Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 3. april 2006 - Strasbourg

9. Situationen i flygtningelejrene på Malta (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om situationen i flygtningelejrene på Malta.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, de problemer, som Malta kæmper med, påvirker EU generelt og viser, at der er brug for en global indsats til forvaltning af migration og asyl. EU's eksterne grænser er under permanent pres fra den vekslende strøm af indvandrere, og mange af disse indvandrere kræver beskyttelse.

I december identificerede Det Europæiske Råd en række foranstaltninger til fremme af EU's udenrigspolitik om indvandring og asyl. Kommissionen gør en aktiv indsats for at finde strukturelle løsninger på presset på EU og EU's partnerlande som følge af den omfattende indvandring. I denne sammenhæng er ministerkonferencen for EU og Afrika, som fandt sted den 10. og 11. juli i Rabat, det forstærkede samarbejde med Den Afrikanske Union og dialogen med de største oprindelseslande vigtige nye politiske initiativer, der er taget for at drøfte indvandringsspørgsmålene i detaljer og samtidig finde bæredygtige fælles løsninger.

Kommissionen er bekendt med den pågældende situation i Malta og har i sinde at træffe følgende foranstaltninger til at forbedre situationen. Den umiddelbare støtte til rådighed for Malta på EU-plan tildeles gennem EU's relevante finansielle programmer. Den Europæiske Flygtningefond yder allerede økonomisk støtte til medlemsstater gennem håndtering af konsekvenserne af at modtage flygtninge og fordrevne personer.

Støtte til etablering af tilstrækkelige modtagelsesforhold for asylansøgere prioriteres højt af Den Europæiske Flygtningefond, og Malta drager stor fordel af fondens støtte på dette område. Den Europæiske Flygtningefond tildelte Malta 114.000 euro i 2004, 500.000 i 2005 og 600.000 euro i 2006. Kommissionen besluttede endvidere at tildele 120.000 euro i støtte til et projekt til forbedring af modtagelsesforholdene på Malta som led i Argo-programmet.

For at håndtere specifikke situationer, som f.eks. situationen i Malta, vil der også blive stillet ændringsforslag til Den Europæiske Flygtningefond med henblik på at gøre det lettere for medlemsstaterne at få adgang til støtten og - med et minimum af administrative byrder - håndtere konsekvenserne af den vekslende strøm af indvandrere, der eventuelt har behov for international beskyttelse. Helt specifikt har ændringsforslagene til formål at støtte nødforanstaltninger til etablering af tilstrækkelige modtagelsesforhold til asylansøgere, herunder imødekommelse af grundlæggende behov og udvikling af rimelige og effektive asylprocedurer.

Kommissionen vil endvidere om kort tid stille et forslag til en afgørelse fra Rådet for at sikre det praktiske samarbejde blandt medlemsstaterne som fastlagt i meddelelsen om et forstærket praktisk samarbejde, der blev vedtaget den 17. februar. Efter forslaget vil der blive oprettet ekspertgrupper til at støtte medlemsstaterne i situationer som den i Malta i forbindelse med modtagelsesforhold og behandling af asylansøgninger.

I direktivet om modtagelsesforhold, som nu er trådt i kraft, fastsættes en minimumsstandard for indkvartering af asylansøgere, herunder de asylansøgere der tilbageholdes eller er genstand for begrænsninger af deres frihed eller bevægelighed. Kommissionen overvåger gennemførelsen af direktivet, og der vil især blive fokuseret på Maltas gennemførelse heraf, også i lyset af rapporterne fra medlemmerne af Parlamentet efter besøget i sidste uge. Europa-Parlamentet vil få forelagt en rapport om anvendelsen af direktivet og eventuelle forbedringer i efteråret.

  Stefano Zappalà, for PPE-DE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, i sidste uge besøgte en delegation fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Malta, ligesom den tidligere har være i Paris, i Ceuta og Melilla og i Lampedusa.

Vi bør alle være bevidste om og opmærksomme på dette emne. Én ting er snak, en anden ting er handlinger. Indvandringssituationen i Europa er så afgjort hverken god, glædelig eller passende. Den er ikke passende for 2006, for EU og EU's principper, for traktaterne og for det politiske ansvar, vi som Europa-Parlament har over for de europæiske befolkninger.

Kommissionen går uden om problemet. Jeg hørte for lidt siden, at man talte om initiativer til 25.000 eller 120.000 euro. Hr. kommissær, jeg vil gerne fortælle Dem, at Malta bruger 1.000.000 euro om året på dette problem. Siden 2002, dvs. fra førtiltrædelsesfasen til i dag, har landet oplevet en stigning i indvandringstallet og står nu med hele 2000 mennesker mere, som det ikke ved, hvor det skal gøre af. De 2000 mennesker på Malta svarer f.eks. til 400.000 mennesker, som er lukket inde i Tysklands fængsler, eller til 300.000 mennesker i Italiens, Frankrigs eller Det Forenede Kongeriges fængsler. Malta bruger 10 % af sine politistyrker på at sørge for indvandrerne. Det svarer til, at man bruger 30.000 mennesker i Italien eller 40.000 mennesker i Tyskland, dvs. hele politiet samlet. Det er ikke muligt.

Hr. kommissær - men jeg henvender mig navnlig til Rådet - vi har en meget klar pligt, nemlig pligten til ikke at lade vores lande stå alene og til ikke at efterlade Malta alene midt i havet. Landet er nemlig Europas sydligste grænse. Det er Europas grænse. Ud fra dette synspunkt kan Malta ikke betragtes som en selvstændig stat.

EU skal tage alle de nødvendige initiativer i den forbindelse. Hr. kommissær, jeg opfordrer Dem til hurtigst muligt at indkalde til et rådsmøde (indre anliggender) på Malta, hvor Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender er til stede.

Malta må i øjeblikket tackle en meget alvorlig situation, eftersom landet har 2000 mennesker, som det ikke ved, hvor det skal flytte hen. De kan kun sendes til Gozo, og det ville forværre en situation, som i forvejen er yderst alvorlig. Vi får snart den maltesiske befolkning til at fortryde, hvad den har gjort, selv om dette selvfølgelig ikke ville ske, eftersom landet er en stærk EU-tilhænger. Der begynder at opstå episoder med fremmedhad på Malta, hvilket er en meget alvorlig ting.

Som Parlament har vi pligt til at påtage os et politisk ansvar. Jeg opfordrer kraftigt Rådet til at handle hurtigt og tage Dublin-konventionen op til revision. Malta skal være et transitland. Som det er i dag, tager folk ikke til Malta for at blive der, men rejser forbi Malta for at undslippe. Jeg opfordrer Dem alle til at være solidariske med Malta.

I overmorgen kommer Maltas præsident tilfældigvis på besøg her i Parlamentet, og det glæder jeg mig meget over. Jeg håber, at Europa-Parlamentet vil vise den fornødne solidaritet med dette vigtige, gamle og ædle land, som lider for vores skyld.

  Martine Roure, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender konstaterede under sine besøg i interneringscentrene en række meget alvorlige problemer. Det, vi har oplevet på Malta, er imidlertid forfærdeligt. De vilkår, man byder de internerede, er inhumane og nedværdigende. Asylansøgerne er lukket inde i bure uden mulighed for udgang, og der tages ikke hensyn til selv deres mest elementære rettigheder. De har ikke adgang til hverken juridisk eller lægelig bistand. Vi har mødt personer, som har været spærret inde i undertiden 18, 19, ja, endog 20 måneder, uden nogen kontakt med verden udenfor og under ganske uacceptable sanitære forhold.

Vi må afgjort glæde os over, at de maltesiske myndigheder ikke skjulte noget for os. Det er et vidnesbyrd om respekt for Europa-Parlamentet og EU som sådan. Men de vilkår, man byder de internerede, udgør ikke desto mindre en krænkelse af menneskerettighederne og EU's direktiv om modtagelse af flygtninge.

Vi opfordrer således bestemt den maltesiske regering til hurtigst muligt at sætte en stopper for den systematiske internering af indvandrere. Asylansøgere er ikke forbrydere. De kommer ofte fra de frygteligste forhold og bør behandles med værdighed. Når dette er sagt, må vi også anerkende, at Malta er et lille land, og i kraft af den geografiske placering er øen udsat for et særligt stærkt pres. Det er således EU's pligt at vise solidaritet med Malta og bidrage til at bære den økonomiske byrde, der knytter sig til forvaltningen af landets grænser, ved, som De anførte, hr. kommissær, at gøre brug af eksisterende programmer, såsom Argo og Den Europæiske Flygtningefond. Men der er behov for en mere dybtgående reform, for det er ikke kun et spørgsmål om penge!

Derfor opfordrer jeg Kommissionen til hurtigst muligt at revidere Dublin II-forordningen og stille forslag om væsentlige ændringer af denne. Bør vi ikke sætte spørgsmålstegn ved selve princippet heri, nemlig at den medlemsstat, som er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, er første adgangsland? Dette princip lægger en uacceptabel byrde på landene i de sydlige og østlige dele af EU og har negative konsekvenser, idet betingelserne for modtagelse og adgang til asyl bringes i fare.

Migration er uomtvisteligt et fænomen, som hører den moderne verden til. Vi vil ikke unddrage os det ansvar, der påhviler os som rige lande, hvad angår modtagelse af ofre for undertrykkelse eller bekæmpelse af fattigdom. Lad os ikke glemme, at sidstnævnte er den grundlæggende årsag til migrationen.

  Jean Lambert, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg kan fuldt ud tilslutte mig synspunkterne fra fru Roure, der meget tydeligt har beskrevet den situation, som Parlamentets delegation var vidne til i Malta. Jeg og de øvrige medlemmer af Verts/ALE-Gruppen kan endvidere tilslutte os hr. Zappalàs og fru Roures synspunkter om konsekvenserne af denne situation, ikke blot i Malta, men i forskellige andre områder, som vores delegation har besøgt, herunder Dublin. Det, som hovedparten af Parlamentet - dog ikke alle - betragtede som et meget logisk system på det pågældende tidspunkt, er forbundet med store problemer, som skal behandles.

Vi har hørt, at en række af disse problemer er opstået på grund af manglende ressourcer og manglende ekspertise. Kommissionen har udtalt, at en af målsætningerne i relation til en fortsættelse af asylpolitikken vil være at sikre, at alle medlemsstaterne følger de højeste standarder og bedste praksis. Det glæder mig derfor at høre om ekspertgrupperne, men Kommissionen bør ikke undervurdere antallet af ekspertgrupper i mange af områderne i EU. Jeg formoder, at de vil samarbejde med agenturer som UNHCR og andre organer med denne ekspertise. Det i sig selv vil have budgetmæssige konsekvenser, hvad angår de midler, som EU tildeler UNHCR. Vi har allerede afsat et stort beløb til UNHCR, og hvis vi kræver mere af agenturet, skal vi tage dette aspekt med i betragtning.

Jeg har endvidere et spørgsmål til Kommissionen om tidshorisonten i forhold til Malta. Hvor hurtigt mener Kommissionen, at der kan oprettes og etableres ekspertgrupper? Og hvilke andre ressourcer vil være nødvendige for at hjælpe Malta på lang sigt med at behandle mennesker med den værdighed, som de fortjener?

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Grupppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil også gerne takke mine kolleger i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender for at have udpeget mig og bedt mig om at være ordfører for vores besøg på Malta.

Som ordfører kan jeg kun bekræfte, at situationen i flygtningelejrene på Malta simpelthen er forfærdelig. Det er et sandt Dantes helvede, hvor selv de mest grundlæggende rettigheder nægtes. Vi besøgte tre flygtningelejre, hvor vi konstaterede, at forholdene var ydmygende, helt umenneskelige og uværdige for et civiliseret land, nemlig uacceptable hygiejneforhold, promiskuitet, gravide kvinder, som tilbageholdes indtil fjerde måned, ulækker mad, brusebad med koldt vand og toiletfaciliteter uden døre - alt sammen omgivet af snavs og forfald.

Maltas lovgivning er modbydelig, eftersom den foreskriver 18 måneders tilbageholdelse for borgere, der ikke har begået nogen som helst forbrydelse. Efter min mening er dette virkelig for meget! Desuden mener jeg, at den behandling, som asylansøgerne får, er i strid med Genève-konventionen og med EU-direktiverne på asylområdet. Migranterne får ingen information, og deres asylansøgninger behandles ikke, før der er gået 8-9 måneder. På Malta nægter man også asyl til flygtninge fra krigsområder og navnlig fra Darfur. Det gjorde indtryk på mig at se en mand med et skilt, hvor der stod "folkedrab i Darfur og fængsling på Malta."

Europa må ikke forholde sig passivt til denne forfærdelige situation, og efter vores udvalgs besøg i de midlertidige opholdscentre i Europa er vi af den opfattelse, at det er nødvendigt med en radikal ændring af flygtningemodtagelsespolitikken. Det er først og fremmest nødvendigt at udvide de lovlige indrejsekanaler, gøre spørgsmålet til et fællesskabsområde og ændre Dublin II-aftalerne, og endelig er det nødvendigt at lukke alle de tilbageholdelsessteder, der ligger på europæisk område. Det er juridisk uacceptable steder, hvor alle menneskerettighederne bliver krænket.

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. Catania, der talte lige før mig, undlod at nævne, at den største og mest vedvarende klage fra indvandrerne i de tilbageholdelsescentre, som vi besøgte, ikke handlede om forholdene i centrene, men om den omstændighed at de aldrig havde haft til hensigt at tage til Malta. De endte i Malta imod deres ønsker og ønskede at komme videre til det kontinentale Europa. Det er også meget uheldigt. Mange af flygtningene bad om at komme til andre lande i Europa. Det er efter min opfattelse derfor positivt, at Parlamentet gennem denne forhandling og beslutningsforslaget viser sin solidaritet med indvandrerne og befolkningen samt myndighederne og ordensmagten i Malta, som står over for en vanskelig opgave. Det er positivt, at de politiske grupper i Parlamentet kan enes om at vise deres solidaritet og anmode både Kommissionen og Rådet om hurtigst muligt at træffe hasteforanstaltninger. Men hvad er hasteforanstaltninger? For det første skal medlemsstaterne tage imod personer fra Malta, der ansøger om asyl. For det andet skal medlemsstaterne acceptere, at Dublin II-forordningen skal revideres på en sådan måde, at medlemsstaternes ansvarsområder fordeles mere retfærdigt end på nuværende tidspunkt, hvor Malta og andre lande bærer uforholdsmæssigt store byrder ud over deres formåen. For det tredje skal de acceptere, at de økonomiske ressourcer i EU også skal anvendes i særligt presserende tilfælde, som kommissæren ganske rigtigt nævnte. Der bør imidlertid indbygges en krisemekanisme i alle de fire europæiske fonde, der skal oprettes i relation til flygtninge og indvandrere fra næste år, og ikke blot i Den Europæiske Flygtningefond. Hr. formand, endelig ønsker jeg at spørge Kommissionen om, hvad der er blevet af det initiativ, som Kommissionen lovede sidste år, om fælles patruljer i Middelhavet. Hr. formand, Parlamentet har taget spørgsmålet op. Vi forventer, at Rådet og Kommissionen træffer foranstaltninger hurtigst muligt. Mange tak.

  Louis Grech (PSE). - (MT) Hvis man ser bort fra nogle af de initiativer, der er taget for nylig, føler jeg ikke, at EU har håndteret den øjeblikkelige alarmerende situation med tilstrækkelig alvor, energi og praktiske foranstaltninger. Beslutningsforslaget, som vi drøfter i dag, afspejler den alarmerende situation i Malta og andre lande på en dybtgående, tydelig og objektiv måde. I beslutningsforslaget er det helt korrekt angivet, at centrene, hvor indvandrerne tilbageholdes, skal drives under hensyntagen til indvandrernes værdighed og rettigheder. Fejl og forsømmelser skal afhjælpes straks. I beslutningsforslaget understreges det, at intet enkelt land kan klare problemerne alene, og slet ikke et land som Malta, der bærer en uforholdsmæssigt stor byrde. Faktisk kræver den europæiske dimension en integreret politik baseret på princippet om fordeling af ansvar, hvorved ansvaret fordeles mellem alle medlemsstaterne i forhold til de enkelte landes befolkningstal og bruttonationalprodukt. Lige så vigtigt er det, at Dublin II-forordningen revideres, og især systemet til behandling af indvandrernes asylansøgninger. For overhovedet at kunne begynde at løse disse problemer, skal EU yde økonomisk støtte og ikke blot komme med løfter. EU skal tildele de nødvendige midler til at hjælpe de små grænselande med at håndtere situationen. Der skal endvidere tildeles specifikke midler til nødsituationer, især når der er en overdreven strøm af indvandrere, især i løbet af sommeren. Parlamentet har med dette initiativ vist, at det er villig til at gøre en indsats. Nu er det Kommissionens og Rådets tur til at vise, at de er villige til at føre løfterne om solidaritet ud i livet. Hr. formand, enhver foranstaltning, som EU træffer for at hjælpe indvandrerne på en retfærdig og ordentlig måde og yde praktisk hjælp til små medlemsstater som Malta, betyder mere end mange tusinde erklæringer eller dokumenter for at styrke EU's troværdighed og skabe tillid. Mange tak.

FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS
Næstformand

  Hélène Flautre (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, de besøg, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har aflagt, har efter min opfattelse haft stor betydning ved at påvise, at indespærring af udlændinge til en vis grad er blevet den gængse måde at forvalte migrationsspørgsmålet på. Når vi ser, hvordan udlændinge indespærres overalt i Europa, vidner det om, at denne udvikling har nået sin grænse og har fået helt uacceptable konsekvenser, især på Malta, af de årsager, som allerede er blevet fremført i denne forhandling.

Desværre er det ikke gjort med at registrere kendsgerninger. Førende internationale menneskerettighedsorganisationer har allerede gjort dette arbejde i 2004 og 2005. Vi kender situationen, og jeg mener, vi nu må erkende, at det er absurd at anvende Dublin-konventionen på Malta. Det er efter min opfattelse påkrævet for alvor at komme i gang med reformen, og det bør, som visse kolleger har udtrykt det, være en gennemgribende reform. Først og fremmest bør en person, som kommer til Malta, kunne indgive sin ansøgning og søge om asyl i det land, hvor den pågældende ønsker at bosætte sig. Endvidere skal personer, som opnår flygtningestatus på Malta, kunne bevæge sig frit i Europa, og i øvrigt på Malta eller i ethvert andet land, som måtte være første adgangsland.

Reformerne er efter min opfattelse helt afgørende, hvis vi vil undgå disse situationer, som set fra et menneskerettighedssynspunkt er helt katastrofale. EU må endvidere være i stand til at fastlægge en lovmæssig indvandringspolitik og ophøre med udelukkende at prioritere forfølgning og lukning af grænserne, hvilket, som vi har set, forvaltes på en usaglig og inhuman måde. Herom vidner de hundreder, ja, tusinder, der hver uge drukner, ikke kun i Middelhavet, men også i havet omkring De Kanariske Øer, for det er velkendt, at strømmene af migranter nu er flyttet til Mauretanien.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, kommissæren talte tidligere om modtagelsescentre. Jeg vil dog gerne sige, at det, som vi, der deltog i Udvalget om Borgernes Rettigheders delegation så på Malta, var alt andet end modtagelsescentre.

Det er uacceptabelt og skandaløst, at Europa, fordi det lever i skyggen af en krise med antidemokratisk hysteri, forvandler sig til et middelalderligt fort og fremmer centre, hvor indvandrere og asylansøgere lever under fængselslignende forhold, der er i strid med internationale konventioner. Tilbageholdelsesforholdene i de lukkede centre, vi besøgte på Malta, er nok de værste, vi har set til dato.

Maltas geografiske placering og landets manglende evne til økonomisk og administrativt at håndtere indvandrerbølgen, især efter dets optagelse i EU, som betød en større strøm af indvandrere og flygtninge, er ikke nogen undskyldning for forholdene. Det i sig selv, at indvandrerne tilbageholdes, er kritisabelt. At asylansøgere og indvandrere berøves deres frihed, kan ikke retfærdiggøres. De tilbageholdes under dårlige forhold, og den manglende gennemsigtighed med hensyn til, hvordan de pågældende centre drives, og hvilken praksis der gælder, er uacceptabel.

  David Casa (PPE-DE). - (MT) Efter at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har sendt en delegation til Malta for at tage bestik af situationen for de illegale indvandrere, noterer jeg mig i dag med tilfredshed, at Parlamentet tager den pågældende situation i Malta meget alvorligt. Alle tilstedeværende oplevede den vanskelige situation for alle de personer, der er landet ved vores kyster, og som opholder sig i vores centre. De oplevede imidlertid også de store bestræbelser, som de maltesiske myndigheder gjorde for at behandle alle, der ankom til Malta på denne ureglementerede måde, godt trods de meget begrænsede ressourcer, som myndighederne har til rådighed. Der skal tydeligvis gøres noget ved denne situation snarest. Vi har alle hørt, at strømmen af flygtninge forventes at blive fordoblet i år, og problemerne vil derfor blive endnu større. Malta kan ikke selv foretage mirakler. Vi har i mange år forsøgt at henlede Europas opmærksomhed på disse problemer i håbet om at løse dem. Jeg taler ikke blot om økonomisk støtte (som vi efter min opfattelse har set meget lidt af), men om mere praktiske løsninger, hvorved EU, som vi er medlem af, kan hjælpe os med at håndtere den store tilstrømning af flygtninge til vores land. Vi skal respektere disse flygtninges værdighed, men vi kan ikke længere blive ved med at strække vores midler og træffe foranstaltninger uden at have tilstrækkelige midler. Situationen er kritisk, og vi skal finde løsninger, hvorved vi ikke længere lægger så stort pres på Malta og ikke lader situationen komme ud af kontrol. Vi skal derfor omsætte alle de fine ord og løfter til handling. Kommissionen, Rådet og Parlamentet skal hurtigst muligt træffe foranstaltninger til gennemførelse af de løsninger, som allerede er foreslået af de medlemmer, der har haft ordet før mig i forhandlingen. Myndighederne og befolkningen i Malta vil forsat gøre deres bedste, men vi har ret til at forvente, at alle gør en reel og praktisk indsats, for jeg mener ikke, at det udelukkende er Maltas problem, men et problem for alle EU's medlemsstater.

  Joseph Muscat (PSE). - (MT) Hr. kommissær, det, De har nævnt i dag, har fået mig til at lægge den tale væk, som jeg havde forberedt til i dag, og henvende mig til Dem direkte som repræsentant for Kommissionen. Jeg tror ikke, at De forventer, at vi, repræsentanterne for den maltesiske befolkning, vil takke Dem her i Parlamentet for at yde økonomisk støtte, for De har ikke ydet mere støtte, end vi kan samle ind på én dag i velgørenhedssammenhæng til jul. Deres beskrivelse afspejler ikke den reelle situation i vores land. Derudover har De undveget det mest afgørende spørgsmål af alle. Vi har præsenteret et praktisk forslag fra Dem, nemlig at Dublin II-forordningen revideres, således at ansvaret for at behandle asylansøgningerne fra de personer, der kommer til Malta, ikke længere kun er Maltas ansvar, men også de øvrige landes ansvar. Hvad mener De om dette forslag? Jeg spørger, fordi det i sidste ende ikke blot er en mindre sum penge, som vi har brug for (og jeg gentager, at der er tale om penge, ikke peanuts), vi har brug for millioner, tilstrækkeligt til at byde disse medmennesker velkommen. Ud over økonomisk støtte, hvad vil De så gøre for at løse problemerne i relation til administrativ og langsigtet hjælp? Det kunne vi godt tænke os at få at vide i dag.

  John Attard-Montalto (PSE). - (MT) Hr. formand, jeg takker Dem for denne lejlighed til at henlede medlemmernes opmærksomhed på dette meget vigtige spørgsmål. EU har desværre svigtet Malta, som tilsyneladende skal klare sig selv. I denne vanskelige tid, som ikke blot den maltesiske befolkning skal gennemleve, men også de personer, der er tilbageholdt i centrene, har vi følt, at vi går imod strømmen, at vi er ladt i stikken, og at Europa til trods for alle de fine ord har svigtet os. Det, der skete og måtte ske, var, at der efter anmodning fra os gennem længere tid kom en delegation til Malta for at opleve de frygtelige forhold, som de tilbageholdte asylansøgere lever under. Disse forhold er meget beklagelige, og der er ingen, som er tilfredse med situationen, men det er et spørgsmål om ressourcer. Der ankommer 2.000 personer til Malta hvert år, og det lyder måske ikke af mange, men disse 2.000 svarer til, at der ankommer 800.000 personer til Tyskland hvert år eller 400.000 personer til Italien. Prøv at forestille Dem strømmen af flygtninge til det mindste land af alle, og forestil Dem, hvad et land uden ressourcer skal gennemgå. Jeg ønsker at understrege, at vi har brug for økonomisk støtte. Vi har også brug for solidaritet - en solidaritet, som udmønter sig i, at EU hjælper Malta ved at tage imod flygtningene i andre EU-lande, hvor de kan integreres ordentligt, for det kan de ikke på Malta, som er en ø på blot 300 km2. Jeg vil konkludere med at sige, at vi betragter Dem som et klart bevis på, at solidaritet virkelig eksisterer, når det drejer sig om at anerkende de behov, der er opstået i et land, hvis overfladeareal er lille sammenlignet med resten af Europa. Mange tak.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, som jeg sagde i min første redegørelse, er jeg ikke enig i synspunktet om, at Malta er ladt i stikken. Kommissionen har indtil nu ydet støtte i det omfang, det var muligt, herunder alle de programmer, der kan anvendes til at bistå Malta med henblik på at løse problemet. Men vi skal også være klar over, at centrene ikke løser problemerne, og det er meget vigtigt at arbejde med de lande, hvor strømmen af indvandrere starter. Det er vores største udfordring, for mennesker vil flytte sig, så længe der er forhold, som ansporer dem til at flytte, og hvis det er Malta, der nu er målet, vil det måske være Letland eller et andet land næste gang. Det er derfor den største udfordring.

Kommissionen har allerede lovet økonomisk støtte. Denne støtte vil være til rådighed snarest. Der er endvidere truffet beslutning om at oprette ekspertgrupper, og forslaget vil være klart den 31. maj. Vi vil fortsat arbejde på at oprette fælles patruljer. Hvad angår Dublin II-pakken er arbejdet i denne sammenhæng tidskrævende, selv om medlemsstaterne er enige, der blev truffet en beslutning for fire år siden. Det er meget vigtigt, at Parlamentet rejser dette spørgsmål, og at man overvejer, hvordan situationen håndteres bedst.

Princippet om, at de medlemsstater, der modtager asylansøgere og flygtninge, kommer først, er helt logisk, men vi ved, hvilke problemer det har skabt for Malta. Kommissionen vil fortsat arbejde med dette spørgsmål og yde mest mulig støtte i denne fase, men det er meget vigtigt, at de maltesiske myndigheder også gør deres, for jeg mener, at humane forhold og værdighed også skal betragtes fra de nationale myndigheders synsvinkel. Vi forventer, at medlemsstaterne gør deres hjemmearbejde og overvejer, hvordan de finder de bedst mulige løsninger. Men vi forventer samtidig, at hver enkelt medlemsstat opfylder de betingelser, der er fastsat i de europæiske direktiver.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 12.00.