Dobesedni zapisi razprav

Torek, 4. april 2006 - Strasbourg

17. Fluorirani toplogredni plini - Emisije iz klimatskih naprav v motornih vozilih (razprava)

  Der Präsident. Als nächster Punkt folgt die gemeinsame Aussprache über

– den Bericht von Avril Doyle im Namen der Delegation des Europäischen Parlaments im Vermittlungsausschuss über den vom Vermittlungsausschuss gebilligten gemeinsamen Entwurf einer Verordnung des Europäischen Parlaments und des Rates über bestimmte fluorierte Treibhausgase (PE-CONS 3604/2006 – C6-0065/2006 – 2003/0189A(COD)) (A6-0087/2006) und

– den Bericht von Avril Doyle im Namen der Delegation des Europäischen Parlaments im Vermittlungsausschuss über den vom Vermittlungsausschuss gebilligten gemeinsamen Entwurf einer Richtlinie des Europäischen Parlaments und des Rates über Emissionen aus Klimaanlagen in Kraftfahrzeugen und zur Änderung der Richtlinie 70/156/EWG des Rates (PE-CONS 3605/2006 – C6-0066/2006 – 2003/0189B(COD)) (A6-0090/2006).

  Avril Doyle (PPE-DE), rapporteur. – Mr President, I should like to ask the Commission to take the floor first. I believe it has a statement that it wishes to put on the record, to which I would like to be in a position to reply.

  Ján Figeľ, Member of the Commission. Mr President, I should like to pass on greetings from my colleague, Mr Dimas. Please allow me to introduce the position of the European Commission on this matter.

First of all, I would like to express my appreciation to the delegation of Parliament that took part in the conciliation meeting with the Council on 31 January. In particular I would like to express my thanks to Vice-President Trakatellis and to the rapporteur, Mrs Doyle, and to congratulate them on the outcome.

The discussions in the Conciliation Committee were constructive and the final outcome on key issues – such as standards for containment, labelling, placing on the market, promotion of alternatives, as well as on a number of other important topics – is satisfactory. The Commission can therefore support the conciliation text and I would encourage Parliament to endorse the very good result obtained by its negotiating team. I believe that the regulation on F-gases, as well as the directive on mobile air conditioners in cars, will make a significant contribution to the EU’s fight against climate change and to our efforts to achieve our Kyoto emission reduction target.

The Commission estimates that the legislation that we are discussing today will, by 2012, cut emissions of fluorinated gases by some 20 million tonnes of CO2 equivalent annually. That implies a reduction of 20% compared to 1995. In the absence of measures, emissions of fluorinated gases would have risen by 50% in the same period. From 2020, when all measures will be fully implemented, the effect will be a reduction of 40-50 million tonnes of CO2 equivalent.

EU climate policy builds on close cooperation between the Commission and Member States. Only through common and combined action, at European and at national level, will the European Union be effective in reducing its emissions of greenhouse gases. The Commission therefore welcomes measures taken by Member States to reduce national emissions in order to meet their burden-sharing target. In that context, however, the Commission’s responsibility is to preserve any right it might have to ensure that all actions carried out to reduce emissions of F-gases are compatible with the Treaty. That is why the Commission should like issue the following declaration on the question of stricter national measures:

‘The Commission notes the agreement between the European Parliament and the Council on the insertion in the regulation of a provision allowing Member States to maintain, until 2012, more stringent national measures compared to those laid down in the regulation, should these measures be adopted before 31 December 2005. It results from the Treaty that if, after the adoption of a harmonised measure, a Member State considers it necessary to maintain national measures that are justified by important requirements specified in Article 30 of the EC Treaty, or relating to the protection of the environment or of the working environment, this Member State notifies them to the Commission, indicating the reasons for their maintenance. Additionally, the Treaty specifies the rules for the acceptance or rejection of these measures by the Commission. The Commission is therefore obliged to reserve its position on this issue, including any right it may have under the Treaty.’

Once again, I thank Parliament for its open and constructive approach on the F-gases package. The outcome is strong and effective legislation, which, once again, demonstrates the European Union’s capacity to match its words with concrete deeds in its climate policy.

  Avril Doyle (PPE-DE), rapporteur. – Mr President, I thank the Commissioner for accepting my invitation for him to lead off in the debate tonight, because I have concerns about the declaration he has just put on the record and I will be reverting to it during the debate, as, I suspect, will other colleagues too.

This legislation is a fascinating case study for anyone interested in the institutional decision-making processes of the European Parliament. Firstly, I wish to thank all my colleagues, in particular the shadow rapporteur, Mrs Corbey, for the cooperation we had during a long and difficult enough debate at times.

Fluorinated gases were introduced in the nineties to replace the ozone-depleting CFCs and HCFCs. They are used in all sorts of applications, some essential, others less so: in insulating foams, in aerosols, in refrigeration and air conditioning systems; in fire protection equipment and switchgear and even in the soles of ‘air-tech’ jogging shoes, as well as, of course, in double-glazed windows. The list is very long.

