Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/2539(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

B6-0190/2006

Forhandlinger :

PV 22/03/2006 - 13
CRE 22/03/2006 - 13

Afstemninger :

PV 23/03/2006 - 11.10
CRE 23/03/2006 - 11.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0111

Forhandlinger
Onsdag den 22. marts 2006 - Bruxelles EUT-udgave

13. Kriterier for EU's fredshåndhævelsesoperationer, især i Den Demokratiske Republik Congo (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Rådet om kriterier for EU's fredshåndhævelsesoperationer, især i Den Demokratiske Republik Congo.

 
  
MPphoto
 
 

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg tror, vi alle kan blive enige om, at EU hviler på værdier, og at EU påtager sig at fremme disse værdier globalt i verden. Hertil hører i hele verden konkrete bidrag til fred, til bæredygtig udvikling, respekt for menneskerettighederne samt udvikling og styrkelse af demokratiet.

Netop EU har en meget bred vifte af instrumenter til at gøre noget på disse felter. Det omfatter en handels- og udviklingspolitik, diplomatiske initiativer inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og civile og militære krisestyringsindsatser under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.

Netop Afrika-politikken er et godt eksempel på denne brug af mange forskellige midler. Dagens debat om EU's engagement i Den Demokratiske Republik Congo er et særligt godt eksempel. Jeg vil imidlertid ikke undlade også at pege på andre aktiviteter på dette område, f.eks. støttemissionen for fredstroppen AMIS II under Den Afrikanske Union i Darfur.

Det Europæiske Råd vedtog i slutningen af sidste år en omfattende Afrika-strategi, en "fælles holdning med henblik på at forhindre, håndtere og bilægge konflikter i Afrika" samt "ESFP-handlingsplanen til fremme af fred og sikkerhed i Afrika" og satte sig dermed klare mål, nemlig at den i disse dokumenter indeholdte bekendelse til fred og sikkerhed som en uundværlig forudsætning for Afrikas udvikling logisk fører til en bekendelse til at bidrage til at løse konflikter i Afrika ved at styrke de afrikanske krisestyringskapaciteter, bl.a. med midler fra fredsfaciliteten for Afrika, samt gennem tilsvarende operationer inden for den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.

EU's engagement i Den Demokratiske Republik Congo afspejler disse europæiske ambitioners omfattende karakter. Den primære basis for EU's relationer til Den Demokratiske Republik Congo og dermed for EU's støtte til stabiliseringen af landet er først og fremmest Cotonou-aftalen med de midler fra Den Europæiske Udviklingsfond, som står til rådighed i denne forbindelse. Her er det også værd at nævne de midler under fredsfaciliteten, som jeg netop nævnte, som ikke hænger direkte sammen med Cotonou. En del af disse penge anvendes til at finansiere initiativer, som bidrager meget direkte til at forbedre sikkerhedssituationen i Congo, f.eks. at skaffe menneskeværdige boliger til soldater og deres familier eller til moderne udstyr.

I Den Demokratiske Republik Congo ses det også klart, at den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik med relativt beskedne midler kan yde vigtige bidrag til at stabilisere et land ved at hjælpe med at reformere dets sikkerhedssektor, ikke kun på det militære område, men også på det civile. Jeg vil gerne nævne den civile ESFP-mission EUPOL Kihshasa, som for nylig er blevet forlænget til udgangen af i år. Den uddanner og rådgiver den såkaldte integrerede politienhed og yder dermed et centralt bidrag til at opbygge politiet i hovedstaden Kinshasa, ikke bare effektivt, men også i overensstemmelse med en moderne retsstats grundlæggende principper.

Den militære ESFP-mission EUSEC Congo støtter på sin side de congolesiske militærmyndigheder i at gennemføre den nødvendige reform og modernisering af de militære styrker.

Jeg behøver nok ikke nævne, at også EU's særlige repræsentant for De Store Søers Region Aldo Ajellos aktiviteter er af stor betydning for at stabilisere situationen i Den Demokratiske Republik Congo.

Nu vil jeg præsentere nogle punkter om den konkrete mission i Congo. Først vil jeg nævne fire centrale punkter, som kendetegner Rådets holdning til en MONUC-unterstøttende mission i Den Demokratiske Republik Congo.

For det første reagerer EU på en udtrykkelig anmodning fra FN. Her har vi tillid til generalsekretær Kofi Annans vurdering. De ved sikkert, at Rådet allerede tidligere har gjort sig store anstrengelser for at støtte FN, og FN på stedet styrkes inden for rammerne af ESFP. De vil give mig ret i, at netop EU, som er forpligtet over for multilateralismen, må yde et effektivt bidrag her, som medlemsstaterne også ønsker det.

For det andet støtter måde præsidenten for Den Demokratiske Republik Congo og begge vicepræsidenterne en sådan støttemission. Også det øverste forsvarsråd har udtrykkeligt bedt om denne mission, og det er også fastholdt i en tilsvarende pressemeddelelse. Dette viser os, at det er i Den Demokratiske Republik Congos interesse at råde over ekstra og troværdige afskrækkelsesmidler, som skal forhindre en militær løsning. Jeg vil særligt understrege, at der her er tale om en mission, som skal forhindre, at det kommer til voldsanvendelse, idet vi håber, at tilstedeværelsen af dette afskrækkelsespotentiale kan forhindre, at der faktisk bliver anvendt militære midler. Denne afskrækkelse er fornuftig, selv om det efter congolesernes vurdering ikke bliver nødvendigt at indsætte de styrker, der er stillet til rådighed. Men de skal være til rådighed. Denne congolesiske vurdering vil vi heller ikke sætte spørgsmålstegn ved.

For det tredje er Den Demokratiske Republik Congo det største og mest folkerige land i regionen. Ikke mindst derfor er EU, som De ved, stærkere engageret i den demokratiske overgangsproces i Congo end i noget andet afrikansk land. EU har allerede tidligere anvendt en bred vifte af instrumenter for at få en afslutning på konflikten og bringe fredsprocessen videre. EU har anvendt 700 millioner euro til projekter, der skal støtte overgangen, heraf alene 200 millioner til at støtte valget. Jeg har allerede nævnt politimissionen. Som De ved, udsendte vi allerede i 2003 en militærmission for at forhindre en eskalering af kampene i den østlige del af landet, som ville have truet de afsluttende forhandlinger i fredsprocessen og dermed indsættelsen af overgangsregeringen. Nu er det efter medlemsstaternes opfattelse fornuftigt og nødvendigt at sikre disse hidtidige investeringer i freden i Den Demokratiske Republik Congo og sikre, at den fredelige demokratiske udvikling fortsætter.

For det fjerde vil de politisk-militære og militære parametre i missionen, ligesom i forbindelse med tidligere missioner inklusive dem i Den Demokratiske Republik Congo, blive udarbejdet og fastsat i et samspil mellem de kompetente rådsformationer og det operationelle hovedkvarter.

 
  
MPphoto
 
 

  Karl von Wogau, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, som vi har hørt, bad FN EU om at yde et bidrag til at sikre valget i Congo ved at sende en militær mission til landet. Hvordan skal vi svare på det?

Der er forskellige ting, der skal tages hensyn til. På den ene side må vi spørge os selv, om vi på nuværende tidspunkt i EU har de nødvendige evner til at gennemføre en sådan operation. Det andet spørgsmål er, om ikke vi har andre prioriteter i EU's umiddelbare nabolag, f.eks. på Balkan, hvor fredshåndhævelsen er EU's primære og vigtigste opgave. For det tredje er der spørgsmålet om, om ikke der er risiko for, at vi roder os ind i en konflikt, som vi så ikke kan komme ud af igen i rette tid. Det er spørgsmål, som jeg også hele tiden får stillet som parlamentsmedlem i denne forbindelse.

På den anden side må vi - som De sagde, hr. rådsformand - indse, at EU har en interesse i stabilitet i dette land i Afrikas hjerte. At dette også berører EU, må være klart for enhver, som har vendt sit blik mod Ceuta, Melilla eller Lampedusa og set de skrækkelige scener, der udspiller sig ved denne fattigdomsgrænse. Stabilitet i Afrika er i EU's og dets borgeres interesse.

Vi skal være os vores ansvar over for FN bevidst. Vi skal gøre os klart, at det at forhindre voldsanvendelse, som er målet for denne operation, netop på særlig vis er i overensstemmelse med EU's sikkerhedsstrategi. Vi bør heller ikke glemme, at et stort antal valgobservatører fra Europa-Parlamentet og fra andre parlamenter allerede arbejder under vores ven Philippe Morillons ledelse i Congo for at sikre valget.

Hvad er vores betingelser for en EU-intervention i Congo? For det første kræver vi en klar tidsmæssig begrænsning. Det kan ikke være en sådan interventions opgave at stabilisere Congo generelt - det er en langsigtet opgave og en opgave for FN. Til det formål står der også 17.000 FN-soldater i Congo. Vi må koncentrere os om at yde et bidrag til at stabilisere valget den 18. juni.

For det andet skal der være en klar overtagelsesordning, hvoraf det fremgår, hvordan FN på den ene side og Congos hær på den anden side kan overtage denne opgave efter interventionen. Der skal være en geografisk begrænsning, og det skal være klart, at f.eks. Katanga eller de østlige provinser i Congo fortsat skal være FN's opgave og ikke EU's.

Desuden må det være klart, at denne indsats helt klart er europæisk. Det må ikke være sådan, at det kun er en eller to nationer, der er med, der skal virkelig være flere europæiske nationer, som engagerer sig i denne sag. Vi skal have en formel opfordring fra den midlertidige regering. Der lader til at være tvivl om, hvad Congos regering formelt har sagt.

Vi skal imidlertid især også have et overbevisende koncept, et koncept, som er egnet til at overbevise eventuelle uromagere om, at det er bedre at acceptere resultatet af valget, og på den anden side opmuntre Congos borgere til at benytte deres stemmeret. Under disse betingelser kan EU og vi i Europa-Parlamentet stemme for en sådan indsats. Nu drejer det sig om at afklare de sidste spørgsmål så hurtigt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Ana Maria Gomes, for PSE-Gruppen. - (PT) Situationen i Den Demokratiske Republik Congo stiller alle os - og hermed mener jeg de, der i EU tager det "ansvar for at beskytte", der blev knæsat på det sidste topmøde på højt niveau i FN i september 2005, alvorligt - over for meget store udfordringer.

Den konflikt, der har hærget Den Demokratiske Republik Congo og hele området omkring de store søer, er den blodigste siden Anden Verdenskrig. Den har allerede kostet fire millioner døde, heraf langt de fleste civile. En reel og holdbar stabilitet i landet er en afgørende betingelse for freden i staterne omkring de store søer og i Centralafrika i almindelighed, og det er i denne forbindelse, at FN, som har den største fredsbevarende mission i dens historie i Congo, har anmodet EU om at bidrage til en fredelig afvikling af valget den 18. juni, der bliver overvåget af en mission under ledelse af vores kollega Philipe Morillon, en mission, som vi alle her i Parlamentet støtter.

Efter de europæiske socialdemokraters opfattelse er valget et afgørende øjeblik for Congo. Enten bliver de overgangsinstitutioner, der opstod inden for borgerkrigens rammer, erstattet med demokratisk valgte institutioner, eller også vil Congo sandsynligvis fortsætte på de blodtørstige miliciers nåde.

Men valget og FN's udfordring er også et sandhedens øjeblik for EU. Er den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik reelt troværdig? Kan man reelt regne med medlemsstaterne, når den europæiske sikkerhedsstrategi skal gennemføres?

Jeg vil gerne understrege tre punkter i den fælles beslutning, vi har forelagt. Denne intervention bør ses som et element i en midlertidig løsning på landets interne problem med ustabilitet, der først bliver løst, når den congolesiske hær bliver en stabilitetsfaktor. Det blev klart i forbindelse med den congolesiske hærs nylige operationer i Catanga, at befolkningen stadig har grund til at betvivle centralmagtens evne til at beskytte den mod militserne. Det internationale samfund bør bestræbe sig mere på at styrke de integrerede brigader, som allerede findes, og fremskynde oprettelsen af andre. Uden hurtige forbedringer inden for sikkerhedssektoren kan EU og FN desværre bliver opfordret til at intervenere i Congo endnu flere gange i fremtiden.

For det andet er denne missions politiske legitimitet en afgørende faktor for dens succes. Det er derfor vigtigt, at det bliver en virkelig europæisk mission - i denne forbindelse glæder vi os over den betydelige deltagelse af flere medlemsstater under ledelse af Tyskland, herunder mit eget land, Portugal - og at missionen bliver bakket op af FN's Sikkerhedsråd. Det er desuden afgørende, at alle aktørerne, såvel de interne som de eksterne, er klar over, at den nuværende congolesiske regering ser velvilligt på missionen, og endelige er det vigtigt, at EU reelt er indstillet på at støtte valgprocessen med de dertilhørende risici.

Hovedformålet med de europæiske styrkers tilstedeværelse er at komme med et synligt og troværdigt bidrag til en stabilisering af den congolesiske valgproces. Det er det, som det congolesiske folk og Afrika forventer af os.

 
  
MPphoto
 
 

  Philippe Morillon, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. Winkler, det, der for tiden sker i Den Demokratiske Republik Congo med støtte fra det internationale samfund og navnlig EU, er af afgørende betydning for dette vidtstrakte lands fremtid, som i årevis er blevet revet i stykker af borgerkrige og udenlandske krige.

Det congolesiske folk er i dag forenet i det dybe ønske om fred og stabilitet og i forhåbningen om et demokrati, der muliggør dette. De viste det ved i stort tal at lade sig opføre på valglisterne i juli 2005, og de viste det i december under folkeafstemningen om et udkast til forfatning, der skal gøre en ende på den nuværende overgangsperiode.

Som leder af observationsmissionen for denne folkeafstemning overværede jeg de ceremonier, der markerede bekendtgørelsen af forfatningen den 18. februar i Kinshasa, og jeg kunne se deltagernes og hele nationens dybe sindsbevægelse. Der blev født et håb om, at det endelig vil lykkes Congo efter næste fase til sommer, hvor der skal vælges en præsident og et parlament, at komme ud af det kaos og den fattigdom, som det stadig er nedsunket i. Det er det congolesiske folks interesser, hele det afrikanske kontinents interesser og derfor Europas interesser, der står på spil.

Vi risikerer imidlertid, at de, der hidtil har nydt godt af dette kaos og denne fattigdom, ikke frivilligt accepterer at blive berøvet deres magt ved stemmeboksene, og at de kan blive fristet til at anvende terror til at forhindre et lovligt valg og bruge magt for at protestere mod valgresultaterne. Sikkerhedssituationen overvåges af FN-styrker, som navnlig er udstationeret i de østlige provinser, hvor organiserede bander stadig opererer. Under disse omstændigheder og for at øge sikkerheden ved de kommende valg har FN, som De nævnte, anmodet om hjælp fra EU.

Det er op til Rådet at afgøre, hvilken form denne hjælp skal have. Jeg hører til dem, der mener, at denne forpligtelse kan blive et meget stærkt politisk signal til enhver potentiel uromager, og at det vil have den forventede afskrækkende virkning, og derfor vil jeg støtte denne operation.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Beer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, de sidste ugers debat har åbenbaret hele dilemmaet med manglen på politiske koncepter. Jeg tror, det er forkert, hvis vi bare går let hen over det og kun finder de pæne ord frem.

Siden brevet fra FN-undergeneralsekretær Guéhenno af 27. december, altså ved årsskiftet, som kom meget overraskende selv for FN's Sikkerhedsråd, er der gået 12 uger, og stadig er der flere spørgsmål end svar, stadig er der et stort gab mellem ambition og virkelighed. Vi er ikke overbevist. Vi støtter ikke det fælles forslag, og det vil jeg gerne begrunde.

Naturligvis går De Grønne ind for at støtte demokratiseringen i Congo. Men hvordan kunne det gå til, at spørgsmålet om europæisk engagement er blevet reduceret til spørgsmålet om en militær indsats i Kinshasa og antallet af soldater? Hvorfor diskuterer vi udsendelse af soldater, men ikke et stort antal EU-valgobservatører? Hvorfor undersøger man ikke hele spændvidden i handlemulighederne under FUSP og ESFP? Hvorfor fremføres der hver dag nye begrundelser som f.eks. den europæiske interesse i at begrænse flygtningestrømmen? Jeg vil gerne spørge Dem, hvad alt det har at gøre med at skabe mulighed for demokratiske valg i Congo.

Denne snakkesalige diskussion i de seneste uger rejser det spørgsmål, om den planlagte Kinshasa-indsats virkelig handler om demokratisering, eller om ikke det handler om, at EU vil bevare ansigt. Bevare ansigt, fordi den dynamik, der er sat i gang med forespørgslen, har fået sit eget liv. Måneder efter forespørgslen samt resultatløse undersøgelsesmissioner i Congo og New York er der hverken udsigt til et politisk koncept eller en klar opgave.

Et håndkys fra Chirac, kære kolleger, kan ikke skjule de ubesvarede spørgsmål, nemlig hvordan 1.500 soldater i Kinshasa skal sikre et frit valg i hele Congo, hvordan vi kan afkræfte beskyldningen om at tage parti for Kabila, hvordan EU efter en sådan indsats kan engagere sig i hele Congo, og med hensyn til evakueringen - det er nu det springende punkt - hvem det egentlig er, der skal evakueres, og om vi har brug for en kampindsats med FN-mandat for at støtte demokratiet i Congo.

Og helt principielt, kære kolleger, hvis vi taler så lidenskabeligt om europæisk ansvar i Afrika, hvordan hænger dagens debat så sammen med den samtidige passivitet over for det fortsatte folkemord i Darfur?

 
  
MPphoto
 
 

  Tobias Pflüger, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, EU planlægger i strid med enhver fornuft en militær indsats i Congo. Officielt handler det om at sikre valget, men det går temmelig skidt med at forberede valget. Der har kun meldt sig 60 kandidater til 500 pladser i parlamentet, og anmeldelsesfristen udløber i morgen aften. EU vil sende 1.500 soldater til det tredjestørste afrikanske land, et land med et autoritært regime, og en tysk socialdemokratisk politiker har givet det følgende kommentar med på vejen: Det svarer til, at der landede 750 soldater i Lissabon og sagde, at de ville stabilisere hele Vesteuropa.

Militært giver denne indsats ingen mening. Hvorfor vil man så alligevel sende disse tropper af sted? Den tyske forsvarsminister Franz Joseph Jung siger det lige ud. Han siger, at det drejer sig om at afværge flygtninge, og han siger, at stabilitet i den råstofrige region også er til gavn for tysk industri. CDU-medlemmer i Tyskland tilføjer, at der findes strategiske råstoffer som wolfram og mangan. Og nu har den tyske regering besluttet, at man først vil holde afstemning om denne militærindsats i begyndelsen af maj. Soldater siger stadig tydeligere, at de ikke ønsker denne indsats. Det er forholdsvis klart, at en gang Congo betyder altid Congo - det vil ikke være begrænset til fire måneder.

Forslaget har ingen geografisk begrænsning, og den tidsmæssige begrænsning er meget vagt formuleret. Derfor beder vi alle medlemmer, som er skeptiske, om at stemme imod dette forslag. Jeg vil gerne sige helt klart, at dette faktisk handler om adgang til råstoffer og afværgelse af flygtninge med militære midler. Det siger vi helt klart nej til som venstrefløjsgruppe, dette forslag vil vi ikke stemme for!

 
  
MPphoto
 
 

  Helmut Kuhne (PSE). - (DE) Hr. formand, uden for den faglige debat om denne indsats er der aspekter, som man også bør diskutere her. Det handler til dels om jonglering med uklare fordomme. I stedet om at tale om det mørke Afrika, hvor mennesker nærmest naturnødvendigt slår hinanden ihjel hele tiden, sætter f.eks. CSU-politikere i Tyskland spørgsmålstegn ved, om ikke hellere det tyske militær skulle bevogte verdensmesterskabsstadioner end rejse til Congo.

Jeg synes, man skal sige helt klart, at det er et perspektiv for havenisser, og det skal også gøres klart. Jeg indrømmer, fru Beer, at der er en række ubesvarede spørgsmål, som virkelig er alvorlige, og som skal løses. Jeg har også tillid til, at de bliver løst, bl.a. af vores kolleger i den tyske forbundsdag.

Der er imidlertid et aspekt, som endnu ikke har været fremme, men som bør interessere os alle på europæisk niveau. I de sidste uger er der efter min mening blevet åbenbaret alvorlige mangler i den europæiske beslutningsmekanisme, som skal løses. Det går ikke, at nogle siger, at de vil have indsatskoncepter, før de stiller tropper til rådighed, og at andre siger, at vi først vil fremlægge koncepter, når vi er sikre på, at vi ikke skal af sted alene. Det går ikke. På den måde blokerer man sig selv. Uden at forlange urealistiske traktatsændringer må vi nå frem til det resultat, at der meget hurtigt må ske en revidering af beslutningsprocedurerne på rådsniveau, så vi i situationer, hvor der skal træffes beslutninger med kort varsel, sådan som det er tilfældet i denne sag, faktisk kan træffe disse beslutninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Hélène Aubert (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, det er udmærket, at EU er fuldt ud støtter valgprocessen i Den Demokratiske Republik Congo, og vi håber, at det vil være mere årvågen med hensyn til de krænkelser af menneskerettighederne, der desværre i et stykke tid er blevet værre.

Den måde, EU's militære operation er ved at tage form i Den Demokratiske Republik Congo i dag, er imidlertid mærkelig og mildest talt underlig. Der er blevet nævnt tal på nogle få hundrede soldater, hvorimod MONUC allerede har 16.000. De siger, at disse soldater ikke bliver direkte involveret, men blot skal være til rådighed, hvis det bliver nødvendigt. Hvor kan det mon være? Hvad ville denne militærstyrkes opgave være, og hvilket mandat har den, hvis der opstår vold under eller efter valget, særlig i Kinshasa? Kan man ikke drage en lære af fortiden, da FN-styrker befandt sig i umulige situationer og efterfølgende fra alle sider blev anklaget, fordi de hverken havde et klart mandat eller tilstrækkelige ressourcer?

Der er derfor to muligheder. Enten opfylder EU til fulde FN's anmodning ved at fastsætte betingelser og investere betydelige ressourcer til at støtte MONUC, eller den øremærker disse ressourcer til at opnå en vellykket valgproces, til at inddrage det civile samfund fuldt ud, til respekt for menneskerettigheder og endvidere til kontrol af og gennemsigtighed i udnyttelsen af de meget værdifulde og eftertragtede naturressourcer i Den Demokratiske Republik Congo.

Det er klart, at vi på vores side langt foretrækker den anden mulighed frem for at støtte en militæroperation, som på nuværende tidspunkt er meget begrænset, har uklare mål, og som vi ikke ved så meget om i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand, i dette beslutningsforslag som afslutning på forhandlingen er det rigtigt, at vi lægger vægt på en integreret strategi for missionen i Den Demokratiske Republik Congo, en klar tidsfrist for indsættelse af tropper sammen med en strategi for tilbagetrækningen, samt at vi lægger vægt på behovet for beskyttelse af tropperne selv. Men jeg vil gerne anfægte antagelsen i betragtning A om, at sikkerheden i det europæiske naboområde, navnlig på Balkan, bør komme i første række. Naturligvis er vores naboområde vigtigt, men når nu landene på Balkan bevæger sig i retning af tiltrædelse og stabilisering, bør vi tale om færre EU-tropper, ikke om at fastholde dem på det eksisterende niveau.

Gang på gang vedtager Parlamentet beslutninger om en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med Europa i førerrollen i globale anliggender. Vi siger, at terrorismen på vores gader opstår i skrøbelige stater verden over, hvorfor skal vi så forsøge at begrænse vores ambitioner til det europæiske naboområde? Vi vedtager beslutninger om at bekæmpe fattigdom i verden, men er vi indstillet på at anvende dem i verdens niende fattigste land med en af de højeste rater for spædbørnsdødelighed? Som den internationale krisegruppe siger "alt lige fra valg til humanitær bistand til økonomisk aktivitet afhænger af, at man får etableret sikre omgivelser."

Et årti med krig i DR Congo har kostet fire millioner livet, og der dør fortsat tusind mennesker om dagen af krigsrelaterede årsager. Vi modtager dagligt rapporter om massakrer, drab på civile, udbredte voldtægter og seksuel vold.

Dette valg er et håbets øjeblik. Europa yder den største støtte nogensinde til valgprocessen. Anmodningen om, at de skal overvåges af sikkerhedsstyrker, kommer fra alle fraktioner i den nationale overgangsregering. Det er en anmodning, som vi bør efterkomme.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg er stor tilhænger af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i stadig udvikling i EU. Nu hvor EU er større end USA, rigere end USA og yder mere bistand til den tredje verden end USA, er det kun ret og rimeligt, at vi også har en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitisk dimension.

I den henseende sætter ingen naturligvis spørgsmålstegn ved værdien af FN's anmodning om en mission i Den Demokratiske Republik Congo. Problemet er, at missionen diskuteres bag lukkede døre, og vi har behov for en vis demokratisk undersøgelse. Når vi i stigende omfang sender missioner til Aceh - hvilket jeg i høj glæder mig over som tidligere chefobservatør ved det indonesiske valg - og til Den Demokratiske Republik Congo, har vi brug for denne demokratiske kontrol.

Problemet er, at medmindre vi har en vis grad af demokratisk kontrol, er der i en situation efter valget i DRC, hvor situationen forværres, fare for, at missionens arbejdsområder bliver større, og at den suges ned i hængedyndet.

Vi sender en valgobservatørmission, men vi sender også denne mission. Kan vi være sikre på, at der foregår en tæt koordinering mellem disse to?

 
  
MPphoto
 
 

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg kan ikke besvare alle spørgsmålene, for som jeg allerede sagde, er man nu ved at udarbejde de præcise politiske, politisk-militære og militære parametre, som skal danne grundlag for Rådets endelige beslutning, og jeg er glad for, at hr. Kuhne også talte om, at det er nødvendigt at udarbejde de relevante beslutningsgrundlag.

Hr. von Wogau spurgte, hvad regeringen egentlig havde sagt. Jeg sagde i min indledende erklæring, at der ligger helt klare udtalelser fra præsidenten og de to vicepræsidenter, og jeg vil citere et enkelt afsnit fra forsvarsrådets pressemeddelelse i mandags:

20. marts under ledelse af statschef, Hans Excellence Joseph Kabila.

Statschefen er formand for dette udvalg.

(FR) "Det Øverste Forsvarsråd diskuterede bl.a., om der skal oprettes et europæisk militærkontingent på FN's anmodning."

Rådet er nået til denne konklusion:

(FR) Det Øverste Forsvarsråd, som ønsker at styrke sikkerheden under valgprocessen, anbefalede på baggrund af en rapport, der blev forelagt af udenrigsministrene, at støtte initiativet til oprettelse af de europæiske specialstyrker."

Altså en klar udtalelse, og der er ikke grund til at drage den i tvivl. Også det der her er blevet sagt om tvivlen om det fornuftige i missionen, blev nævnt i denne meddelelse.

(FR) "Det skal understreges, at dette kontingent hovedsagelig skal have en afskrækkende funktion."

Det glæder mig meget, at hr. Morillon udtrykkeligt nævnte det.

Jeg kan kun gentage, hvad jeg allerede har sagt. Jeg tror, at EU har et ansvar for at bidrage til den demokratiske proces i Congo. Vi skal være klar over, at af den brede vifte, som står til vores rådighed, bør man ud over andre indsatsmuligheder også overveje indsatsen af militære missioner, som vi har på området for hjælp til demokratisk udvikling, såsom udviklingssamarbejde og hjælp til at opbygge en retsstat og demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne.

Det er et ansvar, som EU har. Rådet varetager dette ansvar.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget tre beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.00.

 
  

(1)Se protokollen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik