Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg mener, at partnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater (MFS) om fiskeri i MFS bør indgås efter forslaget til Rådets forordning.
Det vestlige Stillehav er et af de bedste områder i verden til tunfiskeri, og videnskabelige undersøgelser viser, at fiskebestandenes aktuelle tilstand gør det forsvarligt, at også tredjelande får mulighed for at fiske.
I aftalen fastsættes modydelser til begge parter, idet der også skal gennemføres en bæredygtig fiskeripolitik i MFS.
Selv om jeg støtter denne partnerskabsaftale, vil jeg gerne henlede opmærksomheden på de meget høje afgifter pr. langlinefartøj, der udgør en omkostning, som visse redere ikke kan bære.
Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi er stærkt kritiske over for EU's destruktive fiskeriaftale med tredjelandene. Vi beklager dermed, at EU vælger at indgå fiskeriaftaler med nye lande.
Efterfølgende rapporter har belyst fiskeriaftalens negative konsekvenser for kystbefolkningen i de lande, der har indgået aftalerne. Aftalen fører til overudnyttelse af farvandene, hvilket rammer lokalbefolkningen. Såvel Kommissionen som et overvejende flertal af Europa-Parlamentet vælger dog konsekvent at ignorere kritikken. I henhold til en udtalelse fra Europa-Parlamentet kan den nuværende fiskeriaftale desuden få negative miljøkonsekvenser.
Samtidig med at EU ordinerer øgede bevillinger til bistand, anvendes borgernes skattemidler til at finansiere fiskeriaftaler, som hæmmer udviklingen. Dette er hverken en konsekvent eller troværdig politik.
Vi mener, at fiskeriaftalen skal afvikles for på sigt helt ophøre med at være gældende. De medlemslande i Unionen, hvis fartøjer fisker i tredjelandes farvande, burde stå for aftalens omkostninger. Disse medlemslande kan siden selv afgøre, om de for deres del vil finansiere denne udgift ved at opkræve afgifter hos de respektive fiskerfartøjer.
Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Reformen af den fælles fiskeripolitik gør det nødvendigt at ajourføre forordning (EF) nr. 3690/93 af 20. december 1993, da fartøjsoplysningerne skal bringes i overensstemmelse med de nye regler for bestandenes forvaltning og bevaring, så det grundlæggende princip om "forvaltning af fiskeriindsatsen" efterleves korrekt.
De stillede ændringsforslag om navnlig at indføre et EF-fiskerflåderegister og graduering af fartøjets fiskemetoder er vigtige elementer, der ikke fandtes i den oprindelige forordning.
Jeg støtter Kommissionens forslag og de ændringsforslag, som ordføreren stiller i sin betænkning.
Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi moderate har valgt at stemme for den aktuelle betænkning, men vi beklager det faktum, at beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder ikke løftes tilstrækkeligt op på EU-niveau, og mener, at domstolens jurisdiktion bør omfatte grundlæggende rettigheder også i spørgsmål, som drejer sig om indre sikkerhed.
Lena Ek (ALDE), skriftlig. - (SV) Takket være fru Hazans initiativbetænkning om evalueringen af den europæiske arrestordre kan vi yderligere styrke retssikkerheden for borgerne. I betænkningen peges på de forbedringer, som er blevet udført. Jeg vil dog understrege de problemer, som stadig hindrer retssikkerhedsgarantien, og som nævnes i betænkningen.
Det er meget vigtigt, at oversættelses-, tolke- og advokatbistand garanteres de mennesker, som arresteres med henvisning til den europæiske arrestordre. Det er hvert medlemslands ansvar at løse dette vigtige problem, som i dag medfører krænkelser af menneskerettighederne.
Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Denne betænkning er en åbenlys stræben efter et øget samarbejde på det strafferetlige område. Rådet henstilles til at forbyde medlemslandene at genindføre en systematisk kontrol af dobbelt strafbarhed samt at integrere den europæiske arrestordre i første søjle.
Betænkningen påviser store vanskeligheder ved implementeringen af arrestordren. Medlemslandene har tydeligt vist, at de vil bevare dele af det traditionelle udleveringssystem.
Nogle lande har afvist at gøre arrestordren gældende for egne borgere under henvisning til de grundlæggende rettigheder eller diskriminering. Andre har beholdt eller genindført kontrollen af dobbelt strafbarhed.
Junilisten mener, at dette er et tydeligt tegn på, at medlemslandene værner om deres suverænitet på det strafferetlige område. Strafforfølgning eller strafafsoning er nogle af de mest indgribende foranstaltninger, der kan træffes mod et menneske. Da må retssikkerheden gå forud for den forenkling og effektivitet, som det i betænkningen hævdes, at arrestordren vil medføre.
Junilisten tager afstand fra øget overstatslighed og mener, at dette er et nationalt spørgsmål. Vi har derfor valgt at stemme nej til betænkningen.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som vi påpegede i 2001, gik Kommissionen - med henvisning til bekæmpelsen af terrorisme - i sine forslag om at gøre centrale retlige forhold overnationale langt ud over det nødvendige samarbejde mellem staterne og gældende juridiske instrumenter som f.eks. udlevering, hvilket var ensbetydende med et formeligt angreb på staternes suverænitet og deres pligt til at værne om deres borgeres rettigheder.
Vi sagde dengang, at den europæiske arrestordre, der bl.a. skulle svække princippet om kontrol af dobbelt strafbarhed, ville blive en trojansk hest for yderligere overnationale tiltag.
Med denne betænkning bekræftes vores kritik. Her anses den retslige suverænitet for en hindring, hvilket også gælder det, der betegnes som politisk indblanding i udleveringsproceduren, også når det er for at overholde de grundlæggende rettigheder.
Det er signifikant, at den tyske forfatningsdomstol har annulleret gennemførelseslovgivningen for den europæiske arrestordre, og at flere medlemsstater som følge af denne afgørelse på ny anvender udleveringsinstrumenterne, hvilket ordføreren kritiserer i betænkningen, idet hun mener, at der bør gøres brug af "passerelle"-bestemmelsen i EU-traktatens artikel 42, så den europæiske arrestordre integreres i første søjle.
Marine Le Pen (NI), skriftlig. - (FR) Den europæiske arrestordre er i lighed med de europæiske indvandringspolitikker meget farlig og vil få store konsekvenser for alle. Den omfatter nemlig både alvorlige lovovertrædelser og mindre lovovertrædelser (terror, tyveri, hærværk, krænkelse af en embedsmand i møde, udtalelser, der anses for racistiske og fremmedfjendske...), og under alle omstændigheder er den enkeltes rettigheder mindre beskyttet end under den tidligere udvisningsprocedure, som gav den politiske magt ret til at foretage en udvisning eller nægte den. I dag er arrestordren blevet en ren domstolsprocedure, eftersom man har ophævet den administrative og politiske fase såvel som den kontrol, der blev udøvet af de administrative jurisdiktioner.
Denne arrestordre er blevet hastet igennem som reaktion på attentaterne den 11. september, og EU's stats- og regeringschefer er - for at pleje deres image i medierne snarere end for at gennemføre en beslutning truffet efter indsigtsfulde og ansvarlige overvejelser - ikke veget tilbage fra at ofre de personlige friheder og den enkeltes ret til et forsvar.
Den europæiske arrestordre, der oprindeligt blev udarbejdet af vores eurokrater som et redskab til at forsvare den enkeltes grundlæggende rettigheder, fremstår i dag, som det, den reelt er, nemlig et redskab til totalitær undertrykkelse, som kan være farligt for os alle.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, hvori man forsøger at evaluere den europæiske arrestordre, dens effektivitet og de problemer, den er stødt på siden vedtagelsen. Arrestordrens rolle med hensyn til at styrke det retlige samarbejde og den gensidige tillid er fantastisk innovativ og forbedrer medlemsstaternes evne til at bekæmpe organiseret kriminalitet og terrorisme.
Jeg er enig med henstillingen om, at Parlamentet i højere grad bør inddrages i evalueringen af arrestordren, og at de grundlæggende rettigheder i forbindelse med arrestordren skal sikres for at garantere, at EU-borgere fra forskellige medlemsstater ikke udsættes for nogen form for forskelsbehandling.
Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Den europæiske arrestordre er endnu et led i kæden af foranstaltninger, der skal fuldende det komplekse institutionelle skjold, som beskytter kapitalens magt inden for rammerne af EU's "område for sikkerhed og retfærdighed". Der gives mulighed for at udlevere medlemsstaternes statsborgere, man afskaffer i bund og grund princippet om dobbelt strafbarhed og muligheden for, at den politiske ledelse kan træffe afgørelse om udlevering af bestemte personer, hvorved man kuldkaster grundlæggende principper og garantier for beskyttelse af individets rettigheder, som var stadfæstet i den hidtidige udleveringsret. Den nationale suverænitet begrænses, idet den enkelte medlemsstats ret til at strafforfølge sine egne borgere drages i tvivl, samtidig med at grundlæggende forfatningshjemlede personlige rettigheder og garantier også berøres.
I betænkningen stilles krav om endnu mere reaktionære ændringer af den europæiske arrestordre, idet ophævelsen af dobbelt strafbarhed foreslås udvidet, alle muligheder for, at den politiske magt kan intervenere i udlevering af personer af nationalpolitiske årsager og hensyn, foreslås afskaffet, ligesom man afskaffer enhver form for retskontrol af arrestordrens forenelighed med de grundlæggende rettigheder.
"Terrorisme og organiseret kriminalitet" bruges endnu en gang af Europa-Parlamentet som det uomgængelige påskud for en mere solid grundfæstelse af endnu et middel til at begrænse rettigheder og friheder, der skal anvendes mod befolkningerne i deres kamp og alle, som kæmper mod og sætter spørgsmålstegn ved imperialismen og det udbyttende kapitalistiske system.
Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Entusiasmen omkring Hazan-betænkningen og den europæiske arrestordre, som i dag er blevet vedtaget i Europa-Parlamentet med stort flertal, er helt uforståelig. Det er især betænkeligt, at det udtrykkeligt anbefales, at den dommer, som fuldbyrder den europæiske arrestordre, "ikke skal pålægges systematisk at kontrollere overensstemmelsen med de grundlæggende rettigheder". Også på andre punkter handler det først og fremmest om at fjerne den domstolsmæssige kontrol. Med denne beslutning fortsætter man ad den forkerte vej i Europa, som er fjendtlig over for de grundlæggende rettigheder. Hvis man går frem efter princippet om gensidig anerkendelse af retlige og udenretlige afgørelser, og der ikke findes fælles standarder, kommer de grundlæggende rettigheder i EU til kort. På denne måde risikerer sigtede nemlig at komme i klemme mellem helt forskellige strafferetlige systemer i EU.
I betænkningen nævnes det overhovedet ikke, at enkeltstaternes fuldbyrdelser af den europæiske arrestordre, som i Tyskland, kan afvises af forfatningsdomstolene, fordi de ganske enkelt er i strid med de grundlæggende rettigheder. Tværtimod opfordres medlemsstaterne endda til "straks at træffe den nødvendige foranstaltninger for at fjerne forfatningsmæssige eller retlige hindringer for anvendelse af den europæiske arrestordre på deres statsborgere". Det er det samme som at opfordre de tyske lovgivere til at overtræde forfatningen for at kunne gennemføre den europæiske arrestordre.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Evalueringen af den europæiske arrestordre rummer det positive aspekt, at den drejer sig om en af de vigtigste retssamarbejdsmekanismer i EU i en tid, hvor dette samarbejde er på en gang stadig mere nødvendigt og vanskeligt.
Traditionelt har de nationale myndigheder ikke haft let ved at dele sikkerhedsmæssige oplysninger med hinanden eller samarbejde på det retslige område. Den europæiske arrestordre går således imod disse tendenser, fordi der fordres et samarbejde af fundamental betydning ud fra et sikkerhedssynspunkt - derved undgås det mest effektivt, at kriminelle udnytter den frie bevægelighed - og ud fra et ønske om større juridisk vished, der jo også er af fundamental betydning.
Når det er sagt, skal det beklages, at det stadig er nødvendigt at minde medlemsstaterne om, at de bør træffe "passende foranstaltninger til at fjerne enhver forfatningsmæssig eller retlig hindring for, at den europæiske arrestordre kan anvendes på deres statsborgere". På den anden side undlader vi ikke at nævne og glæde os over, at Portugal var en af de første medlemsstaterne til at gennemføre den givne rammeafgørelse.
Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg undlod at deltage i afstemningen om Grässle-betænkningen om ændring af finansforordningen. Jeg mener, at Parlamentet i stedet for at pålægge forvaltningen et større ansvar, hvilket ville have skabt en større fleksibilitet og klarere regler, skaber endnu mere komplekse bestemmelser og endnu mere bureaukrati. Det fremmer ikke EU's effektivitet og forbedrer ikke forvaltningen af Unionens midler.
Jeg kender ingen anden offentlig eller i særdeleshed privat instans, hvor 40 % af personalet er involveret i den finansielle forvaltning og kontrol. Unionen vil snart have flere kontrollører end kontrollerede.
Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) En finansforordning er en finansforfatning. Den er derfor vigtig. Man bør derfor reformere denne forordning, der blokerer EU's administrative maskineri, fordi den er termometeret eller det instrument, der registrerer EU's bureaukratiske metastaser.
Hvis det kræver tykke håndbøger at forstå denne forordning, hvis det har været nødvendigt at oprette et "hjælpekontor", som hver dag kommer tjenestemænd, der er faret vild i disse procedurer, til undsætning, hvis virksomheder, institutter, organisationer, landmænd og borgere ikke modtager alle de subsidier, de har ret til, eller ikke kan deltage i de udbud, de ønsker, er det ganske enkelt fordi, finansforordningen hviler på det grundlæggende filosofiske princip, der gennemsyrer hele den europæiske opbygning, nemlig røgslørsprincippet, som den italienske finansmand, Puviani i 1905 kaldte princippet om de finansielle illusioner, og som gik ud på at skjule sandheden, her om EU, bag komplicerede regler.
Tvangsprostitution i forbindelse med internationale sportsarrangementer (RC-B6-0160/2006)
Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter denne beslutning helt og fuldt og opfordrer fodboldforbundet og fodboldklubberne til at hjælpe med til at bringe menneskesmugling og tvangsprostitution til ophør og forhindre, at internationale sportsbegivenheder udløser en dramatisk stigning i denne skrækkelige handel.
De skal "Give tvangsprostitution det røde kort". De skal arbejde med klubberne for at informere og undervise offentligheden og især sportsfans og tilhængere i omfanget af problemet med tvangsprostitution og menneskesmugling.
Op til 800.000 kvinder er ofre for menneskesmugling hvert år, 100.000 af dem i EU. Dette er et af de alvorligste brud på menneskerettighederne i verden i dag. Organiserede kriminelle forbereder sig nu på at udnytte verdensmesterskaberne. Tusinder af fattige kvinder vil blive lokket til Tyskland med falske løfter om arbejde, kun for at blive tvunget ud i prostitution og et liv i elendighed.
Vi har behov for en indsats på europæisk plan, og det er ikke kun politiet og politikerne, der skal inddrages, men også fodboldforbundet, klubberne og tilhængerne selv. Jeg opfordrer alle fans, der skal til verdensmesterskaberne til at være opmærksomme på denne skandale og rapportere enhver mistanke om menneskesmugling.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om vi har stemt for denne beslutning om tvungen prostitution i forbindelse med de konkrete forhold i Tyskland og det nødvendige i at benytte verdensmesterskabet i fodbold til at fordømme handel med mennesker og prostitution, har vi altid ment, at det ikke er en korrekt term, da den forleder folk til at tro, at der findes frivillig prostitution.
Det giver sig selv, at der skal sættes ind mod tvungen prostitution og mod handel med mennesker, men det er vigtigt at huske, at al prostitution er tvungen, også når der ikke sker handel. Det skyldes fattigdom, social udstødelse, usikker beskæftigelse til dårlig løn og forbrugersamfundets psykologiske pres. Prostitution er derfor altid en krænkelse af menneskerettighederne, et angreb på kvindernes værdighed og sammenligneligt med slaveri. Det er uantageligt, at alting forsøges kommercialiseret, også kvindens krop.
Derfor kæmper vi for social integration og for alle kvinders ret til værdighed, og derfor fordømmer vi al form for handel med mennesker og kræver effektive foranstaltninger, der sikrer alle kvinder og alle mennesker et værdigt liv.
Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Sondringen mellem legal og tvunget prostitution er kunstig. Og det er hyklerisk at fordømme tvangsprostitution, fordi det stabiliserer og udvider den lovlige prostitution.
Hvad enten det er lovlig prostitution eller tvangsprostitution, er det, der sælges, menneskets krop i en handel, hvor alle markedsreglerne gælder. Den lovramme med sundhedsbestemmelser, som registrerede prostituerede skal overholde, er i virkeligheden en indirekte anerkendelse af prostitution som erhverv, hvorved man forvalter problemet. Således stillet over for dette hastigt voksende samfundsfænomen legaliseres prostitution som erhverv, dvs. det fjernes fra de sociale årsager, der skaber og holder prostitutionen i gang (arbejdsløshed, fattigdom, elendige levevilkår og mangel på sociale ydelser). Med andre ord tilsløres og frikendes råddenskaben i det udnyttende system, der frasiger sig ethvert ansvar og lægger problemet over i den personlige sfære.
Prostitution kan ikke betegnes som erhverv eller et frit valg, da det ikke er foreneligt med menneskets værdi og værdighed og er en ekstrem form for krænkelse af menneskerettighederne. Når prostitution betegnes et erhverv, kommer det på erhvervsorienteringslisten som et alternativ til den arbejdsløshed, der rammer unge kvinder på så grusom vis. Samtidig legitimerer det investeringer i virksomheder på prostitutionsmarkedet, styrker pornokulturen og fremmer prostitueringen af unge kvinder. Vi siger nej til alle former for prostitution.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg hilser denne beslutning velkommen, idet man forud for verdensmesterskaberne forsøger at bremse den massive stigning i efterspørgslen på seksuelle ydelser ved at beskytte kvinder, der er ofre for menneskehandel og organiseret kriminalitet.
I beslutningen understreger vi behovet for en integreret kampagne, der dækker hele Europa, og derfor opfordrer vi medlemsstaterne til at iværksætte og gøre reklame for "Rødt kort"-kampagnen i tæt samarbejde med ngo'er, politiet, de retshåndhævende myndigheder, kirker og sundhedstjenester.
I beslutningen forsøger vi at informere den brede offentlighed, men opfordrer også Den Internationale Olympiske Komité og idrætsforbundene, herunder FIFA, UEFA, og det tyske fodboldforbund m.fl. samt sportsfolk af begge køn til at støtte "Rødt kort"-kampagnen og udtrykke generel fordømmelse af menneskehandel og tvangsprostitution.
Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) I forbindelse med afstemningen om denne beslutning er jeg bekymret over, at navnlig FIFA's verdensmesterskab medfører en stor og uacceptabel stigning i handelen med kvinder. Ved løsningen af disse problemer og i almindelighed skal Kommissionen og andre sikre, at man prioriterer bekæmpelsen af de bander, der tvinger kvinder ind i disse situationer, i stedet for de "blødere løsninger", hvor man går efter ofte sårbare kvinder, der er tvunget til at være sexslaver.
Jonas Sjöstedt og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (SV) Vi støtter beslutningen, da vi mener, at det er vigtigt at fokusere på foranstaltninger for at mindske antallet af ofre for sexslavehandelen. Derimod er det vores opfattelse, at beslutningen burde omfatte alle former for prostitution. Ordet "tvangsprostitution" kan tolkes, som om det modsatte, nemlig "frivillig prostitution", findes. Vi mener, at alle former for prostitution er tvang, for ingen kvinde vælger frivilligt at prostituere sig. Hun bliver tvunget af forskellige årsager, f.eks. fattigdom og arbejdsløshed, men frem for alt findes der en klar forbindelse mellem valget at prostituere sig og tidligere fysiske, psykiske og/eller seksuelle overgreb.
Det Fjerde World Water Forum i Mexico City (16.-22. marts 2006) (RC-B6-0149/2006)
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om Det Fjerde World Water Forum i Mexico City (16.-22. marts 2006), fordi jeg mener, at vand i fremtiden bliver en vigtig forudsætning for sikring af borgernes velfærd og freden i verden. EU bør tage denne verdensomspændende udfordring op og medvirke til at sikre, at menneskene har adgang til den værdifulde naturressource, som vand er. Vi har et kollektivt ansvar for at behandle dette spørgsmål, som er forbundet med alle menneskers, dyrs og planters rettigheder. Samtidig overvejer jeg, om ikke tiden er inde til at undersøge, om Unionen ikke bør overveje at indføre en omfattende europæisk vandpolitik for at sikre en bæredygtig og vedvarende, kvalitativ og kvantitativ tilstrækkelig forsyning af EU's borgere, overalt i EU. Jeg mener, at Kommissionen bør fremskynde forelæggelsen for Parlamentet og Rådet af den rapport, der omhandles i artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/69/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.
Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Vand er noget, naturen giver os gratis, det tilhører alle, og alle mennesker bør have adgang til vand. Det kan ikke være en handelsvare, som kapitalen kan tjene på, da adgang til vand er en grundlæggende rettighed, der er tæt forbundet med sundhed, beskyttelse af miljøet, udvikling og livskvalitet.
Forvaltningen af vandressourcerne bør udelukkende varetages af det offentlige, så man sikrer en global forsyning med vand af god kvalitet til en rimelig pris.
Det Fjerde World Water Forum i Mexico afholdes i virkeligheden i Verdensbankens og dens klassepolitiks regi. Det handler således om privatisering af vandforsyningssystemerne, hvilket betyder, at de fattige befolkningsgrupper kommer til at mangle drikkevand, og kapitalen får mere profit.
EU fremmer den politiske liberalisering af tjenesteydelser inden for Lissabon-rammerne. Man er i EU nået til enighed med de andre imperialistiske centre i WTO-forhandlingerne om tjenesteydelser (GATS).
Profittens tankegang, der lader hånt om grundlæggende menneskelige behov, omfatter privatisering og ødelæggelse af skove og bjerge, som er vigtige vanddepoter.
KKE's medlemmer af Europa-Parlamentet udtrykker modstand mod Det Fjerde World Water Forum, fordi grundlæggende menneskelige behov tilsidesættes til fordel for profit. Vi opfordrer arbejderklassen og de nederste befolkningslag til at kæmpe for at sætte en stopper for udbytternes befolkningsfjendtlige, barbariske planer.
Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, i tider med stigende udbytte og overskud og stigende gager til lederne falder samtidig antallet af arbejdspladser. I hele Europa er fem gange på mange stillinger ramt af omstruktureringer som af konkurser. Alene i Østrig skønnes det, at man i de seneste år har tabt 15.000-20.000 arbejdspladser til de nye medlemsstater. Omstrukturering er det vidundermiddel, som dagens virksomheder i det mindste formelt kan bruge til at fremvise hurtige succeser. Inden for det offentlige område har man ikke mindst som følge af EU-krav omstruktureret markant mere end på det private område.
Efterhånden er man ved at indse, at omkostningsbesparelser ofte er blevet betalt med en høj pris, nemlig med tabt kvalitet, knowhow, kompetence, motivation af personalet, strategisk potentiale. Hvis man anvender omstrukturering som erstatning for en klar strategi, er der stor risiko for at fejle. Hidtil har EU sågar støttet denne tendens med privatiseringskrav og begunstigelse af støtteturisme. Det er på tide, at EU lever op til sit ansvar og afstår fra yderligere udvidelser, som jo er en medvirkende årsag til denne udvikling, og igen sørger for større social retfærdighed.
Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen om omstrukturering og beskæftigelse, for vi bør til stadighed vise borgerne, at EU er et middel til at løse de problemer, der opstår som følge af nutidens store økonomiske og sociale forandringer, og ikke en kilde hertil.
De alvorlige økonomiske og sociale spørgsmål i forbindelse med omstruktureringerne inden for især industrien kræver en stærk europæisk politik, der kan forlige de nødvendige forandringer og hensynet til EU's konkurrenceevne. Jeg tilslutter mig forslaget om oprettelse af en europæisk globaliseringstilpasningsfond. Det er i stadig højre grad blevet nødvendigt at forlige dels de uundgåelige industrielle omstruktureringer, som de økonomiske omvæltninger indebærer, dels beskyttelsen af ofrene herfor, nemlig de fyrede ansatte og de virksomheder, der afhænger af de omstrukturerede sektorer, især underleverandørerne. Endelig går jeg helt ind for tanken om, at EU skal gribe ind til fordel for de regioner, der har gennemgået omstruktureringer og følgelig skal omstilles til andre aktiviteter.
Jean Louis Cottigny (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for forslaget til beslutning om omstrukturering og beskæftigelse, hvori der fremsættes forslag om finansielle midler, øget inddragelse af arbejdsmarkedets parter, analyseredskaber og foregribelse af omstruktureringer.
Virksomhedsomstruktureringer kan have forskellige årsager og være både defensive og offensive, men de har altid de samme følger for lønmodtagerne, som er variablen i industrigruppernes strategiske justeringer.
Det er prisværdigt og påkrævet, at EU beskæftiger sig med dette problem med det formål at foregribe omstruktureringernes følger for lønmodtagerne, men EU har også pligt til at fastlægge en økonomisk politik og en industripolitik, der er dynamisk og beskæftigelsesfremmende og sikrer social og territorial samhørighed.
Jeg finder det derfor beklageligt, at EU selv fremmer konkurrence mellem medlemsstaterne ved at tillade social og skattemæssig dumping.
Brigitte Douay (PSE), skriftlig. - (FR) Industrielle omstruktureringer er et gammelt og vedvarende fænomen, der skyldes tekniske fremskridt og produktivitetsforbedringer. De er ofte uundgåelige, hvis man vil bevare konkurrencedygtigheden og følgelig beskæftigelsen på lang sigt. De har altid store sociale omkostninger, især i de traditionelle industriregioner, hvor arbejdskraften er lavt kvalificeret og har en begrænset mobilitet og følgelig vanskeligt ved at omstille sig. Det er derfor påkrævet at afbøde de sociale følger heraf.
Det er grunden til, at jeg med stor overbevisning har stemt for Cottigny-betæningen om omstrukturering og beskæftigelse. Jeg håber inderligt, at Rådet og Kommissionen overtager forslagene heri og omsætter dem i konkrete foranstaltninger. EU bør udstyre sig med konkrete redskaber, der gør det muligt i højre grad at foregribe omstruktureringerne, tilpasse reaktionen og give arbejdsmarkedets parter større indflydelse.
Den stigende opmærksomhed omkring SMV'erne, oprettelsen af en globaliseringstilpasningsfond, livslang læring osv. er alle tiltag, der burde vise borgerne, at EU tager deres bekymringer alvorligt og deler deres ønske om virkelig social samhørighed.
Lena Ek og Cecilia Malmström (ALDE), skriftlig. - (SV) I betænkningen om omstruktureringerne og beskæftigelsen indtager ordføreren hr. Cottigny samme kedelige holdning som i betænkningen om virksomhedsudflytning og regionaludvikling, som var under afstemning i går. I går stemte vi nej til denne økonomiske protektionisme, og vi gør det samme i dag. Igen er det vores faste overbevisning, at det hverken er staten eller EU, som skal fortælle virksomhederne, hvordan omstruktureringerne skal ske. Derimod skal vi naturligvis ikke stikke hovedet i busken og lade, som om omstruktureringer og virksomhedsudflytninger ikke påvirker menneskene og de sociale forudsætninger i et berørt område. Vi støtter efterspørgslen efter øget dialog mellem arbejdsmarkedets parter om disse spørgsmål, men de negative konsekvenser kan vi løse på anden måde end at forhindre den private sektor i at udvikle sig. Vi bør i stedet bruge vores energi på at forbedre forudsætningerne for, at flere varige arbejdspladser skabes i flere virksomheder.
Anne Ferreira (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for forslaget til beslutning om omstrukturering og beskæftigelse, hvori der fremsættes forslag om finansielle midler, øget inddragelse af arbejdsmarkedets parter, analyseredskaber og foregribelse af omstruktureringer.
Virksomhedsomstruktureringer kan have forskellige årsager og være både defensive og offensive, men de har altid de samme følger for lønmodtagerne, som er variablen i industrigruppernes strategiske justeringer.
Det er prisværdigt og påkrævet, at EU beskæftiger sig med dette problem med det formål at foregribe omstruktureringernes følger for lønmodtagerne, men EU har også pligt til at fastlægge en økonomisk politik og en industripolitik, der er dynamisk og beskæftigelsesfremmende og sikrer social og territorial samhørighed.
Jeg finder det derfor beklageligt, at EU selv fremmer konkurrence mellem medlemsstaterne ved at tillade social og skattemæssig dumping.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Jeg vil tilbringe denne eftermiddag i byen Le Syndicat i departementet Vosges, hvor jeg vil overvære en begivenhed, som er karakteristisk for følgerne af den politik, der vedtages i Bruxelles.
SEB-gruppen vil lukke en produktionsenhed, fordi den ikke har kunnet klare sig i konkurrencen med de lave kinesiske priser. Mere end 400 ansatte bliver sat på gaden, for ikke at tale om de underleverandører, der mister deres vigtigste kunde og også må afskedige ansatte. Det er helt område med lav beskæftigelse, der rammes. Og dog går det udmærket for SEB-gruppen. Gruppens overskud stiger. Den opretter filialer i udlandet, hvor den opkøber mærker... men den lukker fabrikker i Frankrig. Fordi den er klemt mellem de bureaukratiske og finansielle krav - som direkte eller indirekte kommer fra EU - og den uhindrede internationale konkurrence, som EU har forhandlet på plads, og ikke kan gøre andet. Det er ikke SEB, der fastsætter spillets regler, det er Bruxelles.
Nu forsøger man at afhjælpe de logiske følger af de europæiske konkurrencepolitikker (omstruktureringer, udflytninger osv.) ved at opstille en fortegnelse i Cottigny-betænkningen over bureaukratiske foranstaltninger, der ikke løser problemet, men tværtimod vil forværre det og fremskynde det. Det er hele konceptet, der skal ændres, herunder først og fremmest dyrkelsen af den uhindrede konkurrence suppleret af et utal af administrative og beskatningsmæssige bestemmelser. Det ville gavne beskæftigelsen.
Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) EU har længe vedtaget politiske foranstaltninger for at imødegå omstruktureringer i de forskellige sektorer. Betænkningen indeholder positive forslag til ændring af disse foranstaltninger, f.eks. at de midler, som udbetales fra fællesskabsfonde, skal kontrolleres mere effektivt, og at fondene ikke skal anvendes til virksomhedsudflytninger inden for EU.
Junilistens grundlæggende holdning er, at følgerne af virksomhedsudflytninger og omstruktureringer er nationale spørgsmål. Vi mener ikke, at EU skal træffe foranstaltninger, for at virksomheder skal tage ansvar. Denne type betydningsfulde spørgsmål skal afgøres i medlemslandene.
Europa-Parlamentet ønsker bl.a.:
- at fastsætte kriterier, for under hvilke vilkår omstruktureringerne skal gennemføres (for at redde arbejdspladser, forbedre konkurrencevilkårene og ikke udelukkende med henblik på økonomisk overskud osv.),
- at oprette en særlig væksttilpasningsfond,
- at Unionen skal have ansvar for omstruktureringernes "skjulte virkninger" såsom påvirkning af de ansattes helbred, psykiske problemer og øget dødelighed blandt de afskedigede,
- at de ansatte skal deltage i virksomheden, da de dermed bliver involverede i beslutninger, som gælder omstruktureringer,
- at have en holdning til den praksis, der består i at førtidspensionere ansatte som en konsekvens af omstruktureringerne.
Uanset politisk holdning til ovenstående spørgsmål er dette nationale spørgsmål. Vi har derfor valgt at stemme nej til betænkningen.
Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Den såkaldte Lissabon-strategi, der angiveligt skal sikre os en bedre fremtid, bliver en drønende fiasko, og det er ikke nogle få ekstra støttefonde, der kan redde ofrene for ødelæggelsen af den industrielle sektor i min region i Nord-Pas-de-Calais, hvor arbejdspladserne er blevet nedlagt uden grund. Og dette offer har end ikke gjort det muligt at eksportere økonomisk og social velstand til andre dele af verden.
Vi har hverken brug for godgørenhed eller endnu en styrende rapport, der foregiver at rette op på Kommissionens fejltagelser. Ødelæggelsen af beskæftigelsen i Frankrig og i det udvidede Europa vil fortsætte til trods for frembringelsen af tonsvis af rapporter, der kun er udtryk for vores magtesløshed og underkastelse i forhold til den vilde globaliserings regler og EU-tilhængernes ultraliberale tilgang. Europa lider også under en neomarxisme, der kræver større statslig interventionisme og vil føje det europæiske bureaukrati til vores nationale bureaukrati, der allerede er kendetegnet ved sine tunge og omstændelige administrative og skattemæssige bestemmelser.
De initiativrige kræfter i samfundet flygter og erstattes af en massiv indvandring, hvis negative bidrag er en ubærlig økonomisk og social vægt. Vi har brug for økonomisk nationalisme, genoprettelse af told- og afgiftsgrænserne, fællesskabspræference i Europa og beskyttelse og national præference i Frankrig.
Thomas Mann, (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg har stemt for Cottigny-betænkningen, efter at der blev opnået tilstrækkeligt flertal for PPE-ændringsforslag, som indeholder de ændringsforslag, jeg havde stillet i Beskæftigelsesudvalget. Man må se nuanceret på omstrukturering af virksomheder.
På den ene side flyttes virksomheder til det billigere udland, og det medfører, at forskellige virksomhedskulturer støder sammen. De meget omtalte synergieffekter går tabt, og de ansatte, også på direktionsgangene, kommer til kort. På den anden side er omstruktureringer nødvendige, når der skal reageres på nye markeder, kundenærhed og bedre konkurrenceevne.
For at de ansatte i EU kan være bedre forberedt på den nødvendige mobilitet, har de brug for tilstrækkelig støtte til videreuddannelse og omskoling samt integration i programmer for livslang læring. Det skal især være de små og mellemstore virksomheder, der drager nytte af omstruktureringsstøtten, som skal være i overensstemmelse med Lissabon-målene. Det skal gøres lettere at spore midler med henblik på at bedømme, om støtten anvendes retmæssigt, så penge, der er hævet med urette, kan kræves tilbagebetalt.
Da de nuværende strukturfonde ikke slår til, hilser jeg den planlagte specialfond velkommen på 500 millioner euro årligt til omskoling og en ny start i erhvervslivet, som et tegn på vores solidaritet. Det er imidlertid nødvendigt at diskutere kriterierne for den, da den kun er beregnet til flytninger til ikke-EU-lande og afskedigelser af mindst 1.000 medarbejdere pr. virksomhed. Forvaltningen af den må ikke føre til nyt bureaukrati i EU-Kommissionen og hos de nationale myndigheder.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over betænkningen, der er udarbejdet som reaktion på Kommissionens meddelelse om omstrukturering og beskæftigelse. I betænkningen erkender man, at omstrukturering ikke nødvendigvis er synonymt med social tilbagegang, under forudsætning af disse foranstaltninger foregribes og forvaltes korrekt i et godt samarbejde mellem de involverede virksomheder og fagforeninger plus en hensigtsmæssig uddannelsespolitik for arbejdstagerne.
Den indeholder opfordringer til at støtte SMV'erne, og det foreslås, at finansieringsprogrammerne for 2007-2013, som drøftes i øjeblikket, i højere grad skal være beregnet på at foregribe og forvalte omstruktureringen. For at forhindre "tilskuds-turisme" argumenterer man i betænkningen for, at virksomheder, der modtager støtte i form af EU-midler, ikke kan modtage yderligere støtte fra Fællesskabet i en givet periode, hvis de flytter alle deres aktiviteter eller en del af disse inden for EU.
Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Cottigny-betænkningen om omstrukturering og beskæftigelse. Jeg stemte for punkt 9, anden del, om indbetalinger til væksttilpasnings- og reservefonden fra virksomheder, eftersom der er tale om et frivillige indbetalinger.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Globaliseringen er ikke kun en proces, der bringer sammen, forkorter afstande og gør verden større, det er også en proces, der sætter farten op. I dag er alting bevægelse, i dag går alting hurtigere. Det er derfor forståeligt, at nogle mennesker er ængstelige ved den moderne verdens rasende hastighed. Når en periode er ved at være forbi, og når velkendte forhold forsvinder, er der altid krisetid. Det er næppe sandsynligt, at disse processers ofre skal se "kreativ ødelæggelse" som noget godt. Det er imidlertid lige så reelt som ødelæggelsen selv.
Det siger jeg, netop fordi hr. Cottignys betænkning om omstruktureringer og beskæftigelse svigter ved at være i så ringe samklang med realiteterne. De sociale strukturer, ikke mindst den offentlige sektor, må forberedes på de omvæltninger, som denne tid med økonomisk revolution vil medføre, for vi må ikke vende ryggen til dem, der udelukkes fra fremskridtet. Jeg finder det dog ikke ønskeligt at vende processen om. Vi skal tværtimod have som mål at forsøge at drage størst mulig fordel af denne revolution for vores økonomier og borgerne, og det er dét projekt, som vores bestræbelser bør koncentrere sig om.
Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Betænkningen er overvejende god og belyser mange af problemerne med en kortsigtet spekulationsøkonomi. Jeg stemmer derfor for den. Betænkningen indeholder dog en positiv omtale af den fond, Kommissionen vil oprette. Fonden ville medføre direkte udbetalinger til enkeltpersoner og blive begyndelsen til EU's overtagelse af socialpolitikken, hvilket vil være en ulykkelig udvikling.
Hvis fonden indføres, er det dog godt, at der er private midler med, og at de finansierer en rimelig del. Jeg stemmer mod nye EU-direktiver om arbejdsret ved omstruktureringer, da det vil underminere den svenske model med kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.
Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg stemte for Edit Bauers betænkning om social sikring og social integration. Jeg har et spørgsmål til Det Europæiske Råd, dvs. til de 25 regeringschefer, og jeg håber, at de svarer på det: Som det er nu, modtager pensionisterne hele tiden en lavere pension, der i stadig større grad er utilstrækkelig at leve og overleve for. Hvorfor forholder det sig sådan?
De reformer, som de 25 regeringschefer i øjeblikket gennemfører, tager sigte på at give pensionisterne en stadig lavere pension. Alene i Italien vil de unge i 2050 modtage en pension, der kun svarer til en tredjedel af deres seneste løn.
Jeg vil sende denne dvd-optagelse af min tale til de 27 regeringschefer i håbet om, at de klart fortæller, hvad de har i sinde. Måske at afskaffe den kategori, der hedder pensionister, eller også at lade dem overleve, der har arbejdet, og som på grund af deres alder ikke kan arbejde længere?
Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningen indeholder en lang række opfordringer til medlemslandene om, hvordan de skal agere for at komme den relative fattigdom i de respektive medlemslande til livs. Der er naturligvis gode grunde til, at medlemslandene skal samarbejde om denne type spørgsmål, f.eks. ved frivillig deling af erfaringer og bedste praksis.
Social integration og fattigdom er dog spørgsmål, som skal behandles nationalt eller gennem frivilligt samarbejde mellem medlemslandenes regeringer. Det er svært at se, hvilken merværdi eller hvilken specifik kompetence Europa-Parlamentet bidrager med ved at fremture med meninger om dette og lignende spørgsmål.
Betænkningen indeholder forslag om, at:
- medlemsstaterne skal øge mulighederne for livslang uddannelse (punkt 11),
- medlemsstaterne skal give adgang til børnepasning af god kvalitet til lave omkostninger (punkt 24),
- pensionssystemet i medlemslandene skal reformeres og garantere den størst mulige sociale retfærdighed (punkt 44),
- reformer af de offentlige pensionssystemer i medlemslandene ikke skal føre til, at den samlede beskatning af arbejde øges (punkt 45).
Junilisten anbefaler, at betydningsfulde spørgsmål som ovenstående skal afgøres ved en bred national debat. Medlemslandene skal derefter selvstændigt eller i frivilligt samarbejde med relevante aktører på vanlig demokratisk vis træffe beslutning om lempeligere lovgivning og relevante foranstaltninger. Vi har dermed stemt nej til betænkningen.
Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Kommissionens rapport om social sikring og social integration viser, at medlemsstaterne optrapper bestræbelserne på at bekæmpe fattigdom og sikre, at pensionsordningerne fortsat er i stand til at garantere pensionisterne en tilstrækkelig indkomst. Det fremhæves dog også, at over 68 millioner mennesker, 15 % af EU's befolkning, levede på fattigdomsgrænsen i 2002.
Trods store strukturforbedringer på EU's arbejdsmarkeder er niveauet for beskæftigelse og deltagelse fortsat utilstrækkeligt. Arbejdsløsheden er stadig høj i en række medlemsstater, specielt blandt unge, ældre arbejdstagere og kvinder. Det konstateres også, at udstødelsen fra arbejdsmarkedet har en lokal og regional dimension.
Jeg støtter helhjertet Edit Bauers betænkning, hvori der udtrykkes støtte til Kommissionens foranstaltninger for at hjælpe medlemsstaterne med at anerkende de problemer, som ugunstigt stillede personer har, og støtte deres integrering, stimulere beskæftigelsen, erhvervsuddannelserne og karrieremulighederne, skabe bedre muligheder for at forene arbejds- og familieliv, sikre lige ret til sundhedspleje og en anstændig bolig samt sikre de sociale sikringsordningers bæredygtighed.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, hvor man fokuserer på en række centrale poliske prioriteringer, herunder: øget deltagelse på arbejdsmarkedet; modernisering af de sociale sikringssystemer; afhjælpe ulemperne inden for almen og faglig uddannelse; afskaffe fattigdom hos børn; sikre en rimelig boligstandard; forbedre boligstandarden og løse problemet med manglende sociale boliger til sårbare grupper; forbedre adgangen til kvalitetstjenester som sundhedstjenester og langtidspleje, sociale tjenester og transport; samt løse problemer med forskelsbehandling og styrke integrationen af etniske minoriteter og indvandrere.
Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har ved den endelige afstemning valgt at stemme for retningslinjerne for 2007-budgetproceduren, selv om vi på to punkter har alvorlige indvendinger.
Vi er imod, at der udvikles en særlig vedtægt for medlemmernes assistenter. Assistenterne risikerer dermed at leve under helt andre vilkår end borgerne i de valgkredse, som de skal arbejde sammen med. Der er også en betydelig risiko for, at jobbet som assistent bliver en bestemt livslang erhvervskarriere.
Vi modsætter os også oprettelsen af et center af Europahuse i Bruxelles til udbredelse af informationspolitik om EU.
Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg støtter hr. Grechs betænkning, der langt fra er politisk harmløs.
Således vil man f.eks. i relation til informationspolitikken, for så vidt man anvender det generelle princip, der henvises til i punkt 17, 28 og 62 (reducering af aktiviteter, der ikke yder nogen merværdi), efter min opfattelse skulle gennemføre betydelige ændringer! Vi modtager til stadighed informationsbrochurer udfærdiget af såkaldte specialister. Jeg er overbevist om, at vi i meget højere grad vil vinde borgernes tillid, hvis vi informerer dem via de medier, der sædvanligvis møder dem, der hvor de er, i stedet for at udarbejde dyre brochurer, som de ikke læser eller ikke forstår.
Et andet område, hvor disse principper burde finde anvendelse, er området "hjælpeansatte under mødeperioderne". På det personalepolitiske området mener ordføreren, at vi bør ansætte personale på lang sigt i stedet for at anvende kontraktansatte. Hvis man som jeg støtter dette princip, hvilken ansættelsesform vil man så foreslå ved årets udgang for de 300 hjælpeansatte under mødeperioderne, hvis kontrakt ikke kan forlænges i den nuværende form, fordi retsgrundlaget herfor i artikel 78 i ordningen for øvrige ansatte er fjernet?
Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte imod Grech-betænkningen, fordi jeg ikke kan gå ind for at sætte spørgsmålstegn ved beslutningen om, at Europa-Parlamentet har sit hovedsæde i Strasbourg, og arbejdssted i Luxembourg.
Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemmer for Grech-betænkningen. Jeg stemte for begge dele af artikel 47, fordi jeg mener, at der skal være en statut for medlemmernes assistenter i 2009.
Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi hilser indførelsen af mere miljøvenlige fiskerimetoder velkommen. Vi er dog kritiske over for forslaget om, at EU skal indføre et understøttelses- og erstatningssystem til de erhvervsfiskere, som rammes negativt af indførelsen af mere miljøvenlige fiskerimetoder. I betænkningen nævnes intet erstatningsbeløb, eller fra hvilken budgetpost denne kompensation skal komme.
Vi støtter, at fiskerne og de organisationer, som repræsenterer dem, skal deltage i udformningen af foranstaltninger til beskyttelse af det maritime miljø og for genoprettelse af fiskebestanden (ændringsforslag 1). Vi er derimod negativt stemt til forslaget om fællesskabsfinansiering af de foreslåede kompensationsforanstaltninger til fiskerne (ændringsforslag 2).
Vi er kritiske over for yderligere budgetudgifter i EU og har valgt at stemme nej til betænkningen som helhed.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I fortsættelse af gårsdagens debat er det positivt at konstatere, at fiskerikommissær Borg støtter vores ændringsforslag, hvor decentralisering og medbestemmelse opstilles som to grundlæggende principper for at sikre, at fiskerne og deres repræsentative sammenslutninger deltager i definitionen af foranstaltningerne, og at de bliver effektive, da det jo, som vi har fremhævet, er fiskerne, der har et førstehåndskendskab til bestandenes tilstand og har størst interesse i deres bevarelse.
Vi bemærker også hans velvilje over for vores ændringsforslag, hvor Kommissionen opfordres til at foreslå socioøkonomiske kompensationsforanstaltninger med garanti for fællesskabsfinansiering af planerne for genoprettelse af bestandene.
Europa-Parlamentet har helt uforståeligt forkastet disse forslag, hvilket vi beklager.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Et bæredygtigt fiskeri baseret på den videnskabelige og teknologiske forsknings nyeste fremskridt er afgørende for at nå et af EU's hovedmål, som er at sikre, at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde.
Kommissionens meddelelse synes et skridt i den rigtige retning, især fordi det spiller en vigtig rolle for fremme af en økologisk bæredygtig fiskeriforvaltning.
Jeg vil gerne fremhæve betydningen af disse foranstaltninger for fiskerne, eftersom det er i deres interesse at gøre en økonomisk aktivitet miljøvenlig, fordi det garanterer dem sunde fiskebestande. Disse nye foranstaltninger kan medføre vigtige socioøkonomiske konsekvenser på kort sigt, og de berørte parter må derfor inddrages i de planlagte reformer og overveje kompensationsformer for de fiskere, der på kort eller mellemlang sigt rammes negativt af et miljøvenligt fiskeri.
På baggrund af de nævnte aspekter mener jeg, at meddelelsens indhold er et relevant og vigtigt bidrag til opbygning af en positiv langsigtet fremtid for både de mennesker, der lever af fiskeriet, og for beskyttelsen af det naturlige miljø.
Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg har selvsagt stemt for denne betænkning, der tilskynder til anvendelsen af mere miljøvenlige fangstmetoder.
Vores væsentligste mål er at opnå en mindskelse af fiskeriaktiviteten, så bestandene kan genopbygges. Det er et kontroversielt emne, det ved vi alle, men det er vigtigt, at vi handler hurtigt. 46 % af de 28.000 fiskearter, der er registreret verden over, er truede. Derudover understreger FN's program til evaluering af økosystemerne, at 25 % af de kommercielle arter er genstand for overfiskning.
Vi bør selvfølgelig tage hensyn til de sociale og økonomiske konsekvenser og ikke straffe fiskerisektoren, som allerede er underlagt alt for mange restriktioner. En mindskelse af fiskeriaktiviteten kan imødeses, hvis den ledsages af forskellige former for kompensation. Men andre foranstaltninger kan også give store resultater, herunder øget bekæmpelse af forureningen fra skibe eller fremme af bæredygtige fangstmetoder.
Hovedmålsætningen er at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, og det er det, jeg har lagt til grund for min udtalelse om Kommissionens meddelelse om en fællesskabstilgang til miljømærkeordninger for fiskerivarer.
Forberedelse af Det Europæiske Råds møde/Lissabon-strategien (RC - B6-0161/2006)
Brian Crowley (UEN), skriftlig. - (EN) Jeg støtter målsætningen om at modernisere den europæiske økonomi gennem Lissabon-partnerskabet for vækst og beskæftigelse. Jeg accepterer, at denne strategi også skal ses i en bredere sammenhæng med bæredygtige udviklingskrav - at vi skal opfylde vores nuværende behov uden at ødelægge de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov. Europa har utvivlsomt ressourcerne til at sikre vores høje levestandard, men vi er nødt til at handle for at frigive dem.
Jeg vil gerne have det ført til protokols, at selv om jeg støtter den overordnede målsætning i Parlamentets beslutning om forårstopmødet i 2006, støtter jeg ikke ændringsforslagene, hvori det hedder, at atomkraft udgør et bæredygtig alternativ til Europas nuværende energiafhængighed. Irland støtter på ingen måde brugen af atomkraft.
Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. - (PT) Der er gået næsten et år siden den genoplivning af Lissabon-strategien, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds forårsmøde i marts sidste år.
Kommissionen siger i sin årlige fremskridtsrapport om Lissabon-strategien fra den 25. januar, der lægger op til Det Europæiske Råds forårsmøde, at det nu trods de betydelige fremskridt, der er sket, må prioriteres at skabe resultater, og at tiden er kommet til at sætte skub i reformerne.
Kommissionen udpeger således fire prioriterede områder, hvor EU's stats- og regeringschefer bør forpligte sig til på europæisk og nationalt plan at træffe specifikke supplerende foranstaltninger. De skal foretage yderligere investering i forskning, uddannelse og innovation, frigøre forretningspotentiale særligt hos SMV'erne, besvare de udfordringer, som globaliseringen og befolkningens aldring stiller, og igangsætte en effektiv og sammenhængende energipolitik.
Europa-Parlamentets beslutningsforslag indeholder en række betragtninger og forslag vedrørende disse fire prioriterede områder, som jeg støtter, og jeg har derfor stemt for.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om jeg beklager, at vores forslag til beslutning blev forkastet, er det værd at bemærke, at omkring 100 medlemmer enten stemte for (79) eller hverken stemte for eller imod (20), hvilket er mere end det dobbelte af vores gruppes medlemmer og også mere end Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre og Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance tilsammen. Det er også bemærkelsesværdigt, at endnu flere medlemmer ikke ville stemme for den fælles beslutning, som flertallet dog vedtog.
Erfaringerne har vist, at den åbne koordinationsmetode, som Lissabon-strategien lægger op til, ikke har mindsket fattigdommen. Med udgangspunkt i Lissabon-strategien er det liberaliseringer og privatiseringer af den offentlige sektor og af offentlige tjenesteydelser, der er blevet gennemført.
Eftersom fattigdom er en krænkelse af de grundlæggende rettigheder, må der rettes større opmærksomhed mod dens årsager og træffes de nødvendige foranstaltninger for at skabe større social samhørighed på alle planer.
Derfor går vi ind for at erstatte stabilitetspagten med en ægte udviklings- og fremskridtspagt og Lissabon-strategien med en ægte strategi for økonomisk og social samhørighed, hvilket betyder, at forslaget om et direktiv om oprettelse af et indre marked for tjenesteydelser må tages af bordet.
Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for denne beslutning sammen med mine kolleger i Den Socialdemokratiske Gruppe og Labour-delegationen, men jeg må alligevel påpege en udeladelse i afsnittet om energipolitik, nemlig tidevandsenergi.
Den globale opvarmning tvinger os bort fra konventionelle energikilder, mens problemer med sikkerheden truer brugen af atomkraft. Denne kløft kan kun med stor vanskelighed udfyldes med vedvarende energikilder, enten sol- eller vindenergi eller biobrændsel. Den eneste mulighed, som man forsømmer, er tidevandsenergi. Franskmændene byggede et kraftværk i La Ranche-flodmundingen; i Det Forenede Kongerige er både Mersey i mindre målestok og Severn i større målestok egnede placeringer. Et projekt i Severn alene kunne opfylde næsten 10 % af Storbritanniens energibehov. Hvorfor forsømmer vi de "store" vedvarende energikilder og dækker i stedet vores bakker med vindmøller og vores tage med solpaneler?
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Den stiløvelse, Parlamentet giver sig af med i denne form for beslutninger om det kommende møde i Det Europæiske Råd, går ud på at opstille en mangelliste til regeringerne og Kommissionen. Fælles for disse beslutninger er, at de aldrig omhandler EU's ansvar for de vanskeligheder, de forskellige lande befinder sig i, og altid indeholder krav om øget intervention fra Bruxelles' side i medlemsstaternes politik. Men løsningen kan ikke komme fra Bruxelles, fordi EU netop er kilden til størstedelen af de omhandlede problemer.
Vi er f.eks. i dag nået til et punkt, hvor de forstyrrelser, der skyldes den liberalisering af det indre marked for energi, som Bruxelles har ønsket i den hellige konkurrences navn, foranlediger Europa-Parlamentets medlemmer til at kræve en fælles energipolitik, dvs. en ensartet politik, selv om dette interventionsområde ikke er nævnt i traktaterne, og ikke gør det af den gode grund, at regeringerne er imod det, fordi de ved, hvor stor strategisk betydning denne sektor har, og hvor forskellige interesser, de har på dette område.
Det generelle indtryk er, at EU i sin nuværende form er et mål i sig selv og er selvforsynende med de negative konsekvenser af sine egne fejl. Vi bør bryde denne onde cirkel.
Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Europa-Parlamentet går i beslutningsforslaget ind på områder, som det påligger medlemsstaternes parlamenter at lovgive om for at nå de aftalte mål i Europa om øget vækst og beskæftigelse. Grundlaget for Lissabon-strategien er, at medlemslandene gennemfører det, som man er blevet enig om.
Lissabon-strategien må ikke blive et argument for konstant at kræve øgede ressourcer til EU's budget. Junilisten mener, at Lissabon-strategien i stedet skal være en del af de respektive medlemslandes budget. Af beslutningsforslagets punkt 3 fremgår det, at EU's budget skal øges, for at målene i Lissabon-strategien kan opnås. Af den grund vælger vi at stemme nej til beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget indeholder mange positive forslag, men har altså det udgangspunkt, at EU skal have et finansielt overslag, som vi ikke kan støtte. Ansvaret for gennemførelse af Lissabon-strategien ligger hos medlemslandene, og derfor er det vigtigt, at deres medlemsafgift til EU ikke øges, men at de har plads til selv at lovgive om det, som er nødvendigt i Lissabon-strategien.
Vi har derfor stemt nej til det beslutningsforslag, som PPE-DE-Gruppen, PSE-Gruppen og ALDE-Gruppen har fremlagt.
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det møde, der skal finde sted den 16. og 17. marts - forud for Det Europæiske Råd, hvad der ikke er tilfældigt - kan passende benævnes "de store arbejdsgiveres generalforsamling". Der bliver deltagelse af den østrigske kansler og nuværende rådsformand, kommissionsformanden og kommissærerne med ansvar for erhverv og industri, miljø, konkurrence, forskning, it og medier samt regeringsrepræsentanter med ansvar for de såkaldte nationale reformprogrammer.
De store arbejdsgivere vil gerne fremlægge deres opgavekatalog, hvori de gentager deres krav om, at der skal gennemføres såkaldte strukturreformer, en omskrivning for borgerlig politik, hvis virkelige mening arbejdstagerne kender på deres krop. Det drejer sig om usikker beskæftigelse og udhuling af reallønnen, længere arbejdstid og senere tilbagetrækning, forringet offentlig service, der på sigt skal liberaliseres og privatiseres, først energi og kommunikation, men senere også socialsikring, sundhed, uddannelse og forskning, med udbytning, arbejdsløshed og fattigdom til følge.
Det er den dagsorden, som Parlamentets flertal tilslutter sig med denne beslutning, som vi har stemt imod.
Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg selv og mine kolleger fra det britiske Konservative parti støtter fuldt ud alle foranstaltninger i Lissabon-strategien, som virkelig styrker de europæiske økonomiers konkurrenceevne. Dette kræver konkrete økonomiske reformer, der skaber større vækst, fleksible arbejdsmarkeder og øget beskæftigelse over hele EU.
Selv om vi fuldt ud støtter bestræbelserne fra Kommissionens formand og nogle af medlemsstaterne på at mindske byrderne på virksomhederne og hindringer for jobskabelsen, er vi bekymrede for, at nogle af de foranstaltninger, der skitseres i beslutningen, kan føre til øgede omkostninger for erhvervslivet og fjerne fokus fra det altoverskyggende mål om at gøre Europa mere konkurrencedygtigt på det globale marked og dermed virkelig nedbringe arbejdsløsheden.
Vi kan ikke støtte de forslag i beslutningen, der vil føre til finansielle overslag, der er højere end det, man aftalte i Det Europæiske Råd december 2005.
Af disse og andre grunde har vi besluttet hverken at stemme for eller imod beslutningsforslaget.
Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Det fælles beslutningsforslag om Lissabon-strategien, som Gruppen for Det Europæiske Folkeparti, Den Socialdemokratiske Gruppe og Den Liberale Gruppe i Europa-Parlamentet har udarbejdet og fremsat, tager sigte på at fremskynde de kapitalistiske omstruktureringer endnu mere gennem udarbejdelsen af nationale programmer. EU-kapitalen intensiverer sit angreb, der omfatter alle grundlæggende led i kæden, ved at lade kapitalen invadere og kommercialisere områder som sundhed, uddannelse og energi og opløse arbejdsrelationer og afskaffe alt, hvad arbejderklassen har opnået, med det nye angreb på dens forsikrings- og pensionsrettigheder.
Grundlaget for Lissabon-strategien er også Maastricht-traktaten og de fire principper om fri bevægelighed (for kapitalen, varer, arbejdstagere og tjenesteydelser), som i Grækenland blev vedtaget af alliancen Nyt Demokrati, PASOK og SYN.
KKE har for længe siden advaret arbejderklassen og befolkningen om målene i Lissabon-strategien. Vi opfordrer arbejderklassen til at intensivere sin kamp mod kapitalens barbariske angreb, til at gøre det til en antimonopolistisk og antiimperialistsisk kamp og opbygge sin alliance for folkets magt og velstand.
Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Det er en skandale, at der netop i det 20. år efter ulykken i Tjernobyl er to tredjedele af medlemmerne i Europa-Parlamentet, som med beslutningen om Lissabon-strategien også har stemt for den fortsatte anvendelse af atomenergi. Atomkraft er fortsat en risikoteknologi med uoverskuelige konsekvenser.
I hele atomkraftspiralen overtrædes grundlæggende rettigheder, og livsbetingelserne for kommende generationer forringes uigenkaldeligt. Uranudvinding er forbundet med massiv rovdrift på naturen og radioaktiv belastning af grundvandet. Med uranberigelse kan der produceres materiale, som kan anvendes til atomvåben. Det er ikke reelt muligt at foretage en absolut adskillelse af den "civile" og den militære anvendelse af atomenergi. Selv normal drift af atomreaktorer er ensbetydende med en permanent risiko (lav stråling, risiko for forurening af floder, som anvendes til køling af atomreaktorer osv.).
Med oparbejdningsanlæggene sker der en radioaktiv belastning af store land- og havområder. Spørgsmålet om bortskaffelse og endelige lagring af det nye højradioaktive atomaffald, der opstår hver dag, og som vil afgive radioaktiv stråling i mindst 10.000 år endnu, er endnu uløst. I EU's syvende forskningsrammeprogram for perioden 2007-2011 er der afsat 3,1 milliarder euro til atomforskning, hvilket svarer til en fordobling i forhold til det foregående forskningsrammeprogram. I stedet for at investere i atomteknologi bør EU udvikle de vedvarende energiformer yderligere. Energiforsyningssikkerheden kan på lang sigt kun sikres med decentral forsyning fra vedvarende energikilder.
Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Europa-Parlamentets forslag til beslutning om bidraget til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 vedrørende Lissabon-strategien, fordi jeg er støtter de fleste af dets betragtninger og forslag. Det gælder særlig dem, der sigter på en stærk, konkurrencedygtig og innovativ europæisk økonomi, hvor Europas økonomiske reform forudsætter fuld gennemførelse af det indre marked, åbning af verdenshandelen, investering i forskning og uddannelse samt solidaritet mellem stater og generationer.
Der er dog nogle punkter, som jeg gerne vil tydeliggøre.
Jeg mener, at det er såre beklageligt, at vi nu et år efter Det Europæiske Råds forårsmøde 2005 på mange felter stort set ikke har bevæget os det mindste skridt fremad. Det gælder særlig fri udveksling af tjenesteydelser, fri etableringsret for de nye medlemsstaters borgere, uddybning af det indre marked og reform af de budgetmæssige prioriteter. Disse forhold betyder ikke, at jeg er uenig i beslutningen - tværtimod - men fremhæver min beklagelse over, at der ikke udvises tilstrækkelig engagement med at reformere EU.