Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2005/2224(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0042/2006

Indgivne tekster :

A6-0042/2006

Forhandlinger :

PV 22/03/2006 - 17
CRE 22/03/2006 - 17

Afstemninger :

PV 23/03/2006 - 11.13
CRE 23/03/2006 - 11.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0114

Forhandlinger
Onsdag den 22. marts 2006 - Bruxelles EUT-udgave

17. Politiske partier på europæisk plan (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jo Leinen for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om politiske partier på europæisk plan (2005/2224(INI)) (A6-0042/2006).

 
  
MPphoto
 
 

  Jo Leinen (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand, fru næstformand, kære kolleger, forordningen om finansiering af de europæiske partier, som vi vedtog i 2004, var helt igennem en succes. Det er lykkedes at adskille Parlamentet og Parlamentets grupper på den ene side fra de politiske partier på den anden side. Det er et mangeårigt krav fra Revisionsretten, som vi er efterkommet med denne forordning.

I mellemtiden har 10 partifamilier ladet sig registrere, og de får støtte gennem budgetposten. Det viser, hvor mangfoldig og livlig den politiske kultur er på europæisk niveau. 10 partifamilier, det er en pæn succes. Før var der kun fire. Antallet er altså mere end fordoblet.

Erfaringerne med finansiering af de politiske partier er gode. Alligevel er der nogle ønsker, som vi har taget med i den nye betænkning, ønsker om planlægningssikkerhed og ønsker om fleksibilitet i de politiske partiers arbejde på europæisk plan. Der er et ønske om, at Budgetudvalget og Præsidiet ved begyndelsen af hver valgperiode skaber planlægningssikkerhed for hele valgperioden. Det betyder ganske vist ikke, at det årlige budget, som vi vedtager, kan undværes, men jeg tror, det ville være en god idé at sikre, at denne budgetpost bliver bevaret og også kan udvikles i lyset af udvidelserne eller væksten i antallet af politiske partier.

Partierne har jo deres egne indtægter i form af gaver og medlemsbidrag. Det kan naturligvis ikke være i overensstemmelse med EU's finansforordning, at de mister disse egne indtægter, hvis de ikke bruger dem det samme år. Derfor er jeg taknemmelig for, at vi allerede i Strasbourg opfyldte et krav, som dukker op i betænkningen, nemlig at partierne kan danne hensættelser af op til 25 % af deres egne indtægter. Det er jo deres egne penge, og EU's finansforordning bør ikke lægge uforholdsmæssigt store begrænsninger på partierne.

Der er imidlertid også et ønske om, at op til 25 % af tilskuddene også skal kunne overføres til et nyt regnskabsår i op til tre måneder. Politik er en ustadig gesjæft, og uforudsigelige begivenheder må egentlig betyde, at et vist beløb også skal kunne bruges i det næste kvartal, så ikke partierne også bliver grebet af decemberfeberen og i praksis skal have brugt det hele i december.

Der er også andre forslag i betænkningen. Nu vil jeg imidlertid tale om anden etape, som vi indleder med denne betænkning. Vi har brug for en ægte europæisk statut for europæiske partier. Det går ikke an, at de europæiske partier skal lade sig registrere og kontrollere efter en enkelt medlemsstats lovgivning. Alle partierne ønsker samme rettigheder og samme pligter i alle medlemsstater, og det kan kun lade sig gøre med en statut. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender vil gerne udarbejde et forslag. Fru næstformand, det ville glæde os, hvis Kommissionen så, når vi stiller et forslag, ville tage det op og bruge sin initiativret til at stille et nyt lovgivningsmæssigt forslag.

Den anden idé, vi bør drøfte, er den vigtige politiske kommunikation på tværs af grænserne. I mange lande findes der politiske fonde til dette formål. Vi mener også, at der bør etableres politiske fond på europæisk plan. Også her beder vi Kommissionen komme med et forslag, enten et forslag til lovgivning eller et budgetforslag.

Vi bør overveje, om ikke der ved kommende valg til Europa-Parlamentet skal være europæiske lister, så borgerne i praksis har to stemmer, nemlig en til den nationale eller regionale liste og en til en fælles europæisk partiliste, for kun med en sådan liste er det muligt at føre fælles valgkamp. Ved valget til Europa-Parlamentet har vi 25 forskellige valgkampe, og med europæiske lister ville der opstå en syntese.

Til slut vil jeg nævne partiernes ungdomsafdelinger. Ungdommen er fremtiden. Vi skal være særligt opmærksomme på at støtte de politiske ungdomsorganisationer, for de er partiernes fremtid, og partierne er en del af demokratiet. Betænkningen bringer os et stort skridt videre. Jeg takker partiernes generalsekretærer, men også Parlamentets forvaltning for den effektive administration af midlerne og generalsekretærerne for deres gode forslag, som har ført til denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke hr. Leinen for denne vigtige betænkning, som giver gode muligheder for at kigge tilbage på det, vi har opnået på området europæiske politiske partier, og hvad vi kan gøre fremover.

Det er kun tre år siden, i 2003, at forordningen om politiske partier på europæisk plan blev vedtaget her i Parlamentet og i Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Dermed omsatte institutionerne målsætningen i Amsterdam-traktaten og det nye retsgrundlag i Nice-traktaten i praksis. Som det anerkendes i traktaten om Det Europæiske Fællesskab, udgør politiske partier på europæisk plan en vigtig faktor for integrationen i Unionen. De bidrager til at skabe en europæisk bevidsthed, til at udtrykke borgernes politiske vilje og til at fremme den politiske debat på europæisk plan. Det er et faktum, at siden forordningen trådte i kraft, er der oprettet 10 europæiske politiske partier på europæisk plan.

Vi kunne tage dette som udtryk for, at der gradvis er ved at blive opbygget et europæisk offentligt rum, hvor borgerne i stigende grad kan udtrykke deres synspunkter over for institutionerne. Det har jeg stor sympati for, eftersom det også er en af tankerne i hvidbogen om kommunikation. Vi har brug for en europæisk politisk kultur, og vi har brug for hjælp til at fremme den. Men der er lang vej endnu, før det europæiske projekt og de europæiske institutioner kobles sammen med borgerne. Igen er dette et af de centrale spørgsmål, som Kommissionen tager op i hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik.

Jeg er overbevist om, at ikke blot regeringer og parlamenter, men også politiske partier og offentlige instanser er nødt til at placere Europa-spørgsmålet forrest i den offentlige bevidsthed. Vi bør også tænke over den lave deltagelse ved valg til Europa-Parlamentet og i fællesskab undersøge, hvordan vi kan øge valgdeltagelsen, som Kommissionen allerede har foreslået i Plan D. Det er ikke altid let præcis at se, hvordan vi kan spille den rolle, men jeg tror, at institutionerne vil have en fælles interesse i at sikre, at der også bliver tale om en høj valgdeltagelse samt en omfattende deltagelse i diskussionen i forbindelse med disse valg.

I hr. Leinens betænkning understreger han, at de politiske partier skal arbejde for at få borgerne inddraget, ikke kun gennem valg til Europa-Parlamentet, men i alle andre aspekter af det europæiske politiske liv. Vi deler dette synspunkt fuldt ud.

I punkt 12 i betænkningen tages en række vigtige spørgsmål op. De drejer sig om Europafondens rolle. Som hr. Leinen nævnte, drejer dette sig om den rolle, som europæiske partier kan spille ved europæiske folkeafstemninger og styrkelsen af ungdomsorganisationerne. Kommissionen vil glæde sig over en bred og tilbundsgående diskussion af disse spørgsmål. De er alle et led i vores gradvise bevægelse i retning af et virkeligt europæisk politisk område. Igen har vi meget stor sympati for disse forslag.

Politiske partier er en væsentlig del af Unionens demokratiske struktur, og derfor er det på sin plads, at de modtager en vis støtte fra Fællesskabets budget.

Vi har noteret os forslagene i betænkningen om at skabe større fleksibilitet i den offentlige finansieringssystem. Mange af de tanker, der skitseres i betænkningen, kan konkretiseres ved at tilpasse de interne bestemmelser, som Parlamentet har bidraget med.

