Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 6. april 2006 - Strasbourg

11. Situationen i den sydøstlige del af Tyrkiet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af redegørelsen fra Kommissionen om situationen i den sydøstlige del af Tyrkiet.

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, Kommissionen er bekymret over de begivenheder, der sker i det sydøstlige Tyrkiet, og over de udbrud af vold og terrorangreb, der har bredt sig til andre byer i landet. Vi følger situationen nøje.

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har til sin rådighed, begyndte der et udbrud af vold den 28. marts i den sydøstlige by Diyarbakir, efter at nogle PKK-medlemmer var blevet begravet. Må jeg minde de ærede medlemmer om, at PKK står på EU's liste over terrororganisationer.

Der kom rapporter om de første ofre i Diyarbakir den 29. marts, og andre dødsfald blev rapporteret de følgende dage i hele regionen. I løbet af weekenden bredte urolighederne sig til Istanbul, hvor der blev kastet molotovcocktails ind i en overfyldt bybus. Tre civile blev dræbt. Siden da har der været meddelelser om andre dødsfald, herunder blandt sikkerhedsstyrkerne.

Lad mig gøre det klart, at EU utvetydigt fordømmer terrorisme. PKK er en terrororganisation. Vi er dybt bekymrede over dens aktiviteter i Tyrkiet for nylig. Vi føler, at vi er ofre for disse terrorhandlinger. Men samtidig beklager vi dybt de menneskelige tab og opfordrer de tyrkiske myndigheder til at kaste lys over disse begivenheder gennem en grundig undersøgelse for at sikre, at sikkerhedsstyrkerne viser den nødvendige strenghed over for demonstranterne.

Befolkningen i det sydøstlige Tyrkiet har ikke brug for vold og konfrontation. De behøver fred, stabilitet og velstand. Vi opfordrer den tyrkiske regering til at angribe problemerne i denne region og for dens befolkning, der for det meste er af kurdisk oprindelse, bredt - og ikke bare ud fra et sikkerhedssynspunkt.

Den tyrkiske regering bør handle med henblik på at forstærke og sikre de økonomiske, sociale og kulturelle muligheder for alle tyrkiske borgere. I denne forbindelse ser vi frem til opfølgningen på premierminister Erdogans tale i august 2005. Kommissionen erindrer om og understreger, at Tyrkiet i henhold til de politiske københavnskriterier skal sikre kulturel diversitet og fremme alle sine borgeres kulturelle rettigheder, sådan som det er formuleret i den reviderede aftale om tiltrædelsespartnerskab vedtaget af Rådet i januar 2006.

Det er også vigtigt, at Tyrkiet letter tilbagevenden af internt fordrevne mennesker til deres oprindelige hjem, sikrer en fair kompensation for dem, der har lidt tab og været udsat for skade som følge af sikkerhedssituationen, og tager fat på at afskaffe systemet med landsbyvagter.

Vi vil fortsætte med at overvåge situationen i sydøst. Vi vil tage disse spørgsmål op med de tyrkiske myndigheder som en del af vores regelmæssige overvågning af de politiske kriterier. Jeg ser frem til en meget interessant debat.

  Camiel Eurlings, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, den situation, vi drøfter her i eftermiddag, er tragisk, for de begivenheder, der for nylig har fundet sted, har været meget dårlige for Tyrkiet og for dets kurdiske borgere.

Lad os gøre det helt klart, at PKK er en terrororganisation, og at der aldrig er nogen undskyldning for terrorisme. Jeg siger som parlamentariker, at det nationale parlament i Nederlandene kæmpede hårdt for at få PKK på terrorlisten. Der kan aldrig være nogen undskyldning.

Men samtidig må vi spørge os selv, om alle de mennesker, der protesterer, virkelig støtter vold. Mange kommentatorer har draget en helt anden konklusion. De siger, at de fleste af kurderne ikke ønsker vold, de ønsker bare en fremtid med velstand - med økonomisk, social og kulturel udvikling - inden for staten Tyrkiet. Det er nu mere end nogensinde, at vi må investere i disse mennesker.

