor de havde en konkurrencemæssig fordel, nemlig i forhold til den frie bevægelighed for kapital. Jeg skal påpege, at der, hvor de nye medlemsstater havde en konkurrencemæssig fordel, forbliver markederne lukkede. Et eksempel herpå er markedet for tjenesteydelser, og arbejdsmarkedet er et andet.

Fra den 23. januar efter den endelige gennemførelse af direktivet om fastboende udlændinge kan adgangen til arbejdsmarkedet for tredjelandsstatsborgere rent faktisk være bedre end for statsborgere fra de ny medlemslande. Jeg fandt Deres forklaring interessant, hr. kommissær, men det lykkedes Dem ikke at overbevise mig. Jeg mener, at dette emne bør behandles yderligere her i Parlamentet. Alt dette er klart uforeneligt med tiltrædelsestraktaternes bestemmelser. Det skal endnu en gang understreges her i Parlamentet, at ikke ét af de lande, der åbnede deres arbejdsmarked, har registreret en stigning i arbejdsløsheden eller andre sociale problemer såsom misbrug af sociale ydelser. Den billige arbejdskraft fra de nye medlemsstater har tværtimod styrket økonomien. Efter to år kan vi kategorisk fastslå, at der ikke er nogen økonomisk begrundelse for disse restriktioner.

I henhold til Kommissionens planer er det i år det europæiske år for arbejdstagernes mobilitet. Det skal understreges, at den lave mobilitet blandt arbejdstagerne også er forbundet med de lukkede arbejdsmarkeder i de fleste medlemsstater. Hvis medlemsstaterne insisterer på at opretholde den ubegrundede lukning af arbejdsmarkederne, kan 2006 meget vel vise sig at blive det europæiske hykleris år snarere end det europæiske år for arbejdstagernes mobilitet.

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg er glad for diskussionen, da jeg ikke hører til dem, der ønsker at afgøre dette spørgsmål ved at skabe vindere og tabere og spille de gamle ud mod de nye. Vi lever i et fællesskab.

Det er meget vigtigt, at vi gør det yderst klart, at de fire friheder er blandt EU's grundlæggende rettigheder, og en af disse er princippet om ikke-diskriminering. De fire friheder er centrale for det indre marked, og deres implementering i lovgivningen gør det indre marked til et hjemmemarked. Disse grundlæggende EU-principper - de politiske målsætninger - er klare, og de forener os. Vi skal dog gennemføre dem så hurtigt som muligt. Grunden til, at vi ikke har gjort det endnu, er, at vi har forskellige rammebetingelser for vores politikker. Vores sociallovgivning, vores lønninger, vores skatteregler og arbejdsretlige regler er forskellige. Vi har 19 millioner arbejdsløse, og vi har forskellige væksttal, som heldigvis er højere i de nye medlemslande end i de gamle. Det resulterer i angst og bekymring blandt borgerne, og også i Tyskland, som har den længste ydre grænse til de nye medlemsstater, vokser antallet af beskæftigede, som kommer fra disse nye medlemsstater.

Det, vi skal gøre, er imidlertid at finde veje i traktaterne og EU-retten, sådan at vi kan tage hensyn til den angst og de bekymringer, der eksisterer i offentligheden. I stedet for at stå i vejen skal vi skabe acceptable overgange, men overgangsordninger er ikke vores målsætning - vores målsætning er at gennemføre de fire friheder, fjerne angsten og arbejde sammen for at finde fælles løsninger. I stedet for at skyde skylden på hinanden skal vi komme hinanden i møde.

  Harald Ettl (PSE). - (DE) Hr. formand, selv om den gensidige forståelse nogle gange vanskeliggøres af sproglige forskelle, er der fornuft i, at de kompetente udvalg i Parlamentet behandler kommissionsrapporterne og vurderer og diskuterer dem. Det foreliggende tilfælde skal behandles af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, men denne forhandling, og forespørgslen herom fremskynder drøftelserne, og det er efter min mening noget, vi virkelig godt kan undvære. Der kan være gode grunde til det, men jeg synes, det godt kan undværes.

Lad mig starte med at sige, at Kommissionens meddelelse, som skal hjælpe til at fjerne overgangsperioden for den frie bevægelighed for arbejdstagere, efter min mening stadig er mangelfuld, hvad angår indholdet, og i den form, den er blevet præsenteret, er den ikke økonomisk overbevisende. Spørgerne i dag ser heller ikke på fakta fra den rigtige synsvinkel, når de siger, at borgerne i de 10 nye medlemsstater stilles dårligere i forhold til nationaliteter fra tredjelande. I Tyskland er sandsynligheden for, at personer fra de 10 nye medlemsstater kommer i beskæftigelse, 3 % højere end for borgere fra tredjelande, og det er et faktum. I Østrig ligger forskellen endda på 6 %. Endnu større er fordelene for de 10 nye medlemsstater, når det drejer sig om Storbritannien og Irland. Men hvad vigtigere er, kan tal, der relaterer sig til blot et år efter tiltrædelsen, ikke danne grundlag for en seriøs prognose for arbejdsmarkedets udvikling på mellemlang og lang sigt, sådan som Kommissionen gør det.

Konklusionen i meddelelsen, nemlig at en åbning af arbejdsmarkedet har en positiv indflydelse på den økonomiske vækst og beskæftigelsen, er slet og ret forkert, når man tager den periode, som meddelelsen referer til, i betragtning. Den økonomiske vækst i EU-25-landene var tydeligt lavere i 2005 end i 2004, især i Storbritannien, hvor tilbagegangen udgjorde 1,4 %, og hvor indvandringen var 10 gange højere end prognosticeret af den britiske regering. I modsætning til de foregående år har der næsten heller ikke været nogen tilbagegang i arbejdsløsheden. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at indlede en undersøgelse, der analyserer vandringsbevægelserne blandt arbejdstagerne og de indvirkninger, der er forbundet hermed, og det skal gøres på en ikke-værdiladet måde.

Det vil ikke kun være en fordel for Kommissionen, men også for en videre rationel dialog. I øvrigt vil en hurtig reduktion af overgangsperioderne betyde, at der er behov for gode ledsagende tiltag inden for en passende ramme, f.eks. i form af en ændring af direktivet om udstationering af arbejdstagere. Det vil alle drage nytte af, idet det vil dulme den ene sides angst og bekymringer og sætte begge sider i stand til bedre at indgå i en dialog, men en diskussion som den, vi fører i dag, finder jeg simpelthen forkert.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Det er to år siden sidste etape af udvidelsen indledtes, og første del af den syv år lange overgangsperiode er snart slut. De gamle medlemsstater skal beslutte, om de vil forlænge eller ophæve overgangsperioden. Det Forenede Kongerige, Irland og Sverige åbnede deres markeder øjeblikkeligt og har nydt godt heraf og tilskyndede samtidig de nye medlemsstater til at se deres egne arbejdskraft i et noget andet lys og værdsætte den bedre. Jobmarkedet i de 15 gamle EU-lande er ikke blevet oversvømmet af arbejdskraft fra de nye stater. Ekspansion har fremmet legaliseringen af ansættelsesforhold, der tidligere var ulovlige. Ingen overgangsperiode kan stoppe en person, der ønsker at tage af sted. Den frie bevægelighed for personer er hovedhjørnestenen i EU's værdisæt. Den 26. januar trådte et rådsdirektiv i kraft, der giver tredjelandsstatsborgere, der har levet i EU i fem år, ret til at bevæge sig frit, studere, arbejde eller blot leve i ethvert EU-land. Hvorfor vedtog Rådet et direktiv, der er diskriminerende over for de nye lande? Hvorfor er der så stor modstand mod at genskabe retfærdige forhold? Det er godt, at Finland, Spanien og Portugal har til hensigt at ophæve overgangsbestemmelserne. Østrig og Tyskland indledte indførelsen af overgangsperioder. Resultaterne fra de to år viser, at de nye stater ikke udgør en trussel. Jeg opfordrer Østrig og de øvrige resterende stater til at gå bort fra den diskriminerende overgangsperiode og denne diskriminerende opfattelse af de nye medlemsstater.

  Toomas Hendrik Ilves (PSE). - (ET) Jeg vil stille et bredere spørgsmål: Hvorfor føler de nye medlemsstater, at der er en stadig større kløft mellem dem og de gamle medlemsstater?

Jeg vil begynde med at nævne direktivet om tjenesteydelser. Man frygtede, at de nye medlemsstater ville begynde at tilbyde tjenesteydelser af bedre kvalitet end i de gamle medlemsstater, og det resulterede i blokeringen af gennemførelsen af en af Europas grundlæggende rettigheder, som i 50 år kun har eksisteret på papiret. Der var fornærmende påstande om, at den frie bevægelighed for tjenesteydelser udgjorde "social dumping", og den berømte polske blikkenslager blev brugt til at skræmme borgerne i de gamle medlemsstater. Denne retorik var ydmygende for de nye medlemsstater og efterlod deres borgere med det indtryk, at de ikke var mennesker. Der var ikke tale om en konflikt mellem venstre og højre, og de gamle medlemsstater fandt hurtigt frem til et kompromis med sig selv, hvor nogen forsvarede deres store virksomheder og andre fagforeningerne. Men Østeuropa åbnede sit marked, længe inden det blev medlem af EU, og som et resultat heraf har de store selskaber fra de gamle medlemsstater i årevis blot opkøbt virksomheder i Østeuropa uden hindringer i form at et direktiv om tjenesteydelser. De kom til vores marked og købte det, men da det blev vores tur, var døren lukket. Det er de små virksomheder og borgerne i de nye medlemsstater såvel som forbrugerne i de gamle medlemsstater, der vil lide under det.

For det andet gør begrænsningen af den frie bevægelighed for arbejdstagere de nye europæere til andenklasses borgere. Nogle EU-borgere har ret til at bevæge sig frit, mens andre ikke har det - på grundlag af deres statsborgerskab. Neoprotektionismen i EU begrænser de nye medlemsstaters borgeres borgerlige rettigheder - ofte med fremmehadske begrundelser - som det fremgik under forhandlingerne om direktivet om tjenesteydelser. Selv om arbejdsmarkedet er lukket, har de gamle medlemsstater i årevis plukket de arbejdstagere ud, de havde brug for, f.eks. læger, sygeplejersker og it-specialister. De ville ikke drømme om at fornærme disse arbejdere ved at betegne dem som dumping, fordi deres ansættelse ofte endog er finansieret med statsstøtte.

For det tredje har vi nu set implementeringen af et direktiv, der foreskriver, at tredjelandsstatsborgere, der har levet i en EU-medlemsstat i fem år, har ret til fri bevægelighed, mens borgerne fra de nye EU-medlemsstater ikke har denne ret. Hvad kan vi konkludere heraf? Borgerne i de nye medlemsstater er ikke andenklasses borgere, men tredjeklasses.

Mit spørgsmål er derfor: Hvad EU har til hensigt at gøre for at sikre, at denne uacceptable protektionisme og åbenlyse diskrimination ikke splitter det nyligt genforenede Europa?

  Vladimír Maňka (PSE). - (SK) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg har med interesse læst Kommissionens meddelelse af 8. februar, hvoraf det klart fremgår, at arbejdstagernes mobilitet inden for EU har haft gunstige følger. Vandrende arbejdstagere har bidraget til at fjerne mangler på arbejdsmarkedet, øge mængden af kvalificeret arbejdskraft i EU, mindske incitamentet til ulovlig ansættelse og bidraget til at forbedre effektiviteten overalt i Europa.

For en måned siden drøftede vi og vedtog under førstebehandlingen en betænkning om åbning af markedet for tjenesteydelser i EU. Jeg henviser til direktivet om tjenesteydelser, fordi vi kan nå et punkt, hvor det vil komme meget tæt på spørgsmålet om fri bevægelighed for arbejdstagere. Vi kan nå et kritisk øjeblik, hvis direktivet om tjenesteydelser gennemføres på den ene side, og der på den anden stadig er et land, der vælger at hindre den frie bevægelighed for arbejdstagere. Det vil kunne begrænse arbejdstagernes ret til at skifte arbejdsgiver, selv om en sådan ændring ikke blot vil være til deres egen fordel, men også til værtslandets. Et land kan fjerne denne risiko ved at annullere overgangsperioden.

Mine damer og herrer, den frie bevægelighed for arbejdstagere er selvfølgelig ikke i sig selv et middel til at opretholde en given stats sociale model. Ineffektive modeller kan ikke opretholdes over for de stigende offentlige underskud som følge af globaliseringen, de teknologiske forandringer og den aldrende befolkning. Den frie bevægelighed for arbejdstagere er dog så afgjort ikke og kan ikke være årsagen til disse problemer. Man kan ikke gennem europæisk lovgivning pålægge medlemsstaterne, hvornår de skal eller ikke skal ophæve overgangsperioderne. De pågældende stater bør dog træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at tackle de virkelige årsager til deres økonomiske problemer. De vil i så fald betragte den frie bevægelighed for arbejdstagere som en fordel og ikke som en trussel.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlig erklæring (artíkel 142)

  Jules Maaten (ALDE). - (NL) De nederlandske medlemmer af VVD (Folkepartiet for Frihed og Demokrati) er tilhængere af, at de gamle medlemsstater ophæver begrænsningerne for arbejdstagere fra de nye medlemsstater. Alle europæiske lande har økonomisk gavn af, at grænserne åbnes. F.eks. kæmper vi i Nederlandene med mangel på arbejdskraft i sektorerne metal, gartneri, landbrug og sundhedsvæsen. I Storbritannien, Irland og Sverige har det vist sig, at de åbne grænser er en succes. Hvis vi lukker fordøren op, har vi selv kontrol over, hvem vi lukker ind i stedet for, at vi krampagtigt forsøger at holde de illegale bagdøre lukkede. Det viser sig at være umuligt, for hvert år ser vi, at især sæsonarbejde udføres af illegale arbejdstagere.

23. Dagsorden for næste møde: se protokollen

24. Hævelse af mødet

(Mødet hævet kl. 22.15)

25. Afslutning af sessionen

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session 2005-2006 for afsluttet.