Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 5. april 2006 - Strasbourg

3. Status i forhandlingerne om de finansielle overslag

  Formanden. - Vi går nu over til dagsordenspunktet om status i forhandlingerne om de finansielle overslag. I denne forbindelse vil jeg gerne kort meddele Parlamentet, at vores forhandlingshold, der ledes af hr. Lewandowski, opnåede en aftale med repræsentanterne fra Kommissionen og Rådet.

Som bekendt havde Parlamentet sat sig nogle kvantitative og kvalitative mål for de finansielle overslag, dvs. på den ene side en forøgelse af de overordnede ressourcer og på den anden side en bedre struktur og bedre måder til at gennemføre budgettet på.

Med hensyn til Rådets holdning fra december er loftet blevet forøget med 4 milliarder euro nye penge, "fresh money", der bliver lagt til midlerne til visse programmer, der var blevet beskåret hårdt, især Erasmus, programmerne om livslang uddannelse, innovation og støtte til små og mellemstore virksomheder.

Ud over disse ekstra midler bliver Den Europæiske Investeringsbanks reserver forøget med 2,5 milliarder euro til finansiering af forsknings- og udviklingsprogrammer, transportnet og støtte til små- og mellemstore virksomheder.

Fleksibilitetsinstrumentet fastholder beløbet for indeværende periode, 200 millioner om året, men med mulighed for at uudnyttede midler bliver overført til de to næste regnskabsår.

Det er i korte træk indholdet i den aftale, der blev opnået i går, men jeg er sikker på, at vores ordfører, hr. Böge, kan komme med en mere fyldestgørende præsentation af nævnte aftale. De politiske grupper får lejlighed til at vurdere aftalen under vores forhandling.

  Reimer Böge (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, kære kolleger, jeg indrømmer åbent, at jeg ikke er tilfreds med resultatet. Hvis man ser på den detaljerede analyse af de finansielle overslag for det udvidede EU på grundlag af det midlertidige udvalgs arbejde, så ved man, at der også med dette resultat er nogle ting, som vi har hårdt brug for for at opnå en europæisk merværdi, som er kommet til kort, eller som vi fortsat kommer til at beskæftige os med i de næste syv år.

Alligevel mener jeg, at under de herskende betingelser, som vi må arbejde under, er alle involverede gået så langt, som man kunne forlange, for at finde en flerårig løsning på de finansielle overslag og en interinstitutionel aftale. Hr. formand, De pegede med rette på, at det for Parlamentet ikke kun er tallene, det drejer sig om. For Parlamentet handlede det om de kvalitative elementer, om at gå i gang med reformen af EU's budgetpolitik, om nye finansinstrumenter, om afbureaukratisering af hele proceduren, om at sikre Parlamentets rettigheder i de udenrigspolitiske instrumenter samt om at afklare, hvordan Parlamentet er involveret i en mulig review i 2008/2009.

Derfor har vi inden for den interinstitutionelle aftale gennem fælles erklæringer og gennem ensidige erklæringer efter vores opfattelse behandlet denne samlede pakke af kvalitative elementer og reformprojekter i tilstrækkelig grad og i det mindste generelt betrådt en vej, som betyder fremskridt for en forbedret kvalitativ europæisk budgetpolitik.

De tal, som vi nu har aftalt, var den absolutte smertegrænse for Parlamentet i lyset af vores detaljerede kendskab til programmerne - vi gik dybere i vores analyser, end Rådet nogensinde har gjort. Men når det f.eks. er lykkedes i forbindelse med livslang læring eller inden for området konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse eksempelvis at sende 40.000 studenter flere på udveksling i Europa ved hjælp af ekstra 2,1 milliarder euro, så har vores engagement for den europæiske merværdi båret frugt.

Jeg vil gerne takke hele forhandlingsteamet under ledelse af Janusz Lewandowski, Ralf Walter og Jan Mulder for det fremragende samarbejde og udtrykkeligt også tage gruppens koordinatorer med i denne tak. Vi har kun kunnet opnå dette resultat, fordi vi i forhandlingsteamet har optrådt samlet og fælles på tværs af grupperne. Det vil jeg gerne sige hjertelig tak for.

(Bifald)

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg er meget glad for at være her i dag for at fortælle Dem om min tilfredshed med aftalen, som forhandlerne fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen nåede frem til om de finansielle overslag for 2007-2013. Jeg vi især gerne takke hr. Böge, hr. Lewandowski, hr. Mulder og hr. Walter for deres bemærkelsesværdige arbejde, som de jo har udført under meget vanskelige omstændigheder. Jeg vil også gerne takke kansler Schüssel og hans finansminister for deres utrættelige indsats for at nå frem til en aftale. Jeg har fulgt forhandlingerne meget tæt, fast besluttet på at sikre, at vi nåede frem til en god aftale. Jeg kan fortælle Dem, at jeg er stolt over den rolle, som Kommissionen - især kommissær Grybauskaitė - spillede under forhandlingerne, som var meget vanskelige. Jeg mener virkelig, at resultatet af disse forhandlinger er klart bedre end den aftale, som man nåede frem til i Det Europæiske Råd.

Med min førstehåndsviden om, hvor vanskeligt det har været at nå frem til denne situation, kan jeg helt ærligt sige, at dette er en succes. Det er godt nyt for Europa, fordi det betyder, at vi nu har midlerne til at bakke op om vores ambitioner for Unionens udvikling i løbet af de kommende syv år. Vi har nu klare økonomiske rammer til fremme af udviklingen i de 10 nye medlemsstater, der kom med i 2004, og de to nye medlemsstater, der endnu ikke er kommet med.

Jeg er særligt glad for, at vi får øget finansiering af programmer med direkte sammenhæng med den nye Lissabon-dagsorden, nemlig forskning, livslang uddannelse, transeuropæiske net, konkurrenceevne og innovation. Næsten 50 milliarder euro vil blive stillet til rådighed over de kommende syv år for at styrke forskningsindsatsen på unionsplan. For første gang indeholder aftalen en fælles indsats sammen med Den Europæiske Investeringsbank. Midler fra Den Europæiske Investeringsbank fungerer som katalysator for offentlige og private investorer inden for forskning og teknologisk udvikling samt transeuropæiske net og små og mellemstore virksomheder. Der bliver også betydelige forøgelser af finansieringen til det vigtige område retlige og indre anliggender.

En anden af mine prioriteringer, som De vil huske - det var emnet for mine skrivelser til formanden for Rådet og for nogle af mine erklæringer her i Parlamentet - var at sikre supplerende midler til programmer, der når ud til vores borgere såsom kultur, ungdom, sundhed og forbrugerbeskyttelse. Dette har vi nu opnået. Det ville ikke have været muligt, hvis vi ikke havde arbejdet sammen for sikre øget finansiering efter aftalen i Det Europæiske Råd. Jeg har også taget nogle af hr. Böges bemærkninger lige før om dette emne til efterretning.

Vores udgifter til eksterne foranstaltninger vil også stige, hvilket giver os mulighed for at fortsætte med at fremme europæiske værdier i verden som helhed. Takket være denne aftale bliver det muligt at forbedre Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik betydeligt.

Den aftale, som forhandlingerne førte til, skal nu godkendes af Parlamentet og Rådet. Vi håber, at dette sker uden yderligere forsinkelser. Vi har også arbejdet hårdt for at sikre, at Den Europæiske Unions fremtidige budget bliver baseret på principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning. Jeg har også noteret mig det, som hr. Böge netop sagde om dette: Det drejer sig ikke kun om tal. Tallene er blevet større, jo, men det drejer sig ikke kun om tal, det drejer sig om gennemsigtighed, det drejer sig om ansvarlighed, det drejer sig om kvaliteten af udgifterne og kvaliteten af vores samarbejde - Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Man kan med rimelighed sige, at Parlamentets rolle i processen er blevet styrket, og det vil også spille en vigtig rolle ved revisionen af de finansielle overslag, som bliver en af topprioriteterne i de kommende år. Jeg kan i dag bekræfte, hvad jeg har sagt ved adskillige lejligheder: Som De ved, har Rådet bedt os udarbejde et forslag til en "revisionsklausul" vedrørende fremtiden for de finansielle overslag, og vi ønsker at arbejde så tæt sammen med Parlamentet som muligt i denne sag.

Jeg ved, at det var svært. Jeg ved, at alle ikke er tilfredse, og ingen bliver helt tilfredse - lad mig sige, at Kommissionen ikke er helt tilfreds - men endnu en gang var det et godt bevis på vores engagement og vores partnerskabsånd, og derfor vil jeg rette en varm lykønskning til alle forhandlerne. Jeg mener, at vi bør fejre dette resultat og så hurtigt gå videre for at udnytte den dynamik, som denne aftale har skabt, til at fremskynde og færdiggøre den lovgivningsproces, der er nødvendig for at få alle programmer i gang fra næste år. Vi har ikke mere tid at spilde.

(Bifald)

  Hans-Gert Poettering, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Det Europæiske Råd, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger, det har været en vanskelig og lang vej, og uden Europa-Parlamentet ville vi ikke være der, hvor vi nu er. Jeg vil anbefale os alle ikke kun at se på de nationale interesser - eller det som man tror, er de nationale interesser - men at se på de fælles interesser, EU's interesser, det fælles Europas interesser. Hvis vi ikke havde haft dette for øje, så ville vi ikke have dette resultat, som vi siger "ja, men" til. Hr. Böge sagde meget rigtigt, at vi er naturligvis absolut ikke tilfredse, men vi ved også, at der ikke kunne opnås mere. Jeg vil gerne takke kollegerne i Europa-Parlamentet - Janusz Lewandowski, som ledede arbejdsgruppen, Reimer Böge, Ralf Walter, Jan Mulder - for deres overbevisende indsats. Vi kan være stolte af, at vi havde en sådan forhandlingsgruppe, som kunne opnå dette mål.

Vi har et stort ansvar for EU. Det handler allermindst om penge, det handler tværtimod om demokrati, parlamentarisme, gennemsigtighed, åbenhed. Det handler om at vinde borgerne for Europa, så Europa bliver overbevisende. Derfor vil vi have, at når der bliver brugt europæiske midler nationalt, så skal de nationale myndigheder også have ansvaret for, at disse penge bliver brugt fornuftigt. Hvis der er mangler, så må man ikke altid skyde skylden på EU, her må de nationale myndigheder påtage sig deres ansvar.

Vi insisterer på, at Europa-Parlamentet i 2008/2009 skal inddrages ansvarligt i at kontrollere EU's udgifter. Jeg vil gerne sige meget indtrængende, at den købslåen, som vi har haft i de seneste uger og måneder, må ikke gentage sig! Det må være sidste gang, vi har haft sådan nogle lidet overbevisende forhandlinger. Jeg støtter Dem fuldt ud, hr. rådsformand, i at vi må overveje, hvordan vi kan give EU dets egne indtægter, som ikke belaster borgerne, men som fører til, at vi har tilstrækkelige midler til Europa. Lad os arbejde for det i fællesskab!

(Bifald)

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, det er mindre, end vi ønskede, det er mere, end mange af os havde forventet, og det er en sejr for fornuften. Der er blevet fastlagt nogle elementer i den interinstitutionelle aftale, som jeg lægger særlig vægt på. Det første punkt er revisionsklausulen. I 2008-2009 vender vi tilbage til hele talkonstruktionen. De, som nu er utilfredse - med det hele - skal altså vide, at det er en del af den proces, der er kommet i gang med ændringen af EU's budget, altså det første skridt. Kommissionen har forpligtet sig til at fremsætte forslag til at tage de nødvendige næste skridt i forbindelse med revisionsklausulen i 2008-2009.

Som et meget vigtigt skridt er der aftalt en bedre finansstyring. Det er et meget vigtigt punkt, at de eksisterende midler også virkelig bliver brugt og bliver brugt effektivt. Det er et stort fremskridt også virkelig at gøre det, man har lovet hinanden og har aftalt.

Vi har opnået et andet stort fremskridt, nemlig at medlemsstaterne nu skal dokumentere i en særskilt rapport, hvordan de har brugt midlerne - som hr. Poettering netop sagde, sker det for at komme væk fra devisen, at succes er national, men fiasko skyldes Bruxelles. Nu skal medlemsstaterne aflægge regnskab for, hvordan de og deres myndigheder faktisk anvender midlerne. Det er et vigtigt punkt, som er blevet aftalt.

Desuden er der blevet hentet flere penge ud, og her vil jeg udtrykkeligt sige tak til Reimer Böge, til Jan Mulder, til hr. Lewandowski. Men jeg vil også gerne på min gruppes vegne takke vores kollega Ralf Walter, som - det bekræfter de andre kolleger - i slutfasen forhandlede hårdt for vores gruppe. Han kommer fra Mosel og er vant til højvande. Hver gang vandet står højst, kommer Ralf i topform. Altså hjertelig tak til ham.

Jeg vil slutte med en tak - og det er jo sjældent fra min mund - til Kommissionen for dens konstruktive samarbejde i denne fase. Også tak til Dem, hr. forbundskansler Schüssel som rådsformand - De har også stadig meget arbejde foran Dem, det ved vi. Men så konstruktivt, som De har forhandlet nu, kan De regne med, at De får støtte fra os med de genstridige i Rådet, som De endnu mangler at få over på Deres side. Jeg synes, at det alt i alt var en god dag i går.

(Bifald)

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, på vegne af Alliancen af Liberale og Demokrater vil jeg også gerne rette en varm tak til hr. Böge og hans hold, d'herrer Mulder, Walter og Lewandowski, samt til det østrigske formandskab for den aftale, som de er nået frem til. Jeg håber, at denne aftale vil anbefale sig selv til godkendelse i min gruppe, i Parlamentet samt i Rådet og Kommissionen.

Jeg vil ikke påstå, at min gruppe er tilfreds med resultatet. Vi mener ikke, at vi afsætter tilstrækkeligt med midler til den forskning og udvikling, som Unionen har brug for til Galileo-programmet, til de transeuropæiske net, til livslang uddannelse: Alle de ting, som vi burde finansiere tilstrækkeligt, for at overbevise vores borgere om merværdien ved Unionen.

Vi ved godt, at det er moderne i de nationale hovedstæder i nogle af vores medlemsstater at hælde koldt vand på de fælles bestræbelser. Det startede med brevet til hr. Prodi fra seks stats- og regeringschefer for to år siden, hvori man udtrykte ønske om at reducere budgettet til 1 % af BNI - en dybt undergravende politik. Men den midtsøgende kraft i Unionen kommer ikke længere fra et visionært lederskab indefra, den kommer helt bestemt fra tendenser, der ligger uden for vores grænser. Jeg håber, at vores medlemsstater vil benytte revisionen af EU's finansiering, som de er blevet enige om, til igen at prøve på at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for Unionen.

Vores gruppe håber også, at vi kan gøre fremskridt - som foreslået af Rådet - i retning af en egentlig revisionserklæring, så revisorerne endelig kan godkende Unionens regnskaber. Det er for os at se det mindste, vi kan gøre for at genvinde offentlighedens tillid.

(Bifald)

  Monica Frassoni, for Verts/ALE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, De bliver sikkert ikke overraskede over at få at vide, at min gruppe ikke er specielt tilfreds med den aftale, der er indgået, eller særlig overbevist om, at vi ikke kunne have opnået noget mere.

Hr. formand for Kommissionen, i modsætning til det, som De siger, tror jeg ikke, at denne aftale kan give os ressourcer, der svarer til vores ambitioner. Jeg må indrømme, at jeg blev overrasket over Deres udtalelse. Efter min mening er det grundlæggende problem stadig det samme, nemlig medlemsstaternes uvilje til at finansiere de nødvendige EU-programmer, og jeg tror, at det er et politisk problem, som vi skal tage op i de kommende år.

Også jeg vil gerne takke forhandlingsgruppen - der kun bestod af mænd - og den gruppe, som deltog i dette vanskelige arbejde, og som kun bestod af kvinder fra min gruppe. De finansielle overslag er stadig konservative i deres struktur, og de peger bestemt ikke i retning af en reform. Der blev foretaget en nedskæring på 20 milliarder euro, når det gælder udviklingen i landdistrikterne, og ambitiøse projekter som Natura 2000 er selv i dag uden finansiel dækning.

Det Europæiske Råd har bekendtgjort,at der kommer en revisionsklausul, men nægtede at medtage den i denne aftale, og derfor ved vi ikke rigtigt, hvad det bliver til med denne klausul. Jeg vil i øvrigt gerne spørge Kommissionen - som jeg håber lytter til mig - om dens intentioner om at forbedre beslutningstagningssystemet for eksterne programmer er ægte eller ej. Der er nemlig modstridende holdninger i den forbindelse, så jeg vil gerne have Dem til at belyse spørgsmålet for mig.

Til sidst vil jeg sige et par ord til hr. Schüssel. De har ofte talt om spørgsmål, der er vigtige for os, f.eks. EU-skatten og systemet med egne ressourcer. Efter min opfattelse bør disse spørgsmål så afgjort forblive på dagsordenen, for med denne virkeligt utilfredsstillende aftale i dag - den kunne have været meget bedre, end den er, hvis blot Rådet havde villet det - mener jeg ikke, at vi kan foretage virkelige fremskridt for borgerne fra nu af og til 2013.

  Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. Schüssel, hr. Barroso, GUE/NGL-Gruppen har aldrig argumenteret for en uovervejet forhøjelse af budgettet. I øvrigt mener vi ikke, at budgettet er det eneste instrument, Unionen kan bruge til at fremme en sund vækst og en afbalanceret udvikling. Det ville således utvivlsom være til stor hjælp, hvis Den Europæiske Centralbank spillede en ganske anden rolle i denne forbindelse. Ikke desto mindre afspejler budgettet altid en politisk vilje. Det er inkonsekvent at opvise store ambitioner og samtidig nægte at afsætte de finansielle midler til virkeliggørelsen heraf.

Det gælder især udvidelsen, som alle, allerede inden processen blev sat i gang, vidste ville indebære en række berettigede udgifter, især til foranstaltninger under strukturfondene og Samhørighedsfonden. Det er grunden til, at selv Parlamentets oprindelige krav og Böge-betænkningen forekom os at ligge et godt stykke under de finansielle behov, der svarede til de indgåede forpligtelser. Således gik vi klart ind for Parlamentets beslutning om at forkaste Det Europæiske Råds lavpriskompromis fra december sidste år.

De anførte dengang med rette, hr. Barroso, hvor drastiske nedskæringer sådanne finansielle overslag ville medføre, og krævede yderligere midler til uddannelse, forskning, transeuropæiske net, samarbejde osv. I forhold til disse målsætninger var forhandlernes krav om en stigning på 1,5 % i sig selv yderst beskedent: 1,5 % af 1,04 % af Unionens bruttonationalprodukt. Men for Rådet var det stadig tre gange for meget. Under disse omstændigheder mener GUE/NGL-Gruppen, at vi, hvis vi vil bevare vores troværdighed, bør nægte at spille med i denne farce, men derimod bør leve op til vores ansvar.

  Wojciech Roszkowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, da jeg kort før midnat I går hørte, at vores forhandlere havde nået et kompromis med Rådet og Kommissionen om de nye finansielle overslag, var det med blandede følelser. På den ene side ville jeg gerne anerkende vores forhandleres indsats og deres store arbejde. Jeg var også yderst lettet over, at 15 måneders usikkerhed og uenighed over Unionens finanser blev bragt til ophør på denne måde. Der var risiko for, at manglen på nye finansielle overslag ville betyde, at vi skulle diskutere alle budgetparametre undtagen for obligatoriske udgifter hvert eneste år og konstant være bagud med vedtagelsen af budgettet. Det er det positive aspekt af situationen.

På den anden side må man påpege, at de nye finansielle overslag helt klart ikke opfylder forventningerne, eftersom de medfører drastiske restriktioner på omfordelingen af Unionens ressourcer. Man forventer, at Unionens BNI vil stige med omkring 15 % mellem 2007 og 2013, mens budgettet kun vil stige med omkring 2 % i samme periode. Tallene taler for sig selv. På denne baggrund virker Rådets modstand mod at acceptere vores forhandleres meget beskedne forslag meget smålige.

Man har ofte sagt, at visse politiske tendenser her i Parlamentet udviser en uforståelig EU-skepsis, og det gælder navnlig dem, der kommer fra de nye medlemsstater. Jeg er faktisk interesseret i at finde ud af, hvilke partier der er EU-skeptiske og måske endda anti-europæiske. Måske viser det sig, at det er regeringerne fra de stater, der konstant skærer ned i Unionens budgetudgifter, og som tror, at det muligt at få mere Europa for færre penge?

Jeg vil opfordre kollegerne i UEN-Gruppen til at støtte kompromiset om de nye finansielle overslag. Men hvis vi fortsat bevæger os under de grænser, der fastlægges for de årlige budgettet i overslagene, ser Unionens fremtid temmelig dyster ud. Jeg foreslår blot, at man ikke skyder skylden for en sådan situation på de nye medlemsstater. Unionens økonomiske problemer skyldes hovedsagelig de gamle medlemsstaters smålighed.

(Bifald)

  Nigel Farage, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, efter at have lyttet til det, der er blevet sagt her til formiddag, er det min fornemmelse, at Europa-Parlamentet endnu en gang fordyber sig i sin foretrukne sport og tidsfordriv, nemlig navlebeskuelse. Det eneste, vi virkelig diskuterer, er detaljer i interinstitutionelle aftaler - eller måske skulle man på dette tidspunkt sige "uenigheder" - men fokuserer vi på de virkelige problemer med Den Europæiske Unions budget? Er nogen parat til virkelig at tale om, at revisorerne har nægtet at godkende regnskaberne 11 år i træk? Er der nogen her, der vil vædde om, at det ikke bliver 12 år i træk eller måske 13 eller 14? Det hele er fejlbehæftet i fatal grad, ikke sandt? Vi har et budgetsystem, som er overdrevet kompliceret, men mit spørgsmål er: Har vi overhovedet brug for et budget?

(Munterhed)

Tjah, hr. Blair har efter at have skabt sammenbrud i forhandlingerne, efter at være blevet fuldstændig udmanøvreret, overgået og udspillet af præsident Chirac underskrevet en ret så skidt aftale for de britiske skatteydere. Og nu spørger et flertal blandt den britiske befolkning: "Hvorfor betaler vi 39 millioner britiske pund om dagen til en organisation, der ikke kan godkende sine egne regnskaber?" Hvorfor skal britiske skatteydere hjælpe med til at bygge en ny undergrundsbane i Warszawa og nye kloaker i Budapest? Hvorfor betaler vi alle disse penge til en gruppe lande, der sælger langt mere til os, end vi sælger til dem?

At yde støtte til vores økonomiske konkurrenter er da helt klart galehus-økonomi! Ingen fornuftige mennesker ville gøre det. Så, hr. formand, det varer ikke længe, før briterne ikke vil betale mere til Den Europæiske Union. Jeg ved, at De alle her har nydt godt af det i de sidste 30 år, men jeg undskylder på forhånd. Der kommer ikke nogen britisk check til Dem om nogle få år, men vi har nydt det, mens vi har været her.

(Blandede reaktioner)

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Hr. formand, rent faktuelt var vi alle enige om, at de ca. 1.000 milliarder euro, der angiveligt skulle dække syv års EU-budget, var et meget beskedent beløb i forhold til USA's budget, der for et enkelt år ligger på 2.500 milliarder dollars.

Under disse omstændigheder kan det, at man i Lissabon fastslår, at Europa vil være verdens mest konkurrencedygtige økonomi i 2010, sidestilles med, at Nikita Krustjov i 1960 på FN's talerstol fastslog, at Sovjetunionen 10 år senere ville have indhentet USA.

Set i det lys er de forslag, vi registrerer her, selv om det skulle lykkes os at få opført nogle få tusinde euro mere, stadig lige utidssvarende i forhold til de alment anerkendte behov for investeringer i laboratorier, hospitaler, universiteter, plejehjem, hurtigtog osv. Grunden til, at der mellem Rådet og Parlamentet kun har været en forskel på "nul komma et eller andet" af BNP, er, at deres inspiration er den samme og kan beskrives med to ord, nemlig malthusianisme i forhold til den økonomiske politik og fundamentalisme, hvad angår budgetpolitikken. Malthusianismen findes overalt i Unionen: i den fælles landbrugspolitik, kvoterne, braklægningerne og oprykningen af vinstokke. Europa-Parlamentet her, hvor vi befinder os netop nu, lader sit restaurationspersonale og sine chauffører leve i økonomisk elendighed, eftersom det udbetaler en ussel løn på 1.000 euro om måneden! Det er en økonomisk kalkulering med elendigheden, der kommer til udtryk i Unionens finansforordnings budgetpolitiske og budgettekniske fundamentalisme. Alt bliver gjort for at hindre udgifter. Unionens finansforordning opstiller princippet om budgetmæssig ligevægt. Man skal, hr. Barroso, tilbage til Salazar for at finde det samme princip, mens USA i èt århundrede kun har haft 38 budgetter i ligevægt.

Hvis man ønsker at ændre vores finansielle overslag, er det med andre ord den ultraliberale ideologi, der ligger til grund herfor, der skal ændres, mens det er en helt anden sag at sætte spørgsmålstegne ved de tre angelsaksiske tænkere - Malthus, Adam Smith og Ricardo.

  Formanden. - Jeg takker alle talerne mange gange. Rådet og Kommissionen har kunnet lytte til de politiske grupper, der har givet udtryk for forskellige grader af utilfredshed, i nogle tilfælde for en delvis utilfredshed og i andre tilfælde for direkte utilfredshed. De har også hørt opfordringen til at fortsætte arbejdet med henblik på at give EU et system med egne indtægter, som i forbindelse med kommende budgetforhandlinger vil gøre det muligt at komme bort fra den tingen mellem de nationale egoistiske holdninger, som nogle af gruppeformændene har henvist til.

Hr. Schüssel, vi vil gerne opfordre Dem til at fortsætte ad den vej, som De så modigt har skitseret. Vi er sikker på, at EU's fremtid kommer til at bygge herpå, med nogle bedre budgetter, så EU kan nå sine mål. De politiske grupper vil diskutere den aftale, som vores forhandlere er nået frem til på Deres vegne, og Parlamentet vil stemme om den på næste møde.

Hermed er dette punkt afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Den aftale, som man nåede frem til på trilogmødet om de finansielle overslag, er dårlig, fordi den indebærer en nedskæring på ca. 108 milliarder euro i forhold til Europa-Parlamentets oprindelige forslag.

De 1,05 % af BNI, der er foreslået til forpligtelsesbevillinger, ligger mærkbart under de 1,21 %, som Kommissionen foreslog, og de 1,18 %, som Europa-Parlamentet har foreslået.

Efter Det Europæiske Råds aftale i december 2005 fremsatte Europa-Parlamentet et forhandlingsforslag om yderligere 12 milliarder euro, navnlig for at yde fuld kompensation til regioner ramt af den statistiske effekt som Algarve. Der opnåedes ca. fire milliarder – størsteparten finansieret ved omfordeling af midler fra andre poster – til prioriterede områder som Lissabon-strategien og stabilitets- og vækstpagten, men ikke struktur- og samhørighedsfondene.

De aftalte beløb er klart utilstrækkelige i forhold til det udvidede EU's økonomiske, sociale og miljømæssige situation, der med større ulighed og samhørighedsbehov.

Vi stemte imod Parlamentets forslag i juni, fordi det ikke kunne sikre den økonomiske og sociale samhørighed, straffede samhørighedslandene og indeholdt prioriteringer hidrørende fra den såkaldte europæiske forfatning.

Af samme grunde kan vi kun modsætte os denne nye aftale.