I Parlamentets betænkning, der blev vedtaget ved udgangen af 2004, pressede vi på for at få gang i udvikling i sydøst og for at få flere kulturelle rettigheder til kurderne. Det må siges, at premierminister Erdogan har holdt imponerende taler siden da. Men på dette vanskelige tidspunkt må disse ord mere end nogensinde før følges op af handlinger. Vi må investere socialt og økonomisk, så disse mennesker og deres familier får en velstående fremtid, så de ikke ønsker vold for deres børn. Vi må investere i mere kulturel frihed. Hvis det tyrkiske tv og radio gav mere sendetid til kurdiske programmer, så ville TV Roj i Danmark ikke være så vigtigt mere.

Faktisk bør systemet med vagter i landsbyerne afskaffes og fordrevne skal hjælpes til at vende tilbage til deres hjemegn.

Nu er det på tide at udvise klogskab i stedet for at bruge store ord. Det er på tide, at den tyrkiske regering forsøger at finde samtalepartnere, der er moderate og ønsker fred. Jeg nævner hr. Baydemir og hr. Türk, som er med i ledelsen af DTP. Disse mennesker må fortsætte med at tale mod vold, men hvis de gør det, så lad den tyrkiske regering samarbejde med dem, i stedet for at en indenrigsminister truer med at slæbe dem for retten. Jeg mener, at samarbejde er vejen frem. Visdom er vejen frem. Lad os sikre, at kurdiske borgere føler sig hjemme i én tyrkisk stat. Det er den eneste løsning.

  Emine Bozkurt, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, Tyrkiet ligger Den Socialistiske Gruppe på hjerte. Det er derfor fortvivlende at se, at landet i øjeblikket plages af vold. PSE-Gruppen opfordrer til, at en yderligere eskalering af volden undgås. I den forbindelse bifalder vi premierminister Erdogans ord. Han har sagt, at han vil vende den voldelige stemning ved at gennemføre flere demokratiske og økonomiske reformer.

Han har hermed rakt hånden frem mod det kurdiske samfund, som endnu ikke har taget imod den. PSE-Gruppen fremhæver også den opfordring, som borgmesteren i Diyarbakir rettede til de kurdere, som anvender vold, til at ophøre med det, for PSE-Gruppen afviser kraftigt grov vold. Hvis volden stopper, kan og skal tanksene forlade gaderne i de større og mindre byer i den sydøstlige del af landet. Tanks i gaderne er ikke, hvad folk i Europa ønsker at se, når de overvejer Tyrkiets mulige tiltrædelse af EU. Jeg vil understrege, at alle i Tyrkiet, også kurderne, har fordel af en uafbrudt proces på vej mod tyrkisk medlemskab af EU. Beskyttelsen af og respekten for menneskerettighederne for alle i Tyrkiet er nemlig en absolut betingelse for medlemskab af EU.

Vi må ikke lade provokatører sabotere forhandlingsprocessen, endnu inden den er kommet rigtigt i gang. Det er ærgerligt, at den nuværende vold afbryder en periode med tilnærmelse, for der var allerede gjort fremskridt. Kurdisk tv var f.eks. en af de nye foranstaltninger, som Tyrkiets regering har muliggjort. De aftaler, som der var, inden den seneste vold brød ud, skal udvides og især gennemføres. Vi skal sætte handling bag ord.

Til sidst vil jeg sige noget om ofrene, for det er rigtigt, at vi skal mindes dem og sørge over dem. Lad os forhindre, at der kommer flere ofre. Denne vanskelige tid i Tyrkiet frembyder en mulighed for at skabe en ny samhørsførelse i landet. Det er absolut nødvendigt på den lange og vanskelige vej mod medlemskab af EU.

  Sarah Ludford, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, det er klart, at der er en uhellig alliance - selv om den ikke er anerkendt og ikke tilsigtet - mellem de tyrkiske sikkerhedsstyrker, PKK og de europæiske modstandere af Tyrkiets tiltrædelse. De gør alle på deres egen måde, hvad de kan for at hindre, at Tyrkiet gør fremskridt hen imod EU.

Det tyrkiske politi og den tyrkiske hær tjener ikke den tyrkiske regerings interesser i deres overdrevne magtanvendelse mod demonstranter i Diyarbakir og andre byer. The deep state (militæret, domstolene og bureaukratiet) er ikke under demokratisk kontrol fra statsappatatet. Sagen er, at militæret har en interesse i at forlænge volden, fordi det forøger dets magt, betydning og dets ressourcer.

PKK anvender terrormetoder, og det har utvivlsomt provokeret og fremkaldt noget af volden i den senere tid, men dets mål, at nå anerkendelse af det kurdiske folks kulturelle, sproglige og politiske identitet, deles af mange kurdere, der ikke går ind for vold. Så vidt ses PKK som frihedskæmpere. Udfordringen, som de tyrkiske myndigheder ikke lever op til, er at adskille de hårdnakkede modstandere af vold og dem, der ønsker at følge en demokratisk vej til en politisk løsning.

En meget lovende udvikling i de seneste dage har været de meget moderate opfordringer fra folk som Ahmed Türk og Osman Baydemir, borgmesteren i Diyarbakir, til at gøre en ende på volden og indlede politiske drøftelser. Jeg beklager i nogen grad, at Kommissionen ikke sagde noget om at opmuntre den tyrkiske regering til at vælge denne vej - ikke kun mod sociale og økonomiske fremskridt, som der helt klart er behov for, ikke kun via anerkendelse af sproglige og kulturelle rettigheder, men faktisk ved at tale om politisk dialog og en politisk løsning i den kurdiske region i det sydøstlige Tyrkiet under opbygningen af den tyrkiske stat.

Kommissionen synes at vige tilbage for at give den tyrkiske regering denne tilskyndelse. Vi bør alle støtte premierminister Erdogan og opfordre ham til at fortsætte med det, han synes at have sat i gang i august sidste år, men hvor han er standset op, uden tvivl på grund af hæren. Vi må alle hjælpe ham til at få gang i den politiske dialog for at opnå en løsning.

  Cem Özdemir, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg takker kommissæren for hans indlæg. Jeg vil gerne på min gruppes vegne give udtryk for vores store bekymring over situationen i Tyrkiet, som vi har set i medierne. I den sidste uge har mindst 15 mennesker mistet livet under sammenstød mellem demonstranter og tyrkiske sikkerhedsstyrker i sydøst, og under terrorangreb i Istanbul. Vi fordømmer stærkt den uforholdsmæssigt store magtanvendelse fra politistyrkerne i Diyarbakir og Kiziltepe.

Samtidig undsiger vi energisk provokationerne fra PKK, hvis ledere med vilje tilskynder til vold og optøjer. Efter at tre bybusser blev brændt i Istanbul uden nogen tab, blev to små søstre dræbt søndag aften, da en bus blev angrebet. Det flertal af kurdere, som ønsker at opbygge et anstændigt liv i byerne eller vende tilbage til deres landsbyer, bør ikke tages som gidsler for en kynisk ledelse, der har forbindelse til den militære fløj af PKK, der ønsker at få konflikten til at eskalere, såvel som nogle inden for militæret, domstolene og bureaukratiet i Tyrkiet.

I lyset af de begivenheder, der har fundet sted for nylig, føler vi, at nogle af vores kolleger i Parlamentet ikke fortalte hele historien i de e-mails, der har cirkuleret i den seneste tid. De giver indtryk af en situation, hvor alt er sort og hvidt, og hvor ingen tyrker ønsker at give flere rettigheder til kurderne, mens hver kurder er et undertrykt offer. Det er derfor, jeg mener, det er vigtigt, at vi henleder opmærksomheden på den debat, der i øjeblikket foregår i de civile samfund i Tyrkiet, blandt intellektuelle af både tyrkisk og kurdisk oprindelse.

Lad mig påpege, hvad de har sagt. For det første må en kurdisk identitet endelig officielt anerkendes i Tyrkiet af den tyrkiske stat, for det andet har politikken med assimilering af kurderne været en total fiasko, for det tredje må den tyrkiske stat sikre, at den genvinder kurdernes tillid og tilliden hos alle borgere i Tyrkiet, og for det fjerde kan der ikke komme nogen fredelig løsning, hvis man insisterer på, at PKK er statens officielle forhandlingspartner, for det vil ikke ske.

Lad mig afslutningsvis citere en tidligere borgmester i Diyarbakir, der lige har påpeget, at "hvis vi skal have virkelig fred her, så må PKK tilpasse sig den nye situation i verden. Den tyrkiske stat er ved at blive mere demokratisk. PKK må blive det samme. De bør opgive idéen om væbnet kamp og åbne en respektfuld dialog med kurdere, der har en anden opfattelse. De må også forny deres ledelse. Organisationen blev dannet med en koldkrigsmentalitet. Den må udvikle sig."

  Feleknas Uca, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, på vegne af GUE/NGL-Gruppen og især på vegne af min kollega, hr. Agnoletto, vil jeg gerne give udtryk for, hvor rystet jeg er over urolighederne i det sydøstlige Tyrkiet. I mere end en uge har vi fået skræmmende billeder og nyheder fra et land, som EU åbnede tiltrædelsesforhandlinger med i oktober 2005. Jeg og mine partifæller støttede i sin tid indledningen af disse forhandlinger. Den tyrkiske regering har godt nok indledt en reformproces som led i tiltrædelsesforhandlingerne med EU, men denne er ikke tilstrækkelig til at kunne løse de samfundsmæssige og politiske problemer og konflikter i Tyrkiet.

Tyrkiet og vi andre bør dog være klar over en ting, nemlig at Tyrkiets demokratiske underskud var og er tæt forbundet med det kurdiske spørgsmål. Så længe Tyrkiet forsøger at løse dette problem med militære midler, undertrykkelse af civilbefolkningen og af menings- og tankefriheden, vil der ikke herske fred i dette land og dermed heller ikke være noget grundlag for en demokratisk stat. Den kløft, der går igennem samfundet, må ikke blive så dyb, at den ikke kan overvindes.

Den tyrkiske statschef Erdogan har betegnet mordene på kvinder og børn som en nødvendig intervention for komme terrorismens metoder til livs. Indtil nu har 15 mennesker mistet livet, herunder tre børn, hvoraf den yngste kun var tre år. Af de 278 anholdte i Diyarbakır er 91 under 18 år. Hvis de tyrkiske sikkerhedsstyrker fortsat skyder på civile i Diyarbakır, Batman, Mardin og mange andre kurdiske byer, og antallet af dræbte fortsat stiger, så bliver denne kløft større, og en fredelig løsning rykkere længere væk.

Det er nu på høje tid, at Kommissionen og Rådet bruger alle de midler, der står til rådighed, til at påvirke Tyrkiet og gøre en ende på denne vold. Det skal diskuteres, om tiltrædelsesforhandlingerne skal udsættes, hvis den tyrkiske regering og den tyrkiske hær fortsat overtræder menneskerettighederne og de demokratiske principper. Jeg kræver, at der sendes en ad-hoc-delegation til Tyrkiet, som skal komme til bunds i, hvad det er, der foregår. Jeg appellerer til alle parter i konflikten om straks at standse den voldelige adfærd, og jeg opfordrer den tyrkiske regering til at acceptere kurdernes repræsentanter, der er valgt på legal vis, som forhandlingspartnere og frafalde de anklager, der for nylig er blevet fremsat imod dem.

Det kan og må ikke længere tolereres, at 20 millioner kurdere nægtes deres politiske og kulturelle rettigheder og deres samfundspolitiske medbestemmelse.

  Jan Tadeusz Masiel (NI). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær, de tyrkiske myndigheders holdning til de aktuelle begivenheder i Diyarbakir og håndteringen af krisen i det sydøstlige Tyrkiet er uacceptable set fra Europa-Parlamentets synspunkt. Et Tyrkiet, som ikke respekterer den kurdiske befolkning på 12 millioner mennesker, som bor på dets territorium, vil heller ikke respektere kulturerne og religionerne i EU's lande.

Tyrkiets premierminister Recep Erdogans selvtillid grænser til arrogance.

Lad ham ikke tro, at EU har nogen forpligtelser over for Tyrkiet. Faktisk, hr. kommissær, mener jeg, at det stik modsatte er tilfældet. Jeg er overbevist om, at EU nu på basis af beslutningen om at åbne forhandlinger med Tyrkiet har ret til at suspendere disse forhandlinger.

  Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, vi konstaterer med sorg tilfældene af vold i det sydøstlige Tyrkiet og vi ser med afsky på drabene på soldater og uskyldige borgere i Tyrkiet. Dette bør dog ikke lede os til den konklusion, at det er det eneste problem i Tyrkiet. Der er et stort problem med hensyn til kurdernes rettigheder, som vi ikke må feje ind under gulvtæppet i dagens forhandling.

Tyrkiet har valgt et perspektiv, det europæiske perspektiv. Og takket være dette perspektiv har vi de seneste år set en vis fremgang med hensyn til kurdernes menneskerettigheder, kurderne, hvis eksistens for nogle år tilbage ikke engang var anerkendt.

Men denne udvikling bør ikke stoppe. Den sidste tids ukontrollerede militære interventioner bør ikke fratage kurderne de rettigheder, de bør have, hvis Tyrkiet bliver medlem af EU, dvs. de samme rettigheder, som borgerne i de europæiske stater har.

Premierminister Erdogan erklærede for nylig, at Tyrkiet ikke vil fravige sine mål, nemlig demokrati og udvikling. men vil indføre større frihed, mere demokrati, social støtte, rettigheder og retfærdighed. Erklæringen er smuk, men det bør ikke blive ved erklæringen, den skal også føres ud i livet.

Det er nødvendigt med foranstaltninger på tre niveauer: for det første rettigheder, for det andet økonomisk og social politik og for det tredje må hæren, som har ukontrolleret magt, begrænses. Hvis dette sker, har Tyrkiet taget sit europæiske perspektiv alvorligt. Og hvis Tyrkiet opfylder sine forpligtelser på dette plan og på alle de andre planer, sådan som EU har krævet, at det skal, vil det være til fordel både for kurderne og for alle Tyrkiets indbyggere.

Tyrkiet bør altså ikke tøve. Erdogans ord bør fra nu af følges af handling.

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand, med særlig bekymring følger vi de genopblussede volds- og terrorhandlinger fra den tyrkiske hærs og PKK's side. Jeg mener, at det signal, som skal sendes fra dagens forhandling, er et signal om, at vi fordømmer terrorhandlingerne mod uskyldige borgere i Istanbul og andre byer og de tyrkiske troppers militære vold til undertrykkelse af den kurdiske befolkning.

De kræfter, som presser på for at få krig og for militært herredømme for enhver pris, bærer ansvaret for situationen i det sydøstlige Tyrkiet. De herskende kræfter og hæren i Tyrkiet finder i PKK's aktiviteter et bekvemt påskud for at fortsætte interventionerne i det politiske liv i et forsøg på at opstille betingelserne for løsningen af det kurdiske problem. På den anden side udnytter PKK de alvorlige økonomiske og sociale problemer med underudvikling og fattigdom til med sine aktiviteter at bære ved til det voldelige og blodige bål.

Vi begår en politisk fejltagelse, hvis vi undervurderer den kendsgerning, at Tyrkiets europæiske perspektiv har åbnet op for reformer fra Erdogans regerings side. Reformerne er dog endnu kun ved begyndelsen, de er ufuldstændige og præget af den tyrkiske stats historiske frygt for den kurdiske befolkning.

Vi er nødt til at være konsekvente og beslutsomme i vores støtte til det kurdiske samfunds kulturelle, sproglige og uddannelsesmæssige rettigheder, støtte de politiske rettigheder og kræve ændringer af valgloven, som ikke tillader det kurdiske samfund demokratisk repræsentation i Tyrkiets politiske liv.

Den tyrkiske politiske ledelse og Erdogan-regeringen har ansvar for at tage modige og beslutsomme skridt til at gennemføre reformerne og en problemfri politisk, økonomisk og social integration af den kurdiske befolkning. En strategi med en fredelig løsning forudsætter en dialog mellem de to parter. Den forudsætter, at begge parter tager udtrykkeligt afstand fra militære konflikter og fra løsningen. Det kurdiske problem løses ikke med undertrykkelse og vold, men med demokratisk dialog, udvikling og styrkelse af den kurdiske befolknings rettigheder.

EU har selv et politisk ansvar for at udforme en integreret strategi for det kurdiske problem i Tyrkiet ved at

- fortsætte med at være en stabil og konstant støtte af det europæiske perspektiv, samtidig med at Tyrkiets overholdelse af sine forpligtelser kontrolleres uden kompromis og skelen til andre hensyn

- bekræfte sin støtte til den tyrkiske stats territoriale integritet og enhed og fordømme PKK's nytteløse strategi, der har løsrivelse som formål

- tage initiativ til at indlede en demokratisk dialog om en politisk løsning på det kurdiske problem og sikre det kurdiske samfunds rolle og rettigheder i de tyrkiske institutioner og det tyrkiske samfund.

Endelig bør EU i samarbejde med tyrkiske og kurdiske organisationer bidrage til at udarbejde og gennemføre økonomiske og sociale genopretningsprogrammer for at bekæmpe fattigdom og underudvikling, styrke institutioner og civilsamfund og støtte de demokratiske moderate politiske kræfter i det sydøstlige Tyrkiet.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand, situationen i det sydøstlige Tyrkiet er virkelig yderst foruroligende, men bør ikke overraske nogen. Vold og grove krænkelser af menneskerettighederne, hovedsagelig fra den tyrkiske stat, har været praktiseret med mellemrum i denne region i årtier, og de vil fortsætte med at indtræffe i mange år endnu, medmindre den tyrkiske regering anerkender, at det kurdiske problem ikke vil forsvinde simpelthen ved at man giver hærens generaler frie hænder til at håndtere det på den eneste måde, de kender: ved brutal magtanvendelse.

Den tyrkiske regering må forstå, at de millioner af kurdere, der lever i regionen, må sikres fuld respekt for deres menneskerettigheder. De må have ret til at bruge deres eget sprog, kurdisk, og til at værne om deres traditioner og deres kultur. Desuden må den tyrkiske regering acceptere, at det kurdiske folk har ret til en vis grad af selvstyre. Hvis et sådant med tiden skulle blive forhandlet på plads, ville det ikke skade tyrkernes tarv. Gennem etablering af en varig stabilitet ville det bringe fred og velstand til hele Tyrkiet. Derudover må den tyrkiske regering tage det modige skridt at tiltræde den anmodning, lederen af Kurdistans Demokratiske Parti, Masood Barzani, for nylig har fremsat, om at acceptere den føderale struktur i Irak og erklære generel amnesti for PKK-partisaner.

Hr. Erdogans regering har vist tegn på at ville opnå drastiske demokratiske reformer i Tyrkiet. Vi ved, at det rodfæstede militære establishment i høj grad modsætter sig sådanne reformer. Det tyrkiske folk må forstå, at de, der modsætter sig forandring, faktisk er Tyrkiets sande fjender. Hr. Erdogan udkæmper et vanskeligt slag fuldt af farer med hærens generaler. Vi må opmuntre og støtte ham, for hvis generalerne vinder, vil Tyrkiets fremskridt hen imod demokratisering blive bragt til standsning, og det vil dets fremskridt i retning af tiltrædelse af EU også, og så vil landet igen synke ned til at blive et tilbagestående samfund kontrolleret af et totalitært militær.

  Alyn Smith (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, jeg erklærer at have interesse i denne debat som protektor for kampagnen "Fred i Kurdistan" og som medlem af borgerudvalget EU-Tyrkiet. Jeg tilslutter mig helt bemærkningerne fra min partifælle og kollega, hr. Özdemir, om dialog og om, hvordan denne proces ikke drejer sig om sort og hvidt. Alle parter har fejl, og vi her i Parlamentet må fortsætte med at yde støtte, hvor det er nødvendigt, og kritisere, når det er nødvendigt. Men jeg understreger, at vi også må holde øje med vores egen integritet og sikre, at legitim bekymring for de sørgeligt langsomme fremskridt for fredsprocessen i Kurdistan og hele Tyrkiet ikke bliver et skalkeskjul for dem her i Parlamentet og i EU, der er mere imod tyrkisk medlemskab af EU, end de er for demokratiet.

Københavnskriterierne viser vejen. Københavnskriterierne om anerkendelse af kulturelle, historiske og politiske rettigheder er klare, og de er allerede fastlagt. Vi her i Parlamentet må sørge for at vi selv har rene hænder. EU som forkæmper for dialog og demokrati må sikre, at vi altid husker vores egne principper og vores egen rolle som ærlig og upartisk mægler, der kan hjælpe og kritisere, hvor det er nødvendigt.

  Frederika Brepoels (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, ærede kolleger, det er tydeligt, at siden EU har indledt tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet, har vi hver uge hørt om vold og grove krænkelser af menneskerettighederne. De har selv givet os en liste, men jeg vil alligevel henlede Deres opmærksomhed på det brutale mord på de gamle forældre til formanden for det kurdiske institut i Bruxelles, selv om de andre ofre naturligvis ikke skal glemmes.

I sin første reaktion siger kommissær Rehn, at han har fuld tillid til de tyrkiske myndigheder. Jeg synes, det er en temmelig mærkelig holdning, i betragtning af at stadig flere elementer tyder på, at de samme myndigheder var aktivt involverede. Jeg ved ikke, om De har set rapporten fra menneskerettighedsorganisationen IHD om mordet på ægteparret Ferho og den retslige undersøgelse af bombeattentatet i Şemdinli. Disse peger begge i retning af den tyrkiske hær. Da en offentlig anklager for nogle uger siden ville undersøge den direkte involvering af hærens næstkommanderende, som forventes at blive stabschef, blokerede hærledelsen det med det samme. Det er altså de myndigheder, som Kommissionen har al mulig tillid til.

Hr. kommissær, disse episoder blotlægger trods alt på en pinlig måde, at Tyrkiet på ingen måde stræber efter en fredelig løsning af denne konflikt med kurderne. Tyrkiet nægter simpelthen at anerkende de tyrkiske kurderes kulturelle og demokratiske rettigheder til selvbestemmelse. Et lande, som fratager 15 millioner af borgerne alle politiske og kulturelle rettigheder, er efter min opfattelse ikke et demokrati. Et land, hvis myndigheder er aktivt involverede i grove krænkelser af menneskerettigheder og folkeslags rettigheder, er efter min opfattelse heller ikke en retsstat. Hvis vi ignorerer denne realitet og undlader at afgive et kraftigt signal fra Europa, bliver vi medskyldige.

Jeg vil virkelig gerne vide, hvad Kommissionen vil foretage sig. Vil kommissær Rehn nu endelig opfylde sit løfte og optage beskyttelse af mindretal i associeringsaftalen eller ej? Jeg tror, at det allerede kunne være et meget vigtigt skridt, hvis EU indleder en direkte og strukturel dialog med repræsentanter fra det kurdiske samfund i Tyrkiet, for det undlader eller nægter Tyrkiet at gøre. Jeg vil gerne høre Deres mening om dette.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, efter min opfattelse er den største tjeneste, man kan gøre befolkningen i det sydøstlige Tyrkiet, at få de kurdiske ekstremistiske grupper til at ophøre med deres voldskampagne og terrorisme. Det er karakteristisk for terrorkampagner, at deres ofre for størstedelens vedkommende er almindelige civile, der bare vil have en rimelig chance for at opdrage deres børn i en atmosfære af fred, stabilitet, frihed og voksende velstand. Intet af dette kan sikres, mens terrorister og rebeller forfølger deres egne selviske mål, undertrykker, intimiderer og mobiliserer kurdiske lokalsamfund hjemme og i udlandet, og søger at opflamme den internationale mening mod de tyrkiske myndigheder. Jeg forestiller mig ikke, at der er megen ytringsfrihed i de områder, der domineres af PKK.

Fra tid til anden har PKK, en organisation, der har sine rødder i den kolde krig, erklæret våbenstilstand. Den seneste af disse var i august i mindre end en måned. Siden da har de fortsat deres kampagne med vold og mord. Siden sidste weekend er, som kommissæren og andre talere har nævnt, mere end 12 mennesker døde som resultat af terroraktioner. I årenes løb har titusinder været ofre for terrorismen.

Tyrkiets forhandlinger om tiltrædelse til EU er nu i gang. Det er i sig selv en faktor i PKK-kampagnen. PKK er ikke interesseret i et stabilt og demokratisk Tyrkiet, der orienterer sig mod Vesten og trives. De ville foretrække deres egen lille marxistiske stat, der skulle leve i fortiden.

Naturligvis vil vi gerne se reformer i Tyrkiet som en del af moderniseringsdagsordenen. Naturligvis vil vi gerne se store økonomiske forbedringer i det sydøstlige Tyrkiet. Jeg føler enorm sympati for mennesker, der lever i fattigdom og frygt. Vi ønsker, at der kan findes en løsning på rimelige kurdiske bekymringer på en retfærdig og fair måde via forhandlinger. Intet af dette kan opnås på baggrund af vold og fortsatte trusler om vold.

De kurdiske ekstremister må holde op med deres terrorisme. Så kan de tyrkiske myndigheder reagere i en forsonlighedens ånd.

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke medlemmerne for denne meget interessante diskussion. Jeg har lyttet med stor interesse til Deres bemærkninger og noteret mig dem.

Jeg mener, vi alle kan konkludere, at situationen i det sydøstlige Tyrkiet er alvorlig, og derfor ser vi alle frem til, at man energisk tager fat på situationen via en detaljeret strategi, der ikke kun skal beskæftige sig med sikkerhedsspørgsmål - der er legitime - men også med regionens socioøkonomiske udvikling og udviklingen af kulturelle rettigheder.

Jeg vil gerne referere til premierminister Erdogans tale i august 2005 - som jeg allerede har nævnt - hvori han understregede behovet for med demokratiske midler at løse, hvad han kaldte "det kurdiske spørgsmål". Kommissionen vil tilskynde den tyrkiske regering og dens premierminister til at tage initiativer på basis af de løfter, de gav i den tale i Diyarbakir.

Stabiliteten i regionen er nøglen til, at man kan komme i gang med at løse disse spørgsmål ordentligt, og de fortsatte terrorangreb repræsenterer en alvorlig trussel i denne forbindelse. Samtidig er det meget vigtigt, at sikkerhedsstyrkerne og myndighederne viser tilbageholdenhed og ikke anvender overdreven magt, når de har at gøre med civile.

Jeg vil gerne kommentere et par spørgsmål, som medlemmerne har rejst. Med hensyn til episoderne i Semdinli vil jeg gerne sige, at der foregår undersøgelser både i retssystemet og på parlamentsplan, og vi venter på resultatet af disse undersøgelser. Vi vil fortsætte med at følge situationen.

Jeg har noteret mig spørgsmålet om fremskridt, og vi tilskynder hele tiden den tyrkiske regering til at fortsætte med reformerne og give flere rettigheder til det kurdiske folk. Jeg refererer til det, der er sket for nylig - det er i det mindste et positivt skridt - at man har tilladt udsendelser på kurdisk i tv og radio på visse tidspunkter. Vi venter, at der skal gøres mere i denne forbindelse.

Jeg kan forsikre medlemmerne om, at vi vil fortsætte med at overvåge situationen i det sydøstlige Tyrkiet. Alle disse spørgsmål vil blive rejst over for de tyrkiske myndigheder som en del af vores regelmæssige overvågning af de politiske kriterier.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.