Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 16. maj 2006 - Strasbourg

1. Åbning af mødet

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand

(Mødet åbnet kl. 9.05)

  Giles Chichester (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, i går aftes meddelte De Parlamentet, at Rådet ikke kunne være til stede efter kl. 19.00 i morgen aften. Ifølge dagsordenen skal vi i morgen efter kl. 19.00 drøfte, om vi skal til støtte energifællesskabstraktaten og stille en mundtlig forespørgsel til Rådet om denne traktat. Hvis Rådet ikke kan eller ønsker at være til stede for at besvare denne mundtlige forespørgsel, mener jeg ikke, at det tjener noget videre formål at forhandle om traktaten og den mundtlige forespørgsel. Jeg anmoder Dem derfor om at sikre, at formandskabet vil være til stede. I modsat fald vil jeg anmode om udsættelse af forhandlingen til næste mødeperiode

  Formanden. - Vi vil forsøge at sikre, at Rådet er til stede. Vi vil gøre, hvad vi kan i den mellemliggende periode. De har ret i, at det ikke tjener noget videre formål at behandle dette punkt på dagsordenen som planlagt, hvis Rådet ikke er til stede. Vi vil gøre et sidste forsøg, og hvis det ikke virker, vil vi drøfte, hvordan vi skal forholde os. Vi må ikke miste håbet for tidligt.

2. Modtagne dokumenter: se protokollen

3. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag): se protokollen

4. Kommissionens bidrag til Det Europæiske Råd i juni 2006 (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om Kommissionens bidrag til Det Europæiske Råd i juni 2006: Et projekt for borgerne - Levering af resultater for Europa - Tænkepausen og "Plan D"

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand, ærede medlemmer, jeg vil i dag først og fremmest understrege, at Kommissionen lytter til borgerne. Vi ønsker at basere vores tiltag på og opfylde deres forventninger og krav. At lytte er et centralt aspekt i plan D. Kommissionen har gennemført en række aktiviteter for at fremme debatten i medlemsstaterne og har ydet støtte til de lande, der har anmodet herom.

Vi kan drage en vigtig lære af de nationale debatter, der understøttes fuldt ud af Eurobarometerundersøgelserne. For det første er borgerne bekymret over den høje arbejdsløshed og globaliseringens negative indvirkninger. Dette er ikke overraskende for de fleste af os. Spørgsmålet om social beskyttelse er selve omdrejningspunktet for debatterne, og der er et stort krav om sammenlignelige levestandarder i de fleste lande.

Udvidelsen er det andet fremherskende spørgsmål. Flere og flere borgere sætter spørgsmålstegn ved, om ikke selve princippet, så dog omfanget af og tidshorisonten for fremtidige tiltrædelser. Vi bliver nødt til at vise, at udvidelsen ikke sker automatisk, og hvorfor den er nødvendig.

For det tredje kan det udledes, at europæerne ønsker mere og ikke mindre EU. De ønsker imidlertid at se resultater og at blive inddraget yderligere i beslutningsprocessen. De opfatter Unionen som en enhed, der kan beskytte dem. De ønsker mere sikkerhed såvel som et højere miljøbeskyttelsesniveau, fødevaresikkerhed og en mere stabil energiforsyning. Kommissionen agter at imødekomme disse krav. Dette er baggrunden for vedtagelsen af en dagsorden for EU's borgere.

Vi foreslår ikke en helt ny strategi. Vores arbejde tager fortsat udgangspunkt i de tre byggestene velstand, solidaritet og sikkerhed, og der lægges fortsat vægt på at skabe arbejdspladser og vækst i overensstemmelse med Lissabonstrategien. Vi fokuserer imidlertid i højere grad på borgerne.

Hvad foreslår vi? En dybere økonomisk integration bør gå hånd i hånd med solidaritet. Europa er ikke blot et marked, idet det også har en social dimension. Næste år lancerer vi derfor en dagsorden for adgang og solidaritet. Vi har også drøftet spørgsmålet om et "borgerkort" med det formål at give befolkningen bedre kendskab til, hvilke rettigheder den har, og bedre mulighed for at gøre dem gældende. Vi vil også fortsætte gennemførelsen af dagsordenen om en bæredygtig udvikling.

Derudover agter vi at lancere en omfattende undersøgelse af det indre marked, der skal være tilendebragt næste år. Det indre marked har givet borgerne enorme fordele, men det er stadig ikke blevet gennemført på områder som f.eks. energi, bankgebyrer og roaminggebyrer. Vi bliver nødt til at fjerne de tilbageværende handelshindringer.

Borgerne i EU forventer med rette, at EU er et retfærdigt og sikkert sted at bo. EU er imidlertid ikke altid i stand til at bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet. De eksisterende beslutningsværktøjer skaber unødige forsinkelser, men endnu mere beklageligt er det, at det er ikke muligt at gennemføre en behørig demokratisk kontrol i denne forbindelse. Kommissionen foreslår at forbedre beslutningsprocessen på disse områder. Vi kan gøre dette ved at anvende bestemmelserne i de nuværende traktater.

Inden jeg går over til de institutionelle spørgsmål, vil jeg gerne nævne yderligere to områder, hvor der foreslås nye tiltag. I forbindelse med overholdelsen af vores forpligtelser med hensyn til udvidelsen må vi ikke miste den brede opbakning i befolkningen til denne vigtige del af det europæiske projekt. Kommissionen agter at fremme debatten om udvidelsen og dennes merværdi, og dette spørgsmål vil blive behandlet i Kommissionens strategirapport vedrørende udvidelsen, der vil blive fremlagt i efteråret.

Sidst, men ikke mindst, er Kommissionen indstillet på at forbedre sammenhængen i og effektiviteten af EU's indsats på internationalt plan. Vi fremlægger konkrete forslag i næste uge.

I alle vores tiltag vil der blive taget fuldt ud højde for vores forpligtelser med hensyn til subsidiaritet, åbenhed og gennemsigtighed såvel som vores indsats for en bedre lovgivning. Vi vil bestræbe os på at inddrage de nationale parlamenter yderligere i politikudformningsprocessen. Kommissionens primære samtalepartner er imidlertid fortsat Europa-Parlamentet.

Jeg vil nu gå over til de institutionelle spørgsmål. Fem lande, som ikke havde ratificeret forfatningen, da tænkepausen blev indledt, har nu ratificeret denne. Derudover har Estlands parlament stemt for forfatningen den 9. maj, og 15 lande har således ratificeret den. Det glæder os, at Finland, der har det kommende formandskab, også planlægger at ratificere forfatningen. Vi glæder os over de nye ratifikationer. De viser, at medlemsstaterne lægger stor vægt på forfatningens principper og værdier. Vi er nødsaget til at lytte til de synspunkter og holdninger, der gives udtryk for i de lande, der sagde nej, men det er lige så vigtigt at lytte til de stemmer, der sagde ja.

Jeg håber ikke, at vi misforstår hinanden vedrørende følgende punkt. Kommissionen støtter fortsat de principper og forbedringer, som ville blive indført med forfatningen. Forfatningen ville helt klart gøre Unionen mere effektiv, mere åben og mere demokratisk. Dette ligger i sagens natur for en forfatning, hvor parlamentarikerne træffer afgørelser ved flerstemmighed. Vi ønsker selvfølgelig, at forfatningstraktaten ratificeres af alle 25 medlemsstater. Vi er enig med Parlamentet heri.

Der har været fremsat mange forslag til, hvordan vi skal løse op for den nuværende hårdknude. Der er i øjeblikket mange idéer i luften. Der er imidlertid ikke enighed om, hvordan vi skal komme videre. Er tiden nu moden til at fremlægge en løsning? For at bruge et udtryk, vi kender godt: Er tiden nu inde til at arbejde med teksten, eller er der stadig tid til at arbejde med indholdet?

Vi bliver nødt til at genskabe tilliden og tiltroen. Vi skal genskabe kontakten til borgerne og gennem klare resultater vise, at Unionen kan imødegå borgernes behov og forventninger. Lad mig sige det lige ud: Levering af resultater til borgerne gennem centrale politikker er ikke et alternativ til en løsning af de institutionelle spørgsmål, men et led i en tostrenget politik, hvor fremskridt på den ene front gør det nemmere at komme videre på den anden front.

Vi foreslår, at de tre institutioner vedtager en fælleserklæring næste år. Denne bør danne grundlag for Rådets afgørelser om en proces, der skal føre til en overordnet institutionel model. Jeg opfatter erklæringen som et solidt bevis på medlemsstaternes, Parlamentets og Kommissionens stærke vilje til at finde en løsning på det forfatningsmæssige dødvande. Jeg forventer, at Parlamentet vil spille en vigtig rolle i denne forbindelse. I lighed med Parlamentet håber jeg, at vi i fællesskab kan finde frem til en konstitutionel ordning inden valgene til Europa-Parlamentet i 2009.

Det har været nyttigt at lytte, og det skal vi fortsætte med. Plan D var ikke en engangsforestilling. Jeg har lovet Kommissionen, at jeg efter topmødet i juni vil se på, hvilke yderligere skridt der bør tages - plan D's anden fase, om jeg så må sige.

Dagsordenen for borgerne vil vise den merværdi, som Unionen tilfører, og således medvirke til at genvinde borgernes tillid. Ved at genskabe kontakten til borgerne kan vi skabe betingelserne for en fremtidig overordnet institutionel model.

Jeg glæder mig til debatten i dag og ønsker at takke gruppeformændene for deres bidrag til Kommissionens politikudformning.

(Bifald)

  Íñigo Méndez de Vigo, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, fru Wallström, hr. næstformand i Kommissionen, min gruppe støttede Kommissionens plan D, fordi den mente, og stadig mener, at den er et godt redskab til at imødegå de udfordringer, vi står over for i Europa i øjeblikket. Vi opfordrer Dem derfor til at fortsætte arbejdet.

De sagde, at vi er på vej over i plan D's anden fase. Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater vil gerne foreslå, at vi ikke længere kalder det en drøftelse. En drøftelse tager for lang tid og kan efterlade det indtryk, at vi holder pause og ikke foretager os meget andet. Lad os kalde det en analyse. Jeg mener, at en analyse efterfølges af et forslag, som De henviser til med de tre institutioners fælleserklæring.

Jeg mener, at denne fælleserklæring fra de tre institutioner er en god idé, fru Wallström, navnlig fordi den markerer den symbolske årsdag for Rom-traktaten, Fællesskabets oprindelige retsgrundlag, men også fordi den viser, at Rådet, Kommissionen og Parlamentet ønsker at stille forslag i fællesskab til løsning på spørgsmålet om forfatningstraktaten.

De kan derfor regne med Parlamentets opbakning bag denne institutionelle erklæring, men det indebærer, at vi ønsker at deltage i udformningen og ikke blot underskrive til slut.

Jeg mener, at gennemførelsen af ratifikationsprocessen i Estland og det finske parlaments beslutning om at ratificere traktaten er gode nyheder, der beviser, at alle de mennesker, der spår, at forfatningen er død, har uret. Ingen ratificerer en død traktat.

Jeg mener, at vi i øjeblikket står over for den opgave at skulle overbevise europæiske borgere om, hvad vi kunne kalde "omkostningerne ved et EU uden en forfatning". Når jeg siger opgave, er jeg klar over, at der ikke er tale om en nem opgave.

Jeg gør Dem opmærksom på, at for mange år siden, da Den Europæiske Fællesakt blev diskuteret, blev der udarbejdet en rapport med titlen "The cost of non Europe", med andre ord, hvad ville det koste borgerne, hvis Den Europæiske Fællesakt ikke blev gennemført, og hvis det indre marked ikke blev gennemført.

Jeg mener, at vi i forbindelse med denne debat om forfatningstraktaten bør gøre noget lignende, dvs. forklare borgerne ved hjælp af eksempler, hvad de ville gå glip af i deres tilværelse uden en forfatning. Jeg er sikker på, at dette er en god opgave i den anden analysefase, fordi den vil kunne resultere i forslag, der i sidste ende vil medvirke til at sikre, hvad både Kommissionen, Rådet og Parlamentet ønsker, nemlig at EU skaber merværdi for borgerne, at EU forsvarer vores fælles værdier, og at EU i sidste ende gør borgernes tilværelse mere effektiv, mere retfærdig, mere fri og bedre understøttet.

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, mange tak til Dem, kommissær Wallström. De er en af de virkelig fremragende personligheder i Kommissionen, som ikke kun går ind for Plan D, men også for demokratiseringen af Europa som helhed og for mere effektivitet i Kommissionens handlen. De er - det vil jeg sige på vores gruppes vegne - en af de personligheder, som man kan betegne som aktivpost for fremskridtet i Europa. I Deres tale understregede De også igen, at vi kan stole og også satse på Dem som næstformand i Kommissionen, som er betroet med Plan D.

Hvad er der hidtil kommet ud af denne tænkepause, der konstant - som hr. Méndez de Vigo sagde - truer med at ende i ren siesta?

Europas borgere ønsker mere gennemsigtighed. De ønsker at forstå bedre, hvad der sker i institutionerne. De ønsker en klarere kompetencefordeling: Hvem gør hvad, hvor, hvornår, på hvilket retsgrundlag? De ønsker mere effektivitet i lovgivningen og i forvaltningen. Europas borgere ønsker en styrkelse af subsidiariteten. Ikke alt skal gøres i Bruxelles, meget kan også gøres derhjemme. Ikke alt kan løses hjemme, det skal så reguleres i Bruxelles. Det er et entydigt budskab. Borgerne ønsker derfor også en styrkelse af EU i international politik. De ønsker EU som et effektivt organ til kriminalitetsbekæmpelse. Det ved vi alle! Det er alt sammen vores opgave, Rådets og Kommissionens opgave. Det står imidlertid alt sammen i forfatningen. Vi ved jo alle, at vi har brug for forfatningen, hvis vi ønsker at opfylde disse krav fra borgerne. Mere end nogensinde står det netop klart i slutningen af tænkepausen, at det ikke er muligt at opfylde borgernes krav i medfør af Nice-traktaten. Det var ikke muligt med 15 - derfor bør Nice ændres og erstattes af forfatningen, og nu er vi snart 27 og har ikke nogen forfatning. Hvordan skal det så være muligt nu? Kommissionen er traktaternes vogter. Ingen burde uden antydningen af tvivl kæmpe mere for denne forfatning end kommissionsformanden.

Derfor tak til Dem, fru Wallström, men et klart ord med adresse til kommissionsformanden: Hvordan kan man tage til en interparlamentarisk konference som den i sidste uge, hvor det overvejende flertal af de tilstedeværende nationale som europæiske parlamentsmedlemmer taler for forfatningen, og den kommende rådsformand Vanhanen samtidig erklærer, at han under sit rådsformandskab vil lade forfatningen symbolsk ratificere i Finland, og så som kommissionsformand lader tvivl - og tvivlen eksisterer - om, at man selv er klar til at sige til stats- og regeringscheferne: Hvis I ikke gennemfører forfatningen sammen med mig, vil det udvidede Europa gå i stå? Lad mig komme med et eksempel: På det sidste uformelle rådsmøde, hvor tjenesteydelsesdirektivet blev diskuteret i Luxembourg, var 25 arbejdsministre til stede samt repræsentanter for Kommissionen og Parlamentet. Efter den første toenhalvtimesdebat havde hver minister tre minutters taletid. Det er jo meget i forhold til Parlamentet, men i betragtning af den anledning, som stod på dagsordenen, urimelig. Med et sådant elefantorgan som Økofin kan De ikke føre nogen fornuftig politik i Europa. Det er det modsatte af god forvaltning, af klar lovgivning og effektivitet! Vi når vores grænser med de nuværende strukturer. Den, der ønsker at gøre Europa mere demokratisk, den, der vil gøre det mere gennemsigtigt, den, der vil gøre det mere effektivt - we have to deliver to the people - skal ikke formulere det, men skal operationalisere det. Til det formål har vi brug for forfatningen. Så længe der udgår budskaber fra Kommissionens præsidium, især fra formanden, som lader tvivl om, at denne EU-institution er fast besluttet på at gennemføre forfatningen, så længe kan modstanderne af forfatningen mene, at vi har opgivet. Nej, fortalerne for forfatningen, fru Wallström, står bag Dem, og de er i flertal. Der er modstandere af forfatningen her i Parlamentet.

(Tilråb)

De, der netop beder om at få ordet, er i mindretal. Det overvejende flertal her i Parlamentet er for forfatningen. Det overvejende flertal af medlemsstaterne er for forfatningen. Det overvejende flertal i Kommissionen er for forfatningen. Vi har altså alle muligheder. Så lad os kæmpe sammen. Det gælder også for hr. Barroso.

(Bifald)

  Marielle De Sarnez, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, EU befinder sig i en alvorlig krise, sandsynligvis den alvorligste krise siden oprettelsen heraf. Vi kan til stadighed konstatere, at når EU ikke gør fremskridt, står det ikke stille, men gør tilbageskridt. Samtidig vinder den nationale egoisme frem, og følelsen af samhørighed svækkes.

De har med henblik på det kommende møde i Det Europæiske Råd stillet en række forslag til afhjælpning af denne krise. ALDE-Gruppen har konstateret forsigtige fremskridt blandt disse forslag.

De vil således forelægge alle Deres lovgivningsmæssige forslag direkte for de nationale parlamenter, samtidig med at de forelægges for Europa-Parlamentet. Det er udmærket, men bibringer ikke noget nyt.

De vil foreslå medlemsstaterne en reform af beslutningstagningen inden for det retlige og politimæssige samarbejde. Det er bedre. Men krævede det et år at nå dertil? Mener De virkelig, at disse forslag vil give borgerne større tiltro til EU?

Deres fornyelsesplan for det politiske såvel som det institutionelle område modsvarer på ingen måde de udfordringer, vi står over for. De nøjes med små trinvise indgreb, men det, vi har brug for, er markante fremskridt.

For det første mangler det resultatorienterede Europa, De taler om, i højeste grad ambitioner på det politiske plan. Jeg havde håbet, De ville foreslå nye fælles politikker, fordi vi kun herigennem vil kunne forberede os på fremtidens krav. Det gælder bl.a. inden for forskningen, hvor vi til stadighed mister terræn i forhold til USA og Japan - i dag - og Kina og Indien - i morgen. Det gælder også på energiområdet. Det er indlysende, at energi og transporten heraf bliver et af vores århundredes afgørende spørgsmål.

Det gælder også indvandring. Vi har brug for en fælles politik på dette område, for det er selvsagt på europæisk plan, vi bør behandle spørgsmålet om indvandring og udviklingsbistand.

Vi havde desuden også håbet, at De ville fremsætte forslag om økonomisk styring. Hvis vi ønsker at skabe vækst og følgelig beskæftigelse, må vi selvsagt styrke den økonomiske, budgetmæssige og industrielle samordning - i det mindste inden for euroområdet. Det haster virkelig.

Fraværet af forslag på det institutionelle område forekommer mig endnu mere alvorligt. Hvad angår dette spørgsmål, som er afgørende for vores institutioners fremtid og således også for demokratiets fremtid, nøjes De med at konstatere - jeg citerer - at der ikke på nuværende tidspunkt er enighed blandt medlemsstaterne.

Fru Wallström, Kommissionens rolle begrænser sig ikke til at konstatere tingenes tilstand, Kommissionen skal også udarbejde forslag. Det er Kommissionens opgave at afstikke retningslinjer og forsvare og bære en vision, og den har De ikke løst.

Vi må holde op med at foregive, at vi tror på det. Selv om ratificeringsprocessen fortsætter på symbolsk vis, er vi alle klar over, at denne tekst ikke vil blive ført ud i livet. Vi bliver nødt til at skrive en ny forfatning, en ny, kortere, enklere, lettere læselig tekst, der på ny tager udgangspunkt i EU's store principielle og grundlæggende værdier.

Denne tekst skal fortælle, hvem vi er, og hvad vi vil, og angive, hvilke værdier vi forsvarer er bærere af. Hvis vi skal kunne ratificere et sådant politisk projekt i 2009, den dag, der afholdes valg til Europa-Parlamentet i alle medlemsstater, bør vi begynde at forberede det nu.

Det var, fru kommissær, demokraternes og de liberales beklagelser.

I sidste uge opfordrede hr. Barroso med rette stats- og regeringscheferne til at forsvare det europæiske projekt i forhold til deres borgere. I dag opfordrer vi Kommissionen til at genfinde inspirationen, som er en forudsætning for at kunne skabe noget stort.

(Bifald)

  Johannes Voggenhuber, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, når en fornem mand i det antikke Rom blev dømt, havde han ret til at lade en anden afsone straffen som sin repræsentant. Det forekommer lidt, som om De befinder Dem i den situation i dag. Det har De ikke fortjent.

Men kommissionsformanden - jeg håber, at De sørger for det - skal lytte til Parlamentets dom over hans rolle i forfatningsprocessen. Han spiller en katastrofal rolle. Den er modløs, fantasiløs, selvmodsigende og dybt kontraproduktiv. Måske har han søgt stillingen som den europæiske forfatnings graver. Han har alle udsigter til at få denne post. Jeg ved, at kommissionsformanden er mester i misforståelser. Vi har altid misforstået ham. Næppe har man citeret ham, før han i den samme tale påstår det stik modsatte, næppe har man forsøgt at holde ham fast på et eller andet, før han mener noget helt andet.

Men interessant nok bliver denne mester i misforståelser altid forstået med det samme budskab i hele Europa: ingen chance. I mange år vil der ikke ske noget. Nice? Ah, det var da slet ikke så slemt! Som han sagde: "Kloden drejer også uden forfatningen." Og derefter - det værste - borgerne forventer alligevel resultater og ikke nogen retorik. Naturligvis igen misforstået, men borgerne har forstået det helt fint.

Kommissionsformanden har siden begyndelsen af sin embedsperiode ikke hidtil på nogen måde arbejdet for en løsning på denne forfatningskonflikt. Han har aldrig på nogen måde været advokat for den europæiske forfatning. For ham er den et glasperlespil for politiske eliter, Europas institutionelle navlebeskuelse - en bemærkning fra Tony Blair om, at han altid lader høre fra sig ved forandringer.

Fru kommissær, sådan kommer vi ikke videre. Der er en parlamentsbeslutning. Vi har fra begyndelsen savnet Kommissionens støtte, og der er meget væsentlige misforståelser her. Nice vil måske gøre det muligt at tage integrationsskridt, fru kommissær. Vi ved, at der er "broer". Der er mulighed for en stille, næsten diskret integration. Men ønsker De virkelig det? Uden chartret om grundlæggende rettigheder? Uden en omfattende demokratisering af Unionen? Uden handlekraft? Uden speederen i bund i forbindelse med enstemmighed på mange områder? Ønsker De det uden sociale rettigheder? Ønsker De det uden en forfatning, som skaber det politiske rum for at imødekomme interesserne hos folk i Europa bedre? At bringe større legitimation, større repræsentation i beslutningerne, mere gennemsigtighed og offentlighed over for borgerne, mere ansvarlighed over for borgerne, mere checks and balances, mere parlamentarisk og retlig kontrol! Det er jo indholdet i forfatningen. Det er jo ikke noget formelhalløj, det er jo ikke dum retorik, som kommissionsformanden igen og igen har forsøgt at suggerere i denne debat.

De siger, at han lytter til folk. Jeg var overrasket over Eurobarometer-undersøgelsen efter folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene, som klart viste, at også de, der har sagt nej, har udtalt sig for mere end to tredjedels vedkommende for en forbedring af forfatningen og ønskede et socialt Europa som mål for forbedringen. Dvs. at det i denne konflikt handler om et europæisk demokrati og Europas sociale dimension som svar på globaliseringen. Og hvad gør kommissionsformanden? Han lytter til folk og hører noget helt andet. Han bliver mere og mere til advokat for Europas regeringer.

Det springende punkt, årsagen til krisen er regeringernes Europa. Har han ikke hørt, at folk protesterer kraftigt imod demokratiunderskuddet, mod gennemsigtighedsunderskuddet? Har han ikke lyttet? De talte ikke om terrorisme. Ja, det østrigske rådsformandskab taler om subsidiaritet og demokrati og Domstolen, men det gør borgerne ikke! Regeringerne forskanser sig i deres magtkrav, borgerne ønsker et europæisk demokrati, de ønsker en social dimension, de ønsker deres grundlæggende rettigheder, og de ønsker at forbedre denne forfatning.

Kommissionsformanden vil gøre bedst i at varetage sit historiske ansvar for at tage initiativ til og støtte denne forbedringsproces.

  Gabriele Zimmer, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, fru kommissær Wallström, Kommissionen og ikke ubetydelige dele af Parlamentet har fjernet sig meget langt fra Europas borgere. Borgerne ønsker ikke blot at forstå bedre, hvad der foregår i institutionerne, men de ønsker også mere deltagelse. De ønsker at blive spurgt, de vil kunne træffe beslutninger, de vil kunne være med til at diskutere Europas fremtid, og de ønsker også, at det tages til efterretning.

For så vidt har jeg en anden forestilling om begrebet "at lytte til", som hr. Barroso bruger igen og igen. Netop her skal vi ændre noget, således at vi i sidste ende virkelig kan diskutere EU's fremtid. På sine 100 rejser skulle kommissionsformanden ikke kun have prædiket, men også virkelig lyttet. Alle deltagere kunne have hørt meget konkrete idéer fra mange mennesker om, hvordan EU skal se ud i fremtiden.

Få dage efter Europas Sociale Forum i Athen holdt Kommissionen en pressekonference for at præsentere sine initiativer til en Citizen's Agenda og et borgernært principprogram. Men den, der havde forventet, at der i det mindste refereres til diskussionerne under Europas Sociale Forum, hvor 35.000 mennesker immervæk deltog, blev skuffet. Medlemmerne af min gruppe tager imidlertid dette forum alvorligt, og de bragte både før forummet og under forummet en europæisk appel - Europa giver borgerne det afgørende ord - og chartret om principper for et andet Europa ind i diskussionen. Dette imødegår alle beskyldninger om, at venstrefløjsfolk inden for EU ikke er parate til at være med til at diskutere EU's fremtid og at deltage i en forfatningsdiskussion.

Jeg kan tilslutte mig de udgangsidéer, som fremgår af begge papirer. Vi har virkelig brug for demokratiske debatter om Europas fremtid og vejene ind i fremtiden. Og udgangspunktet for disse debatter kan kun være, at ethvert menneskes værdighed skal være uantastelig, at den skal respekteres og beskyttes. Derfor er det også grotesk i mine øjne, når kommissionsformanden den 10. maj 2006 erklærede, at vi skal levere resultater for Europa gennem et borgernært principprogram.

Vi har i dag vedtaget vores forslag til et borgernært principprogram, i meddelelsen foreslås 11 inititiativer, som især er rettet mod det indre marked. Netop på det punkt er kommissionsformand Barroso fortsat igen tro. Han står fast ved sin grundholdning om, at målet med EU skal bestå i, at det alt i alt skal blive ved med at være konkurrencedygtigt i den globale konkurrence. Det vil dog aldrig føre til, at vi virkelig når frem til et solidarisk, socialt Europa, og at den sociale samhørighed står i centrum. Og det er det, Europas borgere kritiserer! Det er den vej, de ikke ønsker at være med til at skabe. De ønsker en anden prioritering, og jeg mener, at det langt om længe bør tages til efterretning. Det skal vi diskutere i EU som led i forfatningsprocessen og diskussionerne om Plan D.

  Nigel Farage, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, ih dog! Hvor var kommissær Wallströms tale dog trist, indadskuende, ja nærmest fej. Jeg kan kun slutte, at plan D står for "delusional" (blændværk). De bliver virkelig nødt til at komme mere ud, idet det forekommer mig, at De er omgivet af kommissærer, embedsmænd, spytslikkere og parlamentarikere, der helt klart ikke repræsenterer de synspunkter, der indtages af mindst halvdelen af borgerne i EU. Hr. Barroso er ikke bedre selv. Når han ikke arbejder i Kommissionen, ferierer han på luksusyachter med de superrige.

Jeg tror, at jeg måske kan hjælpe Dem. Jeg vil gerne invitere Dem, fru kommissær Wallström, til frokost i min lokale pub en søndag, således at de kan møde nogle almindelige mennesker. Eller endnu bedre; jeg kunne invitere Dem til Oval for at overvære en træningskamp. Kom og se en cricketkamp og mød nogle almindelige mennesker! Hvis De ikke har tid til dette, kan De læse deres egen Eurobarometerundersøgelse, der viser, at under halvdelen af borgerne i Europa nu mener, at EU gør en god indsats. De ignorerer alt dette. De er rent faktisk ved at udvikle en bunkermentalitet, og det er måske godt, da det i det mindste viser, at det lakker mod enden!

En organisation med æren i behold ville have respekteret de franske og nederlandske folkeafstemninger, og en yderligere integration ville være blevet stoppet fuldstændigt. I stedet er de franske og nederlandske befolkninger blevet ofre for en sammensværgelse fra EU's side; der lægges råd op imod EU's egne regler, selv om det blev sagt, at enstemmighed var påkrævet, og EU presser på med dette vanvittige projekt. Kløften mellem de politiske klasser og almindelige mennesker i Europa udvides til stadighed. Alle burde skamme sig!

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand, jeg tror, at kommissær Wallström foretrækker hockey frem for cricket, og jeg må indrømme, at jeg er enig med hende på dette område.

Det forekommer mig helt ærligt, at plan D i højere grad handler om demokratisk underskud end om demokrati, og i højere grad om manglen på dialog end om dialog. Der er tale om en overfladisk diskussion og ikke en virkelig debat. Kommissionen, der understreger, at plan D ikke er et forsøg på at redde den europæiske forfatning, minder mig om det sovjetiske nyhedsbureau TASS, der altid benægtede, at der indtraf katastrofer i Sovjetunionen, eller at der var fattige mennesker.

De er rent faktisk i færd med at sammenligne tydelige aktioner for således at ride stormen af for en tid og holde ud, indtil forfatningen accepteres, næsten helt sikkert i en uforfalsket form, om få år. Hvis Kommissionen havde et oprigtigt ønske om at lancere en virkelig plan D, ville den som det første opfordre til gennemførelsen af folkeafstemninger om forfatningen i de lande, hvor den europæiske forfatning blev vedtaget ved parlamentarisk forordning, eller, hvilket hyppigt er sket, ved akklamation. Der har indtil videre kun været afholdt folkeafstemninger i fire ud af ca. 12 lande. To af disse lande ratificerede forfatningen, hvorimod to lande forkastede den. Dette afspejler, at der pågår en virkelig debat i samfundet, og at der ikke er nogen virkelig debat inden for EU's strukturer.

Kommissionen bør holde op med at ligne et kinesisk operakor, der synger "Lad os flyve, lad os flyve" gennem hele tre akter uden at vige en tomme. Kommissær Wallström har mulighed for at spille en større rolle end kordirigenten i dette tilfælde.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg glæder mig over meddelelsen "En dagsorden for EU's borgere et resultatorienteret EU", idet der lægges vægt på skabelsen af resultater snarere end på storstilede institutionelle projekter. Selv om jeg ikke er enig i alle de foreslåede løsninger, glæder jeg mig navnlig over tilsagnet om at gennemføre en omfattende undersøgelse af det indre marked. Jeg håber, at der i denne undersøgelse vil blive lagt stor vægt på åbning af markederne, liberalisering og fjernelse af de økonomiske hindringer, der stadig eksisterer i EU. Jeg er klar over, at Kommissionens formand personligt - som jeg selv - går stærkt ind for økonomiske reformer og liberalisering som en forudsætning for vækst og større velstand.

Jeg bifalder imidlertid ikke den foreslåede dagsorden på området for retlige og indre anliggender. Det er rigtigt, at borgerne i EU ønsker et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne omkring bekæmpelse og fjernelse af de trusler, vi alle står over for i det moderne samfund - navnlig terrorisme - men jeg ønsker, at den mellemstatslige koordination af bekæmpelsen af kriminalitet og terrorisme styrkes, snarere end forsøg på at underlægge sådanne spørgsmål afstemning med kvalificeret flertal. Der er tale om spørgsmål, der er af ganske afgørende betydning for nationalstaten og for dens ansvar over for borgerne. Den nationale vetoret bør fastholdes på disse områder. Den britiske regering leger i øjeblikket med ilden med sin ambivalente holdning til dette spørgsmål.

Jeg opfordrer i stedet kraftigt Kommissionen til at fokusere på at skabe resultater med hensyn til dagsordenen for økonomiske reformer. Borgerne i EU kræver handling. De ønsker tiltag med henblik på fremme af vækst og beskæftigelse. De har ikke lyst til endeløse diskussioner om konstitutionelle, institutionelle strukturer. De ønsker ikke storstilede projekter, der udhuler den nationale suverænitet eller berører deres beskæftigelsesmuligheder. Derfor må mit budskab til lederne i forbindelse med topmødet i juni nødvendigvis være enkelt. De bør fokusere på borgernes prioriteringer, navnlig på vilkårene for de 18 millioner arbejdsløse EU-borgere. Den nuværende europæiske forfatning tager ikke hensyn til dem. EU er nødsaget til klart og utvetydigt at vise, at Unionen har taget ved lære af afstemningerne om forfatningen. EU bliver nødt til at vise, at Unionen er parat til at gennemføre et ambitiøst reformprogram til imødegåelse af netop de problemer, jeg har omtalt, nemlig lav vækst, høj arbejdsløshed og miljøtrusler. Den sociale model skal forbedres radikalt. Hvordan kan vi tale om en social model, der henviser så mange mennesker til en ussel tilværelse som arbejdsløse?

Min modstand mod forfatningen i dag er ikke baseret på dogmer, men så vidt jeg ved, er den almindelige opfattelse, at den ikke er til fordel for EU's befolkning. Jeg tror, at dette er befolkningens holdning, navnlig i Frankrig og Nederlandene. Det er på tide, at EU's regeringer vågner op. Vi har brug for reformer. Vi skal være ansvarlige, mere gennemsigtige, og vi skal ændre vores prioriteringer. Vi er nødsaget til at imødegå borgernes ønsker og behov, hvilket vi blev pålagt i Laeken. Vi har desværre for indeværende ikke bestået prøven. Lad os på vej mod EU-27 fejre mangfoldigheden i et moderne EU, lad os udnytte denne mangfoldighed og arbejde sammen hen imod et virkeligt nationernes Europa.

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hvad De har sagt i dag, kan jeg fuldt ud understrege, og jeg kender også Deres store engagement i forbindelse med Plan D. Imidlertid står det, De sagde i dag til forfatningen, ikke i papirerne. Jeg henviser især til den borgernære dagsorden. Derfor er jeg enig i kritikken fra Martin Schulz og mange andre, der siger, at når man læser disse papirer, får man den opfattelse, at Kommissionen har opgivet at kæmpe for forfatningen. Det synes jeg er en stor skam, fordi De ikke blot i høj grad skuffer mange borgere, som også har kæmpet for forfatningen - f.eks. i folkeafstemningerne. Det skal man virkelig kritisere. Der er også to store underskud, som De næsten ikke nævner i dette dokument. Det første er det institutionelle underskud. Det kunne reguleres passende gennem forfatningen, og jeg er enig med hr. Méndez de Vigo i, at omkostningerne i forbindelse med ingen forfatning virkelig ikke er angivet. Det andet underskud vedrører de manglende finansielle midler. Dette er næppe heller blevet nævnt.

Nu er jeg nået frem til mit væsentlige problem. Jeg giver Dem ret i, fru næstformand, at det er absolut nødvendigt ikke bare at vente og kæmpe for forfatningen og flere finansielle midler, men også at handle nu. Jeg vil gerne tage fat på arbejdsløshedsproblemet. De citerer smukke sætninger her, som jeg kan tilslutte mig, men hvor er de konkrete forslag ud over det, som vi hidtil har behandlet i forbindelse med Lissabon osv.? Hvor er de konkrete forslag til f.eks. en økonomisk-politisk koordinering, som er absolut nødvendig, især i euroområdet, men desuden også for at skabe bedre økonomisk-politiske forudsætninger?

Kommissionsformanden har lovet, at han vil bestræbe sig på, at de offentlige investeringer i infrastrukturerne koordineres bedre, fordi vi ikke har penge nok til at finansiere alt fra Europa, og fordi meget skal finansieres nationalt. Det står der intet om i papirerne! Energipolitik: Vi har talt om, at det uafhængigt af forfatningen - gennem hvilken Europa også opnåede flere kompetencer inden for energipolitikken - er nødvendigt at tage væsentlige skridt, netop også i forbindelse med infrastrukturen. Det står der intet konkret om i de fremlagte papirer. Ved udenrigs- og sikkerhedspolitikken er det på samme måde, hvor man på den ene side kan sige, at vi skal gå til grænserne for det, der er muligt uden forfatning, men på den anden side henvise til, hvor vigtigt det er at have en forfatning for at kunne tage yderligere skridt her.

De forlanger et europæisk svar på globaliseringen. Men også i denne forbindelse er der alt for få idéer til, hvordan dette europæiske svar kunne se ud med henblik på at udvikle en europæisk socialmodel og alligevel samtidig fremme moderniseringen og klare sig i konkurrencen. Også det er borgernær politik, og netop det forventer mange borgere af os. Derfor anmoder jeg endnu en gang om, at De understreger Kommissionens holdning til forfatningen! Vi skal ikke blive stående her, jeg er i høj grad tilhænger af, at vi tager passende skridt parallelt hermed. Svigt imidlertid ikke de institutionelle forudsætninger, for De vil skuffe borgerne, hvis De ikke siger klart og tydeligt, at en forfatning også er nødvendig for at kunne gennemføre Europas borgeres interesser globalt.

  Cecilia Malmström (ALDE). - (SV) Tænkepausen nærmer sig sin afslutning, men det føles ikke, som om der er blevet tænkt særlig meget i Europa. Den livlige debat, som skulle indledes i alle medlemsstaterne, og som alle statsministrene lovede på topmødet den 18. juni sidste år, har hovedsagelig glimret ved sit fravær. Formandskabet synes åbenbart ikke heller ikke, at det er værd at deltage i denne debat.

Det handler ikke om, at folk ikke vil tale om Europa. De ved, jeg ved, vi ved alle, at folk gerne vil drøfte Europa. I skoleklasser, på arbejdspladser, i debatter, overalt har folk holdninger, engagement og idéer til, hvad vores europæiske samarbejde skal bestå af, hvordan det kan forandres, hvordan det kan forbedres, og hvad det ikke bør indeholde. Men der mangler lederskab. Europas ledere er alt for fokuseret på deres interne problemer til at kunne løfte blikket til det europæiske niveau. Men nu er tiden kommet til at tage os sammen og vise dette lederskab. Hvis ikke stats- og udenrigsministrene vil tage lederskabet, så må vi!

Der skal naturligvis gøres en del på det institutionelle område. En del af Deres forslag er rigtig gode. Jeg mener, at det vil være et skridt i den rigtige retning at øge åbenheden i Rådet og foretage mere grundige undersøgelser og indføre subsidiaritetskontrol, hvilket kan ske uden traktatændringer. Vi har store forventninger til det finske formandskab. I dette spørgsmål synes lyset at komme fra øst.

Vi har naturligvis brug for en forfatning i form af nogle rammer, der skaber legitimitet. Jeg tror også, at det i sidste ende bliver en revideret forfatning i forhold til den, vi har nu, men den må gerne bygges på samme grundtanker. Vi skal vise handling og engagement inden for udenrigspolitikken og kriminalitetsbekæmpelsen og forsvare udvidelsen. Jeg håber, at vi kan komme med konkrete forslag inden for den nærmeste fremtid. Vi ved alle, at tænkepausen bliver forlænget. Vi skal vise, at EU er nødvendigt af hensyn til arbejdspladserne og økonomien og for at gennemføre fortsatte reformer af det indre marked. Vi skal vise, at EU er nødvendigt i verden, og vi skal vise fordelene med udvidelsen.

Et spørgsmål, der diskuteres meget i Europa og er et af emnerne øverst på Kommissionens webside, er institutionelle spørgsmål og Parlamentets sæde. Mange mennesker i hele Europa synes, at det er barokt, at Europa-Parlamentet har to mødesæder. Det koster mange penge og kaster et latterligt skær over Parlamentet. Jeg håber, at dette medborgerinitiativ snart vil lande på fru Wallströms bord med en million underskrifter.

  Bastiaan Belder (IND/DEM). - (NL) Hr. formand, det er ikke første gang, at Parlamentet debatterer om Europas fremtid. Kommissionens bidrag til Det Europæiske Råd i juni 2006, som vi taler om i morgen, analyserer desværre ikke ret meget. Jeg har én bemærkning og tre henstillinger.

Tab af suverænitet var en af de vigtigste grunde til det nederlandske nej, hvilket kommissæren ved fra interne rapporter. Det er ubegribeligt, at Kommissionen dernæst ad bagdøren forsøger at udvide EU's beføjelser på områderne frihed, sikkerhed og retsvæsen.

Jeg støtter forlængelsen af tænkepausen under forudsætning af, at der virkelig indholdsmæssigt tænkes over Europas fremtid. Vi må opgive forfatningens tekst, og en reorganisering af de eksisterende traktater skal føre til praktiske institutionelle rammer. Disse rammer - kald det bare en grundlæggende traktat - skal vælge konkret politik frem for oprettelsen af nye institutioner såsom en EU-udenrigsminister. Med denne kurs kommer borgerne i sidste instans længere end med en intetsigende underskrift fra en premierminister, således som kommissionsformand Barroso vil foreslå i en loyalitetserklæring. Det kommer vi virkelig ingen vegne med, og det imponerer ikke de nederlandske vælgere, hvilket mine nederlandske kolleger også ved.

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne fremdrage tre punkter. For det første er jeg enig med hr. Kirkhope i, at forfatningen lever i bedste velgående, og det skal vi være glade for.

Sidste uge var forrygende. Vi afholdt et interparlamentarisk forum, Kommissionen fremlagde et dokument, Estland ratificerede forfatningen, Finland sendte et klart signal om, at landet ville ratificere forfatningen, og fru Merkel holdt en fremragende tale. Hr. Farage er ikke længere til stede, men det var interessant at høre, at hans budskab til "cricket-folket" var, at han ønsker, at Frankrig og Nederlandene skal afgøre, hvordan alle andre skal forholde sig til forfatningen. Det er et interessant budskab at sende til det britiske folk.

For det andet er jeg enig med hr. Méndez de Vigo i, at der er fem faser i denne debat. Den første fase var refleksionsfasen, ikke siestaen, som visse ville have sagt. Vi er nu på vej over i den anden fase, dvs. analysefasen. Det østrigske formandskab skal føre os fra refleksionsfasen over i analysefasen og støtte hr. Méndez de Vigos strålende forslag om, at der bør gennemføres en undersøgelse af omkostningerne ved ikke at have en forfatning. Den tredje fase er forslagsfasen og herefter følger den fjerde fase, dvs. forhandlingsfasen. Endelig følger der forhåbentlig en ratifikationsfase i 2009, som påpeget af Kommissionen.

Det sidste punkt, jeg ønsker at fremdrage, vedrører skyldsplaceringen. Når jeg hører Parlamentets debat og den offentlige debat får jeg det indtryk, at det handler om at give hinanden skylden. Det lader til, at medlemsstaterne bebrejder Parlamentet og Kommissionen for alt, hvad der går galt. Kommissionen bebrejder ofte medlemsstaterne, og Parlamentet bebrejder både Kommissionen og medlemsstaterne. Vi bliver nødt til at holde op med at give sorteper videre og stå samlet omkring dette. Det er en god idé at vedtage en fælleserklæring, som Europa-Parlamentet også undertegner.

Lad mig blot understrege, at vi taler om Unionens fremtid i forbindelse med forberedelserne til Det Europæiske Råd, og der er kun én gruppeformand til stede i mødesalen. Hr. Poettering, hr. Schulz er ikke længere til stede, men han nævnte møderne i Ministerrådet, hvor hver af de 25 medlemsstater har tre minutters taletid, dvs. i alt 75 minutter. Hvis dette eksempel overføres på Parlamentet, hvor hver enkelt af de 732 medlemmer har en taletid på to minutter, er den samlede taletid 1.464 minutter. Debatterne i Rådet er ikke nødvendigvis spændende, men vi kunne også højne standarden på dette område.

Min afsluttende bemærkning er tiltænkt kommissæren. De har netop sagt, at det er fremragende, at nogle medlemsstater er i gang med at ratificere traktaten. Fem lande har ratificeret denne efter de negative resultater af folkeafstemningerne, og en sjette ratifikation er undervejs. Jeg opfordrer Dem kraftigt til at meddele Deres premierminister, hr. Persson, at det ville være fint, hvis Sverige også ratificerede traktaten. Denne udtalelse er ikke fremsat i lyset af verdensmesterskabet i ishockey. Det er en simpel tilkendegivelse af, at Sverige også bør ratificere traktaten.

(Bifald)

  Jan Marinus Wiersma (PSE). - (NL) Hr. formand, forhandlingen om Europas fremtid vil fortsætte lidt endnu. Diskussionen om EU's kurs og politik bliver oven i købet permanent. Kommissionen erklærer med rette, at plan D ikke udelukkende er knyttet til debatten om forfatningstraktaten, hvor vigtig denne end er. Det er en indledende øvelse i en mere åben og mere aktiv europæisk kommunikation. Mere og bedre kommunikation er en væsentlig betingelse for et vellykket europæisk samarbejde.

I sidste uge forelagde Kommissionen de første resultater af Plan D, som jeg tager imod med åbne arme. Kommissionen nævner klart, hvilke konkrete foranstaltninger der er foretaget, og dermed viser den, at den lægger stor vægt på et forståeligt budskab. Samtidig skal vi passe på, at vi ikke går i fælden og kommunicerer for kommunikationens skyld. Mindre er ofte mere, når det gælder kommunikation. Desuden er den måde, hvorpå det sker, kun en af de to komponenter i en vellykket kommunikation. Vi må også spørge os selv, hvad vi præcist vil sige om Europas fremtid, og især hvordan dette budskab forholder sig til de foranstaltninger, som EU foretager.

Den information, som Kommissionens aktiviteter hidtil har resulteret i, er i den henseende yderst interessant, og jeg henviser til Eurobarometret. Af opinionsundersøgelserne fremgår det, at europæerne på mange områder har høje forventninger til EU, og konklusionen er derfor uundgåeligt, at en negativ afstemning om EU i hvert fald delvist skyldes, at EU ikke præsterer så godt, som det burde. At Kommissionen koncentrerer sig om en konkret politisk dagsorden, er derfor efter min mening i orden. Men giver det et tilstrækkeligt billede af den kontekst, hvori vi skal arbejde? Det har jeg en række kommentarer til.

For det første skal borgernes dagsorden være omfattende nok til i nogen grad at opfylde vores borgeres forventninger. Har Kommissionen, hvad det angår, opnået nok, eller har den kun set på politik, som allerede er under forberedelse? Desuden skal vi ikke kun se på forventningerne - hvad Kommissionen tydeligvis har gjort - men også på borgernes erfaringsverden. Skal vi ikke også undersøge den måde, hvorpå borgerne oplever Europa, og spørge os selv, om vi med borgernes dagsorden kan bidrage positivt til det daglige liv?

For det andet skaber en sådan dagsorden forventninger, som vi er nødt til at opfylde. Hvis vi klart siger, hvad vi ønsker at opnå og derefter ikke opnår det, vil dette jo blot bidrage til en negativ stemning, når det gælder EU, hvilket fører mig til det sidste punkt.

Det er spørgsmålet om, i hvilken retning debatten om Europas fremtid skal gå i de forskellige medlemsstater. Kommissionen har med Eurobarometrets resultater kunnet angive, hvilke emner der generelt optager europæerne, men hvordan evaluerer den situationen i alle disse nationale diskussioner om det europæiske samarbejde, kursen og forfatningen? Findes der en vis konvergens, eller er vi endnu ikke kommet længere end i juli 2005?

Alle institutioner skal spille en rolle, men som medlem af Parlamentet vil jeg i hvert fald gøre Rådet opmærksom på dets særlige ansvar, nemlig ansvar for gennemførelsen af en solid politisk dagsorden, som er nødvendig for at få borgerne til at bakke det europæiske projekt op.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand, vi kunne udlede af de nederlandske og franske folkeafstemninger, at mange mennesker desværre anser EU for at være en del af globaliseringstruslen snarere end et sikkert tilflugtssted mod koldere vinde. Vi bliver nødt til at fremhæve, at EU indebærer såvel sikkerhed i klassisk betydning som en intern styrkelse og dynamik, der gør os i stand til at konkurrence globalt og skabe velstand. Det vil for øvrigt være fremragende, hvis Kommissionen greb ind med hensyn til afgifter på mobilopkald

Jeg ønsker at fokusere på retssikkerheden. Det absolut mest synlige bevis på EU's nytteværdi for mine vælgere i London, som jeg er bekendt med, indtraf sidste sommer. En person under mistanke for mord blev udleveret i Letland på grundlag af en europæisk arrestordre inden for fire uger, og det tog seks uger at få udleveret en terrormistænkt i Italien. Dette var et godt eksempel på, hvordan EU sikrer den øgede beskyttelse mod kriminalitet og terrorisme, som borgerne gør krav på. Det britiske Konservative parti kompromitterer i øvrigt retssikkerheden ved at modsætte sig den europæiske arrestordre. Jeg bifalder således fuldt ud formand Barrosos indsats for at forbedre beslutningstagningen på retsområdet gennem love om politisamarbejde og retligt samarbejde og lovlig migration gennem mere effektive, demokratiske og åbne metoder.

EU bør imidlertid samarbejde konsekvent og aktivt omkring menneskerettighederne. Der er bred opbakning til, at EU spiller en central rolle globalt med henblik på at styrke freden, demokratiet og retsstatsprincipperne. Rådet har imidlertid aldrig vedtaget fælles holdninger eller fælles aktioner under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med krav om lukning af Guantánamobugten eller end ikke om hjemsendelse af personer, der er statsborgere eller bosiddende i EU.

For nylig sagde Javier Solana til Parlamentets midlertidige udvalg vedrørende ekstraordinære udleveringer, at han ikke havde bemyndigelse til at kontrollere, om medlemsstaterne overholdt deres forpligtelser med hensyn til menneskerettighederne. Jeg fremførte, at dette skabte et patetisk billede af EU. I dag står Tony Blair på uværdig vis i hemmelig forståelse med det britiske Konservative parti og medierne i forbindelse med deres farlige og populistiske angreb på den europæiske menneskerettighedskonvention og står på ingen måde i spidsen for en national debat om fordelene ved Europa.

Lad os fokusere på at skabe et reelt borgernes Europa, beskyttelse mod terrorisme og organiseret kriminalitet og mod krænkelser af grundlæggende rettigheder og forskelsbehandling og at fremme EU's bløde magt i Europa.

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Hr. formand, det er Europas fremtid, vi taler om! Hvilket Europa? Det Europa, hvis grænser vi ikke kender? Hvem i denne forsamling kender Europas grænser? Ingen! Hvilket Europa? Et Europa, som ikke har nogen udenrigspolitik, men som trækkes rundt i manegen af amerikanerne? Hvilket Europa? Et Europa, som ikke har egen hær, men en europæisk hær med en amerikansk øverstkommanderende som NATO? Hvilket Europa? Et Europa, der ikke har nogen energipolitik. Konspirerer vi mod Putin, som vil give os gas, og involverer vi os i den uro, som amerikanerne ønsker i Golfen, for at undgå, at vi får billig olie? Hvilket Europa? Et Europa, som ikke har demokrati nok? Fortæl mig, om vi har et fælles valgsystem! I stemmer på én måde, jeg stemmer på en anden, og andre stemmer på en tredje måde. Hvilket Europa? Et Europa, som ikke kan afholde en fælles folkeafstemning, fordi det i nogle lande er parlamentet, der bestemmer, og i andre lande befolkningerne?

Derfor er vi ikke ét Europa med en fremtid. For at et land, en nation, en union kan have en fremtid, må den nemlig vide, hvad den er, og hvor den vil hen. Heldigvis blev vi belært i går. Vi blev belært af en indianer om patriotisme og kultur, nemlig hr. Morales! Han blev reddet fra en etnisk udrensning, som vi europæere foretog i hans land. Det var en stor dag for Parlamentet at høre denne brændende patriot.

  Elmar Brok (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru næstformand, kære kolleger, til det, som taleren før mig og nogle andre har givet udtryk for, må jeg sige, at jeg ikke først har hørt denne vision i går, men den europæiske idé er visionen. For det er en idé, som har bragt os fred og velstand i årtier, hvilket kun få regioner i verden har oplevet i historien. Det bør vi huske på, og det er et afgørende punkt. Det opfattes simpelthen som en selvfølge og vurderes ikke længere positivt. Heller ikke kendsgerningen "aldrig mere krig" er længere tilstrækkelig, selv om det stadig handler om et afgørende punkt. Vi ved, hvor tynd civilisationens is er. Men vi er ikke engang i stand til at informere vores borgere om de virkelige motiver til den europæiske enhed, fordi vi kun taler om småting. Og det er især regeringerne, der taler om småting. Når jeg husker på, at nogle af dem kun har talt om nettobetalerrollen, og de andre får 5 milliarder, men klager over, at de ikke har fået de 10 millioner ekstra, og der kun tales om disse 10 millioner, og dette så betegnes som udtryk for europæernes manglende solidaritet, må vi ikke undre os over, at vi har en situation i befolkningen, som vi finder den for nærværende.

Jeg vil opfordre de nationale regeringer til endelig at sige sandheden og informere befolkningen omfattende, og jeg vil opfordre Kommissionen til ikke at fritage regeringerne fra dette ansvar og ikke at være for forsigtig i dette spørgsmål. Jeg håber, at det fremlagte papir er et første tiltag.

Man bør i den forbindelse imidlertid også undgå misforståelser. Det er rigtigt, at det handler om igen at fremme Europa, som det fremstår i dag, og at opnå fremskridt på vigtige områder, for det er kun fremskridtet, der overbeviser. Det må imidlertid ikke vække det indtryk, som det til dels er blevet fremstillet i medierne, at det handler om et alternativt program til forfatningen her. Det skal gøres tydeligt, at vi reklamerer for forfatningen og ønsker at udnytte tiden indtil forfatningens ikrafttræden fornuftigt, men at vi kun når afgørende mål med forfatningen, og det ikke kun på det institutionelle område, hvad angår afstemningsrettigheder, antal pladser, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, men især også for borgeren. Det skal understreges, at borgeren kun sættes i centrum gennem forfatningen, at det ikke kun er en union af stater, men også af borgere, at der er borgerrettigheder her, at chartret om grundlæggende rettigheder er af fundamental betydning for en fremtidig forståelse af EU, og at valget til Europa-Parlamentet har noget at gøre med, at kommissionsformanden vælges af borgerne, og at Kommissionen dermed knyttes til befolkningens vilje. Det er de afgørende punkter, som vi ønsker at gøre noget ved, og her er vi af og til ikke modige nok.

Det har givet mig et stort håb, at et nyt medlemsland to år efter tiltrædelsen af EU ratificerede denne forfatning med 73:1 på Europadagen - på Schuman-dagen, nemlig Estland. Lige så bemærkelsesværdigt er den glimrende præstation, som det finske parlament udførte i sidste uge. Jeg håber, at det er et incitament for de næste rådsformandskaber igen som f.eks. Portugal. Jeg går ud fra, at det tyske rådsformandskab vil varetage sin forpligtelse fra koalitionsaftalen, sådan som forbundskansler Merkel sagde i Forbundsdagen i sidste uge: Vi ønsker denne forfatningstraktat, og vi vil iværksætte alle initiativer til at få den ratificeret! Jeg håber, fru næstformand, at Kommissionen vil tilslutte sig det med stort mod!

(Bifald fra højre/midten)

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg bifalder Kommissionens plan D. Vi har brug for debatter, og erfaringerne fra mit eget land viser, at jo mere folk ved om EU, desto mere positivt indstillet synes de at være. Dette er årsagen til, at folk som Nigel Farage og UKIP konsekvent har været imod plan D, finansieringen heraf og den deraf følgende stimulering af EU-debatten. De ønsker, at folk skal holde fast ved deres ukloge fordomme om EU. Vi bliver nødt til at svare igen. Vi skal tilskynde til den bredest mulige debat.

Jeg mener, at det er rigtigt at forlænge debatten om EU's fremtid. Vi har brug for mindst ét år til. Det er nødvendigt at overveje dette spørgsmål nærmere og i et bredere perspektiv. Det er korrekt at fremføre, at overvejelserne indtil videre ikke så meget har vedrørt teksten, men snarere indholdet. Vi er imidlertid klar over, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi skal forholde os til teksten. Debatten skal være mere struktureret og fokuseret, måske som angivet af hr. Méndez de Vigo og hr. Stubb for et øjeblik siden. Vi blive nødt til at se nærmere på dette spørgsmål.

Det er en kraftig forenkling at sige, som hr. Farage og hr. Kirkhope, at folket har talt, og at det har sagt nej til forfatningen. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Der er forskellige holdninger i EU-medlemsstaterne. De fleste støtter denne forfatning, selv i de lande, hvor der blev afholdt folkeafstemninger. Samlet set var der flere mennesker, der stemte for end imod i forbindelse med folkeafstemningerne. Som kommissær Wallström påpegede, vil der snart være 16 lande, der har ratificeret traktaten. Hvis Rumænien og Bulgarien tælles med, vil vi have 18 ratifikationer i hus ultimo næste måned. Sådan ligger landet. Der er tale om forskellige holdninger til og ikke modstand mod forfatningen. Når der er meningsforskelle i EU, drøfter vi disse med henblik på at finde en løsning, der kan accepteres af alle, idet vi anerkender flertallets holdning og forsøger at finde frem til, hvilke justeringer, der evt. kan være nødvendige for at få mindretallet til også at acceptere løsningen. Vi har pligt til at drøfte situationen igennem af hensyn til mindretallet og finde frem til et kompromis, men vi kan heller ikke se bort fra flertallets vilje.

  Alexander Lambsdorff (ALDE). - (DE) Hr. formand, fru Wallström, kære kolleger, det grundlæggende spørgsmål er: Hvad vil borgerne med de politiske institutioner? De ønsker problemløsning, igen og igen - ja, også det - en vision, og de ønsker, at deres problemer, angst og bekymringer tages alvorligt.

At det hidtil kun er lykkedes os utilstrækkeligt som EU, viser resultaterne fra Frankrig og Holland. Denne afvisning har dog ikke kastet EU i en krise. Det har snarere blot gjort den krise, som Unionen allerede befandt sig i, tydelig. Ifølge Eurobarometer mener også kun 38 % af borgerne i Tyskland, at deres stemme tæller. Vi har altså brug for en aktiv stræben efter borgernes accept af EU, og nu har vi chancen. Det første skridt er nemlig meget enkelt. Vi skal gøre troværdigt, at to EU-landes nej også accepteres som sådan.

Værre end et nej er et nej, som ikke tages alvorligt af politikerne. Det betyder ikke, at forfatningen er død, men endnu en afstemning om en forfatningstraktat i uændret form må der derfor ikke være. Forfatningen skal revideres. Forfatningselementer og fagpolitikker skal være adskilt fra hinanden. Det skal ganske enkelt være tydeligt, at f.eks. Unionens mål og værdier ikke er de samme som fagpolitikkerne om fiskeri eller elektronikaffald.

Og konflikten, den daglige politiske konflikt, den har vi også brug for. Den optræder mest hos fagpolitikerne. Hvis hele debatten om tjenesteydelsesdirektivet har vist noget, så er det vel, at borgerne interesserer sig for, hvad der sker her. Striden er saltet i den demokratiske suppe. Jeg er ikke tilfreds med resultatet - det ved mange - hvad angår tjenesteydelsesdirektivet, men jeg var tilfreds med, at 30.000 mennesker demonstrerede i Strasbourg. Det er ægte dialog med borgerne, og sammenlignet hermed har Plan D af og til noget lidt kunstig over sig.

Det skal også understreges, at vi skal holde os til delingen af kompetencer. Derfor siger jeg meget klart her, at den, der lover her og i dag, at man kan overføre nationale socialstatsmodeller til europæisk niveau, foregøgler borgerne noget. Vi har hverken penge til det eller retsgrundlaget, vi har ikke kompetencen. Den, der ønsker at føre socialpolitik - og det er helt i orden - skal venligst gøre det fra det nationale parlament. Hvis vi kommer med tomme løfter, vil de 20 millioner arbejdsløse ikke have nogen perspektiver, og alle andre vil lade os mærke større Europasurhed, ikke mindre.

Derfor min appel: Vi bør demokratisere EU i dets kompetencer, varetage dets opgaver godt og ved det næste valg til Europa-Parlamentet sørge for, at vi får en meningsmåling i befolkningen i hele Europa i forbindelse med den reviderede forfatningstekst, og at vi vælger kommissionsformanden fra vores egne rækker.

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM). - Hr. formand Læg forfatningen til side og start på en frisk. Lad os vælge et konvent direkte med den opgave at lave en demokratisk forfatning og en samarbejdsaftale mellem demokratier. Lad så vælgerne vælge imellem dem ved en folkeafstemning samme dag i alle lande. Så får vi de spilleregler, borgerne ønsker. Og indtil da gennemfør konkrete reformer med åbenhed, nærhed og demokrati. Lav en ny forretningsorden i Rådet og Kommissionen, så alle møder og dokumenter fremover er åbne, medmindre der er et godt argument for at lukke en sag eller et møde.

Lad de nationale parlamenter kontrollere deres kommissær hver fredag, og hvorfor ikke lade vælgerne vælge deres egen kommissær direkte næste gang. Beslut, at vi aldrig stemmer for en EU-lov, som ikke har fået flertal i enten det nationale parlament eller Europa-Parlamentet. Sidste år vedtog EU 3.124 regler. EU-Parlamentet var med i de 57! Fjern det demokratiske underskud nu, og lyt også til dem, der stemte nej. José Manuel Barroso og Margot Wallström besøger København på fredag. I det officielle program er der ikke én taler til at repræsentere det franske og hollandske nej. I lytter mest til hinanden, og Kommissionen finansierer arrangementer, tænketanke og bevægelser for den fallerede forfatning. Luk pengekassen til propaganda, eller giv kun midler til pluralistiske arrangementer.

  Stavros Lambrinidis (PSE). - (EL) Hr. formand, så kom endelig dagen, et år efter nejet i Frankrig og i Holland, men med et ja i størstedelen af medlemsstaterne og hos de fleste europæiske borgere, hvor vi endelig skal begynde at "afdæmonisere" den europæiske forfatning og føre Europa fremad.

Vi besluttede dengang - med rette - at debatten efter dette nej skulle fokusere mere på alt, hvad der omgiver den europæiske forfatning, dvs. på konteksten, og lægge selve teksten lidt til side. Men desværre har vi talt for lidt om konteksten og i stedet ladet en teori om, at problemet faktisk var teksten, vokse frem. Men hvis vi f.eks. ser på området for frihed, retfærdighed og sikkerhed, vil vi se, at det i det seneste år har været konteksten, snarere end teksten, der er problemet.

Den europæiske forfatning beskytter således demokratiet i EU ved at give Parlamentet en medbestemmende rolle inden for de fleste områder, der vedrører frihed og sikkerhed. Integreringen af chartret om grundlæggende rettigheder viser, at vi ikke betragter de grundlæggende rettigheder som et "vedhæng" til den påkrævede beskyttelse af borgernes sikkerhed, men som en central del af vores politik.

I modsætning til teksten er konteksten i løbet af året blevet mere og mere problematisk. Vi har en række love, der udvider samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme. Samtidig hævder Rådet imidlertid fortsat, at den eftertragtede og nødvendige rammeafgørelse om beskyttelse af data inden for den tredje søjle ikke engang vil være vedtaget ved udgangen af 2006.

Lad os ikke tillade, at konteksten bliver et påskud for ikke at drøfte teksten. Europa har brug for ledere i dag, ikke bortforklaringer.

  Jo Leinen (PSE). - (DE) Hr. formand, fru næstformand, dagsordenen for Europas borgere er et velment initiativ, men i sidste ende en forpasset chance og derfor også en skuffelse. Det er en forpasset chance, fordi den vækker det indtryk, at hele programmet skal opfyldes med den eksisterende Nice-traktat, og at forfatningstraktaten kunne blive forhalet. Det indtryk har i det mindste hr. Barroso vækket i sine taler og udtalelser, og Europas borgere har også forstået det sådan.

Den nye Plan D burde kunne give begge dele. De bør præsentere de store udfordringer, også idéer til løsninger, men også sige, hvordan det går med den eksisterende traktat, og hvad der ville være bedre med den nye traktat. Denne kommunikation fører De ikke. De gemmer Dem bag regeringerne og overlader en stor del af opgaverne til os her i Parlamentet. Det er ikke tilstrækkeligt.

Hele aktionen - at gennemføre det indre marked - vil ikke bidrage til at overvinde fordommene mod den nye traktat. Her spredes der rygter om, at det er en superstat, at det er et neoliberalt koncept, at det er ren centralisering, at det er en militarisering af EU. Denne Plan D bidrager ikke til at overvinde disse fordomme. Sandhedens time vil komme, når vi skal præsentere traktaten i resten af staterne. Jeg kan kun sige til Dem, at mange små projekter for Europa ikke erstatter det store europæiske forfatningsprojekt. Jeg håber, at det lykkes Dem at kombinere begge dele. Kun på den måde har De gjort Deres arbejde.

  Carlos Carnero González (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg tror, at diskussions- og debatperioden for alvor indledes nu, idet perioden indtil nu har været præget af diskussion og tavshed. Dette sker takket være det parlamentariske forum, som vi afholdt i Bruxelles i sidste uge, der var en virkelig succes. Den er også blevet fremmet af Estlands beslutning, erklæringen fra Finland, den irske premierministers udtalelse, fru Merkels tale i Forbundsdagen og præsident Napolitanos udtalelse i forbindelse med sin tiltrædelse i går, hvor han gav klart udtryk for, at der ikke var noget alternativ til den europæiske forfatningsproces.

Diskussionen og debatten fremmes af alle disse faktorer, hr. kommissær, og ikke i særlig grad af hr. Barrosos udtalelser. Hr. Barroso bør være i stand til at udvise politisk lederskab som en formand for Kommissionen, der medvirkede til at udforme forfatningen, og som er tilhænger heraf. Det er ikke til at tro, at dette ikke er tilfældet.

I går læste jeg Deres meddelelse til Rådet meget grundigt. Det ville helt ærligt være mere interessant for borgerne at læse den første og anden del af forfatningen, der helt klart er nemmere at forstå end dette dokument. På trods af alle Deres gode hensigter, vil ingen kunne forstå meddelelsen. Hvad er målsætningen? Hvad er formålet?

Der vil blive fremsat en højtidelig erklæring næste år, hvori det angives, at vi har brug for et projekternes Europa snarere end et projekt for Europa. Nej, der er intet projekternes Europa, men et projekt for Europa, og dette projekt er forfatningen. Målsætningen kan kun være at sikre en rettidig ikrafttrædelse eller med andre ord en ikrafttrædelse med de nødvendige ændringer og i en anden politisk kontekst, uden at vi dog farer vild.

  Brian Crowley (UEN). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne byde kommissæren velkommen. Jeg vil også gerne meddele min kollega, hr. Stubb, at der var mere end én gruppeformand til stede i mødesalen under debatten.

Når vi ser på, hvad der er sket i Europa, og når vi ser på alle de ord, følelser og trykte sider, der er blevet offentliggjort om EU's fremtid, mangler der et centralt element, nemlig, det råb om hjælp, som borgerne i hele EU gav udtryk for, ikke kun under folkeafstemningerne om forfatningen, men også under tidligere EU-valg. De ønskede en større forståelse for og et større kendskab til EU. De mennesker, vi dagligt møder på gaden, er ikke bange for Europa og EU. De er ikke engang bange for en yderligere udvikling eller en udvidelse af EU. De er imidlertid ikke i tilstrækkelig grad engageret i EU, og de stiller sig ofte tvivlende over for udviklingen i EU. Når vi taler om plan D for demokrati osv. og fremlægger disse planer, skal de være baseret på befolkningens ønsker.

Mange af mine kolleger har talt om skyldsplacering og om, hvem der er mest skyldig, idet formand Barroso ikke sagde dit og dat, eller en regering ikke sagde dit og dat. Lad os være realistiske. Nogle medlemsstater har godkendt en tekst til en forfatning om EU's fremtid, og det er i sidste ende op til dem at opfylde aftalen og sikre, at de får overbevist deres borgere. Jeg kunne ikke drømme om at tage til Frankrig, Holland eller Tyskland og fortælle vælgerne i disse lande, hvad de skal gøre. Repræsentanterne fra disse lande skal være realistiske og undgå at indlade sig på hykleri. partipolitik og dobbeltspil.

Dette kom særlig klart til udtryk i forbindelse med servicedirektivet. Regeringerne i Rådet var i forvejen i hemmelighed nået til enighed om, at der skulle indføres et servicedirektiv. Dette blev udarbejdet, og på baggrund af et pludseligt pres bakkede de alle ud, idet de påpegede, at det var nødvendigt at ændre direktivet. Det var i sidste ende til Parlamentets fordel, da det fik os til at fremstå som handlekraftige. Vi fik mulighed for at tage hensyn til borgernes bekymringer og gennemtvinge ændringer.

Plan D skal handle om en ordentlig debat og inddragelse af befolkningen, den skal handle om respekt for mangfoldigheden i EU, og den skal handle om at definere EU. Vigtigst af alt skal den imidlertid handle om at aflive myter, ikke blot medieskabte myter, men også de myter, vi selv fastholder.

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand, ærede medlemmer, jeg takker for alle bidragene såvel som for kritikpunkterne. Jeg tror, at disse vil være nyttige under de igangværende drøftelser.

Da jeg gik ind i politik for mange år siden, lærte jeg, at politiske partier eller organisationer har tre grundlæggende opgaver. Den første er at være i stand til at beskrive virkeligheden, således at folk anerkender virkeligheden, som den er, og at det er den rigtige måde at beskrive den verden, de lever i. Den anden opgave er at være i stand til at fremlægge visioner, at sige "Dette er målet, dette ønsker vi at opfylde en dag". Den tredje opgave er at være i stand til at ændre virkeligheden, at gennemføre eller gennemtvinge de forandringer, vi ønsker gennemført.

Jeg mener stadig, at dette gælder. Det er præcis Kommissionens strategi. Vi har en plan. Vi har viljen til at udvise lederskab, først og fremmest idet vi evner at beskrive den virkelighed, vi lever i. Vi har rent faktisk forsøgt at hjælpe ved at beskrive, hvad vi har erfaret gennem vores plan D-aktiviteter og fra medlemsstaterne og alle de institutioner, der er involveret i disse aktiviteter, herunder pubber. Jeg var i London sidste fredag for at lytte til de britiske borgeres betænkeligheder omkring EU.

For det andet har vi gentagne gange givet udtryk for, at vi ønsker solidaritet, velstand og sikkerhed, værdier, der er fastlagt i vores traktater. For det tredje har vi vist vejen frem ved at ændre virkeligheden i den verden, vi lever i. Vi kan inddrage borgerne og bevise den merværdi, som EU tilfører, ved at samarbejde om at ændre folks dagligdag. Det ved vi fra vores Eurobarometerundersøgelser og fra alle vores kontakter. Dette forventes af os. Dette er baggrunden for vores nye tilgang til de forfatningsmæssige spørgsmål, idet vi således kan vise, at vi bliver nødt til at ændre vores beslutningsprocedurer. Vi må vise, at vi bliver nødt til at gøre EU mere åben og demokratisk. Vi kan ikke indstille dette arbejde nu med henvisning til, at vi blot vil afvente en forfatning. Vi bliver nødt til at handle på begge fronter. Vi bliver nødt til at følge begge strategier parallelt. Vi kan kun genvinde borgernes tillid på denne måde.

Jeg er også meget frustreret over, at forfatningsprojektet er blevet tabt på gulvet. Det hjælper imidlertid ikke at ty til personangreb eller kraftig retorik. Der har ikke været fremsat konkrete forslag til, hvad vi kan gøre i Frankrig og Nederlandene, hvor traktaten er blevet forkastet, og hvor vi er nødsaget til på ny at inddrage borgerne og genskabe deres tillid til et fremtidigt forfatningsprojekt. Vi bør i virkeligheden drøfte dette spørgsmål. Hvilken dagsorden kan vi udarbejde med henblik på at genskabe tilliden i de lande, der står over for mange problemer?

Der blev nævnt et forslag, som jeg går fuldt ud ind for. Hr. Méndez de Vigo foreslog, at vi kiggede nærmere på omkostningerne forbundet med et EU uden en forfatning. Jeg mener, at det er et fremragende forslag, som vi bør se nærmere på. Lad os finde ud af, hvad vi kan gøre i fællesskab og herefter fremlægge vores resultater. Vi har en række eksempler, der kan anvendes til at forklare borgerne, hvilke omkostningerne der er forbundet med et EU uden en forfatning såsom energipolitikken og den kendsgerning, at vi ikke har en udenrigsminister osv.

Dette gør os mindre effektive, mindre synlige, mindre demokratiske og mindre åbne. Vi bliver så afgjort nødt til at indstille skyldsplaceringen, idet vi ikke kan gennemføre dette alene. Vi har brug for medlemsstaternes regeringer. Hvorfor skulle den svenske regering, eller enhver anden regering, der endnu ikke har ratificeret traktaten, gå ind i et projekt eller tage nogen chancer, når de kan se, at der ikke er nogen løsning? Indtil videre er der ikke blevet fremlagt nogen løsning, men der er mindst syv eller otte forskellige forslag til, hvordan der kan sættes skub i projektet. Kommissionen agter derfor i første omgang at bevise det europæiske projekts merværdi ved at ændre virkeligheden og gøre sit yderste for at imødegå borgernes betænkeligheder. Hvad enten der er tale om energipolitikken, bekæmpelse af arbejdsløshed eller kriminalitet og terrorisme, bliver vi nødt til at skride til handling. Vi bør samtidig understrege, at en forfatningsmæssig ordning i høj grad ville fremme en mere effektiv indsats. Vi skal samtidig inddrage regeringerne med henblik på at sikre, at vi forpligter os på de tiltag, vi ønsker gennemført i fremtiden, og at vi har de samme værdier og tanker om fremtiden. Det er et skridt hen imod en forfatningsmæssig ordning.

Vi ønsker ikke et EU i to hastigheder eller dannelsen af kernegrupper. Vi mener, at medlemsstaterne bør handle enstemmigt, og at vi bør fastholde det europæiske projekt. Dette indebærer, at vi skal følge begge strategier samtidigt.

På denne måde viser vi, at vi har lyttet til borgernes prioriteringer, og jeg tror, at De er enig med mig. De spørgsmål, som folk rejser først, når vi taler med dem på pubber, universiteter eller andre steder, er konkrete spørgsmål. De ønsker en klar politik, de ønsker at vi skal handle på områder, der berører deres dagligdag. Dette forventes af os. Det gør det også nemmere at vende tilbage til de forfatningsmæssige spørgsmål.

Vi kan helt sikkert følge op på forslaget om at forklare borgerne, hvilke omkostninger, der er forbundet med et EU uden en forfatning. Vi bør også fastlægge en tidsplan for en forfatningsmæssig ordning. Dette er baggrunden for vores forslag om, at medlemsstaterne benytter lejligheden næste år, når vi fejrer halvtredsårsdagen for undertegnelsen af Rom-traktaten, til at nå til enighed om, hvordan vi kommer videre. Således agter vi at imødegå borgernes betænkeligheder. Det er et skridt fremad, at vi kan fremlægge en dagsorden for borgerne - borgernes prioriteringer.

Hr. Kirkhope er ikke til stede, men lad mig understrege, at bekæmpelsen af terrorisme er et meget vigtigt argument. Er vi virkelig overbevist om, at den nationale vetoret skal fastholdes? Den europæiske bevissikringskendelse er ét eksempel, og forslaget er stadig blokeret i Rådet. Det er et meget vigtigt forslag, som ville hjælpe de retshåndhævende myndigheder i EU med at udføre deres arbejde mere effektivt. Vi agter at komme videre med disse forslag. Forfatningen er ikke død. Estland har forklaret, at de ratificerede traktaten, ikke fordi de tror, at der kommer en snarlig løsning, men som en politisk erklæring. Dette var formålet. De er imidlertid også klar over, at vi bliver nødt til at søge løsninger, der kan accepteres af borgerne i både Frankrig og Nederlandene og de øvrige medlemsstater, herunder de medlemsstater, der går ind for forfatningen. Det er ikke nemt at fortælle disse lande, at de bliver nødt til at ratificere traktaten igen, fordi vi har indført nogle ændringer. Der er i dag ingen umiddelbare løsninger på dette problem, men vi vil fortsætte med at udvise lederskab omkring de forfatningsmæssige spørgsmål, og ændre borgernes virkelighed, og vi vil sætte en politisk dagsorden, en dagsorden for borgerne.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

5. EF-tilskud til forbedring af godstransportsystemets miljøpræstationer ("Marco Polo II") (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Reinhard Rack for Transport- og Turismeudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det andet "Marco Polo"-program for EF-tilskud til forbedring af godstransportsystemets miljøpræstationer ("Marco Polo II") (KOM(2004)0478 - C6-0088/2004 - 2004/0157(COD)) (A6-0408/2005).

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil i dag forelægge forslaget til forordning om det andet Marco Polo-program. Denne forordning er en opfølgning af det første Marco Polo-program, der blev vedtaget i 2003 med de samme målsætninger. Det nye program har som det foregående til formål at mindske presset på vejnettet, forbedre godstransportsystemets miljøpræstationer og styrke det intermodale transportsystem for at bidrage til indførelsen af et effektivt og bæredygtigt transportsystem.

Programmet løber fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013. Programmets budget vil blive på 400 millioner euro og vil således blive større end det første programs. Programmet er opbygget sådan, at der ydes direkte støtte til virksomheder til iværksættelse af intermodale tjenester. Det er den mest effektive måde at sikre offentlig finansiering på. Programmet er udformet på grundlag af konsekvensanalyser, således at 1 euro støtte udbetalt under det andet Marco Polo-program giver mere end 6 euro i social og miljømæssig værdi for vores samfund.

Forordningen tager udgangspunkt i det nuværende program, men imødeser dog to nye aktionsformer, nemlig aktionerne vedrørende motorveje til søs og trafikforebyggelse. Disse aktioner forventes at bidrage til at nedbringe den internationale vejgodstrafik, hvilket er et stort ønske hos vores medborgere.

Det andet Marco Polo-program integrerer begrebet motorveje til søs, som i øvrigt blev lanceret i forbindelse med de transeuropæiske net. Det indeholder forslag til en række passende målsætninger for tjenester forbundet med disse motorveje til søs. Der er afsendt opfordringer til at afgive tilbud for strækningerne mellem Tyskland og Finland og mellem Frankrig og Spanien. Motorvej til søs-aktionerne har til formål at begrænse vejtrafikken på en given strækning. Den meget synligt fælleskabsmerværdi er til gavn for de europæiske borgere og fortjener følgelig et fællesskabsbidrag, der tager udgangspunkt i projekter udarbejdet af konsortier af speditører, transportvirksomheder og leverandører af infrastrukturer.

Tiden er inde til mere aktivt at inddrage sektoren for produktion af logistiksystemer i en samlet strategi til sikring af en bæredygtig udvikling. Det er grunden til, at Kommissionen også imødeser trafikforebyggende aktioner. Erhvervslivet har allerede udvist interesse for denne problemstilling og søgt at rationalisere forsyningskæderne og reducere distributions- og transportomkostningerne. Det er således tale om sammenfaldende interesser, hvad angår erhvervslivets effektivitetsforbedrende foranstaltninger og den politiske vilje til at mindske transportens skadelige følger ved ganske enkelt at undgå transport.

Med det andet Marco Polo-program udvides anvendelsesområdet i øvrigt til også at omfatte alle EU's naboer. Nu vil Europa og ikke blot Unionens 25 medlemsstater stå i spidsen for et integreret transportmarked. Vores naboer i Øst, som er Rusland, Belarus, Ukraine og Balkanlandene samt landene i Middelhavsområdet, udgør en del af et stort integreret marked for transportydelser. Forsyningskædens fremstilling og kendetegn stopper ikke ved de 25 EU-landes grænser.

Rådet fastlagde en fælles holdning den 21. april 2005. Det glæder mig, at ordføreren og Parlamentets Transportudvalg har søgt at opnå godkendelse allerede under førstebehandlingen. Det bør med de to institutioners konstruktive tilgang være muligt at vedtage forordningen hurtigt og offentliggøre det første udbud under det andet Marco Polo-program. Jeg takker Dem, hr. Rack, og Transport- og Turismeudvalget, som De er formand for.

Hvad angår det indgåede kompromis, bør fire punkter understreges, nemlig støtten til de små og mellemstore virksomheder, de forskellige aktioners finansieringstærskler, trafikforebyggelsesaktionernes forventede effekt og prioriteringen af følsomme områder eller områder med koncentreret bymæssig bebyggelse. Parlamentet har med rette understreget de små og mellemstore virksomheders vanskelige adgang til programmet. Den nye tekst vil netop gøre det lettere for dem at få adgang til programmets ydelser. Jeg takker hr. Rack for at have påpeget dette. Minimumstærsklerne for finansiering af de forskellige aktionstyper er blevet sænket i forhold til Kommissionens forslag. Og Kommissionen vil overveje, hvordan den skal klare de udvidede evaluerings- og opfølgningsopgaver, det indebærer. Risikoen for, at de trafikforebyggende foranstaltninger skal skade beskæftigelsen og samhørigheden i visse regioner, er efter min opfattelse blevet undersøgt tilfredsstillende. Og den nye forordning indebærer en prioritering af følsomme områder eller områder med koncentreret bymæssig bebyggelse.

Jeg vil således afslutte min redegørelse, hr. formand, idet jeg undskylder, at mit indlæg blev lidt langt. Jeg er som sagt meget glad for, at Parlamentet har indtaget en så konstruktiv holdning til denne betænkning, som jeg mener i dag vil føre til vedtagelsen af en yderst tilfredsstillende tekst. Jeg takker Dem og især ordføreren og Transport- og Turismeudvalget.

  Reinhard Rack (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer, det giver ingen mening at opfinde hjulet igen, ikke engang for Transportudvalget. Derfor bifalder vi Kommissionens fremgangsmåde, som efter det vellykkede Marco Polo I-program helt bevidst har sendt et signal og med sit foreliggende forslag har forsøgt at fortsætte de i sin tid vellykkede tiltag fra Marco Polo I uden overgang. Uden overgang betyder især også at sikre, at vi i tide, dvs. den 1. januar næste år, får mulighed for at sætte Marco Polo II på skinner.

De mål, som skal forfølges med Marco Polo II, har næstformand Barot allerede præsenteret meget udførligt. Jeg kan derfor helt bevidst gøre det kort. Det handler hovedsageligt om at fortsætte det gamle program, dog med en merværdi. Vi vil få mange flere midler til Marco Polo II, end vi havde til rådighed for Marco Polo I, og vi vil derfor også få mulighed for at overflytte transporten til mere miljøvenlige transportformer på en endnu mere vellykket måde end hidtil.

Vi har ikke opnået de 47 millioner, som oprindeligt blev stillet i udsigt. Jeg mener imidlertid, at det kompromisresultat, som skulle opnås inden for rammerne af de almindelige finansielle overslag, alligevel viser, at Marco Polo er et vigtigt program for Kommissionen - men også for de to andre institutioner, nemlig for Rådet og Parlamentet.

Et yderligere plus er det, at vi helt bevidst har inddraget udvidelsen af Marco Polo I til de nye forhold og desuden i programrammerne. Vi går ud fra, at alle østlige nabolande i Unionen, men også i Middelhavsregionen, vil få glæde af Marco Polo II-initiativerne, fordi det er fornuftigt at få fat i transportformerne så tæt på deres udgangspunkt som muligt og at overflytte dem til mere miljøvenlige transportformer.

Vi har også "roteret" lidt i forbindelse med projekterne - hvis jeg må blive ved sammenligningen med hjulet. Vi har tilføjet to nye projekter, motorveje til søs, som kommissæren allerede har talt udførligt om, og trafikforebyggelse, hvor vi imidlertid også internt har haft meget indgående diskussioner om, at man hellere må håndtere dette emne forsigtigt. Næstformanden henviste til, at det ikke kan handle om at flytte arbejdspladser inden for Unionen eller uden for Unionen med europæiske støttemidler, og det så vidt muligt i stor målestok. Det kan og skal ikke være formålet med vores foranstaltninger.

Marco Polo II-programmet fik derfor hovedsageligt grønt lys på forhånd af alle tre institutioner, og vi har benyttet lejligheden til at forsøge at afslutte og færdiggøre dette lovgivningsarbejde allerede under førstebehandlingen. Det er lykkedes takket være den store vilje især i Kommissionen, men også i Rådet (transport). Normalt er Rådet ikke ubetinget den partner for Transportudvalget, som vi har haft det længste kærlighedsforhold til igennem årene, men i dette konkrete tilfælde er det dog lykkedes at samarbejde meget konstruktivt.

Parlamentet påpegede hovedsageligt nogle nødvendige forhold, der skulle ændres i denne ellers allerede gode Marco Polo II-tekst. Vi har i Parlamentet bevidst lagt vægt på at sikre, at også små og mellemstore virksomheder i højere grad eller i det mindste i samme grad som hidtil inden for rammerne af Marco Polo-projekter har mulighed for at komme med på toget. Vi har præsenteret en række - håber jeg - fornuftige forslag, især også i forbindelse med at reducere tærskelværdierne til de oprindelige Marco Polo I-målsætninger.

Det er nu op til os alle at gennemføre vores bestræbelser, give dem større effektivitet og sørge for mindre bureaukrati. Vi har sendt et vigtigt og rigtigt signal med dette projekt. Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle deltagere - Kommissionen, Rådet og kollegerne i Parlamentet - for det konstruktive samarbejde.

Til sidst vil jeg gerne anføre et teknisk aspekt. Da vi ønskede at få en afslutning under førstebehandlingen, måtte vi sikre den tekniske kompatibilitet i de to tekster fra hhv. Rådet og Parlamentet. Her har sprogjuristerne fra begge tjenester endnu noget at arbejde med. Jeg beder derfor om forståelse.

  Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, det er en glædelig udvikling i EU's transportpolitik, at vi i dag drøfter Marco Polo II-programmet, som vil fremme alternative og miljøvenlige transportformer, der kan bidrage til vores økonomiske konkurrenceevne samt til miljøkvaliteten og vores livskvalitet.

Det nye Marco Polo II-program giver mange muligheder i denne henseende. Det omfatter alle vores naboområder til og med Rusland og vores samarbejdspartnere i Middelhavsområdet, giver muligheder for søtransport ved at indføre en særlig kategori af aktiviteter, hovedfærdselsårer til søs, samtidig med at det rationaliserer den internationale transport.

Jeg vil gerne takke kommissæren for hans beslutsomhed under arbejdet med at udarbejde og opbygge programmet. Jeg vil især gerne rose ordføreren, hr. Rack, som med sine forslag øger den merværdi, som programmet tilfører EU's og EU's naboers sociale og territoriale samhørighed. Det giver nye muligheder for at intervenere i små og mellemstore virksomheder, noget som Transportudvalget ofte har udtrykt interesse for. Hr. Rack taler også om at fremme og styrke balancen mellem transporteffektivitet, mindskelse af omkostninger, forurening og vejtrafik for at fremme målet om en væsentlig reduktion af ulykker, der er et af EU's primære mål.

Jeg er overbevist om, at udviklingen af havets hovedfærdselsårer vil være et dynamisk element i vores planlægning og være med at til opfylde vores mål. Havet er en kraft og en ressource, som vi endnu ikke har udnyttet i vores politik, og vi er nødt til at gå i denne retning.

Til sidst vil jeg takke ordføreren, fordi han med sin fornuftige håndtering af emnet og sine forhandlinger med Rådet har bevirket, at vi her har en acceptabel tekst, som vi tror på, vil træde i kraft hurtigt.

  Jörg Leichtfried, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. næstformand, kære kolleger, jeg vil først benytte lejligheden til at takke ordføreren, min landsmand hr. Rack, for det gode samarbejde. Jeg vil også takke mine kolleger i gruppen for den tålmodighed og tillid, de har vist mig i dette tilfælde, for - det nævnte hr. Rack også afslutningsvis - den noget omstændelige fremgangsmåde i Rådet i dette tilfælde har igen og igen ført til, at der skulle foretages ændringer med kort varsel. Derfor mange tak for tilliden.

Som vi alle ved, vil det europæiske transportsystem stå over for store udfordringer i de kommende år, som det gælder om at tackle allerede nu. Man må regne med, at der vil være en vækst i transporten på op til 60 % med de forventede følger, nemlig kødannelser, miljøødelæggelser, ulykker og også fare for tabt konkurrenceevne for den europæiske industri. Her er Marco Polo II helt sikkert et program, som på den ene side kan varetage erhvervslivets interesser, men på den anden side også interesserne for miljøforkæmperne, miljøet og alt det, der hænger sammen med det. Jeg var derfor også meget glad for, at det lykkedes relativt hurtigt at udarbejde et forlænget, tilpasset Marco Polo-program.

Der var naturligvis noget positivt og noget negativt. Det negative var budgettet, der først var relativt omfattende og så blev reduceret til 400 millioner euro. Det er særligt skuffende, når man tænker på, at det vil føre til nedskæringer på hele transportområdet. Her har Unionen, hvad budgettallene angår, vel prioriteret forkert.

Men der er hovedsageligt positive ting at sige om Marco Polo II. Det positive er reduktionen af minimumstærsklerne, da netop små og mellemstore virksomheder hidtil nærmere ikke har deltaget i programmet. Det er også vigtigt, at netop ét punkt, nemlig overflytning til jernbanen, modernisering af togmateriellet osv., blev omfattet af programmet.

Jeg synes også, at det, der er lykkedes særligt, er, at det ikke kun er tonnagen, der er udslagsgivende i beregningsmodellen ligesom i det gamle Marco Polo-program, men i første omgang også at der kan tages højde for volumenen. Her er der opnået et væsentligt fremskridt.

Et sidste og for mig særligt vigtigt punkt er, at spørgsmålet om arbejdspladser blev nævnt i teksten, og at vi også har vist initiativ her. Nu er jeg spændt på at se, hvordan det udvikler sig i praksis, og jeg håber, at det vil blive et rigtig godt program.

  Josu Ortuondo Larrea, for ALDE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, vejgodstrafikken i Europa vil stige med over 60 % frem til 2013 og til det dobbelte i de nye medlemsstater frem til 2020. Ud over den deraf følgende trængsel på vejene vil den øgede trafik have stor indvirkning på miljøet, de såkaldte "eksterne omkostninger".

Kommissionen vurderer, at for hver euro, der anvendes under dette program, vil der blive sparet seks euro i eksterne omkostninger. Vi er derfor ikke glade for nedskæringerne i de finansielle overslag for 2007-2013 i budgettet på 740 millioner euro, som Kommissionen har anmodet om til dette program over de kommende syv år.

Vi agter at støtte forslaget og de kompromisændringsforslag, der er blevet udarbejdet takket være hr. Racks store indsats, men vi havde gerne set, at projekter var støtteberettiget, hvis de medførte en nettoreduktion af trængslen på vejene, uanset om der var tale om at transportere gods gennem andre transportformer.

Vi havde også gerne set endnu lavere vejledende minimumstærskler for tilskudsbeløb pr. euro, således at flere små og mellemstore virksomheder evt. ville få adgang til støtte under programmet.

Vi glæder os dog over, at der er blevet taget hensyn til godsvolumen i forbindelse med evalueringen af virkningerne af de støtteberettigede foranstaltninger, da det ikke er vægten i sig selv, der forurener og skaber trængsel på vejene, men den volumen, de optager, og følgelig og i sidste ende antallet af lastbiler, der skal bruges til transporten heraf.

Vi glæder os også over, at foranstaltninger, der kun gennemføres i en medlemsstat, er støtteberettigede, hvis de indebærer en forbedring på mindst 50 % af grænsetrafikken med andre stater.

Da jeg ikke ønsker at tale for længe, vil jeg afslutningsvis fremføre vores holdning til et spørgsmål, der måske vedrører et andet forslag. Vi mener, at det også er nødvendigt at drøfte den nuværende produktionsmodel og efterfølgende varedistribution. Hvis vi rent faktisk inkluderede alle eksterne transportomkostninger uden undtagelse såvel som denne models følgevirkninger for befolkningsfordelingen og den fysiske planlægning, bliver vi måske nødt til at ændre modellen.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, kære kolleger, indledningsvis kan jeg sige, at De Grønne naturligvis vil støtte dette program, selv om der er for få midler til det. Det skal slås fast. Vi havde håbet på, at det kunne lykkes at udvide programmet i forhandlinger, og gav derfor ikke straks vores tilslutning til alt. Håbet var der, men det blev desværre ikke imødekommet.

Reduktionen i de oprindeligt anslåede tal med halvdelen var et tilbageslag for mig - det må jeg sige meget åbent - men selve programmet har jo vist sig positivt i evalueringen. Det skal og bliver derfor støttet af os. Marco Polo ville være og er nemlig et centralt program, hvor man tager fat på de problemer, der opstår i forbindelse med transport, og vil arbejde aktivt på en forbedring af model shift og også styrke den intermodale transport. For denne gang er der et vigtigt punkt i forbindelse med inland waterways og korte transporter til søs - jeg kalder det ikke motorveje til søs, jeg synes, at det er lidt mærkeligt - og vi måtte erkende, at adskillige transportoverflytninger ikke kan finde sted, fordi netop nøglepunkterne, knudepunkterne mellem de forskellige transportmåder mangler. Jeg mener, at det er centralt og vigtigt at gribe ind her.

Programmet ville også være et signal til befolkningen, som lider under de negative konsekvenser af vejgodstransporten som f.eks. emissioner, larm, belastninger for sundheden, for miljøet, som folk artikulerer, som de oplever som dramatiske, og som de ønsker at reducere. Derfor er programmet for nærværende også særligt vigtigt for mig. Vi har desværre måttet konstatere ud fra nogle udtalelser fra repræsentanter for Kommissionen, at man under midtvejsevalueringen i forbindelse med hvidbogen overvejer ikke længere at se overflytningen af transporten til miljøvenlige transportmidler som en målsætning for EU, og det er efter min mening i høj grad negativt.

Hvis beskyttelsen af miljøet og befolkningens sundhed er et mål for os, er der ikke kun brug for et program på 400 millioner euro, men der er snarere brug for en koncentreret målsætning, hvor der gribes ind, og hvor man siger klart, at man ikke bare kan lade transport køre sådan, som den kører, men at man er nødt til at styre den. Man styrer jo også nu, og det i den forkerte retning. Hvis midtvejsevalueringen virkelig indeholder en opgivelse af den ændrede model shift, mister vi troværdighed over for befolkningen. Det betyder en afsked med politik, hvis man ganske enkelt giver efter for de stærkeste lobbyisters interventioner og glemmer interesserne hos folk på gaden. Det kan man ikke længere kalde politik, det er simpelthen opfyldelse af økonomiske interesser hos en lille gren i erhvervslivet.

  Erik Meijer, for GUE/NGL-Gruppen. - (NL) Hr. formand, den store udvidelse af motorvejsnettet og de faldende priser for kunderne har ført til en enorm vækst i vejgodstransporten, som har negative følger for miljøet og lægger beslag på natur og landskab. Med rette kalder hvidbogen om transport overførslen af godstransport fra landevej til jernbane og indre vandveje for en vigtig målsætning. Også efter den kommende opdatering af hvidbogen skal dette være en prioritet. For uden en omlægning til andre transportformer kan vores transport ikke opfylde kravene om bæredygtighed.

At Marco Polo II's ambitioner indtil 2013 er stærkt reduceret fra 740 millioner euro til 400 millioner euro, kan hæmme og forsinke opfyldelsen af denne målsætning. Ikke desto mindre er min gruppe stadig af den opfattelse, at dette program er meget vigtigt for, at miljøet kan forbedres, og at væksten inden for vejtransporten, som er fuldstændigt ude af kontrol, kan bremses.

Min gruppe støtter udvidelsen af programmet til også at omfatte EU's nabolande og ligeledes den ekstra vægt, der lægges på at overføre mere godstransport, som nu finder sted langs kystvejene, til "motorveje til søs". Mindst lige så vigtigt er det at reducere overflødig transport ved hjælp af en bedre logistisk tilpasning. Antallet af kørte kilometer kan formindskes ved at undgå tomkørsel, ved så vidt muligt at reducere afstandene mellem de forskellige faser af forarbejdning og ved at udnytte rumkapaciteten optimalt. Vi har altid støttet princippet om at undgå transport, som er indført her. En nedsættelse af subsidietærsklerne resulterer i mere bureaukrati. De foreslåede volumetriske ækvivalenter er ganske vist et godt supplement til beregningen af sparede tonkilometer, men den koefficient, der nævnes, nemlig et t gods over en afstand på en km, kan føre til, at alle ansøgninger fremover indgives i volumenenheder, fordi dette er gunstigere for virksomheder.

  Johannes Blokland, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand, aftalen med Rådet om Marco Polo II-programmet betyder især, at dette program bliver bedre tilgængeligt for mindre virksomheder. I betragtning af at der i transportsektoren findes et stort antal af den type virksomheder, er det en stor fordel. Især sammenlægningen af projekter og begrænsningen af finansielle og administrative byrder resulterer i denne fordel.

Den eneste fundamentale kommentar, som jeg har til dette program, er, at der mangler en evaluering af Marco Polo I. Det betyder, at det ikke kan siges nu, om Marco Polo II vil få den ønskede virkning, simpelthen fordi forbindelsen mellem mål og anvendte midler er ukendt. Derfor er jeg glad for, at der til næste år foretages en evaluering. Jeg håber, at resultaterne vil forstærke udformningen og gennemførelsen af programmet. Jeg slutter med at takke ordføreren for det opnåede resultat. Jeg vil absolut støtte det.

  Fernand Le Rachinel (NI). - (FR) Hr. formand, hr. Barrot, mine damer og herrer, jeg vil gerne lykønske ordføreren med forslagene og de landvindinger, han forelægger os i betænkningen.

Jeg giver som fransk medlem af Europa-Parlamentet og i betragtning af Frankrigs geografiske beliggenhed som et virkeligt trafikknudepunkt i Europa min fulde støtte til disse initiativer, der har til formål at lette trafikpresset på vores veje, fremme andre former for gods- og passagertransport end vejtransporten og forbedre transportsystemets miljøpræstationer generelt.

Jeg glæder mig også over den betydning, motorvejene til søs gives i det andet Marco Polo-program. En udvikling af disse motorveje vil bidrage til at reducere den internationale vejgodstransport. Hvis der ikke træffes omfattende foranstaltninger til aflastning af vejnettet, vil vejgodstransporten, som ordføreren understregede det, globalt være steget med mere end 60 % i 2013. Antallet af ulykker vil stige, trafiktætheden øges, miljøet forværres og udgifterne stige for hele det europæiske erhvervsliv, hvis konkurrencedygtighed vil forringes, hvis det ikke hviler på solide og rentable transportkæder.

Det er grunden til, at vi bør centrere hele vores indsats om at udvikle intermodale transportformer. Med udvidelsen mod Øst er Europas grænser til søs blevet rykket tilbage, og vi har således fået nye betingelser og muligheder for at udvikle motorveje til søs. Det bør vi udnytte.

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, for det førte vil jeg lykønske hr. Rack med den opnåede aftale under førstebehandlingen og takke ham for den måde, hvorpå han har opnået dette flotte resultat. Med stor udholdenhed har han gjort dette til en succes. Vi må jo tænke på de positive ting. Til trods for de langvarige genvordigheder, hvad angår de finansielle overslag, er der alligevel et beløb på 400 millioner euro til rådighed for dette nye Marco Polo-program, og det er en fordobling af det beløb, der i øjeblikket er til rådighed årligt.

Det er rosværdigt, at Kommissionen i sit forslag har udvidet Marco Polo II's anvendelsesområde til også at omfatte "motorveje til søs"-projekter og mindskelse af transport, og at der også er flere chancer for transport ad indre vandveje, således at en hel skala af alternative og miljøvenlige transportmidler gennem dette program kan yde et bidrag til fremme af intermodalitet.

Jeg er glad for, at Parlamentet under forhandlingerne med Rådet har kunnet foretage en række vigtige forbedringer i det foreslåede program. Det gælder for det første en betydelig nedsættelse og ofte endda en halvering af tærsklerne for tilkendelse af støtten. Det viser sig nemlig stadig, at det i praksis er vanskeligt for små virksomheder at bruge dette program. For det andet er jeg også glad for, at transport ad indre vandveje har fået en vigtigere stilling end i det oprindelige forslag. For det tredje er det godt, at også offentlige institutioner såsom regionale og lokale myndigheder kan deltage i konsortier. Også det kan støtte små virksomheder.

Kommissionen har lovet at undersøge muligheden for at tilkende små infrastrukturprojekter støtte til trafikoverflytningsprojekter. Små forbedringer såsom anlæg af kajmure kan være af afgørende betydning for, om disse trafikoverflytningsprojekter lykkes eller ej. Derfor vil jeg bede Dem om at informere os om resultaterne af undersøgelsen og om virkelig at optage denne mulighed for små infrastrukturprojekter i programmet.

Til sidst har jeg et praktisk punkt. Kommissionen gør formindskelse af administrative byrder og forbedring af lovgivningen til et vigtigt emne i sit politiske program. Det viser sig imidlertid i praksis, at de ansøgere, der forelægger projekter, anmodes om så udførlige oplysninger, at det ofte er en umulig opgave. Jeg håber, at de ændringer, som Parlamentet har foretaget gennem ordføreren, også på dette punkt fører til en forbedring og kan opmuntre virksomheder. Men jeg beder Dem om at følge udviklingen nøje. Deres tjenestegrene skal være tilgængelige og behjælpelige over for dem, som ønsker at forelægge disse projekter.

  Ulrich Stockmann (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, jeg vil også gerne takke ordføreren, som har arbejdet meget fagligt kompetent og kooperativt. Det, det handler om i forbindelse med Marco Polo, er præsenteret udførligt og også vurderet, derfor vil jeg begrænse mig til nogle få punkter.

Det er positivt, at de finansielle midler og instrumenterne under Marco Polo er betydeligt bedre end dem i de tidligere programmer, begyndende med Pact 1 frem til Marco Polo I. Alligevel er de i betragtning af udfordringen med at overflytte trafikken entydigt for ringe. Derfor skal vi holde nøje øje med, at projekterne for det første principielt er grænseoverskridende for at sikre den europæiske merværdi, og at de små og mellemstore virksomheder gennem den halverede minimumstærskel for det andet virkelig også skal styrkes og deltage i højere grad. For det tredje skal der gennemføres flere indlandsskibsfartsprojekter end tidligere, og for det fjerde skal det føre til en koordinering med eksisterende eller nødvendige nationale programmer. For det femte skal der tages højde for, at instrumenternes bæredygtighed revideres, idet Kommissionen evaluerer, hvilke projekter der skal vare også efter 6-10 år, og at Kommissionen for det sjette prøver, hvilke af de afviste projekter der kan gennemføres uden støtte, således at effekterne fra fremtidige programmer minimeres.

Generelt er Rack-betænkningen en ubestridelig betænkning, som bør gennemføres politisk så hurtigt som muligt. Merværdien af disse foranstaltninger vil være umiddelbart synlige for borgerne. Det er noget, vi har brug for for tiden.

  Jacky Henin (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, Kommissionen har over for truslen mod sikkerheden og miljøet, en erhvervssektor, der alt for ofte behandler sine ansatte som nutidens slaver og den stadigt tiltagende transport øjensynligt erkendt, at problemet er alvorligt og kræver indgriben. Den frie, uhindrede konkurrence fører til en katastrofe. Man foreslår at udvikle motorvej til søs, fremme jernbanetrafikken og de intermodale transportformer og hjælpe de små og mellemstore virksomheder og industrier. Men samtidig fortsætter Kommissionen sit korstog til fordel for en privatisering af jernbanerne uden på noget tidspunkt at gøre status over 10 katastrofale år. Retningen er god, men ikke troværdig, fordi midlerne er utilstrækkelige.

GUE/NGL-Gruppen har derfor krævet delt afstemning om hr. Racks betænkning og om Budgetudvalgets udtalelse. Vi vil stemme imod udtalelsen, idet den i store træk går ud på at forklare, hvordan man klarer sig uden de nødvendige midler.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, hr. Racks betænkning understreger klart det europæiske samfunds udfordringer og forventninger med hensyn til den tydelige og uophørlige stigning i vejtrafikken, som vi oplever hver dag på mange veje og i mange byer på vores kontinent, og som er så stor, at vi risikerer et sammenbrud i vejtransporten, sådan som der står betænkningen.

Derfor er det lovgivernes pligt at fremme alternative og mere miljøvenlige transportformer og ikke mindst at integrere den intermodale transport bedre og gøre den så funktionel som muligt, både for sikkerhedens og livskvalitetens skyld, idet man selvfølgelig samtidig skal forsøge at imødekomme de økonomiske krav. I den henseende stilles der i hr. Racks glimrende betænkning nogle fornuftige forslag med hensyn til Marco Polo II-programmet, som finansieringsrammen forhåbentlig gør det muligt at gennemføre.

Den Trefarvede Flamme, som er det parti, jeg repræsenterer, har altid været tilhænger af de såkaldte "motorveje til søs", som Italien selv indførte for Middelhavets vedkommende allerede i første halvdel af sidste århundrede, og som med rette omhandles og genforeslås i hr. Racks betænkning i forbindelse med Marco Polo II-programmet.

Jeg støtter naturligvis - og det opfordrer jeg også de andre parlamentsmedlemmer til at gøre - ligeledes hr. Racks ændringsforslag, som tager sigte på at ændre Marco Polo II-programmet, så der bliver færre administrative formaliteter for intermodal transport. Der er efter min mening tale om en glimrende betænkning, som jeg håber får hele Parlamentets støtte.

  Luís Queiró (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, jeg vil gerne først takke ordføreren, Reinhard Rack, for hans glimrende betænkning. Det er min opfattelse, at både han og de fleste af de medlemmer, der har bidraget til udvalgsdebatten, frem for alt har som mål at genskabe en bedre balance mellem transportformerne på en bæredygtig måde og udbygge intermodaliteten for på effektiv vis at klare flaskehalsproblemet.

Der er ingen anden måde til at imødegå den forventede stigning i vejgodstransporten, der alene i EU vil blive på mere end 60 % frem til 2013. Den alt for store godstrafik på vores veje er dog kun det mest synlige problem. De økonomiske, sikkerheds- og miljømæssige omkostninger er enorme. Det må derfor træffes konsekvente foranstaltninger for at nedbringe disse uønskede følger. At reducere vejgodstransporten og gøre intermodaliteten konkurrencedygtig og økonomisk bæredygtig er de rigtige løsninger, hvis den nuværende tendens skal vendes.

Marco Polo II, der videreudvikler det foregående program, indeholder her en udvidet og komplet række af nødvendige og fremadrettede initiativer og aktioner, der skal gennemføres ikke blot inden for EU, men også i naboregionerne, hvilket er meget positivt.

Det vil gøre det muligt mere effektivt at stimulere investering i jernbanetransport, de indre vandveje og anvendelse af motorveje til søs, hvor der også kan gøres brug af de europæiske øer og regionerne i den yderste periferi som forbindelsespunkter mellem disse veje, altså motorvejene til søs og de indre vandveje. Der er dog også helt afgørende at fremme teknisk innovation, der kan give de alternative transportformer konkurrencefordele, særlig hvad angår vognmateriellet. Målet om at reducere den internationale vejtransport af især gods betyder også, at der skal satses på projekter i følsomme områder, navnlig byområderne, hvor der er mest trafik.

Til slut, hr. formand, spørgsmålet om finansiering. Som bekendt var der vanskelige forhandlinger om dette program i forbindelse med de finansielle overslag. Resultatet blev et samlet beløb på 400 millioner euro, temmelig meget under det af Kommissionen foreslåede, hvilket vi beklager, da det er udtryk for færre strategiske ambitioner. Da der ikke kan skaffes flere midler, sådan som Kommissionen ellers så rigtigt havde foreslået, bliver anvendelsen og fordelingen af dette beløb afgørende for programmets succes.

Jeg vil derfor også gerne takke ordføreren for hans forslag om at sænke støtteberettigelsesloftet for visse projekter, hvilket vil gøre programmet mere tilgængeligt for de små og mellemstore virksomheder, der udgør en meget væsentlig del af virksomhederne, og som beskæftiger en betydelig del af den europæiske arbejdsstyrke.

Hr. formand, kære kolleger, de mål og de løsninger, der opstilles i denne betænkning, vil helt sikkert få afgørende betydning for den europæiske godstransports fremtid, både for dens afvikling og for dens bæredygtighed. Det er derfor af største vigtighed, at Parlamentet giver den sin støtte.

  Ewa Hedkvist Petersen (PSE). - (SV) Jeg vil takke for det arbejde, som udvalget har foretaget og især naturligvis ordføreren, hr. Rack. Som mange har sagt her, så skal vi have et mere miljøvenligt transportsystem i Europa. Vi har en meget stor miljøbelastning. Samtidig betyder transporterne utrolig meget for vores regioner og virksomheder ude i regionerne. Kombineret transport er utrolig vigtigt i fremtiden, hvis transportsystemet skal fungere på hele EU's territorium.

Samtidigt viser Marco Polo-projektet de forskellige vilkår, som vi lever under i EU's forskellige regioner. I mange regioner er der lange afstande. Virksomhederne i de områder er ofte underleverandører for større virksomheder i mere befolkningstætte områder. De betyder meget for beskæftigelsen i de regioner, som ligger langt væk. Derfor må Marco Polo-projektet ikke føre til, at beskæftigelsen omfordeles i EU. Jeg har handlet ud fra dette synspunkt i udvalget og kan nu acceptere det kompromis, som foreligger vedrørende artikel 1 i betænkningen om, at Marco Polo-projektet skal skabe en merværdi for EU uden at indvirke negativt på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og kommende artikel 2 om, at dette ikke må påvirke produktion eller beskæftigelse negativt.

  Bogusław Liberadzki (PSE). - (PL) Hr. formand, det glæder mig at udtrykke min taknemmelighed over for Kommissionen ved at takke næstformand Barrot. Jeg vil gerne takke ham for dette forslag, for dette initiativ og for hans tale, hvori han bekræfter de positive skridt, der bliver taget. Jeg vil gerne rose hr. Rack for hans arbejde, da vi har modtaget et dokument, der i høj grad kan bidrage til en mere effektiv udnyttelse af transportinfrastrukturen gennem aktiv støtte til intermodale løsninger.

Vi er helt klar over, at der i EU's budget, herunder budgettet for perioden 2007-2013, er langt færre midler til rådighed for transportområdet, end vi kunne have ønsket. Dette indebærer, at det generelt vil være at foretrække, hvis løsningerne baseret på den eksisterende infrastruktur er optimale. Jeg vil også meget gerne understrege, at dette er et historisk øjeblik. Vi står over for en udvidelse af EU, der måske udvides med to nye medlemmer pr. 1. januar 2007. Vi har derfor mulighed for at inddrage de nye medlemsstater i udformningen af et nyt europæisk transport- og logistiksystem. Det er meget vigtigt at fastholde den rolle, som jernbanerne i de nye medlemsstater hidtil har spillet. Endelig glæder det mig, at vi øjner en mulighed og en ny rolle for små og mellemstore virksomheder, og at vi er ved at stabilisere transport- og logistiksystemet.

  Inés Ayala Sender (PSE). - (ES) Hr. formand, for det første vil jeg lykønske Kommissionen med dette fremragende forslag samt ordføreren og andre kolleger, der i fællesskab har forbedret forslaget på eksemplarisk vis og er nået til enighed med Rådet på kort tid.

Jeg vil også gerne lykønske EU med det eksisterende Marco Polo-program og forbedringen heraf. Der skabes effektive resultater gennem programmets effektive, om end måske for diskrete tiltag.

Jeg værdsætter programmets resultater i forhold til andre programmer og projekter, der bl.a. skyldes dets aktiviteter, der er i mindre skala, men som til gengæld tilfører betydelig merværdi. Derudover har SMV'er fået større adgang, og der er fastlagt mål på kort og mellemlangt sigt, hvilket bevirker, at EU's merværdi bliver umiddelbar synlig. Der er tale om et efterspørgselsdrevet værktøj, der således skaber effektive og sammenhængende resultater. Endelig vil jeg gerne understrege dets styrke som middel til at foreslå og fremme innovative foranstaltninger og politikker.

Med hensyn til anvendelsen af motorveje til søs skal jeg henvise til Valencias effektive udnyttelse af de italienske kystlinjer, hvor man undgår trafik gennem logistisk integration, og vi har inden for de sidste par dage fået underretning om, at et selskab som Mercadona - der i dag er ved at nå op næsten samme omsætning som Carrefour i Spanien - ligger i forhandlinger med RENFE om en permanent overflytning fra lastbiler til tog. Vi mener, at dette er yderligere et eksempel, der fremmes af programmer af denne art.

Afslutningsvis ønsker jeg at udtrykke to ønsker. På grundlag af erfaringerne med Marco Polo I-programmet og dette forbedrede Marco Polo II-program og i lyset af vurderingen af hvidbogen om transport håber jeg, at dette programs succes og målsætninger vil hjælpe os med at sigte målrettet på trafikoverflytning fra veje til mere bæredygtige transportformer. Logistikken vil naturligvis være afgørende i denne sammenhæng.

Jeg håber også, at Marco Polo-programmets vellykkede resultater og løsninger inddrages i drøftelserne om de transeuropæiske net, der i sidste ende har samme målsætning, om end i langt større målestok, hvilket til tider gør dem vanskelige. Jeg sætter i denne forbindelse min lid til Kommissionen og kommissæren, der har den nødvendige evne og begejstring.

  Robert Navarro (PSE). - (FR) Hr. formand, mit indlæg bliver meget kort. Jeg skal blot bemærke, at Kommissionen oprindeligt afsatte 740 millioner euro til finansiering af Marco Polo II, at Europa-Parlamentets Transportudvalg stemte for dette beløb og gentog, hvor vigtigt det var at sikre en korrekt finansiering af Marco Polo II.

Nu foreslår man os 400 millioner euro over syv år med nye prioriterede områder, der finansieres, og en reduktion af tærsklerne for støtteberettigelse med 50 % samt en fordobling af det geografiske anvendelsesområde. Som for TEN-T bevæger vi os hen imod en reel udvanding.

Jeg kan under disse omstændigheder næppe tro, at foranstaltningerne vil få den ønskede virkning som incitament og løftestang. Det finder jeg dybt beklageligt, især fordi der allerede foreligger beviser for, hvor effektivt Marco Polo II er.

EU bør i dag i langt højre grand end tidligere holde sine løfter, hvis det vil genvinde borgernes tillid. Men det er ikke muligt med denne form for budget.

Selv om jeg anerkender, at medlemmerne af Parlamentets Transportudvalg har gjort en stor indsats for at begrænse bevillingsnedskæringerne, kan jeg altså ikke stemme for betænkningen og vil stemme hverken for eller imod ved den endelige afstemning.

  Nikolaos Sifunakis (PSE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, den europæiske varetransport ad landeveje er vokset i betydeligt omfang i de seneste årtier og vil øges yderligere med mindst 60 % inden 2013. Det er et meget højt tal!

Denne stigning har uden tvivl mange negative følger, som vi alle kender, nemlig forurening, vejflaskehalse, uheld og meget høje udgifter til vedligeholdelse af infrastruktur. Den måde, vi kan skære ned på denne voldsomme stigning i vejtransporten og reducere dens negative følger på, er ved at udvikle alternative transportformer og især styrke søtransporten over små afstande ved at oprette hovedfærdselsårer på havet, jernbanetransport og transport ad indre vandveje. Dette skal dog ske i sammenhæng med en harmonisering af transportnettene i de lande, der grænser op til EU, da det er her, en stor del af belastningen kommer fra.

Marco Polo-programmet kan hjælpe i denne retning ved at finansiere passende aktiviteter, så vi undgår risikoen for, at vores vejtransportsystem bryder sammen. Som i andre programmer er budgettet for den kommende periode fra 2007 til 2013 i sidste ende reduceret i forhold til, hvad vi havde foreslået.

Til sidst vil jeg også gerne komplimentere ordføreren, hr. Rack, for hans betænkning.

  Jacques Barrot, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, jeg vil gøre det kort. Jeg vil først takke hr. Rack og Transport- og Turismeudvalget såvel som hele Parlamentet for det arbejde, der forventes at føre til forslagets vedtagelse ved førstebehandlingen.

Kommissionen tilslutter sig det kompromis, man er nået frem til under den uformelle trilog med Rådet. Kommissionen accepterer de ændringsforslag, som Transport- og Turismeudvalget har vedtaget, og som bekræfter Rådets holdning, såvel som de nye kompromisændringsforslag, som hr. Rack har stillet, og som støttes af de forskellige politiske grupper. De afspejler kompromiset fra den uformelle trilog med Rådet.

Hr. formand, mine damer og herrer, det har slået mig, hvor sammenfaldende de forskellige taleres indlæg har været. Vi er således virkelig besluttede på at undgå de farer og risici, der er forbundet med en vedvarende forøgelse af trafikken på Europas veje og motorveje. Det kræver, at vi gennem f.eks. programmer som Marco Polo II aktivt fremmer alle alternative muligheder, herunder motorveje til søs, flodtrafik og jernbanetransport på et net, der virkelig er af europæiske dimensioner.

Jeg beklager som De, mine damer og herrer, at vi ikke har fået flere finansielle midler, men som et medlem her sagde, tror jeg, at vi bør sikre den bedst mulige anvendelse af de midler, vi har fået tildelt. Jeg håber derfor, at vi takket være de tilskyndende foranstaltninger, der er fastlagt under Marco Polo II, vil opnå en række positive resultater. Jeg skal tilføje, at det er de samme overvejelser, der vil ligge til grund for vores valg af programmer for de transeuropæiske net. Jeg takker Dem endnu en gang, mine damer og herrer, for dette udmærkede arbejde.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.

FORSÆDE: Edward MCMILLAN-SCOTT
Næstformand

6. Dagsorden: se protokollen

7. De politiske gruppers sammensætning: se protokollen

8. Afstemningstid

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er afstemningen.

(Resultater og andre oplysninger vedrørende afstemningen: se protokollen)

8.1. Importordningen for ris (afstemning)

8.2. Hør og hamp (afstemning)

8.3. Aftale EF/Albanien om visse aspekter af lufttrafik (afstemning)

8.4. Aftale EF/Serbien Montenegro om visse aspekter af lufttrafik (afstemning)

8.5. Aftale EF/Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visse aspekter af lufttrafik (afstemning)

8.6. Aftale EF/Rumænien om visse aspekter af lufttrafik (afstemning)

8.7. Aftale EF/Moldova om visse aspekter af lufttrafik (afstemning)

8.8. Aftale EF/Marokko om visse aspekter af lufttrafik (afstemning)

8.9. Protokollen til fiskeriaftalen med São Tomé og Príncipe (afstemning)

8.10. Fiskeriaftale EF/Angola (afstemning)

8.11. Leveringsstedet for tjenesteydelser (afstemning)

8.12. Anmodning om ophævelse af Tobias Pflügers immunitet (afstemning)

8.13. Ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (afstemning)

8.14. Tilsætning af vitaminer og andre stoffer (afstemning)

8.15. Genopretning af bestanden af europæisk ål (afstemning)

Før afstemningen

  Albert Jan Maat (PPE-DE), ordfører. - (NL) Hr. formand, jeg vil takke Kommissionen, fordi den har reageret positivt på Fiskeriudvalgets initiativforslag. Nu vil også EU's handelspolitik blive tilpasset, således at vi omsider kan gennemføre vores egen bæredygtige politik, når det gælder vores eksportpolitik for fiskeriprodukter.

For det andet giver dette forslag i hvert fald alle regioner i Europa og organisationer i det civile samfund mulighed for at gennemføre politikken, og det vil også blive optaget i kommissionsforslaget og måske også i Rådets afgørelse. Jeg takker Kommissionen for denne holdning.

8.16. Partnerskabsaftale EF/Marokko på fiskeriområdet (afstemning)

8.17. Gennemførelsen af fællesskabsretten (2003 og 2004) (afstemning)

8.18. Bedre lovgivning 2004: anvendelse af nærhedsprincippet (afstemning)

Før afstemningen om ændringsforslag 8 og 16

  Godfrey Bloom (IND/DEM). - (EN) Hr. formand, jeg har en bemærkning, jf. forretningsordenens artikel 151, stk. 3. Gad vide, om De kan hjælpe mig. Agter De at afvise ændringsforslag 8 og 16 i Doorn-betænkningen, eftersom Nice-traktaten er den eneste gældende traktat? "Forfatningstraktaten" eksisterer ikke. Selv om der er mange i mødesalen, der ønsker at glemme det, forkastede franskmændene og hollænderne traktaten under deres folkeafstemninger. Nice-traktaten er ikke blevet erstattet med en anden traktat. Disse ændringsforslag bør derfor afvises.

(Bifald fra IND/DEM-Gruppen)

  Formanden. - Undskyld, hr. Bloom. Jeg fik ikke fat i Deres rigtige navn. Jeg kaldte Dem hr. Berlato. Undskyld. Hvordan var det muligt ikke at genkende Dem?

(Latter)

Deres bemærkning er grundlæggende politisk og meget klar. Vi noterer os denne. Tak.

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand

(Højtideligt mødet åbnet kl. 12.00)

9. Højtideligt møde - Den Palæstinensiske Myndighed

  Formanden. - Præsident Abbas, ærede medlemmer, Parlamentet er meget beæret over, at De er til stede i dag, og det massive fremmøde under dette plenarmøde vidner herom.

Jeg vil gerne takke Dem for Deres hurtige tilbagevenden til Strasbourg efter Deres afbrudte besøg, da begivenhederne tvang Dem til at afkorte Deres besøg i Strasbourg i marts.

De har været i stormens øje lige siden, idet stormen stadig hærger i Mellemøsten. Disse uger og måneder er, og vil være, afgørende for det palæstinensiske og det israelske folks fremtid, og de vil også i høj grad få indvirkning i hele regionen og følgelig i hele EU.

Hr. præsident, alle de tilstedeværende i dag ønsker at gøre deres yderste for at sikre en bæredygtig fredsproces, og vi er fuldt ud klar over, at hvis vi ikke handler korrekt, risikerer vi, at verden trækkes ind i en periode præget af hellige krige og religionskrige fremkaldt af potentielt aggressive partier i hele Mellemøsten.

Hr. Abbas, Parlamentet ønsker at lytte til Dem på grund af Deres store erfaring, og da De gennem lang tid til stadighed har forsøgt at afslutte denne konflikt gennem dialog med fjenden.

Ingen i Europa har glemt, at De siden 1970'erne har banet vejen for fredsforhandlinger, selv lang tid før de fleste palæstinensere var parat til at acceptere dette. De forhandlede de første fredsaftaler med Matiyahu Peled i 1977, og disse aftaler banede vejen for en tostatsløsning.

De stod i spidsen for forhandlingsdelegationen i Oslo. De underskrev disse aftaler på vegne af PLO, og efter at De blev valgt som præsident sidste år, forsøgte de at genstarte fredsprocessen, der gav anledning til en våbenhvile mellem de bevæbnede grupper i områderne.

Ingen kan derfor være det mindste i tvivl om Deres fredsvilje og Deres forhandlingsvilje på grundlag af folkeretten og overholdelse af allerede indgåede aftaler. Derudover er De blevet legitimt valgt af 62 % af de palæstinensiske vælgere på grundlag af denne vilje.

Ved parlamentsvalget i januar fik det palæstinensiske folk på ny mulighed for at vise deres faste vilje til demokrati, men samtidig blev det internationale samfund alvorlig bekymret over valgresultaterne, som Europa respekterer og anerkender fuldt ud.

Det internationale samfund er imidlertid ved at erkende faren ved at indstille støtten til det palæstinensiske folk. Under mødet i kvartetten i sidste uge fik EU ansvaret for at udtænke en mekanisme til overførsel af støtte til de palæstinensiske områder med henblik på i det mindste at opretholde væsentlige offentlige tjenester.

Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavs-partnerskabet, som jeg havde den ære at være formand for indtil for en måned siden, har fremsat en appel, der blev gentaget af Præsidiet i sidste uge i Tunis, som svar på det kaos, der kan opstå som følge af manglende international økonomisk støtte og ulovlig tilbageholdelse af toldafgifter, som tilkommer det palæstinensiske folk.

Hr. præsident, de har lejlighed til at tale til repræsentanterne for befolkningen i Europa om alle disse spørgsmål, og De kan gøre dette velvidende om - som vi alle er - at De er den eneste person, der er i stand til at tale til alle de involverede parter. De er navlestrengen, der endnu kan bringe os fra konflikt til fred, og dette er baggrunden for vores store interesse i Deres forslag og vores ønske om at hjælpe Dem med at finde ud af, hvordan vi kommer igennem denne vanskelige periode.

De har ordet.

(Bifald)

  Mahmoud Abbas, Præsident for Den Palæstinensiske Myndighed⁽¹⁾. - (EN) I Guds navn, den Nådige, den Barmhjertige, hr. formand, mine damer og herrer, lad mig indledningsvis takke for invitationen. Det er en ære at tale i Parlamentet, der er resultatet af det europæiske folks enestående succeshistorie, en historie, som mange lande og befolkninger i hele verden kan drage en vigtig lære af og anvende som en model.

Når jeg taler til Dem i dag, overbringer jeg den palæstinensiske befolknings budskab til befolkninger på et kontinent, vi altid har været knyttet til gennem et godt naboskabsforhold og gennem vores historiske samarbejdsforbindelser og venskab og partnerskab og samarbejde inden for mange områder. Vi ønsker at dette samarbejde baserer sig på en frugtbar dialog mellem civilisationer og kulturer, der kan berige landene på begge sider af Middelhavet og hjælpe os alle med at bekæmpe ekstremistiske synspunkter for at sikre, at vores historisk tætte forbindelser fastholdes og for at sikre, at vi kan skabe fred i Middelhavsområdet.

Når jeg taler til Dem i dag er jeg klar over, at jeg taler til lovgivere, der er godt inde i vores problemer, og hvoraf mange har været øjenvidne til det palæstinensiske folks problemer og lidelser under besøg i vores land. Så sent som i går mindedes det palæstinensiske folk 58-årsdagen for den palæstinensiske Nakba i 1948, hvor det palæstinensiske folk blev udsat for en historisk uretfærdighed, idet vi blev fordrevet fra vores land og tvunget ind i udlændighed, og hvor mange af os blev fordrevet og tvunget til at blive flygtninge.

Gennem hele det politiske forløb og under det palæstinensiske folks nationale kamp under Den Palæstinensiske Befrielsesorganisations lederskab og efter oprettelsen af Den Palæstinensiske Myndighed i 1994 efter underskrivelsen af principerklæringen har palæstinensernes politiske og diplomatiske bestræbelser altid været grundlæggende præget af palæstinenserne ønske om, at Europa spiller en vigtig, effektiv og aktiv rolle. Vores folk har aldrig glemt den positive holdning, som mange europæiske lande har indtaget siden starten af 1970'erne til støtte for det palæstinensiske folks rettigheder og dets nationale frihedsbevægelse under ledelse af Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation. Vores folk har heller ikke glemt de europæiske landes gavmilde politiske, finansielle og tekniske støtte til opførelsen af de palæstinensiske institutioner og et nationalt parlament og deres støtte i forbindelse med afhjælpningen af følgerne af besættelses-, belejrings- og ødelæggelsesstrategien. Denne støtte har styrket vores folks tillid til det retfærdige i vores sag og til folkeretten. I dag, hvor vi igen står i en vanskelig situation, vender vi os logisk set mod Europa, da vores region er åben for alle muligheder, og dette er baggrunden for, at vi ønsker og venter på, at Europa indtager en ledende rolle på dette område.

På trods af den frygtelige historiske uretfærdighed, som vores folk har lidt under, har vi altid været i stand til at formulere en realistisk politik med henblik på at genskabe vores folks ret til selvbestemmelse. I de tidlige faser blev der afholdt hemmelige, halvhemmelige og offentlige møder mellem repræsentanter fra PLO og israelske fredsaktivister i forskellige europæiske hovedstæder. De første officielle kontakter mellem PLO og den israelske regering blev etableret i den europæiske hovedstad Oslo. Den første aftale i historien mellem de to parter blev undertegnet i 1993 i Oslo forud for den officielle undertegnelse i Washington samme år.

Da Det Palæstinensiske Nationalråd godkendte det palæstinensiske fredsinitiativ og accepterede FN's Sikkerhedsråds resolutioner 242 og 338 i 1998, banede det vejen for en historisk forsoning. Jeg må helt ærligt sige, at det ikke var nemt for vores folk. I denne forbindelse bliver jeg imidlertid nødt til at minde om den rolle, som vores historiske leder Yasser Arafat spillede. Det krævede mod at træffe disse beslutninger. Det krævede mod at fremlægge et fredsforslag med det palæstinensiske folks opbakning baseret på oprettelsen af en palæstinensisk stat på et område, der udgør under 22 % af det historiske Palæstinas område, hvilket repræsenterer det område, der var besat af Israel i 1967. Efter oprettelsen af Den Palæstinensiske Myndighed har vi fortsat vores fredsbestræbelser. Vi understregede igen og igen, at processen grundlæggende skulle være baseret på partnerskabsprincippet, hvor parterne var indstillet på at nå til enighed og løse problemer med rod i en lang, bitter og blodig konflikt, og hvor parterne havde forståelse for hinandens legitime interesser og var i stand til at skabe grundlag for en ny og anderledes fremtid for både palæstinenserne og israelerne.

Det hårdeste slag mod fredsprossen, der ifølge planen skulle have været afsluttet inden for nogle få år, var den israelske afvisning af partnerskabslogikken og Israels fastholdelse af destruktive politikker, navnlig bosættelserne, opførelsen af mure og beslaglæggelse af land med det formål at skabe en situation på stedet, der ville skade og foregribe forhandlingsresultatet. Israels politik er primært præget af manglende opfyldelse af forpligtelser og aftaler og afvisning af international beskyttelse, hvilket har medført en svækkelse af fredsprocessen, og at folks tillid til nytten heraf har fået et knæk. Denne politik har inden for de seneste par år udviklet sig til et niveau, hvor Israel forsøger at nedbryde Den Palæstinensiske Myndighed og dens institutioner fuldstændigt og systematisk ødelægge vores grundlæggende infrastruktur, som de europæiske lande har medvirket til at udvikle.

På trods af vores mange frustrationer og lidelser, som jeg er sikker på, at medlemmerne kender til og forstår, navnlig de medlemmer, der har været tæt på situationen, har vi været bestræbt os på at sikre, at den nationale kamp ikke kommer ud af kurs, og at folkeretten er blevet overholdt. Vi har afvist og fordømt alle angreb på civile. Vi har afvist enhver form for terrorisme. Vi har understreget, at det er vigtigt at skabe en fredskultur i stedet for en krigskultur, og vi har gjort modstand mod besættelsen i muligt omfang og på fredelig vis.

(Kraftigt bifald)

For 16 måneder siden afholdt Den Palæstinensiske Myndighed præsidentvalg efter præsident Arafats død, hvor jeg gik til valg med et klart valgprogram, nemlig at erklære våbenhvile og understrege, at konflikten kun kunne løses gennem forhandlinger. Jeg ønskede også at indføre reformer på forskellige områder, at styrke demokratiet, at skabe en fredelig periode og at fremme sikkerheden og retsstatsprincipperne.

Jeg er stolt over, at det palæstinensiske folk betroede mig denne opgave. Vi gik med det samme i gang med opgaven i forståelse med alle de grupper og fraktioner, der gik ind på at overholde denne våbenhvile. Det var første gang i mange år, at der næsten ikke blev gennemført nogen palæstinensiske angreb. Vores israelske modpart reagerede ved at fortsætte opførelsen af apartheidmuren på Vestbredden, som opdeler vores områder i spredte kantoner. Israel indleder sig fortsat på mord, arrestationer og militær indtrængen i vores byer, landsbyer og flygtningelejre. Israel har fastholdt sine skærpede og kvælende belejringer, landet forkaster fortsat aftaler, herunder den aftale, der blevet indgået i Sharm al-Sheikh efter præsidentvalget i Palæstina. På trods heraf accepterede vi Israels planer om tilbagetrækning fra Gazastriben. Vi sikrede, at denne blev gennemført uden hindringer og på fredelig vis, og viste vores evne til at varetage vores egne sikkerhedsopgaver, navnlig i grænseområderne, hvor observatører fra EU har hjulpet os med at sikre, at den første grænseovergang i historien under fuld palæstinensisk kontrol fungerer efter hensigten.

Israels strategi, der går ud på at afvise vores fremstrakte hånd, at afvise forhandlingsmuligheden og give freden en chance, har øget det palæstinensiske folks frustration. Israels strategi har også forværret den økonomiske situation i Palæstina og har gjort det besværligt og farligt at bevæge sig mellem byerne, idet der er etableret kontrolsteder over hele Jerusalem og på Vestbredden. Disse kontrolsteder undertrykker og ydmyger enkeltpersoner, der blot ønsker at føre en normal tilværelse, at nå frem til deres arbejde og deres områder, at nå frem til deres hospitaler og universiteter, at bringe deres børn i skole og besøge moskéer og kirker.

Den frustration og skuffelse, som den israelske besættelsespraksis og de manglende positive udsigter for fredsprocessen fremkalder, dannede baggrund for parlamentsvalget i januar. Hele verden var vidne til, hvordan magtoverdragelsen blev gennemført uden hindringer og på demokratisk vis, og hvordan vi skabte grundlag og tradition for en demokratisk, proces, som vi bliver nødsaget til at følge. Vi understreger på ny, at demokratiet er meningsløst, hvis folket ikke har frihed og hvis besættelsen fastholdes. Den situation, vi har gennemlevet i de sidste fire måneder, har været uden fortilfælde. Det erklærede valgprogram for det parti, der vandt valget og dannede regering, er ikke i overensstemmelse med mit valgprogram og Den Palæstinensiske Myndigheds forpligtelser og tidligere aftaler.

Vores tilgang til at tackle denne situation er baseret på de samme principper, som førte os frem til at afholde valget i rette tid. Vi tackler dette problem i vores institutioner og i overensstemmelse med vores love og regler. På baggrund af den politiske aktivitet i Palæstina inden for de seneste par måneder gives der i offentligheden i stigende grad udtryk for, at det er nødvendigt at overholde de aftaler og forpligtelser, som Den Palæstinensiske Myndighed har indgået, og vores forpligtelser i henhold til folkeretten. Jeg har anmodet den nye regering om at ændre sit program med henblik på opfyldelse af disse internationale forpligtelser. Vi er i en konstant og fortsat dialog, som vil udvikle sig til en national dialog om blot få dage. Jeg håber, at denne vil føre os frem til den nødvendige ændringsproces.

Det er nødvendigt, at det internationale samfund støtter vores strategi. Den nye regering skal have mulighed for at tilpasse sig det internationale samfunds grundlæggende krav. Hvis hjælpen til Den Palæstinensiske Myndighed standses, hvis bistanden til Den Palæstinensiske Myndighed beskæres, vil den økonomisk og sociale situation i landet blot blive yderligere forværret, og netværket af effektive og fungerende ministerier, forvaltninger og institutioner, som EU på afgørende vis var med til at opføre og udvikle i sin tid, vil blive svækket. Jeg vil her benytte lejligheden til at takke kvartetten for dens seneste afgørelse om at genoptage overførslen af støtte til det palæstinensiske folk på grundlag af en mekanisme, der vil blive udvikles under EU-lederskab. Vi opfordrer i denne forbindelse Israel til at frigive vores skatte- og toldindtægter øjeblikkeligt. EU kan spille en ledende rolle i denne forbindelse, og vi beder EU om at hjælpe os med at sikre, at Israel øjeblikkeligt frigiver alle skyldige skatte- og toldindtægter.

(Kraftigt bifald)

Den israelske regering gentager på ny sloganet "Ingen palæstinensisk partner". Jeg gør opmærksom på, at den israelske regering tidligere brugte dette slogan som en undskyldning for at løbe fra aftaler og nægte at vende tilbage til forhandlingsbordet. Vi bliver alvorlig bekymret for fredsudsigterne i vores region, når vi hører om israelske projekter, der sigter på at trække Israels endelige grænser inden for besat palæstinensisk område. Disse projekter vil udelukke enhver mulighed for at gennemføre tostatsløsningen, idet store dele af besat palæstinensisk område vil blive indlemmet, samtidig med at det resterende område omdannes til spredte øer uden geografisk grænsefællesskab og livsvigtige vandressourcer - vandressourcer, som israelerne vil kræve retten til. Dette forsøg på at gennemføre unilaterale projekter vil ødelægge ethvert tilbageværende håb om at genoplive fredsprocessen. Det vil også føre til en ny bitter periode præget af spænding og konflikt, som befolkningerne i denne region allerede i mange årtier har betalt en meget høj pris for.

Påstanden om, at der ikke er nogen palæstinensisk partner eller modpart, er grundløs. Jeg gentager, at på grundlag af de forfatningsmæssige beføjelser, jeg er tildelt i henhold til vores grundlæggende lov, der giver PLO's eksekutivråd, dets præsident og dets forhandlingsafdeling (NAD) forhandlingsansvaret, er vi fortsat fuldt ud indstillet på øjeblikkeligt at vende tilbage til forhandlingsbordet med henblik på at nå til enighed om en afslutning på denne lange konflikt. Jeg understregede denne kendsgerning over for Ehud Olmert, da jeg ringede til ham for at ønske ham tillykke med overtagelsen af posten for et par dage siden. Under samtalen understregede jeg vores oprigtige ønske om øjeblikkeligt at vende tilbage til forhandlingsbordet for at finde frem til en fredsløsning. Hele verden kræver dette af os, og vi anmoder det internationale samfund om øjeblikkeligt at gribe ind for at støtte os, således at vi undgår, at hele regionen synker ned i en afgrund og en ny konfliktfase, som vil have negativ indvirkning, ikke blot for mellemøsten, men for hele verden, på et tidspunkt, hvor der også er andre spændinger i regionen.

Vi ønsker, at der gribes ind på grundlag af folkeretten og køreplanen. Vi ønsker forhandlinger mellem partnere som et alternativ til den israelske strategi præget af unilateralisme, diktater og benægtelse af den anden part. Dette er meget vigtigt for os, da vi rent faktisk kun kan forene befolkningen i vores region gennem forhandlinger, samtidig med at vi fastholder principperne om fred, udvikling og modernisering, som vi har til fælles med befolkningen i Europa.

Jeg takker på ny for denne invitation og for den udviste gæstfrihed. Det er min opfattelse, at jeg netop har talt foran venner, der har samme vilje til at fremme værdier som frihed, demokrati, tolerance og dialog. Jeg har tillid til, at Parlamentet fortsat vil støtte det palæstinensiske folks retfærdige sag, indtil vi har vundet vores frihed og bygget en uafhængig stat i det hellige land på grundlag af grænserne fra 1967 med Staten Israel.

Jeg takker for Deres opmærksomhed.

(Stående bifald)

  Formanden. - Mange tak hr. præsident. De så, at parlamentsmedlemmerne lyttede til Dem med spændt opmærksomhed. Deres sidste ord er også vores, da vi forsat går stærkt ind for en tostatsløsning.

Jeg er også sikker på, at Deres ord har opmuntret mange parlamentsmedlemmer til at afsætte mere tid til og tænke yderligere over problemet i Mellemøsten.

Efter Deres afbrudte besøg har vi ikke vedtaget nogen ny beslutning om dette spørgsmål, men vi har ofte drøftet spørgsmålet. Den forestående debat i Formandskonferencen vil også gøre det nemmere for Parlamentet at fastlægge sin holdning til konflikten.

Jeg takker Dem på ny, hr. præsident. Vi ønsker det bedste for Dem og Deres folk.

(Bifald)

(Det højtidelige møde blev hævet kl. 12.30)

FORSÆDE: Edward MCMILLAN-SCOTT
Næstformand

(1) Præsident Abbas talte arabisk. Dette er en oversættelse .

10. Afstemningstid (fortsat)

  Formanden. - Vi genoptager afstemningen.

10.1. Gældende lovgivning om det indre marked (afstemning)

10.2. Forenkling af de lovgivningsmæssige rammer (afstemning)

10.3. Resultatet af screeningen af verserende lovforslag (afstemning)

Før afstemningen

  Jacek Protasiewicz (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, følgende oplysninger er udelukkende tiltænkt mine kolleger i PPE-DE, da der var nogle mindre problemer med det første ændringsforslag. For det første havde vi ikke tid til at drøfte spørgsmålet i udvalget. For det andet angives det i den polske sprogversion og i andre sprogversioner, at hr. Buzek er en af stillerne af ændringsforslaget. Dette er forkert. Selv om det er i strid med vores afstemningsliste, vil jeg ikke desto mindre bede mine ærede kolleger om at stemme for dette ændringsforslag såvel som for hele betænkningen under den anden afstemning.

  Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

11. Stemmeforklaringer

Betænkning af Daul (A6-0142/2006)

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Kommissionen foreslår at fjerne toldsatsen for visse sorter af afskallet ris fra Indien og Pakistan, hvilket vi synes er udmærket. Vi svenske konservative stemmer derfor for forslaget.

Samtidigt foreslås det at beholde kvoterne for andre sorter af ris fra USA og Thailand i overensstemmelse med de aftaler, som Kommissionen har indgået med de respektive lande.

Vi mener, at alle toldsatser på ris bør fjernes, da tolden skader både det eksporterende land, forbrugerne inden for EU og den generelle økonomiske udvikling.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Teksten i Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 skal ændres, så den kommer til at omfatte de ændringer i bestemmelserne for import af ris, der er en følge af aftalerne mellem Kommissionen og Indien (Rådets beslutning 2004/617/EF af 11. august 2004), Pakistan (Rådets beslutning 2004/618/EF af 11. august 2004), USA (Rådets beslutning 2005/476/EF af 21. juni 2005) og Thailand (Rådets beslutning 2005/953/EF af 20. december 2005).

Disse aftaler fastsatte toldbestemmelser for import ud fra produktets karakter og den importerede mængde, idet Kommissionen bemyndigedes til at tilbagekalde forordning (EF) nr. 1785/2003 i en overgangsperiode. Da denne periodes udløb var sat til den 30. juni 2006, haster det med at ændre den gældende forordnings tekst.

Jeg er derfor enig i Kommissionens forslag og støtter Joseph Dauls betænkning.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi har stemt nej til denne betænkning. Vi mener, at handelen med ris i princippet skal være fri. Det vil være en fordel for forbrugernes husholdningspenge.

Betænkning af Guerreiro (A6-0133/2006)

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter i det store og hele, at dette dokument vedtages.

Opsigelsen af fiskeriaftalen mellem EU og Angola var uundgåelig på grund af de forpligtelser, som den i mellemtiden vedtagne angolanske lovgivning indebærer, og som ikke er forenelige med EU's principper for partnerskabsaftaler med tredjelande.

Jeg støtter tanken om at gøre det aktuelle FIUF mere fleksibelt og de fritagelsesforanstaltninger, som forslaget indeholder, idet jeg dog mener, at EU af hensyn til gensidigheden bør være opmærksom på de fællesskabsrederes fiskeriaktivitet, der omfattes af disse foranstaltninger.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Kommissionens forslag adskiller sig fra de fleste forslag, som vedrører fiskeriaftaler med tredjelande, da EU i stedet for at forlænge aftalen eller indføre en ny protokol opsiger den aktuelle fiskeriaftale med Angola. Junilisten stemmer konsekvent imod forlængelser af fiskeriaftaler og bifalder derfor, at denne aftale opsiges. Vi har således stemt ja til denne betænkning.

Årsagen til, at aftalen opsiges, er, at Kommissionen har synspunkter til den angolanske lovgivning om biologiske akvatiske ressourcer. Ordføreren beklager, at det ikke er lykkedes Fællesskabet og de angolanske myndigheder at nå til enighed. Vi beklager snarere, at EU stadig har til hensigt at indgå nye destruktive fiskeriaftaler og forlænge eksisterende aftaler.

Kommissionen og Europa-Parlamentet værdsætter ikke, at fiskeriaftaler med tredjelande får negative konsekvenser for befolkningen i de aktuelle lande. Vi har således en helt anden indgangsvinkel end ordføreren, når det gælder holdningen til EU's fiskeriaftaler med tredjelande.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Tab af fiskerimuligheder, beskæftigelse og merværdi ved fiskeriaktiviteterne betyder sammen med aftalens opsigelse, at fartøjer afhængige af fiskeri i angolansk farvand skal omstilles.

Denne opsigelse er meget beklagelig, og der bør derfor foretages en undersøgelse af realistiske muligheder for, at disse fartøjer kan fiske i andre områder eller under andre fiskeriaftaler, og der bør forhandles om nye fiskerimuligheder eller eksisterende, der ikke udnyttes. Endvidere bør man overveje muligheden for, at fartøjerne kan forblive i Angola gennem oprettelse af fælles bedrifter. På den måde kan der reddes arbejdspladser, og fartøjerne undgå ophugning.

Der skal derfor træffes foranstaltninger, der fremmer omstillingen af disse fiskerbåde ved, at der eksempelvis sker fritagelse for forpligtelsen til at tilbagebetale den støtte, som de i løbet af de seneste 10 år har modtaget til nybygning og modernisering samt FIUF-støtten til midlertidigt ophør af aktiviteter.

Fælles bedrifter eller andre former for joint venture med et tredjeland bør bestå i ægte samarbejdsprojekter til gensidig fordel og må ikke fremme udflytning af Fællesskabets flåde eller fiskeindustri med deraf følgende tab af arbejdspladser og økonomiske aktiviteter, der er forbundet dermed.

Betænkning af Karas (A6-0153/2006)

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, betænkningen om leveringsstedet for tjenesteydelser beskæftiger sig med spørgsmålet om beskatning af tjenesteydelser, der leveres til ikke-afgiftspligtige personer. Den er en følge af den rapport fra Kommissionen, der blev fremlagt for tre år siden, og som handlede om en ændring af bestemmelserne om beskatning af tjenesteydelser, der leveres til afgiftspligtige personer, den vedrører altså business to business-området.

Vi i Parlamentet har ikke foretaget nogen væsentlige ændringer af følgende grunde: For det første fordi Kommissionens forslag betyder en kohærent ramme med hensyn til de ændringer til det sjette momsdirektiv, som blev foreslået for tre år siden. For det andet opnås der med denne ramme et godt kompromis mellem beskatning på forbrugsstedet og muligheden for administration for de europæiske virksomheder. For det tredje er forslaget et vigtigt skridt i retning af en reform af det europæiske momssystem i ændrede omgivelser. For det fjerde håber vi, at Rådet vil vedtage disse bestemmelser sammen med forslaget om oprettelse af en one stop shop for virksomheder, fordi de bureaukratiske omkostninger for virksomheder i Europa således kan forringes.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Efter en lidet glorværdig episode med direktivet om tjenesteydelser vil det nye angreb mod oprindelseslandsprincippet - denne gang i forbindelse med momsen på tjenesteydelser - udgøre endnu et skridt i den forkerte retning. Hvis de idéer, der er beskrevet i Karas-betænkningen, bliver ført ud i livet, vil det få skadelige og farlige konsekvenser. Kommissionen og flere lande i Rådet ønsker nemlig, at det for tjenesteydelser bliver forbrugsstedet og ikke det sted, hvorfra tjenesten leveres, der skal være afgørende. Men hvis vi går bort fra oprindelseslandsprincippet, vil vi skabe et kompliceret, bureaukratisk, ukontrollerbart og følgelig uanvendeligt system.

Anvendelsen af forbrugsstedet er i modstrid med de principper, der indtil for nylig har ligget til grund for momsordningen på EU-plan. Medlemsstaterne har brug for stabilitet og forudseelighed for at kunne forvalte deres offentlige finanser. Og eftersom EU-lovgivningen om e-handel f.eks. er blevet indført for ganske nylig, er det ikke forsvarligt at ville vende op og ned på det hele.

Jeg stemte derfor imod Karas-betænkningen.

Betænkning af Speroni (A6-0156/2006)

  Esko Seppänen (GUE/NGL). - (FI) Hr. formand, politibetjentene Michaelis og Proske hævder, at vores kollega hr. Pflüger brugte udtrykket røvhul "shithead", eller "Arschkopf" under en demonstration i München. Hr. Pflüger erklærer, at dette ord ganske enkelt ikke indgår i hans ordforråd. Jeg ønsker derfor at erklære, at hr. Michaelis og hr. Proske er nogle virkelige røvhuller - Arschköpfe -, når de påstår, at vores kollega sagde dette. Derfor stemte jeg imod betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er en virkelig bemærkelsesværdig beslutning, som Europa-Parlamentets flertal har truffet om at ophæve den parlamentariske immunitet for Tobias Pflüger, valgt for PDS i Tyskland og medlem af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre.

Det er en beslutning uden fortilfælde, af indlysende politisk karakter, der kan åbne en farlig præcedens, da den er en følge af dette medlems deltagelse i en protestdemonstration mod den såkaldte Sikkerhedskonference i München, der hvert år finder sted i denne tyske by.

Det er fjerde gang, hvor Tobias Pflüger udsættes for anklager i forbindelse med deltagelse i denne demonstration. I 1999 trak retten i München påstandene tilbage. I 2003 blev sagen ophævet. I 2004 gik politiet så langt som at indgive en formel anmodning om undskyldning. Denne sag vedrører 2005, hvor Tobias Pflüger for første gang deltog i demonstrationen som medlem af Europa-Parlamentet.

Det er det tyske justitsministerium, der har indgivet begæring, og Parlamentets flertal har på forslag af Francesco Enrico Speroni, fra det italienske parti Lega Nord, givet sin tilslutning. Retsudvalgets betænkning viser, hvor urimelig og alvorlig denne beslutning er.

Derfor har vi stemt imod.

Betænkning af Poli Bortone (A6-0122/2006)

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg bifalder principielt det kompromis, som vi har stemt om i dag, man må blot ikke glemme i den forbindelse, at det primært er staten, der er ansvarlig, når problemet med fedme, især hos børn, skal løses. Naturligvis er det nødvendigt med en myndig forbruger til at træffe en rigtig afgørelse, men alligevel bør vi ikke flygte ind i et europæisk reguleringsvanvid og efterfølgende belaste erhvervslivet med ting, som det egentlig ikke har råd til. Derfor: information ja, men staten skal også iværksætte foranstaltninger for at løse problemet med overvægt fornuftigt.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, det er helt sikkert også Den Europæiske såkaldte Unions opgave at gøre noget ved det øgede antal sygdomme, som står i tæt forbindelse med vores ernæring. Jeg mener dog, at EU i betragtning af den udprægede skepsis hos europæerne over for genteknologi og den WTO-dom, der kom for nylig, skal opfordres til at forcere undersøgelser af sundhedsmæssige konsekvenser på mellemlang og lang sigt forårsaget af genfood for at give befolkningen en vis klarhed på dette område.

Naturligvis må vi heller ikke i denne forbindelse glemme den eksisterende radioaktive belastning af mange fødevarer 20 år efter Tjernobyl, hvis virkninger endnu ikke er blevet udforsket tilstrækkeligt.

  Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater havde helst set, at Parlamentet stod bag de stærkere forslag i såvel Kommissionens oprindelige forslag som Rådets fælles holdning. Men det har ikke været muligt at nå til enighed om dette indhold.

Vi mener, at det opnåede kompromis er det bedste resultat i øjeblikket. Kompromiset styrker kraftigt forbrugerbeskyttelsen og gør det lettere for de forbrugere, som ønsker at træffe et sundt valg. Derfor støttede vi kompromiset og stemte i overensstemmelse med det på alle punkter.

  Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. - (FR) I dag er det efter en ihærdig kamp mod al forventning lykkedes at skabe enighed mellem Parlamentet og Rådet om reguleringen af anprisninger på fødevarer allerede under andenbehandlingen.

Det glæder mig.

Den tekst, vi vedtager, tjener - mindst - to formål, idet den både forhindrer visse former for misvisende reklamer eller anprisninger og forbygger fedme.

Vedtagelsen af denne tekst er en konkret handling, som viser de europæiske borgere, der angiveligt stiller sig mere og mere tvivlende over for den europæiske integration, at EU gør fremskridt hver eneste dag, at EU skaber konkrete regler, der forbedrer deres hverdag - i dette tilfælde deres mulighed for reelt at vælge, hvad de vil spise - og kort sagt tjener et formål.

En hensigtsmæssig mærkning er nemlig afgørende for forbrugerne, og personligt glæder det mig, at man for produkter, der både har et lavt fedtindhold og et højt sukkerindhold for fremtiden skal angive dette på samme side af emballagen og med samme synlighed.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den i dag vedtagne betænkning forbedrer den tekst, der blev vedtaget ved førstebehandlingen, da der er sket en skærpelse af betingelserne for brug af ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer. En varieret og afbalanceret kost er en forudsætning for en god sundhedstilstand, og enkeltprodukter kun har relativ betydning sammenlignet med kosten som helhed.

Desuden skal både ernærings- og sundhedsanprisninger være videnskabeligt funderede, idet der skal tages hensyn til alle tilgængelige videnskabelige data, som det fremgår af de vedtagne forslag, og som vores gruppe har tilsluttet sig. Vi beklager dog, at der er vedtaget et ændringsforslag om undtagelse for ernæringsprofiler.

Selv om det vedtagne kompromis på visse punkter ikke er så godt, som det kunne ønskes, får forbrugerne en vis beskyttelse og oplysning, ligesom der tages hensyn til små og mellemstore virksomheder.

  Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Stemmeforklaringen til betænkningen om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer af fru Poli Bortone.

Kommissionens forslag til regulering af ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer bygger på flere forudsætninger, som vi er tvivlsomme over for: Dels, at der findes en absolut sandhed om, hvad som er sundt, dels, at salgsargumenter og reklame er negativt og bør reguleres, men også at folks kostvaner kan styres ved politiske beslutninger. Endelig forudsættes det, at dette er en politisk opgave for EU.

Ingen af disse forudsætninger er gyldige. Der findes ingen absolut sandhed om, hvad som er skadeligt eller nyttigt. Nye resultater dukker op, og gamle sandheder undersøges, hvilket gør det direkte uegnet at tvinge borgerne til en bestemt adfærd gennem politiske beslutninger. Politiske beslutninger kan hverken sikre, at borgerne spiser alsidigt eller afgør enkelte produkters anvendelighed i deres sammenhæng. Hver og en må ud fra sine egne forudsætninger tage ansvar for sin kost. Produkter, som bygger på nye resultater, skal have mulighed for at komme ind på markedet for at udkonkurrere nuværende produkter.

I dag er der ingen mulighed for at stemme imod Kommissionens forslag, og derfor vælger vi at stemme for Europa-Parlamentets forslag, da det indeholder færre reguleringer end såvel Kommissionens forslag som Rådets holdning.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Kommissionens forslag har til formål at lukke huller og fremlægge en europæisk strategi for de kommende år, hvad angår forbrugeroplysning om fødevarer.

Tydeligere og nøjagtigere oplysninger kan hjælpe forbrugerne med at imødegå problemer i forbindelse med hjerte-kar-lidelser og fedme.

De vedtagne kompromisændringer forbedrer i væsentlig grad et oprindeligt forslag, som jeg finder utilstrækkeligt og ikke velbegrundet.

Medtagelse af importerede produkter, krav om særlig omhu ved produkter beregnet til børn, lettere adgang for SMV'er, udelukkelse af friske og uemballerede fødevarer og forbud mod sundhedsanprisninger for alkoholholdige varer (indhold over 1,2 %) vil indebære et stærkere og mere dækkende direktiv.

Jeg støtter således Kommissionens forslag og Adriana Poli Bortones betænkning.

  Christa Klaß (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Efter lange diskussioner og meget overbevisningsarbejde er det ikke lykkedes os at genfinde virkeligheden. Det er ikke en bestemt fødevares sammensætning, der er afgørende, men det samlede billede i samspil med sund, afbalanceret ernæring tilpasset til mennesket i en situation, hvor der skal tages særligt hensyn til ham (aktivitet, alder, køn).

Alt dette burde indgå i en profil. Men da disse faktorer ændrer sig konstant, må vi erkende, at der ikke er nogen ernæringsprofiler, men derimod kun uddannelses- og dannelsesvejen. Kvinderne på landet i Tyskland kalder det "tilegnelse af hverdagskompetence". Det kan bedst formidles i familien og via skolen og den almene dannelse. Desuden håber jeg, at den vidtgående overvejelse om en "trafiklysmærkning" blot er en dårlig vittighed.

Men hvem ved, hvad der kan falde "sådanne kloge mennesker" ind? Et eksempel på et urealistisk tiltag er, at drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 volumenprocent (vin) ikke må have nogen angivelser. På den ene side fremmes videnskabelige profiler, på den anden side forbydes udbredelsen af videnskabelige resultater.

Desuden er vin allerede reguleret i EU-forordninger, det skal også gælde her. Vi har ganske vist diskuteret meget, men, som kompromiset viser, stadig ikke nok. Jeg har støttet ændringsforslagene i håbet om, at det dårlige kompromis gøres udholdeligt.

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Selv om jeg støtter kompromisteksten om direktivet om ernærings- og sundhedsanprisninger, som indeholder nogle forbedringer - især kravet i artikel 4 om, at der skal ligge en videnskabelig analyse til grund for enhver sundhedsanprisning - stemte jeg dog imod alle de ændringsforslag (90, 66 og 17), der indebar reelle risici for den offentlige sundhed. Det vil være farligt at bevare anprisninger på fødevarer, der er ufuldstændige og følgelig kan vildlede forbrugerne.

Det er således ikke acceptabelt at man på et produkt fremhæver, at det er sukkerfrit, hvis det selv samme produkt har et højt fedtindhold.

Fedmen bliver mere og mere omsiggribende i Europa og rammer stadig flere børn. Det er vigtigt at vi bekæmper denne plage og ikke tilskynder til et overforbrug af fødevarer, og at vi holder op med at vedligeholde visse illusioner hos forbrugerne. Vi bør tværtimod vende dem mod afbalancerede produkter.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder denne betænkning, der bør føre til en mere ærlig og forståelig mærkning af fødevarer. Den bør også gøre det vanskeligt for selskaber at navngive deres produkter på en misvisende måde.

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) Det er ganske udmærket, at man ønsker at kontrollere ernæringsanprisningerne, så forhandlerne af kolesterolbomber og sukkersygefremkaldende produkter ikke kan sælge deres oversukrede drikkevarer og fede fødevarer under henvisning til det høje energiindhold.

Men at sidestille denne fedmeforebyggende sundhedsindsats med forebyggelsen af alkoholisme og nedbringelse af forbruget vin, sådan som kommissæren gjorde det i går, er uacceptabelt. Vin er ikke en industrielt fremstillet drikkevare, men en drik fremstillet ved naturlig gæring af friske druer. I Europa er vin ikke som i de californiske eller australske Wineries fremstillet af vand, kemiske stoffer og aromastoffer, men en fødevare fremstillet af druer ved hjælp af gæring.

Det må være muligt at sige det. Det bør være muligt at foretage en ernærings- og sundhedsanprisning af antioxydanter. Hvordan skal man ellers kunne forklare, at det geografiske vinområde svarer til det geografiske kulturområde, hvorimod det geografiske område med de nordiske landes arvehygiejne og sundhedsfiksering også er det område, hvor man finder umådeholdent drikkeri, skinheads og cykliske depressioner, og hvor der ikke er sket et eneste kulturelt underværk af betydning?

  Linda McAvan (PSE), skriftlig. - (EN) Medlemmerne af Europa-Parlamentet fra Labour-partiet glæder sig over den enighed, der er opnået i dag, vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger på fødevarer. Vi anerkender, at der er tale om en kompromispakke, og vi er forbeholdne over for visse elementer, navnlig ændringsforslag 66. Vi havde foretrukket vedtagelsen af en fælles holdning uden mulighed for afvigelser. Den nye lov er imidlertid et stort skridt fremad med hensyn til mærkningen af fødevarer i forhold til forbrugerne og forbedrer den generelle lovramme. Vi støttede kompromispakken på denne baggrund.

  Angelika Niebler (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg afviser forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer i den udgave, som medlemsstaterne har vedtaget.

I forordningen fastsættes det, at der skal udarbejdes ernæringsprofiler for alle fødevarer fremover. Desuden må der kun gøres reklame for fødevarer med sundheds- og ernæringsanprisninger, hvis disse anprisninger på forhånd er blevet anerkendt i en standardiseret europæisk procedure.

Disse bestemmelser, som angiveligt skal bekæmpe forkerte ernæringsvaner, forårsager imidlertid store tekniske og bureaukratiske omkostninger for fødevareproducenterne, uden at problemet rives op med rod: Fedme kan ikke bekæmpes effektivt ved regulerende indgreb, men kun ved ændrede spise- og levevaner. Mindre tid foran fjernsynet eller computeren og mere motion ville være nødvendigt i den forbindelse.

Hele forordningen umyndiggør desuden forbrugeren og indrømmer ham i sidste ende ikke nogen selvstændig dømmekraft.

Det er betænkeligt med den standardiserede godkendelsesprocedure for sundhedsanprisninger hos Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Det er et unødvendigt bureaukratisk monster, som i første omgang belaster de mellemstore virksomheder særligt. Store virksomheder kan betydeligt nemmere klare disse meromkostninger i forbindelse med en anmeldelse. De mellemstore virksomheder derimod står med de ekstra omkostninger over for eksistentielle problemer.

Denne lov forpurrer alle bestræbelser på at opnå mindre bureaukrati og forslagene til en "bedre lovgivning".

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg gav under gårsdagens debat om Poli Bortone-betænkningen udtryk for min holdning i denne sag. Jeg ønsker dog at komme med en nærmere stemmeforklaring angående ændringsforslag 66 om den berømte disclosure clause.

Jeg er modstander af ethvert forsøg på at ændre artikel 4 og den ernæringsmæssige profil. Kompromisset er derfor i mine øjne det værste hykleri, for hvis man tillader, at fødevarer med et højt indhold af sukker, salt eller fedt forsynes med sundhedsanprisninger, hvis bare det høje indhold af disse stoffer også angives, gør man det reelt bare lovligt at mislede forbrugerne

Man kan f.eks. anprise slikkepinde for at være uden fedt, selv om de også er lavet af ren sukker. Og så skidt med om børnene får huller i tænderne.

Jeg stemmer dog hverken for eller imod af hensyn til den resterende del af teksten. Først og fremmest fordi vi har gjort store fremskridt efter vores afstemning under førstebehandlingen, hvor den ernæringsmæssige profil ganske enkelt fik dødsstødet. Men også fordi mange usikkerhedsfaktorer er fjernet, især for de små og mellemstore virksomheder. Fordi forbuddet mod sundhedsanprisninger på alkoholholdige drikkevarer opretholdes. Og endelig fordi jeg er overbevist om, at vi ikke vil opnå et bedre resultat efter en lang og dyr forligsprocedure. Politik er også at acceptere kompromiser.

  Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) Siden præsentationen af Kommissionens forslag har dette emne været meget omdiskuteret, og allerede under førstebehandlingen var der et meget knapt flertal i Parlamentet. Jeg hører til det mindretal, som siden begyndelsen af diskussionen har støttet det meget gode forslag fra Kommissionen. Også den fælles holdning er meget fin, og det kompromis, som nu er opnået under andenbehandlingen, hvad angår ernæringsprofiler, er den mindste fællesnævner, som kan støttes.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Parlamentet har stemt for at fjerne ubekræftede angivelser på levnedsmidler og drikkevarer, navnlig produkter, der markedsføres til børn.

EU var bekymret over risikoen for, at et levnedsmiddel f.eks. blev markedsført som "fedtfattigt", selv om det havde et højt sukker- eller saltindhold, eller omvendt som et produkt "med lavt saltindhold", selv om det havde et højt indhold af et andet produkt.

Formålet er en ærlig markedsføring. I en ideel verden ville dette formål kunne opfyldes, men problemet er, at producenterne er nødsaget til at bevise sundhedsanprisningerne på deres produkter. Videnskabelig dokumentation i lovgivningsmæssig betydning indebærer omkostningskrævende forsøg, som små producenter ikke har råd til.

Et andet problem er, at selv om lovkravet om ernæringsprofiler for alle produkter vil være et skridt i den rigtige retning, vil disse profiler ikke give mulighed for at skelne mellem kvaliteten af fedtet, sukkeret og saltet indeholdt i levnedsmidlet eller drikkevaren.

Disse ernæringsprofiler giver ikke mulighed for at skelne mellem det usunde fedt, der skader os, og det sunde fedt, der er nødvendigt for sundhed og vækst, og det samme gælder for salt og sukker.

For mit eget vedkommende ønsker jeg en fuldstændig liste over ingredienser og en angivelse af eventuelle ernæringsskadelige processer såsom bestråling, blegning, mætning osv., som ingredienserne har gennemgået.

  María Sornosa Martínez (PSE), skriftlig. - (ES) Den spanske socialdemokratiske delegation glæder sig over vedtagelsen af denne betænkning, der forener forskellige krav til sundhedsbeskyttelse med korrekte oplysninger til forbrugerne med det formål at sikre, at industrien ikke pålægges meget høje omkostninger.

Vi ønsker imidlertid at erklære, at vores hensigt var at stemme for ændringsforslag 49, der i sidste ende faldt, da vi mener, at det er et meget vigtigt ændringsforslag for den spanske socialdemokratiske delegation som følge af forslagets betydning for gærede drikke (øl og vin) fremstillet på basis af landbrugsprodukter og for anvendelsen til fødevareformål i et land som Spanien.

  Marc Tarabella (PSE), skriftlig. - (FR) Den betænkning, vi skal stemme om under andenbehandlingen, indebærer en række forbedringer på det sundhedsmæssige område, mens visse ændringsforslag udgør virkelige tilbageskridt.

Det er klart tilfældet for ændringsforslag 17, 66 og 90, som ikke blot har til formål at lovliggøre produkter med et højt indhold af fedt, sukker eller salt, men også at tillade anprisninger, der er vildledende for forbrugerne.

Jeg beklager dybt vedtagelsen af ovennævnte ændringsforslag, der berøver teksten en del af dens værdi, og beklager, at de har været genstand for et kompromis, som jeg uden tøven må betegne som tvivlsomt.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Da jeg lige var blevet medlem af Europa-Parlamentet, vedrørte min allerførste telefonopringning til Kommissionen et forslag, der var under udarbejdelse, om en europæisk lov om sundheds- og ernæringsanprisninger. Det er i mellemtiden 14 år siden. Allerede dengang var man klar over, at det var nødvendigt at gribe ind på EU-plan. En aftale om en konkret lovtekst så mange år senere kommer altså ikke for tidligt.

Resultatet kan vi være stolte af. Det bevarer en god ligevægt mellem dels forbrugernes interesser og ret til beskyttelse af deres sundhed og til information, dels kravet om ikke at pålægge erhvervslivet uforholdsmæssigt store byrder.

Både løsningen, hvad angår ernæringsprofiler, og indberetningsproceduren viser, at vi er nået frem til en nøje gennemtænkt metode.

Dette resultat støtter jeg derfor uforbeholdent.

Betænkning af Scheele (A6-0078/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt for kompromisforslagene ved denne andenbehandling, fordi vi finder det vigtigt, at der er et højt forbrugerbeskyttelsesniveau ved tilsætning af vitaminer, mineraler og andre stoffer til fødevarer, så de ikke udgør en fare for folkesundheden.

I december 2005 tog Rådet i sin fælles holdning ikke hensyn til nogle vigtige ændringer, som Europa-Parlamentet havde vedtaget i maj sidste år. Vi finder det derfor vigtigt, at det igen fastsættes, at vitaminer og mineraler skal være biotilgængelige, dvs. at de skal kunne optages af kroppen, da forbrugerne ellers bliver vildledt og kan risikere at bringe deres sundhed i fare.

Endvidere bør der fastsættes sikre maksimumsmængder af vitaminer og mineraler, ligesom oplysningerne til forbrugerne skal være forståelige og nyttige.

Vi beklager, at der ikke er blevet vedtaget flere forbedringer, men håber, at Rådet i hvert fald tager hensyn til disse.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemmer for direktivet om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer.

Jeg er af den opfattelse, at det er af allerstørste betydning at harmonisere de forskellige nationale bestemmelser om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer. De tidrøvende diskussioner har vist, at medlemsstaterne er af en meget kontrovers opfattelse, hvad angår på den ene side nødvendigheden af tilsætning af sådanne stoffer til en afbalanceret ernæring og på den anden side er baseret på de forskellige traditioner i medlemsstaterne.

Selv om det kun er den frivillige tilsætning af vitaminer og mineraler, der reguleres i denne betænkning, er det vigtigt, at producentens eneste intention kan være anvendelsen af vitaminer og mineraler af ernærings- og sundhedsmæssige grunde.

Hvad angår visse "andre stoffer", skal der udarbejdes en definition af samme, og der skal naturligvis også udarbejdes en negativliste af forbrugerbeskyttelsesmæssige grunde, hvad dette angår.

Højeste bud er og bliver beskyttelsen og informationen af forbrugerne, da disse skal bære omkostningerne i tvivlstilfælde, mens producenterne får deres fortjeneste af det.

Betænkning af Maat (A6-0140/2006)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder denne betænkning om de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af glasålen og industrien i Europa. Ændrede smagsvaner og et kæmpefald i bestandene har haft til følge, at hvad der førhen var en lokal, billig, sæsonpræget delikatesse nu er et luksusprodukt, der næsten udelukkende eksporteres til Fjernøsten. Ålens livscyklus er stadig ikke helt afklaret, og der er skiftevis en overflod af eller mangel på ål, der følger et ikke fuldt ud afklaret mønster. De faldende bestande over de seneste årtier synes imidlertid at falde uden for den normale variation. Hvis der ikke gribes ind, er der risiko for, at denne lille, men vigtige industri for lokalområdet, dør ud. Jeg støtter fiskerirestriktionerne og er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at undersøge, hvornår forbuddet skal ophæves, idet fangsterne varierer i forhold til månefaserne og ikke i forhold til ugedagene. Jeg støtter også eksportbegrænsningerne med henblik på at beskytte bestandene, som jeg er sikker på, at WTO vil støtte, og finansiel bistand fra EU med det formål at sikre, at glasålenes vandring i floderne ikke hæmmes. Vi bliver muligvis nødt til at behandle dette spørgsmål igen på et senere tidspunkt, men vi skrider i det mindste langt om længe til handling.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter denne betænkning, selv om jeg mener, at den kunne have indeholdt mere ambitiøse mål.

Som noget meget afgørende vil jeg gerne fremhæve, at der er stor på forskel på vandløbssystemerne i de forskellige medlemsstater, hvor denne art findes, og at der følgelig er behov for forskellige strategier og foranstaltninger til at sikre effektiv genopretning af bestandene.

Jeg finder det derfor rigtigt, at medlemsstaterne selv udformer deres genopretningsplaner.

Jeg mener desuden, at EU bør støtte de foranstaltninger, som den enkelte medlemsstat finder bedst kan genoprette bestanden i de forskellige vandløbssystemer. Heriblandt er f.eks. konstruktion og/eller tilpasning af mekanismer til passage af forhindringer i floderne.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Kommissionen har med dette forslag om forordning til genopretning af bestandene af ål det primære sigte, at der opstilles nationale åleforvaltningsplaner.

Forslaget skal sikre en undslipningsprocent på 40 for voksne blankål, et mål, der vanskeligt lader sig nå, især når alle medlemsstater behandles under ét uden hensyn til deres særlige forhold.

Der var også forslag om at forbyde fiskeri efter ål de første 15 dage i hver måned, hvilket er for vidtgående, ligesom det kan få alvorlige socioøkonomiske følger. Disse foranstaltninger skulle gennemføres inden for et relativt kort tidsrum, nemlig inden juli 2007.

I forhold hertil er Europa-Parlamentets forslag mere afbalancerede og udbedrer de værste dele af Kommissionens forslag, idet de dog alligevel vil bidrage til genopretningen af ålebestandene.

I betænkningen erstattes forbuddet mod fiskeri i den første halvdel af hver måned med en sæson, hvor fiskeriindsatsen reduceres til det halve. Målet om de 40 % erstattes af en højere procentdel. Der indføres også mulighed for, at medlemsstaterne kun iværksætter foranstaltninger for relevante vandløbssystemer. Gennemførelsesfristen flyttes til 2008. Det giver alt sammen medlemsstaterne større aktionsmuligheder.

Betænkning af Varela Suanzes-Carpegna (A6-0163/2006)

  James Hugh Allister (NI), skriftlig. - (EN) Jeg stemte i dag imod partnerskabsaftalen EF/Marokko på fiskeriområdet, fordi jeg ikke er sikker på, at der som led i denne aftale blev truffet alle de foranstaltninger, der kunne og burde have været truffet med henblik på at beskytte Vestsaharas suverænitet og rettigheder. I stedet for er aftalen bevidst uklar, således at det bliver nemmere for Marokko at misbruge Vestsaharas farvande og undgå at blive konfronteret med landets ulovlige krav på området.

  Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) I dag stemte Europa-Parlamentet for, at EU skal indgå en fiskeriaftale med Marokko. Vi socialdemokrater stemte imod aftalen. Vi mener, at fiskeriaftalen ikke skal omfatte territoriet i Vestsahara, da Marokko har besat Vestsahara siden 1975.

Vi mener, at aftalen strider imod international ret, da der ikke findes garanti for, at den vil gavne befolkningen i Vestsahara, som heller ikke har deltaget i at udforme aftalen.

  Luis Manuel Capoulas Santos, Fausto Correia, Edite Estrela, Emanuel Jardim Fernandes, Elisa Ferreira, Manuel António dos Santos og Sérgio Sousa Pinto (PSE), skriftlig. - (PT) Fiskeripartnerskabsaftalen EF-Marokko fastsætter principper, regler og procedurer for økonomisk, finansielt, teknisk og videnskabeligt samarbejde i de "marokkanske fiskerizoner" (artikel 1).

Artikel 2, litra a) definerer "marokkanske fiskerizoner" som "farvande henhørende under Marokkos højhedsområde eller jurisdiktion".

Forudsætningen for, at de undertegnede medlemmer har stemt for betænkningen, er selvfølgelig det i artikel 2 fastsatte.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I alt væsentligt støtter jeg, at dette dokument vedtages.

Den nye aftale indebærer en betydelig reduktion i det antal fiskerilicenser, som medlemsstaterne tildeles. De falder fra 500 til ca. 100, og vigtige fangstkategorier som krebsdyr og blæksprutter er faldet bort.

Jeg mener dog, at det fortsat har stor betydning for fællesskabsflåden og for den portugisiske flåde i særdeleshed at kunne fiske i Marokko under en partnerskabsaftale.

På denne måde sikres også den fælles fiskeripolitiks videre interesser, hvad angår internationalt fiskeri, samtidig med at der er indgået nogle vigtige forpligtelser for forvaltningen af fiskeressourcerne og i indsatsen mod ulovligt fiskeri.

  Ana Maria Gomes (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg ville gerne stemme for fiskeriaftalen mellem Fællesskabet og Marokko. Jeg er dog nødt til at stemme mod denne aftale, fordi der ikke er blevet vedtaget nogle ændringsforslag, der havde til formål, at aftalens anvendelsesområde skulle udelukke Vestsaharas farvand og fiskeressourcer, et ikke-autonomt territorium ifølge FN's Generalforsamlings resolutioner 1514 og 1541, der har været ulovligt besat af Marokko siden 1974. Aftalen – og Kommissionens dertil hørende lovgivning – krænker derfor efter min opfattelse folkeretten.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) EU skal endnu en gang indgå en fiskeriaftale med en afrikansk stat. Vi har flere gange påpeget, hvor skadelige disse aftaler er. De lande, som EU indgår disse aftaler med, frarøves muligheden at udvikle sin egen, velfungerende fiskeindustri. Desuden bidrager EU's fiskerflåde til overfiskning, hvilket såvel de svenske myndigheder som miljøorganisationer har gjort opmærksom på. Desuden er disse aftaler dyre for skatteborgerne i EU's medlemsstater. Faktisk drejer det sig om direkte støtte til fiskeindustrien.

Netop denne aftale er særlig forkastelig, da Marokko i mange år har besat Vestsahara ulovligt. Den internationale domstol i Haag har påpeget dette, og det indebærer, at Marokko ikke har nogen suverænitet over naturressourcerne, herunder fiskeressourcerne.

Ved at indgå en fiskeriaftale med Marokko godkender EU indirekte denne besættelse og de forbrydelser mod menneskerettighederne, som Marokko stadig begår i Vestsahara.

Vi har ved dagens afstemning stemt imod betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi beklager, at man har forkastet vores ændringsforslag, der i overensstemmelse med folkeretten havde til formål eksplicit at udelukke Vestsaharas farvand fra denne fiskeriaftale ved at begrænse den til farvand nord for linjen 27°40' nordlig bredde.

Vi finder forkastelsen endnu mere alvorlig, når ansvarlige i Kommissionen og medlemmer af Europa-Parlamentet imod folkeretten anser Marokko for Vestsaharas de facto administrerende magt, og når det konstateres, at tidligere aftaler i praksis har omfattet fangst og brug af havne i Vestsahara, uden at det sahariske folks rettigheder og interesser er blevet varetaget.

Jeg vil gerne, ligesom Polisario har gjort, påpege, at FN i en juridisk udtalelse af den 29. januar 2002 om Vestsahara og dets naturressourcer har gentaget sin fordømmelse af udnyttelsen og plyndringen af disse naturressourcer og enhver økonomisk aktivitet, der foregår til skade for befolkningens interesser i koloniserede eller ikke-autonome territorier, der berøves deres legitime rettigheder til deres naturressourcer. Ifølge FN er denne udnyttelse og plyndring ulovlig og en trussel imod disse territoriers integritet og velstand.

Derfor har vi stemt imod.

  Mary Honeyball (PSE), skriftlig. - (EN) Medlemmerne af Europa-Parlamentet fra Labour-partiet er bekymret over følgerne af den foreslåede fiskeriaftale for Vestsaharas stilling og for mulighederne for en løsning af den langvarige konflikt.

Dette er baggrunden for, at medlemmerne af Europa-Parlamentet fra Labour-partiet støttede ændringsforslagene om at udelukke Vestsahara fra aftalens anvendelsesområde og stemte imod aftalen, da disse forslag bortfaldt.

  Jamila Madeira (PSE), skriftlig. - (PT) Som opfølgning på betænkningen om partnerskabsaftalen mellem EU og Kongeriget Marokko om fiskeressourcerne erklærer jeg, at jeg med min stemme søger at støtte den lovgivning, der bedst beskytter områdets miljømæssige bæredygtighed. Hvad dette angår, er aftalen afgørende. For EU og for mig personligt er menneskerettighedsspørgsmålet imidlertid også afgørende, og vi bør derfor altid bestræbe os på at efterleve FN's resolutioner i så henseende. Det er for mig klart, at denne aftale omfatter de havområder, som der ikke er konflikt om, og om hvilke der ikke er strid om suveræniteten, og ikke nogen som helst andre, eftersom ingen stat kan råde over det, der ikke er under dens suverænitet eller jurisdiktion, til skade for andre befolkningers selvbestemmelse.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod EF-Marokko fiskeriaftalen, fordi befolkningen i Vestsahara stadig lever under marokkansk besættelse og ikke har indflydelse på aftalen, der tillader fiskeri i deres territorialfarvande. Jeg mener, at Saharawi-folket bør have rettighederne over deres territorialfarvande. Derfor bør EF-Marokko fiskeriaftalen ikke omfatte Vestsaharas farvande, da befolkningen ikke har bemyndigelse til at tilslutte sig eller undlade at tilslutte sig aftalen. Jeg støtter ikke en handelsaftale, der krænker andre samfunds rettigheder til at bestemme, hvordan deres egne ressourcer skal anvendes.

  Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) I forbindelse med afstemningen om denne betænkning er jeg meget bekymret over følgerne af den foreslåede fiskeriaftale for Vestsaharas stilling og for mulighederne for en løsning af den langvarige konflikt. Nogle af mine vælgere fra London har arbejdet sammen med mig omkring denne kampagne under ledelse af den britiskbaserede velgørenhedsorganisation War on Want. Dette er baggrunden for, at jeg støttede ændringsforslagene om at udelukke Vestsahara fra aftalens anvendelsesområde og stemte imod aftalen, da disse forslag bortfaldt.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har to korte bemærkninger at gøre til afstemningen om denne aftale.

Den første angår Vestsahara. Da denne aftale behandler dette spørgsmål på sædvanlig måde, dvs. ikke ændrer den europæiske holdning, og da Kommissionens juridiske tjenester har bedømt den til at overholde internationale regler, mener jeg, at det ikke er den rette sammenhæng til at rejse indsigelser mod situationen i Vestsahara.

Hvad angår selve sagforholdet, er det glædeligt, at det har kunnet lade sig gøre at opnå en aftale, selv om det må beklages, at det endelige resultat kun i beskedent omfang imødekommer portugisiske interesser. Alt i alt synes det dog at være den bedste løsning, fordi den er gennemførlig. Jeg har derfor stemt for.

  Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) Det er et meget vigtigt politisk signal fra Parlamentets side klart at udelade de områder af Vestsahara, der er besat af Marokko, fra fiskeriaftalen. Jeg har stillet tilsvarende ændringsforslag. Da disse ændringsforslag ikke blev vedtaget, stemte jeg imod aftalen.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Som følge af forkastelsen af alle ændringsforslag, som ville have forhindret europæisk ulovligt fiskeri i Vestsaharas farvande, har jeg stemt imod denne beslutning.

Jeg er bekymret over, at aftalen i sin nuværende uændrede form vil give europæiske skibe (herunder irske skibe) mulighed for at fiske i Vestsaharas farvande, et område, der er ulovligt besat af Marokko. Hvis aftalen gennemføres, vil EU krænke folkeretten og medvirke til at forlænge en konflikt, der allerede har varet i 30 år.

Den Internationale Domstol og flere FN-resolutioner har fastslået, at Vestsahara er Afrikas sidste koloni, og at befolkningen har selvbestemmelsesret. Marokko anerkendes ikke som den administrative myndighed. Det er allerede blevet klart fastslået, at ingen andre lande har ret til at udnytte Saharawi-folkets ressourcer uden dets tilladelse.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand, vilkårene for befolkningen i Vestsahara vil ikke blive forbedret af, at vi eksporterer vores egen katastrofale fiskeripolitik til deres område, der er ulovligt besat af Marokko. Det er ynkeligt, at EU, der normalt værner om retsstatsprincippet, i dette tilfælde benytter sig af tekniske spidsfindigheder og tvetydige bemærkninger for at retfærdiggøre vores faktiske medvirken til en ulovlig besættelse. Jeg stemte imod denne ringe betænkning og er ked af, at Parlamentet har vedtaget den.

Betænkning af Frassoni (A6-0089/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru Frassonis betænkning om Kommissionens seneste beretninger om kontrollen med fællesskabsrettens gennemførelse. Betænkningen var ventet med stor interesse i forlængelse af den interinstitutionelle aftale fra december 2003 om at lovgive bedre, som havde til formål at nedbringe mængden af fællesskabslovgivning og samtidig forenkle den med det formål at sikre sig, at lovgivningen normalt gennemføres overalt, hvilket er en forudsætning for skabelsen af et fælles retsområde. Desværre må man konstatere, at medlemsstaterne er dårlige til at implementere og sågar håndhæve fællesskabsretten, hvilket skaber en straffrihed, som Kommissionen er medskyldigt i. Vi må ikke glemme, at det er medlemsstaterne, der har til opgave at kontrollere fællesskabsrettens håndhævelse. Alle kan se, hvor dårligt det nuværende system fungerer, og i hvor høj grad det medvirker til at skabe en kløft mellem EU og borgerne, som til stadighed oplever den uretfærdighed, der er forbundet med denne situation. Jeg må som parlamentsmedlem spørge mig selv, om ikke tiden inde til at overveje oprettelsen af et europæisk korps af uafhængige inspektører, som skal have til opgave at kontrollere fællesskabsrettens gennemførelse i medlemsstaterne.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Det fremgår af de betænkninger, der er sat til afstemning i dag, at der er stadig flere problemer forbundet med fællesskabsrettens gennemførelse og stadig flere sagsanlæg for Domstolen.

Ifølge Kommissionens 21. beretning var der pr. 31. december 2003 3.927 verserende traktatbrudssager mod 2.270 i 1999 og kun 124 i 1978. Dette kan tilskrives de mange EU-retsakter, men også omfanget af Kommissionens repressive muligheder i forhold til medlemsstater, der viger tilbage for at gennemføre fællesskabslovgivningen.

Spørgsmålet om fællesskabsrettens gennemførelse er først og fremmest et politisk og ikke et juridisk eller bureaukratisk spørgsmål, som anført fra visse sider. Det drejer sig nemlig især om at skjule konflikterne mellem den nationale suverænitet og den europæiske magt. I denne forbindelse er De Europæiske Fællesskabers Domstols dom af 13. september 2005, hvori der for første gang er tale om en form for inddragelse af strafferetten i det fællesskabsretlige område uden nogen form for retsgrundlag, symptomatisk for denne institutions udvikling. Det er derfor forståeligt, at visse medlemsstater viger tilbage for at gennemføre en fællesskabsret, som de ikke har valgt.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten påhviler Kommissionen som "traktaternes vogter". Kommissionen overvåger, advarer og straffer medlemsstaterne, hvis de ikke overholder Fællesskabets traktater.

Kommissionens årsberetninger om gennemførelsen af fællesskabsretten redegør for situationen for gennemførelsen af direktiver i medlemsstaterne med henblik på at sikre, at der føres en effektiv kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten. Denne kontrol består både i en kvantitativ og en kvalitativ vurdering af gennemførelsen.

Hvad angår målet om at forbedre EU's politikker ved bl.a. at øge deres gennemsigtighed, har Kommissionen erklæret, at dens mål er at mindske mængden af lovgivning og afskaffe ineffektive retsakter, hvilket ikke er det samme som deregulering.

Jeg er enig med ordføreren i, at det er nødvendigt at stille ekstra menneskelige og finansielle ressourcer til rådighed for Kommissionens tjenestegrene for at øge kapaciteten til at gribe ind over for overtrædelser. Jeg støtter ligeledes, at der oprettes koordineringspunkter i de enkelte medlemsstater for spørgsmål vedrørende gennemførelse, anvendelsen af fællesskabsretten og koordineringen med de nationale ministerier og regionale og lokale myndigheder.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Selv om fællesskabslovgivningen, i kraft og under forberedelse, er af helt ekstraordinært omfang – og vel ikke altid lige nødvendig og velbegrundet – er den genstand for overvågning, særlig i gennemførelsesfasen, og når ny lovgivning træder i kraft.

Som det siges i betænkningen, er det derfor beklageligt, at Fællesskabets institutioner – særlig Kommissionen – er så længe om at overvåge fællesskabsrettens anvendelse. Det er så meget mere beklageligt, fordi det gør denne mekanisme mindre effektiv, hvilket bl.a. betyder, at den væsentlige opgave med i tide at sørge for, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser inden for de fastsatte frister, fortabes.

Et andet vigtigt aspekt af denne problematik er, at en grundig vurdering af vanskelighederne ved at gennemføre/anvende lovgivningen burde udgøre en anledning til at forbedre fællesskabslovgivningens kvalitet, ikke mindst når der, som det siges i betænkningen, nu udfoldes bestræbelser netop i den retning.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) De mange tilfælde af manglende eller forsinket gennemførelse af fællesskabsretten i de nationale retsordener burde tilskynde lovgiveren til ikke blot passende overvågning af lovgivningens anvendelse, men især til at forenkle den i respekt for subsidiaritetsprincippet.

Jeg mener, at gennemførelsen af fællesskabsretten vil forblive utilstrækkelig, så længe fællesskabslovgivningen ikke er klar og forståelig, og Fællesskabets regelværk som helhed lettere at begribe. Uden god fællesskabslovgivning kommer der næppe en god anvendelse af fællesskabsretten.

Jeg bifalder kommissionsformanden forslag om, at Fællesskabets institutioner skal iværksætte en målrettet indsats for at skære ned i mængden af fællesskabslovgivning og øge dens effektivitet. Nogle gange er mindre bedre end mere.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand, jeg ønsker min kollega, fru Frassoni, tillykke med denne fremragende betænkning, der måske ikke er dagens sensation, men som ikke desto mindre behandler et vigtigt aspekt af Unionens kompetence. Den indeholder en række fornuftige forslag, der skal gøre lovgivningsprocessen mere effektiv set i forhold til, hvordan den rent faktisk berører vores borgere, hvilket der - i en tid præget af stigende skepsis over for EU's virke - ofte ikke fokuseres tilstrækkeligt på, og det glæder mig at kunne støtte hende i dag.

Betænkning af Doorn (A6-0082/2006)

  Francesco Enrico Speroni (IND/DEM). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg stemte for denne betænkning, selv om jeg stiller mig tvivlende over for det ændringsforslag, som henviser til traktaten om en forfatning for Europa.

Denne traktat blev nemlig ikke vedtaget, men blev tværtimod forkastet med folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene uanset holdningen hos Giorgio Napolitano, nyvalgt præsident for Den Italienske Republik, som i sin åbningstale omtalte traktaten i rosende vendinger og således glemte, at han skulle være upartisk. Traktaten blev ganske vist vedtaget af det italienske parlament, men ikke enstemmigt. En mand, der erklærer sig for upartisk, bør ikke støtte noget, der var uenighed om i det italienske parlament.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for hr. Doorns udmærkede betænkning om nærhedsprincippets anvendelse. Fællesskabsrettens gennemførelse er en kilde til evig splid mellem EU og befolkningerne. Det er derfor vigtigt snarest at sikre kohærens mellem fællesskabsretten, medlemsstaternes implementering og den konkrete gennemførelse heraf. Vi bør afskaffe enhver unødig lovgivning og sikre en korrekt gennemførelse af den lovgivning, der er nødvendig. Jeg støtter tanken om en omfattende inddragelse af Europa-Parlamentet i opfølgningen af medlemsstaternes gennemførelse af den europæiske lovgivning.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Af alle de spørgsmål, som denne betænkning omhandler, er det vigtigste konsekvensanalyse i forbindelse med Fællesskabets lovgivning.

Som jeg før har påpeget, er det trods stadig mere og nok også for megen lovgivning muligt nøje at overvåge fællesskabsinstitutionernes lovgivningsproduktion og – vigtigere – virkningerne heraf. Det bør konstant prioriteres højt.

I denne sammenhæng er subsidiaritetsprincippet af stor betydning. Bredt forstået bør det være et nøglebegreb i EU's lovgivning, der er som skabt hertil, da det enkelte lands behov imødekommes, og båndet mellem magten og borgerne fastholdes.

Når det er sagt, bør det også påpeges, at dette princip ikke lader sig anvende på en lang række situationer, hvor en tilgang på fællesskabsniveau er mere hensigtsmæssig. Det er imidlertid også et centralt element i subsidiaritetsprincippet. Endelig vil jeg gerne tilføje, at det er meget vigtigt at anerkende de nationale parlamenters rolle, der er helt afgørende for et godt lovgivningsresultat. Det er de væsentligste, om end ikke de eneste, forudsætninger for en bedre lovgivningsproces.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Som jeg før har sagt, er respekt for subsidiaritetsprincippet – ud over længe at have været et grundlæggende krav, som der bør tillægges tydeligere vægt – selve det, der udmærker de sande europatilhængere, der ikke kun i ord, men også i handling er tro over for den idé og det motto, som udkastet til en forfatningstraktat sammenfattede som "forenet i mangfoldighed".

EU bør prioritere beslutningstagning så tæt på borgerne som muligt, vurdere konsekvenserne, når ny lovgivning vedtages, og sigte mod at forenkle eksisterende lovgivning, så den bliver mere forståelig, hensigtsmæssig og rimelig.

Jeg mener, at EU vil vinde ved at satse på at lovgive kvalitativt og ikke kvantitativt og ved for alvor at inddrage de nationale parlamenter i denne proces sammen med de direkte berørte parter, så de i tide kan give deres holdninger til kende og stille modforslag.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand, jeg lykønsker hr. Doorn med denne betænkning, da jeg mener, at subsidiaritetsprincippet, såfremt det anvendes korrekt, kan gøre EU's virke langt mere gennemsigtigt i forhold til borgerne. Jeg kommer fra Skotland og er ked af, at det skotske parlament, der har ansvaret for en lang række områder, alligevel er effektivt udelukket fra EU-forhandlingerne, idet definitionen af subsidiaritet alt for ofte stopper ved medlemsstatens hovedstad. Jeg mener, at betænkningen er et skridt fremad, men der skal stadig gøres en indsats i EU.

Betænkning af McCarthy (A6-0083/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru McCartys betænkning om gennemførelse, konsekvenser og virkninger af den gældende lovgivning om det indre marked. Fællesskabsrettens gennemførelse er en kilde til evig splid mellem EU og befolkningerne. Det er derfor vigtigt snarest at sikre kohærens mellem fællesskabsretten, medlemsstaternes implementering og den konkrete gennemførelse heraf. Vi bør afskaffe enhver unødig lovgivning og sikre en korrekt gennemførelse af den lovgivning, der er nødvendig. Jeg støtter tanken om en omfattende inddragelse af Europa-Parlamentet i opfølgningen af medlemsstaternes gennemførelse af den europæiske lovgivning. Jeg må spørge mig selv, om ikke tiden er inde til at overveje oprettelsen af et europæisk korps af uafhængige inspektører direkte tilknyttet EU, som skal have til opgave at kontrollere fællesskabsrettens gennemførelse i medlemsstaterne og sikre, at det indre marked fungerer korrekt.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Det forhold, at Unionens medlemsstater undlader at gennemføre de europæiske direktiver og tekster - hvilket underligt nok ikke beskrives i nogen af betænkningerne - kan bl.a. tilskrives den måde, disse tekster vedtages på. Der er nemlig tale om en af bivirkningerne af afstemningerne med kvalificeret flertal i Rådet, idet de stater, der bliver bragt i mindretal og af forskellige årsager har stemt imod vedtagelsen af en tekst, naturligvis vil finde det vanskeligt at håndhæve den på deres territorium.

Alt dette skaber selvsagt virkelig manglende retssikkerhed for samtlige institutioner, lande og folk. Følgelig bør man prioritere en hurtig kodificering af den gældende fællesskabslovgivning såvel som en styring og begrænsning af Unionens forskellige organers kompetencer, herunder Domstolens, og deres retsskabende aktivitet, så medlemsstaterne ikke længere skal være underlagt alt for mange og restriktive retsnormer og retspraksisskabende afgørelser.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Kommissionens initiativ "Bedre lovgivning" er af afgørende betydning for at sikre tillid hos borgerne, forbrugerne og virksomhederne i EU. Denne tillid bygger på deres erfaringer med eller forståelse af den europæiske lovgivning eller dens konsekvenser for deres dagligdag. Hvad angår det indre marked, bør tilliden forudsætte vished for effektiv lovgivning af høj kvalitet, der ikke hæmmer innovation eller medfører unødige forvridninger og omkostninger for særlig SMV'er, offentlige myndigheder eller frivillige grupper.

Vores lovgivning skal således medvirke til at åbne muligheder for erhvervslivet og skabe en større vifte af valg for forbrugere og borgere, idet den samtidig skal beskytte miljøet og borgernes og forbrugernes rettigheder. Hvis den ikke gør det, går vi mod strømmen og bort fra Lissabon-strategien, fra vækst og beskæftigelse og fra det indre marked.

Jeg har derfor stemt for McCarthy-betænkningen.

Betænkning af Gargani (A6-0080/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi støtter ophævelse af irrelevante eller forældede retsakter i fællesskabslovgivningen med henblik på forenkling af de lovgivningsmæssige rammer, så beslutningerne bliver hensigtsmæssige, enkle og effektive og ikke undergraver subsidiaritetsprincippet, som der burde være lagt mere vægt på i denne betænkning, så der ikke hersker tvivl om dets betydning i hele denne proces.

Vi håber dog, at dette mål ikke bliver benyttet til at undergrave visse principper, der værner om borgernes grundlæggende rettigheder, herunder de sociale rettigheder og arbejdstagernes rettigheder.

Derudover støtter vi, at der sker en omarbejdning af de interinstitutionelle aftaler om kvaliteten af Unionens lovgivning.

Vi har derfor stemt for betænkningen, selv om vi nærer forbehold over for visse aspekter og er direkte imod andre på grund af deres tvetydige udformning, som det allerede er nævnt.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter varmt de store linjer i den betænkning, som vi her diskuterer og stemmer om, ligesom den meddelelse fra Kommissionen, der ligger til grund for den.

Bestræbelserne for at vurdere og revidere Fællesskabets lovgivningsmæssige rammer er et mål, der bør fremmes med henblik på at forenkle dem, hvilket er en uomgængelig forudsætning for større juridisk klarhed for både borgerne og de retslige operatører. Det er altså også en anledning til at forenkle de lovgivningsmæssige rammer, hvilket er en afgørende faktor for de økonomiske aktiviteters udvikling.

Der er imidlertid både i betænkningen og i Kommissionens meddelelse et punkt, hvor jeg ikke er ganske enig. Det gælder den opfattelse, der kommer til udtryk i begge tekster, om, at lovgivning via forordninger skulle være mere hensigtsmæssig end via direktiver. Jeg mener tværtimod, at direktiver – trods de vanskeligheder, som deres gennemførelse i national ret kan indebære – er udtryk for en lovgivningsmetode, der afspejler den fællesskabsidé, som jeg hylder. Det betyder dog ikke, at jeg afviser forordninger eller frakender dem deres indlysende nytte.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg stemmer hverken for eller imod. Der er bestemt positive aspekter i betænkningen, f.eks. at Rådet bør blive mere åbent, men derudover er der for stor fokus på vækst og færre omkostninger i stedet for at fremhæve bæredygtig udvikling og øget omkostningseffektivitet. Færre omkostninger er ikke et mål i sig selv, da de kan føre til en konstant udhulning af de offentlige budgetter. Omkostningseffektivitet er en bedre målsætning.

Betænkning af Kaufmann (A6-0143/2006)

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Det er udmærket, at unødvendige og skadelige tekster, der er uforenelige med andre fællesskabsbestemmelser og især principperne om nærhed og proportionalitet, kan fjernes fra lovgivningen. Men tilfredsheden hermed afløses dog hurtigt af skuffelse over beskrivelsen af Kommissionens overvældende lovgivningsmæssige beføjelser. Denne institution - som vi må huske på ikke har nogen form for demokratisk eller folkevalgt legitimitet - kan nemlig efter forgodtbefindende og når som helst tilbagetrække eller ændre et lovgivningsforslag, informere eller undlade at informere Parlamentet om årsagerne hertil og tage hensyn til Parlamentets udtalelse eller undlade at gøre det eller kort sagt gøre, som det passer den.

Det værste er, at Europa-Parlamentet affinder sig med det og tager det til efterretning. Det fremsætter ganske vist en vag trussel om mistillidsvotum mod Kommissionen, hvis den virkelig går for langt. Men vi ved, at selv, da den skandale, der ramte Santer-kommissionen, var på sit højeste, var der ikke politisk mod til at desavouere den europæiske superstats symbolinstitution. Det er ikke, fordi et teknokrati udøves med stiltiende accept fra en forsamling, at det på nogen måde ændrer karakter.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at stemme hverken for eller imod i den endelige afstemning om denne beslutning, der skal tilkendegive en holdning.

Vores grundlæggende holdning er, at Ministerrådet bør være den stærkeste politiske faktor i forhold til de andre EU-institutioner, da Ministerrådet repræsenterer medlemsstaterne i et EU, som vi ser som et mellemstatsligt samarbejde. Det indebærer også, at vi mener, at Ministerrådet netop som Kommissionen skal have ret til at stille lovforslag.

Vi deler heller ikke opfattelsen af ordlyden i punkt B i udkastet til betænkning, hvor Kommissionen opfordres til at tænke sig om, inden den trækker de 68 lovforslag tilbage, som ikke anses for at være i overensstemmelse med målsætningerne, bl.a. principperne om en bedre lovgivning. Vi mener rent principielt, at det er godt, at Kommissionen forsøger at tynde ud i den store mængde lovforslag på EU-niveau.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det spørgsmål, som denne meddelelse rejser, fortjener større opmærksomhed og bør ikke indskrænkes til kun at dreje sig om retsgrundlaget og Kommissionens afgrænsede mulighed for at trække lovforslag tilbage.

Jeg mener, at det vigtigste spørgsmål er, om der forelå en situation med lovgivningsprocesser i et muligt limbo, hvor de ikke mere havde nogen eksistensberettigelse, men heller ikke var trukket tilbage.

Ud over en debat om de forskellige institutioners beføjelser lægger dette snarere op til en analyse af rutine og bureaukrati i lovgivningsprocessen. Det forhold, at der mellem Parlamentet og Rådet verserer mere end 500 dokumenter, der afventer lovgivernes videre arbejde, er også en grund til vores opmærksomhed og bekymring. EU behøver ikke lovgive meget for at være relevant. EU skal blot lovgive godt for at være nyttig.

12. Stemmerettelser og -intentioner: se protokollen

(Mødet udsat kl. 12.50 og genoptaget kl. 15.05)

FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES
Formand

13. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

14. Rapport om Bulgariens og Rumæniens fremskridt mod tiltrædelse (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om rapport om Bulgariens og Rumæniens fremskridt mod tiltrædelse.

  José Manuel Barroso, formand for Kommissionen. - (EN) Hr. formand, det er mig en fornøjelse at få lejlighed til i dag at forelægge resultaterne af vores vurdering af Bulgariens og Rumæniens forberedelser til tiltrædelse, og jeg glæder mig til at diskutere dette med Dem.

Jeg vil gerne takke Parlamentet og især Udenrigsudvalget, dets formand, hr. Brok, og ordførerne, hr. Van Orden og hr. Moscovici, for deres bidrag til dette betydningsfulde arbejde. Jeg værdsætter den fælles ånd under vores hyppige diskussioner af dette emne. Som bekendt er den beslutning, som Kommissionen har truffet i dag, resultatet af en omfattende proces med undersøgelse og dialog med alle de vigtigste interessenter. Udgangspunktet for vores tilgang er, at EU skal overholde de eksisterende forpligtelser. Samtidig må vi være strenge, hvad angår de kriterier, som tiltrædelseslandene skal overholde.

Jeg har nogle få bemærkninger, før jeg giver ordet til hr. Rehn, som vil redegøre nærmere for resultaterne i Kommissionens tilsynsrapport.

Siden oktober har Bulgariens og Rumæniens regeringer arbejdet meget hårdt på at opfylde deres udestående forpligtelser. De har fortsat med at gøre fremskridt i deres forberedelser til medlemskab. Vi skal rose, når det er på sin plads. Der er imidlertid stadig nogle vigtige problemer, som skal løses. Jeg vil især fremhæve nødvendigheden af yderligere fremskridt inden for retlige og indre anliggender. Kommissionen mener, at Rumænien og Bulgarien burde være klar til medlemskab den 1. januar 2007, forudsat at de inden da løser en række udestående problemer i løbet af den kommende måned.

Jeg vil først sige noget om reformer af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption. Vi forventer af ethvert tiltrædelsesland, at det har et fuldt fungerende retssystem, der er i stand til at bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet. Dette er af afgørende betydning, fordi det er grundlaget for hele samfundets og økonomiens funktion. Begge lande har vist, at de er fast besluttede på at gennemføre de fornødne resterende reformer, og i vores rapporter anerkendes de allerede opnåede resultater fuldt ud. Bulgarien vil dog stadig skulle føre et klart bevis for, at der er opnået resultater i kampen mod korruption, navnlig korruption på højt plan, i form af efterforskningsvirksomhed og efterfølgende retsforfølgning. Det skal også gennemføre yderligere reformer af retsvæsenet og fjerne enhver uklarhed, hvad angår dets uafhængighed. Vi forventer også, at Bulgarien øger indsatsen i efterforskningen af organiserede kriminelle netværk.

Rumænien skal fortsætte sine bestræbelser og opvise bedre resultater i bekæmpelsen af korruption, navnlig hvad angår yderligere efterforskning og efterfølgende retsforfølgning. Det skal konsolidere gennemførelsen af de igangværende retlige reformer af retsvæsenet.

Der er sket yderligere fremskridt med Bulgariens og Rumæniens tilpasning til acquis communautaire. Vi nærer dog stadig alvorlige bekymringer for nogle få sektorer, nemlig landbrug og fødevaresikkerhed, retlige og indre anliggender og de offentlige finanser. Ethvert tiltrædelsesland skal kunne gennemføre EU's politikker korrekt efter tiltrædelsen. Klubbens regler skal overholdes. Vi forventer, at Bulgarien og Rumænien omgående træffer korrigerende foranstaltninger i de pågældende problematiske sektorer.

Senest i begyndelsen af oktober undersøger vi, hvordan det går med de udestående problemer. På baggrund af det vil Kommissionen overveje, hvorvidt det stadig er muligt at holde fast ved tiltrædelsesdatoen den 1. januar 2007. Det kan lade sig gøre for de to lande at være klar i 2007, men de må gøre en aktiv indsats.

Samtidig må EU give et klart signal om, at det er rede til at overholde sine forpligtelser. Det er afgørende for at fastholde fremdriften. De praktiske forberedelser til tiltrædelse skal fortsætte. Jeg regner med støtte fra alle regeringer og parlamenter, der stadig mangler at fuldføre deres procedurer for ratifikation af tiltrædelsestraktaten.

Vores tilgang er baseret på strenge betingelser og overholdelse af forpligtelser. Den tilgang har betydet, at hver udvidelse har givet os styrke og tillid. Ligesom de foregående udvidelser, særligt udvidelsen i 2004, vil den kommende udvidelse blive en succes.

Udvidelse har altid været Europas svar på strategiske udfordringer, og historien har vist, at dette svar har været korrekt. Gang på gang er den blevet ledsaget af en dynamik, der har givet det udvidede Europa større mulighed for at markere sig i verden.

I den situation, som vi befinder os i i dag, er det vigtigere end nogensinde at fastholde den ånd af åbenhed og ambitioner, der altid har inspireret os til at klø på med opbygningen af Europa. Det er netop derfor, at kommissær Rehn og jeg har besluttet at tage til Bukarest i dag og Sofia i morgen for at forklare disse ting og overbringe de to lande et klart og opmuntrende budskab.

(Bifald)

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, den 1. maj fejrede vi toårsdagen for den seneste udvidelse. Når vi ser tilbage på de sidste to år, har vi al mulig grund til at være tilfredse og stolte, selv om det på daværende tidspunkt ikke skortede på dommedagsprofetier. Men ulykkesprofeterne tog fejl.

Det kan gå lige så godt med Bulgarien og Rumænien. Begge lande arbejder hårdt for at afhjælpe de resterende mangler med henblik på at opfylde tiltrædelseskravene fuldt ud.

Det er Kommissionens pligt at vurdere de fremskridt, som de to lande har gjort, for at finde ud af, om de virkelig er klar til tiltrædelse. Det er vores mål at byde Bulgarien og Rumænien velkommen som medlemmer i 2007, og det er vores pligt som vogtere af traktaterne at sørge for, at de, når de tiltræder, virkelig opfylder betingelserne. Da vi sidst mødtes i april, lovede jeg Dem derfor en nøje afvejet beslutning, der fastholder reformernes fremdrift frem til og efter tiltrædelsen. Nu har De en sådan beslutning: Bulgarien og Rumænien kan tiltræde i januar 2007, forudsat at de viser den fornødne beslutsomhed og indstilling og de fornødne resultater i indsatsen for at afhjælpe de resterende mangler. I begyndelsen af oktober vil vi redegøre for deres fremskridt og vurdere, hvorvidt datoen kan fastholdes.

Bulgarien og Rumænien har helt bestemt gennemgået en overvågningsproces af hidtil uset omfang og intensitet. Hvad angår de politiske kriterier, kan der stadig gøres yderligere fremskridt, selv om der er opnået meget. Det er nødvendigt at gennemføre reformen af retsvæsenet effektivt og at styrke bekæmpelsen af korruption, navnlig på højt plan.

Bulgarien må virkelig intensivere sine bestræbelser på at slå ned på organiseret kriminalitet og korruption. Det skal også kunne opvise klare beviser på resultater i bekæmpelsen af korruption i form af efterforskningsvirksomhed og retsforfølgelse.

Med udgangspunkt i de hidtidige fremskridt skal Rumænien fortsætte bestræbelserne og vise yderligere resultater i kampen mod korruption.

Både Bulgarien og Rumænien skal gøre sig flere bestræbelser, hvad angår menneskerettigheder og mindretallenes rettigheder.

I forbindelse med de økonomiske kriterier har omstillingen af de to lande været en markant succes, som er til gavn for alle i Europa. Begge lande har haft stærk vækst i de seneste år, hvilket har ført til et stærkt tiltrængt område med økonomisk dynamik i vores sydøstlige hjørne.

Hvad angår EU's acquis, vores retsorden, er der sket store fremskridt, og de fleste områder er uproblematiske, forudsat at forberedelserne fortsætter med uformindsket styrke. Men på visse områder kræves der en yderligere indsats i forberedelserne, og der er også visse yderst problematiske områder. Medmindre landene omgående træffer afgørende korrigerende foranstaltninger, vil de ikke være klar på disse yderst problematiske områder på den planlagte tiltrædelsesdato.

Siden oktober sidste år er de yderst problematiske områder blevet bragt ned fra 16 til seks i Bulgarien og fra 14 til fire i Rumænien. De omfatter stadig visse spørgsmål inden for landbrug, fødevaresikkerhed og dyresundhed samt kontrol med og forvaltning af EU-midler. Hvis disse alvorlige problemer fortsætter, vil vi ikke betænke os på at tage alle vores afhjælpende redskaber i anvendelse. I vores rapport kortlægges de beskyttelsesklausuler og andre beskyttelsesforanstaltninger i henhold til den gældende lovgivning, som vi råder over. Disse beskyttelsesklausuler kan gøres gældende, hvis visse begrænsede problemer stadig eksisterer ved tiltrædelsen inden for f.eks. det indre marked og retlige og indre anliggender, hvor vi også kan indføre en overvågningsmekanisme i henhold til tiltrædelsestraktaten.

Hvad angår anvendelsen af EU-midler, kræves der i henhold til EU's acquis en suspension af betalingerne i tilfælde af alvorlige problemer. På landbrugsområdet foreslår vi endog helt nye strengere foranstaltninger baseret på tiltrædelsestraktaten. Det er et stærkt signal om, at vi passer på vores penge.

Jeg har tiltro til, at den nøje afvejede beslutning i dag og dens stringens vil få de nationale parlamenter, der endnu ikke har ratificeret tiltrædelsestraktaten, til at gøre det. Selve traktaten indeholder betingelser, beskyttelsesklausuler og overvågningsmekanismer, der sikrer, at landene kun kan tiltræde, når de er klar, og at de, når de har tiltrådt, må overholde deres forpligtelser som medlemmer.

Jeg vil gerne sige, at vi værdsætter Europa-Parlamentets støtte til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesproces. Som hr. Barroso og hr. Borrell aftalte sidste år, har vi lyttet opmærksomt til Deres synspunkter, før vi forelagde vores holdning til, hvorvidt tiltrædelserne skulle udsættes. Jeg er sikker på, at denne konstruktive, gennemsigtige og stramme tilgang vil skabe de bedste resultater for Bulgarien og Rumænien og for Europa.

(Bifald)

  Hans-Gert Poettering, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, hr. kommissær, kære kolleger, jeg vil først give udtryk for min anerkendelse over for Kommissionen af, at kommissionsformanden og selvfølgelig også den ansvarlige kommissær er til stede i forbindelse med et så vigtigt emne. Gruppeformændene er her, kollegerne er her. Der kunne have været endnu flere her, men det går sådan nogenlunde i dag. Jeg konstaterer imidlertid, at Ministerrådet - hvilket allerede var tilfældet under den tale, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed holdt - ikke er repræsenteret. Jeg synes ikke, at det er i orden, når Rådet ikke er repræsenteret ved en så vigtig forhandling.

(Bifald)

Hr. formand, jeg vil gerne opmuntre Dem - og det er ikke kun formandskabets sag, jeg siger det ud over formandskabet, det er en sag for Rådets Generalsekretariat - til at bruge Deres indflydelse over for Rådet til at få dem til at være stede her under så vigtige forhandlinger. De har vores støtte, hr. formand, hvis De meddeler Rådet og Rådets Generalsekretariat og også formandskabet dette med al tydelighed.

Og nu til selve emnet: Bulgarien og Rumænien er på vej ind i EU. Vi glæder os til det, og jeg vil gerne udtrykke anerkendelse. Der opstår mange gange det indtryk, at vi - det hidtidige EU med 25 - er lærermestrene. Hvilken enorm præstation skal Rumænien og Bulgarien ikke udføre for at bearbejde 45 års diktatorisk kommunistisk økonomisk roderi for at blive demokratier og retsstater? Vi bør anerkende, hvilken lang vej disse lande har tilbagelagt!

(Bifald)

Vi kritiserer ofte forvaltningen hos os i EU, også forvaltningen i vores medlemsstater, på alle niveauer - ofte også med rette - men jeg vil også sige dette: Hvilket stort gode er det ikke, at vi i EU, i vores medlemsstater, har forvaltninger, som er baseret på lovgivningen. Man kan forsvare sig mod enhver forvaltningsakt, mod enhver officiel handling i en retsstatslig procedure. Alt dette findes ikke i de hidtidige kommunistiske lande. Det skal de opbygge. Derfor er det så vigtigt, at vi opbygger et retssystem, som har en retsstats kvalitet. Det er en enorm bestræbelse.

Jeg siger følgende til regeringerne, parlamenterne, folk - også i Bulgarien og Rumænien: Forstå ikke vores forhandlinger og vores bekymringer over manglende fremskridt således, at vi ønsker at være læremestre, men vi ønsker i fællesskab at opnå, at Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse bliver en succes for os alle, for de to lande og for hele EU.

Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved datoerne, men jeg mener, at det er en klog vej, hr. kommissionsformand og kommissær Rehn, at De siger, at vi ønsker at opmuntre begge lande til at tackle de eksisterende underskud - og de kan ikke klare alt i de næste måneder - med hensyn til lovgivningen og også ved gennemførelsen i praksis således, at vi til efteråret forhåbentlig med god samvittighed kan sige: I er velkomne den 1. januar 2007. Derfor er Deres afgørelse, som vi støtter, en klog afgørelse, en afgørelse med en opmuntring for begge lande til at fortsætte den vej, som de har betrådt.

Alt hænger sammen i dag. Vi skal også minde om, at folk i det nuværende EU gør sig bekymringer. De har endnu ikke vænnet sig helt til, at vi nu er et fællesskab af 25. 10 lande kom til den 1. maj 2004. Vi skal forholde os positivt til borgerne og sige til dem, at det var en enorm succes, at vi har Estland, Letland, Litauen, Polen, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet, Ungarn, Slovenien og naturligvis også Malta og Cypern hos os, fordi retsstatslighed, demokrati og social markedsøkonomi er slået igennem i disse lande. Og det er et bidrag til stabilitet for hele det europæiske kontinent. Det skal vi også sige til folk og ikke altid kun fokusere på det kritiske og udfordringerne. På denne baggrund skal vi stadig yde et stort arbejde, således at vi øger tilslutningen til EU.

Parlamentet - og jeg mener, at vi kan være en smule stolte af det, under udøvelse af selvkritik, som vi altid skal være parate til - har i de seneste måneder ydet meget: det store kompromis om tjenesteydelsesdirektivet, derefter også vedtagelsen af de finansielle overslag, hvor vi har opnået afgørende forbedringer. Andre foranstaltninger må komme til: Ved Reach, kemikalielovgivningen, skal det lykkes os at sikre en balance mellem økonomi og økologi.

Vi talte med fru Wallström i dag om - og hun talte på vegne af hele Kommissionen, også på vegne af kommissionsformanden - at det vigtigste anliggende foruden et forbedret politisk-psykologisk miljø for EU består i ikke at tvivle på, at det store flertal i Parlamentet ønsker, at forfatningstraktaten bliver gennemført, fordi vi har brug for denne forfatning, således at vi har spilleregler for afgørelser i EU og dermed fælles værdier, som forbinder os i EU.

Lad Kommissionen tage højde for alt dette! Hr. kommissionsformand, jeg synes, at det er godt, at De har truffet Deres afgørelse i dag, De begrunder den straks over for Parlamentet. I morgen rejser De til Rumænien og Bulgarien. Jeg ønsker Dem god tur og os alle en god fælles europæisk fremtid.

(Bifald)

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg bifalder ligeledes, at kommissionsformanden er kommet til os. Hans tilstedeværelse understreger betydningen af diskussionen. Den understreger betydningen af diskussionen, fordi vi diskuterer et vigtigt forløb. Den afgørelse, vi skal træffe, som Rådet skal træffe, som De skal træffe, må man ikke undervurdere, hvad angår dens dramatik både indadtil og i forholdet til de to lande, som vi diskuterer.

Den Socialdemokratiske Gruppe, Socialdemokraterne i Parlamentet, står ved det, vi ønsker og har udtrykt. Hvis der ikke er større forhindringer, er den 1. januar 2007 tiltrædelsesdatoen for Bulgarien og Rumænien. Det er og bliver vores holdning, og jeg tager til efterretning, at kommissionsformanden i sin tale meget præcist har sagt, at Kommissionen går ud fra, at de to lande bør være i stand til pr. 1. januar 2007 at tiltræde Unionen. Nu har De, hr. Rehn, og De, hr. Barroso, valgt formuleringer, som henviser til, at der er underskud. De har beskrevet disse underskud overfladisk, De har ikke nævnt dem i detaljer. Hvis De nu efter syv år rejser til Sofia og til Bukarest, vil jeg give Dem et godt råd: Tal mere præcist med regeringerne dér om det, som De har præsenteret her! Beskriv præcis, hvor underskuddene befinder sig! Sig præcist, hvad De forventer, hvor der skal afhjælpning til! For kun på den måde har regeringerne dér en chance for at gøre det, som de har gjort hidtil, nemlig at arbejde hårdt på, at alle kriterier, som forventes og forlanges, også opfyldes. Det er en handlen i retfærdighed, for som De selv - både kommissionsformanden og kommissæren - har sagt, gør regeringerne en del. Den transformationsproces, som landene er underlagt - her giver jeg hr. Poettering ret - er en proces, som har fundet sted i halvandet årti og har forlangt meget af folk. Nu her i slutfasen, hvor håbet hos folk i Bulgarien og Rumænien bør spille en rolle for os - som nemlig håber på, at de kan tiltræde Unionen - kommer det an på, om man er meget præcis.

Med det, som De, hr. kommissionsformand, og De, hr. Rehn, har præsenteret her, og det, vi kan acceptere, påtager De Dem et stort ansvar. Jeg vil også benævne dette ansvar meget konkret. De vil over for regeringerne i Sofia og Bukarest nævne kriterier, som stadig skal opfyldes. De vil beskrive krav, og De har nævnt datoen i oktober for os. Det betyder også, at De til oktober skal sige meget præcist til Rådet og Parlamentet, om forholdene set med Deres øjne er opfyldt eller ej. Hvis de ikke er opfyldt, burde afgørelsen ifølge logikken i Deres egen argumentation falde anderledes, end De forventer i dag. Dermed påtager De Dem et stort ansvar, og dette ansvar vil jeg indprente mig i dag. Derfor er det en meget seriøs forhandling i dag, der skal tages alvorligt.

Ja, Rumænien og Bulgarien skal være medlemmer af EU. Vi socialdemokrater ønsker, at landene tiltræder pr. 1. januar 2007. Vi tager til efterretning, at der fortsat kræves forbedringer. Vi har tillid til, at landene kan foretage disse forbedringer, således at denne dato kan overholdes. Vi går ud fra, at De vil overvåge det seriøst.

Lad mig dog tilføje en ting: Det handler ikke kun om tiltrædelsen. Det handler ikke kun om traktaterne, som ligger til grund for tiltrædelsen. Det handler også om, hvorfor denne tiltrædelse er så vigtig i historisk kontekst. De to lande, Sortehavsregionen, har opnået enorme fremskridt. Ud over det, som De med rette kritiserer, er der udviklet en enorm stabilitet, både i Rumænien og i Bulgarien. Denne stabilitet er blevet af større betydning ved EU's grænser, for denne region grænser op til andre regioner, der er vores naboregioner, som i høj grad ikke er så stabile, som vi kunne ønske os. Derfor er stabilitet i disse lande som medlemmer af EU økonomisk, socialt, politisk og kulturelt i vores helt specielle interesse. Jo hurtigere det altså lykkes at opfylde kriterierne, jo hurtigere altså optagelsesevnen opnås, desto bedre for alle deltagere, for landene og for EU.

Socialdemokraterne i Parlamentet tager det til efterretning, som Kommissionen foreslår. Vi mener, at det er en acceptabel fremgangsmåde, selv om vi råder Dem til at være mere præcis i Bukarest og Sofia, end De var i dag. Vi ønsker, at de to lande opfylder kriterierne således, at de kan blive medlemmer af Unionen den 1. januar 2007.

(Bifald)

  Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne rose kommissær Rehn for hans afbalancerede og omhyggelige vurdering og hans kompetente håndtering af denne sag. Jeg roser også Anca Boagiu og Meglena Kuneva og deres forgængere som ministre for europæisk integration for deres utrættelige arbejde.

Forfatteren Mark Twain konstaterede: "Vi kan enten ændre verden eller os selv, men det sidste er det vanskeligste". At rive Berlinmuren ned var en smal sag. At opbygge en ny demokratisk kultur tager meget længere tid. Men murstenene af bestræbelser og mørtelen af udholdenhed fungerer. Beslutningen om at gå videre i 2007 under passende forudsætninger er den rigtige. Efter min gruppes opfattelse bør Kommissionen ikke revidere sin beslutning til efteråret, bortset fra i den alvorligste situation.

Vi ønsker, at Rumænien og Bulgarien hverken bedømmes mere eller mindre hårdt end tidligere tiltrædelseslande. Vores overvågning skal være i overensstemmelse med de eksisterende traktatbestemmelser og gældende lovgivning. Derfor tager vi det meget alvorligt, at Kommissionen udtrykker alvorlig bekymring over fortsat korruption og manglende retsstatsforhold - områder, som kræver, at der omgående træffes yderligere foranstaltninger. Dårlig behandling af romanibefolkningen forager også fortsat, og det er årsagen til, at årtiet for romaernes integration, som seks stats- og regeringschefer tog initiativ til, er så vigtigt.

Kommissionen finder fejl på mange andre områder. Disse skal rettes omgående. Men tiltrædelse kan ikke være en eksamen, hvor kandidaterne dumper, for en fiasko ville være mindst lige så stor for Unionen som for kandidatlandene. Det, der er vigtigst for et samfunds sundhed, er, hvilken vej det vender blikket. Bulgarien og Rumænien ser og bevæger sig i den rigtige retning. Kan det samme siges om alle de nuværende medlemsstater? Forestil Dem, kære kolleger, at Rumæniens indenrigsminister sidste efterår havde foreslået tilbageholdelse af mistænkte i tre måneder uden retssag, eller at den bulgarske statsminister havde brugt efterretningsvæsenet til at drive spionage på sine kolleger. Det ville have vakt furore.

Min gruppe har altid være forsigtig med dem, der kan finde på at puste til den populære bekymring over udvidelse og gøre folk, som snart skal være medborgere, fremmede over for hinanden. Derfor glædede det mig at høre, at hr. Poettering har trodset nogle medlemmer af hans eget parti og gjort sin indflydelse gældende, hvad angår fremtidige udvidelser. Det sætter hans gruppes beslutning om i sidste uge at holde møde i en by ved navn Split i perspektiv.

Jeg opfordrer de forsigtige til højre til at se på, hvad der er opnået. Har udvidelsen ikke været EU's største succeshistorie, dets kronjuveler? Kommissær Spidlas rapport om overgangsordninger viser, at udvidelsen har skabt flere job og større økonomisk vækst, navnlig i de lande, der gav fri adgang til deres arbejdsmarkeder. Men langt ud over de økonomiske overvejelser har indlemmelsen af nye medlemmer beriget Unionens kultur. Bulgarien og Rumænien vil være skattede aktiver, hvis bare vi giver dem den mindste chance.

Det lader til, at mange af deres borgere mener, at det alt sammen er noget, som regeringen må tage sig af. Tværtimod er det at vinde krigen mod kriminalitet og korruption vigtigt for hver eneste borger. Derfor opfordrer jeg alle bulgarere og rumænere til at samarbejde med regeringen for at sikre det bedst mulige resultat og undgå, at tiltrædelsen udskydes, ikke mindst fordi de reformer, der kræves for at tiltræde EU, er midlet til at forbedre levestandarden, livskvaliteten og sikkerheden i hjemmene. Jeg opfordrer indtrængende alle medlemmer af Parlamentet til at være solidariske og vise bulgarerne og rumænerne, at de ikke er alene.

(Bifald)

  Daniel Marc Cohn-Bendit, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vidste ikke, at mine kolleger, hr. Watson og hr. Poettering, var tilhængere af den holdning, som unge på min søns alder anlægger over for et problem, idet de systematisk siger: "det skal nok gå, det skal nok gå". I årevis har man i forbindelse med udvidelsen svaret os på samme måde: "Det skal nok gå, det skal nok gå".

Det er OK med mig. Men det er ikke Kommissionen alene, der har påtaget sig ansvaret hr. Schulz, det er også Dem, der har taget det, da De for et år siden vedtog udvidelsen, selv om vi dengang alle var klar over, at hverken Rumænien eller Bulgarien var parate til denne udvidelse. Dengang var det Dem, der påtog Dem ansvaret, og ikke kun Kommissionen.

(EN) Så stå ved Deres ansvar.

(DE) Eller på tysk: Hold, hvad du har lovet! Du er også ansvarlig!

(FR) for det, man er i færd med i dag, er for letkøbt. Det er for letkøbt.

Jeg har læst, hvad Kommissionen har sagt og gentaget, nemlig, at der bør ske fremskridt her, og der bør ske fremskridt der. Hr. Watson, det, De siger om Tyskland er sandt, men det, man bør sige om Polen, er også sandt, for hr. Haider er en demokrat ved siden af hr. Lepper, som er notorisk racist, antisemit og homofob. Det er i dag, i Europa, i Polen, at en yderligt højreorienteret regering er ved magten. Og hvad har Europa-Parlamentet, som ganske berettiget kritiserede Østrig, gjort for at tage afstand fra situationen i Polen? Intet. Man tør ikke længere sige noget, når det drejer sig om udvidelseslandene.

Lad mig sige noget meget enkelt. Jeg er for udvidelsen.

(EN) Jeg går ind for udvidelse af Europa!

(FR) Men ikke for enhver pris. Elles vil vi i morgen lade Balkanlandene og Tyrkiet betale for vores holdning over for Bulgarien og Rumænien.

Hvorfor vil vi lade dem betale? Fordi der ikke er tale om at sige nej til Rumænien. Der er ikke tale om at sige nej til Bulgarien. Der er blot tale om på nuværende tidspunkt at sige, at vi ikke kan integrere hverken Bulgarien eller Rumænien på grund af forholdene i disse lande. I stedet for til stadighed at tale om overvågning bør vi erklære, at disse lande vil blive integreret i Unionen i 2008, og indføre programmer, der gør det muligt reelt at integrere romaerne og sigøjnerne i Rumænien og Bulgarien.

I sidste uge besøgte jeg et romakvarter. Det var utroligt, hvad jeg så! Og De har til hensigt at optage disse lande, og De har tildelt penge til finansiering af disse programmer. Hvor er pengene blevet af? Spørg den bulgarske regering, hvor disse penge er blevet af. Spørg den! Den vil være ude af stand til at svare. Den vil svare, at den netop har indført en ny lov. Det er udmærket at lave nye love.

Men det, jeg kræver, er, at forholdene ændrer sig i virkelighedens verden. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at sige, at vi går ind for udvidelsen, at vi er gode kristne, at vi er gode jøder, at vi er mennesker, der elsker verden. Nej, forholdene bør ændres! Men det er ikke vores holdning, der får tingene til at ændre sig. Vi bør følgelig udtrykke os klarere og mere præcist og sige ja til udvidelsen, men ikke for enhver pris. Kommissionen råder over de nødvendige instrumenter, men hjælper os ikke tilstrækkeligt.

(Bifald)

  Jaromír Kohlíček, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Hr. formand, jeg vil anbefale mine kolleger at se på romaernes integration i Italien og integrationen af mindretal i andre medlemsstater, i de gamle medlemsstater, og derudover ønsker jeg at forsætte mit indlæg, evt. uden afbrydelse.

Mine damer og herrer, da de daværende ledere i Frankrig og Tyskland, præsident Mitterrand og kansler Kohl, i 1990 besluttede at henvende sig til landene i central-, syd- og østeuropa, sagde de: "Velkommen til et EU uden grænser. Vi inviterer jer til at deltage i et fælles projekt, der er åbent for alle landene i Europa. Vi ønsker at hjælpe jer med at komme hurtigt på højde med vores tekniske standarder og bringe jeres retsnormer på linje med normerne i de øvrige stater". Adskillige år senere blev der i København fastsat tre kriterier, som skulle opfyldes af de stater, der ønskede EU-medlemskab. Den økonomiske komponent i Københavnskriterierne er uklar og i den normale fortolkning omfatter den medlemskab af WTO (Verdenshandelsorganisationen) såvel som en EU-associeringsaftale.

Den politiske komponent vedrører fredelig løsning af konflikter med nabostater og af nationalitetsspørgsmål. Dette er endnu ikke lykkedes for de gamle EU-medlemsstater. I 1993 talte man endnu ikke om at sælge nationale værdier, at afvikle kontingenter for landbrugsprodukter eller at nedlægge atomkraftværker. Et af de grundlæggende krav på dette tidspunkt var at undgå at underminere betingelserne for udvekslingen af varer mellem kandidatlandene og EU. Kommissionen indledte dengang forhandlinger med 12 stater. Forhandlingsdagsordenen var teknisk set opdelt i 29 kapitler, et afsnit vedrørende forskellige spørgsmål og et afsnit vedrørende institutionerne. Efter forhandlingernes afslutning for to år siden blev 10 lande accepteret som medlemmer. Der er stadig visse betingelser - f.eks. vedrørende udbetaling af midler - der skal træffes endelig afgørelse om. Tiltrædelsesvilkårene omfatter en lang række diskriminerede foranstaltninger, og det er en kendsgerning, at disse er blevet meget dårligt evalueret, navnlig hvad angår landbruget og fødevareindustrien. Forskelsbehandlingen mellem indbyggerne i de gamle og de nye medlemsstater er kun alt for åbenlys.

Vi befinder os i dag i en underlig situation. Hele dagsordenen er blevet forhandlet med Bulgarien og Rumænien. Parterne er nået til enighed om alle punkterne, og nu indføres der en række nye, mærkelige og diskriminerende foranstaltninger. Der er tale om krav om tilbagelevering, afmontering af moderne generatoranlæg i kraftværket ved Kozloduj og ulige vilkår for landbruget og fødevareindustrien. Der tales om korruption, om reform af retssystemet, om børns vilkår, menneskehandel osv. Der gælder samme standarder i de nye stater som i de gamle. Jeg kan forstå de fanatiske modstandere af kernekraft. Det er tydeligt, at de ikke ændrer holdning, og at de er fuldstændig ligeglade med energisituationen på Balkan. Jeg er dog overrasket over Italiens og Grækenlands holdning. De modtager en del af deres elforsyning fra Kozloduj. Dette indebærer, at Italien i højere grad vil være afhængig af import fra Frankrig og andre lande, når kraftværket er blevet lukket. Hvordan vil Grækenland kompensere for den manglende strøm? Landet vil sandsynligvis brænde mere kul uanset de indgåede aftaler i henhold til Kyoto-protokollen. De kan altid købe emissionstilladelser. Bulgarien må nøjes med at brænde stearinlys, da kraftværket i Belene stadig er på et tidligt planlægningsstadium, medmindre Kommissionen måske har en anden miljøvenlig og brugbar løsning. Jeg beder Dem tænke over det et øjeblik og forklare, på hvilken måde EU i realiteten fremmer udviklingen i disse to lande. Måske drejer det sig blot om at sikre, at de ikke accepteres som medlemmer af EU på rimelige vilkår? Min gruppe går fuldt ud ind for, at de accepteres som medlemmer inden udløbet af fristen den 1. juli 2007.

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand, de to nederlandske protestantiske partier, som jeg har lov at repræsentere her i Parlamentet, har konsekvent været tilhængere af at gøre en ende på efterkrigstidens opdeling af Europa. Samtidig har vi altid været tilhængere af en solid udvidelse af EU og altså af en klar håndhævelse af de anerkendte tiltrædelseskriterier, de kendte Københavnskriterier. Vi var bekymrede over, at Rumænien og Bulgarien ikke var med i den største udvidelsesrunde i Unionens historie i 2004.

Efter omvæltningen i det europæiske mirakelår 1989 blev de kirkelige og samfundsmæssige kontakter mellem vores baglande og de to kandidatlande jo forstærket. Vi havde for øvrigt absolut forståelse for udsættelsen i 2004. Hvad mener vi nu om de to tiltrædelsesdatoer, nemlig henholdsvis den 1. januar 2007 og den 1. januar 2008? Som sagt er mit parti tilhænger af en solid tiltrædelse af Sofia og Bukarest, dvs. på grundlag af særskilte bedømmelser af Bulgarien og Rumænien. Med ordet solid mener vi kendsgerninger og virkelige reformer og ikke hensigter.

Når alt kommer til alt, tilføjede Rådet og Kommissionen ikke uden grund to specifikke beskyttelsesklausuler til de tre sædvanlige klausuler i tiltrædelsestraktaterne med Bulgarien og Rumænien. Det kendetegner vores budskab til Kommissionen. Vi vil gerne i oktober have et entydigt signal om, hvorvidt Bulgarien og Rumænien er modne til at tiltræde fra den 1. januar 2007, for alle parter i Europa har fordel af tydelighed.

  Brian Crowley, for UEN-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg takker kommissæren for hans redegørelse og lykønsker ham med hans arbejde med dette meget vanskelige emne, som jeg har haft mange diskussioner med ham om i den senere tid.

Jeg vil indlede med mine vigtigste bemærkninger, og dernæst kan vi diskutere den større sammenhæng. Hvad angår Rumænien og situationen for børn i rumænske institutioner og på børnehjem, skal der gøres mere. Der skal gøres en større indsats for at behandle de børn som enkeltindivider med menneskerettigheder. Hvis det nogle gange er ensbetydende med at tillade internationale adoptioner, så må det være sådan. Jeg har kendskab til mange forældre i Irland, som er villige til og ønsker at adoptere børn fra Rumænien, navnlig børn med mentale og fysiske handicap, og som ønsker at føre dem til kærlige og omsorgsfulde hjem i Irland, men på grund af vanskelighederne løber de ind i store problemer. Derfor anmoder jeg de rumænske myndigheder om at tage det op igen.

Vi er imidlertid tilbage ved udgangspunktet på grund af Kommissionens redegørelse i dag, men også på grund af de skjulte manøvrer, der finder sted i visse hovedstæder rundt omkring i Europa i et forsøg på at forhindre eller bremse Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse. Vi må ikke glemme, at det ikke bare drejer sig om, at de to lande holder de løfter, som de gav os i henhold til Københavnskriterierne og deres tiltrædelsesaftaler. Vi skal også holde vores løfter.

Vi gav udtryk for håb og ønske om, at de to lande kunne blive medlemmer af EU. Første gang sagde vi til dem: "Nej, I er ikke klar, I kan ikke tiltræde sammen med de 10 andre lande den 1. maj 2004. I må gøre en større indsats." De har i den senere tid gjort store fremskridt med at ændre love og systemer, der er årtier gamle, i forsøget på at tilvejebringe en mere realistisk tilgang. Nu er det op til os at være generøse i vores vurdering af landene, virkelig at opmuntre dem og ikke belære dem om, hvordan deres systemer burde fungere, og at videregive dem vores erfaringer med den åbne koordinationsmetode, hvor man undersøger praksis i andre lande, tager de bedste til sig og forsøger at opnå det bedst mulige resultat.

Vi kender alle sammen grundelementerne. Grundelementerne er retsstatsprincippet, demokrati, magtadskillelsen, individets rettigheder, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Alt andet kan løses med simpel lovgivning. På et tidspunkt sagde folk, at politik ikke er så vigtig. Politik er vigtig, fordi den påvirker menneskers liv. Her i Parlamentet bliver vi ofte kritiseret for ikke at være yderliggående nok i vores holdninger og synspunkter.

Det, vi skal gøre i dag, er ikke bare at sige til Bulgariens og Rumæniens regeringer, at de skal forsætte det arbejde, de er i gang med, og nå de mål, som de forsøger at nå. Vi skal ikke bare tale til regeringerne i vores egne lande og sige, at de må være utvetydige og upartiske og give et reelt svar til landene, vi skal tale direkte til borgerne og Bulgariens og Rumæniens befolkninger og sige til dem, at de har et hjem i EU, at de har rettigheder, og at vi vil forsvare deres rettigheder.

(Bifald)

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, overvindelsen af den europæiske deling ved at optage de lande i EU, som har lidt under det kommunistiske åg i årtier, er uden tvivl en historisk bedrift. Alligevel må man sige, at man alt for længe ikke har taget de europæiske borgeres berettigede sorger og angst alvorligt og ganske enkelt så at sige har ført en udvidelsesmekanisme hen over hovedet på dem. Også den nuværende diskussion om diverse scenarier med udsættelser og pressionsmidler over for Bulgarien og Rumænien er en følge af denne - efter min mening - ulyksalige udvikling.

Hvis man er ærlig, må man indrømme, at grundstenen til vores nuværende dilemma egentlig blev lagt ved optagelsen af en ubøjelig tidsplan i tiltrædelsestraktaterne fra sidste år. Alene udsigten til en tiltrædelse er nemlig det, der har motiveret Bulgarien og Rumænien til nyere og nyere bestræbelser på at blive optaget i Unionen. Vi har altså snarere selv lukket af for at få indflydelse på snart tiltrædende medlemmer, for at disse er så godt forberedt som muligt.

Naturligvis hører Rumænien og Bulgarien til den europæiske folkefamilie. Men man kan ikke forvente, at de to lande kan løse deres mange forskellige problemer som korruption og organiseret kriminalitet på blot få måneder. Det er både i EU's og i selve de to tiltrædelseslandes borgeres interesse ikke at forcere tiltrædelserne. Som fortiden flere gange har vist, er det kun folk i selve tiltrædelseslandene, der får en regning præsenteret ved en forceret tiltrædelse og tilsvarende forskønnelse af forholdene.

Genforeningen af Europa skal uden tvivl afrundes med Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse. Begge lande bør imidlertid virkelig være tiltrædelses- og Europamodne.

  Elmar Brok (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, hr. kommissær, kære kolleger, udvidelsen er den mest vellykkede politik i Unionen, den har ført til en høj grad af fred, stabilitet, frihed og velstand. Men dette kan kun fungere, hvis det forløber efter passende regler, for ellers bliver det mindre koncentreret indefra, og så slutter hele øvelsen.

Jeg må sige, hr. Watson - som ikke længere er til stede - at mit parti altid har arbejdet for udvidelsen, og at mit land i modsætning til Storbritannien heller ikke har anmodet om nogen rabat for at finansiere det. Jeg vil imidlertid også gerne give udtryk for, at en aktion, som den Kommissionen foreslår nu, er en vej hen imod, at traktaten kan gennemføres. Hvis betingelser, som er reguleret traktatmæssigt i tiltrædelsestraktaterne, ikke er opfyldt, er anvendelsen af disse regler ikke nogen diskriminering af et land, men opfyldelsen af en aftale mellem kontrahenterne. Det handler ikke om andet.

Når jeg læser, at der er store problemer i forbindelse med korruption og organiseret kriminalitet, at der også er en høj grad af differentiering mellem de to lande, og når jeg ser nøje på Kommissionens formulering i dette spørgsmål, som lyder, at Rumænien skal fortsætte sine konsolideringsbestræbelser, mens der i Bulgarien først skal fremskaffes beviser på aktiviteter på dette område, så er det en vigtig meddelelse, og her skal vi handle efter mottoet "Everyone on their own merits".

Endvidere kan det konstateres, at vi kun kan tildele europæiske midler, hvis strukturerne i landene er således, at midlerne går til de rigtige adressater på en måde, der er i overensstemmelse med Revisionsretten. Så længe begge lande ikke har opfyldt dette kriterium, har vi et problem her. Der er også en række andre eksempler, som blev nævnt her, men altid med en høj grad af differentiering mellem de to lande.

Jeg vil opmuntre Kommissionen til virkelig hårdhændet at gennemføre forslaget om inden oktober at udføre en fornyet prøvning og give landene en chance på baggrund af de klart definerede mangler, som de har. Jeg håber, at landene har en mentalitet, der gør, at de modtager dette konstruktivt, således at der kan fremlægges en bedre rapport i oktober, eller således, som det er fastsat i traktaten, at der ellers sættes gang i en passende sikkerhedsklausul. Jeg vil udtrykkeligt minde Kommissionen om det og lykønske den med den rapport, den har fremlagt!

(Bifald)

  Pierre Moscovici (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. Barroso, hr. Rehn, jeg vil først og fremmest rette en varm tak til hr. Rehn, hvis arbejde som udvidelseskommissær har udført et arbejde vi alle finder yderst prisværdigt på grund af den stringens, forsigtighed og grundighed, der har præget det. Samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen og mellem de europæiske institutioner og de rumænske og bulgarske myndigheder har takket være ham og dette arbejde været effektivt og frugtbart. Rumæniens og Bulgariens tiltrædelsesproces er nu nået et afgørende stade. Den er nået dertil, hvor vores institutioner skal beslutte, om de vil bekræfte eller tværtimod udsætte tiltrædelsesdatoen for disse to lande, som er fastsat til den 1. januar næste år.

Jeg tilslutter mig den generelle holdning i hr. Rehns rapport, der som tidligere går i retning af et ja, men et ja, der er underlagt præcise betingelser. Jeg har de sidste mange måneder erindret om, at vores venskab med Rumænien og Bulgarien, vores støtte til deres tiltrædelsesproces altid har været ledsaget af præcise krav om respekt for de kriterier og reformer, der er nødvendige for at udvikle sig i denne retning. Jeg vil dog gå længere end hr. Barroso og hr. Rehn, hvad angår den vurdering, vi i dag kan foretage af resultaterne af den indsats, disse lande har gjort for at efterleve vores krav. Jeg er nemlig af den faste overbevisning, at det er vores pligt blot syv måneder inden den fastsatte dato, den 1. januar 2007, endeligt klart at bekræfte eller afkræfte denne frist. Og jeg er nu i modsætning til hr. Cohn-Bendit overbevist om, at vi bør bekræfte denne dato.

Jeg har i særdeleshed i forbindelse med mine udtalelser om Rumænien som Europa-Parlamentets ordfører gentagne gange haft lejlighed til at erklære, at man efter min opfattelse kun bør overveje en udsættelse som en sidste mulighed eller en nødforanstaltning. Jeg har her i Parlamentet mange gange erindret om, hvor farligt det vil være at bruge denne trussel for ofte eller som påskud for at give udtryk for forskellige mere eller mindre reelle og generelle bekymringer og således miste det samlede overblik. Jeg tror dog ikke, at det er tilfældet i dag.

Det understregers i Kommissionens rapport, at Rumænien i dag opfylder de politiske og markedsøkonomiske kriterier, at fællesskabets regelværk er blevet gennemført løbende og hurtigt, og at der ganske rigtigt stadig er områder, der kræver en yderligere indsats fra landets side. Kommissionens henstillinger desangående er yderst værdifulde og bør føres ud i livet. Men den rapport, der er blevet offentliggjort i dag, giver mig vished for, at den aktuelle situation i landet ikke er præget af så væsentlige mangler, at det er nødvendigt at ty til så radikal en foranstaltning som en udsættelse af tiltrædelsesdatoen.

Hvad angår de mindre væsentlige bekymringer, har jeg med den mundtlige forespørgsel, jeg har stillet sammen med Geoffrey van Orden og Elmar Brok ønsket at henlede opmærksomheden på de andre sikkerhedsklausuler, som er af en helt anden karakter og betydeligt mindre drastiske. De giver mulighed for en mere fortløbende kontrol, der kan forblive streng og evt. ledsages af sanktioner i de tre første år efter Rumæniens medlemskab af EU. Og det er disse klausuler, der vil skulle dæmme op for de forskellige bekymringer, der fortsat kan eksistere på bestemte områder. I dag forekommer det mig desuden vigtigt at understrege omkostningerne ved at vente for længe med klart at melde ud med et ja eller et nej til Rumæniens tiltrædelse den 1. januar næste år.

Maj måned blev fastsat som frist for de europæiske institutioners beslutning om datoen for Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse, hvilket jeg fandt klogt og stadig gør. At udsætte tiltrædelsen vil skabe politiske problemer. Det vil nemlig give kortere tid til at få traktaten ratificeret, måske endda for kort tid. Og udvidelsesdebatten vil blive endnu mere anspændt. Det er grunden til, at jeg, selv om jeg værdsætter udvidelseskommissærens meget grundige arbejde, og selv om jeg er enig i hans analyser og krav, foreslår, at vi tager udgangspunkt i dette arbejde og de meget lovende resultater, som han understreger, og endelig klart giver vores tilladelse og støtte til Rumæniens tiltrædelse den 1. januar næste år på de fastsatte betingelser.

(Bifald)

  Nicholson of Winterbourne (ALDE). - (EN) Hr. formand, jeg er glad for, at jeg ikke skal spille kort med hr. Rehn, for han holder sine kort meget tæt til kroppen og spiller sit trumfkort - sit sidste kort - i allersidste sekund! Gudskelov spiller han i dette tilfælde kortene på vegne af Rumænien og Bulgarien. Han ønsker, at de vinder, og det gør de uden tvivl. Jeg er overbevist om, at den 1. januar 2007 bliver resultatets dag for Rumænien og Bulgarien, hvor de opnår fuldt medlemskab af EU. Jeg er faktisk så overbevist om det, at jeg den 31. december 2006 vil købe min billet til Bukarest i Rumænien.

Jeg vil takke og rose Fokion Fotiadis og Jonathan Scheele, som efterfulgte ham i Kommissionens delegation i Bukarest, hr. Rehn selv og hr. Verheugen, hans forgænger. De har påtaget sig opgaven med at arbejde hårdt for at få de to lande med i Unionen ved at bekæmpe korruption og menneskehandel, løse alle de forskellige problemer forbundet med det frie marked, retsstaten og gennemsigtighed, dvs. alt det, der er blevet nævnt så mange gange i løbet af de sidste seks og et halvt år, som nu går i opfyldelse. Det er et enormt spændende øjeblik.

Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med flere rumænske premierministre, herunder den nuværende premierminister, hr. Tariceanu, flere præsidenter, herunder det nuværende statsoverhoved, præsident Basescu, og en lang række medlemmer af parlamentet. I den officielle loge har vi i dag besøg af Alin Teodorescu og statssekretæren for adoptioner, Theodora Bertzi, Gabriela Coman, som er ansvarlig for børneværn, og naturligvis ministeren for europæiske anliggender, fru Boagiu. Jeg byder dem alle sammen hjerteligt velkommen, og nu bliver de vores blivende brødre og søstre i Unionen.

Der vil uvægerligt være problemer. Begge landes geografiske placering gør dem sårbare, navnlig over for menneskehandel fra Østeuropa og især fra Rusland. Rumænien og Bulgarien blev fremhævet i FN's rapport om menneskehandel i sidste uge.

Det er rigtigt, at der er mere at gøre, og det vil der altid være, men om kort tid vil de være her ved siden af os, og de vil være fuldgyldige medlemmer. Jeg takker kommissæren for hans store indsats.

(Bifald)

  Joost Lagendijk (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, ærede kolleger, hr. kommissær, jeg er enig i Kommissionens konklusion, hvad angår Rumænien, som faktisk har gjort betydelige fremskridt i det forløbne år. Det kan således forsvares, at landet bliver medlem i 2007. Derfor er det klogt at foretage en slags sidste kontrol i efteråret, og derfor er det meget klogt også efter tiltrædelsen at holde strengt øje med, om de fremskridt, som vi har set, også fortsætter. Jeg synes dog ikke, at sanktionerne i modsat fald er særlig imponerende.

Jeg er også enig i Kommissionens rapporter om Bulgarien, fordi det fremgår af disse, at der ikke sker væsentlige fremskridt, men at der er en masse store problemer, især hvad angår bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet og bekæmpelsen af korruption. Derfor er jeg endnu ikke enig i Kommissionens konklusion, når det gælder Bulgarien. Efter min opfattelse er det uberettiget, at Rumænien og Bulgarien skæres over én kam, og at det også for Bulgariens vedkommende siges, at 2007 er realistisk. Hvis Kommissionen tager sine egne rapporter alvorligt, tror jeg ikke på, at de tungtvejende problemer, som De selv gør opmærksom på i Deres rapporter, er løst om fem måneder. Jeg er tilhænger af, at vi allerede nu klart siger til Bulgarien, at vi beklager, men at landet først kan blive medlem i 2008.

Jeg kan godt se Kommissionens politiske problem, fordi der ikke er flertal for denne mulighed i Rådet, som Kommissionen afgiver udtalelse til, men jeg synes, det er uberettiget, at Rumænien og Bulgarien indtil det sidste skæres over én kam.

Hvorfor er det klogt, og hvorfor er det godt at skelne mellem landene på grundlag af deres egne præstationer? Det drejer sig om et signal, både til vores egen befolkning og til nye kandidatlande såsom Kroatien og Tyrkiet. Budskabet bør være, at der er forskel på, om der gennemføres reformer eller ej. Hvis de gennemføres, belønnes man, og hvis de ikke gennemføres, som det er tilfældet i Bulgarien, straffes man for det. Nu ser det ud til, at det er ligegyldigt, om reformerne gennemføres eller ej, og at beslutningen om tiltrædelse afhænger af interne udviklinger i EU, meningsundersøgelser og stemninger og ikke af kandidaternes præstationer.

Af denne procedure bør vi lære, at vi aldrig mere må nævne datoer, for det mindsker presset. Hvis vi er i tvivl, skal vi ikke nævne en dato for udsættelsen, men garantere over for kandidatlandene, at de kan optages, når de opfylder betingelserne. Hvis de ikke opfylder dem, må de acceptere konsekvenserne.

(Bifald)

  Erik Meijer (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand, forløberne for EU startede med seks lande, især i Bruxelles' og Strasbourgs direkte indflydelsessfære. Ingen kunne dengang seriøst forudse, at disse europæiske fællesskaber kunne vokse til et overordnet samarbejde mellem 27 eller flere europæiske lande. Siden begyndelsen af 1970'erne er det alligevel lykkedes disse forløbere langsomt at opbygge en monopolstilling i samarbejdet mellem de europæiske lande. Lande, som tidligere hørte med til Den Europæiske Frihandelsorganisation (EFTA) eller Rådet for Gensidig Økonomisk Bistand (COMECON) hører nu med til EU. Den kommende tiltrædelse af Rumænien og Bulgarien er mere eller mindre kronen på værket.

Det er til fordel for deres medlemskab, at denne udvidelse bl.a. kan forklares som en sejr over den tidligere modstander i den kolde krig. Det resulterer i støtte, som der ellers ikke ville være. Bl.a. derfor besluttede Parlamentet sidste år, at disse to lande, som endnu ikke var færdige med forberedelserne i 2004, skulle blive optaget i 2007 eller i 2008. Det stemte jeg også for.

Ikke desto mindre er der bred kritik af situationen i disse to nye lande. Folk, som hører til romanibefolkningen, fordrives stadig, og deres huse rives ned. Natur og miljø trues stadig mere end i andre dele af Europa, fordi anlæg af motorveje og udvinding af mineraler sker på den billigst mulige måde. Der er stadig utilstrækkelig indsigt i, hvordan myndighederne omgås deres penge, og i, hvilke virksomheder der har fordel af det. Der er stadig tvivl om retsvæsenets uafhængighed og objektivitet. Der er stadig etniske befolkningsgrupper, som synes, de behandles som andenrangsborgere, og der er stadig mange borgere, som forlader disse lande.

Det gør, at der er stor chance for, at deres tiltrædelse på nuværende tidspunkt bagefter vil blive bedømt som en stor fejl og en fiasko. Disse mangler ændrer ikke længere noget ved deres medlemskab, men det vil skabe ekstra argumenter mod en yderligere udvidelse. Det første land, som må undgælde for det, er Kroatien, som allerede nu i højere grad end Rumænien og Bulgarien opfylder disse kriterier, og som har meget til fælles med den nuværende medlemsstat Slovenien, men måske alligevel kommer til at vente længe. Det gælder i endnu højere grad for kandidatlandet Makedonien, for resten af Balkan, for Moldova og for Ukraine. Hvordan kan vi forhindre et så negativt resultat? Vedvarende solidaritet er måske bedre tjent med mere aktiv støtte for hurtigere at nå op på Unionens niveau end med hurtig optagelse eller et friere marked.

I det nederlandske parlament har både mit parti, Det Socialistiske Parti, og De Kristelige Demokrater konkluderet, at risiciene ved udvidelse i 2007 er for store.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

  Nils Lundgren (IND/DEM). - (SV) Spørgsmålet om Bulgariens og Rumæniens medlemskab af EU er jo de facto allerede afgjort. Det eneste, som vi kan diskutere her formelt, er, om begge disse lande tiltræder i januar 2007 eller 2008.

Junilisten hilser udvidelsen med nye medlemsstater velkommen af to årsager. For det første, jo flere vi bliver, desto sværere bliver det at forestille sig, at man kan regulere EU's udvikling fra Bruxelles i detaljer. Det er et stort fremskridt. For det andet er det et stort fremskridt for demokratiet og retsstatsprincippet og freden i Europa, at nye medlemsstater tiltræder EU. Vi er i den henseende tilhængere af det, som ofte kaldes EU's bløde magt.

EU bidrager faktisk til demokratiet og retsstatsprincippet i sit nærområde af den enkle årsag, at lande omkring EU af alle mulige forskellige årsager ønsker at tiltræde EU. Og for at komme med stiller vi i EU krav om, at disse lande skal opfylde vigtige vilkår, Københavnskriterierne. Men så skal vi tage dette alvorligt, og det er indlysende, at Bulgarien og Rumænien ikke opfylder de krav, som vi valgte at stille fra begyndelsen af. Af samme årsager kan vi se, at det var forkert allerede nu at indlede forhandlinger med Tyrkiet om medlemskab. Behandlingen af kurderne, kvinderne, ytringsfriheden og meget andet viser, at vi ikke skulle have gjort det. Det var derimod rigtigt at sige nej til forhandlinger med Serbien foreløbig, da man ikke har fået fat på general Mladic.

I forbindelse med det spørgsmål, som vi står over for i dag, kan vi i det mindste udskyde Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse indtil januar 2008. Så sender vi det rette signal til Europa, herunder Kroatien, Serbien, Tyrkiet, Ukraine og Belarus, om fremtiden.

  Konrad Szymański (UEN). - (PL) Hr. formand, hver gang vi drøfter spørgsmålet om udvidelse, berører vi vores arbejdes historiske dimension. For Unionen er hver enkelt udvidelse ikke blot en højtidelig fest, men en nødvendighed og en mulighed.

Et stort problem i forbindelse med udvidelserne er omverdenens opfattelse heraf, da det er nemt at beregne støtteudgifterne til nye, normalt fattige lande. Dette billede er imidlertid langtfra fuldstændigt. Stimuleringen af handel og investeringer og de nye mulighederne for modernisering, der skabes som følge af udvidelsen, er ikke synlige. Uden udvidelsen ville vi ikke kunne prale af, at Europa-Parlamentet er kontaktpunkt for 450 millioner borgere i dag. Der ville være 75 millioner færre af os, og Europa ville være en tilsvarende mindre aktør på den globale scene, som vi i den grad ynder at befinde os på i dag.

Den største politiske løgn, der spredes i hele Europa i dag af tidligere politikere, som ikke har haft succes derhjemme, er at give udvidelsesprocessen skylden for alle de problemer, vi står over for i dag. Det modsatte er tilfældet. Følgerne af de manglende reformer ville være langt mere alvorlige uden udvidelsen. Dette er baggrunden for, at jeg er begejstret for udsigterne til to nye medlemsstater i EU, Bulgarien og Rumænien, der har gjort en stor indsats for at ændre deres nationale politiske kultur inden for de sidste par år.

Som parlamentsmedlem fra Polen, et land, der har modtaget omfattende støtte gennem EU's bistandspolitik i løbet af de senere år, er jeg begejstret over disse to landes udsigter til medlemskab, selv om vi snart bliver nødt til at dele et svindende EU-budget. Som polsk parlamentsmedlem vil jeg også råde Dem til ikke at tage notits af hr. Cohn-Bendits advarsler. Det er vanskeligt at sætte sin lid til råd vedrørende udvidelsen, der kommer fra en person med så lidt kendskab til andre medlemsstater såsom Polen, der har været medlem af EU i to år. Måske forringer politiske følelser evnen til at vurdere den nye polske regering rationelt. Hr. Cohn-Bendit, vi skal imidlertid være forsigtige med vores følelser, ellers kan vi komme til at sige noget dumt.

Man kunne nogle gange få det indtryk, at Unionens døre lukker sig som elevatordører, og at det er vanskeligt for yderligere passagerer at klemme sig igennem åbningen. Jeg håber, at der enten er tale om en illusion eller et midlertidig funktionssvigt i denne elevator, der hedder Den Europæiske Union, da jeg ikke ønsker, at nogen skal køre i en elevator, hvor dørene ikke kan åbnes.

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand, jeg var 18 år gammel, da jeg deltog i en af mest langvarige studenterstrejker i Østeuropa. Den fandt sted i Polen under solidaritetsperioden. Jeg husker de plakater, vi hængte op på mit universitet med ordlyden "Det er forbudt at nedlægge forbud". Man kunne meget vel hænge en sådan plakat op i Kommissionsbygningen med ordlyden "Det er forbudt at nedlægge forbud med Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af EU så hurtigt som muligt". Ja, plakaten med ordlyden "Det er forbudt at nedlægge forbud" var en henvisning til studenteroprøret i maj 1968 i Paris.

Selv på dette tidspunkt var jeg klar over, hvilken rolle min kollega hr. Cohn-Bendit spillede i disse protester. For mange af os dengang var hr. Cohn-Bendit en slags moderne Robin Hood. Robin Hood kunne ikke blive dræbt. Hvad jeg ikke vidste, var, at et kvart århundrede senere kunne Robin Hood begå politisk selvmord ved at vrøvle, som han har gjort i Parlamentet i dag. Hr. Cohn-Bendit talte ikke om den enorme indsats, der er blevet gjort i Rumænien og Bulgarien, der ønsker at opfylde EU's tiltrædelseskriterier. Han ofrede ikke megen tid på de foranstaltninger, som regeringerne i begge disse lande har truffet på dette område. Han brugte denne debat som påskud for at tale dårligt om mit land, Polen.

Hvis jeg var ham, ville jeg snarere fokusere på racismen eller antisemitismen i Tyskland og Frankrig, lande, som han kender godt, eller måske på sociale problemer i Frankrig. Disse er de reelle trusler i Europa, ikke den politiske fiktion, som hr. Cohn-Bendit nedlod sig til at præsentere os for i dag. Det er godt, at Rumænien og Bulgarien tiltræder EU i 2007, hvilket jeg håber. Vi bør ikke sænke et nyt "jerntæppe" over for disse lande, skabe en ny berlinmur. Det fortjener de ikke. Lad os opmuntre dem til at opfylde Unionens tiltrædelseskriterier, men lad os ikke skabe uretfærdige barrierer for dem. Lad os anerkende den store indsats, som samfundet og regeringen i begge disse lande har gjort på dette område. Jeg opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at gøre dette.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke kommissær Rehn for, at Bulgariens fremskridt hen imod tiltrædelse bliver overvåget så nøje. I henhold til tiltrædelsestraktaten tiltræder Bulgarien den 1. januar 2007, medmindre Rådet enstemmigt beslutter efter henstilling fra Kommissionen at udskyde tiltrædelsen med et år. Kommissionen har ikke givet en sådan henstilling. Det skal stå klart. Bulgarien opfylder de politiske kriterier for medlemskab. Det har en fungerende markedsøkonomi, dets økonomiske fremskridt er blevet opretholdt, og den bulgarske arbejdsløshedsprocent er nu lavere end Tysklands, selv om den stadig er høj. Ellers noterer jeg mig, at de 16 områder, der blev betegnet som yderst problematiske i oktober, nu er reduceret til seks. De må naturligvis på ingen måde undervurderes.

For det første kræves der en mere effektiv indsats imod organiseret kriminalitet, bedrageri og korruption. Det er det område, der foruroliger Bulgariens befolkning og vores egne borgere mest. Der er sket fremskridt siden oktober. Jeg talte om det i Parlamentet i sidste måned, men mange af de kriminelle bagmænd er stadig på fri fod, og der er bekymring over, hvor langt deres indflydelse når ud. I de kommende måneder må vi se dramatiske resultater og yderligere skridt til forbedring af politiets, efterforskningstjenesternes og retsvæsenets effektivitet og ressourcer. Kommissionen må præcisere, hvilke resultater der kræves.

For det andet, som ikke er uden forbindelse med det første, er det nødvendigt at styrke den finansielle kontrol af den fremtidige anvendelse af strukturfondene. Det er meget vigtigt. Der må ikke være nogen mulighed for, at det, der faktisk er skatteydernes penge, falder i de forkerte hænder eller går til spilde. Som Revisionsrettens konsekvente afvisning af at godkende EU's regnskaber vidner om, er det et område, hvor EU selv må rydde op. Det er Kommissionens opgave at sørge for, at der findes effektive finansielle forvaltningsstrukturer, som kan garantere finansieringssystemets integritet, og om nødvendigt at tilbageholde finansiering, indtil det er tilfældet.

Jeg mener, at Det Europæiske Råd på topmødet i juni 2006 bør godkende beslutningen om Bulgariens tiltrædelse den 1. januar 2007 og samtidig bekræfte de afhjælpende foranstaltninger, der kræves af Bulgarien i de kommende måneder, og karakteren af den eventuel overvågning efter tiltrædelsen.

Med andre ord er det "ja, ... men"! Jeg tror, at det til en vis grad er det, som Kommissionen forsøger at sige. Den bulgarske regering må på sin side omgående træffe foranstaltninger for at opnå mærkbare resultater, navnlig i kampen mod organiseret kriminalitet. Der er opnået meget i løbet af de seneste seks måneder. Det er helt afgørende, at der opnås endnu bedre resultater i de kommende seks måneder.

  Jan Marinus Wiersma (PSE). - (NL) Hr. formand, jeg vil forsøge at holde mig til de tre minutter. Jeg tilslutter mig fuldstændig den analyse, som min gruppeformand netop gav som en reaktion på Kommissionens rapportage. Min gruppe, PSE-Gruppen, har altid været konsekvent, når det gjaldt støtte til Rumæniens og Bulgariens medlemskab, og det vil vi fortsætte med.

Jeg kan forestille mig, at man i Sofia og Bukarest er skuffede over, at Kommissionen stadig tager forbehold. Men måske er det også vigtigt endnu en gang at gøre opmærksom på de gode nyheder i Kommissionens rapport. Der står nemlig tydeligt, at Kommissionen mener, at den dato i 2007, der stræbes efter, absolut er realistisk. Det er også vores gruppes ambition.

For det andet er der adskillelsen. Det talte andre medlemmer også om for lidt siden. Rumænien og Bulgarien behandles faktisk på samme måde. Dermed undgår vi også et væddeløb mellem de to lande. Kommissionen siger, at begge lande i vid udstrækning har opnået en tilpasning til acquis communautaire, og også det er det vigtigt at konstatere. Antallet af røde flag er i begge tilfælde, både for Rumænien og for Bulgarien, faldet betydeligt, i det ene land fra 16 til 6 og i det andet land fra 14 til 4. Der er altså arbejdet hårdt og opnået meget på kort tid.

Det er også vigtigt, at Kommissionen i sin rapportage ikke bruger udtryk om, at et af de to lande helt klart er uforberedt på et vist område. Det er en terminologi, som med det samme ville føre til en diskussion om udsættelse. Jeg tror, at de fremskridt, som er gjort i begge lande, også viser regeringernes handlekraft, og at vi kan basere vores optimisme på, at 2007 absolut er mulig.

Som hr. Schulz sagde, kræver det også bestræbelser fra Kommissionens egen side. Den har faktisk et stort ansvar for at præcisere, hvad der forlanges af regeringerne i de to lande. Navnlig når det gælder Bulgarien, har jeg lagt mærke til, at der har været nogle misforståelser mellem Kommissionen og den bulgarske regering om, hvad der nu præcist blev forventet. Efter min mening vil hverken regeringen eller parlamentet i Sofia lade der herske nogen tvivl om, at de er rede til hurtigst muligt at gøre de ting, som der er anmodet om.

Forskellen mellem Rumænien og Bulgarien findes især i gennemførelsen. Den kom hurtigere i gang i Rumænien, hvad angår bekæmpelsen af korruption. Jeg har fuld tillid til, at vi nu, hvor lovgivningen også er i orden i Sofia, snart vil se fremskridt også der, når det gælder tacklingen af den alvorlige kriminalitet og bekæmpelsen af korruption.

Vi konstaterer, at Kommissionen vælger en bestemt tidsplan, og jeg tror, at vi må acceptere eller tilslutte os dette. Forhåbentlig stemmer denne tidsplan overens med ratifikationsprocessen, som finder sted i øjeblikket eller endnu skal finde sted i en række medlemsstater. Udgangspunktet er og bliver fastholdelsen af den aftalte tiltrædelsesdato. Vi har tillid til, at det lykkes Rumænien og Bulgarien, og jeg tror, at man både i Sofia og i Bukarest er klar over, at man også skal gøre sig fortjent til denne tillid.

  Alexander Lambsdorff (ALDE). - (DE) Hr. formand, kommissær Rehn, kære kolleger, Bulgarien og Rumænien tiltræder EU pr. 1. januar 2007. Det hersker der ingen tvivl om. Begge lande har opnået fremskridt i deres reformbestræbelser, men dette arbejde vil vare nogen tid endnu. Det ved vi alle. På den måde har hr. Cohn-Bendit ret. Men han kaster barnet ud med badevandet, og det er uansvarligt. Kommissionen handler ansvarligt her. Det er rigtigt ikke at udstede nogen blankocheck i første omgang. Det er også rigtigt at udvikle et perspektiv, som følger reformprocesserne videre, evt. også i årene efter tiltrædelsen. Der er stadig til dels graverende mangler på nogle områder. De er blevet nævnt her. Vi skal garantere, at lovene dér ikke kun vedtages, men også anvendes. Jeg tænker især på de EU-midler, som bliver tildelt dér.

En fair monitoring fra Kommissionens side kan hjælpe her og bør også vedtages af de to lande. Pierre Moscovici sagde det. Det handler i den forbindelse om noget betydeligt mindre dramatisk end en udsættelse eller lignende.

Udvidelsespolitikken vil også fremover stå i centrum for EU-borgernes og for fremtidige tiltrædelseslandes interesse. Så meget desto vigtigere er det for EU at følge op på en konsistent og troværdig udvidelsespolitik. Denne udvidelse har vist, at vi i Parlamentet fremover også skal være opmærksomme på ved udvidelser at stemme aktuelt i forhold til tiltrædelsen og ikke halvandet år før. Jeg vil endnu en gang sige tydeligt, at det ikke er tiltrædelseslandenes fejl, men vores egen fejl. Det er desuden ikke fornuftigt at forankre "tandløse" udskydelsesklausuler traktatmæssigt f.eks. artikel 39. Kommissionen kan slet ikke anbefale, at tiltrædelsen udskydes. Hvad ville der egentlig ske, hvis Kommissionens henstilling ikke blev fulgt på grund af nogle få stemmer i Rådet? Så ville Kommissionen blive desavoueret, og der ville sidde to lande rundt om bordet i Rådet, hvis flertal tidligere havde stemt mod de to landes deltagelse. Nej, det går ikke. I fremtiden har vi altså brug for bedre instrumenter.

Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse er hævet over enhver tvivl. Begge lande har ydet meget, men vi skal også gøre noget for at forbedre vores udvidelsespolitik. I øvrigt mener jeg, at vi bør føre disse forhandlinger i Bruxelles og ikke i Strasbourg.

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, kære kolleger, denne henstilling er forkert, hr. kommissær. Afgørelsen bliver udsat igen og igen. Hvorfor siger man ikke ærligt, at de to lande ikke opfylder kriterierne? Meget står kun på papiret, virkeligheden ser desværre anderledes ud. Det vil hævne sig, at en forkert afgørelse gør det muligt at optage begge lande før tid. Vores besøg i Rumænien og Bulgarien, samtaler med ngo'er, parlamentsmedlemmer og regeringsrepræsentanter i de to lande i Sofia i sidste uge har bekræftet min holdning, nemlig at de to lande trods alle deres bestræbelser endnu ikke er modne til at tiltræde - ikke i 2007 og heller ikke engang i 2008!

Hvad angår Sofia, vil jeg nævne tre eksempler: kriminalitet, korruption, Kosloduj! 173 bestilte mord siden 1990 - ingen af dem er opklaret. korruption - gennemgående på alle områder. Atomkraftværket Kosluduj er farligt og er endnu ikke blevet lukket. På grund af den korte tid kan jeg ikke gå ind på mindretallenes - romaernes - problemer eller på forholdene i fængslerne, på alderdomshjemmene og hjemmene for handicappede og meget mere. Hvis vi fortsat gennemfører denne forkerte afgørelse, vil det få negative konsekvenser indadtil og udadtil. Vi mister resten af troværdigheden over for unionsborgerne. Lande som Kroatien, som anstrenger sig meget og efter min mening er længere fremme på mange områder, bliver bremset. Her støtter De Liberale de liberale ministerpræsidenter i Rumænien, socialdemokraterne de socialdemokratiske ministerpræsidenter i Bulgarien. Vi er ikke tvunget til at holde fast i denne forkerte afgørelse. Det skal være muligt at foretage rettelser. Dette selvbedrag er fejt og farligt!

  Vladimír Remek (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, der er blevet indgået rimelige tiltrædelsesaftaler med Bulgarien og Rumænien, og det var hensigten, at Unionen skulle have været udvidet med disse to lande fra den første dag i det kommende år, men der er igen blevet sået tvivl om fristen. Tillad mig at fremføre nogle få bemærkninger på grundlag af mine egne erfaringer, da vi var underlagt den samme form for pres, som Bulgarien og Rumænien oplever i dag, forud for vores tiltrædelse af Unionen. Vi fik også at vide, at Den Tjekkiske Republik ikke var fuldt ud forberedt, at vi ikke i tilstrækkelig grad havde opfyldt det ene eller det andet krav. Resultatet er, at vi stadig ikke er underlagt de samme betingelser som de såkaldt gamle medlemsstater. Desuden vil jeg vove den påstand, at flere af de gamle medlemmer af EU-15 måske vil have vanskeligt ved at opfylde de betingelser, der f.eks. stilles til Den Tjekkiske Republik.

Kravene til Bulgarien og Rumænien er endnu strengere. Ved at rejse tvivl om deres tiltrædelsesdato og ved at påtvinge dem ulige vilkår øger vi usikkerheden og leverer ammunition til de kræfter i begge lande, der er imod EU-medlemskab. Desuden skaber vi skarpe interne skel i EU fremover. Jeg siger selvfølgelig ikke hermed, at vi skal vende det blinde øje til den utilstrækkelige bekæmpelse af korruption i Bulgarien og Rumænien eller til spørgsmålet om organiseret kriminalitet, lige så lidt som vi heller ikke skal gøre det i andre lande. Det er imidlertid ikke godt for nye stater og deres borgerne at tiltræde Unionen med en følelse af at være andenklasses og uligestillet. I denne forbindelse mener jeg, at det ikke bør være vores mål at skabe en gentagelse af situationen i Den Tjekkiske Republik, hvor de fleste mennesker ifølge en offentlig opinionsundersøgelse nu mener, at der ikke er lighed og retfærdighed i Unionen, og at de såkaldt gamle medlemsstater fortsat nyder fordele, som nægtes de nye medlemsstater, i form af tilskud, som de nye medlemsstater ikke har adgang til. For Bulgariens og Rumæniens vedkommende styrer vi i hvert fald i denne retning. Jeg vil gerne fremføre et eksempel. Kernekraftværket ved Kozloduj, der allerede er blevet nævnt flere gange, er lige så sikkert som mange andre i Europa ifølge internationale eksperter. Unionens krav om, at Bulgarien skal lukke en del af landets nukleare kapacitet forud for tiltrædelse, vil gøre landet til en importør af elektricitet i stedet for en eksportør. Spørgsmålet er, hvem der i virkeligheden drager fordel heraf. Til syvende og sidst har vi vakt forhåbninger hos indbyggerne i Bulgarien og Rumænien om medlemskab af Unionen, og vi bør derfor ikke behandle dem som gidsler og knibe uden om tiltrædelsesdatoen. Det er muligt, at vi som medlemsstater med egne økonomiske interesser måske i højere grad end Bulgarien og Rumænien har grund til at beklage en udsættelse af udvidelsen til efter den 1. januar.

  Nigel Farage (IND/DEM). - (EN) Hr. formand, er det ikke alt sammen pragtfuldt? Praktisk talt alle - Kommissionen, gruppelederne i Parlamentet - er enige om, at det er selv om, at endnu to lande tiltræder. Men kan vi ikke stoppe dette farceagtige foregivende af, at det har noget som helst at gøre med kriterierne for håndtering af retsvæsenet eller deres overholdelse af EU's acquis. Rumænien og Bulgarien tiltræder den 1. januar 2007 af politiske grunde. Det må ske, fordi De har brug for afledning. Europas befolkning har mistet tilliden til Dem og til disse institutioner.

Det, redegørelsen i dag repræsenterer, er en sejr for de politiske klasser, de klasser i EU, der ønsker, at EU bliver en global supermagt, som kan hamle op med USA, og naturligvis en enorm sejr for politikerne i Rumænien og Bulgarien, som vil berige sig selv enormt og sikre sig beskæftigelse i al fremtid. Så velkommen til Rumænien og Bulgarien, lad os byde deres politikere velkommen til EU's pengemaskine.

Men hvad betyder det for resten af os? Jeg går helt ind for frihandel. Jeg går helt ind for den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser. Jeg går helt ind for, at vi får mulighed for at arbejde i hinandens lande, men at have en helt åben indvandringspolitik mellem lande med forskelligt BNP er vanvittigt. Storbritannien har allerede modtaget over en tredjedel million mennesker fra de 10 lande, der tiltrådte i 2004, og nu skønner Migration Watch i Det Forenede Kongerige, at når Bulgarien og Rumænien tiltræder, modtager vi endnu en tredjedel million i løbet af de kommende tre år. Vores offentlige tjenesteydelser kan ganske enkelt ikke klare masseindvandring i det omfang, og Rumænien og Bulgarien vil miste mange af deres klogeste og bedste unge mennesker i den forbindelse.

De får måske Deres afledning i dag, hr. kommissær, men EU er en fiasko, offentlighedens tillid svigter, og det kommer til at ende dårligt.

(Bifald fra IND/DEM-Gruppen)

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand, ja, det vil snart ende i tårer. Spørgsmålet er i hvilke. Jeg tror ikke, at De med Deres afgørelse, som De har bekendtgjort i dag, har fremmet EU, og slet ikke i retning af en supermagt, men De har igen taget et skridt i retning af implosion. Fordi De igen handler stik imod det, De foregiver er Deres kriterier, fører det nu til en skadelig forening af korruptionskulturerne i Bruxelles og Strasbourg med dem i Bukarest og Sofia.

De, der driver Dem til det, nemlig den britiske og den polske regering, skal stå til ansvar for det over for deres vælgere. Man spørger sig selv, hvem Kommissionen skal stå til ansvar over for. Frankfurter Allgemeine Zeitung skrev i forgårs: "Det egentlige problem er ikke den accepterede afhængighed af retsvæsenet, men derimod den næste absolutte uafhængighed af alle kontrolmekanismer. Dommere og statsadvokater skal ikke frygte noget tjenestetilsyn, fordi der ikke hidtil har været noget. Retsvæsenet kan glæde sig ved stor frihed, ofte også fritagelse fra lovgivning og love. Mulighederne for at købe domme er store". Standard fra i går berettede, hvordan chefen for forbundet for tyske kriminalbetjente kommer tilbage og siger: "Det er meningsløst. Hver gang jeg har forsøgt at gå i detaljer, har de sagt, at en offentliggørelse er mod nationale interesser".

Fejlen var at love dem tiltrædelse for tidligt. Hvorfor laver De stadig flere fejl, når De samtidig stadig taler, som om De ønsker at fremme Unionen?

   Francisco José Millán Mon (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, jeg vil læse den rapport, som De netop har beskrevet grundigt i hovedtræk, men tillad mig at fremføre nogle indledende bemærkninger vedrørende Rumænien.

For det første anerkender De de betydelige fremskridt, der er blevet gjort med hensyn til reform af retssystemet og bekæmpelse af korruption, selv om De understreger, at der fortsat skal gøres en indsats. Jeg mener, at dette er et vigtigt område, hvilket allerede er blevet påpeget. Det var et virkeligt prioriteret område, og vi anerkender nu alle, at der er blevet gjort betydelige fremskridt i Rumænien, hvilket vi bør glæde os over.

Hr. Rehn, De fortalte os, at der stadig er fire områder, hvor der er alvorlige problemer med overholdelsen af fællesskabsretten, f.eks. hvad angår visse landbrugs- og veterinærspørgsmål. Kort sagt er der under alle omstændigheder tale om områder, som de rumænske myndigheder arbejder meget hårdt på at udvikle, hvilket jeg havde lejlighed til at konstatere for 14 dage siden, da jeg besøgte Bukarest med en delegation fra min gruppe.

Hr. kommissær, som jeg sagde på plenarmødet den 26. april, gik jeg personligt ind for en klar tidsplan for tiltrædelse snarest muligt, da dette ville fjerne de pågældende myndigheders usikkerhed på et så tidligt tidspunkt som muligt. Jeg kan imidlertid konstatere, at Kommissionen, selv om den anerkender, at Rumænien arbejder hensigtsmæssigt hen imod den planlagte tiltrædelse i 2007, er tilbageholdende og af forsigtighedshensyn foretrækker at vente til efteråret med at bekræfte, om tiltrædelsen rent faktisk kan ske i januar 2007, hvilket jeg håber.

Jeg er overbevist om, at de rumænske myndigheder vil fortsætte deres bestræbelser på at opfylde den fælles målsætning i 2007. I rapporten fra oktober 2005 beskrev Kommissionen en lang række områder, de 14 områder, De nævnte, der berørte syv kapitler inden for fællesskabsretten, og som gav anledning til alvorlige problemer.

Som De anførte, er disse områder blevet reduceret til fire områder, der berører meget få kapitler. Der er således sket klare fremskridt. Henseende hertil og til de rumænske myndigheders alvorligt mente europæisme, mener jeg, at de vil være meget imødekommende over for Deres anbefalinger. Jeg er sikker på, at De til efteråret vil være i stand til at bekræfte tiltrædelsesdatoen den 1. januar 2007 uden yderligere betingelser. Jeg er optimistisk.

Afslutningsvis vil jeg også gerne opfordre de parlamenter, der endnu ikke har gjort det, til at fremskynde ratifikationen af tiltrædelsestraktaten så hurtigt som muligt.

  Alexandra Dobolyi (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg bifalder også Kommissionens beslutning om Rumæniens og Bulgariens tiltrædelsesdato. Jeg vil også rose Kommissionen for dens arbejde, og navnlig GD Udvidelse.

Det Europæiske Råd gjorde ret i at beslutte at byde Bulgariens og Rumæniens befolkninger velkommen fra den 1. januar 2007 i vores europæiske familie, som de altid har tilhørt, eftersom de deler vores historiske kultur og fælles værdier. Deres budskab til Bulgariens og Rumæniens befolkning er det rigtige.

De to lande har arbejdet hårdt, og de har gjort store fremskridt indtil videre. Begge landes befolkninger støttede deres regeringer stærkt i dette arbejde. Disse mennesker vil nu være endnu mere motiverede til at støtte de reformer, der stadig er nødvendige, og som er beskrevet i Kommissionens rapport. Som kommissæren har påpeget meget korrekt ved flere diskussioner, som vi har haft enten i plenarforsamlingen eller i Udenrigsudvalget, har Bulgarien og Rumænien løbende gjort fremskridt på alle relevante områder. Begge hovedstæder er klar over, at de må fremskynde og styrke deres indsats på visse områder, og jeg er overbevist om, at de vil indfri EU's forventninger, som Parlamentet har givet udtryk for, og de fleste af deres egne befolkningers forventninger.

Som ungarer vil jeg også sige nogle få ord om det ungarske mindretal i Rumænien. For det første vil jeg gerne takke kommissærkollegiet for at have rejst spørgsmålet om det ungarske mindretals situation i denne rapport. For det andet er og var en af de grundlæggende forsømmelser ved den nuværende rumænske regerings koalitionsaftale, som jeg har sagt utallige gange her i Parlamentet, at vedtage en lov om mindretal. Selv om jeg mener, at Rumæniens tiltrædelse vil tilvejebringe en løsning for de ungarere, der bor på den anden side af grænsen, og at vi fra og med den 1. januar 2007 kan leve i et fælles Europa uden grænser, vil jeg også understrege over for den rumænske regering, at den ikke må glemme sit løfte om at vedtage en lov om mindretal. Det vil både Parlamentet og Kommissionen lægge stor vægt på.

  Cecilia Malmström (ALDE). - (SV) Dagens debat har jo været forbundet med et stort pres, spekulationer om iagttagelser og naturligvis stor nervøsitet i de omhandlede lande. Jeg er derfor glad for Kommissionens budskab i dag om, at vi forhåbentlig kan byde vores rumænske og bulgarske venner velkommen i EU ved årsskiftet. Vejen dertil har været og er lang og vanskelig. At komme videre efter følgerne af den enorme undertrykkelse og fattigdom, som de kommunistiske diktatorer forårsagede i Rumænien og Bulgarien, sker naturligvis ikke i en håndevending. Disse landes politikere og befolkning har anstrengt og opofret sig enormt med tydelig fokus på at reformere, demokratisere og indføre deres lande i EU.

Meget arbejde mangler stadig at blive gjort. Vi er pinefuldt medvidende om de problemer, som findes: korruptionen, den organiserede kriminalitet, problemerne med at integrere romaerne og situationen for de forældreløse børn. Vi kender også alle kriterierne. De er ens for alle, og vi stoler på, at Kommissionen foretager en saglig og professionel vurdering og evaluering. Vi stoler ligeledes på, at De helhjertet støtter og hjælper Bulgarien og Rumænien med at løse disse problemer, så vi kan gøre fremskridt indtil medlemskabet ved årsskiftet. I Europa-Parlamentet vil vi hjælpe, så godt vi kan, og vi er overbevist om, at det vil gå godt i den resterende tid.

Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa har længe været fortaler for sikkerhedsklausuler for os alle, både nye og gamle medlemsstater. Vi ved, at overtrædelser af traktaten og af menneskerettighederne også forekommer i det nuværende EU, og det ville være godt at finde tydeligere mekanismer, som kan tage fat på og skabe opmærksomhed om dette.

Integrationen i EU er som en tango - der skal to til. Kandidatlandene må gøre deres hjemmearbejde, men vi må også gøre vores. Vi har interne problemer i EU, som vi skal tage fat på, hvilket vi talte om i morges med kommissær Wallström. Vi skal også have mod til at forsvare udvidelsens betydning og forklare vores borgere, hvorfor det er så vigtigt, at Rumænien og Bulgarien kommer med nu og kan sidde og tale fra bænkene her i Parlamentet i stedet for at sidde deroppe for kun at lytte.

  Elly de Groen-Kouwenhoven (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, Bulgarien var under kommunistisk styre i et halv århundrede. Men da Berlinmuren faldt, kom det under postkommunistisk styre. Agenter fra den tidligere efterretningstjeneste, Darzavna Sigurnost, kontrollerede fortsat landet. Vesten handlede med dem under privatiseringerne, som ofte blev gennemført ulovligt. Finansiel støtte fra Vesten nåede sjældent frem til de arbejdsløse bulgarere og de marginaliserede romaer. Kun de tidligere efterretningsagenter trivedes i deres roller som forretningsmænd, dommere, bankierer, politikere og ledere af ngo'er. Har befolkningen nogensinde haft en reel chance under det postkommunistiske styre?

I betænkningen om fremskridtene fra 2001 opfordrede ordføreren, hr. Van Orden, de bulgarske myndigheder til at fremlægge yderligere oplysninger om mordet på den systemkritiske forfatter Georgi Markov, som blev begået i London i 1978. Det er et af de mange lejemord for længe siden og for knap så længe siden, som ikke er opklaret.

I rapporten understreges det, at der skal gøres en større indsats for social inddragelse af romaerne. Jeg er også enig med Kommissionen i, at der skal gøres en yderligere indsats for at bekæmpe alle former for intolerance, racisme og fremmedhad. Derfor opfordrer jeg alle medlemmer af Parlamentet til at underskrive skriftlig erklæring nr. 19 - som parlamentsmedlemmer fra fem forskellige grupper tog initiativ til - om beskyttelse af mennesker i Bulgarien imod neototalitarisme. Holocaustfornægtere i Bulgarien tæt på den tidligere efterretningstjeneste hører ikke til i EU. Jeg er også taknemmelig over, at Kommissionen er bekymret over romaernes uacceptable levevilkår. De er syndebukke ligesom jøder, tyrker og homoseksuelle.

Endelig er jeg meget tilfreds med, at den bulgarske indenrigsminister, hr. Petkov, i sidste uge lovede Verts/ALE-Gruppens delegation, at alle Darzavna Sigurnosts arkiver vil blive åbnet inden den 20. juli. Først når det sker, får vi at vide, hvem der myrdede Georgi Markov, hvem der begik andre forbrydelser, og hvem der virkelig styrer Bulgarien i dag. Lad os støtte de virkelige reformatorer og befri Bulgarien fra dets fortid i stedet for at udskyde dets fremtid.

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, på motorvejen mellem Istanbul og Sofia ligger der en grænsepost, et kontrolsted, som hedder Kapitan Andreevo. Læg godt mærke til dette navn, fordi det vil være at finde i alle aviser efter den 1. januar, hvis Bulgarien bliver medlem af Unionen. Det er nemlig dér, der hvert år kommer 300.000 lastbiler fra Tyrkiet, som danner en 5 kilometer lang kø med 3 dages ventetid. Disse lastbiler bruges til alle former for kriminel transport, herunder narkotika fra Afghanistan, handlede mennesker fra Pakistan, amfetaminer og falske penge. For at kontrollere alt dette er der én tolder for hver tusinde lastbil. Følgelig kommer alt igennem.

Det er således klart nødvendigt med lastbilskannere eller i det mindste én skanner. Den 25. oktober erkendte hr. Rehn over for Parlamentet, at man ganske rigtigt havde brug for røntgenapparater, og der blev udbetalt 8 millioner euro hertil. Men der er ingen skanner. Så alle, der har været glade for Sangatte, alle der har værdsat Brindisi, Almeria og De Kanariske Øer, vil elske Kapitan Andreevo, som bliver en port mellem Asien og Europa, kriminalitetens big bang.

  Guido Podestà (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil gerne lykønske kommissær Rehn med den omhyggelige indsats, han i øjeblikket gør med hensyn til de to lande, der er tale om. Ud fra det, som kommissæren sagde, er der ingen tvivl om, at Rumænien og Bulgarien har gjort fremskridt. Det, at man i løbet af få måneder har reduceret de uløste spørgsmål fra 16 til seks og fra 14 til fire, er efter min mening et glimrende resultat.

Jeg tror dog, at vi her i Parlamentet alle er klar over, at de 10 lande ikke var helt klar til at blive optaget i EU ved deres tiltrædelse den 1. maj 2004. Vi ved også godt, at den indsats, som disse befolkninger gør, bliver fuldført med tiden. Mener De måske ikke også, at der i nogle af disse lande er problemer med mindretal, og at bekæmpelsen af korruption berører alle EU's 25 medlemsstater? Hvad er det så, der har ændret sig i forhold til 1. maj 2004? Hvorfor lagde man dengang vægt på fotografier og flag, mens man i dag har en meget strengere og også meget mere formel holdning?

Efter min mening er vi nødt til at indse, at selv om der ganske rigtigt er problemer i de to lande, der nu skal optages i EU, er det sandsynligt, at de største problemer ligger inden for EU selv. Og hvis vi spørger os selv, hvad der har ændret sig siden da, er svaret, at vi ikke har været i stand til at indføre forfatningstraktaten, som var et grundlæggende element i denne udvidelse.

Vi skal dog passe på, at vi ikke lader disse lande og befolkninger - som har gjort sig store anstrengelser for at lægge kommunismens historiske fase bag sig - betale prisen for noget, der ikke er deres ansvar. Til sidst vil jeg gerne sige, hr. kommissær, at vi efter min mening går i den rigtige retning. Jeg forventer, at vi i efteråret bekræfter, at den 1. januar 2007 er tiltrædelsesdatoen for Rumænien og Bulgarien.

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, kære hr. kommissær, kære kolleger, lad os være ærlige og realistiske. Vi skal gå ud fra, at begge lande, Bulgarien og Rumænien, tiltræder pr. 1. januar 2007, for det første fordi de vil fortsætte deres eget reformarbejde - det er jeg overbevist om - og for det andet fordi et nødvendigt flertal i Rådet taler herfor.

Det afgørende for mig er imidlertid, hvordan disse lande tiltræder EU i 2007, om de på en eller anden måde klarer sig igennem eller glider ind, eller om de kommer ind med løftet pande, og at vi kan tilslutte os med god samvittighed. Her giver jeg Kommissionen og Dem, hr. kommissær Rehn, ret i, at der stadig skal tages nogle skridt i begge lande. Men jeg vil virkelig bede Dem om konkret at sige, hvilke ændringer der er nødvendige. For nogle af de ting, der står heri, forekommer ikke at være helt klart for Dem. De taler f.eks. om "ambiguity regarding the independence of the Judiciary". Der må være grunde til, at det ikke står klart for Dem. Man er også nødt til at sige til bulgarerne og rumænerne, hvad de skal gøre.

Jeg mener, at regeringerne i de to lande er parate til at foretage ændringerne. Men når vi sætter det sådan på spidsen, og når vi prioriterer dette spørgsmål højt, måske højere end det er tilladt i henhold til Københavnskriterierne eller acquis communautaire - som der er gode grunde til - skal man sige meget klart - og jeg anmoder Dem om at gøre det i dag og i morgen, når De befinder Dem i landene - hvilke ændringer der er nødvendige. Ændringerne skal angives konkret og realistisk, og de skal kunne opfyldes, for det giver ingen mening, hvis vi kræver ting, som ikke kan opfyldes på denne korte tid. Hvis det er tilfældet, og hvis der stadig er en special monitoring, altså en præcis overvågningsperiode, går jeg ud fra, at de to lande nu vil foretage de nødvendige skridt og så også virkelig kan tiltræde pr. 1. januar 2007. Jeg mener, at de kan spille en stor rolle. Når nogle kolleger har påstået, at der hersker kriminalitet og korruption i begge lande, er det ikke rigtigt. Begge lande har gjort meget for at forbedre det, og det vil de også fortsætte med. Dertil er det også kommet på grund af pres fra EU.

  Bronisław Geremek (ALDE). - (PL) Hr. formand, jeg vil indledningsvis gerne sige, at hr. Rehns rapport og hans arbejde fortjener den største anerkendelse, navnlig på baggrund af denne parlamentariske forhandling. Jeg ønsker ikke, at rapportens klare konklusioner ændres i løbet af den parlamentariske forhandling.

Rumænien og Bulgarien har hidtil gjort alt, hvad de kunne. De har gennemført love på det økonomiske, politiske og sociale område, og de har indført retsstatsprincippet. EU og de to lande skal nu vurdere disse resultater. Jeg mener, at det er meget vigtigt at understrege de betydelige fremskridt, der er blevet gjort i begge disse lande, hvilket giver dem mulighed for at sige, at de tiltræder EU med selvsikre skridt.

I løbet af perioden siden den 1. maj 2004 har lande som mit vist, hvordan man styrer hen imod tiltrædelse af EU. Jeg tror, at det heldige udfald af denne overgang for både de gamle og de nye medlemsstater vil overbevise de borgere, der stadig er skeptiske. Det forhold, at Storbritannien udviste ikke blot generøsitet, men også sund fornuft ved at give folk fra Østeuropa adgang til det britiske arbejdsmarked med det samme, betyder, at mange andre europæiske lande nu har fulgt i Storbritanniens fodspor bortset fra Tyskland og Østrig, hvilket hr. Brok synes at have glemt.

Jeg vil gerne sige, at det er ekstremt vigtigt at kunne stole på, at de indførte spilleregler vil være gældende, og herefter at vurdere situationen. Polens eksempel viser, at indførelsen af de principper, der blev fastlagt i Københavnskriterierne, varsler godt, men at disse principper også skal gennemføres efter landenes tiltrædelse af EU.

  Hartmut Nassauer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, man holder fast i januar 2007 som tiltrædelsestidspunkt, men knytter betingelser til tidspunktet, som skal opfyldes inden oktober. Det er en snørklet vej, Kommissionen slår ind på her. Man ser udtrykkeligt, hvordan de lider under belastningen af de fejl, de selv har begået. Vi er, hr. kommissær, spændte på, hvordan De vil forklare os i oktober, at de barrierer, som De har opsat i dag, nu er overvundet. Det var en kapital fejl at nævne 2007 på et tidspunkt, hvor det var fuldstændig åbent, om man ville kunne opfylde det nogensinde. Kommissionen forsøger nu lidt fortvivlet at finde ud af den blindgyde igen, som den er kommet ind i. Imidlertid er det forslag, som De har stillet i dag, fornuftigt på de givne betingelser. Derfor støtter jeg det uanset alle dets svagheder.

Jeg vil gerne komme med nogle få bemærkninger til Rumænien, som jeg begrænser mig til, fordi jeg har været dér med en CDU/CSU-delegation. Dér har man under statspræsident Basescu og ministerpræsident Popescu-Tariceanus ledelse påbegyndt en energisk og seriøs reformproces, som både vedrører indenrigspolitikken og retsvæsenet samt bekæmpelsen af korruption. Det er dog ikke gennemført alt sammen. Betingelserne er endnu ikke opfyldt til fulde. Korruptionsprocedurerne er endnu ikke afsluttet retsgyldigt, men der er taget seriøst hul på dem, og det tager sin tid. Jeg synes, at det er vigtigt, at der sendes et signal til denne regering om at fortsætte eftertrykkeligt ad denne reformorienterede vej. Det er vigtigt.

Rumænien er et gennemgående europæisk-sindet land. Det vil være en god allieret for os i EU. Der er et tysk mindretal dér, hvis rettigheder er reguleret tilfredsstillende. Andre kunne tage mindretalsstatutten som eksempel. Derfor, hr. kommissær: Kom med opmuntringer til regeringen om at fortsætte dens reformvej!

  Poul Nyrup Rasmussen (PSE). - (EN) Hr. kommissær, jeg vil gerne give udtryk for min respekt for Deres arbejde, men som med alt arbejde er det også nødvendigt at have klarhed. Mit eneste problem i dag er den manglende klarhed. De siger, at vores mål er at få de to lande med den 1. januar 2007. Det er det, vi alle sammen ønsker. Jeg ser ingen særlig grund til ikke at optage dem den 1. januar.

Så det, vi egentlig taler om, er, hvordan vi kan fremme yderligere fremskridt i de to lande mest muligt. Min opfordring til Dem er allerede blevet nævnt af formanden for min gruppe, hr. Schulz, og af hr. Swoboda og andre kolleger. Hvis vi virkelig forventer yderligere fremskridt i de kommende tre og en halv måneder, før Deres næste rapport i oktober, hvad kan der så gøres i den periode? Hvad forventer vi? En ny offentlig anklager i Bulgarien? Nej. I hvilket omfang skal immunitet ophæves? Hvor mange sager skal vi rejse? Hvor mange domstolsafgørelser må vi have? Forstår De, hvad jeg mener, hr. kommissær?

Det, der skal til nu, hvis disse lande skal samarbejde med os, er, at De er meget præcis. Jeg vil stille Dem et forslag. Jeg foreslår, at De udarbejder en resultattavle, som De kan forelægge for de to nye regeringer i Bulgarien og Rumænien, en præcis resultattavle, der viser, hvad vi forventer af dem i de kommende 3-4 måneder på bestemte områder. Det er ikke nok at sige, at vi forventer fremskridt. Det er meget vigtigt at sige præcist, hvad vi forventer af dem inden for retlige og indre anliggender, så de to regeringer ved præcist, hvad de skal gøre.

Det andet, som jeg med al respekt vil anmode Dem om, hr. kommissær, er, at der ikke er noget ekstraarbejde senere. Som nogle medlemmer af den bulgarske regering sagde til mig for nylig: "Vi kan ikke ændre vores forfatning hver anden uge". Det, der kræves af os nu, er, at vi præciserer vores krav. Mit endelige håb er, at Det Europæiske Råd i juni træffer en klar beslutning. Som hr. Moscovici sagde, er det nu på tide at sende et klart signal, og Det Europæiske Råd i juni kan sende et klart signal om, at de er velkomne den 1. januar 2007, og at vi glæder os til at samarbejde med dem.

(Bifald)

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (NL) Hr. formand, jeg er glad for Kommissionens forslag, for det tager hensyn til Bulgariens og Rumæniens bestræbelser og ligeledes til bekymringerne over de vedvarende problemområder, som for øvrigt ikke benægtes af nogen.

Til tidligere talere som f.eks. Daniel Cohn-Bendit vil jeg sige, at dette forslag efter min mening er en håndsrækning til dem, der ønsker reformer, og altså en skuffelse for de kriminelle, for korrupte personer og for fremmedfjendske personer. Måske må hr. Cohn-Bendit tænke over, hvem han egentlig vil støtte. Påstanden om, at reformer stopper, når tiltrædelsen finder sted, er noget vrøvl. Det blev også sagt ved den sidste udvidelse, og det viste sig ikke at være rigtigt. Desuden gennemføres reformer alligevel først og fremmest af befolkningen selv for at opnå en bedre livskvalitet og ikke blot for at tiltræde EU.

Det er naturligvis også rigtigt, at vi presserende har brug for et instrument til at kunne kritisere alle EU-medlemmer, også de nuværende EU-medlemmer, hvis de ikke overholder reglerne, bl.a. når det gælder de grundlæggende rettigheder. Jeg vil anbefale et fremtidsperspektiv på længere sigt, for vi ved alle, at dette ikke er reformernes endestation. Korruption, kriminalitet, diskriminering af mindretal osv. skal tackles, også i fremtiden. Måske fører Bulgarien og Rumænien en dag an i EU, ligesom de f.eks. også på det økonomiske område har vist, at de i meget højere grad end vi i Vesteuropa er rede til at indføre reformer. Måske er de en dag mestre i de grundlæggende rettigheder og retsstaten, og måske indtager de en ledende rolle i EU.

Til sidst vil jeg opfordre alle medlemmer til hjemme i deres egne lande at fortælle hele historien og ikke holde populistiske taler, som er baseret på fremmedhad. Jeg hilser Bulgarien og Rumænien velkommen den 1. januar 2007.

  Kinga Gál (PPE-DE). - (HU) Hr. formand, hr. kommissær, selv om jeg værdsætter Deres arbejde, tillader jeg mig at stille Dem et spørgsmål. Hvorfor nævnes den ungarske befolkningsgruppe på halvanden million mennesker, et af de største mindretal i Europa, ikke i denne rapport? I alle tidligere rapporter fra Kommissionen, efterfulgt af Parlamentets betænkninger, blev der fokuseret på den ungarske befolkningsgruppe i Rumænien og deres behov. Denne befolkningsgruppe nævnes stort set ikke i denne rapport. Vi glæder os over, at der i det mindste er en generel henvisning til mindretalsloven stik imod, hvad vi fik at vide på forhånd.

Hr. kommissær, jeg kan med sikkerhed sige, at den ungarske befolkningsgruppe i Rumænien ikke er forsvundet siden oktober 2005. De spørgsmål, som Parlamentet specifikt fandt problematiske, er heller ikke forsvundet. Disse problemer er ikke blevet løst. Det bliver desuden mere og mere klart, at der heller ikke er nogen politisk vilje til at løse dem. Der er f.eks. ikke nogen vilje til at vedtage en mindretalslov baseret på kulturel selvbestemmelse eller at sikre en videregående uddannelse med ungarsk modersmålsundervisning, eller at gennemføre princippet om selvstyre, eller at ændre den diskriminerende valglov.

Hr. kommissær, EU-institutionerne har et stort ansvar for at hjælpe borgerne i Rumænien, herunder mindretallene, med at se mulighederne i et EU-medlemskab. Den ungarske befolkningsgruppe i Rumænien skal også drage fordel af EU's metoder og teknikker med henblik på at sikre deres interesser. De har i denne forbindelse brug for støtte fra Bukarest og Bruxelles.

Bruxelles har indtil videre ikke støttet denne befolkningsgruppe i nogen særlig grad. EU kan imidlertid stadig hjælpe. EU kan hjælpe denne befolkningsgruppe med at se mulighederne og tilegne sig teknikkerne. Dette vil være en forudsætning for Det Europæiske Fællesskabs konkurrenceevne.

Derfor ønsker jeg nu at overrække Dem, hr. kommissær, et brev fra medlemmerne af Europa-Parlamentet, og, som en symbolsk handling, nogle få af de tusindvis af breve stilet til Dem fra borgere og civile organisationer i Transsilvanien. Vi, herunder mig selv, forventer også et svar på disse breve i oktober.

  Helmut Kuhne (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær Rehn, De har en glædelig ulyrisk måde at præsentere Deres resultater over for plenarforsamlingen på. Derfor vil jeg gerne takke Dem, ligeledes uden brug af lyrik. Tak, og det siger jeg uden nogen form for guirlander, hvor relativeringerne gemmer sig. Altså tak uden relativering.

De har arbejdet omhyggeligt, De har fået det bedste ud af en utilfredsstillende situation, som De ikke i første omgang har haft ansvaret for. Det kan være svært at sætte spørgsmålstegn ved Deres resultater og dermed grundlaget for Deres konklusioner ud fra den faktiske situation.

Derfor giver jeg dem, som muligvis føler sig fristet i den nuværende situation til at føle sig fornærmet, det råd, at det skal de ikke gøre, men derimod gå i gang med arbejdet og løse endnu udestående opgaver.

Hvis der på grundlag af Deres rapport fortsat er underskud til efteråret, bør Kommissionen foreslå beskyttelsesklausuler. Parlamentet bør så støtte Kommissionen, og i den forbindelse skal begge lande behandles separat.

For mig er denne forhandling imidlertid også en anledning til at drage yderligere konklusioner - ud over de to lande. Nogle kolleger har omtalt det, jeg vil gerne sige det helt præcist endnu en gang: Aldrig mere må der være tiltrædelsestraktater uden en fuldstændig opfyldelse af tiltrædelsesbetingelserne.

Med Bulgarien og Rumænien er listen med de 27 lande, der så at sige stod i Nice-kataloget, udtømt. Der kan kun komme yderligere tiltrædelser på tale, hvis EU ligeledes laver sine lektier og sikrer sin acquis med de nødvendige interne reformer, også ud over 27 stater.

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

  Viktória Mohácsi (ALDE). - (HU) Hr. formand, det glæder mig, at begge lande har tilsluttet sig programmet om årtiet for romaernes inddragelse, og at de gør deres yderste for at sikre, at romaerne integreres hurtigst muligt. I overvågningsrapporten er der imidlertid beskrivelser af krænkelser begået af politiet og de retshåndhævende myndigheder i begge lande. Vi må fortsat overvåge de nævnte problemområder.

Opdelingen i uddannelsessektoren er allerede nævnt i den bulgarske rapport, men jeg så meget gerne, at der blev fokuseret yderligere på dette spørgsmål i Rumænien, hvor opdelingen er på helt samme høje niveau. Det fremgår af rapporter udarbejdet af visse civilorganisationer, at 80 % af de børn, der anses for at have indlæringsvanskeligheder, er romaer.

Så sent som for en uge siden, den 9. maj, modtog jeg en rapport om krænkelser begået af politiet. De sår, som medlemmer af romanisamfundet blev tilføjet af rumænske politikfolk, kan ses på billederne. Dette er den tredje sag, jeg har hørt om inden for de sidste seks måneder.

På trods heraf stemte jeg for begge landes tiltrædelse. Den store forskel mellem de to lande er imidlertid, at mens Bulgarien anerkender problemerne relateret til romanibefolkningen, foretrækker Rumænien at skjule og benægte problemerne. Jeg opfordrer mine rumænske kolleger, Kommissionen og kommissæren om at anmode de kompetente myndigheder om at ændre denne politik!

  Camiel Eurlings (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, udvidelsen er unægtelig en af EU's største succeser. Vi er ikke tilstrækkeligt klar over, hvad det betyder for disse lande at høre med til værdifællesskabet efter årtiers tyranni, eller hvad det betyder for de gamle lande. Vi ville i hvert fald være sluppet mindre heldigt fra det, hvis udvidelsen ikke havde været så problemfri. Men netop for at få støtte til denne udvidelse og for at bevare opbakningen er det nødvendigt, at udvidelsen sker troværdigt, og at vi ikke snyder med kriterier.

Bulgarien og Rumænien hører med til Unionen, men hvis vi ønsker at bevare opbakningen fra borgerne, er disse kriterier vigtige. For at lade udvidelsen være en forstærkelse af et værdifællesskab i stedet for en afsvækkelse, er disse kriterier vigtige. Og sidst, men ikke mindst er det vigtigt for Rumæniens og Bulgariens egne borgere, at vi holder fast ved kriterierne, og derfor siger jeg til hr. Watson, som talte for lidt siden, men også til min landsmand, fru in 't Veld, at det ikke betyder, at man er imod udvidelsen, hvis man ønsker at holde fast ved kriterierne, men netop, at man går ind for udvidelsen.

Når vi ser på Kommissionens nuværende forslag og tænker på, hvor store fremskridt der er sket, tror jeg, at presset hidtil har virket, især i Rumænien, hvor fru Macovei som justitsminister på kort tid har opnået mere end Nastase-regeringen i de foregående år. Det er en stor kompliment værd. Samtidig må vi være klar over, at der er behov for et større pres. Der skal ske endnu flere forandringer i Rumænien, men især også i Bulgarien, hvor det viser sig, at nogle udviklinger snarere har været negative end positive.

I lyset af nødvendigheden af vedvarende pres er Kommissionens måde at gribe sagen an på den bedste. Hvis vi siger, at det bliver 2007, vil det fjerne presset, men hvis vi siger, at det bliver 2008, vil det også fjerne presset, for så ved landene også, at de under alle omstændigheder kan tiltræde i 2008, og at de ikke behøver gøre mere. Det er vigtigt at holde guleroden foran næsen, nemlig at det stadig er muligt i 2007, men på tre betingelser.

For det første, at det fra Rådets side ikke siges, at det er for sent at beslutte det i oktober. For det andet, at vi, hvis landene ikke opfylder kriterierne, virkelig tør sige i oktober, at de ikke kan tiltræde i januar 2007. For det tredje, hvis vi virkelig taler om troværdighed, må vi også turde bedømme hvert lands egne præstationer, og så må det ene land ikke være offer for det andet. Det vil altså betyde, at Bulgarien og Rumænien kobles fra hinanden, og at hvert land bedømmes særskilt i oktober.

Jeg takker og giver endnu en gang Kommissionen en kompliment for den måde, den i øjeblikket griber sagen an på.

  Miguel Ángel Martínez Martínez (PSE). - (ES) Hr. formand, mine damer og herrer, for 20 år siden var vi ved at afslutte forhandlingerne om Spaniens optagelse i Fællesskabet på samme måde, som det sker i Bulgarien og Rumænien i dag. Jeg husker vores bestræbelser på at tilpasse traktaterne, og jeg husker ledere, der dengang syntes langt mindre engagerede end os i projektet, der følte sig ydmyget, når de stod over for forhindringer. Jeg husker imidlertid først og fremmest den solidaritet, respekt og forståelse, som mange mennesker udviste.

Nogle få år senere gav jeg i lyset af denne erfaring og som formand for Europarådets Parlamentariske Forsamling min fulde støtte under mødet vedrørende Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse som et første skridt i processen, der nu vil kulminere i deres integration i EU.

Kommissionen har fremlagt en rapport, der er overvejende positiv, men som påpeger nogle mangler. Det er Kommissionens rolle. Parlamentets rolle som Unionens ganske særlige politiske organ er nødvendigvis en anden. Da vi repræsenterer befolkningen, må vi forstå og støtte befolkningen i Bulgarien og Rumænien, forstå deres vanskeligheder og ved at bekræfte tiltrædelsesdatoen den 1. januar 2007 hjælpe dem med gradvist at løse de påpegede mangler.

Vores rolle er først og fremmest at forstå, at der i Bulgarien og Rumænien er to befolkninger med dybe europæiske overbevisninger, der stikker langt dybere end i de fleste medlemsstater. Vi har derfor virkelig brug for dem, således at vi kan komme videre med det europæiske projekt, der skal munde ud i forfatningens ikrafttrædelse.

Intet ville være mere negativt end at skuffe forventningerne, sprede usikkerhed og mistillid og få rumænerne og bulgarerne til at føle sig dårligt og ulige behandlet. Parlamentet skal støtte deres tiltrædelse på den planlagte dato, fordi vi har brug for dem, og fordi de kommer til at overgå os andre. Det er min altid solidariske Socialdemokratiske Gruppes holdning og de spanske socialdemokraters holdning i lyset af vores erfaring og de håb og det engagement, som vi deler med bulgarerne og rumænerne.

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, udvidelser er absolut en af EU's succeshistorier. Den femte bølge, der udvidede Unionen til 25 medlemsstater i 2004, har faktisk været en stor succes til trods for mange dystre advarsler om, at Unionen ville blive lammet uden en forfatning, og at lande som mit, Det Forenede Kongerige, ville lide under uholdbare indvandringsstrømme, herunder medlemmer af roma-befolkningen. De nye medlemsstater er i store træk blevet mere atlantiske, de tror på en strategi om frie markeder og lav skat, og det glæder mig. Jeg tror, at Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse, som egentlig er bølge nr. fem og en halv, fordi de oprindeligt skulle have tiltrådt samtidig med de øvrige 10 nye medlemsstater, også bliver en stor succes.

Jeg mener stadig, at guleroden i form af EU-medlemskab har været drivkraften bag de økonomiske og politiske reformer. Alligevel undervurderer jeg ikke omfanget af de opgaver, som de to lande står over for efter tiltrædelsen i 2007. Det vil stadig være nødvendigt, at de holder øje med offentlig korruption, og nogle tiltaler og domfældelser på højt plan vil uden tvivl tjene som et virkningsfuldt eksempel, der kan hindre yderligere korruption.

Problemet med organiseret kriminalitet er blevet nævnt - menneskehandel og narkotikahandel er stadig alvorlige problemer. Bulgarien synes at have gjort mindst fremskridt med en strøm af grusomme mafialignende lejemord, som bekymrer os alle meget. Det er på sin plads at sige, at organiseret kriminalitet stadig er et problem, selv i nogle af vores nuværende medlemsstater, f.eks. i det sydlige Italien. Det er ikke i sig selv nok til at udskyde Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse yderligere, selv om det kan give anledning til, at de etårige beskyttelsesklausuler bringes i anvendelse i forbindelse med bestemte kapitler, f.eks. retlige og indre anliggender.

Jeg har to specifikke bemærkninger. For det første opfordrer jeg Rumænien til at bilægge dets udestående maritime grænsestrid med Ukraine om Slangeøen. Ukraine bliver forhåbentlig også medlem af EU engang. For det andet opfordrer jeg den rumænske regering til at tage dets kategoriske forbud mod internationale adoptioner op til fornyet overvejelse.

  Catherine Guy-Quint (PSE). - (FR) Hr. formand, jeg vil indledningsvis takke kommissæren for den nye rapport. Kommissionen har udført et meget grundigt og stringent administrativt arbejde. Men denne stringens betyder også, at Kommissionen har følt sig foranlediget til endnu en gang at udsætte sin beslutning om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse. Til trods for den dynamiske udvikling i disse lande fremsættes der i rapporten alvorlige forbehold, selv om det samlede scenario stadig taler for en udvidelse. De opfordrer endnu en gang de to lande til at fortsætte arbejdet på en lang række områder, herunder landbrugsforvaltning, bekæmpelse af kriminalitet, korruption og bedrageri samt kontrol med fællesskabsudgifterne. Og til denne liste er der af de forskellige talere her i Parlamentet føjet integration af mindretal, international adoption og kontrol med toldsvindel. Ikke desto mindre må man efter min opfattelse erkende, at Bulgarien og Rumænien ikke er de eneste lande, der har denne form for problemer. Nyhederne i Europa viser os hver dag, at der fortsat er mangler på alle disse områder overalt i Europa.

Hvorfor føjer man så, hr. Rehn, hver gang nye krav til tiltrædelseskriterierne? Hvorfor ønsker man at udsætte en beslutning, der gav anledning til færre vanskeligheder for de 10 lande, der tiltrådte ved den sidste udvidelse? Hr. kommissær, den meget store forsigtighed, som denne beslutning foreskriver, vil få konsekvenser for det håb, der er skabt hos borgerne i Bulgarien og Rumænien. Og vi har det seneste år set, hvilke følger det kan få, når folket ikke længere tror på Europas fremtid. Hver gang, Kommissionen udarbejder en rapport, opstiller den flere kriterier, der skal være opfyldt inden tiltrædelsen, og viger tilbage for hindringerne for at træffe en beslutning. Hver gang, den udarbejder en rapport, føler det bulgarske og det rumænske folk sig ydmyget, til trods for de fremskridt, de har gjort. Borgerne mister lidt efter lidt tiltroen til, at de har ret til at udfylde en plads i det europæiske demokrati. Hver gang, Kommissionen offentliggør en rapport, vinder populismen terræn. Tiden er således inde til klart og uforbeholdent at fastsætte datoen for Bulgariens og Rumæniens optagelse i Unionen. Vi mener, at det skal være den 1. januar 2007, fordi disse to lande er afgørende for gennemførelsen af et virkeligt EU-projekt.

  David Casa (PPE-DE). - (MT) Hr. formand, hr. kommissær Rehn, i min sidste tale om Bulgariens tiltrædelse af EU sagde jeg, at der stadig skulle gøres en stor indsats, og at der skulle gennemføres mange reformer. Jeg nævnte organiseret kriminalitet og handel med babyer til de vestlige lande. Tilsyneladende er de bulgarske myndigheder ved at løse dette problem, selv om de bør gå mere konsekvent til værks, hvis der skal skabes mere konkrete resultater. Jeg har fået oplyst, at ud over korruption, der har dybe rødder, er der stadig ikke tilstrækkelig kontrol med narkotikahandelen, navnlig handelen med heroin fra Afghanistan, som allerede er blevet nævnt tidligere, der sælges til nordeuropæiske lande til skyhøje priser. Formanden for den bulgarske nationalforsamling, George Pirinski, sagde tidligere på ugen, at EU burde benytte samme måleskala, som den, der blev anvendt til vurdering af de 10 lande, der blev medlem af EU i forbindelse med den sidste udvidelse. Jeg mener, at vi alle kan forsikre hr. Pirinski og Bulgariens befolkning om, at EU ikke blot vil sikre, at den samme måleskala benyttes, men at EU vil gøre sit yderste for at hjælpe Bulgarien frem til at opfylde de nødvendige kriterier. Vi bør imidlertid også tilføje, at EU aldrig vil acceptere kandidatlande, hvad enten der er tale om Bulgarien eller Rumænien, Kroatien eller Tyrkiet, som medlem af EU, hvis de ikke opfylder tiltrædelseskriterierne. Jeg er ked af at sige, at reformen af retssystemet f.eks. ikke har været tilstrækkelig vidtgående, og der er stadig visse spørgsmål, der skal afklares, herunder den dømmende magts uafhængighed. Der er lang vej igen, før vi når frem til målet. Endelig mener jeg, hr. formand, at de bulgarske myndigheder bør benytte denne lejlighed til at forsætte gennemførelsen af de nødvendige reformer hurtigst muligt. Hvis dette sker, kan vi byde dem velkommen i EU i 2007. Mange tak.

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand, forberedelserne til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU sker på et tidspunkt, hvor Europa er i krise. Forstærkede populistiske og indvandrerfjendtlige følelser er blot nogle af de faktorer, der har bidraget til denne krise. Ifølge Eurobarometers seneste undersøgelser forholder 53 % af europæerne sig til udvidelsesprocessen med ligegyldighed, angst, irritation eller frustration. Vi skal dog samtidig huske på, at ifølge undersøgelserne har de fleste - 55 % - stadig en positiv holdning til udvidelsen.

Bulgarien og Rumænien må ikke blive ofre for krisen i Europa. Vi kan ikke sætte yderligere hindringer op for medlemskab på baggrund af vælgernes følelsesmæssige tilstand. Vi bør hverken kræve mere eller mindre af Bulgarien eller Rumænien end af andre lande, der deltog i tiltrædelsesprocessen i de foregående år. Vi bør acceptere og anerkende Kommissionens afbalancerede rapport, som kommissionsformand Barroso og kommissær Rehn fremlagde i dag. EU ønsker at opfylde sine forpligtelser med hensyn til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse pr. 1. januar 2007. Begge lande bør imidlertid opfylde kriterierne for EU-medlemskab, således at tiltrædelsesdatoen ikke bliver udskudt.

Jeg vil også gerne udtrykke min beundring for de bestræbelser, der er blevet gjort i Bulgarien og Rumænien på vej hen imod tiltrædelse af EU, og for den indsats, der er blevet gjort, og det engagement, der er blevet udvist af dommere, anklagere, lærere, politikere, journalister og borgeraktivister i løbet af de sidste par måneder. Jeg vil gerne sige, at jeg er overbevist om, at denne indsats vil bære frugt for Bulgarien og Rumænien næste år i form af EU-medlemskab.

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, med hensyn til de kriterier, der skal opfyldes af de to lande, er alt allerede blevet sagt. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på tre andre aspekter.

For det første skal vi huske på, at det tog lang tid at skabe normaltilstande i Vesteuropa på trods af demokrati og en betydelig støtte fra USA. For det andet har Unionen truffet beslutning om at acceptere disse to lande, og de har fastsat en dato, der efter min opfattelse er forpligtende for så vigtig en politisk institution. For det tredje er spørgsmålet, om EU i tilstrækkeligt omfang har hjulpet disse lande med at opfylde disse standarder?

Hvis Bulgarien og Rumænien lå i Stillehavet, kunne vi afvente opfyldelsen af kriterierne, men da de ligger i Europa, kan vi ikke udvise ligegyldighed. Kommissionen skal spille en aktiv rolle i lighed med Rådet og Parlamentet. Jeg kan ikke se nogen anden løsning. Jeg vil også gerne tilføje, at Bulgarien og Rumænien naturligvis er en del af Europa, de er selvskrevne medlemmer af EU, af dette organ, og vi har en fælles forpligtelse til at integrere disse to lande i EU.

Da min tale har været temmelig kort, og jeg således har sparet noget tid, vil jeg blot afslutningsvis fortælle vores kollega, hr. Cohn-Bendit, der rettede en meget voldsom kritik mod den polske regering, at han også havde lejlighed til at bedømme den opførelse, der blev udvist af den tyske kansler, der repræsenterede en EU-medlemsstat i en meget lang årrække, forud for dennes afgang.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Hr. formand, delegationen fra Det Ungarske Socialistiske Parti støtter Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU pr. 1. januar 2007. Vi har anbefalet denne tiltrædelse under hele forløbet, uden at vi har glemt de mange velbegrundede kritikpunkter og anbefalinger.

Vores støtte betyder naturligvis ikke, at den rumænske og bulgarske regering frigøres fra deres forpligtelser til at gøre alt, hvad de kan for at fjerne de mangler, der er angivet i den nuværende og i de tidligere rapporter fra Kommissionen og i Parlamentets betænkninger. Ungarn vil gøre sit bedste for at hjælpe dem i denne forbindelse.

Jeg forstår imidlertid ikke den seneste rapport fra Kommissionen udarbejdet af kommissær Rehn, hvor mindretalsspørgsmålet stort set er blevet glemt. Er det fordi, de problemer, der blev påpeget tidligere, er blevet løst i løbet af de sidste seks måneder?

Kommissionen bør drage Rumænien til ansvar for den manglende gennemførelse af regeringens tidligere beslutninger om vedtagelse af mindretalsloven, tilbagelevering af kirkens ejendom og etablering af et statsfinansieret universitet, hvor der undervises på ungarsk.

Hr. Rehn, jeg beder ikke om mere, end hvad De beskrev i Deres rapport fra oktober 2005. Hr. kommissær, de angav for nylig, at vi ikke kan kræve mere af Rumænien, end vi kræver af de nuværende medlemsstater, om end Deres udgangspunkt var et andet i Deres tidligere udtalelser. Situationen har ikke forandret sig. Har De ændret holdning?

Denne inkonsekvens forklares kun delvis med det forhold, at der ikke er nogen europæiske standarder for mindretalsrettigheder. Således bør udgangspunktet fremover altid være situationen i det pågældende land. Det er forkert at henvise til gamle medlemsstater, hvoraf nogle - og jeg ønsker ikke specielt at fremhæve Frankrig - ikke engang anerkender eksistensen af mindretal, og som, hvis de anmodede om medlemskab i dag, helt sikkert ville blive afvist.

  Fernand Le Rachinel (NI). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, som er berammet til den 1. januar 2007, kan blive forsinket på grund af den korruption, der ifølge Kommissionen hersker i disse to lande. Denne bekymring er ganske prisværdig. Men inden vi begynder at prædike moral, bør visse af vores regeringer, herunder den franske, måske feje for egen dør først.

Rumænien og Bulgarien er virkelige europæiske nationer, hvis fortjeneste er så meget desto større, fordi de har været underlagt Tyrkiet mellem det 16. og det 19. århundrede og derefter kommunismen fra 1945 til 1990. Det er derfor, vi advarer dem mod en anden, mindre brutal, men lige så farligt undertrykkelse, nemlig Bruxelles' Europa uden grænser, der nedbryder vores friheder og nationale identiteter, fornægter vores kulturs kristne rødder og åbner dørene for det islamiske Tyrkiet. Dette Europa har med resultatet af folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene i 2005 mistet enhver demokratisk legitimitet. Det er på tide, at vi sammen med alle europæiske nationer opbygger et andet Europa, et fædrelandenes Europa.

  Anna Ibrisagic (PPE-DE). - (SV) Rumænien og Bulgarien er blevet lovet EU-medlemskab fra den 1. januar 2007. De har underskrevet tiltrædelsesaftalen, og vi har sendt signaler til Rumænien og Bulgarien om, at de gør et godt stykke arbejde, og at de ved at fortsætte det hårde arbejde også kan blive medlemsstater i overensstemmelse med tidsrammen.

Ind imellem er der sket ting i Europa, som ikke har noget med Rumænien og Bulgarien at gøre, men som kraftigt påvirker holdningen til disse to landes medlemskab. Rumænien og Bulgarien er lovet medlemskab inden skepsissen over for en fortsat udvidelse begyndte at sprede sig, inden et antal europæiske lande stemte imod forslaget om EU-traktaten og inden angsten for social turisme begyndte at sprede sig i det gamle Europa. At denne angst ikke er berettiget, og at dagens politiske ledere ikke har formået at forklare dette og får folk til at være optimistiske, er et tydeligt tegn på, at der er en alvorlig brist på lederskabet i dagens Europa. Men det bør Rumænien og Bulgarien ikke betale prisen for.

Jeg er både overrasket og bekymret over, at ingen her i dag har nævnt, at udvidelsen egentlig handler om sikkerhed. Et flertal af landene i Balkan slås med at danne nationalstater, hvilket er en vanskelig og ømtålelig proces, der kan eksplodere når som helst, og som skal håndteres med både følelse og viden. At udskyde Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af EU i en sådan situation, er ikke fornuftigt. Ikke mindst fordi det med al sandsynlighed vil stjæle både opmærksomhed og energi fra meget mere komplicerede spørgsmål i regionen som Kosovos status, folkeafstemningen i Montenegro og Montenegros status samt de konstitutionelle forandringer, som Bosnien undergår netop nu. Rumænien og Bulgarien har gjort et godt stykke arbejde. Det er nødvendigt med hårdt arbejde, og de skal fortsat arbejde hårdt, præcis som andre lande i deres første tid som EU-medlemsstater. Men for sikkerheden i Europa ville det være bedst, hvis EU indfriede sine forpligtelser over for Rumænien og Bulgarien og i stedet koncentrerede sine kræfter på de andre meget mere ømtålelige spørgsmål, som skal løses i Balkanregionen i løbet af året.

  Arlene McCarthy (PSE). - (EN) Hr. kommissær, jeg befinder mig i et personligt dilemma. Jeg repræsenterer et land, der går ind for udvidelse, men en region, der forlanger, at jeg stemmer imod bulgarsk medlemskab. Hvorfor? Fordi en af mine vælgere, Michael Shields, afsoner en straf på 10 år for et voldeligt overgreb, som han fastholder, at han er ikke har begået.

Det bulgarske strafferetlige system har ikke givet Michael en retfærdig rettergang. Hans eneste udvej er at indbringe sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Da forsvaret fremkom med nye beviser, ignorerede de bulgarske myndigheder dem, og da en anden mand fra Liverpool tilstod forbrydelsen, ignorerede bulgarerne det. Jeg opfordrer indtrængende de bulgarske myndigheder til at genoprette vores tiltro til deres strafferetlige system.

Jeg opfordrer kommissæren til at anmode myndighederne om at tage imod Det Forenede Kongeriges tilbud om hjælp med at afhøre vidner og undersøge beviser før og efter retssagen, som blev forkastet i forbindelse med hans anke. Alle medlemsstater i EU, også min, kan begå fejl. Den sande test af et demokrati er viljen til at afhjælpe enhver fejl og sørge for, at retfærdigheden sker fyldest.

Hr. kommissær, jeg skal sende Dem en kopi af denne uafhængige dokumentarfilm, som viser, at min vælger ikke fik en retfærdig rettergang, og at der var et alvorligt problem med politiets efterforskning.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, det er ikke et spørgsmål om min tidsplan, men om mediernes deadline i Bulgarien og Rumænien. Jeg har tiltro til, at De forstår denne begrundelse, for vi må have det rigtige budskab igennem i aften til både Bulgarien og Rumænien, som vi rejser til sammen med kommissionsformand Barroso umiddelbart efter dette plenarmøde for at overbringe det opmuntrende budskab. Vi vil smøge ærmerne op og afhjælpe de resterende mangler.

Jeg vil gerne takke Dem for en meget konstruktiv og ansvarlig debat, der også afspejler de mange synspunkter i det europæiske civile samfund. Der er naturligvis Parlamentets rolle.

I denne debat fornemmer jeg en generel støtte til Kommissionens grundlæggende tilgang, som er, at måltiltrædelsesdatoen den 1. januar 2007 skulle være mulig, forudsat at landene afhjælper de resterende mangler. Det er rigtigt, at nogle er mere positive end andre, og at der er forskellige holdninger til betingelserne, men den generelle tone i debatten har været meget klar, og jeg kan sige, at Kommissionen går ind for målet og for nøje overholdelse af betingelserne.

For at få en reel dialog vil jeg gerne kommentere de spørgsmål, der er blevet rejst i de forskellige indlæg. For det første er det blevet sagt, at det skal være muligt at opfylde de resterende betingelser. Det er jeg helt enig i. Vi ville ikke foreslå en endelig vurdering af, hvorvidt betingelserne er blevet opfyldt i oktober, hvis vi ikke mente, at det er muligt for landene at opfylde de resterende kriterier.

Samtidig er det klart, at vi som traktaternes vogtere ikke kan anbefale noget, der ikke findes. Vi må kunne konstatere, at betingelserne virkelig er opfyldt, navnlig hvad angår terrorisme og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Ellers ville vi ikke klare vores opgave.

For det andet er der blevet anmodet om en konkret opgaveliste eller resultattavle for landene, så de ved, hvad der forventes af dem. Jeg er enig. Det indgår i Kommissionens rapport, og begge lande er fuldt ud klar over forventningerne og over de resterende kriterier. Det er netop derfor, at hr. Barroso og jeg tager til Bukarest og Sofia i dag og i morgen. Vi skal drøfte, hvad der forventes af både Bulgarien og Rumænien.

Desuden må vi have tiltro til disse landes regeringers, parlamenters og forvaltningers politiske modenhed, der betyder, at de ved, hvad de politiske og økonomiske Københavnskriterier og acquis-kriteriet betyder, og tilrettelægger deres reformplaner ud fra disse velkendte kriterier, som er grundlaget for vores krystalklare rapport.

Jeg kan give Dem et meget klart eksempel på et område, hvor vi og Bulgarien og Rumænien har interesse i, at landene opfylder betingelserne på tiltrædelsesdatoen, og det er, at Fællesskabets penge skal anvendes korrekt, og at der skal redegøres ordentligt for dem, hvilket jeg også er overbevist om, at Parlamentet lægger stor vægt på - sådan var det i hvert fald, da jeg var medlem af Budgetkontroludvalget. Bulgarien må indføre det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem på landbrugsområdet for at gennemføre bestemmelserne og finansieringen af den fælles landbrugspolitik. Det betyder, at det må tage luftfotografier af alle jordlodder, digitalisere dem og placere dem i et system, der forbinder dem med ejerne. Hvis det ikke sker, er jeg bange for, at vi er nødt til at tilbageholde de direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik. Dette skulle gerne være et meget stærkt incitament til at afhjælpe denne mangel. Jeg håber, at dette eksempel er konkret nok, men jeg kunne give Dem mange andre rammende eksempler på, hvad der mangler at blive gjort på forskellige områder af EU's politik og acquis.

Endelig sagde hr. Van Orden, at der i Kommissionens rapport ikke blev henvist til henstillingen om en eventuel udskydelse, som er en af bestemmelserne i tiltrædelsestraktaten. For at undgå forvirring og misforståelser er jeg derfor tvunget til at sige, at vi faktisk i konklusionen i den rapport fra Kommissionen, som blev vedtaget for blot tre timer siden, siger, at vi i begyndelsen af oktober vil vurdere, hvorvidt de to lande har været i stand til at afhjælpe de resterende mangler, og på det grundlag indtager vi en holdning til, om den foreslåede tiltrædelsesdato kan fastholdes. Det betyder på klart og tydeligt engelsk og på andre fællesskabssprog, at Kommissionen forbeholder sig ret til at overveje at tage denne beskyttelsesklausul om udskydelse i anvendelse, hvis ikke manglerne er afhjulpet i løbet af de næste fem måneder, hvilket som sagt sagtens kan lade sig gøre for de to lande, hvis de virkelig gør en indsats.

Det er vores mål, at Bulgarien og Rumænien tiltræder i 2007, og det er vores pligt at sørge for, at de to lande tiltræder, når de opfylder betingelserne og er fuldt ud forberedte på at tiltræde EU. Dette er også et spørgsmål om EU's berømte absorptionsevne. Det er den bedste sikkerhed for, at udvidelsen bliver en succes for Bulgarien, Rumænien og Europa. Jeg har tiltro til, at De vil støtte Kommissionen i at nå dette mål.

  Árpád Duka-Zólyomi (PPE-DE). - (HU) Hr. formand, den 1. januar 2007 nærmer sig med hastige skridt, men usikkerheden vil tilsyneladende ikke forsvinde. På trods af den nuværende regerings store og prisværdige indsats er der stadig mange alvorlige problemer, der skal løses. Københavnskriterierne finder som tidligere ensartet anvendelse på alle kandidatlande.

Ud over behovet for reform af retssystemet og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet kan der også sættes spørgsmålstegn ved overholdelsen af menneskerettighederne og sikringen af mindretallenes retssikkerhed. Der er sket flere positive forandringer med hensyn til sidstnævnte spørgsmål, hvilket i høj grad skyldes, at Den Demokratiske Alliance af Ungarere i Rumænien (RMDSZ), den politiske repræsentant for den ungarske befolkningsgruppe i Rumænien, har fået indflydelse på lovgivningen og deltager i regeringen.

Det er imidlertid en misforståelse at tro, at RMDSZ's deltagelse i koalitionsregeringen er tilstrækkelig til at sikre mindretallenes retssikkerhed, som kommissær Rehn anførte. Det politiske parti for den ungarske befolkningsgruppe får aldrig flertal, og der kan kun skabes resultater med støtte fra rumænske flertalspartier, der er indstillet på at gå på kompromis.

Som følge af manglende rationel politisk vilje er der stadig nogle få uløste problemer. Hvorfor er vedtagelsen af mindretalsloven udsat? Der er desuden stadig ikke fundet en løsning på spørgsmålet om den oprindelige ungarske befolkningsgruppes adgang til modersmålsundervisning på videregående uddannelsestrin gennem oprettelsen af en uafhængig ungarsk højere læreanstalt. Spørgsmålet om tilbagelevering af kirkens ejendom er heller ikke blevet løst. Den nuværende valglov, der forskelsbehandler nationale og etniske befolkningsgrupper, bør også ændres, således at den kommer på linje med europæiske standarder.

Mine damer og herrer, det er afgørende, at mindretalsspørgsmålet vægtes behørigt i Kommissionens rapport. Hvilken beslutning vil være den rigtige i denne situation, når Rådet allerede har lovet Rumænien EU-medlemskab pr. 1. januar? Den rationelle kompromisløsning ville være at indføre en ordning, hvor forholdene nøje overvåges gennem en treårig periode. I denne sammenhæng vil det naturligvis være nødvendigt at fastlægge klare, ufravigelige sanktioner og betingelser for aktivering af beskyttelsesklausulen.

  Mia De Vits (PSE). - (NL) Hr. formand, det kan ikke undre nogen, at hverken Bulgarien eller Rumænien er helt færdige med deres hjemmearbejde, for det er en vanskelig opgave. Det må imidlertid ikke gå ud over de to lande, at Unionen har interne problemer, eller at der mangler solidaritet. Jeg har også hørt kommissæren bruge ordet absorptionskapacitet. Jeg ved virkelig ikke, ud fra hvilke kriterier denne kan bedømmes. Jeg synes, at de aftaler, der er indgået, skal overholdes. Vores parlamentsudvalg har været i Sofia. Der har vi selv set, hvor store bestræbelser der gøres for at nå målet, og jeg synes, vi skal støtte dem, der ønsker reformer.

Kommissæren siger, at der bliver givet konkrete eksempler på, hvad disse lande præcist anmodes om. Vi håber virkelig, at dette vil være tilfældet, at kriterierne vil være konkrete, og frem for alt, at de politisk ansvarlige i disse lande vil blive støttet med råd og dåd, således at landene kan tiltræde den 1. januar 2007. Kommissionen må ikke fortsat gemme sig bag Rådet. Den skal forelægge os en klar anbefaling.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, jeg vil gerne indlede med at sige, at jeg nærer stor respekt for Kommissionen på grund af det prisværdige stykke arbejde, den har fremlagt i dag.

Mine damer og herrer, Bulgariens og Rumæniens optagelse rejser ikke spørgsmål om EU's politiske, økonomiske eller kulturelle geografi. Naturligvis mangler der institutionelle og administrative justeringer, navnlig på områder, der vedrører det europæiske område for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Vi bør dog ikke forbigå den kendsgerning, at kravet om tilpasning står fast. Det ligger i forholdet mellem EU og medlemsstaterne og styrer dette forhold. Det kritiske spørgsmål har efter min opfattelse noget at gøre med afvejningen af omkostninger og fordele for EU, hvis optagelsen udsættes. Jeg tror, der vil være omkostninger for selve EU's troværdighed. EU vil skulle erkende sin manglende assimilationsevne. EU må ikke, her blot få måneder inden tiltrædelsen, sende et negativt signal om udsættelse til den bulgarske og den rumænske befolkning.

Optagelsen af de to lande vil gøre det sydøstlige Europa som økonomisk område mere homogent og samtidig fremme processen med politisk og økonomisk konvergens i de vestlige Balkanlande på deres vej til EU-medlemskab. Der vil således være en positiv afsmitning på Vestbalkan.

Det signal, vi bør sende til Bulgarien og Rumænien, er et signal om intensivering af lovreguleringsarbejdet i den periode, der er tilbage. For så vidt den europæiske ledelse, den europæiske ledelse på mange niveauer, påvirker den nationale samling eller det modsatte, har vi kun et valg, nemlig at sørge for en konstruktiv konvergens mellem holdninger, så EU kan gå fra 25 medlemmer til 27. Kursen er sat fra politisk hold. Lad os sørge for, at den er gennemført på institutionelt plan den 1. januar 2007.

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand, jeg synes, at denne prisværdige rapport om Bulgarien og Rumænien, som Kommissionen har forelagt, på den mest objektive og retfærdige måde beskriver de seriøse fremskridt, som de to lande - Rumænien og Bulgarien - har gjort i den sidste tid med hensyn til gennemførelsen af EU's acquis.

Jeg mener ikke, at Kommissionen med denne betænkning undervurderer fremskridtene eller overvurderer de to landes mangler, og jeg mener, at Kommissionens afbalancerede vurdering af den nuværende situation i de to lande gør Kommissionens forsvar af udvidelsesstrategien troværdigt, udvidelsesstrategien, som vi alle bør forsvare, ligesom den er et konstruktivt bidrag til de to landes bestræbelser på at gennemføre reformerne.

Det signal, som Kommissionen sender i dag, er efter min opfattelse rent og klart. Det indeholder et incitament og en advarsel. Incitamentet er optagelse den 1. januar 2007 efter planen, og advarslen består i, at dette mål vil nås, såfremt begge lande intensiverer deres bestræbelser i overensstemmelse med den endelige rapport, som Kommissionen forelægger.

I dag har regeringerne og de politiske kræfter i de to lande ansvaret for det endelige resultat.

  Ari Vatanen (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, det er en skam, at kommissæren var nødt til at gå, for nu vil vores udødelige taler ikke få indflydelse på EU's fremtid, men skidt med det. Vi må lykønske ham med et godt arbejde på meget vanskelige betingelser.

I dag må vi være hårde, men retfærdige, og jeg understreger retfærdige, for vi taler ikke om de tre næste måneder, men om tre generationer. Det er det, vi bør lægge vægt på. Jeg vil ikke undervurdere de problemer, som de to lande står over for, uanset om det drejer sig om kriminalitet, korruption, retsvæsenet eller mindretal, om det så er romaer eller ungarer, men vi må ikke glemme, hvor de lande kommer fra. De er nået langt.

Det er det, som Finland har gjort i løbet af de sidste 50 år. Se på de fantastiske fremskridt, som Portugal har gjort på 20 år. I dag må vi sige nej til populisme og ja til vision. Vi må sige ja til lederskab, for de to landes fremskridt hen imod harmonisering i den store europæiske familie afhænger af politisk vilje. De afhænger af vores vilje til at opbygge en mere stabil verden. Jeg vil minde Dem om, at vi ikke ville have haft Balkan-tragedien, hvis de lande havde haft håbet om at tiltræde EU for 20 år siden. Dette er udvidelsens styrke, og vi må se det større perspektiv og ikke give efter for populisme.

Vi har masser af muligheder for at overvåge beskyttelsesklausuler, selv sanktioner, med henblik på at holde øje med fremskridtet, men det er vigtigt, at vi støtter de demokratiske kræfter i landene. Vi må støtte dem, der ønsker at håndhæve retsstatsprincippet. Det er det, der er vigtigt, og vi må have tiltro til, at de demokratiske kræfter vinder. Det er vores moralske pligt i dag at give folk horisonter - ikke grænser.

  Pia Elda Locatelli (PSE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, under denne forhandling har vi slet ikke talt om det aspekt af EU's acquis, der hedder ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er en negativ tavshed, som desværre er et tegn på den ringe betydning, man tillægger dette spørgsmål. Ikke desto mindre har kvinderne i Rumænien gjort store fremskridt på uddannelsesområdet. Unge kvinder har et højere uddannelsesniveau end unge mænd, i 2005 var næsten 55 % af de nye kandidatuddannede kvinder, og på universiteterne er 40 % af underviserne kvinder.

Disse tal viser de rumænske kvinders potentiale. Det er dog et potentiale, der er præget af frustrationer på det politiske område, hvor mændene har en massiv dominans på alle beslutningsniveauer. En anden positiv ting er det løfte, man har givet om større ressourcer og administrativ autonomi til det rumænske ligestillingsagentur.

Der er truffet andre foranstaltninger i Bulgarien, hvor man har oprettet et nationalt ligestillingsråd under ministerpræsidenten. Desuden har regeringen undertegnet den valgfri protokol fra komitéen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), og med valget for nylig har Bulgarien nærmet sig det europæiske gennemsnit betydeligt, når det gælder antallet af kvinder i parlamentet og regeringen.

Der skal naturligvis stadig gøres en indsats for, at der i de to lande bliver reel ligestilling mellem mænd og kvinder, men jo før Rumænien og Bulgarien kommer med i EU, jo hurtigere kommer dette til at ske. Jeg går derfor ind for, at de tiltræder den 1. januar 2007.

(Bifald)

  Jacek Protasiewicz (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, jeg repræsenterer Polen, en af EU's nye medlemsstater. Vi har stadig en klar erindring om Polens store indsats, den indsats, der blev ydet af borgerne, men også af politikerne og statsforvaltningen med henblik på tilpasning til EU's strenge standarder. Jeg er således klar over den enorme indsats, som Bulgarien og Rumænien har gjort for at gennemføre reformer forud for integrationen.

Jeg mener derfor, at Kommissionen ikke bør udsætte beslutningen om begge disse landes tiltrædelse af EU. Hvis den fastholder tiltrædelsesdatoen den 1. januar 2007, vil det være et tegn på solidaritet og en anerkendelse af den store indsats, der er blevet gjort i disse to lande. Det er så meget desto mere vigtigt at fastholde denne dato, da en ændring kan blive tolket som et forsøg på at blokere eller endog afvise begge disse landes ansøgning om tiltrædelse, navnlig da vi inden for den seneste tid har været vidne til protektionistiske tendenser i EU, eller med andre ord forsøg på at hindre adgangen til fordelene ved et fælles marked og reel fri bevægelighed for personer og tjenester.

Jeg er klar over, at der er visse mangler, som Kommissionen med rette har påpeget i rapporten. Jeg mener imidlertid, at disse mangler vil kunne afhjælpes mest effektivt, hvis EU og Kommissionen lægger pres på regeringerne i Bulgarien og Rumænien for at få dem til at fjerne enhver tvivl og løse problemerne i løbet af de kommende seks måneder. Jeg er helt overbevist om, at en klar og sikker udsigt til EU-medlemskab er den bedste motivation for Bulgarien og Rumænien til at gøre en yderligere indsats og opfylde alle tiltrædelseskriterierne. Jeg er også overbevist om, at Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse pr. 1. januar 2007 vil vise sig at være lige så stor en succes som udvidelsen af EU for to år siden med 10 lande.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, i dag fandt der en meget vigtig begivenhed sted i Constanta-amtet i Rumænien, nemlig den officielle åbning af beskyttede hjem for over 100 mennesker, der for øjeblikket lever under utilfredsstillende forhold. Det skete som et partnerskab mellem det lokale amtsråd, den rumænske regering og to irske ngo'er - Focus on Romania og Aurelia Trust.

Der har været en masse debat - eller rettere uenighed - i Parlamentet om, hvordan Rumænien tager sig af dets mest sårbare børn og unge med handicap. Hvis den fokusering har bidraget til at forbedre forholdene for disse mennesker - hvilket jeg tror, at den har - har den været det værd, også selv om det har irriteret myndighederne.

I sidste uge forårsagede en rapport udsendt af Mental Disability Rights International enorm bekymring og harme, fordi den indeholdt beskrivelser af grove mishandlinger i rumænske institutioner. I dag drages denne rapport i tvivl af nogle, og det er måske for affejende.

Problemet med menneskehandel er blevet kortlagt af Kommissionen, og alle medlemsstaterne - også mit eget land, Irland - må gøre deres til at standse denne grufulde og forfærdelige handel med sårbare mennesker.

Måske løser vi, som kommissæren nævnte, alle disse problemer inden oktober 2006, men disse to lande skal tiltræde.

  Panayiotis Demetriou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, alle har erkendt, at både Bulgarien og Rumænien har gjort en stor indsats med henblik på optagelse i EU, og jeg glæder mig over, at EU står fast ved sit ja til de to lande.

Naturligvis er der mangler. Der var mangler i alle landene, inden de blev optaget i EU. Men der blev rettet op på dem. Jeg er sikker på, at både Bulgarien og Rumænien vil udnytte den tid, de har, og arbejde nat og dag for at vise, at de er i stand til at gennemføre, hvad de har lovet. Nemlig "januar-toget", der kører til medlemskab af og forening med den europæiske familie. Dette er den historiske udfordring, og jeg er sikker på, at disse befolkninger med bistand fra os og fra Kommissionen og alle andre involverede vil vise deres storhed og slutte sig til EU's familie den 1. januar 2007.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Christine De Veyrac (PPE-DE). - (FR) Jeg vil beskæftige mig med et meget smerteligt menneskeligt problem, nemlig europæiske pars adoption af rumænske børn.

Ved et moratorium fra juni 2001 forbød de rumænske myndigheder alle former for international adoption, undtagen i ganske særlige tilfælde, nemlig adoption af søskende, børn over seks år eller handicappede børn.

Mange tusinde adoptionsbegæringer, som var under behandling i 2001, er, selv om de er omfattet af de tilladte undtagelser, forblevet ubesvarede.

Således har 800 europæiske familier ventet mere end fem år på at tage imod deres barn, selv om deres adoptionsbegæring var blevet anerkendt af den rumænske adoptionskomité inden juni 2001.

Disse børn kender deres adoptivforældre og er knyttet til dem. Det oplever nu endnu et svigt. Hvor er hensynet til børnenes tarv?

I december sidste år opfordrede Europa-Parlamentet Rumænien til at afslutte behandlingen af disse adoptionssager hurtigst muligt, men der har indtil videre ikke kunnet konstateres større imødekommenhed.

Alle internationale adoptionsbegæringer afvises systematisk. I marts sidste år blev de begæringer, der var indgivet inden moratoriet fra juni 2001, endnu en gang afvist.

Har Kommissionen til hensigt at lægge pres på den rumænske regering for hurtigt at finde en retfærdig og menneskelig løsning under hensyntagen til børnenes såvel adoptivfamiliernes interesser?

  Dominique Vlasto (PPE-DE). - (FR) I sin rapport af 25. oktober konstaterer Kommissionen særdeles foruroligende mangler i forberedelsen af tiltrædelsen.

To væsentlige punkter er korruptionen, som fortsat er et alvorligt problem, der kan true det indre marked, og de store problemer med at få indført et effektivt system til finansforvaltning og -kontrol så strukturfondsaktionerne kan iværksættes.

Der er unægteligt sket fremskridt, og Bulgarien og Rumænien ønsker utvivlsomt at blive medlemmer. Men jeg tvivler på, at de særdeles foruroligende mangler, som Kommissionen har konstateret, kan udbedres inden den fastsatte tiltrædelsesdato, den 1. januar 2007.

Med de 10 nye medlemsstater er de sociale og økonomiske forskelle blevet fordoblet i den udvidede Union, og eftersom de 15 ikke fremmer den europæiske vækst, er deres økonomiske resultater ret middelmådige. Bør vi derfor ikke først søge at konsolidere Unionen med 25 medlemsstater, inden vi imødeser nye landes tiltrædelse?

Jeg mener således, at hverken EU eller Bulgarien og Rumænien er parate til 2007. Det er grunden til, at jeg opfordrer Rådet til ikke at forhaste sig i tiltrædelsesspørgsmålet.

15. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0207/2006).

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Første del

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 48 af Michl Ebner (H-0360/06)

Om: Ulovlig reklamering med ringetoner til mobiltelefoner

Reklamering med ringetoner til mobiltelefoner i medier, der især bruges af børn og unge, blev i en dom (6. april 2006 I ZR 125/03) af den tyske højesteret i en vis udstrækning betragtet som et brud på reklamelovgivningen. I begrundelsen blev det bl.a. anført, at denne aggressive reklamering sigter på en målgruppe, der særligt skal beskyttes, og som mangler erfaring i at omgås med de kommercielle fremgangsmåder.Reklamering med ringetoner, spil osv. til mobiltelefoner er ikke begrænset til Tyskland, men forekommer også i de andre medlemsstater.Påtænker Kommissionen at gribe ind for at beskytte børn og unge?Hvilke initiativer påtænker Kommissionen at gennemføre? Har Kommissionen tænkt sig at gribe ind inden for en bestemt tidsramme?

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. Ebner henviser til nødvendigheden af at beskytte børn og unge mod aggressiv reklamering med ringetoner, mobiltelefoner, spil osv. og spørger, om Kommissionen påtænker at gribe ind over for dette.

I det for nylig vedtagne direktiv om urimelig handelspraksis forbydes aggressiv handelspraksis, og børn og unge beskyttes specifikt. Hvis en handelspraksis specifikt rettes mod en særlig gruppe af forbrugere som f.eks. børn, vurderes virkningen af den ud fra, hvordan den opleves af et gennemsnitligt medlem af denne gruppe. Desuden forbydes direkte pres på børn til at købe i henhold til direktivet.

Direktivet om fjernsalg beskytter også forbrugere, der køber varer og tjenester gennem fjernsalg, dvs. uden personlig kontakt. Det indeholder bestemmelser om forudgående oplysninger. Når oplysningerne gives, skal leverandøren tage behørigt hensyn til beskyttelsen af mindreårige.

Kommissionen har allerede iværksat en revision af otte af forbrugerdirektiverne, herunder direktivet om fjernsalg. Spørgsmål som dem, hr. Ebner har rejst, vil indgå i revisionen. Der vil blive forelagt en meddelelse om revisionen til efteråret.

  Michl Ebner (PPE-DE). - (DE) Fru kommissær, først mange tak for den udførlige og dog meget forsikrende holdning fra Deres side. De erklærede, at de første oplysninger vil være til rådighed i efteråret. Er der også en anden tidsplan, således at man kan se, hvornår skærpede standarder kan sættes effektivt i kraft, der helt sikkert er nødvendige på dette område, hvilket også fremgår af Deres udtalelser? Kan De informere mig yderligere om denne tidsplan, som fastlægges efter efteråret?

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fristen for gennemførelse af direktivet om urimelig handelspraksis i national lovgivning er den 12. juni 2007, og de nye love skal finde anvendelse i medlemsstaterne fra den 12. december 2007.

I overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning vil Kommissionen arbejde tæt sammen med medlemsstaterne i denne gennemførelsesperiode for at sikre rettidige og korrekte bestemmelser og ensartet anvendelse.

Jeg håber, at det var svar på medlemmets spørgsmål.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 49 af Nicholson of Winterbourne (H-0362/06)

Om: Behovet for en fælles mindstestandard for børn i Europa

I henhold til artikel 20, stk. 1, i FN's konvention om barnets rettigheder har "et barn, der midlertidigt eller konstant er afskåret fra sine familiemæssige omgivelser eller som af hensyn til sit eget bedste ikke kan tillades at forblive i disse omgivelser, (…) ret til særlig beskyttelse og bistand fra statens side." Det står dog klart, at standarderne for en sådan "særlig beskyttelse og bistand" til børn i nød varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. I en del af medlemsstaterne (også blandt de økonomisk mere veludviklede) bruges der stadig forældede og uhensigtsmæssige børnepasningsmetoder, som i mange tilfælde kan forårsage både psykiske og neurologiske skader hos børnene. Særlig bekymring volder den fortsatte og systematiske brug i visse statsinstitutioner af "bursenge" til indespærring.Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen på baggrund af ovenstående at træffe for at opfylde behovet for en fælles mindstestandard for pasning af børn i hele Europa?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer, i FN's konvention om barnets rettigheder erklæres det, at et barn, der midlertidigt eller konstant er afskåret fra sine familiemæssige omgivelser eller som af hensyn til sit eget bedste ikke kan tillades at forblive i disse omgivelser, har ret til særlig beskyttelse og bistand fra statens side. Konventionen støtter også anvendelse af andre muligheder end at anbringe barnet i en institution, hvis dette er muligt.

Der er mange grund til, at børn opholder sig i institutioner adskilt fra deres familier. Det kan være, fordi forældrene ikke er i stand til at tage sig af dem på grund af sygdom, dødsfald eller fængselsstraffe, fordi børnene skal beskyttes mod misbrug eller forsømmelse, eller fordi institutionerne kan give passende pleje til handicappede eller syge børn. Børn kan også være anbragt i institutioner på grund af lovovertrædelser eller antisocial opførsel, eller fordi har begået en forbrydelse. Disse grupper har det fælles træk, at de er stærkt truet af social udstødelse, og der kræves en stor indsats for at forhindre dem i at glide ind i permanent udstødelse og fattigdom. Det er også nødvendigt at yde vigtig støtte til deres egen udvikling og integration i samfundet.

For tiden er det vanskeligt at få en præcist billede af institutionel pleje i Europa, da der mangler sammenlignelige data. Kommissionen har imidlertid bemærket, at man gradvis begynder at erstatte mange af de store traditionelle institutioner med mere kortsigtet pleje, og at man generelt foretrækker at genforene familier eller sørge for pleje i en ny familie.

Der ofres stadig mere opmærksomhed på børns og unges levevilkår i EU. På mødet i Det Europæiske Råd i marts 2006 blev medlemsstaterne opfordret til at gennemføre foranstaltninger med henblik på en hurtig og betydelig nedgang i børnefattigdom og på at sikre lige muligheder for alle børn, uanset deres sociale baggrund. I de handlingsplaner vedrørende social integration, som medlemsstaterne fremsendte til Kommissionen, blev børn, som var truet af fattigdom og social udstødelse, identificeret som en prioriteret gruppe. Nogle medlemsstater har fastsat konkrete mål på nationalt niveau for nedbringelse af børnefattigdom. Kommissionen er bekendt med, at man i en række EU-medlemsstater i de institutioner, som tager sig af psykisk eller fysisk handicappede børn og voksne, i for høj grad anvender tvang, hvad enten det er farmakologisk eller fysisk, og Kommissionen betragter dette som uacceptabelt.

I Kommissionens nylige meddelelse om fysisk handicappede personers stilling i det udvidede EU lægges der stor vægt på at afinstitutionalisere plejen af fysisk handicappede. Fællesskabet har selvfølgelig kun begrænsede beføjelser på dette område, og Kommissionen støtter derfor brug af en lang række instrumenter, herunder et program til bekæmpelse af forskelsbehandling, nationale handlingsplaner for social integration og Den Europæiske Socialfond. Kommissionen kan også meddele, at den snart offentliggør en meddelelse om EU-aktiviteter til forsvar for og beskyttelse af børns rettigheder.

  Nicholson of Winterbourne (ALDE). - (EN) Tak for den meget udtømmende, fuldstændige og forklarende erklæring, hr. kommissær. Jeg bifalder erklæringen, og det glæder mig, at De er så opmærksom på forholdene for dem, der er udelukket af samfundet, navnlig de mindreårige. Jeg hilser Deres beslutning om at føre en inddragelsespolitik over hele Europa velkommen.

Jeg vil imidlertid gøre opmærksom på de Daphne-finansierede analyser. Det er undersøgelser udført for nylig, som specielt fokuserer på langvarig institutionspleje af gennemsnitligt 13 måneders varighed for børn under tre år, netop den alder, hvor der er størst risiko for, at de får varige neurologiske men. Jeg kan sende Dem de rapporter, hr. kommissær. Jeg tror, at der er ved at blive iværksæt endnu en undersøgelse.

Til sidst vil jeg sige, at brugen af sengegitre i nogle af de nuværende medlemsstater kan betegnes som umenneskelig, og jeg håber også at kunne tage det emne op med Dem personligt. Tak, hr. kommissær, jeg er Dem dybt taknemmelig.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, Baronesse Nicholson af Winterbourne, det glæder mig selvfølgelig at høre om Daphne-rapporten, ligesom det glæder mig at høre om enhver rapport og alle objektive data, som sætter os i stand til at gøre fremskridt på dette område. Den omstændighed, at undersøgelsen er finansieret gennem Daphne-programmet, er et signal om, at EU gør store fremskridt i denne sag og bestræber sig på at nå dets mål. Spørgsmålet om afinstitutionalisering er af største betydning, og uanset hvilket yderligere bestræbelser vi gør os, vil det efter min mening være både hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Vedrørende spørgsmålet om bursenge tror jeg, at De har ret i, at sådanne senge i nogle lande anvendes forsynet med net, og at der ofte er strid om, hvorvidt de anvendes i for høj grad eller simpelthen af hensyn til personalets bekvemmelighed. Problemet er efter min mening ikke kun teknisk, men det er et spørgsmål om en generelt begrænsende kultur, som i nogle institutioner og lande har været anvendt i højere grad, end den ville være blevet i henhold til de høje humanitære standarder, som EU bestræber sig på at håndhæve, da en tilsvarende umenneskelig indblanding i menneskers sind også kan ske gennem anvendelse af farmakologiske stoffer, hvis disse anvendes uden der virkelig er brug for dem og på grundlag af en begrænsende kultur. Jeg mener faktisk, at det er nødvendigt at fjerne og forkaste denne begrænsende kultur i hele EU, men i sidste ende er de teknikker, gennem hvilke denne kultur kommer til udtryk, ikke så vigtige. De har ret i, at bursenge kan være et problem i en række lande, men jeg har med tilfredshed bemærket, at dette ikke er tilfældet i mange lande, selv om udviklingen kun i nogle af dem går i retning af at afskaffe denne metode.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Fru kommissær, vi ved, at pasningen af børn i Rumænien er utilfredsstillende, det har Kommissionen også fastslået i fremskridtsrapporterne. Nu synes andre problemer at trænge i forgrunden. Er dette problem afhjulpet eller løst nu, eller har Kommissionen ganske enkelt flyttet sit fokus? Hvordan ser det ud med pasning af børn i dette tiltrædelsesland?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, Kommissionen har selvfølgelig ikke tilladt dette meget vigtige emne at forsvinde ud af syne. Vi kan i det enkelte tilfælde notere store fremskridt, selv om der på en række områder, f.eks. international adoption, stadig foregår meget intensive drøftelser. Kommissionen har ikke på nogen måde opgivet tanken om at fokusere på børns rettigheder, da jeg er fast overbevist om, at EU har en vis pligt til at være socialt ansvarlig, og dette ansvar skal også gøres gældende i tiltrædelsesforhandlinger. Det er derfor udelukket, at vi ikke forstår dette emnes betydning.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Fru kommissær, igen og igen bliver vi chokeret over at høre om tilfælde af børnemishandling. Desværre skrider myndighederne ofte ikke rettidigt ind, og på grund af manglende samarbejde kan det vare måneder, før dommere tillader, at et barn fjernes fra de omgivelser, hvor det er blevet mishandlet. Hvilke foranstaltninger har Kommissionen til hensigt at iværksætte for fremover bedre at konstatere tilfælde af børnemishandling og hurtigere at afhjælpe disse situationer?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, det er selvfølgelig nødvendigt at understrege, at spørgsmål vedrørende bekæmpelse af misbrug af børn hører under national kompetence. At disse sager trækkes i langdrag, de lange ventetider, dårlige opklaringsprocenter osv. hører alt sammen under nationale organer. Det er vanskeligt for EU at blive inddraget direkte på dette område, selv om det er muligt inden for rammerne af projekter under Den Europæiske Socialfond eller særlige projekter eller i forbindelse med drøftelser og udveksling af oplysninger, og vi gør en stor indsats på dette område. Jeg tror også, at det er meget vigtigt at bygge på og gå videre med at udvikle initiativer, hvoraf de fleste hører under min kollega, hr. Frattini, og som vedrører bekæmpelse af menneskehandel, vold i hjemmet osv. Selv på dette område, bestræber Kommissionen sig i første række som minimum på at iværksætte en udveksling af de bestemmende data for at kunne sammenligne situationen i de enkelte medlemsstater og på grundlag heraf at udarbejde specifikke strategier. Det grundlæggende princip om, at sociale forhold, som ofte omfatter tragiske og følsomme emner, hører under national kompetence, gælder stadig. Det betyder, at hvis det har taget lang tid at løse en sag, er den i højere grad et anliggende for de nationale myndigheder end for EU, selv om vi til fulde skal bruge de beføjelser, vi har.

  Elizabeth Lynne (ALDE). - (EN) Jeg er medlem af det rådgivende råd i Mental Disability Advocacy Centre, og vi har rejst spørgsmålet om sengegitre i snart mange år. Men De har helt ret. Det er ikke bare et spørgsmål om sengegitre, det drejer sig også om tvangsfiksering, brug af lægemidler og, hvad der måske er endnu vigtigere, mangel på pladser i den primære sundhedstjeneste.

Jeg vil bede Dem om at gøre Dem de største bestræbelser på, navnlig i grønbogen om mental sundhed, hvis høringsperiode slutter den 31. maj, at behandle spørgsmålet om pleje i den primære sundhedstjeneste og om at bringe folk ud af institutionaliseret pleje. Det gælder ikke bare børn, men også mennesker med mentale sundhedsproblemer.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, fru Lynne, Deres holdning er tydeligvis helt i overensstemmelse med Kommissionens holdning, som den kommer til udtryk i de relevante meddelelser. For os begge er vejen frem afinstitutionalisering, dvs. så vidt muligt at overføre pleje til lokale myndigheder, lokalsamfundet og selvfølgelig familier. Jeg mener, at vi i denne situation nøje skal overveje, hvordan man kan støtte familiemedlemmer eller de mennesker, som, selv om de ikke selv direkte er familiemedlemmer, alligevel har overtaget plejen af en anden person. Når vi normalt tænker på disse ting, tænker vi på økonomisk støtte, men efter min mening er det også nødvendigt at stille en form for kvalifikation til rådighed, da det for familier, som skal påtage sig et sådant ansvar, er meget vigtigt at vide noget om grundlæggende plejemetoder og de grundlæggende principper herfor samt om grænserne ved en sådan pleje. Det er en ulidelig moralsk pine at tro, at man kan komme et skridt videre, når det i virkeligheden ikke længere er muligt. I den forbindelse kan vi lette byrden for dem, der yder hjælp. Det er i hovedtræk Kommissionens primære strategi, nemlig at bevæge sig væk fra institutioner, som ofte er umenneskelige, ofte har en begrænsende kultur, og som på grund af deres struktur ofte ikke er i stand til at acceptere individet og livskvaliteten for de mennesker, der kommer i kontakt med dem, og bevæge sig i retning af lokale myndigheder, naturlige lokalsamfund og selvfølgelig familier i ordets brede betydning.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 50 af Neena Gill (H-0374/06)

Om: Forbrugeroplysning og høring af forbrugere vedrørende gmo'er

Mange vælgere har skrevet til mig angående Kommissionens forslag om at tillade et indhold af gmo'er på 0,9 % i produkter, der er mærket som økologiske. Ifølge en nylig Eurobarometer-undersøgelse er gmo'er blandt de fem største problemer eller risici, som europæiske borgere forbinder med fødevarer.Der er to ting, der bekymrer mine vælgere: Den ene er, at et indhold af gmo'er på 0,1 % allerede er tilladt i produkter, der er mærket som økologiske, uden at de var klar over det. Den anden er, at grænsen er blevet forhøjet til 0,9 %. Kan Kommissionen forsikre mig om, at der er forsket tilstrækkeligt i de langsigtede virkninger af gmo'er? Hvilke oplysninger kan Kommissionen give, som kan hjælpe mig med at berolige mine vælgere med, at der ikke vil være nogen sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med den pågældende forhøjelse?

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Medlemmets spørgsmål giver indtryk af, at Kommissionen har foreslået at forhøje det acceptable niveau for utilsigtet forurening af økologiske produkter med gmo'er fra 0,1 % til 0,9 %. Jeg er meget tilfreds med at få lejlighed til at afklare dette spørgsmål, for det er blevet rejst over for både mig og mine tjenestegrene ved mange lejligheder og i mange forskellige fora. Efter min opfattelse skyldes bekymringerne en misforståelse af vores forslag og af gældende lovgivning om økologiske produkter og gmo'er. At læse vores forslag som "at tillade et indhold af gmo'er på 0,9 % i produkter, der er mærket som økologiske", er en klar fejlfortolkning. Jeg vil gerne forklare hvorfor.

Ikke alle forbrugere er klar over det, men for øjeblikket findes der ingen specifik lovgivning om tilladelige gmo-tærskelværdier for økologiske produkter, der er ingen tilladte gmo-tærskelværdier for økologiske produkter. De eksisterende regler for økologisk produktion forbyder bevidst anvendelse af gmo'er eller gmo-afledte produkter, uden at der fastsættes nogen tærskelværdier for utilsigtet tilstedeværelse af spor af gmo'er. Derfor passer det ikke, at disse regler "allerede tillader et indhold af gmo'er på 0,1 % i produkter, der er mærket som økologiske", som medlemmet tilkendegav i sit spørgsmål.

Disse regler stammer fra en tid, hvor gmo'er normalt ikke blev dyrket eller importeret. Den situation har tydeligvis ændret sig. I Kommissionens forslag fastholdes forbuddet mod bevidst anvendelse af gmo'er eller gmo-afledte produkter. Men vi foreslår imidlertid, at en erhvervsdrivende kan sætte sin lid til gm-mærkning ved sikring af, at ingen gmo'er kommer ind i vedkommendes produktion.

Denne mærkning sikrer effektive beviser, eftersom gmo'er eller gmo-afledte produkter i dag generelt skal mærkes som gm i henhold til fællesskabslovgivningen. Det betyder i realiteten, at tærskelværdien på 0,9 % for utilsigtet tilstedeværelse af spor af gmo'er gælder for økologiske produkter på lige fod med andre produkter.

Vi mener, at hvis vi forsøgte at indføre en strengere mærkningstærskel for økologiske produkter, ville det blot gøre livet meget vanskeligere for økologiske producenter, for vi ved, at fuldkommen renhed er uopnåeligt i praksis. Alligevel - og det vil jeg gerne understrege - betyder det ikke, som medlemmet erklærer, at forslaget forhøjede niveauet for tilladt gmo-forurening til 0,9 %. Den erhvervsdrivende må fortsat tage alle de behørige skridt til at forhindre tilstedeværelse af gmo'er!

Noget, der derimod virkelig vil blive anderledes med vores forslag, er, at et produkt, der er mærket som gm, ikke længere samtidig vil kunne mærkes som økologisk, hvis tærskelværdien på 0,9 % overskrides, hvilket faktisk er muligt med den gældende lovgivning.

Hvad angår sundhedsaspekterne, må det tages i betragtning, at gmo'er kun kan markedsføres efter en specifik godkendelsesprocedure fra sag til sag. EU har velsagtens verdens mest stringente og hårde risikovurderings- og godkendelsesprocedure for gmo'er, og det gælder både miljø- og sundhedsaspekter. Derfor vedrører debatten om utilsigtet tilstedeværelse af gmo'er ikke sikkerhedsanliggender.

Til sidst vil jeg endnu en gang understrege, at det forslag, der bliver drøftet for øjeblikket, vil medføre en væsentlig opstramning af reglerne om utilsigtet forurening af økologiske produkter med gmo'er og ikke, som det ofte påstås, en svækkelse. Det er meget vigtigt. Der er virkelig tale om en stramning af kravene.

  Neena Gill (PSE). - (EN) Tak for den meget omfattende afklaring af et komplekst spørgsmål, fru kommissær. Som De ved, er gmo'er blandt de fem ting, der bekymrer de europæiske borgere mest, og den offentlige mening i Europa er meget skeptisk over for gm-produkter og meget foruroliget over Frankenfoods.

Det vigtige for os er for det første, at vi får de rigtige oplysninger ud, og for det andet hvordan vi sikrer, at disse oplysninger med Kommissionens forslag, som De har skitseret, når ud til den brede offentlighed. Jeg kan læse en række e-mail, som jeg har modtaget, for Dem, hvor folk er meget bekymrede. For nylig bekræftede WTO afgørelsen mod EU i gmo-sagen. Hvilken betydning har dette for det, som De netop har betegnet som politikken?

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Så er jeg sikker på, at vi har modtaget de samme e-mail. Derfor er dagen i dag en glimrende anledning til, at jeg råder bod på nogle af misforståelserne.

Jeg mener, at det vigtigste skridt var, at vi kunne blive enige i Rådet i november 2002 om sporbarhed og mærkning af gmo'er. Det var afgørende. Slutresultatet har muligvis ikke været tilfredsstillende for alle, men det var vigtigt, at produkter, der fremstilles direkte af et gm-produkt - f.eks. tomatketchup fremstillet direkte af gm-tomater - skal mærkes. Dermed kan forbrugerne faktisk vælge, om de ønsker at købe den slags produkter. Landbrugerne kan nu undgå f.eks. sojabønner, der er produceret med gm-metoder, og kan købe traditionelt foder til deres dyr. Det var et vigtigt resultat.

WTO-tvisten, som vi havde med USA, ændrer ikke noget.

  John Purvis (PPE-DE). - (EN) Jeg spekulerer på, om kommissærens oplysningskampagne kunne fremmes, hvis hun fortalte os, hvor meget det ville koste producenter af økologiske fødevarer at sænke loftet fra 0,9 % til 0,1 % i gm-indhold. Hvad ville det koste de økologiske producenter? Hvad ville det koste deres kunder, og hvilken indflydelse ville det få på tilgængeligheden af økologiske fødevarer for kunderne? Kan kommissæren give mig de tal?

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Nej, men jeg kan give Dem en idé om følgerne: Hvis vi sænkede loftet til 0,1 %, ville det få dramatiske følger for de økologiske producenter. Det ville efter min opfattelse blive så dyrt, at tilgængeligheden af økologiske produkter for forbrugeren ville blive reduceret kraftigt, fordi prisen ville være ude af proportioner med den pris, som forbrugeren er rede til at betale. At give Dem et klart tal er ganske enkelt umuligt, men vi har regnet på det og er nået frem til, at hvis nogen ønskede at sænke loftet til 0,1 %, ville det få voldsom indflydelse på de økologiske landbrugeres overlevelse.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Fru kommissær, hidtil har vi manglet langtidsundersøgelser af virkningerne af gmo'er. Har EU i betragtning af den udprægede skepsis hos europæerne over for genteknologi og den WTO-dom, der kom for nylig, til hensigt at gennemføre undersøgelser af sundhedsmæssige konsekvenser på mellemlang og lang sigt forårsaget af genfood?

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Før det kan tillades at importere eller dyrke noget gm-produkt, skal Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet have mulighed for at undersøge det nøje - både set ud fra et sundhedsmæssigt og et miljømæssigt synspunkt - med henblik på at beregne risikoen eller følgerne for enten sundheden eller miljøet. Derfor mener jeg, at disse to områder er omfattet af alle EFSA's bestræbelser på at forsøge at have bestemmelserne på plads, før der gives tilladelse til import eller dyrkning.

Anden del

  Formanden. - Da de vedrører samme emne, behandler vi under ét

spørgsmål nr. 51 af Maria Badia I Cutchet (H-0328/06)

Om: EU-forordning med henblik på nedbringelse af internationale roaming-takster for mobiltelefoni

Lad mig for det første lykønske Kommissionen med dens initiativ til at udarbejde en EU-forordning, der skal sikre lavere roaming-takster, da dette efter min mening vil være et vigtigt fremskridt hen imod etablering af en ikke blot politisk, men også økonomisk styring af EU.

Det er rent faktisk nødvendigt at nedbringe de alt for høje roaming-takster. 2006 er Det Europæiske År for Arbejdstagernes Mobilitet, og EU bør som led i sit arbejde for at fremme mobiliteten i Europa, såvel i erhvervsøjemed som generelt, forhindre, at mobiltelefonbrugere tvinges til at betale en højere takst, blot fordi de er i udlandet.

Som bekendt er markedspriserne på nuværende tidspunkt sådan indrettet, at europæerne straffes, når de opholder sig uden for deres hjemland, ligesom disse såkaldte roaming-priser varierer for brugere fra forskellige europæiske lande.

Vil Kommissionen forklare, på hvilket grundlag den agter at udforme den nævnte forordning, og hvordan den vil sikre, at forordningen overholder EU's grundlæggende principper og kriterier, ikke blot med hensyn til konkurrence og det indre marked, men også principperne i chartret om grundlæggende rettigheder?

spørgsmål nr. 52 af Ó Neachtain (H-0336/06)

Om: Nedsættelse af taksterne for roaming i Europa

Hvor lang tid vil det efter Kommissionens mening tage, før en nedsættelse af roamingtaksterne til fordel for forbrugerne i Europa træder i kraft, og hvad vil størrelsen af denne nedsættelse omtrentlig blive?

og

spørgsmål nr. 53 af Gay Mitchell (H-0340/06)

Om: Internationale roamingtakster

Vil Kommissionen gøre rede for de særlige procedurer, der for øjeblikket finder anvendelse i forbindelse med anden og sidste fase af høringerne om den forordning, der har til formål at nedsætte de internationale roamingtakster?

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Vi ved alle sammen, at de internationale roamingpriser er meget høje. Parlamentet og de nationale regulerende myndigheder har gjort os opmærksom på det flere gange. De har opfordret til, at der træffes foranstaltninger på EU-plan for at løse problemet, og det er med god grund, for de høje roamingtakster forhindrer borgere og virksomheder, der udøver grænseoverskridende aktiviteter, i fuldt ud at drage fordel af det indre marked.

Som et første skridt lancerede jeg i oktober 2005 et websted, hvor forbrugerne kunne få overblik over priserne. Samtidig erklærede jeg offentligt, at jeg seks måneder senere ville vurdere fremskridtet. Hvis der ikke var sket noget voldsomt prisfald, ville jeg regulere. I marts 2006 sammenlignede vi roamingpriserne med niveauet i efteråret 2005. Vi konstaterede, at priserne var mere eller mindre stabile i 19 medlemsstater og var steget i fire medlemsstater. På det grundlag bebudede jeg en forordning, og vi indledte den offentlige høring. Den offentlige høring sluttede den 12. maj. Vi modtog 150 bidrag. Mine tjenestegrene og jeg er nu i gang med at analysere dem, og vi vil drage vores konklusioner og forelægge dem sammen med en konsekvensanalyse inden sommeren 2006. Desuden vil Kommissionen i juli forelægge et forslag til forordning.

Jeg har konstateret, at nogle markedsaktører i mellemtiden har bebudet prisnedsættelser, fordi de har forstået, at Kommissionen vil gribe ind. Det er et meget interessant skridt, og det er i vores forbrugeres interesse.

  Maria Badia i Cutchet (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg ønsker at takke Dem, hr. kommissær, for dette initiativ, ligesom jeg gjorde, da jeg udarbejdede spørgsmålet, og også for de forklaringer, De har givet os, som viser Deres store interesse for dette spørgsmål.

Jeg vil gerne sige, at denne forordning skal iværksættes hurtigst muligt. De har allerede forklaret dette, men jeg tror, at det er et yderst vigtigt emne med hensyn til at fremme mobilitet inden for Europa, både hvad angår beskæftigelse og i almindelighed. Jeg håber, at denne forordning træder i kraft hurtigst muligt.

  Seán Ó Neachtain (UEN). - (EN) Jeg vil gerne takke kommissæren for hendes initiativ indtil videre og hendes indsats på dette område, men jeg vil spørge hende, om det er Kommissionens hensigt at sænke roamingtaksterne helt. Hvorfor skulle der være forskel i det indre marked? Vi burde have de samme takster over hele Europa. Dette ville efter min opfattelse høre ind under Kommissionens kompetenceområde, og det ville jeg forvente var hensigten.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Jeg takker kommissæren. Roamingpriserne for et opkald af fire minutters varighed varierer stadig fra så lidt som 20 eurocent for en finsk forbruger, der ringer fra Sverige, til 13,05 euro for en maltesisk forbruger i Letland. Indtægterne fra internationale roamingtakster beløber sig til ca. 10 milliarder euro, og regulering burde give forbrugerne besparelser på 40-60 %. Kan kommissæren bekræfte, at det er hendes hensigt, at den regulering, der er nødvendig, omsættes til lovgivning inden næste sommer?

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg takker medlemmerne for deres hjælp i dette spørgsmål. Det er bestemt meget vigtigt for ikke alene vores borgere, som ønsker at drage fordel af mobilitet, men også for arbejdstagerne. Jeg tænker især på de små og mellemstore virksomheder, som sender deres ansatte ud til andre lande. Det er en enorm byrde for disse virksomheder, så vi må forsøge at nedbringe roamingpriserne til de reelle omkostninger. Det er årsagen til, at vi nu må undersøge, hvilke input vi har fået i de 150 bidrag.

Jeg sagde i marts, at det er min hensigt at gå over til de indenlandske pristakster. På hvilke betingelser det skal ske, er noget, som jeg overvejer for øjeblikket på grundlag af bidragene fra høringen. Jeg kan forsikre Parlamentet for, at det er hensigten at forelægge en forordning for Kommissionen i juli, og så er det op til Parlamentet og Rådet at finde ud af, om de kan anvende den forenklede procedure til at få denne forordning vedtaget. Når først forordningen er vedtaget, vil den skulle gennemføres omgående, og det betyder, tror jeg, at forbrugere og arbejdstagere inden eller i sommeren 2007 kan nyde godt af meget lavere roamingtakster.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (EN) Som De kan se, er afskaffelsen af roamingtakster et af Kommissionens populæreste initiativer. Jeg vil gerne vende tilbage til fru Badia I Cutchets første spørgsmål. Hun spurgte om retsgrundlaget for denne forordning. Hvad vil retsgrundlaget være, og hvordan vil De samarbejde med GD Konkurrence om dette initiativ?

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) GD Konkurrence udarbejder de efterfølgende bestemmelser på grundlag af en klage, der er indgivet, mens GD Det Indre Marked og Tjenesteydelser kan arbejde med markederne i forudgående bestemmelser. Her er der tale om artikel 95. Jeg har rådført mig med de juridiske tjenestegrene for at finde ud af, om artikel 95 er det korrekte grundlag. Det vil jeg bestemt vedblive med under hele processen. Jeg er overbevist og tilfreds med svarene fra de juridiske tjenester om, at artikel 95 er et passende grundlag for vores forslag.

  Sajjad Karim (ALDE). - (EN) Fru kommissær, i går læste jeg i en britisk avis, mens jeg rejste til Strasbourg. Det er en forholdsvis lang rejse, så jeg havde god tid. Jeg læste en artikel med alle telefoniudbydernes argumenter for, hvorfor De ikke forstår deres indsigelser.

Er det ikke rigtigt, at de selvsamme selskaber drager fordel af adgangen til det indre marked og af EU, samtidig med at de pålægger EU's borgere udgifter? Er dette ikke endnu et eksempel på, at EU varetager de europæiske forbrugeres interesser over for monopolselskabernes overvældende magt?

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Det indre marked fungerer til fordel for virksomhederne, små som store, og forbrugerne. Sandheden er, at det indre marked har fungeret til fordel for udviklingen af GSM-systemet, som er blevet en international standard. Det er vi meget stolte af. Men det kedelige er, at selv om vores borgere har et af de bedste - hvis ikke det bedste - telefonsystem i verden, både fastnet og mobil, bliver de alligevel på en eller anden måde straffet for at krydse en grænse, og de kan ikke drage fordel af det indre marked. Netop det er grunden til, at jeg fandt det påkrævet, at Kommissionen griber ind.

Jeg er ikke en kommissær, der elsker regulering, jeg foretrækker altid, at markedet selv løser problemet. Det er grunden til, at markedet blev advaret lang tid i forvejen. Det blev advaret af Parlamentet, det blev advaret af de nationale tilsynsmyndigheder, det blev advaret flere gange af Kommissionen, og det reagerede ikke. Kommissionen var nødt til at beslutte at forelægge en forordning, før de første markedskræfter begyndte at flytte sig lidt i den rigtige retning. Jeg mener, at det er på tide, at Kommissionen giver fordelene ved det indre marked tilbage til de små og mellemstore virksomheder og forbrugerne.

  Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Jeg tilslutter mig de rosende ord om den skrappe holdning, som kommissæren har indtaget, men jeg vil gerne støtte det, hun sagde, om ikke at ønske at overregulere. Kan kommissæren bekræfte, at hun virkelig har lyttet til de europæiske tilsynsmyndigheder, der efter min opfattelse har været forholdsvis kritiske over for hendes oprindelige tilgang og advarer imod det, som hun foreslår nu? Kan kommissæren bekræfte over for mig, at hun ikke agter at indføre bestemmelser på markedet, der kræver, at operatørerne leverer tjenesteydelser til under kostprisen, for det ville betyde, at lavindkomstbrugere af mobiltelefoner kom til at støtte bonusordningerne for forbrugere som f.eks. medlemmer af Europa-Parlamentet?

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Det er mit indtryk, at lavindkomstforbrugerne for øjeblikket støtter forbrugerne i de store virksomheder, som kan forhandle sig frem til særlige priser med mobiloperatørerne. Vi vil gerne vende den situation og opleve rimelige priser baseret på markeder og udgifter for forbrugeren og ikke de urimelige priser, som vi har nu. Frem for alt ønsker vi at give forbrugerne fordelene ved det indre marked tilbage og at fremme mobiliteten i stedet for at begrænse den.

Jeg har læst De Europæiske Tilsynsmyndigheders Gruppes råd med stor interesse, og jeg samarbejder meget snævert med gruppen. Den er enig i mit mål, som er at tilvejebringe store nedsættelser af de internationale roamingtakster. Vores tjenestegrene skal møde medlemmer af gruppen i dag for at drøfte nærmere med dem, hvordan dette bør gøres. Det er årsagen til, at jeg ikke kan give nærmere oplysninger om vores forordning på nuværende tidspunkt, for jeg må se på alt det, der er blevet foreslået - 150 bidrag - og jeg må lytte til de nationale tilsynsmyndigheder. Når jeg har gjort det, vil jeg udarbejde et dokument om et forslag til forordning til Kommissionen, og jeg er sikker på, at Parlamentet vil diskutere dette dokument indgående senere på sommeren.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 54 af Brian Crowley (H-0330/06)

Om: Sikker brug af internettet

Kan Kommissionen i grundtræk oplyse hvilke initiativer til fremme af sikker brug af internettet i Europa, den vil bestræbe sig på at føre ud i livet?

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Kommissionen bestræber sig på at føre flere initiativer til fremme af sikker brug af internettet i Europa ud i livet. Siden 1996 har Kommissionen været aktiv i kampen mod ulovligt indhold såsom børnepornografi og racistisk indhold og også i bestræbelserne på at beskytte børn imod at få adgang til lovligt, men skadeligt indhold såsom voksenpornografi, voldeligt indhold og spil.

Parlamentet behandler Kommissionens forslag til revision af direktivet om fjernsyn uden grænser, så det kommer til at omfatte alle audiovisuelle medievirksomheder. Dermed vil en grundlæggende rettesnor med regler gælde for alt audiovisuelt indhold, uanset distributionsformen, herunder fjernsyn og internet. Reglerne vil dreje sig om sikkerhed, beskyttelse af mindreårige og forbud mod tilskyndelse til had og omfatte nogle kvalitative restriktioner om reklame rettet mod mindreårige.

Der findes også en henstilling om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed inden for audiovisuelle tjenester og informationstjenester, som indeholder retningslinjer for den nationale lovgivning om elektroniske medier. På grundlag af denne henstilling iværksatte vi i 2005 programmet Safer Internet plus. Under det program er der oprettet et net bestående af 21 hotlines over hele Europa, som giver den brede offentlighed mulighed for at klage over ulovligt indhold fundet på internettet. Medarbejderne ved disse hotlines undersøger klager og henviser dem til de rette organisationer, politiet, internetudbydere eller hotlines i andre lande.

Vi har også et net bestående af 23 oplysningsprojekter, som giver råd til børn, teenagere, forældre og undervisere om risiciene ved internettet, og hvordan de skal håndteres. Det sker enten direkte ved hjælp af brochurer, websteder og tv-spot eller gennem mellemled i form af multiplikatororganisationer såsom skoler. Så er der filtrerings- og overvågningssoftware, som er et vigtigt middel til at forhindre børn i at få adgang til skadeligt indhold. Kommissionen vil rådgive forældre om effektiviteten af filtreringssoftware og -tjenester. Der er en undersøgelse i gang, som forventes afsluttet i december i år.

Kommissionen er også aktivt engageret i internet og mobiltelefonindustrien med henblik på at fremme selvregulering som et middel til at begrænse strømmen af skadeligt og ulovligt indhold. Kommissionen har truffet lovgivningsmæssige foranstaltninger imod spam, spionsoftware og hærværkssoftware, herunder vira. Medlemmerne vil modtage en udtømmende liste over disse.

På internationalt plan vil jeg nævne, at man på opfølgningskonferencen til verdenstopmødet om informationssamfundet vil behandle alle disse negative sider ved de nye teknologier. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, at jeg er sikker på, at Sikrere internetdagen i foråret 2007 med Parlamentets hjælp bliver en meget vigtig oplysningsdag i alle vores medlemsstater.

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Fru kommissær, mange tak for Deres svar. Jeg synes også, at det er positivt, at der skal finde endnu et informationstopmøde sted. Mener De imidlertid, at De foranstaltninger, som De har iværksat, virkelig vil være tilstrækkelige? Hvilke foranstaltninger har De til hensigt at træffe, hvis dette forfærdelige materiale alligevel befinder sig på internettet fremover? Bliver personer med forældremyndighed og de ansvarlige også skolet og gjort tilsvarende interesseret, også fra Kommissionens side?

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (DE) Hr. formand, desværre har fru Schierhuber ret: Der er dette forfærdelige materiale på internettet, og det vil også fortsat være der. Vi kæmper så godt som muligt for, at det skal blive fjernet fra internettet, men det hander om world wide web, og vi har ikke adgang til disse contents overalt. Derfor er det vigtigste at forsyne både personerne med forældremyndighed og skolerne med de nødvendige informationer for at kunne forberede børnene på det, de finder på nettet.

I den forstand vil alle vores informations- og oplysningskampagner i foråret 2007 munde ud i en - håber jeg - meget vellykket Safer Internet Day. Jeg kunne også godt tænke mig, at Parlamentet støtter os, idet parlamentsmedlemmerne i iværksætter initiativer i den forbindelse i deres valgkredse. En koordineret aktion ville helt sikkert være i vores børns interesse i hele Europa.

  Seán Ó Neachtain (UEN). - (EN) Jeg takker kommissæren. Men hvor stor tiltro har De, i betragtning af at forbuddet mod disse uønskede websteder ikke har hjulpet noget, til, at Deres forslag vil betyde, at den slags uønskede websteder forsvinder fra internettet?

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Som jeg allerede har sagt, er det et verdensomspændende net, og alle kan tilføje indhold til det. Det er grunden til, at vi ikke blot må oplyse undervisere og forældre, men også må tilskynde internetudbydere til at tage ansvar og træffe selvreguleringsforanstaltninger, og det gør jeg ofte.

Jeg tror virkelig på selvregulering på det område. Hvis mange interessenter selvregulerer, vil der kunne opnås et resultat. I det reviderede direktiv om fjernsyn uden grænser vil vores samfunds grundlæggende værdier også gælde for internettet. Dette vil være overordentligt betydningsfuldt, og ansvaret vil påhvile dem, der arbejder med onlinetjenester.

  Gay Mitchell (PPE-DE). - (EN) Fru kommissær, De kan ikke kontrollere, hvad der er på internettet, men De kan kontrollere adgangen på følgende måde.

Med bredbåndets komme er der adgang til internettet hele tiden. Mange nye computere har kun en adgangskode, når computeren tændes, og har ikke nogen særskilt adgangskode til kontrol af adgangen til internettet. Derfor kan børn gå lige ind, bredbåndet er tilsluttet, og de kan få adgang til internettet uden problemer. Hvis der var en simpel kontrol af adgangen og flere adgangskoder på selve computerne, kunne forældre, skoler og andre få mere kontrol. Jeg anmoder Dem om at undersøge dette, især fordi bredbåndet betyder, at der er adgang til internettet hele tiden.

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Vi har et reelt problem med de nye teknologier, nemlig at børn for første gang i menneskets historie måske ved mere end forældre og undervisere. Derfor må vi give forældrene meget simpel software, simple filtre og overvågningsanordninger, så de kan tage deres ansvar. Det er årsagen til, at vi har iværksat en undersøgelse for at finde ud af, hvilke filtre og tjenester der findes for forældre. Ved årets udgang, når vi forelægger denne undersøgelse, vil det være mest gavnligt at organisere en oplysningskampagne om filtrene for at informere forældrene om, hvad de kan gøre for at hjælpe deres børn. Forældre er mange gange fortabte i sådanne tilfælde, fordi de ikke er så fortrolige med teknologi - i hvert fald ikke så fortrolige som den nye generation.

  Formanden. - Spørgsmål nr. 55-58 vil blive besvaret skriftligt.

Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 59.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 60 af Margarita Starkeviciute (H-0366/06)

Om: Finansielle tjenesteydelser og WTO's Doha-runde

I EU har den politiske opmærksomhed omkring WTO-forhandlingerne været koncentreret om landbrugs- og tekstilproduktion, hvorved man på en vis måde har ignoreret kommercielle - herunder finansielle - tjenesteydelsers langt større økonomiske potentiale.

Ringe adgang til finansiering, herunder en bred vifte af innovative finansielle produkter, hæmmer den økonomiske vækst i udviklingslande, især i SMV-sektoren, samtidig med at EU-medlemsstaterne ikke kan udnytte det enorme potentiale inden for finansielle tjenesteydelser.

Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen træffe for at inkorporere nye og forbedrede GATS-forpligtelser vedrørende finansielle tjenesteydelser i multilaterale og bilaterale krav til sine WTO-handelspartnere?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg kan forsikre Dem for, at Kommissionen er meget opmærksom på kommercielle - herunder finansielle - tjenesteydelsers store økonomiske potentiale. Dette er en vigtig del af WTO-forhandlingerne, og det er ikke blevet ignoreret, selv om det ikke har haft så stor mediebevågenhed som andre dele.

Kommissionen har fremhævet betydningen af adgang til finansiering i udviklingslande ved mange lejligheder, f.eks. i en meddelelse, som den støttede sidste år i WTO.

Finansielle tjenesteydelser er helt klart et de områder, som Kommissionen prioriterer i forhandlingerne om tjenesteydelser, og de er derfor fremtrædende i Kommissionens anmodninger om bilaterale tjenesteydelser. Desuden var Det Europæiske Fællesskab en af medforslagsstillerne til den plurilaterale anmodning om finansielle tjenesteydelser, der blev indgivet for nylig, og det er særligt aktivt i plurilaterale og bilaterale forhandlinger med vores handelspartnere i Genève.

Desværre et de fleste af de tilbud inden for finansielle tjenesteydelser, der er blevet givet indtil videre, skuffende. Dette gælder især mange lande i Asien. Visse medlemmer af ASEAN med meget få forpligtelser for øjeblikket har ikke givet tilbud om finansielle tjenesteydelser, og større aktører såsom Kina og især Indien kan også sagtens forbedre deres tilbud.

Kort sagt er de fleste af vores vigtigste anmodninger inden for finansielle tjenesteydelser ikke blevet taget alvorligt af vores handelspartnere. Det er årsagen til, at Kommissionen vil vedblive med på alle niveauer at presse meget hårdt på for at overbevise vores handelspartnere om, at det er nødvendigt at ændre situationen ved at give stærkt reviderede tilbud i juli i år.

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE). - (LT) Hr. formand, jeg beklager meget, at kommissionsmedlem Mandelson ikke kunne være til stede, og jeg ønsker ikke at stille et spørgsmål, som måske ikke hører under Deres område.

Jeg tror, at De i kraft af Deres arbejde kan sige, om Kommissionen overvejer muligheder for at udvide dialogen om finansielle tjenesteydelser. Jeg har nu indtryk af, at alt drejer sig om landbrugsprodukter og tekstiler, selv om den finansielle tjenesteydelsessektor, når først handelsstrukturen er blevet ændret, ville være i en ideel stilling til at hjælpe med at ændre handelsstrukturen.

Afsætter Kommissionen meget mere tid til at drøfte udvidelsen og udviklingen af finansielle tjenesteydelser?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Ja, det gør vi, og vi indskærper over for vores handelspartnere, at det er nødvendigt at rette op på denne situation. Vi mener, at de er i stand til at give stærkt reviderede tilbud om finansielle tjenesteydelser inden juli i år. Vi vil vedblive med at insistere på det, men som bekendt er handelsforhandlingerne bilaterale og plurilaterale: Vi må have det tilbud fra dem, og vi gør vores bedste for at få dem til at give sådanne tilbud.

  David Martin (PSE). - (EN) Jeg er klar over, at kommissær Mandelson har lagt stor vægt på finansielle tjenesteydelser, og det glæder mig at høre kommissæren sige, at han agter at gøre det samme. Er kommissæren enig med mig i, at det er temmelig grotesk, at et land som Indien, der har callcentre fra europæiske selskaber, som sælger forsikring, pant i fast ejendom, lån og andre finansielle tjenesteydelser til europæere, nægter sin egen befolkning de selvsamme tjenesteydelser, og vil han presse især Indien til at ændre sit protektionistiske system for finansielle tjenesteydelser?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Vi anmoder de indiske myndigheder om at forbedre adgangen til disse tjenesteydelser, og jeg håber, at de vil efterkomme vores anmodning.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Vil Kommissionen øge sit pres på de nye vækstøkonomier og de tidligere ulande, så de åbner deres markeder for tjenesteydelser? Det er det centrale spørgsmål, og jeg tror, at der, hvad EU angår, bør være større symmetri mellem den allerede eksisterende EU-markedsåbning på landbrugsområdet og den tilsvarende åbning i de andre lande inden for servicesektoren generelt. Dette bør også gælde for adgang til markedet for ikke-landbrugsprodukter.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, vil Doha-runden ikke få noget symmetrisk resultat. Der vil ikke være balance i resultaterne.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg kan gentage det, jeg allerede har sagt. Vi samarbejder løbende med de pågældende lande, så de kan forbedre eller styrke de tilbudte tjenesteydelser, herunder finansielle tjenesteydelser. Det er et led i vores forhandlingsstrategi. Vi indtager ikke bare en defensiv holdning til landbrug, vi er aktive på alle områder af handelsforhandlingerne. Vi er af den faste overbevisning, at handelsindrømmelser bør være gensidige.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 61 af Bart Staes (H-0299/06)

Om: Biobrændstof

Den 8. marts 2006 lancerede Kommissionen sin strategi med henblik på at fremme biobrændstof (KOM(2006)0034 endel.). Dette er imidlertid socialt og økologisk set ikke så selvfølgeligt. Det er f.eks. nødvendigt, at der indledes en obligatorisk certificering af biobrændstof. Denne skal sikre, at alt biobrændstof, der kommer på markedet, og som nyder godt af afgiftslettelser, opfylder en række sociale og økologiske kriterier. Desuden er det negativt, at Kommissionen giver udtryk for, at bilproducenterne til gengæld for anvendelse af biobrændstof kan gøre mindre for at udvikle og markedsføre mere økonomiske biler.

Hvilken holdning indtager Kommissionen på baggrund af denne problematik, for så vidt angår sikring af den økologiske integritet i forbindelse med anvendelse af biobrændstof?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Der er behov for biobrændstof af to årsager. For det første afhænger vores energisikkerhed af, at der udvikles alternativer til olie. Blandt de løsninger, som kan føres ud i livet i dag, er der ingen, der har det samme potentiale som biobrændstof. For det andet bidrager transportsektoren ikke nok til begrænsningen af drivhusgasemissioner. Biobrændstof kan bidrage væsentligt til det mål.

EU har besluttet, at anvendelsen af biobrændstoffer skal øges hurtigt. I biobrændstofdirektivet, som blev vedtaget i 2003, fastsættes der en referenceværdi på en markedsandel på 2 % for biobrændstoffer i 2005 og 5,75 % i 2010 sammenlignet med en andel på 0,2 % i 2000. Medlemsstaterne har i deres fastsættelse af nationale vejledende mål i henhold til direktivet været noget mindre ambitiøse, men samlet er målet en andel på ca. 1,4 % i 2005.

I lyset af dette er den revision af det gældende biobrændstofdirektiv, som Kommissionen gennemfører i år, særligt vigtig. Vi har netop iværksat den offentlige høringsprocedure i forbindelse med revisionen. Den offentlige høring er forbundet med en række spørgsmål. Vil målet om 5,75 % for 2010 kunne nås med de nuværende politikker og foranstaltninger? Hvis det ikke er tilfældet, hvad kan der gøres for at sikre, at målet nås? Bør Fællesskabet fastsætte mål for andelen af biobrændstoffer i 2015 og 2020? Kommissionen har ikke taget stilling til disse spørgsmål endnu.

Hvis vi ser på miljøvirkning, er det vigtigt at tage udgangspunkt i, at biobrændstoffer giver en række miljøfordele. Det er imidlertid også rigtigt, at produktionen af dem kan have visse skadelige indvirkninger på miljøet. Jeg mener, at andengenerationsbrændstoffer kan få endnu større miljøfordele, og at deres indførelse bør fremskyndes mest muligt.

Kommissionen vil derfor sørge for, at fremme af biobrændstoffer fortsat giver miljøfordele ved siden af fordelen ved forsyningssikkerhed. Derfor anmoder Kommissionen som led i revisionen af direktivet om holdninger til indførelsen af en certificeringsordning. Den kunne sikre, at kun biobrændstoffer, hvis dyrkning overholder visse miljøstandarder, tæller med, når målene i direktivet skal nås. De første reaktioner fra ngo'er på miljøområdet, brændstofleverandører og andre interessenter har været opmuntrende positive.

Hvad angår bilfabrikanters forpligtelser, har bilproducenter frivilligt accepteret at begrænse de gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye biler til 140 g pr. km inden 2008/2009. Kommissionen mener ikke, at anvendelsen af biobrændstoffer på nogen måde må føre til en nedsættelse af de mål, som man er blevet enig med bilindustrien om.

  Bart Staes (Verts/ALE). - (NL) Tak for Deres svar, hr. kommissær. Jeg er meget glad for, at Kommissionen vil arbejde på, at vores mobilitet gøres mere bæredygtig. Det er absolut nødvendigt. Jeg tager Deres forpligtelser til efterretning, men jeg vil bede Dem om følgende. Det drejer sig ikke blot om produktionen af biobrændstoffer her i EU, men det drejer sig også om produktion og eventuelt køb af biobrændstoffer uden for EU. Hvad det angår, har vi hørt, at denne produktion sker under ikke særlig gunstige omstændigheder, nemlig skovrydning i Amazonbækkenet, social udnyttelse og overdreven brug af pesticider. Hvad vil Kommissionen gøre ved det?

Endvidere har De svaret på mit spørgsmål om bilindustrien. Men der er et spørgsmål, som De ikke har svaret på, og det er, om bilindustrien skal forpligte sig til også at producere biler, der bruger mindre brændstof. Det er jo hele idéen med denne forhandling. Mindre brændstof ...

(Formanden afbrød taleren)

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) De samme standarder for miljømæssig bæredygtighed bør også gælde uden for EU. Som jeg sagde i mit svar på det første spørgsmål, bør vi tage de spørgsmål op i vores handelsforhandlinger.

Udviklingen af biobrændstoffer bør ikke ske på bekostning af regnskovene. Den skal også foregå bæredygtigt. Jeg mener, at vi har alle midler til at sørge for det.

Vi vil også holde fast ved bilindustriens forpligtelse til at fremstille effektivere motorer og biler. Det ene udelukker imidlertid ikke det andet. Det er to forskellige midler til at nå de samme mål, nemlig forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed. Men hvad angår forbedrede standarder for biler, er svaret anvendelse af biobrændstoffer. Kun de to ting tilsammen kan føre til de nødvendige resultater.

  David Martin (PSE). - (EN) For det første glæder jeg mig over Deres svar, hr. kommissær. Jeg vil opfordre Dem til at gå videre med certificering. De har ret i, at det ville være helt uacceptabelt, hvis f.eks. brug af palmeolie førte til ødelæggelse af skove i Indonesien. Derfor opfordrer jeg Dem til at gå videre med det.

Det andet problem, vi har med biobrændstof, er, at selv om vi får produceret biler, der kan køre på biobrændstof, og har førere, der er villige til at køre bilerne, er det i store dele af Europa stadig meget vanskeligt at finde tankstationer, der vil føre biobrændstof og dermed give forbrugerne mulighed for at drage fordel af dette miljøvenlige system. Vil kommissæren gøre, hvad han kan, for at tilskynde flere benzinselskaber til at have en biobrændstofpumpe på deres tankstationer?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Vi vedtog for nylig handlingsplanen for biomasse og en meddelelse om biobrændstoffer. Begge dokumenter er blevet drøftet i Rådet, og det er helt nødvendigt, at medlemsstaterne fører en mere proaktiv politik for at bringe biobrændstoffer på markedet. Kommissionen tilskynder mest muligt til dette, men medlemsstaterne kunne selv træffe mange foranstaltninger. Det er ikke Kommissionens opgave at sørge for, at der er nok tankstationer, som fører biobrændstof. F.eks. ville jeg ønske, at der var flere i Bruxelles.

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. kommissær, jeg er meget glad for, at det erkendes på europæisk og globalt plan, at vi har brug for uafhængighed af de politisk ustabile regioner, som EU for en stor del køber sin energi af. Mit spørgsmål til Kommissionen er følgende: Vil Kommissionen også påvirke motor-, bil- og lastbilsindustrien? Vi ved i dag, at biobrændstof kan fremstilles uden esterificering, motorerne skal blot være bygget til det, således at man kan køre med begge typer brændstof. Er der også overvejelser i den retning?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (DE) Jeg mener ikke, at det for nærværende er nødvendigt at gøre noget for at nå vores mål i motorindustrien, fordi blandingen er tilladt og teknisk mulig i små mængder. Fremover har vi naturligvis brug for større fleksibilitet. Bilindustrien vil følge vores politiske trend.

Det vigtigste lige nu er at vise, at EU virkelig er parat til det. I virkeligheden er det kun nødvendigt med meget små tekniske ændringer for at øge anvendelsen af biobrændstof. Det vigtigste mål bør være at markedsføre biobrændstof i så mange medlemsstater som muligt, hvilket endnu ikke er tilfældet overalt. I nogle stater er det allerede tilfældet. Derfor bestræber Kommissionen sig meget på at at sørge for, at de stater, som endnu ikke har gjort nok, opfylder deres egne mål.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 62 af Bernd Posselt (H-0301/06)

Om: Energiafhængighed

Hvad er Kommissionens næste skridt med henblik på at mindske Den Europæiske Unions afhængighed af gas- og olieimport fra Rusland?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg tror, at det bliver et temmelig langt svar, for spørgsmålet kan ikke besvares med nogle få sætninger.

Jeg vil indlede med at sige, at Rusland i dag spiller en meget vigtig rolle for sikringen af Europas energiforsyninger. For øjeblikket leverer Rusland næsten 30 % af EU's olieimport og 45 % af vores gasimport. Eller mere præcist 25 % af den gas, vi forbruger. Som følge heraf er Rusland den største enkelte eksterne energileverandør.

Rusland leverer også en stor del af vores iranske import, så EU's og Ruslands markeder for råolie, olieprodukter og naturgas er stærkt indbyrdes forbundne med mange rørledninger, sø- og togforbindelser og mange kontrakter, som vores virksomheder har indgået med russiske leverandører.

Der blev etableret en omfattende forbindelse og energidialog mellem Rusland og Kommissionen i 2000. Desuden omfatter det fælles økonomiske område, som blev aftalt under topmødet mellem EU og Rusland i maj 2005, samarbejde om en lang række energirelaterede aktiviteter. Energidialogen har til formål at drøfte spørgsmål om energipolitik og markedsudviklinger, infrastrukturudviklinger og samarbejdet mellem EU og Rusland i multilaterale energifora. Jeg tror, at Rusland fortsat vil være en vigtig leverandør for EU i fremtiden.

I betragtning af den forventede vækst i energiforbruget i EU forventer jeg, at Rusland fortsat vil levere ca. 25 % af den gas, der forbruges i EU, hvilket i absolutte tal ville være ensbetydende med stigende leverancer. EU og mange lande verden over bliver mere og mere afhængige af importerede kulbrinter. Jeg vil gerne gentage, at det på lang sigt kun er tre lande, der har masser af energiressourcer, nemlig Rusland, Iran og Qatar. Samtidig vil EU importere 70 % af sin energi i 2030 sammenlignet med 50 % i dag.

Med tiden vil de resterende fossile brændstofressourcer som sagt blive mere koncentrerede på ganske få lande. Som følge heraf bliver den indbyrdes energiafhængighed et globalt anliggende med store fælles problemer såsom øget efterspørgsel efter begrænsede ressourcer i verden, manglende investeringer i ny produktion og klimaændringer.

Derfor kræves der for at klare disse udfordringer en lang række foranstaltninger på EU- og medlemsstatsplan. Det er fremhævet i grønbogen. Jeg har lige fremhævet en af disse foranstaltninger i mit svar på medlemmets tidligere spørgsmål om biobrændstof. Det er en af de foranstaltninger, som vi påpeger.

I grønbogen lægges der vægt på muligheder såsom politikker til forbedring af først og fremmest energieffektivitet og energibesparelser og af vedvarende energikilders gennemslagskraft på markederne. Der lægges også vægt på eksterne politiske alternativer såsom styrkelse af rammen for energiforbindelserne mellem EU og Rusland for at give begge parter mere tillid og politikker og foranstaltninger med henblik på spredning af de eksterne energiforsyningers geografiske oprindelse og transportveje til EU.

I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at EU løbende bestræber sig på at forbedre energiforbindelserne med andre energiproducerende organisationer - f.eks. OPEC, Golfstaternes Samarbejdsråd og landene ved Det Kaspiske Hav og i Nordafrika - og med de energiforbrugende regioner inden for rammerne af Det Internationale Energiforum, Det Internationale Energiagentur og G8 og gennem bilaterale aftaler og dialoger.

Denne spredningspolitik er ikke rettet mod vores nuværende leverandører. Den er en nødvendighed dikteret af de globale energisikkerhedsudfordringer og den udfordring, som global opvarmning og andre miljørelaterede forhold udgør.

Sammen med det østrigske formandskab for EU sendte jeg for nylig et brev til den russiske energiminister, hr. Khristenko, om energisamarbejdet og navnlig indbyrdes gasafhængighed. I dette brev gentog vi den betydning, som EU tillægger en uddybelse af energiforbindelserne med Rusland, som er EU's største energileverandør. Desuden understregede vi, at den betydning, som EU tillægger spredning af forsyningskilderne, ikke må fortolkes som en begrænsning af de russiske gasleverancer til EU's marked, især fordi efterspørgslen efter gas i Europa forventes at stige.

I denne forbindelse med Rusland fremmer EU principper som gensidig markedsadgang, rimelige transitbetingelser gennem Rusland og tredjeparters adgang til infrastruktur i Rusland. Derfor er det korte svar på de spørgsmål, der er blevet stillet, at vi undersøger mulighederne for spredning, men det er overordentligt vigtigt at træffe foranstaltninger på efterspørgselssiden, for kun med foranstaltninger på efterspørgselssiden, energieffektivitet og energibesparelser kan vi gøre os mere energiuafhængige og samtidig arbejde os hen imod vores mål om bæredygtighed og konkurrenceevne.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. kommissær, jeg anser præsident Putins politisering af Gazprom for lige så farlig som nogle golfstaters politisering af OPEC for 30 år siden. Derfor er energiuafhængighed meget vigtig. Kunne man ikke af den grund satse endnu stærkere på støtte til opvarmningsmaterialer, som kommer fra fornyelige ressourcer, altså fra biomasse, elefantgræs og også korn? Her ville Europa kunne klare sig af egen kraft.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (DE) Naturligvis! Det er et vigtigt punkt. Jeg har sandsynligvis ikke sagt så meget om det i mit svar. Vi skal udnytte vores egne ressourcer så godt som muligt. Naturligvis vil den disponible biomasse eller vind- og vandkraft ikke være tilstrækkeligt, der skal også være energiøkonomiske relationer til Rusland og OPEC-landene. Men alligevel er mit svar i dag, at vi skal lave alle vores lektier derhjemme, for kun på denne måde kan vi nå vores mål.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand, jeg takker kommissionsmedlemmet for hans detaljerede svar. Jeg er enig i, at Rusland er en vigtig energileverandør, og det er bestemt vigtigt at opretholde dialogen med Rusland på energiområdet.

Der findes imidlertid et godt russisk ordsprog, der siger, at Gud redder dem, der redder sig selv. Og EU ville gøre ret i at huske på visse officielle udtalelser fra Moskva.

Jeg vil gerne høre kommissionsmedlemmets kommentar til udtalelsen fra repræsentanterne om, at Rusland sandsynligvis vil omlede sine energiressourcer til Asien, hvis EU-medlemsstaterne ikke går ind på visse betingelser.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Jeg lyttede til præsident Putins sidste tale til nationen. Han fremhævede to ting vedrørende energi: For det første sagde han, at Gazprom har haft markant fremgang, siden han nævnte spørgsmålet om energieffektivitet. Det er meget vigtigt, at Rusland anerkender det. Han sagde også, at Rusland kunne spille en vigtig rolle for etableringen af en fælles europæisk energipolitik. Hvad angår udtalelsen om Gazprom, mener jeg, at det er en af de virksomheder, der har monopol. Ingen af dem ville nogensinde være villig til at opgive sit monopol. Hvad angår spredning, må vi acceptere, at Rusland vil gå efter det mest lukrative marked. Hvis prisen er bedre i Kina, er jeg bange for, at det vil forsøge at sælge gassen til Kina. USA har højere priser, og med udviklingen af LNG vil konkurrencen mellem de store forbrugere intensiveres. Men samtidig mener jeg, at den eksisterende infrastruktur, som bringer russisk gas til EU, og meget forskelligartet gasbrug i EU vil gøre det europæiske marked meget attraktivt for Gazprom og Rusland som helhed. Som et resultat af dialogen forudser vi, at Rusland i gassektoren vil følge den vej, der for øjeblikket følges i oliesektoren. Det er til gavn for Rusland og forsyner samtidig markedet godt. Jeg håber, at vores dialog vil føre til et sådant resultat. Jeg ved, at det ikke er let, men det er vores mål. Geografisk set er vi det bedste marked, og historisk set har vores virksomheder haft meget gode forbindelser. Samtidig ser jeg meget alvorligt på Gazproms meddelelse om, at de ønsker at bygge en rørledning til Kina. Det er ingen overraskelse.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (EN) I forbindelse med spørgsmålet om at mindske EU's afhængighed af gas- og olieimport fra Rusland vil jeg bede Dem om at uddybe to ting, hr. kommissær. Er EU for det første i stand til at modsætte sig det russiske rørledningsmonopol ved transport af olie og gas fra Centralasien til Europa? Kan EU for det andet sikre gensidighed og større gennemsigtighed fra den russiske energisektors side?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Det første spørgsmål drejede sig om gastransport fra Centralasien til Europa. Vi følger to spor. Det ene er helt bestemt forbundet med energichartret og transitprotokoller, der indeholder bestemmelser om den slags rettigheder. Hvad angår det andet, besøgte jeg for nylig Kasakhstan for at undersøge mulighederne for at bygge en rørledning gennem det kaspiske område, der uafhængigt kan føre gas til EU uden om det russiske gastransitsystem.

Hvad angår gennemsigtighed og forbindelser, er der på nuværende tidspunkt nogen gensidighed. I EU behandles Gazprom som en virksomhed, der har fuldstændigt røledningsmonopol inden for produktion og transport. Derfor står det klart, at når en situation på det indre marked vurderes, vurderes alle sider af den.

Vi ønsker større gennemsigtighed og større gensidig forståelse. I oktober i år afholder vi en konference om energipolitikker. Det er også rimeligere over for russerne også at spørge, hvad Europa mener, og hvor langt Europa vil gå for at etablere en fælles energipolitik. Det står ligeledes klart, at de ikke altid har alle oplysninger og forståelse af, hvad vores mål er. Vores mål er retfærdig handel med disse ressourcer og retfærdige markeder. Det er efter min opfattelse til gavn for både os og Rusland.

Det er sådan, jeg mener, at vi opnår de bedste resultater.

  Formanden. - Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl 19.30 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Sylvia-YvonneKAUFMANN
Næstformand

16. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

17. Transmissible spongiforme encephalopatier (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Dagmar Roth-Behrendt for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (KOM(2004)0775 - C6-0223/2004 - 2004/0270B(COD)) (A6-0161/2006).

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer, på Kommissionens vegne vil jeg godt starte med at takke Parlamentet, Landbrugsudvalget, Miljøudvalget og især ordføreren fru Roth-Behrendt samt hr. Schnellhardt som anden ordfører for deres hårde arbejde med denne sag.

Jeg vil gerne minde Dem om, at Kommissionen vedtog TSE-køreplanen i det forløbne år. Den tjente i al væsentlighed som et refleksionsdokument for fremtidige tilpasninger af kort-, mellem- og langfristet karakter og dannede desuden grundlaget for detaljerede forhandlinger med medlemsstaterne om enkeltspørgsmål.

Jeg tillader mig at gentage et af kerneudsagnene heri: Det vil ikke ændre noget ved vores samlede politik i forbindelse med beskyttelse af forbrugerne og afvikling af BSE. På den baggrund er Kommissionen særdeles tilfreds med det stykke arbejde, der er ydet indtil nu, og med det kompromisforslag, som nu ligger klar til forhandling og afstemning. Med dette forslag fastsættes der en pålidelig juridisk ramme, hvilket gør det muligt for Kommissionen fortsat at handle på grundlag af ny videnskabelig viden og samtidig opretholde eller hæve beskyttelsesniveauet for menneskers og dyrs sundhed i EU, hvis dette kan retfærdiggøres rent videnskabeligt. Med andre ord kan Kommissionen tilslutte sig kompromisforslaget.

Endelig betyder forslaget, at den europæiske lovgivning tilpasses til de internationale regler, som landene inddeles i i forhold til deres BSE-risiko.

  Karl-Heinz Florenz (PPE-DE), stedfortrædende ordfører. - (DE) Fru formand, ordføreren, fru Roth-Behrendt, bad mig om at fremlægge hendes betænkning her i dag, fordi hun er nødsaget til at passe sit sygeleje. Vi håber, at hun snart er tilbage iblandt os.

TSE-direktivet består i grunden af to områder; for det første spørgsmålet om overgangsfrister og for det andet den operationelle eller indholdsmæssige del. Med henblik på at kunne forhandle længere og mere indgående om den indholdsmæssige del blev det foreslået at dele betænkningen op, hvilket vi også blev ensstemmigt enige med Kommissionen om at gøre. I midten af 2005 besluttede vi en forlængelse af overgangsbestemmelserne under førstebehandlingen, således at vi tilstrækkeligt med tid til den anden del, som vi forhandler om her i dag, og som vi også har drøftet i en lang række arbejdsgrupper og ved rundbordssamtaler, herunder med Europas dyrlægestand og med kollegerne i Parlamentet.

Som hr. Verheugen allerede antydede, er vi fast besluttet på ikke at svække direktivet og på at lægge hovedvægten på sundhedspolitikken, hvilket er lykkedes på fremragende vis under ledelse af fru Roth-Behrendt. Hun opfordrede Kommissionen til at udarbejde en slags køreplan, som der ganske vist ikke er blevet forhandlet om officielt her i Parlamentet, men som dog immervæk udgør en rettesnor for, hvordan vi skal forholde os til dette vanskelige BSE og TSE-emne i fremtiden. Det er et initiativ, som er yderst velkomment.

Lad mig sige noget om den indholdsmæssige del: Vi har hidtil haft fem risikogrupper. Det var godt, det var rigtigt, og det hjalp også. Men vi har konstateret og ladet os overbevise om, at det med hensyn til kompatibiliteten med globale aktiviteter - hvilket inkluderer Verdensorganisationen for Dyresundhed i Paris - er bedre at nedjustere dette til tre faktorer, hvilket også var nemmere for os efter langvarige forhandlinger. Vi har måttet konstatere, at mange tredjelande har en relativ ringe viden om denne dyresygdom, og at EU, men også OIE i Paris kan nå frem til væsentligt bedre og mere sammenlignelige data på grund af denne nye inddeling. Det var kompromiset, efter at ordføreren - og det vil jeg gerne støtte hende udtrykkeligt i - havde accepteret dette forslag. I sidste ende er det også en forbrugerbeskyttelsesfaktor og også en faktor for landmændene, for nu kan disse spørgsmål koordineres og kontrolleres bedre på globalt plan i den tredje verden.

Det blev endnu en gang slået tydeligt fast, at BSE-test spiller en vigtig rolle her. Der testes fortsat på sunde, opsigtsvækkende og på dyr, der viser ændret adfærd. Men hvis kontrollen viser, at der kan konstateres en længerevarende positiv udvikling på bestemte områder, kan der også blive tale om visse videnskabeligt afsikrede lettelser.

Et stridspunkt, som jeg godt vil komme ind på, er spørgsmålet om fiskemel. Som landmand er jeg overbevist om, at fiskemel ikke hører hjemme i drøvtyggeres trug. Det forholder sig dog tilsyneladende anderledes i nogle europæiske lande, og det må jeg respektere. Allerede i 2004 sagde Parlamentet klart nej hertil. Ordføreren har med støtte fra mange eksperter taget fat på dette emne igen og gjort det klart og tydeligt, at denne kendsgerning - nemlig at planteædere ikke skal have fiskemel - bliver medtaget i denne betænkning. Rent undtagelsesvis - og som en del af kompromiset - skal det være tilladt at tilsætte fiskemel til foderet indtil en vis alder. Jeg mener, at vi godt kan blive enige om dette kompromis.

Et prekært og helt igennem følelsesladet område er spørgsmålet om separatorkød. Det er et meget kompliceret spørgsmål om, hvordan man fræser kød af knogler. Enhver, som har set det én gang, vil aldrig mere spise den slags kød igen. Kommissionen har selv sagt, at den vil undersøge problemet og stille et forslag om, hvordan vi kan tackle det. Minimumslisten for specielle risikomaterialer er noget, som ordføreren, fru Roth-Behrendt, lægger stor vægt på. Her bliver eksempelvis hjerne- og rygmarv opført på en ægte liste og ikke som tidligere i annekserne. Det er den rigtige måde at gøre tingene på og et godt bidrag.

Et lige så godt bidrag er spørgsmålet om, hvordan flokdyr behandles i øjeblikket. Det er søskende til dyr, som er blevet syge. Tidligere blev disse dyr slagtet på den mest brutale måde. I dag har man fundet en god løsning og beholder således dyrene i bestanden. De må naturligvis ikke havne som menneskeføde.

Alt i alt vil jeg gerne takke ordføreren og de involverede personer. De har ydet et meget vigtigt stykke arbejde, og det glæder mig meget, at fru Roth-Behrendt havde lejlighed til at føre os igennem dette vanskelige område, og jeg håber, at hun snart er tilbage igen.

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Landbrugsudvalget. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, Parlamentet og især ordføreren, fru Roth-Behrendt, har ydet et flot stykke arbejde i forbindelse med håndteringen af BSE-krisen, de har spillet en væsentlig rolle, og de har også været i stand til at få Kommissionen på rette spor med de forskellige instrumenter som f.eks. Undersøgelsesudvalget og det betingede mistillidsvotum.

Det glæder os, at vi ikke længere behøver at beskæftige os med krisens begyndelse eller højdepunkt, men derimod med krisens ophør. Krisen var en menneskeskabt katastrofe, og dermed vil vi - hvis vi fjerner årsagerne hertil - også finde en vej ud af denne. Landbrugsudvalget har rent faktisk den holdning, at vi bør vove springet. Enden på denne udvikling vil altså igen være, at ikke-vegetariske dyr kan fodres med højkvalitative animalske proteiner, hvis disse kommer fra dyr, som er frigivet til humant forbrug.

Det, der bekymrer os i den forbindelse, er, at Kommissionen nu i stigende grad overtager ansvaret for handlingerne i komitologiproceduren og træffer de relevante beslutninger herom. Vi har den opfattelse, at Parlamentet bør deltage i dette. Vi er i det hele taget bekymret for, at Kommissionen holder Parlamentet ude i kulden ved at overtage forvaltnings- og forskriftsproceduren. Derfor har vi med styrkelsen af principbeslutningerne sørget for, at spørgsmål om forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse kommer til at spille en stor rolle. Generelt har vi den opfattelse, at Parlamentet i forbindelse med spørgsmålet om fælles beslutningstagning i komitologiproceduren ligesom Rådet skal have ret til at nedlægge et veto, hvis der besluttes ting i annekserne, som egentlig burde reguleres i den fælles beslutningsprocedure.

  Horst Schnellhardt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, jeg vil gerne bruge en smule af min taletid på at sende de bedste hilsner til fru Roth-Behrendt sammen med ønsket om god bedring.

Den foreliggende betænkning om ændring af forordning om bekæmpelse af TSE er efter min gruppes mening lykkedes usædvanlig godt på mange områder. I de hektiske dage, hvor BSE var på sit højeste, var vi nødsaget til at træffe nogle hurtige og barske beslutninger om mange ting, og i mellemtiden er der gjort videnskabelige fremskridt. Derfor kan vi nu tale om et godt forslag.

Hvor ser jeg så fordelene? For det første er komitologien blevet begrænset til det mest nødvendige. Hr. Graefe zu Baringdorf, det oprindelige forslag var væsentlig mere komitologivenligt! Det skaber klarhed og pålidelighed i forbindelse med gennemførelsen heraf. For det andet forenkler indførelsen af tre risikokategorier risikovurderingen uden at true sikkerheden. Hermed træder et internationalt aftalt program for BSE-TSE-bekæmpelsesforanstaltninger i kraft i hele EU, som er baseret på forslag fra Det Internationale Kontor for Epizootier. Resultaterne af risikovurderingen i alle lande er dermed sammenlignelig, hvilket bl.a. også gør det lettere at eksportere og importere.

For det tredje er den alder, fra og med hvilken dyrene skal testes for BSE, nu den samme i hele EU, da bestemmelsen blev fastlagt i artikeldelen. For dyr, som anvendes til fødevareproduktion, udgør den nu 30 måneder over hele linjen. Vi ved, at mange lande har truffet helt andre bestemmelser, men med denne nye bestemmelse er medlemsstaternes statistikker sammenlignelige. På den måde får man et langt bedre overblik over situationen.

For det fjerde hilser jeg ligeledes velkommen, at man har afskaffet den generelle nedslagtning af hele bestanden ved forekomst af BSE. Det er videnskabeligt begrundet, og det er også det rigtige.

For det femte vil indførelsen af tolerancegrænser for animalske proteiner i vegetabilske foderstoffer, som - det vil jeg godt understrege - forekommer tilfældigt og uundgåeligt, være i overensstemmelse med virkeligheden og eliminere problemer i de berørte sektorer, og det vel at mærke uden at true sikkerheden. Jeg forventer, at Kommissionen og Rådet vil stemme for den aftalte værdi på 0,5 %. Jeg anser denne værdi for at være nogenlunde acceptabel, selv om det må forventes, at tolerancegrænserne vil variere meget i dette måleområde, og at tolerancerne vil være meget høje.

For det sjette gælder det videnskabelige forbud mod anvendelsen af animalske proteiner i foderstoffer til kvæg fortsat. I særdeleshed hilser jeg velkommen, at vi er blevet einige om en bestemmelse, i henhold til hvilken fiskemel må anvendes i foderstof til ungkvæg i begrænset omfang. Nuvel, det er et kompromis, men jeg havde hellere set, at det blev klart adskilt, for så havde der også været en klar adskillelse i foderstofindustrien, og vi ville hermed opnå en langt større sikkerhed. Men denne bestemmelse skal alligevel hilses velkommen.

Desuden vil jeg ubetinget nævne og minde Kommissionen om, at den har lovet at medtage spørgsmålet om køkken- og spiseaffald som dyrefoder i forbindelse med revisionen af forordning 1774/2002. Dette anser jeg for at være ekstremt vigtigt, og det vil jeg også gerne betone endnu en gang. I den sammenhæng mener jeg, at vi uden videre kan stemme for dette forslag med stort flertal.

  Karin Scheele, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand, jeg vil også gerne ønske ordføreren tillykke med hendes gode betænkning, men også takke hende for det mangeårige arbejde, som hun har ydet på dette område, og ønske hende god bedring. Jeg vil også gerne behandle et emne, som har været fru Roth-Behrendts hjertesag i årevis. Og her handler det om den præcisering i artikel 7, som flere talere allerede har nævnt, og som går på, at voksne drøvtyggere ikke skal fodres med animalske proteiner. Kvæg er vegetarer og optager kun animalske proteiner i ungdyrsstadiet i form af modermælk.

Det er egentlig en selvfølge. BSE-krisen har imidlertid vist os, at dette princip var alt andet end en selvfølge i meget lang tid. Derfor et det så meget desto vigtigere, at vi nu med revisionen af BSE-TSE-basisforordningen understreger og fremhæver de etiske principper i forbindelse med dyreernæringen, og at dette er vigtigt for beskyttelsen af den menneskelige og animalske sundhed, men også i forbindelse med forebyggelsesprincippet. I slutningen af 2004 stoppede Parlamentet på ordførerens initiativ en komitologibeslutning om frigivelse af fiskemel som foderstof. Siden dengang har vi forhandlet intensivt om dette emne. I den forbindelse påpeges det til stadighed, at der ikke er nogen TSE-risiko ved fiskemel. Det tilkommer ikke mig at besvare dette videnskabelige spørgsmål, og jeg har heller ikke noget ønske herom.

Vi i Parlamentet ønsker ganske enkelt ikke, at der er fiskemel eller andre animalske produkter i kvægfoder. Jeg kan tilslutte mig kompromiset i den forstand, at det fremover vil åbne op for muligheden for tilsætning af fiskemel som mælkeerstatning til meget unge kalve, som lige er blevet adskilt fra moderen. Jeg hilser de strenge krav og kontroller velkommen. I øvrigt mener jeg, at vi burde være blevet klogere af erfaringerne med BSE-krisen og sende et klart signal om mere dyreetik og bedre sundheds- og dyrebeskyttelse!

  Mojca Drčar Murko, for ALDE-Gruppen. - (SL) Det nye tilfælde af transmissible spongiforme encephalopatier, som blev bekræftet i går i Østrig, har vist det fornuftige i EU's langsigtede forebyggende politik, der skal medvirke til at forebygge, kontrollere og udrydde visse transmissible spongiforme encephalopatier. Fru Roth-Behrendt havde tydeligvis noteret sig medlemsstaternes synspunkter, da hun under en diskussion i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed nævnte udkastene til ændringsforslag til forordningen fra 2001, og hendes bemærkninger satte også skub i det britiske og østrigske formandskab.

Resultatet af dette rosværdige arbejde er en tekst, som parlamentsmedlemmerne principielt kan tilslutte sig. Vi er enige både i den generelle holdning, at overgangsperioden bør forlænges med en rimelig periode og i tilslutningen til princippet om opretholdelse af forbuddet mod fodring af drøvtyggere med animalsk protein. Vi støtter Kommissionens synspunkt om, at eksisterende lovgivning skal bringes i overensstemmelse med nye internationale krav. Udkast til fælles ændringsforslag fra en række politiske grupper har understreget uoverensstemmelser, og visse dele af dem er et kompromis, som ikke er ideelt, men som er gennemførligt på dette stadium.

Et eksempel herpå er spørgsmålet om at fodre kvæg med fiskemel. Fisk udgør rent faktisk ikke en risikofaktor, da fiskemel ikke er en vektor for transmissible spongiforme encephalopatier. Problemerne med fiskemel ligger andre steder. Fiskemel er ikke nødvendig for drøvtyggeres fysiologiske udvikling, uanset om de er gamle eller unge, og da de er de eneste dyr, som kan producere protein af græs, opfylder de deres proteinbehov på andre måder. Uanset etiske forbehold er dette også forbundet med spørgsmål i forbindelse med den fælles landbrugspolitiks retning på mellemlang sigt og bl.a. det hensigtsmæssige i at forebygge proteinaggregering i mælk.

Vi går ind for løsningen med at fodre ungkvæg med fiskemel under Kommissionens tilsyn af praktiske kontrolmæssige grunde som en kompromisløsning for at sikre, at der ikke engang er en teoretisk mulighed for, at der opstår tilfælde på gårde, hvor fiskemel kan blive blandet med benmel. Derfor støtter vi kompromisløsningen, selv om den enstemmige holdning, der støttes af ekspertudtalelser, er, at der absolut ingen begrundelse er for at fodre unge dyr med fiskeprotein.

  Bart Staes, for Verts/ALE-Gruppen. - (NL) Fru formand, hr. kommissær, ærede kolleger, i det forløbne årti har Europa-Parlamentet spillet en afgørende rolle i det politiske svar på BSE. Denne sygdom udbrød allerede i 1980'erne i det Forenede Kongerige, men fik en ny dimension, da den britiske sundhedsminister i det britiske parlament i Westminster erklærede, at der sandsynligvis var en forbindelse mellem BSE og en ny variant af Creutzfeld-Jacobs sygdom.

Parlamentets politiske svar kom hurtigt. Et undersøgelsesudvalg under ledelse af Dagmar Roth-Behrendt, et undersøgelsesudvalg, som har foretaget en fortræffelig undersøgelse af situationen og Kommissionens og medlemsstaternes mangler. Der kom et betinget mistillidsvotum, og et af de vigtigste resultater var, at fødevaresikkerhed blev fjernet fra GD Landbrugs beføjelser og blev et af de politiske områder, som falder ind under den fælles beslutningsprocedure.

Siden vedtagelsen af BSE-lovgivningen i 2001 og 2002 og de detaljerede regler om animalske biprodukter er der imidlertid også godkendt en hel del kontroversielle foranstaltninger gennem komitologiproceduren. BSE-lovgivningen er siden juni 2001 opdateret ikke mindre end 19 gange gennem komitologibeslutninger. Det er altså påkrævet, at Europa-Parlamentet er på vagt.

Jeg nævner blot to eksempler. For det første blev Kommissionens forslag om på ny at fodre drøvtyggere med fiskemel først trukket tilbage efter voldsomme protester her i Parlamentet. For det andet blev bestemmelserne om fodring, som er beskrevet i bilag IV til loven, ændret af komitologibeslutninger, uden at Europa-Parlamentet blev involveret, fra at være detaljerede beskrivelser på en halv side til ikke mindre end ni sider med detaljerede bestemmelser og undtagelser.

Komitologiproceduren er altså stadig et enormt problem, som vi ikke har kunnet løse under denne forhandlingsrunde med Rådet. Vi er dog glade for, og det er absolut positivt, at der fremover også skal tages hensyn til en videnskabelig risikoanalyse af konsekvenserne for mennesker og dyr. Den opnåede aftale med Rådet under førstebehandlingen, som afspejles i ændringsforslag 41 t/m 56, støtter vores gruppe fuldt ud. Vores hovedpunkter på dette område er stadig forbud mod fodring af drøvtyggere med alle animalske proteiner, bestemmelsen om, at fiskemel kun kan bruges til at fodre unge drøvtryggende arter efter en videnskabelig vurdering og tilstrækkeligt strenge kontrolforanstaltninger og regler om maskinsepareret kød, som nu omsider skal vedtages.

Jeg synes, det er overordentlig ærgerligt, at vi ikke kan afholde denne forhandling under ordføreren Dagmar Roth-Behrends tilstedeværelse. Jeg ønsker hende god og snarlig bedring og håber, at hun meget hurtigt kan genoptage sin rolle her i Parlamentet.

  Dimitrios Papadimoulis, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Fru formand, jeg vil gerne indlede med at komplimentere ordføreren, fru Roth-Behrendt, for den fremragende indsats, hun har gjort, og ved samme lejlighed sige, at jeg håber, hun snart er rask og kommer tilbage, så vi kan fortsætte vores fremragende samarbejde.

På min politiske gruppes vegne vil jeg give vores tilslutning til alle de kompromisændringsforslag, som vi udarbejdede efter debatten, undtagen to, nemlig ændringsforslag 41 og 48. Vores politiske gruppe kan ikke støtte disse to ændringsforslag, fordi vi mener, at der fortsat bør være forbud mod anvendelse af animalske proteiner, også til unge drøvtyggere. Det er der to grunde til. Den første er, at vi bør være imod kannibalisme, og vi taler her om planteædere, der fodres med animalske proteiner. Den anden grund er, at vi ikke er helt overbevist om, man har udelukket de risici for BSE, der er forbundet med netop dette foder.

Jeg vil gerne minde om, at der for år tilbage ikke var konstateret nogen forbindelse mellem BSE og får og geder. Og nu har vi på det seneste haft tilfælde, som undersøges nøje i det relevante laboratorium i Det Forenede Kongerige, og eksperterne er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at forsikre os, at disse risici ikke findes.

Jeg vil slutte dette indlæg med flere roser til ordføreren og med mine varmeste personlige ønsker. Vi siger ja, men med undtagelse af ændringsforslag 41 og 48.

  Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Fru formand, profitstyrede unaturlige metoder til husdyravl sammen med fodring af kvæg med benmel og maskinudbening af kød har ført til den nylige øgede risiko for, at BSE spreder sig. Det er mere sandsynligt, at kød, som stadig indeholder benhindeelementer, dele af rygmarvsvæg og andet nervevæv, bliver smittet med prioner, som er farligt for mennesker og dyr.

Det positive ved de nuværende løsninger er forebyggelse, gennemførelse af kontroltest og en tilbagevenden til traditionelt foder. Hvis kvæg fodres med fiskemel, udgør det stadig en trussel. Hvis ovennævnte praksis ikke også havde bredt sig til Polen, ville alle husdyr æde naturligt foder, og kød ville blive behandlet ved hjælp af traditionelle metoder. Heldigvis er den polske landbrugssektor stadig biodynamisk, og der er ingen krav om at indføre fornyelser af økonomiske grunde.

Vi er kritiske over for at udvide forvaltningen af plantesygdomme og gennemføre et unødvendigt antal programmer og også over for unaturlige kompromiser, som styres af økonomiske lobbygrupper, og som alle øger omkostningerne og truslen om sygdomme, og ikke kun spongiforme encephalopatier.

  James Hugh Allister (NI). - (EN) Fru formand, efter at have oplevet ikke bare BSE-traumet, men også den meget langtrukne og smertefulde helbredelse, indtil vi for nylig genoptog den britiske eksport af oksekød, ønsker ingen af os, at det gentager sig. Derfor går jeg ind for kernen i de TSE-strukturer, der støttes i denne betænkning.

Jeg vil imidlertid rejse et spørgsmål om import af oksekød til EU. Det foreslås korrekt i et af ændringsforslagene, at vi lovgiver om acceptable foderordninger til kvæg, hvis kød importeres. Men mit spørgsmål er: Hvordan kontrollerer vi den slags ordninger, så forbrugerne virkelig kan være sikre på, at billigere importvarer underkastes den samme strenge kontrol som interne produkter?

Ikke nok med at vi må fastsætte de samme standarder for importerede produkter som for indenlandske produkter, vi må også være sikre på, at disse standarder virkelig overholdes. Det er det spørgsmål, som jeg opfordrer kommissæren til at tage op, når han runder denne debat af.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Fru formand, i 2001 under BSE- og CJD-panikken og -udbruddene indførte Kommissionen et midlertidigt forbud mod fodring af drøvtyggere med foder fremstillet af dyr, herunder fisk, indtil der forelå en grundig videnskabelig risikovurdering af bestemmelsen. I overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og som et middel til at fremme forbrugernes tillid blev der indført en politik med nultolerance over for forarbejdet animalsk protein og kød og animalsk benmel i dyrefoder. Og selv om man aldrig havde fundet TSE i fisk, blev fodring af drøvtyggere med fiskemel også forbudt midlertidigt. Dette forbud, som oprindeligt skulle gælde i seks måneder, er blevet forlænget løbende lige siden, til trods for at Kommissionen i 2004 kategorisk erklærede, at der ikke var nogen risiko for forekomst af TSE, endsige overførsel, som følge af fodring af drøvtyggere med fiskemel, og at politikken med nultolerance over for kød og knoglesplinter i dyrefoder burde afskaffes.

Kommissionen argumenterede med, at nultolerancepolitikken ikke kunne gennemføres, fordi de tekniske detektionsmetoder til identifikation af forarbejdet animalsk protein ikke tidligere havde været tilstrækkeligt præcise til at tage højde for den såkaldte utilsigtede forekomst af små mængder protein fra små fugle, pattedyr og gnavere, der uforvarende går til under høsten.

Fordi det var umuligt at skelne disse proteiner og knoglesplinter, som ikke udgør nogen TSE-risiko, fra proteiner fra drøvtyggere, som kunne indeholde BSE-bærende prioner, var der en række højprofilerede, ekstremt dyre, uøkonomiske og unødvendige afvisninger af forsendelser, og, mere kontroversielt, roebaseret dyrefoder på grund af denne harmløse og uundgåelige utilsigtede forekomst af proteiner, der ikke stammede fra drøvtyggere.

Det forslag, som vi behandler i dag, har til formål at ændre og ajourføre forordningen. Det drejer sig især om kategoriseringen af lande i henhold til den eksisterende BSE-risiko, overvågning og kontrol, specificeret risikomateriale, et fast retsgrundlag for avlsprogrammer med henblik på TSE-resistens, hvor medlemsstaterne får mulighed for at holde BSE-kohortedyr i deres besætning, og naturligvis gennemgang af feedbacken.

På grund af den vedvarende usikkerhed, som den manglende beslutning om at ophæve foderforbuddet har påført landbrugerne og industrien, håber jeg virkelig, at dette dokument bliver vedtaget under førstebehandlingen. Jeg bifalder det indgåede kompromis og støtter bestemmelserne om eventuel ophævelse af foderforbuddet, for de er baseret på sund videnskab. Jeg mener, at der er indført nok sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte alle interesser. Desuden mener jeg, at det er vigtigt at understrege, at proteiner er en nødvendig bestanddel af dyrefoder, og det nuværende foderforbud bringer os i en meget risikabel situation, hvad angår proteinforsyning til dyrefoder. I Europa er vi kun 23 % selvforsynende med proteiner. De fleste af vores proteiner af høj kvalitet, f.eks. brasiliansk soja, sendes over lange afstande fra lande, hvor debatten om bæredygtighed nu raser.

Selv om der foregår en debat om de etiske aspekter af, hvordan dyr fodres, er det værd at huske på, at alternativerne nogle gange indebærer endnu større etiske spørgsmål. Det er et faktum, at foderstofindustrien i EU mangler proteiner. Det glæder mig, at der er opnået en aftale om at give fiskemel til unge kalve, som har et stort proteinbehov. Vi kan ikke lade os drive af følelser, for så ville vores troværdighed som lovgivere blive alvorligt undergravet. Videnskabelig stringens er kernen i denne forordning. Vi må respektere den uimodsagte videnskabelige konsensus om, at fiskemel ikke indebærer nogen risiko for TSE.

Hvad angår fastsættelse af tolerancegrænser for utilsigtet tilstedeværelse af knoglesplinter og teknisk set uundgåelig kontaminering, vil jeg til sidst sige, at det er helt påkrævet, at vi anvender videnskabelig stringens gennem stående udvalg i henhold til komitologiproceduren. Denne procedure er ikke perfekt, men den er mere velegnet end proceduren med fælles beslutningstagning og sikrer informeret videnskabelig analyse og risikovurdering, så vi ikke risikerer, at følelsesbetonede hensyn styrer de europæiske beslutninger på tekniske områder.

Derfor kan jeg ikke støtte ændringsforslag 57, som efter min opfattelse ville ødelægge mulighederne for at nå frem til en hårdt tilkæmpet aftale under førstebehandlingen i alle de berørte parters interesse. Men når det er sagt, bør vi som parlamentsmedlemmer fuldt ud og årvågent udøve vores ret til at granske resultaterne af komitologimøderne og til at stille Kommissionen til ansvar, når deres eksperter i stående udvalg overskrider de beføjelser, som de har fået i henhold til TSE-forordningen.

Fru formand, jeg ønsker fru Roth-Behrendt god bedring og takker hende for hendes langvarige interesse for denne vigtige sag. Tak for Deres tålmodighed.

  Linda McAvan (PSE). - (EN) Fru formand, jeg vil lykønske min kollega fru Roth-Behrendt. Hun har udarbejdet en velafbalanceret betænkning baseret på sund fornuft.

I spørgsmålet om fiskemel er jeg måske lidt følelsesbetonet, men jeg er tilbøjelig til at være enig med dem, der siger, at vi ikke bør vende tilbage til at fodre drøvtyggere med animalsk protein. Det gik vi bort fra for nogle år siden. Vi opfodrer stadig drøvtyggere og spiser dem i vores lande. Derfor mener jeg, at det er et tilbageskridt. Jeg spekulerer på, hvad offentligheden ville sige, hvis vi spurgte den om dette her. Vil den have, at vi vender tilbage til at fodre drøvtyggere med fiskeaffald? Er det det, offentligheden ønsker?

Jeg kan acceptere det kompromis, som fru Roth-Behrendt har foreslået os, for det er fornuftigt, og det ville give mulighed for at opnå en aftale under førstebehandlingen.

Det andet spørgsmål vedrører den ændrede politik for tolerancegrænser for små mængder animalsk protein. Konkret betyder det, at en foderfabrik i f.eks. min valgkreds, som for øjeblikket producerer foder til drøvtyggere, samtidig vil kunne fremstille foder til svin og fjerkræ. For øjeblikket er de nødt til at transportere foder fra andre dele af landet med større omkostninger og større miljøpåvirkning på grund af transporten. Det er fornuftigt at have tolerancegrænserne for at sikre ordentlig rengøring mellem de forskellige former for foderfremstilling.

Jeg ønsker fru Roth-Behrendt god bedring. Jeg håber, at hun vender tilbage inden længe. Hun har udarbejdet en fremragende betænkning, og jeg ved, at hun har arbejdet meget intenst med TSE og BSE i mange år på vegne af Parlamentet.

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Fru formand, jeg ønsker fru Roth-Behrendt god bedring. Hun har udarbejdet en glimrende betænkning, hvor hun har behandlet det aktuelle emne meget omhyggeligt. Som følge heraf støtter jeg hendes holdning til næsten alle aspekter af betænkningen undtagen en, nemlig spørgsmålet om fiskemel.

Fiskemel er proteinrigt, og det er overordentligt nærende for dyr, herunder drøvtyggere. Den slags dyr kan omsætte proteinerne i fiskemel og bruge dem til deres vækst- og energibehov. Derfor er anvendelse af fiskemel i dyrefoder et effektivt og billigt fodertilskud for landbrugssektoren.

Der er to vigtige problemer i forbindelse med fodring af drøvtyggere med fiskemel. Det første er, hvor etisk korrekt det er at give animalske proteiner til dyr, der normalt ikke æder den slags proteiner. Det er absolut kontroversielt. Det er imidlertid stadig et etisk spørgsmål og ikke et spørgsmål, der vedrører målet med den forordning, vi behandler i dag, som er at forebygge, kontrollere og udrydde visse transmissible spongiforme encephalopatier.

Det andet - og mest relevante - spørgsmål er følgende: Kan visse TSE'er overføres fra fiskemel til drøvtyggere? Svaret baseret på de videnskabelige undersøgelser, der indtil videre foreligger, er nej. Så vidt jeg ved, har der aldrig været et dokumenteret eksempel på, at TSE er blevet overført fra fiskemel til en drøvtygger, selv om landbrugere tidligere har anvendt fiskemel i udstrakt grad, og den praksis fortsætter i dag i mange landbrug uden for EU.

Vi har naturligvis forsigtighedsprincippet at tage hensyn til. Men hvor meget kan vi henvise til det princip, når vi ikke har nogen klare beviser på, at TSE kan overføres fra fisk til drøvtyggere? Vi ved, at vi kan standse den praksis omgående, hvis der meget mod forventning bliver fundet sådanne beviser. Forsigtighedsprincippet fungerer kun godt, når det anvendes med varsomhed. Ellers kan det være en alvorlig hindring for vores eksistens. Hvorfor forbyder vi f.eks. ikke rejser for at forhindre transportrelaterede dødsfald og kvæstelser? Vi mennesker spiser jo fisk, og vi er ikke bange for at blive smittet med spongiform encephalopati fra fisk, hvilket er langt mere sandsynligt end, at en ko bliver smittet gennem fiskemel.

Hvis fru Roth-Behrendt havde været til stede, er jeg sikker på, at jeg kunne have overbevist hende om, at fiskemel er godt som foder til drøvtyggere, men jeg håber, at jeg har givet mine øvrige kolleger noget at tygge på.

  Thomas Ulmer (PPE-DE). - (DE) Fru formand, mine damer og herrer, de bedste lykønskninger og ønsker om god bedring til fru Roth-Behrendt og mange tak for hendes fremragende betænkning og de gode forhandlinger med Rådet og Kommissionen. Jeg er helt overbevist om, at vi vil nå til enighed her under førstebehandlingen.

Dette vil give en udmærket forbrugerbeskyttelse. De stramninger, som ordføreren krævede, støtter vi fuldt ud. De regler, som Parlamentet har fastsat, nemlig TSE-test af kvæg over 30 måneder, som slagtes til humant forbrug, og af alt selvdødt eller nødslagtet kvæg over 24 måneder, anser vi for at være tilstrækkelige og rigtige. Med denne foranstaltning sparer alene den lille delstat Schleswig-Holstein fire-5 millioner euro om året, og det uden at true forbrugersikkerheden.

Tilpasningen til de tre risikokategorier fra Det Internationale Kontor for Epizootier er også logisk og nødvendig. Definitionen på de aktive og passive overvågningsklasser sikrer den epidemiologiske overvågning og kvaliteten heraf. Det begrænsede forbud mod fodring af drøvtyggere med animalske proteiner mener jeg er rigtigt, selv om det imidlertid ikke er nok. Naturen havde ikke forudset, at drøvtyggere skulle indtage animalske proteiner, med undtagelse af kalve i form af modermælk. Argumentet om, at rensede proteiner af fiskemel ikke er meget anderledes, kan sikkert begrundes rent videnskabeligt, men det er ikke korrekt i mine øjne. Ud fra et etisk synspunkt anser jeg anvendelsen af fiskemel som foder for at være problematisk og uønsket.

Frister på op til otte år i tvivlstilfælde er tilstrækkeligt i forbindelse med forbuddet mod salg af dyr fra tredjelande. Et helt afgørende og logisk fremskridt er ophævelsen af nultolerancen for forekomsten af animalske proteiner i fødevarer, som er et resultat af tilfældig forurening. I mit hjemland har nultolerance været ensbetydende med, at titusinde tons sukkerroer måtte destrueres, fordi der blev fundet animalske proteiner heri ved leveringen. De animalske tilsætningsstoffer, som nu tolereres op til 0,5 %, stammer altovervejende fra små dyr, der er døde under høstarbejde, eller som døde på markerne længe forinden og med sikkerhed er TSE-frie. Her er den nye grænse et ægte skridt fremad hen imod en fornuftig lovgivning.

Jeg stemmer for forslaget, men jeg kan dog ikke dy mig for at komme med en enkel lille kommentar, nemlig at livet sikkert ville være bedre og mere demokratisk for Parlamentet, hvis der var mindre eller slet ingen komitologi.

  Elisabeth Jeggle (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, selv 10 år efter udbruddet af BSE er forebyggelse, kontrol og udryddelse af bestemte spongiforme encepalopatier fortsat nødvendig og stadig noget, som vi forhandler om.

Den forordning, som vi forhandler om her i dag, skal bringe overensstemmelse mellem EU-lovgivningen og internationale krav og standarder fra Det Internationale Kontor for Epizootier. I den forbindelse er alle forsigtighedsforanstaltninger vigtige. Fødevare- og forbrugerbeskyttelse prioriteres også højt, men det er lige så vigtigt at have sans for proportionerne heri. Hvor det er muligt, bør der udelukkende foretages aktioner på grundlag af videnskabelig viden.

Som skyggeordfører for PPE-DE-Gruppen i Landbrugsudvalget støtter jeg de hidtidige resultater og kompromiser. Jeg vil godt rette en særlig tak til alle de medlemmer af Miljøudvalget, som har beskæftiget sig med dette emne, for det gode samarbejde og for deres saglige behandling af dette vigtige emne. Det er lykkedes at gennemføre pragmatiske lettelser, som formindsker bureaukratiet. Her er der tre aspekter, som har betydning. For det første ønsker vi tre i stedet for fem risikokategorier. Det vil gøre det muligt at gennemføre nationalt koordinerede aktioner mod BSE, hvilket vil give større sikkerhed overalt. Hertil hører også listen over specifikt risikomateriale.

For det andet kan vi utvivlsomt blive enige om, at animalske proteiner heller ikke i fremtiden bør bruges i foder til drøvtyggere. I nogle tilfælde er det dog hensigtsmæssigt at tillade fodring af unge kalve med fiskemel - og her taler jeg om helt unge kalve - under forudsætning af, at der føres passende kontrol hermed. Unge kalve har endnu ikke fuldt udviklede drøvtyggermaver, og de har således brug for animalske proteiner.

For det tredje bør der virkelig være en tolerancegrænse på 0,5 % for tilfældig forekomst af animalske proteiner i foder - det kunne f.eks. være en mus, en fugl, et lille dyr eller en knogle på marken. Nultolerance er sjældent opnåeligt i denne verden.

I Landbrugsudvalgets øjne er et af de vigtigste punkter, at omfanget af komitologibeføjelserne begrænses væsentligt i EF-forordningen. Sammen med BSE-udvalget har Parlamentet sat sit afgørende præg på risikostyringen i lovgivningen i forbindelse med den første udgave af forordningen. Siden da er Parlamentet blevet forbigået, og der er blevet gennemført en lang række ændringer i komitologiproceduren. Dette synes ikke at være en særlig demokratisk fremgangsmåde, og det er med til at lægge hindringer i vejen for samarbejde og accept. Lad os tage fat på begyndelsen til enden med at udvise sund fornuft og ansvarlighed.

Jeg takker udtrykkeligt fru Roth-Behrendt for hendes fine arbejde. Jeg ønsker hende af hjertet alt godt, og jeg håber, at hun snart er tilbage iblandt os.

  Christa Klaß (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær Verheugen, mine damer og herrer, better regulation er allerede blevet et slogan, som vi ikke længere behøver at oversætte. Det er vigtigt, at love, forordninger og direktiver løbende underkastes en prøve, og det er rigtigt, når ændringer, som er nødvendige og mulige i lyset af ny viden, inkorporeres i denne lovtekst. Jeg hilser således også Kommissionens forslag velkommen om at ændre EF-forordning 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier.

Jeg vil godt takke ordføreren, fru Roth-Behrendt, for hendes betænkning. De forbedringer, som foreslås heri, er et udtryk for omfattende viden om de praktiske nødvendigheder og muligheder, og vi håber, at Rådet og Kommissionen vil følge vores anbefalinger. Da vi gik i gang med denne forordning i 2001 - med intern usikkerhed, uden tilstrækkelig videnskabelig viden og tilskyndet af aktuelle begivenheder, var dette en god og retningsvisende foranstaltning, og vi kan nu se, at der har fundet en ændring sted - absolut til det bedre - med hensyn til den sensibilitet, som vi udviser i omgangen med dyr samt i forbindelse med dyrehold og dyrefodring.

Vi støtter et internationalt anerkendt system af BSE- og TSE-foranstaltninger på OIE-niveau. På den måde vil det også blive muligt at indsamle informationer fra lande, som desværre ikke har nogle data herom på nuværende tidspunkt. Konrad Adenauer sagde en gang: "Det er ikke forbudt at blive klogere". Vores viden er nu langt større som et resultat af de øgede bestræbelser på forskningsområdet, men vi er også blevet bekræftet i vores gamle viden om naturen. I dag er vores måleprocedurer så forfinede, at man kan konstatere et stykke hugget sukker i Bodensøen. Nultolerancer kan man måle, men de fører naturligt problemer med sig - som nogle talere netop var inde på - fordi der ikke findes nultolerancer i naturen. Derfor har vi brug for en tolerancegrænse med hensyn til den naturlige forurening med animalske proteiner i foderstoffer, og det skal være en gennemførlig grænse, som vi gerne vil fastsætte til 0,5 procent. Jeg mener, at dette er et kompromis, som alle vil kunne tilslutte sig, og derfor beder jeg også Rådet og Kommissionen om at støtte ændringsforslag 57.

Afslutningsvis vil jeg gerne minde Kommissionen om, at der på området for genanvendelse af spiseaffald er et lovgivningsmæssigt hul. Hr. kommissær, fristerne er ved at udløbe, og vi forventer et forslag fra Kommissionens side her. Vi venter med længsel på dette forslag, hvori der skal lægges vægt på en optimal og sikker udnyttelse, genanvendelse og anvendelse af disse materialer, som ikke er affaldsstoffer, men derimod genbrugeligt materiale, som man, hvis det bearbejdes korrekt, også kan udnytte rigtigt.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. næstformand, jeg vil også gerne ønske alt det bedste og god bedring til fru Roth-Behrendt og takke hende for hendes fremragende betænkning. Vi må ikke glemme, at der hverken hos mennesker eller dyr findes nogen profylakse eller terapi mod TSE og BSE, at sygdomsforløbet altid har en dødelig udgang, og at virkningskæden i forbindelse med dannelsen af disse dødelige prioner endnu ikke er helt videnskabeligt klarlagt.

Jeg vil også godt minde Dem om, at vi for et par dage siden havde et tilfælde af BSE på en økologisk drevet østrigsk bjergbondegård, og at man måtte slå hele bestanden på 40 dyr ned, hvilket naturligvis fjernede den pågældende landmands eksistensgrundlag.

Til trods herfor skal der gennemføres tilpasninger i omgangen med disse berettigede forsigtighedsforanstaltninger. Vi kan også konstatere, at det totale antal sygdomstilfælde er faldet, og at foranstaltningerne dermed har hjulpet. Det forholder sig imidlertid således, at disse kontroller eller foranstaltninger er meget dyre og udgør en reel trussel mod mange landmænds eksistens. Til trods herfor skal vi i princippet opretholde foranstaltningskæden. Det er især nødvendigt at opretholde forbudene mod fodring med animalske proteiner. Det opnåede kompromis om anvendelse af fiskemel til drøvtyggere indtil etårsalderen er efter min mening det maksimale, og dette er ekstremt imødekommende over for fiskeindustrien.

De tilpasninger, der er indeholdt i dette forslag, er efter min opfattelse yderst nødvendige, og det gælder først og fremmest, når vi betænker, at foranstaltningerne nu udvides til at omfatte alle dyrearter og i princippet ikke længere er begrænset til får og kvæg.

Det er også vigtigt, at vi udvider disse foranstaltninger til kontrollerne og eksportforbud. Tilpasningerne til retningslinjerne fra Det Internationale Kontor for Epizootier, nemlig begrænsning af de fem risikokategorier til tre, er berettigede, men det må naturligvis ikke føre til, at der sker en udvanding af foranstaltningerne som helhed.

Ligeledes er det mig en torn i øjet, at komitologiproceduren i et vist omfang fremmes. Parlamentet som institution bør virkelig forsøge at begrænse dette til et minimum, således at disse foranstaltninger, som når alt kommer til alt er ret tekniske, fortsat underkastes demokratisk kontrol.

  Mairead McGuinness (PPE-DE). - (EN) Fru formand, jeg var journalist, da BSE-krisen var på sit højeste, så jeg husker tydeligt, hvordan historien blev oprullet, og hvilken indvirkning den havde på ikke bare politikerne, men også forbrugernes tillid. Det var århundredets historie, hvad angår dens indflydelse på landbrug, på vores optræden, og på foderstofindustrien. Jeg husker, at jeg på det tidspunkt interviewede en foderstofproducent, som ikke anede, hvor de fleste af hans ingredienser kom fra, for ordet sporbarhed var ikke opfundet. Jeg tror, at vi måske glemmer, hvor alvorlig situationen var.

I Irland ser vi frem til ikke at måtte slagte kohorter, når vi finder et tilfælde af BSE i en besætning i landbrug, men mange landbrug har lidt som følge af vores strammere politik på dette område.

Fiskemel er en vigtig proteinkilde, og jeg mener ikke, at frygt alene bør holde det borte fra fødekæden. Som det allerede er blevet nævnt, producerer Europa kun ca. en femtedel af dets proteinbehov, og vi importerer soja for at udfylde hullet. Meget af det er genetisk modificeret, og det er grotesk, at de europæiske forbrugere er bekymrede over gm, og alligevel er vi afhængige af at anvende genetisk modificerede proteiner i meget af vores dyrefoder.

Nultolerance er et stort problem for foderstofindustrien og landbrugerne. Den har forårsaget enorme problemer og er uigennemførlig. Efter min mening er ændringsforslag 50 bedre end ændringsforslag 57, hvad angår utilsigtet og teknisk uundgåelig kontaminering af foderingredienser. Videnskaben skal råde på dette område, og vi må have videnskabelige risikovurderinger af omfanget af utilsigtede proteinkilder i foder. Jeg tror, at foderstofindustrien vil bifalde en afklaring af det, for nultolerance har alt for ofte givet anledning til store udgifter og bekymring og forvirring inden for industrien.

Der er gået 10 år. Jeg mener, at det er godt, at vi i aften debatterer mindre følelsesladet, end vi ville have gjort for 10 år siden, men jeg opfordrer indtrængende til, at medlemmerne lader sig lede af de videnskabelige sider af debatten og ikke fortidens følelser, når de stemmer om denne meget betydningsfulde betænkning.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen fnder sted onsdag kl. 11.30.

18. Finansiering af europæisk standardisering (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Zita Pleštinská for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om finansiering af europæisk standardisering (KOM(2005)0377 - C6-0252/2005 -2005/0157(COD)) (A6-0107/2006).

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer, jeg vil indlede med at takke Parlamentet og navnlig ordføreren, fru Pleštinská, medlemmerne af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og fru Herczog for deres velvillige råd og denne fornuftige betænkning.

Den europæiske lovgivende myndigheds vedtagelse af dette forslag skaber et nyt, solidt retsgrundlag for finansiering af europæisk standardisering. Europæisk standardisering har allerede spillet en afgørende rolle for europæisk politik i over 20 år. F.eks. har den ydet et væsentligt bidrag til gennemførelsen af det indre marked. Som led i "den nye metode" supplerer standardisering europæisk lovgivning og bidrager til teknisk harmonisering, hvilket muliggør ubegrænset handel med varer i EU. Der er blevet vedtaget over 20 direktiver efter denne metode, et konkret eksempel er maskindirektivet.

Standardisering er også et vigtigt redskab til gennemførelse af Lissabon-strategiens mål. I betragtning af de positive erfaringer med standarder i forbindelse med lovgivningen om det indre marked er der planer om også at benytte metoden med henvisning til frivillige standarder på andre lovgivningsområder inden for rammerne af det, der er kendt som bedre lovgivning. Eksempler herpå er lovgivning inden for miljøbeskyttelse, fødevarekontrol og i energi- og transportsektoren.

Desuden kan standardisering bidrage til at styrke den europæiske industris konkurrenceevne, fordi den letter interoperabilitet mellem forskellige teknologier, baner vej for indførelse af nye teknologier og fremmer innovation.

For øjeblikket modtager europæisk standardisering finansiel støtte fra Kommissionen på grundlag af retsakter fra 1980'erne. Som følge af budgetbestemmelsernes udvikling er det påkrævet at ajourføre retsgrundlaget for finansiering af standardisering. Budgetmidlerne til finansiering af europæisk standardisering skal godkendes hvert år i forbindelse med budgetproceduren. De beløber sig for øjeblikket til 19 millioner euro.

Modtagerne af fællesskabsmidler er de europæiske standardiseringsorganer CEN, Cenelec og ETSI, som er anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter. Under særlige omstændigheder kan der også ydes støtte til andre myndigheder i forbindelse med aktiviteter, der er nødvendige for at støtte europæisk standardisering.

Under drøftelserne opfordrede mange parter til, at europæisk standardisering burde tage behørigt hensyn til alle de relevante interesser, herunder forbrugerinteresser, miljøbeskyttelse og små og mellemstore virksomheder. Kommissionen deler dette synspunkt og arbejder på at forbedre den aktuelle situation.

Det er imidlertid ikke hensigten med denne beslutning at garantere finansieringen af de enkelte berørte interesser. Jeg vil gerne i denne forbindelse påpege, at der ydes støtte til deltagelse af eksperter fra f.eks. SMV'er inden for rammerne af vores SMV-program. Det samme gælder inddragelsen af forbruger- og miljøbeskyttelse og arbejdsmiljøinteressenter. Det er også medlemsstaternes ansvar at garantere, at de relevante interessenter inddrages tilstrækkeligt.

Kommissionen er meget tilfreds med de ændringsforslag, der er udarbejdet i et samarbejde mellem Parlamentet og Rådet. Vi kan støtte alle Parlamentets ændringsforslag. Jeg vil igen takke Parlamentet og ordføreren mange gange for deres bestræbelser på, at der kan opnås enighed under førstebehandlingen.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), ordfører. - (SK) Fru formand, hr. kommissær Verheugen, mine damer og herrer, hvorfor passer et A4-ark ind i en kuvert? Hvorfor fungerer SIM-kort i alle mobiltelefoner? Hvorfor ville det være hensigtsmæssigt at have identiske stikkontakter over hele EU? Når først den slags ting fungerer problemfrit, er de så indlysende, at vi knap nok bemærker dem.

Den slags tilsyneladende enkle ting fungerer imidlertid kun, hvis nogen har tænkt dem alvorligt igennem, og "nogen" er det europæiske standardiseringssystem, som består af tre europæiske og 29 nationale standardiseringsorganer og over 60.000 eksperter. De udarbejder europæiske standarder, som aftales ved konsensus og er baseret på frivillig aftale.

Fordi hovedformålet med fælles europæiske standarder er at fjerne tekniske barrierer for handel og fremme det indre marked, bør standardiseringspolitik opfattes som en hjørnesten i EU's strategi for at opfylde den reviderede Lissabon-strategis mål. Europæisk standardisering har nu i 20 år, især takket være de direktiver, der er kendt som den nye metode, i udstrakt grad strømlinet europæisk lovgivning. Direktiver, der er udarbejdet efter den nye metode, finder kun anvendelse på grundlæggende sikkerhedskrav, forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse. Tekniske krav er fastsat i detaljerede tekniske standarder. Dette er den rigtige måde at opnå god europæisk lovgivning på, hr. Verheugen.

Da jeg arbejdede som arkitekt, var standarder et redskab, som jeg anvendte i mit arbejde. De gav mig et referencepunkt, når jeg designede, vurderede og godkendte bygninger. Dette var en af grundene til, at jeg accepterede udnævnelsen til at udarbejde en betænkning for Europa-Parlamentet med et forslag til Kommissionen om finansiering af europæisk standardisering. Målet med denne afgørelse er at fastsætte en konsolideret retlig ramme for tilvejebringelse af denne finansiering.

Selv om europæisk standardisering er nødvendig for det indre markeds funktion, har der endnu aldrig været noget lovgivningsgrundlag, der specifikt var dedikeret til finansieringen af den. EU's bidrag til finansiering af europæiske standarder er for øjeblikket 2 %, mens de nationale organer bidrager med ca. 5 % og virksomhederne med 93 %, hovedsageligt ved at yde ekspertbistand. Medlemsstaterne spiller også en rolle for teknisk standardisering, fordi de skal sørge for, at de europæiske standarder indarbejdes i de nationale systemer. Det glæder mig, at mit land, Slovakiet, har været blandt de hurtigste til at omsætte europæiske standarder takket være den slovakiske lov om tekniske standarder.

Jeg er overbevist om, at europæisk standardisering er et system, der vil bidrage til at skabe et gunstigt erhvervsklima. Repræsentanter for erhvervslivet og andre interesserede parter bliver mere og mere klar over den betydning, som teknisk standardisering har for erhvervslivet. Parlamentet bør prioritere det højt at sørge for, at små og mellemstore virksomheder og navnlig mikro- og handelsvirksomheder kan anvende de europæiske standarder effektivt. Det er i Unionens interesse at bidrage finansielt til oversættelsen af disse standarder til alle de officielle sprog for at sikre en lige og gennemsigtig adgang til dem, navnlig for små virksomheder i de nye medlemsstater, som mangler de finansielle og menneskelige ressourcer til at oversætte meget tekniske standarder. Det ville være nyttigt, hvis der var håndbøger til rådighed for SMV'er, hvor standarderne blev forklaret.

De syv måneder lange drøftelser mellem Parlamentet, Kommissionen, Rådet og andre interesserede organisationer har overbevist mig om, at dette problem har fået sin retmæssige plads i EU's politik. Under godkendelsesproceduren støttede jeg alle ændringsforslag, der bidrog til at forbedre Kommissionens forslag. Jeg er glad for den store støtte fra alle ordførerne og navnlig fra skyggeordføreren Edit Herczog og Paul Rübig, ordføreren fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som blev anmodet om at afgive udtalelse. Jeg vil også takke repræsentanterne for Rådet og Kommissionen for deres eksemplariske hjælp og deres ønske om at opnå enighed lige fra begyndelsen, så der kunne fastsættes en finansiel ramme for europæisk standardisering under førstebehandlingen. Til sidst vil jeg sige, at jeg er overbevist om, at min betænkning og den støtte, som Parlamentet har givet den, vil føre til tilfredsstillende finansiering af europæisk standardisering, som vil bidrage til et enklere og sikrere liv for alle europæiske borgere.

  Yannick Vaugrenard (PSE), ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (FR) Fru formand, selv om jeg som ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget i det store hele støtter Kommissionens tilgang, ønsker jeg at understrege denne sags politiske dimension og, om De tillader, sætte fingeren på to mangler.

Kommissionen har i to år forsøgt at opstille standarder for sundhedssektoren og det sociale, samfundsmæssige og miljømæssige område. Den foreslår en generalisering af standardiseringsarbejdet inden for disse områder og samtidig en opretholdelse af den monopollignende stilling for de organer, der nævnes i rapporten, hvilket jeg finder beklageligt, idet standardiseringen hidtil især har været fokuseret på industriprodukter.

Der har specifikt i forbindelse med tjenesteydelser været en tendens til at lade standarder erstatte en harmonisering af den europæiske lovgivning, hvilket er bekymrende. For standardiseringen bør, uanset hvor vigtig eller uundværlig den måtte være, ikke ske på bekostning af lovgivningen. Standarderne finder anvendelse i alle europæiske udbud, men hidtil er de kun blevet udarbejdet af industrien uden demokratisk kontrol og kan derfor udgøre en hindring for markedsadgangen, hvilket vi ikke kan acceptere.

Vi bør derfor være særligt opmærksomme på, at samtlige involverede parter reelt får mulighed for at deltage i disse organers arbejde. Industrien, selvfølgelig, men også forbrugerforeninger, håndværksmestre og repræsentanter for lokale myndigheder eller f.eks. miljøbeskyttelsesforeninger. Det er rigtigt, at dette krav - om end kun yderst delvist - er medtaget i et kompromisændringsforslag.

Derudover har jeg givet udtryk for, at Europa-Parlamentet, i det omfang der anvendes offentlige midler, hvert år bør informeres om den standardisering, der reelt har funder sted. De europæiske standardiseringsorganer er nemlig sammenslutninger af fælles interesse, der modtager offentlig EU-støtte. De bør derfor selvsagt opfylde kravene om gennemskuelighed. Ifølge kompromisændringsforslaget om dette emne skal Kommissionen evaluere disse standardiseringsaktiviteter mindst hvert femte år, hvilket er klart utilstrækkeligt

Det var i få ord, fru forman, mine betragtninger. Jeg lykønsker ordføreren for betænkningen og koordinatorerne med det udmærkede arbejde, der har udført, men beklager, at man ikke i har forsøgt at sikre større diversitet, og at kontrollen med standardiseringsaktiviteterne er så spredt.

  Paul Rübig (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer, jeg vil indlede med at takke ordføreren, fru Pleštinská, for hendes fremragende samarbejde - som der ikke er noget at udsætte på - med Udvalget om Industri, Forskning og Energi og for de imponerende resultater. Jeg vil imidlertid også takke hr. Verheugen, fordi han gennem bedre lovgivning har formået at skabe et nyt instrument - nemlig europæisk standardisering - der betyder, at målet kan nås hurtigere og mere effektivt.

F.eks. behandler vi for øjeblikket spørgsmålet om mobil-tv: problemet med Nokia- versus LG-standardisering. Der bør skabes europæiske standarder for dette hurtigst muligt, så vi får mulighed for at tage føringen på det globale marked. Et andet eksempel er tildelingen af frekvenser på det lineære digitale område. Hvis standardiseringen udføres hurtigt, effektivt og godt, giver den mulighed for at vinde markedsandele på dette område. Endnu et eksempel er mobiltelefonopladere. Også på dette område mangler der standardisering. Der er et enormt behov for at gøre noget ved det, og der kunne opnås dramatiske fremskridt som følge af stordriftsfordele.

Derfor er jeg også tilfreds med, at der sættes særlig fokus på små og mellemstore virksomheder, og jeg mener, at det næste skridt må være en grønbog om standardisering. Dette ville give vores økonomi mulighed for at opfylde Lissabon-kriterierne betydeligt hurtigere og mere effektivt ved hjælp af standardisering, der accepteres verden over - et af de bedste eksempler på dette er GSM-systemet. En grønbog på dette område kunne give os mulighed for at vise, hvor vores fremtidsmuligheder ligger. Dette repræsenterer en udfordring. Parlamentet kan allerede med glæde konstatere, at dets samarbejde med Kommissionen om dette er så konstruktivt som nogensinde.

  Malcolm Harbour, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand, det er mig en stor glæde på vegne af min gruppe og som koordinator for udvalget at lykønske fru Pleštinská med hendes første betænkning i Parlamentet. Jeg er sikker på, at det er den første af mange. Det glæder mig meget, at hun har påtaget sig denne opgave. Det er helt på sin plads, at hun, som er fra den nye medlemsstat, der er mest aktiv på det indre marked, ikke bare har banet vej for medlemmerne fra Slovakiet, men også har den moralske autoritet til at bære dette frem.

Hvis De kigger på resultattavlen for det indre marked, vil De konstatere, at det er de nye medlemsstater, der står øverst på listen over lande, som har gennemført lovgivningen om det indre marked og vedtaget europæiske standarder. De gør alle de gamle medlemsstater til skamme, hvad det angår. Derfor mener jeg, at fru Pleštinská har gjort en fremragende indsats. Det glæder mig også, at vi har opnået en aftale med Rådet og Kommissionen inden forligsproceduren for at få denne vigtige pakke igennem under førstebehandlingen.

Nu vil jeg tale om nogle af emnerne. Jeg må tage afstand fra ordføreren fra Budgetudvalget, som fuldstændig har misforstået, hvad det drejer sig om. Som De sagde, hr. kommissær, drejer det sig overvejende om udviklingen af effektive tekniske standarder for produkter. Det er et af Deres centrale ansvarsområder i den nye porteføljefordeling i Kommissionen. Men vi må ikke glemme, at dette alt sammen indgår i den samlede udvikling af det indre marked. Vi står over for en meget vigtig revision af det indre markeds fremtid. Jeg er enig med hr. Rübig i, at standardiseringsorganernes rolle er afgørende for, at markedet kommer til at fungere bedre. Vi har stadig problemer med, at medlemsstaterne ikke anerkender standarderne. Det er stadig for vanskeligt for producenterne at drage fordel af det indre marked.

Jeg må spørge de få mennesker, der er til stede, hvordan vi skal kunne skabe beskæftigelse og vækst i den europæiske økonomi, hvis vi ikke kan få det indre marked til at fungere ordentligt, hvis vi ikke kan bruge alle de redskaber og våben, vi har til rådighed. Jeg var meget tilfreds med, at Kommissionens formand i sin udtalelse i denne uge om resultater for borgerne havde gennemførelsen af det indre marked allerøverst på listen. Der hører den hjemme. Hvis vi ikke kan få det indre marked til at fungere, hvad skal vi så gøre for at få succes i den globale økonomi? Standarder er en del af det, ikke bare i Europa, men også i verden som helhed.

Som ordførerne siger i et af deres ændringsforslag - og jeg takker også skyggeordføreren, fru Herczog, for hendes arbejde - ønsker vi at sikre en lige og gennemsigtig adgang til europæiske standarder for alle markedsaktører i Unionen. Det er det, dette forslag drejer sig om.

  Edit Herczog, for PSE-Gruppen. - (HU) Fru formand, vi kan snart danne en klub for dem, der bruger deres aftener i Parlamentet. Det er interessant, at de spørgsmål, der rejses her, altid er dem, der er blevet fulgt af de samme parlamentsmedlemmer hver aften.

Jeg vil også indlede med at lykønske fru Pleštinská med hendes første betænkning. Ligesom hr. Harbour håber jeg, at hun vil udarbejde mange flere betænkninger i de kommende tre år i den tid, hvor vi er medlemmer af Europa-Parlamentet sammen. Jeg vil takke hende for den meget behagelige stemning, som hun skabte i både Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og under sine samtaler og forhandlinger med Rådet, og som gav os mulighed for at opnå en aftale. Denne stemning gav os mulighed for at opnå en aftale om alle spørgsmål efter førstebehandlingen, og forhåbentlig kan alle støtte ændringsforslagene.

Jeg har en anden kort bemærkning. Hr. Harbour sagde, at det er de nye medlemsstater, der står øverst på listen over lande, som har gennemført lovgivningen om det indre marked. Her må vi huske på kommissær Verheugens arbejde på dette område, for uden ham ville vi aldrig have kunnet gøre dette så effektivt. På det tidspunkt var han ansvarlig for udvidelsen af det indre marked.

Hvis vi vender tilbage til betænkningen, mener jeg, at det vigtigste resultat, som vi har opnået, er, at vi ved at indlede denne europæiske finansiering bedre kan sikre en bedre funktion af det indre marked og ren konkurrence for de enkelte markedsaktører og interesserede parter. Vi har også formået at opnå dette uden at skabe alt for meget bureaukrati eller, Gud forbyde det, en ny institution, hvilket vi ellers er så ivrige efter at gøre. Personligt går jeg ind for idéen om at forsøge at øge arbejdets effektivitet i eksisterende institutioner, som allerede fungerer godt, og at gøre det tilgængeligt for alle med forholdsvis få ressourcer.

Den lovgivning, der er ved at blive vedtaget, sikrer lige muligheder for virksomheder i forbindelse med tildeling af fællesskabsmidler og håndtering af offentlige midler, og den sikrer også en åben og gennemsigtig procedure, samtidig med - og jeg understreger igen, at dette er overordentligt vigtigt for os af hensyn til programmet for bedre regulering - at den forhindrer unødvendigt bureaukrati. Det er efter min mening det vigtigste resultat af dette ændringsforslag.

Det er meget vigtigt at nævne, at den relevante og kompetente fællesskabsbistand til standardisering ikke er nogen udgift, men en klar investering. Den er en investering i det indre markeds bedre funktion, i forbedring af den europæiske konkurrenceevne, i oplysning og beskyttelse af forbrugerne, i øget sikkerhed ved hjælp af standardprodukter og -tjenesteydelser og i forbedring af små og mellemstore virksomheders markedssituation og muligheder, også selv om denne lovgivning - og det er jeg helt enig med kommissæren i - ikke tager sigte på at støtte enkelte små erhvervsdrivende.

Jeg vil endnu en gang takke alle dem, som jeg har haft lejlighed til at samarbejde med i forbindelse med denne retsakt, og jeg håber, at vi får mange andre retsakter som denne, og navnlig at Reach vil følge de samme linjer.

  Alexander Lambsdorff, for ALDE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, siden midten af 1980'erne har europæisk standardisering gjort det muligt at opnå både fri bevægelighed for industriprodukter i Det Europæiske Fællesskab og en høj grad af beskyttelse af forbrugere og arbejdstagere.

Europæisk standardisering supplerer centrale europæiske politikmål ved at skabe konsensus mellem økonomiske aktører, og den er nu etableret i ca. 20 industrisektorer. Dette har forenklet processen med at gøre varer og tjenesteydelser på det indre marked både sammenlignelige og forenelige væsentligt, og derfor fortjener Kommissionens finansielle støtte og fortsatte udvikling af europæisk standardisering vores støtte.

De tre europæiske standardiseringsorganer, CEN, Cenelec og ETSI, tegner sig i dag for over 15.000 standarder og andre europæiske specifikationer. Dette standardiseringsarbejde har ofte overflødiggjort detaljeret fællesskabslovgivning på de pågældende områder, og det er nogle gange muligt helt at undgå lovgivning.

Derfor bør standardisering opfattes som en integreret del af de vedvarende bestræbelser på at skabe bedre lovgivning og dermed som en del af en politik for vækst og beskæftigelse. Ud over aspektet med det indre marked har europæisk standardisering mulighed for at støtte en lang række politiske foranstaltninger på fællesskabsplan, som kan øge europæiske virksomheders konkurrenceevne.

Dette gælder især inden for handelspolitik, transport, miljø og sikkerhedselementer i rejsedokumenter. Inden for forskning og teknologisk udvikling kræves der klare fælles standarder som kilde til teknisk ekspertise og som et markedsinstrument. Ligesom med GSM og Galileo, som nogle af mine kolleger allerede har nævnt, er det således muligt at skabe et fælles handelssprog.

Til trods for dette positive skudsmål skal europæisk standardisering og dens institutionelle ramme forbedres og styrkes. Bestemmelserne i den nye finansforordning kræver, at der skabes et klart, fuldstændigt og detaljeret retsgrundlag for europæisk standardisering. Jeg mener, at kompromisforslaget kan opfylde disse krav. Alle de involverede parter skal have tak for deres konstruktive samarbejde, navnlig ordføreren, fru Pleštinská.

Jeg vil anbefale, at min gruppe støtter det kompromis, man er nået frem til, og jeg har tiltro til, at der opnås enighed her allerede under førstebehandlingen. I øvrigt mener jeg, at vi også bør afholde denne debat i Bruxelles og ikke i Strasbourg.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, teknisk harmonisering fjerner ikke blot de tekniske hindringer for handel og tekniske hindringer i hverdagen, den sikrer også en høj grad af forbrugerbeskyttelse i samtlige medlemsstater. F.eks. faldt antallet af skader på børn med over 25 % i Østrig efter indførelsen af den europæiske standard for legepladser i 1997. Målet med dette direktiv er ikke at oprette et nyt kontor, men at indføre en retlig ramme for systematisk finansiering af standardiseringskontorer og -organer. Der er mange gode grunde til passende finansiering, men jeg vil nøjes med at nævne en. Standardiseringsorganerne har meget begrænsede nationale budgetter i de nye medlemsstater sammenlignet med Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige, og de må også bære udgifterne til oversættelse. Det skyldes, at standarderne alle vegne indarbejdes i national lovgivning, men for de nye medlemsstater er de kun til rådighed på engelsk, tysk eller fransk. Små virksomheder har naturligvis ikke ressourcer til tidskrævende oversættelser. Hvis vi ønsker, at alle virksomheder skal benytte sig af disse nyttige standarder, skal de derfor være tilgængelige på alle de officielle sprog. De er nok enige i, at det er i Det Europæiske Fællesskabs interesse at bidrage finansielt til oversættelsesudgifterne.

Jeg sætter stor pris på Kommissionens forslag. Desuden har ordføreren fremkommet med nogle meget værdifulde tilføjelser, der vil være til gavn for f.eks. små og mellemstore virksomheder. Hun foreslår også foranstaltninger, der vil øge kontrollen og gennemsigtigheden i forbindelse med ny finansiering. Derfor takker jeg fru Pleštinská. Jeg er især tilfreds med, hvor omhyggeligt og påpasseligt denne betænkning er udarbejdet, og jeg vil gerne sige, at ordføreren har gjort en stor indsats for at udarbejde et velovervejet og ukontroversielt forslag, der vil være til gavn for de europæiske borgere.

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, det er temmelig sent, og mine kolleger har allerede sagt mange fornuftige ting. Jeg vil derfor indlede med også at takke ordføreren, og jeg lykønsker hende med det vanskelige arbejde, som hun har udført. Som vicekoordinator mener jeg, at det repræsenterer et vigtigt skridt.

Afstemningen i morgen er resultatet af en uformel trilog med henblik på en vellykket afgørelse af spørgsmålet om finansiering af europæisk standardisering under førstebehandlingen. Jeg mener, at det kompromis, som ordføreren har opnået, er hæderligt. Men til trods for alle de positive aspekter, som flere medlemmer har påpeget her, vil jeg vove at fremkomme med et kritikpunkt, en indsigelse.

Mange erfaringer har vist, at økonomien, som er den, der drager størst fordel af harmoniseringen af EU's indre marked, deltager i disse regler og ubestrideligt har et presserende behov for dem, og derfor skal medlemmerne af Europa-Parlamentet støtte denne proces. Men erfaringen har også vist, at mange borgere - og mange borgmestre og andre økonomiske aktører - ikke opfatter disse regler, som det var hensigten. Der findes regler, f.eks. præstandarden om forebyggelse af kriminalitet gennem byplanlægning og bygningsprojektering, som borgmestre protesterer imod - efter min opfattelse ikke helt uberettiget.

Det var årsagen til, at jeg bifaldt ordførerens oprindelige forslag om, at standardiseringsudgifterne i langt højere grad skulle være orienteret imod de reelle udgifter. Tidligere erfaringer viser imidlertid, at dette forslag ikke ville blive godkendt af Rådet og Kommissionen. Alligevel mener jeg, at det er helt på sin plads, at medlemmerne af Europa-Parlamentet sørger for, at standardisering virkelig har parlamentarisk legitimitet, når offentligheden er berørt, og også virkelig kan opnås gennem selvforvaltning, når kun økonomiske aktører er berørt. Jeg håber, at vi også kan gøre fremskridt med disse ting inden for rammerne af strategien for det indre marked - som ikke blot Kommissionen, men utvivlsomt også Parlamentet skal beskæftige sig med i de kommende måneder.

  Milan Gaľa (PPE-DE). - (SK) Fru formand, jeg vil indlede med at takke min kollega det slovakiske medlem fru Pleštinska for hendes arbejde med denne gennemarbejdede betænkning. Europæisk standardisering er vigtig for, at tekniske hindringer for handel kan fjernes, og dermed for, at det europæiske indre marked kan udvikles. Tekniske standarder afløser detaljerede lovbestemmelser og forenkler reglerne, hvilket i den sidste ende vil gøre hele den europæiske økonomi mere konkurrencedygtig. Definitionen af obligatoriske grundlæggende krav vil også sikre en høj grad af forbruger-, sundheds- og miljøbeskyttelse.

Standardisering er helt påkrævet i sektorer som sundhedssektoren, transportsektoren, telesektoren og elektroindustrien. I sundhedssektoren er der f.eks. over 10.000 forskellige medicinske udstyr, og på dette område spiller europæiske standarder en vigtig regulerende rolle. Samtidig med at de indeholder detaljerede definitioner af de krav, der skal opfyldes for at sikre en høj grad af patientsikkerhed, tilskynder de også til innovation. Over 80 % af de virksomheder, der opererer på dette felt, er SMV'er, og det er grunden til, at vi værdsætter ordførerens bestræbelser på at sikre lige adgang til europæiske standarder for denne gruppe aktører.

Siden 1985, hvor "den nye metode" for europæiske standarder blev indført, er der blevet udstedt over 15.000 standarder. EU yder imidlertid kun et mindre bidrag til den samlede finansiering af europæisk standardisering, selv om undersøgelser har vist, at fordelene for økonomien rigeligt opvejer udgifterne. Derfor er det vigtigt, at EU bidrager væsentligt til finansieringen af hele systemet og ikke blot inden for EU, men også på internationalt plan.

  Árpád Duka-Zólyomi (PPE-DE). - (SK) Fru formand, som det fremgår tydeligt af den reviderede Lissabon-strategi, er EU-regler, der understøtter ensartet forståelse og gennemførelse af teknisk standardisering, meget vigtige redskaber til at skabe og opretholde betingelserne for gennemførelse af politikker og dermed sikre Fællesskabets konkurrenceevne og vedvarende bæredygtige udvikling.

Vi kan betragte teknisk standardisering som et bindeled for udvikling på mange områder, f.eks. inden for forskning, industri, økonomi og sundhed, og frem for alt i alles interesse, fordi den er til fordel for alle, selv om det måske ikke er selvindlysende. Det går først op for os, hvor vigtige standarder er, når noget ikke fungerer ordentligt. Jeg husker, hvordan de nye medlemsstater for nylig måtte genopbygge deres tekniske systemer. I Slovakiet betød det, at man måtte revidere over 25.000 tekniske standarder, kassere næsten halvdelen af dem og indarbejde 15.000 nationale standarder i de resterende, hvilket alt sammen krævede store investeringer. Vi må fremhæve det store bidrag til dette, som det internationalt anerkendte og mangeårige slovakiske standardiseringsinstitut ydede.

Nu står vi over for den store opgave at forbedre finansieringen af europæisk standardisering til støtte for især den europæiske industris konkurrenceevne og for den europæiske politik for global konkurrence. Derfor er denne afgørelse af største betydning. At opbygge, koordinere og yderligere forbedre en kompleks og omfattende mekanisme for tekniske standarder, der fungerer dynamisk, kræver klar, rationel og tilfredsstillende finansiel støtte.

Til sidst vil jeg gøre opmærksom på fru Pleštinskas prisværdige og konstruktive indsats. Hun har formået at skabe enighed om dette vigtige spørgsmål.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer, jeg vil især takke for den meget konstruktive ånd, der har karakteriseret denne debat, og for den enighed, som den har resulteret i.

Dette er meget vigtigt, eftersom teknisk standardisering er noget, som den europæiske offentlighed mærkeligt nok ofte undervurderer. Vi har alle sammen set, hvordan visse standarder i den offentlige politiske debat er blevet fremstillet som bizarre eksempler på "overdreven europæisk lovgivning". Det er med rette blevet påpeget i aften, at den europæiske offentlighed ville blive meget overrasket, hvis dette instrument ikke fandtes, fordi vores dagligdag ikke længere ville kunne fungere uden det, og det kunne de fleste økonomiske sektorer heller ikke. Det er et meget moderne og, set ud fra et retligt synspunkt, meget fleksibelt instrument, som er ønskværdigt. Det skal naturligvis overvejes - og her refererer jeg til en bemærkning fra ordføreren fra Budgetudvalget, som jeg er uenig i - om det altid er nødvendigt straks at køre frem med de lovgivningsmæssigt svære skyts - med andre ord love - når vi ønsker at regulere noget, eller om det ville være meget mere hensynsfuldt over for vores eget samfunds ret til frihed at lægge ansvaret for tekniske standarder over på dem, der har brug for dem, og nøjes med at udstede en politisk retningslinje om, at der kræves en regel.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til igen at sige til Dem, at det er min politiske hensigt at bruge de erfaringer, som vi har høstet med den nye metode i løbet af de sidste 20 år, til at udvide dette moderne instrument i europæisk lovgivning til også at omfatte andre områder i det indre marked og andre politikker.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.

19. Udnævnelse af et medlem af direktionen for Den Europæiske Centralbank (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Pervenche Berès for Økonomi- og Valutaudvalget om Rådets indstilling om udnævnelse af et medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion (C6-0071/2006 - 2006/0801(CNS)) (A6-0136/2006).

  Pervenche Berès (PSE), ordfører. - (FR) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, Europa-Parlamentet tillægger den demokratiske kontrol med Den Europæiske Centralbank stor betydning. Tillad, at jeg antageligt på vegne af alle Økonomi- og Valutaudvalgets medlemmer, men også på vegne af kommissæren, beklager, at denne forhandling afholdes så sent. Hvis vi ønsker, at spørgsmålet om monetær dialog skal tages alvorligt, må en så vigtig beslutning som beslutningen om fornyelsen af en bestyrelsespost ikke drøftes på så sent et tidspunkt. Især fordi vi i dag skal tage stilling til Rådets forslag om den sidste fornyelse af bestyrelsesposten for et medlem, der har siddet i Centralbankens bestyrelse siden oprettelsen heraf. Der er desuden tale om den sidste udnævnelse inden 2010. Det siger noget om, hvor stor betydning denne udnævnelse har for den monetære politik.

Her må jeg som ordfører for Økonomi- og Valutaudvalget konstatere, at den kandidat, som Økofin-Rådet foreslog efter en afstemning, og hvis udnævnelse skal godkendes af Det Europæiske Råd, har krævet flertal for at blive valgt som Parlamentets kandidat. Under denne høringsprocedure, forventes det, at en kandidat er i besiddelse af den nødvendige autoritet og faglige erfaring på det monetære område eller inden for bankvirksomhed. Det fremgår af traktaten. Den foreslåede kandidat opfylder helt klart disse kriterier.

Et spørgsmål, som affødte en livlig debat i Økonomi- og Valutaudvalget, var en vis bekymring angående de betingelser, forhandlingerne i Rådet var forgået på. I en tid, hvor alle er enige om, at den monetære politik er en uafhængig politik, hvor den politiske magt kun har meget lidt at skulle have sagt, og hvor praktisk taget alle Eurogruppens og Økofin-Rådets medlemmer har kritiseret den monetære politik, hvad angår forhøjelsen af staserne, har denne udnævnelse ikke været genstand for nogen form for diskussion. Det er grunden til, at vi sideløbende med evalueringen af denne kandidat har sendt en skrivelse til Økofin-Rådets formand, som jeg her vil gengive hovedindholdet af.

Vi har udtrykt forundring over proceduren for udvælgelse af bestyrelsesmedlemmerne og bedt Rådet redegøre for to aspekter af denne procedure. Det første vedrører ordningen med rotation mellem medlemslandene. Jeg forstår personligt godt, at euroområdets vigtigste økonomier skal være repræsenteret i bestyrelsen, men denne holdning deles ikke af alle Økonomi- og Valutaudvalgets medlemmer. Under alle omstændigheder er spørgsmålet om, hvordan euroområdets medlemmer er repræsenteret i bestyrelsen blevet taget op af flere udvalgsmedlemmer, hvorimod der ikke er blevet sat spørgsmålstegn ved bestyrelsens størrelse.

Endvidere var udvalgsmedlemmerne usikre på, om bestyrelsesmedlemmernes profiler var tilstrækkeligt forskelligartede, idet de mener, at Centralbankens bestyrelse bør bestå af personer med forskellig baggrund, så man sikrer en mere alsidig indfaldsvinkel til hele euroområdets monetære politik.

Økonomi- og Valutaudvalget fandt, at Rådet på længere sigt burde afholde en virkelig åben og retningsgivende debat om profilen på de kandidater, der foreslås af de medlemsstater, der har mulighed for at udpege et medlem, under hensyntagen til euroområdets medlemsstaters forskelligartethed. Udvalget mener, at Europa-Parlamentet bør have ret til en godkendelsesafstemning i lighed med Kommissionens medlemmer.

Det er i denne ånd, vi har udfærdiget skrivelsen til Økofin-Rådets formand. Jeg mener, at alle Økonomi- og Valutaudvalgets medlemmer og i forlængelse heraf hele institutionen er åbne for at indlede en dialog med Rådet, så vi kan få en bedre og fuldt tilfredsstillende procedure i 2010.

  Alexander Radwan, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, hr. Stark, vicedirektøren for Deutsche Bundesbank, er en overbevisende kandidat til Den Europæiske Centralbanks direktion. Han var med til at skabe rammebetingelserne for euroen som statssekretær i det tyske finansministerium og er så at sige en af euroens grundlæggere. Desuden viste høringen noget meget positivt, nemlig at han er overbevist europæer. Det skal også nævnes.

Han står for kontinuitet i Den Europæiske Centralbank og for målet om uafhængighed, som er særlig vigtigt på et tidspunkt, hvor der gøres flere og flere forsøg på at underkaste Den Europæiske Centralbank eksterne krav. Han står for lav inflationsrate, stabil valuta, stabilitets- og vækstpagten - som er meget vigtig netop nu, hvor medlemsstaterne har vanskeligt ved at spare.

Med udvidelsen af euroområdet lige om hjørnet er kontinuitet altoverskyggende. Nu, hvor vi er ved udvidelsen af euroområdet, vil jeg gerne sige, at Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater er meget tilfreds med den beslutning, som kommissær Almunia traf i dag i denne forbindelse.

Spørgsmålet om Parlamentets rolle er også blevet diskuteret. Jeg ser også gerne, at Parlamentet bliver styrket, og jeg vil understrege, at hr. Stark udtrykkeligt sagde, at Parlamentets rolle er meget vigtig for ham. Jeg håber, at han i fremtiden vil optræde i overensstemmelse hermed i ECB's direktion, når CESR's eksterne ekspertgruppe om clearings- og afvikling engageres igen, som den blev det for nylig: Vi vil undersøge, om han virkelig prioriterer Parlamentet højt. Det var nu et sidespring.

Noget, der imidlertid ikke bør spille nogen rolle i Parlamentet i fremtiden, er screening af grundlæggende holdninger, og det er grunden til, at vi nøje bør overveje, hvordan vi skal gøre tingene i fremtiden. Det, vi har brug for, er kandidater med et godt omdømme og med de relevante erfaringer, som hr. Stark. Det må ikke være et spørgsmål om, hvem der deler vores personlige politiske synspunkter, og hvem der ikke gør det. Det er ikke Parlamentets opgave, og den vej vil jeg ikke følge. Jeg støtter målet om, at der ikke er nogen nationalt dominerede områder i Den Europæiske Centralbank. Vi må imidlertid også sikre os, at store og små økonomier er ligeligt repræsenterede i ECB's direktion.

Til sidst vil jeg ønske hr. Stark held og lykke med det nye job, som vi håber, at han - for euroen og Europas skyld - vil tiltræde, og jeg håber, at han får en relevant, effektiv og betydningsfuld portefølje i styrelsesrådet.

  Ieke van den Burg, for PSE-Gruppen. - (EN) Fru formand, i førende erhvervskredse er der en stigende erkendelse af, at det er vigtigt at sørge for mangfoldighed i ledelser og bestyrelser. Mangfoldighed i uddannelsesmæssig baggrund, erhvervserfaring, køn og nationalitet garanterer et mere følsomt, vågent og kreativt samarbejde end bare at indsætte endnu en af samme slags.

At erstatte en "bundesbanker" med en anden lover ikke godt for mangfoldighed og kreativitet. Hvis ECB havde været en virksomhed, der opererede i et miljø i hastig forandring, ville jeg have rådet den til, når den skulle lave en profil for et nyt direktionsmedlem, at tænke på mangfoldighed. Men ECB er ikke nogen virksomhed, og dens politik er statisk. Den er tilsyneladende dømt til i al evighed at skulle forblive, som den var ved oprettelsen.

Jeg vil ikke lægge skjul på min kritik af denne manglende dynamik i udviklingen af valutapolitikken, selv om jeg er enig i, at den ikke kun skal være rettet mod ECB, men også mod de politiske beslutningstagere, Økofin-Rådet og medlemsstaternes regeringer, som nu om dage ikke synes at være særligt inspirerede af makroøkonomisk koordinering på europæisk plan, der supplerer deres fælles valutapolitik.

Men i aftenens debat behandler vi ikke ECB's politikker og euroområdet som sådan, men udnævnelsen af en ny "bundesbanker" til direktionen. Det påhviler Økonomi- og Valutaudvalget at vurdere indstillede kandidaters evner og kompetencer, og vi har ikke meget at sige i denne debat, for kandidaten opfylder alle betingelserne og gjorde det godt under den høring, vi havde med ham.

I min politiske gruppe, PSE, er vi mere interesserede i at diskutere den procedure, der fører til denne udnævnelse. Det foreslog vi oprindeligt i den betænkning, som vi behandler nu, og vi var skuffede over, at et flertal i udvalget ikke støttede det. Det er årsagen til, at vi undlod at stemme. Under koordinatorernes møde efter det pågældende udvalgsmøde blev vi enige om at skrive et brev til hr. Grasser og at indlede en mere grundlæggende debat om udnævnelsesproceduren, navnlig hvad angår opgradering og styrkelse af Europa-Parlamentet i den slags udnævnelsesprocedurer.

Det er meget vigtigt for Europa-Parlamentet at kompensere for det, som jeg opfatter som en stærk renationaliseringstendens og integrationsfjendtlig tendens i den måde, som medlemsstaterne behandler disse spørgsmål på. Der hersker ingen tvivl om, hvad vores kritik er rettet mod: Der er klare beviser på, at de store medlemsstater har "reserverede pladser". Der mangler debat om profil og porteføljer og mangfoldighed i baggrunde, og der mangler valgmuligheder. Spørgsmålet om udnævnelser er et A-punkt i Rådets drøftelser, og Europa-Parlamentet har meget begrænset indflydelse.

Vi håber, at Kommissionen, Rådet og ECB vil være rede til at diskutere en ændring af denne udnævnelsesprocedure med os, hvis vi får mulighed for at forelægge flere forslag. Men vi håber også at få et glimrende samarbejde med enhver kandidat, som hr. Radwan præsenterer.

  Wolf Klinz, for ALDE-Gruppen. - (DE) Fru formand, hr. kommissær, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa bifalder forslaget om at udnævne professor Jürgen Stark til medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion. I den betænkning, som fru Berès har forelagt, kommer denne positive vurdering tydeligt til udtryk, og derfor støtter gruppen den. Hr. Stark gav overbevisende skriftlige svar på Økonomi- og Valutaudvalgets spørgeskema. Under høringen i udvalget den 18. april beviste han endnu en gang, at han er en glimrende kandidat til medlemskab af Den Europæiske Centralbanks direktion.

Han er ikke alene overbevisende på grund af sin personlige integritet, men også på grund af sine omfattende erfaringer og sin kompetence, navnlig hvad angår valutapolitik. Han var stærkt medvirkende til at tilrettelægge processen for Den Monetære Union fra 1988 til indførelsen af eurosedler og -mønter i 2002. Dermed er han en af arkitekterne bag stabilitets- og vækstpagten, og han har argumenteret klart og tydeligt imod dens udvanding.

Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa glæder sig over, at hr. Stark er en velkendt fortaler for Den Europæiske Centralbanks uafhængighed og lægger stor vægt på prisstabilitet. Han har givet klart udtryk for sin tro på Den Monetære Union, og som følge heraf kan vi være sikre på, at han som europæer vil bestræbe sig på at handle til alles bedste. Desuden har hr. Stark forsikret, at han er rede til at indgå i en åben dialog med Parlamentet. Medlemmerne af Økonomi- og Valutaudvalget vil tage ham på ordet.

Jeg vil slutte af med nogle få kritiske bemærkninger, som udelukkende er proceduremæssige og ikke har noget som helst at gøre med kvaliteten af professor Starks kandidatur eller med ham personligt. Selv om alle de foregående talere har påpeget dette, mener jeg, at det er vigtigt nok til, at det skal understreges endnu en gang: Denne udnævnelse er ikke resultatet af en konkurrence, hvor flere ansøgere præsenterer deres kandidaturer, men af Rådets politiske overvejelser. Desuden virker det, som om de store eurolande opfatter Den Europæiske Centralbanks direktion som deres domæne og lige fra begyndelsen udelukker repræsentanterne for andre medlemsstater. Formanden for Økonomi- og Valutaudvalget, fru Berès, har skrevet et brev til det østrigske formandskab for Rådet og foreslået proceduremæssige forbedringer, hvilket hun netop sagde. ALDE-Gruppen støtter dette forslag stærkt.

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg takker hr. Klinz mange gange for, at han skelner så klart imellem vurderingen af kandidaten selv og proceduren, for vi må ikke give det indtryk, at vores krav og ønsker, hvad angår proceduren, har indflydelse på vores vurdering af manden selv. I dag vurderer vi kandidaten selv, og med hr. Stark har Rådet foreslået en stærk kandidat til at efterfølge hr. Issing. Jeg vil gerne benytte lejligheden til endnu en gang at takke det afgående medlem af direktionen, hr. Issing, for hans indsats og konstruktive samarbejde.

Hr. Stark repræsenterer et stærkt signal for stabilitets- og vækstpagten, for Maastricht-kriterierne, for ECB's uafhængighed, for en stærk euro og for kontinuitet og beregnelighed - og kontinuitet og beregnelighed er forudsætninger for tillid. Ikke nok med at vi må have større tillid til EU, vi må også have stor tillid til ECB's uafhængighed og til euroen som en stærk valuta. Derfor anmoder jeg mine kolleger om at vise vores store tillid til hr. Stark i morgen.

Jeg vil også anmode om, at vi afholder os fra at se bort fra disse kendsgerninger, som også er anført i betænkningen - overbevist europæer, kompetent ekspert, forkæmper for uafhængighed, fortaler for prioritering af prisstabilitet, fast overbevisning om monetær politik, åbenhed over for Parlamentets rettigheder og tilsagn om at forbedre dialogen mellem de to institutioner - for at give udtryk for politisk snæversynethed, for den holdning har ingen plads i hverken EU eller Den Europæiske Centralbank.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.

20. De offentlige finanser i ØMU (forhandling)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Dariusz Rosati for Økonomi- og Valutaudvalget om de offentlige finanser i Den Økonomiske og Monetære Union (2005/2166(INI)) (A6-0162/2006).

  Dariusz Rosati (PSE), ordfører. - (PL) Fru formand, de offentlige finansers tilstand har reel indflydelse på økonomisk vækst, beskæftigelse og makroøkonomisk stabilitet. Den er også en vigtig indikator for den fælles europæiske valutas sundhed. Det er grunden til, at der tydeligt står i traktaten om Den Europæiske Union, at udviklingen i medlemsstaternes offentlige finanser er af interesse for Unionens organer, herunder Europa-Parlamentet. Under udøvelsen af sine beføjelser i henhold til traktaten har Europa-Parlamentet endnu en gang gennemgået de offentlige finanser i EU, og det agter at vedtage en betænkning om spørgsmålet.

Hovedbudskabet i dette års rapport er, at de offentlige finanser i de fleste af medlemsstaterne stadig ikke er i ligevægt, og at denne situation ikke er forbedret væsentligt siden sidste år. Dette kræver fortsatte bestræbelser på at forbedre skattepolitikken. De 25 medlemsstaters samlede underskud steg i 2005 til 2,7 % af BNP. I euroområdet steg det til 2,9 % af BNP. Faktisk er den offentlige gæld steget systematisk i de seneste år i forhold til BNP, og ved udgangen af 2005 steg den til over 70 % i euroområdet. Siden 2003 har 11 medlemsstater haft underskud på over 3 % af BNP, og 10 lande har været underkastet proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Det allermest bekymrende er, at fire af de største økonomier i EU, nemlig Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Italien, også er blandt de lande, der overtræder reglerne for budgetdisciplin.

Denne situation viser klart, at nogle medlemsstater har store vanskeligheder med at genoprette balancen i de offentlige finanser. Der mangler politisk vilje og beslutsomhed til at gennemføre de nødvendige ændringer. Denne situation viser også, at stabilitets- og vækstpagtens forebyggende og korrigerende procedurer indtil videre ikke har været særligt effektive. En af hovedårsagerne til denne beklagelige budgetsituation har været den vedvarende lave økonomiske vækst i Europa. Manglende gennemførelse af de nødvendige strukturreformer, stigende international konkurrence, usikre jobmuligheder og manglende sikkerhed, hvad angår fremtidig efterspørgsel, betyder, at Europa i en årrække har udviklet sig langsommere end andre dele af verden.

Den politik, der er gennemført hidtil, har ikke formået at ændre denne situation. En ekspansiv skattepolitik og en restriktiv valutapolitik har skabt et uheldigt policymix og bremset den økonomiske vækst. Situationen er blevet forværret af utilstrækkelig koordinering af skattepolitikken i euroområdet. Denne koordinering er afgørende for at øge den økonomiske politiks effektivitet og for at opretholde tilliden til den fælles valuta, hvilket kræver, at skattereformerne synkroniseres, og at foranstaltninger, der fører til budgetmæssige skævheder, undgås. En af grundene til tendensen til stagnation i Europa er de utilstrækkelige fremskridt med strukturreformer i mange medlemsstater og navnlig en manglende indsats for at øge arbejdsmarkedets effektivitet, fremme erhvervsaktiviteter, fjerne hindringer på markedet for tjenesteydelser, fremme innovation og støtte iværksætterkultur. I denne forbindelse giver de langsomme fremskridt med at gennemføre Lissabon-strategien særlig anledning til bekymring.

Fru formand, i betænkningen foreslår vi en række foranstaltninger, som tager sigte på at forbedre de offentlige finanser. For det første er det nødvendigt at holde strengt og konsekvent fast ved de skattebestemmelser, der er fastsat i den ændrede udgave af stabilitets- og vækstpagten. Dette vil bidrage til igen at give pagten troværdighed og styrke dens disciplinære rolle. Vi kræver hurtigere strukturreformer, og vi kræver især en beslutsom gennemførelse af Lissabon-strategien. Vi foreslår også foranstaltninger, der kan strømline de finanspolitiske procedurer, øge koordineringen og forbedre skattepolitikkens effektivitet. Vi opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvor meget en øget koordinering af skattepolitikken vil påvirke den økonomiske vækst i Unionen.

Vi anbefaler foranstaltninger til forbedring af skattestatistikkers kvalitet, indførelse af gennemsigtige regler for vurdering af aktiver og fremtidige pensionsforpligtelser, hensyntagen til den økonomiske cyklus, når der udarbejdes prognoser over budgetunderskud, og udvidelse af budgetprognosens tidsperspektiv til to år. Vi foreslår, at et enkelt sæt makroøkonomiske antagelser, som Kommissionen kunne udarbejde, accepteres som grundlag for udarbejdelsen af budgettet i medlemsstaterne. Endelig anbefaler vi, at der træffes foranstaltninger til at motivere medlemsstaterne yderligere til at gennemføre skattereformer, herunder offentliggørelse af rapporter om de farer, der er forbundet med ikke at skabe ligevægt i de offentlige finanser.

De nævnte foranstaltninger er nødvendige for, at skatte- og budgetpolitikken kan bidrage til hurtigere økonomisk vækst og øget beskæftigelse i EU. Europa-Parlamentet bør sende et klart og utvetydigt signal om dette. Det er grunden til, at jeg anmoder Dem om at støtte denne betænkning.

  Joaquín Almunia, medlem af Kommissionen. - (ES) Fru formand, jeg vil indlede med at takke hr. Rosati for hans fremragende betænkning og Økonomi- og Valutaudvalget for at have taget initiativ til at overveje de offentlige finansers situation i Den Økonomiske og Monetære Union. De har beriget denne meget nødvendige debat om, hvordan man fører økonomisk politik - navnlig budgetpolitikker - for at forbedre den økonomiske vækst og fremme jobskabelse, hvilket er mål, som vi alle deler.

Jeg vil indlede min korte tale med at nævne to punkter, hvorpå min holdning divergerer fra erklæringerne i hr. Rosatis betænkning, sandsynligvis fordi der er gået et stykke tid, hvor der er blevet skabt nogle gode resultater. Siden sidste år, hvor Kommissionen udarbejdede sin rapport om offentlige finanser, hvis tal var grundlaget for Rosati-betænkningen, har vi fået nye oplysninger om både økonomisk vækst og budgettets eller de offentlige underskuds situation i EU's medlemsstater, som forbedrer fremtidsperspektiverne. Det vil jeg kort redegøre for.

Den 8. maj havde jeg lejlighed til at forelægge Kommissionens økonomiske forårsoverslag, og da jeg gjorde det, kunne jeg erklære offentligt, at væksten i 2006 i både euroområdet og EU som helhed efter vores opfattelse og i henhold til Kommissionens analyse vil nærme sig vores potentielle vækst. I euroområdet vil den overstige 2 % og nå op på 2,1 % sammenlignet med 1,3 % i 2005, og i EU som helhed vil den være 2,3 %, hvilket også er betydeligt højere end væksten i 2005.

Derfor går vi ind i en fase med et langt tydeligere opsving, end vi kunne forudse, da Kommissionen forelagde rapporten om offentlige finanser for 2005, og det er i sig selv et positivt tegn. Jeg vil dog skynde mig at sige, at det ikke er nok, for en vækst med vores aktuelle vækstpotentiales rate er ikke nok til at opfylde alle vores borgeres krav eller, frem for alt, skabe tilstrækkelige job til at tilvejebringe et tydeligt og vedvarende fald i arbejdsløshedstallene, som stadig overstiger 8 %.

Vi må øge vores vækstpotentiale - og her er jeg enig i de idéer, der kommer til udtryk i Rosati-betænkningen - vi må fortsætte ad den vej, der er skitseret i den reviderede Lissabon-strategi, vi må vedblive med at føre de nationale reformplaner ud i livet inden for rammerne af strategien, vi må fortsætte med at reformere vare-, tjenesteydelses- og arbejdsmarkederne, vi må rette op på budgetmæssige skævheder, uanset hvor de forekommer, vi må opnå større holdbarhed for vores offentlige finanser, og vi må naturligvis forbedre kvaliteten af de offentlige udgifter, vi må især gøre en større indsats i alle de politikker, der tager sigte på forbedring af kvalifikationer, forskning og udvikling, innovation og uddannelse i almindelighed.

Min anden bemærkning drejer sig om offentlige underskud. Det konstateres i betænkningen, at situationen forværredes i 2005, og det tilskrives den fejlagtige anvendelse af stabilitets- og vækstpagten. De sidste tal for 2005 gendriver den påstand, for det offentlige underskud i 2005 var i både euroområdet og EU som helhed langt under det, som vi skønnede for nogle få måneder siden: Det endte på 2,3 % i EU som helhed og 2,4 % i euroområdet og dermed flere procentpoint under vores prognoser, da Kommissionen offentliggjorde sin rapport om offentlige finanser for 2005. Ifølge vores prognoser for 2006 og 2007 vil denne situation fortsætte, og hvis medlemsstaterne træffer yderligere foranstaltninger, vil vi komme til at se en klar forbedring.

Jeg mener ikke, at man kan sige, at den nye stabilitets- og vækstpagt er blevet anvendt fejlagtigt, men snarere, at den nye stabilitets- og vækstpagt er blevet anvendt korrekt til at rette op på de uforholdsmæssigt store underskud. Der var syv lande med uforholdsmæssigt store underskud på 3 % ved udgangen af 2005 sammenlignet med 12 lande, som for øjeblikket er underkastet proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, og som sandsynligvis vil blive fritaget for den, så snart forbedringerne af de offentlige underskud er bekræftet. Stabilitets- og konvergensprogrammerne, som for første gang er blevet godkendt i henhold til den nye pagts retningslinjer og parametre, viser en kvalitativt klar forbedring af medlemsstaternes mellemfristede budgetstrategier med større opmærksomhed på holdbarhed og en større indsats for at forbedre de offentlige finansers kvalitet og for at forbinde budget- og finanspolitikker med vækststrategierne i Lissabon-strategien og i de nationale vækstplaner.

Ud over disse to ting er der stor overensstemmelse på alle andre områder mellem forslagene og erklæringerne i Rosati-betænkningen og Kommissionens holdninger og kriterier. Vi er enige i, at procykliske politikker skal undgås, at de offentlige udgifter skal omstilles til øget akkumulering af kapital, arbejdskraft og teknologi, og at der skal gøres en større indsats for at gøre medlemsstaternes budgetprocedurer mere ensartede, navnlig i euroområdet. Vi er naturligvis enige i, at vi må fokusere på, hvordan vi skal klare den udfordring, som et aldrende samfund udgør.

Nu hvor det økonomiske opsving begynder, hvor vi har defineret Lissabon-strategien, og hvor de 25 medlemsstater har defineret deres prioriteringer for strukturreformer med henblik på vækst og beskæftigelse, mener jeg - og her er jeg enig i de synspunkter, der kommer til udtryk i betænkningen - at vi har en enestående mulighed for at afslutte en periode med lav vækst, økonomisk pessimisme og manglende tillid blandt de økonomiske aktører. Vi har en enestående mulighed for at bruge de europæiske institutioner og den europæiske dimension til at efterkomme borgernes krav og opfylde deres ønsker.

  Karsten Friedrich Hoppenstedt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Fru formand, jeg vil indlede med at takke ordføreren, hr. Rosati, som sammen med skyggeordførerne og andre har gjort sig umage med at udarbejde en betænkning, som der kan opnås enighed om. Økonomi- og Valutaudvalget støttede dette forslag med overvældende flertal - jeg vil næsten sige enstemmigt. Det er naturligvis også blevet godkendt af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater.

Vi vil naturligvis vurdere de stillede ændringsforslag kritisk, og jeg er meget taknemmelig for, at kommissæren også har kritiseret et par aspekter ved disse ændringsforslag.

Sunde offentlige finanser er det vigtigste aspekt ved Den Økonomiske og Monetære Union og ud over den. De er den eneste måde at tilvejebringe et varigt opsving i Europa på. Desværre er denne idé ikke populær blandt alle europæiske regeringer, som ofte mangler den politiske vilje til at gennemføre budgetmæssige reformer. De skal helt klart overholde de kriterier, der er fastsat i stabilitets- og vækstpagten, i stedet for at forsøge at omgå dem gang på gang.

I 1997 - flere af os var til stede på det tidspunkt - blev de kaldt stabilitetskriterier, fordi de gav det finansielle område og økonomien i Europa stabilitet. De europæiske regeringer bør derfor ikke opfatte disse kriterier som en svøbe eller en hindring for deres udvikling nu, men som en bæredygtig vej til en sund økonomi.

Store budgetunderskud har negativ indvirkning på økonomisk udvikling. Vi har jo netop hørt, at der har været nogle ændringer i den henseende. Stigninger i disse underskud gør bare denne spiral permanent, og det er helt afgørende, at de bliver standset. Vi må naturligvis øge udgifterne til de rette ting, nemlig til innovation og til udvikling på områder med lovende fremtid, men det ændrer ikke på det faktum, at der stadig er udgifter, som skal inddrages i de makroøkonomiske beregninger.

I denne forbindelse glæder jeg mig over Den Europæiske Centralbanks uafhængighed - noget, som andre allerede har påpeget i dag - hvad angår dens rentepolitik, hvis hovedformål fortsat skal være prisstabilitet.

Den nedskrivning, hvad angår særlige udgifter til innovation, f.eks. i virksomheders regnskaber, som nogle af mine kolleger har opfordret til, ville åbne mulighed for endnu mere gæld og svække den europæiske økonomi betænkeligt på lang sigt.

Der kræves en langsigtet politik med offentlige finanser i ligevægt i de nuværende eurolande, og den skal også være et absolut krav for alle fremtidige tiltrædelser af euroområdet. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at der skal skabes nogen nye nationale organer til at overvåge de offentlige finanser, som det fremgår af ændringsforslagene, for disse ville bare føre til mere bureaukrati og til et uensartet system i et område med fælles valuta.

Stabilitets- og vækstpagten og Den Europæiske Centralbanks valutapolitik tilvejebringer en pålidelig og tilfredsstillende ramme, og det eneste, vi skal gøre, er at holde os til den.

  Ieke van den Burg, for PSE-Gruppen. - (NL) Fru formand, jeg vil først lige komme ind på, hvad hr. Almunia sagde om noget, som står i betænkningens punkt 8 om den ukorrekte anvendelse af stabilitets- og vækstpagten. Jeg er enig med ham i, at vi heller ikke har sagt, at det var en ukorrekt anvendelse. Derfor har vi stillet et ændringsforslag herom for at rette denne formulering. Jeg vil også bede de andre grupper om at se på det. Vores ændringsforslag 7 forsøger at fjerne denne formulering fra teksten.

Dernæst har jeg en bemærkning om tallene og prognoserne. Deres bemærkning om, at det åbenbart ikke længere er relevant, hvad der står i betænkningen fra 2005, understreger endnu en gang, hvor relative sådanne prognoser og statistikker er. Jeg vil også understrege det i lyset af, hvad De i dag har sagt om Litauen, en medlemsstat, som ønsker at tiltræde eurozonen, og som der faktisk kan fremsættes nogle bemærkninger om, hvis man ser på tallene. Faktisk drejer det sig kun om ét tal, inflationstallet, mens en masse medlemsstater ville være jaloux på de præstationer, som Litauen har ydet på andre punkter inden for offentlige finanser. Dette siger jeg kun for at illustrere tallenes relativitet.

Vi betragter de henstillinger, som rettes til eurogruppen om at forbedre procedurerne, som endnu et vigtigt element i denne betænkning. På det punkt er vi efter min mening på rette vej, også inden for rammerne af Lissabon-strategien, til at opbygge et samarbejde med de nationale parlamenter og se på, hvordan en række procedurer vedrørende de offentlige finanser i medlemsstaterne kan strømlines, hvad angår tidsplanen, men også f.eks. hvad angår antagelser vedrørende olieprisudviklingen og andre parametre, som er vigtige for planlægningen af politik. Jeg tror, at der her er meget, der kan forbedres, for at dette gøres mere forudsigeligt og mere sammenligneligt i europæisk sammenhæng.

Jeg vil gerne gøre kommissæren særligt opmærksom på disse henstillinger, men jeg tror også, at vi skal gøre hr. Juncker, som er formand for eurogruppen, opmærksom på dem for at sikre, at vi ligeledes kan gøre store fremskridt der. Jeg tror, det er vigtigt, at det nævnes i denne betænkning.

Det samme gælder for statistikkernes kvalitet, der også er et vigtigt punkt, som vi har taget op flere gange. Vi vil støtte kommissæren i hans forsøg på også at foretage forbedringer der.

Til sidst vil jeg henlede opmærksomheden på og samtidig fremhæve betænkningens sidste punkter.

  Margarita Starkevičiūtė, for ALDE-Gruppen. - (LT) Fru formand, jeg takker medlemmet af Kommissionen for de gode nyheder om EU's forbedrede økonomiske situation - det er en af de få gode nyheder for Litauen i dag.

Jeg vil imidlertid tale om den offentlige finanspolitik. I henhold til traktaterne skal den udformes på nationalt plan, men den fælles valutas - euroens - stabilitet og udviklingen af hele EU's konkurrenceevne afhænger af, at den gennemføres med succes. Derfor må vi fastsætte referencepunkter i den offentlige finanspolitik, som kunne bidrage til at forlige medlemsstaternes interesser med Fællesskabets mål. Det skal understreges, at hr. Rosati i sin betænkning til en vis grad bestræber sig på at skabe ligevægt mellem disse to synspunkter, og det takker jeg ham for. Det er ALDE-Gruppens holdning, at følgende foranstaltninger kunne sikre en mere effektiv koordinering af EU's offentlige finanspolitik.

For det første foranstaltninger af organisatorisk art, dvs. prognoser over grundlæggende økonomiske indikatorer udarbejdet på fællesskabsplan, som ville øge pålideligheden af medlemsstaternes finansielle prognoser. For det andet udarbejdelse af en koordineret tidsplan for medlemsstaternes budgetprocedurer, helst for mindst to år. For det tredje vil vi tilskynde til, at medlemsstaternes regeringer fremsætter offentlige erklæringer og påtager sig gennemsigtige forpligtelser, der beviser, at de stræber efter finansiel ligevægt, da dette ville sikre offentligt tilsyn.

Økonomiske foranstaltninger, som vi kunne støtte, omfatter først og fremmest nødvendigheden af at definere en europæisk makroøkonomisk politik, som er udadvendt og konkurrenceorienteret. På dette område kunne der være bedre koordinering af Økofin-Rådets møder. Relevante skattemæssige initiativer, der tilskynder til modernisering af den økonomiske struktur og borgeraktiviteter, bør også prioriteres. Den tredje prioritering bør være fremme af finanspolitisk disciplin baseret på medlemsstaternes bedste praksis.

Vi bruger sjældent denne metode, men nogle lande har faktisk opnået ganske gode resultater ved at løse finanspolitiske forvaltningsproblemer, og Kommissionen kunne udarbejde en rapport eller et dokument med et sammendrag af de bedste eksempler i stedet for, så at sige, at bebrejde et eller andet land hele tiden.

Den fjerde foranstaltning er overordentligt vigtig - vi mener, at opmærksomheden skal rettes fra at tilskynde til private investeringer mod at tilskynde til opsparing, da dette er et af de grundlæggende makroøkonomiske initiativer.

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Som det fremgår af denne betænkning, og som de seneste økonomiske forårsprognoser viser, er der stadig kun svag økonomisk vækst i EU som helhed og en høj arbejdsløshed, med mere end 70 millioner mennesker, der lever i fattigdom, hvilket Kommissionen synes at glemme. En sådan situation burde føre til et opgør med den fortsatte prioritering af Lissabon-strategiens monetaristiske og liberalistiske politik og Den Europæiske Centralbanks retningslinjer.

Hvor meget man end forsøger at skjule sandheden, kan man ikke nægte, at den penge- og skattepolitik, der hviler på stabilitetspagten, og som sætter prisstabilitet over alt andet, har negative følger for den økonomiske vækst og for beskæftigelsen, hvilket Portugal er et eksempel på. Der er derfor brug for en penge- og skattepolitik, der fremmer økonomisk genopretning og imødegår arbejdsløsheden, hvorfor stabilitetspagten bør ophæves og erstattes med en egentlig udviklings- og socialt fremskridtspagt.

Vi mener, at der er behov for en mellem EU og medlemsstaterne samordnet og koordineret ekspansiv politik, der sigter på styrket intern efterspørgsel og offentlige investeringer i forskning og udvikling og offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet inden for bl.a. sundhed og boliger samt infrastruktur og udstyr, der fremmer et højt beskæftigelsesniveau med rettigheder, og som sikrer økonomisk og social samhørighed og en afbalanceret miljøudvikling.

Det er nogle af de fundamentale forslag, der også kan vække borgernes tillid til EU. Uden den bliver vi hængende i denne pessimistiske stemning, der skyldes en politik, der ikke sætter ind over for de problemer, som folk har i EU lige nu.

  Marek Aleksander Czarnecki (NI). - (PL) Fru formand, offentlige finanser har enorm indflydelse på økonomisk vækst, skabelse af nye job og makroøkonomisk stabilitet. Det fremgik tydeligt af Maastricht-traktaten, at EU's medlemsstaters offentlige finansers situation skulle overvåges nøje på EU-plan.

Det vigtigste og mest relevante punkt i dette års rapport er de uligevægtige budgetstillinger i de fleste af medlemsstaterne. Fire af de største økonomier i EU, Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien, er blandt de lande, der er underkastet proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Hovedårsagerne til problemerne er fortsat en alt for lav økonomisk vækst i Europa og manglende gennemførelse af de strukturreformer, der kræves for at styrke de offentlige finanser i fremtiden. Den økonomiske vækst i EU er væsentligt lavere end dens potentiale giver mulighed for, og betydeligt lavere end andre økonomiske sværvægteres vækst, f.eks. USA, Japan, Kina og Indien. Denne situation skyldes også den lave interne efterspørgsel og uvished, hvad angår jobsikkerhed, social beskyttelse, løn og pensioner.

Høje energipriser, ustabile brændstofmarkeder og konstante overskud på de løbende poster i størstedelen af de asiatiske lande har alt sammen bidraget til at svække mange europæiske virksomheders tillid. En slap finanspolitik har vist sig at være ineffektiv og har ikke skabt vækst i vores økonomier. Indikatorerne viser øget gæld, hvilket er et reelt problem, navnlig hvad angår langsigtet budgetstabilitet over hele Unionen. Iværksættelsen af initiativer til at gennemføre Lissabon-strategien i 2000 skulle sikre et omfattende reformprogram.

I betragtning af alle disse problemer mener jeg, at vi bør tage afgørende skridt til at øge de forebyggende foranstaltningers effektivitet og gennemføre korrigerende foranstaltninger til at styrke og konsolidere de offentlige finanser.

  Othmar Karas (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, i betænkningens punkt 11 står der følgende: "understreger, at det i en europæisk sammenhæng med lav forbruger- og investortillid er vigtigt at rette op på de offentlige underskud". Jeg ville understrege denne erklæring, især fordi Lissabon-strategien kræver flere penge og større investeringer, herunder fra de offentlige finanser - jeg kan blot nævne uddannelse og forskning. Vi har forpligtet os til omsider at øge vores offentlige udviklingsbistand til mindst 0,7 %, vi står over for globaliseringens udfordringer, og vi befinder os i en situation, hvor den demografiske udvikling er et af sømmene til det europæiske kontinents ligkiste. Hvis vi ikke får styr på vores sociale sikringsordninger og pensionsordninger, bliver vi under alle omstændigheder globaliseringens tabere.

Det glæder mig, at der i de senere år har været et omslag i den offentlige bevidsthed, hvad angår offentlige underskud. Inden euroens indførelse havde offentlige budgetter tilbøjelighed til at være forbeholdt eksperter. Siden indførelsen af euroen, af Maastricht-kriterierne og af stabilitets- og vækstpagten har offentligheden været interesseret i at diskutere de offentlige finansers struktur, årsagerne til de årlige underskud og virkningen af offentlig gæld.

Vi har fået nedbragt de offentlige underskud, og vi må fortsætte ad den vej, for vi har behov for at udvide vores spillerum for fremtiden. Derfor lykønsker jeg også Kommissionen med den beslutning, som den traf i dag, for den gør det klart, at vi tager vores regler alvorligt. Denne beslutning er ikke rettet mod nogen bestemt, men har snarere til formål at sikre, at vi tager Maastricht-kriterierne og stabilitets- og vækstpagten alvorligt. Det er grunden til, at det glæder mig, at den offentlige debat er intensiveret, og at vi dermed har bidraget til at gøre vores budgetters struktur mere fremtidsorienteret.

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Fru formand, fru kommissær, jeg vil indledningsvis takke ordføreren for bidraget til vores forhandling.

Jeg vil gerne henvise til tre konkrete forhold. Det første er de konjunkturbestemte forhold, der belaster EU's offentlige finanser. De stigende oliepriser betyder, at vi bør inddrage en ekstern faktor i vores strategier vedrørende de offentlige finanser.

Det andet forhold er også praktisk taget eksternt i forhold til vores offentlige finanser, nemlig Centralbankens politik og især den politik med forhøjelse af rentesatserne, som den har indledt.

Det tredje forhold, som utvivlsomt er af mere politisk karakter, og som desuden optager PSE-Gruppen meget, er, at de strukturreformer, man ønsker fra flere sider, ikke har store chancer for succes, hvis ikke de ledsages af en strategi for fornyet vækst, for det er ikke muligt at gennemføre strukturreformer uden reelt at fremme væksten. Det er grunden til, at jeg ønsker at anvise to spor, som jeg finder det vigtigt at følge.

Det første spor er en investeringsstrategi for en virkelig iværksættelse af Lissabon-strategien. Det overrasker mig i denne forbindelse, at min kollega, hr. Karas, på den ene side kan tale for en forhøjelse af bevillingerne til Lissabon-strategien, og på den anden side belave sig på i morgen at stemme for de finansielle overslag som de foreligger i det kompromis, institutionerne har indgået. Jeg finder det inkonsekvent og håber ikke, at borgerne kommer til at betale prisen herfor i fremtiden.

Det andet spor vedrører det spørgsmål, som hr. Dariusz Rosati omhandler sidst i betænkningen, nemlig spørgsmålet om mulighederne for vækst og samordning af de økonomiske politikker i euroområdet. Der er netop blevet givet en lang række tilsagn under eurogruppens formands ansvar og med kommissærens medvirken. Jeg tror, at vi er på rette vej, især hvad angår harmoniseringen af tidsplanen for og de makroøkonomiske data, der ligger til grund for medlemsstaternes evaluering og opstilling af deres budget.

Ikke desto mindre har vi stadig en stor opgave foran os, og jeg mener, at det gennem et samarbejde mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet må være muligt i løbet af de kommende måneder og uger at nå frem til konkrete forslag, der kan sikre EU et euroområde, der i højere grad svarer til de vækstperspektiver, vi har i udsigt, og følgelig kan gavne den fælles valuta.

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Fru formand, jeg tager ordet i debatten om hr. Rosatis betænkning om de offentlige finanser for at gøre Dem opmærksom på følgende forhold.

For det første kan saneringen af de offentlige finanser ikke være et mål i sig selv, men skal være et middel til at skabe større økonomisk vækst og nye job.

For det andet giver de foranstaltninger, som EU's medlemsstater har truffet på dette område, desværre ikke tilfredsstillende resultater, som det fremgår af den faldende vækst i BNP fra 2,4 % i 2004 til 1,5 % i 2005. Dette har været endnu mere markant i euroområdet, hvor væksten er faldet fra 2,1 % til 1,3 %. Arbejdsløshedsprocenten er stadig høj, nemlig ca. 9 %. Disse indikatorer bekræfter, at EU ikke blot ikke formår at indhente USA og andre udviklede lande, det sakker faktisk agterud. Her skal det tilføjes, at væksten i BNP i USA var 3,5 % i 2005 og dermed over to gange højere end i EU.

For det tredje vanskeliggør lav økonomisk vækst og vedvarende høj arbejdsløshed væsentlige reduktioner i budgetunderskud og offentlig gæld. I EU-25 er budgetunderskuddet faldet fra 3 % af BNP i 2003 til 2,6 % af BNP i 2004 og fra 3 % til 2,7 % i euroområdet. Men den offentlige gæld steg fra 61,4 % i 2002 til 64,1 % in 2005. I euroområdet steg den fra 69,2 % til 71,7 %.

For det fjerde viser nævnte tal, at budgetunderskuddene og navnlig den offentlige gæld er betydeligt højere i de gamle medlemsstater end i de nye, og alligevel er Kommissionens advarsler og henstillinger desværre hovedsageligt henvendt til de nye medlemsstater.

Endelig gennemfører de nye medlemsstater meget vanskelige reformer baseret på grundlæggende ændringer af pensionssystemer. Til trods for overgangen fra et budgetteret system til et kapitaliseret system, som det f.eks. er sket i Polen, ønsker Kommissionen (Eurostat) at behandle bidragene til dette system som budgetudgifter, der øger budgetunderskuddet. Dermed vil den faktisk at straffe disse lande for at gennemføre vidtrækkende reformer af deres offentlige finanssystemer.

Jeg protesterer på det kraftigste imod denne håndtering af de vanskelige reformer, der bliver gennemført i de nye medlemsstater og navnlig i Polen.

  Cristóbal Montoro Romero (PPE-DE). - (ES) Fru formand, hr. kommissær, jeg vil indlede med at gratulere hr. Rosati, for jeg mener, at han har udarbejdet en glimrende betænkning med bidrag fra de øvrige politiske grupper.

I min tale i aften vil jeg fokusere på forholdet mellem offentligt underskud og økonomisk vækst. Kommissæren har givet os nye oplysninger. Alligevel vover jeg at anse situationen med EU's offentlige underskud for bekymrende. 2,4 % i gennemsnit er bedre end 2,9 %, men det er stadig bekymrende.

Sandheden er, at EU - Europa - er den region i verden, herunder de mindst udviklede dele af verden, der har lavest vækst i en tid med international økonomisk ekspansion. Det betyder, at Europa ikke beskikker sit hus, og det gør ikke, hvad det burde gøre for at skabe ligevægt i den internationale økonomi.

Det har meget at gøre med de offentlige underskud, hvilket andre talere, f.eks. hr. Karas og hr. Hoppenstedt, har påpeget i aften. De har sagt, at offentlige underskud i en europæisk økonomi, der er plaget af manglende indenlandsk efterspørgsel, er årsagen og ikke virkningen. Derfor må jeg insistere på, at vi forbedrer EU's mekanismer for at forbedre tilliden, og for at indkomstniveauerne i EU i den sidste ende stiger. Det kan lade sig gøre for EU, men dets problem er, at dets vækstpotentiale er så forfærdeligt lavt, uforligneligt lavt.

Vi befinder os i det område i verden, der har mindst vækstpotentiale, og det er der, problemet ligger. Det kan faktisk løses gennem strukturreformer og naturligvis også ved, at de offentlige finanser saneres i kraft af en politisk vilje til at begrænse de offentlige udgifter, indtil de er holdbare, så de europæiske borgere kan betale fornuftige, moderne skatter.

  Elisa Ferreira (PSE). - (PT) Fru formand, hr. kommissær, jeg vil gerne først takke ordføreren for hans fine betænkning. Der fremhæves indledningsvist, at EU's største problem er den langsomme økonomiske vækst, den vedvarende høje arbejdsløshed og den utilstrækkelige udnyttelse af den eksisterende produktionskapacitet. Det er et efter min opfattelse helt afgørende budskab.

De første tegn på fremgang, som De nævnte i Deres indlæg, hr. kommissær, rækker ikke til at sikre EU's internationale konkurrenceevne eller til at indhente de års stagnation, vi har haft. Det er vigtigt, at balancen i de offentlige finanser ikke ses som et mål i sig selv.

På den anden side har den måde, som stabilitetspagten er blevet fortolket på, sammen med åbningen i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud procedurerne heller ikke kunnet hindre vedvarende uligevægt i de vigtigste europæiske økonomiers offentlige finanser.

Jeg mener, at der er to væsentlige anbefalinger at hente i denne betænkning. Den første er at sikre, at balancen i de offentlige finanser bringes i samklang med genskabelsen af den europæiske konkurrenceevne, og at denne genskabelse skal placeres højt på Europas politiske dagsorden.

Den begyndende vækst er på vej snarere på trods af stabilitetspagten end på grund af den. De offentlige og private investeringer må styrkes inden for innovation, uddannelse, udvikling af nye kompetencer og teknologier, i overensstemmelse med Lissabon-strategien. Det mellemstatslige samarbejde og samordningen af den økonomiske politik på EU-niveau er fundamentale instrumenter, men de er endnu ikke taget tilstrækkelig i brug. Det må også beklages, at vækstprioriteringen som sagt ikke er blevet tilstrækkelig afspejlet i fortolkningen af pagten, men desværre heller ikke i de finansielle overslag, som vi i princippet skal vedtage i morgen.

Det andet punkt er, at der fortsat må ske afklaring af regnskabsbegreber og -praksis hos medlemsstaternes statistiske organer, dvs. udbredelse af bedste praksis og harmonisering af begreber, tidsplaner og metodologier. Sunde offentlige finanser giver kun mening, hvis det er bæredygtigt på mellemlang sigt, hvilket ofte forudsætter strukturelle foranstaltninger. Konjunkturoperationer ved ekstraordinære foranstaltninger eller kreativ regnskabsføring må definitivt lægges bag, fordi de fører til tab af troværdighed og underminerer investorernes og forbrugernes tillid.

For at sammenfatte: Det er afgørende at konsolidere de offentlige finanser, men det er kun indsatsen værd, hvis det sker på en bæredygtig måde og i parløb med en styrkelse af den europæiske økonomi og borgernes formåen. Jeg mener, at det er de to grundlæggende budskaber, som kan hentes i den betænkning, der i dag er til debat.

  Andreas Schwab (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg er meget taknemmelig for at få ordet en gang til i aften på et tidspunkt, hvor debatten er ved at være slut. Efter min mening er hr. Rosatis betænkning om de offentlige finanser i Den Økonomiske og Monetære Union overordentligt vigtig, fordi den med rette gør offentligheden opmærksom på, at medlemsstaterne i den aktuelle situation er ansvarlige for EU's finanser og for den deraf følgende gæld til de fremtidige generationer.

Ordføreren gør ret i at henvende sig til medlemsstaterne, men efter min opfattelse går han ind imellem for langt - på det punkt kan jeg helt tilslutte mig det, som ordføreren for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, hr. Hoppenstedt, sagde. Jeg tillader mig at gøre opmærksom på en ting til. I 2007 vil Tysklands budgetunderskud være under 3 %, og dermed opfylder vi stabilitets- og vækstpagtens kriterier. Det gav kommissær Almunia selv meget klart udtryk for. Udviklingen af Tysklands økonomi vil dermed give EU som helhed ny fremdrift - det er i hvert fald mit håb.

De største bekymringer er velkendte, og derfor må vi have bedre koordinering af de økonomiske politikker, navnlig mellem medlemsstaterne, så enkelte medlemsstater ikke kan øge omkostningerne for hele det økonomiske område. Jeg vil endnu en gang henvise til hr. García-Margallo y Marfils betænkning om den europæiske økonomis tilstand, som blev behandlet i sidste mødeperiode, hvor Parlamentet satte fokus på udviklingen af en intelligent vækststrategi for Europa. Jeg mener, at vi endnu ikke er gået langt nok i den retning, og at der stadig er et stykke arbejde at gøre på det område.

Til trods for de stigende oliepriser er inflationen stabil, og selv forbruget i EU er på et niveau, der bestemt kan betegnes som acceptabelt. Derfor har vi ikke brug for pessimisme, men for handling, navnlig hvad angår forbedringen af det økonomiske klima og yderligere integration af det indre marked. Også på dette punkt håber jeg, at hr. Rosatis betænkning leder Kommissionen i den rigtige retning.

  Antolín Sánchez Presedo (PSE). - (ES) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, medlemsstaternes økonomiske politikker er et spørgsmål af fælles interesse. Tilsyn med deres offentlige finanser er afgørende for at sikre, at deres forpligtelser, som er større i euroområdet, opfyldes, og at vores fælles mål nås.

Jeg lykønsker hr. Rosati, for i hans betænkning kortlægges de vigtigste problemer med de offentlige finanser, og den indeholder værdifulde retningslinjer for, hvordan de skal behandles og udvikle sig i fremtiden.

Situationen er bekymrende, men, som kommissæren sagde, er vi måske nået til et vendepunkt i 2005. Indtil da steg havde den offentlige gæld steget støt, lige siden euroen blev sat i omløb. Fem medlemmer af euroområdet er stadig underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, og væksten i den europæiske økonomi er helt bestemt lavere end i de lande, der er længst fremme.

Noget af succesen kan skyldes reformen af stabilitets- og vækstpagten, for den har medført en vis rationalitet. Definitionen af mellemfristede budgetmålsætninger under hensyntagen til det enkelte lands situation, konjunkturbetingelser og holdbarhedsstatus tilvejebringer et mere sammenhængende finanspolitisk miljø og større incitamenter til strukturreformer med henblik på at øge vækstpotentialet.

Det er vigtigt, at budgetprocedurerne har en fælles tidsplan, overholder fælles økonomiske parametre og er baserede på fælles antagelser, der forbedrer den statistiske forvaltning. Det er også nødvendigt at anvende et konjunkturkorrigeret budgetbegreb, som ordføreren foreslår.

Det lader ikke til, at offentlige investeringer skal underkastes større stramninger end private, og derfor er det fornuftigt, at Rådet undersøger mulighederne for, at investeringer til de formål, der er angivet i Lissabon-strategien, kan afskrives over en periode, der svarer til virksomhedsregnskabers, og det er også vigtigt at gøre fremskridt med hensyn til holdbarhed.

I henhold til disse retningslinjer mener jeg, at det er vigtigt, at der udarbejdes nationale rapporter om de offentlige finansers holdbarhed baseret på fælles parametre.

  Joaquín Almunia, medlem af Kommissionen. - (ES) Fru formand, jeg vil takke alle de medlemmer, der har talt under debatten og henvist til Kommissionens initiativer eller holdninger.

Jeg mener, at der er temmelig stor enighed om diagnosen og om de vigtigste retningslinjer for, hvordan de europæiske institutioners reaktion bør være for, at de offentlige finanser og gode finans- og budgetpolitikker kan bidrage til at skabe mere vækst og beskæftigelse og opfylde de europæiske borgeres ønsker mere effektivt.

I de seneste måneder er tilliden og optimismen blandt de økonomiske aktører og også blandt de europæiske forbrugere forbedret væsentligt. Det peger alle indikatorer på.

Vi er nu i gang med at forsøge at omsætte denne tillid og optimisme til et reelt bevis på et opsving i den økonomiske situation med større forbrug, flere job og øget økonomisk vækst. Jeg mener, at vi til dels har held med det, selv om det ikke betyder, at det er nogen let opgave. Der er naturligvis et problem - og jeg er enig med dem, der har betegnet det som sådan - med den europæiske økonomis lave potentielle vækst.

Den europæiske økonomi er ikke i stand til uden yderligere reformer at stige ud over de tal, som vi skønner for 2006, dvs. lidt over 2 %. Der findes nogle overordentligt dynamiske konkurrenter i både andre industrialiserede lande og vækstlande, der er, som nogle af Dem har nævnt, risiko som følge af energiprisernes udsving, og der er globale skævheder på andre vigtige områder af verdensøkonomien, som kan påvirke denne fase af vores vækst. Når vi finder ud af, hvordan vi skal reagere på denne situation, er vi meget enige om, at vi må have gode finans- og budgetpolitikker, som ikke er procykliske, men som er anticykliske, som forbedrer kvaliteten af indtægter og udgifter, og som bidrager mere til vækst og forbedring af kvalifikationer, bedre funktion af det indre marked, udnyttelse af vores enorme potentiale som et marked med 450 millioner forbrugere og, som vi alle sammen har nævnt, nødvendigheden af bedre koordinering.

Efter at have overværet Eurogruppens og Økofins månedlige arbejde må jeg være enig med Dem alle sammen, når De opfordrer Rådet og navnlig Eurogruppen til at sørge for bedre koordinering. Jeg kan imidlertid også fortælle Dem, at Rådet og Eurogruppen er villige til at forbedre deres koordinering og inddragelsen af alle sektorer og alle institutioner - herunder naturligvis Parlamentet - i den dialog, der er nødvendig for, at denne koordinering fører til de rigtige mål og prioriteringer og bliver effektiv.

Jeg mener, at vi har en meget god mulighed ved dette vendepunkt, som hr. Sánchez Presedo nævnte for et par minutter siden. Vi må ikke lade denne mulighed gå fra os, og vi må ikke undlade at lære af de fejl, som Europas økonomier og euroområdet begik i den foregående periode med økonomisk opsving, hvor de undlod at udnytte de gode perioder med økonomisk vækst til at konsolidere de offentlige regnskaber og dermed forbedre holdbarheden eller at udnytte deres økonomiers dynamik til at skabe flere og bedre job, som er det, borgerne forlanger af os.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Lars Wohlin (IND/DEM). - (SV) Et problem med ØMU'en er, at det finansielle marked ikke kontrollerer landenes håndtering af den økonomiske politik. Uanset hvor stort landenes gældsunderskud er, påvirker det ikke deres kreditværdighed nævneværdigt. Der findes en implicit garanti for eurolandene, uanset at man siger, at landenes lånoptagning ikke garanteres af andre eurolande. Min holdning kan sammenfattes i tre punkter:

For det første skal nye lande, som tiltræder euroområdet, først afholde folkeafstemning, inden de indfører euroen. Det er vigtigt, at den egentlige betydning af at skifte valuta tydeliggøres for borgerne. De skal indse konsekvenserne af at have en fast valutakurs og ikke kan føre sin egen pengepolitik. Eksemplet i Sverige viser, hvor vigtigt det er at have en folkeafstemning.

For det andet bør man ikke godkende nye lande, hvis offentlige gæld udgør over 60 % af BNP. Denne regel er indtil nu blevet anvendt alt for eftergivent.

For det tredje burde nye lande tvinges til at låne en del af statens lånoptagning på det lange dollarmarked, f.eks. med 10-årige obligationer. Det vil tvinge kreditværdigheden til at stige uden en tilsvarende implicit garanti fra EU-landene. Jeg tror, at sådanne dollarobligationer vil give et mere rigtigt billede af landenes økonomi.

21. Dagsorden for næste møde: se protokollen

22. Hævelse af mødet

(Mødet hævet kl. 23.45)