Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 17. maj 2006 - Strasbourg

7. Stemmeforklaringer

Betænkning af Berès (A6-0136/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) De svar, som ansøgeren Jürgen Stark har givet på spørgsmålene fra Økonomi- og Valutaudvalget, viser klart, at han tilslutter sig den pengepolitik, som ECB fører, herunder særlig ECB's primære mål om prisstabilitet. Der kommer altså ingen ændring i målene, og økonomisk vækst og beskæftigelse bliver ikke en del af dem.

Endvidere forsvarer han helhjertet stabilitetspagten, og dét i dens 1997-udgave, idet han mener, at reformen i 2005 har betydet en svækkelse. Denne strikt monetaristiske og liberalistiske holdning til gavn for profitten i de store multinationale virksomheder, der opererer i EU, og som ser arbejdstagerne - deres arbejdspladser, rettigheder og lønninger - som en krisejusteringsvariabel, passer med den rolle, som han spillede under indførelsen af den fælles valuta og stabilitetspagten.

Dertil skal det nok en gang bemærkes, at udskiftningerne i ECB's direktion foregår mellem de store lande (en tysker erstatter en tysker), hvilket sammen med stemmerotationen i Rådet tildeler de små lande en periferisk og sekundær position i Den Økonomiske og Monetære Unions pengepolitiske beslutninger.

Vi har derfor stemt imod.

Betænkning af Rocard (A6-0166/2006)

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. - (FR) Svigagtig kopiering af design er en af grundene til forfalskning. Det er tyveri af virksomhedernes intelligens, som forvansker reglerne for den internationale handel og hvert år betyder, at 100.000 mennesker mister deres arbejde i EU. Det er også en fare for forbrugerne, når de kopierede produkter kan være skadelige for deres sundhed eller sikkerhed. Endelig er det en kilde til skattesvig og socialt bedrageri, som tynger medlemsstaternes regnskab. Alle midler til bekæmpelse af denne plage skal til stadighed styrkes.

Beskyttelsen af design - som er mærket for virksomhedernes kreativitet og nytænkning - er et afgørende element i arsenalet af foranstaltninger til bekæmpelse af forfalskning. Men deres internationale registrering er ofte kompliceret og omkostningskrævende, især for SMV'erne.

Alle de tiltag, der har til formål at forenkle disse procedurer og mindske omkostningerne, vil derfor opmuntre virksomhederne til at indrette sig efter dem og vil have en gunstig indvirkning på forskning og innovation.

Michel Rocards betænkning om tiltrædelse af Genève-aftalen vedrørende international registrering af industrielle design går i den retning, og jeg har derfor stemt for betænkningen.

Betænkning af Sousa Pinto (A6-0144/2006)

  Lena Ek, Cecilia Malmström og Anders Wijkman (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har i dag stemt for hr. Sousa Pintos betænkning om den interinstitutionelle aftale. Ifølge betænkningen er den institutionelle aftale, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har indgået, i overensstemmelse med den primære ret og traktaterne. Det er positivt, at vi endelig har fået en afklaring på EU's budget på lang sigt. Samtidig er det en skuffelse, at man ikke nåede længere med hensyn til budgetreformen. Vi havde gerne set en fuldstændig gennemgang af aftalen med hensyn til landbrugsudgifterne og en ordentlig reform af regionalstøtten. EU's ressourcer skal i større udstrækning rettes mod områder såsom forskning, kriminalitetsbekæmpelse, fattigdomsbekæmpelse og kampen mod klimaforandringer samt mod arbejdet med at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige økonomi. Budgetreformen skal være i fokus ved den gennemgang, som man er enige om skal finde sted i 2008/2009.

Der er også dele i betænkningen, som vi gerne havde været foruden. F.eks. kan nævnes den såkaldte globaliseringsfond samt punkterne vedrørende "egne midler". Vi mener, at medlemsstaterne fortsat skal afgøre, hvilke ressourcer EU disponerer over.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Jeg støtter vores gruppes forslag om at forkaste den interinstitutionelle aftale, som 120 af Europa-Parlamentets medlemmer har stemt for, bl.a. fordi vi afviser:

- en tankegang, der udråber det ene nederlag efter det næste til en mystificeret "sejr", fordi det altid kunne være gået værre,

- en veritabel chikane fra EU's økonomisk mest udviklede lande, de såkaldte rige lande, der har gennemtvunget en relativ reduktion af Fællesskabets budget i en situation, hvor EU er udvidet med 10 lande, hvis økonomiske udviklingsniveau er under Fællesskabets gennemsnit, og hvor der forberedes udvidelse med yderligere to lande.

- en proces, der i stadig større grad favoriserer overnationale beslutninger i penge-, budget-, økonomi- og socialpolitikken - efter de økonomisk mest udviklede landes og de store finansielle og økonomiske gruppers interesser, der i stadig mindre grad tager hensyn til arbejdstagernes og befolkningernes rettigheder, behov og forhåbninger - og som samtidig ganske forudsigeligt skærer de finansielle ressourcer ned, der kunne medvirke til at afdæmpe følgerne af den (uacceptable) kapitalistiske konkurrence mellem lande med vidt forskelligt økonomisk udviklingsniveau.

  Cristiana Muscardini (UEN), skriftlig. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg kan kun glæde mig over indgåelsen af den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og ikke mindst en forsvarlig økonomisk forvaltning.

Vi skal dog være klar over, at godkendelsen af Det Europæiske Råds beslutning om en revision af budgettet er ensbetydende med en reduktion af udgifterne, navnlig hvis man ønsker at bruge EU's egne ressourcer i stedet for medlemsstaternes bidrag. Så bliver det lettere at fjerne den procentdel, som Parlamentet betaler for meget på huslejen af bygningerne i Strasbourg, eftersom der er tale om en overdreven og uberettiget udgift. Vi skal være bevidste om, at revisionen vil medføre en reduktion af antallet af arbejdssteder og af de talrige rejser, der nogle gange kun bliver foretaget for at styrke en eller anden persons selvtillid.

Selv om den ikke er så spændende, skal også den interinstitutionelle aftale vedtages, og vi er tilfredse med, at forhandlingerne har resulteret i en forening af de politiske prioriteringer og de finansielle krav. Jeg spørger dog mig selv, om en klar adskillelse af et budget med egne ressourcer og medlemsstaternes bidrag ikke giver nogle tekniske vanskeligheder med hensyn til finansieringen af bestemte programmer, medmindre denne adskillelse også kommer til at gælde for programmerne og de politiske målsætninger, der skal nås. Vi håber således på stor klarhed og gennemsigtighed og på en streng holdning, når det gælder om at adskille udgifter og målsætninger.

Betænkning af Böge (A6-0150/2006)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, Jeg har især stemt for Böge-betænkningen, fordi det her er lykkedes Parlamentet at markere, at EU også er en social union og en uddannelsesunion. Det er trods alt lykkedes at forhandle os frem til 800 millioner euro mere til vores ungdom. Med disse penge er der mulighed for at give mange unge mennesker i EU - vi skønner, at det vil være omkring 100.000 flere end sidste gang - en bedre uddannelse i et EU-land og dermed en bedre mulighed for at beskytte sig mod arbejdsløshed.

  Kader Arif (PSE), skriftlig. - (FR) Europa er i krise, en dobbelt institutionel og politisk krise. Det er tvingende nødvendigt, at der igen bliver skabt et tillidsbånd mellem de europæiske borgere og institutionerne. Det første tegn, de politiske ledere skal give deres medborgere for at genoprette denne tillid, er et budget, der er på højde med deres ambitioner.

EU åbner sig mod nye lande, og vi har mere end nogensinde før brug for et Europa, der står stærkt på verdensplan, et socialt og konkurrencedygtigt Europa, men det budget, vi har fået forelagt i dag, er ikke acceptabelt.

Gennemførelse af Lissabon-strategien, fremme af F&U, uddannelse og efteruddannelse, ekstern støtte til udvikling og samarbejde, grænseoverskridende infrastrukturprojekter, tilstrækkelige strukturfonde og samhørighedsfonde til at udvise den nødvendige solidaritet med de nye lande - alt dette vil kun blive gennemført i mindst mulig målestok.

Derudover udelukkes enhver ny politik, ethvert nyt opsving er utænkeligt, det er et sklerosens og opgivelsens budget.

Derfor kan jeg ikke stemme for de finansielle overslag, der glemmer den europæiske interesse til fordel for den nationale egoisme, og som skuffer vores befolkning med hensyn til Europas fremtid.

  Richard James Ashworth (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Den britiske konservative gruppe anerkender fordelene ved den interinstitutionelle aftale og bifalder i særdeleshed muligheden for, at Parlamentet kan få en mere indflydelsesrig rolle ved revisionen i 2008-2009. Vi er også meget glade for kravet om, at de nationale myndigheder skal acceptere et større ansvar for de penge, de giver ud.

Men vi vil gerne påpege, at det kompromis, som parterne har indgået, ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de problemer, som EU står over for i dag. I særdeleshed har man forspildt en sjælden mulighed for at ændre den politiske prioritering og er i stedet fortsat med at finansiere de traditionelle udgiftsprogrammer.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for EU's finansielle overslag for perioden 2007-2013 med udgangspunkt i Böge-betænkningen og i lyset af de langvarige, smertefulde og bedrøvelige forhandlinger, der har fundet sted siden første halvår 2005. Jeg har ikke gjort det af overbevisning om, at det er det bedste budget eller det mindst dårlige, men fordi det er det eneste mulige, og fordi jeg ikke vil være en af dem, der ikke tøver med at tynge den krise, EU befinder sig i, med en budgetmæssig krise, som hverken vores medborgere eller de nye medlemsstater, der tiltrådte i 2004, vil kunne forstå. Vi skal huske på, at det ikke er EU, der befinder sig i en finansiel krise, men medlemsstaterne, hvoraf flere står på falittens rand som følge af en katastrofal styring af de nationale offentlige finanser. Vi skal have afsluttet dette spørgsmål om den britiske rabat, som gennem alt for lang tid har fordærvet de europæiske forbindelser. Endelig glæder det mig, at denne aftale med "2008/2009-gensynsklausulen" er en spire til den uundværlige reform af EU's finanser, der er ved at blive en tvingende nødvendig og uopsættelig etape i den europæiske konstruktion.

  Bastiaan Belder (IND/DEM), skriftlig. - (NL) Europa-Parlamentet har ved forhandlingerne om de finansielle overslag for perioden 2007-2013 fået tilføjet et ekstra beløb på 4 milliarder euro til EU-budgettet. Denne tilføjelse er overflødig, især fordi de ekstra midler er til gavn for politikker, som ikke kan henregnes til EU's centrale opgaver. Det støtter min tidligere holdning, nemlig at Parlamentet kun hykler for subsidiaritetsprincippet.

Den interinstitutionelle aftale indeholder gode elementer, når det gælder en bedre forvaltning af EU-budgettet og en mere effektiv bekæmpelse af uregelmæssigheder og svig, hvor også medlemsstaterne påtager sig et ansvar. Jeg er udtrykkeligt modstander af, at der afsættes midler til globaliseringsfonden, fleksibilitetsinstrumentet, Solidaritetsfonden og evt. til europæiske skoler.

  Philippe Busquin (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har undladt at stemme, for jeg kan ikke acceptere, at forskningsbudgettet i de kommende tre år ikke øges reelt, når Lissabon-processen og statscheferne i deres erklæringer med rette hævder, at det er en væsentlig prioritering for Europa.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har i dag stemt for hr. Böges betænkning om den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin. Det er vigtigt, at der endelig er kommet en afklaring på EU's budget på lang sigt.

Vi er dog kritiske over for betænkningens støtte til den såkaldte globaliseringsfond. Globalisering giver EU-medlemsstaterne store muligheder, og såfremt den medfører udfordringer, håndteres de bedst af medlemsstaterne selv.

Desuden forkaster vi betænkningens forslag om, at EU skal have sine egne midler i stedet for at forlade sig på medlemsstaternes bidrag. Det er medlemsstaterne, der skal bestemme, hvilke ressourcer EU disponerer over. Enhver form for EU-skat er en afvigelse fra det princip.

  Joseph Daul (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for Böge-betænkningen, for fraværet af en aftale om de finansielle overslag for perioden 2007-2013 kunne destabilisere EU's arbejde fra og med næste år. Jeg vil gerne takke Parlamentets forhandlere under hr. Böges ledelse, som har opnået yderligere 4 milliarder euro til vigtige initiativer inden for områderne konkurrenceevne, uddannelse, forskning og udveksling af unge.

Jeg beklager dybt, at Rådet ikke har accepteret at give flere ressourcer til de europæiske landmænd, navnlig inden for området udvikling af landdistrikter, hvor der bliver 20 milliarder euro mindre til rådighed i forhold til Kommissionens forslag. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at minde Rådet om dets forpligtelse til at sikre, at principperne for 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik overholdes.

Jeg er 100 % imod Rådets forslag om frivillig graduering, hvorved der overføres 20 % af den direkte støtte til udviklingen af landdistrikter uden nogen pligt til samfinansiering. Et sådant system er uacceptabelt, da det kan destabilisere markedet og være det første skridt på vejen mod en gennationalisering af den fælles landbrugspolitik.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163)

  Mia De Vits (PSE), skriftlig. - (NL) Jeg har med ringe begejstring godkendt de finansielle overslag og den interinstitutionelle aftale. Budgettet er ikke særlig ambitiøst, men uden denne aftale kan vi slet ikke tilbyde de nye medlemsstater et perspektiv. Desuden risikerer de mange programmer at gå i stå. En ny krise på grund af afvisning af de finansielle overslag ville anrette enorm skade for EU.

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. - (FR) Som de franske socialister har jeg stemt imod Böge-betænkningen, som stadfæster den interinstitutionelle aftale om de finansielle overslag 2007-2013.

Parlamentet afviste i januar et budget, som det dengang fandt middelmådigt, og da det mente, at der ikke var nok til at give beskæftigelse, vækst, forskning, de store transeuropæiske net den nødvendige finansielle drivkraft.

Den 6. marts vedtog Budgetudvalget enstemmigt en beslutning, som annullerede disse finansielle overslag, da det ønskede, at forhandlingerne mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet skulle munde ud i et budget, der i højere grad var i overensstemmelse med Parlamentets ønsker.

Der er stadig ikke nok i dag, og de budgetmæssige beslutninger, der skal træffes for at tilfredsstille de berettigede og hele tiden skærpede krav med henblik på at finansiere alle EU's politikker, vil blive meget vanskelige i de kommende år.

Vi skal forklare de europæiske borgere, at ansvaret for dette stramme budget ligger hos de benhårde stats- og regeringschefer, der ikke har villet give EU tilstrækkelige midler til at nå sine mål.

  Lena Ek, Cecilia Malmström og Anders Wijkman (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har i dag stemt for hr. Böges betænkning om den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin. Betænkningen godkender de budgetmæssige og finansielle konsekvenser af den aftale, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har opnået enighed om. Det er positivt, at vi endelig har fået en afklaring på EU's budget på lang sigt. Samtidig er det en skuffelse, at man ikke nåede længere med hensyn til budgetreformen. Vi havde gerne set en fuldstændig gennemgang af aftalen med hensyn til landbrugsudgifterne og en ordentlig reform af regionalstøtten. EU's ressourcer skal i større udstrækning rettes mod områder såsom forskning, kriminalitetsbekæmpelse, fattigdomsbekæmpelse og kampen mod klimaforandringer samt mod arbejdet med at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige økonomi. Budgetreformen skal være i fokus ved den gennemgang, som man er enige om skal finde sted i 2008/2009.

Der er også dele i betænkningen, som vi gerne havde været foruden. F.eks. kan nævnes den såkaldte globaliseringsfond samt punkterne vedrørende "egne midler". Vi mener, at medlemsstaterne fortsat skal afgøre, hvilke ressourcer EU disponerer over.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. - (PT) Europa-Parlamentets forhandlingsposition vedrørende de finansielle overslag for 2007-2013, udtrykt i dets beslutning af 8. juni 2005, indeholdt kvalitative og kvantitative elementer, der skulle komplettere dem, og som ikke var til forhandling. Disse elementer erklærede Parlamentet sig i sin beslutning af 18. januar 2006, hvor det forkastede Det Europæiske Råds aftale fra december 2005, "fast besluttet på at forsvare", idet det samtidig var "indstillet på at indgå i konstruktive forhandlinger med Rådet".

Det var det værd!

Selv om jeg erkender, at det endelige forhandlingsresultat, især i de kvantitative aspekter, ikke helt lever op til den holdning, der blev vedtaget i juni, er det en succes. Det "var det eneste mulige kompromis", når man betænker, hvor vigtigt det var at få en aftale. I forhandlingerne lykkedes det Europa-Parlamentet at opnå en forhøjelse på 4 milliarder euro af det samlede beløb til prioriterede politikker og direkte til programmerne, sådan som det tilsigtede. De fleste af de kvalitative elementer afspejles i den nye interinstitutionelle aftale. Af disse fremhæver jeg, at der bliver fuld inddragelse af Parlamentet i 2009-revisionen, fordi det får mulighed for at finde løsninger på de vedvarende underskud og for at forbedre de fremtidige finansielle overslag, så det kan forfølge målene i nævnte forhandlingsposition, der består.

Jeg har derfor stemt for denne betænkning.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har ikke kunnet affinde mig med at stemme for de ændrede finansielle overslag. Selv om det er lykkedes Parlamentets forhandlere at opnå yderligere 2 milliarder euro over syv år, er forskellen mellem de europæiske ambitioner og den kedelige budgetmæssige realitet slående. De transeuropæiske net har et identificeret behov på 18 milliarder, og vi afsætter 7,2 milliarder. For Galileos vedkommende er de identificerede behov på 2,5 milliarder, mens de afsatte bevillinger er på 900 millioner euro.

Bevillingerne til den intelligente del af den fælles landbrugspolitik, udviklingen af landdistrikterne, reduceres med 50 %. Forskningen, Lissabon-strategien, den sociale politik, kort sagt alle de væsentlige politikker bremses. Europa kan ikke gøre fremskridt med et årligt budget, der knap nok svarer til en tredjedel af det amerikanske militærbudget alene.

  Mathieu Grosch (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Som alle kompromiser indeholder også det foreliggende nogle svage punkter. Det er imidlertid et skridt fremad, og det bør støttes. Tiltrædelsesforhandlinger og nye initiativer bl.a. inden for forskningen kræver flere midler, og det ville have været et forkert signal for Europa, for de nye medlemslande og for de berettigede forventninger om solidaritet mellem regionerne i Europa, hvis landene ikke havde tilsluttet sig dette kompromis.

Man må imidlertid også erkende, at sådanne forhandlinger bør være mere åbne og gennemsigtige. Det går ikke an, at visse lande kræver solidaritet på et område - f.eks. landbrug - og nægter den på andre områder, f.eks. strukturfondene. Det er på tide, at der bliver sat en stopper for dette egoismernes Europa, til gavn for alle.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) De forslag, som vi siden begyndelsen har stillet til de finansielle overslag for 2007-2013), er følgende:

- Der skal sikres et fællesskabsbudget, der med nationale bidrag ud fra det enkelte lands velstand (målt i BNP) har en omfordelingsfunktion, og som prioriterer reel tilnærmelse mellem de forskellige landes økonomiske udviklingsniveau og en faktisk forbedring af deres arbejdstageres og befolkningers levevilkår.

- Der skal gennemføres en dybtgående ændring af den fælles landbrugspolitik med henblik på at værne om det enkelte lands ret til at sikre sin fødevaresuverænitet og -sikkerhed ved at indføre modulering og lofter for landbrugsstøtten og ved at sikre en retfærdig omfordeling af landbrugsstøtten mellem landmænd, produktioner og lande.

- Samhørighedsfondenes afhængighed af stabilitetspagten skal afskaffes, og N+2-reglen (eller N+3-reglen) skal ikke anvendes på denne fond og på strukturfondene.

- Der skal gives fuldstændig kompensation til regioner, der er ofre for den såkaldte statistiske effekt, som f.eks. Algarve.

- Portugal skal ikke miste fællesskabsfinansiering, og der skal oprettes et særligt program med henblik på modernisering af den portugisiske økonomi i sammenhæng med udvidelsen.

Den vedtagne fællesskabsramme går imod disse mål og behov.

Derfor forkaster vi den.

  Adeline Hazan (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt imod det europæiske budget for perioden 2007-2013, da det for mig udviser en dramatisk mangel på europæiske ambitioner og en tilbagevenden til de regeringsbaserede logikker, som jeg tager afstand fra, og som vil lamme hele den offentlige indsats i Europa på de europæiske borgeres bekostning.

Med et beløb på 864 milliarder euro, dvs. 1,05 % af de 25 medlemsstaters bruttonationalprodukt, er de finansielle overslag ikke på højde med den historiske udvidelse af Europa med 10 nye medlemsstater og de udfordringer, som Europa vil blive stillet over for i fremtiden.

Jeg mener, at vi er meget langt fra de krav, der blev stillet, da forhandlingerne blev indledt (i juni 2005 vedtog Parlamentet faktisk et budget på 974 milliarder euro, dvs. 1,18 % af BNP). Dette budget passer desværre sammen med svækkelsen af struktur- og samhørighedsfondene, svækkelsen af konkurrenceevnen, væksten og beskæftigelsen og gør al modernisering umulig.

Som medlem af Europa-Parlamentet var det derfor mit ansvar at afvise en sådan aftale, der er i modstrid med den idé, jeg gør mig om et stort Europa.

  Jamila Madeira (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Böge-betænkningen om den interinstitutionelle aftale, fordi jeg mener, at den udgør den største fællesnævner efter trilogmødets langvarige forhandlinger.

Jeg er dog meget bekymret over den divergens, der synes at være mellem det i aftalen fra december fastsatte og den konkrete gennemførelse.

Således synes der nu at opstå en diskrepans i midlerne til Algarve-regionen under de særlige foranstaltninger, der er vedtaget for regioner, som er ofre for den statistiske effekt. Hvis man skal tro de hidtil kendte data, bliver Algarve-regionen ramt hårdt af den fortolkning, som Kommissionen foretager af aftalen fra december, hvilket kan betyde, at den behandles langt værre end nogen anden mål 2-region, så den heller ikke er støtteberettiget til "phasing out".

Af hensyn til gennemsigtigheden og det gode interinstitutionelle samarbejde finder jeg det særdeles vigtigt, at der sker en afklaring af de fortolkningsgrundlaget i finansieringspakken 2007-2013.

  Helmuth Markov (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Min gruppe afviser Böge-betænkningen af følgende årsager. Der står ganske rigtigt i betænkningen, at Parlamentet er skuffet over den foreliggende finansielle ramme. Derfor er det uforståeligt, at der er tilslutning til dette såkaldte kompromis. Der er ganske vist opnået kvalitetsforbedringer i de afsluttende forhandlinger, men det grundlæggende problem er der stadig.

Og det er, at man med denne lille budgetstørrelse ikke kan nå EU's høje samhørigheds- og udviklingsmål.

I dag har vi også talt om betænkningen om budgettet for 2007. Her lyder første afsnit som følger: Parlamentet "er bekymret over det synlige misforhold mellem de udfordringer, som EU står over for, og de midler, der kan være til rådighed under de pågældende udgiftsområder i finansielle overslag for 2007-2013, som er orienteret bagud, til effektivt at tage fat på disse udfordringer, særligt til konkurrenceevne, forskning og innovation, som Rådet og Kommissionen selv har kategoriseret som prioriteter."

2007 er det første år, som de nye finansielle overslag gælder for. Det vidner ikke om det store politiske klarsyn at beslutte en alt for snæver rammeplan, som i forhold til de midler, som oprindeligt blev anset for nødvendige, betyder en nedskæring på 15 % af de midler, der er til rådighed mellem 2007 og 2013, og så lige bagefter at klage over, at der mangler midler.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for aftalen mellem Europa-Parlamentet og Rådet af følgende grunde:

1. Portugals og Madeiras fremragende forhandlinger nåede deres mål.

2. Efter pres fra Parlamentet er udgifterne øget med fire milliarder euro.

3. Der er fastsat regler for at få medlemsstaterne til at udvise større ansvarlighed i forvaltningen af EU-midler.

4. Parlamentet har fået en mere central rolle i den revision af Fællesskabsbudgettet, der skal foregå i 2009.

Jeg erindrer om, at jeg var en af dem, der med sin stemme bidrog til Parlamentets beslutning om at forkaste den budgetaftale, som stats- og regeringscheferne var nået frem til midt i december 2005, hvilket tvang Rådet til at sætte sig ved forhandlingsbordet med Parlamentet for at finde en holdning, der var udtryk for de to institutioners fælles vilje.

Jeg konkluderer med at fremhæve, at jeg langtfra er tilfreds med denne aftale. Det er imidlertid den aftale, der var mulig under de nuværende omstændigheder.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over den interinstitutionelle aftale, da den giver økonomisk stabilitet for perioden 2007-2013. Jeg glæder mig også over, at Parlamentet har været i stand til at tilføje ca. 4 milliarder euro til den oprindelige aftale, som Det Europæiske Råd var nået frem til. Dette viser Parlamentets evne til at forhandle effektivt med andre institutioner.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Böge-betænkningen, men vil gerne give udtryk for min bekymring over visse elementer i budgetaftalen, der kan have negativ virkning på det indre marked.

I særdeleshed er muligheden for at bruge 20 %'s graduering i den fælles landbrugspolitik til at finansiere udvikling i landdistrikterne uden at skulle leve op til de aftalte regler om medfinansiering og retningslinjer for udgifter beklagelig og kan føre til en forvridning af konkurrencen mellem medlemsstaterne.

Det er et angreb på den fælles landbrugspolitik og er i realiteten en bevægelse i retning af at renationalisere landbrugspolitikken.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Hvis politik er det muliges kunst, har ønsket om en aftale om EU's finansielle ramme vist sig at være det mindst muliges kunst, hvilket ikke giver grund til glæde.

EU har over de seneste år gennemgået en udvidelse med nye lande og en politisk integrationsproces, som nødvendigvis bør modsvares af øgede finansielle midler. Det velstands- og sikkerhedsprojekt, som EU udgør, behøver en finansiel ramme, der afspejler Unionens nye dimensioner, hvis projektet skal blive til virkelighed. Hertil kommer, at den solidaritet, der altid har været en bestanddel af EU's finansielle instrumenter, lader sig begrunde både ud fra et retfærdighedssynspunkt og ud fra målet om at fremme et afbalanceret og effektivt indre marked.

Det er ud fra disse overvejelser, særlig umuligheden af at overskride det begrænsede budgetresultat, at jeg stemmer for med denne beklagelse, men også med ønsket om, at hele budgetstrukturen genovervejes på et passende tidspunkt med henblik på gennem en revision af udgiftsområdet at fremme en mere udviklingsvenlig økonomi.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Så har vi tilbagelagt den sidste etape vedrørende de finansielle overslag (perioden 2007-2013) med vedtagelsen af en samlet finansieringsramme på 866,4 milliarder euro. Et enkelt tal: Hver dag koster Europa alle de europæiske borgere 26 cent.

Efter blokeringerne fra visse medlemsstater (her hentyder jeg til "de seks gerriges klub"), som ville have en lavprisaftale, kan vi være tilfreds med det vedtagne kompromis, selv om det er langt under Parlamentets oprindelige forslag fra juni 2005 på 975 milliarder euro.

Det er alligevel lykkedes Parlamentet at fravriste dem yderligere 4 milliarder i forhold til Rådets beslutning, 4 milliarder, der primært er afsat til politikker på områderne uddannelse (40.000 ekstra Erasmus-stipendiater!), forskning, konkurrenceevne og innovation.

Til gengæld er andre områder blevet ofret, f.eks. Life+, det stort anlagte miljøprogram, der kun vil blive finansieret med 16 % af det oprindeligt fastsatte beløb.

Alt i alt en tvetydig aftale, et overlevelsesbudget, som gør det muligt at sikre en vis kontinuitet, men som langtfra giver Europa tilstrækkelige midler til at nå sit mål.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for forslaget til de finansielle overslag for 2007-2013.

Jeg mener dog stadig, at det forslag, som Europa-Parlamentet oprindelig vedtog, var langt bedre for EU, ikke blot kvantitativt, men især metodologisk.

Mens det af Parlamentet vedtagne forslag er en følge af politik- og prioritetsudformning og derfor et ægte udtryk for en politik, er Rådets beslutning snarere en opsummering af medlemsstaternes krav og har derfor ikke den samme kvalitet.

Jeg har alligevel stemt for forslaget, fordi det ville være særdeles skadeligt, hvis de europæiske institutioner ikke havde en finansieringsramme på mellemlang sigt, et fundamentalt instrument for at udarbejde udviklingsorienterede projekter.

En anden vigtig grund til at stemme for forslaget er aftalen om revisionen af både indtægter og udgifter. Jeg tillægger dette punkt den største vigtighed, da jeg flere gange har givet udtryk for, at den nuværende måde at finansiere EU på har udspillet sin rolle. For første gang står det klart, at denne reform vil få en helt central betydning og kommer til at inddrage Europa-Parlamentet.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Jeg har ikke godkendt den interinstitutionelle aftale.

Europa-Parlamentet anmodede for perioden 2007-2013 om 112 milliarder euro mere end Rådet. Under Blairs afrapportering i december 2005 lød der et ramaskrig fra de store gruppers gruppeformænd, som sagde, at de under ingen omstændigheder ville godkende dette resultat. Fem måneder senere mærker vi, at presset fra hovedstæderne og ganske særligt fra Berlin har været meget effektivt. Alle dyre løfter blev nemlig accepteret. Europa-Parlamentet er tilfreds med en forhøjelse på knap 4 milliarder euro.

Med denne aftale vil det ikke lykkes at tage de store udfordringer, som EU står over for, op på en passende måde. Der bliver sparet på landbrugspolitikkens anden søjle, som skal finansiere udviklingen af landdistrikter, og som stiller kvalitet, dyrevelfærd og miljøforvaltning centralt. Men der er ligeledes afsat for få midler til de transeuropæiske net, programmer som Erasmus (kun 140.000 studenter vil fremover blive udsendt i stedet for 170.000 i 2006) og Leonardo (36.000 støttemodtagere i stedet for 50.000), det syvende F&U-program, de sociale dagsordener, strukturfondene, Life+ og Natura, de kulturelle aktiviteter, udenrigspolitikken og vores foranstaltninger for vores naboer. Befolkningens forventninger til Europa vil ikke kunne opfyldes, hvilket er overordentlig ærgerligt.

  Marc Tarabella (PSE), skriftlig. - (FR) Mellem det, Parlamentet vedtog i juni 2005 (974 milliarder euro), og aftalen under britisk formandskab fra december 2005 (862 milliarder euro) var der en forskel på 112 milliarder euro.

Efter mangt et møde har aftalen fra trepartsmødet gjort det muligt at snuppe yderligere 2 milliarder. Det er langtfra tilfredsstillende.

Men på et tidspunkt, hvor euroskepticismen vinder indpas i de gamle og de nye medlemsstater, navnlig som følge af den usikkerhed, der er forbundet med udvidelserne og den institutionelle ubevægelighed, mener jeg, det er hensigtsmæssigt at indgyde tillid ved at vedtage de finansielle overslag for de kommende syv år.

Solidaritetsmekanismerne fastholdes i stedet for at vokse, sådan som jeg havde ønsket det.

Derfor stemmer jeg for disse finansielle overslag, men klart uden entusiasme.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Jeg har stemt for den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og god finansiel forvaltning. Ikke fordi dette var de finansielle overslag, som jeg havde drømt om i forvejen, men fordi de kvalitative forbedringer af den finansielle forvaltning er udmærkede, og fordi de budgetter, der stilles i udsigt, med nød og næppe er gode nok til, at vi ikke skal kaste barnet ud med badevandet.

Jeg synes, at Parlamentet har gjort sit arbejde godt, bedre end nogensinde og især bedre end de to andre institutioner. At vi til trods for Kommissionens ringe engagement og regeringernes nærighed alligevel har solide overslag, skyldes vores forberedelse og vores forhandlere. Under de nuværende omstændigheder er denne aftale bedre end den absolutte usikkerhed, der er omkring hele den finansielle politik.

En ting kan jeg stadig ikke forlige mig med, og det er den måde, hvorpå man behandler udviklingen af landdistrikter og den mulige begyndelse til en ny nationalisering af landbrugspolitikken. Men da vi ikke har nogen garanti for, at vi - uden hverken forfatningen eller de finansielle overslag - kan få landbrugspolitikken ind på det rette spor, var dette ikke tilstrækkelig grund til at afvise det hele.

Betænkninger af Sousa Pinto (A6-0144/2006) og Böge (A6-0150/2006)

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren, fordi jeg mener, at resultatet af forhandlingerne om de finansielle overslag for 2007-2013 samlet set e godt for EU's 450 millioner borgere.

Der findes ikke ideelle budgetter. I EU's aktuelle økonomiske og politiske sammenhæng er det en god aftale for Europa og Portugal, der vil modtage 22,5 milliarder euro i løbet af disse syv år.

Ud over de kvantitative gevinster i forhold til Rådets tidligere forslag er der også kvalitative fordele for Portugal.

Enhver udskydelse af beslutningen vil betyde forsinkelser i anvendelsen af Fællesskabets midler til at løse folks problemer. EU's borgere - og portugiserne især - vil ikke kunne forstå yderligere forsinkelser.

  Jean-Claude Fruteau (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt imod betænkningerne af Sousa Pinto og Böge, som er et udtryk for Europas fordybelse i dets nationale egoisme, som reducerer ethvert storstilet politisk projekt til ingenting og er en alvorlig trussel mod de eksisterende offentlige politikker, navnlig den fælles landbrugspolitik og strukturfondene, som er solidaritetsværktøjer til fordel for de mest sårbare regioner.

I landbrugsafsnittet vil der således frem til 2013 mangle 30 milliarder euro til reformen af den fælles landbrugspolitik, idet forhandlerne ikke har taget højde for to nye medlemsstaters indtræden i EU i 2009.

Udviklingen af landdistrikter, der blev præsenteret som et fremtidigt spor for europæisk landbrug, udviser for sin del et fald på 21 % i de tildelte bevillinger i forhold til den forgangne periode og baner vejen for opløsningen af vores landområder.

Unionens samhørighedspolitik er udsat for de samme drastiske nedskæringer med et fald på 10 % i struktur- og samhørighedsfondene, selv om mange europæiske regioner lider under udviklingsforsinkelser, som tværtimod kræver en omfattende solidaritetsindsats på fællesskabsplan.

Regionerne i den yderste periferi, der berøres direkte af denne budgetmæssige kapitulation, kan desuden ikke regne med udviklingen af nye regionale synergier, idet det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument mister yderligere 6 milliarder euro.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at stemme nej til begge betænkninger, da vi mener, at de samlede betalingsbevillinger skal være under 1,00 % af EU-medlemsstaternes samlede BNI i overensstemmelse med G6-landenes forslag. Vi ser heller ingen anledning til at juble over, at EU's budget øges med 4 milliarder euro gennem yderligere en forhandlingsrunde på initiativ af Europa-Parlamentets føderalistiske majoritet. De penge havde gjort større gavn i medlemsstaternes politiske prioriteringer, når det gælder udgifter. Vi afviser derfor aftalen om de finansielle overslag for 2007-2013.

Vi tager også stærkt afstand fra diskussionerne i Europa-Parlament om, at systemet for egne midler skal reformeres, og at EU skal have sin egen indtægtskilde, f.eks. ved at lægge afgift på mobiltelefoner i hele EU. EU's budget skal bero på medlemsafgifter fra medlemsstaterne, og medlemsafgifternes størrelse skal fastsættes af Ministerrådet.

  Alain Hutchinson (PSE), skriftlig. - (FR) I juni 2005 vurderede Parlamentet, at Unionen havde behov for et budget på 974 milliarder euro for at imødekomme morgendagens udfordringer. Aftalen om de finansielle overslag, der blev indgået den 4. april 2006 som en afslutning på trepartsmødet mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet, er 112 milliarder euro lavere end vores holdning fra 2005. Vi registrerer et fald i budgetmidlerne til konkurrenceevne og vækst (udgiftsområde 1a) på 35 %, til struktur- og samhørighedsfondene (udgiftsområde 1b) på 10 % osv. Med et så stramt budget kan man dårligt forestille sig, hvordan Unionen skal kunne nå Lissabon- og Göteborg-målene. Det er en minimalistisk aftale, som ikke giver Unionen tilstrækkelig handlefrihed til at føre nye fremadrettede politikker.

Disse finansielle overslags eneste fortjeneste er, at de findes! Vi kan ikke udsætte vores afstemning længere, hvis vi vil kunne begynde den nye programmering i tide. Det er bl.a. vigtigt, at medlemsstaterne og regionerne kan udarbejde og indgive deres projekter i tide, hvis de skal samfinansieres allerede i 2007. Det ville ganske enkelt være katastrofalt for de fattigste europæiske regioner ikke at kunne råde over strukturstøtten allerede fra 2007.

Det er grundene til, at jeg undlader at stemme.

  Bernadette Vergnaud (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg skal ikke gå ind i en kamp om tal for at forklare, hvorfor jeg har stemt nej til betænkningerne af hr. Böge og hr. Sousa Pinto, som begge vedrører de finansielle overslag. Jeg håber ikke, at fortalerne for dette kompromis, som de selv kalder "tåleligt", er vrede på mig over, at jeg har andre ambitioner for Europa og dets borgere, end de har.

Jeg vil ikke have et Europa, der er indskrænket til et gement frihandelsområde efter angelsaksisk model, men et Europa, der er baseret på værdier som solidaritet og fællesskab mellem befolkningerne, hvilket altid har været den skabende kraft bag den europæiske fremgang.

Disse finansielle overslag mangler på dramatisk vis ambitioner for det europæiske projekts fremtid og fremmer blot regeringssamarbejdet. Med et fald på 37 % i bevillingerne til vækst og konkurrenceevne og på 10 % til samhørighedsfondene tilintetgør de enhver idé om et nyt europæisk opsving og forhindrer enhver ny politik i de kommende syv år.

  Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Det er beklageligt, at Europa-Parlamentet ikke har taget hensyn til G6-landernes mål om 1 %, men har i stedet arbejdet for en budgetramme, der klart overstiger dette beløb. Aftalen er heller ikke ambitiøs nok med hensyn til nødvendige reformer af såvel landbrugspolitikken som regionalpolitikken. Inden for rammerne af et budget på lang sigt på 1 % af BNI skal der være plads til også at satse på videnskabelig forskning og støtte udvidelsen.

Gennemgangen af EU's finansieringssystem må under ingen omstændigheder føre til, at EU får ret til at opkræve skatter, og det er derfor uheldigt med formuleringer, som implicit antyder, at det er nødvendigt.

Jeg har derfor valgt at afvise de finansielle konsekvenser, som den interinstitutionelle aftale ville medføre, og stemt nej til betænkningen i sin helhed.

Betænkning af Rack (A6-0408/2005)

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, jeg har stemt for Rack-betænkningen, selv om jeg mener, at det i betragtning af den store belastning for miljø og mennesker, som udgår fra trafikken, ville være afgørende at øge jernbanens andel i godstransporten. Også på dette område er den private konkurrence voksende, og konkurrencen bliver hårdere. Den østrigske jernbane har ganske vist kunnet øge sin godsmængde, men samtidig måtte man konstatere en vigende indtjening.

En undersøgelse har vist, at en forhøjelse af vejafgifterne for lastvogne næppe ville flytte gods over til jernbanen, men kun ville fremskynde den massive lukning af små transportvirksomheder og til gengæld belaste erhvervslivet og handelen. Kun kvalitets- og strukturforbedringer ville have en positiv effekt i retning af at flytte gods til jernbanerne. Den eneste fornuftige løsningsmodel ville efter min opfattelse være en radikal ændring af vores støttesystem, som hidtil har begunstiget transporter på kryds og tværs af EU. Hvis man absolut vil bevare dette transportvanvid, så bør vi i det mindste kun støtte den såkaldte rullende landevej.

  Mathieu Grosch (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Det foreliggende program er meget værdifuldt med henblik på en mere miljøvenlig mobilitet. Hvis vi vil aflaste vejene, skal det imidlertid ske ved at gøre de andre transportformer mere effektive (vand, jernbane). Den multimodale transport er imidlertid ikke stærkere end hvert enkelt led i kæden. Særligt jernbanen er fortsat den svage partner, og en nylig status over de multimodale platforme viser tydeligt, hvor de svage punkter er. Derfor ville det være tilrådeligt, at Kommissionen og Parlamentet ud over de foreliggende programmer beskæftiger sig direkte med dette spørgsmål, for ellers vil selv de bedste støtteprogrammer snuble i den manglende effektivitet - bl.a. for jernbanen - og transportvirksomhederne vil ikke kunne se nogen fordel ved at benytte jernbanen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det i dag vedtagne kompromis har medført forskellige ændringer, der forbedrer den oprindelige tekst i Kommissionens forslag. Således kommer forordningens anvendelsesområde til også at omfatte mere miljøvenlige transportmidler som jernbaner og indre vandveje, ligesom der tages hensyn til SMV'ernes og de fjernt liggende og følsomme regioners behov med henblik på at sikre større økonomisk og social samhørighed.

På baggrund af disse vigtige ændringer og ihukommende, at formålet med denne forordning ifølge teksten er "at indføre et finansieringsinstrument", der "skal føre til aflastning af det overbelastede vejnet, forbedre godstransportsystemets miljøpræstationer og udbygge den intermodale transport og dermed bidrage til et effektivt og bæredygtigt transportsystem", kan vi ikke acceptere den drastiske nedskæring af programmets budgetbevilling. Det skal erindres, at den oprindelige bevilling var på 740 millioner euro, og at det i dag vedtagne beløb kun er på 400 millioner euro, hvilket svarer til en reduktion på 46 %.

Man hylder indsatsen imod klimaforandringerne, opfyldelsen af Kyoto-protokollen og udviklingen af mere miljøvenlige transportmidler, men man giver ikke tilstrækkelig støtte til at gennemføre disse mål.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Europas transportsystem forventes at komme ud for en tilvækst i fragttrafikken på vejene på mere end 60 % frem til 2013. Resultatet vil blive større trafikpropper og forringelse af miljøet, flere ulykker og tab af konkurrencedygtighed for Europas industri, der med hensyn til sine forsyningslinjer må forlade sig på omkostningseffektiv transport. Under disse omstændigheder er det nødvendigt med større brug af skift mellem transportformer.

I min valgkreds i Munster har jeg hørt, at havnen i Limerick vil miste væsentlige faciliteter på grund af salg af vigtige arealer. Det vil føre til en forøgelse af den tunge vejtrafik i og omkring Limerick. Jeg ser min stemme i dag som støtte, ikke bare til at opretholde den nuværende lasttrafik på vandet, men også til at flytte gods fra vejene til vandet. Jeg ved, at der ikke er nogen Marco Polo-projekter i Irland, men jeg vil opfordre de berørte parter i Munster og Irland til at se sig om efter projekter, der kan accepteres under Marco Polo.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) KKE's parlamentariske gruppe gør opmærksom på, at den drastiske nedskæring på 50 % af finansieringsrammen fra 740 til 400 millioner euro samt kriterierne for udvælgelse af projekter til gennemførelse af Marco Polo II-programmet i tidsrummet fra 2007 til 2013 har til formål at øge storkapitalens profit og vil ikke dæmpe - og langt mindre løse - de alvorlige problemer, der har med de store trafikflaskehalse at gøre, som findes og forværres inden for national og international lasttransport, og som resulterer i såvel flere ulykker som ødelæggende konsekvenser for miljøet.

Dette valg indgår i EU's generelle arbejderfjendtlige politik, der gælder specifikt for intern søtransport i henhold til forordning nr. 3577/92/EF, som Nyt Demokratis og PASOK's regeringer i Grækenland har ansvar for i hemmelig forståelse med rederierne, og som har smertelige følger for arbejdstagerne inden for søtransport og landtransport, håndværkerne og de små og mellemstore landmænd.

Af disse årsager stemmer KKE's parlamentariske gruppe ikke for betænkningen om forslaget til forordning om indførelse af Marco Polo II-programmet.

Betænkning af Roth-Behrendt (A6-0161/2006)

  Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater har valgt at støtte de kompromisændringsforslag til fru Roth-Behrendts betænkning om TSE, som er stillet af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre i fællesskab. For os er det vigtigt, at et stort flertal i Parlamentet støtter foranstaltninger til at bekæmpe og fjerne TSE.

Vi mener ikke, at drøvtyggere skal fodres med animalsk protein. Eksperter på området mener, at dette dog kan være berettiget i særlige tilfælde. Det gælder fiskebensmel som proteinerstatning til kalve. Vores holdning er, at der i givet fald forud for denne proces skal være en nøje kontrol for at sikre, at det aktuelle foder er fiskebensmel og ikke andre former for animalsk protein.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning følger op på Kommissionens oprindelige forslag fra december de 2004, der havde to mål: forlænge overgangsforanstaltningerne og fastsætte regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, hvor et af de centrale punkter er forbud mod, at husdyr fodres med forarbejdede animalske proteiner.

Det i dag vedtagne kompromis fastsætter en række regler for avlsprogrammer med henblik på selektion af TSE-resistens eller eksport og import af dyrefoder.

Trods de senere års fødevare- og dyresundhedskriser, der har haft følger for både mennesker og dyr, imødekommer man dyrefodervirksomhedernes interesser ved at indføre undtagelser for den gældende generelle forbud ved særlig at tillade brug af fiskemel og give Kommissionen mulighed for at indføre delvise undtagelser for eksempelvis unge drøvtyggere. Vi er uenige i denne holdning, der ud over de allerede nævnte problemer rejser viser det uholdbare i den intensive og vertikaliserede produktionsudviklingsmodel, der i dag er fremherskende i landbrug og fiskeri.

Vi har derfor undladt at stemme.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af smitte med BSE er nødvendig for at beskytte folkesundheden og dyrebesætningerne. På denne måde sikrer man forbrugernes tillid til fødevareforsyningen.

Antallet af BSE-tilfælde er dalende, men vi er nødt til at sætte som mål at komme definitivt ud af krisen ved at tilpasse os til de nye forhold og træffe forebyggende foranstaltninger. Her skal vi gøre brug af videnskabelige undersøgelser og resultater.

Dagens betænkning har flere positive forslag i denne retning. Den er dog ikke helt fri for modsigelser med bestemte ændringsforslag, der åbner op for godkendelse af anvendelsen af animalske proteiner til drøvtyggere, hvilket opvejer de positive elementer i betænkningen.

Der anvendes også to målestokke, når man tillader eksport til tredjelande af visse modificerede animalske proteiner fra ikke-drøvtyggere, så man sparer udgifter til destruering. Herved anvendes tredjelande til at skaffe sig af med EU's affald.

Denne tankegang er udtryk for foragt for sundheden og sætter den i sidste række, mens profit prioriteres højest. Dette er i øvrigt det dominerende element i det kapitalistiske system, og derfor er det barbarisk og umenneskeligt. Det er også farligt for fødevaresystemet og for befolkningens sundhedstilstand. Vi har al mulig grund til at kæmpe for at vælte dette system.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, der har til formål at forbedre EU's nuværende regler for kontrol med overførbar spongiform encephalopati for at bringe EU på linje med internationale aftaler, der reducerer risikokategorierne for BSE fra 5 til 3. TSE'er er forstyrrelser af hjernen på dyr og indeholder underkategorier som BSE og andre sygdomme. Formålet er at strømline risikokategorierne, samtidig med at man forbedrer EU's kontrol med dyrs sundhed og opretholder forbrugerbeskyttelsen.

  Jan Mulder (ALDE), skriftlig. - (NL) Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VVD) har i dag stemt for Roth Behrendt-betænkningen, selv om den ikke er helt tilfreds med det kompromis, som er opnået mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd. I kompromiset tages der skridt til at lempe forbuddet mod fodring af ikke-drøvtyggere med animalsk mel på betingelse af, at dyr ikke fodres med animalsk mel, der stammer fra deres egen art. Her henvises der til forordningen om biprodukter (EF) nr. 1774/2002, hvori forbuddet mod kannibalisme er fastlagt, fordi det muligvis kan frembyde risiko for fødevaresikkerheden.

VVD bifalder denne lempelse, men er utilfreds med, at der i kompromiset intet siges om, at der stilles samme krav til importerede produkter. Produkter fra ikke-drøvtyggere fra tredjelande behøver nemlig ikke opfylde nogen som helst betingelser, hvad angår fodring med animalsk mel. VVD mener, at produkter fra tredjelande skal opfylde de samme krav, især hvis fødevaresikkerheden står på spil.

VVD har alligevel stemt for, fordi kompromiset i mange andre henseender betyder en forbedring af den nuværende situation. Godkendelse af kompromiset betyder en aftale under førstebehandlingen, således at disse forbedringer faktisk kan gennemføres på kort sigt.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Det er godt at udvide forbuddet mod animalsk foder til andre dyr end drøvtyggere, men meget uheldigt, at man laver en undtagelse, der gør det muligt at give fiskemel til kalve. Jeg stemmer derfor imod denne del af forslaget, men ellers er det et godt kompromis.

Betænkning af Pleštinská (A6-0107/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min kollega Zita Pleštinskás fremragende betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om finansiering af europæisk standardisering. Kommissionens tekst, der blev vedtaget under førstebehandlingen, gør det muligt at give finansieringen af europæisk standardisering det nødvendige retsgrundlag. Standardiseringen er et af de værktøjer, der er nødvendige for at gennemføre fællesskabspolitikkerne, navnlig politikker vedrørende det indre marked og forbedringen af virksomhedernes konkurrenceevne. Det glæder mig, at adgangen til denne finansiering er blevet udvidet til andre end de traditionelle modtagere kaldet "europæiske standardiseringsorganer" og til flere aktiviteter. Det er en væsentlig ledsageindsats, navnlig for de europæiske standarder, der er i konkurrence med andre standarder på verdensplan.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Tekniske standardiseringsforanstaltninger er en forudsætning for, at det indre marked skal fungere tilfredsstillende. Det er dermed nødvendigt at anslå finansiering til de institutter, som skal udvikle fælles standardiseringsnormer. Finansieringen af de omhandlede institutioner og organisationer bør dog drøftes og holdes inden for rammerne af de almindelige budgetforhandlinger. Det er ikke ansvarligt på dette stadie at lave et overslag over, hvilke beløb der skal bevilges til de aktuelle institutter. Vi har således stemt nej til denne betænkning.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Denne lovgivning er baseret på den grundlæggende fejl, at formålet med standardisering er at øge virksomhedernes konkurrenceevne og ikke at gøre det lettere for forbrugerne. Desuden er det eneste logiske, at industrien selv skal betale for standardiseringen, hvis det kun er virksomhederne, der skal drage fordel. Jeg modsætter mig derfor, at EU skal yde bidrag til dette arbejde, som burde være selvfinansieret via afgifter. Jeg stemmer derfor nej til forslaget.

  Kyriacos Triantaphyllides (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Forslaget består af en række tekniske og proceduremæssige bestemmelser, der sigter mod at forbedre konkurrencen. Det skaber en ramme for finansiering af standardiseringsaktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af Fællesskabets politikker.

Der er endnu et forslag, der, hvis man ser rigtigt på det, indfører en bedre ramme for finansiering og letter vedtagelsen af europæiske standarder, særligt for meget små foretagender og produktionsvirksomheder.

Kommissionen må kunne kritiseres, ikke bare for hvad den gør, men ligeledes for, hvad den ikke gør. Det er klart, at for Kommissionen er borgernes velstand og harmoniseringen af de sociale modeller og systemer til social beskyttelse - opad ikke nedad - ikke noget, der prioriteres. Kommissionen fortsætter med at ignorere folkets stemme, der efterlyser harmonisering af de sociale systemer, før et sådant indre marked bliver etableret, hvilket vil føre til social dumpning. I stedet fremlægger den en ny Lissabon-strategi og et direktiv om liberalisering af tjenesteydelser (Bolkestein) som universalløsningen på alle vores problemer.

Det ville være bedst at afholde sig som en protest imod Kommissionens generelle politik og i særdeleshed imod, at Europas borgere står nederst på dens prioriteringsliste.

Betænkning af Rosati (A6-0162/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min kollega Dariusz Rosatis fremragende betænkning om de offentlige finanser i Den Økonomiske og Monetære Union. Det var vigtigt at fastslå, at de offentlige finanser er yderst bekymrende for at sige det mildt med visse medlemsstater, der er ved at gå økonomisk fallit. Derudover må man konstatere, at Fællesskabets procedurer, både hvad angår vækst- og stabilitetspagten og procedurerne for uforholdsmæssigt store underskud, kun delvist kan rette op på denne dramatiske situation eller er ineffektive i en kontekst, hvor den lave økonomiske vækst og de sociale krav sætter EU's reformkapacitet over styr. Den manglende politiske vilje til at bringe lidt fornuft ind i de tvingende nødvendige budgetmæssige justeringer udmønter sig i en dramatisk stigning i gældsbyrden. Hvor længe vil denne ansvarsløshed vare ved? Det er uforståeligt, at den udøvende magts ledere i de berørte medlemsstater ikke med god fornuft og ved at kigge på de vellykkede eksempler rundt om i verden (f.eks. Canada og Danmark) kan forstå, at sunde offentlige finanser er et krav for at opnå større vækst og beskæftigelse.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Den seneste finansielle udvikling i EU viser et øget underskud og en øget gæld. Det fremgår imidlertid ikke, at plutokratiets profit er øget, og hvem der vinder ved denne politik.

Der er heller ingen tal om fattigdom og arbejdsløshed hos befolkningerne, som hver gang må betale for ødelæggelserne, så kapitalen kan fortsætte sin profitjagt og udnyttelse.

Som forklaring på gælden og underskuddet bruger man den kendsgerning, at de strukturelle reformer, som den arbejderfjendske Lissabon-strategi befaler, går for langsomt. Derfor er de foranstaltninger, der foreslås, forhøjelse af pensionsalderen, fleksible ansættelsesformer, livslang læring og styrkelse af virksomheder. Det er altså foranstaltninger og mål, som vil gøre arbejdstagerne til slaver, der arbejder uden rettigheder til arbejde, pension og grundlæggende menneskelige behov, for at EU-kapitalen kan øge sin konkurrenceevne og sin profit.

Derfor bruges underskud og gæld som alibi for nye bølger af spareprogrammer og afskaffelse af rettigheder, som vil give mere fattigdom, arbejdsløshed og usikkerhed hos arbejdstagerne.

Dette er resultaterne af den kapitalistiske grusomhed i EU's og regeringernes politik. Denne politik er umenneskelig og bør standses. Budskabet i folkets kamp er behovet for folkets velstand.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg takker Dariusz Rosati for en vigtig og betimelig betænkning om de offentlige finanser i Den Økonomiske og Monetære Union, som jeg støtter, hvilket særlig gælder kravet om, at der bør ydes en samordnet og målbevidst indsats for at øge effektiviteten af forebyggende og korrigerende politiske tiltag, der skal styrke og konsolidere de offentlige finanser i EU.

Manglen på de nødvendige reformer har formindsket væksten og beskæftigelsen og belastet de offentlige finanser. Dette spørgsmål vil først blive løst, når alle medlemsstaterne betragter det som et spørgsmål af fælles interesse for EU.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) EU's offentlige finanser befinder sig fortsat i en prekær situation. Den europæiske vækst er stadig bekymringsvækkende lav.

De faldende underskud er blot udtryk for økonomiske justeringer, der afspejler forventninger om øget vækst i økonomien, og ikke for de strukturreformer, der er så nødvendige og afgørende for den europæiske økonomis fremtid.

I denne betænkning erindres der derfor om, at de offentlige finanser har en tydelig indvirkning på vækst, beskæftigelse og den makroøkonomiske stabilitet, og Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at arbejde sammen og træffe foranstaltninger, der kan vende den langsomme vækst i den europæiske økonomi og skabe et positivt klima for, at den fælles valuta kan fungere tilfredsstillende. Sådanne foranstaltninger er afgørende for, at den europæiske økonomi kan få en stærk og stabil vækst, der kan skabe nye forretnings- og beskæftigelsesmuligheder for borgerne.

Vi må imidlertid ikke glemme de vanskeligheder, som flere medlemsstater har haft i de senere år med at holde de offentlige underskud inden for de i stabilitets- og vækstpagtens fastlagte rammer. Det er endnu en grund til at følge dette spørgsmål nøje og kræve, at Kommissionen og medlemsstaterne træffer strukturelle foranstaltninger og iværksætter en egentlig samordning af den økonomiske politik.

På denne baggrund har jeg stemt for Dariusz Rosatis betænkning.