Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 4. april 2006 - Strasbourg

12. Ændret forslag til direktiv om tjenesteydelser i det indre marked og meddelelse om direktiv 96/71/EF (udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om ændret forslag til direktiv om tjenesteydelser i det indre marked og meddelelse om direktiv 96/71/EF (udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser).

Som alle ved, er dette et ændret forslag til det såkaldte "Bolkestein-direktiv" efter dets førstebehandling i Parlamentet.

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, da vi debatterede dette forslag under mødeperioden i februar, sagde jeg, at Kommissionen ville basere sit ændrede forslag på de ting, som Parlamentet vedtog. Jeg tror, at De vil være enige i, at vi holdt det løfte i den tekst, som Kommissionen vedtog i dag. Vi har bestræbt os på at respektere den enighed, som De opnåede om nogle af de vigtigste artikler. De vil finde Deres ændringsforslag til artikel 16 - fri udveksling af tjenesteydelser - og artikel 17 - undtagelser fra den frie udveksling af tjenesteydelser - afspejlet i det ændrede forslag. Vi har undtaget alle sundhedsydelser fra forslagets anvendelsesområde, og i overensstemmelse med vores løfte vil vi forelægge et særskilt initiativ om sundhedssektoren. I henhold til det ændrede forslag undtages beskatning, vikarbureauer, sikkerhedstjenester og den audiovisuelle sektor også fra forslagets anvendelsesområde.

På et punkt vedrørende anvendelsesområdet fulgte vi Dem ikke, nemlig undtagelsen af juridiske tjenesteydelser. Kommissionen mener ikke, at det er nødvendigt, da det i artikel 3 allerede er fastsat, at hvis der er konflikt mellem et specifikt direktiv og dette forslag, har førstnævnte forrang. Desuden har vi tilpasset ordlyden om udøvelse af offentlig myndighed til EF-traktatens artikel 45.

Vi har baseret undtagelsen af sociale tjenesteydelser på de forskellige ændringsforslag, som De vedtog om dette. Jeg er sikker på, at De er enige i, at enhver undtagelse skal defineres klart, og det har vi forsøgt at gøre.

Hvis vi ønsker at undgå divergerende fortolkninger i medlemsstaterne, må vi skabe retssikkerhed. I det ændrede forslag præciseres det, at undtagelsen fra direktivets anvendelsesområde kun vedrører de sociale tjenesteydelser, der har tilknytning til socialt boligbyggeri, børnepasning og støtte til trængende familier og personer, og som enten ydes af staten selv eller af tjenesteydere, som har fået til opgave af staten at udføre disse tjenesteydelser. Desuden vil Kommissionen i løbet af de kommende uger forelægge en meddelelse om sociale tjenesteydelser af almen interesse, der afspejler den betydning, som disse tjenesteydelser har for vores borgere.

Beslutningen om at fjerne alt samspil mellem forslaget om tjenesteydelser og de arbejdsretlige regler har efter min opfattelse været en af de vigtigste betingelser for at skabe en mere positiv holdning til dette nye forslag om tjenesteydelser. Det har givet os mulighed for at komme videre efter påstandene om forringelse af de sociale standarder og trusler mod den europæiske sociale model. Selv om denne opfattelse var forkert, blev den fastholdt, og den forgiftede debatten om dette vigtige forslag. Men nu er det ændrede forslag helt klart på dette punkt: De arbejdsretlige regler er fjernet. Som følge heraf er artikel 24 og 25 udeladt af det ændrede forslag.

Men som jeg sagde under debatten i februar, vil Kommissionen forelægge en meddelelse, hvor de spørgsmål om udstationering af arbejdstagere, som var omfattet af artikel 24 og 25, bliver behandlet. Om et øjeblik vil min kollega Vladimir Špidla redegøre for den strategi, som Kommissionen har vedtaget i dag. Jeg skal blot sige, at denne meddelelse er et vigtigt led i vores bestræbelser på at opnå enighed i Rådet om forslaget om tjenesteydelser.

Der er to ting til i det ændrede forslag, som jeg gerne vil fremhæve. I artikel 3 har vi præciseret, at alle særlige bestemmelser har forrang for bestemmelserne i forslaget om tjenesteydelser. Især har vi i artikel 3 fastslået, at direktivet ikke berører den internationale privatret, og at det betyder, at forbrugerne i princippet vil være omfattet af forbrugerbeskyttelsesreglerne i den forbrugerlovgivning, der gælder i deres medlemsstat. Kommissionen har også accepteret, at erhvervsansvarsforsikringerne i artikel 27 skal være valgfrie og ikke obligatoriske.

Siden Europa-Parlamentet stemte i februar, er det over hele EU i stigende grad blevet erkendt, at den enighed, som De opnåede, var grundlaget for, at vi kunne komme videre med denne debat. På Det Europæiske Råd for to uger siden støttede regeringscheferne dette. Vi har nu mulighed for at bygge på denne stigende enighed. Jeg ønsker, at det potentiale for vækst og beskæftigelse, som dette forslag vil tilvejebringe, bliver ført ud i livet hurtigst muligt.

Jeg forelægger dette ændrede forslag for det uformelle Råd (konkurrenceevne) i Graz senere på måneden. Jeg er overbevist om, at vi med det østrigske formandskabs og medlemsstaternes aktive støtte har en reel chance for at gøre store fremskridt under dette formandskab.

(Bifald)

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer, Kommissionen har netop vedtaget en meddelelse med retningslinjer og forklaringer til medlemsstaterne om udstationering af arbejdstagere som led i grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser. Meddelelsen indeholder også forslag, som tager sigte på at hjælpe medlemsstaterne med at forbedre den praktiske gennemførelse af det administrative samarbejde og adgangen til information og at overvåge overholdelsen af direktivet om udstationering af arbejdstagere.

Kommissionen bebudede denne meddelelse i februar efter afstemningen om tjenesteydelsesdirektivet i Europa-Parlamentet og udtalte på det tidspunkt, at enhver beslutning om at ophæve artikel 24 og 25, som indeholder bestemmelser om administrative hindringer for udstationering af arbejdstagere, skulle træffes ved flertalsafstemning. Medlemsstaterne må imidlertid ikke tolke det sådan, at de, når disse artikler udgår, kan indføre eller bibeholde urimelige administrative hindringer over for virksomheder, der udstationerer arbejdstagere på tværs af landegrænser. Den grænseoverskridende udstationering af arbejdstagere er reguleret i direktiv 96/71/EF, som har til formål at harmonisere på den ene side virksomhedernes ret til at levere grænseoverskridende tjenesteydelser og på den anden side rettighederne for arbejdstagere, der er midlertidigt udstationerede i en anden stat med henblik på at levere tjenesteydelser. Direktivet er det vigtigste instrument til sikring af den frie bevægelighed for tjenesteydelser og er samtidig det vigtigste instrument til forhindring af social dumping. Den retlige forklaring, som Kommissionen har vedtaget i dag, tilvejebringer den nødvendige afklaring af, hvilke kontrolforanstaltninger medlemsstaterne kan bruge, når de overvåger, om de arbejdsvilkår, der er fastsat i direktivet, overholdes. Målet er at sikre, at medlemsstaterne optræder i overensstemmelse med princippet om fri bevægelighed for tjenesteydelser, samtidig med at de forhindrer social dumping.

I meddelelsen gives der forklaringer på og retningslinjer for især fire typer kontrolforanstaltninger, nemlig kravet om at indhente forhåndstilladelse, kravet om, at tjenesteyderen skal have en repræsentant på værtsmedlemsstatens område, pligten til at indgive forhåndserklæring og pligterne forbundet med dokumenter vedrørende sociale vilkår og arbejdsvilkår. Meddelelsens konklusioner er følgende: Forpligtelsen til at have en repræsentant på værtsmedlemsstatens område anses for noget overdrevet, og det anses for tilstrækkeligt, hvis en af arbejdstagerne - f.eks. en sjakformand - udpeges som kontaktperson for de kompetente myndigheder i medlemsstaten. Det anses ikke for rimeligt, at pligten til systematisk at indgive forhåndserklæring udelukkende finder anvendelse, fordi det drejer sig om en udstationering. Pligten til at opbevare dokumenter anerkendes naturligvis, men den bør kun gælde dokumenter, der er helt nødvendige, og som giver myndighederne i medlemsstaten mulighed for at gennemføre effektive støtte- og kontrolaktiviteter. Den gælder f.eks. ikke socialforsikringsdokumenter, for de hører ind under forordning (EØF) nr. 1408/71.

I meddelelsen bliver det også konkluderet, at det er rimeligt at anmode om forudgående notifikation af aktiviteter. Notifikationerne skal foretages senest den dag, hvor aktiviteterne indledes.

Kommissionen ønsker at få lettere adgang til oplysninger om arbejdsvilkår for arbejdstagere og virksomheder og bedre samarbejde mellem myndighederne inden for staten. Det er også afgørende at forbedre de ressourcer, der er til rådighed for arbejdstagere og virksomheder, for at sikre effektiv håndhævelse af ansættelsesbestemmelser. På baggrund af en undersøgelse af direktivets funktion, som Kommissionen gennemførte, og som findes i rapporten fra Kommissionen, konkluderede vi, at der stadig kan ske mange forbedringer på alle områder, og meddelelsen indeholder flere forslag fra medlemsstaterne til, hvordan disse mangler kan afhjælpes. De omfatter forbedring af websteder og andre informationskilder, flere ressourcer til kontaktpunkter og de organer, der har ansvar for at overvåge brugen af de elektroniske dataoverførselssystemer, og bedre kontakt mellem arbejdstilsyn. Jeg lægger stor vægt på forslaget om, at medlemsstaterne i de oplysninger, de giver, skal inddrage informationer om de forpligtelser, som virksomheder, der udstationerer arbejdstagere, skal opfylde, og ikke bare generelle henvisninger til den arbejdsretlige lovgivning eller det retssystem, der finder anvendelse i den pågældende medlemsstat.

Mine damer og herrer, jeg er overbevist om, at direktivet om udstationering af arbejdstagere - forudsat at det gennemføres korrekt - er et hensigtsmæssigt og stærkt instrument til både at sikre forebyggelse af social dumping og fri udveksling af tjenesteydelser.

(Bifald)

  Marianne Thyssen, for PPE-DE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, PPE-DE-Gruppen er på ingen måde utilfreds med det forløb, vi har set i forbindelse med direktivet om tjenesteydelser. I november 2005 blev tonen slået an i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, og der blev åbnet nye perspektiver med henblik på at nå frem til en både solid og afbalanceret tekst. Tilskyndet af Kommissionen lykkedes det os efterfølgende at samle bredt flertal i plenarforsamlingen til ganske gennemgribende ændringer. På Det Europæiske Råds forårstopmøde - det må vi vel godt sige - modtog vi lykønskninger fra Rådet, og Rådet udtrykte ønske om, at der blev arbejdet videre med et direktiv om tjenesteydelser, som både åbner markederne og fortsat levner plads for social beskyttelse.

Vi har i dag hørt den detaljerede redegørelse for Kommissionens holdning til vores forslag, og vi kan se, at Kommissionen har holdt sit løfte og ligger meget tæt på Europa-Parlamentets holdning. Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er fortsat med, men bliver, som vi har foreslået, omfattet af et særskilt system. Anvendelsesområdet er begrænset, sådan som vi havde anmodet om. Dog må vi, hr. kommissær, se nærmer på, hvordan vi helt præcist definerer disse sociale tjenester. Direktivet har overhovedet ingen indvirkning på de arbejdsretlige forhold, og kommissær Špidla har netop kommenteret de lovede retningslinjer for anvendelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere.

Forbrugeren vil i sidste instans således lykkeligvis fortsat være effektivt beskyttet, de administrative byrder reduceres, den frie udveksling af tjenesteydelser, som er det centrale element i artikel 16 og 17, sikres. Der er ganske vist udarbejdet en anden samarbejdsprocedure, hvad angår kontrollen, men vi har tillid til, at Rådet sikrer, at den virker lige så godt som den, vi havde foreslået.

Vi ved, at det er muligt at skabe en afbalanceret samlet løsning, og vi ønsker, at vi går længere i den retning. Vi håber, at det østrigske formandskab for Rådet, som vi altid er parat til at gå i dialog med, vil føre os frem til et direktiv, som er til gavn for selvstændige, for liberale erhverv, aftagere af tjenesteydelser, forbrugere, arbejdstagere, ja, alt i alt for økonomisk vækst og øget beskæftigelse. Vi ønsker formandskabet held og lykke, og vi glæder os over det positive samarbejde, vi har fået etableret også med Kommissionen.

(Bifald)

  Evelyne Gebhardt, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, i forbindelse med tjenesteydelsesdirektivet er Kommissionen sprunget ud af den skygge, som pludselig igen hvilede over den i sidste uge. Kommissær McCreevy, kære Charlie, som ordfører og på vegne af min gruppe glæder det mig, at Kommissionen har holdt sit ord i forhold til Parlamentet, og at den gjorde det, som et overvældende flertal i plenarforsamlingen havde bedt den om.

Jeg er klar over, at det kostede kabinetschefen adskillige timers arbejde, men nu er den vigtigste lov ud over traktaten på rette vej. Vi er parat til at følge denne vej, eller burde man snarere sige, at Kommissionen følger Parlamentet? Det kan konstateres, at der er taget et vellykket og afgørende skridt i retning af et socialt Europa. Og det glæder mig ganske særligt, hr. kommissær, at det vigtigste stridspunkt - oprindelseslandsprincippet - nu omsider er taget af bordet. Det er det største gennembrud for et socialt Europa.

Desuden glæder det mig meget, at De har fulgt Parlamentets forslag om at tage væsentlige områder ud af tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde, herunder bl.a. deltidsfirmaer, sikkerhedsfirmaer, lotteri- og spillevirksomhed samt hele sundhedsområdet. Der kan dog stadig sættes spørgsmålstegn ved de sociale tjenester. Her mangler vi stadig at drøfte, hvordan vi rent faktisk skal vurdere og fortolke Kommissionens holdning hertil.

Det glæder mig også, at de sektorale direktiver prioriteres over tjenesteydelsesdirektivet, hvilket det bestemt ikke så ud til i første omgang. Det var ellers noget, som Parlamentet anså for at være vigtigt, især i forbindelse med udstationeringsdirektivet. Jeg synes, at vi har opnået en stor succes for borgerne, for det sociale Europa og ikke mindst for Parlamentet. Dermed har vi bevist, at vi tager vores rettigheder som medlemmer af Parlamentet alvorligt i borgernes tjeneste. Nu er det så op til Rådet at beslutte, hvornår vi skal have en fornuftig lovgivning.

(Bifald)

  Toine Manders, for ALDE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, jeg vil gerne takke kommissæren, som energisk og hurtigt har leveret materialet til den tekst, som allerede nu foreligger. Der er arbejdet hurtigt i denne sag. ALDE-Gruppen mener, at der endog er gjort fremskridt i forhold til den holdning, Europa-Parlamentet vedtog. Det er positivt for beskæftigelsen i Europa. Vi mener i ALDE-Gruppen, at jobskabelse er den bedst tænkelige sociale løsning og endnu bedre end beskyttelse af erhvervede rettigheder. Der er desværre stadigvæk en række faktorer og sektorer, som er udelukket, hvilket kan misbruges af medlemsstaterne til beskyttelse af egne markeder. Vi betegner det som protektionisme, og det kunne give anledning til, at mange sager indbringes for EF-Domstolen.

Der er stadigvæk "gummibegreber", såsom hasardspil, den audiovisuelle sektor osv. Det afhænger af medlemsstaternes fortolkning, hvilke tjenester der er omfattet af disse begreber. Vi så hellere en langt mere markant definition og afgrænsning af, hvad der er udelukket, og hvad der ikke er. Desværre er der endnu ikke støtte hertil, og det kræver nok længere tid.

Vi håber, at dette synspunkt efterhånden vinder genklang. Vi oplever, at det undertiden kan give problemer, sådan som det er tilfældet i Frankrig, når man ønsker at reformere for at sikre velfærden og de nuværende landvindinger også for kommende generationer. Hver tirsdag går millioner af mennesker på gaden for at protestere. Ærgerligt! Hvorom alting er, politikere har til opgave at træffe langsigtede beslutninger, og undertiden må de også tage helt kortsigtede hensyn for at blive genvalgt. Ofte vælger vi det sidste.

Vi mener ikke desto mindre, at der er taget et skridt i den rigtige retning. Vi støttede også forslaget under førstebehandlingen. Vi håber, at der skabes endnu støre klarhed om en række sektorer, som er udelukket. Vi tænker i den forbindelse eksempelvis på - som De også selv anførte - at der er behov for klare definitioner, hvilket vil gøre det vanskeligere for medlemsstaterne at beskytte egne markeder mod tjenesteydelser fra andre lande. Den økonomiske mobilitet og dynamik bør forbedres og styrkes i det indre marked, hvis vi skal kunne konkurrere med andre store økonomiske regioner i verden. På den måde vil vi efter min opfattelse kunne bevare velfærden. Tak. Jeg håber, man under Rådets kommende møde hurtigt vil kunne nå et positivt resultat.

(Bifald)

  Pierre Jonckheer, ordfører for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, kære kommissærer, jeg mener, at vi bør glæde os over, at Kommissionen har bøjet sig for presset fra Europa-Parlamentet og Rådet. Jeg mener, at det i EU's nuværende situation er et klart bevis for, at det parlamentariske demokrati i EU kan fungere, og at Kommissionen faktisk kan følge de ændringsforslag, der vedtages i Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har i høj grad forbedret Kommissionens oprindelige forslag. Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at den grundlæggende kritik, som vi fremkom med, stadig er gældende, hvilket er årsagen til, at vi enstemmigt i vores gruppe stemte imod. Kritikken angår hovedsageligt to punkter, nemlig direktivets anvendelsesområde og den bekræftede inddragelse af tjenester af generel økonomisk interesse. Vores gruppe er fortalere for et direktiv, der specifikt omhandler tjenester af generel økonomisk interesse, for vi frygter, at inddragelsen af dem i dette direktiv vil forhindre alle nye forslag fra Kommissionen.

Den anden indvending vedrører kompromiset i artikel 16, der ikke øger retssikkerheden i teksten, og reelt endnu en gang henviser os til Domstolens retspraksis og til Domstolens behov for at tage stilling i enkeltsager, hvilket er i modstrid med det, som Kommissionen og Europa-Parlamentet ønsker. Nu ligger bolden derfor hos Rådet, som skal fastlægge en fælles holdning. I den forbindelse anmoder hele Verts/ALE-Gruppen Rådet om at ændre og forbedre teksten særligt på de to punkter, som jeg netop har nævnt.

  Francis Wurtz, ordfører for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand, kære kommissærer, i enhver strid er det interessant at evaluere hver etape. De vundne områder må hverken undervurderes, hvilket kan give anledning til en nederlagspolitik, eller overvurderes med risiko for at skabe grobund for desillusioner.

Hvor står vi i den forbindelse med hensyn til det såkaldte Bolkestein-direktiv? Modstandernes sejre ved førstebehandlingen i Europa-Parlamentet af den oprindelige tekst kan ikke benægtes. Fjernelsen af bemærkningen om oprindelseslandsprincippet og ændring af direktivets reelle anvendelse er de mest symbolske tilbageskridt, som rammer de varmeste fortalere for et liberalt Europa. Udelukkelsen af en række aktivitetsområder fra direktivets anvendelsesområde og overdragelse til værtsstaten af kontrolbeføjelser, selv om de er begrænsede, betingede og vanskeligt gennemførlige i praksis, er heller ikke længere elementer, der kan diskuteres. Endelig sender udelukkelsen af arbejdsretten os tilbage til den lovgivning, som gælder i dag.

Vi undersøger meget nøje Kommissionens nye tekst. Hvis det viser sig, at den forsøger at vinde noget af det tabte terræn tilbage, særligt ved at bevilge sig selv en førsteret til kontrol, er det i vores øjne et uacceptabelt krav. Hvis det derimod viser sig, at Kommissionen har medtaget Europa-Parlamentets krav i den nye udgave af direktivforslaget, vil det både være et nyt tegn på Europa-Parlamentets stigende indflydelse i den europæiske trekant af institutioner og også og måske især en bekræftelse af den strukturerende virkning, som befolkningens indblanding i debatten om Europa har medført, særlig efter 29. maj 2005. Det fortæller dem, at vores gruppe ikke har nogen trang til at forhindre disse udviklinger.

Når det er sagt, har det resultat, der er opnået indtil i dag, så formået at bremse den mani for konkurrence mellem arbejdstagerne, som vores medborgere i stigende antal er imod? Det er det rigtige spørgsmål, og vores svar er nej.

Ud over de nævnte undtagelser skærper det således ændrede direktiv reelt de bestemmelser, der indfører en integrationsmodel, der ikke længere er baseret på harmonisering af lovgivninger, men markedsfrihed. Den aktuelle situation og betydningen af EU's acquis fortjener i den forbindelse fornyet opmærksomhed på et tidspunkt, hvor udvidelsen af EU med lande, hvis sociale standarder er attraktive for de økonomiske og politiske ledere, der er besatte af at reducere omkostningerne og ophæve "forhindringer for konkurrencen" i den famøse åbne markedsøkonomi, hvor konkurrencen er åben og reel.

I hvilken grad er vi klar til at bryde med denne undertrykkende tankegang? I forbindelse med den store åbne forhandling om EU's fremtid vil det være det centrale emne, som jeg foreslår skal indlede forhandlingen, særligt for venstrefløjen.

  Adam Jerzy Bielan, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, ærede kommissærer, jeg er nødt til at give udtryk for den enorme skuffelse, som jeg følte efter Deres forelæggelse af Kommissionens meddelelse i dag. Den ændrede tekst i direktivet om tjenesteydelser er upræcis, og dens ordlyd er flere steder uklar. Lande, der er imod et frit marked for tjenesteydelser, vil uden tvivl udnytte disse mangler.

Kommissær McCreevy, under et møde i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse for to uger siden sagde De, at det fortræffelige ikke må stå i vejen for det gode. Det er helt rigtigt, men mener De virkelig, at dette forslag, som er resultatet af to års arbejde på liberaliseringen af markedet for tjenesteydelser i EU, er godt? Mener De, at direktivet i dets nuværende ordlyd er det rigtige svar på den europæiske økonomis forventninger på et tidspunkt, hvor den globale konkurrence bliver hårdere og hårdere?

Jeg forstår ikke rigtig den holdning, som regeringerne i visse af de 15 gamle medlemsstater har indtaget. De fører en kortsigtet og egoistisk politik og forhindrer konkurrence i EU. Jeg kan på ingen måde acceptere den passivitet og underlige sløvhed, som Kommissionen har udvist. Kommissionen forventes først og fremmest at varetage hele EU's interesser. Den forventes at bestræbe sig på i det mindste at nå de mål, der er fastsat i Lissabon-strategien.

For to måneder siden vendte Europa-Parlamentet op og ned på forslaget til direktiv, som fru Gebhardt så rammende sagde på det tidspunkt. Det var resultatet af et meget uheldigt kompromis mellem de to største politiske grupper i Parlamentet. Ikke desto mindre lovede Kommissionen på det tidspunkt fortalerne for et frit marked for tjenesteydelser, at der ville blive indført alternative ordninger for at kompensere for, at liberale bestemmelser udgik af forslaget. Jeg tænker især på artikel 24 og 25, som havde til formål at fjerne de barrierer, som udstationerede arbejdstagere møder for øjeblikket.

Nu står det klart, at Kommissionen ikke har holdt dette løfte. Faktisk er det dokument, som Kommissionen har udarbejdet om udstationering af arbejdstagere, ganske enkelt en beskrivelse af de eksisterende barrierer. Det indeholder ingen forslag til sanktioner imod lande, der lægger hindringer i vejen for udstationerede arbejdstagere. Det påhviler imidlertid Kommissionen at foretage radikale ændringer af sin politik over for lande, der åbenlyst overtræder fællesskabslovgivningen om fri udveksling af tjenesteydelser.

Til sidst vil jeg ønske Dem held og lykke med at skabe et frit marked i EU, ærede kommissærer. Det er afgørende for Dem og for Unionen som helhed, at denne bestræbelse lykkes, men det kræver større mod og beslutsomhed fra Kommissionens side.

  Fernand Le Rachinel (NI). - (FR) Hr. formand, Rådet og Kommissionen har taget hr. Gebhardts betænkning om tjenesteydelsesdirektivet til efterretning, og det kan vi blot glæde os over. For en gangs skyld er vi i flertal, og det glæder vi os over. Vi har i vid udstrækning bidraget til at fjerne de mest omstridte punkter i tjenesteydelsesdirektivet, først og fremmest det famøse oprindelseslandsprincip. En række andre gråzoner findes dog stadig, navnlig vedrørende tjenester af generel økonomisk interesse, og det er Rådets opgave at løse dem i samarbejde med Europa-Parlamentet.

Men i øjeblikket er der andre farer. Kommissionen har faktisk til hensigt at ændre direktivet om udstationering af arbejdstagere i en mere liberal retning, hvilket delvis kan hæmme Europa-Parlamentets lovgivende arbejde.

Vi fordømmer på det bestemteste Kommissionens beslutning om at sagsøge Frankrig for at have vedtaget dekreter, som hindrer offentlige købstilbud i 11 udsatte og strategiske sektorer, særlig vedrørende forsvar. Kommissionen foretrækker at spille mod sit hold snarere end at forsvare Europas interesser i WTO eller på de globale markeder. Det er staternes opgave at udbedre dette institutionelle og politiske misforhold.

  Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg vil allerførst takke kommissær McCreevy for fuldt ud at holde det løfte, som han gav os. Han sagde, at hvis Parlamentet udarbejdede et afbalanceret forslag med et stærkt flertal, ville Kommissionen tage det op og indarbejde det i en ændret tekst. Det har han stort set gjort, som mange af mine kolleger har sagt. Det støtter jeg fuldt ud. Det var et kompromis. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg gerne havde set et mere liberalt direktiv, men det ændrer ikke på det faktum, at det aktuelle forslag er et stort fremskridt i det indre marked.

Det, jeg vil bede Dem om, hr. McCreevy, er, at De fra nu af bliver den stærkeste fortaler for dette direktiv. Vi ønsker, at De går ud og sælger pakken. De sagde ikke i Deres tale, at dette direktiv indeholder 100 særskilte foranstaltninger rettet mod medlemsstaterne med henblik på at fjerne hindringerne for servicevirksomheder, mindske bureaukratiet, forenkle administrationen og give flere oplysninger. Min kollega fra Polen synes helt at have forbigået det i sin tale for lidt siden.

Artiklen om fri udveksling af tjenesteydelser, som denne side af salen foreslog, er også vigtig. Jeg er helt overbevist om, og jeg er sikker på, at De kan bekræfte det, at formuleringen fuldt ud respekterer - og jeg bruger ordet fra direktivet - de regler, som tjenesteyderne følger i deres egen medlemsstat. Dette er et stort fremskridt, men det er nødvendigt, at De går ud og argumenterer stærkt og positivt for det. Vær venlig at opfatte det som det første budskab, for vi må overbevise de mennesker, der mener, at vi udarbejdede en udvandet og svag retsakt. Hvis man læser den, vil man se, at det bestemt ikke er tilfældet.

Til sidst vil jeg takke kommissær Špidla mange gange, for vi anmodede om en erklæring om direktivet om udstationering af arbejdstagere som en del af kompromiset om at fjerne forslagets artikel 24 og 25, og den har han givet os. Jeg mener, at den kunne været mere vidtgående, men det glæder mig, at de to ting hænger sammen, hvilket var et vigtigt krav fra denne side af salen.

(Bifald)

  Anne Van Lancker (PSE). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg vil gerne tilslutte mig den tak, flere kolleger har rettet til Kommissionen, som med sit forslag har lagt sig så tæt op ad Europa-Parlamentets standpunkt som muligt. Jeg må dog sige, hr. kommissær, at den meget snævre definition af sociale tjenesteydelser giver anledning til en vis bekymring, og jeg så gerne, at Europa-Parlamentet og Rådet tog dette spørgsmål op igen for at nå frem til en bedre definition.

Det glæder mig dog meget, at Kommissionen har indføjet Europa-Parlamentets sociale klausuler vedrørende respekt for de arbejdsretlige bestemmelser, bestemmelser om socialsikringsordninger og kollektive overenskomster. Det glæder mig endvidere, at der i direktivet om tjenesteydelser lægges vægt på direktivet om udstationering af arbejdstagere, og at det fuldt ud respekteres. Hvad angår meddelelsen om udstationering af arbejdstagere, er jeg oprigtigt talt ikke helt tryg ved indholdet, kommissær Špidla. Jeg vil gerne insistere på, at meddelelsen forelægges arbejdsmarkedets parter og Parlamentet til høring.

Det er positivt, at de administrative byrder og hindringer, som medlemsstaterne pålægger, og som Domstolen gentagne gange har fordømt, fjernes, men det er mit indtryk, at forbudsbestemmelserne i den omhandlede meddelelse er langt mere vidtrækkende end retspraksis. Således er det eksempelvis en underkendelse af den forhandlingspraksis, der følges i de skandinaviske lande, at man betragter det som tilstrækkeligt, at der udpeges en repræsentant blandt de udstationerede arbejdstagere. Og med forbuddet mod forudgående tilladelse eller registrering risikerer man at underminere godkendelsesordningen som sådan, eksempelvis i forbindelse med vikararbejde. Dette aspekt bør således vurderes nærmere.

Til gengæld er der grund til at komplimentere for de gode takter, der vises med henblik på at forbedre kontrollen i praksis. Det er særdeles vigtigt, at virksomheder og arbejdstagere i højere grad end hidtil er orienteret om de vilkår, der er gældende for udstationering af arbejdstagere, og at forbindelseskontorerne kommer til at fungere bedre. Jeg støtter også fuldt ud tanken om, at arbejdstilsynet udrustes bedre og får mulighed for at samarbejde på tværs af grænserne. Det har Europa-Parlamentet gentagne gange anmodet om. Det er efter min opfattelse en forudsætning for med de fornødne garantier at kunne skabe et indre marked for tjenesteydelser, som fungerer i fuld respekt for de sociale spilleregler.

(Bifald)

  Nathalie Griesbeck (ALDE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, i vores øjne bør den endelige tekst, som vi skal forhandle os frem til, udtrykkeligt og på alle områder respektere den balance, som Europa-Parlamentet har opnået. Hvis vi skal vedtage et direktiv om fri bevægelighed for tjenesteydelser, fordi det er fuldt ud nødvendigt, så er det ikke for enhver pris. Kommissionens oprindelige udkast er en dårlig tekst, misforstået og uklog. Europa-Parlamentet har i dag fuldstændig ændret teksten, der således gør det muligt at gennemføre det indre marked, mens vores sociale model bevares. Hr. kommissær, vi er taknemmelige over, at De modstod fristelserne, og vi foreslår Dem at arbejde sammen med Europa-Parlamentet i udarbejdelsen af et kompromis.

Bolden ligger nu hos Rådet, som vi forventer vil handle som ansvarlig medlovgiver. Tjenesteydelsesdirektivet er i dag en konstruktion, hvis ligevægt hviler på søjlerne, som har lige stor betydning for os. Hvis vi sætter spørgsmålstegn ved nogle af dem, risikerer vi, at hele konstruktionen falder til jorden. Derfor kan Rådet ikke se bort fra det politiske budskab, som vi sendte i går. Hr. kommissær, Europa-Parlamentets afstemning om tjenesteydelserne har vist vejen. Borgerne vil ikke kunne forstå, hvis vi ikke følger med.

  Elisabeth Schroedter (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, det glæder mig, at Kommissionen har erkendt, at udstationeringsdirektivet er et uundværligt instrument i forbindelse med beskyttelsen af arbejdstagere på det europæiske tjenesteydelsesmarked. Tjenesteydelsesdirektivet må netop ikke begrænse udstationeringsdirektivet.

Med udstationeringsdirektivet garanteres princippet om "samme løn for samme arbejde på samme sted". Set i lyset af den kriminelle energi, som bruges på at omgå dette princip i praksis, spørger jeg imidlertid mig selv, hr. Špidla, om en arbejdsformand på stedet som kontaktperson eller en registrering på dagen for arbejdets påbegyndelse ville være tilstrækkeligt til at sikre, at medlemsstaterne kan føre kontrol hermed. Der må ikke ske en begrænsning af medlemsstaternes kontrolmuligheder, hvis de skal tjene til beskyttelse af arbejdstagerne. Det skal være det ledende princip i håndbogen og ikke påstanden om, at det er en ren bureaukratisk byrde. Det primære formål med udstationeringsdirektivet skal som hidtil være beskyttelsen af arbejdstagerne.

  Ria Oomen-Ruijten (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, jeg tilslutter mig den tak, der allerede har lydt, til kommissær McCreevy og kommissær Špidla. Jeg værdsætter i høj grad den måde, hvorpå De har samarbejdet med os og imødekommet vores ønsker. Hr. formand, det foreliggende forslag betegner et stort skridt i den rigtige retning. Jeg vil dog gerne stille et par spørgsmål og fremkomme med et par bemærkninger.

Lad mig begynde hos kommissær McCreevy. De sagde, at De vil fremlægge et dokument om sundhed. Hvad har De i tankerne? Bliver der udarbejdet et direktiv? Vi kan nemlig ikke fortsat acceptere en situation, hvor EF-Domstolen pålægger os at føre tilsyn, og der efterfølgende intet sker. Jeg ville sætte stor pris på, at der blev udarbejdet et direktiv. De anførte nemlig ikke, hvilken form De påtænkte.

Dernæst vender jeg mig mod kommissær Špidla. Jeg er enig med begge kommissærer i, at artikel 24 og 25, som de oprindeligt var udformet, var indføjet for at forhindre, at de modtagende medlemsstater opbygger administrative forhindringer. Jeg er helt enig i, at der må ændres ved dette. Bagsiden af medaljen er, at der også kan være tale om at omgå løn- og arbejdsvilkår, hvorved der opstår unfair konkurrence. Det betyder således, at det også for de udstationerede arbejdstagere er vigtigt, at der udfærdiges nye retningslinjer.

Jeg vil imidlertid gerne spørge, kommissær Špidla, hvorfor De har valgt at udarbejde en meddelelse? Jeg spørger, fordi fru Schröder er i færd med at udarbejde en betænkning om direktivet om udstationering af arbejdstagere, og De selv allerede har modtaget en evaluering af direktivet. Hvorfor vælge et instrument, som er vanskeligt at håndhæve? Hvorfor valgte De ikke at tilpasse lovgivningen?

Hr. formand, afslutningsvis vil jeg påpege et sidste forhold. Jeg glæder mig over, at der også vil ske fremskridt, hvad angår kontrollen med den måde, vi omgås hinanden på, takket være arbejdstilsynet og samarbejdet på dette felt. Vi bør drøfte en mulig yderligere styrkelse af dette samarbejde.

  Robert Goebbels (PSE). - (FR) Hr. formand, kære kommissærer, kære kolleger, under førstebehandlingen af tjenesteydelsesdirektivet fortalte min britiske kollega, at hr. Bolkestein har det godt, og at han bor i Frankrig det meste af tiden. Min gruppe ønsker den tidligere kommissær Bolkestein et rigtig godt otium. Vi håber, at han får et stilfærdigt otium, men hans direktiv er fuldstændig dødt. Og vi vil fremover have et Gebhardt-McCreevy-direktiv.

Men selvfølgelig er der stadig aftryk af hr. Bolkestein. På den yderste venstrefløj og hos en række notoriske europamodstandere er Bolkestein-direktivet blevet et let skræmmebillede og symbolet på et antisocialt Europa. Disse grupper har vanskeligt ved at acceptere, at Bolkestein-direktivet er definitivt dødt. Andre har det samme problem, særlig fortalerne for ultraliberalismen, og jeg tænker her på dem, der i Kommissionens oprindelige forslag så en slags adgang til et fuldstændigt liberalt Europa. Jeg tænker særligt på den franske baron, der for at være moderne taler amerikansk, når han skal udtale sig på vegne af de store arbejdsgivere.

Men heldigvis har Europa-Parlamentet gjort sit arbejde, og et kvalificeret flertal i Europa-Parlamentet har ændret den tekst, der blev fremlagt under førstebehandlingen af Kommissionens oprindelige forslag, og har skabt et passende værktøj til den frie udveksling af tjenesteydelser, mens alle former for social dumping undgås. Kommissionen har gjort meget for i vid udstrækning at støtte Europa-Parlamentets holdning, selv om man i sidste uge kunne fornemme en tøvende holdning. Formanden, hr. Barroso, tog igen hånd om sine tropper. Vi skal naturligvis stadig være opmærksomme, og vi vil anmode om nogle yderligere præciseringer. Når det er sagt, vil EU's østrigske formandskab ligeledes gøre meget for at sikre, at Rådet støtter Europa-Parlamentet, så vi hurtigt kan komme frem til et ordentligt tjenesteydelsesdirektiv, som vi alle ønsker.

  Anne E. Jensen (ALDE). - Hr. formand De herrer kommissærer! I Parlamentet har vi haft høringer om udstationeringsdirektivet, og de har vist, at der ikke er noget i vejen med selve direktivet, selv om det er kompliceret. Men der er massive problemer med at anvende reglerne i praksis. Folk kender ikke deres rettigheder, virksomhederne ved ikke, hvilke regler de skal følge, offentlige myndigheder fortolker direktivet forskelligt. Vi skal derfor gøre en hel masse for at informere og administrere bedre, ikke ændre direktivet. EU og medlemslandene må sammen sørge for, at man f.eks. via internettet og quickskranker kan få bedre oplysning. Så kan vi for alvor høste fordelen af et indre marked for tjenesteydelser. Jeg ser frem til, at Kommissionen tager initiativer på dette område og sørger for, at udstationeringsdirektivet kommer til at fungere bedre i fremtiden.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, tak for forelæggelsen af retningslinjerne for udstationering af arbejdstagere. De repræsenterer uden tvivl endnu et stort skridt hen imod liberalisering af tjenesteydelserne.

I Kommissionens dokument kortlægges de administrative hindringer, der er indført ulovligt over for virksomheder, som udstationerer deres arbejdstagere i udlandet i arbejdsøjemed. Det indeholder også eksempler på domme fra EF-Domstolen, som mener, at en sådan praksis udgør en overtrædelse af traktaten. Desværre indeholder dokumentet imidlertid ingen forslag til effektive måder at ændre den aktuelle situation på.

Kommissionen har ganske tydeligt vist, at den ikke har viljen til at sikre overholdelsen af fællesskabslovgivningen. Henvisninger til EF-Domstolens domme alene er ikke nok. Barriererne findes stadig til trods for dommene, traktaten og direktivet. Intet har ændret sig. Derfor kræves der en mere målrettet indsats, f.eks. indledning af retssager imod dem, der har overtrådt bestemmelserne. Jeg er bange for, at forslaget om om et års tid at udarbejde endnu en rapport om de fremskridt, der er sket med at fjerne barriererne, blot betyder, at en sådan indsats udsættes yderligere.

Til sidst vil jeg sige, at mange medlemmer af Parlamentet blev meget forbløffede, da de opdagede, at sundhedsydelser var skrevet fuldstændig ud af Kommissionens udtalelse om tjenesteydelsesdirektivet, selv om afstemningen i Parlamentet viste, at der var flertal for, at de skulle inddrages.

(Bifald)

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil indlede med at takke medlemmerne for deres bemærkninger. Jeg vil besvare nogle af de konkrete spørgsmål.

Hvad angår de undtagede sektorer, er det vigtigt, at vi alle sammen husker på, at traktatens bestemmelser fortsat gælder for de tjenesteydelser, der ikke falder ind under direktivets anvendelsesområde. Kommissærkollegiet vil drøfte sundhedsspørgsmålet i løbet af de næste par uger, og der vil blive truffet beslutning om initiativets omfang på det tidspunkt. Hr. Kyprianou vil have udspillet, og hr. Špidla og jeg vil forelægge ham vores idéer. Selv om jeg ikke kan være mere præcis i dag, kan jeg sige, at det som minimum vil omfatte spørgsmålet om patientmobilitet og godtgørelse af udgifter til lægebehandling. Vi må vente og se, hvad hr. Kyprianou foreslår.

Hr. Harbour er lidt pessimistisk over den modtagelse, som dette ændrede forslag har fået. Det er rigtigt, at der har været visse negative kommentarer i nogle af medierne, men holdningerne vil ændre sig med tiden, og når folk har fået mere tid til at tænke over det, som Parlamentet stemte om.

Jeg har argumenteret stærkt for det ændrede forslag over for Ministerrådet. På Ministerrådets møde søndag den 12. marts 2006 forsvarede jeg det påtænkte ændrede forslag med næb og kløer. Jeg fortalte ministrene, at jeg agtede at følge det, som Europa-Parlamentet var nået til enighed om på de vigtigste områder. Selv om nogle af ministrene muligvis var noget skeptiske til at begynde med, var de fleste ved mødets afslutning temmelig tilfredse med det forventede resultat. At Det Europæiske Råd i sidste uge meget overbevisende tilsluttede sig afstemningen i Parlamentet viser, at vi er kommet meget længere med debatten.

Det er et godt forslag. Hr. Harbour skitserer mange af initiativerne og de gode sider ved det, og vi må være rede til at betegne det som et meget vigtigt skridt på tjenesteydelsesområdet og som en glædesdag for Europa, når netop dette direktiv bliver vedtaget.

Som jeg har sagt på udvalgsmøder - og for nylig deltog jeg i et møde i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse - er det vigtigt at erkende, at det tidligere forslag fra Kommissionen aldrig ville blive gennemført, som det forelå. Derfor måtte de, der gik ind for de oprindelige forslag, erkende den politiske realitet, at det aldrig ville blive en retsakt.

Det, som jeg som kommissær og kommissærkollegiet erkendte, var den politiske realitet, at vi ikke kunne blive ved med at råbe op om, hvor glimrende forslaget var, samtidig med at vi udmærket var klar over, at det ville blive henlagt. Vi indtog den pragmatiske holdning, at vi sagde, at vi kunne undersøge, hvorvidt vi kunne opnå en bred enighed blandt medlemmerne af de største grupper i Europa-Parlamentet, for hvis vi var i stand til det, ville det være mere sandsynligt, at Ministerrådet ville godkende det ændrede forslag.

På de møder i Ministerrådet, som jeg har deltaget i, var der lige så mange uenigheder, som der var i Europa-Parlamentet. Derfor mener jeg, at Parlamentet tydeligt har vist vejen frem. Nu hvor vi har et ændret forslag, må vi alle sammen være rede til at sælge det og til at erkende, at det er et stort fremskridt. Nogle vil måske betegne det som et gradvist fremskridt, men det er et stort fremskridt. Det vil være til stor fordel for Europas økonomi, for det, som det drejer sig om her, er, at der skal sættes skub i den europæiske økonomi, så den kan opretholde nogle vækstrater, der kan skabe de mange hårdt tiltrængte job. Det vil det ændrede forslag om tjenesteydelser efter min opfattelse gøre.

Som følge af den brede enighed, der er opnået om de vanskeligste spørgsmål i dette forslag, er jeg sikker på, at Ministerrådet ønsker at arbejde snævert sammen med Europa-Parlamentet i forsøget på at opnå enighed hurtigst muligt. Kommissionen vil gøre alt for at tilvejebringe en endelig aftale om teksten hurtigst muligt. Hvis alle indtager en åben og konstruktiv holdning, kan vi få vedtaget dette vigtige forslag.

(Bifald)

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Mine damer og herrer, jeg takker for den debat, der netop har fundet sted. Jeg vil berøre nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst.

I den løbende debat mellem arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for medlemsstaterne, og især også inden for rammerne af parlamentariske debatter, er det overvejende synspunkt nu, at direktivet egner sig til formålet, og at der ikke er nogen presserende grund til, at det gennemgår nogen grundlæggende lovgivningsmæssig omarbejdning, selv om dets praktiske gennemførelse kan give anledning til en række problemer. Under diskussionen af tjenesteydelsesdirektivet fik Parlamentet et løfte om, at Kommissionen i sin meddelelse ville inddrage et sammendrag af den hidtidige praksis og af de hidtidige afgørelser fra EF-Domstolen i Luxembourg. Det står helt klart, og jeg mener, at det gælder i hele retssystemet, at love kun må anvendes i overensstemmelse med de mål, som lovgiverne har haft med dem. Direktivet om udstationerede arbejdstagere skal beskytte arbejdstagere, der er udstationeret, ved at sikre dem de behørige rettigheder og samtidig forhindre social dumping og ved at beskytte dem imod udnyttelse og spare dem for at blive tvunget til at acceptere sociale standarder og dermed konkurrere på urimelige betingelser med værtslandets arbejdstagere. Det er formålet med direktivet, og det var vores overordnede indfaldsvinkel, da vi udarbejdede en strategi for meddelelsen.

Det er naturligvis ikke meningen med direktivet at skabe kunstige barrierer, og det betyder, at hver enkelt barriere og hver enkelt administrativ procedure skal vurderes ud fra følgende kriterium: Er den nødvendig og vigtig for større beskyttelse af arbejdstagerne? Hvis svaret er ja, vil den være i overensstemmelse med direktivet, hvis svaret er nej, vil den ikke være det. Jeg kan give et typisk eksempel: Beskyttelsen af arbejdstagerne kræver utvivlsomt brug af officielle dokumenter, men vi kan let forestille os, at nogle dokumenter kan være unødvendige set ud fra dette synspunkt. Det er et af de spørgsmål, der bliver behandlet i meddelelsen.

I en række taler blev der også rejst et spørgsmål, som ikke var direkte forbundet med meddelelsen, men med videreudviklingen af tjenesteydelsesdirektivet og med spørgsmål vedrørende tjenesteydelser i almindelighed. Det var spørgsmålet om sociale tjenesteydelser begrundet i almene hensyn. Jeg kan sige, at meddelelsen allerede er færdig, hvad angår det grundlæggende i dette spørgsmål, og vi forventer, at det bliver formuleret fuldt ud i slutningen af april. I meddelelsen vil vi på den ene side afklare nogle af de vigtigste retlige spørgsmål, fordi det er nødvendigt at have præcise og pålidelige fortolkninger af domstolsafgørelser, og på den anden side vil vi foreslå en række andre procedurer, der kan anvendes til videreudvikling af det politiske begreb tjenesteydelser begrundet i almene hensyn.

Mine damer og herrer, jeg mener, at tjenesteydelsesdirektivet og den dermed forbundne meddelelse sammen med de supplerende forhandlinger og efterfølgende skridt er et eksempel på et overordentligt frugtbart samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet om nogle meget vanskelige dele af vores lovgivning.

Mine damer og herrer, jeg har en sidste bemærkning til noget, som min kollega hr. McCreevy allerede har været inde på, nemlig at vi bestemt forventer, at der bliver udarbejdet nogle nye lovgivningsmæssige forslag om lægebehandling og navnlig om patienters frie bevægelighed i sundhedssystemet.

  Robert Goebbels (PSE). - (FR) Hr. formand, jeg er overrasket over, at EU's østrigske formandskab ikke tager stilling til denne meget vigtige meddelelse fra Kommissionen. Hvis man lytter til kansler Schüssel, så lovpriser han betydningen af det kompromis, som Europa-Parlamentet har opnået, og jeg vil meget gerne vide, om det østrigske formandskab nu vil gøre sit bedste for at sikre, at Rådet vedtager Europa-Parlamentets og Kommissionens nye holdning.

  Formanden. - Hr. Goebbels, jeg er ikke meget for at kalde Deres indlæg for et indlæg til forretningsordenen, selv om det ganske vist berører rækkefølgen af forhandlingerne. Det er et spørgsmål om rækkefølgen, men jeg tror ikke, at Rådet behøver parlamentsmedlemmernes incitamenter til at tale, hvis det ønsker det. Det ved, at det kan gøre det, og hvis det ikke har bedt om ordet, er det formentligt, fordi det ikke mener, at det er nødvendigt. De ved, hvad det betyder: Den, der tier, samtykker.

Hermed er forhandlingen afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Jeg vil gerne takke Kommissionen for, at den har taget højde for holdningen i Parlamentet, som på en demokratisk måde afspejler behovene hos flertallet af de europæiske borgere.

Jeg beklager, at visse sociale tjenesteydelser fortsat er udelukket fra direktivets anvendelsesområde. Tjenesteydelser som socialt byggeri og støtte til børn og familier må ikke være underlagt konkurrencelovgivningen, men skal udelukkende tage hensyn til modtagernes interesser. Derfor håber jeg, at der bliver taget behørigt højde for disse behov i direktivet om tjenesteydelser, som Kommissionen siger, at den vil forelægge i slutningen af april.

Jeg glæder mig desuden over afskaffelsen af oprindelseslandsprincippet og udarbejdelsen af det nye dokument om udstationering af arbejdstagere. Jeg mener nemlig, at det er nødvendigt at forebygge social dumping ved hjælp af en nøje undersøgelse af markedsbestemmelserne, ikke mindst når det gælder løn og arbejdsforhold. Det er vigtigt at arbejde for, at konkurrencen forbedrer arbejdets kvalitet til gavn for arbejdstagerne og forbrugerne. EU's endelige målsætning er nemlig ikke at øge omsætningen, men at skabe et konkurrencedygtigt samfund i borgernes tjeneste, et samfund, som ud fra ethvert synspunkt er med til at forbedre levestandarden for sine borgere.