Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 14. marts 2006 - Strasbourg

18. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)

  Formanden. - Næste punt på dagsordenen er spørgetiden med spørgsmål til Kommissionen (B6-0013/2006).

  Carlos Carnero González (PSE) . - (ES) Fru formand, undskyld, at jeg spilder lidt af tiden, før vi begynder på spørgsmålene til Kommissionen, men jeg vil gerne give udtryk for min undren og måske også forbavselse over det, der er sket med et af de spørgsmål, jeg netop havde stillet til denne møde.

Mens jeg i sidste uge fik at vide, at mit spørgsmål om fastholdelsen eller ændringen af beslutningen om at reducere antallet af spanske oversættere i Kommissionen ville besvaret som det tredje i denne spørgetid, fik jeg i går aftes besked om, at Parlamentets formand havde afvist mit spørgsmål.

I dag har jeg modtaget et brev fra hr. Harald Rømer, vicegeneralsekretæren, hvori han forklarer mig, at der er truffet denne afgørelse, fordi jeg havde fået et mundtligt svar på et tilsvarende spørgsmål i februar.

Hr. Rømer har formentligt kun læst overskriften på mit spørgsmål, som er den samme, men ikke selve teksten. Teksten i mit spørgsmål i februar og i mit spørgsmål i denne måned er helt forskellige. Jeg ønsker f.eks. at få at vide, hvorvidt Kommissionen har sagt, at den vil reducere antallet af oversættere i den spanske tjeneste til 67 før årets udgang, eller hvordan den kan fastholde en sådan beslutning på det kommende topmøde mellem Europa og Latinamerika, der finder sted i Wien.

Jeg er ikke enig i beslutningen om, at spørgsmålet ikke kan antages til behandling. Jeg mener, at det krænker mine rettigheder som parlamentsmedlem, og jeg kræver at få et svar på mit spørgsmål, om ikke under denne spørgetid, så i næste måned.

  Formanden. - Mange tak, hr. Carnero Gonzáles, jeg vil give det videre til hr. Rømer i sekretariatet, hvor afgørelsen oprindeligt blev truffet. Samtidig vil jeg dog endnu en gang gerne gøre Dem opmærksom på vores forretningsorden og især på bilag II punkt 3 om gennemførelse af spørgetid i henhold til artikel 109, hvor der står, at et spørgsmål ikke er tilladt, hvis det samme eller et lignende spørgsmål er blevet stillet og besvaret i de forudgående tre måneder. Det er jo øjensynligt beslutningsgrundlaget. Så meget kan jeg allerede sige nu, men jeg vil dog i alle tilfælde give Deres kommentarer videre.

Del I

  Formanden. Spørgsmål nr. 44 af Bill Newton Dunn (H-0134/06)

Om: Bevillingerne til Trans Crime-projektet

Bevillingerne til Trans Crime-projektet er kun tilstrækkelige til, at de 15 gamle medlemsstater kan deltage. Ville det i betragtning af, at det meste af den storstilede organiserede kriminalitet har sit udspring unde for EU mod øst og sydøst, ikke være bedre at forhøje bevillingerne til projektet, så alle 25 medlemsstater kan deltage?

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer, spørgeren rejser et vigtigt spørgsmål, eftersom der er tale om midler til et projekt, som er væsentligt for os, og navnlig et forskningsprojekt, der drejer sig om kriminalitet.

Af tekniske årsager er det ikke muligt at øge finansieringen, sådan som spørgeren beder om, eftersom det er et projekt fra 2004, der vil blive afsluttet i 2006. Det er dog muligt at sørge for, at der inden for rammerne af samme program tilrettelægges seminarer, som også omfatter de nye medlemsstaters aktiviteter og analyser, sådan som spørgeren beder om.

Desuden eksisterer der et andet program, som ligeledes finansieres af Kommissionen, og som netop vedrører alle medlemsstaterne, dvs. også de nye medlemsstater, og lige præcis omfatter indsamling af statistiske data og informationer om fem typer alvorlige forbrydelser, nemlig korruption, svig, illegal handel med kulturarv, forfalskning, piratkopiering, seksuel udnyttelse af børn og pornografi. Når det gælder disse emner, omfatter det igangværende projekt alle EU's medlemsstater.

  Bill Newton Dunn (ALDE). - (EN) Jeg takker kommissæren for svaret. Jeg tror, at vi er på bølgelængde i denne sag, og det ved han. Vi havde faktisk samme mål.

Jeg takker Dem for oplysningerne, hr. kommissær. Jeg vil bare gerne spørge, hvornår De forventer, at resultaterne er til rådighed. Hvornår vil programmet være klar, så vi faktisk får harmoniseret statistisk indsamling over hele EU?

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer, det igangværende projekt bliver afsluttet i april 2006, dvs. om nogle få uger. Det næste projekt er allerede i gang, og det bliver afsluttet i årets løb. Vi kan således slå fast, at vi i år vil få ajourførte statistiske data til rådighed, både for medlemsstaterne før 2004 og derefter - inden årets udgang - for alle de andre medlemsstater.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 45 af Cristobal Montoro Romero (H-0157/06)

Om: Situationen for europæisk økonomi

Er Kommissionen bekymret over rentestigningen på et tidspunkt, hvor inflationen i Europa ikke viser tegn på at stige?

Hvilke konsekvenser vurderer Kommissionen denne rentestigning vil få for den begyndende bedring i den europæiske økonomi og for beskæftigelsen i euroområdet?

Anden del

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Spørgsmålet drejer sig om rentepolitik og pengepolitik.

På vegne af Kommissionen må jeg sige, at pengepolitikken - og dermed beslutningerne om renteændringer - helt og holdent er Den Europæiske Centralbanks ansvar. Dens uafhængighed er knæsat i traktaten. Det er Den Europæiske Centralbanks vigtigste mål at fastholde prisstabiliteten i euroområdet ved at sørge for, at de mellem- og langsigtede inflationsforventninger i euroområdet er fast forankrede på niveauer, der er forenelige med prisstabilitet. Den Europæiske Centralbank støtter økonomisk vækst og jobskabelse i euroområdet. Det aktuelle renteniveau over hele løbetidsspektret er stadig historisk lavt både nominelt og realt.

Hvad angår den sidste del af spørgsmålet om de økonomiske fremtidsudsigter, forventede Kommissionen i sin seneste foreløbige prognose, at den økonomiske vækst i 2006 ville stige til mellem 1,9 % og 2 % i euroområdet, hvilket er tæt på skønnene over områdets potentielle vækstrate. Kommissionen er imidlertid forsigtig med at kommentere Den Europæiske Centralbanks politikker, fordi det udelukkende er bankens ansvar.

  Cristóbal Montoro Romero (PPE-DE). - (ES) Fru formand, hr. kommissær, forsigtighed og institutionel respekt er ikke til hinder for, at vi foretager politiske vurderinger af institutionernes beslutninger, f.eks. i tilfældet med Den Europæiske Centralbank, hvis rentestigning på et tidspunkt med lav økonomisk vækst og manglende jobskabelse i EU vækker bekymring blandt millioner af spaniere, millioner af europæiske borgere, millioner af små virksomheder i hele Europa og millioner af familier, der har realkreditlån.

Derfor sagde jeg til Dem, hr. kommissær, at jeg opfordrer Kommissionen til at komme med et respektfuldt politisk forslag til Den Europæiske Centralbank.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Det politiske budskab er, at Den Europæiske Centralbank er et meget uafhængigt organ, hvilket fastslås i traktaten. Som økonom og tidligere centralbankdirektør kan jeg uddybe det nærmere. Jeg kan blot sige, at Europas pengepolitiske mål tager udgangspunkt i inflationsbekæmpelse, som har stor social betydning, og i den sammenhæng er justeringen af pengepolitikken en temmelig avanceret mekanisme.

Alle låntagere vil have en rente, der er så lav som muligt. Disse renter er meget lave i Europa for øjeblikket, og de hindrer ikke den økonomisk vækst. Jeg kan kun tale som økonom. Kommissionens holdning er, at rentepolitikken fortsat er op til Den Europæiske Centralbank.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, rentepolitikken har naturligvis også afgørende indflydelse på statsgælden. Hvordan ser De, hr. kommissær, rentepolitkkken i sammenhæng med stabilitetspagten?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Igennem historien har regeringer og centralbanker truffet forskellige og radikale foranstaltninger. F.eks. blev renten i USA pludselig hævet til 17 %, og den supplerende pengeforsyning blev dermed virkelig presset ned. Men for øjeblikket er renteændringerne ret beskedne i Den Europæiske Centralbank. Det er i overensstemmelse med prognoserne og de økonomiske hensyn og fremtidsudsigter. Vi griber ikke ind i de politikker.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (EN) Hr. kommissær, tre stater - Slovenien, Litauen og Estland - bliver optaget i euroområdet til næste år. Hvilken indvirkning vil det få på renterne og inflationen i Europa, hvis det lykkes de tre små økonomier at blive optaget? Er der tegn på nogen ændringer?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hvad angår ændringer, hvis disse lande bliver optaget i euroområdet, kender De alle sammen situationen, og De ved, at de kriterier, der er vedtaget i Maastricht-traktaten, er meget strenge. Jeg kan kun diskutere dette spørgsmål som økonom. Som borger fra et af disse lande støtter jeg naturligvis udvidelsen af euroområdet, og lande med velfungerende finanspolitikker vil uden tvivl styrke euroområdet. Det vil også betyde udbredelse af euroen og dens indflydelse i verden. Disse lande har en stabil budgetpolitik, og derfor vil de øge euroens troværdighed.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 46 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0100/06)

Om: Programmer for uddannelse og erhvervsuddannelse og europæisk identitet

Med hvilke konkrete aktioner og foranstaltninger til forenkling af proceduren og nedbringelse af bureaukratiet agter Kommissionen i forbindelse med planlægningen af den nye række programmer (Kultur 2010, Livslang Læring 2007-2013, Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010 og Aktive Unge 2007-2013) at udnytte de nye muligheder for uddannelse og erhvervsuddannelse, der fremmer de unges intellektuelle og videnskabelige udvikling og gør det lettere for dem at opnå den nødvendige ballast og faglige kvalifikationer og samtidig styrker deres følelse af at høre til i Europa, så de kan bidrage til det økonomiske, sociale og politiske liv i EU?

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Spørgsmålet vedrører forenkling og et mere brugervenligt rum til mobilitet i uddannelsesøjemed og programmer forbundet med unge, kultur og medborgerskab.

Som bekendt blev forslaget om uddannelse og den nye generation af programmer om livslang læring, ungdom og kultur vedtaget i 2004 for perioden 2007-2013. Vi er ved at forberede os på det, programmerne er endnu ikke helt vedtaget, men de vil afløse de eksisterende programmer, og de vil også bidrage til klarere og enklere betingelser for brugerne. De nye programmer vil, når de er fuldt ud fastlagt, give enkeltpersoner mulighed for at drage større fordel af et ægte fælles europæisk område for mobilitet. Forhåbentlig vil der være tilstrækkelige midler til rådighed. Disse programmer vil give institutioner inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og kultur mulighed for at forbedre deres samarbejde. I denne forbindelse er forenkling af administrative og finansielle procedurer et afgørende spørgsmål. Flere evalueringer og omfattende offentlige høringer har vist, at de aktuelle programmer virkelig trænger til forenkling. Det kræver imidlertid en indsats på forskellige trin, både hvad angår de administrative ordninger for selve programmerne, og hvad angår finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser.

På programniveau foreslås det at begrænse antallet af programmer på uddannelsesområdet ved at placere Erasmus, Leonardo da Vinci, Comenius og Grundtvig under samme paraply, nemlig et integreret program for livslang læring. Udformningen af de nye programmer - særligt inden for ungdom, kultur og medborgerskab - tager sigte på at forenkle adgangen for de potentielle støttemodtagere. F.eks. har vi gjort det nye program Kultur 2007 til et mere åbent og tilgængeligt program, hvad angår selve dets struktur, med tre hovedmål i stedet for de tidligere otte. Dermed er det lettere at forstå kernen i det, navnlig fordi det har en ikke-sektorbestemt tilgang, hvor enhver aktør kan føle sig velkommen, og det tager udtrykkeligt sigte på støttemodtagernes mangfoldighed.

Desuden ønsker Kommissionen at forenkle de dermed forbundne ansøgnings- og indberetningsordninger og naturligvis at fremskynde udvælgelsesproceduren. Vi har indføjet bestemmelser med henblik herpå i forslaget til afgørelse. Under den igangværende fælles beslutningsprocedure til vedtagelse af programafgørelserne har både Parlamentet og Rådet støttet Kommissionens mål om at opnå størst mulig forenkling, ikke bare hvad angår programmernes aktioner, men også hvad angår deres administrative og finansielle krav, og at opnå den rette balance mellem på den ene side fleksibilitet og brugervenlighed og på den anden side klarhed om formålet og tilfredsstillende finansielle og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger.

Hvad angår finansforordningen, har Kommissionen foreslået en række ændringer, som Parlamentet for øjeblikket er i gang med at behandle. Disse ændringer vil bl.a. føre til, at proportionalitetsprincippet indføres, hvilket betyder, at de administrative krav og regnskabskravene bør stå i et rimeligt forhold til tilskuddets størrelse. For gennemførelsesbestemmelsernes vedkommende er der allerede sket fremskridt, for i juli 2005 ændrede Kommissionen de nærmere retningslinjer for gennemførelse af finansforordning nr. 1, som bl.a. førte til følgende forbedringer i form af forenklede procedurer.

For det første er kravet om ekstern revision til støtte for betalinger nu kun obligatorisk for mellemliggende betalinger eller betalinger af sidste rate af tilskuddet, når tilskuddet overstiger 750.000 euro for aktioner og 100.000 for driftstilskud. Den anden ændring er, at grænsen for faste beløb er blevet hævet fra 5.000 euro til 10.000 euro. Desuden er flere faste beløb nu mulige i et tilskud, og Kommissionen kan tillade brug af faste beløb, selv om de ikke er specificeret i basisretsakten.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Mange tak for Deres fyldige og oplysende svar, hr. kommissær. Jeg er meget taknemmelig for de forenklingsforanstaltninger, De gjorde rede for. Men skal vi forstå det sådan, at forenklingen også gælder for finansieringen af disse programmer? Der hersker frygt blandt borgerne for, at disse programmer ikke vil få den samme solide finansiering som tidligere. Er der grundlag for denne frygt?

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (SK) Mange tak for tillægsspørgsmålet. Jeg lyttede med stor interesse, selv om det kun var via en udsendelse, til det indlæg, som præsidenten for Den Tyske Forbundsrepublik kom med, da han begejstret talte om uddannelse, unge mennesker og Erasmus-programmet. Jeg mener, at det er en rigtig holdning for et statsoverhoved og en europæisk borger, der mener, at vi gennem uddannelse og mobilitet kan nå meget mere på det økonomiske, sociale, kulturelle og politiske område. Jeg er derfor af den faste overbevisning, at de nye programmer med frivillig bistand og unge på uddannelsesområdet, såvel som på det kulturelle område, bør forøges kvantitativt såvel som kvalitativt, da de er af så stor betydning, både for den enkelte og for hele Fællesskabet. Situationen ligger nu stort set i hænderne på de parter, der drøfter de finansielle overslag, men jeg mener, at vi sender et meget betimeligt budskab til det land, der har formandskabet, til Parlamentet, til Kommissionen og til hele den udvidede Europæiske Union.

Jeg er særlig taknemmelig for den igangværende støtte her i Parlamentet til EU's uddannelsesprogrammer. Det er der hårdt brug for.

  Josu Ortuondo Larrea (ALDE). - (ES) Fru formand, vi taler nu om integration og om følelsen af at høre til i Europa, og for et par minutter siden talte vi om racisme og fremmedhad. Jeg synes, at der er nogle fælles træk ved alt dette. For et par måneder siden besøgte jeg Canada, hvor jeg så, at der findes et meget komplet program til integration af indvandrerne og deres familier.

Jeg vil gerne spørge Kommissionen, om den i denne forbindelser overvejer at lave et integrationsprogram for unge indvandrere, så vi også kan få mindre racisme og mindre fremmedhad, eftersom disse nye borgere også føler, at de hører til vores samfund.

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg er sikker på, at anvendelsen af uddannelse som et redskab imod racisme og fremmedhad og for social inddragelse og integration også er en meget skarpt opfattet og fælles opgave. Et integreret, frit og demokratisk Europa kan kun være bygget på integrerede, frie og demokratiske samfund. Medlemsstaterne, deres regeringer, offentlige myndigheder i bredere forstand og europæiske institutioner opfordres således til at støtte den slags redskaber.

Nogle af programmerne bliver allerede anvendt til det formål. Den europæiske ungdomspagt, som blev vedtaget sidste år, er et af de særlige integrationsredskaber, og den giver nogle muligheder for Europas ungdom, unge mennesker, som har mange vanskeligheder og befinder sig i sårbare situationer i de enkelte lande. Social inddragelse er et af de vigtigste elementer i socialpolitikken. Jeg ønsker ikke at tale på vegne af mine kolleger, men disse spørgsmål bliver taget i betragtning og fremmes gennem forskellige programmer, som henhører under vores kompetenceområde.

Der kan gøres mere på grundlag af sammenhængende politikker på europæisk og nationalt plan. Dette er et vedvarende problem, som ikke bare skal løses gennem uddannelse, men også gennem sport, kultur og interkulturel dialog. Disse er meget nyttige og effektive redskaber til fremme af social inddragelse og integration og til bekæmpelse af problemer i form af f.eks. vold, vandalisme, racisme og fremmedhad.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Fru formand, ligesom alle hans kolleger, taler kommissæren om forenkling, og disse komplicerede europæiske fremgangsmåder er et hovedkritikpunkt. Kunne han måske give mig et par konkrete eksempler på, hvad der på ny forenkles, og hvad der nu bliver bedre? For det andet tænker jeg på, om der er optegnelser, som viser, hvad administrationen af programmerne faktisk koster, og hvor meget der på baggrund af disse programmer vil gå direkte til EU-borgere i fremtiden?

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg nævnte Erasmus, fordi den tyske forbundspræsident brugte det eksempel. Jeg synes, at han gjorde ret i at nævne det, for det er nok det mest berømte og populære program. Der har været 1,4 millioner Erasmus-studerende siden 1987. Det drejer sig om meget betydningsfulde programmer for enkeltpersoner og samfund. Folk får meget ud af de programmer. Der er større og større efterspørgsel efter dem. Jeg har takket Parlamentet for dets støtte til disse programmer, fordi de har betydning. Europas fremtid ville være mere tvivlsom uden de programmer.

Programmerne har indflydelse på andre områder: Erasmus var drivkraften bag Bologna-processen, som er meget betydningsfuld for enhver studerende, enhver underviser og ethvert universitet i Europa.

Jeg nævnte nogle af de forslag, der allerede er omfattet af de gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen har vedtaget. Kommissionen har foreslået over 100 ændringer til finansforordningen. Nu er det Deres tur til at træffe beslutning og lave forbedringer. Fra og med januar 2006 har vi oprettet et nyt forvaltningsorgan, der tager sig af alle enkeltsager og projekter og arbejder snævert sammen med de nationale organer. Dette centraliserede system til afvikling af vores programmer er et fornuftigt redskab. De nationale organer opererer i medlemsstaterne på konkrete nationalsprog. De er meget tættere på borgerne, hvilket bidrager til, at brugerne af programmet betjenes bedst muligt.

Måske kan vi gå mere i detaljer på et senere tidspunkt, når vi drøfter selve finansforordningen. Der er nogle konkrete foranstaltninger og forslag til, hvordan vi kan gøre livet lettere for brugere af små tilskud sammenlignet med de millioner, der bruges til infrastruktur- og forskningsprojekter.

Vi ønsker også at afsætte flere penge til f.eks. Erasmus og programmer for livslang læring, fordi vi mener, at 125 euro pr. person pr. måned ikke er nogen særlig stor europæisk støtte i betragtning af de reelle leveomkostninger i vores lande. "Mere" betyder altså også mere i den sociale dimension. Disse penge er ofte afgørende for dem, der har brug for europæiske tilskud for at studere i udlandet.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 47 af Maria Badia I Cutchet (H-0132/06)

Om: Plan til fremme af iværksætterånd via uddannelse

Kommissionen har udarbejdet en plan til fremme af iværksætterånd i hele uddannelsesforløbet fra grundskoleniveau til universitetsniveau. Kommissionen henviser heri til, at der er behov for øget økonomisk vækst og øget iværksætterinitiativ, hvis man ønsker på tilfredsstillende vis at bevare den europæiske sociale model. Dette kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Jeg er imidlertid betænkelig ved risikoen for, at uddannelser underkastes konkurrencens og markedets vilkår, fordi jeg anser det for vigtigt såvel for den europæiske sociale model som for den personlige udvikling at bevare uddannelser, der tager sigte på at skabe frie og selvstændige mennesker med en sund dømmekraft.

Selv om der ganske vist findes mange gode metoder, som vi uden tvivl kan tage ved lære af - f.eks. udbygning af erhvervspraktikordninger i virksomheder - og der ikke må ske nogen forringelse af de erhvervsrettede studier, mener jeg dog ikke, at vi må indtage en alt for kommerciel holdning i stil med den nordamerikanske uddannelsesmodel.

Mener Kommissionens ikke, at vi af hensyn til uddannelsernes fremtid som en af medborgerskabets grundpiller bør koncentrere vore bestræbelser om at ændre medlemsstaternes studieplaner med henblik på at forbedre uddannelserne på forskellige områder, herunder inden for humaniora og kultur?

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (SK) Fru formand, mine damer og herrer, den handlingsplan, der kendes som den europæiske dagsorden for iværksætterkultur blev vedtaget i 2004. Under handlingsplanen blev der etableret fem strategiske politiske områder for den europæiske dagsorden for iværksætterkultur i disse år. Det første af disse områder drejer sig om at stimulere iværksættertankegangen blandt de unge. For nylig, den 13. februar, vedtog Kommissionen som en del af handlingsplanen en meddelelse med titlen "Fremme af iværksættertankegangen gennem uddannelse og læring". I denne meddelelse skitserede Kommissionen en række anbefalinger til medlemsstaterne, eftersom EU ikke har nogen formelle beføjelser eller kompetence på dette område.

Idéen er at styrke den rolle, uddannelse har med hensyn til at skabe en forstærket iværksætterkultur i Europa og i europæiske virksomheder. Uddannelse bør stimulere iværksætterånden hos de unge og åbne nye muligheder for deres fremtid, sammen med midlerne til at udvikle basale iværksætterfærdigheder. Et af målene med meddelelsen er at forbedre den måde, hvorpå unge bliver forberedt til deres fremtidige liv, beskæftigelse og arbejde. Kommissionen mener, at fordelene ved iværksætterkulturen og uddannelse inden for iværksætterkulturen ikke skal måles alene ved antallet af nye eller innovative virksomheder og nye arbejdspladser. Iværksætterkulturen er først og fremmest en afgørende kompetence for alle, da det hjælper de unge til at blive mere kreative og foretagsomme, at have større selvtillid og at arbejde og træffe beslutninger på en mere socialt ansvarlig måde, uanset hvilken aktivitet de måtte være engageret i.

Set i dette lys og på den bredere baggrund af de kompetencer, der fremmes under uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammet for 2010, er iværksætterkulturen et af elementerne i baggrunden for otte afgørende og basale kompetencer for livslang uddannelse. Vi anser disse afgørende kompetencer for at være centrale for selvrealisering, social integration, aktivt borgerskab og mulighed for at blive beskæftiget. De indbefatter også en dimension af livet som borger, samt det kulturelle og uddannelsesmæssige område. I henhold til denne meddelelse anser Kommissionen fremme af iværksætterånd via uddannelse og erhvervsuddannelse for at være helt konsekvent og foreneligt med de mål, vi har sat os, og med dem, der er formuleret af medlemmerne, herunder også spørgeren, fru Maria Badia i Cutchet, inden for rammerne af en forbedring af den generelle uddannelse på alle områder, og på en sådan måde, at man sikrer, at de europæiske borgere for fremtiden forbliver frie og uafhængige, med bedre muligheder for udvikling.

  María Badía I Cutchet (PSE). - (ES) Fru formand, hr. kommissær, jeg takker Dem for Deres ord, som bestemt har beroliget mig lidt, for når man læser meddelelsen kan man godt blive i tvivl om, hvorvidt uddannelserne underkastes konkurrencens og markedets vilkår for meget.

Jeg kan se, at der er mange studerende til stede blandt tilhørerne, og jeg er sikker på, at nogle af disse overvejer at blive virksomhedsejere i fremtiden, men måske er der andre, der har helt andre interesser, f.eks. kulturelle eller humanitære interesser.

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg er sikker på, at vi ikke alle sammen er erhvervsfolk, og det vil alle vores børn heller ikke blive, men det er vigtigt, at vi forstår, hvordan virksomheder fungerer. Vi mener - og når jeg siger "vi", mener jeg også medlemsstaterne, for der er stor enighed om rækken af nøglekompetencer, som omfatter iværksætterinitiativ - at det drejer sig om en evne til at forstå kompleksiteten, en evne til at tage initiativer, til at gøre initiativ til handling og påtage sig et personligt ansvar.

Dette er også til fordel for arbejdstagerne og ikke kun for arbejdsgiverne, for arbejdstagere, der er aktive og kreative, er gode arbejdstagere for enhver seriøs virksomhed. Det er grunden til, at vi mener, at sådan en evne er meget nyttig for hele samfundet og for de enkelte, og at det ikke bare drejer sig om udbredelse og produktion af virksomheder og erhvervsfolk. Det drejer sig om en mentalitet, som også burde være mere moden i et samfund i forandring, som kræver en dybere forståelse af påvirkninger og dynamik.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. kommissær, det er grundlæggende meget positivt, at Kommissionen tager initiativer, når det gælder iværksætterånden, som f.eks. med CIP, for når det kommer til stykket, skabes der kun arbejdspladser dér, hvor der udbydes noget til salg. Ser De nogen mulighed for, at disse initiativer kunne præsenteres for en endnu bredere offentlighed, herunder som en del af Kommissionens PR-arbejde sammen med kommissær Wallström?

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Dette bør være et led i kommunikationen og opbakningen fra medlemmerne af både Kommissionen og Parlamentet, for Europa er tilbøjelig til at sammenligne sit potentiale med mange andre partneres potentiale.

Jeg mener, at vi har potentialet, men de fleste blokeringer og hindringer skyldes enten vores egne regler, altså hvordan vi organiserer vores økonomier eller samfund, eller vores mentalitet. Derfor støtter jeg fuldt ud hr. Rübigs udsagn om, at dette grundlæggende begreb - nøglekompetencerne inklusive uddannelse til iværksætterånd, uddannelse inden for kultur, kulturel bevidsthed, medborgerskab og naturligvis sprog, matematik, naturvidenskab, digitale færdigheder og læringskompetence - er vigtigt for alle.

Livslang læring er og skal være baseret på nogle grundlæggende kompetencer, og de omfatter iværksætterevne eller -mentalitet. Derfor vil jeg opfordre Dem og alle venner af små og mellemstore virksomheder, alle venner af initiativer taget af vores borgere og institutioner, til at fremme dette vigtige begreb om livslang læring.

Jeg blev ikke forbavset, men opmuntret, da en kollega under den sidste spørgetid talte om livslang læring som en af borgernes rettigheder, de enkeltes ret til over for staten eller dens myndigheder at kræve adgang til livslang læring og ikke kun til grunduddannelse og uddannelse på gymnasieniveau.

Hvis den slags systemer skal gennemføres, må vi have større mental beredvillighed. Tak, og lad os samarbejde om dette.

  Formanden. - Spørgsmål nr. 48 blev afvist (forretningsordenens bilag II, del A, stk. 3).

Spørgsmål nr. 49 af Andreas Mölzer (H-0102/06)

Om: Tyrkisk lira-mønt

I et år har Tyrkiet udstedt en 1-lira-mønt (værdi 0,6 euro), som ligner 2-euro-mønten utroligt meget. I den forbindelse er der en vis risiko for forveksling mellem Kemal Atatürk, hvis hoved er afbildet på 1-lira-mønten, og kong Albert II. På grund af de tekniske ligheder i vægt og tykkelse er der opstået store skader for automatejerne i EU. Der er også opstået problemer i forbindelse med bankernes sorteringsmaskiner, dog ikke for den enkelte borger, der måske ikke engang er bevidst om risikoen for forveksling endnu.

Hvordan vurderer Kommissionen det nyeste tyrkiske fremstød? Hvorvidt er det tilladt, at en stats valuta har så store ligheder med euroen? Hvad påtænker Kommissionen at gøre for at beskytte de europæiske borgere?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Spørgsmålet vedrører tyrkiske mønter udstedt fra begyndelsen af 2005, som ligner EU-mønter meget. Kommissionen deler naturligvis medlemmets bekymring over dette forhold. Sådan noget burde ikke ske. Retten til at udstede mønter er en af et lands mest grundlæggende suveræne rettigheder. Det anbefales imidlertid at foretage uformelle konsultationer. Der findes et net med betegnelsen Coin Registration Office, som er oprettet af Mint Directors' Conference. Mønter, der er medlemmer, forventes at konsultere Coin Registration Office, når de planlægger en ny mønt, så ligheder undgås. Det blev tydeligvis ikke gjort ordentligt i dette tilfælde, hvorfor der er blevet udstedt mønter, som ligner euromønter.

Det er ikke første gang, noget sådant er sket. I 2000 lignede nogle mønter i visse lande euromønter meget. Selv i mit eget land, Estland, udstedte vi, da jeg var ansvarlig for det område, mønter, som lignede D-mark, og derfor måtte vi ændre vores produktion.

Kommissionen samarbejder med de tyrkiske myndigheder, og de har lovet at ændre deres mønter en smule. Møntproduktion er en meget kostbar og omfattende affære.

Der er imidlertid ingen panik, og risiciene er meget begrænsede. Møntautomaterne - som er det største problem - kan justeres. Vi regner med, at visse ældre automatmodeller er vanskeligere at justere, men de fleste af de nye kan justeres, så de kun accepterer de rigtige mønter. Synsmæssigt er mønterne meget forskellige. Hvis disse mønter bruges i detailhandelen, er de lette at skelne fra hinanden. Derfor er risiciene begrænsede.

Kommissionen har også samarbejdet med producenter af møntmekanismer for at informere dem om, at mekanismerne skal justeres som følge af dette problem. Vi samarbejder med de tyrkiske myndigheder for at sikre, at den nye produktion af mønter ændres en smule, så de ikke ligner euromønter så meget.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, jeg er klar over, at der ikke er grund til panik, som De siger. Ikke desto mindre vil jeg gerne spørge Dem, om det ikke kunne være ønskværdigt at bringe dette emne op i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet for at sikre, at sådanne mønter hurtigt tages ud af omløb. For de tyrkiske parallelsamfund i Europa - måske i Tyskland eller Østrig - kunne det måske være fristende at misbruge disse mønter. Ville det ikke være muligt at fremskynde processen - også selv om om prægning af mønter er meget dyr, som De siger - for at begrænse skader på Europa og den europæiske økonomi?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Dette skal der forhandles om inden for alle rammer, også inden for rammerne af tiltrædelsesforhandlingerne. Der findes en art gentlemanaftale om, at sådan noget ikke må ske. Hvis det sker, må producenterne af mindre udbredte mønter foretage nogle justeringer, så situationen med brug af mønter, der ligner hinanden, undgås.

Det vil der blive forhandlet om. Jeg får lejlighed til at møde medlemmerne af den tyrkiske regering inden længe, så jeg vil bestemt rejse spørgsmålet inden for kort tid, for som sagt er møntproduktion en omfattende og meget kostbar affære. Med tiden kan vi løse dette problem, men indtil da vil vi samarbejde med producenterne af møntmekanismer for at forhindre evt. skade.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 50 af Enrico Letta (H-0104/06)

Om: Europaskole II i Bruxelles - flytning af sprogafdelinger

Det Øverste Råd for Europaskolerne har fastlagt de kriterier, der skal følges, når det skal afgøres, hvilke sprogafdelinger der skal have til huse i Europaskole IV i Laeken. Arbejdsgruppen (opfølgningsgruppen), der har Europaskolernes generalsekretær som formand, har i flere officielle dokumenter peget på den italienske afdeling på Europaskole II i Bruxelles som en af de afdelinger, som det vil blive foreslået Rådet at overflytte til skole IV. Dette forslag må utvivlsomt være et resultat af en sammenlignende undersøgelse, hvor de forskellige kriterier er blevet målt i forhold til de eksisterende afdelinger.

Kan Kommissionen gøre rede for detaljerne i denne undersøgelse? Kan Kommissionen, såfremt der ikke er udarbejdet en sådan undersøgelse, forklare, hvordan man er nået frem til dette resultat, og navnlig hvorfor andre sprogafdelinger er holdt ude af overvejelserne? Selv om der på nuværende tidspunkt ikke er truffet nogen endelig afgørelse, anmodes Kommissionen om at gøre rede for den fremgangsmåde, der hidtil er blevet fulgt i "opfølgningsgruppen"s arbejde, så det kan blive klart, om der er blevet fulgt egentligt videnskabelige kriterier, der kan retfærdiggøre disse forslag, der vil kunne få yderst negative konsekvenser for hundredvis af familier til ansatte i EU-institutionerne.

Spørgsmål nr. 51 af Richard Seeber (H-0172/06)

Om: Flytning af den tyske sprogsektion

Det Øverste Råd for Europaskolerne er i færd med at træffe afgørelse om de sprogsektioner, der skal oprettes i Bruxelles IV-Europaskolen i Laeken. En af de muligheder, der er blevet forelagt i Det Øverste Råd, er flytning af den italienske og den nederlandske sprogsektion fra Woluwé og den tyske sprogsektion fra Ixelles til Laeken.

Er Kommissionen klar over, at børn fra oplandet til Woluwé og Ixelles samlet ville komme til at sidde tre til fire timer i skolebussen hver dag, hvis disse sektioner blev flyttet til Laeken?

Hvilke alternativer og omlægningsmuligheder til denne flytning af sektioner har Kommissionen undersøgt, eller stoler Kommissionen på de erfaringer, som generalsekretæren og Det Øverste Råd har gjort med sådanne flytninger, som allerede fra det tidspunkt, hvor skolen i Ixelles blev åbnet, resulterede i uacceptable tilstande?

Er Kommissionen parat til åbent at forelægge og redegøre for de afstemningsinstrukser, den har pålagt sin repræsentant i Det Øverste Råd?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Spørgsmål nr. 50 og 51 er temmelig ens, men om nødvendigt vil jeg besvare dem hver for sig, selv om hovedindholdet vil være det samme.

Jeg må indlede med at sige, at Europaskolerne er et af de mest komplicerede anliggender på mit ansvarsområde, og der er mange problemer. Systemet er meget uafhængigt og kompliceret. Forvaltningen af systemet hører ikke ind under Kommissionens kompetenceområde, og faktisk er Kommissionen bare et ud af 29 medlemmer af Det Øverste Råd.

Den hurtige udvidelse af EU har ført mange mennesker til vores tilholdssteder - ikke kun til Bruxelles - og vi har mange problemer med mangel på pladser til børn i skoler og andre faciliteter. En løsning, som er yderst nødvendig, ville være at åbne en fjerde Bruxelles-skole i Laeken i 2009. Hvorfor i Laeken? Den beslutning blev truffet af den belgiske regering. Belgien er værtslandet og yder et væsentligt bidrag til skoleinfrastrukturen. Det er værtslandet, der tilvejebringer hele infrastrukturen. Jeg har været i forbindelse med den belgiske regering og de belgiske ministre. Kommissionsformand Barroso har taget dette spørgsmål op med den belgiske regering for at fremskynde processen, og 2009 er tidligere end oprindeligt planlagt.

Nu er det et spørgsmål om at træffe afgørelse om skolens interne ordninger for sprogafdelingerne. Hvilke sprogafdelinger der skal åbnes, og hvilke der skal flyttes. For det første er det for tidligt at sige, at noget er blevet besluttet. Det bliver stadig diskuteret, og Kommissionen er kun en part, og bestemt ikke den dominerende part, i disse diskussioner. Det Øverste Råd træffer afgørelsen. Kommissionen forsøger naturligvis at yde bidrag, der er baseret på dens erfaringer og viden, at deltage i denne proces og varetage interesserne for forældre i de europæiske institutioner og at sikre en gennemsigtig og retfærdig proces.

På sit møde den 25.-26. oktober vedtog Det Øverste Råd en række kriterier for, hvordan sprogafdelingerne skulle håndteres. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, Groupe de suivi Bruxelles IV, og generalsekretæren for Europaskolerne forelagde et foreløbigt dokument for denne gruppe. Igen gælder det, at Kommissionen deltager aktivt i gruppen, men vi er kun en partner. I den sidste ende må Groupe de suivi Bruxelles IV tage alle forhold i betragtning og finde en hensigtsmæssig løsning.

Der blev drøftet nogle foreløbige løsninger - mulighed A og B - men det er for tidligt at sige, at en løsning er at foretrække frem for en anden. Gruppen drøfter nu muligheder midt imellem, der omfatter det bedste af de to løsninger og følger et princip - som Kommissionen støtter - om, at børn, der for øjeblikket er indskrevet på en af de eksisterende skoler i en hvilken som helst afdeling, ikke må tvinges til at flytte til Laeken. Det er sandsynligvis en god idé for forældre, hvis børn allerede går i de skoler. Det er meget vanskeligt at forestille sig, at den endelige løsning vil være tilfredsstillende for alle, men vi må finde en løsning, der sikrer, at eleverne får den bedst mulige uddannelse.

Vi samarbejder med Det Øverste Råd og med den nederlandske regering, som er formand for Det Øverste Råd, om reformen af Europaskolerne, for der er mange problemer, herunder strukturelle problemer, og dette system skal helt klart ændres.

Dette er mit overordnede svar, og jeg kan ikke i dag sige, at vi har nogen skjulte dagsordener eller løsning. Vi samarbejder meget snævert med Groupe de suivi Bruxelles IV, og jeg kan forsikre Dem for, at vi tager disse ting meget alvorligt, men det er et meget vanskeligt område, hvor en lang række problemer har hobet sig op, og nu må vi finde endelige og langsigtede løsninger. Vi vil arbejde hårdt sammen med den belgiske regering og myndighederne i Bruxelles for at finde nogle overgangsløsninger for de kortsigtede problemer og mangler i alle vores faciliteter.

Sådan er situationen i dag.

  President. De har naturligvs ret, hr. kommissær. Vi bør behandle spørgsmål 50 og 51 under ét, da emnerne er forbundet. Der er også rigtig mange medlemmer af Parlamentet, som interesserer sig for dette emne. Men først giver jeg dog ordet til de to spørgere for yderligere spørgsmål.

  Enrico Letta (ALDE). - (IT) Hr. kommissær, De skal have tak for Deres svar. Eftersom mulighed B lader til at være langt bedre end mulighed A ud fra flere synspunkter, vil jeg gerne spørge, om De allerede nu kan udelukke, at Kommissionen vil rejse omkostningsspørgsmålet. Jeg vil navnlig gerne vide, om problemet med en let stigning i omkostningerne ikke får Kommissionen til at se bort fra den mulighed, der lader til at være langt den bedste?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Kommissionen betaler naturligvis størstedelen af udgifterne til Euopaskolerne, og udgifterne er også et alvorligt problem. Jeg vil dog ikke primært fokusere på udgiftsspørgsmålet, jeg vil hovedsageligt fokusere på, at systemet fungerer, og på, at eleverne får den bedst mulige uddannelse. På de punkter er mulighed B ikke den bedste.

Mulighed B, hvor alle afdelinger skal være næsten alle steder, vil føre til voldsom opdeling med små grupper og små klasser, og så vil vi få svært ved at sikre undervisning og uddannelse af høj kvalitet. Derfor er mulighed B ikke den bedste. Ja, den er også dyrere, men Kommissionen betragter ikke udgiftsspørgsmålet som det vigtigste. Det vigtigste er at sørge for, at Europaskolesystemet fungerer effektivt, og der er også mange problemer vedrørende den fremtidige kvalitet af uddannelsen.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Fru formand, kommissæren taler om komplicerede fremgangsmåder, om en kompliceret situation. Det er vi alle klar over. Men det komplicerer situationen yderligere, hvis Kommsissionen ikke er parat til at bringe mere gennemsigtighed ind i beslutningsprocessen. Det afgørende møde i Det Øverste Råd finder jo sted i midten af april. Hvorfor er Kommissionen ikke parat til på baggrund af de kriterier, den selv har opstillet, ganske enkelt at sige, så langt er vi, og det er tallene, og så langt kan vi gå?

Hvis kommissæren blot slører processen yderligere, kan han ikke forvente en større tilfredshed i sprogsektionerne.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Mange tak, men jeg er ikke enig i, at vi ikke er gennemsigtige i denne proces. Hele processen har været gennemsigtig for alle parter, og mulighederne har været der. Kommissionen vil tage det overordnede initiativ til at forberede mulighederne. Men der skal naturligvis til sidst opnås en enighed, der omfatter forældrenes organisationer, skolerne selv og lærerne. Kommissionen yder sit bidrag og overvejer bestemt alle muligheder, som andre parter har forelagt. Vi forsøger at være med til at finde en endelig løsning, der er mere eller mindre acceptabel for alle.

Vi har været åbne gennem hele denne proces, og vi overvejer nu en eller anden form for kompromisløsning, en mulighed, der ligger imellem mulighed A og B. Processen har altså været gennemsigtig og indebærer meget vanskelige forhandlinger med alle parter. Her er Kommissionen bare en forhandlingspartner, og den ønsker også at respektere de andre parter, herunder de belgiske myndigheder, som kan yde et væsentligt bidrag.

  Luigi Cocilovo (ALDE). - (IT) Hr. kommissær, hvis man vælger mulighed A - som man henviste til blandt de to undersøgte muligheder - nemlig den mulighed, hvor man overflytter afdelinger, vil man så efter Deres mening risikere, at mange familier får deres børn i forskellige skoler?

Eftersom det fremgår af opfølgningsgruppens tal, at den demografiske udvikling i visse afdelinger, f.eks. den italienske afdeling i de kommende år, bliver større end for mange andre nationaliteters vedkommende, mener De så ikke, at det er et aspekt og et punkt, som burde få Kommissionen til snarere at vælge mulighed B blandt de nævnte alternativer?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Den endelige afgørelse bliver truffet af Det Øverste Råd.

De nævnte, at børnene kunne ende med at gå i hver sin skole. Jeg læste om kriterierne for dette i oplæggene. Kommissionens holdning er, at vi må forsøge at forhindre dette med alle midler. Børn i samme familie, søskende, skal gå i samme skole.

Mulighed B har nogle enorme svagheder, hvad angår den fremtidige udvikling af uddannelsen. Vi er ikke enige i, at mulighed B er den bedste, men der vil blive arbejdet intenst på at finde løsninger, der er tilfredsstillende for så mange parter og forældre som muligt.

  Alfonso Andria (ALDE). - (IT) Hr. kommissær, jeg vil vende tilbage til det samme emne. Blandt de kriterier, der blev vedtaget i oktober, fastlægges det i kriterium F, at hvis en afdeling eksisterer i mere end en skole, skal den ligge i perifere skoler og i centrale skoler. Jeg vil sige det endnu tydeligere: Hvis man vælger opfølgningsgruppens mulighed A, vil det udelukkende gå ud over den italienske afdeling, eftersom den ville blive flyttet til to perifere skoler, nemlig Uccle og Laeken. Mener De ikke, hr. kommissær, at denne mulighed A er diskriminerende over for de italienske elever? Jeg beder Dem således om et løfte i den forbindelse og om at forkaste mulighed A og vælge mulighed B.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Jeg vil ikke sige, at vi vil støtte mulighed B. Jeg har heller ikke sagt, at vi vil støtte mulighed A. Vi forsøger at finde en kompromisløsning. Hvis De vil have mig til at sige, at vi vil give alle bevillinger til mulighed B, så kan jeg ikke gøre det.

Jeg må gentage, at beslutningstagerne er Det Øverste Råd sammen med arbejdsgruppen - groupe de suivi - som omfatter forældre og andre interesserede parter. Sådan er processen. I den slags komplicerede sager forsøger jeg altid at finde en kompromisløsning. Det er sandsynligvis også tilfældet på dette komplicerede område. Det Øverste Råd holder sit næste møde i slutningen af april. Alle mulige løsninger og alle aspekter vil blive drøftet.

Deres spørgsmål om den italienske afdeling er blevet rejst mange gange, og andre er også berørte. Vi har forsøgt at finde en afbalanceret løsning og ikke at straffe nogen.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 53 af Manuel Medina Ortega (H-0098/06)

Om: EU's udvidelse med Bulgarien og Rumænien og adoptioner

Kan Kommissionen oplyse, hvilke konsekvenser udvidelsen med Bulgarien og Rumænien vil få for EU's borgere på det privatretlige område, navnlig med hensyn til adoptioner på tværs af EU's fremtidige indre grænser, og om allerede bevilligede adoptioner garanteres eller vil blive revideret?

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg er helt opmærksom på de verserende sager om internationale adoptioner af rumænske børn og den forståelige bekymring hos de familier, der gerne vil give disse børn et nyt hjem. Som en del af de igangværende lovgivningsmæssige reformer forud for en tiltrædelse af EU, som Europa-Parlamentet har støttet i en årrække, vedtog Rumænien for nylig en ny lov om beskyttelse af børn.

Ifølge denne lovgivning, der trådte i kraft den 1. januar 2005, er international adoption en sidste udvej, hvis der ikke internt i landet kan findes en passende løsning i form af f.eks. anbringelse i familiepleje eller på børne- og ungdomshjem. Med denne lov har Rumænien tilnærmet sig EU's retsforskrifter på dette område, der også er inkorporeret i FN's konvention om barnets rettigheder. Anvendelsen af disse bestemmelser skal ses i forbindelse med tidligere misbrug i forbindelse med internationale adoptioner i Rumænien.

Med hensyn til de mere præcise juridiske aspekter skal det endnu en gang bemærkes, at der i øjeblikket ikke findes nogen fællesskabslovgivning inden for international adoption. Faktisk holdes adoptioner udtrykkeligt uden for anvendelsesområdet af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om gensidig anerkendelse af retsafgørelser om forældreansvar.

Det betyder dybest set, at den gældende fællesskabsret vedrørende beskyttelse af børn er gennemført i Rumænien og Bulgarien. FN's konvention om barnets rettigheder tages som et grundlag i både Rumænien og Bulgarien. FN's konvention om barnets rettigheder skelner ikke mellem EU's indre og ydre grænser.

  President. Dette spørgsmål er ikke det eneste til dette emne. Der er også spørgsmål 55 og 56. Hvis alle er indforstået hermed, kan vi behandle disse spørgsmål under ét. Men først vil jeg give ordet til spørgeren, hr. Medina Ortega, for yderligere spørgsmål.

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Fru formand, jeg synes, at det er et fremskridt, at lovgivningen i Bulgarien og Rumænien bliver tilpasset de europæiske regler, for når det drejer sig om adoptioner, er det vigtigste barnets tarv.

Men desværre ved vi, at der i disse lande som i andre lande findes børn, der ikke befinder sig i en ordentlig familiær situation, og vi har familier i EU, der ville være rede til at påtage sig forældrerollen med alle former for garantier.

Jeg ved godt, at der ikke findes europæisk lovgivning om spørgsmålet, men der er mulighed for, at EU optræder som mægler over for de bulgarske og rumænske myndigheder for at sikre, at de familier i EU, der er parat til at foretage disse handlinger, gør det på de bedst mulige betingelser, så vi, såfremt det er nødvendigt, gør det lettere for familierne i EU at adoptere.

Jeg vil gerne høre, om De mener, at der er nogen mulighed for, at Kommissionen kan tage nogle skridt på dette område.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Vi samarbejder med den rumænske regering på en meget konsekvent måde. Vi anerkender, at den har revideret lovgivningen, og at en ekspertgruppe på baggrund af denne lovgivning reviderer de verserende sager. Denne ekspertgruppe forventes at færdiggøre sit arbejde i løbet af indeværende måned.

Vi er i regelmæssig kontakt med de rumænske myndigheder om denne sag. Vi har den holdning, at så længe FN's konvention om barnets rettigheder og EU's lovgivning respekteres, er det op til den rumænske regering og de rumænske myndigheder at lede efter en løsning.

Hvad angår situationen i børnepasningssektoren, kan vi ud fra de meget detaljerede situationsrapporter forstå, at den er forbedret i marken - ikke mindst fordi EU har ydet en betydelig støtte til omstrukturering af børnepasningssektoren på omkring 160 millioner euro i de seneste 15 år.

Generelt set forventes screeningsprocessen af de ansøgninger om internationale adoptioner, der er registreret inden den nye lovgivnings ikrafttræden, færdiggjort inden månedens udgang. Vi forventer, at de rumænske myndigheder informerer alle ansøgere individuelt.

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. kommissær, De har allerede delvist besvaret mit spørgsmål, der drejer sig om problemet med indstillede adoptioner. På baggrund af Europa-Parlamentets udtrykkelige opfordringer i forskellige beslutninger er der nedsat en ekspertgruppe, som skal undersøge de indstillede adoptioner sag for sag. Jeg vil gerne spørge, om der foreligger oplysninger om ansøgningernes behandlingsfrist, og således om vi får informationer om resultaterne af det arbejde, som gruppen hidtil har udført.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Vi har regelmæssig kontakt med de rumænske myndigheder, og som svar til det ærede medlem vil jeg sige, at de rumænske myndigheder er på vej til at finde en løsning for de verserende adoptionsansøgninger, der blev indsendt inden den nye lovs ikrafttræden den 1. januar. 2005.

De rumænske myndigheder har nedsat en arbejdsgruppe, der skal færdiggøre sit arbejde den 31. marts, og Kommissionen er indstillet på at foretage en grundig opfølgning på sagen. Vi rapporterer til Rådet og Parlamentet om sagen i vores generelle tilsynsrapport, der som planlagt vedtages den 16. maj.

Hvad angår de andre elementer af Deres spørgsmål, så nyder de 82.000 børn, der i øjeblikket er under social beskyttelse, på plejehjem, under børneforsorg eller i familiepleje, godt af en børnebeskyttelsesstruktur i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder, og det gælder også for adgang til sundhedspleje og uddannelse.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 54 af Mairead McGuinness (H-0137/06)

Om: Rumæniens medlemskab af Den Europæiske Union

På baggrund af Kommissionens omfattende strategirapport om de fremskridt, Rumænien har gjort hen imod tiltrædelse af Den Europæiske Union i 2007, hvori den giver udtryk for sin bekymring over Rumæniens manglende fremskridt på visse områder inden for beskyttelse af børn og omsorg for handicappede og psykisk syge, bedes Kommissionen oplyse, hvor stor vægt den lægger på disse forhold under de igangværende forhandlinger med de rumænske myndigheder?

Desuden bedes Kommissionen oplyse, om der er gjort tilstrækkelige fremskridt og forsat vil blive gjort tilstrækkelige fremskridt til, at Rumænien kan blive medlem af Den Europæiske Union i 2007?

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg har delvist besvaret dette spørgsmål, så jeg vil kun komme ind på de punkter, der endnu ikke er besvaret.

For det første har vi ud over en generel evaluering af børns beskyttelse og situationen for de handicappede og det psykiske sundhedsplejesystem organiseret en ekspertgennemgang af den mentale sundhedstilstand for at vurdere situationen i marken. Ekspertgennemgangen skal munde ud i en ekspertudtalelse, som vi venter på. Vi har gennemført i alt 15 ekspertundersøgelser eller "peer reviews" i både Bulgarien og Rumænien af en række kritiske emner, og dette er et af de vigtige områder, hvor der gennemføres ekspertgennemgange af både Kommissionens tjenestemænd og medlemsstaternes ypperste eksperter på dette område.

Med hensyn til omsorg for handicappede, fokuseres der nu primært på at udvikle en omfattende strategi med henblik på at lukke og omstrukturere store institutioner gennem udvikling af alternative fællesskabsbaserede tjenester, støtte til familier og mindre boenheder. Vi stiller f.eks. op til 15 millioner euro til rådighed. Endvidere gennemføres der i øjeblikket en folkeoplysningskampagne i Rumænien med henblik på at udbrede kendskabet til handicappedes rettigheder.

Skønt reformen i denne sektor fortsat er i den indledende fase, vurderer Kommissionen, at landet nu er på rette spor i denne henseende.

Endelig skal man straks tage fat på det vedholdende problem med dårlig behandling af patienterne på psykiatriske hospitaler i Rumænien. Det blev fremhævet i vores generelle tilsynsrapport fra oktober, og vi skal tackle problemerne med betydelige mangler i leve- og plejevilkårene i nogle institutioner.

Vi har på det kraftigste rådet de rumænske myndigheder til at gøre den mentale sundhedstilstand til et prioriteret område og afsætte tilstrækkelige midler hertil. De rumænske myndigheder opfordres kraftigt til at udnytte den aktuelle Phare-bistand og udarbejde en strategi- og handlingsplan for reformbestræbelserne inden for systemet for behandling af sindslidende.

Selvfølgelig er nøglen gennemførelse. De praktiske foranstaltningers gennemførlighed skal demonstreres - f.eks. ved at tildele tilstrækkelige finansielle ressourcer. Det vil blive taget op under ekspertgennemgangen, og det vil indgå i statusrapporten i maj 2006.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. kommissær, kan de tage spørgsmålet om bursenge i Rumænien op? Når vi taler om problemområder, er det et reelt punkt, som De kan tage op. Det bekymrer os utroligt meget.

Med hensyn til ekspertgennemgangen, som jeg hilser velkommen, vil den så omfatte uanmeldte institutionsbesøg? Det finder jeg helt afgørende. Har De på kommissionsplan et skøn over, hvor længe det vil tage Rumænien at løse det, der er et enormt problem i landet? Er de overbevist om, at Rumænien, hvis det tiltræder næste år, vil fortsætte reformprocessen? Jeg tror, at der skal udøves pres, for at der sker fremskridt.

Når vi taler om børn, der forlades på fødeklinikker, og om internationale adoptioner, vil jeg gerne anmode om, at vi sætter barnet i centrum i stedet for at tage andre hensyn.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg er villig til at komme med mere detaljerede oplysninger om ekspertgennemgangen, hvis der er behov herfor. Normalt gennemføres der både planlagte og uanmeldte kontrolbesøg på forskellige institutioner inden for forskellige områder lige fra retsstatsprincipper - dvs. retssystemet og anklagernes kontorer - til børnepasning og sindslidende. Der gennemføres samme slags handlinger.

Hvor længe tager det på dette område? Det er et meget relativt begreb. Vi ønsker troværdige resultater, der viser, at Rumænien er på rette spor. Det bliver fokusområdet for ekspertgennemgangen.

De ramte det centrale punkt i hele sagen: Vi skal fokusere på børnepasningen i vores vurdering, og det forsøger vi at gøre, når vi gennemfører og præsenterer resultaterne af ekspertgennemgangen.

I denne forbindelse har vi også undersøgt formodningerne om brugen af bursenge i Rumænien. Jeg kan forsikre Dem om, at vi i Kommissionens 15 år lange opfølgning aldrig har set beviser på brugen af bursenge i Rumænien. Kommissionen vil følge op på spørgsmålet inden for rammerne af vores regelmæssige kontakt med forskellige ikke-statslige organisationer.

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Fru formand, jeg vil gerne sige tak til kommissæren og sige, at vi alle er enige i, at vi må hjælpe Rumænien med at forbedre børns vilkår og beskyttelse og ligeledes forbedre sundhedssystemet.

Jeg vil gerne spørge kommissæren, om Kommissionen inden for rammerne af tvillingeprojekterne kan anvende flere fællesskabsressourcer til at forbedre sundhedstilstanden, beskytte børnene og forbedre situationen inden for psykiatrien. Jeg vil også spørge, om Kommissionen kan samarbejde med WHO og de øvrige internationale organisationer på sundhedsområdet om at forbedre situationen i Rumænien.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Vi har partnerskabsstrukturer med Rumænien på en række områder vedrørende reformen af den offentlige forvaltning i Rumænien. Vi har erfaret, at partnerskaber i de central- og østeuropæiske lande - de såkaldte nye medlemsstater samt den kommende medlemsstat Rumænien - har været en af de mest effektive ordninger til udbredelse af viden.

Ja, vi agter også at overveje større brug af partnerskaber på dette område fremover. Det er en meget nyttig praksis, og det er muligt inden for rammerne af Phare-rammeprogrammet. Vi skal undersøge det mere grundigt for at se, hvilke praktiske foranstaltninger der kan træffes.

  John Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. kommissær, hvis De virkelig ikke har set beviser på brugen af bursenge i Rumænien, vil jeg henvise Dem til forsidehistorien i en nylig udgave af London Sunday Times og de veldokumenterede sager, der er offentliggjort af organisationen Mental Disability Advocacy Centre. Jeg håber, at De vil sige til Rumænien samt de øvrige lande, der benytter denne barbariske praksis, at det er upassende at benytte bursenge til børn, konfuse ældre eller sindslidende i ethvert civiliseret land og i særdeleshed i en EU-medlemsstat.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg har allerede svaret på baggrund af en meget grundig vurdering fra Kommissionen. Som sagt har vi aldrig set beviser på brugen af bursenge i Rumænien, men hvis De har konkrete beviser, er jeg villig til at undersøge dem, og jeg vil bede mine tjenestemænd om at se på sagen igen og om nødvendigt tage den op med Rumænien.

  Formanden. - Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.50 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Miroslav PAN OUZKÝ
Næstformand