Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 4. april 2006 - Strasbourg

17. Fluorholdige drivhusgasser - Emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

betænkning af Avril Doyle for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse fluorholdige drivhusgasser (PE-CONS 3604/2006 - C6-0065/2006 - 2003/0189A(COD)) (A6-0087/2006) og

betænkning af Avril Doyle for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (PE-CONS 3605/2006 - C6-0066/2006 - 2003/0189B(COD)) (A6-0090/2006).

  Avril Doyle (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand, jeg vil bede kommissæren om først at tage ordet. Han har vist en bemærkning, han gerne vil have ført til protokols, og jeg vil gerne have mulighed for at svare på den.

  Ján Figel', medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg skal hilse fra min kollega hr. Dimas. Jeg vil gerne have lov til at præsentere Kommissionens holdning i denne sag.

Først og fremmest vil jeg gerne takke Parlamentets delegation, der deltog i forligsmødet med Rådet den 31. januar. Jeg vil også rette en særlig tak til næstformanden hr. Takatellis og til ordføreren fru Doyle og lykønske dem med resultatet.

Diskussionerne i Forligsudvalget var konstruktive, og det endelige resultat vedrørende centrale spørgsmål - herunder standarder for indeslutning, mærkning, markedsføring, fremme af alternativer samt en række andre vigtige emner - er tilfredsstillende. Kommissionen kan derfor støtte forligsteksten, og jeg vil opfordre Parlamentet til at tilslutte sig det meget gode resultat, som dets forhandlingsdelegation har skaffet. Jeg tror, at forordningen om f-gasser samt direktivet om mobil luftkonditionering i biler bliver et vigtigt bidrag i EU's kamp imod klimaændringer og i vores bestræbelser på at opfylde Kyoto-målsætningerne om emissionsreduktioner.

Kommissionen vurderer, at den lovgivning, vi diskuterer i dag, i 2012 vil reducere emissionerne af fluorholdige gasser med omkring 20 millioner t CO2-ækvivalent årligt. Det svarer til en reduktion på 20 % sammenlignet med 1995. Uden foranstaltninger vil emissionerne af fluorholdige gasser stige med 50 % i samme periode. Fra 2020, når alle foranstaltninger er gennemført fuldt ud, vil effekten blive en reduktion på 40-50 millioner t CO2-ækvivalent.

EU's klimapolitik bygger på et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Kun gennem en fælles og kombineret aktion på europæisk og nationalt plan vil EU effektivt kunne reducere sine drivhusgasemissioner. Kommissionen glæder sig derfor over medlemsstaternes foranstaltninger med henblik på at reducere de nationale emissioner og nå deres byrdefordelingsmål. I den forbindelse er det imidlertid Kommissionens ansvar at bevare enhver ret, den måtte have til at sikre sig, at alle aktioner for at reducere emissioner af f-gasser er forenelige med traktaten. Derfor vil Kommissionen gerne udsende følgende erklæring vedrørende spørgsmålet om skrappere nationale foranstaltninger:

"Kommissionen noterer sig aftalen mellem Europa-Parlamentet og Rådet om indføjelse i forordningen af en bestemmelse, der giver medlemsstaterne mulighed for frem til 2012 at bevare strengere nationale foranstaltninger sammenlignet med dem, der er indeholdt i forordningen, hvis disse foranstaltninger vedtages inden den 31. december 2005. Ifølge traktaten kan en medlemsstat efter vedtagelsen af en harmoniseret foranstaltning, hvis den finder det nødvendigt at bevare nationale foranstaltninger, der retfærdiggøres af vigtige krav, der er defineret i EF-traktatens artikel 30, eller som vedrører beskyttelse af miljøet eller arbejdsmiljøet, informere Kommissionen herom og anføre grundene til deres opretholdelse. Traktaterne indeholder også regler for Kommissionens godkendelse eller afvisning af disse foranstaltninger. Kommissionen er derfor forpligtet til at reservere sin holdning til dette spørgsmål inklusive enhver ret, den måtte have i henhold til traktaten."

Jeg vil atter takke Parlamentet for dets åbne og konstruktive tilgang til pakken om f-gasser. Resultatet er en stærk og effektiv lov, der atter viser EU's evne til at lade sine ord følge af konkrete handlinger i klimapolitikken.

  Avril Doyle (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand, jeg takker kommissæren for at have fulgt min opfordring til at indlede aftenens forhandling, fordi jeg er bekymret over den erklæring, han netop har læst op, og jeg vil vende tilbage til den under forhandlingen, sådan som andre kolleger formentlig også vil.

Denne lovgivning er en fascinerende indgående undersøgelse for alle, der interesserer sig for Europa-Parlamentets institutionelle beslutningsproces. Først vil jeg gerne takke alle mine kolleger og specielt skyggeordføreren fru Corbey for samarbejdet under den langvarige og ind imellem ganske vanskelige forhandling.

Fluorholdige gasser blev introduceret i 1990'erne som erstatning for de ozonnedbrydende cfc-gasser og hcfc-gasser. De anvendes i alle mulige former for applikationer af større eller mindre betydning: i isoleringsskum, i aerosoler, i køle- og luftkonditioneringsanlæg, i brandbeskyttelsesudstyr og afbryderenheder og tilmed i sålerne på "air-tech" løbesko samt selvfølgelig i termoruder. Listen er meget lang.

Efterhånden som klimaændringsdebatten udviklede sig efter FN's Rammekonvention om Klimaændringer, begyndte man at erkende, at effekten af disse fluorholdige gasser på grund af deres store potentiale for global opvarmning - GWP - var en væsentlig bidragyder - op til 5 % og stigende - til drivhuseffekten. Disse gasser har ikke blot høje GWP'er, men den mest potente - svovlhexafluorid eller SF6 - har en GWP, der er næsten 24.000 gange større end CO2, der er den mest almindelige drivhusgas. De har også meget lange halveringstider.

Hvis ikke der træffes nogen foranstaltninger, vurderer Kommissionen, at emissionerne af fluorholdige gasser i 2010 vil være 50 % større end niveauet i 1995. Andre vil anføre et langt større tal. Med foranstaltningerne i denne lovgivningspakke vil emissionerne være reduceret med over 20 % i 2012 i forhold til 1995. Af de seks drivhusgasser, der er opført i bilaget til Kyoto-protokollen fra 1997, er tre fluorholdige gasser. I alt fremmer den nuværende lovgivning en reduktion i emissionerne af 25 fluorholdige gasser - hydrofluorcarbon, perfluorcarbon og svovlhexafluorid - gennem indeslutning, ansvarlig brug, nyttiggørelse og bortskaffelse. Målet med lovgivningen er at sætte medlemsstaterne i stand til at leve op til Kyoto-målsætningerne ved at begrænse udslip samt brugen af fluorholdige gasser.

Mens Kommissionens oprindelige forslag bestod af én forordning med det indre marked som retsgrundlag i form af artikel 95, så udarbejdede Rådet en fælles holdning i form af to særskilte tekster: et direktiv baseret på artikel 95 og en forordning baseret på et dobbelt retsgrundlag bestående af artikel 175 og artikel 95. Begrundelsen for at opdele Kommissionens oprindelige forslag i to forskellige tekster, som Europa-Parlamentet foreslog under førstebehandlingen, var at fjerne alle krav vedrørende emissioner fra luftkonditionering i motorkøretøjer fra den foreslåede forordning til rammedirektiv 70/156/EØF om typegodkendelse af motorkøretøjer. Den foreslåede forordning skulle derefter fokusere på de resterende lovfæstede applikationer. Efter at Rådet havde hugget den over i to og taget det meget tvivlsomme skridt at dele forordningen mellem to retsgrundlag - hvor hovedsigtet var miljø, og hvor nogle underordnede bestemmelser byggede på det indre marked som retsgrundlag - gav det depechen tilbage til Parlamentet. Under andenbehandlingen i Parlamentet var der ikke nogen endelig løsning på det afgørende og omstridte spørgsmål vedrørende forordningens dobbelte retsgrundlag, der blev bevaret.

Mit forslag som ordfører om at vedtage et enkelt miljørelateret retsgrundlag som det eneste middel til at skaffe retssikkerhed fik ikke det krævede kvalificerede flertal. Der blev imidlertid vedtaget ændringsforslag, der forsøgte at understrege det faktum, at skrappere nationale foranstaltninger er tilladt under foranstaltninger vedrørende det indre marked, hvis de er rimelige, ikke-diskriminerende og ikke kun af økonomisk art. I traktatens artikel 176 forklares denne mekanisme vedrørende miljøet eller artikel 175-lovene.

Dette resultat skabte stor usikkerhed af flere årsager. For det første var der det generelle princip om, at indførelsen af et uafbalanceret dobbelt retsgrundlag for at fremme en bedre, enklere og mere tydelig lovgivning er en farlig kurs og et farligt fortilfælde i europæisk politikskabelse. For det andet er der Domstolens konsekvente domspraksis, ifølge hvilken der skal være et enkelt retsgrundlag, der afspejler lovens fremherskende formål eller tyngdepunkt. Denne forordnings tyngdepunkt er ubestrideligt miljøbeskyttelse, hvilket vil berettige til en miljøbasis - en tilgang med minimal harmonisering. Endelig var der det ubesvarede spørgsmål om, hvorvidt de medlemsstater, der allerede har en mere ambitiøs lovgivning - specielt Østrig og Danmark - vil få lov til at bevare disse foranstaltninger, eller om EU vil tvinge dem til at sænke deres miljøstandarder for bekæmpelse af klimaændringer i en tid, hvor der allerede er problemer med at opfylde Kyoto-målsætningerne om at reducere drivhusgasemissionerne. I lyset af den uforsonlige splittelse i Rådet om dette afgørende spørgsmål om skrappere nationale foranstaltninger for visse medlemsstater var det uundgåeligt med en tredjebehandling i Forligsudvalget.

Efter mange intense uger med informativt forberedende arbejde og møder indgik Forligsudvalget en aftale om et fælles udkast til en forordning om visse fluorholdige drivhusgasser - f-gasser - den 31. januar 2006, som omfattede de vigtigste uoverensstemmelser mellem Parlamentet og Rådet, der er: medlemsstaternes mulighed for at bevare eller indføre nationale foranstaltninger, der er skrappere end dem, der er fastsat i forordningen; tekniske forskrifter vedrørende indeslutning af f-gasser; rapportering om og gennemgang af forordningen; definition på markedsføring; grænseoverskridende transport eller overførsel af f-gasser til genanvendelse; mærkning; anmeldelse af foranstaltninger, der introducerer yderligere forbud mod f-gasser, og området vedrørende uddannelse og certificering.

Det vigtigste punkt, som jeg atter vil henvise til, er imidlertid spørgsmålet om strengere nationale bestemmelser. For at fremme det miljømæssige kapløb til toppen var det vigtigt, at man enedes om det generelle princip om, at medlemsstater kan bevare eller indføre strengere nationale bestemmelser i overensstemmelse med traktatens bestemmelser. I den konkrete sag om de eksisterende nationale foranstaltninger i Danmark og Østrig, som Kommissionen har overvejet at gå til domstolen med, blev der introduceret en beskyttelsesklausul, der ville give de to medlemsstater mulighed for at beholde deres lovgivning indtil den 31. december 2012. Begge lande har allerede en streng lovgivning om f-gasser - siden 1980'erne for Danmarks tilfælde - og de ser det som en vigtig foranstaltning i deres policy-mix for opfyldelse af deres Kyoto-målsætninger vedrørende klimaændringer.

Efter min mening repræsenterer den aftalte lovgivning, der venter på en endelig sanktion fra vores kolleger her i Parlamentet i morgen, en rimelig balance mellem miljøbeskyttelse og forbehold vedrørende det indre marked. Den bekræfter EU's tilsagn om at begrænse klimaændringer, og den vil i høj grad fremme udviklingen af nye miljøteknologier og dermed bidrage til de videnbaserede økonomiske mål i Lissabon-dagsordenen. Det vil den gøre på en velovervejet, fornuftig og afpasset måde, der anerkender visse vigtige anvendelser af disse gasser, der ikke at forglemme kan være nyttige under visse omstændigheder alene af den grund, at de er fremragende isolatorer. Man vil f.eks. fortsat bruge f-gasser i et begrænset miljø i elektriske eller elektroniske afbryderenheder. Der findes ikke nogen bedre eller mere passende erstatning i det tilfælde, og det må være prøven.

Forligsudvalgets kompromisforslag blev hilst velkommen af de tre institutioner, af mig selv, af mine kolleger i Europa-Parlamentet, af hr. Pröll på vegne af Det Europæiske Råd og af kommissæren for miljø, hr. Dimas. Det var det eneste retfærdige og hæderlige resultat. Direkte citeret hilste kommissær Dimas aftalen velkommen som "et klart og positivt politisk signal", men han hentydede til det faktum, at Kommissionen senere ville beslutte, hvornår den skal få ført en erklæring til protokols, når lovgivningen endelig vedtages, hvilket formentlig bliver i morgen.

Jeg vil gerne kommentere den erklæring, vi netop har hørt fra kommissær Figel', der taler på vegne af kommissær Dimas. I den besværlige forhandlingsproces vedrørende denne lovgivning var det lovgivernes - Parlamentet og Rådet - klare intention at give mulighed for den bredest mulige fortolkning af beføjelserne vedrørende de miljøforanstaltninger, der skal træffes med det indre marked som retsgrundlag. Jeg vil på det kraftigste afvise ethvert forsøg fra Kommissionen på at udlægge betingelserne for dette retsgrundlag på en sådan måde, at det begrænses til artikel 95, stk. 4, der skitserer en procedure for forudgående underretning. En sådan erklæring repræsenterer en fejlfortolkning af forligsresultatet, hvor der var en tydelig, men implicit hensigt om at tillade strengere nationale foranstaltninger på baggrund af artikel 95, stk. 10. Mens enhver erklæring fra Kommissionen i denne forbindelse er ikke-bindende, kan den spille en rolle for Domstolens fortolkning af emnet, hvis denne lovgivning - der allerede har strakt sig over to lovgivende forsamlinger - får en fjerdebehandling ved Retten i Luxembourg, hvilket jeg tænkte på helt fra starten.

I aften vil jeg gøre det klart, at forordningens primære formål - at begrænse emissionerne af fluorholdige gasser - helt og holdent skal respekteres og overholdes. Jeg beklager, at Kommissionen hidtil ikke har tilbagetrukket sin formelle åbningsskrivelse til den danske regering. Jeg vil opfordre kommissær Figel' til her i aften at bekendtgøre, at Kommissionen agter at gøre dette hurtigst muligt.

Direktivet om luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer var anden arm i pakken med de to forslag, der var resultatet af Rådets førstebehandling om henstillingen fra min forgænger som ordfører, hr. Goodwill. Jeg glæder mig over den banebrydende beslutning om gradvist at introducere et forbud mod fluorholdige gasser med et globalt opvarmningspotentiale, der er mere end 150 gange så stort som potentialet i bilmotorernes CO2. Dette forbud vil gælde for nye biltyper i 2011 og for alle nye køretøjer i 2017. Når foranstaltningen bringes i overensstemmelse med det gældende køretøjstypegodkendelsessystem, vil det også bevare konkurrenceevnen og sikre, at de europæiske bilproducenter overholder den. Risikotærskelen vil eliminere den nuværende luftkonditioneringsgas og muliggøre brugen af mindre skadelige gasarter. I praksis vil de fleste producenter nok introducere CO2-baserede anlæg. Men den vigtige pointe er den, at vi tillader udviklingen af disse nye systemer uden at være teknologisk præskriptive og under overholdelse af vores WTO-forpligtelser.

  Richard Seeber, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, kære hr. kommissær, kære kolleger, jeg vil gerne takke vores ordfører, fru Doyle. Hendes indlæg har vist, med hvilken begejstring hun har kæmpet både i udvalget og i plenarforsamlingen for denne sag, som er særlig vigtig for Østrig og Danmark, fordi vi er de to medlemsstater, som har strengere bestemmelser på dette område. Vi har især også vist, at strengere bestemmelser er mulige uden at anrette økonomiske skader. Derfor er jeg nødt til at spørge Kommissionen, hvorfor den med sin erklæring nu igen forsøger at trække stikket ud i forbindelse med den europæiske enhed.

Miljøpolitik og borgertilfredshed er en enhed, og vi er en enhed i Europa. Derfor undrer Kommissionens adfærd mig meget, da vi jo har afsluttet en vellykket forligsprocedure mellem Rådet og Parlamentet. I det fælles udkast fra Parlamentet og Rådet, som blev godkendt i Forligsudvalget den 31. januar 2006, fastsættes det, at medlemsstaterne indtil slutningen af 2012 må opretholde strengere nationale foranstaltninger end de i forordningen fastsatte. I medfør af det nye stk. 3 i artikel 9 får medlemsstaterne, især Østrig og Danmark, mulighed for at opretholde deres eksisterende mere vidtrækkende forbud mod markedsføring af fluorholdige drivhusgasser. Uden indførelsen af en sådan beskyttelsesklausul skulle medlemsstaterne ophæve deres eksisterende forbud, som går videre end forbuddene i bilag II til forordningen, eller lade Kommissionen godkende dem. I henhold til artikel 95, stk. 10, i EF-traktaten kan harmoniseringsforanstaltninger som forordningen om disse fluorholdige drivhusgasser indeholde en beskyttelsesklausul, der bemyndiger medlemsstaterne til at træffe foreløbige afvigende foranstaltninger. Bemyndigelsen skal ske i henhold til den i forordningen fastsatte procedure og i den deri foreskrevne form. Uanset dette henviser Kommissionen i den nævnte erklæring om artikel 9, stk. 3, imidlertid ikke til den i forordningen fastlagte procedure, men gentager ordlyden i artikel 95, stk. 4, ifølge hvilken opretholdelsen af nationale bestemmelser, som desuden er begrundet i nyere videnskabelig viden, skal meddeles Kommissionen med henblik på en godkendelse. Jeg mener, at det helt tydeligt går for vidt og ikke svarer til det, som Rådet og Parlamentet har aftalt.

  Dorette Corbey, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, indledningsvis vil jeg gerne rette en hjertelig tak til Avril Doyle. Hun har som ordfører taget en række vigtige initiativer for at bevare miljøkvaliteten i disse forslag. Jeg tænker med glæde tilbage på den vedholdenhed, hun lagde for dagen under trilogerne.

Vi kan være stolte af resultatet. I morgen kan vi cementere to milepæle. Det mente jeg i alt fald, indtil vi hørte kommissærens redegørelse.

Den første milepæl er nået på det klimapolitiske område. Der er i Europa-Parlamentet bred konsensus om, at vi bør tage klimaændringerne alvorligt. Det er tvingende nødvendigt, at der træffes foranstaltninger for at nedbringe mængden af drivhusgasser. Ved at sætte grænser for fluorholdige drivhusgasser tager vi et vigtigt skridt. Fluorholdige drivhusgasser er gasser, som har et højt potentiale for global opvarmning, og som anvendes i alle mulige produkter, såsom luftkonditionerings- og kølesystemer, ildslukningsapparater, skum til byggeriet og sågar skosåler. Det er positivt, at Europa-Parlamentet og Rådet har trukket en klar grænse. Drivhusgasserne bør reduceres mest muligt. Innovation er vigtigt, og dermed reduceres den globale opvarmning.

Den anden milepæl er af stor politisk betydning og vedrører det indre marked. Vi tog under førstebehandlingen et markant initiativ. I stedet for at vælge det indre marked som retsgrundlag valgte vi miljøet. Flertallet af PSE-Gruppens medlemmer støttede dette fuldt og helt. Begrundelsen herfor er, at en række lande selv allerede havde truffet yderligere foranstaltninger. Med det indre marked som retsgrundlag var der en risiko for, at bl.a. Østrig og Danmark måtte trække deres mere vidtrækkende foranstaltninger tilbage. Det er helt uacceptabelt. Det indre marked bør bero på en høj grad af miljøbeskyttelse. Er det ikke tilfældet, bør medlemsstaterne selv have mulighed for at træffe mere vidtrækkende foranstaltninger.

EU må ikke pålægge medlemsstaterne forringelser eller fratage medlemsstaterne muligheden for at føre en anstændig miljøpolitik. Det er i alt fald lykkedes at gøre dette klart. Parlamentet og Rådet ønsker, at medlemsstaterne skal kunne træffe mere vidtrækkende foranstaltninger. Kommissionen bør naturligvis omhyggeligt sikre, at begrænsningerne af adgangen til markedet er forholdsmæssige.

Hr. kommissær, jeg erkender, at jeg finder Deres redegørelse bedrøveligt blodfattig. Jeg havde som minimum ventet, at De ville vise politisk vilje til at give de medlemsstater, som måtte ønske at træffe mere vidtrækkende foranstaltninger, fri bane hertil. Det havde ikke været nødvendigt at oplæse artikel 95, som vi alle kender, og vi forventer faktisk af Dem, at De har politisk vilje til at sikre medlemsstaterne et sådant råderum. Det er hårdt tiltrængt, for innovation er væsentlig for klimapolitikken, men i sidste instans også for vores økonomi og for Lissabon-dagsordenen. Hvad dette angår, beder jeg Dem således trække den redegørelse tilbage, De netop har oplæst. Det sidste ord er næppe sagt herom.

  Niels Busk, for ALDE-Gruppen. - Hr. formand Jeg vil starte med at takke Parlamentets ordfører, fru Doyle, som har udført et eminent stykke arbejde i denne sag. Det har været en sand fornøjelse at være medlem af Forligsdelegationen. På ALDE-Gruppens vegne vil jeg gerne sige en varm tak for det gode samarbejde. Forligsudvalgets resultat er en sejr for Europas miljø og for Europas borgere. Lande som Danmark og Østrig, som er gået længere med forbud mod F-gasser, er blevet tilgodeset, og andre lande kan følge efter. Det beviser, at EU sætter miljøet i allerførste række.

Når Europa-Parlamentet i morgen vedtager Forligsudvalgets tekst med et forhåbentligt meget stort flertal, går jeg ud fra, at miljøkommissær Dimas benytter lejligheden til at trække Kommissionens åbningsskrivelse mod Danmark tilbage. Det bør være en naturlig konsekvens af denne nye lovtekst. Nu hvor fællesskabslovgivningen er ændret, vil der ikke være noget belæg for at føre en sag mod Danmark ved EF-Domstolen.

Det har været forstemmende at høre i korridorerne, at Kommissionens juridiske tjeneste har vægret sig ved at acceptere forligsresultatet eller har forsøgt at fejlfortolke det. Lad mig minde Kommissionen om, at det er helt uhørt og ganske uacceptabelt og i øvrigt ødelæggende for samarbejdet og tilliden til Kommissionen, hvis den nye fællesskabslovgivning ikke administreres af Kommissionen. Aftalen og indholdet af forligsteksten har Rådet og Europa-Parlamentet aftalt. Kommissionen har deltaget og er derfor medansvarlig for aftalen af 31. januar 2006. Derfor, hr. kommissær, træk åbningsskrivelsen mod Danmark tilbage efter afstemningen i morgen, når et stort flertal i Parlamentet har sagt ja til teksten. Alt andet vil være uacceptabelt for samarbejdet i fremtiden.

  Caroline Lucas, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke fru Doyle for det udmærkede samarbejde og for hendes velvilje til at finde kompromiser, som vi alle kunne tilslutte os. Når det er sagt, så kan min gruppe godt leve med direktivet om mobil luftkonditionering - selv om det efter vores mening fortsat er for vagt - men vi kan ikke acceptere resultaterne af forligsproceduren vedrørende forordningen om f-gasser trods fru Doyles gode forsøg på at få en bedre aftale, som i sidste ende faldt til jorden.

EU-institutionerne ynder at bryste sig af deres internationale lederrolle med hensyn til klimaændringspolitik, der er den største trussel, vi står over for, og alligevel er denne forordning en tragedie af mistede muligheder, der sætter potentialet for vores klimapolitik årtier tilbage. Vi taler om gasser, der har et enormt potentiale for global opvarmning. De omfatter svovlhexafluorid, der er over 23.000 gange stærkere som drivhusgas end CO2, og alligevel vil de være tilladt i nogle applikationer.

Alligevel har vi foran os en forordning med et retsgrundlag, der sår tvivl om Østrigs og Danmarks fortsatte ret til at bevare deres strengere nationale love i mere end seks år, og det vil aktivt hæmme andre medlemsstaters muligheder for at vedtage dem. Vi har en forordning, der ikke anerkender det faktum, at der allerede findes alternativer for de fleste f-gas-applikationer, der ikke fremmer substitution, og som vil udskyde introduktionen af sikre og innovative alternativer i årevis - ikke kun i EU men også i udviklingslandene, hvor f-gas-emissionerne forventes at vokse enormt i de næste årtier. Vi har en forordning, der repræsenterer en skammelig kapitulation til f-gas-industrien.

Derfor gentager jeg det spørgsmål, som andre har stillet: Vil Kommissionen én gang for alle præcisere, om den vil droppe retssagerne mod Østrig og Danmark? I starten af februar skrev mine kolleger og jeg til kommissær Dimas for at stille ham dette spørgsmål. Vi har endnu ikke fået et svar. Det er uacceptabelt, og retssagerne bør straks droppes.

  Jonas Sjöstedt, for GUE/NGL-Gruppen. - (SV) Hr. formand, vores gruppe stemte ikke for dette kompromis i Forligsudvalget, og vi stemmer heller ikke for det på plenarmødet i morgen. Vi er ikke tilfredse med indholdet, og vi er bestemt ikke tilfredse med retsgrundlaget. Det er ikke nogen kritik af ordføreren. Vi mener, at fru Doyle har gjort sit yderste i en vanskelig situation, hvor hun har forsøgt at gå så langt som menneskeligt muligt med hensyn til at gøre krav på retten til at bevare og indføre bedre miljøkrav. Men i lyset af hendes meget svage position efter Parlamentets andenbehandling var hun imidlertid ikke i stand til at opnå det eneste fornuftige mål om at få miljøartikel 175 vedtaget som det eneste retsgrundlag. For os er det eneste acceptable resultat, at miljølovgivning skal kunne have dette retsgrundlag.

Vi har to problemer med dette kompromis. For det første skulle der efter vores mening have været taget større skridt med hensyn til de forskellige dele. Der kan gøres hastigere fremskridt ved at afskaffe de meget farlige drivhusgasser. Den alvorligste overvejelse af alle er imidlertid den, at der nu er en reel risiko for, at der lægges hindringer i vejen for lande, der ønsker at stramme deres nationale lovgivning på dette område. Denne situation krænker ånden i Kyoto-protokollen, og den kan være en hindring for lande, der ønsker at bekæmpe klimaændringer, der - som vi alle ved - er den alvorligste miljøtrussel, vi står over for.

Med hensyn til Danmark og Østrig får de en garanti frem til 2012, hvorefter garantien ophører. Derefter ved vi ikke, hvad der sker, og der vil atter være en fare for, at disse lande aktivt tvinges til at svække deres eksisterende lovgivning. Med hensyn til andre lande gøres der faktisk en ende på reformen, hvis ikke Kommissionen træffer en anden beslutning. Situationen er fuldstændig uacceptabel.

Det betyder også, at lande i EU vil få vanskeligt ved at fremstille ny teknologi - hvilket er præcist, hvad dette dokument siger, at de skal gøre - med henblik på at gå i spidsen ved at forbyde farlige gasser og gennemtvinge en fremstilling af alternativer ved kun at anvende disse nye teknologier. Med deres handling forhindrer Rådet og Kommissionen fremstillingen af nye teknologier. Under vores forhandlinger er vi normalt enige om alvoren af klimaspørgsmål, og vi er normalt enige i de forskningsrapporter, vi ser, hvoraf det fremgår, at situationen er mere alvorlig, end vi troede for få år siden. Her kommer så denne redegørelse fra Kommissionen, der viser, at den intet har lært om klimaspørgsmål. Det, De siger, er, at markedet fortsat er vigtigere end miljøet. Virksomhedernes ret til at sælge farlige gasser er vigtigere end politiske muligheder for at bekæmpe drivhuseffekter og klimaændringer. Det er bemærkelsesværdigt, at man kan sige noget sådant i 2006.

(Bifald fra forskellige pladser)

  Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. - Hr. formand Jeg har en virkelig god nyhed: Formanden for Kommissionen, José Manuel Barroso, og næstformand, Günter Verheugen, har i dag lovet, at de vil trække de tre igangværende åbningsskrivelser vedrørende F-gasser tilbage. Dermed kommer Kommissionen med i det kompromis, som blev indgået mellem Rådet og Parlamentet i forligsproceduren. Tilsagnet er særligt glædeligt, fordi Kommissionen havde vedtaget en erklæring, hvori de forbeholdt sig ret til at erklære det østrigske og danske forbud mod F-gasser ulovligt. Erklæringen var en provokation, som vi nu kan lægge til side.

Jeg vil gerne takke hr. Barroso og hr. Verheugen for deres personlige støtte i denne sag. Og jeg vil gerne takke formanden for Det Europæiske Råd, Wolfgang Schüssel, som har givet sin personlige støtte i en sag, som i første omgang var tabt på gulvet i Ministerrådet, da Østrig overtog formandskabet. Og så er der faktisk grund til at takke os selv her i salen, fordi vi stemte for den meget omtalte ændring nr. 45, som muliggjorde sejren. Med ændringsforslag vil vi gøre F-gasbeslutningen til en minimumsregel, hvor landene får lov til at gå længere i beskyttelsen af vores fælles klima. Der skal 367 stemmer til reel indflydelse for os folkevalgte - vi fik 370 stemmer! Og vi skylder derfor formanden for miljøudvalget, Karl-Heinz Florenz, og ordføreren, Avril Doyle, en stor tak, fordi de stod fast på deres støtte til minimumsregler, selv om de blev udsat for stærkt pres - herunder i deres egen gruppe.

Og jeg vil særligt sige tillykke, fordi der nu er skabt en klar præcedens for, at vi kan indføre minimumsregler, også når hjemlen er det indre markeds bestemmelser. Vi får flere muligheder for at tage hensyn til sikkerhed, sundhed, miljø, arbejdsmiljø, forbrugerbeskyttelse og dyrevelfærd. Vi går et skridt væk fra ensretning og såkaldt totalharmonisering. Jeg håber ikke, det bliver en enlig svale men derimod en ny retning for det europæiske samarbejde. Borgerne vil takke os, hvis vi med flertalsbeslutninger sikrer et fælles beskyttelsesniveau og samtidig giver lande lov til at være foregangslande. På den måde oplever alle borgere fremskridt. Ingen danskere eller østrigere vil kunne forstå, hvis Kommissionen gør sin indsats mod klimaændringer til en politisk prioritet og samtidig vil straffe Danmark og Østrig for at gøre en særlig indsats.

Det kunne hr. Verheugen, hr. Dimas og hr. Barroso heller ikke. Eurokraterne i Kommissionens tjenestegrene bliver nu forhåbentlig sat på plads. Vi folkevalgte har gjort en forskel. Vi kan være stolte over vores fælles indsats. Og næste opgave må jo så være at overbevise alle lande om, at der findes tekniske alternativer, så vi kan få et fælles EU-forbud mod F-gasserne og helst inden 2012, hvor Kyoto-aftalen skal fornys med et håndslag til kommende generationer. Jeg håber, at hr. Barroso og hr. Verheugen står fast mod dem, der prøver at trække dem ned i skidtet.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, jeg må takke min kollega fru Doyle for hendes rolle som Parlamentets mægler i denne krævende forordnings- og direktivpakke. Nærværende forordning og direktiv er vigtige skridt hen imod målet om at reducere drivhusgasemissionerne. Af erfaring ved jeg, at det er en krævende opgave at stå i spidsen for forligsproceduren, og at den stiller store krav til ordføreren.

Fluorholdige drivhusgasser er ét eksempel på, hvor vanskeligt det er at løse miljøproblemer. Man løser ét problem, men der kan let komme nye i dets sted.

Da vi på et tidspunkt gik over til at anvende fluorholdige kulbrinter i kølesystemer, aerosoler og andre anordninger, lykkedes det os i høj grad at reducere brugen af klorfluorkulbrinter, der gør ozonlaget tyndere. Montreal-protokollen var et forsøg på at udfase cfc-gasser, da de er skadelige for stratosfærisk ozon. Det var en god ting, men de midler, der gør ozonlaget tyndere, blev erstattet af kraftige drivhusgasser. Deres globale opvarmningspotentiale er mellem 100 og 1.000 gange større end CO2, og der kan gå meget lang tid, før gasserne spredes i atmosfæren. Fluorholdige gasser tegner sig for mindst 5 % af drivhusfænomenet. Derfor betyder truslen om klimaændringer, at vi er nødt til at skære ned på brugen af fluorholdige kulbrinter.

Den tekst til en forordning, som nu er vedtaget af Forligsudvalget, vil fremme den fortsatte udvikling af alternative teknologier og optagelsen af eksisterende teknologier, samtidig med at det bliver muligt at finde bæredygtige og funktionelle modeller til at nå målet. Forhåbentlig er vi nu klogere end tidligere, og forhåbentlig vil vi fortsat være i stand til at forudsige de mulige farer ved alternative løsninger.

Et af de største problemer ved den aktuelle forordning var dens retsgrundlag. Jeg håber, at de to retsgrundlag, der nu er valgt, trods alt vil være et brugbart kompromis, der ikke vil give overlapningsproblemer. Dengang stemte jeg for et retsgrundlag - artikel 95 - men med de højeste standarder. Jeg har altid undret mig over, hvorfor miljøgrundlag altid automatisk opfattes som værende mere miljøvenlige, mens grundlagene for det indre marked stemples som værende i industriens interesser. Det ville være i miljøets bedste interesse at kombinere et harmoniseret marked med ambitiøse mål. Først da ville der være et ordentligt incitament for vores industri til at konkurrere på lige konkurrencevilkår på en miljøvenlig måde.

  Eva Lichtenberger (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, i diskussionen før Østrigs tiltrædelse af EU var et af hovedargumenterne fra tiltrædelsesmodstandernes side risikoen for de reducerede miljøstandarder. Nu står vi foran et af disse triste eksempler. Klimaskadelige gasser diskuteres for nærværende, og virkningerne af klimaændringerne ser man for øjeblikket i nyhederne: oversvømmelser i Tyskland og Østrig.

Klimabeskyttelse burde egentlig have allerhøjeste prioritet i dag og netop nu. Hvad tror De interesserede borgere af i dag tænker om Dem, hvis De åbner vejen for klimaskadelige stoffer med argumentet om det indre marked? Østrig og Danmark har handlet konsekvent. Erhvervslivet i disse lande var fleksibelt nok til at tilpasse sig og levere produkter. Ønsker De dinosaurerne på markedet nu, som ikke vil bevæge sig, beskytter sig mod alle, der var friske nok til at forny sig?

Jeg appellerer til Dem om at gøre denne fejl god igen. At straffe pionerer på miljøbeskyttelsesområdet er i betragtning af truslerne for verdensklimaet fuldstændigt absurd.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand, De får her i slutningen af diskussionen et ordentligt skud østrigske indlæg. Østrig er ganske vist desværre ikke mønsterelev i forbindelse med alle miljøpolitiske foranstaltninger, men hvad angår de fluorholdige drivhusgasser, råder vi over strengere foranstaltninger end dem, der bliver foreslået i harmnoniseringslovgivningspakken. Efter min mening er der to muligheder for EU: Enten at vi harmoniserer på højt, ambitiøst niveau, eller at vi gør det muligt for medlemsstaterne fortsat at bevare deres strengere og mere ambitiøse mål og foranstaltninger.

Østrig og Danmark - det er blevet nævnt meget ofte, heldigvis også af ordføreren, som altid har forsvaret denne holdning - har udstedt generelle forbud mod anvendelse af fluorholdige drivhusgasser. Erfaringen fra disse lande viser, at der er alternativer til disse gasser. I det udkast, som blev godkendt af Forligsudvalget i slutningen af januar, fastsættes det, at medlemsstaterne må opretholde strengere nationale foranstaltninger indtil 2012. Dette skridt er i medfør af artikel 95, stk. 10, i traktaten - den såkaldte beskyttelsesklausul, som bemyndiger til at opretholde midlertidige strengere foranstaltninger.

Parlamentet og Rådet er blevet enige om en sådan beskyttelsesklausul. Dermed kan det - i det mindste midlertidigt - sikres, at Østrig og Danmark kan opretholde deres strengere bestemmelser. Det betyder også, at det videnskabelige bevis i henhold til artikel 95, stk. 4, ikke skal tilvejebringes. Det glæder mig, at hr. Bonde åbenbart har modtaget nyere informationer om, at der er en bedre erklæring fra Kommissionen.

Den erklæring, som vi fik fra kommissæren i dag i begyndelsen af forhandlingen, er ikke tilfredsstillende. Også det blev understreget i mange indlæg. Jeg anmoder også Kommissionen om at lade sig overbevise af Parlamentets og Rådets holdning og indrømme medlemsstaterne det nødvendige spillerum til at handle i.

  Margrete Auken (Verts/ALE). - Hr. formand Jeg havde egentlig tænkt mig at holde en anden tale, men efter at have hørt debatten her må jeg sige tak til fru Doyle for en flot indsats Jeg kan dog overhovedet ikke se, at hendes bestræbelser skulle have båret frugt. For når man hører Kommissionen, så bliver der udtrykkeligt sagt, at kun de lande, der har strengere regler nu, kan få lov til at holde fast ved de regler. Der er intet om, at man kan gå videre. Der er ingen sikkerhed for, at Danmark kan gå videre. Når jeg tænker på den iver, hvormed man bekæmpede fru Doyles forslag i forbindelse med andenbehandlingen, forstår jeg ikke, hvor hr. Bonde, hr. Busk og de andre har deres optimisme fra. Der er ingen gode signaler. Vi står her over for et forslag, som er en hån mod alle gode miljøkræfter. Der er substitution. Der er alternativer. Vi har effektive køleskabe i Danmark og i Østrig, og ikke desto mindre har man valgt at tilgodese F-gas-industrien i stedet for at tilgodese miljøet. Jeg kan ikke se, hvad der skulle være i Kommissionens tilkendegivelse, der giver noget som helst løfte om noget andet. Derfor vil jeg ikke takke nogen som helst andre end fru Doyle for hendes flotte, men jo ret forgæves indsats.

  Carl Schlyter (Verts/ALE). - (SV) Hr. ordfører, jeg ønsker også at takke fru Doyle for at have indtaget et så heroisk standpunkt i denne forsamling. Rådet og Kommissionen har forsvaret gamle og forældede teknologier på det indre marked i stedet for at forsvare klimaet. Historien vil ikke være venlig i bedømmelsen af en sådan handling.

Hvorfor forbyder vi f.eks. ikke fluorholdige drivhusgasser i de køleskabe, der sælges til kunderne? 90 % af markedet er allerede fri for fluorholdige drivhusgasser. Det er ekstremt enkelt simpelthen at forbyde dem. Hvorfor tillader vi svovlhexachlorid, der gør 23.000 gange så megen skade på klimaet som CO2? Den eneste måde at finde et alternativ på er naturligvis ved at indføre en tidsfrist, hvorefter forskningen vil finde frem til de rette alternativer. Endvidere findes der allerede nu en række alternativer.

Der må være en slåfejl i Kommissionens tale, for jeg ville have troet, at De så meget frem til, at landene indfører en strengere lovgivning for at gennemføre Kyoto-målsætningerne. Jeg kan kun antage, at der er en slåfejl i talen, for Kommissionen kan da vel ikke være ansvarlig for en så forældet og gammeldags politik.

  Avril Doyle (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand, vil det være i orden, hvis kommissæren nu kommenterer nogle af de fremsatte synspunkter? Jeg ved, at det er meget sent, og at vi stiller Deres tålmodighed på prøve. Hvis ikke, vil det blive bragt op i morgen inden afstemningen.

Jeg vil også gerne have en anmodning ført til protokols, så budskabet trænger igennem om, at vi opfordrer det østrigske formandskab til specifikt at kommentere dette i morgen. Vil de relevante instanser venligst videregive budskabet, så der ikke sker nogen misforståelse: Vi ser gerne, at de er til stede i morgen. Ud over at have formandskabet er det en særlig vigtig sag for Østrig. Der var mange vigtige synspunkter, der var adresseret direkte til kommissær Figel'. Jeg bliver henrykt, hvis han vil kommentere dem. Der er stor utilfredshed her i Europa-Parlamentet med Kommissionens erklæring.

(Bifald)

  Formanden. - Rådet er til stede i morgen. Kommissæren kan sige noget i dag. I morgen er, så vidt jeg ved, hr. Dimas til stede. Hr. Figel', vil De sige mere?

  Ján Figel', medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg kan forsikre Dem om, at vi ikke blot betragter bæredygtighed som et traktatfæstet princip, men også som det vigtigste princip - individuelt og socialt - for at skabe økonomisk fremgang med et socialt og miljømæssigt ansvar. Det siger jeg som medlem af Kommissionen og som far og politiker, og ikke kun fordi jeg erstatter min kollega hr. Dimas. Ting, der ikke er miljøvenlige, er ikke økonomisk forsvarlige. De kan stole på, at vi mener det.

Med hensyn til spørgsmålet om erklæringen, så kan jeg ikke tilbagetrække den erklæring, som jeg afgav på Kommissionens vegne, men jeg kan forsikre Dem om, at vedtagelsen af et nyt retsgrundlag - afstemningen om forligsteksten - vil have en effekt på de verserende sager, hvilket er nævnt flere gange. Vi vil genbehandle eller genoverveje disse sager i lyset af denne nye situation - resultatet af forligsproceduren - specielt da vi får en ny fællesskabslovgivning på dette område. Det er alt, hvad jeg kan sige i øjeblikket.

  Avril Doyle (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand, der var en særlig anklage, som skal besvares. Det handler om, at Kommissionens Juridiske Tjeneste skulle arbejde bag scenen for at underminere forligsbeslutningen. Er det sandt? Er der en forskel mellem Generaldirektoratet for Erhvervspolitik og Generaldirektoratet for Miljø på dette område, og har Generaldirektoratet for Erhvervspolitik vundet slaget?

  Ján Figel', medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg kender ikke til nogen forskel. Jeg kender kun Kommissionens holdning, som jeg har forsvaret eller præsenteret her. Det er vigtigt, at De tager hensyn til Kommissionens holdning og ikke til korridorsnak, meddelelser eller signaler. Jeg kender ikke noget til dem.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen.