Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 26. april 2006 - Bruxelles

13. Ændring af protokollen om privilegier og immuniteter (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Giuseppe Gargani for Retsudvalget til Rådet om ændring af protokollen om privilegier og immuniteter (O-0002/2006 - B6-0004/2006).

  Giuseppe Gargani (PPE-DE), spørger. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer, vi diskuterer som så mange gange før her i Parlamentet et meget følsomt spørgsmål, der drejer sig om immunitet.

Jeg er beæret over at have genåbnet debatten med mit spørgsmål på Retsudvalgets og dets koordinatorers vegne. Jeg mener, at alle mine kolleger er klar over behovet for fælles regler i Europa-Parlamentet vedrørende immunitet; Europa-Parlamentet har længe haft ambitioner om at have sådanne regler.

For 20 år siden fik en af vores kolleger ved navn hr. Donnez vedtaget en betænkning om europaparlamentarikeres immunitet med henblik på at løse en situation, der for 20 år siden allerede var begrænset og uegnet til at dække hele Europa-Parlamentet. I protokollen vedrørende privilegier og immuniteter hedder det, at Europa-Parlamentets medlemmer ikke kan udspørges om deres stemmeafgivelse, men samtidig overlades det til medlemmernes nationale lovgivere at fastlægge reglerne om immunitet.

Der var naturligvis en logik bag alt dette, og eftersom Parlamentet dengang var en forsamling fra de forskellige nationale parlamenter, havde reglen sin eksistensberettigelse. I dag vil det ikke have undgået nogens opmærksomhed, at vi har en retspraksis med alle de gennembrud, der er sket i mellemtiden, mens Parlamentet selv ikke har stået stille. Der er også tale om en beslutsom holdning i Retsudvalget, som i den seneste valgperiode gav udtryk for og støttede et andet behov, nemlig at alle medlemmer af Europa-Parlamentet skulle have en fælles retlig reference, en fælles organisatorisk reference.

Det står klart ikke bare for Retsudvalget, men også for Parlamentet som helhed, hvor vanskeligt det er for medlemmerne, at de skal referere til nationale lovbestemmelser: Det Forenede Kongerige har én form for lovgivning, Tyskland en anden og Italien havde en helt tredje, som man så ændrede. Det fremmer ikke troværdigheden og betyder ikke, at Europa-Parlamentet bliver virkeligt selvstændigt eller uafhængigt.

Efter et stort antal forhandlinger vil selv De, fru formand, i Deres nuværende egenskab af Parlamentets formand være opmærksom på statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, eftersom vi har diskuteret og vedtaget den i Retsudvalget og to gange her i salen.

Rådet modsatte sig imidlertid, at emnet genoptages i den primære lovgivning, så vi ændrede den del af statutten, der vedrørte Parlamentets organisatoriske aspekter; der fulgte så en temmelig vanskelig forvaltningsmæssig øvelse, som i sidste ende førte til et resultat: Rådet - og her er sagens kerne, fru formand, mine damer og herrer - påtog sig at indkalde til et mellemstatsligt møde for medlemsstaterne, herunder alle de forskellige lande, med henblik på at ratificere det, vi havde vedtaget i Parlamentet.

Jeg mener, at vi nu har fundet en meget vigtig balance: Vi har diskuteret og på snedig vis tildelt alle medlemmer af Europa-Parlamentet prærogativer, der styrker Parlamentets rolle og øger dets uafhængighed.

Eftersom Rådets forpligtelse går tilbage til maj 2005, og vi nu stort set befinder os i maj 2006, var det vores hensigt med at stille denne forespørgsel at søge at opnå en hurtig løsning. Eftersom vores kollega hr. Donnez allerede var opmærksom på dette behov for 20 år siden, og som Parlamentets afstemning har vist, er det fortsat vigtigt og betydningsfuldt, skal Rådet straks ratificere det, vi har besluttet og indført. Vi har taget et stort spring fremad; når man anerkender dette, vil vi utvivlsomt kunne udstyre Europa-Parlamentets medlemmer med en vigtigere og mere værdifuld rolle.

Som De ved, fru formand, var det afsnit af statutten, som vi vedtog, den mindst vigtige del. Under den forhandling sagde jeg - og det gentager jeg i dag - at dette er et grundlæggende spørgsmål, der påvirker vores regler og styrker Europa-Parlamentet og vores rolle, navnlig vores rolle.

Anmodningen til Rådet følger disse retningslinjer, og jeg håber, at Parlamentet som helhed tager højde for denne anmodning, og at de enkelte grupper og MEP'er, også individuelt, vil støtte den, for kun på den måde vil vi kunne udøve pres på Rådet.

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. Gargani, jeg vil først besvare Deres spørgsmål ved at gentage, hvad der allerede er blevet sagt tidligere. Rådet glæder sig over, at det i juli sidste år efter lange forhandlinger lykkedes at vedtage en statut for Europa-Parlamentets medlemmer, som fra 2009, altså fra næste parlamentsperiode, vil sikre medlemmerne ens betingelser for udøvelsen af deres mandat. Rådet har i en erklæring om statutten udtrykt sin principielle vilje til at undersøge spørgsmålet om en ændring af protokollen om privilegier og immuniteter for Europa-Parlamentets medlemmer ved vedtagelsen af statutten. Naturligvis vil Rådet efterkomme denne vilje, og jeg vil understrege, at den principielle vilje fortsat er til stede, selv om statutten som bekendt først træder i kraft med konstitueringen af det næste Europa-Parlament i 2009.

Med hensyn til spørgsmålet om at indkalde en regeringskonference, så vil jeg først pege på, at proceduren er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Union i artikel 148, og at denne artikel siger, at enhver medlemsstats regering eller Kommissionen kan stille forslag til Rådet om ændring af de traktater, som Unionen bygger på. I henhold til stk. 2 i denne bestemmelse indkalder formanden for Rådet en konference af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, hvis Rådet efter at have hørt Europa-Parlamentet og eventuelt Kommissionen afgiver en udtalelse til fordel for at sammenkalde en sådan konference. Sådan er reglerne i traktaten om Den Europæiske Union.

Som Rådets repræsentant vil jeg imidlertid komme med et par bemærkninger i forbindelse med vurderingen af, om forudsætningerne for at indkalde en regeringskonference er til stede. At afholde en sådan regeringskonference på nuværende tidspunkt ville være ensbetydende med at afbryde en refleksionsfase, som er viet til en grundlæggende beskæftigelse med Europas mål og fremtid. Om det ville være hensigtsmæssigt at indkalde en sådan regeringskonference alene med det formål at ændre Europa-Parlamentets medlemmers privilegier og immuniteter, vil jeg lade være usagt. Jeg må indrømme, at det efter vores mening er tvivlsomt, om en sådan konference, som kun beskæftiger sig med medlemmernes privilegier og immuniteter, på nuværende tidspunkt ville bidrage til at styrke offentlighedens tillid til Europa-Parlamentet, og om den ikke snarere ville møde manglende forståelse.

På grundlag af ordlyden i dagens forespørgsel ville Rådet i øvrigt gå ud fra, at Europa-Parlamentet ikke har til hensigt at stille indholdsmæssigt nye forslag, men bekræfter ønskerne fra det sidste Europa-Parlament. Det ville være vigtigt for det videre arbejde. Som De ved, at det imidlertid op til de forsamlede repræsentanter for medlemsstaternes regeringer i en eventuel regeringskonference at beslutte, på hvilket grundlag deres debatter skal føres. Naturligvis kan rådsformandskabet på nuværende tidspunkt ikke foregribe denne beslutning af en autonom regeringskonference.

Jeg ville gerne bringe disse mere generelle overvejelser ind i denne debat. Det handler ikke om, om Rådet her vil opfylde en forpligtelse, som det har påtaget sig, eller ej. Naturligvis vil det opfylde den. Spørgsmålet er bare, om det nuværende tidspunkt er det rette til at tage et sådant skridt alene med det formål at ændre traktaterne med hensyn til privilegier og immuniteter.

  Maria da Assunção Esteves, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, det politiske Europa, som vi ønsker at opbygge, fordrer en ny institutionel og juridisk orden. Denne orden omfatter de statutmæssige bestemmelser for Europa-Parlamentets medlemmer.

Alle parlamenter har særlige bestemmelser om autonomi og repræsentation for deres medlemmer, men Europa-Parlamentets statut rækker videre. Den afspejler vores forståelse af Parlamentets betydning for udviklingen af en politisk union i Europa.

Én fælles statut for alle medlemmer, med passende privilegier og immuniteter, er en nødvendighed i en stadig mere integreret politisk union, hvis repræsentationssystem grundlæggende hviler på demokratiets principper. Bestemmelserne om medlemmernes privilegier og immuniteter afspejler selve statuttens natur og grundlæggende mening. De skal derfor holdes ude fra den sammenhæng, som andre EU-aktørers privilegier og immuniteter indgår i, og skal heller ikke splittes op efter den enkelte stats præferencer.

Det spørgsmål, som Parlamentet i dag stiller Rådet, har ikke kun en formel begrundelse. Det rummer også forskellen på en opfattelse af Europa som en integreret demokratisk struktur med Parlamentet i centrum eller en opfattelse af Europa som en fragmenteret struktur.

Derudover har Rådet forpligtet sig på en revision af bestemmelserne om privilegier og immuniteter. Det betimelige i en regeringskonference, nu eller senere, kan diskuteres. Det er indlysende, at den ønskede tilpasning af protokollen om privilegier og immuniteter må foretages, og at regeringskonferencen bør høre Parlamentets mening, både nu og fremover.

  Katalin Lévai, for PSE-Gruppen. - (HU) Jeg er enig med formand Garnani i, at statutten for Parlamentets medlemmer er et vigtigt spørgsmål, som vi bør tage fat på. Jeg synes, at det er meget beklageligt, at det ikke på eget initiativ er lykkedes Parlamentet inden for de seneste årtier at foreslå en tilfredsstillende løsning på dette vigtige spørgsmål vedrørende sine egne medlemmernes status. Jeg mener, at vi bør give Parlamentet ret til at regulere den juridiske status på eget initiativ.

Vi må ikke glemme, at Parlamentet er det eneste EU-organ, der vælges direkte og således er et udtryk for de europæiske borgeres vilje og den nationale suverænitet og som sådan spiller en afgørende rolle for mindskelsen af det demokratiske underskud i EU's institutionelle system, idet det skaber et borgernes Europa og afhjælper fremmedgørelsen i forhold til EU-institutionerne. Det er helt klart vigtigt at afholde regeringskonferencen, og i stedet for at fortsætte diskussionerne, bør vi se bort fra alle de interessekonflikter, der er til hinder for afholdelsen af konferencen, idet der er tale om et meget vigtigt spørgsmål. Den faldende deltagelse i valgene til Europa-Parlamentet og den - forhåbentlig kun midlertidige - standsning af EU's konstitutionelle proces såvel som det negative udfald af de nationale afstemninger i Frankrig og Holland viser, at det er mere pressende end nogensinde at få borgerne til at forstå den europæiske idé.

De beklagelige begivenheder, der indtraf ved udgangen af forrige valgperiode, kan imidlertid indtræffe igen og medføre en svækkelse af borgernes tillid, medmindre der findes en tilfredsstillende løsning på spørgsmålet om vores status. Jeg foreslår derfor, at vi så hurtigt som muligt sætter vedtagelsen af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer på dagsordenen.

  Marek Aleksander Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand, i dag drøfter vi en ændring af de bestemmelser i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, der vedrører Europa-Parlamentets medlemmer. Jeg mener, at vi først og fremmest bør fokusere på at ændre immunitetsbestemmelserne hurtigst muligt. Den nuværende situation er langtfra ideel. Vi har lige så mange regler i EU, som der er medlemsstater. De enkelte stater har forskellige regler. Dette er ikke foreneligt med hverken princippet om ligebehandling eller Parlamentets Retsudvalgs rettidige undersøgelse af disse spørgsmål. Vi bør indføre et fælles system, der er ens for Europa-Parlamentets medlemmer fra alle EU-medlemsstaterne. Sådanne regler ville også hindre den praksis, vi har været oppe imod ved flere lejligheder, hvor enkelte lande har rettet grundløse beskyldninger mod Europa-Parlamentets medlemmer som led i deres kampagne mod en opposition, der stod i vejen.

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg synes, at Rådets repræsentant, hr. Winkler, er kommet med et meget rammende svar på den situation, vi befinder os i i dag. Vi har endnu ikke kunnet vedtage forfatningen, og hvis vi ydermere nu indledte en forhandling om europaparlamentarikernes privilegier og immuniteter, ville vi formentlig opdage, at størstedelen af den offentlige mening i Europa ikke ville være parat til at sikre medlemmerne af Europa-Parlamentet de immuniteter og privilegier, vi har i dag.

For i dag ville jeg, som parlamentsmedlem - det siger jeg oprigtigt - foretrække ikke at have nogen privilegier eller immunitet. Jeg ville foretrække at blive behandlet som enhver anden borger i EU. Jeg siger det også, fordi Europa-Parlamentet tidligere, nærmere bestemt i den forrige valgperiode, misbrugte dets beføjelse med hensyn til privilegier og immuniteter for at dække over visse former for kriminel aktivitet.

Efter min mening har vi i dag to muligheder. Hvis den dømmende magt i de enkelte medlemslande er uafhængig og delt, er det den bedste garanti, vi kan få. Der er allerede et par lande, som ikke anerkender nogen privilegier, der er mindst to eller tre, som ikke anerkender dem. Jeg synes, at Parlamentet, hvis vi nu indledte forhandlingen om statutten, ganske enkelt skulle foreslå, at parlamentarikerne skulle miste alle de privilegier og immuniteter, som ikke også omfatter de øvrige borgere. Hvis borgerne skal underkaste sig retsvæsenet og have tiltro til det, så synes jeg ikke, at der er nogen grund til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet skal have en privilegeret behandling.

Jeg er under alle omstændigheder enig i det, som hr. Winkler har sagt, og som er kommet med et juridisk synspunkt. Han har ret, når han siger, at tiden ikke er inde til at indlede en forhandling og en regeringskonference om spørgsmålet, og hvis vi gjorde det, burde vi her i Parlamentet overveje, hvordan situationen ser ud i lyset af vores forhold til borgerne.

  Giuseppe Gargani (PPE-DE), spørger. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer, i min tale tidligere i dag glemte jeg at sige noget, der efter min opfattelse vedrører europæisk lovgivning, nemlig at immuniteter ikke er de enkelte medlemmers privilegium, men institutionens privilegium som helhed.

Jeg mener, at dette aspekt er historisk betinget og ligger i ordets grundbetydning. Mine damer og herrer, jeg bliver nødt til at understrege, at det er demagogisk at påstå andet eller at søge undtagelser fra denne regel. Vi har allerede godkendt og drøftet denne mange gange i udvalgsmøder og i plenum, og vi har vedtaget nogle bestemmelser. Hvis Rådet havde udvist omhu, og hvis de forskellige tidligere halvårlige formandskaber også havde udvist omhu, ville disse bestemmelser allerede nu have været ratificeret af Rådet.

Hvis Rådet satte dette spørgsmål på dagsordenen, ville formandskabets omdømme blive styrket, og derudover ville et sådant tiltag måske også kunne bane vejen for en forfatning, da dette privilegium styrker Parlamentets rolle og øger dets uafhængighed.

De begrænsninger, der er lagt på konventionen, og de vanskeligheder, der er forbundet med vedtagelsen af konventionen i Europa, må ikke skade Parlamentets rolle som helhed. På den anden side er der nationale hensyn, men de har ikke stor vægt, da Europa-Parlamentet vælges ved almindelige valg.

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil kun sige en ting meget klart her - naturligvis må mine udtalelser ikke opfattes som en afvisning af parlamentsmedlemmernes berettigede privilegier. De eksisterer i alle vores stater, de har deres berettigelse, og det står Rådet naturligvis også inde for.

Som rådsformandskab vil vi naturligvis orientere medlemsstaterne om det ønske, der er ytret her, og i denne forbindelse gøre opmærksom på alle elementer, også den allerede flere gange nævnte erklæring. Den nyt statut træder under alle omstændigheder i kraft i 2009. En eventuel beslutning på en regeringskonference ville naturligvis skulle ratificeres af alle EU's medlemsstater i henhold til de forfatningsmæssige bestemmelser.

Man kan altså vanskeligt forestille sig, eller det er snarere usandsynligt, at en sådan regel vedtaget på en regeringskonference, selv hvis den blev indkaldt nu og her - hvilket jeg imidlertid som allerede sagt i øjeblikket ikke betragter som opportunt - ville kunne træde i kraft før starten på den næste valgperiode for Europa-Parlamentet.

Afslutningsvis vil jeg gerne kommentere det spørgsmål, som også er kommet op i denne debat, om Europa-Parlamentets medvirken i en sådan eventuel regeringskonference. Her vil jeg blot præcisere, at en sådan deltagelse og spørgsmålet om omfanget af deltagelsen naturligvis ville skulle fastlægges i Rådets beslutning om at indkalde en konference, hvor der ville skulle træffes beslutninger om betingelserne for at involvere andre institutioner i en sådan regeringskonference.

  Formanden. - Jeg har modtaget to beslutningsforslag⁽¹⁾ jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 11.00.

(1) Se protokollen.