Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 5. april 2006 - Strasbourg EUT-udgave

4. Resultaterne fra Det Europæiske Råd - Lissabon-strategien (forhandling)
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er beretning fra Det Europæiske Råd og redegørelse fra Kommissionen om resultaterne fra Det Europæiske Råd - Lissabon-strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  Wolfgang Schüssel, formand for Rådet. - (DE) Ærede Parlament, det glæder mig meget som formand for Rådet atter at kunne sige goddag til formand Josep Borrel, til Dem, mine damer og herrer, og til medlemmerne af Kommissionen. Det er nu anden gang, jeg skal tale til Dem, og De husker måske, at jeg ved starten af det østrigske formandskab lovede, at vi ikke ville lave et formandskab med vores egne emner, ønsker og længsler, men at vi ville tilbyde et teamformandskab, hvor vi ville have et rigtig godt samarbejde med Dem, det demokratisk valgte Parlament, med Kommissionen og naturligvis også med medlemsstaterne. Denne gigantiske opgave med at genvinde borgernes tillid kan vi kun løse i fællesskab, og vi må sammen tage fat på de store opgaver, som kun Europa kan løse. Her skal vi bruge alle institutioner. Det er meningsløst, hvis den ene institution peger på den anden eller kritiserer den. Vi er i samme båd og må ro i takt, så vi kommer op i fart og kan nå vores mål.

Jeg tror også, De kan vurdere, at vi fra starten har bestræbt os for dette samarbejde inden for et teamformandskab. Uden de store proklamationer har vi i de forløbne uger og måneder også kunne opnå en del løsninger sammen med Dem og Kommissionen.

Jeg vil begynde med kort at fortælle Dem om Det Europæiske Råd. For et år siden vedtog vi under det luxembourgske formandskab, at vi ville give en ny impuls til Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse. Det er ikke nok at finde nogle flotte retoriske formler, vi har brug for resultater og aktioner i ånden fra Schuman, som en gang sagde: Europa bliver ikke bygget på en dag. Europa bliver bygget ved handling - sandsynligvis i flertal: gennem handlinger. Vi har også for første gang foretaget en institutionel ændring, idet vi har involveret arbejdsmarkedets parter i Det Europæiske Råds drøftelser. Formanden for Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation, Cándido Méndez Rodriguez, var med. Formanden for den europæiske arbejdsgiverorganisation UNICE, Ernest-Antoine Seillière, deltog i drøftelserne, og for første gang var også formanden for Den Europæiske Centralbank, Jean-Claude Trichet, med. Naturligvis bidrog Josep Borrell med et meget vigtigt bidrag, Parlamentet stemme, til denne erhvervs- og arbejdspladsdiskussion.

Vi har sat os nogle meget konkrete mål for vores formandskab. De har selv kunnet følge i medierne, at mange at disse mål var meget omdiskuterede. Det kunne imidlertid ikke tage modet fra os, og vi har forankret nogle meget præcise emner i konklusionerne, især inden for arbejde og vækst. Det vigtigste for os er at forbedre beskæftigelsessituationen for de godt 18 millioner arbejdsløse i Europa. Konkret vil vi gennem de nationale reformprogrammer og gennem en forbedring af rammebetingelserne opnå en vækst i beskæftigelsen på 1 %. Dermed kan der skabes ca. to millioner arbejdspladser årligt. I 2010 ville det være blevet til netto 10 millioner ekstra arbejdspladser.

Det andet punkt er, at vi helt bevidst vil koncentrere os om de unges uddannelse. 85 % af de unge under 22 år skal have en højere uddannelse. Antallet af unge, som forlader skolen i utide, skal sænkes til 10 %, og vi vil helt bevidst allerede til næste år tilbyde alle unge mennesker, at de inden for seks måneder kan få enten et job, en læreplads eller en mulighed for videreuddannelse. Senere skal denne periode reduceres til fire måneder.

Vi har aftalt en ligestillingspagt mellem kønnene på arbejdsmarkedet. Emnet flexicurity drøftes ivrigt på alle niveauer. Med globaliseringsfonden, som Kommissionen foreslår, har vi et fornuftigt instrument til at give de arbejdstagere, som får problemer på grund af strukturændringerne, en ny chance på arbejdsmarkedet gennem omskoling og efteruddannelse.

Det næste store spørgsmål er naturligvis, hvordan man kan opnå det. Her har vi besluttet især at koncentrere os om de små og mellemstore virksomheder, som tidligere er blevet behandlet noget stedmoderligt. Konkret har vi overvejet, hvordan vi kan gøre livet lettere for de godt 23 millioner små og mellemstore virksomheder ved at reducere procedurerne hos myndighederne og fjerne nogle af de administrative bestemmelser. Her leverer Kommissionen med Günter Verheugen og kommissionsformand Barroso en afgørende impuls med deres "bedre lovgivning", et meget intensivt program, som er udformet efter nederlandsk model, og som skal reducere forvaltningsarbejdet med 25 %. Vi vil gøre det lettere for unge iværksættere at starte egen virksomhed. En ny virksomhed skal kunne etableres på en uge, og et samlet kontaktsted skal sikre, at de små virksomheder ikke skal rende til 100 forskellige forvaltningsmyndigheder, men så hurtigt som muligt kan komme i gang med at bestille noget.

Jeg vil gerne takke Kommissionen for forhøjelsen af de minimis-tærsklen - jeg ved, at det internt ikke var helt let. Fordoblingen af denne tærskel er en meget vigtig impuls, som giver os mulighed for at lette livet for de små og mellemstore virksomheder og gør det lettere at støtte dem. De må heller ikke glemme, at vi via Den Europæiske Investeringsbank stiller godt 30 milliarder euro ekstra til rådighed i form af støttede kreditter, garantier og hæftelser, så de små virksomheder virkelig kan være med til at skabe arbejdspladser.

Det tredje punkt er viden og forskning. Vi ved, at vi med vores lønniveau i Europa kun kan klare os i konkurrencen, hvis vi gør noget mere for uddannelse, forskning og viden. Vi fastsatte selvfølgelig målet på 3 % allerede i 2000. Vi har bare ikke opfyldt det. Det nye ved disse konklusioner er, at vi i et bilag, som er en del af konklusionerne, har fået hvert enkelt land til at forpligte sig til at beskrive, hvordan dette mål på 3 % faktisk kan nås i hvert enkelt år frem til 2010. Jeg vil også gerne sige med hensyn til den forrige debat, at hvis det lykkes for os - og det vil naturligvis kræve store anstrengelser - så betyder det, at der årligt investeres 100 milliarder euro mere fra de nationale budgetter og det private erhvervsliv i forskningen. Det ville være den største vækst, der overhovedet kan ske på dette område.

Også her gælder det, at Den Europæiske Investeringsbank hjælper os med 10 milliarder euro i ekstra risikokapital. Hvis man tæller de private bidrag med, kommer vi op på godt 30 milliarder ekstra.

Her tror jeg, det er meget vigtigt, at Det Europæiske Råd tog din idé, kære José Manuel, op om at oprette et europæisk institut for teknologi. Også denne idé var meget omstridt i starten, for nogle frygter selvfølgelig, at der opstår store parallelle bureaukratier. Andre frygter, at eksisterende institutioner kunne komme til kort. Jeg støtter fuldt ud den grundlæggende idé, som Kommissionen fremlægger her, nemlig at skabe et bindeled mellem universiteterne og erhvervslivet, mellem forskning og innovation på den ene side og brugerne på den anden side. Ikke en supermyndighed, men et perfekt udbygget netværk, som især også virkelig samarbejder med institutionerne i medlemsstaterne. Jeg vil ønske José Manuel Barroso og Kommissionen tillykke med, at dette forslag er blevet taget op og støttet, og vi forventer også konkrete lovgivningsforslag senest i juni i år.

I forbindelse med budgettet er det også vigtigt, at vi har forpligtet os til at stille væsentlig flere penge til rådighed til livslang læring, til studenterprogrammerne og til lærlingeudvekslingsprogrammerne. Som De hørte, drejer det sig om 800 millioner euro ekstra nu i budgetkompromisset. Det er en megen interessant og vigtig impuls til at give ungdommen et nyt perspektiv.

Det var interessant, at jeg nøje havde læst nogle undersøgelser, som kritiserede, at vi endnu ikke har nået de ambitiøse mål for vores strategi - Lissabon, arbejdspladser, beskæftigelse. En af de årsager, der bliver peget på i Sapir-betænkningen og også fra European Policy Centre, var, at der er for lidt nationalt ejerskab - et rædsomt ord. Det betyder, at ingen i de nationale medlemsstater føler sig rigtig ansvarlig for det.

Her går jeg foran med et godt eksempel, idet jeg på det sidste ministermøde i Østrig besluttede, at vi løfter koordinatoren op på ministerniveau. Vores erhvervs- og arbejdsminister vil med omgående virkning være politisk koordinator for hele denne proces. Jeg vil opfordre alle medlemslandene til at følge denne vej, så vi får politiske koordinatorer, som så i Rådet (konkurrence) kan sørge for, at de mål, de selv har valgt, bliver gennemført. Det ville være et meget vigtigt signal, så det også bliver troværdigt, hvad vi har foretaget os i fællesskab her.

Et helt nyt emne var naturligvis energipolitikken. Her var det den tyske forbundskansler Angela Merkel, der gjorde begyndelsen. Jeg takker også Tony Blair, fordi han faktisk gav startskuddet til det i Hampton Court. Naturligvis var især den 1. januar i år en virkelig øjenåbner, et alarmsignal. Russerne reducerede den 1. januar, mens jeg var til nytårskoncert sammen med Angela Merkel, energileverancerne med 30 % den første nat og med 50 % den anden nat. Det lykkedes at afværge krisen på fire dage sammen med Kommissionen, kommissær Piebalgs og mange andre, men problemerne er der naturligvis stadig.

Næsten alle producenter befinder sig i politiske kriseområder. Næsten alle globale konflikter har noget med energi at gøre. Vi har stærkt svingende råstofpriser. Vi har en ringe diversificering. I Europa er der fortsat i nogle områder stor risiko for blackout på nogle tidspunkter. Klimaændringen med alle dens ledsagefænomener er spørgsmål, der angår os. Spørgsmålet om den stigende efterspørgsel efter energi på verdensplan skal besvares, og vi har naturligvis også enorme sikkerhedsrisici, som vi må se i øjnene.

Det skriger ligefrem på en ny fælles europæisk kraftanstrengelse, og Kommissionen har leveret et førsteklasses forarbejde i grønbogen. Det har Det Europæiske Råd taget op, og vi har defineret tre mål. Det er forsyningssikkerhed, konkurrenceevne for vores erhvervsliv og øget miljøkvalitet. Konkret er der aftalt en energibesparelse på 20 %, og det mener jeg er meget vigtigt, for det er ikke nogen selvfølge. Det betyder i virkeligheden, at EU har sat sig som mål varigt at adskille økonomisk vækst og energiforbrug. Det anser jeg for at være en af de vigtigste beslutninger på dette topmøde, og det vil kræve enorme anstrengelser at gennemføre det.

Vi vil øge den vedvarende energis andel fra i dag 7 % til 15 %. Også det var meget omdiskuteret, og det er ikke nogen automatisk proces. Der skal gøres meget, nationalt og i fællesskab. Biobrændslets andel, som i dag er på 2 %, skal øges til 8 %. Det kan kun lade sig gøre med teknik, med forskning, det omfatter spørgsmålene om anden generation af biobrændsel, gennemførelse af CARS 21, samarbejde med automobilindustrien. Her ligger der en enorm vækstchance, som vi vil udnytte.

Med hensyn til den grænseoverskridende handel med elektricitet har vi fastsat broer på 10 % mellem nettene og den internationale elektricitetshandel, hvilket betyder en væsentlig ringere risiko for blackout for vores forbrugere. Man må ikke glemme den økonomiske chance, der ligger i rørledningerne, netværkene, kraftværkerne og i netsikkerheden. Her ligger der et investeringsvolumen på 800 - 1.000 milliarder euro, mest privat kapital. Hvis vi udnytter det gennem en klog fælleseuropæisk erhvervspolitik, så er det en vældig jobmotor, og det kan øge vores sikkerhed.

Dertil hører - og også denne diskussion førte vi ærligt, uden at skændes i offentligheden - at der ikke må forekomme protektionisme på et forholdsvis lille marked som det europæiske. Jeg ved, hvad jeg taler om, jeg har selv været økonomi- og dermed energiminister i seks år. De tider er forbi, hvor alle på egen hånd kan skabe en national champion eller tro, at de kan sætte sig ud over europæiske regler.

(Bifald)

Vi har brug for at få åbnet markederne, og det blev også aftalt at åbne markedet for elektricitet og gas inden midten af 2007. Instrumenterne findes, Kommissionen har dem, og Kommissionen skal også bare bruge dem, for det er derfor, den er traktatens vogter, det er for at sikre forbrugerne forsyningssikkerhed.

Energimikset er imidlertid stadig vigtigt, og det er fortsat et nationalt anliggende at vælge energiformen. Det vil jeg også sige meget klart, at hvert land må selv vide, om det vil have atomkraftværker eller ej. Vi østrigere har vores helt klare holdning på dette punkt, og det er der også andre, der har, det ved jeg, og det må respekteres. Det garanterer jeg for, og det garanterer naturligvis også Europa-Parlamentet for.

Det vil være meget vigtigt, at vi ikke kun ser økonomisk på det, men i forbindelse med udenrigspolitikken. Derfor blev det aftalt, at Kommissionen sammen med den højtstående repræsentant Javier Solana skal fremlægge et strategidokument om energipolitikkens udenrigspolitiske dimension. I tilbageblik vil man betragte denne diskussion og også disse beslutninger som et virkeligt gennembrud til en ny europæisk energipolitik. Vi vil også ved hjælp af kontroller i hvert halvår af det kommende formandskab sørge for, at emnet ikke bliver glemt.

Jeg tror imidlertid også, det er meget vigtigt - og det var ikke let at opnå denne konsensus, jeg måtte bruge meget tid på forarbejdet og tale med hver enkelt regeringschef - at jeg fik alle til at vedtage Europa-Parlamentets demokratiske og med stort flertal vedtagne beslutning om servicedirektivet.

(Bifald)

Jeg vil gerne takke Kommissionen, fordi den allerede i dag har stillet et forslag, som - så vidt jeg har forstået hidtil - svarer til denne konsensus. Jeg vil gerne bede om, at vi kan samarbejde så tæt som overhovedet muligt i en fremskyndet procedure under andenbehandlingen, så der hurtigt kan blive taget en fælles beslutning.

Jeg vil også gerne takke arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau, fordi de har været med til at trække læsset. Det var ikke let for arbejdsgiverne, men de har medvirket på en meget konstruktiv måde. Efter dette gennembrud - for det betragter jeg servicedirektivet som - anmoder jeg også om et lignende engagement på et andet vigtigt område, nemlig arbejdstidsdirektivet.

Vi ved alle, at det er vigtigt og godt, hvis vi kommer videre på dette område. Vi vil imidlertid gå meget følsomt frem, så vi også kan dække særlige nationale forhold. Det er for mig at se et klassisk område, hvor man kan anvende subsidiaritetsprincippet. Det er bedre at få et fornuftigt kompromis end slet ingen løsning. Det ville glæde mig meget, hvis vi under det østrigske formandskab i fællesskab kunne opnå et virkeligt fremskridt på tre niveauer - servicedirektiv, arbejdstidsdirektiv og budget.

Dermed kommer jeg til budgettet. Det var en vanskelig fødsel, det ved jeg. Nogle af Dem smiler lidt, for De selvfølgelig udmærket, at tre formandskaber har arbejdet hårdt med dette emne - og det er ikke nogen selvfølge - nemlig Luxembourg, Storbritannien og nu Østrig. Det drejer sig om et syvårigt budget, det drejer sig om retssikkerhed for programmerne, det drejer sig især for de nye medlemsstater om, at de kan gennemføre det, de håber på. Jeg takker virkelig dybfølt for, at vi, som faktisk alle talerne har givet udtryk for, har tænkt på helheden og ikke på særinteresserne.

Tro mig, også jeg har måttet overtræde en og anden intern sikkerhedslinje, for at vi kunne nå til denne fælles konsensus. Som De ved, ligger der også et stort engagement bag fra det østrigske formandskabs forhandlingsteams side, bestående af finansministeren, udenrigsministeren og naturligvis mig selv i kontakt med José Manuel Barroso og heldigvis også med Josep Borrell.

Vi måtte naturligvis holde os tæt til decemberkompromisset, det ved De. Vores sikkerhedslinje hed maksimalt 3,5 milliarder. Parlamentet ville have mindst 4 milliarder, og det taler til teamformandskabets fordel, at vi i fællesskab opnåede, at Kommissionen til sidst hjalp os med at finde den manglende milliard i forvaltningsudgifterne, så Parlamentet fik opfyldt sit ønske om mindst 4 milliarder i programmerne.

Hvis man analyserer det og inddrager Den Europæiske Investeringsbank, så når man frem til interessante resultater. Der er 1 milliard til styrkelse af EU's udenrigspolitiske dimension. En klar styrkelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, plus 1 milliard. Hertil kommer 5 milliarder euro til Lissabon-strategien, hvor halvdelen kommer fra EU's budget og den anden halvdel fra Den Europæiske Investeringsbank, cash. Resten er så kreditter. Det løber op i 10 milliarder til forskningen, 20 til de transeuropæiske net, 30 til de små og mellemstore virksomheder, i alt 60 milliarder euro.

Der er sat meget i gang, og jeg mener, at vi af et ærligt hjerte kan anbefale dette budget til vedtagelse. Også jeg må nu naturligvis gå til COREPER og til de andre medlemsstater, men jeg mener nok, at vi her har nået noget, som vi godt kan være bekendt udadtil.

Mit sidste punkt er, at vi også udenrigspolitisk må præcisere nogle ting ud over krisestyringen - fra fugleinfluenzaen til sagen om karikaturtegningerne, fra gaskrisen til de store udenrigspolitiske emner - men det er ikke det centrale emne i dag. Et emne er vigtigt for mig, fordi jeg har set Aleksander Milinkevitsj på tilhørerpladserne, og det jo også var oppe på Det Europæiske Råd.

Situationen i Belarus er naturligvis dramatisk. Det vil jeg gerne sige på eget initiativ. Jeg havde i går den ære og fornøjelse at føre en lang personlig samtale med Aleksander Milinkevitsj. Han er en rolig og velovervejet mand, og han fortjener fra os enhver tænkelig politisk, økonomisk og finansiel støtte, hvor det er nødvendigt, især via de enkelte partifamilier. Oppositionen i Belarus er jo en platform, som er dannet af meget forskellige grupper. Efter statsmagtens brutale fremfærd mod demonstranterne sidder hundreder stadig i fængsel, tusindvis af studenter har mistet deres studiepladser, arbejdere har mistet deres arbejdsplads, familier deres indkomst. Nogle medlemsstater er gået sammen, f.eks. Visegrad-staterne Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn, og også Østrig er gået med og tilbyder stipendier til belarussiske studenter. I denne forbindelse beder jeg også om Kommissionens støtte, så vi virkelig kan hjælpe Belarus. Især må vi i fællesskab hæve stemmen og omgående forlange de fængslede løsladt, især også præsidentkandidaten Aleksander Kosulin.

(Bifald)

Samtidig bør vi også understrege, at EU ikke er interesseret i at isolere Belarus eller den belarussiske befolkning. Vi bør især støtte det belarussiske civilsamfund i at gennemføre deres demokratiske idéer. Regimet vil være genstand for vores restriktive foranstaltninger, som vi aftalte på mødet i Det Europæiske Råd, indtil autoritære metoder og den systematiske undertrykkelse af civilsamfundet er ophævet.

Vi har endnu tre måneders formandskab foran os. Der er stadig meget arbejde, der venter på os. Jeg har tillid til, at vi som hidtil vil kunne løse de vigtige spørgsmål i meget tæt og god kontakt og i et godt samarbejde. Jeg har stor tillid til, at De som hidtil vil engagere Dem, også kritisk og krævende, hvis De har bestemte forestillinger eller idéer. Jeg lover Dem absolut samarbejde, og jeg vil også på rådsniveau forsøge at få så meget som muligt igennem, uden de store fanfarer, men med henblik på at nå konkrete resultater. Det er mit program, og i denne henseende synes jeg også, jeg kan fremvise noget fra den første halvdel.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (FR) Hr. formand, hr. Schüssel, mine damer og herrer, man må til trods for den skeptiske holdning, der er så fremherskende i øjeblikket, og den kynisme, der præger situationen i dag, sige, at Europa, selv om der har været vanskelige øjeblikke, gør fremskridt, og at Det Europæiske Råd den 23.-24. marts i år viste, at det udvidede Europa også kan gøre fremskridt. Den positive dynamik, der blev skabt sidste efterår, har igen sat det europæiske samarbejde og vores institutioner i centrum for debatten.

Budskabet fra Det Europæiske Råd er klart. Vi har brug for et europæisk svar på de væsentligste problemer vedrørende den økonomiske vækst og beskæftigelsen. En uge inden afholdelsen af Det Europæiske Råds forårsmøde redegjorde jeg her i Parlamentet for udfordringerne i forbindelse med dette møde, som var afgørende, fordi det var første gang, man skulle iværksætte den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse. Jeg kan i dag sige, at de mål, Kommissionen havde sat sig, blev nået. Jeg tænker i denne forbindelse ikke kun på den udmærkede modtagelse af vores grønbog om energi, men også på andre konkrete forslag, især forslaget om et europæisk teknologiinstitut. Her taler jeg ikke udelukkende i Kommissionens navn, men gør mig også til talsmand for den europæiske almene interesse, idet jeg er overbevist om, at vi uforbeholdent kan glæde os over resultaterne af dette forårsmøde i Det Europæiske Råd.

Stats- og regeringscheferne vedtog under det østrigske formandskabs udmærkede og utrættelige ledelse princippet om partnerskab for den nye Lissabon-strategi. De erklærede sig rede til at skifte til et højere gear, og de traf desuden en række vigtige beslutninger, der baner vejen for en reel implementering af de tilsagn, vi har givet i medfør af den nye Lissabon-strategi.

Vi har nu en række overvågningsmekanismer. Vi har 25 nationale reformprogrammer. Fremover vil Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, de politiske kræfter, arbejdsmarkedets parter og offentligheden generelt kunne indgå i en resultatorienteret indsats. De kan gå fra teorien over til de konkrete tiltag. Nøglebegrebet var på engelsk delivery eller levering af konkrete resultater.

Det nøgleeksempel, Det Europæiske Råd valgte, var fremskridtet i retning af en virkelig energipolitik for Europa. Den historiker, der skal nedskrive den europæiske integrations historie om 20 eller 25 år, vil uden at overdrive kunne fastslå, at initiativet til at iværksætte en energipolitik for Europa blev taget i marts 2006 under det østrigske formandskab. Vi er kun lige begyndt, og det bliver vanskeligt. Der vil være modstand, men der er modstand, fordi der er bevægelse. Hvis ikke der var bevægelse, ville der ikke være modstand. I denne forbindelse kan jeg på Kommissionens vegne forsikre Dem om, at den vil gøre brug af alle sine beføjelser på integrationsområdet, fordi - og det ønsker vi at understrege på det kraftigste - der ikke er nogen grund til at have 25 energimarkeder i Europa. Der er ingen grund til, at vi i Europa i dag har 25 nationale energipolitikker. Vi har brug for en fælles strategi for Europa på energiområdet. De nationalistiske overvejelser er ubegrundede. Medlemsstaterne har bekræftet deres vilje til sammen at finde fælles løsninger og anerkender Kommissionens centrale rolle i skabelsen af åbne og konkurrencebaserede markeder, der omfatter hele Unionen.

Hvad angår Lissabon-dagsordenen, har vi ingen tid at spilde, og vi bør straks opnå resultater. Det er i denne ånd, at næstformanden, Verheugen, og jeg selv umiddelbart efter Det Europæiske Råd mødtes med de nationale koordinatorer for Lissabon-dagsordenens iværksættelse. Vi meddelte dem, at Kommissionen havde til hensigt at spille sin rolle som støtte og ledsager fuldt ud, men også at overvåge de nationale reformprogrammers iværksættelse. Jeg må lykønske hr. Schüssel, der netop har meddelt, at han ønsker at forstærke repræsentationen til overvågning af Lissabon-processen i hans hjemland, Østrig. Lad mig i denne forbindelse opfordre alle medlemsstater til at gøre det samme. En god teknisk forberedelse er selvsagt vigtig, og vi er meget opmærksomme på det tekniske niveau, man har nået i denne forbindelse i de forskellige medlemsstater. Ikke desto mindre finder vi det også vigtigt af hensyn til programmets succes at sikre en højere tilslutning hertil inden for det politiske hierarki, som netop tilkendegivet fra østrigsk side.

I øvrigt vil Kommissionen fortsat give nye politiske impulser på europæisk plan. Vi er ligeledes enedes om at iværksætte udveksling af praktiske erfaringer. Vi mener, at tiden er inde til at afholde møder i de forskellige medlemsstater, hvilket vi vil gøre allerede til efteråret. Denne tætte kontakt til medlemsstaterne er vigtigt for at sikre programmets videre gennemførelse, men den er ikke tilstrækkelig. Tillad, at jeg tilslutter mig det klare budskab, Parlamentet har sendt om, hvor vigtigt det er i højere grad at inddrage samtlige berørte aktører i denne afgørende gennemførelsesfase.

Vi har bestræbt os på at klarlægge ansvars- og kompetencefordelingen mellem de forskellige institutioner, økonomiske aktører og arbejdsmarkedets parter på europæisk, nationalt og regionalt plan. Vi bør nu tilstræbe, at alle disse aktører reelt engagerer sig i Lissabon-strategien. Jeg beder Dem gøre Deres yderste for at sikre gennemførelsen af de nødvendige reformer, så Europa bliver i stand til at løfte de udfordringer, globaliseringen og befolkningens aldring vil medføre. Vi kan vinde globaliseringsslaget.

Hvis det skal lykkes, bør vi alle deltage i kommunikationsindsatsen og den offentlige debat. Jeg glæder mig over det partnerskab, der eksisterer mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Så sent som i januar drøftede De Lissabon-strategien inden for rammerne af dette partnerskab. Jeg kan kun opmuntre Dem til at videreføre dialogen og tilbyde Kommissionens bistand. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter er hovedaktørerne i denne debat, fordi de tilsammen repræsenterer de europæiske borgere. Vi kan ikke gennemføre de nødvendige reformer uden bred støtte i befolkningen, som vores bestræbelser i sidste instans skal gavne.

Der var visioner ved dette møde i Det Europæiske Råd, men det var også et praktisk møde i Det Europæiske Råd. Alle fik fyldt deres indbakke med arbejde til de kommende måneder. Ikke mindst gav man Kommissionen et klart mandat til handling i de kommende måneder, og jeg vil gerne rette en særlig tak til kansler Schüssel for hans holdarbejde, holdånd, hans forståelse, hans opbakning til Kommissionens rolle og behovet for at skabe konsekvens og kontinuitet over tid i det arbejde, der vil følge forskellige formandskaber for Det Europæiske Råd. Denne partnerskabsbaserede arbejdsform mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet er vigtig. Uden den ånd og det samarbejde vil vi ikke kunne opnå reelle fremskridt.

Et område, hvor Parlamentets rolle allerede har været afgørende i bestræbelserne på at finde et kompromis, var og er servicedirektivet. Det tog sin tid at overbevise stats- og regeringscheferne, men i sidste ende bakkede Det Europæiske Råd op om den linje, som Parlamentet var blevet enige om, og som også fik vores støtte.

Hvis De husker det, har både jeg og Kommissionen lige fra begyndelsen sagt, at hvis der tegnede sig en reel og tydelig enighed i Parlamentet, ville vi være parat til at samarbejde med Dem om at løse problemet med servicedirektivet. I går præsenterede vi et ændret forslag, og De kan se, at det fuldt ud afspejler det kompromis, som fik opbakning fra et stort flertal her i Parlamentet i februar. I den reviderede tekst bevares balancen mellem det påtrængende behov for at frigive det fulde potentiale ved det indre marked for tjenesteydelser og bevarelsen af vores europæiske sociale model.

Sideløbende fremlagde vi meddelelsen med klare retningslinjer for anvendelse af Fællesskabets regler ved udstationering af arbejdstagere. Med hensyn til fri bevægelighed for arbejdstagere vil jeg også gerne rose adskillige medlemsstater for meddelelsen efter Kommissionens rapport om fremskyndelse af afslutningen af overgangsperioden for fri bevægelighed for arbejdstagere. Efter Irland, Storbritannien og Sverige har vi nu Finland, Spanien, Portugal og senest Nederlandene, som har meddelt deres ønske om at fremrykke den fri bevægelighed for arbejdstagere, så det er vejen, som skal føre os frem til et udvidet Europa, der virker.

Vi vil også følge denne ændrede udgave af servicedirektivet op med en meddelelse om sociale tjenester af almindelig interesse. Vi arbejder også hårdt med sundhedstjenester. På grundlag af den nu fremlagte tekst forventer jeg, at Rådet og Parlamentet hurtigt vil afslutte den lovgivningsmæssige procedure.

Jeg vil også gerne nævne tre områder, hvor Det Europæiske Råd efter min mening traf beslutninger, som vil få konkrete og varige virkninger. Først erhvervslivet: Vi ved alle, at de nye arbejdspladser skal findes i erhvervslivet og i de små og mellemstore virksomheder, fordi disse skaber flest arbejdspladser. Beslutningen om at begrænse bureaukratiet for nystartede virksomheder er et tegn på, at Europa nu er ved at åbne sig for erhvervslivet. Som for SMV'er var jeg glad for, at Kommissionen fik støtte til sin fremgangsmåde vedrørende statsstøtteregler og til reduktion af administrative byrder. Vi vil hurtigt arbejde videre med dette.

For det andet, viden: Forslaget om et europæisk teknologisk institut har skabt nogen debat. Fint. Det tager jeg som tegn på, at det europæiske teknologiske institut har reel betydning. Et flagskib for europæisk ekspertise inden for uddannelse, forskning og innovation er virkelig en ny idé, der kræver fantasi og drivkraft for at kunne fungere. Med grønt lys fra Det Europæiske Råd vil vi arbejde på at sætte kød på planerne og vise, hvordan det europæiske teknologiske institut kan blive en effektiv katalysator for viden og vækst i Europa.

Som jeg sagde indledningsvis, lagde Det Europæiske Råd særlig vægt på energi. Det satte Unionen på sporet af en konkret energipolitik for Europa. Det støttede det tredobbelte mål i vores grønbog: bæredygtig, konkurrencedygtig og sikker energi. Det beskrev også de praktiske foranstaltninger, der skal gennemføres, herunder nogle af de 20 specifikke forslag, som Kommissionen fremsatte i grønbogen: et virkeligt indre marked for energi, en sammenhængende politik udadtil, effektiv støtte til energieffektivitet og vedvarende energi. Kommissionens fremadrettede program på energiområdet har nu meget travlt. Jeg tror virkelig på, at der vil blive fremlagt specifikke foranstaltninger som et resultat af dette. Det er vigtigt, at dette ikke bliver en engangsforestilling. Nu er det meget moderne at tale om energi, og nu accepterer medlemsstaterne det, som - lad os være ærlige - for to år siden ville have været umuligt at acceptere: At vi har brug for en fælles strategi.

Så som kansler Schüssel sagde, vil Kommissionen og den højtstående repræsentant fremlægge nogle idéer til den eksterne dimension af energipolitikken på Det Europæiske Råds møde i juni. Vi besluttede at holde dette spørgsmål under løbende overvågning og gennemgå det hvert år på Rådets forårsmøde. Det var vigtigt af hensyn til konsekvensen.

Efter disse interne punkter kunne Det Europæiske Råd også sende et slagkraftigt budskab om vores engagement i forhold til situationen i Belarus. Kommissionen arbejder meget aktivt sammen med Rådet om at støtte styrkelsen af det civile samfund i Belarus og om at støtte de uafhængige medier, så borgerne i Belarus kan få adgang til medier, der ikke er censureret og ikke er censureret af en regering, der ikke respekterer de grundlæggende principper i den demokratiske stat.

Vi er nu på vej i den rigtige retning. Vi sætter handling bag vores ord. Vi ved, hvad vi bør gøre; vi aftalte at gøre det, og nu gør vi det. Vi gør det i partnerskab med Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og medlemsstaterne og ligeledes med erhvervslivet, fagforeningerne, forbrugere og borgere over hele Europa. Efter min mening er det den eneste vej til at levere mere vækst og nye arbejdspladser. Jeg mener, at det er den rigtige vej ud af en meget negativ situation for Europa.

Som sagt tidligere findes der nu en følelse af skepsis og undertiden kynisme i Europa. Måden at ændre det på er at levere konkrete resultater, at løse problemet med servicedirektivet, således som vi har gjort, få fastlagt de finansielle overslag, som jeg håber, at vi nu får gjort. Jeg vil ikke kommentere dette nu, for det gjorde jeg i mine indledende bemærkninger. Så hvis vi kan opnå resultater, vil vi skabe den bedste atmosfære til at løse de institutionelle problemer, som skal løses, og til at skabe ny dynamik til Europa. Der er vores pligt. Vi bør gør mere for at gennemføre dette.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Hans-Gert Poettering, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Det Europæiske Råd, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger, formanden for Det Europæiske Råd, Wolfgang Schüssel, talte om de europæiske institutioners fælles ansvar. Og kommissionsformanden har netop talt om handling. Mit indtryk er, hr. formand for Europa-Parlamentet, at vi - også repræsenteret af Dem tre og af hele Europa-Parlamentet - i dag befinder os i en situation, hvor denne fællesskabsfølelse og dette fælles ansvar for EU's fremtid træder tydeligt frem. Jeg tror virkelig, at det er en god chance for gennem konkret handling atter at skabe en psykologi, som gør det muligt at gøre EU overbevisende for folk, også i andre spørgsmål, som vi ikke drøfter i dag - såsom forfatningstraktaten, hvor vi må finde en løsning. Det er vores fælles ansvar.

Hr. rådsformand, jeg kan vældig godt lide, hvordan De på en måde, der er båret af den europæiske overbevisning, handlekraftigt samarbejder med os og med Kommissionen for Europas fælles fremtid, ikke spektakulært, men professionelt og effektivt. Bruxelles bliver - ofte med urette - opfattet som et symbol på bureaukrati. Vi vil få succes, hvis vi - og her henvender jeg mig især også til Kommissionen - fører Lissabon-processen til et godt resultat ved at gøre det klart, at vi vil have mindre bureaukrati, og vi vil have større frihed for det indre marked. Jo stærkere det indre marked er, og jo mere det lykkes os at åbne markedet i EU - og det er servicedirektivet et vigtigt instrument til, mindre lovgivning, mindre subsidier, mere konkurrence - desto mere konkurrencedygtige vil vi være på verdensmarkederne. Derfor må vores linje være færre love, større frihed for virksomhederne, netop også for middelstanden. Jo mindre bureaukrati og færre omkostninger middelstanden skal bære, desto bedre vil mulighederne for at skabe arbejdspladser være. Det er et centralt punkt, for det handler ikke abstrakt om økonomi, men om menneskene i EU. Derfor glæder det mig også, hr. rådsformand, at De netop talte om de unge. Det værste, der kan ske, er at de unge ikke har nogen fremtidsudsigter. Det må vi gøre alt for at forhindre!

Med hensyn til energipolitikken, så har vi hørt fra den polske regering, som jo ellers ikke udmærker sig ved noget stort europæisk engagement, at den forventer europæisk solidaritet omkring energipolitikken. Det mener jeg, den har ret i, EU er baseret på solidaritet. Vi har brug for en europæisk energipolitik. Men jeg vil også sige til den polske regering, at hvis den kræver solidaritet her, så forventer vi af den, at den også beviser en sådan solidaritet, når det kommer til at handle om elementerne, substansen og principperne i forfatningstraktaten. Solidaritet er ikke nogen ensrettet gade. Vi møder hele tiden hinanden. Vi må i fællesskab være solidariske for vores europæiske fremtid.

En sidste bemærkning, for min tid er gået - vi skal måske også ved lejlighed overveje, hvordan Parlamentet og gruppeformændene kan komme tilstrækkeligt til orde. Det skal ikke være så længe som formanden for Rådet og kommissionsformanden, men vi må finde en mere rimelig fordeling af tiden.

Hr. formand, vi har netop hilst på Aleksander Milinkevitsj. Min gruppe har udtrykkeligt indbudt ham til at komme i dag. I debatten om energi og økonomi må vi aldrig glemme, hvad vores grundlag er, nemlig vores værdier, menneskerettighederne, den menneskelige værdighed. Derfor går vi ind for demokratiet i Belarus. Og når vi gør det, er vi også overbevisende i forsvaret af menneskerettighederne i Europa og i verden.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, når vi vurderer Det Europæiske Råd, så er der positive signaler. Det sidste rådsmøde viste, at der også i Rådet er vilje til at revitalisere det europæiske projekt. Det noterer vi med tilfredshed. Min kollega Poul Nyrup Rasmussen, som er formand for Det Europæiske Socialdemokratiske Parti, fremlagde før det seneste møde i Rådet for vores parti en handlingsplan for vækst og beskæftigelse, som vi har udarbejdet sammen med de socialdemokratiske økonomi- og finansministre. Statslige investeringer og offentlige projekter for at stimulere private projekter, det er ånden i denne handlingsplan. Det var netop dette, De gav udtryk for, da De påpegede, at man med midlerne i EIB går i denne retning. Det er en god socialdemokratisk vej. De kan regne med vores støtte til det.

Med hensyn til energipolitikken, som jeg gerne vil vende tilbage til, fordi De prioriterede den højt i Deres beretning om Det Europæiske Råd, så er det rigtigt, at vi har brug for en fælles europæisk strategi. I forbindelse med denne strategi må man allerførst konstatere, at medlemsstaterne selv afgør deres energipolitik. De må tilgive mig, at jeg vender tilbage til følgende punkt. De har gentagne gange beskrevet, at De på det tidspunkt, hvor Rusland lukkede for gassen, var til nytårskoncert sammen med den tyske forbundskansler. Jeg ved ikke, om der er en årsagsmæssig sammenhæng mellem de to ting. Men lad det ligge. De kunne gør mig en tjeneste og sige til forbundskansleren - ikke ved næste nytårskoncert, men når De møder hende før: "Angela, hold nallerne fra energipolitikken, sådan som jeg gør." Så tager De et rigtigt skridt med hensyn til atomenergien, og så vil De få stor støtte, ikke kun i Østrig, men også i Tyskland.

Det afgørende spørgsmål er, hvordan vi skal håndtere energipolitikken solidarisk. Rådet må beslutte sig og kan ikke opføre sig som Buridans æsel. Det stod mellem to bunker hø og sultede til slut ihjel, fordi det ikke kunne beslutte sig for, hvilken bunke hø det skulle spise af. Sådan synes jeg, Det Europæiske Råd optræder på næsten alle områder. Vi har hele tiden det samme problem, for vi hører velmenende erklæringer fra Rådet om de europæiske nødvendigheder, og når rådsmedlemmerne - Deres kolleger stats- og regeringscheferne - så rejser hjem, har de glemt de europæiske løfter og forholder sig udelukkende til deres nationale offentlighed. Det er det, der er Europas krise, som vi som institutioner må overvinde i det hele taget. Europa-Parlamentet yder sit bidrag til det. Vi har sat et fornuftigt servicedirektiv sammen, og Kommissionen erklærede i går, at den har overtaget det, og for mig er et af de fremtrædende punkter i resultateterne fra det sidste rådsmøde, at Rådet enstemmigt har besluttet at gøre det til grundlag for sin fælles holdning. Det er et godt tegn. Det viser, at Europa kommer videre under ledelse af Europa-Parlamentet. Vi kan beklageligvis ikke overlade det til Rådet og Kommissionen alene. Derfor vil De også fremover have os i haserne.

En sidste bemærkning, hr. forbundskansler. Det er et godt midtvejsregnskab, det må jeg bekræfte. Det østrigske rådsformandskab gør et godt stykke arbejde. Også i dag har De, hr. forbundskansler, i nogle bemærkninger - De ved selv udmærket, hvad jeg mener - antydet forskellige aspekter af de kommende ugers opgaver. De er en dygtig mand. De lovede Silvio Berlusconi, at De ville hjælpe ham med at redde Europa fra kommunismen, for så at mødes med Romano Prodi få timer senere. De forstår at knytte forskellige interesser sammen på en måde, som er god for Wolfgang Schüssel. Hvis vi sammen kan udnytte det til gavn for EU, så har De os ved Deres side.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, kynikerne blandt Alliancen af Liberale og Demokrater ville sige, at sidste måneds møde i Rådet kunne have været værre. Tillykke til østrigerne, fordi de undgik et skænderi. Formandskabets konklusioner var som så ofte før løfter om økonomiske reformer, der var omvendt proportionale med handling i retning af reformer. Men optimisterne blandt os bemærker, at tonen i disse konklusioner fra formandskabet er anderledes. Som Mark Twain sagde om Wagners musik: "Den er ikke så dårlig, som den lyder." Selv socialistiske premierministre har accepteret, at spillet er ude, at markedet er kommet for at give os vækst og fremgang. Alle Rådets medlemmer accepterede, at miljøpolitikken kan yde et vigtigt bidrag til beskæftigelse og vækst.

Vi gør fremskridt og kombineret med udsigterne til en interinstitutionel aftale om de finansielle overslag og den økonomiske vækst, som vi nu forudser, er der igen håb for vores Union. Jeg glæder mig især over Kommissionens beslutning i denne uge om at benytte sig at juraen over for dem, der tilsidesætter liberaliseringens regler, for det er den type handlinger, vi har brug for fra Kommissionens side for at gøre fremskridt.

Den Europæiske Union er bemærkelsesværdig smidig. Måske gør man ikke fremskridt på et enkelt område, men så dukker det op et andet sted: en energipolitik for Europa, et godt skridt fremad; eller flere lande, der ønsker at kommer med i euroområdet. Drivkraften i retning af fælles resultater kan nu komme fra ydre udfordringer snarere end fra en indre overbevisning. Men jeg håber, at det østrigske formandskab og det finske formandskab, der følger efter, kan føre denne nye ånd videre og hjælpe os med at genopbygge en forfatningsmæssig basis, som kan bruges til opbygning af fremtidens Union.

Min gruppe mener, at tiden er inde til at fjerne fokuseringen på Rådets forårsmøde om økonomiske reformer. Der er brug for tre rådsmøder om året. De skal diskutere andre spørgsmål - vigtige spørgsmål som Belarus. De kunne have diskuteret, som nogle medlemsstater foreslog, spørgsmålet om Guantánamo-bugten, hvor man stadig tilbageholder EU-borgere. Uvilje mod at genere amerikanerne forhindrede Dem i dette. Lad os se lidt mere europæisk ånd komme ud af disse rådsmøder.

Lad os starte med at genopbygge Unionen med aktiv deltagelse fra medlemsstaternes side. I de senere år har vi for ofte set forsøg i Rom, i Paris, i London og endda i Berlin på at afvikle fællesskabsmetoden, at rykke Europa itu i sømmene - nationale hovedstæder, der risikerer at øge det globale anarki for at bevare den nationale suverænitet.

Jeg blev meget forbavset over at se Dem, hr. Schüssel og hr. Poettering, og alle koryfæerne fra Det Europæiske Folkeparti i Rom støtte en premierminister, der har undergravet Europas værdier ved enhver lejlighed...

(Bifald)

hindret fremskridt i det juridiske samarbejde, sågar i retssager; overskride grænserne for det sømmelige, for frie og uafhængige medier eller sågar valgsystemer; bruge EU-formandskabet til at sympatisere med Vladimir Putin, idet man ignorerer den russiske fremfærd i Tjetjenien, i hans kamp for at blive genvalgt. Det Europæiske Folkeparti hævder at være pro-europæisk. Dette kan næppe siges at være et pro-europæisk partis handlinger.

(Protester)

Hvis italienerne stemmer klogt på søndag, kommer der en pro-europæisk regering i Rom, og måske kan den arbejde sammen med den nye regering i Berlin om at genoprette den ligevægt, som vi har brug for i Unionen for at begynde på at bringe Europa tilbage på ret køl.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Pierre Jonckheer, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. Barroso, hr. Schüssel, hr. Winkler, hr. Barrot, jeg vil ikke fremprovokere et nyt indlæg fra hr. Schulz, men blot gøre ham opmærksom på, at Verts/ALE-Gruppen så absolut kan tilslutte sig hr. Watsons seneste udtalelser om situationen i Italien.

Når det er sagt, anførte hr. Barroso ganske rigtigt, at borgere forventer resultater, og at EU's legitimitet afhænger af disse resultater. Men det kræver, at man råder over de nødvendige redskaber og midler. Lad mig i denne forbindelse henvende mig til hr. Schüssel og Rådet - eftersom vi faktisk drøfter Rådets konklusioner - og stille tre forslag.

Mit første forslag vedrører EU's budget, som vi drøftede for lidt siden. Jeg mener, at vi ganske enkelt bør gentage, at dette budget er utilstrækkeligt og inkohærent i forhold til Lissabon-målsætningerne. De forslag, der i øjeblikket er på bordet, ligger 110 milliarder euro under det, Parlamentet har foreslået, og 200 milliarder under det, Kommissionen har foreslået. Mit første forslag er derfor, at vi, som De selv sagde, fremskyder arbejdet vedrørende EU's egne indtægter.

Det andet forslag vedrører Den Europæiske Investeringsbanks rolle. Jeg finder det, der er vedtaget, interessant, hr. Schüssel. 30 milliarder euro, det er udmærket, men i virkeligheden er der ifølge økonomernes skøn brug for 10 gange så meget. Og ud fra det synspunkt mener jeg ikke, Rådet bør male sig helt op i et hjørne, men åbne op for en debat om europæiske statsobligationer. Den europæiske opsparing bør kanaliseres mod finansiering af bæredygtige transportnet og miljøeffektivitet. Og det kan som en begyndelse ske inden for euroområdet, som anført i Rådets konklusioner. Jeg mener, det er et vigtigt element.

Til sidst kommer her mit tredje forslag. Jeg mener, at Rådet bør gå videre med reelle drøftelser om beskatningssystemernes udvikling i de europæiske lande. Som bekendt vil vi i løbet af de kommende 20 år stå over for problemer i forhold til socialsikringssystemernes finansiering i næsten alle de europæiske lande. Hvis vi fortsat undlader at træffe afgørende foranstaltninger, der gør det muligt at opkræve skat på et mobilt grundlag, også på europæisk plan - hvilket bringer os tilbage til de egne indtægter - vil den nuværende situation vare ved med stigende ulighed i indkomstfordelingen og stigende fattigdom i den del af befolkningen, som de sociale sikkerhedsnet ikke længere kan holde oppe.

Det var tre forslag, hr. Schüssel, og jeg håber, at Rådet under Deres formandskab og de efterfølgende formandskaber vil se nærmere på denne form for forslag.

 
  
  

FORSÆDE: Edward MCMILLAN-SCOTT
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Når man ser på dette forårstopmødes konklusioner og stiller dem op imod vores økonomiers og samfunds virkelighed, må man konstatere, at kløften mellem politik og borger bliver større.

Hvor er de konkrete foranstaltninger, der skal fordoble den økonomiske vækst og skabe flere arbejdspladser med rettigheder, så 2000-niveauet kan nås? Hvor er indsatsen mod arbejdsløshed, der rammer 18,5 % af de unge under 25 år og ca. 10 % af kvinderne i den arbejdsdygtige alder? Hvor er indsatsen mod stadig mere usikker og dårligt betalt beskæftigelse, når man ved, at ca. 32 % af de erhvervsaktive kvinder kun er deltidsbeskæftigede, og at mere end 43 % af de unge i arbejde kun er midlertidigt ansat og ikke har nogen fremtidsudsigter?

Sandheden er, at der ikke er nogen, og at de få og vage forpligtelser, som man påtager sig, hvad angår beskæftigelsen – men hvor der ikke siges noget om kvalitet eller om de nødvendige konkrete foranstaltninger - er det største symptom på, at de sociale spændinger vil forværres i flere EU-lande.

Det er særlig chokerende, at der ikke er nogen indsats mod fattigdom, der rammer mere end 15 % af befolkningen, og det ikke anerkendes, at det er en grov krænkelse af menneskerettighederne, så social integration burde være det centrale i Kommissionens, Rådets og medlemsstaternes bestræbelser og politik, til forskel fra hvad der nu er tilfældet. Jeg stiller derfor her den udfordring op, at der skal skiftes spor, at situationen må ændres, og at den økonomiske og sociale samhørighedspolitik bør opprioriteres.

 
  
MPphoto
 
 

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke formanden for Rådet og Kommissionens formand hr. Barroso for deres bidrag her i dag.

Men først vil jeg gerne sige, at jeg dybt beklager den måde, som Parlamentet er blevet udnyttet på under formiddagens forhandling til at udkæmpe nationale valgkampe. Hvis vi i Parlamentet ikke kan udvise tilstrækkelig modenhed til at klare de virkelige problemer med det europæiske topmøde og Det Europæiske Råd i stedet for at vende tilbage til partipolitiske skænderier mellem forskellige enkeltpersoner, stiller det Parlamentet i et dårligt lys. Der er rent faktisk kommet en masse positive ting ud af Det Europæiske Råds møde, som vi burde fremme så meget som mulig, navnlig forpligtelserne til at øge beskæftigelsesmulighederne og øge midlerne til forskning og udvikling; bidrage til udvidelsen af livslang uddannelse og almene og faglige uddannelsesprogrammer; anvendelse af Den Europæiske Investeringsbanks ressourcer til at kickstarte små og mellemstore virksomheder, at give dem mulighed for at skabe nye arbejdspladser og den økonomiske rigdom og vækst, der er nødvendig inden for Den Europæiske Union. De overordnede nye politikker, som vi forsøger at arbejde hen imod, omfatter et fælles energisystem, hvor vi naturligvis anerkender medlemsstaternes ret til at håndtere deres egne energiproblemer, men hvor de enkelte medlemsstater også kan samarbejde med hinanden om at garantere minimumsressourcer til sikkerhed og forsyningssikkerhed, hvad angår sammenkobling og garanti for korrekt anvendelse af midler til forskning og udvikling i nye, vedvarende energikilder og navnlig biobrændsel.

I vores ønske om at beskytte miljøet og samtidig mindske vores afhængighed af importeret brændsel kunne vi brug energiafgrøder til at drive hele den offentlige transportsektor i Den Europæiske Union, hvis vi ønskede dette. Vi kunne benytte solenergi til at opvarme vores boliger, hvis vi ønskede det. Vi kunne bruge biomasse til at opvarme fabrikker, skoler og hospitaler, hvis vi ønskede det. Men det kræver, at vi foretager en investering for at sikre, at teknologien er til rådighed for alle, og gennem vores skatte- og afgiftssystem at give forrang til energiformer, der er mindre skadelige for miljøet, som vi gjorde med indførelsen af blyfri benzin for mange år siden.

Hvis man ser på det positive, så vi i går, hvor Parlamentet kan reagere. Med hensyn til servicedirektivet og de finansielle overslag er Parlamentet villigt til at fungere som et politisk organ, der kan sikre resultater for de europæiske borgere, i samarbejde med de øvrige institutioner.

Men - og her kommer ulempen - når vi taler om små og mellemstore virksomheder og om at tilskynde til øget vækst inden for forskning og udvikling og fremføre den fantastiske idé om et europæisk institut for teknologi og ekspertise, mangler der én ting i alt dette, nemlig en egentlig juridisk EU-ramme til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, fordi virksomhederne og erhvervslivet ikke ønsker at investere i F&U, medmindre de er garanteret beskyttelse af deres idéer. I Den Europæiske Union er det overhovedet ikke lykkedes os at indføre juridiske rammer, der giver mulighed for at bruge penge ved siden af den offentlige finansiering, der er til rådighed. Vi har opfyldt vores forpligtelser, nu skal vi sikre, at vi leverer resultater i forbindelse med vores fremtidige løfter over for de kommende generationer i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Karatzaferis, for IND/DEM-Gruppen. - (EL) Hr. formand, formanden for Kommissionen sagde nogle konkrete ting. Jeg vil tage fat i det udtryk, han brugte, nemlig at vi er nødt til at gå ud over nationalistiske reflekser - og selvfølgelig brugte han ordet "nationalistisk" for at få nationale reflekser til at lyde skræmmende.

Men er det ikke os, der har lært Europas befolkninger om nationale reflekser, dengang kommunisme og internationalisering herskede? Stillet over for kommunismens internationalisering opdyrkede vi nationale reflekser hos befolkningerne. Vi kaldte samfund af nationer for "samfund af nationer", ikke "stater", vi kaldte organisationen Forenede Nationer for "Forenede Nationer" og ikke "Forenede Stater", netop for at skabe nationale reflekser.

Nu fortæller vi dem, at de skal afskaffe disse reflekser, fordi vi skal tjene globaliseringen, som er det andet aspekt af internationaliseringen. Dette er kendsgerningerne. Og når De taler om fælles energipolitik, betyder det, at De binder staterne til ikke at have deres egen nationale energipolitik. Hvis de ikke har deres egen nationale energipolitik, betyder det, at de ikke kan få bedre forbindelser med Golfstaterne, som har olie, og med Rusland, som har energi. Derfor gør De alle befolkninger, alle stater til gidsler. Og det har befolkningerne naturligvis forstået, og derfor reagerer de.

 
  
MPphoto
 
 

  Leopold Józef Rutowicz (NI). - (PL) Hr. formand, forbedringen af Europas økonomi og af borgernes levestandard afhænger af, at alle de økonomiske enheder klarer sig godt på verdensmarkedet. Dette kræver alt sammen, at de noget sløve europæiske institutioner fungerer effektivt. Det kræver også, at der er ressourcer til rådighed til interne reformer. De retlige bestemmelser og interne procedurer skal tilpasses de aktuelle behov. Derfor opfordrer jeg til, at de ændringer, som formanden foreslog, vedtages i henhold til en hasteprocedure.

Jeg vil gerne understrege, at de finansielle overslag ikke er så gode, som de kunne være, og at der er tale om betydelige mangler vedrørende forskellige sektorer inden for økonomien. Disse problemer bør løses ved første givne lejlighed. Spørgsmål vedrørende mange sektorer af økonomien som f.eks. landbrug bør afklares ved hjælp af en hasteprocedure, og det samme gælder bl.a. energiområdet. Dette vil give Europas økonomi mulighed for at udvikle sig tilfredsstillende fremover.

 
  
MPphoto
 
 

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Mine herrer formænd, mine damer og herrer, vi kan alle sammen mærke, at det er gode dage for EU! Servicedirektivet og de finansielle overslag er i sigte, rådsformandskabets status for det første halvår er god, SMV'erne, ungdommen, forskningen, TEN-projekterne og meget andet hører blandt vinderne.

Vi skal huske, at for et år siden mislykkedes topmødet, debatten var domineret af beskyldninger, og alle definerede EU som værende i krise. For et halvt år siden blev topmødet aflyst, EU syntes lammet, resultaterne var pauvre, resultatet af decembertopmødet blev afvist af Parlamentet med stort flertal. Og hvad har vi i dag? Et Parlament, der har profileret sig som motor, tre institutioner, som ikke har kastet håndklædet i ringen, og et Råd, som atter er handlingsdygtigt, resultatorienteret og arbejdsdygtigt. I fællesskab har vi atter bragt EU på ret køl. Vi kan alle mærke, at denne succes kan vi ikke skille - og det vil jeg heller ikke - fra rådsformandskabet og fra rådsformand Wolfgang Schüssel. Hans erfaring, hans professionalitet, hans arbejdsstil, hans handlinger i stedet for store taler, det har ført os alle sammen og gjort dagens status mulig. Det takker vi for, og som østrigere er vi stolte af det.

Med de finansielle overslag er der sat i alt 7,9 milliarder euro i bevægelse. Sammen med resultatet af topmødet og servicedirektivet har vi det stærkeste vækst- og beskæftigelsesprogram i EU i årevis. Vi må fortsat arbejde for at fylde de mål, vi sætter os, med handlinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, Jeg vil forsøge at holde mig til kendsgerningerne. Det er en kendsgerning, at der sikkert er sket nogle fremskridt på energiområdet, også på det sidste topmøde. Nu gælder det bare om at få det gennemført, hr. rådsformand. Jeg ville ønske, at man ville tænke meget mere over gennemførelsen og infrastrukturen. Poul Nyrup Rasmussen og hans initiativ er allerede blevet nævnt.

I mandags vedtog vi direktiverne om de transeuropæiske energinet. Men nu handler det om at finde pengene til dem. Vi har for lidt til det på EU's budget, og derfor skal der være nationale budgetter, som yder et bidrag. De sagde, at vi er alle i samme båd, og alle må ro. Jeg kan endnu ikke se, at alle ror, men jeg håber, det kommer.

Med hensyn til den udenrigspolitiske komponent - det vil jeg sige til Kommissionen - så har vi krævet det lige fra starten, siden Kommissionen tiltrådte. Det kommer sent, men det kommer, og jeg håber, at vi får nogle udtalelser endnu i dette forår.

Vores atomenergipolitik er, det har De ret i, hr. rådsformand, et nationalt anliggende. Jeg støtter naturligvis den østrigske linje, men spørgsmålet om sikkerheden og spredningen vil spille en stor rolle i forbindelse med en styrkelse af atomenergien, og her kunne jeg tænke mig flere aktiviteter.

Videnskab og forskning - når jeg ser på den liste, der findes i rådsresultatet, så er det en noget sørgelig liste. Der er to lande, nemlig Sverige og Finland, som ligger langt foran, så vi overhovedet kommer op på 3 %. Desværre er vi heller ikke kommet så langt i Østrig, at vi virkelig kan nå op på 3 %. Også her gælder det om, at alle må ro, og at især de, som har større indkomster og større økonomisk styrke, ror mere for overhovedet at komme op på de 3 %, som er vores målsætning.

Min sidste bemærkning gælder servicedirektivet, og her takker jeg for støtten. Det er et vigtigt element for et socialt Europa, hvis vi får det igennem i denne form, og hvis De får det igennem i denne form i Rådet. Det er helt afgørende. De nævnte arbejdsgiverne. De nævnte ikke arbejdsgiverne i den almennyttige sektor, som også er meget vigtig, men især også arbejdstagerorganisationerne, som har ydet et stort bidrag til et socialt Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Lambsdorff (ALDE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, Det er rigtigt, dette forårstopmøde blev ikke en fiasko. Men der blev gentaget nogle fejl fra fortiden, som efter min opfattelse er kritisable.

At love, at man vil skabe 10 millioner arbejdspladser, det minder stærkt om retorikken fra det første Lissabon-topmøde. Fokuseringen på ungdommen er også mest retorisk. Hvis man ser på ungdommen i Frankrig, så ser det ikke ud til, at de mærker meget til det. Globaliseringsfonden er i mine øjne en belønning til reformnægtere, vi har struktur- og samhørighedspolitikken til at følge op på strukturændringen.

Martin Schulz har også ret, når han siger, at medlemsstaterne ikke engagerer sig nok. I går fandt der et energitopmøde sted i Berlin, hvor der blev talt om alt, bare ikke om at åbne elektricitets- og gasmarkederne. Her skal man ikke forvente meget fra medlemsstaterne. Så meget mere opmuntrende er det, at Kommissionen nu endelig bliver aktiv igen og indleder sager mod medlemsstaterne på energimarkederne, også mod protektionismen i Frankrig.

Svaret må altså være, at man ikke som tidligere kommer med løfter, men i stedet skaber mulighed for større konkurrence. Det gør Kommissionen endelig noget for igen, og det giver anledning til håb. I øvrigt mener jeg, at vi bør føre denne debat i Bruxelles, ikke i Strasbourg.

 
  
MPphoto
 
 

  Claude Turmes (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, Europa har brug for en ny energi- og transportpolitik. Hr. Schüssel, tiden vil vise, om beslutningen om 20 % større energieffektivitet og 15 % vedvarende energi virkelig er et gennembrud. Jeg er overbevist om, at det vigtigste ved det er, at vi har brug for en anden transport- og energikultur. Hvad mener jeg med det?

Hvis vi virkelig vil have effektivitet, så har vi brug for en alliance med håndværket og bankerne for endelig at komme videre på bygningsområdet. Vi har brug for en alliance med storbyerne for at gøre vores byer venlige at leve i igen, og vi har brug for mindre trafik, mindre olieforbrug til vores mobilitet. Det genfinder jeg ikke i tilstrækkeligt omfang i denne model, fordi Kommissionen fortsat satser for meget på store koncerner og ikke på alliancen med middelstanden og alliancen med borgerne.

Jeg har tre konkrete spørgsmål til Dem, hr. Schussel. Det første gælder forskningsområdet energi. Hvordan vil De forklare de østrigske borgere og den østrigske middelstand, at vi i forskningsrammeprogrammet bruger fem gange så mange penge på atomenergi som på vedvarende energi? Og hvordan vil De føre en debat i Østrig og i Europa om atomkraft, når hr. Barroso har slettet ordet "risiko" af grønbogen i forbindelse med atomkraft? En ideologifri debat, hr. Barroso, er en debat, hvor vi også diskuterer risikoen i forbindelse med atomkraft!

Hr. Schüssel, det er Deres ansvar, at vi får en objektiv debat, og De kan ikke bare gemme Dem bag nationalstaternes uafhængighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Helmuth Markov (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, hvis vi betragter Lissabon-strategien i en tosporet model - dels gennem EU's budget, dels gennem de nationale rammeplaner - så må jeg spørge, om det nu tilstræbte kompromis i forbindelse med EU's budget virkelig er nok til at stille de nødvendige midler til rådighed. Jeg mener nej! Lige så lidt som hvis man ser på de nationale budgetter. De nødvendige midler til forskning og udvikling og til uddannelse er simpelthen ikke blevet forhøjet tilsvarende.

De sagde på Deres topmøde, at der skal gøres mere for de små og mellemstore virksomheder. Det er rigtigt! Men hvis man vil gøre noget for de små og mellemstore virksomheder og skabe arbejdspladser, så må man gøre noget, så de offentlige investeringer stiger. Men de stiger desværre ikke, ikke i medlemsstaterne. Man må foretage sig noget, så efterspørgslen på det indre marked styrkes. Men man styrker ikke efterspørgslen på det indre marked ved at skære ned på indkomsterne, ved at hæve pensionsalderen, ved at erstatte de sociale sikringssystemer, som er baseret på det solidariske princip, med private systemer. Det er lige præcis den forkerte vej.

Vi skal tværtimod erstatte Lissabon-strategien med en strategi for europæisk solidaritet og bæredygtighed. Se på resultaterne. Fattigdomsrisikogrænsen er ikke ændret. Ligesom i 2000 ligger den i dag på 16 %. Langtidsarbejdsløsheden er i denne periode steget fra 3,9 til 4,1 %. Beskæftigelseskvoten er forbedret en smule fra 63 til 64 %. Vi ligger meget langt fra det, vi havde sat os for, og det skyldes, at strategien er forkert. Denne Lissabon-strategi vil ikke føre til resultater, sådan som den er udformet.

 
  
MPphoto
 
 

  Johannes Blokland (IND/DEM). - (NL) Hr. formand, i dag ser vi tilbage på resultaterne af forårstopmødet. Det var endnu et regeringschefmøde, som ikke har resulteret i noget. Nederlandene har allerede foreslået, at det er nok med to europæiske topmøder om året til at træffe beslutninger. Jeg anbefaler, at disse snakketopmøder afskaffes, for de løfter, der aflægges, viser sig at være umulige at gennemføre, når regeringscheferne vender hjem. Jeg behøver blot at henvise til Frankrig for at illustrere dette. Franske energivirksomheder overtager udenlandske virksomheder, men for udenlandske overtagelser i Frankrig er grænserne stadig lukkede, og også udenlandske arbejdstagere afvises, nu hvor tjenestedirektivet er blokeret. På den måde tages der et skridt fremad og to skridt tilbage.

Endvidere viser urolighederne i Frankrig, at det er vanskeligt at foretage en reform af det sociale system. Lissabon-processen kører fast på grund af vælgernes protest. Men også over for det protektionistiske Frankrig skal det gøres klart, at det sociale system er uholdbart uden reformer. EU må ikke længere tolerere Frankrigs bremsende virkning. Hvis de europæiske regeringschefer på topmødet kunne træffe en sådan beslutning og gennemføre den, ville deres møde være fuldstændig berettiget.

 
  
MPphoto
 
 

  Jana Bobošíková (NI). - (CS) Hr. formand, jeg har gennemlæst konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i marts grundigt, og jeg må tilstå, at jeg er meget skuffet. De er helt igennem overfladiske og især hykleriske.

Det Europæiske Råd erkender i konklusionerne, at det er særdeles vigtigt at skabe gunstigere betingelser for iværksættere og priser de små og mellemstore virksomheder som den europæiske økonomis rygrad, mens man taler om behovet for at støtte disse og støtte iværksætterånd i almindelighed, men desværre er dette kun en teoretisk øvelse. Det Europæiske Råd har forspildt en enestående mulighed for at gå fra ord til handling. Jeg forventede, at politikerne ville finde modet til at støtte Kommissionens oprindelige forslag om tjenesteydelser på det indre marked, navnlig oprindelseslandsprincippet, og at Rådet dermed ville sende klare signaler om, at det alvorligt overvejer at udvikle iværksættermiljøet. Dette skete imidlertid ikke. Rådet valgte de udvandede og populistiske forslag fra Parlamentet og endte med ikke at gøre noget som helst for de små og mellemstore virksomheder ud over at fremsætte nogle opmuntrende bemærkninger. Jeg kan ikke se, at dette er vejen til gennemførelse af Lissabon-strategien og øget konkurrenceevne.

 
  
MPphoto
 
 

  João de Deus Pinheiro (PPE-DE). - (PT) Efter min opfattelse har Det Europæiske Råd præcist udpeget de udfordringer, som Europa i dag står over for, nemlig globaliseringen, befolkningsudviklingen, centrale sektorer i den europæiske økonomi som energi og tjenesteydelser, forskning og udvikling, innovation, uddannelse, beskæftigelse og vækst.

Hvor står vi så? Hvis der på den ene side er sket klare fremskridt på energiområdet, der var utænkelige for blot et halvt år siden, er der andre områder, hvor der desværre ikke er nået så langt. Hvorfor? Især fordi Lissabon-strategien lider af den arvesynd, at Kommissionen ikke har fået ansvaret og tildelt rollen som den udfarende kraft for denne strategi.

Kommissionen har nu gjort en indsats, og derfor er der sket fremskridt. Men vi skal videre. Medlemsstaterne må overdrage Kommissionen ansvaret og midlerne, så der kan ske nødvendige spring fremad. Her vil jeg så gerne sige, at vi glæder os over den støtte, der givet til et europæisk teknologisk institut, da det ikke giver mening at have 25 europæiske forskningspolitikker, der ikke direkte retter sig mod det fundamentale mål – videnøkonomien – og som stadig mangler ressourcer og kritisk masse til at konkurrere med andre mere udviklede økonomier.

Hvis vi i dag klart skal tilkendegive, at Lissabon-strategien er i live, og hvis vi ønsker, at den hurtigt skal blive til virkelighed, må vi tildele Kommissionen midlerne til at opbygge et europæisk teknologisk institut, som jeg mener er et overordentlig vigtigt projekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernard Poignant (PSE). - (FR) Hr. formand, franskmændene vil huske to ting fra Det Europæiske Råd. Den første er, at når en franskmand taler engelsk, forlader formanden salen. Den anden er, at når en journalist spørger ham, om en bekendtgjort lov skal gennemføres, er svaret ja i Bruxelles og nej i Paris.

Det må man vende sig til, De kan arbejde så meget, De vil, men det er det, franskmændene vil huske. Landet ulmer. Der har inden for de sidste 10 måneder været tre opstande. Den første kom til udtryk gennem valgurnerne og afspejlede en form for fjendtlighed over for kapitalismen. Den anden kom til udtryk gennem optøjer i vores forstæder og var en form for protest mod diskriminationen. Den tredje kom til udtryk gennem strejker og demonstrationer og afspejlede en form for modstand mod de usikre ansættelsesvilkår. Heraf slutter jeg med henblik på Deres næste møde snarere end dette, at der, uanset hvad De har udrettet på dette møde, eksisterer nogle forventninger, som vi bør være lydhøre over for - undskyld jeg taler lidt mere om mit land - nemlig om indbyrdes tillid.

Vores borgere har følt, at perioden har været meget præget af egoisme. Frankrig bærer en del af ansvaret herfor, og er ikke fremmed herfor, men er ikke ene om det. Vi bør derfor udvise gensidig tillid og tiltro. Kommissionen såvel som Rådet bør følge denne vej. Et andet aspekt er beskyttelsen, fordi vores medborgere på sin vis frygter, at Europa ikke beskytter dem tilstrækkeligt. Held og lykke!

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, De fejrer og klapper Dem selv på skuldrene, og De er meget tilfredse med resultaterne af forårstopmødet. Tror De, de europæiske borgere har det på samme måde?

Jeg tror det ikke. Den reform af Lissabon-strategien, som De arbejder for, ofrer nemlig søjlerne samhørighed og miljø til fordel for en nyliberal version af konkurrenceevne. Det er netop, hvad det famøse begreb "flexicurity" handler om.

Efter fem års fiasko opstiller De ambitiøse mål, oven i købet med bindende tidsplaner for jobskabelse, energi og udvikling, og samtidig karakteriseres budgettet af ekstrem europæisk nærighed og mangel på ambitioner.

Med hvilke midler og hvilke politikker vil De nå disse mål, når vigtige områder som f.eks. strukturfondene, de transeuropæiske net, forbrugerbeskyttelses- og sundhedspolitikken, forskning og uddannelse rammes af drastiske nedskæringer?

Tror De, at De vil nå de mål, De har sat? Min politiske gruppe tror det ikke, og derfor er vi uenige i Deres politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM). - (SV) Hr. formand, det europæiske etablissement har en dårlig vane med at anvende terrorhandlinger, naturkatastrofer, politiske kriser og økonomiske forstyrrelser til sine politiske formål. Man udnytter borgernes berettigede vrede, deres bekymring og deres politiske engagement til at føre en kamp til fordel for en europæisk superstat. Derfor er vi ofte her i Parlamentet blevet tvunget til at lytte til et endeløst antal taler, hvor der er taget udgangspunkt i terrorhandlingerne i Madrid og London, tsunami-katastrofen i Det Indiske Ocean eller risiciene for krig i Mellemøsten. Talerne, heriblandt formanden selv, har ofte på en skamløs måde anvendt disse tragiske og skæbnesvangre hændelser til at fremme en skjult dagsorden. Kampen for en europæisk superstat.

Nu går energiforsyningen i Europa mod en krise, det er samme vise. Det Europæiske Råds 25 damer og herrer har ingen anelse om, hvordan energiteknikken og politikken ser ud om 10 år. De skal derfor ikke fastsætte procentsatser for biobrændsel og vedvarende energi. Landene skal selv på et frit energimarked søge løsninger og eksperimentere. EU's opgave er at opretholde et frit energimarked og samordne infrastrukturelle investeringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand, kommissionsformand Barroso kalder den voksende ældrebefolkning og globaliseringen vores to store udfordringer. Det er vigtigt, at vi sætter det førstnævnte aspekt helt øverst på den politiske dagsorden. Stigningen i antallet af ældre i Europa er faktisk ikke blot en udfordring, men et livstruende problem, ikke kun for at opretholde vores sociale sikringssystemer og således også økonomien, men også simpelthen for at sikre de europæiske befolkningers fortsatte eksistens.

Desuden foreslås der sommetider løsninger, som faktisk kun gør problemerne værre. Tænk blot på opfordringen til en ny massiv indvandring. Kommissionen har offentliggjort en grønbog for at sondere dette terræn. Noget sådant tjener måske nogle virksomheders eller erhvervssektorers interesser på kort sigt, men det kan i hvert fald ikke regne med befolkningens støtte. Problemerne er allerede nu ikke til at overskue. Hvis EU ønsker at fremmedgøre sig yderligere fra befolkningen, skal den gå den vej. En virkelig løsning består i, at unge familier opmuntres til at få flere børn, og at der skabes et gunstigt klima for det. Hvis det ikke sker, er Lissabon-målene blot løs snak.

 
  
MPphoto
 
 

  Alejo Vidal-Quadras Roca (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, i lyset af de store forventninger i ugerne forud for forårstopmødet med hensyn til muligheden for at skabe en fælles energipolitik er Rådets konklusioner på dette område på den ene side opmuntrende, men på den anden side skuffende.

De er opmuntrende, fordi der for første gang i en tekst fra Rådet er et afsnit, der udelukkende handler om skabelsen af en fælles energipolitik, og fordi der lægges vægt på de spørgsmål, som Europa-Parlamentet længe har insisteret på, f.eks. en korrekt anvendelse af de eksisterende direktiver, behovet for at opfylde medlemsstaternes forpligtelse, hvad angår sammenkoblinger, de manglende investeringer i infrastrukturer og i forskning og udvikling, og behovet for at afslutte det indre marked for energi, dvs. en række forslag, som vi håber, at medlemsstaterne snarest gennemfører.

Men vi skal ikke stikke os blår i øjnene. Rådet har endnu en gang manglet visioner og ambitioner på dette vigtige område, som energien udgør. Med undtagelse af et par sager, såsom behovet for at tale med én stemme på verdensscenen og den mulige oprettelse af en solidaritetsmekaniske til håndtering af krisesituationer, er resten af foranstaltningerne allerede medtaget i forskellige gældende direktiver og i aftaler fra tidligere topmøder.

Vi savner desuden en åbenrigtig diskussion mellem stats- og regeringscheferne om de politiske hindringer, som nogle regeringer lægger i vejen for, at det indre marked for energi fungerer gnidningsløst. Man kan ikke underskrive konklusioner, hvor man taler for gennemførelsen af et indre marked, når man samtidig udråber nationale mestre, og der udøves en protektionisme, der skader integrationsprocessen alvorligt.

Jeg slutter, hr. formand, med at viderebringe Rådet den tilfredshed, hvormed vi har modtaget dets løfte om at opfylde de forpligtelser, der allerede fandtes, og skuffelsen over det manglende politiske mod til, som flertallet i Parlamentet og Europa-Kommissionen beder om, at etablere en reel fælles energipolitik, som EU har så hårdt brug for, for vores fremtid afhænger heraf.

 
  
MPphoto
 
 

  Enrique Barón Crespo (PSE). - (ES) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer, jeg vil gerne viderebringe Dem tre budskaber. For det første takker jeg Det Europæiske Råd, og i særdeleshed kansler Schüssel, for hans støtte til den spanske regering ved indledningen af den lange proces til overvindelse af terrorismen, efter terrororganisationen ETA's meddelelse om våbenhvile. Mange tak.

For det andet hilser jeg, at Det Europæiske Råd har taget det spansk-svenske initiativ om en pagt om ligestilling mellem kønnene, mellem mænd og kvinder, til sig, da det er et af de vigtigste områder for fremgang i Europa.

For det tredje vil jeg komme ind på energipolitikken. Man er endelig begyndt at tale om energipolitik, men frem for at angribe protektionismen, burde vi hellere føre energipolitik, og vi skal begynde med at opnå lige vilkår. I dag er der to liberaliserede markeder i Europa, nemlig Det Forenede Kongerige og Spanien. Vi er nødt til at gøre op med fæstningsmurene og føre europæisk politik.

Kommissionen bør, ud over at prædike for andre, gøre sin pligt. Det ville f.eks. være interessant at få at vide, hvad Kommissionen ud fra et europæisk synspunkt mener om gasledningen i Østersøen og den europæiske solidaritet. Desuden burde Kommissionen, efter at have accepteret Parlamentets synspunkter om direktivet om liberalisering af tjenesteydelser, forelægge et direktiv for os om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. For vi taler ikke om et marked, men derimod om værker og selskaber, der leverer offentlige tjenesteydelser, og Kommissionen er forpligtet til at gøre sin pligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergej Kozlík (NI). - (SK) Jeg vil gerne tage to ting op: Europa har og vil fortsat have et påtrængende behov for energi. Men som en følge af presset på en del af Den Europæiske Union og på grund af en svag national regering skal Slovakiet lukke to blokke ned på atomkraftværket i Jaslovské Bohunice inden 2008. Baseret på sikkerheden på disse blokke ville de udmærket kunne køre videre mindst frem til 2015.

Slovakiet vil kun få en brøkdel af de penge, der er nødvendige til lukningen af disse blokke, i form af EU-midler. I år vil to nye bilfabrikker af europæisk betydning efter planen starte op i Slovakiet. Resultatet er, at transportsystemet vil kæmpe for at opfylde behovene i forbindelse med levering af materialer og transport af færdige produkter. Men i henhold til de langsigtede finansielle overslag skærer Den Europæiske Union ned i ressourcerne til de transeuropæiske net med 20 milliarder euro. Dette vil ikke gøre meget for at fremme de slovakiske borgeres tillid til EU's politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Timothy Kirkhope (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg vil starte med at glæde mig over Rådets beslutsomhed vedrørende situationen i Belarus og de sanktioner, man er blevet enige om.

Vedrørende Lissabon-dagsordenen glæder jeg mig over mange af formandskabets konklusioner, men desværre har Europa endnu ikke fundet noget svar på den underliggende økonomiske malaise. Regeringer har let ved at underskrive hensigtserklæringer, men sværere ved at omsætte hensigterne i praksis.

Hvad angår servicedirektivet må jeg indrømme, at jeg ikke er så glad for Rådets kompromis. Jeg har hele tiden opfordret den britiske regering og Rådet til at gå videre i retning af liberaliseringen, men jeg har talt for døve øren. Hr. Blair snakker; han siger, at han fører an, og at resten af Europa retter ind, men jeg mener, at han stikker sig selv blår i øjnene - og det er ikke første gang. Et servicedirektiv, der virkelig fører til liberalisering, vil være det mest grundlæggende tegn på, at Europa er på vej mod de reformer, som vi har så desperat brug for lige nu og ikke på en vag dato ude i fremtiden.

Det mest skuffende aspekt i Rådet var imidlertid, at lederne overhovedet ikke kraftigt gik imod den fremvoksende protektionisme. Vi forventede at høre noget - mindst et memorandum - fra hr. Berlusconi, da han tilsyneladende har været inde på emnet for nylig, og fra hr. Blair. Men hvad skete der? På sit møde burde Rådet have præciseret sin beslutsomhed i kampen mod den protektionistiske trussel mod fremgang i Europa og det indre markeds funktion. Det var det perfekte tidspunkt at tage teten på, og det undlod Rådet.

Endnu en gang er det op til kommissionsformand Barroso at klare ærterne. Jeg lykønsker ham med hans fortsatte beslutsomhed i dette spørgsmål. I sidste uge i Firenze sagde han, at de nationale regeringer giver efter for populistiske fristelser. Jeg er enig. Tiden er inde til at overveje, hvilke forholdsregler der skal træffes over for dem, der prøver at angribe grundreglerne for det indre marked.

Jeg vil også lykønske hr. Barroso, fordi han i går skred til handling og slog ned på energigiganterne i Europa, som bruger deres industrielle kraft på at hæmme konkurrencen og forvride markedet. Denne retssag mod dem, der forsøger at begrænse et åbent europæisk energimarked, vil blive hilst velkommen af alle os, der tror på frie markeder og færdiggørelsen af det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg vil gerne byde en delegation af julemænd velkommen på tilhørerpladserne. Det er en smule uden for sæsonen - jeg håber, at De vil opføre Dem ordentligt! I det mindste har De de rigtige farver på her til formiddag - rødt og hvidt ligesom mig.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand, vi er nået til midtvejsfasen for Lissabon-strategien, hidtil med en foruroligende mangel på succes. Unionen bør nu prioritere innovation i bredeste forstand sammen med investeringer i viden. Dette vil føre til økonomisk vækst og øget beskæftigelse. Derfor er det overraskende, at man på endnu et mødet i Rådet skærer i udgifterne til forskning og uddannelsesprogrammer. I nogle tilfælde er der tale om tocifrede procentvise nedskæringer. Hvordan kan man retfærdiggøre sådanne beslutninger? Hvordan skal Unionen kunne konkurrere, når dens økonomiske vækst er på knap 2 %, mens den gennemsnitlige arbejdsløshed har nået 9 %?

Den Europæiske Unions budget er sat på slankekur, men hvis det langsomt bliver tyndere, vil det ikke kunne klare kravene fra en stadig større Union. Desuden vil et svækket Europa ikke være i stand til at konkurrere med USA, Kina og Indien, der har robuste økonomier.

Det kompromis, man nåede frem til i går ved forhandlingerne om de finansielle overslag, er bestemt velkomment og vækker en gnist af håb om, at Lissabon-strategien ikke kun vil forblive teori, men også vil blive til et prioriteret mål. Den står imidlertid paradoksalt nok stadig nederst på listen over udgifter, og på det tidspunkt er midlerne som regel sluppet op.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacek Emil Saryusz-Wolski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, jeg glæder mig over den faste holdning, man indtager i Det Europæiske Råds erklæring om Belarus, og ligeledes kansler Schüssels holdning, som han fremlagde her i Parlamentet. Den sondring, som Rådet foretager mellem de belarussiske myndigheder og det belarussiske samfund, er særligt betydningsfuld. Denne vigtige sondring blev foreslået af Europa-Parlamentet som grundlag for Unionens strategi over for Belarus. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt bare at fordømme valgsvindel og magtanvendelse og opfordre til løsladelse af de fængslede. Der er behov for flere og mere målrettede sanktioner. Listen over personer med indrejseforbud til Unionen bør udvides, og bankkonti bør indefryses.

Den Europæiske Union og navnlig Kommissionen gør ikke nok for Belarus, og de reagerer for langsomt. Unionen bør yde langt stærkere og mere specifik støtte til det civile samfund i Belarus. Belarus bør behandles på samme måde, som Ukraine blev det tidligere. For det første bør vi opfordre til, at valget skal gå om på grund af valgsvindel. For det andet bør der oprettes en betydelig solidaritetsfond, der forvaltes af ikke-statslige organisationer, til støtte for Belarus. For det tredje bør vi opfordre til mere end de hidtidige symbolske handlinger for at sikre, at man rent faktisk kan modtage uafhængige tv- og radiokanaler i Belarus. Der skal ansættes belarussere til at sørge for nyhedsudsendelserne. For det fjerde bør visse af Unionens programmer som Erasmus-programmet for udveksling af studerende udvides til Belarus og det civile samfund i landet. For det femte og sidste bør Unionen og medlemsstaterne sørge for en stærkere diplomatisk tilstedeværelse i Minsk.

 
  
MPphoto
 
 

  Markus Ferber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger, jeg har blot to korte bemærkninger. For det første glæder det mig meget, at det i går aftes lykkedes at nå til enighed om den finansielle ramme, nu har vi stadig tid nok, så det hele virkelig kan starte i 2007 og alle programmer er implementeret. Hr. kommissionsformand, vi har stor tillid til, at De meget snart vil godkende og undersøge medlemsstaternes input til strukturpolitikken, så vi ikke spilder nogen tid.

Min anden bemærkning, da vi jo taler om topmødet, er, at jeg ikke tror, at man kan dekretere konkurrenceevne ovenfra. Den slags skal vokse op nedefra. Jeg håber naturligvis, hr. rådsformand, at alle de rigtige ting, som De talte om i morges, virkelig vil blive vakt til live og gennemført. Når jeg ser, at det i Tyskland i dag stadig tager syv til otte uger, før man kan starte en virksomhed, fordi folk bliver sendt fra Pontius til Pilatus, så må der ske noget lokalt. Jeg håber, at de signaler, De har sendt, vil bidrage til dette. Kære hr. Schulz, netop i grænseområdet i Aachen ved man, hvor lidt konkurrencedygtig den tyske lovgivning er, også i Nordrheinwestfalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Wolfgang Schüssel, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, ærede Parlament, jeg vil gerne sige tak for de opmuntrende ord i forbindelse med det østrigske formandskabs midtvejsevaluering, men vi hviler ikke på laurbærrene, som i øvrigt ikke findes, vi vil arbejde hårdt videre sammen med Dem.

Jeg har nogle korte bemærkninger. Den første angår målene. Hvordan vil vi gerne have det? Skal vi sætte os mål? Så kommer selvfølgelig kritikken. Hvor bliver gennemførelsen af? Eller skal vi lade være med at sætte mål? Jeg mener, at vi skal turde sætte konkrete mål, som kan kontrolleres, også med den risiko, at der måske er et eller flere lande, at måske ikke hele EU 100 % når præcis det, vi havde sat som mål. Men de 10 millioner job - 2 millioner om året - er et realistisk tal!

I 2005 lykkedes det at skabe 2 millioner job mere i EU, og nu har vi - det kan vi være stolte af - med de forholdsvis gode konjunkturer og det begyndende opsving i mange europæiske lande en virkelig chance, som vi ikke bør tale ihjel. Naturligvis kræver det nationalt engagement og finansiering af infrastrukturen. Det gør vi f.eks. ganske godt i Østrig, og andre lande vil også gøre det. Men det er nødvendigt at have målene!

Til dem, som sagde, at vi bør afskaffe Det Europæiske Råd i det hele taget, vil jeg gerne sige, at det mener jeg virkelig er forkert. Vi skal investere endnu mere tid og energi. Måske skal vi endda mødes oftere - måske med lidt mindre bravalla og medieinteresse omkring. Men det er nødvendigt med konkret, hårdt arbejde, hvis vi overhovedet skal udrette noget.

Et andet spørgsmål er, at nogle talere ikke var helt tilfredse med de finansielle overslag og især målte det på Prodi-Kommissionens oprindelige forslag. De er alle professionelle, De ved udmærket, at det forslag ikke var realistisk. Man kan ikke komme nu og sige, at vi foreslog 200 milliarder euro mindre end den gang. Hvis man sammenligner det med det, som vi har haft i de sidste syv år, så ligger vi over 100 milliarder over.

Vi har enorme stigninger især på de programmer, som er vigtige for Dem, kære parlamentsmedlemmer. Tag f.eks. forskning og udvikling. Inden for den næste syvårsperiode er der afsat midler til en stigning på over 75 % på budgettet. Transeuropæiske net er fordoblet. Livslang læring er forhøjet med 50 %. 30.000 - 40.000 flere unge i hele Europa vil få en chance for at uddanne sig. Naboskabspolitikken er forhøjet med 40 %. Det udenrigspolitiske budget er forhøjet med 250 %.

Vi har to muligheder. Enten sender vi det budskab udadtil, at det er alt for lidt. Så vil folk tro på det, for De, parlamentsmedlemmerne, nyder stor tillid i Deres valgkredse. Eller også siger vi, at det er et stort skridt fremad mod de mål, som vi har sat os. Så vil folk også tage det alvorligt og sige, at det er nu et vigtigt skridt fremad. Jeg vil gentage, hvad De alle ved, og alle kender også min situation, splittelsen mellem dem, der skal betale, og dem, som skal modtage. Det skal alt sammen tages fra de nationale budgetter. Det ved De. Den eneste løsning er at definere EU's egne indtægter på ny. Det er den eneste løsning.

Det er en stor succes, at vi overhovedet har fået disse finansielle overslag på plads. Jeg takker udtrykkeligt José Manuel Barroso, jeg takker alle grupperne, jeg takker Parlamentets formand, forhandlerne. Det var ikke let, men nu har vi chancen for at gå i gang med arbejdet med det samme. Jeg beder også virkelig om bred støtte, for et eller andet sted vil folk jo også gerne høre, at vi udretter noget, og ikke kun, at vi skændes mellem grupperne og institutionerne. Det interesserer ikke et øje derude, om der kunne have været hentet 500 millioner euro mere ud af det, eller om Rådet tilbød 500 millioner for meget.

Det vigtige er, om vi nu kan gå om bord i de næste syv års arbejde til gavn for befolkningen og til gavn for Europa. Jeg er parat til det, og jeg håber også meget, at vi kan arbejde lige så godt sammen i spørgsmålet om forfatningen, så vi i juni om ikke har en løsning, så dog kan skitsere en vej, som kan føre os til et sådant bedre juridisk grundlag, som vi alle har brug for.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (PT) Hr. formand, ærede medlemmer, jeg tror, at det vigtigste er sagt, men jeg vil alligevel gerne sammenfatte mit indtryk af denne debat, idet jeg mener, at man i hovedsagen støtter Det Europæiske Råds konklusioner. Foretager vi en uhildet vurdering, må vi erkende, at man bifalder dets resultater.

Selvfølgelig er ikke alle medlemmer helt tilfredse, da der jo er forskellige synspunkter. Vi kan dog konstatere resultater på energiområdet, for de små og mellemstore virksomheder, forskningen, beskæftigelsesmålene, med den nye styring af Lissabon-strategien samt konsensus om direktivet om tjenesteydelser, som Det Europæiske Råd også har bekræftet.

Hvad angår energiområdet, vil jeg gerne særlig fremhæve, at vores arbejde på ingen måde er afsluttet på Det Europæiske Råd, og hvis man betragter resultaterne af Kommissionens møde i går, kan man konstatere, at Kommissionen er rede til at anvende alle fællesskabsrettens principper, nemlig fuld respekt for det indre marked og konkurrencereglerne. Det er en uomgængelig forudsætning, hvis vi skal være troværdige ikke blot indadtil, men også udadtil.

Med hensyn til de små og mellemstore virksomheder, har det østrigske formandskabs indsats været af særlig betydning sammen med Kommissionens bidrag for at mindske det bureaukrati, der bremser så mange initiativer fra de virksomheder, der kan skabe flere job.

Hvad angår forskning, er det særlig vigtigt, at alle medlemsstaterne har kunnet acceptere konkrete mål for investering i forskning og innovation. Vigtigt er også, at der er givet bred støtte til tanken om et europæisk teknologisk institut, og at Kommissionen nu har fået mandat til at fremsætte et forslag. Endvidere er der blevet opstillet mål for beskæftigelsen, hvilket ligeledes er positivt.

Jeg vil gerne fremhæve et nyt forhold ved dette Europæiske Råd, som kansler Schüssel ikke kom ind på, men som jeg mener bør nævnes. Vi er på en vis måde allerede i gang med at arbejde med "team presidencies", "formandskabshold". Som formand for Rådet gav kansler Schüssel under alle punkter ikke blot Kommissionen, men også de kommende formandskaber, det finske, tyske, portugisiske og slovenske, lejlighed til at indlede debatten.

Jeg mener, at vi skal sikre kontinuitet og bæredygtighed i Det Europæiske Råds bestræbelser. Kommissionen kan også sørge for en sådan kontinuitet og sammenhæng over tid, fordi formandskaberne, hvor gode de end er, jo skifter hvert halve år. Derfor må der være en kontinuert indsats, hvilket kun kan sikres, hvis Kommissionen tager hovedparten af initiativet – med Europa-Parlamentets vedholdende støtte.

Disse punkter var positive. Det samme gælder bekræftelsen af principaftalen om direktivet om tjenesteydelser ligesom de underretninger, som vi fik i går – eller rettere sagt tidligt i morges – om de finansielle overslag. Jeg er helt overbevist om, at vi, hvis vi opnår konkrete resultater, hvis vi efterhånden får løst problemerne, kan komme videre med de europæiske projekter, genvinde borgernes tillid og skabe et bedre klima for at løse nogle påtrængende institutionelle spørgsmål. Jeg mener derfor, at vi med fortrøstning kan se frem til Det Europæiske Råd i juni, der naturligvis ikke kan løse det konstitutionelle spørgsmål, men som helt sikkert vil kunne udpege em vej hen imod en afklaring af Europas fremtid. Kommissionen arbejder også aktivt sammen med Rådet med henblik herpå, og vi håber at kunne yde et nyttigt bidrag.

I denne korpsånd, i denne partnerskabsånd, kan og bør Europa bevæge sig fremad.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Schulz (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg har et spørgsmål til forretningsordenen. Jeg kan ikke se hr. Farage i salen. Kan det hænde, at Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti har sat sig op på tilhørerpladserne?

(Munterhed)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg er blevet underrettet om, at julemændene kommer fra Danmark.

Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Margie Sudre (PPE-DE). - (FR) Man stiller store og ofte alt for store forventninger til møderne i Det Europæiske Råd. Det, der netop er blevet afholdt i marts måned, vedrørte hovedsagelig den europæiske integrations økonomiske aspekter.

Europa står over for et væsentligt problem, og den russisk-ukrainske krise i januar viste, hvor vigtigt det er hurtigst muligt at indføre en fælles energipolitik. Flere medlemsstater har været særligt aktive angående dette spørgsmål, som er afgørende for vores landes uafhængighed, herunder Frankrig, som har forelagt et memorandum, der har mødt bred tilslutning.

Det Europæiske Råd iværksatte en ambitiøs strategi til fordel for sikker, konkurrencedygtig og bæredygtig energi i Europa. Det er et væsentligt skridt i den rigtige retning, og vi bør nu give det konkret indhold.

På forårsmødet vedtog Det Europæiske Råd ligeledes at fordoble budgetbevillingerne til forskning og nyskabelse i perioden 2007-2013. Det er afgørende for vores økonomiers konkurrencedygtighed og følgelig for Europas plads i verden i forhold til de nye industrilande.

Sideløbende bekræftede Det Europæiske Råd oprettelsen af den globaliseringstilpasningsfond, som der har været et bredt krav om i offentligheden.

Europa befinder sig ganske rigtigt i en vanskelig periode, men det bør dog ikke overskygge positive aspekter såsom indførelsen af instrumenter til sikring af økonomisk fremskridt og solidaritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE-DE). - (FR) At gøre EU til den mest konkurrencedygtige videnøkonomi i 2010 forudsætter efter min opfattelse, at man prioriterer to ting, nemlig omfattende investeringer i forskning og udvikling og ophævelse af de forpligtelser, der tynger virksomhederne, især de mindste.

Det europæiske budget vil til trods for den forbedrede aftale, Europa-Parlamentet har opnået, ikke gøre det muligt at foretage massive investeringer. Det Europæiske Råds appel til EIB om at styrke sin indsats inden for forskning og udvikling er i denne sammenhæng en nyskabende og pragmatisk løsning, for så vidt det virkeligt er muligt at tilvejebringe 30 milliarder euro ad den vej.

Og dog vil denne foranstaltning alene ikke kunne opveje de kronisk utilstrækkelige europæiske investeringer i forskning og udvikling, og det vil fortsat kræve en stor indsats at nå målet om at anvende 3 % af BNP hertil.

Det er afgørende, at vi får inddraget den private sektor i dette arbejde, eftersom vi kan se, at de offentlige budgetter er utilstrækkelige. Vi bør derfor gå længere på det beskatningsmæssige område for at tilskynde virksomhederne til at investere i forskning og udvikling.

Denne målrettede politik er netop, hvad vi forventer af den ændrede Lissabon-strategi, som har til formål at skabe en gunstig, effektiv og især forenklet europæisk lovgivningsramme for alle europæiske virksomheder.

 
  
  

(Mødet udsat kl. 11.30 indtil afstemningstiden og genoptaget kl. 11.35)

 
  
  

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA
Næstformand

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik