Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 5. april 2006 - Strasbourg

14. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0017/2006).

Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

Første del

Spørgsmål nr. 1 af Boguslaw Sonik (H-0213/06)

Om: Krænkelse af samvittigheds- og religionsfriheden i Kina

Jeg må give udtryk for min dybe bekymring over forfølgelsen af kristne i Kina. På trods af at den kinesiske forfatning garanterer samvittigheds- og religionsfrihed, forfølges, fængsles og tortureres kinesiske kristne af de kommunistiske myndigheder.

Undersøgelser og rapporter fra en lang række menneskerettighedsorganisationer viser, at forfølgelse af kristne er blevet et dagligdags fænomen efter 2001 og foregår i stort omfang. Det er navnlig udbredt i provinserne Zhejiang, Jansu og Hebei. Antallet af kristne i Kina anslås til så højt som 70 millioner, hvilket klart viser problemets vægt og omfang. At tolerere en sådan adfærd fra de kinesiske myndigheders side eller ikke at reagere på, at mennesker behandles uretfærdigt og udsættes for lidelser, er ikke acceptabelt i det 21. århundrede.

Hvilke skridt agter Rådet at tage for at beskytte samvittigheds- og religionsfriheden i Kina? Vil spørgsmålet om forfølgelse blive rejst på ministerplan mellem repræsentanter for EU og Kina?

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, som svar på hr. Soniks spørgsmål vil jeg allerførst sige, at Rådet i høj grad deler hans bekymring. Det er også årsagen til, at Rådet allerede for nogle år siden skitserede en række centrale emneområder, hvor EU tilstræber fremskridt inden for rammerne af dialogprocessen.

Hertil hører især også uhindret udøvelse - både offentligt og privat - at religions- og trosfriheden og respekt for de kulturelle rettigheder og den religiøse frihed i Tibet og Xinjang. Religionsfriheden har derfor haft en fremtrædende plads på dagsordenen ved møder mellem EU og Kina, ikke kun på dialogmøder, men også på højere niveau.

Jeg kan på grundlag af min egen erfaring både i min tidligere funktion som juridisk rådgiver med ansvar for menneskerettigheder og i min nuværende funktion bekræfte, at disse spørgsmål faktisk bliver taget op på meget forskellige niveauer.

I overensstemmelse med denne rådskonklusion har EU systematisk taget spørgsmålet op, ikke kun om forfølgelsen af kristne og begrænsningerne i forbindelse med hjemmekirker og uddeling af bibler i fængslerne, men også forfølgelsen af buddhister, muslimer og tilhængere af bevægelsen Falun Gong, et emne, som EU tager op ved mange lejligheder. Vi har også klart givet udtryk for, at denne adfærd efter vores mening er en overtrædelse af Kinas internationale forpligtelser.

Senest er religionsfriheden blevet drøftet indgående ved dialogmøderne i september 2004 og oktober 2005, og EU har i forbindelse med dialogen besøgt Tibet og Xinjang. EU har regelmæssigt opfordret Kina til at opfylde anbefalingerne fra FN's særlige rapportør og FN's organer inden for religions- og trosfrihed. EU har også kontinuerligt taget konkrete sager op og krævet, at de kinesiske myndigheder skulle undersøge forlydenderne om tortur og komme med oplysninger om dommene. Resultatet af disse samtaler har hidtil været, at EU ganske vist har været glad for lejligheden til at føre indgående samtaler med de relevante ministerier, myndigheder og så videre, men har fået bekræftet mange af sine betænkeligheder med hensyn til begrænsningen af religionsfriheden i Kina.

I 2005 indbød Kina officielt FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed, og EU ser med forventning frem en bekræftelse af besøget. Man må konstatere, at denne indbydelse trods alt er et vigtigt fremskridt. EU vil fortsat på alle niveauer arbejde for at få gennemført religions- og trosfriheden i Kina, bl.a. i forbindelse med processen med ratificering og gennemførelse af den internationale pagt om borgerrettigheder og politiske rettigheder.

  Filip Andrzej Kaczmarek (PPE-DE), for spørgeren. - (PL) Mange tak for det nyttige svar. Hr. Sonik ønskede imidlertid også at få at vide, om Rådet er tilfreds med den kinesiske reaktion. Der er trods alt ikke tale om et nyt problem. Det er godt, at spørgsmålet er på dagsordenen under trojkamøder og møder på højt niveau, men hr. Sonik håbede selvsagt på, at der kunne lægges et hårdere pres på kineserne for at sikre, at bestemmelserne blev gennemført.

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Jeg vil sige rent ud, at vi aldrig kan være tilfredse, før alle internationale forpligtelser er opfyldt. Derfor må man hele tiden stille spørgsmål og pege på enkeltsager. Situationen er endnu ikke tilfredsstillende. Det er også årsagen til, at vi også fortsat vil tage dette spørgsmål op på alle niveauer.

Når De kræver, at der skal lægges større pres på, så må jeg spørge Dem, hr. medlem, hvilket pres EU skal udøve på Kina. Politisk pres, altså tage spørgsmål op og til stadighed minde om dem? Ja! Andre muligheder, hvor EU ikke optræder direkte over for Kina, er - og det synes jeg er vigtigt - internationale organer, FN, hidtil Menneskerettighedskommissionen. Det vil sikkert også i fremtiden være et spørgsmål i FN's Menneskerettighedsråd. Jeg har allerede nævnt, at FN's særlige rapportør her spiller en særlig rolle. Det er alt sammen niveauer og kanaler, som man kan bruge til at tage dette spørgsmål op. Helt tilfredse bliver vi først, når der er opnået fuld tros- og religionsfrihed.

  Paulo Casaca (PSE). - (PT) Jeg har med stor opmærksomhed lyttet til hr. Winkler, men jeg vil gerne tage fat i et af de punkter, som han har nævnt, nemlig, at forfølgelsen ikke kun retter sig mod katolikker, men også mod andre religioner.

Jeg vil gerne spørge Rådet, om det er bekendt med Falun Gongs påstand om, at der i provinsen Liaoning, mere præcist i Sujiatun, findes en dødslejr, hvor Falun Gong-fanger udsættes for massakrer, og om Rådet agter at foretage en undersøgelse af denne yderst alvorlige påstand om menneskerettighedskrænkelser i Kina.

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Jeg har aldrig sagt, for det ville være forkert, at vores bestræbelser kun gjaldt katolikker eller kun kristne. Religionsfriheden er en menneskerettighed, som omfatter alle religioner, som holder sig inden for den demokratiske ramme. Falun Gong er et særtilfælde, især fordi vi ved, som De nævnte, at der her anvendes ydmygende metoder, også tortur. Det følger vi naturligvis med stor bekymring og tager også op igen og igen.

De nævnte genopdragelseslejrene. Også disse har vi nævnt, ikke kun i forbindelse med religionsfrihed, men generelt. Genopdragelseslejrene har - og det har Kina vidst i mange år - længe været en torn i øjet på EU, fordi de ikke er i overensstemmelse med de almindelige internationale standarder for menneskerettigheder. Derfor kan De være sikker på, hr. medlem, at vi netop også arbejder mod undertrykkelsen af Falun Gong-troen og dens tilhængere.

  James Hugh Allister (NI). - (EN) Jeg takker formanden for Rådet. Ud over vores anbringender, som tilsyneladende aldrig bliver hørt, kan EU ikke træffe nogen mere håndfaste foranstaltninger, navnlig på handelsområdet? Vi anvender altid menneskerettighedsklausuler i vores handelsaftaler med Kina og andre lande, men vi er så tilbageholdende med gennemførelsen heraf, at vi lige så godt kunne udelade dem.

De spørger, hvad vi ellers kan gøre. Er tiden ikke inde til at udvise større håndfasthed og overveje handelssanktioner, hvis dette er nødvendigt, og hvis det er det, der skal til, for at få håndhævet menneskerettighederne? Hvad er meningen med at have en klausul, hvis vi ikke håndhæver den?

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (EN) Jeg er ikke enig med det ærede medlem i, at vores anmodninger falder for døve ører. Der er blevet og gøres fortsat fremskridt, og vi tror på, at de midler, vi anvender, forbedrer situationen.

Jeg tøver med at tale om sanktioner, fordi vi bliver nødt til at anvende de midler, vi forventer, giver de bedste resultater. Jeg mener, at dialog er det bedste middel, da jeg tvivler meget på, om vi ville opnå de ønskede resultater, hvis vi begyndte at tale om handelssanktioner. Jeg mener, at vi er på rette spor. Vi gør fremskridt. Vi bør fortsætte ad dette spor, og vi vil i sidste ende gøre yderligere fremskridt.

De kan være forvisset om, at vi rejser disse spørgsmål, ikke blot gennem det østrigske formandskab, men også gennem alle medlemsstaterne i forbindelse med deres bilaterale kontakter, gennem EU som helhed, gennem Rådet og i FN. Det er meget klart, at dette er den bedste fremgangsmåde i sidste ende.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 2 af Dimitrios Papadimoulis (H-0223/06)

Om: Ulovlig aflytning af telefonsamtaler

Grækenland rystes af en skandale om aflytning af mobiltelefonsamtaler. Af erklæringer, der blev afgivet til det parlamentariske undersøgelsesudvalg, fremgik det, at selskabet Ericsson, som leverede brugssoftware til Vodafone, sammen med denne software også havde installeret en ikke-aktiveret aflytningssoftware, som også kan leveres af andre konkurrerende virksomheder til kundevirksomheder i hele Europa. Den software, der blev benyttet til aflytningerne, har aktiveret den installerede aflytningssoftware og vil kunne installeres i enhver anden virksomhed i Europa, som råder over den samme brugssoftware.

Rådet bedes i betragtning af denne sags betydning for medlemsstaternes sikkerhed og borgernes rettigheder oplyse, i hvilke af medlemsstaternes virksomheder der er blevet installeret og aktiveret software med henblik på lovlige aflytninger? Agter Rådet at undersøge, om der også har fundet tilsvarende ulovlige aflytninger sted i andre medlemsstater? Agter Rådet at forbyde software-leverandører at installere aflytningssoftware hos mobiltelefonselskaber uden forudgående godkendelse fra de offentlige myndigheders side og uden at informere abonnenterne herom?

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, først kan jeg som svar på hr. Papadimoulis' spørgsmål slå fast, at Rådet ikke på noget tidspunkt har drøftet de omtalte hændelser. Jeg må også henvise til, at det er Kommissionens opgave at sørge for, at traktaterne og de bestemmelser, som EU's organer har udstedt på grundlag af traktaterne, bliver overholdt. Hvis Kommissionen mener, at en medlemsstat ikke har opfyldt en forpligtelse på grundlag af fællesskabsretten, kan den naturligvis forelægge sagen for Domstolen til afgørelse, og det gør den også.

Fru formand, jeg kunne nu sige en del om den juridiske situation. Jeg går ud fra, at medlemmet udmærket kender den juridiske situation, og jeg vil derfor ikke omtale hvert enkelt direktiv, men kun nævne nogle af dem, f.eks. databeskyttelsesdirektivet, direktiv 85/46 samt en række andre direktiver - jeg vil nævne et, som forpligter operatører af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester til at træffe egnede tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at deres tjenester er sikre. Der findes en lang række andre fællesskabsretlige bestemmelser. Hvis disse fællesskabsretlige bestemmelser ikke bliver overholdt, har Kommissionen ikke kun ret, men også pligt til at skride ind, og det gør den også.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), spørger. - (EL) Hr. minister, det er interessant, at De spiller bolden over til Kommissionen og antydede, at den bør gøre mere.

Men skandalen med de ulovlige telefonaflytninger, som har rystet Grækenland, drejer sig om aflytning af premierministerens, andre ministres og militærtopfolks telefoner.

Det undrer mig, at man i Rådet ikke har drøftet den åbenlyse europæiske dimension. Hvordan kan De være så sikker på, at Deres egne telefonsamtaler ikke også bliver aflyttet, hr. minister?

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, jeg har tillid til retsstaten. Der er klare bestemmelser. Der findes nationale og europæiske instanser, som overvåger, at disse bestemmelser bliver overholdt.

Naturligvis er ingen af os usårlige over for overtrædelse af bestemmelser. Men det, der er vigtigt, er, at de kompetente europæiske instanser reagerer, hvis fællesskabsretten overtrædes. Her har Rådet ingen kompetence. Hvis Kommissionen mener, at bestemmelserne ikke er tilstrækkelige, så har den og kun den ret til at foreslå en ændring af disse bestemmelser.

Sådan fungerer EU, og vi gør klogt i at bevare disse procedurer, som er fastsat i traktaterne.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Jeg vil gerne stille et mere filosofisk spørgsmål. Hvis loven blev udvidet, således at det blev muligt at aflytte både ministre og præsidenter, som det skete i Litauen, og hvis denne aflytning på en eller anden måde sikrede en mere effektiv bekæmpelse af korruption, kriminalitet og magtmisbrug, ville De så stadig mene, at denne fremgangsmåde er risikabel, og at vi bliver nødt til at tage større hensyn til borgernes rettigheder?

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) jeg ved ikke, om det var et filosofisk spørgsmål. Jeg er ikke filosof, jeg er jurist. Jeg vil besvare Deres spørgsmål således: Overtrædelse af borgerlige rettigheder må altid være en bekymring for os, ikke kun abstrakt, men helt konkret, uanset om der er tale om ulovlig aflytning af telefonsamtaler eller noget andet. De bestemmelser, vi har - både de nationale og de europæiske bestemmelser - er til for at forhindre det. Hvis de ikke kan forhindre det, må man drage konsekvenserne af det. Det forekommer mig at være det logiske svar på Deres spørgsmål og på spørgsmålet fra det ærede medlem fra Grækenland.

Så vidt jeg ved og i henhold til Kommissionens seneste rapport fra sidste år har Grækenland i øvrigt endnu ikke givet meddelelse om gennemførelse af det pågældende direktiv og er derfor blevet indbragt for Domstolen af Kommissionen, hvilket kun beviser, at systemet fungerer. Også Østrig beskyldes af og til for at overtræde traktaten. Det har vi så lejlighed til at tage stilling til. Sådan fungerer systemet, og sådan bør det efter min mening også fungere.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. statssekretær, jeg har ligesom De tillid til retsstaten. Men De kan bestemt også huske den grimme aflytningsaffære i Justus-Lipsius-bygningen, hvor forskellige delegationskontorer blev aflyttet, især også fra det nuværende rådsformandskab. Da man fandt ud af, hvor denne aflytningsaktion blev startet, løb det hele ud i sandet.

Kom der en afsluttende rapport i denne sag, og hvad har man gjort for at gøre denne bygning aflytningssikker?

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) jeg må ærligt tilstå, hr. medlem, at det ved jeg ikke. Jeg har ikke noget svar på Deres konkrete spørgsmål om, hvordan det i sin tid blev afsluttet, men jeg mener alligevel, at uret er og bliver uret. Den omstændighed, at noget er sket uretmæssigt, skal ikke sætte spørgsmålstegn ved selve retssystemet. Jeg kan ikke give Dem noget konkret svar på den pågældende sag. Det skete også før det østrigske formandskab, og det østrigske rådsformandskab har derfor på ingen måde følt, at det skulle tage nogen konkrete skridt i denne sag. I øvrigt går jeg ud fra, at der blev og bliver truffet de relevante foranstaltninger, så sådanne tilfælde ikke gentager sig.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 3 af Panagiotis Beglitis (H-0252/06)

Om: Tyrkiets nye doktrin om national sikkerhed og protokollen til Toldunionen EU-Tyrkiet

I et interview for nylig i det østrigske tidsskrift "profil" bekræftede den tyrkiske premierminister Erdogan regeringens nægtelse af at ratificere tillægsprotokollen til Toldunionen, idet dette emne igen blev forbundet med vedtagelsen af forordningen om samhandel med det tyrkiskcypriotiske samfund. Samtidig afslørede avisen "Hürriyet" den nye doktrin om national sikkerhed, som det tyrkiske ministerråd vedtog, efter at det var blevet godkendt af Rådet for National Sikkerhed. Ifølge den seriøse avis opfatter den tyrkiske politiske ledelse det som "krigsårsag", hvis Grækenland gør brug af sin folkeretligt anerkendte ret til at udvide sit territorialfarvand i Ægæerhavet til 12 sømil, mens det fortsat modsætter sig en genåbning af det ortodokse præsteseminarium på Halki.

Under henvisning til, at de ovennævnte holdninger er en klar underkendelse af de afgørelser, der er truffet af EU-institutionerne, og Tyrkiets forpligtelser som kandidatland samt den kendsgerning, at hæren konstant blander sig i det politiske liv, har Rådet så til hensigt at træffe den nødvendige enstemmige afgørelse og give Kommissionen til opgave under det østrigske formandskab at indlede tiltrædelsesforhandlingerne ved at åbne de første kapitler?

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, som svar på hr. Beglitis' spørgsmål kan jeg indledningsvis sige, at Rådet naturligvis udmærket kender de omtalte spørgsmål. Ratificeringen og den efterfølgende anvendelse af protokollen om tilpasning af Ankara-aftalen om de 10 nye EU-medlemsstaters tiltrædelse er også en prioritet, en kortsigtet prioritet i forbindelse med det reviderede tiltrædelsespartnerskab, som blev vedtaget i januar 2006.

Desuden har EU og medlemsstaterne i deres erklæring af 21. september 2005 fastholdt, at EU holder øje med, om tillægsprotokollen bliver anvendt uden indskrænkninger og uden diskriminering på alle EU-medlemsstater, og at dette vil blive vurderet i 2006. Anvendelsen af protokollen er som bekendt en forudsætning for, at der kan indledes forhandlinger om de pågældende kapitler. Hvis protokollen ikke bliver gennemført i fuldt omfang, vil det utvivlsomt være en hæmsko for fremskridtet i forhandlingerne generelt. Rådet vil i indeværende år kontrollere de fremskridt, der er opnået i disse spørgsmål.

Med hensyn til de endnu ikke udryddede grænsestridigheder henviser jeg til konklusionerne herom, som Det Europæiske Råd vedtog på mødet i Helsinki i 1999 og på mødet i Bruxelles i december 2004. Der kan naturligvis ikke være tvivl om, at Tyrkiet som tiltrædelsesvilligt land skal dele EU's værdier og mål som forankret i traktaterne. Landet skal vise et overbevisende engagement for godt naboskab og udrydde uløste grænsestridigheder i overensstemmelse med princippet om fredelig bilæggelse af stridigheder, som er forankret i FN's vedtægter.

Disse spørgsmål er en del af forhandlingsrammen, er prioriteter for tiltrædelsespartnerskabet på kort sit og tages systematisk op på møder i forbindelse med den politiske dialog med Tyrkiet.

Hvad angår genåbningen af det teologiske fakultet på Halki, så er dette et krav, som EU igen og igen eftertrykkeligt fremhæver over for Tyrkiet. Religionsfriheden, som vi også talte om tidligere i dag, er generelt et af de områder, hvor der er presserende behov for at opnå yderligere fremskridt, og hvor der nu må tages konkrete initiativer. Udstedelse af en lov, som regulerer alle vanskeligheder for de ikke-muslimske religiøse mindretal og trossamfund i overensstemmelse med gældende europæiske standarder, er en prioritet på kort sigt for tiltrædelsespartnerskabet.

Jeg mødtes så sent som for to dage siden med formanden for den tyrkiske forfatningsdomstol, og også ved denne lejlighed tog jeg dette spørgsmål op. Man forsikrede mig, at forfatningsdomstolen har taget initiativer med hensyn til trossamfunds juridiske status og evne til at købe fast ejendom, og at disse foranstaltninger faktisk har fået eller vil få retskraft. Det er under alle omstændigheder er emne, som vi jævnligt tager op.

På denne baggrund kan Rådet forsikre medlemmet, at vi også fortsat vil følge disse spørgsmål i forbindelse med den løbende reformproces i Tyrkiet, og at vi i fuldt omfang vil tage højde for Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2004, forhandlingsrammen for Tyrkiet og det reviderede tiltrædelsespartnerskab. Om der opnås fremskridt med reformerne, og om Tyrkiet overholder sine traktatmæssige forpligtelser, det vil selvfølgelig have konsekvenser for forhandlingsprocessen.

Men naturligvis kan man ikke på nuværende tidspunkt foregribe de resultater, som Rådet vil nå frem til ved sine videre drøftelser af disse spørgsmål.

  Panagiotis Beglitis (PSE), spørger. - (EL) Hr. minister, tak for Deres svar, men her er vi nødt til at være ærlige, for jeg er bange for, at EU bliver ved at sende modstridende signaler til Tyrkiet.

På den ene side siger vi, at anvendelsen af protokollen udgør en kortsigtet forpligtelse fra Tyrkiets side, inden for de første par år, og på den anden side siger vi, at anvendelsen af protokollen er en betingelse for at åbne forhandlingerne om de relevante kapitler om toldunionen.

Jeg vil derfor spørge Dem, hvad EU vil gøre, hvis Tyrkiet er parat til eller ønsker at indlede forhandlingerne om toldunionen om fem år. Giver vi dem en udvej?

For det andet svarede De ikke på spørgsmålet om hærens rolle i det politiske liv i Tyrkiet. Det er et politisk kriterium, og vi ser i dag, at hæren fortsat spiller en ledende rolle i det politiske system i Tyrkiet.

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Jeg er ikke enig i, at vi i Rådet sender modstridende signaler. Der ligger en klar procedure, som bestemmer fremskridtet. Det vil alt sammen blive kontrolleret, når tiden er inde, og de enkelte punkter skal opfyldes i henhold til kravene.

I øvrigt drøfter Rådet sagen løbende og skal nå frem til en konklusion. Her er der ikke altid enstemmighed. Men det bliver kun signaleret udadtil, når der er enighed. Jeg mener bestemt, at Rådet agerer konsekvent og logisk med hensyn til fremskridtet i forhandlingerne og opfyldelsen af forpligtelserne - der er som jeg klart sagde tale om forpligtelser, der skal overholdes - og det vil Rådet også fortsat gøre.

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Fru formand, jeg vil gerne spørge, hvordan formandskabet ser på de beskyldninger, der er kommet fra Tyrkiet, og forsøgene på at forhandle sig frem til gennemførelsen af toldunionen i forbindelse med det cypriotiske problem. Har De givet et klart svar på det spørgsmål?

Hvad Halki-seminariet angår, hvor længe skal man have tålmodighed og vente?

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Det handler ikke om, om vi er tilfredse med et svar eller ej. Det handler om, om forpligtelserne er blevet opfyldt. Disse forpligtelser skal opfyldes. Som jeg sagde allerede i mit svar på det oprindelige spørgsmål, vil fremskridtet i forhandlingerne afhænge af, om disse forpligtelser bliver opfyldt, og ikke af, hvordan erklæringerne ser ud. Det afhænger ikke af svaret, om en forpligtelse er opfyldt eller ej.

Med hensyn til fakultetet på Halki, så er det et krav, som vi jævnligt rejser. Også dette spørgsmål har naturligvis indflydelse på forhandlingerne, nemlig når det handler om grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som behandles i et særskilt kapitel.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 4 af Paulo Casaca (H-0254/06)

Om: Retsforfølgelse af menneskerettighedsforkæmperen Muhammad Mugraby

Den 20. marts indledte militærdomstolen i Libanon forhandlingerne i sagen anlagt af den militære anklagemyndighed mod advokat og menneskerettighedsforkæmper Muhammad Mugraby på grund af dennes redegørelse i Europa-Parlamentet den 4. november 2003.

Ifølge tidligere medlem af Kommissionen Chris Patten og Europa-Parlamentets medlemmer var de oplysninger, Muhammad Mugraby forelagde, vigtige, relevante og på ingen måde ærekrænkende.

Samme dag var den libanesiske premierminister til møde i Rådet for at drøfte spørgsmål vedrørende samarbejdsaftalen mellem EU og Libanon.

Kan Rådet bekræfte, at det på dette møde endnu en gang gjorde opmærksom på, at ovennævnte retssag er i strid med menneskerettighedsklausulerne i samarbejdsaftalen? Kan Rådet oplyse, hvilke garantier det kan give for, at Libanons retsforfølgelse af ovennævnte jurist og menneskerettighedsaktivist bringes til ophør?

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, som svar på dette spørgsmål kan jeg sige, at sagen om Mohammed Mughrabi ikke blev omtalt på udenrigsministrenes møde med den libanesiske ministerpræsident, Fuad Siniora, som fandt sted i forbindelse med Rådets møde den 20. marts - jeg var personligt til stede ved dette møde.

Hr. Sinioras i øvrigt meget korte besøg i Bruxelles var en lejlighed til at fremhæve, at EU går ind for Libanons uafhængighed, suverænitet og demokrati på et vigtigt tidspunkt i landets historie. Dette møde med alle udenrigsministrene var ikke en egnet lejlighed til at tage dr. Mughrabis sag op.

Det betyder imidlertid ikke, at Rådet ikke nøje følger dr. Mughrabis sag. Rådet har allerede taget den op over for den libanesiske regering ved flere lejligheder, bl.a. den 22. december i form af en demarche hos de libanesiske myndigheder for at give udtryk for EU's bekymring med hensyn til de beskyldninger, der er rejst over for hr. Mughrabi.

Jeg vil også gerne fremhæve, at Rådet ikke mener, at det kan accepteres, at en person bliver forfulgt, fordi han fredeligt har gjort brug af sin ytringsfrihed, og det endda i en af EU's institutioner som Europa-Parlamentet. Derfor vil vi fortsat nøje følge denne sag.

  Paulo Casaca (PSE), spørger. - (PT) Jeg er faktisk temmelig skuffet over, at det ikke blev drøftet på mødet med premierministeren, men jeg vil gerne spørge Rådet, om det ikke mener, at denne retssag ved militærdomstolen i Beirut også er en retssag mod Europa. Det, som Muhammad Mugraby anklages for, er at have besvaret et spørgsmål i Europa-Parlamentet, hvilket jo er at så tvivl om vores institutioners virksomhed og vores ret til at stille spørgsmål til de personer, der indvilliger i at samarbejde med os. Jeg vil derfor gerne spørge Rådet, om det ikke anser det for tilstrækkelig alvorligt til, at menneskerettighedsklausulerne i samarbejdsaftalen med Libanon skal bringes i anvendelse.

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) jeg mener bestemt, det er en alvorlig sag. Hvis denne sag blev taget op under et relativt kort møde som en middag, så kan man ikke deraf slutte, at vi ikke tager sagen alvorligt. Som De ved, står EU over for at skulle optage forhandlinger med den libanesiske regering om en handlingsplan inden for den europæiske naboskabspolitik, hvor vi naturligvis - som det er sædvane ved sådanne handlingsplaner - vil tage menneskerettigheder og demokrati op som primære prioriteter.

I denne handlingsplan skal det i øvrigt også påpeges, at det er nødvendigt at opbygge et uafhængigt og upartisk retsvæsen. Den vil være et nyttigt instrument, som kan støtte regeringen i at tage fat på vigtige og nødvendige reformer på disse områder.

De nævnte associeringsaftalen, som trådte i kraft den 1. april, og med den har vi endnu et instrument, der kan bruges til at udvide og intensivere menneskerettighedsdialogen med Libanons regering.

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Jeg vil gerne takke hr. Casaca for hans spørgsmål, men jeg vil gerne tilføje, at mange fremstående journalister, mange fremstående intellektuelle og forkæmpere for venstrefløjen i Libanon er blevet dræbt i løbet af det sidste år.

Det drejer sig ikke kun om, at vi som EU nu skal starte et samarbejde med Libanon. Det drejer sig ikke kun om, at vi skal gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolutioner over for Syrien.

Jeg mener, at Rådet og formandskabet bør presse Libanon og den nye libanesiske regering til at overholde menneskerettighederne. Og det mener jeg, formandskabet bør tage stilling til.

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Dette spørgsmål kan jeg besvare meget kort. Jeg er helt enig med medlemmet. Det handler ikke kun - men også - om at opfylde forpligtelser i forbindelse med initiativerne og aktiviteterne over for Syrien, som vi kender inden for FN. For EU handler det helt konkret om at gennemføre forpligtelser inden for menneskerettighederne. Det bliver taget op, det tager vi alvorligt. Vi har nu instrumenterne til at kunne tage disse spørgsmål op med den nødvendige seriøsitet og vægt, og det vil vi gøre.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 5 af Georgios Toussas (H-0259/06)

Om: Krænkelse af menneskerettighederne i Guantánamo

Over 400 intellektuelle, herunder 7 Nobelprismodtagere, har i en skrivelse til den amerikanske regering krævet en undersøgelse af de massive og systematiske krænkelser af menneskerettighederne, som sker i terrorbekæmpelsens navn, og især nedlæggelse af Guantánamo-basen og de andre centre for vilkårlig tilbageholdelse. Samtidig fordømmer de anvendelsen af bortførelser og tortur, som regeringerne i EU's medlemsstaterne og andre lande har billiget, idet de har givet CIA tilladelse til hemmelige fængsler og flyvninger på deres territorium.

Fordømmer Rådet USA's forsøg på at undgå, at dette spørgsmål om åbenbare krænkelser af menneskets værdighed bringes for FN's Menneskerettighedsråd? Tilslutter Rådet sig også kravet om nedlæggelse af Guantánamo-basen?

Anden del

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, jeg kan måske begynde med at sige, også fordi det er en meget personlig sag for mig, at Rådet til stadighed arbejder for, at alle internationale menneskerettighedsstandarder og den humanitære folkerets standarder skal overholdes absolut i forbindelse med - og netop i forbindelse med - bekæmpelsen af terror. Det har Rådet også givet udtryk for i retsakter og programmer som f.eks. rammebeslutningen af 13. juni 2002 om terrorbekæmpelse og EU-strategien mod terror af 1. december 2005.

Udenrigsministrene drøftede spørgsmålet om lejren i Guantánamo under deres middag parallelt med Det Europæiske Råd den 22.-23. marts i Bruxelles og konstaterede bl.a., at Guntánamo fortsat giver anledning til alvorlig bekymring. Som De ved, har regeringscheferne for nogle af USA's nære allierede krævet Guantánamo lukket, og disse opfordringer var rigtige og kom på det rigtige tidspunkt. Nogle EU-ministre har gjort opmærksom på, at de gav udtryk for deres bekymring allerede i forbindelse med mødet med den amerikanske udenrigsminister i Bruxelles. Jeg kan også oplyse, at rådsformanden udenrigsminister Plassnik den 22. marts offentligt erklærede, at kravet om at lukke Guantánamo allerede er blevet fremsat flere gange af EU-medlemsstater og allierede til USA. Hun sagde endvidere: "Disse udtalelser var gode og vigtige, men ikke tilstrækkelige."

Ud fra det princip, at ingen kan leve i et juridisk tomrum, har EU gennem lang tid ført en målrettet juridisk dialog med USA, hvis mål er at anvende den humanitære folkeret og menneskerettighederne i forbindelse med bekæmpelsen af terrorismen. Vi går ud fra - jeg citerer igen - "at Guantánamo snart vil høre fortiden til". Dette blev sagt i forbindelse med erkendelsen af, at det er nødvendigt at bekæmpe terrorismen på en troværdig måde i overensstemmelse med menneskerettighederne og insistere på det, netop for EU, som tilbyder mulige løsninger.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), stedfortræder for spørgeren. - (EL) Hr. formand for Rådet, nogle gange taler De klart og tydeligt, f.eks. i morges, hvor De - som De siger - træffer foranstaltninger mod Belarus på grund af krænkelser af menneskerettighederne, mens De andre gange taler i gåder.

Vi stiller nogle helt klare spørgsmål. Der er to spørgsmål.

Første spørgsmål: Forsøger USA at undgå, at spørgsmålet om lukning af Guantánamo-basen bringes op i FN's Menneskerettighedsråd? Er De enig i, at det bør tages op, eller uenig?

Det andet spørgsmål vil jeg bede Dem give mig et klart svar på, da De kun har svaret indirekte: Er De enig i, at Guantánamo-basen bør lukkes, og hvis De er enig, hvilke foranstaltninger vil Rådet træffe over for USA for at få landet til at lukke Guantánamo-basen?

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Jeg vil gerne slå helt fast, at vi på ingen måde anvender dobbelte standarder i Rådet. Overtrædelser af menneskerettighederne bliver påtalt, når de findes. Spørgsmålet om Guantánamos forenelighed med de relevante bestemmelser i folkeretten og særligt den humanitære ret er blevet nævnt over for USA. Jeg citerede også rådsformandens udtalelser, da hun gav udtryk for, at Guantánamo snart ville høre fortiden til.

Rådet har også støttet FN's særlige rapportør om tortur, hr. Novak, i hans bestræbelser for at bekæmpe vilkårlige arrestationer og umenneskelig behandling. Vi forelægger absolut dette spørgsmål for USA's repræsentanter, inklusive og begyndende med præsidenten og udenrigsministeren. Det er bestemt ikke sandt, at vi forsøger at tage dette emne af bordet.

  Elizabeth Lynne (ALDE). - (EN) I sidste uge indledte den amerikanske højesteret en sag mod de militære undersøgelsesudvalg, Naturligvis handler de i strid med internationale standarder om retfærdig rettergang, de er ikke uafhængige af den udøvende magt, og der tilbageholdes bevismateriale, som forsvaret ikke får adgang til. De accepterer tilsyneladende forklaringer afgivet under tortur, og der er ikke nogen uafhængige appelprocedurer.

Kan formanden for Rådet fastslå, at Rådet er imod disse militærdomstole? De bedes svare meget specifikt på, om De har til hensigt at lægge pres på den amerikanske regering for at få dem til at lukke Guantánamo-basen. Vi har brug for dette svar.

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (EN) For det første kan og bør vi ikke kommentere nationale retssystemer, hvis der er nationale retsmidler til rådighed til at behandle dette spørgsmål. De nævnte selv den amerikanske højesteret. Den amerikanske højesteret og andre domstole i USA har gentagne gange behandlet spørgsmålet om lovligheden af en række forhold i forbindelse med basen. Jeg mener, at det amerikanske retssystem er udmærket i stand til at behandle dette spørgsmål.

Jeg ønsker at fastslå, at vi håber, at Guantánamo-basen snart vil være fortid.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (EN) Er der mange, hvis overhovedet nogen, medlemsstater, der i Rådet vil sige, at de er imod en skrappere fordømmelse af Guantánamo-basen? Hvilke medlemsstater er imod mere konkrete tiltag i denne sag?

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (EN) Under drøftelserne, der fandt sted under udenrigsministrenes middag i forbindelse med Det Europæiske Råds møde, var der ingen, der modsatte sig noget. Det fremgik helt klart, at der var enighed om spørgsmålet. Derfor er det ikke et spørgsmål om, at nogle lande modsætter sig noget, idet mine udtalelser klart afspejler alle medlemsstaternes holdning.

  Formanden. - Da de vedrører samme emne, behandler vi under ét følgende spørgsmål:

Spørgsmål nr. 6 af Robert Evans (H-0015/06)

Om: Kompensation til flypassagerer

I betragtning af EF-Domstolens afgørelse vedrørende kompensation til flypassagerer (den 10. januar 2006), hvilke foranstaltninger har Rådet så til hensigt at træffe for at sikre, at forbrugerne rent faktisk er beskyttet og har de rettigheder, denne lovgivning sigter mod at sikre?

og spørgsmål nr. 7 af Eoin Ryan (H-0228/06)

Om: Flypassagerers rettigheder

Kan Rådet oplyse, om det agter at fremsætte forslag om nye foranstaltninger, som vil give de europæiske flyselskabers passagerer flere rettigheder?

  Hubert Gorbach, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, som svar på disse spørgsmål og især på hr. Evans spørgsmål kan Rådet bekræfte, at det har taget Domstolens afgørelse af 10. januar i sagen International Air Transport Association, European Low Fares Airline Association mod Department for Transport til efterretning. Rådet bifalder, at Domstolen er nået til den konklusion, at undersøgelsen af de spørgsmål, som den nationale dommer havde forelagt til præjudiciel afgørelse, ikke har vist noget, som var til hinder for gyldigheden af artikel 5, 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91.

Jeg vil også minde om, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 giver flypassagererne visse rettigheder i tilfælde af boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser. I henhold til artikel 16, overtrædelser, i forordningen skal hver medlemsstat udpege en instans, som er ansvarlig for at gennemføre denne forordning i dens område. Denne instans skal i givet fald træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at flypassagerernes rettigheder overholdes.

Der er jo også bestemmelsen om, at flypassagerer kan klage over påstået overtrædelse af denne forordning ved en særlig klageinstans, og endelig foreskrives det i artikel 16, stk. 3, at medlemsstaternes sanktioner for overtrædelse af forordningen skal være effektive, proportionale og afskrækkende.

Det påhviler altså primært medlemsstaterne og de nationale instanser, som er blevet udpeget til at forestå gennemførelsen, at sørge for, at flypassagererne på baggrund af de indgivne klager faktisk får glæde af de rettigheder, som tildeles dem med forordningen.

(Formanden afbrød taleren)

Desuden er det i henhold til artikel 211 i EF-traktaten Kommissionens opgave at sørge for, at forordningens bestemmelser faktisk anvendes. Rådet følger nøje anvendelsen af forordningen. Især vil Rådet omhyggeligt nærlæse rapporten om anvendelsen og resultaterne af denne forordning, som Kommissionen i henhold til forordningens artikel 17 skal fremlægge senest den 1. januar 2007.

Specielt i forbindelse med hr. Ryans spørgsmål vil Rådet minde om, at det i 2004 i forbindelse med den fælles beslutningsprocedure sammen med Europa-Parlamentet udstedte den førnævnte forordning om kompensation til flypassagerer i tilfælde af boardingafvisning.

Jeg vil også gerne nævne, at Rådet om kort tid ligeledes i forbindelse med den fælles beslutningsprocedure sammen med Parlamentet vil vedtage en forordning om rettigheder for handicappede flyrejsende og flyrejsende med begrænset mobilitet.

Endelig vil jeg pege på, at Kommissionen har initiativret til at stille forslag om lovgivningsakter, som kunne styrke flyrejsendes rettigheder, og at der ikke er blevet forelagt nye forslag. Rådet agter således ikke at vedtage yderligere lovgivning på dette område i nær fremtid.

  Robert Evans (PSE), forespørger. - (EN) Med al respekt for formanden for Rådet bliver jeg nødt til at sige, at svaret var meget utilstrækkeligt, idet han blot gentog EF-Domstolens afgørelse, som jeg er fuldt ud bekendt med.

Dette er blevet besluttet tidligere, men luftfartsselskaberne undlader fortsat at betale. Jeg har en fyldt sagsmappe vedrørende luftfartsselskaber, der ikke betaler den kompensation, som passagererne helt klart er berettiget til. De nævnte, at Rådet er ved at undersøge sagen nærmere, men det hjælper ikke. Som angivet i mit spørgsmål, ønsker jeg at få oplyst, hvilke foranstaltninger Rådet træffer eller overvejer at træffe for at sikre, at afgørelsen håndhæves, og at forbrugerne hjælpes og får de rettigheder, som de helt klart er berettiget til, jf. EF-Domstolens afgørelse?

  Hubert Gorbach, formand for Rådet. - (DE) Jeg vil endnu en gang pege på, at dette hører under medlemsstaternes kompetence. Rådet kan kun i forbindelse med rådsmøderne pege på, at disse bestemmelser, som jo er entydige og klare, skal iagttages nøje, og at der skal presses på for at få dem overholdt. Mere kan vi ikke gøre, og det beder jeg om Deres forståelse for, men det vil vi også gøre, for lovgivningen er klar. I de konkrete sager er det det enkelte medlemsland, der har ansvaret og skal varetage det.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. minister Gorbach, mine damer og herrer, vi kender alle - vi flyver jo alle sammen meget - situationen i lufthavnene, hvor klager til dels ryger direkte i papirkurven, og hvor forbrugerne ofte står med problemet om, hvordan de kan komme igennem med klagerne. Kunne man eventuelt oprette et værneting eller en ombudsmand, som kunne tage sig korrekt af sådanne klager?

  Hubert Gorbach, formand for Rådet. - (DE) Hvis antallet af den slags sager stiger, ville det bestemt være en mulighed for at finde en løsning på denne sag, som var tilfredsstillende for passagererne eller forbrugerne. Men jeg må gøre opmærksom på, hr. medlem, at også det vil være en sag for den pågældende medlemsstat. Jeg kan kun love Dem, at jeg vil tage det op i Rådet og gøre opmærksom på denne mulighed, hvis disse klager når et sådant omfang, at der er behov for handling.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand for Rådet, jeg vil ligesom hr. Rübig gøre opmærksom på noget, som sker for os alle næsten hver dag. I en stor europæisk lufthavn, i Frankfurt, kan man få udleveret en brochure, som forklarer Rådets og Europa-Parlamentets holdning. Hvis man omhyggeligt gennemlæser denne tekst, som i alt omfatter 10 eller 15 trekvartfulde A4-sider, opdager man, at man ingen rettigheder har.

Er Rådet villig til sammen med Parlamentet at gøre Kommissionen opmærksom på, at den faktisk skal sørge for, at disse bestemmelser bliver overholdt?

  Hubert Gorbach, formand for Rådet. - (DE) Det er meget vigtigt for mig, at passagerernes rettigheder bliver overholdt, og det samme er samarbejdet med Parlamentet. Derfor besvarer jeg Deres spørgsmål med et klart ja.

  Elizabeth Lynne (ALDE). - (EN) Det glæder mig, at den tidligere taler fik oplysninger. Da mit fly blev aflyst af Air France søndag aften i Gatwick-lufthavnen, var der ingen vejledning, og vi blev overhovedet ikke informeret om vores rettigheder. Jeg forstår, at dette spørgsmål henhører under medlemsstaterne, men jeg beder Dem om at bruge Deres stilling til at anmode medlemsstaterne om at sikre, at lovgivningen overholdes. Dette er ikke tilfældet for øjeblikket. Hvad skal passagererne gøre, hvis de end ikke informeres om mulighederne for kompensation?

  Hubert Gorbach, formand for Rådet. - (DE) Kære fru medlem, jeg kan kun gentage, hvad jeg sagde før i forbindelse med dette tillægsspørgsmål, nemlig at jeg naturligvis er villig til og - for at bruge Deres formulering - gerne stiller de gode tjenester til rådighed for at gøre medlemsstaterne opmærksomme på, at disse ting skal tages alvorligt og er vigtige. Jeg vil tage denne sag op i Rådet.

  Formanden. - Da de vedrører samme emne, behandler vi under ét følgende spørgsmål:

Spørgsmål nr. 8 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (H-0051/06)

Om: Finansiering af transeuropæiske transportnet

Ved den politiske overenskomst, som man nåede frem til på topmødet i december 2005 om de finansielle overslag 2007-2013, blev det beløb på 20 milliarder euro i finansielle overslag for finansiering af de transeuropæiske transportnet, som Kommissionen oprindeligt havde foreslået, skåret ned til 7 milliarder euro.

Mener Rådet, at det i lyset af de transeuropæiske transportnets betydning for Lissabon-strategien og det indre markeds funktion er muligt med 7 milliarder euro vil være muligt at gennemføre de tredive prioriterede projekter, der er planlagt for den nærmeste fremtid? Deler Rådet den opfattelse, at denne betragtelige nedskæring med hele to tredjedele af de oprindelige overslag vil virke hæmmende på hele transportsektoren under henvisning til, at nogle af disse projekter allerede er løbet ind i gennemførelsesvanskeligheder, og hvordan agter Rådet at imødegå dette problem i løbet af disse seks måneder? Vil Rådet overveje en løsning med revision eller indstilling af nogle af de prioriterede programmer?

spørgsmål nr. 9 af Bernd Posselt (H-0209/06)

Om: Højhastighedstogforbindelsen "Europamagistralen" og Brenner-basistunnelen

Hvordan bedømmer Rådets formandskab udviklingsmulighederne og tidsplanen for højhastighedstogforbindelsen "Europamagistralen" fra Paris over Strasbourg til Budapest med dens vigtigste forgrening fra München via basistunnelen gennem Brenner til Rom - især hvad angår den tyske og østrigske del af de to strækninger?

og spørgsmål nr. 10 af Stanislaw Jalowiecki (H-0237/06)

Om: Gennemførelse af TEN-T-projekter

Det vil ikke være muligt at nå Lissabon-strategiens mål uden effektive europæiske transportnet. Det Europæiske Råd i Essen og de efterfølgende beslutninger 1692/96/EF⁽¹⁾ og 884/2004/EF⁽²⁾ fastlagde sammen med rapporten fra den gruppe på højt niveau, som Karel Van Miert var formand for, Fællesskabets retningslinjer for TEN-T og pegede på 30 prioriterede projekter.

Det giver anledning til stor bekymring, at jernbaneakse 23 - Gdansk-Warszawa-Brno/Bratislava-Venedig, som er af strategisk betydning for den sociale og økonomiske udvikling i Centraleuropa, ikke er medtaget i Kommissionens forslag til udpegelse af koordinatorer til seks af de 30 TEN-T-projekter.

Vil det østrigske formandskab prioritere dette projekt, som forbinder de baltiske lande med Centraleuropa? Hvilke fremskridt er der sket med gennemførelsen af dette projekt. Hvordan vil det blive finansieret?

  Hubert Gorbach, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, spørgsmålene vedrørende TEN, de transeuropæiske net, vil jeg besvare som følger.

Med hensyn til finansieringen kan det efter enigheden på Det Europæiske Råd i december konstateres, at Kommissionen begynder at vurdere mulighederne for fællesskabstilskud inden for den nye ramme. Når denne vurdering er afsluttet, vil Rådet omgående genoptage sine drøftelser, så der så hurtigt som muligt kan opnås enighed om den endelige vedtagelse af forslaget inden årets udgang.

Med hensyn til trafikområdet generelt skal det understreges, at fællesskabstilskuddene inden for de transeuropæiske net skal anvendes til at samfinansiere projekter, som i medlemsstaterne ofte gennemføres i et samarbejde mellem nationale, offentlige og private instanser. Fællesskabstilskuddene kan i en vis forstand fungere som løftestang for finansieringen ad offentlige og private kanaler på nationalt niveau, og fremme koordineringen af forskellige enkeltstatslige initiativer især i de grænseoverskridende afsnit. Det er imidlertid stadig de pågældende medlemsstater og naturligvis de deltagende aktører, der har ansvaret for at gennemføre projekterne.

Hvis gennemførelsen af et projekt af fælles interesse forsinkes væsentligt, kan Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet konsultere de pågældende medlemsstater og under behørig hensyntagen til kompetencefordelingen vedtage egnede foranstaltninger. Med hensyn til gennemgang af den liste over prioriterede projekter, som findes i beslutningen, kan Kommissionen på grundlag af sin initiativret stille forslag til lovgivning i forbindelse med den rapport om gennemførelse af retningslinjerne, som den skal forelægge hvert andet år.

Med hensyn til tildelingen til TEN-budgetposten i de finansielle overslag 2007-2013 vil jeg generelt pege på, at hvad angår finansieringen af TEN-projekter med midler til de transeuropæiske net i denne periode, talte jeg allerede i forbindelse med mit formandskabsmøde med Transport- og Turismeudvalget i Parlamentet den 25. januar for, at midlerne til de transeuropæiske net i de finansielle overslag skulle være større. Derfor har jeg også gjort beslutningstagere og forhandlere opmærksom på vigtigheden og peget på, at man ikke kan proklamere vækststrategier og ny beskæftigelse på europæisk plan og samtidig lade hånt om mobilitet og bæredygtighed, som udbygningen af de transeuropæiske net er en væsentlig forudsætning for. Det glædede mig at konstatere, at man i går nåede frem til et kompromis i trilogsamtalerne. Man må håbe, at nedskæringen af TEN-midlerne i perioden 2007-2013 nu i det mindste kan afbødes, når alle mulige spillerum udnyttes. Som formand for Rådet (transport, telekommunikation, energi) har jeg selv påpeget betydningen af at gennemføre de fastsatte prioriterede TEN-projekter og som allerede nævnt gjort de ansvarlige i disse forhandlinger opmærksom på det og lagt pres på, så vidt det var muligt og hensigtsmæssigt.

Jeg glæder mig over den foreløbige enighed og håber som sagt, at vi nu i det mindste vil kunne tage fat på de vigtigste projekter.

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE), spørger. - (EL) Hr. formand, mange tak for De oplysninger, De har givet os, både i dag og i Europa-Parlamentets Transportudvalg.

Jeg har dog et helt klart spørgsmål: Er det på baggrund af behovet for at udvikle de transeuropæiske net og gennemføre det indre marked for mobilitet og alt det, De nævnte, muligt at opnå disse mål med 7 milliarder euro?

Hvis målene er så vigtige, og beløbene så utilstrækkelige, hvad agter Rådet så at foreslå for at dække hullerne ud over den almindelige opfordring til samarbejde mellem den private og den offentlige sektor?

Jeg vil også gerne spørge, hvor stor en del af det beløb, der er forhøjet til omkring 500 millioner euro, vedrører energi, og hvor stor en del vedrører transport?

  Hubert Gorbach, formand for Rådet. - (DE) Der er i alt afsat 7,3 milliarder euro til trafik. De nævnte meget rigtigt, at vi for at gennemføre de prioriterede transeuropæiske net også må gennemføre innovative finansieringsmodeller og ikke kun tænke på dem. Jeg tænker her på inddragelsen af private financiers og investorer. Ellers kan det ikke lade sig gøre. Desuden vil man uden tvivl være nødt til at prioritere og efter nogle år kunne konstatere, at de projekter, som hurtigst er modne til byggeri, sandsynligvis også har de bedste chancer for at blive gennemført. Derfor vil den overordnede opgave for de ansvarlige i Rådene være at sørge for, at de prioriterede transeuropæiske net, som anses for vigtige for beskæftigelsen og den økonomiske udvikling, er modne til byggeri med de nødvendige og tilhørende bevillinger.

  Bernd Posselt (PPE-DE), spørger. - (DE) Hr. formand for Rådet, jeg spurgte jo konkret til de tidsmæssige perspektiver for Europamagistralen fra Paris over Strasbourg og München til Wien og forgreningen gennem Brenner basistunnellen til Rom. Jeg ville gerne spørge Dem om hele projektet, men især også om forbindelsen fra München til Wien og Rom.

  Hubert Gorbach, formand for Rådet. - (DE) Som svar på hr. Posselts spørgsmål kan jeg sige, at Rådets formandskab mener, at udvidelsen af de to jernbaneakser - akse nr. 17 Paris - Strasbourg - Stuttgart - Wien - Bratislava og akse nr. 1 Berlin - München - Verona - Palermo - er af central betydning for at modvirke overbelastningen af vejene, især med lastvogne.

Der er tale om store projekter, som har til formål at bringe de forskellige trafikmidler i et afbalanceret forhold til hinanden og yde et bidrag til et bæredygtige transportsystem i EU. Desuden er disse grænseoverskridende projekter med til at forbedre den økonomiske integration i det indre marked.

Byggeriet af de to akser - da De nu konkret spurgte til tidsaspektet - forventes afsluttet i 2015. Den endelige beslutning om disse store grænseoverskridende projekter og en hurtig gennemførelse af dem afhænger imidlertid naturligvis af de finansielle overslag for 2007-2013 samt til dels af den allerede nævnte nødvendighed af at skaffe private midler.

Når først der er nået enighed om det nødvendige budget, kræves der en langsigtet gennemførelsesplan for udførelsen af disse ambitiøse projekter. Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg personligt er fast overbevist om, netop med hensyn til den nordsydgående transitstrækning på akse nr. 1 Berlin - München -Verona - Palermo, vil det første spadestik snart blive taget, så vi kan begynde. Jeg foretog selv det første spadestik til kernestykket, Brenner basistunnellen, og i de sidste tre et halvt år har jeg sammen med min kollega hr. Lunardi gjort alt, hvad jeg kunne, for at bringe dette projekt så vidt, som det er i dag. Der er behov for fælles anstrengelser for disse to vigtige akser.

  Stanisław Jałowiecki (PPE-DE), spørger. - (PL) Jeg fik ikke svar på mit specifikke spørgsmål vedrørende Gdańsk-Wien-aksen. Denne akse er særlig vigtig, idet den helt klart er af afgørende betydning for transportnettet, hvad angår forbindelserne mellem de nye centraleuropæiske medlemsstater og de gamle EU-medlemsstater. Man er ved at planlægge to andre forbindelser. Jeg tænker her på Paris-Wien-ruten og den prioriterede Rail Baltica-forbindelse, der vil strække sig fra Antwerpen til Helsinki via Warszawa. Der er imidlertid ikke blevet lagt nogen planer for den vigtige akse, som jeg forhørte mig om, hvilket er baggrunden for mit spørgsmål.

  Hubert Gorbach, formand for Rådet. - (DE) Jeg vil med glæde besvare hr. Jałowieckis forespørgsel til mundtlig besvarelse nr. H-0237/06. Som medlemmet vil vide, har Europa-Parlamentet vedtaget beslutningen om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet. Heri antages det, at arbejdet med jernbaneakse nr. 23 - det er den nævnte akse Gdansk - Warszawa - Brünn/Bratislava - Wien - vil være afsluttet i perioden 2010-2015. Denne jernbaneakse har efter formandskabets opfattelse fremtrædende betydning, idet den bidrager til etablering af virksomheder langs aksen og fremmer en overflytning til alternative transportmidler i fjerntrafikken, samtidig med at den skal varetage de rejsendes behov for mobilitet i den regionale trafik.

I juli sidste år, altså 2005, blev der udpeget seks europæiske koordinatorer, som skal arbejde på at gennemføre fem prioriterede trafikakser og indføre det europæiske managementsystem for jernbanetrafikken. Jernbaneakse nr. 23 er ikke blandt disse første prioriterede projekter, men formandskabet kan ikke i denne fase foregribe beslutningen om, hvilke trafikakser der fremover vil blive klassificeret som prioritet, eller om der vil blive nedsat endnu en gruppe europæiske koordinatorer. Det beder jeg om forståelse for.

Trafikprojekterne i jernbaneakse nr. 23 er en del af de nationale reformprogrammer (NRP) i Den Tjekkiske Republik, Polen og Slovakiet, og der er allerede gennemført økonomiske forundersøgelser, og undersøgelserne om den tekniske udførelse og miljøvurderingerne er påbegyndt. Jeg vil gerne tilføje, at der i Østrig er planlagt store investeringer i trafiksektionen Wien - Venedig, som også er nævnt i dette spørgsmål.

Jeg vil desuden minde om, at en endelig beslutning om jernbaneakse nr. 23 som nævnt flere gange i dag er betinget af, at der opnås enighed for de finansielle overslag for 2007-2013, samt af, at der mobiliseres privat kapital.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. minister, Europamagistralen berører os alle meget intenst, fordi den netop fører gennem Strasbourg, Europas hovedstad. Tror De, at den indsatte koordinator vil have mulighed for jævnligt at rapportere for Rådet (transport) om, hvilke fremskridt der er opnået i koordinationen?

  Hubert Gorbach, formand for Rådet. - (DE) Hr. Rübig, jeg synes, det er en god idé, at den ansvarlige koordinator, som naturligvis må vide besked, også står til regnskab her for de kompetente, interesserede og ansvarlige medlemmer. Denne idé vil jeg gerne tage op og gå videre med.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (EN) Kommissionen har fremlagt et forslag til udpegelse af koordinatorer til seks af de 30 projekter. Tilsyneladende er disse projekter ifølge en orwellsk tankegang højere prioriteret end de øvrige TEN-T-projekter. Hvornår indleder Kommissionen anden fase for de efterfølgende mest privilegerede, prioriterede projekter? Hvornår sker dette i Rådet?

  Hubert Gorbach, formand for Rådet. - (DE) Som jeg allerede har sagt, findes der en prioritering af de i alt 30 prioriterede TEN-projekter. For de seks vigtigste er der indsat koordinatorer. Erfaringen vil imidlertid vise, at der opstår forsinkelser her og der, og så vil der skulle foretages ændringer i prioriteringen. Derfor har jeg understreget, at prioriteringen er god og vigtig. Her har den højtstående gruppe under Karel van Miert ydet et fremragende arbejde.

Men man vil være nødt til at være fleksibel. Trafikstrækningerne er jo ikke kun vigtige for økonomisk vækst og beskæftigelse, men også for at gennemføre det, som vi har anført i diverse hvid- og grønbøger, nemlig en flytning af godstransporten fra vejene til jernbanen. Det skal vi også levere intakte projekter til. Jeg er overbevist om, at vi slet ikke kan kæmpe nok i fællesskab for at sikre de nødvendige midler til dette også ud over den næste periode. Her satser jeg meget på de allerede nævnte innovative muligheder og modeller til også at inddrage private midler for at gennemføre projekterne tidligere end ellers, dels af hensyn til erhvervslivet og beskæftigelsen, men især også af hensyn til miljøet og befolkningen langs mange transitstrækninger.

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. vicekansler, jeg er meget taknemmelig for, at De først nævnte de finansielle overslag. I nat aftalte vi jo 500 millioner mere som direkte penge til TEN-projekterne og 500 millioner ekstra til EIB-lån. Derfor nåede De frem til 7,3 milliarder euro.

Mit spørgsmål til Dem vedrører et af de centrale projekter for Europa og for Østrig, Brenner basistunnellen. Kan De fortælle os om fremskridtet med dette TEN-projekt set fra Deres synspunkt, da der er tale om et så centralt projekt for EU?

  Hubert Gorbach, formand for Rådet. - (DE) Hr. Karas, det vil jeg meget gerne. Situationen ved Brenner basistunnelen som kernestykket i transitruten fra Berlin til Palermo ser ud som følger. Der ligger et tilsagn fra Kommissionen om samfinansiering af prøvetunnellen på 50 %, altså et stort beløb. Investeringerne til denne prøvetunnel løber op i ca. 450 millioner euro. Denne prøvetunnel - vi befinder os nu i fase 2, dvs. forberedelsesfasen - vil blive påbegyndt til sommer, og vi satser på, at fase 3, den fase, hvor det egentlige byggeri af Brenner basistunnellen påbegyndes, vil kunne gennemføres senest om to et halvt til tre år, så det kan sikres, at tunnellen står færdig senest i 2015 som planlagt i statsaftalen mellem Italien og Østrig. Jeg har altid sagt, at det bestemt også kan lade sig gøre at spare to år yderligere, hvis vi ambitiøst forfølger disse mål, så Brenner basistunnellen som kernestykke i denne transitrute i bedste fald kan være færdig i 2013.

Her vil jeg imidlertid også gerne fastholde, at man, hvis de berørte lande er enige og Kommissionen støtter dem optimalt - som næstformand Barrot netop har gjort, som har været på besøg på stedet - også vil komme tilsvarende fremad. Også hvad den øvrige samfinansiering angår, satser jeg meget på Kommissionen og EU.

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE). - (EL) Fru formand, jeg havde stillet et spørgsmål, som jeg forventede svar på, og jeg troede, der var tid nok til, at vi nåede det, men desværre var der mange medlemmer, der havde indlæg til et konkret spørgsmål, så det ikke var muligt at behandle mit spørgsmål.

Jeg har, som De ser, ventet halvanden time, men må desværre se frem til at få et skriftligt svar.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Fru formand, jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Hver eneste måned kommer jeg ikke til under spørgetiden, selv om mit spørgsmål er blandt de første 12 eller 13. Når Parlamentet behandler tre spørgsmål under ét og kun når 10 spørgsmål, siger det virkelig noget om Parlamentet. Dette skal der gøres noget ved. Jeg er her på andre menneskers vegne for at stille spørgsmål. Vi er 700 medlemmer. Fremgangsmåden i forbindelse med behandlingen af disse få spørgsmål kaster virkelig et dårligt lys over Parlamentet og systemet. Jeg anmoder om, at mit synspunkt forelægges Præsidiet, da der må gøres noget ved dette.

  Formanden. - Det er jeg virkelig ked af. Jeg tager Deres mening herom ad notam, men når andre forhandlinger trækker i langdrag, står vi meget ofte tilbage med det problem, at spørgetiden bliver kortere.

Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl 20.05 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

(1) EFT L 228 af 9.9.1996, s. 1.

(2) EUT L 167 af 30.4.2004, s. 1.