Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 16. marts 2006 - Strasbourg

16.1. Menneskerettigheder i Moldova og især i Transdnestrien (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om menneskerettigheder i Moldova og især i Transdnestrien⁽¹⁾.

  Marios Matsakis (ALDE), forfatter. - (EN) Hr. formand, trods internationalt oprør eksisterer Transdnestrien, der ulovligt erklærede sin uafhængighed fra Moldova for 12 år siden efter en væbnet konflikt, der involverede russisk militærstøtte, stadig sammen med den dybt forankrede korruption i det udemokratiske regime. Situationen er en kilde til stor bekymring, ikke blot på grund af krænkelserne af borgernes menneskerettigheder i det pågældende område, men også fordi Transdnestrien fortsat er en kilde til konflikt og ustabilitet mellem Moldova og Ukraine. En grænsekonflikt kan let løbe løbsk med uforudsete konsekvenser.

Det er helt afgørende, at alle parter direkte involveret i konflikten i Transdnestrien - nemlig Moldova, Transnistriens region i Moldova, Ukraine og Rusland - ved at udvise velvilje, sund fornuft og ønsket om fred og reform afholder sig fra ethvert tiltag, der kan forværre den allerede anspændte situation og straks indleder troværdige og oprigtige forhandlinger for hurtigt at nå frem til en fredelig løsning på problemerne.

  Bogusław Sonik (PPE-DE), forfatter. - (PL) Hr. formand, den politiske situation i Moldova er et eksempel på politiske erklæringers manglende overensstemmelse med enten mulighederne for at gennemføre dem eller viljen hertil.

I 1999 besluttede Rusland at trække sine tropper på Moldovas territorium i Transdnestrien tilbage inden udgangen af 2002. Rusland har imidlertid endnu ikke anerkendt landets suverænitet og forfatningsmæssige integritet ved at trække tropperne tilbage. Transdnestrien er et af de mest industrialiserede områder i Moldova. Den fortsatte eksistens af et selvudnævnt politisk enhed står i vejen for enhver chance for, at landets økonomiske situation kan normaliseres, eller at landet kan indlede forberedelser til en eller anden form for forhandlinger med EU, uanset om det drejer sig om medlemskab eller blot associering.

Russisk politik betyder anvendelse af alle midler til opretholdelse af Ruslands supermagtsindflydelse på Central- og Østeuropa, som landet betragter som sin naturlige indflydelsessfære. Regimet i Transdnestrien, som støttes af den tidligere røde hær, er et tydeligt eksempel på tilsidesættelse af mennesker, borgere og deres rettigheder. Korrupte styrker fortsætter den storstilede ulovlige våbenhandel i området sammen med mange andre kriminelle aktiviteter. Den russiske regerings løfter om at trække hæren tilbage har endnu en gang vist sig at være et politisk spil uden respekt for de politiske partnere, herunder EU's medlemsstater. Det er et spil, som har til formål at formilde den offentlige opinion.

Mit spørgsmål er følgende. Hvordan kan vi formulere en europæisk forsvarspolitik, hvis vi ikke kan tvinge vores partnere til at opfylde de klare forpligtelser i forbindelse med områder, som ligger tæt på os? Hvor kan vi ellers demonstrere, at overtalelsesevnen fra 25 EU-medlemsstater har betydning, hvis ikke vi kan demonstrere det i vigtige spørgsmål som dette, som er helt afgørende for vores egen sikkerhed?

Hvis vi ønsker, at vores erklæringer om forsvarspolitik skal have nogen betydning overhovedet, skal vi kunne overbevise os selv om, at vi kan leve op til udfordringen i specifikke tilfælde som dette og vise vores vilje til at sikre, at alle partnere, uanset hvor magtfulde de måtte være, tager hensyn til disse erklæringer.

  Erik Meijer (GUE/NGL), forslagsstiller. - (NL) Hr. formand, de forskellige politiske kræfter i Moldova vil gerne tiltræde EU. Alligevel er landet ikke kandidatland, og det ser ikke ud til, at det snart vil ændres. I dag har vi stemt om den udvidelsesstrategi, som blev foreslået i Brok-betænkningen. Hvis vi på grundlag deraf begrænser adgangen for nye lande, kan Moldova snart kun komme med ad en omvej. Det er modellen for den tyske genforening i 1990.

Dette ville betyde, at Moldova med tiden skulle opgive sin egen selvstændighed og vende tilbage til Rumænien, som det blev adskilt fra i 1940. En sådan løsning blev også nævnt øjeblikkeligt efter Sovjetunionens opløsning, men Rumænien viste sig dengang ikke at være attraktiv nok til at gennemføre det på kort sigt.

Det kan ændres, hvis det rumænske medlemskab af EU bliver en stor succes, og hvis Moldova når frem til den konklusion, at det som naboland befinder sig i en meget dårligere situation. Men en sådan genforening er aldrig blevet støttet af det slavisksprogede mindretal. Dette mindretal er især koncentreret i den østlige del af landet, og det er meget mere orienteret mod de gamle forbindelser med Ukraine og Rusland. En løsning for den faktiske adskillelse af den østlige rand, det langstrakte område Transdnestrien langs grænsen med Ukraine, kan måske først findes, når Ukraine tiltræder EU. I den mellemliggende tid - og den tid kan vare længe - skal der stræbes efter fredelige løsninger, samarbejde og demokratiske forandringer i Transdnestrien, som nu stadig styres autoritært.

Min gruppe har lagt vægt på dette i sit eget beslutningsforslag. Vi beklager, at det fælles beslutningsforslag taler om at svække Transnistriens styre i stedet for om reformer. Hvad det øvrige angår, kan vi tilslutte os kompromisteksten. Dels fordi denne ikke opfordrer til vold mod Transdnestrien, dels fordi dette beslutningsforslag heller ikke forsøger at isolere Moldova som straf for den stærke position, som det kommunistiske parti har fået af vælgerne i landet.

  Elisabeth Schroedter (Verts/ALE), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand, jeg kan forstå på talerne, at mange, som beskæftiger sig med Østeuropa, er bevidste om situationen i Belarus, der forværres for hver dag, der går.

Da fru Ferrero-Waldner er til stede, vil jeg gerne på ny gøre opmærksom på, at den måde, hun optrådte på over for Parlamentet i denne sag, var yderst uheldig og en alvorlig krænkelse af parlamentsmedlemmernes rettigheder. Vi kender til brevvekslingen med hr. Klich, men den går ikke! Jeg har lavet politik i 12 år vedrørende Belarus, og jeg kan kun sige, at i den tid har Kommissionen aldrig optrådt, som hun har gjort. Det være sagt indledningsvis, fordi hun er til stede.

Republikken Moldova bliver til forskel herfra ganske vist regeret af et kommunistisk parti, men er interesseret i en tilnærmelse til EU og er, i det mindste sådan som jeg ser det, en aktiv partner i naboskabspolitikken. Problemet er et helt andet, og det ligger øst for floden Dnestr. 15 år efter Sovjetunionens opløsning er der stadigvæk russiske tropper til stede her, uden for russisk territorium.

Stationeringen af russiske tropper og krænkelsen af Republikken Moldovas integritet er netop den konflikt og det problem, vi taler om. Det er ikke nogen etnisk konflikt. Problemerne kan derfor efter min mening kun løses gennem en alvorlig samtale mellem EU og Rusland med en fuldstændig tilbagetrækning af tropperne som ultimatum. Det er også i Europas interesse, for kun på den måde kan grænsen kontrolleres fuldstændigt. Styret, som lever af disse tropper i Transdnestrien, kan så blive en demokratisk del af Moldova i stedet for.

Fattigdommen i landet har befordret handelen med kvinder betydeligt, og det er endnu en grund til, at det også skal være en del af naboskabspolitikken over for Moldova.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE) , forfatter. - (PL) Hr. formand, diktaturet i de selvudnævnte myndigheder i Transdnestrien, som er karakteriseret af alvorlig undertrykkelse og ideologisk tilbageståenhed, har skabt stor bekymring i Europa.

Selv om Moldova allerede har taget vigtige skridt i retning af opnåelse af demokrati og respekt for borgerlige frihedsrettigheder, krænker Transdnestrien fortsat de grundlæggende menneskerettigheder. Brutale arrestationer, umenneskelige fængselsforhold og manglende ytringsfrihed og foreningsfrihed er hverdagsforholdene i dette område, og disse forhold kan ikke accepteres i vores tids Europa. Transdnestrien er velkendt for at ignorere afgørelserne fra det internationale samfund. Den Internationale Menneskerettighedsdomstols udstedte for 18 måneder siden afgørelser om Ilascu og andre oppositionspolitikere, men endnu er disse personer ikke frigivet.

Et vigtigt skridt i retning af løsning af konflikten med Moldova er Ruslands tilbagetrækning af tropperne fra den selvudnævnte republik for Transdnestrien i tråd med de beslutninger, der blev truffet på OSCE's topmøde i Istanbul i 1999. Moskva har indtil nu ignoreret disse beslutninger ved fortsat at støtte det lokale diktatur og undertrykkende regime økonomisk og politisk.

Samtidig med at vi bifalder Moldovas bestræbelser på at gennemføre forfatningsreformer og opretholde rettighederne for den rumænsktalende befolkning som et skridt i retning af en demokratisk dialog med EU, er vi samtidig opmærksom på oplysningerne om omfattende korruption og ulovlig handel med kvinder og børn. Moldovas myndigheder skal fortsætte bestræbelserne på at etablere en stabil og uafhængig dømmende magt samt politisk pluralisme i landet. EU skal så træffe målrettede foranstaltninger til løsning af problemet med Transdnestrien, og dialogen skal styrkes mellem EU og Moldova for at løse denne langvarige konflikt og stabilisere situationen i dette område i Europa.

  Laima Liucija Andrikienė, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg ønsker at starte med at takke de af vores kolleger, der har taget initiativ til denne meget vigtige forhandling samt beslutningsforslaget vedrørende om situationen i Moldova og Transdnestrien især.

Konflikten i Transdnestrien, som har været fastlåst siden 1992, blev for nylig beskrevet som en frontlinje i forholdet mellem EU og Rusland. Efter lange forhandlinger og et stort forberedende arbejde oprettede EU omsider en ny mission - EU's grænsebistandsmission for Moldova og Ukraine - og bidrog dermed til begge landes fælles indsats i bekæmpelsen af smugleri og sortbørshandel i regionen.

Nu kommer det desværre ikke som nogen overraskelse, at dette meget fornuftige tiltag fik Rusland til at sætte sine 1.100 tropper - de såkaldte fredsbevarende styrker - i Transdnestrien i yderste alarmberedskab i sidste uge. Det ulovlige regime i Transdnestrien, som ikke anerkendes af noget demokrati i verden, afbrød 5 + 2 forhandlingerne.

Vi bør give udtryk for vores bekymring om menneskerettighedssituationen i Transdnestrien, hvor befolkningen ikke har ret til at afholde demokratiske valg, og hvor overgreb, undertrykkelse og intimidering af de uafhængige medier, menneskerettighedsforkæmpere, ngo'er og modstandere af det selvudnævnte styre er helt almindelig praksis. Derudover bør vi give udtryk for vores støtte til myndighederne i Moldova og Ukraine, som forsøger at stabilisere situationen i regionen og bekæmpe korruption, smugleri osv.

Jeg ønsker at opfordre Kommissionen og Rådet til at støtte myndighederne i Moldova i deres demokratiske reformproces og benytte alle diplomatiske midler til rådighed for at løse konflikten i Transdnestrien.

  Józef Pinior, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. kommissær, Transdnestrien-området i Republikken Moldova, som dækker en femtedel af territoriet for den uafhængige stat Moldova og størstedelen af industrien, anerkendes som en stat trods international opposition. Jeg vil opfordre til, at der fokuseres på krænkelserne af menneskerettighederne, begrænsningerne af medierne og det populistiske og autoritære system i Transdnestrien, der hører under Moldova, den tidligere sovjetiske republik.

Ngo'er har store problemer med at fungere i Transdnestrien. Det nye politiske initiativ, som er udviklet af Præsident Igor Smirnov og den internationale ungdomsorganisation Proryv, er udformet efter Nashi, den Putin-inspirerede ungdomsbevægelse i Rusland. Proryv er en ekstrem populistisk organisation, som har til formål at forhindre demokratiske ændringer i Transdnestrien. Organisationens ideologi er baseret på en sovjetisk/slavofil ideologi til fordel for russisk nationalisme. Proryv er forbundet med Transnistriens del af Vladimir Zhirinovskys russiske parti og arbejder tæt sammen med den eurasiske/russiske bevægelse.

EU skal fokusere mere på situationen i Transdnestrien ud fra et menneskerettighedssynspunkt og i relation til den demokratiske udvikling i denne del af Europa.

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand, vi har i dag talt meget om Belarus, og jeg ønsker at tale til landets forsvar.

Det er ikke sandt, at Belarus er det mindst demokratiske land i Europa. Øverst på denne sorte liste er den såkaldte republik Transdnestrien i Moldova, som udelukkende anerkendes af Rusland, et land, der ikke anerkender menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder. Det fremgår tydeligt efter tilbageholdelsen af politiske fanger og angrebene på ikke-statslige organisationer, som i pressen er beskrevet som parasitter. Disse rettigheder anerkendes heller ikke i Republikken Moldova, men vi bifalder landets bestræbelser på at opnå demokrati og med tiden medlemskab af EU.

Konflikten mellem Transdnestrien og Moldova fortsætter i ly af russiske interesser. Rusland prøver tilsyneladende at holde liv i konflikten, og dette aspekt kan ikke ignoreres. Moldovas præsident, den kommunistiske hr. Voronin, taler om demilitarisering, demokratisering og afkriminalisering af Transdnestrien. I den officielle avis for Transnistriens styre opfordrer præsident Smirnov til devoronisering af Moldova og anmoder om hjælp til at demokratisere landet eller med andre ord fjerne kommunisterne og deres leder fra Moldova. Det er jo latterligt, men morskaben stopper, når menneskerettighederne krænkes, og personer fængsles. Så er det ikke morsomt længere.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, den eneste grund til, at det nuværende Moldova ikke vil blive medlem af EU næste år eller året efter, er, at landet blev adskilt fra Rumænien med magt under Hitler-Stalin-pagten. Denne del af historien må vi ikke glemme. Det er i bund og grund et europæisk land, og vi må gøre os intensive bestræbelser på at udrette tre ting. For det første skal den kriminelle og militaristiske struktur i Transdnestrien opløses med fredelige midler. Hitler blev gudskelov besejret og måtte aflevere sit bytte. Stalins bytte blev først frigivet i 1991, og den dag i dag er der stadigvæk kræfter i Moskva, som holder denne farlige struktur i live.

Den anden store opgave er at demokratisere Moldova med retsstatsprincipper og mindretalsrettigheder, og vores tredje store opgave gælder kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet. Her er jeg hr. Deß som repræsentant for en grænseregion i Oberpfalz meget taknemmelig for at tilskynde os kraftigt til at bekæmpe handelen med narkotika, mennesker og våben i fællesskab i EU, der stammer fra denne kriminelle struktur i Transdnestrien. Det er i dette smukke lands interesse i Centraleuropas østlige udkant, som skal integreres, fordi det ellers vil bulne som et sår mellem Rumænien, som snart bliver medlemsstat, og Ukraine, som vi har indgået et mere intensivt partnerskab med siden den orange revolution i landet. Demokratiseringsprocessen i denne region, som er så vigtig for vores egen skæbne, vil kun lykkes, hvis denne militaristiske, tyranniske struktur endelig viger for et demokrati baseret på retsstatsprincipper.

Det er vores opgave som Europa-Parlament, og derfor takker jeg hr. Sonik m.fl. for at have gennemtvunget denne debat. Europa-Parlamentet må sende klare signaler her.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, lad mig først svare på et par af de politiske spørgsmål og derefter sige et par ord om Belarus. Jeg vil også med glæde besvare fru Schroedters spørgsmål, inden vi går videre til det vigtige spørgsmål i dagens forhandling om menneskerettigheder.

For at starte med det politiske spørgsmål er Moldova et land i den europæiske naboskabspolitik, og vi forsøger gennem denne politik at bringe Moldova tættere på EU og - jeg ønsker at understrege dette over for hr. Posselt - langsomt demokratisere landet, selv om der stadig er lang vej. Men det er det, der skal til. Det er derfor også meget vigtigt at afskære den ulovlige handel med varer, mennesker, våben, eventuelt også narkotika, og stoppe de kriminelle aktiviteter.

Jeg ønsker at takke de medlemmer, der har rejst spørgsmål om en grænsemission. EU har oprettet en grænsemission for ganske nylig i Transdnestrien mellem Moldova og Ukraine. Vi skal takke Ukraines præsident Jusjtjenko, der iværksatte dette initiativ, da han kom til magten, og tog initiativet op til behandling med præsident Voronin. Med mine kolleger, udenrigsministrene i Ukraine og Moldova, er det lykkedes os at få denne mission på plads. Jeg mener, at den fungerer fint, i øvrigt under en ungarsk leder i den pågældende region. Det reelle formål er efter min opfattelse at sætte en stopper for illegal handel. Det er ikke let, men det vil lykkes i det lange løb.

Alle har nævnt konflikten i Transdnestrien, og hvordan vi kan løse den. OSCE har forsøgt at gøre alt for at hjælpe, og EU bliver også i stigende grad involveret. Vi har i øvrigt opnået fremskridt, for russerne accepterede rent faktisk de 5 + 2 forhandlinger, som EU og USA er inviteret til som observatører, med henblik på at finde en løsning.

Det er sandt, at de russiske tropper endnu ikke er trukket tilbage, som var planen efter OSCE's møde i Istanbul, og det bør ske hurtigst muligt. Spørgsmålet er naturligvis, hvem der skal erstatte dem. Først skal alle de politiske spørgsmål dog behandles, selv om Transdnestrien desværre, som nogen nævnte, faktisk forlod de førnævnte forhandlinger. Der er derfor stadig meget at gøre.

Nu kommer jeg til spørgsmålet om Belarus, og jeg vil med Deres tilladelse fortsætte på tysk.

Fru Schroedter, jeg tror, at man har misforstået mig fuldstændig. Journalisten, som sad i salen under pressekonferencen i Bruxelles, spurgte mig som kommissær, om Kommissionen sender en election observation mission fra EU til Belarus. Jeg svarede nej, for det er OSCE/ODIHR, der er valgobservatører. De ved, at det er tilfældet. Så tilføjede jeg, at parlamentsmedlemmerne ikke var en del af en officiel EU-mission, fordi vi ikke har nogen. Det er blevet fuldstændig misforstået. Jeg beder Dem acceptere det som min forklaring. Jeg er glad for, at De tog sagen op, så jeg kunne forklare dens rette sammenhæng.

Jeg ikke blot skrev et brev til hr. Klich i går, jeg talte også med ham. Han forstod det fuldt og helt. Jeg har også allerede udsendt en erklæring om Belarus i dag, hvor jeg naturligvis følger begivenhederne forud for valget, hvori jeg også gav udtryk for min store beklagelse over, at parlamentsmedlemmerne blev forment adgang, da de blev nægtet visum. De er naturligvis altid velkomne, det er da klart, og det burde De vide, da jeg går så meget ind for EU's valgobservatørmissioner og gør noget for virkelig at styrke dem.

Jeg kommer nu til mit tredje punkt, som handler om dagens forhandling vedrørende beslutningerne om menneskerettighederne i Moldova.

Beslutningen henleder opmærksomheden på manglerne i retsvæsenet med henblik på at sikre retfærdig rettergang. Jeg ønsker at bemærke, at Moldova i 2005 vedtog tre love, som styrkede retsvæsenets uafhængighed i væsentlig grad. Hvad angår sagen om Pasat - sagen om den tidligere forsvarsminister - har Kommissionen rejst spørgsmål om sagen flere gange. Jeg er i direkte kontakt med hr. Stratan, udenrigsministeren i Moldova. Jeg har netop sendt en skrivelse til præsident Voronin om dette anliggende for at opnå gennemsigtighed og undgå forsinkelser i forbindelse med hr. Pasats appel.

Demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder vil stå øverst på dagsordenen på det kommende samarbejdsmøde med Moldova.

Ved forhandlingen i dag lægges der særlig vægt på menneskerettighedssituationen i Transdnestrien. Men som alle ved, har vi på grund af Transnistriens selvudnævnte status som uafhængig republik kun begrænset indsigt i udviklingen i Transdnestrien. Det fremgår dog tydeligt, at der er meget store problemer. I sommeren 2004 tvangslukkede myndighederne i Transdnestrien f.eks. seks skoler, der underviste på Moldovas modersmål ved hjælp af det latinske alfabet. Det glæder os, at forhandlingerne mellem myndighederne i Moldova og Transdnestrien blev genoptaget i februar efter en periode på syv måneder. Kommissionen vil følge udviklingen af forhandlingerne meget nøje.

Jeg vil sige et par ord om Ilascu-sagen, som stadig er et meget alvorligt eksempel på krænkelse af menneskerettighederne. Da Moldova ikke har mulighed for at gribe ind over for Transdnestrien, vil vi rejse spørgsmålet over for Rusland ved enhver lejlighed. Den seneste lejlighed var for ca. to uger siden i Wien under udenrigsministertrojkaen, hvor jeg mødtes med udenrigsminister Lavrov. Ifølge de seneste rapporter har Andrei Ivantoc, en af de to fængslede, indledt en sultestrejke, og denne omstændighed understreger nødvendigheden af straks at få frigivet de to fanger. Vi må lægge pres på myndighederne for at opnå resultater.

Kommissionen arbejder sammen med alle partnerlandene, herunder Rusland, Ukraine og Moldova, for at opnå tilbagetrækning af de russiske tropper, afmilitarisering af Transdnestrien, demokratisering af Moldova - herunder fastsættelse af Moldovas effektive og retlige kontrol over Transdnestrien.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 17.00.

(1) Se protokollen.