Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) De gældende bestemmelser tillader ikke, at opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein anerkendes som gyldige til transit og kort ophold i Schengen-området.
Det indebærer, at tredjelandsborgere skal søge om visum for at få adgang til Schengen-området, også selv om de har en sådan opholdstilladelse.
Da migrantarbejdstagere og deres familier har en høj sæsonbetonet mobilitet, især i ferieperioder - ca. 0,5 million fra Schweiz i 2003 - betyder det, at konsulaterne i visse medlemsstater bliver voldsomt overbebyrdet, og at disse personer udsættes for lange ventetider og betragtelige omkostninger.
Jeg støtter derfor, at der indføres en forenklet ordning for disse personers transit, fordi de ikke udgør fare for ulovlig indvandring eller nogen sikkerhedstrussel, eftersom de allerede har været underkastet kontrol af myndighederne i Schweiz og Liechtenstein, da de udstedte opholdstilladelse. Jeg støtter det også af gensidighedsårsager, da disse lande siden 2000 ikke har krævet visum af borgere med opholdstilladelse i en af EU's medlemsstater.
Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Med min stemmeforklaring vil jeg gerne støtte dette forslag, da jeg ser en mulighed for at forbedre denne proces væsentligt. Den nuværende situation betyder, at der er et enormt stykke arbejde at gøre for medlemsstaternes konsulater i Schweiz og Liechtenstein, og det betyder yderligere omkostninger for statsborgere i tredjelande. Denne situation er utilfredsstillende og skal ændres.
Når Schweiz og Liechtenstein udsteder opholdstilladelser, gennemfører de præcise kontroller og undersøgelser, og der lægges stor vægt på sikkerheden. Derudover skal det påpeges, at både Schweiz og Liechtenstein i hvert enkelt tilfælde benytter sikkerhedsstandarder af samme høje kvalitet som i de øvrige medlemsstater i EU.
Det er vigtigt for mig med min stemmeforklaring at støtte Schweiz, især de personer i Schweiz, der arbejder for, at landet kan indtræde i EU. Det ville glæde mig, hvis Schweiz indtræder i EU, da Schweiz er garant for en høj standard og udmærker sig ved bl.a. at have en transportpolitik, som flere medlemsstater godt kunne tage ved lære af.
Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi kan konstatere, at de lande, som har en solid dyrebeskyttelseslovgivning for at sikre gode forhold for dyr, mindske risikoen for smittespredning og dermed mindske risikoen for at skade folks helbred, ikke er blevet ramt af nedgang i salget af kyllingekød.
Derfor vil vi gerne i den aktuelle situation understrege behovet for at styrke dyrebeskyttelsen og fødevaresikkerheden, så fødevareproducenter legitimt kan opnå forbrugernes tillid. EU bør derfor tage initiativ til at tilvejebringe denne situation.
Vi ønsker imidlertid ikke i denne nødsituation at skabe et scenario, hvor avlere af frygt for at blive ramt økonomisk skjuler smitte eller på anden måde øger risikoen for smittespredning. I den situation, der er opstået, går vi derfor ind for, at det skal være muligt at yde økonomisk kompensation til ramte avlere.
Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi beklager, at vores forslag ikke er blevet vedtaget, det handler om, at hele fællesskabsfinansieringen af markedsstøtteforanstaltningerne skal være 100 % som ved svinepesten og BSE i betragtning af den alvorlige socioøkonomiske situation i flere lande og vanskelighederne ved at sikre medfinansiering.
Vi har dog stemt for ændringsforslagene, fordi de indebærer støtte til producenterne, om end med en fællesskabsmedfinansiering på 50 % for de begrænsninger i den frie vareomsætning, der måtte følge af foranstaltninger for at bekæmpe spredning af sygdomme hos dyr, og fordi de indebærer fællesskabsfinansiering på 100 % for alvorlige markedsforstyrrelser, der direkte skyldes svigtende forbrugertillid på grund af fare for sundheden hos mennesker eller dyr.
En meget vigtig del af vores forslag er således blevet taget med, og vi håber derfor, at Kommissionen og Rådet vil vise imødekommenhed over for Europa-Parlamentets beslutning.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi stemmer imod Europa-Parlamentets ændringsforslag. Vi mener, det er for tidligt at vedtage en udtalelse om, hvor hårdt fjerkræindustrien ville blive ramt af en fugleinfluenzapandemi. Det er typisk for Parlamentet, at man, så snart der sker noget uventet, rejser krav om økonomisk støtte for at opretholde lagrene, om økonomisk kompensation efter destruktion af fødevarer og om midler til informationskampagner, som skal genvinde forbrugertilliden. Vi ser ingen grund til at opfylde disse krav på dette tidspunkt.
Hvor længe skulle den planlagte økonomi have lov at fortsætte inden for fødevareindustrien? Forbrugerne kan ikke klare sig uden at spise, og hvis de ikke kan spise fjerkræ, vil andre sektorer af fødevareindustrien i stedet få gavn af det. Vi mener, at markedet fuldt ud er i stand til at tilpasse sig den aktuelle situation. Fjerkræsektoren vil have færre incitamenter til at forebygge, hvis den på forhånd får løfter om kompensation.
Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne på vegne af delegationen fra Østrigs Folkeparti afgive en stemmeforklaring i forbindelse med Doyle-betænkningen. Den østrigske delegation støtter den udelukkende under den betingelse, som blev nævnt af fru Doyle, og på grund af kommissær Kyprianous erklæring. Vi fordømmer på det skarpeste Kommissionens ensidige erklæring, som blev afgivet efter Rådets og Parlamentets kompromis, og i lyset af erklæringerne i dag går vi ud fra, at overtrædelsesproceduren mod Danmark og Østrig indstilles som en konsekvens af den nye lovgivning.
Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, det, jeg vil sige i forbindelse med Doyle-betænkningen, er, at det meget vigtigt, at Kyoto-målene opfyldes.
Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Doyles-betænkningen om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse fluorholdige drivhusgasser, fordi den betyder, at der indføres et retsgrundlag for disse gasser med betydelig drivhuseffekt, idet nogle af dem er mere skadelige end CO2 og kan forblive i atmosfæren i 50.000 år.
For at indfri Kyoto-protokollens mål og beskytte miljøet har denne forordning til formål at sikre genbrug, genanvendelse eller destruktion af udstyr, der anvender fluorholdige drivhusgasser, og bedre oplysning af de europæiske forbrugere om disse gassers store potentiale for global opvarmning.
Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den aftale, som Forligsudvalget er nået frem til, er meget tilfredsstillende og vil indebære store forbedringer, hvad angår emissioner af drivhusgasser i atmosfæren.
Det dobbelte retsgrundlag egner sig til denne type forordning, da det muliggør, at visse medlemsstater kan fastholde en mere restriktiv miljølovgivning, uden at det indre marked i Europa bringes ud af balance. At tilbageholde emissioner og udslip synes mig en rimelig løsning af hensyn til målet om at nedbringe emissionerne af drivhusgasser i atmosfæren.
Pligten til årligt at meddele Kommissionen om certificering af ansvarligt personale og indsamling med henblik på genbrug eller genanvendelse af udstyr er foranstaltninger, som jeg varmt bifalder.
Jeg støtter derfor Forligsudvalgets afgørelse.
Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) På vegne af delegationen fra Østrigs Socialdemokratiske Parti og som deres repræsentant i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed vil jeg gerne sige, at Østrig og Danmark har udstedt generelle forbud mod anvendelse af fluorholdige drivhusgasser. Med denne lovgivning skal det sikres, at der er mulighed for at bibeholde bestemmelser, der fastsætter strengere krav.
I Forligsudvalgets udkast er det planlagt, at medlemsstaterne må beholde deres strengere nationale krav indtil udløbet af 2012, hvilket er muligt i henhold til artikel 95, stk. 10, i traktaten. Det sikrer, at Østrig og Danmark kan beholde deres strengere bestemmelser midlertidigt. Det betyder også, at det videnskabelige bevis i henhold til artikel 94, stk. 4, ikke skal frembringes. Enhver indskrænkende fortolkning af beskyttelsesklausulen skal afvises, fordi medlemsstaterne på ingen måde må indskrænkes i deres manøvrerum.
Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) En ny genbrugsvirksomhed åbnede i Cork i januar. Jeg passerede den lørdag aften og noterede mig, at der allerede havde samlet sig en imponerende stak køleskabe på mindre end 10 uger. Disse bjerge af aldrende køleskabe, og i varmere klimaer airconditionanlæg, ruster i ethvert befolkningscenter i EU.
Det er på høje tid, at vi får en stærk lovgivning om fluorholdige drivhusgasser for at rette op på fortidens fejl og beskytte vores klima i fremtiden. Jeg komplimenterer alle deltagere i denne proces for at være nået til enighed om at beskytte en strengere lovgivning i lande som Danmark, og når det gælder spørgsmålet om mærkning. Selv om jeg noterer mig, at Kommissionen fik kolde fødder, føler jeg, at vi må fastholde den på dens ord. Jeg ser frem til den dag, hvor EU vil være i overensstemmelse med sine forpligtelser ifølge Kyoto-aftalen om fluorgasser.
Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den aftale, som Forligsudvalget er nået frem til, er tilfredsstillende og vil indebære betydelige forbedringer, hvad angår emissioner af drivhusgasser i atmosfæren.
Begrænsning i anvendelse af HFC-134a og andre gasser med stor drivhuseffekt i nye køretøjer, der bringes på markedet fra 2011, og denne begrænsings udvidelse til alle køretøjer fra 2017 er foranstaltninger, der vil indebære en betydelig reduktion i emissionerne.
Da alternativerne til denne gas er under udvikling, er tilladelsen til at anvende HFC-152a passende, for så vidt det er led i en gradvis afskaffelse.
Jeg støtter derfor Forligsudvalgets afgørelse.
Situationen i flygtningelejrene på Malta (B6-0241/2006)
Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, igen og igen bliver vi chokerede over nyhederne om flygtningedramaer og skildringer af ofre for skruppelløse menneskesmuglerbander. Mange mennesker har ikke meget at miste ud over deres liv, og det mister de ofte også på vejen mod Europa, som de opfatter som det forjættede land. Selv hvis de så når frem til deres mål, skal de arbejde deres gæld til menneskesmuglerne af i det uendelige og under vilkår, der ofte er under al værdighed, f.eks. som prosituerede. Denne onde cirkel kan vi kun bryde ved hjælp af en restriktiv fælles indvandringspolitik.
Til det formål har vi selvfølgelig brug for flygtningelejre uden for Europa, da lejrene i Europa ofte er overfyldt, og det ofte kommer til voldelige episoder blandt flygtningene i lejrene, som kommer fra de mest forskelligartede kulturer. Bl.a. af den grund, og for at tage illusionen fra flygtningene om, at de kan vandre illegalt ind i EU, har jeg stemt imod dette beslutningsforslag.
Romano Maria La Russa (UEN). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, det er så afgjort positivt, at Parlamentet har udtalt sig om spørgsmålet om flygtningelejrene på Malta, hvilket i øvrigt skete få dage efter Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggenders besøg, som jeg deltog i som delegationsmedlem.
Den vedtagne beslutning, der er resultatet af alle gruppernes værdifulde bidrag, kaster lys over den alvorlige situation for flygtningene, som lever under umenneskelige forhold, hvor grundlæggende hygiejne og personlig pleje er næsten ikke-eksisterende. I beslutningen lader man dog klart forstå, at Europa har et stort ansvar for det, der sker på Malta. Det siger sig selv, at delegationens besøg i flygtningelejrene i hele Europa ikke har til formål at opstille lister over, hvilke lejre der er de bedste. Men selv om situationen på Malta langtfra kan sammenlignes med Lampedusa, når det gælder flygtningenes leveforhold, minder den til gengæld om situationen på den italienske ø, hvad dimensionerne og modtagelseskapaciteten angår.
Derfor er det tvingende nødvendigt, at Rådet indtager en klar og stærk holdning, så man - naturligvis i tråd med solidaritetsprincippet - når hurtigst muligt frem til en fælles og retfærdig indvandringspolitik, der tager sigte på at hindre, at udgifterne til disse bølger af illegale indvandrere udelukkende kommer til at tynge budgetterne i visse af Sydeuropas perifere lande, der absolut ikke er i stand til at finansiere sig selv.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten er modstander af en fælles europæisk politik om asyl og flygtninge. Vi mener derfor ikke, at dette er et emne for Europa-Parlamentet. Vi mener, at medlemsstaterne selv frit skal kunne afgøre, hvordan deres immigrations- og asylpolitik skal udformes, så længe det er i overensstemmelse med den gældende internationale lovgivning. Menneskerettighederne må ikke overtrædes.
Vi forsvarer en human flygtningepolitik og er modstandere af, at asylansøgere anbringes i interneringslejre.
Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Forhandlingen i plenarforsamlingen under overværelse af Aleksander Milinkevitsj er et udtryk for Europa-Parlamentets solidaritet med det belarussiske folk i dets kamp mod totalitarisme, for frihed og en ny fremtid. Europa-Parlamentet nævner i sin beslutning i klare ord, at præsidentvalget blev manipuleret. Det slår alarm over diktatorens væbnede undertrykkelse af en fredelig demonstration af det belarussiske folk. Disse mennesker er holdt op med at være bange, selv om de ikke ved, hvad der venter dem.
Europa-Parlamentet fokuserer på de arresterede oppositionsledere, og vi kræver deres øjeblikkelige løsladelse. I beslutningen anerkendes den enorme entusiasme hos de unge mennesker, som nu er blevet smidt ud af universiteterne. Det er disse unge mennesker, som har brug for en hjælpende hånd i arbejdet med at skabe deres lands fremtid. Slovakiet har allerede sluttet sig til de lande, som har lovet at hjælpe sådanne studerende, og de vil nu kunne fuldføre deres studier i Slovakiet. Ved at stemme for denne beslutning vil jeg også gerne henlede opmærksomheden på behovet for nye valg i Belarus så hurtigt som muligt. Selv om Lukasjenko har vundet valget ved at svindle med stemmerne, har han ikke slået sine modstandere. Isolationen af Lukasjenko som person vil føre til hans fald.
Sammenfattende vil jeg gerne udtrykke min overbevisning om, at min anmodning i Europa-Parlamentets plenarforsamling om, at vi skal tænde et lys kl. 16.00 den 16. i hver måned for at vise solidaritet med det belarussiske folk, vil blive modtaget positivt, og at alle med glæde vil gøre det. Jeg tror aldrig, solidaritetens flamme vil blive slukket i Europa-Parlamentet.
Esko Seppänen (GUE/NGL). - (FI) Hr. formand, i beslutningens punkt 2 skulle vi stemme om to forskellige emner. Jeg havde ingen problemer med at vedtage og støtte det første, men det andet var problematisk, og jeg stemte hverken for eller imod.
Efter min opfattelse var det belarussiske valg ikke frit, men resultatet blev ikke forfalsket. Omvendt var det foregående præsidentvalg i USA - altså ikke det seneste, men det før - frit, men i det tilfælde blev resultatet forfalsket. Det tog Parlamentet ikke stilling til. Jeg håber, at Parlamentet også vil tage stilling til præsidentvalget i de olieproducerende lande Kasakstan, Usbekistan, Turkmenistan og Aserbajdsjan og andre lande, som ikke er frie, og hvor resultaterne er blevet forfalsket.
Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) Vi har haft den orange revolution i Ukraine, men livet i landet er stadig lige gråt. Vi har haft den hvide revolution i Moskva, men status viser, at den forventede levetid er faldet med 10 år, fødselstallet er faldende, kriminaliteten stigende, sundhedssystemerne er ødelagt, og de nationale rigdomme er udplyndret af en række oligarker. Det varer ikke længe før liberalismens forbrydelser kan stå mål med kommunismens.
Vi bør ikke berøve Belarus alle markedets glæder. Belarus' befolkning har også ret til frihed for mediernes, militærets og den politiske arenas oligarker, med deres følge af arbejdsløshed, passiv eutanasi af de gamle, kulturel fornedrelse, økonomisk stagnation, uhæmmet individualisme og social ensomhed.
Man forstår, hvorfor Europa-Parlamentet glæder sig over det politiske og mediemæssige demokrati skabt af magnater som Berlusconi, Bouygues-Lagardère eller Murdoch. Befolkningen i Belarus har også ret til nationernes liberale armod og det forfalskede, katodiske demokrati.
Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) På min gruppes vegne har jeg deltaget i forhandlingerne om kompromisbeslutningsforslaget om Belarus. Min anbefaling af at støtte dette beslutningsforslag, blev i sidste instans ikke fulgt. Heller ikke jeg fandt alle dets formuleringer ideel.
Det er imidlertid stadig væsentligt, at den gennem intimidering og forfalskning genvalgte præsident Lukasjenko ikke anerkendes af omverdenen, at oppositionsbevægelser og -publikationer fortjener støtte udefra, og at studerende, som flygter fra landet, skal tilbydes undervisningsmuligheder på deres eget sprog. Denne holdning har jeg tidligere forsvaret her i Parlamentet og også ved demonstrationer uden for Parlamentet. Desværre viser det sig, at min gruppe ikke er i stand til enstemmigt at støtte et beslutningsforslag med dette indhold. Sandsynligvis har modstanderne af dette beslutningsforslag foreløbig ret, når de siger, at sammenlignet med alle andre tidligere sovjetrepublikker har arbejderne og pensionisterne i Belarus størst eksistenssikkerhed. Det gælder desværre kun, så længe Rusland tror, det kan indlemme landet ved at levere billig olie. Denne eksistenssikkerhed retfærdiggør ikke diktatur eller valgsvindel. Mit parti, SP, hader diktatur. Socialisme har kun en fremtid som en demokratisk bevægelse i åben konkurrence med andre opfattelser og frem for alt ikke som diktatur. Jeg fastholder min støtte til beslutningsforslaget.
Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) KKE stemmer imod det fælles beslutningsforslag fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti, Socialdemokraterne og De Grønne og udtrykker sin solidaritet med Belarus' befolkning.
Det er en grov krænkelse af et selvstændigt lands indre anliggender, det er en overtrædelse af alt, hvad der hedder folkeret og svarer til en krigserklæring mod en befolkning, der gør modstand mod den barbariske imperialisme.
Europa-Parlamentet, der er valgt af 30 % af EU's borgere, forsøger at belære et folk, som deltog i valget med en stemmeprocent på 93 % og valgte sin præsident med et flertal på 80 %, om demokrati. Det Europæiske Råd forhindrer den folkevalgte præsident Lukasjenko i at komme til, Europa-Parlamentet tager Milinkevitsj, der optræder som befolkningens repræsentant, under sine vinger og giver ham en solid finansiel støtte, men på trods af den pose penge, han fik, opnåede han den "overraskende" tilslutning på 6 % til valget, og i de "imponerende demonstrationer" deltog 2.000 betalte "demonstranter"!
De rasende reaktioner fra imperialismens politiske repræsentanter skyldes, at den rigelige finansielle støtte og interventionerne ikke har skabt "orange", "rosa" eller "gulgrønne" revolutioner. Efter den belarussiske befolknings stolte svar forsøger man med terror, bagtalelse og sanktioner af fascistisk art at isolere landet og befolkningen.
Arbejdstagerne og den folkelige bevægelse er nødt til at fordømme de imperialistiske planer og stå sammen i kampen for og om retten til at bestemme landets fremtid og vælge dets egen vej.
Jonas Sjöstedt og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (SV) Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre tager stærkt afstand fra Lukasjenko-regimet og dets forbrydelser i forbindelse med overtrædelse af demokratiske rettigheder og menneskerettigheder.
Vi mener, at præsidentvalget i Belarus krænkede en række grundlæggende principper, som understøtter demokratiske og fair valg. Vi stemmer derfor for beslutningen.
Det betyder ikke, at vi støtter hver eneste formulering i beslutningen. Det vigtige for os er imidlertid at protestere mod krænkelserne af demokratiske rettigheder og menneskerettigheder i Belarus.
Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand, situationen i Belarus bliver alvorligere dag for dag, og vi må fortsat holde et vågent øje med udviklingen dér. Det er naturligvis landenes suveræne ret at styre sig selv, som de vil, men det forudsætter, at der er et frit, fair samfund, og det er helt klart ikke tilfældet i Belarus. Det er passende, at vi i dag giver udtryk for vores bekymring og vores fortsatte støtte til demokratiet og dialogen i Belarus, og vi må overveje stærkere aktioner i fremtiden, hvis undertrykkelsen fortsætter.
Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Parlamentsvalget i Ukraine er en milepæl efter den konsolidering, som begyndte med den orange revolution. Under valget viste ukrainerne, at de sætter pris på den frihed, som de vandt ved at gå på gaden. De bekræftede klart deres ønske om at komme med i EU, da de deler EU's grundlæggende principper og kriterier. Det er prisværdigt, at Europa-Parlamentet ikke nøjedes med at støtte den orange revolution, men også konstant følger udviklingen i Ukraine gennem sine observatører.
Parlamentarisk demokrati må ikke tages for givet. Det må opbygges gradvist, og der skal passes på det. Som direkte nabo har Slovakiet en grundlæggende interesse i Ukraines succes. Slovakiet vil hjælpe Ukraine med at komme hen, hvor det hører til, nemlig i folden af EU-stater. Det vil naturligvis ikke ske fra den ene dag til den anden, og EU bør derfor tilbyde en form for partnerskab, som kan udvikle Ukraines europæiske perspektiv. Den fælles beslutning viser, at Europa-Parlamentet er politisk modent og i stand til at nå en politisk aftale, som bygger på en bred konsensus, og sender et klart signal til det ukrainske folk. Jeg har derfor stemt for beslutningen.
Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. formand, jeg vil stemme for dette beslutningsforslag. Anden juledag 2004 var jeg i Kiev som en af Parlamentets observatører til det omvalg til præsidentembedet, hvor den orange revolution fejede alt andet bort. Men løfterne fra dengang er ikke blevet ordentligt opfyldt, når tidligere allierede bliver uenige, og der opdages korruption inden for rækkerne af dem, der lovede at feje den bort. Jeg kan kun håbe, at disse nye valg vil lære alle Ukraines politikere den lektie, de må lære, hvis Ukraine skal tilslutte sig Europas demokratiske nationer og gå fremad i partnerskab.
Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) På provokerende vis lader man hånt om og undlader at anerkende resultaterne af valget i Belarus, men anser valget i Ukraine, der foregik med vold og valgsvindel specielt rettet mod Ukraines kommunistiske parti, for "demokratisk". Drabet på de to ledere af det kommunistiske parti, angrebene på partiets kontorer, sletningen af 200.000 vælgere i Lugansk-området, som ikke stemte, og valgsvindelen i Krimea er alt sammen overset af de "internationale observatører" og EU's og imperialismens repræsentanter.
Dette skete naturligvis ikke, fordi rapporterne om valgets gyldighed og demokrati var blevet skrevet før valget. EU og Europa-Parlamentet anser lande, som er underlagt imperialismen og besættelsesregeringer, som Irak og Afghanistan, og de politiske kræfter, der sælger arbejdstagernes interesser og deres lande til kapitalen, for demokratiske. Derfor glæder de sig over resultatet i Ukraine, selv om deres udvalgte repræsentant led nederlag.
Den "operation demokrati", som USA og EU arbejder for via mellemstatslige og internationale organisationer, er i virkeligheden tvungen indførelse af kapitalismen, og landene spændes for den imperialistiske vogn.
De politiske kræfter, som støtter, samtykker og tolererer denne politik, er medansvarlige og medskyldige over for folket.
Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand, den orange revolution var en tid med så meget håb, og dog er det klart, at overgangen til et funktionsdueligt demokrati stadig er smertelig i Ukraine. Vi her i Parlamentet må spille vores rolle, som vi gjorde det under selve den orange revolution, selv om vi i dag må fortsætte med at støtte fremskridtets og demokratiets kræfter i Ukraine. EU er det område, der bedst kan virke som den ærlige mægler, rådgiver og ven for ukrainerne. Vi må fortsætte vores engagement i denne proces, og jeg er glad for at kunne støtte dette beslutningsforslag i dag.
Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Denne beslutning omhandler det meget alvorlige problem vedrørende de industrialiserede landes udplyndring af den tredje verdens uddannede elite inden for bl.a. sundhedssektoren.
Vi står faktisk over for en fuldstændig absurd situation. I mit hjemland, Frankrig, har en utilstrækkelig planlægning i forhold til den aldrende befolknings behov, middelmådige karrieremuligheder og gennemførelsen af 35-timers ugen på de offentlige hospitaler skabt personalemangel. Men der er stadig adgangsbegrænsning til disse erhverv, og man ansætter sygeplejersker og læger fra udlandet. Samtidig har befolkningen i udviklingslandene ingen sundhedspleje, og vi sender dem dyr og ofte tidsbegrænset humanitær bistand. Det giver ingen mening. Det er så meget desto mere absurd, at adgangen til sundhedspleje er blevet en af de væsentligste årsager til den massive ulovlige indvandring. Den franske ø Mayotte, som er ved at blive oversvømmet, er et udmærket eksempel herpå.
Jeg vil her tage afstand fra hr. Sarkozys lov om udvalgt indvandring, som har til formål at organisere en mere storstilet udplyndring af eliten, hvilket vil gøre denne elites oprindelseslandes udvikling endnu vanskeligere og automatisk øge indvandringen, mens det fallerede uddannelsessystem har opgivet at uddanne ungdommen, der er dømt til arbejdsløshed eller småjob.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Den globale kamp mod sygdom og fattigdom er et meget vigtigt spørgsmål, som kræver et internationalt engagement i stor skala. Vi mener imidlertid ikke, at spørgsmålet bør behandles inden for rammerne af EU-samarbejdet. Vi mener, at kampen mod dårligt helbred bør føres af de enkelte EU-medlemsstater og inden for rammerne af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Junilisten søger begrænset EU-samarbejde på dette område og ville foretrække, at udviklingspolitikken blev ført tilbage til medlemsstaterne. Vi mener heller ikke, at EU skal have indflydelse på og udvide sine beføjelser i forbindelse med spørgsmål, som allerede behandles af andre internationale organisationer. Vi stemmer derfor imod denne beslutning.
Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) I betænkningen behandles et afgørende spørgsmål med hensyn til EU, nemlig dets manglende effektivitet. Junilisten mener, at udviklingsstøtte ikke bør gives af EU, men af hver enkelt medlemsstat.
Som ordføreren påpeger, er EU-støtten ineffektiv. Samtidig med at man anvender relativt store beløb på at føre en udviklingspolitik, som organiseres af EU, tilføjes der nye EU-handelsbarrierer til dem, der er der i forvejen, og på den måde gør man det umuligt for verdens fattige lande at komme ind på EU's marked med deres produkter. Desuden er EU's fælles handels- og landbrugspolitik meget skadelig, fordi den med sin told og sine subsidier betyder, at udvilingslandenes landbrugsprodukter ikke er konkurrencedygtige.
Hvis betænkningen havde handlet om støtte på medlemsstatsniveau, ville vi naturligvis have stemt for den, for ineffektivitet og korruption er to store forhindringer for et konstruktivt og effektivt udviklingssamarbejde. Nu handler det i dette tilfælde om støtte organiseret af EU, og derfor har vi stemt imod betænkningen som helhed.
David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. formand, jeg glæder mig over denne betænkning om bistandseffektivisering og korruption i udviklingslandene. Korruption er et biprodukt af svag styring. Da staten ofte spiller en vigtig rolle ved korruption, defineres det undertiden som misbrug af offentlig magt til private formål. Svage institutioner og administrationer med begrænset ansvarlighed tillader ofte, at politikere eller embedsmænd misbruger offentlig ejendom.
Jeg tror, at det er af vital betydning for fremme af reformer inden for forvaltningen af de offentlige finanser at styrke parlamenternes rolle, og jeg mener, at der bør findes institutionaliserede eller forstærkende mekanismer i parlamenterne for at drage regeringerne til ansvar.
Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand, også jeg vil gerne komplimentere vores ordfører for hans betænkning, der behandler et spørgsmål, som er afgørende for bistandsdagsordenen, men som ofte negligeres. Det er ofte meget foruroligende i hvilket omfang, finansiering af bistand og udvikling, der er så velment, fører til korruption, og for at sikre, at vores skatteydere og borgerne i modtagerlandene får valuta for pengene, må vi fortsætte med at se på dette. Jeg tilslutter mig helt indstillingerne i denne betænkning og er glad for at støtte den i dag.