Hvad angår de øvrige forslag, som vil indebære ændringer af forordningen om europæiske politiske partier eller af finansforordningen, er vi nødt til at se dem i en bredere sammenhæng. De bemærker nok den forsigtige sprogbrug, jeg anvender på dette punkt. Som De ved, er vi i øjeblikket i færd med at revidere finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne for denne. Vi bør vurdere situationen i lyset af denne proces, eftersom man igen er nødt til afbalancere behovet for at kigge på andre finansieringskilder, eller f.eks. på ngo'erne, med henblik på at finde de bedste værktøjer til at forbedre den nuværende situation.

Endelig bemærker vi med interesse den idé, der fremhæves i artikel 4 i betænkningen, nemlig at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender skal behandle spørgsmålet om en europæisk vedtægt for europæiske politiske partier, som kan være mere vidtgående end den eksisterende forordning. Blandt de tanker, som udvalget bør behandle, er muligheden for en bedre definition af de europæiske partiers rettigheder og forpligtelser.

Kommissionen vil helt sikkert følge interesseret og opmærksomt med i det arbejde, som Parlamentets udvalg vil udføre på dette område. Jeg vil gerne her have lov til at udtrykke mit personlige engagement i disse vigtige overvejelser. Jeg gentager, at dette fuldt ud er i overensstemmelse med vores tanker i hvidbogen. Det drejer sig om at skabe et offentligt, europæisk politisk rum, hvor vi kan diskutere, og hvor de politiske partier kommer til at spille en meget vigtig rolle.

 
  
MPphoto
 
 

  Klaus-Heiner Lehne (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg repræsenterer hr. López-Istúriz White, som er ordfører for Retsudvalgets udtalelse, og vil komme med et par bemærkninger herom på hans respektive min gruppes vegne.

Jeg er enig med hovedordføreren hr. Leinen i, at den hidtidige statut principielt må betragtes som en stor succes, og at det er helt rigtigt, at vi har gennemført en konkret adskillelse af finansieringen af partierne og finansieringen af grupperne. Vi skyldte også borgerne at lave en ændring på dette punkt.

Politiske partier deltager i folkets meningsdannelse - i Europa må man sige folkenes. Derfor er det også nødvendigt, at de europæiske institutioner skaber forudsætningerne og betingelserne for, at disse europæiske partier kan arbejde fornuftigt. I denne forbindelse synes jeg især, at følgende fire punkter er vigtige.

For det første skal der skabes en finansiel ramme, som gør det muligt med en langsigtet finansiering, som er varig og bæredygtig. De tilskud, der i dag betales til partierne på europæisk plan, gør det imidlertid ikke i tilstrækkelig grad muligt at foretage en virkelig langsigtet bæredygtig planlægning af aktiviteter. Planlægningen er i dag bundet til kalenderårene i valgperioden. Desuden kan der ske ændringer i partifinansieringen, fordi der skabes nye partier, og der så skal justeres i forhold til finansieringsvolumen. Jeg siger bare, at den eksisterende lovgivning ikke i tilstrækkelig grad sikrer planlægningssikkerhed, og at det derfor ville være hensigtsmæssigt med nogle ændringer.

For det andet må vi tillade, at partierne på europæisk plan kan danne finansielle reserver, som ikke går tabt fra det ene år til det andet. Hr. Leinen nævnte også dette spørgsmål, som også spillede en rolle i Retsudvalget. Udtrykket decemberfeber er meget rammende her. Vi ønsker en bæredygtig langsigtet planlægning af partifinanserne og ikke en situation, hvor pengene kort før jul nærmest bliver smidt ud af vinduet, fordi de bare skal bruges og ellers muligvis ville gå tabt.

I denne forbindelse er det også værd at overveje at ændre grænsen på 20 % for overførsel af penge fra en budgetpost til en anden og håndtere dette mere fleksibelt. Partierne på europæisk plan skal have mulighed for at kunne reagere på ændrede krav, som f.eks. kan opstå som følge af en politisk krise, og kunne foretage omrokeringer af midler, også i større målestok end det er tilladt og forudset i den hidtidige statut.

For det fjerde tror jeg på denne baggrund, at statutten for partierne på europæisk plan bør ændres, så partierne på europæisk plan til gavn for alle borgere kan blive mere handledygtige og bedre udfylde deres rolle som motor for den politiske meningsdannelse. Jeg vil imidlertid ikke bestride, at partierne også selv kunne gøre noget mere for at kunne nå dette mål om at bringe Europa tættere på borgerne og involvere borgerne i det, der sker i Europa.

Personligt mener jeg ikke, at en europæisk liste parallelt til de nationale lister ville kunne løse dette problem. Lister er noget temmelig abstrakt noget, som henføres til bestemte partier, og borgerne kan ikke identificere sig med det. Vi har tværtimod brug for at gøre den europæiske valgprocedure langt mere personlig, og her findes der en helt enkel mulighed. Hvis i det mindste de to store folkepartier i Europa kunne beslutte sig for at optræde med hver sin spidskandidat til valget til Europa-Parlamentet med det mål efterfølgende at vælge denne mand eller kvinde til kommissionsformand, så ville vi på relativ kort tid få en stærk personliggørelse og også en langt større identifikation med personer og med et politisk, programmatisk udsagn, som sandsynligvis ville kunne øge valgdeltagelsen betydeligt, alene med denne måde at gøre det på.

Jeg håber, at de politiske partier vil have modet til at gøre dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Dehaene, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, også jeg glæder mig over denne betænkning, som gør det muligt at gøre et vigtigt fremskridt i retning af en sammenslutning af de europæiske partier.

Hvis vi ønsker at udvikle et virkeligt europæisk parlamentarisk demokrati, synes jeg nemlig, at de europæiske politiske partier udgør en vigtig del deraf. Beslutningen for nogle år siden om at finansiere partierne uafhængigt af grupperne, forekommer mig at være et meget vigtigt skridt i den retning. Det vil ikke nødvendigvis falde i god jord hos befolkningen, for den synes ikke, det er nødvendigt.

Jeg er imidlertid af den opfattelse, at vi er forpligtede til at fremstille de politiske partier som et vigtigt bindeled mellem borgerne og beslutningsprocessen i et godt parlamentarisk demokrati, men det har sin pris. Med andre ord, vi skal også udadtil turde sige, at demokrati har sin pris, at dette ikke er unormalt, og at finansieringen hellere skal ske gennemsigtigt, med offentlige midler, end gennem alle mulige skumle kanaler.

Et vigtigt skridt på dette område blev som sagt taget for nogle år siden. Jeg tror, at tiden nu er inde til at foretage en række forbedringer. Det strukturelt vigtigste er uden tvivl, at de politiske partier kan planlægge over flere år i stedet for hele tiden at arbejde med et budget for et år og ikke have sikkerhed for, hvad der vil ske næste år.

Der er også to vigtige tekniske ændringsforslag, som har at gøre med fleksibilitet, hvad angår forvaltningen af budgettet.

Jeg vil i en vis forstand misbruge denne lejlighed til at gøre opmærksom på, at det ikke kun er politiske partier, der støder på problematikken i forbindelse med overførslen af eventuelle reserver eller bonusser, som er sparet sammen i et bestemt år, til det efterfølgende år. Det drejer sig åbenbart om en regel, som har sneget sig ind et eller andet sted i de regler, som Kommissionen generelt pålægger. Jeg støder på samme problem som formand for bestyrelsen for Europakollegiet i Brugge, som også skal anvende pengene i et bestemt år. Ellers opstår der et problem, og resultatet er dårlig ledelse. På det punkt bør der være større fleksibilitet, ligesom vi nu foreslår for de politiske partier. Jeg vil gøre kommissæren opmærksom på, at dette problem ikke er begrænset til de politiske partier. Det drejer sig åbenbart om en generel regel, som Kommissionen anvender, selv om den faktisk er en hindring for god forvaltning, og som er udtænkt af bogholdere, som jeg ikke rigtig forstår.

Til sidst vil jeg understrege, at vi nu sammen med Udvalget om Konstitutionelle Anliggender kan gøre en vigtig indsats for at få en ordentlig statut for de politiske partier. Denne vil omfatte - selv om det vil være ufordelagtigt for Belgiens statskasse - en skatte- og afgiftsmæssig statut, som er i bedre overensstemmelse med statutten for de europæiske institutioner, således at det bliver helt tydeligt, at de politiske partier hører ind under dette specifikke forvaltningsniveau, og at de er en integrerende del af Europas institutionelle rammer.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, tak, fordi De giver mig ordet i noget, der på dette tidspunkt af aftenen mere ligner et åbent møde i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, hvor nogle andre medlemmer er meget velkomne til at slutte sig til os.

Min gruppe støtter betænkningen, som vores ordfører, formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, har udarbejdet. Som vi har hørt, drejer den sig om justeringer af det system, som vi vedtog for nu over et år siden. Disse justeringer er nødvendige på grund af de børnesygdomme, vi har opdaget ved at bruge systemet. De er fornuftige og pragmatiske, og jeg vil opfordre Kommissionen - for de dele af betænkningen, der er rettet mod Kommissionen, f.eks. vedrørende finansforordningen - til at tage dem op. Politiske partier er ikke ngo'er, de udfylder en anden rolle, og de er af vital betydning for vores demokratiske systems funktion.

Det, vi har etableret, og det, vi håber at forbedre, er et system, hvor vi har - og hvor befolkningen kan se, at vi har - et tydeligt, gennemsigtigt og retfærdigt system til finansiering af de politiske partiers arbejde på europæisk plan. Det er ikke altid er tilfældet på nationalt plan, hvilket de seneste begivenheder har vist. Vi bør være stolte over at kunne indføre en sund struktur på europæisk plan til finansiering af de europæiske politiske partiers arbejde. Det er vigtigt, at vi gør dette, for de politiske partier tilbyder vælgerne et valg, forskellige visioner, forskellige programmer, forskellige tanker, forskellige forslag. Det er dette valg, der gør den politiske debat levende på europæisk plan.

Det gør en ting mere: Det viser, at de valg, vi står over for på europæisk plan, virkelig er af politisk karakter og ikke valg mellem nationale synspunkter og nationale visioner. Alt for ofte fokuserer pressen på Det Europæiske Råds møder og giver indtryk af en slags gladiatorkamp mellem nationale interesser. Men de egentlige valg, vi står over for, er politiske valg. Ønsker De højere miljøstandarder, men til en højere pris, eller ej? Ønsker De, at vores markeder skal være et fuldstændigt liberalt tagselvbord, eller at de skal være reguleret med beskyttelse af sårbare mennesker? Disse er alle politiske beslutninger, politiske valg, som fremhæves af politiske partier; de gemmes ofte væk i Rådet. Det er afgørende for, at Unionen kan fungere effektivt.

10 partier er allerede i færd med at lade sig registrere. Det viser, at dette system fungerer. Der var nogen, der hævdede, at dette kun ville finansiere de store partier. Tja, nogle vil sige, at 10 partier er et meget bredt spektrum af partier, som finansieres.

Der var nogen, som ikke er her i aften - herunder hr. Hannan fra PPE-DE-Gruppen - som sagde, at dette kun ville finansiere pro-europæiske partier, som om der var en regel om, at vi ville favorisere finansieringen af et bestemt politisk standpunkt. Det er naturligvis ikke tilfældet.

Det, vi har set og opnået, og hvad vi håber at forbedre, er et sundt system, et system, der er nødvendigt, og et, der vil forbedre kvaliteten af den demokratiske debat på europæisk niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Jules Maaten, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, denne betænkning har på dette stadium af den europæiske udvikling - nogle ville sige manglende europæiske udvikling - en betydning, som ikke kan fremhæves nok. Det drejer sig nemlig ikke kun om politiske partier. Jeg synes, det er det gode ved denne betænkning og ved ordførerens holdning.

Han kunne have sagt, at der nu er 10 politiske partier, og at vi skal se på, hvordan de fungerer, og hvordan vi omgås dem. Men han har valgt en meget bredere og mere filosofisk holdning, og jeg tror, at det er den rette vej. Det vedrører nemlig i høj grad det, som kommissæren også stærkt fremhævede, nemlig det europæiske politiske samarbejdsområde. For hvad hører vi ofte under valgkampagner og mellem valgkampagnerne? Hvad skal vi nu med et sådant Europa-Parlament, når der ikke er et europæisk politisk samarbejdsområde? De har ret i, at det ikke findes. Der er ingen europæisk offentlighed. Den eksisterer ikke, og det er ikke engang muligt.

Den kan heller ikke eksistere, når folk gør sig de yderste bestræbelser på at forhindre, at der nogensinde opstår et sådant europæisk politisk samarbejdsområde, som vi har brug for, hvis vi skal have en europæisk, grænseoverskridende politisk debat.

Lad os se på den nuværende situation. Der er 25 kommissærer, som primært er udnævnt på grundlag af nationalitet. Rådet er selvfølgelig sammensat på grundlag af nationaliteterne. Heller ikke Parlamentet vælges ved et europæisk valg, men ved 25 nationale valg, som afholdes omtrent på samme tid, men ikke engang nøjagtigt på samme tid. Naturligvis får man ikke et europæisk politisk samarbejdsområde på den måde.

Og det har vi jo brug for, hvis vi nogensinde skal nå frem til at vælge kommissionsformanden, hvad enten det nu bliver Parlamentet eller, hvad jeg ville foretrække, de europæiske borgere, som vælger vedkommende. Så får vi nemlig en grænseoverskridende, europæisk politisk debat. Eller ved en europæisk folkeafstemning, ikke 25 nationale folkeafstemninger, men en enkelt europæisk folkeafstemning, f.eks. om, hvorvidt vi skal have en ny forfatning eller beholde den gamle.

Jeg går ind for, at valget til Europa-Parlamentet på en eller anden måde får et europæisk element, i hvert fald i nogen udstrækning. Så får vi en europæisk politisk debat, og dertil har vi jo brug for det europæiske politiske samarbejdsområde og ligeledes politiske partier, hvis vi ønsker et repræsentativt demokrati, og det gør vi. Vi ønsker jo, at der føres tilsyn med politikere, og det kan kun ske, hvis vi har stærke politiske partier, faktisk stærkere end de nu er.

Disse skal derfor kunne fungere ordentligt, og det betyder, at også deres specifikke finansielle behov skal imødekommes. Jeg er glad for, at det også sker i denne betænkning, f.eks. ved at der skabes fleksibilitet til at overføre penge fra det ene år til det andet.

Politiske partier fungerer på europæisk plan i en cyklus på fem år, ikke ét år. Det er naturligvis værd at lægge mærke til, at andre ngo'er i øjeblikket er lagt i en meget stram spændetrøje, som sommetider er meget pinefuld, og måske bør vi også se på det. Hvad det angår, har hr. Dehaene absolut ret i, at det ikke ville være tosset også at give andre den fleksibilitet, som vi ønsker, at vores politiske partier skal have.

Endelig er der opfordringen til en ensartet statut. Det går jeg stærkt ind for. Også på det punkt er jeg enig med ordføreren. Vi skal se grundigt på europæiske institutter. Jeg vil foretrække, at de politiske partier får samme status som institutionerne. Jeg synes faktisk, at det tyske system er verdens mest civiliserede, og hvis vi kunne få det på europæisk plan, ville vi være særdeles tilfredse.

Til sidst anbefaler jeg, at De er opmærksom på de ændringsforslag, som hr. Guardans har stillet på min gruppes vegne om kvinders deltagelse i politiske partier.

 
  
MPphoto
 
 

  Gérard Onesta, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, fru næstformand, hr. Leinen, mine damer og herrer, jeg tror, at vi som Parlamentet i høj grad har bidraget til at skabe denne baby, som politiske partier på europæisk plan er. Nu er vi imidlertid nødt til at give den mad for at hjælpe den med at blive stærkere. Leinen-betænkningen er i denne forbindelse meget vigtig, da den fremhæver alle de utilstrækkeligheder, der stadig er i dette afkom, vi skal til at døbe.

Et politisk parti på europæisk plan er først og fremmest et politisk parti. Mine damer og herrer, kan man forestille sig, at et parti kan eksistere uden at deltage i valg? Derfor er hr. Leinens bemærkning så vigtig. Politiske partier på europæisk plan burde kunne deltage som sådanne i valg til Europa-Parlamentet. Den eneste måde, de kan deltage i valg, er, hvis en del af Parlamentet en gang bliver valgt tværnationalt. Først da bliver partierne forstået på en praktisk måde af EU-borgerne. De ville også blive forstået af EU-borgerne, hvis det var muligt for enkeltpersoner at blive medlem. Jeg ved, at nogle partier, men ikke alle, tillader det, og jeg tror, at det ville være en god måde at inddrage borgerne yderligere.

Jeg er lidt mere skeptisk vedrørende forslaget fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om, at statutten skal indeholde bestemmelser om planlægning af partikongresser og opstilling af kandidater. Hvad angår individuelt medlemskab, tror jeg imidlertid, at vi bør arbejde videre med det, og ligeledes med, at disse partier skal være omfattet af fællesskabslovgivning. Det er ret absurd at se, at disse partier sommetider er nonprofitorganisationer, selv om jeg har stor respekt for sådanne organisationer. Efter min mening skal fællesskabslovgivningen støtte disse nye juridiske enheder.

Med hensyn til budgettet er den foreslåede fordeling over tre måneder ved årets slutning også meget vigtig. Jeg tror, at nogle politiske partier allerede har været trængt op i et hjørne i december med ikke-anvendte penge, og det var op til den, som havde den bedste idé at bruge pengene i en fart til at få lavet nogle penne eller T-shirt. Kort sagt ting, som ikke var i det pågældende partis umiddelbare interesse. Derfor er bestemmelser, der gør det muligt at sprede overskuddet over flere måneder, bestemmelser om til god forvaltning, som vi bør støtte.

Det sidste punkt er, at politiske partier på europæisk plan er unge partier, men endnu ikke partier for de unge. Vi er nødt til at gøre en indsats på dette niveau for at finde en passende lovramme og den finansiering, der gør det muligt for europæiske politiske organisationer for unge at deltage i denne storartede debat. Jeg har stillet et par ændringsforslag i den forbindelse. Ikke desto mindre er det som helhed en udmærket betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvia-Yvonne Kaufmann, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru næstformand, som medlem af Europæisk Venstreparti, som blev stiftet i maj 2004, er jeg overbevist om, at politiske partier på europæisk plan i forbindelse med den fremadskridende integration kan yde et vigtigt bidrag til, at vores kontinent vokser yderligere sammen og der især i højere og højere grad kan vokse en europæisk bevidsthed frem på tværs af landegrænserne.

Politiske partier er bestemt ikke de eneste og da slet ikke de allerbedste aktører i vores demokrati, men de er et centralt element. Derfor er det positivt, at det lykkedes at få et afsnit med om det i forfatningen, nemlig i kapitlet om det demokratiske liv i unionen. Til forskel fra de andre partier på europæisk plan er Europæisk Venstreparti et ungt europæisk parti. Derfor er det stadig til en vis grad optaget af sine egne partiudviklingsprocesser. Men hvis bare jeg tænker på de hidsige debatter i den seneste tid f.eks. om servicedirektivet, så har partiet bestemt vist handlekraft og en egen profil i forbindelse med dette centrale spørgsmål.

I betænkningens punkt 12 opfordres alle europæiske politiske partier til at deltage mere målrettet i de offentlige debatter om EU's fremtid. Det vil jeg udtrykkeligt støtte. Den aktuelle reflektionsfase om den europæiske forfatning må netop ikke blive til en tænkepause, dvs. en pause fra tænkningen. Personligt mener jeg, at det er på høje tid at gå nye veje, f.eks. i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet. Parlamentet foreslog allerede for seks år siden ændringer i valgretten, og hvorfor skulle det ikke være muligt, at borgerne ved næste valg til Europa-Parlamentet langt om længe faktisk kunne vælge mellem forskellige europæiske lister fra europæiske partier. Og for at tage hr. Lehnes bemærkning op, så betragter jeg ikke det som "noget abstrakt noget", men som en ny politisk model. Det forhindrer ikke, at dette naturligvis også kan kombineres med en tilsvarende personliggørelse.

Til sidst vil jeg gerne takke ordføreren hr. Leinen for hans betænkning. Betænkningens forslag om de finansielle ordninger er afbalancerede og støttes også af Europæisk Venstreparti. Mere langsigtet planlægningssikkerhed og en mere fleksibel håndtering af de udbetalte midler vil for alle partier forbedre muligheden for fortsat at udvikle deres politiske arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - Hr. formand Jeg har stemt imod og sammen med 22 andre medlemmer af det sidste parlament forgæves forsøgt at føre retssag mod skatteborgertilskud til de europæiske politiske partier. Partierne er stadig kunstige: det er ikke noget, man kan stemme på, det er ikke noget, man kan blive medlem af, det er ikke noget, man kan få indflydelse på, undtagelsen er pudsigt nok EU-demokraterne, EU-kritikernes nye alliance for partier og bevægelser i Europa. Her kan man gå ind på vores hjemmeside, EUDemocrats.org, og så kan man melde sig ind lige fra gaden uden at betale for det og blive informeret og være med til de forskellige arrangementer.

De regler, der gælder for de politiske partier, diskriminerer mindre bevægelser, mindre partier og f.eks. nationale mindretal. De vil aldrig kunne opnå europæisk partistatus og få finansieret aktiviteter, som kan være fuldstændig identiske med de aktiviteter, som de større politiske partier, ofte deres konkurrenter, får finansieret i EU-kassen. Forordningen om de europæiske politiske partier er diskriminerende og dermed sædvanligvis ulovlig, og det kan vi ikke engang få prøvet ved Unionens højeste domstol. Forordningen er vedtaget ved en flertalsafgørelse i Ministerrådet af personer, som alle har en økonomisk interesse i udfaldet af afstemningen. Og beslutningstagerne er selv medlemmer af de politiske partier, som nu tager penge fra vælgere, der stemmer på deres politiske konkurrenter ved beslutninger, hvor konkurrenterne er lukket ude. Forordningen støttes af et flertal i Europa-Parlamentet, hvor flertallet jo også har økonomisk interesse i at diskriminere besværlige mindretal. Ingen af beslutningstagerne ser noget habilitetsproblem, de ser heller ikke, at de forbryder sig mod EU-rettens lighedsprincip og forbud mod diskrimination.

Min gruppe ønsker forordningen afskaffet eller i det mindste ændret, så alle stilles lige, når de udfører f.eks. en grænseoverskridende informationsaktivitet. Hvorfor skal internationale konferencer arrangeret af socialdemokrater og kristendemokrater eller for den sags skyld EU-demokrater finansieres af EU-skatteborgerne, mens 21 nationale mindretal ikke kan få tilskud til at diskutere måske nøjagtig de samme emner på egne tilsvarende konferencer. Det kan ikke forsvares, hr. formand. Det er åbenlys ulovlig diskrimination, og der bør være lighed for Loke såvel som for Thor, som vi siger i Danmark.

 
  
MPphoto
 
 

  James Hugh Allister (NI). - (EN) Hr. formand, i denne beslutning taler man om kløften mellem befolkningen og de europæiske institutioner. De, der tror, at mere Europa med europadækkende politiske partier er svaret, tager efter min mening fejl. Det er institutionerne, ikke befolkningen, der tager fejl. Deres ringeagt er tydelig nok: Det vidner den begrædelige valgdeltagelse ved valg til Europa-Parlamentet om. De fleste MEP'er her i Parlamentet kommer rent faktisk hertil med et pinligt lavt mandat. Jeg ser ikke borgerne i Europa demonstrere i gaderne og kræve ret til at stemme på europæiske politiske partier, men jeg ser dem demonstrativt afvise et stadig mere centraliseret Europa som i Frankrig og Holland sidste år.

Europæiske politiske partier, som man håber vil overskygge de nationale partier, passer måske ind i skabelonen for europæisk integration, men den klippe, som de vil dø på, er lavet af demokratisk afvisning, når de stilles over for den barske virkelighed, hvor de skal forsøge at skaffe sig et folkeligt mandat fra virkelige mennesker i virkelige spørgsmål. En ting er at lege superstat her i dette sparsomt besatte Parlament; det er straks noget andet at håndtere vælgernes konkrete spørgsmål.

Den snævre politiske vision bag dette eventyr fremgår klart af betragtning A og B. Det ses som næste skridt i retning af europæisk integration og som opbygningen af et europæisk politisk område. Det er tydeligt, at disse partier opfattes som en del af maskineriet i et føderalt Europa. Føderalistiske partier til føderalistiske politikere giver måske en vis mening rent intellektuelt, men jeg vil til enhver tid tage kampen om mod dem i min egen valgkreds.

Jeg vil også gerne sige, at det ikke er rigtigt at forsøge at købe succes ved at smide uendelige mængder af skatteydernes penge efter de europæiske partier. De må ikke narre Dem selv! Vores vælgere har ikke så høje tanker om os, at de ønsker det privilegium at betale for os som europæiske politiske partier. Jeg troede, at hr. Corbett måske med baggrund i erfaringerne med hans eget parti i Det Forenede Kongerige ville foreslå, at vi kunne finansiere disse bestræbelser ved at oprette et overhus og så sælge pladserne til højstbydende, hvilket ikke ville være helt ude af trit med nogle af de ting, der foregår på dette sted.

 
  
MPphoto
 
 

  Íñigo Méndez de Vigo (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg er en virkelig person, som vil tale om virkelige spørgsmål!

(ES) Jeg siger dette til hr. Allister og til hr. Bonde.

Forskellen mellem de sidste talere og flertallet af Parlamentet er, at vi - flertallet af Parlamentet - ønsker at opbygge, at vi ønsker at lave ting sammen, og at vi ønsker, at Europa tager yderligere skridt fremad, for vi mener, at Europa er et godt bud på at løse folks problemer. Det vil sige, at vi ikke er låst fast i forsvarspositioner, og at vi ikke holder kritiske taler, hvor vi siger, at alt er diskriminerende. Nej, vi ønsker blot at forene entusiasmen blandt de forskellige dele af Parlamentet, blandt Parlamentets forskellige politiske familier, for at finde løsninger på de problemer, som folk har.

Det er den afgørende forskel mellem os og de andre, hr. formand. Lad os ikke stikke os selv blår i øjnene. Og i denne forbindelse spiller de politiske partier en vigtig rolle. De politiske partier i Europa er reelt opstået på basis af Parlamentets parlamentariske grupper på samme måde, som de oprindeligt opstod i de forskellige nationalstater. De politiske partier har deres oprindelse i Parlamentets parlamentariske grupper.

Hvis de europæiske politiske partier har et problem, synes jeg, at det ligger i, at de i realiteten stadig er forbund eller sammenslutninger af nationale politiske partier. Det er virkeligheden. Det er rigtigt, at vi er kommet længere i de seneste år, men ikke langt nok. Det er rigtigt, at vi skal gøre meget mere.

Hvorfor? Fordi jeg synes, at de politiske partier på europæisk plan skal kunne stimulere den europæiske debat og undgå, at enhver debat om europæiske emner på nationalt plan bliver en debat om hjemlige spørgsmål, hvilket er det, der sker den ene gang efter den anden.

Jeg mener f.eks., at vi, hvis Det Europæiske Råd havde lyttet til Europa-Parlamentets anmodning om at afholde folkeafstemningerne om den europæiske forfatning den samme dag, dér hvor de skulle afholdes, ville have kunnet tale om europæiske spørgsmål i stedet for om hjemlige spørgsmål.

Men hvis vi skal se fremad, hr. formand, tror jeg, at de europæiske partier på et tidspunkt, hvor vi bliver flere og flere, der føler et behov for bestemmelserne i den europæiske forfatning, i denne tænkepause - og jeg glæder mig over, at næstformanden, fru Wallström, der i Kommissionen står i spidsen for disse initiativer, er til stede her - skal spille en meget vigtig rolle.

Den 8. og 9. maj skal vi holde det første interparlamentariske forum. Jeg tror således, at de europæiske politiske partiers rolle bliver afgørende for at forene de europæiske medlemmers og de nationale medlemmers synergi, så de går i den retning, som de fleste af os, der mener, at den europæiske forfatning er nødvendig for at bringe Europa videre, ønsker.

Vi står derfor over for nogle store udfordringer, og store udfordringer behøver naturligvis - hr. Onesta havde ret - ikke kun smukke ord, men også ordentlig finansiering. Jeg synes, at betænkningen af hr. Leinen, som jeg gerne udtrykkeligt vil lykønske, understreger de vanskeligheder, der findes i forordningen, og hvad vi kan gøre for bedre at overvinde disse.

Derfor vil Gruppen for Det Europæiske Folkeparti, hr. formand, støtte hr. Leinens betænkning, og den vil også stemme for de ændringsforslag, som er stillet af Den Socialdemokratiske Gruppe, af hr. Onesta for Gruppen De Grønne - der drejer sig om ungdomsorganisationer - og af hr. Maaten og fru De Sarnez.

Efter min mening vil vi på denne måde, hr. formand, kunne komme med et eksempel på, at det, vi ønsker, er at opbygge, over for dem, der kun ønsker at nedbryde.

 
  
MPphoto
 
 

  Javier Moreno Sánchez (PSE). - (ES) Hr. formand, fru næstformand, mine damer og herrer, jeg vil indlede med at lykønske ordføreren med hans betænkning, som jeg fuldt ud tilslutter mig, og med alt det arbejde, han har udført i forbindelse med de europæiske politiske partier.

Hr. Leinen er en utrættelig fortaler for de europæiske politiske partier og deres udvikling, og desuden er han en af fædrene til den nuværende forordning. Sammen med ham og nogle af de medlemmer, der er til stede her, deltog jeg som vicegeneralsekretær for Det Europæiske Socialdemokrati i nogle hårde kampe for at få det vedtaget.

Med denne forordning blev den finansielle og administrative navlestreng, der forbandt disse partier med de politiske grupper i Europa-Parlamentet, klippet over. Målet var at få partierne ud af den finansielle og administrativt uigennemsigtige situation, de befandt sig i, og få nogle klare og gennemsigtige regler, der regulerede deres aktivitet og finansiering.

Nuvel, forordningen er kun et første skridt, en midlertidig løsning indtil vedtagelsen af en reel statut for de europæiske partier og deres finansiering, sådan som det er fastsat i artikel 191 i EU-traktaten.

Derfor anmoder vi Kommissionen om at stille et forslag om, at statutten træder i kraft før næste valg til Europa-Parlamentet, så der sikres en konkurrencedygtig valgprocedure på europæisk plan. Det er også nødvendigt at give partierne den retsevne, der er hjemlet i fællesskabsretten, og som sikrer, at de fungerer gennemsigtigt og effektivt i alle medlemsstaterne.

De europæiske politiske partier spiller en afgørende rolle med henblik på at bringe EU nærmere på borgerne og fremme deres politiske deltagelse, således at de føler sig som deltagere i og spiller hovedrollen i et skæbnefællesskab og i et fælles politisk projekt. Partierne udgør også basis for den transnationale dimension ved EU's politiske integrationsproces.

På den anden side bør vi åbne og udforske veje, der gør det muligt at skabe europæiske politiske fonde, der finansieres af EU-budgettet, og som er under Europa-Parlamentets kontrol. Disse fonde bliver et væsentligt instrument til udbredelse af de europæiske politiske partiers aktion og til at styrke båndet til borgerne, og de vil opfylde en vigtig politisk informations- og uddannelsesopgave.

Hr. formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, fortsæt Deres arbejde, og De kan regne med min fulde opbakning.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrew Duff (ALDE). - (EN) Hr. formand, jeg er en varm tilhænger af de reformer, der vil give mulighed for et retfærdigt, bæredygtigt og gennemsigtig system til offentlig finansiering af politiske partier, noget som beklageligvis ikke findes i Storbritannien i øjeblikket.

Fremvæksten af virkeligt europæiske politiske partier er den vitale nøgle til at løse det europæiske demokratis krise. Hvorfor? Fordi de nationale politiske partier helt klart ikke magter at tage udfordringen med den europæiske integration op. De magter ikke at udvikle en flydende diskurs om europæiske anliggender eller at fungere som bindeled mellem det europæiske, det nationale, det regionale og det lokale niveau.

Jeg har tillid til, at de europæiske politiske partier, herunder repræsentanterne for hr. Bondes parti, her i tænkepausen vil være stålsatte for bidrage til at finde en løsning på krisen og navnlig offentliggøre europæiske dokumenter om de grundlæggende spørgsmål vedrørende Europas fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL). - (SV) Hr. formand, trods den beskrevne fremgang for 10 europæiske partier er den demokratiske legitimitet for bl.a. Parlament mindsket valg efter valg. Det siges i betænkningen, at der er en kløft mellem borgerne og EU's institutioner, hvilket er sandt, men løsningen på dette er ikke økonomisk støtte til europæiske partier. I stedet bør f.eks. demokratiet øges ved at tilbageføre magt til de nationale parlamenter.

Det siges også i betænkningen, at en union, som ligger tæt på borgerne, er en forudsætning for, at næste skridt i den europæiske integration støttes af borgerne. Altså, for at overbevise borgerne om at acceptere den forkastede konstitution skal der gives bidrag til de europæiske partier. Alle demokratiske kræfter kan naturligvis danne partier, men at tro, at man ved at uddele store økonomiske bidrag skal få borgerne til at acceptere konstitutionsudkastet, er ikke blot at forsøge købe sig accept, men også demokratisk meget tvivlsomt.

 
  
MPphoto
 
 

  Patrick Louis (IND/DEM). - (FR) Hr. formand, da det eneste naturlige sted for en politisk og demokratisk debat er på nationalt plan, har kohærente partier med et overordnet program kun en plads i medlemsstater. EU's demokratiske underskud kan kun udlignes ved, at nationale partier med deres egen særlige identitet, som er ansvarlige over for borgerne, der kender dem og forstår dem, bliver repræsenteret.

Politiske partier på europæisk plan, der i realiteten finansieres af EU, skal kunne bevare deres uafhængighed og ikke blive endnu et middel til at formidle europæisk propaganda og kommunikation til vælgerne. De politiske partier på europæisk plan skal således udelukkende blive ved med at være et middel til samarbejde mellem nationale politiske partier, et åbent forum, i hvilket det enkelte medlem bliver respekteret. De bør under ingen omstændigheder afspejle eller blive et middel til at formidle en formodet europæisk offentlig mening, der ikke eksisterer og ikke kommer til at eksistere, fordi der rent faktisk er sprogforskelle, og EU er et middel og ikke et mål i sig selv.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, grænseoverskridende samarbejde mellem politiske partier er jo ikke noget nyt i Europa. Men selv partier i samme politisk-ideologiske familie står ofte for forskellige politiske kulturer. På trods af den planlagte millionstøtte vil man altid kun kunne enes om mindste politiske fællesnævner, og det har hidtil mest kun været valgprogrammer og valgappeller. Dette dilemma vil partier på europæisk plan nok heller ikke kunne føre os ud af.

Man er ganske vist enige om, at EU befinder sig i en krise. Men i stedet for at begynde at interessere sig for årsagerne til denne krise, pumper man igen uhyrlige beløb ud - denne gang til de politiske partier på europæisk plan. Årsagerne til den manglende tillid til EU's ledelse, som vi jo kender, er mangfoldige. Det omfatter urealistiske løfter om tidspunktet for de diverse medlemsstaters tiltrædelse, den alt for hurtige udvidelse mod øst i strid med ønsket hos et flertal af borgerne, en påtvunget EU-forfatning, forhøjede bidrag og nu også planer om EU-skat.

Det er altid interessant at iagttage, hvor godtroende EU's politiske establishment egentlig tror, deres borgere er. Dalende valgdeltagelse, negative folkeafstemninger og voksende EU-frustration bliver ikke opfattet som kritik af EU, men affærdiges som en lærestreg til de nationale regeringer. Vi vil imidlertid ikke kunne opnå en ændret opfattelse med nye politiske partier på europæisk plan, tillid er noget, man skal gøre sig fortjent til gennem gode præstationer.

Det er virkelig lykkedes EU ikke bare at bortøde størsteparten af sin goodwill, men også at forpasse afgørende udviklinger eller sågar at styre i den forkerte retning, og det er fejl, som borgerne mærker, f.eks. i form af voksende arbejdsløshed og massive euro-prisstigninger. Selv om vi investerer de planlagte 8,4 millioner euro årligt i partiprojektet, vil det efter min mening næppe kunne skabe den ønskede europæiske bevidsthed. Det kan vi kun opnå, hvis vi giver de kritiske borgere mulighed for virkelig at medvirke direkte til de store beslutninger som udvidelser og forfatning.

 
  
MPphoto
 
 

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru næstformand, mine damer og herrer, det er beklemmende, hvordan EU-modstanderne, som har et mandat i Europa-Parlamentet, træder alle initiativer, hver enkelt lille plante under fode, hvormed vi forsøger at videreudvikle EU og inddrage borgerne - vi siger ikke, at vi har fundet patentopskriften - i stedet for at vande den.

Vi mener ikke, at politiske partier er et mål i sig selv. Vi mener alle, at de er et muligt middel, et nødvendigt middel i det parlamentariske demokrati for at inddrage borgerne i lovgivningen og kunne repræsentere dem på en passende måde. Ingen af os har sagt, at man alene med en partistatut kan skabe rigtige aktiviteter i de politiske partier.

Uden penge ingen musik, hedder en talemåde. Men musikken kommer ikke fra pengene, den kræver kritiske, kvalificerede, uddannede mennesker i orkestret. Den kræver instrumenter, den kræver noder, den kræver mennesker, som er med til at bestemme, hvad der skal spilles, og den kræver dirigenter. Derfor appellerer jeg til alle politiske partier om at gøre noget fornuftigt med pengene og med partistatutten, at deltage, at hjælpe med til at få integrationsprocessen med de nationale partier til at ske på europæisk plan. Efter min mening sker der for lidt med europæiseringen af den politiske debat, også fra de europæiske partiers side. De er ikke et ekstra parti, de har virkning indadtil som udadtil.

En ting står klart. Vi mener, at EU skal blive mere politisk, demokratisk, gennemsigtigt og borgernært. De fleste af os yder dagligt et positivt bidrag til det. Vi hilser Kommissionens initiativ velkommen, som vil støtte informationen og kommunikationen på fælleseuropæisk plan med Plan D. Vi beklager, at den europæiske debat ikke kommer i luften, men at man i øjeblikket desværre uden blusel praktiserer national partikularisme, populisme, nationalisme og egoisme - tænk bare på energipolitikken, de finansielle overslag, den europæiske udenrigspolitik. Vi vil styrke Europa-Parlamentet, støtte medlemmernes uafhængighed og reducere afhængigheden af rent nationale interesser. Vi beklager den manglende europæiske offentlighed. Mange af os går ind for europadækkende folkeafstemninger og begæringer om folkeafstemninger.

Vi mener derfor, at politiske partier - og forudsætningen for dem er en partistatut - kan yde et bidrag til at afskaffe disse misforhold og udnytte de chancer, der følger deraf. Den europæiske partistatut yder et vellykket bidrag til en gennemsigtig og uafhængig europæisering af den politiske debat. Den styrker vores bestræbelser for at europæisere landspolitikerne i stedet for at nationalisere europapolitikken.

Lad mig til slut sige, at ja, jeg går ind for europæiske lister som supplement til nationale lister. Den europæiske liste fremmer nemlig den europæiske spidskandidat. Ja, jeg går ind for, at de europæiske partier kandiderer som supplement til direkte mandater via nationale partier. Ja, vi går ind for at styrke uddannelsesaktiviteterne, fondsarbejdet og ungdomsarbejdet i og gennem politiske partier på europæisk plan. Derfor støtter vi betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Carnero González (PSE) . - (ES) Hr. formand, jeg synes, at ordføreren, hr. Leinen, har gjort en fremragende indsats. Det lykønsker jeg ham med. Nuvel, lad os være ærlige over for os selv. De første, der nogle gange ikke tror på de europæiske politiske partier, er de nationale partier, der udgør dem.

Hvor tit har vi ikke hørt vores kolleger i vores lande sige: "Ja, det parti, vi tilhører på europæisk plan, er meget vigtigt, det gør mange gode ting, men det fundamentale er her". Det siger man alle vegne. Så er vi nødt til at anvende den simple sætning om, at funktionen skaber organismen. Når vi får nogle gældende europæiske love - startende med forfatningen - som gør det obligatorisk at have europæiske politiske partier med fastsatte opgaver, vil vi have vundet slaget til fordel for opbygningen af Europa.

Det står f.eks. i den europæiske forfatning, at Rådet, når det kommer med sit forslag i forbindelse med Europa-Parlamentets valg af kommissionsformanden, skal tage hensyn til resultatet af valget til Europa-Parlamentet. Og hvis det forholder sig sådan, er de europæiske partier nødt til at overveje meget nøje, hvem der skal stå øverst på deres liste, og hvad der er deres programmer. Så giver ikke de nationale lister, lad os glemme dette ord, men derimod de europæiske lister, som er en mere nøjagtig definition, fuld mening.

Det skal vi naturligvis overveje og drøfte i den kommende tid. Vi skal være rygraden i forhandlingen: Europa-Parlamentet og de europæiske politiske partier. Det europæiske konvent var en succes, fordi det arbejdede på grundlag af de europæiske politiske familier, og de interparlamentariske møder og tænkepausen bliver også en succes, hvis vi er i stand til at arbejde som politiske familier, at forstå hinanden og opnå aftaler.

Derfor spiller de europæiske politiske partier en afgørende rolle, og det vil de også gøre, når der kommer europæiske folkeafstemninger. Vi skal undgå, at de nationale folkeafstemninger bliver kapret af de enkelte landes problemer.

I dette tilfælde er betænkning et yderligere skridt, og det er et godt skridt.

 
  
MPphoto
 
 

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand, ordføreren Jo Leinen og de politiske partier i Europa har haft temmelig ens karriereforløb i de forløbne årtier, nemlig fra temmelig højt oppe til meget langt nede. Kun 2 % af de tyske borgere har stadig tillid til de politiske partier. De kan ikke vende dette ekstreme sammenbrud i troværdigheden med disse pengeprogrammer, som reelt bliver præsenteret nu.

Hvad skyldes dette sammenbrud? Det skyldes, at man hidtil altid har sidestillet partierne og ikke borgerne selv med demokrati. Vi har ganske enkelt ikke et folkestyre, men et partistyre, og det bliver yderligere stabiliseret, opfedet, oppustet som på dinosaurernes tid med det, som De er i gang med her. Det vil mislykkes, det vil ikke bringe Europa fremad. Fremtiden tilhører kontrollerbare personvalg, mennesker, hvor man kan se, hvad de egentlig står for, og som ikke som ordføreren fører SPD-intern valgkamp og så, når de har fået en fast plads på listen, afbryder valgkampen for at arbejde for ophøjede europæiske partier.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria da Assunção Esteves (PPE-DE). - (PT) Da Europa-Parlamentet i beslutningen fra januar om tænkepausen gav grønt lys for en ny forhandling om den europæiske forfatning, blev det klart, at Europa behøver politiske partier. Udfordringen er klar for os alle. Europa skal være mere og mere politisk og har brug for en stærk, proaktiv og ansvarlig partistruktur.

Partierne spiller en central rolle for at opfylde Europas ambitioner og for at forbedre det europæiske demokratis kvalitet. De er en bro mellem borgerne og magten, de bidrager til opinionsdannelsen i Europa, og de støtter borgernes engagement og deltagelse.

De europæiske politiske partiers funktion er - og burde være - langt mere end en ren parlamentarisk og repræsentativ funktion. Af uforklarlige årsager er de europæiske politiske partier ikke blevet styrket i samme omfang og i samme rytme som Europa-Parlamentet. Det kan være en ren forglemmelse fra systemets side eller en manglende selvbevidsthed hos de europæiske partier. Samtidig har Europa aldrig under hele sin udvikling bedt partierne om at være dynamiske. Partierne er blevet beskyldt for at være helt fraværende i forbindelse med debatten om den europæiske forfatning, der hidtil har været rent institutionel. For Europa ser frem til, at de politiske partier spiller deres rolle, og det haster naturligvis med at styrke partistrukturerne med oprettelsen af en fælles europæisk statut for de europæiske politiske partier. En statut, der styrker den demokratiske kontrol, som fremmer den politiske konkurrence i Europa-Parlamentet, men som også frigør de europæiske partier fra deres rent parlamentariske funktion, så de bliver en del af den dynamiske udvikling i det offentlige rum i Europa. En styrkelse af partierne gør det naturligvis nødvendigt med en fælles statut, retsevne med hjemmel i fællesskabsretten, kapacitet til selvstændigt ansvar, en styrkelse af partiernes refleksionsstrukturer, passende finansiering og en reel magt til at definere de politiske prioriteter.

Det er derfor, at Leinens betænkning går meget længere end en regnskabsreform af de europæiske partiers liv. Betænkningen foreslår en ny vej for strategisk forståelse mellem partierne, med anerkendelse af deres betydning for strukturelle løsninger af det fortsatte demokratiske underskud i Europa.

For at opnå strukturelle løsninger er det nødvendigt at sætte farten på det politiske marked op, og der skal være stærkere bånd mellem de europæiske politiske partier og de nationale partier, og de europæiske politikker - og det europæiske valgsystem - skal være mere attraktive. Betænkningen bidrager også til en vis partimæssig bevidstgørelse på europæisk plan, så vi, der organiserer os for at tage et større ansvar for verden, kan forstå, at disse organisationer også har fået en ny rolle. Dette ansvar vokser, idet Europa får nye milepæle, f.eks. forfatningen og udvidelsen, og der er derfor brug for en ny politisk praksis og et nyt syn på institutionernes, borgernes og partiernes rolle.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Line Reynaud (PSE). - (FR) Hr. formand, først vil jeg takke ordføreren for den høje kvalitet i hans arbejde.

Politiske partier på europæisk plan er væsentlige for dannelse af og udtryk for en ægte europæisk offentlig mening. Det er faktisk hovedsagelig dem, der skal udføre den vanskelige opgave med at arbejde for borgernes effektive deltagelse, og det er ikke kun hvert femte år, når der er valg til Europa-Parlamentet, men til daglig og i alle aspekter af det europæiske politiske liv.

I hr. Leinens betænkning stilles der forslag, som kan gøre det muligt at give politiske partier på europæisk plan de nødvendige midler til at nå dette mål. Jeg glæder mig især over følgende punkter: forbedring af reglerne om finansiering ved at indføre større klarhed, fleksibilitet, uafhængighed og økonomisk sikkerhed på mellemlang sigt, vigtig støtte til organisationer og bevægelser for unge europæere, og endelig at kvinder bliver bedre repræsenteret på valglisterne, særlig blandt de valgte medlemmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand, i artikel 191 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab hedder det, at politiske partier på europæisk plan er vigtige som en integrationsfaktor inden for EU. De bidrager til at etablere en europæisk bevidsthed og til at udtrykke EU-borgernes politiske vilje. Dette har kolossal betydning i dag, fordi vi er inde i vidtgående overvejelser om Europas fremtid, som kræver en bred dialog med borgerne. Politiske partier på europæisk plan bør spille en central rolle her ved at fremme yderligere integration og forsvare forfatningstraktaten. Den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet har opnået meget i denne henseende og har en hel del erfaring på dette område.

Europæiske politiske partier har utvivlsomt en vigtig rolle at spille ved folkeafstemninger om europæiske spørgsmål, ved valg til Europa-Parlamentet og ved valget af formanden for Kommissionen. Desuden skal resultaterne af valg til Europa-Parlamentet afspejles i valget af kandidaten til posten som formand for Kommissionen. Med henblik på at nå disse mål er det vigtigt med forordninger for politiske partier på europæisk plan. Der er behov for en vedtægt for politiske partier for at definere deres rettigheder og forpligtelser og give dem mulighed for at opnå status som juridiske personer.

Endelig vil jeg gerne lykønske hr. Leinen med hans fremragende betænkning og det usædvanlige kompetenceniveau, han har udvist.

 
  
MPphoto
 
 

  Aloyzas Sakalas (PSE). - (LT) Først vil jeg gerne takke hr. Leinen for hans meget ansvarligt udarbejde betænkning. Jeg vil gerne understrege, at støtten til europæiske politiske partiers arbejde inden for EU-institutionerne er særligt relevant i øjeblikket. Og det er fordi: Nogle politologer, i det mindste i Litauen, fastholder, at politiske partier har mistet deres ideologiske basis og begynder at ligne hinanden. Hvis dette virkelig skulle ske, ville partiernes beslutninger uden noget ideologisk grundlag blive uforudsigelige. Dette ville betyde, at vælgerne ikke længere ville være klar over, hvad de forskellige politiske partier ville gøre, hvis de fik regeringsmagten. Og dette ville betyde, at vælgerne ikke længere ville lægge vægt på, hvilket parti de stemmer på, og nogle vil overveje, om det overhovedet er umagen værd at stemme ved valgene. Dette er en særdeles farlig tendens; derfor er det vigtigt at styrke Europas lokale partier, som har en venstre- eller højreideologi, som så kan blive et sigtepunkt for partier til venstre og højre i de forskellige lande på alle mulige måder, også i økonomisk henseende. Derfor foreslår jeg, at vi støtter denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand, politiske partier har rod i den industrielle revolution, oprettelsen af nationalstaterne og perioden efter Anden Verdenskrig. Globaliseringen med de nye udfordringer, den udgør for civilisationen, og demokratiseringen af EU's politiske system, betyder, at europæiske politiske partier skal spille en rolle i det offentlige liv i Europa. De skal blive sande institutioner i det repræsentative demokrati og fungere som bindeled mellem borgerne og beslutningscentrene i EU. Derfor har vi brug for en vedtægt for europæiske politiske partier, der indeholder en beskrivelse af deres rettigheder og forpligtelser og giver dem lov til at blive juridiske personer på grundlag af europæisk lovgivning. En sådan vedtægt skal fungere effektivt i medlemsstaterne.

I EU står vi over for en krise i de europæiske systemer med liberalt demokrati. Forfatningskrisen i EU ledsages af racisme og intolerance, fordomme over for indvandrere og oprettelse af barrierer mellem nationalstaterne. EU skal beskytte det europæiske politiske fundament samt fremme og styrke de europæiske politiske organisationer og ungdomsbevægelser. EU skal reagere på den nuværende krise med en reel europæisk politik, som det foreslås i Leinen-betænkningen, som er forelagt Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Gurmai (PSE). - (EN) Hr. formand, politiske partier er et væsentligt aspekt i opbygningen og styrkelsen af et europæisk politisk rum. De spiller en vigtig og central rolle med hensyn til at fremme demokratiske værdier som frihed, tolerance, solidaritet og lige muligheder for begge køn. Sideløbende hermed kræver vi en dialog med borgerne om Europas fremtid og i den sammenhæng skal de politiske partier spille en central rolle.

Hr. Leinens betænkning er prisværdig i sin støtte til europæiske politiske partier og sine anbefalinger om en forbedring af den nuværende situation. Men PPE-DE-Gruppen har forhindret hr. Leinen og vores politiske familie i at nævne den vigtige rolle, som de europæiske politiske partier har med hensyn til at opprioritere ligestilling mellem kønnene. Jeg vil gerne bede mine kolleger overveje dette endnu en gang, navnlig kollegerne fra PPE-DE-Gruppen, som stemte imod et ændringsforslag i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. I dette ændringsforslag hed det, at de europæiske politiske partier skal tage hensyn til princippet om lige muligheder ved besættelse af stillinger på partikontorerne samt på partilisterne i forbindelse med valg. Vi må ikke glemme, at kvinder udgør hovedparten af vores befolkning.

Som formand for PSE's kvindegruppe er jeg klar over, at vores politiske familie udfører et fantastisk arbejde på dette område i hele Europa-Parlamentet. Andre politiske partier burde gøre det samme. Jeg opfordrer mine kolleger fra PPE-DE-Gruppen til at genoverveje deres stilling og støtte EU's værdier.

 
  
MPphoto
 
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand, dette har i høj grad været en forhandling om demokrati: dets styrker, dets mangler og de udfordringer, der opstår som følge af en virkelighed i hastig forandring. Hidtil har vores system til udøvelse og tilrettelæggelse af demokratiet været baseret på politiske partier. Sådan gør vi i Europa, på nationalt, lokalt og regionalt plan samt på europæisk plan. Det er ikke perfekt, og det kræver en konstant indsats at mobilisere befolkningen, fordi vi ved, at den værste fjende altid er uvidenhed og fuldstændig apati. Det gælder også på europæisk niveau. Vi kan slå fast, at det ikke længere er nok at overlade beslutningstagning og demokrati til en lille politisk elite; det er i hvert tilfælde min analyse af situationen. Vi må også mobilisere folk på europæisk plan for at give mulighed for en demokratisk udvikling også på europæisk plan. Gennem de politiske partier kan vi gøre folk ansvarlige, vi kan skabe åbenhed og gennemsigtighed, og vi kan sikre en effektiv beslutningstagning.

Det er stadig i sin vorden: Selv om det er lykkedes os at oprette 10 europæiske partier, kan vi ikke sige, at vi har fået total succes. Det har imidlertid hjulpet, og det ændrer ikke noget ved, at vi også er nødt til at investere i at sikre, at de nationale partier medtager europæiske anliggender på deres politiske dagsorden samt i diskussioner og beslutninger. Vi skal gøre begge dele, og vi er nødt til at handle på begge fronter.

Desuden er det nødvendigt at sikre, at der findes europæiske medier, der kan dække det, der foregår. Det kræver også en vis indsats og pr fra vores side for at sikre, at rapporteringen også er på plads - til borgerne, for demokratiet, for at kunne følge med i, hvad der foregår og tage stilling til det. Jeg vil gerne tilføje, at det også er nødvendigt at skabe mødesteder, hvor borgere kan møde andre borgere for at diskutere. De tre byggesten er nødvendige for at udvikle demokratiet på europæisk plan. Det kan være virtuelt eller geografisk eller konkret, men alle tre aspekter er nødvendige.

Europæiske politiske partier er et meget vigtigt aspekt. Man kan diskutere kriterierne; vi er nødt til at diskutere de ting, der er blevet nævnt her. Jeg er meget forsigtig med ikke at love noget om, hvad den igangværende revision af finansforordningen vil kunne føre til. Jeg mener, at det vil være meget uklogt af mig at love, at Kommissionen vil fremlægge et nyt forslag om dette eller hint på det og det tidspunkt. Det skal ske i forbindelse med og efter den diskussion, som vi er i gang med om finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne. Det kan komme bagefter som et resultat af dette. Men efter min mening har De skabt og fremlagt de elementer og byggesten, der er nødvendige for at kunne diskutere, hvad vi skal gøre med europæiske politiske partier.

Som mange har påpeget, findes der imidlertid også en forbindelse til andre organisationer, og det er vi nødt til at tage højde for, så vi en dag kan nå frem til en afbalanceret holdning. Det er også en god idé at have en vision for, hvornår dette kan være parat, men jeg kan ikke i dag afgive et løfte om det på Kommissionens vegne.

Dette er en meget vigtig forhandling. Jeg glæder mig over ændringsforslagene, hvor man understreger betydningen af at fremme lige muligheder for mænd og kvinder, og jeg vil gerne understrege - nu hvor jeg kan se, at fru Gurmai her - at jeg finder det ganske selvindlysende. Hvis hr. Allister stadig havde været her, ville jeg have spurgt ham, hvem han vil stemme på. Vil han stemme på nogen og være indstillet på at betale for nogen, der siger "Jeg går ind i denne sal eller denne institution med ambitioner og håb og drømme, og jeg lover at gøre mit bedste og arbejde for en fremtid for EU"? Eller vil De stemme på en, der siger "Jeg tror ikke på denne institution, jeg mener ikke, at den burde findes, jeg mener, at den beskæftiger sig med meningsløse spørgsmål, og jeg vil ikke være særligt opmærksom på, hvad der foregår her"? Hvem ville De være indstillet på at betale for som almindelig skatteyder? Jeg mener, at det taler for sig selv, men i sidste ende er det også et spørgsmål om det valg, som man er nødt til at give folk, som hr. Corbett m.fl. har påpeget. Det er et valg, som de europæiske borgere skal have, og i sidste ende er det et spørgsmål om demokrati.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne bede kommissær Wallström undskylde, at der er medlemmer, som kun afleverer deres indlæg, men ikke er til stede under debatten. Det er egentlig ikke sædvane i Parlamentet. Jeg beder om undskyldning for mine kolleger.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.00.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik