Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 14. marts 2006 - Strasbourg

7. Europæisk ligestillingsinstitut (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænking af Lissy Gröner og Amalia Sartori for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder (KOM(2005)0081-C6-0083/2005-2005/0017(COD)) (A6-0043/2006).

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer, oprettelsen af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder imødegår et grundlæggende behov for et nyt ligestillingspolitisk instrument, således at der kan ske yderligere fremskridt. Jeg er sikker på, at De er enig med mig i, at ligestilling er et økonomisk såvel som et politisk mål og et afgørende element i vores demokratiske samfund. Ligestilling er et definerende princip for det sociale, økonomiske og politiske liv i Europa. Kvindernes fulde deltagelse, dvs. fuldstændig lige muligheder og fuld deltagelse på arbejdsmarkedet, er blevet et centralt element i den europæiske økonomi i en Union, der står over for udfordringerne i forbindelse med en aldrende befolkning og demografisk nedgang. Det fremgår imidlertid af Kommissionens rapporter for 2005 og 2006 om ligestilling, at der kun sker langsomme fremskridt på dette område. Der er stadig store hindringer for dette samfundsmæssige mål.

Mine damer og herrer, hvis vi ikke formår at udnytte kvindernes potentiale, når vi ikke Lissabon-målene, og vi vil desuden ikke være i stand til at konkurrere globalt. Ud over ligestillingens grundlæggende politiske aspekter er ligestilling et centralt konkurrenceelement for Europa i denne meget hårde, globale konkurrencesituation. Med henblik på at fjerne den tilbageværende ulighed mellem mænd og kvinder er det nu en førsteprioritet at forstærke indsatsen på EU-plan og på medlemskabsplan under særlig hensyntagen til den øgede forskelligartethed i et udvidet EU. Således har EU siden 1999 anset det for at være af afgørende betydning at udvikle et instrument på EU-plan. På Det Europæiske Råds møde i juni 2004 blev Kommissionen derfor anmodet om at forelægge et forslag. Kommissionen forelagde et forslag om oprettelse af et institut, der skal være et teknisk instrument til støtte for EU-institutionerne, herunder især Kommissionen, i forbindelse med udvikling af politikker og rådgivning til medlemsstaterne om gennemførelsen heraf. Den vigtigste opgave vil være at indsamle, analysere og distribuere objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger i fællesskabsregi. Instituttet skal også udvikle passende metodologiske ressourcer med særlig sigte på at integrere kønsperspektivet i Fællesskabets politikker. I sidste ende vil det også medvirke til i højere grad at synliggøre Fællesskabets politik, hvilket er særlig vigtigt på nuværende tidspunkt, og som i princippet også er et led i den demokratiske og politiske proces, da det er afgørende, at alle er opmærksomme på problemerne. Når et problem ikke er afdækket, eller når det er blevet skjult, er det meget vanskeligt at mobilisere den offentlige mening og at få flertallets accept.

Vores forslag er resultatet af en række analyser, og der er taget højde for resultaterne af to undersøgelser om gennemførligheden samt de utallige drøftelser, der har fundet sted. Den ene undersøgelse blev gennemført af Kommissionen og den anden af Europa-Parlamentet, der har støttet oprettelsen af instituttet siden 2002. Der tages i forslaget højde for de budgetmæssige begrænsninger, og det indebærer ikke nye udgifter på EU's budget.

Mine damer og herrer, Kommissionen ønsker, at dette institut bliver et ekspertisecenter. For indeværende har vi ikke et sådant center på EU-plan. Der er nogle fortrinlige universiteter og andre lignende organer, men der er ikke noget center af denne karakter. Vi bliver derfor nødt til at gribe ind, og Kommissionen har derfor besluttet at imødegå dette presserende behov.

  Lissy Gröner (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, ligestillingsinstituttet er et gammelt krav fra Parlamentets side, som vi ikke kun rejser på Kvindernes Internationale Kampdag, som vi jo har haft i denne måned, men vi ønsker virkelig også forbedringer i kvaliteten af ligestillingspolitikken. Derfor bifalder vi Kommissionens forslag.

Vi har i Kvindeudvalget bedt de to store grupper, dvs. fru Sartori og mig, om at udarbejde betænkningen for netop at sikre bred støtte. Vi har indgået kompromiser, vi har i fællesskab stillet en række ændringsforslag, som hovedsageligt går i retning af at sikre en reduceret forvaltning, politikkens primat. Vi ønsker at undgå dobbeltarbejde, således at der ikke er nogen overlapninger med andre agenturer her. Vi ønsker at sikre, at alle sagkyndige i ligestillingsspørgsmål fra de nationale institutter - ligestillingseksperterne, universiteterne, ngo'erne - inddrages i et netværk. Som tillæg til Kommissionens forslag har vi stillet ændringsforslag, som retter sig mod at inddrage civilsamfundet som rådgiver.

Ligestillingsinstituttet er et meget vigtigt instrument for at sikre en hurtig adgang for os politiske beslutningstagere til resultaterne fra ligestillingsforskningen for at kunne forbedre lovgivningen. Dette enestående center skal være et uafhængigt institut, som naturligvis skal følge EU's grundlæggende retningslinjer og vores politik. Det vil være en milepæl, som kommer til at virke langt ud over EU's grænser. Men der er naturligvis også risiko for - en holdning, som for øjeblikket også repræsenteres af nogle kolleger her i Parlamentet - at man siger: Vi ønsker ikke noget selvstændigt ligestillingsinstitut, men det skal smeltes sammen med menneskerettighedsagenturet.

Efter min mening er det en stor risiko, da gennemsigtigheden af EU's programmer for borgerne således ikke længere ville være sikret. Ligesom ved ligestillingsprogrammet har vi brug for et instrument, som virker udadtil. Det er efter min mening ikke lykkedes ved Progress at sikre gennemsigtigheden. Ved ligestillingsinstituttet skal det sikres. Vi har brug for et lille, et fint institut, som arbejder slagkraftigt.

Et nej i dag ville være et stort tilbageskridt for EU's ligestillingspolitik og også et stort tilbageskridt for den køreplan for ligestilling, som blev fremlagt så overbevisende i sidste uge. Kommissionsformand Barroso fremlagde en køreplan i sidste uge. Lad os i dag med et ja til Sartori/Gröner-betænkningen sørge for, at køreplanen overholdes, og at det ikke fører til forsinkelser.

  Amalia Sartori (PPE-DE), ordfører. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg tilslutter mig Lissy Gröner og støtter dette forslag fra Kommissionen, som opfylder et behov, man mærker i alle de europæiske lande, ikke bare hos kvinderne.

Sådan som både kommissæren og fru Gröner var inde på, har man faktisk drøftet dette spørgsmål i lang tid. Forslaget om at oprette et sådant institut går mere end 10 år tilbage og blev stillet af den daværende svenske ligestillingsminister. Arbejdet fortsatte i fem år, og debatten blev uddybet i en sådan grad, at man i 2000 på Det Europæiske Råd i Nice anerkendte nødvendigheden af et instrument til at fremme udvekslingen af erfaringer og informationsdeling med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder.

Kommissionen foretog og fremlagde en gennemførlighedsundersøgelse, og for et år siden, nemlig den 8. marts, blev denne beslutning så taget. Parlamentsudvalget har allerede sagt, at denne undersøgelse var et sammenfattende og meget vigtigt stykke arbejde, og udvalget sørgede for, at instituttet blev det, som vi alle ønsker, dvs. et meget fleksibelt teknisk instrument med det formål at samle alle oplysningerne fra statistikinstitutterne og udbrede kendskabet til dem, så alle aktører og alle lovgivere får mulighed for at træffe valg, hvor der tages hensyn til kønsaspektet.

Nogle vil nok spørge sig selv, om et sådant institut virkelig er nødvendigt. Det tror jeg faktisk, og det bekræftes af tal, der er tydelige for enhver. F.eks. blev EU-direktivet om ligeløn vedtaget for 30 år siden, nemlig i 1975, men i Europa er der i dag stadig en gennemsnitlig ulighed på 15 %, og i nogle lande når den næsten op på 30 %.

Også beskæftigelsestallene er vigtige. Lissabon-målsætningerne kan kun nås, hvis stadig flere kvinder får adgang til arbejdsmarkedet. For ikke at tale om problemerne med volden og det faldende fødselstal.

Efter min mening er der behov for dette institut. Det er stadig nødvendigt med et kønsinstitut for og til kvinder. Instituttet bliver meget samlet. Bestyrelsen kommer til at bestå af ni medlemmer plus en repræsentant for Kommissionen og en repræsentant for hvert land i det rådgivende forum.

Til sidst vil jeg sige, at der er to slags modstridende holdninger. Nogle ønsker at samle det hele i instituttet for menneskerettigheder, hvis oprettelse der blev taget højde for i Wien. Hvis jeg skulle give kommissær Frattini en hjælpende hånd, ville jeg sige ja, men det er efter min mening ikke det, som kvinderne har brug for. Andre mener, at det er for dyrt, men dertil vil jeg svare, at vi i Europa har fire institutter, der tager sig af beskæftigelse, og som koster 66 millioner euro om året. Dette institut kommer til gengæld kun til at koste 8 millioner.

  Jutta D. Haug (PSE), ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, vi har faktisk brug for et ekstra effektivt instrument i EU for at kunne tage større skridt på vej mod ligestilling mellem mænd og kvinder. For hvis vi fortsat tripper som hidtil, vil vores oldebørn stadig skulle kæmpe med at etablere ligestilling. Dette ekstra instrument kan være det planlagte institut for ligestilling. Men da vi som parlamentsmedlemmer på europæisk niveau - især vi kvinder - ikke kun arbejder slagkraftigt, men også ønsker at være vedholdende, skal der være orden i de rammebetingelser, som vores fremtidige ligestillingsinstitut skal virke inden for. Hertil hører også de til rådighed stående økonomiske midler, som instituttet skal klare sig for.

Her er der mindst to bemærkninger at komme med efter Budgetudvalgets mening og ifølge den faste ordfører for agenturerne. For det første har vi allerede 23 agenturer, mange heraf er under opbygning eller ombygning. De har alle et stort økonomisk behov. Hvis vores enighed med Rådet om den næste finansielle ramme skulle føre til samlet set lavere beløb, end Parlamentet har foreslået, vil de decentrale agenturer også blive berørt heraf.

For det andet skal ligestillingsinstituttet ifølge Kommissionens forslag, som vi som Parlament heller ikke vil protestere imod, finansieres fuldt ud med midler fra Progress' femte aktionsområde. I juni sidste år stillede vi som Parlament i vores udtalelse til de finansielle overslag mere end 850 millioner euro til rådighed for Progress. Rådet annullerede imidlertid næsten 300 millioner heraf i december. Så uden tilstrækkelige finansielle midler vil vi imidlertid ikke kunne opnå nogen gode vedvarende effekter, hvad angår ligestilling. En ordentlig politik, et ordentligt arbejde har brug for ordentlige finansielle midler. Ellers bygger vi igen potemkin-landsbyer, gør medarbejderne frustererede og strør sand i borgernes øjne.

  Borut Pahor (PSE), ordfører for udtalelsen fra udtalelsen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om betænkningstiden. - (SL) Før jeg fremfører et par af mine egne synspunkter, vil jeg gerne støtte min kollega, der for kort tid siden talte om finansieringens betydning for instituttets succes.

Jeg taler som ordfører for udtalelsen fra udtalelsen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, og jeg ønsker at udtrykke min tilfredshed med forslaget om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder. Jeg foreslog rent faktisk i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, at betegnelsen agentur burde anvendes snarere end betegnelsen institut. Med dette ændringsforslag søgte jeg at understrege institutionens politiske forpligtelse frem for den akademiske dimension, der ligger i ordet institut.

Under alle omstændigheder vil Europa-Parlamentet med denne afgørelse, der falder sammen med Kvindernes Internationale Kampdag, yderligere fremme indførelsen af lige muligheder, hvilket efter min opfattelse må være en af de grundlæggende målsætninger i et moderne Europa. Jeg håber, at instituttet ikke blot vil være et passivt statistisk kontor, der måler ligestilling eller manglende ligestilling, men at det også vil være en aktiv fortaler for nye strategier, der vil sikre reelle fremskridt på ligestillingsområdet.

Jeg kan ikke modstå fristelsen til at fortælle dette agtværdige Parlament om Sloveniens kandidatur som værtsland. Hvis Slovenien vælges, vil dette være en opmuntrende beslutning, for selv om overgangen i Slovenien på den ene side har været særlig vellykket, fremgår det imidlertid af dataene, at mænd har opnået større succes end kvinder. Myndighederne arbejder på den anden side aktivt på at ændre situationen, og i lyset heraf vil det være et godt tegn, hvis det blev besluttet at oprette instituttet i en ny medlemsstat, eftersom en sådan beslutning vil fremme positive forandringer.

  Anna Záborská, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg vil gerne takke Lissy Gröner og Amalia Sartori for fremragende teamwork i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling.

Jeg vover at stille det forræderiske spørgsmål, om vi kunne undvære en sådan vagtpost, som udelukkende beskæftiger sig med forskelsbehandling på grundlag af køn.

I tredive år, og til trods for alle vores europæiske direktiver, har den fortsatte forskelsbehandling af mænd og kvinder inden for alle erhvervssektorer været en hån mod vores demokrati. De demografiske spørgsmål er ikke løst. Vi må derfor, af hensyn til fædre, mødre og børn, hurtigst muligt finde en løsning, som gør det muligt at forene familieliv og arbejdsliv. Lissabon-strategien har langtfra været nogen succes. Hvem tager opfostring af fremtidige generationers menneskelige ressourcer alvorligt? Hvem tager solidariteten mellem generationerne alvorligt? Disse uformelle og ulønnede økonomiske aktiviteter repræsenterer et hårdt arbejde, som overvejende udføres af kvinder. Der tages afgjort heller ikke hensyn til mændenes rolle i forbindelse med bestræbelserne for at sikre ligestilling mellem kønnene.

Jeg finder det således ikke overflødigt at fremme midler, som gør det muligt at overvåge og påpege uacceptabel forskelsbehandling af kvinder i forhold til mænd. Ethvert initiativ, som objektivt påpeger sådanne uretfærdigheder, på tværs af alle partiskel, må bestemt hilses velkommen.

  Sarah Ludford, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, styrken af ens engagement i ligestilling bør ikke måles ud fra støtten til oprettelsen af et institut for ligestilling mellem mænd og kvinder. Ordførerne forklarer, at de støtter det organ, "eftersom dette sikrer, at det overordnede mål om ligestilling ... ikke bliver sekundært i forhold til anden politik om ikke-forskelsbehandling på EU-plan". Dette misforståede mål forklarer, hvorfor et særskilt institut faktisk er en dårlig idé. Der er ikke noget undertrykkelseshierarki. Fortalerne ser æren af et særligt organ som vigtigere end realiteterne i form af en generel omdannelse af samfundet.

Instituttet for ligestilling mellem mænd og kvinder burde faktisk indgå i det nye EU-agentur for grundlæggende rettigheder, ligesom Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad vil gøre det. Hvis ligestilling mellem mænd og kvinder er det eneste ligestillingsmål, der ikke indgår i agenturet for grundlæggende rettigheder, vil det skabe en uligevægtig model og svække agenturet for grundlæggende rettigheder. Det kan også betyde, at ligestilling mellem mænd og kvinder bliver et isoleret dødvande i stedet for den meget synlige bannerfører, som dets tilhængere ønsker.

Det er efter min opfattelse meget defensivt at sige, at man må have et særskilt institut for at sikre, at ligestilling mellem mænd og kvinder fortsat står højt på EU's politiske dagsorden. Tværtimod kan kvinder stå i spidsen for kampagnen for lige menneskerettigheder for alle gennem agenturet for grundlæggende rettigheder. Det er den holdning, som den britiske kommission for lige muligheder har, og den støtter jeg.

  Hiltrud Breyer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, De Grønne bakker fuldt ud op om et uafhængigt og effektivt ligestillingsinstitut. Vi støtter fru Gröners og fru Sartoris betænkning i sin helhed.

"Hvorfor har vi brug for et nyt institut?", spørger mange sig her. Hvorfor? Fordi gender equality er EU's varemærke, fordi EU har sagt, at ligestilling er en værdi for os i EU, og fordi vi ved, at der stadig foregår diskrimination af kvinder. Og det vedrører ikke - som fru Ludford netop sagde - kun overtrædelser af menneskerettighederne. Vi oplever det på arbejdsmarkedet, inden for sporten og på mange andre områder. Vi ved, at kvindens rolle er fremtidsorienteret, ikke kun hvad angår Lissabon-potentialet, men f.eks. også demografisk, hvor kvinder har en meget bærende rolle. Hvad angår overtrædelser af menneskerettighederne for kvindelige migranter, spiller især mødrene en central rolle. Vi hørte netop i går fra kommissær Frattini, at vi i forbindelse med tvangsprostitution stadig har for få statistikker. Vi har brug for dette ligestillingsinstitut.

EU var tidligere fyrtårn for ligestillingspolitikken. Et nej ville være en katastrofe, et nej ville betyde et virkeligt brud i EU. Det ville være Parlamentets falliterklæring i ligestillingspolitikken. Derfor anmoder jeg om et virkelig stærkt votum for dette ligestillingsinstitut. Vi har brug for denne synliggørelse.

Ligestillingsinstituttet erstatter imidlertid ikke nogen lovgivningsinitiativer. Vi vil med argusøjne våge over, at det ikke fører til stilstand i ligestillingspolitikken. Ligestillingsinstituttet må ikke være nogen beroligelse og afledningsmanøvre for uvirksomhed inden for lovgivningen. Et ligestillingsinstitut vil ikke erstatte denne ligestillingspolitik i lovgivningen, og her vil vi virkelig også forpligte Kommissionen.

Jeg anmoder altså endnu en gang om en meget stor tilslutning til denne betænkning.

  Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Jeg vil takke kollegerne i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, især fru Gröner og fru Sartori for deres engagerede arbejde i denne sag. Jeg støtter det fuldt ud i lighed med hele gruppen. Vi har indset, at et institut i sig selv ikke giver øget ligestilling, men at det med den rette udformning er et yderst vigtigt instrument i et fremgangsrigt arbejde for ligestilling.

Jeg vil gerne pege på to forslag, som yderligere skal styrke instituttets arbejde. Dels gælder det muligheden for en effektiv vurdering af konsekvenserne for henholdsvis kvinder og mænd af beslutninger på alle niveauer, dels sammensætningen i bestyrelsen, som består af seks personer fra Rådet, seks personer fra Kommissionen og yderligere tre medlemmer fra henholdsvis en arbejdstagerorganisation, en arbejdsgiverorganisation og en frivillig organisation. Jeg synes, at de tre sidstnævnte også bør have stemmeret, og at den frivillige organisation bør være en kvindeorganisation.

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand, i sine bestræbelser på at skabe ligestilling mellem kønnene agter Kommissionen at bruge 50 millioner euro på aktiviteter i forbindelse med det planlagte europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder. Organet vil få til opgave at sikre lige løn for lige arbejde, bekæmpe kønsbestemte stereotyper og desuden fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uden for EU.

Jeg ønsker imidlertid at minde Parlamentet om, at næsten 70 millioner af EU's 450 millioner indbyggere lever i fattigdom. Der er tale om 15 % af befolkningen, og dette er et tydeligt tegn på ulighed. Det er også en krænkelse af grundlæggende menneskerettigheder og en hån mod den menneskelige værdighed.

Af hensyn til freden vil det være hensigtsmæssigt at hjælpe de fattige, afskaffe arbejdsløsheden og tackle problemerne i sundhedssektoren. Dette vil være langt mere gavnligt end at fremme uviljen mellem mænd og kvinder, hvilket altid får negative konsekvenser for kvinderne. Eventuelle lønmæssige uligheder kan fjernes ved vedtagelse af en simpel retsakt, der ikke nødvendiggør en så omfattende finansiering. I stedet for at forsøge at udligne de naturlige ubalancer på forskellige økonomiske områder og i arbejdslivet og fremme ligestilling uden for Unionen bør vi fokusere på ligestilling inden for Unionen. Det vil være mere gavnligt at bruge de førnævnte midler på som minimum at hjælpe børn, der lever i fattigdom, ved at forbedre deres levevilkår. Det bør prioriteres højere at hjælpe disse familier end at bekæmpe kønsbestemte stereotyper, og denne hjælp vil medvirke til at vende den nuværende tendens til at forvise disse familier til en status som en kulturel kuriositet fra fortiden.

  Wojciech Roszkowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, ligestilling mellem mænd og kvinder er et mantra, der ofte bringes op i EU. Vores almindelige fornuft fortæller os imidlertid, at dette på ingen måde er et enkelt problem. Mænd kaldes mænd og kvinder kaldes kvinder, netop fordi de er forskellige. De har samme værdighed, men de er forskellige. Det fremgår tydeligt i sportsverdenen, som tidligere nævnt. Jeg har på det seneste forsøgt at finde ud af, hvordan Kommissionen tolker dette begreb, især da det meget tit ledsages af naturlige følger på alle områder. Det kan ikke være anderledes. Jeg forespurgte derfor, om denne lighed følger af naturlove eller af skrevne love, og om hvilke foranstaltninger, der kan træffes for at give mænd mulighed for at føde børn. Kommissær Špidla svarede, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder kun gælder for arbejde og adgang til varer og tjenesteydelser. Dette er i strid med kendsgerningerne. I artikel 23, kapitel III, i EU's charter om grundlæggende rettigheder henvises der klart til alle områder. Hvis Kommissionen ikke er i stand til at løse problemerne gennem EU-lovgivning, tvivler jeg på, at dette vil lykkes for det planlagte institut.

  Lydia Schenardi (NI). - (FR) Hr. formand, et er vist, vi mangler ikke strukturer, netværk af enhver art, som har til formål at foretage undersøgelser og forsvare kvinder. Vi kan nævne det europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder, de forskellige ngo'er, ad hoc-udvalg, agenturer for grundlæggende rettigheder, rådgivende fora vedrørende kvinders rettigheder, den europæiske kvindelobby og vores eget udvalg her i Europa-Parlamentet.

Giver det under disse omstændigheder virkelig mening at oprette et nyt europæisk institut, som skal beskæftige sig med ligestilling mellem mænd og kvinder? Set i lyset af denne galakse af strukturer, som ikke altid fuldt ud er samordnet, når det gælder udveksling af oplysninger, må man spørge, om det nye organ, som må formodes at skulle samle alle disse oplysninger i et netværk, overhovedet vil have de ressourcer, der skal til, for at det kan fungere. Kan vi med andre ord umiddelbart få sikkerhed for, at det ikke blot vil kunne fungere, men at det vil være fuldstændig uafhængigt i politisk og finansiel henseende?

Det synes ikke at være tilfældet. Kommissionen er ikke indstillet på at give det fremtidige institut for stor handlefrihed. Det er således betegnende, at Kommissionen er tilbageholdende, hvad angår at lade direktøren for instituttet være ansvarlig udelukkende over for dettes bestyrelse og ikke over for Kommissionen.

Blandt andet af disse årsager kan jeg ikke godkende dette initiativ, som tager sigte på at frembringe, hvad jeg vil tillade mig at betegne som endnu en gang varm luft.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Mine damer og herrer, oprettelsen af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder, en omfattende og langsigtet opgave, der understreges i Amsterdam-traktaten, og som er blevet positivt influeret af den proces, der blev indledt efter den fjerde verdenskonference om kvinder i Beijing, er blevet et politisk diskussionsemne mellem tilhængere og modstandere af instituttet.

Jeg er blandt dem, der støtter den holdning, som ordførerne fru Gröner og fru Sartori er nået frem til vedrørende en fælles løsning på vegne af de to største politiske grupper i Parlamentet. Jeg beundrer og værdsætter deres indsats i forbindelse med udarbejdelsen af denne betænkning, og især deres tålmodige oplysningskampagne til fordel for oprettelsen af instituttet som et koordinerende organ, der har til opgave at yde teknisk bistand til EU i forbindelse med gennemførelsen af ligestillingspolitikken, at stimulere og samarbejde med eksisterende institutioner, at formidle oplysninger og medvirke til at synliggøre spørgsmål om ligestilling mellem mænd og kvinder.

Jeg støtter ikke forslaget om at integrere instituttet i EU's menneskerettighedsagentur i Wien, da hele problemområdet i så fald vil indgå i den eksisterende dagsorden, og dette vil helt sikkert ikke opfylde EU's mål om at styrke Unionens ligestillingspolitik. Som det fremgår af de seneste rapporter, er der forsat uligheder mellem mænd og kvinder. Den manglende ligestilling er et samfundsanliggende og ikke blot et problem for kvinder. Oprettelsen af instituttet vil være et vigtigt led i den nyligt vedtagne køreplan for gennemførelse af ligestillingspolitikken. I økonomisk henseende vil instituttet ikke være en stor byrde, da finansieringskilderne allerede er til stede. Den merværdi, som instituttet vil skabe, omfatter også aktiviteter uden for EU, især i forbindelse med udvidelsen, hvor lige muligheder er, og fortsat vil være, et aktuelt emne på dagsordenen.

Jeg er derfor overbevist om, at en placering af instituttet i en af de nye medlemsstater vil fremme en upartisk institutionel decentralisering i EU.

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg vil begynde med at lykønske ordførerne med deres betænkning og give udtryk for min tilfredshed med den indsats, Kommissionen har gjort, for at EU kan få et uafhængigt organ, der specifikt skal beskæftige sig med ligestillingsspørgsmål.

Jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at instituttet bliver helt uafhængigt, uden nogen form for betingelser. Det er et afgørende krav, hvis instituttet skal kunne opfylde sin mål, der rækker meget længere end blot teknisk bistand til Kommissionen.

Som arbejdsmetode synes jeg, at tanken om at oprette et europæisk netværk for ligestilling er meget innovativt og effektivt, især for at overvinde de store tids- og afstandsproblemer i forbindelse med fællesgørelsen og udvekslingen af viden, information og politikker.

Med hensyn til instituttets struktur synes jeg, at vi er endt med en acceptabel løsning for sammensætningen af bestyrelsen, der betyder en retfærdig og effektiv fordeling af funktionerne mellem de tre institutioner, og som passer til den aktuelle situation for et organ, der desværre har et lavt budget og lille personale. I denne forbindelse vil jeg gerne understrege, at det, for at instituttet skal kunne opfylde sine mål, er absolut nødvendigt med en ordentlig finansiering, en passende finansiering, der gør EU's forpligtelse over for ligestillingen troværdig.

Det bør vi alle være meget opmærksomme på i disse dage i forbindelse med de forhandlinger om finansieringen, der foregår mellem de forskellige institutioner.

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand, jeg går ind for oprettelsen af et særskilt, aktivt og uafhængigt europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder. EU's konsekvente ligestillingspolitik vil være en ressource. Kvinder deltager i stadig højere grad på arbejdsmarkedet, og mænd deltager i mindre og mindre grad. Vi har ikke råd til fremover at forsømme eller ignorere eksisterende menneskelige ressourcer. Instituttet for ligestilling mellem mænd og kvinder kan imidlertid påvirke denne situation. Ligestillingsspørgsmålet vejede indledningsvis meget tungt i Lissabon-strategien, men spørgsmålet er siden blevet glemt. Ligestillingsspørgsmålet bør tillægges langt større vægt, og i denne forbindelse kan et aktivt institut medvirke til at gøre EU stærkere og mere konkurrencedygtig end nogensinde.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Jeg vil gerne takke ordførerne for udarbejdelsen af dette udkast til betænkning, der bør munde ud i oprettelsen af det europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder. Instituttets opgave vil være at indsamle og analysere data om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU-landene og at organisere konferencer og kampagner. Efter min opfattelse er det helt forkert at sætte spørgsmålstegn ved oprettelsen af instituttet, og i denne forbindelse protesterer jeg også mod den måde, hvorpå der er blevet sået tvivl om Den Slovakiske Republik som et muligt værtsland for instituttet.

Jeg agter ikke at opremse alle de institutioner, der er placeret på de 15 gamle medlemsstaters områder. Jeg respekterer, at det var nødvendigt at grundlægge disse centre i forbindelse med oprettelsen af EU, og at det har været nødvendigt at videreudvikle disse som led i en koordineret fælles aktion. Jeg opfordrer Dem derfor kraftigt til at stemme for oprettelsen af dette institut.

Instituttet for ligestilling mellem mænd og kvinder kan fungere som en ombudsmand for kvinder og en mægler mellem regeringen og ikke-statslige organisationer i forbindelse med bekæmpelse af uretfærdigheder som f.eks. forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Når alt kommer til alt, er det almindelig kendt, at de laveste lønninger normalt findes inden for "kvindefag", dvs. uddannelse og sundhedspleje, hvorimod de højeste lønninger typisk findes inden for mandsdominerede fag som f.eks. militær og politi. Er de fremtidige generationers sundhed og uddannelse måske mindre vigtige spørgsmål?

  María Esther Herranz García (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, jeg vil naturligvis gerne lykønske de to ordførere og alle medlemmerne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, der har lagt et så stort arbejde i denne betænkning.

Jeg synes, at instituttet skal være et nyttigt instrument, men nævnte nytte vil afhænge af den politiske vilje hos regeringerne, hvorvidt de reelt ønsker ligestilling mellem mænd og kvinder eller ej.

Jeg siger dette, fordi der som nævnt af fru Sartori i mere end 50 år har været lovgivning om, at mænd og kvinder skal have lige løn for lige arbejde. Men vi er i 2006, og der er stadig mange kvinder, der tjener mindre end mændene for det samme arbejde, eller hvis kontrakt ikke svarer til det arbejde, de faktisk udfører.

Det er derfor nødvendigt, at disse effektive foranstaltninger, som kvinderne har brug for i vores europæiske samfund, bliver ført ud i livet, og at der ikke laves flere og flere love. Til dette formål er der behov for politisk vilje, som kommer til udtryk i penge, i de penge, der skal afsættes til budgetterne, såvel i de nationale budgetter som i EU's.

Jeg ønsker ægte ligestilling, men jeg ønsker naturligvis ikke politisk propaganda. Det sker ofte, at regeringer, der kalder sig selv for meget progressive, når de fremlægger planer, f.eks. den nationale reformplan, som regeringen i mit land har fremsat, medtager udsagn som "der vil blive givet tilskud ved ansættelse af unge arbejdsløse mænd under 30 år", samtidig med at der ikke medtages nogen foranstaltninger for kvinder under 30 år, der i mit land har en meget højere arbejdsløshedsprocent end mændene. Jeg kalder det demagogi, når man siger en ting og gør noget andet, og det er netop det, vi skal undgå i EU.

Jeg byder derfor instituttet velkommen, men det skal tjene et formål.

  Marie-Line Reynaud (PSE). - (FR) Jeg vil gerne lykønske de to ordførere, fru Gröner og fru Sartori, med det fremragende stykke arbejde, de har udført. Betænkningen indeholder rent faktisk flere forbedringer i forhold til Kommissionens oprindelige tekst, som jeg også havde foreslået i mit udkast til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

Jeg vil nævne fire. For det første får instituttet beføjelse til at spille en proaktiv rolle, især i kraft af dets ekspertise og analysearbejde, og det får mulighed for at udarbejde henstillinger og retningslinjer til Fællesskabets institutioner. Dernæst vil jeg nævne det vigtige samarbejde med agenturet for grundlæggende rettigheder. Endvidere kravet om afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen og endelig Europa-Parlamentets rolle, især hvad angår udpegelse af direktøren for instituttet og medlemmerne af bestyrelsen og kontrollen med deres arbejde.

Ligestillingsinstituttet er en afgørende forudsætning for at skabe et Europa, som virkelig er et Europa for borgere af begge køn. Jeg var meget skuffet over, at mit udkast til udtalelse blev forkastet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender med 18 stemmer for og 18 imod, fordi en del af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og en del af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa ikke ønskede, at der blev etableret et sådant institut. Når det er sagt, glæder det mig at kunne konstatere, at ordførerne har ladet de vigtigste af mine bekymringer indgå i deres betænkning.

  Eugenijus Gentvilas (ALDE). - (LT) Jeg glæder mig over denne betænkning. Jeg mener, at den har stor betydning for det nye og moderne Europas identitet. Ligestillingsproblematikken er særlig relevant i de østeuropæiske stater. Det er sandelig ikke tilfældigt, at Slovenien, Slovakiet og Litauen ønsker at være værtsland for dette institut. Kvinder i Østeuropa betragtes stadigvæk ofte som husmødre og integreres ikke i de økonomiske processer. Europa-Parlamentet har et Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. I mange europæiske stater er der ministerier, departementer og andre institutioner, der behandler ligestillingsspørgsmål. Dette er baggrunden for, at jeg synes, at det er logisk at oprette en sådan institution på EU-plan. Jeg støtter derfor de bestræbelser, som ordførerne fru Gröner og fru Sartori har gjort, og deres argument om, at et uafhængigt institut kan fungere langt mere effektivt end et institut, der hører ind under et andet agentur. Jeg ønsker at understrege, at både mænd og kvinder har brug for instituttet, og det er en skam, at de fleste talere i dag var kvinder.

  Maciej Marian Giertych (NI). - (PL) Hr. formand, feministernes latterlige slogan om ligestilling mellem mænd og kvinder skader kvinderne. Med dette slogan tillægges mandlige egenskaber stor værdi, og det hævdes, at kvinder også besidder disse. Dette er ikke tilfældet. Kvinder har kvindelige egenskaber, og disse skal også værdsættes. Henvisninger til kvinder, der ikke arbejder, er krænkende, idet disse kvinder arbejder meget hårdt i hjemmene. Deres arbejde skal værdsættes og anerkendes som værende af samme værdi, som det arbejde, mænd udfører, om ikke af større værdi. En af de mest uheldige sider af det moderne samfund er, at kvinder er tvunget til at arbejde uden for hjemmet af økonomiske årsager, fordi det er umuligt at forsørge en familie med en indtægt. Dette sker i en situation, hvor der er stor arbejdsløshed. Vi kan ikke kræve, at kvinder skal bidrage på samme måde som mænd. Vi kan f.eks. ikke forvente, at de kan påtage sig skifteholdsarbejde eller være væk fra hjemmet i flere dage. Dette skyldes ganske enkelt, at vi ikke er lige. Kvinder er af uvurderlig værdi i kraft af deres rolle som mødre, og dette er baggrunden for, at de fortjener særlig opmærksomhed og beskyttelse. De har ikke brug for et institut.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand, der er et presserende behov for et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder, idet vi selv midt i Europa i det 21. århundrede regelmæssigt er vidne til forskelsbehandling på grund af køn.

Kvinder udgør 52 % af befolkningen i Europa, og de er konstant udsat for forskelsbehandling på mange områder i deres tilværelse. Dette nye institut må ikke blot indskrænke sig til at indsamle statistiske oplysninger, hvis det effektivt skal fremme og gennemføre ligestillingspolitikken i et udvidet EU. Det skal derimod fokusere på at analysere dataene i detaljer og fremkomme med de råd og vejledninger, der er nødvendige for at integrere ligestillingsaspektet effektiv i det europæiske retssystem. Det skal erindres, at ligestilling mellem mænd og kvinder, som instituttet har til opgave at fremme, er en grundlæggende ret og et af Fællesskabets prioriterede områder. Denne ret er forankret i traktaten, og den skal gennemføres på alle sociale og økonomiske områder, især hvad angår adgangen til beskæftigelse og iværksætteri.

Det ville være passende, hvis instituttet blev placeret i den nye del af det forenede Europa, måske i Polen. Polen er det største af de nye lande, og der er tale om et land, hvor forskelsbehandlingen er omfattende og derudover bagatelliseret af myndighederne.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Emile Zola udtalte, at kvinder er omdrejningspunktet for civilisationen. Instituttet bør blive omdrejningspunktet for europæiske ligestillingsspørgsmål og gennemførelsen af ligestillingspolitikken. Det europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder kan blive en realitet, hvis der blot er en forståelse for problemet, politisk vilje og en vis finansiering. Det er langt vanskeligere for instituttet at ændre holdningen til kvinder og udrydde den forskelsbehandling, de udsættes for i mange europæiske lande. Instituttet skal ikke blot ansætte specialister, men mennesker af begge køn, der er dybt engageret i instituttets aktiviteter. Det er nødvendigt, at Europa-Parlamentet får indflydelse på sammensætningen af instituttets personale, og at der sker en vedvarende parlamentarisk kontrol. Instituttet bør evaluere situationen på alle områder i alle lande og fremlægge forslag. EU-institutionerne kan på dette grundlag træffe effektive foranstaltninger og vil anmode de nationale regeringer om at gøre det samme. Instituttet kan placeres i en af de nye EU-medlemsstater. Vilnius tilbyder ikke blot, hvad Litauen kan udrette med hensyn til gennemførelse af ligestilling, men også en mulighed for at kombinere erfaringerne fra de førende skandinaviske lande med mulighederne i Centraleuropa og det øvrige Europa.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Mine damer og herrer, jeg har lyttet med stor interesse til Deres diskussion, og jeg vil gerne have lov til at kommentere flere af de emner, der er bragt på bane. Først og fremmest vil jeg påskønne den enestående kvalitet af ordførernes betænkning, der kun kan beskrives som strålende i lyset af emnets indviklede beskaffenhed. Mine damer og herrer, under forhandlingen er der fremsat et række argumenter og udtalelser, som efter min mening kræver et svar.

Den første udtalelse handlede om, at denne institution skal blive en del af menneskerettighedsdagsordenen. En række talere har under diskussionen haft det synspunkt, som jeg fuldt ud støtter, at spørgsmålet om lige muligheder er langt mere vidtgående end menneskerettighedsspørgsmålet, skønt menneskerettigheder er af grundlæggende betydning. Spørgsmålet om lige muligheder er et bredere spørgsmål.

Der var et spørgsmål om, hvorvidt det var rigtigt for EU at fremme lige muligheder selv i dets internationale forbindelser. Jeg er fuldstændig overbevist om, at der er behov herfor. EU er involveret i utallige internationale forbindelser både med medlemsstaterne, med hensyn til udviklingsstøtte og på multilateralt plan, og alle disse forbindelser giver mulighed for effektivt at styrke ligestillingen.

Mine damer og herrer, jeg er overbevist om, at ligestilling, der fremmes og støttes på globalt plan, bliver en vigtig kilde til global stabilitet, og at den kan pacificere mange af vores nuværende konflikter. Jeg mener også, at argumentet under forhandlingen om, at instituttet vil bringe større synlighed og politisk gennemsigtighed ind i spørgsmål vedrørende ligeret og lige muligheder, er korrekt. Jeg kan fuldt ud støtte dette argument. Det er også rigtigt at minde os selv om - sådan som det ofte blev sagt under forhandlingen - at der fortsat er meget arbejde at gøre. Vi forsøger selvfølgelig at definere politikker på baggrund af argumenter, og det er en af de civiliserede resultater af livet i dagens Europa. Jeg kan tilføje, at disse politikker er baseret på praktiske beviser og praktiske meninger. Selv fra dette perspektiv kan instituttet forbedre kvaliteten.

Efter min mening er der åbenbart er en mængde informationer, der ikke anvendes effektivt i den politiske beslutningstagning. Hvor mange her ved f.eks., at mænd i Spanien bruger 52 millioner timer om året på at drage omsorg for andre, mens tallet for kvinderne er 200 millioner timer? Det er bestemt en vigtig indikator for, hvor ulige vi deler nogle af de pligter og ansvarsområder, vi har som mennesker - mænd og kvinder. Og alligevel bruges ingen af disse oplysninger i den politiske beslutningstagning. Jeg er overbevist om, at instituttet vil gøre mange ting mulige.

Mine damer og herrer, et af de sunde principper i det europæiske parlamentariske liv er flersprogethed, og vi opdager ofte, at en given sag kan udtrykkes mere elegant og præcist på et andet europæisk sprog. Jeg håber derfor, at De vil lade mig citere det tyske udtryk "Stillstand ist Rückschritt". Jeg er overbevist om, at man ved at blive stående, hvor man er, i virkeligheden er i tilbagegang. Mine damer og herrer, tillad mig at kommentere de ændringsforslag, der er defineret i betænkningen, eller som er en del af den kommende afstemning. Udvalgets holdning til instituttets natur giver os mulighed for at være fleksible og acceptere de fleste af de ændringsforslag, der styrker instituttets rolle og arbejdsmetoder inklusive oprettelsen af netværket for instituttet. Disse ændringsforslag er acceptable i deres oprindelige form, enten delvist eller efter en omarbejdning. Den anden kategori omfatter de ændringsforslag, der øger tekstens læsbarhed, og som Kommissionen også kan acceptere i deres oprindelige form eller efter en mindre omarbejdning. Den tredje gruppe er ændringsforslagene vedrørende retlige præsentationsteknikker, der, skønt de er konstruktive, markerer en afvigelse fra de oprindelige bestemmelser i de eksisterende instrumenter, hvorfor de ikke kan vedtages af hensyn til ønsket om at bevare samhørigheden. Endelig er der ændringsforslagene vedrørende horisontale spørgsmål eller med andre ord vedrørende alle agenturer og organisationer med hensyn til procedurer for udvælgelse af direktører, der udvider deres kontrakter og vurderer organisationer. Disse ændringsforslag kan ikke accepteres, fordi det er nødvendigt at bevare et vist samhørighedsprincip i forhold til alle agenturer.

Jeg har ventet til sidst med spørgsmålet om styrelsesrådets sammensætning. Vi er glade for, at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling går ind for at begrænse antallet af medlemmer i styrelsesrådet, og at det har fulgt Europa-Parlamentets beslutning fra december 2005 om operationelle rammer for fremtidige regulerende agenturer. Vi kan nu rette os efter dette forslag, skønt antallet af repræsentanter for Kommissionen ikke er det samme som for Rådet. Ligevægten mellem de to organisationer og mellem de to interesseniveauer, hvilket vil sige det nationale plan og fællesskabsplanet, kan yderligere sikres, hvis repræsentanternes stemmer - i overensstemmelse med forslaget og hvor Kommissionen har ansvar - har samme vægt som alle stemmerne fra Rådets repræsentanter til sammen i det meget begrænsede antal sager, der omfatter godkendelse af budgetter og arbejdsprogrammer. Vi kan derfor acceptere ændringsforslag 66, 82 og 85 vedrørende styrelsesrådets sammensætning og afstemningsforskrifter. I samme ånd accepterer vi, at antallet af medlemmer kan reduceres til kun 25 repræsentanter fra medlemsstaterne, sådan som det fremgår af ændringsforslag 67 og 83, og vi finder det tilstrækkeligt, at de deltagende partier er med til styrelsesrådets møder uden at have stemmerettigheder. Vi håber, at Rådet kan vedtage Deres forslag vedrørende styrelsesrådet, der sammen med rotationsordningen vil give repræsentanter fra alle medlemsstater mulighed for at veksle i en periode med tre mandater.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi gjorde os umage for at vedtage så mange af Deres ændringsforslag som muligt. Kommissionen kan nu vedtage ændringsforslag 2 til 10, 13, 15, 17, 18, 20, 24, 25, 26, 28, 29, 35, 36, 38 til 42, 44, 45, 48, 53, 55, 59 til 69, 74 og 76 til 85. Kommissionen kan ikke vedtage ændringsforslag 1, 11, 12, 14, 16, 19, 21 til 23, 27, 30 til 34, 37, 43, 46, 47, 49 til 52, 54, 56 til 58, 70 til 73 og dele af 75. Vi skal også tage hensyn til diskussionerne i Rådet, og vi skal gøre vores yderste for at sikre, at vi når frem til et acceptabelt kompromis ved årets udgang. Kommissionen regner med Europa-Parlamentets støtte til oprettelsen af dette europæiske institut, og det er vigtigt at sikre, at organisationen starter sit arbejde i 2007 af hensyn til udviklingen og for at hæve ligestillingspolitikkens profil. Jeg vil selvfølgelig senere aflevere en skriftlig udtalelse om de enkelte ændringsforslag.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 11.30.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Hélène Goudin (IND/DEM). - (SV) Junilisten mener, at ligestillingsspørgsmål er vigtige, og at lige behandling af kvinder og mænd er en absolut selvfølgelighed i alle sammenhænge. EU's nye institut for ligestilling skal analysere ligestillingen i EU ud fra sammenlignelige data fra de respektive medlemslande.

Spørgsmålet er naturligvis, hvilken merværdi denne myndighed vil bidrage med. Vil den have en konkret og betydningsfuld funktion, eller er det hovedsageligt en måde, hvorpå EU-institutionerne kan vise handlekraft? Vil den bidrage til at øge ligestillingen, eller er den hovedsageligt et slags alibi, en måde for Kommissionen at vise, at den tager sig af ligestillingsspørgsmål?

Argumenterne i betænkningen er ikke overbevisende. Myndighedens opgaver kan udføres inden for rammerne af de eksisterende strukturer. EU har allerede et centralt statistikkontor, nemlig Eurostat. Derfra kan man få sammenlignelige oplysninger om ligestillingen i EU-landene. Der findes desuden nationale myndigheder, som arbejder med ligestillingsspørgsmål. Disse myndigheder kan samarbejde på tværs af grænserne.

Kommissionen består af 18 mænd og 7 kvinder. Næsten 30 % af Europa-Parlamentets medlemmer er kvinder. EU-institutionerne burde begynde med at tilstræbe ligestilling inden for egne rækker og derved blive et forbillede, inden nye centraliserede EU-myndigheder oprettes. Samarbejdet kan desuden ske under mere centraliserede former, uden at EU skal blive større ved at der for hvert presserende spørgsmål oprettes nye myndigheder.

  Katalin Lévai (PSE). - (HU) Mine damer og herrer, oprettelsen af det europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder, der vil fremme elimineringen af alle former for kønsdiskrimination i hele Europa, er yderst vigtig.

Jeg kan tilslutte mig ordførernes ønske om, at instituttets aktiviteter ikke udelukkende skal begrænses til dataindsamling, regnskabsførelse og forskning. Analyserne skal integreres i medlemsstaternes politikker på en innovativ måde med henblik på at gøre ligestilling til en væsentlig politisk retningslinje og til et integrationsobjekt for lovgiverne. Samtidig skal forskningsresultaterne gøres tilgængelige for offentligheden, så EU-borgerne får en bevidst holdning til ligestillingsspørgsmålene. Til dette formål er det imidlertid nødvendigt at styrke og institutionalisere instituttets forhold til den civile sektor og de fora, der er ansvarlige for kommunikationsspørgsmål. Jeg vil gerne gøre opmærksom på det faktum, at samarbejde med medierne og anvendelse af moderne kommunikationsmidler er en vigtig opgave for instituttet!

Man skal stille de nødvendige ressourcer til rådighed for at sikre, at resultaterne af forskningen går ud over den professionelle sfære og i videst mulige omfang er tilgængelige og anvendelige. Instituttets arbejde bliver kun effektivt, hvis det virkelig fungerer som et europæisk netværk for ligestilling mellem mænd og kvinder, hvis det formår at koordinere de centre, organisationer og specialister i medlemsstaterne, der er involveret i den generelle gennemførelse af lige muligheder, og hvis dets budskab når ud til Europas regeringer og borgere.

Jeg lykønsker ordførerne og foreslår, at dokumentet vedtages!

Mange tak, fordi jeg fik ordet!

FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI
Næstformand