Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2005/2167(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0036/2006

Indgivne tekster :

A6-0036/2006

Forhandlinger :

PV 14/03/2006 - 5
CRE 14/03/2006 - 5

Afstemninger :

PV 14/03/2006 - 11.4
CRE 14/03/2006 - 11.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0079

Forhandlinger
Tirsdag den 14. marts 2006 - Strasbourg EUT-udgave

5. Vækst og beskæftigelse (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Reino Paasilinna for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse (2005/2167(INI)) (A6-0036/2006).

 
  
MPphoto
 
 

  Reino Paasilinna (PSE), ordfører. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer, da jeg påbegyndte udarbejdelsen af udkastet til betænkning, var situationen i telekommunikationssektoren temmelig vanskelig. De fleste medlemsstater havde endnu ikke fremsendt de nationale indberetninger om de fremskridt, de havde gjort med hensyn til gennemførelsen. Situationen er bedre i dag, idet Kommissionen har modtaget de nationale indberetninger, og idet alle fem direktiver er trådt i kraft i næsten alle medlemsstaterne på den ene eller den anden måde. Mange medlemsstater har imidlertid beskyttet deres monopoler i mange år, og de har således haft penge til at trænge ind på markederne i de medlemsstater, der åbnede deres markeder på det planlagte tidspunkt.

Disse direktiver er ikke desto mindre allerede forældede. Denne sektor udvikler sig så hurtigt, at det er nødvendigt at indføre ny lovgivning for at sikre markedets bæredygtighed og udvikling og dets beskæftigelsesmæssige potentiale. Det er således godt, at Kommissionen har besluttet at foreslå i2010-strategien, der sigter på at skabe et bæredygtigt, fælles videnbaseret område. Det er nødvendigt at sikre investeringer og bevillinger til forskning, og alle europæere skal have adgang til dette system, herunder de mindrebemidlede.

Teknologien forandrer sig hurtigere end lovgivningen, og dette er årsagen til, at jeg fastholdt den grundlæggende forudsætning, at den foreslåede strategi i min betænkning skal være så gennemsigtig som muligt, og at teknologien skal være neutral. På denne måde skabes der incitamenter for, at alle former for nye opfindelser og alternativer, herunder konkurrenter, kan få adgang til markedet. Teknologi forandrer verden i højere grad end politik. Spørgsmålet er, hvem der skal styre denne forandring? Vi skal tale om it i alt-samfundet. Informations- og kommunikationsteknologi betyder ikke længere av-teknikker. Information overføres f.eks. mellem et dæk og en bil, mellem et køleskab og et bærbart terminaludstyr, en pung og en nøglering, klimaanlæg i hjemmet og en fjernbetjening. Der er her tale om allestedsnærværende digital teknologi.

Hvor meget klogere er en person med intelligent udstyr? Han er en mobil kilde til og mål for information. Jeg spørger blot mig selv, hvornår det vil lykkes os at kontrollere ham som en robot. Digital teknologi gør også livet meget nemt for mange mennesker, hvilket har betydet, at vi er begyndt at søge stimulering uden for dette miljø. Beregninger viser, at 80 % af vores nationale velstand er immateriel, dvs. uddannelse, viden og forvaltning, og naturressourcer repræsenterer kun 3 %. Det er derfor foruroligende, at vi sakker bagud i forhold til vores konkurrenter på dette område, der dækker 80 % af vores velstand, uden at dette optager os. Vi investerer ikke, vi forsker ikke, og vi gennemfører ikke direktiver korrekt og tilstrækkeligt hurtigt. De eneste undtagelser i denne forbindelse er de nordiske lande og et eller to andre lande.

Informations- og kommunikationsteknologi er den hurtigst voksende industrisektor. Denne teknologi skaber de fleste arbejdspladser i industrien. Medmindre vi tager os sammen, går vi en katastrofe i møde. De, der investerer i sektoren, vil søge partnere i lande som Kina og Indien, og de gamle, kriseramte økonomier, dvs. os i Europa, vil blive ladt tilbage. Allerede i dag kommer højtuddannede folk fra Kina og Indien ind i denne sektor i langt større tal end fra Europa. I forgårs advarede Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling Europa imod denne udvikling. Er tiden derfor ikke inde til at handle, mine damer og herrer, som foreslået af Kommissionen?

Der er blevet stillet nogle ændringsforslag til min betænkning. Min kollega, fru Riera Madurell, og jeg har udarbejdet tre af disse, som kan bevares i disse sammenfattede versioner, som kompromiser. Formålet med disse forslag er at tage udtrykkeligt højde for ligestillingen mellem kvinder og mænd og udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling i let forkortet udgave. Jeg håber, at denne tilgang vil blive godkendt. Derudover har hr. Guidoni stillet et par ændringsforslag, som vi stemte imod i udvalget, primært på grund af en oversættelsesfejl. Jeg tror også, at jeg kan støtte disse.

 
  
MPphoto
 
 

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil indlede med at takke Parlamentet og navnlig dets ordfører, hr. Paasilinna, for hans meget udførlige betænkning. Han har arbejdet snævert sammen med de øvrige ordførere og har modtaget deres udtalelser. Jeg takker dem alle.

Det er meget opmuntrende at se, at Parlamentet deler Kommissionens hovedbekymringer og er enigt i de politiske mål for informationssamfundet i de kommende fem år. Som de forskellige udvalg og ordførere har vist, er det meget vanskeligt i dag at forudsige, hvordan morgendagens informationssamfund vil se ud, og derfor valgte vi en bred og ambitiøs strategisk ramme i stedet for en detaljeret handlingsplan, for denne strategiske ramme giver mulighed for revision og tilpasninger i takt med nye udfordringer. Målet med i2010-rammen er således at skabe en fremtidssikret politisk ramme.

Det glæder mig meget, at Parlamentet og Kommissionen har en fælles holdning til de vigtigste elementer i i2010, nemlig en forpligtelse til at gøre ikt-lovgivningen fremsynet og modtagelig over for de ændringer, som sammensmeltning medfører. Derfor må den være teknologisk neutral og støtte konkurrence, og samtidig må medlemsstaterne gennemføre de eksisterende lovrammer fuldt ud, hvilket desværre ikke altid er tilfældet, men som De ved, kæmper jeg for, at det sker.

Vi mener ligeledes, at strategien for frekvensforvaltning skal kunne håndtere hurtige teknologiske udviklinger og ændringer i efterspørgslen, som støttes af lovgivere, operatører og andre involverede. Vi får meget at se til på dette område i de kommende måneder.

Vores fælles mål omfatter også støtte til EU's produktion og formidling af europæisk indhold, beskyttelse af intellektuel ejendomsret, fremme af sikkerhed og beskyttelse af brugere mod skadeligt indhold. Kommissionen og Parlamentet er også enige om, at medlemsstaterne og erhvervslivet skal tilskyndes til at investere mere i ikt-forskning, og vi ser ens på nødvendigheden af at sikre tilstrækkelige økonomiske ressourcer til ikt i det syvende rammeprogram for forskning og programmet for konkurrenceevne og innovation.

Vi er også enige om nødvendigheden af at fremme og beskytte borgernes rettigheder i informationssamfundet, og derfor må vi oplyse borgerne om, hvordan deres rettigheder, ytringsfrihed, privatlivsbeskyttelse, beskyttelse af personlige oplysninger og ret til at modtage eller videregive oplysninger kan udøves i informationssamfundet.

Jeg vil sammen med Parlamentet opfordre medlemsstaterne til at bruge deres nationale reformplaner til at fremme deres egne ikt-mål, forbedre deres offentlige serviceydelser såsom e-forvaltningsinitiativer, hvor der investeres mere i udnyttelsen af ikt i forbindelse med tjenesteydelser i den offentlige sektor.

Ligesom Parlamentet er jeg bekymret over den digitale kløft. Vi må sørge for, at alle kan deltage og ikke kun mennesker, der bor i byer, ikke kun mennesker, som har et vist uddannelsesniveau, ikke kun unge mennesker. Dette er et meget vigtigt mål og en mulighed, der skal udnyttes. Vi vil sammen tage skridt til at mindske den digitale kløft.

Når jeg taler om den digitale kløft, tænker jeg også på fremme af ikt-kundskaber for alle, hvilket får mig til at nævne kvinders deltagelse på alle ikt-relaterede områder i det akademiske miljø og erhvervslivet. Der er gode nyheder, for vores statistikker viser, at køn ikke længere er den vigtigste faktor for den digitale kløft, og at den faktor meget hurtigt bliver mindre. Det glæder mig, men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget for at løse det resterende problem. Vi må arbejde sammen og fortsætte vores bestræbelser på at fremme større ligevægt mellem kønnene på ikt-relaterede områder såsom videnskab. Mange regeringer er ved at tage initiativer med det formål.

Jeg er enig med Dem i internettets afgørende betydning for en økonomi baseret på information. Det er årsagen til, at EU også spillede en aktiv rolle i forhandlingerne om aftalen om progressiv internationalisering af forvaltningen af internettet på verdenstopmødet om informationssamfundet i Tunis sidste år. Efter min opfattelse er det den bedste tilgang til forvaltning af internettet. Kommissionen vil sammen med Parlamentet organisere et forum senere i år.

Jeg intensiverer også overvågningen af pluralismen i medierne og vil inden længe offentliggøre et arbejdsdokument om spørgsmålet. Arbejdsdokumentet bliver en statusopgørelse med henblik på at kortlægge de mange forskellige forhold i medlemsstaterne, men samtidig - og det siger jeg gang på gang - er mit syn på ejerskab og pluralisme i medierne ikke ændret. Ejerskabsanliggender henhører under medlemsstaterne. De må tage deres ansvar og udøve det effektivt i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Det er årsagen til, at Kommissionen bare støtter medlemsstaterne og ikke dikterer dem noget på dette vigtige område af livet i medlemsstaterne.

Når det er sagt, lovede jeg Dem, at jeg ville følge dette op og samarbejde med Dem på det område. Jeg vil om kort tid foreslå Parlamentet nogle foranstaltninger om det.

Hvad angår Deres opfordring til at øge tempoet i initiativet til inddragelse i informationssamfundet - som er planlagt til 2008 - anmoder jeg Dem om ikke bare at fokusere på 2008, for det er året, hvor vi har nået vores mål. Vi træffer for øjeblikket foranstaltninger for at nå det. Derfor har jeg talt med de kommende EU-formandskaber fra Finland, Tyskland og Portugal, og der vil blive truffet praktiske foranstaltninger, indtil vi har fuldført initiativet til inddragelse i informationssamfundet i 2008.

Siden offentliggørelsen af i2010-handlingsplanen har vi oplyst meget om ikt-anliggender. Vi er begyndt at gøre fremskridt, hvad angår vigtige mål med vedtagelsen af flere forslag, med andre forslag på bedding og med initiativer, som ikke indgik i i2010-initiativet. Handlingsplanens fleksibilitet giver os mulighed for at tilføje initiativer, når det er nødvendigt. Det seneste initiativ, jeg tog, omfatter høring om trådløs identifikation, som er en kombination af økonomisk nødvendighed og nødvendigheden af at beskytte borgernes privatliv.

Men hvis vi skal nå vores ambitiøse mål, kræves der tilstrækkelige økonomiske ressourcer. Så snart der er indgået en interinstitutionel aftale om de finansielle overslag, skal det syvende rammeprogram og programmet for konkurrenceevne og innovation indeholde vigtige beslutninger og tilpasninger. Derfor opfordrer jeg Dem på det kraftigste til at sikre, at de to programmer tildeles de grundlæggende nødvendige økonomiske ressourcer, så ikt kan blive et middel til konkurrenceevne og beskæftigelse. Det glæder mig, at man er fælles om denne holdning ikke bare i Parlamentet, men også i de tre institutioner. Det er en garanti for succes.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Teresa Riera Madurell (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. - (ES) Hr. formand, jeg taler på vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og vil begynde med at lykønske ordføreren med hans fremragende indsats og dernæst tilslutte mig kommissærens ord og sige, at det for at nå Lissabon-målene er absolut nødvendigt at opbygge et fuldt integrerende informationssamfund, hvor alle har adgang til de nye informations- og kommunikationsteknologier og kan benytte dem på samme betingelser.

I denne forbindelse understreger kvindernes ringe tilstedeværelse inden for de områder, der har med disse teknologier at gøre, at der i EU findes en reel digital kløft mellem kønnene, der har klare følger på arbejdsmarkedet, og som skal håndteres ved hjælp af specifikke aktioner.

Vi er nødt til at tackle årsagerne til denne opdeling, for det er nødvendigt at fremme uddannelsesaktioner, der gør det muligt at øge antallet af veluddannede kvinder inden for dette område og på alle niveauer og opnå en større tilstedeværelse og deltagelse af kvinder i alle de organer, hvor beslutningerne træffes, og hvor politikkerne i forbindelse med informations- og kommunikationsteknologierne bliver udstukket. Kvinderne er stadig meget dårligt repræsenteret i dag.

Vi beder om en særlig opmærksomhed på de kvinder, der bor i de isolerede og geografisk fjerne landdistrikter, der kan bruge informations- og kommunikationsteknologierne som et effektiv middel til at deltage i det økonomiske, politiske og sociale liv.

Det er derfor vigtigt at råde over troværdige, kønsopdelte data og et retsgrundlag, som tager højde for kønsaspektet og gør det mulig at få kendskab til og reagere over for årsagerne til forskelsbehandlingen. I denne forbindelse kan det nye europæiske institut for ligestilling komme til at spille en afgørende rolle.

I vores betænkning henviser vi også til den kønsdiskriminerende anvendelse af kvinder i pressen, og i særdeleshed i de digitale medier, hvorfor vi anmoder Kommissionen om at fremme udarbejdelsen af en kodeks for ligestilling i medierne, der medvirker til at fremme ligestilling, både når det drejer sig om den information, som pressen viderebringer, og i medierne selv.

Jeg vil ikke afslutte uden at anmode Kommissionen om at være særlig opmærksom på den kriminelle anvendelse af de nye informations- og kommunikationsteknologier, f.eks. brug af internettet til handel med kvinder og børn. I denne forbindelser beder vi om, at alle de teknologiske og lovgivningsmæssige initiativer, der er nødvendige for at få bugt hermed, bliver fremmet.

 
  
MPphoto
 
 

  Giulietto Chiesa (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, denne betænkning udgør et betydeligt fremskridt, når det gælder forståelsen af begrebet "informationssamfundet". Der er navnlig et aspekt i betænkningen, som jeg gerne vil understrege, nemlig at man præcist angiver den meget tætte sammenhæng mellem den rivende teknologiske udvikling, der finder sted i dag, og demokratiets skæbne.

Det er rigtigt at gøre opmærksom på de virkninger, som informationssamfundet har på vækst og beskæftigelse, og at vise fordele, problemer og løsninger. Konsekvenserne er dog meget mere omfattende, eftersom medierne allerede har stor indflydelse på milliarder af menneskers holdninger og adfærd. Deres rolle er således samfundsrelevant og ofte afgørende. Mediernes ejerskab kan ikke adskilles fra ansvaret over for samfundet, og deres virkninger kan ikke kun bedømmes ud fra et markedsrelateret synspunkt.

I denne problematik er det alle vores værdier, vores rettigheder og endda freden og menneskets overlevelse, der står på spil. Vi står ikke blot over for en række økonomiske og tekniske spørgsmål, for det gælder også de grundlæggende rettigheder som den enkeltes ret til information og til at kunne udtrykke sig og kommunikere uden at glemme, at informationssamfundet i stadig større grad bliver et samfund med levende billeder. Det bliver fremtidens dominerende sprog.

De, der ikke kan tyde billederne og forsvare sig mod deres manipulation, bliver ikke frie mennesker. At hjælpe vores børn med at lære dette sprog er den eneste måde, vi kan gøre dem til bevidste borgere på.

 
  
MPphoto
 
 

  Pilar del Castillo Vera, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, jeg vil begynde med at takke kommissæren for den rapport, som Kommissionen har udarbejdet. Det er efter min mening takket være denne rapport, at vi har kunnet afholde denne særdeles interessante forhandling, for den understreger for mig én ting, der er helt central i Lissabon-dagsordenen.

Hvis der er et område, der er afgørende for gennemførelsen af Lissabon-dagsordenen, er det netop informations- og kommunikationsteknologierne, der er en prioritet for Europa-Parlamentet og de europæiske institutioner.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at komme ind på budgetspørgsmålene, som endnu ikke er afklaret. I forbindelse med det syvende rammeprogram må vi f.eks. ikke glemme den afgørende og væsentlige rolle, som informations- og kommunikationsteknologierne spiller i Lissabon-dagsordenen.

Jeg vil blot pege på to aspekter ved den forhandling, vi har haft i mit udvalg, hvor vi er nået til enighed om betænkningen. For det første, i forbindelse med artikel 66, der blev vedtaget i Udvalget om Industri, Forskning og Energi, og som omtaler behovet for ikke at glemme deregulering. Det har sektoren brug for, for det var kun nødvendigt at regulere den i en begrænset periode på grund af konjunkturerne.

Jeg synes, at det er meget vigtigt ikke at glemme dereguleringen, for hvis vi ikke tager højde herfor, og vi ikke vedtager den i dag, vil vi også gå imod Lissabon-dagsordenen.

Med hensyn til spørgsmålet om kvinderne nåede alle grupperne frem til et kompromisændringsforslag, som vi stemte for, men efterfølgende blev der stillet otte ændringsforslag, der drejede sig om kvinder, og i dag har hr. Paasilinna så meddelt os, at de bliver reduceret til tre.

Kvinderne har ikke brug for gentagelser. Kvinderne har brug for beslutsomme handlinger. På de områder, hvor der er problemer, har de ikke brug for, at det samme bliver gentaget 20 gange, men for at der en gang for alle bliver gjort en seriøs og beslutsom indsats. Derfor går vi ind for kompromisændringsforslaget, men ikke for den retorik, der gentages i disse nytilkomne ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Trautmann, for PSE-Gruppen. - (FR) Vidensamfundet forudsætter, at der bygges bro over den digitale kløft, hvor som helst den manifesterer sig. Der er tale om en digital kløft mellem rige og fattige lande, men den findes også inden for Unionen. For effektivt at imødegå dette problem er der behov for at tage fat på dets forskellige aspekter, såvel teknologiske som socioøkonomiske. Kendskab til ikt er rent faktisk den bedste måde at imødegå problemet på. Det er sigtet med i2010-strategien at sikre en udvikling, hvor informations- og kommunikationsteknologiens varer og tjenester anvendes hensigtsmæssigt, og hvor alle sikres interaktiv og kritisk deltagelse i informationssamfundet til gavn for alle. Denne handlingsplan er således særdeles velkommen.

Vi har med vores ændringsforslag ønsket at sikre, at man ikke glemmer sårbare grupper som ældre, handicappede, enlige eller personer, som lever under vanskelige sociale omstændigheder. Jeg mener ligeledes, det ville være særdeles nyttigt at foretage en analyse af de økonomiske, kulturelle og sociale konsekvenser af overgangen til informationssamfundet for at sikre forståelse for og opfølgning af planen. Konkurrenceevne forudsætter efter min opfattelse viden- og kompetencedeling.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Laperrouze, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, udviklingen inden for ikt-området går så hurtigt, at man kan frygte, at EU, som kun investerer 80 euro pr. indbygger, sammenlignet med Japan og USA, som investerer, hvad der svarer til henholdsvis 350 euro og 400 euro pr. indbygger, hurtigt vil se sig overhalet. EU bør således investere mere i forskning og opfordre medlemsstaterne til at gøre det samme.

På den anden side kan man set i lyset af denne rivende udvikling frygte, at den digitale kløft uddybes, og at de sociale forskelle følgelig øges på bekostning af den sociale og territoriale samhørighed, vi ønsker. Det er således afgørende, at der opbygges et informationssamfund, som beror på rummelighed og udbredt anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi inden for offentlige tjenester, i SMV'erne og i husholdningerne.

Hvis i2010-strategien skal lykkes, kræver det, at Kommissionen stiller forslag, som tager sigte på at sikre alle borgere adgang til teknologierne, idet der tages hensyn til regionernes afgørende rolle i denne forbindelse, og som endvidere tager sigte på at sikre principperne om frihed og pluralisme på medieområdet samt at fastlægge en klar indsats, hvad angår beskyttelse mod ulovligt og skadeligt indhold, beskyttelse af mindreårige og beskyttelse af menneskers værdighed og samtidig beskyttelse af privatlivets fred. Kommissionen bør også lægge vægt på hensigtsmæssig anvendelse af ikt inden for offentlige tjenester, især inden for sundheds- og uddannelsessektoren.

Selv om jeg går ind for på mellemlang sigt, at markederne efter en overgangsperiode åbnes for anvendelse af de almindelige konkurrenceregler, må jeg erindre om, at traktaterne fastlægger reglerne for fri konkurrence, samtidig med at der opfordres til økonomisk og social samt territorial samhørighed.

Fri konkurrence på ikt-området må ikke indebære, at den private sektor er uvillig til at investere i urentable infrastrukturer. Staterne og regionerne vil derfor spille en afgørende rolle med hensyn til at tilskynde til udvikling af de nødvendige infrastrukturer.

Det påhviler os alle virkelig at gøre informations- og kommunikationsteknologierne til redskaber for økonomisk udvikling og social og territorial samhørighed i EU. Jeg vil gerne takke hr. Paasilinna for et godt stykke arbejde af høj kvalitet, ligesom jeg vil takke mine kolleger for deres bidrag til forhandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Umberto Guidoni, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, informationsteknologi er et nøgleelement, når det gælder om at skabe et samfund, som er rigere kulturelt set, og som er mere sammenhængende. Informationssamfundet skal være åbent for alle, og det skal være et demokratisk element, hvor man tager højde for den kulturelle mangfoldighed og fremmer borgernes inddragelse som hovedaktører og ikke bare som forbrugere.

Vi skal overveje, hvordan vi fjerner den digitale kløft, som er et spørgsmål, der drejer sig om en harmonisk udvikling, men også og ikke mindst om social retfærdighed. Det er af afgørende vigtighed med offentlige investeringer, der tager sigte på at bevare ikt's åbne karakter, så man sikrer udviklingen af tekniske og kulturelle instrumenter, der giver alle borgerne mulighed for at nyde godt af en stadig større mængde kommunikations- og informationstjenester. Hvis vi skal sikre en god regeringsførelse og give alle europæere deres fulde borgerskabsrettigheder, er vi nødt til at vedtage et europæisk charter om forbrugernes rettigheder i den digitale tidsalder - de såkaldte e-rettigheder - med fælles principper og retningslinjer, der lægger rammerne for borgernes rettigheder. I chartret skal man navnlig medtage retten til fri og gratis adgang - dvs. ikke-diskriminerende adgang - til gennemsigtig, pluralistisk og fuldstændig information i et sikkert miljø ved hjælp af telekommunikationstjenester og -platforme, der er baseret på åbne og interoperable tjenester, f.eks. e-mail-adressernes flytbarhed.

Med direktiv I-2010 får Europa den centrale rolle at sikre målsætningen om at gøre informationssamfundet tilgængeligt for alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Mieczysław Edmund Janowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, jeg glæder mig over den foreliggende betænkning og Kommissionens meddelelse.

Jeg vil berøre en række spørgsmål ganske kort. Det er vigtigt at gøre sig klart, at ikt-tjenester i bredeste forstand, især internettet, indvirker på den menneskelige bevidsthed og endog på underbevidstheden Det er således vigtigt at indføre teknologiske, distributionsmæssige og retlige foranstaltninger for at sikre, at disse faciliteter ikke anvendes til at overføre skadeligt indhold. Jeg tænker her på indhold, der meget vel kan føre til moralsk fordærv, had eller til fremme af kriminel adfærd. Det er også nødvendigt at beskytte finansielle og administrative tjenester effektivt for at forhindre, at uvedkommende personer får adgang hertil. Der skal rettes særlig opmærksomhed mod materiale tiltænkt børn og unge. Udbredelsen af bredbåndsnet skal prioriteres højt. En mere udbredt brug af elektroniske net til dataoverførsel i hjemmet skal fremmes. Uddannelse og oplysning til borgerne er vigtige aspekter i denne forbindelse. I forbindelse med fastlæggelsen af de opgaver, der skal udføres på dette område, skal vi huske på, at dette ikke kun er et problem for Unionen, men for hele verden. Lad os derfor gøre vores yderste for at sikre, at adgangen til informationsnet bliver en realitet for alle vores borgere, og at de får den størst mulige nytte heraf.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Vakalis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, den teknologiske udvikling og de forandringer, der sker i moderne tid inden for ikt, foregår med svimlende fart, og det er svært at følge med. Således opstår den digitale kløft mellem medlemsstater, den digitale kløft mellem regioner og, allervigtigst, den digitale kløft mellem personer med kun små aldersforskelle. Jeg vil gerne omtale to punkter, som jeg finder afgørende for gennemførelsen af målene om i2010. For det første de institutionelle rammer og for det andet de finansielle rammer.

For det første punkts vedkommende sker der med i2010-strategien, som vi behandler i dag, en identifikation af behovet, og revisionen af de eksisterende institutionelle rammer planlægges på grundlag af de nye omstændigheder med hensyn til digital konvergens. Dette er en stor udfordring, idet den nye institutionelle ramme bør a) være fleksibel, så den kan tilpasses den meget hurtige teknologiske udvikling og markedets behov, uden at de innovative idéer begrænses, og b) beskytte udvikling og produktion af indhold samt sikre alle borgeres uhindrede adgang til information. Nogle af disse parametre er modstridende, men der bør findes et gyldent snit, som kan løse problemerne ved flaskehalsene og give Europa mulighed for både at være konkurrencedygtig og gå i spidsen.

For det andet punkts vedkommende opstilles der ambitiøse mål med den nye strategi. Med hensyn til finansiering af forskning og innovation inden for ikt halter Europa imidlertid bagefter, selv med den forhøjelse af bevillingerne på 80 %, som foreslås med den nye strategi. For at være mere præcis vil jeg sige, at vi halter langt bagefter vores konkurrenter. Dette gør mig pessimistisk, og jeg mener, det er en af de mest basale ting, som vi bør koncentrere os om.

Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, mål er ikke mål, hvis der ikke er midler til at gennemfør dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Eluned Morgan (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg bifalder denne betænkning. Dette var naturligvis en af det britiske formandskabs 10 hovedprioriteringer, som er afgørende for, at Lissabon-målene kan nås. Nu tegner ikt sig for 40 % af Europas produktivitetsstigning og for 25 % af væksten i EU's BNP. Et af de afgørende spørgsmål for mig - og for kommissæren og ordføreren - er ikke bare Lissabon-strategiens økonomiske mål, men også at Lissabon-strategiens mål omfatter alt. Social integration er naturligvis en afgørende faktor.

Jeg kender fattige enlige forældre i Ely i Cardiff, hvor jeg voksede op, som ikke ejer en bil. Når de skal foretage deres ugentlige indkøb, er det umuligt for dem at tage en bus, de har utallige poser at bære og små børn, som de må tage med, og så bestiller de en taxi til ca. 10 engelske pund. Hvis de kunne købe ind via internettet, skulle de ikke betale de 10 engelske pund, og det ville gøre en enorm forskel for mange fattige familier. Oplysning om de praktiske fordele ved ikt er vigtig for at sikre, at de fattigere medlemmer af vores samfund tager de nye teknologier til sig.

Endelig må vi være realistiske, hvad angår ikt. Størstedelen af investeringerne i sektoren skal komme fra den private sektor. Den offentlige sektor kan ikke reagere hurtigt nok på teknologiske ændringer. Det er vores ansvar at tilvejebringe en stabil lovgivningsmæssig ramme for denne type investeringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Niebler (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, først vil jeg gerne takke vores ordfører mange gange for hans gode betænkning og også for det konstruktive samarbejde.

Via digitaliseringen ændrer medie- og kommunikationslandskabet sig enormt. Fremover vil adskillelsen af infrastruktur og indhold miste betydning, ethvert indhold vil kunne hentes via enhver platform. Man kan i sidste ende få adgang til alt indhold via enhver form for teknologi, hvad enten det er via tv, via computer eller via mobiltelefon. Og hvad der naturligvis også er revolutionært, er følgende: Alt dette indhold er allerede i dag tilgængeligt i god kvalitet via alle platforme og teknologier. Antallet af udbydere, af konkurrenter, bliver større og større, teleselskaberne er på markedet, kabeludbyderne, satellitudbyderne, mobilselskaberne, indholdsudbyderne, internetudbyderne osv., osv. Alle udvikler deres forretningsmodeller, og ingen ved - det gør vi heller ikke - hvilken forretningsmodel der i sidste ende får succes, og hvad publikum ved dagens afslutning reelt vil hente ned, hvad de ønsker at se, hvilket indhold der ønskes af dem.

Det skaber naturligvis problemer for os som europæiske lovgivere, for vi skal formulere den juridiske ramme og skal i den forbindelse forudsige disse vanskeligt definerbare forhold, denne usikre udvikling. Vi vil have utroligt mange spørgsmål i de næste uger og måneder.

Jeg er hr. Paasilinna og de kolleger, der har bidraget til betænkningen, meget taknemmelig, fordi der endnu en gang blev formuleret væsentlige spørgsmål kort og klart også i hans betænkning. Jeg vil gerne stille følgende spørgsmål: Hvor meget regulering er nødvendig fremover på teleområdet? Hvilken indflydelse skal EU have i den forbindelse? Hvordan ønsker vi at udforme frekvenspolitikken? Et problem er international roaming, et for os borgere ekstremt kedeligt emne, fordi der stadig betales for meget i gebyrer, når der telefoneres over grænserne på mobilområdet. Det er alt sammen spørgsmål, som vil optage os i de næste uger og måneder. Jeg ser frem til en interessant dialog med Dem og mener, at netop den digitale verden, som også stiller så mange udfordringer til os, lovgiverne, helt sikkert vil holde os beskæftiget i de næste uger og måneder.

 
  
MPphoto
 
 

  Reino Paasilinna (PSE), ordfører. - (FI) Hr. formand, hr. kommissær, jeg vil gerne under dette indlæg af et minuts varighed understrege vigtigheden af adgang til relevante oplysninger. Hvis borgerne ikke får de oplysninger, der er af afgørende betydning for deres tilværelse, vil udviklingen ikke være bæredygtig. Adgang til væsentlige oplysninger er et centralt aspekt i informationssamfundet, endog det vigtigste aspekt. Dette tilsløres i dag af spil og en urealistisk underholdningsverden, hvor det er vanskeligt at finde og opsnappe de væsentlige oplysninger, som borgerne kan bruge til at styre deres tilværelse og deltage i demokratiet. Dette er derfor et vigtigt spørgsmål set i forhold til demokratiet. Jeg går ud fra, at kommissæren har overvejet dette spørgsmål, og jeg vil gerne gøre hendes holdning til spørgsmålet om væsentlige oplysninger nu, hvor hun byder denne højtstående embedsmand velkommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, indledningsvis vil jeg gerne takke ordførerne for udtalelserne og alle de parlamentsmedlemmer, som har engageret sig i dette emne, som er yderst vigtigt ikke blot for den økonomiske og industrielle udvikling, men også for at sikre velfærden i vores samfund.

Jeg vil gerne indlede med kort at besvare det spørgsmål, der blev rejst af hr. Paasilinna, angående information. Der er to niveauer, når det gælder information. Det første er den benchmarking, der etableres på årsbasis. Jeg er klar over, hr. Paasilinna, at denne benchmarking og disse tal kan forbedres. Jeg er også selv undertiden frustreret over ikke at have tal, som i højere grad understreger denne sektors vigtighed og udvikling. Arbejdet vanskeliggøres bl.a. af, at der ikke er tale om en stabil sektor, men tværtimod en sektor i hastig forandring. Vi burde således revidere vores informationer praktisk taget hver anden eller tredje måned.

Det andet niveau gælder spørgsmålet om, hvilke oplysninger der tilgår forbrugerne. I den forbindelse er det yderst vigtigt, at vi yder en aktiv indsats. Jeg har således iværksat en undersøgelse og en høring vedrørende RFID, da jeg mener, at RFID-området bør udvikles i økonomisk og industriel henseende, men også, at det bør drøftes med forbrugersammenslutninger og med organer, som varetager beskyttelsen af privatlivets fred, hvordan de nye teknologier påvirker borgeren, og om der kunne være behov for foranstaltninger for at sikre bedre beskyttelse af borgeren. Disse bestræbelser er således sat i gang. Jeg har tillid til, at Europa-Parlamentet vil være fortaler for sådanne drøftelser om borgerskabsaspektet.

Hr. formand, lad mig kort besvare nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst.

Næsten alle talere har, med rette, været inde på spørgsmålet om sikkerhed på internettet. Internettet er enestående, men har, som alle enestående frembringelser, også negative sider. En af disse er misbrug af internettet. Det er begrundelsen for, at vi inden for de nærmeste uger vil fremlægge en meddelelse om spam, spyware og malware. Det var sigtet med seminaret "Trust in the net", der blev afholdt i februar i år under østrigsk formandskab. Det er også baggrunden for, at vi samarbejder med organisationer, som er optaget af at beskytte børn og kvinder. Lovovertrædere arbejder på nettet, og der bør lægges hindringer i vejen for deres virke. Vi vil set i dette perspektiv i 2007 på det forskningsmæssige område fremlægge European Security Research Program, som omfatter alle aspekter - kryptografi, biometri, smart cards, autentifikation, RFID osv. - i forbindelse med hvilke vi altid bør være os de sikkerhedsmæssige problemer bevidst.

Et andet tilbagevendende tema, som også helt berettiget er blevet nævnt af alle talere, er den digitale kløft og den regionale udvikling. Lader man markedskræfterne udfolde sig uden indgriben, vil der afgjort blive tale om udvikling der, hvor der er afkast af investeringen, altså i vores byer. Der er således behov for politisk at åbne mulighed for, at nye teknologier kan udvikles også uden for byerne. I denne forbindelse fremlægger Kommissionen sidst i denne måned et initiativ, som også vil omfatte regionaludvikling og udvikling af landdistrikter.

Et tredje spørgsmål, som er rejst af nogle af Parlamentets medlemmer, er kompetenceniveauet og især behovet for særlige foranstaltninger for kvinderne. Hvad angår kompetencerne, ved vi allerede, at der på det teknologiske område i dag er tale om et efterslæb på 15 % i forhold til den økonomiske udvikling som følge af manglen på teknikere og ingeniører. Det er således af afgørende betydning at forny uddannelserne på dette område. Vi har også statistikker, som viser, at der mangler kvinder inden for dette område. Jeg må medgive, at statistikkerne ser bedre ud, end jeg som udgangspunkt havde troet. Kvinderne klarer sig bedre, end man almindeligvis tror. Der er således ingen grund til panik, men der bør tages initiativer. Vi vil derfor sammen med kommissæren for uddannelse og kommissæren for forskning udarbejde en køreplan, en roadmap, for at sikre, at kvinderne i højere grad inddrages i den videnskabelige undervisning og i forskningen. Vi vil også tilskynde kvindelige forskere til i højere grad at gå ind i den teknologiske forskning.

I 2007 vil vi endvidere fremlægge en europæisk vejviser vedrørende bedste praksis på dette område. Jeg tilslutter mig fuldt og helt anmodningen om budgetmidler til forskning inden for ikt-området. De skal vide, mine damer og herrer, at de teknologiske succeser, vi kender i dag - GSM-systemet eksempelvis, som er blevet global standard på grundlag af europæisk forskning - beror på den forskningsindsats, der blev ydet i 1980'erne. Hvis vi også fremover vil indtage en fremtrædende position, hvad angår de globale teknologiske fremskridt, skal vi huske, at det er den forskning, der bedrives i dag, som sikrer morgendagens resultater. Hvis vi derfor ikke investerer i forskningen, kan vi være sikre på, at der ikke fremover vil være en erhvervssektor, som udvikler sig på dette felt.

Når jeg beder om tilstrækkelige midler til den teknologiske forskning er det således ikke for min fornøjelses skyld, men for at kunne udvikle økonomien og dermed skabe beskæftigelse også fremover her i Europa og for at undgå, at virksomhederne flytter uden for Europa.

Nogle af talerne har rejst spørgsmålet om den lovgivningsmæssige ramme. Lad mig klart sige, at forordningen om telekommunikation - som i øvrigt er et meget positivt eksempel, og som vi overvejer at anvende som grundlag for en reform af markedet og den lovgivningsmæssige ramme inden for transport- og energiområdet - tager ikke sigte på regulering, men deregulering og åbning af markederne for konkurrencen.

Vores statistikker viser klart, at der, hvor markederne er åbne for konkurrence, falder priserne, og borgernes teknologiske "take-up" er langt højere. Der, hvor markederne er lukkede, hvor der er monopoler, er der til gengæld ikke nogen form for "take-up", da der ikke er valgmuligheder på markedet, og priserne er alt for høje. Prøv blot at studere statistikkerne, eksempelvis vedrørende bredbånd, så vil De forstå, at dette marked kun fungerer takket være konkurrencen, men - og det vil jeg gerne gentage - der er tale om konkurrence på de markeder, der kan konkurrere. Der er behov for korrigerende indgreb på markeder, som er urentable set med industriens øjne. Der er altså behov for, at regionalpolitikken tager hensyn til regioner, som er beliggende i en vis afstand af bycentrene.

Når dette er sagt, vil jeg gerne tilføje, at denne lovgivningsmæssige ramme er under revision. Jeg har indledt de første forhandlinger, og jeg vil inden sommer forelægge Dem en revision af de omhandlede markeder og et første udkast til reform af telekommunikationspakken. I andet halvår vil der blive indledt høringer, og ved årets udgang vil jeg forelægge Dem en ny telekommunikationspakke, som vil være væsentligt forenklet sammenlignet med den telekommunikationspakke, der er lagt på bordet eller er gældende i øjeblikket. Men jeg vil understrege, at den nye pakke ikke vil åbne mulighed for etablering af nye monopoler. Det står jeg fast på.

Der er også talt om roaming. Jeg tror, De er bekendt med, at jeg sidste sommer gjorde det klart, at jeg ikke ret meget længere vil acceptere for høje priser. De vil erindre, at jeg i oktober 2005 fremlagde en prissammenligning på et websted. Jeg er i færd med at udarbejde en sammenligning, hvad angår prisudviklingen siden oktober. Jeg var bekymret over prisudviklingen og annoncerede derfor en forordning med det sigte at få priserne ned. Og miraklet skete! Siden jeg annoncerede, at der ville komme en forordning, har priserne på international roaming været faldende, hvilket er positivt.

Om nogle uger vil jeg meddele Dem, hvad jeg agter at gøre på dette område, og jeg vil fortælle Dem, om der bør lovgives eller ej. Jeg tror, der er behov for lovgivning. I så fald vil jeg forelægge Dem en forordning med det sigte at få priserne for international roaming bragt ned i et leje, der er i overensstemmelse med de faktiske priser og ikke præget af denne vilkårlighed, der belaster husholdningernes budget.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 11.30.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Edit Herczog (PSE). - (HU) For 120 år siden udtalte Thomas Edison, at elektrisk belysning snart vil være så billig, at det kun er de meget rige, der vil anvende stearinlys til belysning. I dag er det kun de meget rige, der har råd til ikke at have en mobiltelefon eller en e-mail. Uden dette udstyr vil det i dag være vanskeligt at ansøge om en stilling, og det vil være håbløst at forsøge at starte en virksomhed.

Skabelsen af informationssamfundet er ikke kun et middel, men også en afgørende forudsætning for vækst og beskæftigelse. Vi må sikre, at der sker en hurtig og fleksibel udvikling på alle områder på samme tid.

Vi må bygge netværk, selv på områder, hvor dette ikke ville være lønsomt i ren markedsmæssig henseende. Dette skal være et led i vores samhørighedspolitik.

Vi skal give borgerne adgang til netværk til en overkommelig pris. Dette vil markedet sørge for, hvis vi ikke skaber unødvendige hindringer herfor.

Vi skal sikre en høj standard og et sikkert indhold. Dette indebærer up-to-date uddannelse, innovation, forskning og udvikling og uden tvivl en mere effektiv beskyttelse af intellektuelle rettigheder.

Hvis vi havde ventet for længe med at tænde for strømmen, ville vi have brændt fingrene på vokslyset. Hvis vi udsætter spørgsmålet om informationssamfundet meget længere, vil vi blive overhalet af den globale ikt-økonomi, der står på spring. Vi må gribe hurtigt ind.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik