Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 16. maj 2006 - Strasbourg

17. Transmissible spongiforme encephalopatier (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Dagmar Roth-Behrendt for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (KOM(2004)0775 - C6-0223/2004 - 2004/0270B(COD)) (A6-0161/2006).

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer, på Kommissionens vegne vil jeg godt starte med at takke Parlamentet, Landbrugsudvalget, Miljøudvalget og især ordføreren fru Roth-Behrendt samt hr. Schnellhardt som anden ordfører for deres hårde arbejde med denne sag.

Jeg vil gerne minde Dem om, at Kommissionen vedtog TSE-køreplanen i det forløbne år. Den tjente i al væsentlighed som et refleksionsdokument for fremtidige tilpasninger af kort-, mellem- og langfristet karakter og dannede desuden grundlaget for detaljerede forhandlinger med medlemsstaterne om enkeltspørgsmål.

Jeg tillader mig at gentage et af kerneudsagnene heri: Det vil ikke ændre noget ved vores samlede politik i forbindelse med beskyttelse af forbrugerne og afvikling af BSE. På den baggrund er Kommissionen særdeles tilfreds med det stykke arbejde, der er ydet indtil nu, og med det kompromisforslag, som nu ligger klar til forhandling og afstemning. Med dette forslag fastsættes der en pålidelig juridisk ramme, hvilket gør det muligt for Kommissionen fortsat at handle på grundlag af ny videnskabelig viden og samtidig opretholde eller hæve beskyttelsesniveauet for menneskers og dyrs sundhed i EU, hvis dette kan retfærdiggøres rent videnskabeligt. Med andre ord kan Kommissionen tilslutte sig kompromisforslaget.

Endelig betyder forslaget, at den europæiske lovgivning tilpasses til de internationale regler, som landene inddeles i i forhold til deres BSE-risiko.

  Karl-Heinz Florenz (PPE-DE), stedfortrædende ordfører. - (DE) Fru formand, ordføreren, fru Roth-Behrendt, bad mig om at fremlægge hendes betænkning her i dag, fordi hun er nødsaget til at passe sit sygeleje. Vi håber, at hun snart er tilbage iblandt os.

TSE-direktivet består i grunden af to områder; for det første spørgsmålet om overgangsfrister og for det andet den operationelle eller indholdsmæssige del. Med henblik på at kunne forhandle længere og mere indgående om den indholdsmæssige del blev det foreslået at dele betænkningen op, hvilket vi også blev ensstemmigt enige med Kommissionen om at gøre. I midten af 2005 besluttede vi en forlængelse af overgangsbestemmelserne under førstebehandlingen, således at vi tilstrækkeligt med tid til den anden del, som vi forhandler om her i dag, og som vi også har drøftet i en lang række arbejdsgrupper og ved rundbordssamtaler, herunder med Europas dyrlægestand og med kollegerne i Parlamentet.

Som hr. Verheugen allerede antydede, er vi fast besluttet på ikke at svække direktivet og på at lægge hovedvægten på sundhedspolitikken, hvilket er lykkedes på fremragende vis under ledelse af fru Roth-Behrendt. Hun opfordrede Kommissionen til at udarbejde en slags køreplan, som der ganske vist ikke er blevet forhandlet om officielt her i Parlamentet, men som dog immervæk udgør en rettesnor for, hvordan vi skal forholde os til dette vanskelige BSE og TSE-emne i fremtiden. Det er et initiativ, som er yderst velkomment.

Lad mig sige noget om den indholdsmæssige del: Vi har hidtil haft fem risikogrupper. Det var godt, det var rigtigt, og det hjalp også. Men vi har konstateret og ladet os overbevise om, at det med hensyn til kompatibiliteten med globale aktiviteter - hvilket inkluderer Verdensorganisationen for Dyresundhed i Paris - er bedre at nedjustere dette til tre faktorer, hvilket også var nemmere for os efter langvarige forhandlinger. Vi har måttet konstatere, at mange tredjelande har en relativ ringe viden om denne dyresygdom, og at EU, men også OIE i Paris kan nå frem til væsentligt bedre og mere sammenlignelige data på grund af denne nye inddeling. Det var kompromiset, efter at ordføreren - og det vil jeg gerne støtte hende udtrykkeligt i - havde accepteret dette forslag. I sidste ende er det også en forbrugerbeskyttelsesfaktor og også en faktor for landmændene, for nu kan disse spørgsmål koordineres og kontrolleres bedre på globalt plan i den tredje verden.

Det blev endnu en gang slået tydeligt fast, at BSE-test spiller en vigtig rolle her. Der testes fortsat på sunde, opsigtsvækkende og på dyr, der viser ændret adfærd. Men hvis kontrollen viser, at der kan konstateres en længerevarende positiv udvikling på bestemte områder, kan der også blive tale om visse videnskabeligt afsikrede lettelser.

Et stridspunkt, som jeg godt vil komme ind på, er spørgsmålet om fiskemel. Som landmand er jeg overbevist om, at fiskemel ikke hører hjemme i drøvtyggeres trug. Det forholder sig dog tilsyneladende anderledes i nogle europæiske lande, og det må jeg respektere. Allerede i 2004 sagde Parlamentet klart nej hertil. Ordføreren har med støtte fra mange eksperter taget fat på dette emne igen og gjort det klart og tydeligt, at denne kendsgerning - nemlig at planteædere ikke skal have fiskemel - bliver medtaget i denne betænkning. Rent undtagelsesvis - og som en del af kompromiset - skal det være tilladt at tilsætte fiskemel til foderet indtil en vis alder. Jeg mener, at vi godt kan blive enige om dette kompromis.

Et prekært og helt igennem følelsesladet område er spørgsmålet om separatorkød. Det er et meget kompliceret spørgsmål om, hvordan man fræser kød af knogler. Enhver, som har set det én gang, vil aldrig mere spise den slags kød igen. Kommissionen har selv sagt, at den vil undersøge problemet og stille et forslag om, hvordan vi kan tackle det. Minimumslisten for specielle risikomaterialer er noget, som ordføreren, fru Roth-Behrendt, lægger stor vægt på. Her bliver eksempelvis hjerne- og rygmarv opført på en ægte liste og ikke som tidligere i annekserne. Det er den rigtige måde at gøre tingene på og et godt bidrag.

Et lige så godt bidrag er spørgsmålet om, hvordan flokdyr behandles i øjeblikket. Det er søskende til dyr, som er blevet syge. Tidligere blev disse dyr slagtet på den mest brutale måde. I dag har man fundet en god løsning og beholder således dyrene i bestanden. De må naturligvis ikke havne som menneskeføde.

Alt i alt vil jeg gerne takke ordføreren og de involverede personer. De har ydet et meget vigtigt stykke arbejde, og det glæder mig meget, at fru Roth-Behrendt havde lejlighed til at føre os igennem dette vanskelige område, og jeg håber, at hun snart er tilbage igen.

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Landbrugsudvalget. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, Parlamentet og især ordføreren, fru Roth-Behrendt, har ydet et flot stykke arbejde i forbindelse med håndteringen af BSE-krisen, de har spillet en væsentlig rolle, og de har også været i stand til at få Kommissionen på rette spor med de forskellige instrumenter som f.eks. Undersøgelsesudvalget og det betingede mistillidsvotum.

Det glæder os, at vi ikke længere behøver at beskæftige os med krisens begyndelse eller højdepunkt, men derimod med krisens ophør. Krisen var en menneskeskabt katastrofe, og dermed vil vi - hvis vi fjerner årsagerne hertil - også finde en vej ud af denne. Landbrugsudvalget har rent faktisk den holdning, at vi bør vove springet. Enden på denne udvikling vil altså igen være, at ikke-vegetariske dyr kan fodres med højkvalitative animalske proteiner, hvis disse kommer fra dyr, som er frigivet til humant forbrug.

Det, der bekymrer os i den forbindelse, er, at Kommissionen nu i stigende grad overtager ansvaret for handlingerne i komitologiproceduren og træffer de relevante beslutninger herom. Vi har den opfattelse, at Parlamentet bør deltage i dette. Vi er i det hele taget bekymret for, at Kommissionen holder Parlamentet ude i kulden ved at overtage forvaltnings- og forskriftsproceduren. Derfor har vi med styrkelsen af principbeslutningerne sørget for, at spørgsmål om forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse kommer til at spille en stor rolle. Generelt har vi den opfattelse, at Parlamentet i forbindelse med spørgsmålet om fælles beslutningstagning i komitologiproceduren ligesom Rådet skal have ret til at nedlægge et veto, hvis der besluttes ting i annekserne, som egentlig burde reguleres i den fælles beslutningsprocedure.

  Horst Schnellhardt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, jeg vil gerne bruge en smule af min taletid på at sende de bedste hilsner til fru Roth-Behrendt sammen med ønsket om god bedring.

Den foreliggende betænkning om ændring af forordning om bekæmpelse af TSE er efter min gruppes mening lykkedes usædvanlig godt på mange områder. I de hektiske dage, hvor BSE var på sit højeste, var vi nødsaget til at træffe nogle hurtige og barske beslutninger om mange ting, og i mellemtiden er der gjort videnskabelige fremskridt. Derfor kan vi nu tale om et godt forslag.

Hvor ser jeg så fordelene? For det første er komitologien blevet begrænset til det mest nødvendige. Hr. Graefe zu Baringdorf, det oprindelige forslag var væsentlig mere komitologivenligt! Det skaber klarhed og pålidelighed i forbindelse med gennemførelsen heraf. For det andet forenkler indførelsen af tre risikokategorier risikovurderingen uden at true sikkerheden. Hermed træder et internationalt aftalt program for BSE-TSE-bekæmpelsesforanstaltninger i kraft i hele EU, som er baseret på forslag fra Det Internationale Kontor for Epizootier. Resultaterne af risikovurderingen i alle lande er dermed sammenlignelig, hvilket bl.a. også gør det lettere at eksportere og importere.

For det tredje er den alder, fra og med hvilken dyrene skal testes for BSE, nu den samme i hele EU, da bestemmelsen blev fastlagt i artikeldelen. For dyr, som anvendes til fødevareproduktion, udgør den nu 30 måneder over hele linjen. Vi ved, at mange lande har truffet helt andre bestemmelser, men med denne nye bestemmelse er medlemsstaternes statistikker sammenlignelige. På den måde får man et langt bedre overblik over situationen.

For det fjerde hilser jeg ligeledes velkommen, at man har afskaffet den generelle nedslagtning af hele bestanden ved forekomst af BSE. Det er videnskabeligt begrundet, og det er også det rigtige.

For det femte vil indførelsen af tolerancegrænser for animalske proteiner i vegetabilske foderstoffer, som - det vil jeg godt understrege - forekommer tilfældigt og uundgåeligt, være i overensstemmelse med virkeligheden og eliminere problemer i de berørte sektorer, og det vel at mærke uden at true sikkerheden. Jeg forventer, at Kommissionen og Rådet vil stemme for den aftalte værdi på 0,5 %. Jeg anser denne værdi for at være nogenlunde acceptabel, selv om det må forventes, at tolerancegrænserne vil variere meget i dette måleområde, og at tolerancerne vil være meget høje.

For det sjette gælder det videnskabelige forbud mod anvendelsen af animalske proteiner i foderstoffer til kvæg fortsat. I særdeleshed hilser jeg velkommen, at vi er blevet einige om en bestemmelse, i henhold til hvilken fiskemel må anvendes i foderstof til ungkvæg i begrænset omfang. Nuvel, det er et kompromis, men jeg havde hellere set, at det blev klart adskilt, for så havde der også været en klar adskillelse i foderstofindustrien, og vi ville hermed opnå en langt større sikkerhed. Men denne bestemmelse skal alligevel hilses velkommen.

Desuden vil jeg ubetinget nævne og minde Kommissionen om, at den har lovet at medtage spørgsmålet om køkken- og spiseaffald som dyrefoder i forbindelse med revisionen af forordning 1774/2002. Dette anser jeg for at være ekstremt vigtigt, og det vil jeg også gerne betone endnu en gang. I den sammenhæng mener jeg, at vi uden videre kan stemme for dette forslag med stort flertal.

  Karin Scheele, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand, jeg vil også gerne ønske ordføreren tillykke med hendes gode betænkning, men også takke hende for det mangeårige arbejde, som hun har ydet på dette område, og ønske hende god bedring. Jeg vil også gerne behandle et emne, som har været fru Roth-Behrendts hjertesag i årevis. Og her handler det om den præcisering i artikel 7, som flere talere allerede har nævnt, og som går på, at voksne drøvtyggere ikke skal fodres med animalske proteiner. Kvæg er vegetarer og optager kun animalske proteiner i ungdyrsstadiet i form af modermælk.

Det er egentlig en selvfølge. BSE-krisen har imidlertid vist os, at dette princip var alt andet end en selvfølge i meget lang tid. Derfor et det så meget desto vigtigere, at vi nu med revisionen af BSE-TSE-basisforordningen understreger og fremhæver de etiske principper i forbindelse med dyreernæringen, og at dette er vigtigt for beskyttelsen af den menneskelige og animalske sundhed, men også i forbindelse med forebyggelsesprincippet. I slutningen af 2004 stoppede Parlamentet på ordførerens initiativ en komitologibeslutning om frigivelse af fiskemel som foderstof. Siden dengang har vi forhandlet intensivt om dette emne. I den forbindelse påpeges det til stadighed, at der ikke er nogen TSE-risiko ved fiskemel. Det tilkommer ikke mig at besvare dette videnskabelige spørgsmål, og jeg har heller ikke noget ønske herom.

Vi i Parlamentet ønsker ganske enkelt ikke, at der er fiskemel eller andre animalske produkter i kvægfoder. Jeg kan tilslutte mig kompromiset i den forstand, at det fremover vil åbne op for muligheden for tilsætning af fiskemel som mælkeerstatning til meget unge kalve, som lige er blevet adskilt fra moderen. Jeg hilser de strenge krav og kontroller velkommen. I øvrigt mener jeg, at vi burde være blevet klogere af erfaringerne med BSE-krisen og sende et klart signal om mere dyreetik og bedre sundheds- og dyrebeskyttelse!

  Mojca Drčar Murko, for ALDE-Gruppen. - (SL) Det nye tilfælde af transmissible spongiforme encephalopatier, som blev bekræftet i går i Østrig, har vist det fornuftige i EU's langsigtede forebyggende politik, der skal medvirke til at forebygge, kontrollere og udrydde visse transmissible spongiforme encephalopatier. Fru Roth-Behrendt havde tydeligvis noteret sig medlemsstaternes synspunkter, da hun under en diskussion i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed nævnte udkastene til ændringsforslag til forordningen fra 2001, og hendes bemærkninger satte også skub i det britiske og østrigske formandskab.

Resultatet af dette rosværdige arbejde er en tekst, som parlamentsmedlemmerne principielt kan tilslutte sig. Vi er enige både i den generelle holdning, at overgangsperioden bør forlænges med en rimelig periode og i tilslutningen til princippet om opretholdelse af forbuddet mod fodring af drøvtyggere med animalsk protein. Vi støtter Kommissionens synspunkt om, at eksisterende lovgivning skal bringes i overensstemmelse med nye internationale krav. Udkast til fælles ændringsforslag fra en række politiske grupper har understreget uoverensstemmelser, og visse dele af dem er et kompromis, som ikke er ideelt, men som er gennemførligt på dette stadium.

Et eksempel herpå er spørgsmålet om at fodre kvæg med fiskemel. Fisk udgør rent faktisk ikke en risikofaktor, da fiskemel ikke er en vektor for transmissible spongiforme encephalopatier. Problemerne med fiskemel ligger andre steder. Fiskemel er ikke nødvendig for drøvtyggeres fysiologiske udvikling, uanset om de er gamle eller unge, og da de er de eneste dyr, som kan producere protein af græs, opfylder de deres proteinbehov på andre måder. Uanset etiske forbehold er dette også forbundet med spørgsmål i forbindelse med den fælles landbrugspolitiks retning på mellemlang sigt og bl.a. det hensigtsmæssige i at forebygge proteinaggregering i mælk.

Vi går ind for løsningen med at fodre ungkvæg med fiskemel under Kommissionens tilsyn af praktiske kontrolmæssige grunde som en kompromisløsning for at sikre, at der ikke engang er en teoretisk mulighed for, at der opstår tilfælde på gårde, hvor fiskemel kan blive blandet med benmel. Derfor støtter vi kompromisløsningen, selv om den enstemmige holdning, der støttes af ekspertudtalelser, er, at der absolut ingen begrundelse er for at fodre unge dyr med fiskeprotein.

  Bart Staes, for Verts/ALE-Gruppen. - (NL) Fru formand, hr. kommissær, ærede kolleger, i det forløbne årti har Europa-Parlamentet spillet en afgørende rolle i det politiske svar på BSE. Denne sygdom udbrød allerede i 1980'erne i det Forenede Kongerige, men fik en ny dimension, da den britiske sundhedsminister i det britiske parlament i Westminster erklærede, at der sandsynligvis var en forbindelse mellem BSE og en ny variant af Creutzfeld-Jacobs sygdom.

Parlamentets politiske svar kom hurtigt. Et undersøgelsesudvalg under ledelse af Dagmar Roth-Behrendt, et undersøgelsesudvalg, som har foretaget en fortræffelig undersøgelse af situationen og Kommissionens og medlemsstaternes mangler. Der kom et betinget mistillidsvotum, og et af de vigtigste resultater var, at fødevaresikkerhed blev fjernet fra GD Landbrugs beføjelser og blev et af de politiske områder, som falder ind under den fælles beslutningsprocedure.

Siden vedtagelsen af BSE-lovgivningen i 2001 og 2002 og de detaljerede regler om animalske biprodukter er der imidlertid også godkendt en hel del kontroversielle foranstaltninger gennem komitologiproceduren. BSE-lovgivningen er siden juni 2001 opdateret ikke mindre end 19 gange gennem komitologibeslutninger. Det er altså påkrævet, at Europa-Parlamentet er på vagt.

Jeg nævner blot to eksempler. For det første blev Kommissionens forslag om på ny at fodre drøvtyggere med fiskemel først trukket tilbage efter voldsomme protester her i Parlamentet. For det andet blev bestemmelserne om fodring, som er beskrevet i bilag IV til loven, ændret af komitologibeslutninger, uden at Europa-Parlamentet blev involveret, fra at være detaljerede beskrivelser på en halv side til ikke mindre end ni sider med detaljerede bestemmelser og undtagelser.

Komitologiproceduren er altså stadig et enormt problem, som vi ikke har kunnet løse under denne forhandlingsrunde med Rådet. Vi er dog glade for, og det er absolut positivt, at der fremover også skal tages hensyn til en videnskabelig risikoanalyse af konsekvenserne for mennesker og dyr. Den opnåede aftale med Rådet under førstebehandlingen, som afspejles i ændringsforslag 41 t/m 56, støtter vores gruppe fuldt ud. Vores hovedpunkter på dette område er stadig forbud mod fodring af drøvtyggere med alle animalske proteiner, bestemmelsen om, at fiskemel kun kan bruges til at fodre unge drøvtryggende arter efter en videnskabelig vurdering og tilstrækkeligt strenge kontrolforanstaltninger og regler om maskinsepareret kød, som nu omsider skal vedtages.

Jeg synes, det er overordentlig ærgerligt, at vi ikke kan afholde denne forhandling under ordføreren Dagmar Roth-Behrends tilstedeværelse. Jeg ønsker hende god og snarlig bedring og håber, at hun meget hurtigt kan genoptage sin rolle her i Parlamentet.

  Dimitrios Papadimoulis, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Fru formand, jeg vil gerne indlede med at komplimentere ordføreren, fru Roth-Behrendt, for den fremragende indsats, hun har gjort, og ved samme lejlighed sige, at jeg håber, hun snart er rask og kommer tilbage, så vi kan fortsætte vores fremragende samarbejde.

På min politiske gruppes vegne vil jeg give vores tilslutning til alle de kompromisændringsforslag, som vi udarbejdede efter debatten, undtagen to, nemlig ændringsforslag 41 og 48. Vores politiske gruppe kan ikke støtte disse to ændringsforslag, fordi vi mener, at der fortsat bør være forbud mod anvendelse af animalske proteiner, også til unge drøvtyggere. Det er der to grunde til. Den første er, at vi bør være imod kannibalisme, og vi taler her om planteædere, der fodres med animalske proteiner. Den anden grund er, at vi ikke er helt overbevist om, man har udelukket de risici for BSE, der er forbundet med netop dette foder.

Jeg vil gerne minde om, at der for år tilbage ikke var konstateret nogen forbindelse mellem BSE og får og geder. Og nu har vi på det seneste haft tilfælde, som undersøges nøje i det relevante laboratorium i Det Forenede Kongerige, og eksperterne er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at forsikre os, at disse risici ikke findes.

Jeg vil slutte dette indlæg med flere roser til ordføreren og med mine varmeste personlige ønsker. Vi siger ja, men med undtagelse af ændringsforslag 41 og 48.

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Fru formand, profitstyrede unaturlige metoder til husdyravl sammen med fodring af kvæg med benmel og maskinudbening af kød har ført til den nylige øgede risiko for, at BSE spreder sig. Det er mere sandsynligt, at kød, som stadig indeholder benhindeelementer, dele af rygmarvsvæg og andet nervevæv, bliver smittet med prioner, som er farligt for mennesker og dyr.

Det positive ved de nuværende løsninger er forebyggelse, gennemførelse af kontroltest og en tilbagevenden til traditionelt foder. Hvis kvæg fodres med fiskemel, udgør det stadig en trussel. Hvis ovennævnte praksis ikke også havde bredt sig til Polen, ville alle husdyr æde naturligt foder, og kød ville blive behandlet ved hjælp af traditionelle metoder. Heldigvis er den polske landbrugssektor stadig biodynamisk, og der er ingen krav om at indføre fornyelser af økonomiske grunde.

Vi er kritiske over for at udvide forvaltningen af plantesygdomme og gennemføre et unødvendigt antal programmer og også over for unaturlige kompromiser, som styres af økonomiske lobbygrupper, og som alle øger omkostningerne og truslen om sygdomme, og ikke kun spongiforme encephalopatier.

  James Hugh Allister (NI). - (EN) Fru formand, efter at have oplevet ikke bare BSE-traumet, men også den meget langtrukne og smertefulde helbredelse, indtil vi for nylig genoptog den britiske eksport af oksekød, ønsker ingen af os, at det gentager sig. Derfor går jeg ind for kernen i de TSE-strukturer, der støttes i denne betænkning.

Jeg vil imidlertid rejse et spørgsmål om import af oksekød til EU. Det foreslås korrekt i et af ændringsforslagene, at vi lovgiver om acceptable foderordninger til kvæg, hvis kød importeres. Men mit spørgsmål er: Hvordan kontrollerer vi den slags ordninger, så forbrugerne virkelig kan være sikre på, at billigere importvarer underkastes den samme strenge kontrol som interne produkter?

Ikke nok med at vi må fastsætte de samme standarder for importerede produkter som for indenlandske produkter, vi må også være sikre på, at disse standarder virkelig overholdes. Det er det spørgsmål, som jeg opfordrer kommissæren til at tage op, når han runder denne debat af.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand, i 2001 under BSE- og CJD-panikken og -udbruddene indførte Kommissionen et midlertidigt forbud mod fodring af drøvtyggere med foder fremstillet af dyr, herunder fisk, indtil der forelå en grundig videnskabelig risikovurdering af bestemmelsen. I overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og som et middel til at fremme forbrugernes tillid blev der indført en politik med nultolerance over for forarbejdet animalsk protein og kød og animalsk benmel i dyrefoder. Og selv om man aldrig havde fundet TSE i fisk, blev fodring af drøvtyggere med fiskemel også forbudt midlertidigt. Dette forbud, som oprindeligt skulle gælde i seks måneder, er blevet forlænget løbende lige siden, til trods for at Kommissionen i 2004 kategorisk erklærede, at der ikke var nogen risiko for forekomst af TSE, endsige overførsel, som følge af fodring af drøvtyggere med fiskemel, og at politikken med nultolerance over for kød og knoglesplinter i dyrefoder burde afskaffes.

Kommissionen argumenterede med, at nultolerancepolitikken ikke kunne gennemføres, fordi de tekniske detektionsmetoder til identifikation af forarbejdet animalsk protein ikke tidligere havde været tilstrækkeligt præcise til at tage højde for den såkaldte utilsigtede forekomst af små mængder protein fra små fugle, pattedyr og gnavere, der uforvarende går til under høsten.

Fordi det var umuligt at skelne disse proteiner og knoglesplinter, som ikke udgør nogen TSE-risiko, fra proteiner fra drøvtyggere, som kunne indeholde BSE-bærende prioner, var der en række højprofilerede, ekstremt dyre, uøkonomiske og unødvendige afvisninger af forsendelser, og, mere kontroversielt, roebaseret dyrefoder på grund af denne harmløse og uundgåelige utilsigtede forekomst af proteiner, der ikke stammede fra drøvtyggere.

Det forslag, som vi behandler i dag, har til formål at ændre og ajourføre forordningen. Det drejer sig især om kategoriseringen af lande i henhold til den eksisterende BSE-risiko, overvågning og kontrol, specificeret risikomateriale, et fast retsgrundlag for avlsprogrammer med henblik på TSE-resistens, hvor medlemsstaterne får mulighed for at holde BSE-kohortedyr i deres besætning, og naturligvis gennemgang af feedbacken.

På grund af den vedvarende usikkerhed, som den manglende beslutning om at ophæve foderforbuddet har påført landbrugerne og industrien, håber jeg virkelig, at dette dokument bliver vedtaget under førstebehandlingen. Jeg bifalder det indgåede kompromis og støtter bestemmelserne om eventuel ophævelse af foderforbuddet, for de er baseret på sund videnskab. Jeg mener, at der er indført nok sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte alle interesser. Desuden mener jeg, at det er vigtigt at understrege, at proteiner er en nødvendig bestanddel af dyrefoder, og det nuværende foderforbud bringer os i en meget risikabel situation, hvad angår proteinforsyning til dyrefoder. I Europa er vi kun 23 % selvforsynende med proteiner. De fleste af vores proteiner af høj kvalitet, f.eks. brasiliansk soja, sendes over lange afstande fra lande, hvor debatten om bæredygtighed nu raser.

Selv om der foregår en debat om de etiske aspekter af, hvordan dyr fodres, er det værd at huske på, at alternativerne nogle gange indebærer endnu større etiske spørgsmål. Det er et faktum, at foderstofindustrien i EU mangler proteiner. Det glæder mig, at der er opnået en aftale om at give fiskemel til unge kalve, som har et stort proteinbehov. Vi kan ikke lade os drive af følelser, for så ville vores troværdighed som lovgivere blive alvorligt undergravet. Videnskabelig stringens er kernen i denne forordning. Vi må respektere den uimodsagte videnskabelige konsensus om, at fiskemel ikke indebærer nogen risiko for TSE.

Hvad angår fastsættelse af tolerancegrænser for utilsigtet tilstedeværelse af knoglesplinter og teknisk set uundgåelig kontaminering, vil jeg til sidst sige, at det er helt påkrævet, at vi anvender videnskabelig stringens gennem stående udvalg i henhold til komitologiproceduren. Denne procedure er ikke perfekt, men den er mere velegnet end proceduren med fælles beslutningstagning og sikrer informeret videnskabelig analyse og risikovurdering, så vi ikke risikerer, at følelsesbetonede hensyn styrer de europæiske beslutninger på tekniske områder.

Derfor kan jeg ikke støtte ændringsforslag 57, som efter min opfattelse ville ødelægge mulighederne for at nå frem til en hårdt tilkæmpet aftale under førstebehandlingen i alle de berørte parters interesse. Men når det er sagt, bør vi som parlamentsmedlemmer fuldt ud og årvågent udøve vores ret til at granske resultaterne af komitologimøderne og til at stille Kommissionen til ansvar, når deres eksperter i stående udvalg overskrider de beføjelser, som de har fået i henhold til TSE-forordningen.

Fru formand, jeg ønsker fru Roth-Behrendt god bedring og takker hende for hendes langvarige interesse for denne vigtige sag. Tak for Deres tålmodighed.

  Linda McAvan (PSE). - (EN) Fru formand, jeg vil lykønske min kollega fru Roth-Behrendt. Hun har udarbejdet en velafbalanceret betænkning baseret på sund fornuft.

I spørgsmålet om fiskemel er jeg måske lidt følelsesbetonet, men jeg er tilbøjelig til at være enig med dem, der siger, at vi ikke bør vende tilbage til at fodre drøvtyggere med animalsk protein. Det gik vi bort fra for nogle år siden. Vi opfodrer stadig drøvtyggere og spiser dem i vores lande. Derfor mener jeg, at det er et tilbageskridt. Jeg spekulerer på, hvad offentligheden ville sige, hvis vi spurgte den om dette her. Vil den have, at vi vender tilbage til at fodre drøvtyggere med fiskeaffald? Er det det, offentligheden ønsker?

Jeg kan acceptere det kompromis, som fru Roth-Behrendt har foreslået os, for det er fornuftigt, og det ville give mulighed for at opnå en aftale under førstebehandlingen.

Det andet spørgsmål vedrører den ændrede politik for tolerancegrænser for små mængder animalsk protein. Konkret betyder det, at en foderfabrik i f.eks. min valgkreds, som for øjeblikket producerer foder til drøvtyggere, samtidig vil kunne fremstille foder til svin og fjerkræ. For øjeblikket er de nødt til at transportere foder fra andre dele af landet med større omkostninger og større miljøpåvirkning på grund af transporten. Det er fornuftigt at have tolerancegrænserne for at sikre ordentlig rengøring mellem de forskellige former for foderfremstilling.

Jeg ønsker fru Roth-Behrendt god bedring. Jeg håber, at hun vender tilbage inden længe. Hun har udarbejdet en fremragende betænkning, og jeg ved, at hun har arbejdet meget intenst med TSE og BSE i mange år på vegne af Parlamentet.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Fru formand, jeg ønsker fru Roth-Behrendt god bedring. Hun har udarbejdet en glimrende betænkning, hvor hun har behandlet det aktuelle emne meget omhyggeligt. Som følge heraf støtter jeg hendes holdning til næsten alle aspekter af betænkningen undtagen en, nemlig spørgsmålet om fiskemel.

Fiskemel er proteinrigt, og det er overordentligt nærende for dyr, herunder drøvtyggere. Den slags dyr kan omsætte proteinerne i fiskemel og bruge dem til deres vækst- og energibehov. Derfor er anvendelse af fiskemel i dyrefoder et effektivt og billigt fodertilskud for landbrugssektoren.

Der er to vigtige problemer i forbindelse med fodring af drøvtyggere med fiskemel. Det første er, hvor etisk korrekt det er at give animalske proteiner til dyr, der normalt ikke æder den slags proteiner. Det er absolut kontroversielt. Det er imidlertid stadig et etisk spørgsmål og ikke et spørgsmål, der vedrører målet med den forordning, vi behandler i dag, som er at forebygge, kontrollere og udrydde visse transmissible spongiforme encephalopatier.

Det andet - og mest relevante - spørgsmål er følgende: Kan visse TSE'er overføres fra fiskemel til drøvtyggere? Svaret baseret på de videnskabelige undersøgelser, der indtil videre foreligger, er nej. Så vidt jeg ved, har der aldrig været et dokumenteret eksempel på, at TSE er blevet overført fra fiskemel til en drøvtygger, selv om landbrugere tidligere har anvendt fiskemel i udstrakt grad, og den praksis fortsætter i dag i mange landbrug uden for EU.

Vi har naturligvis forsigtighedsprincippet at tage hensyn til. Men hvor meget kan vi henvise til det princip, når vi ikke har nogen klare beviser på, at TSE kan overføres fra fisk til drøvtyggere? Vi ved, at vi kan standse den praksis omgående, hvis der meget mod forventning bliver fundet sådanne beviser. Forsigtighedsprincippet fungerer kun godt, når det anvendes med varsomhed. Ellers kan det være en alvorlig hindring for vores eksistens. Hvorfor forbyder vi f.eks. ikke rejser for at forhindre transportrelaterede dødsfald og kvæstelser? Vi mennesker spiser jo fisk, og vi er ikke bange for at blive smittet med spongiform encephalopati fra fisk, hvilket er langt mere sandsynligt end, at en ko bliver smittet gennem fiskemel.

Hvis fru Roth-Behrendt havde været til stede, er jeg sikker på, at jeg kunne have overbevist hende om, at fiskemel er godt som foder til drøvtyggere, men jeg håber, at jeg har givet mine øvrige kolleger noget at tygge på.

  Thomas Ulmer (PPE-DE). - (DE) Fru formand, mine damer og herrer, de bedste lykønskninger og ønsker om god bedring til fru Roth-Behrendt og mange tak for hendes fremragende betænkning og de gode forhandlinger med Rådet og Kommissionen. Jeg er helt overbevist om, at vi vil nå til enighed her under førstebehandlingen.

Dette vil give en udmærket forbrugerbeskyttelse. De stramninger, som ordføreren krævede, støtter vi fuldt ud. De regler, som Parlamentet har fastsat, nemlig TSE-test af kvæg over 30 måneder, som slagtes til humant forbrug, og af alt selvdødt eller nødslagtet kvæg over 24 måneder, anser vi for at være tilstrækkelige og rigtige. Med denne foranstaltning sparer alene den lille delstat Schleswig-Holstein fire-5 millioner euro om året, og det uden at true forbrugersikkerheden.

Tilpasningen til de tre risikokategorier fra Det Internationale Kontor for Epizootier er også logisk og nødvendig. Definitionen på de aktive og passive overvågningsklasser sikrer den epidemiologiske overvågning og kvaliteten heraf. Det begrænsede forbud mod fodring af drøvtyggere med animalske proteiner mener jeg er rigtigt, selv om det imidlertid ikke er nok. Naturen havde ikke forudset, at drøvtyggere skulle indtage animalske proteiner, med undtagelse af kalve i form af modermælk. Argumentet om, at rensede proteiner af fiskemel ikke er meget anderledes, kan sikkert begrundes rent videnskabeligt, men det er ikke korrekt i mine øjne. Ud fra et etisk synspunkt anser jeg anvendelsen af fiskemel som foder for at være problematisk og uønsket.

Frister på op til otte år i tvivlstilfælde er tilstrækkeligt i forbindelse med forbuddet mod salg af dyr fra tredjelande. Et helt afgørende og logisk fremskridt er ophævelsen af nultolerancen for forekomsten af animalske proteiner i fødevarer, som er et resultat af tilfældig forurening. I mit hjemland har nultolerance været ensbetydende med, at titusinde tons sukkerroer måtte destrueres, fordi der blev fundet animalske proteiner heri ved leveringen. De animalske tilsætningsstoffer, som nu tolereres op til 0,5 %, stammer altovervejende fra små dyr, der er døde under høstarbejde, eller som døde på markerne længe forinden og med sikkerhed er TSE-frie. Her er den nye grænse et ægte skridt fremad hen imod en fornuftig lovgivning.

Jeg stemmer for forslaget, men jeg kan dog ikke dy mig for at komme med en enkel lille kommentar, nemlig at livet sikkert ville være bedre og mere demokratisk for Parlamentet, hvis der var mindre eller slet ingen komitologi.

  Elisabeth Jeggle (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, selv 10 år efter udbruddet af BSE er forebyggelse, kontrol og udryddelse af bestemte spongiforme encepalopatier fortsat nødvendig og stadig noget, som vi forhandler om.

Den forordning, som vi forhandler om her i dag, skal bringe overensstemmelse mellem EU-lovgivningen og internationale krav og standarder fra Det Internationale Kontor for Epizootier. I den forbindelse er alle forsigtighedsforanstaltninger vigtige. Fødevare- og forbrugerbeskyttelse prioriteres også højt, men det er lige så vigtigt at have sans for proportionerne heri. Hvor det er muligt, bør der udelukkende foretages aktioner på grundlag af videnskabelig viden.

Som skyggeordfører for PPE-DE-Gruppen i Landbrugsudvalget støtter jeg de hidtidige resultater og kompromiser. Jeg vil godt rette en særlig tak til alle de medlemmer af Miljøudvalget, som har beskæftiget sig med dette emne, for det gode samarbejde og for deres saglige behandling af dette vigtige emne. Det er lykkedes at gennemføre pragmatiske lettelser, som formindsker bureaukratiet. Her er der tre aspekter, som har betydning. For det første ønsker vi tre i stedet for fem risikokategorier. Det vil gøre det muligt at gennemføre nationalt koordinerede aktioner mod BSE, hvilket vil give større sikkerhed overalt. Hertil hører også listen over specifikt risikomateriale.

For det andet kan vi utvivlsomt blive enige om, at animalske proteiner heller ikke i fremtiden bør bruges i foder til drøvtyggere. I nogle tilfælde er det dog hensigtsmæssigt at tillade fodring af unge kalve med fiskemel - og her taler jeg om helt unge kalve - under forudsætning af, at der føres passende kontrol hermed. Unge kalve har endnu ikke fuldt udviklede drøvtyggermaver, og de har således brug for animalske proteiner.

For det tredje bør der virkelig være en tolerancegrænse på 0,5 % for tilfældig forekomst af animalske proteiner i foder - det kunne f.eks. være en mus, en fugl, et lille dyr eller en knogle på marken. Nultolerance er sjældent opnåeligt i denne verden.

I Landbrugsudvalgets øjne er et af de vigtigste punkter, at omfanget af komitologibeføjelserne begrænses væsentligt i EF-forordningen. Sammen med BSE-udvalget har Parlamentet sat sit afgørende præg på risikostyringen i lovgivningen i forbindelse med den første udgave af forordningen. Siden da er Parlamentet blevet forbigået, og der er blevet gennemført en lang række ændringer i komitologiproceduren. Dette synes ikke at være en særlig demokratisk fremgangsmåde, og det er med til at lægge hindringer i vejen for samarbejde og accept. Lad os tage fat på begyndelsen til enden med at udvise sund fornuft og ansvarlighed.

Jeg takker udtrykkeligt fru Roth-Behrendt for hendes fine arbejde. Jeg ønsker hende af hjertet alt godt, og jeg håber, at hun snart er tilbage iblandt os.

  Christa Klaß (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær Verheugen, mine damer og herrer, better regulation er allerede blevet et slogan, som vi ikke længere behøver at oversætte. Det er vigtigt, at love, forordninger og direktiver løbende underkastes en prøve, og det er rigtigt, når ændringer, som er nødvendige og mulige i lyset af ny viden, inkorporeres i denne lovtekst. Jeg hilser således også Kommissionens forslag velkommen om at ændre EF-forordning 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier.

Jeg vil godt takke ordføreren, fru Roth-Behrendt, for hendes betænkning. De forbedringer, som foreslås heri, er et udtryk for omfattende viden om de praktiske nødvendigheder og muligheder, og vi håber, at Rådet og Kommissionen vil følge vores anbefalinger. Da vi gik i gang med denne forordning i 2001 - med intern usikkerhed, uden tilstrækkelig videnskabelig viden og tilskyndet af aktuelle begivenheder, var dette en god og retningsvisende foranstaltning, og vi kan nu se, at der har fundet en ændring sted - absolut til det bedre - med hensyn til den sensibilitet, som vi udviser i omgangen med dyr samt i forbindelse med dyrehold og dyrefodring.

Vi støtter et internationalt anerkendt system af BSE- og TSE-foranstaltninger på OIE-niveau. På den måde vil det også blive muligt at indsamle informationer fra lande, som desværre ikke har nogle data herom på nuværende tidspunkt. Konrad Adenauer sagde en gang: "Det er ikke forbudt at blive klogere". Vores viden er nu langt større som et resultat af de øgede bestræbelser på forskningsområdet, men vi er også blevet bekræftet i vores gamle viden om naturen. I dag er vores måleprocedurer så forfinede, at man kan konstatere et stykke hugget sukker i Bodensøen. Nultolerancer kan man måle, men de fører naturligt problemer med sig - som nogle talere netop var inde på - fordi der ikke findes nultolerancer i naturen. Derfor har vi brug for en tolerancegrænse med hensyn til den naturlige forurening med animalske proteiner i foderstoffer, og det skal være en gennemførlig grænse, som vi gerne vil fastsætte til 0,5 procent. Jeg mener, at dette er et kompromis, som alle vil kunne tilslutte sig, og derfor beder jeg også Rådet og Kommissionen om at støtte ændringsforslag 57.

Afslutningsvis vil jeg gerne minde Kommissionen om, at der på området for genanvendelse af spiseaffald er et lovgivningsmæssigt hul. Hr. kommissær, fristerne er ved at udløbe, og vi forventer et forslag fra Kommissionens side her. Vi venter med længsel på dette forslag, hvori der skal lægges vægt på en optimal og sikker udnyttelse, genanvendelse og anvendelse af disse materialer, som ikke er affaldsstoffer, men derimod genbrugeligt materiale, som man, hvis det bearbejdes korrekt, også kan udnytte rigtigt.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. næstformand, jeg vil også gerne ønske alt det bedste og god bedring til fru Roth-Behrendt og takke hende for hendes fremragende betænkning. Vi må ikke glemme, at der hverken hos mennesker eller dyr findes nogen profylakse eller terapi mod TSE og BSE, at sygdomsforløbet altid har en dødelig udgang, og at virkningskæden i forbindelse med dannelsen af disse dødelige prioner endnu ikke er helt videnskabeligt klarlagt.

Jeg vil også godt minde Dem om, at vi for et par dage siden havde et tilfælde af BSE på en økologisk drevet østrigsk bjergbondegård, og at man måtte slå hele bestanden på 40 dyr ned, hvilket naturligvis fjernede den pågældende landmands eksistensgrundlag.

Til trods herfor skal der gennemføres tilpasninger i omgangen med disse berettigede forsigtighedsforanstaltninger. Vi kan også konstatere, at det totale antal sygdomstilfælde er faldet, og at foranstaltningerne dermed har hjulpet. Det forholder sig imidlertid således, at disse kontroller eller foranstaltninger er meget dyre og udgør en reel trussel mod mange landmænds eksistens. Til trods herfor skal vi i princippet opretholde foranstaltningskæden. Det er især nødvendigt at opretholde forbudene mod fodring med animalske proteiner. Det opnåede kompromis om anvendelse af fiskemel til drøvtyggere indtil etårsalderen er efter min mening det maksimale, og dette er ekstremt imødekommende over for fiskeindustrien.

De tilpasninger, der er indeholdt i dette forslag, er efter min opfattelse yderst nødvendige, og det gælder først og fremmest, når vi betænker, at foranstaltningerne nu udvides til at omfatte alle dyrearter og i princippet ikke længere er begrænset til får og kvæg.

Det er også vigtigt, at vi udvider disse foranstaltninger til kontrollerne og eksportforbud. Tilpasningerne til retningslinjerne fra Det Internationale Kontor for Epizootier, nemlig begrænsning af de fem risikokategorier til tre, er berettigede, men det må naturligvis ikke føre til, at der sker en udvanding af foranstaltningerne som helhed.

Ligeledes er det mig en torn i øjet, at komitologiproceduren i et vist omfang fremmes. Parlamentet som institution bør virkelig forsøge at begrænse dette til et minimum, således at disse foranstaltninger, som når alt kommer til alt er ret tekniske, fortsat underkastes demokratisk kontrol.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Fru formand, jeg var journalist, da BSE-krisen var på sit højeste, så jeg husker tydeligt, hvordan historien blev oprullet, og hvilken indvirkning den havde på ikke bare politikerne, men også forbrugernes tillid. Det var århundredets historie, hvad angår dens indflydelse på landbrug, på vores optræden, og på foderstofindustrien. Jeg husker, at jeg på det tidspunkt interviewede en foderstofproducent, som ikke anede, hvor de fleste af hans ingredienser kom fra, for ordet sporbarhed var ikke opfundet. Jeg tror, at vi måske glemmer, hvor alvorlig situationen var.

I Irland ser vi frem til ikke at måtte slagte kohorter, når vi finder et tilfælde af BSE i en besætning i landbrug, men mange landbrug har lidt som følge af vores strammere politik på dette område.

Fiskemel er en vigtig proteinkilde, og jeg mener ikke, at frygt alene bør holde det borte fra fødekæden. Som det allerede er blevet nævnt, producerer Europa kun ca. en femtedel af dets proteinbehov, og vi importerer soja for at udfylde hullet. Meget af det er genetisk modificeret, og det er grotesk, at de europæiske forbrugere er bekymrede over gm, og alligevel er vi afhængige af at anvende genetisk modificerede proteiner i meget af vores dyrefoder.

Nultolerance er et stort problem for foderstofindustrien og landbrugerne. Den har forårsaget enorme problemer og er uigennemførlig. Efter min mening er ændringsforslag 50 bedre end ændringsforslag 57, hvad angår utilsigtet og teknisk uundgåelig kontaminering af foderingredienser. Videnskaben skal råde på dette område, og vi må have videnskabelige risikovurderinger af omfanget af utilsigtede proteinkilder i foder. Jeg tror, at foderstofindustrien vil bifalde en afklaring af det, for nultolerance har alt for ofte givet anledning til store udgifter og bekymring og forvirring inden for industrien.

Der er gået 10 år. Jeg mener, at det er godt, at vi i aften debatterer mindre følelsesladet, end vi ville have gjort for 10 år siden, men jeg opfordrer indtrængende til, at medlemmerne lader sig lede af de videnskabelige sider af debatten og ikke fortidens følelser, når de stemmer om denne meget betydningsfulde betænkning.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen fnder sted onsdag kl. 11.30.