Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B6-0150/2006

Forhandlinger :

PV 15/03/2006 - 13
CRE 15/03/2006 - 13

Afstemninger :

PV 16/03/2006 - 9.5
CRE 16/03/2006 - 9.5

Vedtagne tekster :


Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 15. marts 2006 - Strasbourg EUT-udgave

13. samling i FN's Menneskerettighedskommission (Genève) (forhandling)
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om 62. samling i FN's Menneskerettighedskommission (Genève).

 
  
MPphoto
 
 

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer, det spørgsmål, vi skal behandle på dette forholdsvis sene tidspunkt, er et spørgsmål, som jeg personligt er meget optaget af, og derfor var det også vigtigt for mig at blive her til denne debat. Det glæder mig, at jeg har lejlighed til at føre denne forhandling med Dem her.

Sidste år blev der, som De ved, afholdt et topmøde i New York om reform af FN, og naturligvis blev deltagerne - stats- og regeringschefer - spurgt, om de mente, mødet var en succes. Den østrigske forbundspræsident udtalte, at dette møde efter hans mening var en succes. Som det altid er tilfældet på det multilaterale område er der naturligvis ting, som man har gennemført, og ting, som man ikke har gennemført. Men i sidste ende kunne man som facit sige, at FN's topmøde i New York sidste år var en succes. Det var en succes, fordi man især blev enige om nogle ting, som var meget vigtige især for os, landene i EU, vesten generelt. Vi går alle sammen ind for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Den principielle beslutning, der blev taget i september i New York, om at oprette et Menneskerettighedsråd og lade det erstatte Menneskerettighedskommissionen, var en sådan beslutning, som berettiger, at man kan bedømme topmødet som positivt.

Naturligvis var der i september kun tale om en principiel beslutning, og først efter møjsommelige, seje forhandlinger lykkedes det at fylde dette Menneskerettighedsråd med liv. Jeg tror, at vi i dette øjeblik især skal være taknemmelige over for formanden for FN's Generalforsamling, Jan Eliasson, fordi han har arbejdet utrætteligt for, at der for få timer siden kunne træffes beslutning om Menneskerettighedsrådet i New York. Menneskerettighedsrådet blev vedtaget med et flot resultat. Resultatet var nemlig 170 stemmer for, fire stemmer imod, og tre lande stemte hverken for eller imod. De lande, som stemte imod, var USA, Israel, Palau og Marshall Islands. Venezuela, Iran og Belarus undlod at stemme.

Mine damer og herrer, 170 stemmer i FN er en stor succes! EU optrådte samlet på FN's Generalforsamling med en fælles holdning. Det kan vi være stolte af, og vi kan ønske os og statsfællesskabet tillykke med denne succes.

Oprettelsen af Menneskerettighedsrådet er et vigtigt, jeg vil næsten sige et ligefrem historisk skridt til yderligere at styrke menneskerettighedssystemet inden for FN og beskyttelsen af menneskerettighederne i verden.

Der er naturligvis en række punkter, hvor også vi, EU, var skuffet. Der er et og andet, som vi gerne havde set anderledes, men inden for det multilaterale samarbejde må man i sidste ende indgå kompromiser, og man skal være klar over, om det, der var muligt i den sidste ende, i sin kerne stadig svarer til det, man oprindeligt ville. Hvad angår Menneskerettighedsrådet i den aktuelle form, var svaret klart positivt. Jeg vil gerne takke alle, som har medvirket til denne beslutning. Det glæder mig, at det er lykkedes Rådet at have alle medlemsstater med om bord.

Jeg vil nu ikke fokusere så meget på de ting, som ikke lykkedes, men på nogle punkter, som efter min mening er særligt positive ved det nye system med Menneskerettighedsrådet.

For det første vil Menneskerettighedsrådet til forskel fra Menneskerettighedskommissionen, som jo var et organ under ECOSOC, som mødtes en gang om året i seks uger i Genève, være et organ, som holder permanent møde, og det vil være et direkte organ under Generalforsamlingen. Man har holdt muligheden åben for måske en dag at gøre Menneskerettighedsrådet til et hovedorgan i FN. Det vil naturligvis kræve en ændring af FN's vedtægter. De ved alle, hvor vanskeligt det er, men muligheden står åben. Trods alt er det nu et permanent organ under FN's Generalforsamling.

Også det direkte og individuelle valg af medlemmerne med krav om absolut flertal blandt alle FN's medlemsstater er et fremskridt. Alle de, der som jeg har været med i de seneste år, vil glæde sig over, at den ofte uværdige proces, hvor man sjakrer med stemmerne - hvem stemmer for hvem, hvis du stemmer for denne sag, stemmer jeg til gengæld for den anden - forhåbentlig nu vil blive begrænset stærkt, om end ikke helt afskaffet. Med to tredjedelsflertallet er der nu mulighed for - det er også nyt - at suspendere medlemmer af Menneskerettighedsrådet i tilfælde af alvorlige og systematiske overtrædelser af menneskerettighederne. Dette punkt var i øvrigt i sidste ende udslagsgivende for, at USA ikke stemte for Menneskerettighedsrådet. USA forsøgte til det sidste at opnå en optagelse ved totredjedelsflertal og en automatisk udelukkelse af de medlemmer, som Sikkerhedsrådet har vedtaget sanktioner imod. EU tilbød - og gjorde det også - at afgive en erklæring i anledning af vedtagelsen på Generalforsamlingen, hvor vi politisk forpligter os til ikke at stemme for optagelse i Menneskerettighedsrådet for noget land, som Sikkerhedsrådet beskylder for overtrædelser af menneskerettighederne, og som det har vedtaget sanktioner imod. Det var også et vigtigt politisk signal fra EU's side.

For det tredje vil der være en regelmæssig kontrol af alle stater på menneskerettighedsområdet med oprettelsen af en universal review procedure, som også fremover kan anvendes til at afkræfte beskyldninger om dobbelte standarder og selektivitet.

For det fjerde har menneskerettighedsrådet kompetence til at give direkte anbefalinger til alle organer i FN-systemet, inklusive til FN's Sikkerhedsråd. Vi tror, at der på denne måde kan opnås en betydelig styrkelse af systemet til beskyttelse af menneskerettigheder inden for FN generelt.

Og for det femte bevares Menneskerettighedskommissionens vigtige landvindinger, nemlig systemet med særlige ordførere og aktiv deltagelse af ngo'er på møderne.

Selv om man ikke kunne opnå alt, er dette nye Menneskerettighedsråd en klar forbedring i forhold til Menneskerettighedskommissionen, som var blevet steril. Menneskerettighedskommissionen vil holde endnu et - formentlig kort - møde for at afvikle forretningerne og overdrage dem til Menneskerettighedsrådet. Allerede i maj i år, altså om kort tid, bliver de første medlemmer til Menneskerettighedsrådet valgt, og allerede i juni i år skal det første møde finde sted. EU og Rådet vil arbejde intenst for at sikre, at Menneskerettighedsrådet kan udføre sit arbejde med succes og fra starten af med stor gennemslagskraft.

USA stemte ikke for dette forslag, og alligevel tror jeg, at det i de seneste dage og uger også er lykkedes at skabe en vis tillid i de atlantiske forbindelser mellem EU og USA, for USA erklærede i forbindelse med vedtagelsen, at man ikke vil hindre konstituering og finansiering af Menneskerettighedsrådet, og at man principielt er indforstået med Menneskerettighedsrådets målsætninger, men at de to problemer, som jeg nævnte - spørgsmålet om valg af medlemmer og spørgsmålet om udelukkelse af medlemmer - var for alvorlige til, at man kunne stemme for.

Jeg håber, at Menneskerettighedsrådets arbejde i de kommende år vil overbevise alle om, at der er truffet et godt valg, at der er opnået et fremskridt, og at vi i sidste ende også har gjort noget for at beskytte menneskerettighederne i hele verden. Jeg mener, at vi i EU kan være stolte af, at vi har ydet et bidrag til det.

 
  
MPphoto
 
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne sige Eureka! Vi har et menneskerettighedsråd! Det er noget ganske særligt, og jeg er meget glad for, at jeg er her i aften, således at jeg kan fejre dette med Rådet og Parlamentet.

Som De ved, har EU og Kommissionen i høj grad bidraget til dette resultat. I sidste uge, da EU besluttede at støtte udkastet til resolution fremlagt af Jan Eliasson, formand for FN's Generalforsamling, gjorde vi det muligt for en række lande at gøre som os. Vi havde håbet på, at en række af vores forslag var blevet indarbejdet i resolutionen. Jeg er imidlertid enig med formandskabet i, at kompromisteksten er en markant forbedring i forhold til Menneskerettighedskommissionen, og dette er af afgørende betydning.

Lad mig sige et par ord om Menneskerettighedskommissionen. I løbet af de seneste par måneder er denne kommission blevet stærkt kritiseret. Ofte beskyldes den for anvendelse af dobbeltstandarder, overpolitisering eller for at være for passiv over for åbenlyse krænkelser af menneskerettighederne. Der er sandsynligvis et gran af sandhed i alle disse beskyldninger, og det er ikke tilfældigt, at dokumentet fremlagt under FN-topmødet indeholder et forslag om oprettelse af et råd til erstatning herfor.

Det er imidlertid også sandt, at man har gjort, hvad man kunne. Det var samme kommission, der i 1948 førte tilsyn med udformningen af den vigtigste erklæring om menneskerettighedsprincipper overhovedet, nemlig verdenserklæringen om menneskerettigheder. Jeg ønskede at nævne dette, fordi vi i dag naturligvis ser fremad, men vi burde også have set tilbage.

Jeg vil også gerne henlede Parlamentets opmærksomhed på et aspekt af Menneskerettighedsrådet, nemlig den generelle periodiske revisionsmekanisme. Hvis den gennemføres korrekt, bør den medvirke til at løse problemerne vedrørende dobbeltstandarder og selektivitet, der har plaget Menneskerettighedskommissionen. Vi kan trods alt konstatere, at den såkaldte peer review fungerer meget effektivt på andre områder, f.eks. inden for handel ved hjælp af revisionsmekanismen, eller selv i forbindelse med diamantkonflikten og Kimberley-processen.

Det er bemærkelsesværdigt, at EU under hele den komplekse og langvarige forhandlingsproces vedrørende Menneskerettighedsrådet har formået at fastholde en fælles holdning. Dette har uden tvivl influeret positivt på forhandlingsforløbet. Kommissionen var derfor meget lettet over, at EU igen var i stand til at indtage en fælles holdning og således vise sin støtte i denne afgørende fase i FN's reformproces, efter de seneste meningsforskelle mellem medlemsstaterne om det endelige udkast til resolution.

I lighed med medlemsstaterne er Kommissionen bekymret over, at USA er imod udkastet. På den anden side er det betryggende, at USA har erklæret, at landet ønsker at samarbejde med Menneskerettighedsrådet. Kofi Annan sagde i dag, at han fået den forståelse, at USA, selv om landet evt. ikke vil kunne stemme for rådet, således som det er foreslået i dag, vil kunne samarbejde med rådet, og jeg er sikker på, at USA, der har gjort en stor indsats på menneskerettighedsområdet, vil finde ud af at samarbejde med de andre medlemsstater, således at rådet kan fungere som tiltænkt. Derfor mener jeg, at det som helhed tegner godt.

Vi blive nødt til at hylde Menneskerettighedskommissionen, men nu ønsker vi en ny udvikling, og forhåbentlig kan vi skabe denne i fællesskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Simon Coveney, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, oprettelsen af et effektivt og velfungerende menneskerettighedsråd, der har bred opbakning, er et afgørende element i FN's reformpakke, som Kofi Annan skitserede i store træk sidste år. I modsætning til det politiske minefelt, der knytter sig til reformen af FN's Sikkerhedsråd, har FN vist, at der kan opnås enighed om en ny struktur til at håndtere menneskerettighedsspørgsmål.

De fleste er enige i, at den nuværende Menneskerettighedskommission, hvor de mange medlemmer samles én gang om året i seks uger i Genève, er forældet, og at det er nødvendigt at erstatte denne. Vi har brug for en mere permanent mekanisme, der kan reagere i løbet af året på de mange menneskerettighedskriser, der opstår. Der har været drøftet mange spørgsmål i forbindelse med oprettelsen af den nye struktur til at håndtere menneskerettighedsspørgsmål:

1. Der er behov for en permanent struktur/råd.

2. Medlemmerne af rådet skal være troværdige med hensyn til menneskerettighedsspørgsmål.

3. Rådet bør ikke være for stort.

4. Rådet bør afspejle de globale, geografiske forskelle.

5. Det må ikke blive betragtet som et elitært råd, en lille gruppe, der prædiker for andre.

6. Spørgsmålet om, hvordan medlemmerne af rådet skal vælges.

7. Ngo'erne skal fortsat spille en rolle.

8. Der skal indføres en suspensionsmekanisme for de lande, der konsekvent overtræder menneskerettighederne.

Det stod klart, at det ikke ville blive nemt at finde en løsning på og om nødvendigt nå frem til et kompromis på alle disse områder. Det er imidlertid min opfattelse, at udkastet til resolution fremlagt af formanden for FN's Generalforsamling er et rimeligt forsøg på at gøre netop dette, et forsøg på at finde fælles fodslag. Jeg glæder mig over den store støtte, dette udkast til resolution har fået her til aften af FN. Det er ærgerligt, at USA ikke kunne støtte det.

Jeg anser imidlertid på ingen måde dokumentet for at være perfekt, og jeg er navnlig kritisk på to punkter. For det første mener jeg, at rådet er for stort, idet 47 medlemmer er for mange. For det andet er valgproceduren, hvorefter medlemmerne vælges ved absolut flertal, ikke ideel. Jeg var enig med USA og havde foretrukket et flertal på to tredjedele i denne forbindelse.

Jeg vil gerne afslutningsvis sige, at FN har gjort en stor indsats i dag, og jeg mener, at dette vil øge FN's troværdighed på menneskerettighedsområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Panagiotis Beglitis, for PSE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, i dag er der faktisk sket en meget positiv udvikling med hensyn til den aftale, der blev indgået i New York. Med et meget stort flertal på 170 lande er denne aftale et dynamisk og progressivt kompromis hen imod en bedre og styrket effektivitet af det internationale system for menneskerettighedernes forsvar.

Blandt de meget alvorlige reformer og ændringer, der er gennemført, vil jeg især gerne fremhæve bestemmelsen om, at de internationale ikke-statslige organisationer og instanser, der arbejder med forsvar af menneskerettighederne, skal deltage i det nye råds aktiviteter. Jeg tror også, at Kommissionen og kommissæren vil samarbejde med de ikke-statslige organisationer om at styrke rådets rolle og effektivitet.

Disse klare reformer kan tilføre rådet en ny dynamik med hensyn til menneskerettighederne og mindske FN's underskud af troværdighed og effektivitet. Desuden kan EU arbejde sammen med FN og de øvrige lande inden for rådets rammer om at styrke den nye institution. Desværre undermineres det kompromis, der er opnået i dag, af USA's demonstrative forsøg på at finde et bedre resultat. Det er på tide, at grundlæggende humanitære værdier går forud for politiske hensyn.

 
  
MPphoto
 
 

  Cecilia Malmström, for ALDE-Gruppen. - (SV) Hr. formand, det er virkelig på mange måder en historisk dag, for i dag har vi oprettet Menneskerettighedsrådet. Europa-Parlamentet har jo fremsat spørgsmålet tidligere, og vi ved, at det faktisk kan lade sig gøre at ændre situationen for menneskerettighederne, hvis man arbejder hårdt og er enige. Vi støtter virkelig FN i dette arbejde.

Beslutningen om Menneskerettighedsrådet var en af de få konkrete beslutninger, som blev truffet i september, og derfor er det virkelig, selv om der faktisk findes sådan et råd i dag. At man har fået et permanent organ, som fjerner disse seks lobbyintensive uger i Genève, hvor der hele tiden forhandles om, hvem der skal støtte hvilken resolution, præcis sådan som De sagde. Får man et permanent organ, som kan styre det, så kommer man forhåbentlig også bort fra det faktum, at nogle af de værste lande bl.a. har været ordførere under møderne i Genève.

Jeg er også enig i analysen af, at det er noget svagere, end hvad man havde håbet. Jeg er enig med hr. Coveney i, at to tredjedels flertal havde været bedre. Det regionale kvotesystem, som gælder i dag for udvælgelse af repræsentanterne i rådet, vil desværre gøre, at også lande, som krænker menneskerettighederne, vil blive repræsenteret. Men hemmelig afstemning og muligheden for at udelukke lande er dog stadig et skridt fremad.

Jeg håber, at EU fortsat vil være enigt og konsekvent og ikke tøve med at påpege, hvis et land, som sidder i rådet, alvorligt krænker menneskerettighederne. For EU kan, hvis der er enighed, spille en fantastisk stor rolle i FN. I min gruppe ville vi efterhånden gerne se en fælles europæisk plads i FN's Sikkerhedsråd.

Dette er et stort skridt fremad. Nu er det om at bevise, at det er vigtigt hurtigt at kunne handle, når der opstår kriser, men heller ikke helt at glemme de mindre mediedækkede begivenheder, de permanente krænkelser af menneskerettighederne på de lidt skjulte og glemte steder. Hvis Menneskerettighedsrådet kan varetage disse menneskers rettigheder, så har vi taget et stort skridt fremad.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, jeg finder det personligt meget glædeligt, at Europa-Parlamentet har været så skarpsindigt at arrangere denne forhandling nogle få timer efter resolutionens vedtagelse, og inden det selv vedtager en beslutning herom i morgen. Vi kan alle give udtryk for vores store glæde og lettelse over, at denne resolution blev vedtaget. Alt er selvfølgelig ikke perfekt, f.eks. bliver Menneskerettighedsrådets medlemmer ikke valgt med to tredjedels flertal, visse grupper har fået flere mandater, og der er tilføjet punkter, men det vil jeg ikke tage op igen.

Ikke desto mindre bliver der med den vedtagne resolution indført et stående Menneskerettighesråd med udmærkede kvaliteter. Medlemmerne vælges af Generalforsamlingen ved hemmelig afstemning. Rådet kan træde samme året rundt og ikke under tre gange om året, det kan reagere hurtigt i forbindelse med menneskerettighedskriser, det bevarer de særlige FN-mekanismer og det garanterer ngo'ernes særlige rolle, selv om der i forhold til de omhandlede ngo'er - og det understreger jeg - er brug for en FN-reform, der kan sikre en bedre repræsentation af uafhængige ngo'er, herunder de ikke anerkendte organisationer. Samtidig med rådet indføres en ordning for automatisk undersøgelse af menneskerettighedssituationen i rådets medlemsstater. Det er alle meget positive punkter. Med rådet indføres ligeledes muligheden for med et flertal på to tredjedele af forsamlingens medlemmer at suspendere en medlemsstat, der har gjort sig skyldig i menneskerettighedskrænkelser. Dette punkt var et centralt krav fra Parlamentets og hele EU's side, som vi alle lagde stor vægt på.

Tilbage står den 62. samling i Menneskerettighedskommissionen. Der bliver højst sandsynligt tale om en overgangssamling, der hovedsagelig har til formål at sikre overdragelsen til rådet. Jeg opfordrer dog medlemsstaterne til at være agtpågivende og sikre afstemninger om vigtige emner såsom vedtagelsen af udkastet til en international konvention om beskyttelse af alle ofre for tvungen forsvinden, erklæringen om de oprindelige folkeslag og fornyelsen af mandater, herunder mandatet til den særlige repræsentant for menneskerettighedsforkæmpere.

 
  
MPphoto
 
 

  Vittorio Agnoletto, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, FN's vedtagelse i dag er et meget vigtigt fremskridt. Hidtil har man brugt et system med dobbelte standarder. Det er uacceptabelt, at Rusland aldrig er blevet fordømt for den modbydelige måde, som de russiske specialstyrker har opført sig på i Tjetjenien, det er uacceptabelt, at Kina aldrig er blevet fordømt for sin alvorlige undertrykkelse af det tibetanske folks grundlæggende rettigheder, og det er uacceptabelt, at USA ikke behøver at stå til ansvar for sin adfærd i Irak, hvor en besættelse, der er ulovlig i henhold til international ret, har kostet over 100.000 civile ofre. Eller hvad med Israel, som træffer ulovlige kollektive straffeforanstaltninger - der udtrykkeligt er forbudt i de internationale aftaler - over for det palæstinensiske folk? Nationale årsager kan ikke anføres som begrundelse for, at man nægter millioner af mænd, kvinder og børn i hele verden deres rettigheder.

EU skal være modigere på dette punkt. Det gælder vores troværdighed og vores politik for at fremme menneskerettighederne. Det er ikke nok at protestere imod de lande, der ikke er beskyttet af nogle ofte tvivlsomme internationale alliancer. Menneskerettighederne er stadfæstet i lovgivningen, og de juridiske aftaler gælder for alle, ikke mindst for dem, der er magtfulde.

Dødsstødet for troværdigheden af den efterhånden ikke-eksisterende Menneskerettighedskommission i Genève var tilstedeværelsen i denne institution af regeringer, som repræsenterer diktaturer, og som benyttede deres institutionelle position i FN til at undgå kritik af deres politikker og opførsel. Med hvilken berettigelse kan f.eks. den sudanske regering deltage i Menneskerettighedskommissionen i Genève, sådan som det er tilfældet i dag? Jeg bifalder således alle de reformer, der er bebudet for at gøre Menneskerettighedskommissionen i Genève til et snævert menneskerettighedsråd.

Jeg glæder mig over den nyhed, som vi lige har fået, nemlig at FN har vedtaget resolutionen om radikale reformer af dette organ på trods af USA's modstand. Jeg er enig i forslagene i den beslutning, vi skal vedtage i morgen, og ikke mindst i punktet om, at kun lande, der viser, at de overholder de grundlæggende rettigheder, kan blive medlem af det kommende råd. Vi skal ligeledes lade de internationale ngo'er, der virkelig er demokratiske og uafhængige, spille en vigtigere rolle via oprettelsen af en FN-komité for ngo'er, så de kan give både opmuntring og kritik til FN's menneskerettighedssystem.

 
  
MPphoto
 
 

  Inese Vaidere, for UEN-Gruppen. - (LV) Mine damer og herrer, målsætningen med reformerne af FN og navnlig ændringerne af Menneskerettighedskommissionen var at skabe institutioner, der er bedre, ikke de samme eller værre. Man er endelig nået frem til et kompromis, og nu har man oprettet Menneskerettighedsrådet, hvilket i sig selv er udmærket. Men den nuværende løsning, hvor der kun kræves flertal for at stemme et land ind i Menneskerettighedsrådet, men hvor tre fjerdedele af de tilstedeværende skal stemme for udelukkelse fra Menneskerettighedsrådet, er et meget svagt kompromis. Der er ingen sikkerhed for, at lande, hvor der foregår klare brud på menneskerettighederne, ikke får adgang til Menneskerettighedsrådet med denne ordning. Det bliver endnu sværere at få fjernet sådanne lande fra Rådet. Så der er mulighed for, at lande, der ikke respekterer menneskerettighederne, kan operere i Rådet og derved bringe det i miskredit. Aftalen om, at Menneskerettighedsrådet nu skal træde sammen ikke i seks uger om året, men i 10 uger, giver endnu heller ikke grund til optimisme. Disse kompromiser giver anledning til tvivl om, hvorvidt Europas holdning til spørgsmålene om en reform af FN blev fremført med tilstrækkelig styrke. På menneskerettighedsområdet er det sådan, at hvis vi i EU ikke styrer processerne, er der ingen, der gør det. Derfor bør Kommissionen mobilisere den bredest mulige støtte til yderligere og hensigtsmæssige reformer af FN's menneskerettighedsinstitution samt til valg af stater til Rådet, der ikke bringer det i miskredit, men skaber et solidt grundlag for et effektivt arbejde fremover.

 
  
MPphoto
 
 

  Francisco José Millán Mon (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, med slutdokumentet fra FN's topmøde i september fastsattes det grundlag, i nogle tilfælde minimumsgrundlag, som de institutionelle reformer skal bygge på.

Det var tilfældet med Menneskerettighedsrådet. Man blev kun enig om at oprette det, resten svævede i luften. Det var vanskeligt på nogle måneder at opnå en aftale om at iværksætte dette organ, der skulle erstatte Menneskerettighedsudvalget.

Det endelige forslag fra formand Eliasson, der netop har været til afstemning i New York, hvor det fik stor opbakning, er resultatet af en vanskelig forhandling. Det er ikke et optimalt forslag - det lever ikke op til de europæiske ambitioner - men det opretter et nyt organ, der naturligvis er bedre end det, vi har nu.

Medlemmerne af det nye råd skal vælges med absolut flertal af generalforsamlingen, dvs. at der kræves mindst 96 ja-stemmer. Desuden bliver alle rådets medlemmer under dets mandat underlagt en undersøgelse, og de kan endda som nævnt blive suspenderet. I overensstemmelse med vores krav vil møderne blive længere og hyppigere end i det nuværende Menneskerettighedsudvalg.

Det nye råd er altså et klart fremskridt i forhold til FN's Menneskerettighedsudvalg. Jeg er dog nødt til at sige, at jeg beklager, at kvoten af lande, der er tildelt den vesteuropæiske gruppe, er lavere, end det var tilfældet for udvalget.

Hr. formand, jeg ville ønske, at hr. Eliassons forslag var blevet vedtaget med konsensus, men det er dog blevet sat til afstemning. Jeg beklager meget, at USA har valgt at stemme nej. Det er et centralt land i De Forenede Nationer, og jeg håbede, at initiativerne med henblik på, at de kunne tilslutte sig hr. Eliassons forslag, ville blive en succes, og at det nye råd kunne oprettes med Washingtons støtte. Men jeg glæder mig under alle omstændigheder over, at det er blevet sikret, at USA vil samarbejde konstruktivt med det nye råd.

Derudover skal rådets arbejde og drift revideres efter fem år, hvilket gør det muligt at overvinde den nye mekanismes mangler: et af de mest ambitiøse mål i slutdokumentet fra topmødet i september.

Hr. formand, i dette dokument spiller bekæmpelse af fattigdom en meget vigtig rolle, og jeg vil gerne minde om, at fattigdom, som Parlamentet allerede har sagt, burde betragtes som en overtrædelse af menneskerettighederne, eftersom det krænker menneskets værdighed og hindrer det i at nyde andre grundlæggende rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand, i dag stemte FN's Generalforsamling for at oprette et Menneskerettighedsråd som erstatning for FN's Menneskerettighedskommission, hvis position er blevet kompromitteret.

Det nye FN-Råd opfylder ikke mange af kriterierne for en effektiv overvågning af menneskerettighederne og reaktion mod overtrædelser af disse rettigheder verden over. Det udgør imidlertid et skridt i retning af at indføre en ny international struktur baseret på respekten for grundlæggende rettigheder og politiske frihedsrettigheder. Oprettelsen af dette Råd har fået støtte fra modtagere af Nobels fredspris samt menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International, Human Rights Watch eller Open Society Institute og Soros Foundation Network.

EU bør nu spille en central rolle for FN's Menneskerettighedsråd. Europa-Parlamentet har mulighed for at påtage sig en førerrolle ved at støtte Rådets bestræbelser på at skabe et nyt globalt system til beskyttelse af menneskerettigheder. Som led i den transatlantiske dialog opfordrer EU USA til at samarbejde tættere med Menneskerettighedsrådet og arbejde i retning af yderligere reformer af FN. USA var et af de fire lande, der stemte imod oprettelsen af Rådet.

 
  
MPphoto
 
 

  Frithjof Schmidt (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. minister, kære kolleger, da vi i slutningen af september sidste år talte om FN's reformtopmøde, var et af de få virkelige resultater, vi kunne notere, at den miskrediterede Menneskerettighedskommission skulle erstattes af et nyt Menneskerettighedsråd. På det tidspunkt var det endnu ikke fastlagt, hvordan det skulle sammensættes, og hvordan procedurerne skulle være. Det ville virkelig have været et stort nederlag for menneskerettighedssagen, men også for FN, hvis det ikke var lykkedes os at erstatte denne miskrediterede kommission med et nye Menneskerettighedsråd i rette tid.

Derfor er det i dag et vigtigt positivt resultat af de lange forhandlinger, også for formanden hr. Eliasson. Vi ønsker ham tillykke, for der er virkelig tale om forbedringer. Det er sådan, at medlemmerne at dette nye Menneskerettighedsråd nu skal vælges hemmeligt, dvs. af mindst 96 stater. Medlemmer kan atter udelukkes fra Menneskerettighedsrådet med totredjedelsflertal, hvis de begår alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne. Der skal holdes møde mindst tre gange om året. Der er nu større kontinuitet i arbejdet, og der er en regelmæssig kontrol af menneskerettighedssituationen i alle FN-medlemsstater. Det er fem vigtige succeser. Derfor var det efter min mening helt uforståeligt, at USA forsøgte at blokere for det.

Hr. Winkler, der var jo ikke kun positive krav fra USA, der var også kravet om, at de fem medlemmer af Sikkerhedsrådet skulle have en privilegeret stilling, at de skulle blive i Menneskerettighedsrådet uden valg. Det ville, når man tænker på menneskerettighedssituationern i Folkerepublikken Kina, have været en alvorlig fejl. Det er godt, at det blev vedtaget, som det gjorde ved afstemningen i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, nedlæggelsen af FN's Menneskerettighedskommission og oprettelsen af det nye råd med langt færre medlemmer har til formål at udelukke og ekskludere de lande, som ikke underlægger sig USA, EU og andre imperialistiske magter. Målet er at manipulere rådet, så det bliver et organ, der vil vurdere krænkelser af menneskerettighederne med partiskhed og med imperialistiske ambitioner som kriterium. Det vil således med bestilte afgørelser levere påskud til diverse interventioner, også krige, som angiveligt skal forsvare menneskerettighederne.

USA har faktisk gjort rigtig meget for menneskerettighederne, fru kommissær. Man har dræbt mange millioner mennesker! Fra Hiroshima og Nagasaki til Vietnam og Irak i dag. Det er USA's bidrag! Jeg vil - da tiden er ved at løbe ud - med en omskrivning citere Brecht, der skrev: "Når imperialisterne taler om fred, er de ved at forberede krig", og når De i dag taler om beskyttelse af menneskerettighederne, vil jeg sige, at De forbereder en massakre på dem, som De gør hver dag.

Men hverken et Menneskerettighedsråd, en Kommission eller et FN skal lægge hindringer i vejen for folkets kamp mod undertrykkelsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Jana Hybášková (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, selv om jeg ville have glædet mig over denne forhandling for kort tid siden, og i dag kommer den måske en smule for sent, deler vi alle et stort og entydigt nyt håb, og naturligvis glæder vi os over oprettelsen af det nye Menneskerettighedsråd. Frem for alt lykønsker vi den svenske formand for Generalforsamlingen, ikke kun for det resultat, det lykkedes ham at forhandle sig frem til med FN's medlemsstater, men især for den måde, hvorpå det lykkedes ham at samle de frivillige organisationer i den ikke-statslige sektor, som nu giver ham så stor opbakning. Vi hilser naturligvis de længere lobbyperioder i Genève velkommen. Vi håber, at den forbedring af det transatlantiske forhold, som vi har været vidner til i de seneste uger, ikke vil forsvinde, og at det bliver muligt at ændre det nuværende afstemningsresultat. Efter min mening er det vigtigt, at EU har talt, og at vi har en klar og entydig holdning, som vi deler med hele den udviklede verden. Det er imidlertid udviklingslandene, der har flertallet.

Trods al snak om manglende civilisation er det klart, at det nye Råd fuldt ud skal tilslutte sig princippet om universelle menneskerettigheder, hvor de samme regler gælder for alle kvinder og alle mænd. Det fremgår altid tydeligt, hvorvidt menneskerettighederne er blevet respekteret eller overtrådt, og ved denne forundersøgelse vil Menneskerettighedsrådet spille en meget vigtig rolle. Udelukkelsesinstrumentet er også meget vigtigt i denne sammenhæng, selv om det kræver to tredjedeles flertal, og efter min mening skaber det en ny mulighed for europæisk udenrigspolitik, en ny mulighed for virkelig at gøre noget ved overtrædelser af menneskerettighederne, som er det problem, der skyldes nogle landes manglende evne til at fungere korrekt. Hr. kommissær, jeg håber, at vi og navnlig De har modet til at tage entydige skridt for at holde fast i de universelle menneskerettigheder verden over.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg deltog i Parlamentets delegation under Menneskerettighedskommissionens samling i Genève sidste år og så med egne øjne, hvilket dårligt omdømme, kommissionen havde fået, og hvordan den blev holdt som gidsel i sit eget system af lande, der selv har gjort sig skyldige i de største krænkelser af menneskerettighederne. Derfor glæder jeg mig over oprettelsen af det nye menneskerettighedsråd som andre parlamentsmedlemmer i aften. Jeg mener, at det er et fremskridt, at rådet mødes hele året, at medlemmerne vælges med flertal af FN's Generalforsamling, at der indføres en suspensionsmekanisme for de lande, der er medlemmer og derefter krænker menneskerettighederne, og at traditionen om adgang for ikke-statslige organisationer fastholdes.

Jeg er meget stolt over den rolle, som Parlamentets medlemmer har spillet i periferien af processen. Da vi mødte Louise Arbour, FN's højkommissær for menneskerettigheder, i Genève, og da hun efterfølgende besøgte os i Bruxelles, undersøgte vi nøje hendes forslag om den generelle revisionsmekanisme, som man nu er nået til enighed om, og som vil gøre det muligt at undersøge krænkelser i alle lande på en langt mere effektiv og objektiv måde, som det fremføres.

Vi insisterede i vores beslutninger på, at medlemskab af Menneskerettighedsrådet kun bør tilbydes lande, der giver særlige rapportører uhindret adgang på grundlag af en stående invitation. Dette krav indgår i den aftale, vi har indgået i dag. Sudan, Saudi-Arabien, Nepal og Zimbabwe bliver med rette ikke medlemmer af dette nye råd.

Denne FN-reform er et resultat af millenniumtopmødet og kommer på et historisk tidspunkt for forsvaret af princippet om multilateralisme globalt. Europa-Parlamentet bør sende en besked til USA, ikke blot til regeringen, men til det amerikanske folk, om, at hvad enten det drejer sig om Menneskerettighedsrådet, Kyoto, Den Internationale Straffedomstol, eller hvad enten det drejer sig om princippet om multilateralisme, står USA meget isoleret fra resten af verden, hvilket er farligt, og at verdens eneste tilbageværende supermagt ikke bør indtage denne rolle, Hvis USA ønsker at blive indstillet til dette nye råd, bør landet tillade uhindret adgang til Guantánamobugten. Jeg spørger mig selv, om USA vil kunne tåle en undersøgelse i denne forbindelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne tilslutte mig de forrige talere. Det er vigtigt, at det er blevet vedtaget, at dette Menneskerettighedsråd bliver en realitet. Beskyttelse af menneskerettighederne i klassisk forstand er en af grundpillerne i vores europæiske værdiopfattelse, som bliver styrket med etableringen af dette organ.

Det vedtagne forslag er ganske vist ikke optimalt, men det er en klar forbedring i forhold til Menneskerettighedskommissionen, som selv stater, der selv havde begået meget alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne, havde indflydelse på. Det er et vigtigt skridt for menneskerettighederne i verden.

Et arbejdsdygtigt organ vil kunne gribe hurtigere ind i hastesager og skal forpligte stater til at gå ind for menneskerettigheder, at kæmpe for dem og fremme dem. Med en blokade ville verdenssamfundet have tabt troværdighed i kampen mod forbrydelser mod menneskerettighederne.

Derfor er det godt, at dette projekt ikke faldt til jorden. Dette være også sagt i betragtning af de mange ngo'ers vigtige arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, arbejdet i FN's Menneskerettighedskommission er blevet kraftigt kritiseret fra næsten alle sider. Den er blevet beskyldt for at være overdrevet politisk og overdrevet aktiv samt for at være korrupt. Derfor bør vi glæde os over de ambitiøse forsøg på at reformere denne Kommission og omdanne den til Menneskerettighedsrådet, som skal være mere uafhængigt i sit arbejde.

Selv om omfanget af disse ændringer synes velgennemtænkte, er der fare for, at de til dels vil blive begrænset i løbet af de internationale samtaler om forslagene. Europa-Parlamentet bør klart give udtryk for sin holdning i denne sag og understrege, at der er behov for disse ændringer for at fremme og udvikle en kultur baseret på retsstatsprincippet og demokratisk styre verden over.

Den største udfordring i forbindelse med denne reform er, som allerede nævnt, det foreslåede Menneskerettighedsråds uafhængighed. Et krav om, at det gøres til et af de centrale FN-organer er et af de bedste midler til opnåelse af dette mål.

Det, der virkelig bør ændres, er måden, hvorpå kandidaterne vælges. De bør vælges af Generalforsamlingen ud fra et stemmeflertal, der vil gøre det umuligt for et land, hvis regering opfører sig på en måde, der kan skabe tvivl om dens holdning til menneskerettigheder, at blive medlem. Det er også vigtigt, at der stemmes om hvert enkelt lands kandidatur, selv om der er færre kandidater fra en region end antallet af pladser til den pågældende region. At undgå, at lande som Libyen, som det er sket tidligere, eller Cuba, som det er tilfældet i øjeblikket, bliver medlemmer er et af de vigtigste skridt på vejen tilbage til at give FN sin troværdighed tilbage med hensyn til beskyttelsen af menneskerettigheder i verden. Det er også vigtigt at gøre denne institution mindre, så den kan arbejde mere effektivt og gøre sine beslutninger mere effektive.

Reformen af Menneskerettighedskommissionen er en fantastisk mulighed for at gennemføre betydelige forbedringer af menneskerettighedssituationen verden over. Vi må imidlertid ikke behandle dette emne som en enkeltstående forandring. Vi skal se det som en mulighed for at indlede en proces med løbende forbedringer af systemet til beskyttelse af menneskerettigheder på en måde, så vi sikrer, at den offentlige opinion på verdensplan nærer tillid til den, og sikrer den status som en mekanisme, der henleder opmærksomheden på de alvorligste brud på menneskerettighederne i verden, og som ikke er bundet af politiske bånd.

 
  
MPphoto
 
 

  Ana Maria Gomes (PSE). - (PT) Dagens nyt fra New York gør os lettede og tilfredse. Det kompromis, som formanden for FN's Generalforsamling, Jan Eliasson, har foreslået, er ikke perfekt, men går an - af de grunde, som flere medlemmer har nævnt, ligesom flere nobelprismodtagere, deriblandt ekspræsident Jimmy Carter, i en artikel.

Vi beklager, at USA har stemt imod, men det forbavser os egentlig ikke, eftersom USA, der historisk har gjort så meget for menneskerettighederne og de internationale menneskerettighedsbestemmelser, stemmer på vegne af en regering, der ikke har nogen som helst troværdighed på dette felt, en regering, hvis eftermæle plettes af den ulovlige invasion af Irak, Guantánamo, Abu Ghraib og en extraordinary rendition act.

Eleanor Roosevelt og så mange andre ærefulde amerikanske menneskerettighedsforkæmpere må vende sig i deres grave. Det lykkedes ikke Bush-regeringen at gøre sammensætningen af FN's nye Menneskerettighedsråd til gidsel under forhandlinger i sidste minut. Vi må sørge for, at den heller ikke får held med at boykotte arbejdet i det nye råd, hvis den forsøger. Det er EU's opgave at sikre en lige så god og vidtskuende tilgang, som Jan Eliasson har præsteret, gennem det østrigske formandskab og de kommende formandskaber og gennem Javier Solana og José Manuel Barroso, som vi har brug for at høre tale meget tydeligere på dette område, og som må sætte hele Europas styrke ind på, at Menneskerettighedsrådet hurtigt træder i funktion.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand, det er uacceptabelt, at verden stillet over for udbredte overtrædelser af menneskerettighederne mangler en organisation, der kan fordømme disse overtrædelser.

FN's Menneskerettighedskommission er gennem de seneste par år desværre blevet et symbol på organisationens indolens. Det var en sluttet klub, hvor lande, der var berygtede for overtrædelser af menneskerettighederne som Kina, Sudan, Zimbabwe eller Rusland, kunne mødes. Deres hovedformål var imidlertid at forhindre enhver diskussion af deres egne aktiviteter.

Forslaget om et Menneskerettighedsråd er et forsøg på at skabe en institution, der kan reagere hurtigere ved kriser verden over, og hvis aktiviteter skal være mere omfattende end blot at sende en symbolsk FN-mission til det land, der er genstand for kritik. Projektet er ikke perfekt, men det lader til, at Menneskerettighedsrådets pligt til at foretage en vurdering af situationen i hver af medlemsstaterne i det mindste vil forebygge de overtrædelser, som dets egne medlemmer hidtil har begået.

Oprettelsen af et Menneskerettighedsråd er uden tvivl den bedste mulige løsning på problemet med FN-Kommissionen, hvis integritet er blevet kompromitteret. EU bør yde den nye institution sin fulde støtte, så den effektivt kan tage sig af globale udfordringer vedrørende beskyttelse af menneskerettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne takke varmt for Deres indlæg. De bekræfter generelt, at EU's holdning var rigtig. Forventningerne til det nye råd er høje. Hvis dette råd skal kunne leve op til forventningerne, kræver det en konsekvent holdning ved indsættelsen. Kun på den måde vil rådet virkelig kunne fungere.

Naturligvis kan vi ikke sætte den politiske virkeligheds love ud af kraft fra den ene dag til den anden. Men jeg tror, at vi har en chance. Her skal EU spille en vigtig rolle. Jeg takker for den støtte, De har givet udtryk for her.

Der er flere gange blevet peget på, at valget af medlemmer til Menneskerettighedsrådet er af største betydning. Vi beklager nok alle, at det oprindelige forslag om totredjedelsflertal ikke kunne gennemføres. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at EU's selvforpligtelse, som jeg talte om, til kun at stemme for lande, som har en ren record med hensyn til menneskerettigheder, er meget vigtig. Her taler vi ikke bare om 25 eller 27 stemmer, når man tæller de associerede lande, ja hele fællesskabet af demokratiske stater med, så taler vi om en størrelsesorden, som er i stand til at blokere for optagelsen af medlemmer, som notorisk overtræder menneskerettighederne.

Hr. Coveney sagde, at 47 medlemmer var for mange i det nye Menneskerettighedsråd, instrumentet var for stort. Det kan man diskutere. Man skal tænke på, at Menneskerettighedsrådet trods alt har nogle medlemmer færre end Menneskerettighedskommissionen. I betragtning af at FN har 191 medlemmer, synes jeg personligt, at tallet 47 er passende. Det betød i øvrigt rent faktisk, at den vestlige gruppe har nogle pladser mindre, hvilket igen hænger sammen med, at valget nu ikke finder sted i ECOSOC, men direkte på Generalforsamlingen. Det er også beklageligt, men når man siger A, må man også sige B. Hvis vi vil have et slagkraftigt, forholdsvis lille instrument, må vi tage med i købet, at vi har nogle stemmer mindre.

Jeg er faktisk enig med hr. Schmidt i alt, hvad han sagde. USA's krav om, at de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet automatisk skulle optages i Menneskerettighedsrådet, var et forholdsvis tidligt forslag, som ikke blev forfægtet i den sidste fase. Det ville heller ikke have fået støtte fra EU, og det kunne derfor fra starten ikke finde flertal.

Fru Flautre pegede på, at de vigtige sager skal afsluttes i forbindelse med afviklingen af Menneskerettighedskommissionens arbejde. EU vil naturligvis være opmærksom på, at de uafsluttede sager bliver afsluttet, og det skal ske på en måde, som er til gavn for menneskerettighederne, og på en sådan måde, at disse sager også straks kan overtages af Menneskerettighedsrådet.

 
  
MPphoto
 
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, det forhold, at resolutionsforslaget om oprettelse af Menneskerettighedsrådet blev vedtaget med så stort et flertal - 70 stemmer for, 4 imod og 3 hverken/eller - giver virkelig anledning til at tro, at rådet vil få en vis troværdighed.

Derudover er der ingen tvivl om, at den 9. maj, hvor rådets medlemmer bliver valgt, vil blive et vigtigt øjeblik i Menneskerettighedsrådets historie. Jeg håber i denne forbindelse, at kandidatlandene vil indgive deres kandidatur en måned før afstemningen, som Unionen har opfordret dem til.

Rådet skal samles første gang den. 16. juni i Genève. Jeg håber, vi bliver mange, der kommer til at overvære denne samling. Hvis Menneskerettighedsrådet unægteligt er et vellykket resultat af det sidste FN-verdenstopmøde, må man ikke desto mindre konstatere, at det især er den multilaterale samarbejdsform, der er kronet med succes, idet man i december 2005 også nedsatte en fredskonsolideringskommission, som også forventes snart at træde sammen.

2006 burde således være et godt år for det multilaterale samarbejde. Unionen har i begge tilfælde støttet et effektivt multilateralt samarbejde, udvist lederskab og evne til at influere reformen af FN. Jeg tror, vi kan fortsætte ad denne vej sammen.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget fire beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag.

 
  

(1)Se protokollen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik