Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 5. april 2006 - Strasbourg EUT-udgave

16. Særlige markedsstøtteforanstaltninger (fjerkræsektoren) (forhandling)
Protokol
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2771/75 og (EØF) nr. 2777/75 for så vidt angår anvendelsen af undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet (KOM(2006)0153 - C6-0111/2006 - 2006/0055(CNS)).

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, i de seneste par uger og måneder har vi vænnet os til hyppig pressedækning af nye udbrud af aviær influenza. Det seneste udbrud på en fjerkræfarm i Sazony blev bekræftet i dag. Vi har kunnet følge sygdommens udvikling på kort, efterhånden som vi har set den sprede sig fra land til land. Vi er alle direkte eller indirekte berørt.

Vi - og især fjerkræsektoren - står over for en virkelig krise, der nødvendiggør en hurtig indsats. Dette er baggrunden for, at vi er her i aften. Jeg vil derfor først og fremmest takke Parlamentet, der har accepteret Kommissionens anmodning om uopsættelig forhandling. Jeg skylder især en tak til formanden for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Joseph Daul, såvel som til de øvrige udvalgsmedlemmer for deres hurtige bidrag til og udtalelse om Kommissionens forslag. Dette er et klart udtryk for, at vi kan handle hurtigt, når dette er nødvendigt.

De mange tilfælde af aviær influenza i EU har påvirket os. Selv om ofrene for aviær influenza primært har været vildfugle, har denne allerede haft en stor negativ indvirkning på forbruget af fjerkræ i mange medlemsstater. Indvirkningen på priserne har været forskellig i de enkelte lande, men generelt har priserne været under pres, og i nogle tilfælde er de faldet betydeligt. Som følge heraf befinder markedet for fjerkrækød sig i en usædvanlig alvorlig situation, og mange i fjerkræsektoren er i alvorlige vanskeligheder.

Vi har allerede grebet ind. Siden krisen brød ud sidste efterår har Kommissionen ydet eksportrestitutioner for at støtte markedet. Virkningerne af disse foranstaltninger har imidlertid været begrænsede, ikke mindst som følge af de indførte importrestriktioner på vores eksport til mange tredjelande. Det fremgår klart, at vi ikke kan håndtere krisen på fjerkræmarkedet effektivt udelukkende ved hjælp af eksportrestitutioner.

Medlemsstaterne har også meddelt eller taget initiativer med hensyn til muligheden for at yde statsstøtte. Der er en lang række muligheder for bistand via statsstøtte som f.eks. støtte til redning og omstrukturering til landmænd i krise. Formålet med disse bestemmelser er at yde hurtig og effektiv støtte til de personer i sektoren, der virkelig har behov herfor. I lyset af krisen vil vi undersøge alle forslag så hurtigt som muligt under hensyntagen til behovet for hurtig hjælp og behovet for at undgå konkurrenceforvridning. Vi bliver imidlertid også nødt til at overveje alternative foranstaltninger på EU-niveau. Den gældende lovgivning har i denne forbindelse udgjort en hindring. Ifølge bestemmelserne i den gældende fælles markedsordning kan der træffes undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet, når der er blevet indført veterinære restriktioner.

Den gældende fælles markedsordning giver imidlertid ikke Kommissionen mulighed for at reagere på en krise, der er igangsat af forbrugernes manglende tillid. Det er nøjagtig den situation vi står i i dag. Det gældende retsgrundlag skal derfor ændres, således at der skabes retsgrundlag for nye markedsstøtteforanstaltninger i sektoren. Vi foreslår derfor at udvide de eksisterende undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet fastlagt i artikel 14 i den fælles markedsordning til at omfatte støtteforanstaltninger i tilfælde af alvorlige forstyrrelser af markedet, der skyldes forbrugernes reaktion på trusler mod folke- eller dyresundheden. Vores forslag medfører også, at den finansielle byrde deles mellem medlemsstaterne og EU, og at foranstaltningerne kun vil blive indført efter anmodning fra medlemsstaterne.

Vi tager nu det første skridt. Vi lukker hullet i lovgivningen. Når vores forslag er blevet endeligt vedtaget, skal medlemsstaterne fremlægge deres forslag til praktiske tiltag, der er tilpasset deres særlige situation. Vi mener, at denne fremgangsmåde vil give størst mulig fleksibilitet og således mest effektivt imødekomme den nuværende krise og lignende situationer fremover, hvis de skulle opstå.

Der er ingen tid at spilde. Takket være Parlamentets konstruktive indstilling og den uopsættelige procedure, som Parlamentet har valgt til at behandle dette forslag, bør vi nu være i stand til at sikre en endelig vedtagelse i Rådet i løbet af de kommende uger. Dette vil være et vigtigt skridt hen imod gennemførelsen af de foranstaltninger, som fjerkræsektoren desperat anmoder om.

 
  
MPphoto
 
 

  Neil Parish, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, vi taler i dag om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet tiltænkt en meget velfungerende industri i EU. Der er omkring 5 milliarder høns i EU. Industrien subsidieres ikke gennem den fælles landbrugspolitik. Som kommissæren anførte, er forbrugernes tillid til fjerkrækød faldende. I nogle medlemsstater er forbruget faldet med indtil 70 %. Der er ikke nogen tvivl om, at vi bliver nødt til at gøre opmærksom på, at det ikke er farligt at spise kylling, navnlig når den steges korrekt. I EU har vi nogle meget gode foranstaltninger til bekæmpelse af sygdommen, når den kommer til Europa. I sidste ende bliver vi virkelig nødt til at nedsætte produktionen og få overblik over efterspørgslen efter fjerkrækød.

En af fordelene ved fjerkræindustrien er, at perioden fra udrugningen af æg til kyllingen er spiseklar kan være blot ni uger. Det er derfor muligt at nedsætte produktionen. Jeg mener ikke, at eksportrestitutioner er løsningen på denne krise. Problemet er, at hvis der er indføres en masse ekstra fjerkrækød på verdensmarkedet - der allerede er mættet - og hvis der ikke udvises forsigtighed i forbindelse med anvendelsen af offentlige midler til subsidiering af dette marked, er der risiko for, at kødet kommer tilbage til det europæiske marked. Jeg mener, at vejen frem er at reducere udbuddet og derefter forsøge at øge efterspørgslen, således at industrien kommer på fode igen.

Det er ikke kun fjerkræsektoren, der er i krise, men også kornsektoren, fordi 5 milliarder høns spiser en forfærdelig masse hvede. Hr. kommissær, i sidste ende er jeg enig med Dem i, at en 50 %-samfinansiering mellem medlemsstaterne og Kommissionen må være vejen frem. Jeg mener, at dette vil være vejen frem på en række områder inden for landbruget i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Katerina Batzeli, for PSE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, jeg vil som det første understrege, at Kommissionens håndtering af fugleinfluenzaen har været omhyggelig, besindig og effektiv.

Desværre har manglende oplysning og information af forbrugerne, kommunikationspolitikken og mediernes rolle samt mangel på direkte nationale foranstaltninger, navnlig kontrol, bidraget til, at forbrugerne har mistet tilliden, og det ser i mange tilfælde ud, som om der kan gå lang tid, inden den er genoprettet.

Indtil videre har konsekvenserne i Europa været en nedgang på 35 % i forbruget af fjerkræ og æg med væsentlige forskelle fra den ene medlemsstat til den anden. I Grækenland er forbruget faldet med 65 % de sidste 10 måneder, og der har ophobet sig lagre på 20.000 t, mens lagrene i Frankrig, der har den største produktion af fjerkræ, er på 25.000 t.

Kommissionens og de nationale regeringers interventionsforanstaltninger bør være øjeblikkelige, og markedskrisen bør imødegås med de mest effektive økonomiske og sociale foranstaltninger for fjerkræavlerne og ægproducenterne. Resultaterne af fugleinfluenzakrisen er, som hr. Parish sagde, også af betydning for kornproducenterne. Derfor foreslår vi foruden ændringen af artikel 14 i forordningerne om foranstaltninger til støtte for markedet i æg- og fjerkræsektoren følgende:

- for det første finansiering med 50 % af nødforanstaltninger, som er direkte forbundet med sundheds- og veterinærforanstaltninger,

- for det andet 100 % finansiering med EF-midler i de tilfælde, hvor faldet i forbruget skyldes dalende tillid hos forbrugerne,

- for det tredje fremme af markedsforanstaltninger som f.eks. støtte til oplagring i en periode, som er påkrævet for at stabilisere markedet,

- og for det sidste støtte til tilbagetrækning af lagrene og erstatning for destruering af æg og fjerkræ.

Disse foranstaltninger vil afbalancere udbud og efterspørgsel på markedet.

Jeg vil især fremhæve, hvad kommissæren nævnte, nemlig at der på nationalt plan burde og bør gives den tilladte statsstøtte til fjerkræopdrættere samt til fjerkræproducenter, der er små og mellemstore virksomheder. Støtten, både EF-støtten og den nationale støtte, bør gives øjeblikkeligt. Den er allerede forsinket, hvilket betyder, at mange virksomheder risikerer at måtte lukke. Det vil give store sociale problemer i Grækenland, hvor 15.000 personer er beskæftiget i den branche.

Hvis jeg må have lov at spøge med emnet, vil jeg sige, at, hvis regeringerne og Kommissionen ikke snart træffer effektive foranstaltninger og interventioner, bliver fugleinfluenzaen til arbejderinfluenza.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) I flere lande er produktionen blevet hårdt ramt, og i visse tilfælde er den gået helt i stå. Mange tusind ton fjerkærkød er oplagret i kølehuse med betydelige omkostninger til følge, uden at der er et marked til at aftage disse produkter.

Fjerkræproducenterne gennemgår derfor en svær tid. Der er lande, hvor fjerkræ- og ægproduktionen er faldet enormt, også selv om der ikke er konstateret nogen tilfælde af fugleinfluenza. Der må derfor ydes støtte til producenterne, og fællesskabsfinansieringen af markedsstøtteforanstaltningerne må være 100 % som ved svinepesten og BSE i betragtning af den alvorlige socioøkonomiske situation i flere lande og vanskelighederne ved at sikre medfinansiering.

Endvidere foreslår vi finansieret bortskaffelse af fjerkræ, så længe det ikke kan afsættes, for at undgå omkostninger til opbevaring på kølehuse. Der skal også iværksættes en langsigtet oplysningskampagne i hele EU for at genvinde forbrugernes tillid. Også dét mener jeg EU burde finansiere.

 
  
MPphoto
 
 

  Jeffrey Titford, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg er noget forvirret over EU's tilgang til truslen om aviær influenza. Det forekommer mig, at EU har gjort en myg til en elefant. Der er overhovedet ikke nogen beviser på, at fugleinfluenzaen har muteret, og at den kan overføres mellem mennesker. Der er rent faktisk meget ringe dokumentation for, at mennesker kan blive smittet af fugle, medmindre de er i tæt, direkte kontakt med resterne af en død fugl.

På trods af dette har der i Storbritannien været truende overskrifter om 320.000 dødsfald og nedlæggelse af de døde i massegrave. I dag har man i Norfolk County indledt en omfattende øvelse om proceduren i forbindelse med udbrud af fugleinfluenza med deltagelse af flere hundrede mennesker. Øvelsen har fået den dramatiske titel "Operation Hawthorn". Denne teatralske tilgang til spørgsmålet skaber en hysterisk atmosfære, og EU medvirker hertil ved at afholde opreklamerede, internationale topmøder for at drøfte fugleinfluenzakrisen. EU ønsker nu at bevilge 5 millioner euro over de kommende fem år til undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet med sigte på at tackle den formodede krise. EU har derudover tilsyneladende givet åbent tilsagn om yderligere midler i 2011.

Efter min opfattelse gør EU og nogle nationale regeringer sig skyldige i at skabe en massiv offentlig frygt, der har ramt fjerkræindustrien hårdt på et meget ringe grundlag eller uden grundlag. Undskyld min kynisme, men det forekommer mig også, at det er bekvemt for EU at markedsføre sig selv på denne måde som en organisation, der tager hånd om andre.

Uanset hvad, er der her tale om et yderst giftigt udbrud af offentligt hysteri fremkaldt af de nationale regeringers og EU's meget smitsomme udbrud af overdreven offentlige omtale. Kort sagt er det nødvendigt, at alle holder op med at flakke rundt som hovedløse kyllinger og i stedet undersøger dette spørgsmål objektivt.

Hvis vi skal bevilge disse store pengebeløb, bør midlerne anvendes til udarbejdelse af oplysningsmateriale til offentligheden. Det skal fremgå af dette materiale, at der rent faktisk ikke er nogen risiko forbundet med at spise korrekt tilberedt fjerkræ, og at man roligt kan købe det i supermarkeder og spise det på restauranter.

Lad os holde op med at gøre en teaterforestilling til en krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Wojciechowski, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, ud fra en lægelig synsvinkel lader det til, at vi er ved at vinde kampen mod aviær influenza, da der er sket meget få sygdomsudbrud, og da der kun er blevet indberettet isolerede tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet. Medierne er imidlertid optaget af spørgsmålet, og det er blevet behandlet på en meget utilfredsstillende måde. Der blev ikke tilvejebragt pålidelige og objektive oplysninger om den epidemiske trussel, og der blev heller ikke tilvejebragt oplysninger om, hvordan man skal beskytte sig selv i tilfælde af en epidemi. Enhver død svane, der blev fundet, blev forsidestof i massemedierne.

Aviær influenza fremstilles som en yderligere rytter i åbenbaringen. De oplysninger, der når frem til manden på gaden, er anekdotiske, uorganiserede og ofte malplacerede. Veterinærtjenesternes tiltag strider ofte mod al sund fornuft.. Det virker som om hele besætninger af tamfugle slagtes for syns skyld med det ene formål at vise, at der gøres en indsats. Det giver næppe nogen mening, når millioner af vilde fugle kan sprede sygdommen uhindret. Desuden har der været mange tilfælde af tankeløs grusomhed. Vi har alle set på tv, hvordan levende fugle stoppes med hovedet nedad i sække, der efterfølgende håndteres, som var der tale om kartoffelsække. Der blev derudover udspredt løse påstande om, at aviær influenza også kan overføres til mennesker via katte. Dette førte til en række tilfælde af dårlig behandling af katte.

I lyset af denne situation er det næppe overraskende, at fjerkræmarkedet er i panik, og at en katastrofe truer. Det er derfor absolut relevant at iværksætte foranstaltninger til støtte for markedet. Vi bør støtte dette tiltag fuldt ud, og her tænker jeg også på de ændringsforslag, der tager sigte på at øge støtten. Jeg vil især henlede opmærksomheden på det ændringsforslag, der er stillet af Gruppen Union for Nationernes Europa, der tager sigte på at øge støtten til de nye medlemsstater, hvor landmænd og opdrættere er i en særlig vanskelig situation, idet de kun modtager delvise direkte betalinger.

Fjerkræsektoren støttes mest effektivt ved at tilvejebringe pålidelige oplysninger og berolige markedet. Det er mest hensigtsmæssigt, at Kommissionen tager sig af denne opgave, idet der sandsynligvis er større tillid til Kommissionen end til nationale myndigheder i en krisesituation af denne art. Kommissionen bør tilvejebringe klare oplysninger om spredningen af sygdommen. Det skal især kraftigt understreges, at der ikke er nogen sundhedsrisiko forbundet med at spise fjerkrækød. Medierne skal også anmodes om at udvise tilbageholdenhed og at undlade at skabe panik.

Vi kan lære af denne krise. Hvis lignende situationer opstår på et senere tidspunkt, skal borgerne have adgang til pålidelige oplysninger på et langt tidligere tidspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Joseph Daul (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, jeg vil gøre det kort her i aften, så vi kan vinde lidt tid. Jeg vil blot takke Kommissionen for at have reageret så hurtigt på Rådets forslag i sidste uge. Parlamentet har også udvist stor effektivitet, og hvis alle institutioner gør deres, vil vi kunne træffe de rigtige beslutninger på otte dage i tilfælde af naturkatastrofer og komme ofrene til hjælp.

Derudover er jeg enig med mine kolleger i Landbrugsudvalget, og vi har allerede talt meget om fugleinfluenzaen. Vi har for en gang skyld handlet hurtigt, og man kan ikke sige, at det er Europas skyld, at opdrætterne skal vente på at få deres godtgørelser udbetalt.

 
  
MPphoto
 
 

  Rosa Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg kastede et forsigtigt blik på hr. Daul, som har udtrykt sig meget godt og på kort tid. Bare jeg kunne gøre det samme.

Under alle omstændigheder, fru kommissær, ønsker jeg også at lykønske Kommissionen med dens hurtige reaktion på problemerne på markedet for fjerkræ og æg. Det er også korrekt, at vi har handlet med den uopsættelighed, vi blev anmodet om, for at kunne ændre de to forordninger, så Kommissionen har et retsgrundlag at handle på.

Men fru Fischer Boel, denne krise skyldes, som De har sagt, for øjeblikket ikke forekomsten af en epidemi, som de fleste af medlemsstaterne ikke har set noget til endnu, og der findes heller ikke for øjeblikket restriktioner for flytning af fjerkræ inden for EU, men derimod om, at forbrugernes tillid, som De meget præcist udtrykte det, er faldet med det deraf følgende fald i forbruget.

Vi står derfor, fru kommissær i en vanskelig situation, der kun lige er begyndt, men som ligner de kriser, som markedet for oksekød kom i efter fremkomsten af kogalskab, meget. Ved begge lejligheden, fru kommissær, blev foranstaltningerne til støtte for markedet truffet på fællesskabsniveau, og de blev finansieret 100 %. Derfor har min gruppe stillet to ændringsforslag desangående til Kommissionens forslag.

Vi accepterer en medfinansiering på 50 % for foranstaltninger af sundhedsmæssig karakter, men vi beder om, at foranstaltningerne til støtte for markedet på grund af den krise, der er opstået som følge af forbrugernes faldende tillid, bliver fællesskabsforanstaltninger og dermed 100 % finansieret af EU-budgettet.

Fru kommissær, vi mener, som jeg har nævnt det, at indførelsen af denne medfinansieringsmekanisme - bidrag fra medlemsstaterne til foranstaltninger, som altid har været et rent fællesskabsanliggende - ville skabe en alvorlig præcedens i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, og det kunne bringe princippet om det fælles marked i fare.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański (UEN). - (PL) Hr. formand, EU har stor erfaring med at overvinde krisesituationer. EU har flere gange tidligere anvendt undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet, især i forbindelse med udbruddene af kogalskab og mund og klovsyge. Vi er nu nødsaget til at forholde os til aviær influenza.

Vi må ikke undervurdere den betydning, som fjerkræ har for fødevaresektoren. Det er af afgørende betydning at indføre undtagelsesforanstaltninger. Vi skal nu blot afgøre støttens anvendelsesområde og støttebeløbets størrelse. Praksis har hidtil været varierende. Fællesskabet har dækket varierende procentdele af medlemsstaternes tab, normalt mellem 50 og 100 %.

Den påtænkte forordning sikrer fjerkræsektoren en betydelig støtte. Det fremgår af uofficielle drøftelser, at der er stor opbakning bag Fællesskabets forslag om at refundere 50 % af medlemsstaternes udgifter. Desværre er lige imidlertid ikke det samme som retfærdig, især da de gamle medlemsstater modtager 100 % af de direkte betalinger til bedrifterne, mens de nye medlemsstater kun modtager 30 %. Dette er baggrunden for, at jeg mener, at der skal vedtages et princip, der indebærer, at medlemsstater, der modtager 100 % af betalingerne til bedrifterne, refunderes 50 % af de afholdte omkostninger, mens medlemsstater, der ikke modtager fuld betaling og derfor finansierer bedrifterne via deres egne budgetter, bør modtage mindst 75 %.

Vi skal være konsekvente. Enten nøjes vi med at tale om et solidarisk Europa, eller også går vi i gang med at skabe det. Hvis vi skal skabe et solidarisk Europa, skal dette give sig udtryk i sociale og økonomiske foranstaltninger. Generelt træder folk i karakter i vanskelige, dramatiske og katastrofale situationer. Det fremføres ofte, at den enkeltes værdi kan bedømmes ud fra villigheden til at dele med andre. Følgelig vil EU blive bedømt på, i hvilket omfang EU sikrer en retfærdig fordeling af udgifter og indtægter, og også på evnen til at udvise solidaritet og retfærdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, vi har hørt om aviær influenza blandt vildfugle næsten dagligt inden for den seneste tid. Der er tale om en sygdom, der primært rammer vilde dyr, men kan den udelukkende begrænses til vildfugle? Der er ikke noget klart svar på dette spørgsmål, men vi ved, at sygdommen rammer fjerkræbesætninger.

Fjerkræsektoren har nogle meget specifikke kendetegn. I Europa er sektoren underlagt markedsprincipper, og der er således kun begrænsede muligheder for at støtte den. Det er derfor nødvendigt at finde frem til, hvordan vi kan støtte fjerkræsektoren i krisesituationer. Denne bistand skal ydes på en sådan måde, at den ikke strider mod markedsprincipperne, og der skal kun ydes bistand i særlige situationer, når markedet er i krise.

Det er nødvendigt med en bredere tilgang, og i denne forbindelse skal der tages hensyn til landbrugets særlige karakter og behovet for indgreb på visse landbrugsmarkeder i særlige situationer, hvor indgreb og hjælp udefra er nødvendig. Jeg mener, at vi alle kan lære af denne situation. Vi skal finde ud af, hvordan vi tilvejebringer særlige støtteínstrumenter inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik med henblik på at hjælpe denne sektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Stéphane Le Foll (PSE). - (FR) Hr. formand, også jeg glæder mig over de foranstaltninger, der er blevet foreslået i aften, og som forhåbentlig bliver vedtaget i morgen. Det var nødvendigt at gribe ind, eftersom denne krise i visse lande nu berører mange landmænd og selve sektoren, herunder de arbejdspladser, den omfatter.

Jeg vil også tilføje nogle få ord om den måde, hvorpå foranstaltningerne skal træffes, især foranstaltningerne vedrørende forvaltningen af markederne. I denne forbindelse skal jeg som PSE-Gruppen for lidt siden henstille, at man prioriterer en 100 % EU-finansiering frem for medfinansiering.

Derudover mener jeg, at det er på tide, at Europa overvejer, hvordan vi skal anvende forsigtighedsprincippet i forhold til samtlige sundhedsmæssige problemer og andre problemer, som kan ramme vores stater og hele kontinentet. Jeg mener nemlig, at hvis Europa ikke anvender forsigtighedsprincippet, er der stor risiko for, at vi vil få en dominoeffekt, samtidig med at de enkelte stater ikke nødvendigvis råder over samtlige oplysninger eller behandler dem hensigtsmæssigt, og at vi som i de seneste måneder vil få kriser, der rammer hele sektorer inden for industrien eller landbruget. Dernæst må man bede landbruget og WTO om i dette tilfælde for fjerkræsektoren at yde kompensation for de følger, der ikke er forbundet med strukturerne eller landbrugssektoren, men med den panikreaktion, der er blevet beskrevet så udmærket her i aften.

Jeg mener derfor, at vi bør indføre en samlet europæisk politik for behandling af disse kriser og sikre, at der træffes foranstaltninger på europæisk plan, der finder anvendelse på alle. Den krise, vi befinder os i, bør tjene som eksempel for fremtiden. Den bør give anledning til overvejelser angående landbruget, selvfølgelig, men også og især andre sektorer såsom den offentlige sundhed med det formål for fremtiden at sikre forsigtighedsprincippets anvendelse på europæisk plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, det er godt, at vi gør en indsats for at hjælpe fjerkræindustrien. Desværre har vi haft andre erfaringer med forbrugernes manglende tillid til andre fødevarer.

I Irland har vi ikke haft tilfælde af eller modtaget indberetninger om vildfugle eller andre med aviær influenza, men forbruget er faldet med indtil 20 %. EU er blevet beskyldt for at gøre en mus til en elefant, men sandheden er, at vi står i en meget vanskelig situation.

Jeg sympatiserer med Kommissionen. Hvordan fastholder vi opmærksomheden på aviær influenza, således at vi ikke får en pandemi, og således at vi kan identificere syge vildfugle og samtidig forsøge at undgå at skræmme forbrugerne? Der er tale om en yderst vanskelig balance. Jeg mener, at Parlamentets medlemmer kan spille en rolle gennem en effektiv formidling af oplysninger om de tiltag, der gøres i hele EU og om baggrunden for vores indsats, der ikke giver anledning til panik. Der er et stort hul i forbrugernes viden.

Problemet er, at vi har store mængder fjerkrækød på lager. Eksportrestitutioner er muligvis ikke en løsning, fordi markederne er ved at lukke sig for vores produkter. Vi bliver nødt til at forvalte vores lagre. Så længe de stadig findes, er de et enormt problem. Jeg mener, at en del af løsningen består i at fjerne udklækkede æg, men jeg er bekymret over risikoen for, at vi går for vidt.

Lad os håbe, at der kun er tale om en kortvarig og ikke en langvarig krise, og at vi kan genopbygge tilliden og forbruget. Jeg mener, at vi alle forsøger at gøre dette. Fjerkræsektoren i EU glæder sig imidlertid over, at EU gør en indsats. En del af denne indsats skal bestå i formidling af korrekte og klare oplysninger til forbrugerne, der ikke giver anledning til panik.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogdan Golik (PSE). - (PL) Hr. formand, det glædede mig at godkende Kommissionens initiativ om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet i æg- og fjerkrækødsektoren, og jeg er sikker på, at mange andre medlemmer havde det på samme måde. Det er nødvendigt at handle hurtigt og beslutsomt.

Selv om Europa havde forberedt sig på et eventuelt udbrud af aviær influenza gennem nogen tid, lykkedes det os ikke at hindre panikken i at brede sig. I starten ramte sygdommen kun vildfugle, og da de første tilfælde af infektion hos fugle i fjerkræbesætninger blev bekræftet, faldt efterspørgslen drastisk. I nogle lande faldt efterspørgslen med hele 70 %. Salget og eksporten faldt, og visse lande indførte importbegrænsninger med forbud mod import af fjerkræ fra EU. Denne almindelig udbredte panik forværres af medierne, der ofte ikke tilvejebringer pålidelige oplysninger. I stedet for at informere og berolige offentligheden, forværrer de blot situationen.

Aviær influenza er ikke i sig selv en alvorlig trussel for opdrættere. Hovedproblemet er medierne og den panik, der opstår, fordi EU ikke tilvejebringer sammenhængende oplysninger om emnet.

Jeg glæder mig over, at Kommissionen har foreslået undtagelsesforanstaltninger til støtte for fjerkræsektoren for at imødegå forbrugernes manglende tillid til denne sektor. Forslaget om samfinansiering af 50 % af udgifterne kan ikke desto mindre få en negativ indvirkning på konkurrencen i EU og være et skridt hen imod renationalisering af den fælles landbrugspolitik. Vi bør også huske på, at sygdom ikke respekterer grænser, hvilket indebærer, at en meget ondartet stamme af aviær influenza let kan spredes og blive et problem for EU som helhed og ikke blot for et enkelt land.

Der skal ydes fuld støtte under sådanne omstændigheder. Vi kan kun vinde kampen på denne måde. Vi opnår ikke nogen resultater gennem delvis finansiering. Det er brug for en målrettet indsats på europæisk plan. Jeg vil gerne minde Parlamentet om, at finansieringen i forbindelse med udbruddet af kogalskab var 100 %. Hvorfor foreslår Kommissionen ikke lignende vilkår i forbindelse med aviær influenza?

Det bør tilføjes, at det drøftede forslag fra Kommissionen blot omfatter en række midlertidige foranstaltninger, der kun kan være gældende i en begrænset periode. De garanterer ikke markedernes stabilitet i særlige situationer på lang sigt. Det er derfor nødvendigt at indføre et nyt, sammenhængende forsikringssystem, som Parlamentet har anført gentagne gange.

 
  
MPphoto
 
 

  María Esther Herranz García (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, fru kommissær, tak fordi De er til stede her til aften, især fordi jeg gerne vil give udtryk for min glæde over den hurtighed, hvormed Kommissionen har behandlet dette spørgsmål, som jeg synes er vigtigt for alle i EU, såvel for forbrugerne som producenterne.

Jeg glæder mig over, at De har bemærket prisfaldet og det fald i forbruget, vi konstaterer i EU. Det glæder mig, for forbrugernes tillid falder på grund af risikoen for at blive smittet med en sygdom, som vi ved, ikke kan smitte på denne måde. Den manglende tillid kan imidlertid føre til, at de ophører med at forbruge et produkt som æg eller kylling, hvilket naturligvis ville være en dårlig nyhed.

Jeg synes, at vi skal skelne mellem de veterinære foranstaltninger og markedsforanstaltningerne. De foreslår en markedsforanstaltning, som De for første gang har besluttet skal være samfinansieret. Udmærket, jeg trækker min lykønskning tilbage, for jeg synes, at 50 % er for lidt.

I 1997, hvor vi havde kogalskab, husker De nok, at der blev betalt 100 %. Da vi havde mund- og klovsyge, var det samme tilfældet. Dette er derfor det første eksempel på medfinansiering af markedsforanstaltninger, der, som min kollega har sagt, kan medføre ubalancer på markedet, konkurrenceforvridning og en skjult renationalisering af den fælles landbrugspolitik, som kan få meget dårlige resultater for os alle, herunder for dem, der er skeptiske over for den fælles landbrugspolitik, for en renationalisering ville medføre meget mere protektionisme end den, vi allerede har, og som efter deres opfattelse er rigelig. Jeg tror, at de, der er skeptiske over for den nuværende fælles landbrugspolitik, er nødt til at tænke over dette.

Derfor synes jeg ikke, at der skal være samfinansiering, og derfor har vi stillet et ændringsforslag, som Parlamentets plenarforsamling forhåbentligt støtter i morgen.

Det vil afhænge af regeringerne, om der anmodes om denne støtte eller ej. Hvis det var 50 %, ville der ved mange lejligheder være regeringer, der ville være meget længe om at gøre det.

Jeg synes, at det grundlæggende problem er, at der ikke er nogen penge, hverken til at finansiere hasteforanstaltninger eller til at finansiere den fælles landbrugspolitik, for i bund og grund er det en meget dårlig aftale, og den bliver endnu værre i fremtiden med de finansielle overslag, vi har fået stillet i udsigt.

Mangler der penge? Så må regeringerne punge op i Rådet.

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer, det indtægtstab, fjerkræsektoren har lidt på grund af forbrugernes manglende tillid, kan nå op må mellem 50 % og 60 %.

Over for denne situation har Kommissionen foreslået at ændre reglerne for anvendelsen af særlige foranstaltninger til understøttelse af markedet. Disse foranstaltninger er ganske givet ventet af de producenter, der er blevet ramt af forbrugernes følelsesmæssige reaktion, og jeg lykønsker Kommissionen med den hurtige indsats. Men at søge at øge eksportmængden for at opveje det nuværende fald i det interne forbrug er uforeneligt med princippet om fødevaresuverænitet.

Er det i øvrigt rimeligt som visse medlemsstater at imødese destruktionen af lagre af sundt fjerkræ for at regulere udbuddet? En sådan destruktion ville komme de store industriproducenter, der har flyttet deres virksomhed til Brasilien, til gode. Det er det, de afventer, for så igen at levere til det europæiske marked. Vi bør påberåbe os en sikkerhedsklausul mod import at industrielt opdrættet fjerkræ fra lande uden for Europa, især eftersom det fremgår, at fugleinfluenzavirussen intensiveres i takt med sektorens industrialisering. I Asien synes Laos, der faktisk ikke har nogen industriel opdræt, at gå fri i modsætning til i nabolande som Vietnam eller Thailand.

Det skal understreges, at de beskyttelsesforanstaltninger, som vi med rette træffer i vores lande, i højere grad vil berøre de ikke-industrielle avlere, der bestræber sig på at producere kvalitetsfjerkræ, end de industrielle avlere, der ikke desto mindre modtager supplerende støtte. Jeg kan som eksempel nævne kravene om indespærring, som udgør en større belastning for de små bedrifter med fritgående fjerkræ.

Endelig ville det under henvisning til tidligere kriser, der har haft alvorlige konsekvenser for landbruget såsom BSE-krisen i 1997 og dioxin-krisen i 1999, selv om de på ingen måde kan sammenlignes med fugleinfluenza-krisen, måske være hensigtsmæssigt at nedsætte et særligt udvalg, der denne gang kan foregribe begivenhedernes gang og afdække krisernes årsager og søge at forebygge frem for at helbrede.

 
  
MPphoto
 
 

  Albert Jan Maat (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, jeg vil gerne tilslutte mig det, som Landbrugsudvalgets formand, Joseph Daul, sagde, og lykønske kommissæren med, at hun så hurtigt har fremlagt en handlingsplan og ligeledes uortodokse forslag for at tage fat på det problem, som i øjeblikket findes inden for fjerkræavl. Hun har udmærket forstået, at Europa skal gøre alt for at klare denne krise. Trækfugles spredning af fugleinfluenza og virussens trussel mod mennesker viser, at samfundet har al mulig interesse i, at sygdommen standses, og at fjerkræsektoren kan holde hovedet oven vande.

Det er faktisk fuldstændig vanvittigt, at vaccination mod fugleinfluenza til beskyttelse af mennesker og dyr stadig er tabu, til trods for truslen mod folkesundheden og usikkerheden, hvad angår spredning gennem vilde fugle. Det ofte hørte argument om, at vaccination fører til afsætningsproblemer, er næsten blevet til en selvopfyldende profeti. Så længe Europa som et velstående markedsfællesskab dækker sig bag dette argument, vil den verdensomspændende vaccination selv blive behandlet som en smitsom sygdom.

Hvad angår selve forslaget, har Kommissionen hidtil altid haft eneret på at træffe markedsforanstaltninger og finansiere disse. Med rette, for dermed blev det fælles marked forstærket, og konkurrenceforfalskning blev forhindret. Kommissionen foreslår nu, at vi går over til en medfinansiering på 50 %. Jeg må sige, også på mit parti CDA's vegne, at Kommissionen faktisk i betragtning af sine begrænsede finansielle muligheder i denne sag måske har valgt den bedste løsning, nemlig medfinansiering. Alligevel vil jeg opfordre Kommissionen til at afgive klare løfter om, at der bliver gjort alt for at forhindre konkurrenceforfalskning mellem medlemsstaterne. CDA ønsker også, at de lande, som foretager vaccination og dermed mister markeder, kan afbøde følgerne takket være denne ordning, og herom har PPE-DE-Gruppen også stillet et ændringsforslag. Jeg håber, at mange her i Parlamentet vil støtte dette ændringsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Thijs Berman (PSE). - (NL) Hr. formand, også jeg vil gerne lykønske kommissæren med hendes udholdenhed. Hun har nu hele aftenen lyttet til en hårdnakket misforståelse, som hersker blandt medlemmer af Europa-Parlamentet. EU er ikke et forsikringsselskab. Hvis erhvervsfolk løber risici, skal de forsikre sig, og det kan de også. Da der herskede mund- og klovsyge i Frankrig, sørgede de franske myndigheder først for et blødt lån med en lav rente, og dernæst betalte oksekødsproducenterne selv den skade, de havde lidt, ved hjælp af en katastrofekasse, som de selv havde opbygget. Sådan bør det også være.

EU kan ikke gøres ansvarlig for al skade, som en sektor lider, uanset i hvilken erhvervsgren det sker. Hvis der mangler et godt forsikringssystem inden for fjerkræbruget, er det nødvendigt at træffe foranstaltninger. EU kan ikke gøre andet. Men hvilke foranstaltninger? Ikke en forøgelse af eksportsubsidierne. Det er en skandale. At vi vælter vores problem over på den tredje verden, er uacceptabelt, forstyrrer verdensmarkedet og er imod forhandlinger og aftaler inden for WTO.

Hvad vi kan gøre, er at opmuntre medlemsstaterne til at tillade den slags bløde lån til fjerkræavlere, hvis en krise bryder ud. Dernæst den foranstaltning, som Kommissionen går ind for. Okay, jeg kan støtte den midlertidigt, men jeg synes, at vi allerførst skal opfordre til, at der indføres et godt forsikringssystem for fjerkræavlerne selv. Dermed påtager de selvstændige erhvervsfolk sig selv ansvaret, og det kan de virkelig være stolte over.

 
  
MPphoto
 
 

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Kommissionen handlede korrekt, klogt og i god tid. Vi har en fremragende kommissær. Så længe De er kommissær, er det europæiske landbrug i gode hænder.

Forbruget af fjerkræ er faldet med 30 % i EU, men i Ungarn er det kun faldet med 15 %, fordi regeringen har handlet med beslutsomhed for at vinde forbrugernes tillid. Jeg støtter Kommissionens forslag fuldt ud. Kommissionen har godkendt en fremragende plan for markedsforanstaltninger.

Jeg mener, at det er mindst lige så vigtigt at gennemføre markedsføringstiltag og genskabe forbrugertilliden, som flere af Parlamentets medlemmer refererede til, herunder hr. Daul, formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Jeg støtter derfor fuldt ud betænkningen, og jeg er enig i, at vi skal hjælpe de europæiske fjerkræfarmere. Jeg er også enig i spørgsmålet om samfinansiering, idet vi i de nye medlemsstater allerede har erfaringer med samfinansiering, da vi samfinansierer direkte betalinger med 30 % hvert år, og jeg mener, at det også er rimeligt at anvende samfinansiering i dette tilfælde.

Jeg støtter derfor fuldt ud fru Fischer Boels indsats, og jeg vil gerne takke på ny på vegne af de europæiske og ungarske fjerkræfarmere.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg ønsker indledningsvis at udtrykke min oprigtige tak til Parlamentet for den meget brede støtte, som vi har fået til denne ændring af den fælles markedsordning. Jeg vil nu kommentere de 23 ændringsforslag. I ændringsforslag 1, 2 og 22 anmodes vi om at indføre en liste over forskellige støtteforanstaltninger i Rådets forordning. Som jeg har nævnt tidligere, er det vigtigt, at medlemsstaterne har en vis fleksibilitet. De bør selv bestemme, hvilke redskaber, de ønsker at bruge. Jeg ønsker ikke at fratage dem deres handlefrihed, men jeg har givet klart udtryk for, at det er vigtigt, at vi forsøger at være på forkant med problemerne. Jeg lader det imidlertid i sidste ende være op til medlemsstaterne. Nogle af de foranstaltninger, der angives i de forskellige ændringsforslag, peger i samme retning. Jeg vil imidlertid blot nævne et af disse forslag vedrørende finansiering af en oplysningskampagne. Dette spørgsmål henhører rent faktisk under en helt anden retsramme. Jeg mener derfor, at nogle af de øvrige foreslåede foranstaltninger bør undersøges yderligere.

Jeg må igen understrege, at formålet med denne ændring af forordningen er at forsøge at lukke det hul i lovgivningen, som vi er blevet opmærksom på, og derudover at give medlemsstaterne mulighed for at foreslå de forskellige muligheder, som de selv mener, er mest effektive. Selv om jeg således kan sympatisere med nogle af de foreslåede foranstaltninger, kan jeg ikke acceptere dem eller indføre dem i forordningen som foreslået.

Muligheden for samfinansiering, som foreslået i 11 ændringsforslag, er blevet nævnt af flere. Vi har haft mulighed for at drøfte dette spørgsmål ved adskillige lejligheder i forbindelse med ændringen af vores forordning om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet. Kommissionen mener, at samfinansiering af foranstaltninger til støtte for markedet er et vigtigt middel til at sikre, at medlemsstaterne påtager sig deres del af ansvaret for håndteringen af forskellige sundhedsrelaterede kriser. Vi anvender denne form for samfinansiering i forbindelse med vores veterinære foranstaltninger, og vi har mere end 10 års erfaring med samfinansiering af tilknyttede undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet. Tiden er ikke inde til at ændre denne tilgang, og jeg kan derfor ikke acceptere disse ændringsforslag.

Med hensyn til den oplysningskampagne, der anmodes om i ændringsforslag 1, 2, 16, 17 og 22, er det ikke hensigtsmæssigt at indføre foranstaltninger af denne art i dette forslag. Der findes imidlertid en rådsforordning om salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked, og jeg har bedt min tjenestegren om at udarbejde et ændringsforslag til den eksisterende kommissionsforordning, således at alment salgsfremmende kampagner for fjerkrækød vil være berettiget til støtte fra EU, når tiden er inde. Det ville være spild af penge at starte et salgsfremstød på dette tidspunkt, men jeg kan forsikre dem om, at når tiden er inde, vil alle retlige aspekter være på plads, således at vi kan gribe ind med det samme.

Med hensyn til ændringsforslag 8, 9 og 23 mener jeg ikke, at det er nødvendigt at udelukke visse foranstaltninger med henvisning til dyrevelfærd. Slagtning af dyr er ikke en prioritering i de påtænkte foranstaltninger, og Kommissionen vil foreslå tiltag under hensyntagen til de forskellige dyrevelfærdsstandarder. Jeg kan heller ikke acceptere ændringsforslag 7 om eksportrestitutioner. Kommissionen anvender eksportrestitutionsinstrumentet med forsigtighed og tager højde for det ansvar, der følger af vores internationale forpligtelser, hvad angår dette instrument.

Med hensyn til lån på lempelige vilkår vil jeg ikke på indeværende tidspunkt udelukke eventuelle nationale forslag, forudsat at de ikke ødelægger eller forvrider konkurrencen. Dette ligger helt fast, og jeg kan love, at jeg hurtigst muligt vil behandle alle de forslag, som medlemsstaterne fremlægger, hvilket allerede sker.

Med hensyn til vaccination bør medlemsstater, der træffer afgørelse om en vaccinationspolitik, nøje undersøge de mulige konsekvenser af et sådant skridt for deres internationale handel. Jeg mener ikke, at handelsproblemer, der opstår som følge af vaccination, kan begrunde anvendelsen af undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet i henhold til den nye artikel 14.

Jeg ønsker nu at drøfte artikel 14 i den gældende rådsforordning, som der blev stillet et spørgsmål til. Hvor producenterne deltager i dækningen af medlemsstaternes udgifter, skal medlemsstaterne sikre, at dette ikke medfører konkurrencefordrejning mellem producenter i forskellige medlemsstater. Jeg ønsker blot at understrege, at dette var den ordlyd, vi foreslog under den drøftelse, vi havde sidste år om samfínansiering.

Med hensyn til procedurer er EU's hurtige behandling af dette forslag et yderligere tegn på EU's troværdighed som en værdifuld partner i forbindelse med løsningen af de problemer, der kan opstå i landbrugssektoren.

Jeg ønsker på ny at udtrykke min glæde over vores samarbejde.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen torsdag kl. 12.00.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik