Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/2047(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0077/2006

Forhandlinger :

PV 04/04/2006 - 6
CRE 04/04/2006 - 6

Afstemninger :

PV 04/04/2006 - 8.9
CRE 04/04/2006 - 8.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0124

Forhandlinger
Tirsdag den 4. april 2006 - Strasbourg EUT-udgave

6. Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker - De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2006 (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Magda Kósáné Kovács for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik (KOM(2006)0032 - C6-0047/2006 - 2006/0010(CNS)) (A6-0086/2006) og

- betænkning af José Manuel García-Margallo y Marfil for Økonomi- og Valutaudvalget om den økonomiske situation i EU - foreløbig rapport om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2006 (2006/2047(INI)) (A6-0077/2006).

 
  
MPphoto
 
 

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, de integrerede økonomiske retningslinjer er en af hjørnestenene i den nye vækst- og beskæftigelsespolitik, med hvilken vi ønsker at fremme Lissabon-agendaen. De er integrerede, fordi de afspejler en erkendelse af, at vi ikke kan løse den opgave, som det er at skabe større vækst og beskæftigelse i Europa, hvis vi ikke forbinder makroøkonomiske, mikroøkonomiske og beskæftigelsespolitiske mål med hinanden.

De økonomiske retningslinjer udgør den ramme, inden for hvilken medlemsstaterne og fællesskabsinstitutionerne udarbejder deres respektive planer for gennemførelsen af vækst- og beskæftigelsesstrategien. Sidste år blev de forelagt Kommissionen for første gang, og jeg er taknemmelig for, at Parlamentet beskæftiger sig indgående med disse retningslinjer, fordi de rent faktisk er retningsgivende for, hvad vi påtænker at gøre fremover og ikke blot i indeværende år, og hvad der skal danne grundlaget for vores handlinger.

Strategien for vækst og beskæftigelse, som vi nu har prøvet at gennemføre det sidste års tid, er en helt ny proces. Det er endnu ikke helt nemt at foretage en endelig vurdering af elementerne i denne nye proces, men et kan man - med forsigtighed - sige allerede i dag: I deres nationale reformprogrammer har medlemsstaterne i det væsentlige fokuseret på de prioriteringer, der var fastsat i de integrerede økonomiske retningslinjer, og Kommissionen har gjort det samme med sit forslag til et fællesskabsaktionsprogram.

Det er vigtigt at henlede opmærksomheden på, at vækst- og beskæftigelsesstrategien tager sit afsæt i en treårig cyklus. Det vil sige, at det ikke er hensigten at ændre retningslinjerne hvert år. Det er naturligvis muligt og nødvendigt at foretage tilpasninger til ændrede realiteter og konsekvenser af de erfaringer, som vi har gjort os. I øjeblikket føler vi os imidlertid ikke foranlediget til at ændre de foreliggende retningslinjer for 2006. De er og bliver et solidt fundament for de forhandlinger, som Kommissionen nu fører med medlemsstaterne, og i disse forhandlinger handler det om den reelle gennemførelse af de nationale reformprogrammer.

(Bifald)

Hvad angår de enkelte søjler i denne strategi, vil hr. Almunia og hr. Špidla sige noget mere om de makroøkonomiske og beskæftigelsespolitiske aspekter. Jeg vil kort komme ind på den mikroøkonomiske del og i den forbindelse gøre opmærksom på, at der trods alt kan registreres væsentlige fremskridt på nogle områder. Det gælder især med hensyn til nøglespørgsmålet om Europas økonomiske fremtid, nemlig overgangen til vidensamfundet og til en økonomi, der er baseret på innovation, forskning og udvikling. Det var årsagen til, at vi så stædigt holdt fast ved at gennemføre kvantitative mål i forbindelse med udgifterne til forskning og udvikling.

Som De ved, har resultaterne af de nationale reformprogrammer været meget skuffende på dette område. De ville have bragt os op på gennemsnitligt 2,2 % i 2010, men ønskemålet er dog 3 %. I løbet af de få uger, som vi havde mulighed for at beskæftige os med dette spørgsmål i år, er det dog lykkedes os at få medlemsstaterne til at forpligte sig til betydeligt mere. Hvis det bliver ved disse forpligtelser, vil vi kunne opnå et resultat på 2,6 % i 2010. Det er en forbedring, men - helt klart - ikke godt nok. Kommissionen skal derfor fortsætte med at lægge pres på dem i den forbindelse.

På rådsmødet, der blev afholdt i forrige uge, og som vi skal forhandle om her i morgen, blev der ligeledes forhandlet og truffet beslutning om vigtige dele af gennemførelsen af strategien. Her refererer jeg især til Rådets beslutninger om at fremme små og mellemstore virksomheder, om forbedring af lovgivningsprocessen og om energipolitikken.

Fra tid til anden finder der drøftelser sted af spørgsmålet - i forbindelse med retningslinjerne - om, hvorvidt Kommissionen skal fremkomme med landespecifikke anbefalinger eller ej i forbindelse med sin evaluering af de nationale reformplaner. Vi afstod fra at gøre dette under den første forhandlingsrunde af den nærliggende årsag, at vi ikke vidste, hvordan de nationale reformprogrammer ville komme til at se ud. Jeg vil imidlertid gerne præcisere, at muligheden for også at afgive landespecifikke anbefalinger i fremtidige fremskridtsrapporter selvfølgelig er en del af de instrumenter, som Kommissionen har til rådighed, og at vi om nødvendigt vil gøre brug af dette instrument.

Det vigtigste i øjeblikket er efter min opfattelse, at vi i fællesskab arbejder på at gøre det synligt for en bredere europæisk offentlighed, at vi har en fælles strategi for vækst og beskæftigelse, at vi har fælles prioriteringer, og at vi også arbejder på at realisere disse prioriteringer i fællesskab.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Joaquín Almunia, medlem af Kommissionen. - (ES) Hr. formand, jeg er enig i den vurdering, som næstformand Verheugen netop er kommet med om den måde, vi gennemfører den reviderede Lissabon-strategi, som vi iværksatte sidste år, på.

Når man læser hr. García-Margallos betænkning om den europæiske økonomi og de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, kan jeg, og det kan vi også fra Kommissionens side, se, at der er et betydeligt sammenfald med de mål og med processen frem mod opnåelsen af disse mål, der blev sat på det seneste møde i Det Europæiske Råd. Jeg synes, at dette grundlæggende sammenfald mellem de tre europæiske institutioner er meget vigtigt for processens troværdighed, alle de økonomiske og sociale aktørers tilegnelse af strategiens mål, og ikke kun de europæiske og nationale institutioners, og det er efter min mening absolut nødvendigt for at opnå større vækst og større beskæftigelse i EU.

Med hensyn til de makroøkonomiske mål vil jeg gerne komme ind på tre ting. For det første er det klart, at det, som vi har sagt ved mange lejligheder, og jeg tror, at Parlamentet er enig med os, var vigtigt at opnå større synkronisering mellem Lissabon-strategiens mål for at opnå større vækst og beskæftigelse, og gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten. Det har vi opnået i det sidste års tid. Der er større harmoni og større indbyrdes sammenhæng, og jeg synes, at de resultater, der opnås i praksis, er meget positive. I dag gør den europæiske økonomi bedre fremskridt frem mod skattekonsolidering, som er en af de nødvendige betingelser for at få en mere solid og beskæftigelsesfremmende vækst. De økonomiske aktørers tillid forbedres, resultaterne af aktiviteterne gør, at vi tror, at 2006 vil give bedre resultater end 2005, og fremtidsudsigterne er også positive.

For det andet er jeg helt enig med det, der står i hr. García Margallos betænkning om vigtigheden af at være mere opmærksom på de offentlige finansers holdbarhed, og i særdeleshed på, hvordan vi skal tackle følgerne af den aldrende befolkning. For et par uger siden offentliggjorde vi i Kommissionen og Udvalget for Økonomisk Politik, som alle medlemsstaterne er medlem af, en rapport om de økonomiske og budgetmæssige konsekvenser af den aldrende befolkning. Det er nogle vigtige konsekvenser, men det bemærkes også i rapporten, at, hvis vi handler i tide og gennemfører reformer, som dem, der er indeholdt i mange af Lissabon-strategiens nationale programmer, og som dem, de forskellige medlemmer af Europa-Kommissionen slår til lyd for i form af deres initiativer, især kommissær Špidlas initiativer i forbindelse med den demografiske udvikling, giver det resultat, og der er allerede europæiske lande, der i dag befinder sig i en bedre situation end for fem år tiden, når det drejer sig om at håndtere følgerne af den aldrende befolkning. Til oktober vil Kommissionen offentliggøre en rapport om spørgsmålet, som jeg håber, også vil blive drøftet og fulgt op på i Parlamentet.

For det tredje og sidste vil jeg gerne give udtryk for min glæde over, at der i hr. García-Margallos betænkning ud over en generel analyse af den europæiske økonomi og Lissabon-strategiens rolle og de forskellige instrumenter, der er omhandlet i de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik for de 25 medlemsstaters økonomi, særligt gøres opmærksom på udfordringerne og behovene i euroområdet, hvor de 12 lande, som har en fælles mønt, euroen, har brug for koordineringsmekanismer og særlig opmærksomhed for at få de bedst mulige resultater ud af den økonomiske og monetære union. Vi takker hr. García-Margallo for, at han har påpeget dette i sin betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne på Kommissionens vegne takke ordføreren, fru Kósáné Kovács, for den udmærkede betænkning, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har forelagt. Betænkningen er konstruktiv på to måder, eftersom den udvider vores grundlæggende viden og må forventes at fremskynde Rådets vedtagelse i forhold til tidligere år.

Det blev på Det Europæiske Råds forårsmøde fastslået, at Unionen ville være i stand til at skabe 2 millioner job om året. Men jobskabelsen og nedbringelsen af arbejdsløsheden vil ikke blive gennemført, hvis vi ikke udnytter den nuværende økonomiske vækst til at videreføre de nødvendige reformer. Det Europæiske Råd bekræftede, at de integrerede retningslinjer fortsat er gyldige, og angav samtidig, hvilke områder der ville blive prioriteret højest. Det glæder mig, at det parlamentariske udvalg foreskriver en lignende tilgang, og at der ikke blev vedtaget alt for omfattende ændringer af beskæftigelsespolitikkens grundlæggende principper. Vi er åbne over for ændringer i betragtningerne, men ønsker ligeledes at bevare den oprindelige ordlyd i selve teksten.

Lissabon-strategien blev ændret sidste år under overholdelse af dens grundlæggende principper, der ligger bag beskæftigelsespolitikken og retningslinjerne for den økonomiske politik. Strategien er treårig, fordi man ønsker at skabe en klar og stabil politisk ramme for de organer, der har til opgave at gennemføre den. En undersøgelse, Kommissionen har gennemført af de første nationale reformprogrammer, har vist en række konkrete mangler i medlemsstaternes gennemførelse, som dog ikke underminerer de grundlæggende princippers værdi. Det ville derfor være uhensigtsmæssigt at skabe det indtryk, at vi på nuværende tidspunkt ønsker at ændre de politiske foranstaltningers retning eller indhold. I den tekst, Kommissionen foreslog, lod den forsætligt muligheden for at tilføje specifikke politiske prioriteringer i betragtningerne stå åben. Den kan derfor helt klart følge Parlamentets ønske om at indføje nogle elementer af økonomisk og social karakter i betragtningerne, især når de er i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds seneste forårstopmøde.

Det Europæiske Råd understregede behovet for at øge beskæftigelsen blandt især de unge, kvinder, ældre og personer med sundhedsproblemer, lovlige indvandrere og mindretal. Hvad angik de unge, bekræftedes målet om at få antallet af unge, der forlader skolen tidligt, ned på 10 % og at tilbyde alle unge et job, en læreplads, mere uddannelse eller et andet tiltag, der giver jobkvalifikationer, inden for seks måneder inden udgangen af 2007 og inden for fire måneder inden udgangen af 2010 i overensstemmelse med det fastsatte mål. Hvad angår de ældre arbejdstagere, understregedes behovet for at indføre en integreret strategi baseret på kvalitet i arbejdet og specialuddannelse. Hvad angår lige muligheder for mænd og kvinder, vedtog Det Europæiske Råd på forårsmødet den europæiske ligestillingspagt såvel som Kommissionens forslag om at iværksætte en bred debat med henblik på vedtagelsen af fælles principper vedrørende fleksibilitet og sikkerhed ("flexsecurity") inden udgangen af 2007. Målet med denne drøftelse med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter er at mindske segmenteringen af arbejdsmarkedet og skabe den rigtige balance mellem fleksibilitet og sikkerhed.

Jeg må også sige, hvor glad jeg er for, at Kommissionens forslag om oprettelse af en globaliseringstilpasningsfond blev positivt modtaget på forårstopmødet. Det afspejler et ønske om at sikre en mere effektiv anvendelse af fællesskabsbevillingerne til den europæiske beskæftigelsesstrategi, hvilket er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ønsker.

 
  
  

FORSÆDE: Janusz ONYSZKIEWICZ
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Magda Kósáné Kovács (PSE), ordfører. - (HU) Europas borgere kan ikke lide de politiske kodeord, eksperterne bruger. Desværre er Lissabon-processen begyndt også at blive en sådan frase, selv om den repræsenterer vores fælles fremtid. Hvis Unionens medlemsstater bliver konkurrencedygtige, vil vi få flere og bedre job. Hvis flere mennesker får arbejde, vil fattigdommen blive mindre. Det vil også give flere penge til at reformere vores socialsikringsordninger og give os mulighed for at videregive et sundt miljø til vores børnebørn. Jeg skal på det kraftigste understrege, at arbejde, der ikke er ledsaget af og baseret på social sikkerhed, ikke kan give væsentlige økonomiske resultater. Og hvis det er sandt, hvilket det er, så kan vi glæde os over Rådets og Kommissionens beslutning om, at medlemsstaterne skal evaluere implementeringen af direktiverne om beskæftigelse og økonomisk udvikling i integrerede direktiver, idet de skal evaluere de to spørgsmål i relation til hinanden. Vi kan se, at billedet er blevet rigere, især fordi Kommissionen nu har evalueret de 25 medlemsstaters handlingsplaner. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har noteret sig og accepteret, at Parlamentet i medfør af den interinstitutionelle aftale ikke skal ændre retningslinjerne årligt - hvilket efter min opfattelse også er i medlemsstaternes interesse - og at det kun skal ændre dem, hvis der opstår problemer i forhold til beskæftigelsen i EU. Samtidig fandt vi det vigtigt, at vi i forbindelse med redegørelsen for de politiske mål - i præamblet - lod det parlamentariske dokument omfatte erfaringerne fra den første rapport, der er blevet udarbejdet efter de 10 nye medlemsstaters tiltrædelse af EU. Udvalget besluttede næsten enstemmigt, at Parlamentet burde deltage mere aktivt i kontrollen med retningslinjernes gennemførelse. Vi vil i denne forbindelse kontakte den kompetente kommissionstjenestemand. Jeg har i min betænkning ønsket at supplere Kommissionens redegørelse på tre vigtige principielle områder, og mine kolleger og udvalgsmedlemmer har i væsentlig grad bidraget til at sikre, at de er udformet klart og udførligt. Først og fremmest opfordrer vi indtrængende til en forbedring af mulighederne på arbejdsmarkedet for forskellige ugunstigt stillede befolkningsgrupper. Og det er, som kommissæren anførte det, også en forudsætning for yderligere økonomisk vækst. En stor arbejdskraftreserve kan aktiveres ved for det første at øge kvindernes erhvervsaktivitet, for det andet at bevare den aldrende arbejdsstyrke på arbejdsmarkedet og for det tredje ved at hjælpe de unge med at finde job og komme ind på arbejdsmarkedet. Vi mener dog, at fjernelsen af de hindringer, der holder en del af befolkningen væk fra arbejdsmarkedet i dag, er mindst lige så vigtig. Vi henleder også opmærksomheden på det absurde i, at arbejdstagere fra tredjelande kan være bedre stillet på det europæiske arbejdsmarked end borgere fra de nye medlemsstater. Vi vil få mulighed for at drøfte dette problem i forbindelse med Őry-betænkningen, men jeg vil allerede nu sige, at vi med udgangspunkt i de seneste oplysninger ønsker Nederlandene velkommen i "de seks' klub" som det syvende land fra 2007. Endelig mener vi, at det uden langsigtede finansielle overslag heller ikke vil være muligt at tilvejebringe passende ressourcer til medlemsstaterne til de opgaver, der er anført som grundlæggende mål i de integrerede retningslinjer.

Høflige ord er populære her, men dette er ikke høflighed eller vane: Jeg ønsker at sige hjerteligt tak til mine kolleger - uafhængigt at partitilhørsforhold - og repræsentanterne for de forskellige politiske grupper for deres hjælp og bidrag og særligt til Ana Mato Adrover, der er medordfører for denne betænkning. Der er stadig håb om, at devisen "enhed gennem forskellighed" ikke forbliver en tom frase, men får et reelt indhold.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel García-Margallo y Marfil (PPE-DE), ordfører. - (ES) Hr. formand, kommissærer, diskussionen om de overordnede økonomiske retningslinjer har ofte givet os hovedpine i de foregående år.

For at hovedpinen i år skal blive mere udholdelig, vil jeg begrænse mig til tre spørgsmål:< Hvorfor har Parlamentet besluttet at udarbejde en betænkning, selv om Kommissionen har valgt at ratificere de tidligere betænkninger? Hvad kan vi gøre, for at vores betænkninger får ørenlyd? Og for det tredje, hvad ønsker vi, at Kommissionen hører?

For det første, hvorfor skal vi have en betænkning? Fordi vi er kommet med en række anbefalinger i de tidligere betænkninger, som Kommissionen ikke har taget hensyn til. For det andet, fordi der, siden vi drøftede den forrige betænkning, er fremkommet nye faktorer, såsom den europæiske forfatnings relative fiasko, nye finansielle overslag, de første rentestigninger, tre kandidater, der ønsker at træde ind i euroområdet, og Doha-runden, som fortsætter handelsdrøftelserne i Hongkong.

For det andet, fordi der er visse faktorer, som der godt nok er blevet taget hensyn til i andre rapporter, men som er blevet vigtigere i den forløbne tid. Kommissær Almunia har omtalt den aldrende befolkning, og vi burde også tale om følgerne af indvandringen, importen fra Kina, når de kvantitative begrænsninger er ophørt, om den manglende ligevægt i verden, først og fremmest i forbindelse med USA, og endelig energikrisen.

Hvad skal vi gøre for at blive hørt? Denne betænkning er udarbejdet i en konsensusånd, hvilket har tvunget mange af os til at give afkald på mange af vores egne synspunkter, hvilket jeg især gerne vil takke alle repræsentanterne for de andre af Parlamentets grupper for.

Hvis vi ønsker at blive hørt, vil jeg først gerne påpege, at det er vi ikke blevet tidligere. Betænkningen indledes med en slags oversigt over klagepunkter, en samling af de anbefalinger, vi er kommet med, og som Kommissionen ikke har fulgt.

Vi anmodede om gennemførelse af direktiver, hvilket ikke har fundet sted, reduktion af underskuddene - kommissær Almunia har mindet om, at 12 af de 25 medlemsstater for øjeblikket har budgetunderskud - information om globaliseringen for at forklare befolkningen, hvilke muligheder og udfordringer det indebærer - det ville have sparet os for mange hovedbrud - og vi anmodede også om, at SMV-chartret blev gennemført, hvilket ikke er sket.

For det andet handler betænkningen om det, vi kunne kalde institutionelle spørgsmål, uanset om de er af konstitutionel art eller ej. I denne aktive tænkepause - hvor vi hverken tænker eller er aktive - behandles de spørgsmål, der ikke blev afsluttet på konventet, og som vi ikke har besvaret: Hvad er EU's mål og kompetencer? Hvad er Den Europæiske Centralbanks ansvar, idet vi altid skal respektere dens uafhængighed? Hvad kan der gøres for at styrke stabilitets- og vækstpagten? Hvad er retsgrundlaget for at ændre beskatningen i EU og medlemsstaterne?

Jeg vil gerne bede Kommissionen om at være særlig opmærksom på, at Europa-Parlamentet ikke vil vedtage noget direktiv ved hjælp af Lamfalussy-proceduren, hvis problemet med call back ikke er blevet løst før 2008, i sidste instans euroområdets internationale repræsentation.

Kommissionens næstformand har henvist til samordning i et enkelt dokument af de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik og af retningslinjerne for beskæftigelsen. Det er korrekt, men de er stadig underlagt forskellige informations- og høringsprocedurer, hvilket vanskeliggør forståelsen heraf. Det er desuden nødvendigt at indarbejde andre dokumenter, så det ikke bliver fragmentarisk.

Med hensyn til institutionel beskatning anmoder vi om, at Kommissionen lytter til det, som De Europæiske Fællesskabers Domstol har sagt: en ensartet definition på beskatningssted, sammenkædet med begrebet unionsborgerskab, princippet om ikke-forskelsbehandling og en europæisk overenskomst om dobbeltbeskatning. Med hensyn til koordineringen glæder jeg mig over hr. Almunias venlige ord om, at det er rigtigt, at vi skal samordne mere, at vi skal komme med en nøjagtig diagnose, en nøjagtig behandling, en analyse af det, der er sket, og en definition på Eurogruppens rolle.

Med hensyn til den makroøkonomiske politik kommer vi ikke ind på rentespørgsmålet, vi fremsætter ikke vores mening. Vi siger blot, at der skal gøres det yderste for, at priserne ikke stiger, og for at bevare lave rentesatser. Vi henviser til den offentlige sektors gældsbyrde med kommissærens egne ord: færre penge til renter og afdrag, hvilket betyder flere penge til de ældre, mere Lissabon.

Med hensyn til erhvervsklimaet anmoder vi om en alvorlig overvejelse. USA er foran os. EU har 144 virksomheder, der er ledende i verden, over for USA's 206. De små og mellemstore virksomheder fordoblede antallet af beskæftigede i de to første år, hvilket ikke er sket i Europa. Vi beder om positiv forskelsbehandling af de små og mellemstore virksomheder og gør særlig opmærksom på finansiering i form af risikovillig kapital.

På beskatningsområdet anmoder vi, hvis man ønsker at forenkle, om, at man benytter hjemstatsbeskatning for SMV'er og princippet om oprindelsessted i forbindelse med skyldig moms.

Jeg siger ikke noget om menneskelig kapital. Det har min kollega sagt meget udmærket.

På investeringsområdet er der brug for transeuropæiske net. Det ville tage os 20 år at få dem færdige.

Energi, forskning, udvikling og innovation, mere konkurrence, bedre konkurrenceevne.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Ana Mato Adrover, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil indlede mit indlæg med at fremhæve ordføreren, fru Kósáné Kovács', gode indsats og fremragende samarbejde og lykønske hende med hendes indsats og den forelagte betænkning.

Som bekendt blev beskæftigelsesretningslinjerne, som jeg dengang var ordfører for, vedtaget for knapt et år siden. Nævnte retningslinjer fastsatte de overordnede retningslinjer for beskæftigelsen og prioriteterne for de næste tre år, og de havde til formål at bidrage effektivt til væksten i beskæftigelsen, den økonomiske produktivitet og naturligvis til at styrke samhørigheden og den sociale integration.

Disse retningslinjer, der blev drøftet sammen med retningslinjerne for den økonomiske politik, som min kollega, hr. García-Margallo y Marfil, i år har forelagt på så fremragende vis, er medtaget i og omsat til konkrete mål i de nationale reformplaner, der blev modtaget for knapt seks måneder siden af medlemsstaterne. Såvel på grund af det, som den sunde fornuft tilskriver - de blev vedtaget for snart et år siden, og de skal løbe i tre år - som på grund af det, der er omhandlet i selve retningslinjerne, har vi blot ajourført dem.

Hvori har ajourføringen bestået? I tre store områder.

I forbindelse med det første har vi medtaget de vigtigste spørgsmål, der er blevet fremhævet på de store europæiske topmøder i år. For det første er investering i forskning, udvikling og innovation og udbredelse af informationsteknologien et af de aspekter, der fjerner os mest fra Lissabon-målene. For det andet, reelle og effektive lige muligheder, hvilket vores gruppe altid er gået ind for, og som går ud på at fremme og bevare kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet og naturligvis sikre ligeløn. For det tredje satser vi stærkt på stabil beskæftigelse, og jeg siger dette, fordi en stor del af de arbejdspladser, der bliver skabt, hovedsageligt er usikre job. F.eks. er 52 % af de job, der er blevet skabt i mit land i de sidste to år, midlertidige job, og det er uacceptabelt.

I forbindelse med det andet område har vi gentaget grundlæggende spørgsmål, som ikke er blevet behandlet ordentligt af Kommissionen. I forbindelse med bekæmpelsen af arbejdsulykker ønskede vi en bred aftale på europæisk plan, hvilket vi finder absolut nødvendigt, eftersom der f.eks. i Spanien i 2005 var 990 personer, der mistede livet, og også for at skaffe ofrene for vold i hjemmet et arbejde.

Endelig ønsker vi, at Parlamentet, da vi nu skal ajourføre dem, skal følge op på beskæftigelsesvejledningerne og undersøge, hvordan medlemsstaterne har opfyldt dem.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Udo Bullmann, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kommissær Verheugen, kommissær Almunia, kommissær Špidla, mine damer og herrer, vi er alle enige om, at det europæiske indre marked er vores store chance. Det er vores store chance for med ca. 450 millioner mennesker at finde vores egen vej i en globaliseret verden, som skal være kendetegnet ved økonomisk velstand og sunde statsfinanser, men også ved et udbytte, som borgerne får glæde af.

Det, som vi skal drøfte - og disse forhandlinger har afgørende betydning herfor, er, om vi har alle de instrumenter til rådighed, som vi får brug for på denne vej, og om vi anvender de eksisterende instrumenter rigtigt med henblik på at give det indre marked de ideelle rammer og med henblik på også at påvirke processerne i den økonomiske udvikling i en bæredygtig retning.

Jeg har to kommentarer, som ligger ud over dagens forhandlinger og betænkninger: Hvis vi ikke snart lykkes med at få sat EU's finanser på uafhængige og beregnelige fødder, vil vi ikke kunne klare denne opgave. Og hvis vi ikke snart lykkes med at tale om tabuemner og EU's behov for en fælles skattepolitik, vil vi ikke kunne mestre denne opgave.

Jeg siger det, fordi den økonomiske situation, som vi befinder os i, ikke længere retfærdiggør nogen tabuer. Jeg støtter enhver, som giver disse forhandlinger et friskt pust, fordi vi - set i lyset af den økonomiske situation - slet ikke har råd til at ritualisere forhandlingerne og holde friske pust ude af Parlamentet eller væk fra vores forhandlinger. I 2005 havde vi en økonomisk vækst, som lå under væksten i 2004. Vi har stadigvæk en faretruende høj arbejdsløshedsprocent på omkring ni, og langtidsledigheden er igen stigende. Det glæder mig meget, når jeg hører hr. Almunia sige - og han har min fulde opbakning her - at der er tegn på, at den økonomiske udvikling går i den rigtige retning. Men, hr. Almunia, der er ikke nogen garanti for, at dette vil medføre et selvbærende opsving i EU.

Derfor skal vi tale om, hvad der skal stå på dagsordenen. Hvornår vil vi omsider begynde at føre en fælles investeringspolitik? Dette er det presserende spørgsmål, som vi skal stille os selv. Hvornår begynder vi at investere i forskning og udvikling på EU-plan? I de sidste 10 år har vi lige netop klaret at øge investeringerne fra 1,8 % til 1,9 %. Hvornår begynder vi at investere bedre og mere bæredygtigt i uddannelse, og hvor dette er baseret på en koordineret strategi i medlemsstaterne? Hvornår bringer vi det store potentiale flot, som der ligger i energieffektivitet? Heri ligger nøglen til den næste teknologiske revolution, så lad os komme i gang med arbejdet!

Hvor er medlemsstaternes investeringer, og hvor føres den europæiske diskussion herom? Hvis vi kigger på transportsektoren, må vi en gang imellem spørge os selv, om vi rent faktisk skal skrive hr. Delors' hvidbog om. Under alle omstændigheder er der mange gennemførelsestab på dette område, som ville kunne bringe os fremad, hvis vi vedkendte os ansvaret herfor og investerede mere.

Børnepasning er et af de helt centrale emner. Hvis vi investerer mere i børnepasning, får vi højere fødselsrater og flere mennesker - især kvinder - i arbejdslivet, hvilket i øvrigt også fremgår af vores statistiker. Vi støtter alle, der vil føre an i den forbindelse.

Lad os nu en gang for alle få skabt et fornuftigt institutionelt grundlag for samarbejdet med Parlamentet, for så behøver vi - jeg takker hr. García-Margallo for at have påpeget dette - ikke kun bruge vores tid på at udarbejde initiativbetænkninger, men vil kunne arbejde på et andet og mere stabilt fundament her i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Margarita Starkevičiūtė, for ALDE-Gruppen. - (LT) For nogen tid siden fastslog forskerne, at der ikke findes nogen mirakelkur, der kan skabe job, løse alle beskæftigelsesproblemer og fremme konkurrenceevnen, men at der snarere findes en mængde faktorer, og at vi ganske enkelt bør søge den rette kombination heraf. Problemet er, at denne kombination er forskellig fra et land til et andet og bør opstilles under hensyntagen til de enkelte nationale økonomiers særegenhed. I betragtning af de vanskeligheder, Den Internationale Valutafond har haft med at skabe en enkelt universel model, er det tvivlsomt, om vi bør forsøge at skabe en økonomisk strategisk model på europæisk plan. Jeg mener, at vi bør understrege tre grundlæggende forhold. For det første bør vi bakke op om hr. García-Margallos forslag om en konsolidering af alle dokumenter vedrørende den økonomiske politik. Der er for mange, og de overlapper hinanden. For det andet bør vi opstille retningslinjerne for en mekanisme for gensidig påvirkning mellem de økonomiske strategier på nationalt og europæisk plan. Og for det tredje kan dette realiseres gennem fastlæggelsen af klare og konkrete prioriteringer, der supplerer hinanden.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kommissærer, mine damer og herrer, hr. Verheugen sagde, at de beskæftigelsespolitiske retningslinjer er en af hjørnestenene i Lissabon-strategien, og det har han ret i. De beskæftigelsespolitiske retningslinjer udgør ikke kun formelt grundlaget for de nationale beskæftigelsesplaner, men har også indflydelse på udformningen og udviklingen af det nationale arbejdsmarked. Her er det således ikke ligegyldigt, at Rådet ganske enkelt tager den fjerde søjle i den europæiske beskæftigelsespolitik, fremme af lige muligheder for kvinder på arbejdsmarkedet, til sig. Kvinder er i langt højere grad ramt af arbejdsløshed end mænd. Det er stadigvæk dem, der har de fleste deltidsjobs. De tjener fortsat 15 % mindre end mænd for et sammenligneligt arbejde, og de har dårligere karrieremuligheder. De har stadigvæk væsentligt sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen, og det gælder især dér, hvor der ikke er nogen almindelig udbredt, fri tilgængelig børnepasning hele dagen.

Det er stadig nødvendigt at supplere integration af ligestillingsaspektet med proaktive foranstaltninger til fremme af kvinders interesser. For så vidt er jeg virkelig fru Kósáné Kovács taknemmelig for, at vi i det mindste kunne finde et fælles kompromis i betragtningerne med henblik på at inkorporere målbare indikatorer for fremme af lige muligheder i retningslinjerne.

Jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på et andet ændringsforslag. Vi ønsker at slette retningslinje nr. 22. Vi mener, at fastlæggelse af lønomkostningerne ene og alene er en sag for arbejdsmarkedets parter og ikke må være en bestanddel af politiske beslutninger. Jeg er foruroliget over at måtte konstatere, at der tilsyneladende eksisterer en stiltiende aftale mellem de to store grupper i Parlamentet om, at regeringsbeslutninger i form af nationale beskæftigelsesplaner fremover skal sikre, at den generelle lønudvikling bliver bragt i overensstemmelse med produktivitetsstigningen i konjunkturcyklussen. Jeg troede faktisk, at vi endelig var sluppet af med planøkonomien i Europa, som jeg kender fra DDR-tiden, indtil jeg blev klar over, at retningslinjerne danner udgangspunkt for støtten fra Den Europæiske Socialfond. Det ville være ulogisk, hvis ESF skulle fastsætte lønninger, og dette bør derfor overlades til arbejdsmarkedets parter.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) De integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse udgør de væsentligste hindringer for en effektiv beskæftigelsespolitik, der prioriterer skabelse af kvalitetsjob, beskæftigelse med rettigheder, social og regional samhørighed samt velfærd.

Det er, fordi man prioriterer at sikre økonomisk stabilitet, udvide og uddybe det indre marked, åbne markeder og fremme konkurrence og skabe et gunstigere erhvervsklima, alt sammen himmelsk musik for de økonomiske og finansielle koncerner og for den internationale handels herrer, der nyder godt af udbytningen af billig arbejdskraft i tredjelande, og som foretrækker at satse på de enorme gevinster, der ligger i at udflytte produktionen, frem for at opretholde og udvikle beskæftigelse med rettigheder i EU's medlemsstater.

Hertil skal føjes, at de egentlige beskæftigelsespolitiske retningslinjer er for vage og ikke omfatter centrale områder, navnlig det nødvendige i at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og sikre dem beskæftigelse af høj kvalitet og med rettigheder og bekæmpe den forskelsbehandling i aflønning og karrieremuligheder, som kvinder stadig udsættes for, og som fører til de usikre og dårligt betalte job, som vi ser i dag.

Ligeledes skal der gøres en indsats for at stimulere regionale økonomier, mikrovirksomheder og de små og mellemstore virksomheder og for at skabe arbejdspladser i regioner med høj arbejdsløshed.

Det er også afgørende at støtte familierne både med at omlægge og reducere arbejdstiden, uden tab af rettigheder, og ved at investere i offentlige tjenester til støtte for familien, hvilket ligeledes vil skabe flere arbejdspladser, der er afpasset efter lokale og regionale behov. Der må derfor snarest muligt foretages større offentlige investeringer i sundhed, boliger og sikring af adgang til gratis undervisning og uddannelse af høj kvalitet. Vi stiller derfor et forslag om at knytte disse retningslinjer til de fremsatte forslag, fordi vi finder det meget vigtigt, at de bliver en del af de beskæftigelsespolitiske retningslinjer.

 
  
MPphoto
 
 

  Eoin Ryan, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand, de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker er afgørende for tilvejebringelsen af en sammenhængende ramme, der kan give medlemsstaterne et fingerpeg om, hvordan de kan nå Lissabon-målene. Udfordringen for Irland og Europa vil være at gennemføre de aftalte retningslinjer gennem de nationale reformprogrammer. Det er af største betydning, at Europa opnår økonomisk stabilitet.

Jeg forkaster imidlertid alle afsnit i denne betænkning, hvor der opfordres til at støtte Kommissionens fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag. Fastsættelsen af et fælles grundlag er dybest set forbundet med en harmoniseret sats. Medlemsstaterne må være realistiske og erkende, at indførelsen af et fælles skattegrundlag ganske enkelt er det første skridt på vejen til skatteharmonisering.

Hverken Irland eller nogen anden medlemsstat har ret til at få indflydelse på en anden medlemsstats fastsættelse af skattesatsen. Europas forening bringes ikke i fare af forskellige skattepolitikker, tværtimod svækkes EU's konkurrenceevne af de forkerte skattepolitikker. Konkurrence kan faktisk have en harmoniserende virkning. Jeg mener, at skattekonkurrence harmoniserer mulighederne i EU, og den giver små lande i Unionens udkant mulighed for at konkurrere.

Endelig støtter jeg i det store og hele statsstøttens positive indvirkning på, at Lissabon-målene kan nås. Jeg vil imidlertid understrege, at statsstøtteregler ikke bør anvendes til at forhindre Irland eller nogen anden medlemsstat i at konkurrere med tredjelande om store udenlandske direkte investeringer. Europa må have fleksibilitet for at kunne gøre fremskridt og klare globaliseringens udfordringer. Europa er nødt til at reformere sine økonomier, og det bør alle landene gøre.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, betænkningen om beskæftigelsespolitik er overlæsset med vigtige fraser, hvor tonen slås an på et meget tidligt tidspunkt: lovgivning, EF-overvågning og håndhævelse. Så har vi den særlige betydning af yngre og ældre arbejdstagere, så et EU uden hindringer - fjerne dem, står der - med klare og målelige prioriteter, revidere retningslinjerne hvert tredje år, men Parlamentet må være mere aktivt ind imellem, undersøge medlemsstaternes nationale reformprogrammer. Lad os da gøre det. Franskmændene valgte en 35-timers arbejdsuge, ikke en 48-timers uge. Men da arbejdstidsdirektivet blev konkretiseret sidste år, protesterede mange af deres arbejdstagere imod EU's indblanding.

Havnearbejdere protesterede tidligere i år imod yderligere indblanding fra EU's side. Franske byer er nu under belejring på grund af nye ungdomsbeskæftigelsespolitikker. Hvem vil fortælle hr. Chirac eller hr. de Villepin, at de tager fejl, at de ikke følger retningslinjerne? Det vil De naturligvis ikke. Franskmændene vil regere sig selv, og det burde vi alle sammen gøre som modne demokratier. Men det mest ildevarslende i denne betænkning er retningslinje 19: løbende gennemgang af incitamenter og demotiverende faktorer som følge af skatte- og understøttelsesordningerne. En af mine kolleger har allerede talt om en fælles skattepolitik i formiddag. Er dette begyndelsen på EU's harmonisering af skattepolitikkerne over hele Unionen - noget, som de sagde, aldrig ville ske? Mine damer og herrer, Deres skattesystemer er i fare. Nu er De advaret!

 
  
MPphoto
 
 

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Den betænkning, vi drøfter i dag, giver os endelig et klar billede af den europæiske økonomis sørgelige forfatning og angiver de reelle årsager hertil, nemlig dårlig regulering, mangelfulde strukturelle og sociale reformer og manglende fleksibilitet inden for økonomien. Vi har desuden ikke tilstrækkelig iværksætterånd, et svagt arbejdsmarked, lav produktivitetsstigning, manglende investeringer, manglende nyskabelse og dårlige uddannelsessystemer. Her efterlyser vi fremme af iværksætterånden, nedskæring af omkostningerne til arbejdskraft og bedre undervisning i matematik og naturvidenskabelige fag. Beskrivelsen er meget kort, men også meget hyklerisk. Parlamentet kunne tage konkrete skridt med henblik på øget produktivitet, fleksibilitet og initiativ og reelt - og ikke blot formelt - liberalisere markedet for tjenesteydelser i stedet for fejt at føje demonstranterne i de omkringliggende kvarterer. Jeg er bange for, at den betænkning, vi behandler her i dag, ikke vil få nogen effekt, så længe de nationale regeringer opfører sig lige så populistisk som Parlamentet og ikke ser de ubehagelige sandheder i øjnene og træffer de påkrævede, men vanskelige foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, i en tid, hvor globaliseringen har afgørende betydning for mange aspekter af de økonomiske og sociale systemer i vores lande, må vi indse, at enhver hindring for den fri bevægelighed for mennesker, varer, kapital og tjenesteydelser er en alvorlig hindring for konkurrenceevne, vækst og jobskabelse. Det er en ren illusion at tro, at man ved at begrænse den fri bevægelighed inden for EU kan beskytte et bestemt lands interesser. En sådan holdning kan være beroligende for nogle på kort sigt, men det bliver aldrig løsningen på de udfordringer, som EU står over for.

I en tid, hvor verden bliver mere og mere globaliseret, skal Europa først og fremmest satse på større liberalisering af markederne. Vi ved, at Europas demografiske situation sammen med globaliseringen gør det nødvendigt for mange af EU's medlemsstater at gennemføre en række reformer af de sociale og økonomiske modeller. Jo højere den europæiske økonomiske vækst er, desto lettere bliver det at gennemføre disse reformer, men det er en helt afgørende forudsætning for en sådan vækst, at det indre marked bringes til at fungere fuldt ud. Så længe Europa blot vokser med 1, 2 eller endog 3 %, bliver det meget vanskeligt at gennemføre disse reformer, der er så nødvendige for fred og social stabilitet i EU.

Jeg lægger derfor stor vægt på, at gennemførelsen af det indre marked ikke blot omfatter den uomgængelige økonomiske komponent, men også en meget vigtig og afgørende socialpolitisk bestanddel. Det er endnu en grund til, at jeg støtter de bestræbelser, som Kommissionen har udfoldet på dette felt.

Jeg vil gerne slutte af med en bemærkning om arbejdskraftens fri bevægelighed. Ved at lægge bestemte hindringer i vejen for arbejdskraftens fri bevægelighed er visse medlemsstater havnet i den absurde situation, at de gør det lettere for borgere fra tredjelande at få adgang til beskæftigelse end for borgere fra EU's nye medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand, jeg ønsker indledningsvis at takke ordføreren, fru Kósáné Kovács for et meget konstruktivt arbejde. Vi her i Parlamentet har selvfølgelig tilsluttet os forslaget om at gøre retningslinjerne til en lang treårig cyklus og om deres integrering. Når passende langsigtede, integrerede retningslinjer er på plads, er det utroligt vigtigt for os at behandle de nationale reformprogrammer. Det er vigtigt, at Kommissionen gør det, men det er også vigtigt, at Parlamentet inddrages i behandlingen og opfølgningen af de nationale reformprogrammer.

Kommissær Almunia sagde, at de økonomiske udsigter er bedre nu. Det er korrekt, men beskæftigelsessituationen i Europa er langtfra opmuntrende. Det er fuldt ud muligt, at den kan forbedres, men tillad mig at drøfte tre områder, der er yderst foruroligende.

For det første er der ungdomsarbejdsløshedsproblemet. Det er yderst foruroligende, for hvis de unge forlader uddannelsessystemet til øjeblikkelig arbejdsløshed - oven i købet langvarig - er det utroligt vanskeligt at få dem tilbage på arbejdsmarkedet efterfølgende. Jeg tror ikke på den franske model eller, som flere andre partier udtrykkeligt har tilkendegivet det, at man kan forbedre beskæftigelsen ved at forringe en eller anden bestemt gruppes sikkerhed. Beskæftigelsen fremmes gennem en aktiv og fremsynet industripolitik og arbejdsmarkedspolitik.

Hvad angår den ældre del af arbejdsstyrken, står vi over for det dilemma, at mange mennesker forlader EU's arbejdsmarked for tidligt i dag. De ældre arbejdstagere bør i højere grad have mulighed for at udvikle deres kvalifikationer, men vi bør også forbedre sundheden og sikkerheden på arbejdspladserne.

Til sidst endelig ligestillingen mellem kønnene, som bør gøre sig gældende på alle områder. Jeg glæder mig over ligestillingspagten, som nu er eller med tiden vil blive en del af Lissabon-processen. Der er særligt vigtigt, at børnepasning og andre områder udvikles, således at mænd og kvinder får samme muligheder for at arbejde og have et velfungerende familieliv. Det er de aspekter, jeg ønsker, De skal indføje.

 
  
MPphoto
 
 

  Wolf Klinz (ALDE). - (DE) Hr. formand, EU's hovedproblem er den høje arbejdsløshed. Hvis vi skal have 20 millioner arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet, har vi behov for et politikskifte i praksis og ikke kun på papiret. Retningslinjerne udgør hovedinstrumentet for en effektiv og nødvendig koordinering af medlemsstaternes økonomiske politik. Hidtil har de konkrete fremskridt desværre vist sig at være utilfredsstillende.

Den Liberale Gruppe opfordrer derfor til, at der gøres fornyede bestræbelser i den retning. Af medlemsstaterne forventer vi en mere solid budgetpolitik, ægte strukturreformer på arbejdsmarkedet og på sundheds- og pensionsområdet og betydeligt flere investeringer i uddannelse og forskning. På europæisk plan plæderer vi for skabelsen af et fælles konsolideret skatteberegningsgrundlag for virksomhedsbeskatningen, forbedring af momsskattesystemerne, vedtagelsen af det fjortende virksomhedsdirektiv, som vil gøre det lettere for virksomhederne at vinde internationalt fodfæste, yderligere reduktion af EU-støtten, indførelsen af et fællesskabspatent og den konsekvente åbning af markederne. Når vi først således har lavet vores hjemmearbejde, kan vi ræsonnere over det, som hr. Bullmann foreslog, nemlig indførelsen af direkte EU-skatter. Kun med et virkeligt politikskifte har Europa mulighed for at tage udfordringerne op på effektiv vis.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL). - (CS) Mine damer og herrer, jeg vil gerne indlede med oprigtigt at takke fru Kósáné Kovács for hendes betænkning. Ordføreren har behandlet en række grundlæggende spørgsmål vedrørende arbejdsløshed, som i dag - i en periode med ekstrem fiksering på vækst - ofte overses, herunder spørgsmålet om lige muligheder for mænd og kvinder, adgang til beskæftigelse for unge og ældre, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og fri bevægelighed for arbejdstagere overalt i Unionen. Erfaringerne fra Den Tjekkiske Republik og samtaler med kolleger såvel som den aktuelle situation i Frankrig viser, at det største problem ofte er at finde det første job efter afgangseksamen.

Selv om Kommissionen har søgt at finde en løsning, har dens henstillinger og instrumenter hidtil haft meget begrænset effekt, hvilket til dels skyldes medlemsstaternes mangelfulde gennemførelse, som ordføreren har påpeget det. Det er netop dette område, vi bør fokusere på, såvel som aldersdiskriminationen på arbejdsmarkedet. Lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet er uden tvivl et vigtigt emne. Vi ved fra statistikkerne, at selv om kvinderne udgør en stigende del af samfundet, afspejles denne tendens ikke i deres andel af beskæftigelsen. Endnu mere slående er andelen af kvinder i ledende stillinger. Vi bør opfordre samtlige medlemsstater til at håndhæve antidiskriminationslovene omhyggeligt og øjeblikkeligt, så dette mønster kan ændres.

 
  
MPphoto
 
 

  Guntars Krasts (UEN). - (LV) Tak, hr. formand. Jeg vil først og fremmest takke ordføreren for i betænkningen at have henvist til begrænsningerne af den frie bevægelighed for arbejdskraft inden for EU's indre marked.

Desværre har man på det indre marked opfattet den seneste EU-udvidelse som en trussel snarere end som en ny mulighed. Den sagnomspundne polske blikkenslager, som i virkelighedens verden ville være velkommen, men er vanskelig at finde, er et klart eksempel på den frygt, der nu efter udvidelsen præger EU's interne marked. Vi kan konstatere en negativ holdning til alle fire friheder og ikke kun den frie bevægelighed for arbejdskraft.

Det er derfor en skam, at betænkningen ikke indeholder en vurdering af direktivforslaget om tjenesteydelser i den udvandede form, Parlamentet har vedtaget, og som i den udformning, Kommissionen forelagde, var tænkt som et middel til at stimulere EU's arbejdsmarked i de kommende år.

På samme måde indeholder betænkningen ingen vurdering af, hvilke negative indvirkninger på beskæftigelsen begrænsningerne af den frie bevægelighed for kapital vil få. Der er bl.a. tale om de restriktioner, Parlamentet vedtog under mødeperioden sidste måned i Strasbourg. Jeg hentyder til betænkningen om omstrukturering og beskæftigelse og især betænkningen om virksomhedsflytning og regionaludvikling. Det ledende motiv i begge betænkninger er restriktioner for fri virksomhedsflytning inden for EU indre marked.

Det vrimler med uudnyttede muligheder for at skabe fornyet dynamik på EU's arbejdsmarked. Udviklingen og styrkelsen af EU's indre marked er det mest effektive redskab til at forberede medlemsstaternes arbejdsmarked på den skærpede globale konkurrence. Vi bør derfor betragte vores grundlæggende tilgang til medlemsstaternes beskæftigelsespolitik som nært forbundet med målet om at udvikle EU's indre markeds potentiel.

 
  
MPphoto
 
 

  Johannes Blokland (IND/DEM). - (NL) I 2003 udarbejdede hr. García-Margallo y Marfil sin foregående betænkning om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Her tre år senere er det tydeligt, når man ser, hvilken rolle miljøet spiller i den økonomiske politik, at samarbejdet i form af den åbne koordinationsmetode ikke er tilstrækkeligt effektivt.

På topmødet i Stockholm vedtog man, at man ville tilstræbe, at miljøpolitikken og den sociale politik blev indføjet i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Det er hensigten hermed at skabe en bæredygtig og social markedsøkonomi i EU. Efter min opfattelse er der ikke tilstrækkeligt fokus på den økonomiske politiks miljøaspekter. Jeg opfordrer derfor til, at der i retningslinjerne for de økonomiske politikker, ud over henvisninger til miljøets betydning, også indføjes klare og konkrete miljømålsætninger. Jeg tænker i den forbindelse på indføjelse af målsætninger vedrørende energiforbrug og reduktion af CO2-udledningen. Økonomisk vækst bør gå hånd i hånd med ansvarlig anvendelse af de naturgivne ressourcer. Jeg vil derfor støtte de ændringsforslag, der er stillet af hr. Lipietz.

 
  
MPphoto
 
 

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand, det skal helt sikkert være en opgave for dem, der både er parlamentsmedlemmer og forslagsstillere - som jeg selv - at bruge kritik på en avantgardistisk og konstruktiv måde til at vække den sovende kæmpe, som dermed er vågen til at gennemføre tingene i praksis. Jeg kan se - hr. Karas - at De skal tale efter mig, og bolden må siges at ligge lige til højrebenet. Det, der sker nu, er, at EU's mainstreamere gnider sig i øjnene og siger: Ja, vi har virkelig et problem med det. Men prøv en gang at tænke et skridt videre. Prognos-undersøgelsen er en imponerende demonstration af den kendsgerning, at vi selvfølgelig ikke vil opnå fuld beskæftigelse i de kommende årtier. Tværtimod vil vi styre hen imod det, som en journalist fra New York Times kalder for "the disposable American", hvilket oversat til europæisk bliver til "brug og smid væk-europæeren". Vi skal imidlertid finde løsninger her. Vi har et kæmpeproblem i forbindelse med tjenesteydelser, som vi mister, og som hidtil har kunnet erstatte de job, som ikke længere findes i industrien. Vi skal komme videre her, og vi har brug for tiltag, som rækker ud over dagen i dag. Et kernepunkt, et udgangspunkt, hvor man kan begynde, er reallokeringen af de mange millioner og milliarder, som stadig er skjult i EU-budgettet, og som kastes bort på meningsløse ting. Jeg tænker eksempelvis på, at det i Frankrig er risproduktionen, som modtager den største støtte. Der er også en mulighed for - i mangel på afsluttede finansielle overslag - at lave flere forbedringer her og allerede nu opnå det, som De ellers først vil gøre om fem eller 10 år, hvor det så igen næsten vil være for sent.

 
  
MPphoto
 
 

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, kommissær Almunia, kommissær Špidla, mine damer og herrer, hvorfor har vi brug for retningslinjer i den økonomiske politik? Det har vi, fordi vi ikke har nogen fælles økonomisk politik. Årsagen til, at vi ikke har nogen fælles økonomisk politik, er, at instrumenterne for en aktiv økonomisk politik falder ind under medlemsstaternes kompetenceområde - forskningspolitik, skattepolitik og uddannelsespolitik for blot at nævne tre områder.

Siden vores seneste betænkning er der mange ting, som er spidset mere til i forbindelse med rammebetingelserne. Det bliver mere og mere tydeligt, at vækstpotentialet i EU ikke bliver udnyttet fuldt ud, at vi ikke er tilstrækkeligt forberedt på den demografiske udvikling, og at vi endnu ikke har udnyttet globaliseringens muligheder fuldt ud for vores kontinent. Energikrisen og den høje arbejdsløshed viser, at vi på den ene side har hjemmelavede og på den anden side strukturpolitiske og globale problemer, som vi skal give os i kast med på en proaktiv måde.

I alle spørgsmål, som vedrører det indre marked, ønsker vi Parlamentets medbestemmelse, fordi vi i alle disse spørgsmål har brug for mere Europa i samarbejdet med medlemsstaterne, end det er tilfældet i øjeblikket. Med denne betænkning i hånden kræver vi derfor også gennemførelsen af alle indremarkedsdirektiver. Den forskellige gennemførelse skaber konkurrenceforvridning og koster vækst og arbejdspladser.

Vi kræver budgetkonsoliderende foranstaltninger for de medlemsstater, der har usædvanligt store underskud, for hvis vi ikke sanerer social- og pensionssystemerne, kan vi ikke deltage i den globale konkurrence. Jeg vil også gerne opfordre til en fuldstændig gennemførelse af det europæiske charter om små og mellemstore virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand, kære kommissærer, kære kolleger, dette møde er meget vigtigt, for forhandlingen om retningslinjerne giver mulighed for at gennemføre Lissabon-strategien. Det er også et møde, hvor en fremtidig koordinering af medlemslandenes økonomiske politikker kan finde sted.

Europa-Parlamentet har støttet integreringen af retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Jeg mener, at det ud fra et synspunkt om intellektuel konsekvens var rigtigt, på betingelse af at indholdet ikke tabes, og særlig på betingelse af at Europa-Parlamentets beføjelser også harmoniseres. Jeg støtter ordførerens forslag i den henseende.

I selve de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik finder vi et paradoks, for selv om Den Europæiske Centralbank meget hurtigt efter hinanden har forhøjet renterne med et point, selv om stigningen i oliepriserne i vid udstrækning har skadet betingelserne for økonomisk genrejsning i EU, og selv om betingelserne for fornyet intern efterspørgsel i vid udstrækning er undervurderet af forskellige parter på EU-plan, ændrer disse overordnede retningslinjer sig ikke.

Vi mener, at vi i lyset af dette fremover bør gøre mere sammen i det mindste på ét punkt. Jeg tænker på investeringsstrategien. Min gruppe har stillet et ændringsforslag i den forbindelse, og jeg håber, at det bliver vedtaget i Europa-Parlamentet. Det drejer sig om at insistere på, at det for reelt at kunne gennemføre Lissabon-strategien på EU-plan er nødvendigt at udvikle de investeringsplaner, som vi har brug for med henblik på at støtte de politikker, som kan gøre det muligt for os at møde de udfordringer, som vi vil stå over for med hensyn til kundskaber, uddannelse og beskæftigelse.

Som afslutning vil jeg insistere på det skattemæssige spørgsmål, som danner grundlaget for hele det økonomiske apparat. Jeg håber, at hele Kommissionen, men også Rådet vil slutte op om det og støtte kommissær Kovács' bestræbelser på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Forandringerne i verdensøkonomien, globaliseringsprocessen og følgerne heraf for de økonomiske blokkes og offentlige virksomheders konkurrenceevne er nye udfordringer for EU, hvis konkurrenceevne i stadig stigende grand forringes, og som ikke er parat til globaliseringens udfordringer. EU taber konkurrencekrigen med USA, Kina og Indien. EU bør forberede sig på globaliseringens udfordringer ved at reformere sig indefra. Vi vedtog ikke forfatningen, de finansielle overslag befinder sig i en blindgyde, og der afsættes færre midler til de transeuropæiske net. Uden en fælles energipolitik vil energiforsyningen, som er grundlaget for en konkurrencedygtig økonomi, være truet, såvel som sikkerheden. Med anerkendelsen af nye ansøgere, Slovenien og Litauen, vil udvidelsen af euroområdet være en af de handlinger og beslutninger, som kan fremme væksten. Jeg vil nævne to faktorer, der er vigtige for forbedringen af EU's konkurrenceevne, nemlig investering i information og nyskabelser og fremskyndelse af en fælles energipolitik. Disse faktorer er indbyrdes forbundet, idet nyskabelser gør det muligt at finde nye ledere, mens nyskabelser inden for energisektoren, som er afgørende for konkurrenceevnen, gør det muligt at skabe nye energikilder og udnytte de eksisterende mere rationelt. Eftersom forhandlingerne om de finansielle overslag for perioden 2007-2013 stadig ikke er afsluttet, bør vi tage finansieringen af vores prioriterede mål op til fornyet overvejelse og øge bevillingerne til videnskab, forskning og transeuropæiske net. Hvad angår EU's økonomis konkurrenceevne, skal jeg henvise til, at et af EU's mest vellykkede projekter er indførelsen af den fælles valuta, euroen, i 12 medlemsstater. Med den forestående udvidelse af euroområdet kan vi også konstatere visse mangler, idet stabilitets- og vækstpagtens krav ikke opfyldes, der er betydelige offentlige underskud, og næsten alle euroområdets medlemmer på et eller andet tidspunkt har forbrudt sig mod prisstabilitetskravene. De fem års erfaringer viser, at der er behov for at forbedre selve Maastricht-kriterierne. Men grundlæggende var og er euroområdet et politisk projekt, som har vist sit værd og bør gå videre til en ny udvidelsesfase.

 
  
MPphoto
 
 

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Hr. formand, hvis jeg skulle angive et nøgleord i forhold til den europæiske beskæftigelsespolitik, ville det være fleksibilitet.

En beskæftigelseslovgivning af denne art, der er fleksibel, hvad angår både arbejdssted og arbejdstid, tilskynder kvinder til at være aktive på arbejdsmarkedet. For kvinder er moderskabet en enorm udfordring i forhold til deres erhvervsarbejde. Fleksibilitet gør det også muligt for de yngste og ældste at slutte sig til arbejdsstyrken og opnå beskæftigelse, hvilket er et stort problem i dag. Ikke alle i Europa går ind for en sådan fleksibilitet, hvilket klart fremgår af de aktuelle demonstrationer i Paris. Det eneste, vi derfor kan gøre på europæisk plan, er at mindske harmoniseringen på dette område, så vi i det mindste kan opnå fleksibilitet i nogle lande og områder inden for EU.

Hvis vi skal angive et nøgleord for den økonomiske politik, må det nødvendigvis være konkurrence sammen med beskatningskonkurrence. Konkurrence er ikke, som det anføres i betænkningen, skadelig for finansieringen af de offentlige behov. Tværtimod, eftersom man har konstateret stigende indtægter på de nationale budgetter i de lande, der i de senere år har foretaget en radikal omlægning af deres skattesystemer og bl.a. har mindsket selskabsskatten. Skattekonkurrence i lande såsom Irland og Slovakiet bidrager også til at forbedre Europas konkurrenceevne generelt og således forbedre vores konkurrenceevne globalt.

Følgelig udgør skattekonkurrencen ikke nogen trussel for Europa, men derimod en fantastisk mulighed. Jeg er dog bange for, at det er, om ikke den eneste, så en af de få reelle muligheder, vi har.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Hr. formand, vi mangler 40 millioner arbejdspladser i Europa. Alene i Grækenland mangler vi 1 million. Kan vi love dem det? Det kan vi ikke. Europa kan ikke skaffe disse arbejdspladser. 10 % af den erhvervsaktive befolkning vil leve under fattigdomsgrænsen, leve af arbejdsløshedsunderstøttelse. Vi har ikke vores egen energi. Vi har gas fra Rusland og olie fra Mellemøsten, energi, som hele tiden bliver dyrere på grund af den kraftige efterspørgsel fra Kina og Indien. Vi har en meget stærk valuta, som umuliggør eksport. Se blot, hvad den lave dollarkurs giver Amerika af eksport. Med de meget stramme Maastricht-indikatorer trives indikatorerne, mens menneskene har det hårdt. Sådan er virkeligheden.

Kinesiske varer oversvømmer markedet og vil gøre det mere og mere. Det er ikke engang muligt at finde en dukke, der er fremstillet på en europæisk fabrik. De europæiske fabrikker er også kinesiske. Europæiske fabrikker flytter til tredjelande, og det samme gør lønningerne. Landmændene har det hårdt. I Grækenland er bomuld og tobak sikkert anbragt i lagre. Vi er nødt til at gøre noget ved fordelingen, ellers kan den europæiske borger ikke overleve.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergej Kozlík (NI). - (SK) Jeg vil gerne komme lidt nærmere ind på flere af de idéer, der behandles i beslutningen om energisektoren og sætte dem i relation til den økonomiske politiks mere generelle målsætninger for 2006.

Disse idéer går lige til spørgsmålets kerne uden at henfalde til uproduktive klagesange over den lave økonomiske vækst i Europa. Miraklernes tid er forbi, og jeg er derfor enig i, at det er nødvendigt at foretage en gennemgribende analyse af det forgangne årtis strukturreformpolitikker. Det må antages at belyse årsagerne til de vedvarende lave vækstrater og den utilfredsstillede produktivitet. Et andet vigtigt element er kravet om en såkaldt intelligent vækststrategi. Denne strategi skal konsolidere de forskellige tilgange til EU's økonomiske politik i en konsekvent strategi.

Målet er at styrke EU's potentiale i forhold til en ny generation af produkter og produktionsmetoder ved at fremme informations- og kommunikationsteknologierne. Jeg støtter også kravet om, at medlemsstaterne skal fremme de private investeringer. At få ledt offentlige og private kapitaludgifter over på investeringer, der generelt forbedrer de økonomiske resultater og produktiviteten, vil også være vigtigt. Men det vil blive nødvendigt også at forfølge og anvende denne fremgangsmåde i forbindelse med tildelingen af EU-midler, eftersom det, som man siger, ofte er de steder, der ligger nærmest hjemmet, der har mest brug for opmærksomhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Ján Hudacký (PPE-DE). - (SK) Jeg vil først og fremmest gerne takke ordføreren, hr. García-Margallo, for en afbalanceret betænkning, der er meget konkret i sin tilgang. Som det anføres flere gange i betænkningen, er et af de alvorlige problemer, EU står over for i dag, det faktum, at de fleste medlemsstater undervurderer behovet for gennemgribende reformer. Paradoksalt nok har medlemsstaterne forsøgt at løse problemet med tab af konkurrenceevne, som er en naturlig følge af afvisningen af sådanne reformer, ved at gennemføre nye markedsbeskyttende foranstaltninger, som kun gør problemerne værre. Vi må endnu en gang erkende, at det indre marked ikke fungerer fuldt ud og ikke muliggør fri bevægelighed for arbejdskraft eller fri udveksling af tjenesteydelser. Følgerne af denne tilgang er udpræget negative. Virksomheder har flyttet deres aktiviteter til områder med lavere lønudgifter eller udliciteret dem, hvilket også har ført til nedlæggelse af arbejdspladser.

Makroøkonomisk set er et af de væsentligste resultater af en sådan politik at mindske væksten og som følge af de offentlige finansers uændrede struktur at forværre det almindelige budgetunderskud, der ofte overstiger de grænser, der er fastsat i stabilitets- og vækstpagten. I betragtning af de begrænsede investeringer i forskning og teknologisk udvikling og nyskabelse samt de fleste medlemsstaters store afhængighed på energiområdet kan vi næppe forvente en mærkbar stigning i den europæiske økonomis konkurrenceevne i forhold til store internationale aktører som USA og Kina. Vi bør reagere hurtigt på disse udfordringer ved at skabe et velfungerende indre marked uden forskelsbehandling og unødig regulering.

Harmoniseringen af den europæiske lovgivning bør begunstige og ikke hindre konkurrencen. Bestræbelserne på at harmonisere selskabsbeskatningen er et uheldigt eksempel på sådanne hindringer. For at øge medlemsstaternes interne konkurrenceevne og således hele EU's konkurrenceevne bør nærhedsprincippet blive en betydelig bestanddel af alle fællesskabsinitiativer. Jeg er i denne forbindelse også yderst tilfreds med programmet om en statsstøttereform, der skaber betingelserne for øget investering i forskning, teknologisk udvikling og nyskabelse og har til formål at støtte de små og mellemstore virksomheder. Tilsvarende bør vi glæde os over grønbogen om en europæisk strategi for en bæredygtig, konkurrencedygtig og sikker energiforsyning.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Gurmai (PSE). - (EN) Hr. formand, den europæiske beskæftigelsesstrategi har, hvis medlemsstaterne gennemfører den korrekt og pragmatisk, mulighed for sikre, at de beskæftigelsesmål, der er fastsat inden for rammerne af Lissabon-strategien, nås. Den bør utvivlsomt afspejle en bred politik for bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af ligestilling mellem kønnene med et redskab til håndtering af kønsskævheder på arbejdsmarkedet.

Den europæiske beskæftigelsesstrategi skal ikke blot betragtes som et redskab til at tiltrække flere mennesker til arbejdsmarkedet, den skal også repræsentere en gunstig og åben mulighed for at gå ind på arbejdsmarkedet for dem, der har særligt begrænset adgang til beskæftigelse, f.eks. ældre kvinder, enlige forsørgere og etniske mindretal. Det må erkendes, at udfordringen i form af Europas aldrende samfund kun kan klares ved, at disse særlige grupper deltager mere på arbejdsmarkedet, som kommissær Špidla sagde.

Alle hindringer skal fjernes. Vi stræber efter flere og bedre job, og vi har erklæret 2006 det europæiske år for arbejdstagernes mobilitet. For Europas arbejdsstyrke giver mobilitet nye færdigheder, nye erfaringer, fleksibilitet og en evne til at tilpasse sig til de forskellige arbejdsforhold og markedsbehov under stadig forandring. Mobilitet er en værdi, der er til hele den europæiske økonomis fordel. Den er et presserende behov, som skal anerkendes af nogle medlemsstater, der stadig opretholder barrierer for de nye EU-landes arbejdsstyrke.

Endelig mener jeg, at den europæiske beskæftigelsesstrategi har potentiale til at blive strategien for at nærme sig fuld beskæftigelse, hvor arbejde bliver en reel mulighed for alle, hvor arbejdets kvalitet og produktivitet stiger, hvor forandringer forudses og styres, og hvor der fokuseres på et mere sammenhængende samfund med lige muligheder for alle, der stræber efter at fremme mangfoldighed og bekæmpe forskelsbehandling.

Min ungarske kollega fru Kósáné Kovács har udarbejdet en fremragende og meget værdifuld betænkning, og jeg foreslår, at hendes henstillinger bliver vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand, jeg tager ordet i denne forhandling for at påpege, at nogle af de henstillinger til medlemsstaterne, betænkningen indeholder, ikke vil gavne den økonomiske vækst og beskæftigelsen i EU. Jeg vil blot kommentere nogle få af dem.

For det første bekæmpelsen af skattemæssig konkurrence og forslaget om harmonisering af løsninger vedrørende den indkomstskat, der skal betales af lovmæssige enheder i en situation, hvor skattenedsættelser har en klar indvirkning på stigning i den økonomiske vækst. For det andet bekæmpelsen af udflytninger af virksomheder, som er en objektiv økonomisk proces, der indebærer en bestræbelse på at reducere fabrikationsudgifterne og således forbedre en virksomheds internationale konkurrenceevne. For det tredje indførelsen af yderligere regulering af de økonomiske og sociale processer, når det, der reelt er brug for, er en drastisk reduktion af sådanne foranstaltninger. Endelig er arbejdsmarkederne i EU's største lande fortsat lukkede for arbejdstagerne fra de nye medlemsstater til trods for de positive erfaringer i lande som Det Forenede Kongerige og Irland.

Det er i virkeligheden en af grundene til, at EU udvikler sig langsommere end USA, og at Unionens gamle medlemsstater udvikler sig langsommere end de nye.

 
  
MPphoto
 
 

  Leopold Józef Rutowicz (NI). - (PL) Hr. formand, jeg vil gerne takke ordførerne for det udmærkede arbejde, de har udført. Det viser sig dog, at betænkningen ikke fokuserer tilstrækkeligt på det mest vanskelige område inden for økonomien, det område, der bruger flest EU-ressourcer, kræver beskyttelse og er mangelfuldt udnyttet i økonomisk henseende. Jeg henviser til landbrugssektoren i bredeste forstand.

De mest omfattende betalinger gavner de store producenter, mens de små bedrifter må lukke, og mængden af uopdyrket jord stiger samtidig med antallet af personer, der har mistet deres job og fremtidsudsigter. Denne sektors enorme potentiale er fortsat uudnyttet, selv om den ved hjælp sunde politiske foranstaltninger kunne yde et positivt bidrag til den generelle økonomiske udvikling.

Programmerne til udvikling af industriafgrøder er ikke tilstrækkeligt ambitiøse, og forsknings- og implementeringsprogrammet giver ikke den nødvendige støtte til hurtige fremskridt. Vi sakker bagud i forhold til lande, hvis økonomier er effektive i denne henseende. Dette spørgsmål fortjener en bred debat og en hurtig og effektiv indsats i løbet af 2006.

 
  
MPphoto
 
 

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, jeg vil indledningsvis fokusere på to punkter. Det første er, at det er de europæiske økonomier, der er mest åbne over for globaliseringen, der nu har den bedste økonomiske udvikling. Det andet er, at det er de lande, der har de mest fleksible arbejdsmarkeder, der også har den bedste udvikling, hvad angår nye job. Det er i dette lys, jeg ønsker at takke ordføreren, hr. García-Margallo y Marfil, for det arbejde, han har udført, fordi de ændringer og retningslinjer, der foreslås i betænkningen, udgør en tilgang, der kan skabe flere job og større velstand.

Det afgørende spørgsmål er, om alt dette vil føre til ændringer, og om politikken vil blive forandret på europæisk plan og i medlemsstaterne. En svensk politiker sagde engang, at hvis tingene får lov til at fungere som de gjorde tidligere, vil de forblive uændrede. Vi har nu mere end 20 millioner arbejdsløse. Det er et økonomisk spørgsmål, men det er også i allerhøjeste grad et socialt spørgsmål. Der er ikke noget vigtigere for socialsikringen end skabelsen af nye job. På dette område har Kommissionen en række opgaver, som den bør tage op.

For det første bør den gennemføre de direktiver, der åbner vejen for øget konkurrence. For det andet bør den gribe ind for at åbne døren for flere virksomheder, og det bringer hele konkurrencepolitikken i centrum. Ny foretagsomhed er ikke kun ensbetydende med små virksomheders vækst. Det er også ensbetydende med muligheden for at etablere nye grænseoverskridende virksomheder i Europa, der kan blive ledere på verdensmarkedet. Kommissionen bør påtage sig ansvaret for at gøre disse ting, men medlemsstaterne har også et ansvar for at implementere de reformer, der kan føre til oprettelse af nye virksomheder. Endelig bør vi sikre, at vi får et mere fleksibelt arbejdsmarked i Europa. Hvis ikke vi gør det, vil vi udelukke millioner af mennesker fra arbejdsmarkedet og socialsikring. Alle, der går ind for socialsikring og økonomisk udvikling, går også ind for et mere fleksibelt arbejdsmarked. Jeg er glad for at kunne sige dette til alle Socialdemokraterne, for det er reformer, der giver sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Dariusz Rosati (PSE). - (PL) Hr. formand, dagens debat vedrører EU's fremtid. De europæiske økonomier udvikler sig langsomt, vi har en høj arbejdsløshed, og vores offentlige finanser er i krise. Situationen er forblevet uændret i flere år og kan resultere i, at Europa mister sin ledende rolle på verdensplan. Der er brug for omfattende strukturreformer såvel som en ændring af den økonomiske politik.

De overordnede retningslinjer for den økonomiske politik, som Kommissionen har forelagt, angiver ganske korrekt de væsentligste påkrævede tiltag. Det indbefatter skabelsen af mere fleksible arbejdsmarkeder og et gunstigt erhvervsmiljø såvel som støtte til uddannelse, erhvervsuddannelse og forskning. Alt dette har Kommissionen argumenteret for i årevis uden større held. Jeg skal erindre Parlamentet om, at årsagen til de europæiske økonomiers svaghed er velkendt. Og det er også karakteren af de foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme den økonomiske vækst og skabe nye job. Desværre viger medlemsstaternes politikere tilbage for at træffe de nødvendige foranstaltninger af frygt for at miste popularitet eller på grund af kortsigtede politiske kalkuler eller til tider ren og skær uvidenhed. Europa lider i dag under en politisk ledelseskrise.

Dagens debat burde hovedsagelig være møntet på medlemsstaternes regeringer og de politiske kredse, der støtter dem. Den skulle tage sigte på at udsende advarsler om, at hvis man ikke træffer de nødvendige reformer, vil Europa sandsynligvis stagnere og sakke agterud. Det økonomiske og sociale fremskridt, vi har opnået, vil også være truet. Det er faktisk politikernes opgave at løse specifikke problemer, og de bør ikke være underlagt popularitetsundersøgelser og vælgernes luner. Vi er afhængige af, at politikerne i medlemsstaterne iværksætter de relevante reformer og overbeviser deres borgere om, at de også er nødvendige.

Jeg opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre en målrettet og afgørende indsats på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, det glæder mig naturligvis, at jeg alligevel kan tale i nogenlunde det tidsrum, som jeg oprindelig var blevet tildelt. Kommissærer, mine damer og herrer, først vil jeg gerne takke ordføreren hjerteligt for hans hårde arbejde i forbindelse med dette emne. I betænkningen slås det endnu en gang entydigt fast, at EU er en chance for Europas borgere til at opnå et fair kompromis mellem de økonomiske rammebetingelser på den ene side og de sociale rammebetingelser på den anden side i en globaliseret verden. Problemet er bare, at det reelt ikke er gået op for EU-borgerne. De 20 millioner arbejdsløse, og de ca. 100 millioner mennesker, som er bekymrede for deres arbejdspladser, tilskriver EU dette forhold og i ringere grad globaliseringen. De andre, hvis arbejdspladser blev sikret på grund af EU og Kommissionen og Parlamentets arbejde, er ikke klar over dette, og krediterer de nationale regeringer herfor.

Jeg vil give hr. Rosati fuldstændig ret: Det ville være helt igennem ønskværdigt, hvis man i forbindelse med disse vigtige emner og et område, hvor Rådet har enekompetencen inden for Lissabon-strategien, ville tage disse mere alvorligt, og at forhandlingerne i Parlamentet ikke blev ført alene mellem Kommissionen og Parlamentet. Det passer ganske vist, at Kommissionen også har en vigtig opgave at varetage, i og med at den skal sørge for, at de foranstaltninger, som allerede er blevet besluttet i Rådet, også rent faktisk bliver gennemført af medlemsstaterne. Hvis vi skal være helt ærlige - og det vil vi sandsynligvis se senere i forbindelse med Őry-betænkningen - handler det i sidste ende om, at medlemsstaterne holder sig til det, som de nu engang selv har besluttet.

Derfor er det ekstremt godt, at Kommissionen - hr. Špidla ytrede sig også herom i de tyske medier - har præciseret, at arbejdsmarkedernes fleksibilisering er det eneste, som vi i Europa kan gøre for at skabe mere arbejde til vores borgere, og at dette ikke må skabe grobund for frygt, men at der derimod vil blive skabt flere arbejdspladser. Det er i virkeligheden det, vi ønsker.

Derfor opfordrer jeg Dem udtrykkeligt til at understrege endnu kraftigere over for befolkningen i medlemsstaterne, at det er en absolut nødvendighed, at de beslutninger, som Rådet har truffet i den anledning, bliver gennemført.

 
  
MPphoto
 
 

  Alejandro Cercas (PSE). - (ES) Hr. formand, kommissærer, mine damer og herrer, jeg vil begynde med at sige, at jeg er mere optimistisk end nogle af de kolleger, der har talt før mig, for jeg tror, at de betænkninger, vi drøfter i dag, og denne forhandling vil blive nyttige og er en ny chance til at give den europæiske beskæftigelsesstrategi og Lissabon-processen et skub fremad.

Når alt kommer til alt, er det vores eneste håb, at Europa arbejder koordineret sammen om den linje, der blev lagt sidste år for at berige den økonomiske og sociale vision med nye retningslinjer, der ligger inden for rammerne af denne integration.

Kommissær Verheugen sagde, at det var nødvendigt at synliggøre denne strategi. Det er faktisk et af de områder, hvor vi ikke gør det godt nok, ligesom det som nævnt af kommissær Almunia er tilfældet med troværdigheden. Vi har brug for disse arbejdspladser, som kommissær Špidla sagde.

Derfor vil jeg i den meget korte tid, jeg råder over, bede Dem om at læse disse to betænkninger fra Parlamentet. Der er tale om horisontale betænkninger, som langt de fleste af parlamentsmedlemmerne kan identificere sig med, og som efter min mening afspejler et ønske om at se fremad og opnå enighed.

Læs, hvad der står i disse betænkninger, og tag det lederskab, vi har brug for i Europa i dag. Kommissionens folk skal være mere aktive og tvinge regeringerne til at gennemføre denne europæiske beskæftigelsesstrategi.

Vær konsekvente, og se på vores ændringsforslag. Se f.eks. ændringsforslag 2. Vi har brug for, at den europæiske lovgivning, vi allerede har, bliver anvendt, for den gør arbejdet mellem medlemsstaterne meget mere konsistent.

Læs også vores ændringsforslag 5. I dette europæiske år om mobilitet bør De tage skridt til at fjerne de hindringer, der forhindrer de europæiske arbejdstageres bevægelighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Manuel António dos Santos (PSE). - (PT) Hr. formand, de herrer kommissærer, kære kolleger, de henstillinger, som hr. García-Margallo - som jeg takker for hans arbejde - har formuleret, kommer på et vigtigt tidspunkt for en vending i EU's økonomiske situation. Nu skal de så blot følges op.

Som sagerne står, bør vi snarere uddybe Lissabon-strategien end revidere den, eftersom det nu - ligesom det har gjort siden starten - drejer sig om at øge den økonomiske vækst og skabe mere beskæftigelse, begge dele en forudsætning for de europæiske samfundsmodellers bæredygtighed på lang sigt og for passende social samhørighed på kort sigt.

Trods fremskridt i den senere tid er der stadig afgørende spørgsmål, der ikke er taget op. Arbejdsløsheden ligger på et uacceptabelt højt niveau, og den samlede økonomiske vækst kan ikke vende situationen. Der er derfor brug for mere integration og bedre samordning mellem de økonomiske politikker, og de institutioner, der udgør EU's fremspirende økonomiske regering, må have deres mandat udvidet.

Det Europæiske Råd har besluttet at støtte Kommissionen med at udarbejde en fælles europæisk energipolitik. Denne beslutning er interessant, men går ikke langt nok. EU's energiafhængighed er ikke holdbar. Importen af olie svarer i øjeblikket til 2,3 % af EU's BNP, hvilket er to og en halv gang større end budgettet for alle EU's politikker til sammen. I 2030 bliver afhængigheden kvælende, især hvad angår olie, med 94 % importeret fra udlandet. De medlemsstatsaftaler, som Rådet anbefaler, er derfor utilstrækkelige.

Øget konkurrence er en forudsætning for en fælles energipolitik. En fælles regulering fordrer først og fremmest kolossale investeringer for at forbedre de eksisterende net og for igen at skabe virkelige fremskridt for alternativ energi og energibesparelse. Det hele er afgørende for en bedre konkurrenceevne og en bæredygtig udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, forhandlingerne har vist, at vi stadig har et godt stykke vej at tilbagelægge i fællesskab. De har imidlertid også vist, at den nye vækst- og beskæftigelsesstrategi vinder større og større forståelse, og at der er et stigende pres for at tage vores prioriteringer alvorligt og for at gennemføre dem. Kommissionen har hørt godt og grundigt efter, hvad grupperne og talerne sagde, og vi vil bestræbe os på at tage hensyn til Parlamentets ønsker og idéer i forbindelse med fremtidige forhandlinger.

Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang sige klart og tydeligt, at vækst og beskæftigelse udgør hovedprioriteringen for os i de kommende år, fordi vi ikke vil kunne nå vores store og vidtrækkende politiske mål uden større vækst og større beskæftigelse. Vi vil ikke kunne bevare de høje miljøstandarder, vi vil ikke kunne bevare de høje sociale standarder, og vi vil ikke kunne bevare de høje levestandarder, hvis vi ikke har et stærkt og bæredygtigt økonomisk fundament herfor. Det er grunden til, at vækst og beskæftigelse efter vores opfattelse er den primære opgave.

De retningslinjer, som vi har talt om i dag, er et af de væsentligste instrumenter med henblik på at sørge for, at vi måske alligevel kan gøre en dyd ud af en mangel i Europa. Naturligvis er det en mangel, at vi ikke kan have en fælles økonomisk politik. Dette kan dog blive til en dyd, hvis vi bliver enige om en ny samarbejdsform, som vi har gjort det med partnerskabet for vækst og beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Gábor Harangozó (PSE). - (EN) I løbet af de seneste år har EU haft alvorlige økonomiske problemer: Unionens vækst er lavere end dens potentiale sammenlignet med USA eller nye vækstlande som Kina og Indien. Den europæiske økonomi lider under en lavere demografisk vækst, beskæftigelsesfrekvens og produktivitet. Europa må sørge for langsigtede strategier og tilstrækkelige ressourcer til investering i dets fremtid. Strategierne blev udarbejdet med henblik på at løse disse problemer, men situationen forværres. Det er der flere årsager til, f.eks. mangel på tilstrækkelig infrastruktur, utilstrækkelige private og offentlige investeringer, forsinkelser i udviklingen af innovative teknologier og utilstrækkelig erhvervsuddannelse og uddannelse.

Europa har brug for en klar vision om en mere konkurrencedygtig økonomi. Hvis Lissabon-strategiens vækst- og beskæftigelsesmål skal nås, kræves der strukturelle ændringer: støtte til F&U, tilskyndelse til private og offentlige investeringer, udvikling af innovative aktioner for sektorer, der beskæftiger sig med f.eks. bioteknologi, vedvarende energi og ikt. Foruden de strukturelle ændringer og udviklingen af innovative sektorer skal miljøbeskyttelsen og produktkvaliteten fastholdes inden for rammerne af den globale økonomi, et ægte kendetegn for Europa. Endelig er det yderst vigtigt at fremme dermed forbundet uddannelse og erhvervsuddannelse for at klare den økonomiske udviklings krav og udfordringer.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik