Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 6. april 2006 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

(Mødet åbnet kl. 10.00)

2. Immunitet: se protokollen

3. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen

4. Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU (2005) (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Thierry Cornillet for Udviklingsudvalget om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2005 (2005/2104(INI)) (A6-0063/2006).

  Thierry Cornillet (ALDE), ordfører. - (FR) Hr. formand, betænkningen om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2005 er ganske rigtigt opført på dagsordenen. Jeg vil ikke redegøre for betænkningens indhold i detaljer, men blot henvise til to samlinger, nemlig samlingerne i Bamako i april 2005 og i Edinburgh i november 2005 samt ikke at forglemme den kommende samling i Wien i juni 2006. Jeg skal i denne forbindelse understrege, hvor vigtigt det er, at man som i år afholder samlingerne i Europa i det land, der varetager formandskabet. Det må nemlig anses for logisk at opretholde og videreføre det system, der har fundet anvendelse de sidste to år.

Jeg skal ligeledes understrege det prisværdigt store fremmøde fra vores AVS-kollegers side. Sideløbende har vi udsendt seks fælles AVS-EU-delegationer, og lad mig for første, men ikke sidste gang understege ordet "fælles". Det er nemlig afgørende, at den stående forsamling såvel som delegationerne har en fælles vision. Det modsatte ville i øvrigt ikke give mening. Jeg skal ligeledes understrege, at der afholdes stadig flere afstemninger på tværs af AVS-landene og EU-repræsentationen. Efter min opfattelse bør praksis med adskilte grupper anvendes mindst muligt, uden at den nødvendigvis bør fjernes fra vores interne forretningsorden. Ikke desto mindre er det korrekt, at målet på længere sigt er at afholde stadig flere afstemninger, hvor resultatet bliver et AVS-EU-flertal.

I øvrigt fremgår det, at vores kolleger fra AVS-landene er mindre engagerede rent intellektuelt, om jeg så må sige. Hermed mener jeg, at det, vi er blevet enige om, udgør en udgift for os - dvs. i virkeligheden EU's udgift til AVS-bevillingerne - udgør en indtægt for dem. Behovet for en parlamentarisk kontrol på begge planer møder i øvrigt stadig større forståelse hos dem. I denne forbindelse har vi selv anmodet om at få EUF opført på budgettet, så vi sikrer parlamentarisk kontrol med anvendelsen af denne fællesskabsudgift. Men sideløbende hermed bør AVS-landenes parlamenter også underlægge det, de betragter som en indtægt, en parlamentarisk kontrol. Der er tale om en fælles kamp for at få anerkendt det afgørende behov for parlamentarisk kontrol.

Hvad angår AVS-samarbejdets fremtid, glæder jeg mig over ændringen af Cotonou-aftalen. Den 10. EUF's budget er i dag på 22,628 milliarder euro. Vi har her i Parlamentet allerede klaget over, at dette beløb ikke modsvarer vores forventninger om 24 milliarder euro. Det østrigske formandskab har allerede svaret os. Jeg er sikker på, at mine kolleger vil kræve en opjustering i deres indlæg om dette emne. Der er ikke tale om at gentage de samme spørgsmål i det uendelige, men vi forventer mere substantielle svar end dem, vi hidtil har modtaget.

EUF's overskud udgør ligeledes et problem. Det er i dag på knap 11 milliarder euro, hvilket naturligvis rejser en række spørgsmål angående proceduren og de omhandlede projekters ambition, fordi det er uacceptabelt, at 11 milliarder euro endnu ikke er blevet brugt i lande med så indlysende behov.

Hvordan tegner fremtiden sig for EUF? Hvis vi holder vores politiske løfter for 2010, og hvis vi når op på at bruge 0,56 % af vores BNP på udviklingsbistand, vil EU yde 50 milliarder euro mere om året til dette budget, mens det kun har forpligtet sig politisk til at bruge halvdelen af dette beløb på Afrika, dvs. 25 milliarder euro. Det står således klart, at hvis denne politik gennemføres, vil den disponible ekstra bistand reelt svare til EUF's årsbudget. Men hvis man undersøger, hvordan vi bruger dette budget, må man nødvendigvis stille en række spørgsmål.

Jeg finder det i øvrigt interessant, at den del af bistanden til udviklingslandene, der vil blive forvaltet af EU, vil ligge på omkrig 20 %. I så fald vil EUF lidt groft sagt blive degraderet til et marginalt bistandsinstrument. Det er derfor så meget desto vigtigere at EUF bliver opført på budgettet så hurtigt som muligt og bliver "ombyttelig", således at det bliver muligt at give meget ambitiøse regionale projekter såsom jernbaneinfrastrukturer en plads i EU's generelle aktionsberedskab. Det ville gøre det muligt at sikre en samordning mellem medlemslandene og EU. EUF kan blive den centrale akse i en sådan samordning, og Den Blandede Parlamentariske Forsamling kan blive et specifikt kontrolelement vel vidende, at alle de mindst udviklede lande i verden er medlemmer af Den Blandede Parlamentariske Forsamling.

Endelig er der spørgsmålet om forståelsen for EU's indsats. Det, jeg for lidt siden betegnede som fællesskabsudgifter til udviklingsbistand, bliver betalt af vores skatteydere. Af denne grund bør indsatsen være forståelig, for vi må undgå, at populistiske kræfter udnytter de tal, jeg netop har angivet, og kræver at få at vide, hvor i alverden vi gør af alle de penge. Vi har brug for politisk vision og forståelse på dette område.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, ordføreren har fremlagt en glimrende betænkning om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU. Han har udmærket opsummeret alle de nyeste ting, der er sket i forsamlingen. Den bliver virkelig en stærkere og stærkere parlamentarisk støtte for samarbejdet mellem AVS og EU. Etableringen af det stående udvalg og den fælles udarbejdelse af betænkninger fra AVS- og EU-medlemmerne af forsamlingen har ført til hyppigere og mere intens kontakt mellem parlamentsmedlemmerne.

Forsamlingen er blevet et modent forum, hvor spørgsmål, der angår AVS- og EU-parlamentsmedlemmerne, bliver drøftet i en åben debat, hvor der vises bred enighed om mange udviklingsspørgsmål, og hvor afstemning hver for sig er blevet en sjælden undtagelse. Denne ramme har gjort det muligt for forsamlingen at drøfte og nå til enighed om en lang række spørgsmål, lige fra styring over finanser til handelsspørgsmål.

I beslutningsforslaget opfordres forsamlingen til at organisere møder mellem EU og AVS-parlamentsmedlemmer på regionalt niveau og niveauet derunder for at styrke den regionale integration og fremme samarbejdet mellem nationale parlamenter. Kommissionen er parat til at yde sit bidrag til, at sådanne arrangementer kan få succes.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at Kommissionen deler Deres opfattelse af forsamlingens rolle som en model for samarbejde. Min kollega, hr. Michel, har deltaget i alle de møder i forsamlingen, der er holdt, siden han tiltrådte. Hr. Michel ser også frem til at deltage i det næste møde i forsamlingen, som vil finde sted i Wien i juni i år.

  Michael Gahler , for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, lad mig først og fremmest takke hr. Cornillet for hans omfattende betænkning om vores aktiviteter i det forgange år, som jeg har deltaget i som den første europæiske næstformand i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU. Jeg vil også gerne rette en hjertelig tak til vores to medformænd, den europæiske medformand Glenys Kinnock, som er til stede i dag, og Sharon Hay-Webster, som ikke er her i dag, for deres store engagement i det forløbne år, som har været eksemplarisk, og vi glæder os til at fortsætte dette arbejde. Målet for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU er hovedsageligt at styrke Cotonou-aftalens parlamentariske dimension. De mange aktiviteter, vi gennemfører, hjælper vores kolleger til at få mere indflydelse i deres egne lande og udvikle den samme selvbevidsthed, som vi i årenes løb har udviklet i interaktionen med vores regeringer og den udøvende myndighed.

Vores fælles erfaringer og rejser sammen i forskellige områder har ledt os frem til fælles konklusioner, f.eks. hvad angår reformen af sukkerordningen. Det er godt, at landbrugskommissæren er her i dag, da hun jo kender de præcise tal og ved, hvad vi gør i Europa for at afbøde følgerne af reformen af sukkerordningen, og hvor lidt der er til rådighed for disse lande i forhold hertil. Ud fra det kan man se, hvilke umiddelbare konsekvenser vores reformer har for disse lande, hvoraf jeg selv har besøgt to - Guyana og Jamaica. I Guyana kan vi, uden at ville det, være med til at gøre et helt land ustabilt, hvis ikke vi afbøder reformernes følger på en sådan måde, at de får tilstrækkelig kompensation.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på et andet vigtigt område. Vi opfordrer Kommissionen til at afsætte en passende del af Den Europæiske Udviklingsfonds midler til politisk uddannelse af parlamentsmedlemmer og andre lederkræfter, således at der kan udvikles en politisk kultur i disse lande på en sådan måde, at vi sikrer ansvarsfuld ledelse på lang sigt.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at vi etablerede en officiel kontakt til det panafrikanske parlament i slutningen af sidste år, hvor jeg havde lejlighed til på vegne af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU at tale med Sharon Hay-Webster. Siden da har jeg været formand for denne ad hoc-delegation. Det er vigtigt, at vi i Afrika skaber en bevidsthed om, at kontinentet deler en fælles skæbne, og at Parlamentet kan spille en væsentlig rolle på dette område.

  Marie-Arlette Carlotti, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. Cornillets betænkning er et eksempel på kvaliteten af det arbejde, Den Blandede Parlamentariske Forsamling har udført i 2005.

Den Blandede Parlamentariske Forsamling er et stående forum for politisk dialog, der er ved at udvikle sig i retning af et instrument til konfliktforebyggelse og -løsning og støtte til den demokratiske proces. Forsamlingen spiller således en meget værdifuld rolle inden for rammerne af Cotonou-aftalerne. Den er et enestående redskab i forbindelse med Nord-Syd-dialogen. Den vil i fremtiden få endnu større opgaver, især i forbindelse med store kriser som i Darfur, for så vidt vi giver den midlerne til det. Det er især op til EU at prioritere dette partnerskab med AVS-landene og holde de løfter, det har givet under de igangværende forhandlinger om beløbet til den 10. EUF, ved endelig at undlade at tage med den ene hånd og give med den anden, hvilket sukkerreformen er et eksempel på.

Ved endelig at give Den Blandede Parlamentariske Forsamling den politiske anerkendelse, den fortjener, vil vi kunne virkeliggøre bestemmelserne i Cotonou-aftalen om, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling skal samles i Europa i det land, der varetager Unionens formandskab. Vi bør ikke give vores AVS-partnere en dårlig modtagelse. Det vil være et meget uheldigt politisk signal. Men Den Blandede Parlamentariske Forsamling bærer også selv et ansvar. Den bør videreføre reformen af sine arbejdsmetoder, og den kommende udvikling vil kunne komme til udtryk i regionale konferencer. Man kunne opstille dette som et mål, vi bør nå inden starten af 2007.

Endelig har vi som medlemmer af Den Blandede Parlamentariske Forsamling også et politisk ansvar og bør undlade at anvende adskilte gruppeafstemninger, idet de ikke blot udgør en fornægtelse af forsamlingens blandede karakter, men også alt for ofte anvendes til at sikre udfaldet af en afstemning. Jeg har fundet alt dette i Cornillet-betæningen og mener derfor, den må betragtes som vores køreplan for 2006.

  Gerard Batten, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, hvordan man skal hjælpe landene i Afrika samt andre udviklingslande, er en afgørende faktor, når man skal sikre en mere velstående og derfor mere stabil verden.

Det, Afrika i særdeleshed trænger til, er respekt for lov og orden, for kontrakter og for beskyttelsen af den private ejendomsret. Under disse omstændigheder vil der komme økonomisk udvikling og velstand. Det er meget svært at opnå, når mange af regeringerne er socialistiske eller pseudosocialistiske eller simpelthen kleptokratier. Historien om international bistand i disse lande er en trist beretning om spild, svindel og korruption.

Hvis EU virkelig ønsker at hjælpe disse lande, bør man ikke hjælpe med at konsolidere korrupte systemer ved hjælp af mere bistand. Det, EU bør gøre, er at gå ind for frihandel og lavere handelsbarrierer og toldsatser - faktisk at fjerne de handelsbarrierer og toldsatser, der hæmmer den økonomiske udvikling i disse lande.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand, ærede kolleger, Cotonou-aftalen fra 2000 havde den gode målsætning at bringe AVS-landene ud af dødvandet med støtte fra EU. I dag er der ganske vist gjort fremskridt, men der er også en række store problemer. Nogle af disse vil jeg nævne.

Blandt AVS-landene er der stadig seks diktaturer, nemlig Zimbabwe, Ækvatorialguinea, Sudan, Swaziland, Cuba og Eritrea. At diktatorerne i disse lande hæmmer de økonomiske udviklinger i deres lande, er en kendsgerning. Den Blandede Parlamentariske Forsamling og i særdeleshed dens politiske udvalg skal gøre det til en prioritet, at disse lande får et virkeligt demokrati. Blandt AVS-landene er der ligeledes en række lande, hvor de religiøse sædvaner stadig er vigtigere end retsstaten. Det er det humanitære drama i Darfur bl.a. en direkte følge af. I en række lande har kvinders rettigheder ingen betydning, og der er skamfering af kvinder stadig en daglig praksis til trods for de initiativer, der allerede er taget på dette område.

I Cotonou-aftalen blev det for første gang anerkendt, at korruption udgør en hindring for udviklingen. Denne gængse praksis, som det ikke er lykkedes at udrydde, udgør en alvorlig hæmning for, at de dårligst stilledes nød i disse lande afhjælpes. Jeg slutter med et citat af den indiske nobelpristager i økonomi, Sen: "Der er aldrig udbrudt hungersnød i et demokratisk land". Foruden princippet aid for trade skal vi derfor også overveje at indføre princippet aid for democracy.

  Maria Martens (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, fru kommissær, jeg synes, vi med tilfredshed kan se tilbage på møderne i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i det forløbne år i henholdsvis Bamako og Edinburgh. Der er vedtaget gode beslutninger, og evnen til at tage fat på vanskelige emner og kvaliteten af den politiske dialog er yderligere forbedret. Det er vigtigt, hvis vi skal yde et bidrag til at øge den politiske stabilitet. Det gør vi ved at forstærke parlamenterne.

I samarbejdet drejer det sig i sidste instans om udviklingen i AVS-landene, og i den forbindelse vil vi arbejde ud fra begrebet ejerskab. Landene er jo selv hovedansvarlige for deres udvikling. Gennem dialogen i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU håber vi især, at vi yderligere kan fremme god forvaltning, demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne. Jeg er for øvrigt også glad for, at Europa-Parlamentets ad hoc-delegation i det panafrikanske parlament som nævnt blev oprettet i denne uge. Denne kan være et supplerende instrument.

Jeg vil i dag særligt henlede opmærksomheden på to emner, som har gjort sig gældende i det forløbne år og også vil gøre det i det kommende år, nemlig de økonomiske partnerskabsaftaler og reformen af sukkermarkedet. Det er to emner med en stor virkning både for Europa og for AVS-landene. Vi må overvåge, at begge fortsat tager sigte på at forstærke AVS-landenes økonomiske stilling. Hvad det angår, er gode drøftelser med disse lande af afgørende betydning. Også parlamenterne i disse lande skal inddrages.

Samarbejdet AVS-EU indtager en særlig plads i Europa-Parlamentet, fordi det indebærer en Blandet Parlamentarisk Forsamling med 77 medlemmer af Europa-Parlamentet og 77 medlemmer af de nationale parlamenter fra AVS-landene. Vi debatterer med hinanden og vedtager i fællesskab resolutioner. Det er en unik og kostbar metode. Når det gælder fred og politisk og økonomisk stabilitet i landene, skal vi ikke blot investere finansielt, men også investere i kontakter med henblik på forhandlinger og dialog med det formål, at vi lærer hinanden bedre at kende og lærer at forstå hinanden bedre. Det kan vi ikke investere nok i.

Jeg ser frem til det 11. møde i juni i år i Wien og håber, det bliver et vellykket møde. Jeg takker ordføreren for hans fortræffelige betænkning og for det behagelige samarbejde.

  Glenys Kinnock (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg takker hr. Cornillet for hans udmærkede og vidtrækkende betænkning, der dækkede de punkter, som er blevet rejst under debatten her til formiddag.

Enhver, der ser på vores Blandede Parlamentariske Forsamling over en årrække, som jeg har gjort i ca. 12 år, har set en glædelig forøgelse af tillid, modenhed og engagement i spørgsmål, der drejer sig om handel og politisk dialog, som vi tillægger stor vægt.

Nogle har sagt, at alt i Afrika er forfærdeligt, og at det ikke bliver bedre. Jeg mener ikke, at det kan bevises. Der er grænser, men vi er til stede der og arbejder bag Cotonou-partnerskabsaftalen med parlamentsmedlemmerne på en enestående måde. Der er ikke nogen anden parlamentarisk forsamling for Nord og Syd som vores, der har denne mulighed for at lægge pres på styringen, demokratiet og menneskerettighederne, og det er det, vi gør.

Hvad angår Den Europæiske Udviklingsfond, vil jeg kort sige, at vi er bekymrede og havde en debat under mødeperioden i Bruxelles for nogle få uger siden. Mange af os er bekymrede over situationen i de oversøiske lande og territorier i relation til Den Europæiske Udviklingsfond. Vi er bekymrede for, at der ikke er taget hensyn til Østtimors tiltrædelse til AVS-EU-forholdet, og der er en række andre ting, der bekymrer os. Vi er altid forundrede over administrationsomkostningerne på 3-4 %. Jeg ved ikke, hvorfor Kommissionen skal investere i at betale sig selv for det arbejde, den gør. Det finder jeg temmelig sært.

Lad mig kort gå over til sukker, som kommissæren har været direkte involveret i. I weekenden skal jeg til Afrika - Swaziland - og Mauritius for endnu en gang at se på spørgsmålene omkring sukker der. Kommissæren må være opmærksom på, at de tal, vi nu har i budgettet, går fra 130 til 170 millioner euro i 2013, og det er langt mindre, end hvad kommissæren havde lovet, nemlig 190 millioner euro. Min egen regering talte om 230 millioner euro. De får 1,1 milliard euro i slutningen af 2013, og de fleste af pengene kommer til sidst. Hvordan kan det være fornuftigt? Vi opfordrer kommissæren til at se på dette og at forsøge at få det til at fungere bedre. Lad være med at lægge det hele til sidst, og forhøj beløbene til disse lande i budgettet.

Spørgsmålet drejer sig ikke kun om beskæftigelse inden for sukker, som kommissæren må vide - for vi gør vrøvl nok over dette i Europa - men også om udviklingen på andre områder, der er afhængige af og vokser omkring denne kilde til beskæftigelse. Tusinder og atter tusinder af arbejdspladser står på spil i disse 18 medlemslande af sukkerprotokollen. De kan stole på, at vi i Den Blandede Parlamentariske Forsamling vil blive ved med at bringe dette op.

Vi har arbejde i gang. Vores udvalg arbejder godt, og jeg tror, vi med rimelighed kan sige, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling kun kan vokse i styrke i de kommende år. Vi vil fortsat kæmpe for Den Europæiske Udviklingsfond, handel og andre emner, der optager os, og som vi prioriterer sammen med vores kolleger i Den Blandede Parlamentariske Forsamling.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, der er mange positive ting i rapporten fra AVS-delegationen, som jeg som medlem gerne vil henlede opmærksomheden på. Derfor taler jeg nu ikke så meget om situationen vedrørende AVS-landene som om delegationens arbejde.

For det første er jeg taknemmelig for, at Europa-Parlamentets Præsidium besluttede at godkende, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU kunne afholdes i Edinburgh. Mødet var en succes, og Storbritannien, som havde formandskabet på det tidspunkt, og byen Edinburgh fortjener ros for at have organiseret mødet så godt. Jeg håber, at det også fremover vil være muligt at organisere blandede parlamentariske forsamlinger i de lande, som har formandskabet, for det sted, hvor mødet holdes, bibringer en ægte merværdi, og det samme gælder for det princip, at møderne holdes på skift i EU-AVS-landene.

Det var også fint, at repræsentanter for AVS og EU kunne deltage i det uformelle rådsmøde mellem ministrene for udviklingssamarbejde, som det britiske formandskab arrangerede i oktober. Forhåbentlig vil denne praksis fortsætte, når mit eget land, Finland, overtager formandskabet i juli.

Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU spiller en vigtig rolle for gennemførelsen af den politiske dialog, som er fastsat i artikel 8 i Cotonou-aftalen. Målet er at styrke demokratiet, god forvaltningsskik og menneskerettighedssituationen. Det er bare lidt generende, at vores møder altid til dels falder sammen med udvalgsugen. For mig har det betydet, at jeg aldrig har kunnet være kontinuerligt til stede under et møde. Jeg ved ikke, om andre medlemmer er enige med mig, men jeg tror, at det ville være lettere at komme af sted i den uge, hvor Parlamentets grupper holder deres møder. Det ville måske være værd at undersøge denne mulighed.

Det glæder mig også, at der er blevet nedsat permanente udvalg. De har sørget for bedre samarbejde mellem Europa-Parlamentet og AVS-medlemmerne. Jeg oplevede, hvor anvendeligt systemet var, da jeg selv udarbejdede en betænkning.

  Ana Maria Gomes (PSE). - (PT) Allerførst vil jeg gerne takke Thierry Cornillet for hans betænkning og medformanden for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU for hendes indsats og engagement.

Jeg vil indledningsvis også gerne henlede opmærksomheden på konklusionerne fra Kvindeforummet, der afvikledes sideløbende med forsamlingens sidste møde i Edinburgh i november. Diskussionen drejede sig bl.a. om handel med kvinder og piger i udviklingslande og de fattigere dele af Europa til de rigere dele af Vesteuropa. Der handles mellem 600.000 og 800.000 kvinder og piger om året over landegrænserne, hvilket svarer til mere end hele befolkningen i AVS-lande som Kap Verde, Djibouti og Comorerne.

Kvindeforummet knyttede forbindelse mellem oprindelseslandet og bestemmelseslandet. Diskussionen var livlig, og der var stor deltagelse fra AVS-landenes medlemmer. I de endelige konklusioner appellerede deltagerne til Den Blandede Parlamentariske Forsamling om, at der udarbejdes en rapport om de foranstaltninger, der skal træffes for at bekæmpe menneskehandel bedst muligt i alle AVS- og EU-lande, dvs. i de europæiske, afrikanske og caribiske lande.

Det er vigtigt at bemærke, at forummet blev organiseret sideløbende med Den Blandede Parlamentariske Forsamling, og at der ikke er afsat ressourcer til at organisere det. Jeg appellerer derfor til Parlamentets tjenestegrene og til Formandskonferencen om at overveje muligheden for at finde midler til en så nyttig og resultatorienteret organisation. På et mere generelt plan diskuterede Den Blandede Parlamentariske Forsamling sidste år situationen i Darfur og i Vestafrika, men beskæftigede sig ikke med de krænkelser af retsstatsprincipperne og reglerne for en fair valghandling og de alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne, der fandt sted i strategisk og symbolsk betydningsfulde lande som f.eks. Etiopien, hvor Den Afrikanske Union har sit hovedsæde.

Der er dog sket vigtige fremskridt i bekæmpelsen af straffrihed i Afrika, nu da Charles Taylor er blevet fængslet og udleveret til retsforfølgning. Andre diktatorer som Hissène Habré eller Mengistu, Etiopiens tidligere diktator, der har fundet tilflugt i AVS-lande som Zimbabwe og Senegal, skal dog også udleveres til retsforfølgning. Her kan forsamlingen også spille en vigtig rolle med at gøre en ende på straffrihed i Afrika.

I denne sammenhæng må jeg sige, at det ville være godt, hvis diskussionerne var mere ægte. Undertiden er der AVS-landes repræsentanter, der snarere agerer som ambassadører for deres regeringer end som kritikere af situationen i deres lande. Jeg mener, at medlemmerne af Europa-Parlamentet har en forpligtelse til at finde måder til at støtte de kolleger fra AVS-landene på, der er rede til at sige sandheden, og opmuntre dem til at yde det nødvendige pres for at udvirke forandringer i deres lande og sikre en god regeringsførelse.

  John Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg tror, vi kan se, at AVS-forholdet modnes godt, hvilket kan lyde som beskrivelsen af en elskerinde i et langvarigt forhold, men det er sandt, at vi kender hinanden, vi forstår hinanden, undertiden ophidser vi hinanden, undertiden ser vi hinandens fejl, men vi kommer til at værdsætte hinandens egenskaber.

Mit budskab til AVS er, at vi stadig i princippet ønsker, at AVS-delegaterne kun bør være parlamentsmedlemmer og ikke ambassadører, og helst fra både regeringspartier og opposition, hvilket bedst vil afspejle balancen i Europa-Parlamentets delegation. Jeg er ikke sikker på, om vi en dag vil få Europa-Parlamentet til at møde Afrika-parlamentet - heri naturligvis inkluderet Caribien og Stillehavsområdet - men vi må bestemt spille vores rolle omkring vedligeholdelse og udvikling af idéen om dette afrikanske parlament.

Mit budskab til Europa-Parlamentet er, at Reach har vist os, hvor meget det arbejde, vi hver for sig gør, påvirker den andens. Vi har haft værdifulde drøftelser i Bamako og Edinburgh, og jeg er sikker på, at Parlamentet vil tage hensyn til AVS's synspunkter. Men ofte lovgiver vi af alle de rigtige grunde i Parlamentet, selv om vi ikke har hørt, hvad der bekymrer AVS, fordi vi ikke har hørt efter. Det er derfor, jeg siger til kommissæren, at AVS ikke kun er godt for vores gode ven, hr. Michel. Det er godt for alle kommissærerne.

Jeg er meget glad for, at Parlamentet omgjorde formandskabets afgørelse af spørgsmålet om, hvor i EU den sidste Blandede Parlamentariske Forsamling skulle finde sted. Det var rigtigt, at vi lagde den i det land, der havde formandskabet, ligesom vi lader vores møder i Den Blandede Parlamentariske Forsamling gå på omgang i AVS-landene. Det giver AVS-medlemmerne mulighed for at se forskellige aspekter af forskellige politikker i Europa, f.eks. forskningen i malariavaccine i Edinburgh. På samme måde har vi lært noget af at se ørkendannelsen i Niger eller gennemførelsen af vaccinationsfonden på stedet i Mali, hvor vi kunne se de mennesker, der er mest påvirkede, faktisk få fordel af det arbejde, der bliver gjort. Truslen om en influenzapandemi og den reelle fugleinfluenzapandemi viser os, hvor vigtigt det er, at vi i Europa og AVS-landene fortsætter med at arbejde tæt sammen - til gensidig fordel.

(Bifald)

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand, også jeg vil gerne tilslutte mig lykønskningerne til ordføreren, Thierry Cornillet, som i sin betænkning har givet et virkeligt godt overblik over det positive arbejde, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU har ydet.

Kvindeforummet, som finder sted hver gang, der er møde i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, har allerede været nævnt flere gange, og jeg vil gøre det samme, for den dybdegående diskussion om kvinders særlige politiske og økonomiske problemer i AVS-landene er meget nyttig, ikke kun for Kvindeforummet selv, men også for den efterfølgende diskussion i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's plenum. Jeg behøver blot at minde om den spændende diskussion om lemlæstelse af kønsdele i Bamako i Mali, et land, hvor denne praksis endnu ikke er forbudt ved lov - diskussionen varede i timer, og det lykkedes os endda at få den sendt i radioen.

Lad mig give udtryk for nogle tanker om udvalgenes arbejde, som har forbedret kvaliteten i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's arbejde væsentligt, idet der stilles færre ændringsforslag i plenarforsamlingen. Vi når oftere og oftere frem til kompromiser, fordi tilliden mellem de europæiske parlamentsmedlemmer og AVS-medlemmerne er blevet større. Men jeg vil dog gerne nævne en ting, som allerede er blevet sagt, nemlig at det også er vigtigt at overveje, hvornår vi planlægger de europæiske møder i udvalgene, som foregår i Bruxelles. Nogle gange er det virkelig ærgerligt, at vi skal deltage i timelange afstemninger i de andre fagudvalg og derfor ikke har mulighed for at deltage i de spændende og vigtige diskussioner i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, og det opfattes nogle gange som mangel på interesse, selv om det ikke er tilfældet.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg er enig med talerne i, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling er blevet et accepteret og respekteret forum for dialog. De beslutningsforslag, der er vedtaget i denne forsamling, sætter undertiden debatter i gang, som går ud over dette forum. Hr. Bovis nævnte beslutningsforslaget om Reach, der blev vedtaget i november sidste år, og som har ført til en langt mere fokuseret drøftelse af effekten af Reach på udviklingslandene.

Den næste Blandede Parlamentariske Forsamling ser også ud til at blive interessant. Den vil beskæftige sig med sådanne vigtige spørgsmål som den rolle, den regionale integration spiller for styrkelsen af fred og sikkerhed, det problematiske spørgsmål om energi i AVS-landene og de sociale og miljømæssige aspekter ved fiskeri i udviklingslandene. Jeg ved fra min kollega, hr. Michel, at han i høj grad ser frem til at deltage i disse møder.

Med hensyn til spørgsmålet om sukker er jeg bestemt fortrolig med spørgsmålet om finansiering for landene i sukkerprotokollen. Vi har haft denne drøftelse før. Jeg vil bare gerne gentage, at der står 40 millioner euro til rådighed i 2006. Hvad der er mere vigtigt, er, at vi ikke glemmer, at virkningen af det prisfald, der er blevet enighed om inden for EU, ikke vil påvirke AVS-landene før 2008. De har endnu to år med penge til rådighed fra EU til at prøve at tilpasse deres produktion. De ved, at der vil være betydelige midler til rådighed fra 2007 og til 2013.

I EU har vi vist, at vi også har et ansvar for de lande, der bliver påvirket af intern lovgivning vedrørende behovet - som jeg er sikker på, at alle føler - for at tilpasse vores landbrugspolitik til en mere global handel.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Alyn Smith (Verts/ALE). - (EN) Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU har gjort meget for at forstærke vores bånd til AVS-landene og giver dem en afgørende forbindelse til vores overvejelser, i særdeleshed når vi skal til endeligt at tage fat på vores handelspolitik, der alt for ofte hindrer snarere end hjælper udviklingen. Skotland er gået forrest, når det gælder opfordringer til forandringer i 2005, med "Make Poverty History"-marchen i Edinburgh, G8-topmødet i Gleneagles om sommeren, og naturligvis var vi glade for at være værter for AVS-EU-mødet i Edinburgh. Det, vi nu gerne vil se, er, at vores medlemsstaters regeringer omsætter de fine ord til handling og udarbejder en udviklingspolitik ikke bare for at udvikle bistand, men med henblik på at samarbejde med udviklingslandene om fair handel til gavn for os alle.

5. Bistandseffektivisering og korruption i udviklingslandene (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Margrietus van den Berg for Udviklingsudvalget om bistandseffektivisering og korruption i udviklingslandene (2005/2141(INI)) (A6-0048/2006).

  Margrietus van den Berg (PSE), ordfører. - (NL) Hr. formand, fru kommissær, det glæder mig, at vi i dag fører en seriøs debat her i Parlamentet om et emne, som ikke altid har været lige nemt at drøfte som led i debatten om udviklingssamarbejde. Europa er verdens største donor i kvantitativ henseende, men i den seneste tid vokser på globalt plan erkendelsen af, at effektiviteten af hjælpen er mindst lige så vigtig som kvantiteten.

Paris-erklæringen fra 2005 om hjælpens effektivitet udgør et vigtigt kriterium for handling på dette område. Kommissionen reagerede for nylig på denne erklæring med en pakke af foranstaltninger vedrørende effektiviteten af hjælpen, som vi snart skal drøfte i Udviklingsudvalget.

Min initiativbetænkning, som vi stemmer om i dag, nævner også en række seriøse henstillinger om at gøre hjælpen mere effektiv. God forvaltning, som er sikret mod korruption, er en vigtig forudsætning for, at hjælpen er effektiv. Det forhindrer ikke blot, at bistandspenge bliver ædt op af administrationsomkostninger. Korruption udgør også en hindring for udvikling og har en uforholdsmæssig stor indvirkning på de allerfattigste dele af befolkningen. Adgangen til væsentlige tjenesteydelser såsom grundskoleundervisning og grundlæggende sundhedspleje vanskeliggøres og hindres endda sommetider af korruption.

Korruption udgør et gigantisk problem over hele verden. Ifølge Verdensbankens skøn betales der årligt mere end 1 billion dollar, det er 1.000 milliarder, i bestikkelse. I Afrika, verdens fattigste kontinent, skønnes det, at et beløb på 148 milliarder dollar går tabt, hvilket svarer til omkring 25 % af den afrikanske BNI. Desuden findes korruption i alle samfundslag, og næsten alle samfundsaktører er involverede, politikere, embedsmænd, medier, multinationale selskaber og ligeledes det internationale donorsamfund. God forvaltning og effektiv bistand er donorsamfundets og udviklingslandenes fælles ansvar. It takes two to tango. Derfor handler mine forslag også konkret om, hvad vi i EU, Kommissionen og medlemsstaterne kan gøre, helst i samarbejde med hele det internationale samfund.

Mit vigtigste forslag er udarbejdelsen af en sortliste over korrupte regimer, som banker og andre finansielle institutioner ikke længere må låne penge til. De, som låner penge til regeringer, som står på denne liste, tager selv ansvaret for den eventuelle gæld og kan ikke henvende sig til det internationale samfund om hjælp. På den måde undgår vi, at befolkningen i sidste instans bliver offer for Marcos, Kabila, Abacha eller en af deres efterfølgere.

Desuden foreslår jeg, at en lille procentdel, nemlig en halv procent, af det beløb, der udbetales direkte til et lands regering i form af budgetsektorstøtte, obligatorisk skal gives til tilsynsførende fra organisationer i det civile samfund. Disse grupper i det civile samfund udfører offentlig kontrol med regeringens udgifter og indkomster og resultaterne vedrørende udviklingsmålsætningerne. Der skal også være støtte - og det kan gøres af samme beløb - til nationale parlamenter, for at de bedre kan udøve deres kontrolfunktion sammen med disse tilsynsførende.

Der følger et forslag om fremover at udelukke virksomheder, som har været inddraget i korruption i forbindelse med projekter i udviklingslande, fra EU-udbudsprocedurer. Også her foreslår jeg, at der udarbejdes en sortliste over disse virksomheder. Den, der kan bevise, at der er sket en forbedring, f.eks. gennem ændringer i ledelsen, får en ny chance og kan slettes af listen.

Endelig skal alle europæiske medlemsstater skynde sig med at ratificere FN-konventionen mod korruption fra 2003. I øjeblikket er denne konvention kun ratificeret af to medlemsstater, nemlig Frankrig og Ungarn. Det skal ændres. Denne konvention er den første internationale aftale, som indfører internationale retsmidler for at gøre noget ved korruption. Jeg nævner i den forbindelse forhindring og retsforfølgning af hvidvaskning, fastfrysning af finansielle tilgodehavender på et tidligt stadium i banker i udlandet og tilbagetrækning af disse tilgodehavender, hvis der er beviser for nogen form for korruption.

Dette er nogle af de forslag, som jeg stiller i min betænkning. Naturligvis er det kun et par skridt, som Europa kan tage for at tackle det kæmpe problem, som korruption udgør for samfundet. Lad os alle sammen - Kommissionen, Parlamentet og medlemsstaterne - gøre dem til en prioritet og ikke kun pege fingre ad udviklingslandene, men også gribe i vores egen barm. Jeg er spændt på, hvordan Kommissionen reagerer på disse konkrete forslag, for husk: It takes two to tango.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, først og fremmest vil jeg gerne takke ordføreren for hans udmærkede betænkning. Kommissionen er særlig ivrig efter at sikre, at den bistand, den forvalter, tjener det mål at bekæmpe og i sidste instans udrydde fattigdom, og i denne forbindelse er forvaltningen af magten over de finansielle ressourcer afgørende. Derfor beslutningen om at gøre styring i almindelighed til et horisontalt og centralt tema i planlægningen af den 10. Europæiske Udviklingsfond, fordi en bekæmpelse af korruption kun kan få succes, når den finder sted inden for rammerne af en bredere dagsorden om opbygning af kapacitet.

I denne forbindelse er vi enige med ordføreren, hr. van den Berg, om vigtigheden og omfanget af problemet. Korruption er faktisk en større hindring for udvikling. Den rammer de fattigste i udviklingslandene hårdest. Den er ansvarlig for politisk ustabilitet og overtrædelse af menneskerettighederne, og den reducerer niveauet af ressourcer, der står til rådighed for finansieringen af udvikling.

For det andet er vi enige i, at korruption er et meget komplekst fænomen, som man må håndtere via en hel række forskellige foranstaltninger. Internationale aftaler er vigtige, og det noteres i betænkningen, at der stadig er adskillige af vores medlemsstater, der ikke har ratificeret FN's konvention om korruption. Vi må arbejde sammen med organisationer inden for den private sektor, og vi har behov for vagthunde fra det civile samfund.

I vores bistandsprogrammer har vi forskellige foranstaltninger til at støtte god styring, såsom reformer af det juridiske system, støtte til de øverste revisionsmyndigheder, støtte til det civile samfund og til nationale parlamenter, hvilket var emnet for en debat ved mødet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU for nylig. Vi støtter allerede vagthunde fra det civile samfund, f.eks. afdelinger af Transparency International i nogle lande.

For det tredje, vedrørende støtte til budgettet, er hr. van den Berg særlig opmærksom på dette, og det med rette, ikke fordi der er særlig risiko for korruption her, men fordi det er en del af løsningen. Den store fordel ved det er, at det direkte tager fat på en væsentlig kilde til korruption i mange lande, nemlig den svage forvaltning af de offentlige finanser.

Vores budgetstøtte går kun til de lande, der klart har forpligtet sig til at reformere deres offentlige finanssystem, og ved at styrke følsomme områder som offentlige indkøb yder den et væsentligt bidrag til kampen mod korruption. Assistance i projektform er på den anden side i høj grad baseret på offentlige indkøb, men kan ikke tage højde for svagheder i systemet.

De er opmærksomme på særberetningen fra Revisionsretten om forvaltningen af offentlige finanser inden for rammebudgetstøtten i AVS-landene, der støtter den holdning, Kommissionen har anlagt. Jeg ønsker også at henlede opmærksomheden på vigtigheden af harmoniseringsdagsordenen, der var i fokus ved Paris-forummet om bistandseffektivisering i marts i år, og som understreger vigtigheden af at styrke modtagerlandenes systemer til offentlig forvaltning og kontrol, hvilket netop er en af de ting, vi gør. Men man må passe på en ting. Budgetstøtte er ikke øremærket til en særlig sektor, men reformforanstaltninger for særlige sektorer og mål kan etablere betingelserne for de midler, der naturligvis betales ind i det generelle budget.

For det fjerde understreger Paris-erklæringen om bistandseffektivisering også vigtigheden af at forbedre gennemskueligheden af procedurerne for offentlige indkøb i vores partnerlande. Disse procedurer er ofte en kilde til korruption.

Det sidste, jeg vil sige, drejer sig om vores kolleger på dette område. Et af de vigtigste mål for decentraliseringsprocessen er at sikre, at bistanden bliver nøjere overvåget på stedet, og at drage størst mulig fordel af det detaljerede lokalkendskab hos vores personale på stedet. Delegationerne kan tjekke, at bistanden bliver brugt rigtigt. Desuden kræver vi nu ekstern revision for visse former af kontrakter, før vi foretager den endelige betaling, og der blev indført et omfattende system for ekstern revision af programmer i 2003, der dækker revisioner, som iværksættes både af hovedkvartererne og delegationerne.

For at opsummere er vi enige i meget af hr. van den Bergs analyse. Vi mener, at der bør lægges mere vægt på spørgsmål vedrørende offentlige indkøb, og vi mener, at nogle af de detaljerede foranstaltninger, der er foreslået, skal revideres og drøftes yderligere.

  Nirj Deva, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne begynde med at komplimentere min kollega, hr. van den Berg, for en fremragende og værdifuld betænkning. Der er ingen tvivl om, at bekæmpelse af korruption ved fordelingen af udviklingsbistand er en af de væsentligste forhindringer for, at vi kan nå millenniumudviklingsmålene.

Mens der er stigende bekymring over manglende finansiering til millenniumudviklingsmålene, må vi sikre, at bistanden gives til udviklingslande, og at den fordeles effektivt. Med et voksende bistandsniveau er der voksende bekymring for, at politikere og embedsfolk vil misbruge penge, der er bestemt til verdens fattige. Som hr. van den Berg har sagt, er korruptionen udbredt og rammer enhver sektor og ethvert bureaukrati.

Vi må imidlertid huske, at det ikke kun er et problem for udviklingslandene. Der er et udbredt argument, der går ud på, at bistanden ikke bør kanaliseres gennem regeringen. Men vi forøger den budgetmæssige støtte, og det glæder mig at høre, hvad kommissæren har sagt om at styrke institutionerne, så man kan eliminere korruptionen via budgetstøtte og reform af den offentlige sektor.

Der er brug for en massiv omstrukturering af statsadministrationen og forvaltningen af de offentlige finanser. Ofte er det kun nogle få udvalgte embedsmænd, der har ansvaret for disse reformer. Embedsmænd i udviklingslandene, der lever af lave lønninger fra den offentlige sektor, kæmper for at holde deres familier fri af fattigdom. De kan tilbydes bestikkelse, og ofte må de arbejde sort for at supplere deres indtægt. Hvordan kan vi forvente, at folk skal gennemføre de nødvendige reformer, hvis de ikke bliver betalt ordentligt for det?

Jeg vil sige til kommissæren, at vi anerkender, at ca. 200 embedsmænd i hvert udviklingsland er de afgørende personer i beslutningsprocessen, og at vi tager dem med i budgetstøtten. Hvad med at følge Singapores eksempel og give disse embedsmænd et ekstra indtægtssupplement, der svarer til vores standard, så de ikke fristes til at tage imod bestikkelse for at bevare den livsstil for deres familier, som de har vænnet sig til?

Vi må også forenkle lovgivningen. Overdreven lovgivning fører til korruption. Papirets magt tvinger folk til at få tilladelser, og tilladelser bliver søgt og købt via korruption. Hvis vi afskaffer så mange bestemmelser som muligt i udviklingslandene, får vi en chance for at tage fat på dette problem. Regulering blev trods alt brugt som et instrument i kolonitiden: papirets magt i modsætning til soldaten i landsbyen for at gennemtvinge koloniherrens ønsker. Da uafhængigheden kom, beholdt disse lande kontrolforanstaltningerne. De afskaffede ikke kontrollen fra imperiets tid, og af den grund er korruptionen blevet udbredt, fordi den ene lov er blevet stablet oven på den anden. Vi må få de nationale parlamenter i udviklingslandene udstyret med grundige beføjelser til at undersøge korruptionen i disse administrationer.

Vi er på rette spor. Jeg komplimenterer hr. van den Berg med en glimrende betænkning, og jeg er meget glad for at høre, hvad kommissæren har sagt.

  Ana Maria Gomes, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, allerførst vil jeg gerne takke hr. van den Berg for den fremragende, relevante og vigtige betænkning, som han har udarbejdet. EU og dets medlemmer bidrager med mere end halvdelen af den offentlige udviklingsbistand i verden. Som følge af beslutningerne på Det Europæiske Råd i foråret 2005 og på G8-topmødet i Gleneagles skal den internationale bistand øges betragteligt i de kommende 10 år.

I denne sammenhæng er det, hvis vi reelt skal nå millenniummålene, nødvendigt at indføre passende gennemsigtighedsmekanismer for at sikre, at udviklingsbistanden faktisk når ud til de mennesker, som den er tiltænkt. Som det fremhæves i hr. van den Bergs betænkning, er korrekt forvaltning af udviklingsbistanden afgørende for god regeringsførelse i modtagerlandene. Jeg henviser her til eksemplet Etiopien, et AVS-land, den største modtager af udenlandsk bistand, der udgør næsten 25 % af statsbudgettet, hvor der sker alvorlige krænkelser af retsstatsprincipperne, demokratiet og menneskerettighederne.

I henhold til den reviderede Cotonou-aftale kan alvorlige tilfælde af korruption medføre politiske konsultationer ifølge artikel 96 og 97. EU bør ikke holde sig tilbage fra at benytte dette redskab. På mellemlang og lang sigt er fremme af et dynamisk civilsamfund med en fri og afbalanceret presse selvfølgelig det afgørende. Kun på den måde vil udviklingslandenes borgere kunne kritisere og komme af med korrupte regeringer. Mere konkret bør EU udøve pres på udviklingslandenes parlamenter og regeringer om at øge den parlamentariske kontrol med militærudgifterne.

Skygge- og parallelbudgetter er en form for korruption, der direkte påvirker den indre og den regionale sikkerhed, men også sikkerheden internationalt. Den manglende gennemsigtighed på dette område er et tydeligt eksempel på forbindelsen mellem korruption, fallerede stater og sikkerhed. Når vi taler om korruption, taler vi således også om krig og fred, og her ligger problemet ikke kun i udviklingslandene, eftersom regeringerne i EU og i Vesten har deres del af ansvaret. G8-landene er eksempelvis ansvarlige for mere end 80 % af våbeneksporten i verden.

Jeg glæder mig over de bestræbelser, som EU's medlemsstater har udfoldet for at sikre våbeneksportens forenelighed med importlandenes tekniske og økonomiske formåen efter EU-adfærdskodeksen for våbeneksport. Det er imidlertid afgørende at garantere, at udviklingsmidlerne ikke anvendes til våben. Desværre venter vi stadig på detaljerede rapporter fra medlemsstaterne om gennemførelsen af denne kodeks' bestemmelser.

På dette uigennemskuelige område med våbenhandel, korruption og vold er det Europas ansvar at sikre, at de våben, som vores virksomheder og regeringer sælger, når frem til de lovlige modtagere og kun til dem, og at de ikke havner i hænderne på kriminelle, militser og undertrykkende regeringer. Medlemsstaternes - deriblandt min eget lands - kun delvise gennemførelse af den fælles holdning fra Det Europæiske Råd i 2003 om våbenmæglervirksomhed betyder, at der i Europa stadig findes juridiske smuthuller på dette område, og så længe vi ikke udøver strengere kontrol med indførsel af våben over vores egne grænser, bliver det svært at bekæmpe korruptionen på dette felt i udviklingslandene.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, mange komplimenter til hr. van den Berg for hans udmærkede betænkning. Korruptionens svøbe er hverken ny eller sjælden. Den har ledsaget menneskelig aktivitet siden de ældste tider og er vidt udbredt både i udviklingslandene og de udviklede lande - den eneste forskel er, at den i de udviklede lande praktiseres mere professionelt og elegant og således er vanskeligere at erkende.

Så når korruptionen er så almindelig og udbredt, hvor effektive har forsøgene på at begrænse den på internationalt plan så faktisk været? Ikke meget, er jeg bange for. Det beløb, man har anslået på 1 trillion amerikanske dollars i bestikkelser i dag, er ikke mindre end i de tidligere år. Faktisk er det større. Grunden er enkel. Korruption kan ikke kontrolleres ved at undertegne konventioner og erklæringer alene, men kun ved nøje håndhævelse af sådanne konventioner og erklæringer af alle berørte. Med henblik herpå må vi i de udviklede lande foregå med et godt eksempel.

Mens vi fordømmer korruptionen i udviklingslandene, så lad os se på os selv. Lad os også se kritisk på forholdene her, og lad os analysere os selv ved at stille os nogle enkle spørgsmål. Hvor frit for korruption er et system, der efter sigende tillader embedsmænd på højeste niveau fra USA's regering - navne som Cheney og Rumsfeld melder sig - at være involverede og have personlige interesser i selskaber, der har fået kontrakter til flere millioner i Irak og Afghanistan? Hvor frit for korruption er det, at den britiske premierministers kone, fru Blair, arbejder for et stort advokatfirma og tager sager, der er politisk yderst følsomme, og som direkte involverer og bliver påvirket af politiske beslutninger, som hendes mand træffer? Burde det romerske ordsprog om, at Cæsars hustru ikke alene skal være dadelfri, men at hun end ikke må kunne mistænkes, ikke gælde her? Hvor frit for korruption er et system, der tillader embedsmænd i FN og andre personer med forbindelse til dem, herunder FN's generalsekretærs søn, at blive anklaget for indblanding vedrørende olie for bistand?

Nærmere ved os selv, hvor frit for korruption kan systemet ses at være, når medlemmer af Parlamentet og andre EU-institutioner, der er involveret i lovgivning - eller deres nærmeste slægtninge - samtidig er medlemmer af bestyrelser for virksomheder eller aktieejere i virksomheder, der kan tjene enorme profitter på baggrund af en sådan lovgivning? Er det nok simpelthen at erklære, at man har en interesse i sagen?

Endelig må jeg henlede Deres opmærksomhed på to ændringsforslag af hr. Kristovskis vedrørende betragtning N og punkt 22. Disse ændringsforslag retter en fejl, der blev lavet i den oprindelige betænknings betragtning N, hvori Cypern var udeladt af listen over EU-medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret OECD-konventionen af 1997. Faktisk har Cypern gentagne gange forsøgt at deltage i OECD, men Tyrkiet har af politiske grunde, der ikke har noget med sagen at gøre, blokeret for en sådan deltagelse. Ved at stemme for disse to ændringsforslag vil vi gøre det muligt for Malta, Litauen, Letland og Cypern at ratificere OECD-konventionen.

  Marie-Hélène Aubert, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, også jeg vil takke hr. van den Berg for den udmærkede betænkning, han har udarbejdet og således i det mindste bliver lovprist for. Det er klart, at korruptionsbekæmpelse er absolut nødvendigt for at sikre en effektiv såvel som en troværdig europæisk støtte. For hvordan skal vi kunne overbevise vores borgere eller medlemsstaterne om, at de skal give mere, hvis korruptionen fortsat trives i bedste velgående? Det er også en forudsætning for retsstatens og økonomiens levedygtighed. Det er følgelig en væsentlig kamp, som vi bør føre til stadighed, og som er blevet lidt mere kompleks med den økonomiske globalisering som følge af kapitalens øgede bevægelighed og på grund af de nye procedurer for budgetbistand på EU-plan.

Ordføreren understreger ganske rigtigt de spørgsmål, som denne nye budgetbistandsordning rejser i forhold til korruptionsbekæmpelsen, samt de stigende vanskeligheder i den nuværende situation på grund af det øgede pres på råvarerne og især den oliebaserede energi. Man kan derfor frygte en genopblussen af korruptionen i et forsøg på at få adgang til de sidste kilder til fossil energi såvel som et stigende antal konflikter vedrørende lovlig og ulovlig handel med våben. Våben og olie er to ganske store sektorer på makroøkonomisk plan, som er grobund for en betydelig korruption.

Ordføreren henviser derefter med rette til spørgsmålene om gennemskuelighed og ansvar. Gennemskuelighed er nemlig et afgørende element, hvis man vil danne sig et præcist og klart billede af de midler, der anvendes. På dette område bør vi virkelig yde en betydeligt mere aktiv støtte til initiativer såsom "publish what you pay" eller udvindingsindustriernes initiativ, som dog har den ulempe, at det er frivilligt. Men vi har brug for fremskridt på det lovgivningsmæssige område, så vi ikke er afhængige af de økonomiske eller politiske aktørers velvilje og ønske om evt. at offentliggøre, hvor store beløb eller afgifter de betaler til de pågældende regeringer.

Opførelsen på budgettet af afgifter på olieudvinding og minedrift er også et vigtigt aspekt af den budgetmæssige gennemskuelighed. Men fra EU's side bør det være en betingelse, således at man kan nægte at udbetale budgetmæssig støtte til en regering, der ikke klart offentliggør de indtægter, den modtager fra olie-, mine- og skovsektorerne. Offentligheden kan ikke forstå, at EU fortsætter med at hjælpe lande, der burde råde over betragtelige midler og kunne finansiere driften af en stat.

Endelig anføres det i betænkningen, at man også bør angive en regerings militære udgifter. De nationale parlamenters og civilsamfundets rolle bør absolut styrkes, herunder økonomisk med øget støtte, som kan give parlamenterne såvel som det civile samfund mulighed for at spille deres rolle på dette område.

Sidste punkt er gennemskueligheden, hvad angår de forskellige givere. Regeringerne i disse lande modtager også bistand fra byer, regioner eller stater på alle niveauer, og vi mangler en database, der angiver, hvor meget et givet land reelt har betalt til et bestemt land eller en bestemt region eller by. Disse data er ikke tilgængelige i dag, hvilket også fremmer korruption.

Jeg mener følgelig, at vi som sagt bør feje for vores egen dør, og at korruptionssagerne også udgør en del af EU's aktuelle problemer. Spørgsmålet om magtudøvelse og finansiering af det politiske liv er lige så relevant i Nord som i Syd.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

  Luisa Morgantini, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, hr. van den Berg holdt efter min mening en glimrende tale. Der er ingen tvivl om, at bekæmpelse af korruption er en central målsætning, hvis man ønsker at sikre bistandens effektivitet, og hr. van den Berg forklarede, hvilke instrumenter der er nødvendige for at gøre dette muligt, nemlig gennemsigtighed, deltagelse og ansvar.

Parlamenterne og det civile samfund spiller en vigtig rolle, og det er af afgørende betydning med mere gennemsigtige procedurer og udbredelse af informationer. Desuden er det nødvendigt, at alle de sociale aktører i højere grad er til stede i processen med at fastlægge strategier for fattigdomsbekæmpelse. Heller ikke på nationalt plan er de særligt involveret i disse strategier. Endelig er der brug for specifikke fonde til at administrere samarbejdsaktionerne.

Jeg mener ikke, at man kan tale om korruption i udviklingslandene uden at se medaljens bagside. I hvor høj grad er vi som udviklede lande ansvarlige for deres korruption, og hvilken fordel har vi af det? Hr. Matsakis kom med nogle meget præcise eksempler. Dette betyder dog absolut ikke, at vi skal se med mildere øjne på reelle korruption, der er hos mange ledere og regeringer i udviklingslandene, og undertiden også hos ngo'erne.

Bekæmpelsen af korruption i modtagerlandene skal også udvides til at omfatte alle de korrumperende virksomheder i de industrialiserede lande, og bekæmpelsen af de "korrupte korrumpører" bør finde sted inden for rammerne af et effektivt og gennemsigtigt partnerskab. De af donorlandenes institutioner, som er til stede i modtagerlandene, skal gøre en indsats for at bekæmpe fænomenet på stedet ved at identificere og forbyde - sådan som hr. van den Berg også siger - de korrumperende virksomheder, uanset hvilket lande de kommer fra, og de skal også være modige nok til at handle, når korruptionen gemmer sig i vores institutioner på stedet. Det er ikke bare et moralsk spørgsmål, for omkostningerne ved korruption er en omkostning for alle, også for de europæiske skatteydere.

At frigøre bistanden er et andet afgørende aspekt af forbindelsen mellem korruption og bistandens effektivitet. Ubunden bistand - som er nødvendig af etiske grunde - sikrer en større gennemsigtighed, når det gælder procedurer, tildeling og forvaltning af udbud, og det ville også øge bistandens størrelse. Tallene taler deres tydelige sprog. Bunden bistand giver en gennemsnitsforøgelse af udgifterne til varer og tjenesteydelser på mellem 15 % og 30 %, og den når helt op på 40 % for fødevarehjælpens vedkommende.

Det ville også være ønskeligt med en korrekt definition af offentlig udviklingsbistand. Efter min mening bør den offentlige udvikllingsbistand - som ofte er pustet op med store summer til gældseftergivelse, fredsbevarende aktioner, fredsstyrkelse, konfliktforebyggelse, hjemsendelse af immigranter og grænsekontrol - ikke ændres.

I et sådant scenario kan budgetstøtte blive en vigtig kilde til støtte for de fattige og stærkt forgældede lande, når det gælder om at bekæmpe fattigdom og nå millenniumudviklingsmålene. Efter min opfattelse er det dog vigtigt - sådan som der i øvrigt står i trepartsdokumentet om den europæiske konsensus om udviklingspolitikken - at medlemsstaternes regeringer og EU-institutionerne forsøger at koordinere deres indsats og harmonisere deres politikker, også internt i de internationale finansielle institutioner, så vi ikke blot bliver verdens største donorer, men også de mest ansvarlige donorer og de mest effektive, når det gælder om at fastlægge politikker, der bringer udenlandsgældsspiralen til ophør på verdens sydlige halvkugle og bidrager til fattigdommens udryddelse og - hvorfor ikke? - også til udryddelsen af visse uretfærdigheder og måske også krige.

  Hélène Goudin, for IND/DEM-Gruppen. - (SV) Hr. formand, international solidaritet og dermed muligheden for at hjælpe mennesker i udviklingslande er en sag, som ligger mig meget på sinde. Jeg mener, at støtte er et vigtigt redskab i denne kamp for en bedre verden. EU's støttepolitik er i sig selv meget ringe. Den undermineres imidlertid også af andre politikområder. For det første fører EU en landbrugspolitik, hvor der gives absurde subsidier til forholdsvis rige landmænd. Dette fører sammen med den told, som EU lægger på landbrugsprodukter fra fattige lande, til en situation, hvor landbrugspolitikken aktivt modarbejder støtten.

For det andet betyder EU's handelspolitik, at fattige lande berøves muligheden for at komme ind på vores marked med deres konkurrencedygtige produkter. Et aktuelt og instruktivt eksempel på denne form for ødelæggende protektionisme er den nyligt indførte EU-told på sko fra f.eks. Vietnam. For det tredje mener jeg, at udviklingssamarbejde bør finde sted på medlemsstatsniveau. Hvis hjælpen skal være så effektiv som muligt, er det naturligvis altid meget vigtigt, at indsatsen koordineres.

Denne koordination bør imidlertid finde sted på FN-nivaeu, hvor donorer fra hele verden - og ikke kun fra EU - samarbejder for at tilvejebringe en effektiv hjælp, som notorisk fører til en reduktion af fattigdommen. Denne proces ville virkelig føre til, at verdens fattige lande fik en bedre handel, og dette resultat bør være hovedformålet med støtten.

  Eoin Ryan, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg glæder mig meget over hr. van den Bergs betænkning om bistandseffektivisering og korruption i udviklingslandene, og jeg vil gerne komplimentere ham for den.

Korruption er den største enkelte forhindring for ydelse af bistand til de fattige. Vi må spørge, hvorfor EU fortsat kanaliserer bistand til korrupte regimer. Hvordan kan vi stå og se på sult i mange afrikanske lande, samtidig med at lederne er belæssede med de ydre tegn på usædvanlig velstand? EU må stå fast over for regeringer, der anvender skamløse, korrupte måder at styre på.

Der er brug for mere gennemsigtighed. EU er verdens største bistandsyder. EU har ansvaret for at overvåge og godkende leveringen af denne bistand. Mere bistand må dirigeres direkte ind i specifikke projekter i stedet for at blive leveret til modtagernes statskasser, så det er helt klart, hvor pengene bliver givet ud. Man må se alvorligt på at etablere vagthunde fra det civile samfund i udviklingslandene, og jeg opfordrer Kommissionen til at give en passende procentdel af budgettets bistand til sådanne vagthunde.

Uddannelse og oplæring må forbedres, og antallet af kvinder under højere uddannelse må forøges for at give dem mulighed for at blive mere involverede i politik. Enhver, der har besøgt Afrika, ved, hvor vigtig en rolle kvinderne spiller. De kunne spille en langt vigtigere rolle, hvis de fik lov til det, så man må se på dette og opmuntre hertil.

Et vigtigt problem, som udviklingslandene står over for, er regeringsembedsmænds uretmæssige tilegnelse af offentlige midler, som de anbringer på oversøiske bankkonti. Jeg opfordrer de finansielle institutioner, som har disse stjålne midler, til at indefryse eller konfiskere dem. De ved, hvor disse penge kommer fra. Hvis jeg sætter 10.000 euro ind på min bankkonto i Irland, skal bankbestyreren spørge mig, hvor pengene kommer fra. I disse lande indsætter de millioner, uden at nogen spørger dem om noget.

Jeg opfordrer til, at korrupte regimer eller enkeltpersoner sortlistes for at forhindre, at de kan låne enorme summer fra velstående lande. Først når de har gjort væsentlige fremskridt hen imod demokrati, bør de fjernes fra denne liste.

Vi må også se på os selv. Tag tilfældet med Kenya og Anglo Leasing-skandalen. John Githongo, som er bannerfører for korruptionsbekæmpelse, måtte forlade landet på grund af det, han opdagede, og han har bedt om, at britiske statsborgere undersøges i forbindelse med denne skandale.

Folk i Europa er involveret i fupnumre og falske virksomheder, der låner eller giver penge til Afrika, og de må standses. For nogle år siden var der en kampagne i alle europæiske lande. I Irland indførte vi lovgivning, der betød, at folk, der var involveret i seksualforbrydelser i tredjeverdenslande, kunne anklages i deres hjemlande. Samme slags lovgivning kunne indføres i Europa omkring korruption, så enhver fra Europa, der er involveret i korruption eller i at bestikke embedsmænd i Afrika eller andre tredjeverdenslande, kan og bør tiltales efter lovgivningen i sit hjemland.

Det er den slags, vi må se på, hvis vi skal blive fri for korruption. Vi kan ikke bare bebrejde afrikanerne. Vi må også se på os selv, og hvordan vi er involverede i svindelnumre af denne art.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand, ærede kolleger, AVS-landene står næsten alle sammen tæt på bunden af den sidste udgave af korruptionsindekset, et meget anvendt måleinstrument udarbejdet af Transparency International, og det kan ikke undre os. Hvad der imidlertid foruroliger, er udviklingen af dette indeks i en hel del AVS-lande. Der er næppe sket nogen forbedring i de sidste fem år.

Denne prisværdige betænkning gør det klart, at udryddelse af korruption kan få Afrikas BNP til at stige betydeligt. For mange afrikanere udgør korruption følgelig forskellen mellem liv og død, i betragtning af at korruption først og fremmest rammer de allerfattigste. Det er derfor livsvigtigt at fortsætte bekæmpelsen af korruption med passende midler i stedet for at antage, som nogle kendte personer gør, at bekæmpelsen af korruption er af underordnet betydning.

Det er lige så vigtigt at håndtere direkte budgetstøtte forsigtigt. Dette betyder, at EU uddeler blankocheck til ukontrollerede udenlandske institutioner. Lad os i første række yde bistand til ngo-projekter, som kan frembyde konkrete resultater, og hvortil der kan knyttes resultatforpligtelser og kvalitetskrav.

  Michael Gahler (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg tilslutter mig den foregående talers anerkendelse af hr. van den Bergs fremragende betænkning, som tydeliggør, hvordan rammebetingelserne på forskellige måder er med til at mindske effektiviteten af vores budgetstøtte, mens korrupte strukturer samtidig florerer.

Selvfølgelig er det for det meste dem, der selv sidder med magten i disse lande, der udfører sådanne kriminelle aktiviteter, men man erkender hurtigt, at de ulovligt tilegnede midler jo skal placeres et eller andet sted, og det er her, Europa meget hurtigt kommer ind i billedet. Ofte er det vores banker, der tilbyder konti til disse diktatorer, så de kan opbevare deres penge, og ofte er det europæiske virksomheder, der konspirerer med strukturer i disse lande, i sidste ende til skade for de mennesker, der lever der.

Derfor skal vi sørge for at overvåge, hvad vores budgetstøtte bliver brugt til. Jeg har mine tvivl med hensyn til, om vi i EU virkelig kan yde støtte til 28 lande, og om strukturerne i disse 28 lande også er sådan, at vi kan gøre det med vores fulde tillid. Lad os gøre brug af de muligheder, vi har i henhold til lovgivningen, og undersøge bankerne for at finde ud af, hvor de beskidte penge havner, og lad os sørge for, at disse penge kommer tilbage til de pågældende lande til fordel for folk, der lever der. Lad os ændre lovgivningen sådan, at vores virksomheder ikke længere kan trække bestikkelsespenge fra i skat som driftsudgifter, og lad os bringe navnene på de folk i Europa, der handler på denne måde, ud i offentligheden. Name and shame - også det kan være med til at få bugt med korruptionen. Vi skal også anvende artikel 96 i Cotonou-aftalen til at gennemføre foranstaltninger mod notorisk korrupte regimer. Jeg vil gerne understrege, hvad fru Gomes sagde om dette emne tidligere. Jeg ser gerne, at alle disse mennesker, inklusive deres ægtefæller, bliver afskåret fra at få visum og komme til Europa for at shoppe og bruge de penge, som de har stjålet fra deres egen befolkning.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand, bistandseffektiviseringen og bekæmpelse af korruption går igen som en rød tråd i mange forhandlinger, især de forhandlinger, vi har haft siden i går aftes. I dag er hr. van den Bergs betænkning om bistandseffektivisering og bekæmpelse af korruption i udviklingslandene på dagsordenen, og også jeg vil gratulere og takke hr. van den Berg. Hans betænkning og hans indledende ord viser tydeligt, at korruption skal bekæmpes og ikke længere må hæmme udviklingen.

I tider, hvor vi skal gøres os klart, at vi har brug for at øge udgifterne til udviklingssamarbejdet betydeligt, er det nødvendigt at tale alvorligt om bekæmpelse af korruption, således at korruption ikke længere kan fungere som en nem undskyldning.

Korruption er et globalt og komplekst fænomen, og årsagerne til korruptionen i udviklingslandene skal ikke kun søges i disse lande selv. OECD-konventionen om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i udviklingslandene er et vigtigt redskab til at bekæmpe sammenhængen mellem korruptionen i vores lande og korruptionen i udviklingslandene. Jeg tror, at vi - dvs. EU - skal gøre alt, hvad der er muligt, for at få medlemsstaterne Letland, Litauen og Malta til at ratificere denne konvention hurtigst muligt.

Jeg vil gerne knytte en kommentar til de direkte statstilskud. I Unionen er der en tendens til at gå bort fra støtte til projekter og i stedet yde direkte budgettilskud, og det er i princippet forståeligt nok. Men der er også blevet givet udtryk for stor tvivl, tvivl om, hvorvidt vi har nok kapacitet og nok personer til rådighed til kunne foretage den omfattende overvågning, som vil være nødvendig.

  Gabriele Zimmer (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, også fra min side skal der lyde en tak til hr. van den Berg for betænkningen, som berører et af udviklingssamarbejdets mest ømme punkter. Den Afrikanske Union vurderer sit tab på grund af korruption til ca. 150 milliarder dollars om året, dvs. en fjerdedel af dens bruttonationalprodukt, og derfor er det nødvendigt at gribe til handling.

Jeg vil tage fat i det samme aspekt, som hr. Gahler allerede har nævnt, nemlig at vi skal gribe til handling, også selv om det gør ondt på os selv. Der betales bestikkelsespenge i milliardbeløb hvert år - af hvem? Hvem er det, der opfatter betaling af den slags penge som investeringer og overfører dem til beskyttede konti i forventning om endnu større gevinster? Selv om det er nok så vigtigt at opfordre vores partnere til at bekæmpe korruption og støtte dem i det, bør det være vores primære opgave at sætte de personer ud af spillet, som overhovedet er i stand til at fremskaffe sådanne gevaldige bestikkelsessummer i vores lande og bruger dem til at ruinere det afrikanske kontinent og andre dele af verden.

I den forbindelse henviser jeg udtrykkeligt til artikel 15 i FN-konventionen imod korruption, i henhold til hvilken medlemsstaterne i EU skal gøre bestikkelse strafbart. I mit land, Tyskland, var det for kort tid siden stadig sådan, at man kunne trække bestikkelsespenge fra i skat, og den dag i dag kan man ikke blive straffet for at betale bestikkelsespenge.

Parlamentet bør først og fremmest feje for egen dør i den sammenhæng. Jeg støtter sammen med Dem og hele Udviklingsudvalget kampagnen "publish what you pay" og vil endda gå så langt som til at kræve, at multinationale virksomheder skal tvinges til at offentliggøre informationer om betalinger, de foretager til regeringer.

Andre, der profiterer af bestikkelse, hvis aktiviteter vi skal sætte en stopper for, er de banker, der giver sig af med sådanne forretninger og som også fryder sig over konti, der bugner af bestikkelsespenge. Det må ikke tillades inden for EU, og derfor bør vi også opfordre EU og medlemsstaterne til at lukke smuthullerne for bestikkelsespenge også uden for EU's grænser. Når vi i egne rækker har gjort bestikkelse strafbar og vi ikke længere delvist finansierer vores levestandard med fortjenester fra korruption, og når vi holder op med at rose vores banker, der forvalter disse penge, for den bonitet, de har opnået derigennem, og når vi har givet vores efterforskere midler til at eftersøge bestikkerne, så kan vi også stå frem med oprejst pande over for vores partnere og kræve, at de yder det samme bidrag til bekæmpelse af korruption.

  Bastiaan Belder (IND/DEM). - (NL) Hr. formand, hr. van den Berg fortjener i enhver henseende min støtte. Korruption forhindrer jo en optimal bistandseffektivitet. En ihærdig tackling af korruption er derfor ønskelig. Betænkningen giver konkrete og fornuftige instrumenter til at forstærke kontrolmekanismerne. Således opstår der bedre juridiske rammer for korruptionsbekæmpelse. De juridiske rammer er imidlertid ikke den eneste faktor. Forkastelse af korruption som et samfundsmæssigt fænomen har i lige så høj grad forbindelse med fremherskende værdier i et samfund. Organisationer i det civile samfund, især religiøse ledere, skal derfor gøres opmærksom på deres rolle, når det gælder fremme af god forvaltning og bekæmpelse af korruption.

En forstærkelse af debatten på dette idealistiske plan er nødvendig. Både donorlande og donatorer fra hjælpeorganisationer skal jo kunne stole på, at deres penge anvendes effektivt til et bestemt formål. En ekspert, som jeg spurgte til råds om van den Berg-betænkningen, sagde i forgårs til mig, at han håber, at den nederlandske regering vil gennemføre denne fortræffelige betænkning til punkt og prikke. En bedre kompliment kan jeg ikke give min kollega.

  Marek Aleksander Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand, Verdensbanken skønner, at der hvert år bruges 1 milliard amerikanske dollars på bestikkelse i verden. Den Afrikanske Union skønner, at korruption koster den afrikanske økonomi over 25 % af dens BNP hvert år.

Når vi taler om korruption i udviklingslandene, bør vi imidlertid ikke glemme den skammelige praksis, som indtil for nylig er blevet brugt af lande som USA, Danmark eller Tyskland, og som tillader virksomheder at bruge bestikkelse og at trække disse beløb fra som fradragsberettigede udgifter. Denne praksis har også været brugt i Central- og Østeuropæiske lande, inklusive Polen.

Korruption er en alvorlig trussel mod udvikling. For at forstå problemet og finde en effektiv løsning er det nødvendigt med beslutsom handling, f.eks. at oprette en sort liste, som kunne forhindre banker i at give midler i form af lån til korrupte regeringer eller deres repræsentanter.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, i aftes blev ordet "korruption" nævnt adskillige gange i vores debat om verdenssundhedsdagen i 2006. Her til formiddag debatterer vi omfanget og udstrækningen af det. Jeg komplimenterer ordføreren for en glimrende betænkning.

Nogle medlemmer har nævnt det globale problem med korruption. Jeg tror, vi narrer os selv, hvis vi siger, at det kun er et problem for udviklingslandene. Jeg vil mene, at de har lært af den udviklede verden. I høj grad til vores skam har vi lært dem nogle tricks. Derfor skylder vi dem og os selv at rydde op efter os. Jeg vil støtte min kollega, hr. Ryan, der har sagt, at det er nødvendigt at se på banker og finansielle institutioner i hele denne proces, for hvis der ikke var noget sted at anbringe pengene, ville de måske ikke være så korrupte.

Her til formiddag talte jeg med nogle bistandsagenturer, der har lang erfaring på dette område. Det centrale i deres budskab til os er, at vi skal opbygge en kapacitet inden for systemerne og statsapparatet i udviklingslandene og så bygge alt det ind i vores bistandsprogrammer. De sagde også, at det er en langsigtet proces, og at vi ikke får resultater fra den ene dag til den anden. Jeg mener, at en stor del af vores opgør med de korrupte vil bestå i først at fjerne dem i de udviklede lande og så måske bidrage til udryddelsen af korruption i udviklingslandene.

Hvad vi end gør, må vi ikke straffe dem, der har størst behov for bistand fra os i form af penge og hjælp. Når vi taler om at gøre noget ved korruptionen, føler jeg altid, at det igen er dem, det kommer til at gå ud over. Det er det ene budskab. Lad os bygge det ind i vores programmer, men lad os sikre, at vi vedligeholder vores bistandsarbejde, at bistanden kommer til de rigtige, og at de ikke kommer til at lide under dette.

  Robert Evans (PSE). - (EN) Hr. formand, i sine indledende bemærkninger kommenterede hr. van den Berg - og også andre - de enorme beløb, vi taler om. Her i Parlamentet må vi være realistiske omkring, hvad vi kan gøre. Betænkningen ser på nogle af de aspekter, hvor vi kan gøre en forskel. Jeg vil gerne koncentrere mig om parlamenternes rolle.

Parlamentet har veletablerede forbindelser med parlamenterne i mange af landene rundt omkring i verden, de lande, vi beskæftiger os med. Undertiden er parlamenterne problemet. Det erkender jeg. Men i andre tilfælde kan de nationale parlamenter, som den forrige taler nævnte, udelukkes. Man kan omgå dem i denne proces, og korrupte embedsmænd kan få fingre i bistanden, uden at regeringen er involveret. Derfor mener jeg, at vi bør gøre mere for at støtte demokratisk valgte regeringer og hjælpe dem med at styrke de mekanismer i deres lande, der forestår uddelingen af bistand, og sikre, at de penge, der bliver givet, bliver brugt i mange områder.

Hr. Ryan nævnte et meget interessant punkt i betænkningen, at der er vidnesbyrd om, at korruptionen falder, når antallet af kvindelige parlamentsmedlemmer stiger. Det kan vi styrke. Vi kan gøre mere i demokratierne for at sikre, at der bliver valgt flere og flere kvinder. Jeg var meget stolt af at deltage i Parlamentets delegation til Afghanistan for at støtte deres første parlamentsvalg. Der så vi kvinder, der stemte for at vælge andre kvinder. Jo mere vi kan gøre for at hjælpe kvinder og parlamenter med at udvikle sig, jo bedre.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (ET) Korruption er et biprodukt af et svagt regeringssystem, men den skyldes også mangel på bestemte værdier. Det er derfor meget vigtigt, at et samfund har en etisk ramme og god praksis for at løse dette problem.

Svage moralske principper fremmer både egennyttige transaktioner og hemmeligholdelse af disse transaktioner. De, som giver støtte, er fristet til at tro, at deres penge bliver brugt til de rigtige formål. De, som modtager støtte, har ofte held til at få os til at tro, at det er tilfældet. Den korruption, som ledsager støtte, er særligt drastisk, fordi de mennesker, som faktisk er i nød, lider dobbelt. De mister ikke kun den materielle hjælp, de skulle have haft, de berøves også håbet om at forbedre deres liv og håbet om solidaritet.

Derfor er det vores pligt vedholdende at afsløre og - hvad der er endnu mere vigtigt - at forebygge korruption og den blåøjethed, som ledsager den. Revisionsretten mener, at Kommissionens hjælpeprogrammer ikke i tilstrækkelig grad tager højde for risikoen for korruption.

Jeg vil gerne komme med to eksempler. Der er for det første EU's støtte til det palæstinensiske selvstyre. I dag må vi indrømme, at en af hovedårsagerne til, at den ekstremistiske Hamas-bevægelse kom til magten, var den foregående regerings dybt rodfæstede korruption. For det andet sender Kommissionen humanitær hjælp til Tjetjenien. Hvad har man gjort for at fastslå, om disse midler virkelig når ud til de lokale indbyggere, som lider under den officielle korruption?

Endelig vil jeg gerne understrege nogle vigtige punkter i denne udmærkede betænkning. Medlemsstaterne må ratificere FN's anti-korruptionskonvention. For det andet bør der kun gives budgetstøtte til regeringer, som klart arbejder for at højne standarden for forvaltningen af de offentlige finanser. Det glæder mig, at repræsentanten støtter denne kurs. En vis procentdel af den ydede støtte bør afsættes til at støtte organisationer, som holder øje med civilsamfundet.

Og endelig er der hovedproblemet, som er at lægge pres på lande med finanscentre for at indefryse og tilbagelevere ulovlige midler, som er deponeret af korrupte ledere. Det er et meget vanskeligt krav, men gennemførelsen af det er en prøve, som vil vise, om vi mener det alvorligt med at forhindre korruption.

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand, kamp mod korruption er faktisk kamp for fred, for demokrati, kamp mod fattigdom og for styrkelse af civilsamfundet i ulandene. Forholdet mellem demokrati og økonomisk udvikling i ulandene har bevist dette, og Amartya Sen, der er nobelpristager og en stor intellektuel, har bedre end nogen anden bekræftet dette i sit arbejde.

Det er bemærkelsesværdigt, at bekæmpelse af korruption ofte, både i det internationale samfund og i EU, har været et tabuemne. Det har det, fordi politiske hensyn, EU-medlemsstaternes interesse i at have indflydelse og internationale kunderelationer har været vigtigere.

Med hensyn til gennemførelsen af årtusindets udviklingsmål, bliver resultatet negativt, når regnskabet gøres op. Der er dog ingen, der har talt om, hvilken rolle korruptionen har spillet for denne fiasko. Jeg tror, at det internationale samfund er nødt til at opstille et nyt udviklingsmål, nemlig demokratisk styring og bekæmpelse af korruption.

Til sidst vil jeg tilføje, at EU, og navnlig Kommissionen, er nødt til at indføre mekanismer med strenge vilkår i den nye udviklingsstrategi, der er udformet for Afrika. EU er nødt til at samarbejde med FN, med de internationale finansieringsorganisationer og med ngo'er, så vi i fællesskab kan bekæmpe dette problem, idet vægten især skal lægges på at styrke civilsamfundet og de uafhængige massemedier.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand, Verdensbanken skønner, at der hvert år bruges 1 milliard amerikanske dollars på bestikkelse i verden. Tænk engang, hvor mange fremragende initiativer, man kunne finansiere med dette beløb. Hvert år kunne man bruge 1 milliard amerikanske dollars til at hjælpe dem, som virkelig har behov for hjælp.

Korruption begrænser de fattiges adgang til varer. Den forringer de offentlige tjenesters effektivitet, og den får især borgerne til at miste tilliden til magtcentrene. EU bør som den største donor af hjælp til udviklingslande spille en særlig aktiv rolle i at sikre gennemsigtigheden i hjælpeprogrammer, som er finansieret af Fællesskabets budget.

Derfor er det ikke nok at oprette en international sort liste over korrupte regeringer. Politikere, embedsmænd, ngo'er, internationale virksomheder og medierne bør alle engagere sig i kampen mod korruption. Kun ved at koordinere de internationale donorers aktiviteter kan man bruge hjælpen mere effektivt og dermed forhindre, at midlerne bruges forkert, eller at korrupte embedsmænd tilegner sig støttepenge.

Derfor er hr. van den Bergs betænkning så vigtig og så aktuel. Jeg vil gerne ønske ham tillykke med denne fremragende tekst.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg glæder mig over den debat, vi har haft her i dag. Jeg mener, det er vigtigt at understrege, at problemet med svig aldrig kan betragtes som løst. Det er nødvendigt med konstant årvågenhed på alle niveauer og under alle omstændigheder, når det gælder højrisikoområdet ydre aktioner. Disse aktioner foregår i dårligt styrede stater, hvor der mangler korrigerende beføjelser og kapaciteter fra det civile samfund.

Da korruptionen ikke kan isoleres inden for området regeringsførelse, er Kommissionens holdning, hvad angår forhindring og bekæmpelse af den, dobbelt. Den består af at mainstreame god regeringsskik i alle EU-finansierede programmer og projekter på den ene side, og at gennemføre indgriben i særlige programmer på den anden.

Landestrategipapirer og nationale vejledende programmer mellem EU og modtagerlande indbefatter generelt særlig indgriben, hvad angår lov og orden, demokratisering, reform af den offentlige administration, forvaltning af de offentlige finanser og styrkelse af det civile samfund.

Jeg vil nu fremsætte nogle få kommentarer til nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst i dag. Men hensyn til drøftelsen af virksomheder må vi sikre, at virksomhederne ikke får fordel af korruption. Det må vi gøre, så godt vi kan. Vi kan udelukke virksomheder fra at byde på vores udbud, hvis de er blevet kendt skyldige i svig eller korruption. Vi kan også suspendere et projekt, som er finansieret, hvis vi opdager svig eller korruption på noget stadium. Den mulighed brugte vi engang vedrørende et projekt i Zimbabwe.

Med hensyn til støtte til nationale parlamenter ser Kommissionen styrkelsen af de nationale parlamenters tilsynsrolle som et vigtigt middel til at søge at forbedre den samlede effektivitet og virkning af vores udviklingsbistand i disse lande. F.eks. er de nationale parlamenters handlemuligheder i nogle AVS-lande blevet styrket med et samlet beløb på 35 millioner euro siden år 2000 via Den Europæiske Udviklingsfond og budgetkontoen for Sydafrika.

Med hensyn til spørgsmålet om vagthunde er det rigtigt, at vi arbejder med organisationer fra den private sektor. Vi ville klare os dårligere, hvis vi ikke havde disse vagthunde.

Adskillige medlemmer har rejst spørgsmålet om gennemskuelighed, og det er et afgørende spørgsmål. Det er derfor, vi støtter adskillige programmer omkring overvågning af budgetter. Fremme af effektivitet og gennemskuelig budgetlægning og anvendelse af offentlige midler er kernen i vores budgetstøtteprogrammer.

Endelig støtter Kommissionen gennem sin permanente dialog med partnerlandenes regeringer og de forskellige regioner den bredest mulige deltagelse af institutioner på forskellige niveauer, særligt på parlamentarisk niveau. Jeg har noteret mig opfattelsen af den positive indflydelse af kvinders deltagelse.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted nu kl. 12.00.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand, jeg har bemærket, at vi sluttede 20 minutter før tid i dag. Måske må jeg foreslå, at formanden i fremtiden får mulighed for at fortsætte debatten, så ordet bliver givet til den, der først melder sig, hvis vi er så tidligt færdige, så vi kan gøre mere effektiv brug af Parlamentets tid.

  Formanden. - De har netop stillet et forslag, som jeg med glæde skal viderebringe. Det kan faktisk være en effektiv måde at bruge vores arbejdstid på.

(Mødet udsat kl. 11.40 og genoptaget kl. 12.00)

FORSÆDE: Ingo FRIEDRICH
Næstformand

6. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

6.1. Opholdstilladelse udstedt af Schweiz og Liechtenstein (afstemning)

6.2. Personkontrol og nationale visa (afstemning)

6.3. Særlige markedsstøtteforanstaltninger (fjerkræsektoren) (afstemning)

6.4. Fluorholdige drivhusgasser (afstemning)

Før afstemningen

  Avril Doyle (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand, i går anmodede jeg i lyset af en ensidig erklæring fremlagt af Kommissionen under tirsdagens debat i Parlamentet om regulering af visse fluorholdige drivhusgasser, hvortil teksten ikke blev fremlagt under forligsforhandlingerne, og som udfordrer ånden i forligsaftalen og viser stor mangel på respekt for og manglende hensyn til Parlamentets og Rådets klare vilje, om en udsættelse af afstemningen om de to betænkninger om fluorholdige drivhusgasser, i det mindste indtil i dag, for at give tid til sammen med kolleger i alle de politiske grupper at undersøge de alvorlige implikationer for os som lovgivere af, hvad vi mener var et misbrug af Parlamentet på grund af en intern magtkamp mellem to generaldirektorater i Kommissionen.

Kommissionens rolle som vogter af traktaten og initiativtager til lovgivning respekteres fuldt ud af Parlamentet og behøver ikke at proklameres igen hele tiden. Ligeledes forlanger vi som lovgivere fuld respekt for vores rolle fra alle afdelinger og tjenestegrene inden for Kommissionen.

Timers diskussion af bedre lovgivning og forbindelser mellem Kommissionen og Parlamentet fører ikke til noget, hvis de her i Parlamentet bliver negligeret af Kommissionen og dennes talsmænd.

(Bifald)

Jeg vil gerne fremhæve et brev, som i går blev skrevet af professor Trakatellis, formand for Forligsudvalget, og af mig som ordfører, til hr. Barroso:

"We are writing to express our disappointment about the content of the Declaration on the final text of the Fluorinated Gas Regulation made unilaterally by the Commission in the course of the European Parliament plenary session of 4 April 2006.

As you are aware, the Regulation is an important step towards the achievement of the objectives set out in the Kyoto Protocol and in line with the European Climate Change Action Programme. We fear that the Commission's Declaration was an attempt to compromise the difficult political agreement reached between the European Parliament and Council and with the support of the Commission.

On 31 January both the European Parliament and the Council demonstrated a clear will to find a political solution to the problem of national measures, already adopted by some Member States, to reduce F-gas emissions. The Declaration was made at the last minute and cannot be considered a positive step in the process of adoption of Community legislation. We sincerely hope that the Commission will consider carefully its next steps, not only from a purely legal point of view, but also in accordance with the spirit of the agreement reached in Conciliation."

(Vi skriver for at give udtryk for vores skuffelse over indholdet af erklæringen om den endelige tekst til forordning vedrørende fluorholdige drivhusgasser ensidigt fremsat af Kommissionen under Parlamentets plenarmøde den 4. april 2006.

Som De ved, er forordningen et vigtigt skridt i retning af at nå de mål, der er formuleret i Kyoto-protokollen på linje med det europæiske handlingsprogram for klimaforandringer. Vi er bange for, at Kommissionens erklæring var et forsøg på at undergrave den vanskelige politiske aftale mellem Parlamentet og Rådet, og med støtte fra Kommissionen.

Den 31. januar viste både Parlamentet og Rådet klar vilje til at finde en politisk løsning på problemet med nationale foranstaltninger, som allerede er vedtaget i visse medlemsstater for at reducere udledningen af fluorgasser. Erklæringen blev udarbejdet i sidste minut og kan ikke betragtes som et positivt skridt hen imod vedtagelse af fællesskabslovgivning. Vi håber oprigtigt, at Kommissionen omhyggeligt vil overveje sine næste skridt, ikke kun ud fra et rent juridisk synspunkt, men også i overensstemmelse med ånden i den aftale, man nåede under forligsproceduren.)

Brevet er underskrevet af min kollega professor Trakatellis og mig.

I aftes forsikrede hr. Verheugen, kommissær for erhvervs- og virksomhedspolitik og næstformand i Kommissionen, mig personligt om, at - og jeg citerer ham med hans tilladelse for at sige, at hvis den nye forordning træder i kraft, vil han foreslå Kommissionen at tilbagekalde overtrædelsesprocedurerne mod Østrig og Danmark.

(Bifald)

Helt oprigtigt vil jeg anmode hr. Kyprianou, som er til stede i Parlamentet i dag som repræsentant for Kommissionen, om at svare for Kommissionen på de alvorlige bekymringer, som teksten til erklæringen fra tirsdag aften har fremkaldt.

(Bifald)

  Formanden. - Som De ser, kære kolleger, er det et vigtigt emne. Vi afventer nu en udtalelse fra Kommissionen og kommissær Kyprianou. Derefter kan vi afgøre, hvad vi gør videre.

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg noterer mig det, fru Doyle har sagt. På Kommissionens vegne vil jeg gerne forsikre Parlamentet om, at Kommissionen påtager sig at evaluere den igangværende overtrædelsesprocedure med hensyn til anvendelsen af fluorgasser i Danmark og Østrig, idet vi tager hensyn til den ånd, hvori man indgik den endelige aftale under forligsproceduren. Afstemningen kan derfor finde sted i dag.

  Formanden. - Jeg ser, at ordføreren er enig i kommissær Verhuegens og kommissær Kyprianous erklæringer. Vi går nu over til afstemning.

6.5. Emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer (afstemning)

6.6. Særberetning fra Ombudsmanden om klage over Europaskolerne (afstemning)

6.7. Situationen i flygtningelejrene på Malta (afstemning)

6.8. Valget i Belarus (afstemning)

Før afstemningen

  Formanden. - Vi er nu nået til valget i Belarus, eller Hviderusland. Med Parlamentets tilladelse har jeg fornøjelsen af at kunne byde hjertelig velkommen til den kandidat, der har deltaget i dette valg og kæmpet for demokratiet i Belarus, hr. Milinkevitsj, som sidder på tribunen.

(Stående bifald til Belarus' præsidentkandidat)

Som De ser, hr. Milinkevitsj, ønsker vi alle, uanset parti, at vort naboland Belarus får indført demokrati. Vi ønsker Dem alt godt hjemme.

6.9. Valget i Ukraine (afstemning)

Før afstemningen om ændringsforslag 8

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Der var enighed tirsdag aften mellem alle de politiske grupper om at ændre et ord i punkt 8 fra "integration" til "perspektiv", hvilket bringer det på linje med betænkningen om europæiske naboskabspolitik, som jeg var ordfører for, og med hr. Broks betænkning om udvidelse. Det er mystisk, at mødetjenesten, der måske ikke har forstået, hvor følsomt dette er, af egen vilje har besluttet at bruge ordet "aspirationer" i stedet for uden at rådføre sig med de politiske grupper. Kan vi ændre den fælles tekst til det ord, vi enedes om, "perspektiv"?

(Bifald)

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Efter den endelige afstemning

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand, jeg vil fatte mig i korthed. Vi har netop vedtaget en beslutning om valget i Belarus og en beslutning om valget i Ukraine. Jeg mener, at Europa-Parlamentet bør opføre en beslutning om præsidentvalget i Frankrig på sin dagsorden. Det sidste valg i 2002 gav nemlig anledning til pres på offentligheden og voldelige demonstrationer.

(Formanden fratog taleren ordet)

6.10. Verdenssundhedsdagen (afstemning)

6.11. Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU (2005) (afstemning)

6.12. Bistandseffektivisering og korruption i udviklingslandene (afstemning)

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

7. Stemmeforklaringer

Betænkning af Cashman (A6-0060/2006)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) De gældende bestemmelser tillader ikke, at opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein anerkendes som gyldige til transit og kort ophold i Schengen-området.

Det indebærer, at tredjelandsborgere skal søge om visum for at få adgang til Schengen-området, også selv om de har en sådan opholdstilladelse.

Da migrantarbejdstagere og deres familier har en høj sæsonbetonet mobilitet, især i ferieperioder - ca. 0,5 million fra Schweiz i 2003 - betyder det, at konsulaterne i visse medlemsstater bliver voldsomt overbebyrdet, og at disse personer udsættes for lange ventetider og betragtelige omkostninger.

Jeg støtter derfor, at der indføres en forenklet ordning for disse personers transit, fordi de ikke udgør fare for ulovlig indvandring eller nogen sikkerhedstrussel, eftersom de allerede har været underkastet kontrol af myndighederne i Schweiz og Liechtenstein, da de udstedte opholdstilladelse. Jeg støtter det også af gensidighedsårsager, da disse lande siden 2000 ikke har krævet visum af borgere med opholdstilladelse i en af EU's medlemsstater.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Med min stemmeforklaring vil jeg gerne støtte dette forslag, da jeg ser en mulighed for at forbedre denne proces væsentligt. Den nuværende situation betyder, at der er et enormt stykke arbejde at gøre for medlemsstaternes konsulater i Schweiz og Liechtenstein, og det betyder yderligere omkostninger for statsborgere i tredjelande. Denne situation er utilfredsstillende og skal ændres.

Når Schweiz og Liechtenstein udsteder opholdstilladelser, gennemfører de præcise kontroller og undersøgelser, og der lægges stor vægt på sikkerheden. Derudover skal det påpeges, at både Schweiz og Liechtenstein i hvert enkelt tilfælde benytter sikkerhedsstandarder af samme høje kvalitet som i de øvrige medlemsstater i EU.

Det er vigtigt for mig med min stemmeforklaring at støtte Schweiz, især de personer i Schweiz, der arbejder for, at landet kan indtræde i EU. Det ville glæde mig, hvis Schweiz indtræder i EU, da Schweiz er garant for en høj standard og udmærker sig ved bl.a. at have en transportpolitik, som flere medlemsstater godt kunne tage ved lære af.

Særlige markedsstøtteforanstaltninger (fjerkræsektoren)

  Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi kan konstatere, at de lande, som har en solid dyrebeskyttelseslovgivning for at sikre gode forhold for dyr, mindske risikoen for smittespredning og dermed mindske risikoen for at skade folks helbred, ikke er blevet ramt af nedgang i salget af kyllingekød.

Derfor vil vi gerne i den aktuelle situation understrege behovet for at styrke dyrebeskyttelsen og fødevaresikkerheden, så fødevareproducenter legitimt kan opnå forbrugernes tillid. EU bør derfor tage initiativ til at tilvejebringe denne situation.

Vi ønsker imidlertid ikke i denne nødsituation at skabe et scenario, hvor avlere af frygt for at blive ramt økonomisk skjuler smitte eller på anden måde øger risikoen for smittespredning. I den situation, der er opstået, går vi derfor ind for, at det skal være muligt at yde økonomisk kompensation til ramte avlere.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi beklager, at vores forslag ikke er blevet vedtaget, det handler om, at hele fællesskabsfinansieringen af markedsstøtteforanstaltningerne skal være 100 % som ved svinepesten og BSE i betragtning af den alvorlige socioøkonomiske situation i flere lande og vanskelighederne ved at sikre medfinansiering.

Vi har dog stemt for ændringsforslagene, fordi de indebærer støtte til producenterne, om end med en fællesskabsmedfinansiering på 50 % for de begrænsninger i den frie vareomsætning, der måtte følge af foranstaltninger for at bekæmpe spredning af sygdomme hos dyr, og fordi de indebærer fællesskabsfinansiering på 100 % for alvorlige markedsforstyrrelser, der direkte skyldes svigtende forbrugertillid på grund af fare for sundheden hos mennesker eller dyr.

En meget vigtig del af vores forslag er således blevet taget med, og vi håber derfor, at Kommissionen og Rådet vil vise imødekommenhed over for Europa-Parlamentets beslutning.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi stemmer imod Europa-Parlamentets ændringsforslag. Vi mener, det er for tidligt at vedtage en udtalelse om, hvor hårdt fjerkræindustrien ville blive ramt af en fugleinfluenzapandemi. Det er typisk for Parlamentet, at man, så snart der sker noget uventet, rejser krav om økonomisk støtte for at opretholde lagrene, om økonomisk kompensation efter destruktion af fødevarer og om midler til informationskampagner, som skal genvinde forbrugertilliden. Vi ser ingen grund til at opfylde disse krav på dette tidspunkt.

Hvor længe skulle den planlagte økonomi have lov at fortsætte inden for fødevareindustrien? Forbrugerne kan ikke klare sig uden at spise, og hvis de ikke kan spise fjerkræ, vil andre sektorer af fødevareindustrien i stedet få gavn af det. Vi mener, at markedet fuldt ud er i stand til at tilpasse sig den aktuelle situation. Fjerkræsektoren vil have færre incitamenter til at forebygge, hvis den på forhånd får løfter om kompensation.

Betænkning af Doyle (A6-0087/2006)

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne på vegne af delegationen fra Østrigs Folkeparti afgive en stemmeforklaring i forbindelse med Doyle-betænkningen. Den østrigske delegation støtter den udelukkende under den betingelse, som blev nævnt af fru Doyle, og på grund af kommissær Kyprianous erklæring. Vi fordømmer på det skarpeste Kommissionens ensidige erklæring, som blev afgivet efter Rådets og Parlamentets kompromis, og i lyset af erklæringerne i dag går vi ud fra, at overtrædelsesproceduren mod Danmark og Østrig indstilles som en konsekvens af den nye lovgivning.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, det, jeg vil sige i forbindelse med Doyle-betænkningen, er, at det meget vigtigt, at Kyoto-målene opfyldes.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Doyles-betænkningen om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse fluorholdige drivhusgasser, fordi den betyder, at der indføres et retsgrundlag for disse gasser med betydelig drivhuseffekt, idet nogle af dem er mere skadelige end CO2 og kan forblive i atmosfæren i 50.000 år.

For at indfri Kyoto-protokollens mål og beskytte miljøet har denne forordning til formål at sikre genbrug, genanvendelse eller destruktion af udstyr, der anvender fluorholdige drivhusgasser, og bedre oplysning af de europæiske forbrugere om disse gassers store potentiale for global opvarmning.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den aftale, som Forligsudvalget er nået frem til, er meget tilfredsstillende og vil indebære store forbedringer, hvad angår emissioner af drivhusgasser i atmosfæren.

Det dobbelte retsgrundlag egner sig til denne type forordning, da det muliggør, at visse medlemsstater kan fastholde en mere restriktiv miljølovgivning, uden at det indre marked i Europa bringes ud af balance. At tilbageholde emissioner og udslip synes mig en rimelig løsning af hensyn til målet om at nedbringe emissionerne af drivhusgasser i atmosfæren.

Pligten til årligt at meddele Kommissionen om certificering af ansvarligt personale og indsamling med henblik på genbrug eller genanvendelse af udstyr er foranstaltninger, som jeg varmt bifalder.

Jeg støtter derfor Forligsudvalgets afgørelse.

  Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) På vegne af delegationen fra Østrigs Socialdemokratiske Parti og som deres repræsentant i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed vil jeg gerne sige, at Østrig og Danmark har udstedt generelle forbud mod anvendelse af fluorholdige drivhusgasser. Med denne lovgivning skal det sikres, at der er mulighed for at bibeholde bestemmelser, der fastsætter strengere krav.

I Forligsudvalgets udkast er det planlagt, at medlemsstaterne må beholde deres strengere nationale krav indtil udløbet af 2012, hvilket er muligt i henhold til artikel 95, stk. 10, i traktaten. Det sikrer, at Østrig og Danmark kan beholde deres strengere bestemmelser midlertidigt. Det betyder også, at det videnskabelige bevis i henhold til artikel 94, stk. 4, ikke skal frembringes. Enhver indskrænkende fortolkning af beskyttelsesklausulen skal afvises, fordi medlemsstaterne på ingen måde må indskrænkes i deres manøvrerum.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) En ny genbrugsvirksomhed åbnede i Cork i januar. Jeg passerede den lørdag aften og noterede mig, at der allerede havde samlet sig en imponerende stak køleskabe på mindre end 10 uger. Disse bjerge af aldrende køleskabe, og i varmere klimaer airconditionanlæg, ruster i ethvert befolkningscenter i EU.

Det er på høje tid, at vi får en stærk lovgivning om fluorholdige drivhusgasser for at rette op på fortidens fejl og beskytte vores klima i fremtiden. Jeg komplimenterer alle deltagere i denne proces for at være nået til enighed om at beskytte en strengere lovgivning i lande som Danmark, og når det gælder spørgsmålet om mærkning. Selv om jeg noterer mig, at Kommissionen fik kolde fødder, føler jeg, at vi må fastholde den på dens ord. Jeg ser frem til den dag, hvor EU vil være i overensstemmelse med sine forpligtelser ifølge Kyoto-aftalen om fluorgasser.

Betænkning af Doyle (A6-0090/2006)

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den aftale, som Forligsudvalget er nået frem til, er tilfredsstillende og vil indebære betydelige forbedringer, hvad angår emissioner af drivhusgasser i atmosfæren.

Begrænsning i anvendelse af HFC-134a og andre gasser med stor drivhuseffekt i nye køretøjer, der bringes på markedet fra 2011, og denne begrænsings udvidelse til alle køretøjer fra 2017 er foranstaltninger, der vil indebære en betydelig reduktion i emissionerne.

Da alternativerne til denne gas er under udvikling, er tilladelsen til at anvende HFC-152a passende, for så vidt det er led i en gradvis afskaffelse.

Jeg støtter derfor Forligsudvalgets afgørelse.

Situationen i flygtningelejrene på Malta (B6-0241/2006)

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, igen og igen bliver vi chokerede over nyhederne om flygtningedramaer og skildringer af ofre for skruppelløse menneskesmuglerbander. Mange mennesker har ikke meget at miste ud over deres liv, og det mister de ofte også på vejen mod Europa, som de opfatter som det forjættede land. Selv hvis de så når frem til deres mål, skal de arbejde deres gæld til menneskesmuglerne af i det uendelige og under vilkår, der ofte er under al værdighed, f.eks. som prosituerede. Denne onde cirkel kan vi kun bryde ved hjælp af en restriktiv fælles indvandringspolitik.

Til det formål har vi selvfølgelig brug for flygtningelejre uden for Europa, da lejrene i Europa ofte er overfyldt, og det ofte kommer til voldelige episoder blandt flygtningene i lejrene, som kommer fra de mest forskelligartede kulturer. Bl.a. af den grund, og for at tage illusionen fra flygtningene om, at de kan vandre illegalt ind i EU, har jeg stemt imod dette beslutningsforslag.

  Romano Maria La Russa (UEN). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, det er så afgjort positivt, at Parlamentet har udtalt sig om spørgsmålet om flygtningelejrene på Malta, hvilket i øvrigt skete få dage efter Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggenders besøg, som jeg deltog i som delegationsmedlem.

Den vedtagne beslutning, der er resultatet af alle gruppernes værdifulde bidrag, kaster lys over den alvorlige situation for flygtningene, som lever under umenneskelige forhold, hvor grundlæggende hygiejne og personlig pleje er næsten ikke-eksisterende. I beslutningen lader man dog klart forstå, at Europa har et stort ansvar for det, der sker på Malta. Det siger sig selv, at delegationens besøg i flygtningelejrene i hele Europa ikke har til formål at opstille lister over, hvilke lejre der er de bedste. Men selv om situationen på Malta langtfra kan sammenlignes med Lampedusa, når det gælder flygtningenes leveforhold, minder den til gengæld om situationen på den italienske ø, hvad dimensionerne og modtagelseskapaciteten angår.

Derfor er det tvingende nødvendigt, at Rådet indtager en klar og stærk holdning, så man - naturligvis i tråd med solidaritetsprincippet - når hurtigst muligt frem til en fælles og retfærdig indvandringspolitik, der tager sigte på at hindre, at udgifterne til disse bølger af illegale indvandrere udelukkende kommer til at tynge budgetterne i visse af Sydeuropas perifere lande, der absolut ikke er i stand til at finansiere sig selv.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten er modstander af en fælles europæisk politik om asyl og flygtninge. Vi mener derfor ikke, at dette er et emne for Europa-Parlamentet. Vi mener, at medlemsstaterne selv frit skal kunne afgøre, hvordan deres immigrations- og asylpolitik skal udformes, så længe det er i overensstemmelse med den gældende internationale lovgivning. Menneskerettighederne må ikke overtrædes.

Vi forsvarer en human flygtningepolitik og er modstandere af, at asylansøgere anbringes i interneringslejre.

Vi stemmer imod beslutningen i dens helhed.

Valget i Belarus (B6-0234/2006)

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Forhandlingen i plenarforsamlingen under overværelse af Aleksander Milinkevitsj er et udtryk for Europa-Parlamentets solidaritet med det belarussiske folk i dets kamp mod totalitarisme, for frihed og en ny fremtid. Europa-Parlamentet nævner i sin beslutning i klare ord, at præsidentvalget blev manipuleret. Det slår alarm over diktatorens væbnede undertrykkelse af en fredelig demonstration af det belarussiske folk. Disse mennesker er holdt op med at være bange, selv om de ikke ved, hvad der venter dem.

Europa-Parlamentet fokuserer på de arresterede oppositionsledere, og vi kræver deres øjeblikkelige løsladelse. I beslutningen anerkendes den enorme entusiasme hos de unge mennesker, som nu er blevet smidt ud af universiteterne. Det er disse unge mennesker, som har brug for en hjælpende hånd i arbejdet med at skabe deres lands fremtid. Slovakiet har allerede sluttet sig til de lande, som har lovet at hjælpe sådanne studerende, og de vil nu kunne fuldføre deres studier i Slovakiet. Ved at stemme for denne beslutning vil jeg også gerne henlede opmærksomheden på behovet for nye valg i Belarus så hurtigt som muligt. Selv om Lukasjenko har vundet valget ved at svindle med stemmerne, har han ikke slået sine modstandere. Isolationen af Lukasjenko som person vil føre til hans fald.

Sammenfattende vil jeg gerne udtrykke min overbevisning om, at min anmodning i Europa-Parlamentets plenarforsamling om, at vi skal tænde et lys kl. 16.00 den 16. i hver måned for at vise solidaritet med det belarussiske folk, vil blive modtaget positivt, og at alle med glæde vil gøre det. Jeg tror aldrig, solidaritetens flamme vil blive slukket i Europa-Parlamentet.

  Esko Seppänen (GUE/NGL). - (FI) Hr. formand, i beslutningens punkt 2 skulle vi stemme om to forskellige emner. Jeg havde ingen problemer med at vedtage og støtte det første, men det andet var problematisk, og jeg stemte hverken for eller imod.

Efter min opfattelse var det belarussiske valg ikke frit, men resultatet blev ikke forfalsket. Omvendt var det foregående præsidentvalg i USA - altså ikke det seneste, men det før - frit, men i det tilfælde blev resultatet forfalsket. Det tog Parlamentet ikke stilling til. Jeg håber, at Parlamentet også vil tage stilling til præsidentvalget i de olieproducerende lande Kasakstan, Usbekistan, Turkmenistan og Aserbajdsjan og andre lande, som ikke er frie, og hvor resultaterne er blevet forfalsket.

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) Vi har haft den orange revolution i Ukraine, men livet i landet er stadig lige gråt. Vi har haft den hvide revolution i Moskva, men status viser, at den forventede levetid er faldet med 10 år, fødselstallet er faldende, kriminaliteten stigende, sundhedssystemerne er ødelagt, og de nationale rigdomme er udplyndret af en række oligarker. Det varer ikke længe før liberalismens forbrydelser kan stå mål med kommunismens.

Vi bør ikke berøve Belarus alle markedets glæder. Belarus' befolkning har også ret til frihed for mediernes, militærets og den politiske arenas oligarker, med deres følge af arbejdsløshed, passiv eutanasi af de gamle, kulturel fornedrelse, økonomisk stagnation, uhæmmet individualisme og social ensomhed.

Man forstår, hvorfor Europa-Parlamentet glæder sig over det politiske og mediemæssige demokrati skabt af magnater som Berlusconi, Bouygues-Lagardère eller Murdoch. Befolkningen i Belarus har også ret til nationernes liberale armod og det forfalskede, katodiske demokrati.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) På min gruppes vegne har jeg deltaget i forhandlingerne om kompromisbeslutningsforslaget om Belarus. Min anbefaling af at støtte dette beslutningsforslag, blev i sidste instans ikke fulgt. Heller ikke jeg fandt alle dets formuleringer ideel.

Det er imidlertid stadig væsentligt, at den gennem intimidering og forfalskning genvalgte præsident Lukasjenko ikke anerkendes af omverdenen, at oppositionsbevægelser og -publikationer fortjener støtte udefra, og at studerende, som flygter fra landet, skal tilbydes undervisningsmuligheder på deres eget sprog. Denne holdning har jeg tidligere forsvaret her i Parlamentet og også ved demonstrationer uden for Parlamentet. Desværre viser det sig, at min gruppe ikke er i stand til enstemmigt at støtte et beslutningsforslag med dette indhold. Sandsynligvis har modstanderne af dette beslutningsforslag foreløbig ret, når de siger, at sammenlignet med alle andre tidligere sovjetrepublikker har arbejderne og pensionisterne i Belarus størst eksistenssikkerhed. Det gælder desværre kun, så længe Rusland tror, det kan indlemme landet ved at levere billig olie. Denne eksistenssikkerhed retfærdiggør ikke diktatur eller valgsvindel. Mit parti, SP, hader diktatur. Socialisme har kun en fremtid som en demokratisk bevægelse i åben konkurrence med andre opfattelser og frem for alt ikke som diktatur. Jeg fastholder min støtte til beslutningsforslaget.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) KKE stemmer imod det fælles beslutningsforslag fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti, Socialdemokraterne og De Grønne og udtrykker sin solidaritet med Belarus' befolkning.

Det er en grov krænkelse af et selvstændigt lands indre anliggender, det er en overtrædelse af alt, hvad der hedder folkeret og svarer til en krigserklæring mod en befolkning, der gør modstand mod den barbariske imperialisme.

Europa-Parlamentet, der er valgt af 30 % af EU's borgere, forsøger at belære et folk, som deltog i valget med en stemmeprocent på 93 % og valgte sin præsident med et flertal på 80 %, om demokrati. Det Europæiske Råd forhindrer den folkevalgte præsident Lukasjenko i at komme til, Europa-Parlamentet tager Milinkevitsj, der optræder som befolkningens repræsentant, under sine vinger og giver ham en solid finansiel støtte, men på trods af den pose penge, han fik, opnåede han den "overraskende" tilslutning på 6 % til valget, og i de "imponerende demonstrationer" deltog 2.000 betalte "demonstranter"!

De rasende reaktioner fra imperialismens politiske repræsentanter skyldes, at den rigelige finansielle støtte og interventionerne ikke har skabt "orange", "rosa" eller "gulgrønne" revolutioner. Efter den belarussiske befolknings stolte svar forsøger man med terror, bagtalelse og sanktioner af fascistisk art at isolere landet og befolkningen.

Arbejdstagerne og den folkelige bevægelse er nødt til at fordømme de imperialistiske planer og stå sammen i kampen for og om retten til at bestemme landets fremtid og vælge dets egen vej.

  Jonas Sjöstedt og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (SV) Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre tager stærkt afstand fra Lukasjenko-regimet og dets forbrydelser i forbindelse med overtrædelse af demokratiske rettigheder og menneskerettigheder.

Vi mener, at præsidentvalget i Belarus krænkede en række grundlæggende principper, som understøtter demokratiske og fair valg. Vi stemmer derfor for beslutningen.

Det betyder ikke, at vi støtter hver eneste formulering i beslutningen. Det vigtige for os er imidlertid at protestere mod krænkelserne af demokratiske rettigheder og menneskerettigheder i Belarus.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand, situationen i Belarus bliver alvorligere dag for dag, og vi må fortsat holde et vågent øje med udviklingen dér. Det er naturligvis landenes suveræne ret at styre sig selv, som de vil, men det forudsætter, at der er et frit, fair samfund, og det er helt klart ikke tilfældet i Belarus. Det er passende, at vi i dag giver udtryk for vores bekymring og vores fortsatte støtte til demokratiet og dialogen i Belarus, og vi må overveje stærkere aktioner i fremtiden, hvis undertrykkelsen fortsætter.

Valget i Ukraine (B6-0235/2006)

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Parlamentsvalget i Ukraine er en milepæl efter den konsolidering, som begyndte med den orange revolution. Under valget viste ukrainerne, at de sætter pris på den frihed, som de vandt ved at gå på gaden. De bekræftede klart deres ønske om at komme med i EU, da de deler EU's grundlæggende principper og kriterier. Det er prisværdigt, at Europa-Parlamentet ikke nøjedes med at støtte den orange revolution, men også konstant følger udviklingen i Ukraine gennem sine observatører.

Parlamentarisk demokrati må ikke tages for givet. Det må opbygges gradvist, og der skal passes på det. Som direkte nabo har Slovakiet en grundlæggende interesse i Ukraines succes. Slovakiet vil hjælpe Ukraine med at komme hen, hvor det hører til, nemlig i folden af EU-stater. Det vil naturligvis ikke ske fra den ene dag til den anden, og EU bør derfor tilbyde en form for partnerskab, som kan udvikle Ukraines europæiske perspektiv. Den fælles beslutning viser, at Europa-Parlamentet er politisk modent og i stand til at nå en politisk aftale, som bygger på en bred konsensus, og sender et klart signal til det ukrainske folk. Jeg har derfor stemt for beslutningen.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. formand, jeg vil stemme for dette beslutningsforslag. Anden juledag 2004 var jeg i Kiev som en af Parlamentets observatører til det omvalg til præsidentembedet, hvor den orange revolution fejede alt andet bort. Men løfterne fra dengang er ikke blevet ordentligt opfyldt, når tidligere allierede bliver uenige, og der opdages korruption inden for rækkerne af dem, der lovede at feje den bort. Jeg kan kun håbe, at disse nye valg vil lære alle Ukraines politikere den lektie, de må lære, hvis Ukraine skal tilslutte sig Europas demokratiske nationer og gå fremad i partnerskab.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) På provokerende vis lader man hånt om og undlader at anerkende resultaterne af valget i Belarus, men anser valget i Ukraine, der foregik med vold og valgsvindel specielt rettet mod Ukraines kommunistiske parti, for "demokratisk". Drabet på de to ledere af det kommunistiske parti, angrebene på partiets kontorer, sletningen af 200.000 vælgere i Lugansk-området, som ikke stemte, og valgsvindelen i Krimea er alt sammen overset af de "internationale observatører" og EU's og imperialismens repræsentanter.

Dette skete naturligvis ikke, fordi rapporterne om valgets gyldighed og demokrati var blevet skrevet før valget. EU og Europa-Parlamentet anser lande, som er underlagt imperialismen og besættelsesregeringer, som Irak og Afghanistan, og de politiske kræfter, der sælger arbejdstagernes interesser og deres lande til kapitalen, for demokratiske. Derfor glæder de sig over resultatet i Ukraine, selv om deres udvalgte repræsentant led nederlag.

Den "operation demokrati", som USA og EU arbejder for via mellemstatslige og internationale organisationer, er i virkeligheden tvungen indførelse af kapitalismen, og landene spændes for den imperialistiske vogn.

De politiske kræfter, som støtter, samtykker og tolererer denne politik, er medansvarlige og medskyldige over for folket.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand, den orange revolution var en tid med så meget håb, og dog er det klart, at overgangen til et funktionsdueligt demokrati stadig er smertelig i Ukraine. Vi her i Parlamentet må spille vores rolle, som vi gjorde det under selve den orange revolution, selv om vi i dag må fortsætte med at støtte fremskridtets og demokratiets kræfter i Ukraine. EU er det område, der bedst kan virke som den ærlige mægler, rådgiver og ven for ukrainerne. Vi må fortsætte vores engagement i denne proces, og jeg er glad for at kunne støtte dette beslutningsforslag i dag.

Verdenssundhedsdagen (B6-0228/2006)

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Denne beslutning omhandler det meget alvorlige problem vedrørende de industrialiserede landes udplyndring af den tredje verdens uddannede elite inden for bl.a. sundhedssektoren.

Vi står faktisk over for en fuldstændig absurd situation. I mit hjemland, Frankrig, har en utilstrækkelig planlægning i forhold til den aldrende befolknings behov, middelmådige karrieremuligheder og gennemførelsen af 35-timers ugen på de offentlige hospitaler skabt personalemangel. Men der er stadig adgangsbegrænsning til disse erhverv, og man ansætter sygeplejersker og læger fra udlandet. Samtidig har befolkningen i udviklingslandene ingen sundhedspleje, og vi sender dem dyr og ofte tidsbegrænset humanitær bistand. Det giver ingen mening. Det er så meget desto mere absurd, at adgangen til sundhedspleje er blevet en af de væsentligste årsager til den massive ulovlige indvandring. Den franske ø Mayotte, som er ved at blive oversvømmet, er et udmærket eksempel herpå.

Jeg vil her tage afstand fra hr. Sarkozys lov om udvalgt indvandring, som har til formål at organisere en mere storstilet udplyndring af eliten, hvilket vil gøre denne elites oprindelseslandes udvikling endnu vanskeligere og automatisk øge indvandringen, mens det fallerede uddannelsessystem har opgivet at uddanne ungdommen, der er dømt til arbejdsløshed eller småjob.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Den globale kamp mod sygdom og fattigdom er et meget vigtigt spørgsmål, som kræver et internationalt engagement i stor skala. Vi mener imidlertid ikke, at spørgsmålet bør behandles inden for rammerne af EU-samarbejdet. Vi mener, at kampen mod dårligt helbred bør føres af de enkelte EU-medlemsstater og inden for rammerne af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Junilisten søger begrænset EU-samarbejde på dette område og ville foretrække, at udviklingspolitikken blev ført tilbage til medlemsstaterne. Vi mener heller ikke, at EU skal have indflydelse på og udvide sine beføjelser i forbindelse med spørgsmål, som allerede behandles af andre internationale organisationer. Vi stemmer derfor imod denne beslutning.

Betænkning af van den Berg (A6-0048/2006)

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) I betænkningen behandles et afgørende spørgsmål med hensyn til EU, nemlig dets manglende effektivitet. Junilisten mener, at udviklingsstøtte ikke bør gives af EU, men af hver enkelt medlemsstat.

Som ordføreren påpeger, er EU-støtten ineffektiv. Samtidig med at man anvender relativt store beløb på at føre en udviklingspolitik, som organiseres af EU, tilføjes der nye EU-handelsbarrierer til dem, der er der i forvejen, og på den måde gør man det umuligt for verdens fattige lande at komme ind på EU's marked med deres produkter. Desuden er EU's fælles handels- og landbrugspolitik meget skadelig, fordi den med sin told og sine subsidier betyder, at udvilingslandenes landbrugsprodukter ikke er konkurrencedygtige.

Hvis betænkningen havde handlet om støtte på medlemsstatsniveau, ville vi naturligvis have stemt for den, for ineffektivitet og korruption er to store forhindringer for et konstruktivt og effektivt udviklingssamarbejde. Nu handler det i dette tilfælde om støtte organiseret af EU, og derfor har vi stemt imod betænkningen som helhed.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Hr. formand, jeg glæder mig over denne betænkning om bistandseffektivisering og korruption i udviklingslandene. Korruption er et biprodukt af svag styring. Da staten ofte spiller en vigtig rolle ved korruption, defineres det undertiden som misbrug af offentlig magt til private formål. Svage institutioner og administrationer med begrænset ansvarlighed tillader ofte, at politikere eller embedsmænd misbruger offentlig ejendom.

Jeg tror, at det er af vital betydning for fremme af reformer inden for forvaltningen af de offentlige finanser at styrke parlamenternes rolle, og jeg mener, at der bør findes institutionaliserede eller forstærkende mekanismer i parlamenterne for at drage regeringerne til ansvar.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand, også jeg vil gerne komplimentere vores ordfører for hans betænkning, der behandler et spørgsmål, som er afgørende for bistandsdagsordenen, men som ofte negligeres. Det er ofte meget foruroligende i hvilket omfang, finansiering af bistand og udvikling, der er så velment, fører til korruption, og for at sikre, at vores skatteydere og borgerne i modtagerlandene får valuta for pengene, må vi fortsætte med at se på dette. Jeg tilslutter mig helt indstillingerne i denne betænkning og er glad for at støtte den i dag.

  Formanden. - Stemmeforklaringerne er afsluttet.

8. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

(Mødet udsat kl. 12.45 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA
Næstformand

9. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

10. Dagsorden for næste mødeperiode: se protokollen

11. Situationen i den sydøstlige del af Tyrkiet (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er fortsættelse af redegørelsen fra Kommissionen om situationen i den sydøstlige del af Tyrkiet.

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, Kommissionen er bekymret over de begivenheder, der sker i det sydøstlige Tyrkiet, og over de udbrud af vold og terrorangreb, der har bredt sig til andre byer i landet. Vi følger situationen nøje.

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har til sin rådighed, begyndte der et udbrud af vold den 28. marts i den sydøstlige by Diyarbakir, efter at nogle PKK-medlemmer var blevet begravet. Må jeg minde de ærede medlemmer om, at PKK står på EU's liste over terrororganisationer.

Der kom rapporter om de første ofre i Diyarbakir den 29. marts, og andre dødsfald blev rapporteret de følgende dage i hele regionen. I løbet af weekenden bredte urolighederne sig til Istanbul, hvor der blev kastet molotovcocktails ind i en overfyldt bybus. Tre civile blev dræbt. Siden da har der været meddelelser om andre dødsfald, herunder blandt sikkerhedsstyrkerne.

Lad mig gøre det klart, at EU utvetydigt fordømmer terrorisme. PKK er en terrororganisation. Vi er dybt bekymrede over dens aktiviteter i Tyrkiet for nylig. Vi føler, at vi er ofre for disse terrorhandlinger. Men samtidig beklager vi dybt de menneskelige tab og opfordrer de tyrkiske myndigheder til at kaste lys over disse begivenheder gennem en grundig undersøgelse for at sikre, at sikkerhedsstyrkerne viser den nødvendige strenghed over for demonstranterne.

Befolkningen i det sydøstlige Tyrkiet har ikke brug for vold og konfrontation. De behøver fred, stabilitet og velstand. Vi opfordrer den tyrkiske regering til at angribe problemerne i denne region og for dens befolkning, der for det meste er af kurdisk oprindelse, bredt - og ikke bare ud fra et sikkerhedssynspunkt.

Den tyrkiske regering bør handle med henblik på at forstærke og sikre de økonomiske, sociale og kulturelle muligheder for alle tyrkiske borgere. I denne forbindelse ser vi frem til opfølgningen på premierminister Erdogans tale i august 2005. Kommissionen erindrer om og understreger, at Tyrkiet i henhold til de politiske københavnskriterier skal sikre kulturel diversitet og fremme alle sine borgeres kulturelle rettigheder, sådan som det er formuleret i den reviderede aftale om tiltrædelsespartnerskab vedtaget af Rådet i januar 2006.

Det er også vigtigt, at Tyrkiet letter tilbagevenden af internt fordrevne mennesker til deres oprindelige hjem, sikrer en fair kompensation for dem, der har lidt tab og været udsat for skade som følge af sikkerhedssituationen, og tager fat på at afskaffe systemet med landsbyvagter.

Vi vil fortsætte med at overvåge situationen i sydøst. Vi vil tage disse spørgsmål op med de tyrkiske myndigheder som en del af vores regelmæssige overvågning af de politiske kriterier. Jeg ser frem til en meget interessant debat.

  Camiel Eurlings, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, den situation, vi drøfter her i eftermiddag, er tragisk, for de begivenheder, der for nylig har fundet sted, har været meget dårlige for Tyrkiet og for dets kurdiske borgere.

Lad os gøre det helt klart, at PKK er en terrororganisation, og at der aldrig er nogen undskyldning for terrorisme. Jeg siger som parlamentariker, at det nationale parlament i Nederlandene kæmpede hårdt for at få PKK på terrorlisten. Der kan aldrig være nogen undskyldning.

Men samtidig må vi spørge os selv, om alle de mennesker, der protesterer, virkelig støtter vold. Mange kommentatorer har draget en helt anden konklusion. De siger, at de fleste af kurderne ikke ønsker vold, de ønsker bare en fremtid med velstand - med økonomisk, social og kulturel udvikling - inden for staten Tyrkiet. Det er nu mere end nogensinde, at vi må investere i disse mennesker.

I Parlamentets betænkning, der blev vedtaget ved udgangen af 2004, pressede vi på for at få gang i udvikling i sydøst og for at få flere kulturelle rettigheder til kurderne. Det må siges, at premierminister Erdogan har holdt imponerende taler siden da. Men på dette vanskelige tidspunkt må disse ord mere end nogensinde før følges op af handlinger. Vi må investere socialt og økonomisk, så disse mennesker og deres familier får en velstående fremtid, så de ikke ønsker vold for deres børn. Vi må investere i mere kulturel frihed. Hvis det tyrkiske tv og radio gav mere sendetid til kurdiske programmer, så ville TV Roj i Danmark ikke være så vigtigt mere.

Faktisk bør systemet med vagter i landsbyerne afskaffes og fordrevne skal hjælpes til at vende tilbage til deres hjemegn.

Nu er det på tide at udvise klogskab i stedet for at bruge store ord. Det er på tide, at den tyrkiske regering forsøger at finde samtalepartnere, der er moderate og ønsker fred. Jeg nævner hr. Baydemir og hr. Türk, som er med i ledelsen af DTP. Disse mennesker må fortsætte med at tale mod vold, men hvis de gør det, så lad den tyrkiske regering samarbejde med dem, i stedet for at en indenrigsminister truer med at slæbe dem for retten. Jeg mener, at samarbejde er vejen frem. Visdom er vejen frem. Lad os sikre, at kurdiske borgere føler sig hjemme i én tyrkisk stat. Det er den eneste løsning.

  Emine Bozkurt, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, Tyrkiet ligger Den Socialistiske Gruppe på hjerte. Det er derfor fortvivlende at se, at landet i øjeblikket plages af vold. PSE-Gruppen opfordrer til, at en yderligere eskalering af volden undgås. I den forbindelse bifalder vi premierminister Erdogans ord. Han har sagt, at han vil vende den voldelige stemning ved at gennemføre flere demokratiske og økonomiske reformer.

Han har hermed rakt hånden frem mod det kurdiske samfund, som endnu ikke har taget imod den. PSE-Gruppen fremhæver også den opfordring, som borgmesteren i Diyarbakir rettede til de kurdere, som anvender vold, til at ophøre med det, for PSE-Gruppen afviser kraftigt grov vold. Hvis volden stopper, kan og skal tanksene forlade gaderne i de større og mindre byer i den sydøstlige del af landet. Tanks i gaderne er ikke, hvad folk i Europa ønsker at se, når de overvejer Tyrkiets mulige tiltrædelse af EU. Jeg vil understrege, at alle i Tyrkiet, også kurderne, har fordel af en uafbrudt proces på vej mod tyrkisk medlemskab af EU. Beskyttelsen af og respekten for menneskerettighederne for alle i Tyrkiet er nemlig en absolut betingelse for medlemskab af EU.

Vi må ikke lade provokatører sabotere forhandlingsprocessen, endnu inden den er kommet rigtigt i gang. Det er ærgerligt, at den nuværende vold afbryder en periode med tilnærmelse, for der var allerede gjort fremskridt. Kurdisk tv var f.eks. en af de nye foranstaltninger, som Tyrkiets regering har muliggjort. De aftaler, som der var, inden den seneste vold brød ud, skal udvides og især gennemføres. Vi skal sætte handling bag ord.

Til sidst vil jeg sige noget om ofrene, for det er rigtigt, at vi skal mindes dem og sørge over dem. Lad os forhindre, at der kommer flere ofre. Denne vanskelige tid i Tyrkiet frembyder en mulighed for at skabe en ny samhørsførelse i landet. Det er absolut nødvendigt på den lange og vanskelige vej mod medlemskab af EU.

  Sarah Ludford, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, det er klart, at der er en uhellig alliance - selv om den ikke er anerkendt og ikke tilsigtet - mellem de tyrkiske sikkerhedsstyrker, PKK og de europæiske modstandere af Tyrkiets tiltrædelse. De gør alle på deres egen måde, hvad de kan for at hindre, at Tyrkiet gør fremskridt hen imod EU.

Det tyrkiske politi og den tyrkiske hær tjener ikke den tyrkiske regerings interesser i deres overdrevne magtanvendelse mod demonstranter i Diyarbakir og andre byer. The deep state (militæret, domstolene og bureaukratiet) er ikke under demokratisk kontrol fra statsappatatet. Sagen er, at militæret har en interesse i at forlænge volden, fordi det forøger dets magt, betydning og dets ressourcer.

PKK anvender terrormetoder, og det har utvivlsomt provokeret og fremkaldt noget af volden i den senere tid, men dets mål, at nå anerkendelse af det kurdiske folks kulturelle, sproglige og politiske identitet, deles af mange kurdere, der ikke går ind for vold. Så vidt ses PKK som frihedskæmpere. Udfordringen, som de tyrkiske myndigheder ikke lever op til, er at adskille de hårdnakkede modstandere af vold og dem, der ønsker at følge en demokratisk vej til en politisk løsning.

En meget lovende udvikling i de seneste dage har været de meget moderate opfordringer fra folk som Ahmed Türk og Osman Baydemir, borgmesteren i Diyarbakir, til at gøre en ende på volden og indlede politiske drøftelser. Jeg beklager i nogen grad, at Kommissionen ikke sagde noget om at opmuntre den tyrkiske regering til at vælge denne vej - ikke kun mod sociale og økonomiske fremskridt, som der helt klart er behov for, ikke kun via anerkendelse af sproglige og kulturelle rettigheder, men faktisk ved at tale om politisk dialog og en politisk løsning i den kurdiske region i det sydøstlige Tyrkiet under opbygningen af den tyrkiske stat.

Kommissionen synes at vige tilbage for at give den tyrkiske regering denne tilskyndelse. Vi bør alle støtte premierminister Erdogan og opfordre ham til at fortsætte med det, han synes at have sat i gang i august sidste år, men hvor han er standset op, uden tvivl på grund af hæren. Vi må alle hjælpe ham til at få gang i den politiske dialog for at opnå en løsning.

  Cem Özdemir, for Verts/ALE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg takker kommissæren for hans indlæg. Jeg vil gerne på min gruppes vegne give udtryk for vores store bekymring over situationen i Tyrkiet, som vi har set i medierne. I den sidste uge har mindst 15 mennesker mistet livet under sammenstød mellem demonstranter og tyrkiske sikkerhedsstyrker i sydøst, og under terrorangreb i Istanbul. Vi fordømmer stærkt den uforholdsmæssigt store magtanvendelse fra politistyrkerne i Diyarbakir og Kiziltepe.

Samtidig undsiger vi energisk provokationerne fra PKK, hvis ledere med vilje tilskynder til vold og optøjer. Efter at tre bybusser blev brændt i Istanbul uden nogen tab, blev to små søstre dræbt søndag aften, da en bus blev angrebet. Det flertal af kurdere, som ønsker at opbygge et anstændigt liv i byerne eller vende tilbage til deres landsbyer, bør ikke tages som gidsler for en kynisk ledelse, der har forbindelse til den militære fløj af PKK, der ønsker at få konflikten til at eskalere, såvel som nogle inden for militæret, domstolene og bureaukratiet i Tyrkiet.

I lyset af de begivenheder, der har fundet sted for nylig, føler vi, at nogle af vores kolleger i Parlamentet ikke fortalte hele historien i de e-mails, der har cirkuleret i den seneste tid. De giver indtryk af en situation, hvor alt er sort og hvidt, og hvor ingen tyrker ønsker at give flere rettigheder til kurderne, mens hver kurder er et undertrykt offer. Det er derfor, jeg mener, det er vigtigt, at vi henleder opmærksomheden på den debat, der i øjeblikket foregår i de civile samfund i Tyrkiet, blandt intellektuelle af både tyrkisk og kurdisk oprindelse.

Lad mig påpege, hvad de har sagt. For det første må en kurdisk identitet endelig officielt anerkendes i Tyrkiet af den tyrkiske stat, for det andet har politikken med assimilering af kurderne været en total fiasko, for det tredje må den tyrkiske stat sikre, at den genvinder kurdernes tillid og tilliden hos alle borgere i Tyrkiet, og for det fjerde kan der ikke komme nogen fredelig løsning, hvis man insisterer på, at PKK er statens officielle forhandlingspartner, for det vil ikke ske.

Lad mig afslutningsvis citere en tidligere borgmester i Diyarbakir, der lige har påpeget, at "hvis vi skal have virkelig fred her, så må PKK tilpasse sig den nye situation i verden. Den tyrkiske stat er ved at blive mere demokratisk. PKK må blive det samme. De bør opgive idéen om væbnet kamp og åbne en respektfuld dialog med kurdere, der har en anden opfattelse. De må også forny deres ledelse. Organisationen blev dannet med en koldkrigsmentalitet. Den må udvikle sig."

  Feleknas Uca, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, på vegne af GUE/NGL-Gruppen og især på vegne af min kollega, hr. Agnoletto, vil jeg gerne give udtryk for, hvor rystet jeg er over urolighederne i det sydøstlige Tyrkiet. I mere end en uge har vi fået skræmmende billeder og nyheder fra et land, som EU åbnede tiltrædelsesforhandlinger med i oktober 2005. Jeg og mine partifæller støttede i sin tid indledningen af disse forhandlinger. Den tyrkiske regering har godt nok indledt en reformproces som led i tiltrædelsesforhandlingerne med EU, men denne er ikke tilstrækkelig til at kunne løse de samfundsmæssige og politiske problemer og konflikter i Tyrkiet.

Tyrkiet og vi andre bør dog være klar over en ting, nemlig at Tyrkiets demokratiske underskud var og er tæt forbundet med det kurdiske spørgsmål. Så længe Tyrkiet forsøger at løse dette problem med militære midler, undertrykkelse af civilbefolkningen og af menings- og tankefriheden, vil der ikke herske fred i dette land og dermed heller ikke være noget grundlag for en demokratisk stat. Den kløft, der går igennem samfundet, må ikke blive så dyb, at den ikke kan overvindes.

Den tyrkiske statschef Erdogan har betegnet mordene på kvinder og børn som en nødvendig intervention for komme terrorismens metoder til livs. Indtil nu har 15 mennesker mistet livet, herunder tre børn, hvoraf den yngste kun var tre år. Af de 278 anholdte i Diyarbakır er 91 under 18 år. Hvis de tyrkiske sikkerhedsstyrker fortsat skyder på civile i Diyarbakır, Batman, Mardin og mange andre kurdiske byer, og antallet af dræbte fortsat stiger, så bliver denne kløft større, og en fredelig løsning rykkere længere væk.

Det er nu på høje tid, at Kommissionen og Rådet bruger alle de midler, der står til rådighed, til at påvirke Tyrkiet og gøre en ende på denne vold. Det skal diskuteres, om tiltrædelsesforhandlingerne skal udsættes, hvis den tyrkiske regering og den tyrkiske hær fortsat overtræder menneskerettighederne og de demokratiske principper. Jeg kræver, at der sendes en ad-hoc-delegation til Tyrkiet, som skal komme til bunds i, hvad det er, der foregår. Jeg appellerer til alle parter i konflikten om straks at standse den voldelige adfærd, og jeg opfordrer den tyrkiske regering til at acceptere kurdernes repræsentanter, der er valgt på legal vis, som forhandlingspartnere og frafalde de anklager, der for nylig er blevet fremsat imod dem.

Det kan og må ikke længere tolereres, at 20 millioner kurdere nægtes deres politiske og kulturelle rettigheder og deres samfundspolitiske medbestemmelse.

  Jan Tadeusz Masiel (NI). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær, de tyrkiske myndigheders holdning til de aktuelle begivenheder i Diyarbakir og håndteringen af krisen i det sydøstlige Tyrkiet er uacceptable set fra Europa-Parlamentets synspunkt. Et Tyrkiet, som ikke respekterer den kurdiske befolkning på 12 millioner mennesker, som bor på dets territorium, vil heller ikke respektere kulturerne og religionerne i EU's lande.

Tyrkiets premierminister Recep Erdogans selvtillid grænser til arrogance.

Lad ham ikke tro, at EU har nogen forpligtelser over for Tyrkiet. Faktisk, hr. kommissær, mener jeg, at det stik modsatte er tilfældet. Jeg er overbevist om, at EU nu på basis af beslutningen om at åbne forhandlinger med Tyrkiet har ret til at suspendere disse forhandlinger.

  Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, vi konstaterer med sorg tilfældene af vold i det sydøstlige Tyrkiet og vi ser med afsky på drabene på soldater og uskyldige borgere i Tyrkiet. Dette bør dog ikke lede os til den konklusion, at det er det eneste problem i Tyrkiet. Der er et stort problem med hensyn til kurdernes rettigheder, som vi ikke må feje ind under gulvtæppet i dagens forhandling.

Tyrkiet har valgt et perspektiv, det europæiske perspektiv. Og takket være dette perspektiv har vi de seneste år set en vis fremgang med hensyn til kurdernes menneskerettigheder, kurderne, hvis eksistens for nogle år tilbage ikke engang var anerkendt.

Men denne udvikling bør ikke stoppe. Den sidste tids ukontrollerede militære interventioner bør ikke fratage kurderne de rettigheder, de bør have, hvis Tyrkiet bliver medlem af EU, dvs. de samme rettigheder, som borgerne i de europæiske stater har.

Premierminister Erdogan erklærede for nylig, at Tyrkiet ikke vil fravige sine mål, nemlig demokrati og udvikling. men vil indføre større frihed, mere demokrati, social støtte, rettigheder og retfærdighed. Erklæringen er smuk, men det bør ikke blive ved erklæringen, den skal også føres ud i livet.

Det er nødvendigt med foranstaltninger på tre niveauer: for det første rettigheder, for det andet økonomisk og social politik og for det tredje må hæren, som har ukontrolleret magt, begrænses. Hvis dette sker, har Tyrkiet taget sit europæiske perspektiv alvorligt. Og hvis Tyrkiet opfylder sine forpligtelser på dette plan og på alle de andre planer, sådan som EU har krævet, at det skal, vil det være til fordel både for kurderne og for alle Tyrkiets indbyggere.

Tyrkiet bør altså ikke tøve. Erdogans ord bør fra nu af følges af handling.

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand, med særlig bekymring følger vi de genopblussede volds- og terrorhandlinger fra den tyrkiske hærs og PKK's side. Jeg mener, at det signal, som skal sendes fra dagens forhandling, er et signal om, at vi fordømmer terrorhandlingerne mod uskyldige borgere i Istanbul og andre byer og de tyrkiske troppers militære vold til undertrykkelse af den kurdiske befolkning.

De kræfter, som presser på for at få krig og for militært herredømme for enhver pris, bærer ansvaret for situationen i det sydøstlige Tyrkiet. De herskende kræfter og hæren i Tyrkiet finder i PKK's aktiviteter et bekvemt påskud for at fortsætte interventionerne i det politiske liv i et forsøg på at opstille betingelserne for løsningen af det kurdiske problem. På den anden side udnytter PKK de alvorlige økonomiske og sociale problemer med underudvikling og fattigdom til med sine aktiviteter at bære ved til det voldelige og blodige bål.

Vi begår en politisk fejltagelse, hvis vi undervurderer den kendsgerning, at Tyrkiets europæiske perspektiv har åbnet op for reformer fra Erdogans regerings side. Reformerne er dog endnu kun ved begyndelsen, de er ufuldstændige og præget af den tyrkiske stats historiske frygt for den kurdiske befolkning.

Vi er nødt til at være konsekvente og beslutsomme i vores støtte til det kurdiske samfunds kulturelle, sproglige og uddannelsesmæssige rettigheder, støtte de politiske rettigheder og kræve ændringer af valgloven, som ikke tillader det kurdiske samfund demokratisk repræsentation i Tyrkiets politiske liv.

Den tyrkiske politiske ledelse og Erdogan-regeringen har ansvar for at tage modige og beslutsomme skridt til at gennemføre reformerne og en problemfri politisk, økonomisk og social integration af den kurdiske befolkning. En strategi med en fredelig løsning forudsætter en dialog mellem de to parter. Den forudsætter, at begge parter tager udtrykkeligt afstand fra militære konflikter og fra løsningen. Det kurdiske problem løses ikke med undertrykkelse og vold, men med demokratisk dialog, udvikling og styrkelse af den kurdiske befolknings rettigheder.

EU har selv et politisk ansvar for at udforme en integreret strategi for det kurdiske problem i Tyrkiet ved at

- fortsætte med at være en stabil og konstant støtte af det europæiske perspektiv, samtidig med at Tyrkiets overholdelse af sine forpligtelser kontrolleres uden kompromis og skelen til andre hensyn

- bekræfte sin støtte til den tyrkiske stats territoriale integritet og enhed og fordømme PKK's nytteløse strategi, der har løsrivelse som formål

- tage initiativ til at indlede en demokratisk dialog om en politisk løsning på det kurdiske problem og sikre det kurdiske samfunds rolle og rettigheder i de tyrkiske institutioner og det tyrkiske samfund.

Endelig bør EU i samarbejde med tyrkiske og kurdiske organisationer bidrage til at udarbejde og gennemføre økonomiske og sociale genopretningsprogrammer for at bekæmpe fattigdom og underudvikling, styrke institutioner og civilsamfund og støtte de demokratiske moderate politiske kræfter i det sydøstlige Tyrkiet.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand, situationen i det sydøstlige Tyrkiet er virkelig yderst foruroligende, men bør ikke overraske nogen. Vold og grove krænkelser af menneskerettighederne, hovedsagelig fra den tyrkiske stat, har været praktiseret med mellemrum i denne region i årtier, og de vil fortsætte med at indtræffe i mange år endnu, medmindre den tyrkiske regering anerkender, at det kurdiske problem ikke vil forsvinde simpelthen ved at man giver hærens generaler frie hænder til at håndtere det på den eneste måde, de kender: ved brutal magtanvendelse.

Den tyrkiske regering må forstå, at de millioner af kurdere, der lever i regionen, må sikres fuld respekt for deres menneskerettigheder. De må have ret til at bruge deres eget sprog, kurdisk, og til at værne om deres traditioner og deres kultur. Desuden må den tyrkiske regering acceptere, at det kurdiske folk har ret til en vis grad af selvstyre. Hvis et sådant med tiden skulle blive forhandlet på plads, ville det ikke skade tyrkernes tarv. Gennem etablering af en varig stabilitet ville det bringe fred og velstand til hele Tyrkiet. Derudover må den tyrkiske regering tage det modige skridt at tiltræde den anmodning, lederen af Kurdistans Demokratiske Parti, Masood Barzani, for nylig har fremsat, om at acceptere den føderale struktur i Irak og erklære generel amnesti for PKK-partisaner.

Hr. Erdogans regering har vist tegn på at ville opnå drastiske demokratiske reformer i Tyrkiet. Vi ved, at det rodfæstede militære establishment i høj grad modsætter sig sådanne reformer. Det tyrkiske folk må forstå, at de, der modsætter sig forandring, faktisk er Tyrkiets sande fjender. Hr. Erdogan udkæmper et vanskeligt slag fuldt af farer med hærens generaler. Vi må opmuntre og støtte ham, for hvis generalerne vinder, vil Tyrkiets fremskridt hen imod demokratisering blive bragt til standsning, og det vil dets fremskridt i retning af tiltrædelse af EU også, og så vil landet igen synke ned til at blive et tilbagestående samfund kontrolleret af et totalitært militær.

  Alyn Smith (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, jeg erklærer at have interesse i denne debat som protektor for kampagnen "Fred i Kurdistan" og som medlem af borgerudvalget EU-Tyrkiet. Jeg tilslutter mig helt bemærkningerne fra min partifælle og kollega, hr. Özdemir, om dialog og om, hvordan denne proces ikke drejer sig om sort og hvidt. Alle parter har fejl, og vi her i Parlamentet må fortsætte med at yde støtte, hvor det er nødvendigt, og kritisere, når det er nødvendigt. Men jeg understreger, at vi også må holde øje med vores egen integritet og sikre, at legitim bekymring for de sørgeligt langsomme fremskridt for fredsprocessen i Kurdistan og hele Tyrkiet ikke bliver et skalkeskjul for dem her i Parlamentet og i EU, der er mere imod tyrkisk medlemskab af EU, end de er for demokratiet.

Københavnskriterierne viser vejen. Københavnskriterierne om anerkendelse af kulturelle, historiske og politiske rettigheder er klare, og de er allerede fastlagt. Vi her i Parlamentet må sørge for at vi selv har rene hænder. EU som forkæmper for dialog og demokrati må sikre, at vi altid husker vores egne principper og vores egen rolle som ærlig og upartisk mægler, der kan hjælpe og kritisere, hvor det er nødvendigt.

  Frederika Brepoels (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, ærede kolleger, det er tydeligt, at siden EU har indledt tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet, har vi hver uge hørt om vold og grove krænkelser af menneskerettighederne. De har selv givet os en liste, men jeg vil alligevel henlede Deres opmærksomhed på det brutale mord på de gamle forældre til formanden for det kurdiske institut i Bruxelles, selv om de andre ofre naturligvis ikke skal glemmes.

I sin første reaktion siger kommissær Rehn, at han har fuld tillid til de tyrkiske myndigheder. Jeg synes, det er en temmelig mærkelig holdning, i betragtning af at stadig flere elementer tyder på, at de samme myndigheder var aktivt involverede. Jeg ved ikke, om De har set rapporten fra menneskerettighedsorganisationen IHD om mordet på ægteparret Ferho og den retslige undersøgelse af bombeattentatet i Şemdinli. Disse peger begge i retning af den tyrkiske hær. Da en offentlig anklager for nogle uger siden ville undersøge den direkte involvering af hærens næstkommanderende, som forventes at blive stabschef, blokerede hærledelsen det med det samme. Det er altså de myndigheder, som Kommissionen har al mulig tillid til.

Hr. kommissær, disse episoder blotlægger trods alt på en pinlig måde, at Tyrkiet på ingen måde stræber efter en fredelig løsning af denne konflikt med kurderne. Tyrkiet nægter simpelthen at anerkende de tyrkiske kurderes kulturelle og demokratiske rettigheder til selvbestemmelse. Et lande, som fratager 15 millioner af borgerne alle politiske og kulturelle rettigheder, er efter min opfattelse ikke et demokrati. Et land, hvis myndigheder er aktivt involverede i grove krænkelser af menneskerettigheder og folkeslags rettigheder, er efter min opfattelse heller ikke en retsstat. Hvis vi ignorerer denne realitet og undlader at afgive et kraftigt signal fra Europa, bliver vi medskyldige.

Jeg vil virkelig gerne vide, hvad Kommissionen vil foretage sig. Vil kommissær Rehn nu endelig opfylde sit løfte og optage beskyttelse af mindretal i associeringsaftalen eller ej? Jeg tror, at det allerede kunne være et meget vigtigt skridt, hvis EU indleder en direkte og strukturel dialog med repræsentanter fra det kurdiske samfund i Tyrkiet, for det undlader eller nægter Tyrkiet at gøre. Jeg vil gerne høre Deres mening om dette.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, efter min opfattelse er den største tjeneste, man kan gøre befolkningen i det sydøstlige Tyrkiet, at få de kurdiske ekstremistiske grupper til at ophøre med deres voldskampagne og terrorisme. Det er karakteristisk for terrorkampagner, at deres ofre for størstedelens vedkommende er almindelige civile, der bare vil have en rimelig chance for at opdrage deres børn i en atmosfære af fred, stabilitet, frihed og voksende velstand. Intet af dette kan sikres, mens terrorister og rebeller forfølger deres egne selviske mål, undertrykker, intimiderer og mobiliserer kurdiske lokalsamfund hjemme og i udlandet, og søger at opflamme den internationale mening mod de tyrkiske myndigheder. Jeg forestiller mig ikke, at der er megen ytringsfrihed i de områder, der domineres af PKK.

Fra tid til anden har PKK, en organisation, der har sine rødder i den kolde krig, erklæret våbenstilstand. Den seneste af disse var i august i mindre end en måned. Siden da har de fortsat deres kampagne med vold og mord. Siden sidste weekend er, som kommissæren og andre talere har nævnt, mere end 12 mennesker døde som resultat af terroraktioner. I årenes løb har titusinder været ofre for terrorismen.

Tyrkiets forhandlinger om tiltrædelse til EU er nu i gang. Det er i sig selv en faktor i PKK-kampagnen. PKK er ikke interesseret i et stabilt og demokratisk Tyrkiet, der orienterer sig mod Vesten og trives. De ville foretrække deres egen lille marxistiske stat, der skulle leve i fortiden.

Naturligvis vil vi gerne se reformer i Tyrkiet som en del af moderniseringsdagsordenen. Naturligvis vil vi gerne se store økonomiske forbedringer i det sydøstlige Tyrkiet. Jeg føler enorm sympati for mennesker, der lever i fattigdom og frygt. Vi ønsker, at der kan findes en løsning på rimelige kurdiske bekymringer på en retfærdig og fair måde via forhandlinger. Intet af dette kan opnås på baggrund af vold og fortsatte trusler om vold.

De kurdiske ekstremister må holde op med deres terrorisme. Så kan de tyrkiske myndigheder reagere i en forsonlighedens ånd.

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke medlemmerne for denne meget interessante diskussion. Jeg har lyttet med stor interesse til Deres bemærkninger og noteret mig dem.

Jeg mener, vi alle kan konkludere, at situationen i det sydøstlige Tyrkiet er alvorlig, og derfor ser vi alle frem til, at man energisk tager fat på situationen via en detaljeret strategi, der ikke kun skal beskæftige sig med sikkerhedsspørgsmål - der er legitime - men også med regionens socioøkonomiske udvikling og udviklingen af kulturelle rettigheder.

Jeg vil gerne referere til premierminister Erdogans tale i august 2005 - som jeg allerede har nævnt - hvori han understregede behovet for med demokratiske midler at løse, hvad han kaldte "det kurdiske spørgsmål". Kommissionen vil tilskynde den tyrkiske regering og dens premierminister til at tage initiativer på basis af de løfter, de gav i den tale i Diyarbakir.

Stabiliteten i regionen er nøglen til, at man kan komme i gang med at løse disse spørgsmål ordentligt, og de fortsatte terrorangreb repræsenterer en alvorlig trussel i denne forbindelse. Samtidig er det meget vigtigt, at sikkerhedsstyrkerne og myndighederne viser tilbageholdenhed og ikke anvender overdreven magt, når de har at gøre med civile.

Jeg vil gerne kommentere et par spørgsmål, som medlemmerne har rejst. Med hensyn til episoderne i Semdinli vil jeg gerne sige, at der foregår undersøgelser både i retssystemet og på parlamentsplan, og vi venter på resultatet af disse undersøgelser. Vi vil fortsætte med at følge situationen.

Jeg har noteret mig spørgsmålet om fremskridt, og vi tilskynder hele tiden den tyrkiske regering til at fortsætte med reformerne og give flere rettigheder til det kurdiske folk. Jeg refererer til det, der er sket for nylig - det er i det mindste et positivt skridt - at man har tilladt udsendelser på kurdisk i tv og radio på visse tidspunkter. Vi venter, at der skal gøres mere i denne forbindelse.

Jeg kan forsikre medlemmerne om, at vi vil fortsætte med at overvåge situationen i det sydøstlige Tyrkiet. Alle disse spørgsmål vil blive rejst over for de tyrkiske myndigheder som en del af vores regelmæssige overvågning af de politiske kriterier.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

12. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (forretningsordenens artikel 115)

12.1. Darfour (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om seks beslutningsforslag om Darfur⁽¹⁾.

  Bernd Posselt (PPE-DE), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand, vi har gentagne gange beskæftiget os med situationen i Darfur. Det har dog ikke været tilfældet i den senere tid, selv om udviklingen desværre har forværret sig på dramatisk vis. Ifølge hr. Egeland, som er FN's vicegeneralsekretær med ansvar for Darfur, er mere end 200.000 mennesker blevet fordrevet fra deres hjemland, og mere end 96 landsbyer er blevet brændt ned på de få måneder, der er gået siden årets begyndelse - og det mere end et år efter lanceringen af et internationalt initiativ, der skulle stoppe den slags ting. Det viser, at det internationale fællesskab er utroligt svagt, hvad angår Darfur, og det faktum, at FN's vicegeneralsekretær blev forhindret i overhovedet at rejse ind i kriseområdet, viser, at regimet i Khartoum åbenbart helt åbenlyst fornærmer, boykotter og latterliggør det internationale fællesskab.

Derfor er det på høje tid, at vi sætter en stopper for vores gentagne svage protester. Det, der er behov for, er, at FN, NATO, USA, EU og Den Afrikanske Union sætter sig sammen for endelig at blive enige om en samordnet politik for Darfur, som rækker længere end til resolutionerne på papiret. Det betyder, at vi har brug for en væsentligt mere intensiv intervention end den nuværende.

Det er klart, at opfordringen først og fremmest gælder Den Afrikanske Union, men vi kan ikke stå og se til fra sidelinjen, når der helt åbenlyst begås folkemord - det har USA jo udtalt åbent, selv om USA ikke har taget de nødvendige konsekvenser. Det er simpelthen folkemord, der er tale om. På sørgelige mindedage husker vi i dag på dengang, folkemordene i Rwanda og Burundi begyndte, hvor man også valgte at se den anden vej. I dag siger alle, at man skulle have grebet ind dengang. Vi befinder os nu i en lignende situation - vi ser den anden vej, vi handler ikke, vi udnytter ikke vores muligheder, selv om de er svage - vi nøjes med verbale protester.

Det gør, at Darfur ikke kun er en skandale for den sudanske regering, men også for de internationale og europæiske institutioner. Derfor er jeg meget glad for, at vi endelig tager emnet op i Parlamentet igen. Vi skal ganske enkelt indse, at der først kan etableres normale eller bare nogenlunde normale forhold til Sudan, når Sudan endelig holder sine løfter, og de internationale institutioner kan gøre deres arbejde i landet.

  Fiona Hall (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, da en mission fra Udviklingsudvalget besøgte Darfur i september 2004, blev vi chokerede over på første hånd at se folk, der søgte ly under kviste, fordi deres landsby var blevet bombet. Vi pressede på det tidspunkt hårdt på for at styrke Den Afrikanske Unions overvågningsmission, og i oktober 2004 blev den faktisk udvidet til at indbefatte beskyttelse af civile, der var udsat for umiddelbare trusler.

Tragedien er, at der her halvandet år efter stadig foregår bombninger, angreb og voldtægt til trods for alt, hvad Den Afrikanske Union har kunnet gøre, både ved fredsforhandlinger i Abuja og på stedet i Darfur. Der er simpelthen ikke tilstrækkelig mange afrikanske tropper til, at de kan kontrollere det høje niveau af vold, der især finder sted i nærheden af grænsen til Tchad og i korridoren mellem Tawila og Graida. Det er derfor, FN omgående må involveres i Darfur. Det er nødvendigt, at FN støtter Den Afrikanske Union i resten af dens mandatperiode og er parat til at afløse den i oktober 2006.

Sudans regering siger, at det er kolonialisme. Det er det ikke. Det er en trist erkendelse af, at tidligere initiativer til at begrænse volden stort set er slået fejl. Selv de humanitære bestræbelser i Darfur er nu truet, fordi der bliver lagt hindringer i vejen for adgang for de humanitære hjælpeorganisationer. Når der er over 3,5 millioner mennesker, der er afhængige af fødevarehjælp og medicinsk hjælp, kan vi ikke bare se passivt til. Volden må standse.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), forslagsstiller. - (SV) Hr. formand, lige siden jeg blev valgt første gang, har vi debatteret situationen i Sudan. Hvad er det, der sker der? Forestil Dem, at en enkelt ven bliver dræbt, og hvor stor tragedie og lidelse, det dødsfald medfører. Forestil Dem så, at 180.000 venner nu er døde under denne konflikt. Forstil Dem, at en enkelt ven får sit hus brændt ned og bliver tvunget til at forlade sit hjem. Hvordan føles det? Forestil Dem nu, at disse tårer bliver ganget med to millioner i Darfur i dag. Forestil Dem, at en enkelt slægtning bliver voldtaget, og forestil Dem så, at det samme sker for titusinder af andre. Det er omfanget af den humanitære katastrofe, der har ramt Sudan.

Hvad gør regeringen så? I beslutning efter beslutning har vi krævet, at den skal afvæbne Janjaweed-guerillaen, men ingenting sker. I beslutning efter beslutning har vi krævet, at den skal samarbejde med det internationale samfund for at hjælpe sin egen befolkning, men der sker meget lidt. Det hjælper ikke på sagen, at FN's udsending Jan Egeland er blevet nægtet indrejse i Darfur, når han finder det passende. Kommissionen giver nu allerede 160 millioner euro og mit eget land Sverige 330 millioner svenske kroner i form af støtte. Hvis de penge skal være til nogen gavn, må regimet samarbejde i stedet for at forsøge at modarbejde vores anstrengelser. Jeg mener, vi bør indføre en våbenembargo, uanset hvad Rusland og Kina siger, og at alle lande, som støtter en våbenembargo, bør hjælpe hinanden og hjælpe med at forhindre, at våbenembargoen bliver brudt.

Desuden er det absurd at fængsle kvinder, som modsætter sig voldtægt, og de pågældende fire unge kvinder bør naturligvis løslades omgående.

  Margrietus van den Berg (PSE), forslagsstiller. - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, i Darfur er millioner af mennesker på flugt. Flygtningelejrene er helt fyldt op som følge af massive og kaotiske flugtbevægelser af mennesker i nød, der angribes af oprørere og af Janjaweed, ofte med afskyelige beretninger om plyndring og voldtægt. Det er en håbløs situation. Den Afrikanske Union er for svag, og den sudanesiske regering støtter tilsyneladende Janjaweed og vil ikke give den internationale retsorden, der repræsenteres af Den Afrikanske Union og De Forenede Nationer, en chance. Det ser ud til, at den stadig støttes af Kina og Rusland.

I går blev det kendt, at Jan Pronk, FN's særlige udsending i Darfur, fratræder sin stilling. Når selv Jan Pronk, som jeg kender som en uforbederlig fighter og optimist, ikke længere ser nogen chance for fredsprocessen, er det virkelig på tide at ringe med stormklokken. I Darfur raser en uhørt grusom konflikt, som giver EU mulighed for at vise, hvilken rolle det kan spille uden for Europa. I denne uge vises de 100 dages folkemord i Rwanda her i en fotoudstilling. Denne episode er symbolet på hele det internationale samfunds svigten.

Nu bliver vi på ny sat på prøve. Kina og Rusland blokerer enhver aktion. Den Afrikanske Union forsøger alligevel at trække den sudanesiske regering med, men det er for lidt og for sent, og det varer for længe. Nu er det op til den europæiske trojka med penge og støtte fra Den Afrikanske Unions fredsstyrke virkelig at være til stede med logistisk støtte, adgang til fødevarehjælp og beskyttelse af borgere. Denne kaotiske massakre, der var præget af en uhørt grusom interessestrid, må nu omsider stoppe. Parlamentets opfordring i dag i et fortræffeligt fælles beslutningsforslag fastsætter en klar kurs for Solana, Rådet, Kommissionen og vores regeringer og giver dem et incitament. Troværdigheden af Europas rolle i verden står på spil.

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), forslagsstiller. - (CS) Det er besynderligt, at før der blev fundet olie i det sydlige Sudan, blev der ikke talt meget om Darfur. Agerbrugere passede deres marker, husdyrbrugere passede deres dyr. Det er klart, at Darfur har en særlig tiltrækningskraft for nogle mennesker. Det er ikke noget nyt, at potentielt velstående regioner i Afrika forsøger at løsrive sig. Lad os ikke glemme Biafra, Katanga og andre problematiske dele af et kontinent, som er rigt på naturlige ressourcer. Hvor der ikke er en sådan velstand, er der heller ikke så massive problemer. Når alt kommer til alt, vil vi bestemt ikke kun finde russiske og kinesiske våben i regionen, men også på de fremmede militærbaser i Tchad vil vi finde våben fra andre lande.

Det interessante er, at vi er bekymrede over, at FN's generalsekretær ikke har fået tilladelse til at rejse ind i Darfur. Da der var lignende begivenheder i Eritrea, godkendte Parlamentet humanitær støtte til regeringen. Hvorfor skulle vores beslutning under pkt. 7 ikke opfordre EU, USA og andre til at hjælpe med at få afsluttet situationen i Eritrea også? Selv om det sudanske regime bestemt ikke er et mønster på demokrati, ville det være forkert at ty til magt for at løse konflikten. Jeg er enig i beslutningen, om end med disse forbehold.

  Ari Vatanen, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, mine kolleger har allerede nævnt, at vi har drøftet dette spørgsmål gentagne gange. Når det gælder menneskerettighederne og værdien af menneskelig værdighed, har vi at gøre med en variabel geometri: Når det er tæt på os, ser det ud som om menneskeliv spiller en rolle, men når det er langt borte, så tager vi os ikke sammen til at gøre noget.

Jeg har ofte kørt omkring i den del af verden. Jeg kender det golde land. Jeg ved hvordan disse mennesker lever - eller rettere overlever - på disse betingelser, selv når der ikke er nogen konflikt. De er udsat for hungersnød, fødevaremangel og mangel på drikkevand. Man kan ikke forestille sig, hvor hårdt deres liv er. Nu bliver de i hundredtusindvis tortureret, dræbt, og resten er flygtet fra deres hjem, og alligevel vil vi vedtage endnu et beslutningsforslag her. Det viser, hvor hjælpeløst det internationale samfund er, når det skal håndtere menneskelig lidelse. Det er de barske kendsgerninger.

Hvor mange flere konflikter skal vi have? Selv på Balkan tog vi os ikke sammen, før det var alt for sent. Og nu er Darfur alt for langt borte. Kina og Rusland blokerer ganske kynisk vores bestræbelser i FN. Sudans rådne regime - jeg er ked af, at jeg må anvende en udiplomatisk sprogbrug - blokerer for FN's bestræbelser, og vi er magtesløse.

Når vi har internationale konflikter eller problemer, har vi brug for international ledelse. Ellers vil kommende generationer sige til os: "I havde fat på problemet. I så de mørke skyer i horisonten, og I gjorde ingenting".

  Ana Maria Gomes, for PSE-Gruppen. - (PT) Jeg besøgte Darfur som medlem af en delegation fra Europa-Parlamentet i september 2004, og jeg bevidnede tragediens omfang, som Fiona Hall allerede har nævnt. Derefter har vi i Parlamentet og i EU støttet den rolle, som Den Afrikanske Union har søgt at spille for at løse konflikten. Den har dog stået på i tre år og har medført mere end 200.000 døde og 2 millioner fordrevne og flygtninge.

UNMIS, FN's mission i Sudan, er nået så langt, som muligt er, og forhandlingerne i Abuja gør ikke fremskridt. Konflikten er forværret og er ved at udstrække sig til nabolandet Tchad. Obstruktionen af Jan Egelands besøg til Darfur er endnu en provokation fra det sudanske regime over for FN, der kan lægges oven i de alvorlige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som dets styrker - iberegnet Janjaweed-militsen - har gjort sig skyldige i. De provokatoriske trusler fra Khartoum om at omdanne Darfur til en kirkegård for FN's styrker bør vi ikke lade os skræmme af.

Det internationale samfund kan ikke fralægge sig sit beskyttelsesansvar og bør derfor snarest muligt udsende en robust og veludstyret stabiliseringsstyrke i henhold til FN-chartrets kapitel VII, der kan forberede en større FN-fredsoperation, begge med et betydeligt europæisk bidrag.

Alle medlemmer af FN's Sikkerhedsråd bør påtage sig deres ansvar, deriblandt dem, der som Kina har beskyttet det korrupte og kriminelle diktatur i Khartoum. En varig løsning på konflikten forudsætter også, at de ansvarlige for forbrydelserne i Darfur ikke undslipper retsforfølgning. Her er det vigtigt at støtte Den Internationale Straffedomstols undersøgelser og forstærke sanktionerne mod Khartoum ved strengt at overholde våbenembargoen og også beslutte en embargo af olieeksporten.

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, mine kontakter blandt folk på stedet i det sydlige Sudan fortæller mig, at der lige nu er ved at udvikle sig en situation, som vi omgående må være opmærksomme på. Mens regeringen i Khartoum påstår at overholde fredsaftalerne, hvilket vi ved, at den ikke gør, finansierer den LRA - Herrens Modstandshær - fra det nordlige Uganda, så den kan fortsætte med sit folkedrab på regeringens vegne.

LRA belejrer landsbyerne i det sydlige Sudan, dræber de voksne og tager børnene. Unge piger bliver bortført som sex- og arbejdsslaver, og de bliver solgt, handlet og givet som gaver til LRA's våbenhandlere. Drenge bliver terroriseret, så de faktisk bliver slaver og bruges som vogtere og soldater. LRA er kun en lille styrke, men den vokser, fordi bortførte drenge bliver brugt som soldater.

Det er nu plantningstid i det sydlige Sudan. De civile burde plante, men det kan de ikke på grund af truslen fra LRA, der igen bliver støttet af deres egen regering. Hvis der ikke bliver plantet noget, bliver resultatet hungersnød. Situationen er kritisk, de behøver beskyttelse nu. Vi må spørge os selv: Hvis Rusland og Kina kan støtte regeringen, hvorfor kan vi så ikke støtte det lidende sudanesiske folk?

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand, endnu en gang diskuterer vi Darfur her i Europa-Parlamentet. Det lader til at være en slags uendelig historie.

Vi må desværre indrømme, at den sudanske regering har det fulde ansvar for, at der stadig kæmpes i regionen. Regeringen i Khartoum respekterer hverken de internationale aftaler eller FN's autoritet, idet den betragter de seneste FN-fredsmissioner som en tilbagevenden til kolonialismen. Det er imidlertid værd at bemærke, at den sudanske regering kun tør opføre sig sådan, fordi den ikke er blevet isoleret af det internationale samfund. Som den forrige taler bemærkede, garanterer lande som Rusland våbneleverancer til dette land.

Lad os kalde en spade for en spade. Det, der sker i Darfur, er et folkedrab, som bør fordømmes enstemmigt af FN. Det er yderst upassende, at nogle lande - f.eks. Rusland - blokerer for arbejdet i FN's Sikkerhedsråd i denne sag. Europa-Parlamentet bør lægge pres på den internationale opinion, så Darfur kan ophøre med at være et symbol for vold og misbrug.

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand, krigen i det vestlige Sudan, Darfur, har varet siden 2003. Det rystende resultat af den vedvarende borgerkrig er 200.000 døde og 3.000.000 flygtninge, og observatører beskriver Sudan som Rwanda i slowmotion.

EU og USA har givet udtryk for deres støtte til, at Den Afrikanske Unions mission overdrages til FN-tropper, da Den Afrikanske Unions 7.000 soldater slet ikke kan magte opgaven. FN's særlige udsending for Sudan, Jan Pronk, drager en bitter konklusion og siger, at FN's fredsbevarende arbejde i Darfur har slået fejl, og at man har gjort for lidt for sent. Mange lande har fløjlshandskerne på, når det gælder Sudan, og selv om det ofte er meget forskellige lande, er årsagen næsten altid den samme: forekomster af råmaterialer og naturgas.

Med vores beslutningsforslag opfordrer vi udtrykkeligt FN's Sikkerhedsråd til at træde sammen i et møde for at drøfte volden i Darfur og for at leve op til sit ansvar for beskyttelse af civile.

  John Attard-Montalto (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg mener, at vi alle bør skamme os lidt, fordi vi lever i, hvad vi kalder et diplomatisk samfund og en civilisation, der formodes at være en af de mest avancerede civilisationer i verdens historie. Og alligevel ser vi hjælpeløst til, mens ofre - kvinder, børn, uskyldige - bliver slagtet. Vi taler om det, vi drøfter det, og vi forsøger at narre os selv til at tro, at FN gør noget.

FN kan ikke gøre noget. Vi er ved at indse, at FN, når det står over for et regime, der er parat til at gøre hvad som helst, hvad enten det drejer sig om atomvåben i det ene land eller helt eller delvist folkedrab på uskyldige i et andet, ikke engang kan besøge det sted, hvor uhyrlighederne finder sted. På den anden side ser vi, at militære enheder i et land tager selvstændige initiativer, som det er sket i Irak. Og vi opfordrer nu amerikanerne og europæerne til at redde de uskyldige i Darfur - og vi fordømmer samtidig amerikanerne for, hvad der er sket i Irak, der ikke var det bedste regime.

Jeg vil slutte med at sige, at situationen er så alvorlig, at en tredjedel af flygtningene i mit land, Malta - og vi har haft en debat og afstemning om det i løbet af denne mødeperiode - kommer fra Darfur. Det giver Dem ét eksempel på, hvor desperat situationen er.

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, Kommissionen er meget bekymret over situationen i Darfur, der er den sidste åbne konflikt på det afrikanske kontinent. Der bliver med mellemrum ved med at udbryde kampe mellem de krigsførende og civilbefolkningen. I særdeleshed lider kvinder og børn som de første under denne fortsatte vold og vedvarende mangel på sikkerhed.

Selv om man har dæmmet op for det værst mulige scenario via den hurtige indgriben fra Den Afrikanske Union, kan den skrøbelige status quo ikke opretholdes ret meget længere. Næsten 3 millioner mennesker er afhængige af livsvigtig nødhjælp, men adgang og sikkerhedsbetingelser for de humanitære organisationer er begrænset og hæmmes af fortsat vold, herunder direkte angreb på nødhjælpsoperationerne.

Konflikten breder sig nu hurtigt til nabolandet Tchad og kunne bringe den skrøbelige sudanesiske forsoningsproces, som blev indledt med underskrivelsen af den omfattende fredsaftale mellem Khartoum og SPLM den 9. januar 2005, i fare. Der er international enighed om, at den eneste vej frem er en politisk løsning i Darfur. Kommissionen, medlemsstaterne og det internationale samfund støtter i høj grad Den Afrikanske Unions mål om at nå til en hurtig fredsaftale under drøftelserne i Abuja. Dette kunne også lette en smertefri overgang fra Den Afrikanske Unions nuværende militære ansvar i Darfur til FN. En helt nødvendig udvikling, som Den Afrikanske Union selv ser frem til, men som Sudan stadig modsætter sig.

Kommissionen mener, at det nu er på høje tid, at parterne under Den Afrikanske Unions auspicier og med støtte fra det internationale samfund finder frem til en køreplan for fred i Darfur, og til overgangen fra Den Afrikanske Union til FN med fastsatte milepæle og klart definerede ansvarsområder. Det ville gøre det muligt for det internationale samfund at bruge alle former for diplomatisk pres, herunder sanktioner, for at gennemtvinge fremskridt for hele processen.

Ikke desto mindre må en politisk mægling, der skal kunne holde i Darfur, også være baseret på retfærdighed og international støtte til opbygningen af regionen. I denne forbindelse er det vigtigt, at Khartoum og oprørerne bidrager til og hjælper med arbejdet ved Den Internationale Straffedomstol for Darfur, og at donorlandene er parate til at stille en øjeblikkelig fredsdividende til rådighed, så snart der kommer et positivt resultat fra Abuja.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet. Afstemningen finder sted efter forhandlingerne

(1) Se protokollen.

12.2. Irak: det assyriske samfund og situationen i fængslerne (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om seks beslutningsforslag om Irak: det assyriske samfund og situationen i fængslerne⁽¹⁾.

  Nicholson of Winterbourne (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, det beslutningsforslag, De har fået forelagt, fokuserer på to afgørende spørgsmål vedrørende menneskerettigheder, hvor to særligt sårbare grupper er i alvorlig fare i det moderne Irak. Det første spørgsmål drejer sig om religiøse mindretal, det andet om fanger.

Hvis vi går til de religiøse mindretal, har der i den seneste tid været omfattende angreb på kristne og parallelt hermed mangel på bistand til flygtninge - der var kristne og assyrere - i det nærliggende Syrien og Jordan.

Lad mig straks sige, at religiøs forfølgelse er uislamisk. Profeten Muhammed - fred være med ham - erklærede, at kristne ville være de bedste venner for dem, der fulgte ham, muslimerne. I den hellige Koran gives der klart udtryk for respekt for andre trosretninger. De, der foretog disse overfald, er anarkister. De misbruger Islams navn til deres anarkistiske formål for at indføre et diktatur, hvor de selv har magten.

Hvad kan vi gøre? Vi kan, som vi gør det i dette stærke og fyndige beslutningsforslag, opfordre den nuværende regering på alle niveauer i Irak til at beskytte religiøse mindretal, og - i dette beslutningsforslag - i særdeleshed de assyriske kristne. Vi i EU kunne yde støtte og opfordre det internationale samfund til at give støtte til de flygtninge, der nu løber op i hundreder af tusinder, så vidt jeg forstår, i nabolandene, såsom Syrien og Jordan. Jeg opfordrer Dem til at støtte dette beslutningsforslag.

Med hensyn til det andet spørgsmål - fangers rettigheder - så lad os minde alle om, at lov og orden kræver respekt for loven med hensyn til fangers rettigheder. Det er noget, som alle i det internationale samfund ved, og det gør den nye regering i Irak også. Lad os derfor kræve, at politiske og andre fangers rettigheder bliver fuldt ud respekteret, og lad EU støtte etableringen af lov og orden fra øverst til nederst, et juridisk system, der støtter den valgte regering i Irak.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), forslagsstiller. - (ES) Hr. formand, siden invasionen af Irak i marts 2003 er tusindvis af personer blevet anholdt af udenlandske styrker, især fra USA og Det Forenede Kongerige.

I mange af disse tilfælde er der ikke rejst konkrete sigtelser, og de anholdte har ikke engang haft de retsplejegarantier og retlige garantier, der kendetegner en retsstat.

Ifølge flere kilder opholder der sig stadig omkring 15.000 personer i nordamerikanske tilbageholdelsescentre i Irak, og et ikke nærmere fastsat antal personer befinder sig i isolation og på steder, som ikke engang Røde Kors kender, hvilket er en klar og tydelig overtrædelse af den internationale legalitet. De er det, vi nogen gange kalder "spøgelsesfanger". Desuden er der tusindvis af disse anholdte, der har befundet sig i denne situation i mere end et år.

Antallet af anmeldelser af og beviser på tortur, ydmygelser og mishandling ikke alene vokser, men bliver stadig hyppigere og voldsommere.

Hertil kan tilføjes den forfølgelse, som visse grupper lider under på grund af deres religiøse tilhørsforhold, som det er blevet sagt, og som jeg mener, denne beslutning understreger.

Men ud over assyrerne, der bliver særlig nævnt i beslutningen, synes jeg også, at vi burde være opmærksomme på andre ikke-muslimske mindretal såsom yazidierne eller tyrkerne.

Under alle omstændigheder vil jeg gerne her stille to forslag, der efter min mening er vigtige, selv om de ikke er medtaget i kompromisbeslutningen.

For det første vil jeg gerne opfordre de multinationale styrker og de irakiske myndigheder til at offentliggøre navnene på de tilbageholdte personer, sikre dem den nødvendige juridiske rådgivning og tillade dem at få besøg af deres familie, sådan som vi for nylig også krævede det i forbindelse med Guantanamo.

For det andet mener jeg, at Parlamentet højt og tydeligt burde kræve, at alle dem, der er blevet beskyldt for forbrydelser i henhold til international ret såsom tortur, tilbageholdelse og ulovlig anholdelse, bliver dømt.

Dette, mine damer og herrer, har meget at gøre med det, vi behandler i Det Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger.

  Glyn Ford (PSE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, på PSE-Gruppens vegne vil jeg gerne sige, at vi alle er opmærksomme på den skrækkelige situation i Iraks fængsler. Vi kender alle til, hvad der skete i Abu Ghraib og andre steder. Vi støtter i høj grad dette beslutningsforslag, der kræver tilvejebringelse af betingelser for tilbageholdelse, som svarer til internationale normer. Vi vil stemme for det ændringsforslag, hvori der opfordres til, at navnene på dem, der er tilbageholdt i fængsler bliver afsløret, og at de får lov til at få besøg af deres familie. Vi opfordrer også Iraks parlament til at ratificere konventionen mod tortur.

Jeg vil gerne i særdeleshed tale om spørgsmålet vedrørende assyrerne. Som en, der støtter og bliver støttet af kampagnen "Frels assyrerne", hvis æresformand er lord Carey, den tidligere ærkebiskop af Canterbury, er jeg helt opmærksom på det glemte folk i Irak. Vi hører om sunnierne, shiaerne og kurderne, men hvem har talt om de 800.000 assyrere, der bor i Irak? De udgør 8 % af befolkningen, hvilket ville være betydeligt mere, hvis mange af dem ikke på grund af forfølgelse var flygtet til Jordan og Syrien, hvor de lever under forfærdelige forhold.

Vi opfordrer de irakiske myndigheder til at fordømme alle voldshandlinger mod assyrerne, kaldæerne, syriakkerne og de andre kristne mindretal i Irak. Vi opfordrer de irakiske myndigheder og den internationale styrke til at finde dem, der begår forbrydelser imod dem, at lette deres tilbagevenden og genbosættelse i sikre områder, hvor deres skikke og livsform bliver respekteret, og opfordrer forfatningsudvalget under det irakiske repræsentanternes råd til at bevare alle irakiske samfunds kulturelle og religiøse rettigheder i sine forslag til ændringer af forfatningen.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand, ifølge de seneste oplysninger tilbageholdes mindst 14.000 fanger i Irak uden konkrete anklager. Amnesty International siger helt tydeligt, at besættelsesmagterne USA og Storbritannien direkte overtræder folkeretten med disse fængslinger, og at besættelsesmagterne ikke har taget ved lære af Abu Ghraib.

Der er ingen tvivl om, at disse fængsler i Irak er en del af besættelsespolitikken, og det, der er det egentlige politiske problem, er netop denne besættelse af Irak. Det bør vi ikke lægge skjul på.

Desværre er der en række EU-stater, der deltager direkte i denne besættelse, bl.a. Storbritannien og Polen. Også EU selv er engageret i Irak, f.eks. med Eurojust-Lex-programmet. Jeg tror, at dette program skal revideres, for sådan som retssystemet ser ud i øjeblikket, hvis det skal vurderes ud fra antallet af fængslede, kan programmet vel i virkeligheden ikke være særlig effektivt.

Vi skal derfor uden omsvøb kræve, at besættelsen af Irak og overtrædelserne af menneskerettighederne i fængslerne hører op, og det er Parlamentet, der skal stille dette krav i meget klare vendinger.

  Bernd Posselt (PPE-DE), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand, først vil jeg sige, at jeg finder det skandaløst, at hr. Pflüger ikke med et eneste ord har berørt de kristnes situation i Irak, men det er måske forståeligt nok, når man ved, at de penge, som hans parti stadig lever af, er penge fra en anden stat, der også forfulgte de kristne massivt, nemlig DDR.

Hr. Pflüger, på mange områder er jeg absolut enig med Dem. Jeg er og vil altid være en skarp kritiker af interventionen i Irak, og jeg mener også, at vi skal gøre status over denne intervention på en objektiv måde. Denne intervention var for dens tilhængere hovedsageligt legitimeret af, at der i Irak under Saddam Husseins brutale regime skulle ske en forbedring af situationen på menneskerettighedsområdet. Der er også sket en række forbedringer, men desværre må vi konstatere, at en række ting også er blevet værre.

Den første ting - og en af de værste - er, at interventionen i Irak resulterede i, at den meget komplicerede etniske balance i denne kunstige stat, som blev etableret af kolonimagterne efter Første Verdenskrig, er gået op i limningen, og at ingen har noget koncept for, hvordan en fornuftig stat i Irak skal se ud.

Det rammer de mindre folk og især de små minoriteter hårdest, især assyrerne og andre små folkeslag. Jeg synes, det er imponerende, hvor svært mange her i Parlamentet har det ved at gå ind for de kristnes rettigheder og også at give udtryk for, at de gør det. Denne minoritet bliver forfulgt, fordi de har den kristne tro. Hvem skal tale deres sag, hvis ikke det er os i Europa, hvor 85 % af befolkningen er kristne?

Vi skal udvise solidaritet med enhver, der udsættes for forfølgelse, og med enhver, hvis menneskerettigheder bliver overtrådt, men der skal også være en naturlig forbindelse mellem et Europa, som er overvejende kristent, og de urgamle kristne minoriteter i dette område, minoriteter som har en kompliceret historie bag sig, og som i dag i særlig grad lever under ustabile forhold. De bliver forfulgt, fordi de er kristne, af ekstremistiske elementer, som misbruger islam politisk, sådan som Lady Nicholson of Winterbourne så præcist har sagt det, med det formål at undertrykke minoriteter, de ikke bryder sig om, og gøre dem til slaver. Det er en politisk islamisme, som forfølger minoriteterne.

Hvad angår situationen i fængslerne, så er det med rette, at vi er kritiske. Vi må indse, at mens vi har væltet et diktatur og er involveret i opbygningen af demokrati og retsstatsprincippet - et mål, jeg støtter, og som også EU skal støtte massivt - så skal vi selvfølgelig også lade os bedømme ud fra passende normer. Fængselsforholdene og retfærdighed er de første skridt imod en fungerende retsstat, og det gælder naturligvis også de fængsler, der ikke administreres af irakerne selv, men af andre.

Alt i alt må man sige, at menneskerettigheder er udelelige, og at ingen kan arbejde effektivt for menneskerettighederne, hvis man vender det blinde øje til.

  Michał Tomasz Kamiński (UEN), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand, mit parti og jeg har altid støttet og støtter fortsat vestlige demokratiers intervention i Irak for at forsvare grundlæggende værdier og grundlæggende menneskerettigheder. Set fra mit synspunkt som fortaler for USA's og andre demokratiske magters intervention i Irak må jeg sige, at det er med stor bekymring og sorg, at jeg har modtaget nyheden om, at der er indikationer for krænkelse af menneskerettighederne foretaget af en regering, som skulle være demokratisk, og som skulle have bragt demokratiet til Irak.

Vi befinder os i en meget uheldig position, hvis vi efter at have væltet Saddam Husseins diktatur fortsat er vidne til overtrædelser af menneskerettighederne i Irak. Det er årsagen til, at jeg - selv om jeg ikke er enig med mange af de foregående talere og er uenig i brugen af ordet "invasion" om det, der skete i Irak - i denne sag må indrømme, at vi bør handle i fællesskab i Parlamentet og klart kræve, at både de vestlige demokratier og den nye demokratiske regering i Irak skal overholde menneskerettighederne. Det er kun respekt for menneskerettighederne, som kan legitimere de handlinger, som mit land også støttede, uanset den daværende regering.

Jeg vil også gerne slå fast, at det er rosværdigt, at Parlamentet har fundet styrken til at tage til orde for at forsvare en kristen minoritet. Vi må også konstatere, at kristne bliver forfulgt ikke bare i Irak, men i hele verden, og vi europæere bør komme til den befolkningsgruppe til undsætning, som den foregående taler nævnte.

I Europa i dag og især i EU er mindretalsrettigheder garanteret. Rettighederne for religiøse mindretal, muslimer og alle andre mindretal, man kan forestille sig, og som findes på vores kontinent, er også garanteret. Det er normen, og det er en del af de resultater, som EU repræsenterer. Det repræsenterer også det aktuelle stade af den europæiske civilisation.

Det er grunden til, at vi har ret til at kræve menneskerettigheder for kristne. Begivenheder i Irak påvirker, og det er særlig vigtigt, et gammelt folk fra denne region. Det er et folk, hvis kristendom og etniske rødder, som er uadskilleligt forbundet med irakisk jord, er dybt indlejret i vores historie. Det er ikke et immigreret folk, de er ikke indtrængende. De er urbefolkningen i disse områder.

Som det ofte er tilfældet i Parlamentet, er denne beslutning et kompromis, som har støtte på tværs af partierne. Jeg håber, at vi i denne beslutning lige så enstemmigt vil kræve, at den nye irakiske demokratiske regering respekterer menneskerettighederne, som at religionsfriheden for alle indbyggere i Irak garanteres.

  Józef Pinior, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand, i de seneste måneder har vi set en stigning i volden mod religiøse mindretal i Irak. Den 29. januar blev f.eks. fire kirker og Vatikanets embassadebygning i Baghdad og to kirker i Kirkuk udsat for angreb. Tre mennesker blev dræbt, heriblandt en 14-årig dreng, og mange blev såret. Volden er især rettet mod den assyriske befolkningsgruppe og mod andre kristne minoriteter. Den assyriske befolkningsgruppe nedstammer fra et gammelt folk, som levede i disse områder, og den er nu truet af tvungen forflytning. Dermed står verdenskulturen over for at se den assyriske kultur forsvinde i Irak.

Det vigtigste spørgsmål i forbindelse med genopbygningen af Irak er fortsat at sikre lov og orden. Den politiske situation bærer mange af borgerkrigens kendetegn, og den må ikke have lov til at forværres til en beskidt krig, hvor ordensmagten konstant anvender tortur, hvor der tages gidsler, og hvor lovløshed karakteriserer kampen mod oprørsstyrker. Irak har brug for flere dommere, en professionel politistyrke og et straffesystem, som opfylder internationale standarder.

Det irakiske ministerium for menneskerettigheder og EU's integrerede retsstatsmission for Irak Eurojust Lex bør spille en særlig vigtig rolle i at kontrollere dette problem. EU må nu beslutte at udvide missionens mandat med hensyn til at træne den irakiske ordensmagt og med hensyn til retsmedicin.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, i den indledende sætning i den nyeste rapport fra Amnesty International om tilbageholdelse og tortur i Irak hedder det, at næsten tre år efter, at de allierede styrker invaderede Irak og væltede Saddam Husseins regering, er menneskerettighedssituationen i landet stadigvæk skrækkelig. Veldokumenterede rapporter som denne og mange andre er dyster læsning, hvor der opregnes eksempler på arbitrær tilbageholdelse, udbredt tortur inklusive brutal prygling, brækning af knogler, elektriske stød, udrivning af negle, ophængning af lænkede mennesker fra loftet, påførelse af brandsår, voldtægt og seksuel ydmygelse, angreb af hunde, drab uden lov og dom, og meget mere.

Kære kolleger, disse foragtelige forbrydelser sker ikke i den onde Husseins fængsler, men i fængsler, der styres og drives af USA og Storbritannien. Vi bebrejdede med rette Hussein, hvad der foregik for mere end tre år siden. Skal vi nu bebrejde Bush og Blair og drage dem til ansvar for den grove mangel på respekt for menneskeliv og værdighed, som finder sted i fængslerne i Irak i dag? Vi her i Vesten må jo trods alt sikre, at vi sætter de højeste standarder og ikke bliver fundet skyldige i mishandling af medmennesker, hvis liv ligger i vores hænder.

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand, Irak havde i lang tid et frygteligt regime, frygteligt for modstandere, frygteligt for fanger, frygteligt for mindretal og endda frygteligt for det store flertal. Vi har i mellemtiden praktisk erfaring med spørgsmålet, om man virkelig kan forbedre en sådan situation ved hjælp af intervention udefra. Måske er det tilfældet for nogle få grupper. Det gælder for kurderne i den nordlige del, som for længe siden faktisk havde løsrevet sig fra Irak, og også for de politiske modstandere, som var flygtet til udlandet.

For de fleste mennesker er Irak ikke deres fælles stat, men et kampområde mellem udenlandske interesser og de meget forskellige gruppeinteresser, som shiitterne, sunnitterne, kurderne og også de overlevende kristne mindretal fra perioden før islam har. I modsætning til de andre grupper råder de kristne ikke over et eget område som en mulig delstat i en føderation.

Vi deler fuldt ud hr. Posselts bekymringer over denne gruppe. Alligevel kan ingen under de nuværende omstændigheder tilbyde en virkelig løsning. De udenlandske besættere har forringet fængselsvæsenet yderligere, tilladt, at dødsstraffen genindføres, og er ikke i stand til at give størstedelen af befolkningen et fremtidsperspektiv. Selv om det foreslåede beslutningsforslag med rette konstaterer en række forkerte ting, er det stadig alt for optimistisk, og det bidrager ikke rigtigt til en løsning af problemerne. Det er vigtigt for at lære, at militære interventioner intet løser.

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand, debatten i dag handler om den assyriske befolkningsgruppe i Irak og problemet med tortur i irakiske fængsler. Mens individuelle soldater i de internationale besættelsesstyrker i Irak dømmes for krænkelser af fangers menneskerettigheder, kommer den voksende vold mod kristne fra islamiske ekstremister. De bruger afpresning, angriber kirker eller udfører andre former for ulovligheder, som truer eksistensen for det ældste assyriske samfund i disse områder, en befolkningsgruppe som taler chaldo-aramæisk.

Massakrer på det assyriske folk er ikke noget nyt, der er registreret 33 af dem siden det tredje århundrede, men de er blevet langt hyppigere. Problemerne i denne region kan imidlertid ikke løses med aggression og vold. Vold avler vold, ligesom aggression avler aggression. Situationen kræver derfor national dialog, accept af religiøse forskelle og, som der står i beslutningen, at ophavsmændene til volden identificeres og stilles for retten. Det skal gøres lettere for flygtninge at vende hjem, og det er også nødvendigt at give irakerne virkelig støtte til at genopbygge deres land.

Vold er ikke nogen god eller langsigtet løsning på problemer nogen steder i verden. Derfor appellerer vi for respekt for menneskerettighederne og menneskelig værdighed.

  Marek Aleksander Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder slås det fast, at ingen må tilbageholdes ulovligt, og at fængsling skal være i overensstemmelse med loven. Det står der i lovgivningen, men hvordan ser virkeligheden ud?

Det er velkendt, at forholdene i de irakiske fængsler ligger langt under alle humanitære og sanitære standarder. Der anvendes tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. De amerikanske myndigheder praler af, at de undersøger alle forlydender om upassende behandling af fanger. Pentagon har udtalt, der er i de seneste år er indledt disciplinærsager mod 200 soldater, som beskyldes for upassende behandling af fangerne. Hvis vi ønsker at så demokratiets frø i dette land, så vil det i hvert fald ikke lykkes, så længe vores repræsentanter i landet optræder som gerningsmænd i stedet for at bringe hjælp.

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL). - (CS) Den humanitære katastrofe i Irak er et resultat af aggressionen fra USA's og "de villiges koalitions" side. Hvis De ikke ved, hvilke lande dette omfatter, så er de næste på listen Det Forenede Kongerige og Polen, fulgt af en række andre lande. Repræsentanter fra disse lande har bl.a. arbejdet med at træne irakiske politifolk, og jeg er overbevist om, at de har brugt denne lejlighed til at opfordre politifolkene til at overholde internationale standarder for behandling af fanger. Jeg er også sikker på, at fangerne er blevet informeret under pkt. 9, stk. b, i denne beslutning om, hvordan man effektivt indgiver en klage til retten. Jeg antager, at de andre procedurer, som der korrekt henvises til i dette beslutningsforslag, også er blevet diskuteret med dem. Desværre har jeg endnu ikke set politifolk i Irak protestere mod fangernes situation eller mishandlingen af mindretal. Vi må derfor indtage en fast holdning i disse spørgsmål og vedtage dette beslutningsforslag i den ændrede form. Det vil til gengæld være gavnligt, hvis kriterierne i beslutningen dannede grundlag for retningslinjerne for fremtidige forhandlinger om støtte til besættelsesstyrken og marionetstyret. Jeg støtter beslutningen.

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, vi er i stigende grad bekymrede over den etniske og religiøse vold og den mulige eskalering heraf i Irak. Mangel på respekt for menneskerettighederne og lov og orden i Irak giver anledning til alvorlig bekymring i det internationale samfund. Alle etniske og religiøse grupperinger i Irak, herunder assyrerne, har ret til beskyttelse og til at udøve deres etniske, religiøse, politiske, administrative og kulturelle rettigheder.

EU støtter udviklingen af et sikkert, stabilt og demokratisk Irak, med et parlament og en regering, der er valgt på basis af en forfatning, som garanterer respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for hele Iraks befolkning. Det er et af de afgørende mål for EU, sådan som de er fastlagt i den mellemlange strategi fra juni 2004. Dette mål er lige så vigtigt i dag, som det var dengang.

Kommissionen understreger vigtigheden af effektiv beskyttelse og fremme af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og tilskynder den irakiske regering til at gøre, hvad der er nødvendigt i denne forbindelse. Det bør også indbefatte afskaffelsen af dødsstraf, der til stor skuffelse for EU blev genindført af de irakiske myndigheder i 2004.

Vi tilslutter os det internationale samfund, når vi giver udtryk for vores dybeste bekymring for tilfælde af påstået tortur og mishandling af irakiske fanger. Vi fordømmer alle episoder med misbrug af fanger i Irak, hvad enten det skyldes irakiske styrker eller de internationale styrker, som noget, der strider mod international humanitær lov, og opfordrer til, at de ansvarlige drages til ansvar. Vi har noteret os, at Det Forenede Kongerige, USA og de irakiske myndigheder har iværksat undersøgelser af rapporter om sådanne overtrædelser, og at nogle af de ansvarlige for tortur og mishandling allerede er blevet dømt. Vi understreger de forpligtelser, der er formuleret i Genève-konventionerne om, at anvendelse af tortur eller umenneskelig behandling er en grov overtrædelse af disse konventioner.

Det er af vital betydning for Irak og det internationale samfund, at de arbejder sammen om at genetablere fuld respekt for international lovgivning, herunder menneskerettighederne og humanitære standarder.

EU er forpligtet til aktivt at støtte stabiliseringen af Irak. Kommissionen og medlemmerne af EU arbejder sammen for at styrke lov og orden gennem en EFSP - den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik - operation betegnet EUJUST LEX. Det er en integreret retsstatsmission, der giver oplæring i EU's medlemsstater inden for områderne forvaltning og kriminalefterforskning for 770 overordnede embedsmænd og ledere fra det irakiske justitsvæsen, politi og fængsler. Et væsentligt element i dette er undervisning i menneskerettighederne.

Herudover støtter vi fremme af menneskerettighederne, hvoraf en vigtig del beskæftiger sig med forebyggelse af tortur og med rehabilitering af ofre, og vi støtter i samarbejde med FN valgprocessen og den forfatningsmæssige proces.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.

(1) Se protokollen.

12.3. Egypten: Sagen om Ayman Nour (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om seks beslutningsforslag om Egypten: Sagen om Ayman Nour.

  Nicholson of Winterbourne (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, dette stærke beslutningsforslag henleder Parlamentets opmærksomhed på den skæbne, en forfulgt politiker, Ayman Nour, lederen af oppositionspartiet Al-Ghad, har, og anmoder de egyptiske myndigheder om at respektere vores synspunkter.

Vi i EU er med rette stolte af vores nære forhold til Egypten. Faktisk er Egypten med i ledelsen af Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavsområdet, og sammen med Egypten har vi defineret en europæisk naboskabspolitik, der styrker den politiske dialog og integrerer os sammen med Egypten - der er den første blandt ligemænd i Den Arabiske Liga - til fremme af fred og stabilitet. Egypten hjælper os med dette arbejde.

Vi beklager derfor bittert, at dr. Nour efter præsidentvalget for nylig og parlamentsvalget i november og december sidste år blev arresteret. Det er vanskeligt at tro, at de anklager, som han er idømt fem års fængsel for, kan være sande. Ayman Nour har hundreder, ja, tusinder af tilhængere. Det er meget vanskeligt at se, hvorfor han skulle gide eller have behov for at forfalske nogle af de nødvendige 50 underskrifter for at få gjort sin kandidatur juridisk gyldig. Vi er meget foruroligede over hans forværrede helbredstilstand, vi er dybt foruroligede over, at appelsagen skal for en dommer, der kan antages at have en større interessekonflikt, og vi ønsker faktisk at minde den egyptiske regering og de egyptiske domstole om, at menneskerettighederne er det fundamentale grundlag for partnerskabs- og associeringsaftalen mellem EU og Egypten, som vi sætter så stor pris på.

Faktisk vil vi gerne understrege, at vores opfattelse ligger helt på linje med Egyptens egne love, og derfor anmoder vi den egyptiske regering om at se på dette igen og at regulere rammerne, så oppositionens kandidater kan stille op, og måske kunne man endog genoverveje valget af dommer for dr. Nour.

  Alyn Smith (Verts/ALE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand, vi må forstå, at dette er det tredje beslutningsforslag, der drejer sig om menneskerettighederne i Egypten og i særdeleshed dr. Nours situation.

Dr. Nour blev idømt fem års fængsel for den påståede forbrydelse at have forfalsket sit politiske partis registreringsdokumenter. Han blev nummer to ved sidste præsidentvalg og er i dag fortsat i et fængsel, hvor hans helbred fortsat forværres. Det er på en måde positivt, at hans sag skal genovervejes ved kassationsdomstolen den 18. maj 2006, men vi må holde nøje øje med denne retssag. I beslutningsforslagets betragtning I forpligter vi os til en ad hoc-delegation, som i det mindste skal prøve at få ham at se, hvis retssagen fører til, at han fortsat skal være fængslet. Men det er klart - i det mindste efter min gruppes opfattelse - at han straks bør løslades, fordi de forbrydelser, han er anklaget for og dømt for, ikke forekommer at have grundlag i virkeligheden.

Den egyptiske regering bør ikke være i tvivl om, at vi vil se med stor interesse på denne sag. Dr. Nour er et eksempel på de langt mere omfattende vanskeligheder i Egypten med menneskerettighederne i almindelighed, og det er i denne forbindelse, at dette beslutningsforslag lægger op til nogle konkrete fremskridt. I beslutningsforslagets punkt 7 og 8, som jeg vil anmode kommissæren om at kommentere her i eftermiddag, opfordrer vi Kommissionen til at skabe et særligt underudvalg om menneskerettighederne inden for rammerne af associeringaftalen mellem EU og Egypten. Der er en mangel i menneskerettighederne i Egypten, som man må tage fat på. Oprettelsen af et særligt udvalg til at overvåge og håndhæve handlingsplanen vil være en konkret måde, hvorpå vi kan sætte magt bag de varme ord, som Parlamentet har så let til.

Egypten er en skattet partner for EU og Parlamentet i fredsprocessen i Mellemøsten, en allieret i så mange sager og en partner, når det gælder udvikling, men vi må erkende, at Egypten ikke lever op til vores normer. Vi må om nødvendigt eksplicit benytte associeringsaftalen til at hjælpe med udviklingen og opbygningen af det civile samfund i Egypten til gavn for det egyptiske folk og et mere konstruktivt samarbejde mellem EU og Egypten.

  Carlos Carnero González (PSE), forslagsstiller. - (ES) Hr. formand, efter min mening er det vigtigste punkt i dette beslutningsforslag det næstsidste, hvor der står, "opfordrer Republikken Egyptens parlament til at indlede en proces med demokratisering og håndhævelse af retsstatsprincipperne og menneskerettighederne, således at det kan komme til at spille en ledende rolle i regionen som en model for parlamentarisk demokrati i fremtiden".

Egypten er af afgørende betydning i Mellemøsten, det er vigtigt i Middelhavet, og det er og bør vedblive med at være en privilegeret partner for EU. Men derfor er det vigtigt, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, at Egypten er et demokrati. Beklageligvis ser vi i tilfælde som hr. Nours, at det stadig ikke forholder sig sådan.

Jeg lærte hr. Nour at kende på det første møde i Den Parlamentariske Forsamling for EU-Middelhavssamarbejdet i Kairo. Vores pres gjorde, at han blev frigivet. Jeg mødtes med ham sammen med hr. McMillan-Scott og fru Flautre. Han er demokrat, og efter min mening er det eneste, der kan siges, at han bør frigives.

Det er det, vi forventer af den kassationsdomstol, der skal mødes til maj, som et klart tegn på, at Egypten vil tillade ytrings-, forsamlings- og samvittighedsfriheden, og at alle frit kan give udtryk for deres tanker i kommende valgprocesser.

  Erik Meijer (GUE/NGL), forslagsstiller. - (NL) Hr. formand, stabiliteten i Egypten har længe beroet på modellen med en etpartistat. Dette parti har efter præsident Nassers periode ikke længere repræsenteret en fælles ideologi, men kun den fælles interesse i at have regeringsmagten. Ud over dette monopol på statsmagten kan individuelle udenforstående godt deltage i valg nu, men kun så længe de ikke udgør en trussel for dem, der sidder fast på magten. Derved løber oppositionskandidater konstant risiko for at blive ubehageligt forfulgt, intimideret eller fængslet. Frem for alt må de ikke få en chance for at omgive sig med en velstruktureret og permanent bevægelse.

Den i 1981 udråbte undtagelsestilstand er stadig et vigtigt instrument for fortsættelsen af denne situation. Denne gang er forhenværende parlamentsmedlem og forhenværende præsidentkandidat Ayman Nour blevet offer for det. På grund af den egyptiske stats bidrag til stabiliteten i Mellemøsten, især til den siden 1978 eksisterende fredelige sameksistens med nabolandet Israel, er der fra Europas side påfaldende lidt kritik af denne situation. Tværtimod søger EU et godt samarbejde med alle stater langs Middelhavskysten. Min gruppe støtter helhjertet kravet om, at Egypten demokratiserer, gør en ende på undtagelsestilstanden og ikke længere lægger hindringer i vejen for modstandere.

  Ari Vatanen (PPE-DE), forslagsstiller. - (FR) Hr. formand, jeg vil gerne stille et mundtligt ændringsforlag om at indføje et nyt punkt 5 a med følgende ordlyd: "kræver doktor Ayman Nour frigivet".

Hr. formand, her til morgen havde vi den belarussiske oppositionsleder, hr. Milinkevitsj, her. Han er på fri fod, men det er Ayman Nour ikke, selv om de befinder sig i samme situation i deres respektive lande. Hr. Milinkevitsj sagde, at når han gik til et valgmøde, måtte han medbringe sit eget drikkevand. Nuvel, alle har en indbygget forhåbning om at drikke demokratiets klare vand, og hvad hr. Milinkevitsj gør i Belarus, prøver Ayman Nour at gøre i Egypten. Han prøver at give det egyptiske folk håb. Han ønsker at give håb til de mennesker, der tror på en fri morgendag.

Egypten spiller på mange måder en afgørende rolle i Mellemøsten. Hvis det ikke viser vejen til demokratisering for resten af regionen, vil dens fremtid være fordømt på forhånd. Egypten spiller en vigtig rolle i forholdet til USA og ved sin konstruktive holdning til Israel, men hvis dets forhold til EU skal blive tættere, må Egypten tage skridt i retning af demokrati. Det egyptiske folk fortjener demokrati.

Hvorfor sidder Ayman Nour i fængsel? Han sidder der på meget tynde anklager. Han er ikke tilbageholdt for noget. Han er tilbageholdt, fordi han vovede at stille op mod præsident Mubarak. Hvis vi ønsker, at demokratiet skal blomstre i Egypten, må vi sikre, at dr. Nour bliver sat på fri fod. Hvis det sker, vil han også frigøre de demokratiske kræfter i denne del af verden, hvilket også er et spørgsmål, der drejer sig om den fremtidige stabilitet i denne del af verden.

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg glæder mig over de ærede medlemmers interesse for menneskerettighedsspørgsmålene i vores nabolande, i særdeleshed i Egypten og i Ayman Nours sag.

Kommissionen har nøje fulgt retssagen mod hr. Nour, lederen af Egyptens oppositionsparti, Al-Ghad, siden han blev arresteret i februar 2005. Som De er opmærksomme på, understregede EU i sin reaktion på den dom på fem års fængsel, som hr. Nour fik i december, at fængslingen sendte et negativt signal om demokratiske reformer i Egypten.

Efter vores opfattelse bør sagen ses inden for rammerne af demokratiseringsprocessen i Egypten, ligesom den har forbindelse med justitsvæsenets uafhængighed. Kommissionen forventer, at kassationsdomstolen vil overveje sagen i overensstemmelse med retsvæsenets processer i Egypten og med internationale juridiske standarder. Kommissionen er parat til gå ind i en politisk dialog og en dialog om menneskerettighederne med Egypten, inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik. Forhandlingerne om udarbejdelsen af en handlingsplan er ret fremskredne. Vi har tillid til, at vi kan gøre yderligere fremskridt i de kommende uger, og håber at afslutte forhandlingerne i de kommende måneder.

For at overvåge gennemførelsen af handlingsplanen - og det bør kunne besvare hr. Smiths spørgsmål - vil der blive oprettet en struktur af underudvalg inden for rammerne af associeringsaftalen. Underudvalgene skal beskæftige sig med politiske reformer og reformer af menneskerettighederne i Egypten.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne, dvs. om et øjeblik.

13. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

13.1. Darfour (afstemning)

13.2. Irak: det assyriske samfund og situationen i fængslerne (afstemning)

13.3. Egypten: Sagen om Ayman Nour (afstemning)

Før afstemningen

  Ari Vatanen (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, jeg vil gerne stille et mundtligt ændringsforlag om at indføje et nyt punkt 5 a med følgende ordlyd: "kræver doktor Ayman Nour frigivet".

Dette ændringsforslag er godkendt af de vigtigste politiske partier.

(Parlamentet vedtog det mundtlige ændringsforslag)

Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

14. Afgørelser vedrørende forskellige dokumenter: se protokollen

15. Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 116): se protokollen

16. Modtagne dokumenter: se protokollen

17. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde: se protokollen

18. Tidsplan for kommende møder: se protokollen

19. Afbrydelse af sessionen

  Formanden. - Jeg erklærer Europa-Parlamentets session for afbrudt.

(Mødet hævet kl. 16.50)

I Lissabon-strategien fokuseres på at forbedre de europæiske virksomheders konkurrenceevne og øge den økonomiske vækst i EU. Fremskyndelsen af SMV'ers anvendelse af bredbånd, gør det muligt for SMV'er at få hurtigere adgang til kunder og leverandører og spiller derfor en central rolle for at opnå højere vækst og forbedret konkurrenceevne i EU.

Vil Rådet overveje at arrangere en konference under det østrigske formandskab for at behandle udfordringerne og hindringerne for at fremskynde SMV'ers anvendelse af bredbånd og undersøge måder, hvorpå det kan sikres, at SMV'er navnlig i randområder har bredbåndsadgang?

Tal fra 2005 viser, at 90 % af befolkningen i byerne i EU har tilgang til digitalt bredbånd, mens det kun 62 % af befolkningen i landdistrikterne i Europa, der har tilgang hertil.

Kan Rådet oplyse, hvilke initiativer det har til hensigt at træffe for hurtigst muligt at udligne disse skævheder i Europa, hvad angår adgangen til bredbånd?

(DE) Sikre højhastighedsbredbåndsnet er af afgørende betydning for Kommissionens i2010-strategi til fremme af væksten og beskæftigelsen i den digitale sektor. Bredbåndsforsyningen tjener som katalysator for at gennemføre følgende mål i i2010-strategien: i) etablering af et fælles europæisk informationsrum, som fremmer et åbent, konkurrerende indre marked for elektronisk kommunikation samt elektroniske medier og indhold og ii) opnåelse af et integrativt europæisk informationssamfund, som sætter fokus på bedre offentlige tjenester og livskvalitet. Der kræves en lang række koordinerede og kohærente foranstaltninger på forskellige planer for at slå bro over den digitale kløft på bredbåndsområdet, dvs. at sikre en vidtrækkende tilgængelighed og brug af bredbåndstjenester.

Alle de nationale reformprogrammer (NRP), som medlemsstaterne har fremlagt for Kommissionen efter revitaliseringen af Lissabon-strategien sidste år, behandler bredbåndsforsyning og -udbredelse, hvor konkurrencen bliver betragtet som den vigtigste drivkraft for udviklingen af bredbåndsteknologier. I de mindre udviklede områder af EU bidrager offentlige midler til at fremskynde indførelsen af bredbånd. Mange af de nationale reformprogrammer foreslår omfattende bredbåndsprogrammer (AT, IE, EE, FI, FR, HU, IT, LU, LT, PT, SI, ES), og bredbåndstilslutninger til SMV'er bliver behandlet i medlemsstaternes, Kommissionens og Rådets bredbåndsstrategier.

Som Rådet understregede i sine konklusioner af 1. december 2005, har medlemsstaterne, de europæiske institutioner og de interesserede parter et fælles ansvar for i2010-strategien. På den baggrund opfordrede Rådet bl.a. Kommissionen til "at vurdere konsekvenserne af den digitale konvergens for skabelse, formidling og distribution af europæiske indhold og efter behov forelægge forslag til fremme af et rigt og diversificeret marked for digitalt indhold, øget anvendelse af bredbånd og udvikling af næste generations netværk", og "at forberede et europæisk initiativ om inddragelse i informationssamfundet i 2008, der tackler spørgsmål vedrørende (bl.a.) … regionale skel". Derudover opfordrede Rådet medlemsstaterne til at "fremme etableringen af avancerede netværk uden grænser ved hurtigt at gennemføre nationale strategier, der tager sigte på at øge bredbåndsdækningen og multiplatformadgangen, og stimulere udbredelsen, hvor det er hensigtsmæssigt, under anvendelse af EU's strukturfonde, på linje med de retningslinjer, som Kommissionen har opstillet" og til at "tilskynde de offentlige tjenester og virksomhederne (navnlig SMV'er) til en effektiv udnyttelse af ikt ved at fremme de færdigheder, der er nødvendige for at indføre dem, og fremme interoperabilitet og åbne standarder og effektive, offentlige onlinetjenester ved at indføre ændrede organisationsformer". Det foreslåede rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (CIP) omfatter også et ikt-program med foranstaltninger til forbedring af sammenkoblingen, og det bliver for øjeblikket behandlet af Europa-Parlamentet og Rådet.

I sin meddelelse af 20. marts 2006 med titlen "Slå bro over bredbåndskløften" erklærer Kommissionen: "Fordelene ved bredbånd gør, at manglende adgang hertil udgør et problem, der skal tages fat på med det samme." Meddelelsen indeholder en række instrumenter til forbedring af bredbåndsdækningen. En af Kommissionens konklusioner lyder, at de lokale/regionale myndigheder bedst er i stand til at planlægge bredbåndsprojekter, som tager højde for de lokale behov og de tekniske krav. Foranstaltningerne kunne omfatte en styrkelse af de nationale bredbåndsstrategier (som en del af Kommissionens strategi for vækst og beskæftigelse og af den overordnede i2010-strategi), forbedret udveksling af god praksis, ikke mindst gennem indsamling og fælles udnyttelse af informationer om projekter og licitationer vedrørende bredbåndsudbredelse og udarbejdelse af innovative, stort anlagte paneuropæiske pilotprojekter. På europæisk plan findes der allerede forskellige instrumenter, herunder gennemførelsen af regelsættet for elektronisk kommunikation for at fremme konkurrencen og bringe statslig indgriben i overensstemmelse med konkurrencereglerne. Kommissionens meddelelse baserer på rapporten om forummet om den digitale kløft af 15. juli 2005 og den efterfølgende offentlige høring og omfatter forslag til yderligere politiske retningslinjer for medlemsstaterne og Kommissionen. Rådet vil til sin tid beskæftige sig med hvert enkelt forslag og undersøge, om der skal træffes yderligere foranstaltninger.

Under det østrigske formandskab vil der blive afholdt to vigtige konferencer om dette emne. Den 13.-14. juni 2006 vil den årlige konference om det europæiske charter om små og mellemstore virksomheder således finde sted i Wien, hvor der vil blive gjort status over dets gennemførelse, og i april vil der blive afholdt et seminar om emnet "ICT-Tools for Providing Information, Advice and Services for rural SMEs" i Oulu (Finland).

På længere sigt og med den forestående revidering af regelsættet for elektronisk kommunikation for øje (kommissionsforslagene forventes inden udgangen af 2006) vil Rådet fuldt ud tage hensyn til konvergensaspektet forbundet med bredbåndsteknologierne og sikre, at planerne for et åbent, konkurrencedygtigt og innovativt marked for elektroniske kommunikationstjenester bliver behandlet på behørig vis.

Har Rådet noteret sig konklusionerne i Ahoa-rapporten, hvori det hedder, at Europa ikke har formået at udnytte anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologier og står til at tabe, efterhånden som store firmaer globaliserer deres forskning og udvikling? Hvordan agter Rådet at gribe denne situation an?

(DE) Det ærede parlamentsmedlem er sikkert enig i, at informations- og kommunikationsteknologierne (ikt) bidrager væsentligt til væksten og beskæftigelsen i Europa og således udgør en vigtig søjle med henblik på at nå Lissabon-målene. Desuden er investeringer i forskning og innovation af vital betydning, så ikt-sektoren fortsat kan yde sit bidrag til økonomien på både kort og lang sigt.

I 2005 præsenterede Kommissionen sin strategi "i2010" for et europæisk informationssamfund, hvis anden søjle er innovation og investeringer i forskning. I sit svar til Kommissionen understregede Rådet i sine konklusioner fra december 2005, at medlemsstaterne, de europæiske institutioner og de interesserede parter har et fælles ansvar for i2010-strategien. Rådet opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme investeringer i forskning og udvikling inden for ikt og støtte forskning og innovation mere gennem fremme af private investeringer og samarbejde mellem forsknings- og innovationsprogrammer.

Efter offentliggørelsen af Aho-rapporten opfordrede Rådet på sit forårstopmøde medlemsstaterne til at bevilge flere offentlige midler til innovationsforskning og fremme F&U i den private sektor, så der er flere og bedre ressourcer til rådighed til forskning og innovation. Desuden krævede det en bredt anlagt innovationsstrategi for Europa, så investering i viden bliver omsat til produkter og tjenesteydelser. I den forbindelse opfordrede det Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre den nye i2010-strategi energisk.

Kommissionens forslag til en beslutning om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) bliver for øjeblikket behandlet af Europa-Parlamentet og Rådet. For informationssamfundets vedkommende tager forslagets kapitel II ("Program til støtte af ikt-politikken") sigte på at fremme innovationer ved øget anvendelse af ikt og investeringer på dette område. Programmets bestemmelser tjener som instrument til støtte for de foranstaltninger, der er nævnt i i2010-strategien. Hvad fællesskabsstøtte til forskning og teknologisk udvikling angår, vil det være det ærede parlamentsmedlem bekendt, at kommissionsforslaget til det syvende rammeprogram for øjeblikket bliver behandlet af Europa-Parlamentet og Rådet som led i den fælles beslutningsprocedure. Det bliver foreslået, at forskning og teknologisk udvikling inden for ikt-sektoren skal være en af de centrale prioriteringer i programmet.

Afslutningsvis skal det nævnes, at det østrigske formandskab også har afholdt en konference om emnet "Investing in ICT Research and Innovation" den 22.-23. marts 2006 i Wien. Konferencen var tænkt som en opfølgning på Kommissionens i2010-initiativ og havde som mål at fastlægge praktiske foranstaltninger for at øge Europas innovationskapacitet inden for ikt-sektoren. En afsluttende rapport om resultatet af konferencen og de højtstående delegeredes anbefalinger er under udarbejdelse for øjeblikket.

Er det tænkeligt, at der også i forbindelse med Transrapid oprettes et konsortium, således som det er sket i forbindelse med Airbus og Galileo?

(DE) Som det ærede parlamentsmedlem med rette anfører, har virksomheder koncentreret deres ressourcer i konsortier for at drive satellitnavigationssystemet Galileo og etablere Airbus-luftfartsindustrien. På tilsvarende måde har Siemens og ThyssenKrupp samlet deres Transrapid-aktiviteter i en fælles virksomhed med navnet Transrapid International.

I perioden 1997-2000 har Transrapid International udført feasibility-undersøgelser af mulighederne for at benytte Transrapid-teknologien med elektromagnetiske puder til hurtige transportsystemer i Central- og Østeuropa og andre steder. Fællesskabet har ydet økonomisk støtte til disse undersøgelser, og det har i 2003 også bevilget midler fra TEN-T-budgettet til en undersøgelse af en mulig forbindelse mellem hovedbanegården i München og byens lufthavn.

Hvis yderligere foranstaltninger på europæisk plan skulle blive nødvendig for at støtte udviklingen af Transrapid i Europa, er Rådet overbevist om, at Kommissionen vil træffe de nødvendige foranstaltninger.

Kan Rådet i lyset af de stigende miljømæssige problemer oplyse, hvilke skridt der tages for at tilvejebringe et alternativ til vejtransport? Vil der blive investeret i transport, navnlig til fordel for byer med store trafiktæthedsproblemer? Vil Rådet endvidere opfordre medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på at mindske trafiktætheden i byerne og øge brugen af offentlige transportmidler set på baggrund af ordninger såsom den vellykkede kørselsafgift på personbiler i London, som bidrager til at dække samfunds- og miljøomkostningerne?

Hvad agter formandskabet at foretage sig i forbindelse med ovennævnte direktiv (1999/62/EF⁽¹⁾) og den model, som Kommissionen skal udarbejde med henblik på internalisering af de eksterne omkostninger?

(DE) De ærede parlamentsmedlemmer har stillet en række spørgsmål om forholdet mellem miljø og transport.

Den økonomiske vækst og det dermed forbundne stigende transportbehov indvirker på forskellige områder. Det gælder bl.a. trafikoverbelastning, trafiksikkerhed, helbredsproblemer og miljøskader. I forbindelse med hvidbogen "Den europæiske transportpolitik frem til 2010 - De svære valg" fra 2001 bakkede Rådet op om at gå bort fra vejtransport og over til mere miljøvenlige transportmidler som busser, skibe og jernbaner. De retningslinjer, hvori de transeuropæiske jernbane- og vandvejsnet bliver prioriteret, og lovgivningen om åbningen af markedet for jernbanefragttjenester i Europa er konkrete foranstaltninger.

Med henblik på at vælge de bedst egnede foranstaltninger for fremtiden venter Rådet på meddelelsen om midtvejsevalueringen af hvidbogen. Da Kommissionen forventes at ville fremlægge den inden længe, har det østrigske formandskab allerede planlagt at præsentere meddelelsen på rådsmødet den 8.-9. juni 2006 og udveksle synspunkter herom.

Rådet støtter brugen af de transeuropæiske transportnet, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden som europæiske instrumenter til transportinvesteringer. I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet kan byer med svært overbelastede vejinfrastrukturer søge om midler hos Kommissionen. Det samlede budget, som vil være til rådighed til disse instrumenter i perioden 2007-2013, vil naturligvis afhænge af resultatet af drøftelserne om de finansielle overslag.

Hvad spørgsmålet om opkrævning af vejafgifter angår, vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 27. marts 2006 et direktiv til ændring af det gældende direktiv om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjer (eurovignet). Særlig nævneværdigt i dette ændringsdirektiv er en ny bestemmelse, som gør det muligt at opkræve et vejafgiftstillæg for bestemte afsnit af det transeuropæiske vejtransportnet i bjergregioner, som er udsat for en akut trafikoverbelastning, eller hvor køretøjers benyttelse af dem forårsager alvorlige miljøskader. Indtægterne fra vejafgiftstillægget skal investeres i prioriterede TEN-projekter (hovedsagelig jernbaneprojekter), som vil bidrage til at mindske problemet. Ud over denne bestemmelse om tværfinansiering af alternative infrastrukturer åbner direktivet også op for yderligere muligheder for at opkræve forskellige afgifter inden for det transeuropæiske net for at opnå miljømål, og det bliver præciseret, at det står medlemsstaterne frit for at opkræve afgifter til bekæmpelse af trafikoverbelastning og/eller miljøfølger (som f.eks. køafgiften i London).

Ifølge dette direktiv er Kommissionen endvidere forpligtet til inden for to år at fremlægge en model til vurdering af de eksterne omkostninger. Denne model skal i givet fald følges op af lovgivningsforslag, som - hvis de bliver stillet - vil blive behandlet af Rådet.

Den aktuelle situation viser, at Europa-Parlamentets og Rådets holdning i høj grad har tilnærmet sig hinanden, når det gælder programmet Marco Polo II. Ser formandskabet en mulighed for allerede ved førstebehandlingen at nå frem til et fælles resultat på grundlag af det foreliggende forslag?

(DE) I april 2005 vedtog Rådet en generel delindstilling om forslaget til Parlamentets og Rådets forordning om det andet Marco Polo-program om EF-tilskud til forbedring af godstransportsystemets miljøpræstationer (Marco Polo II).

På baggrund af den uforholdsmæssigt store stigning i vejgodstrafikken er støtteprogrammet Marco Polo II, som har til mål at overflytte transporten til alternative transportformer, særlig vigtigt. Når man husker på, at der skal overflyttes ca. 140 milliarder tonkilometer fra landevejen til mere miljøvenlige transportformer med Marco Polo II i perioden 2007-2013, hvilket svarer til en nedbringelse af CO2-emissionerne på 8.400 millioner kg og miljøfordele og sociale fordele på 5 milliarder euro, så er dette programs vigtighed til at få øje på.

Den 15. december 2005 tog Transport- og Turismeudvalget i Europa-Parlamentet stilling til forslaget, og formandskabet er allerede gået i gang med at gennemgå de ændringer, som Parlamentet har foreslået.

Som parlamentsmedlemmet nævner, er det rent faktisk tilfældet, at Parlamentets og Rådets holdning har nærmet sig hinanden. Det ligger formandskabet på sinde, at der skal opnås enighed allerede under førstebehandlingen, dog skal de ændringer, som Parlamentet har foreslået, først drøftes mere indgående i Rådet. Man skal være opmærksom på, at der først kan træffes beslutning om de økonomiske aspekter af førnævnte forslag, når der er opnået enighed om de finansielle overslag (2007-2013), og at der er behov for et opfølgende program, som kører videre i direkte forlængelse af det første Marco Polo-program. Formandskabet ser frem til Deres fortsatte konstruktive støtte i den henseende.

Hvad gør formandskabet for at få vedtaget en handlingsplan for indlandsskibsfart?

(DE) Da fremme af indlandsskibsfart er en erklæret prioritering for det østrigske formandskab, som også bliver støttet af flere medlemsstater, hilser formandskabet Kommissionens meddelelse om et integreret EU-handlingsprogram for indlandsskibsfart velkommen, som blev forelagt Europa-Parlamentet og Rådet den 17. januar 2006. Meddelelsen var et vigtigt bidrag til højniveaumødet om indlandsskibsfart, som formandskabet afholdt den 14.-15. februar 2006 i Wien med deltagere fra medlemsstaterne, tredjelande, Kommissionen og erhvervslivet.

På rådsmødet den 27. marts 2006 var der afsat et dagsordenspunkt specielt til indlandsskibsfart, hvor hr. Barrot, næstformand i Kommissionen, havde lejlighed til at forklare Kommissionens meddelelse for transportministrene, og vicekansler Gorbach på formandskabets vegne kunne berette om resultaterne af højniveaumødet i Wien. Ved den lejlighed bekræftede vicekansleren, at det østrigske formandskab har til hensigt at vedtage Rådets konklusioner om førnævnte meddelelse på rådsmødet den 8.-9. juni 2006, som vil blive baseret på resultaterne fra højniveaumødet.

De områder, der befinder sig længst fra Den Europæiske Unions kontinentale kerneområde, står over for en række vanskeligheder med hensyn til videnskabelig og teknologisk udvikling. Hvilke foranstaltninger mener Rådet på den baggrund vil kunne kompensere for de negative skævheder og udvikle det teknologiske og innovative potentiale i disse områder?

(DE) De problemer, som de regioner, der befinder sig længst væk fra kontinentet, står over for, bliver ikke kun anerkendt i traktaten, der bliver også taget højde for dem i de forordninger, der for øjeblikket forhandles om som led i pakken med foranstaltninger til samhørighedspolitikken. Rådet anerkendte også deres vanskeligheder på sit møde den 15.-16. december 2005, hvor det bevilgede yderligere midler til dem under de finansielle overslag 2007-2013. Også udkastene til forordning om strukturfonden og Samhørighedsfonden indeholder specifikke bestemmelser for disse regioner.

Da den interinstitutionelle aftale og lovgivningspakken for samhørighedspolitikken fortsat er genstand for forhandling, kan formandskabet ikke foregribe det endelige resultat af forhandlingerne på det pågældende område, og det er derfor ikke i stand til at give det ærede medlem mere udførlige oplysninger.

Er Rådet klar over, at den franske tænketank Institut Montaigne har offentliggjort et manifest, hvori det bl.a. kræves, at Europa-Parlamentets medlemmer får mulighed for kun at mødes i Bruxelles, i stedet for, at de tvinges til at rejse mellem Bruxelles og Strasbourg, og at anvende parlamentsbygningen i Strasbourg som EU's første akademiske topforskningscenter eller et forskningscenter for teknologi?

Vil formandskabet henlede det franske rådsmedlems opmærksomhed på denne interessante henstilling fra dets egen medlemsstat?

(DE) Rådet har ikke beskæftiget sig med det manifest, som parlamentsmedlemmet henviser til.

Rådet skal minde medlemmet om, at fastlæggelsen af Europa-Parlamentets hjemsted følger af EF-traktatens artikel 289, hvorefter hjemstedet for Fællesskabets institutioner fastlægges ved overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer. I henhold til litra a i den Eneste Artikel i EF-traktatens protokol nr. 8 gælder følgende: "Europa-Parlamentet har hjemsted i Strasbourg og afholder dér de 12 månedlige plenarmøderækker, herunder også budgetmøderækken." ⁽¹⁾

Vil Rådets formandskab give en oversigt over de lovgivningssager, der er blevet drøftet i Rådet bag lukkede døre, og som pressen og offentligheden dermed har været forment adgang til, siden 1. januar 2006?

(DE) Rådet vil gerne understrege, at alle emner, som det skal behandle og/eller godkende, uanset om de er af lovgivningsmæssig karakter eller ej, enten er opført i den foreløbige dagsorden eller på listen over A-punkter. Disse dagsordener og lister, såfremt de er i omløb, er tilgængelige for pressen og offentligheden forud for hvert rådsmøde via Rådets offentlige register⁽¹⁾.

Derudover er alle emner, der skal være en offentlig forhandling eller offentlige drøftelser om, anført klart og tydeligt i den foreløbige dagsorden for rådsmødet og eventuelt på listen over A-punkter, som bliver offentliggjort før hvert rådsmøde.

Oplysningerne om, hvilke emner der er blevet drøftet i Rådet, og hvorvidt disse drøftelser har været offentlige eller ej, er derfor lettilgængelige for offentligheden.

Da Kommissionen afslørede sine planer om et teknologisk institut i verdensklasse, som skal styrke EU's økonomiske konkurrenceevne og konkurrere med institutter som USA's Massachusetts Institute of Technology (MIT), bemærkede den også, at Kina og Indien er de fremtidige spillere i spillet om viden. Ud over de anerkendte Indian Institutes of Technology og Indian Institutes of Management findes der omkring 20 andre førende centre inden for videnskab, teknik, medicin og humaniora.

I sin udtalelse til Udenrigsudvalgets betænkning om et strategisk partnerskab mellem EU og Indien (A6-0256/2005) opfordrede Udvalget om det Indre Marked til, at der blev givet støtte til at fremme dialog og samarbejde inden for videnskab og teknologi, og herunder som en vigtig faktor at udvide kontakterne og samarbejdet mellem universiteterne. Hvilken rolle mener Rådet, at disse forslag kan spille i forbindelse med det europæiske teknologiske institut, og hvad mener Rådet, at Indien og EU kan tilbyde hinanden på dette område inden for rammerne af det strategiske partnerskab?

(DE) Rådet har naturligvis taget Udenrigsudvalgets (AFET) betænkning af 1. august 2005 og Europa-Parlamentets beslutning af 29. september 2005 om det strategiske partnerskab mellem EU og Indien til efterretning.

Rådet tillægger et tættere samarbejde mellem EU og Indien på mange områder, herunder videregående uddannelser, stor betydning. Ifølge den fælles handlingsplan mellem EU og Indien (dokument 11984/05) er EU og Indien af den opfattelse, at samarbejde mellem universiteter og udveksling af studerende spiller en vigtig rolle med henblik på at øge kundskabsniveauet på begge sider. Derfor foreslås det med udgangspunkt i de eksisterende programmer at udvikle nye initiativer mellem Indien og EU's medlemsstater for at give studerende på begge sider bedre muligheder for at studere ved universiteter i den anden region.

Hvad særligt det foreslåede europæiske teknologiske institut angår, gøres der opmærksom på, at EU's stats- og regeringschefer formelt først skal tage stilling til Kommissionens planer, og at der først senere på året forventes et udførligt forslag fra Kommissionen om oprettelsen af et sådant institut. På nuværende tidspunkt er det derfor nok for tidligt at vurdere et sådant instituts mulige betydning og rolle i dette samarbejdes fremme.

Rusland vil i midten af maj 2006 overtage formandskabet for Europarådet i det kommende halvår. Organisationen består af 46 medlemslande og arbejder bl.a. for forsvar af menneskerettigheder.

Den første gay-pride festival var planlagt til at blive gennemført i Moskva i slutningen maj, kun en uge efter at Rusland skulle overtage formandskabet for Europarådet. Nu er denne festival blevet forbudt. Byens borgmester har tidligere udtalt, at han var imod festivalen, idet homoseksualitet efter hans mening var unaturlig.

Har Rådet kritiseret for Rusland for forbuddet mod gay pride-festivalen, og hvilke foranstaltninger er Rådet rede til at træffe for at få landet til at respektere menneskerettighederne, herunder forsamlings- og demonstrationsfriheden?

(DE) Rådet deler det ærede medlems bekymring med hensyn til forsamlings- og ytringsfriheden i Den Russiske Føderation og bekræfter sit synspunkt om, at diskriminering på grund af den seksuelle orientering er uacceptabel.

Der findes ingen konkret begrundelse for at forbyde gay pride-festivalen i Moskva, idet tilsvarende festivaler allerede finder sted i en lang række af EU's medlemsstater. Der rejser sig derfor det spørgsmål, om forbuddet kan forenes med den europæiske menneskerettighedskonvention og andre relevante internationale menneskerettighedsaftaler som den Internationale Pagt om Civile og Politiske Rettigheder.

Rådet vil derfor overveje at tage emnet op på et af de næste møder med sine russiske partnere.

Mener Rådet, at konkurrenceevnen og den bæredygtige økonomiske udvikling vil kunne fremmes gennem konkrete politikker til afbødning af de negative demografiske udviklingstendenser i Den Europæiske Union?

Hvilke konkrete foranstaltninger har det østrigske formandskab planer om at træffe med henblik på forening af familie- og arbejdsliv, forbedring af vilkårene og fjernelse de hindringer, der afholder europæerne fra at få det antal børn, de måtte ønske?

(DE) Jeg vil gerne takke det ærede medlem for det relevante spørgsmål om et emne, som lå det østrigske formandskab særligt på hjerte, da det forberedte Rådets forårstopmøde.

De negative demografiske udviklingstendenser har længe vakt bekymring i EU, og det er blevet en politisk prioritering for et stigende antal medlemsstater at tilpasse sig disse tendenser. I de seneste år har EU derfor udviklet politiske strategier, som skal bidrage til at foregribe de forandringer, som følger af en stigende forventet levealder som følge af betragtelige fremskridt inden for sundhedsvæsenet og stigende livskvalitet i Europa, et voksende antal arbejdstagere over 60 år og vedvarende lave fødselsrater.⁽¹⁾ Efter at Kommissionen havde fremlagt sin grønbog med titlen "Demografiske ændringer - behov for ny solidaritet mellem generationerne" i marts 2005, havde Rådet en orienterende debat om demografi og humankapital i december 2005. De forskellige bidrag til denne debat drejede sig hovedsagelig om behovet for at forbedre arbejdstagernes færdigheder og kvalifikationer gennem livslang læring, om begrebet "gøre det attraktivt at arbejde", om at sikre en passende styring af migrationsstrømmene og om nødvendigheden af at forene familieliv og arbejdsliv.

Mig bekendt ligger dette emne også Europa-Parlamentet særligt på sinde, og jeg henholder mig her til Deres beslutning om bidraget til Rådets forårstopmøde 2006 vedrørende Lissabon-strategien, navnlig delen om befolkningens aldring og de demografiske udfordringer. I slutningen af marts debatterede Parlamentet også de demokratiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne.

Rådet er af den opfattelse, at konkurrenceevnen og den økonomiske udvikling kan fremmes i Europa trods disse negative tendenser, og at EU og medlemsstaterne er i stand til at tilpasse sig disse forandringer. Derfor har det støttet politiske foranstaltninger og strategier, som skal bidrage til at løse dette problem, navnlig ved hjælp af den reviderede Lissabon-strategi, som skal udstyre EU med den nødvendige ramme til at skabe arbejdspladser til borgerne, frem for alt til flere kvinder, unge og ældre mennesker.

Som nævnt blev dette spørgsmål drøftet på rådsmødet den 23.-24. marts 2006. For at modvirke de nuværende negative demografiske tendenser i Europa, har Rådet i overensstemmelse med den fælles rapport om beskæftigelsen 2005/2006, som det vedtog den 10. marts 2006, opfordret medlemsstaterne til at udvikle en livscyklusrelateret tilgang til arbejde for at lette overgangen fra en beskæftigelse til en anden, sætte arbejdstiden op, udvikle en proaktiv og præventiv politik, som tilskynder folk til at søge et lønnet job, og her fokusere på arbejdstagere med ringe kvalifikationer og lavtlønnede, nedbringe ledigheden blandt unge og gennemføre strategier for aktiv aldring. Alle disse foranstaltninger skal også tage højde for indvandreres og mindretals situation. Rådet tilsluttede sig også Den Europæiske Pagt for Ligestilling og aftalte, at forekomsten af børnepasning af høj kvalitet skal forbedres i overensstemmelse med medlemsstaternes mål.

Rådet opfordrede medlemsstaterne til at beskæftige sig med emnet "flexicurity - fleksibilitet gennem sikkerhed" og forfølge en integreret flexicurity-model i deres reformer af arbejdsmarkedet og socialpolitikken. Det er her hensigten at skabe et afbalanceret forhold mellem fleksibilitet og social sikkerhed i Europa. Disse to principper bør ikke betragtes som alternativer, men snarere som to elementer, der supplerer hinanden. Den fleksibilitet, som den internationale konkurrenceevne kræver, kan man kun opnå på arbejdsmarkedet på grundlag af velfungerende social- og forsikringssystemer.⁽²⁾

På rådsmødet den 10. marts 2006 præsenterede Kommissionen sin køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010. Køreplanen fastlægger følgende seks prioriterede indsatsområder: ligestilling mellem kvinder og mænd, for så vidt angår økonomisk uafhængighed, fremme af foreneligheden af arbejde og privat- og familieliv, fremme af ligelig deltagelse af kvinder og mænd i beslutningsprocessen, afskaffelse af kønsbestemt vold og menneskehandel, afskaffelse af fastlåste kønsrollemønstre i samfundet og fremme af ligestillingen uden for EU. Disse mål og de dermed forbundne kerneaktiviteter skal bidrage til at forene arbejde og familieliv.

Jeg er sikker på, at det ærede medlem er enig i, at disse emner er meget komplekse, og det derfor kræver en afstemt indsats fra alles side for at løse de problemer, som Europa står over for for øjeblikket.

Ifølge en nylig undersøgelse, der er blevet foretaget af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, bliver Europas resultater på uddannelsesområdet stadig ringere. Frankrig og Tyskland figurerer ikke længere på listen over førende lande på uddannelsesområdet. Disse lande er tværtimod genstand for kritik, hvad angår deres uddannelsessystemer, som undersøgelsen karakteriserer som middelmådige. I modsætning til Tyskland og Frankrig, har vi i Europa Finland, mens landene i Asien, først og fremmest Sydkorea, Kina og Indien, i de senere år har investeret stadig mere i deres uddannelsessystemer. Disse investeringer er nu begyndt at være frugt. OECD's undersøgelse viser, at Europa er kommet bagud i forhold til Asien med hensyn til uddannelsessystemer; det må følgelig, hvis det ønsker at fremme sin konkurrenceevne på dette område, investere flere penge i uddannelsesreformer.

Agter EU at fremme skabelsen af konkurrencedygtige uddannelsessystemer af høj kvalitet baseret på lighed og en bæredygtig udvikling, idet man fremmer de tilsvarende investeringer i den offentlige og den private sektor?

(DE) Rådet kan forsikre det ærede parlamentsmedlem om, at det deler de bekymringer, som kommer til udtryk i spørgsmålet, og at det - såfremt det falder ind under dets kompetence - bestræber sig på at tage sig af dem på højeste plan. Det er almen anerkendt nu, at Rådet med vedtagelsen af Lissabon-strategien i 2000 og arbejdsprogrammet "Almen og erhvervsfaglig uddannelse 2010" i 2002 har indledt en proces, hvor uddannelse kommer mere og mere i fokus i EU's økonomiske og socialpolitiske program. I 2005 har Rådet som led i den fornyede Lissabon-strategi vedtaget integrerede retningslinjer, hvori medlemsstaterne bliver opfordret til at øge og optimere investeringerne i humankapital og indrette deres uddannelses- og videreuddannelsessystemer efter nye kvalifikationskrav. Den kendsgerning, at EU's undervisningsministre i februar 2006 godkendte den fælles statusrapport om fremskridtene under arbejdsprogrammet, som Rådet ønsker gennemført i sin helhed, og at uddannelsesområdet indtager en fremtrædende plads i Rådets konklusioner fra foråret 2006, er et klart vidnesbyrd om denne udvikling.

På baggrund af de voksende socioøkonomiske og demografiske udfordringer i en globaliseret verden vil Rådet derfor medgive det ærede parlamentsmedlem, at uddannelsessystemer af høj kvalitet, som både er effektive og retfærdige, er en afgørende faktor for at øge EU's konkurrenceevne og den økonomiske kapacitet, og at de samtidig fremmer den sociale sammenhængskraft. Med hensyn til de reformer, der bliver krævet i arbejdsprogrammet "Almen og erhvervsfaglig uddannelse 2010", er der allerede gjort betydelige fremskridt, da medlemsstaterne i stigende grad bestræber sig på at gennemføre kohærente og omfattende strategier vedrørende livslang læring, som skal give alle borgere de kompetencer og kvalifikationer, de har brug for. Der skal dog uden tvivl gøres yderligere anstrengelser, og i den forbindelse vil finansieringen bestemt være af afgørende betydning.

I denne sammenhæng skal det derfor understreges, at Rådet i sine seneste konklusioner opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med national praksis at lette universiteternes adgang til supplerende private midler og fjerne hindringer for offentlig-private partnerskaber med virksomheder. Desuden bliver medlemsstaterne opfordret til at gøre, hvad de kan, for at skabe tættere forbindelser mellem universiteter, forskning og virksomheder og derved øge innovations- og konkurrencepotentialet og investeringerne, så EU kan begå sig blandt de bedste i verden. Kommissionens rapport til Rådet om højere uddannelse, som kommer inden længe, vil være særdeles relevant i den forbindelse, da den især vil omhandle trekanten uddannelse-forskning-innovation og forbindelserne mellem universiteterne og erhvervslivet.

Vil Rådet i betragtning af vanskelighederne med at opnå enighed om spørgsmålet om individuelle undtagelser fra arbejdstidsdirektivet 93/104/EF⁽¹⁾ overveje at forsøge at opnå en særskilt aftale om det specifikke spørgsmål om rådighedsvagt?

(DE) Rådet deler det ærede medlems opfattelse af, at det med hensyn til spørgsmålet om rådighedsvagt er nødvendigt at vedtage specifikke EU-regler så hurtigt som muligt under hensyntagen til EF-Domstolens retspraksis.

Derfor har Rådet, hvilket det ærede medlem uden tvivl er bekendt med, under det nederlandske, det luxembourgske og det britiske formandskab allerede gjort sig store bestræbelser på at opnå enighed om dette spørgsmål i det ændrede kommissionsforslag, som også indeholder bestemmelser om det prekære punkt vedrørende opt-out.

Det østrigske formandskab er fast besluttet på at sondere alle muligheder for at nå frem til en afbalanceret aftale i juni 2006 på grundlag af kommissionsforslaget.

Opbygningen af en videnbaseret økonomi i Europa er en af de centrale politiske prioriteringer for EU, hvis Lissabon-strategi skal implementeres. Kan Rådet oplyse, hvilke nye initiativer der vil indgå i det syvende rammeprogram for forskning og udvikling 2007-2013 med henblik på at sikre, at fordelene ved de nye teknologier kommer alle dele af EU til gode, herunder især randområder i Europa?

(DE) Rådet deler det ærede parlamentsmedlems opfattelse af Lissabon-strategiens betydning for at opbygge en videnbaseret økonomi. Forskningsrammeprogrammet er et nøgleinstrument for Fællesskabet med henblik på at nå dette mål. Som det vil være parlamentsmedlemmet bekendt, behandler Europa-Parlamentet og Rådet som de to lovgivende institutioner for øjeblikket kommissionsforslagene til det syvende rammeprogram (2007-2013).

Med forbehold for Europa-Parlamentets udtalelse og den interinstitutionelle aftale om de finansielle overslag opnåede Rådet på sit møde den 28. november 2005 enighed om en "generel delindstilling" vedrørende rammeprogrammet. Den pågældende tekst er offentligt tilgængelig. Som det står i beslutningsforslaget, gennemføres programmet "for at arbejde hen imod de generelle mål, der er anført i traktatens artikel 163 (styrke den industrielle konkurrenceevne og dække forskningsbehovet inden for andre af Fællesskabets politikområder), hvorved det bidrager til opbygningen af et europæisk vidensamfund med grundlag i et europæisk forskningsrum". Derfor drøfter de to institutioner nu det bidrag, som dette program kan yde til en videnbaseret økonomi.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvordan fordelene ved de nye teknologier kan komme alle dele af Europa til gode, henvises parlamentsmedlemmet særligt til afsnittene "Videnbaserede regioner" og "Forskningspotentiale" under "Kapacitet", som har følgende målsætninger:

"At styrke europæiske regioners forskningspotentiale, navnlig ved at stimulere og støtte udviklingen i hele Europa af regionale "forskningsbaserede kompetenceklynger", der knytter forbindelse mellem universiteter, forskningscentre, virksomheder og regionale myndigheder ";

"At medvirke til at realisere den udvidede unions fulde forskningspotentiale ved at frigøre og udvikle opstående eller bestående ekspertisecentre i EU's konvergensregioner og fjernområder og styrke forskernes kompetencer i disse regioner, således at de med succes kan deltage i forskningsaktiviteter på EU-niveau."

Endvidere mindes der om, at ud over rammeprogrammet så skal også det planlagte rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) fremme indførelsen af nye teknologier i hele EU.

Den amerikanske Kongres har fået forelagt en "national sikkerhedsstrategi", som befæster strategien i den amerikanske udenrigspolitik hen imod offensiv krigsførelse og angreb på "fjenden", inden USA's interesser skades. "Forsvarsdoktrinen" indeholder bestemmelser om anvendelse af magt, "fortsat krig" og forebyggende angreb mod mål, lande, net, osv. Der henvises ligeledes til trusler om anvendelse af magt over for lande, som er medlem af FN (Cuba, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Syrien, Belarus, Zimbabwe, Burma og Iran).

Fordømmer Rådet denne angrebspolitik fra USA's side, som krænker principperne i FN-pagten og udgør ren afpresning af og sand terror over for tredjelande, som er medlem af FN?

(DE) Den tilgang, der beskrives i USA's nationale sikkerhedsstrategi (NSS) og i Quadrennial Defense Review (QDR), falder ind under de amerikanske myndigheders kompetenceområde. Det tilkommer ikke Rådet at give udtryk for en holdning om disse dokumenters indhold. EU vil fortsat følge sine egne principper og sin egen tilgang, der baserer på konfliktforebyggelse, fredelig løsning af kriser og en effektiv multilateralisme, således som det er fastlagt i den europæiske sikkerhedsstrategi.

Hvis Rådet er utilfreds med den porøsitet, der for tiden præger alle EU's ydre grænser, hvilke umiddelbare foranstaltninger agter det da at foreslå for at dæmme op for den voksende indsmugling af narkotika, ulovlige indvandrere og forfalskede varer, og den voksende udsmugling af stjålne varer og momsrefusioner, der alt sammen gradvis får vort samfund til at forbløde?

(DE) Det østrigske formandskab og det kommende finske formandskab tillægger spørgsmålet om grænsekontrol stor betydning. Nu og også i fremtiden vil der blive fokuseret særligt på at udvikle en integreret forvaltning af de ydre grænser og et øget samarbejde med oprindelses- og transitlandene for ulovlig indvandring, således som det er beskrevet i Haag-programmet og i "Samlet migrationsstrategi: Prioriterede aktioner med fokus på Afrika og Middelhavsområdet". Det nationale og internationale samarbejde mellem de kompetente myndigheder og nabolandene ved de ydre grænser om bekæmpelse af kriminalitet og udveksling af informationer vil også fortsat spille en væsentlig rolle i fremtiden.

Det nyetablerede Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser (Frontex) spiller en hovedrolle i den henseende. Agenturet står for koordineringen af det operative samarbejde ved medlemsstaternes ydre grænser, idet det bl.a. gennemfører fælles operationer ved lande-, vandvejs- eller luftgrænser. Der har allerede fundet en række fælles operationer sted, og der er planlagt flere i den nærmeste fremtid. Agenturet udfører også risikoanalyser, støtter medlemsstaterne i uddannelsen af grænsevagter og i særlige situationer, som kræver særlig teknisk og operativ bistand. Agenturet vil også yde medlemsstaterne den nødvendige støtte i forbindelse med organiseringen af fælles hjemsendelsesaktioner.

Der skal dog gøres udtrykkeligt opmærksom på, at ansvaret for kontrollen og overvågningen af de ydre grænser ligger hos medlemsstaterne. For at støtte medlemsstaterne i denne opgave, drøfter Rådet for øjeblikket en lang række yderligere foranstaltninger, som er nævnt i Haag-programmet og i den samlede migrationsstrategi. Disse omfatter navnlig den foreslåede Fond for De Ydre Grænser og registrering af biometriske data i rejsedokumenter.

Derudover arbejder medlemsstaternes toldmyndigheder sammen med henblik på at bekæmpe indsmugling af narkotika, forfalskede varer osv. endnu bedre og mere intensivt. Selv om det operative arbejde fortsat falder ind under de nationale myndigheders kompetenceområde, fortsætter gruppen "Toldsamarbejde" den lange tradition med fælles toldaktioner. I forbindelse med disse aktioner yder OLAF og Europol den nødvendige bistand, og så vidt muligt er der også et samarbejde med andre myndigheder som f.eks. politi og grænsevagtkorps.

Den 10. marts blev Valery Yudin, medlem af det kommunistiske parti i Ukraine, i byen Nikolskoye myrdet af en fanatisk tilhænger af den 'orange revolution'. Denne ugerning indgår i et tiltagende antal intimideringer og voldshandlinger begået af nationalisterne mod partimedlemmerne. I de seneste uger og i de sidste dage forud for valget blev det kommunistiske partis regionskontorer flere gange angrebet og partimedlemmer blev overfaldet.

Fordømmer Rådet disse incidenter, som er en følge af den politik, som mere generelt føres af den ukrainske regering med støtte fra EU, som bl.a. gør nationalisme til en regeringspolitik og derved tilskynder til had blandt folk?

(DE) I sine forbindelser til tredjelande har Rådet altid fordømt enhver form for voldshandlinger begået af politiske kræfter.

Hvad kampagnen i forbindelse med parlamentsvalget i Ukraine den 26. marts 2006 angår, har Rådet fuldt og helt støttet sig til de informationer, det har fået fra OSCE's valgobservationsmission i Kijev og dens 52 langtidsobservatører i hele landet, til indrapporteringen fra EU's medlemsstaters ambassader, Kommissionens delegation i Ukraine og fra andre internationale organisationer i dagene forud for valget og på selve valgdagen.

Rådet har intet kendskab til den specifikke hændelse, som parlamentsmedlemmet nævner. På baggrund af informationerne fra ovennævnte instanser og meldingerne i den nationale og den internationale presse har formandskabet udsendt følgende erklæring: "Den Europæiske Union noterer sig positivt de foreløbige konklusioner fra den OSCE/ODIHR-ledede internationale valgobservationsmission ved det ukrainske valg til Verkhovna Rada den 26. marts 2006. Missionen konkluderede, at valget var frit og retfærdigt og konsoliderede det demokratiske gennembrud i Ukraine. Den Europæiske Union hilser dette valg, som vidner om Ukraines engagement i en virkelig demokratisk proces, velkommen. Det gav befolkningen mulighed for at foretage et informeret valg mellem forskellige alternativer og for frit og retfærdigt at give udtryk for deres vilje ved valgurnerne. Det ukrainske folk har påtaget sig ejerskabet til deres demokrati. Dette er en milepæl i den demokratiske valgproces, som begyndte med de politiske begivenheder omkring det ukrainske præsidentvalg i 2004. Rada-valget i Ukraine satte en ny og meget velkommen standard for valg i området som helhed."

OSCE har den 20. marts 2006 erklæret, at præsidentvalget i Belarus den 19. marts 2006 ikke levede op til internationale standarder. Imidlertid har observatører fra SNG erklæret præsidentvalget i Belarus for "frit, åbent og gennemsigtigt", og Ruslands præsident Putin har lykønsket Lukasjenko med genvalget. "Valgresultatet vidner om det faktum, at vælgerne stoler på din kurs", sagde Putin ifølge en pressemeddelelse fra Kreml.

Der hersker ingen tvivl om, at Lukashenkos regime bliver holdt i live både politisk og økonomisk af Rusland. Agter Rådet derfor at øge presset på Rusland, for at få landet til at mindske sin uforbeholdne støtte til Lukashenkos diktatoriske regime? Og hvis ja, hvilke midler vil man i så fald tage i brug?

(DE) Belarus er et emne, der bliver drøftet regelmæssigt i den politiske dialog mellem EU og Den Russiske Føderation. Så sent som forud for det seneste præsidentvalg gav Rådet ved mange lejligheder udtryk for sin bekymring over for Rusland over krænkelsen af grundlæggende menneskerettigheder og demokratiske standarder i Belarus. Også på OSCE-plan tager EU situationen i Belarus op og opfordrer på det kraftigste landet til at opfylde sine forpligtelser som medlem af OSCE. Problemerne i Belarus bliver også drøftet med repræsentanter for Den Russiske Føderation under møder med EU's trojka.

Hvad de økonomiske forbindelser mellem Rusland og Belarus angår, vil vi også gerne henlede opmærksomheden på de meddelelser, som Gasprom kom med for nylig, ifølge hvilke prisen på den gas, der skal leveres til Belarus, bliver forhøjet i 2007. Prisen er for øjeblikket 39 euro pr. 1000 m³, hvilket er langt under den pris, som EU's medlemsstater eller Belarus' nabolande betaler. EU vil følge udviklingen nøje.

I forbindelse med præsidentvalget i Belarus har EU også appelleret til Rusland om at gøre brug sin indflydelse gældende over for Belarus og fremme overholdelsen af menneskerettighederne og demokratiet i landet. Så længe situationen i Belarus ikke forbedres, vil vi fortsætte med at fremsætte disse appeller.

Hvad gør formandskabet for at videreføre "Wider Europe"-konceptet effektivt?

(DE) Det foreliggende svar, som er udarbejdet af formandskabet og ikke er bindende for hverken Rådet eller rådsmedlemmerne, blev ikke fremført mundtligt under spørgetiden til Rådet under Europa-Parlamentets mødeperiode i april 2006 i Strasbourg.

Udviklingen og gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) ligger det østrigske formandskab særligt på sinde. I tæt samarbejde med Kommissionen og Rådets sekretariat overvåger formandskabet nøje gennemførelsen af handlingsplanerne som led i naboskabspolitikken, som blev aftalt allerede sidste år med Ukraine, Moldova, Israel, Jordan, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed og Tunesien.

Formandskabet har også til hensigt at afslutte forhandlingerne om handlingsplaner med Egypten, Libanon, Armenien, Aserbajdsjan og Georgien så hurtigt som muligt.

Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) er meget vigtigt for den videre udvikling af den europæiske naboskabspolitik. Formandskabet prioriterer det meget højt at få den pågældende forordning og gennemførelsesbestemmelserne vedtaget så hurtigt som muligt. Det haster, da Tacis-forordningen udløber automatisk den 1. januar 2007.

Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle i den proces, og formandskabet håber på et konstruktivt samarbejde med henblik på at opnå enighed om en kompromistekst ved førstebehandlingen, så instrumentet kan træde i kraft den 1. januar 2007. Det ville muliggøre en gnidningsløs overgang fra de nuværende naboskabsprogrammer (2005-2006) til de nye programmer for grænseoverskridende samarbejde (2007-2013).

Den etiopiske regering krænker rutinemæssigt menneskerettighederne på forskellig måde for at afskrække og straffe systemkritikere. Uafhængige journalister, redaktører og forlæggere udsættes vedvarende for chikane og trusler. Alle ledere af det største oppositionsparti - undtagen dem der bor i udlandet - sidder i fængsel. Tusinder af etiopiere er blevet dræbt, torteret og tilbageholdt uden lov og dom, mens hundreder er forsvundet i de seneste 14 år.

Vil Rådet iværksætte foranstaltninger for at lægge pres på Etiopiens regering som følge af dens utallige krænkelser af menneskerettighederne?

(DE) I sit svar på den mundtlige forespørgsel H-0110/06, der blev stillet af et parlamentsmedlem under spørgetiden i marts 2006, redegjorde formandskabet for EU's holdning til menneskerettighedssituationen i Etiopien.

Som det ærede medlem vil erindre, har formandskabet allerede forklaret i sit svar, at den politiske dialog med Etiopien i henhold til Cotonou-aftalens artikel 8 regelmæssigt har givet EU's repræsentanter mulighed for at give udtryk for deres dybe bekymring over menneskerettighedssituationen i landet, ved flere lejligheder i direkte samtaler med premierminister Meles Zenawi. EU's repræsentanter har talt om de anholdtes situation og krævet, at alle, der blev anholdt under eller efter demonstrationerne i juni og november, bliver løsladt, og at det garanteres, at deres pårørende, advokater og repræsentanter for humanitære organisationer får adgang til dem. EU's repræsentanter har besøgt anholdte i flere lejre og fængsler.

Jeg vil gerne gøre parlamentsmedlemmet opmærksom på, at der er sørget for en international og uafhængig overvågning af retssagen mod førende oppositionsmedlemmer og andre. Desuden har EU's repræsentanter opfordret regeringen indtrængende til at stoppe enhver chikane fra sikkerhedsstyrkernes side af oppositionen og det civile samfunds organisationer. På politisk plan har EU også presset på for, at regeringen og oppositionen indleder en betingelsesløs dialog, og opfordret den politiske ledelse til at gøre det muligt for de private medier at arbejde frit.

EU vil fortsat følge situationen i Etiopien nøje og tage disse punkter op over for myndighederne og insistere på, at de anholdtes rettigheder bliver respekteret, og at alle menneskerettighedsspørgsmål, som måtte vedrøre dem, bliver afklaret.

Den 18. januar 2006 erklærede den østrigske formand for Rådet, forbundskansler Wolfgang Schüssel, i sin programtale i Europa-Parlamentet i Strasbourg, at vi skal høre efter, når borgerne klager over, at EU-bevillinger misbruges, at der bortødsles penge på visse programmer, og han påpegede, at der findes et middel til bekæmpelse heraf i form af uafhængige kontroller. Desuden understregede han, at vi skal høre efter, når nogle kræver, at EU's beslutninger skal være mere gennemsigtige, f.eks. når Rådet optræder som lovgivende myndighed, eller når der kræves offentliggørelse af beslutninger om tildeling af støtte, så man ved, hvem der helt konkret er blevet tilgodeset. Han så ikke nogen grund til ikke at vise imødekommenhed i sådanne tilfælde, men fastslog, at sådanne forhold bør offentliggøres, da det drejer sig om de europæiske skatteyderes penge, og han lovede, at Rådet ville arbejde i den retning.

Hvilke aktiviteter er der blevet indledt på basis af denne erklæring? Hvornår kan man, især i Østrig, forvente, at beslutninger om tildeling af støtte vil blive offentliggjort? Føler Rådets formand sig stadig bundet af sit løfte om, at sådanne forhold bør offentliggøres, navnlig når det drejer sig om landbrugsstøtte, hvor offentligheden jo allerede har adgang til detaljerede oplysninger i mange af EU's medlemsstater?

(DE) Som svar på det ærede medlems spørgsmål vil Rådet gerne minde om, at EU-budgettet i henhold til EF-traktatens artikel 274 gennemføres af Kommissionen, mens medlemsstaterne må samarbejde med Kommissionen med henblik på at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Rådet vil gerne gøre parlamentsmedlemmet opmærksom på Kommissionens og navnlig GD Presse og Kommunikations bestræbelser. Ved at offentliggøre listen over støtte, som dette generaldirektorat har tildelt i de seneste år, nærmere bestemt i 2003 og 2004, skal budgettets gennemskuelighed øges og modtagere af EU-støtte gøres mere ansvarlige.

Parlamentsmedlemmet kan finde nærmere informationer på GD Presse og Kommunikations hjemmeside http://europa.eu.int/comm/dgs/communication/grants/index_da.htm og på hjemmesiden http://europa.eu.int/grants/index_en.htm under rubrikken "Grants of the European Union". Disse hjemmesider giver offentligheden et overblik over ordningerne for EU-støtte inden for de forskellige relevante politikområder.

Hvilke foranstaltninger under strukturfondene vil der blive truffet i øområderne, landdistrikterne og de afsidesliggende regioner i anledning af året for arbejdstagernes mobilitet?

Er der konkrete handlingsplaner med henblik på at styrke de infrastrukturer, der skal bidrage til bedre udnyttelse af det menneskelige potentiale i disse følsomme regioner?

(FR) Arbejdstagernes mobilitet i EU's perifere områder er en del af en generel overvejelse om Det Europæiske År for Arbejdstagernes Mobilitet. I den forbindelse er der taget initiativ til en diskussion mellem de forskellige parter (offentlige myndigheder, socialøkonomiske aktører osv.) med henblik på at undersøge arbejdstagernes muligheder for flytning inden for EU. Målet er at sikre retten til mobilitet og forbedre de eksisterende muligheder (navnlig Den Europæiske Portal for Jobmobilitet (EURES) og strukturfondene) med henblik på at skabe gunstige forhold for mobiliteten.

Strukturfondene dækker en væsentlig del af befolkningen på øerne, eftersom mere end 95 % henhører under mål 1 og 2.

I den nuværende programperiode 2000-2006 bevilges der fra strukturfondene en bred vifte af økonomisk støtte til øregioner, landdistrikter og geografisk isolerede regioner, der anerkendes som regioner med udviklingsefterslæb, ugunstigt stillede regioner eller regioner med tilbagegang i henhold til strukturfondenes mål 1 og 2.

Regionalpolitikken sigter mod at fremme en bæredygtig udvikling i disse områder og samtidig gøre det muligt for de personer, der bor og arbejder der, at fortsætte deres virke under de bedst mulige betingelser.

Den Europæiske Socialfond (ESF) kan ligeledes medfinansiere flytningsomkostningerne for en faglært arbejder eller en underviser, når den pågældende type uddannelse ikke tilbydes i de perifere områder.

I den kommende programperiode 2007-2013, som har fremme af det menneskelige potentiale inden for forskning og innovation som prioritet, vil der være mulighed for at finansiere flytning af undervisere eller elever, eller andre handlinger som f.eks. at forbinde befolkningerne og virksomhederne i disse områder til transportnet og distribution af vand, elektricitet og telekommunikation.

Hvad angår politikken om udvikling af landdistrikterne, dækker den alle landbrugsområder i EU (herunder øregionerne og de geografisk isolerede områder) både i den nuværende programperiode 2000-2006 og den kommende periode 2007-2013. Landdistrikterne dækker næsten 90 % af EU's område. Flere foranstaltninger vil navnlig gennem det tredje mål om diversificering og forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne i henhold til den kommende periode prioritere oprettelsen af arbejdspladser og forbedring af betingelserne for vækst, der således skal bidrage til målene om flere og bedre arbejdspladser og en bedre livskvalitet i disse områder.

Endelig sigter det kommende mål 4 i strukturfondene for fiskeri også mod foranstaltninger til oprettelse af arbejdspladser og forbedring af livsvilkårene i EU's fiskeriområder.

Hvilke beføjelser agter Kommissionen at give de lokale myndigheder i Europa inden for rammerne af de finansielle overslag for 2007-2013 i forbindelse med administration og gennemførelse af de forskellige EU-støtteprogrammer?

(EN) Set ud fra sammenhørighedspolitikken og udviklingen af landdistrikterne opfordrer Kommissionen til at respektere og gennemføre partnerskabsprincippet, som er et grundlæggende element for gennemførelsen af den europæiske samhørighedspolitik. I princippet opfordres der til et tæt samarbejde mellem Kommissionen og myndighederne, ikke kun på nationalt, men også på regionalt og lokalt plan, i medlemsstaterne i løbet af de forskellige faser af gennemførelsen af strukturfondene og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Et partnerskab med de lokale myndigheder blev allerede fremlagt i retningslinjerne for 1988-reformen af strukturfondene og politikken for udvikling af landdistrikter og blev underbygget med de efterfølgende reformer af EU's samhørighedspolitik og politikken for udvikling af landdistrikter ved at udvide partnerskabets anvendelsesområde og partnerkredsen.

I den næste programmeringsperiode bliver partnerskabsprincippet gennemført i henhold til bestemmelserne i de kommende Rådets forordninger for 2007-2013. Kommissionens forslag forsøger derfor at styrke dette princip, da den mener, at de regionale og lokale myndigheders deltagelse bidrager til at legitimere beslutningsprocessen ved at indføre en bottom-up-metode. De regionale og lokale myndigheder kan også bidrage til at gøre beslutninger og beslutningsprocesser mere gennemsigtige i kraft af deres engagement og gennem deres kanalisering af oplysninger. Inddragelsen af de regionale og lokale myndigheder bidrager desuden til at skabe institutionel kapacitet på territorialt plan. For at fremme de lokale og regionale myndigheders inddragelse skal deres institutionelle kapacitet styrkes, deres bevidsthed om den europæiske strukturpolitik skal øges, og der skal skabes en mere effektiv dialog mellem de forskellige myndigheder.

De administrative rammer, som er foreslået for perioden 2007-2013, har mange ligheder med de nuværende rammer med hensyn til inddragelsen af de lokale myndigheder, da medlemsstaterne har mulighed for at gennemføre partnerskabsprincippet i overensstemmelse med national praksis. Der er en række gode eksempler på, at de regionale og lokale myndigheder kan spille en mere aktiv rolle fremover:

Bytiltag, hvor de lokale myndigheders inddragelse i udformningen og forvaltningen af programmerne er afgørende for at få et godt resultat. Kommissionen foreslår medlemsstaterne at uddelegere det forvaltningsmæssige ansvar til disse myndigheder inden for de regionale programmer.

Sociale inddragelsestiltag, som medfinansieres af Den Europæiske Socialfond (ESF), er typisk mindre lokale bottom-up-projekter, som har haft stor indvirkning lokalt, og som i givet fald vil være en prioritet for ESF-interventioner.

Grænseoverskridende og interregionale samarbejdsprogrammer giver de lokale myndigheder øget mulighed for at deltage aktivt i programmeringen og forvaltningen af programmer og tiltag.

De lokale myndigheder opfylder betingelserne for at blive et formidlende organ, som giver dem et stort ansvar, og inddrager dem i gennemførelsen af programmer og tiltag under strukturfondene.

De nye administrative rammer giver de lokale myndigheder nye muligheder, da anvendelsen af globale tilskud udvides.

De lokale myndigheder kan få bistand takket være det nye Jessica-initiativ (fælles europæisk støtte til bæredygtige investeringer i byområder), som er rammen for et forstærket samarbejde mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Centralbank og andre internationale finansielle institutioner om finansieringsteknik til bæredygtig byudvikling. Målsætningen er at finde færdigløsninger til finansieringsprojekter til byfornyelse og -udvikling ved at kombinere tilskud og lån.

På områder for udvikling af landdistrikter (spredning af økonomien i landdistrikterne, forbedring af livskvaliteten i landdistrikter) kan de lokale myndigheder spille en afgørende rolle i forbindelse med gennemførsel af lokale udviklingsstrategier.

I henhold til Leader-fremgangsmåden i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne er de lokale parters involvering (herunder de lokale myndigheder) en forudsætning for partnerskabet og bottom-up-ordninger, som de lokale handlingsgrupper har foreslået, med henblik på godkendelsen af deres lokale udviklingsstrategier inden for forsknings- og udviklingsprogrammerne.

Kan Kommissionen oplyse, hvornår den agter at klassificere de forskellige regioner i Europa med henblik på anvendelse af midlerne fra EU's strukturfonde for perioden 2007-2013?

(EN) I henhold til afsnit I, kapitel III "Geografisk støtteberettigelse", artikel 5, 6, 7 og 7a i forslaget til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden⁽¹⁾ gælder følgende:

I henhold til målet om "konvergens" og overgangsstøtte skal Kommissionen vedtage en liste over de støtteberettigede regioner umiddelbart efter forordningens ikrafttræden. De regioner, der er berettigede til midler fra strukturfondene under målet om "regional konkurrenceevne og beskæftigelse", er de områder, der ikke er omfattet af målet om "konvergens" og "overgangsstøtte".

I henhold til målet om "europæisk territorialt samarbejde":

for så vidt angår grænseoverskridende samarbejde, skal Kommissionen vedtage en liste over de støtteberettigede regioner umiddelbart efter forordningens ikrafttræden,

for så vidt angår interregionalt samarbejde, samarbejdsnet og udveksling af erfaringer, er hele Fællesskabets område støtteberettiget,

for så vidt angår tværnationalt samarbejde, skal Kommissionen vedtage en liste over de støtteberettigede tværnationale områder.

Opnåelse af økonomisk konvergens i EU har høj politisk prioritet i de forskellige EU-medlemsstater. Kan Kommissionen helt nøjagtigt oplyse, hvilke foranstaltninger den overvejer som led i gennemførelsen af Lissabon-strategien for at opnå økonomisk konvergens mellem landene i Den Europæiske Union?

(EN) Ifølge artikel 158 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab skal Fællesskabet stræbe "navnlig efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder eller øer, herunder landdistrikter." Det medfører, at investering finansieret af regionalpolitikken bør have en permanent og bæredygtig virkning på den reale økonomiske konvergens.

Det forsøger vi at opnå ved at anvende både finansielle og lovgivningsmæssige metoder.

Finansielt set er regionalpolitikken baseret på princippet om at koncentrere investeringerne på de fattigste områder i EU. Princippet blev bekræftet i Det Europæiske Råds konklusioner af december 2005, hvor det blev vedtaget, at ca. 82 % af ressourcerne skulle fokuseres på 35 % af den del af befolkningen, der bor i de mindst udviklede medlemsstater og regioner.

Sammen med midlerne til de finansielle overførsler er regionalpolitikken baseret på de lovgivningsmæssige rammer, som fastlægger, hvordan og hvor disse midler kan bruges. I de kommende finansielle overslag står disse investeringer, som bidrager mest - og på en bæredygtig måde - til at skabe vækst, arbejdspladser og konkurrencedygtighed, øverst på dagsordenen.

I overensstemmelse med Kommissionens forslag om forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden bør ressourcerne investeres i fysisk og menneskelig kapital i henhold til prioriteterne i Fællesskabets strategiske retningslinjer. Da Kommissionen forventer, at forordningen bliver vedtaget, og for at skabe betingelser, der giver medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at forberede nye programmer til begyndelsen af 2007, besluttede den at fremlægge retningslinjerne i udkast for Rådet og Parlamentet i juli 2005. Retningslinjerne støtter sig til de relevante "integrerede retningslinjer" for Lissabon-strategien og indeholder tre overordnede indsatsområder:

- at gøre EU til et mere attraktivt sted at investere og arbejde,

- at omdanne EU til et område med kraftig vækst, konkurrenceevne og innovation,

- at få Europa tilbage til fuld beskæftigelse med flere og bedre job.

På Kommissionens anbefaling opfordrede Det Europæiske Råd i december 2005 desuden til, at der fastsættes gennemsigtige mål for at sikre, at en minimumssats af de tilgængelige midler under samhørighedspolitikken støtter Lissabon-strategien. Ved fastsættelsen af denne sats, der også kaldes "øremærkning", bør mindst 60 % af midlerne i konvergensregionerne og 75 % andre steder investeres i at gennemføre Lissabon-strategien i den kommende periode. Selv om øremærkning i henhold til konklusionerne fra EU-topmødet i december kun er obligatoriske for de medlemsstater, som udgjorde EU inden udvidelsen i maj 2004, bestræber Kommissionen sig på også at overbevise de nye medlemsstater til frivilligt at vedtage fremgangsmåden med øremærkning.

En af de vigtigste målsætninger for den nye programmeringsperiode er at maksimere effekten af gearing af investeringer under regionalpolitikken. I dag gearer regionalpolitikken 1,5 euro af den private kapital (for hver euro, som EU finansierer) i mål 1-regioner og 3 euro i mål 2-regioner. Fremover skal denne indsats intensiveres. For at få større finansiel gearing opfordrer Kommissionen til en bedre og mere omfattende anvendelse af offentlig-private partnerskaber (OPP'er) til projekter, der finansieres af regionalpolitikken.

Målet om real konvergens søges at blive nået i den næste periode i lyset af denne fokusering af ressourcer til investeringer i de mindst udviklede medlemsstater og regioner og en mere målrettet og disciplineret fremgangsmåde i overensstemmelse med Fællesskabets strategiske retningslinjer og øremærkningsordningerne.

Irish Central Border Area Network (ICBAN) er ansvarlig for udbetaling af ca. 25 millioner euro i Interreg III-midler til genopbygningsaktiviteter i Nordirland og Den Irske Republik. ICBAN's bestyrelse er sammensat således, at repræsentanter for det nordirske nationalistiske samfund udgør et stort flertal.

Accepterer Kommissionen, at ICBAN ikke i tilstrækkelig grad opfylder lighedsprincippet?

(EN) I henhold til det grænseoverskridende program under Interreg II mellem Irland og Nordirland, som var iværksat fra 1994-1999, modtog de tre grupper i grænsekorridoren støtte til at udarbejde strategier og integrerede planer for grænsekorridoren. Grupperne i grænsekorridoren omfatter 18 lokaldistrikter på begge sider af grænsen. For at udvikle deres roller vedtog grupperne i grænsekorridoren at danne og fremme etableringen af Interreg IIIA-partnerskaber for at opbygge en ny model for grænseoverskridende samarbejde til strategisk udvikling i henhold til det nuværende Interreg IIIA-program for 2000-2006.

Partnerskabet under Interreg IIIA, Irish Central Border Area Network (ICBAN), er et af de nuværende tre grænseoverskridende partnerskaber under Interreg IIIA sammen med partnerskaberne under Interreg IIIA for den østlige grænseregion og den nordvestlige region, som er ansvarlige for at gennemføre mål 1, 2 og 3 i prioritet 1.

Disse partnerskaber har aktivt deltaget for at opfylde deres strategiske og operationelle ansvar i henhold til programmet, og forvaltningsmyndigheden har proaktivt været med at udvikle og fremme disse partnerskaber ved at anerkende deres vigtige rolle.

Opdateringen af programmets midtvejsevaluering⁽¹⁾, som blev udarbejdet af uafhængige bedømmere, støtter denne vurdering. Bedømmerne har følgende vurdering:

Et unikt element i det aktuelle program er involveringen af de tre Interreg IIIA-partnerskaber, som er ansvarlige for at yde 30 % af programmets midler. Partnerskaberne, som blev oprettet af grupperne i grænsekorridoren, støtter en bottom-up-fremgangsmåde og inddrager både lovgivningsmæssige myndigheder og arbejdsmarkedets parter. Partnerskabet har givet programmet merværdi ved at tilføre lokalkendskab og -ekspertise (…) og sikre, at lokalsamfundets netværks engagement er højt. Desuden har partnerskabernes arbejde samt rækken af projekter, som finansieres under programmet, skabt et fælles "afkast" ved at stimulere den grænseoverskridende dialog samt det grænseoverskridende arbejde og har bidraget til målsætningerne i fredsprogrammet og udarbejdelsen af det fælles kapitel. Programmet har ligeledes givet ministerierne i nord og syd en enestående mulighed for at gå ind i et ægte grænseoverskridende samarbejde.

Hvad angår ICBAN, har de deltagende medlemsstater valgt partnerskabet som et af midlerne for det grænseoverskridende program mellem Irland og Nordirland. De oplysninger, som Kommissionen har til rådighed, især oplysninger om programmets midtvejsevaluering, tyder på, at ICBAN's arbejde har været mere end tilfredsstillende.

Et fælles mål for Jeremie-initiativet og støtteordningerne for små og mellemstore virksomheder (SMV) er at styrke disse SMV'ers konkurrenceevne og udvikling, hvilket er et af de centrale mål som led i Lissabon-strategien. Under Jeremie-initiativet er medlemsstaternes betalinger til Den Europæiske Investeringsbank og andre lignende institutioner berettigede til medfinansiering fra Den Europæiske Regionaludviklingsfond, mens forudbetalingerne udbetalt til de små og mellemstore virksomheder under SMV-støtteordningerne ikke er det. Hvad mener Kommissionen om det?

(EN) Initiativet om fælles europæiske midler til virksomheder i mikro- til mellemstørrelse (Jeremie)⁽¹⁾, som er gennemført inden for rammerne af de nationale og regionale samhørighedsprogrammer, der støttes af EU's strukturfonde i perioden 2007-2013, har til formål at øge de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering og risikokapital og skabe mikrokredit. Jeremie er bl.a. kendetegnet ved for det første, at ressourcerne fra operationelle programmer til Jeremie-midler forventes at fungere som gearing for yderligere lånekapital eller egenkapitalressourcer fra de internationale finansielle institutioner, finansielle formidlere eller andre investorer, og for det andet, at midler fra risikokapital-, låne- eller garantifonde til udvikling af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i henhold til Jeremie skal betales tilbage og genanvendes selv efter udgangen af programmeringsperioden 2007-2013.

For at fastsætte betingelserne for både gearing og genanvendelse (som betyder, at det samme bidrag fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) normalt vil blive anvendt mere end en gang som virksomhedsstøtte) har Kommissionen foreslået, at forvaltningsmyndighedernes bidrag under de operationelle programmer til fonde eller holdingfonde i henhold til EFRU-reglerne bør være berettiget til refundering som foreløbig betaling som en del af Jeremie-initiativet.

Disse særlige kendetegn gælder ikke for forudbetalinger til støtteordninger i form af tilskud uden tilbagebetalingspligt til virksomheder. Behandlingen af sidstnævnte med hensyn til spørgsmålet om midlertidige EFRU-betalinger er stadig genstand for forhandlinger i Rådet i Gruppen vedrørende Strukturforanstaltninger.

I denne forbindelse bør det bemærkes, at udkastet til forordning for 2007-2013, som det er tilfældet i dag, indeholder bestemmelser om forudbetalinger fra strukturfondene, som stiller ressourcer til rådighed for myndighederne umiddelbart efter vedtagelsen af de operationelle programmer. Disse forudbetalinger ligger på mellem 5-10,5 % af strukturfondenes samlede bidrag i den syvårige periode, hvilket svarer til 40-70 % af en årlig tildeling. EU's præfinansiering af programmer skal give medlemsstaternes myndigheder den nødvendige likviditet, så de til gengæld om nødvendigt kan præfinansiere projekter eller foretage forudbetalinger.

I øjeblikket forberedes der operationelle programmer i medlemsstaterne og i regionerne. I forbindelse med anvendelsen af bevillingerne er det navnlig i grænseregioner vigtigt at koordinere programmerne med nabostaterne eller -regionerne.

Ser Kommissionen muligheder for at gøre denne koordinering til en regel og dermed at opnå en europæisk merværdi? Hvordan kan denne grænseoverskridende, regionale tænkemåde fremmes?

(EN) Inden der udarbejdes operationelle programmer på nationalt og/eller regionalt plan, er medlemsstaterne nu i færd med at afslutte de nationale strategiske referencerammer (NRSF), der er baseret på udkastet til strategiske retningslinjer for samhørighedspolitikken, som Kommissionen har uddybet⁽¹⁾.

Der findes ingen standardpraksis, som Kommissionen skal følge, for at sikre en overordnet europæisk merværdi gennem koordination af alle programmer.

Ikke desto mindre er det medlemsstaternes ansvar at sikre samhørighed mellem naboprogrammer, og NRSF er et værktøj, som kan anvendes til dette formål.

Desuden har det grænseoverskridende samarbejde mellem grænseregionerne fået støtte gennem strukturfondene i mere end 15 år. Det vil fortsætte i den næste programmeringsperiode. Samarbejdet er organiseret gennem integrerede samarbejdsprogrammer, der dækker begge sider af grænsen samtidig. Naturligvis samordner begge sider af grænsen automatisk projekter, der er gennemført gennem disse programmer. I de tilfælde, hvor der er mere end et program pr. grænse, er der en tæt kontakt omkring naboprogrammerne for at sikre samordning og for at udgå dobbeltindsats.

I relation til de flere midler, som er til rådighed under målet om konvergens og regional konkurrenceevne og beskæftigelse, som er spørgsmålets kerne, gennemføres der programmer nationalt og regionalt inden for de bestemte medlemsstater, og de har derfor ikke nødvendigvis været koordineret med den anden siden af grænsen indtil nu.

Som følge af de midler, der er til rådighed i den næste programmeringsperiode, især til de nye medlemsstater, er Kommissionen enig med det ærede medlem i, at en sådan koordinering virkelig vil bidrage til at skabe europæisk merværdi. Koordinering af f.eks. store miljø- og transportprojekter, som foregår tæt på grænserne, kan kun være en fordel for alle deltagerne.

Kommissionen regner derfor med at drøfte dette emne under programforhandlingerne med medlemsstaterne og regionerne for at vurdere, hvilke skridt der skal tages for at sikre den nødvendige koordinering under programgennemførelsen.

Desuden mener Kommissionen, at de grænseoverskridende programmer kan bidrage til denne koordinering, da programmerne er en af de vigtigste årsager for de to sider af en bestemt grænse til at mødes. En sådan koordineringsrolle for samarbejdsprogrammerne kan bestemt blive større fremover, såfremt de pågældende medlemsstater og regioner har et reelt ønske derom.

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at udbrede kendskabet til de nye regionalpolitiske initiativer Jaspers, Jeremy og Jessica, der skal fremme medlemsstaternes udnyttelse af strukturfondene og Samhørighedsfonden, og for at forbedre forståelsen for og tilgængeligheden af disse initiativer hos alle interesserede parter, også på lokalt plan?

(EN) Kommissionen er enig med det ærede medlem i, at det er af stor betydning af sikre, at kendskabet til de nye initiativer Jaspers (fælles bistand til støtte af projekter i europæiske regioner), Jeremie (fælles europæiske midler til virksomheder i mikro- til mellemstørrelse) og Jessica (fælles europæisk støtte til bæredygtige investeringer i byområder) udbredes inden for medlemsstaterne og regionerne. Derfor har den udarbejdet en kommunikationsstrategi, der er baseret på fire akser.

For det første blev de tre initiativer lanceret på en stor konference, som var organiseret af Kommissionen i Bruxelles den 24. november 2005, hvor ca. 500 deltog fra regionerne, de finansielle institutioner og arbejdsmarkedets parter. Kommissionen vil benytte enhver lejlighed ved begivenheder, der omhandler den europæiske samhørighedspolitik, til at forklare Jaspers, Jeremie og Jessica.

For det andet har Kommissionen sammen med Den Europæiske Investeringsbank og andre involverede internationale finansielle institutioner organiseret tekniske møder både i selve medlemsstaterne og i Bruxelles for at oplyse de nationale og regionale myndigheder om Jaspers-, Jeremie- og Jessica-initiativerne. Deltagerne omfattede repræsentanter for forvaltningsmyndigheder og (i Jaspers' tilfælde) store sektorministerier såsom transport og miljø og (i Jeremies tilfælde) finans- og økonomiministerier samt regionale finansielle institutioner.

For det tredje udvikler Kommissionen moderne informationsteknologiske værktøjer, herunder oprettelse af websteder og websider, der specifikt omhandler Jaspers, Jeremie og Jessica. En webside om Jaspers er allerede online⁽¹⁾. Foreløbige websteder for Jeremie og Jessica er blevet udarbejdet og forventes at være online i løbet af de kommende uger.

For det fjerde har Kommissionens tjenestegrene i forbindelse med den første runde af drøftelser for nylig om de nationale strategiske referencerammer (NSRF) for regionalpolitikken i perioden 2007-2013 systematisk gjort medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder opmærksom på de nye muligheder, som Jaspers, Jeremie og Jessica frembyder. Det vil de fortsat gøre i løbet af 2006 i de efterfølgende drøftelser om NSRF og selve de operationelle programmer.

Kommissionen er også taknemmelig for Parlamentets, Regionsudvalgets og Det Økonomiske og Sociale Udvalgs støtte og store bidrag til kommunikationsindsatsen i forbindelse med disse initiativer.

Kommissionen agter at styrke den rolle, som regionerne (i Polen, voivodskaber) spiller med hensyn til opnåelse af EU-støtte. En sådan udvidelse af regionernes beføjelser kunne tænkes at skade regeringerne. Vil disse planer blive ført ud i livet fra og med 2007? Vil der ske ændringer i fordelingen af EU-støtte, som vil berøre trekantforholdet mellem Kommissionen, regeringerne og regionerne?

(FR) Kommissionen ønsker at bevare og uddybe partnerskabet i samtlige faser af gennemførelsen af den nye generation af strukturfonde.

Kommissionen støtter i særdeleshed en aktiv deltagelse fra regionernes, de lokale myndigheders og de øvrige berørte parters side i forbindelse med programplanlægningen og fastlæggelsen af udviklingsprioriteterne. Spørgsmålet henhører under artikel 10 i det forslag til generel forordning, som i øjeblikket diskuteres i Rådet. ⁽¹⁾

Det Europæiske Råds møde i december understregede vigtigheden af forskning som forudsætning for konkurrencedygtighed og beskæftigelse - også på regionalt plan og i anvendelsen af strukturfondsmidler. Hvordan agter Kommissionen at organisere forskning under regional- og strukturfondsprogrammerne? Eksisterer der et samarbejde mellem Kommissionens Generaldirektorater for henholdsvis Regionalpolitik og for Forskning, så man sikrer sig en strategisk tilgang og kan opnå en frugtbar udvikling? I bekræftende fald, hvori består så dette samarbejde?

(EN) EU's samhørighedspolitik skal gradvis levere resultater i overensstemmelse med Lissabon-dagsordenen. Forskning, udvikling og innovation vil spille en stor rolle i den kommende samhørighedspolitik. Disse områder er således bl.a. foreslået som prioriteter for konvergensregioner, konkurrence- og beskæftigelsesregioner og i forbindelse med målet om det europæiske territoriale samarbejde.

De foreslåede retningslinjer til forskning og udvikling i samhørighedspolitikkens næste finansieringsperiode omfatter bedre samarbejde, både mellem virksomheder og mellem virksomheder og offentlig forskning og universiteter, støtte af forskning og udvikling i SMV'er, bedre grænseoverskridende og transnationalt samarbejde inden for forskning og styrkelse af relevant kapacitetsbygning, herunder IKT, infrastruktur og menneskelig kapital.

De kommende programmer under samhørighedspolitikken kan bygge på rige og omfattende erfaringer i forbindelse med den nuværende finansieringsperiode, og der vil blive investeret ca. 10,5 milliarder euro i forskning, teknologisk udvikling og innovation. De tre overordnede investeringsområder er projekter for anvendt og prækompetititv forskning, forsknings- og innovationsinfrastrukturer og støtte til innovations- og teknologioverførsel. Syv ud af 10 euro fra strukturfondene til disse investeringer bruges i regioner, der udviklingsmæssigt set halter bagud.

Investering i menneskelig kapital er et afgørende element i strategier om at investere mere i forskning og udvikling. Disse fonde vil medfinansiere en bred vifte af tiltag, som direkte vil bidrage til denne investering, og sikre samspil for at sikre sammenhængende strategier på nationalt og regionalt plan.

Der arbejdes stadig med de nationale strategiske referencerammer for den næste finansieringsperiode under samhørighedspolitikken, og naturligvis bliver andre tjenestegrene inviteret til at deltage, hvilket Generaldirektoratet for Regionalpolitik har indvilliget i. Vigtige elementer i forskningsdelen i disse dokumenter og i de kommende operationelle programmer er detaljerede og ambitiøse strategier, f.eks. fra EU-støttede værktøjer i form af regional fremsynethed og innovative tiltag, forbedret samarbejde og koordination mellem offentlig og privat forskning, som skal bidrage til målrettet forskning, der baner vej for innovation, og flere forskningsrelevante investeringer fra udlandet.

Ud over samhørighedspolitikkens ophjælpede og mere strategiske fokus på forskning, udvikling og innovation bærer samarbejdet mellem Generaldirektoratet for Forskning og Regionalpolitik også frugt i den modsatte retning med eksplicit integration af den regionale dimension i det syvende rammedirektiv som en grundpille. Et af de fire programmer inden for disse rammer, kapacitetsprogrammet, som øger forsknings- og innovationskapaciteten i Europa, vil fastholde det. Det omfatter bl.a. udvikling og anvendelse af forskningsinfrastrukturer og SMV'ers forskningsaktiviteter på specifikke områder. Sidstnævnte, som er bindeleddet mellem forskning og innovation på den ene side og kommercialisering på den anden side, der således skaber vækst og arbejdspladser, understøttes af begge politikker - hver ud fra deres specifikke vinkel.

På Parlamentets initiativ har pilotprojektet om videnbaserede regioner udviklet sig i løbet af de to perioder, så det i henhold til det syvende rammeprogram vil være en selvstændig ordning. Desuden vil den foreslåede ordning om at frigøre forskningspotentialet i EU's konvergensregioner understøtte købet af udstyr og afholdelse af konferencer om teknologioverførsel samt udstationering af forskningspersonale.

Denne liste er ikke udtømmende, men viser, at samarbejdet om at integrere regionalpolitikken og forskning skrider gradvist fremad og i begge retninger. Det kan give en saltvandsindsprøjtning for bidragene til alle tre niveauer, som er identificeret i Aho-rapporten⁽¹⁾: Markedsbetingelser, som understøtter forskning og udvikling, større mobilitet for forskere og oprettelse af europæiske førende markeder for de vigtigste teknologier.

I overensstemmelse med den automatiske frigørelsesregel ("n+2") skal støtten til Polen fra EU's strukturfonde for perioden 2004-2006 (i alt 8,6 milliarder euro) udnyttes inden udgangen af 2008, da den i modsat fald skal betales tilbage til EU.

Den polske regering offentliggjorde for nylig en rapport om de udgifter, som skal finansieres over strukturfondene. Ifølge et optimistisk skøn vil Polen kunne udnytte højst 43,2 % af støtten, dvs. 3,7 milliarder euro, inden udgangen af 2006. Dette indebærer, at ca. 4,9 milliarder euro skal udnyttes i løbet af de næste to år.

Mener Kommissionen, at det vil være muligt for Polen at opfylde sine forpligtelser til at øremærke resten af støtten inden udløbet af fristen, og hvilke grundlæggende fejl har Polen begået med hensyn til finansiering af udgifter over strukturfondene?

(EN) Målet om at bruge 43,2 % af de samlede strukturfondsmidler for 2004-2006 inden udgangen af 2006 betyder, at man udgår risikoen for frigørelse som følge af n+2-reglen for hele beløbet for 2004 og for 2/3 af beløbet for 2005. I realiteten ville dette være et meget godt resultat for Polen, da det ikke er meningen, at betalingerne for 2004-2006-forpligtelserne skal fordeles jævnt mellem 2004 og udgangen af 2008 (slutdatoen for at kræve betalinger i henhold til strukturfondene som følge af n+2-reglen).

Med andre ord er det vanskeligt at forvente, at Polen eller en anden ny medlemsstat inden udgangen af 2006 bruger 60 % af deres samlede strukturfondsmidler i den nuværende programmeringsperiode. Årsagen hertil er en tidsforskel mellem det tidspunkt, hvor forpligtelsen indgås, og det øjeblik, hvor arbejdet på projektet kan gå i gang - som følge af projektvalget, licitation og kontraktindgåelse.

I f.eks. det største operationelle program, det integrerede regionale operationelle program (IROP), har Kommissionen nu modtaget krav for over 200 millioner euro, hvilket betyder, at frigørelse af midler til dette program i 2004 ikke længere kan komme på tale.

Hvad angår de store problemer vedrørende gennemførelsen af strukturfondene i Polen, skyldes de hovedsagelig manglende erfaring med anvendelse af EU-lovgivning (offentlige indkøbsregler og vurdering af miljøvirkninger). Andre problemer skyldes for vanskelige og bureaukratiske procedurer, især i forbindelse med betalingsopkrævning og certificering. Dette er langt fra usædvanligt i nye eller sågar ældre medlemsstater, og det tyder på, at mange af de indledende problemer nu er overvundet, og at der er iværksat effektive tiltag.

Hvor stor en del af de strukturfondsmidler, som er fordelt under Irlands nuværende nationale plan, skal gå til forskning og innovation, og hvordan ligger denne andel i forhold til det europæiske gennemsnit?

Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen i lyset af det kommende syvende rammeprogram for forskning træffe for at opmuntre til anvendelse af strukturfondsmidler til forskning og innovation i fremtiden?

(EN) Andelen af strukturfondsmidlerne tildelt til forskning og udvikling i Irland i perioden 2000-2006 kan vurderes til 7 % af de samlede strukturfondsmidler (eller godt 200 millioner euro). Det ligger en smule over det europæiske gennemsnit på ca. 5 % af de samlede midler tildelt forsknings- og innovationsrelaterede aktiviteter.

Den nye række af programmer under samhørighedspolitikken i 2007-2013 har til formål at øge sammenhængen mellem samhørighedspolitikken og Lissabon-dagsordenen og mellem samhørighedspolitikken og andre fællesskabspolitikker. Samspillet med forskningspolitikken har derfor fået betydelig opmærksomhed og ses på to måder:

For det første, som det fremgår af Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighedspolitikken, foreslår vi at øge og forbedre investeringerne i FTU gennem strukturfondene. I retningslinjerne identificeres fire prioriteter til investering i denne henseende:

styrkelse af samarbejdet mellem virksomhederne indbyrdes og mellem virksomheder og offentlige institutioner for forskning og videregående uddannelse ved at støtte etableringen af regionale og tværregionale kompetenceklynger,

støtte til FTU i små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som desuden bør sættes i stand til at udnytte FTU-service fra offentligt finansierede forskningsinstitutioner,

støtte til grænsekrydsende og tværnationale initiativer for at styrke forskningssamarbejdet og kapacitetsopbygningen på EU's forskningspolitisk højt prioriterede områder,

styrkelse af opbygningen af FTU-kapacitet, herunder informations- og kommunikationsteknologi, forskningsinfrastruktur og menneskelig kapital i områder med betydeligt vækstpotentiale.

Samspillet med det syvende forskningsrammeprogram (FP7) er derfor til stede gennem både de generelle målsætninger og gennem særlige forbindelser. Det generelle mål vil være at opbygge forsknings- og innovationskapacitet i alle regioner, så deres konkurrenceevne øges, og de kan deltage i FP7.

For det andet vil der være særlig komplementaritet med hensyn til:

visse investeringsområder (f.eks. store europæiske forskningsinfrastrukturer, et større potentiale hos forskningshold i konvergensregioner samt nye og etablerede kompetencecentre, forskeres uddannelse og forhold),

gennemførelse af forskningsstrategier, som er udarbejdet i henhold til FP7's "videnbaserede regioner".

Derfor vil der være forbindelser mellem politikkerne under hele strategiudarbejdelsen og gennemførelsescyklussen for programmerne under strukturfondene.

Interesserer Kommissionen sig for niveauerne for aktivspecifik inflation i visse medlemsstater, og har den haft drøftelser herom med regeringerne i de pågældende medlemsstater eller med Den Europæiske Centralbank?

(EN) Aktivpriserne i EU har været støt stigende de seneste år, hvilket afspejler en global tendens. En stor del af stigningen i aktivpriserne kan tilskrives de rigelige likviditetsforhold, der har kendetegnet det internationale finansielle system siden slutningen af 1990'erne. Likviditetsudvidelsen har været forbundet med meget lave korte renter og har tilskyndet investorerne til at byde prisen på langfristede aktiver op i jagten efter større afkast.

I nogle af medlemsstaterne er aktivpriserne - herunder boligpriserne - steget meget kraftigt og har nået et historisk meget højt niveau. Det er vanskeligt at bedømme, i hvor stort omfang disse markeder kan være overvurderet. Sådanne høje aktivvurderinger skal dog overvåges nøje, da risikoen for en pludselig korrektion på disse markeder kan få alvorlige følger for disse medlemsstaters økonomiske resultater.

Overordnet set for f.eks. euroområdet eller EU samlet set er der dog ingen betydelige risici forbundet med en sådan udvikling i aktivpriserne.

Kommissionen overvåger regelmæssigt situationen på aktivmarkederne i forbindelse med den økonomiske overvågning for EU og medlemsstaterne. På dette grundlag har Kommissionen mulighed for at drøfte udviklingen i aktivpriserne med finansministrene og Den Europæiske Centralbank på Økofin-Rådets og Eurogruppens månedlige møder.

Som Kommissionen ved gentagne lejligheder har meddelt, er den europæiske økonomis vækstpotentiale ca. 2%, mens væksten i USA er ca. 4% og i flere asiatiske lande mellem 8 og 9%.

Hvad skyldes denne lave vækst i den europæiske økonomi efter Kommissionens opfattelse? Mener Kommissionen, at en så lav vækst er fremmende for det udvidede EU's udvikling? Er Kommissionen bekymret for, at denne beskedne vækst ikke er tilstrækkelig til at skabe beskæftigelse og dermed nedbringe arbejdsløsheden? Mener Kommissionen, at visse europæiske regeringers protektionistiske udtalelser og handlinger er medvirkende til at nedbringe væksten i Den Europæiske Union?

(EN) Hvad går vækstpotentialet, sakker Europa bestemt bagud i forhold til flere af dets største konkurrenter. Årsagerne kan måske findes i den lavere udnyttelse af arbejdskraft og den kriseramte produktivitetsvækst. Analytikerne er i vid udstrækning enige om, at denne lidet tilfredsstillende situation i høj grad afspejler struktursvagheder i den europæiske økonomi. Lissabon-strategien skulle tage fat på disse svagheder og øge niveauet for vækstpotentialet. Siden lanceringen af Lissabon-strategien i 2000 har det dog vist sig at være vanskeligt at gøre fremskridt samtidig på disse to fronter. Beskæftigelsens større bidrag til væksten i EU's bruttonationalprodukt (BNP) blev i første omgang udlignet af et fald i bidraget fra arbejdsproduktiviteten.

Kommissionens analyse tyder på, at de dårligere arbejdsproduktivitetsresultater kan tilskrives en lavere investering pr. ansat og en afmatning i det teknologiske fremskridt. Førstnævnte kan delvis forklares ved, at der er skabt flere arbejdspladser, idet det hævdes, at de nyoprettede arbejdspladser synes at være arbejdspladser med lav produktivitet. Et dårligt forretningsmiljø er desuden også forbundet med et lavt incitament til at investere, især med hensyn til regulering. Det afspejler Europas industrielle struktur med en forholdsvis lav andel af aktiviteter med høj værditilvækst, og som har været langsom til at tilpasse sig det øgede globaliseringspres og den forbundne vækst i det teknologiske fremskridt.

Lissabon-strategien blev relanceret sidste år - som vækst- og beskæftigelsesstrategien - med et klart fokus på at fremme gennemførelsen af de foranstaltninger, som bidrager mest til at øge væksten og beskæftigelsen, som det fremgår af de integrerede retningslinjer. Den er baseret på et partnerskab mellem medlemsstaterne og de europæiske institutioner. Denne omfattende og koordinerede strategi med reformtiltag på arbejds-, produkt- og servicemarkederne på både nationalt plan og fællesskabsplan er også EU's vigtigste værktøj til at håndtere effekten af den aldrende befolkning og udfordringerne som følge af globalisering.

I vækst- og beskæftigelsesstrategien gøres der forsøg på at fremme arbejdsmarkedsreformer, som vil garantere passende sikkerhed for arbejdstagerne, mens markedet gives mulighed for hurtigt at kunne tilpasse sig til ændringer i det økonomiske miljø. Yderligere foranstaltninger er rettet mod at forbedre kvaliteten af den menneskelige kapital og fremme aktiviteter forbundet med forskning og udvikling samt innovation. Desuden vil fremme af livslang læring for lavtuddannede arbejdstagere især også bidrage til at styrke produktivitetsvæksten. Forbedringer i forretningsmiljøet, herunder bedre regulering, og fremme af sund konkurrence på markederne er også væsentligt.

I forbindelse med den reviderede vækst- og beskæftigelsesstrategi præsenterede medlemsstaterne deres nationale reformprogrammer i efteråret 2005. Kommissionen har evalueret programmerne i dens årlige statusrapport. Den foreslår også i rapporten at lægge særlig vægt på reformer i den nærmeste fremtid inden for de fire områder for viden og innovation, forretnings- og lovgivningsmiljøet, tiltag i forbindelse med globaliseringen og befolkningsældningen samt energipolitik. På Det Europæiske Råds møde i foråret støttede de Kommissionens årlige statusrapport, og de nationale reformprogrammer og Fællesskabets Lissabon-program på EU-plan er nu ved at blive gennemført.

Vækst- og beskæftigelsesstrategien vil sandsynligvis have en betydelig indvirkning på den europæiske økonomis vækstpotentiale. Ifølge en nylig undersøgelse, som Kommissionen iværksatte, kan en fuldstændig gennemførelse af målsætningerne i vækst- og beskæftigelsesstrategien øge BNP pr. indbygger i EU med næsten en fjerdedel. Dette viser det store positive potentiale ved stærke reformer samt offeromkostningerne ved ikke at iværksætte reformer.

Enhver statslig foranstaltning, som kan kollidere med det indre markeds funktion, vil være i strid med målsætningerne om at øge effektiviteten gennem optimal ressourcefordeling og udnyttelse af den europæiske økonomis vækstpotentiale i videst mulig udstrækning.

Det er særligt vigtigt for den græske økonomis udvikling og troværdighed at revidere lofterne for statsunderskuddet og statsgælden efter Eurostats afgørelse om den måde, hvorpå forsvarsudgifterne opføres på budgettet. Grunden hertil er, at den regnskabsprocedure, som regeringen vedtog for 2004 for denne sektor, fik de foregående års statsunderskud til at stige med over 3%, hvilket gav et forkert billede af, at Grækenland trådte ind i ØMU uden at have opfyldt betingelserne og efterkommet forpligtelserne over for EU.

Er Kommissionen ikke også af den opfattelse, at Grækenland bør ændre opførelsen på budgettet af de græske forsvarsudgifter i perioden 2000-2003, således at statsunderskuddet holdes inden for 3%, og således at ikke kun Kommissionens og Eurostats men også den græske regerings troværdighed bekræftes, og at det gøres klart, at Grækenlands medlemskab af ØMU ikke skete på grundlag af forkerte oplysninger men på grundlag af en fælles politik, som skaffer EU anerkendelse ikke blot på internationalt plan men også i internationale bankkredse?

Som et led i gennemsigtigheden er det absolut hensigtsmæssigt, at Kommissionen forelægger de oplysninger, som den græske regering har sendt til Eurostat, fra marts 2004 vedrørende forsvarsudgifterne såvel som den skrivelse, Eurostat har sendt til den græske regering om securitisering?

(EN) Det ærede medlem kan finde information om de forsvarsudgifter fra marts 2004, som den græske regering sendte til Eurostat, i Eurostats rapport om revision af Grækenlands underskud og gæld, som blev offentliggjort den 22. november 2004 og kan findes på Eurostat websted⁽¹⁾.

Rapporten viser, hvordan de græske myndigheder har anvendt reglerne om bogføring af forsvarsudgifter fra og med 1995 og omfatter også korrespondancen mellem Eurostat og Grækenlands nationale statistiskbureau (NSSG) herom.

Eurostat er af den opfattelse, at Grækenland tidligere indtil 2004 havde besluttet at bogføre forsvarsudgifterne på det faktiske, fysiske leveringstidspunkt.

Som det fremgår af rapporten, der blev offentliggjort den 22. november 2004, side 17, blev det ikke desto mindre erkendt, at kun en forholdsvis lille del af leveringerne var fuldendt. Dette resulterede i en kraftig undervurdering af de offentlige udgifter, da NSSG og finansministeriet ikke havde fået oplysninger om leveringer siden 1997. Eurostat accepterede derfor beslutningen om at bogføre forsvarsudgifter i henhold til kontantbetaling, da det var umuligt at gennemføre de tidligere leveringsmetoder på korrekt vis. Derfor blev overgangen til kasseregnskab ikke fastsat ud fra metodologiske årsager, men af hensyn til gennemførlighed. Da oplysninger om leveringer i Grækenland er fortrolige, kan kun kasseregnskab sikre, at alle udgifter blev bogført.

Som det fremgår af Eurostats pressemeddelelse nr. 31/2006 fra den 9. marts 2006 om bogføring af forsvarsudgifter, er det ikke nødvendigt at revidere de forsvarsudgifter, som regeringen udførte tidligere, da medlemsstaterne kunne vælge ikke at ændre metode, når de rapporterer for årene 2002-2004, i tilfælde af kontrakter, der kun omfatter forudbetalinger.

Eurostats nylige beslutning, der blev offentliggjort den 9. marts, fastlægger, at medlemsstaternes forsvarsudgifter skal bogføres ved leveringen og ikke ved indkøb af udstyret. Eftersom forsvarsudgifterne udgør en væsentlig del af de statslige udgifter, er det forståeligt, at ukorrekte metoder kan medføre, at der skabes et indtryk af, at et lands underskud på statsbudgettet overskrider den fastsatte grænse på 3 %.

I Grækenland ændrede den nuværende regering i 2004 metoden for bogførelse af forsvarsudgifterne på en måde, der ikke er i overensstemmelse med den nylige Eurostat-afgørelse, med det resultat, at det offentlige underskud i 2000-2003 ser ud til at have overskredet grænsen på 3 %.

Bør den græske regering ikke i lyset af den nye afgørelse fra Eurostat revidere metoden for bogføring af forsvarsudgifterne for perioden 2000-2003, så der ikke skabes det indtryk, at Grækenlands optagelse i ØMU'en er sket på grundlag af falske data?

(EN) Eurostats seneste beslutning, som blev offentliggjort den 9. marts 2006, indeholder med hensyn til langfristede kontrakter om køb af militærudstyr krav om, at tidspunktet for regeringens udgift, og således tidspunktet for indvirkningen på det offentlige underskud, for militærudstyr, der bygges over mange år, er det tidspunkt, hvor slutproduktet rent faktisk leveres fysisk, og ikke det tidspunkt, hvor ejendomsretten overgår, som ofte er foranstaltet i løbet af byggeprocessen.

I tilfælde af, at der ikke foreligger kildeoplysninger, forudser Eurostat samtidig, da det er en accepteret praksis som en midlertidig løsning og ved afventen af forbedring af kildeoplysninger baseret på periodisering, at statens udgifter til forsvarsudstyr kan bogføres på kassebasis eller afledt af kassebaserede oplysninger. Det er kun acceptabelt i følgende tre tilfælde:

a) kassebaserede oplysninger korrigeres med iagttagede og korrekte oplysninger som tilgodehavender og gæld forbundet med de pågældende kontrakter, eller

b) de kassebaserede oplysninger anvendes kun til mindre leveringer eller korrigeres i tilfælde af store leveringer, eller

c) betalingstidspunktet ligger tæt på leveringstidspunktet (inden for et år fra leveringstidspunktet).

Eurostat er af den opfattelse, at Grækenland tidligere indtil 2004 havde besluttet at bogføre forsvarsudgifterne på det faktiske, fysiske leveringstidspunkt.

Som det fremgår af Eurostats rapport om revision af Grækenlands underskud og gæld, der blev offentliggjort den 22. november 2004, side 17, blev det ikke desto mindre erkendt, at kun en forholdsvis lille del af leveringerne var fuldendt. Dette resulterede i en kraftig undervurdering af de offentlige udgifter, da NSSG og finansministeriet ikke havde fået oplysninger om leveringer siden 1997. Eurostat accepterede derfor beslutningen om at bogføre forsvarsudgifter i henhold til kontantbetaling, da det var umuligt at gennemføre de tidligere leveringsmetoder på korrekt vis. Derfor blev overgangen til kasseregnskab ikke fastsat ud fra metodologiske årsager, men af hensyn til gennemførlighed. Da oplysninger om leveringer i Grækenland er fortrolige, kan kun kasseregnskab sikre, at alle udgifter blev bogført.

Det ærede medlem kan finde yderligere oplysninger om bogføring af udgifter til forsvarsudstyr i ovennævnte rapport (side 15-18), som findes på Eurostats websted.

Som det fremgår af Eurostats pressemeddelelse nr. 31/2006 fra den 9. marts 2006 om bogføring af forsvarsudgifter, er det ikke nødvendigt at revidere de forsvarsudgifter, som regeringen udførte tidligere, da medlemsstaterne kunne vælge ikke at ændre metode, når de rapporterer for årene 2002-2004, i tilfælde af kontrakter, der kun omfatter forudbetalinger.

Rådet rettede i marts 2005 en udtrykkelig henstilling til Ungarn om at tage effektive skridt til at nå de mål for nedbringelse af budgetunderskuddet, der var beskrevet i landets opdaterede konvergensprogram. Rådet gjorde det i sin beslutning af 8. november 2005 klart, at timingen og gennemførelsen af eventuelle skattelettelser måtte være betinget af, at underskudsmålene blev opfyldt (beslutning 2005/843/EF⁽¹⁾).

Rådet understregede i samme forbindelse, at politikken bag budgetmålene i programmet skulle underbygges med henblik på at sikre dens overensstemmelse med målsætningen om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2008. Desuden påpegede Rådet i sin henstilling, at budgetresultatet kunne blive meget værre, hvis ikke de skattemæssige foranstaltninger, der skal underbygge finansmålsætningerne, præciseres og implementeres strengt. Rådet fandt på baggrund af ovenstående vurdering, at der var behov for virkningsfulde foranstaltninger med hensyn til de offentlige finanser.

Det anførtes sluttelig, at hvis Rådet fandt, at der ikke var taget effektive skridt til at efterkomme henstillingerne i henhold til artikel 104, stk. 7, måtte det træffe en beslutning herom⁽²⁾. Kommissionen har til opgave at overvåge budgettet og gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store budgetunderskud. Vil Kommissionen i lyset af ovennævnte henstilling oplyse, hvilke konsekvenser eller sanktioner, der vil blive tale om, hvis Ungarn foretager yderligere skattenedsættelser i modstrid med Rådets henstilling?

(EN) Spørgsmålet henviser til to aspekter af budgetovervågning, nemlig proceduren for uforholdsmæssigt store underskud og vurderingen af stabilitets- og konvergensprogrammer, som begge er relevante for Ungarn.

På baggrund af Kommissionens henstilling har Rådet to gange rettet en henstilling til Ungarn i henhold til EF-traktatens artikel 104, stk. 7. Dette skete første gang i juli 2004 og igen i marts 2005. I sidstnævnte tilfælde henstillede Rådet Ungarn til bl.a. at gøre "timingen og gennemførelsen af eventuelle skattelettelser betinget af, at underskudsmålene i det opdaterede konvergensprogram fra december 2004 forventes opfyldt". I begge tilfælde traf Rådet efter Kommissionens henstilling efterfølgende i medfør af EF-traktatens artikel 104, stk. 8, beslutning om, at Ungarn ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af henstillingen.

Eftersom Ungarn endnu ikke er medlem af euroområdet, finder de sidste to trin i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i henhold til artikel 104, stk. 9, og artikel 104, stk. 11, og især muligheden for at indføre sanktioner under rammen for stabilitets- og vækstpagten, således ikke anvendelse. Efter Kommissionens henstilling kan Rådet rette en ny henstilling til landet i medfør af artikel 104, stk. 7. En sådan henstilling vil tage højde for enhver relevant udvikling, f.eks. at et tilpasset opdateret konvergensprogram skal være fremsendt inden den 1. september 2006. Kommissionen følger Ungarns budgetudvikling og -politik meget nøje.

Schengen-aftalen og de valg, den britiske regering har truffet i den forbindelse, har skabt en uholdbar situation i Calais-området. En vedvarende strøm af indvandrere - mere end 200 - der er på flugt fra krig og elendighed, og som er ofre for internationale mafiaer og deres menneskehandel, befinder sig i Calais-området i forventning om at komme over til England. Denne situation er først og fremmest uudholdelig for indvandrerne, som lever på et eksistensminimum under frygtelige forhold, samtidig med at den sætter den lokale befolknings tålmodighed på en hård prøve. Situationen har alvorlige økonomiske og beskæftigelsesmæssige implikationer. Den Europæiske Union kan ikke fralægge sig sit ansvar i denne sag.

Hvad agter Kommissionen at gøre for at bringe denne katastrofale situation til ophør, for at komme de indvandrere, der er ofre for mafiaerne, til hjælp, og for at afhjælpe Calais-områdets økonomiske tab?

(EN) Kommissionen må erkende, at situationen med indvandrere, der opholder sig ulovligt, som det ærede medlem omtaler, ikke er ny.

Det er dog nødvendigt at være fuldstændig klar over, hvad der allerede er gjort for at tage hånd om situationen, hvor ansvaret ligger for håndteringen af indvandrerne, og hvordan vi kan løse problemet på den globale måde, som det ærede medlem anmoder om.

For fire eller fem år siden var flygtningelejren ved Sangatte et midlertidigt tilflugtssted for indvandrere. Dette forklarede, hvorfor folk besluttede at kaste sig ud på farlige rejser på tværs af Europa. Nogle håbede at kunne genfinde venner eller familie. Nogle håbede at komme væk fra fattigdommen. Nogle søgte arbejde. Nogle flygtede fra retsforfølgning og/eller racediskrimination.

De løsninger, som man fandt på daværende tidspunkt - om at lukke lejren, give britisk arbejdstilladelse til nogle indvandrere, hjemsende nogle til deres oprindelsesland og iværksætte asylprocedurer for dem, der bad om international beskyttelse - var effektive på kort sigt. Løsningerne var ikke universelle. De tog ikke fat på de grundlæggende årsager til indvandring eller andre årsager, der får folk til at forlade deres eget land, og som det ærede medlem henviser til. EU's indvandringspolitik forsøger at håndtere de grundlæggende årsager til indvandring og finde varige løsninger på de problemer, som adskillige medlemsstater står over for.

Det Forenede Kongerige er ikke en del af Schengen-området, og kontrollen ved landets grænser er resultatet af et uafhængigt, lovligt politisk valg. Kommissionen har ingen beføjelser eller kompetence til at kræve, at Det Forenede Kongerige ændrer sin politik i denne henseende. En ting står dog helt klart. Der er ingen sammenhæng mellem den kendsgerning, at Det Forende Kongerige ikke deltager i Schengen-samarbejdet, og de alvorlige problemer i Calais.

Disse spørgsmål er komplekse og ligger dybt forankret. En effektiv løsning kræver en række omfattende foranstaltninger og tiltag både på nationalt plan og på EU-plan.

For de personer, som kan have brug for beskyttelse, har situationen ændret sig betydeligt siden Sangatte-tiden. EU har vedtaget en pakke med asylforanstaltninger for at sikre, at de personer, der søger beskyttelse i et EU-land, er sikret minimumsstandarder med hensyn til modtagelsesforhold, tildeling af flygtningestatus og proceduremæssige garantier. Denne række foranstaltninger tager også fat på problemet med, hvilket land der bør være ansvarligt for at afgøre et asylkrav.

Vores fælles indvandrings- og asylpolitik gik et skridt videre i 2004, da Haag-programmet blev vedtaget - Det Europæiske Råds arbejdsprogram for retlige og indre anliggender - i november 2004. Haag-programmet fremmer en omfattende fremgangsmåde til at færdiggøre et fælles europæisk asylsystem, fremmer lovlig indvandring af økonomiske hensyn, styrker integrationsforanstaltninger og indfører vigtige nye tiltag til bekæmpelse af ulovlig indvandring med beslutsomhed.

Som reaktion på Haag-programmet vedtog Kommissionen den 1. september 2005 en række politikforslag, som omfattede et direktiv om fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og konkrete idéer til håndtering af ulovlig indvandring og de grundlæggende årsager hertil ved at styrke forbindelserne mellem indvandrings- og udviklingspolitikker i oprindelses- og transitlandene.

Med hensyn til det ærede medlems bekymring over ofrene for menneskesmugling har EU øget indsatsen for at løse problemet med menneskesmugling, herunder smugling af indvandrere, i sin politiske dialog med tredjelande. Denne fremgangsmåde understøtter initiativer til bekæmpelse af menneskesmugling i tredjelande gennem udviklingsbistand og andre instrumenter.

I december 2005 vedtog Rådet EU's plan for bedste praksis, standarder og procedurer i forbindelse med bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel.

Kommissionens globale fremgangsmåde i september 2005 fik i store træk tilslutning fra Det Europæiske Råd i december 2005 i dokumentet om prioriterede aktioner med fokus på Afrika og Middelhavsområdet.

Dokumentet omfatter følgende prioriteringer:

Styrkelse af det operative samarbejde mellem medlemsstaterne, primært for at håndtere den ulovlige indvandring i Middelhavsområdet og for at redde liv på søen.

Udvikling af dialog og samarbejde med Afrika, herunder fælles bestræbelser på at bekæmpe ulovlig indvandring og andre foranstaltninger til at forstå de grundlæggende årsager til indvandring.

Samarbejde med nabolande, især i Nordafrika, til forhindring af ulovlig indvandring og forbedring af kapaciteterne i deres asylsystemer og foranstaltninger til at håndtere lovlig arbejdsmigration fra dem.

Kommissionen arbejder i øjeblikket tæt sammen med medlemsstaterne og agenturet Frontex⁽¹⁾ om at gennemføre disse foranstaltninger. Den vil udarbejde en skriftlig rapport om disse foranstaltninger inden udgangen af 2006.

Kommissionen agter at præsentere en ny meddelelse i foråret, hvori den vil vurdere de foranstaltninger, der er gennemført indtil nu, vurdere behovet for yderligere initiativer og opstille kommende prioriteter til at bekæmpe ulovlig indvandring med beslutsomhed.

Det tager naturligvis tid at opnå enighed om og gennemføre langsigtede EU-strategier og -forslag - men EU kan tilbyde yderligere umiddelbar, konkret og håndgribelig bistand for at udbedre situationen i Calais-området.

I Frankrig er der midler til rådighed under Den Europæiske Flygtningefond til at bistå landet med at håndtere indvandrere, der søger asyl, og der er nu EU-støtte til rådighed til at hjælpe med at hjemsende de ulovlige indvandrere til deres oprindelsesland.

De nuværende programmer ERF, Argo, Aeneas og de "forberedende foranstaltninger til tilbagesendelse" er alle til rådighed for at øge medlemsstaternes kapacitet for at kunne håndtere indvandringsspørgsmål og relaterede spørgsmål.

Fra og med 2007 bør situationen blive væsentligt forbedret, hvor der bliver vedtaget nye fonde til solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, som Kommissionen har foreslået for perioden 2007-2013. De omfatter Fonden for De Ydre Grænser, Den Europæiske Flygtningefond samt Den Europæiske Tilbagesendelsesfond og Den Europæiske Fond for Integration.

Ud over det nuværende Aeneas-program vil en andel af EU's finansielle instrumenter til eksterne forhold også afsættes til indvandringsrelaterede spørgsmål.

Hvad angår afhjælpning af det økonomiske tab, som de ulovlige indvandrere i Calais-området har forårsaget, er det først nødvendigt at dokumentere den præcise form for "økonomisk tab" og at fastslå den forbindelse med ulovlig indvandring, som det ærede medlem formoder eksisterer. Kommissionen bør naturligvis understrege, at ansvaret for konkrete operative foranstaltninger til håndtering af ulovlige indvandrere på de respektive områder og af det ulovlige arbejde udelukkende ligger hos medlemsstaterne. Kommissionen er ikke selv involveret i retshåndhævelsesaktioner på stedet, og medlemsstaterne er i årevis blevet opfordret til inden for rammerne af Lissabon-dagsordenen at håndtere problemet med ulovligt arbejde, som ikke alene virker tiltrækkende på indvandrere, men også underminerer troværdigheden af EU's politikker på indvandringsområdet.

Kommissionen tilstræber med sit forslag til direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (KOM(2005)0505 endel.) at nå en god miljøtilstand for Europas havmiljø inden 2021. Direktivforslaget indeholder dog ikke nogen tilstrækkelig detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der bør træffes for at nå dette mål.

Gennemførelse af en integreret politik for havmiljøet på fællesskabsplan kræver, at der opstilles fælles indikatorer for bestemmelse af miljøtilstanden. Er der sket nogen fremskridt på dette område? Har man foruden de administrative udgifter beregnet de omkostninger, som medlemsstaterne skal afholde i forbindelse med gennemførelsen af strategien? På hvilken måde vil det kunne sikres, at strategien gennemføres i tredjelande, der ligger ud til de samme have som medlemsstaterne? Har man undersøgt muligheden for at udvikle et pilotprojekt til gennemførelse af denne strategi?

(EN) Formålet med forslaget til havstrategidirektivet⁽¹⁾ er at opnå en "god miljøtilstand" for Europas havmiljø inden 2021. Direktivforslaget indeholder ikke en fastsættelse af specifikke foranstaltninger, der skal iværksættes for at nå dette mål. Dette er berettiget som følge af de forskellige forhold, problemer og behov i de forskellige havregioner i EU, som kræver skræddersyede løsninger, hvorfor planlægningen og udførelsen af foranstaltninger skal foretages på regionalt niveau. En mere konkret fremgangsmåde vil ikke tage højde for de forskelligartede situationer i Europa.

Hvad angår udgifter, anslås det i konsekvensanalysen⁽²⁾, at de administrative og politikrelaterede udgifter beløber sig til ca. 90 millioner euro i den indledende fase og godt 70 millioner euro efter denne periode. Ligesom programmer for foranstaltninger kan variere betydeligt for hver havregion, kan det samme gælde for deres indvirkning, udgifter og fordele. Direktivforslaget kræver en grundig konsekvensanalyse af foranstaltninger, der indføres for at sikre omkostningseffektivitet.

I dag har EU ikke en stærk forhandlingsposition over for tredjelande, som ligger ud til de samme have som EU. Et samspil med disse tredjelande finder hovedsagelig sted i henhold til regionale havkonventioner. EU's medlemsstater bestræber sig ofte ikke fuldt ud på at samordne deres handlinger, da der ikke er en klar EU-politik. Havstrategien indeholder en platform, hvorfra EU mere effektivt vil give udtryk for sine holdninger over for tredjelande. Dette vil forbedre vores forhandlingsposition. Strategien vil også blive en del af Fællesskabets acquis, som mange tredjelande skal tilnærme deres lovgivning til som en del af den europæiske naboskabspolitik eller bilaterale aftaler inden for EU. Vi forventer, at det vil have en yderligere positiv indvirkning på tilstanden af havmiljøet i EU.

Det er endnu ikke blevet vurderet, om der skal udvikles et pilotprojekt til gennemførelse af strategien. Kommissionen vil fortsat tilskynde bestræbelser på at udbygge udvekslingen af information og erfaringer til gensidig gavn mellem de regionale havkonventioner.

Grønbogen om havpolitik, som Kommissionen vil vedtage inden udgangen af første halvdel af året, vil indeholde spørgsmål og svar med hensyn til yderligere tiltag til at udvikle bæredygtige havaktiviteter på baggrund af den økosystembaserede forvaltning, som foreslås i havstrategien.

Kommissionen har med sin skrivelse af 3. marts 2006 reageret på forespørgsel til skriftlig besvarelse E-4819/05. Svaret, der følger efter tre måneders behandling, giver dog ingen oplysninger i sagen. Derfor gentages spørgsmålet mundtligt:

Hvorfor eksisterer disse konti? Hvor mange konti har Kommissionen allerede kendskab til, for hvilke bekræftelsesformularens kriterier er opfyldt? I hvilke generaldirektorater, afdelinger og enheder har man haft sådanne konti? Hvor store beløb står der på disse konti, hvor stammer indtægterne fra, og hvilke udgifter var de bestemt til at dække? Hvem havde fuldmagt til kontiene, og hvordan var procedurerne tilrettelagt internt i Kommissionen? Hvorfor blev kontiene holdt uden for budgettet? Kan det i alle tilfælde udelukkes, at der har været tale om personlig berigelse? Hvad agter Kommissionen at foretage sig, når den har fået kendskab til samtlige konti?

Hvad er Kommissionens holdning til det, der er foregået?

(EN) Kommissionen afslutter snart en gennemgang, som den påbegyndte i slutningen af oktober 2005, af bankkonti, som andre medarbejdere end Kommissionens regnskabsfører har åbnet eller anvender.

Gennemgangen har to formål:

at bekræfte tilstedeværelsen af alle Kommissionens aktiver og passiver i form af bankkonti, der anvendes til EU-budgetformål

at præcisere Kommissionens forskellige anvisningsberettigede tjenestegrenes regler for åbning og anvendelse af disse bankkonti med henblik på at vurdere deres fortsatte nytte.

I den forbindelse skal der skelnes mellem bankkonti, der åbnes inden for EU's grænser, og konti, der åbnes uden for EU.

Konti, der åbnes uden for EU, forvaltes for størstedelens vedkommende i fællesskab af de stater, der har undertegnet Cotonou-aftalen, med kontrasignatur af lederne af EU-delegationerne vedrørende projekter og programmer under Den Europæiske Udviklingsfond (EUF). De er stadig under gennemgang, og det vil vare nogen tid endnu, inden denne verifikation er afsluttet.

Der blev fundet 18 bankkonti inden for EU's grænser. Disse konti opfylder forskellige formål:

forvaltning af indtægter fra salg af publikationer

opfyldelse af nationale lovkrav (en omstridt lejegaranti på en delegationsbygning, pensionsbidrag for lokale medarbejdere, en anfægtet inddrivelsesprocedure)

ydelse af små lån til medarbejdere med et presserende behov for hjælp i henhold til vilkårene fastsat af det interinstitutionelle udvalg om sociale aktioner (med deltagelse af Domstolen, Parlamentet, Revisionsretten og Kommissionen og med Domstolens personalechef som formand)

forvaltning af "Restaurant"- og " Economat"-aktiviteter i Bruxelles, Luxembourg og Ispra.

Disse konti hører under Publikationskontoret (4), Eurostat (2), GD Kommunikation (2), GD Administration (1), Infrastruktur- og Logistikkontoret i Bruxelles (5), Infrastruktur- og Logistikkontoret i Luxembourg (3) og Det Fælles Forskningscenter i Ispra (1).

Gennemgangen har således ikke afsløret noget uventet. Der er ikke fundet uregelmæssigheder, og der er ikke konstateret personlig berigelse. Åbningen af en konto i forbindelse med en omstridt lejegaranti for delegationen i Prag skulle formelt have været åbnet af regnskabsføreren og skulle have været lukket, hvis ikke stridigheden var opstået. Denne konto er stadig åben som en af Kommissionens konti. Der er imidlertid redegjort korrekt for den, og der er heller ikke i dette tilfælde konstateret finansielt tab eller personlig berigelse.

Kommissionen har givet Parlamentet en fuldstændig liste over disse konti og deres stand pr. 30. november 2005. Listen indeholder nærmere oplysninger om det retsgrundlag, hvorpå de er åbnet og anvendes. Konti, der reelt ikke længere er nødvendige, vil om muligt blive lukket.

En sådan gennemgang blev allerede foretaget i 2002, men ikke så detaljeret. Den blev gentaget i 2005 i overensstemmelse med moderniseringen af kontiene og indførelsen af periodiseringsprincippet med henblik på at påvise alle Kommissionens aktiver og passiver.

Endelig har Kommissionen fundet denne statusopgørelse nyttig og vil gentage den regelmæssigt. Kommissionen forventer at give oplysninger om delegationernes konti ved udgangen af april 2006.

Direktiv 89/48/EØF⁽¹⁾ om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed blev gennemført i spansk lovgivning ved kongeligt dekret 1665/9991. Det lader til, at direktivet ikke er korrekt gennemført, hvilket har fået Kommissionen til at sende en begrundet udtalelse til den spanske regering.

Kan Kommissionen oplyse, hvilket uregelmæssigheder der har givet anledning til udtalelsen? Er problemerne blevet løst, eller vil Kommissionen indbringe sagen for Domstolen?

(EN) Kommissionen har modtaget adskillige klager, hvori det påpeges, at kongeligt dekret 1665/1991 af 25. oktober 1991 om gennemførelse af direktiv 89/48/EØF gennemføres ukorrekt af de spanske myndigheder med hensyn til anerkendelse af ingeniørkvalifikationer.

Efter at have opnået akademisk anerkendelse af deres spanske kvalifikationer på et italiensk universitet har de pågældende personer bestået den italienske statseksamen, der giver ret til at arbejde som ingeniør i Italien. De er derfor indehavere af italienske erhvervsmæssige kvalifikationer og er fuldt kvalificerede til at udøve det pågældende erhverv i Italien.

Deres ansøgning om anerkendelse af deres italienske erhvervsmæssige kvalifikationer i Spanien udgør ikke en omgåelse af det anerkendelsessystem, der indførtes ved direktiv 89/48/EØF. Kommissionen mener, at vægringen ved at anerkende de italienske erhvervsmæssige kvalifikationer er i modstrid med direktivet.

Endvidere gør de spanske myndigheder adgangen til forfremmelsesprøver inden for den offentlige sektor afhængig af de spanske myndigheders akademiske anerkendelse af eksamensbeviser erhvervet i andre medlemsstater. Dette krav er også i modstrid med direktiv 89/48/EØF, som giver fællesskabsborgere, der er fuldt kvalificerede og i besiddelse af det eksamensbevis, der er foreskrevet for at kunne udøve et erhverv i en anden medlemsstat, ret til at udøve samme erhverv i den pågældende medlemsstat på samme vilkår som landets egne statsborgere. Ingeniører, der er fuldt kvalificerede til at arbejde som ingeniører i Italien, og som har opnået anerkendelse af deres erhvervsmæssige kvalifikationer i Spanien, behøver med andre ord ikke opnå yderligere akademisk anerkendelse af deres titel, hvis det ikke kræves af spanske statsborgere, der udøver samme erhverv.

Kommissionen har indledt en overtrædelsesprocedure mod Spanien og sendte den 5. juli 2005 en begrundet udtalelse, som Spanien svarede på den 20. september 2005.

Spaniens svar er under behandling, og kollegiet vil på sit kommende møde om overtrædelsessager beslutte, hvilke yderligere skridt der skal tages.

Ifølge de nye EU-retningslinjer for regional udviklingsstøtte vil andelen af den britiske befolkning, som bor i støtteberettigede områder, falde fra 30.9% til 23.9%. Er Kommissionen på baggrund heraf enig i, at arbejdsløshedsniveauet bør indgå i evalueringen af, om et område bør have status som støtteberettigede områder? Desuden bedes Kommissionen oplyse, hvilke planer den har for at sikre, at støtteberettigede områder virkeligt er områder, som har behov for støtte, og om ikke andre indikatorer som bruttoværditilvæksten per arbejdstager, erhvervsfrekvensniveau, antal virksomheder per 1000 indbyggere og antallet af geografiske enheder som territoriale enheder (NUTS) og kommuner også tages i betragtning?

(EN) I forbindelse med de nye retningslinjer for regional støtte i 2007-2013 bør der skelnes mellem de indikatorer, der anvendes til bestemmelse af områder i henhold til artikel 87, stk. 3, litra a) (de områder i EU, der har størst behov for hjælp og derfor er berettiget til den højeste støtte), og de indikatorer, som anvendes til bestemmelse af områder i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c) (de områder, der stadig er bagud, hvad angår regionaludvikling, men som er forholdsvis mindre ugunstigt stillet og derfor er berettiget til en lavere støtte).

For at sikre sammenhæng med forslagene til en regional- og samhørighedspolitik og i enighed med et meget stort flertal af medlemsstaterne identificerer Kommissionen fortsat områder, der er støtteberettigede i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), på grundlag af regionalt bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger (i købekraftstandard). Andre metoder ville betyde, at reglerne for statsstøtte ikke ville være i overensstemmelse med strukturfondsforordningerne.

På den anden side har medlemsstaterne store skønsbeføjelser, når de udpeger støtteberettigede områder i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), forudsat at de nødvendige forholdsregler er truffet for at sikre, at støtten anvendes til det korrekte formål. Det er den enkelte medlemsstats ansvar at påvise ved hjælp af anerkendte indikatorer såsom BNP pr. indbygger, beskæftigelses- eller arbejdsløshedsniveau eller andre indikatorer for lokal produktivitet eller lokale kompetencer, at de foreslåede områder har et relativt større behov for økonomisk udvikling end andre områder. Inden for den samlede befolkningsdækning, der er tilladt for hver enkelt medlemsstat, er det medlemsstatens eget ansvar at fastlægge både metoden til bestemmelse af støtteberettigede områder og de økonomiske indikatorer, som anvendes til at vise regionale skævheder, også hvor disse skævheder er meget lokaliserede.

Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe på højt niveau om konkurrenceevne, energi og miljø, der omfatter fire relevante kommissærer, fire ministre, der repræsenterer Rådet, og et antal repræsentanter for forskellige interessegrupper inden for industri, energi og miljø. Det kan konstateres, at ikke en af disse repræsentanter kommer fra de nye medlemsstater. Jeg har derfor følgende spørgsmål til Kommissionen:

Hvad er formålet med denne ekspertgruppe, og hvilke opgaver skal den udføre?

Hvilke beføjelser har gruppen?

Mener Kommissionen, at der ikke er nogen grundlæggende forskelle mellem de nye og de gamle medlemsstater, der kunne berettige en mere passende sammensætning af ekspertgruppen i geografisk henseende?

Hvordan vil gruppen være i stand til at fremsætte initiativer til harmoniseret lovgivning, der tager hensyn til situationen i alle 25 medlemsstater og er retfærdige og i lige høj grad tager hensyn til og stiller krav til både nye og gamle medlemsstater?

Hvordan agter Kommissionen at fremme synergi mellem de 25 medlemsstater i sin søgen efter at nå målene i Lissabon-strategien? Har Kommissionen tænkt sig at nedsætte endnu en gruppe med repræsentanter for interessegrupper fra de gamle medlemsstater?

(EN) Oprettelsen af en Ekspertgruppe på Højt Niveau om Konkurrenceevne, Energi og Miljø blev annonceret af Kommissionen i dens meddelelse af 5. oktober 2005, "Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program - Politiske rammer til styrkelse af fremstillingsindustrien i EU - mod en mere integreret industripolitisk strategi". Gruppen indgår i syv annoncerede eller allerede etablerede tværsektorelle initiativer, der er rettet imod de fælles udfordringer på tværs af industrielle grupperinger, med henblik på at skabe stabile rammebetingelser for de forskellige sektorer på lang sigt. Den blev oprettet ved Kommissionens afgørelse af 23. december 2005 ifølge reglerne i meddelelse C(2005)2817 og arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SEK(2005)1004, hvori de generelle regler og procedurer, som gælder for Kommissionens ekspertgrupper (f.eks. om struktur, sammensætning og mandat), fastlægges.

Det overordnede mål med Ekspertgruppen på Højt Niveau er at skabe større sammenhæng mellem konkurrenceevne-, energi- og miljøpolitik. Gruppens vigtigste opgave er at rådgive Kommissionen, politiske beslutningstagere og interessegrupper om, hvordan man fremmer ensartethed mellem politiske/lovgivningsmæssige initiativer inden for konkurrenceevne-, energi- og miljøpolitik gennem større koordinering. Den skal også rådgive om, hvordan man skaber mere stabile og forudsigelige lovgivningsrammer inden for de pågældende politikområder.

Gruppen har udelukkende en rådgivende funktion og ingen andre beføjelser. Ekspertgruppen på Højt Niveau er ikke et komitologiudvalg. Den svækker ikke de lovgivende myndigheders rolle og begrænser ikke Kommissionens initiativret. Det er ikke en interinstitutionel koordinerings- eller forhandlingsgruppe. Kommissionen vil ikke søge en formel holdning fra de andre berørte institutioner og har ikke til hensigt at omgå de interinstitutionelle procedurer som fastlagt i traktaten.

Gruppens medlemmer er indbudt ad personam på grund af deres personlige kompetence og ansvar på industri-, energi- og miljøområdet. Selv ministrene i gruppen repræsenterer ikke deres regeringer. Fokus er på det frivillige personlige bidrag af viden og ikke på gruppens medlemmers geografiske fordeling. Desuden har Kommissionen forsøgt at samle personer med en baggrund inden for specifikke områder, der kan rådgive Kommissionen om, hvordan man finder den rette balance mellem offentlige og private interesser samt mellem civilsamfundets og industriens interesser, frem for at se på nationale interesser eller geografisk balance. Gruppen skal samle information om situationen i EU-25, bl.a. gennem høringer og ved at indsamle skriftligt materiale. Det skal sikre, at gruppens råd er baseret på den faktiske situation i EU-25. Kommissionen planlægger ikke at oprette andre grupper inden for dette område.

Der er ingen direkte forbindelse mellem gruppens aktiviteter og nye lovgivningsinitiativer. Endvidere skal nye initiativer underkastes en konsekvensanalyse i henhold til principperne om Bedre Regulering. Sådanne konsekvensanalyser kan vise et behov for at tage hensyn til de nye medlemsstaters særlige behov eller stille særlige krav til dem, og disse analyser ligger helt uden for gruppens område.

Ekspertgruppen på Højt Niveau skal ikke kopiere andre allerede eksisterende gruppers, udvalgs eller foras arbejde, og gruppens aktiviteter er ikke rettet mod Lissabon-strategien. Hvad angår Lissabon-strategien, er der specifikke fora for drøftelserne om, hvordan målene nås, herunder behovet for revision af de nationale reformplaner. Med hensyn til målene for Lissabon-strategien er der ingen grupper, der særskilt behandler de særlige udfordringer, som landene i EU-10 eller EU-15 står over for.

Efter 20 år har EU og USA indgået en aftale for den indbyrdes handel med vin. Denne aftale indeholder en bestemmelse om, at navnene på de europæiske vine skal beskyttes på det amerikanske marked, såsom champagne, portvin og sherry. Ligeledes vil EU tillade import af amerikanske vine, som er produceret efter metoder, der ikke er godkendt i henhold til fællesskabsretten. For at de amerikanske vine, hvis billige fremstillingsforskrifter har givet anledning til en storm af protester fra europæiske vinproducenter, skal kunne importeres i EU, skal de amerikanske metoder imidlertid godkendes af den europæiske vinindustri.

Vil hver flaske vin, der produceres efter amerikanske vinproduktionsmetoder, blive forsynet med et advarselsmærke, så den europæiske forbruger, der køber den, kan vide at der er tale om en vin af lavere kvalitet, der ikke svarer til europæisk standard? Vil de vine, hvis navn og særlige egenskaber er beskyttede på det amerikanske marked, også omfatte græsk retsina og andre græske vine, og hvordan vil der blive foretaget kontrol med henblik på at forhindre eksport til USA af forfalskede vine forsynet med europæiske etiketter?

(EN) Hvad angår vinfremstillingsmetoder, vil vine, der importeres fra USA og udbydes til salg i Europa, blive mærket i overensstemmelse med Fællesskabets regler ligesom vine fra EU. Det er derefter op til forbrugeren at vælge.

Det vil ikke være i Fællesskabets bedste interesse at udøve uberettiget forskelsbehandling mod vine fremstillet i et tredjeland, som Fællesskabet har forhandlet en aftale med, især når parterne i fremtiden skal fortsætte forhandlingerne med henblik på yderligere gensidige fordele.

Med hensyn til spørgsmålet om Fællesskabets "oprindelsesbetegnelser" (Fællesskabets geografiske betegnelser) såsom "Nemea" og de 17 europæiske vinnavne, der i USA er kendt som halvgeneriske betegnelser, f.eks. "Retsina", er situationen således:

- Fællesskabets "oprindelsesbetegnelser" anerkendes og beskyttes i USA ved hjælp af de amerikanske mærkningsregler.

- Når ændringen af den retlige status for de 17 berømte EU-vinnavne, der i øjeblikket i henhold til amerikansk ret betragtes som halvgeneriske betegnelser, vedtages af Senatet, vil disse 17 fællesskabsbetegnelser blive forbeholdt vine fremstillet i Fællesskabet.

Eftersom ændringen af status for disse EU-vinnavne i USA er af kolossal betydning for EU's vinsektor, er aftalens de vigtigste bestemmelser for USA gjort afhængige af denne ændring, især godkendelsen af de andre eksisterende amerikanske vinfremstillingsmetoder. Det skaber et reelt incitament for Kongressen til at handle.

Kontrollen påhviler først og fremmest den amerikanske myndighed med ansvar for mærkningspolitik.

Af Kommissionens beretning KOM/2005/0430 endel. om anvendelsen af direktiv 94/55/EF⁽¹⁾, 95/50/EF⁽²⁾ og 2003/28/EF⁽³⁾ om transport af farligt gods fremgik det, at Grækenland, Frankrig og Luxembourg ikke havde indsendt nogen rapporter. Kommissionens beslutning 111-112/2004 gav landene et år til at tage hensyn til de seneste ændringer. Hvilke lande har fulgt tidsplanen? Hvilke lande har indleveret nye oplysninger efter 2002 om antallet at kontroller og konstaterede mangler, og hvordan ser tallene ud?

Farligt gods må kun transporteres over Øresundsbroen om natten mellem kl. 22 og kl. 06, men politiet i Skåne har indstillet alle kontroller i dette tidsrum. Havnen i Helsingborg har en postkasse til brug om natten, hvori man forventes at standse og aflevere rapporter. Der mangler sikkerhedsrådgivere i mere end halvdelen af Sveriges kommuner, og tragisk nok er dette dårlige resultat ikke enestående for EU.

Hvilke foranstaltninger har Kommissionen til hensigt at træffe for at gøre det lettere for landene at beskytte borgerne mod de mange tusind ton livsfarligt gods, der krydser grænserne mellem landene?

(EN) Ifølge Rådets direktiv 95/50/EF⁽⁴⁾ om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej skal medlemsstaterne for hvert kalenderår og senest 12 måneder efter årets udløb indsende en rapport til Kommissionen om den foretagne kontrol af transport af farligt godt ad vej.

I forbindelse med gennemførelsen af Kommissionens direktiv 2004/112/EF⁽⁵⁾ om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 95/50/EF skal rapporterne for 2005 udfærdiges efter den nye standardformular for overtrædelser og sanktioner. Medlemsstaternes rapporter for 2005 skal fremsendes i løbet af 2006.

Rapporter baseret på den gamle model, der generelt blev opfattet som utilfredsstillende, er modtaget som følger:

I 2003 fra: Østrig, Belgien, Danmark, Tyskland, Spanien, Irland, Sverige, Slovenien og Det Forenede Kongerige

I 2004 fra: Østrig, Belgien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Finland, Ungarn, Irland, Litauen, Slovenien og Det Forenede Kongerige

Kommissionen forventer at modtage de udestående rapporter til rette tid.

Fællesskabets regler om transport af farligt gods ad vej, der har været gældende siden 1994, er baseret på internationale aftaler. I betragtning af at ca. 620 millioner t farligt gods transporteres ad vej (EU-15 - ca. 5 % af al vejtransport), er den generelle holdning, at resultaterne for denne transportform er gode.

Gennemførelsen af EU-lovgivning påhviler medlemsstaterne. Kommissionen har ingen grund til at antage, at de svenske myndigheder ikke gennemfører lovgivningen korrekt.

Kommissionen vil gerne påpege, at lovgivningen ikke indeholder krav om, at kommuner udpeger sikkerhedsrådgivere i forbindelse med farligt gods. Endvidere kræves ikke permanent kontrol ved broer eller andre infrastrukturanlæg.

For nylig blev en gruppe parlamentsmedlemmer fra De Baleariske Øer forhindret i at rejse til Sahara. Luftfartsselskabet begrundede dette med pres fra de marokkanske myndigheder.

Denne sag med parlamentsmedlemmerne fra De Baleariske Øer er blot endnu et eksempel på, hvad deputationer bestående af spanske parlamentarikere har været udsat for i de seneste måneder, men denne gang er sagen om muligt endnu alvorligere, idet afslaget ikke blev givet ved ankomsten til bestemmelsesstedet, men inden de pågældende steg om bord på flyet i Las Palmas de Gran Canaria.

Det vil sige, at Marokko i henhold til luftfartsselskabets forklaring har forhindret parlamentarikerne i at stige om bord på spansk område, altså i Europa.

Har Kommissionen kendskab til dette forhold? Påtænker den at iværksætte nogen form for undersøgelse af hændelsen eller at træffe nogen afgørelse i forhold til Marokko for at forebygge, at denne situation gentager sig? Vil den anmode om oplysninger fra de spanske myndigheder på baggrund af den passivitet, de har udvist i forbindelse med denne episode, som ikke har noget fortilfælde?

(EN) Kommissionen var ikke bekendt med denne specifikke sag, men har modtaget oplysninger om lignende sager i den seneste tid, hvor udenlandske delegationer er blevet nægtet indrejse i Vestsahara.

Kommissionen kan ikke indlede undersøgelse af en sag som den, det ærede medlem nævner. Kommissionen følger imidlertid nøje udviklingen i området. Kommissionen og EU's medlemsstater har ved flere lejligheder og på flere niveauer taget spørgsmålet om Vestsahara op med de marokkanske myndigheder inden for rammerne af den politiske dialog mellem EU og Marokko.

Det vil ikke være muligt at nå Lissabon-strategiens mål uden effektive europæiske transportnet. Det Europæiske Råd i Essen og de efterfølgende beslutninger 1692/96/EF⁽¹⁾ og 884/2004/EF⁽²⁾ fastlagde sammen med rapporten fra den gruppe på højt niveau, som Karel Van Miert var formand for, Fællesskabets retningslinjer for TEN-T og pegede på 30 prioriterede projekter.

Kommissionens væsentligt reducerede budgetforslag, som afsætter 20,3 milliarder euro til de transeuropæiske net i de finansielle overslag for perioden 2007-2013, giver sammen med udpegelsen af koordinatorer til seks af de 30 TEN-T-projekter anledning til bekymring for den fremtidige gennemførelse af de resterende 24 projekter.

Hvordan agter Kommissionen at finansiere de resterende 24 projekter, herunder jernbaneakse 23 – Gdansk-Warszawa-Brno/Bratislava-Venedig, som er af strategisk betydning for den sociale og økonomiske udvikling i Centraleuropa? Hvordan vil Galileo-projektet blive finansieret i betragtning af manglen på ressourcer til dette formål i TEN-T-budgettet og de skrumpende midler, der er afsat i forslaget til budget for EU's syvende rammeprogram?

(FR) Der foregår stadig forhandlinger mellem institutionerne om perioden 2007-2013 med henblik på at opnå en aftale om de nye finansielle overslag.

Kommissionen vil afhængigt af det endelige resultat drage de nødvendige konsekvenser under hensyntagen til de disponible bevillinger og vil bestræbe sig på at foreslå prioritetsområder for de sektioner, hvor merværdien er højest, navnlig de grænseoverskridende sektioner.

Udnævnelsen af seks europæiske koordinatorer til det transeuropæiske transportnet har absolut ingen negativ konsekvens for finansieringen af specifikke prioriterede projekter. Koordinatorernes vigtigste opgave er at lette behandlingen af en række projekter, som der stadig er stor usikkerhed om.

Kommissionen minder desuden om, at arbejdet med projekterne i det transeuropæiske transportnet i de nye medlemslande, som f.eks. store dele af projektet Gdansk- Warszawa - Brno/Bratislava - Wien (projekt 23) kan opnå finansiering fra Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Endelig skal Kommissionen oplyse det ærede parlamentsmedlem om, at der er planlagt en ad hoc-budgetpost til den kommende finansiering af det prioriterede projekt Galileo. Derfor vil bevillingerne enten fra budgettet for det transeuropæiske transportnet eller fra budgettet for det syvende rammeprogram for forskning og udvikling ikke være afhængig af afviklingen og gennemførelsen af dette projekt.

Kommissionen har dags dato besluttet at indføre beskyttelsestold på sko fra Kina og Vietnam.

Den danske regering har gennemført en undersøgelse, der viser, at omkostningerne for forbrugerne i EU vil være otte gange større end gevinsterne for producenterne, og at EU totalt set vil miste over 2,4 millioner euro, hvis Kommissionen indfører denne told. Alt i alt kan de svenske forbrugere regne med at skulle betale næsten 60 millioner kroner mere for deres sko.

Har Kommissionen foretaget en anden omkostningsberegning end den danske regering? Hvordan ser Kommissionens analyse i bekræftende fald ud, og hvad ligger til grund herfor? Hvis Kommissionens analyse ligger på linje med de danske undersøgelser, hvordan kan Kommissionen da hævde, at den har taget behørigt hensyn til forbrugerne?

(EN) Inden for rammerne af den europæiske antidumpinglovgivning skal Kommissionen ganske rigtigt tage hensyn til den overordnede europæiske interesse, når den forholder sig til dumpingpraksis. Kommissionen erkender, at alle foranstaltninger, den træffer, kan medføre omkostninger - uanset hvor små - for importører og europæiske forbrugere, og ifølge princippet om fællesskabsinteresse skal den nøje afveje disse omkostninger og handle ud fra den overordnede europæiske interesse.

Kommissionen er klar over, at den danske regering har undersøgt foranstaltningernes konsekvenser for forbrugerne og andre økonomiske aktører. Kommissionen kan imidlertid ikke kommentere undersøgelsernes resultater, især fordi den ikke har kendskab til de nærmere oplysninger i forbindelse med undersøgelserne.

Men Kommissionen kan imidlertid fortælle det ærede medlem om de konklusioner, som den er nået til med hensyn til foranstaltningernes konsekvenser for forbrugerne i EU generelt.

Ved en vurdering af foranstaltningernes indvirkning på forbrugerpriserne skal man tage den betydelige forskel mellem de importpriser, som foranstaltningerne anvendes på, og forbrugerpriserne i betragtning.

I forbindelse med de foreslåede midlertidige foranstaltninger vil tolden være godt 1,5 euro på en gennemsnitlig importpris på ca. 9 euro pr. par. Denne told på 1,5 euro vil dog kun udgøre en brøkdel af forbrugerprisen, da disse sko sælges for 40-120 euro i detailleddet.

I betragtning af de store avancer i udbudskæden mener Kommissionen også, at der er plads i sektoren til at opsuge en lille told på importomkostningerne ved at sprede den på produkterne og i distributionskæden. Det er derfor realistisk at mene, at tolden i gennemsnit højst vil udgøre 1 euro pr. par. Og det bør understreges, at denne sag kun vedrører ni par ud af hver 100 par sko, som de europæiske forbrugere køber - en brøkdel af alle produkter.

Foranstaltningernes akkumulerede effekt bør naturligvis også ses i lyset af det europæiske fodtøjsmarkeds betydelige størrelse. I engrosleddet tegner det sig for ca. 13 milliarder euro og i forbrugerleddet formentlig over det dobbelte.

Endelig bør det understreges, at importpriserne på sko fra Kina og Vietnam er faldet med over 20 % i de seneste fem år, mens der er tydelige tegn på, at detailpriserne på disse sko har været stabile eller endda er steget en smule.

Afslutningsvis mener Kommissionen, at de foreslåede foranstaltninger udgør en afbalanceret løsning. Uretten korrigeres, samtidig med at der sikres størst mulig forudsigelighed for importørerne, og forbrugerne kun pålægges minimale ekstra omkostninger.

Proceduren for indgåelse af offentlige aftaler om bygge- og anlægsarbejder, indkøb og tjenesteydelser henhører siden 2004 under en ny europæisk koordineret lovgivningsramme, der er enklere, mere gennemskuelig og mere konkurrencedygtig. Rammens effektivitet hæmmes af formålsløse og tidskrævende indsigelser og klager fra interesserede parter - af proceduremæssig, administrativ og juridisk natur - på nationalt og europæisk plan, som senere viser sig at være nytteløse og kun bevirker, at gennemførelsen af de europæisk finansierede infrastrukturarbejder forsinkes.

Agter Kommissionen at tage et lovgivningsinitiativ - i det mindste for de offentlige arbejder og tjenesteydelser, som vedrører de transeuropæiske net - med henblik på at gå fra den koordinerede lovgivningsramme til et strengere regelsæt, at gennemføre en stærkere integrering af forvaltningen på flere niveauer, dvs. på europæisk, nationalt og regionalt plan, og sluttelig at øge forvaltningens effektivitet og merværdien af fællesskabsinterventionen?

(EN) Lovgivningsrammen for offentlige indkøb blev ganske rigtigt grundigt moderniseret, forenklet og præciseret med vedtagelsen af lovgivningspakken i 2004, nemlig direktiv 2004/17/EF og direktiv 2004/18/EF⁽¹⁾. Da tidsfristen for gennemførelse af disse direktiver i national ret først udløb den 31. januar 2006, er det for tidligt at tage stilling til, om der er behov for ændring af disse direktiver.

Har Kommissionen fået svar fra alle de otte medlemsstater, som den har sendt en åbningsskrivelse under henvisning til deres mangelfulde gennemførelse af EU's habitatdirektiv hvad angår beskyttelsen af hvaler, delfiner og marsvin?

Er den i bekræftende fald tilfreds med disse svar, eller agter den at forfølge sagen yderligere?

(EN) I december 2005 indledte Kommissionen en overtrædelsesprocedure mod otte medlemsstater på det grundlag, at de ikke havde opfyldt deres forpligtelser i henhold til artikel 11 i direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter⁽¹⁾. Kommissionen mener ikke, at disse medlemsstater har truffet de nødvendige foranstaltninger til overvågning af hvalers bevaringsstatus.

Medlemsstaternes nationale myndigheder har svaret på åbningsskrivelsen. Kommissionens tjenestegrene er ved at undersøge medlemsstaternes svar med henblik på at vurdere, om der er etableret en effektiv overvågningsordning.

Den tredje bærfrugthøst efter Polens tiltrædelse af EU nærmer sig. Selv om polske medlemmer af Europa-Parlamentet lige fra begyndelsen har gjort opmærksom på den meget vanskelige situation, bærfrugtmarkedet befinder sig i, har Kommissionen til dato ikke foreslået nogen foranstaltninger til forbedring af situationen. Den 11. maj 2005 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om forenkling af den fælles markedsorganisation inden for frugt og grønsager, hvor det indtrængende opfordrede Kommissionen til at øge støtten til producentorganisationerne og indføre importrestriktioner på markedet for bærfrugt. Kommissionen traf ingen foranstaltninger i den retning i 2005, og intet tyder på, at den vil gøre det i 2006. Skal bærfrugtmarkedet i Polen på baggrund heraf ud i en krise for tredje gang?

(EN) Kommissionen er klar over, at den polske bærfrugtsektor har haft problemer i de seneste to høstår på grund af de lave priser på mange produkter.

I overensstemmelse med Rådets formandskabs konklusioner fra november 2004 vedrørende en forenkling af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager har Kommissionen udarbejdet en analyse af Fællesskabets marked for bærfrugter til forarbejdning. Denne analyse er nu i sin afsluttende fase og vil tilføre debatten om reform af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager ny næring. Kommissionen planlægger at vedtage sine forslag inden årets udgang.

Desuden har Kommissionen på foranledning af Polen i juli 2005 iværksat en sikkerhedsundersøgelse vedrørende import af frosne jordbær. Efter anmodning fra den polske fryseindustriforening i januar 2006 indledte Kommissionen en antidumpingundersøgelse vedrørende import af samme produkt med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Begge undersøgelser er i gang, og der kan ikke drages nogen konklusioner på nuværende tidspunkt.

Den 20. marts indledte militærdomstolen i Libanon forhandlingerne i sagen anlagt af den militære anklagemyndighed mod advokat og menneskerettighedsforkæmper Muhammad Mugraby på grund af dennes redegørelse i Europa-Parlamentet den 4. november 2003.

Ifølge tidligere medlem af Kommissionen Chris Patten og Europa-Parlamentets medlemmer var de oplysninger, Muhammad Mugraby forelagde, vigtige, relevante og på ingen måde ærekrænkende.

Kan Kommissionen bekræfte, at dens holdning i denne sag, som kommissær Chris Patten tidligere har forsvaret, ikke har ændret sig? Kan Kommissionen gøre rede for, hvilke skridt den har taget for at sikre overholdelse af menneskerettighedsklausulerne i associeringsaftalen med Libanon? Kan Kommissionen endvidere oplyse, hvilke foranstaltninger den har truffet for at få annulleret sagen mod Muhammad Mugraby, efter at den fik kendskab til afgørelsen om at indbringe den for domstolen?

(EN) Kommissionen er fuldt ud klar over omstændighederne ved dr. Mugrabys sag, som den tager meget alvorligt.

Kommissionens delegation i Beirut følger i samarbejde med medlemsstaterne og Parlamentet og via kontakt med menneskerettighedsorganisationer udviklingen i sagen med stor opmærksomhed. Delegationen har også tidligere mødtes regelmæssigt med dr. Mugraby for at høre hans mening, og det vil den fortsat gøre.

Kommissionen finder det helt uacceptabelt, at en person retsforfølges for frit at have tilkendegivet sin mening, oven i købet foran en EU-institution som Parlamentet.

Sammen med medlemsstaterne og med Parlamentets støtte arbejder Kommissionen for en styrket politisk dialog med Libanon med henblik på samarbejde om menneskerettigheder og demokratisering inden for rammerne af associeringsaftalen og den europæiske naboskabspolitik (ENP).

Kommissionen indleder snart forhandlinger med den libanesiske regering om en ENP-handlingsplan, hvori emner som menneskerettigheder og demokrati vil blive behandlet som nøgleprioriteter. Handlingsplanen vil også imødegå behovet for at udvikle et uafhængigt og uvildigt retsvæsen. Vi er overbevist om, at handlingsplanen vil være et nyttigt værktøj, som regeringen kan bruge til at gennemføre vigtige og nødvendige reformer på disse områder.

Gennem associeringsaftalen og ENP-handlingsplanen kan vi yderligere fremme Libanons overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser.

Kommissionen har ved flere forskellige lejligheder taget dr. Mugrabys sag op over for den libanesiske regering. Bl.a. henvendte en EU-trojka sig den 22. december til de libanesiske myndigheder for at udtrykke EU's bekymring over anklagerne mod ham.

Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne og Parlamentet fortsat følge sagen tæt via sin delegation i Libanon og vil fortsætte bestræbelserne og dialogen med regeringen med henblik på at sikre fuld overholdelse af menneskerettighederne og de demokratiske principper.

Vil Kommissionen ufortøvet fremsætte et ændringsforslag til direktiv 2002/95/EF⁽¹⁾, så der kan gøres en undtagelse med hensyn til traditionelle orgelpiber?

(EN) Direktiv 2002/95/EF om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr⁽²⁾ - RoHS-direktivet - forbyder bl.a. anvendelse af bly i nyt elektrisk og elektronisk udstyr, der markedsføres i Fællesskabet efter den 1. juli 2006.

RoHS-direktivet omfatter udstyr, som er afhængigt af eller producerer, transmitterer eller måler elektriske strømme eller elektromagnetiske felter, samt udstyr, der falder ind under bilag I A til direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr, og som ikke overstiger visse voltgrænser anført i artikel 3, stk. 1, i dette direktiv. I sit FAQ-dokument, som offentliggøres på webstedet "Europa"⁽³⁾, har Kommissionen givet (ikke juridisk bindende) vejledning til medlemsstaterne om fortolkningen af direktivets anvendelsesområde.

Kommissionen er i øjeblikket ved at analysere, om - og i givet fald i hvilket omfang - orgelpiber er omfattet af RoHS-direktivets anvendelsesområde. I den forbindelse har Kommissionen som første skridt rådført sig med medlemsstaternes eksperter i Udvalget for Tilpasning af Direktiver til den Tekniske Udvikling for at få et overblik over den nationale situation. Når Kommissionen har afsluttet sin vurdering, offentliggør den resultaterne i ovennævnte FAQ-dokument.

Kommissionen vil gerne gøre det klart, at selv om orgelpiber viser sig at være omfattet af RoHS-direktivets anvendelsesområde, vil det ikke have nogen indvirkning på pibeorgler, som allerede var på markedet inden den 1. juli 2006, eller på reparation heraf selv efter denne dato. I så fald kan producenter af "nye" pibeorgler, der markedsføres efter den 1. juli 2006, ansøge om dispensation.

Endelig bør det bemærkes, at Kommissionen har forpligtet sig til at revidere RoHS-direktivet seneste i 2008 med henblik på at forenkle og præcisere dets bestemmelser, for så vidt det er hensigtsmæssigt. Som forberedelse til denne revision har Kommissionen iværksat en undersøgelse af de aktuelle gennemførelsesproblemer i forbindelse med dette direktiv, herunder dets anvendelsesområde.

Kommissionen har i sit skriftlige svar på spørgsmål H-0066/06 af 15.2.2006 svaret undvigende på spørgsmålet om opgivelse af den sektorspecifikke pris- og adgangsregulering.

Dermed er der stadig intet svar på, om Kommissionen som led i den forestående revision af reglerne for telekommunikationsområdet vil benytte muligheden for i sit udkast til direktiv at gennemføre opgivelsen af den sektorspecifikke pris- og adgangsregulering, eller i det mindste at fastlægge et entydigt tidspunkt for dens ophør?

Desuden er det navnlig i forbindelse med en sammenligning af markedssituationen i Europa på bredbåndsområdet et spørgsmål, om det er korrekt, at efterspørgslen efter bredbåndsforbindelser i flere europæiske stater er øget som følge af afgiftsincitamenter og massiv anvendelse af regionalstøtte fra EU-kilder? Hvilken rolle spiller denne udvikling med henblik på evaluering af markedssituationen, og hvordan tager Kommissionen hensyn til denne udvikling i forbindelse med markedssammenligninger?

(EN) Med hensyn til den første del af det ærede medlems spørgsmål vedrørende ophævelse af pris- og adgangsregulering anser Kommissionen det ikke for hensigtsmæssigt at foreslå en opgivelse af den sektorspecifikke pris- og adgangsregulering som led i den kommende revision. Det er allerede et grundlæggende princip inden for de nuværende rammer, at en sådan regulering ophæves, når der er effektiv konkurrence på det pågældende marked. Det er derfor ikke muligt på forhånd at fastlægge et entydigt tidspunkt for en regulerings ophør. Overholdelse af dette princip sikrer den ønskede grad af stabilitet og forudsigelighed, som er en forudsætning for investeringer og innovation i den elektroniske kommunikationssektor.

Hvad angår det andet spørgsmål, har bredbånd oplevet den kraftigste vækst blandt kommunikationsteknologierne i nyere tid. Det samlede antal bredbåndslinjer er firdoblet i løbet af de sidste tre år, og markedsgennemtrængningen i EU-25 nåede op på 13 % i januar 2006.

Det er af forskellige årsager svært at måle virkningen af offentlig intervention på efterspørgslen på bredbåndsområdet. For det første er det svært at skelne effekten af offentlig intervention fra effekten af konkurrence og andre samfundsøkonomiske faktorer. For det andet sker offentlig intervention ofte på regionalt og lokalt plan, mens bredbåndsstatistikkerne normalt udarbejdes på nationalt plan. Et eksempel, hvor effekten har været målbar, er Italien, hvor økonomiske incitamenter (75 euro for husstandes og virksomheders bredbåndstilslutning) har medført over 350.000 nye forbindelser i 2004.

Der er ydet regionalstøtte i de mindre udviklede regioner i EU, især i landdistrikterne. Der er ofte ikke bredbånd i områder, som er tyndt befolket og fjerntliggende, da disse karakteristika indebærer store tilslutningsomkostninger. I januar 2005 dækkede bredbånd over 90 % af alle husstande og virksomheder i byområderne, men kun ca. 62 % i landdistrikterne. Kun ca. 8 % af alle husstande abonnerer på bredbånd i landdistrikterne i forhold til et gennemsnit på 18 % i byområderne.

Generelt er der et positivt forhold mellem tilgængeligheden af og efterspørgslen efter bredbånd i landdistrikterne. Efterspørgslen efter bredbånd er størst i de lande, hvor tilgængeligheden er størst. Det betyder, at manglende tilgængelighed rent faktisk begrænser potentielle brugere, og at offentlig intervention med det formål at indføre bredbånd i disse områder sandsynligvis vil have en gunstig effekt på efterspørgslen.

Kommissionen foretager markedssammenligninger i flere sammenhænge. For det første analyserer Kommissionen udviklingen i efterspørgslen efter bredbånd i gennemførelsesrapporten⁽¹⁾. I gennemførelsesrapporten ses på, hvordan regulering påvirker efterspørgslen på de pågældende markeder. Der foretages en markedsanalyse på nationalt plan med henblik på at vurdere den etablerede operatørs eventuelle betydelige markedsmagt. I analysen skelnes ikke mellem tilgang, der kan tilskrives regionalstøtte, og tilgang, som skyldes markedskræfterne.

For det andet sammenligner Kommissionen tilgængeligheden af bredbånd på markederne. I Digital Divide Forum-rapporten beskrives f.eks. adskillige eksempler på regionalstøtte, men analysen er ikke udtømmende⁽²⁾. Regionalstøtte anmeldes ikke altid til Kommissionen.

Kommissionen har for nylig vedtaget meddelelsen "Bridging the broadband gap"⁽³⁾ som led i gennemførelsen af i2010-initiativet. I meddelelsen opsummeres hullerne i bredbåndsnettet og de instrumenter, der er til rådighed på EU-plan til at lukke dem (lovgivningsredskaber, konkurrencepolitik, samhørighedsfonde), og der foreslås en styrkelse af udvekslingen af bedste praksis og af nationale bredbåndsstrategier. Foruden de nationale bredbåndsstrategier, der forventes at give oplysning om konkrete aktioner og foranstaltninger, vil der på et websted blive indsamlet oplysninger fra regionerne og givet yderligere eksempler. Disse oplysninger vil forhåbentlig fremme overvågningen af de forskellige regionale og lokale initiativer og gøre det lettere at analysere deres effekt.

Det står klart, at Kommissionen anerkender nødvendigheden af at tilskynde til flere offentlig-private partnerskaber i kampen mod organiseret kriminalitet og terrorisme. Har den imidlertid også planer om at give garanti for en langsigtet finansiering for at vise sin politiske anerkendelse af problemets voksende omfang, samt fastlægge og opretholde en sammenhængende, holdbar strategi - frem for den usikre fremgangsmåde med fastlæggelse af strategier og tilskud fra år til år, som hidtil har været normen?

(EN) Kommissionen vil gerne først takke det ærede medlem for hans interesse og deltagelse i Kommissionens arbejde med offentlig-private partnerskaber til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme.

Af udkastet til et rammeprogram om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder for perioden 2007-2013 fremgår det tydeligt, at der fokuseres på offentlig-private partnerskaber som et langsigtet instrument i arbejdet med at forbedre sikkerheden i Europa. Endvidere nævnes støtte til stimulation, fremme og udvikling af strategier, dialog og partnerskab med henblik på forebyggelse af kriminalitet som et af de tre hovedområder i forslaget til Rådets afgørelse om et særprogram om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, som Kommissionen stillede i april 2005, og som også vil gælde for perioden 2007-2013.

Kommissionen planlægger i øjeblikket en handlingsplan for offentlig-private partnerskaber til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme, der skal inkludere oprettelse af en permanent strategisk offentlig-privat platform på området. Kommissionen er tydeligvis fast besluttet på at planlægge således, at denne platform vedligeholdes og forbedres løbende, og der sikres en sammenhængende strategi inden for offentlig-private partnerskaber.

Den græske sammenslutning af landbrugskooperativer (PASEGES) anmoder - på regeringens anbefaling eller med dens stiltiende accept - landmændene om betaling af et beløb, der svarer til 3 % af deres rettigheder, for at den kan acceptere ansøgninger fra landmændene om at aktivere deres rettigheder i henhold til enkeltbetalingsordningen. Ud over at være afpresning er kravet ulovligt og uberettiget, eftersom det reelt set indebærer en tilbageholdelse af en del af den direkte støtte. Endvidere er denne fremgangsmåde ulovlig ifølge den relevante forordning, eftersom udgifterne til forvaltningen af enkeltbetalingsordningen er en offentlig udgift.

Er Kommissionen bekendt med denne sag, og hvilke foranstaltninger har den til hensigt at træffe for at standse afpresningen af de støtteberettigede landmænd og forhindre, at støtten tilbageholdes?

(EN) Af artikel 28 i Rådets forordning 1782/2003 fremgår det klart, at betalinger under de i forordningen nærmere definerede støtteordninger foretages med det fulde beløb til modtagerne, hvor intet andet er bestemt i forordningen.

Både Kommissionen og Revisionsretten er dog ved tidligere revisioner i Grækenland stødt på tilfælde af den type, som det ærede medlem nævner.

I den forbindelse har Kommissionen konkluderet, at så længe betalingerne foretages med det fulde beløb til modtagernes bankkonti, er det acceptabelt, at modtageren betaler et gebyr til den kooperative organisation for den administrative service, som organisationen yder, under forudsætning af at der er tale om en frivillig, privat aftale mellem modtageren og den pågældende kooperative organisation.

Sådanne private aftaler er ikke omfattet af nogen af retsakterne om den fælles landbrugspolitik.

Ifølge den nye tyrkiske forsvarsdoktrin, som det tyrkiske nationale sikkerhedsråd for nylig traf afgørelse om, er udvidelsen af Grækenlands territorialfarvande i Det Ægæiske Hav til 12 sømil en anledning til krig. Det står ligeledes i doktrinen, at det er nødvendigt, at den tyrkiske hær er permanent til stede på Cypern, som er medlem af Den Europæiske Union.

Er den tyrkiske forsvarsdoktrin og de ovennævnte standpunkter deri, således som regeringen i Ankara har givet udtryk for, i overensstemmelse med de europæiske principper og værdier såvel som med den politiske adfærd hos et kandidatland, som Tyrkiet er, over for to af EU's medlemsstater, dvs. Den Hellenske Republik og Republikken Cypern? Vanskeliggør Tyrkiets politiske holdning på dette punkt landets medlemskab af Den Europæiske Union eller ikke?

(EN) Kommissionen har forstået, at den tyrkiske forsvarsdoktrin er beskrevet i det nationale sikkerhedspolitiske dokument, som det tyrkiske nationale sikkerhedsråd vedtog i oktober 2005. Så vidt Kommissionen ved, er dette dokument ikke offentligt, og Kommissionen har ikke modtaget kopi heraf.

Kommissionen er ikke bekendt med nylige sikkerhedspolitiske ændringer vedrørende nabolande.

I sin fremskridtsrapport om Tyrkiet i 2005 anførte Kommissionen, at selv om både Parlamentets formand og udenrigsminister Gül har antydet, at henvisningen til "casus belli" i forbindelse med den eventuelle udvidelse af Grækenlands territorialfarvande i Det Ægæiske Hav ville blive udeladt, var der endnu ikke sket nogen opfølgning.

Hvad angår Cypern, har den tyrkiske regering ved flere lejligheder tilkendegivet, at den foretrækker en samlet løsning i overensstemmelse med FN's generalsekretærs plan.

Kommissionen vil gerne minde om, at disse spørgsmål også behandles under prioriteterne i det reviderede tiltrædelsespartnerskab med Tyrkiet (vedtaget i Rådets afgørelse af 23. januar 2006) vedrørende fredelig bilæggelse af grænsestridigheder og Cypern⁽¹⁾.

I mange egne af Europa, navnlig dem med magre jorder, er der nedlagt landbrugsbedrifter, fordi landbrug på nuværende tidspunkt ikke er rentabelt. Denne jord kunne i stedet bruges til produktion af biomasse og planter, der kan anvendes til fremstilling af biobrændsel. Produktion og salg af sådanne produkter ville være en værdifuld indtægtskilde for landmænd. Dette ville tjene et dobbelt formål: biomasse, som er fremtidens energikilde, ville få stor fremgang, og landdistrikterne ville have udsigt til en stabil økonomisk fremtid. En omstilling af bedrifterne til dette formål vil imidlertid indebære omkostninger. I Polen berører dette problem bl.a. voivodskabet (provinsen) Świętokrzyskie og de sydlige regioner. I betragtning af disse regioners begrænsede ressourcer, ville disse producenter da være berettigede til støtte fra programmet for udvikling af vedvarende energikilder, hvis de begyndte at producere biobrændsel og biomasse?

(EN) Som det fremgår af handlingsplanen for biomasse⁽¹⁾ og strategien for biobrændstoffer⁽²⁾, går Kommissionen ligesom det ærede medlem ind for øget brug af afgrøder til energiformål.

Kommissionen søger at bidrage hertil gennem sin indsats for at fremme forskning og udvikling, udvikle tekniske standarder og etablere en passende ramme for handel med biomasse.

Endvidere har EU vedtaget direktivet om biobrændstoffer⁽³⁾ og direktivet om elektricitet produceret fra vedvarende energikilder⁽⁴⁾. Ifølge disse direktiver skal medlemsstaterne fremme vedvarende energi og fastsætte nationale vejledende mål for anvendelsen heraf. Energi fra biomasse er den dominerende vedvarende energikilde inden for transport og spiller også en nøglerolle - sammen med vindkraft - i elektricitetssektoren.

Medlemsstaterne gennemfører disse direktiver gennem foranstaltninger som skattefritagelser for briobrændsel, forpligtelser for brændstofleverandører til at anvende biobrændsel, leveringstariffer for producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder samt grønne certifikater. Disse foranstaltninger virker ved at stimulere efterspørgslen efter vedvarende energi. Kommissionen undersøger i øjeblikket mulighederne for lignende foranstaltninger inden for opvarmning, selv om man må huske, at der på dette område er tale om andre problemer, som måske er sværere at løse gennem fællesskabslovgivning.

På udbudssiden har Fællesskabet ikke noget specifikt støtteprogram for vedvarende energi, men der eksisterer allerede støtteinstrumenter, der vil blive videreført i næste programmeringsperiode, og som medlemsstaterne måske vil begynde at bruge i højere grad. Kommissionens vigtigste instrumenter til støtte af vedvarende energiprojekter er fondene for regionaludvikling og udvikling af landdistrikterne. I den forbindelse har Kommissionen fastsat energieffektivitet, fremme af vedvarende energi og bæredygtig transport som strategiske prioriteter for næste budgetår. I Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne i næste programmeringsperiode⁽⁵⁾ placeres bekæmpelse af klimaændringer f.eks. blandt de vigtigste mål for denne politik, og forordningen om udvikling af landdistrikterne⁽⁶⁾ omhandler adskillige foranstaltninger, der kan bidrage til dette mål. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at træffe initiativer på disse områder.

I forbindelse med den reformen af den fælles landbrugspolitik (FLP) i 2003 blev der indført en særlig støtte til energiafgrøder. Beløbet er 45 euro pr. ha for et maksimalt garantiareal på 1.500.000 ha i EU-25. I henhold til de nuværende regler kan denne støtteordning dog ikke anvendes i de otte nye medlemsstater (inkl. Polen), der har valgt at anvende den generelle arealbetalingsordning. Disse nye medlemsstater kan imidlertid med Kommissionens tilladelse vælge at give deres landmænd supplerende nationale direkte betalinger for energiafgrøder. Polen udnyttede denne mulighed i 2005 og fik tilladelse til at betale 55,46 euro pr. ha fra det nationale budget for lavskov med kort omdriftstid på et maksimalt areal på 5.500 ha. Ifølge vores oplysninger planlægger Polen også at give supplerende nationale direkte betalinger for energiafgrøder i 2006.

Kommissionen skal senest den 31. december 2006 indsende en rapport til Rådet om gennemførelsen af støtte til energiafgrødeordningen, eventuelt ledsaget af forslag, der tager højde for gennemførelsen af EU's biobrændstofinitiativ. Disse forslag kan medføre yderligere tilpasninger af ordningen.

I en tidligere forespørgsel til Kommissionen (H-0052/06) omtalte jeg nedskæringen af bevillingerne til de transeuropæiske transportnet (fra 20 milliarder € til 7 milliarder €) som led i de finansielle overslag 2007-2013, og jeg gav udtryk for min bekymring over den forsinkede gennemførelse af 30 prioriterede projekter. Jeg har desværre ikke modtaget noget klart svar vedrørende de nye finansielle overslag.

Ligger Kommissionen inde med en evaluering af, hvor langt man er nået med gennemførelsen af de prioriterede projekter, specielt de som vedrører Grækenland, nemlig projekt nr. 7 om vejforbindelsen Igoumenitsa-Ptras-Sofia-Budapest, som dækker forbindelsen Via Egnatia og Pathe, projekt nr. 21, der omfatter en "motorvejsforbindelse til søs" for Sydøsteuropa (Adriaterhavet-Det Joniske Hav-det østlige Middelhav-Cypern), projekt nr. 22 bestående af jernbaneforbindelsen Athen-Sofia-Budapest-Wien og projekt nr. 29: jernbaneforbindelsen Det Joniske Hav-Adriaterhavet?

Vil en eventuel nedsættelse af bevillingerne have konsekvenser for de prioriterede projekter, som vedrører Grækenland? Hvilke alternative løsninger vil Kommissionen i givet fald foreslå for at garantere, at de transeuropæiske transportnet kan gennemføres uden problemer?

(FR) Kommissionen minder om, at det i forbindelse med de finansielle overslag for 2007-2013, når de er vedtaget, er op til budgetmyndigheden en gang årligt at fastsatte beløbene og fordelingen af bevillingerne mellem de forskellige poster på EU's budget.

Kommissionen understreger også, at initiativet og ansvaret for gennemførelse af de prioriterede projekter i det transeuropæiske transportnet pålægger de berørte medlemslande. Ifølge de græske myndigheder er følgende tidsplan planlagt for de græske prioriterede projekter:

prioriteret projekt 7: fuldførelsen af Via Egnatia-motorvejen er fastlagt til slutningen af 2008 og Pathe-motorvejen til 2013,

prioriteret projekt 21: arbejdet med en række havne, der er vigtige for Grækenland, er planlagt til perioden 2007-2013,

prioriteret projekt 22: fuldførelsen af jernbanelinjen Athen-Promahonas er fastlagt til 2013,

prioriteret projekt 29: opførelsen af Kozani-Igoumenitsa-delen er fastlagt til 2007-2012 og Ioannina- Kalamata-delen til 2009-2014.

I perioden 2000-2006 har Grækenland anvendt bevillingerne til det transeuropæiske transportnet til medfinansiering af undersøgelser, mens arbejdet blev medfinansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden. I den udstrækning, hvor Grækenlands prioriterede projekter hovedsageligt er medfinansieret af strukturfondene, vil det derfor være således, at en eventuel reduktion af bevillingerne til det transeuropæiske transportnet vil få en forholdsvis ringe betydning for afviklingen af disse projekter.

Kommissær Olli Rehn besvarede i sit indlæg den 14. marts kun delvis forespørgsel H-0098/06⁽¹⁾ om internationale adoptioner, idet han nøjedes med at referere til de fremskridt, der var gjort i forbindelse med Rumænien, men han udtalte sig overhovedet ikke om forholdene i Bulgarien.

Kan Kommissionen konkret oplyse, hvordan situationen er for de adoptionssager, der er indledt i medlemsstaterne, og som stadig ikke er færdigbehandlede i Bulgarien? Det er velkendt, at Bulgarien i 2002 ratificerede konventionen om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner, og i juli 2003 trådte den nye familielovgivning i kraft, ligesom de interne bestemmelser vedrørende adoption blev vedtaget. For at undgå at bryde principperne om retssikkerhed og om forbud mod tilbagevirkende kraft, bør Bulgarien overholde sine forpligtelser og afslutte de adoptionssager, som blev behandlet inden den nye lovgivnings ikrafttræden. Vil Kommissionen forlange, at Bulgarien overholdende de gældende fællesskabsbestemmelser og således sikre god regeringsførelse og overholdelse af børnenes rettigheder?

(EN) Kommissionen overvåger regelmæssigt beskyttelsen af børn i Bulgarien, og fremskridtene vil blive vurderet i den kommende generelle tilsynsrapport i maj 2006. Kommissionen har altid givet udtryk for, at levevilkårene i institutionerne bør forbedres, og at der bør indføres alternative ordninger såsom familiepleje og en egentlig børnevelfærdspolitik i Bulgarien. Kommissionen vil fortsat sende dette budskab til de bulgarske myndigheder, især i forbindelse med den nøje opfølgning af udviklingen i lyset af ovennævnte tilsynsrapport.

Kommissionens seneste oplysninger viser, at antallet af internationale adoptioner af bulgarske børn fortsat er faldet i 2005. Endvidere er antallet af nationale adoptioner inden for Bulgarien steget en smule. Det er dog svært at få bekræftet disse oplysninger og således at rapportere pålidelige tal, da der stadig ikke er etableret en landsdækkende database for nationale adoptioner i Bulgarien.

Kommissionen vil fortsat benytte enhver lejlighed til at opfordre de bulgarske myndigheder til at øge gennemsigtigheden af procedurerne, især vedrørende internationale adoptioner.

Siden Kinas tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen har tekstiler fra Kina og andre kinesiske produkter ødelagt en række EU-landes industri. EU har kun iværksat foranstaltninger til begrænsning af importen af 10 kinesiske tekstilkategorier. Ikke desto mindre stiger importen af produkter som f.eks. strømper, strømpebukser, frakker, bluser, jakker og hørtekstiler faretruende. Dette betyder, at produktionen af disse artikler er flyttet uden for EU. Selv om importen fra Kina stiger, er der ikke tegn på en stigning i EU's samlede import, fordi udviklingslande som Indonesien, Bangladesh, osv. ikke har adgang til det europæiske marked. Kommissionen har i medfør af særlige bestemmelser vedrørende tekstilvarer i protokollen om Kinas tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen forpligtet sig politisk til ikke mere at indføre mekanismer til beskyttelse af markedet mod Kina. Der eksisterer imidlertid en anden mekanisme, som f.eks. den midlertidige varespecifikke beskyttelsesmekanisme mod import af visse produkter fra Folkerepublikken Kina. Overvejer Kommissionen ikke at iværksætte sådanne foranstaltninger?

I en undersøgelse iværksat af Kommissionen om tekstil- og beklædningsindustrien og mulighederne for ekspansion af disse markeder henvises der til truslen fra en tiltagende eksport fra Kina, statsstøtte til kinesiske virksomheder, eksistensen af sektorer finansieret af staten og krænkelser af Verdenshandelsorganisationens antisubventionsaftale. I undersøgelsens konklusioner sættes der spørgsmålstegn ved muligheden af at give Kina status af markedsøkonomi. Hvordan forholder Kommissionen sig til at give Kina status af markedsøkonomi?

(EN) En af årsagerne til, at Kina har vundet markedsandele over hele verden og i EU i de seneste år, er landets komparative fordele, f.eks. de lave arbejdskraftomkostninger, som har tiltrukket investeringer i arbejdskraftintensive erhverv (Kina tegner sig for 60 % af verdens tekstilmaskiner). Kinas succes i tekstil- og beklædningssektoren skyldes således ikke Kinas medlemskab af Verdenshandelsorganisationen (WTO). WTO-medlemskabet forpligter tværtimod Kina til at overholde internationale handelsstandarder, f.eks. vedrørende retfærdig handel.

EU's politik kan ikke anses for at fremme udflytning og outsourcing i tekstilsektoren. I 2005 steg EU's import af tekstiler og beklædning en smule og viste samme tendens som i de foregående år.

Kommissionen deler det ærede medlems bekymring, hvad angår Kinas markedsøkonomiske status. Dette spørgsmål er relevant i forbindelse med handelsforsvarspolitik. Kommissionen har taget bl.a. dette emne op i den markedsøkonomiske arbejdsgruppe mellem EU og Kina, der blev oprettet i 2004. Der kan konstateres fremskridt på nogle områder, mens der på andre områder stadig er mulighed for betydelige forbedringer. Kommissionen har sammen med andre WTO-medlemmer gentagne gange givet udtryk for sin bekymring over de handelsforvridninger, som den kinesiske statsstøtte giver anledning til, i WTO's Udvalg vedrørende Subsidier og har mindet Kina om landets gennemsigtighedsforpligtelser i henhold til WTO-reglerne.

Hvad angår den særlige handelspolitik på tekstil- og beklædningsområdet, gentager Kommissionen begrundelsen for den aftale, der blev opnået i 2005 af Kommissionen, og som fik medlemsstaternes støtte på mødet i Coreper den 7. september. Med kompromiset fra juni og september 2005 (aftalememorandum af 10. juni, færdiggjort den 5. september) er der opnået en ordning én gang for alle. Kommissionen er af den opfattelse, at denne samlede ordning er udtryk for en rimelig balance mellem EU's industris berettigede behov for beskyttelse og Kinas behov for yderligere pusterum, så landet kan tilpasse sig en kvotefri verden. Den afspejler også den svære balance, som Kommissionen var nødt til at finde mellem EU's detailhandleres, importørers, producenters og forbrugeres interesser.

Kommissionen mener, at en samlet ordning af denne type er at foretrække frem for en ensidig indførelse af kvantitative begrænsninger, der er tilladt som følge af Kinas særlige WTO-beskyttelsesmekanisme. Kommissionen ønsker at undgå konstante forhandlinger i vores forhold til Kina. Ovennævnte samlede ordning skaber en vis klarhed og forudsigelighed for operatørerne, også i EU's industri. Alle andre alternativer ville være skadelige for begge parter. Desuden dækker denne aftale de mest følsomme EU-produkter (de 10 omtalte kategorier). Det er det gunstigste udfald i en situation, hvor over halvdelen af medlemsstaterne har strakt sig meget langt for at acceptere kvantitative begrænsninger, der er skadelige for deres detailhandlere, og dermed har udvist solidaritet. Vi kan ikke genåbne forhandlingerne. Vi kunne ikke have opnået mere fra Kinas side med hensyn til en aftale om eksportbegrænsning på baggrund af deres WTO-forpligtelser.

Andre WTO-medlemmer (f.eks. USA og Brasilien) har fulgt samme strategi som EU og har indgået lignende aftaler. Både aftalen med USA og aftalen med Brasilien dækker 2008, men det bør bemærkes, at de i modsætning til aftalen med EU først er trådt i kraft i 2006 (for Brasiliens vedkommende endnu ikke trådt i kraft) og ikke dækker 2005.

For kort tid siden udarbejdede EU en sort liste over de udenlandske luftfartsselskaber, som angiveligt ikke opfylder kravene til sikkerhed og derfor har fået forbud mod at beflyve det europæiske luftrum. Næsten samtlige congolesiske luftfartsselskaber er optaget på denne liste med Hewa Bora Airways som eneste undtagelse. Dette selskab har nu i fire år uden et eneste uheld befløjet ruten Kinshasa-Bruxelles og overholder åbenbart alle internationale bestemmelser om luftfart.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke kriterier der ligger til grund for optagelsen af de pågældende congolesiske luftfartsselskaber på listen over selskaber, der skal holdes ude? Kan dette i givet fald ændres, og tages listen regelmæssigt op til revision?

(FR) Kommissionen vurderer med støtte fra ekspertgruppen for luftfartssikkerhed, at de congolesiske myndigheder for civil luftfart på trods af nylige forbedringer stadig har vanskeligt ved at overholde de gældende sikkerhedsbestemmelser. Disse mangler er blandt de fælles kriterier, som Kommissionen bør tage i betragtning ved behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt et luftfartsselskab helt eller delvis bør være omfattet af forbud.

Der er ligeledes tidligere blevet observeret forskellige mangler hos Hewa Bora Airways. Det er også et af de fælles kriterier, som Kommissionen skal tage i betragtning. Men Belgien og Hewa Bora Airways er fremkommet med oplysninger, der viser, at for Hewa Bora Airways' vedkommende er disse mangler i vid udstrækning blevet udbedret ved brug af et bestemt fly. Belgien har endvidere informeret Kommissionen om, at Hewa Bora Airways vil blive underlagt systematisk inspektion.

Derfor har Kommissionen besluttet at opføre alle certificerede flyselskaber i Republikken Congo på listen over flyselskaber, der er omfattet af forbud i Fællesskabet (bilag A til forordning (EF) 474/2006) med undtagelse af Hewa Bora Airways, som kan fortsætte dets nuværende aktiviteter i EU, men udelukkende under den betingelse, som nævnes i bilag B i samme forordning.

Fællesskabslisten opdateres, når det er påkrævet. Listen gennemgås mindst en gang hver tredje måned. Opdateringen består navnlig i at slette et selskab fra listen, såfremt de mangler, der er årsag til, at selskabet er opført på listen, er blevet udbedret.

I en forespørgsel (E-4745/05), som jeg stillede for nylig, tog jeg spørgsmålet op om de høje afgifter for mobiltelefontjenester i Grækenland (høje termineringsafgifter). Kommissionen bekræftede i sit svar disse forhold og anmodede de græske forvaltningsmyndigheder (Grækenlands nationale telekommunikations- og postkommission - EETT) om at beskæftige sig mere aktivt med dette problem og at anmode mobiltelefonoperatørerne om i løbet af 18 måneder at sænke termineringsafgifterne til et niveau, der svarer bedre til omkostningerne. I Grækenland er problemet mere alvorligt, idet de gennemsnitlige termineringsafgifter ifølge oplysninger ligger på mellem 15 og 18 cent pr. talt minut, mens de tilsvarende udgifter i EU beløber sig til mellem 9 og 11 cent.

I Grækenland er der for nylig blevet offentliggjort en lov 3431/2006, hvorved forholdene i Grækenland bringes i overensstemmelse med Fællesskabets bestemmelser. Kommissionen bedes oplyse, hvordan den konkret agter at intervenere hos EETT med henblik på at fremskynde procedurerne, således at der ufortøvet og i løbet af en periode på mindre end 18 måneder sker en sænkning af termineringsafgifterne?

(EN) Markedet for terminering af opkald på mobiltelefonnet blev i Kommissionens henstilling om "relevante markeder"⁽¹⁾ (en del af rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation⁽²⁾) udpeget som et marked, som bør underlægges forhåndsregulering. I rammedirektivet⁽³⁾ forpligtes de nationale tilsynsmyndigheder at undersøge dette marked.

Grækenlands nationale telekommunikations- og postkommission (EETT) påpegede allerede problemet med de høje termineringsafgifter, inden den nationale lovgivning til gennemførelse af EU-rammebestemmelserne trådte i kraft. I juli 2004 notificerede EETT sine forslag til foranstaltninger vedrørende markedet for terminering af opkald på mobiltelefonnet. Som det ærede medlem nævner, opfordrede Kommissionen EETT til at sænke termineringsafgifterne yderligere.

Da den græske lov 3431/2006 om gennemførelse af ovennævnte rammebestemmelser for nylig er trådt i kraft, forventer Kommissionen nu, at EETT, som annonceret offentligt i pressemeddelelse af 23. marts 2006, træffer de nødvendige forholdsregler til at gennemføre de foreslåede foranstaltninger vedrørende det pågældende marked. Det omfatter en sænkning af de engrostermineringsafgifter, som de enkelte græske mobiloperatører opkræver, samt en afkortning af perioden til nedbringelse af taksterne.

I hundredtusindvis af studerende og andre unge under uddannelse samt arbejdstagere fylder gaderne i de franske byer og demonstrerer mod loven om den første arbejdsplads, som giver arbejdsgiverne ret til at afskedige unge under 26 år i løbet af de første to år af deres ansættelse uden at yde kompensation eller angive en grund hertil. Regeringerne i andre af EU's medlemsstater har som et led i Lissabon-strategien også allerede truffet eller agter at træffe lignende upopulære foranstaltninger for at fremme fleksibiliteten på arbejdsmarkederne med henblik på at øge monopolvirksomhedernes fortjeneste.

Omfanget og varigheden af disse demonstrationer viser, at arbejderklassen og de unge i Frankrig, og mere generelt arbejdstagerne i medlemsstaterne, ikke er rede til at acceptere en mørk fremtid med hensyn til beskæftigelsesegnethed og et arbejde uden rettigheder, hvilket storkapitalens politik forbeholder dem.

Mener Kommissionen, at Lissabon-strategien er i modstrid med arbejdstagernes interesser og støder på massiv modstand? Agter den at revidere sine opfattelser på dette punkt?

(EN) Med hensyn til debatten i Frankrig om indførelsen af mere fleksible ansættelseskontrakter for unge (dvs. "Contrat Première Embauche") henviser Kommissionen til sin analyse af fleksibiliteten og trygheden på arbejdsmarkedet.

Inden for rammerne af det nye afsæt for Lissabon-strategien vedrørende vækst og beskæftigelse mener Kommissionen, at den nuværende balance mellem fleksibilitet og tryghed i ansættelsen i mange medlemsstater har ført til stadig mere opdelte arbejdsmarkeder med risiko for at øge jobusikkerheden, skade en bæredygtig integration på arbejdsmarkedet og begrænse akkumulationen af menneskelig kapital. Der bør derfor lægges større vægt på at skabe vilkår, som gør det muligt at udøve fleksibilitet, samtidig med at man bevarer sikkerhed og tryghed i ansættelsen.

Idet Kommissionen anerkender, at alle medlemsstater har deres eget udgangspunkt, har den udpeget fire elementer, som den anser for væsentlige for at finde en god balance mellem fleksibilitet og tryghed på arbejdsmarkedet.

For det første skal der foreligge kontraktordninger, der giver både arbejdstagerne og arbejdsgiverne den nødvendige fleksibilitet. For mange forskellige kontraktformer bør undgås, og man bør drage omsorg for, at der består en tilstrækkelig grad af indbyrdes homogenitet for at lette overgangen fra den ene form til den anden.

For det andet bør en aktiv arbejdsmarkedspolitik yde støtte til skift mellem job og til skift fra arbejdsløshed og ikke-erhvervsaktivitet til beskæftigelse.

For det tredje bør hensigtsmæssigt tilrettelagte livslange læringsordninger sætte arbejdstagerne i stand til at forblive beskæftigelsesegnede gennem hele deres arbejdsliv.

For det fjerde bør moderne sociale sikringsordninger medføre, at alle arbejdstagere modtager passende støtte ved fravær fra arbejdsmarkedet, og lette arbejdsmarkedsmobilitet og overgang til ny beskæftigelse.

Kommissionen henviser endvidere til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2006, hvor behovet for at forbedre de unges situation på arbejdsmarkedet og reducere ungdomsarbejdsløsheden betydeligt understreges.

Hvor mange EU-tjenestemænd er blevet pensioneret efter bilag XIII, artikel 22, i vedtægten for EU-tjenestemænd? Hvor mange EU-tjenestemænd er indtil nu blevet pensioneret efter bilag XIII, artikel 23, i vedtægten for EU-tjenestemænd? Hvor høj er minimumspensionen for en EU-tjenestemand, der bor i Østrig eller Tyskland?

(FR) Mellem 1. maj 2004, som var ikrafttrædelsesdatoen for den nye vedtægt, og i dag⁽¹⁾ er 908 EU-tjenestemænd blevet bevilget pension på baggrund af vedtægtens bilag XIII, artikel 22. Den omfatter alle institutioner: Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Domstolen, Revisionsretten og kontorerne. Det skal bemærkes, at bestemmelsen gælder for almindelig pensionering af tjenestemænd, der var ansatte inden 1. maj 2004.

239 tjenestemænd er blevet bevilget pension på baggrund af artikel 23 i samme bilag (førtidspensionering).

I vedtægten er der fastlagt en minimal pension. Hvad angår minimumspensionsbeløbet, er der imidlertid ikke et enhedsbeløb, der er gældende for alle pensioner.

Vedtægtens artikel 77, stk. 4, fastlægger en beregningsmetode til individuel minimumspension, der er baseret på varigheden af ansættelsen i en EU-institution. Dette minimumsbeløb svarer til 4 % pr. års ansættelse i EU-institutionerne, beregnet ud fra lønnen for en tjenestemand af første grad på første trin, som på nuværende tidspunkt er 2.393, 13 euro.

I tilfælde af førtidspension, som anført i vedtægtens bilag XIII, artikel 23, vil beløbet ligeledes blive reduceret på basis af bestemmelserne i vedtægtens bilag VIII, artikel 9, og bilag XIII, artikel 23, og under alle omstændigheder fastlagt til maksimalt 70 % af den sidste løn, i henhold til vedtægtens artikel 77, stk. 2.

Pensionen kan derudover være påvirket af en justeringskoefficient, der er afhængigt af bopælsland, og som tager hensyn til leveomkostningerne i de forskellige lande. Koefficienten er kun gældende for en del af pensionen afhængigt af forholdet af rettigheder til pension, som er opnået inden den 1. maj 2004. For Tyskland og Østrigs vedkommende er den på henholdsvis 101 og 101, 7 i forhold til 100.

Middelhavet udgør det vigtigste turistområde i verden og er med sin naturrigdom genstand for en lang række forskellige aktiviteter af stor økonomisk og social betydning for alle EU's medlemsstater og for alle landene i området.

Den vedvarende belastning af miljøet, der hvert år sker ifølge undersøgelser foretaget af Det Europæiske Miljøagentur, navnlig som følge af by- og industriaffald og sejlads, har imidlertid bl.a. ført til forringelse af naturrigdommen og til en økologisk ubæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne. Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen på den baggrund at træffe for ud over at fremme det regionale samarbejde som led i handlingsplanen for Middelhavsområdet under EF's miljøprogram at sikre implementeringen af fællesskabslovgivningen i EU's medlemsstater og fremme gennemførelsen af gældende fællesskabsret på området for beskyttelse af miljø og vandressourcer i landene i Middelhavsområdet? Hvorfor foreslår Kommissionen ikke udtrykkeligt bindende foranstaltninger og bestemmelser i partnerskabsaftalerne med landene i Middelhavsområdet og i Barcelona-processen?

(EN) Kommissionen har iværksat en række vigtige initiativer, der skal forbedre samarbejdet med partnerlandene i Middelhavsområdet og dermed bidrage til øget miljøbeskyttelse af Middelhavet.

Udvidelsen af EU i 2004 fik Kommissionen til at foreslå den nu vedtagne europæiske naboskabspolitik (ENP), i henhold til hvilken der allerede er aftalt handlingsplaner med fem partnerlande i Middelhavsområdet, og der er konsultationer i gang med yderligere to partnerlande.

Disse ENP-handlingsplaner omhandler konkret samarbejde med henblik på at fremme god miljøforvaltning i partnerlandene og behandle sektorspecifikke miljøspørgsmål (f.eks. forvaltning af vandressourcer, affaldshåndtering, havmiljø, ørkendannelse, naturbeskyttelse, luftkvalitet og bæredygtig søtransport) samt en kraftig indsats i forbindelse med internationalt og regionalt miljøsamarbejde (herunder ratificering og gennemførelse af multilaterale miljøaftaler inkl. Kyoto-protokollen og Barcelona-konventionen og dens protokoller).

Gennemførelsen af planerne sker inden for rammerne af de underudvalg vedrørende miljø og transport, der er oprettet i medfør af associeringsaftalerne. I den forbindelse vil vi både støtte og overvåge gennemførelsen af de aktioner, der er vedtaget som led i handlingsplanerne, bl.a. gennemførelsen af de forpligtelser, som partnerlandene har påtaget sig i henhold til Barcelona-konventionen og andre relevante, juridisk bindende miljøaftaler. Den fremtidige finansiering i EU-budgettet for perioden 2007-2013 vil også have betydning herfor.

På topmødet i november 2005 til markering af Barcelona-processens 10-årsjubilæum vedtog man en femårsplan for målrettet samarbejde med partnerlandene. Et af de vedtagne mål er en "oprensning af Middelhavet inden 2020". Kommissionen er i øjeblikket ved at udarbejde et forslag til en tidsplan med foranstaltninger til at nå dette mål. Resultatet, initiativet "Horizon 2020", forventes at fremme finansieringen af miljøinfrastruktur i området. Det vil muligvis også sigte mod at øge partnerlandenes miljøforvaltningers kapacitet samt fremme miljøforskningen, for så vidt disse spørgsmål ikke allerede behandles i forbindelse med gennemførelsen af ENP-handlingsplanerne. Horizon 2020 vil søge at samle alle vigtige miljøforanstaltninger i Middelhavsområdet, f.eks. handlingsplanen for Middelhavet, og rette dem mod et fælles mål. Rådet og Parlamentet vil blive underrettet om dette arbejdsprogram via en meddelelse i 2006.

Kommissionen har gjort beskyttelse af havmiljøet til en af sine prioriteter gennem vedtagelsen af EU's havstrategi,⁽¹⁾ der vil udgøre den miljøpolitiske søjle i en fremtidig havpolitik. Strategien, der omfatter et forslag til retsakt, skal iværksætte en proces, hvor EU's medlemsstater samarbejder med hinanden og med stater uden for EU om at udvikle og gennemføre regionale strategier til beskyttelse og bevarelse af havmiljøet. Det forudsætter nødvendigvis bedre anvendelse og gennemførelse af alle relevante EU-miljøpolitikker (badevandsdirektivet, habitatdirektivet, vandrammedirektivet osv.) samt relevante regionale politikker (f.eks. politikker udarbejdet inden for rammerne af handlingsplanen for Middelhavet).

Grønbogen om havpolitik, der forventes vedtaget af Kommissionen inden udgangen af første halvår 2006, vil omhandle spørgsmål og forslag til svar med hensyn til yderligere foranstaltninger til udvikling af bæredygtige havaktiviteter i Middelhavet baseret på den økosystembaserede forvaltning, som foreslås i havstrategien.

Endvidere vedtog de kontraherende parter i Barcelona-konventionen som følge af den protokol om forebyggelse og bekæmpelse af forurening, som blev vedtaget i januar 2002 og trådte i kraft i marts 2004, en ad hoc-strategi i 2005. Denne strategi gennemføres af det regionale beredskabscenter for Middelhavet (REMPEC), der arbejder inden for rammerne af handlingsplanen for Middelhavet (MAP). Centret danner bro mellem middelhavslandene i og uden for EU, idet det fremmer en sammenhængende, effektiv og ensartet gennemførelse af de relevante internationale konventioner og regler med henblik på bedre beskyttelse af havmiljøet i Middelhavsområdet ved forebyggelse af forurening fra skibe. Til dette formål startede Safemed-projektet⁽²⁾ (4,5 millioner euro finansieret under Meda⁽³⁾) i januar 2006 til fremme af ovennævnte mål.

Den foreslåede lovgivning samt det forhold, at gennemførelsen af ovennævnte strategier kræver samarbejde fra stater uden for EU, gør denne proces særdeles nyttig som platform for miljøsamarbejde på regionalt plan.