Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 3. april 2006 - Strasbourg

10. Transeuropæiske net på energiområdet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Anne Laperrouze for Udvalget om Industri, Forskning og Energi om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet og om ophævelse af beslutning nr. 96/391/EF og nr. 1229/2003/EF (10720/1/2005 - C6-0016/2006 - 2003/0297(COD)) (A6-0071/2006).

  Anne Laperrouze (ALDE), ordfører. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, indledningsvis vil jeg gerne rette en hjertelig tak til ordførerne for de andre politiske grupper, især fru Ayuso og hr. Swoboda, som har fulgt mig i mine overvejelser og i vid udstrækning bidraget til den tekst, De i dag får forelagt, og som i morgen sættes under afstemning.

Jeg vil gerne takke repræsentanterne for Kommissionen og sekretariatet for Udvalget om Industri, Forskning og Energi for lydhørhed og for svar på de spørgsmål, der har været rejst. Jeg vil endvidere gerne understrege, at det østrigske formandskab har bidraget positivt og søgt, baseret på førstebehandlingen i Europa-Parlamentet, at finde formuleringer, som medlemsstaterne kunne støtte.

Det vil måske være hensigtsmæssigt at erindre om sigtet med dette forslag til beslutning. Det drejer sig om at sikre Olefin-transportnettene et europæisk stempel, således at der åbnes mulighed for at få del i de lån, der ydes af Den Europæiske Investeringsbank. Det drejer sig om at tilpasse retningslinjerne til et EU med 25 medlemsstater, at afklare mulighederne for finansiering af projekter af fælles interesse, at gøre det muligt at gennemføre det indre marked for elektricitet og gas og først og fremmest at garantere forsyningssikkerheden gennem forbindelser mellem medlemsstaterne og med nabolandene: Sydøsteuropa, Middelhavslandene, Ukraine og Belarus.

Rådet foreslog i sin fælles holdning, som blev fremsendt til Europa-Parlamentet i januar, en anden tilgang end Parlamentets, idet Rådet forkastede forslaget om erklæringer om europæisk interesse og om udpegning af en koordinator. I forbindelse med andenbehandlingen blev der imidlertid udarbejdet kompromisændringsforslag under uformelle triloger mellem Europa-Parlamentet, formandskabet for Rådet og Kommissionen. Kompromisændringsforslagene er helt i overensstemmelse med vores målsætninger under førstebehandlingen. Bl.a. defineres projekter af europæisk interesse som en række projekter på de prioriterede akser, som har en grænseoverskridende karakter eller en væsentlig virkning for grænseoverskridende transmissionskapacitet. Disse projekter kan således betragtes som prioriterede projekter i forbindelse med finansiering under de transeuropæiske energinet og vil have særlig prioritet i forbindelse med andre fællesskabsmidler.

Forsinkelser i forbindelse med gennemførelsen gøres til genstand for en undersøgelse, og de fælles koordineringsmøder skal navnlig omhandle procedurerne for vurderingerne og de offentlige høringer. Ændringsforslagene indeholder også en bedre definition af EU-koordinatorens rolle. Denne kan udpeges, hvis der optræder betydelige forsinkelser eller problemer med gennemførelsen af et projekt. Koordinatoren skal fremme projektets europæiske dimension, bidrage til koordineringen af de nationale procedurer for høring af de berørte befolkninger og forelægge en årsrapport om fremskridtene i forbindelse med gennemførelsen af projektet.

Hr. kommissær, der er dog to forhold, jeg beklager. For det første den beskedne finansiering, der stilles til rådighed i forbindelse med de transeuropæiske energinet. Det vil sandsynligvis lige netop være muligt at finansiere nogle gennemførlighedsvurderinger. Og for det andet har Europa-Parlamentet, som det vil være Dem bekendt, ikke ønsket at sætte spørgsmålstegn ved legitimiteten af de projekter, der er opført i bilagene til rapporten. Jeg mener dog, man burde prioritere projekter, som bidrager til forsyningssikkerheden i så mange af medlemsstaterne som muligt, og dermed fremme denne europæiske dimension. Jeg tænker især på de baltiske stater, hvor gasnettene er helt utilstrækkelige til at dække behovet for sikre og bæredygtige forsyninger, idet man som bekendt har prioriteret gasledningen mellem Rusland og Tyskland som resultat af de aftaler, der blev indgået mellem hr. Schröder og hr. Putin. Jeg beder Dem tilskynde til etablering af de infrastrukturer, der er påkrævet for at forsyne alle staterne.

Set i lyset af den seneste krise mellem Ukraine og Rusland og erklæringerne fra Hampton Court er en europæisk energipolitik påkrævet. Den foreliggende tekst giver de europæiske institutioner lejlighed til at vise, at de ønsker en sådan politik. De nye bestemmelser, som indfører erklæringen om europæisk interesse og muligheden for at udpege en EU-koordinator, er afgørende redskaber for at skabe et virkeligt indre marked for gas og elektricitet og opnå forsyningssikkerhed. Det europæiske net kan imidlertid ikke fuldføres, medmindre de indbyrdes forbindelser forbedres og udbygges.

Kære kolleger, jeg beder Dem støtte den fælles holdning som ændret ved pakken af kompromisændringsforslag. Vores vedtagelse vil sikre EU et af de værktøjer, som er påkrævet for at nå de mål, vi har sat os.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, vi havde for nylig mulighed for at drøfte de spørgsmål, der er forbundet med grønbogen om den fælles energipolitik. Jeg mener, at de spørgsmål, som vi drøfter i dag - forsyningssikkerhed, miljømæssig bæredygtighed og konkurrenceevne - er tæt forbundet indbyrdes, og at Europa skal finde en fælles fremgangsmåde. Vi har også brug for at finde ud af, hvordan vi mobiliserer investeringer i Europa, og de transeuropæiske net er en del heraf.

Det hævdes sommetider, at der ikke er tilstrækkelige midler i denne sammenhæng, men jeg kunne for nylig glæde mig meget over et projekt, som vi støtter: den fremtidige elektricitetsforbindelseslinje mellem Irland og Wales. Det viser tydeligt, hvordan de europæiske midler anvendes. Der er mange lignende projekter, som vi kan være stolte af. De gennemførlighedsundersøgelser, som vi har finansieret, har banet vejen for den pågældende forbindelseslinje og infrastruktur. Ud fra denne betragtning bifalder jeg stærkt det arbejde, som ordføreren, skyggeordførerne og alle, der har bidraget til udarbejdelsen af denne beslutning, har udført.

Jeg mener helt klart, at de transeuropæiske energinet vil bidrage til EU's udvikling. Hvad angår naturgas, f.eks., er der en stigende afhængighed af import af gas. Vi ved, at det vil fortsætte. Politikken for det transeuropæiske energinet har til formål at sikre og diversificere yderligere gasimportkapacitet fra kilder som f.eks. området omkring den kaspiske bugt, Nordafrika og Mellemøsten.

I Bruxelles har vi ofte drøftet behovet for at udvikle det europæiske elektricitetsmarked yderligere. Hvad angår elektricitetsmarkedet vil de transeuropæiske energinet skabe og udvikle europæiske forbindelseslinjer og et europæisk ledningsnet.

Vi kan ikke blot bruge skatteydernes penge, vi skal også tiltrække midler til projekterne fra Den Europæiske Investeringsbank, strukturfondene og private investorer, for der er helt klart midler til rådighed til investering. Indtil nu er den største flaskehals manglende politisk vilje til at udvikle disse projekter eller manglende evne til at træffe relevante beslutninger.

Beslutningsforslaget blev allerede fremlagt for Parlamentet i december 2003. I beslutningsforslaget behandlede man på det pågældende tidspunkt nye udfordringer, der er opstået som følge af udvidelsen, og de grundlæggende energiforbindelser med tredjelande.

Hvad angår valget af projekter identificerede Kommissionen de projekter, der har højeste prioritet i den store gruppe af projekter af fælles interesse. Takket være forhandlingerne mellem de tre institutioner har vi nu et kompromis, som alle tilsyneladende kan acceptere - i hvert fald på dette trin. De projekter, der har højeste prioritet, indgår i en meget selektiv liste over projekter af europæisk interesse og har til formål at støtte den hurtige gennemførelse af den størst mulige grænseoverskridende forbindelseskapacitet. For at nå dette mål skal projekterne af fælles europæisk interesse opfylde specifikke kriterier. De skal være kunne gå på tværs af grænser eller have særlig virkning på grænseoverskridende transmissionskapacitet, og de skal være klar til iværksættelse.

Et meget vigtigt resultat, som opnåedes mellem første- og andenbehandlingen, er indførelsen af en EU-koordinator, hvis rolle betragtes som afgørende, da han eller hun skal fremme samarbejdet mellem brugere og operatører samt fremme projekterne blandt de private investorer og penge- og finansieringsinstitutter. Som medlem af Europa-Kommissionens gruppe for transeuropæiske net har jeg set det fortræffelige arbejde, som de nuværende europæiske koordinatorer har udført for transportinfrastrukturerne, da der gøres en seriøs indsats for at fremme disse, finde og identificere flaskehalsene og forsøge at løse problemerne.

Jeg noterer mig med tilfredshed, at de vigtigste elementer i Kommissionens forslag er bibeholdt i pakken, som Parlamentet skal stemme om i morgen. Jeg støtter fuldt ud det endelige forslag.

Jeg ønsker endnu en gang at takke alle de personer, der har været involveret i opnåelsen af dette kompromis.

  María del Pilar Ayuso González, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, det er et afgørende tidspunkt for energiproblematikken. Det fremgår af grønbogen og de nylige rapporter fra Europa-Kommissionen om status for liberaliseringen af energimarkederne. De understreger alle behovet for at styrke samkøringslinjerne mellem staterne og fremme udviklingen af de transeuropæiske net for at forbedre alle disse energitjenesteydelser.

Ordføreren, fru Laperrouze, har gjort en fremragende indsats, og jeg lykønsker hende, fordi hun har forstået at forene kravene fra Parlamentets medlemmer og Kommissionens og Rådets holdninger. Vi støtter de højt prioriterede projekter, der er af grænseoverskridende karakter, og som kan forøge transportkapaciteten, forsyningssikkerheden og handlen med gas og elektricitet i medlemsstaterne. Med andre ord, et mere effektivt system, der vil have en positiv indflydelse på priserne for virksomhederne og forbrugerne.

For at det europæiske energinet skal blive en realitet, skal vi undgå unødvendige forsinkelser i gennemførelsen af projekterne, især for projekter af europæisk interesse. Regeringerne bør gøre en stor indsats for at fjerne disse administrative hindringer, og derfor er det vigtigt at få en europæisk koordinator, der kan bidrage til at fremme de projekter af europæisk interesse, som er forsinket, eller som det er vanskeligt at få gennemført.

Jeg vil ikke slutte mit indlæg uden at nævne det nylige europæiske topmøde den 23. og 24. marts, hvor energipolitikken blev behandlet som det, den er, nemlig et meget vigtigt spørgsmål. Det glæder mig især, at Rådet har genoptaget målet om at øge sammenkoblingerne af medlemsstaternes elektricitetsnet med et niveau, der svarer til 10 % af den installerede kapacitet, således som det blev vedtaget på Det Europæiske Råd i Barcelona i 2002.

Flere sammenkoblinger mellem medlemsstaterne og en stigning i kapaciteten til opbevaring af gas er af afgørende betydning for det indre marked. Jeg synes, at den tekst, vi skal stemme om i morgen, er et godt skridt i den rigtige retning.

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, jeg vil gerne starte med at takke ordføreren, fru Laperrouze, for hendes fremragende arbejde, og især for også at have inddraget skyggeordførerne heri og for de gode forhandlinger, som vi har ført.

Da vi begyndte på dette arbejde, vidste vi ikke, hvilken aktuel situation denne betænkning skulle anvendes på. Den seneste udvikling har på den ene side vist, hvor prekære de mange elementer i Europas energiforsyning er, og på den anden side hvor nødvendigt det netop er for vores kontinents konkurrenceevne at forbedre energiforsyningssituationen, og det vel at mærke varigt.

Det glæder os meget, at Kommissionen, Rådet og Parlamentet indtager en fælles holdning til de mål, der først og fremmest skal forfølges i energipolitikken og i forbindelse med energiforsyningen. Det er selvfølgelig klart, at enhver netsammenkobling og -forbindelse ikke automatisk skaber større sikkerhed, fordi det kan være, at visse problemer overføres fra det ene område til det andet. Hvis vi imidlertid totalt set når frem til en øget sammenkobling af strømnettet, men også af forsyningsnettet med gas og olie, er det nemmere at udligne sådanne problemer. Dette ville være muligt, hvis vi investerede mere i diversifikation, som vi bekender os til - og det ikke kun som et koncept, men også som et mål.

Fru Laperrouze har ret i, at der desværre ikke er afsat nok midler i budgettet på dette område. Men dette ville jo alligevel kun være en ringe andel af de samlede midler, der skal anvendes, og som de enkelte medlemsstater skal bære, fordi det jo også er i deres interesse.

Særdeles vigtigt er også kravet om at få mulighed for at kunne anvende europæiske koordinatorer. Hr. kommissær, De var inde på, at man netop på trafikområdet allerede kan spore en positiv effekt. Det er korrekt. I forbindelse med koordinatorerne var jeg ikke indforstået med alle rammebetingelser, men vi har i princippet brug for disse koordinatorer for virkelig at fremskynde nogle projekter. Hvis jeg eksempelvis må nævne Nabucco-projektet i forbindelse med gasforsyningen, som berører flere europæiske lande direkte og mange indirekte, og hvor vi ville kunne opnå en passende diversifikation, ville dette være et projekt, som man burde give sig i kast med hurtigt for at sikre en passende forsyningssikkerhed. Disse koordinatorer kan formidle mellem de enkelte lande og måske undgå en situation som den, der opstod i forbindelse med projektet mellem Rusland og Tyskland, og det ikke, fordi projektet som sådant var dårligt, men fordi det havde været muligt at inddrage lande som f.eks. Polen og de baltiske stater allerede fra starten.

Jeg håber, at vi vil føre en virkelig europæisk energipolitik i fremtiden, også når det drejer sig om enkelte projekter.

  Vittorio Prodi, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, først vil jeg gerne takke fru Laperrouze for hendes arbejde med de transeuropæiske net på energiområdet.

Jeg er helt enig i hendes synspunkt, når hun gør opmærksom på den stadig overhængende risiko for en tilbagevenden til nationale holdninger. Man bør tværtimod på en meget mere resolut måde fortsætte konstruktionen af nogle stærke og virkeligt europæiske net, både når det gælder gas og elektricitet. Kun på dette plan kan vi forvalte energiressourcerne bedst muligt. Det er f.eks. kun ved hjælp af et egentligt europæisk net, at vi kan udnytte vindenergiens store potentiale bedst muligt og samtidig den grundbelastning, som de franske atomreaktorer udgør.

Kun på dette plan kan vi sikre en reel konkurrence på det europæiske marked mellem europæiske virksomheder og ikke nationale virksomheder. Den forsyningsnedgang, som vi oplevede for nylig - og som netop fandt sted i en periode, hvor der var stor efterspørgsel efter gas - viste os, at det er absolut nødvendigt med både en forbindelse mellem systemer, der oprindeligt var nationale, og en effektiv indførelse af oplagringsinfrastruktur - også ved at lade nettet omfatte udnyttede gasfelter, som er ved at være udtømt - for at skabe solidaritet mellem landene. Det er en absolut nødvendig solidaritet, hvilket allerede er blevet understreget effektivt i grønbogen.

Det betyder også, at vi har brug for et europæisk holdepunkt og for en koordinator, der kan sikre et ægte marked for både gas og elektricitet, og som garanterer forsyningssikkerheden og en optimal brug af ressourcerne på et hvilket som helst tidspunkt.

At skabe et ægte europæisk net er en absolut nødvendighed. Derfor opfordrer vi kraftigt Rådet, hele EU og alle institutionerne til at sikre, at dette bliver muligt, hvilket både er i medlemsstaternes interesse og i hele EU's interesse.

  Esko Seppänen, for GUE/NGL-Gruppen. - (FI) hr. formand, hr. kommissær, målsætningen for de transeuropæiske netværk på energiområdet er relevant og nødvendig. Et indre marked vil dog ikke løse alle problemer, og det vil endvidere medføre nye problemer.

Hvis der oprettes et transeuropæisk indre marked for elektricitet, vil det medføre en stigning i elektricitetspriserne i Finland. Hvis prisen i et andet land falder, skal forbrugerne i Finland betale for det. På et indre marked vil producenter af billig atomkraft og hydroelektrisk kraft altid sælge elektricitet til den højeste markedspris. Forbrugerne i producentlandet, i vores tilfælde Finland, vil ikke opleve nogen prisfordel som følge af, at vores vandfald er udnyttet til fremstilling af energi fra fiskeriindustrien, og det brugte nukleare brændsel er for altid begravet i vores jord.

Vi har nyere erfaring med det nordiske indre elektricitetsmarked i relation til den måde, hvorpå producenter spekulerer i elektricitetsprisen, så de ikke udnytter hele deres produktionskapacitet. I perioden med de højeste gaspriser i Storbritannien blev gasrørledningen ikke udnyttet fuld ud. Det frie marked betyder også frihed til at spekulere.

FORSÆDE: Miroslav PAN OUZKÝ
Næstformand

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand, hvis man ser på den energipolitiske kontrovers mellem Rådet og Europa-Parlamentet, er man nødt til at spørge sig selv om, hvorvidt EU blot skal være en institution, der foregiver at handle - en fiktiv institution? For det er i virkeligheden det, denne kontrovers handler om.

Der er meget at lære af konflikterne mellem Ukraine og Rusland og mellem Rusland og Georgien i 2006, og de konflikter, der kan opstå mellem Belarus og Rusland i den nærmeste fremtid.

Den fælles europæiske energipolitik, hvor man naturligvis samtidig stadig har suverænitet i de enkelte medlemsstater, skal ikke desto mindre laves helt om. Gamle metoder var gode i gamle dage - den gang vi havde 10, 12 eller 15 medlemsstater. I dag efter udvidelsen af EU er de gamle mekanismer, som bedst illustreres med et gammelt polsk ordsprog om, at alle passer sig selv, ikke længere tilstrækkelige.

Vi står over for nye udfordringer, f.eks. i forbindelse med spredning af udbud. Det er ikke et politisk problem, men et sikkerhedsproblem og et økonomisk problem. Polen ønsker at sprede udbudsbasen for ikke at være helt så afhængig af Rusland. Spanien ønsker også at følge spredningsprincippet og købe mere fra Rusland for ikke at være så afhængig af sine eksisterende leverandører.

EU har mulighed for at opnå en reel koordinering frem for en virtuel koordinering af disse aktiviteter på nuværende tidspunkt. Europa skal helt korrekt aflæse tidens tegn og reagere på de nye udfordringer. Konflikten mellem den europæiske reguleringsmyndighed og de europæiske prioriterede projekter drejer sig i realiteten om forskellige målsætninger og om, hvorvidt den europæiske energipolitik skal realiseres eller forblive på papiret. Hvis det sidste er tilfældet - hvis politikken blot er en samling af de nationale politikker - skal vi være realistiske og ikke foregive, at EU har en ny fælles politik. Og vi skal ikke være overraskede over de problemer, der kan opstå senere.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil godt starte med at takke fru Kroes for at være til stede her i salen i dag, for hun er ansvarlig for sektorundersøgelsen, som vil vise os, hvor der er flaskehalse på energimarkedet, og om flaskehalsene opstod naturligt eller er menneskeskabte.

Desuden arbejder hr. Piebalgs med undersøgelsen i øjeblikket. Resultatet af denne undersøgelse vil vise, hvor der er behov for handling. I de senere år har lovgivningen åbnet helt nye muligheder for markedet, og dette gælder især på adskillelsesområdet. Hvis man tager i betragtning, at der fremlægges 280 projekter i dag - heraf 19 i Østrig - vil det være nødvendigt at anvende koordinatorer, som kan foretage en interdisciplinær behandling af de forskellige problemer, som opstår i sådanne forbindelser. Koordinatorerne ville måske kunne danne et udvalg, hvori man rådfører sig med hinanden, og hvor man kan opnå fremskridt på området med bedste praksis metoder og benchmarking.

Desuden vil det måske være hensigtsmæssigt at udarbejde konkrete tidsplaner, dvs. udover selve omkostningerne at fastsætte tidspunkter, og - som vi også har det på andre områder - ændre prioriteringerne tilsvarende ved overskridelse af tidsfrister. Vekselstationer spiller ikke kun en rolle på liberaliseringsområdet, men det er også et ejendomsspørgsmål. Ligger ejendommen i eller uden for EU, og kræves der særlige kontrakter? Det er en vigtig udenrigspolitisk situation.

Et yderligere punkt er nødsystemer. Hvad sker der i nødstilfælde eller ved terrorhandlinger, som forårsager store problemer på energiområdet? Kan man her målrettet tilkoble bestemte producenter og forbrugere? Hvordan ser det ud med den tilsvarende software? Her vil der være et større behov for handling i fremtiden. Jeg beder kommissæren om at udarbejde en grønbog på dette område, således at der i forbindelse med nødsituationer kan gennemføres passende foranstaltninger i hele Europa og sammen med vores naboer.

  Reino Paasilinna (PSE). - (FI) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, i beslutningen om energiforsyning, som blev vedtaget i sidste måned, er det fastsat, at oprettelsen af energinetværk har højeste prioritet, og det er sandt. TEN-energinetværk spiller en vigtig rolle i EU's interne energimarked og forsyningssikkerhed, og det er forsyningssikkerheden, der er vores største problem. De nye medlemsstater i EU skal være involveret i løsningen af dette problem hurtigst muligt. Spekulation, som også er nævnt i forhandlingen i dag, er en af årsagerne til de problemer, som vi har oplevet i de nordiske lande. Måske kan EU-koordinatorerne gøre noget ved dette.

Vores energikriser for nylig har vist, at der er alt for stor afhængighed af importeret energi. Vi har således brug for en energipolitik, hvor landene hjælper hinanden, men på en retfærdig måde. Det er der også stort behov for. Derfor håber jeg, at vi hurtigst kan nå frem til en konklusion under andenbehandlingen.

Vi skal overveje, hvordan Europa kan komme ud af en situation, hvor den er sårbar over for kriser i relation til energimarkederne. Hvis der ikke træffes foranstaltninger på nuværende tidspunkt, vil det hurtigt få konsekvenser. Derudover stiger forbruget hele tiden. Vi skal derfor fastlægge en ny form for energietik, hvor der tages højde for denne situation. Vi skal finde en grundlæggende indgangsvinkel til energibesparelse. Ingen ved længere, hvad mørke og dysterhed er, når der altid er lys overalt.

Derfor vil jeg anmode kommissæren om at sammensætte en opdateret energibesparelsespakke baseret på en ny etik, som kan vise befolkningen, industrien og samfundet hvordan man sparer på energien, for det vil nok være den mest bæredygtige fremgangsmåde af alle. Vi vil samtidig producere energibesparende teknologi og anvende vedvarende energikilder.

  Šarūnas Birutis (ALDE). - (LT) Hr. kommissær, jeg ønsker først og fremmest at takke ordføreren og understrege, at jeg støtter den aftale, man ønsker at indgå, men jeg ønsker endnu en gang at henlede opmærksomheden på, at medlemsstaterne i de baltiske lande i dag nærmest er isoleret fra de europæiske energiordninger. Desværre lykkedes det ikke med revisionen af TEN-E-bilagene at tage højde for den geopolitiske situation. Den kontroversielle nordeuropæiske rørledning, som går rundt om de baltiske lande og Polen, er fortsat på listen over prioriterede projekter, hvorimod de projekter, som blev foreslået til opførelse på listen, og som var særligt vigtige for dette område, som f.eks. gasrørledningen "Amber" og "Yamal II", som skal krydse Belarus, eller yderligere synkroniserede elektricitetsforbindelser endnu ikke er drøftet af Det Europæiske Råd. Det er ikke rimeligt.

I 2006 skal Europa-Kommissionen udarbejde en plan over prioriterede forbindelser, hvori der er fastsat konkrete foranstaltninger til integration af isolerede energimarkeder. Medlemsstaterne skal udvise solidaritet og tage højde for fælles interesser. Det er den eneste måde, hvorpå man kan garantere en sikker forsyning af energikilder i hele EU.

  Jacky Henin (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, det var ikke i Europa, det skete, men det kunne det lige så godt have været. Vi har således ikke draget nogen lære af de strømafbrydelser, der ramte Californien i 2000, og De er ydermere ved at skabe vilkår, som vil resultere i, at også Europa kommer til at opleve en omfattende energikatastrofe.

Deres forslag medfører stigende energipriser og svækker forsyningssikkerheden. Adskillelse af distributionsnettet fra de enheder, der producerer elektricitet, er en vildfarelse i såvel økonomisk som økologisk og industriel henseende. Endnu en gang vælger de europæiske institutioner side til fordel for de økonomiske interesser på bekostning af almenvellets interesser. Det kapitalistisk orienterede marked er ikke i stand til at bære langsigtede investeringer på energiområdet. I bestræbelserne på at varetage aktionærernes interesser ofres forskning, bæredygtig udvikling og sikkerhed. Beslutningen om et kunstigt skabt indre marked for energi vil også medføre, at adskillige arbejdspladser nedlægges, og andre bringes i fare.

Unionen har imidlertid behov for et stærkt offentligt kraftcenter, som er offentligt finansieret med det sigte at opfylde de europæiske borgeres behov.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, en sikker, pålidelig og prisgunstig energiforsyning er essentiel i EU både for borgerne og for de hjemmehørende virksomheder med henblik på at sikre EU's industrielle konkurrenceevne. En forøgelse af energiproduktionens effektivitet og den optimale udnyttelse af eksisterende produktionskapaciteter og eksisterende infrastruktur giver ikke kun mening rent økonomisk, men er også en måde at beskytte miljøet på.

Hvis vi udbygger infrastrukturen på energinetområdet i hele EU, bør vi som et minimum anvende nye teknologier, med hvilke der kan tilvejebringes en forbedring af nettenes effektivitet, og med hvilke man kan undgå en unødig duplikering af rørledninger og holde miljøbelastningen - som f.eks. udslippet af metangas i forbindelse med gasrørledninger - på et så lavt niveau som muligt. Desuden er dette et vigtigt skridt i retning af den tilsigtede reduktion af energiforbruget.

Hvor væsentlige overvejelserne i forbindelse med sikringen af EU's energiforsyning end er, kan de dog ikke føre til, at Tyrkiets tiltrædelse fremmes massivt ud fra energipolitiske bevæggrunde. Efter min opfattelse bør intet land uden for Europa blive medlem af EU ene og alene med det formål at udvide EU's grænser til de energirige regioner i Mellemøsten og ved Det Kaspiske Hav. Også uden tiltrædelse vil det være muligt at føre olierørledninger gennem Tyrkiet eller realisere gasinfrastrukturprojekter her. Det er efter min mening også muligt med et Tyrkiet, som ikke er medlem, men kun privilegeret partner.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Målsætningerne for beslutningsforslaget, som vi drøfter i dag, er klare og tydelige - at tilpasse landemærkerne til de efter udvidelsen 25 medlemmer af EU, fastlægge finansieringen af projekter af fælles betydning, opfylde betingelserne for oprettelsen af et internt gas- og elektricitetsmarked og vigtigst af alt at garantere strømforsyningssikkerhed ved at forbinde medlemsstaternes netværk med hinanden og med netværkene i nabolandene, landene i Sydøsteuropa og Middelhavet, Ukraine osv. Allerede under førstebehandlingen godkendte Europa-Parlamentet Kommissionens forslag om fastlæggelse af prioriterede projekter, beskrivelsen af projekter af europæisk interesse og udpegelsen af en EU-koordinator til behandling af komplicerede projekter. Rådet gav dog udtryk for en anden holdning, da den f.eks. foreslog, at man droppede EU-koordinatoren og andre vigtige bestemmelser, som vi allerede havde godkendt. Rådet godkendte i stedet kun de ændringsforslag i Parlamentets beslutningsforslag, der ikke var lige så vigtige, og selv om Rådet godkendte oprettelsen af de transeuropæiske netværk på energiområdet, fortolker det kun netværkene som en ukompliceret samling af medlemsstaternes netværk og koordinering af EU-medlemsstaternes energipolitiske tiltag. Det er efter min opfattelse helt utilstrækkeligt. EU's energimarked har over 450 millioner forbrugere. Markedet er det andet største i verden. Hvis EU handler i samlet flok, vil vi kunne forsvare os selv og tvinge andre til at respektere vores interesser. Vi skal ikke glemme den krise, der opstod for nylig mellem Ukraine og Rusland, og erklæringerne fra Hampton Court, og jeg understreger, at vi helt afgjort har brug for en europæisk energipolitik. Vi har brug for mere end de 25 medlemsstaters individuelle energipolitikker. Samtidig vil oprettelsen af de transeuropæiske energinetværk kun kunne realiseres, hvis vi forbedrer og udvider de eksisterende netværksforbindelser.

Hvad angår projekter af europæisk interesse og prioriterede projekter ønsker jeg at minde Parlamentet om rørledningsprojektet "Amber" og at drøfte, hvorvidt dette projekt skal indgå på listen over prioriterede projekter af europæisk interesse. Det skal endvidere tages med i betragtning, at gennemførelsen af projekter vil forbedre energiforsyningssikkerheden for de baltiske lande.

  Eluned Morgan (PSE). - (EN) Hr. formand, med de reviderede retningslinjer vil EU's nuværende gas- og eltransmissionsnet blive udvidet til at omfatte de nye medlemsstater, og det bifalder jeg. Vi har allerede oplevet, hvad der sker, når det indre marked ikke fungerer, når det ikke er fuldt ud gennemført, når forsyningerne ikke er sikret. Europas største gasleverandør, Rusland, har vist, at man kan og vil lukke af for gasforsyningen, hvis det er til politisk fordel for Rusland. Det gør os utroligt sårbare, og det glæder mig at se, at EU endelig tager hele energispørgsmålet alvorligt.

Gaspriserne rundt omkring i verden er steget voldsomt, men der er ingen grund til, at gaspriserne i Det Forenede Kongerige er tre gange så høje som i Nederlandene. Forklaringen i Det Forenede Kongerige er, at fabrikkerne måske skal lukke på kort sigt som følge af, at de høje priser har forårsaget en mangel på gasforsyning via gasrørledninger, som igen skyldes mangel på adgang til andre europæiske markeder. Gordon Brown har udtalt, at den manglende liberalisering af europæiske energimarkeder har kostet Det Forenede Kongerige 10 milliarder engelske pund om året. Hvordan kan virksomhederne i Det Forenede Kongerige være konkurrencedygtige i lyset af denne form for ulighed?

EU's ledere har for nylig bakket op om grønbogens forslag om udvikling af gas- og elforbindelseslinjer. Det er alt sammen meget godt, men vi skal også drøfte spørgsmål som prisfastsættelse, nationale "mestre", den genopståede nationalisme og medlemsstaternes manglende gennemførelse af EU-lovgivning.

I denne sammenhæng glæder det mig, at Kommissionen har meddelt, at den vil indlede 50 overtrædelsesprocedurer over for de medlemsstater, der ikke har gennemført EU-lovgivningen ved at undlade at åbne EU's energimarked. Det er særdeles gode nyheder, men må jeg spørge kommissæren om, hvorfor det har taget så lang tid at træffe disse foranstaltninger?

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Jeg bifalder drøftelsen af landemærker i relation til de transeuropæiske netværk på energiområdet - den var længe ventet og nødvendig. Tre nye EU-lande, de baltiske stater Litauen, Letland og Estland, har indtil nu været uden for det europæiske energisystem. De transeruopæiske netværk på energiområdet skal være af fælles interesse for hele EU og forbinde medlemsstaternes energi på det indre marked og med naboerne i Øst og Syd. Uden oprettelsen af det transeuropæiske netværk på energiområdet som den vigtigste prioritet for EU's energiforsyningssikkerhed og økonomiske konkurrenceevne vil EU fortsat befinde sig i periferien af energimarkedet. Som en stat, der er afhængig af gas og olie fra Rusland, og som er afhængig af atomkraft, bør Litauen ikke også blive afhængig af elektricitet fra Rusland. Vi skal opbygge en elektricitetsforbindelse mellem Litauen og Polen hurtigst muligt og forbinde Estland og Finland med elkabler. Det fælles baltiske elektricitetsmarked vil således være en nødvendig del af EU's elektricitetsmarked. Jeg opfordrer indtrængende alle medlemmer til at udvise solidaritet og støtte til integrationen af de baltiske energinetværk i EU.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg ønsker først og fremmest at takke Dem for denne forhandling. Transeuropæiske net er en meget vigtig del af den europæiske energipolitik, men det er efter min opfattelse blot en del af den.

En meget væsentlig forudsætning er samarbejdet mellem medlemsstaterne. De bedste nyheder, jeg har hørt i de seneste måneder, er meddelelsen om samarbejdet i energisektoren mellem de baltiske lande. Regeringerne forsøger at udarbejde en fælles energipolitik, selv om deres markeder er isolerede. Men det viser stadig tydeligt, at regeringerne skal fokusere på denne politik. Det Europæiske Råd kom med mange forsikringer, fordi stats- og regeringslederne igen vendte tilbage til spørgsmålene om en forbindelseslinje - beslutningen fra Barcelona om 10 %, der blev ignoreret - og anmodede om en prioriteret plan om forbindelseslinjen. Det transeuropæiske energinet kan i denne sammenhæng danne grundlag for et svar.

Der har været mange kritiske bemærkninger om, at nettet kan give anledning til nogle bestemte former for spekulation. Derfor ønsker jeg slå fast, at lovgivning er lige så vigtig som forbindelseslinjen. Lovgivning er helt afgørende for markedet, og Kommissionen har altid holdt fast i at få medlemsstaterne til at gennemføre EU-lovgivningen. Men der er to trin i relation til gennemførelsen. Først og fremmest er målet at få medlemsstaterne til at gennemføre lovgivningen. 23 medlemsstater har gennemført lovgivningen, og to medlemsstater er henvist til EU-Domstolen. Det er første trin. Andet trin er overholdelse. I den nye pakke behandles spørgsmålet om overholdelse. Der vil i denne sammenhæng muligvis opstå nye sager, idet spørgsmålet om overholdelse ikke blot er opstået efter Kommissionens undersøgelse, men også når markedsaktører erfarer, at direktivet ikke er gennemført korrekt. Det er således ikke enden på historien. Det er imidlertid tydeligt, at nettene og den positive udvikling af disse er helt nødvendig. Net betyder ikke blot forbindelse, men også oplagring. Det tager lang tid at opbygge gasoplagring, f.eks.

Jeg er klar over, at det er en enorm udfordring. Der var tale om at undgå overlapning, og jeg ved, at der er et par projekter inden for samme område. I denne sammenhæng mener jeg, at regeringerne bør træde til og finde en fælles fremgangsmåde og ikke opbygge konkurrerende net. De bør koncentrere sig om udviklingen af de bedste projekter, der tjener interesserne hos de fleste medlemsstater og EU.

Endelig vil jeg svare på spørgsmålet om, hvad en europæisk energipolitik betyder. En europæisk energipolitik betyder ikke summen af EU-medlemsstaternes politikker. Den er baseret på medlemsstaternes politikker, men den skaber nye muligheder for handling for EU i en situation, hvor globaliseringen af energimarkederne har givet anledning til nye udfordringer, hvor en medlemsstats handlinger ikke fuldt ud eller i tilstrækkelig grad svarer til forventningerne hos borgerne i en anden medlemsstat, og hvor det er vores pligt at handle efter og inden for EU's anvendelsesområde generelt. Transeuropæiske net er helt klart et af de instrumenter, vi kan benytte.

Jeg ønsker endnu en gang at takke ordføreren, fru Laperrouze, og alle skyggeordførerne, der har haft den tålmodighed, der skal til for at forhandle med Rådet, og som på det rigtige tidspunkt nåede frem til dette overordnede kompromis, som jeg kan acceptere.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 12:00.