Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 22. marts 2006 - Bruxelles

11. Den årlige politiske strategi 2007 (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelsen fra Kommissionen om den årlige politiske strategi 2007.

Jeg giver ordet til Kommissionens formand, som jeg beder om at undskylde forsinkelsen.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, formålet med forhandlingen i dag er at gøre status over og planlægge fremtiden samt nå til enighed om de prioriterede aktioner for 2007. Det drejer sig om at samarbejde, således at vi på en hensigtsmæssig måde kan forberede grundlaget for fremtidige aktioner.

Kommissionen har givet en effektiv gennemførelse af dens politikker en central plads i dens mål, men hvis vi skal gennemføre dem effektivt, er der brug for et ægte partnerskab mellem EU-institutionerne. Rapporten for 2005 viser, at karikaturen af et Europa, der var grebet af lammelse, slet ikke svarede til virkeligheden. Vi har faktisk gjort betydelige fremskridt. Kommissionen har fokuseret på sine mål og har opnået en gennemførelsesprocent på næsten 90 % for dens prioriterede områder. Stabilitets- og vækstpagten, den reviderede sociale dagsorden og strategien for bæredygtig vækst er blevet ledt i en ny retning. Jeg tror imidlertid, at vi i denne uge kommer til at se, at revisionen af Lissabon-strategien om beskæftigelse og vækst er blevet et vendepunkt med hensyn til endelig at forsyne strategien med de redskaber, der er nødvendige for at føre forhåbninger ud i livet.

Topmødet på Hampton Court bidrog til at opnå en ny enighed om de væsentligste elementer i EU's indsats i en verden, der bevæger sig i retning af globalisering. Det åbnede døren for de foranstaltninger, der er ved at blive gennemført i dag. Jeg tænker f.eks. på europæisk energipolitik og Den Europæiske Globaliseringsfond.

EU viste sin evne til at reagere hurtigt på behovene efter tsunamien og efter bombeangrebene i London. Det har også vist, at det er i stand til at arbejde som ét organ med den europæiske konsensus om udvikling, som Parlamentet også selv har tilslutter sig, idet det er udtryk for en ægte fælles holdning. Det skal dog indrømmes, at vores opgave ikke er afsluttet. Hvad angår de finansielle overslag, mener jeg imidlertid, at vi er tættere end nogensinde på at opnå en aftale. Hvis vi finder en løsning meget snart, har vi stadig tilstrækkelig tid til at gå i gang med at gennemføre de fleste programmer i begyndelsen af næste år, hvilket er særlig vigtigt for de mindre velstående lande og regioner i vores verdensdel.

Hvad angår den europæiske debats fremtid, kan vi stadig udnytte begivenhederne og anvende denne periode til at finde en ægte konsensus angående, hvilken retning vi skal bevæge os i. Jeg tror, at vi er på rette vej. Den årlige statusrapport om Lissabon-strategien, grønbogen om energipolitik, biobrændstoffer, Det Europæiske Teknologiske Institut og køreplanen vedrørende ligestilling mellem kønnene er en række større initiativer, som allerede er på dagsordenen.

Men hvad så med 2007?

Jeg tror, at 2007 bliver et afgørende år med hensyn til at nå de strategiske mål, som Kommissionen har sat sig for sin mandatperiode. Vores strategiske mål over fem år - velstand, solidaritet og sikkerhed - og selvfølgelig deres indflydelse uden for EU er stadig relevante. De udgør en kohærent politisk ramme, som skal være retningsgivende for EU's indsats. De afspejler de udfordringer, som EU står overfor, og europæernes væsentligste bekymringer, som vi bestræber os på at tage fat på med disse mål. De bliver ved med at være hjørnestenen i Kommissionens indsats. Jeg tror faktisk, at de er et sundt grundlag, ud fra hvilket vi kan tage den retning, som EU skal bevæge sig hen imod, op til fornyet vurdering. I 2007 er det 50 år siden, Rom-traktaten blev indgået, og der vil med rette blive sat fokus på EU's storartede værdier og almene mål.

Hovedmålet må fortsat være bæredygtig vækst for at skabe flere og bedre job i Europa. Med mere positive makroøkonomiske fremtidsudsigter må vi benytte enhver lejlighed til at fremskynde reformer og føre dem ud i livet. Jeg ved, at Parlamentet er indstillet på at spille sin rolle i et virkeligt partnerskab for vækst og beskæftigelse.

I 2007 må flere medlemsstater fremskynde deres forberedelser til at indføre euroen. Forudsat at Bulgarien og Rumænien overholder de nødvendige betingelser, vil de tiltræde, og jeg ser frem til deres bidrag til EU.

Energi vil fortsat tiltrække sig vores opmærksomhed. Vi vil sætte særligt fokus på fremme af bæredygtig forvaltning og beskyttelse af naturressourcer. Vi vil fremsætte forslag til en EU-havpolitik. Vi vil følge op på grønbogen om arbejdsret. 2007 bliver også det europæiske ligestillingsår. På området for sikkerhed og frihed vil hovedopgaven blive udvidelsen af Schengen-området, migration og grænsekontrol og bekæmpelse af kriminalitet. Sundhedsspørgsmål vil fortsat være centrale med en større præventiv indsats imod pandemier. Uden for vores grænser vil vi sørge for, at Doha-runden følges ordentligt op, at der sker fremskridt med stabiliseringen af Vestbalkan - navnlig i Kosovo - og at der indgås partnerskabsaftaler med AVS-landene.

Som De ser, får vi meget travlt i 2007. I 2007 vil der også blive fastsat nye retningslinjer for anden halvdel af Kommissionens embedsperiode. Vi vil forberede fremtiden og herunder gennemføre en grundig revision af EU's budget, som skal munde ud i en hvidbog i 2008-2009. Revisionen skal være baseret på en dybtgående overvejelse og skal tage alle synspunkter i betragtning. Det gælder naturligvis også Europa-Parlamentets synspunkter, og jeg glæder mig over Deres ønske om at engagere Dem stærkt i denne proces.

Jeg vil også sige nogle få ord om vores evne til at virkeliggøre disse prioriteringer. Vi må gøre dem til praktiske aktioner og gennemføre dem med de mest hensigtsmæssige instrumenter. Kommissionen har gjort fremskridt i den retning. For det første har vi en strategisk planlægnings- og programmeringscyklus, der sikrer en effektiv og rettidig virkeliggørelse af vores prioriteringer og samler vores ressourcer om disse opgaver. Kommissionen giver udtryk for sine hensigter, gennemfører høringer om dem, vedtager sit arbejdsprogram og rapporterer regelmæssigt om dets gennemførelse. Vi må imidlertid styrke den politiske relevans og substans af vores drøftelser om vores strategiske planlægning og programmering yderligere.

For det andet har vi indført en række instrumenter for at fremme bedre lovgivning og god forvaltningspraksis, som jeg tror har reel indflydelse på vores arbejdes stringens og kvaliteten af vores output. Vi har gjort en stor indsats for at gennemføre konsekvensanalyser af vores vigtigste forslag. Vi har indtil videre gennemført over hundrede, og vi vil fortsætte med at forbedre deres kvalitet og sikre, at de virkelig gør forskel i vores beslutningsproces.

Kommissionen vil også gennemføre sin forenklingsdagsorden, som vedrører flere forskellige felter fra miljø til industrien, modernisering af arbejdsretten, forbrugerrettigheder og vigtige sektorer i det indre marked. Men vi må ikke glemme, at forvaltningspraksis og bedre lovgivning er alle de europæiske institutioners og medlemsstaternes fælles ansvar. Som jeg har sagt tidligere, er bedre lovgivning afgørende for frigørelsen af vores økonomiske potentiale, navnlig for små og mellemstore virksomheder. Det, som vores erhvervsliv har brug for i Europa, er forenkling, ikke bureaukrati. Der skal gøres en indsats på alle planer for at vise, at europæiske initiativer er velbegrundede og virkelig skaber merværdi. På mange områder - hvad enten det er på europæisk eller nationalt plan - har vi ikke brug for så mange bestemmelser.

Som Montesquieu sagde - meget rammende - og jeg vil sige det på fransk:

(FR) "Les lois inutiles affaiblissent les lois nécessaires".

Det betyder sådan noget som "unyttige love svækker nødvendige love". Dette er selve princippet i den gode europæiske tradition.

Hvad er så de næste skridt? Den årlige politikstrategi er grundlaget for vores dialog, når vi skal forberede Kommissionens arbejdsprogram for 2007. Nu er alle kommissærerne parate til at drøfte de politiske prioriteringer, der er forelagt på hver deres område, med udvalgene. Det er vigtigt at lægge de daglige problemer til side for at forberede fremtiden. Jeg var meget tilfreds med Parlamentets initiativ sidste år til at samle trådene i dets betænkning. Det fik stor indflydelse på dette års arbejdsprogram.

Hr. formand, ærede medlemmer, Kommissionen forelægger denne strategi i en partnerskabsånd. Jeg glæder mig til at høre, hvor De mener, at Europa bør bruge energien i 2007.

(Bifald)

  Françoise Grossetête, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, i 2005 fik europæerne lejlighed til ikke kun at fortælle os, at de forventede meget af os, men at de også satte spørgsmålstegn ved deres fremtid og Europas fremtid som led i globaliseringen.

Med den politiske strategi for 2007 skal vi kunne give fornuftige svar. Uden at have hverken den interinstitutionelle aftale eller de finansielle overslag for øjeblikket, hvor er vi så på vej hen? Vi befinder os i en situation, jeg vil beskrive som komplet hykleri. Vi ønsker at drøfte aktioner, der er vigtige for europæere, hvorimod Rådet, som er døv over for vores argumenter, foreslår næsten ingen budgetudvikling. Parlamentet giver ikke op i forbindelse med de finansielle overslag. Behovene er kæmpestore: ungdomsuddannelse, forskning, transport, sundhedsprogrammer og miljøet. Hvis jeg skulle nævne dem alle, ville det blive for meget. Hr. Barroso, De taler om en eventuel kommende aftale, men jeg har ikke hørt Dem sige ordet ambitiøs - en ambitiøs aftale - og derfor er jeg stadig skeptisk.

I den dialog, vi er ved at indlede, kan De regne med Parlamentets drivkraft i affattelsen af de politiske prioriteter for 2007. Det glæder mig imidlertid, at Kommissionen endelig indser, at økonomisk samhørighed, solidaritet og miljøbeskyttelse kan forenes med vores mål for vækst og beskæftigelse.

De foreslår fire prioriterede områder, nemlig viden, virksomheder, særlig SMV'er, beskæftigelse og aldring samt endelig energi. Vi skal faktisk repræsentere det bedste i det videnbaserede samfund. Vi kan se, hvad der sker i Asien, og vi må ikke stå hjælpeløse over for det. EU kan kun klare det, hvis det tager fat på udfordringen fra viden i form af teknisk og industriel udvikling. Hvad angår SMV'er, skal vi skabe konkurrencedygtige lovrammer og hjælpe virksomhederne med at få bedre fodfæste på internationale markeder.

De agter også at afskaffe de unyttige europæiske love, de berygtede unyttige love, De nævnte for lidt siden, som svækker de nødvendige love. Vi er helt enige med Dem, hr. Barroso, og Parlamentet agter at blive tæt inddraget i de beslutninger, der træffes for at forenkle lovgivningen. At være enkel betyder imidlertid også at udtrykke sig klart. De ønsker at gøre 2007 til et vigtigt år med hensyn til kommunikation, og jeg kan tilslutte mig Deres mål. At lave nye ord har imidlertid aldrig været en del af en god kommunikationsstrategi. I forbindelse med den væsentligste prioritet, nemlig beskæftigelse, indfører De et frygteligt ord "flekssikkerhed". Hvad vil det sige? Europæerne vil løbe langt væk, når de hører dette meget teknokratiske ord. Nu har de i Bruxelles opfundet endnu et ord, man rolig kan glemme alt om - det er, hvad vi risikerer at høre.

Energi er det grundlæggende emne. 2007 er nødt til at blive et afgørende år, hvad angår retningslinjerne for energipolitik. Vi er nødt til at være objektive, se bort fra enhver ideologi, ikke længere behandle atomkraft som et tabuemne og huske på, at vores energiafhængighed aldrig må overstige 50 %. Som vi har set for nylig, er energi ved at blive et våben, der kan anvendes til at udøve politisk pres. Og hvis et land uden for EU engang i fremtiden beslutter at afbryde forsyningen og nedsænke Europa i mørke, hvordan vil vi så reagere? Det er derfor nødvendigt at forbedre de måder, vi transporterer energi på, og først og fremmest tænke på solidaritet mellem medlemsstaterne.

Med hensyn til sikkerhed og friheder bekymrer udvidelsen af Schengen-området EU-borgerne. De har stadig indtryk af, at de europæiske grænser er porøse, og at debatten om indvandring stadig er på ønsketænkningsstadiet. Den fremtidige udvidelse med Rumænien og Bulgarien skal afgøres i løbet af i år. Mens jeg er ved dette emne, har vi med interesse lagt mærke til Deres ufravigelige betingelse, nemlig at disse lande fuldt ud skal opfylde acquis communautaire. Endvidere beklager jeg, hvis naboskabspolitikken bliver en selvstændig politik, at der ikke gøres mere for at etablere det strategiske partnerskab.

Perioden 2007-2013 markerer også lanceringen af en lang række nye EU-programmer, og hvis vi skal gennemføre dem, har vi brug for de finansielle overslag. Vi kender kun alt for godt debatten om Erasmus. Endelig vil vi lægge særlig vægt på udarbejdelsen af hvidbogen om reformen af EU-budgettet. Vi anmoder Dem om at inddrage Parlamentet i denne opgave.

2007 markerer 50-årsdagen for Rom-traktaten. Kunne det ikke være en lejlighed til at se forfatningstraktaten træde i kraft og at gøre 2007 til europæisk år i alle medlemsstaterne, således at dobbelttydighederne endelig hører op, og man kan sige sandheden om, hvordan EU gavner befolkningens dagligliv?

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, når man taler om Kommissionens strategiske program, så må man også spørge, hvilken rolle Kommissionen selv spiller ved gennemførelsen af denne strategi. Netop dette spørgsmål vil jeg koncentrere mig om.

Vi er i vidt omfang enige om det indhold, som De har fremlagt mundtligt og skriftligt, hr. kommissionsformand. En revideret Lissabon-strategi? Selvfølgelig! Definere Europas rolle i en globaliseret verden med hensyn til migrationsstrømmene? Okay! Det er en central udfordring! Forbedre Europas energiforsyning, større energieffektivitet, større energisikkerhed? Enighed i hele Parlamentet! Fremme af den teknologiske udvikling, investeringer i fremtidens teknologier for at bevare og endda videreudvikle Europas konkurrenceevne som videnbaseret kontinent? Enig! Styrke den indre sikkerhed og udvide Europas rolle i den internationale sikkerhed? Enig! Skønt! Helt fint! Vi kommer til at høre mange talere i dag, som vil sige: Ja, lige præcis! Det har han ret i, hr. Barroso, det er det, vi skal gøre!

Vi får bare ikke finansielle overslag, der svarer til det, altså de nødvendige midler til at nå disse mål. Vi købslår med Rådet - det har fru Grossetête ret i - om en milliard mere eller mindre. Den modige model, som De, hr. kommissionsformand, talte for sammen med Deres kommissær ved fremlæggelsen af Deres finansielle overslag, blev på Det Europæiske Råd beskåret med 200 milliarder euro. De krævede 1.022 billioner euro til syv år, Rådet vedtog 840 milliarder euro.

Jeg undrer mig over, hvad der skal ske med José Manuel Barrosos strategiske plan i forhold til en sådan forkert finanspolitik. De har sagt til Parlamentet, at De ville kæmpe for disse strategiske mål med disse finansielle midler. Og efterfølgende sagde De til Parlamentet, at Rådets beslutning var en succes. De kan ikke gøre andet, det har jeg forståelse for, for De får ikke flere penge, i hvert fald ikke, hvis ikke vi kæmper lidt mere for det. De må jo som kommissionsformand også leve med stats- og regeringschefernes manglende fornuft. Derfor er min kritik ikke så meget rettet mod Dem og Deres Kommission, men mod partnerne på den anden side.

Vi vil ikke kunne nå disse strategiske mål, hvis vi på den ene side definerer målene, men på den anden side ikke stiller de nødvendige økonomiske midler til rådighed for de institutioner, der skal udføre dem. Det står fast! Derfor siger jeg, at Kommissionens strategiske mål er rigtige, men De må også tage fat i de enkelte stater! Som formand for Kommissionen må De kalde tingene ved rette navn! De må sammen med Deres kommissærer i hvert enkelt tilfælde gå ud og sige, at man ikke kan kundgøre, at nu giver vi Europol større magt, vi bekæmper terror og kriminalitet mere effektivt på europæisk niveau - fælles bekæmpelse af kriminalitet og større indre sikkerhed er i øvrigt det område, hvor der er størst tilslutning fra borgerne til et europæisk emne - hvorefter Rådet skærer midlerne ned med 7,8 milliarder euro, i øvrigt tre dage før det vedtog programmet om Europol, som jo ser så pænt ud i avisen.

Deres strategiske mål er rigtige. Men Kommissionen må tage opgøret med de stats- og regeringschefer, med de ministre og ministerråd, som om mandagen ikke vil betale prisen for de taler, de holdt om søndagen. Det forventer jeg af Kommissionen. De kan forvente af os, at vi støtter Deres strategiske mål - De har nævnt de rigtige strategiske mål - men vi forventer af Dem, at De står på vores side i den kamp, som vi i Parlamentet fører med stats- og regeringscheferne for at gøre Europa-politikken lidt mere troværdig.

Hvis vi kan aftale det for 2007, så bliver det et spændende og sikkert også vellykket år for de europæiske institutioner.

(Bifald)

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, i dag debatterer vi Kommissionens prioriteringer for 2007, men i morgen må vores stats- og regeringschefer finde midlerne, modet og karakterstyrken til at gøre disse prioriteringer til virkelighed.

Vi sidder med en plan for fremtiden, hvor vægten lægges på viden, virksomheder, beskæftigelse og energi. Den årlige politikstrategi for 2007 sætter kød på forslagene fra Hampton Court, hvilket kunne bidrage til at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske økonomi i verden, hvis medlemsstaterne bare ville sætte sig ud over de floskler, der diskes op med på det årlige forårstopmøde om Lissabon-strategien. Jeg har set udkastet til Rådets konklusioner. Store ord fra sådan nogle krystere! Europa fortjener bedre. Det fortjener det fælles ansvar, som hr. Barroso talte om. Det er årsagen til, at Den Liberale Gruppe bifalder Kommissionens ambitioner.

Dette dokument lover det, som tidligere årlige politikstrategier tydeligvis ikke leverede, nemlig praktiske forslag til europæisk fornyelse ved at indføre lovlige migrationskanaler og et fælles europæisk asylsystem - og deres deraf følgende bedre grænseforvaltning - for at tilvejebringe de arbejdstagere og den sikkerhed, som Europa har brug for - ved at fremskynde en europæisk energipolitik, ved at gennemføre det indre marked for energi og gas, ved at investere i renere kulteknologier og ved at afbalancere fleksibilitet og social beskyttelse med markedernes krav for at fremme vækst og konkurrenceevne.

Der er en ting, som Kommissionen ikke har lært. Den placerer brugen af ressourcer og miljøbeskyttelsen under punktet Solidaritet. Den burde placere dem under punktet Velfærd, for vi får ikke det rette syn på disse ting, før vi forstår, at miljø og økologisk vækst er et led i velfærd og ikke i solidaritet. Udvidelsen af euroområdet og accepten af Bulgarien og Rumænien kan tillige betyde, at 2007 kunne blive et skelsættende år for Europa, navnlig hvis vi får forfatningsprocessen tilbage på sporet.

Men succesen afhænger af en faktor, der hidtil har været fraværende, og som alverdens forslag fra Kommissionen ikke kan råde bod på, nemlig nationalt ejerskab til medlemsstaternes nødvendige reformer. Hvem har tillid til en ledelse, der siger én ting og gør noget andet, der vedtager politikker, men derefter tilbagekalder, afbryder og svækker deres gennemførelse? Jeg tænker ikke kun på økonomiske protektionisters angreb på direktiverne om tjenesteydelser og overtagelser, jeg taler om en mere generel kortsynethed, der forhindrer medlemsstaterne i at se den større sammenhæng, den kortsynethed, der fik Rådet til at forkaste forslag om at udpege de lande, der ikke gør det godt, og nægte tilstrækkelig finansiering af Europas prioriterede områder. Det er også en af årsagerne til, at ambitionerne i sidste års årlige politikstrategi om at gøre fremskridt med Doha, med Lissabon-målene og med forfatningen slog helt fejl.

Det er den udfordring, som de europæiske ledere står over for, når de mødes på forårstopmødet i morgen. Europa har brug for dem til at skabe en koalition af de sammenhængende.

  Monica Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, vi diskuterer nu endnu en strategi, endnu et dokument og endnu en række prioriteringer. På samme måde som vi debatterede de andre, vil vi gerne lægge vægt på 2-3 spørgsmål, og det første drejer sig om de finansielle overslag.

Hr. formand, De ved udmærket, at en aftale med Rådet i dag ville være ensbetydende med en dramatisk mindskelse af vores og naturligvis borgernes ambitioner. Derfor opfordrer vi Dem til at indgå en aftale og til at arbejde for en aftale, men på vores betingelser, som også burde være Deres. Jeg tilslutter mig fuldt ud aftalen om de finansielle overslag, men ikke på Rådets betingelser. Indtil vi kan regne med enighed og en klar alliance med Kommissionen i denne sag, vil debatter som den i dag være temmelig blottede for indhold.

For det andet nævnte De andre emner, og jeg vil især tale om to. Det ene er spørgsmålet om indvandring og intern sikkerhed. De sagde, at prioriteringerne vil være Schengen, kontrol og grænser, men der var et emne, som De ikke sagde noget om, selv om det er nævnt i teksten. Det er et problem, som efter vores opfattelse er vigtigt, nemlig lovlige indrejseprocedurer. Det forekommer i Deres tekster, men det bliver ikke taget i betragtning i det, der bliver gjort, og det, der bliver sagt! Det faktum, at Kommissionen ikke kan sige et ord - ikke et eneste - om de tusindvis af mennesker, der er omkommet mellem Mauretanien og De Kanariske Øer, og om, at mit land, Italien, stadig har en ukendt aftale med Libyen, som er blevet holdt skjult for Dem og for Parlamentet, og som har betydet døden for mange mennesker i den ørken, betyder, at debatten om en fælles indvandringspolitik stadig bare er tomme ord. Vi ville være henrykte, hvis De ville sige bare nogle få ord om dette emne, som ikke bare er en generel kommentar.

For det tredje er der spørgsmålet om energi. Vi har et problem, og De ved, at der er forskellige holdninger til spørgsmålet, og navnlig at vi mener, at kernekraft og vedvarende energi ikke kan sidestilles - det er to forskellige ting. Vi erkender, at der er kernekraft på dette kontinent, men vi kan ikke tro, at dette er fremtidens energiform for vores kontinent, til dels fordi - og det er slet ikke uvæsentligt - vi stadig må importere uran, mens vi ikke behøver at importere sol og vind! Dette er et vigtigt punkt, i hvert fald set ud fra et begrebsmæssigt synspunkt, og kernekraft bør ikke sidestilles med vedvarende energi! Vi må være helt på det rene med, at vi ikke kan være afhængige af kernekraft. Kernekraft opfylder i dag kun en del af vores krav, og den er absolut ingen fremtidsmulighed.

Desuden er der inden for energispørgsmål stadig et gabende hul i Kommissionens strategi, nemlig dens tavshed om transportspørgsmålet. 70 % af vores olieafhængighed vedrører transport. Jeg er enig i, at selv Parlamentet ikke har kunnet bidrage noget videre til en innovativ transportpolitik, men jeg mener, at Kommissionen bør hjælpe os i dette spørgsmål.

Hr. formand, til sidst vil jeg sige, at der er en anden prioritering, som bliver ignoreret på dette område, og det er vores byer. Byer er en mulighed, ikke kun som en slags laboratorium, men også for Europas brug, og for øjeblikket bruges de ikke tilstrækkeligt, hverken hvad angår finansiel støtte, eller hvad angår de vigtigste strategier. Måske er det bedre at begynde med byer i stedet for med større infrastruktur, som i øvrigt heller ikke vil blive finansieret af Europa.

  Kyriacos Triantaphyllides, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Det store spørgsmål, som min politiske gruppe har rejst, drejer sig ikke kun om de politikker, som fastlægges konkret for 2007, men også om den tvivl, der opstår hos os, med hensyn til den bredere strategiske retning, man generelt giver det europæiske projekt.

Det er ikke acceptabelt, at vi dagligt er vidner til de storme af protest og bekymring, som har rejst sig på grund af den nye befolkningsfjendtlige arbejdslovgivning i Frankrig. I den sidste tid har vi ofte været vidner til borgernes reaktioner på forskellige direktiver. Det er uacceptabelt, når EU gemmer hovedet i busken og viderefører politikker, som ikke virker til gavn for arbejdstagerne, men til gavn for store virksomheder.

EU fortsætter Lissabon-strategien, som man i et forsøg på at desorientere arbejdstagerne nu har gjort til en "revideret" strategi. Men er indholdet revideret eller ændret i forhold til, hvad man besluttede i første omgang? Er det lykkedes at fremme udviklingen af en socialpolitisk dagsorden, som tager sigte på at sikre de grundlæggende sociale standarder, kvalitet i beskæftigelsen og forening af arbejdslivet og privatlivet? Nej, det er det ikke.

I konkurrenceevnens navn udsættes arbejdstagernes tilkæmpede rettigheder dagligt for angreb fra et kapitalistisk Europa. Arbejdstiden forlænges, lønnen skæres ned, kollektive overenskomster afskaffes, arbejdsløsheden og indtægtsskævhederne øges, velfærdssystemet smuldrer, og de unge er de første ofre. Det er dem, vi opfordrer til at bygge et Europa med fremtid - det er ironisk.

Samtidig gennemføres politikker, som, man påstår, jævner vejen for indvandring. Men hvordan kan det lade sig gøre, når målet endnu en gang er de kriterier, der opstilles for at sikre Europas økonomiske interesser, og når man på EU's område tilbageholder indvandrere og personer, der har brug for international beskyttelse, under fængselslignende forhold, selv om den eneste forbrydelse, de har gjort, er at søge efter et menneskeligt liv.

De europæiske midler bør ikke gå til politikker, som styrker lukkede grænser, udvisninger og hjemsendelser, men skal derimod behandle de virkelige årsager til indvandringen og reelt fremme menneskerettighederne inden for rammerne af en naboskabspolitik, der er til fordel for begge parter og ligger langt fra tankegangen bag Verdenshandelsorganisationens og Verdensbankens reformer og helt uden for tankegangen bag militærinterventioner.

  Guntars Krasts, for UEN-Gruppen. - (LV) Hvis afgrunden mellem EU's Lissabon-mål og virkeligheden skal mindskes, må Kommissionens arbejdsprogram for 2007 være ambitiøst. Kommissionens indsats bør omfatte alle områder, og samtidig bør Kommissionen prioritere de initiativer, der ikke bare er vigtige for en bestemt sektor, men også for den generelle udvikling af EU.

I Kommissionens program var iværksættelsen af rumprogrammet og den regelmæssige evaluering af strategien blandt de vigtigste foranstaltninger, som blev nævnt med henblik på gennemførelse af Lissabon-strategien i 2007. Selv om jeg ikke bestrider betydningen af disse foranstaltninger, mener jeg, at særlige foranstaltninger til fremme af udvikling af små og mellemstore virksomheder og udvikling af servicesektoren ville give Lissabon-processen bredere støtte, men den slags foranstaltninger var ikke med på listen. Selv om udvikling af små og mellemstore virksomheder forekommer blandt de anførte prioriteringer, er denne prioritering overhovedet ikke afspejlet i listen over de vigtigste foranstaltninger. Det er imidlertid udviklingen af denne sektor, der kan bidrage hurtigst til, at vi kan nå målene for beskæftigelse og vækst. Selv om udviklingen af servicesektoren er og bliver et af de vigtigste instrumenter for gennemførelse af Lissabon-strategien i Kommissionens strategi for 2007, nævnes der ingen specifikke foranstaltninger til udvikling af servicesektoren. Vi håber, at det ikke var en følge af en bevidst handling, men af manglende koordinering af den fastlagte strategi med operationelle foranstaltninger, at reformen af servicesektoren ikke indgik i Kommissionens politikstrategi for 2006.

Vedtagelsen af direktivet om tjenesteydelser i 2007 vil også bane vej for nye initiativer fra Kommissionens side i sektorer, der er blevet udpeget til liberalisering af tjenesteydelser. Oprettelsen af etstedskontorer ville være et konkret skridt i den retning.

2007 bliver afgørende for debatterne om EU's fremtid. Et af de vigtigste kriterier for den europæiske offentligheds vurdering af EU's levedygtighed og fremtidsudsigter i 2007 vil være de konkrete resultater af foranstaltninger, der er truffet af EU's institutioner, herunder Kommissionen. Disse ting bør imidlertid allerede indgå i fastsættelsen af prioriteringer og opgaver ved, at de foranstaltninger, der er planlagt for 2007, ikke bare er fastsat med henblik på at fortsætte igangværende arbejde, men også på at opnå konkrete resultater.

  Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - Hr. formand Kommissionen har brudt et klart løfte om at fremlægge et komplet årsprogram med angivelse af alle forslag til love og deres juridiske basis. Vi har endnu kun modtaget et lille udpluk af de love og forordninger, som Kommissionen barsler med. Vi har ikke fået præcis angivelse af den retlige hjemmel, dermed kan vi ikke se, om Kommissionen lægger op til frivillig koordination eller bindende regler. Og det er svært at diskutere strategiske retningslinjer i blinde. Ønsker Kommissionen mere magt, "regulereri" og centralisme eller ønsker Kommissionen at inspirere medlemslandene til at løfte i flok for beskæftigelse og opmuntre landene til at konkurrere om at gøre det bedst muligt?

Gruppen for Uafhængighed og Demokrati ønsker større frihed for medlemslandene og mindre magt centraliseret i Bruxelles. Kommissionen skal åbne sig for borgerne. Fortæl os, hvem der giver gode råd i jeres 3.000 hemmelige arbejdsgrupper. Lad os se, hvad rådene går ud på. Fortæl os, hvordan I anvender skatteborgernes penge. Giv EU's revisorer, ombudsmanden og Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg fuldt adgang til at undersøge alle udgifter. Læg post på internettet, så vi kan studere alle henvendelser fra lobbyister. Vis tillid til borgerne. Giv os den information, vi beder om, medmindre der undtagelsesvis er et godt argument for at lukke offentligheden ude.

Må jeg så ikke takke formanden for at citere Montesquieu. Det var også ham, der gik ind for magtens tredeling, som ikke helt svarer til Kommissionens sammenblanding af lovgivende, udøvende og dømmende beføjelser. Så for mig ligner det mere, at man har læst Machiavelli i stedet for Montesquieu, da man designede Kommissionens beføjelser.

  Jan Tadeusz Masiel (NI). - (PL) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, europæerne vil desværre huske 2005 som det år, hvor forfatningstraktaten blev forkastet i to af de medlemsstater, der grundlagde EU. Dette burde tjene som en advarsel til os politikere om, at vi ikke er opmærksomme nok på vores borgere. EU har endnu ikke formået at blive forenet efter den seneste udvidelse med 10 nye medlemsstater, og alligevel forbereder det allerede Tyrkiets fremtidige tiltrædelse.

2007 kunne blive et mulighedernes år med hensyn til at opnå et mere forenet Europa, der viser større solidaritet, hvis de gamle medlemsstater åbner sig over for de nye medlemsstater, navnlig hvad angår liberalisering af deres arbejdsmarkeder. Desværre synes der at være få lande med samme mod som Spanien og Portugal, som af egen erfaring ved, hvor vanskeligt det er at være andenklassesborger i EU. Jeg foreslår, at enhver fremtidig udvidelse af EU enten skal være fuldstændig eller overhovedet ikke skal finde sted. Jeg håber, at jeg med disse ord også repræsenterer den nederlandske og den franske befolknings holdning. Det er endnu ikke for sent at uddybe den europæiske enhed ved at sørge for, at EU har et budget, der afspejler dets ambitioner.

2006 har gjort europæerne opmærksom på problemet med energiforsyning. I dag har Europa mere end nogensinde brug for en fælles energipolitik. Dette ville være en god anledning til, navnlig i de nye medlemsstater, at forbedre fremtidsudsigterne for landbrugerne, som kunne komme til at beskæftige sig med produktion af biobrændstof.

Den verdensomspændende globaliseringsproces er uundgåelig. Europa bør betragte den som en ny udfordring og som en udviklingsmulighed. Det er vores pligt at hjælpe udviklingslandene, men også at forbedre vores europæiske sociale model og tage os af de af vores borgere, som er dårligst i stand til at klare sig selv.

  József Szájer (PPE-DE). - (HU) Hr. formand, som andre medlemmer af min gruppe allerede har sagt, bifalder vi idéerne om Kommissionens politik for 2007. Jeg bifalder dem både med hensyn til de proceduremæssige spørgsmål og deres indhold.

Hvad angår de proceduremæssige spørgsmål, er jeg tilfreds med det initiativ, der allerede blev iværksat sidste år som følge af den aftale, der blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen, som sikrer, at Europa-Parlamentet, herunder dets udvalg, vil blive inddraget mere og få større mulighed for at tage del i udarbejdelsen af den årlige politikstrategi og lovgivningsprogrammet. Jeg håber, at de vanskeligheder, vi havde sidste år, vil være afhjulpet i år.

Indholdet af det dokument, som Kommissionen har forelagt, er også ændret væsentligt i forhold til tidligere år, og det peger i den rigtige retning. Paradoksalt nok kan det også siges, at det har haft en positiv indvirkning på dokumentet, at det ikke indeholder budgetspecifikationer som følge af de manglende finansielle overslag, for det har betydet, at der er blevet sat mere fokus på EU's politiske mål og opgaver.

Samtidig må vi heller ikke glemme, i hvilken sammenhæng denne plan er blevet udarbejdet. I løbet af de senere år har vi ved flere lejligheder følt, at Europa ikke gør fremskridt, men tilbageskridt, og at det ikke tager de fornødne skridt. I løbet af sidste år formåede vi at tage nogle få forsigtige skridt i den rigtige retning, men vi har en lang række uafsluttede projekter. Lad os se på dem et ad gangen.

Et af disse projekter er forfatningen, som vi efter min opfattelse må fuldføre hurtigst muligt. Hvis vi ønsker at undgå et Europa-Parlament, der er fyldt med euroskeptiske grupper, må vi sørge for, at forfatningen dirigeres i den rigtige retning, inden valget til Europa-Parlamentet bliver indledt.

Vi har heller ikke nogen finansielle overslag. Derfor er de mål, der er korrekt formuleret i dette syvårige budget, ikke på plads, og de har ikke noget solidt grundlag for øjeblikket. Vi har også på dette område gjort et korrekt skridt i den rigtige retning, men medlemmerne af Parlamentet er ikke tilfredse med budgettet, som det er nu.

Når vi taler om 2007, taler vi også om udvidelse, for Rumænien og Bulgarien vil sandsynligvis blive medlemmer af EU til den tid. Selv om vi føler, at de spændinger, der opstod i EU i forbindelse med den seneste udvidelse på grund af dalende solidaritet, stadig er uafklarede, må vi gå ind i 2007 med intentioner om at arbejde med de spændinger, der opstod under den seneste udvidelse.

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissionsformand Barroso, jeg vil bede Dem om at overveje endnu mere intensivt, end det allerede sker i det dokument, De har fremlagt, hvordan De bedre kan kommunikere de indhold og mål ud til borgerne, som De definerer så rigtigt.

Hr. Barroso, konkurrenceevnen er et af Deres vigtige emner, et af vores vigtige emner. Alligevel oplever jeg mange borgere, som ikke mener, at det er noget, der vedkommer dem, men at det kun vedkommer erhvervslivet og de store virksomheder. Nej, hvis ikke vi styrker konkurrenceevnen, kan vi ikke opretholde det sociale system i Europa, hvis ikke vi styrker konkurrenceevnen, kan vi ikke opretholde den europæiske sociale model.

Det er det samme med uddannelse. Uddannelse er ikke noget, som kun er interessant for en elite. Uddannelse skal ud i de brede lag, hvis vi vil nå et af Europas vigtigste mål, nemlig at forhindre udstødelse af mennesker eller grupper. Uddannelse er netop også vigtig, når vi tænker på, at vi de facto er et indvandringskontinent. Det er meget vigtigt for integrationen af de nyindvandrede borgere, at vi udvikler uddannelsessektoren tilsvarende.

De nævnte globaliseringsfonden, og den vil kun kunne finansieres, hvis den øgede konkurrenceevne på den anden side betyder, at vi ikke får brug for denne globaliseringsfond alt for tit.

Et andet eksempel, som jeg vil tage op, fordi De understreger det så kraftigt i Deres dokument, er energipolitikken. Jeg vil ikke tage ordet ud af munden på de kolleger, som skal tale efter mig, men De berørte et vigtigt spørgsmål, nemlig sikkerheden i energiforsyningen. Det glæder mig meget, at De for nylig har været i Moskva og - efter hvad jeg har hørt - også havde resultater med hjem, selv om det i nogle henseender stadig er op til Rusland at træffe beslutninger, netop hvad energichartret angår.

Senest har jeg også hørt, at De har sagt, at vi også må tale om atomenergi. Det har De ret i, og det glæder mig meget, at kommissionsmedlemmet med ansvar for energi nu kommer. Selv om jeg er skeptisk over for atomenergien, så må man dog tale om den, også om de risici, der er forbundet med den. Når vi netop i disse dage også i forbindelse med Iran diskuterer spørgsmålet om spredning, så er mere atomenergi også ensbetydende med flere risici, hvis ikke vi i fællesskab multilateralt sørger for, at risiciene begrænses mest muligt.

Jeg synes, man bør sige mere om dette emne, både fra Deres side og i forbindelse med grønbogen. Det gælder især også for udbygningen af infrastrukturen. Hvis ikke infrastrukturen bliver udvidet - netop også pipelineforbindelserne, men også på andre områder - vil vi hverken kunne give dette kontinent energisikkerhed eller give Europa det tilsvarende nye teknologiske skub fremad. Derfor har De vores fulde støtte. Men jeg ønsker Dem større kraft og mod til at gennemføre disse beslutninger.

De nævnte Montesquieu, en anden ønskede sig Machiavelli. Jeg ønsker Dem Montesquieus visdom, men Machiavellis kraft og snuhed til at gennemføre Deres program.

  Andrew Duff (ALDE). - (EN) Hr. formand, kommissionsformand Barrosos citat af Montesquieu fik mig til at gennemsøge den årlige politikstrategi for et fingerpeg om, hvad Kommissionen foreslår at gøre med forfatningen. Der er ingen fingerpeg. En politikstrategi, hvor Unionens største politiske blokering ikke nævnes, bør vurderes temmelig kritisk. Uden forfatningen har Unionen ingen kapacitet til at træffe foranstaltninger med henblik på at opfylde Kommissionens ambitioner med den. Den offentlige mening vil fortsat se skeptisk på det europæiske projekt, og uden den offentlige menings støtte vil Kommissionen mangle den nødvendige slagkraft i Rådet.

Kommissionens typiske funktion ville være at tilvejebringe en aftale mellem de stridende parter i en krisesituation. Jeg håber, at hr. Barroso, når han taler til det parlamentariske forum den 9. maj, kan forelægge en omfattende strategi fra Kommissionen, som tager sigte på at finde en vej ud af krisen. Til trods for al den værdi, vi finder i plan D, øges tillid gennem handling bedst ved at redde forfatningen. Måske er det tid for plan B.

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Hr. formand, der er ingen tvivl om, at hr. Barrosos intentioner er ægte. Jeg er imidlertid bange for, at De ikke kan føre dem ud i livet, netop fordi De mangler pengene. Der er ingen måde, hvorpå man kan få Europa til at blomstre, og Deres politik er heller ikke i stand til det. Der findes ikke en eneste europæisk borger, som er økonomisk bedre stillet nu i forhold til sidste år. Fabrikkerne forlader Europa og flytter til andre lande. Deres hustrus håndtaske er et fransk mærke, men den er fremstillet i Marokko. Deres egen læderjakke er designet af en europæer, men bliver fremstillet i Tyrkiet. Hvad betyder det så? Det betyder større arbejdsløshed. Det betyder flere afskedigelser. Det betyder, at vi alle tages som gidsler af industrien, der gennemtvinger politikker som den, der er gennemført i Frankrig. En politik, som De ikke har afvist. Det betyder således dårligere levevilkår. Det betyder højere priser. Intet af alt det, De har i tankerne, kan være konstruktivt, hvis vi ikke kommer ud af den fastlåsthed, som Maastricht-indikatorerne har bragt os i. Medmindre Maastricht revideres, vil Europa udvikle sig til et fattigt område.

  Hans-Peter Martin (NI). - (PT) Jeg holder af Portugal og portugiserne.

(DE) Hr. formand, hr. kommissær, tillad mig at komme med et meget dybfølt råd, som er uden skjulte hensigter. Historien giver Dem fra maj 2007 med det til den tid portugisiske rådsformandskab endnu en gang en historisk mulighed for det europæiske projekt.

Ja, det handler om hr. Duffs plan B og om meget andet. De får endnu en gang chancen for at sammenføje denne europæiske tingest, som vi har liggende foran os, til en fornuftig form. Det er den helt store ting. Den kan De løfte og dermed gå over i historien, men De kan også mislykkes totalt. Men prøv en gang at se på, hvad der egentlig kommer af debatindlæg om forfatningsspørgsmålet og EU's positionering. Prøv at komme fri af de gamle tankemønstre, som har ført os ud i alle disse problemer. Se ud over det store ocean! Prøv at tænke lidt som Vasco da Gama - og her taler jeg ikke kun om Chindia - og sæt det så sammen på en sådan måde, at vi virkelig udnytter denne historiske chance, som kommer endnu en gang, før det europæiske projekt bare falder sammen eller imploderer.

Jeg er spændt på at høre, hvad De så kan sige til os fra maj 2007. De bør også allerede nu sige, at De vil have noget at sige til den tid, for ellers er det det samme gamle trick, der bliver arbejdet med, og det vil helt sikkert føre til fiasko.

  Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, da jeg talte om Kommissionens politikstrategi i slutningen af sidste år, bemærkede jeg, at vi overhovedet ikke havde nogen idé om prioriteringerne i den strategi. Vi har 62 prioriteringer i dette glimrende nye dokument. Jeg ser også, at vi nu er gået fra "fuld fart fremad" til "øget tillid gennem handling". Jeg er ikke sikker på, om fru Wallström stadig er til stede, og jeg ved ikke, om hun er ansvarlig for disse pragtfulde sætninger, men vi må have en langt mere struktureret og praktisk anvendelig strategi fra Kommissionen end disse opfindsomme ord.

Jeg noterer mig også, hr. Barroso, at De vil "skifte op i et højere gear, hvad angår levering af resultater"! Det betyder rent ud sagt, at alt for øjeblikket kører i tomgang. Vi ser gerne, at Kommissionen sætter i gang, ikke bare gearer op. Problemet med Deres strategi er ikke, at vi mangler nye idéer eller nye initiativer, vi mangler derimod ægte resultater af de politikker, der skal skabe den beskæftigelse og vækst, som De holder så meget af. Hvor fremgår det af dokumentet, at De virkelig afsætter ressourcer til og prioriterer at løse det indre markeds problemer? Der er et lille afsnit om, at De vil forenkle reglerne. Det er glimrende, men hvor er det i Deres prioriterede foranstaltninger?

De brugte et glimrende udtryk - og det roser jeg Dem for - om at skabe forenkling for små virksomheder. Hr. Barroso, små virksomheder nævnes ikke i en eneste af de prioriterede foranstaltninger. Derfor er det meget tilfredsstillende, at vi har en debat om dette, men vi må have materiale af højere kvalitet, vi må have materiale, der er langt mere fokuseret på ægte strategi og udnyttelse af ressourcerne i stedet for på disse opfindsomme ord, som fru Wallström tilsyneladende giver Dem. Vi ønsker noget, der virkelig giver en fornemmelse af, at De prioriterer at tilvejebringe det reelle grundlag for EU og at få det indre marked til at fungere bedre og ikke bare opremser en række prioriteringer, hvis udgifter ikke er blevet fastsat, og som ser godt ud på papiret, men som måske ikke vil fungere i praksis.

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Mine damer og herrer, i dag vil jeg gerne sætte fokus på nogle af Europas prioriteringer for 2007 set ud fra perspektivet om europæisk udvidelse. Det kan nu konstateres, at udvidelsen i 2004 har været en stor succes for Europa set ud fra et politisk, sikkerhedsmæssigt, økonomisk og socialt synspunkt, og jeg er sikker på, at succesen vil fortsætte i 2007. I 2007 forventes det, at de første nye medlemsstater træder ind i euroområdet. I den forbindelse vil jeg gerne opfordre Kommissionen til målrettet at hjælpe disse lande med at forberede euroens indførelse og nøje at overvåge overholdelsen af adgangskravene, de såkaldte Maastricht-kriterier. Jeg er overbevist om, at det er afgørende for opretholdelsen af den fælles europæiske valutas politiske, finansielle og fællesskabsmæssige troværdighed, at Maastricht-kriterierne og kriterierne for stabilitets- og vækstpagten overholdes.

I 2007 vil de nye medlemsstater fra Central- og Østeuropa også indgå i det udvidede Schengen-område. Afskaffelsen af kontrollen af de indre grænser mellem medlemsstaterne, som virkelig muliggør fri bevægelighed inden for Unionen, må under ingen omstændigheder føre til, at der bliver mulighed for fri bevægelighed for alle former for kriminalitet, ulovlig indvandring osv. Bekæmpelse af kriminalitet og vold i Europa bør sammen med indførelsen af den anden generation af Schengen-systemet efter min mening indgå i EU's klare og praktiske prioriteringer for 2007.

Endelig bør 2007 også være året for den næste udvidelse med Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af EU. I den forbindelse vil jeg gerne opfordre Kommissionen til at hjælpe disse to lande med at forberede sig på tiltrædelsen og til at sørge for, at de fuldt ud overholder tiltrædelseskravene. Rumænien og Bulgarien må være lige så forberedte på tiltrædelse som de 10 tiltrædelseslande var i 2004. Jeg mener, at dette er overordentligt vigtigt for troværdigheden af fremtidige udvidelser og for, at den europæiske offentlighed vil godtage denne proces.

  Formanden. - Jeg vil oplyse medlemmerne om, at formanden for Kommissionen, hr. Barroso, er nødt til at gå og derfor har bedt om lov til at holde sin tale nu for at give nogle svar og uddybende forklaringer. Jeg giver ham ordet nu, og umiddelbart efter hans tale genoptager vi debatten.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (PT) Desværre er jeg nødt til at tage af sted om lidt på grund af min officielle forpligtelse over for de belgiske myndigheder. Jeg troede ikke, at mødet ville blive så forsinket på grund af første del af Deres drøftelser før indledningen af dette punkt på dagsordenen. Kommissionen vil dog være til stede indtil afslutningen af forhandlingen. Men jeg har stadig mulighed for at besvare nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst her.

For det første vil jeg gerne takke for kommentarerne, der generelt støttede vores program. Der er naturligvis også et underliggende spørgsmål om de finansielle overslag, som jeg vil komme ind på om et øjeblik, men generelt føler jeg, at jeg kan sige, at De har taget godt imod Kommissionens mål for 2007.

Nærmere bestemt spurgte hr. Watson, hvorfor vi satte målene for energibevarelse og miljøbeskyttelse under overskriften om solidaritet og ikke under overskriften om fremgang. Det er rigtigt, at de kunne eller burde have stået under overskriften om fremgang, men vi placerede dem under solidaritet med det formål at fremhæve deres store betydning, eftersom ordet "solidaritet" henviser til solidaritet med kommende generationer. Det er fordi, kampen for et rent miljø og en bæredygtig udvikling har direkte betydning for hele vores fremtid. Det er baggrunden for, at vi anbragte miljøspørgsmålene under overskriften om solidaritet.

I forbindelse med udvandring nævnte fru Frassoni, at vi aldrig udtalte os om spørgsmålet om ulovlig udvandring eller om de dramatiske begivenheder med de mange afrikanere, der omkommer i Middelhavet. Undskyld, men det er ikke sandt. Kommissionen har truffet mange klare beslutninger på området, især hr. Frattini, og sandheden er, at vi kæmper for snarest muligt at få en fælles tilgang til området fra medlemsstaternes side.

Fru Frassoni rejste også et andet spørgsmål om den manglende omtale af transport i forbindelse med energipolitikken. Jeg beklager, men på side 11 i den engelske udgave af grønbogen står der, hvilke mulige aktioner vi foreslår medlemsstaterne, og jeg citerer:

"En kraftig indsats for at forbedre energieffektiviteten i transportsektoren, og især for at skaffe hurtige forbedringer af den kollektive trafik i Europas større byer."

Det er naturligvis kun en grønbog til konsultation, men denne linje står deri. Hvad angår energieffektiviteten, anser vi transportsektoren for afgørende. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.

Et af medlemmerne nævnte spørgsmålet om åbning af arbejdsmarkederne i Europa. De ved, at Kommissionen støtter en sådan åbning. Det var som opfølgning på vores redegørelse, at flere medlemsstater - ikke kun de omtalte, nemlig Portugal og Spanien, men også Finland og den hollandske regering - meddelte deres hensigt om at fremme en liberalisering af arbejdsmarkederne i Europa hurtigst muligt. Det er også tilfældet med Det Forenede Kongerige, Irland og Sverige. Så vidt jeg ved, er der flere lande, der også tænker på at fremme den frie bevægelighed af arbejdstagere i EU.

Hr. Swoboda stillede et vigtigt spørgsmål om, hvordan vi skal forklare denne merværdi bedre for vores borgere, hvilket er et meget vigtigt spørgsmål. Det er nemmere på visse områder end på andre. I dag har vi informeret om en meget vigtig foranstaltning, den såkaldte "sortliste" i forbindelse med flysikkerhedsspørgsmål, der er den første lovgivning, der er vedtaget af denne Kommission med Parlamentets og Rådets støtte. Det er et konkret tilfælde, hvor borgerne tydeligt kan se fordelen ved at have en aktion på EU-plan. På disse områder er der brug for yderligere forklaringer og argumenter. Det er naturligvis en opgave for Kommissionen, men jeg vil gerne tilføje, at vi alle er ansvarlige for denne opgave. Ansvaret påhviler også Europa-Parlamentet, medlemmerne, de nationale parlamenter, alle de, der elsker Europa, og som synes, at det er nødvendigt at forklare den europæiske merværdi bedre.

Med hensyn til spørgsmålet om atomkraft, hr. Swoboda, er vores holdning meget klar. Vi respekterer nærhedsprincippet på dette område. Det er et vanskeligt spørgsmål i Europa, der er medlemsstater, der er for, og andre, der er imod. Jeg synes dog ikke, at vi skal undlade at drøfte det. Hr. Swoboda omtalte mit møde med præsident Putin. Lad mig sige til Dem, at præsident Putin til trods for Ruslands store naturrigdomme i form af olie og gas også anser udviklingen af atomkraften i fremtiden for en hovedprioritet for Rusland. Det er derfor et spørgsmål, vi ikke kan komme udenom, det er et spørgsmål, der står på dagsordenen, og som skal drøftes oprigtigt. Europa-Kommissionen vælger ikke side i forbindelse med atomkraftdebatten, vi forsvarer princippet om den enkelte medlemsstats ret til i forbindelse med sit "energimix" at finde metoder til bæredygtig energi på lang sigt, idet vi også respekterer nærhedsprincippet på dette område.

Hr. Duff og andre har rejst spørgsmålet om forfatningen. Det er ikke det, vi drøfter i dag, men jeg vil gerne bekræfte, at Europa-Kommissionen fortsat fuldt ud vedgår sig de principper og værdier, der er indeholdt i forfatningstraktaten, og at vi arbejder med spørgsmålet. I forbindelse med Det Europæiske Råd til juni har vi til hensigt at præsentere nogle idéer om fremtiden for den europæiske debat, og jeg håber, at disse idéer bliver et nyttigt bidrag. Selv om forfatningstraktaten, som navnet antyder, er en mellemstatslig traktat, vil Kommissionen leve op til sit ansvar, og derfor ønsker den også at komme med sit bidrag i forbindelse med tænkepausen.

Jeg ved ikke, om det vil være et bidrag, der som nævnt af hr. Martin bliver lige så ambitiøst som Vasco da Gamas rejser, men det bliver under alle omstændigheder vores bidrag. Det glæder mig i øvrigt under dagens forhandling at høre Montesquieu, Machiavelli og Vasco da Gama blive citeret. Det viser, at niveauet for vores forhandling i Europa-Parlamentet bliver højere og højere.

Og nu vil jeg sige noget på engelsk - jeg taler altid engelsk, når jeg taler om penge! Det vænnede jeg mig til under det britiske formandskab. Jeg har nogle bemærkninger om de finansielle overslag.

Jeg har forstået, at der skete store fremskridt mellem institutionerne i går. På grundlag af de kompromistekster, som Kommissionen har forelagt, fandt der et tredje trilogmøde sted i går eftermiddags med det østrigske formandskab, forhandlingsgruppen fra Parlamentet og Kommissionen. Vi har forstået, at resultatet af det møde var overvejende positivt. Der er næsten fuldstændig enighed om selve den interinstitutionelle aftale, også om idéen om at tilføje en ny del III om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Med forbehold af de endelige tekniske undersøgelser er teksterne til vigtige ting som finansforordningen, godkendelse foretaget af medlemsstaterne og revisionsklausulen blevet aftalt. Når jeg siger "aftalt", mener jeg aftalt mellem delegationerne. Det er ad referendum-aftaler. Alle disse spørgsmål er blevet opfattet som vigtige elementer i forskellige beslutninger, som Parlamentet har vedtaget. Det glæder mig, at de tre institutioner har været i stand til at opnå enighed om dem, og jeg er stolt over Kommissionens bidrag til den aftale.

Hvad angår beløb, har Parlamentet og Rådet udvekslet synspunkter og undersøgelser baseret på de lofter, der blev vedtaget på Det Europæiske Råd i december. Lad os være ærlige. Der er stadig stor forskel på de beløb, som Parlamentet har foreslået, og de beløb, som Rådet har foreslået. Lad mig gøre det helt klart, at Kommissionen støtter den mest muligt ambitiøse aftale. Spørgsmålet er ganske enkelt, hvor langt Rådet er rede til at gå. Derfor henstiller jeg til, at der opnås et kompromis hurtigst muligt. Hvis der ikke opnås et kompromis, vil det være til skade for alle i EU, navnlig for de nye medlemsstater og for de medlemsstater og regioner, der virkelig har brug for vores solidaritet for, at de kan udvikle sig.

Løsningen kunne være at finde en passende blanding af de tre elementer, dvs. fleksibilitet, muligheder for at tilvejebringe midler til de forskellige fleksibilitetsmekanismer og endelig de samlede lofter.

Der er lys for enden af tunnellen! Der er planlagt et sidste trilogmøde den 4. eller 5. april 2006 i Strasbourg. Jeg er overbevist om, at der kan opnås en aftale på det møde. I mellemtiden vil Kommissionen fortsætte med aktivt at forsøge at fremme den mest ambitiøse holdning, men til syvende og sidst må vi have ambitioner med en aftale. Derfor bifalder jeg ambitioner, men med realisme og ansvar, i forsøget på at få alle institutionerne med.

Jeg ved, at det østrigske formandskab gøre en aktiv indsats for at opnå en aftale med alle medlemsstaterne. Jeg kan fortælle Dem, at på de forskellige møder, som jeg har haft med regeringscheferne - og jeg har haft flere i denne uge - har jeg opfordret dem til både offentligt og privat at acceptere en stigning i de samlede udgifter. Jeg nævnte særligt behovet for uddannelse og kultur: Erasmus og programmerne for medborgerskab. På det punkt bør vi i det mindste gøre en reel indsats, og det er muligt at gøre fremskridt. Lad os alle arbejde hårdt på at opnå en god aftale og dernæst, hvis vi har gode hensigter, en god strategi og gode politikker. Lad os håbe, at vi også har gode instrumenter, hvad angår de finansielle overslag.

(Bifald)

  Bronisław Geremek (ALDE). - (PL) Hr. formand, det er meget vigtigt, at Parlamentet får lejlighed til at afholde en debat om strategi. 2007 vil blive et afgørende år for EU's fremtid. Hvis der skal være en strategisk debat i Parlamentet, må det forelægges nogle valg. Kommissionsformanden har ikke forklaret de valg, som Kommissionen har, selv om politik er kunsten at vælge.

For det første forfatningsspørgsmålet. Tror Kommissionen, at forfatningen bliver vedtaget i 2007, og har den muligheder for og metoder til at opnå dette?

For det andet det vigtige spørgsmål om beskæftigelse. Er svaret på arbejdsløshed økonomisk vækst og tiltro til økonomisk frihed og arbejdskraftens frie bevægelighed? Hvis det ikke er tilfældet, hvorfor så ikke vende tilbage til Colbert og økonomisk protektionisme, som engang blev kaldt økonomisk patriotisme?

For det tredje er spørgsmålet om Lissabon-strategien et centralt problem for EU's fremtid. Spørgsmålet er blevet reduceret til retorik, da vi på den ene side erklærer, at EU's fremtid afhænger af Lissabon-strategien, og på den anden side, når vi træffer beslutning om budgettet og budgetnedskæringer, begynder med at skære ned på videnskabelig forskning og uddannelsessystemet. EU har mulighed for at gøre Europa til et innovativt sted og en global partner, men det kræver, at vi har en strategi.

Jeg mener, at debatten i dag er et bevis på Parlamentets betydning, og det ville være en god idé, hvis alle de andre europæiske institutioner tog Parlamentet alvorligt.

  Jeffrey Titford (IND/DEM). - (EN) Hr. formand, jeg har læst alle 15 sider i dette kedelige dokument, og jeg mener, at det snarere er en rapport om fortiden end et dokument om fremtiden. Den sætning, man kommer til at tænke på, ses ofte i en skoledrengs karakterbog: "kunne gøre det bedre". Hvis det er Deres drøm at ændre EU-borgernes holdning, er det snarere "skal gøre det bedre".

Vi bliver trakteret med ord som "strategiske mål", "politikstrategi", "nye retningslinjer", "effektiv kommunikation" og "ægte dialog". Vi bliver lovet, at der vil blive afsat flere penge til regionale fonde, samhørighedsfonde, sociale fonde, globaliseringsfonde, fiskerifonde osv. - alt sammen for at opnå borgernes tillid og engagement. Men hvor er ordene "frihed", "valg" og "det enkelte menneske"? Man kommer til at tænke på George Orwells bog 1984 - bortset fra, at jeg tror, at han tog fejl med hensyn til årstallet, men det er lige rundt om hjørnet. Så vil det blive "kontrol, kontrol, kontrol" af det enkelte menneske.

På baggrund af folkeafstemningerne om EU eller endog valget vil borgernes sande følelser vise, at de fleste ønsker at sige nej til dette bureaukratiske mareridt.

  John Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg beklager, at kommissionsformand Barroso er blevet tilkaldt af de belgiske myndigheder. Jeg er sikker på, at hvis han parkerer sin bil mere omhyggeligt i fremtiden, vil han kunne blive her, indtil vores forhandlinger slutter, men der er ingen tvivl om, at budskabet vil blive viderebragt til ham.

Jeg bifalder dette dokuments titel: "Øget tillid gennem handling". Nogle gange øger man tillid gennem handling, andre gange gennem passivitet. Nogle gange sker det ved at trække handling tilbage, gennem ophørsklausuler, gennem revisioner og altid ved at kontrollere det, der står med små bogstaver i forslagene. Vi gør intet for at øge vores vælgeres tillid med tåbelige historier, som den vi har haft i Det Forenede Kongerige i denne uge om kirkeorgler og EU's hensigt om i henhold til direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr at forbyde reparation og bygning af kirkeorgler på grund af blyindholdet. Det er forrykt, og jeg håber, at hvis der er nogen fare for det, vil der straks komme et telefonopkald fra Vatikanet om, at Peterskirken ikke vil finde sig i sådan noget sludder. Men det er det, der står med små bogstaver.

Jeg mener, at vi bør genetablere forbindelsen med vores vælgere, vi bør flytte det mål med vores europæiske foretagende, og vi bør informere offentligheden om det. Det gør De f.eks. gennem den næste forhandling om energi ved at vise, at vi samarbejder solidarisk for at afværge de trusler, der måtte være.

Montesquieu er blevet citeret. Som Dumas skrev "én for alle og alle for én": Vi må have det europæiske energinet, som kan modstå ethvert forsøg på at slå ned på nogen af vores medlemsstater. Det drejer sig også om at gøre en indsats på sundhedsområdet for at sikre, at vi har gjort det fælles forberedende arbejde inden influenzapandemien. Vi må tage det østrigske forslag om en diabetesramme op, vi må arbejde hårdt med Kommissionens eget forslag om psykisk helbred. Fru Wallström vil være enig med mig i, at vi må arbejde hårdt for at overbevise offentligheden om, at vi kan få styr på kemikalier og forureningsspørgsmål, miljømærkning og alle de andre ting, som offentligheden finder fornuftige. De ville opfatte det som en værdi, som EU har tilført, og så ville vi ikke have de problemer, som nogle af vores medlemsstater havde for nylig ved folkeafstemningerne.

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE). - (LT) På baggrund af Litauens erfaringer med reformer er der kun en ting, jeg kan sige med sikkerhed: Økonomiske og politiske programmer er umulige at gennemføre, medmindre der sker en reform af selve institutionerne. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor Kommissionen, som erklærer, at forenkling af lovgivningen er dens mål, ikke ændrer sine egne strukturer, ikke reorganiserer arbejdet i sine institutioner, som jo udarbejder disse komplekse dokumenter. Disse ting er ganske enkelt uforståelige og inkonsekvente. Jeg kan give Dem et enkelt eksempel. For nylig var en delegation af litauiske lektorer på besøg. De besøgte forskellige direktorater i håb om at få oplysninger om et direktorats arbejde. Alle steder fik de de samme oplysninger. Og den kommissær, der gav møde i Budgetudvalget, sagde oven i købet, at ikke alle pengene til pr-virksomhed og oplysningskampagner bliver brugt. Men alt arbejde er dobbeltarbejde. De litauiske lektorer var temmelig forbavsede. Vi må simpelthen gøre noget ved reformen af Kommissionens arbejde. Europa-Parlamentet viser i det mindste et vist initiativ og forsøger at reformere sit arbejde, så vi kan nå de ambitiøse mål. Jeg ærgrer mig altid over, at vi ikke trækker på de nye landes erfaringer. Vi, de nye lande, forstår virkelig, at vi allerførst må reformere vores institutioner. Jeg har tiltro til, at Kommissionen vil forelægge et reformprogram for sin styringsstruktur hurtigst muligt.

FORSÆDE: Janusz ONYSZKIEWICZ
Næstformand

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg har tre bemærkninger.

Min første bemærkning er, at jeg faktisk spiller den "gode strømer" og ikke den "onde strømer" som Malcolm Harbour. Jeg synes, at denne strategi er ganske god. Kommissionen forelægger den på et meget passende tidspunkt, hvor der er en atmosfære af nationalisme og protektionisme. Faktisk indeholder denne strategi en masse handling i modsætning til mange af de strategier, som De har forelagt tidligere, hr. Barroso - som jeg kunne give fællesbetegnelsen "ingen handling, bare snak".

Jeg er dog enig med hr. Harbour i, at De måske skulle finde en anden titel. De kalder - ikke nødvendigvis særlig rammende - dette dokument "Øget tillid gennem handling". Måske burde De lade Dem rådgive af et reklamebureau, før De lancerer det næste slogan. Det er hårdt at gøre, men det vil ikke gøre det.

Min anden bemærkning er, at jeg er enig i, at der skal sættes fokus på kommunikation. Fru Wallström, De er naturligvis et vigtigt led i det. Vi har ikke noget demokratisk underskud, vi har ikke noget informationsunderskud - vi har næsten for mange informationer - men vi har et kommunikationsunderskud. Deres dokument om europæisk kommunikation er ganske godt. Vi har store problemer: John Bowis talte om kirkeorgler for et øjeblik siden, og vi ved selvfølgelig godt, at det er det rene vrøvl. Men når respektable aviser som The Independent finder på overskrifter som "EU tvinger dig til at genvinde dildoer", har vi et problem. Det drejede sig om et direktiv om husholdningsapparater: Hvis man bringer apparatet tilbage til forretningen, skal det genvindes. Det er imidlertid den form for kommunikation, vi må se at komme af med.

Min sidste bemærkning er, at EU meget ofte bliver brugt som syndebuk. Alt, hvad der er dårligt, kommer fra EU, og alt, hvad der er godt, kommer fra medlemsstaterne. Derfor vil jeg opfordre Dem til, fru Wallström, at sætte mere fokus på kommunikation om forfatningen. Det er en god forfatning, og vi har brug for den, så hold den i live indtil foråret 2007, og lad os se, hvad der sker efter det.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand, vi forelægger dette dokument og denne årlige politikstrategi for Europa-Parlamentet for at få Deres bidrag og idéer til, hvordan det kan forbedres. Derfor lytter vi meget opmærksomt til Dem. Vi har allerede hørt en række ting, som ville forbedre vores dokument. Det samme gælder den diskussion, som jeg havde med Udvalgsformandskonferencen. Dette vil give os meget, fordi vi kan få en ægte politisk debat om vores prioriteringer, den balance, vi ønsker at opnå, og de budskaber, vi ønsker at sende ud.

Jeg mener, at vi vender tilbage til, at vi ønsker at opnå resultater og vinde tillid. Disse ting er grundlæggende og afgørende betingelser for, at vi kan opbygge et stærkere EU. Uanset hvilken titel vi vælger, vil der være sproglige eller andre problemer med den. Jeg er ikke sikker på, at vi nogensinde vil kunne finde på noget, som alle er enige i. Vores mål er imidlertid, at vi ved at vise gode resultater og ved at overholde vores forpligtelser også vil kunne skabe tillid. Hvis vi kaster os ud i en demokratisk diskussion og debat med borgerne, vil det også være lettere at forklare, hvorfor vi må have en forfatningsreform for at opnå de gode resultater. Det er vejen frem: Vi må samarbejde demokratisk med borgerne.

Jeg er meget glad for at få lejlighed til at sige til borgerne i Det Forenede Kongerige, at kirkeorgelpiber ikke er omfattet af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr. De kan fylde alle Deres kirker med lige så mange blyholdige piber, De vil. Kommissionen vil ikke blande sig i det. Men sørg for, at de fattige mennesker i Det Forenede Kongerige en gang imellem hører sandheden, for de får sjældent korrekte oplysninger. De kan være forvisset om, at direktivet ikke omfatter kirkeorgelpiber.

Jeg håber også, at vi kan åbne rådsmøderne. Det finske formandskab er i gang med at gøre forberedelser til det, og det vil uden tvivl bidrage til, at de gensidige beskyldninger ophører. Hvis borgerne kan følge med i, hvad deres ministre gør i Rådet - hvilke holdninger de indtager, og hvad de siger, hvis de overhovedet er til stede - vil de gensidige beskyldninger ophøre. Når vi optræder i et partnerskab, må vi alle sammen forklare, hvad EU gør, og hvad det er. Måske kan vi gøre fremskridt. Jeg håber, at vi har gjort fremskridt under det østrigske formandskab, for dette er også Deres problem. Under det finske formandskab, hvor vi kan gå et skridt videre, bør vi helt bestemt gøre fremskridt.

Tak for alle Deres kloge bemærkninger til den årlige politikstrategi. Jeg vil huske alle Deres bemærkninger og viderebringe dem til de øvrige kommissærer.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.