As the debate on climate change developed following the UN Framework Convention on Climate Change, the harmful impact of these fluorinated gases, owing to their high global warming potential – GWP – came to be recognised as a major contributor – up to 5% and rising – to the greenhouse effect. Not only do these gases have high GWPs, the most potent – sulphur hexafluoride or SF6 – has a GWP of almost 24 000 times that of CO2, the most common greenhouse gas. They also have very long half-lives.

If no measures are taken, the Commission estimates that emissions of fluorinated gases will be 50% above the 1995 levels by 2010. Others would cite a much higher figure. With the measures agreed in this package of legislation, they will be reduced by more than 20% from the 1995 levels by 2012. Of the six greenhouse gases listed in the annex to the 1997 Kyoto Protocol, three of them are fluorinated gases. In all, the current legislation encourages a reduction in emissions of 25 fluorinated gases – hydrofluorocarbons, perfluorocarbons and sulphur hexafluoride – through containment, responsible use, recovery, destruction and disposal. The aim of the legislation is to enable Member States to meet their Kyoto targets by containing the leakage and restricting the use of fluorinated gases.

Whereas the original Commission draft proposal was in the form of one regulation with a single market legal base, namely Article 95, the Council reached a common position which took the form of two separate texts: a directive based on Article 95 and a regulation based on a dual legal base consisting of Articles 175 and 95. The rationale for the split of the Commission’s original proposal into two different texts, suggested by the European Parliament at its first reading, was to move all the requirements relating to emissions from air conditioning in motor vehicles from the proposed regulation to Framework Directive 70/156/EEC on the type-approval of motor vehicles. The proposed regulation would then focus on the remaining statutory applications. So, having chopped it in two and taken the highly dubious step of dividing the regulation between two legal bases – the main thrust being environment, with some ancillary provisions grounded on the single market legal base – the Council handed the baton back to Parliament. In the second reading in Parliament, there was no definitive resolution on the crucial vexed issue of the dual legal base of the regulation, which was retained.

My proposal, as rapporteur, to adopt a single environment-linked legal base as the only means of achieving legal certainty, did not obtain the required qualified majority. Amendments were adopted, however, which attempted to underline the fact that stricter national measures are allowed under single market measures, provided they are proportionate, non-discriminatory and not purely economic in nature. Article 176 of the Treaty explains this mechanism relating to the environment or the Article 175 laws.

This outcome created great uncertainty for a number of reasons. Firstly, there was the matter of general principle that, in the interests of promoting better, simpler and clearer legislation, the introduction of an unevenly weighted, dual legal basis represents a dangerous direction and precedent in European policy-making. Secondly, there is the ECJ’s consistent case-law according to which there should be a sole legal base which reflects the preponderant purpose or the centre of gravity of the legislation. The centre of gravity of this regulation is indisputably environmental protection, which would warrant an environment base – an approach of minimum harmonisation. Finally, there was the unresolved question as to whether the Member States that already have more ambitious legislation in force – notably Austria and Denmark – would be allowed to keep those measures, or whether the EU would force them to lower their environmental standards in an area of combating climate change at a time when there are already difficulties in meeting Kyoto targets to reduce emissions of greenhouse gases. Given the implacable divisions within the Council on this final issue of stricter national measures for certain Member States, a third reading in conciliation was inevitable.

After many exhaustive weeks of informatory preparatory work and meetings, the Conciliation Committee reached agreement on a joint text for the regulation concerning certain fluorinated greenhouse gases – f-gases – on 31 January 2006, which addressed the main points of disagreement between Parliament and the Council, which are namely: the possibility for the Member States to keep or introduce national measures stricter than those foreseen by the regulation; technical provisions regarding f-gas containment; reporting and review of the regulation; definition of placing on the market; cross-border transport or shipment of f-gases for recovery; labelling; notification of measures introducing further bans on f-gases; and the area of training and certification.

However, the key point that I want to refer to again is the issue of stricter national measures. Important for encouraging an environmental race to the top was the agreement on the general principle that Member States can maintain or introduce stricter national measures in accordance with the provisions of the Treaty. In the specific case of the existing national measures in Denmark and Austria, against which the Commission has been considering legal action, a safeguard clause was introduced which would allow the two Member States to keep their legislation until 31 December 2012. Both countries already have strict legislation on f-gases in place – since the 1970s in the case of Denmark – and they view it as a key measure in their policy mix to achieve their Kyoto climate change targets.

I believe the legislation now agreed and awaiting final sanction by our colleagues in this Parliament tomorrow strikes an equitable balance between environmental protection and single market concerns. It reaffirms the European Community’s commitment to reducing climate change and will provide a considerable stimulus to the development of new environmental technologies, thus contributing to our Lisbon Agenda knowledge economy goals. It will do so in a measured, sensible and proportionate way that recognises certain critical uses for these gases, which, we must not forget, can be useful in certain circumstances for the very reason that they are excellent insulators. Electrical or electronic switch gear, amongst other vital uses, will continue to use f-gases in a contained environment. There is no better or more suitable substitute in that case, and that must be the test.

The conciliation compromise was welcomed by the three institutions, by myself, by my European Parliament colleagues, by Minister Pröll, on behalf of the European Council, and by the Environment Commissioner, Mr Dimas. It was the only equitable and honourable outcome. To quote directly, Commissioner Dimas welcomed the agreement as ‘a clear and positive political signal’ but alluded to the fact that the Commission would later decide whether to issue a declaration on the record when the legislation was finally adopted, as it is scheduled to be tomorrow.

I should like to lay down a marker in relation to the declaration we have just heard from Commissioner Figeľ, speaking on behalf of Commissioner Dimas. In the laborious process of negotiating this legislation, it was the clear intention of the legislators – Parliament and the Council – to provide for the widest possible interpretation of the powers for environmental measures to be taken on the basis of a single market legal base. I strenuously reject any attempt by the Commission to construe the terms of that legal base so as to narrowly confine it to Article 95(4), which outlines a prior notification procedure. Such a declaration represents a misinterpretation of the outcome of conciliation, where there was a clear if implicit intention to allow stricter national measures on the basis of Article 95(10). While any declaration from the Commission in this context is non-binding, it may play a role in the purpose of interpretation of the ECJ on this subject, if perchance this legislation, which has already spanned two legislatures, gets a fourth reading at the Court in Luxembourg, as was my concern from the start.

Tonight I want to make it clear that the principal aims of this regulation – to cut our emissions of fluorinated gases – should be respected and adhered to in the fullest sense. I regret the fact that the Commission has not to date made the gesture of withdrawing its letter of formal notice to the Danish Government. I would urge Commissioner Figeľ to put on the record tonight the Commission’s intention of doing so as soon as possible.

The directive on air conditioning systems in motor vehicles was the second arm of the package of the two proposals to emerge from the Council’s first reading on the recommendation of my predecessor as rapporteur, Mr Goodwill. I welcome the pioneering decision to introduce a phased ban on fluorinated gases with a global warming potential of more than 150 times the potency of carbon dioxide in motor vehicles. This ban will apply to new vehicle types in 2011 and to all new vehicles in 2017. Bringing the measure into line with the long-established vehicle type approval system will also maintain the competitiveness and ensure the compliance of European car manufacturers. The risk threshold will eliminate the main air conditioning gas currently in use and it will allow less harmful gases to be used instead. In practice, most vehicle producers are likely to introduce carbon-dioxide-based systems. But the important point is that we are allowing the development of these new systems without being technology prescriptive and without infringing our obligations under the WTO.

  Richard Seeber, im Namen der PPE-DE-Fraktion. – Herr Präsident, sehr geehrter Herr Kommissar, sehr geehrte Kolleginnen und Kollegen! Ich möchte mich bei unserer Berichterstatterin, Frau Avril Doyle, bedanken. Ihr Statement hat gezeigt, mit welcher Verve sie im Ausschuss wie auch im Plenum für diese Sache gekämpft hat, die insbesondere für Österreich und Dänemark von besonderer Wichtigkeit ist, weil wir die beiden Mitgliedstaaten sind, die strengere Regelungen in diesem Bereich haben. Wir haben vor allem auch gezeigt, dass strengere Regelungen möglich sind, ohne wirtschaftliche Schäden anzurichten. Darum muss ich die Kommission doch fragen, warum sie jetzt durch ihre Erklärung wieder versucht, den Stecker aus der europäischen Einigung herauszuziehen.

Umweltpolitik und Bürgerzufriedenheit sind eine Einheit, und wir sind in Europa eine Einheit. Deshalb wundert mich dieses Verhalten der Kommission sehr, da wir ja ein erfolgreiches Vermittlungsverfahren zwischen Rat und Parlament abgeschlossen haben. Der gemeinsame Entwurf des Europäischen Parlaments und des Rates, der im Vermittlungsausschuss am 31.1.2006 gebilligt wurde, sieht vor, dass Mitgliedstaaten bis Ende 2012 strengere nationale Maßnahmen als die in der Verordnung festgelegten beibehalten dürfen. Aufgrund des zusätzlichen Absatzes 3 in Artikel 9 wird den Mitgliedstaaten, und insbesondere Österreich und Dänemark, die Möglichkeit gegeben, ihre bestehenden weitreichenderen Verbote hinsichtlich des Inverkehrbringens von fluorierten Gasen aufrechtzuerhalten. Ohne die Einführung einer solchen Schutzklausel müssten die Mitgliedstaaten ihre bestehenden Verbote, die über die Verbote des Anhangs II der Verordnung hinausgehen, aufheben oder sie von der EK genehmigen lassen. Gemäß Artikel 95 Absatz 10 EG-Vertrag können Harmonisierungsmaßnahmen wie die Verordnung über diese fluorierten Treibhausgase eine Schutzklausel beinhalten, welche die Mitgliedstaaten zu vorübergehenden abweichenden Maßnahmen ermächtigt. Die Ermächtigung hat nach dem in der Verordnung vorgesehenen Verfahren und in der dort vorgeschriebenen Form zu erfolgen. Dessen ungeachtet nimmt die Kommission aber in dieser besagten Erklärung zu Artikel 9 Absatz 3 nicht auf das in der Verordnung festgelegte Verfahren Bezug, sondern wiederholt den Wortlaut von Artikel 95 Absatz 4, wonach die strengeren nationalen Bestimmungen, die überdies aufgrund der neueren wissenschaftlichen Erkenntnisse zu rechtfertigen sind, der EK zur Genehmigung mitgeteilt werden müssen. Ich glaube, das geht eindeutig zu weit und entspricht nicht dem, was Rat und Parlament vereinbart haben.

  Dorette Corbey, namens de PSE-Fractie. – Voorzitter, allereerst wil ik mijn hartelijke dank uitspreken aan Avril Doyle. Zij heeft als rapporteur een aantal belangrijke aanzetten gegeven om de milieukwaliteit van deze voorstellen overeind te houden. Ik denk met plezier terug aan haar vasthoudendheid tijdens de trialogen.

We hebben een resultaat waar we trots op mogen zijn. Morgen kunnen we twee mijlpalen definitief vastzetten. Tenminste, dat dacht ik voordat we de verklaring hoorden.

Een eerste mijlpaal is op het gebied van het klimaatbeleid bereikt. Er is een brede consensus in het Parlement dat we de klimaatverandering serieus moeten nemen. Er zijn dringend maatregelen nodig om de hoeveelheid broeikasgassen terug te dringen. Met het aan banden leggen van f-gassen zetten we een belangrijke stap. F-gassen zijn sterke broeikasgassen die gebruikt worden in allerlei producten, zoals airconditioning- en koelsystemen, brandblusapparaten, schuim voor de bouw en zelfs in schoenzolen. Het is goed dat het Parlement en de Raad een duidelijke lijn getrokken hebben. Broeikasgassen moeten zoveel mogelijk teruggedrongen worden. Innovatie is belangrijk en daarmee warmt de aarde minder op.

De tweede mijlpaal is politiek van groot belang en die betreft de interne markt. We hebben in de eerste lezing stevig ingezet. In plaats van de rechtsgrond interne markt kozen we voor de rechtsgrond milieu. Het merendeel van de PSE-Fractie steunde dit van harte. De reden is dat een aantal landen zelf al verdere maatregelen had genomen. Met de rechtsgrond interne markt dreigden onder andere Oostenrijk en Denemarken hun verdergaande maatregelen te moeten intrekken. Dat is echt onaanvaardbaar. De interne markt hoort uit te gaan van een hoog niveau van milieubescherming. Als dat niet het geval is, moeten de lidstaten zelf de mogelijkheid hebben om verdergaande maatregelen te nemen.

Europa is er niet om de lidstaten verslechteringen op te dringen of om de lidstaten de mogelijkheid te ontnemen een fatsoenlijk milieubeleid te voeren. Het is in ieder geval gelukt om dat duidelijk te maken. Parlement en Raad willen dat lidstaten verdergaande maatregelen kunnen nemen. De Commissie moet natuurlijk heel zorgvuldig kijken en ervoor zorgen dat de beperkingen van markttoegang in verhouding zijn.

Commissaris, uw verklaring vind ik eerlijk gezegd bedroevend mager. Ik had op zijn minst verwacht dat u de politieke bereidheid zou tonen om lidstaten die verdergaande maatregelen willen nemen ruim baan te geven. Het oplezen van artikel 95, dat we allemaal kennen, was echt niet nodig geweest en we verwachten van u eigenlijk de politieke bereidheid om lidstaten die ruimte te geven. Die ruimte is heel hard nodig, want innovatie is belangrijk voor het klimaatbeleid, maar uiteindelijk ook voor onze economie en voor de agenda van Lissabon. Dus wat dat betreft, graag een intrekking van de verklaring die u zojuist heeft voorgelezen. Ik denk dat hierover het laatste woord nog niet is gezegd.

  Niels Busk, for ALDE-Gruppen. – Hr. formand! Jeg vil starte med at takke Parlamentets ordfører, fru Doyle, som har udført et eminent stykke arbejde i denne sag. Det har været en sand fornøjelse at være medlem af Forligsdelegationen. På ALDE-Gruppens vegne vil jeg gerne sige en varm tak for det gode samarbejde. Forligsudvalgets resultat er en sejr for Europas miljø og for Europas borgere. Lande som Danmark og Østrig, som er gået længere med forbud mod F-gasser, er blevet tilgodeset, og andre lande kan følge efter. Det beviser, at EU sætter miljøet i allerførste række.

Når Europa-Parlamentet i morgen vedtager Forligsudvalgets tekst med et forhåbentligt meget stort flertal, går jeg ud fra, at miljøkommissær Dimas benytter lejligheden til at trække Kommissionens åbningsskrivelse mod Danmark tilbage. Det bør være en naturlig konsekvens af denne nye lovtekst. Nu hvor fællesskabslovgivningen er ændret, vil der ikke være noget belæg for at føre en sag mod Danmark ved EF-Domstolen.

Det har været forstemmende at høre i korridorerne, at Kommissionens juridiske tjeneste har vægret sig ved at acceptere forligsresultatet eller har forsøgt at fejlfortolke det. Lad mig minde Kommissionen om, at det er helt uhørt og ganske uacceptabelt og i øvrigt ødelæggende for samarbejdet og tilliden til Kommissionen, hvis den nye fællesskabslovgivning ikke administreres af Kommissionen. Aftalen og indholdet af forligsteksten har Rådet og Europa-Parlamentet aftalt. Kommissionen har deltaget og er derfor medansvarlig for aftalen af 31. januar 2006. Derfor, hr. kommissær, træk åbningsskrivelsen mod Danmark tilbage efter afstemningen i morgen, når et stort flertal i Parlamentet har sagt ja til teksten. Alt andet vil være uacceptabelt for samarbejdet i fremtiden.

  Caroline Lucas, on behalf of the Verts/ALE Group. – Mr President, I would like to thank Mrs Doyle for her excellent collaboration and for being so willing to try to find compromises on which we could all agree. But having said that, while my Group can live with the directive on mobile air-conditioning – although in our view it is still too weak – we cannot accept the results of the conciliation on the regulation on F-gases, in spite of Mrs Doyle's good offices to try to get a better deal, but which ultimately failed.

The European institutions like to pride themselves on their international leadership in terms of policy on climate change, the greatest threat we face, and yet this regulation is a tragedy of missed opportunity and sets back the potential of our climate policy by decades. We are talking about gases that have enormous global warming potential. They include sulphur hexafluoride, which is over 23 000 times more powerful as a greenhouse gas than carbon dioxide and yet will still be permitted in some applications.

Yet what we have in front of us is a regulation with a legal base that casts doubt on the ongoing right of Austria and Denmark to keep their stricter national laws beyond six years and that will actively work against the ability of other Member States to adopt them. We have a regulation that fails to recognise the fact that alternatives already exist for most F-gas applications, that fails to promote substitution and that will set back the introduction of safe and innovative alternatives for years, not just in the European Union but in the developing world as well, where F-gas emissions are predicted to grow enormously over the next few decades. We have a regulation that represents a shameful capitulation to the F-gas industry.

So I repeat again the question that others have raised: Would the Commission clarify once and for all whether it will drop the proceedings against Austria and Denmark? At the very beginning of February my colleagues and I wrote to Commissioner Dimas to ask this question. We have still not received a response. This is unacceptable and the proceedings should be dropped immediately.

  Jonas Sjöstedt, för GUE/NGL-gruppen. – Herr talman! Vår grupp röstade inte för denna kompromiss i förlikningskommittén, och vi kommer inte att rösta för den i plenum i morgon. Vi är inte nöjda med innehållet och vi är absolut inte nöjda med den rättsliga grunden. Detta är inte någon kritik mot föredraganden. Vi anser att Avril Doyle har gjort det bästa möjliga i en svår situation och försökt gå så långt som bara var möjligt i att hävda rätten att behålla och introducera bättre miljökrav, men med tanke på den mycket svaga position som hon fick med sig ifrån andra behandlingen i parlamentet så var det inte möjligt att nå det enda rimliga, dvs. att ta miljöartikel 175 som enda rättsliga grund. För oss är det enda acceptabla: att miljölagstiftning får vara miljölagstiftning.

Vi ser två problem med denna kompromiss. Det första problemet är att vi anser att man i olika delar av den kunde ha gått längre; det kan gå snabbare att avskaffa dessa mycket farliga växthusgaser. Men det allvarligaste av allt är att man nu aktivt riskerar att hindra länder som vill skärpa sin nationella lagstiftning på detta område. Det bryter mot andan i Kyotoprotokollet och kommer att kunna vara ett hinder för länder som vill bekämpa klimatförändringarna, och som vi alla vet är klimatförändringarna det allvarligaste miljöhot som vi står inför.

När det gäller Danmark och Österrike får de en garanti fram till år 2012, sedan är garantin slut, sedan vet vi inte vad som kommer att hända, då återkommer risken att de aktivt tvingas att sänka den lagstiftning de redan har. När det gäller andra länder så är det faktiskt reformstopp om inte kommissionen beslutar annorlunda. Det är helt oacceptabelt att det är på det sättet.

Detta innebär också att länder inom EU kommer att ha svårt att ta fram ny teknik – precis det som man säger i detta dokument att man skall göra – för att gå före och förbjuda farliga gaser och tvinga fram alternativ som ny teknik kan ta fram. Rådet och kommissionen hindrar här att man tar fram med ny teknik. Vi brukar i våra debatter vara överens om allvaret i klimatfrågorna och vi brukar vara överens när vi ser forskarrapporterna som säger att situationen är allvarligare än vi trodde för några år sedan. Då kommer detta uttalande från kommissionen som visar att de ingenting har lärt av klimatfrågorna. Vad ni säger är att marknad fortfarande är viktigare än miljö. Företagens rätt att sälja farliga gaser är viktigare än politikens möjligheter att bekämpa växthuseffekten och klimatförändringarna. Det är anmärkningsvärt att man år 2006 kan säga någonting sådant.

(Spridda applåder)

  Jens-Peter Bonde, for IND/DEM-Gruppen. – Hr. formand! Jeg har en virkelig god nyhed: Formanden for Kommissionen, José Manuel Barroso, og næstformand, Günter Verheugen, har i dag lovet, at de vil trække de tre igangværende åbningsskrivelser vedrørende F-gasser tilbage. Dermed kommer Kommissionen med i det kompromis, som blev indgået mellem Rådet og Parlamentet i forligsproceduren. Tilsagnet er særligt glædeligt, fordi Kommissionen havde vedtaget en erklæring, hvori de forbeholdt sig ret til at erklære det østrigske og danske forbud mod F-gasser ulovligt. Erklæringen var en provokation, som vi nu kan lægge til side.

Jeg vil gerne takke hr. Barroso og hr. Verheugen for deres personlige støtte i denne sag. Og jeg vil gerne takke formanden for Det Europæiske Råd, Wolfgang Schüssel, som har givet sin personlige støtte i en sag, som i første omgang var tabt på gulvet i ministerrådet, da Østrig overtog formandskabet. Og så er der faktisk grund til at takke os selv her i salen, fordi vi stemte for den meget omtalte ændring nr. 45, som muliggjorde sejren. Med ændringsforslag vil vi gøre F-gasbeslutningen til en minimumsregel, hvor landene får lov til at gå længere i beskyttelsen af vores fælles klima. Der skal 367 stemmer til reel indflydelse for os folkevalgte - vi fik 370 stemmer! Og vi skylder derfor formanden for miljøudvalget, Karl-Heinz Florenz, og ordføreren, Avril Doyle, en stor tak, fordi de stod fast på deres støtte til minimumsregler, selvom de blev udsat for stærkt pres - herunder i deres egen gruppe.

Og jeg vil særligt sige tillykke, fordi der nu er skabt en klar præcedens for, at vi kan indføre minimumsregler, også når hjemlen er det indre markeds bestemmelser. Vi får flere muligheder for at tage hensyn til sikkerhed, sundhed, miljø, arbejdsmiljø, forbrugerbeskyttelse og dyrevelfærd. Vi går et skridt væk fra ensretning og såkaldt totalharmonisering. Jeg håber ikke, det bliver en enlig svale men derimod en ny retning for det europæiske samarbejde. Borgerne vil takke os, hvis vi med flertalsbeslutninger sikrer et fælles beskyttelsesniveau og samtidig giver lande lov til at være foregangslande. På den måde oplever alle borgere fremskridt. Ingen danskere eller østrigere vil kunne forstå, hvis Kommissionen gør sin indsats mod klimaændringer til en politisk prioritet og samtidig vil straffe Danmark og Østrig for at gøre en særlig indsats.

Det kunne hr. Verheugen, hr. Dimas og hr. Barroso heller ikke. Eurokraterne i Kommissionens tjenestegrene bliver nu forhåbentlig sat på plads. Vi folkevalgte har gjort en forskel. Vi kan være stolte over vores fælles indsats. Og næste opgave må jo så være at overbevise alle lande om, at der findes tekniske alternativer, så vi kan få et fælles EU-forbud mod F-gasserne og helst inden 2012, hvor Kyoto-aftalen skal fornys med et håndslag til kommende generationer. Jeg håber, at hr. Barroso og hr. Verheugen står fast mod dem, der prøver at trække dem ned i skidtet.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). – Arvoisa puhemies, on syytä kiittää kollega Doylea toiminnasta parlamentin sovittelijana tässä vaativassa asetus- ja direktiivipaketissa. Nyt käsiteltävät asetus ja direktiivi ovat kumpikin tärkeitä askeleita tavoitteessamme vähentää kasvihuonekaasupäästöjä. Kokemuksesta tiedän, että sovitteluprosessin veto on vaativa tehtävä ja vaatii esittelijältä paljon.

Fluoratut kasvihuonekaasut ovat yksi esimerkki siitä, miten vaikeaa ympäristöongelmien korjaaminen on. Yhtä ongelmaa ratkaistaessa saadaan helposti tilalle uusia.

Kun aikoinaan jäähdytysjärjestelmissä, aerosoleissa ja muissa sovelluksissa siirryttiin käyttämään fluorihiilivetyjä, otsonikerrosta ohentavien kloorifluorihiilivetyjen käyttöä onnistuttiin vähentämään merkittävästi. CFC-yhdisteistä pyrittiin eroon Montrealin pöytäkirjalla, sillä nämä kaasut ovat haitallisia stratosfäärin otsonille. Se oli hyvä, mutta otsonikerrosten ohentajien tilalle saatiin voimakkaita kasvihuonekaasuja. Niiden globaalinen lämmityspotentiaali on hiilidioksidiin verrattuna sata- tai jopa yli tuhatkertainen ja kaasujen hajoamisaika ilmakehässä voi olla hyvinkin pitkä. Fluoratut kaasut muodostavat vähintään 5 prosenttia kasvihuoneilmiöstä. Siksi ilmastonmuutosuhka velvoittaa rajoittamaan fluorihiilivetyjen käyttöä.

Sovittelukomitean nyt hyväksymä teksti asetukseksi kannustaa vaihtoehtoisten tekniikoiden jatkuvaan kehittämiseen ja jo olemassa olevien tekniikoiden käyttöönottoon kuitenkin mahdollistaen kestävät toimintamallit tavoitteen saavuttamiseksi. Toivottavasti nyt olemme aiempaa viisaampia ja osaamme yhä paremmin ennakoida vaihtoehtojen mahdolliset vaarat.

Käsiteltävässä asetuksessa yhdeksi suurimmista kysymyksistä nousi sen oikeusperusta. Toivon, että nyt valitut kaksi oikeusperustaa osoittautuvat kaikesta huolimatta toimivaksi kompromissiksi eivätkä aiheuta päällekkäisyyksiä. Itse aikoinani äänestin yhden oikeusperustan, 95 artiklan, puolesta, mutta korkein standardein. Olen aina ihmetellyt, miksi ympäristöperustaa pidetään aina automaattisesti ympäristöystävällisempänä ja sisämarkkinaperusta leimataan teollisuuden intressiksi. Ympäristön kannalta paras intressi olisi yhdistää harmonisoidut sisämarkkinat kunnianhimoisiin tavoitteisiin. Vasta näin luodaan kunnon kannustin teolliselle tuotannollemme kilpailla reilulla pelikentällä ympäristöystävällisesti.

  Eva Lichtenberger (Verts/ALE). – Herr Präsident! In der Diskussion vor dem Beitritt Österreichs zur Europäischen Union war eines der Hauptargumente der Beitrittsgegner die Gefahr der sinkenden Umweltnormen. Nun stehen wir vor einem dieser traurigen Beispiele. Klimaschädliche Gase stehen im Moment zur Diskussion, und Auswirkungen des Klimawandels sieht man derzeit in den Nachrichten: Überschwemmungen in Deutschland und Österreich.

Klimaschutz müsste eigentlich heute und gerade jetzt allerhöchsten Stellenwert haben. Was glauben Sie denn, was interessierte Bürgerinnen und Bürger heute von Ihnen denken, wenn Sie unter dem Argument des Binnenmarktes Klimaschädlingen den Weg freiräumen? Österreich und Dänemark haben konsequent gehandelt. Die Wirtschaft in diesen Ländern war flexibel genug, sich anzupassen und die Produkte zu liefern. Wollen Sie jetzt die Dinosaurier am Markt, die sich nicht bewegen wollen, vor jenen schützen, die frisch genug waren, sich zu erneuern?

Ich appelliere an Sie, diesen Fehler wiedergutzumachen. Pioniere des Umweltschutzes abzustrafen, ist angesichts der Bedrohungen für das Weltklima völlig absurd.

  Karin Scheele (PSE). – Herr Präsident! Sie bekommen jetzt am Ende der Diskussion noch eine geballte Ladung von österreichischen Beiträgen. Österreich ist zwar leider nicht bei allen umweltpolitischen Maßnahmen Musterschüler, aber was die Frage der fluorierten Treibhausgase betrifft, verfügen wir über strengere Maßnahmen als die, die in dem Harmonisierungsgesetzgebungspaket vorgeschlagen werden. Meiner Ansicht nach gibt es für die Europäische Union zwei Möglichkeiten: Entweder wir harmonisieren auf hohem, ehrgeizigem Niveau oder wir gestatten es den Mitgliedstaaten, hier ihre strengeren und ambitionierteren Ziele und Maßnahmen weiterhin aufrechtzuerhalten.

Österreich und Dänemark – das wurde sehr oft erwähnt, dankenswerterweise auch von der Berichterstatterin, die diese Position immer verteidigt hat – haben allgemeine Verbote für die Verwendung fluorierter Treibhausgase erlassen. Die Erfahrung dieser Länder zeigt, dass es Alternativen zu diesen Gasen gibt. Der Entwurf, der vom Vermittlungsausschuss Ende Jänner gebilligt wurde, sieht vor, dass die Mitgliedstaaten bis 2012 strengere nationale Maßnahmen beibehalten dürfen. Dieser Schritt ist aufgrund von Artikel 95 Absatz 10 des Vertrags – der so genannten Schutzklausel, die es erlaubt, vorübergehend strengere Maßnahmen beizubehalten – möglich.

Das Europäische Parlament und der Rat haben sich auf eine solche Schutzklausel geeinigt. Damit kann – zumindest vorübergehend – sichergestellt werden, dass Österreich und Dänemark ihre strengeren Regelungen aufrechterhalten können. Das bedeutet auch, dass der wissenschaftliche Beweis nach Artikel 95 Absatz 4 nicht erbracht werden muss. Es freut mich, dass dem Kollegen Bonde offensichtlich neuere Informationen vorliegen, dass es eine bessere Erklärung der Europäischen Kommission gibt.

Die Erklärung, die wir heute am Anfang dieser Aussprache vom Kommissar bekommen haben, ist nicht zufrieden stellend. Auch das wurde in vielen Beiträgen unterstrichen. Ich ersuche die Kommission auch, sich von der Haltung des Parlaments und des Rates überzeugen zu lassen und den Mitgliedstaaten den notwendigen Handlungsspielraum einzuräumen.

  Margrete Auken (Verts/ALE). – Hr. formand! Jeg havde egentlig tænkt mig at holde en anden tale, men efter at have hørt debatten her må jeg sige tak til fru Doyle for en flot indsats Jeg kan dog overhovedet ikke se, at hendes bestræbelser skulle have båret frugt. For når man hører Kommissionen, så bliver der udtrykkeligt sagt, at kun de lande, der har strengere regler nu, kan få lov til at holde fast ved de regler. Der er intet om, at man kan gå videre. Der er ingen sikkerhed for, at Danmark kan gå videre. Når jeg tænker på den iver, hvormed man bekæmpede fru Doyles forslag i forbindelse med andenbehandlingen, forstår jeg ikke, hvor hr. Bonde, hr. Busk og de andre har deres optimisme fra. Der er ingen gode signaler. Vi står her over for et forslag, som er en hån mod alle gode miljøkræfter. Der er substitution. Der er alternativer. Vi har effektive køleskabe i Danmark og i Østrig, og ikke desto mindre har man valgt at tilgodese F-gas-industrien i stedet for at tilgodese miljøet. Jeg kan ikke se, hvad der skulle være i Kommissionens tilkendegivelse, der giver noget som helst løfte om noget andet. Derfor vil jeg ikke takke nogen som helst andre end fru Doyle for hendes flotte, men jo ret forgæves indsats.

  Carl Schlyter (Verts/ALE). – Herr talman! Jag vill också tacka Avril Doyle, för hon är en kämpe i denna församling. Rådet och kommissionen har försvarat gammal otidsenlig teknik på den inre marknaden istället för att försvara klimatet. Historiens dom över ett sådant agerande kommer att bli hård.

Ett exempel: Varför förbjuder vi inte fluorerande växthusgaser i kylskåp, till konsumenterna? 90 procent av marknaden är redan fri från fluorerande växthusgaser, det är väldigt enkelt att besluta att bara förbjuda det. Att tillåta svavelhexafluorid som förstör klimatet tjugotretusen gånger mer än koldioxid? Enda sättet att få ett alternativ är naturligtvis att sätta en tidsgräns. Då kommer forskningen som ger de rätta alternativen. För övrigt finns det endel alternativ redan idag.

Sedan undrar jag – det måste vara skrivfel i kommissionens tal – nog är det väl så att ni med glädje skulle se fram emot länder som inför striktare lagstiftning för att uppnå Kyotomålen? Det måste vara ett skrivfel i talet, det utgår jag ifrån, för en så otidsenlig och gammaldags politik kan väl kommissionen ändå inte stå för.

  Avril Doyle (PPE-DE), rapporteur. – Mr President, would it be in order for the Commissioner to respond now to some of the points that were made? I know it is very late and we are testing your patience. If not, it will come up tomorrow before the vote.

I would also like to make a request on the record now, so the message gets through, that we will be calling on the Austrian Presidency to comment tomorrow on this specifically. Would the powers that be send the message, so there is no misunderstanding: tomorrow we would like them present. Apart from having the Presidency, it is a particularly important case for Austria. There were many important points put directly to Commissioner Figel'; I should be delighted if he would respond to them. There is a lot of unhappiness here about the Commission declaration.

(Applause)

  Der Präsident. Der Rat ist morgen anwesend. Der Kommissar kann heute etwas dazu sagen. Morgen ist, soviel ich weiß, Herr Dimas anwesend. Herr Figeľ, möchten Sie noch etwas sagen?

  Ján Figeľ, Member of the Commission. Mr President, I can give the assurance that we believe that sustainability is not only a Treaty principle but also the most important principle, individually and socially, in building economic progress with social and environmental responsibility. I say that as a Member of the Commission and as a father and politician, not just because I am replacing my colleague Mr Dimas. What is not environmentally friendly is not economically sound. You can be confident that we mean it.

As to the question on the declaration, I am not in a position to withdraw the declaration, which I delivered on behalf of the European Commission, but I can assure you that the adoption of the new legal status – the vote on the conciliation text – will have an impact on the pending cases, which have been mentioned repeatedly. We will revisit or re-examine these cases in the light of this new situation – the outcome of conciliation – especially as we will have new Community legislation in this area. That is all I can say at the moment.

  Avril Doyle (PPE-DE), rapporteur. – Mr President, there was a particular charge, that I think needs answering, that the Commission’s Legal Service is working behind the scenes to undermine the conciliation decision. Is that true? Is there a difference between DG Enterprise and DG Environment on this issue, and has DG Enterprise won the battle?

  Ján Figeľ, Member of the Commission. I know of no differences. I only know the Commission’s position, which I have defended or stated here. We will continue in accordance with it. It is important that you take the Commission’s position into account, not corridors, messages or signals. I do not know about them.

  Der Präsident. Die Aussprache ist geschlossen.

Die Abstimmung findet morgen statt.