Spørgsmål til Rådet (Rådets formandskab er ansvarligt for disse svar)
Spørgsmål nr. 9 af Brian Crowley (H-1117/05)
Om: International terrorisme
Kan Rådet udtale sig om, hvilke nye lovgivningsinitiativer den arbejder på med henblik på at bekæmpe den vedvarende trussel om international terrorisme i Europa?
(DE) Mange af de retsskabelsesforslag, som rådsudvalgene forhandler om i øjeblikket, har delvis forbindelse til terrorbekæmpelsen. Herunder hører f.eks. den nye struktur for Schengen-informationssystemet, udkastet til en rammebeslutning om databeskyttelse, direktiv om lagring af kommunikationsdata, den europæiske bevissikringskendelse, udveksling af strafforfølgelsesrelevante informationer, gennemførelse af princippet om tilgængelighed osv.
Et fuldstændigt overblik over Rådets prioriteringer i forbindelse med retsskabelsen i de kommende år er indeholdt i Rådets og Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU, som blev vedtaget den 2.-3. juni 2005, samt i EU's handlingsplan for terrorbekæmpelse fra juni 2004, som opdateres to gange om året. Den seneste opdatering af handlingsplanen blev vedtaget i De Faste Repræsentanters Komité i februar 2006.
Spørgsmål nr. 10 af Claude Moraes (H-1135/05)
Om: Radikalisering
Hvilke foranstaltninger vil Rådet træffe i forbindelse med Kommissionens meddelelse om "Rekruttering til terrorisme: faktorer, der bidrager til voldelig radikalisering", og planlægger Rådet nogen aktiviteter i forbindelse med denne meddelelse?
(DE) På rådsmødet den 1.-2. december 2005 vedtog man EU's strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering af terrorister. Rådet påtænker fremover at følge de forslag og planer, der er indeholdt i strategien. Således indeholder f.eks. udkastet til en handlingsplan for terrorbekæmpelse, som der i øjeblikket forhandles om i rådsudvalgene, talrige forslag. Også det østrigske formandskab prioriterer bekæmpelsen af radikaliseringen og rekrutteringen af terrorister højt.
Spørgsmål nr. 11 af Bill Newton Dunn (H-1145/05)
Om: Europols taskforce for terrorismebekæmpelse
Ifølge den seneste evalueringsrapport fra Europols taskforce for terrorismebekæmpelse bidrager kun seks medlemsstater "væsentligt" til dets arbejde, og "kun et meget lille antal" nationale sikkerhedsfolk er blevet udpeget som eksperter til taskforcen.
Er dette et tegn på, i hvor høj grad de nationale regeringer prioriterer terrortruslen? Hvordan reagerer Rådet på denne holdning, og især dets Fælles Situationscenter (SitCen), for at forbedre denne situation?
(DE) I den betænkning, som medlemmet refererede til, vurderes Europols taskforce for terrorismebekæmpelse positivt. Det forhold, at det kun er nogle medlemsstater, der har sendt nationale eksperter, og bemærkningerne om informationsstrømmen giver ikke nogen bevæggrund for at konkludere, at medlemsstaterne ikke bekæmper terrorismen aktivt. De giver heller ikke nogen indikationer om, hvordan taskforcen bruges. Det er en kendsgerning, at evalueringsbetænkningen fælder en alt i alt entydig positiv dom over aktiviteterne i den anden taskforce.
Med hensyn til Situationscenteret SitCen skal det bemærkes, at der blev indgået en aftale mellem Rådet og Europol i slutningen af oktober 2005, som muliggør udveksling af klassificerede dokumenter mellem Europol og SitCen. Også på mange andre områder arbejder SitCen aktivt sammen med Europol.
Spørgsmål nr. 12 af Ivo Belet (H-0082/06)
Om: Salg af nederlandsk narkotika ved grænsen til Belgien
Kommunalbestyrelsen i Maastricht (NL) besluttede den 20. december, at de såkaldte coffeeshops, der i Nederlandene sælger lovlig narkotika, skulle flyttes til grænsen til Belgien for derved at reducere presset i den indre by.
Nederlandene har ganske vist undertegnet fælleserklæringen om artikel 71, stk. 2, i slutakten til konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen og dermed erklæret, at de vil træffe de nødvendige administrative og strafferetlige foranstaltninger til at bekæmpe ulovlig udførsel af narkotika til de øvrige kontraherende parters område.
Har de belgiske myndigheder allerede forelagt dette problem for Rådet? Mener Rådet, at afgørelsen fra kommunalbestyrelsen i Maastricht kan bringes i overensstemmelse med ovenstående erklæring? Hvad vil Rådet gøre i den foreliggende sag?
(DE) Den belgiske regering har endnu ikke forelagt det omtalte problem for Rådet, og derfor kunne man ikke forhandle om det spørgsmål, som medlemmet stillede, inden for Rådets rammer, og Rådet har således heller ikke nogen holdning hertil.
Spørgsmål nr. 13 af Liam Aylward (H-0119/06)
Om: EU's narkotikastrategi 2005-2012
EU har for øjeblikket hele 2 millioner afhængige stofmisbrugere, og brug af stoffer er for øjeblikket så udbredt som aldrig før.
Kan Rådet redegøre for, hvilke praktiske fremskridt der er blevet gjort med henblik på i fuldt omfang at gennemføre EU's nye narkotikastrategi 2005-2012?
(DE) Rådet kan meddele medlemmet, at man vedtog EU's narkotikahandlingsplan (2005-2008) i juni 2005 med henblik på gennemførelse af EU's narkotikastrategi (2005-2012). Heri redegøres der for konkrete foranstaltninger til gennemførelse af strategien.
Planen indeholder klare overvejelser vedrørende kompetencer og frister for gennemførelse af foranstaltningerne på alle væsentlige områder af narkotikabekæmpelsen, dvs. udbuds- og efterspørgselsreduktion, koordination, internationalt samarbejde samt information, forskning og evaluering. Den Horisontale Narkotikagruppe i Rådet koordinerer de foranstaltninger, der skal gennemføres af medlemsstaterne, Kommissionen, Rådet, Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug og Europol.
Én gang om året vil Kommissionen fremlægge en evaluering for Parlamentet og Rådet, hvori der redegøres for fremskridtene i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen og stilles forslag til eliminering af konstaterede mangler og til håndtering af eventuelle nye udfordringer. Kommissionen vil fremlægge den første fremskridtsrapport i slutningen af 2006.
Den Horisontale Narkotikagruppe indledte sine forhandlinger om gennemførelsen af forskellige foranstaltninger under det britiske og østrigske fomandsskab. Der blev ført en række emnerelaterede forhandlinger, som også vedrørte gennemførelsen af handlingsplanen. Resultaterne af disse forhandlinger om emner som f.eks. kokain, inddragelse af civilsamfundet, unge og narkotika samt forbedret udnyttelse af forskningsresultater vil indgå i fremskridtsrapporten.
Spørgsmål nr. 14 af Manuel Medina Ortega (H-0097/06)
Om: Modtagelses- og integrationsforanstaltninger for indvandrere
Indvandrerbefolkningen i EU er i dag af stor betydning. Hvilke konkrete politikker agter Rådet at følge for at fremme modtagelse og integration af indvandrerne i vort samfund og økonomiske liv, specielt for at undgå, at de forskelsbehandles, eller at der opstår parallelsamfund?
(DE) Integrationen af tredjelandes statsborgere, som opholder sig retmæssigt i EU, er en af hovedprioriteringerne i Rådets godkendelsespolitik. Unionen har spillet en betydelig rolle på integrationsområdet og har planer om at udbygge sine aktiviteter på dette område.
Selv om medlemsstaterne først og fremmest er og bliver ansvarlige for vedtagelsen og gennemførelsen af deres nationale integrationspolitik, kan Unionen støtte dem heri, især ved at fremme udvekslingen af erfaringer og bedste praksisser.
I november 2004 vedtog Rådet og stats- og regeringscheferne konklusioner om fastlæggelsen af fælles grundprincipper for politikken vedrørende integrationen af indvandrere i EU. Disse konklusioner indeholder 11 principper, som medlemsstaterne skal basere deres integrationspolitik på.
Desuden blev medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen opfordret til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU i Haag-programmet, som Rådet vedtog i november 2004, og til at fremme en struktureret erfarings- og informationsudveksling på integrationsområdet, i hvilken forbindelse udvekslingen skal understøttes af en lettilgænglig internetside.
For at imødekomme dette blev Rådets og stats- og regeringschefernes konklusioner vedtaget den 1.-2. december 2005 om emnet integration. I disse konklusioner, som bygger på Kommissionens meddelelse "En fælles integrationsagenda - En ramme for integrationen af tredjelandes statsborgere i EU", opfordres der til et øget samarbejde på dette område, især via netværket af nationale kontaktsteder for integration. Dette netværk, som blev oprettet i 2003, og som Kommissionen støtter, indtager en væsentlig rolle inden for rammerne af udvekslingen af informationer og bedste praksisser og har leveret meget værdifulde bidrag til udarbejdelsen af den integrationshåndbog for politiske beslutningstagere og praktikere, som Kommissionen offentliggjorde i 2004. En anden håndbog om spørgsmål, som ikke blev behandlet i den første håndbog, forventes at blive offentliggjort i løbet af foråret/sommeren 2006.
Endelig nævnes emnet integration også i den strategiske plan om lovlig indvandring, som Kommissionen offentliggjorde i december 2005, som et af de områder, hvor den vil gennemføre yderligere foranstaltninger i fremtiden.
Spørgsmål nr. 15 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0099/06)
Om: Foranstaltninger på området retlige og indre anliggender til fremme af arbejdstagernes mobilitet
Hvilke foranstaltninger med henblik på anvendelse af gældende fællesskabslovgivning og iværksættelse af nye initiativer arbejder Rådet for på området retlige og indre anliggender for at fremme mobiliteten for personer under uddannelse og arbejdstagere i EU og deres familiemedlemmer?
Mener Rådet, at de europæiske borgere som gruppe har forrang, når det drejer sig om at gøre det lettere for dem at flytte med henblik på uddannelse eller beskæftigelse?
(DE) EU-borgernes, arbejdstagernes og deres familiemedlemmers frie bevægelighed er i princippet reguleret i afsnit III i EF-traktaten "fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital". Traktatens artikel 39 har ordlyden "arbejdskraftens frie bevægelighed sikres inden for Fællesskabet" (stk. 1), og denne frie bevægelighed omfatter "afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår" (stk. 2). Parlamentet og Rådet har i overensstemmelse med artikel 40 i traktaten vedtaget direktiver og forordninger i den fælles beslutningsprocedure med henblik på at tilvejebringe fri bevægelighed for arbejdstagere fra medlemsstaterne. Specielt i forbindelse med Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38 blev de forudgående direktiver ændret og ophævet for at sikre EU-borgernes og deres familiemedlemmers ret til at rejse og opholde sig frit på medlemsstaternes territorium.
Hvad angår EU-borgernes fortrinsret, indeholder artikel 11 i direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 bestemmelser om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding i forbindelse med spørgsmål som f.eks. arbejdstilladelser og til almen og erhvervsmæssig uddannelse. Desuden kan medlemsstaterne på det samme grundlag bevare adgangsbegrænsningerne til lønmodtagerjobs og selvstændige erhverv, som i henhold til de eksisterende nationale eller fællesskabslovgivninger er forbeholdt egne statsborgere eller EU- eller EØF-borgere.
I overensstemmelse hermed kan medlemsstaterne i henhold til artikel 14 i dette direktiv, der vedrører den ret, som tredjelandestatsborgere med status som fastboende udlænding har til at opholde sig på andre medlemsstaters territorium end den medlemsstats territorium, som har tildelt denne retsstilling som fastboende udlænding, give EU-borgere fortrinsret af arbejdsmarkedspolitiske årsager, hvis sådanne tredjelandsstatsborgeres ønsker at udøve et lønmodtagerjob eller selvstændigt erhverv.
Spørgsmål nr. 16 af Laima Liucija Andrikienė (H-0153/06)
Om: Servicedirektivet og dets indflydelse på omfanget af indvandringen i EU og den fælles indvandringspolitik
Vedtagelsen af servicedirektivet er en af det østrigske formandskabs prioriteter. Efter afstemningen i Parlamentet den 16. februar vil proceduren for vedtagelse af direktivet kunne afsluttes i dette formandskabs periode.
Forventer formandskabet, at der vil ske en markant forøgelse af indvandringen i EU, efter at direktivet er trådt i kraft? Hvilke konsekvenser vil direktivets gennemførelse kunne få for indvandringen og arbejdstagernes mobilitet i EU på kort og lang sigt? Vil det ikke indebære en ny reform af EU's indvandringspolitik?
(DE) Som medlemmet sikkert er bekendt med, skal der med det nævnte forslag skabes en retlig ramme, som eliminerer de forhindringer, der står i vejen for tjenesteyderes etableringsfrihed samt for den frie udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne. Det handler således om et instument til gennemførelse af det indre marked, og det bør ikke anvendes til at gøre indvandringen af familiemedlemmer fra tredjelande til EU nemmere.
Spørgsmål nr. 17 af Bernd Posselt (H-0114/06)
Om: Politisamarbejde med EU's nabostater
Hvad vil Rådets formandskab foreslå for at forbedre politisamarbejdet med Ukraine, Moldavien og staterne i Sydøsteuropa, og hvordan går det med EU's samarbejde med disse nabostater om grænseoverskridende bekæmpelse af kriminalitet?
(DE) Den 1. december 2005 oprettede EU en mission med henblik på at støtte grænsebeskyttelsen og overvågning af grænsen i Republikken Moldova og i Ukraine (EUBAM). Missionens mandat er fastlagt i en aftale mellem Kommissionen, Republikken Moldova og Ukraine. Missionen finansieres i øjeblikket ved hjælp af Kommissionens krisereaktionsmekanisme. Lederen af missionen fungerer også som Den Høje Repræsentant for EU's særlige repræsentant for Republikken Moldova. Personalet i EUBAM består af politi- og toldbetjente fra EU's medlemsstater. Med oprettelsen af missionen blev en fælles anmodning fra præsidenterne i Ukraine og Republikken Moldova til EU efterkommet.
Missionen er fuldt funktionsdygtig og aflægger regelmæssigt rapport over for Kommission, relevante rådsudvalg, medlemsstater og partnerlande. Med missionen yder EU et bidrag til bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet og korruptionen ved den ukrainsk-moldaviske grænse. Formandskabet og Rådet følger opmærksomt med i EUBAM's arbejde og er meget tilfredse med dette arbejde.
Derudover udgør bekæmpelsen af den grænseoverskridende kriminalitet en bestanddel af handlingsplanerne for den europæiske naboskabspolitik med Ukraine og Republikken Moldova.
Med Rådets beslutning af 25. oktober 2004 blev Ukraine og Republikken Moldova optaget på listen over de tredjelande, som Europol må indlede forhandlinger med; denne liste omfatter bl.a. Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Jugoslavien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien i overensstemmelse med Rådets beslutning af 13. juni 2002.
Desuden udgør samarbejdet mellem påtalemyndighederne på begge sider af grænserne i de yderste grænseregioner en del af grænseovervågningen inden for rammerne af Schengen-reglerne, på hvis anvendelse Polen, Slovakiet og Ungarn - samt på et senere tidspunkt også Rumænien - forbereder sig på.
Spørgsmål nr. 18 af Chris Davies (H-0116/06)
Om: Undersøgelsesbeføjelser til Europol
Hvilken rolle påtænker Rådet at give Europa-Parlamentet, når Europol gives beføjelse til at undersøge grænseoverskridende kriminalitet i hele EU?
(DE) Parlamentets rolle er skitseret i artikel 34 i Europol-konventionen. Så snart den tredje protokol til ændring af Europol-konventionen(1) træder i kraft, vil orienteringen af Parlamentet om Europol blive yderligere forbedret. Indtil protokollens ikrafttræden påtænker formandskabet at orientere Parlamentet regelmæssigt om Europols arbejde med støtte fra Europols direktør og indlede en åben dialog med Parlamentet om de pågældende spørgsmål.
Under det østrigske rådsformandskab blev der startet en grundlæggende debat om videreudviklingen af Europol. Dette initiativ er lagt an på flere formandskaber. Europol som et centralt instrument i det politimæssige samarbejde i EU skal styrkes. Foruden den indholdsmæssige diskussion om Europols fremtidige rolle vil Østrig også gerne plædere for en meningsudveksling om moderniseringen af Europols retsgrundlag.
EU's indenrigs- og justitsministre forhandlede den 12.-14. januar 2006 under deres møde i Wien om Europols fremtid. Der var klar enighed om at styrke Europol, om hvis fremtidige rolle det østrigske formandskab vil udarbejde en "mulighedsrapport" med mulige veje for Europols videreudvikling. Med henblik på forøgelse af den indre sikkerhed i EU udtalte medlemsstaterne sig til fordel for en operativ styrkelse af Europol. Ligeså vigtigt er et klart mandat og en klar rollefordeling for Europol.
Hvad angår Europols fremtidige udvikling, ville en tilpasning af dens beføjelser, som ligger udover den nuværende retlige ramme, nødvendiggøre en ændring af Europol-konventionen. I forbindelse med forhandlingerne om Europols fremtidige opgaver skal Parlamentets rolle også undersøges. Så snart der foreligger formelle forslag, vil Parlamentet blive hørt i henhold til artikel 39 i EU-traktaten, og der vil blive taget behørigt hensyn til Parlamentets synspunkter.
Spørgsmål nr. 19 af Dimitrios Papadimoulis (H-0118/06)
Om: Samling i Rådet (retlige og indre anliggender), december 2005
I den pressemeddelelse, Rådet udsendte efter samlingen i Rådet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december 2005, anføres det, at der under punktet "terrorbekæmpelse" blev godkendt en række dokumenter, herunder bl.a.: 1) en ny EU-terrorbekæmpelsesstrategi (14469/4/05), 2) en rapport om iværksættelsen af handlingsplanen (14734/1/05), 3) en strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering (14781/1/05), 4) en evaluering af nationale foranstaltninger, 5) politikanbefalinger vedrørende terrorbekæmpelse, 6) en rapport om bekæmpelse af finansiering af terrorisme og 7) EU's beredskabs- og krisekoordineringsordninger. For de første tre dokumenters vedkommende giver pressemeddelelsen nummeret og en redegørelse for indholdet, men der gives ingen oplysninger overhovedet om de fire andre dokumenter.
Kan Rådet redegøre for indholdet af de fire øvrige dokumenter og oplyse, hvorfor de ikke er tilgængelige for offentligheden? Der tales i pressemeddelelsen om "en række dokumenter". Godkendte Rådet andre dokumenter end de syv ovennævnte på den pågældende samling?
(DE) Som svar på de to spørgsmål vil Rådet gerne henlede opmærksomheden på, at alle de dokumenter, som enten blev prøvet og/eller godkendt af Rådet på dets møde den 1.-2. december 2005 enten står på den foreløbige dagsorden(1) eller på listen over A-punkter(2) , som blev udarbejdet og offentliggjort den 30. november 2005 med henblik på rådsmødet.
Som det fremgår af den pressemeddelelse(3), som medlemmet henviste til, har Rådet på sit møde den 1.-2. december 2005 foruden de syv dokumenter, som han nævnte i sin forespørgsel, rent faktisk vedtaget eller godkendt yderligere dokumenter(4). Hvis forespørgslen imidlertid kun vedrører dokumenterne om terrorbekæmpelse, skal det fastslås, at Rådet ikke har vedtaget eller godkendt andre end de syv dokumenter, der er anført i pressemeddelelsen. Af disse syv dokumenter blev seks gjort tilgængelige for offentligheden enten kort tid før eller umiddelbart efter rådsmødet.
Derudover vil Rådet gerne gøre medlemmet opmærksom på, at Rådets pressetjeneste orienterer offentligheden, hvis et dokument er blevet eller kan blive gjort tilgængelig for offentligheden, efter at Rådet har vedtaget eller godkendt det, og i den forbindelse anfører Rådet nummeret på det pågældende dokument i parantes i sine pressemeddelelser.
Medlemmet fandt således henvisninger til dokumenterne om terrorbekæmpelse på siderne 7, 8, 25 og 26 i førnævnte pressemeddelelse.
Det syvende dokument, der er rubriceret som "RESTREINT UE" (5) indeholder en række detaljerede anbefalinger om terrorbekæmpelsen. Medlemmet vil sikkert forstå, at Rådet på baggrund af disse anbefalingers anvendelsesrelevans ikke er i stand til at give nærmere oplysninger om indholdet af dette dokument i øjeblikket.
Selv om forespørgeren i 2004 gjorde opmærksom på sagen, har Rådet eller Det Stående Udvalg for Evaluering og Anvendelse af Schengen-reglerne hidtil afvist effektivt at kontrollere medlemsstaternes praksis for meddelelse af visum. Bør de episoder, der bl.a. har fundet sted ved østrigske konsulater, ikke føre til en ændring af den passive holdning, Rådet hidtil har indtaget?
(DE) Ved vurderingen af anvendelsen af Schengen-reglerne på visaområdet skal det kontrolleres, om medlemsstaternes procedurer, personaleressourcer, udstyr på konsulater samt trufne foranstaltninger på personaleuddannelsesområdet er tilstrækkelige med henblik på at sikre en tilfredsstillende anvendelse af fælles konsulære instrukser. Det er ikke Rådets opgave at gennemføre undersøgelser om formodede uregelmæssigheder. Også undersøgelser i tilfælde af formodet svig i forbindelse med meddelelse af visa falder ikke ind under Rådets, men derimod medlemsstaternes kompetenceområde.
Spørgsmål nr. 21 af Sajjad Karim (H-0161/06)
Om: Det Forenede Kongeriges undergravning af menneskerettighederne i kampen mod terrorisme
Den britiske legitime kamp mod terrorisme har skabt et system af love og praksis, der omfatter persontilbageholdelse, indskrænkning af personers bevægelsesfrihed og udvisninger, har ført til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Lovgivningen har svækket domstolenes beføjelser og uafhængighed og undermineret deres rolle i forbindelse med håndhævelse af terrorlovgivningen. At søge diplomatiske garantier fra tredjelande, for at muliggøre udsendelse af personer til lande, hvor de risikerer at blive udsat for tortur, og at undlade at leve op til forpligtelserne i forhold til overgreb, som begås af tredjelande, gennem ansvarsfralæggelse i forbindelse med flytransport af fanger, er en trussel mod det absolutte forbud mod tortur. Det Forenede Kongerige forsøger desuden at omgå nationale og internationale forpligtelser angående dets troppers handlinger i Irak, Afghanistan og Guantánamo.
De eksisterende nationale kontrolforanstaltninger er ikke tilstrækkelige til at forhindre statens magtmisbrug. Hvis EU forbliver tavs over for medlemsstaternes magtmisbrug, risikerer det at miste troværdighed.
I hvor høj grad undersøger Rådet den nationale praksis på dette område? Er artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union efter Rådets opfattelse andet end en teoretisk trussel? Hvordan påtænker Rådet at bruge sin politiske magt til at fremme både en reel debat om de menneskerettigheder, der står på spil, og de redskaber, der kan udvikles inden for EU's rammer?
(DE) De bilaterale aftaler og medlemsstaternes kontakter til tredjelande med hensyn til udvisning af deres statsborgere og deres nationale lovgivninger, som omtales medlemmets skrivelse, falder ikke ind under Rådets kompetenceområde.
EU's medlemsstater skal overholde deres forpligtelser i overensstemmelse med folkeretten, og herunder hører bl.a. konventionen mod tortur (CAT) og aftalen om flygtninges retsstilling.
Alle medlemsstater er desuden aftaleparter af Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Friheder, hvis artikel 3 ligeledes forbyder tortur eller umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol giver effektive beskyttelsesmekanismer imod en overtrædelse af dette forbud mod en anordnet udvisning som følge af en overtrædelse af dette forbud, da artikel 39 i dens procesreglement også fastsætter kendelser i summariske sager, hvor en uberettiget udvisning kan udskydes indtil den endelige afgørelse. Endvidere etablerer Den Europæiske Komité vedrørende Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf et ikke-retligt system af præventiv karakter til beskyttelse af straffede personer. Dette er baseret på besøg fra Den Europæiske Komité vedrørende Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (CPT), som kan ske regelmæssigt eller også - om nødvendigt - ad hoc.
EU's strategi for terrorismebekæmpelse fokuserer på overholdelsen af menneskerettighederne. Dette princip vil også fremover blive prioriteret særdeles højt i forbindelse med videreudviklingen af strategien.
Spørgsmål nr. 22 af Christa Prets (H-0162/06)
Om: Det østrigske EU-formandskabs foranstaltninger mod kvindehandel
Hvilke konkrete foranstaltninger vil der i løbet af det østrigske EU-formandskab blive truffet i kampen mod handel med kvinder til seksuel udnyttelse?
Hvilke aktioner og foranstaltninger påtænker formandskabet at iværksætte mod kvindehandel og tvangsprostitution i forbindelse med VM-slutrunden i fodbold i Tyskland og EM-slutrunden i Østrig i 2008?
(DE) Bekæmpelsen af menneskehandel er en af det østrigske formandskabs hovedprioriteringer.
Den 1.-2. december 2005 vedtog Rådet handlingsplanen for bekæmpelse af menneskehandel, og det østrigske formandskab vil nøje overvåge de nødvendige følgeforanstaltninger for gennemførelsen heraf.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 vil man indgående drøfte spørgsmålet om, hvilke foranstaltninger Tyskland vil træffe for at forhindre en stigning i kvindehandelen og prostitution i forbindelse med VM-slutrunden i Tyskland.
Spørgsmål nr. 23 af Richard Seeber (H-0167/06)
Om: Haag-programmet 2005-2010
Samarbejdet på EU-plan om retlige og indre anliggender skal styrkes via Haag-programmet (2005-2010). Hvilke mål har Rådet sat sig?
(DE) Med Haag-programmet, som Rådet vedtog den 4. november 2004, skal samarbejdet mellem medlemsstaterne styrkes på området for retlige og indre anliggender i perioden 2005-2010 med henblik på at gøre Europa til et "rum for frihed, sikkerhed og retfærdighed". Inden for denne ramme vedtog Rådet og Kommissionen den 2. og 3. juni 2005 en handlingsplan, med hvilken Haag-programmet skal gennemføres med konkrete foranstaltninger på tre handlingsområder: Styrkelse af friheden - især på asyl-, indvandrings- og grænseområdet - styrkelse af sikkerheden - især takket være politi- og toldsamarbejdet - og endelig styrkelse af lovgivningen, og det gælder både på det strafferetlige område og på det civil- og handelsretlige område.
Det europæiske rum er først og fremmest et frihedens rum.
Det europæiske rum er - i overensstemmelse med Haag-programmet - også et sikkerhedens rum.
Endelig skal der med handlingsplanen til gennemførelse af Haag-programmet ske en styrkelse af lovgivningen på såvel det straffe- som på det civilretlige område.
På det strafferetlige område bestræber EU sig på at bringe kriminalitetsbekæmpelsen og beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder effektivt i overensstemmelse med hinanden. Hvad angår det første handlingsområde, fortsætter Rådet med anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse og fremmer harmoniseringen af lovgivningerne, og her udgør vedtagelsen af den europæiske arrestordre et første vigtigt skridt; et andet vigtigt skridt er den europæiske bevissikringskendelse. Desuden har Østrig sammen med Finland og Sverige fremlagt et initiativ til en rammebeslutning om anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse af domme i straffesager, hvor der idømmes fængselsstraffe eller foranstaltninger, med henblik på fuldbyrdelse heraf i EU, og som der forhandles om på arbejdsgruppeniveau i øjeblikket. Dette initiativ, som er en af det østrigske EU-formandskabs prioriteringer, regulerer udleveringen af dømte personer til deres hjemlande, således at de kan afsone den straf, som de er blevet idømt i domsstaten, dér.
Med hensyn til de grundlæggende rettigheder har formandskabet sat ekstra fokus på oprettelsen af et europæisk agentur for grundlæggende rettigheder, som skal afløse Det Europæiske Center for Overvågning af Racisme og Fremmedhad.
På det civilretlige område er Rådet fast besluttet på at videreføre foranstaltningerne til gensidig anerkendelse og til gennemførelse af beslutninger i hele EU og dermed muliggøre et ægte rum for retfærdighed i civil- og handelssager. I den forbindelse ville vedtagelsen af Rom II-forslaget om den lovgivning, der skal anvendes på forpligtelser uden for kontrakt, betyde et væsentligt skridt fremad. Rådet bestræber sig især på at fremme samarbejdet mellem de enkelte aktører og på at forbedre det europæiske retlige samarbejde i forbindelse med civilsager. Et tredje mål er at sikre civilrettens kohærens på alle områder inden for det europæiske rum og ved Unionens optræden udadtil. Formålet hermed er eksempelvis indgåelse af bi- eller multilaterale aftaler som f.eks. den nye Lugano-konvention.
Spørgsmål nr. 24 af Paul Rübig (H-0168/06)
Om: Retligt samarbejde i forbindelse med civil- og handelssager
Det retlige samarbejde i forbindelse med civil- og handelssager kan være til stor nytte for den enkelte EU-borger, når vedkommende står over for en retstvist i tilknytning til sine grænseoverskridende forbindelser. Diverse EU-retsakter, som allerede er udstedt og anvendes i praksis, åbner i mange tilfælde mulighed for at vælge et nærmereliggende værneting, lettere at få anerkendt og fuldbyrdet allerede udstedte retsafgørelser, samt opnå grænseoverskridende tildeling af støtte til retsomkostninger på samtlige processtadier.
Hvilke foranstaltninger træffer Rådet eller påregner det at træffe for at gøre det klart for offentligheden, at der er gjort fremskridt med hensyn til at gøre det lettere at gøre grænseoverskridende retskrav gældende? Hvordan kunne tilbud om oplysninger herom suppleres og udvides?
(DE) I forbindelse med det retlige samarbejde i civil- og handelssager blev der sat nogle milepæle i de forgangne år. Dette har eksempelvis betydet en udvidelse og styrkelse af den grænseoverskridende forbrugerbeskyttelse. Men også på følsomme områder, som f.eks. vedrører børns ve og vel, eksisterer der allerede regler om gensidig anerkendelse og om fuldbyrdelse af omsorgs- og besøgsretafgørelser. Denne fremadskridende "henlæggelse under Fællesskabets kompetence" på stadigt flere retsområder har med sikkerhed styrket den enkelte EU-borgers retsbeskyttelsesmuligheder. Den forordning fra Rådet om den samlede underholdslovgivning, der blev foreslået for nylig, er det næste skridt i denne udvikling. Det østrigske formandskab startede dette arbejde allerede i februar i forbindelse med arbejdsgruppemøderne.
Opgaven med at bringe de hidtidige resultater nærmere på EU-borgerne, er ikke begrænset til et enkelt formandskab. Mange informationstilbud til borgeren eksisterer allerede og bliver udbygget løbende. Et værdifuldt instrument er i den forbindelse først og fremmest Kommissionens retsatlas på internettet, som giver omfattende informationer om og støtte inden for samtlige retsområder. Man skal dog altid holde sig for øje, at ikke alle EU-borgere kommer i berøring med rets- og domstolsprocedurer regelmæssigt. Disse mange mennesker har hidtil været i den lykkelige situation, at de ikke skulle anlægge sag for at gøre deres retskrav gældende. Derfor støtter Østrig alle bestræbelser, som er rettet mod en størstmulig informationsgrad af EU-borgerne, således at den enkelte er klar over, hvilke konkrete muligheder han har, hvis det bliver alvor, og til hvilken myndighed han skal henvende sig. Et godt og omfattende informationsarbejde kan imidlertid kun gennemføres i fællesskab med samtlige deltagende institutioner. Her vil Østrig som hidtil pleje intensive kontakter med Parlamentet og Kommissionen, specielt på embedsmandsniveau.
Rådet mener, at det retlige samarbejde i forbindelse med civil- og handelssager er af allerstørste betydning for EU-borgerne. F.eks. er spørgsmål, som vedrører familie-, person- og virksomhedsretten og det gode samarbejde mellem medlemsstaternes domstole på disse områder, et vigtigt mål inden for rammerne af EU-borgernes liv.
Rådet har initieret tre typer af initiativer, med hvilke EU-borgerne skal informeres om, hvad der blev gennemført på dette område. Indledningsvis blev der udarbejdet og offentliggjort en bog i 2005 med de vigtigste af de retsakter, som Rådet har vedtaget på dette område, og med en dertilhørende redegørelse for indholdet heri. Denne publikation retter sig først og fremmest mod ansatte i retsvæsenet.
Det andet initiativ bestod i fremstillingen af en timinutters film, der fås på cd-rom, og hvor det forklares på en letforståelig måde, hvilket arbejde EU gennemfører på dette område. Denne film, der blev fremstillet i 2005, henvender sig til de borgere, som ikke ubetinget har nogen direkte relation til retsvæsenet.
Den tredje foranstaltning består deri, at Rådets kompetente embedsmænd deltager i konferencer, seminarer eller andre initiativer med det formål, at EU's arbejde i forbindelse med det retlige samarbejde i civilsager skal kunne kommunikeres bedre ud og forklares bedre til dommere, advokater, notarer og andre ansatte i retsvæsenet samt til borgerne i al almindelighed.
Hvad angår de fremtidige arbejder, har Rådet planer om at opdatere bogen og filmen i 2007 samt fortsat deltage i konferencer og seminarer på dette område. I øjeblikket overvejer Rådet eventuelle andre foranstaltninger med henblik på at kunne stille endnu mere fuldstændige og omfattende informationer til rådighed om det europæiske retlige samarbejde i civilsager.
Spørgsmål nr. 25 af Othmar Karas (H-0176/06)
Om: Forordningen om forkyndelse
Også selv om spørgsmålet om grænseoverskridende forkyndelse af retlige og udenretlige dokumenter umiddelbart kan forekomme profant og teknisk, er et velfungerende forkyndelsessystem overordentlig vigtigt for effektiviteten og accepten af den "europæiske jurisdiktion". Hurtige fremskridt på dette område ville være yderst velkomne. Hvordan vurderer Rådet på den baggrund mulighederne for, at den ud fra praktiske hensyn så vigtige forbedring af forordningen om forkyndelse kan blive vedtaget ved førstebehandlingen under det østrigske formandskab?
(DE) Rådet mener rent faktisk, at det ville være hensigtsmæssigt at gøre alt for, at der kan opnås enighed med Parlamentet under førstebehandlingen. I overensstemmelse hermed føres der samtaler med repræsentanter for Parlamentet med henblik på at finde løsninger, som er acceptable for Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Spørgsmål nr. 26 af Hubert Pirker (H-0178/06)
Om: Europæiske retlige netværk
Hvad er fordelene ved det europæiske retlige netværk i forhold til andre institutioner på europæisk plan (navnlig Eurojust), der skal forbedre og fremme det retslige samarbejde mellem medlemsstaterne i straffesager? Hvilke opgaver bør efter Rådets opfattelse prioriteres højest i forbindelse med videreudviklingen af det europæiske retlige netværk? Hvilke skridt er der taget på EU-plan på det meget vigtige område bekæmpelse af terrorisme, som falder ind under retsvæsenets kompetenceområde?
(DE) Begge instanser, Det Europæiske Retlige Netværk (ERN) og Eurojust, har deres egne styrker og tilsvarende opgaver i forbindelse med forbedringen og forøgelsen af hastigheden i det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne i straffesager.
Det europæiske retlige netværk arbejder på forskellige niveauer i medlemsstaterne i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Kontaktmyndighederne arbejder dagligt sammen med repræsentanter for de retlige myndigheder i deres eget land samt med de retlige myndigheder i andre lande. De it-instrumenter, som ERN har udviklet, og som har til formål at gøre kommunikationen mellem kontaktmyndighederne lettere, udbrede viden om de forskellige lovgivninger og typerne af den retshjælp, som de enkelte medlemsstater kan yde, gør ERN til en uundværlig partner sammen med Eurojust i bekæmpelsen af den grænseoverskridende organiserede kriminalitet.
ERN viser sig ofte at være en egnet instans i forbindelse med behandlingen af bilaterale tilfælde, selv om sådanne tilfælde også kan være så komplekse, at Eurojust bør beskæftige sig hermed. På grundlag af den tætte forbindelse mellem de to instanser blev der udarbejdet retningslinjer for de praktiske relationer imellem dem.
Derudover har adskillige medlemsstater organiseret et praktisk samarbejde mellem kontaktmyndighederne og de nationale medlemmer af Eurojust, f.eks. ved at udpege kontaktmyndigheder som stedfortrædende nationale medlemmer af Eurojust. Begge instanser er ansvarlige for bekæmpelsen af alvorlig og organiseret kriminalitet samt terrorisme. Med disse aftaler om et gensidigt samarbejde sikrede man sig imidlertid, at de knappe ressourcer udnyttes så effektivt som muligt.
Terrorbekæmpelse er en af EU's hovedprioriteringer, også selv om det først og fremmest er medlemsstaternes og deres myndigheders opgave at beskæftige sig med terrorisme. Med sit såkaldte strategiske engagement kan EU under mottoet "Bekæmp terrorisme på globalt plan og respektér menneskerettighederne, gøre Europa mere sikkert og gøre det muligt for sine borgere at leve i et rum for frihed, sikkerhed og retfærdighed" og bidrage til terrorbekæmpelsen på fire områder:
Forebyggelse: Det skal forhindres, at mennesker hverves til terrorisme, idet der skrides ind over for de faktorer eller årsager, som kan medføre radikalisering og rekruttering til terrorisme i Europa på internationalt plan.
Beskyttelse: Her handler det om beskyttelse af borgerne og infrastrukturen samt formindskelse af sårbarheden over for anslag ved hjælp af øget sikkerhedskontrol ved grænserne, af trafikken og af kritiske infrastrukturer.
Repression: Her handler det om forfølgelse af terrorister og efterforskningsarbejde, der er rettet imod terrorister, som går udover EU's grænser og globalt, med henblik på at forhindre deres planlægnings-, rejse- og kommunikationsaktiviteter, tilintetgøre deres støttenetværk, sætte en stopper for finansieringen af terror og for adgangen til sprængstoffer samt stille terrorister for en domstol.
Reaktion: Vi skal være forberedt på at kunne håndtere og minimere følgerne af et terrorangreb, idet vi styrker vores evner til at håndtere følgerne af et terrorangreb, forbedrer koordineringen af reaktionen og i højere grad lytter til ofrenes behov.
Med vedtagelsen af generelle retsinstrumenter om det retlige samarbejde, f.eks. konventionen fra 2000 om retshjælp i straffesager og den europæiske arrestordre, er EU i stand til at støtte medlemsstaterne i terrorbekæmpelsen, fordi man har et effektivt samarbejde mellem de retlige myndigheder Desuden kan Rådet med vedtagelsen af specifikke retsinstrumenter som f.eks. Rådets beslutning af 20. september 2005 om informationsudveksling og samarbejde med hensyn til terroristiske forbrydelser, sikre, at Eurojust (og Europol) har adgang til specifikke informationer om det løbende efterforskningsarbejde, således at de kan støtte de nationale myndigheder i forbindelse med udøvelsen af deres opgaver i henhold til deres mandat.
Spørgsmål nr. 27 af Pedro Guerreiro (H-0107/06)
Om: Rapport om Israels politik vedrørende Østjerusalem
Rådet har besluttet ikke at offentliggøre den rapport om Israels politik vedrørende Østjerusalem, som blev forelagt af diplomater fra EU-lande udstationeret i de besatte områder. Ifølge hvad der er kommet ud til offentligheden, giver rapporten en detaljeret analyse af det, som diplomaterne fra de forskellige EU-lande beskriver som Israels bevidste politik til gennemførelse af en annektering af Østjerusalem. Det understreges i rapporten, at de anvendte midler er i strid med de i henhold til international ret gældende forpligtelser, idet der anvendes en strategi, som går ud på at omringe byen fuldstændigt med bosættere og isolere den palæstinensiske del af Jerusalem fra de andre palæstinensiske områder, hvilket bringer en kommende palæstinensisk stats overleven i fare.
Agter Rådet at tage sin holdning op til ny vurdering og offentliggøre den pågældende rapport og sine henstillinger?
(DE) Det emne, som medlemmets spørgsmål vedrørte, tog statssekretær Hans Winkler fat på i sin tale i anledning af Parlamentets plenarmøde af 1. februar 2006 samt af udenrigsminister Jack Straw på pressekonferencen i tilknytning til rådsmødet (almene anliggender og udenrigsanliggender) af 12. december 2005.
Rådet havde givet de kompetente rådsudvalg til opgave at udarbejde en udførlig EU-analyse om Østjerusalem på grundlag af bidrag fra EU's repræsentationer i Jerusalem og Ramallah. Rådet besluttede, at denne EU-analyse ikke bliver offentliggjort, og at EU i stedet herfor fortsat vil foretage eftertrykkelige demarcher over for den israelske regering. Statssekretær Winkler orienterede Parlamentet om, at der i mellemtiden er blevet foretaget to demarcher, dvs. en demarche fra EU's trojka den 19. december 2005 hos det israelske udenrigsministerium og en demarche fra formandskabet hos de vigtigste israelske partier den 23. december 2005.
Rådet er som hidtil bevidst om alle aspekter af Østjerusalem-spørgsmålet.
Spørgsmål nr. 28 af Georgios Toussas (H-0108/06)
Om: Provokationer fra USA's side mod Cuba
Som én blandt mange provokationer fra USA's side mod det cubanske folk og den cubanske regering har Kontoret for Amerikanske Interesser i Havanna udstrålet nogle provokerende budskaber med laser om den cubanske revolution. Den slags handlinger strider åbenlyst mod grundlæggende folkeretlige principper og er uden fortilfælde i de mellemstatslige forbindelsers diplomatiske historie.
Fordømmer Rådet denne klart fjendtlige handling fra USA's side over for Cuba, som både krænker folkeretten og staternes suverænitetsrettigheder?
(DE) Rådet har ikke drøftet dette spørgsmål, hvor det handler om bilaterale relationer mellem tredjelande.
Spørgsmål nr. 29 af Seán Ó Neachtain (H-0109/06)
Om: Erasmus programmet
I 2005 blev der bevilget 17 millioner euro til 260 projekter under Erasmus programmet.
Kan Rådet oplyse, hvilke foranstaltninger det agter at iværksætte for at udvide Erasmus programmet med henblik på fremtidig aktivitet?
(DE) Rådet vil gerne helt generelt minde medlemmet om, at gennemførelsen af fællesskabsprogrammer som f.eks. Erasmus-programmet falder ind under Kommissionens kompetenceområde og herover falder ind under netværket af nationale forvaltningsmyndigheders kompetenceområde. Følgelig kan Rådet ikke uden videre fastslå, hvor mange projekter der vil blive udvalgt i sidste ende, og hvilke bevillinger der vil blive allokeret hertil.
Til det specifikke spørgsmål om en mulig fremtidig udvidelse af programmet, som medlemmet advokerer for, vil Rådet gerne bemærke, at forhandlingerne i Parlamentet og i Rådet om den finansielle ramme for det fremtidige integrerede program for livslang læring, i hvilket Erasmus-programmet samt alle andre uddannelsesrelevante skal inddrages, ikke er afsluttet endnu. For så vidt vil Erasmus-programmets ramme og omfang samt fordelingen af midler mellem de enkelte programmer inden for den samlede finansielle ramme i perioden 2007-2013 afhænge af, hvilket slutresultat der opnås i de løbende forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet om denne finansielle ramme - og set i lyset af Rådets konklusioner af december 2005.
Spørgsmål nr. 30 af Robert Evans (H-0125/06)
Om: Udvidelse
Hvad er ifølge Rådet de væsentligste erfaringer fra udvidelsen af EU i 2004? Hvordan vil disse erfaringer anvendes, nu da kommende udvidelser nærmer sig?
(DE) Rådet har ikke underkastet resultaterne og virkningerne af den seneste udvidelse af EU nogen omfattende evaluering. De første resultater viser imidlertid, at 2004-udvidelsen har været ekstrem vellykket, og at de oprindelige bekymringer, eksempelvis med hensyn til en institutionel lammelse, var overdrevne.
Som det måtte være medlemmet bekendt, er Rådet den 12. december 2005 under forhandlingerne om den fremtidige udvidelse og om Kommissionens strategidokument fra 2005 om EU's udvidelse nået frem til det resultat, at strategidokumentet udgør et godt grundlag for de forhandlinger, der skal føres om dette emne i 2006. Desuden blev man i Rådet enige om, at der skal tages grundigt hensyn til følgende aspekter under forhandlingerne:
Støtten til udvidelsesprocessen skal forankres og videreudvikles i hele EU. Her skal der navnlig tages højde for betydningen af offentlighedsarbejdet og EU-borgernes sysnpunkter, i hvilken forbindelse Unionens optagelseskapacitet fortsat skal udgøre et vigtigt aspekt i overvejelserne.
Princippet om konditionalitet skal anvendes effektivt i alle faser af processen, og det skal ske på en fair, men stringent måde.
Ansøgerlandene og de vestlige Balkanlande skal fortsat opmuntres kraftigt på deres vej henimod reformer og stabilitet, og det skal ske ved at bekræfte deres europæiske perspektiver endnu en gang. Her er den effektive gennemførelse af de aftaler, som de har truffet med EU, et vigtigt skridt på vejen.
Det østrigske formandskab overvejer i øjeblikket, hvordan der kan skabes det bedste grundlag for sådanne forhandlinger, især hvis hovedmålet er større klarhed og bedre kommunikation, og man vil under alle omstændigheder tage hensyn til erfaringerne med EU-udvidelsen fra 2004.
Spørgsmål nr. 31 af Aloyzas Sakalas (H-0144/06)
Om: Aftale mellem Tyskland og Rusland om konstruktion af en gasledning under Østersøen
I begyndelsen af september 2005 indgik EU-staten Tyskland en bilateral aftale med Rusland om konstruktion af en gasledning under Østersøen. Nedlæggelsen af gasledningen, som vil løbe langs med fire EU-stater med kyst ud til Østersøen (Polen, Litauen, Letland og Estland), vil skade disse landes energi- og miljøinteresser.
Finder Rådet, at en EU-stat (Tyskland) unilateralt kan indgå en aftale med et tredjeland (Rusland) om konstruktion af en gasledning under Østersøen, når gennemførelsen af en sådan aftale vil berøre og direkte skade interesser af særlig betydning for andre EU-stater?
(DE) I forbindelse med gasledningen under Østersøen drejer det sig et privat erhvervsprojekt, som virksomheder fra Rusland og EU-medlemsstaterne er med i. Det handler ikke om et projekt mellem Rusland og én medlemsstat.
Gasledningen under Østersøen er en del af de transeuropæiske net på energiområdet (Parlamentets og Rådets beslutning af 26. juni 2003, som blev bekræftet af energiministrenes beslutning af 28. juni 2005).
Rådet ønsker i princippet ikke at tage stilling til private forretningsaftaler. Samtidig skal det bemærkes, at Rådet set i lyset af den seneste udvikling i energisektoren vil beskæftige sig med energispørgsmål i forbindelse med Rådets forårsmøde i marts 2006.
Spørgsmål nr. 32 af Jacky Henin (H-0152/06)
Om: Rådets forordning om angivelse af oprindelsesland for visse produkter indført fra tredjelande KOM(2005)0661/endel. - ACC 2005/0254
Forslaget til Rådets forordning om angivelse af oprindelsesland er et første skridt hen imod en ærlig oplysning til forbrugerne og en beskyttelse af europæisk knowhow.
Denne forordning vil hjælpe med til at forsvare beskæftigelsen i Unionen, idet den vil begrænse tilfælde af illoyal konkurrence: En virksomhed fra et hvilket som helst land i Unionen vil ikke længere kunne fremstille et produkt i et tredjeland og ustraffet påklæbe en etikette "made in X" for på denne bedrageriske vis at stimulere salget.
Fagfolk inden for europæisk knivfremstilling anmoder om at der i bilaget til dette forslag til forordning opføres de knivsmedevarer som rent håndværksmæssigt er af en ganske særlig beskaffenhed. Det er den europæiske knivindustri og i tusindvis af faglærte job der her er på spil.
Agter Rådet at efterkomme denne anmodning ved i bilaget til forordningen at opføre produkterne i kapitel 82 af den "europæiske kombinerede nomenklatur" og især numrene 82.08, 82.11, 82.12, 82.13, 82.14 og 82.15 ?
(DE) Den 16. december 2005 stillede Kommissionen sit forslag til en forordning fra Rådet om angivelse af oprindelsesland for visse produkter indført fra tredjeland. Denne forordning ville finde anvendelse på bestemte produkter, som er anført i bilaget hertil.
Da Rådets forberedelsesudvalg først lige er begyndt med vurderingen af forslaget, kan man endnu ikke forudse om og hvis ja, hvornår den foreslåede forordning vil blive vedtaget, og hvilke produkter der vil blive omfattet heraf.
Rådet takker for de idéer, der var indeholdt i spørgsmålene, og vil tage dem op under forhandlingerne.
Spørgsmål nr. 33 af Athanasios Pafilis (H-0160/06)
Om: Optrapning af fascismen i Letland
For nylig har et flertal i det lettiske parlament (Saeima) udelukket medlemmet Nikolai Kabanov fra det parlamentariske udvalg for udenrigsanliggender som "straf" for hans deltagelse i en filmproduktion med titlen "Nazismen i det baltiske område", som beretter om SS-legionernes handlinger. Kabanov blev anklaget for "statsfjendtlig" virksomhed og for at have talt russisk under et møde i det lettiske parlament.
Denne uacceptable politiske handling fremmer bl.a. den historiske retfærdiggørelse af "SS-medlemmerne" i Letland. Hvilken holdning indtager Rådet på baggrund heraf til optrapningen af den nazi-venlige kurs blandt myndighederne i Letland? Hvordan vurderer det kravene om ophævelse af forbuddet mod det kommunistiske parti og afskaffelse af den udemokratiske valglov, som forhindrer medlemmerne af det tidligere kommunistiske parti og andre organer i at deltage i de nationale og lokale valg? Hvad mener Rådet om spørgsmålet om at tildele en stor del af den lettiske befolkning (de russisktalende), der har været berøvet deres politiske rettigheder siden 1991, valgret?
(DE) Det falder ikke ind under Rådets kompetenceområde at blande sig i afstemninger, som afholdes i en medlemsstats parlament.
Påstande om de lettiske myndigheders "nazivenlige tendenser" tilbageviser Rådet imidlertid på det kraftigste. Sådanne påstande savner ethvert faktuelt grundlag. Letlands præsident, ministerpræsident og udenrigsminister har gentagne gange fordømt alle former for totalitarisme. Den 14. februar 2006 erklærede den lettiske udenrigsminister Pabriks følgende: "Vi fordømmer kategorisk holocaust og folkemordet samt alle aktiviteter, som stadig støtter disse ideologier. Stigningen i racistiske og fremmedfjendske lovovertrædelser i forskellige EU-lande er et bevis på, at de totalitære ideologier fortsat eksisterer. Samfundet og de lettiske institutioner, der er ansvarlige for lov og orden, skal arbejde videre med udryddelsen af ekstremismen".
Letlands kommunistiske parti blev forbudt med det lettiske parlaments beslutning af 10. september 1991. Dengang var det kommunistiske parti en underafdeling af Sovjetunionens kommunistiske parti, som de facto fungerede som en del af regeringen i hele sovjettiden.
Der kan indgives klage imod konstaterede overtrædelser af rettighederne i henhold til artikel 11 i den europæiske menneskerettighedskonvention (forsamlingsfrihed) eller i henhold til dennes første protokol (Ret til frie valg) ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Med hensyn til det generelle spørgsmål om fremme af princippet om ikke-diskriminering i EU har Rådet vedtaget en række foranstaltninger til bekæmpelse af disse fænomener, især to direktiver (1), som suppleres af Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling, som løber i seks år.
Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad (EUMC) med sæde i Wien yder supplerende støtte hertil. I december 2003 besluttede stats- og regeringscheferne at udvide EUMC's mandat, således at dette bliver til et agentur for grundlæggende rettigheder; dette vil supplere de eksisterende mekanismer til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder. Agenturet vil støtte og rådgive EU's organer samt medlemsstaterne, og det udgør således et yderligere skridt med henblik på virkeliggørelsen af en effektiv og kohærent menneskerettighedspolitik i EU.
Direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (2000/43/EF) og direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF).
Spørgsmål nr. 34 af John Bowis (H-0164/06)
Om: Diabetes
Hvad var resultatet af formandskabets konference om diabetes?
(DE) Type 2-diabetes er en alvorlig kronisk sygdom, som flere og flere yngre mennesker lider af. Derfor er forebyggelse af type 2-diabetes og heraf afledte komplikationer et vigtigt anliggende for det offentlige sundhedsvæsen.
Med henblik på at intensivere vidensoverførsel og eventuelle skridt på EU-plan satte det østrigske formandskab fokus på emnet i forhandlingerne og med støtte fra Kommissionen ved at arrangere en konference med 200 fagfolk fra alle EU's medlemsstater og fra ansøgerlandene den 15.-16. februar 2006 i Wien, hvor man diskuterede nødvendige initiativer, og der blev udarbejdet anbefalinger til fremtidige strategier. Fagfolkene kom fra forskellige faggrupper (fagfolk fra sundhedsvæsenet, repræsentanter for nationale myndigheder, diabetes- og patientsammenslutninger samt repræsentanter fra Kommissionen, Parlamentet og WHO).
De fire nedenstående spørgsmålskomplekser udgjorde kardinalpunkter, som blev behandlet i parallelt rådgivende arbejdsgrupper:
Forebyggelse af kardiovaskulære sygdomme i forbindelse med diabetes
Disease management med henblik på reduktion af diabetiske komplikationer
Tidlig påvisning af type 2-diabetes
Samfundsmæssige, sociale og kvindespecifikke aspekter af type 2-diabetes.
Fagfolkene nåede frem til den konklusion, at Rådet skulle fremkomme med en anbefaling til EU om prævention, tidlig diagnosticering og disease management af diabetes. Heri skulle der gives anbefalinger til europæiske datastandarder for diabetes, og der skulle eksplicit fokuseres på socialt forfordelte befolkningsgrupper og kvinder i den fødedygtige alder samt på risikoen for diskrimination.
Desuden blev det fastslået, at det er nødvendigt med koordinerede nationale diabetesplaner i alle medlemsstater for at opnå en overensstemmende fremgangsmåde med hensyn til diabetes. Planerne bør inkludere forebyggelsesprogrammer og programmer til tidlig påvisning. Der bør lægges særlig vægt på motiveringen for en sund levevis, da dette har vist sig at være effektivt og kan - ved konsekvent gennemførelse - have indvirkning på fremtidige generationers sundhed. En snarlig gennemførelse af de nationale diabetesplaner skal prioriteres højt.
Resultaterne af konferencen sammenfattes i en konferencerapport, og essensen heraf vil blive fremlagt for sundhedsministrene på det uformelle ministermøde den 25.-26. april 2006.
Spørgsmål nr. 35 af Manolis Mavrommatis (H-0170/06)
Om: Gennemførelse af fællesskabsretten om det indre marked
Det fremgår af den halvårlige rapport, som Kommissionens Generaldirektorat for det Indre Marked har udsendt om gennemførelsen af EU-lovgivningen om det indre marked i medlemsstaternes nationale lovgivning, at de europæiske bestemmelser endnu ikke er indarbejdet i mange nationale lovgivninger. F.eks. er Østrig det land, der har tilpasset sig hurtigst, idet der den 1. december 2005 kun var 1,5 % af direktiverne, der ikke var gennemført. Den tilsvarende procentsats f.eks.vis Luxembourg er 4,4 %, Hvordan agter Rådet at imødegå manglen på omsætning og gennemførelse af bestemmelserne om det indre marked?
(DE) Rådet har gentagne gange erklæret, at den anser en fristmæssig og korrekt gennemførelse af retningslinjerne for det indre marked i den nationale lovgivning i medlemsstaterne for at være yderst vigtig, da dette er en uomgængelig forudsætning for det indre markeds funktion. Ved Rådets møde i 2001 i Stockholm og året efter i Barcelona blev der fastsat kvantitative mål for reduktionen af gennemførelsesunderskuddet (maksimalt 1,5 %), hvilket tilsyneladende foranledigede medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser i den henseende. Som det fremgår af de seneste informationer fra Kommissionen (EUT nr. 14a af februar 2006), blev der gjort bemærkelsesværdige fremskridt med hensyn til nedbringelsen af gennemførelsesunderskud i alle 25 medlemsstater til 1,6 %. Ganske vist har man ikke dermed nået målet på 1,5 %, men det er det bedste resultat, der nogensinde er opnået. Til trods for disse fremskridt falder gennemførelsesgraden forskelligt ud fra den ene til den anden medlemsstat. Der skal derfor gøres endnu mere for at skabe forudsætningerne for et indre marked, som fungerer fuldt ud. Rådet og Europarådet vil derfor følge den videre udvikling i forbindelse med gennemførelsen af retningslinjerne for det indre marked opmærksomt, i hvilken forbindelse de vil støtte sig til de dokumenter, der regelmæssigt offentliggøres i EU-Tidende og andre relevante meddelelser fra Kommissionen. I givet fald vil de fortsat kræve, at alle medlemsstater gennemfører fællesskabsretten og anvender denne i fuldt omfang, således at borgere og virksomheder kan drage nytte af fordelene ved det indre marked.
Spørgsmål nr. 36 af Frank Vanhecke (H-0171/06)
Om: Menneskerettighedssituationen i Algeriet og Jordan
Den 4. februar 2006 arresterede de jordanske myndigheder al-Mu'mani og Hashim al-Khalidi, redaktører på dagbladet Mehwar, fordi dette dagblad havde trykt de tegninger af profeten Muhammed, der først var trykt i det danske dagblad Jyllands-Posten. Den 12. februar 2006 blev redaktørerne løsladt mod kaution, men kort efter var de igen for retten.
I Algeriet skal myndighederne have lukket to dagblade, Panorama og Essafir, og have arresteret to redaktører, Kamel Bousaad og Berkana Bouderbala, fordi de havde offentliggjort disse tegninger.
Hvilke foranstaltninger vil Rådet træffe for at sikre, at Algeriet og Jordan overholder deres forpligtelser, for så vidt angår menneskerettigheder og demokrati, i overensstemmelse med associeringsaftalen med EU? Hvilke sanktionsmuligheder overvejer Rådet, hvis disse forpligtelser ikke overholdes?
(DE) EU og Jordan aftalte i det forløbne år en vidtrækkende handlingsplan inden for rammerne af Den Europæiske Naboskabspolitik (ENP). Formålet med denne handlingsplan er også at støtte den reformproces, som Jordan har indledt. En af de fire hovedprioriteringer i reformstrategien er styrkelsen og professionaliseringen af medierne sammen med udviklingen af uafhængige medier. Til trods for de vanskelige geografiske og politiske rammebetingelser har Jordan, regeringen i landet og kong Abdullah gjort det til deres personlige opgave at fremme de politiske reformer og konsolidere demokratiet, kontrollerbarheden, gennemsigtigheden og justitsvæsenet og skabe en model for et moderne, videnbaseret islamisk og arabisk land. Jordan er imidlertid godt selv klar over, at dette er en lang og ikke altid nem proces.
Specielt med hensyn til pressen skal der i henhold til ENP-handlingsplanen primært træffes foranstaltninger med henblik på at udvikle mediefriheden og ytringsfriheden yderligere. På mødet i underudvalget under Associeringsrådet EU-Jordan for Menneskerettigheder, Demokrati og god Regeringsførelse i juni sidste år forhandlede EU og Jordan om det aktuelle niveau i den jordanske lovgivning, det lovgivningsmæssige grundlag og uddannelsesprogrammer for journalister. Det er meningen, at disse forhandlinger skal fortsættes. EU ser det som sin forpligtelse at støtte Jordan i denne proces.
Om: Algeriet
Det første møde i Associeringsrådet EU-Algeriet vil finde sted den 21. marts 2006. Dermed vil de bilaterale kontakter mellem EU og Algeriet blive genoptaget på ministerniveau, efter at ministertrojkaens seneste møde fandt sted i november 2003 i Algier.
Medlemmet kan være forsikret om, at EU vil give udtryk for sine bekymringer inden for rammerne af de politiske forhandlinger om demokrati og menneskerettigheder med hensyn til pressefriheden i Algeriet og især med hensyn til det forhold, at flere journalister chikaneres ved hjælp af systematisk og urimelig anvendelse af en diskrimineringslov, bødepålæg og fængslinger.
Spørgsmål nr. 37 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (H-0181/06)
Om: Strejkeret og sikring af den økonomiske, territoriale og sociale samhørighed i medlemsstaterne
I Grækenland har søfolkenes fortsatte strejke i de senere dage medført, at der er blevet skabt meget dårlige vilkår og problemer for den territoriale, økonomiske og sociale samhørighed i landet (mangelfuld fødevareforsyning og levering af brændstof til øområderne, manglende kapacitet til sygetransport m.m.). Strejkeretten for arbejdstagerne udgør en ubestridelig rettighed, der er nedfældet i EU's charter om de grundlæggende rettigheder (artikel 28). Såvel chartret om de grundlæggende rettigheder og udkastet til en forfatning for Europa fastslår udtrykkeligt (hhv. artikel 36 og artikel II-96), at Unionen anerkender og respekterer adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som fastsat i medlemsstaternes lovgivning og praksis, i overensstemmelse med forfatningen med det formål at fremme social og territorial samhørighed i Unionen og EU's konkurrenceevne.
Deler Rådet den opfattelse, at sådanne ekstreme strejkeaktioner strider imod de europæiske borgeres ret til adgang til grundlæggende tjenesteydelser og undergraver det indre markeds gnidningsløse funktion? Ligger Rådet inde med sammenlignende studier og oplysninger om imødegåelse af sådanne situationer i de forskellige medlemsstater? Mener Rådet, at der bør træffes foranstaltninger for at sikre et obligatorisk mindstemål for tjenesteydelser, der skal kunne leveres, sådan som det allerede er tilfældet i visse medlemsstater?
(DE) Rådet er enig med medlemmet i, at arbejdstagerne i henhold til artikel 28 i EU's charter om grundlæggende rettigheder har ret til at træffe kollektive foranstaltninger til varetagelse af deres interesser, inklusive strejker, men i denne artikel hedder det desuden, at de har denne rettighed i henhold til fællesskabsretten og de nationale lovgivninger og praksisser. Da strejkeretten imidlertid er undtaget fra anvendelsesområdet i artikel 137 henhold til EU-traktaten, falder strejkerelaterede spørgsmål udelukkende ind under det nationale kompetenceområde.
Rådet tager de vanskeligheder, som blev forårsaget af de seneste strejker blandt søfolk i Grækenland, til efterretning. Rådet råder ikke over nogen sammenligningsundersøgelser, som udsiger noget om, hvordan lignende situationer håndteres i andre medlemsstater; muligvis råder Kommissionen over yderligere informationer herom.
Spørgsmål nr. 38 af Ryszard Czarnecki (H-0187/06)
Om: Fjernelse af hindringer for et EU-dækkende arbejdsmarked
Har det østrigske formandskab foretaget nogen vurdering af væksten i antallet af arbejdstagere fra de nye medlemsstater efter fjernelsen af hindringer for et EU-dækkende arbejdsmarked, navnlig i lande som Østrig og Tyskland, der helt klart forsinker processen?
(DE) I henhold til tiltrædelsestraktaten af 2003 falder beslutningen om en videreførelse af overgangsforanstaltningerne for arbejdskraftens frie bevægelighed helt og holdent ind under de pågældende medlemsstaters kompetenceområde. De medlemsstater, som ønsker at anvende overgangsforanstaltningerne efter den 30. april 2006 i yderligere tre år, skal underrette Kommissionen herom inden dette tidspunkt.
Efter det østrigske formandskabs opfattelse bør medlemsstaterne træffe deres beslutninger på basis af den rapport, som Kommissionen fremlagde den 8. februar 2006 om anvendelsen af de overgangsbestemmelser, der blev fastlagt i tiltrædelsestraktaten af 2003. Desuden bør medlemsstaterne lægge deres respektive forskellige udgangssituationer til grund og tage hensyn til alle relevante faktorer i forbindelse med arbejdsmigration og således nå frem til nogle afbalancerede beslutninger. Til disse faktorer hører først og fremmest den økonomiske situation og situationen på arbejdsmarkedet i de pågældende medlemsstater, da disse er udslagsgivende for, at der i det mindste inden for en rimelig og forudselig tidsperiode er en garanti for, at vandrende arbejdstagere kan dække deres livsunderhold med deres arbejdsindtægt. Derudover forventes det, at den geografiske placering vil spille en væsentlig rolle i forbindelse med beslutningen, da afstanden mellem oprindelseslandet og arbejdspladsen burde være udslagsgivende for omfanget af migrationen.
Efter fremlæggelsen af og forhandlingerne om Kommissionens rapport på rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 10. marts 2006 kontrollerer medlemsstaterne alle relevante faktorer for deres beslutning om videreførelse af overgangsbestemmelsen, især situationen på deres respektive arbejdsmarked. Selvfølgelig vil de pågældende medlemsstater kun træffe denne beslutning efter at have gjort sig grundige overvejelser på grundlag af en objektiv vurdering.
Spørgsmål nr. 39 af Antonio Masip Hidalgo (H-0188/06)
Om: Fællesskabsforordning vedrørende underholdspligt mellem slægtninge
I betragtning af, at underholdsbidrag kan være af afgørende betydning for personer i trang, og i betragtning af at kravet om enstemmighed kan medføre store vanskeligheder og forsinkelser, hvilket standpunkt mener formandskabet da, at Rådet bør indtage til Kommissionens anmodning om, at den kommende fællesskabsforordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser samt samarbejde mellem myndigheder om underholdspligt mellem slægtninge behandles i henhold til proceduren med fælles beslutningstagning og ikke skal være underkastet enstemmighed? Kort sagt, hvilken rolle mener formandskabet, at Europa-Parlamentet skal spille i denne forbindelse? Skal det kun spille en rådgivende rolle (hvis vi fortsætter med enstemmigheden i Rådet), eller skal det spille en lovgivningsmæssig rolle (fælles beslutningstagning)?
(DE) Rådet vil gerne minde medlemmet om, at Kommissionen i sit forslag til en forordning om underholdspligt erklærede, at disse spørgsmål falder ind under familieretten, og at det således juridisk set er den høringsprocedure, der er fastlagt i traktaten, som skal anvendes.
Desuden har Rådet allerede indledt sine forhandlinger om spørgsmålet om, hvorvidt det er ønskeligt at anvende artikel 251 i traktaten - som Kommissionen foreslog Rådet i sin meddelelse - på de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 65 i EU-traktaten på underholdspligtområdet.
Efter de første overvejelser i de kompetente rådsudvalg har Rådet besluttet at konsultere Parlamentet om forslaget til en forordning om underholdspligt, dog uden hermed at foregribe det videre forløb med hensyn til det af Kommissionen stillede forslag om at anvende proceduren i henhold til artikel 251 på spørgsmål i forbindelse med underholdspligt.
Spørgsmål nr. 40 af Anna Hedh (H-0189/06)
Om: Det voksende alkoholforbrug blandt unge i Europa
Det er glædeligt at konstatere, at det generelle alkoholforbrug i Europa er for nedadgående, men blandt de unge går udviklingen i den modsatte retning. Især pigerne drikker mere, og drikkeriet breder sig nedefter i aldersklasserne. Det fremgår af en rapport, som endnu ikke er offentliggjort, og som er udarbejdet på Kommissionens initiativ. Der er mange årsager til dette fænomen. Der er et barskere klima i samfundet med arbejdsløshed og voksende krav, men de unge er også blevet mere selvstændige og har flere penge mellem hænderne end tidligere. Alkoholindustrien følger naturligvis med i alle disse udviklingstendenser og fokuserer på ungdommen i sit udbud af drikkevarer og i sine reklamer.
Hvert fjerde dødsfald i aldersgruppen 15-29 år i Europa skyldes alkoholrelaterede færdselsulykker, forgiftninger, selvmord og mord ifølge oplysninger fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, der går ind for en forhøjet afgift på alkohol for at standse denne udvikling. Hvordan agter formandskabet at arbejde for at ændre denne tragiske udvikling i alkoholforbruget blandt Europas unge?
(DE) Rådet takker medlemmet for at have taget fat på dette vigtige spørgsmål.
Et af de sundhedsspørgsmål, som er anført i det arbejdsprogram for Rådet, som det østrigske og det fremtidige finske formandskab fremlagde, vedrører alkohol.
Kommissionen vil fremlægge sin meddelelse om EU's strategi imod alkoholmisbrug i løbet af foråret 2006 og forklare denne for Rådet på mødet den 1.-2. juni 2006.
Formandskabet har planer om, at der skal skal ske en tankeudveksling på ministerniveau efter fremlæggelsen af denne meddelelse, og i den forbindelse skal der lægges særlig vægt på det stigende alkoholforbrug blandt unge.
Desuden vil arbejdsgruppen "Sundhedsvæsen" beskæftige sig med spørgsmålet om, hvilke foranstaltninger, der skal træffes i tilknytning til denne meddelelse.
Spørgsmål nr. 41 af Gisela Kallenbach (H-0190/06)
Om: Roma-flygtninges tilbagevenden til Kosovo
Det vides, at omkring 560 Kosovo-romaer i seks år har levet som internt fordrevne flygtninge i lejre i Mitrovica-regionen. Disse lejre er stærkt forurenede fra gamle giftlossepladser, navnlig med tungmetaller. Konsekvenserne er alvorlige sundhedsskader. Det Europæiske Center for Romaers Rettigheder i Budapest har i februar indgivet en klage mod UNMIK til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. UNMIK arbejder intensivt på en løsning og tilbyder nu som en midlertidig løsning, at romaerne indkvarteres i den tidligere KFOR-Camp Osterode. En virkelig løsning vil være, at disse mennesker flyttes tilbage til deres gamle hjemsted, Roma Mahalla. Genopbygningen af husene koster mange penge. Hidtil har kun Tyskland stillet 500.000 euro til rådighed.
Hvad gør EU's medlemsstater for at yde et økonomisk bidrag til varig tilbageflytning af Kosovo-roma-familierne til det sydlige Mitrovica?
(DE) Hvad angår de finansielle tilsagn fra EU's medlemsstater til Roma Mahalla, er der foruden de 500.000 euro, som - jævnfør den mundtlige forespørgsel - Tyskland stiller til rådighed, givet tilsagn om 800.000 euro fra Sverige og 250.000 euro fra Irland, mens der stadig mangler tilsagn fra Grækenland om 10.000 euro.
Udover disse tilsagn fra medlemsstaternes side har Det Europæiske Agentur for Genopbygning stillet 1,12 millioner euro (via Dansk Flygtningehjælp) til rådighed. Norge har givet tilsagn om 600.000 euro, og de midlertidige selvforvaltningsinstitutioner har givet tilsagn om 200.000 euro, mens der fra UNMIK's side foreligger et tilsagn om 250.000 euro.
Disse bidrag skal anvendes til genopbygning, beskæftigelses- og uddannelsesforanstaltninger samt omfattende støtte til varig tilbageflytning.
Spørgsmål nr. 42 af Avril Doyle (H-0192/06)
Om: Fri bevægelighed for arbejdstagere fra de nye medlemsstater
Arbejdstagere, deres familier og alle EU-borgere har en grundlæggende ret til at rejse og opholde sig frit på medlemsstaternes territorium.
Kommissionen offentliggjorde den 8. februar 2006 en rapport, som går ind for at ophæve de "overgangsforanstaltninger" og restriktioner, som har været gældende i forhold til den frie bevægelighed for arbejdstagere fra de 10 nye medlemsstater i 12 ud af de 15 hidtidige EU-medlemsstater siden den 1. maj 2004.
Hvilke foranstaltninger gennemfører Rådet for at fremme ophævelsen af overgangsforanstaltningerne som optakt til det møde i april 2006, hvor medlemsstaterne skal tage stilling til, om restriktionerne i forhold til vandrende arbejdstagere skal ophæves eller ej? Hvilke konklusioner er Rådet nået frem til, når det drejer sig om at vurdere fordele og ulemper ved det system for arbejdstilladelser, som medlemsstaterne benytter - særlig i relation til indvirkningen på den sorte økonomi? Hvilke foranstaltninger bliver der truffet for at forenkle og harmonisere proceduren for at ansøge om sådanne arbejdstilladelser i de medlemsstater, som vælger at forlænge overgangsforanstaltningerne i yderligere to år?
(DE) Som medlemmet sikkert ved, fastsættes der i tiltrædelsestraktaken med de 10 nye medlemsstater en overgangsperiode på op til syv år for arbejdstagernes frie bevægelighed. I løbet af denne periode kan medlemsstaterne i EU-15 anvende nationale foranstaltninger til regulering af adgangen til deres arbejdsmarkeder med hensyn til statsborgere fra de nye medlemsstater, dog med undtagelse af Cyperns og Maltas. En specifik bestemmelse i tiltrædelsestraktaten gør det desuden muligt for Tyskland og Østrig at gennemføre foranstaltninger med henblik på at undgå tungtvejende forstyrrelser i følsomme tjenesteydelsessektorer, som vil kunne opstå i lyset af den midlertidige udstationering af arbejdskraft i forbindelse med grænseoverskridende tilvejebringelse af tjenesteydelser. Tre nye medlemsstater kan ligeledes anvende restriktioner, der er baseret på gensidighed, for statsborgere fra de gamle medlemsstater, som på deres side anvender restriktioner.
Den første overgangsperiode på to år fra tiltrædelsen udløber i realiteten den 30. april 2006. Rådet opfordres til at kontrollere, hvordan overgangsbestemmelserne fungerer på grundlag af en rapport fra Kommissionen, der blev vedtaget den 8. februar 2006. I denne rapport anbefaler Kommissionen medlemsstaterne at undersøge omhyggeligt, om det er nødvendigt at videreføre overgangsbestemmelserne.
Inden udgangen af april har formandskabet planer om at føre forhandlinger i Rådet om Kommissionens rapport. I øjeblikket kontrollerer medlemsstaterne situationen på deres eget arbejdsmarked på grundlag af en rapport fra Kommissionen og på grundlag af deres egne erfaringer. Nogle medlemsstater har allerede meddelt, at de agter at ophæve restriktionerne for arbejdskraft, men det er imidlertid ikke alle medlemsstater, som har afsluttet deres nationale kontrol eller har meddelt Kommissionen, om de påtænker at anvende de nationale foranstaltninger i fremtiden.
Vi må ikke glemme, at beslutningen om fortsat anvendelse af de nationale foranstaltninger samt disse foranstaltningers art er en sag for den enkelte medlemsstat.
Spørgsmål til Kommissionen
Spørgsmål nr. 52 af Nils Lundgren (H-0200/06)
Om: Genudnævnelse af Franz-Hermann Brüner som generaldirektør for OLAF
I løbet af de fem år, hvor Franz-Hermann Brüner har været generaldirektør for OLAF, har han været udsat for skarp kritik ved mange lejligheder, men den 14. februar 2006 vedtog Kommissionen alligevel at genudnævne ham, selv om COCOBU og Rådet anså flere andre kandidater for bedre egnede til at beklæde denne stilling. Denne afgørelse viser tydeligt, at Kommissionens løfter om reformer, forbedret finanskontrol og bekæmpelse af svig ikke prioriteres højt.
Er Kommissionen ikke enig i, at en genudnævnelse vil få konsekvenser for OLAF's troværdighed og uafhængighed, eftersom det bliver vanskeligt at efterforske svig, når Franz-Hermann Brüners genudnævnelse i så høj grad skyldes Kommissionens goodwill og lobbyvirksomhed fra indflydelsesrige kredse? Hvordan kan Kommissionen under disse omstændigheder beskrive denne genudnævnelse som et stærkt mandat?
(EN) Kommissionen minder det ærede medlem om, at den fulgte proceduren fastlagt i forordning nr. 1073 fra 1999, som sikrer, at udnævnelsen af OLAF's (Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig) generaldirektør sker på en gennemsigtig måde, der giver mulighed for medindflydelse. Kommissionen traf beslutningen om at genudnævne Franz-Hermann Brüner i fuld enighed med Parlamentet og Rådet, der havde rigelig mulighed for at deltage i udvælgelsen. Alle tre institutioner var behørigt repræsenteret, da aftalen blev indgået ved trialogen den 7. februar, og den dag gav alle tre institutioner udtryk for deres støtte til Franz-Hermann Brüner.
Kommissionen deler ikke det ærede medlems opfattelse af, at Rådet og Parlamentet fandt andre kandidater mere egnede. Franz-Hermann Brüner var udvalgt som egnet kandidat af alle tre institutioner. COCOBU(1) bekræftede ved høringerne i oktober 2005, at han var egnet til posten, og beholdt hans navn som det ene af kun to på deres endelige liste. Rådet beholdt hans navn som det ene af tre. Det er værd at huske, at den oprindelige liste indeholdt 180 navne, og at COCOBU var imponeret over de fem endelige kandidaters kompetence og ekspertise.
Det er på grund af den procedure, som blev fulgt ved udnævnelsen, at Kommissionen nu kan hævde, at den nye generaldirektør har et nødvendigt og stærkt mandat. Den grundige og gennemsigtige procedure, den omfattende sammenligning af kandidaterne, OLAF-Overvågningsudvalgets og de tre institutioners deltagelse og endelig de tre institutioners enighed om en enkelt person er en solid garanti for den fælles stærke støtte, som vil sætte den nye generaldirektør i stand til at lede kontoret på en uafhængig måde.
Udnævnelsen af Franz-Hermann Brüner skete, fordi alle tre institutioner i sidste ende anså ham for den bedste kandidat. Franz-Hermann Brüners erfaring og professionalisme blev anset for nogle af nøglefaktorerne i den beslutningsproces, der førte til udnævnelsen.
Kommissionen er heller ikke enig med det ærede medlem, når han siger, at denne afgørelse tydeligt viser, at Kommissionens løfter om reformer, forbedret finanskontrol og bekæmpelse af svig ikke prioriteres højt. Kommissionen har i de seneste år bevist, at den mener disse ting alvorligt. En ny personalevedtægt, en ny finansforordning, en ny intern revisionstjeneste, et nyt regnskabssystem og radikale ændringer i organisationen kan nævnes som eksempler. Revisionsrettens opfattelse af Kommissionens finansforvaltning er gradvis blevet bedre. Parlamentets høring i juli 2005 om styrkelsen af OLAF giver Kommissionen anledning til at konkludere, at det, som bekæmpelsen af svig på EU-plan kræver, er løbende forbedring og ikke radikale ændringer.
Kommissionen kan ikke se, hvordan denne udnævnelse kan påvirke OLAF's troværdighed og uafhængighed. Ifølge høringen i sommer og Revisionsretten har Kommissionen aldrig skadet OLAF's uafhængighed. Det nyudnævnte Overvågningsudvalg har desuden allerede vist vilje til at opfylde sin forpligtelse til at være "en kritisk ven af OLAF", især ved at sikre OLAF's uafhængighed. Udnævnelsen bør tværtimod ses som et udtryk for tillid og bidrage til den nye generaldirektørs troværdighed.
Spørgsmål nr. 55 af Alessandro Battilocchio (H-0159/06)
Om: Adoptioner i Rumænien
Kan Kommissionen under henvisning til de endnu uløste internationale adoptionssager, efter ikrafttrædelsen af den nye lov i Rumænien, og til mine to tidligere spørgsmål, som blev besvaret mangelfuldt og undvigende, oplyse følgende:
hvilke fremskridt, den arbejdsgruppe af eksperter, der ifølge de gentagne oplysninger, fra den rumænske regering, allerede burde have indledt sit arbejde, har gjort, med sag for sag at afgøre om det er muligt at gennemføre de internationale adoptioner, der ansøgtes om inden den 1. januar 2005?
hvilke fremskridt den rumænske regering i øjeblikket gør på dette område efter de mange løfter, fra myndighedernes repræsentanter, og de opfordringer til at finde en løsning på disse uafgjorte sager, som Europa-Parlamentet formelt har fremsat i sine beslutninger om Rumæniens tiltrædelse?
om den mener, at Rumænien virkelig kan garantere en familie, et hjem, uddannelse og sundhed for de 84.000 rumænske børn, som i øjeblikket er under de sociale myndigheders beskyttelse?
(EN) De rumænske myndigheder arbejder på at finde en løsning på de uafgjorte adoptionssager, der blev indledt, inden den nye lov trådte i kraft den 1. januar 2005.
De rumænske myndigheder har oprettet en arbejdsgruppe, som afslutter sit arbejde den 31. marts 2006. Kommissionen er forpligtet til at følge op på problemet og vil rapportere herom i sin overvågningsrapport i maj.
I lyset heraf følger de rumænske myndigheder op på Europa-Parlamentets gentagne erklæringer som senest fremsat under punkt 23 i Parlamentets beslutning af 15. december 2005.
De nuværende 82.000 børn under de sociale myndigheders beskyttelse (anbragt på institution, i plejefamilier eller i udvidede familier) nyder godt af en børnebeskyttelsesstruktur i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder (UNCRC). Det gælder også adgang til sundhedspleje og uddannelse.
Spørgsmål nr. 56 af John Bowis (H-0165/06)
Om: Lukkede tremmesenge, Rumænien
Er Kommissionen klar over, at lukkede tremmesenge anvendes til urolige børn i Rumænien, og har den til hensigt drøfte dette med den rumænske regering med henblik på at få standset denne fremgangsmåde omgående?
(EN) Kommissionen er forpligtet til at følge op på udviklingen inden for børnebeskyttelse i Rumænien.
I de 15 år, hvor Kommissionen har udført opfølgende arbejde, har den aldrig haft mistanke om anvendelse af lukkede tremmesenge i Rumænien.
Kommissionen vil dog følge op på problemet inden for rammerne af sin regelmæssige kontakt med forskellige ikke-statslige organisationer.
Spørgsmål nr. 57 af Leopold Józef Rutowicz (H-0197/06)
Om: Implementering af anti-korruptionslovgivning i Rumænien
Kommissionen udtalte sidste år, at Rumænien opfyldte de politiske kriterier for EU-medlemskab. I lyset af det rumænske senats forkastelse af anti-korruptionslovgivning den 9. februar og af forlydender i internationale medier om, at den rumænske regering støtter visse interessegrupper, som drager økonomisk fordel af denne ordning, er der imidlertid grund til at spørge, om Rumænien er klar til at tage dette endelige og afgørende skridt i tiltrædelsesprocessen. Kommissionen er for tiden ved at udarbejde en overvågningsrapport om landets fremskridt i opfyldelsen af medlemskabskravene. Kampen mod korruptionen bør være en af hovedprioriteringerne, fordi den udgør en trussel mod den korrekte anvendelse af EU's politikker.
Hvilke konkrete skridt agter Kommissionen at tage for at sikre, at Rumænien forstærker sin indsats for at implementere anti-korruptionslovgivningen effektivt?
(EN) Kommissionen glæder sig meget over det rumænske senats afstemning den 3. marts, hvor det med afgørende flertal blev besluttet at omgøre den tidligere beslutning, som det ærede medlem nævner. Det sker efter heftige indenlandske diskussioner på højeste politiske plan i Rumænien, og der er nu bred politisk enighed bag regeringens antikorruptionsprogram.
Efter denne afstemning har det nationale direktorat for bekæmpelse af korruption fået et solidt retsgrundlag til at fortsætte sine undersøgelser af korruptionen på højt plan, herunder beskyldninger mod medlemmer af Parlamentet. På dette afgørende trin i Rumæniens forberedelser til EU-medlemskab viser det politisk vilje til at sikre, at ingen er hævet over loven.
Kommissionen kan bekræfte, at fremskridt i kampen mod korruption vil være blandt de vigtigste spørgsmål i Kommissionens rapport, som offentliggøres den 16. maj 2006.
Kommissionen benytter enhver anledning til at tage disse emner op i dialogen med de rumænske myndigheder. Vores vurdering vil blive baseret på en række indikatorer såsom eksistensen af en antikorruptionsstrategi, status for lovgivningen om en antikorruptionsstrategi, status for lovgivningen om antikorruptionsspørgsmål og dokumentationen for effektive strafferetlige undersøgelser, som fører til retsforfølgelse.
Spørgsmål nr. 58 af Bart Staes (H-0103/06)
Om: Forhandlinger om Kosovos status og regionens økonomiske udvikling som led i en forestående udvidelse
De samtaler om Kosovos fremtidige status og den forestående uafhængighed, der har været ført under ledelse af FN's Særlige Udsending Martti Ahtisaari, vil sandsynligvis omfatte en exitstrategi for De Forenede Nationer, hvor EU vil blive opfordret til at påtage sig et endnu større ansvar i regionen, bl.a. på baggrund af ønsket hos langt størstedelen af befolkningen i Kosovo om på sigt at blive medlem af EU.
Kan Kommissionen oplyse, om EU har til hensigt at udarbejde en plan og strategi for regionens økonomiske udvikling, der går ud over de eksisterende initiativer inden for rammerne af UNMIK's søjle IV?
(EN) Kommissionen kan ikke forudsige det nøjagtige udfald af processen vedrørende Kosovos status under ledelse af FN's Særlige Udsending Marti Ahtisaari, før der er opnået enighed. Kommissionen forventer dog, at en løsning vedrørende Kosovos fremtidige status vil underbygge den fred, den stabilitet og de fremskridt, som er opnået til dato. Den forventer endvidere, at løsningen vil bidrage til en bæredygtig økonomisk udvikling og opfyldelsen af det vestlige Balkans fælles mål om at blive medlemmer af EU.
I øjeblikket, og uden for iniativerne under den EU-finansierede UNMIK (FN's mission i Kosovo) søjle IV, bidrager Fællesskabet til den økonomiske udvikling i Kosovo på forskellige måder. Det omfatter bl.a. betydelig økonomisk støtte, hovedsagelig gennem Cards-programmet (f.eks. 80 millioner euro i 2005), handelslettelsesforanstaltninger, støtte til Kosovos deltagelse i regionale initiativer som traktaten om energifællesskabet samt rådgivning og vejledning inden for sektorer af særlig økonomisk betydning. I den forbindelse har Kommissionen udarbejdet en meddelelse om "En europæisk fremtid for Kosovo"(1). Kommissionen har også udnævnt en forbindelsesofficer til FN's statusudsending, der bl.a. skal bidrage til korrekt håndtering af statusrelaterede økonomiske spørgsmål. Desuden deltager Kommissionen aktivt i fastlæggelsen af den internationale tilstedeværelse i Kosovo på det økonomiske område efter afklaringen af status.
Hvad angår den fremtidige strategi for Kosovos økonomiske udvikling, agter Kommissionen at fortsætte med alle de tilgængelige instrumenter, herunder fremtidig økonomisk førtiltrædelsesstøtte, for yderligere at fremme EU-kompatible reformer og den samfundsøkonomiske udvikling. Det europæiske partnerskab, som Rådet vedtog den 30. januar 2006(2), vil være et nøgleredskab i forbindelse med Kosovos bestræbelser.
Det europæiske partnerskab omfatter en række præcise anbefalinger til Kosovos myndigheder på det økonomiske områder, især vedrørende behovet for at komme videre med fastlæggelsen af en mellemlangsigtet udviklingsstrategi. EU's økonomiske støtte vil gøre det lettere for Kosovos myndigheder at udarbejde og gennemføre denne strategi og få glæde af andre regionale økonomiske udviklingsinitiativer som dem, der er beskrevet i Kommissionens nylige meddelelse om det vestlige Balkan(3).
Rådets afgørelse 2006/56/EF af 30. januar 2006 om principperne, prioriteterne og betingelserne for det europæiske partnerskab med Serbien og Montenegro, herunder Kosovo som defineret ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10. juni 1999 (EUT L 35 af 7.2.2006, s. 32).
KOM(2006)0027 af 27. januar 2006: "Det vestlige Balkan på vej mod EU: styrke stabiliteten og øge velfærden".
Spørgsmål nr. 59 af Panagiotis Beglitis (H-0130/06)
Om: Udviklingen i Kosovo
Såvel i en erklæring fra Kontaktgruppen for Kosovo (London, 31.1.2006) som i en nylig rapport fra FN's generalsekretær (25.1.2006) understreges det, at det internationale samfund tillægger det særlig betydning, at de betingelser, der i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 er opstillet i forbindelse med forhandlingerne om Kosovos endelige status, opfyldes fuldt ud og på effektiv vis. Det fremhæves navnlig i Kofi Annans rapport, at der er alvorlige forsinkelser og problemer med opfyldelsen af alle de betingelser, der vedrører mindretallene, især det serbiske mindretal, på grund af den fortsat manglende sikkerhed, uvisheden omkring den endelige status og Kosovos myndigheders tøvende holdning.
Hvilke skridt vil Kommissionen tage over for myndighederne i Kosovo med henblik på at fremme opfyldelsen af betingelserne, i betragtning af at den kompetente kommissær er medlem af Kontaktgruppen? Vil Kommissionen, såfremt forsinkelserne og problemerne fortsætter, overveje muligheden af at sinke forhandlingerne, for så vidt som det internationale samfund nu anerkender de to processers parallelitet, i modsætning til de relevante punkter i resolution 1244/1999? Vil denne negative situation være en hindring på vejen mod det europæiske partnerskab, som Kommissionen foreslog for Kosovo den 12. december 2005?
(EN) Som det ærede medlem ganske rigtigt bemærker, er den igangværende gennemførelse af standarder af største vigtighed.
På sit nylige besøg i Pristina gav Kommissionens formand udtryk for bekymring over den langsomme gennemførelse af standarder i Kosovo og opfordrede til, at der sættes skub i gennemførelsen. Kommissæren for udvidelse har også gjort det klart, at demokratiske værdier er en fast del af den europæiske integration, og at gennemførelsen af standarder er afgørende for, at der kan gøres fremskridt både med statusprocessen og mod medlemskab af EU.
I sidste ende er det imidlertid op til FN's særlige udsending Martti Ahtisaari, som er udpeget af FN's generalsekretær, at vurdere hastigheden af den politiske proces med henblik på Kosovos fremtidige status.
Kommissionen har sørget for, at anbefalingerne i det europæiske partnerskab(1) er i overensstemmelse med gennemførelsen af standarderne for Kosovo, og at de gensidigt styrker hinanden. Det europæiske partnerskab bør være et nøgleredskab i forbindelse med Kosovos bestræbelser på at sikre menneske- og mindretalsrettighederne inden for rammerne af statusprocessen og med henblik på tilnærmelse til EU's lovgivning på et senere tidspunkt.
Rådets afgørelse 2006/56/EF af 30. januar 2006 om principperne, prioriteterne og betingelserne for det europæiske partnerskab med Serbien og Montenegro, herunder Kosovo som defineret ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10. juni 1999 (EUT L 35 af 7.2.2006).
Spørgsmål nr. 60 af Gisela Kallenbach (H-0191/06)
Om: Roma-flygtninges tilbagevenden til Kosovo
Det vides, at omkring 560 Kosovo-romaer i seks år har levet som internt fordrevne flygtninge i lejre i Mitrovica-regionen. Disse lejre er stærkt forurenede fra gamle giftlossepladser, navnlig med tungmetaller. Konsekvenserne er alvorlige sundhedsskader. Det Europæiske Center for Romaers Rettigheder i Budapest har i februar indgivet en klage mod UNMIK til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. UNMIK arbejder intensivt på en løsning og tilbyder nu som en midlertidig løsning, at romaerne indkvarteres i den tidligere KFOR-Camp Osterode. En virkelig løsning vil være, at disse mennesker flyttes tilbage til deres gamle hjemsted, Roma Mahalla. Genopbygningen af husene koster mange penge. Hidtil har kun Tyskland stillet 500.000 euro til rådighed.
Hvad gør Kommissionen for at yde et økonomisk bidrag til varig tilbageflytning af Kosovo-roma-familierne til det sydlige Mitrovica?
(EN) Kommissionen er klar over, at situationen er meget vanskelig for romaer, ashkali og egyptere i Kosovo. Kommissionens statusrapport for Kosovo fra 2005 indeholdt en vurdering af situationen for mindretal, herunder romaerne.
Som led i vores mere overordnede bestræbelser på at støtte de mindre samfund i Kosovo startede et EU-finansieret projekt til fremme af romaernes tilbagevenden til Roma Mahalla i Mitrovica i december 2005.
Projektet tager 12 måneder, og den svenske styrelse for udviklingssamarbejde, Sida, har givet tilsagn om yderligere midler. Alt i alt vil 57 familier kunne vende tilbage.
EU bidrager med 1,2 millioner euro. EU-komponenterne i projektet omfatter planer om genopførelse af 35 huse med de nødvendige infrastrukturarbejder, beskæftigelsesmuligheder, indkomstskabende aktiviteter og samfundsprojekter.
Romaernes lokale ledere har dog ikke altid handlet i deres gruppes interesse, f.eks. ved at forsinke flytningen til ikkeforurenede steder nordpå, inden de i sidste ende flyttes tilbage til det sydlige Mitrovica. Kommissionen forstår bekymringen for, at såkaldt midlertidige løsninger bliver halvpermanente (som det var tilfældet i det nordlige Mitrovica), men her står de internt fordrevne flygtninges helbred på spil.
Spørgsmål nr. 61 af Chris Davies (H-0105/06)
Om: Direkte handel med det nordlige Cypern
Hvordan agter Kommissionen at overvinde den cypriotiske præsidents forhalingstaktik over for Kommissionens forslag om at yde økonomisk bistand til de tyrkiske cyprioter og etablere direkte handelsforbindelser med dem?
(EN) Kommissionen glædede sig over vedtagelsen af Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) støtteforordning den 27. februar 2006.
Ved denne lejlighed udtalte kommissæren for udvidelse følgende: "Kommissionen glæder sig over Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) beslutning i dag om at vedtage forordningen om oprettelse af et instrument til økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund.
Med denne forordning kan EU yde støtte, hvor det er stærkt påkrævet, f.eks. på energi- og miljøområdet. Der kan nu realiseres mange konkrete projekter, som vil bringe det tyrkisk-cypriotiske samfund tættere på EU. Støtteforordningen vil også sætte Kommissionen i stand til at forberede det tyrkisk-cypriotiske samfund på den fremtidige anvendelse af EU's lovgivning, når der er fundet en omfattende løsning på Cypern-problemet.
Vedtagelsen af støttepakken skal ses som EU's første skridt mod at bringe isoleringen af det tyrkisk-cypriotiske samfund til ophør og lette Cyperns genforening som beskrevet i Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) konklusioner af 26. april 2004. Kommissionen opfordrer Rådet til at arbejde for vedtagelse af forslaget fra 2004 om handel mellem EU og det tyrkisk-cypriotiske samfund.
I overensstemmelse med sin hidtidige holdning er Kommissionen stadig af den opfattelse, at drøftelserne om en omfattende løsning på Cypern-spørgsmålet i FN-regi hurtigst muligt bør genoptages."
Spørgsmål nr. 62 af Bernd Posselt (H-0115/06)
Om: Mindretal i Serbien
Hvilken rolle spiller spørgsmålet om mindretallene i Vojvodina og Presevo-dalen under forhandlingerne med Serbien-Montenegro?
(EN) Respekt for menneske- og mindretalsrettigheder er et væsentligt element i den stabiliserings- og associeringsaftale (SAA), der forhandles om i øjeblikket. Det betyder, at aftalen, så snart den er trådt i kraft, kan suspenderes, hvis menneske- og mindretalsrettighederne krænkes. Der fokuseres derfor i særlig grad på situationen med hensyn til menneske- og mindretalsrettigheder under forhandlingerne om aftalen.
I den forbindelse overvåger Kommissionen nøje situationen i Vojvodina og Preševo-dalen og andre etnisk forskellige dele af Serbien-Montenegro, herunder Sandžak.
Kommissionen benytter enhver anledning til at understrege mindretalsrettighedernes betydning. I november 2005 fandt et møde som led i den udvidede løbende dialog sted på baggrund af den første officelle SAA-forhandlingsrunde. På mødet behandledes mindretalsrettighedssituationen i Serbien-Montenegro. Emner af særlig betydning for Preševo-dalen og Vojvodina, f.eks. uddannelse, politi og retsvæsen, blev taget op i dette forum.
Spørgsmål nr. 63 af Justas Vincas Paleckis (H-0146/06)
Om: Den Europæiske Unions forhandlinger med Serbien-Montenegro
Indbyggerne i Montenegro vil ved en folkeafstemning, der er berammet til dette forår, blive bedt om at afgøre, om de vil leve i en uafhængig stat. Hvis svaret er negativt, vil den nuværende situation fortsætte, men det ser ud til, at Kommissionen også er forberedt på den anden mulighed.
Er det Kommissionens opfattelse, at udfaldet af folkeafstemningen, dersom vælgerne stemmer til fordel for Montenegros uafhængighed, vil kunne få indvirkning på forhandlingerne om stabiliserings- og associeringsaftaler mellem Den Europæiske Union og Serbien-Montenegro? Vil Kommissionen i givet fald straks indlede forhandlinger om de nævnte aftaler med de to stater hver for sig? Ville en adskillelse besværliggøre forhandlinger i henseende til varighed, mens man venter på at de to lande afgør, på hvilken måde en adskillelse skal finde sted?
(EN) Med hensyn til den kommende folkeafstemning i Montenegro lægger Kommissionen meget stor vægt på overholdelsen af internationalt anerkendte demokratiske standarder i overensstemmelse med de betingelser for folkeafstemningen, som er aftalt mellem Montenegros regering og opposition. Det er en forudsætning for, at resultatet af afstemningen vil blive betragtet som legitimt. Som Kommissionen allerede har nævnt over for Parlamentets Udenrigsudvalg den 23. februar, vil Kommissionen muligvis søge nye retningslinjer for forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale (SAA) med Montenegro, hvis folkeafstemningen i Montenegro fører til, at republikken trækker sig ud af Statsunionen Serbien-Montenegro. Dette kræver, at EU-medlemsstaterne anerkender et uafhængigt Montenegro, og at der oprettes diplomatiske forbindelser.
Hvis Montenegro bliver uafhængigt, agter Kommissionen - med forbehold af Rådets godkendelse, og såfremt alle kriterier vedrørende forhandlingernes forløb og afslutning opfyldes - at bygge videre på resultaterne af de aktuelle tosporede SAA-forhandlinger og dermed sikre, at de tekniske fremskridt, der er gjort hidtil i de igangværende forhandlinger, ikke går tabt.
Spørgsmål nr. 64 af Josu Ortuondo Larrea (H-0117/06)
Om: Formodet tilfælde af korruption ved domstol i Pazardzhik (Bulgarien)
I november 2004 købte det spanske foretagende Ibermanagement Bulgaria EOOD (IB) maskiner og andet udstyr fra DGF Dragor EOOD hos Wilfrid Birk, tysk statsborger, helt uden afgifter og forpligtelser. I maj 2005 påstod Birk, som tilsyneladende havde forfalsket datoer og underskrifter, at maskinerne var stillet som garanti for en tidligere gæld på 600.000 euro, som DGF Dragor havde til off-shore foretagendet LODICORT. Derfor blev de maskiner, som IB havde erhvervet på lovlig vis, beslaglagt. Ifølge IB var der her tale om bestikkelse og korruption. Konklusionen på de undersøgelser, der er foretaget af den regionale politimyndighed i Pazardzhik, er bl.a., at dokumenterne vedrørende den tidligere gæld er forfalskede. I dommen 605 af 31. oktober 2005 fra distriktsdomstolen i Pazardzhik og i afgørelser fra andre dommere foreskrives det, at beslaglæggelsen skal ophæves. På trods heraf har dommeren Veslin Ljungov fra Pazardzhik eksekveret beslaglæggelsen uden at give IB meddelelse herom, hvorefter han udpegede en personlig bekendt af Birk til at overvåge maskinerne og gav dennes medarbejdere tilladelse til at benytte IB's maskiner og udstyr til eget brug, hvilket peger i retning af bestikkelse og korruption.
Kan Kommissionen på baggrund heraf oplyse, om det vil være muligt at tage spørgsmålet op på de møder, der afholdes med Bulgariens regering, for at få klarhed over de nærmere omstændigheder, således at retfærdigheden sker fyldest i overensstemmelse med fællesskabsrettens principper og bestemmelser?
(EN) Allerførst vil Kommissionen gerne understrege, at den ikke kan gribe ind i individuelle retssager.
Kommissionen følger dog nøje problemerne i forbindelse med det bulgarske retssystems overordnede funktion. Disse problemer er også nærmere beskrevet i den generelle tilsynsrapport fra oktober 2005.
Kommissionen har især forlangt en styrkelse af indsatsen for at bekæmpe korruption, herunder efterforskningen af korruption på højt plan og retsforfølgningen af de skyldige.
Desuden har Kommissionen i forbindelse med sin overvågningsfunktion gennemført en peer review vedrørende retlige og indre anliggender i Bulgarien i ugen, der startede den 20. februar. Resultaterne af denne undersøgelse vil have betydning for Kommissionens vurdering af Bulgariens retssystem i den rapport, der offentliggøres i maj 2006.
Siden 2005 har der været et projekt i gang i Bulgarien i samarbejde med Østrig, der sigter mod at reformere den civile retsplejelov. Dette projekt omfatter også aktiviteter vedrørende fuldbyrdelse af domme.
Spørgsmål nr. 65 af Dimitrios Papadimoulis (H-0129/06)
Om: Retssag mod fem tyrkiske journalister for overtrædelse af den tyrkiske straffelovs artikel 301
Den 7. februar 2006 blev der i Istanbul indledt en retssag mod fem kendte tyrkiske journalister, som på grundlag af den tyrkiske straffelovs artikel 301 er tiltalt for at have gjort indgreb i retsvæsenets arbejde, fordi de har vovet at kritisere en domstolsafgørelse, hvorved der blev nedlagt forbud mod at afholde en konference for armenierne.
Det er klart, at den tyrkiske straffelovs artikel 301 giver spillerum for åbenlyse krænkelser af borgernes ytringsfrihed, idet der sker retsforfølgning for offentlig fornærmelse af det tyrkiske folk, den tyrkiske republik, parlamentet, regeringen, retsvæsenet eller hæren.
I en meddelelse fra Amnesty International (1.12.2005) henvises der til en lang række sager mod tyrkiske borgere, som er tiltalt for overtrædelse af bestemmelserne i den tyrkiske straffelovs artikel 301.
Hvad agter Kommissionen at gøre for at standse retsforfølgningen af disse borgere? Har den til hensigt at foreslå, at den tyrkiske straffelov ændres, således at der ikke længere vilkårligt sker retsforfølgning af enhver, der vover at fremsætte offentlig kritik?
(EN) Kommissionen er bekendt med sagen om de fem tyrkiske journalister, som det ærede medlem henviser til.
Ytringsfrihed er en af de grundlæggende frihedsrettigheder, som EU bygger på, og den er omfattet af de politiske Københavnskriterier. Kommissionen følger nøje situationen med hensyn til ytringsfrihed i Tyrkiet.
Gennemførelsen af de seneste års vigtige lovgivningsreformer er ujævn. Adskillige afgørelser, også i sagerne om forfatter Orhan Pamuk og journalist Hrant Dink, tyder på, at retssystemet i stigende grad handler i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Der har imidlertid også været en række afgørelser for nylig, især i forbindelse med udtalelser om traditionelt følsomme emner, der har indebåret både retsforfølgning og domfældelse.
Hvis den slags sager bliver ved med at forekomme, forventer Kommissionen, at de tyrkiske myndigheder træffer foranstaltninger til at lukke de smuthuller i straffeloven, der giver anledning til restriktive fortolkninger. Dette gøres lettest ved at ændre straffeloven.
Kommissionen vil fortsat overvåge udviklingen på området nøje og udtrykke sin bekymring for ytringsfriheden ved enhver given lejlighed, bl.a. på møderne som led i den politiske dialog mellem EU's trojka og Tyrkiet og i forbindelse med Kommissionens regelmæssige overvågning af Tyrkiets opfyldelse af Københavnskriterierne.
Spørgsmål nr. 66 af Georgios Karatzaferis (H-0135/06)
Om: Provokation fra Kommissionens Generaldirektorat for Udvidelse
Ifølge oplysninger i de græske medier har Kommissionens Generaldirektorat for Udvidelse i en skrivelse anbefalet tjenestemændene i Generaldirektoraterne for Beskæftigelse, Landbrug og Regionalpolitik, at anvende betegnelsen "Makedonien" i stedet for "Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien" (som EU selv har godkendt), når der ikke er nogen grækere til stede. Tilsyneladende står der i denne meningsløse skrivelse, at det er meget vigtigt for makedonierne, at de bliver kaldt således og at landet ikke bliver omtalt som "Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien", som anses for en krænkelse(!). Skrivelsen opfordrer derfor tjenestemændene til at anvende betegnelsen "Makedonien", når der ikke er nogen grækere til stede (!).
Eksisterer denne provokerende skrivelse virkelig? Hvorfor cirkulerer den endnu, og hvorfor trak Kommissionen den ikke tilbage, så snart den blev opdaget?
(EN) Kommissionens politik er at kalde landet Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som er det midlertidige navn, der blev vedtaget, da landet blev optaget i FN efter at være blevet uafhængigt.
Kommissionen anvender konsekvent det fulde navn Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i alle sine officielle dokumenter og forslag til retsakter, der forelægges Rådet.
Kommissionen støtter i fuldt omfang alle bestræbelser på at finde en gensidigt acceptabel løsning inden for rammerne af FN's Sikkerhedsråds resolution 817/93 og 845/93 med henblik på regionalt samarbejde og gode naboskabsrelationer.
Spørgsmål nr. 67 af Laima Liucija Andrikienė (H-0156/06)
Om: Opfølgning af Europa-Parlamentets beslutning om indledning af forhandlingerne med Tyrkiet
Europa-Parlamentet vedtog den 28. september 2005 en beslutning om indledning af forhandlingerne med Tyrkiet, hvori parlamentsmedlemmerne fremhævede de problemer, der udgør de største og alvorligste hindringer for forhandlingerne. Det drejer sig navnlig om opretholdelsen af embargoen over for skibe under cypriotisk flag, problemet med anerkendelse af Cypern, som Tyrkiets undertegnelse af protokollen og den efterfølgende erklæring den 29. juli 2005 ikke har medvirket til at løse, anerkendelsen af folkedrabet i Armenien, hvilket Tyrkiet stadig benægter, og som EU ser som en forudsætning for medlemskab, problemet med harmonisering af den tyrkiske straffelov og andre love, der vedrører den europæiske menneskerettighedskonvention og de grundlæggende rettigheder, spørgsmålet om den finansielle bistandspakke og forordningerne, der skal lette samhandelen med Nordcypern.
Hvordan vurderer Kommissionen forhandlingsprocessen med Tyrkiet? Hvilke fremskridt er der gjort med henblik på at løse de problemer, der omtales i den nævnte beslutning? Har Kommissionen konstateret selv små fremskridt for så vidt angår respekten for frihederne og menneskerettighederne, herunder navnlig hvad angår kvinderne, i dette land, der søger at opnå medlemskab af EU?
(EN) Første trin i tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet, screeningen, forløber normalt. Kommissionen har holdt screeningmøder med Tyrkiet om ca. 10 kapitler, og de første rapporter er sendt til Rådet.
Kommissionen følger alle de punkter, der er opstillet inden for de forhandlingsrammer, som blev godkendt ved åbningen af tiltrædelseskonferencen med Tyrkiet den 3. oktober 2005. Det omfatter også overvågning af Tyrkiets fremskridt med hensyn til at opfylde Københavnskriterierne.
De fleste af de punkter, der indgår i Parlamentets beslutning om indledning af forhandlingerne med Tyrkiet af 28. september 2005, nævnes i det forhandlingsrammedokument og/eller tiltrædelsespartnerskab, som blev vedtaget ved Rådets afgørelse af 23. januar 2006.
Hvad angår de politiske kriterier, er Kommissionens vurdering, som det fremgår af statusrapporten fra november 2005, at "den politiske overgang er i gang i Tyrkiet, og landet fortsætter med i tilstrækkelig grad at opfylde de politiske Københavnskriterier. (...) Men tempoet er gået ned i 2005, og gennemførelsen af reformerne er fortsat ujævn." På visse områder er der behov for yderligere vigtige reformer.
Med hensyn til anerkendelse af Cypern og andre relaterede spørgsmål (adgang til cypriotiske havne, Ankara-protokollen osv.) henviser Kommissionen mere specifikt til sine svar på nylige parlamentariske spørgsmål (H-0001/06, H-0004/06, H-0046/06 og P-0208/06).
Vedrørende kvinders rettigheder omtaltes visse positive tendenser i statusrapporten, men det understregedes også, at der er behov for en betydelig yderligere indsats til imødegåelse af en række bekymringer.
Spørgsmål nr. 68 af Feleknas Uca (H-0163/06)
Om: Krav om livsvarig fængselsstraf til den tyrkiske sociolog Pinar Selek
I sagen mod sociologen Pinar Selek og fire andre anklagede er der krævet livsvarige fængselsstraffe. De anklages for at have været medskyldige i et bombeattentat i 1998 i Istanbul. Til trods for at flere uafhængige videnskabelige rapporter slog fast, at det var en gasflaske i den ægyptiske basar, der var årsagen til eksplosionen, blev Pinar Selek fængslet i to og et halvt år. I december 2000 blev hun løsladt.
Til trods for modstridende erklæringer lagde statsadvokaten politirapporten til grund for i 2005 efter syv år atter at kræve Pinar Selek idømt livsvarigt fængsel. Sagen vil blive genoptaget den 17. maj 2006.
Hvilke foranstaltninger har Kommissionen til hensigt at træffe for at forhindre, at uskyldige idømmes livsvarige fængselsdomme? Hvordan vil Kommissionen sikre, at Tyrkiets retsvæsen og politi overholder retsstatsprincipperne?
(EN) Kommissionen minder om, at overholdelse af retsstatsprincippet samt et uafhængigt og effektivt retsvæsen er kerneelementer i de politiske Københavnskriterier.
Ifølge de forhandlingsrammer, som medlemsstaterne vedtog i oktober 2005, og som fastlægger principperne for tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet, vil forløbet af forhandlingerne afhænge af Tyrkiets fremskridt med hensyn til opfyldelse af Københavnskriterierne, også vedrørende retsstatsprincippet.
Det reviderede tiltrædelsespartnerskab, som blev godkendt af Rådet i december 2005, omfatter en række specifikke prioriteter på kort sigt, som Tyrkiet forventes at opfylde med henblik på overholdelse af retsstatsprincippet og et velfungerende retsvæsen i overensstemmelse med international bedste praksis, den europæiske menneskerettighedskonvention og EF-Domstolens retspraksis.
Kommissionen følger nøje udviklingen i lyset af de politiske Københavnskriterier, især inden for rammerne af den regelmæssige politiske kontrol og de relevante institutioner i forbindelse med associeringsaftalen. Endvidere aflægger Kommissionen regelmæssige besøg med henblik på rådgivning om det tyrkiske retsvæsens funktion med deltagelse af eksperter fra EU-medlemsstaterne. Mens gennemførelsen af de vigtige lovgivningsreformer har været ujævn i de seneste år, tyder adskillige afgørelser på, at retsvæsenet i stigende grad handler i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis.
En betydelig del af EU's førtiltrædelsesstøtte til Tyrkiet går til finansiering af projekter, der styrker Tyrkiets indsats for at reformere retsvæsenet og undervise dommere, offentlige anklagere og retshåndhævende myndigheder i europæisk og international bedste praksis og europæiske og internationale standarder samt i anvendelsen af den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis.
Spørgsmål nr. 69 af Elizabeth Lynne (H-0106/06)
Om: Bedre lovgivning
Aftalen om bedre lovgivning omfatter bl.a. konsekvensvurderinger af lovgivningsmæssige forslag på råds-, kommissions- og parlamentsplan. Hvordan fungerer denne aftale i praksis?
(EN) Den Tekniske Gruppe på Højt Plan, der består af repræsentanter for Rådet, Kommissionen og Parlamentet, har fået mandat til at overvåge gennemførelsen af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003.(1) Gruppen mødes regelmæssigt i forbindelse med overvågningen. Det seneste møde fandt sted den 16. december 2005.
Selv om der tydeligvis er sket visse fremskridt med hensyn til gennemførelse af aftalens vilkår, mener Kommissionen, at aftalen kan udnyttes bedre som et instrument til forbedring af det interinstitutionelle samarbejde og fremme af bedre lovgivning.
Kommissionen mener, at der kunne være opnået større fremskridt på følgende områder:
Med hensyn til "Bedre koordinering af lovgivningsprocessen": PROBO, det tekniske instrument til interinstitutionel programmering, som er udviklet af Parlamentet, nyder Kommissionens støtte. Rådet har dog endnu ikke fundet det muligt at forpligte sig på dette område, og det har således indtil videre ikke medført reelle fremskridt med hensyn til bedre lovgivning.
Med hensyn til "Forbedring af lovgivningens kvalitet": Udarbejdelsen af en "fælles holdning vedrørende konsekvensanalyse" med fastlæggelse af nogle 'færdselsregler' for, hvordan konsekvensanalyser behandles i lovgivningsprocessen, er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Forhandlingen af teksten var dog en vanskelig og langvarig proces, og Kommissionen mener, at resultatet kunne have været mere ambitiøst og afbalanceret, hvad angår institutionernes relative engagement. Med hensyn til sammenhæng i teksterne er Kommissionen af den opfattelse, at de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at formuleringen af ændringsforslag, der stilles til forslag som led i den fælles beslutningsprocedure, er i overensstemmelse med den eksisterende tekst og med reglerne om udarbejdelse af forslag til retsakter, ville være tjent med en ekstra investering af tid og ressourcer.
Med hensyn til "Forbedring af gennemførelsen i national ret og anvendelsen": Rådets forpligtelse i medfør af aftalen til at tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde gennemførelsesoversigter, der skal lette gennemførelsen og mindske eventuelle fortolkningsproblemer, har endnu ikke medført konkrete forbedringer. Endvidere er opgaven med at udarbejde en liste over nationale koordinatorer for gennemførelse endnu ikke fuldført.
Med hensyn til "Forenkling og begrænsning af lovgivningen": Rådet og Parlamentet forpligtede sig til inden for seks måneder efter aftalens ikrafttræden at ændre deres arbejdsmetoder ved at f.eks. at indføre ad hoc-strukturer, der specifikt tager sig af forenklingen af lovgivningen. Det står klart, at konkrete forbedringer af lovgivningssituationen først viser sig, når Kommissionens forslag om forenkling vedtages af Rådet og Parlamentet. Kommissionen har udarbejdet et betydeligt antal forenklingsforslag, der stadig mangler at blive behandlet af Rådet og Parlamentet. Behovet for hurtigt at komme videre med ændring af arbejdsmetoderne understreges yderligere af, at Kommissionen har indledt en ny fase i sit forenklingsprogram, hvor der i løbet af de næste tre år vil blive peget på over 200 områder, som kan forenkles.
De hidtil skuffende fremskridt med hensyn til gennemførelse af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning viser behovet for, at alle tre institutioner gør en større indsats, og for en bedre balance mellem institutionernes respektive engagement og ambitioner.
Om: Mangelfulde eller skadelige produkter på det indre marked
Vil Kommissionen oplyse, om EU kan pålægge en producent at trække et defekt produkt tilbage fra markedet, hvis en national myndighed - som f.eks. en direktør for forbrugerspørgsmål - fastslår, at et produkt fra en anden medlemsstat er mangelfuldt eller skadeligt?
(EN) Ifølge det reviderede direktiv om produktsikkerhed i almindelighed, der trådte i kraft den 15. januar 2004, må producenter kun markedsføre sikre produkter.
Hvad angår produkter, der betragtes som farlige, giver direktivet medlemsstaterne beføjelser til at kræve, at producenterne trækker sådanne produkter tilbage fra markedet og tilbagekalder dem.
Hvis producenten ikke er repræsenteret på medlemsstatens område, kan medlemsstaten rette foranstaltningerne mod andre relevante aktører, f.eks. importører eller distributører.
I forbindelse med produkter, der udgør en alvorlig risiko, er medlemsstaterne forpligtet til at underrette Kommissionen om de trufne foranstaltninger via systemet for hurtig udveksling af oplysninger, RAPEX(1).
Kommissionen rundsender derefter oplysningerne til de øvrige medlemsstater, så de også kan træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på forbrugernes sikkerhed på deres område.
Hvis medlemsstaterne undlader at træffe passende forholdsregler, vil Kommissionen i første omgang anvende direktivets relevante bestemmelser om administrativt samarbejde til at tilskynde medlemsstaterne til at handle.
Er dette ikke tilstrækkeligt, kan Kommissionen vedtage en beslutning, der pålægger medlemsstaterne at gennemføre de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af forbrugernes sikkerhed i hele EU.
Bemærk, at direktivet om produktsikkerhed i almindelighed omhandler produktsikkerhed. Defekte produkter, der ikke udgør en sikkerhedsrisiko, behandles typisk på grundlag af de normale garantibestemmelser.
System for hurtig udveksling af oplysninger om nonfoodprodukter.
Spørgsmål nr. 71 af Liam Aylward (H-0120/06)
Om: Nye EU-energipolitikker
Alle så med bekymring på, hvad der skete tidligere på året, da Rusland afbrød gasforsyningerne til Den Europæiske Union.
Kan Kommissionen redegøre for, hvilke fremskridt den har gjort både med hensyn til at mindske EU's afhængighed af gasforsyninger fra Rusland, og hvilke nye alternative energiforslag der for øjeblikket arbejdes på i Kommissionen?
(EN) I øjeblikket importeres omkring 25 % af den naturgas, som forbruges i EU-25, fra Rusland, mens resten stammer fra indenlandsk produktion og import fra andre kilder, hovedsagelig Norge og Algeriet.
I et status quo-scenario(1) forventes det, at naturgasforbruget i EU vil stige markant. Eftersom den indenlandske produktion ventes at falde, vil nettoimporten og afhængigheden af import øges. Nettoimporten ventes at stige fra ca. 250 millioner t olieækvivalent (MTOE) i dag til over 500 MTOE i 2030. Importafhængigheden forventes at stige fra de ca. 50 % i dag til omkring 80 % i 2030.
I dette scenario kan man forvente en mængdemæssig stigning i importen fra Rusland. Potentialet i de øvrige naturgaskilder og den stigende udnyttelse af flydende naturgas (LNG) foruden rørledningsgas vil imidlertid begrænse Ruslands relative betydning for Europas gasimport.
En lang række forskellige foranstaltninger, både interne og eksterne, fra EU's og medlemsstaternes side kan påvirke EU's afhængighed af gasimporten fra Rusland. Andre vil styrke rammerne for forbindelserne mellem EU og Rusland på energiområdet. Kommissionen har bl.a. skitseret disse i sin nylige grønbog om en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed.
European Energy and Transport - Scenarios on key drivers, Kommissionen, september 2004.
Spørgsmål nr. 72 af Brian Crowley (H-0121/06)
Om: Kommissionens hvidbog om kommunikation
Kan Kommissionen redegøre klart for, hvilke mål den rent faktisk forsøger at nå ved at gennemføre Kommissionens nye hvidbog om kommunikation?
(EN) Det overordnede formål med hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik er at foreslå måder, hvorpå kommunikationskløften mellem EU og dets borgere kan lukkes. I foråret 2005 besluttede Kommissionen under sin formand at foreslå en ny metode, et skift fra et fokus på institutionerne til et fokus på borgerne på basis af en ægte dialog mellem folket og de politiske beslutningstagere.
Som et første skridt offentliggjorde Kommissionen i juli 2005 sin egen handlingsplan med en liste over initiativer, som den nu tager for at forbedre kommunikationen med borgerne. Som det næste skridt vedtog den i oktober 2005 "Plan D for demokrati, dialog og debat", som er Kommissionens bidrag til tænkepausen i forbindelse med Europas fremtid.
Som et tredje, men ikke sidste skridt offentliggjorde Kommissionen i februar 2006 sin hvidbog om en europæisk kommunikationspolitik. Hermed indledes en høringsperiode for alle de berørte interessenter - EU's institutioner, medlemsstaternes myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan, europæiske politiske partier og civilsamfundet. Formålet er at mobilisere disse interessenter, især medlemsstaterne, så de gør en fælles indsats for at vise borgerne, hvordan EU-politikkerne berører deres hverdag, og at indbyde til offentlig diskussion om EU-spørgsmål på nationalt, regionalt og lokalt plan.
Det er første gang, Kommissionen har iværksat en 6-måneders høring om kommunikationspolitikken. Den fokuserer på fem områder, hvor der skal gøres en indsats sammen med interessenterne, og hvor der kan nås konkrete mål:
Der skal defineres fælles principper, som kan fastlægges i et europæisk charter om kommunikation eller en adfærdskodeks om kommunikation,
borgerne skal rustes for at kunne deltage; dette skal ske i form af forbedret uddannelse og bedre forbindelser mellem borgerne indbyrdes og mellem borgerne og de offentlige institutioner,
der skal arbejdes med medier og mulighederne i den nye teknologi for at give Europa et menneskeligt ansigt og hjælpe borgerne med at forstå det europæiske aspekt af nationale og lokale emner,
de politiske beslutningstageres forståelse for den offentlige mening i Europa skal forbedres, og
samarbejdet mellem alle hovedaktørerne på nationalt og europæisk plan skal forbedres.
Ved høringsperiodens afslutning opsummerer Kommissionen resultaterne og udarbejder som et videre skridt planer for konkrete foranstaltninger, der skal udføres af alle interessenter.
Kommissionen ser frem til at høre medlemsstaternes og interessenternes mening og hilser deres aktive deltagelse i den igangværende høring velkommen.
Spørgsmål nr. 73 af Seán Ó Neachtain (H-0122/06)
Om: Den Internationale Fond for Irland
Den Europæiske Union har ydet stor støtte til Den Internationale Fond for Irland.
Kan Kommissionen oplyse, nøjagtig hvor stor EU-støtte der er blevet givet til IFI, samt om Kommissionen agter at fortsætte med at yde støtte til Den Internationale Fond for Irland i de kommende år?
(EN) Siden 1989 har EU givet tilsagn om 289 millioner euro og betalt 259 millioner euro til Den Internationale Fond for Irland (IFI).
På mødet den 15.-16. december 2005 noterede Det Europæiske Råd sig IFI's betydningsfulde indsats for at fremme fred og forsoning. Det anmodede Kommissionen om at tage de nødvendige skridt til at sikre fortsat EU-støtte til fonden, da den går ind i den afgørende afsluttende fase af sit arbejde frem til 2010.
Kommissionen er nu ved at træffe de nødvendige forholdsregler til at sikre fortsat støtte til IFI.
Spørgsmål nr. 74 af Eoin Ryan (H-0123/06)
Om: De ikke-statslige organisationers rolle ved gennemførelsen af millennium-udviklingsmålene
Kan Kommissionen klart redegøre for, hvilken rolle de europæiske ikke-statslige organisationer spiller med hensyn til at gennemføre millennium-udviklingsmålene samt forklare, hvilken rolle de europæiske ikke-statslige organisationer spiller, for så vidt angår anvendelsen af EU's udviklingshjælp?
(EN) Størstedelen af den EU-finansierede udviklingshjælp, som kanaliseres gennem europæiske ikke-statslige organisationer (ngo'er) til fremme af millenniumudviklingsmålene, går til interventioner i marken i udviklingslandene. Desuden er europæiske ngo'er hovedaktører med hensyn til at fremme effektive oplysnings- og udviklingsaktiviteter i Europa, som er en væsentlig forudsætning for at kunne mobilisere støtte til millenniumudviklingsmålene, herunder EU's og medlemsstaternes fornyede tilsagn om at øge udviklingsstøtten til oversøiske lande med henblik på at nå op på 0,7 % i 2015. De europæiske ngo'er spiller også en vigtig rolle som drivkraft, f.eks. ved at øge civilsamfundets deltagelse i fastlæggelsen af samarbejdsstrategier i partnerlande og dermed tage ansvar for udviklingsprocessen.
De europæiske ngo'er modtager finansiel støtte både til at gennemføre deres "egne initiativer" og til at fungere som gennemførelsespartnere inden for rammerne af de tematiske og geografiske prioriteter, som er defineret i EU's samarbejdsprogrammer. I overensstemmelse med meddelelsen om ikke-statslige aktørers inddragelse i EU's udviklingspolitik(1) er hovedformålet at lette og fremme dialogen mellem statslige og ikke-statslige aktører i partnerlandene og styrke civilsamfundets evne til at yde et effektivt bidrag til udviklingsprocessen, skabe grundlag for større retfærdighed, lade de fattige få del i de økonomiske, miljømæssige og sociale fordele ved rimelig vækst samt konsolidere demokratiet.
Spørgsmål nr. 75 af Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (H-0124/06)
Om: Begrænsninger i mælkekvoteproduktionen i Polen
I 2005 blev der i alt købt 8,4 millioner tons mælk i Polen, hvilken er en stigning på næsten 10 % i forhold til 2004, hvilket bringer produktionen tæt på landets produktionsloft. Landmændene indbetaler allerede forskudsvis tillægsafgifter til mejerier på 20 groszy pr. liter mælk, hvilket er ca. 20 % af mælkens værdi. Dette har forårsaget stor ængstelse og uro blandt landmænd.
Er det muligt at fordele Polens såkaldte omstruktureringskvote på 416 000 tons mælk blandt landmændene i 2006, således at de ikke pålægges tillægsafgifter for mælkeproduktion?
(EN) Kommissionen bemærker med tilfredshed, at de polske mælkeproducenter og den polske mejerisektor hurtigt har tilpasset sig den nye situation som følge af de kommercielle muligheder på et udvidet europæisk marked. Ansporet af betydeligt højere mælkepriser end før tiltrædelsen har de polske producenter øget deres produktion drastisk.
Med hensyn til kvoteåret 2005/06 er det derfor sandsynligt, at en række producenter skal betale den tillægsafgift, der pålægges alle producenter i Fællesskabet, som bidrager til at overskride den nationale kvote i deres respektive lande.
De polske myndigheder er ansvarlige for gennemførelsen af Fællesskabets kvotebestemmelser i Polen. I den forbindelse har de ret til at sikre, at de pågældende producenter rent faktisk betaler tillægsafgiften, om nødvendigt via forskudsbetaling.
Polen bevilges muligvis en supplerende omstruktureringskvote pr. 1. april 2006 i overensstemmelse med tiltrædelsesakten. Det forudsætter dog, at det godtgøres, at der er sket en tilstrækkelig omlægning fra forbrug af mejeriprodukter på stedet til kommercielt salg. En rapport fra Polen herom er fremsendt til Kommissionen.
Kommissionen studerer i øjeblikket rapporten, og der forventes en endelig konklusion i marts 2006.
Spørgsmål nr. 76 af Willy Meyer Pleite (H-0127/06)
Om: USA's veto mod aftalen mellem det europæiske konsortium CASA-EADS og Venezuela
USA's regering har nedlagt veto mod aftalen mellem den spanske flyfabrikant CASA - medlem af det europæiske konsortium EADS - og Venezuelas regering om salg af 12 fly til Venezuela med den begrundelse, at flyene delvis er bygget på grundlag af amerikansk teknologi.
Hvordan stiller Kommissionen sig til, at USA nedlægger veto mod en kontrakt indgået med et europæisk konsortium?
(EN) Kommissionen er bekendt med, at USA har strenge eksportregler, der forbyder, begrænser eller kræver forudgående godkendelse af fremmede landes eksport af udstyr til visse lande, hvis udstyret indeholder komponenter omfattet af USA's bestemmelser om militære produkter og produkter med dobbelt anvendelse. Disse eksportbegrænsninger og deres negative indvirkning på handelen har været nævnt i de årlige kommissionsrapporter om handelshindringer i samhandelen med USA, hvoraf den seneste blev offentliggjort den 1. marts 2006(1).
Kommissionen har regelmæssigt tilkendegivet sin bekymring over for de amerikanske myndigheder vedrørende anvendelsen af sådanne kontrolforanstaltninger, især i forbindelse med civile produkter, der indeholder kontrolleret amerikanske teknologi eller kontrollerede amerikanske komponenter, og vil fortsat søge at få USA til at lempe disse begrænsninger, da de udgør handelshindringer. Medlemsstaternes eksport af militære dele falder imidlertid uden for EU's fælles handelspolitik, og Kommissionens muligheder for at påvirke USA's handlinger er derfor mere begrænsede. En dialog mellem USA og de europæiske lande om anvendelsen af eksportkontrol på dette område vil dog være velkommen.
http://trade-info.cec.eu.int/doclib/docs/2006/march/tradoc_127632.pdf, jf. afsnit 3.1 og 5.9).
Spørgsmål nr. 78 af Claude Moraes (H-0131/06)
Om: Anke over EU-revision
Kommissionen bedes redegøre for ankeproceduren i forbindelse med EU-revision. En person fra min valgkreds blev tvunget ud på randen af fallit som følge af krav fra EU på trods af, at hans sag var til behandling hos Den Europæiske Ombudsmand. Hvilke former for beskyttelse findes der for mindre erhvervsdrivende, når de forsøger at anke resultatet af en EU-revision, og hvilke garantier stilles der?
(EN) Revisioner giver Kommissionen mulighed for at kontrollere, at den foranstaltning, der finansieres med Fællesskabets penge, og bestemmelserne i den tilskudsaftale eller kontrakt, som modtageren eller kontrahenten og Kommissionen har underskrevet, gennemføres korrekt. Hvor det er relevant, kan resultaterne af revisionen føre til indstilling af betalinger, reduktion af tilskuddet eller vedtagelse af inddrivelsesbeslutninger.
De anvisningsberettigede har pligt til at træffe de nødvendige forholdsregler, især i tilfælde, hvor den aftalte foranstaltning ikke udføres korrekt (artikel 119 og 103 i finansforordningen). Modtageren får lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger, inden der træffes beslutning om reduktion af tilskud eller krav om tilbagebetaling.
Selve resultatet af revisionen kan ikke anfægtes, men enhver uoverensstemmelse, der ikke kan afgøres mindeligt, mellem en kontrahent eller tilskudsmodtager og Kommissionen som følge af fortolkningen eller anvendelsen af en kontrakt eller tilskudsaftale kan indbringes for den kompetente domstol som fastsat i kontrakten eller tilskudsaftalen.
Tilskudsmodtagere eller kontrahenter kan også indbringe klager for Den Europæiske Ombudsmand, der er kompetente til at undersøge påstande om fejl og forsømmelser i Fællesskabets institutioners og organers aktiviteter. Disse klager påvirker ikke tidsfristerne for anke i forbindelse med administrativ eller retlig forfølgning.
Spørgsmål nr. 79 af Jens-Peter Bonde (H-0133/06)
Om: F-gasser
Vil Kommissionen opgive åbningsskrivelsen mod Danmark for at forbyde F-gasser efter indgåelsen af forlig om direktivet om F-gasser den 31. januar 2006?
(EN) Som det ærede medlem er klar over, verserer den pågældende overtrædelsesprocedure stadig. I denne forbindelse kan Kommissionen bekræfte, at den er i færd med at undersøge udfaldet af forligsproceduren om forordningen om F-gasser, som snart skal vedtages.
Spørgsmål nr. 80 af Ioannis Varvitsiotis (H-0136/06)
Om: Oprettelse af nye agenturer i EU
I forbindelse med drøftelserne om oprettelse af nye fællesskabsagenturer bedes Kommissionen oplyse følgende:
De årlige driftsomkostninger for de 24 decentrale agenturer i EU lå i 2005 på ca. 557 millioner euro og forventes i 2006 at nå op på ca. 600 millioner euro. Hvordan vurderer Kommissionen disse agenturers reelle bidrag til EU, og hvordan retfærdiggøres disse høje beløb?
Hvor mange ansatte er der i hver enkelt af disse agenturer, og er alle disse ansatte uundværlige på nuværende tidspunkt? Hvilke agenturer har man til hensigt at oprette inden for den nærmeste fremtid, og hvor høje vil omkostningerne i forbindelse med oprettelsen og driften af disse blive?
(FR) Der findes for tiden 21 agenturer med retsgrundlag i den første søjle i EU-traktaten, tre med retsgrundlag i den anden søjle og yderligere tre med retsgrundlag i den tredje søjle. Når det enkelte agentur oprettes, påhviler det EU-lovgiveren at vedtage den grundlæggende forordning for det nye agentur på grundlag af Kommissionens forslag og ved fælles beslutningstagning, hvis retsgrundlaget i forordningen kræver det. Lovgiveren er ved at undersøge tre nye agenturer, nemlig Det Europæiske Kemikalieagentur, Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder(1), idet sidstnævnte skal erstatte Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad.
Hvad angår de budgetressourcer og det personale, der afsættes til agenturerne, påhviler det budgetmyndigheden at træffe beslutning om de endelige beløb til disse organer med Rådets godkendelse. Kommissionen kan bekræfte de tal for støtte fra EU-budgettet, det ærede medlem nævner. Antallet af ansatte i agenturerne afhænger af agenturets årlige budget, som kan bestå af indtægter fra tredjemand og eventuelt støtte fra EU-budgettet(2). Oplysningerne i budgettet for det enkelte agentur, herunder indtægter fra tredjepart, der meddeles budgetmyndigheden, fremgår af budgetkommentarerne til det relevante udgiftsområde, og stillingsfortegnelserne er anført i bind 1 af budgettet. Det samlede antal ansatte i agenturerne var 2.710 personer i 2005. Kommissionen opfordrer det ærede medlem til at henvende sig direkte til agenturerne for at få yderligere oplysninger. Da de er uafhængige organer, har de fuldt selvstyre med hensyn til forvaltning af personale inden for de grænser, der er fastsat i lovreglerne, og den stillingsfortegnelse, som budgetmyndigheden har vedtaget.
Agenturerne spiller en vigtig rolle som støtte for ledelsesfunktionerne. De er pålagt følgende opgaver:
- vedtagelse af individuelle beslutninger, der er retsligt bindende for tredjepart;
- direkte bistand til Kommissionen og om nødvendigt til medlemsstaterne i Fællesskabets interesse i form af teknisk eller videnskabelig rådgivning og/eller inspektionsrapporter;
- oprettelse af et netværk af nationale ansvarlige myndigheder og organisering af samarbejde mellem dem i Fællesskabets interesse med henblik på at indsamle, udveksle og sammenligne oplysninger og god praksis.
Det enkelte EU-agentur får også ansvar for indsamle, analysere og videresende objektive, pålidelige og lettilgængelige oplysninger om dets aktivitetsområde.
I betragtning af de vigtige og forskelligartede opgaver, som agenturerne udfører, forekommer ovennævnte samlede beløb for budget og personale ikke urimelige, og de opfylder de mål, der er fastsat i de grundlæggende forordninger.
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked, Fællesskabets Sortsmyndighed og Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer modtager ikke direkte støtte fra EU-budgettet, hvorimod Det Europæiske Lægemiddelagentur og visse andre har indtægter fra tredjepart og støtte fra EU-budgettet.
Spørgsmål nr. 81 af Gay Mitchell (H-0139/06)
Om: Spændinger mellem forskellige kulturer
Hvad har Kommissionen på baggrund af de seneste begivenheder til hensigt at foretage sig for at løse op for de spændinger mellem forskellige kulturer, der er opstået?
(EN) Kommissionen formoder, at det ærede medlems spørgsmål henviser til begivenhederne i forbindelse med offentliggørelsen af tegningerne af profeten Muhammed. Kommissionen udtalte allerede den 15. februar 2006 under Europa-Parlamentets debat om dette spørgsmål, at offentliggørelsen af tegningerne i danske og andre europæiske aviser og reaktionerne herpå har afsløret følsomme og grundlæggende spørgsmål. Tegningerne har skabt vrede blandt mange muslimer over hele verden. Vi skal respektere, at det er følsomme spørgsmål, som man skal have ret til at protestere imod under fredelige former.
Kommissionen deler den holdning, som den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, gav udtryk for, da han fastslog, at den danske regering respekterer Islam som en af verdens største religioner, og at regeringen ikke havde til hensigt at krænke de muslimske samfund og ikke støtter aktiviteter med dette formål.
Kommissionens bekymring vedrører ikke flertallets fredelige reaktion på tegningerne. Bekymringen vedrører den voldelige reaktion fra et mindretal, som også mange muslimer har taget afstand fra.
Kommissionen fordømmer derfor på det kraftigste den vold, der er udøvet over for vores kontor i Gazastriben og andre medlemsstaters missioner, herunder især Danmarks. Formålet med disse missioner er at skabe reelle fordele for befolkningen i værtslandene. Kommissionen har udtrykt solidaritet med de berørte medlemsstater.
Den rette løsning er heller ikke en handelsboykot, som vil skade alle parters økonomiske interesser og virke hæmmende for handelsforbindelserne mellem EU og de involverede lande. Handelen og de bredere forbindelser, som følger med, er et middel til fremme af gensidig forståelse. En boykot af danske produkter er pr. definition en boykot af europæiske produkter.
Kommissionen vil fortsat arbejde sammen med det østrigske formandskab og alle parter, der ønsker en effektiv og fredelig løsning på problemet. I denne forbindelse ønsker Kommissionen at fremme idéen om at anvende alle aktuelle instrumenter og politikker til en interkulturel dialog (Barcelona-processen, Asien-Europa-mødet (ASEM), Euro-Middelhavs-partnerskabet (ENP) …) i forbindelserne med tredjelande om at styrke den gensidige tolerance og respekt. Det bør også bemærkes, at Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 27. februar 2006 vedtog konklusioner om reaktioner i den muslimske verden på offentliggørelser i europæiske og andre medier.
Ytringsfrihed er en del af Europas værdier og traditioner og er ikke til forhandling. Regeringer eller andre offentlige myndigheder skal ikke fastsætte eller give tilladelse til enkeltpersoners meningstilkendegivelser. Omvendt vedrører enkeltpersonernes meningstilkendegivelser disse enkeltpersoner og kun dem. De vedrører ikke et land, en befolkning eller en religion. Ytringsfrihed er ikke alene grundlag for at kunne offentliggøre en meningstilkendegivelse, men også for at kritisere den. Ytringsfrihed har grænser, som er defineret og håndhæves af EU-medlemsstaternes love og retssystemer.
Religionsfrihed er heller ikke til forhandling. På samme måde som Europa respekterer ytringsfriheden, skal Europa også respektere religionsfrihed, hvilket også er tilfældet. Religionsfrihed er enkeltpersoners og samfunds grundlæggende rettighed, som medfører respekt for integriteten for alle religiøse overbevisninger og alle måder, som de udøves på. Muslimer skal kunne udøve deres tro på samme måde, som tilhængere af andre religioner og overbevisninger udøver deres.
EU og medlemsstaterne har længe fremmet dialogen mellem forskellige samfund både inden for EU og med muslimske nabolande og muslimske lande i andre dele af verden. Gennem en energisk, men også fredelig meningsudveksling under beskyttelsen af ytringsfriheden kan den gensidige forståelse øges, og den gensidige respekt bygges. Kommissionen fremmer og vil fortsat fremme dialog mellem kulturer og religioner. Denne dialog skal være baseret på tolerance og ikke fordomme samt på ytrings- og religionsfrihed og de værdier, som er forbundet hermed. Vold er dialogens fjende.
Kommissionen bruger allerede sine nuværende samarbejdsinstrumenter og interkulturelle instrumenter (Anna Lindh-Euro-Middelhavs-fonden for Dialogen mellem Kulturer, Asien-Europa-Fonden (ASEF), m.v.) for at øge kendskabet til og forståelsen af de forskellige kulturer og til dette formål at identificere en række konkrete og synlige aktiviteter både inden for EU og i partnerlandene. Kommissionen er også klar til at identificere mulighederne for at forstærke samarbejdet i forbindelse med fremme af de regionale organisationers gensidige forståelse.
Kommissionen har allerede understøttet forskellige initiativer for at fremme den interkulturelle dialog og arbejder nu på at give den en meget synlig prioritet og udarbejde sammenhængende langsigtede tiltag. Kommissionen vil fremme udveksling af god praksis og afspejle denne prioritet i nye fællesskabsprogrammer, især på området for livslang læring, kultur, ungdom og medborgerskab.
Desuden foreslog Kommissionen at erklære år 2008 for det europæiske år for interkulturel dialog. Forberedelsen af året og selve året bør være en stor mulighed for at øge bevidstheden hos alle mennesker i EU om, at interkulturel dialog kan lade sig gøre og er et relevant værktøj til at håndtere et tiltagende multikulturelt miljø.
Kandidatlandene bliver nøje forbundet med disse begivenheder, især gennem deltagelse i en række relevante fællesskabsprogrammer. Kommissionen vil også koordinere, at der udarbejdes yderligere tiltag inden for de relevante rammer for samarbejde og dialog med landene på det vestlige Balkan og partnerlandene i den europæiske naboskabspolitik.
Endelig har Kommissionen aldrig foreslået at indføre en adfærdskodeks for pressen, da det er op til medierne selv at være selvregulerende, og medierne er selv ansvarlige for at udarbejde en frivillig adfærdskodeks, hvis man mener, at det er nødvendigt, hensigtsmæssigt og anvendeligt. Kommissionen har tilbudt at fremme en dialog mellem pressens repræsentanter og mellem dem og trosledere, hvis begge parter mener, at det er anvendeligt.
Spørgsmål nr. 82 af Alain Hutchinson (H-0140/06)
Om: De sydlige landes gæld
De sydlige landes gæld er i dag af afgørende betydning for deres udvikling, som er til behandling i Kommissionen og i EU. Kommissionen har netop foreslået en samlet integreret og langsigtet strategi for Afrika og et nyt partnerskab, som skal hjælpe denne verdensdel med at virkeliggøre millennium-målsætningerne. Den ser sig imidlertid tilsyneladende ikke direkte berørt af spørgsmålet om eftergivelse af disse landes gæld.
Har Kommissionen i den forbindelse til hensigt at tage stilling til de afrikanske landes gæld og i givet fald hvordan? Bør Den Europæiske Union ikke i væsentlig grad øge sin indsats for at få eftergivet disse landes gæld, hvis den vil bistå dem med at virkeliggøre millennium-målsætningerne, når vi ved, at G8-beslutningen fra juli 2005 kun vedrører et begrænset antal lande og at der ikke er skabt sikkerhed for, at dette tilsagn kommer oven i de eksisterende bevillinger til disse modtagerlande?
(FR) Kommissionen glæder sig over beslutningen på G8-mødet i sommer om at gå længere med at afvikle den multilaterale gæld for lande, der viser, at de er indstillet på at bekæmpe fattigdom.
For at hjælpe de sydlige lande med at nå millenniumudviklingsmålene er Kommissionen overbevist om, at udviklingsbistanden skal øges betydeligt. Derfor kan den varmt tilslutte sig forpligtelsen på mødet i Det Europæiske Råd i juni 2005 til at forhøje den offentlige udviklingsbistand med ca. 20 milliarder euro, hvoraf halvdelen afsættes til Afrika. Det er selvfølgelig nu op til medlemsstaterne at omsætte denne forpligtelse til handling. Kommissionen skal nu sikre, at fællesskabsbistanden øges, og at den bliver mere effektiv.
Spørgsmålet om gældslettelse er ikke noget nyt, og det har allerede i stort omfang indgået i følgende igangværende politiske initiativer:
Efter Cotonou-aftalen arbejder Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) nu hovedsagelig på grundlag af donationer og øger ikke længere gældsbyrden for landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene). Kommissionen er derfor en "mindre" kreditor sammenlignet med multilaterale kreditorer.
Kommissionen deltager i gældslempelsesinitiativet for stærkt gældstyngede fattige lande (HIPC) som kreditor for EUF-midler (til et beløb af 680 millioner euro). Fra 2000-2005 blev der udbetalt 344,5 millioner euro. Den har endvidere indbetalt 900 millioner euro til trustfonden under Verdensbanken til finansiering af gældslempelse gennem andre multilaterale organisationer, særlig Den Afrikanske Udviklingsbank. Fra 2000-2005 blev der rent faktisk brugt 697 millioner amerikanske dollars.
Kommissionen gik også videre, end det var fastsat i initiativet, ved at afvikle udestående særlige lån hos de mindst udviklede lande.
Den har også deltaget i afvikling af multilaterale restancer i hvert enkelt tilfælde i lande, der har været igennem en konflikt, således at de kan deltage i HIPC-initiativet. Hvad angår Den Demokratiske Republik Congo, har Kommissionen ydet en budgetstøtte på 106 millioner euro til afvikling af restancer på EUF-midler og 40 millioner amerikanske dollars til afvikling af Den Afrikanske Udviklingsbanks restancer.
En række EU-medlemsstaters forpligtelse til at afvikle hele den bilaterale gæld i stærkt gældstyngede fattige lande skal også tages i betragtning i denne forbindelse.
Disse punkter forklarer den plads, der er afsat til gældslempelse, i EU's strategi for Afrika.
Spørgsmål nr. 83 af Diamanto Manolakou (H-0141/06)
Om: Afbrænding af farligt affald fra Viokeral
Afbrændingen af farligt og forurenende affald fra behandlingen af petroleumskoks (petcoke) på teglværket Viokeral har affødt voldsomme reaktioner fra borgere og forskellige organer i præfekturet Lárisa. Det er uvist, hvor længe teglværket har brugt petroleumskoks. Brugen heraf blev indtil 2004 betragtet som ulovlig af de kompetente myndigheder, men blev derefter lovliggjort, og der er i dag fare for, at afbrændingen af petroleumskoks på teglværker bliver udbredt, i det mindste i Thessalien, af konkurrencehensyn.
Med kendskabet til, hvor farligt det pågældende affald er - det har et særligt højt indhold af svovl, tungmetaller, kræftfremkaldende PAH'er og andre stoffer, der er farlige for menneskers sundhed - og det forhold, at de kompetente græske myndigheder tidligere har nægtet at give tilladelse til brug af petroleumskoks, hvad agter Kommissionen da at gøre for at standse brugen heraf, som strider mod den nationale lovgivning og fællesskabslovgivningen på miljøområdet?
(EN) Brugen af petroleumskoks som brændstof er ikke forbudt i EU. Anlægget skal dog overholde bestemmelserne i den relevante fællesskabsret.
Den gældende lovgivning varierer afhængig af, om petroleumskoks betragtes som "affald", jf. definitionen i direktiv 75/442/EØF om affald(1). I første omgang skal den udpegede kompetente myndighed i medlemsstaterne træffe afgørelse i disse spørgsmål under hensyntagen til EF-Domstolens kendelser(2).
Forbrænding af affald er omfattet af direktiv 2000/76/EF om forbrænding af affald(3). Anlæg, der kun behandler nogle typer affald, er ikke omfattet af anvendelsesområdet i direktivet om forbrænding af affald, men petroleumskoks er ikke anført som en undtagelse.
Hvis petroleumskoks ikke betragtes som affald, finder direktiv 2001/80/EF om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg(4) anvendelse, såfremt anlæggets termiske effekt er 50 MW eller derover.
Uanset om petroleumskoks betragtes som affald, finder direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening(5) anvendelse, såfremt den relevante kapacitetstærskel (10 t om dagen) overskrides.
Bestående forbrændingsanlæg skal overholde kravene i direktivet om forbrænding af affald fra den 28. december 2005. Fristen for bestående anlægs overholdelse er den 30. oktober 2007 i tilfælde af direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, mens fristen er 1. januar 2008 for direktivet om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.
Se f.eks. sag C-235/02 ("Oliekoks, hvis fremstilling er tilsigtet, eller som fremkommer samtidig med fremstillingen af andre brændbare råoliestoffer i et mineralolieraffinaderi og med sikkerhed anvendes som brændstof til at dække raffinaderiets og andre industrivirksomheders energibehov, er ikke affald i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i Rådets direktiv 75/442/EØF …").
Om: Kompatibiliteten af projekter, der er medfinansieret af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), med Den Europæiske Unions miljøbeskyttelsespolitik
Eksperters vurderinger af hydrotekniske projekter, som modtager lån fra EIB, udarbejdet efter pålæg fra en polsk miljøorganisation, har afsløret store uregelmæssigheder og overtrædelser af EF-lov.
I 2001 bevilgede EIB den polske regering et lån til genopførelse af infrastruktur, ødelagt under oversvømmelser, og til forstærkning af floddigerne i Małopolska-regionen. Imidlertid skete der under genopførelsen alvorlig og ubodelig skade på flodens og skovens fauna. Det hydrotekniske arbejde blev udført med brug af gamle teknikker, som bragte flodens og skovens økosystemer uopretteligt ud af balance. Som et resultat af dette arbejde konstateredes der en ganske betydelig tilbagegang for 16 fuglearter, omfattet af fugledirektivet fra 1979 som en del af Natura 2000-netværket. Fjernelsen af sandbanker/flodarme og øer med det formål at regulere flodens løb har resulteret i at levesteder i og ved mange floder er forsvundet.
På hvilket grundlag bevilger EIB lån inden for EU? Hvorfor udføres projekter, som er godkendt af EIB, ikke i overensstemmelse med EU's miljøbeskyttelsespolitik? Hvilke kontrolforanstaltninger agter Kommissionen at træffe i det ovenfor beskrevne tilfælde?
(EN) Projekter, der er finansieret af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), bør være kompatible med EU's miljølovgivning. I denne henseende foretager banken en miljøvurdering af de projekter, som den finansierer, og er ansvarlig for at overvåge projekterne under gennemførelsen.
EIB hører Kommissionen om projekter, inden de godkendes af EIB's bestyrelse i henhold til artikel 21 i statutten for Den Europæiske Investeringsbank for at få en udtalelse om, hvorvidt sådanne projekter er i overensstemmelse med EU's lovgivning og politikker, herunder miljøet.
Hvad angår det specifikke projekt i Polen, bekræftede banken, at projektet var i overensstemmelse med direktivet om vurdering af projekters indvirkning på miljøet(1) med senere ændringer. Det var også en finansieringsbetingelse, at de polske myndigheder skulle overholde kravene i direktivet om fugle og naturtyper og udpege bevaringssteder, der udgør Natura 2000.
Hvis det ærede medlem har flere detaljerede oplysninger, som tyder på, at fællesskabsretten er overtrådt, bør de fremsendes til Kommissionen til nærmere gennemgang.
Direktiv 85/337/EF om vurdering af projekters indvirkning på miljøet.
Spørgsmål nr. 85 af Cecilia Malmström (H-0149/06)
Om: Demokratistøtte til Iran
Den politiske udvikling i Iran er meget foruroligende. De reaktionære og antidemokratiske mullaher styrkede deres magt i og med valget af Mahmoud Ahmandinejad til præsident. Nu er det af stor betydning at det internationale samfund, herunder EU, støtter de demokratiske kræfter som arbejder i Iran. Presset på dem som sidder med den politiske magt må forstærkes når det gælder den smuldrende respekt for menneskerettigheder, økonomisk støtte til terrororganisationer og udvikling af atomvåben. I sidste uge udtalte USA's udenrigsminister offentligt, at regeringen vil søge om yderligere 75 millioner dollars til fremme af demokrati i Iran. En stor del af pengene vil blive satset på radio og tv til befolkningen i Iran. Der foretages også store satsninger for at nå det iranske folk via internet. USA påtænker endog en kraftigt øget støtte til radiostationen FARDA, som sender systemkritiske nyheder inde i selve Iran.
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe i EU, så uafhængige radio- og tv-stationer og andre demokratiske kræfter i Iran kan styrkes?
(EN) EU har støttet menneskerettighederne og demokratiet i Iran i lang tid allerede.
F.eks. er etableringen af en menneskerettighedsdialog mellem EU og Iran i 2002 en af de måder, hvorpå EU i praksis kan bidrage til at forbedre situationen i landet. Dialogen er et struktureret forum, hvor individuelle sager og en lang række menneskerettighedsspørgsmål kan drøftes formelt. Indtil nu har flertallet af vores samtalepartnere vist en klar forståelse for fordelen ved at være inddraget frem for at være isoleret.
Det er også en af de eneste måder, som vi kan nå ud til og støtte menneskerettighedsforkæmperne og -reformisterne på i Iran, der ellers ville være mere isoleret end nogensinde før. EU offentliggjorde en udtalelse om situationen i forbindelse med menneskerettighedsdialogen mellem EU og Iran i december 2005(1). Trods vanskeligheder forsøger EU til dato stadig at få afholdt et dialogmøde inden for den nærmeste fremtid.
Dialogen mellem EU og Iran er ikke et alternativ, men et supplement til andre tiltag. F.eks. retter EU gennem sine diplomatiske missioner i Teheran regelmæssigt henvendelse til de iranske myndigheder om enkeltstående sager, f.eks. sagen om hr. Abdolfattah Soltani - der blev løsladt mod kaution den 6. marts - og hr. Akbar Ganji - som stadig er fængslet.
Som følge af den forværrede menneskerettighedssituation i de seneste år - endda inden hr. Ahmadinejad blev valgt - har EU fastholdt en generel stærk offentlig forbindelse. Dette medførte, at alle EU-medlemsstater besluttede at være medforslagsstillere på en resolution, der blev vedtaget af Forenede Nationers generalforsamling, om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran i december 2004 og igen i december 2005.
Hvad angår fremmende aktioner, har EU siden 2002 gennem det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) afsat 3,4 millioner euro til at fremme menneskerettighederne og retsstatsprincippet i Iran. Initiativet omfatter tre projekter til en samlet værdi af 2,9 millioner euro, som blev igangsat i 2004 og lanceret i 2004-2005 (som henvisning har EU-medlemmerne ydet ca. 2 millioner euro i samlet bilateral bistand til disse områder). To af disse projekter, fængsels- og retssystemsreform samt børnebeskyttelse og styrkelse af kvinders indflydelse og status, gennemføres af FN's agenturer og forventes at være et brugbart supplement til de EIDHR-sponsorerede menneskerettighedsdrøftelser, som har fundet sted siden 2002 inden for rammerne af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Iran. EU-støtte til udviklingen af civilsamfundet øges yderligere i 2006 gennem et nyt projekt til 1,1 millioner euro i samarbejde med FN's Udviklingsprogram (UNDP), der har til formål at fremhjælpe menneskerettighederne og øge adgangen til retshjælp.
Kommissionen er enig med det ærede medlem i, at ytringsfriheden i Iran fortjener at få særlig støtte. EIDHR yder støtte til ngo-projekter vedrørende foreningsfrihed og ytringsfrihed i Iran gennem en åben indkaldelse af forslag (kampagne 3 - fremme af den demokratiske proces). EIDHR er dog ikke et hensigtsmæssigt instrument til at støtte storstilede europæiske medieprojekter, der skal nå ud til den iranske befolkning.
Endelig bør det bemærkes, at EU iværksætter sådanne tiltag ud fra et langsigtet perspektiv på en åben og gennemsigtig måde og uden en særlig politisk dagsorden. Vores principielle holdning og praktiske vurdering er, at bestræbelser på at anvende civilsamfundskanalen til at svække eller ændre det iranske styre kun kan give bagslag over for selv samme mennesker, som vi ønsker at støtte.
Spørgsmål nr. 86 af Manolis Mavrommatis (H-0151/06)
Om: Еuropæisk samarbejde om jordskælvsbeskyttelse af historiske monumenter
Middelhavsområdet er kendetegnet ved kraftig seismologisk aktivitet, således at oldtidens græsk-romerske og byzantinske monumenter, såsom Parthenon i Grækenland og Hagia Sofia i Tyrkiet, er i fare ved hver jordbevægelse. Dette er også et problem for andre lande ved Middelhavet: Italien, Spanien, Cypern, Malta, osv., hvor det vrimler med historiske bygninger og steder. Det er en kendt sag, at der er vedtaget fællesskabsprogrammer for forskning i naturrisici og -katastrofer generelt og jordskælvsrisici specielt, og at de allerede har været under gennemførelse i en halv snes år eller endog mere.
Vil Kommissionen undersøge muligheden for som led i Euro-Middelhavssamarbejdsprogrammet at oprette et agentur, der i Den Europæiske Union skal arbejde med beskyttelse af alle disse monumenter mod de katastrofale følger af jordskælv?
(EN) Kommissionen vil gerne gøre det ærede medlem opmærksom på, at nærhedsprincippet finder anvendelse her. Ikke desto mindre mener Kommissionen, at flere eksisterende instrumenter - inden for Kommissionens kompetencegrænser - allerede tager højde for det ærede medlems bekymringer.
Behovet for yderligere at styrke samarbejdet på området for forebyggelse af naturkatastrofer blev fremhævet på Barcelona-topmødet i november 2005. Selv om det ikke specifikt er rettet mod at beskytte monumenter imod jordskælv, bidrog Bridge-programmet til at oprette en Euro-Middelhavs-ordning til afhjælpning og forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer for 2005-2007 til at udvikle et regionalt civilt beskyttelsessystem. Systemets formål er at sikre effektiv forebyggelse, beredskab og reaktion på naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, herunder forebyggelses- og risikoafhjælpningsplanlægning og planlægning, inden katastroferne indtræffer. Risici forbundet med jordskælv, tsunami-katastrofer og skovbrande er omfattet af den tematiske del i dette regionale program. Et langsigtet program (2008-2013) er under udarbejdelse i samråd med alle Euromed-partnere.
Desuden er det vigtigt at nævne aktiviteterne i EU's civilbeskyttelsesordning i denne forbindelse. Ordningen blev oprettet ved Rådets afgørelse i 2001 og skal anvendes i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, uanset hvor de finder sted. Formålet er at yde passende beskyttelse til befolkningen, miljøet og boliger, herunder kulturarv.
Middelhavet er hjertet for mange civilisationer, og områdets kulturarv er vores fælles arv. Vi er alle ansvarlige for at bevare og udvikle den. Da denne enestående kulturelle gave er en truet ressource, som vi deler ansvaret for, hjælper et andet regionalt program om kulturarv inden for Euro-Middelhavs-partnerskabet "Euromed Heritage" alle Euromed-partnerne med at omsætte deres kulturelle kapital til et socialt og økonomisk aktiv og værdsætte deres fælles interesser. Et af målene i "Euromed Heritage" er at bevare den historiske og kulturelle identitet for traditionel arkitektur i Middelhavsområdet ved at oprette og anvende en tværfaglig arbejdsmetodologi til sanering og bæredygtig vedligeholdelse af bygninger og monumenter.
Derfor påtænker Kommissionen ikke at oprette et Euromed-agentur i øjeblikket, der skal beskytte monumenter mod følgerne af jordskæv.
Spørgsmål nr. 87 af Javier Moreno Sánchez (H-0154/06)
Om: Unionsborgerskabet uden for EU
Alle EU-borgere har ret til frit at rejse og tage bopæl inden for EU, ligesom de har valgret og valgbarhed ved EP-valg og ved kommunalvalg i bopælsmedlemsstaten, ret til at søge diplomatisk og konsulær beskyttelse hos enhver medlemsstat i et tredjeland, hvor deres egen medlemsstat ikke er repræsenteret, og ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand og indgive andragender til EP. Eftersom unionsborgerskabet sikrer alle EU-borgere de samme rettigheder, uanset hvor de kommer fra, og uanset om de bor inden for EU eller i et tredjeland, bedes Kommissionen besvare følgende:
Råder den over nogen form for undersøgelse af vilkårene for udøvelse af unionsborgerrettighederne for de EU-borgere, der har bopæl uden for EU? Har den i benægtende fald nogen planer om at foretage en sådan undersøgelse? Agter den i øvrigt at træffe foranstaltninger til dels at oplyse EU-borgere med bopæl uden for EU om deres rettigheder som unionsborgere, dels at garantere deres mulighed for at udøve disse rettigheder fuldt ud?
(FR) I sin fjerde rapport om unionsborgerskab af 26. oktober 2004(1) understregede Kommissionen betydningen af information om og kommunikation vedrørende de rettigheder, der følger med unionsborgerskab. I den forbindelse arbejder den hårdt på at forbedre EU-borgeres almene viden og at give adgang til pålidelige oplysninger om dette emne(2). Sådanne oplysninger bliver offentliggjort, bl.a. på Kommissionens websted, og er som sådan tilgængelige for alle, herunder personer, der har bopæl uden for EU.
Selv om nogle unionsborgerrettigheder kan udøves af personer med bopæl uden for EU, gælder de fleste af disse rettigheder udelukkende eller primært EU-borgere, der har bopæl i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor de er statsborgere.
I henhold til artikel 18 i EF-traktaten har enhver unionsborger ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Fællesskabsinstrumenterne i afledt ret om fri bevægelighed og ophold er baseret på forskrifterne for udøvelse af borgernes ret til at rejse ind i og opholde sig i en medlemsstat, som ikke er deres oprindelsesmedlemsstat. Kommissionen offentliggør løbende rapporter om gennemførelsen af de gældende instrumenter. Som reaktion på behovet for at kodificere og styrke fællesskabslovgivningen på området for fri bevægelighed og ophold samlede det nye direktiv 2004/38/EF(3) om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, der blev vedtaget den 29. april 2004, i form af et fælles instrument det komplekse lovkorpus og den omfattende gældende retspraksis, hvilket vil tydeliggøre denne grundlæggende rettighed og gøre den mere gennemsigtig for EU-borgere. Med direktivet gøres udøvelsen af opholdsretten lettere ved at forenkle de betingelser og formaliteter, som skal opfyldes, og der skabes en permanent opholdsret, som opnås efter fem års ophold i værtsmedlemsstaten. Medlemsstaterne skal gennemføre de nationale bestemmelser, der er nødvendige for at overholde dette direktiv, inden den 30. april 2006.
De politiske borgerrettigheder, der fastsættes i EF-traktatens artikel 19, gælder ikke for borgere, der har bopæl i et tredjeland, men for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat på samme betingelser som statsborgerne i denne stat. I direktiv 94/80/EF fastsættes bestemmelser om, at EU-borgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, kan udøve stemmeret og stille op til kommunalvalg. I direktiv 93/109/EF fastsættes endvidere bestemmelser om, at EU-borgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, kan udøve stemmeret og stille op til valg. Kommissionen har offentliggjort flere rapporter om gennemførelsen af disse direktiver(4).
Retten til at indgive en klage til Ombudsmanden og et andragende til Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 21 gælder EU-borgere samt enhver fysisk eller juridisk person, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat. Disse instrumenter blev oprettet som et middel, der var til rådighed for borgerne i tilfælde af dårlig administration af EU-institutioners eller -organers aktiviteter, og hvis borgernes rettigheder vedrørende Fællesskabets virksomhedsområde er blevet overtrådt.
Ovennævnte fjerde rapport om unionsborgerskab indeholder nærmere oplysninger om det antal andragender, der er indgivet til Parlamentet og Ombudsmanden i referenceperioden (maj 2001-april 2004). Ombudsmanden er endvidere ved at udarbejde en årsrapport om sine aktiviteter, herunder statistikker vedrørende bl.a. de indsendte klagers geografiske oprindelse.
Retten til diplomatiske og konsulære myndigheders beskyttelse, der er fastsat i EF-traktatens artikel 20, er den eneste borgerskabsrettighed, der er oprettet specielt til borgere fra EU-medlemsstater, uden for EU.
I henhold til EF-traktatens artikel 20 kan enhver medlemsstat, der er repræsenteret (ambassade, konsulat) i et land uden for EU, yde beskyttelse.
I henhold til EF-traktatens artikel 20 skal den enkelte medlemsstat yde beskyttelse til borgerne fra andre medlemsstater "på samme vilkår" som for statsborgere i denne medlemsstat.
Alle medlemsstater har gennemført afgørelse 95/553/EF om de diplomatiske og konsulære repræsentationers. beskyttelse af Den Europæiske Unions borgere i deres lovgivning, hvilket betyder, at alle EU-borgere nyder godt af denne rettighed. Nødstedte borgere kan henvende sig til enhver medlemsstat, der er repræsenteret i et tredjeland, hvis den pågældende borger er statsborger i en medlemsstat, som hverken har en ambassade eller et konsulat i det pågældende tredjeland. Som det fastsættes i præamblen til ovennævnte afgørelse vil den diplomatiske og konsulære beskyttelse, der fastsættes i EF-traktatens artikel 20, styrke opfattelsen af fælles unionsborgerskab, en EU-identitet og europæisk solidaritet.
Begrebet "nødstedt" og definitionen heraf er ikke mejslet i sten på en endelig liste. Der fastsættes tværtimod i afgørelse 95/553/EF eksempler på en række situationer, i hvilke borgeren kan anses for at have brug for assistance (anholdelse, tilbageholdelse, ægtefælles død osv.). Den beskyttelse, som ambassader og/eller konsulater tilbyder i enkelttilfælde blandt de tilfælde, der er nævnt i ovennævnte afgørelse, omfatter bl.a. EU-borgere, som har mistet deres pas, er blevet ofre for vold eller støtte til eller hjemsendelse af nødstedte borgere.
Beskyttelse har også en speciel betydning i nødstilfælde, f.eks. i forbindelse med naturkatastrofer eller katastrofer med kollektiv virkning.
Kommissionen vil vedrørende ovennævnte spørgsmål bidrage til de løbende overvejelser i Rådet under det østrigske formandskab på grundlag af ønskerne i Haag-programmet.
Endvidere vil Kommissionen, som er ved at udarbejde rapporter om unionsborgerrettigheder - herunder retten til diplomatisk og konsulær beskyttelse - der er fastsat i EF-traktatens artikel 22, udfærdige en meddelelse om dette emne.
EF-traktatens artikel 22 fastsætter, at der på grundlag af disse rapporter kan stilles forslag om at udbygge unionsborgerskabsrettigheder, herunder retten til diplomatisk og konsulær beskyttelse. Den næste rapport omfatter perioden indtil 2007, hvor afgørelse 95/553/EF skal revideres på baggrund af erfaringen fra de fem år efter den trådte i kraft.
Hvad angår oplysninger til borgerne, hvilket er emnet for det ærede medlems spørgsmål, har EU-institutionerne udarbejdet en informationsbrochure med titlen "Europæisk konsulær beskyttelse", som er beregnet til den brede offentlighed. Den udgives på de officielle EU-sprog og er ved at blive distribueret. I brochuren forklares det, at der er en række situationer, hvor medlemsstaten ikke er forpligtet til at yde assistance til EU-borgere som led i konsulær og diplomatisk beskyttelse (f.eks. betaling af advokathonorar eller retshjælp i forbindelse med retsbeskyttelse, betaling af transportudgifter osv.).
På denne baggrund mener Kommissionen ikke, at der bør foretages en undersøgelse af vilkårene for udøvelse af unionsborgerrettighederne for de EU-borgere, der har bopæl uden for EU. Den vil også fremhæve de regelmæssige rapporter om unionsborgerskab og de særlige rettigheder i forbindelse hermed.
Se bilag til fjerde rapport om unionsborgerskab med hensyn til information, uddannelse og assistance vedrørende borgerrettigheder (SEC(2004) 1280 af 26.10.2004).
De seneste rapporter: Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af Rådets direktiv 94/80/EF om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg, KOM(2002) 260; meddelelse fra Kommissionen om anvendelsen af direktiv 93/109/EF ved valget til Europa-Parlamentet i juni 1999 - Valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, KOM (2000) 843.
Spørgsmål nr. 88 af Jonas Sjöstedt (H-0155/06)
Om: Kommissionens ændrede indstilling til godkendelse af bekæmpelsesmidler
Kommissionen forventes inden længe at godkende otte omstridte bekæmpelsesmidler. Det gælder især fire svampemidler med hormonpåvirkende egenskaber, som har negative indvirkning på forsøgsdyr. Således får unge rotter skader som ikke kan helbredes.
Forrige år meddelte Kommissionen producenterne, at svampemidler ville blive forbudt. Derefter indledtes der et omfattende pres på Kommissionen for at få den til at ændre holdning. Det er det der nu er sket, og Kommissionen siger at man vil tillade en begrænset anvendelse af stofferne, hvilket indebærer at de frigives til markedet.
Mod dette tilbagetog raser bl.a. de nordiske medlemslande. F.eks. siger den svenske miljøminister Lena Sommerstad i en kommentar, at situationen er meget, meget bekymrende, og den indebærer, at Kommissionen sænker tærsklen for hvilke bekæmpelsesmidler vi skal godkende i EU".
Kan Kommissionen redegøre indgående for de kontakter der har været med forskellige virksomheder, siden det første brev blev skrevet til producenterne forrige år om at bekæmpelsesmidler ville blive forbudt, og deler Kommissionen den svenske miljøministers bedømmelse gående du på at tærsklen for godkendelse af bekæmpelsesmidler i EU nu er sænket?
(EN) Vurderingen af de otte stoffer har vist, at de har farlige egenskaber. Kommissionen skal dog tage anvendelsesbetingelserne i betragtning. Det betyder, jf. artikel 5 i direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, at et stof, som egentligt er farligt, kan anvendes i begrænset omfang, hvis risiciene kan håndteres med passende afbødende foranstaltninger.
Derfor har Kommissionen indført en række restriktioner:
Stofferne må kun anvendes til de afgrøder, som er vurderet og vedtaget på EU-plan.
Inddragelsen af et aktivt stof på direktivets positivliste gælder normalt i 10 år. I dette tilfælde er den begrænset til syv år for at sikre en hurtigere revidering, når der er høstet større erfaring med stoffernes mulige konsekvenser for menneskers sundhed og miljøet. Bevillingshavere skal årligt indrapportere eventuelle konsekvenser for brugernes sundhed.
Hvad angår anvendelsesbetingelserne, er de samme detaljerede risikoafbødende foranstaltninger obligatoriske i hele EU.
De mistænkte endokrinafbrydende stoffer bliver revideret, så snart protokoller fra OECD(1) til de nødvendige undersøgelser bliver vedtaget. Virksomheder skal foretage disse undersøgelser inden for fastsatte frister.
For at sikre gennemsigtighed skrev Kommissionen til alle berørte producenter, at den overvejede ikke at medtage deres stof. Den skrev ikke, at der allerede var truffet beslutning om forbud. Kommissionen opfordrede producenterne til at indsende kommentarer og bekræftede, at den ikke ville se på flere undersøgelser eller godtage ændringer til den vurderede brug.
Der har været møder mellem Kommissionen og producenterne for at forklare fremgangsmåden og for at drøfte deres kommentarer.
Det er korrekt, at producenterne har haft indsigelser imod de foreslåede forbud, især mod, at udvidelsen af anvendelsesområdet for de afgrøder, som stofferne kunne anvendes til, skulle vurderes på EU-plan. Ikke desto mindre har Kommissionen fastholdt disse restriktioner.
Kommissionen indsendte sit forslag til Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 3. marts 2006. Komitéen afgav ikke en udtalelse til gunst for forslagene, som sendes til Rådet i overensstemmelse med komitologiproceduren.
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.
Spørgsmål nr. 89 af Avril Doyle (H-0158/06)
Om: Evaluering af tobaksvaredirektivet
Kommissionen har uden tvivl kendskab til den nederlandske retssag sidste år, hvor en række tobaksfabrikanter angreb tobaksvaredirektivets krav om angivelse af alle tilsætningsstoffer i tobaksvarer (se Kommissionens rapport af 27. juli 2005 om gennemførelse af direktiv 2001/37/EF side 6-7). Syv tobaksfabrikanter hævdede, at deres forretningshemmeligheder ville blive krænket.
Hvad vil Kommissionen stille op over for den taktiske anvendelse - og ikke blot i Nederlandene - af dette argument om forretningshemmeligheder for at forhale og lægge unødige hindringer i vejen for en effektiv gennemførelse af bestemmelsen om angivelse af ingredienser (artikel 6 i tobaksvaredirektiv 2001/37/EF)?
Mener Kommissionen ikke, eftersom andre industrier, herunder kosmetik- og medicinalindustrien, er underlagt strenge regler hvad angår de indholdsstoffer, der anvendes i deres varer, at tobaksindustrien burde være underlagt samme vilkår og tvinges til at angive ingredienserne i deres varer og den røg, som fremkommer under forbrændingen?
Er Kommissionen også enig i, at en fuldstændig angivelse af ingredienser skal være en forudsætning for at bringe tobaksvarer i handlen i EU?
(EN) Kommissionen vil gerne slå fast, at forretningshemmeligheder ikke kan bruges som et argument for ikke at angive alle tobaksingredienser til medlemsstaternes kompetente myndigheder, som det kræves i artikel 6 i tobaksvaredirektivet. Det bekræfter den nederlandske retssag.
Spørgsmålet om forretningshemmeligheder gør sig kun gældende på andet trin i forbindelse med at informere offentligheden. Her er det allerede et krav i tobaksvaredirektivet, at medlemsstaterne skal tage behørig hensyntagen til forretningshemmeligheder.
Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et harmoniseret datarapporteringsformat for ingredienser - et format til angivelse af ingrediensoplysninger til myndighederne og et andet format til forbrugeroplysninger.
Kommissionen støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på, at regulatoren skal have en fuldstændig angivelse af ingredienserne.
Endelig vil Kommissionen oplyse det ærede medlem om, at tobaksvaredirektivet ikke forbinder forpligtelsen til at angive ingredienser med at bringe tobaksvarer i handelen.
Spørgsmål nr. 91 af Anna Hedh (H-0174/06)
Om: Kvinders deltagelse i fredelig løsning af konflikter
I november 2000 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning (2000/2025(INI)(1) om kvinders deltagelse i fredelig løsning af konflikter. I betænkningen opfordredes Kommissionen og medlemsstaterne til at øge kvinders deltagelse i konfliktforebyggende og fredsbevarende aktiviteter samt til effektivt at støtte kvinder, der udsættes for vold under væbnede konflikter. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har netop påbegyndt arbejdet med en opfølgning på beslutningen fra 2000. Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet, siden beslutningen blev vedtaget i november 2000, og hvilke foranstaltninger den har til hensigt at træffe på dette område?
(EN) Kvinder er vigtige aktører i fredsopbyggende processer og til at forhindre konflikter. Mange gange arbejder de dog ofte på græsrodsniveau og udfører arbejde, som overses, hvorimod mænd oftere er med i de officielle delegationer, som repræsenterer konfliktens parter eller mæglerne.
I denne forbindelse er vi fuldt forpligtet til at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 fra oktober 2000 vedrørende kvinder, fred og sikkerhed. Denne forpligtelse blev gentaget i den nye meddelelse fra Kommissionen om en køreplan for ligestilling mellem mænd og kvinder.
I denne forbindelse findes der også vigtige henstillinger i Rådets arbejdspapir fra september 2005 om praktiske foranstaltninger til gennemførelse af FN' Sikkerhedsråds resolution 1325 ved planlægning og gennemførelse af missioner i forbindelse med den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.
Gennem det europæiske initiativ om demokrati og menneskerettigheder støtter Kommissionen uddannelse i krisestyring. En integreret del af denne uddannelse, som er beregnet til eksperter i medlemsstaterne, der skal ansættes på dette område, er fremme af ligestilling i krisestyring og konfliktløsning.
Støtte til ngo'er, herunder kvindeorganisationer på området, spiller en vigtig rolle. Et aktuelt eksempel på et projekt inden for dette område er uddannelse af kvinder i fredelig konfliktløsning i Rwanda (350.000 euro). Der har også været støtte til at styrke kvinders aktive deltagelse i fredsprocesser og langsigtet fredsopbygning i andre dele af verden, herunder i Georgien og Colombia.
Gennem det europæiske initiativ om demokrati og menneskerettigheder forventer vi, at en række organisationer i civilsamfundet snart sender forslag til os til projektstøtte under temaet om sårbare gruppers rettigheder i væbnede konflikter. Der lægges især vægt på kønsbaseret vold.
Den græske regering traf den 21. februar 2006 en skammelig afgørelse om at tvangsudskrive de strejkende søfolk, der kæmpede for at få opfyldt deres berettigede krav, til civiltjeneste, hvilket er et klart brud på forfatningen, især artikel 22, stk. 2, som forbyder tvangsarbejde; EMRK (den europæiske menneskerettighedskonvention), den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder samt de internationale arbejdskonventioner 29 og 105, der er ratificeret af og dermed bindende for Grækenland.
Denne uacceptable foranstaltning, som Nea Dimokratia- og PASOK-regeringer tidligere har brugt imod søfolk og arbejdstagere inden for andre brancher, skaber direkte tvivl om de grundlæggende borgerlige rettigheder og friheder samt strejkeretten, som arbejderklassen har tilkæmpet sig med blod, sved og tårer. Derfor er det nødvendigt omgående at tilbagekalde denne tvangsudskrivning af søfolkene og afskaffe denne reaktionære og undertrykkende foranstaltning.
Fordømmer Kommissionen regeringens utilbørlige forsøg på at indskrænke arbejdstagernes og hele det græske folks grundlæggende sociale rettigheder og friheder?
(EN) Ifølge artikel 28 i EU's charter om grundlæggende rettigheder har arbejdstagere eller deres respektive organisationer i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og national lovgivning og praksis ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på passende niveauer og i tilfælde af interessekonflikter ret til kollektive skridt, herunder strejke, for at forsvare deres interesser(1).
Retten til strejke er også nedfældet i flere internationale konventioner og forfatninger i EU-medlemsstaterne.
Det bør dog bemærkes, at retten til at vedtage minimumskrav i kraft af direktiver i henhold til bestemmelserne om socialpolitik i EF-traktaten er undtaget, hvad angår strejkeretten i henhold til EF-traktatens artikel 137, stk. 5.
Spørgsmål nr. 94 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (H-0182/06)
Om: Strejkeret og sikring af den økonomiske, territoriale og sociale samhørighed i medlemsstaterne
I Grækenland har søfolkenes fortsatte strejke i de senere dage medført, at der er blevet skabt meget dårlige vilkår og problemer for den territoriale, økonomiske og sociale samhørighed i landet (mangelfuld fødevareforsyning og levering af brændstof til øområderne, manglende kapacitet til sygetransport m.m.). Strejkeretten for arbejdstagerne udgør en ubestridelig rettighed, der er nedfældet i EU's charter om de grundlæggende rettigheder (artikel 28). Såvel chartret om de grundlæggende rettigheder og udkastet til en forfatning for Europa fastslår udtrykkeligt (hhv. artikel 36 og artikel II-96), at Unionen anerkender og respekterer adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som fastsat i medlemsstaternes lovgivning og praksis, i overensstemmelse med forfatningen med det formål at fremme social og territorial samhørighed i Unionen og EU's konkurrenceevne.
Deler Kommissionen den opfattelse, at sådanne ekstreme strejkeaktioner strider imod de europæiske borgeres ret til adgang til grundlæggende tjenesteydelser og undergraver det indre markeds gnidningsløse funktion? Ligger Kommissionen inde med sammenlignende studier og oplysninger om imødegåelse af sådanne situationer i de forskellige medlemsstater? Mener Kommissionen, at der bør træffes foranstaltninger for at sikre et obligatorisk mindstemål for tjenesteydelser, der skal kunne leveres, sådan som det allerede er tilfældet i visse medlemsstater? Indgår dette emne i den europæiske sociale dialog?
(EN) Ifølge artikel 28 i EU's charter om grundlæggende rettigheder har arbejdstagere eller deres respektive organisationer i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og national lovgivning og praksis ret til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på passende niveauer og i tilfælde af interessekonflikter ret til kollektive skridt, herunder strejke, for at forsvare deres interesser(1).
Retten til strejke er også nedfældet i flere internationale konventioner og forfatninger i EU-medlemsstaterne.
På EU-plan fremgår det af EF-traktatens artikel 137, stk. 5, at bestemmelserne i artikel 137 (kapitlet om socialpolitik) ikke gælder for strejkeretten. Derfor findes der ingen EU-lovgivning, der specifikt regulerer denne ret. I dette tilfælde har Kommissionen bemærket, at det ærede medlems spørgsmål henviser til problemer forbundet med Grækenlands territoriale, økonomiske og sociale samhørighed, som er forårsaget af en strejke (mangelfuld fødevareforsyning og levering af brændstof til øområderne, manglende kapacitet til sygetransport m.m.). På baggrund af det ærede medlems oplysninger synes situationen at være et internt og ikke et grænseoverskridende anliggende. De græske kompetente myndigheder, herunder domstolene, skal forstå strejkens lovlighed i overensstemmelse med national lovgivning og med behørig respekt for landets internationale forpligtelser.
Spørgsmål nr. 95 af Antonio López-Istúriz White (H-0183/06)
Om: Samarbejde på transportområdet og særlige foranstaltninger for ø-områder
Transportministrene i EU og i nabolandene i Middelhavsområdet blev på et møde for nylig i Marrakech enige om at styrke deres samarbejde på transportområdet, herunder på sø- og lufttransportområdet.
Kan Kommissionen forklare, hvilke fordele det vil give de områder af EU, der ligger tættest ved landene i Middelhavsområdet?
Kan Kommissionen gøre rede for, om man i forbindelse med dette udvidede samarbejde har planlagt nogen specifikke foranstaltninger for de EU-regioner, der ligger i området, og som har ø-karakter, såsom De Baleariske Øer?
Regner Kommissionen med, at det styrkede samarbejde på sø- og lufttransportområdet vil få positive virkninger for turistindustrien?
(EN) På ministerkonferencen i Marrakech den 15. december 2005 bekræftede transportministrene i EU og i partnerne i Middelhavsområdet deres forpligtelse til at opnå Barcelona-processens vigtigste målsætning på transportområdet om at oprette et integreret, effektivt, sikkert og pålideligt transportsystem i Middelhavsområdet. Ministrene hilste også velkommen, at den europæiske naboskabspolitik vil bidrage til at identificere samarbejdet mod større integration mellem EU og partnerne i Middelhavsområdet ved at gennemføre handlingsplaner i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik, herunder i transportsektoren. Udviklingen af dette transportsystem vil fremme den intraregionale handel og det grænseoverskridende samarbejde, som vil have en positiv indvirkning på den økonomiske vækst og jobskabelsen i EU, især i de lande, der ligger tættest på Middelhavsområdet.
EU's finansielle støtte i kraft af teknisk bistand til partnerne i Middelhavsområdet, men også gennemførelsen af manglende sammenkobling af infrastrukturen (både for nord-syd og syd-syd), åbner nye markeder for transportindustrien i EU's territorier i Middelhavsområdet.
Sø- og lufttransport er de vigtigste transportformer i Middelhavsområdet. Gennemførelsen af internationale standarder for sø- og luftfartssikkerheden og -pålideligheden samt tilnærmelsen af den relevante EU-lovgivning er vigtige foranstaltninger for at kunne udarbejde et sikkert og pålideligt transportsystem. Derfor er gennemførelsen af disse foranstaltninger af stor betydning for turistindustrien i hele Middelhavsområdet, og øer såsom Balearerne vil nyde gavn af forbedringerne af det regionale transportsystem, som de tilhører. Turistindustrien vil også nyde gavn af de åbne luftfartsaftaler, som Kommissionen kan forhandle med de forskellige partnere i Middelhavsområdet, som den har gjort med Marokko - en aftale, som var foreløbig godkendt i Marrakech i tilknytning til Euromed-ministermødet.
Spørgsmål nr. 96 af Athanasios Pafilis (H-0184/06)
Om: Lukning af fosforgødningsfabrik
De ansatte på fosforgødningsfabrikken VFL i Thessaloniki har reageret med berettiget harme og varige og massive protestaktioner på lukningen af fabrikken og den forestående lukning af en tilsvarende fabrik ejet af den samme bank i Kavala med tab af hundredvis af arbejdspladser til følge. De får i deres kamp mod lukningen af de to fabrikker støtte fra andre arbejdstagere i Thessaloniki, som bliver konfronteret med et varigt fald i antallet af arbejdspladser og masseafskedigelser, og fra landmænd, som lider under følgerne af den fælles landbrugspolitik, der fører til nedgang i landbrugsbefolkningen.
Hvordan forholder Kommissionen sig til den bølge af masseafskedigelser, som de strukturelle ændringer inden for rammerne af Lissabon-strategien medfører, og til den stigende arbejdsløshed, som den reviderede fælles landbrugspolitik også bidrager til?
(FR) Kommissionen er klar over den skadelige virkning, som lukningen af en fabrik kan have på de berørte arbejdstagere, deres familier og den pågældende region. Det tilfalder imidlertid ikke Kommissionen at give udtryk for dens mening eller blande sig i virksomheders interne beslutningstagning, medmindre fællesskabslovgivningen er blevet overtrådt.
I den forbindelse gør Kommissionen opmærksom på, at fællesskabslovgivningen omfatter forskellige direktiver, der skal sikre, at omstrukturering både er berettiget og forvaltes hensigtsmæssigt, dvs. at de ansatte informeres og høres, særlig når virksomheder lukker.
Kommissionen vedtog den 31. marts 2005(1) en meddelelse med titlen "Omstruktureringer og beskæftigelsen", i hvilken den fastsatte en samlet kohærent EU-strategi for omstrukturering.
Forskellige fællesskabspolitikker hjælper med at foregribe og følge op på økonomiske forandringer, støtte beskæftigelsen og fremme regionaludvikling. Sammen med de to søjler i landbrugspolitikken er Kommissionens industripolitik, beskæftigelsesstrategien og strukturfondenes intervention særlig vigtig i den situation, som det ærede medlem nævner. F.eks. kunne man mobilisere de forskellige fællesskabsinstrumenter og en koordineret strategi som led i opfølgningen på den omfattende omstrukturering i forbindelse med reformen af den fælles markedsordning for sukker, særlig ved at oprette en kontaktgruppe mellem arbejdsmarkedets parter og Kommissionens tjenestegrene.
Endvidere vedtog Kommissionen den 1. marts 2006 på opfordring af Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005 et forslag om oprettelse af en europæisk globaliseringsfond til støtte for arbejdstagere, der bliver afskediget i regioner og sektorer, som bliver berørt af de omfattende strukturændringer i verdenshandelen.
Om: Bekæmpelse af korruption i de nye medlemsstater
Hvilke fremskridt er der gjort i bekæmpelsen af korruption i de nye EU-medlemsstater siden deres tiltrædelse af Unionen i maj 2004?
(EN) De lande, der forbereder deres tiltrædelse af EU, skal opfylde visse kriterier, som Det Europæiske Råd fastlagde i København i 1993. Kriterierne omfatter kravet om at indarbejde EU's acquis og derefter de gældende EU-instrumenter vedrørende korruption i national lovgivning. Medlemsstaterne skulle opfylde kravene på det område for at kunne tiltræde EU. Efter EU's udvidelse den 1. maj 2004 blev de nye medlemsstater underlagt samme overvågnings- og vurderingsprocesser som de eksisterende medlemsstater.
Da de er medlemmer af EU, findes der derfor ingen særlige mekanismer i øjeblikket, der specifikt overvåger medlemsstaternes "fremskridt, der er gjort i bekæmpelsen af korruption". De behandles på samme måde som andre medlemsstater.
Retsinstrumenter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i relation til forebyggelse og bekæmpelse af korruption er angivet i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union. Sådanne instrumenter kan omfatte bestemmelser, hvor medlemsstater skal oplyse Kommissionen og Rådet om, hvilke skridt de har taget for at gennemføre dem.
Inden for de generelle rammer for udarbejdelse af sammenlignelig statistik over kriminalitet arbejdes der i øjeblikket med at udvikle en metodologi inden for de næste år til registrering og deling af sammenlignelig statistik over kriminalitet og strafferetspleje, herunder korruption. Desuden var der for første gang spørgsmål om korruption med i en Eurobarometer-undersøgelse, som blev udført ultimo 2005. Alle 25 medlemsstater var omfattet af undersøgelsen. Dette var første gang, at en Eurobarometer-undersøgelse blev anvendt til at vurdere EU-borgernes opfattelse af og erfaring med korruption, og undersøgelsesresultaterne forventes at blive offentliggjort i løbet af de næste par uger. Begge disse initiativer vil, når tiden er inde, give såvel Kommissionen som medlemsstaterne en bedre forståelse af korruptionsfænomenet i alle medlemsstater.
Spørgsmål nr. 99 af Miroslav Mikolášik (H-0198/06)
Om: EU's udenrigspolitik med hensyn til Palæstina og Israel
Den radikale palæstinensiske bevægelse Hamas vandt parlamentsvalget i Palæstina den 25. januar 2006. EU befinder sig nu i en meget kompleks situation, fordi Hamas optræder på EU's liste over terrororganisationer. Det er imidlertid samtidig umuligt at se bort fra det faktum, at Hamas vandt ved et demokratisk valg, som EU hjalp med at organisere og selv overvågede. Som medlem af Delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for EU-Middelhavsområdet vil jeg derfor gerne vide følgende: hvordan vurderer Kommissionen den nye situation i Mellemøsten efter det palæstinensiske parlamentsvalg, og hvad er dens holdning til Hamas-bevægelsen? Hvilke yderligere skridt kan EU tage for at fremme fredspolitikken i forholdet mellem Palæstina og Israel? Hvilke konkrete skridt vil EU tage for at hjælpe med oprettelsen af to suveræne stater: Palæstina og Israel?
(EN) Kommissionen har anerkendt den palæstinensiske befolknings ret til at udtrykke deres demokratiske vilje og støttede, at der skulle tilrettelægges og afholdes demokratiske og gennemsigtige valg i overensstemmelse med internationale standarder.
Efter Hamas' sejr fastsatte kvartetten og Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. januar 2006 principperne for det politiske engagement med Den Palæstinensiske Myndighed fremover, hvor den nye regering bør stræbe efter fred gennem fredelige midler, samarbejde med Israel og acceptere tidligere aftaler og forpligtelser, herunder køreplanen. Kommissionen tilslutter sig fuldt ud disse principper.
Derfor må vi se, hvordan - og især om - Hamas' valgsejr omdannes til en platform for den næste palæstinensiske regering, hvor der fortsat er engagement med Den Palæstinensiske Myndighed på baggrund af disse principper.
I den mellemliggende periode står den midlertidige palæstinensiske regering over for en alvorlig finansiel krise. Kommissionen har bidraget med over 120 millioner euro, så forretningsministeriet kan stabilisere Den Palæstinensiske Myndigheds finanser og opfylde befolkningens behov. Dette tilsagn bifaldes af Rådet og støttes af kvartetten.
Hvis vi ser ud over den periode, hvor forretningsministeriet sidder, er Kommissionen klar til at fortsætte den humanitære bistand og nødhjælpen for at forbedre palæstinensernes situation. Resten af Kommissionens program skal revideres på baggrund af den politiske udvikling og afhænger af den nye palæstinensiske regerings sammensætning og program og forpligtelse til at stræbe efter fred gennem fredelige midler.
Kommissionen vil fortsætte dens civilsamfundsinitiativer og den trilaterale dialog mellem EU, Israel og Palæstina som en del af dens løbende bestræbelser på at understøtte den gensidige forståelse og fremme en fredelig løsning på konflikten.
Spørgsmål nr. 100 af Jelko Kacin (H-0199/06)
Om: Spiludbyderes vanskeligheder med at reklamere for deres aktiviteter i visse EU- medlemsstater
Jeg stillede i juli og september 2005 spørgsmål til Kommissionen vedrørende slovenske spiludbyderes åbenlyse vanskeligheder med at reklamere for deres aktiviteter i Østrig. Et slovensk selskab har for nylig indgivet klage til kommissær McCreevy over denne urimelige begrænsning af friheden til at udbyde tjenester i turistsektoren sammen med en anmodning om, at der blev indledt en officiel overtrædelsesprocedure mod Østrig.
Lad mig minde Kommissionen om, at f.eks. det slovenske selskab Hit Nova Gorica, der udbyder hasardspil, ikke har lov til at reklamere for sine aktiviteter i Østrig, mens der ikke gælder lignende restriktioner for østrigske udbydere. Østrig krænker derved de grundlæggende frihandelsprincipper og i særdeleshed EF-traktatens artikel 49 om fri udveksling af tjenesteydelser.
Hvad har Kommissionen konkluderet ud fra den dokumentation og detaljerede redegørelse, som det tidligere nævnte slovenske selskab har forelagt i den konkrete sag? Har Kommissionen undersøgt den østrigske lov (som blev ændret i 2003) med henblik på at vurdere, om den er i overensstemmelse med fællesskabsretten? Hvad har den besluttet med hensyn til spørgsmålet om indledning af en overtrædelsesprocedure mod Østrig?
(EN) Kommissionen kan bekræfte, at den har modtaget klagen af den 20. februar 2006. Den vil gennemgå klagen, især med henblik på, om den østrigske lov er i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 49. Som ved alle klager vil Kommissionen ikke alene nøje vurdere lovens restriktive dele, men også om de relevante restriktioner (1) er berettiget i form af nødvendige årsager forbundet med offentlighedens interesse og (2) ikke står i et urimeligt forhold, dvs. ikke er for vidtrækkende og ikke kan erstattes af mindre restriktive foranstaltninger. Kommissionen vil derefter på baggrund af denne gennemgang beslutte, om den vil indlede en overtrædelsesprocedure.
Kommissionen kan forsikre det ærede medlem om, at den vil holde klageren orienteret om sagens forløb.
Spørgsmål nr. 101 af Antolín Sánchez Presedo (H-0201/06)
Om: Økonomisk konvergens i Rumænien
Den 23. februar 2006 mødtes kommissæren for økonomiske og monetære anliggender, Joaquín Almunia, i Bukarest med premierminister Calin Pepescu-Tariceanu og finansminister Sebastián Vladescu for at drøfte den makroøkonomiske udvikling i Rumænien i 2005 og de vigtigste prioriteringer i finanspolitikken for 2006. Ved denne lejlighed gjorde kommissæren opmærksom på de negative virkninger, som en skattesænkning kunne få på mellemlang sigt, for så vidt angik tilvejebringelse af de nødvendige indtægter til at gennemføre en reform af infrastrukturen, uddannelsessystemet eller til samfinansiering af EU-projekter. Kommissæren opstillede også inflationskontrol og ligevægt på handelsbalancen som yderligere prioriterede mål.
Hvordan mener Kommissionen at Rumænien kan tage disse udfordringer op med henblik på at opnå den nødvendige økonomiske konvergens og sikre, at landets forestående tiltrædelse af EU bliver en succes for alle rumænere og for EU som helhed?
(EN) Efter Kommissionens vurdering opfylder Rumænien fortsat kriteriet om en velfungerende markedsøkonomi i overensstemmelse med de økonomiske Københavnskriterier for tiltrædelse.
Rumænien har stort set fastholdt makroøkonomisk stabilitet, men policy mixet viste sig at være mindre forsigtigt i 2005 og skabte bekymringer de seneste stabiliseringsresultaters bæredygtighed. Rumænien rådes til at vende tilbage til en forsigtig finanspolitik, især ved at iværksætte yderligere foranstaltninger til permanent at styrke indtægterne og en forsigtig lønpolitik i den offentlige sektor. Det vil bidrage til at fastholde den makroøkonomiske stabilitet, især ved at holde den øgede uligevægt på betalingsbalancen under kontrol og ved at bidrage til et yderligere inflationsfald. Kommissionen bifalder, at 2006-budgettet i stadig større grad afspejler disse målsætninger. Kommissionen bemærker ligeledes den seneste finanspolitiske stramning, som kan få inflationen til at falde yderligere.
De aktuelle bestræbelser på at udvide beskatningsgrundlaget og yderligere forbedre inkasseringen af indtægter hilses velkommen. Det bør bidrage til at nå Rumæniens målsætning om betydeligt at øge forholdet mellem indtægter og bruttonationalproduktet (BNP), som stadig er lavt i forhold til andre lande i området.
Rumænien oplever i øjeblikket et opadrettet pres på de offentlige udgifter, som kan stige yderligere i de følgende år, ikke alene som følge af samfinansiering af EU-projekter, men også på grund af behovet for offentlige udgifter til infrastruktur, uddannelse, sundhed og administrativ kapacitet. Kommissionen opfordrer til en mere tydelig prioritering af de offentlige udgifter, hvor formålet er at øge kvaliteten af de offentlige finanser ved at rette udgifterne mod tiltrædelsesrelaterede områder og mod områder, der styrker mulighederne for økonomisk vækst. En sådan strategi bør ligeledes underbygge de offentlige finansers bæredygtighed, især ved at tage fat på problemerne på arbejdsmarkedet og ved at iværksætte mere omfattende reformer af pensions- og sundhedssystemerne.
Spørgsmål nr. 102 af Neena Gill (H-0202/06)
Om: Svindel over for statsborgere i udviklingslandene
Kan Kommissionen oplyse, hvad der bliver gjort for at forhindre internationale svindlere i at bedrage borgere i tredjelande ved at benytte en e-mail-adresse eller en postadresse i EU for at opnå et skær af troværdighed hos indbyggerne i udviklingslandene?
I min egenskab af formand for Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien og Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC) har jeg modtaget henvendelser fra mennesker, der er hjemmehørende i denne del af verden (de seneste henvendelser er kommet fra Maldiverne), og som er blevet narret til at overføre deres opsparede midler til konti, der angiveligt er oprettet af firmaer i EU-landene, for at modtage lotterigevinster. Mennesker i udviklingslandene er særligt sårbare over for sådanne uhæderlige fremgangsmåder og bliver let udsat for svindelnumre, som landene i Vesten har større kendskab til og har bestræbt sig på at eliminere i nationalt regi.
Er Kommissionen opmærksom på dette problem? Hvilke foranstaltninger bliver der truffet for at sikre, at EU's omdømme ikke lider skade på grund af disse kriminelle aktiviteter?
(EN) Svindel er en verdensomspændende form for bedrageri, som ikke kun påvirker statsborgerne i udviklingslandene. Denne form for bedrageri omfatter ikke specifikke mållande. I mange tilfælde (f.eks. nigeriansk brevsvindel) er svindeludbredelsen faktisk baseret i tredjelande. Disse former for bedrageri er særligt vanskelige at kæmpe imod, da de kriminelle ikke skal bruge mange penge og megen tid på at sende e-mail ud i en meget stor målestok. Normalt er den bedste reaktion over for denne form for svindel forbrugeropmærksomhed.
Selv om myndighederne i medlemsstaterne og tredjelandene hovedsagelig er ansvarlige for at bekæmpe denne form for bedrageri, er det vidt anerkendt, at Kommissionens involvering i at bekæmpe bedrageri på visse områder giver en merværdi. Generelt set fremmer Kommissionen en bedre informationsudveksling, da den skaber bevidsthed og understøtter det grænseoverskridende samarbejde. I visse tilfælde (bedrageri, der ikke omfatter penge) oprettede Kommissionen et forum, hvor specialister i bekæmpelse af bedrageri kunne mødes og skabe synergier, herunder udveksling af god praksis og undervisningsmateriale.
Det har medført, at samarbejdet til bekæmpelse af bedrageri er øget, især på det grænseoverskridende niveau. Kommissionen og EU-medlemsstaterne støtter det internationale samarbejde om spam, bedrageri og cyberkriminalitet mellem de retshåndhævende myndigheder. På verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS), som fandt sted i Tunesien i november 2005, støttede EU dagsordenen for tiltag og understregede bl.a. betydningen af håndhævelse, herunder i forbindelse med handlinger, der er begået i et retsområde, men har virkning i et andet, som det er tilfældet her.