Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 23. marts 2006 - Bruxelles

12. Stemmeforklaringer

Betænkning af Brok (A6-0059/2006)

  Hannu Takkula (ALDE), skriftlig. - (FI) Hr. formand, denne betænkning fra hr. Brok er formelt teknisk men ikke desto mindre meget vigtig. Jeg stemte for en vedtagelse af denne betænkning, og jeg mener, at vi i Europa-Parlamentet med vedtagelsen af denne aftale viser vores ønske om at styrke forbindelserne til den uafhængige stat Israel, der er det eneste demokratiske land i Mellemøsten.

Det er vigtigt, at vi i Europa-Parlamentet støtter lande, der opererer med europæiske værdier som f.eks. demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipperne. Derfor har Israel brug for vores udelte støtte.

Jeg håber, at denne afstemning vil sende et signal om, at vi i Europa-Parlamentet respekterer grundlæggende europæiske værdier, og at vi ikke kan tillade samarbejde eller forhandlinger med terrororganisationen Hamas, der har fået magten i det palæstinensiske selvstyreområde. Før vi overhovedet kan tale om forhandlinger må Hamas utvetydigt 1) anerkende Israels ret til at være en jødisk stat, 2) indstille alle terrorhandlinger, 3) aflevere sine våben, 4) nægte at støtte andre voldelige grupper, og 5) respektere eksisterende internationale aftaler mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed (Oslo-aftalerne, køreplanen osv.).

Jeg håber, at EU vil stå ved sine grundlæggende værdier. Det er vigtigt at støtte det uafhængige og demokratiske Israel og dets ret til at eksistere.

Betænkning af Thyssen (A6-0032/2006)

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, folk begynder at gå, så jeg vil fatte mig i korthed. Da jeg ikke kunne tage ordet i sidste uge i Strasbourg, vil jeg gerne gentage, at det er vigtigt at skille programmerne for forbrugerbeskyttelse og sundhed fra hinanden, selv om Kommissionen ikke giver dette en særlig positiv vurdering, for de to programmer har i sidste instans forskellige retsgrundlag, hvorfor forbrugerbeskyttelse skal ydes på en anderledes måde.

For det andet vil jeg gerne bruge denne stemmeforklaring til at gentage, at generelt set så er et forsøg på at oprette flere EU-agenturer og dermed yderligere sprede de forskellige myndigheders kompetencer og reducere gennemsigtigheden ikke en effektiv fremgangsmåde. Derfor glæder jeg mig over Thyssen-betænkningen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, der fuldt ud tager hensyn til denne bekymring. Det var en god løsning at vedtage betænkningen i dag med det mundtlige ændringsforslag om finansiering.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt for denne betænkning, hvori der foreslås et selvstændigt forbrugerbeskyttelsesprogram, til forskel fra Kommissionens ønske om kun ét program, der også omfatter sundhed.

Ud over denne grundlæggende forskel, som vi støtter, indeholder betænkningen også forslag om betydelige forbedringer, hvad angår både anvendelsesområde, samlede bevillinger og øget medfinansiering af driftsudgifterne for europæiske forbrugerorganisationer, som repræsenterer forbrugernes interesser.

Selv om vi på nogle punkter gerne var gået videre, håber vi nu, at Kommissionen og Rådet tager hensyn til Parlamentets holdning i denne sag.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over EU's handlingsprogram for sundhed og forbrugerbeskyttelse. Formålet med handlingsprogrammet er at udtale sig om forbrugerbeskyttelsesaspektet til det kompetente udvalg, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.

Dette vil ske gennem en harmonisering af forbrugerbeskyttelsen på hele det indre marked, således at borgerne får mulighed for at bevæge sig frit inden for EU og købe varer med samme tryghed som i deres hjemland.

Gennem en bedre forståelse for forbrugere og markeder beskytter dette handlingsprogram borgerne mod farer og trusler, der ligger uden for den enkeltes kontrol. Jeg går også især ind for dette handlingsprogram, da det sætter sundheds- og forbrugeranliggender i centrum af politikudformningen i EU.

  Bernadette Vergnaud (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg vil takke fru Thyssen, som har gjort et udmærket stykke arbejde. Jeg takker hende så meget desto mere, fordi hun har været villig til at indarbejde de ændringsforslag, jeg havde stillet vedrørende forbindelser mellem forbrugere og håndværksvirksomheder.

Håndværkere spiller en vigtig rolle i dagliglivet med hensyn til at give oplysninger og råd til forbrugere, som de er i direkte kontakt med.

Jeg er også tilfreds med, at de to programmer om sundhed og forbrugerbeskyttelse er blevet adskilt. Disse politikker er af lige stor betydning for borgerne, og det enkelte program kan kun styrkes af dette.

Alligevel er jeg stadig meget bekymret over Rådets forslag til EU's budget for 2007-2013, som i løbet af et par år vil føre til en drastisk nedskæring i den nuværende forbrugerbeskyttelsespolitik på EU-plan. Det er utænkeligt, at dette budget skal reduceres til 5 millioner euro om året i 2009, dvs. en eurocent om året for hver europæisk forbruger. Det er under ingen omstændigheder tilstrækkeligt til at finansiere en forbrugerbeskyttelsespolitik, der er værdig til navnet, og endvidere af afgørende betydning for borgernes dagligliv.

Alligevel stemmer jeg for betænkningen.

EU's energiforsyningssikkerhed (RC-B6-0189/2006)

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg medtager Parish-betænkningen, når jeg siger, at der er tre ting, som Europa har brug for til sikring af fremtiden: for det første et sundt miljø, specielt hvad angår luft, vand og jord; for det andet sunde fødevarer i tilstrækkelige mængder; og for det tredje energi.

Landbrugsområderne kan tilbyde os alle disse tre ting i tilstrækkeligt omfang og uafhængigt af eksterne kilder, som vi ellers ville blive afhængige af. I denne henseende var det katastrofalt, da Tony Blair her i mødesalen for nogle måneder siden nedgjorde landbrugere i Europa og kaldte dem fortidsorienterede. Hver eneste eurocent, som vi investerer i landbrug og landdistrikter, er en investering i Europas fremtid. Det er tre vigtige områder, som er fulde af innovation og fremtidsudsigter.

Nøglen til at sikre Europas fremtid - og dette er en revolutionerende udvikling, som vi endnu ikke har taget nær nok hensyn til - ligger i stigende grad i vores landdistrikter og i landlige og decentrale strukturer.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, jeg vil gerne foreslå en beregning som begrundelse for, at jeg stemte for atomkraft. Hvis emissionerne i EU reduceres med ca. 100 millioner t CO2 i første fase af handelen med emissionskvoter, vil markedsprisen udtrykt i emissionstilladelser ligge på 2,5 milliarder om året i nugældende priser. Ifølge et forsigtigt skøn kan prisen på elektricitet på det europæiske engrosmarked for elektricitet stige med gennemsnitligt 10 euro pr. megawatttime som følge af handelen med emissionsrettigheder.

Da elektricitetsforbruget i EU ligger på omkring 3.000 terawatttimer om året, vil udgifterne til handel med emissionsrettigheder på engrosmarkedet for elektricitet ligge på omkring 30 milliarder euro pr. år. En mulighed, som er i strid med markedsprincippet, ville være at beskatte elektricitet. Det foreslår jeg ikke, men jeg foreslår et tankeeksperiment. Hvis handelen med emissionsrettigheder blev erstattet med en skat på elektricitet, og indtægterne blev brugt til ægte investeringer i emissionsnedbringelse, så kunne de ca. 30 milliarder euro pr. år bruges som investeringsbistand til opbygning af en enorm kapacitet, der ville fjerne behovet for fossile brændstoffer.

Atomkraft er et eksempel på en form for emissionsfri energi, som elektricitetsmarkedet ikke støtter, og som der faktisk heller ikke rigtigt er behov for ulig mange andre energiformer. Men hvis man forestiller sig, at en investering på 3 milliarder kan reducere emissionerne med ca. 10 millioner t CO2 gennem brugen af atomkraft, så vil de 30 milliarder euro faktisk resultere i denne årlige reduktion i emissionerne gennem opførelsen af atomkraftværker med den forskel, at den producerede elektricitet fortsat ville kunne sælges.

(Bifald)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for den fælles beslutning fra fire politiske grupper om EU's energiforsyningssikkerhed. Energi bliver et vigtigt emne i tiden efter olie, hvad angår sikring af miljøvenlig økonomisk udvikling og socialt fremskridt. Det er en positiv udvikling, at atomkraft ikke længere er et tabuemne, og det glæder mig, at vedvarende energikilder er blevet fremhævet sammen med det presserende behov for at fremskynde forsknings- og udviklingsprogrammer på dette område. Jeg beklager, at tanken om at indføre et EU-instrument til kontrol af oliepriserne ikke er blevet taget op. I dette beslutningsforslag er det ikke et spørgsmål om at imødegå stigningen i oliepriserne, som er uundgåelig, men om at dæmpe de voldsomme virkninger af en sådan stigning ved at gøre den til en årlig stigning. Endelig er det meget vigtigt, at Det Europæiske Råd fastsætter en klar politik på dette område, og jeg vil påpege, at det ikke er Europas ansvar. Vi skal ikke give EU-borgerne falsk håb, da de, hvis de ikke bliver tilfredse, endnu en gang vender sig mod det europæiske ideal.

  Giles Chichester (PPE-DE), skriftlig. - (EN) PPE-DE-Gruppen har besluttet at undlade at stemme om punkt 10, 22, 27 og 29, ikke fordi vi har indvendinger mod indholdet, men fordi det klart fremgår, at disse punkter stammer fra Verts/ALE-Gruppen.

Denne gruppe misbruger jævnligt forhandlingsprocessen i forbindelse med fælles beslutningsforslag. Frem til sidste øjeblik får de behændigt indarbejdet adskillige punkter fra deres eget beslutningsforslag og slettet punkter, de ikke bryder sig om. I sidste ende nægter de imidlertid at underskrive den fælles beslutning med henvisning til en falsk begrundelse såsom et ord i teksten, de Grønne ikke kan acceptere.

At indgå kompromis indebærer, at begge sider giver og tager, og at de i sidste ende accepterer noget, der ikke helt svarer til deres oprindelige ønsker.

PPE-DE-Gruppen mener, at hvis Verts/ALE-Gruppen ønsker at spille en rolle på en demokratisk og retfærdig måde, skal gruppen følge spillets regler.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som det siges i beslutningen, er EU-25's afhængighed af energiimport meget stor, idet den var på 48 % i 2002 og forventes at stige til 71 % inden 2030, hvis der ikke træffes yderligere foranstaltninger.

Nogle tal illustrer dette med al ønskelig tydelighed:

- 76,6 % af EU's olieforbrug, 53 % af gasforbruget, 35,4 % af kulforbruget og næsten 100 % af forbruget af uran og uranprodukter dækkes af import,

- EU-25's bruttoelproduktion stammer fra følgende kilder: 31 % fra kernekraft, 25 % fra fast brændsel (hovedsageligt kul), 18 % fra gas, 14 % fra vedvarende energikilder og 5 % fra olie,

- det endelige energiforbrug i EU-25 i 2004 var fordelt på 28 % i industrien, 31 % i transportsektoren og 41 % i bygninger.

Der skal derfor træffes foranstaltninger navnlig for at styrke samarbejde, forskning, offentlige politikker og hensigtsmæssige investeringer og for at reducere medlemsstaternes energiafhængighed og øge energieffektiviteten. Vi støtter dog ikke flere af beslutningens forslag, især ikke forslagene om at liberalisere sektoren, prioritere konkurrence og indføre et indre energimarked, eftersom det kun vil gavne de økonomisk-finansielle grupper, men ikke forbedre situationen for de økonomiske svageste lande og deres befolkninger.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Vi kan delvis tilslutte os erklæringerne i dette beslutningsforslag, som er bekymring for medlemsstaternes afhængighed af energi og de mulige økonomiske og sociale virkninger heraf, nødvendigheden af at fremme lokale vedvarende energikilder, som er mere miljøvenlige, at investere i energieffektivitet eller forske i nye måder at spare energi på. Der er imidlertid ikke tilstrækkelig opmærksomhed på den forudsagte udtømning af verdens fossile brændstofkilder.

Til gengæld er vi ikke enige i den rolle, som Kommissionen har pålagt sig selv i energisektoren. Det er en rolle, som ikke er fastsat i traktaterne, og som selv Deres forfatningstraktat reducerede til en bekræftelse af den nuværende situation, men som Parlamentet ønsker at udvikle.

Det eneste resultat af liberaliseringen af gas- og elektricitetsmarkedet er en stigning i energiprisen for forbrugerne, afbrydelser i forsyningen og en generel bevægelse hen imod virksomhedssammenlægninger. Selv i Frankrig, hvor næsten 90 % af elektricitetsproduktionen kommer fra atomkraft eller fra vedvarende energikilder, og hvor man traditionelt producerer et overskud, støder man nu på disse problemer. Takket være Bruxelles!

Markedsprincippet alene er ikke foreneligt med bestræbelsen på at nå nationale strategiske mål eller at sikre et lands vitale interesser. Medlemsstaterne skal blive ved med at være de eneste herrer over deres egen energipolitik.

  Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for beslutningen, da jeg som medlem af Europa-Parlamentet fra London mener, at det fremgår af nylig offentliggjorte undersøgelser af energisektoren, at nogle virksomheder på fastlandet har gjort sig skyldige i prisfastsættelse. Denne form for prisfastsættelse og langfristede kontrakter har resulteret i forskellige gaspriser i London og på fastlandet. Jeg ønsker, at Kommissionen griber hårdt ind. Jeg er også bekymret over vigtige spørgsmål vedrørende de store varmeudgifter i forhold til husstandsindkomsten (fuel poverty) i min valgkreds, der ikke er omtalt i denne beslutning.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Kommissionens grønbog om en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed indeholder en korrekt analyse af de problemer, som energiforsyningen indebærer, og som er blevet i den grad synlige i den sidste tid.

Det, som vi kan benævne "energispørgsmålet", er det forventelige resultat af økonomisk fremskridt sammen med de traditionelle energikilders begrænsede produktions- og transformationskapacitet. Det alvorligste er, at ligningens bestanddele vanskeligt lader sig ændre. Den økonomiske vækst i giganter som Brasilien, Rusland, Indien og Kina er forudsigelig og lader sig heldigvis ikke ændre. Selv med øget produktions- og transformationskapacitet – under forudsætning af, at raffinaderiernes kapacitet øges i tide – lader ressourcernes begrænsede karakter sig ikke ændre. Hertil kommer, at jeg tvivler meget på, om en nedsat efterspørgsel vil få nogen umiddelbar virkning, medmindre det også udstrækkes til produktion af varer, udstyr, transport og bygninger.

Jeg mener desuden, at denne diskussion kun bliver realistisk, hvis kerneenergi inddrages på lige fod med de vedvarende energikilder.

Endelig er jeg enig med grønbogen og beslutningen i, at debatten også bør dreje sig om sikkerhed.

Kriterierne for EU's fredshåndhævelsesoperationer, især i Den Demokratiske Republik Congo (B6-0190/2006)

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, enhver, der har fløjet over Afrika i dagslys, ved, i hvor høj grad Den Demokratiske Republik Congo er dets geostrategiske hjerte. Derfor skal vi forsøge at sikre demokrati og stabilitet i landet.

Den aktuelle meget vigtige diskussion om dette emne bør imidlertid ses som et sidste advarselsskilt om, at de nødvendige strukturer nu omsider skal skabes, inklusive en sikring af Europas egne interesser på et nabokontinent af så stor strategisk betydning. Vi fører med rette politik på andre kontinenter, vi tager ansvar for fred og frihed, men vi formår ikke at levere de nødvendige instrumenter. Vi har brug for, at der langt om længe oprettes en europæisk hær - en professionel hær, der kan supplere vores værnepligtige hære og andre hære. De nationale hære skal fortsat påtage sig det nationale forsvar, men i det store og hele mangler vi fortsat instrumenterne til at intervenere på andre kontinenter. Vi risikerer at påtage os for meget, og derfor siger jeg "ja" til denne deployering. Vi må imidlertid tage dette som en alvorlig advarsel om at sørge for, at vores fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omsider også kommer til at råde over de nødvendige instrumenter til fredsbevarende opgaver.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Den nuværende situation i Den Demokratiske Republik Congo er meget urovækkende. Landet har i lang tid været plaget af stor ustabilitet, som har ført til sult, brutalitet mod civile og en meget alvorlig situation i De Store Søers Område. Vi er dog opmuntret over det faktum, at valg nu bliver arrangeret.

Vi i Junilisten modsætter os stærkt, at man bruger missionen i Den Demokratiske Republik Congo til yderligere at styrke EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Situationen i Den Demokratiske Republik Congo skal løses, men ikke ved at udvikle en fælles EU-styrke. Det er op til hver medlemsstat på foranledning af FN at afgøre, om troppebidrag skal opgives eller ej.

Vi har således stemt imod beslutningsforslaget.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Afrika er en meget efterspurgt frugt. De vigtigste kapitalistiske magter er ivrige efter at udnytte og beherske dets ressourcer, som det tydeligt ses i den øgede tilstedeværelse og i de militære operationer og baser, som USA, Frankrig, Storbritannien og Tyskland står for på kontinentet.

Den militære intervention i Den Demokratiske Republik Congo er et led heri og skal berede vejen for flere militære operationer i fremtiden. Man skal bemærke, at det drejer sig om den anden EU-betitlede intervention i landet efter "Artemis" udført af franske styrker i 2003.

I stedet for at gøre en ende på den ulovlige udnyttelse af naturressourcerne, herunder den, som EU-landenes egene virksomheder bedriver, og den udenlandske indblanding i Congos indre anliggender, i stedet for at imødekomme FN's anmodninger om humanitær bistand, og i stedet for at fremme og give finansiel støtte til afvæbning og økonomisk-social udvikling ved at sikre, at udnyttelse af naturressourcerne sker ved og for landets egen befolkning, sender EU's store magter – Frankrig og Tyskland, bakket op af den portugisiske regering – flere styrker til et land, hvor der allerede er udstationeret mere end 15.000 soldater under MONUC, FN's mission i Den Demokratiske Republik Congo. Derfor har vi stemt imod.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) EU's beslutning om at sende militærtropper fra eurohæren til Den Demokratiske Republik Congo hænger sammen med de imperialistiske magters konkurrence om kontrol af markederne og de rigdomsskabende kilder i Congo og hele Afrika, som har måttet bøde med millioner af menneskeliv for denne politik.

EU anvender sikring af freden og valgprocessen som et dække over de virkelige mål og til at skabe en situation med et fait accompli, som baner vej for fremtidige inventioner.

Eurohærens mission udgør desuden den første anvendelse af den reaktionære FN-reform, som har til formål at integrere regionale organisationer (NATO og Eurohæren) i FN-mekanismer, hvorved de imperialistiske interventioner "legaliseres".

Det er heller ikke tilfældigt, at man i beslutningsforslaget nævner behovet for genopbygning af Den Demokratiske Republik Congo efter den Irak-model, som fastlægges i erklæringen i forbindelse med FN's 60-årsdag.

Eurohærens anden organiserede militære mission efter Bosnien beviser også hærens aggressive interventionskarakter.

Congos og Afrikas befolkninger har ikke brug for "internationale beskyttere", som i øvrigt bærer ansvaret for de krige og den fortvivlede situation, de lever i.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative er imod EU's involvering i militære aktiviteter som led i EU's politiske integration, der ikke skaber yderligere militær kapacitet og underminerer etablerede militæralliancer. Der er en tragedie undervejs i Congo, men de foreslåede internationale operationer imødegår ikke denne. EU er ikke udviklet eller udrustet til at håndtere sådanne opgaver militært, og det er heller ikke meningen. EU har ikke engang været i stand til at opfylde sine meget få sikkerhedsmæssige opgaver i Sudan, hvor EU insisterede på at spille en rolle, selv om NATO allerede var involveret. Der har været to civile missioner i Congo, og mandatet for en eventuel militær EU-mission er ikke klart fastlagt. Den congolesiske regering har ikke anmodet herom. Øvelsen er helt klart kosmetisk, og formålet er at markedsføre EU snarere end at afhjælpe problemerne i Congo. EU bør imødekomme FN's anmodninger gennem sine politiske og humanitære redskaber, valgobservationer og udviklingsbistandsredskaber. Afhængig af konteksten bør disse spørgsmål henhøre under nationers, NATO's eller FN's ansvarsområde. De britiske konservative støtter FN og dens mange forskellige opgaver, men ikke EU's militære eventyr. Vi stemte derfor imod beslutningen.

Betænkning af Leinen (A6-0042/2006)

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg er glad for at forklare, hvorfor jeg stemte for hr. Leinens betænkning om regulering af politiske partier og deres finansiering. Når jeg i Italien råber "Pensionister, tag et standpunkt", så falder de ind bag mig, og det samme gør de unge, fordi de tror på Pensionistpartiet, som jeg er leder af.

Jeg er sikker på, at hvis jeg råbte "Pensionister, tag et standpunkt" på de 25 EU-sprog, så ville pensionisterne fra de øvrige 24 EU-medlemsstater også støtte mig, fordi et politisk parti på europæisk plan ligger befolkningen meget på sinde. Jeg er helt sikker på, at vi vil skabe Europa, når vi har skabt de europæiske partier, på samme måde som Pensionistpartiet skaber et europæisk pensionistparti. Pensionister, tag et standpunkt!

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand, Leinen-betænkningens motto er, at fuldgyldige europæiske politiske partier er nødvendige, fordi de virkelig gavner demokratiet på europæisk plan.

Jeg tror, at vi uden at overdrive kan sige, at det modsatte er tilfældet. Beslutningerne træffes på et stadig højere plan i et Europa, som notabene består af meget forskellige og absolut suveræne medlemsstater. Denne uhæmmede udvikling er den sikreste vej mod mindre demokrati og en endnu mere uigennemsigtig beslutningsproces på grund af et bureaukrati, der praktisk talt er umuligt at kontrollere. Det er der for øvrigt temmelig mange eksempler på i dag, tænk blot på den totalitære måde, hvorpå Parlamentet behandler forkastelsen af den europæiske forfatning i demokratiske folkeafstemninger i Frankrig og i Nederlandene.

De europæiske politiske partier skal bruges til på ny at få en masse af skatteydernes penge til en endnu større finansiering af partierne, og tilmed kun til politisk korrekte partier. Når Europa taler om demokrati, skulle vi altså hellere være forsigtige.

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand, selv om jeg ikke er enig med den forrige taler, idet jeg mener, at vi også på europæisk plan har brug for politiske partier, der kan tilbyde borgerne valgmuligheder, vil jeg gerne understrege, at jeg er uenig i et af de forslag, der er blevet stillet i forbindelse med Leinen-betænkningen, nemlig at vi på europæisk plan bør indføre lister til valgene til Europa-Parlamentet. For det første vil vedtagelsen af et sådant forslag kræve en ændring af traktaterne allerede nu, hvor vi stadig er i gang med overvejelser om, hvordan vi skal forholde os til traktatændringer.

Jeg mener heller ikke, at det er nødvendigt. Der er fare for, at sådanne lister vil bevirke, at de medlemmer, der vælges via disse lister, kommer længere væk fra borgerne, end de medlemmer, der vælges i regionerne som de fleste af os. Vi kunne dog undersøge en nyttig metode til at skabe sammenhæng mellem valgene til Europa-Parlamentet og borgernes valgmuligheder ved at gå ind på den idé, som ordføreren fremkom med for et øjeblik siden, om at de enkelte europæiske politiske partier fremsætter forslag til kandidat til posten som formand for Kommissionen. Dette ville bevirke, at der bliver en sammenhæng mellem afstemningen ved parlamentsvalget og den efterfølgende sammensætning af den udøvende magt, som borgerne jo er vant til, når de stemmer ved regionale valg i europæiske lande.

  Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Det er vigtigt for os at have politiske partier på europæisk niveau. De spiller en betydningsfuld rolle, når det drejer sig om at sprede politisk information og viden om den europæiske politik samt at fremme de demokratiske værdier og at skabe en europæisk bevidsthed. Derimod mener vi ikke, at EU skal beslutte, hvordan medlemskab, lister og nomineringer skal håndteres. Det skal være op til hvert parti at fastlægge reglerne for, hvordan de vil håndtere sådanne anliggender.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt imod, hvilket er helt i samklang med vores holdning til politiske partier på europæisk plan. Med den afgrund, der er mellem borgerne og de europæiske institutioner, ligger løsningen ikke i at skabe flere europæiske partier eller øge finansieringen af de eksisterende. Alle nationale partier bør fortsat kunne organisere sig selv, herunder deres deltagelse på EU-plan og i Europa-Parlamentet.

Skal borgerne motiveres til større politisk deltagelse også på fællesskabsplan, må den neoliberale politik dybtgående ændres, stabilitetspagten ophæves, den såkaldte Bolkestein-direktiv trækkes tilbage, Lissabon-strategien erstattes af en ægte solidaritetspagt, bæredygtig udvikling og social samhørighed. Der er brug for mere beskæftigelse af høj kvalitet og med rettigheder, flere beskæftigelsesskabende investeringer og større social integration samt en mere retfærdig fordeling af velstanden.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Politiske partier på europæisk plan er ikke andet end meget lukrative organisationer. Det væsentlige i denne betænkning er at anmode om, at de skal have flere penge og større frihed til at anvende dem samt en gunstig statut og en skattefritagelsesordning. Men til hvilket formål? For øjeblikket blot for at eksistere og mødes.

For målet er at give disse partier monopol på at sprede det gode budskab om europæisme. Oprettelsen af partierne afhænger endvidere af et uacceptabelt certifikat for europæisk "rettænkning", der udstedes af denne institution på grundlag af de programmer, de skal indsende til dens organer. Vi ved også, at De ønsker, at i det mindste nogle af pladserne i Parlamentet reserveres til dem, der vælges fra EU-lister, som kun kan udarbejdes af politiske partier på europæisk plan. Det ultimative resultat ville for Dem være, at de fik tilladelse til at deltage i nationale og lokale afstemninger og derved muliggjorde en uacceptabel politisk indblanding på alle beslutningstagningsniveauer i medlemsstaterne.

Demokrati består i at lade nationerne styre sig selv eller at vælge repræsentanter til at forsvare deres interesser i beslutningstagende organer, parlamenter eller regeringer. At pålægge kunstige enheder, som kun er repræsentanter for sig selv, og som er underlagt ideologien i Bruxelles, er alt andet end demokrati.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi er modstandere af det subventionerede system, som nu bygges op for de europæiske politiske partier. Partier skal opbygges nedefra af partierne i medlemsstaterne. Hvis disse medlemspartier ikke finder det nødvendigt at øge deres bevillinger til deres europæiske parti, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om der virkelig er behov for de europæiske politiske partiers eksistens. At starte partier på EU-niveau, som er stærkt subventionerede af EU's skatteydere, mener vi er forkasteligt.

Vi stemmer derfor nej til denne betænkning.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Næsten 85 % af parlamentsmedlemmerne går i dag med til en forhøjelse af subsidierne til deres eget politiske parti og en lempelse af reglerne om, hvad disse penge må anvendes til. Desuden vil det nuværende budget på 8,4 millioner euro, som blev anvendt til subsidier til europæiske partier sidste år, blive forhøjet yderligere, og disse partier har fremover lov at opbygge reserver, hvis det ikke lykkes at bruge subsidierne inden for et år.

Ofte udvikler politikere deres egen logik, uafhængigt af deres vælgere. Det var tilfældet ved det mislykkede forslag om en europæisk forfatning, og det er i endnu højere grad tilfældet ved den slags subsidier. Først blev der brugt ulovlige penge fra Parlamentet til partiers europæiske samarbejde. Den 18. juni 2003 stemte jeg imod legalisering af dette misbrug, og i dag stemmer jeg imod en yderligere udvidelse. Om nationale partier vil forene sig i europæiske partier, må de selv bestemme, men jeg kan ikke se, hvorfor de ikke selv skulle betale det. Den kendsgerning, at de nu beder om en forhøjelse af subsidierne og en lempelse af reglerne for anvendelse af dem, giver indtryk af, at politikere i højere grad stræber efter deres egen gruppes end deres vælgeres interesser.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) KKE er modstander af EU's beslutning om at danne europæiske politiske partier, som EU vil kontrollere og bruge til at forsvare eller fremme den europæiske ensretning.

Betænkningen går ind for at opprioritere deres rolle og gøre finansieringssystemet mere fleksibelt for at bruge dem som en del af den mekanisme til hjernevask, der skal bane vejen for "den europæiske forfatning" og EU's politik med henblik på at knække den folkelige modstand.

Inden for rammerne af den såkaldte "europæiske kommunikationspolitik", dvs. kapitalens ideologiske angreb, udnytter man "tænkepausen" til at mobilisere parlamenter, regionale myndigheder, ngo'er, medier, journalister og europæisk ensrettede politiske partier til at "propagandere" og genoplive den europæiske forfatning samt rette op på EU's "værditab" i de europæiske arbejdstageres øjne.

Der lægges særlig vægt på ungdommen via styrkelse af de "europæiske partier" med henblik på at danne europæiske ungdomsorganisationer.

Samtidig sikres absolut kontrol af og afhængighed hos disse partier i en sådan grad, at det fastsættes, hvordan de skal fungere internt.

Vi stemmer imod betænkningen, da vi nægter at være med til at legalisere kapitalens imperialistiske alliance, EU, og opfordrer til modstand, opsætsighed og ulydighed.

Betænkning af Bushill-Mathews (A6-0041/2006)

  Carlo Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, før jeg gik om bord på mit fly i går for at komme til Bruxelles i dag, råbte jeg "Pensionister, tag et standpunkt!", som jeg altid gør. Jeg vendte mig rundt og så, at ældre såvel som unge fulgte mig, for i Pensionistpartiet arbejder alle sammen - både ældre og unge.

Betænkningen fra hr. Bushill-Matthews - som jeg takker for hans sædvanlige flid - taler med rette om solidaritet mellem generationerne. Hr. formand, alle - unge såvel som pensionister - har stillet mig følgende spørgsmål, som jeg også stiller mig selv: Skal de ældre forsørge de unge, eller skal det tværtimod være de unge, der skal forsørge de ældre? Det er utvivlsomt de ældre, der efter at have givet hele deres liv til samfundet og til alle samfundets borgere, formodes selv som ældre medborgere at overgive deres pensioner til unge mennesker. Jeg tror, at regeringerne i de 25 EU-medlemsstater gerne vil have dette til at ske, men er vi virkelig sikre på, at det ville være den bedste løsning? Ville det ikke være en bedre løsning, hvis de unge endelig gav ældre mennesker den anerkendelse, de fortjener? Længe leve pensionisterne!

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand, jeg har hverken stemt for eller imod ved afstemningen om Bushill-Matthews-betænkningen, fordi der er adskillige henstillinger, som jeg ikke kan tilslutte mig.

Jeg tænker her f.eks. især på betragtning 70 om indvandringspolitik, selv om jeg i parentes bemærket må erkende, at selv denne betragtning indeholder en for Parlamentet mærkværdigt nuanceret formulering.

Det må siges, at denne betænkning faktisk trods alt er forholdsvis afbalanceret og i det mindste har den fordel, at den endnu en gang sætter Europas demografiske problem på dagsordenen. Hvad jeg savner i denne betænkning, er en konstatering af, at en hel del forældre i dag stadig frivilligt vælger hjemmearbejde og deres egen familie, og at der måske ville være mange flere mennesker, som ville vælge dette, hvis myndighederne gjorde det finansielt muligt.

Hvad det angår, har mit parti længe opfordret til en fuldgyldig forældreløn, inklusive sociale forsikringer og optjening af pensionsrettigheder for den hjemmearbejdende forælder med mindreårige børn. Jeg er overbevist om, at denne foranstaltning også i høj grad kunne bidrage til et svar på den enorme demografiske udfordring, vi i øjeblikket står over for.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, singler prises i nutidens medier som en målestok for alle ting. Familier med adskillige børn betragtes som samfundsskadelige. Men jo højere andelen af barnløse folk er i dag, desto flere folk vil til gengæld ønske at forblive barnløse. Efter min mening skal morgendagens forældre vokse op med børn for at kunne anerkende dem. Derfor skal vi øge indsatsen for at rette op på det aktuelle billede af familien.

Hvis vi ønsker at undgå et scenario, hvor det i byerne kun er blandt immigranterne, at man ser den traditionelle familie, så mener jeg, at vi i stigende grad også skal fremme familien blandt Europas indfødte befolkning.

Et andet vigtigt udgangspunkt er selvfølgelig foreningen af familie- og karriereliv. Det er intet tilfælde, at de lande, hvor det er lykkedes, har højere fødselsrater.

  Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi stemte for betænkningen om demografiske udfordringer og solidaritet mellem generationerne. Vi stemte derimod nej til ordlyden, at skatteforhøjelser til finansiering af social sikring er mindre bæredygtige på lang sigt. Desuden tolker vi en forhøjelse af pensionsalderen som en forhøjelse af den faktiske pensionsalder, ikke af den lovmæssige. Eftersom ordlyden ikke var tilstrækkelig tydelig på dette punkt, kunde vi ikke støtte den. Vi støtter heller ikke, at Europa-Parlamentet skal opfordre medlemsstaterne og virksomheder til at bryde forholdet mellem højere alder og højere lønniveau.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner og Gunnar Hökmark (PPE-DE), skriftlig. - (SV) De Moderate har i dag valgt at afstå fra at stemme i afstemningen om demografiske udfordringer og solidaritet mellem generationerne.

Selv om betænkningen fremfører mange relevante forslag, kan vi ikke støtte den. Årsagen er, at der i betænkningen berøres anliggender, som hører til medlemsstaternes kompetenceområder.

  Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for Bushill-Matthews-betænkningen om de demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne.

Kendsgerningerne er der, og de er uigendrivelige. Europa bliver ældre. I Frankrig er ligningen enkel. Da vi lever i et system med omfordeling af betalingen af lovfastsatte pensioner, hvor den enkelte generation af arbejdstagere betaler for den foregående generationers pension, betyder det i praksis, at færre arbejdstagere skal finansiere pension og sundhedspleje til et større antal pensionister, der lever længere og længere.

Hvis man ikke gør noget, skal de kommende generationer påtage sig meget større udgifter på bekostning af deres egen levestandard, og hvis de nægter at gøre det, bliver de fremtidige pensionisters levestandard gradvis reduceret til et eksistensminimum og til rationering af sundhedspleje.

Selvfølgelig er ingen af disse muligheder acceptable. Ingen af dem bliver for øvrigt accepteret. Vi skal finde andre måder, og det skal ske hurtigst muligt. Alle EU-medlemsstaterne står over for denne udfordring. Det er et demokratis pligt at se fremad for at finde et svar på udfordringer, som man ved er uundgåelige. Det skylder vi de kommende generationer af europæere.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder denne betænkning, som er et svar på den demografiske udvikling.

I betragtning af de demografiske ændringer bør Europa ifølge Kommissionen opstille tre væsentlige prioriteter: en tilbagegang til demografisk vækst, balance mellem generationerne og "etablering af nye overgange mellem forskellige aldre".

I dagens samfund er det mere vigtigt end nogensinde, at vi imødegår de demografiske udfordringer og udnytter vores ældre borgeres viden bedst muligt.

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) Fra Kina til Europa via Rusland, ikke at forglemme Afrika, er der ved at opstå et stort demografisk problem. Verden bliver ældre. Hvad der er værre, er, at befolkningstallet i nogle europæiske lande falder eller vil falde ligesom i Tyskland eller Rusland.

De demografiske følger er velkendte såsom stigninger i udgifterne til sundhed og pensioner, behovet for millioner af job, hvor man yder personlig pleje og mangel på personale, der medfører en tilstrømning af indvandrere, hvilket har den psykologiske virkning at skubbe samfund hen imod forsigtige, gør-ingenting-holdninger og malthusianske ingen-fremtid-politikker, som "strenghedsbudgetpagten" har været et udtryk for siden Maastricht.

Hvem skal med andre ord betale skatterne til at finansiere denne situation? Guderne på stadionet eller gamle mennesker, som er i deres sidste livsfase?

Selvfølgelig bestræber man sig i familiepolitikker på at skabe bidragydere og bidrag. Mens vi imidlertid venter på stigningen i fødselsraten og derefter nye arbejdstagere i de næste 20 års tomrum, der ligger foran os, viste de belgiske, hollandske eller schweiziske love om dødshjælp, der er udformet som retten til at vælge sin egen død, den rejse til nattens ende, som politikkerne, særlig i Europa, har påbegyndt.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Europa står over for et demografisk problem uden fortilfælde.

I 2030 vil EU have 18 millioner færre unge end i dag, og i 2050 60 millioner færre indbyggere. Fra 2005 til 2030 stiger antallet af personer på over 65 år med 52,3 % (40 millioner flere), mens gruppen på mellem 15 og 64 år mindskes med 6,8% (21 millioner færre). Forholdet mellem erhvervsinaktive (unge, ældre og andre afhængige personer) og personer i den arbejdsdygtige alder stiger fra 49 % i 2005 til 66 % i 2030.

Denne udvikling skyldes to faktorer: længere leveralder og lavere fødselstal. På den ene side er den gennemsnitlige forventelige levealder for 60-årige steget med fem år for kvinder og med næsten fire år for mænd, og derfor vil antallet af personer på mere end 80 år stige 180 % frem til 2050. På den anden er fertilitetskvotienten faldet. Den var på 1,48 børn pr. kvinde i 2003, mens der mindst skal fødes 2,1 børn pr. kvinde, hvis befolkningstallet skal fastholdes.

Da jeg er bevidst om disse faktorers betydning for velstand, levevilkår og forholdet mellem generationerne, har jeg stemt for betænkningen.

Betænkning af Parish (A6-0040/2006)

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, jeg støtter stærkt den maksimale udvikling af bioenergi, men når vi taler om at fremme dyrkningen af planter til nonfoodformål i forbindelse med selvforsyning med energi, så er vi nødt til at pointere, at flydende biobrændstoffer på ingen måde er omkostningseffektive. Vi skal også tænke på, at EU ikke engang kan producere biobrændstoffer nok til at opfylde målsætningerne i biobrændstofdirektivet.

Jeg finder det vigtigt at kalde ting ved deres rette navn for at undgå en situation, hvor GD Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne i al ubemærkethed begynder at forvalte EU's energipolitik. Det kommer derfor til at handle om landbrugssubsidier og ikke om kuldioxideffektivitet eller selvforsyning med energi, så længe omkostningerne ved flydende biobrændstoffer er klart større end omkostningerne ved de konventionelle brændstoffer, de forventes at erstatte, eller så længe der anvendes mere fossil energi til fremstillingen af dem, end der opnås fra dem. Sådan er situationen, specielt med den nordiske feltbaserede energi.

Følgelig vil en stigende brug af biobrændstoffer både hæve EU's energiomkostninger og prisen på fødevarer. Det vil uundgåeligt have en indvirkning på EU's konkurrenceevne. Med flydende biobrændstoffer har vi brug for en ærlig livscyklusanalyse, der foretages af et uafhængigt og upartisk agentur.

(Bifald)

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. - (EN) Hr. formand, jeg støtter Parish-betænkningen.

Jeg gør mine kolleger opmærksom på, at Brasilien, der anvender sukker som råmateriale, er verdens førende producent af ethanol, og ejerskabsforholdene i sektoren, der ikke fuldt ud er på brasilianske hænder, er meget interessante.

Jeg er meget skuffet og bedrøvet over beslutningen om at lukke den sidste sukkerfabrik i Irland. Flere hundrede arbejdspladser vil gå tabt. Dette er et meget hårdt slag mod alle de mennesker, der har arbejdet loyalt i industrien gennem flere generationer. Kommissionens afgørelse om at reformere sukkerindustrien og afskaffe støtten til avlerne har aldrig været til den irske sukkerindustris fordel. Vi må nu sikre, at de mennesker, der arbejdede loyalt i sukkerindustrien i mange år, modtager en rimelig kompensation.

Hele spørgsmålet om dyrkning af alternative afgrøder, der bl.a. kan anvendes til produktion af bioethanol, skal nu overvejes nøje, og der skal ydes støtte på både EU-plan og i medlemsstaterne, navnlig af hensyn til sukkerroesektoren.

Der ligger fremragende nye muligheder i biobrændstoffer, og navnlig de irske jorddyrkende landmænds erfaringer kan udnyttes i denne forbindelse. Biobrændstoffer vil bidrage til Europas energimæssige uafhængighed på et tidspunkt, hvor oliepriserne stiger og i lyset af den nylige konflikt vedrørende gasforsyninger fra Rusland.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner og Gunnar Hökmark (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har stemt for rapporten "Fremme af afgrøder til nonfoodformål", eftersom vi synes, at det er en god idé, at landbrugere planter andre afgrøder end de traditionelle, når disse ikke længere kan klare sig. Det er vigtigt med teknologisk udvikling, når det gælder alternative energiformer, og vi er også bevidste om mulighederne i forbindelse med omstruktureringen af landbrugspolitikken.

Vi mener derimod ikke, at en overgang til energiafgrøder skal tillades at bremse afviklingen af den fælles landbrugspolitik. Det er vigtigt, at disse nye produkter udvikles og trives på et frit marked uden subventioner. Midlertidig støtte bør i den udstrækning, den overhovedet skal forekomme, rette sig mod infrastrukturelle foranstaltninger for at få gang i aktiviteter, ikke mod subventioneret produktion.

  Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. - (FR) I forbindelse med vedtagelsen af denne betænkning, som jeg støttede, vil jeg nævne den nylige udvikling på bioenergiområdet i Belgien. Ud over de mikroøkonomiske projekter vedrørende anvendelse af biobrændstoffer i landbruget er der endelig ved at dukke store industrielle projekter op i Belgien, og det glæder mig. Hvad angår produktion, er seks større projekter for tiden iværksat. De to største projekter finder sted i Gent (biodieselsektor) og i Wanze (bioethanolsektor).

Endvidere fastsættes i programmet for skattefritagelse for biobrændstoffer, der blev vedtaget i Belgien og godkendt af Kommissionen, for biodiesel procenten for blanding med traditionel diesel til 3,37 % for 2006 og 4,29 % for 2007. For bioethanol er blandingen fastsat til 7 %. Med disse satser kan vi måske endog nå det mål, der anbefales i direktiv 2003/30, nemlig at 5,75 % af alt brændstof skal være "grønt" inden 2010.

I den forbindelse opfordres der i Parish-betænkningen til, at disse mål gøres obligatoriske. Det er i forbindelse med udnyttelsen af landbrugsprodukter til energiformål, hvilket er både en reel mulighed for landmændenes fremtid og miljøvenligt, virkelig værd af fastsætte strenge mål, særlig hvis de er fornuftige.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Ordføreren giver udtryk for, at "produktionen af genanvendelige råmaterialer er en måde, hvorpå man kan knytte den fælles landbrugspolitik sammen med moderne og innovative politikker som fastlagt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon og Göteborg", hvilket vi er enige i.

Vi mener imidlertid, at der skal lægges vægt på den eksisterende kapacitet, hvad angår energialternativer og forholdet mellem energi, miljø og landbrug inde for rammerne af en bæredygtig udvikling. Det vil blive til gavn for borgerne og deres livskvalitet, men også for de berørte erhverv.

Dog mener vi, at der bør findes en passende balance mellem fødevareafgrøder og energiafgrøder for at sikre, at suveræniteten og fødevaresikkerheden ikke bringes i fare.

Produktion af afgrøder til nonfoodformål beskyttes ikke af den fælles landbrugspolitik, eftersom støtten er på mindre end 80 euro pr. ha om året, og ordføreren foreslår, at det på sigt tilstræbes at fjerne den offentlige støtte. En sådan foranstaltning vil gøre denne produktion af energiindustrien og Verdenshandelsorganisationens, WTO's, regler. Jeg har derfor undladt at stemme.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder principielt denne betænkning udarbejdet af min kollega Neil Parish om fremme af afgrøder til nonfoodformål. Selv om disse teknikker ikke vil løse vores energiproblemer, kan de yde et lille, men væsentligt bidrag. Hurtigvoksende pil og popler kan anvendes til produktion af varme og elektricitet i små mængder i fjerne, isolerede områder, som jeg for nogle år siden så i Østrig. Raps og hvede kan anvendes til produktion af biobrændstoffer, enten diesel eller benzin, og reducere CO2-udledningen. Jeg vil imidlertid advare om, at ordningerne skal være del af en løsning og ikke et problem. Hvis de er fornuftige i økonomisk, miljømæssig og energimæssig henseende, støtter jeg dem. Hvis de blot fastholder landbrugsudgifterne på bekostning af almindelig fornuft, vil jeg ikke støtte dem.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningen er blot Europa-Parlamentets mening om emnet og inddrager ikke en lovgivende procedure. Den bygger på, at den eksisterende fælles landbrugspolitik inden for energiafgrøder skal udvides yderligere. Der er meget at sige i debatten om energiafgrøder.

Vi har valgt at stemme nej til betænkningen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Betænkningen om fremme af afgrøder til nonfoodformål kommer i høj grad på det rette tidspunkt i lyset af de hurtigt faldende reserver af fossile brændstoffer. F.eks. kan dyrkningen af biomasse effektivt bidrage til at reducere drivhuseffekten, som primært skyldes CO2, ved at have en stødpudeeffekt over for CO2-udledningen.

Jeg går ind for fremme af vedvarende energi gennem produktion af afgrøder. Mange af de eksisterende teknologier såsom energi udvundet af biomasse er økonomisk bæredygtige og konkurrencedygtige, og de vil efterfølgende åbne nye markeder for landmænd i EU og således stimulere den økonomiske, sociale og miljømæssige vækst.