Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 14. marts 2006 - Strasbourg

15. Situationen i den europæiske skotøjssektor et år efter liberaliseringen (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Enrique Barón Crespo for Udvalget om International Handel til Kommissionen om situationen i den europæiske skotøjssektor et år efter liberaliseringen (O-0005/2006 - B6-0007/2006).

  Enrique Barón Crespo (PSE), spørger. - (ES) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær, skotøjsindustrien er en vigtig økonomisk sektor i EU, og den er verdenskendt på grund af dens fremragende produkter.

Det er en sektor, der fortrinsvis består af små og mellemstore virksomheder, der ofte er beliggende i regioner, hvor de udgør den største kilde til beskæftigelse. I 2005 var der 11.000 virksomheder, der direkte eller indirekte beskæftigede mere end 500.000 arbejdstagere, som producerede ca. 700 millioner par sko, hvilket er 10 % af verdens produktion. Det skal desuden understreges, at skotøjsindustrien som svar på åbningsprocessen har gennemgået en omfattende omstrukturering og især har koncentreret produktion omkring det øverste prissortiment. Efter min mening er Europa især specialist inden for læderindustrien.

Som det er tilfældet med tekstilbranchen, har indvirkningen af liberaliseringsprocessen været betydelig, da kvotesystemet ophørte. Kommissionens kontrolsystem viser tydeligt, at importen, især fra Kina, men ikke kun fra Kina, er vokset kraftigt. Sidste år var der udtrykt i værdi og mængde en gennemsnitlig importstigning på 450 % og i nogle tilfælde på 900 %.

Gennemsnitsprisen på importeret fodtøj er faldet betydeligt, men ikke desto mindre er produkternes salgspris ikke faldet, hvilket ikke underbygger den tese, vi synes det er vigtigt at forsvare, om, at det principielt bør være forbrugerne, der nyder godt af handelsliberaliseringen.

For et år siden fremsatte European Confederation of the Footwear Industry en klage over dumping af læderskotøj. Det er en af de største sager, der er rejst i EU, og som berører mange industrier med et beløb på over 800 millioner euro.

Den 23. februar oplyste kommissæren, hr. Mandelson, over for pressen, at Kommissionen ville anbefale en forøgelse af tolden på 19,4 % for Kina og 16,8 % for Vietnam. Fodtøj til børn og andre, der udgør en meget betydelig del, var ikke genstand for denne type foranstaltninger. Kendsgerningen er, at Kommissionen traf en beslutning uden fortilfælde og indførte en midlertidig antidumpingtold i en femmåneders periode. Det skal understreges, at foranstaltningen på grund af produkternes enhedspris heller ikke kan anses for urimelig, det er en forholdsvis lav procent.

Jeg vil ikke komme nærmere ind på dumpingspørgsmålet. Men som formand for Udvalget om International Handel vil jeg dog gerne komme med nogle kommentarer med udgangspunkt i et indledende begreb, og det er behovet for inden for rammerne af WTO at respektere de regler, vi har givet os selv, såvel inden for som uden for Fællesskabet. Jeg er klar over, at det drejer sig om mere end blot et simpelt tilfælde af dumping. I nogle tilfælde er det branchens overlevelse i Europa, der står på spil, og også muligheden for, at udflytning bliver et passende svar på udviklingen. Som bekendt har alle deres egne argumenter i disse sager. Men det er utænkeligt, at hele den europæiske industri skal flytte til udlandet.

Det skal samtidig understreges, at Kina forsøger at opnå status af markedsøkonomi inden for rammerne af WTO. Der er forhold i forbindelse med de europæiske undersøgelser, der viser, at Kina i dette tilfælde ikke klart har opfyldt sine forpligtelser over for WTO, såvel med hensyn til mere eller mindre fordækte subsidier som med hensyn til forfalskninger. Derfor er dette, hr. kommissær, en lejlighed til at vise borgerne, at Kommissionen vil gøre alt, hvad der står i dens magt for at sikre, at handelsreglerne bliver overholdt, herunder om nødvendigt at indbringe en klage for WTO's organ til løsning af stridigheder.

Disse markedsforvridninger er ikke begrænset til skotøjsbranchen. Der er begrundet mistanke om, at der jævnligt udbetales ulovlig støtte til kinesiske eksportvirksomheder. Hr. kommissær, under hensyn til den berørte industris forventninger og den europæiske offentligheds bekymring vil jeg gerne høre, hvilke aktioner Kommissionen vil iværksætte for at sikre, at Kina overholder WTO's regler. Politiske hensyn bør ikke veje tungere end de tekniske konklusioner i en antidumpingsag. De foranstaltninger, De har foreslået, er kontroversielle. Den europæiske industri og visse medlemsstater er ikke tilfredse med Deres forslag. Modstanden mod den "kreativitet", som Kommissionen har vist i forbindelse med dens anvendelsen af veletablerede regler og praksisser på antidumpingområdet, er alment kendt. Jeg ved ikke, om disse påstande er korrekte. Jeg ved imidlertid, at antidumpingundersøgelserne er baseret på love, der skal anvendes nøje uden nogen form for parallelle hensyn.

Jeg vil derfor gerne understrege over for Dem, hr. kommissær, at Europa-Parlamentets Udvalg om International Handel vil følge denne proces meget tæt, fordi vi mener, at det skridt, som Kommissionen har taget, er et indledende skridt, men det skal suppleres med en gunstig holdning til, at Kina eller andre lande som f.eks. Vietnam kan få flere muligheder i den internationale handel, idet vi dog i fællesskab skal overholde de regler, vi har givet os selv.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, lad mig som svar på de meget velkomne spørgsmål understrege, at jeg går helhjertet ind for at udvikle handels- og investeringsforbindelserne mellem Europa og Kina og med andre asiatiske markeder, herunder Vietnam. Det største mål, vi efter min opfattelse kan nå med EU's handelspolitik i de kommende år, er at få disse forbindelser til at fungere.

Jeg mener, at EU må acceptere og tilpasse sig til de naturlige konkurrencefordele, som disse økonomier har. Vi må koncentrere os om brancher og produkter, hvor vores viden og teknologi giver os et forspring. Det er sådan, vi får handelen til at vokse, og det er sådan, de europæiske økonomier er vokset gennem århundreder.

Den europæiske skotøjsindustri står forrest i den globale konkurrence. Til trods for at Europas producenter af lædersko er opfindsomme, kreative og dygtige, står de over for en enorm udfordring fra Asiens producenter. Dumpingsagen kræver imidlertid, at jeg skelner mellem på den ene side denne hårde, nye konkurrence og på den anden side ægte unfair handel.

Europas handelsbeskyttelsesforanstaltninger er rettet mod unfair handel. De kan ikke beskytte os mod hård konkurrence. De kan ikke værne os mod Asiens naturlige og legitime fordele ved lave omkostninger. Men når disse komparative fordele ledsages af unfair og konkurrenceforvridende praksis, har vi ret og pligt til at reagere. Det er årsagen til, at jeg, efter at mine tjenestegrene har forelagt en foreløbig analyse og vurdering for mig, har anbefalet Kommissionen og medlemsstaterne, at der i dette tilfælde indføres midlertidige toldafgifter.

Der er afgørende beviser på betydelig statsstøtte inden for produktion af lædersko i Kina og Vietnam. Det drejer sig om billige lån, midlertidig skattefrihed, urealistiske afgifter for leje af grunde og ukorrekt værdiansættelse, som fører til dumping. Den dumping betyder, at producenterne i EU lider alvorlig skade.

De antidumpingafgifter, som jeg anbefaler, vil sikre, at handlende, hvis varer er under forsendelse, ikke fra den ene dag til den anden pålægges uventede udgifter ved grænsen. Jeg foreslår, at de indføres over en periode på fem måneder med en startsats på ca. 4 % i april. Det betyder, at importører kan planlægge på forhånd i løbet af de kommende seks måneder med maksimal gennemsigtighed og forudsigelighed. Den fulde toldsats vil dog finde anvendelse efter seks måneder, således at dumpingens skadelige virkninger modvirkes.

Som jeg er forpligtet til i henhold til lovgivningen, har jeg overvejet spørgsmålet om forbrugernes og de handlendes interesser i denne sag meget nøje. Jeg har foreslået at undtage højteknologiske sportssko, som ikke længere produceres i stort omfang i Europa. Jeg foreslår også at undtage børnesko for at være sikker på, at fattige familier ikke bliver bebyrdet med selv små prisstigninger.

Jeg ved, at nogle er bekymrede over den mulige indvirkning på forbrugerpriserne. På baggrund af de faktiske kendsgerninger er jeg overbevist om, at der er en tilstrækkelig margen i leveringskæden til at absorbere en mindre afgift på importpriserne ved at sprede den over produktsortimentet og distributionskæden. Som sagt drejer det sig om forslag til midlertidige foranstaltninger. De vil blive drøftet med medlemsstaterne og skal bekræftes af kommissærkollegiet.

Jeg synes, at jeg foreslår en afbalanceret løsning, der fortjener medlemsstaternes og Parlamentets støtte. Den standser konkurrenceforvridningen, importørerne ved, hvad de har at rette sig efter, og der overføres minimale merudgifter til forbrugerne. Der vil ikke være kvoter, overhovedet ingen grænse for import af lædersko fra Kina og Vietnam. Jeg har sagt til den kinesiske og den vietnamesiske regering, at jeg ønsker at samarbejde med dem for at finde ud af, hvordan de kan løse de problemer, som EU's undersøgelse har påvist.

At lægge afgift på dumpede varer er ikke protektionisme. Det er ikke et spørgsmål om at bede forbrugerne om at støtte europæiske producenter, der ikke er konkurrencedygtige, for den lette sammenligning foretages for ofte. Det er også vigtigt at gøre sig klart, at sko ikke er tekstilerne om igen. Tekstilsagen drejede sig om tekstilimport på redelige vilkår. Vores forslag til antidumpingforanstaltninger for lædersko løser derimod problemet med illoyal konkurrence. Kommissionen har retlig forpligtelse til at undersøge sådan en klage og retlig beføjelse til at beskytte de europæiske producenter imod sådan en praksis.

Nogle af Deres spørgsmål drejer sig om den generelle situation i den europæiske skotøjssektor. Lad mig kort komme ind på den. Nedgangen i skotøjssektoren er en lang proces, som begyndte, længe før skotøjshandelen med Kina blev liberaliseret i 2005. Ikke desto mindre står det klart, at denne ændring har skabt vindere og tabere. Nogle producenter har øget deres eksport og andre, herunder Tyrkiet og nogle af AVS-landene, har oplevet, at deres eksport til EU og andre steder har været stagnerende eller faldende.

Det er tydeligvis Kina, som har en overvældende produktions- og eksportkapacitet, der har haft den største fordel. Her i Europa er over 40.000 arbejdspladser i skotøjssektoren gået tabt, og over 1.000 skotøjsvirksomheder er lukket siden 2001. Den europæiske produktion af lædersko er faldet med 30 %, og bruttoavancerne er blevet presset kraftigt ned til godt 1 %.

Vi må imidlertid ikke foregive, at dumpingimporten er den eneste årsag til det store konkurrencepres, som skotøjsproducenterne i EU er udsat for. Det er i stor udstrækning en følge af, at produktions- og forbrugsmønstrene i den globale økonomi ændrer sig. Jeg mener, at det er noget, som vi må erkende, samtidig med at vi hjælper dem, der skal tilpasse sig til ændringerne. Vi må også erkende, at de europæiske producenter har bidraget væsentligt til ændringerne ved at udflytte deres produktion til Asien i en lang række tilfælde. Som følge heraf må vi tage hensyn til en række europæiske producentinteresser, når vi vurderer vores interesser i denne sag.

Det stiller store krav til vores virksomheder og arbejdstagere at klare den asiatiske udfordring. Kommissionens vækst- og beskæftigelsesstrategi er bygget på idéen om, at Europa skal påtage sig at gøre nutidens europæere i stand til at klare denne udfordring og skabe fremtidens job. Vi kan ikke standse globalisering og økonomiske ændringer. Jeg mener ikke, at det er i Europas interesse at forsøge på det. De, der mener, at kommissæren for handel kan vende den globale økonomiske udvikling, forlanger, at Knud den Store holder tidevandet tilbage.

Men vi kan påvirke globaliseringen og endog udnytte dens dynamiske potentiale til fornyelse og bestemt også innovation i Europa. Jeg mener, at skotøjsspørgsmålet set i et bredere perspektiv kræver det af os. Vi må investere i ændringer, investere i dem, der er berørt af ændringer, men samtidig være rustet til en verden i forandring. Vi må også være stærke i vores forsvar af reglerne og af fair konkurrence. Vi må erkende, at hvis vi ønsker at vinde det bredere politiske argument for frihandel, må vi være rede til at forsvare og gå i brechen for fair handel.

Vi kan imidlertid ikke nægte Asien dets komparative fordele eller den konkurrencedygtige industri, der fører hundreder af millioner af mennesker i udviklingslandene ud af fattigdom. Den eneste fornuftige reaktion på den konkurrence er kreativitet, innovation og engagement fra de europæiske virksomheders side, som styrkes med hensigtsmæssig hjælp fra de politiske myndigheders side.

Jeg skal med fornøjelse tale mere indgående om disse forhold og besvare de spørgsmål, som medlemmerne efterfølgende måtte stille.

  Robert Sturdy, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg er lidt bekymret over, at vi, og navnlig Kommissionen, ikke har lært noget af problemet med "bh-krigen", som den blev kaldt, hvor vi måtte revidere vores holdning. Jeg forstår fuldt ud situationen vedrørende antidumpingforanstaltninger og er helt enig i Kommissionens syn på den. Hr. kommissær, De sagde et par ting i Deres tale, som bekymrer mig.

De sagde, at når De så på Vietnam og Kina, var der tilfælde med lån, særlige økonomiske aftaler, midlertidig skattefrihed osv. Gælder det aldrig for EU? Er der ikke tilfælde, hvor det meget ofte sker i EU? Er især europæisk finansiering, strukturfondene osv. aldrig blevet brugt? Kunne der være risiko for, at der bliver klaget over os i WTO på grund af antidumpingforanstaltninger eller støtte?

Kunne De også besvare et par spørgsmål til? Jeg forstår situationen med Kina meget klart, og jeg kan acceptere Deres holdning, men en af de ting, som vi forsøger at gøre i den vestlige verden for øjeblikket, er at gøre fattigdom til fortid. Det er noget, som vi har talt meget om. Vietnam var for 30 år siden og selv for 10 år siden et meget fattigt land, som sandsynligvis var fattigere end mange lande i Afrika syd for Sahara. Hvorfor har de haft behov for det? De har givetvis kunnet konkurrere uden brug af støtteforanstaltninger. Kan De svare på det? Dette er et land, som efter at have været et af de fattigste lande nu ved egen hjælp i det mindste har fået en vis infrastruktur.

Jeg frygter, at vi begynder at beskytte den europæiske skotøjsindustri. De siger, at det gør vi ikke. Jeg er stadig bekymret.

Jeg vil bede Dem om at besvare et sidste spørgsmål. Jeg mener, at vi som medlemmer af Parlamentet og De som medlem af Kommissionen har forpasset lejligheden til at få budskabet om dumping ud. Folk opfatter os som protektionistiske. Deres personale fortalte mig, at et par designerstøvler fra Kina koster ca. 180 euro i Europa, men kun 10 euro, når de kommer fra Kina. Hvis virkningen af de 19 % overføres direkte til forbrugeren, vil de 19 % så blive beregnet ud fra de 180 euro eller ud fra de 10 euro, som det koster at importere dem?

  Erika Mann, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg har et par spørgsmål, og jeg kan ikke tale på vegne af min gruppe i denne sag, fordi jeg mener, at vi, ligesom i antidumpingsagerne, er meget uenige og har vores egne holdninger til dette spørgsmål. Jeg vil imidlertid takke kommissæren for, at han har forelagt sine synspunkter, og for indlægget.

Mit udgangspunkt er, at antidumpingforanstaltningerne og -instrumenterne skal tages temmelig alvorligt. På det punkt støtter jeg min kollega hr. Sturdy, som har ret. Hvis vi ikke anvender instrumentet gennemsigtigt og retfærdigt, kunne det blive ganske kompliceret for os.

Mit første spørgsmål til kommissæren er, om EU vil udarbejde en samlet vurdering af konkurrencevilkårene og statsstøtten i Folkerepublikken Kina. Europa-Parlamentet ville også gerne have en rapport om Kinas overholdelse af WTO-reglerne og adgangsforpligtelserne fem år efter dets tiltrædelse af WTO.

Ville EF henvende sig til WTO, hvis Kina og Vietnam ikke ophører med deres unfair optræden inden for rimelig tid, og hvilke foranstaltninger ville det dreje sig om?

Hr. kommissær, er De enig i, at EF-aftalen og resultaterne af antidumpingundersøgelserne er fortrolige, og at videregivelse af oplysninger kan føre til markedsforvridninger? Kunne De forklare den logiske begrundelse for undtagelse af børnesko nærmere, navnlig i betragtning af at børnesko i nogle lande bruges af voksne? Kunne De forklare, hvorfor offentliggørelsen af antiovervågningssystemets resultater var så forsinket? Hvis jeg ikke tager helt fejl, var den forsinket i et år. En lille ting til: Hvordan opfatter De denne undersøgelse i forhold til en anden vurdering, som for øjeblikket bliver foretaget, om at indrømme Kina status som markedsøkonomi?

  Johan Van Hecke, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, nylige tal fra Deres tjenestegrene, som De åbenbart har kendt til længe, har vist, at den månedlige import af sko fra Kina siden liberaliseringen af den europæiske import sidste år er steget med 400 % og i nogle tilfælde endda med 900 %. Først nu har De bebudet dumpingafgifter. Nogle mener, det er for lidt, og at det kommer for sent. De tror, at De kunne have forhindret det, hvis De havde været mere alert og reageret hurtigere.

Den europæiske skoindustri er en forholdsvis lille sektor, der er begrænset til fire europæiske lande og endda for en stor del udflyttet. Det spørgsmål, der rejser sig, er, om dette overhovedet er tilstrækkelig grund til at lade denne sektor gå fuldstændig til grunde, især hvis den er nødt til at kæmpe mod urimelig handelspraksis - som De selv sagde - såsom dumping eller direkte og indirekte statsstøtte.

Det frie marked er i dag et socialt korrigeret marked, hvor der på verdensplan gælder spilleregler, som skal overholdes af alle deltagere. Dette er tydeligvis ikke tilfældet her. Kina vil gerne nyde godt af fordelene ved WHO-medlemskab, men glemmer, at der også er knyttet forpligtelser til det. Det er tydeligt, at hele verdensmarkedet herved risikerer at bryde sammen. I går tekstilmarkedet, i dag skomarkedet, hvad bliver det næste?

Hvorfor er der ikke reageret før, hr. kommissær? Eller er Kommissionen virkelig bange for at træde den store gule kæmpe over tæerne? Kan kommissæren frem for alt forklare os, hvordan vi skal forklare fordelene ved den slags globalisering for arbejdstagerne i den europæiske skoindustri, som nu risikerer at miste deres job på grund af urimelig konkurrence?

  Caroline Lucas, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, der er en vis følelse af deja-vu ved denne debat. Selv om antidumping bestemt adskiller sig fra eksemplet med multifiberaftalen, mener jeg ikke, at det er nogen tilfældighed, at denne krise kommer efter kvoternes ophør. Det står klart, at i en verden med fuldstændig dereguleret og uhæmmet frihandel vil de såkaldte Kina-priser trække omkostninger og standarder ned over hele verden, og det vil ramme de fattigste hårdest. Jeg tror, at vi vil se flere eksempler af den slags, indtil vi erkender, at løsningen er et kvotesystem, der giver alle mulighed for at drage fordel af handel i stedet for bare nogle få.

Hr. Mandelson taler om, at Europa skal være i stand til at flytte sig op ad merværdistigen, men vi har haft den diskussion mange gange. Han kender mit synspunkt om, at Kina vil gøre nøjagtigt det samme, og hvorfor skulle det ikke det? Det vil ikke være nogen løsning for Europa, og det vil heller ikke være nogen løsning for resten af verden.

Det, der er interessant i denne sag, er, hvor langt Kommissionen synes at være gået for at give indtryk af, at dette er en langt mindre alvorlig sag, end det er. Det virker næsten, som om den nyliberalistiske dogme og ideologi tager overhånd over de faktiske forhold.

Derfor er der nogle afgørende spørgsmål, som skal besvares, herunder det toldafgiftsniveau baseret på skade, som kommissæren har fundet frem til: 19,4 % for Kina og 16,8 % for Vietnam. De er tilsyneladende baseret på korrektioner, som aldrig har været brugt i Det Europæiske Fællesskab før. I sektoren frygter man med god grund, at de ikke er tilstrækkelige. Undtagelsen af børne- og sportssko betyder, at ca. 42 % af det skotøj, der importeres til dumpingpriser, men som der ikke vil blive betalt antidumpingafgifter for, undtages. Jeg mener ikke, at det er rimeligt over for de europæiske producenter, men det er heller ikke rimeligt over for de kinesiske arbejdstagere, som arbejder for en ussel løn - ca. 12 amerikanske dollars om ugen, som det fremgår af rapporter fra China Labor Watch - samtidig med at de sociale rettigheder er begrænset til et absolut minimum. Medmindre vi antager, at forbrugeren har fordel af det, mener jeg, at det er værd at bemærke, at antidumpingafgifterne sandsynligvis ikke vil føre til øgede forbrugerpriser, men til nedgang i importørernes bruttoavancer.

Jeg mener, at vi bør være oprigtigt bekymrede over virkningen af konkurrence fra virksomheder i Kina - ikke bare på Europa, men på fattigere lande såsom Euro-Middelhavs-landene - og erkende, at indtil vi har et system med styret handel, vil vinderne altid være en lille gruppe bestående af stadig færre lande, og taberne vil vise sig at være flertallet.

  Vittorio Agnoletto, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, i 10 år har EU og USA stået i spidsen for forhandlingerne om Kinas optagelse i WTO. Nu har Beijing lært lektien og tøver ikke med at anvende Verdenshandelsorganisationens regler på en beslutsom og energisk måde, der er dets læremestre værdig.

Antidumpingforanstaltningerne lader på ingen måde til at være i overensstemmelse med EU's lovgivning og retspraksis, og de kan få yderst negative konsekvenser for hele EU's handelspolitiske system og for forbrugerne. Derfor er det nødvendigt, at der helt og holdent sættes spørgsmålstegn ved WTO's liberalistiske doktriner.

Efter vores mening er det vigtigt, at EU støtter en økonomisk model, hvor der fokuseres på overholdelsen af de sociale bestemmelser og arbejdstagernes rettigheder overalt i verden.

Europa skal gøre en større indsats i de forskellige internationale organer for at fremme værdigt arbejde. Europa skal indføre en lovgivning, hvor man opprioriterer mærker, der fortæller om den geografiske oprindelse og respekten for miljøbestemmelserne og de sociale bestemmelser.

Hvis vi ikke sætter spørgsmålstegn ved WTO's liberalisme, får vi endnu en lang liste over produkter foruden tekstilsektoren og skotøjssektoren.

  Nigel Farage, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne udtrykke min medfølelse med kommissær Mandelson. Hr. kommissær, De har fået et umuligt job. Hvordan kan 25 lande have en enkelt handelspolitik? En størrelse passer ikke alle, hvad enten det drejer sig om handelspolitik eller sko.

De har også det problem, at De selv går ind for frihandel, globalisering og modernisering. De ved, hvad der sker i verden, men De kæmper imod den genoplivede økonomiske nationalisme, der findes i EU. De kan ganske enkelt ikke udføre Deres arbejde, og De forvalter en ordning, der er forbundet med protektionisme og rent hykleri, eftersom vi naturligvis støtter vores eget landbrug og vil fastholde eksportsubsidier indtil 2013.

Men i overensstemmelse med det, som John Blundell, generaldirektøren for Det Internationale Energiagentur, sagde forleden dag: Er De klar over, at langt størstedelen af det britiske erhvervsliv nu ønsker, at Storbritannien trækker sig ud af den fælles handelspolitik, og at vi igen fører vores egen handelspolitik? Er De klar over det?

  Cristiana Muscardini, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, liberaliseringen af skotøjsmarkedet fra 1. januar 2005 har fået importen fra Kina til at stige med 500 % på et år, hvilket har medført en yderligere reduktion af EU's skotøjssektor, øget antallet af konkurser og gjort arbejdsløsheden større.

Importpriserne er kunstigt lave. Der kan ikke finde en korrekt konkurrence sted, når udgangspunkterne er så forskellige, og situationen er ikke retfærdig, når der er tale om dumping. Konsekvenserne af denne situation har også ramt leverandørerne af skotøj og dele hertil fra tredjelandene, herunder kandidatlande og udviklingslande, som er blevet fordrevet fra fællesskabsmarkedet.

Efter den europæiske industris klage over Kina og Vietnam har Kommissionen indledt en antidumpingundersøgelse, som er den største, Fællesskabet nogensinde har iværksat af denne art.

Parlamentet lader sig dog ikke nøje med de gode intentioner, men beder om information om mere specifikke punkter. Hvilke konsekvenser har kvotesystemets ophør haft for EU's industri og for udviklingslandene? Hvordan agter Kommissionen at imødekomme behovet for en omstrukturering i den europæiske skotøjssektor? Hvordan vurderer Kommissionen resultaterne af EU's overvågningssystem inden for denne sektor? Hvor langt er man nået med antidumpingundersøgelserne, og hvad er udsigterne for beskyttelsen af Fællesskabets interesse? Har Kommissionen til hensigt at tage yderligere initiativer på internationalt plan, sådan som det var tilfældet med tekstilsektoren, eller skal vi vente, til det er for sent? Har Kommissionen overvejet nødvendigheden af at iværksætte en undersøgelse af Kina i forbindelse med den midlertidige produktspecifikke beskyttelsesmekanisme?

Det beskyttelsesniveau, der er taget højde for i forslaget, er alt for lavt, og det er ikke mindst utilstrækkeligt, hvis det bliver fordelt over seks måneder. I løbet af disse seks måneder vil kineserne ikke vente til toldsatsen når op på 20 % med at eksportere enorme mængder sko. Dette, hr. formand og hr. kommissær, er ikke et frit marked.

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand, det er helt klart, at Europa er nødt til at forsvare sig. Det er let at forestille sig omfanget af den aktuelle trussel, hvis vi tænker på, at importen af skotøj fra Kina er steget med flere hundrede procent. Situationen er langt værre med hensyn til Vietnam, da det er et endnu mere dynamisk land. Vi er helt klart nødt til at benytte os af visse instrumenter, der kun tilsyneladende er i strid med det frie markeds ånd. Jeg siger kun tilsyneladende, fordi produktionen i denne sektor på kontinenter som Asien intet har til fælles med det frie marked, da den lokale arbejdsstyrke er ekstremt billig. Det er helt indlysende, at EU har ret til at forsvare sig selv og til at gribe til standardiserede økonomiske procedurer og instrumenter.

Jeg vil imidlertid appellere til konsekvens. En undersøgelse af situationen afslører, at arbejdsløsheden i denne sektor har ramt et par af EU's stater særligt hårdt. Den afslører også, at de samme stater nægter at anerkende det frie marked i EU. Efter min menig viser det en vis mangel på konsekvens, og jeg vil opfordre regeringerne i de berørte medlemsstater til at rette op på denne situation.

  Tokia Saïfi (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, De har forelagt os tallene. Produktionen af fodtøj i Europa er nu faldet med omkring 30 %, importpriserne er faldet med mere end 20 %, og der er ikke mindst nedlagt næsten 40.000 job inden for denne sektor. For seks måneder siden var det tekstilsektoren, det drejede sig om, og helt som vi dengang forudså, står det indre marked nu igen over for illoyal handelspraksis. Vi har, som De anførte, rent faktisk bevis for statslig intervention og for, at der ydes skjulte tilskud til producenter fra Kina og Vietnam. EU har imidlertid pligt til, når der konstateres sådanne krænkelser af handelspraksis, at reagere og, i overensstemmelse med WTO's forskrifter, godtgøre det tab, industrien i EU har lidt.

Derfor er det påkrævet, som De forklarede, hr. kommissær, at der træffes antidumpingforanstaltninger i forhold til denne import. Indførelse af en afgift på varer, som er genstand for dumping, er ikke ensbetydende med at bede forbrugeren støtte europæiske virksomheder, som ikke er konkurrencedygtige. Det drejer sig i virkeligheden i højere grad om at sikre forudsætninger for en afbalanceret handel, som både beskytter forbrugernes og producenternes interesser. Derfor bør intervention for at begrænse de negative virkninger af dumping ikke opfattes som protektionisme.

EU ønsker harmoniske og åbne handelsforbindelser med sine asiatiske partnere, også for at befri disse folk for fattigdommens åg. Men EU ønsker også håndhævelse af reglerne for fair handel for alle.

  Francisco Assis (PSE). - (PT) Et år efter afskaffelsen af de sidste importrestriktioner på fodtøj fra Kina kan nu vi foretage en objektiv vurdering af, hvad liberaliseringen af handelen i denne sektor har betydet. Der har været en brutal stigning i importen med de deraf følgende konsekvenser for den europæiske produktion.

Denne nye situation gør det endnu mere påkrævet nøje at overvåge den igangværende omstruktureringsproces i skotøjssektoren og fremme virksomhedernes tilpasning, reorganisere de mest berørte regioners erhvervsmønster og imødegå de sociale følger, som ændringerne medfører. Kommissionen må dog samtidig bestræbe sig på at afdække og imødegå indlysende tilfælde af unfair konkurrence, der kraftigt forværrer en allerede problematisk situation. Unfair konkurrence er protektionistiske tendensers bedste allierede. EU må være særlige krævende på dette felt.

I denne sammenhæng bør vi bifalde Kommissionens beslutning om at gennemføre antidumpingforanstaltninger efter at have konstateret, at såvel Kina som Vietnam har benyttet unfair metoder til at kunstigt at sænke prisen på deres eksportvarer i denne sektor. Sådanne metoder er endnu mere utilladelige, da disse lande allerede nyder meget store komparative fordele. Diverse former for manipulation kan derfor ikke retfærdiggøres.

De gennemførte foranstaltninger er samlet set udmærkede, men giver alligevel anledning til bekymring. Den gradvise gennemførelse af antidumpingrettigheder fra et lavt startpunkt kan betyde en pludselig stigning ved fremrykket import fra Kina og Vietnam og dermed forværre den bestående situation. Det er en alvorlig bekymring. Det er ligeledes meget betænkeligt, at visse varekategorier holdes ude fra foranstaltningernes anvendelsesområde, da man kan frygte misbrug, der kun lader sig imødegå, hvis der, som vi håber, iværksættes en nøje overvågning af denne import.

  Sajjad Karim (ALDE). - (EN) Hr. formand, i september stod jeg her og opfordrede kommissæren til at demonstrere større forudseenhed i den første tid efter kvoternes afskaffelse. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at Kommissionen siden juni havde haft statistikker, der viste en stigning i importen af skotøj fra Kina på næsten 700 %, hvilket var et bevis på den voldsomme statsstøtte i sektoren, som Kommissionen røbede fem måneder senere. Kynikeren i mig antager, at disse statistikker blev fejet ind under gulvtæppet for at afslutte "bh-krigen", endnu en lappeløsning, når EU har brug for langsigtede løsninger.

For at føje spot til skade gik Kommissionen på det tidspunkt ud i pressen med sine planer om antidumpingafgifter på lædersko, før selv medlemsstaterne modtog forslagene for slet ikke at tale om Parlamentet. Hr. kommissær, EU's producenter og handlende, som frygter fremtiden på et marked, der er oversvømmet med billige asiatiske eksportvarer, må have svar, som De skjuler for dem. De må have tillid og håb, som De tager fra dem, og frem for alt kræver de innovation, idéer og styring fra Deres side, som De synes ude af stand til at give.

Hr. kommissær, først var det tekstiler, nu er det sko, og næste gang bliver det møbler. Medmindre De viser større forudseenhed og kommunikerer fuldt ud med Deres EU-partnere, vil vi ikke kunne arbejde sammen og hjælpe det europæiske erhvervsliv med at klare den udfordring, som disse nye markeder udgør.

  Bastiaan Belder (IND/DEM). - (NL) Hr. formand, mindre end et år efter problemerne i tekstilsektoren er det lige før, Europa får en ny handelskonflikt med Kina. De asiatiske landes hurtige økonomiske fremgang overrasker Europa gang på gang, og atter er Europa splittet. EU må imidlertid ikke lade sig lamme af modsætningerne mellem nordlige og sydlige medlemsstater. Også denne gang udgør Kommissionens politik et svagt kompromis mellem frihandel og protektionisme. Kommissionen må derfor prioritere udviklingen af en solid og entydig handelspolitik med det asiatiske område. De mange sektormæssige konflikter skal jo bringes til ophør.

Jeg forstår frustrationen hos importørerne og de medlemsstater, som ikke har en egen industri. På den anden side mener jeg, at det er meget vigtigt at gøre Kina opmærksom på WTO's spilleregler. Disse ord skal sommetider følges af handlinger, hr. kommissær. Jeg opfordrer Dem derfor til også at lade den konstaterede statsintervention i skosektoren spille en rolle under forhandlingerne om, hvorvidt Den Kinesiske Folkerepublik skal have status som et land med markedsøkonomi.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. kommissær, kære kolleger, så står vi i samme situation igen. Efter at vi har afskaffet enhver restriktion for importen af skotøjsprodukter fra Fjernøsten og dermed skadet sektorens europæiske og italienske industri, hvilket selvfølgelig har haft konsekvenser for beskæftigelsen, er vi nu ved at lægge grunden til de små og mellemstore virksomheders kommende og sikre undergang. Disse virksomheder bliver definitivt slået ud af den illoyale konkurrence fra varer til ingen penge, der er fremstillet uden nogen ordentlig kontrol med betingelserne i produktions- og distributionskæden, hverken når det gælder miljøpåvirkningen eller de sociale garantier og anvendelsen af arbejdskraft.

Det er disse produktionsfaktorer, som giver fordelagtige virksomhedsomkostninger, der på en illoyal måde ændrer konkurrenceforholdet, så det ikke bliver genstand for de frie markedskræfter, men derimod for en åbenlys dumping, som ikke blot er til skade for en enkelt sektor, men for hele samfundet.

Jeg beder Kommissionen om at gribe ind og forsvare skotøjssektoren mod den illoyale konkurrence fra produkter, der importeres fra lande uden for EU, også fordi de overvågningsforanstaltninger, som EU hidtil har truffet, stort set har vist sig at være nyttesløse.

Vi kræver ikke kun overvågning, men også, at man aktivt forsvarer den europæiske skotøjssektors særpræg og kvalitet ved hjælp af en kraftig reduktion af importen, ved at opkræve told og ved at sikre, at produkterne fremstilles på en socialt og miljømæssigt etisk måde, sådan som jeg har anmodet om ved tidligere lejligheder.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, jeg hører til dem, der går ind for et pluralistisk, afbalanceret og frit globalt handelssystem med institutionel og politisk sammenhæng. Hermed mener jeg et system, der bygger på endnu strengere regler, endnu stærkere institutioner og endnu mere gennemsigtige og demokratiske procedurer.

Man er nødt til at forstå, at den øgede import af lædersko med op til 500 % i 2005 - hr. Baron Crespo satte tallet til 900 % - ikke kun er et produkt af liberaliseringen. Det er produktet af illoyal praksis med tilsidesættelse af de internationale handelsregler fra Kinas og Vietnams side - to af de nye vækstøkonomier.

Som andre kolleger også har været inde på, mistede vi i går tusindvis af arbejdspladser, og hundredvis produktionsenheder i den europæiske tekstilindustri lukkede, i dag er turen så kommet til skoindustrien. Hr. kommissær, EU er nødt til at sende et klart signal. De har selv antydet det. Og hvad dette signal angår, står vi bag Dem. Vi er på Deres side. Ja til konkurrence, nej til åbenlys eller skjult fordrejning af konkurrencen. Antidumpingtold - det er man nødt til at indse - er ikke en protektionistisk foranstaltning, men en legal handelsforsvarsforanstaltning. Og hvis den skal være effektiv, er tolden nødt til at svare til dumpingsatsen.

Dem, der taler om den bedste pris som argument mod at indføre told, vil jeg spørge, om forbrugerne har haft fordel af nedsættelsen af importpriserne efter liberaliseringen. Personligt mener jeg, at det er de få vareleverandører fra Kina og Vietnam, der har draget fordel. Kommissionen er nødt til at iværksætte et institutionelt angreb. Et angreb med systemisk konvergens, effektiv beskyttelse af intellektuelle og industrielle rettigheder, angreb på miljødumping og social dumping og på uigennemsigtig og illoyal praksis samt statslig indblanding. Ellers kan de mange ophobede erfaringer med overtrædelser af internationale handelsregler og efterfølgende reaktion fra EU ødelægge de europæiske borgeres tillid til grundprincippet om liberalisering af verdenshandelssystemet.

  Kader Arif (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, siden kvoteordningen blev ophævet sidste år, er importen fra Kina, som det er blevet anført, steget ganske markant, med omkring 500 %.

Dette har alvorlige konsekvenser for den europæiske skotøjssektors konkurrenceevne, og sektoren har, stillet over for denne strøm af meget billige importerede varer, oplevet et dramatisk antal konkurser, for slet ikke at tale om de job, der mistes i samme forbindelse.

Ydermere er vores traditionelle leverandører, kandidatlande og Euro-Middelhavs-partnerskabslande, fortrængt fra det indre marked. Kommissionen forholder sig tavs, hvad dette forhold angår, og synes ikke at være indstillet på at vurdere denne liberaliserings skadevirkninger.

I forlængelse af den klage, der er indgivet af aktører inden for den berørte sektor, har De indledt en antidumpingundersøgelse. De alarmerende resultater af denne vidner om, at der ubestrideligt har været tale om statslig intervention og social dumping, hvilket har påført vores virksomheder materielle tab.

For at imødegå denne forvridning af de grundlæggende regler for international handel, foreslår De i dag forskellige foranstaltninger. Jeg finder imidlertid forslaget om gradvis ikrafttræden af antidumpingafgifterne over en periode på fem måneder bekymrende. Det er uhørt og efter min opfattelse uhensigtsmæssigt, juridisk anfægteligt og ikke uden skadelige virkninger. Afgifterne har til formål enten at imødegå dumping eller skadevirkningerne heraf. De progressive takster opfylder imidlertid ingen af de to krav. Ydermere finder jeg friholdelse af fodtøj til børn både ubegrundet og uforståeligt. Deres forslag kan meget hurtigt vise sig at være utilstrækkelige set i lyset af de betydelige tab, vores virksomheder lider.

Der kunne træffes andre foranstaltninger for at imødegå illoyal handelspraksis. Der er eksempelvis mulighed for at indlede en undersøgelse som led i overgangsbeskyttelsesordningen for importvarer fra Kina. Det er et instrument, som udmærker sig ved at være både enkelt og effektivt.

Ville Kommissionen overveje at gøre brug af denne mulighed, såfremt medlemsstaterne anmodede Dem herom? Kunne man forestille sig, hr. kommissær, at der blev foretaget en vurdering af, hvorvidt Kina faktisk gennemfører WTO's handelsforskrifter og respekterer rimelig og fair handelspraksis i modsætning til landets åbenlyse krænkelser af WTO's bestemmelser? Deres forslag er hverken robuste eller velunderbyggede. Sidste år var det tekstilsektoren, i dag gælder det skotøjssektoren. Hvilke andre sektorer kommer vi til at se på denne måde blive ramt af illoyal praksis?

  Giulietto Chiesa (ALDE). - (IT) Hr. kommissær, kære kolleger, i betragtning af den situation, som Italiens skotøjssektor befinder sig i, vil jeg bede om en grundlæggende ændring af de foranstaltninger, som De har foreslået, og som den italienske regering til dels har accepteret. Italien betaler allerede en meget høj pris, hvad beskæftigelsen angår.

Det er ikke en anmodning i protektionismens navn, men en anmodning, der skyldes de sociale konsekvenser. Det er ikke et spørgsmål om at benægte eller bekræfte globaliseringen eller markedet, for analysen er teoretisk set fornuftig og også realistisk. Det er et spørgsmål om små margener, for der er ikke lang vej fra himmel til helvede. Det samme er tilfældet - sådan som De gentog her i Parlamentet - når det gælder om at skelne mellem hård konkurrence og illoyal konkurrence.

Jeg vil holde mig til det, De sagde, nemlig at Kina og Vietnam har overtrådt reglerne. De foreslår, at vi reagerer, men dumpingens omfang er meget større end den told, som De foreslår. Jeg mener ærligt talt, at Deres foranstaltninger bør genforhandles, og at både satserne og fristerne bør ændres, så tolden kommer til at gælde med det samme og ikke om nogle måneder, så toldsatserne forhøjes, og så der ikke gøres undtagelser for sportssko. Ellers forsvarer vi hverken producenterne eller de europæiske forbrugere, og vi gør heller ikke markedet en tjeneste.

  Patrick Louis (IND/DEM). - (FR) Hr. formand, i Romans, som er beliggende i departementet Drôme, er der en arbejdsløshed på 18 %, hvilket er det dobbelte af landsgennemsnittet i Frankrig. Det skyldes, at skotøjssektoren er kriseramt, og nedarvet knowhow forsvinder. Krisen er en konsekvens af den anakronistiske anvendelse af Ricardos teori, som ligger til grund for Deres politik. Den nye internationale arbejdsdeling har tilskyndet de lande, hvor lønningerne er lave, til at specialisere sig i arbejdsintensive industrisektorer, mens lande, hvor besparelsen er høj, koncentrerer sig om de meget kapitalintensive sektorer.

I dag forsvinder kapitalen, som tragter efter vækst, ligeledes fra disse lande. Unionens lande, som var kendetegnet ved høj produktivitet og høje lønninger, besejres således af lande, hvor produktiviteten er lige så høj og lønningerne lave.

Hvis vi skal undgå en skæbnesvanger udvikling, må vi læse den liberale tænker Maurice Allais på ny, vi må på ny få øjnene op for de værdier, der ligger i den fælles toldtarif over for tredjelande, og vi må beskytte os uden for for at være frie inden for Unionen. Følger vi ikke den kurs, vil alle vores arbejdsintensive industrier følge i skotøjssektorens fodspor.

  Christofer Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. kommissær, Unionens historie med hensyn til antidumpning er skræmmende. Velorganiserede særinteresser tillades gang på gang gennem afgifter at opnå små gevinster som bliver til store omkostninger for forbrugerne.

Da Kommissionen indførte afgift på tv-apparater, skulle forbrugerne betale to kroner for hver krone, som industrien tjente. Ved afgifterne på pakistansk sengetøj gav hver krone for producenterne vores forbrugere en omkostning på tre kroner. I sagen med den norske laks var det endnu værre. Der kostede hver krone, som lakseproducenterne tjente, forbrugerne hele 70 kroner. Kommissionen undlader konsekvent at tage tilstrækkeligt hensyn til forbrugerne og dermed til fællesskabsinteresserne.

Nu er man ved at gøre den samme fejltagelse en gang til - når det gælder sko fra Kina og Vietnam - men denne gang ved vi på forhånd prisen for politikken. Den danske regering har lavet en undersøgelse, som viste, at omkostningerne for forbrugerne i EU er otte gange større end gevinsten for producenterne, og i alt taber EU over to en halv milliard kroner.

For Sveriges vedkommende er tallene endnu værre. Hver krone de svenske producenter tjener koster de svenske forbrugere 44 kroner. I alt skal de svenske forbrugere regne med at betale næsten 60 millioner mere for deres sko. Det eneste land i EU, hvor det forventes at være en vindersituation er Slovakiet. Der forventes det, at man tjener 300.000 kroner. Det bliver billigere, hvis vi i Europa-Parlamentet samler pengene ind, så slipper borgerne for det.

Ærligt talt tror jeg ikke, at dette er en fejltagelse. Kommissionen har trods al viden valgt at sammenligne med dyre sko fra Brasilien, og målt importforøgelsen inden kvoten blev afskaffet, med forøgelsen efter at kvoten blev afskaffet. Man har ikke givet en eneste fabrik markedsøkonomisk status på trods af, at man erkender, at de køber læder og arbejdskraft markedsmæssigt. Jeg er alvorligt bange for den tiltagende protektionisme, som jeg møder i EU, og jeg håber, at dette er sidste gang, Kommissionen tager hensyn til protektionisternes krav på bekostning af borgerne.

  Joan Calabuig Rull (PSE). - (ES) Hr. formand, den europæiske skotøjsbranche er i en vanskelig situation af to årsager. På den ene side udsættes den for illoyale praksisser, og på den anden side har den stadig, hr. kommissær, vanskeligheder med told og andre hindringer, når den ønsker at få adgang til markeder i tredjelande.

Efter min mening gør alt dette det nødvendigt med en effektiv aktion over for dumpingen, så vi kan reagere retfærdigt og smidigt og undgå, at der, som det er sket inden for tekstilbranchen, blandt de foranstaltninger, der eventuelt træffes, opstår spekulative bevægelser, så vi i sidste instans får en større stigning i importen.

Kommissionens forslag om antidumpingproceduren i forbindelse med skotøj fra Kina og Vietnam er fornuftigt og afbalanceret, men det indeholder overraskende elementer, som mange mennesker ikke forstår, f.eks. at de foreslåede foranstaltninger ikke gælder for børnesko, der som bekendt i mange tilfælde ikke kun anvendes af børn, og for fodtøj til sportsbrug fremstillet ved hjælp af en særlig teknologi (STAF).

Hvis der er tale om dumping, skal der pålægges afgifter, der effektivt sikrer retfærdige konkurrencebetingelser, og i denne henseende burde afgiftsniveauet og den praktiske anvendelse heraf være baseret på deres effektivitet, dvs. en effektiv fjernelse af dumpingen.

  Daniel Caspary (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, det, som EU mangler, er en strategi over for globaliseringen. Nu giver globaliseringsfonden os et middel til at håndtere fortiden, men hvilke løsninger har vi med hensyn til fremtiden? Min umiddelbare reaktion herpå var den, at det er samme form for protektionisme, vi finder på tekstilområdet, og at det er dårligt, fordi vi har brug for fri og retfærdig adgang til markeder over hele verden. Det er vigtigt for vores producenter i EU, og det er vigtigt, at vi i EU overholder reglerne, sådan som vi forlanger det af vores handelspartnere.

Efterhånden som jeg fik fat i flere oplysninger, stod det mig klart, at der ikke er tale om protektionisme men dumping, og at de aktuelle foranstaltninger teknisk set er bedre planlagt end de foranstaltninger, der tidligere blev truffet på tekstilområdet. Men jeg kan også se, at vores foranstaltninger både dengang og nu er inkonsekvente, og kineserne vil se manglende konsekvens som et svaghedstegn. Jeg kan stadigvæk godt forstå, hvorfor vi har taget sportssko ud af proceduren, men hvorfor har vi gjort det med børnesko? Enten forholder vi os til dumping, eller også gør vi ikke.

Jeg synes ikke, at det giver nogen som helst mening at argumentere ud fra effekten på forbrugerne, for de har på igen måde nydt godt af de seneste par års faldende importpriser, og når man tænker på, at en sko, der importeres for 6,50 euro, kan videresælges for 120 euro, så står det klart, at der overhovedet ikke er nogen begrundelse for importørernes advarsler om prisstigninger på noget, der ligner 20 %.

Lad os se på spørgsmålet om Kina. Hvad er baggrunden for denne dumping? Et aspekt, som jeg finder meget bekymrende, er det faktum, at virksomhederne ikke har ordentlige regnskaber eller sikrer en ordentlig forvaltning. Det er en del af grunden. På den anden side er jeg imidlertid også alvorligt bekymret over statens stigende rolle i dumping, over de uberettigede priser på jord, over skattelettelserne for eksportvirksomhederne, over bankernes uinddrivelige lån, over de subsidierede udgifter til råvarer samt meget andet. Så giver det ganske enkelt ingen mening at gøre sådan, som nogle i Kommissionen åbenbart ønsker, og at anerkende Kina som en markedsøkonomi. Også her skal vi være konsekvente.

På alle disse områder ser jeg gerne, at vi fremover udviser mere konsekvens og bliver bedre til at overholde reglerne.

  Elisa Ferreira (PSE). - (PT) Jeg begynder med at give min støtte til forslaget om at gennemføre antidumpingforanstaltninger i skotøjssektoren. Det var det mindste, vi kunne forlange, eftersom dumping er ødelæggende for selve den fri handels væsen. Europas industri må ikke dø, fordi vi ikke gør noget og dermed bliver medskyldige.

Da jeg kun har kort tid, nøjes jeg med to bemærkninger. Når dumping konstateres, må den ikke tolereres, men det er det, der i praksis er ved at ske, hvis antidumpingforanstaltningerne gennemføres gradvist, sådan som foreslået. Der er ingen begrundelse for, at det skal foregå gradvist.

Min anden bemærkning går på, at det er fuldstændig uacceptabelt, at børneskotøj holdes udenfor. Det kan ikke forsvares og savner både juridisk og teknisk begrundelse. Disse foranstaltninger miskrediteres totalt, hvis Kommissionen fastholder denne og andre ubegrundede undtagelser. Jeg anmoder derfor indstændigt om, at de genovervejes.

Det er endelig meget vigtigt, at Kommissionen lader være med hele tiden kun at reagere defensivt og i stedet kommer i gang med at fremlægge konkrete resultater af sin politik om at åbne tredjelandes markeder for europæisk skotøj, særlig det japanske marked, mekanismerne for adgang til det russiske marked, for slet ikke at tale om det kinesiske marked.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg vil indlede med at takke Kommissionen for, at den har lært af sine erfaringer. Jeg er glad for, at der er truffet beslutning om ikke at indføre kvoter på importvarer, for det ville have været katastrofalt for hele leveringskæden og for forbrugerne, og det tror jeg, at vi alle sammen er enige om.

Men vi må sætte spørgsmålstegn ved, i hvis interesse disse antidumpingafgifter bliver indført. Jeg kan ikke se, hvordan forbrugerne kan drage fordel af det. Uanset om vi kan lide det eller ej, stemmer de europæiske borgere med deres tegnebøger og køber importeret skotøj. Indføringen af afgifter kunne straffe forbrugerne ved, at den pris, de betaler for deres skotøj, bliver højere.

Jeg er enig i, at nogle af de skønnede prisstigninger kan være overdrevne, men der vil komme prisstigninger. Vi får at vide, at en toldafgift på 20 % af importprisen ikke burde føre til en stor stigning i udsalgsprisen. Handlende og andre i leveringskæden forventes at absorbere afgifterne. Men nu om dage er jeg forbløffet over, at Kommissionen mener, at den bedst ved, hvordan handlende og skotøjsvirksomheder skal køre deres forretning, og hvilken pris de skal forlange af kunderne. Hvad er der sket med lovene om udbud og efterspørgsel mellem sælgerne og de europæiske borgere og forbrugere.

Hvis Kommissionen virkelig mener, at de handlende tjener for meget på sko, burde den iværksætte en undersøgelse af konkurrenceevnen i skotøjsindustrien og ikke straffe de handlende og leveringskæden ved at anvende det direkte instrument, som antidumpingafgifter er. Vil en opskruning af priserne på sko fra Kina og Vietnam virkelig hjælpe de europæiske producenter, eller vil den ganske enkelt tvinge de handlende til at importere deres sko fra andre markeder uden for EU såsom Indien?

Og endelig, kan vi virkelig tillade os at være overlegne og klage over, at den kinesiske regering støtter skotøjsindustrien, når vi bruger en stor del af vores EU-budget på at støtte ineffektive landbrugere? Lad os i EU forkaste den protektionistiske efterkrigstidsmodel og føre an som fortalere for globalisering.

  Pia Elda Locatelli (PSE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, jeg ville bare sige, at det virker, som om vi efterhånden beskæftiger os med en tom skal. Sportssko er blevet undtaget, men hvordan definerer man sportssko? Undtagelsen gælder også for børnesko, som jeg og rigtig mange andre kvinder går med, selv om det er mange år siden, at vi var børn.

Antidumpingforanstaltningernes gennemførelse er sket så langsomt som aldrig før, og man foreslår ikke mindst en antidumpingtold, der ikke hjælper på en situation med illoyal konkurrence, som Kommissionen selv har kaldt alvorlig.

Derfor vil jeg gerne stille Dem følgende spørgsmål: Mener De ikke, at der bag ønsket om at beskytte forbrugerne og navnlig de fattigste familier, sådan som De skrev i Le Figaro i søndags, også - og måske først og fremmest, jeg skal ikke kunne sige det - ligger et forsøg på at forsvare de multinationale virksomheders interesser?

Mener De ikke, at Kommissionens politik - som jeg undertiden anser for at være uklar - kan bringe det vigtige, for ikke at sige unikke, instrument i fare, som den europæiske handelspolitik er?

Endelig ville jeg gerne have en kommentar fra Dem til det, der sker for sengetøjets vedkommende, for heller ikke i dette tilfælde forstår vi meningen med Kommissionens indsats.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, hvis De tillader det, vil jeg ikke give mig i kast med at besvare spørgsmålet om sengelinned lige nu. I den tid jeg har til rådighed, mener jeg, at det ville være bedre at holde sig til sko, men jeg kan forsikre Dem for, at spørgsmålet om antidumpingafgift på sengelinned vil blive vurderet og behandlet indgående, hvilket det efter min opfattelse allerede bliver.

Jeg mener, at værdien af debatter som denne og Parlamentets vigtige rolle bevises af de meget vigtige og indsigtsfulde bemærkninger, der er blevet fremsat i løbet af de sidste 45 minutter. Min opgave på vegne af Kommissionen er at lytte til det, medlemmerne siger, og meget nøje overveje de bemærkninger og argumenter, der er blevet fremsat. Jeg kan forsikre Dem for, at jeg vil overveje både Deres og medlemsstaternes bemærkninger, så jeg, når jeg vender tilbage til Kommissionen med de endelige anbefalinger, kan gøre det efter at have lyttet til de mange forskellige synspunkter og argumenter, der er blevet fremsat.

Men efter i eftermiddag at have hørt så mange mennesker klage over, at mit indgreb er protektionistisk, unødvendigt og ubegrundet, og tillige et lidt større antal medlemmer af Parlamentet klage over, at jeg ikke går langt nok, at indgrebene er utilstrækkelige, og at jeg burde gå længere, fristes jeg til at drage den nærliggende konklusion, at jeg måske har truffet nogle foranstaltninger, der ligger midt imellem de to rivaliserende synspunkter! Men selv om det er meget fristende at drage den temmelig letkøbte konklusion, vil jeg undlade at gøre det.

Jeg vil imidlertid gerne sige, at jeg især er enig med hr. Papastamkos og fru Saïfi, som begge ser nødvendigheden af at gribe ind imod konkurrenceforvridende og handelsforvridende adfærd fra vores partneres side, men at gøre det med et vist omfang af perspektiv og balance, som jeg mener, at det påhviler mig at opretholde. Jeg synes, at hr. Assis har ret i, at det i forbindelse med de midlertidige foranstaltninger, som indføres, er vigtigt, at vi nøje kontrollerer og overvåger virkningen af det, vi gør, for at sikre, at vi, hvis vores afgifter omgås, kan undersøge situationen og måske foretage reviderede indgreb, når vi når frem til den afgørende fase af vores foranstaltninger senere i år.

Jeg vil kort besvare nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst.

Nogle har draget en parallel mellem den foreslåede foranstaltning for sko og den foranstaltning, vi traf for tekstiler. Det er to meget forskellige sager. I tekstilsagen drejede det sig om varer, der blev handlet på redelige vilkår, selv om der var tale om en dramatisk og pludselig stigning i omfanget efter ophævelsen af kvoter på kinesiske tekstiler i begyndelsen af 2005. Derfor traf vi en sikkerhedsforanstaltning ved at indføre kvoter, og det har vi beføjelse til. Det drejede sig ikke, som i denne sag, om konkurrencebegrænsende foranstaltninger - dumping - der kræver en antidumpingforanstaltning i form af en toldafgift - ikke en kvote og ikke en fysisk grænse. Derfor forventer jeg ikke, at vi løber ind i de midlertidige begyndervanskeligheder, som vi havde i tekstilsagen. Det er værd at huske på for dem, der taler om tekstilperioden, som om vi var involveret i en eller anden form for krig eller et slag med Kina. Sådan var det langtfra. Vi blev på fredelig vis enige med Kina om de foranstaltninger, vi traf.

En række medlemmer rejste to andre spørgsmål. Det ene drejer sig om indvirkningen på forbrugerpriserne. Lad os sætte denne sag i perspektiv. Den vedrører kun ni ud af 100 par sko, som de europæiske forbrugere køber, dvs. en brøkdel af produktsortimentet. En afgift vil medføre en prisstigning på lidt over 1,5 euro på den gennemsnitlige engrospris på 8,5 euro for sko, der koster 40-120 euro, i modsætning til en afgift, der blot ville beløbe sig til 1,50 euro. Kom ikke og fortæl mig, at 1,50 euro ikke kan absorberes, når de spredes over leveringskæden af importører og handlende, navnlig importører og handlende, som har draget fordel af lave importpriser fra Kina og Vietnam, men som ikke har ladet de billigere importpriser smitte af på forbrugerpriserne - et spørgsmål, som forbrugerne kan stille deres handlende, hvis de støder på dem engang i fremtiden.

En række medlemmer har spurgt mig, hvorfor jeg foreslår at undtage højteknologiske sportssko og børnesko. Sportssko er ikke med i undersøgelsen, fordi de ikke produceres i Europa i tilstrækkeligt omfang til, at producenterne kan lide skade som følge af dumping. Europæiske producenter lider ingen skade, fordi der næsten ikke findes nogen, som producerer den type sportssko.

Jeg foreslår, at børnesko undtages af hensyn til fællesskabsinteressen. Små børn skal have 3-4 par nye sko om året. Toldafgifters indvirkning på prisen på den type sko er derfor potentielt større end det, der gælder for almindelige sko.

Efter min opfattelse bør forældre ikke løbe ind i nogen potentielle hindringer for at købe sko af god kvalitet til deres børn. De, der ønsker, at jeg omklassificerer toldinddelingen for disse sko, må huske på, at toldklassifikationen for børnesko er op til størrelse 37,5 med hæle på under 3 cm. Selv om jeg er rede til at drøfte det med mine kolleger i Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion, er det en klassifikation, som jeg får, og ikke en, som jeg foreslår.

Jeg har et par korte bemærkninger til. Det blev sagt, at undersøgelsen tog for lang tid. Denne udvælgelse tager tid. I henhold til EF's bestemmelser er jeg forpligtet til at følge meget nøje fastlagte procedurer og bruge meget nøje fastlagte referencelande og -virksomheder, når jeg undersøger virksomheder i et andet land, der ikke har status som markedsøkonomi.

Ligesom jeg ikke kan forudse dumpingklager - nogle medlemmer klagede over, at jeg ikke er forudseende nok, som om jeg har en krystalkugle foran mig, som vil afsløre, hvor den næste dumpingklage kommer fra - kan jeg heller ikke foregribe ordentlige procedurer og undersøgelser, der er fastsat i vores bestemmelser, og som jeg er forpligtet til at følge nøje.

Jeg vil svare på påstanden om, at der på en eller anden måde forekom et brud på tavshedspligten. Det forstår jeg ikke. Medlemsstaterne modtog Kommissionens arbejdsdokument inden min pressekonference den 23. februar. Det øjeblik, hvor disse arbejdsdokumenter sendes ud til medlemsstaterne, kan jeg forsikre Dem for, at de er så godt som offentliggjort i medierne. Derfor må jeg præcisere dem omgående og forklare og begrunde det, jeg gør. Det fratager sandelig ikke medlemsstaterne muligheden for at give udtryk for deres holdninger til sagen eller for at få udførlige svar fra Kommissionens tjenestegrene.

Jeg vil lade sagen ligge der og til sidst blot sige, at det er meget vigtigt, at vi ser det, der sker i Kina, Vietnam, Indien og andre asiatiske lande, i et vist perspektiv. Der er naturligvis hård konkurrence, der er en vanskelig udfordring for de europæiske producenter og fabrikanter, og vi har en forpligtelse til at gøre alt for at hjælpe de europæiske producenter med at klare denne udfordring og for at hjælpe de ansatte i virksomhederne med at omstille sig til udfordringerne og de nye vilkår i den internationale handel, som vi oplever. Jeg mener ikke, at man hjælper folk ordentligt og legitimt med at tilpasse sig til disse nye kræfter i den globale økonomi ved at opmuntre dem til at skærme sig imod dem eller foregive, at hvis vi lukker øjnene og tager et tæppe over hovedet, vil disse ændringer, udfordringer og nye kilder til konkurrence på en eller anden måde forsvinde og lade os være i fred, så vi ikke behøver at forholde os til dem.

Enhver politiker, der sender sådan et budskab til offentligheden, vil gøre sig skyldig i falsk og dårligt lederskab over for offentligheden, som har behov for at forstå, hvad der sker, og hjælpe med at reagere på det. Vi kan ikke holde fast i forestillingen om, at vi i Europa ved at vige tilbage fra den konkurrencemæssige udfordring, som vi står over for i den globale økonomi, på en eller anden måde kan skjule os for den og samtidig opretholde vores levestandard og vores velstand i fremtiden. Det hverken kan eller vil vi gøre.

Vi må reagere på denne udfordring ved at lægge vægt på vores konkurrenceevne, innovation og evne til at tilpasse os til ændringer og til at konkurrere mere effektivt i fremtiden. Hvis vi ikke klarer den udfordring og ikke fremfører det for offentligheden, kan vi ikke senere beskylde den for at reagere med frygt og undren på det, der sker i den globale økonomi.

(Bifald)

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

  Erika Mann (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne bede kommissæren om kort at kommentere et spørgsmål, som mange medlemmer har stillet om, hvorvidt Kina skal indrømmes status som markedsøkonomi.

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, Kina har endnu ikke kvalificeret sig til, at Europa indrømmer det status som markedsøkonomi. Der er tekniske kriterier, som Kina må opfylde, og det gør fremskridt i den retning. Vi kan og må gøre, hvad vi kan, for at hjælpe Kina med lettere og hurtigere at foretage de tekniske ændringer, der giver det mulighed for at opfylde kriterierne, og det gør vi også. Det er vigtigt at gøre det.

Jeg har en tilføjelse. Den situation, hvor medlemsstaterne og medlemmerne af Parlamentet skal vurdere Kinas status som markedsøkonomi, vil blive bedre og mere positiv, hvis Kina gør mere, end det gør for øjeblikket, for at åbne sine markeder for vores eksport og for andres handel for at sikre, at det er i fuld overensstemmelse med dets WTO-adgangsforpligtelser, og for at sikre, at det på de punkter, hvor det bruger mere tid end rimeligt på fuldt ud at overholde forpligtelserne og WTO-reglerne, gennemfører de nødvendige ændringer hurtigst muligt. Hvis Kina gjorde det og reagerede på bekymringerne i Europa og over hele verden over dets stigende eksportkapacitet på en måde, der skabte balance i bytteforholdet - så folk, ligesom de ser varer komme i stadigt stigende antal fra Kina, også ville se containerne blive fyldt op igen og returneret til Kina med europæiske og andre varer - ville det gøre allermest for at dæmpe offentlighedens bekymringer over det, vi ser i Kina. Forståeligt nok ser borgerne i Europa det kinesiske markeds vækst som en trussel, men vi bør opfatte den som en enorm mulighed for os i Europa for at sælge vores varer og tjenesteydelser til det marked i fremtiden.

Kina har imidlertid et ansvar for at sikre, at der ikke længere er nogen kunstige eller urimelige hindringer i vejen for, at europæiske varer og tjenesteydelser sælges til det kinesiske marked i stadig større antal. Når det regnestykke går op, ser folk måske med mere sympati, og med større teknisk indsigt, på spørgsmålet om Kinas status som markedsøkonomi.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Jeg sætter pris på Kommissionens indsats for at lytte til ønskerne fra de små og mellemstore virksomheder i Europa, som er bekymrede over stigningen i eksporten fra tredjelandene, og det seneste forslag om en kompenserende antidumpingtold på lædersko fra Kina og Vietnam. Efter min opfattelse er de foreslåede foranstaltninger dog stadig helt utilstrækkelige i betragtning af spørgsmålets alvor. De toldsatser, der foreslås, er utilstrækkelige, eftersom de er alt for lave og dermed ineffektive. Utilstrækkelig er også tidsfristen (6 måneder), da denne procedure er alt for svag i et så alvorligt tilfælde af dumping. Desuden er det uacceptabelt, at man ikke har medtaget sportssko til fritidsbrug og børnesko, som også kan omfatte damesko.

Jeg vil ligeledes minde om, at et andet vigtigt krav, nemlig den obligatoriske indførelse af oprindelsesmærkning af produkter, der importeres til EU, er blevet diskuteret frem og tilbage i 2 år, uden at medlemsstaterne er nået til enighed.

Desuden skal vi se på den bekymrende stigning i parallelimporten, dvs. unormale varebevægelser med det formål at undgå den strengeste toldkontrol (den importerede mængde fra Belgien er steget med 17,8 %, hvilket er helt uforklarligt). Kommissionens appel om, at det er nødvendigt med forandring og innovation, er fornuftig og interessant, men giver kun mening, når konkurrencen virkelig er retfærdig og loyal, og det er Kommissionens pligt at sørge for, at dette er tilfældet på det internationale marked.

  Glyn Ford (PSE). - (EN) Jeg vil gøre kommissæren opmærksom på forholdene for en fabrik i min valgkreds - Dickies i Midsomer Norton i nærheden af Radstock i Somerset - hvis fremtid og ansatte trues af ethvert negativt udfald af Deres tjenestegrenes igangværende undersøgelse af en antidumpingklage om beskyttelsesfodtøj importeret fra Kina.

Jeg har mødt repræsentanter for både ledelse og ansatte, herunder fagforeningsrepræsentanter fra GMB, og de erklærer samstemmigt, at arbejdspladser og levebrød står på spil, hvis Kommissionen indfører antidumpingafgifter i netop denne sektor. Det importerede skotøj fra Kina understøtter distributions- og fabrikationsafdelingerne på fabrikken i Midsomer Norton. De, der indgav klagen, producerer generelt ikke i Europa, men importerer fra andre tredjelande end Kina. Jeg mener, at resultatet af undersøgelsen vil være, at ingen europæiske virksomheder har lidt skade som følge af denne import fra Kina, og faktisk har de pågældende fabrikker, hvoraf de fleste har ansøgt om markedsøkonomisk status, ikke foretaget dumping. Stop denne afgift på beskyttelse, der trues med, befri folk for deres forståelige bekymringer, og henlæg sagen hurtigst muligt.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Skotøjssektoren står i en meget vanskelig situation, ikke mindst i Portugal.

Blot som eksempel kan nævnes, at snesevis af virksomheder i Aveiro-distriktet har lukket ned eller fyret folk i 2005, som det sker på Ecco og Rhode. Arbejdsløsheden stiger og dermed fattigdomsrisikoen. Værd at erindre her er lukningen af virksomheden C&J Clarks i Castelo de Paiva og løfterne om støtte, uddannelse og bistand til de tidligere ansatte, der her to år efter stadig er overladt til deres egen skæbne.

Endnu en gang er vi nødt til at påpege:

- at det med den voldsomt stigende import af skotøj fra tredjelande ikke er de såkaldte forbrugere, der har fået flere penge i pungen, men de store detailfirmaer og distributører, der har indkasseret formidable profitter,

- at det ikke er tredjelande, der bærer ansvaret for, at virksomheder lukker, og at der går arbejdspladser tabt, men EU, der er den første til at gå i brechen for fri konkurrence og liberalisering af verdenshandelen, og som fastholder en euro-kurs, der er til skade for produktion og eksport, også når det gælder skotøj.

De, der taber ved en sådan politik, er arbejdstagerne, mikrovirksomhederne, de små og mellemstore virksomheder og lande som Portugal, som undersøgelser og - ikke mindst - virkeligheden tydeligt demonstrerer.

  David Martin (PSE). - (EN) Det står klart, at EU står over for nye konkurrencemæssige udfordringer på verdensmarkedet, udfordringer, der skaber ængstelse og uvished blandt vores virksomheder, vores arbejdstagere og vores forbrugere. Men samtidig med at vi tilpasser os til det nye globale miljø, må vi undgå de protektionistiske foranstaltningers populistiske tiltrækning, for de er i bedste fald et kortvarigt universalmiddel mod langvarige sygdomme.

I dette tilfælde lader det imidlertid til, at der har været et veldokumenteret tilfælde af dumping, og til, at europæiske virksomheder har lidt skade. Selv om jeg frygter, at nogle virksomheder i EU med gode arbejdsnormer og interesser i Fjernøsten (f.eks. skotøjsvirksomheden Clarks) bliver ramt af disse foranstaltninger, glæder det mig, at der er opnået visse undtagelser fra den straftold, som Kommissionen har foreslået, nemlig i den følsomme sektor for børnesko.

I det store og hele mener jeg, at Kommissionen har ramt rigtigt her. Jeg er tilbøjelig til at være enig med kommissæren, når han siger, at forbrugerne burde bekymre sig mere om den bruttoavance, som de handlende hidtil har haft på varer produceret billigt under ringe arbejds- og miljøforhold og siden hen solgt til under produktionsomkostningerne. Vores partnere må nu løse disse sociale og beskæftigelsesmæssige problemer. Det er problemer, som vi selv har stået over for, og som vi har brugt meget tid på og gjort en stor indsats for at løse sammen gennem det europæiske projekt.